Allers familie journal v 41 no 17 apr 26, 1917

ALLERSFAMILIE·JouRNit·

Et skyggefuldt hjørne i et av Firenzes pr-agtpala.dser.

Del er middag i F!Jrens. "Blomsterstaden" ligge1· . badel i sol, og de ellers saa livlige norenlinere kryper lause i skjul for dens flamnll'ndc slraaler. l\Ien inde i del ærværdige p<1lads' soilegaard merkes ikke varmen. Her kaster akacier og ~ledsegronne lrær sin kjolige skygge utover omgivelsernc, mannorsøilerne staar paa vakt mol UL'll altfor paatrængcnde varme, ·og liflige, smaa springvuncl sYalcr luften med sine rislende drnaper. To un.ge kvindcr i !elle 1-omerske dragler har gjemt sig borl i den fortrolige krok ved marmorlxcnken, hvor saa mange fornemme .adelsmænd og kvinder i ·slegtled rør dem lia1· førl sine hemmelige sum Laler.

,,

/1 L L E Il S f' A .'.: l L I E-.J 0 U R K A L .

--

!->~i' .

En multiplikationsmaskine.

17

Et sjømandseventyr paa Stillehavet.

n

c

9

0~§l§Jlrn~r&l@I

0 0

8

Ba.~ lsmancl smalen lau og f ik sig e n miLld;1gslur paa d æ kke l. mens damperen k Jo ,· eL slillchavcls n ed e boL ger. '1la.n var e n fors ig lig ma nt!, og da h,m hatldc h e lo sin op5parlo hyre i e n jernbesl:1al spnrchosse, b and t han 1den1w fasl til s it ene ben, for a l in ge n av mandskapel !Sk uld<' n appe den fra ham, mL·ns h a n sov. ~le.n so m ookjendl e r Det sli !Je hav ikke all itl lik e slillc, og da der pl udsclig kom en stor ho lge og gav skibel en o rde ntlig s inkadus. sna lrilil'l han ga nsko s tille •O\'C rl>ord og g ik li lbun tls som en sien nelop pa.;.1 grund av sparebossen om benet.

@] §1@]] §l§J §] (E) @j

7

@]@EI[QQJ r f J ~@EJ l2.3!Ifl

B

T~-~

6

E

@J@m~~fill@fil IGol@l

,,,.,,,,

I:

r~~ '+.

Yi skal h er gi en l>cskrivcls av el !ilcl appnrat, som eld kanske knn more vorr læ.scrc al slirte l>ekjendlsk ap mer.I, og som enhve r lcl kan lage sig. .\ppuralels grundpl:llc er e l lyndl bowd el le!· el slykke lyk )}a p i slorrcls" som fig. 1. A,· e l lyndere papslykk<' s kj mrcs ul lo slrimlcr :w samme L.-engde som grundslykkel, og diss.c- rasl Ii mcs Jangs kun len av dellc (fi g. 3 A). En' lredie sl r immcl rastlim es mdlem hegge de fo rrig{! vNl grundplalcns nctkrsle ka.ni.

D-erpaa skjæ-rer man ul lange lik-c store slrimle1· av sLOrrclse som fig 2; dere:; bredde maa være V<llgl saalcdes, at de tilsammen kan ulfylde hele piadsen mcllcm de Lo 1'1ag<', paukJislrcdc kanlslrimler. De 7 slrirn l<:> r sqm skal kunne fo rsl<yves op og ned i clcllc rum , inc.Wc!cs paa den i fig. 2 visle m.1alc i !lO Jike slore k ltc1· som forsynes met! <le i .fig. veclroil'dc la l (ind delingcrn<· og tallene e1· likl ror al le s lrimlcrn e\ Na'uman hai· gjorl dell<' <Jg 1·1!.(l sl rimJ c rnc paa pl,1ds, mangler der bare .,OVl'rs ly kkeL'· for al apparatet er rænlig. Delte som er av lyml pap og paaklislres de 3 kanlslrimlcr (A, A og R), som v is l prut fig. 3. skal være forsynl med !) rader lutll er, der ove nfra og nc.rlov·rr merkes med tallen e 0, 8. 7 osv. (S'C f ig. 1).

Ulskja'1· ingen av disse !) rader a \' hul leir mua fo r etas ,:;.:1'1lecles. !<\:t hver lOdc ind cleli ng paa d.c lange, num mererte s lrirn1<:1· ko 1nm er ul for en hulrad. TtcnkN man sig slrimlernc s kj ove l h d l ned i den n ede r s te s tillin g, vil man derfor se luller nuller gjen nem h ulleme, da der paa hver 10de plads op langs de nummererte slrirnle.r s laar luller nuller. For at gjo rc 1.lcl lc llere al forskyve de 7 s trimler ka n m a n lege sma.1 huJJer i dem nedentil i det styk ke av de som ikke or dækkel av .,O\'crsl"kkcl".

S.eh·..: ran\'enrlelseu nv mullip.likalionsmaskinen k an leilest forklares \'Cd e l e kse mp el. Anta r. e ks. a l fo lgemk m u lliplikalion skal rore la s: 321 x 40G3. llian vælger et av tallene, r. eks. 4065, og fors ky ver derp.aa slri111kr11e· i r ækkc rra h o ire til venstre saa letJ.cs. al man i tkn nede rs te hulra<l i .. overstykket·' (I) se.:- I a I k: ls C'ifr-c ogsaa i onle n f1·a !wire til venst1·e (itkl 111a11 i kke lar h ensy n til nullern e ro.-an, ~ka l mr111 dcrl'o1· i den n rcle r s le hul rad se la ll et ·4065).

Forskyvningen rn- slr imlerne kan lel fo r e ta s ved. at man sæ ller en ]Jlyantspitl s ind i de for o mta lte hul le" 11<Xl<:>rsl ,i slrim lern1·. Tallet .IOG5 skuldc i det va l.'..' le <·ks·empel 11111!1 inl ice"es med 321. .Del te gjor man vcrl, nna" den til tnll cl 40G:5 paa den omlallc mnalc ror< la lle forsk.n"1i11g av slrimlc-rne h ar fnn det sle<!. nl se. lw ilkc tal eler slaa r i 1111l raderne 4, 2 oi( :i (l' ifr<'ll·C i .'321 lal i orden fm h o i"c .Jil \'Cllslrr'. I lrnlraclen I l'inrlcr man da la ll et 162fi0, itlet nul!enw foran. lales ute '1\' h·elrnginin.!:(. og irlet man hrnr {]·et· staar 2 cifr,~ i <'l hul. lægger rli,se s~m ­ men !il el <'.nkell rih•r. r,1a snmme maalc finrler man i hulrncl<:'rnr 2 0g :> lnllrne 8130 og 12HJ.'i. Der slnnr 1n1 !Jnr<' lilhak{' nl skri,·e disse tal up 1111de1· h \'ernnclr<· pa:l r c·J~··nrk m:ia t{': 1G2()0

5

@]§]§)@fil§]@) I 0210

fl

4

@]@Q]§]@I]§J 10~1 ~@]

-

5

@J §Jf§l@TIImfill IEJ

rn

2

[21§]~§1[§]@Il1~ 1 I@)

1 [ o!olo!4tol 6 ls

I

-~

Opsk r æml av dukk<'l'len makne! h a n forfærdet op og saa sig· se lv paa l1a,·scns hu nd. Del "ar <'li ræl opclagc lse, og i de fu1·stc minullcr heslille ha11 du lwJJ.cr ikk e .a nd e l cnrl a.l sluke s j ovnn cl. l\'aa, del kund e hnn j o ikke vclibli med i hengde n, han maallc se nl komme op igjen . men sparebossen h o ldt ham sla dig n<lde . Saa optlagct Iran da pilttlse li g den u nclc r sjoi sk<' telegral'lrnuc·J, t1"r rorbinder .\m erika med .J apan, ror si ne foller, og glad on.•r siu opd<1gelsc: Jiegyndle hun tros lig al balan ccre hcnoycr den, saa lamclc h an da ik ke la feil av vcieu, om tlen end var l ang. ~

...

· ~(7 1 ~ -

-.....

t~ "~'.~\· '•-:,()

.

-~

~

o:t

'

.

.

=-

======- ___:

Men vdcn blev Jæ uger e nd bru1 hadde rorestillct si g. I-lru1 g ik og han gik, men stadig Jaa de n lykke kl~gra fk abd like uendelig for h a m. Del hrunrn1cl og snurre! i de n, d e t var alle Lelegrnmm crn c som h as lcl rorbi. Baade røde og hvile vandm æ nd og c!yp vandsfisk moo store, nulgrunde lige øine krydscl h ans "ei , o::; av og li! sa.a han snulesp idscn av e n c it er anden blodlorslig bai, me n han skyndte s ig bare hmli gero ])orlover d en e vinde li ge teleg ral'k a bel. Da h æ nd to 1cler n ogel '111 · ol<J·e hans nysgjerrighe t i hoi grad.

En s lo r s kive ]· lekj P~ d a nse t pluclsclig midt for h a ns n æse, o;: en m æ glig jernkrok s luk ut av d et.

~

/:2. ] -· r.'t:\\.;~~

.& L i>;~'

~1:10

121f).)

. ti oløle ~ ø ~ w w ""

:r. . .~. 1 i'l''

1

og ncl:!erc Ji,·on·ecl fa:is: 1'.l170o0 som ·rr r<>sullal 3\' tkn onskedc m11ltiriliknlion.

Sknlrle man r eks. h,1 multiplircrl 1ni;:; nwd 'l7ll l isl<:'ddfnr mrd 121 . man man orskrive Lallcm' i hul rnd<rne 4, 6, 7 og 3, hvon·<'ci allsna r esultatet h lir:

rn2r.o

0

.T'Å.~ 2... c

21:100 2RJ.15 121!))

1:;::rin°no.

Ilan vttr ikke sen li! al oplall<' si tu al ionc't1. lian kikke t op og - ganskt.: riglig - el langt, sn1æk kcrl laug pekte re l op gjeunem "andet. "Aha,'' tænklc hclll glad, "der er uogcu ule og leter erter haifisk til her\ ugen av Mo11acos dypvandsakvarie. De1· e r Yi s t en cha nec for mig, " og m<ld e l h op sal h a n ove1·skrævs pa'.l h es tc kj o llc t og rusk er i la uget.

Oppe p aa skibel b lev i sam m e oicillik dampspillet sal ign ng, og lilveirs for baals m a nd smaLc n ovc np aa h cstekjo lt tl ; men der blev utvilsom t en grænselos l'o rban si'lsc bl" ncl rnalros·c rn<", cia den sælsomme fangst blev Lntkkcl ind over sk ibssiclc n.

0

Pris : kr. 1.50 pr. kvartal

~

Nr. 17

LR

12 øre pr. num:;i ~r.

•

41. Aarg.

26. april 1917 .

.~_____::__~~~~-~~~~-

Hendes hjertes ønsker.

Av

Charles Garvice.

(Fortsal.)

"Nei, det var ikke om del," SYarte Deanc -" jeg kan ikke huske at han lalle om nogen velgjorcnhet eller noget saaclanl.

Han 11ol lil at være en meget livlig og kunclskapsrik ung herre - jeg mener i alt hvad eler angaar almindelige ling. Jeg kunde ikke faa ham lil at forslaa naget av mine opfinclel'Ser. l\Ien han indrønunet ogsaa m eget beslrndent, at hans videnskabelige opdragelse var bl it forsømt. Nei - hensiglcn med hans besøk var at be om min lilladclsc LH at fri til dig -" "Far! '' utbrøt Decima og blev blusse11de rød .

"Ja," sa Mr. Deane i en Lo ne som om de diskulerte ganske likegyldig sak. "Blir du forbauset over det? Har du ikke visst noget om hans hensigler?"

"Nei," sa Decima mer lil sig selv end Li! ham. "Jeg hadde ingen anelse om del."

"Hap fremsatle sin begjæring paa en meget elskYærdig maatc," sa l\Ir. Deanc og ordnel aandsfraværende noget vcrktøi. ,,Jeg er ganske sikker paa at han mener del for ramme alrnr. Og han lot s•om sagt lH at Yære en overmaade tiltalende ung n1and ."

"H vad svar le du ham, far?" stammet Deeima.

"Jeg <! Jeg gav ham mit samlykke."

"Aa, far," hvisket hun, "hvorledes kunde dll del'i Jeg -" "~-horfor ikke?" sp~irle Mr. Deane og slire:.~ fo rYirrel paa hende. "Hvacl har du imot h~m, Decima? IIan er ung, og saa,·idt jeg kan huske saa han godt ul - han er greve - ikkt' sandt? Han snakkel ogsaa om at han er arving li! en stor eiendom og til mange pe11gcr. Jeg sa lil' ham at det var aldeles uten belydning, for min siclste opfindelse vilde gjore dig lil en av de rikeste arvinger i !andel. Han kommer hit for at lale mod cli3 im orgen - og jeg synes virkelig, Dec:ima, at du skullle si ja. Du er ung endn n - men ikke for ung til' at bli gift - og nu hai· du jo hævet din fortio velse med Mershon -" hans lanker begyndtc at bli forvirrel, han Ior flere ganger med haanden gjennem haarel og stirret med d Lomt blik paa hende. "N aa ja - jeg vil' raade dig lil at ta imot Lord Illminsters lilbud."

Decima var svært blek og hendes ansigt hadde el bedrøvet nttryk.

"Del kan jeg ikke, far," sa hun lavl "Ikke det? J-Iv.orfor ikke?"

"Jeg - elsker ham ikke,'-' sa hun. "Han er megel god og elskværdig, men jreg kan ikke gifte mig med ham. Jeg vH aldrig gille migY Hun smille træt. "Jeg vil altid bli hos dig, kjære far, og sørge for dig."

"Del e1· taapelig av clig," sa han ærgerlig.

"Dtu taler jo som om jeg er et barn og ikke istand til' at s.orge for mig selv! Jeg ll'or saame11 ikke at der findes en mer praklisk mand i verden end jeg. Du skulcle sandelig

en

En ku ute paa traaden. Efter B ta i r - Le i g 11 lo n s maleri.

En knute paa traaden.

(Se ovenstnaencle billede.)

Det Yar dog- saagocllsom en avgjort sak, at naboens søn, den pene 'OJ velslaaende Tom, slrnlde ha deres lille l\Iabel til hustru, og idag, da hun fyldte sit sytlende aar, skulcl e nelop rorlovdsen deklareres. Men hvem kan ta:nke sig ele lo skikkelige, gamle forældres forlvi!clse, da eler pludselig oplaarner sig en æoversligelig og aldeles uYenlet hindring for hele den gode plan, og denne hindring var - llfabel selv. Hvad der egenllig var foregaat s!rod ikke de gamle l'iglig klart. llfen denne deilige søndag morgen, <la alt syn les at · slraale i forjætlende s•olskin, hadde de nelop hørrt de to unge utenfor husel falde i med en !ilt høirøstet 'Og ikke

netop kjærlig samtale, •og et ørieblik efte1· tok deres ellers saa fredsommelige l\fabcl sin salmebok under armen og begav sig stolt kneisende, omeml med en bekymret mine, paa vei til kirke, efterlatende sine forældre og 5in vordende husbond til sine egne tanker. l\[or er ule av sig seh, Tom foler sig !ilt ængslcl ig ved den vending sakerne har tat, og bare far bevarer roen . Han smiler polisk. Fo·r han kjender sin Mabel. "Hun blir nok god igjen.. For hun holder allikevel av manden," trøster han sin egteviv. Og selv om kunstneren, der har malet billedet, ikke sier naget om det, har l::cseren jo lov til at lro, at far ra.ar ret. =

'4

Nr. 17

A L L E H S F A M I L I E-J 0 U R N A L.

heller si til Lord Illminsler, naar han kommer imorgen, at du Lar imot hans lilbud."

"Jeg skal si ham - nei, jeg vil heller skrive til ham. Kom n:u, far."

Hun stukket begge gasblussene og lrnk ham med sig ut. Han gik endnu nogen nogen ganger frem og tilbake og Lalte ivrig - ikke om Lord Illminsler og hans frieri - del hadde han allerede glemt for længe siden - men om sin sidsle opfindels·e. l\Ien endelig fik Decima ham op paa hans værelse, og nu fik hun fred og ro til at tænke over Lord Illminslers tilbud. Hun ha dde ikke hat nogen anelse om hans Lilhucl. Del forekom hende selv saa umulig at hun nogensinde kunde gifte sig, at hun syntes andre maalle ·være av .den samme mening. Hun hadde elsk.el · en mand av hele sit hjerte Qg sin sjæl, og skjønt hem aldrig lrnnde bli hans hustni, -vil ele hun aldrig h olde op al elske ham. Htm vilde sands'ynligvis aldrig faa se ham mer - men hun Yar og blev hans. Det gj-orde hende ondt fo.r Lord Illminsler; mot sin vilje hadde hun k<.rnsk e været fo1· venlig mol ham. H~m var jo som hend es far hadde sagt ung og vakker og iclelhelc lat et godt parti; men Decima hadde ikke no.get hjerte at gi ham, det hadde hun helt og holdent skjænket L•on't G~runt. Og hos ham Yilde del bli til elet brast i døden.

H uu skrev et kort brei· lil Lord · Illminster og sendte ham et venlig, men hesteml avslag. Hun kunde ikke faa sove, før hun. h adde skrent delte breY. Men da hun hadde skrevet det, tænkte h1m ikke mer paa ham, og før søvnen lukket hendes oinc, dvælte alle hendes tai1ker ved den mancl hun elske!, men h\'is hustru hun aldrig kunde bli.

Den samme aften var l\Ir. Bright lilfældigvis paa Leafmore slationen. Han vilcle reise mecl loget til' næste stalion for at Lale·med eu av forpagterne, og slod nelop i begrep med at slige op i loget, da han blev staaende forbauset. Han saa Lord Gaunt stige trl av en forsle klasses kup<: ved siden aY den han selv vikle goa ind i.

Bright stirret maalløs paa ham, mens toget langsoml gled 'Ut fra stat~onen.

"Lord Gm.ml !" slammet han.

Gm.mt rakle heim smilende haanclen. Han var meget mager og solbrænclt, men han saa frisk og godt ut. ,,De blev nok meget forbauset - ikk·e sand!, Bright?" sa Gaunt, mens Bright knuget haus haand i ·sin. " Jeg hadde ikke den mindste anelse -~' stnmmel Bright, overvældet av forba'uselse og glæde.

"Jeg vi Ide ha lelegrnfert," sa Ga:unt, ,,men jeg var saa forsinket, at jeg naaclcle sa~viclt tDgel."

"N aar kom De hjem - og er De ganske frisk?" spurte Bright. "Jeg er saa forvirret-" Galrnt smille Dg la sin haand paa Brighls skulder. · "Jeg kom til London igaaraflcs - og jeg er fuldkommen frisk. Og jeg er glad over· at se Den1 saa frisk og kjæk."

Der e~: incren vocrn her ' " stammet Brio·ht " 0 0 b forvirret. "Skal jeg leie en?"

"Gjør Dem iqgen uleilighet," svarte Gacmt. "Jeg vil gaa op Li! gaarclen · for at hente nogen sake1· jeg savner - og hvis De il~ke har noget imot elet gaar vi dit. Jeg har sittet saa længe paa loget og ombord paa skibel, al jeg længter efter at røre mine <..

ben . ~ '

De begyndte at gaa i retning av Leafmore.

Bright tørret nu og da sin pande og saa sig forvirret omkring.

"Det var en slDr overraskelse, Lord

Gaunl," sa han. "Men jeg behøver vel ikke tror De al l\Iiss Deane vil gifte sig med at si Dem hvor glad jeg er over al se Dem, h~un ?" og hvor glade alle vil bli ved at se Dem "Ja, del tror jeg," sYarle Bright. Saa frisk og kjæk igjen. Vi har jo læsl alle bcgyncllc han at lale om eiendommen . avisernes beretninger om .ekspedilionen. net Gaunl hørte aandsfraværende paa ham, .ag har }o været et meget heldig for·e tagende." pluclselig reiste han sig og sa: ..Jeg vil gaa op og klæ mig, Bright. Jeg "Ja, del tror jeg,•· sa Ga:unl. "Yi har efLersporet hele elv.ens løp og har forbun- længter efler al faa orclenllige klær paa mig det den med et par store sjøer, slorc nok igJeu. De spiser vel middag med mig?· · m .al i•umme alle flaater i verden. Og vi Mr. Bright takket. Saa reiste Gaunl sig har aapnet en ny kanal for den britiske han- og gik 'Ul av væ relset, og Bright gik ned O;..( del. Ja, vi har virkelig hat held med os." konfererte med kokkepiken. Resullalet blev "Nu er De vel koommet hjem for ~t slaa en liten, 'ulsøkl middag, men Gauut spiste Dem tilro, Lord · Ga·nnt?" sa Bright alvor- desværre meget lilet av ele gode retler.

Han Lalle selv litet, men liørle opmcrklig. ,.N'll har De gjoi·L nok for Dere::; land, soml efler alt hvacl hans lx Jrclfælle sa. l'\ aar og kaJt hvile Dem paa Deres laurh~r. ·· Bright 11cnlyclel til- De~mes, blev han op - .

Gaunl smilte litt lræl. .. Jeg er bare kommcL tilbake for at hente merksomheten selv; men andre emner syntes nogen av mine saker, Bi:ight," sa han. ..Jeg ikke al interessere ham. Bright provcle r "•l vene.ler Wbakc til Afrika med næsle :skib. at faa Gi,unt til at tale om ekspeclitionc11, I-ho·r kan jeg ligge inal? Hvis jeg kan, saa men del lyktes ham bare delvis. G:rnnl skil dre~ l1'ogen a\' de farer og savn ekspedi tion en vir jeg gjerne ~ove hjemme?" .,Selvfølgelig!" svarte Bright i\Tig. .,Der hadde gjennemgaat, men nævnle ikke naget om sin egen del i elet allsammen. Det Ynr er jo nogen tjenestefolk og all er iorden.

Jeg har jo lænkt mig muligheten av, at som mn del hele var en ganske ubetydelig De vilde komme u ventet h}em, og derfor ulfh1gl, der ikke var umak en \'ærcl :lt om har jeg holdt alt istand - men De vil vel tale.

Endelig sa Bright gotlnal. ikke forl'ale os igjen, Lord Gannt ?" " Ser jeg Dem imorgen, l\Iylonl ?" spurte "Del gjør mig ondt, men jeg kan ikke bli," han. svarte Ga'Unl. ,.Aa ja," sa Ga unt, ,.men jeg reiser med Bright sukket. Da de kom til landsbyen første log." saa Gatu nl sig om med interesse.

Da Bright Yar gaal f.orlol Gaunt være!· ,.Jeg kan se at al'le projekl_c rne er ·utført, Bright," sa han. "Der ligger ele nye skole- " sel og gik ul paa terrassen for at rake en bygninger og de n~'e h'user. De ·ser pene ei gar.

Saa hun skulcle alls.aa gifle sig med Lord og hyggelige rut.''.

Illmirister! Ja, lworfo·r ikke? Han. haahet ,,Ja. l\fylord," sa Bright. .,Alt er gjort.

Je5 haab'::lr elet er gjort soin De ønsket det, _at den iunge mancl Yar saal'cdes s·om l\Ir. og jeg behoYer vel' ikke at si Dem, at alle Bright hadde .beskrevet ham. Han haabet al han var hende værclig. l\Ien nei - ingen er Dem. meget taknemlig. Landsbyen er likesom rent forvandlet. Det er likefrem mancl kunde være gocl nok Lil hans elskede blil en mønsterværclig landsby. Det kan vi pike - hans Decima !

Han gik nedover terrassens trapper og takke Dem for .- og :Miss Deane -" Ved al høre Decimas navn nævnc flor slentret gjennem parken og ut paa landcGa'u nt let sammen, Dg hans ansigl blev al- Yeien . Herfra k unde han akkurat se piperne paa The Wooclbines. vorlig. Resten av veien lidde han.

Der var hun - eler laa hun og sov - og Deres anJ.;:omst vakle megen bevægelse og opsigt. Gaunt snakket med nogen av de han var her. l\Ien eler var en Yicl, gapende gamle Ljenestefolk, og gik derpaa incl i bib- kløft mellem dem!

Og hun skulcle gifte sig! r\k ja - det var hotekel med Bright. jo bare naturlig. Del var som det skulde ,,F ortæl mig n'u all, Bright," sa han. ,,Glem ikke al jeg har været borte saa længe og være. Hun var ung og vakker - og denne slet ikke vet naget om hvad der har foregaat •unge mand - naa ja, del var jo bare ganher. I-IYorlecles har alle kjendle elet? Og sk0 naturlig at hun giftet sig med en mancl, Deanes - lworledes har Miss Deane det?" der var iung som hun. En dyp bitterhet grep ham. Han prøvde paa at lllslctle kjærHan vendte sig mot vinduet.

"De har del meget godt," svarte Bright. ligheten til hende aY sit hjerte. Han vildc reise straks næste morgen - han vil'de ·slet '"Bobby er i Sandhursl." ikke se hende. Han Yilde reise tilbake til ,.Del: gfæder mig !" sa Gaunl. "Han vil \trika'. og mote døden, so1-i1 Yilde foomme bll. en ludmerkel officer. Og - Miss Deane?"· føi· eller senere - han haabet inderlig at Hans ansigl var stadig bortvendt. elet ikke vil'de vare længe. ,.Hun har det godl," svarte Bright. "Jeg D<.t han vendle sig om for at gaa tilbake saa hende imorges. Hun er fremcldes lnndstil The Hall, S? l han e.t skarpt lys ove r beyns gode engel.•: en del av himlen. Det saa ut sDm om det Gaunl nikket. kom fra den side. hvor '\Voodbines laa. ,,Er h'un - fremdeles ugifl ?"

Ha~1 stanset og saa opmerksomt i den re t"Aa ja," svarte Bright smilende, "men det er hendes egen skyld. Hun har hat flere ning, lw.orfra lyset kom. Det vokste og tilbud . Men nu tri'.lr jeg hun snart gifter bredle sig, og der hørtes lyden av •en cksplosion. Han skyndte sig op paa bald~en sig-~· og stirret ivrig og ængstelig i retning av Gaunt satte ·sig i en stol og saa ned.

"Hvorf1or tl'or De det?" spurte han og branden. Nu saas der høie flammer, og flytte_l mekanisk høkerne paa · oordet. "Jeg himlen var ganske rød over det sted hvorfra det Mussel op.

Ll.'Or a L hun snart blir Lady Ill minster," sa Det var The \V·o odbines som brændte.

Br jgh t. "Den unge LQrcl Il'lminster har -i Garu_nt satte pl'udselig avsted i fuld fart. den senere tid vist hende megen opmerksiomhet, og ~let er tydelig at se at han er fo-relskel i hende."

"Illminster?" gjentok Gaunt og saa op, idet XLIII. han bel læberne tæt såmmen. "Hvem er Gaunl sprang Lversover sletten, hoppet han'! Jeg har glemt det. Hvorledes er han?"

"Han har nylig arvet titelen efter sin on- OYer plankegjerdet og sprang ut paa landekels død. Han er en vakker og elskværclig veien . Han haabet endnu at elet ikke var iung mand og i alle henseender d godt srlve huset s·om brændle, men en hoislak eller er" lade i nærheten av det ; men da parti."

"Del glæller mig," sa Gaunt dæmpet. "Og han var kommet et hundre meter længer.

1

;\r.

A L L E R S F A M I L I E-J 0 U R N A L.

17

5

"Nei," svarte Bright, "men De kan ikke sna hende fare sammen og strække armene l;r;rl, saa ban at det var The Vloodbines som komme derind - det er den visse død -" ut mol ham, horte hende Pope paa ham og slod i flammer.

Ga•u nl rev sig løs fra ham og sprang ind han slrakle sine arme ul mot hende og vilcle Nogen andre kom springende i samme i husel. Fl'ammer og røk slog sammen om b:_) bende om at hoppe ned i dem; men han n I ning, og da han hadde naacld porten, var der samlet en mængde mennesker som ropte ham og skjulte ham for Brighl. l\Iængden be1ænkle sig. I elet usikre lys og i sin ropte og skrek : "Kom lilbake - kom dog skræk kunde hun let hoppe galt eller hoppe og skrek i munclen paa hverandre.

Gaunl banel sig vei mellem dem og grep til bake!" Nogen av kvinclerne gra at og for k·orl, 1og isaafnld vilcle hun unclgaaelig kvrnme tilskade. en mand som stod ham nærmest·i armen. skrek.

1\Ied ansiglel dækket av armen naadclc ,.Decima - kan du hore mig?"

"Er alle kommet ut?" spurte han. ,.fa - ja!" ropte hun tilbake, og skjønt Før manden kunde faa svart, kom :tllr. Ga·unt folen av trappen. og saa opover den.

Bright springende nedover gangen fra elet Flammerne hadde nu brull sig gjennem for- hendes slemme var hæs og skjæl'vende, var ste elage og slikket sig opovcr trappens ræk- der ingen ræclsel i den. "Gaa tilbake urændencle hus.

"Er De her, Lord Gauntr fremslammet verk, røken var saa lyk og tæl, at han a;1 , gaa, gaa! De kan ikke frelse mig!" lla11 l'O vildt. han. Saa vendte han sig om og l'Ople lil' ikkr~ kunde se andet end flammerne. ,.Decima !" roplc han. " Dcrima !"

"Kan jeg ikke? Jo, jeg kan det - og jeg den nu forsamlede mængcle: "Nogen maa Der kmn inlel svar, og hal\'t blindcl, halvt skal' elet! V ær ikke ræcl ! Gaa tilbake - c1· springe op til gaarden og henle en stige kYalt av røken Yilcle han slyrle oponr lra p- · trappen ovenfor endn'll sikker?" den længste der fintles - bring helst lo Hun saa op. og endel Laug. Er der sendt bud efter sproi- pen, men i del samme slyrlel Lrappclrinncne ,.Ja - jeg L1ior det. Aa, men gaa tilbake! len. ?"

Gaa - · jeg ber, jeg bonfalder Dem - De "Ja!" svarte en stemme. er omgil av ild lil alle kanter - jeg kan ,;Er alle kommel ut, Brig hl?" spurle ~"' se del!'"

Gaunt. Han talle ganske rolig, men der .... . ..--· "Gaa op Lil' kvislværelset - elet i ga\-var en fryglelig angst i hans oine, som ~ ' Jen !" 1iop le han. "La mig se dig gaa - skynd han holtll fæslet i)aa det brænclencle h'us. ~-\.) . ·"_.~ dig!"

"Del vel jeg ikke. Jeg kom netop," svarte .L Hun blev slaaende et oieblik og saa ned Brighl. "Jeg saa Dem klatre over planke- . · paa ham. Det var ikke skræk der avmallc gjærdet. Tjenestefolkene er kommelut; jeg; sig i del hvile ansigt, som nammerne op sa,1 dem n'u . Der er de - og l\Ir. Deane - ·J, lysle saa klnl"t - ikke bare skræk - men ham saa jeg netop llll - " I,, en grænsclos ømhet -og glæde.

"Og Decima - -;\liss Deane?" avbrol Gm.mt · ,.Gaa !" gjent•ok han bydende, næslcn ham ulaalmodig. slrengL "Der er ikke et øieblik at spilde ! l\Ir. Bright ryslet paa hodet.

Jeg vil, jeg skal frelse dig! Gaa til vin,,Jeg har ikke set hende. Er eler nogen duet - men luk det ikke op - lrækvins·0m har sel l\Iiss Deane'I'' spurte han. den -" Ingen svarte og den ene saa sparrende Hun forslod ham, og med enclnu et blik pua den anden . Saa kom kokkepiken slyrpaa ham sprang hun opover trappen.

Lendc bort til l\Ir. Bright. linn vred sine GaunL vencllc sig om og kjæmpet sig frem hæncler og graal. gjennem fl'ammerne og røken, indlil h a n "Aa, hvor er den unge frøken? Il vor er endelig kiom ut i den friske luft. Omkring 1\liss Deane?'·' hulket hun. "Jeg kan ikke ti mand grep ham og trak ham bort fra f111dc hende. Vi LPodcle hun var kommet ut h'useL og borslet gnisler og solfl'e kker nv snmmen med os, men jeg kan ikke finde hans klær. Hans ansigt var ganske sort, lH' n ele." hans haa.r svidd og han var næsten blind nv Gaunt grep hende i skulderen. røken.

"Vær ikke ræcl," sa han rolig. "Si mig ,.Det er bra," sa han og rystet sig fri hvilkel værelse det er!" av alle ·de velvillige hændcr. "Endm.1 er hun Piken holdt 1op at granle et øiehlik. i sikkerhet - kom med sligen." ,,Del er bakværelset - oppe paa kvisten, ,.Her er den!" sa Bright. "De er Yel' ikke l\Iylord. Der har l\Iiss Deane sovet de siclkom mel tilskade?" sle nætter, f1ordi hendes værelse _b lir pudset op." "l'\ei, nei - bær sligen bort lil' gavlen - li I Yinduel med jernstængernc - skynd "Vis mig det," sa Gaunt hurlig. dere - " befalte Gaunt.

Hun sprang rundt om huset og pekte paa Han var l•·old og behersket, men læb erne et vindu helt oppe paa kvisten. skalY. ,.Der er det, Mylord! Aa, min stakkars De bar sligen i•undt huset og salle den unge frøken!" op Li! væggen, men den naaclde ikke helt Del var en mørk aften, for himlen var op lil' vinduet. over.s kyet, og en svak regn begyndle at Gaunl saa op. Der v·okste endel eku opfalde. Ilden hadde endnu ikke naadd bak:\Te.ie [Jho logr. -Gcs., Berlin. over muren, og han tl'odde ved hjæl'p av siden av huset, skjønt den bredte sig meAmorinet· til salg! elet al kunne naa op m vinduet. get hurtig, og Gaunt kunde ikke se vinduet.

El ler en skulp lur av Raimund Paschold.

Del gamle og hyppig anvcndle emne for kunstHan la merke til at der var jernstængcr Han skyndte sig opover sligen, men Bright n<Tne: De smaa, vingede kjærlighetsguder, som og nogen andre grep fat i hai;n. for del, tidligere var værelset benyttet til sendes ut over verden og sprer sin lykke - eller "Nei, nei, del kan De ikke gjøre, l\Iylord! harneværelse. ulykke - blandt menneskene, er her blit varicrl paa en ny og meget pudsig maale. Staluen, Vent - vent for Guds skyl'd til vi har faat Gaunt ropte : "Decima!" Men der kom som heler "Amorinsælgerskcn", viser os en ung bl.melet den lille stige fast lil denne -" ikke noget svar, og han sprang tilbake lil kvindc som ved sin side !mr E ll mæglig vidjekurv fuld av smaa Gud-Amor-ham og med den ,,Det kan dere gjøre naar jeg er kommet forsiden av huset. Huset var gammelt og hoirc lrnand holder en av ele s kj ælmske eroter var blit bygget paa en tid, da tømmeret op," sa Ga·unt rolig. "Jeg kan naa vinduet hoit i vcirel. ved hjælp av efcuen. Vær saa god at la mig vrir billig og spekulalionsbyggeriet ukjendt - saa der var meget træverk i det. Ilden mecl el buldrende brak ned for hans føt- k·omme frem - " Han skjøv Bright og de andre lil'sidc, lok hndde godt tak i de tykke bjelker og slol- ter. rier, og træl"vinclen førte ilden med stor hurRøken og sløv9t gjorde det umulig for av sig sin jakke og satte .fiolen paa sligen.

Saa spirang han opover. De hoMt fast paa tighet opover trappen og gjcnnem de ne- ham at se noget i det første oicblik, og det derst liggende værelser. 1\.Ien Gaunt be- hold~ næsten paa at kvæle ham; men plud- sligen og stirret efter ham med bl1ekc, fortænkte sig ikke et øieblik. Decima kunde selig syntes han at høre en stemme gjennem færdede ansigtcr. Da han hadde naadd lop-jo hu sluppet nedover trappen og være i ildens btuldren og træverkets knaken, og da pen ·av stigen, tok han fat i ef~ugrenene sikkerhel blandt mængden, men han vilde han aapnel sine øinc, saa han en hvit skik- over sil hode og svang sig op. I et par oieikke slaa sig til ro med denne tanke. Han kelse slaa paa lrappeavsalsen ovenfor ham. blikke hang han svævende mellem himmel vilde ind i huset. Han holdt armene for · "Min Gud!" mumlet han og et sekund var og jord, bare baaret oppe av de skrøpesine øine og sprang henimot døren. Bright han likesom lammet av skræk - flor første lige grener, og der gik en ængsbelig gysC'n saa ham og skyndte sig bort m ham. gang i sit liv. l\Ien det varte bare et sie- gjcnnem mængden. Saa saa de ham sl'ip: ·..: greuen og ta efter vindu et. ,Jl vor vil De hen, Mylord ?~'. iiopte han. lnmd, saa var han sig selv igjen. ,.De kan ikke komme derind - det 1e r 'Umu"Han kan ikke gjøre del!" lød en slem"Decima!" I'Opte han. ,,Decima - kan 1i0 !" me fra mængden. "Han vil' falde ned - la ch1 se mig - høre mig?" '"',.Har De fundct Miss Dcane?" spurte E1: mæglig flamme skjot op mcllem dem, os faa noget - nogen tepper til at gripe G:,unl over skulderen.

OJ de kunde ikke se hverandre lydelig. llan . ham i _ \~

b-: ·

I

6

A L L E R S F A ~I I L I E-J 0 U R N A L.

Nr. 17

l\lcn Gaunl var slerk og hans rolige, kolde

hrise ned. Kan du . del? Det kan .du sik- føl te sig saa svak som et barn. Han prøvde kert - .du vil være lapper - vil du ikke?" paa al bevæge armene, men med en viss sløv sig i veirel tomme for tomme, file.fast Lak ,,Jeg skal gjøre alt, alt hvacl ne si er!" forbauselse ·o pdaget h a n, at han ikke kunmed den anden haancl, og endelig hadde han slønnel h'u n. "Men De -'·' de elet. Begge hans armer var indbundct sit ene knæ i vincluskannen . Mængden "Bry dig ikke om mi.g. Jeg skal nok klare i hand ager og vat; han var helt indtulle t i rnpte og skrek hurra - men i disse uL1-op mig," sa ·han ulaalmodig. "Er du rede?" vat og 'ulcl iog følle sig tilmode og saa ut som var der likesan megen skræk og frygt som Hun aapnet sine øine og saa paa ham en m'lunie . beundring. . Tvers.· over brystet og rundt om i sine med et blik, som en kvindc giT den .· mantl Heldigvis vai' vi11duskarmen slefl.;. og so'- s·o m koldt ,_og ·mlig vover ·s it liv fot· at frels e . arme hadde han. en heflig slikkende smerte, lid, og Gaunt kunde knæle frna den. Idet heudes - elet ·blik s·om ingen pen, om den ·s·om han ikke kunde beg1ipe aarsaken lil. han g}orde det, saa han Decima. Der var . end er noksaa veltalencle, kan beskrive, saa Først trodde han, at · han var i Afrika og ·bare el ruteglas. melleni deres ansigter; hen- lul. . kel hun igjen sine øinc, og idet hun grad- vai· blil saaret av de vildes p il er, og idel vis slap sil tak, korset hun sine arme over han saa op paa doktoren, · sa han mec.r en des .var kridhvitt og f.orlrukket av angsl meget svak stemme, men med et litet smil: fcr ham, ikke for sig selv - hai1 vai- sorl og bryslel. ,,H vad er eler hændl? Er vi blit overGaunt J.ol hende dale langsomt og forsig· s,:ærlet :av rok . · · vundetr · · lig ued.

Hendes slanke skikk else .svaiel frem Hau 'smilte opmunlrende lil hencle og Doktoren forstod ham ikke, men han la lrnldte hende ved navn. Sari grep han en -og til bake, men han slemmet sin . fot mo t a v slængerne og rev den ul,- og med 'e l nd- muren. og kunde saaledes holde tanget f~­ . beroligende haanden paa den brændcncle panele.

Yarende rop til den forsamlede mængde n~ ­ s lerc og roligere, og l'.lngs1omt og fo.rsigliµ; dalle lrun ned, incllil hun blev grepet av "Jeg haaber De følci· Dem bedr e il'u, i\Iydetrunder kaslel han den ned . . Den -anden slang fulgle slrnks efter, men den sidsle sat ivrigf.! hænder, der strakte sig ut mot hende. 11ord ?". sa han.

Et vil elt, begeistret hurrarop lød fra h nnGa·unl prøvde paa al nikke, men hans fastere. Den mr spikrel fasl med · store spioreder av struper; kvinderne graat av lethoclC'. var saa tungt srnn bly og han hadclc en ·ker og molslod en stund hans kræfter, og lelsc og glæcle, og da Ga'lmt saa hende om - fornerpmelse, ::>om om hans tunge klæbet han turde ikke sælle al sin kraft ind, for ikke al miste balancen og falde ned. lhert gi t og skjermet av i11ængclen, smille han fasl Lit ganen. og trak et langt, Laknemlig snk. ,J-Iar jeg været syk? IIv·or er jeg? Aa øieblik var koslbart.

Jhtn var frelst! nu husker jeg det - er - er hun frelsl ?"

Han saa el lysglimt bak Decima, og vissle ,.Kom ned! Kom ned!" lød tlC'l fra ·mængSykepl~iersken, s·om· var fra landsbyen, at det var flammerne, som hadde naadd nw1i som var bl.it utdannet paa et hospilal loppen av· lrappen og straks vil'cle omspiæncle den. "Skynd Dem - ilden -" Han l'a sig paaknæ i karmen og saa ul. i London, forstod ham straks. værelset. Idel han klynget sig lil den ene Idet han gjorde det, slag flammerne 'Ut fra "Ja, My lord," svarte h un. "Miss Deane side av vinduet, salte han ar sin kraft ind, og slangen gav saa pludselig efter, . at hai1 vinduet nedenunder ham. Ilden hadde har det godt, meget godt."

Ga'unl pr.øvde igjen paa at nikke. vakltl el øieblik, og mængden nedenunder naadcl b aksid en av h'uset. Decima var kom meL bort i rette lid.

Hun var frel'st, og ,.

G'ucl ske liov !" mumlet han. "Har jeg skrek høil av angst. værel syk længe?" spurte han. denne tanke fyi:ctte Ga:unt med jubel. • "Luk nu op vinduel," sa han til De,.Kom ned!" skrek mængden ivrig. ,.Del er en uke siden ildebranden fandt cima .

Ga'lrnl gik 'ut paa karmen og vitde stige sted," sa doktoren. "Siden da har De ikke Med. skjælYende hænder adlød hun, qg i ned, men flammerne under ham slikket sig været ved bevisslhet." · næste sekund var han inde i værel'set og Ga'unl prøvde paa· at se ned paa sine opop1over stigen, 1oig han saa at ilden hadde a ntol.z hende i sine arme. Et sekund skjulte tænd l den. Han nølte - mængden ropte svulmede og indsvøple armer. hun sil ansigt ved hans bryst, mens en hef,J·Ivad er der iveien med mig?" og skrek. -I-Ian saa Decima - hendes hvitlig hulken gjennemryslet hende, saa knu- kl'ædte skikkelse lyste i flammerne - rive Doktm·en kjendte ham, og svarte derfor get huu hænclerne fast om hans skutdre og sig løs . fra en gPUJlpe kvinder og springe like 'ut : S<U paa ham. bort til' stigen . Hun s~ocl med sit ansigt og "Den ene arm er b1•nkket og den anden ,,De komme1· til at Lli dræpt - aa, hvor- sine arme l'øflet op niot ham, og han syntes er svært forbrændt -" h a n forsøkte at tale fO.r har De gjort delle - hyqrfor har De næsten at ktmne se hendes læber bevæge sig. i en m'tmter tone - "De er idelheletat blit . vevet - " · Han hørle den brændende stige knak e og brændt og svidd riglig godt."

Hans øine mølle polig hendes, næsten med brake tunder nammerne. Saa gjorde ·han "Aa ja - jeg h'us~r - elet var ilden!" el smil , meu han kysset hende ikke, skjønt det dnmmesle han nogensinde hadde gjort. sa Ga'lmt. ,,Det var en styg il'd ebrand. Der han holcll hende læl ind til sig et sekund. Han sprang fra vinduet og bort til døren. gik vel · ikke naget menneskdiv tapt? l\Iiss "Det skal nok gaa godt," sa han r olig. Men her sliog flammerne mot ham, hele trap- Deane kom vel ikke tilskade - h'lm er vel "Vær ikke ræd . Gjør bare som jeg sier." pen Yar omspændt - det var umulig at kom- ikke syk?"

"Jeg er ikke ræcl naar jeg er hos Dem! me levende 'ut denne vei . Han vendte til,.Miss Deane har del udmerkel godt, takJeg er ikke ræcl nu -" hvisket hun. "Er bake lil vinduet, og uten belænkning sleg ket være Dem," sa doktoren med litt bedet Yirkelig Dem - eller er jeg død - og-" han ved hjælp av efeuen ned paa stigen og vægel -stemme. "Nei, der •e r in let mennehun stirrel op paa .ham med store øine og begyndle at. stige nedover. l\fen ele faa se- skeliv gaat tapt. Mr. Deane vai· nær komkm1gel sine hænder endnu faslere om ham, kunder han hadde b elænkt sig hadde været met tilskade. Han vilcle absio·l ut redde en som 1om htm vilde overbevise sig om at tilstrækkelig til at ilden hadde faat fat i eller anden opfindelse, eller h vad det nu det virkelig var ham og at han var levende. sligen og gjennembræudt lrinnene, og de var, og sprang ind i huset, men de fik lruk,.Du er ikke død - og skal' med Guds kunde ikke holde ham. ket ham •ut igjen, uten at han hadde faat et hjæJp heller ikke dø," sa han Polig. "Gjør Han fal'dl, idet han klynget sig til siden eneste brantlsaar. ·" som jeg sier. Kom hit tir vinduet. Se ikke av sligen; men han var for tung og han slyrGa1unt nikket. ned . Bli slaaende her med ansiglet mot tet til' jorden med en dump lyd, der fyldtc ,,Det glæder mig. I-I vorledes ops~od ilmig.~' alle de omkringstaaende med skræk og del- den?"

Doktoren lrak paa skuldrene.

Hun adløcl . Han sprang bort til sengen, tagelse.

"De l var naget siom eksploderte - naget grep lakenerne, rev dem istykker og bandt EL ø ieblik var han Yecl lJevisslhet - og i d em sammen lil et laug. Enden av clet~e dell<' korle spand av tid saa han, at den l\fr. Deane hadde lagel s·ammen. Jeg tror," la han under hen des armer og knyttet elet hvi le skikkelse knælte ved siden av ham, at tilJøiet han ironisk, "at det var den blanding, fasl. dens hæncler knuget -ham ind til sig - saa hvis bestemmelse det var at slukk·e og kvæle il<l -" "Aa - hvad gjør De dog -" slammet blev alt mørkt omkring ham.

G;i'unl smilte svakt. lnrn.

"Blev alle frelst? Ogsaa tjenestefolkene?"· Han smilte.

"Ja , allesammen. De er den 'e neste det gik: "Jeg vil" frelse dig - " sa han. "Slig nu XLIV. 1ut over. op i vinduet. Han loflet hende op i kar,,Del er bra," sa Ga:unt l.'olig. "Faldt jeg men. "Knæl nu ned. Vel. Hold fast i min En 1.1ke senere laa Gaunt i sin seng paa ikke ned av stigen? N'lt husker jeg det. Jeg arm. Luk nu øinene og aapn dem ikke, fo r Tl1c Hall. Det var det værelse, hvori hans du sta ar sikkert paa jorden dernede." far, hans bedstefar - og endnu flere med- er LørstY Sykepleiersken rakte ham et glas vand.

Han bø ide sig ut av · vinduet for at rope lemmer av slegten Gaunt - - var blit født "Tak. rfoset - The Vv»oodbin es - urna lit dem dernede hvad han vildc gjøre, m en og var døde. Det var en kla1· solskinsdag, del behøvdes ikke. Bright hadcle ant det men persiennerne v.a r rullet ned, og syke- bygges op igjen. Jeg vil' gjerne at det skal og han ·og e n anden - en sleTk, ung mand . pleiersken og doktoren talte hviskende sam- bygges op igjen snarest mulig og saavidt - slod allet·ecle paa sligen og ventet paa at men, mens de slod ved sengen og saa paa nrnlig ligne det gamle -~~ (Sluttes.) la imot hende. den forbrændle, lemlæslede skikkelse, som . Slip nu ned hænderne," hvisket Gaunt laa saa slille og hjælpeløs paa den. i JJcci111as o re . ..i\apn ikke dine øine og Gmrnl aapnet øinene og saa fra den ene klyng uig ikke fasl lil nogel. La dig !Jare tii uel! anden. II:ln Yar mcgel uttxrct og mod g}orde ham endnu slerkere. Han hævet

1

!'\ 1· . 17

'A L L E R S P A 111 I L I E-J 0 U R N A L.

Politibetjent Amor.

Av

Orla Bock.

"

Den nye politibetjent hadde ikke været i byen længe, før han bla ndt beboerne fik kjælenavn e l "politibetjent Ani:or". - Det var jo egentlig et merkelig kjælenavn :for en or denshaandhæver, men d et var allikevel ikke saa ganske uberettiget at h a n fik navnet, del h ar sin historie, og hislorien lyder saaledes: Cand. pharm. Valdemar Thomsen, mcd;1.iælpe r paa bye ns apotek, var en llaabe~ '. :ld yndling paa et pnr og lyve aar, vnkk er s.: se til, om ikke n elop god at foa for~ lan d :_i•r.

Ha n vm· en glacl, gemyllig sjæl, som ikEe lok livet mer alvorl ig end hoist nød\·erni ig. men lverlimol forsøkte at avvinde dels lyse si der et saa slort utbytte som mulig ..

Og nu va r han lil og med forelsket - saa u IJehjæ lpelig forelsket, at der ikke var nogcl paa hele apoteket som k und e kurere ham. Gjenstander:. for hans brændende følelse var en proprielærdatter, hvis far eide en ganske anselig gaard, cirka halvand en 111il fra byen, og han lrndde nylig lærl hende al kjendc paa et somm c rbal. De hadde dan-

set sa mm en h ele aflcnen og S\'ænuct um :wclelig, og Thomsen, som ikke var den mand der 'undervunl erle sig seh-, var aldeles o \·erbevisl o m , a t den 11nge dame IJeS\'a rle h a ns følelser fuldl ul. El'lcral ha sp3kulert litt paa snken, k om Th omse n lil' det r es ult at, at der visl ikke vai· naget at Yen le cfler h n u vnr for elsket, og hun var elet efter al' snnelsynlighel ogsaa - han hehonle bare nl si del avgjorende ord , saa var den sak ior den - der \'ar ingen fornoielse i at gaa og s ukke sna læ nge, al elet k anske gik over igj en - ergo besluttet Thomsen sig li! ulen videre al fri li! damen s:rnsna rt han kund e lræffc. hende. - Han var ikke de n m aml de: var ræcl av s ig.

Nu e r elet jo imidlertid en kj edelig 0 111slændighet, naar ens elskede bor h:ilvanden mit fm byen, og man ikke er præsen lcrt .for familien, saa man knn a vl ægge \'isit. l\Ien den fore lsk ede un ge mand kom heldigvis li! al tænke paa, at damen hadde betrodd h am al hun cyklet ind li! hyen hnr onsdag eftermicldng for at la undervis ning i sang.

Altsaa kunde han bare cykle u tover veien og mole hende. Han hatlde sin uk entl ige frieftermiddag fredag, men fik •or gode ord og litt bestikkelse sin kollega, der hadde o nsdagen Li! sin raadighet, lil at bylte m ed sig.

Saasnarl midda gen var overstaat den paagjældende dag, var Thomsen i fnld akti\'i-

7

tet med al smøre og pudse apolekels gamle fællescykkel. Han eide n emlig ikke selv e t sa ad a n l beforclri ngsmiddel', men apoteket hnckte en gammel, god og solid " spinderok ", der slod lil personalets frie raaclighet, og blev be nyttel av d em alle, lik1e fra provisoren og til visergulten. Det var en ærlig, gammel " stenknuser", som ikke gik istykk er for del forsle slo!". Den hadde ogsaa gj e nncmgaal adskillig i sin lid - blandt andel h ele farveskalaen - den var blit mnlt op fl ere ganger, fo r o iebl ikket var den rod og ege nllig mer rar end n elop ,·akker. l\Ien del spille i delle lill'ælde ingen r'0H e, T!J omseu sLolle mer paa s in egen skjønhet e nd paa sin gangers. 'i' ed loliclen cyklct den fo.relskecle apioleker 11 Lo\'er landeveien som rorte til den elskedcs hjem .

E n fjerd i ngs vei fra delle Jaa en reslauranl med en hyggelig, gammel luve like op til landcnien. I hnven V<lr der sillepladse1-, hvo r der serverles, og her st:inset Thomsen - her h adde han jo en gl imrend e obsenalionsplacls, h e r maalie damen absolut komme fo r bi, ·og eler var fr i uls.igt over landeveien til den side, h\'Orfrn hun maalte komnH'. Thomsen slillet sin cykkel op til hække11 ved l'andeveien, salte sig vetl et bor d og bestille en seidel ol. Da han hadde sill c t et pn r minutter, opclaget han en stavsky !ang l 11lc paa lanuc\'cirn - del var \'i ~ t

8

A L L E P. S F ..\ M I L I E-J 0 U R N A L.

.... .r:--- J"'5 .1.VJ.J..lt)O ·uJ.\.v livhg og opval<t ansigt 1-:om langsomt cyk- · aY en maskinist," -J sa han sl'ukøret.

Icnde. · Fr,øken Karstensen og Thomsen skoggerlo. · "Aa, frøken Karstensen!" ropte Thomsen.

"Ja, dere kan s·agtens le," sa politibetjen"VH De ikke komme og hjælpe mig? Det . ten rasende. c1· en idiot ·som vil' arrestere mig!"

"Ja, og vi negler os heller ikke nogiet i Del var en mer aapenhjertig end netop den retning!" svarte frøkenen. form1flig ytring, og politibetjenten blev selv"Nu kan vi vel ride videre?~' spurte Thomfølgelig høilig krænket. sen. ertende.

"V<n'er De at være 'uforskammet, infame "Ja, naturligvis." sl' ubbert!~' sa han og grep Thomsen i kra"Det er mer end De kan!" ven.

Thomsen og den tunge dame hoppet op pa~ "Men er De da rent fra forstanden!" ut- sælerne og red bort. Tilbake stod den sønbrøt den unge dame, som var hoppet av derkntuste politibetjent og kikket langt efter cykkelen iog forbauset vai· vidne til deU.e dem. optri11.

"Det er noget av det bedste .jeg nogen"Pas Dem selv! Det er ingen som har sinde har opl'e vet," sa Thomsen, da de lilt sendt brud efter Dem!'' lød det barske svar. · efter sat paa en bænk i restaurantens hav·e. ,,Nu sælter den fyren her sig op paa cyk- Den unge dame hadde i betragtning av den kelen og følger med til byen, saa skal vi utstaaede sindsbevægelse latt sig overtale lil nok l'ære ham n aget andel!" at sroife sanglimen.

Thomsen stred imot og ko m med en masse "Jeg red •ut for at anhol'cle og blev selv uklic>ke og uparl amentariske bemerknin- anh0l'dl," sa Thomsen.

"Hvem viUde De anh()lde?~\ spurte den ger.

"Vi kommer nok Lir at gi fyren haandjern unge dame saa naivt som det var hende mulig. paat sa politibetjenten.

Og saa gik det hel'e jo av ~;igi selv.

"Ja, Thomsen har da :l)ulfdstændig ret, naar han kalder Dem en idiot," sa den unge Men nu furtæller Thomsen til alle siom dame rapt, og hendes kinder bl'usset av ret- gider høre paa det, at det var politiet som færdig vrede. ~,Man kan vel ikke ride paa hjalp ham til at bli forlovet. en cykkel med haandjern pna !"

Og politibetjenten heter den dag idag "po~ Politibetjenten følte sig 0iensynlig slaat av litibetjent Am.01< -.1 - - - - - - - -

.a.

]\;I'

17

over mit hode skriker en kraake : "Forbi - ·f1orbi !" · Og alle I smaa plomster, som staar her paa min vei, vil I bringe en hilsen, sige "Farvel" fra mig?

Og al'le I smaa fugle I, s·oin og kj endte ham, si ham, al vinlervinden j og mig li! et andet land!

Inge Siilcnius 1\idsc n.

AL L E

!"1·. 17

nS

t)

F A ~I I L I E-J 0 U R N A L.

- - - - - - - - - - -- -- - -- - -·

"Mama mener .

• •"

Stemningsbillede av Grete Tientzinget·.

Et langt smalt etfags værelse i elet lil lazarel forvandlede kloster. Skjønt skumringen allerede holder paa at falde, trænger }ar:uareflermiclctagens l'ys ikke længer ind i rummets indre. Men det streifer dog encl1ru med fulcl klarhet ofiicerens ansigt borte ve'l Yinch1 et. Et klokt, fornemt ansigt; øinenc a.v en merkelig gjennemsigtig, lysende bh;1 farve. Premierløitnanlen, av civilslilel in :~ privatdocent i zoologi, kjeder sig. Hans oine soke r Ha kkende omkring i værelsel, m en fine.l er inlet som kan fængsl e d em; endelig frestes ele mildt og en smule resignert ved skriveborde t. Det danner en merkelig motsætning til det ø vrig e bohavt. De ls ben er sv eiset, og de malte broncelaaser paa opsatsels b'necle skuffer blir baaret a v dansende smaaengler. Det hele er en lall crli~ erindring fra den lelte rokokolid, sum skjælmens ironi har ført ind i dellc kl:)slcrs slilhet. l\Ien premierløilnanten er ,e n moderne nrnncl, allid praktisk. Han har skjøvet sin rode ruslærs skrivemappe, som passer daar lig li! del mørkt polerte brmie træ, ind paa den snrle, incllagle rosenguirlanclc pna b::irpl:1 len, og de slakkars smaaengler kvælcs n~<·slen i en forvi rret haug av papir og ma1rnskripler. For premierløitnanten er en slrævsiom man el; han vil' ikke la tiden, s::im h::in nodtvungen niaa ofre siam saarel, gli unyllig hen. Saa meget mindre som han er forlovet.

En cgenhæncl ig fora rbeidet ramm e med porl r æl av hans forJiovede danner kronen pna skrivehords opsatsen . En net blondine i schkapstoil ette. De dristige smaaengler hvisker {)ndskapsfuldt til hverandre, at man hadde minclst likesaa elegante klæ1· paa i drres tid, hvorimot mnn ikke hadde hat saa son1ig{' oine. :\fcn hendes si ds le brev, ln-ori hun saa k1 olig avslaar hans bo n om at besO'ke ham her pan hospitalet, har dog saaret ham. Han s er formelig linjerne for sig : "Der fore kommC'r endnu stadig tyfu slilfælder ved grænse n, smillefaren er ikke 11dcl'ukket, og saa lllPner 1nama ... " J [t visl~ Slrnltle fo lk virkel ig Yære ræclde!

J ~.rc r lrnn som saa opofrende ple ie t h::im den gnng, da ingen lrouclc paa helhrcddse ;1v hans skud i ]'ungen - sosler Re nal(".

Hans oine falclt p::ia billedet. I d et a\'lngendc dagslys slaar elet der. Denne gang e r del ikke b:irc sma::ieng!ene s10m synes, a t den bl·onclc Hosemarie har sovnigc o in e. En s<igle banken. I cløraapningen k ommer soster Henate lilsyne. Som hun staar der s,wJcclet; med brettet i den løftede haancl, 111 i ndcr hun om chokolaclepiken i Drcsder.ergalleriet. Men en hurlig knipsende bcYægelse er det elektriske lys tæ nclt, og hun c e med et par skridt og et stille " goda rien" ved siden av hans stol'. Hendes rolige sp.ørsmaal ærgrer lrnm; for han er m eget nervos idng. Hans pirrelige svcir er næsten •ullol'Iig. Og pna hendes forb::iuseclc : " Men hvad er der d og ivei en med Dem'!", SYarer hn n pluclsel ~g i et tonern ill som et egensindig barn. "Uf! Hvor jeg kjed er mig! " Huri ser leende pna ham. Et sp-ollcnde lræ!.-: silter omkring de blote nrnn(ivikcr.

Omhyggelig lar hun de klare haldriansdr::iapcr falde ned i glasset, og sier langsori1t med en neppe hørlig bismak av iron i: "Naar kommer saa egentlig Deres forlovede?"

'Ergerlig vil han fare op, m en belænker sig {)g lier. ~t øicbliks slil h et. S::ia rækk c r Jnm ham mecl et kjølig "Værs'gocl" glasset og gaar mot døren. i\Ied haanclen paa dorhaandlaket vender hun sig endnu en

i.

--~

~

......---~

Et utkast. t i l et vei1·billcde.

ll ilJedel er fr emstillet Ycu , al man hat· kl::c!Jel e[ s tykke hYill lr ·· kpapir, lworpaa man har opr idse l r. eks. et la nd skap, paa e11 karlon og de rpaa b ehandlet de e n!: "' !' dc!e med do for s kjellige oplosn in ger som er opf'ort paa dis ~e. I lorl 1·ci r blir hc.n·ctl r. t·ks. It 111lcn bla::i , g1 · ~essc l g r onl og k o r11akrcn c gu le.

Nogen morsomme veirprofeter som enhver kan lage sig.

Dilletlcr og l.Jlumster som sk ifte r far yc med Ycit•et.

At la ge d finl barom eter eller h ygromele r nrna h a uugct sær lig præg av Januskap Ol'er sig. ll oltlc r man del imitlkrlitl nu horl i n;-c,rhelen av man 01·crlalc lil in sl rumeu lniak crcn ; men s till er man lill m indre fo rdringer Lil s in Ycirprofet, kan en yarm<.'kiltlc, f. c b. en kakkelon1, Yil man n1an godl selv op lræ som l'abrika11l og raa apraa se <.:n merkel ig fora ndring. Lill c l'lcr litt parater so1n jk.k·o alene er rigl ig gode, 111cn sa111 lJcgynde r eler al kumme (aner 0\'C l" det. Jlimliclig virker paa en morso m og undl'l' h o ld cndc lc n blir hlaa , ha1·<.'t grnnt, kl ipperne gule, græsnw.a lc . sc t grunt, de modne kot·nmark er gule osv" d . v. s" man faar et ganske levende og nalur\'i vil l"ørs l fo rlcd'.e, J11·or lccks mau kan 1:1ge sig lig uill<.,tlc frem . Hrnd ~ler h æ nclle her, ela et bilktlc, d er som e n kamælcon skil'lc r fal'Vl'l" man na~ nnel bilktlc l lil ,·armekilden, Yil ogs:ia i forskjellig s la gs Yc ir og dcncd kan bruk es Li! hændc, naar atmosl':-cre n e r tor og der clerfor at forstaa s ig p:1a \'<'irt• L. Forst skaffei· man sig c t· sa nu sy nli ghe t for fint vei r . Er almosl'::crc n et stykke lyk karlon , el sly kkc hvil t Lr::ckpapir, tlcrim o l fu gLi g, SYi ntlcr farverne, og elet hele blir litt godt binclcnd<: lim og en pen sel. Merl disse ensform ig og kjedelig som rcgnYeirsdagcn selv. in grediense r sam l snrna mængcler av neclenslaaenclc \"ort "Yeirhillecle'' vil derfor paa en meget ly:.J blandinger hat· man , h v.:irl man behover. tleligerc, om end ikke sa.a noiaglig maate som Koboltklorid 1 del.

Op losning I: haromclrct forl æ llcr, hvatl veir vi har i1·cnte.

Ge latin-c 10 clcl c.

Det s ie r sig sdv, at billedet b or ]Henges paa et Vand 100 " s lecl, livor <k l e r i saR nær lJ eroring som muOplosn in g II: Koboltklorid 1 del. lig met! ckn friske lurt, og l1Yor de t ikke paavirGelalinc 20 ekle. kes av f. eks. kakkelovu, lampe eller lign ende Nikkc·loxycl 73 u1·etlkommende rnnuckil der.

Kobberklorid 2:3 E11 andon morsom J'onn for et hygromeler e r \'anrl 200 " tien saak.aldle 1·eirhu k et, der e r clanne l av papirOplosning I!T: KoiJberldoricl 1 clcl. b lomster. der l1ar l'<"Crct dyppet ·i k oiJoltop losGclaLine 10 drlc. ninge n som vi bc leg nct som oplosning I. Til Yancl 100 " at fre ms tille bloms lernc-brukcr man forskj d li gra rOp losni nger ne maa opb c1·a1·es i godt tilkork ede ,·e t papir; at anbefa le e r særlig hvil!. lyseroclt fl ns ke.r. og g ul t. Med lilt Ol'c lse k a n man lage riglig gode El'lerat man av træ kp.1pirct h ar avskaarct et JJ!omsler, me n s.eJ1· uen mindre evede vil al li d slykk-.:i av p a ss·c ncl c k11nne lage f. eks. c n ~ t Tn l : : <', t :- gnc r n1a11 chrysa nlbcm um . Paa pn:1 cletle med en blot ,·ort bi llede e r vist en J .Jya11 t r eks. e l JanclJitc·n b u k<'t, hestaacn clc ~1:ap s·omLI et der er av ly se.rode roser og Yht ]Jaa vert billede; hvito chrys aulhc1m r og . man skal ikke intere> nogen grener n1ed gule scr<' s ig 1'01· at utarhhuc'.e. P:'p: rel i b'omh : i•I:) c nk ellh etcr, men slc rne s kal saa vidl barn sorcro ror at l1ol'orlmulig ltolclcs sa mmen lin 'erne 's la m· s terkt og ut en bruk av lim \'Crl s k:irp t. i\'nn r bill cclel c1· e n fin s laa ltra acl ' dier m an r:1'rtl ig, klip pe r l ign ende. !\'aar lrnke llc n elet ut p aa <' Il saach111 e r fæn li g. dyppes clt-11 maalc, nt rlc parti er 2-:J g:rnge r i koboll op. cJ.cr s·rncre skal ha li k losn ingc n , idet man so 1·ran·c. kl ipprs ut fnr sig; ge r for nt alle dele av y{'<[ ckl angitt e ll:Jlccl ~ hlomslcrne hli1· fug. klippes saa letl cs himle i; ø r eler slerlc r hvor kn ut for s i.!; (hla a\ op l osn '. ngc 11 i kk<.' ri~tig Yanrlcl for sig (!(ronl 1, ka n komme in tl. h J r huse t [nr sig (g ull) os1·. man bn1k c e n Ln p en.

1 "ikl ipn in gc n 111a:1 forc se l. Ert<'·1· e n dl h ad n i n~ 1:-i-; 0111ll':p;gcl ig-, saa ~t h æ ngrs bukc ltrn r·p til t!c:rno bak cf te:· igien torr ing, og <'1lcr n ogr n k:111 sæ lles n oio sam. <l ages l'o·rl op (' l' d en me n.

De ulk l ippetlo frc r tli g lil at bl i lat i stykker limes rkrpaa li rnk som l'Cirb nkct. paa knrlonen , saa at E 1· !urten fngtig, \'il hi !l cclct fremkommer l1loms!crn c og hia.el en e i qj c n ~ 111rin bor sorge lia følgende ni seende : !'or ikke at br uke m er De oprin rlclig hl'il c pa. lim end nøch·c n pil'lilomster er lys·erode , dig. i'inar J; illeclet er rl c lysero de utpræ get rænlig, pres,er man det hoirocle o.l.!. de o prind e. godl i 2·1 timer, hYot·li~ guJ.o bl:l clr 01·an gc.

En veirlmket. paa del er J'::crcl ig lit Bl i1· almosfærcn derat pr::cpnrercs mc:l op im o t lør, Yil lmkell en losniu gcrnc . i\lc1l en l'aa el gansk<J a nde l o~ bløt pense l bcs lryket· m a n ele cnkell e dele nv livli gere præg. D e ltl'ilo hloms ler blir blaa, de b illerkt mecl el e l'orskje!lige opløsningcr ; i el et lyser ock! faar en pen purpurfarvc, og el e gu!c ang iltc bille-ele kan ma n passende bruke o p los . blatlc IJl ir grønne - so m riglige hlnclc. \" il m:rn ninge rne som elet er angit. Man maa 11 ø ie sn r ge ha rik e re \'a r iali o n i l.Juk e ll cn , kan man s3mror at. oplosn ingen fra e t stykke ikk e forp lanlr1· meusæ ll{'t ele enkelte b lomsler av forskjel li] s lag1 pap ir, saa at 111:111 f. <"k~ . faar b~:lcl·c kron!Jlacle, sig inc! paa el and·e t (av tl en n o grund forelok bn.·ger lJ Jarlc og s lonlrngcr e eller li gn end e. V: i rman førs l utsk j æ r ingen). Un der hrukc.n b or man s la,tlig ryste fla s kc rn e med op losninge n lC'. Naar huke lle n h ø r so m ,·ci r hilleclet anbringes i sna he le billedet er færdigh ehand lrt, v il elet i el et mer IJerori ng me .I den fr iske ]Li ft so m mu lig. slom og hele ha en IJ lckrotl lcinc og clcrfor ikke

..)

A L L E R S F A i\! I L I E-J 0 U

n N AL

'""·

Kvelden er gry for en morgen.

I

To barn.

T

17

-,

Nu sank den bak fjeldet, solen, og kveldsskyggens vemod lister sig incl 01·er sjælens lande og melder at morkel kommer.

Og del er som tusmorkels skygger hvisker, lik onde dæmoner : Ser du, vi seirer, vi seirer s0len er slukt nu. og borte.

Jivi vil mol lwoclden tin slampe?

Skynd dig al boio dig forene! stykket for allicl er ule og tomheten ene tilbake . .. . . . Da dukker frem av mil hjcrl<.', still som musik fra en harpe naar den av vindene rores, ·c rcl ~om av mor min jeg horte: ~-lik er den ældgamle saga: Da den for førsie gang dalte, f:•Jlen, og g1•ucl for dypet, rna den kun nye lande.

Sqndan er motgangens saga, Seiaclan er dodsslunclens lære : Ruller vort liv imot nallen, aapnes el ny-land kun for os.

Delle lille [>Onyfol Yar av skjæhnrn b!it s ledmoelcrlig bd1andlcl, idel dDl hadde faal · en rarncmor som ikke \"ilde ,·ile av del og l>estemt vægrrt sig yo,J >al amme del. Saa maatlc follcl faa flaske. og vorl billede ,·iser delte forslc - litl use<iYan lige maallid.

I\xelden er gry for en morgen, doden er evighets fodsel . .

Glem ikke, sjæl, al i solfaldet ser riv din lykke du ryggen.

Snart s"kal han vend_e sig mot clig Ewald Sundberg.

Litt hodebrud. a

b

d

c

Schakopgave 111·.

1

5

1557.

Av Dr. f". P fan mii 11.e r, Tvskland .

(D. w"oc-!1cnschach

S o r l: !I

V

i l:

Hl16.)

K, 2 L, J3

=

4 br.

K, !), 2 T,

S, 2 L, B = 8 br. d

0

d

g

h

Il\"il bcgyncler og gjor mat i 2 træle

Løsn i ng av schakopgave m·. 1555. c 3 og mal i uæsle lræ k .

1. D el 3 -

""""----.....:... """---.

--_. ·-·~·~·-

,..."_

··-·

,...

-··

·-·~

Løsning av gaadernc i forr. ur.

1. llislorike.rcn. 2. Dilemna. 3. !Ialluci11alioner. 4. Alko\·<'n - Alkohol. 5. Norner - Nonner. 6. Pos t · Pest.

..

!Je1· er ogsaa en lil ~ n, ny Ycr,:,•nsborger som blir indviel i lill a\· denne verdens ghcdc1·. Drl en !ilen ligcrungc som fa:U" Jov lil at Jugle lil sil rorslc styk ke kjol. Del er inleress.a nt al sam lll<'nligne t i;;crnngens slorrelsc med blomslerpollen paa 1>onle l.

0

~

gn11g ·om og sier langsomt, næstcn likegyl-

dig: ,. Kanske premierløilnanten kommer nedenunder iaften? Der blir musicert i salen. '· Nu er hun utenfor. Premierloilnanten er endnn mer grælten end før. Ærgerlig skyver han glasset tilside og tænder sig den forbud te cigarel. J)en smaker ham ikke. Og denne motbydelige, skarpe Jugl. Ærgerlig river han op vinduet. Den kolde høstvind farer ind. Han gyser. Altsaa dog heller ned i salen, -"hvor der blir musicert". Selvfol gelig maa han først se sig i speilet, og <len øvHsle knap knappes i snorefrakken. Nu folder døren i bak ham . Hoiere end lazarcllels regler lilluler det.

Srnaaenglene farer sammen. U.e formelig morer sig denslags er uberegnelig.

Emlnu mer murer vinden sig. I\Ied et kaat

spring farer den henover skrivetordet, lwirder all del tørre, lærde kram hulter lil buller.

O~ saa tirres den over Rosemaries sovnig~· oine. El rasende tilløp. Klirrende falder billedet ned paa gulvet. PPemierløilnanlen gaar l'angs.omt nedover trappen. Han haaber paa e.n plads ved siden av søster Hem!le. Og mens musikken lyder, vil lian forlælle hende, at hans forlovede ikke faar komme, fordi ,.mama mener . .. " Og allid mener manrn . llan har ingen lyst li! at inurelle sit cgtesk~p efler sin svigermors meninger. Hans fremtidige hustru urna ikke bare være gjenlyd av andres meninger, men ·selv vile hvad hu 11 vil. .Nclop som - "soslcr Renate!'~

G.uadcr·.

1.

MeJ "r" som slutn ing ~aa forsle slavelse er del en forlilisgaade, den forsle i sin slegt; slryker du .,r·', er det en lyran, en barbar, det sletteste slclle.

2.

Gjel nu, hvem gjelle kan: lllan lever i elet og do r av elet; skjonl man ellers skyr det overalt, sællcr man i Ungarn slor pris pa,1 det.

3.

Læs mig forfra: Alles moder, læ.s mig hakfi-a: Hellig bon, skjænk mig bode, da blancll I!oelc.r . findes jeg i russers land.

4. "o" i Rom , ..e " i romaner, med , a " fineles del h e s den rike mand.

5.

Orgelet har deu, far slikker den i mumien, ba115 son skjærer clc n.

6.

Det findcs i lupen, kan kokes. i suppen og m·1.1 sikkert smake godl eler, da del engaug er b lil bd:dt med en urimelig hoi pris .

:-.:r

A L L ER S F A l\! I L I E-J 0 UR N A L.

17

tidsvold kirke og prestegaard.

Av 'Vladimir J\Ioe. O\'cr Eidsvo ld kirke hviler et eget hildrende skjær, som fornt:mmclig sky ldes dens beliggenhel i en av !andels fagreste og tillike "na li ona lesle" bygder. Ti like fra den dunkleste oldtid lællcr Eidsvolds historie mindc1 ikc bial.le. Iler skal eflcr sagaen Half dau Svarte ha stil Eidsævis eller Eidsiva ling. Her skal ogsaa I-J amid Ilaarfagrc irn dell rik e l mellem sine 5onner. lkc holdt Olav den hellige lingmole og Ja hele Oplantleno under EidsiYa Ung. !Ier har Haakon den Gamle roslet og her blev der holdt ting cfler Chrislian JV.s lov. ~ren fremfor alt blev her Norges nye gruntllOY git i 1814. l denn'C av historiske mintl er og lratlili o ner omsuste bygtl kneisc1· Eiclsvold kirke Jike ved tlet gamle tingsled Eidsve!Jir eller Eidsrnllur.

Allerede megel tidlig skal eler ha værel en kirke paa Eidsvold. Olav den helliges saga om l<tler nemlig en kirke eler, antagelig omk ri ng 1017. Demw æl<lsle kirk e :rnlag1·s al ha Yærcl av ln'l! og al Y:-cr..· blil nod reYel, da den senere sl:·nkirko blev opfort. Naar delte <'r skedd viles ikke med sikkerhet, mcn i )22::1 ma.a den ha cksislcrl, for da nævncs tien i sagaen. DL·n er -en korsformet og enskibel kirke.

Gjenlagno ganger er den !Jra~ntll, sau tier mi fon1len grunrlmurc•n bi o l slu:u· kor og l\'ærskih lilb:1ke av d~n oprin<leli go kirke. Den v:tr inchiel lil del hellige kors o;,i Li! Petrus og Paulus. \"cd restaureringer og r<'p111ralioner har kirken fulLslændig ændrcl præg. Derom skriYcr Camilla Collell r. \Y<'rgelancl, der som bekjendt lilbr:1gh: sin ungdom i prestega.ar<len s:1111men med broren, !Ienrik \Yt·rg<'la.nd: ,.Eidsvold kirl<c maallc engang kaieles e n ualminddig smuk kirke • paa lam.lel at Yære. Der ,.tll' sl il i dcu. Den \'irk ct harmonisk. Det var <'ll korskirke med dype flnier li! siden. Aller. prædikcstol, pulpilurer, orgel holcll i forrige aarhundrødes rike ornamenlik, rorgyldl paa lwil marmorerl gnind.

Oppe mellem tie hoie hu c\'intlu er, som Fatler ha.tide fm·synl med kulorlo glas, ,·ar en del gamle atlelsv:1,1ben fæslet til væggcn, en pn·tlelso for el gudshus, der vil forekomme vor tid ))csynderlig n ok.

Der Yar noget fornemt ved tlenne kirke. lllan lrnrde skaanel den, som den yar.

Men det skecldo ikke.

Kirken befandles roi· !ilen fo1· egnens tarv, og bygdens kon11nunc trodde at deHc bedst og me>t ilcsparlig kunde avhjæ.lpcs \'Ocl at und~kasto den en grundig ombygning. Del har dog kun fort til nl vi isledelfor eu smuk mindre kirke liar J'aat en stor, slyg med et taarn, der siden ombygningen er blit skjæYl, man skuldo si av sorg o\·e1· hvad <kt skulcle opleve."

Av de sparsomme ln-ck fra kirkens hislorio skal folgencle omtales. Den 13. april 1i62 hrænclle den . Del var anden paaskeclag, og der l1adde været holdt gudstjenesle. Da klokkeren som den sidsto forlot kirke n glemte han at slukke alterlysene, og cia de var omviklel mecl nogel flor, formoder man, at del har fanget fyr og ilden derved er opsla::\t.

Da branden om nallcu opclagetles, var hele kirken omspændt av !uerne.

Et viglig blad i kirkens historie danner aaret 1811.

Ti under dens hnelYinge r haacle inclleclcdcs og avsluttedes det sloro frigjorelsesverk paa Eidsvolcl. Der samlcdcs som hekjenclt den lOcle· april nalionens repræsentanler til gudstjeneste og bon for deres store store forel1aYende. Og erter riksforsamlingens rl\"slulning, den l!ltle mai, begav den nyvalgt e konge sig sammen med repræsenlanternc li! kirken, hvor d~ nrdhacl himleus velsignelse over den fultlencllc og viglige liancllin q.

1883 blev kirken siclsle gang hjem sokt av brand, og cia Yar lynilden dennes anstifter. Den blev saa res taurert og ut\'idet, saa den fik sin mn.-ærentle skikkelse, hvon·ed den efter Camilla Collells o,·encilerle dom har lapl en del av sit $mukke præg. \'i gaar nu over lil al omta le prcstegaarrlrn, som i tidens lop har huscl fremragende og interessante personligheter. lnclliJ 18i7 haclcle Eidsvolrl en stor og vakker preslegaarcl merl et enkelt men fornemt n lseenrle. Del ,·ar derfor et s lort la p. da den ærYærcl ige, flere hundre aar gamle prcslrholig 11ccl1.Jr,-cnclle

nallen li! den 9de januar 1877. 1 dens sled er der opforl en moderne gaard, som vistnok mer sYarer lil nulidens prakliskc fordringer, men som mangler sin forgjængcrs slilfulde præg. llled sle:rke farver skildrer Camilla Colielt preslegaarclen og livet der fra 1817, cia lu~ncles far Nicolay Wergeland kom dit som sogneprest. Stor og skrommøl og dyslcr var eflc r hendes beskrivelse den gamle gaarcl, og i de lange morke gange kunde del sukke og dronnc uhyggelig i ele morke hoslnæller. Disse omgi\'elser, sier fru Collell, passet gocll for hendes far, som motgang og skuffelse haclcle gjort lil en streng og indcslullel m::tncl . 1 motsælniJ1g lil ham v;1r derimot hans huslru, .\lcll1e Thaulow, en megel livlig dame, som bidrog til at kasle et lysere skjær over hje mmel.

Frn Collcll forer ogsaa læ.seren nintll i huset. Om den slorc rfagligsluc skri,·er hun, al den vislnok Y:lr praklisk indrodcl, men der h crskel ingen harmoni derinde. Endel solide mahognimolder og en gammel

11 i slore skarer paa besøk. Særl ig mineles fru Collell julen 1838, som hun skildrer saaledes: "I denne lid ullomle vi all, hvad en ju.l paa landet eier av de for. skjelligste amns·emenls. Vi danset, kjørle i maane. skin og med Jak!er, spille en komedie av Holberg. akel kjælkeba kke paa smalslæde paa speilblank vei ul<:n al brække halsen og blot skrubbet lo næser. der l il al lykke lill1orle herrerne, - reis le j uiebuk kl' i de forskjelligste <lragter". Som ru:rn ser en egle gam mcltlags juleluring.

Til disse skildringer kan ogsaa foies andre fornoie. ligc e pisoder fra .livet pa::t prestegaarden. Deriblandl el par gjelebukbislorier. I provst We1·gelancls forgjæn gc:rs lid \'ar saale des en dag el av de hornede dyi kommel ind i storstuen, ln·or. <ler hang el slorl o~ koslharl s~il. Ved syncL av sit kontrafei i speilet ge1 atidet dyret i el saad,rnl raseri, al del oicblikkeli!' slange t delte praglslyklw i kn.1s. Og da presten var en megel morsk og herlig• mancl maalle man skjuk de n indlrufne ulykke for ham ved stadig at flylle el li!:(nc11<1c Si>l'il fra del ene værelse lil del and<'t. En anden gjelehukhislorie herclles fra provsl \Ycrge... lands eccn lid. Som nævnt var han en ~lvorlig husherre og en meg<:l slrrng hævder av ,,bordskikken ." Saa hænclle det en dag mens fnmili<'n sat \'ed middagsbordet og nelop had<lc nogen gjester, at g.1lc11 or<'n lrocls provstcns ullrykkeligc forbud mr blil slaac ndc aapcn og al en g}clebuk liadde lislet sis . inrl i forstuen , hvor den hadde sl::tn;!el, saa den var lJlil sillencle paa hornene. Flot spanktilerende me,J de nne hodeprydelse kom den i ncl i spis.es tuen, lwor del komiske il1lermezzo vakle en saa forloscndo laller. at provslen rent gl em le al komme med ire! lcsæltelso i anledning av den aapnc dor. \ 'cd Wergelaucls dod i 1848 ble,· proYst Jlans Krag Eidsvold menig. hels sjælesorgcr.

En merke! ig mand var sogneprest l\r,1g.

En fuldblods idealist, rikt utrustet m<'rl aandcns gayer, et s tort og varmt bankende hjerte og en gloclcnde interesse for land og folk. Sin gjerning omfaltcl han med en saadan nitlkjærl1ct, al der blev sagl, :it han Yn1· ..en prælal som nncler s.1marien !Jar s\·ertl ,·ed Iænd.'' Ilc1n ; gorlhjcrl<'ll1cl og gjeslfrihcl nr sa:i sto r, al lian likesom sag:1manUl' ll gjerne kunde Jagl l:lnde,·eicn gjen nem sin da'!ligs tue. Okonomi Lia ikke for liam. D-crlil var han aflro1· gavmild. l\a:1r han paa offerdagene gik ul a\· kirken, stod tie fatligc og '~ntc l paa ham . Pel hændlo da, al han uld<'llc hl'lc rlt· t moll::tgne offer, sua han lilslul spøkende rna.alle si: ,.Nu er prcslcsækken lom! " Oflc var lil't derfor smaal be\'endl med hans finJns~r. ~len sa;t a,·holdt var han, al rikfolk i menighclen ovcrra~kel ham Y<'tl al betale hans gj::cld.

Provst I<rn!! ,·ar alt andet end pielisl. Han l;acltlc et lyst og b.irnlig li,·ssyn, som gav sig liYlige ulslag, hvorom dcr forlælles adskillige anekdoter. Blanclt andet v,1r hn11 engang i bryllup hos en av

.

do ,.YaklcH ran1ilicr, hvor <kl gik

Eidsvold kirke. lyskrone, som "hadde kjenclt bedre dage," saa med forargelse paa det store rødmalte slagbo rd, som gjorde ljenesle baacle som spisebord, arbeidsbord og stuebord.

I3orle i kroken stod en grønmalt havebænk. Forøvrig var a lle vægger bchængt med gode malerier, is...,r fa milieporlræler. Oppe i 2den etage Jaa blandt andre Henrik Wergelands værelse, det saakalclte "Grevens kammer", hvor tidligere en forrykt aclelsmand hadde bod. Del var mørkl og skummelt og man paastod, at del spokte derinde, hvad der nok hovedsagelig skyldtes Yærelscls heist originale indredning, et utslag av Henrik Wergelands eiendommelige n:ilurel og fantastiske kunslsans. ~aar bønderne kom inc! i delte værelse, h?ev de staaende vcrl doren og korsel sig ved synet av et stort billocle paa væggen av en dansende neger, som ele anto k for "den skinbarlige" selv.

Var clcn gamle prcslegaard i aarels lop !risl og stille dlc1· Camilla Collelts beskrivelse, vaaknct <len i f<.>rierne. na ar !Ienrik Wergeland var hjemme. lil liv og lysligliel, saa den ikke var til at kjcncle igjen .

For der ''ar ikke ende p~a alle de lystige inclfald, han hillcl pao Især var jul- og sommcrre:rierne glade tider. Da kom fæll<'re og knsiner, venner og venincler

megc l h oil id clig li! . Ungtlommen ,·ilde gjerne danse, men det blev besleml neglet. Saa lok presten selv bruden og bcgyndle dansen. .\Vilse pholo. De unge var ikke sene li! at følge eksemplet, saa der kom en forløsende munlerhel oYer festen.

I Krags hustru, Thomasine Rognebye, hadde Eids. vold preslegaarcl faal en usedvan lig dyglig husmor I l1øi grad original var hun, men hjertevarm o;· elskværdig. lluu sparlc ikke sig selv, men var oYer alt paal'ærcle og paasaa, at der hersket orden i h\'et krok av del slorc hus.

Den ædle p1·ovst Krag avgik ved <loden i 135,-, iloit a\'holclt som han var vakle hans bortgang dy1 sorg i menigheten. li an blev begravet i prestega.ar. dens han~, som nclop var blit u llagt til kirkegaard El blomslcrlJcd , han hadde hat saa kjær, blev han' sidsle bYiJcsled.

-~

t•••••o••o••••••••o• o •o•o•••••••••••o••••••••O•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• • •t

i: __&'4~~-- .~ :

'2F;i~r~

:

NY1~ FRA ALLE LAND. .~ --W<~~~--- :j Redigert av Kris tian H. H o!Lvedt.

:

- ~~~~

:

=•••••o•••••••••••••••••t•••••••••••••••••••••••~ooooooooooooooooooooooooooooooooo••••••••••••••••••~••••••••••••••••••••o•~••••••loeooooooooooooooooooooo~

Det ,.;i dHc fo n- el t il vi11tc1·c1L Som l'i al le vd Jw i·

Yi hlar hal en usedvanlig la.ng, haard og tung vinte r 111 ed en mæ n gde sne o:; kr artig kuld e. Sel v paa sken som jo 1·anligYi s · pl eier a l ha noget a~· va n, r en 01-er sig, nrtc: l s ig d cnnc na n"0 01·er slnrslcd elcn " a v So rlantle t som mr d e t jul. En beho1·d c· iaar saavist ikke ai dra paa p aasketur til· fjclds for at by vinl e_re11 ran e!. Paa -ovens'laacn dc !Jillecle se r nwn litt a1· dr11 1·ældigc pa.askel1·nl'i!~ rnid l i svæ r e sn em ængd cr p aa en av slalio11er11 c me r h o1·eds ladc11.

F o l. Skarpn10 en.

Krigsmalerier.

I Kristiani a kunstfor rning holdes for tiden en 11 lslilling -av be lydelig aklualile t. Det er oljcmakl'i er, aky·areller, ~egnin ­ rrer 0" skulpturer i e l ~aml e t" anla! 1av 221 store og smaa 1·erker utføl'l al' kunstn ere i den O·s terriksk-ungarske ha~ r. Billederne tilhorer for elet meste armemuseet i Wien orr skal der opbeYarcs s·~n his~oriske aklslYkker. Det er ikke str'an lendc slagbilleder m eL' halvt romantisk tils11it i den gamle maner, d cnlll' titslillin.g præsenterer. l\' ei , de t er kraftige, re:1lislisk gjorte og nokternl

Direktor Il. Høydahl Ohme, gjennem en menneskealde r leder av det av h am bare 22 a.ar gml. opreltede. Yid enom bekj cndl e .annonce- og lcleg1~a mb.1T a a , død e forl eden .'\2 aa r gml .

Han Ya r en høiagtet -0.g vennesæl personligh e t. - Fo l. l;i1 m c

Kultl'ade ,·ecl fiskc!Jryggeni Ifristiania. E L gans ke L'iendornmclig, men i disse lid er mege t !onn ende l'iske ha r i n ogen lid paagaa l langs IJ1rygge rn e i Kristiania, hYor m a n i d e normale lider ikke tok d et saa n oie o m s torre eller mindre krnnl a :n- de nu saa saarl d terl rag lcde kul dra ll el lilYand s und er skib enes los ning. :\ u i1·æ kk e1· l'o relags'O llllll e folk niccl 01s'lcrssk1Y! cr op igj en forholdsvis sto re mæ ngder a v den so rt e rnre, so m d e ved 11tbyl11ing i sma a l omsæ ll cr lil pe nge r. -- Ska rpm ocn.

sd e bill eder fra li vet Yecl og bak fron len: bill ed er rra sanderskulte by e1· og skyU C' rgr.a.Yer, fremrykninge r til angrep, l'oq 10s ler, fal_dne, snarede, flyglninger, · m enn eskelyper, ll esler, skyts, landskaper, leirliv ele. i en bro grt mangfoldighet, siom gir el umidd elbart sterkt -og indtryk av krigen. Den in leressante utstilling er ikke ba re aklu el den !ta r ogsa a hoi kunstnerisk 1·rcrdien. En flerhel av kunstnerne har fr e1i1lræd ende navner i sit hjemland, og er end -slorslepa rlen av dis-se na1·n er ukjendt "for \'Ort publikum, saa har del jo d obl:"i·a deu ostel'l'ik sk-nugarskc knnstutstilliug i K1·h;tiauia kunstforening. Alexander Poc:k: J\Iarsj bell interesse ~l lære dem paa hrndeH~ i e n ncl Radymno, et a1· de raa billeder m ed krigerfestlig præg. -- Fol. Skarpmocn. :it kjencle .

. :· ~ -.

:] !

...

t

l

·q.. :·j1. ,.,,.~ .

Fjeltlsmi er sanatu1·ium, lro,11d ern es slollht'l. d ei'CS li l>l lll L'll ku :lL·ll , Jj l i.: v p: 1,h k(' J :t '-\ ;a_s l 1 :1s kl' undLT en 1 · old~»o 1 11 s lnrn1. so m hindrc l e th ve rt slukning5·arbeidc. Tilvenslre ses "f<jcldsa~ ler" som del \'ar. Den ovcrs lc l.Jygning 1.Jrændle ned til grundcn slik som man ser del paa billede t.

AL L E

Nr. 17

~~

ns

F A ;\I I L I E-J 0

u n N A L.

1J

Fra verdenskrigens arenaer.

Hele Dublinslottet er omdannet til lasaret, og selv "i tronens skyg!ge" er der blit stillet en seng m ed en saaret Tommy i.

gaar. har denne anskuelse senere eflerhvert skirtet om til sin molsælning. En scpar.a lfred med nu~­ land er aabenbart for tiden centralnrnglernes hoieslc onskc, og den f·orsla.a else som gjenncm per•s:onlig s:amk vem .oiicnsynlig holder paa at ar1.Jeide sig frem mellem soc iald emokra liskr leire i Tyskl ancl -Os lerrike og Rusland er el moment, siam boir folges med stor opmcrksom hrt. Den indcholdcr i sig kanhænde spirer til den verclrnsfred , hvorefter nu all e 1"-ol k s ukkei'.

Ford obig er del nævnle mom enl \" Cl bare fot· e t halmslrn.a al r0gnc, m en det hindrer jo ikkL'. at der :ad dennr vei fo r eller s•encrc kan komme frem el a kccpl abclt forsln . ~ lil fr cdsro rhancll ingcr mellem al l.I' 1x1rler. Som s:1kcrn e nu slam· h a r imidlertid ententen opnaadd en yclerligere slyrkclse av sln lXll ilik ved den lil ; luluing so m U. S. A.s in cl:.rrip·e n har Yakl hos mulre am erik:111ske sluter. Kuba og Pa nama lwr jo s.~wlcd cs erklaTl 1\skl<rnd krig, og Bras ili cn og Argentina vrnl es a l ville folge erte r. l\ogcn direkte· inclflyclclsc paa kri~cn s gang Yil d isse Tysklands nye fiender f.ord_obi·g neppe kunne o,·c, m en skuldc kri gen trække i lang1lra g, cia vil sakC'11 nok cl"lerh:1amlcn slillc sig anderledes.

I mil il ær h enseemk kone: en lrcres in I crcssen :i u sterkere o·g sterkere om begive nh e lerne paa vcslfronlen, ltY1or de alli crlcs slore ,-aar·offcnsiv aabcnba.rt er begyndl. De har kons1o lidcrt sine nye slill inger erter tyskernes slo re ret,ræ l og fra disse fortsal sil lryk lan.~s h ele den Hinclcnburgskc linje. Anden paaskccLa,g sendte s aalecl0s marskalk Hnig kanad ierne frem til et volcls-oml 1

\ '

1i:cise1· Wilhelm i yinterkdgsdragt. Kulden har ortc Y<erel bitende i den nu forlo·pnc lange o.'l lunge kri ~'SYinlcr.

verdenshistoriske begivenheter ~aar sin gang skridt ror skridt under voksende sprcnding smn svinger mcllem deres militære og deres politiske faktorer.

Den politiske interesse samler sig ·o m det som for tiden foregam· i Rushrnd, og som uten tvil brn komme lil al raa 'icltræk kende betydnin:~ for den mililæ rr situatian. l\Icns elet aapcnt erkjendes at d·et russiske rike paa grund av elet gamle r egimes 'ran styre staar slel nistet, og at en hurtig forai1dring i saa henseende er a bsolul nødvendig til sikring av rikets forsvar mot ydre fiender, rna,g:.1ar der en umiskjencl elig indre strid om spoQ·snrnalc t krig eller fred . l\Ieldingcrne clerborlefra er slaclig av en saaclan art, at man har vanskel~g for at avgjorc Jworlerles s t illi11~en e.gcnllig er og l1V101:lecles elet hele vil komme til at lopc av. Mens man til en begyndelse ansaa den russ iske revolulion som en fa kl or i ententens fa- Da franskmændene drog iud i Noyon . Det var den .av de besatte byer, som fa,a nærmest Paris, vor forsaavidl kri gen anog dens beboet'e hils·te de franske s:olclater med L1beskriveli:g jubel.

D

e

,,,---......

_el// (?)

.Fra en av <le ty::;ke mursci·:s<iJ ;iiigc r ved f'..c;·( t:1 rlYCll i Hum<rnicn. d e l russiske b us Yil l.Jd\irdrc en ly sk orren siv i O'~ l ·/

l\I0n

sformangrcp Jlaa den herom Le Vinwhoide \"Cd .\rras, ·og del- lyktes dem a l erob re delte bcl.Yd11in gsfulclc punkt.

Omkrin .~ 13.000 fange r og ads killi g krigsmateriel falclt i tieres hænder. Del blev en av de alliertes storslc seire Linder hele krigens, og den ertcrfulglcs . umiddelbart av et andet kup, indl1ag1elsen av laqds bycn Monchy le Preux ca . 7 km. bakenfor den forres•te lyske linje 0 slenror Arr.as. E1t elendig vcir sa lte nu roæl øbig en stopper for britcrnes \•idcre frem gang. Tyskerne fore tok do·g ogs1aa pa.a sin side etpar heldige m otangrep, s·om indbra,g1te dem ctpar lusen fan,ger. :\fa n ventet nu, al franskm ::cndenc i sin lur vild e pro·ve et , slø11-rc fr emspr :rn g-, og med stigende s1xrnding imøteser man bcgivenh ete.rn es ul vikling pa:l ftion ten Rei ms-St. U uentin-Lens, hvor de alliertes vaal'offensiv tegnet til at ville faa ele voldsomste dimensioner i adskil lig utstrækning under gj enopla:gelsc av bcvæ gel sesk ri gen.

1

Lil kold vinterdag· i rn fransk skyt:cr;.?;1 a,·. \"a.rn i c;J ryl c rn~ kommer frem, Sk:1! Yi mon op:c\"C en l"ry::\lL' lig kri::;sv iu:er !il?

,-.

A L L E R S F A '.\! I L I E-J 0 lJ I\ N :\ L

1-l

'

l\'r.

17

.

Palermo og bugten ved ·l\Ionte PelegTino, kaldt "Det gyldne muslingeskal".

Den s•o m belragter delt.e billede lilt nærmere, 'ril lægge merke til en ma11d, som i skjorteærmer og med jakken over den ene skulder spaserer borlover den solcrlitrende gate. Han har føll varmen lodig Lrykkende og har gjorl sig del makeli.g - · og f·orsaavidt er han en typisk indbygger i den \'akre by Palermo, hvis temperalur er den 11Gicste vi har i Europa. Sch· om vinteren er klimaet mildt, hvilkel har gjorl byen til et valfartssted for syke ~.g svakelige, som i disse bed1i;areucle omgivelser. ved J\lidclelh<wels Lilaa vand og mellem ho·ie, skjermende fjeld søker rat gjenvinde sin laple helbred. Palermo c:- en fuldt moderne sl·o.rl.J)' med :~ -- J00, 000 incll>yggere. Bilirdel her viser en av de nye slranclpro111e11ader anlagl ned Lil havnen. ~lllllllllJIUlllllllJlllllllllllllllllllllllllllllllllJlllllllllllllllllllllllllll llll llllllll ~

I LEDIGE TIMER. UTVALGT

EN

_

ROi\IAN - OG NOVELLESAMLING

§'1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111ii

Nelly fra Shorne Mills.

Av

Charles Garvicc.

(Autorisert oversællelseJ !

U rlS J l.

"Er del absoh1t nødvendig at det sk::il Yære feil fra no gen av sid erne?" sa l'\ elly lra:L. "l\len la os bare si, al det er min feil.

E.nnskc del er del!" Hun 10 ubevisst 111-.:::cl skjærende billerhel. "Det ·er jo del samme, hvi~ feilen er! Grunden hvorfor er j-o ganske 'u len belydning; k j c n ds g j c r ni n g e 11 Ci' hovedsaken, og det rer en kj-ends.gj erning at vo r f.or1ovelse er hævet. Den bl ev hævel igaarafles - og jeg vit straks be dig, mama; om ikke at gjøre mig spørsmaal om de nærmere detalj er. Drak·e - l\Ir. Vern c,i1 -- vil 'uten tvil reise idag, og vi faar aldrig se ham mer." Hun gik bort Lil vind uel for al arrangere noget. ved persiennerne, og i\Irs. Lorlon saa derfor ikke hvorledes betJcies l~ber skalv, skjønl hun Lalte lilsynelalencfo l'olig. "Og jeg vil glemme ham; jeg vir ogsaa be dig iom al forwke at glemme Irnm og ikke mincle mig om ham med et e11esle ord. Del var meg.el dumt av mig at iro, al han virkelig var glad i mig - aa, jeg kan ikke si mer -" Hun avbrøt pludselig.

Mrs. Lo·rloi1 laa og stirret paa sengeteppet med el halvl Iislig, halvt eflerlænksomt ullry k i si ne malte øine.

"N aar det kommer Lil stykket," sa hun, "saa var del jo igrunclen ikke nogct godt parti . Vi kjender jo inlet til ham og hans familie - og jeg ~ormocler al du ikke har følt 1

0

dig hell lilfreds. Ja - kanske du kan gjøre el bed re parli - nu har du jo gode utsigler. Du har wl hcsl brevcl og Lal din bestemmelse? " ,.B rcYel?'· gjenlok Nelly ul"orslaacndc. i\Irs. Lorlon saa ;--ergerlig paa hende og rynket panclen . ,.Ja , det hreY jeg gav clig igaarart es," sa llun . "Ilar d'u k;rnskc slet ikke h.--csl del!

Har man horl paa make! Del vigligsle hrev .ieg nogensindc h <i r fa<.ll ! Del er ialfalcl av s!orslr Yiglighel Jo1· dig. Del er fL1 min Jæl!er L en! \\'olfer. Ilvacl har clu gjort mecl brevet. Ell in or9'· 1' c:lly 1:1 haandeu paa panel en. ,.Jeg maa ha lall del ligge paa mil Yærc:lse," S<l hun. ,,Jeg skal henle del.'' i\Irs. Lorlo n fræs lc av vrede. ,.Ln saacla n skjoclesloshel og likegylclighcl er dog virkelig nlilginlig! " ropte hun el ler den unge pike.

Nelly fancll brevet ligg ende ved siden av sengen og vendte lilbake li! ,l\Irs. Lo rlons n'C'relse med del. ,. Se bare hvor du har krø llcl del!" ulbrot ::\Irs. Lorlon ærgerlig.. ,Del er meget respekllc;st, for ikke at si iutaknemlig av dig. Vil du Yær saa god al læse del, men langsomt og orde nllig; jeg vil ikke al min fællrrs breY skal læses slnskel og lankelost igjennem.

Jeg vel i det minclste hvacl man skylder en \\',c lfer."

Del varte nogen s ek und er for Nellys brændencle .oinc kunde ul lyde diss·e skrirtl<.'gn, der nærme.sl saa ul som om en cddcrkop var faldl ned i blæklrnsel og hadde kravlet bvrlover papirel med siue lange hen. i\Irs. Lorlon hadde ikke behøvd al be h ende om al læse langsomt; han maallc slansl' næslen ved andelhverl ord i breYel, som loe! saalecles: . "l\liu kjære Sofie!

Du blir ulen lvil meget forbauset o,·er at høre fra mig, og hvis del ikke hadd e været i en særlig anledning, vild e jeg h eller ikke ha skrevet, for som du vel er min lid meget

oplal av offentlige Lillidshverv, og jeg kan derfor meget sjelden skriv-e. private brever.

Men Lady Wolfer har bedt mig om direkte al forhandle med dig. Som dn uten tvil har sel av aviserne, nærer Lady \V<lilfer stor inleresse for og deltar ivrig i den bevægelse, der er reist med hensyn li\ at forbedre kvimlernes kaar; jeg nrna med tilgivelig slollhel si, at hun er en av ele lr-dende i denne slore, s·ociale bevægelse, der forha::i.-henllig vil sælle kvinden paa den plads i s<;mi\mclcl, man hillil bar neglet hende. l.Ien under disse forhold kan du nok forslaa, al Lady \\'olfers lid er OYermaade oplal; ja, der lægges saa fnldslænclig beslag JHHl hendes lid, at hun ikke er islnnd Li\ at vnrela disse mindre og lavere pligler som. oplar kvinder, eler ikke har saa ophoiedc inleresser arr saa rike aandelirre evner 0 som for eksempel' alt h vad ·eler hører incl1mdcr husholdningen. Og ela vi ikke selv har ne gen dal ter, fal elt det mig inc!, at det kanskl! vil'd e være et heldig arrangemenl, hvis din sleclclaller, i\Iiss Lorlon, vilde komme til os og yde Lady \'1olfe1" den assislance, de1· kræ\·es av en husholderske. Du vil kanskc sp.orrc hvorfor vi ikke engagerer e n dyglig ·o g velanbefalet dame li! denne plads?

Ilerlil svarer jeg: del har vi gj<lrt, men fandl ikke vedkommende pers·o n lilfredsslillc11de. Lady \Vl()lfer har en overnrnade fals.om og sarl nal1ir, og del er absoh1L nød\'C ndig, ai den dame som lrnn skal sl:1a i daglig og mer forbindelse med rnaa være ung og elskYærdig.

Jeg h ;1 r •opme rksoml belraglel del folog.r:1fi av l\liss Lorlon , som du sendte mig for no"' gen maaneder sid en, og baacle Lady \Volkr og jeg synes al hendes ansigt er 1neget lillalende og e\sk Yærclig, og hYis hun er villig Lil al komme lil os, vil vi med glæde la imot hende. Hun kan k omme naar hun vil , og behcver bare at ldcgrnfere .

Jeg haaber al du er frisk og befinder dig vel i alle henseender. .

Mecl mange hilsener, kjære Sofie, forblir jeg dill hengivne Wolfer. ~

• Nr. 17

E. S. Jeg. har gleml al si, at del vil være mig en fornøielse al bclalc l\Iiss Lorton femti guineer i honorar om aarct."

Til andre lider vildc det ha faldt Nelly vnnskelig ikke at le av brcvcls slive, formelle og opslyllede stil; men nu var hun ikke i lrnmør til det, og ela hun var færdig med at !æse, slirrct htrn saa aandsfraYærencle og likegyldig ned i brevet, som om det hadde indeholdt noget, der slet ikke vedkom hende. l\Irs. Lorl•on lot hore en li Len, veltilfreds hoste. · "Det er meget venlig og omlænksomt av miu fætter \Yolfer, " sa hun, "og jeg maa si n t jeg synes du er en meget lykkelig pike, Ellinor, siden et saadant tilbud blir gjort clig. Hvis du hadde væ!·eL forlio vet med l\Ir. Yenrnn, maalte du naturligvis ha sendt avslag; men som det er nu, formoder jeg at du ikke betænker dig paa at gripe denne udmerkede leilighel."

Nelly sl irret taus ned for sig og svarle ikke.

"Det er el tilb'ud som ikke mange unge piker faar; naar min fæller !nier om en husholderske, saa er det naturl~gvis ikke meningen al du skal' indla et lycndes stilling i hans hus. Nei, han vil ikke glemme, at skjønt du ikke er min daller, har jeg været gift med din far, og at clu altsaa er forlJ:undel med familien. Naturligvis vil clu komme Lil at della i selskapslivet; du vil komme til at færdes blandt eliten og creme de la creme, og vil . saaledes komme til at\ nyde fordele som JCg engang har nytlt, men s·om jeg desværrc •opgav for at gifte mig med din far. Ja, naar jeg lænker rigtig over del, saa er det meget heldig at din forlovelse med l\Ir. Vernon er hævet, da det fjerner den eneste hindring for, at du kan la imot min fæller s tilbud."

Nelly vaaknet med et sæl op av si11e betragtninger, da denne slrøm av ord var holdt op, og det gik op for hende at hun maalle træffc en avgjørelse. Hvad sknlde hun gjøre? Forla le Shorne j\'fil!s, reise ut i \·erden blandt fremmede mennesker, La ophold i et s t()rt og fornemt hus som den faltige slegtning? - Hun gyste ved denne tanke, men LYang sig til' at se silualioncn like i ansigtet. Hun kunde jo aldrig mer føle sig lykkelig i Shorne Mills. Hvert træ, hver klippe, hver menneskelig skabning vilcle n:inde hende om Drake, om den elskede hun hadde mistet. Naar Dick var borle, vikle der ikke været noget for hende at gjøre her, intel smn kunde lede hendes lanker bort fra del h'un helst skulde glemme; hun vikle bare faa leilighet til stadig at ruge over mindet om sin korte lykke og over elet lange, triste liv der laa foran hende. Hvis hun tok imot denne plads, saa var der et arbeide for hende at gjøre, noget der kunde frelse hende fra al tilbringe hver lime i unyttig sorg og haabløs længsel. ,,N aa, Ellinor?" spurte l\Irs. Lorlon 'lltaalmodig. .

"Jeg har beslu ltct mig Lil at reise,~: sa N elly.

Mrs. Lorlon rødmet av glæde. ,) a, naturligvis," svar le hun. "Det vilde være meget uriglig og utaknemlig at forspilcle en saa glimrende chance. Naar vil du reise'! Du har jo heldigvis faat nogen nye klær, ()g hvad du ellers mangler kan du jo kjope i London. Det er et par Ling som jeg vil be dig om at kjøpe til mig der. Du faar det visl i et eller andet auktionslokale; der blir tingene solgt saa latterlig billig. Og send mig saa nøiaglig beskrivelse av Lady, ~Volfers toilelter, Ellinor. Du faar kanskc leilighet til at klippe av et mønster til mig.

Jeg maa ogsaa endelig faa høre om de mennesker S()111 kommer <ler, om middagsselskaperne og andre adspredelser. Det er jo slet

A L L E R S F A 1\1 I L I E-J 0 U R N A L.

ikke saa urimelig, at Lady Wolfer kunde invitere mig Lil at besøke dem. Hun vil naturligvis gjerne vite hvorledes jeg er - har jeg fortall dig at vi aldrig har set hverandre? - Og du maa si hende, at - at jeg har Yærel vant til' at bevæge mig i de samme kredse som hun, og du maa ogsaa si at for~. ndring av 1uft og opholclssled vil gjøre mig godl. Skriv endelig ofte og glem ikke at forlælle mig om ~oilellerne. " "j\Jcn nu blir dn .io alene her, mama," sa Nelly. "Tror dn ikke at du kommer til at fol ,~ di!!: ensom? " \lrs. ~Lorl·ou lrnk et dypt suk og tok paa sig en marlyrs mine.

"Dn kjencler mig cb allfor godt lil at jeg Yilde lc1 et egoistisk hensyn lil mig selv stiHe sig iveien for din fremtid, Ellinor. NalnrligYis vil jeg savne dig. Men lænk bare ikke paa del. Vi vil lænke paa din YClfærd. Jeg har j0 Molly, og saa faar jeg være tilfreds." ?'\ elly Lok disse Lalemaater for det de nu-.

Del laa ikke for Mrs. Lorlo.n at savne noget menneskelig Yæscn, naar hare hendes egen Jickwmmeligheler og vaner b)ev sikret hende.

"Da lro1· jeg at jeg Yil reise straks allerede iaflen," sa Nelly. "Hvorfor skal jeg ikke del? De har jo bruk for mig og Lrænger min hjæl'p - ' ' ,,Javist," avbrøt Mrs. Lorlon hende ivrig.

"I dit sted vilde jeg reise straks. Skriv slraks og forlæl' mig hvorledes htiset er, og først og fremst mn Lady \Volfers og de andre damers loHeltcr."

Nelly gik ned, rent forlumlet og forvirret over denne pludselige nye forandring i hendes liv. Hun skulde ha været Drakes lrnstru, og nu skulde hun være - ja, hvad Yar del 9 - Husholderske, selskapsdame eller hvad - hos Lady Wolfer?

V ed folen av trappen mølle hun Dick.

"Jeg kan ikke fin ele Drake," sa han med en rent fornærmet mine. "De sier at han gik ul lidlig imorges, og de tPodde at han som sedvanlig var gaat hit; men her har han jo ikke været - har han vel?"

Nelly rystet paa hodet.

"Dick, jeg har noget at forlælle dig," sa hun. "Jeg skal reise lil Lon el on."

Hun gav ham brevet, og han læste det med avbrylelsc av flere kommentarer og f:orundringsulbrud. , O~g du sier at du reiser? l\Ien hvad vit D1~ake si li! del?"

Nelly vendte sig om . ,,Jeg h'Or ikke han vil sætte sig imot det,"· svar le hun næslen utydelig.

Dick slirret paa hende.

"Hor nl.1, h vad er der kommet imellem dere'! Er det noget galt paafærde? Men Herre Gud, se ela ikke ut som om jeg hadde sagl, at eler slod et spøkelse bak dig !

Ihad er der iveien?"

"Drake og jeg skal ikke gifle os," sa htm med el mislykket forsok paa at smile. "Vi - vi er blit enige om - at skilles."

Diek plystret sagle og betragtet hende beslyrlel.

"Jasaa!" sa han. "Er det forbi nu! Naa - hvorfor - lworle des er elet gaat til?"

Hun begyndle at gaa rastlost frem og tilbake 10g samle L sammen forskjellige ting, en liten arbeidskurv, nogen bøker og forskjellige andre ting - og saa svarte htm endelig. idet h'lln hele tiden hadde sit ansigl bortvendt fra ham: "Jeg kan ikke si dig elet; spor mig ikke, Dick. Og - spør ikke ham. Det er, som mama vilde si, elet er til det bedste og og - ~ ' htm gik bort bak ham og la sin haancl paa hans skulder - hendes yndlingss tilling, naar hun vilde be ham alvorlig om noget - " og husk paa, Dick, at elet slet ikke gjø1· nogen forskjel mellem dig og Drake.

1

1

15

Del er - allsammen min skylcl. Jeg var tankeløs og taapelig - " Huo kunde ikke si mer, men med ·e n lrnrtig beYægelse med haanclen over panden gik hun 'ul av værelset.

Dick stirret nogen øieblikke sørgmodig efter hende; saa opklal'nedes hans ansigt og han nikkel mel sig selv.

"For en losse jeg er, siden jeg bryr mig om l•o elskendes uenighet! Det hører jo med lil forn,øielsen! Saaledes gaar det naLurligYis allid - det er kry el deri paa suppen I Ellers blev det for ensformig. - Undres om den runge pike kommer med p~1a l:unchen idag? Der finde& da vist unge ptker siom man aldrig behøver at Lrætte med, selv om 111.an er el elskende par! Slakknrs Drake! - Men jeg er sikker paa nt jeg finder dem kurrende sammen, naar jeg kummer hjem igjen."

Og Dick smille haanlig, idet h~m begav sig paa Yei lil The Grange.

1

XIX. Efter avtale red Drake over Lil The Gran ge til ftiokosl. Han var glad over denne ti<ilige ridel'lir, glad over i ro og mak at kun nu tænke over den fioregaaende aftens drama liske begivenheter og bli kvit den fortryllelse, som Lady Luces ord og opforsel hadde fremkaldt.

Ikke et øieblik vaklet han i sin troskap mot Nelly, ikke et øieblik fordunklet Lady, Liuces glimrende skjønhet, hendes blolc, smel'Lende slemme, hendes ømme kjærteg11 Nelly,; rene, 'Uskyldige nalnr og væsen. Om m'ulig elsket han Nelly enclnu høier-e o:g inderligere end før og længtct endn'll slerkere efter hende end før sit møte med Lady; Lt1cc.

Hele veien lil The Grang·e gjennemgik han i tankerne alt hvad han \'ilde si til Nelly, naar han senere kom til' The Cottage. Han vilde f~orlælle hende alt, vilde be hende tilgi ham hans bedrageri med hensyn lil hans i'ulde navn og virkelige s tilling, og han vilde ogsaa tilstaa for hende at han engang lrndde elsket - eller hadde trodd at han elsket Lady L'uce, men at nu - nu vru· der bare en eneste kvincle for ham i verden, og elet var Nelly.

Han traf Sir William klæclt i ricledragt av den gamle slags, og omgit av htmde av forskjellige slørrclser •og forskjellig art. Han var likesaa rødkinclet og klarøiet som han hatkle været den foregaaende aften, og han nikkel fornøiet bifaJldende til Drake, da denne kom ridende bort li! ham.

"Godmorgen, Mr. Vernon - nu er Deres navn omsider gaat op for mig! Naa - sovet godt'! - Det er en b1illiant hest De rider paa. Har De selv opdræltet den? Det s.taar man sig allid bedst paa. Det blir ele bedsle dyr."

Han vinket Lil1 en stalclkar, at han sk'nlde holde hesten, og bad Drake komme ind og spise frokosl "De træffer ingen andre end mig; vi har det helt for os selv. Det er det værslc ved kvindfolk - saasnart de er en Lime længer oppe end sedvanlig, eller de har hat en smule sinclsbevægelse - saa ligger de med nassen i Yeiret næsle morgen. N aa, vi faar hjælpe os selv. Ta nu entlelig for Dem av retterne! Jeg begynder allid med et godt slykke stek; det læggcr en god grund - elet har jeg gjort saa længe jeg kan huske."

Drake spiste sin frokost og lyttet til den snurrige, gamle mands snak - ikke videre oprnerlrnomt, for ha,11 tænkle hel'e tiden paa Nelly.

Da baronellen hadde forlæret sin stek, gik de 'nl for al la gaarclen i øiesyn, fulgt av alle htmdene, som med mer eller min1

--~

lli dr~

ulaalmoclighel haclcle ventet utenfor paa deres herres tilbakekomst, og som nu lok ·imot ham med en gjøeu, bjeffen og hyien, · der sikkerl kunde høres i en halv mils avsl<rnd.

Det var en uclmerket eier?.dom, og Drake fik virkelig lill efter lilt interess,e for den i saucihet. glimrende kYægbesland, som Si1· ·William med beretligel stolthet viste ham.

Timerne gik, men skjønt Drake av og til' saa belydningsfulclt paa sit ur, vilcle Sir ,W illiam ikke slippe ham, og tilsidst sa hau: "Hvorfor har De saaclant hastverk, YerIK!ll? Vil De ikke ride lil Shallo.p med n,1ig?

De kan se Dem omkring i byen mens jeg er i retten - De kan jo ogsaa gaa med mig derincl og høre hVl()rledes vi haandhæver rclfærdigheten. - ha, ha! Det er ba1-.e ube. lydelige saker ~om staar paa clagsordnen - - beruselse og gateuorden og saadanl pirkeri! Men De kan <la ialfald ride med mig lii' byen, saa tar vi os litt lunch sammen paa hotet Kmnen. Jeg vil ikke høre om noget avslag! Ser De, jeg vil gjerne tale litt med Dem om den - sidste præmieokse, jeg viste Dem." Drake mente, at det vilde være elet hurtigste at samtykke - saa kunde hau ride til ShaUop, og derfra skraa over markernc lit Shorne Mills. Han gav derfor efter. Hestene blev fø.rt frem, og efterat Sir , Villiam hadde tømt et stort krus ale, beg:w de lo herrer sig avsted.

Sic William talte uavbrutt paa sin livlige, komiske maate, og Drake llo t som om han horte opmerksiomt paa ham, mens han i virkeligheten gjen~ok for sig selv hvad han vildc si til Nelly, naar han nu snart var hos hende ,og sat med sine arme om hende og hendes hode ved sit bryst.

Det var markedsdag i Shallop og gal'e rne var fulde av den sedvanlig,e mængde svin, faar og kvæg med sine drivere. Sir .William stanset hist •og her og vekslet et par ord med en eller anden; men endelig kom da de t-o herrer tir politistationen, og Drake vilde netop si at n:u vilde han ride tilbake, da han saa Sir William bli meget rød i ansigtet, mens hans store haand paa en hjærpdøs maate famlet Yed hans stive, gammeldagse hal's bind.

Drake kundå ikke forstaa hvad der var paafærde, og stirret fiorbauset paa. den gamle herre·; · men pUudselig vaklet Sir . William frem ·o.g tilbake i sadelen og faldt i det samme- over hestens hode ned paa jorden. I samme øieblik var Drake av hest.en og lwdde løftet op den gamle ·herres· hode. En · mængclc mennesker hadde straks saml'e t sig vill dem, s:om .om de hadde været paa Londons galer, og de ropte . og skrek om hverandre : "Aa, Herre G·ud - det er Sir iWil' liam - han er blit syk - hent en læge -" OS "/. -

Litt efter banet en Iæge sig vei gjennem mængden og knælle ved siden av Drake. ,.Et sl'agtilfæl~le !" sa han og rystet paa hodet. "Del hai· jeg alticl ventet. La os bringe ham op til hotellet."

De bar den syke mand op paa hotellet K!'onen, hvor Sir William vilde ha spist frokost den dag, og fik lagt ham. · "Jeg har flere ganger advarel ham," sa l'ægen og lrak paa skuldrene. " Men hvacl nylter del! Selv om man sier en mand, at tobak, spi1ilus, roastbeaf ,og gammelt ale til h'ok·osl vil slaa ham ihjel, saa vedbli1~ han allikevel med det, indtil han ligger der.

Menneskene er nogen underlige skabninger." ,;Kommer han til' at dø?" spurte Drake bedrøvet, for han var kommet tir at like den prudsige, gaml'e mane!. ,.Nei - elet lPcr jeg ikke. Ikke denne gang. Vi maa hol'de ham i I'O. Lady Maltby, maa faa besked om det - hun bør kom-

----------

A L L E R S F A J\I I L I E-J 0 U R N A L.

ml! hil. Men vi maa ikke skræmme hende.

Vir De ha noget imot at ride lil The Grange og tcdsagc hende hil? Hun trænger en som kan holde hodet klart og være hende lil slølle, og det liior jeg De kan, min herre. " "Godt," sa Drake .. ,Naturligvis vil jeg ride lil' Lady Maltby og være hende lil hjælp, hvis jeg kan." · Saaledes gik det lil, al isledelfor at ride til Shorne Mills for at lale med Nelly og si hende hele sandhei.en, som vi leie ha · vendt hendes bitre sorg lil slraalenclc lykke, reel han i strak gallop til The Grangc.

Del: var ikke første gang han hadde bragt !risle efterretn inger - han hadde ofte været lil'slede naar mæncl kom tilskade, enten paa jagt eller ved veddelop. og hadde mer end en gang bragt den sorgelige meddelcls,e lil deres familie - og han ulførle ogsaa denn~ gang sil l1isle hverv med al' den lakt og hensynsfulclhet, der var ham medfødt.

Og den stakkars, forskrækkede Lady l\Ial lYilcle slet ikke slippe hm11; hun klyngel sig li~ ham, som kvinder i sorgens og ·ulykkens Lime altid kly11ger sig lil den eler er sterkere end dr.

De fandt Sir William ifærd med al faa bevisstheten igjen, hvilket jo Yar heldig fo.r l.J.am selv, men i en Yiss henseende uheldig foi· Drake; for den syke mand synles at ha likesaa slor lillid til ham som Lady l\Ialtby, og viMe abs•o lut ikke slippe harri. Han . bønfal'clt Drake om ikke at forlate ham, og sa:i sal Drake ved den ene side av sengen og Id en 1æ ngslelige h!usti-u ved den anden, incllil Sir William endelig faldt i en nogenh111cle lryg og rolig søvn.

IOokken var fire, da Drnke steg op paa sin hest og red til' Shorne Mills. Det hringer altid en vis1s tilfredshet at ha utført en god gjerning, og Drake følte s.ig 1ioligere og gladere end han hadde gjort siden soenen med Lady, Lucc. Den foregaa.ende aften synte·s ham meget fjernt, og scenen paa terrassen forekom ham uten betydning. Døden - el'l er paaminclelse om døden - er en rs aa alvorlig ting, ;1t alt andet blekner ved siden av elet. Men han valdet ikke i sin bes.Uutning om at f1ortælle Nel ly alt, · og han red s'a a lturtig over den stenecle vei som. hans trætte hest kunde bære ham.

Paa et sted som kaieles Shorts Cross fik han se fragtemanden. som var paa vei fra Shorne · Mills til stationen. filen Drake ante ikke al N ell)' sat under det tætte · s•eildukstak, at han, iwis han hadde vendt sin hest <>g ·red el· et· p~u- minutter i gallop, kunde hai naadd hende. Han saa paa vognen-, lænkle paa den første dag han liadde set d~n, og iiecl saa videre i retning av Shorne l\Iills.

Sol'en sank d.t han reel over heden, og klipperne raa badet i dens straalers purpurglød , da han fra toppen av bakken fik oie paa dem og The Collage. Hansi hjerte banket voMsomt i de sidste min'utte1·, før han naadde havegrinden. I-I vad vi llle hun si?

Yilde h'Un bli meget forskrækket naar hun hørte at han var "Lord Selbie"? "Vilcle h'uu forstaa, al han al'drig for alvor hadde elsket Lady Liuce - at det var hende - Nelly bare hende, han el'$ket og vikle ha til h'llslru, al han hadde el's ket hende fra den førslC' dag han hadde sel hende?

Ved lyden av hestens hovslag kom Dick 1ut fra huset og ned lil' grinden. " Hal1o!" l'Ople han. "IIvor iah'erden har du været?"

Drake sprang av hesten og forklarte grnnden til sin nlebliven.

"Jeg spiste fl'okost paa The Grange. Jeg glemte visl igaaraftes at fortælle at jeg var invitert dit. Saa red jeg til' Shallop med Sit· William, og der blev han syk, og jeg maalle ride tilbake og hente Lady Mallby.

Og da den stakkars, gamle mancl kom til sig selv igjen, vilcle han ikke gi slip paa mig,

\"r. 17

s::ia jeg kunde ikke komme fra ham for han var s,ovnel." ,.Stakkars, gamle Sir William! Det har jq5 slel ikke hørt noget om," sa Dick. "i\Icu k um ll'll incl; mama vil bli glad oYer at hore nyheter - ja, naturligvis ikke saadanne lrislC' nyh eter - men du vet hvacl jeg mener. Denslags ting virker likesaa opliYC'nde paa hende s·om et glas champagne." ,..Jeg vil sæ lle inc! hesten; den har hal en streng dag," sa Drake. " Den har jo manilei. fare frem og tilbake paa de 11j-ev11e og ha arde Yeie. " l\Jc11s hau talle saa han Iængsclsfuldt bo,rt lil busels napne dor. Hvorfor kom ikke Nelly 'lll'I Som regel var det alticl h c 11 de s,c111 forsl enten horle hans follrin eller .haJ1'.> ilesls hoYslag. ,.Jeg skal sørge for hesten. Aa, Dr ~tkc, del Yar fodærdelig pent av dig al - at du YCL delte med Bardsley & Barclsley ! Jeg Y<'l slet ikke lworlecles. jeg skal takke dig!

Nei ·_ del nl jeg s~1ndelig ikke!"

"Del gjør heller ikke nogel !'· sa Drake.

- ,,.Jeg haaber del vil' bli til gavn og .<Jlædc for dig, Dick. Hvis ikke, · saa maa vi fincle pna nc gel anclet. l-Ien n'tl kan du jo prove del. " _ ,,Ja. del skal nok l>li godt, elet kan da sl,olc paa. Del var det jeg allerhelst Yildc!

S·om jeg s11 til Nell -" ,.l-fen ll\·or er dog Nell?" spurte Dr:tk·~ 1 ulaalmoclig.

Dick saa pl'uclselig lill belæukelig ut. ,.Aa - Ja - ser du - hør, lw:tll er det for nogel vrøvl med clig og N ell·? ·· s:i. han med el lill •u sikkerl smil. ,J -Ivacl mener du?" spurle Drake forbau set.

Dick saa enclnu mer belc.--cnkelig ·ut. ,.Jeg vel sl el ikke h vad elet ·e r," sa han !ilt nølende, ,.jeg Yet ikke andet end del h•un sa lil · mig. Hun vai· meget opr~vet imorges; hun hadde røde øine og hvile læber, og alt Iwacl jeg kunde forsl::in Yar, at det var 'hell forbi ' mcllem dig og hende.·' Han prøvde P.a a at smile, men del blev et mislyk_\\:et smil. "Jeg vet jo godt, at det naturligvis bare er elet serlvanlige kjævleri mcllem forlovede - og at eler snart vil folge fors,oning og kys - '· Han slansel brat ved at se ullrykkct i · Drakes ansial. "' ..

"Hvacl er der ·hændt?" spurte han :-iln;rIigerc. "Er del virkelig nngct g;tll }':ta· færcle?" ,.Jeg vel slcl · ikke hrncl clu- laler om," svarte Drake, c1er lalte ·som et menneske taler. naar c11 iskold angst bcgynclcr al lægge sig om ens hjerte.

"Jeg Yet elet ikke selv," sa Dick Pent forvirret. "A.a. elet er sandt - jeg har j·o et l.lrev til ·clig - elet forklarer kanske all'.

Men hvor har jeg gjorl av del? Aa, m.1 vet jeg del - vent et oieblik !"

Han sprang ind i huset, og DraJ.::e wntel, mens han mekanisk klappet heslens svecle hal's .

Dick kcm igjen og rakle ·ham et bre,-.

"Hun gav mig delte til' dig. " Drokc aapnel breYel og læ~le : "Kjære Drake!

La mig kalde dig saalecles for sidsle gang.

Jeg skriver lil dig for at si clig, at vor forloYelsc maa Yære forbi. Jeg har opdagct al jeg - at vi begge har tat feil. Dru som har en saa hurtig opfattel's esevne vil straks forstaa, at jeg har opdaget alt det du har hol'dt hemmelig for mig, og da jeg 1rn Yct del allsammen, - ~aa er elet umulig, aldeles rumulig for inig at -" her var en linje strøket 'UL "Jeg vil' gjerne at du skal tro, at jeg ikke bebreider dig det aller mindslc; del er umulig for mig nu al elske clig elle•· samtykke i at bli dit) hustru. Det gjør mig

Nr. 17

A L L E R S F r\ llI I L I E-J 0 U R N A L.

011dt, rnegel ondt, at vi nogensinde har møtt Jl\·erandre. Hvis jeg hadde visst alt det jeg vel nll, vilde jeg heller ha været død end I i!latt dig at tale et eneste ord om kjærlighet lil mig.

Gjør del ikke tungere for mig ved at skrive eller gjøre forsøk paa at faa mig itale - men jeg vet at dn har holdt av mig, og lut11ske enclnu holder for m ege t av mig, !il al ville gjøre elet. Intet kan foruma mig lit al fornye vo1· forlovelse; men jeg vil allicl !ænke venlig paa clig, og jeg ønsker clig alt mulig gocl!. Jeg sender dig den ring du gav mig tilbake. Blyanten faar jeg vist lov Lil <il beholde s.om et minde om den jeg allicl Yir bclragle som e n ven, men aldrig som nogel mer Ellino1· Lm·l·on ."

Mennesker Lar skjæb nens haarclc slag paa mange forskjellige maater.. Drake forsøkte at lilkjæmpe sig saa megen yclre ro som mulig. Han var blit meget blek, og der gik en skjælvende lr ækning henover ansiglet; men ellers røbet intet hans sterke indr e beYægelse.

"Hvor er Nell ?"sp ur te h an med en saa fornnclre l slemme, at Dick stirr et bes lyrlet paa ham. ,.Har jeg ik ke sagl dig de l ? Hun er jo reist - " ,,Heist! " gjen tok Drake hult. .,.Ta. hun er reist Li l London - til nogen sleglninger av os - av mama, vilde jeg si."

Drake viss le ikke hvor lrnn var reist hen , men han trodde at forslaa hvorfor hun var reisl. Hun vilcle vise at det var hendes fas le, 'll1'0kkelige beslutning at bryte med ham.

IIendes kjærlighet hadde forvand let sig lil mistro, kanske enclQg li l' likefrem ·u vilje.

Han vendte sig mot hesten, og ordnet mekn nisk litt ved sæletøiet.

"Jeg skal selv sørge i~or hesten," sa han. ,.Og - del er sandt, Dick, jeg maa reise ti l London iaften." ,.N aa - Qgsaa clu !" sa Dick. "Det er vel' ik ke noget alvorlig paafærde mellem dere?

Det er vel elet sedvanlige k jæv leri, siam eler jo alticl er saa meget av mellem forlovede ikke sandt?"

"Jeg er ræcl for at elet er alvorligere," S\'arle Drake saa l'Olig han ku nde. "Men la os ikke tale om del, Dick - jeg kan ikke Lale om del. Din søster har hævet vor forlovelse - det nytter ikke at diskutere elet nærme r e. Hun har ganske ret - hører d u ?

I-lun har ganske ret -:-" gjent-0k han med en p h1clselig -heftighet. "Alt i mig sier at lrn 11 har ret. Jeg indrømmer det. Jeg har ·hele skylden - " ,.Naa - elet samme sa hun om sig selv!" ut brøt den for virrede og uf.orstaaende Dick. " rh·ad lllln har skrevet er sanclt - bare a Il for sanclt, ". vedblev Drake, "og elet er ikke mer ~.l si om del. Naar du skriver eller snakker med hende, saa si hende at at jeg adlyder hende - det er det minc.J.§te jrg kan gjøre ·_ og at jeg aldrig skal plage heude. Hendes ord, hendes ønske er ·e n l•ov for mig. Og - du kan si at jeg fortjener det altsammen. Du kan ogsaa si, at -" Han aYbrøt, og langsomt og tungt som et menneske, eler pl udselig er blit Lræt, gik hau bort lil sin hest. ,.Nei, si intet - 1111cltage11 at jeg adlyder hende Qg ikke skal plage h ande. Farvel, Dick. 0' "Hor iru, Drake - delte er jo forfærclelig ! Du mener da vel ikke, at du sier farve~ for s tedse? Jeg forstaar elet ikke!"

"Jeg er ræd f-Or elet er farvel' for steclse," sa Drake og lok sig sammen, saa han tvang frem et smil'. "Jeg er meget lei over at skulle forlate dig, Dick ; du og jeg har værel gode venner, men de bedste venner maa 1

skilles. Jeg reiser iaflen . Jeg reiser med aften toget, sm11 jeg akkurat kan naa. Gaa saa op til Barclsley & Barclsley."

Med el træl nik vendte han sin hest og red nedover bakken.

Han pakkel i en fart sine saker ned i sin reiseYæske, fik elet eneste brnkelige kjøreløi som fancltes til at . kjøre ham til slalionen, og. ko m- tidsnok til elet sene aftentog.

I Salisbury skiftet han tog til Southampton og naadde den vakre havn næsle morgen.

Kapteinen paa .,Sjøulven" var tilfældigYis o mbord ela eieren av denne v<Clkjenclte yac:hl blev meld over Lil den, •o.g han skynclle sig bort lil rælingen og la haanclen m ot h1e 11 , da Drake kom opover sligen.

"Hai· De Lel'egraferl, Mylorcl ?" spurte han. ,..Jeg har ikke faat noget telegram." · .,N'ei, jeg k-0mmer UYentet, " sa Drake rolig. " Er a lt rede til avgang'I" "Ja, omtrent, J\Iy]Qrd. Jeg tror Yi kan seile om en 5-(j limer."

Drake nikkel. .,Hvis del er istand i min kahyt, vi~ jeg gaa ne(l og skifte klæ1-, " sa han. "La os sei le saasnart all er færdig." ,.Javel, l\Iylorcl ! H \"Or skal vi seile hen?" spurte lVIr. l\Iurphy saa likegyldig som det var ham mulig. Skjønt han var vant til korte varsler, .,slog dog dette rekorden'", for at h1iuke hans eget uttryk.

Drake saa aandsfraværencle ret frem. " Aa, 'Ul i l\Iiddelhavet, Lænker jeg," sa han adspredt. Han stod et øieblik med h~1anclen paa rækverket Lil' salontrappen, og J\Jr. l\forphy vovet at spørre: "Jeg haaber De er frisk, Mylorcl ?" For eler var et 'Utlryk i hans høihels bleke ansigt, der skræmte den brave sjømancl. Han hadde set sin herre i mange vanskelige og mange forskjellige si luationer, men han hadde aldrig set ham se saaledes ut s•om n't1. " Aldeles frisk, kaptein," svarte Drake.

"Vil De ikke ha en eig ar? Jeg tror vinden er god - er den ikke?" :::

:;:

<=

Omlrenl paa samme lid stanset Nellys clrosche utenfor .Wolfer House, Eger ton Sq'liare. Der stod fl'ere andre droscher og kjøretøier utenfor huset, og N ellY,s vogn maatlc vente litt før den kunde komme frem; men endelig kunde hun stige ut, og en tjener førte hende og hendes bagage ind i en stor ·og litt trist hal. Han syntes lil t oYerrasket ved at se hendes bagage og saa lit t Lvilraaclig paa hende, da hun spurte efter Lady Wollfer.

"Lady · .W olfe r ? Ja, l\Iiss. Hendes naacle er i spisesl!uen. Møtet er netop begyndt.

Det er kanske beds t De gaar ·derind."

Likesaa Lvil'r aadig og forlegen sorn tjener en f'ul'gle Nelly; ham til døren. Da han aapnet denne hørte hun l'yden av en dames temme, ikke sterk, men bestemt og litt skurrende. Hun saa at værelset var fulclt av mennesker. Næsten atle de tilstedeværende var kvinder - kvincler av forskjellig alder, men alle med et ·e iendommelig præg og klædl paa en særlig maate, der var Nell)'J paafaldende. Men der var ogsaa nogen mæncl iblandt dem - mæncl med tykke og litt slappe ansigler, smaa og spinkle mæncl, langhaarede og skjeggocle mæncl, og mænd med korl haar og glalbarberte.

Vecl enden av værelset bak et litet bord stod en dame, enclnu ung og klæclt i tailor macle dragl med et mandhaftig snit. Hendes haar hadde en vakker farve og glans, men del var næsten kortklippet og naaclcle akkurat ned tit kraven paa hendes jakke.

Hun hadde paa sig en btøt, bulet hat; hendes hansker - tykke dogskinclshansker av de mændene bruker - laa paa bor det v·ed siden av hende. Hun holdt en rul papir i haanclen, sQm var helt blottet for rin ger,

17

skjønt den var kvindelig og pen i forrn og størrelse. En pincenez balancerte paa hendes næse, og hendes hake, som virkdig vai· pen, slak h'un frem paa en vigtig, ulæskencle maate.

Nelly fik en anelse om at del var Lady ,\'\'o[,Jfer, og hun holdt sig saa læt som mulig op til' væggen og iagUok og horle paa den Lalende •dame med en blanding av nysg}errighet og ængslel'se.

"Ja, mine Yenner," s« den Lalende, id et -bun feglel mecl papirrnllen i luften og sk.Jøv haken endnu mer frem , " vi har sluttet os sammen for at ta op·kampen inol vor gamle lyran - kampen for likhet og rcl!

An, mine soslre, la os ikke rnklc, ikke hvile, la os ikke slikke sverdet i skeden for vi har banet QS vei til' det maal, mot hvilk et clel lidende, undertrykte kvinclekjøn har sln.evet like siden der blev slaat til lyd for like rel for hegge kjøn! ''. .

Dette var øiensynlig. slutningen av talen; eler lød- en øredøvende klap~n og bifalcls'·Storm, Qg -straks efter stiml'et . den . tilstedeværende .fo.rsamling bort til . nogen . -~;rnaa borde. bak hvilke nogen tjenere forberedte sig paa at ·utdele forskjellige forfriskninger.

Forvin-el ,og ængstelig blev Nelly slaaenclc hv·or hun var, og hun tænkte netop paa at ville spørre efter Lady \Volfer, da den dame som hadcle talt sidst k·om gaaende gjennem Yærelset i samtale med nogen av ele tilstedeværende. Hun fik øie paa N ellys slanke, litl ængslelige skikkelse og gik bort til hende.

"Del er vel en ny lilhængerincle ?" sp:urle huu og smilte gjennem glasset i sin pinCEnez.

"Jeg vil ·g3erne Lale med Lady Wolfer," sa Nelly saa freidig elet var hende mulig. " Jeg er Lady; Wolfer," sa el arnen med ele l korte haar og den mandhaftige clragt, og h'un talte i en venligere tone end Nelly hadde tiltl'Ocld hende . . .} eg er - Nelly Lor lon."

Lady ,Wolfer saa et øieblik uforstaaend·:! 'ul, men saa. 110 h'un og str akte ut sin haancl.

"Nei virkelig ! .Hvor De er ung og -" vakker, vilcle h'u n ha sagt, men stanset ilicle. "Har De telegrafert? Men det har D~ naturligvis gj<Jort. Jeg maa ha glemt det.

Jeg har en saadan urnaadelig stor korresponclance! " Hun lo igjen. "Naa, jeg tl'oddP. De var et nyt medlem av vor fo.Pening!

Kom n't.1 med mig!"

Hendes naade tok Nellys haa·ncl og førte hende. rnecl sig ut av værel set; uten at bry sig Qrn ele andre lil'stedevær ende, hvilket i kke~ forek_,01n .· Nelly videre høflig.

XX. Lady, ,Wolfer fø r te Nelly incl i sit ege t Yærelse. Det lignet slet ikke en dames boudoir; alle møbler ne var tarvelige, og is ledetfor alle ele elegante nipsling, hvormed det sm'llkke kjøn ynder at omgi sig, var værelset fuldt av store høker i solide bind, av hefter, tidsskrifter og manuskrifter. Der var ganske vist et piano derinde, men dels lo:-: var bedækket med papirer og ~wiser av forskjellig slags, og tangenterne var l'ulcle av sløv. Skrivebordet passet bedre li! e l herrekontor end til' en dames private Yærels e, og det var ogsaa opfyldt av boker og p:ipirer, s·orn laa strødd hulter til bulter om hverandre.

Lady WoUer feiet med en hurtig haancl1.Jcvægelse høkerne av en s tol, og trykket Nelly blidt ned paa den.

"Sæl Dem ned et øieblik, mens jeg ringer paa en pike, der kan vise Dern ind paa Deres eget værelse. Gud maa vite hvorledes det ser ut, og i hvilken stand De vil

•

~----~~----~-~~~~~--~~~~~~~--~~~~

I

· ~~

-~

/\. L L E n S F A M I L I E-J 0 U 11 N A L.

18

Nr. 17

------·------

•

finclc del! Jeg har jo renl glemt at De skulde kc,mme ! Jeg er meget oprigtig, ikke sandt? l\len jeg er nu altid opriglig_ og jeg vil straks Yrere det overfor Dem. Hør - skulde De ig1·unden ikke ha kommet tidligere eller senere efter togruten? " Nelly forklarle al hun hadde spist frokost paa stalionen, <0g hadde tilbragt en limes lid i ventesalen, for ikke at komme a llfor lidlig. " I-hor omlænksomt av Dem!" sa Lady ,\Volfer. " De ser saa ung - og saa barnslig ut - " .

"Jeg e1· heller ikke saa gamme·I," svarle Nelly med et smil. "Og kanske jeg ikke er gammel nok til at kunne opfylcle pladsen. " "Aa - la os ikke tænke os mulighelcn av at De ikke kan bli!" sa hendes naadc hurtig. "Jeg er saa lræt av gamfe, grælnc mennesker, og jeg er sikker paa, at ne vil' passe 'llclmerket. Skjønt De ser saa ung ut, saa. er eler noget over Dem, s·om om De forstod at styre - og det kan ikke jeg - det vil' si: styre et hus! Jeg kan tale - tale 'pokker et - øre av', som Ar.chie sier -" hun slansel litt forlegen et øieblik, og Nelly, lrndde h'u n mente Lord \Volfer - "men naar det gjælder enkellheler, sna er der heldigvis allid en anden s'Om kan la styret." i\Iens Lady, .Wolfer Lalle, hadde hun lat av sig sin hat og jakke_ og kastet begge dele pa'.l. den med bøker bedækkecle sofa.

"Jeg er netop kommet fra et frokoslmøLe, for al spise lunch herhjemine! " fo.rklarlc hun. "Og jeg skal straks gaa. igjen li! et komi temøle a ngaa endc foreningen lil' ofl'enllig ansæltelse av kvinder - har De nogcnsinde hørl tale om den?"

Nelly rystet paa hodet.

"Ikke? Jeg kund e næslen misunde Dem. Og dog - det vilcle jeg ikke. Hvis jeg ikke hadde mil arbeide, saa Yiltle jeg føle mig rent 'Ulykkelig."

l Der "aar man"e Ulltlerli"e SJ"ll om. diam~nter.

Deres funldenJ'c, blændende lys har altid ska,1 rct menneskene i øinene, og mangen blodig strid er utkjæmpct, megen list og snedighet er anvendt og megen lykke sal OYerstyr fo1· besiddelsen av de glimtende slene1·. f"or diama.nternes historie er næslen aldr ig h islorien om lykke og glæde. At folge deres spor gjennem tidcrne er som at folge et blodspor. Og i ganske særlig grad gj.ælde,1· dette den mest berom~e av alle diamant er , den Yidunderlige Koohinor, "Lysets bjerg", som en av dens ulykkelige eiere kaldte den.

Den stammer fra Indien, og J'o1· den blev slcpd av en uheldig indisk d i amanl~liper, Yeiet den ca. 800 ka1·at og var vcrclens sl a1·s te ædels:en.

Hun la haanden paa sin pande, og for et øicblik gled der et træt, melankolsk utlry'.-: over hendes ansigt, s·o m om en ener anden sorg naget hende.

Døren blev aapnet og en pike kom ind .

Burclen, det er i\Iiss Lorton," sa Lady .\Volfer. "Er hendes værelse is land?''.

Burden saa meget lvilende ut. ,,Jeg lænkte det nok! i\Ien vær saa snild slrah al gjøre istand et og send incl litt vin og kjæks."

Lill efter kom en tjener med elet forlangte, og Lady, .\V,olfer skjænket et glas vin til Nelly. ,,Jovist, De maa endelig drikke det! Det er ikke godt at vite naar vi faar ~unch . Det gaar S'Om . clet kan dernede. ::\Ien n'u vil De

1

f"olografi av de e ngel ske kronjuveler som opbcY:tres i Towcr i London. I kronen averst paa pyramiden ser man diamanten koohinor.

Koohinor

verdens mest berømte diamant.

2. Sagnel sier, al den oprinclelig tilharle gude n Krishna og var anbragl i tm·banen paa hans sla tue i den ga mle, berømle kongestad Delhi.

Men dens blændende glans fris tet Delhis hersker, og i na ltcns morke stjal h an slrncn fra gudens lemp e!. Da ultordn ct Kr ish na sin forbande lsc on~ r ham og diamanlen: ,,!fyer clen som eide <len slrnlrle do en voldsom dod, og den skul de aldrig skifle eier paa lovlig vis, men enten slj:-cles eller r øves!"

5. Omkring aarc l 1820 mr Koohinor paa sin blodige Ye i naadcl til maharajahc n Duulep Sing. Hans rike kom i krig med englænclcrne, som imidlertid hadde erobret del mcsle av lndien. Englænderne se iret, og gm·ern orcn, som ogsaa hruldo hort meget om Koohinor, lok uten videre diamanten og senclle den til England.

I 1860 kom maharajahens søn eler ogsaa het Duuleep Sin g til England, og her gjensaa hau Koohinor. Ifan J11<:v dypt grepet av synet og bad om tillaclelse til al fo r ære dronning Viktoria den lovformelig.

forsake paa al faa litt orden i lingene, ikke sandt?''

"De maa endelig si mig, Lady \Volfer -" begyndte Nelly, men hendes naade stanset hende med en grimace.

"Min kjære pike, jeg kan absol'ut ikke si Dem andet, end at Lord .\V10lfer spiser lidlig frokosl - aldrig senere end ni - at han sjelden er hjemme til lunch og enclnn sjeldnere til1 middag; men naar han spiser hjemme, saa spiser han klokken otte. Kokken , som vist er en meget aglværdig mand, vel 11"ad Lord :Wolfer liker, og jeg lror, at hvis der bare c1~ rnaslbeaf eller raarekjøt paa bordet, saa er del omtreul det samme med resten."

Nelly begyndle at føle sig lilt benauet.

Hu11 fik næsten loY!ig meget carte blanche. ,,l\led hensyn til' de øHige tjenestef:olk, sa;l er der el gammelt kvindcmenneske som hele1· Hubbard - jeg kal'der hende gamle mor Hubbard - som har opsyn med dem allesammen."

Nelly kunde ikke la Yære at smile.

"Jeg kan ikke rigLig bli klok paa, hvori min stilling egenllig skal bestaa," sa h un.

Lady, .Wolfer lo.

"Kan De ikke? Jeg men le Jeg hadde forklart mig lydelig nok! Ser De - De skal være ·dell ledende aand - ne skal clriYe hele m:::.skineriel ! De skal' se efter om alt gaar rigtig lil; De skal gi Lord Wolfer hans fr okost og præsidere ved middagen naar jeg er ule som agitator _:' "Som hvad·?" sp·urte den forv irrede Nelly.

"N aar jeg er paa inø ter ell er ule fo.r al danne komileer. og alt saaclant," sa Lady \V,ol'fe1. "Og saa skal De arrangere middagsselskaper og - alle denslags ting -alle de dumme ting som man venter jeg sk<il gjøre, men som jeg virkelig ikke har lid lil'. Forstaar De det nu?"

3. Spaadonnnen gik i opfyluelsc. .\I le de som eide slcnen uode for morderhaaud eller falcll i kampen. De n forslc av Indiens stormoguler, 13aber, hadde la l slencn som bytle i kr igen, men haus egen søu ta.Jdt for fristel sen og sljal den. ~fon paa fluglen blev h an inclhenlel o·g slæpt frem for faren , der lot s tencn la fra ham og forbandet ham. Nogen aar efter b!ev Babcr myrdet, og den forsloll e søn b'.ev stormogul, men ogsaa han maallc clclc skjæbno med Koohinors lid!igere eiere.

Han b'.ev myrdet av sine u ærme, te skglningcr.

G. Denne lilladelse blev ogsaa git. Duuløep Sing fik stenen overgit, og i en høitidelig aur\ ie ns knælle hau for dronningen og Ja Koohinor i hendes ha::nd. Me n i det samme ullalte han nogen indiske ord som inge n forstod. ~lange av hofrolkene mente, at del var en forbandelse, og dronning Viktoria vilcle aldrig bære stenen. Da kong Edward kom paa tronen, forærle han stenen til dronning Alexandra, som paa lovlig vis, mener cfterha.:mdcn selv ele mest overtroiske, at ogsaa den farsle del av Krilmas forbande-Ise er ophzcvet.

4. Kogen aac efter mr s lormogule11 kh.a nnir e ier nv ste11 c11 T il ham sendt<' lrn11g Jakob den f"orsl<~ el gcs :.uullskap med S 1· Thomas Ro _e i spidscn. Storrnu. gul-cu gjonl·C: inegcn st3.3 av gesand lerne og viste dem alle sine skallc1·. Og saa.Jedcs bl ev Sir Thomas d en forslc Clu·op .-cc1· s:im saa l\oohinor, og de r gik snart oYer heJe Europa d e vidun JerJ"g. sle fra sagn om d ~n Yakre tliama11t.

7. Koo!1i11or opbeva.i·cs nu blandt de engel. ske Ju·onjuve ler i slollet Tower i London. 1 1851 blev den slepet av franskmanden Taycrnicr og veier nu 186 karat, allsaa bare en lilcn del av den oprindelige vegt. Men den er sla.clig Yer clens skjønnesle ædelsten. Dens lys er graaJ ig blankt, men don som kan holcle ul dens spil, vil se et svakt rac\Jig skj <~ r i den - gj-enskj æ.rc l av alt det blod, den gjeuuem ti tlernc har ko :; tct.

R.

:!'\r. li

'A I. L E R S I7 ,\ ~I I L I E-J 0 U R N AL.

Hl

·---- - - -------- - - "Jeg skal gjøre hvad jeg kan!" sa Nelly; c,g lio.

Lady .\Volfer saa litt nysgjerrig paa hcnåe. ,,Hvor vakker De er naar De ler - da ser De ganske anderledes ul. Det forekom mig straks, al De saa alvorlig og bedrøvet lit, men naar De ler - jeg vil raade Dem lil ikke at le naar De ser Lord \Volfer forsle gang, ellers vil han anse Dem for at være allfo1· ung og barnslig lil denne plads. Ta nu a_v Dem Deres hat og ka ape ! Det varer lilt endnn før Deres værelse. blir iorden.

L'.l. mig hjæl pe Dem." • Nelly tok av sig yllerloiet, og Lady Wolfer saa mer og mer bifalclcnde paa hende. ,.Ja. De er virkelig et rent barn, min kjære pike,!! sa hun og sukket plndselig temmelig muoliverl. "Undres hvorfor W·olfer ikke i1ar lalt til mig om Dem før? Gid han hadde; j(' ,~ vilde gjerne ha hat Dem her hos os. :\lei_ han er saa tilbakelrnldende -" lnm sukket igjen. "Naa, det er jo det samme, nu e;- De jo her. Og hvor lræl De nrna være!

De ser lill blek 'Ut ffU. n vor for drikker De ikke vinen? Naar De har hYilt Dem ut, helt ltt - efter middag idag kanskc - la mig se, sku.I jeg nogen steder da?"

Hun raadførte sig med en bng, lwit porcclænstavle som stod paa bordet. , "Hm - ja, jeg skal tale i en forening 1rna ja, saa imorgen da efter 1unch - hvis jeg er hjemme. Jeg lror vi kommer til' at bli gode venner, og det er elet jeg gjerne vil. De andre - jeg mener Deres forgjængerinder - har været saadanne kjedelige, stive, materielle væsener ntcn andre interesser end vask og rcngjoring, og det bare kjede~ og plaget mig men De er gansl«e anderledes - ~· "Kanske jeg heller ikke kan hæve mig høiere end til' vask og rengjøring," sa Nelly, belænkelig, men hendes naade lo.

"Jovisl!" forsikret hun. "Jeg er en god menneskekjendcr - det er nødvendig i mit arbeide - og jeg kan se, at De pass·er udmcTkel lil pladsen. De har vel styr.et huset derhjcmme? '·' N clly smille. . . , . , . er • " D el en ganske hlen ,!rnsho1dnrn,,, 1 sammenllgmng med denne, svarte hun. ,.Men del blir dog det samme," sa Lady ;\Volfer •op muntrende. "~et gjælder bar·e om systemet. Jeg har sl'et i_kkc nog,et, men det har De - og d~rfor ~il1 De ha hel~ med det, som absolut 1kke v1l lykkes for_ mig. De har en maale at være piaa som vidner om k~1rakterslyrke - hvor vakkert Deres haar er!"

Nelly rødmel Del er ikke pener·e ernl Deres. Hvorfor " brnker De kort haar, Lady Wolfer?" lf 1 h d 1 tt 1~d L a d y ur vv o er o, men en es a er w saa træl, at d et var Nelly paafaldende. . Hvor for? Aa ]. eer vet det ikke. Alle vi • ,, • • ' "' . fremskndtskvmder gaar med korlkhppet 1

'_ai .

--

haar. Jeg lænker vi har ret lil at gjøre det tel," vedblev den elegante modeherre i samog benyller os av denne ret." me l'angs·omme ~onefald .

"Ja-" sa Nelly, "men er det ikke synd?"

"Tak. Det er Sir Archie \Val'brook c," sa Lady Wolfer saa nysgjerrig paa hende Lady Wolfer foreslillendc, "og delte er min med et ullryk, s·om Nelly paa delle tidlige kusine - vi er jo kusin er, ikke sanclt, min stadium av deres l>ekjendlskap endnu ikke kjære l\Iiss Lorton ?" forslod.

Sir Archie bukket og saa undersøkende "Aa, har elet egentlig noget at si?" sa hun. pa:i. Nelly.

"Vi kvincler har saa længe været duk" Skal De ogsaa paa mølel ?" SJYUrle han. ker - " "Del vilcle glæde mig. Disse moler N svæ rt "Der findes ogsaa dukker med k·orlklippet haar," sa Nelly med sin medfodle like- morsom111e -" "Nei, nei," forklar le Lady \Y.oHcr. ,)Iiss fremhet.

Lady .Wolfer lot ikke Lil at bli fornær- Lorton er kommet for at bringe alt iorden og holde slyr paa os allcsammen -" mel.

"Godl svart," sa hun smilende. "Pas paa, "I-Iaaber al ogsaa jeg er indbefallct i det ellers ender det med at vi inden lang lid - jeg træ11ger haardt lil' elet," sa Sir Arfaar Dem op paa lalerslolen, min kjære clJ ie, "meget haarclt." pike.''

"Aa, De er 'Uforbederlig - uforbederlig ,.De t vil jeg da ikke haabe - aa, omfor- dum, mener Jeg!" sa Lady Wolfer. ..Hun ladelse - jeg mener -" er kommel for at la sig av os - '1\' Lord "Ingen forseelse!" sa Lady \V·olfcr ulen \Voller og mig:" at la sil gode humør paavirke av denne "Hm!" sa han alYorlig. "l\Ien - iundskykl ylring. "Der er ingen fare - heldigvis for delte sporsmaal1 - hvem skal saa ta sig av Dem - · Deres bestilling er at bli 'husels Miss Nodon?" gode engel' - at bli elsket og at elske." :\I ens ,.Lorbon, Lor~on," rcllel Lady vVolfer. "Det Jrnn talle vendte hun sig om mot pullen, var el duml sporsmaal', og De faar ikke og saa d~rfor ikke den rødme som et oienogel svar paa del. Gaa ned og røk en ciblik farvel Nellys bleke ausigt. "De vil a.lgr.reL Jeg kommer slraks." licl bli kvinden i lænker - mandens slave. i\fiu kjære, jeg haaber at det vil bli mscn"Gjerne - skal være mig en fornøicls1e; lænker." men del er paatide at l«omme avsled," sa I-I un kvalte et S'uk, idet hun endle denne han og slentret ut av værelset. poetiske sætning, og Nelly, som iagtLok hen(Fortsælle3.J de, saa igjer et uttryk av trælhet og melankoli i hendes ansigt. Nelly undret sig over, hvad det ktm<le være s•om trykket hende, og denne tanke beskjæfligct hende 17de haaudarbeide. endnu, da det banket paa doren.

Broderte striper til lakener og putevar. ,.Kom ind," sa Lady \Volfer, og en herre kom ind. Han var 'Ung og saa g·odt ut; hans · figur var høi og kraftig og han var klæclt i Piaa hvilt lerret syes disse vakre monstre med ve. en rul'aslelig sittende s·ort frak m ed en orkide neliansk broderi. Paa hill. 73 syes dcsulcn nogcu smaa engelske huller. i knaphullet. Halten, s•ont han hol'dt i sine med l' avendelfarvede hansker bedækkede hænder, · glinset som om den 11elop var kom. met fra. hatlem:lkerens bul1k, og elegante Jaksløvlcr prydet hans vakkert formede fotler.

"Omf.orladelse!" !Jcgyndle han med det litt slæpende tonefald, s•om var paa mode fo r liden. "Visste ikke at De ikke var alene beklaoer meeret - " 0 :s Ved Jyden av hans . . . . stemme la der siff en 74. Blomstcrbonl mLc.l ~lø1fcr i vcnctwnsk broderi og "' platsom til lakener o<>putevar.

0 svak rødme over La, ' d W lf . · ·k l" k ·ert "J.aleriale til en putevarstripe (st. 60 cm. lang, 20 Y O e1 s vn e 1g va re ans1~ · cm. bred): Paategnet lerret, garn, pris kr. 1.35.

"Aa, er del Dem!" sa hun og rukket for~lateriale til en lakenstripe (st. 1.60 cm. lang, 20 cm . b"Olio. J e<r h'Odde det var Burden." bred):. Pa.ale~et Ie:ret, garn, pns. kr. 2.65 gJcnnem t> '' o .

"Norchsk H9fi.ster-T1dende"s broclenavdelmg.

"Jeg er kommet for at følge Dem hl mø&stiUingsseddel findes i "Raar!gi,·eren" paa side 23.

En liten historie om, hvorledes s jømand snedighe . ka . redde man '!"en· fortvilet situation.

/

r -~~~-~~~~~~ --=_=""~~---~

--~~~~~~-~~~~~---

',

Den lille dampbaat "Svalen" var hlit grepet paa fersk gjerning under forsok paa at unddra sig visitalion. Toldvæseuet var meget oprørt, og for at sikre sig, at ikke misdæderne slak tilsjos, fø r saken var klaret, tok toldbcl}cntene helt enkelt dampkjelen ut a,· skibct saa længe. Del var et probat middel, de l maa man da indromme.

De to fangne sjomæud som p~a denne m:i.ale var doml til uvirksomhet var slet ikke glade over situaliouen. Hvac.l skulde de stille op med et dampskib uten dampmaskine? Ethvert fluglforsøk maatte paa forhaancl synes haalJlost. Men sjomænd er jo som bekjenrlt snc-dige folk. Ho r bare! Da loldvæscnet har vendt r:-·gr,<en til, plukker <le· verket ut av det store havnefyr.

Og cia sj"mænd ju ikke l.Jare er sn..:dige folk, men ogsaa er meget nethænd le, saa anbragte de nrverkel inde i d.ampskiliel isleclelfor det borttagne maskineri og b<'gge de temmelig store vi.sere banket de fast paa den likelikeledes lomme propelaksel.

Hvor uret hadde sil lel paa havnelaaruet. var der nn bare et gapende hul.

Og rilsch-ralsch, saa lrnk de de l slure urverk op. Den ene malros sprang ap paa kommando]Jroen og grep rallets lrnagl!e, mens den anden lot u1·yerket begynde al snUITe, visern e pisket vandel, og snart gled den lille d::11npbaat igjen f!i~nnem holgerne, eflerlalcnde de forbløffede lolderc i maallos forbauselse indc 1iaa haynekaien 0

I A L L E R s F A l\[ r L I E-J 0

20

u n N A L.

!'\r. 17

Historien om gu tteri, som smælte ·Dl.ed dørene.

J. Ilenrik mr en r iglig sni!d gu l. Han ,·ar gocl og Yenlig og baado hoflig og sol, men ll:ln hadde en feil, og <len var endda s lor - han smeldle med dorene. lla•1 kunde sl l' L ikke lænkc sig at lukk e en dor paa den alm in cleligo maale, nei, han gav den hare et ordcnL!ig p ur - "Knald !'' sa den, og saa var den igjrn.

2. Og han sa,t sig ikke del mindsle Jor naar h an smeld le en dor i eller sig, han ofrel del ikke on eneste lanke, at <ler kunde v;cre nogel imcllcm.

En <lag smo'.dl-0 han saal ~ dcs doren ind lil clagligs luen i saa Anna stuepike fik sin næso i klemme. Hw1 ma.allo i mango dage derefter gaa med en slor filk om den, og far holdl en lang for111aningsla'.o for Henrik.

4. Og dagen cfler blev der sendt bud cfler husl æge n. Far og mor vilde, al han sku!de gi dem e l raad fo r h vad de skulde still e op med Henriks slemme vane. "Jeg kj cnder sandelig inlel middel mol e l s aadan t onde;' sa den snilcle, gamle huslæge, "de l er ingen av mine l'<'C<'ple1· som kan h ell.Jrede lier," og h a n lrækker be kla gende: paa skuldrene. l3aadc far og m or ser lx: læn keligc ut

3. i\fcn nog-cl ma•t d ~ r gjøres, det er klart, clle1·s smeldt1· han vel lilsidst alle fin grene av lil le-sos lcr og bnade næse og orer av Anna slucpike. Saa sender ma11 bud cl' ler den kloke kone. "Ikke andet end det." sier hun klukk·cndc , "det skal jeg k1u·er c fo r k.r. 10.00 med Idel samme." Hun Iaar nnlurligl'is straks ele 10 k1·. i\fen doen klok e kone er en heks. Huu mumler <'l pai' u! orslaa·eli g<' ord. - og i del ~amme gror der en lang ap ~ kallial c fasl h:1k p1a 1! 1nrik.

::i. ~fcu der mr ingen ting som lljalp. _.\Jlercd · næslo dag smeldlo dorene i huset Jikesaa ly:,l g som nogensind·c. Henrik for iud og ut av sluernl'. og knald paa knald gjcnlod dagen lang. Uen s·i:• l•ænd l;i der no gel som skulde raa vidl.rækken • ~<· folger: Henrik kom lil al smcldc en dor i l ik.· paa lil~e soslers fingerspids e r. Saa lok mor l ll'n rik m r gd alrnrlig i skole.

G. Straks blir Ifonrik nol' lill hctu llcl over kuren, men del laper s ig hurlig, og da h an kommer ul i h aven, har han ikke det al!ermindste imot den, nu kan han da megel, meget bedro klalre rundt i trærne, ja, han kan sogar hænge og huske i snoha!en som e n ri glig ape . kal i ;>t palmelræ. Han smi ler av den gamle, grimme heks, som lror, a l det ska l være mc d icin for dørsmeld .

q.....iip~' ~len

han h ar lotld for tidlig. Da han vil fare ind i barne'Yærc lsd for at h enle sit nye ringspil, sme lcler han som sc<lrnnl ig dore n cf ler sig men - lian h ar glem t, at han nu har hale, og han :ilsloler e t fryg lelig skrik: han har smelclt døren i paa halen. ~lens store, salte laarer !riller nedo ver h.ans kinder, forsaker han med rys tende h ænde~· al faa doren op og halen bel'ridcl , lllCll Jorgjæ\'es.

7.

10. Kn ap t er sole n slaal op næste morgen, saa maa Sø re•1 have kar avs ted efler snekkeren.

1lan har opgit elhverl forsøk paa at aapne doren, og nu maa snekkeren med sin sliksag fo søke at fan stakkars lille Henrik saget fri. Apehalen hænge r som en sort, Jaacluen flell e ut gjenncm sprækken, men den !1a5ker ikke mer som arten<:u i forveien, den hænger LL·æ t og sli'. le neu.

S. Fordi halen e i· imd lc m, JJincl cr doren saa haanll, a l del ikke er ham mulig at rokke den, og paa h ans ynkelige rop kommer nu baarle lar og m or, Soren ha ve ka i· og Anna stuepike til hjælp, ja, selv lille-sosler med de l'ors! aa ll c fiugro gir sil besyv med, men ikke engang d r r cs l'ælles anstrengelser nyller det minclsle.

Doren rokker si g ikke ut av s1edet, den siller som <len ,·ar naglcl.

11. Endelig slipper Henrik los av den forl'æTdelige skruestik. llau er s.aa ulykkelig, at han maa pnn h ode t ise ng, og eler blir se ndt bud efler <len gamle huslæge, men h eldi gvis - kan man vel si - viser del sig, al den lange " si tl en i klemme" har været for mege t for apehalen, den visner bort, og snart er Henrik igjen den gamle som før . "De kr. 10.00 til den gamle h eks kunde de ha spart," sier den gamle doktor J:ll ho\'crrnde li! Hen riks far.

U. Og dagen gaa 1· lite nde. Henrik kan hore, h vo rlodes d<; hamrer og bank er, hvorl edes de baade skyver og lræ kker, men altsammen forgjæves. Saa hegyndcr m orket a t falde pa a, O:( Henrik lægger sil lille, lr æ lle hode li! hvile pa:i elet haardc slengnlv, og langsomt lister n a ll <·11 sig ind over huse t, og baacl e far og mor ma :i lægge sig, m<'ns ll enrik Jigger lænket til ·s ten

gulYcl i

ga110;{' I1 .

12. ~len se. del ,·ar nu ikke sa ndl, for cfler clea dag smeld lo Henrik a 1 d ri g mer me_cl cloreno. Hver gang h a n hadde bare den al! erruinclsle lyst til det, kom han til at lænke paa apehalen og den lange, forl'ærdelige nat paa stengulvet node i gangen - og saa lukket han dn. ren sa~ p·r nt og snn f ors i ~ li .~, al rnr og n1 o r S<'IHlle hverandre el Lilfrcds smil - O" de annn·L s'.c1 ikke, a1 "Ll ~ksrn " rik c1c· kr. 10 oS

o

:-Jr. 17

A L L E R S I" .\ l\f I L I E-J 0 U R N A L.

~111111111111111111111111111111111.11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111~

-

I Romantik ~

-

og ·virkelighet

Avsluttede illustrerte fortællinger fra nær og fjern .

I ~

ii1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111iii

Kvinden i skogen.

Av

A. lU. Burrag·e.

0Yersat av P ..Jcrndorff-Jessen.

Jeg hpsker saa godt den slore lekeplads, om-

gil av el brecll belte av furu- og birketræ1-, melle111 hvilke man knapt nok kunde skimte pikeinslilullels røic;le bygninger. Det er ikke sa~ l~nge siden · Lctly og jeg reiste derned for at se den, og vi \"a1' glade m rer iat der ikke var skedd nogen forandring med den. \'i opl'riskel mange glade rninder og i særdclcshel et som foro,·rig ikke trængle til at opfriskcs.

Del ,·ar kort efterat vi mr vendt tilbake', llL jeg sa til Lett~': "i\Ied del fø,rsle vil jeg skri,·e del ned og lage en historie av det."

Hun lo.

"Den slags historier bryr folk sig Yisl ikke om Gl hese."

"Ikke det?" sa jeg. "De beho1·er jo ikke at tro '<tl den er sand ."

"Og jeg tror ikke, cln kan gjorc den lilslrxkkclig in leressan l."

"D,1 glemmer 'isl, lille Le lly.' ' sa jeg, "al du sch· f'aiar en frem lr<cdemlc plncis i forl<cl I in"cn orr~ derfor -" . " Ih·is du skriYcr den, " nvbrol hun mig, ..san rna;i du lon'. ikke al næ Yne mit 1rn1·11."

Det lovte jeg bererh·illig; for h endes nnvn c'r nu del samml' '.;·im 111il: men i hine dage \'llr del Lclly IIallo\\'s" Og ht•r er nu historien, som akkurat Ct" seks <lar ældrl' (•JJd l\Iiss LcltY d·en !\nclen, som i l''O l'bigaaendc bemerkcl hai: loYcl Yor garlncr cgleskap, nnar hun blir stor.

De~ er ,·ist mange gullrr som om aftenen har lislcl sig ut m · sin kostskole for al holde slen1 c111øle med en eller anden · skolepike - i al uskylclighcl og som ælclre tænkcr tilbake hcrpaa som iJOgel forn0ielig rnnrnntisk og CYentyrlig.

J\len jeg - jeg har gjort noget mcslen uhort paa dell<' omrnade; for jeg lrnr giflct mig med min barndoms elskede, ·o g dertil hænclle eler os nogcl meget sælsomt.

Jeg var dengang sytten aar og duks·i Sanclerly koslsko!c. Sanderly ligger meget pent mcllcm furuskogene i Surrey, og Yi Yar mcllem Lo og tre h undre gutter som hadde \"Ort opholcl der.

Knapt en kilometer fra ~·or skole laa Sanclerly kostskole f'Ol' piker.

Som duks hadde jeg et Yærelsc for mig selv, og del var derfor meget let for mig at slippe ut , erter lukketid. Letty derimot sov sammen med tre anclr0 skolepiker. Det Yar hendes kjære ,·eninder og hun ertel dem ,·isl ofte, kjendcr jeg lit·ndc ret. Imidlertid sladret ele aldrig om hende. naar hun lot vær-e at klæ sig av for cfler lusrnørkcls frcmbrud at liste sig ned og mole m ig mellcm tr ærne S'Oll1 vmgav lcnnispladsen.

Jeg man med skam bekjendc, {It jeg gjorde Lell~"; bekjcndlskap i -kirken, hvor jeg sat og slirr~l pna hende under en lang prædiken, hvorcflc;- jeg slak et litet brev ind i hendes salmebok som hun meget ·o mtænksomt mistet ule i vaahenlrnsct. Lelty paaslaar riglignok at del ikke var med forsæl, hun mistet den; men hun kom dog lil sle,rncnrnlct S'Olll jeg hadde fores!aat; fo r hun tænkle likesom jeg .at del \'ilde være " l'ryglelig" interessant.

EnhYcr som hadde sel vs vilclc sikkert ha morel sig kostelig. \'i plei.ele. at slaa og pass-iare og spise slikkeri: saml go~lc os over, al vi hadde dl'lle cven ly1· sammen; men om rorclskelsc lalle· Yi aldrig, og vi kysset hellc.r ikke h~c-ranclrc, for --. \'i kunde for den saks skyld likcsaa godt ba været lo gu Iler som moret os over, at vi lop denne risi ko. Del slaacndc samtaleemne var de fcrskjelligc oplevciser ved vorc resp·ektiYc skoler. Je,g lror nok, det var Yecl voi:l andc.t sll'vnemole, at jeg først horte om i\liss Dys<in. .. Hun dode av ulykkelig kj:crlighct," mcclclellc Ll'Lly mig.

"Dl'nslags tror jeg ikke 1xia; del hændcr ikke i vorc dage. HV'orfor 3k uldc hun del'?" utb r øt jeg, idet jeg bel el stykke av en ehokoladcplatc.

"Fordi ell av eders avskyelige lærere forl ovet sig med hende og derefter pludselig reisle bort."

"Hvem var del·?· 'spurte j eg.

"Jeg tror han het l\faye[ eller l\larYin eller no;:!el S'aadø.nl. " , .~l\farv:in ! Ja , han reis le ganske ,·ist for lo nar sidPn; han reiste til Ceylon li! sin onkel. Jeg vilcle ellers forsYcrge al n ogen dame kunde bli f-0rclskel i ham." .. Ja, da blev Miss Dyson det - det er sikkert nok:· .,Og sa"l. docle hun av et knust hjerte _, hm! " " Jack, · 'sa Lclly, "del maa du ikke le <li·. Det er virkelig sancll. .De var hemmelig foi-lovel, og h::in Io~·Jangl al del skulclc Yære hemmelig, fordi hans far vilde han skulclc giHe sig med en anden. De pleide .at ·m ates her, likesom vi gj or del. Men saa en dag paaclrog :\liss Dyson sir( en mcgel sterk forJ,:j,olelsc pa;i skolen og mens hun laa syk. fik hun el bre\' fra ham . hvori 11:111 skrei-, al nu var alt forbi mellcm dem, og a.t han reiste til Ceylon. Og - saa kunde hun. ikke komme sig. Jeg ltior heller ikke, hun onskel øt bli frisk mer."

"Ja, men saa mr ele-I jo allikc1·cl ikke av el

21

ikke mr, saa har du ikke !ov lil at tale lil mi::l paa den nuwl c."

"Hvor gammel var ]\[iss Dyson ?" spurlc jeg. ,.Aa, hun var Lemm eliJ liJ,a ars - lo elll'r Ire og lyve i del mindslc. Hun var forresten meget pl'n. Del hele h æ ndle for Lo nar sidrn , og jeg nu· ikke andel end et barn den gang." Den aften talle Yi ikke mc-r 0111 Miss Dyso n, og ''i Lalle i det hele ikke stort mer. Fulclmaa . ncn skinte ned til os gjenn cm lncrne. Jeg er ikke nelop romantisk anlagt, men jeg syntes allikeYcl, al maanen ,·ar saa pen. Jeg syntes ogs,1a -- og del var ikke fnrslc gang - al L c lly \'ar en meget pen pike, Paa dcmk maale motles Lell>· og jeg a dskillige gmiger; men i. den forsle .Lid efler del omtalte· mo,le blev i\fiss DYS·On ikke· JH'C\'nl av no· g<>n 1a ,. os . . \'i lalle on:;, vore: Iterere og l:l:!rerindcr som vi anstille s-ammcnlignin~..(cr fmellcm og · forlallc hn•1:anclrc; en nH'Cngde hislori er av clensla,gs. som al'lid fortæ llcs a.,. skolebarn.

Jeg 'k<im ind paa \'Orl rnolesl ecl ved al kblre o,·er et la,-l slakil, h1"o,rcl'lcr jeg gik ind mell em trær.ne. incllil jeg kom til en smal sli som Jnp mcllem kos•lsk,olens have Og markcrnc utenfor. 'l\Ien en arten. cflcral .ie~ hadde: kjencll Lelly en rnaancds lid, fik jeg mig en onlcnllig fm·skrækkc!se.

N'allen Yar tem melig klar, -0g maa11ea var i fursle k\·iirlcr.

Del var derfor ikke videre mcrkt, sch· ikke ·i-ndc mellem trærne.

Jeg gik smaanynnende · fremover med lommcrnc- fyldl ·med forskjellige ~pist:lig!" Ling. , da d e t pludselig g1a\' el sæl i mig og jeg blev staac.;ncle -ganske sli!~ le.

Dererter tis let jeg mig ganske lydlast bort lil en lyk furulræstammc og gjemlr mig b<1k den.

J.\f:o:w nen skinte klarl pa.a lc11nispladse1: som Yar "Jeg skuldc ønske at du hadde fortalt mig·, at du haclcle set kvinclcu," omgil ,a,· trær, og sa Lctty. den tok sig ul som en solvhvil flalc knusl hjerte. hun cloide," sa jeg - "elet var bare der fremhævecles slerkl \'Cd de mørke lneslamav forkj olclse. " mcr. lmol denne lyse gnmcl hadde jeg sel en ..llun ,·ilde være kommet sig, h\·is han ikke skikkelse som be,·ægel sig. n1r reist fra hende."

Bak mit sikre skjul bleY jeg slaacnde ·og iagll<i ., Hm," sa jeg, ,.naar elet \'ar en hemmelig forskikkelsen. Del Yar en kYinde - en ung kvinclc, lo\'else, h\'Orledes kunde saa du -0g de andre saa del ut til, og der var naget '"cd hendes dragl skolepike1: faa vile naget om det? Og hvorfra som tydet paa at del ikke Yar nogen ljeneslc- · vel dere beskcd om del sidslc breY, han sendte pike eller nogen fattig kone fr,a landsbyen. Imiclhende?" lerlicl SJaa jeg hende bare som en silhoucllc. ,.A.a I " smi-te Lclly, "det visste jo alle!"

Hun bevægel sig meget langs·omt 'Og med boiet J-1',or dc-l gjældcr en hemmelighets bevarelse, hode. J\fc.n straks eflcr~at jeg hadde foat ofo lXU er der allicl naget visst uærlig ved kvindernc. hend.e, fors ,"ancll hun igjen ind mcllem ele mo~·"Enhver vel det"; men ll\rorlccles enhver er komke Lrær. . met li! al vite det, kan eler aldrig gjo1res rede Jeg puslet bcfrict ut. Det var ikke for min for. Senere unclersokelser har imidlertid ,o veregen skyld jeg var blit forskrækkcl. Jeg hadde bc\'isl mig om, al historien i hovedsaken Yrtr et par gode, lange ben, •og lrndclc jeg brnkl dem sandfærrlig. ]\[iss Dys,on, en av lærerindernc, vai· ordentlig. vilclc kvinclen aldrig ha kunnet komqlit meget skammelig behandlet av l\farvin og me mig saa nær at hun kunde se mit ansig!. var korl derefter do{!. Jeg husket l\farvin S'Dm l\Icn jeg var rmcl for al hun skulcle opclage e l meget tarvelig cksrmplar av mandkjønnet og eller a l hun hadde opclagct Lelly, som vcl!i det hele I.al en person s·om man ikke skul<le Lcl paa mig. Jeg !rodde nemlig at det var en tPo kunde inclgyclc nogc1i kYinclc kjærlighet. Men <11- hende~ lærei·incler. om smaken kan man jo .nlclrip: disputere.

Heldigvis gik hun nu i den molsallc rclning "N aa," sia jeg, "del ,·ar \·ist ogsaa meget bedre -av den. Lel!y isl"4ol.lde ko1)1me, ·og saasnart ·jc;,( for hende at do1 end at bli gifl med gamle l\Tarans.aa del for sikkert at ·forlate mit skjul, skyndte ,·in. i\Ien forresten 'tro1· jeg ikke paa den hijeg mig videre for at fincle Lctiy og advare storie. Den . lyder altfor romantisk.- Dere piker hende. liker saa godl at findc 'Of> saadannc rMenclc beHun ,·ar allerede pn,a det sedvanlige sted, og givcnheler. En lærerindc kan ikke do av forI,joallerede i nogen avstand hYisket jeg: lclse, undtagen dere straks skal gjore elet til al ,.Porsiglig 1·' . hun er dncl av el knust hjerte, og saa opl'inde, Hun næn:nel sig mig straks paa taaspiclsernc. al hun var dødelig forclskel· i rn stakkars !'lym"Hn1d er der iveien?" spurte hun hviskende. per s'Olll hLm sanclsynligvis aldrig har talt et "Del er vist bedsl, at du straks gaar tilbake . ord med - bare fordi han lilfælcligvis reiste lil En av dine lærerinclcr er paa krigsstien."

Ceylon 1omlrent paa samme lid. " Letty begyndlc al le - lill for hoil, syntes jeg. ,.Hvis cln har tænkl at vedbli at gjo1re nar,"' "Du skal ikke gjø,rc clig nogen uleilighet med sa Lelly, "saa gaar jeg med det samme. Det al skræmmc mig, .Tac.:k,·' sa hun . "Kanskc du hele er J'ulds lænclig sanclfærdig, og selv oru del kunde ha gjort mig ræd en ~melen aften, men

.--~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~-

'.?'.?

i:ll"t e:-i k::in du del ikke, for jeg vel bestemt at ull ikk e kan ha sel nogeu av vore lærerinder." ".Ja, men del har jeg nu allikevel - saa kan dLi lro mig eller la nere, akkurat so m du vil.""

"Nei, vist har du ikk e ; ror de skal n\.'Lop ha lære rmole iaflen, og det nrn a de alle vrere med paa; ' forsikret Lelly. ,,De l er del samme - men e n kvind e har .ieg i al le tilfælder se l;' sa jeg, "og hun saa ikke ul so m n ogen simpel kvind e, og hvem kan det su:-i ha været?-' .. Det vel jeg ikk e," sa Lelly; ,.m e n jeg ser a l du sel v er saa forsknekket at du ikke cngan :~ ka n lænke paa a t Lil by mig n oge l av din <:hok olade."

Jeg trak straks chol,·o laden frem og rakl e h e nde den. mens j eg tygget vid ere p:1a det, j eg h :i tid e i munden. ,,lla r du lyst lil at bli staaende her og bli opdar.;r1,·' sa jeg, "saa for mig gjerne; del kan \": ~re 111 i g likegyldig, r-or del ko mm e r j o ikke Li! nl gaa ul over mig. Del encsll', clin hcslyrcr' inde kan gjør e, er al skrive Lil ,·ur rektor og 1,1 ham faa vile at en av lwns elever h a r voYcl sig ind paa h endes en emerk e r, og saa vil h•m bare si til mig, som er duks, al jl'g s kal passe p::ia at ingen av mine kamm erat e r gaar ut o m a J"lencn." .. Ser du," sa L elly r oli g; " det var allsaa in.gen lærerinde, og eflc r hvad du sier, var del ;1! lsaa heller ingen lj eneslcpikc, og saa er jeg ga nske lik eglad hvem det kan h a være t. Synes el LL ell ers ikk e, at denne chokoladen er Jilt ror lo r. Ja<:k ?"' jeg be undret hendes mod og syntes at hun kund e ha ,·æ r el e n rorfrcrdelig kj ~'C k kammerat , h1·is hun h adde været e n gul. Jeg !ikle bl'dst de som Lok saadant nogel ganske likegyldig og ikke ~lraks lo l sig s kræmme. :\fen et par minutler e rter c,dela hun rigtigno k ganske min g'ode rn cning om hend e ved al opfore sig som en alrni11delig skol epike.

"Jeg skul de forrcslcn onske, al du ikke hadde fortall mig, al du hadde set den kvinde," bcmerkel hun med nogcl lignende en skjælven slemmen. n Il \"Or fo r 9" . ,yorcli jeg har faat en fornemmelse som om· n oge n bel ur le os." ,.S nak! " utbrol jeg. " Del e1· det kanske ; men jeg fnler mig allikeYel sa.1 uhyggelig lilmodr. " .Jeg sac1. mig opmerksomt omkring til alle sider_ Der v.a r intet som bevæget sig, og der lurrl es ingen andre lyder end bladenes sagle raslen og el lilel smeld av en · furukongle s·o m fa!dt ned fra et høil Lræ. ..Der er ingen her i nærhelcn ," sa jeg.

Derefter vedblev vi at la le ; men Yi Jo ikk e som vi ellers pl eide, og pluclsclig grep hun mig i armen. " Jack," sa hun, "der er nogen s·om passer paa os. '· Jeg saa mig igj e n om , men kunde inl el opd a.ge og jeg prø\1 de al bet'Olige hende.

"Det kan ikke nylle, " sa hun ; ,.jeg er s ikk er paa at der er nogen, og nu tør jeg ikke være her længer." ,,.Jeg trodde ellers, at alle lærerindern e \"ar paa b : rc' r111 C'!e."

"De l er del s:-imme - nu ga:ir jeg. Godnat, Jack." .,Nu vel da - s:i.a godnal," svarte j eg. " Sk:i.l vi n1P'Lcs igjen lorsd ag, Lelly ?·' Hun nikk el, gav mig ha :rncl c n og gik.

Næst e dag tæ nkl e jeg ikk e m e r paa denne h ændel sc ; m en cia jeg kom igje n torsdag aften, var Lelly der ikke. J eg 1·enl et omtrcnl en time paa hende; m en eler kom ingen og jrg syntes slet ikke del var hygge! ig at slaa der alene; for jeg lutd ele ogsaa hele tiden e n fo rnemmel se av at noge n s l•od og i::igllok mig . .Jeg sa Li! mig selv, al del yar L e lty som h adde smillel mig, og jeg spekuler te h ele tiden p:-ia J11·ad de r kun de væ r e iveien med hende, sid en hun ikke kom.

Jeg lw erk cn kunde eller vilcl e Lro at det Y:-tr fordi hun Yar r<'Ccl for al gaa alene ut.

To dage efler fi k jeg et brev fra h ende. De l va r meget kort og gav ingC'n forklaring. Ilun bad mig mole hende mandag aften l" Cd den hvile gri n d pa:i. Yeicn ulcnfor skolens lckeplad s. .Teg undret m ig o,·er de nn e forandring OY vorl matesled; fo1· paa YCicn \'a r Yi meget mer lltsal for al bl i set, og jeg he_g_yndl e allikevel at lro al hun Ya r blitt saa bringe al hun hell h;idde

-

~~~-

A L L E R S F A r,1 I L I E-J 0 U 11 N r\ L 111 i5te l be~i n de l se n . Lclly h adde slet ikke været nervos for; m e n nu lol det jo til a t hu n n u· Lllil en gans ke a ndl' n. i\le11 na lurligY is intlrandl .i eg mi g paa rnoles lede l 0111 ~ine n e n , ug dler <l l jeg h adde Yenle l 11 oge 11 fa,1 min ul lL'r, kom Lell.V ul av den hYile grinll. l!LLn var ganske !Jlck ug aamlelos. ,.. \a , jeg har ~pru n gel hele veien'. "" s:i hun og snappet cl"Ler ' ei ret. ,.Og .i cg har hele liden holdt mine ui ne lukket, undlagen hnJr jeg v:i.r uudl tii al lukke dem up '" i\ferl disse ord kom hun hdl b o rt lil mi '..{ og lok min haancl. Det var rorsle gang, hun hadde gjul"l delle. og jeg saa derfo r nuget forbauset p:ia h l' ncl v. .Ter.; O[Hbgd 1111, :1l hun s:rn .<.;:1ns!;l'

l\'r. 17

hun saa ul, og saa nænnet • j.eg del ikke. J l'g klappet den lille, k ol de lrnand . som l~i.1 i, min og \'(•nlcl saa pa.a, at hun skulcle rurtn:lle sin Jii ~Lo r i L·.

• .. .Jrg kom nogen minull er for den avtalte Lid ," hvi~kl'l hu11 l~cr hrnr j eg

hurtig, "og saa rnolle jeg hen de skuldc m ole cl ig. Hu n saa m eget nwgcr, syk og sorgmodig ul, likesom da j l'g sidsl~ gan,z hadde sel h ende. Ja c k, jeg kan ikke ~i dig, hl'Ur ilde j eg var Lilm ode, og jeg un drer m ig OYCr ar- jeg ikke besvim le av skræk. Ja det er si kk ci-L al del mr h ende og hun bad mig om al ro!gc med.·· Der gik en gyse n gjc nn cm m(g ; enl en hislori l' n nu \"Hr s:1nd ('lier ikke, saa var d et hele me.(:(el uhyggelig. .. TI..id hun da vi1·kelig om del?'· ,.Jeg kan ikke si, om hu n virkelig lalte -- del husker jeg ikke; for jeg blev siaa forfæ.rdcli~ ned. Men sn.i meget vet jeg, at hun on skel jeg skulde folr.;e med hende. Men jeg kund.c ikke gaa, selv om jeg hadde villet. .Jeg var som lam sla at av rædsd og jeg lukket mine nine. Da jeg igjen lukk et de m op, mr hull det' ikke mer, o~ s·aa \"l~udtc jeg mig 11 urtig om o.<.; sprang hj e m, alt hrnd jeg kund e." fog dreiel h en de om med - an~i gtl'l like m ot mil. "!for- nu , Lelly," sa j e. ~, ,.du er ikk (' l"ri~k og del du dLT sier, er jo bare 110gel, dn har indl..l ildt dig sel v " llun ulslo-lle d SYal;l suk. ,.Je.r.; kan jo ikke gjo.n.: ror at du ikk e ,·il lro mig, Jack." ' sa hun med en underlig tonløs sle111 me; .,men jeg vil al drig mø'Lc di.g dL'r u flere. Del er mig U!llUJig.'· i\Jin gamle rid clm1-e !· hadde lært mi .'(, a l naar en hes t blei" s ky, skuldc j e~ gau!>ke forsiglig lede uen bort til del, d en 1·ar blil ned ro r. og vise den, at der ij>.ke var nogen grund til al bli sky.

Skjont ~liss Dyson ikke g;jor<le noget kgu, iorstod. Yi gout at hun vilde Jeg lrodck, at det Yi $kultle folge hende.

Yilde væa·e d et beclnw gc1· o.Q medlat ut - det 1·ar e n s: ll" forsle al gjore del samme m ed Letly. "Hor nu, " sa :-incl rin.g der ya r for egaal med hende i disse rna j eg, " jeg sy nes al vi to skulde gaa og se om hun dage. er clc:r encl nu "?·' ,,lhad er der vel iveien med clig, Lelty ?"

Hun n :k straks forskrækk et tilbake fra mig. spurte jeg. ..,Jeg vcutet paa dig 01·er e n time " .\'ei!' ' ul hrol hun. "Det kan jeg umulig holtorsdag, m en den som ikke k o m, del n r clig.' · de ut 1·' .,Hvad lid kom du?"' spurle hun. .,.\ a, Jack, ,.Ikk e ·n aa r jeg gaa r med dig?" jeg 1·ilde onske at d u hadde 1·ærel <ler." ,.N"c i, jeg kan ikke holde det ut," gj e nl•ok hun. ,,Ja, m en jeg var eler j9; jeg k o m bare e n fem" NuveJ,'· sa jeg, ,.saa gaar jeg dit alene." seks minuller fo1·s en t.· ' Jeg vcnd le mig om og forlot hende, aapnet .. Saa d 11 ingen?·· den lwi Le gr ind og gik indenfor ; men j eg hadde " N ei, naturligvis saa jeg ingen - hvem skulde ikke gaal m:rnige skridt før jeg h orte L e llys fot Ycl de l Yære ?"

Lrin. H un kom springende efter mig, og jeg lfeJ1des lw:-111d skalv i min . blev slaar nd e og ventet paa h ende. .,Jack, husker du, hvacl jl'g rurlnlle dig om "J eg - j eg k a n ikke. la dig gaa alene," h1·i~liss Dyson ?"" skel hun. idel hun slak sin arm indunder min. ,Jni ·· "Og - k:mske e r del ikke saa gall, naar du ,.Xu,·c I - jeci har sel h cnrle '" e r med. •· ...Jn , men hun er joo ela.el.'· I1'·::id eler nu p::iafulgle, kan den gode !æser .. llct \"!' I i<''..! 1nk, .bek. 111('11 (lrl var ogs:rn L1io clle1· Ja væ re al lrn soli han selv vil ; m en h endes gjenf•"Crcl jeg sau. Og du sa:i cll'l o_'.1sau lo pc r s10 11 cr som i kke pleier at lyve kan svare tul"iulL' ll al!L•11 · ror riglighclen a v det. .Jeg hadde like paa l1lllgc11 :il si hL'iH~l" ,1 1 \" i Y•lr nu pan veien so m for er like til ins li_2et var nogel sludder; men jeg saa hvor daarlig Lullcl. Pna venslre lrnantl hadde vi den lrn;-

"' L L E

l<r. 17 pldnl<1ge som omgir leke:pladsen. Gjeunem den ne: planl~1gc gaar <ler en mængde l'olslier paa ;:ryd-, og lYers.

Da vi var kommcl et slykke >0po,·er Ycien ,-ilde jeg sammen med Lelly gaa ind paa en av d isse slic r , og sandt al si var jeg mer .-engstelig for al vi skulde mø le en levende lrererindc enrl en dod . Og pludselig, idel jeg Lok mine oine fr a Lelly for al se f;-emo,·er, saa jeg da ogsaa al en !ilen blek k ,·indcskikkelse sloe! like foran •o s.

Del gnv el sæl i mig og jeg snappet efter puslen Lelly utsløiLLc el kvalt skrik og hang !lR>slen som en <lod Yegt ved min arm. Men jeg hr1ddl' ikke mange lanker for h ende. mna jeg mecl sk::im bckjendc; hele min opmerksomhct v:i r rcllel pna hende som slocl 1"01· os.

Aldrig . skal jeg glcm111e hendes ansigl - tlelle bleke, forlruknl!, !>Orgfulde ausigl. Del var som om en hel ,·erclcn av kummer opfyltlle dels graa oine. Del Yar min medynk med denne so 1-,g, eler tildels l"orjog den skræk som straks h adde belat m ig. Jeg forsø.Jde nl lale t il hende. men del va r mig i k ke mulig. Til m in store forbauselse var del Lelly som lalle nu ·- med en sYak slemme, der Jod som om den kom langl borte fra, og s•om slo l le o r den e fre m paa en un deriig nrna lc. .,Miss Dyson - k jæir e l\l iss Dys1on, De maa ikke la de l ilde op, hvis vi bl ev lilt f•o rskræ k- · kei. !llrn vi - vi Yil gj erne h .iælpe Dem ." ll u n snrle ikke, men vend te s ig om, og skjon l hun ikke gav •OS no gel Legn, forstod vi str aks at h1111 onskel vi s k ulde folge hende, og det gjorde \'i ogsaa.

Hun fo,de os borlover en av sti crne . .Teg hu~ker ikke n ogcl ov den n e sælsomme Yandrin ,..( - jc.g YCL bare al vi fulgte hende. Yi kom lilsidst IJorl Li! el sl ed hvor naaletrærnc hadde g il· plads for en gruppe bi1·kelrær, i hvis midle der hævl'l sig en gammel ek som va r gaal halvt ut.

Der v:n· en liten hulhet el stykke oppe i dens slamme, og :i\1iss Dys·on - for saaledes maa jeg kalde hende - slansel hei· og stak sin haand i nd i hullel. Dette maallc ha været meget clypl; ror hendes m·m fors ,·a ndl nreslen helt ind i del. Da hun trak den frem igjen, haclcle hun el br ev i haanden. Ilun saa længe og fast paa os, s•om 0111 hun Yi! de forsake al gjore os nogel forsLaael ig, 1og <lerefler gjorde hun en bc,·ægelse som •o m hun vilde ri ve breve t ilu . !\Ten i det samme gik det op for -0s a l vi va r alene. Hun ro1·syandl ikke. men vi mr all ikevel alme og

ns

f A :'I r I L I E-J 0

u n N A L,

slod Yetl siden ov hYer.rndre nogen faa skl'icll fra det gamle· ekelræ.

Lelly grep fastere om min lwaml og begyndle at graale. Jeg r1-.,!cl O\'er hele legemet, m en gil;: ~tllikeYCl bort .Jl lt«'Cel og slak Jiaanden incl i lrnlhel en . Langt indc folle j eg al eler s lod en blik'.-cske. Den Lrnk jeg frem.

Jnde i den Jaa eler el J)l·cy; clC'l hadde _j.-'..( o~­ sa.a \'a'rel sikker pa'.l al J'incle, og dd Y;ll' .ulrcsscrl Li! l\larYill . (; ud \'Cl hn1d der stod i dt·l.

Del n1r en hcm mdig llcl som k1re lilhol'le den dode. og som selY .\fon·in, dl'r nu kanske gik o;.: planlel le o,·er pna Ce ylon, ikke hadde rel lil al faa Yile. :\fos Dyson lrnddc saa Lycleli'.( ekt lol sig gjore. lall os forslaa at hun o nskcl eld skuldr Lilinlel_'.( jores.

Senere, <la jeg kunde la.' nke lill roligere OYCr s.akcn , kom jeg paa en forklaring. som :jeg synes er meget lroli!(. Da :lli'is Dyson <W en eller anden grund i kke liaddr kunnet mole sin forloYeclc, hadde hun cflerlall sil bn,,· lil hal1l i blikæsken i <lel hule lnl'. Del har He r el henrlcs siclsle brcY, h\'ori hun bad ham om at komn1e ' lilbakc Lil hende et bre,· som hun senen' billerl har angret p'.la at hun hadde skrcYrl. og som hun \ilde lrn litinlcl'(jorl aY rr~·gt for. :1l en eller anden senere skuldc finde det.

Jeg hadcle fyrslikker i lommen. Jeg skal" riglignok s•aalecles paa haandcn. al jeg rnaalle slrykr av Li s tykk er for jeg opnaaclde min 11ens igl; me n cndeli,g fik jeg dog {le gule flamme r Lil al fo r lære m iss D\'sons stakkars lille · b r ev. Blik æsken har jeg en dnu. Den hadde i sin Lid .v:-crel bestemt til at indeholde en saa prosais k ting som l'Oha k.

D'.1 asken mr Yiflel bort o v vinden. fik Lell~· endelig mod lil :at tale. men hendes slemme mr endnu meget dærnpet og rystende.

"Jack," sa hun - " aa, jeg er saa ræd'" HY:ad kunde jeg gjore andet end lægge min arm om ltu1des Ji,· og prC\'C at berolige hende veil at kjærle,g nc hende paa m in keitede, gult~glige maale 9 :\[en da hun klyuget sig lællere Lil mig. Yar del som en ny ubeslemmelig, men lykkelig fole lsc Yar traadl isteclelf() r vcnskapsog k[Jmmeralskapsfolclsen, og mellem de hoie trær, der hYiskel sagt·e i \'inden, molles Yore lxber for f.O<rsle gang, mens \"Ore hjerier, so m endnLt banket a v sp::cndin .~cn og lU"Oen fra for, fandl fred og lykke i den nye, ukjenclle fø~ lclse.

21

Historiske penne. .\l samlP historiske penne er ikke nogen ubP b illi g s·port, men ikke desto mind.re e n ~w1ske yndet saml e rmani. :\!ege t ofle -- !telt op i mr egen lid - har den historiske p en ,·æ rel en f.i:i.'rpen . S:ia ' les var d e l med en l'jæ1'pe n, rrccl>Lral,l:·I. n , ., . '!l Husl a nd og J:11n:111 blev unclrrskrt n·l. il,t eld r.Ygll'des al man holdl p:ia <il op na:1 fred. IJ]('y der l'ra pcuncfabrikkcr runclt om i Ye rcl C'n send l sl.Jr!.! 11l\-:1lg a,· penne li l fr c•clsuudl'rh:111dl.LTn e i .\mcrika; d e l Yi!de jo \'i t rl' rl > ppcl'!i~ reklam enummer al kunne mcd cil-lt'. al freclslrnklalen Yar blil untle1·skrcvel med den og d e n pen. Slillcl OYerfor del 1·ike ulrnlg fL\rl'lrak undr-rlrnnrllL·rnc im idlertid slcl ikke a t hc nyllt' sig H\' en sla:1Ipen. men islecle l al bru k e t·n god, gammeldags fj::c r pe n. -- Del Y:1r ogs:1a e11 l'j<l'rpen der bcnyllcdes \'Ccl frC'dssl1.1lninge11 lin~Ll

'

D :n rnssbk-;ui anskc fr ed blev under tegn t meJ en ~uas~ fjær.

mcllem Ameri ka og Spanien efler k r igen i 1898.

Den hleY senere solgt fo r. ca . 500 kroner. Ekskeiserincle Eugenic e ier en pen som ør lage t a\· en fjærpose fra en kougc0rn ·og som er rikt be~·a t med cliamanler og guld. Den bcnyltccles aY el,, 1-1 bcfuld.mægtige, der i 1856 undersk r ev Pariserfreden. - EL meget kostbart penneskaft er el som Li1rnoln ga v •e n \'('Il k o rt fo-r sin dnd.

Del c1· laget ;w en -del av en æske som tilhorte George \Yashingl1on •o g som Yar lnget av loket p:ia en pult. der tilho•r le kapteinen paa det herom lP skib i\I a y f I o \\'er. Eieren, en amerikn n e1-, har nyli!{ avslaat et bud p:ia o,·er 6000 kro ner paa delte historiske penncskafl.

11111111 11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 11111111111111111111111 111111111111:1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111t111111111111111111111i!lllllll1lllllllllllllllllllllllllllllllllllll llllilllllll

Noter for

t~em

soui ellers ikke kan spille:

"Mit e l skte baPn, i\ lclodi av

Wc~·se

(t 18-12.)

ese veile dn ing n i

1

r 14.)

"

A L L E 11 S F A l\[ I L I E-J 0 UR NAL.

21

,,..

&J

Nr. 17

".

€) l• •)

K

tj\~

l,,, \

" Dukke-Lises og Dukke-Elses lille bror Harry som paaklædningsdukke.

r--

Al. I. I·: n S F A ~f IL I E-J 0 URNA L.

!\ r

23

lall, for del praglftdde slot forsvandt, og ut av el Iilel ltul i e t træ k ikket en IJille lit en bl::w mus. E11Llnu halvt ood.uYel av rol'Ynntllingen san prinsesscu sig 0111krin g.

s~Jv.

0111 hun nu var en

mus, lænkle og forstod hun dog som et me nneske, og hun visste nu , at en grusom lo rlr.1·l ldse hville over hende. linn n 1r sa~ :tiene og ulykkelig, at hun pronle p:i:1 al · opsok~ andre mus, men ele smaa ·brnn e skogmus brydd e sig ikke om et saadant merkelig. blaal dyr so m 111111, og u<.! yakre ltYile mus Yilde ikke ha nogel :it gjorc med en mus so m Yar smukker<' i rarYe n end de sch·. saa hun yar gan ske alene i sit hul og 111:ialle al e ne gaa ul ror al rinde Jod~.

En so111mer:il"l<'11, da hun Jop gjcnnem skogen, sna hun en yakke1· liten gut ligge og so1·e 1·ecl roten a1· {'[ ekelræ.

D et

Den lille blaa mus.

Uer var engang e n !ilen pridSesse, som a!lid yar klæ<lt helt i 1.Jlaat. Hun hadde <illicl bJaa kjole, blaa strompcr og blaa sko paa, hendes værelse var tapetsert rn<.!'d blna silke, gardinerne var blaa, og møblerne var polstret med blaa atlask. Ilendes karet vai· blaamalt, og pulerne i den hadde samme kulør.

Oerfor var elet ganske nalw·lig, at hendes fars undersaatler kaldle hende ,.U<:n blaa _prinsesse". Alle mennesker Y:tr g:ad i hende, for l111n var en yndig lit en prinsess<', som allid smilte venlig til dem, naar hun kjørt·e gj cnnem byen, og hun l"ar søt og elskværdig mot alle.

Da den lille. hlaa prinscss·e vaaknet en morgen, ya1· hun imidlertid rorrærdclig forkjølet.

Hun nos og nos og uos, lil hun blev r<.!nt ulmaltd. Og for rørsle gang i sit liv var hun i da a rlig humor, talle vrodt og haanlt til sine kammerpiker, naar de gjo.rde den mindsle reil. Hun hadde nelop faat paa sig sin peneste blaa kjol e, da h endes livpage kom inc! og sa: "Der<.!s kongelige hoihet, en gammel, fillet tiggerske staar ule ved· p.orten og ber om hnn faar komme til at la le med Dem. Hun sier det e r aldeles nødvendig, og hnn vil ikke si det til andre."

"D u maa si tii den gam le kone, at jeg er for syk til at .tale med nogen idag," sa prinsessen utaa lmodig. " llvis

hun Yil komme tmorgen, skal hun faa lov til al komme hemp. " Ikke for wi!.Ic.le pa.gen sagt denne besked til den gum le ligge1-ske, ror .hendes krokclc, sammensunkne skikkelse ret tet sig, hendes graa haa r fo·1·-· svandt, en strnalendc, gylden dragl kom isledelfor J"illerne, og diamanter skinte i hen des gy ldne haar. Hun var en mægtig fe ·og den blaa prinsesses fars svorne fiende.

Blek av uede og med lynende ~ine flø i hun O\·er hoder ne )l:.lH de forfrerdede pager og lakeier, gjcnnnem paladsels saler og like ind i den blaa prinsess<.!s værelse. .

Midt i en nysen saa den lille prinsoss.c den vred e re slaa ved siden av s ig, og htm visste øieblikkel ig, at det rnr kongens mægligsle fiende hun h adde aYslaat at ta imot.

Prinsessen skalv av a ngs t ved at lænkc paa, hvor frygleli g foeus he1·n kunde bli, og fecns ord gjorde endog hendes værste. frygt li lskanune. " Overalt i din fars mnaadelige riker li ar jeg hørt ro l k rose og prise dig, prinsesse, der for kom jeg idag ror at prøYe d in godhet," sa feen. "Hadde du tat imot mig, da jeg kom i en liggers skikkelse, skulde jeg ha glemt a It fiendskap mot din far, kougen, men nu vil jeg slraffe dig. !stedetfor at være en blaa prinsesse skal du nu være e n liten, blaa mus. Og fortry!lel se.n skal bare hævcs ved, at en prins Yil gj øro deu ![!le mus til sin prins,cssc."

Diss<· fryglclige ord var n eppe ut-

y~1r en

pr ins, soin 0111 111orgc11cn Ya1·

lo1;cl horl rrn sin<.! liarncpiko1-, og hele da ;;en hadde sl r{•irel om i skof(Cll. Den fol'\"andlccle IJlaa prinsesse s.1a straks. at . han Y:lr en prins, og ]11111 spr:iug borl !il ham og klapp<'t foTSiglig hans haanrl med sin li lle pole.

Prinsen n1aknel Jorl.Jau~t 9g rik straks oie p;:ta musen, som han Jølkt op paa sin haand og klappet. lian syn·lc.; del Yar (kli ymligslc lille mus lian nogensind-e hadde sel, og hun Jop nal11rligvis ikke !Jort som en a lm.imlrlig mus vilde lw gjort. men s.aa op paa ham moll s iu<.! klar<.! oine og sa: "Jeg e1· saa alene i den slore, morke skog. \"il du ikke la mig med Iil din fars stol·!"

I del samme kom en al"d eling so lcl:i ler, som kongen hncldc sendt ul ror al lete efter prinsen, og de -1.Jlcv nal urligvis glado Ol"er al finclc ham. Men del J'orsle prinse n s.a, \"ar: .. Jeg ga ar ikke med dere til liake li! palaclset igjen, h1·is jeg ikke faar la den p·ene. blaa mus med!'· San lok en av soldaterne prinsen og musen paa annen og bar dem hjem til paladset. Kongen og dronningen Yar henrykt over al faa sin lille prins hj em igjen , saa de gjerne Yilde. ha git ham lo v lil at ha e t lwll mcnagcri i det kongelige l.JarneYærelsc.

Ingen kaller maatte fra deu dag være p~'l slo ttet, og den lill e blaa mus sat i en i oonllo llæske, der va r incllagt med søl\·, naar hun og prinsen var ute for 1at spasere ; men naar de var hjemme, sat hun al licl paa baus haand.

Hun forlat te )mm saa mange historier og kunde saa mange morsomme leker, at han aldrig fik licl lil at kjede sig. Og tlet e1· ba1·e faa smaa prinser, som kan si det, men de har jo l1eller ikke en

Hvad der hæ ndte en klar ·frostnat paa kongens slot

1. Kongen sat paa sin lrnne og kjedet sig. Prinscsse.n var reist til byen, og katten hadde holdt op at spinde, og horn arren, hvis besti ll ing det jo netop var al fordrive saada nne kj edelige stunder for hans majeslæt, ja, han hadde kongcu maallet jage ut , saa kjeddig hadde han været. Kongen visste ikke sin levende raad, hvorledes han skulde faa tiden til at gaa.

Saa sendte han· bud efter Mads basunbl~er, og snart stod l\Iacls for sin og hele landets konge.

....

2. · l\lads ba.sunblæser gjo1·d<; sil aJlerbcdstc, han l.Jlæsle i basunen saa ruterne dirr'Cl og 1·.æggeae skalv.

Se, det var musik for hans majestæt, han la b enene overkors, dampel mæglige røkskyer paa kridtpipcn og lot sit kongelige smi l spille. l\Ien borte bak portie ren slocl hol'na.rren og ærgret sig. At del fæ til l\Iads skulde kunne more kongen, mtar han. ]andels slørsle spi lopmake1-, ikke kunde det. Det sku.Ide hevnes, og han heldte hele tasunen l'uld av snel.Ja ller.

Og basunen ]J(•gyndte at hikke saa und~ig .

ron·antllel prinsesse lil at hole.le si g med selskap.

Da prinsen ulev gammel nok lil at l.Jegynde a l lære noget, horle den l ille. b irut mus - ham i hans lekser og forkla r le ham de Jængsle og vans keligsl e o r d. En d:ig spurte ha n hende, h \'.ad det kom a1· a l hun knn cle saa meget. Saa ro1·1alle hun ham , at hun var en JorYrt11dlel pri n scs~. og at hu n hadd e lær t mange ting ror hun blev fo rtryllet· av r&-11 . .•~len e1· de r da ikk e cu ma::ile, hYorpaa man kan hæ1·e den fo rtry llelse?" spu rlo prinsen il'rig.

"Jeg kan ba re bli prinsesse igjen, h vis e11 kongeson Yil la m ig til s in prinsesse og dronning. mens jeg er mus ," SYarle hun.

"San $.kal du Yære min prinsesse, na~u· jeg blir rnks<' n, kj ære. lill e blaa 11 lll $

!"

Og da pri nse n b lev 1·oksen , og h a ns far ball ham vælgc sig en brud, svar lc han, a l ue l hadde hau allerede gjorl, <Jf( at han I1'1'slo dag vilde br in ge hende lil hofret.

Den folgende dat( ycu tet hele hoffet, fra kongen og dronningen til den y ngste pa~'C, i spændl fon·ent:1ing i de n stø rst e · a l i slollel fo1· al l.Jy deu n~·e pri11S<:3s·c ,·clk o n1111e11 . Ende li g aapnedcs porll'n<'. og ltcroltlcn rop le: · ,.Prius~n og ltans l.J rud , den l.Jl~a mus!" ffronningen · holtlt p:1a at bes1·i111c·, kon ge n 1~11· rasenclc, og hofmændene og horclamoL·nl· yar rorlvilet, fot· de lroddc, deres kj:L·re prins ltQdtle mislel sin forstand . ~lea ganske rolig J'orle prinsen tien l.Jlaa mus op li! tronen og sa hoilidelig:

" Kjære ro1·æ1dr<', jeg ],.ringer eiere her min l.Jntcl og lilkomrnencle dronning, den blna mus.'"

Og i samme oi"!Jl ik forvand.ledes dc11 hlaa mus til den blao. prinsesse, !'or orinscns o rd hadde brutt tt'Olddommen .

Saa blev de gift, og ~l o levde lykkelig me:.l ll\"erandre. Og da prinsen blev konge, blev den dag han hadde fundet den lille bl.aa mus i skogen, feiret som en helligdag hele landet over, og alle barn fik fri fra skolen.

18'\.

~

garnle dage.

slukte

_

~ Hornarren har raa[ sin hevn. Slrnalende og med en skraldencle !alter farer han i firsprang nedover trappen og ut av slotspo rlen. Kongen danser krigsdans i tronsalen midt i en stor pyt snevand, og stakkars Mad.s basunblæser skynder sig sønderknust og l'ort Yilet bort. Men pludselig spidser han ører. Fra sit taarnkammcr hører han narrebjelderne i gaarden og s<'r den himmelglade gavlyv av en skadefro hofnår styrte ut av slottet for al undclra sig kongens vrede.

G. Den for like løs "paa den dl"ivvaate hofnar, det knakel og brake t, saa man knapt kunde hore at han klaprel trender, og et oieblik erter stod han der stivfrossen som en snemancl med strittende isuaaler til alle sider. Og saa heatet l\Iads basunblæse.r kongen , og del kan nok være at de nød synet. "Det har ha11 riglig godt av," sa kougen, "la ham bare staa til imorgen, saa kan solen tine ham." Og derved blev de t.

4.

vat·

0

26

'

Nr. 17

A L L E Il S F A l\[ I L I E-J 0 U R N A L.

I

Hvad diir interesserer damerne.

Seks tallerkendæmpere med virkningsfuldt venetiansk broderi.

(Herlil horer bill.

Smal, heklet blonde.

(I-Ierlil · hører

Lill.

9. )

Blonden, som hekles med heklegarn n r. 90, beslaar av cnkcllc stjerner, der i løpet av nrbeidet slynges sammen, og av nere længd erader , som lj e11"1· til a1·slut11ing oYcnlil.

7 l. (luftmaske r) slulles lil en ring 1. rund rad: 12 r. m . (fasle masker) i ringen, eler slynges fn.st li! den 1. f. m. - 2. rundrad, :. 6 ganger avYekslcnde : 7 l., 1 f. m. springes over, 1 k. (kjedcnwske) i den folgendc f. rn . - 3. runclrad : 1 k. hYcr a1· de forsle 3 !. av de 7 l. i fonigc rad, 2

1-8.)

Til fremslill ing av disse smaa b r ikk ei· kan anvendes fial, hvilt lerret eller ba list; <le syes med l11·ilt

,.-

Ilill. 1- 3. Tre tallerkendæmpere i venetiansk og engelsk broderi. glansegarn i en lil grundslofret passende finh et i wneliansk og engelsk broderi. De forskjellige fruglmøuslre,

Bill. 4 - G. Tre tallerkendæmpcre i ycnetiansk og engelsk broderi. hvorav vi denne gang bringer to, on:rføres paa stoffet ve.el hjælp av blaat kopierpapir. De fire manglende. mønstre vil komme i nogen av de folgencle numre . .

Bill. 8. Mønster til tallerkendæmpercn bill. 2.

Nalurlig slorrelse.

f. m. om samme 1.-ring, 4 1., der slynges fast li! hodel av den sidst heklede f. m., 2 L m. om samme !.-ring, • , 6 l., 1 f. m. i den anden av disse, 1 l. , 2 f. m. om den næsle l. -bue, 4 1., der slynges fast lil den sidst hek lede f. m., 2 f. m. om samme 1.-h ue, •, fra • til • endnu 4 ganger gjeulat, tilsidst 6 I., 1 f. m. i den anden av disse, 1 I. og slynget rast lil den 1. r. m. i rundraclen. Ved heklingen av den 2. sljcrno begyncler man paa folgende maale at forbinde stjernen1e med hverandre : Den lrediesidste takke av deni 2. stjerne blir und er h ek lingen forbundet m ed en

'

Bill. 9. Smal, heklet bloncle.

Ilill. 7. Møns ter til tallerkendæmperen bill. 1.

Naturlig s tørrelse.

takke av 1. stjerne (en av ele lakker som dannes av 6 I.), idet man hekler 3 l., slynges fast lil en tnkkc i 1. stjerne, 2 1. og 1 f. m. i den micllersle av de forst l1eldc<lc 3 l., 1 l., 2 f. 111. om den næsle 1.-bue pna den 2. s~jerne, 2 l., slynget til den folgcnde lakke av den 1. sljcrue, 2 l., 2 f. m. i den s.anune l.-bue av den 2. stjerne, den lrcclie takke slynges fast paa samme :nm:ale som den førsle, derpaa 1 l. slyngel rast .til den 1. f. m. i 2. stjerne. Paa den her hcskre\"110 maalc blir alle sljerner forbundet med lwer:rndre.

4 læ ngderadcr dann er blondens ayslulnin g oyrnlil .

1. rnd : •, 1 st. (slang- el ler pind!'maske) i den forsle l1jorncLakke i en sljcrnes 01·ers le rad. I !., 1 f. m. i den micltersle lakk e av samme sljernr. ·1 !., 1 sl. i den lrcdic takke av samme stjerne, 4 !., fra • til * gjen lal r aden ut. 2. rad: Sleclse an·cksJend-e 1 sl. og 1 l. i ll\'cranrlcnfolgcnclc maske. 3. i·ad: Sleclse avvekslende: 1 lreclobbe lt korsslangmaske (det vil si: lraaclen slynges 3 ganger om naalen, Lraaden hentes gjennem slangmaskchodel paa en slangmaske i forrige rad , 2 omslagning<'I· hekles av, lraa,clen slyn ges 2 ga nger om naalen , lraadcn 'h enlcs gjeuncrn slangmaskehodet av den andenfolgencle slangmaske, alle omslagninger bekles av, 3 l., 1 st. i korsslingsmaskens kryclsningspunkl) og 3 l. , 3 m. springes over, 1 korsslangmaske som for osv. - 4. ,rad: Sleds.c avvekslende : 1 1. og 1 st. i hver anden.følgende m.

r~r

17

'!.7

A L L E R S F A i\I I L T E - J 0 U R N A L

RnemRnnl Haand- og Stativ- Kameraer indrettet til Benyttelse af Plader og Film, de mest yndede Præcisions Kameraer. Det er

Tyske Mesterværker

5YGNIN6S~~!;!Kfl COMP.

af l(amera-Bygningsteknik.

Prisliste gratis. faas ltos alle nordiske foto-forhandlere.

HeioR.eRncmnnn R.G.DResom 269

Den elektriske

Photo-Kino Werke.

· Kokke trænger sig frem tl1 alle Hjem.

250 watt tilstrækkelig. Intet Tilsyn.

Enorm Besparelse.

frimærkesamler!

G. MAGNUS.

LANDSTORMSFRIMÆRKER.

Øl1Ul'hlogt -

173~.

Telegr.adr. • V.arehuset< .

Alle slags toiletartikler. > > barberrekvis ita.

• • forbindsaker.

• • bandager.

Støvsugere, isskaper. Elektr. sliperi.

All til syke- og barnepleien henhø re nde..

Utenb ys ordres expederes raskt.

ban~ger

CREME

TjÆ:QE

HVITE

SÆPE

S:t:ykker å 60 Øre.

GIR REN HUD. Kr.ania.

M . ZADIG A/S.

Centralraadets Distributionsbyrå, Drottning ;;atan 66, Stockholm.

alle slags og læder.

TjÆ:QE

Krukker å 1.5 0.

3 Kr. for et Klaver

"Kosmos" Separatoren

Enkel, varig, letgaaende, letsltjøttet. Skarpeste rensk-umning.

Automatisk smoreanordning. Selvcentrerende kule.

Skummeevne Lave priser. pr time, liter •• • 1 30 40 50 I 80 I 100 130 I 150 . k oster la. • • • • • 24.00 36.00 I 40.00 45.00 50.00 55.00 60.00 ' Sælges paa avbetaling. En maaned fri prøve. T i aars garanti. ~ .

Forlang vor katalog. Agenter ant;:iges.

Eneforhandling for Norge: A/S Heimdal Maskinforretning (Ths. Øye).

Kristiania : Storgaten 28. I Trondhjem : Fjordgaten 15. Velassorteret lager av førsterangs landbruksmaskiner og redskaper m. v.

Henry Georges Verdensbetragtning

J

fysisk og etisk, kun 0, 75, før 2,00. Edward Carpenter: Civilisationen, et For- J svar for Forbrydere, en Kritik af Moralen, opsigtvækkende Bog, kun 0,85 fø r 2,50.

Den hvide Slavehandel, sensationsvækkende Bog, 320 Sider, 0,75, eleg. indb.

1,25. Davidson : 100 Timer i Engelsk, bedste Lærebog, kun 1,50, før 5,00. Leo Tolstoy : Krig og Fred, store uforkortede Udg., eleg. indb. kun 2,50. Kristi Lære og Kirkens Lære, kun 1,00, før 5,50.

Tosse Ivan og andre Noveller, 160 Sider kun 0,35. Det første Skridt, Skildringer og Betragtninger 0,85, før 2,00. Fædre· landskærlighed 0,60, før 1,25. Re lig ion og Moral 0,35, før 0, 75. Nordentoft: Bland! Danske i Amerika, ill., 0,75, før 2,00. Henry Duvier: Tre Aar bland!

Ovampoer og Kaffere i Afrikas Indre, indb. 0,75, før 1,50. Eduard fuchs : Det verdensberømte Karikatur-Album, med 1000 o~ 60_ Farvetryk, 1100. Side_r, eleg. mdb. 1 2 Bmd, kun 5,50, oprmdehg Pris 28.00. Schultze Naumburg: Kvindelegemets Ku ltur, med 131 Ill., eleg. ud· . styret, nedsat Pris 2,50. .Elskovslæren , ill ., kun 0,75. Sendes mod Efterkrav. ·

I

p1.

Kursus. Alle og enhver kan lære at spille paa faa Timer - uden Noder Palsbeks Boghandel, og med begge Hænder - rent og smukt 45 , Pilestræde.

København 1(. efter Øret. Interessante Oplysninger sen· des omg. (Svarporto) 10 Øre i Frim. til

Kunstige lemmer, A1s Norsk Medicinsk Varehus Akersgaten 53, Kristiania.

~.

M. Z AD I G'S HVITE

Fu/dstændig Prospekt gratis.

nvtieter.

0

~

(Provisoriske Frimærker). Gamle Por to nræ r- , ker, overstemplede, : og nye frimærker fra .

Aar 1877, alle overst. . : med 5 og 10 Øre. "'· - ~ - · " •• ·•· Komplet Sæt, 21 fo rskellige ustemplede, Pris Kr. 16;00. 9 forskellige Portomærker 1-50 Øre, Pris Kr. 5.

t:efetøi ft<l~ig

~<t.l·EX~4f

S VENSl( E

(\1,ri(tioniaØlafmanaftn

Optische Anstalt.

Den bedste blaodt de gode er

Gypsy Piano System, Horsens, Danmark.

av celluloid

Rygholdere, brokbind, elastiske strømper, natstole, kunstige

Wangs Kunstog Antikvitetshandel.

mavebind,

~ullestole,

øine og hørerør.

Urinaler for dag- og natbruk.

Tordenskjoldsgt. 6 B. - Kristiania.

Kjøb og Salg af :

M. Gallus,

Malerier, Antikviteter.

Tcatergaden 15 v. Pilestrædet, Kristiaola.

g

_ .

,

l{øb • T sde •

30forsk.Kn gsm.Kr. 1.50 > > , 3.150 , • • 20.00 500 • fr .a.Lande, 3.00 8 1000° • , . •. • ·!>0 +Porto. Pr1shste abs.

1

Husmødre kjøb Fredr. Hvedings norske Pudsemiddel

Blankolin bedste eksisterende Pudsemiddel for Messing og alle blanke llfetaller.

Under Overskriften

"El udmærk-et Pudsemiddel"

skriv~r bladet "Urd' 1 : Sjeldeu bar Ko bbcr- og M essingtoiet skin net som nu, da vi bruger Fredr. Hvedin gs fly dende Pudsemiddsl Blankolin. Eu 35 Øres T ube

e

er ri g: tig dro i.

Fregner fjern es paa faa dage kun med Creme Any. Efter at ha prøvet alt mulig uten resultat bør De gjøre et sidste forsøk rued Creme Any; det vil De ikke angre! Pris kr. 3.50.

Utenbys porto 50 øre.

Kun ægte fra

Apotheker Wolff's Parfumeri, l(ristianla.

Grændsen JO, Hjø•net. .

~ .

· ~•

· ·

'"""'""'";,,!;;,.. ~ ~ Frimærkebørsen, l(øbenhavn Klosterstræde 9.

I Gundersen l løken,

Briller Kikkerter Tegnebestik Pi1~~V,~~~la.1>.

111111111n11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111n1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111m11111111111111111111111111111111

-

"Allen, lfamilie-Journal"s Syk u

©

I

~

F8 1·

v.

c}3

Ukentlige t lskaa • ne silkepapirmønstre til dame- Ol? barnegarderoben Skriv navn O.( a dresse naa nedenstaoende blanket og send den, tillike med "1 JO-øres frim e rke, til "Allers Familie-Journal", Storgaten 4\;, Kristiania, og De vil pr posl p o r to f r i t, motta nedenstaaende snitmønster utklippet i silkepapir, lærdig til bruk.

I .;i .I.

B luse til damer, i\J orlellen er sydd av rut et uldstof. Forslykkerne og ryggen er rynket til del glatte l.Jærcslykke. lsatte æ rmer med rnausjelter. Der med g<iar 2 m. stof av 90 cm.s bredde. Mønsteret beslaar, som bill. viser, av 6 deic. f ig. 1. Fors tykke.

2. Den halve ryg.

3. Ærmc.

4. Dd hat" ve bæreslykke.

5. i\lansjet. " G. De n hal" ve kr:w e.

Ved tilklipningen læ!:(gcs n1ønslernt la11g~rned stoffet. i\lidlcn av ry ggen og bcereslykket langsmed sloflels brei.

Allers Fa111ilie-Journal. ~~on.raten

~9

Til eftertanke.

Træl ikke med fana tikere.

Betragl æ r e og pligt som ensbetydende.

1

=··kurv

.'...:v• -

I·""'

Le til livet, saa ler det dig igjen.

z

--< Q rn

--<

:;"'

Er din anseelse dig kj æ r, saa b ehold dine personlige forhold J'or dig sei v. ::i

...J

e <fl

Draft ikke vigtige tin g kort for d11 lægger dig til at soYe

f-

"'6'

z

f-

paa

17 - Pris 10 øre.

\'ær ikk e fornærmet, n aa r du skal betale regninger. \'ær hoflig - ogsaa o verfor b:1rn.

Tro ikke du er iclecl, nam· du bare er upraktisk.

---------·~. ·

\'ær forsiglig med a l lale h oil paa lrapp~rne.

til

La ikke stemninger træffe a vg_io relse o ver din skj æb n e.

--<

licsli ll 111~~~l:Lit.lcl

I

33. bind. Bilag til "Allers Familie-Journal" \ Nr. 17

Sluk ald r ig din tørst i morke. .Gaa sa.gle, men list dig ikke.

Takstenen.

Fra tak e t paa vor nab os laave Ya1· der for længe siden falclt n ed en taksten. Det hul som dernd fremkom var ikke stort, men naar del r egn et falclt der dog al li d nogen d r aaper n ed .gjennem del. " 11 vorf-or r eparerer ch1 ikke skaden?·' spurte jeg CP.gang naboen.

"For en tak s tens skyld gider jeg ikke krype op paa taket,·' var hans svar, og saaledes f·orblev hullet der aapent.

Men et hul blir lettere slorre, end det forsvindl'r a v sig selv .

En varm juliaflen brøt de r los el fry,gtelig u veir. S tarmen for gjen nem landsbygaten som om den ·vilde rive ned husene.

Pl 11dselig hørte jeg en klaprcu

28

ALLERS FAMILIE-JOURNAL

Med den færdiglavede oljemaling

SANl•FLAT kan De selv mate Deres hus, Deres værelser og møbler.

Nr. 17

y

IHordiskMusik!orrelning 4isSpeciali!eler i 3store ~!~!,lla~d~~ mer 0F0H No I ~~ H~>oo, 'ro""'"' "'"' I ~ ta IECemff ask

I

j

I

· koster m. plater

Kr. 55, - ,

EC ff 0F0HHo. 2

•

I

og av kronprins Olav sender jeg portofri! mot kr. 3,00 i frimerker. l{r. 1000 utdet:s I

præmier til kjø~~~~~~!;øndste1n,

koster m. plater

Sendes over hele Norge

Kr. 80,- .

Brandreth's Piller renser Blodet, Maven og Indvoldene og styrker Fordøjelsen. De ansporer Leveren, rjerner daarlig Gaide og fordæ rvede !\fsondringer. De styrker, regulerer og renser hele Systemet.

fra 1 '/• kg. og opover. Færdiglavet i boxer paa 1/ " 3 og 6 kg. i sort, hvitt og alle kulører.

A. Furumark & Co. •1s N. Voldgate, Kristiania. forlang farvekort.

Tlf. 19068.

Skriv efter avbetalingsbetingetser, beskrivelse og nærmere oplysninger.

Nordisk l'llusikf'o1·1·ctning AfS, avd. I. Søgaten 2, Kristiania.

"Brukte trækspil kjøpes og tas i b.vtte"

Forstoppelse, Svimmelhed, SØvnighed,belagt Tunge,daarfig Aande, Hovedpine, Mavesmerter, slet og mangelfuld FordØjelse, Leversyge, Culsot og enhver anden Upasse· lighed kommer fra urent Blod.

R!mmltJ/ø Verdens starste og mest s pændende roman .

1 krone pr. bind.

Største Udvalg i Artikler for 1

Kunstmaleri.

Andersen & Engebretsen.

Farvehantlel, . yros.

En detail-

Pilestræde. -

Christiania.

Tilsalgs i alle boklader og jernbanekiosker.

jb

Frimærker for Samlere bedst o~ billigst.

Ny Prisliste Nr. ff gratis mod Porto.

HARRY WENNBERO. Sto ckholm.

Nyegaard &. Co. fabrik for pharmaceutis ke Præparater anbefaler følgende:

Bruk kun

• F errl n I

er en kemisk forbind else av melk og jern.

Er i høj grad bloddannende og styck e nd ~.

Skader ikke tænderne.

Original11a.sko å 500 Gr. Kr. 2,65.

Ferrinpiller kr. 1.25 pr. æs k e = 100 piller.

Barn angens

Vademecum Mundvand. Tandcreme.

Tandpulver. Tandbørste.

Idealet af Mønd- og Tandrensetttidl er_

Ilrm akere ~~~;;r:u~~ba;~i Jl 1 ]vtusikinstrumenter Skriv efter katalog I

Aktieselskabet

"JUDITH"

Christiania St. H. 3.

111 Not~;:~å p~~i~;:tis.

G~~e~tj~n~C!~~CTn,tuenza G~e~~t~~!i~:i!!ft,~:~ot.

O pposum Ægte russisk p t .

og Hodepine.

.

Pmethol

Hostebonbons. furunaalspastiller).

frostbalsam.

ec orm

Syrup Otto

Veismagende Hostesaft.

Mod Overanstrængelse.

Nervestyrkende. faae s kun mod Recept.

O

I

XygeDO ,

Tandcreme, 1 andpul'tJer, Mundvand.

Erholde s paa a ll e Apothek.

r.lar kncuk irc hen Nr. 189, Tysklar.d.

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 11111 11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111u

66 og en raslcn som om hundreder av lergryl e r raldt ned paa slenbroen.

Da jeg saa nærmere efter, opdaget jeg at stormen hadde revet taket av naboens la:we.

Forst hadde stormen løftet en taksten av ved siden av det lille hul og derpaa etpar til; tilsidst for den voldsomt gjenncm den store aapning og lot intet andet tilbake end tiaksperrcrne og lægterne. Derefter kom et volds·omt skylregn og ødela en ma~ngde duftende høi som naboen hadde opbevart i sin laave.

lljemmct.

Litt strikning.

S tri kket

b I o n de m e d h e k1 et kant. lllan slaar op 12 m. (masker).

1. pi11de: 1, m. løs av, 2 r., ta ind, slaa 2 ganger om , ta ind, ta ind, slaa 2 ganger om, ta ind, 1 r.

2. pinde : Sl aa om, alle de and re masker strikkes ret.

3. pinde : 1 m. løs av, alle andre masker strikkes r el.

4. pinde : Som 2. pincle. . 5. pinde: 1 m. løs a''• ta ind, sl::ta 2 ganger om, ta ind, ta ind, slaa 2 gan ger om, ta ind, 5 r .

6. pincle: Som 2. pinde.

7. pinde: Som 3. pinde.

8. pinde: Som 2. pinde.

9. pinde: 1 m. løs av, 2 r ., ta ind, sl aa 2 ganger om, ta . ind, 9 r.

10. pincle: Som 2. pinde.

11. pinde: Som 3. pinde.

12. pinde: Som 2. pinde.

13. pinde: 1 m. løs av, ta ind, slaa 2 ganger om, ta ind, 13 r.

11 . pine.le : Som 2. pine.le.

15. pinde: Som 3. pincle.

16. pincle: Ta ind, alle de andre m. strikkes rette.

17. pi ncle : 1 m. los av, ta inc!, slaa 2 ganger om, la ind, 13 r.

18. pincle : Som 16. pinde.

19. pinde: Som 3. pinde.

20. pinde : Som 16. pinde.

21. pinde : 1 m. los av, 2 r., ta ind, s laa 2 ganger om, ta ind, 9 r.

22. pinde: Som 16. pinde.

23. pinde : Som 3. pinde.

24. pinde : Som 16. pinde.

25. pinde: 1 m. los av, ta ind, slaa 2 ganger om, ta ind, ta ind, slaa 2 ganger om, la ind, 5 r..

26. pinde : Som 16. pinde.

27. pinde : Som 3. pinde.

28. pinde : Som 16. pinde.

Dorpaa gjentas vedvarende fra 1. pin ele.

Naar blonden har naadd den fornodne længde, kantes t akkesiden mod følgende 2 heklede rader.

1. rad : Sledse avvekslende: 1 slang- eller pindemaske og 2 luftmasker.

2. rad : Stedse avvekslen (le: 4 luftmasker og 1 fast maske om de 2 luftmasker.

Kniplinger.

Egte kn iplinger kan renses paa følgende maate. For det første maa man absolut la være at gni paa kniplingerne. Hvis de er ~eget smudsige, lægges de i bløt i lunkent s aapevand, hvori de ligger i nogen timer, og naar de er trykket av, kokes de i et nyt hold saapevand.

De skal staa over en meget svak ild, · saa at vandet bare koker ganske langsomt. Efler en halv times forløp heldes saa saapelulen med knip. lingerne op i el fat, lar dem bli av. kjølet, og trykker derpaa knipJin. gome saa længe let av, til alt smuds er fo r svundet, hvorpaa de tørr·es mellem hvite klær. For at gi hvite kniplin.!:(or litt appretur, op løsecr man lo blade busblas i en lite• vand,

-

67

1.lypper lrniplingerne i det og brer de m derpaa oml1yggelig ut paa en me d hvilt løi bet.rukke t slrykefjæl, saa at monstrene kommer W at ligge ganske rel Enhver liten spids lræ kkes nu litt ut med en knappe11aal og heftes fast med d enne; det er et besværlig arbeide, men d et l ønner sig. Hvis kni[llin gerne efterat være blit torre endnu ikke er glalte nok, kan man godt stryke dem paa vrangen; monstrene vil nu ikke løpe sammen eller fortrække sig. Irske, gulagtige kniplinger, som Yed at kokes er blit hvile, appreteres istedetfor med gelaline med creme.stivelse; i en liter vand O[lløser man omtrent 4 stykker slivels·e; efter behag kan man gjøre farven sterkere el le r svakere. - Irske kniplinger skal spænde~ særlig omhyggelig ut og derp::i.a strykes endnu en gang. - Ecrufarvede s[Jaklelkniplinger maa ikke kokes, da farven derved blir for lys, men man kan go<lt rense dem ved iat slrække dem ut og derpaa la d em ligge i varmt saapevand. De maa ikke strykes, da de ophævede snorer eller s let vil bli trykket flate; hvis de er bløte, blir de ogsaa trykket godt ut og heftet fast med knappenaaler, men hvis de er svært stive, er del nok at lrække dem fast ut efler faconen og Ja dem torre paa et rent, fas t un tlerlag.

ogsaa indersiden av loket, av faste papslykker, som skal være en uhetydelighot mindre end den flale hvor de skal sille. De.rpaa polstrer man hvert enkelt stykke piap v~d at lmgge rnt over det og trækker det over med atlask el ler andet stof. Dette blir sydd el!er limet fast paa baksidCill, da denne side jo ikke kan ses. Til delte bebovcs der ba.re ganske tilet lim, og man maa ikke lime for na:r kanten. Fo r at polstringen skal bli saa glat og flat som mulig, maa man naturligvis sorge for at vatten blir liggende regelmæssig tykt over det hele. Endnu vakrere end den flate polstring ser den puffede polstring ut; denne frembringes ved at man med regelmæssige mellomrum syr smaa allas kesknapper paa; men Horveien skal man mod en grov synaal og sterk !ra.ad sy et nest gjennem polstringen og pappc:n. Den saaledes utpolslrede karton blir tilsidst klistret fast paa ::eskens indvendige side, først bunden og dernæst sidev.æggene.

Jlyis man har lat riglig maal, skal alle dele ne passe godt i hverandre, for at polstringen, som gaar temmelig hurtig fra haanden, kan ta sig ren og pen ut.

CEsker. lllange da.mer som bar forsynet en eller anden æske med maling og bræ nding, vil gje rne polstre den ut eflerpaa, men opgir det kanske, fordi de anser dette arbeide fo r altfor vanskelig, skjønt det i virkeligheten slet ikke er det. Hele hemmeligheten ived at danne en pen polstring bes.taiar i at man ikke · anbringer den paa sel ve æskens sider Gg bund, men paa kartonplater, som man derpaa simpel lhen lægger \nde i æsken eller skrinet. llfan k1ipper først !il bunden, de fire sidevægger og eventuelt

Fra ,.Nordisk l\lo11 s k1 · l'i<.lend e broderiavdeling bestiller unde r te·g nede llerved portofri! tilsend mot postopkrav komplet mate. riale til haand~rbeide nr. 17 Pr s kr. 1.35 og 2.65.

~

;-\r. 17

ALL

ER S

F A M I L I E-J 0 U R N A L.

del almindcligc mad. om at gripe lil en alsidig blanding av kunstgjødsel som erstatning for nalurgjodselen. Salpeter er der dog forhaabenllig nok aY, og med det kan der gjøires underverker i .kaaldyrkningen, særlig hvis jordrn er gjodslel og stelt slik for at den har en drl kali Redigert av Bern l ·Holts mark. og f•osforsyrc tilgode, eller del er en rik Jerholdig jord som har et bra n aturlig indhold av de 11111111111111111111111111111111111111111111111111111111u11111111111111111111111111111111111111111 lo nævnlc værdisboffer. Da kan en faa ret gode mlinger av kaal med det halve eller en LrecljeGjødsling til grønsakveksterne. dd av den nævnle nalurgjodselmængde, naar 10 eller optil 20 kg. salpeter brukes som lilsælning.

(Av havebruksskolebeslyrer S. Lysbakken.)

Kjf·k kc;nveksterne eller gronsakYeksterne (som Naar der saaledes spares pa.a den naturlige de 1H1 ogsaa kaldes, enten p!'oduklernc er virkegjod~cl, er del imidlertid nodvendig at det man bruker blir .saaledes nedmuldet og indblandel i lige grønsaker eller de er røller o. a.) horer til <le rnesl riktydende kullu1,planler som findes . - jorden, al planterøHerne har !el f'Or ·al naa gjoclDe gi:· ele største av1inger av matnyttige produk- selcn . . Ved sp~dning faar man se til at gjødselen . ler, og regner man ut h 1·or meget der blir av ikk:e kommer for dypt, meu bhrndes ind mest i Yi1·kelig uæringsstof i disse avlinger, vil man dd ovre jordfag, og naar drilmcloden anvendes, fin<le al de ogsaa i den henseende staar me,get kan 'Clcn spredes i furer og ved klovning av hoil. Del er bare en av de utprægecle landbrnks- drillernc bringes midl ind i de endelige plantcdriller. nkster som kommer like hoit, nemlig poteten.

Naar kjekkenYeksternc yder saa megel baade Del er en almi.ndelig regel at salpeter-et paai plantcmas:sc og av næringsstof, da er det klart føres som 'Ove1,gjodsling om sommeren. Nu er al de be hover ganske sterk g jod s 1 ing. "Fodel flere havedyrkere som mer rog mer gaar ringen-- maa slaa i forhold til ydelsen. Og man over til a! fore paa en del av salpeteret om kan trygl gjodslc godt;-. for faa andre kullur\1aaren s•amlidig med vaararbeidct og mulde det Yekstcr b c l n ler gjoclselen saa godt srnn kjok- gr u n d l ned . l.alrald paa Østlande t og nordenkenvel;slcrne. fjdds har det vist sig i de lcrrre fors•omnterc man 'Cler har, rat salpeteret ikke utvaskes, om del behandles saiadan. Derfor vil vi anbefale, ø t naar sløirre mængder salpeter an vendes paa almindelig god }ord i de lørrere slrok av landet, s1a1a utstnøes en god del av det ro m vaaren o,g muldes ned.

Den mængde kun s t 'g j ad sel som skal til f.or fuldt ut at erstatte værclistoffene i den naturlige gjødsel er: ca. 25 kg. salpeter, 10 kg. superf.osl'al ng 15 kg. kaligjødsel (37 pel.) 'pr. ar.

I p1~aks1s Yiser det si·g imidlertid at der paa alminc..leli:g god jm·d, s•om er brn stelt føQ·, ikke belwves fuldt &'ta meget som elet anfortc for al faa gode avlinger. 10 kg. salpeter, 8 kg. superrosl'at rog 10 kg. (paa lerjiorcl !Jare 5 kg.) kaliBilledet 1·iser. hvo1·dan ·kanlal'lingen blev stor!·e 1g jodscl .gir bra avling. Her gjælder ogsaa det vecl n t raa mer kaligj odscl (30, 60 og 90 kg. samme som ovenfor nævnt, at hvis jorden kan 37 proecnls lrnligjodsel pr. maal 1·ed siden av an lages rat ha et bra forrrrad fra før av fosi'orsyrc JoO kg. norgesalpeter og 110 kg. tomasmcl.) o,~ kali, kan der spares paa fosfat og kaligjodsel, sa.'! salpetCI1gjødselen blir den overveiende.

Gjr.n.blingcn nrna rette sig meget efter hvorOmYendt kan man paa k\·ælslofr.ik muldjord d a n j o 1· d e n e r g j o ds l e t f o r, ·og da der (f. eks. gammel godt kultivert myr) bruke bare i disse lid er er m:rngel paa gjødsel og man nlLlligens er 110<l!l til al spare paa den, vi.I det være 5-S kg. salpeter, men de and re gjodselslag i klokt nt sætte gronsaknkstcrnc paa jord som '0 Yennævnte mængder. er g o d t k u l ti v c r t o g i b ra h æ v d f ra En avling av almindelige rotvekster som før. g u l er ø t ter, 1 ø k o. L, Yegt pr. ar omtrent En a\'ling paa 1 ar (ca. 1/ 10 maal) av hode- 300 kg. foruten avf.ald, bruker 'Omkring 1.7 kg. k a a I, s c 11 er i m. v. med en vegt av 600 kg. h ælstof, 0.6 kg. f·osforsyre og 3 kg. kali. brukbare kjøkken1)rodukter + det rnnlige avfatd Disse slofmængder tilfø.res gjennem 2 a 3 lass ov krealurfor 'Optar omtrent følgende mængder naturli~ gjødsel. gjøidselstof : Gjødselen til rotvekster maa være giodt gj::c'1 kg. b·ælstof, 2 kg. f.osforsyre, 5. 6 kg. kali. ret og halmfri. Naar den spredes, maa den For at tilføre jorden dette maa der gjodsles smuldres særdele3 vel, og ved nedmuldingen med 1 a 5 lass blandet husdyr:gjodsel eller kraf- blandes den paa bedste maate med jorden, helst tig lalrinkompost pr. ar. i hele matjordlaget, noget grundt iog noget d~-­ Skjøn l hodelrnalen -er n:oksaa nøisom med hen- perc. l'\a.ar bearbeidningen utføres med spaden syn til gjødselens beskaffenhet, naar der bare som i smaahaver, er dette let gjennemfødig, og er 11ok av den og tilstrækkelig med værdistoffer naar hesteredskaper benyttes, taar det skc ved i den, saa er det dog en sto·r fordel at gj.ødselen al fjærharven eller kultivatoren brukes tilgavns. er godt gjæret. B 1om ka al c n stiller ubelinDen kunst g j Ø' ds e 1 som kan erstatte '2-3 gd kraY om vel gjæret rog halmfri gjødsel, likc- lass naturgjødsel, er f. eks.: 12 kg. salpeter, 3 saa s c 11 er i, purre o. 1. Om der er knnpt kg. superf•osfat, 8 kg. kaligjødsel. med natm·Hg gjødsel, er det jo bra at bruke R·o lveksterne trives s·om bekjendt bedst i en kunstgjødsel ved siden ~v; men desværre er det m u l el r i k, p o r .ø s, g o d t k u 1 t i v e r t o g b ciaar saa !ilen forsyning av kunstgjødsel i a r b e id e t j 0 r d. Er den 'utpræget muldrik !ande l, al det ikke er saa greit at gi s'Om gammel, godt formuldet, velbrukt myrjord ll!llJllHlllllllllllllllllllJJllJlllJJlllllJlllllllllllllllJlllllllllllllJlllllllllllJIJlllllll :;

For landbruket og dets binæringer.

2'.l

e. l., kan og b 0 r <ler benyttes adskillig mindre av salpeter, idet mulden selv indeholder mel.(ct kvælslof, og det er ikke bra for hverken gtilernller, lok e!Jcr andre lignende veksler al de faar rallfor meget av delte sl·of. Det salpeter som skal brukes li! rot,·ekslene, lilfores dels om Yaarcn o,g indblandes Yed spadningen eller hanningen (en hall·parl), dels som overgj odsling samtidig med saaningcn (en fjerdedel) og dels S'Olll 10Vengj<øidsling ved midtsommertider, !ilt efter uttyndingen (en fjerdedel.

Belgvekstene, erter og bonn c r er de noisomslc av V'Ore gransakvekster. De forlanger Yæsenllig fosforsy r e 'Og kali, bare smaa mængder <ff kvælstof. Hvis jorden ,·ar gjodslet med nnlurlig gjodsd ifjor, enlen til poteter eller rolwkster, vil erter kunne klare sig uten gjodsel, bonnerne med et litet lilskud av en kunslgjodsclbland.ing som er rikest paa fosfat. · Pna hell næringsfattig jord, 'Omploict vold c!lrr bavreaJ;.er maa der til bonner gjodsles med 1-2 lass vclgjæret naturlig gjoclsel. + 3 kg. superf.05fal, til · erter noget mindre.

Ag ur k c r o,g t ·o m at er fordrer. omtrent de samme gjodselmængder som kaal, ,og gjodselen maa Yære abs·olut godt gj æ ret, hYis man bruker naturgjo-dsel. De forskjellige smaaYekster S'Olll sala t, s pina t, kr u s pers ill c m. ,. gjødsles som blom ka al eller som rot vekste1·. De pleier jo ogsaa som regel at hli sal paa sn111111c st~·kke som I'OtYeksterne.

En norsk gjodsel som muligens Llir al f•l::t li! nogenlunde rimelig pris iaar, er g 11 n no (fiskeguano rog lwalguano). Den er ikke nævnt i 110 ~en 1 av de 1ovenfo,r anfor[.c forslag til gjodslingcr; men det e1· en udmerket gjodsel saavd lil rnlvekster som til f. eks. bonner. Den endeholdcr f o s f o r sy r e ·og k v æ l s t o f og knn brukes som erstatning for superfosfat og salpeter, dog ikki! h c l t som ers tatning, men p-aa den maale .a t f. eks halvparten a1· superfosfat- •og salpetermængden ,crstalles med samme 1'egl mæn,gdc \[(LLano. Guanoen niaa paafo·i:es om \:a:1ren o.g blandes godt ind i jorden. Passer bedst paa poros lerjo rd og sandjord.

Den gj01dsel del ianr kanske kommer til :: t sk·o rtc mest paa er kal i g .i o el s c len, og pnn kalifattig s1l111djo1,cl iog myrjord kan del bli slemt nok Smaahaveeierc bor derfor La vare paa ni den tr æ ask c de kan snmlc og benytte den som kaligjnrlscl. Ogsaa en blanding av trænske og stenkulaskc kan til nod brukes.

Al urin og la trin g j ø el s c 1 mria sam I es og bla.nde5 med torvstroi samt lægges snaledes <1L 'Clen ikke fryser, men .gjærer mcsl mulig in den den skal benyttes. Den bedslc blanding for fast lalringjodscl er forresten hestegjodsel, fordi den sæller gjæringen igang paa faa dage, hvorYed den tungt.gjærende lalringjo'flsel snarere kan bli færdirg.

Vide.re Yil vi mindc om at uri1~cn i lø-pel av forsommeren kan samles i trette lræfat c. 1., o.g naar den er 1~jæret fortyndes den med vand og brukes til alle de vekster som kanske Ycd vaar.gjodslingen har faat for lilct .~v kali- og kvælslofgj.øclsel. (Kali 'Og k\·ælstof er nemlig urinens Yæscrrlligste værdist.ofier.)

Husk dernæst paa at det ikke er sagt de van skelige tider er slul til næste aar, og at det derfor er nødvendig i dette aar at samle hvacl samles lron av al slags avfald og alle sma~11x1r­ lier iav gjød~el til kompost.

(I utdrag efter Norsk garlncrforenings

tidsskrift.)

Da Hektor blev klippet. ~ ~- ~

!!

,- -. '

\, -~JJj__,~r1, ~-~~:

>. -. ·" ~ '

~.;~"'' ~:...!:~~:~ .

1- •

l

,

_., ;: •_.

Det er nat. Hektar har lagt sig til at so ,·c u len for Mads havekars vindu. ~lnds lrnvckar kommer med en flaske hnartinktur. "Du fryser vist," sie/ ban, .. dt1 tr:<:ngcr til at faa nogen h aar paa kroppen.'·

Solen staar op. Rektor vaakncr og kan ikke kjende sig selv igjen. "Fy, hvor jeg ser ut!" tænker den. "Det m.aa være natteluften l Jeg ho r te nok folk si igani-aftcs, at der var grøde i luf ten .

Jeg rua:a se at bli klippet!" tænker den . "Der kommer Mads havekar med græssl~~maskinen. Nu kryper jeg ned i hullet der og ligger ganske stille."

"l'yh !" sier llfa<ls havekar. "Det var noget slrill græs!" - ,.Nei, undskyld," sier Hektar, "<let var mine lokker. Tak for hjælpen I Nn ligner man da heldigvis et menneske igjen l"

AL L E ns

30

]7

A ~I l L I E .J 0

u n N A L.

i'\r. 17

•

"Pt'

...-~~~~ -c::=:-~~ :::._

1. " Go,fern e her i verden er ulike fordel L," læ nkle dyrepasseren, som maalle gaa og feie gaarden, me ns fot· e kse mp el gjetebukken kunde more sig mecl at l øpe rundt og kke sidslen me:I dire klorens fokslerrier.

5. Igjen kom hans 11Hltllodte Jtu·het ham lilhjælp.

Ilao. hentet del slore perpendil,cl-ur og en skinke, hængte urel op i lræet og bandt sagen !'ast lil overkjæveu av den slore krokodille.

"· ll<l<e l ur var dyrepasseren færdig med grenen, saa opdaget han. at e n av de kostbare kinesiske roller Yar sl up pel l os. Han sa tte n aturligvis i galop efler flyglningen -

2. Men dyrepasseren horle lil de mennes ker, eler er fodt lure, han fanclt derpaa hurtig paa raad. Han bandt sin koot fast lil gjetebukkens horn, idel han gl:i.d darnpel l øs paa sin pipe.

:J. Og paa . denne maate sl ap han Jet ovei· ! einin gen, for gjelehukken forlsalte noksa.a lystig at leke siclslen mecl direktørens foksterr ier, mens placlscn blev befridd for smucls og slov i e n haanclveuding.

Li . Saa ha ndl han sk inken rast i perpcndikelen og salle ure l i gang. Virkningen var gl imænde. Per pendike! e:n svingte skinken frem og tilbake, og krokodille n blev meget Jæ kkersulten . Hve r gang skinken svingte mot den. aapnet den begjærlig gapet for at sluke den herlige bit, men hver gang saa igjen skinken svingte i den molsalle rolning, smekket (len skurret -

\!. men na.aclde I.Jare tidsn ok til al se don rorsvinde op i e lefantens snabel. De t syntes den var et udmerkd skjulesled, naturligvis, men det sa mme syntes eleranten sikkert ikke. Dyre passeren hentet st·orken.

4. Men saa Yat· der den sto re, lykke, utgaaede gren paa lræcl i kr·okodilloburet. Den skulde sages av, og del saa ikke ut lil al bli naget hyggelig arbeide. Dyrepasseren sYC <kt allerede ved tanken alene.

7. - ll!ap,Dt igjen, incltil on ny JJ.evæigelse av perpendikclen bJ,aglo skinken henimot den igje n. Saa aapnet den a llcr hurtig gap<lt, for det rt.-este oieiblik allei· al la det resignert 'kl appe sammen. Men fe>r hver gang tok sagen et g-0dt snit i grooen, og det varte ikke henge, før den tykke ,giieu med et brak faldt ned paa jorclc11. Saa fik krokodille n en lyk skive s:kinke lil helonning.

10. ·og her ser man et nyt ulslag av hans lurhet. Mens elefanten graat slore tærer, fon:li den skulde nyse, slak storken sit lauge, spidse n æl> op i snaJJ<e!e n paa den, og s nart sa t don blekrøde kinesiske rolle igjen i si L bur.

11 . Nu kunde de l vrei-e nok ror den dag, syntes dyropasse1'Eln . og hentet sig en 01·denUig bolle vand for at gjøre sig is tam! til fyr:Lften. S lruclsen stod iode i sin slald og l;mkle paa skøierstrckcr.

,,r-,,

h

l... i

,~

I

12. Og da den syn les, at den bøiede ryg derule kunde være· et glimrende springbret, gjorde d en et kluntet hop og satte føllerne haardt paa dyrepasserens hvite skjorte.

,..,

13. Dunket i ryggen kom jo dyrepasseren lilt overraskende, saa han rettet sig op i en fart, men derved mislel slrudse.n sit folfæsto og gled stille nedover ryggen; men naar der ende lig e r uheld med en ting, saa e1· de.r del somme lider lilgavns" saaJedes h er.

Strudse.ns sto·re føtter gled ned gjennem dyrep·asserens unævi1elige, til stor fryd for el p:t1· skadefro aper.

Smaating.

T v i I s o m l y k k e.

Den un ge frue: "De kan ikke tænke Dem, h vilket lykkelig egleska];elig liv vi fører! Min mand roker ikke, spiller ikke, besøker ingen restaurant - " Den fremm ede dame: "Ya r han virkelig saa solid for Deres bryllup ?·' Den unge frue: "Aa nei - det har kostet mig frygtclige l<ampe, for jeg fik væ nnet ham av med det al lsammen."

Paa egleskapskoøloret.

"Damens mund silter jo ganske skjævt, og <lesulen er den saa sto r, at den næsten naar bort li! ørene!"

"Ja, ganslw vist, men da ikke paa venstre side."

14. Og her ser man den originale følge av dette lill e uhele!. Noksaa strunl' spankulerer sl.ruelsen gi.ennem hele h ave 11 med den hjælp,eJøse dyrepasser som eksb·apynt me Uem de herlige, buskede strudsf~ær og til stoTJDende begeist1ing for aUe haV'ens !atterrrulde gjester. Qg her hj a lp ial dyrepasserens medførte Iua·het ikke det mindste - sclv cl·efanten tok sig et met avsidc• smil. 0

E f l e r b r a 11 d e n .

Professoren (bebreidende lil brandmanden) : "Hvil ken mangel paa omtanke! Av dette naturvidenskabelige verk har De latt d bind bli tilbake i det brændendo værelse og n etop det vigligsle, nelop det som va r ubetinget nødvendig for forsla~elsen av de andre - elet skulde De virkel ig ha set cflerl" Paa.gall er iet.

Fru i\Ieyer (unde1· opforelsen av "Hamlcl" til s in naboerske): " Nei, er De ogsaa her? Jeg trodde ikke De hadde raad til at betale billetten?"

Naboersken: "Nei, elet har jeg virkelig heller ikke!

Og del behøver jeg heller ikke, jeg er jo 'aanden's tanlel"

E n f o r s i g l i g 111 a n d.

Defe nsoren : "Naar jeg skal overta Deres fors,·ar, maa De skrifte alt for mig. Er dor nu inlet De har fortiet?"

Indbrudstyve n: "Nei, intet, int et uten slede!, hvor pengene ligger. Jeg har slo t· respekt for Dem, hr. defensor, De er vist e n ærlig mand, men sikrere er sikrere!"

S k i n n e t m a a b e v a r c s.

Husfruen: "Ollo, nu fik jeg netop brev fra fruen paa fæslekontoret, at hun nu straks vil sende mig en flink pike, som søker stilling hos et fin ere herskap!

Ræk mig hurtig min sondagsbluse, stil guldfiskglasset ovei· lmUet i bordteppet, kast mit sjal over den slille læneslolarm og gjem ba.rna!"

Galeislavens oplevelse.

Et holdbart Schweitzeruhr gratis!

Av dette uhr har vi et saa stort Lager, at enhver kan faa uhret ti!sendf straks.

l. Det var i de store sjokriges og kaperk aplcincrnes lid.

Den unge Philip hadde Jatt sig hverve som matros paa den franske kaper Jean Barts skib, O " han blev hurli « forrrcm mCL til officer ved s i; lapprrhet. .".

~ . - "'_,

"'

i

.

"7

2. \"ed sine prisepenge f.jenle h :rn arte mange gu ltlslykke1·, men som saa mange and1·c av sine kammern ler salle han de ljenl<' penger til ved spil og morskap, naar han kom iland.

·~

\~iil;J ~ -·

Vi sender kun uhre, som svarer

noiagtig til denne avbildning.

3. En ga ng blev han i spil berøvet all lwa d hetn citle, men da han opclaget, al den anden vai· en falskspiller, durll er t·~ han med ham og <lræplr ha nt. Dette var der <'fler tide ns sk ik intet ulovlig i;

-l:

Som reklame for \"Ort firma fortsætter vi med utdelingen av lom meuhre

4 men da h a n saa hoiet si g ned over den tlræple og tok sine penger tilbake, ble,· han sel av nogen gendarmer. Disse anlok ham for en almin lklif( rover, og han blev grepel og d oml til galeierne.

5. Philip blev Jirændemerket med el gloende jern og fort ombord paa galeierne - slore s kib<' som ble,· rodd frem av sluve1· so m va r Jænkd og bar en tung kule om folen.

G. Ombord paa en av d isse galeier gjenkjendlc, ved el s kjæb11ens spil , den unge galeislave Philip i en av o p s~·ns­ mænclcn<' sin fa r. som ha11 fo1· 1:-cng;,l lrodde docl.

gratis. Det er nu lykkedes os at fremskaffe et overordentlig fint og solidt Schweitzer-uhr av hvidt holdbart m etal, med dobbelt bakkapsel og forsynet med et ekstra, prima Scweitzer Præcisions-verk. Dette uhr forærer vi til enhver, der for os sælger 190 sti<. fint utforte prospeldkort it 7 Ore

pr. stk. - Opgiv os prta nedenst:laende kupon Deres navn og adresse, otr vi sender Dem da straks fl'rit og franko 100 prospektkort, uten at De behøver at betale os en eneste øre derfor. forst 1wlr De har solgt de 100 prospektkort i\ 7 ore pr. stk., sender De os belopet herfor, 11vorpaa vi straks tilsender Dem det utlovede sch ·w- ei t z e,.. u h li" fuldstændig gratis. Vore prospek1kort er nu yderst fine, t il dels vakkert kolorerte seriekort, landskapskoll"t: og effektkort (fineste nyheter 1917), og sælges ellers o,·eralt for indtil 15 ore pr. stk., saa det vil for Dem være en let sak at sælge disse blandt venner og bekjendte til den yderst lave pris av 7 ore pr. stk. Skulde De imidl ertid mot forventning ikke kunne avsætte kortene, kan de tilbakesendes uten utgift for Dem, o~ De paadrager Dem saaledes ingen som helst risiko. Det gratis utlovede nhr er, som De vil se av ovens(aaende beskrivelse, et virke-

lig godt og holdbart uhr, som De kan ha gavn og foll"ftøietse av et helt liv, lik et uhr til 20 li:r. Hvert uhr blir forinden avsendelsen omhyggelig efterset og regulert. Saafremt et dameuhr onskes istecfet, beregnes 1 kr. ekstro, da dameuhre, som bekjendt, koster mere at fremstille end herreuhre. r.rrsom De onsker at faa bande uhret og kortene straks, sendes det hele m~ t 7 kr. (dall)euhre S kr.) i efterkrav, der medfolger da tillige gratis en fin

7. Faren hjalp al mildne sonnen s slrcng<' kaar, men han vilcle ikke høre lale oru at hjælpe bam lil at flygle.

S. "Du maa gjøre d ig rorlj<>nt lil al raa din frihel, naar vi kommer i kamp. " sa faren a llid . Og man kom ogsaa sn:trl i k am p.

!J. rne'll en overm ægl ig fiende, h rnr d<:l gik haarcll til. i\Jan led sa:1 s lo rc tap, at man maalle la gakislave rn e kjærnpc med.

panser uhrkjæde.

At folk er særdeles tilfreds med vore uhre, beviser de i hundredetal hos os indløpne rosende skrivelser; indsend de:rfor nede nstaaende kupon endnu idag, og vi er overbevist om, at ogsaa De vil blive tilfreds.

i

l{upon til

Varemagasinet

A/s

A. I. f. 2.

Kristiania.

Undertegnede ønsker sig 100 prospet..1kort frit og franko tilsendt. først naar kortene er solgt å 7 ore pr. stk. indsendes belopet herfor, hvorpaa det gratis utlovede uhr straks sendes . Saafremt kortene ikke avsættes, sendes disse tilbake i!!jen uten en eneste ores ,betaling, saaledes at der absolut ingen risiko løpes.

Navn

10. og man ruaatlc derfor be11. Nu entret Philip i spidfri den. ror deres Jænker og . sen for de iandre slaver del for de jernkuler som var fasl- fiendtlige skib, og man saa algjort til deres fotler . ler hvor tapper han ,·a1·.

12. Da seiren var vundet.

Yildc de andre sl::tn1· Yælge ltnm lil sin høvdin g og såa gjor<· mytleri og dræpe ops~·ns ­ mæntlenc.

Adresse : Kun i tilfælde av, at De forlanger uhret og kortene sendt sammen mot efterkrav, medfølger den utlovede panseruhrkjæde gratis. Ønsker De derfor dette, bedes De uttrykkelig gjore bemerkning herom paa denne kupon .

Tankesprog.

Yenleli mcr er død e time r . Den som lur ye.nlc pa.1 sig l.JerøYer si n næste kosl b:.ire tim er av liclens livsl~ilde.

Et oieblik hvor bj er lel nyder opveier Limer svælger.

Den ma:.ileslok Yi anvender omkring os. er maalcstok for

13. i\Je.n Philip husket paa si n farti ord.

Han beskyllet sin far mot oo oprørske slaver, og man seil le saa

14. ned mot den ønige del av Jeau Barts flaate. Da r:H· og son kom ombord hos mlmiralen, fortalle de h ele Philips sørgelige historie,

15. og den almægtige Jean Barl lol straks et skibsraacl rril'indc Philip, saa han igjen indtraad le i sin gamle stilling som kongens sjoofficer.

hvilke legemet

ved bedømmelsen vo1· egeu aand.

av

tingene

I en hver s tand er fl id og huslighet en bo,·cddyd h os kvinclcn.

Egenkjærligheten e r e n med vind fyldl bal lworfra der bryter frem en storm, naar man slikker i den.

Da hu ; troldene hadde sat sig i hodet, at de vil de se selve dronningen.

Smedens graa kat hadde vær et paa langfart, og da den molte hustroldene, skrøt den svært og fort alle, at den hadde sel selve dronningen.

Del vilde hustroldene ogsaa, og de begav sig paa vei til kongeslottet, men dørvogleren visle dem barsk bort. Huslrold passet ikke i e.t Kongeslol.

Det var en skuffelse; men lrold gir sig ikke : de smuttet ind i det kongelige kjokken. "Passer vi ikke i slollet, saa passer vi kanske i rago utfa lel." hY~sket de.

Og hvem kan beskrive dron ningens forbauselse, da pludselig midt under taffelet ra goutloket tofter sig, og fire nysgjerrige trolclansigler slirrer hende imøte.

Ul,gil 0g Lrykt av A/S ,;Allers Familic-J ourual"'s Lryb:b:cri, Sl.orgalen

-!~,

Krbliania.

"Vi vilde bare faa lov til at se Deres majestæt," sa de, "fo1· det har smedens gra.a kat rant lov lil." Og s aa gav d r onningen dem endda chokolade. 0

r

Kloster-prioren .

L:?ndsknegte r: e.3

ls:e landsknegt.

~v e nd,

høvedsmand.

lar sen e r.

Is e tg 2den landsknegt i 3d!e akt.

Mester Laurs, krovert.

Morten baker.

, Den g¡.aa dame".

Sloisgaardsdckorationen til eventyrkomc<licn: "'l'roldet:5 hale" samt figurer til "Den graa dame", som paabegyndes i nĂŚste nr.

'