
1 minute read
SE, OM DU OG DIN VEN KAN BRYDE UD AF COMPUTEREN!
TIL APRIL KAN DU TAGE DIN VEN MED TIL SPEJDER-FEST OG REDDE GNISTERNE!

Advertisement
Ville det ikke være mega sejt, hvis du kunne vise alle dine venner, hvorfor spejder er det sjoveste? Måske især dem, der slet ikke er spejdere endnu?
Du kan altid tage din ven med til spejdermøde. Men i slutningen af april sker noget helt særligt. Pigespejdere i hele Danmark holder nemlig åbent hus. Også i din gruppe!
Det bliver en kæmpe spejder-fest for alle, der kommer. Og det er dig og dine spejdervenner, der er med til at planlægge det hele. Når I har planlagt åbent hus, er I klar!
Til åbent hus skal du og dem, der kommer forbi, bryde koder, bruge teknologi og prøve at styre maskiner. Alt dette for at redde Gnisterne, der er fanget inde i en computer. I bliver superspejdere, der redder dagen. Det bliver måske lidt svært, men også virkelig sjovt!
Er du klar? Sæt i gang!