ßet i UGANDA
Et håndværk fra hånden til munden I Uganda er husßid og h ndv¾rk ikke en hobby, men en sn¾ver levevej i et fattigt land, hvor gennemsnitsborgeren lever for under en dollar om dagen. Som mange andre steder i verden er det ikke i h¾ndernes v¾rk at respekten og de store penge ligger. Dog hersker her en st¾rk tro p h ndv¾rket som en kilde til overlevelse. I november 2009 rejste jeg i det nordlige Uganda med det form l at foretage en kulturel udveksling af ßetteh ndv¾rk. Jeg ville se, hvilke ßettematerialer, der er tilg¾ngelige, og hvilke former for ßet og traditioner, der har overlevet ßere rtier med borgerkrig. Rejsen blev foretaget sammen med min mand - og til lejligheden ogs fotograf - Jan Johansen samt med Peter Hersted, der gennem ßere rs ophold i Uganda har et personligt kendskab til lokale h ndv¾rkere og en indg ende forst else for de sociale konventioner. Jette Mellgren januar 2010
Uganda led i 1970Õerne under diktator Idi Amin. Efter hans rolle var udspillet, landet var h¾rget, og befolkningstallet var reduceret med mere end 300.000, overtog pr¾sident Museveni magten i landet. Det nordlige Uganda har siden denne magtovertagelse i 1986 v¾ret pr¾get af ustabilitet og manglende udvikling, prim¾rt skabt af Lord Resistance Army (LRA) ledet af Joseph Kony. Kony har holdt sine styrker i et kontrolleret jerngreb, kittet sammen i en blanding af traditionel religi¿sitet og de ti kristne bud. LRA har som basis for sine styrker kidnappet b¿rn og unge for at g¿re dem til kampklare rebeller i tr¾- ningslejre i Sudan. Piger er ikke blevet sk net, men brugt til kamp eller som opvartning for lederne. Det ansl s, at omkring 1/3 af alle drenge og 1/6 af alle piger i omr det har v¾ret bortf¿rt.
Der er gennem tiden gjort ßere fors¿g p m¾gling, men de skarpt optegnede fronter mellem Musevenis nationale styrker (NRA) og LRA har efterladt befolkningen i det nordlige Uganda som reelle tabere. Her lever de i konstant frygt, nogle stadig i ßygtningelejre uden jord at dyrke og i en afh¾ngighed af n¿dhj¾lp. Kony har mere end 100.000 liv p samvittigheden, om han da havde en s dan! Han blev oȗcielt fordrevet fra landet i 2006, men frygten for hans eller hans allieredes tilbagevenden lurer stadig i kulissen.
Efter et ßugtfors¿g blev denne mand frar¿vet halvdelen af sit syn og blev korporligt ¿delagt. Han har f et ar p krop og sj¾l, der umuligg¿r et almindeligt husmandsliv. Han er som mange andre derfor henvist til lettere produktion og handel, hvilket for nogle er at ßette og s¾lge kurve.
I Uganda tales 52 forskellige sprog, der alle afspejles i den materielle verden af brugsgenstande med lokale s¾rpr¾g af teknikker og materialer. I en konßikt som beskrevet ovenfor smuldrer den kulturelle arv. Viden om h ndv¾rk, der er blevet lavet i generationer, har sv¾re k r for overlevelse.
materialer
I bushen er materialerne lige ved h nden. I rigdom og mangfoldighed vokser papyrus, palmer og sumpplanter side om side i det frodige gr¿nne landskab. Materialeudgifter og tid er ikke faktorer, der regnes med, n r produkter skal priss¾ttes. Derfor indsamles materialer i naturen, hvorefter der bruges mange timer p at rense, dele, t¿rre og evt. farve plantedelene, f¿r de Þnder ophold i en kurv. En lokal h ndv¾rker i Uganda har sj¾ldent meget v¾rkt¿j. Maskiner, og for den sags skyld str¿m til at drive maskinerne med, er en sj¾ldenhed. P trods af den dygtighed, der derfor kr¾ves af h ndv¾rkeren, regnes h ndv¾rksprodukter for ganske lidt.
materialer
Kurven herunder ßettes af rygraden i store palmeblade. H¿je, runde kurve til transport af afgr¿der benyttes stadig i lokalt afgr¾nsede omr der. N¾rmest som en naturlov b¾res alting p hovedet, hvilket afstedkommer ßotte, ranke og stolte kropsholdninger hos kvinderne og ingen h¾ngende skuldre.
L¿bbinding udf¿res i et t¾t og lukket l¿b, oftest bundet i bl¿de palmeblade, der som her lyser af kunstige farver. Dog m¿dte vi enkelte kvinder, der holdt fast i gamle skikke med plante- og jordfarvede ßettematerialer
De kurvetyper, der ßettes i Uganda, indg r alle som traditionelle redskaber i den daglige husholdning. Sirligt ßettede b nd af palmeblade syes sammen til t¾pper, hatte og kurve. Palmebladene bruges naturel eller i den h¿jtr bende farveskala, som syntes udpr¾get rigtig mange steder.
Den mest udbredte og brugte kurv er ßade fade til sortering af korn. De ßettes i en form for platting over to, under to af delte str . Str ene ßettes naturel, og farvestr lende m¿nstre ses efterf¿lgende dekoreret udenp .
Projektet er st¿ttet af Danida, PRNGO, NETOP og Dansk Husßid