Spejderi, forår 2022

PIGESPEJDERTECH rundt i verden

Pigespejdere i hele verden er seje til teknologi og videnskab - rejs med!

USA

I USA har de amerikanske pigespejdere skiftet småkagerne ud med noget så skørt som skumfiduser og spaghetti. Fortildeternemligdetoting,somdebruger at bygge tårne. Sammen i grupperne dyster de i, hvem der kan bygge det bedste og højeste tårn med kun brug af ukogt spaghetti og skumfiduser.

FOTO:

INDIEN

Hos de indiske pigespejdere er de blevet styrket i, hvordan man som pige sagtens kan blive klogere på videnskab og teknologi. På billedet arbejder de med ‘surf-smart’.

AUSTRALIEN

De australske pigespejdere har været afsted på en lejr med et helt specielt tema. Nemlig en lejr med fokus på videnskab, teknologi, iværksætteri og matematik.

FOTO: THE GIRL GUIDES ASSOCIATION INDIA FOTO:THETANZANIAGIRL GUIDESASSOCIATION

AALHOLM

Har blandt andet prøvet, hvordan det er, at være en vaskemaskine. Hvordan kan det være, at vandet ikke falder ud, når man drejer og drejer og drejer?

God til oplaesning

KAMPEN MOD ROBO-SPEJDERNE

Af Liv Blomster

Hvad ville du gøre, hvis spejdere pludselig blev forbudt? Hvis verdens bålhygge og lejre blev erstattet med hårdt metal og solceller? Det er svært at forestille sig, men for Gnisterne blev det engang virkeligheden. Men så længe der bare er en enkelt Gnist, er der håb. Denne gang hed håbet Sofie.

Sofie gemte sig under et stort metalbord, da de bankede på døren. BOOM! Lyden af deres banken var hård og rungede i Sofies ører. Hun var helt alene. De andre spejdere havde givet op eller var på de andres side. Hun var den sidste, der kunne redde spejderlivet. BOOM! De bankede igen. Dø ren, som de bankede på, ville snart gå i stykker og så ville de fange hende. Sofie krøb sammen under bordet. Hun havde en computer i skødet og skrev løs på den. Det var den originale computer. Alt hun skulle var at skrive ødelæggelseskoden og så ville mareridtet stoppe. BOOM! De brød snart gennem døren…

Sofie gøs ved tanken om, hvordan det hele be gyndte. Det var jo startet helt perfekt. Deres spejdergruppe havde fået nyt udstyr. Og hvis der var noget som Sofie elskede, og altid havde styr på, så var det udstyr. Hun havde altid lommerne fyldt med forskellige reb, logbøger, lommelygter, smarte foldekopper og kompas i flere størrelser - endda nogle med lys i, til når man var på nat løb. Kat sagde altid, at Sofie nærmest var deres eget omvandrende redskabslokale. ”Du kan altid finde på noget smart, så vi kan løse alle vores problemer!” havde Mille sagt, og de andre hav de givet hende ret. ”Du er faktisk smartere end

alle spejderbutikkerne” grinte Kat, og de var alle sammen hurtigt blevet enige om, at de slet ikke behøvede andre, når bare Sofie havde sin rygsæk med. Men lige lidt havde det hjulpet dem, da det virkelig gjaldt.

Det nye udstyr var som noget fra fremtiden! De res spejderleder, Camilla, havde fortalt dem, at de hed Robo-Spejdere. Det var nye og helt fan tastiske opfindelser: Robotter, der kunne tale og ordne alle de kedelige spejderopgaver. De kunne hjælpe med lejrarbejde og for eksempel hente vand eller grave render i regnvejr, mens spejder ne kunne sidde i tørvejr i teltene. De var allerede kodet til det fra kontoret af. Programmeret til at følge spejdernes ønsker og gøre, hvad der blev sagt. Deres hjerne var ligesom skrevet op i en computer med en masse tal. Sofie havde tænkt, at det lød virkelig smart. Hun gad også godt kun ne kode en masse og opfinde nye og smarte ting til spejderne. Så ville alle sige: ”Wow, Sofie! Hvad skulle vi gøre uden dig? Du har bare tjek på det der med udstyr!”. Tanken havde fulgt Sofie resten af dagen. Selv efter de havde sat Robo-Spejde ren i gang med lejrarbejde, tænkte Sofie, at hun måske kunne gøre den endnu sejere og program mere den endnu bedre. Til sidst havde hun ikke

kunne stoppe sig selv, og da ingen så det, koblede hun Robo-Spejderen til sin computer og begynd te sin egen kodning.

I starten gik det godt. Sofie havde jo også alle rede læst om kodning og øvet sig derhjemme. Hun havde faktisk lavet sit eget computerspil, så hvorfor skulle hun ikke kunne kode en Robo-Spejder også? Men pludselig begyndte Robo-Spejde ren at brumme og Sofies computer flimrede. ”Åh nej” hviskede Sofie og forsøgte at fortryde sin kodning. Slet, slet, slet. Det hjalp ikke. Computer skærmen gik i sort og tog al strømmen med sig i spejderhytten. ”Ups.” sagde Sofie og kiggede sig omkring i mørket.

KLANK! Der havde lydt en høj metallisk lyd fra Robo-Spejderen ved siden af hende. GRRRRRR RRRRR. Den havde næsten knurret ad hende, og Sofie havde banket Robo-Spejderen på hovedet. Pludselig havde dens øjne været tændt. ”Jeg er Robo-Spejderen. Jeg er bedst. Kalder alle Ro bo-Spejdere. Ny programmering. Robo-Spejder ne er de eneste spejdere.” sagde Robo-Spejderen igen og igen, mens den udsendte en høj lyd. Den kaldte på de andre Robo-Spejdere. Sofie var lø bet ud til de andre Gnister, men det var for sent. Robo-Spejderne havde fået ny programmering. De havde overtaget styringen. De havde taget over som spejdere.

De havde overtaget alt spejderliv og gjorde tinge ne helt anderledes end rigtige spejdere. De havde forbudt skumfiduser og mariekiks, så alle i ste det skulle riste metalskruer over bål. De havde endda brændt alle sangbøgerne og sang i stedet deres anti-bål-sange om, hvor meget de hade de bålhygge. Alle soveposer i verden var blevet brændt, og i stedet skulle spejdere nu sove på metalhylder. Ligesom dem i supermarkederne. Dem, der normalt stod dåsemad på. Sofie rystede over hele kroppen. Hun havde ligget en enkelt nat på de hylder, og det føltes mest af alt som om at, at man var en dåse flåede tomater, der bare ventede på at ryge i lasagnen. Flere og flere spejdere var holdt op. Spejderånden havde forladt dem, og selv Gnisterne blev opløst. I stedet sad alverdens spejdere bare derhjemme og kedede sig.

Alt var blevet koldt og hårdt. Alle de spejderting, som før var elsket og hyggelige, blev gradvist lige så hårde som stål og summede helt af elektrici tet og solceller. BOOM! De bankede igen på dø ren og Sofie kiggede rundt i lokalet, som hun var fanget i. Hun skar ansigt og trak på skuldrene. ”I det mindste kører de på solceller” hviskede hun for sig selv, mens hun skrev en lang række tal og bogstaver ind i kodeprogrammet. Sofie sved te og kunne mærke, hvor bange hun var. Hvad ville Robo-Spejderne mon gøre ved hende, hvis de fangede hende? Uanset hvad, så var det nok ikke særlig rart, tænkte Sofie. BOOM! Var det fra loftet? Sofie gøs. De forsøgte at bryde ned gen nem loftet. De var alle steder, men Sofie fortsatte med at kode. Hun havde den næsten! Det kræ vede kun et enkelt tryk på ”enter” knappen, og så var det her mareridt overstået. Så kunne de endelig få spejderhyggen igen og droppe alt det forfærdelige robotteknik og kodning. Compute ren brummede og sagde en skærende lyd, mens Robo-Spejderne bankede på døren og forsøgte at bryde igennem. Sofie strakte sin hånd så langt ud som muligt. Så. Tæt. På! Hun ramte “enter” knap pen. I samme øjeblik braste døren sammen med et højt brag, og Robo-spejderne løb ind med et højt og forfærdeligt skrig…

”Sofie?” Sofie blinkede med øjnene og rystede lidt på hovedet, da hun hørte Floras stemme. ”Sofie hvad tænker du på?” spurgte Flora og kig gede undrende på hende. Sofie var tilbage i spej derhytten, langt væk fra computeren og de forfærdelige robotter. Sofie kiggede ned. I hendes hånd havde hun en bog om, hvordan man laver programmering og kodning. Hun smilte lettet og kiggede op på Flora igen.

”Jeg tænkte bare på, hvor glad jeg er for, at robot terne ikke har tvunget os til at sove på metalhyl der og spise skruer over bål” sagde Sofie. Flora så helt forvirret ud og Mille begyndte at grine.

”Wow! Hvilken verden kommer du dog fra?” sagde Mille, og så fortalte Sofie om Robo-Spejderne og computeren på korpskontoret. Om de tilfange tagne Gnister og anti-bål-sangene. De blev alle sammen enige om, at det lød helt forfærdeligt.

”Det var aldrig sket, hvis det var dig, der havde kodet de robotter” sagde Kat bestemt og det gav de andre hende ret i.

”Nej, måske ikke. Men jeg tror alligevel, at jeg vil holde mig til at kode spejderløb og computerspil i stedet for robotter.” sagde Sofie.

”Årh hvad! Måske et spejderløb hvor vi skal be kæmpe Robo-Spejderne?!” udbrød Kat, mens

hun lavede karatespark. ”Så kan vi rigtig vise dem, hvordan Gnisterne ordner tingene!” fortsat te hun. Det, syntes de alle, lød virkelig spænden de, ja, selv Sofie. For ærlig talt, så var hun mere end klar på at bekæmpe onde robotter, så længe Gnisterne var med hende.

Af Bettina Damgaard

Magisk is uden fryser!

I Sciencepirater undersøger vi sjove og seje forsøg, som du også sagtens kan lave derhjemme sammen med dine forældre eller veninder. Prøv at lave din egen is - helt uden en fryser. Det er kemi, og det er helt magisk!

Lav is uden fryser

Det skal du bruge: Opskriften er til 5 mindre portioner

ISMASSE:

• 2 dl piskefløde

• 2 dl sødmælk

• 3 spsk sukker

• 2 tsk vaniljesukker

• 1 knivspids fint salt

• 1 pose på min 2 liter

ISTERNINGEBLANDING:

• 1 pose, der er større end den til ismassen, eks. 4 liter

• Mange isterninger - HUSK at de skal laves dagen før!

• 1 dl groft salt

SÅDAN GØR DU:

1. Bland sødmælk, fløde, sukker, vaniljesuk ker og fint salt i den lille pose. Luk posen så der stadig er lidt luft nede i den.

2. Fyld den store pose med isterninger og kom 1 dl groft salt i.

3. Kom posen med ismasse ned i posen med isterninger.

4. Luk posen med isterninger og ryst godt i 5-8 minutter, til isen føles som softice. Tip: Hvis det bliver for koldt for hænderne kan I vikle et viskestykke eller håndklæde rundt om posen.

5. Tag posen med ismassen ud, åbn den og anret jeres is på tallerkenerne. Husk toppings!

Hvad sker der?

Is smelter normalt ved 0 grader, men når der tilsættes salt sænkes frysepunktet, hvilket betyder at isen smelter ved en lavere temperatur. Man ender altså med at have vand, der er koldere end 0 grader, og det får ismassen til at fryse. Alt efter hvor meget salt man har i forhold til isterninger, kan temperaturen komme ned på omkring -20 C.

Det er vigtigt at ryste posen, da man så slår de store iskrystaller i ismassen i stykker. Man får derved mindre iskrystaller i ismassen, der gør isen mere ensartet og luftigligesom softice.

Fra Sciencepirater-materialet og Margrethe L. Hansen

Foto:

JeppeCarlsen

BONUS FAKTA:

Når man stryger salt på vejene om vinteren, er det også for at smelte isen ved en lavere temperatur. Så selvom det er under 0 grader, er der ikke is på vejen, da det er smeltet.

BLIV EN ÆGTE ROBOT-PRO

Af Bettina og Elias Damgaard Robotter er seje! Sådan er det bare. De ser spændende ud, kan en masse og er mega sjove. At bygge sin egen lyder til gengæld mega kompliceret, men det hele starter med en ide. allerede er i stykker. Alternativt kan du gå i en genbrugsbutik og købe noget legetøj til billige penge.

Hvad kan du for eksempel skabe ud af en Barbiedukke, et par knapper, nogle elastikker og hjulene fra din gamle sandkasse-trak-

Start med skabe søde, sjove, grumme figurer.

Hvis det ikke længere er sjovt at lave figurer, er det tid til at tage næsteskridt. Kan du få din robot til bevæge armene? Kan hovedet dreje rundt? Hvad skal din robot kunne –og hvad er muligt? Kun fantasien sætter

Find inspiration fra det gamle legetøj, du skiller ad. På den måde kan du lære, hvordan man får noget til at bevæge sig.

Når du er blevet pro kan du udfordre dine spejderveninder i en robotkonkurrence i spejderhytten – lad eventuelt jeres spejderleder være dommer.

R E G N B U E R er en hel videnskab

Af Asta Birkler

Forestil dig, at du har været på en lang gåtur. Det har regnet lidt, så dig og dine spejder veninder er efterhånden ret trætte. Vablerne gnaver, regnjakkerne er fugtige og I har alle rede sunget de vandresange, I kender. Mens

I går og kigger lidt ned i jorden, bliver jeres skygger langsomt mere tydelige på asfalten. Solen er kommet frem. I løfter langsomt ho vederne og får øje på den flotteste regnbue foran jer. I smiler til hinanden og nu virker vejen pludselig ikke så lang længere.

Regnbuen er ret sej. En regnbue er nem lig en spejling af solens stråler. De hvide solstråler består af alle regnbuens farver.

(wow, hva’?) Vi kan bare ikke normalt se det. Men når solens stråler rammer vanddråber ne fra et regnvejr, bliver vanddråberne til små spejle, der skiller farverne i solens hvide stråler ad. Farverne kan skilles ad, fordi de bevæger sig med forskellige hastigheder. Du har må ske hørt, at lysets hastighed er ret hurtigt? Faktisk er lysets hastighed mange forskelli ge hastigheder, én til hver farve. Så regnbu en kommer altså frem, fordi solen skinner ind på regndråber og det hvide lys bliver delt i alle regnbuens farver. Pænt sejt.

FUN FACT

Regnbuer er faktisk en cirkel, selvom vi kun kan se buen. Hvis man er heldig, kan man spotte hele regnbuen, når man er højt oppe – f.eks. fra et fly.

LAV DIN EGEN REGNBUE

Endnu sejere er det, at du kan lave din egen regnbue på en solskinsdag. Det eneste, du skal bruge, er en haveslange. Stil dig med ryggen til solen og tænd for haveslangen. Skyd vandet op i luften til der kommer en lille regnbue frem mellem vanddråberne fra haveslangen. Hvis du bevæger haveslangen forsigtigt rundt, kan du se, at der gemmer sig en regnbue. Prøv at følge regnbuen hele vejen rundt i en cirkel med haveslangen – hvis du er heldig, kan du måske se en hel regnbue-cirkel. Når du er blevet regnbue-mester, kan du lære det videre til dine spejderveninder. Og måske I frem over tager en lille sprayflaske med på jeres hikes, så I altid kan lave regnbuer, når vejen bliver lidt lang.