Kalundborg Havnepark -forbindelse mellem by, vand og industri i Kalundborg Vært
Mutopia Arkitekter.
Kontaktperson
Kristina Jordt Adsersen, chef arkitekt, Mutopia Arkitekter.
Uddannelsested
Københavns Universitet, KU LIFE, Det Biovidenskabelige Fakultet Skov og landskab, Rolighedsvej 23 - 1958 Frederiksberg C.
Uddannelse
Landskabsarkitektur og bydesign Start 01.09.2009
Fagpakke
Bydesign
Faglig vejleder
Bettina Lamm, Lektor - afdeling for parker og urbane landskaber KU LIFE, bela@life.ku.dk, 28731839
Titel
Kalundborg Havnepark -forbindelse mellem by, vand og industri i Kalundborg
Engelsk titel
Connection between city, water and industry in Kalundborg
Peter Vadim Juhl Nielsen LAB09015 Erhvervsbachelorprojekt Københavns Universitet, LIFE Maj 2012
Indholdsfortegnelse
s1
Resume Indledning og problemformulering Metode
5-6 7-8
Registrering og analyse af Kalundborg Situationsplan Industri1 Bymidte Middelalder Industri2 Indbyggertal Industri3 Ressourcer Krydstogt
9-10 11 12 13 14-18 19-20 21-22 23-24 25-26
Bymidten Højbyen Møllebakken Vestre Havnplads Dalen Detail & biler Privatbyen Samlet Midtby Silo Vænget Skibbrogade Klostertorvet Højbyen Samlet
29-30 31-32 33-34 35-36 37-38 39-40 41-42 43-45 46-52 53-54 55 56 57 58
Havnepark Analyse Forslag
59-70 71-79
Konklusion Kildeliste
80 81-82
3-4
s2
Resume
s3
E n g l i s h r e s u m e Through registration and analysis of Kalundborg I conclude that there is a split between water and city-center and between industry and inhabitants in Kalundborg. This division is probably instrumental in the declining number of inhabitants. I inquire whether this decline may be alleviated by creation of a new identity for Kalundborg, an identity that constellates the city-center, the water and the industry and furthers cooperation between the municipality, business, the harbour and the inhabitants. I suggest a solution to these problems that focuses on Kalundborg as cruise-destination. In this model there will be a park by the harbour for tourists and inhabitants to gather where water and city-center conjoins. Since the municipality, the industry, the harbour and the inhabitants all have interest in this it will further cooperation, and hopefully it will be part of the basis for the new identity of Kalundborg. It will create new jobs, new entertainment and new life, which may be a starting point for keeping inhabitants in Kalundborg.
R e s u m e Gennem registrering og analyse af
Kalundborg kommer jeg frem til, at der er en opdeling mellem vand og bymidte og mellem industri og indbyggere i Kalundborg. Denne opdeling er sandsynligvis medvirkende til faldet i antallet af indbyggere. Jeg undersøger om man eventuelt kan afhjælpe dette fald ved at skabe en ny identitet for Kalundborg. En identitet, der samler bymidten, vandet og industrien og fremmer et samarbejde imellem kommunen, erhvervslivet, havnen og indbyggerne. Som en løsning på disse problemer foreslår jeg en satsning på Kalundborg som krydstogtsdestination. I denne satsning skal der anlægges en havnepark til mødet mellem turister og indbyggere og samtidig til mødet mellem vand og bymidte. Da både kommunen, erhvervslivet, havnen og indbyggerne er interesserede i denne satsning vil det også skabe et samarbejde mellem dem, og det vil forhåbentlig være en del af grundlaget for Kalundborgs nye identitet. Dette vil skabe nye arbejdspladser og dermed nye oplevelser og nyt liv, som kan blive udgangspunktet for at fastholde indbyggerne i Kalundborg. s4
Indledning og problemformulering
s5
”I en globaliseret verden konkurrerer byer om penge, talent, turister og opmærksomhed for at sikre fortsat udvikling og velstand. I konkurrencen er det nødvendigt at være synlig og skabe en genkendelig identitet på baggrund af styrkeområder og profil” (Gulsrud, Lindholst, Konijnedijk, 2012). Hvordan kan man nedbryde den både fysiske og mentale grænse mellem by og industri og mellem by og vand og kan dette medføre en ny identitet og tilføre nyt liv til Kalundborg? Kan arbejdet med denne nedbrydning være med til at danne en genkendelig identitet for byen, som vil være med til at stoppe faldet i antal af indbyggere og på længere sigt være med til at tiltrække nye indbyggere?
s6
Metode
s7
I mit arbejde med Kalundborg har jeg som udgangspunkt brugt kortbladsanalyse og studier af statistikker, kommunens planstrategi og kommunens masterplan. I registreringen og analysen har jeg til at starte med brugt min umiddelbare førstehåndsoplevelse af Kalundborg bymidte. Gennem fotoøvelser og tegneøvelser har jeg dokumenteret disse registreringer. Især min første oplevelse af Kalundborg er central i denne opgave fordi dele af den kan bruges til at vurdere hvordan turister vil opleve byen. På mit andet besøg var jeg mere målrettet og havde arrangeret interviews med kommunen og Kalundborg og Omegns Museum. Jeg har løbende haft dialog med kommunen, erhvervschefen, museet og havnen Derudover har jeg forsøgt at kombinere en økonomisk/strategisk og en arkitektonisk tilgang til Kalundborgs problemstillinger.
s8
Situationsplan Som byens grundlægger regnes Esbern Snare. Omkring 1170 anlagde han en borg, Vestre forborg, ved fiskerlejet Cordale og naturhavnen bag Gisseløre - Hærvig, der var hjemsted for en del af ledingsflåden (den ældste militære organisationsform i Skandinavien). Borgens rester kan i dag ses i ruinparken vest for Vor Frue Kirke og museet. Esbern Snares datter afstod borgen til kongehuset som herefter havde borgen indtil 1664, hvor den blev solgt til Gabriel Marselis. I perioden 1350-1560 holdt skiftende konger danehof, stændermøder og rigsråd i byen. Dele af statsadministrationen var samlet i byen.
s9
Registrering og analyse af Kalundborg
Situationsplan Kalundborg by Gisseløre
N
Kalundborg Kommune
0m
1km 2km
Kalundborg midtby Kalundborg Slot Højbyen
Mølleparken
Ruinparken
Vor Frue Kirke
1:10.000 N 0m
250m
Skibbrogade 500m
Kordilgade
Rigsarkivet blev opbevaret i Folen på Kalundborg Slot. Kalundborg Slot var i 1300-1400-tallet et af Danmarks vigtigste slotte. Her samledes konger og stormænd til politiske forhandlinger, og i krigstid var Kalundborg et vigtigt, militært støttepunkt. Slottet led så stor skade under svenskekrigene, at de svenske belejringstropper i 1659 lod slottet nedrive. De eneste synlige rester af slottet er i dag fundamenter fra Folen og det mindre tårn Fars Hat samt en del af ringmuren. Kalundborg bestod frem til 1680-erne af to bydele: Højbyen, der var den vestlige del af byen, som lå indenfor bymuren og Nederbyen øst for slottet med Skibbrogade og Kordilgade. Nederbyen, der var baseret på handel og håndværk opstod i 15-1600-tallet (Den store danske). I dag ligger Kalundborg som et knudepunkt midt i Danmark med forbindelsen til Århus og Samsø og Nordvestbanens endestation. s 10
I n d u s t r i Som udefrakommende opleves Kalundborg umiddelbart som en by, der er opdelt i to. PĂĽ den ene side er der en stor og aktiv industrihavn med kĂŚmpe industribygninger og store skibe.
A A
AA N 0m By
A
1km
2km Industri
A 0m
s 11
500m
1km
B y m i d t e
Vand 0m
250 m
På den anden side en midtby, der er domineret af 2- til 3-etagers huse fra 17-1800-tallet beliggende i små snørklede gader, hvis struktur stammer fra middelalderen.
By Industri
500 m
Industrien og byen er så skarpt opdelt, at der opstår en barriere imellem dem. Det skaber også en barriere mellem midtbyen og vandet.
Størrelsesforhold mellem industri og by
Industri
By
500 m s 12
Middelalder Højbyen har stadig et middelalderligt præg med den eneste 5-tårnede kirke i Danmark og Bispegården, som begge er bygninger opført i middelalderen. Kirken står på toppen af en bakke og er synlig fra det meste af byen og langt ud over vandet. På den måde er Kirken med til at binde byen sammen. Denne særlige status har medført at Kirken er blevet et vartegn for Kalundborg.
Middelalderligt præg med huse helt ud til gaden
Husene, der ligger helt ud til gaden, er også med til at understrege det middelalderlige.
Bispegården opført i årene 1450-80 af biskoppen i Roskilde
s 13
Kirken er synlig langt fra
I n d u s t r i Byudviklingen siden omkring 1920 er sket i forbindelse med industrialiseringen; de arbejdspladser industrien skabte krævede boliger til arbejderne. Boligerne er lagt omkring bymidten og fortsætter mod vest på den sydvendte skråning med udsigt ud over vandet. Før denne udvikling blev der stort set kun bygget omkring den eksisterende gadestruktur fra middelalderen (Findal, M. 2012). Især fra ca. 1959 gik industrien for alvor i gang og hjalp Kalundborg ud af en økonomisk krise (Den store danske). Derfor er både middelalderen og industrimiljøet store dele af Kalundborgs identitet.
Udsigt fra byen over til industriområdet
2012 1940
Close up af nogle af industribygningerne
1899
I dag fylder industrien mere end nogensinde før og der er indgået forskellige samarbejder med henblik på at skåne miljøet. Kommunen er fx indgået i et samarbejde, der kaldes Den Industrielle Symbiose og i et andet samarbejde med DONG. Kalundborg indgår også i et miljøsamarbejde med resten af Sjælland, der kaldes Clean Tech.
s 14
Scandic Hotels planlægger nyt hotel
Industri på havnen
Samarbejde mellem Dong og Kommunen
Pronova BioPharma Danmark A/S Novo Nordisk i Kalundborg Novozymes A/S
Industri
StatoilHydro Raffinaderiet Dong Energy A/S
Cleantech
NKT Flexibles A/S Gyproc A/S
Kalundborg Kommune
NovoNordisk A/S
NNE Pharmaplan A/S Frode Laursen A/S
RGS 90
Kara/Novoren
Gyproc A/S
s 15
NovoZymes A/S
Den industrielle symbiose
DONG Energy A/S
StatoilHydro A/S
IIndustriområdet n d uhar sin s egen t æster i
tik og er på flere måder en kontrast til bymidten. Disse kontraster kompletterer hinanden og fremhæver hinandens egenskaber og særligheder. Nederst ses en plan over et udsnit af industriområdet på ca. samme størrelse som bymidten. Hvor det øverste er et resultat af Middelalderen er det nederste et resultat af industrialderen. Frem til ca. 1850 levede Kalundborg af handel, håndværk, færgefart og udskibning af korn. Da jernbanen kom til Kalundborg, medførte det et handelsmæssigt opsving. Under 1. Verdenskrig oplevede byen en kraftig økonomisk vækst foranlediget af Kalundborg Skibsværft, åbnet 1917, men da det krakkede sammen med Kalundborg Bank i 1921, medførte det en lang erhvervsmæssig, social og økonomisk depression. Industriudviklingen begyndte for alvor i 1959. I takt hermed udbyggedes havnen (Den store danske). På næste side ses en tidlinje med begivenhder, der har haft indflydelse på Kalundborgs identitet som industriby. s 16
Jernbaneplanlægningen
i 1860erne sikrede, at hovedstaden blev forbundet med en østjysk længdebane – det som 100 år efter, i 1960erne, blev udvidet med motorveje og navngivet Det store H.
Dampskibsruten
1856
Henckel opretter
Jernbanen
Kalundborg-Århus indstilles.
Kalundborg Skibsværft.
og Kysthospitalet indvies.
1860
1866 1875
Arbejdet for inddæmningen af
Saltbæk Vig starter.
1912 Gørlev Sukkerfabrik anlægges
1916
Dansk Svovlsyre- og superphosphatfabrik
etablerer sig på skibsværftgrunden.
1919 1930
Bukh bygger ny fabrik ved østhavnen.
1940
Havnen udvides
mod øst for 1,5 mio. kr. og bliver den dybeste provinshavn på Sjælland.
Skibsreder Henckel opfører Grand
Royal Hotel.
s 17
1952
Ny banegård indvies.
Opførelsen af Gyproc
Kalundborg Bryggeri lukker. Roebanen
Gl. Banegård
Opførelsen af Novo Nordisk
nedlægges til fordel for lastbil og traktortransport.
Handelsskolen
Den store havnesilo opføres.
i Skolegade indvies.
Raffinaderi på havnen 1958
1959
Den industrielle symbiose introduceres.
1960
Asnæsværket indvies
Det store H. H-byen. Den ligger langs de fire motorveje, der binder DK sammen i et H’s struktur. Og den dækker 35% af landets areal, hvor 73% af landets befolkning bor.
1961
1965
Der indsættes luftpudebåde mellem Kalundborg og Århus.
Ny Banegård
1966
1967
1969
1970
Kalundborg og Tømmerup kommuner sammenlægges.
1973
1990
Carmen Clairol lukker fabrikken i Kalundborg.
Kalundborg, Raklev, Røsnæs og Årby kommuner sammenlægges.
Kilder: Bjørnvad, A., Nyberg, T., Riis, T., 1987, Den store danske, 2012, Lokalhistorien, 2012 s 18
indbyggertal Trods en rig historisk baggrund falder antallet af indbyggere i Kalundborg i dag. I 2007 var antallet 49726 og i 2011 var det 48631. En stor del af det skyldes at der er færre tilflyttere og flere fraflyttere (Kalundborgs Kommune, 2012). Samtidig stiger indbyggerantallet i de større byer. Det kan skyldes, at det er sket en centralisering af statslige arbejdspladser og koncentration af uddannelser i de største byer som København og Århus. Disse områder er på den måde blevet centre for viden og oplevelser og samtidig er der sket en udflytning af arbejdspladser som følge af overgangen til en økonomi, hvor viden og oplevelser er stærke drivkræfter. Byer som Kalundborg, der ligger udenfor disse vækstområder skal derfor ikke kun konkurrere med andre byer. De skal også forsøge at tiltrække sig noget af den opmærksomhed som staten har rettet mod vækstområderne (Groth), s 19
Indbyggertal
Holbæk Holbæk Kalundborg
Kalundborg
Slagelse
Køge
Slagelse Motorvej Kalundborg
Akut afdeling Supersygehus Kalundborg
For dem, der vælger at blive i Kalundborg er der stadig visse forhold, der gør det fristende at forlade byen. Akuthuset har ikke åbent hele døgnet og tager sig kun af mindre skader. Man skal derfor enten til Slagelse eller Holbæk for at komme på skadestuen. Der er ingen motorveje og kun en enkeltsporet jernbane, hvilket gør det endnu mere besværligt at komme på skadestuen eller at pendle.
Holbæk Vipperød S
S
S
S
Kalundborg
Lejre
Enkeltspor Dobbeltspor S
Togstation
s 20
I n d u s t r i Yderligere en grund til fald i antal af indbyggere kan være den konflikt, der er opstået mellem industrien og Kalundborgs beboere:
g ssi æ
Bæredygtighed
Miljøm Samarbejde Vestre Havneplads
Nye arbejdspladser
?
g ssi æ
Bæredygtighed
Miljøm
s 21
Ny identitet
onomis Øk k
cial So
Det betyder at industrien ikke er hverken økonomisk eller social bæredygtig for Kalundborg. Det er ikke nok kun at indgå miljørigtigt samarbejde. Der skal også samarbejdes på det sociale og det økonomiske, hvis indbyggerne også skal være med.
onomis Øk k
De fleste af de nye arbejdspladser er besat med folk, der bor i andre kommuner og derfor ikke betaler skat i Kalundborg. Og da mange af byens virksomheder er ejet af store koncerner, der har deres base andre steder i Danmark eller i udlandet, går man også glip af store indtægter herfra. En af grundene til de mange pendlere er, at der i Kalundborg ikke findes jobs til industriarbejdernes ægtefæller. Der er blevet satset hårdt på industri og ikke på fx vidensjob og turisme, som ellers kunne være et godt supplement til industrimiljøet (Reiman, U. 2010).
cial So
Vand møder by
Industri møder by
I n d u s t r i
Vestre Havneplads
Beboerne i byen identificerer sig ikke længere med den industri, der fylder mere nu end nogensinde før. Der er skabt en grænse mellem indbyggerne og industrien både mentalt og fysisk. Hvis fraflytningen skal stoppe er, der brug for en nedbrydning af denne grænse. Kalundborg har brug for en ny identitet, der både har industrien og vandet med. Vestre Havneplads ligger på grænsen mellem by og industri og mellem by og vand. Der eksisterer i øjeblikket en blanding af industrielle og bymæssige funktioner på pladsen. Det vil være et oplagt sted at lade by og industri/vand mødes. Lige nu fungerer den af forskellige årsager som en barriere mellem by og vand og mellem by og industri, men der er muligheder for at åbne den op. En i
ny identitet Kalundborgs
kan findes ressourcer.
s 22
Ressourcer Især de ressourcer, der er særlige for Kalundborg er værd at lægge vægt på, fordi de stiller byen stærkt i konkurrencen med andre byer om opmærksomhed og genkendelig identitet. Kalundborg Havn er dyb. Som en af de få havne i Danmark kan den tage op til 300 meter store skibe, der skal bruge en vanddybde på mindst 10 meter. Havnen er tilmed forbundet med Rute-T; en sejlrute fra Skagen og ned igennem Fyn og Sjælland, der er mindst 17 meter dyb. Dvs. at store fragtskibe og krydstogtskibe sejler den vej, hvis de skal ind i Østersøen.
Mindst 17 m. dybt vand Rute-T
Skagen
“Kalundborg Havn har formået at tiltrække et væsentligt antal krydstogtsanløb og har dermed mulighed for at udvikle dette marked yderligere” (Danske Havne, 2010).
Grenaa Kalundborg Storebælt Syd
s 23
Gedser
Århus
Samsø
Ressourcer
Udsigt fra Møllebakken til industrområdet
Bymidten
Der er en sammenhængende bymidte med mange seværdigheder: 2- til 3-etagers bygninger fra middelalderen og op til 1800-tallet dominerer gadebilledet, Højbyen med det middelalderlige præg, Kordilgade som historisk handelscenter, Klostertorvet med det tidligere Kaalund Kloster fra 1752 og Møllebakken med den enestående udsigt. Byen er omgivet af en idyllisk og landlig natur med badestrande og et bakket terræn. Fra de høje bakker er der udsigt langt ud over byen, vandet og industriområdet. Indenfor den nærmeste fremtid vil der blive anlagt en motorvej fra Holbæk til Kalundborg så man hurtigt kan komme til andre steder på Sjælland. Der er også mulighed for at tage færgen fra Kalundborg til Samsø og Århus.
s 24
Krydstogt Krydstogt er en oplagt mulighed til udnyttelse af alle ressourcerne. Havnen kan tage meget store krydstogtskibe. I Danmark er det kun Kalundborg, København, Århus, Rønne og snart Skagen, der kan tage så store skibe. Derfor er konkurrencen med andre provinshavne ikke stor. Seværdighederne i bymidten og omgivelserne er turistmål. Med motorvejen er der mulighed for at turisterne hurtigt kan komme til andre steder på Sjælland. Fx Kastrup Lufthavn; det vil kun tage 1 time og 30 minutter (Port of Kalundborg, 2012) og Kalundborg bliver på den måde en konkurrent til København. Nogle turister vil også være interesserede i at tage færgen til Samsø og Århus. De mange turister vil bruge mange penge i byen. Det vil skabe mange nye arbejdspladser til indbyggerne. De lokale borgere vil på den måde selv være med til at brande byen og skabe dens nye identitet. Både havnen, kommunen og erhvervslivet er interesserede i at satse på krydstogt (). Der er derfor stor mulighed for samarbejde og for på den måde at skabe nye forhold s 25
mellem indbyggere og industri. “Flere og flere havne får succes, når de store operatører skal vælge destinationer. Det er godt for havnen, hvor skibe og krydstogtgæster skaber aktivitet. Men endnu mere vigtigt: Det giver vækst og job for en lang række virksomheder i området. Forsyninger til skibe og services og ikke mindst alle de afledte aktiviteter, når turister skal i land og opleve og forbruge” (Maritime Danmark, 2012). “Nordeuropa og dermed Danmark er blevet det tredjestørste krydstogtsområde i verden efter Caribien og Middelhavet. Krydstogter til de Norske fjorde og Baltikum er blevet uhyre populære” (Andersen, C. 2011). “I Nordeuropa er København, Stockholm, Helsinki, Skt. Petersborg og de baltiske lande et must. Men skibene skal også besøge andre havne, og her kommer havnene i Danmark ind i billedet“ (Andersen, C. 2011). Der vil være konkurrence, men der kan også opstå samarbejde mellem Kalundborg og havne i Tyskland, Polen, Rusland, Sverige, Finland og de baltiske lande.
Udover at være en transithavn er Kalundborg havn også blevet en ‘turn around havn’; dvs. en endestation for krydstogtskibe. I København forbruger turn-around passagerer som tommelfingerregel tre gange så meget i land, som passagerer på krydstogtskibe i transit, hvor passagererne typisk kun er i land 3-5 timer (Danske Havne, 2012). Et typisk krydstogtskib, som anløber Københavns Havn for at slutte og påbegynde et togt, har 1750 passagerer, som bruger 2,8 mio. kr. i land (Danske Havne 2, 2012). Krydstogtskibene kan også være med til at skabe forbindelsen mellem by og vand fordi de skal lægge til tæt på bymidten. Her kan Vestre Havneplads bruges til mødet mellem turister og indbyggere - mellem vand og by. I mødet mellem vand og by er det vigtigt at bymidten hænger godt sammen. Det gør den allerede, men med et par få ændringer vil den hænge endnu bedre sammen.
s 26
I min analyse af midtbyen starter jeg med en overordnet registrering og gruppering af former og rum og kommer derefter med forslag til hvordan de forskellige omrĂĽder kan hĂŚnge bedre sammen.
s 27
Bymidten
s 28
H ø j b y e n
Højbyen
Som tidligere nævnt er Højbyen den ældste bydel i Kalundborg, grundlagt i middelalderen. Derudover skiller den sig også ud fordi den ligger oppe på en bakke med en rumskabende ramme af bygninger omkring Kirken. Vor Frue Kirke er dominerende i dette rum. Da kirken er synlig fra det meste af byen og fra vandet, er der god forbindelse til dette område.
Vor Frue Kirke
Bygninger som rammen om rummet
63m
Højbyen 0m s 29
50m
100m
Vestre Havneplads
Vand
Kirken set fra Vestre Havneplads
Højbyen
s 30
Møllebakken
Møllebakken
Møllebakken er en endnu højere bakke med udsigt langt ud over byen og vandet over til industrimiljøet. Området skiller sig ud fordi det er en bakke med en forholdsvis stejl skrænt. Området er en park med undtagelse af de huse, der ligger på den sydvendte skrænt. Kordilgade ligger som en grænse for foden af bakken. Møllebakken og Højbyen skaber tilsammen en ramme om bygningerne imellem. Forbindelsen til dette område er også god, fordi det er synligt fra hele byen og fra vandet.
Udsigt fra Gisseløre. Møllebakken ses med træerne bag byen s 31
A
A
Møllebakken Vor Frue Kirke
A
Kordilgade
Højbyen 0m
250m
Møllebakken
Møllebakken
A
500m s 32
V e s t r e Havneplads Vestre Havneplads ligger helt op til byen og samtidig meget isoleret fra byen, fordi den bliver afskåret fra byen af en bred vej, der virker som en barriere mellem byen og området. Området skiller sig tilmed ud fordi det er domineret af en silo, der i skala og blikfang minder om kirken. Siloen og Kirken står som to skulpturer overfor hinanden, der begge bryder ud af resten af byens mindre skala. Forskellen på de to er at kirken er offentlig tilgængelig. Det er siloen ikke og virker derfor som et utilnærmeligt fremmed element. Derfor har siloen ikke samme samlende effekt som kirken. Forbindelsen til dette område skal skabes i forbindelse med visionen om krydstogtskibe.
63m
s 33
0m
50m
100m
Vestre Havneplads
0m
200m
Vestre Havneplads med siloen og byen i baggrunden
Siloen set fra byen
Siloen set fra vest s 34
D a l e n
Dalen
Dette område bliver et selvstændigt område pga. den daleffekt det giver at ligge mellem bakkerne, men også fordi det er her husenes facader åbner sig op til det offentlige uderum i form af butikker, cafeer, restauranter, togstation, rådhus, bibliotek og turistinformation. Der bliver inviteret til møder mellem uderum og inderum. Det er også her det private inviterer det offentlige ind. I dette møde opstår der oplevelser, der er med til at skabe liv.
Klostertorvet med Kaalund Kloster bygningen fra 1752
s 35
Kordilgade Kordilgade som vigtig handelsgade og samlende for indbyggere og turister. Det er derfor vigtigt, at der er god forbindelse til denne gade.
Kordilgade
s 36
Detail & biler
Detail & biler
Dette område kan godt inddeles i mindre områder, men jeg har valgt at definere det som et område, fordi det er domineret af en meget trafikeret vej, der løber hele vejen midt igennem med indkøbscentre og parkeringspladser på hver side. Området er derfor meget bilorienteret. Som fodgænger er der langt mellem oplevelserne, hvorimod resten af bymidten er meget orienteret mod fodgængere.
Banegården 0m s 37
200m
Husene ligger ikke ud til fortovet
Bag banegården er der store indkøbscentre
Bagsiden af et indkøbscenter
P-plads og indkøbscenter s 38
Privatbyen
Privatbyen
I området vest for midten er der meget privat. Der er ikke noget, der inviterer offentligheden ind. Udover en vej er gaderne meget smallere end i resten af byen. Til mange af husene er der små haver. Det fortæller nogle interessante historier om Kalundborg og ville være spændende at åbne mere op for turister. På den anden side vil det betyde, at beboerne i dette område i et vist omfang skulle udstille deres privatliv. Det er en interessant problemstiling som jeg ikke går mere i dybden med i denne opgave, fordi jeg synes, det område jeg har kaldt Dalen og Højbyen opfylder det behov turister har for at opleve livet i en lille dansk by. Tilmed kan Privatbyen ses på afstand fra Højbyen. Med tiden vil det vise sig, om der er behov for at åbne denne bydel op.
s 39
Strandstræde set fra Vestre Havneplads
S a m l e t De forskellige elementer blandet sammen i tilfÌldig rÌkkefølge.
s 40
S a m l e t Disse områder er tilsammen groft sagt det som indbyggerne opfatter som midtbyen. Der er gråzoner og flydende overgange enkelte steder, hvor man kan diskutere om min afgrænsning af midtbyen er for lille eller for stor. Indbyggere og udefrakommende opfatter omfanget af midtbyen forskelligt på den måde, at turister vil se en sammenhængende midtby med masser af tilbud. Indbyggere vil også opfatte detailområdet som en del af midtbyen og vil derfor mene at midtbyen ikke hænger godt sammen fordi den del ikke er integreret med den del af byen hvor der er liv. Turisters opfattelse af midtbyen
s 41
S a m l e t Kommunen mener det er vigtigt at integrere de boligomrüder, der for indbyggerne føles som en del af midtbyen. Det synes jeg ogsü, men jeg synes det er vigtigt at starte med det som man som udefrakommende opfatter som midtbyen fordi det er den, der er udgangspunktet for Kalundborgs nye identitet. Det er den, der vil forme indbyggerne kulturelt og socialt.
Indbyggeres opfattelse af midtbyen
s 42
M i d t b y De forskellige områders egenskaber er med til at guide fodgængere rundt i byen. Det er en oplevelse at blive guidet rundt i Kalundborg fordi der er mange seværdigheder og fordi den hænger rigtig godt sammen. Med nogle få justeringer vil byen nemmere og hurtigere kunne lede fx turister hen til seværdighederne og Kordilgade.
Vestre Havneplads med siloen
Strandstræde
Vænget
Skibbrogade
Når man som turist ankommer til Kalundborg med tog eller færge, er Vestre Havneplads noget af det første man lægger mærke til; dels pga. siloen og dels pga. dragningen mod vandet. Siloens dramatiske udtryk og store dimensioner og det store område, der er forbeholdt biler gør dog Vestre Havneplads utilgængelig for fodgængere. Tilmed tager siloen så meget opmærksomhed at de mindre bygninger på havnen forsvinder i skyggen.
s 43
M i d t b y
t Vænge
Skibbr ogade
Strandstræde
Med nogle få ændringer kan Vestre Havneplads blive bedre integreret i bymidten:
Vestre Havneplads
0m
Banegårdspladsen
For at komme op og ind i byen fra pladsen, er der tre muligheder: Vænget, Strandstræde og Skibbrogade. Vænget er bredere end de andre og virker derfor mere tilgængelig og er også mere tilgængelig fordi den med Banegårdspladsen åbner op til vandet. Banegårdspladsen er synlig fra Vestre Havneplads og omvendt. Den tager fokus fra de to andre gader. Derfor er der brug for at gøre mere opmærksom på eksistensen af dem.
200m
s 44
M i d t b y Strandstræde er udover at være en meget privat gade også gemt bag siloen. Hvis man fjerner siloen vil det åbne op til gaden og der vil blive skabt en synslinje fra vandet og ind i gaden, Skibbrogade har allerede synlinjen. Der skal der bare gøres mere opmærksom på den med fx en sti på pladsen.
Silo
s 45
S
Silo før
Silo efter
Silo før
Silo efter
i
l
o
Siloen lukker ned i 2015 og skal derfor i følge havneloven rives ned. Den står nu som et minde om et industrimiljø fra 1958, hvor den var med til at redde Kalundborg ud af en økonomisk krise. Mange indbyggere har arbejdet på siloen og har givet minderne videre til deres børn. Trods iriitationen over den manglende udsigt er der derfor alligevel et stort tilhørsforhold til siloen. Den første del af siloen blev bygget i 1958. Resten kom på senere. Hvis man fjerner det, der er kommet på senere og lader den oprindelige silo stå tilbage vil det give plads til synslinjen. Den vil få et mindre bastant og mere elegant udtryk samtidig med at den bevarer sit storslåede og dramatiske udtryk. Den vil give mere plads og samtidig stå som den eneste bygning, der møder krydstogtskibene i samme skala. Den vil stå som en kontrast til midtbyen og på den måde vil byen og siloen fremhæve hinandens æstetiske udtryk. Den vil derfor være et vigtigt element i overgangen fra krydstogtskib til Kalundborg. s 46
S
i
l
o
Hvis den får en ny funktion som fx kulturhus vil indbyggerne få et helt andet forhold til den. Den vil ligesom kirken være med til at samle byen både fysisk og mentalt. Ligesom de bevaringsværdige bygninger fra middelalderen har denne bygning også en vigtig historie at fortælle. Det er en anden historie end kirken fortæller, men det gør den ikke mindre vigtig.
s 47
Eksempel p책 hvordan siloen kunne se ud efter nedrivning
s 48
s 49
Synslinje fra StrandstrĂŚde og ned til siloen
Synslinje fra StrandstrĂŚde og forbi siloen efter nedrivning
s 50
Eksempler p책 hvad siloen kan bruges til som kulturhus s 51
s 52
V æ n g e t
Et stykke oppe ad Vænget ligger Bredgade. Hjørnet af Bredgade og Vænget viser bagsiden af nogle butikker på Kordilgade med næsten kun plads til biler mellem gaden og bygningerne. Disse forhold, sammen med et meget markant skilt, der viser at man ikke må køre videre op ad Vænget, gør at Vænget mellem Bredgade og Kordilgade opfattes som lukket for offentligheden.
s 53
Til venstre: Vænget der ender i Kordilgade
Til højre: Bredgade
V æ n g e t
Hvis gågaden får lov at fortsætte helt ned til Bredgade og p-pladsen bliver omdannet til et opholdssted fx i form af en park, vil det blive en indbydende invitation til Kordilgade.
Kord
ilgad
e
Vænget
P-plads
Bred
gade
s 54
Skibbrogade Fra Bredgade og op mod Klostertorv er der en lille åbning i Skibbrogade til højre, der fanger opmærksomheden og fortæller at her er der noget andet end biler, veje og fortove. Den fungerer som invitation til Kordilgade. Denne åbning sammen med forbindelsen på Vestre Havneplads vil være med til at gøre Skibbrogade til en endnu mere central gade end den er nu.
Skibbrogade
0m
s 55
200m
Klostertorvet Fra Kordilgade til Højbyen er der en god forbindelse via en synslinje til kirken. Fra den modsatte vej er Kordilgade gemt i et hjørne bag nogle træer, men nysgerrigheden bliver fanget af Klostertorvets bue og bliver ført til Kordilgade.
Klostertorvet. Kordilgade er gemt oppe i højre hjørne af torvet
Hvis vejen til Kordilgade skal synliggøres kan det gøres ved fx at plante nogle træer langs buen. Det vil også skabe et opholdsrum på den ellers meget åbne plads.
Klostertorv
Kordilgade
Vor Frue Kirke
0m
100m
Udsigt fra Klostertorvet til Kirken
s 56
H ø j b y e n Torvet er en af de første oplevelser i Højbyen og det der først fanger opmærksomheden er flere rækker af biler. Den forventning, der bliver skabt om Højbyen med det middelalderlige præg falder til jorden i det øjeblik bilerne kommer ind i billedet. Faldet er så stort, at det bliver komisk. Hvis det skal undgås skal der enten laves en p-plads, hvor kontrasterne bliver endnu større og hvor bilerne ikke er så tilfældigt placerede som de er nu - informationsalderen møder middelalderen. Eller også skal p-pladsen helt fjernes for at dyrke kun det middelalderlige og på den måde skabe et gennemgående udtryk.
Torvet
Torvet
Udsigt fra Højbyen ud over vandet
s 57
S a m l e t Samlet er det den del af midtbyen, der er tilgængelig for udefrakommende. Det er de fleste af seværdighederne er og derfor det vigtigste område i forhold til mødet mellem indbyggere og turister. Derfor foreslår jeg at man starter med Havneparken. Derefter Vænget og Torvet og måske Klostertorvet. Og til sidst de yderliggende boligområder.
s 58
Havnepark
s 59
Havnepark Kalundborg har allerede intentioner om at bygge en krydstogtskaj. Jeg vil i dette afsnit komme med et forslag, der skaber en forbindelse fra krydstogtskajen og ind til bymidten via Havneparken. Havneparken bliver derfor både en velkomst, en vejviser og en overgang. Den skal derfor repræsentere Kalundborg overfor turister samtidig med, at den skal kunne bruges af indbyggere hele året. Den skal være et møde mellem vand og by og mellem industri og by. Lige nu er der noget dramatisk og storslået over det udtryk industriområdet, vandet og siloen giver til sammen. I mødet mellem vand, industri og by er det værd at beholde dette udtryk samtidig med, at der skal laves noget skalaformidling for at gøre parken mere tilgængelig og for at møde byens meget mindre skala.
s 60
Udsigt fra Havneparken ud over vandet til industriomr책det
s 61
Udsigt fra Havneparken og ind i byen s 62
Havnepark Havnen kan tage 300 meter lange skibe, som kræver en 340 meter lang kaj. Kajen skal have kontakt med havneparken og bymidten og skal derfor ligge i gå afstand fra havneparken. Nogle af skibene er så store at hvis de ligger helt ind til parken vil de skalamæssigt blive for voldsomme i forhold til byen. De vil også kaste skygge over byen og spærre for udsigten fra byen. Der vil heller ikke være plads til at mindre skibe stadig kan sejle ind og lægge til. Ligegyldigt hvor de ligger vil de ikke kunne undgå at spærre for en del af udsigten, men jo længere væk de er jo mindre spærrer de. Og jo længere væk de er jo bedre kan man se dem fra land. Der skal være plads til at man kan beundre skibene.
0m s 63
50m
100m
300 m. langt skib
340 meter lang kaj
Kajen i havnen
Kontakt med havnepark og bymidte
Havnepark Her på
ligger parken
kajen så tæt som muligt.
Øverst er der et billede af det nuværende forslag til hvor kajen skal ligge. Krydstogtskibene vil i dette forslag være for tæt på byen skalamæssigt. De vil også blokere for udsigten. Vænget vil blive den vigtigste gade fordi alt peger på den og det er den skibene vil sejle ind i. Inde fra land vil man ikke kunne se skibene rigtigt med mindre man står helt ude til venstre på pladsen. Der er den fordel ved det eksisterende forslag, at skibene næsten sejler helt ind i byen. Hvis den ide skulle udvikles skulle Banegårdspladsen og en del af Vænget fjernes så skibene kunne sejle rigtigt ind i byen og blive en del af byen.
s 64
Havnepark Kontakten til midtbyen kan igen ske ved hjælp af de tre gader: Strandstræde, Skibbrogade og Vænget. Pga Banegårdspladsens synlighed er der allerede kontakt til Vænget, Via Strandstræde er der en synslinje hele vejen fra kajen og næsten op til torvet.
s 65
Havnepark Ved at lade en bro fra kajen følge synslinjen bliver kontakten til StrandstrÌde skabt. Ved at lade broen fortsÌtte til Skibbrogade bliver kontakten til Skibbrogade skabt.
s 66
Havnepark Linjerne skaber tre områder i Havneparken: Et med store bygninger, et uden bygninger og et med små bygninger. Bygningerne har i øjeblikket forskellige funktioner og der er derfor allerede et miljø, som er skabt af Kalundborg. Der er fx en pølsevogn, en fiskebutik, et taxifirma og nogle firmaer har kontorer. Hvis man bevarer bygningerne med deres funktioner vil turisterne møde et velfungerende miljø, der fortæller en historie om Kalundborg. Jeg kan ikke komme i tanke om noget der ville repræsentere Kalundborg bedre. Samtidig er det bæredygtigt at bevare bygningerne; økonomisk fordi der ikke skal bruges penge på nye materialer og på at skaffe de gamle af vejen, socialt fordi bygningernes funktioner bliver bevaret og miljømæssigt fordi man ‘genbruger’ noget eksisterende (Braae, E., Riesto, S. 2012).
Tre rum bliver skabt af de to linjer
Snit opstalt, der viser bygningerne på pladsen samt de bygninger, der ligger lige op til pladsen og derfor er med til at skabe rummene 0m
s 67
100m
200m
Havnepark I område 1 er der en fiskebutik. Dette koncept kan videreudvikles med et fisketorv eller en torvehal. En torvehal kan bruges både af turister og indbyggere hele året rundt. Aktivitetsrum
1 2
3
I område 2 er der nu en p-plads. Området ligger lige op ad siloen med dens nye funktion som kulturhus. Det vil her være oplagt at lave en plads, der har forbindelse til kulturhusets funktioner. Der skal derfor være plads til forskellige aktiviteter både i forbindelse med indbyggere og turister. Der skal være noget skalaformidling i forhold til siloen så området bliver mere tilgængeligt. Område 3 er mindre i skala og der er her plads til et rekreativt område.
Marked
Rekreation s 68
Havnepark Funktionerne binder ikke parken direkte sammen. Der skal derfor være noget andet, der gør det: Der går
er på
en synslinje, der tværs af parken.
Der skal være et sammenhængende område, hvor der ikke er adgang for biler.
Synslinje
Ingen biler
s 69
Havnepark . Der skal være menhængende
et samstisystem.
Og der skal være træer, der er med til at binde det hele sammen. Stisystem
Træer
s 70
Forslag til strukturplan
Kontorer
P-plads
Kontorer
Multibane
Pølsevogn
P-plads Taxifirma
Silo
Fiskebutik Torvehal
P-plads Erhvervsråd
Bænke
Græs Sti
Græs Bænke Vand
Vej
Bro
N 0m
s 71
100m
200m
Træ
s 72
To r v e h a l Torvehallen er lagt midt i solen ud til vandet og er meget synlig for turisterne. Der er plads til at lave udendørs marked. Den vil trække indbyggerne helt ud på pladsen og på den måde tvinge dem til at bruge hele pladsen. Bænkene stien og
er i pladsen
beton og er i asfalt.
Plads i asfalt
Torvehal
Bænke i beton Sti i asfalt s 73
To r v e h a l Dene visualisering er lavet for at give et billede af hvordan stemningen kunne vĂŚre pĂĽ en sommerdag.
s 74
Multipark Meget inspireret af Mutopia Arkitekter foreslår jeg en multibane i sammenhæng med siloen som det nye kulturhus. Det vil sige at den består af blødt asfalt, hvor det er muligt at dyrke flere slags sport. Ved hjælp af flytbare elementer som fx fodboldmål og basketball net kan banen indrettes på forskellige måder. Det er tilmed muligt at skate på betonbænkene. Træerne virker skalaformidlende for siloen og indrammende om banen, dog med åbning ud til vandet. Samtidig giver pladsen plads til siloens dramatiske udtryk.
s 75
Multibane
Betonbænke
Multipark En visualisering, der viser siloens dramatiske udtryk samtidig med at banen er beskyttet blandt træerne, der også giver plads til solen. Pladsen er også oplagt til arrangementer i forbindelse med krydstogtsgæster.
s 76
Multipark Her er der mulighed for at sidde i græsset og slappe af med en hot dog fra pølsevognen. Træerne er placeret som rumdannende elementer, der bløder op for bygningerne og tillader udsigt ud over vandet. Ved at lade græsset gå helt ud til fortovskanten på nordsiden inviterer parken byen ind.
s 77
Multipark Her er man lĂŚngere vĂŚk fra siloen og udtrykket er derfor mindre dramatisk. Her er rig mulighed for afslapning.
s 78
s 79
Konklusion Min model forsøger at afhjælpe opdelingen af Kalundborg I industri og middelalderby og således forbedre bymiljøet og øge livskvaliteten gennem økonomiske, strategiske og arkitektoniske tiltag og derved fastholde indbygernes interesse i Kalundborg. Denne strategi kan være et skridt på vejen mod eventuelle større ambitioner som fx at tiltrække flere indbyggere; når der først er skabt en stærk identitet med et levende miljø og mange forskellige oplevelser vil byen automatisk få større tiltrækningskraft på fx den kreative klasse (Konijnendijk, landskab nr. 3). Ambitionerne behøver dog ikke at være større.
byggerne får et større tilhørsforhold til byen som helhed. Dette vil være medvirkende til at indbyggerne bliver i Kalundborg og på længere sigt også tiltrække nye indbyggere.
Kalundborgs ressourcer og identitet som industriby og middelalderby skal integreres og forstærkes. Det er sandsynligt, at indbyggerne vil samarbejde om satsningen på krydstogtsskibe, fordi det vil skabe nye arbejdspladser, nye oplevelser og en ny dynamik. At forbedre Kalundborg bys forbindelse til vandet og industrien gennem at etablere en krydstogtskaj kan medføre at inds 80
Kildeliste Bjørnvad, A., Nyberg, T., Riis, T. “Kalundborgs historie. Bd 2, Tiden 1830-1980”, 1987 Braae, E., Riesto, S. 2012, “Byomdannelse –og kunsten at kultivere” i Landskab nr. 3, 2012, 93. årgang, Skov og Landskab, Københavns universitet, s. 74-75. Danske Havne, 2010, “Her udvider havnene, Danske erhvervshavnes udvidelser og planer 2010”, Danske Havne, November 2010 Gulsrud, Lindholst, Konijnedijk, 2012, ”Grønne områder gør byen attraktiv” i Landskab nr. 3, 2012, 93. årgang, Skov og Landskab, Københavns universitet, s. 74-75. Kalundborgs Kommune, 2012, “Befolkningsprognose for Kalundborgs Kommune 2012”, Kalundborgs Kommune Andersen, C. 2011, http://rejser.guide.dk/Krydstogt/Brancheinfo/Alle_vil_have_del_i_krydstogtkagen_2544017, 21.05.12 Danske Havne, 2012, http://www.danskehavne.dk/dk/Menu/Nyheder/Nyheder/Stor+succes+med+krydstogter, 21.05.12 Danske Havne 2, 2012, http://www.danskehavne.dk/dk/Menu/Politik+%26+Lov/Fokusomr%C3%A5der/Havneloven/ N%C3%A5r+der+kommer+et+skib, 21.05.12 Den store danske, http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Sj%C3%A6lland/ Kalundborg?highlight=kalundborg%20bibliotek, 21.05.12 Lokalhistorien, http://lokalhistorien.dk/kalundborgs_historie.html, 21.05.12 Maritime Danmark, 2012, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=13838, 21.05.12 Port of Kalundborg, 2012, http://portofkalundborg.dk/Krydstogt.asp, 21.05.12 Reimann, U. 2010, “Hvem gider bo I en industriby?”, http://www.nordvestnyt.dk/artikel/62913:Kalundborg--Hvem-gider-bo-i-en-industriby, 21.05.12 s 81
Referencer Findal, Mads, Museumsinspektør, Kalundborgs Museum Handberg, Jesper, Teamleder i Team By og Landskab, Kalundborg Kommune Jensen, Poul, Erhvervschef i Kalundborgs Erhvervsråd Kalundborg Havn Mutopia Arkitekter Poulsen, Jakob, Kommuneplanlægning i Team By og Landskab, Kalundborg Kommune
s 82