Max og Mikro
ede
H
o m d e væ
lt
is to r
ien
t ræ er PR net-version Peter Tinggaard og Gunnar Jørgensen 1
1
Historien om de væltede træer 1
Der boede to venner i en skov. Deres navne var Max og Mikro.
Max var en stor elefant. Han var det største og stærkeste og klogeste dyr i hele skoven. Han var så super sej, at alle skovens dyr havde lyst til at være hans ven. Mikro derimod var hverken stor eller stærk eller klog. Han var en mus. En helt almindelig skovmus.
Max og Mikro var derfor meget forskellige. De blev ofte uenige
om ting - sådan som alle gode venner gør - men de blev hurtigt gode venner igen. For Max var også det kærligste og venligste dyr i hele skoven. Han gjorde det altid let for musen at være hans ven.
2
3
Max og Mikro talte ofte om deres skov. De var enige om, at
det var den smukkeste skov i hele verden. Ingen tvivl om det. Hvis nogen forsøgte at ødelægge deres skov, ville de begge blive rasende.
Derfor besluttede de en dag at gøre noget helt særligt. Først
tog elefanten en lille guldkrone og placerede den meget forsigtigt på musens hoved. ”Fra nu af skal du kaldes skovridder Mikro!” Musen bukkede høfligt og glædede sig til at se sit spejlbillede i den nærmeste vandpyt. Han følte sig som en meget betydningsfuld person. ”Tak,” sagde han med strakt hals, ”og nu er det min tur.” Han gav elefanten en nyslikket enkrone. Den havde længe været hans allerstørste skat, men nu skulle Max få den. Han kiggede venligt op på elefanten og sagde: ”Og du, min ven, skal kaldes skovridder Max!”
4
5
Det var en stor dag for dem begge to. En virkelig festdag. Og
derfor skyndte musen sig at lave en helt ny sang for at fejre dagen. Lad os råbe hurra både for dig og for mig Hurra, hurra, hurra Vi kan klare det meste så let som en leg Hurra, hurra, hurra Vi er skovridder helte af bedste slags Hurra, hurra, hurra Og vi elsker hinanden - både Mikro og Max
Den samme aften lå de på ryggen ved siden af hinanden og
stirrede op mod stjernerne. De snakkede om skoven og om alt muligt andet. På et tidspunkt begyndte Mikro at gabe, og lidt efter sov han tungt. Max kiggede ned på sin lille ven og smilede. Han lagde forsigtigt et tæppe af tørret mos hen over ham og hviskede en stille bøn, inden han selv vendte sit blik tilbage mod stjernerne.
6
7
2
Dagen efter var Mikro alene på tur i skoven. Han blev altid
glad, når han vandrede mellem træerne og blomsterne, og derfor begyndte han ofte at synge. I dag skinnede solen endda fra en skyfri himmel, og det var næsten for meget af det gode. Inden længe var hans lille musehjerte blevet så fyldt med nye sange, at de nærmest boblede og spruttede frem. Er du helt vild i varmen – hvor er her da flot. Jeg er nødt til at smile, og det er jo godt. Og solen den skinner fra en skyfri himmel. Den gør mig så glad, at jeg næsten bli`r ... gisp!
Nogen eller noget havde her væltet en masse store træer. Det så
helt forfærdeligt ud. Musen blev så overrasket, at han helt glemte at afslutte sin sang. ”NEEEEJJJJJ,” råbte han i stedet og skyndte sig at løbe hen til de væltede træer. ”Åh nej, åh nej, åh nej”, sagde han, mens tårerne strømmede ned ad hans kinder.
8
9
Han stod længe og så på de stakkels træer med en stor klump i
halsen. Han kunne slet ikke holde op med at græde. Hans øjne var røde af sorg, men han var også vred. Han forstod slet ikke, at nogen kunne være så ond ved disse smukke træer. Det måtte være et grusomt monster, der havde gjort det. Ingen tvivl om det.
Mikro havde aldrig prøvet at være så ked af det, som han var
nu. Aldrig nogensinde. Og derfor havde han brug for at blive trøstet af nogen. Lige nu! Med det samme! Han løftede sit hoved og så sig omkring. Der var en gammel skildpadde i nærheden, men det var ikke godt nok for ham. Han havde ikke tid til at vente på nogen, der var så langsom som den. Nej, det var i dag og ikke i morgen, han havde brug for trøst.
”Suk, suk og atter suk”, sukkede han – mest til sig selv. ”Her,
hvor jeg virkelig har brug for en ven, er jeg helt alene.” Med sin højre pote aede han spidsen af sin egen musenæse. ”Nååh, lille ven,” sagde han helhjertet og med meget stor medfølelse, ”din stakkels, stakkels lille mus.”
10
Mens han græd tænkte han på sin bedste ven og på, hvor meget
han savnede ham. Han tænkte tilbage på den sidste gang, de havde været sammen og på alt det, de havde sagt og gjort. Han tænkte på stjernerne, de havde set, på sangene, de havde sunget og på ... guldkronen ... GULDKRONEN.
”Din skvaddermikkel!” udbrød han til sig selv og klaskede sig
selv på hovedet. Han tørrede sine øjne med poterne og rejste sig op, så højt han kunne. ”JEG ER IKKE BARE EN STAKKELS, LILLE MUS,” udråbte han modigt og fortsatte med en stille, men meget alvorlig stemme: ”Jeg er en SKOVRIDDER! Ja, jeg er! Og dette er min chance til at vise, hvor sej, jeg er.”
11
Det er alts책 den, der har kronen, der bestemmer! Og det er mig!
12
13
Han skyndte sig hen til den nærmeste af de væltede træer og
greb fat i en lang gren. ”Så er det os to, min ven,” sagde han til grenen. ”Nu skal du flyttes!” Han trak og trak, mens han stønnede og brummede. Men det hjalp slet ikke. Grenen stod helt stille. Det eneste, der bevægede sig, var hans lille musekrop, som fløj op og ned og frem og tilbage.
Musen valgte i stedet en anden gren, som var lidt mindre end
den første. Han greb fat i den og forsøgte så at flytte den. Denne gang kæmpede han endnu vildere end sidst, og derfor fløj han op og ned og frem og tilbage endnu hurtigere end før. Men det var alligevel ikke nok til at flytte grenen. Han gispede og sukkede. Og lagde sig så forpustet ned på jorden. Nu følte han sig slet ikke så stærk længere. Han begyndte også at høre stemmer inde i sit hoved: ”Du kan lige så godt give op! Du har ikke en chance! Du er jo bare en lille, bitte mus!”
14
SÅ kan du godt holde op med at synge - det må være nok for nu ... Du har nu læst bogens første tredjedel. Vi håber, at det har været en god oplevelse for dig og at du har lyst til at læse mere! Hvis du er interesseret kan bogen købes via forlagets egen hjemmeside:
www.spilopmageriet.dk
Der er selvfølgelig copyright på alt, hvad du nu har læst, men du er velkommen til at sende et link til andre, så de også kan blive introduceret til Max og Mikro.
15