Per-Olof Johansson
Glimt fra din have Lillerød Boligforening, Møllevænget
Juli 2013
Den gule fredløs og den gule rude kom fra Marianne i nr. 27s have i Enghaven. Buskbom kom fra Bente i nr. 21. Hosta og knapblomster købte afdelingen.
Jørn og Marianne i nr. 27 stod for etableringen af Oasen. Det var Mariannes ide, at rosenhækken skulle afløses af bærbuske, røde og hvide ribs, stikkelsbær, solbær og solstik.
Her stod en hæk af en art. Og midt i hækken dukkede en kastanje op, som jeg bad om blev skånet ved hækklipningen. Hækken er væk, men træet står der endnu
Hybenroserne vokser op og klippes ned og samler på andre planter, ask og tjørn og noget jeg ikke ved hvad er. To røn, en hyld og en ahorn er det også blevet til.
Müske dukkede stenen op, da sandkassen, hvor Oasen nu ligger, blev gravet ud. Jørn forsvarede den og her ligger den.
Ruth Schmidt i 21 havde en variant af dronningebusken, som var blevet for stor. Sådan kom birken også til, det var Erik Sørensen i 27 som plantede den. Han stod også for den bornholmske røn ved siden af.
Ruth Schmidt kom med nogle liljer, margueritterne har afdelingen købt. Den hvide syren i baggrunden fandt Stig i en hÌk en dag.
Cirka 35. generation af en Ålandsrod /tusindstråle/lægealant, hvis frø jeg hentede på M.D.Madsensvej, efter at mine tanters hus Lilladal var revet ned. Haven blev midlertidig P-plads men Ålandsroden overlevede i skellet. Den er indvandret i tre trin fra Mariannes nyttehaver.
Udsigten mod vest over Hvidestens marker
Det var næsten som en have dengang. Rundet om bedet, som de kaldte Oasen, voksede bærbuske, ribs, solbær, hvide ribs, stikkelsbær, solstik, hybenroser. Af blomster var der utallige. I foråret krokus, erantis, påskeliljer, pinseliljer.Siden var der flere slags liljer, der var nøgne jomfruer, akelejer, kongelys, stedmoderblomster, høstanemoner, morgenfruer, porcelænsblomster, kinesisk purløg,
lægealant, digitalis, tulipaner, rude, røllike, hostaer, knapblomster, astilbe, forskellige roser, en lille georgine, hjulkrone, latyrus, også som staude, margueritter. Selvfølgelig tropæleum majus. Selvfølgelig prikbladet fredløs. Der var skovjordbær i mængde. Blomstrende urter som isop, citronmelisse, salvie, forskellige mynter, citrontimian og almindelig, purløg, der mangler persille, ikke for blomsternes skyld peberrod, rabarber, men de blomstrer. Også bare grønt som estragon. Af træer også utallige, mirabelle, paradisæbler, birketræer, et vildæble, store og små rønnebærtræer, en søjlegran, flere hvidtjørn som træer i hækken, en kastanje, en forsythiabusk, en enkelt ahorn, en rødklokkebusk, en bornholmsk røn, en rødtjørn, en rosenbuskhæk, en peberbusk, et miniæbletræ, en hvid syren, et hjortetaktræ for tredje gang siden det faldt i et par storme. Fra en frøpose ”Sommereng” et broget bed med alskens småblomster, en kaprifolie undervejs, langs husene havehortensia, om de private haver ligusterhække, i hegn mod vejen hvidtjørn, hanesporetjørn, roser, dronningebuske, en minisyren, en troldpil ved en gavl, en troldpil mellem solbær og mirabelle. Et helt bed med asketræer. Glem ikke der var tre hyldebuske. Og så en masse grønt de kaldte ukrudt. (2008)
En enkelt rose fra Karen i 25 har overlevet under birken trods dårlige kår på det sted. Den hvide rose er fra hækken, som nok har blomstret for sidste gang. Den har stået her siden afdeling 7 blev bygget 1962.