Allers familie journal v 40 no 5 feb 3, 1916

LLERS tAMILIE-1.0URNAL .

-------- -~---:--

----

~

~~'\.'\\N"<tat:\\

~ :.~~"' .. ~'.

- \\\•. '\\\~ ~·

&~i ~''''s ,.

~\,

~

-::fl\\

'"~""'~~"I\"'' hvor dadelpalmen " · ,,\ der ligger de bo- .,

va3r, hvor rosen blomstrer aaret "l'Undt, er et nytretræ og resedaen vokser vildt, taniske seværdighe ter: Hanburys og Winthers haver. Den første" er i en privat mands eie, en aabenbaring av hlomsterpragt tilgjængclig for publikum og skapt av en passionert blomsterelsker, ved hjælp av millionformue tjent i Kina. Den anden er el handelsgartneri, tneu et handelsgartneri, der synes at ha laant l>in pragt fra selve Paradisets have. Her hvor naturens ntrolige gavmildhet møtes med ·rationei blomsterdrift, skapes der resultater, som virker overvæl- ~· ~knde paa bt>sknerC'n . Yorl hillcde \iser et parli fra loggiaernc i .,Win- li~~ 1h<'rs han•1-''.

~\:

·~

2

ALLERS

F AM I L I E-J 0 U R N A L.

Nr. 5

In .vidunderko, som i et aar her produceret 17 ganger sin egen vegt av melk og omtrent sin egen vegt av smør.

Om verden liadde mange kjør maken til det vidunderdyr vi her skal fortætl•e om, vilde det kanske hjæl'pe litt paa den dyrtid som for ølieblikket hersker med hensyn til alJl.e meieriprodukter. Desværre er det imidlertid bare et enestaaende ·e ksempel, en usedvanlig god, dyrisk mekanisme men derfor har den allikev·el sin store interesse, saasandt som del enestaaende altid har sin store tillokkels•e, da det angir det maal, man gjennem raceforbedring l'orsøk<er at naa hen til.

Vidunderkoens fulde navn er Finderne 'Holin,,men Fayne; at den har et meget fint slegtregister, interesserer mindre, da dens stamfædre er nordamerikanere. Mer interesse har det at faa vite litt om, hvad det er for en rekord den har sat i sit tredie leveaar. Her er tallene, som de meddeles i en amerikansk avi6:

bort behøver et tog paa 513 velvoksne budeier Et endnu mer slaaende eksempel! paa, hvad det er for en kolossal' yd!else koen har præstert. faar man ved tal regne ut, hvor længe et 1Iite1 barn vilde kunne l•eve av det aarlige melkeu1 . bytte. forutsat at dette kunde holdes friskt sa a

Hvis koens aarlige melkeproduktion blev sat paa den ene vegtskaal, skulde der for at skaffe likevegt pa • den anden anbringes 17 kjør av dens egen størrels.-

længe, og at barnet ikke blev ældre. Lar mail barnet drikke 1 liter melk om dagen, blir der melk ill det i ca. 271/2 aar. Eller et a•a rs ut . bytte kunde ernære 27 barn i et aar, og saa vil · de der endda bli melk nok til at et ganske ny · født barn kunde leve derav. - Hvad smørre1 angaar, 'kommer man, hvis man regner at en F=="==z===~==;;;==T.r====~====n=d:;~ mand kan bære 70 kg. til def resultat, skulde 9 mand at bære del smø>rulbytte, og

at der W. fur aarligtdenne

Regner man, al en ro.and kan bære 70 kg" skulde der 9 velvoksne mænd til fur at bære den smørklump, del

aarlige smørutbytt.e vildc repræsentere.

Melk Smør Fett

24,612 pounds (ca. 10,100 kg.)

1,395 p'Ounds (ca 630 kg.) . 1,115 pounds (ca. 500 kg.)

Med andre ord, denne vidu.Ilderlige mekanisme, som naturen iher har skapt, gav i et aar 17 ganger sin egen vegt i melk - koen veier seliv 1,450 pounds - og sin vegt paa 55 pounds næsten i smør.

La os stanse et øieblik og se, hvad disse tall betyr. Regner man at en budeie .b."13.n bære to spand, hver med ca. 12 liter me]:k fra fjøset. kommer man til det resultat, at der til at transportere vidunderJroens aarlige mel!keproduktion

Med denne mægtige smørklump kunde man smøre en skiVE! brød høiere end den berømte Woolworthbygnlng Koons aarlige melkeydel6e og endel bredere end den- vilde være til&trætkelig til ne er nedentil, med et at føde 'l:J smullam et

smørlag paa

o~

3 mm.

ur.

store smørklump vilde være rikelig nok W a1 man med den kunde smøre en brødskive likesa<> høi.i som IWoolwo.rthbygningen og en fjerdedel til saa bred som denne er ved sin grund med et lag smøir paa godt S mm.s tykkelSe.

+

11 1ttt!l!llllllllllllllllHPMl-HlllllllllijllMlllKllllHlllllllll<ll1 11 111111111•111!11•111111111111<1<1llll lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllMflflllllllllllllllMllllUllllllllllllllllllMlllnllll!llllllllllllllllllllllllhlllllllllllllllllllllllllllllllllllll"_llMIMMltl"Mu

_._____....___,

-------; j1"........

- ~r•.< .....__.,...

, _;,

=--

'----.__.

~

._.)'li

"~ltz "i- ;,f

. ,-

..

((,'

• 1,..- ~\

.....::- .....~ "

.....a

:,"'. ~, <:)

6>

1(\ .

@ o

Hvorledes kyllingen og skildpadden hjalp sig da de var. paa skog tur.

t·~

h-

~·

<

:s

".

0

Ill

I»

<

:I

".

(t> [/)

:I

"'I

(1>

I»

Q.

-

:i

I»

V

~!1

')'

~·

J

"'

I

I

I

J

I

I

~

~

s::c

~

~

( j) •

<O

-

)

!l)

c

)

es

(l)

......,

00

c:.:n

~

~

-

;-.

CD

3 3

c:

::i

:"

~

CD

0

...=

~

;:i

~ $.\)

;"'

"1:1

Cl

'N

:-s

:;li:"

"

"'O ;jj '

4

A L L ER .S

·En· kjærlighetskomedie. r..

.

.

;

F.

i1

.

., .

.

·

."

,.

.

.

.

Av

.OJiarles . GarYiee.

(Autorisert oversættelse.)

(Fortsat.)

(Sammendrag av foregaaende kapitler.)

SU" Geoffrey Hamilton ga.ar med nogen venner paa beneficefo~tilling i London og faar se en ung pike som fedronning. Hun gjør et saa dypt indtryk tiaa ham. at han ber direktøren om at faa komme bak scenen. Geoffrey prøver at faa tale med Sybil Povell, men hend.es far tar hende med sig hjem til ilendes lille søster Peggy, som er sykelig. Lady Maud Macd0wnton, en kusine av Geoffrey, er forelsket i bam og blir meget ærgerlig over at høre om hans intEresse for fedronningen.

Hun sætter stevne 'ID"6d· Anderton o~ avtaler en plan med ham I British Museum. En dag da Anderton kommer ~ i Povells leilighet, finder han tilfleldigvis en kiste aapen, og kopierer nogen papirer som ligger der. Geof~ frir til Sybil som elsker ham og loveT at gifte t<ig med hruJi. Maud ber Geoffrey om at ta hende med i teatret f'or at se "Askepot", og uttaler sin •vsky for den sminkede fedronning. Da Geoffrey gaar bak soenen, hører han Ander ton snakke med Sybil og li:~ hende. Fortvilet forlater han teatret med sin ~ og tante. , Næste dag ber han sin kusine Maud c>m at bli hans hustru, og hun · tar straalende imot nam. And«ton · har imidlertid rundet ut, al Henry Povel.l er den forsvundne arving til den Pennithornske tornmie,. som Geoffrey Hamilton har tat i besiddelse. Han opooker sakfører Shalton og lover at fremstille den rette arvtager. Sybil venter forgjæves paa Geoffrey. Det var lkJre ·heD!de som .-Anderton hadde kysset, det var en an-den skuespillerinde, og var kun beregnet paa at vildrede Geoffrey. Anderton frir til Sybil, som avviser ham.

Hån begynd·e r at snakke om den Pennithornske arv, uten at røbe, at han .vet at Henry Povell er den rette ai'Ving. · Pa.vell OOslutter at melde sig. I virkeligheten er Sybil Geoffreys kusine og har en slaaende likhet med et billede av hans mor. Sir Harald Pennithorne, som Henry P'ove1I' nu ·kaldes, 'r eiser ut til slottet Pennithorne med si:ile to døtre . og. tar det i besiddeise. Lady Mac-downton og Maud kommer paa visit, og Maud angrer <!Ul sit rænkespil mot den elskelige Sybil.

Geoffrey optar igjen· sin sakfØrerpraksis. James Anderton reiser ut til Pannithorne Towers og blir vel mottat av sir ffifrald. Dæ næste dag kjører han hen til lady Maud 0;g· tvinger hende til at gi ham tyve pund for at tie .stille med den lille komedie han har spilt for Geoffrey. !\.nlderlon truer o"gsaa sir Harald til at gi sit samtykke til hans forlovelse med Sybil, og Sybil gjør det for at redkle sin far. Maud angrer bittert at hun har skilt Geoffrey og Sybil.ad og beslutter at bringe dem sammen igjoo ~ et bal hos sin tante. ~

_..,

.::;:! ':r-

Efter en Liten

~tunds forløp reiste hun sig i:ll gaa .tilbake til halsalen, da hun var rim for a.t man skulde merke hendes frav.:æir. ldel hun dreiet om en gruppe bregner, .stod hun ansigt til ansigt med sir Geoffrey" · et sekund flammet et glimt av k.jærlighetffis straaler op i hans trætte øine, og l_lan gik ·uvilkaarlig et skridt tilbake, idet han mumlet: "Sybil!" Men saa besindet b;an sig. pludselig; hans . halvt utstrakte . armer faldt slapt ned og ·hans stemme lød fuldlwmmea kold og rolig da han sa: "M.iss Pennithorne - jeg er ræd for, at jeg skræmte Dem.'' Hun stod taus, ikke istand til at tale; u1øn et gliml av haab blev tændt i hendes .lje:rte - for han elsket hende endnu - det lfølte hun sig overbevist om. .,Det er længe siden vi møttes," stammet hun endelig, da hun følte hans blik fæstet gljoonemtr.ængende paa sig, som om han flor evig vilde indprente sig hendes billede i

il\Y.r

1

·~u hjerte. · . ,Ja)~'

.

sn han endelig, ·"det er en evighet <;Jden. "n3:ns · stemme lød tvungen og lues, men ·han vedblev koldt og flormelt: "Kanske IDe vil bevære mig med en dans, hvis De i~ke allerede er· engagert?".

- -;,Det er jeg vistt sa Sybil, "men jeg er saa træt." Hun saa virkelig meget træt ut, for 1lcl var ·næsten med en -overmenneskelig an.strengelse hun kunde tale. saaledes med ham,

F A .MI LI E-J Q UR N AL .

l\ r. "

isæi· d<t hendes nerV'er i forvieien var i høi istand til et saa avskyelig bedrageri - o~ grad anspændt. "Kan jeg ikke gjemme mig sa.a gjorde De Dem ikke engang den ttlei · e.t -.e.ner andet sted?'~ · lighet at gaa bort og · med Deres C'.gne · øinl "Jo - hvis De vil beb"O Dem til mig," overbevise Dem om sand.heten av det De svarte han. Det k!ostet ham stor overvindelse hadde hørt? Jeg føler mig i høi grad smig · ikke al ta den slanke skikkelse i sine ar- ret, sir Geoffrey,l" mer og bedækket det bleke, trætte iansigt "Aa, jeg var ·e n daare - ja en avsindig med ømme kys. daare - " utbrøt han hæst. "J.eg s~ammer Han førte hend·e hurtig iud meHem palmc- mig-'' "Del 'har De grund til," avbrøt Sy,bil ham og bregnegrupperne, og efter at ha aapnet en halvt skjult dør førte han hende J.nd i •e t isrooldt; hele hendes blod lwm i oprør ved tilet kabinet. Hun sank ned paa en stol> denne fornærmelse.

"Aa, Sybil - si at De tilgir mig! " utbrnl skjælvende over hele legemet. han, lidel han nærmet sig hende og forsøkt t "Nuvel, miss Pennithorne," sa han med en haard, kold stemme, "jeg haaber De har at fange hendes blik.

"Aldrig!" sa hun heftig. "Hvad er Dert:" det godL og er lykkelig mi?"

Hun saa op paa ham - taarerne kom op kjærlighet værd, naar den ikke ha.r roeNtillid? Og uten at overbevise Dem om sand · i hendes øine.

"Aa Geoff, Geoffl'' utbrøt hun uvilkaarlig. heten av det De tror at ha hørt, gaar Dt like til en anden kvinde og furlovm· . J)('m ,~Hvorfor har du været s-aa gTusom mot med hende!" mig?"

Gooffreys ansigt blev mørk·e rødt, for ha n Han stirret paa hende som om han ikke kunde ikke røbe sin kusines hemmeli~el . vilde tro sine egne ØI'er.

"Jeg? Grusom mot Dem? Nei, det gaar ikke ·e ngang til den kvinde han elsket "Jeg ønsker lady Maud tillykke med sii. dog for vidt! Men De skal ikke fange mig med den hellige, uskyldige mine! - Grusom! forlovelse," vedblev Sybil haanlig; paa egk Jeg·? Hvad mener De da De har været mot kvindev.is ~orfulgte hun sin fordel. "Jeg vi· bare 'haabe fur hende, at hun ii.kke blir li h ~g ?" vedblev han lidenskabelig, idet han saa sk'jendig bedraget som jeg er bilt." næsten voldsomt vendte sig om mot hende. nVi er ikke florlovet Længer - jeg er fri. ' "Synes De kanske ikke det er 'grusomt' at sa Geoffrey, nedbrutt. faa en mand til at bli forelsket i Dem ,;J asaa !'' sa Sy bil, som var altfur sint tit a' til at tilbe den jordbund De gaar paa mens De samtidig gjør nar av ham bak kunne vær·e retfærdig. "Mien der er jo. rore rhans ryg med en anden mand - Deres vir- flod av kvin der tilbak·e - " ;,Sybil, for himlens skyld, vær dog bru·n 1 kelige forlov,e de." h'jertig! Jeg 1elsket Dem saa høit - pin mi~ Hun for op - hend,es øine lynte a,· h::trm- ikke saa fry,g telig," bad han. fuld protest.

Hun lo haanlig ved tanken paa det hu n "Hvad mener De?" næsten stønnet hun . hadde 'forpligtet sig til. H ,·ad var hans I 1• "Her maa der abso·lut være en mistorstaa- delse i sammenligning med de lidelser hli 11 elsc. "Hviorfor kom De ikke til mig efter snart skulde gjennemgaa? viort møte i parken - efter Deres skjendige .,La os glemme hele denne oplevelse, str f\orsikringer? - Aa, hvor jeg sk~mmer mig Geoffrey,," sa hun med ·e t tappert forsøk ixw over at jeg møllie Dem!" at snakke rolig. ,,De blev den aften holdt for Hun veudte sig om, hendes bry,st bølget og nar i en •e ller anden skiendi~ hensigl .- .ie~ hna sænkel sine øine. kan tænke mig til av hvem - iallald vi• "Det var en større skam at kysse Peres , jeg bestræbe mig paa at finde ut hvem del forlon~d.c bak soenen," sa han mørkt, men er - for mit gode navns skyld. Jeg tviler mindro haardt ,end før, n·e fterat De hadde nemlig ikke paa, at der er andre som er like· lovet mi,g - " men han kom ikke videre, s.a.a lettroende som De. Under hele det møt e for Syb~l hadde v.endt sig om mot ham med De omtaler opholdt jeg mig i mit paaklæd en saa sand og egte vrede, at han et øieblili nin.gsværels·e." h'odde hun vilde slaa ham med sin sto1'e Geoffrey stønnet høit. fjærvi!'t.e, som hun under deres samtale ner"Aa, min Gud, hadde jeg bare visst de t vøst hadde lukket op og igjen. Men han Jeg saa d~m hvite kjole - jeg saa stjerne n møtte fast og rolig hendes blik p.aa Deres tryllestav - " "Hvorledes tør De vaage at si noget saaSybil for heftig sammen - hun husket s~1 dant til mig?'' ulbrøt hun med lynende øine tydelig denne aftens begivenheter . og bræncleude røde kinder. "Je.g - kysse .,Nu vet jeg hvem som har gjort det,." :,,1 n0gen hak scenen - aldrig har nogen mand hun rolig. "Jeg gav min tryllestav til m r vilaget at saare mig - før De gjorde det Anderton - den skuespiller som spilte Danden dag - og jeg - dumme, taapelige nar dini, og som allerede dengang var t'orelsht - trodde Dem - trodde at De elsk'et mig ti mig." . ærlig og sandt -" Geoffrey gjorde en. heftig bevægelse.

En hulken brøt frem .aV' hendes bry;st, og "Ved himlen - han skal komme til :1t hun vendte sig om for at skjule sin bevæ- undgjælde for det," mumlet han vild.t. gelse.

"Det ·er forsent," svarte Sy bil med fortv1 · Nu var det Geoffreys tur til at bli for- lelsens ro, "for hvilke synder mr. Andertion bausel end har begaat, saa - saa er jeg nu bundet "Mener - mener du, at du ikke kysset til hain.!'

Anderton - Sybil - elskede -"ved denne Hendes stemme skalv sterkt ved de si.dstt' fortrolige tiltale, som uvilkaarlig undslap orrl - det var saa haardt at se al kjærli~ · ham, løflet hun stolt sit hode, og Hamilton hetens glæde og lykke svinde bort fra hendf"'vendte sig næs~e.n bedende om mot hende. liv.

"La mig forklare alt - her maa der finde Blodet strømmet til Gf.-offreys kinder, id< : sted en frygtelig misforstaaelse," - Saa for- han med el halvkvl'llt skrik vendte sig om talte han hende med faa ord om sit besøk mot hende. bak scenen den sidste aften, da "Askepot' ' "Bundel til ham - mener De - skal 0 1:' var bli t opført, og om det møte han hadde gifte Dem med ham? - Nei. nei. Sybil været vidne li!. Da han holdt op at tale si at det ikke er sandt ! " hersket der ·e n stund taushet mellem dem, Altfor overvældet til at kunne tale, løflt"I og han saa paa Sybil med et ydmygt bedende hun sin slanke, hvite haand, som ikke ba r blik. . andre ringier end den lillt> ruhinring Jam f·' "Og det trodd·e De virkielig?· ' spurte hun .\nde.rton hadde k'jøpt i Et'fingdale. med haard, kold stemme. "Trodde De mig S:rne.t ;lY denne ting fik Geoffre ~· til med

" .•"~

"

,:

: r. •.

....

'

I~

J\I•. 5

l:'n · slønnen at sypke tilbake i stolen, mens

\yhil stod med hænderne folder over sit htyst, syk og skjælvende> med en følelse som •)Dl den forhadte ring; brændte hendes fingre like ·ind til benet.

Føi· nogen av dem kunde faa sagt et ord til blev dør-en, som førte ut til korridoren, nttrtig ·revet op, og Maud k•om ~nd. V.ed det første blik paa hendes bleke, bevæøede .msigl trodde Sypil at hun var sint over at :ia· ·truffet dem saaledes sammen, og Geoffrcy sprang op, som 1o m h~n V'ilde beskytte Sy hil; men hans kusines første 1ord 1jogl straks hort alle hans formodninger. ·"Aa, kjæreste Sybil!" utbrøt hun i en virl(blig kjærlig og deltagende tone. ,,Je .:, - har lett efter dig -" · ;;Efte1· mig?" spurte Sybil, idet hend~ 'æber begyndle .at skjælve av frygt. ·;,Ja, kjæreste," sa hendes kusine · blidt. .J}cl gjør mig saa ondt - men - der er ,e,ndt ' vogn ·efter ·dig -"-" '·Sybil kom med ,e t svakt skrik, likesom en lt>i· har faat et dødelig slag. · ·PDet er vel ikke Peggy - ikke Peggy !"

•1tbrøt ·hun næsten vildt. · \faud kunde bare nikk·e i taus sorg, for i 11'11 visste om den store kjærlighet der var ·nellem de to søstre. Hun var desuten selv rnnimet lil at holde meget av lille Peggy, med hendes :i lvorlige ansigl og eiendommel i~P væsen. . ,Kjære, hun lever, " sa hun hurtig, da 'lun saa Sybil vakle. "Hør paa mig, kjætl'e ')ybil," tilføiet hun roli~ og fast. "Det er kanskc bare falsk alarm - men hun har -;pnrl efter dig, og derfor trodde de - " " Ja, ja," sa Sybil, og vendte sig med fehriisk hurtighet om for at styrte ut av væ··rl set, "la mig komme til hende. Aa, min ·~.gen" lille søster jeg skulde aldrig ha flor1:ltt digl" " Vær nu bare l'Olig, min kjære, " sa Maud •g tok hende i armen; "nu maa du ikke ophidse dig selv. J.eg har sendt bud efter dit ' øi ·-· n:ia, der er det," tilføiet hun, da en pike netop kom gaaende gjennem lmrridoren . .. I ler rr \'i, Jane!" ropte hun, og piken kom lrnrtig ind med Sybils aftenkaape. ,,("'reoff, del er vist bedst at du følger med,'' ... ,, :\faud og \'endte sig om mot Geoffrey, -..1f111 stod betal av sorg og raadvildhet. "Sykepleiersken sier, at P.eggy1har spurt efter Syhil og Geoff - men hun vet ikke, hvem flrggy mener -" Sybil blev rød ved lanken paa, al Pe~gy i kke hadde gl,emt ham. Men Geoffrey1 had11'e atlerede styrtet ut av døren for at hente .'111· ·hal og frak, og hadde i farten nær r,e1·(,t tante Davie over·e nde, da hun indtullet i .;jalcr og skindtøi kom gaaende for selv at følge med Sybil til hendes h'j em. Lady \fadlownton stod ute i hallen, · men · Syhi I had hende saa indtrængende om ikke .it si noget til sine gjester om denne pludsel ige ·oorlkaldelse, at hendes lante blev rent 1·Ø'i·t ·'o ver hende.

"Det har kanske sl·et ikke noget at · be ly, " <a Sybil tappert, sk.iønt hun meget godt .issle, at det ·bar·e var en tom talemaate. ,Det vilde væ1,e •en skam at ødelæggc bal' el - nu er 1d-et 'jo desuten snart forbi. Gaa 'ridel ig ind til dine gjest~r, tante Constance; } f'g skal straks sende bud til dig om hvor, ~de s del gaar."

Med et met lettelsens suk lot tante Con' l ance si·g overtale til at vende tilbake til 1ialsalen, h\nor ingen hadde lagt merke til · .!ei1 pludselige forstyrrelse, og bare nogen f;1·a savnet de paagjældende parler. t liider den hurtige kjørsel sat Sy.bil til·1;1kt'lænet i Taus 'sorg, og ftor ·e n gangs skyld · ;·11· lady Davem,ioods· skarpe tunge taus.

1 1Po lTr·rv \J;1dde med den taktfuldhet, aer ·· 11·; 1· ~('[ alle hans hanrllin~el', sat sig hos ku -

.\ L L E R S F A M 1 L 1 E-J 0 lJ R N AL.

sken; han tl'odde at Sy,bH helst vilde vær·e alene med tante Davie, mot hvem han var umaadelig taknemlig, for han visste bare saa ,a ltfor godt hvilken inderlig godhet der laa skjult bak hendes haarde, bydende væsen. Det florekorn dem alle som .en evighet før \"Ognen stanset utenfor Pennithorne Towers, •og den ventende tjener rev op døren.

Sybil gav sig hverken tid. til at utspørre tjeneren ieller til at hjælpe tante. Davi1e ut av vognen. Hun hadde glemt alt undtagen at Peggy - hendes elskede lille søster hadde ropt paa hende, uten å.t hun hadde kunnet svare. Hun styrtet opover trappen til sit værelse, hvor hun blev stanset paa dørtreskelen av sy,k eple1iersken, som .advarende løftet fingeren.

"Huu . sover igjen;" hvisket _hun. "Gaa saa stille som mulig, og naar hun vaakner, saa - saa vil d~t nok berolige hende meget at se Dem, miss Pennithorne. " Sy,b.il nikket; hun var saa ~lad og taknemLig over, at Peggy levet •e ndnu ... Hun bøide sig n~d 1og tok ,de hyite s;ll~esko, ' som ,hun nylig)iad.de , dan~et saa muntert med, av sine føtte.JJ .. Hende_s kammerpifoe ko"l.JydlØst bort til hende, men SY,bil vinket til he?de at hu_n skulde gaa, og gik derpaa paa taaspidserne ind i soveværelset.

Sir Harald sat ved sengen med dyp sorg præ,get i sit :ansfgt. · Han nikket 1a lvorlig lil hende da hun kom ind, ogi Sybil trykket i laus medfølelse hans haand og satte siig ved siden av .ham.

Lady; Davenwood og Geof'key, som hadde fulgt like bak hende, satte sig i nogel'l avstand, og saa fra det lille, blussende ansigt bort paa den berømte, tilkaldte læge, som stod ved den anden side av sengen og r>olig og alvorli,g iagttok den lille patient. I nogen ø:ieblikke hersket der dyp taushet i det halvmørke værelse, saa undslap en undertrykt hulken Sybils bryst, og Peggy ~.ap­ net sine øine. De straalte med en ov,e rjordisk glans, idet de fæstet sig paa Sybil.s bedrøvede ansigt, som var bøiet over hende.

"Aa, Sy bil," sa den svake stemme .....:.. "j-eg har længtet saa ,e fter dig - kom helt bort tii mig -" Sybil la sil hode paa puten ved siden av Peggys, •og den lille pike hvisket nu saa lavt, at de ·,andre ikke kunde høre det: "Nu behøver du 1ikk·e at gifte dig med Anderton, Sybil - - 1jeg ''"et godt 1a t du ikke vil de - " Hendes søster for sammen, iiien de s.maa, magre fingre la sig fast om hendes hals.

"Jeg hørte ,a lt -" "\"edblev hun - "meu jeg visste at jeg snart skulde forlate dere J>aa del har ikke noget at betYi - " "N eii, nei, min •e gen P'.eggY,"" stønnet Sybil. "Nu maa du s·ovc, og saa vil du ' bli friisk o~fsterk'"igjen - .a a, fqrsøk paa at sovie, min kjæreste! Det ber vi dig allesammen om - v:i længter 1a llesammen efter, at du skal bli frisk 1.gjen. Se, her er ·mr. Geoff du vHde jo se ham - " Geoffrey, kom hurtig nærmere, og P.eggy fæstet sine brune øine paa ham.

"De har været længe borte," sa hun med svak stemme, "men nu vil De viel ta Dem av i'aI" log Syhil, nu, naar 'jeg er borte - Vil De ;ikke.?" .

"Hys, prinsesse!'' .s a Geoffrey. "Imorgen er du ganske frisk igjen -" Peggy_ saa paa ham og fra· ham bort paca . sir Haralds hvite, bedrøvede ansigt, som var saa n.ær ved hende: · "Det 1e.r meget bedre som del er," sa huo.

"Hau skal ikke faa · he11d~ - vil De sørge for det?"

Geoffrey, nikket; han var ikke istand til at si nogel. · Det tilfredsstilte tilsynelatende Pe.ggy, som laa med lukkede øine.

Lægen og sykepleiersken listet sig sagte

5

ut av værelset -

fur de vissle 1 at del snart

var forbi. Alle syntes at høre vingeslagene fra dødens vinger over sine hoder. Litt efter .rørte Peggy sig igjen,. og hendes øine fald! paa Sybils hvite kjol1e med Titanias guld ind'virkede vinger, og dette SYiD ledet bendes tanker l'i.lbak·e til gamle.~ .

"Syng 'Drømmenes land'," S,y~·: mumlet hun, for det hadde VæI'et ·en av hendes yndlingssange, og roa'n ge gapgoc ·hadde S~­ bil maatlel synge den sang ·tor hende om aftenen, før hun sovnet.

-~ Sy bil samlet al 's in kraft, og· med en over mem1.e&kelig ansu~engelse lYA~e·s· det hend~· at gjøre sin stemme saa fast, , a.t hun kunde synge de sidste faa linjer, mens Peggy klyng'e{ sig · 1e nclnu tættere ind ·til hende. .

"La -: in.u :-- min :_ drø.nf .....:.. .gaci ·- . 1 - opfyldelse -" g'jenook hun ; sv.akt, og saa fløi den lille pik,es aand med ~ et træt suh tii det drømmeland, hvorfra ingen oi>!!en · sinde kommer tilbake. ;. :_,' ·-

..

Del var Geoffrey som trak.' •Sybil b6rl 1ra cte11 uix~; ubevægelige skikketse, ,over hwken hun fortvilet hadde kastet "$.:ig. · Hun vilde. kunde ii.kke tro at h~ndes .•elskede, liHe · søster sov den søvn, hV'orav ~a:n a}dr.i,g' mer n.'akner. · Føi·st ved synet ,~:y _ ·sin fars for tvilede &org og smerte tok hu.'.µ sig sammen. for al trøsLe og hjælpe ham. Hun tvang ham til at gaa md i sit eget væ:r:else, og· med en taushet og fatning som "ar mer gripendf" end taarer sørget hun fur, iat der blev gjort istand el værelse til lady Davenwood.

Den gamle dame vilde ikke' forlate hende.. men s-e-ndte Geoffrey;, som var halvt fra sig av sorg, tilbake til Manor Hovse for a t bringe lady Macdownton 1og Maud den sør ·· gelige efterretning. · ." .

Dagen var begyndt at gry~: da han forh1r det sørgende hus, og han følte selv en usi.gt'lig sorg ved tank,en paa line Peggy,- ~om nu lna taus i0g stille, mens natu;ren, som hun altic!. hadde ·elsket, vaaknet til dagens lh Hun hadde gaat til et bedre land, visste han.. men hans hjerte snørte sig sammen ved lanken pan det hun hadde forlatt.

,, XXV.

'

"! I

I

I lykkelig uvidenhet om deu s.o rg der hersket paa Pennithorne Towers :n.Ød James Anderton livet i Lbndon, hvor ' lian · opsøkk nere av sine gamle kammerater og kollege1·, med hvilke han moret sig sammen og bru,kte penger av hjertens · ly,st. Etterat ha tilbragt en uk!e som gj•e nstand for ~ypils Imlde blik IOg uf1ordulgle foragt var det en ren ~;deise f1or 'ham ,at befinde sig.' i' ·sine gamle omgiv~lser og samnfon med· !d.e mennesker. der saa op til ham· ogl ansaa ·d et t1or en æn~ at være sammen med ham.''

Blandt ·d isse var kvinden Ada Carew, som hun kaldte sig, der hadde spillet. sammen med ham paa mange pr10vinsteatre, og elsket ham lidenskabeli~. Hvor grusomt han end hadde behandlet hende"bød hun ham alti.d med glæde velkommen naar han kioin tilbake til hende, hvilket han altid gjon.11" før eller senere; det ~ar hende der .· hadde optraadt som Sybil i den :lille scene pa<J "The Signet", og hun hadde mort det med gLæde, flor han hadde sa.gt "til hende, at det bare var en liten spøk for at ærgre _Sybil. fordi hun· hadde gjort nar . av hans . ,spi I Dette-hadde været. tilstræk.ke).ig .til 'at vække hendes uvilje mot .Sy,bii;: hun var. -i\{ke k9mmet med flere spørsmaal tij ham, og ~oder · ton hadde siden und_gaat at .Q'løte h€nde i11d til nu, da· han hadde penger .i lommeQ og vilde· ha ·en munter tid, uten hensyn til hvad det kostet.

Folge]jg spiste ban en flot middag sammPn

6 meu Ada Carew og el halvt dusin av sine andre kammerater paa eu fin reslaurant i Pic<:aclilly; nu slod han litt dinglende paa trappen og J'orkynclte med temmelig h ø i slemme sine fremtidige hensigter , da e11 herre gik forbi ham.

"Vent bare til jeg blir herre paa Pennithorne, min ven!" næsten skrek Anderton.

Det gav et sæt i den forbigaaende herre , og han trak sig tilhake bak en pille. "Naa, d;1 skal vi vjse dem noget - ikkt! sancH, Sem my?· ' Disse ord var henvendt lil en av l1ans lrnmmen1ter, sandsynligvis e11 skuespiller av ll:111s egen rang. i\Iens han enclnn med høi r øsl Lilkjendeg;w alle de velgjerninger han vilt.le bevise verden i almindelighet, blev mr. Anclerton <111bragl i en automobil og kjørt hort·, mens Simmo11s, for ham var det som hadde gaat rorbi dem, -e flerlrcnksom la hodet paaskakke.

"Hm! " utbrøt han. "Hvad har Pennilhorne al gjøre med ham? Og hvor pokker har jeg set ham før? " lian gik tilbake lil The Temple, mens han sladig gransket sin hukommelse med hensyn lil man<len paa lrappen. i\Ien det var f.orgjæves , og et telegram fra hans herre, som bad ham reise til tvlanor House og ta rnecl sig en sort dres, der passet lil soi·g, hragle lwm snart paa andre tanker.

Simmons var jkke den eneste, hvis tankc1· i del te oieblik beskjæfliget sig mecl sir Ceol'frey Hamilton, for 111r. Shalton hadde den clag t'aal drn største forskrækkelsc i sil li\' ; h<lll hadde opclaget al han hadde bcgaal C.:ll feiltagelse og at han for rørste gang under sin juridiske virksomhet hadde moHaL som beviser noget der slet ikke var beviser. .• Hvorledes kunde jeg være saa dum? " mumlet hau, mens han atter og atter læstc gjen, ,em el brev, som at dømme efler elet tynde. silkeJjgnende papir, kom fra ulh111clct. Del var fra Beaumont i Amerika.

Brev el lød saaledes: "Kjære mr. Shalton !

Jeg skri. ver Ul Dem - for det fursle fordi jeg ikke riglig vet llYor sir Geo.ffrey opl10lcler sig for øieblikket, for det andet fordi man ikke kan vite hvilke Don Quixoteske ta.apeli.gheler han kunde faa isinde at begaa, t1o1· del tredie fordi jeg har gjort en opclagelse som kanske e1· urigtig, og som De ikke vH la ror god vare paa grund av rnanglencle beviser. Men det vedrører den PcnniLhornskc sak, og clerftor vil jeg gjøre Dem bekjendl med mi.ne opdagelscr. .Jeg· opholdt mig Lilfældigvis paa et lilel hotel i en by i \Visoonsin U. S. - indlagl rinder De omrids og kart over stedet.

Hnre Cl\' nysgjerrighet og fot· at fordri\·e tiden gjennemsaa jeg · de gamle frernmedbøk.er, og de1· fanclr jeg pludselig navnet Han1ld Pennilhomr, slrnesprner. Detle fik mig naturligvis til at stuclse og jeg sendte bud efter holeherten og spurte ham om han kunde huske den herre eler hndde skrevet sit navn i boken - efler datoen at dømme for sekslen am· siden? TH min forbauselse sa han at han ikke alene kunde huske at denne herre hadde bodd <ler, men ogsaa at han var død der av tæring - han - verten - hadde oveni.kjøpet været tilstede ela han døde ..Teg fik ham Lil at f'orlælle mig saa mange enkeltheter som mulig om denne sak - hYilken doktor der hadde tilsel harn - ltYOr hnn Jaa begravet osv. - alt <..telle har j·eg senere overbevist mjg om sandheten av og jeg vecllægger kopiier og attester og en skr.irtlig erklæring, undertegnet av hotelverl en, mr. Hir am . Dreclge.

Du er nogen uklrirr punkter, men jeg ll:1;1bC'r dl"l vil lykkes Dem al klal'e saken.

Nr. 5

AL L E R S F A M I Li E-J 0 U R N A L. Jeg haaber ialfald, at Geoffrey nu skal raa sin formue tilbake.

Med de bedsle hilsener Deres hengivne H . Bem1m o11t. ·· "Del er umulig! " utbrnl mr. Shalton for tredie gang, idet han omhyggelig gjemte papirerne i sin tegnebok. "Hvarl sk al jeg tl'o - hvacl skal jeg gjøre?· ' Han gik tankefuld frem og tilbake i kontoret, uten at kunne avgjøre om ban skuldc opsøke sir Harald - eller Povell, hvis det var hans navn - eller gaa like til Gcorfny selv. Han bestemte sig endelig lil del sidste, og efter at ha spist micldng gik han til sin klients bolig i The Temple. Her traf han Simmons, der som svar .paa h ans spørsmaal efter sir Geoffrey viste ham elet telegram han hadde faat fra sin herre. Mr. Stallon besluttet ogsaa at reise rnetl til i\[<1 nor House.

Han ankom dit meste morgen og anmodel om en samtale med l;idy Macdownl on , Maud og Geoffrey. "l\Ien jeg forstaar ikke, mr. Slrnlton -" sa lady Macdownton, da sakføreren hadde læsl Beaumonts brev høit - "mene1· De a l denne mancl er en bedrager ? D et kan jeg ikke lro. " Geoffrey for hurtig op.

"Beaumonl urna ha tat feil !" sa han, og lilføiel med en svak r ødme paa sin e kind er : "Sybils likhet mecl min mor er ;iltfor paafal<lencle -·" " Ja.vist, " sa mr. Shalton i en o.pgil ton e, "jeg vet hverken l1vad jeg skal lro eller tænke.'· "Der kan ikke fordas nogels omllelsl i denn<.> sak, " sa lady l\laud, "mens de er s;rn overvældet av sorg. Lille Peggy døde igaaraftes, og hend es far er rent nte av sig aY sorg."

Mr. Shallon mumle t noget om at det gjortle ham meget ondt, men clel ve.li" oiensyulig, at alle hans tanker clvælle Yecl denne mystiske sak. "l\l en eler er nok nQget sandt i del, " Ycdblev lady ·M aud eftertænksom, "for det er sikkert av den grund at Sybil er blit lYungcl til at forlove sig med denne An eierton."

"E1· du sikker paa det, i\[aucl "! " brasl del ut av Geoffrey, uten at han lænkte paa at han robet sin hemmelighet for :1lle ele til stedeværende. l\J r. Sha: ton sprang op.

"Anderton ?" utbrøt han. " Er han høi glalbarbert - skuespiller·/" Mau.U. røclmet, da han ivrig saa over pan bende, og nikket.

"U<c er elet Smith !" utbrøt Sh;.1lton. " Jeg . burde ha visst, at der var nogcl muggent ved denne sak, sir Geoffrey," till'oicl han angerf11ld , "lwor dum De maa anse mig for al være, siden jeg har l<1tt mig ta saalecles Yed næsen - og i alle disse maanecler ! :\len jeg skal nok komme lilbuncls i alt detle. ·' "La det være godt nu, Shalton, " sa Geoft'rey hjertelig. "Jeg vet jo ikke hvacl der er sandt eller ikke sanclt, men merk Dem en Ling: med Sybil er der intet galt - og der skal i den henseende }kke gjøres noget, for hun skal med Guds hjælp bli min hustru -· enten hun er forlovet med Andertou eller ikke, og ent·e n hun er Sybil Povell eller Sy bil Pennithorne." " Det uiaa jeg si., Geoffrcy," c;a lady \lacdownlon skarp!, "rr <ln gnnt helt t'ra sans og samling, rller lænker cl11 slet ikke pa;i Mnuclr Hendes niecc s1nille og Geoffrry IJlev forYirrel. De hadde begge to glemt at l:ldy :vlacdownlon ikke Yisste nog'el om deres hævede forlovelse.

"Stakkars tante," sa lady Maud . ,.vi burde ha f.orlalt dig :11 Gooff og jeg h;ir hænt for-

lovelsell. undskyld disse private oplysninger, mr. Shalton, " tilføiet hun henvendt ti I sakføreren, som betragtet hende skarpt. ,,Det burde dere sandelig ha fortalt mig,·· sa hendes tante fornærmet.

"Det burde vi," sa Geoffrey, alvorlig, "me11 vi glemte elet O\'er Peggy. " Der incltraadte en liten pa1tse; sna ble,· det banket paa døren og en pike kom ind.

"Der er bud fra Penni.lhorne Towers, om nl sfr Gcoffrey vjl komme di.lo,·cr slrnks ."

Han sprang op. " Jeg skal ~omm e øieblikkelig," s;1 h ;111. " Vet De fra hvem budet er? " " Del sa ikke manden , sir (;eoffrny,· ' lod del rerhocligr svar.

(Forls >l' l l<"'i.)

Kjærlighet.

Av I. H. Ros11y. .\utorisert oversættelse av Josephine :\arbye.

\'vo1111 c stod melan~olsk roran kom[url'll og passcL malen. Den bestod av en blanding av ris, potele1·, linser og el stykke fleske s vo r.

De lo smnapiker inclsugel begjærlig de11 sterke lugl ;w d el le rusk omsn1tsk. De var sykelige og bleke, og barn d e res y11dige, mørkebrune øi.ne liYet lill op i de s111a ;1, ull~e­ recle ansigter.

Hvis bare lykken yilcle tilsmile d em igje11, s;1a kund e deres magre kincler snart igj1' 11 llli runde og forven vend e lilb;1kc.

Yvonne var end1u1 blekere og magre r e c 11d hendes smaapiker. Hun var pent skapt, 1111' 11 hun mangkl de kræflcr , som strengt nrhe:d i·, daarlig ernæring og stadige bekymringer rord1·er. ~re.n ulykken hadde ikke berø vel Il ende hendes yncle. fiendes lræk hadde hev;1r el sine fine og rene linjer; der var noget dyp sindig og sjælfulclt i hendes melankolske o ine og hendes harncmund , det bedaarende blonde haar, og en v'i ss majeslæl i gang og llolclning gjorde hende mcgel 'tillræ kkende. ~len hun var rrygtclig træl , nskikket lil del grove arbeide i hjemmet, qg saa manlle hun enddn for :1t oke ele liøist s,pnrsommc indtægler paata sig kopiarbeid f', som il('l ler ikke allicl vnr at fan . .

Med en viss kjækh cl og ul"orsagthcl led bun alle savn, men denn e arten følte hu11 sig uendelig bedrøvet.

Det var flere uker siden, at Jacques, sniaapiken1es far, var blit saare't. I hans hre\·er vm· der noget vaklende, nogct forborgen!, som Yvionne ikke kunde fatle. Ilan nH· blil sa,u·el i laaret, men han skrev, al saarcl ikke var farlig, og det vm· snart helet; men Yvonne plagedes allike\·el av en uforklarlig_, vedvarende angst, som om natlen t'ik henclr lil at rare op av søvnen og om dagen ryldtr hencle:s sincl med bitte1·het.

Nu hatleie el hrev meldt Jacques' nær ~ore­ slaaende komme, og delle brev var endm1 mer dunkelt og lilet forklarende end de foregaaende. Det gaadefulcle ved disse skrivelsor forøket hendes uvisshet, og paa denne maidags tusmørke, da den neclgaaende sols sidste st.raaler hadde streifet hendes vindu, liltok Yvonnes ~ornroligcnde formodninger.

Drr lød skridt p<w Lrapprn, hinkende, uensartede skri<lt, som fik hende li l n l spiclsC' orer. Der bln ringet paa entredøren , o~ da den unge frue hikket op saa hun en mand merl en mørkeb1·un 1111sigtsfon"r, støttet lil et par krykker.

Et srlrnncl stod hun som stivnet av flort'ærdelsc, saa utbrøt hun med mat stemme: ,.J ;wq uro.;; " X

Nr. 5

A L L ER S F A M I L I E-J 0 U R N A L.

7

Før og efter den store brandkatastrofe i Bergen.

I tilknytning tit vore brandbilleder i forriqe nr. bringer vi idag nogen prospekter fra det Bergen, som for altid er borte, og fra rydni.ngsarbeidcr m. v. efter den frygtelige katastrofe. - 1. Smørsalmenningen med Bergens ældste gaard, Audunargaard, Oængst tilhøire), som paa muren bar aarstallet 1609. men som utvilsomt var den bygning kong Haakon Magnussøn kjøpte i 1318. 2. l\i edre del av torvets nordside, l'ængst Whøire statsminister Michelsens fødesled, tillvenstre Holbergstatuen og Børs-en. 3. Et utpræget bergensk smug. 4. Midtparti paa to·rvels sydside med præsident Christies statu·e. 5. Sjøboderne paa slraudsiden, hvis forsvindcn nu har aapnet plads for paatænkle gate- og kaianlæg. 6. Brandchef Rolkmd, som med sil dygtige mandskap tok kataslrofons første stat. 7. Bergens ordfører rektor Geelmuyd·en, som nu er stillet overfor store og vaµskelige men interessante opo-aver. 8. Rydningsarbeider ved Kalmargjærdet. 9 Nedre del' av torvets nordside (sammenlign nr. 2). 10. Pim hrændtc tomter - ruiner mellem J.Yfarkevcien og Slnrndgaten gjenncmsøkes. 11. J\[urene sprængcs, og den uundgaaelige kinematograt'mand sveiver.

c~

AL L ER S F AM I L I E-J 0 UR N A L.

Han hadde bar,e ie t ben, og dette i forening "Nei, la mig faa tale ut! Det er som jeg med hans stivnede træk, hans gjennembo- sa før umulig for mig at være lykkelig, naar rende blik og ·e l underlig anstrøk av skyhet du ikke ·er det, og jeg har bestemt at du g'av ham et ganske fremmed utseende. · skal være det, hvad det saa end skal koste.

Hun hadde dog fattet sig hurtig og omfav- Del var min mening at jeg straks vilde ha net ham, mens hun ikke kunde holde graa- foreslaal dig skilsmiss1e. Men først maatte ten tilbake over g'jensy,n ets glæde, blandet din fremtid være sikret. Saa kom jeg til at m ed 1en dyp meQJ.idenhet. Han gjengjældte tænke paa ham - ham - som elsket dig h endes kjærtegn med 1en viss mistro. Smaa-· ·likesaa høit som jeg elsket dig. Jeg har pikern,e v,ek tilbake for denne merkielige ; 1f1orvisset mig om at hans følelser ikke har 'g jest, og med 1en bitter latt,e r sa han: ; !f1orandrel sig - og at der ikke er nogel i "Ja, jeg vel nok - jeg vet nok -'' verden han heller vil, end at bli din mand.

Gjennem hans 1ord lød en bedrøvet oYer-· ·Jeg kan altsaa trække mig tilbake nu, og hærenhet. , du kan skape dig ·en ny, og bedre tilværelse.

Han hadde bragl med sig kaker, og det' ~Det 1eneste jeg ber om er, at j,eg ofte maa faR '" ~·kle smaapi~1 ernes tillid, men der laa dog\ /se mine smaapiker og at jeg maa faa lo,- til nogel tvungent over dem alle_, og Jacques'{ jat sørge for deres underhold. " taushet, prøvende blik og stolte tilbakehol-t" · . Han hadde bøiet hodet, og sbore taarer tlenhet virket dæmpende paa dem alle, og, ,tr.illet nedover hans brune kinder. del blev ikke bedre hverken samme a.ften.

Pludselig opdaget han at hun knælte ned e ll~r de følgende dage. t fora1l Irnm og slrakte sine skjælvende hænHan 'hadde bragt med sig hjem nogen pen-J 1 lder op mol ham, mens hele hendes spinkle gL~r, og firmaet, hvori han hadde hal ansæt'legeme rystet av 1en krampagtig hulken, som telse fø.r krigen, antok ham igj·en med en forunderlig avbrøtes av ,e n latter aarlig gage av seks tusen francs; han var "Var det det?" hvisket hun. "\'ar det iken flink ogl paalidelig mand, som man kundr ke andel end det? - Il\"odedes kunde dog stole paa. det tænkes? - H\"orledes er det mulig, at du Litt erter litt blev der igj,e n velstand i likke har 'kunnet se, at jeg elsket dig høiere li j em met; smaapikerne kunde glæde sig over end nogensinde? - Aa ! Jacques, j,eg hører god og rikelig mat, og Yvonne behøvde ikke ogsaa til de som bare kan elske en gang m er at slilc sig op i haardt arbeide.

-- og hvor er ikke min kjærlighet blit ster.\rfon glæden og lykken vendte ikke til- kere, dypere og vakrere nu! - Min elskede bake. Jacques vedblev at være taus, linde- mand, min glæde, min stolthet, mit alt!" sluttet og hemmelighetsfuld.

Han hadde tat hende i sine armer, og En aften hadde han med sig hjem en hetat og kjærlighelsfuld hvisket han hengjest; det var en ungdomsv·en, som hadde de incl i øret: Yærel f1orelsket ,i Yvonne, men hvis frieri "Det ,er allikevel godt for noget at miste et hun hadde avslaat. Han var ingeniør og var ben for fæ<irelandet!" ansat ved statens fabrikalion av granater.

Jacques vedblev at nøde ham til at bli, og det blev sent før han forlot dem. Jacques inviterte ham flere ganger med kort tids mellemrum, og 'V'ennen lot Ul at være glad over disse besøk, han var litt forlegen overfor Av Yv'Onne, og i d<:t skjulte skottet han bort til Rigmor Falk Rønne. hende1 som ~or at gjette hendes tanker.

Da ,i ngeniøren 1en torsdag hadde forlatl dem bl,ev Jacques staaende tankefuld og :·'" "Men du maa da vite hvor du har lagt sl irret frem for sig. Hau var mer alvorlig '! den, Ellen." end 1ellers ogl det var tyde·lig at se, at han '·'.· "Nei jeg kan ikke huske det bestemt," sa var grepet av stor sindsbevægelse. Tilsidst fru Ellen graatende; "Jeg vet bare, at jeg rettet han sig, saa Yvonne stiYt i øinene la den fra mig et sted i spisestuen, mens og sa: jeg gik ut i entreen for at si farvel til dig.

"Nu er tiden inde til al det maa komme I det samme ringte det paa telefonen. Det lil en forklaring' meUem os." var Kaja, 1ogl du vet, at hun altid snakker en Der for en skjælven gjennem hende, og. evighet . Da jeg kom tilbake var det umu·det ansigt hun vendte om mot ham var mer Eg fo1· mig at finde den. Jeg har lett alle .ængstelig ,e nd netop forbauset. steder, men - " Han var blit ganske blek og tygget nervøst "Stod ikke vindnet aapent? Kan den ikpaa cigaren han hadde i munden. ke ha blaast ut?"

"Det ·er iet forfærdelig spørsmaal vi skal ha "Nei, del var lukk.el. Jeg saa ne:Lop efler." klaret," begyndte han. "Jeg har altid hos ,"Ta, da maa den ]o være stjaalet," sa henandre hadet det jeg fandt uretfærdig, derfor des mancl avgjort. "Har der ikke været novilde det væ1,e feigt av mig hvis jeg ikke hadet gen fremmede i kjøkkenet mens du teledet hos mig selv. - Da du giftet dig med f'onerte, melkegutten eller visergutten til mig var jeg ,en mand som alle andre - og g\rønlhandleren? Hvis døren har staat en kvinde kunde dske mig og være lykke- aapen kunde det .g odt ligne en saadan fyr lig ved min side, og jeg har ogsaa den op- at kikke ind.c~ · rigtige mening, at vi har levet lykkelig "Nei, der har ikke været nogen i den tid, sr.immen." for jeg spurte straks Karen om det. Hun Hun reiste sig op, likesaa blek som han gik netop og tok av bordet og -" og sa høH 9f!, sterkt : Hun stanset pludselig og de saa paa. hver"Jeg har været saa lykkelig som det er mu - andre, begge grepet av samme tanke. lig for en kvinde at vær·e!"

"Nei" sa Ellen saa og rystet paa hodet, ,,Tak," sa han rørt - "del gjør mig godt "Karen kan rikke ha tat den - det er ala t høre dig si saadant. Jeg har ogsaa været deles umulig." usigelig lykkelig, kanske særlig fordi jeg hø"J a-e," sa han eftertænksom, .,jeg vil ogrer til de som ba!"e kan ,e lske en eneste kvin- saa nødig tro det. Men har du ikke flortalt, el e - og bare kan dske 1e n gang. - Min til- at hendes far har været uten arbeide i lænYærelsc Irnnde ha: været lykkelig - men det gere lid og at det kniper haardt for dem?" lT umulig for mig at være det, naar du ikke "Jo, men Ka.ren kan ikke stjæle, det faar er det." du mig ikke til at tI"o, William. Hun JCr den Hun ;1ap11cl niunden for at motsi ham, søtesk pike jeg hai: hat, og saa ærlig. Mam eH han avbrot hende med en haandbevæ- rie gik og nasket til all, vet du, derfor pa.sgC'lsc og vedblev: set jeg nelop saa nøie paa K~u-en i begyn-

Hundrekroneseddelen.

Nr ..:»

clelscn. Men hun har aldrig lal saa megl'L som eu kake. Forresten kan .man da ogsaa se elet paa ansiglet, at hun ikke er en ty,-. ·· "J'yy og tyv! '· svarte han skeptisk, "frislcl~·en kan være for stor. Men la os uncte rsoke stuen en gang til. '· I-hei· ling bleY flyllet, gardinerne rysll't og fyrslikker reYet aY i mørke kroker, men lrnndrekronesedlen var og blev borte.

"Den 1e r altsaa stjaalet," sa han sint; hans humør blev ikke bedre av disse. frugtesløsl' anstrengelser. "Og mistanken kan ikke fal de paa andn ·end Karen. Forhaabentlig har hun ikke vær-et ute av huset?"

"Jo, hun var ule nog'en erencl før," sa frn Ellen molf'alden.

"Da er jeg desYærre ræd for, at hun allerede har bragt pengene bort. Det gjør saken meget vanskelige.re."

Jeg kan ikke lro det," indvendte Ellrn ig'jen.

"Ja, men der 1er jo ingen anden f1orkln ring," sa han irritert. "Det har jo ikke va·ret nog'en andre her. Det gjør virkelig ogsaa mig ondt," vedblev han litt milder<.-. "men jeg maa snakke med hende. Vil du be hende om al komme hi tind?"

"Ja - men, aa , Vlilliam, du maa ikke være f1or haard mol hende. Husk, lwor ~mild hn11 altid Jrnr været mot Tull::i.•" Karen og Tulla lekte inde i spisesluen.

Karen laa paa gulvet og krøp rundt paa alle fire med ·en strikket hestetom i munden. dirigerl aY Tulla, 1e n buttet ung dame p::ia to og et halvt aar.

Karen forgudet Tulla paa alle maakr.

Hun føiet hende i alle hendes ønsker og luner, uten nogensinde at bli grætten, og hun gik med liv og inleresse op i ane hende" leker. Hun var femten aar og konfirmert fgr et aar siden, men hun saa ikke ut til ;Il være mer ·end toh-. Hun var liten og spinkel, men hendes ansig,t hadde ikke spor a ,. delte sykelige, gammelkloke, som saa ofl<' fineles hos falLigc barn. Det var rundt og str:;alende av livsmod, og øinene hande l'l eget freidig og glad uttryk "Hør Tulla," sa hun og reiste sig anpusten, "synes du at vi skal leke hest mer" Skal ikke heller Karen sy færdig dukkrkjolen til Else? Hun ligger jo der og fryser?"

"Næ, Taren tal ilte sy," erklærte Tulla bestemt. "Mei vil heller taste bal nu."

Døren blev aapnet og Tullas mor kikke\ ind .

"Kom ind i dagligstuen litt, Karen," sa hun alvorlig, "min mand vil gjerne snakke med dig."

Karen saa forbauset op paa hende, san gik hun langsomt, likesom litt ængstelig inc! ;i stuen. Tulla travet i hælene paa hende "Ja, Karen, det ,e r noget jeg gjerne v:il spørre dig om - " Birek talte i en næsten munter tone, men han betragtet hende uavbrutt. "Min hustru har mistet en hundrekroneseddel, det var like efter frokosten inde i spisestuen. Du har vel ikke set den - og lagt den tilside?"

Karen spilte op sine øine ela han nævnle det svimlende beløp.

"Nei, det har }eg virkelig ikke." sa hun f1orskrækket.

"Tænk dig godt om, lille Karen," vedblev han venlig. "Du har vist gjemt den bort og saa glemt det igjen. Du saa kanske slet ikke hrnd det var fior en seddel?"

"Men 'jeg har slet ikke set sedde1'en." ,.Hør nu. Karen," sa han strengt. ,.der har ikke været !andre i ~rærelset end du, san ingen anden kan ha lat den. Jeg forstaa1· s::i n g'ocl t, at det har været en stor fristelse' for clig'. og min hustru ,og jeg Yil ogsaa g_iC'r1v· l il gi dig, ela du jo nltid har YfC'ret en

,

.

~r.

5

iliuk og snild pike. ~len du maa tilstaa det !:>lr2ks.'· K;:!rens ansigt hadde forandret sig helt, "tJL del runde og barnslige var borte. Det var nlit skarpt i lrækkene, ·og øinene hadde faat L'l haardt uttryk. ,) eg har ikke set pengene eller tat dem," :c-a i1un bestemt.

"Kjære Karen," fruen gik bort til hende ug la sin haand paa hendes skulder, "vær nu en snild pike og fortæl os det. Du har .-;let ikke den størs~e skyld, slkal j~g si dig; del var meget galt av mig at la saa mange penger ligge 1omkring og flyte. Men vi er jo slet ikke sinte paa dig, og du kan godt bli i din plads, hvis du bare sier det nu. Saa i.: r vi akkurat like ;glode venner bakefter og Yi snakker aldrig mer om det." ,Ja, men }eg har ikke tat den - fruen 111aa ikke tro det - jeg har ikke -" Karen brast i en voldsom graat.

I det samme lød der et hjerteskjærende skrik bak dem. Det var Tulla. Hun hadde slaat med fingeren i munden og set fra den ene til den anden. Hun syntes de va-r saa underlige allesammen. Men ved Karens graut brasl det for hende. Hendes veninde var i nød, det kunde hun da forstaa, og del var mer end hun kunde bære.

"Faa ut Tulla," sa hr. Birek sint, "og la mig faa snakke alene med Karen. - N aa, Karen,'· vedblev han, da døren var lukket og Tullas gra.at hadde tapt sig ind i spisesluen, "vil du saa være en fornuftig pike og tilstaa? Ellers blir jeg nødt lil at gaa til politiet, hvilket jeg nødig vil. Synes ikke ogsaa du, at det er bedstat undgaa det?"

Karen var rent opløst av graat. Hun skalv over hele kroppen og saa op paa ham med el fortvilet, bønfa.ldende blik.

"Jeg !mr ikke gjort det," hulket hun, ,,jeg !Jar ikke -" "Ja, da gjør det mig ondt for clig, Karen, men nnar du er saa striclig faar du selv la rolgerne. Gaa saa din vei; vi kan ikke ha dig i huset længer.

Karen snek sig ut i gangen og famlet efter sit løi . Inde fra stuen hørte hun Tullas klynkende slemme: ":.\Iig\ vil ut Lil Taren, Taren maa ilte graale. Taren er søt - " Karen listet sjg ganske stille ut av døren, for al ikke Tulla skulde høre at hur gik.

Altiug gjk rcnl skjævl den eflermiudag.

Tulla var meget unaaclig stemt og Yedblev at rope paa Karen, og skjønt hendes mor anslrenglc sig lil del yclersle, lykles del hende ikke al 1~ormilde hende. I\Iiclclagsmaten blev over en lime forscnl færclig, og ni rek mr i nd venclig meget grætlen. I\Ien han lot sig ikke merke med uoget, f'or ikke ;11 komme ind paa temaet: Karens udmerkethcL 'og uundværlighet. Hans huslrn sy)1les nemlig at han hadde behandlet hende allfor haarcl t; hvis hun hadde faat snakke med 'hende alene, saa hadde hun sikkert fortalt aW For al undgaa videre cliskusion oprelholdt han derf1or et foreeret humør, og gik ny,nnende op og ned paa gulvet mens han ventet.

"Dn blir nødt til at La dig litt av Tulla men~ jeg vasker ro p," sa fru Ellen, da de hadde spist. ".Hvis jeg skal ha hende u'te hos mig, saa IJljr jeg aldrig færdig."

"Del skal jeg nok," svarte han elskYærdig, og begyndte straks at leke og stupe krnake med den lille frøken, saa hun Jo li oil. " J\ u kai; ikke far mer," sa han og satte hcude anpusten fra sig. "Stump·en faar ta sit lekcl0.i hit, saa finder vi nok noget at more OS llll'U."

Tulla llippet bort til sin lekekrok og beh':Vndte al slæpe frem alle sine herligheter. firt var en broget forsamling av hester og

A L L E R S F A M I L I E-J 0 U R l\ A L.

hunder, dukker og billedboker hun præsenterte for sin far.· ),Se, far," sa hun ivrig, "det er dudde Annas vugge, og mig har faat en fin matras i <len. Se, far!"

Huu rev op puterne .a v den lille kurvvugge og pekte stolt paa noget brunt papir, som {)mhyggelig var bredt utover bi;.o.der..

"Hundrekronesedlen! " næsten skrek han høit ,og reY den W sig. Men da Tulla begyndtc at graate løftet han hende op paa armen og stormet ut i kjøkkenet med hende.

"Ellen," rople han, "her er hundrekronesedlen og her ·er tyven! Det praktiske barn har anvendt den til madras i sin dukkeseng. -- Ja, saa ·e r den sorg slukket. " "Ja, men, \Villiam, tænker du da slet ikke pau Karen? " sa hans hustru stille. "Saa har vi jo gjort hende frygtelig uret."

"Ja," sa han alvorlig, "det har vi. ~Ien det skal saa hurtig som mulig gjøi·es godt ig'jen. Jeg gaar bort til hende nu med det samme og spør om hun vil tilgi os - og komme tilbake til os. " Birek folt e sig m eget lilen da han famlet sig opover den mørke, bratte trap til K2.rens hjem. Da han ringte paa kom der ut en liten fire-fem aars fyl· og lukket op, men ved synet av den fremmede herre blev han saa betuttet, at han skyndsomt forsvandt incl i sluen i_g'jen. Birek fulgte efler ham.

Hele familien var samlet om aftensbordet, og Birek syntes aldrig han hadde set saa mange barn paa en gang. De fandtes i alle mulige aldre. Faren, eri godmodig utseende, svær mancl, reiste sig høflig op da han kom ind, og moren tørket hurt,ig den mindsle under næsen.

"Godaften undskyld, men jeg vilde gjerne tale med Karen. " "Karen," utbrøt moren forbauset, "hun er ikke konunet hjem endnu. Hun har nemlig en placls, 1og hun pleier ikke at komme hjem før klokken otte."

"Ja, men hun gjk foe ;over tre timer siden," stammet Birek. "!\lit navn er Birek del er hos mig Karen tjener - og - det var nemlig - j'eg skal si bem -" "l\Ien hvor ialverden kan pikebarnet ha gaat hen?" sa faren forskrækket.

"Vi har gjort hende en stor uret, og jeg kommer for at be om undskyldning." Birek hadde -efterhaanden fattet sig. "Jeg vil ·be dere ta det rolig, vi kan jo ane begaa et :l1cilgrep. Der var blit borte en hundrekroneseddel hos os - og der hadde ikke været andre end Karen i værelset. Vi opclagel desværre først nu, at det var vor egen lille pike som hadde faat fat i den og - " "Sa11 beskyldte De vel Karen for at være en lyy og saa kastet De hende vel ut paa gaten, ikke sandt.?" Faren gik truende hen.imot Birek, som om han hadde lyst til at slaa ham ned; han var høirød i ansig:tet av ophidselse. "Og nu gaar hun naturligvis og lør ikke komme hjem - som om det kunde falde mutter og mig ind et øie- · blik at tro noget ondt om v·o r Karen. l\Ien elet skal jeg si Dem, at hvis d~r er til~løll hende noget galt, saa er det Deres skyld," og han slog i bordet saa tallerkenernc hoppet. "l\I en Jens da," sa moren forskrækket og la sin haancl paa hans arm.

"Ja, ja, mutter, herren· har godt av at faa høre sanclheten. De vet ikke," henvendte han sig til Birek med dirrende stemme, "hvorledes del pikebarn har været til s tøtte og opmuntring herhjemme. Like fra hun var ganske liten har hun hjulp,et sin mor med alting og altid var hun saa gl!ld og fornøiet. saa det var ·e n fornøielse at se paa hende. Der er ikke maken til det pikebarn pa11 hele jorden, og jeg kan ikke taale at hun sk;1J beskyldes for noget saadant."

~

"Jeg kan ikke si Dem hvor uly,kkelig j_eg er over det skedde, " sa Birek alvorlig, "·og jeg skal gaa og sætte en undersøkelse igang.

J e.~ kommer tilbake om en illtlv time. '" :flan vendte sig om f1or at gaa, men i dd samme blev døren aapnet, og Karen listet sig ind. Hun hadde sneket sig ind kjøkkendøren, som stod aapen. Da hun fik se Birek, styrtet hun bort til sin far og klynget sig til ham.

"Jeg har ikke gjort det, far - du maa ikke tro det!"

"Nei, uti, mit barn, vi vet det. Den her ren kommer netop flor at fortælle at de har tat feil" Hans vrede var helt borte ved g.l æden ,over at ha sin lille pike ig}en. "Men hvor har di.: været, Karen?" tilføiet han og lot sia store haand gli ømt nedover hendes ha ~ r . "V5 har været saa rædde for dig. " "J eg h ar søkt pladser - jeg vilde ikke l~omme h}cm uten plads. Saa kjøpte j·e g en ::.v_is. o~ har Yæret saa mange, saa mange sted er. ~Ien }eg fik ikke nogen, for naar d e spurie mig hvor jeg hadde været sidst, saa - rna visste jeg ikke lwad jeg skulde si '" Hendes øin e søkte litt forskræmt bort til Birek.

"Kjære Karen, " sa han og gik bort til hende, "du har grund til at være meget, m eget vred paa mig, og jeg vil si dig at jeg skammer mig overfor dig som jeg f.1.ldrig før llar skammet mig overfor noget menneske. Jeg har gjort dig en stor uret, men jeg vil be dig tilgi mig. " Xaren siod med bøiet hode, og man kunde se al del kjæmpet i hende. Saa la ·hu n taus sin lille, kolde haand i hans.

"Tak, Karen," sa han hjertelig. " Og saa har 'jeg ,endnu en bøn til dig - fra en som jeg haaber du ikke kan motstaa. Tulla kan sJet ikke undvæ.re dig - hun har graatt efter clig i lhelei dag, og hun spør om du vil kom m e lilbakie til hende. Vil du, Karen?"

Der hadde lagt sig et lyst uttryk over Karen~ ansigt da hun hørte Tullas navn .

Hun saa o_p paa ham med sit gamle, fr ei dige blik og nikket flere ganger.

"Ja det vil .ieg,1'' sa hun.

Litt -·,hodebrud.

Sch:1kopg;n-e 111-. U 9i:t.

nbcdelgh

Av \". K a d c r a.

(Narodni

P olili c~

Hll.J.)

S o r l: K, T, 2 S, H = :, !Jr. Il

V

i l:

I\ . D, L. H

= 4 br. , ",,,"",

~.."7·

"" ,

abc

de

, "".·.,

1

1

l~h

Ih·il

}){!gynder

o_

gjør rna l i 2 lr:rk

Losning av schakopgave nr. l-!91.

1. T g 8 -

g 2 og ma t i n.restc lræ k.

0 mstillingsopgaver.

1.

Av IJokslaYerne i orde ne: Sand - Pine - Ran skal c.Lannc-s 1iav11ene p.:t•1 to rik er i Europa.

S ul

2.

Av bokslavcrue i ordr1ne: Ugle - Pan - Tro s br dan.nes navnene: p•a.."1 t<> riker i Europa..

3.

Av boks la verll'c i ordene: K,anel - Grad - Kran ?lfrc.nd skal dannes navnene pa>a lo riker i Euro p:i.

4.

fru en l:mtlincleling i Europia skal den første b r" slav rj-erncs, saø. Jaar mm et mamlsnavn tilrest.

LøSJling av Palt>rmo"'-

t~lgaaden

Rom -

Palme -

i fon. nr.: Arm -

\lorea.

Hi

A L L E R S F AM I L I E-J 0 U R N A L.

Nr·. 5

sig gli ned ved et mane Societys guldmedalje. 1 1875 fuldførle han hjælpelaug orr forden berøml·e svømning fra Dower lil Calais, en svandt for at komme distance paa 25 eng. mil, en rekord som skul'CI C' tilsyne i sin fa.mil'ies staa urorl i mer end en menneskealder skjød. En mand ved Wehbs skjæbnesvangrn forsøk paa at ~vømmc navn Mac Donald liot gjennem Niagara.nodens hvi.rvle1· fandt sted den sig hæn&e i knærne 2. juli 1883. Webb hadde hverken svømmesæle med hoaet ned mot eller nog·el andel hjælpC\i1iddel og stolte udefaldet og bragte puJukkende paa sin styrk·e. IG1okken 4.25 em. sprang blikum til at gyse han fra 'e n ba.al ut i strømmen og svømte kjækt ved del. En runatø,r henimol hvirvlerne. Klokken 4.32 passerte han lineclanser Sam. under hængebm·en. Tre minutter senere hadde John Dixon, foto~raf han naadd hvirvdens villdeste punkl; en mæglig fra Torento i l\:abølge grep ham og han forsvandt for stedsc i nada, gjorde Blonovervær av en mængde tilskuere. dins og Pe-ePes vove~ ~ 0 ~ Webbs sø·r~elige skjæbne skrænite dog ikke ~ ~ slykke efter adskilandre v•ovehaise. Den 22. au!!ust 1886 oplraadle Niagarafaldets sang i slille na:llc.r. D"n virkelige kla ug er fire oktaver dypere. lige ganger, og da en Boston konslabel, \V. J. i{endall, i ,overvær Klangen er ikke et brøl alene, men en dyp, vældig harmoni, i hvilken en mængu c man ikke vilde ta av nogen faa bekjendte paa scenen. Han hadde fantastiske overtoner blander sig. Sa,aledes har Niagara lydl i 32,000 aar. ham alvorl'ig, dupaa sig el korksvømmebelte og kom hetskindet perle han v·ed al gjennem malstrømmen. Søndag den 14. august spænde ul el 308 m. langt og 2 cm. tykt taug 1887 mø>Lte en "professor" Alphonse King frem Niagaras vaaghalser.

O\"er faldet, paa hvilket han gik over og endog og kjørte over floden paa en vandcykkel: like Av H. Trolle. la sig till al hvile paa ryggen midtv·eis - den under faldel og bro·en. Cykkel1en var konstruert 6. september 1890. med to skovlhjul' mellem vandtætte cylindre, 20 cm. i diameter 'og 3 m. lange.

AHerede for fire hundre aar siden, da etlfO· ~ndeli~ optraadte Calv-erley i juli 1893 med pæernc betraadte den nye verden, blev Niagara hmdesprang o~ akrobatkunststykker paa en over Steve Bnodi'e som hadd·e vundet ry som den første der sprang ned i Hudsonfloden fra Brnoknnsel for verd·e ns største under, og s•om saadant faldet utspænat line. vil det holdes ·e ndnu i fire hundre, ja fire ganHistorien v·e t ba!'e at berelLe om en eneste .lyn-bl'oen, lot sia drive gjennem faldet den 7. ger fire den tid. mand som foretok denne farcfulde pass.age uten september 1889. Han var ved den leitighet klædt Vandfaldets fraadende i en tyk gummidragt, samvand har altid utfordret mensnøret med sterk clrislig,e mænd og vaagsomslaaltraiad. Skjønt gummime ev·e ntyrere til at trodklædningen var overmaad~' se dets far·e r og rædsler. tyk, fisket man helten op Særlig l_1inedansere og bevisstløs og frygtelig forblandt disse den store slaat. Han fik siden en Blondin 0egl'.

Charles restaurant i Bowery og var i mange aar derefter Emne Grave1et) har føll sig tillrul>k,e l av faldet og kvarter-ets helt. har gang paa gang spændt Den første W al g:ia g}ennem N ia~ra i ·e n tøn lross·e n over floden. Men ogsaa i baaler, i tønder de var en i l'iladelfia bo sidde.nde ,e nglænder, C. D. og v·e d svømning har man forsøkt al komme gjen.

Graham. Graham indsaa, nem de frygtelige hvirvl'cr. at in"'en baat hadde utsigl Faldet er over en entil at bolde sig paa ret kjøl gelsk mH bredl og over i de fraadende sjøer under :io m. hølit. Den faldende faldet, men han mente, at vandmasse beløper sig lH en særlig bygget bøie eller 672,000 gallioner pr. 111. i l(}nde kunde førn en mand helskindet ned til! Lewisekundet. Soelve falldel kan ston. levere 3,800,000 hestekræfter. Den f,ø rsle kraftutnytHan lot sig bygge Uere telse av faldet blev iverktønder. forsynte dem med sat v,ed en sagmøll1e i 1725. sandposer åv en vegt lik Den første hvile mand hans egen og sendte tønsom saa og beskrev fald·et derne gjennem hvirvlerne. var den franske pat-er Hen Da de all1esammen landet nipin i 1678. La Sallle ansikkert ved Lewiston efter gav faldets hø1ide tiJ1 120 en seilas paa 5 eng. mil, bes] uttet han s·el'v at gjø1r-e loises :> : 250 m. Det kald lut'Cn med. Han konstrutes fø·r sl Ongiara. I 1687 forekommer den nuværenerte nu 'e n særHg tønde de -s taveform Niagara paa med et luflhul oventil og indvendig forsynl med en De .NonviHes kart. mondin var ikke den vandt.æt lerretspose, hvori eneste vovehals som har han selv krøp ind. Deu knyttet sit navn lil Nia11. juli 1886 gik han i tøngara, men han var den den og førtes avst·e d i raførst,e 1og han kom godt fra sende fart, holdende sig fast i to jernhaandtak som sine dumdristige forsøk Blondins !la urbær var m pvar anbragt inde i tønden. pe visnet, fø.r en italiener, Han kom til Lewiston forholdsvis uskadt og gjensignor Farini, spændte el laug utov,e r faldet og pas- tok forsøket flel'e ganger.

I 1901 endog med hodet serte dette paa stylter. ut av tønden .

Dette var i 1864. Et aar I november 1886 gi.k frk. sener-e møtte en amedkaSadie All,e n og Georg Haz. ner, Harry Leslie, frem. lell i samme tønde ove1· Han opnaadde Wnavnet hvirvl·e rne oo sl1ap nodl Faldet er over en engelsk mil bredt og over 50 ro. høit. Den faldende vandmasse beløper sig til den amerikanske Blondin. fra det. " " Sensationen var dermed 75,000 galloner pr. m . i s-ekundet. Selve faldet kan levere 3,800,000 hestekræfter. Den første kraftDen næste kviude var aHerede gaal av kunslslykutnytlelse av falde! iverks,a ltes ved en sagmølle i 1725. fru Martha Wagenfuhr, ket oig folk krævet ny spænding. En itaHencr, Balleni, imø>Lekom publi - foru lga.aendc øv·else. Dette var en fange som som de11 6. sepl·e mher 1901 paatok sig det kolo·skums begjæring. I 1873 gik han paa line over hadde brutt ut av fængslet nær Buffal'o i 1883. sale vovestykk-e. Hun starlet kliokken 5.56 em. faldet ·og liot sig herunder falde ned tre ganger, Sheriffen var i hælene paa ham og flygtnin- og . !andel førsl klokken 7. Man maatte benytte vel al merke holldt oppe av en sterk gummi- gen hadde floden foran sia og bare t!'ossen fra søk,elys for at finde tønden og sl1aa denne istyksnor, som dog var usynlig for de fangt borte den :gam.le L·ewiston-hængebro tiJ: at entre over ker for at faa den stakkars kvinde ut. Hw1 staaend<' tilskuere. I 1886 optraadte ban igjen , floden paa. Han betænkte sig ikke længe, men hadde tal rikelig til! sig av vaate varer f~r tudenne gang JTI·e d et sprang i fl.oden fra hænge- entret straks ut. Hans hænder blev hurtig vab- ren men da hun blev trnkket halvt bevisstløs broen. Han· naadde vande.t i 4 sekunder, brak let og bliødende. Gang paa gang hvilte han frerh, bad hun om vand. Præsident Mac Kinley et ribben, mistet bevisstheten og kom fø.rst op armene ve<l at hænge i knærne, og naadde til- var tilskuer til dett·e vovestykke.

Lil ov1erfl1aten 20 m. fra utspringssLedet. I 1888 Kvindelige tøndeseilere fulgte nu i hurtig ræksidsl den motsatle br,ed, hvor han la sig m at gjentok han kunststykket fra Hungerford.-broen kefølge. Den første, Maud Wil'lard, satte livet hvile en time, før han var istand ti1 at flygte · i London og druknet. I juli 1876 gik en line- videre. til den 7. september 1901 i Grahams tønde. Hun danserinde, signorina Maria Spelterini, over falL Den føi·ste mand som omkom v·e d et frivillig var en aod ven av Graham, og da denne hadde det med kurv1er paa føHerne. I 1878 gjentok vove-s tykke Y1ed Niagara var ikke en linedanser, befaret hvirvielen fem ganger, vilde frk. Willard en maler, Stephen Peere, vovestykk·el. Den 22. men en svømmer, den berømte kaptein Mathew gjøm det samm~. Klokken 4 gik_ hun ned i juni 1887 gik han over faldet paa en staal1line Web!J der bar gjort si!J udødelig som den for. den kjæmpemæss1ge eketrætønde, idel hun tok av 2 cm.s tykkelse. All,e tidligel'e linedansere ste kanalsvømmer. Weob fødtes i Shropshire, med sig sin liUe skjødehund. Dækket blev lagt hadde benyttet taug av 5 cm.s diameter. En England, i 1840. Han kom tidlig tilsjø,s og til- over mandehuUet og tønden sluppet løs. Den maaned senere sprang han ned fra hængebroen passerte hvirvlerne, ulen at noget indtraf, men trak sig opmerksomhet som svømmer ved at og slog sig ihjoel paa sted-et. Den 15. august 1887 hoppe ut fra en Cunard.-damper i rum sjø og blev saa grepet av strømmen og ført midt ul i elven, hvor hendes venner ikke kunde komme optraadte en "professor" De Leon i Pecres vore- redde en mand oom var faldt overbord. F'o r stykke. Men h:m blev rwd paa hal'vveien, lot (Fortsælles side 12.) denne be<lrifl beloonedes han med Royal Hu -

~

~

I -

Nr. 5

A L L ER S

F AM I L I E-J 0 U R N AL.

11

,-

Tankeoverføring som selskapslek.

Av Carl Scheel Vandel.

En av de morsomste unc1erholdniuger, s J m vil int·e ress·e re eth vert islunet selskap, har man i den saakaldle "tanlmoverfø:ring". .

Tank-eoverføiringen er en slags mnemoteknik (hukmnmelseskunsl . og sysl~m e _l maa være. n o1c indøve t blandt de ,.utøvende kræfter ", helis-t en dame og en herre. Med lill rntel!1gcns vil de k unne opnaa forbausende resultater.

Seancen vises paa den maia.te, at damen silter avsides, mulig paa et ophoiet slia.de. Htm bør h a bind for øjnene og skal absoliut ikke kunne se naget, da hun herved blir istand till at samle t anke rne. Hm1 kan ogsaa o phold·e 5i,g i et and·et værelse - men " publikum" vil helst ha hende for øiiie for at virke kontroll!crende. :He1Tei1 .eir den spørrende, og da men (,.mediet·') gir freidig s,·ar-enc. Herren gam· rundt bhrndt "pubHkum " o ~ faal' si g i a l hcmm elighd ..,, v L~I f·orskjefl!ige srnaag}enstanclc.

Vi Skal nu ordret gjengi en liten seance, slik som en saadan kan forme sig, og va r e læs1erc kan avgj øPe, om <l e tror de i"'Land til al "avslø11ie·· de optrædende.

Vi har j o aHerode røbet, at hele kunststykket er bygget 1ovicr mnemoteknikken, saa allierede her har 1æserne et holdepunkt. blader ·om lill nokkeJ.en paa side 19, saia se om De 1selv iov•e rhod·e t ·k an se no~et system j det hek, og hvis D-e ikke kan, saa h ar de l hedste bevis paa, at De rolig kan ti!leQnr Dem den I il: c kunst - ueres tillw rere vil heller ikke være istand til al

Eu lih-11 sPaucc i den saakaldte He rren aa pn·er seancen med al si: " Alts.aa delte ?"

Og damen med de tilbundne øine svarer: "Der :er vist Dem en portemonn æ -en pen gep uug!"

Herren spør spøkiende: "Er der peng-er i den?"'

P.aa iet saa dristig spø1rsmaal kan damen dristig svape m ed et mWllert smil: ,Nei! " Herrru:i: " Aa - De mener, at vedkommende ikke har tal penger med for hele da~en ?" (Med et høflig buk til den som har l·evert nam portemonæen :) "TI!l1atcr De, jeg ser efter finanS·l 'rne ?

- Jovi.st, frøken, her i et hemmelig rum ·l'igger <for sandelig penger! Gjet, si mig, hvad det er?"

Danten: "En peng-eseddel !"'

1-Ie!T'en: "Altsaa kan De - men hurtig?"

\'ilde lia \'æret Derfor, før Dv De netop den avsi øre De· 111.

tankeovf'rføring :

Damen : " Del er en hundrekroneseddel ! ' Her!"en : " Rigtig! - Hvad er nwnmcret ?

Nu bare hurtig!"'

Damen (langsomt og ertertænksomt): " Seks mil~ !ioner - to hundre og tre og l'emli tusen " Herren: "Vtdere - og -- korrekt! " Damen: "Fem lhundl"e t0g syv og otli l" Herren har under damens fremsigelse a\' den stoiie sum latt fl<el'e av publikum "fø'1ge med ·' ved a t pefoe paa det nummer der staar paa seddel en.

Hvorefter d·e paagjældende ulvil's omt studsende vil iiope: " bravo!" - og -e t enstemmig bifald hos hek publikum lønne præstalionen.

Og det kan saa hænde at spøirsmaalet ;i:yder: "Derefl.er - allsaa ?·' Hun: Det er •en skridlmaaler, s·o m er blli l vist Dem! "' Hvis der· skulde være nogen av vorc l'æsere som 1ooske1· selv at bril'li-e.re med lignenek kunstydelser, findes ele r altsaa pa1a side 19 i veslel·omm:ef.ormat ful:ctstændig materiaJ.e hertil med :il nødvendig f.orkl'a ring.

Han : " l\Iine damer og herrer ! TØT jeg be dere læggc merk1e till .a t en saa. sjelden gjenstand som en ,skridtmaalcr' ikk·e l~el'ler e·r ,tankeoverføringskunsl·en frcnuned !''

(Og henvendt til damen :) "De kan sandsynligvis forlælk mig litt g 1· u n diger e om denne skridlmaa}er ?"

Hw1 : " Den er ødelagt og svært gammeli!''

Herren: "De:rnæs<t - hurtig - dette?''

Damen: "Nu er det en ring som er vist Dem !· Han: "Har De naget at bemerke vedrørende denne rinrT?" Hun : )Jer findes bokstav-er i den!"

I-fan: "Meget godt! - Høirer De - ?"

Hun Oytter) : Han: " Si mig saa - d et kan De sagtens prøv det! Ilvad er d et for IJoksl.a,,er?"

Hun: ,,C. S. V. (enkelt-V) i silyng!"

(Forlsætteise fra side 10.)

hende til undsætning. Fra klokken 4.4-0 til 10 om aftenen bfov hun hvirvlet ustanselig rundt, indtil man ved hjreJ:p av søkelys og tross·e r fik balt tønden iliand. Frk. Willard var død for længe siden, men den lille hund sprang kvikt gjøende ut.

Graham skulde svømme ved siden av hende fra faldet til' læwiston. Han fuldførte løpet (den eneste, som nogensinde har præstert denne svømning), men fandt tønden i malstrømmen, da ban vendte tilbake Iiangs bredden.

Frk. WiHlards død avholdt dog ikke andre dumdristij(e kvinder fra at gjøl'e den farefulde reise.

Den 24. oktober 1901 passerte en enkefru Anna Ed&Jn Taylor over sel've faldet. i en tønde.

Denne præstalion var saa bemerkelsesværdig, at den bør omtales nærmere. især da hele turen blev roverværet av mange tusen mennesker, hvorible.ndt ikke en trodde el'ler ventet at fru Taylor skulde slippe fra det med livet. Men det gjorde 'h un og hun fortalte siden •o m den fryg-

teligc i:.irt. Denne i.Je:;yud~e ved P0d O..ty, en engelsk mi~ ovenfor faldets kant (faldet er 52 meter hø1t) klokken 3.50 em. Straks efterat tønden var lmmmet i drift i den strøm, som aldrig har sparet noget menneskeliv, for~ot l'Obaaten fru Taylor, som nu for med illogsfart med det frygtelige fald. Tønden var avbalancert med en 200-pund ambolt som kjø}I, hvilket muliggjorde fru Taylors opreiste stilling under hele tmien. Tøndcn skjultes flere cranger i strømmens fraadende mnd, men da den gled utover hesteskofaldel, var den synlig for alle.

Kfokken 4.23 styrtet den over fal'det og paa . mindre end el minut saas den igjen ved faldets fot for nu at drives ned mot de frygtelige hvirvler. Kl'o kken 4.<JO fik man bragt tønden i sikkerhet. Man maatte sri~-; fru Taylor ut, men hun gik selv iland og hadde ikk·e faat andre kvæstelser ·e nd en flænge bak det høire øre.

Hun forklarte at ha været bevissUøs, da tønden gik over faldet, og hadd·e hun ikke hat armene fastbundet i sæler, vHde hun ha brukket halsen.

Hun takkel Gud for sin redning og fraraadet

eu11\·er al gjøre deu dumdristige færd eiter hende. rru Taylor var ~ aar gammel da hun foretok denne tur. Hun var skoletærerinde i Bay City, i\lich., og nød overalt ry for usedvanlig eandsnærværelse og buncihæderlighet.

Den tønde, hvori hun foretok sin eventyrlige færd, maalte 3 m. i høiden og 1 m. i diameter. Indvendig var den polstret med skind og puter. Lufttilrorsel skedde ~jenncm en gummis1Jange, som mundel ut i et tilet hul' i tøndens øvre lok.

Der er ogsaa de som har forsøkt at gaa gjennem hvirvlerne i en almindelig ba.at. Den første, hvem det lyktes at komme uskadt over strømmen i en aapen baat, var Peter Nissen fra Chicago. Nissen utforte tul'en den 9. juli 1900 i sin baat, som han hadde døpt "FoolKilter··. Den var 6 m. lang, ti/, m. bred og stak likesaa dypt. Kjøl'en veiet 625 kilo. Nissen slap bare fra det med livet ved i sidstc øiebli.k at binde sig fasl med et sterkt taug.

Man har flere vidnefaste beretninger om, al hunde er sluppet helskindet fra dukket under faldet, men hvirvlerne har ingen kunnet klare

l lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllolllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllHlllllllllllllllllllllllll111111111111111111tllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll llllllll llllll llllKllllllltlllllllll'I

Noter for dem som ellers ikke kan spille:

En liten gut i fra Tistedal'n (Se veiledningen i

nr. 1.)

Notebladet stikkes ned bak de sorte tiangenter, mens den øverste del av det brettes ned bak loket. F·01l1g zigzagstrekoo med øinene, ansliao tangenterne i den rækkefølge, streken angir, og hold tangenten uede lrengere eller kortere tid, all eftersom merkerne er bredere eil~er sma. lere, <>g fø~g sagte med i teksten stavelse for stavelse.

•

En

re 7e

LJen

/e

<lei-

.

.-

fiJI li

1lf

rJef ~-

Nr. 5

AL L E R S

13

F AM I LI E-J 0 U R N AL. · , 1~ ~

NYT FRA ALLE LAND

Montenegros dødskamp.

Del var i sidsLe uke særlig det :l'ille l\[onlenegro som trak ·opmerl{S'omheten til sig. Efterat Lovcenfjeld·e t og Cettinje med · alile montenegrinernes vaabenforra:ad var faldt i østerrikernes hænder samtidig med at det fattige, lillle land tru•cdes ,a v hungersnød, bad den gamle lrnng Nikita •o m fned. De betingelser som østerrikerne bed ham var imidlertid saa ydmygende, at han ikke kunde godta dem, oa sammen med sine Lo sønner drog han saa til Podgoritza flo·r at fartsætte kampen mot doen overmæglige fiende. Saa haablø·s denne kamp .e nd maatte synes, saa v.a r det dog mer \Stemmende med det liNoe frihctsstoHe folks natur.el og tradilioner at kjæmpe til del ydersl·e, til døden, fremfor at sl'utle en ydmygende fr.ed. I tredie uke av januar ~jenop­ tok derfor general Koevess' arme sin ior en stund avbrutte klapjagt paa de montenegrinske tropper, og ·et tidssporsmaal syntes det nu bare at væn>:, n.:ø''"r ogsaa Montenegro som den tredie

av de smaa i krigen implioerte stater skulde bukke under f.or overmagten. Uvilkaarlig meldle sig i Wknytning herW det spørsmaal: hven~ skal det dernæst ~aa ut ov·e r? Skal' det bli Gr:1'k·e nland '! Fremtiuen vil ikke usandsynlig svare ja til delte spv<rsmaal. Kong Konstantins skjæll nesvangr-c dobbeltpolitik har j·o bragt ham i el skjævl forhold till begge de krigførende maglgrupper, og de all'ioerte har for sit vedkommende aabenbart bestemt sig W at tvinge grækerne til' enten al gaa med sig eller at avvæbne hæren. De har landsal lt'opper i Athens havneby Piræus og i det heJ.e tat magten i Grækenliand, som bl. a. kræv·e s renset for centralmagternes, Tyrkiets og Bulgariens gesandter og konsuler. Disse forh::ilds vide1·e ul vikling vil faa adskillig betydning for lø1sni11gen av den indfillrede Balkanfloke, som felge'> med megen interesse, omend krigens store avgjørelse jo vH falde andensteds. Paa de øvrige krigsfronter er der i den forløpne uke intet særlig bemerkel'sesværdig indtruffet, naar undtas at russerne 1efter det resultatliøse, s·a akaldte

Da de allierte holdt krig:sr:rn.d i Paris.

Lord Kitchener og den engelske· utenriksminisler sir Ed,Yard Grev ul•e nfor det fransk·e utenriksministerium paa Quai d'Orsai. Det Yar "under dett·e krigsraad at man avtalte en fælles ~ngrcpsp lan til vaaren. - Fot. Meurisse, Paris.

Fra u" t·u",,.1.-1>.c llUJer i

U::it0 auue11

og

iie:,;"arauien.

.t.n 11) v~a~JUue

av typen "Albatroz" er bllit skutt ned av russerne og sendes nu s·o m seierstrofe til Petrograd. - Fot. Trampus, Paris.

En saaret fransk soldat paa vandring alene lil'bak•e til l'asareUet forhø•r es underveis av en officer. Han har faat rullet sig ·e n cigaret, som er den franske soldats passion. Det er forøivrig forbausende, hvor haardføU'C alle soldater hai· vist sig 'u nder denne krig. - Fot. Meurisse, Paris. nylaarsslag paa den bessarabi<kP front. hvorunder de skal ha mistet ca. 70,000 mand, h:1r gaat til •e n ny og voldsom ·offensiv, s·o m - var 1 1Sin utvikling, da denne artikel<blev skrevet. Forhandlingierne paa det for nogen lid siden ø ·:-

Da "marsvinene" gik op paa land. Franske matroser, s om har kjæmpet ved Yser i over et aar og som nu er kommen tilbake ill Paris, deko-

reres. De franske marinetropper ved Yserkalen ·e r nu bi.it avløst av engelske og nyutdannede belgiske soldater. - Fot. Meurisse, Paris.

-~-=- en russisk by. Fra paa et russisk jernbanetog taler ministeren Gore til at hoMe ut til s·e iren er vundet. -:-o,~ol. U _...;;' ø~

."

!?-Q..C

. .,,. '3~

,q,"t>-1;;,.4'

""''IJ....,-

s-""'.::,... o # ,§':'"ø<;;.

'

h.

""

u

Nr. 5

ALL E R S F AM I L I E-J 0 UR N AL.

Panorama over det brandherjede Molde. Pilene angir ildens retning og utstrækning. Tilv. er partiet langs sjøen brændt, tilh. ogsaa den indre hy _

Fra kjæmpebrnndcn i lUoldc. 1. BiJlledet er tat .,."ed kirken. Længst tilv·e nstre taarnet paa Grand hot el, hl:!ngst lilhø-ire ved sjøen konfcktionsfabrikkens ruiner. 2. og 3. Forskjelllige partier fra ruinernc. - Fot. Birk·eland

holdte krigsraad i Paris blev i tPedie uke av januar fortsal i London, 1og det der holdte krigsraad ~odtgjorde, at der mell'em de allierte hers ker iuld .e nighet angaaende deres krigsføirset og t1ll'id til dens resultater. I denne krigsførsel skal aabenbarl indgaa en skjærpelse av blokaden overfor Tyskland.

Paa stortinget, som aapnedes forleden, vil' man iaar for anden gang anlageli~ faa &e en dame indta sin plads mel~em mændene. Det er fru

Margrethe Kristine Lavik, Bergen, gift med fhv. slorlingsmand missionss·e kretær Andreas Lavik.

Hun kommer ·ev·e ntuelt til' at møte som suppleant for børskommissionær Blydt fra Sandvikens kreds i Bergen.

Den anden store brand.katastrofe, som indtraf knapt en uke •efter Bergensbranden og la omtrent en tr.ediedel av Molde i aske, har skaket sindene voldsomt op og vakt megen opmerksomhel og deltagelse paa alle hold. Vel naar

brandskaden i Molde, bortimot 4 millioner kroner, ikke paa langt nær op mot de bergensk.:millioner, men da det her for en væsenUig d el er smaakaa.r sfolk i en ti~en bv som blev rammet, foles ul1ykken sikkert forholdsvis haardere end i del rike Bergen. Bortimot tusen mennesker blev husvild·e, og en mængde av dem haddt: ikke assurert. Med stor offervill'ighet har imidlertid baade kommuner og privatfolk rundt om i landet traadl til' for at avbø•t·e den første nød ialfald. De.ri uhyggelig.e brand, som faldt i to avdelinger (&c det øverste bil'lede) og indlraf un der sydvest storm med torden og lyniM, bar for uten sjøboder og brygg.er ogsaa rasert et over maade slet r~nulert strak, og forsaavidt de der til nødvendige midl•er kan .skaffes tilveie, vi l Molde 'ved gjenopbygningen nu i ho.i grad kunn e forbedre sil utseende, selvom stedet kanhænd1. har tapt endel av den maleriske eiendommelig het, som særlig turisterne har sat saa stor pri;; paa ved , ,rosernes by" i de vidunderlig vakrf omgivelser.

35 aars jubilmum soni universitetslæ1·er 1rnnd c, den 1. februar foires av den kjendte norsk-ame rikanske videnskapsmand professor Gisle Bothne . som bal'e 20 aar gammel bl·ev professor ved Luther Coll'ege i Decorah, hvor han virket i over 26 aar, indtil han i 1907 blev professor i skandinaviske sprog og litteratur v·ed Minneso tI1 statsuniversitet. Han er fødl 1860 i Fredrikshald og fuUg~e som 15 aars gut sine forældre til Deoorah, hvo r hans far · var blit ansat som professor.

-

......__

\

I

\ ·l

\ I

-

I

< tok forleden avsked under publikums hjertelli.gste hyl·st. billede ser man Kr.a sk·øHeklubs formand overrække en vældi.g I'aurbærkrans. - Fot Skarpmoen.

fJen norsk-amerikanske professo1· Gisle Bothne, som forleden harltl e været professor i 35 aar.

Nr. 5

A L L E R S F A M I L I E-J 0 U R N A L.

EN UTVALGT ROMAN- OG NOVELLESAMLING

Nuramajas ring.

Av

Kathe von Beeker.

(Fortsat.)

(Sammendrag av foregaaende kapitler.)

Hans He'!Jrik v. Sesenborg blir kaldt ill sin oldemor paa siegtens gamle stamgods. Det forfaldne gamle slot gjør et slerkl indtryk paa den unge m.and, og den gamle 1Dæslen hundreaarige dame, som vil snakke med barn før hun dør, fylder hans sind . med ærefrygt.

Der lød gjennem disse ord et let vemod, la sig' knugende ov·er tilhøremn. Han hadde 1idag blandt saa meget andet ogsa.a tænkl over denne kjendsgjerning, iat alle mandlige Sesenborgere var døde tidlig, men den klart uttalte bekræftelse av denne· tank•e virket dog pinlig paa ham.

"Ja," sa ban mekanisk, alle •e r døde unge -" "Og ingen av dem en naturlig død."

Langsomt og vegtig faldt disse ord fra den gamle dames læber. .Hans Henrik for iorfærdet op.

"Ingen av dem en naturlig død? Heller ikke min far - " · L;y:nsnart f1or hundre tanker g'j'ennem hans hode. Hadde han nogensinde børt hviorav hans f.ar var død? Nei, aldrig! Moren hadde sagl 'ham at han døde ung, men han kunde ikke huske om han nogensinde hadde spurt hv>orl·edes og hvorfor. I hvert fald hadde han ikke faat et svar, der stemte overens med clen gamle dames ord. ,,l\lin far!" gjentok han forvirret.

De blaa øine hvilte fast og alvorlig paa ham.

JJeller ikke din far. Hun - din mor ønsket jkke, at du skulde vite det saa længe du var ung og ufurstaaende. Men 1j·eg mener at det nu er paatide - " "Ja, ja, det ler det; jeg maa vite det. HV'orledes døde min far?"

Ophldset og i feberagtig hast lremsløtte han disse ord.

Oldemorens fingre la sig fast om hans.

"Rolig, mit barn! En mand, en Sesenborg maa være sterk, f1or livet paalægger ham byi!"der, som han baI'le kan bære naar hans sjæl kan bevar-e sin likevegt. Din far faldt i duel. Stille, spør ikke, jeg skal si ·d ig alt.

Ja, det var for din mors sky~d, men hun hadde .ingen skyld deri. En hovmodig nar, en uværdig slandsfælle hadde i ·en rus kaldt din fars hustru en kræmmerdatter, som :med sit guld hadde br-olagt veien til en stolt, uplettet adelsslegt. Din far elsket sin hu~tru, elsket hende f1or hendes egen skyld. En Sesenborg har aldrig giftet sig for pengenes skyld, aldrig valgt med kold fornuft - isaafald vilde kanske meget ha vær-et anderledes.

Din far kunde ikke la ,e n saa skjendig anklage silte paa sig, ikke la sin hustrus! familieærie besmitte. Han faldt i duellen. Hans miotsfander, som ogsaa hadde elsket din mor, skjøt sig senere en kule gjennem hodet. To o.fre for 1en ides skyld! Men det er ofte ba.re en jde, for hvilken man bringer ofre bg dør!'.' , I r r -=-1- I ~0,m

Hans Henrik pustet tungt. Et slør var revel fra hans øine; han forstod pludselig sin mor i alt hvad hun hadde gjort med hensyn til hans opdragels·e, lwori1or hun aldrig hadde bestræbt sig for at vække hans slegtslk'j ærlighet og hans slegtsstolthet, men altid forsøkt at lede ham ind paa andre baner end de hans fødsel henviste ham Li!.

"Min stakkars mor!"

All hvad han følte laa i delle utbr.ud. Han tænkte ikke paa sin far, der var død for en ide; mindet om faren laa ham saa fj-ernt.

Han tænkte paa sin mor, bare paa sin mor, som stolt og stille hadde baaret lidelse og skam og hadde tvunget sig til at utelukke ham fra hendes smerte, for at gjør1e hans ungdom saa lys og lykkelig som v1e l mulig.

Sikkert hadde det ofte kostet hende stor overvindelse .at vise sig saa glad og munter, som han husket hende.

"Mm stakkars mor!"

"Hun har lidt som alle k'vinder i slegten Sesenborg. Det var hendes skjæbne.

Den som forener sig med en Sesenborg maa lide."

Den sidste 'e fterkommer av slegten Sesenborg f1or uvilkaarlig gy,s ende sammen. Hans ·m or hadde hatret: denne gamle kvindc var re n uheldvarslende Kassandra. Hun slap nu hans haand, rettet sig endnu rankere ,e nd før og vedbløv med sin lave, gj1e nnemtrængende stemme: "En kvinde har uttalt f1orbandelsen over vor slegt, .en kvinde skal - efter sagnet hævo den igjen. Men ruttil •e r denne kvinde ikke fundet. Kanske er det forbeholdt den du vælg1er at hæv·e den gamle f1orbandelse.

Men det skal v:ære en mørk kvinde, . og Sesenborgerne har aldrig brydd sig om mørke kvinder; de har altid ·e lsket og valgt de blonde og gjort dem ulykkelig~. " .

Nu maatte Hans Henrik smile ved sig seh•, trods den dype bevægelse han netop hade følt sigJ grepet av. Forbandelse og sagn - det var ord som f1or ham ikke hadde naget skrækindjagende. Hans moderne1, kultiverte tænkemaate stillet sig skeptisk overf1or ordet, "forbandels,e". Han trodde ikke paa ulykkebringende f1orbandelser; de fandtes bare i romanerne, næsten bare i sagnberetninger og skj.æbnetragedier, som ogsaa næsten hadde overlevet sig! selv.

Den trykkende spænding1 og f1orventning han hadde været opfyldt av, vilde netop løse ~igr, men da vedblev hans oldemor : "Gud har velsignet de Sesenborgske kvinder; de har født sunde, blomstr·ende gutter.

Men de døde alle, •e ndnu før de var kommet ind i manddommens aar - alle med undtagelse aY •en, som blev beivaret f1or at arve f1orbandelsen og bære den videre. Fire vakre, stolte g'lltter har jeg begravet; to blev ofre for en snikende sygdom, den tredie styrtet med hesten, den fj•e rde blev rammet av lynet.

Herren grav, Herren tok, H•e rrens navn være loV'et. Den sidste, din bedstefar, løftet mot Guds vilje det mørke florhæng1 for evigheten, - han skjød sig da han var fem og tredi v·e aar gammel. Han elsket en anden kv'inde. og gik i døden med hende."

I-I ans Henriks fly:gtige smil var forsvundet. Han saa døden skride bakefter 'a lle

15

mændene i sin slegt, saa knokkdhaanden strække sig ut .efter de blomstrende liv, følte pustet av syndige tanker vifte henover sig og blev blek.

Og den klare, gjennemtrængende stemme ved hans side vedblev: "Hans far, min egtefælle, oplevet det ikke; ham drog otte stivnede, surna barnehænder ind i dødsriket. Hans aand omtaakedes. Han styrtet sig ned fra det gamle, graa taarn, i hvilken ulykken var begyndt. Vi fandt ham død; hans hode var knust mot en sten. Det ,e r længe, længe siden; mine taarer er uttørret. Dengang fløt de, dengang lærte jeg at tro paa det jeg hadde ledd av, da jeg ung og glad blev gift med 1e n Sesenborg, og det som min mands bedstemor advar·e nde hadde forlalt mig før j-eg bl1ev den ~idste av hendes tre sønners hustru. Hun hadde ogsaa engang .ledd av advarslen og ikke villet trio det. Heller ikke din mor vilde tro det, da jeg talte om den fremmede kYindes f1orbandelse; alle har vi ledd av det, og senel'e har vi maatlet betale denne latter med bi.tre taarer. Ingen av os blonde k\rinder, som bar navnet Sesenborg, har født en datter; bare sønner var os beskaaret, sønner, som var viet til 1en tidlig død, og som efterlot sørgende enker."

Hans Henrik sprang or>; hans strupe var likesom sanunensnøret, og ordet "forbandelse" svirret med mørke flaggermusvinger gjjennem hans tanker og fik ham til at gyse, skjønt han stadig ikke kunde overvinde sin v'a ntro.

"Forbandelse? Du taler stadig om f1orbandelser, oldemor, og hvis du ikke samtidig fortalte om saa sørgelige skj.æbner, vilde ogsaa jeg le derav, likesom alle de andre har ledd. Der gis ingen forbandelse; den blir bare til det derved, at man kalder den saal edes og frygter den - bare derved blir den virksom og ulykkebringende. " "Del har vi alle sagt, indtil troen paa det med tusen bitre smerter blev skaaret ind i 'V'ort eget kjøt. Men jeg vil ikke trætle med dig herom; jeg lot dig bare kalde f1or at tale med dig - jeg ·e r jo den sidste av slegten, den sidste •Og! eneste som kan si dig noget om \"Or slegt og dens skjæbne. Der findes ri ngen ·Optegnelser om Sesenborg-slegten. Den gamle bonik, 'som tidligere slegtled har ført, er i krigen tilintetgjort under en brand i vort gamle slot, der brændte ned fil grunden. Hvad jeg vet er altsammen mundtlig overlev1e ring."

"Og naturligvis f1ordreiet og forvansket, efterhaanden svulmet op til mystisk,e sagn.

Tidligere slegter gav ofte sin overt:rioiske fantasi altfor frie tøiler," sa Hans Henrik og pustet uvilkaarlig lettet op.

Den g:amle frue smilte svakt.

"Jeg vil de gi dig ret, hvis der ikkie forelaa haandgripelige beviser for det der er skedd, og hvis ikke de virkelige oplevelser hadde trykket sine bekræUende segl derpaa.

Jeg kan og rog vil drog ikke tvinge din tro, og din mor mente ogsaa det vilde væpe det bedste om du aldrig hørte nCi>get om <let, der blodig og taarerikt følger vior slegt. Men jeg ,e r av ,e n anden mening. Du har din slegts rettigheter og pligter, og begge dele ~ordrer 1at du kjender dens historie.

For mange aar siden, da j>eg endnu var 11.mg, og før sorgen rammet mig selv, har )eg efter den omtalte stammors fiortælling opskrevet alt det du rru skal ,e rfare. Hun hadde læst det altsammen i den gamle kronik. D et er utførligere ,e nd jeg nu kan fortælle dig det, fior mine kræfter er svake, Qg jeg tør ikke stille for store fordringer til dem. Jeg gir dig derfor disse papirer. Der er ingen kommentarer føiet til begivenheternes gang, hare rer det, pater Domenikus berettet, sat i Hclsmæssig' form; jeg har altid været lem-

16

melig flink til al skri ve. Læs dem nu, og naar du er færdig har jeg bare endnu nogen korle, oplysende bemerkninger at gjøre. " Lydig satle Hans Henrik sig tgjen ned paa sin stol, den gamle baronesse Lænet s:ig lilbake i sin, og mens vaarsolstraal-erne I-ekte henov1er gulvel og lerk,e n slog sine triller utenfor v,incluet, aapnet - den si ds te Sesenborg de gulnede ·papiirer og lot sin slegts skjæbne passere revy1 i~or sine øine og slit lljerte.

Ses,enborgerne var adstadige, alvorlige riddersmænd, som langt :ind i det sekstende aarhundre, s aa. langt deres livsløp kan forfølges, i intet som helst avvek fra deres jen1byrdige sta ndsfællers vaner og karaklel'egenheter. Den første som ~ængtet bort fra den hjemlige arne var Hans Henrik v.

Sesenborg1, født .i ,a.aret Hi80. Om. ham.'melder kron.iken, at han hadde et urolig, vildt sind. eg at han: aller,e de li ,e n ung alder hadde forla lt hjemmet for at streife omkring j fremmede, ukristelige lande og søke efter C\' entyr.

I ,aarel 1721 skal han endelig ha vendt hjem og h~ tillraadt sin arv, som han i over li aar aldeles ikke hadde bekymret sig om. J løpet a·v disse ti aar var hans foræld re og ,e neste søster bukket under for en skrækkeLig sygdom, og bar'e den yngre bror var Hive og hadde ført r,egimentet over ei1e ndommen og dens folk.

Hans Henriks h}emkomst vakte baade skræk og stor florbauselse hosl broren, for den ,æ ldsle Ses·enborg kom ikk,e alene, men medbragte 1en ung kvinde og en fremmedartel uls,eende t}ener, s,om hørte til <len unge kvfode. Denne bar d slør for ansiglet, ut fra hvilket skuet ,et par natsorte øine, og hendes ha.ar faldt i tunge, mørke krøHer nedover den slanke ryg. Hendes fine , sirlige skikkelse var indhyHet i hvite, folderike klædebon, og hun gik saa let og svæv,ende som en gazelle. Hun var ogsaa sky; som en saadan og indelukket sig flor det meste i de værelser som Hans Henr,i k hadde lalt indrette til hende ,og hendes tjener i det store,

gr,aa taarn.

Med sterk og kraftig ha.and grep han straks tøilerne 1og overtok kommandoen, og Frans Bernhard, den yngre bror saa sig med et slag berøV'et hele sin rna.gt. Men da han hadde d blidt, stilfærdig sind og · var en strengl l:l'oende kristen, vek han uten motstand pladsen og tok ind i d nærliggende kloster, hvior han helliget sig den geistlige stand, hvortil hans sind o~ hu længe hadde sta.at.

Men først ansaa han det for sin pligt at utspørre sin bror om hans forhold til den fremmede kvinde og om dennes lvo og fa milieforhold.

Men da hadde den ældste Sesenborger !,e dd høit og' svart : 'Lille bvor, det vedkommer ikke dig. Hvad hun ,e r blir min sak, og hvacl huP. tror blir hendes sak. Hun ,e r saa vakker som natten og hendes b1od er saa ædelt som en arabisk raoehests; det er mig nok , og det maa ogsaa være dig nok."

Mer fik han ikke vite, og Frans Bernhard reiste bort i dyp bekymring! for sin brors og de11 fremmede kvindes sjæl. Ingen har hørt om den unge, utenlandske kvinde var bundet til Hans Henrik ved kirkens hellige baand. Han levd med hende som med sin egleviede hustru, og efter et aars forløp blev der født ,en iiten pike i taarnværelset i det gamle slot.

Da broder Domenikus - saaledes het Frans Bernhard som munk - hadde hørt dette kom han flor første gang igjen til slottet 'Oft ønsket 'a.t se barnet.

Faren hadde rynket panden, men hadde dog ført ham B.nd i taarnværelset, hvor den

,\ L LE li S

F AM IL I E -J 0 UH NAL.

unge mor var traadt ham imøte, virkelig skjon som natten, hadde Y,dmygt kysset hans haand ,og talt til ham i hans sprog, om end med utenlandsk accent, men klart 9g1 fors taaelig, og hadde bedt ham om at døpe og velsigne hendes lille datter. Det gjorde han saa, og' senere kom biioder Domenikus der jernlig og tok sig kjærlig av den unge mor.

For Hans Henrik var tilsy,nelatende blit kjed c;v den vakiie, unge kvinde og beky,m ret sig ikke meget om hende og barnet. Han . le'vel ,e t lystig liv, gi.k til ~ester og selskaper paa d.e nar uggende borge og gjorde utfluglr.r med de ELndre landadelsrnæ.nd. Snart utspredles del rygte, ,at han gik paa frierfø ller, iog ra t 1enken ,eft.er den gamle Bodienhe,im, en ~i<e•nd, vakker o,gi r ,i k dame, ikke v:Js utilbøielig til ,at motta hans frieri og bli iJah!> egtehustru. For Hans Henrik v. Sesenborg hadde vistnok værd en pen og staLelig mand, som alle kvinder likte, og hans temmelig 1'etsindige liv bleiv i de tider ikke rrgnel ham saa meget til last, men hadde kanske netop - hvad der ofte kan vær-e lilfa-eldet hos k'vinder - gi.t ham en særlig LilLriækning i den stolte fru Beates blaa øine og tilskyndet hende til at prøve paa at stagg10 den vilde falks vinger pg holde ham i faste tøiler.

Da b.I"oder Domenikus hadde hørt dette ryglei blev han grepet av en heftig skræk og en 1endnu heftige1'e vrede og sky,ndte sig til bor gen, hvor han krævet bo~gherren til regnskap og fordr.et at faa sandheten at vite.

Det fik han ogsaa, og hans ældrie b1,or tilstod aapent, at det altsammen var sandt, at hans hjerte hang v,ed den vakrie, blonde fru Beate, og at hun skulde bli hans hustvu, saa sn.arl Nuramaja - det var den unge, mørke kvintles navn - var skaffet bort fra huset.

B1ioder Domenikus 11orestilte ham med dyp harme, at han ikke kunde forstøte sin hustru og sit barn, men Hans Henrik hadde bare ledd haanlig og sagt: 'l\fin hustru! Hun er aldrig blit viet til mig. Hun tilhører hverken min tvo eller min klasse. J.eg har tat hende med mig som krigsby,tte, d.a. hendes stamme var blit sp.I"edt og tilintetgjort baade hende og den brune tjener. Han kan reise tilbake med hende, for i sit hjemland vil hun endnu finde slegtninger - ' Da kom Nuramaja styrtende ~nd i værelset, likblek og med furdreiede træk. Hun hadde viel sta.at i sideværelset og hørt alt, og hendes angst og smerte gav sig luft i en strøm av vilde, besvergende ord og anklager. Hun kastet sig for hans føtter og tryglet ham om ikke at furstøte hende, og mindet ham om alt hvad han hadde lov,e t hende, og hvorved han hadde faat hende til at følge ham.

Men alt var 11orgjæves. Haardt og hjerteløst sa Hans Henrik, at han var blit kjed av hendes mørke skjønhet. Hans h}erte higet nu 1efler en blond, rød og hvit kvinde av hans egen klasse, som i tugt og ære kunde skjænkc ham ,e n arving, for at hans slegt kunde blomstre videre og skyte nye skutl.

Den sorthaarede lille pike hun hadde født ham, var ham fremmed og likegyldig likesom hun selv. Og han vilde ikke :l1or hendes skyld ødelægge hele sit liv, som endnu laa 11orjættende og fiorhaabningsfuldt for ham.

Under disse hjerteløse ord rettet Nuramaja sig' vildt op; hendes vakre, blide øine flammet og 'hendes ansigt fortrak sig i lbrændende had. Hun løftet ha.anden og pekte paa. d en ring som glinset paa hendes høiPe ha ands ringfinger; saa hadde hun grepet hans haand, paa hvilken der sat en lignende ring, forsiret med ·en blodrød sten m ed fremmede skrifttegn, ;og mindet ham iom hvad han hadde SV'Oret ved denne ring, Qg at han alticl hadde været r·ede til at rette sig efl.er

.l\ r. 5

denne rings rna.gt. Hun spurte om han hadde gleml den mæglige trnlddom, der laa i dcu uc ring, og at han nedkaldte :l1orbandelse og ulykke over sig og alle sine efterkommere, lnis han vilde skille ringen fra hende. Men llans Henrik v. Sesenborg hadde bare ledd av hendes ord og sagt: 'Jeg skiller mig fra dig. Ringen beholder jeg. Jeg gruer ikke flor den, men bare for dig! ' · Der.. unge, mørke kvinde hadde set pan ham med •el haanlig blik og hadde sagt med dump stemme: 'Behold den bare! l\Ien husk, der hefter ,e n trolddom V'ed den! Du er forenet med mig, og ved mig hænger din lpr,k ke!'

Sesenborg hadde braaket og skjendt v g s\noret at han ,i kke fryglet nogen trolddom og ikke lot sig tvinge til noget. Han visle hende borl fra sit hus, for han følte avsky for hende og kunde ~kke længer holde ut at se hendes mørke ansigt.

Saa hadde han løftet sin haand, og han vilde ha slaat Nurajama i ansigtet hvis ikke paler Domenikus hadde lagt sig imellem og fors økl at tale forsonende ord, skjønt han selY følte 1rædsel for ringen 'Og fior den kvindc som besvor dens tryllekraft.

Men altsammen hadde været forgjæves .

Hans Henrik hadde sk}endt og buldret og heller ikke Nuramaja hadde viUet høre et eneste .forsonende 1ord, men ,u ttalt en frygtielig f1orbandelse over den 1engang elskede mand og hele hans slegt, en forbandelse som skulde hvile aller haardest paa slegtens kvinder, for saa længe de blonde kvinder hersket i slegten skulde de lide sorgi og kval for deres mænds og sønners skyld. Ingen datter skul de kaste solskin ov,e r dette hjem, og av sønneJ· skulde de altid bare beholde en, som skulde la f1orbandelsen gaa videre i arv o_g dø en tidlig, unaturlig død.

Skræ.kindjagende · hadde hendes ord lydt g~ennem den stoæ hal, og gik efterhaanden over i fremmedartede, truende utrop, som fik blodet til at stivne i pater Domenikus' aarer, uagtel han ikke forstod deres betydn,ing.

Saa g'ik hun ut av værelset, og siden har ingen set hende igj,e n levende. For den følgende dag var den brune t}ener f!orsvundet med barnet, og hans frue hadde man fundet i taarnværels,e t med -e n liten, spids dolk i hjertet under det biUede s,om Hans Henrik i den første tid av sit ophold paa slollel Sesenborg hadde latt en fremmed maler male av hende. AHe hendes kostbare smykker var borte, og hendes ring var ogsaa f1orsvundet fra fingeren. Hun blev begravet oppe i skogen, og pater Domenikus fortæller, at medlidenheten hadde dreVlet ham til at plante en rosenbusk paa det sted lnnor hun laa.

Men slotsherren paa Sesenborg hadde ikke brydd sig !loget om alt dette1 men hadde reist paa frieri til den vakre, blonde fru Beale, og da den første, blodrøde rose blomstret paa Nuramajas grav holdt en ung frue med guidblondt haar og en høi, præglig, m:ijestælisk skikkelse sit indtog paa slottet.

Man skulde tro at den onde forbandels c.-, hvis skrældndjagende ord endnu sitret tru ende gjennem slottets værelser, maaUe ta flugtende for disse stra.alende, blaa øine og denne røde, leende mund. Og! hun sk'jæ11ket da. ogsaa sin husbond og herre tre vakre, sunde gutter med gyldne kroller om de hYile paneler ,og med stolte, blaa oine, der sku et freidig ut i verden.

Hans Henrik v. Sesenborg Isunde været en lykkelig mand; men pater Domenikus fortæller i sine oplevielser, at der var en underlig uro ovier ham, og at denne uro drev ham lil at f1oreta alle slags forandringer og underlige ting. Han vilde ikke længer bo i sine f1orfædres gamle hus, men flyttet kort

Nr. .5 efter sit giftermaal lil Bodenheim og lot herfra .en fløi bygge til det gamle Sesenborg. Da huset var færdigbygget i'lyllet han derind med hustru og barn. Der laa en hemmelig rædsel over det gamle slot, r0g særlig over det taarnværelse, lwori den fremmede, ·mørke kvinde hadde bodd og var .død, og der gik uhyggelige sagn om det Fol.kene mente at høl'e graat og klage derindefra ved ruidnatstid, og undertiden tl'odde de .at :se selvmorderskens hvHeløs:e skikkels>e smut•te forbi vinduerne, og disse rygter blev be.styrket derved, at Hans Henr.ik hadde latt .alle indganger til den gamle del av slottet .tilmure. Deri saa ma n hans ·e gen angst for -t lel spø.k,eri som drev sit væsen derinde, og .Ll andt f:olkene lød der megen ondskapsfuld 31v.isken om slotsherren paa Sesenborg med de underlig flakkende~ u!'olige øine under de m orskl rynkede bryn.

Bare fru Beate, hans blonde hustru, mer:ket ikk·e noget lil alt dette. Hun levet og .aandel bar·e for sine tr-e blomstrende gut:ter, og visste ikke noget om .den :l1orbandelse -som av hendes dødelig krænkede forgjængersk·es mund var slynget ut ov·er hendes :gutters hoder - lindtil den •e n dag brøt grusoml rind over hende. En ondartet sygdom, s om raste blandt barna nede i landsbyen, trængte ogsaa ind gjennem de tykke, beskyttende borgmure, ~grep ~o av de vakre1 l iYsglade gutter og trak dem 'Ubarml~j-ertig ned i den mørk·e grav.

Fra den dag lød der ikke bare graat og klage i det gamle taarn ved midnat, men ogsaa i den nyie borgfløi klaget og graat en fortvilet mor, og ·en av ~ædsel grepet far tænktei paa den r.ing, som nu :l1or første gang h adde vist sin onde, grusomme tryllemagt.

Slla var borgherren pludselig f1orsvundet om natten og hadde efterlatt den bøn til pater Domenikus, at han skulde fortæUe haus hustru alt det der •e ngang var floregaat i Iwns nærvær ,i det gamle sl-ot, og at f1orbandelsci1 nu drev ham rut ii verden til Rom, til den hellige fader, for at formaa ham til at iose ringens trolddom og befri hans slegt for den. Pilgrimmen vendte aldrig tilbake.

Tre aar 1eHer .at han hadde forlatt sit hjem og sin fa rnilie bragte ·en fr.em med reisende den s0rgcnde fru Beate v. Sesenborg, som nu igjen bodde paa Bodenheim, en sidste hilsen fn llcn<les ·egtefælle, sammen med Nuram;;jJs :ring'; den hadde han faat av den døende, som var blit overfaldt av røvere iog d ~ delig sa.aret, og han hadde lovet at bringe den til Sesenborg.

Han fortalte, at Hans Henrik v'. Sesenborg, hvem han skildret som en gammel, gn:ahaarel mand, hadde bedt ham overbringe hans hustru den bøn, at hun endelig maalte opbevare ring:en •og gi den til deres arving, saasi:iart han var gammel nok til at forslaa dens betydning, og paalægge ham at pass~ omhyggelig paa den og la den gaa i arv til sine .efterkommere med det samme paabud. For ved denne ring hang slegtens shjæ bne; den gamle slegt vil de "tilintetgjøres og gaa tilgrunde, saasnart ringen blev bort c. Forbandelsen heftet stadig \red den: men 'en gang skulde en sorthaaret kvinde faa den, ·en kvinde som av kjærlighet forenel sig med ·en Sesenborg og sammen med ham vilde hun igjen bringe slegten til 'a t blomstre og lriV1eS med f1ornyet kraft Saaledes lød Hans Henrik v. Sesenborgs sicl sle, underlige budskap, som hansi hustru. Beate v. Sesenborg, trolig hadde fulgt, sk,i ont hun bare med gru hadde fuldbyrdet h a ns vilje •og allerhelst hadde kastet ringen ned i borggraV1en, der hvor det var dypest. fT i-ms Hemiks ·eneste søn, Frans! Bernhard v. Sesenborg, fik først vite ringens historie vn r f em 1og tyve aar gammel. og beilet til en og nl l h vad der knyttet sig til den da han

ALLER S F AM I L I E-J 0 UR N AL.

ung, vakker kvinde, den blonde Ulrika v.

Gander. Da fortalte. hans mor ham alt hvad hun visste og gav ham ringen. Uhika v.

Gander hadde s taat V'ed siden av, og begge de unge, glade mennesker hadde l·edd av dette sagn og ment, at ingen ond forbandelse · eller trolddom kunde holde stik overfor der es rene hjerter og sterke kjærlighet. De trodde ikke paa forband elsen, og hvis den skulde prøve at ramme dem, saa skulde de nok bese.i re den med deres kristne tro iog faste tillid til alle gode aander.

Ulrika v. Sesenborg har været en kjæk, energisk, karaktersterk kvinde, der ikke har g:H plads for nogensomhelst bekymring eller ængstelse, især - ikke ·e fterat storken to ganger hadde banket paa slottet Sesenborgs port •og lagt to friske, blonde gutter i vuggen.

Saa bar man en dag hendes egtefælle, som var blit skutt av krypskyttere, ind i huset, og da hans fortvilede hustru tok ulykkesri ngen av den dødes haand, hadde hun begyndt at tro paa dens magt og frygtet den.

Kort efter druknet den ene av guttene i en gammel brønd.

Saaledes var forbandelsen for anden gang blit opfyldt, og har siden ufravikelig fulgt slegten Sesenborg, hvis kvinder allesammen er blit rammet av sorg og smerte. De har aldrig hal en øm og kjærlig datter ved sin side, og deres mand har altid staat som den eneste av sin slegt og er blit rammet av døden i sin blomstrende og kraftige alder. " Her ·endte optegnelsen.

Hans Henrik, om hvis læber der under læsningen .av og . til var glidd et svakt, halvt undrende, halvt medlidende smil, saa nu med ·et forvirret blik ned paa den gamle da;me.

"Del ler høist merkelig. Det lyder som et even lyr ·e ller som et gammelt sagn, og ogsaa jeg' har ·e n følel se av at det er angsten for en mystisk spaadom som bærer skylden flor dens opfyldelse. - N aar man fra gammel tid 1er blit bebyrdet med en trist skjæbne, kommer man den uvilkaarlig imøte.

Tanken paa at træ ut ,i livet med en f1orbandelse over sit hode, berøver os straks Livsg'Læden og livsmodet - at si, hvis man da hior paa den! Tilgi mig, oldemor, men 'j eg tr.or at det kansk·e hadde været klokere og bedre tjent slegten Sesenborg til det gode, hvis man hadde latt den vær·e i salig uvidenhet 1om det, der skal vær·e dens f1orbandelse og dens sk'jæbne."

For nu hvilte det dog som et tryk: paa ham, og idet hån følte vrede mot de som hadde lagt dette try,k paa ham, anstrengte han sig samtidig flor at stry;Jrn det av sig.

Den gamle dame saa eftertænksom paa ham.

"Jeg florstaar at du gjør mig den samme bebreidelse som din mor ogsaa engang gjorde mig, og det lyder næ.sten som om du har ret. Men du tar feil. Min mand og jeg var de sidste som .a llerede i begy,n delsen :a v viort egleskap blev indviet i Sesenborgernes gamle, ulyksalige historie. Jeg har siden tiet om den, skjønt 'det altid har brændt mig i sjælen naar en ung, blond kVinde kom ind i vio r familie, og jeg har bebreidet mig, at 1jeg har florsømt at advar.e mot hendes blonde haar •og blaa øine. Men jeg visste jo ogsaa, at kjærlighet ikke bøier sig flor ord og tegn, men gaar sin vei lik•e saa fast og Sikkert SIOm skjæbnen. Og den har altid gaat bak den, og naar den har fuldendt sin vei, saa har jeg lovel at gi den den rammet den trøst, at før h ende hadde ogsaa andre i hendes slegt lidt under den samme forbandelse. Det var en sørgelig trøst, men dog en trø st. Bare din mor tok den lkk·e saaledes. TI"odsigj og stolt viste hun den fra sig og ne.~tet at trio paa nogen f1orbandel s·e og slegtsskjæbne.

17

Hun har aldrig1været en egte Sesenborg. Allikev·el har jeg rettet mig efter hendes ønske om ikke .a t indvie dig i dette gamle eventy1·, som hun kaldte det; for et langt liv og megen ·e ftertanke har Lært mig at taushet altid er bedre end tale, og det du før sa om nvidenhetens velsignelse har ogsaa ofte faldl mig ind. Men jeg kunde ikke tilintetgjøre ringen, jeg kunde og vilde det ikke, for jeg trodd e paa den døende Hans Henriks sidste ord, likesom jeg har lært at ll'o paa forbandelsens opfyldelse. Ved den ring som jeg engang trak av min ·døde egtefælles finger, og som ingen Sesenborger siden har baarel, h ænger vor slegts befrielse, og den maa bli i vor slegts besiddelse. Uten at kjende dens betydning hadde du kanske kastet den bort. " "Fin des den ·e ndnu ?" spurte Hans Henrik ophiclset og saa med stor spænding paa det lille, gamle skrin, hvis lok den gamle dam e nu langsomt, næsten andægtig aapnel.

"Ja, den findes ·e ndnu."

De magre, hvite fingre tok ut av skrinet en mat, glinsende, bred guldring, 1 hvis midt e der funklet en stor, pragtfuld rubin , omspændl av en slange, som var sammensat av ~maa; avlange perler. I slangens lille guidhode skinte hemmelighetsfuldt og ondskapsfnldt to, av gyldent glinsende topaser dannede øine. Og det hvite perlelegeme lyste saa sælsomt, ·at det saa ut SJOm om en rigtig Je\' ende slange i stadig bevægelse snodde sig om den blodrøde sten.

"Vidunderlig! Det er jo en sjeldenhet og kostbarhet av første rang!" utbrøt Hans H enr ik, som glemte .alt andet i sin begeis tring overfor dette vakre smy,kke, som han vilde ta.

Men de gaml·e fingre holdt fast paa den og pekte paa stenens brede guldindfatning.

"Ser du de tegn som er indgravet i den?

Ingen kan tyde dem. Din mor har været med ringen hos berømte, lærde mænd, der har gjorl de gamle og nye spriog til sil stu dium, og som kjendte alle de tegn, hviormeu forgangne slegter har uttrykt sig skriftlig, men ingen har kjoendt disse tegn. De fleste har trodd det var indiske magiertegn, men ingen har kunnet utgl'unde deres betydning."

N ølende stanset den gamle dam~ Qg rakle H an!: Henrik ringen; han tok den halvt mols træbende. Han følte sig dog nu overvæld et av en underlig trykkende følelse, da han holdt den tunge ring med de mystiske, fr emm edartede tegn ;i sin haand. Med magt tok han sig sammen. Ja, der kunde man se - saasnart man bare rakte oV'ertroen en fin ger, saa tok den he1'e haanden! Hans sanser holdt ljo io gsaa paa at :l1orvirres av det taap eligc .eventyr!

"S aa skal den nu ~gljeri indta den plads som lilk1ommer den," sa han, iog tvång sig til at smile, og han vilde netop stryke rin·g en IOlver ringfingel'en paa sin høire haand, da oldemoren hurtig gr·ep om den.

"Vent litt, la mig først si dig hvad der ogsaa bestemte mig til at for tælle dig dette fami]j esagn. Jeg kunde jo testamentarisk ha overgit dig ringen med den bestemmelse, at den ,a ldrig maa tte komme ut av familien og allicl skulde vær·e i Sesenborgernes besid d els e. Det hadde ogsaa v~iet tilstrækk clig', og 1jeg vilde saa ikke ha brutt mit ord lil din mor, som besvior mig! aldrig at gjøre dig denne meddeloelse. Det var ogsaa min hensi gt. Men i ll'e nætter viste den sorte fru Nuramaja sig for mig i drømme, saaled es som hun ser ut paa det billede, under hvilk et hun døde. Hun bar den samme rin g paa sin haand som paa billedet, men i den and en holdt hun denne store ring istedetfor den tulipan hun paa billedet holder i sin haand. Hun løftet ringen høit i veiret o~ sa klart og forstaaelig, men med fremm ed-

18

arlel tonefald, saakdes som pater Domenikus har skildret det i sin kronik : "Skynd di.g ,a t gi ham hans retmæssige eiendom!

Forløsningens time nærmer sig; du kommer sna.rl til at giaa hjem til dine kjære - skynd dig !" Tre ganger har hun .vist sig saaledes for mi.g og .a ltid har det spørsmaal brændt paa. mine læber, om hun med forløsningens lime har ment min død eller tilintetgjørelsen av den forbandelse der hefter ved ringen.

Men mine læber har været likesom forseglet: der har .i kk·e kunnet Jwmme et ord over dem. Og hun sier altid det samme. Saa sendte ij eg bud efter dig og besluttet at si dig1 el et jeg visste, og hvad en egte Sesenborg dog maa vi.te. Kanske det er forbeholdt dig at hæve den gamle forbandels•e og bringe vor slegl til ny b1omstring. "Dertil hjælpe dig Gud, min søn, og en gammel kvinde, som kort før sin bortgang fra denne 'j ord ved dig endnu •e n gang har lært at haabe, velsigner dig av hele sit hjerte:~~ Den hvite, magPe ha.and løftet sig lik·e som Lil velsignelse, og dypt grepen av blikket fra de blaa øine, som med en ungdommelig og stolt glans hvilte paa ham, bøide Hans Henrik uvilkaarlig sine knæ og sit hode f1or den sidste ,av hans slegt. Han følte at hendes haand la ·sig paa hans isse, og han var tilmode som lo m 1en bøn sv~wet over hans hode.

Da han iigjen !'eiist·e sig op laa den gaml·e dame tilbakelænet i stolen; glansen i hendes øine var slukket og! hun saa træl og mat ut i det fj·erl.1'.e - var det fortiden hun skuet tilbake i, ieller skuet hun ind i fremt.iden? Hvem kunde vite det?

Hans Henrik saa usikker paa hende. Hun holdt endnu ringen mellem sine fingre. Turde han forstyme hende; turde han rive hende ut ~ v hendes tanker, som syntes at være ' langt borte fra denne verden, og be hende om ringen? Da rettet den gamle dame sig· op; heudes blik' vendte tilbake fra det fjerne og fæstet sig igjen paa hendes sJ.egts' unge ællin.o:, som stod f1oran hende. Hun løftet haan<len og gav ham ringen.

"Ta den, og gid al den uly,k.ke den har bragt din slegt riiaa vende sig til ly,kke og v·elsignelse for dig."

Han lok ringen og satte den paa sin fin,ger.

Saa vendle hans øine sig til oldemoiien.

Hun hadde reist sig helt op og saa med et stivt, slirrende blik paa hans haand. Et unde1lig smil> halvt sørgmodig, halvt tilfreds, spilte om den indsunkne mund. Hent! es skikkels·e vaklet. Der lød en svak stønnen, og før Hans Henrik kunde . faa grepet hende, sank hun med glansløse øine tilbake i sl(;len. Forskrækket bøide han sig over hende og vilde støtte hende; han grep hendes hænder, som laa :i.skolde og stive i hans1, og ropte med ængstelig ste.m me hendes navn.

Men hun rørte sig ikke. Var hun død?

Hadde den store f1orløser kaldt hende til sig i det øieblik, da hendes slegts befrierinde stod ~or hendes vidtskuende blik?

Hans Henrik styrtet bort til døren K>g ropte paa hjælp. Straks kom d~n gamle Joh an ilende. Han maatte ha ventet i nærheten, 10g idet han nikket taus til den unge bal'ons be1ietning sky,ndte han sig bort til s~o­ len, hV10ri den gamle dame hadde sunket s.a.irn.men. Saa vinket han med haanden til Hans Henrik.

"Hun le.yer; det bety,r intet, hr. baronen skal ~kke væ:iie ængstelig. Det ,e r et tilfælde, som i de sidste aa.r har indfundet sig hyppigere 1og hyppigere og som fru baron essen altid ·e r kommet over. Nu trænger baronessen bare il ro - intet ·a ndet end ro.

Hvis hr. baronen bare vil ;være saa snild at 1·-ope pa~. min kone; hendes værelse er lik·e

'A L L E R S F A M I L I E-J 0 U R N AL.

1'I r:. 5

tilhøire i forsluen. Hr. baronen kan være ske :n ok - ii. den alder, ser De - vi og ganske rolig. " vore lik-e f1orstaar iog kjender den gaml e fru I Hans Henriks hode ·i1virvlet tankerne baronesse." rundl som et møllehjul. Angsten over den Taarerne stod i den gamle mands øine gamle dames tilstand hadde et øieblik faat og hans stemme svigtet ham. ham til ,a t glemme alt andet; men da han nu Hans Henrik nikket og klappet ham V'enlig ~om ind ;i sit eget v:~else, stod alt hvad paa skulderen. han netop hadde op1evet ;igjen klart og tyr "Javist, Johan, jeg forstaar det godt Den d elig for ham. gamle dames viljoe skal ske. Vil De la spænRingen ' Man kunde jo næsten fristes til dc for vognen." at begynde a t ll'o paa gamle eventyr! Ja, "Nei, hr. baron, saa ugjestfrie er v.i. dog næsten - 'hvi.s man ikke hadde faat en saa ikke. Fru baronessen har bestemt at h r. baflornuftig opdragelsie og var et klart) tæn- ronen først skal nyde en forfriskning. Om kende, moderne menneske! Han vi.Ide ikke en IJ.me vil maaltidet være færdig, og hvistro p aa den onde magt som skulde ligge i bm:onen saa befaler det, kan Davi.d kjøre denne ring; den hadde formet sig ut av Dent til stationen. Det passer akkurat .til rene tilfældigheter og taapelig overtro> ak- lre-togel. · Før kan hr. baronen ikke lwmme kurat likesom hele den eventyrlige historie, a1vsted." der knyttet sig til ringen, og kunde læses "N ..i.a nutiden stiller sine fordringer ." sa som en ganske underholdende og pikant og Hans Henrik leende. "Jeg skal ikke bef1orpirrende opfundet novielle. En overtroisk og dres som ridende bud, men maa vente paa kanske ,av hemmelig had og hemmelig kjær- togets avgang! N aa ja, Johan. Men hviorlighet gjennemglødet munk hadde i sin fan- leues shi.il Jeg tilbringe tiden til jeg skal tasi utsmykket sin ·eV'entyrlystne brors kjær- spise? Findes der et bibliotek her, en ridlighetshistorie, som vist ikke var ualmindelig dersal ·e ller noget andet ii.nteressant Det ·er i de tider, hadde opdigtet en forbandelse og jo c..geullig ·e n skam og skjendsel at jeg slet hadde tillagt ringen •e n mystisk rna.gt, alt- J.kke v.et besk·ed om noget her. Men )·eg har sammen begunstiget av tilfældigheter og ti- jo .a ldrig værel her mer end et par timer dens ov1e rtro. Saa hadde lwmmende sleg- og har ,& lddg set 1a ndre ~ærelser end min ter v.el gjort den romantiske historie endnu oldemcrs.!' mer r omantisk og gru opvækkende, og hadde "Jllv,i st," sa Johan pg nikket alviorlig; " den faa t kvi.nder med en livlig! aand og en le- unge br. Laron kjender daarlig sit stamgods. vende fantasi til at Lro paa noget som gjorde Men der ·pr heHer i ntet at se her. I bibliotedem interessante og kastet my;stisk skjær ket h ar bc·kormene husert sl·emt, og det har over dem. vist aldrig indeholdt noget 1a v betydning.

Det lot sig allsammen forklare gansk·e na- Og r.idc!trsalen ·e r øde og tom. Vil hr. baturlig, ogsaa den gamle dames natlige drøm- ronen fb.ke heller gaa ut i parken og spame, unuer indtryk av hvilke hun hadde latt Sfm'-'1?" ham kalde til sig. Tank·er og forestillinger "Nei, del gjorde jeg sa.amen tilstrækkelig Var blit levende billeder. Ogj dertil "kunde nok jmo:r ·:e,:1 - 'jeg vil heller gaa ind i bien hjerne som hadde arbeidet i ni og nitti bJi.oteket. EUer -" en tank·e slog pJ.udselig aar nok :11orvi.rres og forme uvirkelige vi- ned j ha1u - "nu har jeg det! Johan, jeg 'sioner og fantasibilleder. Det lot sig alt- vil gaa op i taarnet! Det f1orekommer mig sa.mmen forklare ganske naturlig. Men at være det mesl ,i nternssante ved hele denne hvor IOfte og hvor fornuftig og nøkternt han gamle kasse. Hent nøkkelen til mig, og saa end forsøkte at forestille og forklal'e sig det kan D-j ''ise mig ditop." hel.e, kunde han dog ii.kke befri sig for en Johau stirret f1orskrækket paa den unge hemmelig uro og et sjælelig ubehag. Denne baron. Han tidde 1et øieblik og gned floruro drev ham rastløs fra det ene værelse ii.nd legen sine hænder, saa sa han nøl•e nde : i det 1andet,. ,og den forsvandt ikk·e engang da "Jeg tror, hr. baron, at fru baroness'e n den gamle Johan kom ind til ham og meldte, ikke vil like det - " 1a t den gamle frue var kommet til bevissthet "Saa behøV'er hun jo rikke at faa vite igjen og nu følte sig ganske frisk. det," sa Hans Henrik leende. "Og .desuten, "Vil hun snakke med mig?" spiurte han min kjære Johan, saa kunde De jo ogsaa hurtig. begynde at vænne Dem til at rette Dem efDer vi.ste sig en liten forlegenhet i Jo- ter min vi.lje ; det vil jo før eller senere bli hans .ansigt; han rømmet sig og sa derpaa saaledes." langsomt og som om han veiet hvert ord: Jolian faldl næsten helt sammen.

"Nei, hr. baron, det ønsker ikke baro" Tilgi mig, hr. baron, " mumlet han benessen. Tvertimot, hun har pa.ala.gt mig at styrtet, "det var jo bare for den gamle frues si Dem, :at der ikke er noget iveien f1or Deres skyld. Men naturligvis - hvis hr. baronen avreise - " befaler - saa skal }eg straks komme· med "Jasaa!" Hans Henrik saa rent forbløf- nøklerne." fet paa den gamle tjener. Saa lo han, men · Faa minutter •e fter gik den tilkommende der lød dog en vi.ss ærgrelse gjennem hans slotsherre bakefter den gamle tjener gjenlatter. "Det vil si, at hun rent ut jager mig nem mørke, værelser og trange, skumle ganpaa porten!" ger til taarnet, som han pludseiig. hadde "Hr. baronen maa undskylde ogj ikke opta . ønsket at se. Han vi.sste egentlig ikke s1elv det saaledes. Vor gamle frue er litt egen; hvorledes denne tanke hadde opstaat i ham hun mener 'a t hun jkke B.ar noget mer at og hvad han egentlig ventet at finde i taartale med Dem om, og at opholdet i dette net. Den fremmede kvi.nde, under hvi.s forgamle slot ikke kan være videre behagelig bandelse hans slegt - med rette eller urette for en ung mand."

- hadde sukket ;i 1aarhundreder, hadde "Godt, godt, J.ohan. Men 'j eg vilde gjerne bodd i dette taarn og hadde utaandet der. ha set den gamle dame en gang til. Man Men av hende var der naturligvis ikke et kan j'o ikke vite om det er sidste gang, og eneste spor tilbake. hun er da min eneste slegtning."

Det 'Var et vanskelig f1oretageinde han had,,Javist, hr. baron! Men man maa ikke de indlatt sig p·a a, f:or gangen var saa trang sætte sig io p mot den gamle frues vilje. Ef- og ujevn, at man risikerte at brække benene terat hun har snakk.et med Dem har hun saa og fare med panden mot muren. · . · 1 ' j i r r -~ at si sagt farvel med livet og alt hvad der . I ! : I ' I I I vedrører den ydre verden. Hun vil ikke (Fortsættes.) knytte sig med nye traader til denne verden, vi.l ikke la sig\ fængsle av noget som ti11iører d ette Uv. Hr. baronen forstaar kanI

I

, -,

•

I

j\' r .. .)

ALLERS

F AM IL I E-J 0 URNA L.

19

Nøkkel til: Tankeoverføring "som selskapslek". ~~

· IHandt vore 1æsel'e tindes der nok et ungt par som tiør gi sig ikast med "tankeoverføringskunsten".

Det viser sig at hukommelsen villigst undergir sig talgrupperingen. I ,efterfo1gende system findes der e11 fortegnelse over de hyppigst forek!ommende gjenstande, som et publikum kan dra frem av "lommernes dyp". De optrædende maa hurtig lære baade tal og bokstaver. ,,Systemet'· er trykt i vestellommefvrmat. og det er aldeles u undgaaelig at man i fæl-

\"i hen V iser til den finse.a nce i omstaaende artikel, skall vi bare gjøre følgende bemerkninger: [det

·l'Jn.mq lreSllV ·ire ·irau 'nN ·n -~·rio ·o

~erte

Hei-ren .<1

l

aapnet

Efter den vcdfoiede fortcg11clse maa det i virkeliighelen lyde for damens ør·cr, som om herren hadd,e spurt: "Nr. 1 i ~ystemet ,Dette' ?·' Med andre 1rd: han spør: "Hvad er nr. 1 i fortegnelsen over hvad man har i bukselomm en?·' (Sid,e 12.)

Og hun hus·k er nr. 1 som "en I1ortemonnæ".

Selv om ogsaa damen kan sin lekse paa fingrene, bør hun dog ik ke rent mekanisk straks gi svare t, men heller trække det l:mgdrag: "Der er vist Dem en portemonnæ - en peng,ep ung I" Og herren kan nu si : "G}elt h urtig dett.el - Nu fort !·' (Side '; 2). .

Svar: lyve! ··

"Tre kroner og to og

Han : · ,,Si m i g s a a - alt?'· (Side 25.)

'Svar: " En lotteriseddel:!''

Han : " Hvad er det for et nummer som staar paa denne seddel?"

"! "ll!PDH ·ø 'aæ11v ·u

i~}['lj1

seancen med

si: ,,Allsaa dette?"

lesskap i ny og ·næ anvender en ledig time paa at faa det grundig anbragt paa hulrommelsens mangehyldede Pool. Dette lille forarbeide vil faa sin rikelige liøn i selskapets beundring over de forbløffende r,esult:>\er, naar seancen gaar a v stablien. Og husk paa, at dette ikk,e er et uprøvet eksperiment.

Der har efter delte system været avholdt offentl'ige sea.neer, som i et og alt har formet sig som triumfer for de optrædende.

ll11S

UOJ~

·ap.AfA PS ·.iaA 'BlSJI.oq sa ,my .mo

mri

l a:!(.I0maq it?

"S<l}(ll.Iq

f8J!S

wm01s.l:sA~SJiOH

laa .ia.tøH

·apoq;>llU!ll'[>ØQ -g ·(aJj.mw ·.1ammµ1) aljs.mw ·t ·calj.rarnso..q s;>n -Japøf) 1alhrll!Jll!aq -qoa : c 'ad.iin[sp!Al!.O ·i; ·0~1 sa1sør-1

·a fUl!.lS~

·øn.tpU!A ·wæd ·ard:;:r ('1511.1,i)

"Jj "A ·d ·a

·Jjuæi;>q

·c;

·puuisuafe

0

llu!1Jl

uø1n

uusi1Y

TllUI!O<lQ

·01ø 'IO!A - "A ·sm,1 sy - ·11 ·ra5-irnu'"'1lho,i - ·1 ·øsou - ·oJ ·trp<Jsau - ·;:iJ (°J SUIOIH)

i i>p .iaymsa.IOJ pu n ·au.rafis ·g 'J.;)AØjl].1!.1 't ·1aql1!]Ja::f}[ - apafH ·i; "Q1l1lH - ~'l!U V ·z; 0.IJ, - S.IO}f ·1

iøuu .1

~~n

= :nn

·•ft

: 11p puuisuare

·cwlltt!Af>q) rnfH ·1

=

·i:'o : nu uarøu

: na1øn naio · >fø .11s~1ø.1a:

: ~u!n11næiari m>rn ·uormJ<J : i;).tammnx ·.1ou:oonJ, : UAæ ~ ·Jap1m.:,a,p .1a11a Japo.rpunfI : !S

: .rnmisa.ioJ pu& H

s

se;

66

12

21

20

t

--

Dette: (i bukselommen).

1. Portemonnæ.

2. Kniv.

Det: 1. Ur.

1.

2.

3.

2. Kjede.

3. Charivari.

4. Blyant.

5. Fyldepen.

4.

5.

(Fra kken.)

1. Tobak.

l. Tegnebok.

2. Notisbok.

2. Snus.

3. Skr~ a.

4. Pipe.

5. Pi pekradser.

Det er let.

(Vesten).

Dette hei·:

Liten ting:

I,iten tingest: 1. Tandstikker.

2. Øreske.

3. Neglefil.

4. Heftplaster.

5. Antifebrinpulvcr.

3. Nøkkel.

4. Korketrækker.

5. Kork.

lJ

--

3. Mappe.

4. Fute:ral.

5. Etui.

Dette da:

Tingest:

=

(T Toilct.)

Saks.

Svamp.

Kam. Børste.

Speil.

(Ytteirfra·k.)

1. Fyrstik.

2. Fyrstikæske.

3. Æske fyrstikker .

1. Tørklæ.

(1 lomme'-, 2 h:a!s-) 2. Hanske.

•t Fyrtøi.

5. Aske'bæger.

3. Kikkert.

4. Tommeslok .

5. Maal.

:-.:ta

1 ~. )

Sva.r : " Charivari \ned en urkj æde.1•·

" Men hvad foresWJ.er dette dingeldangel? - Altsaa n u - hu rtig?" (Side 28.)

Han:

S"M: .,Tro, haab og kjærlig-

i t l' t ~ "

=øisn ·dn'lfrn "EJGl!!a: ·pll]q ·.11snnr 'S!A\/ ("ll!A.!J,)

11!.lIV

7lop ll!m !S

·z

·sedmOJI ·1aul'll1}\!

"J<ll<lutOUI.llaJ, ·.l0l0WOJ1lfl ·.rapiuw1p1.nis : (llJS so1!) .rnua.rna ·uof(epøp;r ·øqoso.1g ·2hriu ·pmmqru.ry "pill'l!.1X{Sfl!.H

·g

·v ·i;

«:; "l

:t?p ~!m !S "J.a!l!H ·g "l.IOJI "t

"ll'p ll!W !S "{)

·r.iAJllSJjoq mos ø.æg 'SJjl!..QS

4.)

Herren (fortsælter): "V ider e _:frøken - korrekt!" .Hun: " 25,597 !"

Han : " Denne gjenstand - hø~ re r De-?'· (Siderne 5 og 29.) "De 11:1: det - hurtig - !"

Svar {re): "~n reseda! " Herren: "Hurtig, d ·e t?'' (Side

,~do

=

·b

Da talen er om sel,ve lotterin ummeret, kan ·"numm,eret" nal url.igvis i dette tillfælde ikke bety , ,millfon"' (side 4), men ~pø1-sn1aalet maa avvent,es. .. Nævn det nu bare !'' : ~ide ,

"!J1!..Ilfo103

=

·llu..\1s I l0A lall;aw ·11!.l.J:aW: 1a.i1

"A;hlf[

·i;

lOfOAU OJI 'J!dEd 'l(.JV

"(;

0

·x

·r

isæu.rna

----

8

n.

Nævn dell

r.

De har dell Klar dell

s.

v.

Prøv dell

w.

Prøv det dog I

Ll

25

32

1. Lollcrisedd el .

2. Laa ncs eddc!.

"·4."

Frimerke.

Stempelmerke.

5. Sparemerke.

Jeg ber:

Si det!

sagtens. t.

Det er lell

te:

--Si mig· det da:

l.

2.

3.

4.

5.

(lndbinding.)

Bok. Hefte.

Skrift.

A!manak (porte1mo1:næa!manak).

Al hum .

·i;

·c; ·1

0

'.lØ.I:JJ<l"fl ·g Sll]ES3Sj\;).J.rø1s.ro,i - ~ ·.æ m.1q .1ed m ·r. · 1~.r<YI "(. ·se(~!Ø ·1 : (il!S !!.Ild) m!dJO(J

·g "I> ·i;

"(<>JJØJ, ·c;; ·øfso1e9 •t ·øfsirorn~

·c; ·1

:~'lf'.'jAmS)

:5f!UI !S

6

·g

·r

c, -

'(.

·~(AØlS

·1

(•!ØJOJjS) sapapOAH ·- - -

91

32

Vet De da -?

1. Dukke.

2. Liten bjørn.

3. Lite:n hund.

Gjett.

(P~ger.)

Gjett dette: Krone.

Gjett det : Øre.

Gjett, si mig: Pengeseddel.

·i-:

"Ol!S

sider undervisning

moderne tankeoverføring.

Fcmtals-system.

-

i\' r. 5

ALL ER S F AM I L I E-J 0 UR N AL.

20

Et er sikkert: den unge dame saa meget glad ut.

I

~

!~~ 0

!I

r> ~-

...: c:::r::..

~ _,,.,,.,....

/' Hans øin e be undring.

uttrykte

d en

kollicr -

·1 ø q~llUJd

=

·as1;ill1:n rn;>f '.)

: ~!'.J.IlIH

aa

ne )[ 'l<>llllJ, ·o ·u;i >I OJJ 'li!lllllJON "G

'PJTl'.J -

'Pt.<>.I.IO)! 'L ·Jlnll!l:l ·g

c A1l '.Jllp

.rn

'l

14

1 w;ia

i ~!PU

pn.\>1s

·q

' j>

'(-mp

·jj

p·n.\ >1s

·d

·c;;

: ;ip A: [p a p~

-lin (; '·.J.OAO 1) d O){ ·i;: ·oa pue1a-J. ·c; · ~prtrc}{ ·y

pUAH

...\ •

11rn m <> a

·allll mui}]Ol.:J .d 0 '1-J;)>p[Tl s

.l ([

·p

·.iospur

"'løs -

·o.req 'llo ·s

'j ap j;J A

'j llJ lllllJJSlll

'.IOUI<J]J;)d - 'd 'll 31S - (°lS) l Øl l S ·s

•orr

.J

·o >[SUU:'.\l

'.JOA

·æ.:iL -

' l.IBJ n ;> I

';l ll!>l'S U]\

't

·;inaas ·i: ·pC'll.IL 'l: 'JØlÅS ·l (.O'.JlOp

Endelig I"

et vink fr a himm elen!

'JllUN ·g

1ll11 -mq ·u:;>m 'llllS'J!V = 111 ·Jl1pnq ll'llSl!Y 11 -;1s1;ill111u11 fll n øqqoa : -~!l·lllq 110J\l

Jøg m a ::i s e h end e!

" A-ha, hun har mistEit sit diamant-

dyp este

...

'll US .1æ A

= = =

·ep llo

o '9

·ep nN il. ' •J ·ep 1rns11v æ '~ ·up pa A sa1 -1 /\.rnn .IJA O uara ppøJ,

01:

LG

!l

19

22

11

" Frø ke n "Min hC'rre, jeg kjender Dem ikk e-"

-lI\·atl er - ?

l!'orst aar De godt?

(Bcstik) : 1. Signet.

2. Stempel.

3. P a sser.

4. Ridse fjær.

5. Linjal.

Ting : 1. Cigar.

2. Cigarslukkør.

3. Cig::iret.

4. Rø r . :>. Spidsavskjærer.

(Bc k! æ dnin g.)

1. Hat. 2. Frakk e.

3. Vest.

4. Be'nkl æ r .

5. Sok .

Vet De, hvad er?

(Dameibeklæd:ning.)

1. Damclla.t.

2. Kjoleliv .

3. Korset.

4. Kjole (Skjørt).

5. Strø mp e.

1.

2.

3. ~-

5.

l.

2.

3.

4.

5.

Noget Et stykke hy ssing. ~fota! tr::iad (st aa ltra ad).

Patron.

Flo i te.

Sprøi\<j.

Litt stas : (Rundt.) · Kule.

Hagel.

Perle.

Bal. Globus .

Noiere: ny, ung, frisk.

N ø ie: so m h ø r er sammen Feiler ikke : E:'l" istykker.

Naturligvis : Et stykke av.

Begripeligvis: Ødela gl , ford æ rvet.

,.Væ rs 'go', frøke n, her er D eres diamantkollie:r -" " Hvor h e nrivende - tusen lak I"

~ I ·.:iæ!'l:![S!A . J<D!.!Øj3UUl'dd 'Ull'lfS<JWUJOd "crrad ·snq:<jæm :(!ØWAJ.l'l!S) l .I'll'llis.io.[ ·ennw

'(;

·J puærls ·d1ni:1

·r

('pæ mm1) j.lOH

aa

:>1!d : llp

aa

!3A

3WllQ

"t' ·i;

.

·.:i.a:![JdS = ·ds ·lJ11s = ·s ·.1amw11H = ·H

·z

('JØl1.t;>A i'llP WP

"l

: 'llp .l;Jll <l.I.IaH

(' uøqllllA

: (ll~s ~w)

: .rnH

: iap

lpam aa .l:!I

·1am : oJpoq

=

A) AØ.ld

=

L

nnp11a

8l

<== ,-

3

.101s laar<>w : nupaa 0.1pog

:"t•) c.

(· u;i~lll,O.Illd)

·ur;i1s.(s.1,apan : 'llf

A)

AØ.Id

')lg-7<

rams:

'PJO allj.I.IOj AC

as1<>ll111u~f9

=

lPO{)

--

-<;l

: 0J0~!PUllJfl

·z

·z

·1119

·1aurm118 la8~w

'(.l<lA\OA.3J) JOlSJd ·g ·.ræA<>9 •t 'l-JlOQ '!: ·ap.1111111 ·1.a qes ·r

·g

·~mA ·t 'Åldll.llld ·i: ·1osll.llld ':<jOlS .l

: oa lOA

-

·g

EC:

"Ja, glad blev hun da - men hvorfor skyndte hun sig saa fort avsted ·1 "

01

8 ·1 31

2

26

7

-

-

Vet De det?

Tænk Dem om! '):

Talsystemet skal brukes.

Tallete læses :

1. Altsaa, saa.

2. Nu, naa .

3.

Hurtig, j a .

4. De vet det.

5. Videre, blot.

l. B roderi.

2.

Hekletøi.

3. Slrikke tøi.

4. Strikkepind.

5. Garnnøste:.

l.

2.

3.

4.

5.

Her da-?

Leiketøi.

Snurbas.

Pisk.

Sprellemand.

Skøit{!'.

Ser De~ (Service.) l. Gla s.

2. Bæger. ') '-'· Krus. ~- Karaffe l.

5. Flaske:.

Vær saa god ! l. Saltkar.

2. P e pperbosse.

3. S-cmnepskrukke.

4. Flaske.

5. Opsats.

o· ".

selvfølgelig.

h. grsvindt, i h a st.

j. ri gti g.

k. korrekt, D e kjender.

l. ta l!

D e skal I

m.

Sum Dem ! Det er !el

De n tykke m ::i nd (hæsbl æ send e) : " U ndskyld, m en jeg bar mis te t rt ko lli er til 300,000 kr" De skuld e vel ikke h a s et d e t? " Tabl ea u -

Nr. 5

,\ L L J:: H S

F .I\ M I L I E-J 0 U R N A l .

B

,~.~~,j?

arnenes UINlllllllllllllll!IJWJllllUfl(f((((fl((((I

........ ••...•.....•................................................................................................................... "

Paa bunden av elven.

Et b 6 hm is k sagn.

(Sluttet.)

:-.ten en dag da hun feiet under hylderne, syntes hun at høre en sagte jamren fra en av de smaa ikrukker. Forskrækket lyttet hun, jo, der lød en fin, liten stemme derindefra.

"Smster, søster, luk op, ~uk op ! Jeg er din lille brors sjæl! Hvis du 11ukker mig ut, kan jeg komme tilbake til' jorden og begynde livet igjen 1 sol og varme, :I.ruk mig ut, her er saa koldt, vi fryser haade jeg og ane de andre som Vandmanden har draget til sig !"'

Det kunde Maria ikke motstaa. Hurtig aapnet hun s0lvlo1ret, og i det samme var den lille, befriede sjæl, liet som en boble, steget op mot jorden.

Vandmandien, som hver dag undersøkte krukkerne, opda.:,aiet snart at den ene hadde været aapnet, han ropte paa Maria og forlangte en forklaring. Bævende ti}lstod hun sin brøde, og han sa truende: "Ve dig ·og alle de du elsk·er, hvis du gjø'r dette en gang till Fordi du el!l,ers har været flink, vil! jeg tilgi dig denne ene gang, men vogt di,g for gjentagelse, vogt dig !"

Maria ved.blev at gjøre sin pligt, men hun hadde ikke mere glæde av de fine stuer, den gode mat og den bløte seng, hun følte at hun heller vilde være h}emme i sin mors hytte, sellv om ll'lm hv·e r dag skulde s·e fru So·r g sitte ved det kolde il~sted, og Marias eneste tanke nat og dag var nu flugt.

Men hun vilde }kke f1ygte alene.

En tredag, da Vandmanden sov efter middag og hun trodde sig ubemerket, prøvde hun at nygte. Hun visste jo, at om freda,,cren kunde hun puste i vandet uten at kvæles av det, og efterat hlin hadde aapnet for all'e de smaa krukker, sprang hun bort til sllQtsdøren, som hver Ft-.edag stod aapen, og op av den vandsti, som den dag førte op mot jorden.

Guldstøvet hadde hun samliet i sit forklæ, det slrulde gliæde dem derhjemme.

Rundt om hende lød gllade, velsignede ord.

Det var de drulmede barns sjæle, som takket hende, fordi hun hadde aapnet dem veien til frihet, men hun hørte ogsaa en anden lyd, en dyp, uheldvarsl1ende knurren; det var vandmanden som var vaaknet og hadde opdaget hendes flugt.

Men hun saa ogsaa et stykke længer frem den aapning som førte til bredden, og et øiebUk efter skinte det gyldne sol!lys straalende imot hende. Endnu et sprang, og hun stod paa landjorden, akkurat paa samme sted hvorfra hun dengang hadde latt sig gli ned i el.ven.

Hun var reddet, for paa jorden har Vandmanden ingen magt.

Guldstøvet, som hun hadde feiet sammen, hadde hun endnu i sit forklæ, saa fra det øiebl'ik var det slut med nøden i den fattige enkes hytte.

Moren og i\Iarias søsken var jublende glade, og fru Sorg maatte, saa nødig hun vilde, forlate sin plads ved skorstenen, hvor der nu brændte et lystig baal'.

Nu er hun vel reist et andet sted; men der er hun sikkert lik·e saa uvel.kommen som hun var i hytten ved Moldau, hvor der al'drig senere blev pliads for hende.

Kjæmpen Hungersnød.

Et gammelt sagn.

Der var engang i et land mot syd en vingaardsmand som hel Joka . Han gik en dag ut til en vinhave, han eide, for at hente et par vinankere med vin, som han hadde liggende der. Han var meget trist, den stakkars mand, for der var hungersnød i landet og han og hans familie, som tidligere hadde været nozenlunde velstaaend·e paa grund av hans flid og strævsomhet, holdt nu paa at Ude nød. De vinankere han vilde hente var, eNer rettere hadde været, bestemt til hans e.,cret bruk, men nu bliev han nødt til at sæl1ge dem for at kjøpe mer uundværlige næringsmidler for pengene.

Han fik sat iankrene paa sin hest, men denne var mager og sulten, som han sel'v, saa de kom bare frem fot for fot.

21 Himlen var dækket av graa skyer, og det \'ar sjelden at et litet solglimt kunde stjæle sig frrm gjennem en liten spræk i dem.

Joka saa sig neppe om paa den kjendte ,·ei. han var fordypet i bitre tanker over sin og landets nød, og over det umulige i at avhjælpe denne. Han hadde haabet at naa sit hjem før mørket faldt paa, men da han merket at h~ten gik for langsomt, indsaa han at det ikke kund e Ja sig gjø,re, og han besluttet derfor at o,· ernatte under en busk i skogen .

Han trak sin hest henimot et buskads sum han kjendte, men han blev me.,cret overraske t over at se ·e n rø-k stige op et litet stykke der. fra .,Hvad kan del være?· 'mumlet han, "her er ingen menneskelig bolig i nærheten, og frem. mede fin der sjelden vei til dette øde sted !"

Han stod litt og betænkte sig paa, hvorvidt han skulde vende om eller ikke, for det kunde jo være røvere som hadde tændt et baal derinde, men saa tok han mod til sig og gik videre "Selv om det 'e r røvere," tænkte han, "saa kan jeg ikkG tro, at de kan være saa haardhjertede at berøve en stakkars familiefar hans sidste eien dom, de par ankere vin. " Da han kom nærmere, kunde han se at der vnr tændt et urnaadelig stort baal1 paa en a.apen plads, og over baalet stegtes en hel okse paa spid, og spiddet blev dreiet av en arm som vnr større end et av de mægtige eketrær i skogen. Jokas haar reiste sig pa·a hans hode og hans knær vaklet under ham, av skræk og for . bauselse fal'd t han bevisstløs til jorden.

Da han kom til bevissthet igjen, saa han foran sig en mand som var forfærdelig stnr Hvor stor han Yar, kan man bedst gjø:re sig et begrep om, naar man hører at hans ansigt var saa stort som kirkeporten og at hans øine, S'Om skjelte begjærlig til vinankrene, var som gl 0 dende vognhjul. Joka skrek høit av skræk. .,Hvad hyler du for?" spurte kjæmpen mer1 en stemme, der lød som rullende torden.

"Naade," bad Joka, "gjør mig ikke noget ondt jeg er en fattig mand, som neppe kan skaffe brod til kone og fire barn, al1t hvad jeg eier er disse to vinankere, ta dem og skaan mit li,. ' Kjæmpen lo.

"Jeg har slet ikke tænkt paa at dræpe dig. · sa han, "kom du bare rolig nærmere, og da du visl er sulten. kan du godt faa f<itt av min al lensmat! " .Joka gik nu nærmere kjæmpen, som h11'· t snt, halvt 11a.a, paa et leie som var redet av hun dre lass hei.

(Sluttes'

'111111•ur11111111 111111111111111111li11111 I llllll l I I I Il I llllllll 111111111111111111111111111111111111111111111111111111 1111111111111111111111111111Illli1111111li111111111lllftllllWll!llllllll111I1111111111111111111111111111111111111111111101111111111111111 11 1111111111111111111111111 111111111111111111111 r

Peter Sladrehanks første ~~~~~--=--===-~~~

_ tegnet av ham selv. Lærerinden straffet.

.-- ~-~~~~~~~~~~-=~

r--~~~~~~~~~-======:=l

~ 1. Mers mor følger ham belt ind Han har krøllet haar og briller. i klassen.

2. Han skal sitte paa første bænk.

Han ser vigtig ut.

I

:

I

3. Frk. Jespersen begynder. Jeg vil prøve, om Peter forstaar spøk.

4. Peter forstaar ikke spøk, og b3!!J sladrer.

:

~~. -:-"'C

~PP~~ 5. Jeg maa op til frk. Jespersen, men det som hændte kunde jeg ikke

selv se, saa det kan jeg ikke tegne.

"·'

"··:r I.

6.

Hele klassen er blit enig om, ·at vi ikke kan like gutter som sladri'r .

7. Og Peter sladrer .

8.

8.

Peter sier. hans mor sier, vi

kan prøw• p:ia det en gang til.

Da dyrene brøt ut av zoolog is k have.

~\ -

h.,.Ci:mot dem drog, staven tappert betjenten slog, i tigerens gap den arme skjelm f'orsvandt i et nu med samt sin

~ ~

8. .ra,..det var en skrækkerig'_hurfii:mltei;;. · kano!le:i·ue tli.mdret, JUen,,}amf~e1 ~ -· · ~- ~-~"-..... og- ordo:nansei· med ordrer flø!; ~ ~~~ merns bøffelen brumm et o~ gj"Oril)

6. s61dater4ie . gfo1xle li! flugt ol.ll.kr!ng, fO!'fUigt-'-a+ ltiraif€1n med lange s.p ring, og bjørne'l.1 reis.te sig op paa to o~ salte paa. hodet sit en cbako.

R De'n lille Knud v~ sit vindu sad qg saa hvord~ dyrene i>ar-sig·.-ad'."

Han fO'j:Jte' : ,J;.y, hvor I maa skamme jer, I ~i nmJ>~=lf&~9~mennesker I"

~

'. -

."

-~

· 1 1. .,H va d!" ropte Knud, " vil 1 spise mor, cl-e'll be dstc jeg kj ender paø. denne jord ?

Saa er del vist bedst, at j eg kommer ned og sier jer ordentlig besked I"

Han lie!d av trapperne fl ø i i hast og hævet haanden og sia saa fast : "Gaa hjem og bli, h vor I ellers er I Paa søndag kommer jeg ·ut li! jer I"

16. Og alle de vilde og stygge dyr de saa p.aa. dem fille, men tapre fyr .

Saa bukket de pen t og svarte: ".ra, nu gaar vi hjem hvor vi kommer fr a I"

.

Over prærien.

De sidsle seks dagsreiser ligger foran den lille gulclgraverekspedllion. Allerede blaa'ncr Klippefjeldene i den vesllige horisont, da den rnnge, gammeldagse reisevogn rulle;: ut mellem del palisadeklædle lille lræforls 11111ssive porlfløie.

Den bølgendc pnerie ligger ror dem med alle sine farer, og l'ø1·sl inde mellem de siclsle utløperl' av klippefjeldenes granilmasser vil Forl Elisabclh kunne aapne sine porle for dem og gi dem ly under sine geværløp. Det er ikke de mest beroligende meddelcls-er den prøvede fortkommandanl kan gi tiern med paa veien. Der er sel spor :.C.\' irokesere i umiddelbar nærhei , og der er i over lre ukt>r ikk r hørt noget fra Fort

~

.

•

~

~ 4

•

.:::::, •

• C7 · - .....

g# ) ~

)

\j;6 •

I

-\,

\,.,_:-i'- --+---

" '<>I~

1,,ø_I

I

\

~

I' I

Ciili. Clliib

'\~\!

'lil:i. len.

- +-

'"" I '

J I'

f

Ø'

'&!IV'

#' : - - -l-- -

~1~~1,.

~'

1'!

---J.Ø-

-'' I

tf'.~-t-•1:-..

.,, i

~,

~' _J

I

~

·~· -",..rum.·.•r

~- ~GJDii- ~~1 ·I

I

"

'

.

.·c·l: ~i: .m;(•;.I .flli\:

{@Il ~I.

.;J,,.'\JJI!• - <uwd'llJJ•.

i-~~-~

I

-

1

·"

I

---

~

I . <1P ,"~<31l' ~

·'

i. I

l..L I .f1. i'---•' -- i-:":~· I

El isabelh. Sioux-indianerne sfoal igjen slie111, og de skal endda ha slaial leir nærhet av Forl Elisabeth. At lrodse er den lille ekspeclition for faalallig

---~

~ ~~'

@'

ri~

$'

~~

9

I ~- I

,-.cre pa•a krigs· i foruroligende sig veien frem til under disse _ ,...-'. ___

'----7""

---~-:-::;i.~:'.~~--.:.· --=c-... _ omstæ.ndigheler, men !'rem skal og vil rlc, og met! geværerne i !Utanden, rede til a.t ta imot de farer prærien rummer fra baiaide to- og firbcnede fienders side, gir de sig paa vei.

Se dette er forhistorien. O m ekspeditionen nogensin.de naadde frem, eller hvor mange døgn den maatle flakke om ule i prærien i kamp med eller jaget av rø<l:hud·erne eller den graiai bjorn, det er et spørsmaal, de av vore læsere der maatte ønske besked 0111 det, selv maa. søke løsningen p·aia. Den fineles i ove:nslaaende skematiske plan_ De 150 kvadraler roresliller prærien. Guldgraverekspeclilionens utgangspunkt er ve<l pilen lilhøire, og Forl Elisabeth er :i.l I ineie tilve'11stre. Over prærien ses de forsk jellige spor: !ro.

Ja-seri" sioux-indianrre og den graa bjCll'll. M~n der

I

I , I

I

mangler <len lunge rcisevogns dype hjulspor; del N d<:>n læseren selv maa tegne inc!. Reis·en inddeles i "dagsreiser ". En "dagsreise" bestaai· av l r c feller: Formiddag, cflermiddag og !ll:ll. Man har Jov til :11 gjøre de lre lræk forlængs. siclelængs, ba klængs eller diagooall, men men har bare lov lil al høie av fr:• <Le'n ved hvert tr::ck begyodle retning, 11,·is man undrr lr:rkkel naar el av ytlerfellernc. (Fortel, hvorl'ra slarlein finder sted, regnes i k k c for noget felt. ) Man lwr lov li! at passere sporene ved dag, men man kan ikk e' - av let forslaaelige grw~de - opslaa sil nalleleil' paa el felt, hvor der fintles spor. Det felt som belegncr sioux-indianernes leirplads k.an hverken passeres eller anvendes til nalteleic. Fort. Elis·aibcth er bare naadcl, naar det falder paa d e t s id s le lræk i en dagsrcise.

Og siaa lægger vi hermed lømmerne li! reisevognens seksspand i Iæserens hænder. Vil han kunne førr ckspeclilionen igjennem, eller skal den lille guldgniverekspedition gaa sin skjæbne imote under det rlumd1·isligel l'orsok paa at naa Forl Elisabetl! ·l Skal kanske morgensolen se deres hlodigt· skalpc som seiers lrofæ over inclianerhovdingens lell, r il er skal ma.a.ncn lyse over bleke knnkler, resten :iv den gra:1 hjo·rn> maaltid 'I

X

·.

2-1

A L L E R S F AM I L I E-J 0 U R N AL.

Nr

~,

og

Virkelighed Avsluttede illustrerte fortællinger allevegne fra

\.{ ·

"' ansigt ·og et par mørke, kloke, venllige oine. ,.Je~ er slottets kastel:I an, mit navn ·e r Pierre le Gofli'e. Den følelse De sier grep Dem ved synet av det maanebelyste st:ot, maa De tro, kjender Qg forslaar ingen bedre ·e nd jeg, for hvem det ganale sl·o l har været en eventyrbok og et vidunderslol fra min tidl'igste barndom. Jeg er nemlig fødl her llikesom min far og bedstefar. Tjenesten som slotskastellan har i flere slegtled gaat i arv i vor familie."

"Er slottet ubebodd for tiden?" spurte jeg.

"For tiden! Ja! Og det har det været snart i to hundre aar." .,Ubebodd i henved to hundre aar. Hører da Av I. M. ikke eierne hjemme her i Frankrike?" .,Jo. Familien Fow·quevaux er en meget gamJeg hadde i tre aar studert, kopiert og malt mel fransk sl•egt.

Den nulevende eier: rnari Rom, Flarens og nu sidst i Paris. Jeg var quien .av Fourquevaux bor den halve del: av lræt, jeg følte at }eg maatte ha en ordentlig feaal'et i Paris, den anden halve del' paa et gods rie, og en vakker dag var jeg paa Vlei til Sydi Champagne. Familieslottet her staar, som sagt, frankrike. Der drog jeg omkring med rygsækubebodd siden 1710." ken over nakken og en skissebok i J..ommen, "Det maa være derfor," utbrøt jeg smilende, vandrende gjennem de vakre skage paa kryds ,,at det betragtes som ikke eksisterende. Jeg er og tvers og overnattet i landsbyerne eller i en landskapsmalie r og paa studiel'eise. l'.llan har Q])eller anden bondegaard. git mig alle de s.eværdigste sleder i egnen, men En aften maatte jeg enten ha faat gal besked in1;1~n har nævnt sloltet Fourq uevaux for mig." eil'er ha gaat vild, for paa den tid jeg skulde r~ ei, til a]tt held ligger del ikke paa alfarvei ha naadd den landsby, hvor jeg hadde ber·egifare for a.t oversvømmes av turister og nysnet at faa nattekvarber, befandt jeg mig endnu gjerrige, som ikke har mindste forstand paa værmidt inde i en skog, der likesom l'ukket sig om dien av hvad de faar se. Mit hvile slot tigger mjg paa allle kanter. Ved maanens lys s aa j·eg her i hele dets uberørte fornemhet." Efter en paa IJlil ur, at klokk·e n var ni; det var ikke liteu pause vedbl1ev han: "Hvad sier De, naar sandsynlig at jeg herinde, hvor jeg sikkert var jeg fo1tæUer Dem, .a t alt.ing er ·enduu dcroppe borte fra alfarvei, skulde træffe paa en fø rer som 'for to hnndre aar siden - møbler, malerier som kunde vise mig den rette vei. Der var ikke osv. Det har været vor glæde og stolithet at andet al gjølf'e •e nd vedbli at gaa videre, en gang bevare del altsammen saia vidt mul1ig i uskadt fandt man vel ut. Veiret var temmelig mildt, og •u forandret stand. - Jeg vil gjø"'e Dem et forog jeg hadde brød og vin i min væske, saa det slag. De er jo malier, bli her ·en dags tid. jeg kunde nok til nød Jta 5ig gjore at ov·e rnalte i skal vise Dem slottet; der er meget som vil inskogen. te.rresser·c Dem, ikke mindst bilUedet av den hvite Det var fuldmaane, saa jeg med 11ethet kunde marq uise. " _ felge den sti jeg nu engang var kommet ind "Den hvite marquise'', utbrøt jeg. "Har det paa. Da skiltes med et trærne ad, og k~art behvite sJ.ol ogsaa en hvit spøkefsefrue?'' lyst av maanens straal·e r laa et stort, hvitl slot "Aa nei," var kastellianens svar. "ikke nelop foran mig. I fø.rste øieblik stod jeg som rotfæspe.koelsefrue i den forstand, De velt mener, men slet til stedet og stirret og stirret. Hvad var det~ paa en maiate gaa.r hun allikevel igj-en i slegVar det drøm eUer virkelighet? Jeg blev greLens historie. Det er fra hendes tid al slottet pet av den samme stemning som da jeg første staar 1øde, hun har formaadd likesom al forgang hjemme saa Guerre slot dukke frem i , plan le skyggen av den rædscl hun har følt her "Syvsov·erda,g''. Men det var intet drømmesyn lil generation efter generation. Imorgen skal jeg som viste sig for mig her dypt inde i en av forlæU:e Dem historien, naar De har sel sloltel •og skogene ved Toulouse; vel kastet maanelyset et maleriet." underlig magisk skjær over de hvite mure, men Det var med nysgjerrige føJ.el;s er at jeg den klart og fast avtegnet den mægtige bygning sig næste dag sammen med kaslell'anen gik ind i mot den mørkefle himmel bak, og det var virdet gamk sllot, men nysgjerrighclen vek snarl kelige ruter som gl'ilret i de spillende straaler. for den dypeste: interesse ved synet av alle ele All.ing var aandeagtig stme, ikke spor av li\' var herlighel•er fra svundne dage, som fandtes her. at opdage naget sted. Jeg kunde se alting ganSloUel var en mægtig, firkant.et bygnin~ u len ske tydelig, det var aabenbart baksiden av laarner eliter spir, bygget i det tolvte elter besloltet som l:aa for mig. Jeg gik rundt om byg- gyndelsen av det trettende aarhundre. I del inningen og kom over til hovedindgangen, ·o.gsaa dre var alt i gammel stil, malte vinduer, deiUl den side var al't tyst og stille, intet lys skin- lige \'aaben, maJ1erier, gammeldagse, kostbare lc ut fra de mange vinduer; slottel var tydel'ig møble1· fandtes overalt.

Vi gik gjennem et præglig galleri, der fik sil alde1es ubebodd.

Jeg stod nu paa en stor, aapen plads, der li[! lys fra fire og tyve meget store vinduer, og stanflere sider gik terrasseformig nedover mot en set foran to mægtige flø·i døre, som min l•edsager lilen sjø-, hvis bølig er blinket i maanelys.et. Bare aapnel. Den stor.e balsal1 laa for os. Den var vest for slottet hævet den mørke skog sig atter, umøblerl, bare paa piHerne mellem vinduerue og derindefra saa jeg nu pludsel'ig til min store hang vakr·e, venetianske speiler. Midlen av den glæde el svakt Jty sskjær dukke frem mellem ene væg var dæk.ket av et draperi, som gik fra lrærne. F~rn øfoblik efter stod jeg foran en lav loftet helt ned til gul vet. enclag.es bygning, hvorfra et oplyst vindu venlig ,Jf.er ser De bill;edet av den hvite marquise,'"' skinle mig imøte. Paa min banken aapned·es sa kastell'anen med dæmpet stemme, idet han døren av en ældre mand, som, da han hørte gik borl til væggen. Han trak i en snor, drapehvorledes jo~ var stedt, gjestfri bød den vild- riet skilte sig til> begge sider, <»g et stort inaleri farne turisl indenfor. indfattet i en sort ibenholdtramme kom tilsyne.

I første øieblil< saa jeg bare naget ubestemt, .,Det er sjoelden at se en fremmed her," sa han og aapnet døren for mig til et hyggelig, taakeagtig, likesom •en hvit sky, men i det næoplyst værel\S·e. "De er jo rigtignok kommet her ste viste billte det av en kvinde i lcgemsstørrelse, lemmelig ufrivillig, men De ·er allikevel meget iførl ·e n hvil dra.gt, sig tydelig for mit bl'ik. Like\·el kommen." overfor indgangsdøren til salien hvori vi befandt Den stemning s·o m hadde grepet mig ved synet os Ya:- <ler to slore glasdører som førte ut lilt ·en av det hvite, maanebelyste slto t derute i den <in pen balkon: den hvitldædte kvinde var malt dype stilhet, behersket mig endnu saa sterkt, slaaende i de aapne dører med balkonen bak t>fterat jeg var kommet tilsæ~e i det lille væ- sig ·og ansigtel vendt ul mol salen. Gjenne.m relse, at joeg ikke kund·e til1bakeholde et utbrud dorenr trænglc maanclys el incl og omgav hele av den, idet }eg samtidig spurte om hvor jeg ski kk·e hen med et sælsoml skjær. Jeg kjendte var og hvad vidunderslottet derute het. del igjen. det var det sam lll c blaalige, glilrende .. Det er sJ.ollel Fourquevaux ". svart·e min verl, lys, jeg den foregaaende arten hadde set gli som nu i lam pens ful de l~·s viste sig at være bortover den øde bygning og speile sig i dens en mand paa omt rent femti aar med el fint, blekt ru ler. Den hvite marquises a11">igL \'ar Yidunder-

Slottet ved Toulouse.

0

lig skjønt. men likblekl, og i de vilh.\.i1>M. mørke øine var der et uttryk, som jeg tror den der har sel det en gan~, vanskelig vil: kunllL" glemme. Del var et uttryK av den dypeste rædsel, hun saa naget eller venlet naget fryglelig.

Uvilkaarlig gik jeg et skridt til siden og vendle mig om , del maatle være der bak mig - dell<: skrækindjagende.

"Hvacl ser luu1 paa ?·' spurlc je!! na:slen h' iskende.

"Ja, hvad ser hun paa ·? Et spokelse - du· dog er som en vfrkelighct. L eg merke tU: h \·,1 d hun holder i haanclen :" Det var en pislol, jeg nu saa hun holdt i den hoirc haand, den venslrl' var halvl ulstrakl likesom til: vern mol en usynlig fiende. Det hele var udmerkel malt; man saa maanelysct l.Jr_vlr i de indlagle sol vornamen ter paa skaftet av de11 liHe pistol, del var som om hun i næste Ø>it·bl ik vilde lofte haanden og fyre den a'·· .,l\fodellen til pistolen paa billedet hæugl·r her." ved.blev kastel'lanen og pekte paa en kosll>a.rt ulstyrt, ~ammeldags pistol, som hang un der maleriet. J-l.an tok aen og rakle mig den ·;Er den ladet?" spurle jeg. .,Nei, del sidste skud blev avfyrt med den h L·1 i salen en balnal for omlrent to hundre aar '>i den , det •e r sidste gang den har været ladet.

J\i aar vi kommer lilbake til min bolig, skal jcµ fol'l<dle Dem historien. Tilfældel vil, at jeg nelop har allte dokumenternc vedrorende den i miu besiudehe for liclen. jeg skriver nemlig paa sleglens historie. og faar derfor efterhaanden fa milit>papircrne ulleverl fra arkivet."

Han hængte pistolen tilbake paa dem plad~ da'kkel alter det underlige billede, og i tau~ ­ het forlot vi salen og kort cfler slottet.

Om aflenen. da lampen var tæncll, og vj igjen sat sammen i del lilte værelse i kastell:mboligen , tok rri.in verl nogen gulnede dokumenter nl av el indmurel skap i væggen og sa: .,Nu skal jeg indfri mit loflc ! Det, jeg her vil berette Dem, er intet sagn som er gaal fra mund til mund gjennem sleglerne og som er blit ulsmykkel og forvansket, · nei, del ·e r kjendsgjerninger. atteisterl av dalevende bekjendle pcrsone1-, som De \'il faa se aY disse dokumenter Eslelle. marqu..ise av Fourquevaux, var blit enke i sil en og lyvende aar efter Paul Becc:aria. rnai·qub a1· Fourqnevaux, der i det naadens aar 1707 blev dræpl i en tegtning i spidsen for sit regiment. Efter sin gemals dod flyllet hun til slollet Fourquevaux med sin lille toaarige søn . arvingen lil de slore familiegodser. Hun levet ber meget stille og ensoml, indtil en proces o m nogen av ·g odserne, som blev paarørt hende a' en av bendes mands slcglning.er, nodte hende til al forela flere reiser til Paris og opholde sig der nogen maaneder av gangen, da det g_ja.ld l for hende at være paa post oYerfor molparlcm anslag og vinde kong Ludvig den Fjortende fur sin sak 1 Paris bodde hun i et hole! i Faubour!! Sl. G-ermain i nærheten av fru de Mailiv. som \·ai· hendes Lanle, hvem hun hesøkle me!!el ofle, og til hvem hun hadde futdslændig forlro lighel. Fra fru de i\[ailly, som senere opdrog den unge marquis, erter at hans ulykkelige mur hadde lrukkel sig lilbake fra verden. foreligger her en beretning, skrevet lil hendes plteieson. mens hun var paa reise i utlandet, og hun følle døden m-crm e sig. Denne berelning lyder slik: ,Ingen jordisk magt kan gi dig. min kjære pieiesøn, forklaring over den ka laslrofe s·om fandt sted paa slollel Fourquevaux ror femt-eu aar siden. Du var dengang bare et barn paa fem aar, men .ieg vel du har en ubeslemt, men do!! mørk erindring om noget fryglelig, som med el slag LHi.ntetgjord c dil og din mors f-ø<r sa.a lykkelige saml'iv. Jeg vil nu furlrdle dig alt h vad jeg vel, det er mer end nogen anden vet, og dog bare Jilel, hvor del gjæt:der 0111 al lø.fle sløret for el mysterium , eler lrodser al menneskelig viden.

Din mo1· trar under sil uphold her i Paris. i anledning av proccssen om gods·erne efter din fa1·s død, i mit hus sammen med en svinsk officer, baron von \Yellersledt. uhlanobersl i oslerriksk tjenesle. Ilan var en meget pen mand. hadde reist me"·et, opholdl sig flere aar i orien ten og var i besiddelse av forbausende kundskaper i mange relninger. At din mor~ si;Jonhet og aand hul"lig gjorde el dypt incllryk p<1;1 ham, var jeg snart :rna dd rene med. mt'n hen des folclser lil·e,· jeg ikke p<1<1 h'ngc klok uvcr .

Han avet en slerk in el fl vdelse paa hende, det vai· jeg ikke i l dl om. men den var in· l ' ll egen art. llun folle sig ufri i hans næn·ær, un ..

Nr. 5

f'.lld.ende frygt for at være al'e ne, som jeg aldrig tidligere hadde merket hos hende. Jeg la ogsaa med forundring merke til at hun i .sit belte altid har en liten pis~ol, et maurisk vaaben av meget fint arbeide. Jeg spurte hende om grunden til disse besynderligheter, og hun fortalte mig da følgende merkeli~ ting: En morgen kort efter hend·es komme til l'ourquevaux hadde hun sittet i sil værels,e, og hendes kammerfrue hadde slaat ved siden av hende og vist hende forskjellige modevarer som nylig var kommet fra Paris.

Da hørte hun pludsellg i korridoren utpnfor en mancls fotl.rin. Døren gik op, skridtene syntes at komme ganske nær, men hun saa int·et. Kammerfruen var flygtet bort i ·en krok av værelset, men din mor, som hadde r·eist sig, ble v grepet av skræk sta~ende uhevægelig. Hun folte et pust som et kys av iskolde l'æber paa sin venstre haand · - skridtene f}ernet sig - døren luktes igjen, og hun hørte intet mer Det var din mor meget om a t gj ore at denn e hemmelighetsfulde begivenhet ikk,e blev omtalt, for ikke at bringe uhygge vg angst ind blanc.It slio ttets beboere.

Kammerfruen , som var e t gammelt, trofast t_,._ ende, efterkom sin frues anmodning og røbet ikk,c for nogen, hvad hun h adde oplevet, før efterat den sørgdige katastrofe var indtruffet.

BaPr. til sin skriftefader, abbed Le noir, som kom til sl:o ttet nogen dage efter, betrodde din mor sig og bad om hans raad ·o g veiledning overfor delle uk}endte, dette bud fra en mystisk verden , som hun gruet for skulde gjenta sig. Den fromme mand blev meget bestyrtet, 'erklærte, at det kunde ikke være andet end sataniske koglerier ocr raadet hende til, hvis"' nogel lignende igjen skuJde mote hende, at a vfyre en pistol.

Og det kom igjen, gang paa gang, naa r hun om aftenen gik fr.e m og . tilbak,e i haven elle r i det lange gal,'.eri , hørte hun en mands foltrin i nærheten av sig og følte ham kolde l'æber paa sin venstre haand; saasnarl hun imidlertid grep eHer den lille pisl,ol, hun nu altid. bar hos sig, ophørte alting oieblikkelig.

Alt _delte l_ød I?'eg:et Reirgc fløidøre til galleriet gik op. Langsomt traadte vertinden ind : underlig, vg Jeg vil' t1lhnn holdt pistolen i den høire haand. staa for dig, Raoul, al jeg i begyndels,e n fø-lte mehe. der hadde listet sig over hende, uten at mig helt uhyggelig tilmode, hvilket jeg naturhun forstod grunden. Hun visste intet om at ligvis skjulte for din mor. Fra den dag jeg kom, baron \\'etterstedt hadde været i værelset, og var del dog som kogleriet var forsvundet; din jeg rortalte hend,e ikke dengang hvad jeg hadde mors uro tapte sig, hun fik sit blomstrende utiagttat, for ik~e at forurolige hende. Jeg vet seende 'og sin livsglæde tilbake igjen. ikkt> hvorledes det kunde være mulig, men det Den 22. juli, din mors fire og tyveaarige fødei· min overbevisning nu, som det var dengang, selsdag, var der en stor fest paa slollet Four.al det var baronens underlig stirrende blik som queYaux. Der var kommet gjester fra alle kangjorde din mor syk og svimmel. ter, og i de prægtige sale bevæget sig et glimSaa kom der en dag, da din mor i angst rende selskap frem og tilbake. Ved mdgangen Of! forvirring søkte tilflugt hos mig. Baronen til bal'salen stod den unge vertinde i sin hvite hadde anholdt om hendes haand, og hun hadde .kniplingsdragt, el saadant billede paa skjønhet :wslaat al bl'i hans hustrn. Det hun følte og ynde, at hun vakte almindelig beundring. ror ham var nærmest skræk; der var i hans Ballet var ut paa natten endnu i fuJd gang, blik. tilstod hun mig, noget ulykkebringende og da der hørtes et forfærdelsens skrik, og begge !Jcmmelighetsfuldl, som skræmte hende.

Han fløidører till galleriet gik pl udselig op. mr blit som ute av si~ seUv ov,e r hendes avslag, Lang~omt, likesom tilbakevikende kom din hadde indfundel sig flere ganger i hendes bomor ind, hun holdt pisto1'en i den h øire haand. lig. og da hun tillsidst erklærte ham at han ikke og hendes ·Øine var fæstet paa en gjenstand mer vil de bl'i tat imot og at hun for at undgaa som fyldte hende med gru. hans fo rfolgelis e vilde forlate Paris, hadde han Dansen stanset, musikken forstummet. Skrækfjrrnel sig, men v.ecl sin bortgang uttalt, at hun intcl sted vilde væ re island LH at undgaa ham , k•e n slod malt i alle ansigter, en rædsel for al hans aand vilde folge hende overalt vg at noget hemmelighetsfuldt, overnaturlig, hadde likehun !'kulde gjense ham. naar hun mindst \'entet som fyldt !tuften.

Din mor var veket tilbake til' de aa pnc baldel. .J eg forsnkle al b erolige din mor saa godt det kondøre, der blev hun staaende ubevægelig som ,[od i min rnagl, og da Yi den næste dag hørte lammel av skræk, med den v,e nstre haand uta l baronen hadde forlalt P aris og var reist strakt som for at beskytte sig mot en fiende. som hun saa. FuJdm aanens skjær faltdt ind over tit sit hjC'mlnnd Sverige. hlcY hun snart igjen hende og belyste klart den hvite skikkelse. Da ~ig sel'". trak hun pludselig med ·e n heflig bevægelse sin J\'ogen m aaneder eflcr var jeg din mors gjest Yenstre haand til sig, løftet pistolen og fyrte pna slo llel Fomquevaux, hvor jeg hadde li::> vel den av. I samme ø-ieblik gjenl'ød salen aY et :it lilhrLnge endel av sommeren. Jeg fandt hende skrik som av en døende, og din mor sank avYed min ankomsl stille og hl ek. der var et uromægtig til ,i orden . I manqe dage talit e hun i vil1ig utlryk i hendes hlik. og hun ,·iste en paa-

<ic i-liL( gr epen som a\· en liemmelighetsfuld magt,

'> o m pa a e ngang liltrak og frastøtte hende, sikkert uten at hun var sig det bevisst.

En aften i el selskap, hvor vi sat sammen med fl er!' aY de tillstedeværende i livlig samtale, saa j~!:( rli1 t mor pludselig bli likblek og ta sig med h;ia 11dc11 til panden. Idet jeg reiste mig for saa ullemerkel 1som mulig at hjæl"pe hende bort, faldt mi t hlik ind i en vindusfordypning i nærheten.

De r stod baron Wetlerstedt med øinene slivt l":estel paa din mor og med d underlig aandsfra\ :t'rende. likesom søvngjæng-eragtig uttryk i sit :111siifl. Uvilkaarlig, næsten uten at vile lwad jeg ,L(j ord e. gik }eg nos:en skridt henimot ham 11 !:( n: ~"l.· nte hans navn . .t-Ian for sammen, del und erlige uttryk i hans øine forsvandt, og han fo rlo t JlUrtig værel:Sel. Din mors ildebefindende Yar i samme ,ø ieblik forsvm1det; hun fortalte miq senere, at d.et Yar som en følellse av lam-

j~-

•

I

A L L E R S F A M I L I E-J 0 U R N A L.

25

delse, hun kaldte sig en morderske og saa bestandig d·e n døde for sig. Først efterat hun paa det forlangende, hun fremførte i hvert J!ysl øieblik. var blit bragt bort fra Fourquevaux, begyndte hun at k,o mme sig. Da fik hun uheldigvis fat i en avis. hvori der stod en beretning om baron Welterstedts død i Upsala den 22. juli 1710 og de hemmeligbetsfulde omstændigheter som ledsaget den. nette ødel'a hende igjen fuldstæn dig, hun lot sig ikke se mer i v,e rden. men endte sil liv i et klio st•er.

I juni m aaned 1710 hadde baron YOn Wellerstedt, som var tr aadl ut av østerriksk tjeneste. tat ophold i Upsala, hvor han levet meget stille og tilbaketrukkent, han hadde har.e omgang mect nogen faa av sine tidligere ,-enner. En av disse venne r, gr.ev Olaus von Palmstjerna, sendte den 30. august 1710 et brev til abbed Lenoir i Paris. hvori 11an berettet d·e n ærmere omstændi,ghe:ter v'e d baron Wettersledts d ød. Baronen hadde efter sin hj emkomst fra utlandet været meget forandl'et og faldt m stor ængstelse for sine o mværendt> undertiden hen i en underlig bevisstlø•s , næsten dødlignende tilstand, hvorfra inge n kunde vække h am , og naar han omsider vaaknet av sig s,elv, var han baade aandelig og legemlig sterkt medtal. En aften kom anfaldet over ham da han sat sammen med tre av sine ven ner, deriblandl grev Palmstjerna, og da anfalde t varte ualmindel'ig længe, vilde vennerne ikke forlale ham. men Mev sittende i værelset ved siden av hans soveværelse, hvorhen de hadde baarei h am. Midt paa natten blev de opskræm t ved lyden av 'e t skt~d o~ en halvkvalt stønnen .

De skyndte sig ind til oaronen og fandt ham død , efter de tilkal'd te Ia;~rs utsagn som følge av •e l skutl i hjertet. rul·e undersøkelser 1om hvorvidt det her dreiet sig om et mord, et selvmorc.l eHer et ulykk·e stilfælde, viste sig fuldslændig frugtesløse. Dette skedde natten mellem den 22. og 23. juli 1710. ' Saaledes tyde r fru de Maillys beretning," vedblev ka&tellanen, " og her finder De, foruten den og Abbed Lenoirs brev, et dokument underskrevet av endel av de personer som hadde overvæl'et det sørgelige bal• ocr som meddeler de kjendsgjerninger, }eg nylig 'liar fortalt Dem. BiUedel deroppe i balsalen er malt av en ung lrunstner, som var tilstede hin aften, og paa hvem synet av marquisen hadde gjort et uutslettelig indtryk. Ved sin død skjænket han bill·e det till marquis Raoul de Fourquevaux, som fot del bringe hertU og hænge op i balsalen. ·' Kast('llianen rakte mig de gulnede papirer, som jeg gjennemgik og undersøkte med den største omhyggelighet. De var .uten tvil egle. "l\T('n hvorledes - - ?" utbrøt Jeg omsider i forvirring og undren. ".Ja - og hvorfor?" sa han alVIOrl'ig, mens han ig}en ~jemte de vigtige papirer i sit brandfri rum. "aet spø,r smaal lyder den dag idag som for to hundl'e aar siden. Der er dog gaader, som videnskapen aldrig vn: kunne løse, hvor gammel verden sa.a blir."

1

Byrdens nytte.

En reisende skriver fra Afrika, at de indfødte. før de vader gj-ennem en rivende strøm, lægger en eller anden tung gjenstand, selv om det bare er en stor sten, paa sine hoder, fø,r de gaar ut i vandet. Byrden hjælper føtterne ill at faa sikrere hold i den bedragerske strømning i den rivende elv.

Handler ikke Gud :l.~keledes overfor sine barn?

Han vet, hvorfor han paalægger os den byrde som tynger os~ Den knuger os ikke ned, nei den lærer os at gjøre v,o r gang gjennem livets strøm mer sik ker; den lærer os at staa imot fristelsernes rivende strøm og fører os frelst over mot den. frt>lsende b red.

Smaa problemer.

L ø s n i n g p a a o p ga v e n i f o r r i g e n r .

De to herrer har hver fra et tidligere egteskap en datter. Efterat deres første koner er døde. har de giftet sig igjen, idet hver av dem !mr egtet den and•e ns datter.

26

F .\ l\11 L I E-J 0 U R N AL.

ALLE H S

Moderne haandvæske med let korsstingsbroderi.

(Hertil hører bill!. 1- 3.)

Den cirka 21-25 cm. store haandvæske er laget av sorl og broncefarvet silketøi. Den øverste 17 cm. hø1ie del er av sort sil'ke, hvortil den 8 cm. hø!ie broncefarv.ede del sl'ulter sig. Korsslingsbroderiet_ som utfør·es med periegarn i de ved tegnene angitte farver er sydd over paa-

- - - - - --

slikkende ned om del bakerste maskeled og sla<lig forende begge garnendernc videre med sig.

Ved begyndelsen av hver terning maa den nye farv.e stadig lrækkes gjennem de Lo sidsle slynger av den forut heklede terning. Efter 5 rader anbringes terninge.r ne skraal over hverandre som l.J i 11. 5 viser. Efteral man har heklet :SO rader, 10 Lerni"ng·er i hø·iden avslutter man del roraglige arbeid·e oventil og nedentil' med en rad f. m. (1 f. m. i hver maske) i rødt, og

.Nr. 5 ---- - ·- - - - - - - - -

I korsslangmask·e adskill fra den anden ved Hjorncrne hekles eller bifl. 5.

3. rad: Avvekslende 1 pikol (del vil si :i I. og 1, r. m. i den 1. av disse) og 1 sl. om lull masken melliem kot·ssta.ngmaskernc i forrige ra<.J Vrcl hjornernc: 3 hver V'Cd 1 pkt. adskil Le sl. om :; I. Den rærdige grytekl'ut er ens pa.1 begge sid-er.

l+fHI i1+4+H;1

H,

. .t

I

·f"l~ ~~

I

i

! i I

\ It .

"

'

.tt:m1tltt+:lil~ttttttiittttttHti TiH-

~ff

~

T

-r

~ Mo<leme liaaudmecl let korssti11gsb1·oderi.

Rill. 1.

vmske

Bill. 2.

Arbeidsprøve til haal!dvæsken bill. 1.

'

t

. ... . .. ... ..... . .. ... ,..,.

:r

I

•I;

•f-'li·

-.

Bill. 5. Hekleprove til grytelappen bill. 4.

Naturlig storreise.

-rnmL

Bill. 3. Typemonster til korsstingsbroderict til væsken bill. 1. forklaring av te;;u~ne: • sorl, [!] bronce, 0 lys bronce, l8I lita.

Lommetørklædet.

lagt ka.neva, hvis finhet fr.emgaar av arbeids. prøven bm. 2, der tillike anskueliggjør hvor- , ledes kanevatraadene senere fjernes. Væske""Ii'e"r foret med en av de ved tegnene unrler bill'. 3 angitte farver. 3 cm. fra den øverste kant anbringes en 1 1 ; ~ cm. bred lopegang hvorigjenncm der trækkes sorte silkebaand.

.- Heklet gryteklut.

Arbeide for smaapiker.

(Hertil hører bill. 4 og 5.)

Forklaring av forkorlelscrne: l (luftmaske-, f. m. (fast maske), st. (stang- ell1er pindemaske),

Bill. 4. Heklet gryteklut. Arbeide for smaapiker.

pk l. (pi kol. )

Til den cirka 20- 22 cm. store gryleklut anvendes rodt og ubkket bomuldsgarn nr. 3. Man begyndcr med det ublekede bomuldsgarn og sla ar op 132 I., og slu tler disse til en ring. Paa denne ring h:::kler man nu stadig i rundkreds nYvekslend·c 6 f. m. hvilt og 6 f. m . rodl stad ig

J,MH-

hekler saa lik·eledes med rødt følgende 3 rader om det hele: 1. rad: Avvekslende 1 !'. og 1 st. i hver a.ndenfølgende f. m. Ved hjørnerne hekles hver gang 3 ved 1 I. adskilte st. i 1 f. m.

2. rad : I<ors>tangma, ker raden rundt. i hver

Napoleou den førstes ~emalinde, Josephine, mr som bekjendt meget vakker, men hendes skjonnc ansi~t vansirles ved at hun hadde stygge, gule tænaer. For at skjule diss·e grep Josephine lil lommelørklædet, der hittil hadde levet i en foragtelig, skjult tilstand. I hin tid gjaldt nemlig denne saa uundværli~e toiletgjcnstand for en arlikel, s·om man al'dng turde benytte i en anden persons nærvær. Det betragtedes all'eredc s-om anstøtelig al vise denne gjenstand. endsi at tale ·o m den. ANsaa levet som sagt lommelørklædet ,e n skjult ringeagtet tilværelse. Saa var det, kciserinde Josephine drog det frem for ly set. Hun skjulte sine tænder ved at hotde el litet, med kostbal'e knipl'inger besat batistt01rklæ i haanden og trykket det av og m sirlig op mot sin mund. Saa kom l•ommetorlJ.!ædet med ·et slag till stor æ!'e og værdighet, alle hofdamer efterapet sin herskerindes frcmgaugsmaate, •og det engang saa foragtede lommetørklæ tiltraadt•e sin seiersgang gjennem verden.

r 27·

,\LLERS f'.\:\rTLlE - .TOl·n:-; .\L

:\t', .)

ilr.-th'T~~~k ff J ~overalt •k

MUSI

-

Skriv efter Priakurant frn

• A. Th. Nilssons

Mnsilthanilel, NorrkOplng. Musiklnstru· menter, Strenge og Tilbehør bedat og billiget. Violiner, Guitarer, l\leaaingm<trnm" Sextctnoder, ægto Jllogdtburgcr· llaT'mlJnilraer. Mondh~rmonikner m. m.

Dobbelkikkerter

• Haaland" Stavanaer A.

ekstra gode lægtc Pnriserfahrikan, i Læderetuier, til Kr. fi,ån, 12,00, 15,Cl<.\ 2C\00, 2il,00 o~

!ahvtr, 1om lider al Blegsot, Ahnagrlng, Mavekatarrh, Appetftløshed ellet Fordølelsesbesværligheder, bør anvende

I

tange~e\s 'jt\)S\\\saSt

Xneipp ptaltkaffe, (Kathreiners Patent).

11, orfm ikke h1 uke de nne sunde Dnk Udtalelser haves fra ansete Læger om hurtig Helbredelse ai kronisk Mave - I 1 h1 ert H1em . 11aJr den har katarrh ved Bmgen ai Langeheks Pepsinsait, selv i Tillælde, hvor andre <aa mange Fordele?

Pepsinpræi;iar~ter h~r vist sig uvirksomme, og ~vor en ratione~ Diæt har Il It d 1l ære fl de bill i a-.

0 været vansKehg at gJennemiøre. Guidmed.: Pans. Sølvmed.: K1øbenhavn. 1 ' ' Neapel, Malmø. Guidmed.: Stockholm 1897. Faas kun paa Apotekerne. . , og ' , l\g Pakker 55 og 35 Ø re.

Brukes ub landet eller blJ11clc! med . _ 1Br-urnekaffe. Ut merket Drik for Barn.

Sp ørg efter den hos Deres Kjøbmand.

Is

"MIRROSCOPE"

F1brik og lager: A. Christensen. Kristiania.

Ved at anskaffe et saadant apparat kan De fremvise Deres egne fotogra iier fra !mer etc" samt prospektkort o. I. som de klareste skarpe lys· bilder i originalfan·erne .

Mirroscopen fores i 4 størrelser for elektrici!ct eller rarbidgas.

Priser: l(r. 75,00 - 56,00 - 37,50 - 25,00 frag!fr it pr. efterkrav fra

•

CC:

w

AALESUND

lll. prisliste franko.

I

J

r&Aa'~.....-

De kjender ikke Fordelen ved at spise fiskeboller og fiskepuddinger før De bar smakt

$~ Gjør et Forsøk idag, men glem ikke, at det maa være af Bjellands anerkjendte.

HALFDAN FUGLEBERG

:i:l.00 scn1lrs nO\""C r helP ~nr~c 11 fr:l

-iv.r~.

Ubrfo1·1·etnin11:-.

lllnstr. J'risknrnnt i:rn tis.

Au tor1'1eret

Petroleumsovn "Kosmopolit" varmer godt I kun~

Singer Co.

oser ikke I billig i bruk!

30'" •ort kr. 17,50 60"' sort • 25 03 Eneutsalg en grJ s og en detail.

hos

Sym~skin

Brug vore

Kun prima Varer og ri· melige Priser.

Andersen & Engebretsen, Farvehandel En g<os.

En d?toil.

Pilestræde - Christiania.

~/~!d ~~~~e~a;~

Jernvarer&Kjekkenutstyr

"Graa·t Haar''

Bruk kun nym a let havre. .Fri::;:~ havr~ er datosten1pl e t.

-

~o•·iZc'

Nyt "Everclear" Nyt Anti dugg polermiddel holder dugg og rimirost borte frJ vinduerne .• Everclear" gjør glasset blankt og klart. Æske å kr. 1,80 se ndes mot iorut indsendelse av beløpet i pos!anvisn. eller !rim.

Generalagent for Norge; O. L B RU0 AAR D, Peder Claussoosft S.

... torhfe

ntval;r. Forlang kalalog. Avhelaling in dr em me~ solide kjøpere.

Imerslund &Co. "1•

I

Kristiania, Torvg•len 18.

Musik· & Fotohandel

Kristiania.

gear De med

graat haar og ser gammel

Ellxlr Nobellina

kan gjengi det dets naturlige farve 011 derved bidra til Deres foryngelse.

Torvgaten 4, Kristiania.

·-

25, Nedre Slotsgade 25. Christiania.

Fernisser og Malervarer.

1

Iny1t-rtlfl NiPl.flen,

Als

Utsalg overalt.

HV0 rf0 r

l\ .

I

forsvinder, nau mu benytter Apoth.Wolfh Haarfarve.Blond.Brua.

Sort. Ægte. Uskadelig Letvindl Kr. 3.50 pr. Æske.Utenb.PortoSOØ.

1•arn1merl \\lollr, Christiania.

Nobels tekn. kem. fabrik.

Apotekergaten Kristiania.

9,

i

Lomme·, Væa· aa Vække-Uhre,

Uhr· kJæder, optiske Artikler m.m. kjø· bes billigst t Skandinovien fr:I Aug.PeterssonsUhrlager,Glslaved Sverige. lliustr. Prisliste ~ti1,

P. A. LARSEN~ VINE

I

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

- 20 -

I_\_• _

"Allers Familie-Journal"s

\ ,

'I\

i'

·]I

Sykurv

Ukentlige tilslcaarne silkepapirmønstre til dame" og harnegarderoben.

Skriv """" og ndrcssc paa nedcnstaaende blanket og send den, tillil<c med et !\-øres !1 imerk e, til "Allers Familie-Journ:il", Nedre Voldgate 5, Kristianin 1 r ,'?' De vil pr. pos1 portolrit motta n ~dens 1 :tat'nd e snitmønster u:h lit pC'I i si lkepapir. herdig til bru~.

Fol'ldæ til sm•a~ikm• i)aa 6-8 aa1.

r:--_ ~ 1··, _

!llode}llen er av slaalhlaa blomstret sali11 . Ro• pynter den de kanler rund,e halsutringning, ærmerne arr den nect.crstc kant av ~wklædet. Ogsaa den paa høi.rc side pa:1sluk11c lomme har rø·de kanter. I siderne syes knyteba:mcl. Der mcclgaar 1 1 /~ m. st•o f av 80 cm.s bredde. Monstercl beslaar, som bill. viser, av 2 dele.

Fi.g. 1. De.t halve forstykke. " 2. nen halve ryg.

Ve<l tilklipningen lregges monsterd langsmed stoff.el. Mi.elten av forstykket langsmed stoffets bret.

-

1-

~I

I 32. bind

Hans eg·en nrvepart.

1

"' '!).

Svkurv nr. 5 I- ' 0

MaT•

....,

Adr<tS•«

_____

Bilag til "Allers Familie-Journal".

tUI

.......li.."

En ma ne! hadde fo::il sig del :1rhcidc arn·isl at frese endel rddrc arYedokumen ter og lrstamcn. ler igjennem. Delte arbeide forekom ham SYærl trrettencle, ens fonnig og kjedelig. Det var undertiden meget rnnskel ig for ham :lt holde tankerne samlet ved ddtc nrbcide. Men plndselig for:indredcs saken fulclsLrendig. Til sin store overraskdse fik han oie paa si t eget navn i e l av cloln1mcnterne. I et nu var hans likegyldighet forsvundet - han var sel v a r v ta g e r, arving til en slor formue ! Nu var arbeidet sid ikke tr ættencle længer, selv den minclste sætning l.Jlev gjenn·e mlæst med den største omhu. Saalcd~ vil'cle elet k::uiskc ha gaat de neste; naar <le hadde opdaget, a.t ele selv var arvtageren, vilde deres interesse og opmrrk~mhrl snnrt v~rr

Nr. 5

n-ckkel. Men ckl er dog nrnnge som glemme r. a l der e r g it dem el dokumenl til gjennem læ sning. e l dokument der sorl paa hvilt \'iser dem , at d e er a.n·inge r lil 1·igd om - li! slore skallrr, delle dokumenl he ler bibelen, d{' skaller, det loYer os, er n::iade, g11cl dommelig kjærlighet og evig liv, kan ikke elet vrc kk e \'Or opmcrk somhet? Kan nogen Yaa.gc al kalde bibekn kjedelig og trcetLenclc, naa.r d c se 1 v er nævn l deri som arvtagere? Men - man maa jo rigtignok forslan a l !æse rigtig i elet testamente so111 sikrei· denne Yid11nclerlige rike nrvelod '.

Husmoderblik.

Drnlige husmø<lre har el særlig skarpt blik for enhver noksaa. liten utilbørlighet i husholdningen. Ingen krok er for mork til :it hun ikke oprln .g rr <le grna

'""""' '"c'· k:s 1Nervestyrke"·n· de

$

'

..

41

~ _,

All·Pelastre Ø RN F. il!iERKET.

·I' .

I

Husmødre kj ø b

~

w~

'm

~~

Fred:~~::edi~gs Pudsemidde1

BI ank 0 I 1

"Et udmærket Pudsemiddel"

sk 1·iver bladet ·" Urd": . Sjelden h ar Ko,bber - og Messingte iet skhUJet ·som nu, da yi bruger Fredr. Hvedinga flydende Pudsemiddel Blankolin. En 25 Øres Tu be er r igtig drøi .

ECHOFON Ho. I

koster m. plater

Kr: 55,~.

ECHOFOH Ho.2

koster m. plater

Rygs~erter.

Skriv elter avoet alin gsbetingelser, ' beskrivdse og nærmere op· . ~ - lysn inger.

11'.or.i it.~ )lfnJiil<forretnio.t;; A{S, a~.~ · ~- Pil:eslrædet 2<! Il etg" Kri,tiania.

.fl llcock" Plastre er uforlignelige. · Styrker Ryggen •om intet andet.

.f

lle forskelllgleOlr~:e fys~~ Kko:,°.;

Il a

Allcock' s er det originale og a!gte por,Øse Plaster. Det er et Universal Hjælpemiddel, som kan laas hos enhver Apoteker overalt i den civilieerede Verden.

Læg det f?aa' hvorsomhelst der /Øles Smerte.·

'I sHorsk Medicinsk Varehus Akersgi,1ten .53, Kristiania.

.ll•t1·ne•æper og ' andre medlclnste S' :t'p~r. ' ' ·• , . l'I 111 okker• .brystglas, t aatenasker, li~ .S• ~ri";::er" vaskesvamper, G u11nmi!fll.vamper. neglebørster, ll'r:'·i ::a.J orPr, sprøiter J flere sort-. n: ,rcer, .u11derlivsbind og Damrbind i flere kvaliteter.

Billigst og bedst !

: , . Skriv efter katalog.!

A.ktie.sei~~abet "J U DI TH" .

· _ TAG EN

Cb~lstlania

St. H. 3.

1

grattL

Kloster:~bi:::a~~

?s 2 . )

ALLCOCK MANUFACTURINC

co.,

'

·

Nor•k

Ka~a.•~ir~~· ·~s:,arafo.

Eamun~; faulus,

Markneuklrcllen Nr. : '

ui~;, Tyskland. ·': ~ '\ ' "

:',i'i ""

Christiarna-· Uldspinderi &·.Væveri Postadr.: Christiania, Varead_r:.: Lyngø r. modt.ager Uld og Uldfiller til'.Rlviting, Karding, Spin'ding, Tvl~ding, Yid;v~ing og Beredning. PrøYer meddeles, T!!te~ og G•ra sæiges. - Farvnlng alal.aaa besør.ges.

..

It.

100 forsk. Ftimærker. fra 100 forsketiige' .Lande Pris kun 1 Kron<i Por1.u .

+

Prisliste 'Nr. 42 over Frimærker tea: 100 Sider!

.

.M ·

IGam' meIt Alum~j~~t~b~~

'

l1!hr, essrno.

Kunst<& /lo\ • ~1k' e pes. Kristian i aKop)?en~g:i<le 29' ••.

Odde 7 og . \ . ; .

e~re

Grandes Hundeuldsbandaøe.

enestaa endc middel' mot Gigt. ;"Send e' franko mol indsendelse av l\r.\ l ,50.

E. Grande, Stor~ateri •'10 a,. Krlslillnla .

1 .\

Blrkenhead, England.

Muo tbesgate 25, Kristiania .

sporls- eg Dragtstoffe -· samt Bov. Reiseplæd oø uldtæpper RØkens Kl æd0S1a ~ bri'k , 2a, Il

r

1,J0p es bil· _ligst t r~

Kirkei:;at"n

Kri"tiania.

NB. Ren ul d og u ldstrik lages i bytte til høieste dagspris. - Hentes. Telefon: 7756

•d kb Bro 10

..

Gr"t.is mod -·Porto.

Harry Wennberlr, S to'ckholm. .\ .. .. .

·~".:'!!:L ••-

3 Kr.

FAAS PAA ALLE APOTEKER.

1

sterke og solide, i stort Udvdg

til billi.,;e Piiser.

Aktieselskabet S A N I T A S, Øvre Slotsgade 7. Kr i stiania.

i=-ritucrke11d"·a1i; .faas 1bed:0t o .i: billigs t fr« Sol,o ds Frimerk»kllll>, Seljord

verter I N.9rd_ ensstørllt• Ugeblad,

A

I.I.EKS l •'AJll.f.)E· .IOVKNAJ"

!UllDllllllllllllllllllUllUllllllllll11111111111111111lltllllllllllllllllllfllflflffflllllllllffflllllllllllllllllllllfllfllllllllllllllllllll11111111111111111UWJUlllllllllllll!flfllfflllflllllflfllflllllflflllllfllllflfllllffllfflffffllllfllllfllllllllfflflflllllllllUlllllllllllllllllllllllllllUlllll1

·,

l \l

IS -

~}ø vkorn ,

og selv den uJ.iudsl r uorden kan ikke undgaa hendes

~f)eiderblik.

En mand kunde gaa hundre . ;:<!

'-tanger, ', gjennem den hvitlak.erle ri ør. 'U len ' ·a t læ.gge merke m et mulig fingeravtryk paa den. el'ler en rlJ.ii:;tdr;-e godt pudset Iaas, men en spmdende husm or opdager del ~ i c biikkelig - - især i el f1-emmed hjem. Og derefler dømmer ,h'tin deu fremmede hµsmor , dammer og kriliserer hende Deri fi..Q,des \Tangsiden av det d:lle1's ·h'aa· rolige og anerkjendcl ~e~vtEird!ge. husmoderblik. Mange .;·ode '. : husmødre ser kanske litt [ ~JCl}nem fingre med en liten :t:ørsønunelse i sit eget hjem , .:k anske 'fpr at .·lllldgaa samm en .~ tØ•t med · e n ellers flink pike eller' leie.kone. men i et fremmed hjem .d·øuimer hun uten at ta ,hens,·n .til 'el mU'.lig lignende forh old .

Saa:vidt·s~m det set fra en side kau. væ~e gQ<lt for hjen;imel, ::ti Cll )1USIDOr filtid først Ser del. , { lill ikke er utf.ørt, skjønt dette under.tid~n kan tjene til ta 111oclct hendes omgivelser, sa~ ,· i s ~ ei·: del ogsaa, at husmoder lllihk.cit 'helst ikke l)ør. fa$ med ut det: vilde. \'ære mel.· bm"j::En~eligh.et b1~dt folk, l~vis "'hver ;,ær var slren,g mot sig seh.

111 e n overbær.e nde overfor fremmede skrøpeligheter . - det er ~ p roget om splinten .og bjelke n 0 111igjen paa en anden maate. j

.

~"

Brandreth's Pille (Etab.

ed Sk1be Porto. Stor

m+

Plater og Maskiner

R.entveeetabUskc.

Mod Forstoppelse, Caldesygdom, Hovedpine, Svimmelhed, Appetitt9shed ele.

Foumitnr og verk· lei for urmakere.

Urmikere _

Naar De trænger til en Pille

rilm.

~

Jvtusikin;tt~tit~ttr

.

1

. æ .rker Fri m L 'de deribl.

Lændesmerter.

A llcock' s Plastre-helbreder strak• og styrker samtidigt Lændeme, samt' genopvækker Energien.

t:a·.

·I n .

bed s te eksis terende Pudsemiddel fo r Messing og alle blanke Metaller.· Under Overskr'iften

tale.maskiner · Kr. 80,- .

Fg blod~aimende er

. o~fofemn, der indeholder Glyibøj ,Owl. . . . . cer!nfosforsyre (Hjernens PosforOngm•lfl.'500 o,.J«.3'8.

Fo•folenin ikkoT"drmo. · · p:1;bmdol.,,).Skodu er Kr.1,50 ·prÆs~e= lOOPilter. > ·• l .

. '·

Verdenes Mest U.db.redte Udvortes Lægcmiddle,

liordisk Musi~lorreining 'IsSpecialiteler i

I-

Nr. 5

ALLERS FAMILI .E - JOURNAL

' 28

l.

fra

•

•

.

at

Vcl'deu er_ et. spe il.

Vi kan \'ære temmelig sikr<' paa , at mennesker som blir daarl.ig behandlet av ,alverden ', virkelig fortjener det. Verden er et 1Speil, h"'Ori enhver kau se sit eget 1ansigt. Den som sei· ind i det med grætne miner og el for . trædelig iansigt, ser de t samme derinde, og den som smiler ind i det møter el smilend e biMede dr ri.ncl r . '!'il eftertanke. ~ lisw1d els e

er egentlig bare e11 leilaglig form for anel'kjendel se

Del er mange ganger mindre uLe· liagelig a t bli tat ved 'kr aven , en rl at bli tat p aa ordet. .

,De:n· mest yndede raadgiver er dCll , som raader den spørrende netop til det, som vedkomni.end a h elst <"il gjøre. \'cien til lykken føre.i: for del mes l c' over resignationens bro

Hjemmet.

At l'euse sorte silkestofiei" Sorte silkekjoler, forklær, kraver osv. re:uses meget godt paa f Plgendt' maale: Først rystes eller bankes den paagjældende gjenstand godt u t for at bli fri for støv, saa gnis stoffet tet OYel" med et tørt klæd c og lægges u lovC'r sl rykefj ælon, hvor d et gnis over m ed en· s,·am p dyppet i varm, ldnr knffe. Det tr sk er p:i-:1 s tri l'l'C' l!;

retsid.e.

Sa:J la r m;u1 s lo!fcl bl i halvtør t, og strykc-r d et saa over paa v raIJgen m ed el ikke altfor varm ! stryke jern; kan man ikke raa s tro ket d et paa vra.ngeu, saa kan man bre u t et tyndt styk ke over d el og saa stryke det paa r etten. Den varme· ka ffe fj erner alle flekker og al t smuds og gj or silli€$ toffet gla:nsfuldt og like'Som læ tlere at fole pa11 . ~lange roser d enne fr emgangsm aa te so m meget god og virknin gsful d .

Sprukne hænde1" ll ow1ingvancl, en spisesk e fuld a v houniug li! 1 liter va nd. Der gj or huden bløt, smidig og :,lerk. Uan kan forh øie. virkningen av vaskekanrle ! ved (I t sæ tte litt glycerin l il

stryke træli:gardiner

Ba a

•i<"

blfr like lange.

For at passe' a.t trii:kgardiner 1111 eler strykningen blir like lange 1e11 hver vel "hvor uordentlig''..det ser "' hvis d e "dry'pper "), maaler m an gci r din e11s længde a v paa strykefja:·k 11 og a vgrænser ,dette rum pa-a str~- k~ kl ædc1: med knappcna aler. I delte :• ' m.aallc rum sti"yk_es . gardinerne " 'irækk€s efter naalene . til man f 3a 1 den r ette længde overalt. . Paa denn e maate kan man ogsaa ·stryk e av;;p 1 ,"1 l ~d<' garnl.",riuger osv. " ' ": .

- - - - -.,.>..:--.'~ .

~ t il•

fast.

!.'or let at kunne fa a is eller gck Il l av formc'!J e kan man lægge el i

1·armt vand opvridd klæde nogen o ieb lilike om fonnen eller glassene, da løsn& indhold et sig h urtig fra formc.ite. l\1en s om sagt ovenfor, sa a 111 3 3 kl æde l Yære vTidd godt op fo rsL

lit en uleilighet som

At

At foa ut.ringede sko· til at

Is- og geleformeuc.

~; u

e.n lrnuslie. eu para:. oi etler ana et D ei er bare en ~ilen uleilighet a \ ,_" sig tilhake:, men e!} ulei!igbcl ' ' '' ". . me get o l'tc belaler s.ig. :

bet:iler

sig.

Glemsomh et er en meget u lbredl egenskap, der bereder mange æ.rgrelser og ikke foraarsaker saa fa:a tap , naar man husker paa alle de forsvund.r1e paraplyer, pasasoller, lommetørklær osv" for ikke at lale om bøker, aviser og liguonde. Man kunde k.anske bøte paa glemsomhetens ' følgor, hvis man gjorde' sig det til en beslemt regel at se sig tilbake, naar man forlaler sjn pla.ds i teatret, i sporv-0gnen, i et kondilori, pa a en bænk i parkc.n, i en bulik osv" ka11sk e man d en·ed r e dd e r ma ngen p akk r , 111'1 ngl e l lomm e l .ir kl:c 1'11 b.-, k ,

Pa a ulJ·ingede sko har hælen lei f 11 1 al gli o p. Dette kan hindres ved. R l man klistr ei· et litet stykke bnn1 uldsfi øiel fa~t hak i k•appen ') '~ " skoen. De fleste buller paa sir" " ' pehælcne. fremkommer ogsaa, ved • ' skoene er fo1· store, saa at strøm r": 1:· gnisser mot bakkappen. Dette " ' især ubeh·agelig pa:a balsko, meu "~ " kan man jo ty til.. det lille. st~·u • fl oie!.

-

'

BestHlingssedd~l .for . .

"Allers .Fam.-Journat"s

sykurv.

Nb. t.unatcret oendet lal• ••• lad· •endel•• av denne ·oeddel •r li •re I frimerker.

r

j

h j l E. .

,, ' .' '.1

• ,I

~ ~j

r )

.".,,

.~

Hvis on -01lc.r an\) en a1·. nire <l.Ueryngs te læ.sere, E:>fler.aJ mor har suaget del frygtelige drama, som utspille.;; pa.a sidtl 22, fo r ham, sel\· skulde ha lyst til at prøve Ji lag6 et s3adant helt regiment iav f'irbenede, og forutsal at han eller hun ogsaa har en snild s.tor br or, som forstaar flt bruke en løvsag, og som er i besiddelse 1n· eu lite<i smulL' lnalmodighet, saa findes de.r her paa. siden materiale til syv G.Y dem. den lille gut paa side 22 ha<l<l.:< mest besYær m'ed ot 1irua bugt med. Disse N . lrnnsk(' ikk<' fu \dt s'.l!a 'ilde. men de er et udmer ket lf'ketøi.

i

.

Nr. 5

A L L E H S F A M l L I E-J 0 U H l\ A L.

JO

Musik og m ekanik.

u11fK//1 o~~ ;§:~=5'

.c?z~= 1. "Naa, del er Deres son, fru Brun, som blaaser der paa lrækbasun !

Ja, han er jo en virtuos, hvis spil er hævet over ros.

~!<:11

hvi lket krallspil cl ln·er

g~•ng

han

.l.it·Ya:gcr annen, del niaa man

ulnylle kunne mangl el sted i el mekn nisk oiemed.

2. Se, hvor forlræfl'elig del gaar' I mens vi en and aule faar, en llel favn brænde i el nu er sagel nydelig· ilu !

.J eg synes nu, al sagens b,·in slu~ir riglig gotlt til nidoclicn, men del er jo en smaksag, so111 vi ikke her skal h ·i.>l cs 0111 .

~ --

~1~Jf~.:__~~=,,_..~--;-~-:__~-=-==-==::'.~::__~~<::..:;==~~;;=--=~~~~~ 3. En a l l e gr e l l o paa sin phcds er ber, jeg h æver h oit mit glas med klarest va nd til bredfultll 111aal og drikker komponistens skaal !

HaJJ er et makeløst geni,

4. En smuk jeg elsker især naar at glide i

som ikke blot kan sætte bcvægelse ens indre her, men ogsaa pumpestangen <ler.

a <la g i o c:r min fryu, disse lo ners lyd, de furbindes med en baacl avsted.

~

Saa merker jeg musikkens m"gl, der me<l naturen er i pagl !

Og lufle:n er saa mild og lun : da capo, lille lrækbasun !

5.

5. Se her, fru Brun, llL'l' silter vi og Jaar c·n deilig sy mr on i av Deres geniale sou, <ik ja, musikkC'ns kunsl er skjlln !

llor, hvilk eiu fylde, h vilkc11 lll(lf,r\ , der er i <lisse loner lagl!

Nu kommer der en solo, o , dL"fl er vidunderlig, min lro !

G. Selv ban1cue. de so le. smaa.

de fryder sig, skjøul uc rorslaa Yist <!i endJJu, fru Brun, som vi at nyde helt en symfoni.

Se, hvor pedalernc <le gaa r, ja, deilig er musikken, 1rn'ir man med en smule praklisk ulik ' utnyller den som mel;anik. "

Den kinesiske parasol.

ft" --

-

--

.

Ch ing-Chiug og Hop-Hi var ute paa en !ilen

seiltur paa Ja.nlsekiang. Solen brændtc saa 'll'1:kl, :il ele 111e1:1llc sla.i op sin p:irasol.

~

.

-~---~

~ . ..~ \~ 1 ( \

'-V

~

-

~~ ~ ~ ..-:::.·-

~------

Allerbedst som de seiler, kommer de pludsel ig til en los. Deres sidste lime synes al Y:cr,· ko111111el. St•lv solen <;er bel ænkelig 111.

Men det som h ændte er kun noget som kan l1æ.nde i Kiua -- for herhjemme er iparasolleTuc ikkl" sa:i sinn'.

N I". 5

A L L ER S

Nogen dyr fra Zoologisk have.

Lø vsagarbeide.

(Se 5ide 29.)

Til forfærdigelisen av disse dyr maa am ·- ndes to tykkelser av ahorn, ci.garkassetræ eller k rydsfiner. Til kroppene b r ukes ca. 5 mm. og til ben, snabel ·osv. brukes ca. 2 mm. tykt træ, begge tykkelser helst av samme farve.

Ved bjælp a,v kalkerpapir overfø•r es t ~ gningen <iV de forskjelJiige dele av dyrene p::.a træel, hvorefte1· der skjæres pent ut. Paa tegningen er bare vist et for- og bakben til hvert dyr; men selvfølgelig skal der paa træet tegnes og bakefter skjæres ut to ben av hver slags.

Figur 1, 1ø1ven, skjæres a]itsaa ut, kroppen , to for- og t ro bakben, tegningen av øine, ører.

1'nure og mank,e paa kroppen le~nes efler kalkeringen op med blyant eltler, beare, tusch.

Som figur 1 C og D viser, snittes allie fire ben skraa oventil, saaliedes, at naar de blir sal paa kroppen staar de skraat ut, som figur 1 E viser.

Dyrene 1."0mmer herved til at staa bedre fast paa bordet. Med et bor ellier en spids syl bores saa rorsigtig huliler i krop og ben (det er næsten bedst at bore hullierne før man sager figuren ut), og disse fastgjøres til kroppen med en rund strik. I den ene end,e av denne strik knvttes en fast knute. Den anli'en ende av str ikken frækkes saa først gjennem hullet paa det ene ben. .Nu strammes s trikken, og mens den er stram , sla.as ogsaa her en knute bert nede ved dyrets ben. Benene kommer paa denne maate til at

31

f' AM I L I E-J 0 U R N A L.

sitte ganske stramt, saa d·e kan stilles i forskjellige morsomme stillinger.

Alle dyren e Lages paa denne maate; men nr. 5, krokodmen, skal ogsaa kunne beivæge overkjæven. Paa sel\'e kropstykket skjæres derfor det stykke av ho<lel, hvor overkjæven skal sitte, skarpt til, og i kjævestykket skjæres et passende indsnit (se figur 5 D). Der bores huHer. og kjæven sælles lik·e som benene fast m ed strik.

Paa figur 6, elefanten, skjæres med !lø vsagen el indsnit i hodet, der hvor snablen skal s1lle (se figur 6 D), og denne, som maa væ re skaaret ul aY del tynde træ, sæUes saa fasl med strik.

Figur 7, giraffen, m aa kunne bevægc sin lange hals. I dette øiemed skjæres, likesom til elefanlsnabelen., et indsnit i forreste del1 a v kroppen (se figur 7 D). Girafhalsen, som er skaaret ut i tynctl træ, sætres ogsaa fast m ed strik.

Uyrene kan strykes over med politur; men vil man male dem i deres forskjellige farver, maa delte gjøres før de sætles sammen.

Det goclc gamle møllespil.

(Se side 32. ) i\løllespillet spiHes av to personer, som hver lar 9 brikker, sorte eller hvite, i besiddelse.

Det spillles i tre avsnil; men i hele spill et gjælder del at faa "mølle", d. v. s. at faa tre brikker stillet paa rad pa•a de runde felter, som er forbundet med den sorte strek.

1 fø rste a vsnit a v spill el sæller de spillende skHtevis en b rikke 3. V gangen paa brettet, og man forsøker altsaa nu at faa " m ølile''.

Lykkes dette, trods mo tpartens for søk pa.a ø.t hindre dette og selv faa "møfile", sier vedkommende hoH til medspil'leren "mølle"', og samticlig har han 1o·v til' at ta en av motpartens brikker, vel at merke, hvis den ikke staar i "m.øi!l.e ".

Er begge part·e rs 9 brikker sat paa brettet, begynde r andet avsnil av spiHel. Nu flyttes brikk·e rne skiftevis fra et felt til næste, indtil d er paa denne maate kan komme " mølle" til en a v parterne og motpartens brikker der ved komme bort.

N aar den ene av parterne bare har tre brikker igjen, begynder tredie avsnit. Han har da lov at "springe", d. v. s" han behøver ikke som den anden, der har flere brikker, at flytte brikkerne fra fell till felt, men kan sætte dem. en av gangen. hvo rsomhelst paa brettet han vit, stadig for al forpurre at den anden fa ar "mølle ".

Faar en spiller 3 brikker paa rad, altsa.a ,,melle'' paa en lin}e, og der paa den næste linje slaa r to brikker, saa at en av brikkerne fra "møl len". naar den fliyttes til næste linje med de to brikker "ir "møllie" der, og der saaledes ved hvert lræk blir "mølle'', frem og tilbake fra den ene linj e lil den anden, kaldes det en "svikm ø 11 e " og gir som regel vtU1det spil.

Den spiHer som tilsidsl misler en av s ine sidste tre brikker, har tapt. H an er da ikke istand til al faa "møl[e".

• H tmlMHll l llll tl lllllllllllllllllllllll ll Ullllllllll l llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllltltlltlltlltllt ... lltllltlllllllllllt lllllllllllllllllllllllltllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll l lllllJlltllllllllllllltl l llllllllllllllllllllllllllttl-

HUM ORISTISK . EKKO

_"

lnt erpJanetarisk rue:;t1mskap»kailip.

En funtasi fra fotbalspillets hjemland.

(Life_)

"' ~-~[> .\ • .

Ogsaa en opfatning.

Bæreren: "Hror vil De ha tandstikkerne, min berre'!"

(Life.)

Ai ' \~-·l fl.)

"Aa, mor, 'kom fort. ·H jælp Marie ! IHun bar vundet høli.depræmien, men nu !kan hun ikke komme ned igj_en."

(Life,)

Bepettiget tril.

"Er ~ udeo.for og og ser ilrad'l"

Utgil og trykt av A/S "Allers Familie-Journal"s try'k'lreri, llristiallia.

llel'

ut, eliter er jeg utenfor

i·"..

--:-

;···:

.•..··\.

lo.

:i..o.....:· ··

"

--:: - -

-7

· ~·i d; ' 7:/ ,

~

-

~~

..~ · · ·" ..

_-.- ~·

,,I "

;,

• --:/i

-:--_::::

:::::::::. \,..:-

:.

..

--

l\

:.

I

----

.~...:~;3

·"...

-: ~"

•

r:

;/.

.

,..V '-"\

·:

'k

... . :... "\ ..,,

~- ~ z;:~

..;::::::

.Spilleplanen kau klæbes paa p a.p . De 18 srna.a figurer klæbe.s paa tykt papir, klippes ut, brettes sammen, limes o.g stikkes n-ed i avskæarne ski\-& og alminaelig<? ølkorker, som vist pa.a mode llen"

1"10/JEL