Kapitel 1
Funktionshjulet
Program hjulet er et af de vigtigste redskaber p책 dit kamera. Det er her, du har mulighed for at styre langt de fleste funktioner og indstille kameraet til at tage optimale billeder til form책let.
“Auto”
Dette program er automatisk. Her er det kameraet, der ”tager billedet”. Kameraet finder selv ud af, hvor meget lys der er, om det er et landskabsbillede, makro billede el.lign. Den skifter selv til det program, der er brug for. Under denne indstilling vil kameraet selv vurdere, om blitz er nødvendigt.
2
“P”
Dette program minder en del om den almindelige auto. Forskellen mellem de to programmer er, at ved “P” automatik kan man tage noget af styringen selv. Her kan du eksempelvis selv gå ind i menuen og bestemme ISO, hvidbalance, autofokusmetode og måske vigtigst blitzen.
3
“TV” - “S”
e k k u L
t e t i r r p r io
Denne indstilling er velegnet til at optage et motiv i bevægelse. Brug en hurtigere lukkerhastighed for at fastfryse et motiv i bevægelse som f.eks ved sport. Brug en langsommere lukkerhastighed for at skabe bevægelse i baggrunden, som f.eks ved fyrværkeri eller ved højhastighedsoptagelser, som blandt andet Formel 1 og cykelløb. Her er du nødt til at “følge med” dit motiv, både før og efter at du tager billedet, for at selve hovedmotivet bliver skarpt.
4
Lukkertiden er et mindst lige så vigtigt element, for at fange det
Hvis man f.eks. vil
gode billede, som blænden er.
fotografere et motiv
Lukkertid er et udtryk for den mekanisme, der sidder i kameraet og bestemmer, hvor lang tid der skal lukkes lys ind, for at få et korrekt eksponeret billede. Det er altså et udtryk for, hvor længe der bliver lukket lys igennem objektivet. Denne funktion kan bruges både meget funktionelt, til f.eks. at fastfryse en Ferrari, der kommer drønende forbi, men den kan også bruges meget kreativt til at vise bevægelse og dynamik.
på 30” kræver det et rigtig godt stativ, der er tilstrækkeligt stabilt, til at kunne holde kameraet totalt stille i den tid. Det er derfor en
Hvis lukkertiden er sat til 1/125, betyder det, at lyset bliver lukket
god ide at tale med sin
igennem objektivet i en 125 del af et sekund.
lokale PhotoCare om, præcis hvilket stativ der
Normalt kan et kamera indstilles til lukkertider fra ca. 30” (30 sek.)
passer til dine behov.
Find dit nye stativ he r!
– til 1/8000. Men der er en lang række omstændigheder, man skal have styr på, hvis man vil eksperimentere med de mere
Omvendt, hvis man ønsker at fotografere et motiv på 1/8000 sek,
ydergående lukkertider.
så kræver det uhyggeligt meget lys, kombineret med en stor blændeåbning (læs kapitlet om blænde), for at kunne tillade en så kort lukkertid, uden at få et helt mørkt (undereksponeret) motiv.
5
Billedet her er taget på “TV/ S” på 1/40sek. Her kan man tydeligt se at det ikke er en hurtig nok lukkerhastighed for at fastfryse hunden. - Det giver dog en effekt af der virkelig er gang i den. Det er også oftest dette billede man ville kunne opnå med automatikken.
6
Billedet her er taget på “TV/S” på 1/400sek. Her er hunden fastfrossen. Billedet her, samt billede på siden forinden er begge rigtige. - Du bestemmer hvad du syntes bedst om!
7
1/10sek 8
“AV - A” Blænd
ite r o i r ep
t
Ved indstilling af A justeres lukkerhastigheden automatisk. “A” bruges ofte til portrætter, da man med en lille skarphedsdybde slører alt foran og bagved motivet. For eksempel er 50mm f:1,4 yderst velegnet til denne indstilling, da objektivet har en stor blændeåbning, der gør at det område, der er i fokus indsnævres. Funktionen er rigtig god at bruge til at fremhæve noget i motivet, f. eks personen foran Eiffeltårnet. Kort fortalt: Ved et stort tal, f.eks 22 vil der være meget i billedet der er skarpt. Ved et lille tal, f.eks 1,8 vil der være meget lidt i billedet der er skarpt. 9
Blænden (f-stop) er et af de allervigtigste redskaber, du har til at
Derfor koster disse objektiver mere, men alsidigheden i dem er
tage gode billeder. Blænden er den, der lukker lys gennem
også værd at betale for.
objektivet og danner dit billede. Derfor er det vigtigt at kende til blænden på sit objektiv – og eventuelt dennes begrænsninger. Blænden er nemlig også mange gange den, der afgør, hvor dyrt et objektiv er.
Logikken i at lære blænden at kende, er meget svær at forstå, da der ved et ”lavt” tal, f.eks. blænde 2,8, er der tale om stor blændeåbning – altså der bliver lukket meget lys igennem. Dog skal man huske på, at man med en f2,8 ikke behøver ret
En stor blænde betyder, at vi kan lukke meget lys igennem og
meget lys for at fotografere, her kræver f22 til sammenligning
derfor fotografere under vanskelige (mørkere) lysforhold, men det
rigtig meget lys.
er også den, der bestemmer hvor stor dybdeskarphed et billede har.
f2,8
Lille dybdeskarphed
f9
f22
Stor dybdeskarphed 10
Hold øje med skarpheden på baggrunden
Hold øje med
f2,8
skarpheden på objektiverne.
11
f9
12
Så kom der pæn tegning på baggrunden
Så er alle 3
f22
objektiver stort set lige skarpe.
13
“M”
uel n a M
Med den manuelle funktion er det dig der overtager ”styringen” af kameraet. Her skal du selv lave alle indstillinger. Du kan indstille billedstørrelse, billedformat, blitz fra/til, ISO, selvudløser, serieoptagelse, eksponerings kompensation, blænde, lukkertid, lysmålermetode, fokus, hvidbalance osv.
14
f2.8 - 1/10 sek - ISO 3200 15
f11 f22- 4 - 10 seksek - ISO - ISO 100 200 16
f18 - 4 sek - ISO 100 17
f1.4 - 1/3200 - ISO 100 18
“SCN”
I denne indstilling “fortæller” man kameraet, hvilken type billede, man vil fotografere, - f.eks nat portræt, portræt, solnedgang, landskab, makro, sport, sne osv.
19
“Portræt” Slører baggrunden og gør motivet skarpere. Gengiver hudfarver naturligt.
20
“Makro” Til optagelse af nærbilleder af motiver som blomster og mad. Gør det muligt at optage på afstande ned til objektivets minimumsoptageafstand.
21
“Landskabâ€? Optager alle motiverne i skarpt fokus med levende farver. Indstil objektivet til vidvinkel for at fremhĂŚve motivets vidde
22
“Solnedgang” Indfanger de røde farver i solnedgange og -opgange. og udtrykker dem levende
23
“Nattescene” Optager tydelige nattescener. Brug af stativ reducerer sløring, hvilket giver tydelige nattemotiver.
24
“Sport” Optager et øjeblik af bevægelse i høj lukkerhastighed. Brug på steder med god belysning. Hold udløserknappen nede for kontinuerlig optagelse.
25
“Nat portræt” Udløser automatisk blitzen for at oplyse personen i forgrunden. Bruger en længere lukkerhastighed for at oplyse baggrunden. Hold kameraet stille, så baggrunden ikke bliver uskarp.
26
Kapitel 2
ISO
ISO indstillingen kan bruges til at kompensere for manglende lys. Kameraets sensor bliver mere lysfølsom, jo højere ISO værdi man vælger, jo mindre lys skal kameraet bruge for at lave et korrekt belyst billede. Derfor har ISO indflydelse på både blænde og lukkertid under en fotografering. Hvis man ønsker at fastfryse en meget hurtig bevægelse, f.eks. en sportsfotografering, kan man vælge en relativ høj ISO(f.eks. ISO 800) og derved få mulighed for at vælge hurtigere lukkertider. Man skal dog altid huske på at jo højere ISO tallet er ( eks. 1600 ) desto mere grynet vil billede blive.
Her kan man se hvad der sker med lyset når man kun ændrer iso værdien. Billedet her er taget på 1/60 sek f2.8 ISO 100
28
Her kan man se hvad der sker med lyset når man kun ændrer iso værdien. Billedet her er taget på 1/60 sek f2.8 ISO 800 29
Her kan man se hvad der sker med lyset når man kun ændrer iso værdien. Billedet her er taget på 1/60 sek f2.8 ISO 4000 30
Her kan man se hvad der sker med lyset når man kun ændrer iso værdien. Billedet her er taget på 1/60 sek f2.8 ISO 8000 31
Som nævnt i starten af teksten, er det rigtig vigtigt at huske på at jo højere en ISO værdi man vælger ( eks. 6400 ) jo tydeligere vil billedstøjen være i billedet. Tager man sine billeder i det format der hedder “RAW” vil man dog sagtens kunne fjerne en del af billedstøjen i sit billed redigerings program. Dette billede er taget i RAW, se det korrigerede på næste side Hold øje med dette område
32
Dette billede er korrigeret i Adobe Lightroom. Med en lille smule støjreduktion og skarphed. Man skal huske, at når man fjerner billedstøj, kan det ikke undgås at der forsvinder en lille smule skarphed i billedet - dette kan man dog også korrigere for.
33
Kapitel 3
Eksponeringskompensation
EV O (nul) er udtryk for kameraets vurdering af den samlede lysstyrke for et billede, målt på blænde, lukkerhastighed og ved given ISO-værdi. Ændring af EV er derfor en ideel mulighed for lynhurtigt af ændre kameraets valgte lysstyrke. Man under- eller overbelyser sit billede ved at ændre EV. Denne funktion sidder oftest centralt placeret på dit kamera, og gør det muligt, hurtigt at regulere lysstyrken til f.eks “-2”, hvilket betyder at ens endelige billede bliver underbelyst med, hvad der svarer til to trin i blænde- eller lukkerrækken.
EV -1
35
EV 0
36
EV +1
37
Kapitel 4
Fokus
Fokus betyder uendeligt meget for et billede og dets budskab. Et billede, hvor fokus er korrekt placeret, fortæller en historie i sig selv og fremmer budskabet. Derimod vil et billede, hvor dybdeskarpheden er meget lille (alt fremstår skarpt) være svært at gennemskue og få den rette stemning ud af. Her arbejder vi først og fremmest med autofokus eller manuel fokus. På stort set alle digitale spejlrefleks, sidder denne funktion på objektivet og vil hedde AF(autofokus) eller MF(manuel fokus).
Autofokus er på mange måder den nemmeste måde at fotografere på, da kameraet her fokuserer ud fra de punkter, fotografen vælger (se metoder nedenfor) Dog kan der være omstændigheder, som f.eks. ved makrofotografering, hvor det er umuligt at fortælle kameraet præcis, hvor ens fokus skal være – der vil det være bedst at bruge manuel fokus. Man fokuserer manuelt ved at dreje på objektivets fokusring ( NB. for det meste den yderste ring og husk at vælge MF på objektivet inden)
AF-S (ved CANON = ONE SHOT) Står for AUTO FOCUS SINGLE. (enkelt fokusering) Denne funktion er ideel til ting der står stille, eller forbliver i samme afstand fra kameraet. Kameraet vil fokusere, så snart udløser knappen bliver holdt halvt nede og vil låse fokus på det valgte motiv.
AF-C (ved CANON = AI-SERVO) Står for AUTO FOCUS CONTINUOUS (Kontinuerlig fokusering) Her bliver kameraet ved med at fokusere, så længe udløserknappen holdes halvt nede. Denne funktion er særlig ideel til sport eller action, hvor motivet bevæger sig. AF-A (Auto focus AUTO) Kameraet vælger selv mellem enkelt eller kontinuerlig fokusering. Det er for det meste denne funktion, kameraet er indstillet på fra starten. Denne indstilling vælger som beskrevet selv fokuseringsmetode, og der kan altså være motiver, som kameraet har svært ved at regne ud, hvorfor det kan være en god ide, at hjælpe kameraet på vej, ved at vælge en af de andre fokuseringsløsninger.
39
Når vi så har valgt, om vi vil fotografere på manuel, AF-A, AF-S eller AF-C, kan vi vælge, hvor vores fokuspunkter skal ligge.
På modeller fra Canon f.eks. 500D, 550D, 600D osv., kan man ikke selv vælge
AF-område, kun AF tilstand. Men på nyere kameraer som 650D, kan man finde muligheden
Der findes mange forskellige muligheder, som hedder forskellige ting fra kamera til kamera, men her vil vi gennemgå de vigtigste muligheder.
under MENU og AF-METODE.”
Oftest ligger den mulighed tilgængelig under indstillingsmuligheder, når man kører på enten manuel, TV(S), AV(A) eller P.
“Den hedder også forskellige ting, alt efter hvilket kamera man har, men på Nikon kommer den frem ved at aktivere indstillingsmulighederne på ”i” knappen, hvorefter man bladrer indtil man støder på Indstilling af AF-metode. På Sony hedder funktionen AF-område, og kommer til syne ved at trykke på FN knappen.
Spot/Center/enkeltpunktsfotografering Her måles fokus kun i eet enkelt punkt, oftest lige præcis i midten. Bruges, hvis man vil være sikker på, at kameraet ikke stiller skarpt på andre detaljer i motivet. Bred/flexizone multi/autovalg Her “kigger” kameraet bredere, og hvis der er en tydelig detalje i motivet, vil kameraet stille skarpt på denne detalje. Det kan betyde, at kameraet vælger noget andet at stille skarpt på, end det, du selv har tænkt dig.
40
aTRACKING FOCUS (3D TRACKING NIKON) Tracking fokus minder meget om ovenstående, men skiller sig ud, ved at låse sig fast på et givent punkt, f.eks en person, og hvis denne forsvinder ud af billedet, er man nødt til at fokusere igen, for at følge et nyt motiv.
Lokal (SONY)/Flexizone single (CANON) Dynamisk område (NIKON) Her kan man selv angive ved hjælp at en bevægelig firkant i fokusområdet, hvor man vil lægge sit fokus. Hvis man gerne vil fotografere mere kreativt og eventuelt fokusere på en flot blomst i venstre side af sit motiv, så kan man hjælpe kameraet, ved at flytte fokuspunktet over til den side. Hvis man ønsker at gøre dette på et Canon kamera – og man er sikker på, at ens kamera har denne funktion, kan man efter indstilling til Flexizone single, trykke på luppen med et kryds i, og derefter dreje på kommandohjulet bag udløser knappen, for at vælge, hvor ens fokus skal ligge.
Ansigtssporing Nogle kameraer har også den mulighed, at man kan ”spore” et ansigt. På Canon ligger denne funktion under de resterende AF-metode valg og på Sony ligger denne funktion under FN knappen. Ansigtsregistrering bruges, hvis man ønsker at fastholde fokus på et givent ansigt også selv om dette bevæger sig rundt. Denne indstilling er meget anvendelig til f.eks. små børn der kravler på gulvet.
“Med fokus fremhæver man det i billedet som fortæller en historie”
41
Dette billede, samt billedet på næste side er stort set ens. Eneste store forskel er hvor fokus er lagt.. Her kan man rigtig se hvor meget det betyder for billedet at ændre fokus. Tænk over det næste gang du fotografere.
42
43
Dette billede, samt billedet på næste side er stort set ens. Eneste store forskel er hvor fokus er lagt.. Her kan man igen se hvor meget det betyder for billedet at ændre fokus Tænk over det næste gang du fotografere.
44
45
Kapitel 5
Lysmåling
Lysmåling er i bund og grund en af de allervigtigste faktorer, for at kunne fotografere et motiv. Mængden af lys kan variere, i virkeligheden – men det kan også justeres direkte på kameraet. Lysmåling er derfor et redskab indbygget i dit kamera, der kan beregne, hvor meget lys der når igennem objektivet og bliver sendt ind til kamera sensoren.
Der findes nogle forskellige former for lysmåling, som man med stor fordel kan benytte i sin fotografering, for at hjælpe kameraet med at få den mest korrekte eksponering.
Standard/evaluerende/multi lysmåling: Her måler kameraet lyset i mange punkter, og sammenligner dem med en hel stribe belysningssituationer (ofte over 1000), som er lagt ind i dets hukommelse. Derved er kameraet i stand til at analysere, om motivet er f.eks et landskab med meget himmel, der ellers vil kunne snyde lysmåleren.
Spot lysmåling: Lysmålingen bliver foretaget i en lille del af det midterste billedefelt. Denne funktion egner sig godt til portrætter eller lignende, hvor det er vigtigt at, baggrunden ikke påvirker lysmålingen og gør hovedmotivet for lyst eller for mørkt. Desuden er denne type lysmåling ideel til billeder af f.eks månen eller en solnedgang, hvor månen ellers ville blive alt for lys.
På de fleste spejlrefleks kameraer, sidder der en knap som hedder “AEL” eller et symbol som en “*”, denne knap bruges til at låse lysmålingen, så man f.eks kan tage 2 forskellige billeder, men med samme lysmåling.
Centervægtet lysmåling: Her måler kameraet lyset og vurdere det som gennemsnit med overvægt på midterområdet, så lyset i midterområdet f.eks vægter 60-80% og resten uden om 40-20%. Typisk et godt valg til motiver, hver der er “lidt af det hele”, hvor du har solen i ryggen el.lign.
47
Standard/evaluerende/multi lysmåling f5.6 - 1/20 sek - ISO 100
Månen kan være et af de motiver, som kameraet tit vil misforstå. Det bliver snydt af, at der er meget lidt lys tilgængeligt og derfor vil det forsøge at lyse månen så meget op som muligt, hvilket desværre betyder at månen bliver overbelyst. Billedet her er taget med stativ da kameraet lukker lys ind i flere sekunder.
48
Centervægtet lysmåling f5.6 - 1/320 sek - ISO 100
Månen kan være et af de motiver, som kameraet tit vil misforstå. Problemet bliver dog mindsket betragteligt i samme øjeblik man hjælper kameraet med at måle lyset. Billedet her er taget med Center vægtet lysmåling. Billedet kan tages uden stativ
49
Spot lysmåling f5.6 - 1/2500 sek - ISO 100
Månen kan være et af de motiver, som kameraet tit vil misforstå. På dette billede af månen, har kameraet slet ikke noget problem med at fotografere månen, da man fortæller kameraet at det kun er centrum af billede den skal måle lyset. Billedet kan tages uden stativ.
50
Dette billede er taget med “Center vægtet” lysmåling. Centervægtet, vil som navnet siger, måle lyset ud fra billedets center. Det vil sige at den vil koncentrere sig om, at lyse området korrekt op omkring fokus i billedet, og alt udenom vil være mere irrelevant for lysmålingen. kameraet er i tilfældet vist til højre blevet snydt af en kraftig lyskilde i midten af billedet, derfor er resten af billedet blevet mørkt. Ville man hellere have haft et billede hvor alt var korrekt belyst, skulle lysmåleren være indstillet til “Standard/ evaluerende/multi lysmåling” 51
Kapitel 6
Hvidbalance
Et kameras hvidbalance er et udtryk for motivets farvesammensætning. Man ser ofte at billeder under svag belysning er meget røde og gule, hvilket kan betyde at hvidbalancen ikke er indstillet korrekt. Hvidbalance bliver målt i Kelvin grader, og hvis man selv skal indstille ens hvidbalance, er huskereglen at ”koldt lys” (blåt lys – f.eks. en himmel) har en høj kelvin-værdi og ”varmt lys” (gult/rødt lys – f.eks. solnedgang) har en lav kelvin-værdi. I langt de fleste tilfælde vil den automatiske hvidbalance kunne bestemme billedets korrekte farvesammensætning, men under vanskelige lysforhold, eller hvis der er kraftig overvægt af en bestemt farve kan det være nødvendigt at hjælpe kameraet på vej.
“Auto” Dette billede er taget på “auto hvidbalance”. Her har kameraet målt sig frem til at den rigtige farve temperatur er 7500 kelvin.
53
“Tungsten” Før dette billede, var optagelse fundet sted indendørs med tungstens lys, hvilket har en farvetemperatur på omkring 3000 kelvin. Billedet her har tydeligvis fået forkert farve, pga forkert hvidbalance. Prøv at ændre hvidbalancen i jeres kamera og se hvor stor forskel den funktion kan gøre.
54
Billedet har en korrekt farvetemperatur. Billedet på næste side, er sådan set også flot, men kigger man godt efter, kan man se træerne i forgrunden ikke er helt sorte, men har et blålig skær. Det er simpelthen grundet forkert hvidbalance.
55
56
Billedet her og billedet på næste side er “ens”. Eneste der er ændret er farvetemperaturen. Så lidt skal der til for at få et andet udtryk.
57
58
Og her et sjovt billede der viser ret godt hvad man kan få ud af at ændre hvidbalance. ( se næste side )
59
60
Kapitel 7
Optageformater
En af de første ting, man skal tage stilling til, når man har købt sit nye kamera og man er klar til at skulle fotografere, er optageformatet. Denne “lille” ting, er totaltafgørende for, hvordan dine billeder bliver lagret på dit hukommelseskort. Man skal tage stilling til, hvor meget efterredigering man er interesseret i at lave på sin computer. Nogle mennesker elsker at gennemgå alle deres billeder og rette lys, beskæringer osv. til på computer i et billedbehandlingsprogram (læs mere om dette emne senere i denne guide), mens andre stoler på, at deres billeder er som de skal være og ikke ønsker at redigere yderligere.
Derfor findes der også forskellige optageformater, alt efter hvor meget man ønsker at bevare af det originale billedes data. Grundlæggende skal vi tage stilling til, om vi ønsker at optage i RAW ( hvert kameramærke har sit eget navn til disse) eller JPEG (JPG) En Raw fil indeholder samtlige lys- og farveinformationer, som kameraets sensor har opfanget. En RAW fil er heller ikke behandlet i kameraets processor og den fylder derfor også langt mere end en JPG gør. Desuden kan man ikke umilddelbart se billedet på andet end selve kameraet, så det er ikke et format, der er egnet til at sende videre til andre heller ikke til din lokale PhotoCare butik. RAW-filer skal først igennem et konverteringsprogram, så det bliver lavet om til en JPG-fil. Det man får ud af at optage i RAW formatet er, at man kan redde enormt meget på sine billeder, hvis optageindstillingerne ikke har været helt korrekte. F.eks kunne man være kommet til at indstille kameraets hvidbalance helt forkert, så alle billederne er blå. Det ville være næsten uopretteligt i JPG-indstilling, men i RAW kan det rettes/konverteres fuldstændigt.
Denne funktion er derfor rigtig god, til billeder der ikke kan tages om! (f.eks. bryllup og lignende)
Det betyder altså, at man skal have lidt mere tålmodighed og lige kigge alle billeder igennem, inden man konverterer dem om. JPEG er derimod et komprimeret filformat. Det fylder væsentligt mindre end RAW og der bliver ikke gemt nær så mange data fra originalbilledet. Men når det så er sagt, så er JPEG for mange det helt perfekte optageformat. Vores kameraer er i dag så intelligente, at det er et fåtal at vores billeder, der har brug for en dramatisk redigering. Man kan på mange typer kamera også vælge at optage i begge formater samtidig. På den måde er man ikke tvunget til at skulle efterredigere, men hvis der alligevel har sneget sig et par dårligt belyste billeder ind eller lignende, så kan man tage fat i RAW filen og bearbejde det enkelte billede. Så vores klare anbefaling er, at så længe der ikke er tale om en helt særlig lejlighed, så kan man med god ro i maven fotografere i JPEG – og hvis ens hukommelseskort ellers er stort nok, optage i begge formater, for at være helt på den sikre side.
“Et billede taget med 24 megapixels i jpg fylder ca 4mb. hvor imod et billede taget i RAW fylder 24mb.”
62
Billedet her er taget i RAW. Billedet her er taget på den forkerte funktion - og derfor er det blevet overbelyst. Det kan dog sagtens reddes i en RAW converter. Se næste side
63
64
Her er billedet korrigeret direkte fra JPEG filen, og det er ret tydeligt at se at billedet “brænder” ud. Der er ingen nuancer tilbage i de røde farver på slæden og skyggerme på tøjet er næsten kul sorte.
65
Billedet her er taget i modlys. Derfor er himlen og solen pænt oplyst, hvor imod båden i forgrunden er underbelyst. Det kan man gøre noget ved hvis man har fotograferet i RAW.
66
Her er billedet gjort +3 blænder lysere i et RAW konverterings program. Nu er båden pænt belyst, men baggrunden er stort set hvid over det hele da den er “brændt” ud. NB! Der er stor forskel på hvor mange data man kan hive frem i raw konverteringen fra kamera til kamera. (dynamisk område)
67
Her har billedet fået en 100% highlight reducering. Som det tydelig ses, er himlen nu pænt belyst, og båden er også væsentligt bedre belyst efter konverteringen.
68
Udover at tage stilling til, om man vil fotografere i RAW eller JPEG, skal man også tage stilling til, hvilket format man vil optage i. Som regel er der tre at vælge mellem: 3:2 4:3 16:9 Disse er lavet, for at man nemmest kan tilpasse sin billedstørrelse til det medie man oftest ser sine billeder på. 3:2 er det format man oftest printer sine billeder i (passer til 10x15cm, som man bruger til album) og derfor skal der ikke nødvendigvis beskæres i billeder taget i dette format. 4:3 er en smule mere ”kvadratisk” som optageformat – og egner sig derfor godt til f.eks. computerskærme. Dette format er også ideel til at printe fra, dog skal man være opmærksom på, at hvis man vil have 10x15cm billeder fra dette format, vil “top” og “bund” af billedet blive skåret væk.
16:9 er et format, der er lavet til TV skærme. Det er altså væsentligt bredere end de to ovenstående, men udover det, er kvaliteten også nedjusteret i dette format, for at passe til et TV – da de fleste fladskærme kun kan vise 2 megapixel ( 1920x1080 ).
69
Kapitel 8
Objektiver
Dit kamera er i princippet intet værd uden et objektiv. Objektivet er det, der sidder foran dit kamera – og som også bestemmer hvor meget du f.eks. kan zoome ind. Hvis der ikke sidder et objektiv på kameraet, kan man ikke fotografere. Men der findes mange forskellige slags objektiver til hvert kameramærke. Derfor er det en rigtig god ide, at vide lidt om, hvad man skal se efter, når man vælger at købe kamera og/eller objektiv.
Nogle af de ting, der betyder meget for, om et objektiv er godt, er
En anden ting, man kan købe sig til i
bl.a. blænden og brændvidden.
objektiver, er lys. Lys, som bliver
Brændvidden er et udtryk for, hvilken synsvinkel objektivet har. Jo lavere tal, jo mere får du med på billedet - jo højere tal, jo tættere kan du trække dit motiv til dig. Står der f.eks 18-55mm på objektivet, er det et zoom objektiv, hvor du kan variere synsvinklen. Så jo højere tallet er, des tættere kan vi komme på vores motiv. Men når man bruger meget zoom, bliver objektivet ofte stort og tungt og så kan det være svært at holde det stille. Derfor er det en rigtig god ide at købe et objektiv med billedstabilisering. Denne vil sørge for at stabilisere de rystelser, der evt. vil forekomme.
betegnet som blænde, er et meget vigtigt værktøj at have i sit objektiv. Blænden er den der afgør, hvor meget lys der bliver lukket gennem objektivet. Derfor er det meget attraktivt at have en stor blænde (som meget ulogisk er et lavt tal f.eks. 2.8), for f.eks. at kunne fotografere i haller eller om aftenen uden at få for meget støj(korn) på sine billeder.
Billedstabiliseringens betegnelse er forskellig, alt efter hvilken kameraproducent man har valgt, men vil på de fleste kameraer være betegnet som IS (image stabiliser) VR (Vibration reduction) eller SteadyShot. Dog er det gældende for Sony´s kameraer, at billedstabiliseringen ligger indbygget i kameraet, derfor skal man ikke være opmærksom på dette, når man køber objektiver. Læs afsnittet om blænde, for at lære mere om begrebet.
71
Standard Zoom Komponer nemt dit billede uden hele tiden at skulle flytte dig. Dæk en bred vifte af hverdagens optagesituationer, lige fra afslappede familieportrætter til landskaber. Rejs let uden at skulle medbringe et ekstra objektiv. Telezoom Træk fjerne genstande tættere på, når du er langt fra begivenhederne. Fyld billedet ud med detaljerige nærbilleder af sport, vilde dyr og natur. Kom tættere på scenen ved udendørs koncerter og livebegivenheder. Fast brændvidde Objektiver med fast brændvidde vil altid være det bedste valg, når fuldstændig skarphed har førsteprioritet. Desuden vil de næsten altid være meget lysstærke (større blændeåbning), og derfor være velegnede til håndholdte optagelser uden blitz, eller til portrætter, hvor du ønsker at sløre baggrunden.
Vidvinkel Få mere af landskabet og interiøret med på billedet uden at skulle stå på lang afstand af motivet. Se alting klart fokuseret med en stor dybdeskarphed. Makro Indfang fascinerende og detaljerige nærbilleder af blomster, insekter og andre små motiver. Fokuser på kort afstand med en skarp, tydelig og forstørret visning, hvor selv de fineste detaljer bliver synlige “Verdens mindste og letteste 15x zoomobjektiv, 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD med ultrasonisk piezo-elektrisk AF-motor og billede stabilisering”
På de næste sider kan man se eksempler på forskellige brændvidder (zoom).
72
18mm
73
35mm
74
55mm
75
85mm
76
160mm
77
270mm
78
8mm
79
20mm
80
20mm
81
30mm makro
82
60mm makro
83
90mm makro
84
Kapitel 9
Blitz
Langt de fleste spejlrefleks har idag en indbygget blitz. Denne er som udgangspunkt god til almindelige optagelser, men så snart man stiller større krav til f.eks afstanden til sit motiv, eller kontrollen over lysindfaldet fra sin blitz, bliver det nødvendigt at tænke i "ekstern blitz" Alle spejlrefleks har en indbygget "sko", hvori man kan montere en blitz.
Derfor kan man købe mange forskellige typer af eksterne blitz, alt efter behov. Den enkeltes behov kan være meget forskellig og derfor er det en god ide at rådføre sig med sin lokale PhotoCare, inden køb af en blitz. Når man skal se, hvor kraftig en blitz er, taler man om ledetal, som er et udtryk for hvor mange meter blitzen kan lyse frem. Dog er dette tal ikke helt retvisende, da der er flere andre ting, der spiller ind, nemlig vinkel og blændeværdi. Men man kan bruge det som en guide, når man leder efter ny blitz. Ved fotografering med blitz er der også stor forskel på, hvor meget lys der skal "skydes" mod motivet når det står langt væk, eller helt tæt på. Dette justeres idag helt automatisk, ved brug af funktionen TTL(through the lens). Denne funktion taler sammen med kameraet og dets objektiv, og kan således registrere hvor meget lys der skal affyres. En blitz kan være trådløs, så man ikke behøver at have den siddende oven på kameraet, hvilket giver mulighed for langt mere kreative optagelser. Dog kræver det, at ens kamera er kompatibelt med trådløs blitz.
86
Billedet her er taget p책 auto funktionen. Lysm책leren er blevet snydt pga de store vinduer i baggrunden.
87
Her er billedet taget på funktionen “P”. På funktionen “P” har man mulighed for at bestemme over blitzen.
88
Dette billede et taget uden blitz. Nogle gange når man simpelthen ikke at tænke sig om inden man får taget sit billede. Bevægelserne i billedet er sløret grundet en lang lukkertid, for at oplyse billedet.
89
Billedet her er taget med blitz. I forhold til billedet på siden før, så er bevægelserne fastfrosset, samtidig med at billedet er flot belyst over det hele.
90
Billedet her er taget med indirekte blitz. Blitzen peger op i loftet, som skyder lyset tilbage. Derfor er der ingen nĂŚvnevĂŚrdige skygger.
91
Dette billede er taget med direkte blitz. Det kan man se p책 den h책rde skygge som har lagt sig bag pigerne
92
Kapitel 10
Phototips Fotografering med stativ
Ved fotografering på stativ, er det meget vigtigt at huske at deaktivere sin billedstabilisering. Gør man ikke det, vil billedet som regel blive uskarpt, da billedstabiliseringen selv vil lave rystelser.
På Sony skal man ind i menuen. På Canon skal man slå IS fra på objektivet. På Nikon skal man slå VR fra på objektivet
Phototip #1 Spot fokus
Det kan godt være svært at få kameraet til at stille skarpt præcis der hvor man gerne vil.
Bruger man funktionen “SPOT” fokus ( se mere
under afsnittet fokus ), er det meget nemmere. Så har man kun 1 punkt at tage højde for, og det er lige i midten af billedet, så derfor er chancen for et skarpt billede væsentligt større.
94
Phototip #2 Pol filter
Dette filters formål er primært at fjerne genskin. Det kan f.eks. være at man vil fotografere gennem en glasrude eller en fisk der svømmer i vandet. Ved hjælp af et polfilter kan man så fjerne genskinnet ved at dreje på filtrets yderste ring, så man synes at effekten er passende. Derudover egner et polfilter sig også godt til at fotografere f.eks. skyer, da det giver en langt højere kontrast.
95
Phototip #3 Optagelse i idrætshal
Som I måske er blevet klar over, så er optagelse i sportshaller rigtig svært. Der er dog nogle få men meget vigtige punkter man kan hjælpe sit kamera på. ISO, TID, & Blænde. Der skal ikke være nogen tvivl om, at et lysstærkt objektiv næsten er en nødvendighed for at kunne lave flotte indendørs billeder. Og så skal billederne evt. tages i RAW, så man har mulighed for at hente lidt ekstra der. 1. 2. 3. 4.
Lys stærkt objektiv (gerne f 1,8 -> f 2,8) Høj ISO - 3200-> Lukkerhastighed fra 1/80/ 100sek. (bevægelses sløring) Lukkerhastighed fra 1/ 250sek. (fastfryse)
96
Phototip #4 Børnefotografering
Billeder af børn bliver ofte helt fantastiske, fordi de ikke er ”opstillede”, som mange andre portrætbilleder. Derfor er det altid en god ide, at lade børnene lege og hygge sig – og ikke placere dem på en kedelig stol eller lignende. Dog er en af de vigtigste regler, ved fotografering af børn, at komme ned i deres højde. På den måde bliver dynamikken i billedet en helt anden, fordi man er på niveau med barnet – og derfor oplever omgivelserne på samme måde. Denne “regel” gør sig også gældende ved fotografering af kæledyr, som f.eks. hund og kat. 97
Phototip #5 Nat optagelse
Alle kender til problemet med slørede, uskarpe eller ”kornede” billeder, så snart solen er gået ned. Det skyldes, at kameraet skal bruge længere tid på at tage billedet, da der ikke er lys nok tilgængeligt. Er det så mørkt, at det ikke er muligt at bruge en lukkertid på 1/60 eller derover, eller ønsker man at fange et motiv som vist ovenfor, er et stativ uundværligt. Et stativ muliggør lukkerhastigheder helt ned til f.eks. 30 sek. – det vil sige, at billedet bliver taget over 30 sekunder – og på den måde kan man lave billeder som vist ovenfor. Dog kan det her være nødvendigt at bruge enten selvudløseren i kameraet eller en fjernbetjening, da alene den bevægelse man laver, når man trykker udløseren ned, kan være nok til at skabe en rystelse i billedet.
98
Phototip #6 Leg med fokus
Fokus i et billede, er det der fortæller os, hvad vi skal se i motivet. Man kan lege med fokus på mange kreative og fortællende måder, som vist ovenfor, hvor man ser en stor løve i en dyrepark, men også en mor og hendes barn, der iagttager løven. Omvendt kunne man også have lagt fokus på mor og datter, så dette var vores motivs fokus, og først derefter lægge mærke til løven i baggrunden. For at “lege med fokus” er det nemmeste at bruge spot fokus.
99
Phototip #7 Brug det eksisterende lys
Som tidligere beskrevet, kan en blitz være et fantastisk redskab til at danne og belyse motiver. Men ofte kan man også bruge det eksisterende lys på en kreativ måde. Især ved vinduer kan man ved at bevæge sig i den korrekte vinkel, bruge det lys til at belyse sit motiv, som man ønsker dette. Det kan f.eks. være ved at lave en silhuette, ved at stille sig i direkte modlys foran vinduet og lave motivet være mellem jer, eller også stille sig lige ved siden af vinduet, så man bruger dette som sin primære lyskilde.
100
Phototip #8 Hurtig lukkerhastighed
Ved børnefotografering kan det være en god ide at bruge en hurtig lukkerhastighed, for at fange øjeblikket. Dette gøres ved at vælge “S” eller “TV” på kontrolhjulet på dit kamera. Alt afhængig af hvor meget lys du har til rådighed så vælges der f.eks 1/640sek, som dette billede er taget på. Lig specielt mærke til vandet hvordan det er fastfrosset i billedet.
101
Phototip #9 Makro fotografering
For at få gode makrobilleder er der et par ting, der er værd at overveje. Et rigtigt makroobjektiv er klart at foretrække, men det er muligt at ”snyde” ved at bruge mellemringe eller filtre. Et par hurtige tips: 1) kom i niveau med det element, der skal fotograferes. Hvis det er vilde insekter og blomster, så må man ofte ned på maven og ligge. 2) Tænk på kompositionen. Prøv at opbygge billedet med en forgrund, et hovedmotiv, og en flot, sløret baggrund, der ikke tager fokus fra det vigtige i billedet. 3) Ved fotografering af de små kravl der lever derude, så sørg for at ligge skarpheden på øjnene. Medmindre, der er en virkelig god grund (F.eks at vise mønstret på sommerfuglens vinger), så bør øjnene altid være det der står skarpest. 4) Forsøg at komponere billedet, så hovedmotivet ikke absolut er lige i centrum af billedet.
102
Phototip #10 Billeder med bevægelse
For at opnå effekten af fart i billedet er det vigtigt at vælge en lukketid, som ikke fastfryser bevægelsen i billedet. 1) Vælg lukkeprioritet (TV-”S”) på kameraet. – Jo hurtigere motiv, jo hurtigere lukketid kan man vælge. 2) Sørg for kameraet står på kontinuerlig fokusering (AI servo - “C”) i stedet for ”one shot - “S” 3) Ligeledes sørg for kameraet står på kontinuerlig billeder, så det bliver ved med at tage billeder, når du holder udløserknappen nede. 4) Det mest optimale vil være at bruge et monostativ, men det kan sagtens lade sig gøre uden stativ. Start med at panorere, inden motivet er kommet ind i billedet og følg det så vandret som muligt, mens du tager billeder. 5) Komponer billedet, så motivet kører ”ind” i billedet og fokus ligger mest mulig på fronten.
103
Kapitel 11
PhotoCare PhotoCare er Danmarks største kæde af fotospecialbutikker Vi tilbyder kvalitetsfremkaldelser af vore kunders gode øjeblikke og et stort udvalg i kameraer og fototilbehør. Vort veluddannede personale giver kvalificeret vejledning i køb og brug af fotoudstyr samt efterfølgende brug af billeder - ud fra devisen: For os er et billede ikke blot et motiv på et stykke papir, men også et uerstatteligt minde, fanget på et øjeblik, som kræver omhu og respekt. PhotoCare er et markedsføringssamarbejde mellem privatejede foto-specialbutikker i Danmarks største indkøbsforening i branchen, Team DS A.m.b.a.
Find din nærmeste PhotoCare her