GOD TIL OPLAESNING

BLOMSTER

BOOM! Et højt brag rystede hele rumskibet og Flora faldt ned på knæene.

“Asteroiderne har ramt venstre sluse” Råbte Kat mens hun forsøgte at styre uden om de kæmpe sten, der lå foran dem i astroidebæltet. “De er næsten umulige at styre uden om.” svarede Sofie mens hun kæmpede med at styre rumskibet.

“Vent. Asteroiderne ligger i samlede bunker.” Sagde Mille og pegede ud ad ruden.

“Hvad mener du?” Spurgte Kat, men knap nok havde hun spurgt før Flora hoppede op fra gulvet og udbrød: “Ja! Det ligner morsekode!” Flora havde ret. Flere af stenene lignede prikker, mens de andre var lange som streger.

“Prik, prik, prik. Streg, prik, Streg, streg. Streg, prik. Streg, streg, prik” Mille skrev koden ned mens Flora oversatte stenene.

“Ifølge morsekoden her, så står der “Syng”. Hvad tror I det betyder?” BOOM! Endnu en asteroide ramte skibet så det hele rystede.

“Måske de er lydfølsomme?” Sagde Mille. Kat

“Haha, ja især hvis det er mig, der skal synge.” sagde hun mens hun styrede uden om endnu en kæmpe sten.

“Lad os prøve at spille sangen fra lejrbål. Vi kan sætte den på rumskibets højtalere, så selv solen ikke kan ignorere sangen.” Det syntes de andre var en fed ide- i hvert fald meget sjovere end at hele rumskibet sprængte i luften af asteroiderne. Flora begyndte at synge for med “Vi har lejrbål her!” og de andre sang hurtigt med. Pludselig lød endnu et kæmpe brag, men denne gang var det ikke rumskibet, der blev ramt. En kæmpe asteroide foran skibet sprang i luften og blev til tusindvis af stjerner i stedet.

“Wow!” udbrød Kat mens de andre sang videre. Til sidst var hver eneste asteroide eksploderet til stjerner og rumskibet var frit. Gnisterne jublede og hoppede rundt.

Men pludselig var de mange asteroider slet ikke problemet længere. En kæmpe skygge dukkede op foran rumskibet.

“Hvad er det?” spurgte Mille og pegede ud gen nem ruden. Men de andre gnister nåede ikke at svare før en kæmpe tunge slikkede ruden.

“Eeeew!” udbrød alle Gnisterne mens Kat forsøgte at bruge rumskibets vinduesvisker. Det var et kæmpe rumvæsen. Det havde fire kæmpe øjne og store lange øre på siden af hovedet, som gik hele vejen ned ad dens enorme hoved. Den havde sylespidse tænder og virkelig dårlig sød” Sagde Kat kækt og klappede Basse på hovedet. Det gav de andre Gnister hende ret i.

Det kæmpe rumvæsen hoppede op i hovedet på Flora og begyndte at spise hendes ansigt.

“Åh nej! Jeg kan ikke få det af mig.” råbte Flora mens de andre Gnister løb til hendes undsætning. Men pludselig blev Floras skrig erstattet med hendes lyse latter.

“Måske han skal være vores sporhund på vores næste rummission?” Spurgte Sofie de andre.