Aaben skole by Peter Holmboe

ARTIKEL

Den åbne

skole

Forfattere: Lars Holbæk Pedersen og Peter Holmboe, UC SYD

ucsyd.dk

Den åbne skole - og børns gnist til at blive klogere på sig selv i samfundet Denne artikel behandler centrale forhold til det at lave et åbent skole forløb. Dit arbejde bliver konkret og praksisrelateret med udgangspunkt i enkelte begreber, som knytter sig hertil. Det kommer til at omhandle:

“Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere” (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016)

– Undersøgelsesspørgsmål – Gnist – Arbejdsbibliotek – It-værktøjer

Det er en pligt for skolen at give børn kundskaber og færdigheder og det så børnene får lyst til at lære mere. Når vi i artiklen arbejder med børns lyst til læring, som vi betegner som ”gnist” (Hachmann & Holmboe, 2015), i forhold til hvordan åben skole forløb kan give børn lyst til at lære og blive klogere på sig selv i verden, så ønsker vi, at udfordre måden (pædagogikken) på, hvordan vi ”gør” skole i Danmark, bl.a. ved at sende skolen ud i samfundet og samfundet ind skolen. Gnisten er i denne sammenhæng blot en samlende og initierende begyndelse til et forløb eller til en forundring. En gnist er ikke nødvendigvis bundet til en dyb faglig forankring, men i højere grad noget, som kan sætte faget, stoffet og læringen i fokus ved at vække undren eller interesse. Gnisten er i princippet ”blot” den gnist, som tænder bålet og som får tankerne, idéerne og lysten til at fænge. Der kan således være tale om et interessant billede, en underlig sætning, en sjov video eller et besøg eller en besøgende, som formidler sin hverdag og sit arbejde – alene fantasien sætter begrænsninger, når blot læreren formår at favne og dreje det viste, sådan at det passer ind i det faglige område, som der overordnet arbejdes med (Hachmann & Holmboe, 2015).

Begreberne skal du arbejde med i forhold til dine tre opgaver i “Modul 3: Tilrettelæggelse af åben skole forløb”. Artiklen afrundes med at beskrive hvordan du kan indarbejde en række it-værktøjer, for at styrke det faglige læringsudbytte. Disse it-værktøjer skal ikke ses som en udtømmende liste, men blot et mindre udvalg til inspiration. Du kan altså godt introducere og arbejde med andre eller flere end de nævnte. I artiklen benytter vi blandt andet begreberne gnist og arbejdsbibliotek som to centrale didaktiske greb og tager afsæt i den franske uddannelsespædagog Célestin Freinet (1896 - 1966), hvis tanker om pædagogik har dannet skoler over hele verden. Vi begynder med et citat hvor Freinet giver et bud på hvor det går galt i skolen, når eller hvis børn ikke er motiveret til at arbejde og indgå i læring i formelle kontekster: “... det er pædagogikken som sådan, der må ændres”. (Freinet, 1980, s. 40) Citatet er fra Célestin Freinets bog Arbejde som pædagogisk princip, hvor Freinet mener, at når vi taler om at børn ikke er motiverede for at gå i skole, så skyldes det et misforhold mellem eleven og skolens måde at afvikle og gennemføre undervisningen på. I en dansk sammenhæng er en sådan holdning eller udtalelse givetvis paradoksal idet folkeskolens formålsparagraf, som er pejlemærke for alle aktiviteter i folkeskolen, har barnets lyst til læring som et hovedfokus og er allerede nævnt i første sætning i lovgrundlaget for folkeskolen: 2

Vi mener, som Freinet, at når børn føler, ser, arbejder med samfundet og skolen i en sammenhæng så skabes en sammenhæng og meningsfuldhed ved at eleven erfarer, at skolen reelt giver dem noget de kan bruge og se sammenhænge med i forbindelse med det at leve og agere i eget liv. Koblet med gnisten, forundringen og interessen, så handler det at lære helt grundlæggende også om praksisnærhed (at børnene er tæt på virkelighedens praksis) og om umiddelbar omsættelighed – noget som skolens møde med verden og verdens møde med skolen kan være med til at befordre på en god måde.

Der findes en række metoder og tilgange til undervisning, der har specielt megen fokus på det at motivere og fremme læring gennem arbejdet med autentiske problemstillinger. I visse sammenhænge tales om projektarbejde, Challenge Based Learning eller undersøgelsesbaseret læring, men gennemgående for dem alle er, at fokus er på virkelige problemstillinger, der inddrager og udvikler en række kompetencer og færdighedsområder – alt sammen noget som ”den åbne skole” netop også har fokus på. Idéen med at sigte imod den projektorienterede undervisning skal blandt andet ses i lyset af, at man erfarings- og forskningsmæssigt ved, at den ”traditionelle” formidlingsorienterede undervisning ikke er i stand til at rumme og ramme alle elever i en klasse på én gang. Den ”rammer” kun en mindre gruppe, mens en projektorienteret arbejdsform i højere grad engagerer eleverne, gør arbejdet meningsfuldt for dem og samtidig giver mulighed for at eleverne udvikler både faglige kompetencer og fremtidige ”21. århundredes kompetencer” (Trilling & Fadel, 2009), som blandt andet at erfare hvilken karriereretning der interesserer én. Du kommer i dette forløb ikke til at planlægge et helt og komplet projekt i den åbne skole. Sigtet er i højere grad, at du skal få anledning til at overveje, hvordan og med hvilke virkemidler du kan skabe interesse, lyst til undersøgelse og få tændt ”gnister” hos de elever, som du skal arbejde med – uanset om du er lærer, ansat i en kulturinstitution, virksomhedsejer eller noget helt andet. Det arbejde som du laver i dette forløb kan du med god mening knytte til et konkret planlægningsarbejde, hvad enten du har lavet det i et tidligere modul her eller det er noget som du blot har i støbeskeen på nuværende tidspunkt.

Et bryggeri som eksempel I artiklen arbejder vi med et tema om ølbrygning i en tænkt case, hvor skolen og et bryggeri arbejder sammen om at lade børn forstå sig selv og samfundet via et besøg på bryggeri. I casen tager vi afsæt i et besøg på bryggeriet

”Fuglsang” i Haderslev. Fuglsang er et industrialiseret bryggeri, men forløbet kunne lige så vel tage afsæt på et mikrobryggeri i lokalområdet eller noget tilsvarende. Det er ikke virksomheden som sådan, som er interessant, men derimod hvad, hvordan samt hvilke udfordringer, som virksomheden har, som er væsentligt i forhold til børnenes læring. Meningen er ikke at børnene bliver specialister i Bryggeriet Fuglsang, men at de via besøg på Bryggeriet Fuglsang får lyst til at lære mere og dykke ned i alsidige områder og emner, som har udspring i besøget. Et bryggeri - og derved øllets historie i bred forståelse er et eksempel på, hvordan børn kan erfare Danmarks udvikling fra et landbrugssamfund, industrisamfund til dagens videnssamfund og hvordan netop denne udvikling påvirker barnet såvel positivt som negativt. Positivt ex. ved at et bryggeri i dag har mange jobfunktioner, som kan tiltale ethvert barn på forskellig måde ud fra hans eller hendes interesser og evner. Måske negativt fordi et bryggeri konkurrerer i en global økonomi, hvor bryggeriets innovationskompetence er essentiel (Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling, 2016e), hvorved børn som eventuelle kommende medarbejdere hele tiden skal uddanne sig og ”følge med” for at bevare sit job (Pedersen, 2011). Ved at trække samfundet ind i skolen vil skolen blive meningsfuld, idet fagene erfares, som redskaber til at løse problemer, og børnene erfarer, at deres viden og kreative tanker er det brændstof, som Danmark kan overleve via – og altså er den stafet som børnene tager fra deres bedsteforældre og forældre i forhold til at føre samfundet videre (Dewey, 1980). Skolen giver mening (gnist) via arbejdet med reelle problemer, som ikke bare opleves men ligefrem erfares i mødet med virksomheden. Forskellen mellem oplevelse og erfaring er i læringssammenhæng yderst væsentligt, idet en oplevelse ikke indbefatter en læring, hvorimod erfaring som begreb, indbefatter en læring, ved at eleven har sat det erfarede i spil i forhold til sin egen viden samt i bredere forstand samfundets viden (Dewey, 1980).

Første opgave i ”Modul 3: Tilrettelæggelse af åben skole forløb”

Din første opgave i ”Modul 3: Tilrettelæggelse af åben skole forløb” er at komme med en idé til et overordnet tema, tilsvarende vores eksempel med ølbrygning, og derefter brainstorme på mulige undersøgelsesspørgsmål, som kan skabe gnister og vække interesse videre i dit åbent skole forløb. Når du formulerer undersøgelsesspørgsmålene, så skriv dem mens du brainstormer. Når du brainstormer skal du ikke vurdere din idé, men bare få den skrevet ned vurderingen af idéen kommer senere. I første omgang gælder det for dig om at lade kreativiteten flyde og få skrevet alle dine idéer ned til, hvad det åbne skole forløb kan give af mulige undersøgelser for eleverne. I det kommende ser du ser du vores ufærdige brainstorm på mulige indgange til at fremstille gnister og arbejdsområder ved et besøg på et bryggeri. Første kolonne er en brainstorm på undersøgelsesspørgsmål, som temaet

ølbrygning kan indeholde. Ideerne omformuleres til gnister i kolonne to, som vi forestiller os at eleverne kan tænde på – afgørende er det dog at huske på at disse gnister ikke behøver at være undringsspørgsmål, som de primært er formuleret her, men det kunne også være alt muligt andet. Tredje kolonne er til de faglige spørgsmål og emner, som umiddelbart tænkes at kunne kobles til den indledende gnist og slutteligt er den sidste kolonne reserveret til selvrefleksion, hvor du peger på tanker og opmærksomhedspunkter til dig selv.

Undersøgelsesspørgsmål til åbent skoleforløb indenfor temaet øl brygning hvor klassen besøger et bryggeri

Gnist

Spørgsmål og emne

Perspektiver, fordybelse og feedback

Forskel mellem øl fremstilling i et mikrobryggeri og i en industrivirksomhed

Vis Brendekildes berømte maleri ”Udslidt”: https://da.wikipedia. org/wiki/Udslidt#/media/ File:H._A._Brendekilde_-_Udslidt_(1889).jpg og lad eleverne gætte på alder, arbejde, tid, vilkår etc.

Hvad betyder udviklingen fra landbrugssamfund, industrisamfund til videnssamfund for eleverne, når de skal have et arbejde en gang i fremtiden.

Betyder udviklingen noget for valg af ungdomsuddannelse? Skolen har et ”timeløst” fag som hedder ”Uddannelse og job” http://www.emu.dk/omraade/ gsk-l%C3%A6rer/ffm/uddannelse-og-job# Kan dette tænkes ind?

Hvordan kan ansatte sikre at et bryggeri overlever i en global konkurrence

Fortæl historien om hvordan verdens største producent af spiritus, investerer mere end 100 millioner kroner i det lille, lokale Stauning Whisky. http://www. stauningwhisky.dk/index.php/ da/seneste-nyt.html

Eleven kan via interview finde ud af hvad ansatte på et bryggeri skal vide, gøre og udvikle for at internationale virksomheder kan klare sig globalt.

Hvad er globalisering egentligt? Hvordan arbejder børn med globalisering i skolen?

Eller at mikrobryggeriet kan få solgt sine varer i lokalområdet. Hvad skal der til for at et lokalt forankret ”projekt” bliver globalt ”koncept”?

Hvad kræves for at skabe god øl

Efter gennemgang af den næste tabel, som eksempel, så finder du din første delopgave uddybet.

Hvordan sælges øl på et globalt marked

Tale med ansatte med forskellige jobfunktioner

Læreren iscenesætter blindsmagninger af forskellige råvarer i klassen for at eleverne eksperimenterer med forskellige smage for at finde ud af hvordan en ny drik kunne udvikles.

Børnene kan undersøge om de kan smage forskelle mellem økologiske og konventionelle varer.

Eleverne bliver vist Felix Baumgartners spektakulære frie fald og læreren peger på at energidrikken Red Bull står bag. https://www.youtube.com/ watch?v=FHtvDA0W34I

Børnene kan lave en reklamekampagne, der kan sælge øllet i forskellige lande som Danmark, Australien og Mexico.

Eleverne eksponeres for en række billeder af arbejde i ”gamle dage” og arbejde i dag, hvor teknologi og robotter præger billedet.

Hvordan har jobmulighederne ændret sig for bedsteforældrene, forældrene og barnet selv nu?

Eleverne kan eksperimentere med forskellige smage i kornsorter, sirup osv. som indgår i øl-brygning.

Kan eleverne inddrage andre klasser i smagsafprøvningen, så deres viden bredes ud og bliver inspireret af andres input? Har eleverne forældre som ved noget om kemi og smagsstoffer?

Man kunne vælge lande hvorfra børnene kommer, hvis der er udenlandske børn i klassen. Så kunne deres forældre inddrages.

Eleverne kan arbejde med skjult markedsføring og de kan se på hvordan man markedsfører et brand, mere end et produkt for netop at sælge produktet.

Hvordan og ud fra hvilke grunde valgte bedsteforældrene, forældrene deres karriere og hvad vælger barnet ud fra?

Kunne børnene lave et ”jobkatalog” over de forskellige jobfunktioner med billeder og beskrivelser – eventuelt også hvilken uddannelse man skal have for at kunne besidde jobbet?

Hvad er det vigtigste man skal kunne i dag? Hvilke kompetencer kræves for at få arbejde i dag. Ikke faglige men personlige og sociale

Kort foredrag eller statements fra ung iværksætter, der fortæller om succes på trods af lidt eller ingen formel uddannelse.

Eleverne kan undersøge om skolen giver dem viden og læring, som gør at de kan få arbejde i fremtiden? Eleverne kan analysere, hvad de selv skal gøre for at kunne få et arbejde i fremtiden?

Hmm – det kan passe sammen med den uddannelsesparathedsvurdering som børn skal have i 8. og 9. klasse. https://www.uvm.dk/Uddannelser/Vejledning/Ungdomsuddannelse/Uddannelsesparathed/ Om-vurderingen

Gnist og arbejdsbibliotek

Du har nu afleveret dine gnister. Nu er din opgave at finde eller fremstille undervisningsmateriale, som børnene kan begynde at arbejde med i forhold til de gnister, som du er kommet med. Undervisningsmaterialerne skal samles i det som Célestin Freinet betegner som værende et arbejdsbibliotek, der naturligvis skal sikre at børnene har materiale til deres undersøgelser.

Opgaven lyder: Vælg et overordnet tema for dit åbent skole forløb – fx arkæologi, moderne kunst, spejderbevægelsen, glaskunst, skofremstilling eller noget helt, helt andet. Uddyb hvorfor du vil lave forløbet. Skriv op til 200 ord. Lav et skema med fire kolonner hvor du skriver hvilke ideer til undersøgelsesspørgsmål, som du får, når du brainstormer på dit tema. Når du brainstormer, så skriver du løs uden at vurdere kvaliteten af spørgsmål etc. Udfyld derefter de resterende felter. Når du har udfyldt dit skema uploader du dette på MOOC´en.

Tema

Gnist

Spørgsmål og emne

Undersøgelsesspørgsmål y

Hvad skal tænde?

Hvilke faglige arbejdsspørgsmål og – områder dukker umiddelbart op?

Hvad skal vække forundring?

Hvilken faglig målsætning skal der være med arbejdet for eleven eller eleverne?

Undersøgelsesspørgsmål x

...

Undersøgelses…

...

Perspektiver, fordybelse og feedback

I Freinets samtid var fremskaffelsen af materialer anderledes og mere besværlig end i dag, hvor al information principielt blot ligger to klik væk via Internettet (Christiansen & Gynther, 2010). Internettet er dog ikke altid lige børnevenligt, hvilket vel heller ikke var pointen med internettet (Bay, 2010). I Freinets samtid var viden samlet i bøger, hvorved Freinets arbejdsbibliotek indeholdt bøger. Bøger, som var udvalgt til eleverne i forhold til deres læseniveau og modenhedsniveau. Freinets pointe med arbejdsbiblioteket er at finde relevant materiale, som eleverne kan tage afsæt i og som kan guide deres videre undersøgelser. Freinets elever deltog altid i en åben skole, idet Freinet ville lade børnene finde meningen med skolen (og livet) ved at lade børnene erfare, at skolen kan give dem livsduelighed og ruste dem til voksenlivet, som vores egen danske Grundtvig ville betegne det (Grundtvig, 1965). Freinets bibliotek blev nøje udvalgt med afsæt i hans erfaring som lærer samt, hvad der nu en gang var tilgængeligt på det lille kommunebibliotek. I dag er det ikke den lille materialemængde, som er problemet – det er nærmere omvendt, idet det er den enorme mængde af viden (Bay, 2010), som gør opgaven med arbejdsbiblioteket udfordrende. Afhængig af om du er lærer, ansat i en virksomhed eller spejderleder eller noget helt andet, så har du forskellige forudsætninger og

muligheder til det at kunne finde materialer, som eleverne kan anvende til at blive klogere af. Antager vi at Fuglsang bryggeri i Haderslev arbejder sammen med en skoleklasse i Tønder, så har bryggeriet indsigt i relevante sider/kilder omkring: – Øllets historie, – Øllets sammensætning, – Jobfunktioner på et bryggeri, – Medarbejdere som kan fortælle om øl brygning, Human Ressource, kommunikation, regnskab, rengøring mv. – Logistik i processen fra korn til øllet i ølflasken stående i Super-Brugsen. hvorimod læreren har en faglig og menneskelig indsigt i eleverne og derudover kan trække på ressourcer fra ex.: – Det pædagogiske læringscenter (Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling, 2016b), som i dag er betegnelsen for skolebiblioteket – Center for Undervisningsmidler (Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling, 2016c) – Kommunens folkebibliotek

Anden opgave i ”Modul 3: Tilrettelæggelse af åben skole forløb”

Anden delopgave i ”Modul 3: Tilrettelæggelse af åben skole forløb” er, at du skal opbygge et arbejdsbibliotek som skal kunne give elever grundviden inden for dine undersøgelsesspørgsmål og gnister. Fokuser på kvalitet frem for kvantitet. Hellere lidt men godt jævnfør folkeskolens formålsparagraf om, at børn skal gives rum til at kunne fordybe sig: Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016) Finder du online kilde kan du vurdere onlinekilden med afsæt i værktøjet ”Vurdigi” (Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling, 2016d). Link til Vurdigi finder du på følgende link: http://www.emu.dk/modul/vurdigi-vurdering-af-digitale-l%C3%A6remidler

Din opgave uploades på MOOC´en så medstuderende kan inspireres af dit arbejdsbibliotek og du kan inspireres af andres arbejdsbiblioteker. Arbejdsbibliotekerne kan som de fremstilles her godt komme til at fremstå, som passive dokumenter, som alene tjener det formål at fastholde og hjælpe med at fastholde ressourcer. Husk dog på at et arbejdsbibliotek, som dette ikke er et generelt redskab, som der blot laves et enkelt af – for at det bliver et stilladserende værktøj, som kommer den enkelte elev til gode, så kan det meget vel være, at der skal laves flere til flere elever eller elevgrupper. Og det kan være at papirformen ikke er den mest optimale! Én tilgang til at ”reformere” papiret er ved at inddrage it, som formidlingsredskab, -platform og – værktøj.

Derved lyder opgaven: Lav et dokument hvor du oplister fagbøger, bøger, film links, links til hjemmesider, programmer, værktøjer osv. (I dokumentet skal du inddele teksterne i forhold til sværhedsgrad eksempelvis med inddeling – indskoling (1 – 3 klasse), mellemtrin (4 – 6 klasse) og udskoling (7 – 9 klasse).

Brug af IT i det åbne skole forløb

Al undervisning bør realisere en række givne mål. Også dit åben skole forløb. Vi har dog ikke ladet dig sidde og udvælge mål fra forskellige fag som kan læses i Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) (Undervisningsministeriet, 2015). Men derimod har vi ladet dig tænke kreativt for at skabe motiverende undervisning i et åbent skole forløb. Et åbent skoleforløb kan inddeles i tre faser jævnfør bogen Praksismanual – Samarbejde mellem museer, læreruddannelse, skoler: (Seligman (red.), 204)

Før

Under

Efter

Der sker noget forud for den konkrete aktivitet uanset om der er tale om et besøg ind i skolen eller om det er skolens besøg ud i verden. Dette før indeholder som udgangspunkt en række planlægningsopgaver af logistisk karakter, men langt vigtigere så ligger der i ”før-rummet” en mulighed for at initiere og skabe interesse for, hvad der skal ske fremadrettet. Det er blandet andet her at de gnister og undersøgelsesspørgsmål etc. som du netop har fremstillet kommer i spil.

Lav beskrivelse til hver kilde så børn kan læse om kilden og hurtigt vurdere om kilden har relevans for deres undersøgelsesspørgsmål. Beskrivelsen er en kort beskrivelse på tre – otte linjer.

Under besøget sker der også andre ting end ”bare” den primære aktivitet. Det kan være at der skal noteres, opsamles, optages, tegnes, fotograferes eller noget helt andet. Efter besøget skal der rundes af i forhold til hvad der er set, sket og oplevet. Der skal ikke nødvendigvis rundes af i forhold til at arbejde med de faglige undersøgelsesområder og interessefelter, som eleverne har fokus på og gang i, men selve besøget skal ”lukkes ned” med evalueringer, fortællinger, stemningsformidlinger, videndeling og andet. Erfaringsmæssigt er koblingen mellem ”under besøget” til såvel ”før besøget” som ”efter besøget” svag, hvilket er en stor skam for læringspotentialet samt elevens motivation (Dysthe, Bernhardt, & Esbjørn, 2012). Ved brug af it er det dog muligt at få de tre faser til at flyde sammen, hvilket vi kan illustrere via nedenstående model fra bogen Flipped Learning – Flip med video (Hachmann & Holmboe, 2015):

Forundring

Før Problem og hypotese

Under Undersøgelse og bearbejdning

Efter Evaluering og refleksion

Gnist

Video

Formål Opsæt dokumentet så arbejdsbiblioteket er overskueligt og ser lækkert og imødekommende ud til de deltagende elever, deres alderstrin og faglige niveau. Digitale kilder vurderes med afsæt i http://vurdigi.dk/

Mål

Husk at ex. CFU – center for undervisningsmidler - sidder inde med en ”guldskat” af undervisningsmidler, som kan leveres direkte til skolen.

I modellen bindes, som eksempel, en række dele i undervisning sammen af video, hvilket afgjort er en mulighed i det åbne skole forløb. Vi kommer til at give andre og flere forslag, men inden da må vi begrunde, hvorfor vi i nærværende artikel ikke har begyndt med konkret fagfaglig målfastsættelse. Som det bemærkes af ovenstående model er du i første delopgave begyndt med at brainstorme på undersøgelsesspørgsmål samt gnister og ikke fagmål fra eksempelvis dansk eller tysk, som modellens pil og retningsangivelse, nok ellers lægger op til. Grunden dertil er som nævnt at vi ville lade kreativiteten flyde og ikke lade os begrænse af fagmål (Robinson, 2001), om end at vi alligevel har startet med mål, nemlig det overordnede mål for hele folkeskolens virke; at skolen skal give lyst til læring. Når du iværksætter dit endelige åben-skole-forløb, så skal du hjælpe eleverne med at formulere deres egne ”synlige læringsmål” via et ”skarpt” formuleret undersøgelsesspørgsmål, som fordrer og udfordrer elevernes egen undersøgelse. Undersøgelsesspørgsmålet skal ville mere end at give anledning til simpel reproduktion af viden. Hermed menes at et emne som ”Ølbrygning” ikke fungerer som arbejdsspørgsmål, idet eleverne bare vil Google fakta-informationer og videregive selvsamme - mere eller mindre reflekteret (Christiansen & Gynther, 2010). Derimod skal undersøgelsesspørgsmålet koble fakta og anvendelse, sådan at eleverne kan udvikle en grundforståelse for at anvende selvsamme til at svare på deres undersøgelsesspørgsmål. De skal altså søge viden, såvel teoretisk som praktisk på virksomhedsbesøget, og derved bliver undervisningen erfaringsbaseret (Dewey, 1980). Et eksempel på et undersøgelsesspørgsmål, som elever i samarbejde med læreren kunne udforme, kunne være:

Med udgangspunkt i definitionen af globalisering i bog X, vil vi undersøge, hvordan Fuglsang bryggeri kan kommunikere i reklamer via sociale medier i Tyskland for at sælge mere af deres gode øl. Med et åbent og undersøgelsesbaseret spørgsmål, som dette, så behandler eleverne ex. følgende: – Teori om globalisering – Kommunikationsteori fra fag som dansk, engelsk og tysk – Reklamemediet som genre – Sociale medier som markedsføringsplatform – Interkulturel kommunikation om hvordan man skal kommunikere i Tyskland – Teori om øl, og hvad god øl er ifølge Fuglsang, så dette kan kommunikeres i reklamen. Ovenstående punkter viser hvordan eleverne kan trække på mange fags viden, men også hvordan de skal bruge besøget på virksomheden for at kunne svare på deres opgave. De skal vide om Fuglsang overhovedet ønsker at kommunikere via sociale medier eller ikke? De skal vide, hvordan Fuglsangs øl er ”unik” i forhold til at kunne kommunikere dette, de skal vide noget om Fuglsangs virksomhedshistorie osv. Det store spørgsmål er, hvordan eleverne bliver gjort så fokuserede til virksomhedsbesøget? Dette kan gøres ved at trække de tre adskilte dele – før, under og efter – ind i hinanden. Altså at anskue arbejde, planlægning, aktivitet, besøg, evaluering etc. som ét samlet hele, hvor det ikke forholder sig sådan at kun besøget anses, som værende vigtigt. Til at skabe denne sammenhæng kan man med god mening benytte sig af en række forskellige og alsidige it-værktøjer. Det betyder på den ene side at it vil være med til at skabe sammenhæng og synergi og på

den anden side at it’en, teknologien og det digitale er med til at udvikle og påvirke faget, besøget og det kompetenceområde, som eleverne arbejder med. Det bliver derfor vigtigt at se på hvilke digitale værktøjer og situationer, som er fremtrædende i besøget om undersøgelsesområdet. Det bliver vigtigt at vurdere hvilke dimensioner it og det digitale bidrager med i forhold til netop området, men også overblikket hen over før, under og efter.

Visse værktøjer egner sig bedst til den ene af de tre situationer, mens andre kan gå på tværs af flere eller dem alle. Ex. kan et værktøj som Padlet.com udmærket bruges til at brainstorme i før et besøg eller før en undersøgelse, det kan bruges til at notere tanker og indtryk undervejs og slutteligt kan det bruges til at opsamle, evaluere og dele i efter besøget. Set i lyset af casen og Fuglsang, så kan du i nedenstående se ét eksempel på hvordan tre forskellige værktøjer kan indgå i de tre situationer, før, under og efter:

Før

Under

Efter

– Fuglsang inviteres ind i klassen via en online Skype forbindelse, hvor en ansat fortæller om bryggeriet. Fortællingen tager afsæt i de udarbejdede gnister, så fortællingen stimulerer just disse gnister - og forhåbentligt andre som børnene selv ”får tændt” ved at stille spørgsmål.

– De forskellige elevgrupper følger deres delte online tekstdokument og finder deres ressourcepersoner på besøget der kan give viden i forhold til besvarelse af deres undersøgelsesspørgsmål

– Eleverne arbejder i online kollaborativ tekstdokumenter hvor læreren kan følge med og coache eleverne

– Læreren har lånt en af filmene “Bryggeren” via CFU og viser eleverne hvordan J. C. Jacobsen, som grundlagde Carlsberg, eksperimenterede med ølbrygning inspireret af tysk bryggekunst.

– Ressourcepersonen er forberedt på interviewet idet børnene har mailet deres spørgeguide inden besøget

– Eleverne præsenterer deres besvarelser i ex. blog eller hjemmeside.

– Eleverne optager interviewet med ressourcepersonen på mobilen – Eleverne tager billeder af bryggeriet via deres mobiler, som de kan bruge til deres slutprodukt. Billederne deles i en online mappe, så eleverne kan tilgå hinandens billeder

Tredje og sidste delopgave i ”Modul 3: Tilrettelæggelse af åben skole forløb”

It er blevet en integreret del af det åbne skole forløb, idet itén bruges til at skabe gnister (ved at møde virksomheden allerede i klassen samt at visuelt se del af en film om temaet). It bruges som platform, hvor eleverne (og lærerne) har adgang til arbejdet. I dag har de fleste skoler adgang til Office365 eller GoogleEducation, hvorved elever kan samarbejde online og simultant i samme dokument, hvilket effektiviserer deres arbejdsproces. Slutteligt præsenteres deres svar på deres undersøgelser i et online magasin, som kan sendes til virksomheden, samt uploades på en læringsplatform. Det er en central pointe for Célestin Freinet, at alt skolearbejde skal præsenteres for andre (Freinet, 1980). På Freinets tid producerede børnene aviser via spritduplikatorer, men i dag vil det typisk være via hjemmesider eller online magasiner. Itén er tænkt ind som en integreret del af undervisningen så itén beriger læringen samt virker motiverende, hvilket er hele ideen med at få it ind i skolen (Danmarks evalueringsinstitut, 2009).

I tredje og sidste delopgave er fokus på IT værktøjer, der kan facilitere og understøtte dit åbne skole forløb.

Vi ønsker dig god arbejdslyst i forhold til dit åbne skole forløb.

Udvælg tre it-værktøjer. Det kan være programmer, der skal installeres på en computer, det kan være en app til en tablet eller mobil enhed eller det kan ex. være et online web2.0-værktøj – du bestemmer!

Du kan evt. inspireres til den videre proces i bogen ”Learning Museum - Praksis manual”, som kan hentes gratis på nettet: http://www.learningmuseum.dk/ wp-content/uploads/2014/03/Praksismanual-digital-ISBN-opslag.pdf

De tre programmer, som du vælger, skal tænkes ind i de tre faser i det åbne skole forløb; Før – Under – Efter. Du vælger således eet program til før fasen, eet til under fasen samt eet til efter fasen.

God arbejdslyst.

Præsenter programmerne, og gør rede for hvilke muligheder de overordnet indeholder. Vi har nævnt Skype som en mulighed i før fasen. Kan du se fordele i et bruge en skærmoptagelse a la Screencast-O-Matic i stedet for, så beskriver du grundene hertil. Det kan også være at du finder inspiration i Microsofts Office pakke til skoler og programmet Sway? Se mere på efterfølgende link: https://support.office.com/da-dk/article/Introduktiontil-Sway-2076c468-63f4-4a89-ae5f-424796714a8a. Eller forestiller du dig et helt fjerde program, så formuler dine tanker og idéer herom. Du kan formidle opgavebesvarelsen enten via papir eller du kan benytte en anden udtryksform, som en video, lydoptagelse eller andet – måske kan du bruge netop et af dine værktøjer til at fortælle i og igennem? Din forklaring skal være tilgængelig via MOOC’en, således at også dine medstuderende kan søge inspiration til gode muligheder. Og du kan få inspiration.

Citerede værker

Bay, M. (2010). Homo Conexus. København: Gyldendal. Christiansen, R. B., & Gynther, K. (2010). Didaktik 2.0 - Didaktisk Design for skolen i videnssamfundet. I K. Gynther (red.), Didaktik 2.0 - Læremiddelkultur mellem tradition og fornyelse. København: Akademisk Forlag.

Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. (2016e). Innovation og entreprenørskab. Hentet fra EMU - Danmarks læringsportal: http://www.emu.dk/modul/innovation-og-entrepren%C3%B8rskab Pedersen, O. K. (2011). Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag.

Danmarks evalueringsinstitut. (2009). IT i skolen - undersøgelse af erfaringer og perspektiver. København Ø: Danmarks evalueringsinstitut.

Robinson, K. (2001). Out of our Minds: Learning to be Creative. Chichester: Capstone Publishing Ltd. .

Dewey, J. (1980). Demokrati og uddannelse. Klim.

Seligman (red.), T. (204). Praksismanual - Samarbejde mellem museer, læreruddannelser, skole. Roskilde: Museet for Samtidskunst.

Dysthe, O., Bernhardt, N., & Esbjørn, L. (2012). Dialogbaseret undervisning - Kunstmuseet som læringsrum. København: Unge pædagoger. Freinet, C. (1980). Arbejde som pædagogisk princip. København : Hans Reitzel. Grundtvig, N. F. (1965). Universal - Historisk Vidskab. I E. Nielsen (red.), N. F. S. Grundtvig Skrifter i udvalg. København: Gyldendal.

Trilling, B., & Fadel, C. (2009). 21st Century Skills. San Francisco: Jossey Bass. Undervisningsministeriet. (20. 5. 2015). Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) . Hentet fra retsinformation.dk: Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål).

Hachmann, R., & Holmboe, P. (2015). Flip med Video. Odense: Praxis. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. (20. 06. 2016). Bekendtgørelse af lov om folkeskolen. Hentet fra retsinformation.dk: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710. aspx?id=182008 Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. (2016b). Hvad er det pædagogiske læringscenter? Hentet fra EMU Danmarks læringsportal: http://www.emu.dk/modul/ hvad-er-det-p%C3%A6dagogiske-l%C3%A6ringscenter Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. (2016c). CFU Danmark. Hentet fra EMU Danmarks læringsportal: http://www.emu.dk/tema/cfu-danmark/ Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. (2016d). Vurdigi - vurdering af digitale læremidler. Hentet fra EMU - Danmarks læringsportal: http://www.emu.dk/modul/vurdigi-vurdering-af-digitale-l%C3%A6remidler

UC SYD Degnevej 16 6705 Esbjerg Ã&#x2DC; ucsyd.dk