R E G N B U E R er en hel videnskab

Af Asta Birkler

Forestil dig, at du har været på en lang gåtur. Det har regnet lidt, så dig og dine spejderveninder er efterhånden ret trætte. Vablerne gnaver, regnjakkerne er fugtige og I har allerede sunget de vandresange, I kender. Mens I går og kigger lidt ned i jorden, bliver jeres skygger langsomt mere tydelige på asfalten. Solen er kommet frem. I løfter langsomt hovederne og får øje på den flotteste regnbue foran jer. I smiler til hinanden og nu virker vejen pludselig ikke så lang længere.

Regnbuen er ret sej. En regnbue er nemlig en spejling af solens stråler. De hvide solstråler består af alle regnbuens farver.

(wow, hva’?) Vi kan bare ikke normalt se det. Men når solens stråler rammer vanddråberne fra et regnvejr, bliver vanddråberne til små spejle, der skiller farverne i solens hvide stråler ad. Farverne kan skilles ad, fordi de bevæger sig med forskellige hastigheder. Du har måske hørt, at lysets hastighed er ret hurtigt? Faktisk er lysets hastighed mange forskellige hastigheder, én til hver farve. Så regnbuen kommer altså frem, fordi solen skinner ind på regndråber og det hvide lys bliver delt i alle regnbuens farver. Pænt sejt.