Arne B. Johansson - Retrospektivt

Page 1



Arne B. Johansson - retrospektivt

Allerød Kunstforening 9. - 17. september 2017 1


Arne B. Johansson - retrospektivt Udgiver Allerød Kunstforening i anledning af foreningens retrospektive udstilling af Arne B. Johansson-værker 9. - 17. september 2017 på Kirkehavegård. Redaktion Per-Olof Johansson, tekst og layout Bente Mørch Fotos Hvor ikke andet angivet: Arne B. Johansson, Per-Olof Johansson, Marianne Petersen Tryk IDON GRAFISK Aps 2017 ISBN 978-87-92534-10-1

Forside: Arne B. Johansson og skulptur af elm opstillet ved Banevang, nu borte. Titelblad: Vinduesmaleri værkstedet. Tokkekøbvej. Th Fra Allerød Posten 10.12.1981 Afsløring af skulpturen ved Banevang på kunstnerens 45-års fødselsdag 6.12.1981. Den var 2,72 m høj og vejede mellem 1 og 1½ ton. Foto: Jan Stephan. 2


Forord Arne B. Johansson er et kendt ansigt i bybilledet i Lillerød, og mange forbinder•nok primært Arne med den tidligere Lillerød Spånkurvefabrik. Hvad færre måske er bekendt med er, at Arne herudover gennem et langt liv har udfoldet sit kreative talent og håndværksmæssige kunnen med at skabe relieffer, skulpturer, stoleog bænkeskulpturer, vævninger, fuglemalerier, stokke og andre finurligheder. For det meste er det med naturen og naturens materialer som udgangspunkt og inspiration. Det er svært at placere Arne Johanssons billedverden i en kendt og anerkendt kunstnerisk retning. Som det er formuleret i dette udstillingskatalog, kan den vel nærmest karakteriseres som naivistisk og med en solid håndværksmæssig forståelse for materialernes muligheder. Flere af værkerne har for år tilbage været vist på udstillinger på Allerød Rådhus, i Allerød Bio og på Lillerød Sognegaard. Arne Johansson var også repræsenteret på en udstilling i Allerød Kommunes daværende venskabsby Älmhult i Sverige i forbindelse med kommunens 100 års jubilæum. Senest har Arne Johansson haft udvalgte værker med på en udstilling i 2015 på Johannes Larsen Museet, og i 2016 havde Arne en flot separatudstilling på Mødestedet, Hallebyore, som også vakte stor interesse og opmærksomhed. På den baggrund har vi i Allerød Kunstforening fundet at tiden nu måtte være inde til en retrospektiv udstilling ”hjemme i Lillerød” med Arne Johanssons livsværk. Det er derfor med stor glæde at Allerød Kunstforening inviterer til denne udstilling, som er muliggjort gennem opbakning fra Arne Johansson selv, hans familie og Allerød Kommune. Leif Frausing

3


Arne Bernhard Johansson blev født 6.december 1936 som søn af Arvid og Esther Johansson, som drev Lillerød Spånkurvefabrik, som det senere kom til at hedde. Spånkurvene udførtes af fyrretræ, og Arne B. Johansson havde talent for træ. Træ var simpelthen en del af livsluften i hjemmet, hvor han voksede op med fire brødre, som ikke fik del i håndværksgenet. Arne B. Johansson blev uddannet som tømrer og arbejdede som sådan i vel tyve år. Begyndte sideløbende at lave spånlamper med restmaterialer fra spånkurvefabrikation. Arne overtog I 1970 værkstedet efter faderen og fremstillede udover lampeskærme også spånkurve og diverse kunsthåndværk såsom flettede fisk. Men mere og mere slog han over i udelukkende at fremstille kunst. Tegne og male har han gjort helt fra barndommen, hvor han regner en af lærerne fra Lillerød Skole, Alice Buchhave, som en vigtig inspirationskilde. Tidligt erhvervede han sig knive til at skære i træ, og nogle af resultaterne eksisterer endnu. Fra skraldeskulpturer til træskulpturer, keramik og småskulpturer af fyrfadslysholdere, samt mosaikker af potteskår! På denne udstilling vil publikum selv få mulighed for at dømme over resultaterne. Kunsthistorikerne vil sætte etiket på det meste, og Arne Johanssons kunst vil de nok kalde folkekunst - eller ville de engang have gjort. Nu er det en betegnelse vi mest hæfter op på ældre eller anonyme ting.

Arne i gang med lampefabrikationen mens Lillerød Spånkurvefabrik stadig levede. 1965. 4


Arne Johanssons billedverden kan vel bedst karakteriseres som naivistisk, og med en solid håndværksmæssig forståelse for materialernes muligheder forlenes værkerne med en egen autoritet. Med spånlamperne hænger det sådan sammen: Det havde altid plaget Arne, at der blev fyret med det regulære materiale, som affaldsspånerne udgjorde. Derfor blev firmaet ”Lillerød Spånlamper” til. Når man bladrer i det første katalog finder man 27 forskellige modeller. Der er hængelamper i mange variationer, flere typer lampetter, lampeskærme til standerlamper, lamper med ben, hvoraf et par genses på en repos i en Dirch Passer film. Og så er der flettede fisk, som både blev lavet i helt små størrelser til ophæng som uro og i store størrelser med fatning. Fiskelamperne var populære til børneværelser. Siden blev hans produktion så lille, at det ikke kunne betale sig at købe træ hjem. Kravene til træets langsomme vækst er simpelthen sådanne, at nutiden ikke kan leve op til det.

Varesortiment 1974 5


En vis orden på produktionsårene kan man få af dette udpluk fra scrapbogen. 1977 Deltager med kurve, spånlamper og flettede fiskelampeskærme i erhvervsudstilling på Allerød Rådhus. 1978 Udstiller træskulpturer og relieffer i Allerød Bio. 1982 Udstiller relieffer med bibelske motiver og fuglemalerier i Lillerød Sognegård. 1981 Afslører stor skulptur på sin grund ud mod Banevang, hvor den stod til 2015. 1985 Udstiller kunsthåndværk, vævninger og træskulpturer i Lillerød Sognegård. 2001 Udstiller sammen med Lasse Birk, Poul Olsson og PP-møbler i Älmhult i anledning af Älmhult Kommunes fejring af 100 år. 2015 Udstiller stoleskulpturer og fuglemalerier på Johannes Larsen Museet i forbindelse med udstillingen Kirsebærkurv 2015. 2016 Separatudstilling, Mødestedet, Hallebyore.

1986: Toenighed: Tvillingerne Kurt og Arne bliver 50. 6


I scapbogen finder man også en del interviews med Arne, og her kan vi så bringe nogle citater fra hans egen mund om hans kunstneriske virke: (Allerød Posten 17.8.1978) - Det hele startede i sin tid på Lillerød Skole, hvor jeg havde den kendte billedhugger Alice Buchhave, og så fik jeg lov til at sidde og snitte i træ i hendes timer, fortæller Arne Johansson. (Allerød Posten 10.12.1981) På sin 45 års fødselsdag afslørede Arne Johansson den træskulptur han har skåret i elmetræ. Den er 2,72 meter høj og vejer mellem 1 og 1½ tons og og er placeret i hans baghave, der vender ud mod Banevang. - Elmetræet virker meget inspirerende på mig, og jeg har prøvet at finde frem til den figur, der efter min opfattelse gemte sig i træet. (Allerød Posten 17.9.1985) Bagest i lokalet suges den besøgendes øjne mod to mandshøje træskærerarbejder, begge forestillende stærke, dragende ansigter. -Inspirationen til det enkle og klare ansigt fik jeg allerede for nogle år siden. Men den endelige tilskyndelse til at skabe skulpturen fik han, da han så et af fotografen Henrik Petits billeder i Frederiksborg Amts Avis. -Billedet forestiller en punker på rulleskøjter i færd med at poste et brev, og samspillet mellem hans bemærkelsesværdige frisure og det rolige afbalancerede ansigtsudtryk fik mig til at gå i gang med træskærerarbejdet som er udført i lærketræ. -En af mine bekendte havde et lærketræ, som han godt ville have fjernet, og jeg tog roden med, fortæller Arne Johansson, der på den måde fik skabt en imponerende hårpragt til det lysende ansigt.

7


(Frederiksborg Amts Avis 7.9.1985) Malerierne med fuglemotiverne lavede Arne Johansson i en periode, hvor han havde et problem med sin højre hånd. Lægen sagde, at den skulle være i ro. - Jeg fandt ud af, at jeg kunne sidde og male motiverne med venstre hånd. Jeg er overrasket over, at der overhovedet kom noget ud af det. Arne Johansson fortsatte med at sælge lamper og begyndte også at ramme billeder ind. - Folk kom med kunstneriske billeder, og det gav mig inspiration. Vævningen blev Arne Johansson interesseret i for 16 år siden. Han begyndte at gå på et aftenkursus i vævning. - Jeg havde længe drømt om at arbejde med farver. Lysten til at væve har altid siddet i mig, fortæller Arne Johansson. - Jeg har måske spredt mig for meget, men det er det, der er det sjove.

Et eksperiment i kunstmaterialet vermakulit fra Skarrehage Molerværk, hvor Arnes bror var laboratoriechef. Foto: Nanna Bisp Büchert 1978. 8


RELIEFFER

Ejner Petersen og hans kone Tut på Lillerød Lervarefarbik. 1982.

Mølcks Konditori på hjørnet af Stationsvej og Amtsvej. 9


10


Skulpturer

‘Punkeren’, (jf. s. 7.) 11


Büde støttepille og skulptur i haven.

Frihedens fugl - som Per-Olof, Arnes bror, ikke ville af med til kommunen! Hans digt stod i Frederiksborg Amts Avis 6.3.1999 12


Arne har flere gange udstillet enkelte værker i lokale sammenhænge, som her ved Allerød Kunstforenings udstilling engang på Engholmskolen for lokale amatører.

I Arnes beretninger om en skulpturs tilkomst indgår ofte træart og oprindelse - i denne fugl indgår f.eks. hans farfars pæretræ! 13


Stole- og bænkeskulpturer

Udstilling i Lillerød Sognegård 1982. På væggen udsnit af en af Arnes mosaikker. Foto: Jan Stephan. 14


Ikke en bÌnk til haven - har fundet varig indendørs plads hos naboen.

Som flere af billederne, der indgĂĽr i dette hefte. Her et kik ind i Arnes udstilling i Hallebyore 2016. 15


Fra Arnes deltagelse i udstillingen ‘Kirsebærkurv 2015’, på Johannes Larsen Museet. Nederst th detalje fra stol i midten ‘Fugl med åben favn’.

16


Bænk foranlediget af udfordring fra bladet Husflid til læserne ‘Lav en anderledes bøjle’. Den blev omtalt i Husflid 5 /2009. Hjulene er til anvendelse, når bænken skal flyttes. Reliefferne har siden måtte vige. Der er plads til tre på bænken. Den er ca. 2 meter lang, 1,8 meter høj. Der er anvendt mange forskellige træsorter, bl.a. birk, tuja, kaukasisk nød, ask, cypresser. Det lille hjul er af fyrretræ, det store er pæretræ. Træet stammer dels fra Arnes have, dels fra naboernes. Tv en detalje fra armlænet. 17


Vævninger

Vægtæpper uden titler.

18


19


Billedvæv: ‘De hellige tre konger’, 1986. Arne har bidraget med eget hår til den midterste figur.

Detalje af større billedvævning. 20


Fuglemalerier

‘Fugle i våge i Kina’.

Tv ‘Fugl i fantastisk solskin’. Th ‘En fugl der nok lever i Sverige’.

21


Th ‘En hellig fugl’.

‘Højt at flyve’.

‘En fugl af træ + en levende solsort + en flettet fisk’. 22


Stokkene og andre småting

Stokke fra 2016.

Holderne til fyrfadslys bliver genbrugt - her til to fugle. Holderne kan også blive til uro’er med blomster og blade. 23


Totempæl, som i mange år stod ved Arnes garage, Tokkekøbvej. Nu borte. 24




Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.