Allers familie journal v 43 no 18 may 1, 1919 by Pacific Lutheran University Archives

Pris 25 øre.

Nr. 18. I. mai 19'P.

ALLERS FAMILIE?'..JOURNAt ·'' t'

' r..>

.-j

.'"

~-=.<

,:'7-

.j_)

·-)

~k 0~~

~-- -

~}:"'.'..",

:~". <:;·

J,,\1,i*

. . ' .".·

1;1

\~ '

1.L. •.,. 1 1

,•

,. r,,

./ ./ " '!--!. -~( ,; =· '

~· ·

/.//

,, /

/~ ·

•

·~"

.::. .

'; (°

.· .\/

Ci.1' 1'l

_";..

.,; ~

"...,

"-"•

·.' ; ,f."."t

~-. •'I .-!. ·

C> ..

i--~· "-.(

11!~ · ,

c•

~-.. -'

C•

.....~ ..,_ ;,

../

<r :-1

I·•

')..1'

..t;_i

l ../

·v .J

"\.:

:;1

,...."

~; ~

-- .

<~ S-1, .J.if~•.:

· '"':

-..;

""..!

~t '~

(", i.'-

.-, .('.)-

~·

f •

. /

!•'- ; -.

. · -"",

.;.·

....:.";

, ' ,)

"' (.L_

.....

'-:..

/,,

,f .::

",,. / , ?-' .-

,..

.' • "

.;:~

'I-"

"~ .

•

~ > ~-

/(.,'

- , I

<-~

'i.'I.;-,

1,}...

-~ J)

" .

(

'1'

/;~ --

.._,

::. tfl-

~..:,

( ~u

', ·,,1f

;.:.

L .:

' .!;)

"J1~

. ":·":;. \.

,,."-.·

...:. '".IL"

: ~· '-·

"" -,r-·

· ".

'1,.-

~l( . .:. -'

~ "i~" ~-· ·" ,: i,I / ." . • · 'I~ 'r· f'i ' . '1 > r. .,..4 ~ / <;·,;_: I ._ · ~) ~ /.. In: . ". ~".:s,..: I'~ . • ~ >' .... ,,, j ' · :,.."" 'f,1 ~- - "-.t;f~·, ..... , . r ( ,

.1";

I . •'., /

'1 ,:.•; ' ';~""". :•,i ' : ,;}\ ... ,~ ·.;; }'

·,\I

-~'·/I

;i '

t' ' .~~ ..;:,.

\,_... - '\1 .,/"" ~~ ):;,_v\, •,(

~.r,ø· , .

. ...

_,".,-/ -~'' ./~ ' : / J.

-·...

"":,-

-;~ l

;,;_· ~,

·'

,.., .

Vnaren drar over laudene.

rr,·crt aar paa Sankt Beuctlikls dag, iicn 2l. mars, naar SolC'n fortater Fiskenes himmeltegn for at vandre ind l Vedderens. begynCler. ~:oren. Derom kan <ie r ikke harske nogen tvil, for aJmanakkcu foJ·kyndClr det. .\[en del or rigtignok h:ire den Lco:-eliske eller aslronorruskø ' 'a:tr det er tale om " her. Den <':;entlige, den ri gl i g e vaa1· - den som {llJe mennesker gaar og længter efter - bryw sig ikkCI om too1'i · og alm,auakker - den rigtige vaar indfµ1der sig forst den dag, da vaarC'ns gudinclc med favnen fuld av sine rike gaYer bc1,•yndC11" sin fart henovl(lr t:mdcne Da blir Jufil.en lun. Jind og bløt, og op av mul<kt myldrer tusrn smaa blomsl<'r. Græs1set spiror O•I{ frugltr:-rrnc slur i blomst og l'nglcne' bygger rede, og )110nncslfone hils-c:r hver.andre med vcniige smil. pck C'r paa alle de viclneshyr<l om gryen1lC' liv og siL'r; Ntl' er det vaa:rl Nu drar vaarcn OYC'r landene!

ALLERS FAMILIE - JOURNAL

8r. tS

ier. Disse sæltes nu paa de slitle steder; paa blanchclierne for-an, pari fjæ: rene i siderne, nuKlt ltJ.111 J-iYe.l· 'tls,·. " og faldes paa med gnn~ke -smaa sting. Et saaledes rep.arert lmr~ et gM13· ikke igjen istykker, :o :~ na:l'r arbeidet blir gj•o rt om hyggeliig ser det meget p enl 'lit. farYerne maa cnlen tas, saa de passer til l~orscltiets farve a ltsaa siort 1.il sort -0g lffilt til h '" i'Lt - cllier 10gsa.i1 m:-m de være m·,s tikkcnd<.>, f. eks. drapbrunt c'.frr br'tmt til graat. gu l.t 1il sort os1-. - ·· A\· de stykker hanskeskind s•om blir lil·ov.cn; lag.e r jeg ved G•t sy do enke: t·c iSnrna.slykkcr sammen , st1iopper til kjoler, kaa.per, fr akkeT 19s1·. Niaat· saadan11e sfr•oppcr st.r aks syes sterkt og ordentlig i, hol der de likesaa læn~c som del paaigjældende Rlædespla.g. De tar sig godt ut, er h1oldbare og. koster intet.

, .

To mode1·11e sofaputer medkorsstingbroderi. (Hei-til hører hill. 1- ·1).

Den 'l'unde p'ute bill. 1 er ca. 50 cm. s'Li0r i gjennemsnit 'Og er i midten pyntet med el rosemotiv, som er sydd med korsslingbrodcri. He~· til mwend·e s zefyi;g;arn i de kulører som ~~~

Bill. 1 og 2. To sofaputer med korsstingbroderi. Hertil horer lypemonslrrne bill. 3 og ·1.

florklaringcn til bill. 3 ru1gir, ·og den lj~sesto f.an:c i de rade 110.s.er syr man cnton mecl tyk silko · (km~stsil.k:C) eller mccl sekstraad.ct : .6lanscga.rri. Bunden .av modellen· er fyldt med mm·kcBill. 3. Typemonste1· til imteu bill. 1. blaal ul:dgarn, men man Forklaring av tc3"11c'ne :p meilcmgul, • nwrkcgul, . •Jysl".gi·m1, "l' mcllcmgrnn, kan 1aigsaa goclt fylde med f2mork<'gron, {·~lys rnsa, Wme!lcru .i::osa, 1.vmo1·k rosa. p1eU<'lmrod , !i morkcrccl, oort, graat, lyst res·ed~ mo1·kebnm, ':j bkua _eller anden lmndfan:<". . eller en anden iavdæmpet b'undfan"e '. dette nma t.1- T I I I l l ;. ' I ll!lt tI' .µ.+.- ~ T 1 1 1 . ;.+ passes · efter trækket i + . : ,!, 1 ,;;.~~.!!,~ , ; . L..L L . .L .'ft+ ' ·+l•~4 den stue, hYor puten skal , ....u . , t H- . , . ' ' · +++P,::-n~ T 1 1 1 1 • ; anbrinrrc5. Den 32 cm. ..,_ W. · ' , 1.. ·+ h-4+4=ftl:.. ::Jtt ~-+ Ht1"' . ... . • • • # • · r' - • 1 n L:..D , .LIrt· ~ bred~ _lrnnt besli::wr iav s:I- :. + H-d--l.. . ~ u ·,· . · · : · . ++ · H- · i- , · ke·tø1 i samme farvetone : -·~rHH t:::t ~f- .i : · , I~~ ·!fl ' · · ;· · . .J.. .L ' Lr i>om buudkulorcn. Den u::r-:-H-.-. c;-;-' -~ ~ I\ "" . . . . ".L ., .[ i .tt ~·ynkes 8 ganger ()Wr en ~ ~~lliJ=t-2 GJ-tc ..,_ _ J, _v·• '· . K~· ·'-' · , . : · . . ·; , ·t.t+ -t" m<ll2rrt snor. ' QC10 der er -1+ r i h-+ .·-\="' '11 .1 1 ~ · · ;i(~ Hl . . ", • nr i r +:-"!= ·· 'o • f'-t- ;T >Tl ." ! . .., . ( j ~ • • '[T . I omtrent 4.1;2 cm. store - ~~~ "!-' 1 • , .., . . . , , "~ avst.andeir men.em d?ssc H ;- ..... ,::_~= . ~w.f:.< .~ i-tnl!. ~ ~~ . •: • ' ' 11li ' I ' m ,Xl ~..l.-W-U-1.J...J...w...J rynkninger '· si1kctoislrj. uI · ~,f,!QJ '" ~ o ' ' '· • :!Jdi, 'li · \/ "'-' · ,.; ' . • ~' µ pen blir derved pufiet, ··+-t· .- q: .'>t cU " ' , ''.,:. r~:> . , .:. , , · , ' , ._~ ' ""~ siom del kun ses p.a.a bill. , ' "'u'lr-1: · , 1,og dækkcir IQg~a:a m de! -1q:p: H+l .~ • n ":: 11 · • • ' ·:. ' i ·i ~ ' av ·putens bakside, hvor r+ !+ -!::"'-~ q f-l.i; ~ ~; ~" ~· •:.: ~, J 111 bnr~ midtparti'.et_ blir frit, w . , : ·~;_i- 1 · ~...~ .1 ~ _.,..," - · ~ ' ,.. '· ·""' "" - • ' .... " , I ' .,.11':: l 11 1 og ]1er mi?ringer nmn .en } ~C'. ~ -'r::-4.-'<l-4 ~~ f-1 ~ TI ._, glat, nm<! silke'.1oiidel, der .i- ;.. wtl1 1.f-rer 11 c~1. i diame~er. :u1+ttffi~· ffi :T' - 1-tTi Bill. ·3 vis·e r typemon- ::±:::Ti ·fi r~ ,.•..-:ln'Y.I"" sl€>!· tii i..Osemotivet. · ,. ::En prægtig krans av !ila ::r.LL!T""T"1.0.c&•..,.., ,.,., og .. blaia stjerneblomitc1· ....., !li;,, pynte:· . put·e n bill. 2. _, Kransen er ca. 39 cm. -' ll'ii stor i · diame:er, .o g som 1...:~ grunds·tof vælges klæde :~.·,· ,."-"""11IAIA,., ,., eUer lerret i en farve, :.::::-:· slom staar pent Lil kr.an- .L!.. sen<> kul-ører (gra.1t, brunt, J}:l; >->:"I grøint eHer sim:t st•o f v;I :-~· c:kunne brukes.) Man ?i· traiak!er soa s tramai l'.lver =;:I i en s aadan finhet, at tre -~ ++"h-'-•1,._<,00 sting fyld·e r 1 cm., hvis '1 ., man d.a ikke floretrækkL r .J...Jc..l..JU\...llXr,-+++-+ at brode1'C hele P'Ut·eplia·· · ........, I' ten paa stramai, ()ig s:1a -~~i+ . · ."f'-:r,...t-f.1.4-.ll fylde bunden med garn -~-=-r: -~ ' j i en av de nævntc ku lG- ±J:Et:t1ffi~~~ ' ...... I :;fl rer. Bill 4 viser type. '":rr..-Tr mø•ns•beret til denne ual - +1--1++-!-< rifi'I<~ ooo.:J I mindelig pene bt•omster-..::...,...., ~. krans. - l:t::=trTFEE:f'.

moo-·"ff

:f- .....

ffi

<. ,

..ft±H+ :1± JH· : -:.L .

1-i WT

+r-

f-rF~t.J+~~ ~ .ti±

•

ll±-·

'" ""

;

:: ·~--

+ .

·, ~" ~.

•

".':;;"

··-

\_~

,...

·.

-l ~.

J77

-'-+-+-

·..:i'-t1-,-Ttf"'

r- ~ r~T

•

' ~~

°" ' ""

.. '

•

Anvendelse av gamle . · ;.-4-;. . - •"." x , ++ , · +++ H-f-1-< q , hansker til repara,,· , , H-ln·i:f.+ ' tion av korsetter. -i · ; , t· I

+t. '

,..: IX'

~ •

·..;.

•

>-or.

: •

: .

: :

All f

•

vr •

•

~~•· · . · ''V j!r.;'?. -c;. -'

. ' •

•

ttT

· · -. .

IX'r>

~·'~lu'>-~'Z' -' iiii ,.

. , )"

~w~ffi lf">'

;p; -·. ··, Jfili.~ .:..v.i.:....· •

-~ :;:"'

J)f"]}

u '/ t ·• ~~

~"~ ,,

~. :

~ V ~J

.' • rn

::::· -

~·

"' ~

••H 1

. .... '

.:::t::t:ifi. L..q ·~= _

" >-=-- ri. ·, -l.-+ , ' "-!... -;-i ·u:1·1 i n cr i·l· N .:..J..J...T .J.-,...,.-~f-!-t+ - - '~ -'-. ' !-r+f' • , ' ·.1.; . '

·f-1,·-1J" -

· ~•

,-t l

•

I j

r ±j..i

+' ~tt-1

. ' ' H I I -r-I '-tI -t 2-...!..-W 1111 ;>-'.U l' ;::.., •~:>:X • I i~ . •· I • Z-_!.1-t: I t - "7\.' !-T I .. ~-+ AHerede i flere aar har ' .,, t-l:i - . ' ' • 1-!' ·;-t • ' ' - ' l.L ,.. • Ll -j · • ·!-l- -+J jeg anvendt gamle han-+:-i_;- · · · fil~~ ~h JLI, ·r. l.L..,- """' ,,.;, x;<'i'9<1 ·;. -l±~· • • • ' 1 > C-1 H ~" 1- · · ~~ ..-:--1 - · r:TL I I ' skei· til reµarat1on av 1111- ; .c_ \ _1 ++ 1 1 1 • , , , -,..1r r r++ • • ue koQrsetter. I det øiie-:J....:....u.. _ 1 ..J.. t...1.. • ' L -,.-T"~-·-' · • .1 ' · · " .; · merl klipper man skindd Bill. .i. Typemonster til puten bill. 2. i lange, fingerbrede, gl.at- Forklaring av tegnene: \Il] mork rødtiln,Emdtem røillila," morkcslc rocHila,ttilysendc vioJel, 8 m ellcm '. ·r :rnlll::t,; murk kobberbrun,\Zorauge, le og regdmæssige strim~ mellem b!aagron" tl mørk b!a:igron,[D giHiggron,~ IY,segul, I!- hvil, Ø lysegrao., 1'5'.:mcllcJD_!{rn:i,iII mork~grna. '

•

:-.._

:ij' ·

,_ ·

+-rt:J

r Pris

kr.

3. 25 pr. kvartal

Nr. 18

~~~

25 øre pr. nummer.

43 aarg.

rr1ai 1919.

JÆt::-pilleren.

Ula T i I u

t is

maleri.

l'Jtu.cogr. Union,

~llindieu..

I )"l otlslo og tiraglluttle hof som. den franske kousii Ludvig deu fiorlc.ildo omgav sig med hløv - sa,t godt del lot sig gjøm - cltcrtigucl av aucls111:t•ntlene nwdt om p<ia slottene i Frankrikt\ ja i hele Etu·opa. Hei· sansetles. ~pilt.es, kurliscrlcs og iulrigertes ganske som i Vc:rsailles, og de samme menuetter -og <le samme troubadourviser s·om glædet monarl«!'u ved hans gtanst'uldo ~ets.kaper dansetles og foredrogcs paa i·iclclcrboo:geic av hans !<>yale hofundersaater. Hv·o rledes det gik til hak et saadant acle!sstols aristokratiske murer vdd midten oi.v det syttende <tarhundr e, har dcu italicns.ke genremale r Til<> Conli gil en forl:r::cffe!ig ski\d1·i11~ av i billedet ,.Lutspilleren" : Den w1ge borgf'rokcn har samlet sine venindel', og for at fon·drive kjcds.0111hclen Jar de den fremmede ~anger m1de r holdeJ sig med de sidsto uyo viser · fra Paris. At dissø ia!fald ikke er kjedelige, kan man tydelig !æse paa de fornoida ansigler. At de !JandJcr ·om kj rortighct - ja, derom kan n1an væ.ro forvisset. Det hørte paa de tidell- til enhver .eheval<-'<resk herres pligfcr at kunne spille pent paa lut. Denne' var hjemmenes iuslrumcnt, omu·ent som piru1oet i ...iorc <lager, 10g især •etl akkornpagueimcnt av sau. g(\I· kundcl' et saadant strengespil Jydo ove.rmaad ei stcmningsfulul.

Mi randa. Av E. A. Rowlands. Aul'O risert oversællelse. .-,

(SJuttct.)

Ilan holdl hendes hændcr fast og talle til hende, sagle, clæmpele, omme ord. Ilun Ya1· san forvirrel, saa fortumlet - og før hun visste ll\·orlcdes del Yar gaat lil laa hun i hans nrmer med sit hode mot hans brYSl.

.'.Del ligner hende aldeles," sa Hugo. "II un har Yærel 'lrofasl mot mig hele tiden, :\Iir u1t<hl, ,ieg har vissl alt om clig. Jeg har fa~il brev frn hende hver uke! Den sølr, lille piken. Hun hm· altid villet gi dig tilbake til mig. l\Icn jeg kan næsten ikke fatle

det en<lnu. Mir<UH.la. du kjender mine fø lelser for dig, men du har aldrig sagt mig at du bryr clig om mig! " Hun Jaa slille med lukkede oine nogen sekunder : saa snodde hun sig ut av hans armer og hoi de sig ned og kysset hegge hans hænder. "Bch o ,·rr jeg Yirkelig at si dig del?·' spurte hun. De sal længe og lalle sammen paa træs! ammen uten al lænke pna at det Yar vinter, at jorden \'ar kold u ncler deres fotkr og al vinden vnr skarp og bitende; ele hadde saa meget at si Jn·era1iJre, saa frygtelig megcl. og slammende og avbrutt fortalte :'llirnnd::i sin forloYcde den sande grund til al hun saa bcslrmt hadde avvist ham den sidslc gnng, ele mollcs.

Dalrny holdt hele tiden hendes hændcr. sine og kysset dem nu og da. "Du behøver ikke at forlælle mig noget," sa han. "Jeg har længe forslaat hvorfor du gjorde det, du gjorde, Miranda - lwo rfor du trodde det var noclYendig at skyve mig ut av dil liv." "Del varikke hare for den slakkars mands skyld," svarle '.\Iiranda lavt, "det va r, fordi jeg folle at jeg ikke vm· din kjærlighet værdi~. Louise Bramwell fo1·sokl0 paa at overlalc mig lil ikke at reise lil Chandou Chase og faa mig til al forslaa hvor uriglig jeg handlei." ., Il Yis du ikke var kommet til Chandon C!rnsc,'· sa Hugo med et svakt smil, "saa liacldc Yi aldrig møtt hverandre -" llun smille .til ham. "Hvor be.synderlig livet er! Det kan væ-

rG saa sørgelig, saa haabløst - og saa deilig og vakkert!" utbrøt hun. "Miranda, du vet jeg har været meget taalmodig. Det er længe, længe siden, vi møtte hverandre paa detl-e sted. Nu vil du vel ikke la mig vente cndnu længer?" Miranda rødmet let. ,,Jeg kan ikke forlate Cla.rissa," sa hun, 1,del forstaar du sikkert godt." Dalroy lo. "Efter hvad jeg hører, er det Clarissa som vil forlate dig!" Han trak Miranda op fra stammen. "Men det er koldt, vi bør heller spasere litt. Jeg skal følge dig tilbake til Chandori Chase, for jeg vil gjerne takke Clarissa for hendes herlige gave. Den unge pike ventet paa dem i den brede all<~ foran huset og klappet i hænderne, da hun fik se dem. "N aa, jeg kan se, det er gaat som jeg vilde ! Nu blir- du da endelig lykkelig, du kjære,·' sa lum lil Miranda og kysset hende ømt. ; ~fr. Dalroy ~ kom ind og drik te med os, og j<'g vilde gjerne be Dem skrive under d dokument som vidne!" Clrnndon Chase syntes helt forandret. Alt hvad der var morkt og trist var forsvundet. 1l<illcn og værelserne nu· fulde av blomsier og hver krok syntes fuld av liv, unge.lom og lykke. l\fiss Price lok hjertelig imot Mr. Dalroy, og han hilste ogsaa hjertelig paa Terence Lockwood. Hugo betragtet opmerksomt og noic den unge mand og kom til det resultat al 'Clatissa hadde gjort et godt valg. De skulde alle spise iil middag paa Rounders den dag, men Hugo blev saa længc at lian knapt rak hjem og fik klædd sig om i reile tid. For han gik, blev han kaldt ind i bibliokkel. for at skrive under paa et papir som vidne. erklærte Clarissa. "De behøver ikke læse det," sa hun lill kort. ,;Det er en lang, kjedsommelig remse-, men jeg vil gjerne sende papiret til mir:e s11kl'orere idag, og jeg vet at De gjerne vil gjøre det for mig." "Gid jeg kunde gjore meget, meget mer ror Dem," sa Hugo Dalroy. "Kjære, lille soslcr. jeg llaaber at De blir likesaa lykkelig. som De har gjort migt·' Han boide sig ned og kysset hende OJ Clarissa gjengjældte hans kys. Der stod taarer i hendes oine, da hun slo<l alene i biblioteket, men det var ikke taarer av sorg. Hendes hjerte var fuldt 11.v glædc og der var et lykkelig uttryk i hendes ansigt, da hun la det dokument som Hugo hadde underskrevet sammen og gjemte del i en skuf.

ALLERS F.-\MILIE - JOURNAt.

lian fnldender sit arbr.ide i Rom. Han skal opdra mig - og jeg haaber, det glæclcr Dem- " tilføide hun, henvendt til Miss Price, h Yis oine slraalle da hun svarte: ,,Stakkars Terry - han vet vist ikke hrnll der venter ham!'· Saa oprantlt bryllupsdngen - en deilig Yaardng. Del var el meget sliUe bryllup ....:... bar.c nogen faa medlemmer av familien Lockwood, Lady Dunster og hendes mand, Hugo Dalroy og Miranua, Miss Price og Clarissas sakførere var lilslede. De nygifte skulde rcis3 til stationen like fra kirken, og da Miranda saa dem kjøre borl i automobilen, la der sig en taake for hendes øine og taarerne brøt fr.em. Bryllupsgjesterne skultle alle spise lunch paa Rounders, men før de kjørle dit kaldte sakførern(' Miranda tilside. "Miss Rowell, Miss Richardson har bedt os gi Dem dette," s~ den ene og rakle hende en slor konvolut som indeholdt et lykl dokument. l\Iiranda saa paa ham gjennem taarer og slrakle uvilkaarlig haanden ut mot sin forlovede som stod i nærheten av dem. ,.Del ser meget høitidelig ut," sa hun. "\'il De ikke si mig hvad det er?" "Del er et dokument, i hvilket Miss Richardson har overdraget til Dem som Mr. Hugo Dalroys tilkommende hustru og til Deres arvinger Chandon Chase med alt hvad der tilhører den. Hun har bedt mig si Dem :1.l det er hendes bryllupsgave, og }eg maa tilfoic at De i forbindelse med denne ga\·e mottar aarlige renter som sæt~er Dem og Mr. Dalroy istand lil at leve sorgløst paa eiendommen. Miss Richardson sier at hun <'r i besiddelse av et pai)ir, undertegnet av i\fr. Dalroy, som med sin underskrift bevidne:· al han tar imot denne gave til sig og sin hustru." Med disse ord gik sakføreren sin ,·ei; og :\Iiranda og Hugo Dalroy stod og holdt den store konvo!ut i sine hænder. Deres hjerler var for fulde til at de kunde gi sine følelser ultryk i ord.

N1·. 18

LeoJa Dales skjæbne. Av

Charles Garvice. Autorisert ·oycrs::cllelsc.

I el lilet Yærelse i et av disse alm.indeligc huser som laa i lange rader i el kvarter, hvis bygmester eller et andet likcsaa høitravende individ hadde kaldt Paradise Terrace, sat en ung pike. Det var en aften i juni, og solen som sank ned b~k de høie skorstener oplyste værelset og viste tydelig al det var litet og meget tarYelig. Alle og enhver kjender den slags Yærelser som man leier "møblert" i et kYarler som Paradisc 'l'errace, Camdeu Town - gulvteppet med de skrikende, men falmede farver, det s~ygge tapet med dels urolige og hjerneforvirrende monstre og kulører, de avskyelige litografier som verliwlen beundrer saa lwilig og vurderer som .,malerier", .de billige og pralende møbler, uen ,~krøpelige lænes~?l og revner i trækkel, gjennem hvilke uldslopnin&"en titter frem, det vaklevorne bord med det ildrodo leppe: og speilet som forvandler det vakreste ansigt til den hæsligsle karikatur. All <lelle var der og i tilgift et godtkjøps hakkebret av et piano - og midt ialt detle sat den unge pike. Det er unmlig al. gi en fyldestgjorcnde beskrivelse av hende; man kan si at hun hadde el fint, ovalt ansigt og store, morke oine, men man lrn n ikke skildre ansiglets vidunder1igc ullryk der gav del dels størsl·e skjønhel. eller øinencs _dype, straalende glans og sjælfulde blik, man kan si at hun har mørk!" haar, men kan ikke beskrive uels silkehlølhet og glans, likesaa litet som man kan forklare he1ides vakre · figurs yndige hevæg<.'lser eller den maate, hvorpaa hun: bai· si I hode paa den nydelige, slanke hals. En stund sat hun aldeles ubevægelig; d~ dype, 'm ørke oine som med sorgmodig alvo1· Yar fæstct paa den avis, hun holdt i haanden, giordc hendes bieke ansigt endm1 blekere. Det ·er sørgelig at skulle si det, ENDE. men sandheten er at hun saa ut som 0111' hun var sulten og at hun virkelig var det! Halvt frygtsomt putlet hun haanden ned i lommen og lok op av den med sk.iælvende læber en liten mynt - del var en pen ny! El oiehlik saa hun paa den med et smil som var tusen ganger sørgeligerei end taarer iog hun saa paa den, da del: banket paa døren. Utel1 at ven~e paa svar var der nogen som drciue laascn om og o!< kom ind. Efter jul reiste Hugo tilbake til sin plads Del var en middelaldrende kvinde', hvis· og Miranda blev paa Charidon Chase. ansigl Yilde ha været godmodig, hvis ikke Clarissa hadde erklært at hun vilde sorger og beky1i1ringer hadde gjort def gifte sig i al haardl. st'lhel i bep-ynLcola Dale delsen av a aret saa iOp, da kvinog saa reise til den kom ind; Et lilct utvalg av de mt'st kjendte salmer og andre religiosc sanger let ha rmonisering. Ilalien med sin hun reiste sig man el. halvt op, men "Du faar nasank tilbake turligvis se mig og la sine samFryd! dig, du Kri-sti Brud, I - I mod ' din Her-re ·I Gudt av og til," sa menknugede hæncler hun til :Miranpaa bordel. da. "Jeg kommer tilbake for "Godmori:tcn, at overbevise Mrs. Tibbet," sa mig om al alt t':'\ hun med en staar vel til stemme -som var med dig; men megel blid og Terry og jeg vil søl. men meget re1 den-ne vor Konning foreløbig ikke SYak. tn fnst bopæl. "Godaften, Vi vil leve paa Miss," sa konen fellfol, mens og plukket ner~

Nr. 18

vcsl. paa sit forklæ, mens. hun med æng-

A L L E R S F .BfT L I E - J 0 U R N A L

"Tilgi mig, l\Iiss, og glem at jeg bad Dem om pengene," vedblev konen. "Gud skal jeg fik ' høre al del var kommel hjem, Miss vite al jeg ikke vilde ha gjort det, hvis jeg Dale, gik jeg herind - det er jo hus- ikke . hadde været i saa stor nød, og jeg lcien. '· lænkle - jeg tænkte a t De kanske hadde faal nogen elever - nogen smaapiker at .,H uslcien ?" gjenlok Leola mekanisk. I\ooen nikket og ktirret nervøsl bort paa undervise i musik." Leola rystet paa hodet. Yindl!el. ,)Jan vil ikke ta mig uten anbefalinger," ".ln. Miss - De lovet at jeg skulde faa sa hun næslen bittert; "jeg anlae de tror, clen idag - gjorde De ikke?" · ".To - jeg gjorde - " lød svaret sagle .ieg vilde stjæle fra dem, hvis de tok mig ( sil hus uten anbefalinger." og forknyt. · "D c: sl j æ I el" utbrøt konen vredt gjen,.Del har jeg slolt paa," sa konen. ,.Det gjør mig meget ondt," sa den unge nem laarerne. "De, som enhver kan se paa er en fin dame! Aa, kjære - " pike og knuget hænderne fastere sammen, Pludselig ulstølle hun et lilet skrik og "jeg kan ikke betale den." vendle sig skjælvende ·mot døren. Ilun had",Aa, Miss, det maa De ikke si," bad kode hørt skritt ule paa trappen. · . llCl.l rent fortvilet "det maa De ikke si. .. Del er verten ~ " stønnet hun. ry.Jeg maa ha den for at kunne betale min s lende over hel€ kroppen, og sank ned paa l'gen · - og jeg skal betale den iaften en stol, idet hun knuget forklæet sit mellem ellers blir jeg kastet ut - jeg og de slakhrenderne. Der indtraadte en dyp taush t, kars barn. Aa, l\Iiss Dale, lænk paa de der lød virkelig fottrin ute paa trappen og ~takkars barn som De er saa glad i og litl efter kom den frygtede banken · paa som er s aa glad i Dem. Kan De ikke gi døren. Ingen av dem turde tale, og eftermig bare litt av pengene?" at der var blit banket paa tre ganger, bkv Den unge pike saa paa det bekymrede, døren aapnet og en herre kikket ind i Y::Ckummerfulde ansigt med et usigelig smer- relsel. 1elig blik. Saa aapnet hun sin haand, hvori Del var en ældre herre med et markert, liun holdl pennyen, og rakte den ut mot ikke u lillalende ansigt, hvori man mest la konen. merke til et par skarpe, graa oine, og han .. Ja, jeg skal gi Dem alt hvad jeg har, Yar klæcll i en fin, sort dragt. ~lrs . Tibbet her er det!" ,.Bor i\Jiss Dale her?" spurte han ·med Konrn stirret paa den lille mynt og bc- haandcn paa dørhanken, idet han saa fra gyndtc at graale. den e1w til den anden mrd et utlryk av "lhacl skal der IJ!i av os - og de stak- tvilraadighet og forvenlning. k;trs barn!" Mrs. Tibbel reiste sig og neide høflig. l.col::t Dale rystet paa hodet. ,,Ja, Sir," sa hun med ryslende stemme," ,.Jeg vel ikke," sa hun selvopgivende. "J eg del er Miss Dale." \'et ingen raad. Hvis jeg kunde-'bet~le Dem, Den gamle herre tok av sig halten og vildt• jeg gjøre det; bare j(•g eide no ~ ~et, bukket, idet der gik et flyglig utlryk av slrnldc De faa det. Men jeg eier ikke en lcllclse over hans rynkede ansigt. ore - jeg har intel tilbake - " hendes læ- • ,.Sir, ønsker De at tale med hende?" sa lJci- skjalv. Hun la haanden ovcr ·øinene :Mrs. Tibbet. som i sin fortvilelse trodde at ikke for at skjule sine taarer, for der nu· han bnrr kom med nye ulykker. ingen- hendes ulykke var for slor til taa.) a, jeg ønsker at tale med hende'," sa rer. hen:cn. "De behøver ikke at være rædd, " .,Ilvad skal vi gjøre?" stønnet konen, idet lilføide han smilende og gik nærmere. hun knuget sine hænder sammen og stirret "Aa, n,ei, Sir," sa Mrs. Tibbet, " men l\Iiss mollos p[la den unke pikes bleke ·ansig! , Dale er ikke rigtig frisk. so m •om hun vilde finde hjælp og trøst i det. ,.Del kan jeg desværre se," svarte han "Del vel jeg ikke," sa Leola stille. .,Like med et· deltagende blik paa Leolas bleke siden mors død har jeg forsøkt at mi si gl. 1jenc nogen penger. Jeg har tjent litt og Lcolo reiste sig med haanden sl0llet . til jeg belalle dem saa længe, · jC'g kunde stolen, og Mrs. Tibbelt hentet en anden stol men nu, ja nu er deu mynten alt Iwad jeg som hun ·tørret av med sit forklæ og beeier." · lagcl sig paa langsomt at trække sig tillgjen torret konen hulkende sine oine og bake. san paa den unge pike. . Leola indbød med en haandbevægelse her"Stakkars pike," sa hun med ' skjælven- sen til al ta plaqs og salt~ sig selv med et de slemme. "De anser mig vel for haard- forvenlningsfuldt uttryk. Den gamle herhjertd og synes, det c1· grusomt av mig re saa sig omkring gjennem guldbril:1t be Dem om penger - " lernl' og fæstet saa sine øine paa Leola. ... \a nri, nei!" indskjot Leola. "Jeg -er r,æd for at jeg er kommet paa ,,.Jeg e1~ ikke grusom, Miss. Jeg føle1· for en ubeleilig tid," sa han hoflig. pcm - jeg kan jo se at De er en dame, Lcola rystet paa hodet. at De er av fin familie - " Saa saa han paa pianoet og syntes pludLeola ryslet paa hodet. selig al ta en beslutning. .}o, det kan vi se allesammeu!" gjen.)eg har jo den fornøielse at tale mE>d tok konen. "En i'in dame som har hat en Miss Dale - Miss Leola Dale?" sa han. sørgelig skjæbne. - Men hvad skal vi gjøre l.eola saa paa ham ni.ed sine mørke oine. - " stønnet lam fortvilet - "h vad skal jeg . ".Ja, det er mit navn," svarte hun og rorgjore med barna - de stakkars barn?"' søklc paa at tale rolig og likegyldig. "Ja, De har dem at tænke paa," sa Leola Den gamle herre nikket. med et suk. "Med mig er det det samme. "Daller av Mrs. Honoria Dale?" .Jeg har bare mig selv, jeg er ganske alene. l .eola boide IJekræftende hodet. Del e1· det samme, om jeg dør idag clier Den gamle herre pudset sine ·briller og i næslc uke - jeg er et unyttig, overflødig saa borl paa pianoet. menneske i denne store, hjertelose by." .,Underviser De kanske i musik?" ..Aa, ·1 Iiss, De niaa ikke tale saaledes, det Leola saa op, ikkc ·forhaabningsfuldt, men sk_iærer mig i hjertet," hulket konen. "De med pludselig interesse. er ikke alene, saa længe barna og jeg er her. "Ja," sa hun, "jeg undeniser i mnsik 1Vi skal holde sammen, det skal vi. Hvis i spil og sang." . verten kaster os ut, saa vil vi følges ad!" "Hm, ja - " sa han. "Og. - undskyld For første gang blev den unge pikes øine mig dette spørsmaal - h.ar De mange elefl!2iige. Yer?" sl cl1g iver betraglet ·-del ·bleke ans1gt. "Da

. Leola rystet paa hodet. "For øieblikket hai· jeg ingen," svar le hun. "Herre Gud, " sa han lavt. Saa taug han et øieblik og saa igjen IJort paa pianoet, som ·o m han lænkle over hvad han skulde si nu. " Den konen som var herinde nu del var vel Deres vertinde·? '' ".Ja, " sa Leola. ,,Hun saa ul til at yære meget nedlrykl,'' sa ·den gamle herre. Leola boicle hodet. "Ja - hun - vi er IJegge i stor nøtl for tiden." "Du gode Gud!" utbrøt den gamle herre og stirrel rel frem for sig som om en clL·r. anden tanke hadde ovenældet ham. "Er - · De - i nød? Mener De - for penger'!" Ltola smille sørgmodig. "Ja," sa hun, "for penger. Hendes husl~ic - og mjn - er forfalden - hend t·s vert truet med at kaste hende ut - og dclle er all hvad \'i har - " i.cola visle ham den lille mynten. Dec gamle mand slirret som om han ikke vilde tro sine egne oine, saa rakle han sin haand ut. "Har De noget imot at gi mig det pengestykke?'' spurte han. Del var et besynderlig sporsmaal. Leola rakle ham mynlen. Han tok den og putlet den omhyggelig i sin vestelomme. Saa sa han: ,..NuYel, De vil bli forbauset ove1· at hore nt jeg kjendcr !ilt lil Deres mor, i\Iiss Dal L'. Jeg kjendte hende, for hun blev gift. Jeg kjencter hendes pikenavn. Det var Lormc, ikke sandt?" Lcola nikket.

11. "Uonoria Lorme," sa den gamle herre rflcrkrnksomt. "Ja, jeg kjenclte hende god l. Il nn giftet sig med George Dale. i\Iiss Dak, !Hu- hun aldrig fortalt Dem om sil tidlige re liv?" Leola ryslet lræt paa hodet. ;,Nei, '' sa hun. ,,Ikke? Det var merkelig. Har hun aldrig talt om sin brnr - Godrey Lonne·?"' Lcola tænkle sig om et oicblik - hun ''<1r saa lræt og svak, og under slike 0111slæu.ligheter er hukommelsen aldrig skarp. ".Jo - jeg tror, jeg har hørt lale onl_ ham;· sa hun. "Si mig h vad De vet om ham." "Var han ikke hendes bror?" spurle Lcola. "Ja, han var hendes bror," sa den gamle herre. "Har hun aldrig fortalt om at han var en rik mand?" "Jo," sa Leola. "Jeg husker, hun har fortall noget om ham, men i den sidsle Lid talle hun slet ikke ham." ,.Hm I" sa han tankefuldt og bclragtet den unge pike. "Det var merkelig. Naa - men jeg kjender ham ogsaa, l\Iiss Dale. Jeg kjender en hel eld lil Deres familie. God frey Lorme og jeg Yar skolckammerater. llan hadde en bror og en søsler. Hans hror som v~u· ældre end han dode i utl;:mcleL°; haus søster \•ar Deres mor. l\Iiss Dale, har De aldrig hort tale om Lorme Abbedi?" " )Jci, " srnrle Leola. ,.Del ·Cr et vakkert sted," sa den gamle. herre. ,,Del undrer mig at Deres mor ikke har tall om det. Det er en av de peneste eiendommer i landet. Et historisk skd. Der er fjorten hundre tønder land og ho· vedbygningen er en av de prægtigste bygninger i verden. Har hun virkelig aldrig talt om dette sted?" ,,Jeg lrnn ikke huske det," sa Leola.

....

ALLERS FAMILIE - JOURNAL

--- ~

- ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~-

"Og <log er huri født del·!" sa den . gam- r<:ix nok -at gjø1;e med åt bruke ae penge!', med l:L ·alvofiig smil o~f lef skjælvei:ide læle herre. "Det er et sted som man ikke Deres onkel har efterlatt Dem. De er rik, bcr. glemmer, naar man har været der en gang. meget rik "S - " han stanset pludselig, :,Rik, rik!" mumlet hun.· "Jeg er rik!." Der er ikke vakrere eiendom i hele lan- for Leola var faldt tungt forover mot pia<lel," sa han og slog sig paa lmæel. "Hm 11oet, saa hun med armene slog an elpar - ja -'-- det er vel det bedste at jeg for- disharmoniske akkorder. tæller Dem del. . Godfrey Lorme - altsaa "llerrc Gud!" utbrøt den gamle sakfører . IIL Deres onkel - var paa kant med sin so- "Jeg syntes, jeg forebragte del saa skaau"Rik, rik l .Jeg er rik!" ster, Deres mor, fordi hun giftet sig med somt som mulig! Det ~lakkars barn er Disse ·ord gjenlok Leola for sig selv ua".'hc&Yiml. Hør hør Mrs. hv.1d D. c den mand, hendes hjerte hadd~ valgt .brn~L og de lød som ek~oet av en sang nu 11eler - kom herin(l -" allsaa Deres far - " . Leola ~jorqe en bev_ægdso som betydllC at - Verlinden kom springen~le, og da hun fil;. ror hende!': ·ører. Det v~r vans~,elig at fatte .se den ubcvægelige skikkelse ved pianoet, og Iorslaa, og da den gamle herre nu spurhun forstod. vilde foreta sig, lød "Nuvel - de var paa kant med hver.andre Yencllo hun et meget fo1:tør:net ansigt om .lc hende ' hvacl hun . . han;; stemme som om den kom fra en - det var Deres onkels skyld. 'J.eg nrna mol den forskrækkedc, gamle maml. . . "Den stakkar! Il un er besvimcf:! H vad dron1. · tilstaå· at· han var en meget heftig og op"Og - og ablJediel ?·· sa Leola med' en far'eride mårid. Deres mor og Deres ff1_r har De gjort h~ndc'? Hvad h~r De sagt ·svak rødme. "Er-· del lukket og forsømt? " reiste til . utlandet. Deres far var nrnsik- lil hende?" "Nei, i1ei," svarte bau. "Det e1· godt ved. ;,.Teg !" utbrøt den gaml.e mand og strak.lærer - ikke sandt?'' . . le _ lu~nd.erne ut. "Intel! Det vil si, min likeholdt. Del er et yndig sted - aldeles Leola_ bøide · hodet beki·æftende. · "Deres onkel tilgav Dem· vel aldrig, gqdc kone - jeg har bare - saa varsomt nydelig Dt vil vel reise dit?" hvad?" · ·· 7io.i:n mu.Iig underrettet hende om at hun "Ja, det Yil jeg gjerne;" sa Leolfl, " hvis · er arving til en av de vakresle eiendom- jeg kan:" "Jeg ,antar ikke del, " sa Leola træt "Kan! " utbrol den gamle herre. "Ikke "Han bodde ganske alene paa Lorme AIJ-. mer i landet. Den nvhet har ovenældel bedi. Hans ældste. bror var død og hans hende. Den har været for meget for hen- engang dronningen av England kan hindre søster - beres · mor :....: hadde giftet sig de 1og hnn er besvimt. Det er den pll:dselig Dem i, d~t! Det er "Del'-es og De kan reise glæde !" · . dit, naar De \'i.I! " · · .~g forlalt ham: - . Hm - og .D e _sier al "Jeg vil gje1:11e reisestraks," sa Leola De undervis~r i musik - " sa den gamle "Pludselige glæde - " gjcnlok koucu hulherre og nikket l1enimol pianoet. · kende. ,,Nei, Sir, -del er ikke det med De- j\Tig. .,Ja :_ men De maa Jia nogen med Dem. "Ja," svarte Leola som undret sig lill res til!,;dc.l:sc Det er ikke de gode nyh'e'.e over dell!' spørsmaal , ,;Ja - jeg vil gjer- - . nei --: nei - det stakkars barn er b c- Del er - ·' han lo '- "et slcd saa slort ne !! jørc · det. " · · som en hel by, ser De. De vil følo Dem syimt ,ay mangel påa mat - " ,,Tfanske - " sa den gamle herre nolen- . " Av_ mangel paa mat!" gispet ·s akføreren. l'nsom ; De maa ha nogen som kan holdc - "kauskc De vil spille el litet stykke .,Hen:e Gud - al lænke sig at arYingen av de Dem med selskap." ·_ hvis De da ikke er for træt?" - . "Jeg kan ta Mrs. Til)bcH mc<L mig," sa Loi:m o .AlJbcdi skal besvime. av mangel paa Lcola; ;,hun ·kan- bli min husholderske. ,\n, Leola gik !Jort til pianoet" og spille et mal ' Del er . altfor fryglelig ! Se her 7 'par melodier. Den ganilc' herre reist .! sig raa "fal · pti:i vin .....:. lilt cognac - - nei . .-mt Jwo1: morsom I det skal bli!" og •undersøkte høkerne som laa· paa bordet. ·porLvin !" ·,J:fan tok fat i en gut som sloet .,Som De ,·il , min · kjæi·c; u111;c da.tile," lblandl dem opdagct hil!! gammel, slor sammen med endel bnrn. borle ved doren, sa sakførereu. ,,l\fon Yi maa: avr;rtere1 efter famil~ebibel Off slog op li.telbh,det. !Ie! slod og ropte_: "T:.i denne seddel og hent en Cll ~ (; i::,], ;ipsdamc rn . Dem og <let skal jeg en notis om Honoria Lonne:.; giftermaal flask e porlvin fra . den nærmes le restaura- gjr,rc straks:_ Og - -'-- . la mig se. De mua med George Dale og om Leola Ddes f0d- lion - eller Yent -=- jeg gaar seh' - ·" og g_iore fotskjellige indkjop, jeg har hat med sc1. Den gamle hen:·e Jæste omhyggelig disden impulsive, gamle herre skyndte sig ut. • mig nogen · penger ~ ikke en check. I _s'b 1optegnelser, lukket derpaa boken og banDa )ian korl efler kom tilbake med en banken ligge1· eler lusener av pund (il Dem kel tilfreds med haande11 paa bordet. Leola flaske portvin som mr trukket op og el og De ma.".' si1';:ks ahskaffe Deni en chcckvinglas Yar Leola kommet til sig selv; det bok. Mell her - er nogen penger til at bespille imens. "Tak, tak," sa han, "del er godl. De var rørsle gang i hendes liv al hun hadde gy nde 'med. I~ vis del i).;:.ke er nok, saa skal spiller pent, meget pent!" Saa gik han bort besvimt: og hun saa meget blek og mat ut. . min kontorist som vil komme hit hver mor..Se her," sa den gamle herre, i~et han gen for at faa Deres ordrer bringe Dem og stilte sig ved siden av hende. "Miss Dale - kjære Miss Dale - jeg skjænkel: el glas vin og spildte eu del av flere. Mi!<s Dale, glem ikke al vi ·e r Deres fortalle Dem visl at Deres onk,el er død indholdct ul o,·er leppet. .,drik det, før De tjenere og 'a t alle pengene er D:er1es -" fo1· Leola hadde sel frygtsomt !)aa den store - gjorde jeg ikke? Nuvel, det var min sier el· eneste ord!" Leola drak vinen. stabel av penge1· i guid og sedler. mening al fortælle Dem del. Jeg vilde gjer.,Jeg vet· i1' kc hvacl jeg skal gjøre med ne forberede Dem skaansomt - lilt efter .. Det e1' bra! Herre Gud ' Jeg har aldrig lill. Han - han efterlot et testamente. Ilan fo1· vrord saa Lctat ! En saa søt, vakker saa mangP peuger," sa hun ·leende - og var umaadelig rik. Del er ikke bar·eo-- Ab- pike - ja, undskylcl, )\fiss Dale! Nu bare den gamle herre tænkte - det var førhediet, men en stor, meget stor, person- en mundfnld til - saaledes ! Puh - puh!" ste: g~ng, han hadde hørt hende le - at det var den mest musikalske laller, han lig formue. Han eflerlot et lestamente; jeg I slor bevægelse tørret h~n sin panele: va:: hans s~kfører - jeg salle det op fot· Ph1dsclig saa Locla op; der var en svak nogcnsinde hadde hor!'. "Ta Mrs. Tibbelt med Dem lil Regent ham . Her- er mit kort." for\'c paa hendes kinder, me1i hun var mcStreet," ~a han, -del' vil De fin ele en mængde Han la et visitkorl i hendes haand . gci alvorlig. i.eola heste mekanisk: "John Ford. over"De sier," sa hun langsomt, idel hun fæ- ting at kjøpe. ,.Ja." sa Leola, "det \'ar en gocl i ele." r cl~=~= ;ik!orer". sl el sine øine paa ham og holdt fast paa .) eg kommer til at tænke paa," sa Mr. "Jeg satte op lcslamentct og det er et :\o[rs. Tibhc·l ls hænde r,' ,.at jclg er rik, meget Ford og trak oienl>rynene let sammen, "eler rik?" fuldt ~yldig testamenle, opsat efter alle formens regler. Deres onkd Godfrey Lorme .. Urnaadelig rik!" sa :\I1·. Ford og slog et· en dame av mit bek}endtskap - uangripelig i alle henseender - som vilde bli var som jeg har s«1gl en meget rik mant!, ut med armene. ' meget glad over at bli selskapsdame hos og han efterlol abbediet og alt hvad han "Knn jeg faa nogen penger nu?" Dem . Hvis De vil, skal hun komme hit eide til sin søsler I-Ionoria Dale, og i til".T~wisl', javist. saa mange De vil ha. min fældc hendt>:~ død 1il hendes ældslc b:mt." kjære. nnge dame. Jeg skal utstede en til Dem. Hun heter Wetherel og hun er Her !Stanset han for at trække pusten og check - '· Han avbrøt, for Leola rystet enke <efter en kaptein i hæren. Hvad tror CFortsJ rystet virkelig litt. pmt l10del. " Naa, naa, jeg forsta~u- - ikke De:?· ' "Til Honoria Dale, hans sosler, eller hen- en check - " han stak haanden i lommen des iældstc barn," gjentok hr. Ford langsomt og tok frem nogen guidpenger og en liten og dunket med sin pekefinger paa bordet rul merl sedler. "Her e1· litt'." sa han og for at gi sine ord mer eftertryk "Følgelig la pengene paa bordet. e1· De arving Lil Lormc Abbedi og til GodMrs. Tibbelt hadde aldrig sei saa mange frey Lormcs slore fornrne." penger pna eu gang i hele sit liv. Hun Du deilige ,·erden - som dæmre1· tlerule Endnu stirret Leohi. paa ham med morke, ulslotte derfor et skrik av beslyrtelse. ~!en h\·or synskrcdscn lukker sin disede ranet tankefulde øine. Leola s milte bare og la rolig peugenc i den Du lokker o.r; el r<1get· mig n rme :~·.- r,u·e "De iorstaar mig visl ikke, min kjære Jfra\e kones hænder. pa:• i!ende foller fra land og til land ·l\liss Dale," sa han, idet han gik nærmere "Nu er barna sikre," sa hun S\'akt, "nu at klatre mcll gemsen ad steileste toppe, bort til hende og lok hendes haancl. "J,eg kan De betale husleien -" at hYilc i smilende dalskjød mig ud -sier, De er Godfrcy Lormes arving, og al Den godhjerlc~lc kone brast i graat eg al skimle i oldlidens kjæmpekolosser De, istecletfor at undervise i musik, .vil barna hulket høit i kor; men Leola sat el glimt av dit nasyn, dtt tidernes gud. .

Stækkede vinger

Nr. 18

A L L E n s F A ;'\f J L I E - J 0 TJ n N .\ L

-----~ --------------- --------------

Mil blod springer frem som en glødende rose paa kindet, mens længslen forvilder sig frem .til Syden, hvor encl1~u m_er glødende roser blandt myrtegrønt løv fik et duftende gjem Jeg sukker - og tvinger med skjælvende hæilder mit hjerte at dæmpe sit hidsige slag - Forsagelsens hvite og duftløse rose man tvang mig i haanden - en skjæbnelung dag.

Du verden derute - om ti horisonter med jernlanser skruet med utsigten til min evige ulve - som barnet ved brystet i tide og utidC' ligge mig vil -. Jeg magter ei s tille dens smertende hung;er, den lever kun møisomt - kan heller ei d~ naar saa man vel levende, fuldbaarne blomster lal s11ire av haabløshels vanlrevne fro - ! I nælter, naar nordisk og døclningklar taake s in fugtige bomuld mot ruterne slaar hos Sfinxen, i magiske maaneblaa straaler fr:1 æterens, lysende lufthav jeg staar jeg sænker mit blik i de dødeste øine o~ føler et fortidsliv lue deri e;i hedenold viser mig venlig sin storhet i takt til et taakedryps graa melodi.

l\Ien billedet skifter - og billed paa billed'. oprulles fra stilheten s strømmende grund En verden mig unrlerfuld filmes imøte paa sjælens mottage.Jig, aarvaakne bund - . Min utve's forkvaklede barn gjennem kunstige svn0r OI! drømme faar stillet sin trang IT"'n" hi!>rtPl - c!Pt f'Vil! nsaligP nvnner en film naraglig ~og taarefyldt sang - .

Utsigt ove1· D;lmaskus og den vak1·e ' Baradadalen. Fo·r muhamedanerne er Damaskus el av deres fire joJ·diske paradiser En eu1,opa:ier tænker sig vist .nogel andet ved begrepet paradis, om end ogsaa Damaskus gjør el særde es tiltalende iiullryk paa ham Damaskus' næ1·m:'Ste omgivelser som er døn nydelige og yppige dal omkring BaradacJven, kan vcJ derimot gjør<> fordring paa at kaldes e'l jordisk paradis. Damaskus er uen mest orienro.ls ke oy. meget mer osterland s k end K<>nslantinopel og Kairo Gaterne er i aJmindel ghet smaa, KrokeLe og smudsige Husene vendc1· baksiden ut Man ser bare en bar mur fra gate'll\, men til grnardoffi - cJ!er gaardene i <le hkes huser - <C'r bygningerne baar!e pene og rikt utsmykkct, og trær ·og duftende .blomster og ri slende v:and fra Baradaelven sem e r ledet ind i all<" nus~ skaffer baade el hyggeli<.t og vakkert int<>riør Taken<> er nat<' og b · ny•te~ som tørn~ plads for vasli og til opbevarerJsesrum for matvarer (hvilkeJt man ogsaa kan se paa ra•ene og lallerkenern<:> paa rakel i forgrunckn' Særlig dækkcs ofte hele taket av tomatpure or; torrelc aprik·oscr, som find~ terras~cformi~ over vrr:1nrlaerue i samme hus Ikkt> bare de :1 um:e piken staar paa tak<.>t, men de gamle musclmænd nedr<nro.r har ogs~.a sokt Ulnugt i skyggen deJ··oppe ror ul avkjøle &ig litt Fjeldene i bak.grnnden er utlopere fra Antilibanon. - Se side 8 og 9

Damaskus. Av Holp;er

.Koscnbcr~ •

Av ældre byer findes der mange i verd>Cn, sær-lig i :Ægypten, men ikke en enes,te by som end. nu er by og spiller en :iiolle, er saa gammel: som Damaskus. Muligens med undtagclso iav Peking. Alliere.de i 1 MO•& omtales Drasmaskus, og vi Y•el .al David erobret byen. Ikke bare ved sin høie alder, men ogsaa gjennem IS'in hrstrorie og sin utvikling til den merkelige og interessanLe onentby som den er den dag i.dag, taler Diamaskus sit eget betagende spPog til den oom sta.ar anstgt til ansigt med den, ja til oig mod til den som ad omveier, f eks. gjcnnem sh.ild1in,,<1'Cr og bilieder, forsaker at Lrn.'n3e ind i dens væ.sen _ B~.ade Vor kris'tne 'Og muliamedanere er Damaskus lmlt:ig j'ONi, og ingen av Bibelens sleder, med uncLLagel.se av J·erusal.em, har været saa omlvi.slet som Damaiskus. l\Iuhamedaneme holdea· byen Oor et av sine fire joordiske paradiser, og i gamle cLa,ger var den ho,·,e dsætet for den is!Dmilisk<e undervisning Ene og al·ene av <lisse l'o '~::!kla kan enl1V'er f'Orstaa, om end ikke tilgi, For dagen vil komme - og gryet vil tændes, den re!i,gioisc fanatisme som aJ Lid har omgit den rnkr-e b.Y i Baradada:en Heilt fra I~ors:o.:iene og skjæbnen vi] vise sit ansigt - av sten og 'Op til der frygtindgydende aar 1850, ela og rosen - forsagelsens hvileste hvite omkrinp 20,000 kristne blev myrdet 1 byen og vil smykke min tornevei - straalende r ·cn. dens ome.,,crn. har Damaskus i de kristnes 1xæ· Og barnel ved brystet - aa, Gud, la det !ml en tri.St klang Men borlset herfra har <let sove altid været en by SJom gjennem sin skjonhet o~ rigdom, sin relali\'e properhet og sit yderst igJennem åen dag, som ei mætte det kan Mens synskredsen lukker sig, nænsomt og brorgede og livlige f•olkeliv, men i sxrdeJ·e shct gjennem S'in deilige bellggcnhet. har gj-ort et til- stille for længslerncs skjønne, forjættede land - 1 talende indtryli paa enhV1er fremmerl l\l::mge europmere biar dog ikke hal anledning til Betty Tofte. :J.t se O,amaskus. t1or den Iirgger langt fra alfarvei, dypt incl:e i Syrien, bak Liban'On og Antilibauon v·ed .ørkenens rand, utilgjængelig paa andre veje.r ~~ end fjeldst1er oig karavaneveier l\1en siden jernbanen fra Beirut er blil f,øwt ind i ,Baradadalen, har friemmedbesøket steget betydelig, og naar

AL L E R S F A :\[I L I E - .J 0 UR N AL

. !\'r. 18

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~-=-~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ - ~~-·~

verden en gang igjen kommer i rolige gjæng~r, vil Damaiskus bli et ~v det store turisUivs mest ti11Tækkende sieder. Den er tilvisse ogsaa n!u, i sin mn·ær,ende flo.rnedf'ecLe lilsiland, værd et be$k, log .a1'ene det syn del' viser sig, DJaiat· man føi·,sL'E' gang ser nedov·c r D.amaskusdalen fra t•ogec er hel.agende og ·u<fo1·glernm elig. 1 en g1-,øn lo.fl fri•s k dal melkm larn fjertl<er ligger den bøund1iede log hes'ungne by, hvit og Skjær. 0V'er dens hvite ll'usmass01· reiser der sig el 1tu·gammelt ciLadel og moskecrnes kupl er ·o ~ sl:mke minareter. Rundt byen sl ynger der sig en '119rvitiiet fæS'tning-smur, som b ærer spor av ut<1lli~·e kriger, log hele dalen omkring byen er 1.Pulcl iav iYPPige b.iarv;e:r rog yndige ]'under raY fiken- log iap1ikQ.s1trær. Damaskus er en perle indfiattet i ISlaifir~r. De fleste av Øsl·erf.andels byer er j<J hnid1'erlid, 00111 enhver vet, hvad man kulder "dirs tanceblændcr·e". Konslantiuopel, som vel Yed siden av Slock holp1 er verdens Yakrcst beli·ggend·c by IO·.~ s·om pa,a .ixstrand er en sh·aalcnde skjon hcl, ei· ved nærmer? betrnglning et vidunder

.stw~hct

mask'us. ØrkcnYei-ene samler sig h er , og pn.t grænsen 1av Syriens i01·ken rog det dyrkede land, der hvor byen ilgger, har den !fm urgammel ticl vær-et isamlingssleclet f1or Oricul,e ns ha111delsstand. Her kommer k.amclkraiNtV'm10rue vaggende med sin høic byrde, h er krommer do lyrkiske eml.Jedsmænd pa.a prægtige ia.nabero· 1og med s1lort fJØ'l;.(e av <b:1a:beliige ISIO!rcLater, hor møi~es den halv>ilde beduiner med den sagtmodige, gjeleskindklædle bonde, her gjar den 1utrrotlclige pilgrim el foo1·t opholcl iog bf.ander rsig med de foolf'tekl::cdle borgere, her mø1tos 1~ornemme dn1se1·c, fulgt av væbn·edc sYender, l!te<l kur.di<ske barbarer l.l:g den

,·arer, s.<~a kan man allikevel være sikker p:1a ,a t 'tinde lmm &elv sittende paahuk paa trappclrinnne-ne iutcn.fQ.r d1ø1rcu, 1om doer da idelhelct1-t lfinde1s en d·ø~· til butikken. Verlsh:usholidernt; rflytlie1· ut sine st101e.r iog borcl>C'r, saa der bare blir i«ijch en smal paisage rflor de .gaaendc, li galen Ieke·r barna -Og paa galen Egger lnmdenr, hvio·r m· D::tmaskus, i likhet uiød de iflcslo dre ro·r i•entalske byor, har en over1'1,o d. Ga!crnc i Damaskus er i'uldc a v J'nrr11de o,g skrikentlf! l(}ver allie grænser. Kjøbm;i..·nd o.; gales;dgrre roper, l,imonades.<elgere gjør el ø redøY·cnd-l' speklakcl med to store mess:ngbret, ~om de ~mældcr sammen ' med den ene haand, mens ide ho·lder 1op søt vin med den tinden, bak•erne dunker iVlig med sin sl~re t1ors·kja'rkniv i disken, avisg1ul1ene og skopucls·ernC' ·s kraalcr romkap, o.~ JJY<.>t· .11 t delte.

nn-

!i'Olll

roster Jra

skycrnc !Yder 11ruezzi-

ncns rop fra hyens utallige m[11;ireler. 1 galcrur 0 r der en trængsd og et stim ;1y mennesker i en •siaa brogel og [1or undcrli1.~ mangf1oldi~hel, .a l incltrykkot av tlf't c.J.' 1::1•!de'.es rovcrY;cldcncle ~iør en i1oklern iwrdhoc-r. 2\[rcncl OJ kYinder i !fll lcr OJ i sil kc · i nllc regnbuens J:1n·cr, r~il ti.((e k\intkr m erl !Jarn

og smuds.

Men Damaskus er baadc pen rog hyggelig, j1orholclsvis renslig 014 und:er alle .10ri1.Stændi ~ pat<l armen ~ har· <le hel.e•· tiltalende. I den ingen sel-\-. sna la;rner muhan1Cdanskc ' del av de naboens, for ·let er liy·en- :fQrekrfo1111c1· der. barnet srom skal sætte yfs!>0llg helr iabyrinliv IOg."f.a rt i n rf:t'rerne, l01~· '1V snmlc, kr1ok(}ll' o.rr jo mer snwdsi<> O " {),g· .ikkr egentlig pene ckndig del er,· Sc~sl~ smu,{ og, S!.nrcfcr. men bedre - kroblinJer, ~1\' 1:>l o1·c deler av Damas'kyva:kkende i al sin skus kw y.;1k1·e, aapne pludublyge 'frenwisning .av Sin 1>er og rcllc. brede galer, og ll'.:,H1 11!ykke, s~lrdater i sine derangerte · nnsligllcl augaar, s<1a staar byen hini- . ,mi!iormer, bybud med k jæm pebyrdcor nwlhoil o\·cr deo fleste andre orienl.ulpal; rygg.en, •Jlolkets døtre med blomsteri;kc slcdt•:. J almindelighet ''ender lmsenc maHe, 11arvcl ·i~e sl o;r Lil under ml'scn, ~·ror sna at .~" Jinls[dcn 'ul. Til galen : ;fin<le.~ nemme el amer med srorte silkdl or OYC r drr har" nakne murer eller pan. de høi·e.~ll' <l'dle, 'finr Lrn~k, skjonllcl 'Og !>lyghl'I, rigdom l!iledc!· clpar »in<l'usaapninger. :.\len krommL'l o.~ 'fatligcJ.om . alt om lwcrandPe, hulle1· til m<ill in.rlenfor, ind i guarden eller. f;,1;1rbuller, morl•e r man pua JJnmask'ns' 1g ater log dcnc -· ror de rikes huser beslaar jv riere· 1-\nltan Sala,ddins grav. .\'i 111lc de egypliskc s11ll:rncr n slrædor, alt i yclcrl:ighelens aYslikkeuhcl, men Y<' l Sataddin dern s•om staar lløiesl i em·op.-ccrnrs omdomm(\ b:rkenf1or hver.andre liggende hus['irkantcr milclnel ,ny en ,·arm o.g strn,a leude sol og cu •l'tlcl, from 10g modig so_n1 han vai·, skjønt neppCI nogen anden blir man 'OYerrnsket •over at J'inde ele rnesl muhamedansk fyrste har Lilfoict dem saa a)vlOrJige' nederlag: Lil ly• Ih·sauskudses .g~dc luunO'r. imllJ)«lcnde inleriorer. sammensal av pæler og med en saa dyglig kriger som nikard LoYelljctrle fandt $ill De ~ er d'O.g cgen!Ug i basarcrne, i disse J,a. og hvrelYeidc buer, plaskende springYand og OYcnnand i sultan Saladdiu. Da <lcrr hoisindClde og rclskal'no sul- by rin ter av l;:r'Okete, srn·ale, del Yis o,·crdækle tan døde i 1193, bl<N han begravet i Damaskus, og hC11· ser ri1slencle bækker, l'O ~er, gronalcpkr, . oliven- man hans sarko1fag. Den staar i en mos·l;,Cl som hært'r hans sl.ræder rog smug, hvor clt>n e.cfcnllige hautr:cr 'oig 11e6eb'usker. dd 01_(;' en s~or d:e l:av h~andvrrket er :5:1111Ic1·, navn. Det er imidleirlid •llol kelivct paa Daiuaskus' lll'ror man fineier det (uldslæncli~ 11smj11krcle g;1leY der gjo'I· byen saa encstaaende ·interessant. armeniske kjø bnw.nd med sin jødiske foonkm·Oslerland, s·om til alle tider har V<Prel Damaskus' lng'Cll steller er del saa utpræget ori<cµtalsk. fiolr,ent, j.a, til og med persere og regyptere sæltcr slO'rsfc ci·end•ommclighet. En 1ulcl 51:-c1irli.g tus r nkeli\·et i K1011s'lantin•opcl er kanske mer brogel, og-cn-nals·saga mo•ler cn i del nieblik 111:111 ~".o r hverandre mo·le her. .idet Ol'ienl rog Ocriclent stoler sammen her, og AHe di;ss-c mcnnesk•e r synes at tilbringe ts.it S\cincltcr ·i halvmø rket l()g kjolighet•e n og lien 1uni Kajric virker det noksaia besynderlig p~1:a en c1erli ,~e , sammcns.a lle, kn·dreclc 1·11rt s1om e r liv pari galen. Om end kjobmanden har e n blo1d, frcmuwci. men 'u J"orfalsket er del bare i Da- cu gapesl10k, hrnr han kan diske op med sine O ri•e1~lrn . Dod n:od hocl. I 'et vin-ar. Inlrl !Jetrg-

........-:.:;......._

---~. ".·, l

· - - ·c . .o-~r

jr I

i_;:._! . .

Aunnias· hus. Da Paulus, c11e·1· s·om hau da het, SauJus, paa ,·eien til Damaskus vm· b-Iit oorovCJL synsevnen. blev han ført ind til by<e1n, hvo" hlui tok ind i Judas' hus ved deni s. k. IletlCI gaten. Gjenncm haandspaalægni.ng blev han helbredet for sin blindhet rav den i Dia.maskus boCIJlde høil ansete krislnec!Cl jøde Ananias og hodde saa i nogen dagea- !Jos ham. I overensstemmelse med den kirkelige LraditioP skal denne Ananias - som ikk-e maa forveksles med den i Jerusalem boende k:risln·cdc jøde Ananias som sammen merd sin hustru under rmmhcleins skin gj•orde sig skyldig i ~t avskyelig bedra~ og blev iir.mmet av en pludselig død - siden ha vret'el biskop i Damaslrus og lidt martyrdocl<'l!. D~t hus, hvori Paulus bodde hos Ananias, eksistcrrer .endnu dm dag idag, rog vi gjengir det her paa billedet.

Fatimas g1·av i Damaskus. Den slor CI religionsslifler l\Iuhameds yngste dalln het som i,c"kjencll Falim:a og var den , gjennem hvilken slegl.ell forlsallcs, idet hun lilt' ' !-:ill med den fj erde kalif fag fik sonuerne I-Iassa.it o.z I-Iussian. Den Yidum l·etrlig vakre _profetdatler do de g_ansJ.ue mig, bare 26 aar gammel, '°g ligger begravel i Damaskus. Hendes gravk:apcl ses her. Gravene i rorgrun \:len gjemmer de joa·diske levningm· av kvinder. De<Ltc kian man se paa grave.nes minelesmerker, som paoa :toppen har en palmelt- eller sncglofonuel fi · gur. Paa etpar sterdc1r ligger doig mænd begravN , r. eks. langt \tle lilvcnstr<>, hvor man ser C111 fcz paiiL toppen av et mind es 111erke. Alle gravmincl«>merkente er av marmor. De rnuhamed·a nske slc:nhuggere var mestre. i al utstyre tlen1 med vakre oruamenl.CJl· og vc!forme'de skrifllrgn.

::--·r

AI.l.E!1S f.U!ILTE . .TOl ' !1:\ .\ l

"JJ1e1Jlcn •• Ei.11/llJ!f.

•• }KliRK'VK.

...~7"AVX. \ \C'NV....l h'•UI•

• '\

,MD•,~

'lfA. • i 1'1'41'f. ~l,JS.

n~ I

•

I ~ HA!fllYAIYYijE.

SY/flJK-

•• • :,/Æl/l'I8/111IY/.

~1111.B/Sf(

Ø7/l(E/'t,

•/YH Al'f.11

Al/A.13 / E I'/. 'JElf vJA~E/"1./

:-ium ei " tort, gult hav :-;1rækkf'L' den ~~· 1 · i~k - arabisk o orken sig m e ll l'1 11 l.il i:1111111s ''-~

.\uli1ilx1JJ10 1L' sko:.;llcvol<s(o fjcl<kL· i H'Sl 11g de Iruglbairo ('&'lier i ost, dc.l· h1·0r Eiil'lls l1a1·e laa O;( ml"t11i<.:skcs1cglcns vu;(gll stod. Likesom va.ndvcicne •Jtc pa:i. det l'irk<·ligr, liln:i nc n<lel hav b'l'i<'gncs av 'alle de i'onkjLl:igi.: f.arløisl<'Jc1r, saalelles ser man orkc'11<•11s _g ule l1av krytlscs av Eufr<il· <'>l'v ~n' gronncJ J ;n~ dd<'l" som g,a.ar i sydosUig- l'dning fra :\lt<p[}Q til B:i;.r· <lLld (fJJ rstnævnte stel.I ka.n ikke S<'' 'pa a k:irlN, nH''ll ligg-er ikke langt fra -H:1g-ga\ <>i! av kar:11·:111<'nc11"1, ;ll":l:lbl"llllC Yl'if\tl"<!l" h\'Orpaa "11rkCn<:JlS ski 11". k:JlllC) r'l"ll t ', il"<lTIS]10!"(t'IX'r <]"' Y· (' rtlift1Jd;• pr<JrJul;i ('lr fr~lll . ]11"01· del l'll-l! ,s:a11sc1· ma.skus' basarc1-, hc-!e galler:-el av ;ille 1k :: s :ori Syrien -''Olll •>-nll'n ~~ns o.~ del a11Lld lwgymler. Iandsfiguper som vi kjendcc fna 'l'usen og en ti·cmskr:dtcnrs ' '•'}glrrc, <ag :'lfic.lt i IJ1oden cll~r i rac.<1denats s~1'1n, !'ra .\lad<Hn og rrn de andre f1w1111 . i s:1..'Td-c'eshet n:rn r j ernl.n1;1:1 p11:nge11 (t:ur om dor er dcl"liig'l: llisl-oricr som salte vor f•1nl;1si i den ncnellel , ~'0111 Jwr hr'1yn<ll d1.:.- i i< kc tale, <la fJ el c fa. IJemcrsile IJC\"<"l.'gelsc i vlQr barmlom. at 'lilY!k 1ci s~~ inde i J.i lkc:idcn er aapc11) s:ller kjf1bnia1H.lc11 , er j·o mu!i,j, al nam· lyt·kei·nrs dt' 11rnraliasicn , \\Tien og llfrso1:o :amie11, '"<t.:rt!i16 1og f.aam;l' ll, IJvis li.in cc ~yrk, :·0rernb 'og ror al 11l\'ikling <Alclrcg,_iende he1Trl:1L licll ibruk, M D:1111 .1sk11s d:1 har 1111:11 ,gcskjæftigcre, Jivi~ !1<111 e:· :1r;1 . 1·:tldL' 'ritt 'C l" sl11t 10 '.( 'C'ngl:l'IHIC'rne h:ir sl:i:ii si~ llC' ll sel S:n lccngstc lid s·o m ·11l'ori·ahke: lier, surudlcndc av J.iv o:-:e nlhy . .\len endnu i og u1nulig at ~lip)'c fra :1dski: Ii~C' aarlier frem. Jl\·is han er gr;\·kcr. on•: Yif rl c lurislrr S'Olll saker frem .\Ile vcrdcus [H'utl ukli:r ~)ne~ li! d i- urgam le, hcundrcrle og lil'm;:u al kunne raa kjopt her. I '>11111-fll(' l>yer i Barnd11d.1le11, Hmle ('Il del av basarcrne, som dul'ler perlen, indf::illct i snlirer, og l>!i -'l<rn sterk!, al man skultle lt'O man meget bclat a\· det oicnd-0mmelige .-,[ocl paa hodet i en krydderskuf, oslcrlandske i1olk0llv s·o m rnrer s_ig kau lll<lll raa kj <Jpt all c de k:osleinden Do ;· Oanw.;;kus' ro rYilredc L-cstligi.; iugrcdicnser, ln1orav hele Yernin_gslll1irer. <!crn1 n·polckcL· er fule.le, s\·ovl o.~ k<.inel, rabarbra o"~ aloe,, opi'um og 111uskr1l1wt, farrc lil at rarve negler og ha_::i1r motl, kobolt til o ienbrync. iw, hasjisj lil <tl ro<ke og bli tulle:e a 1·, mas lika til k \"inderne, sua doEn kj~t:mpebj01rn hadde iopslaat 1·es ::inm[c kan (hirte deilig, og li! sin boli.6 inde i en tæt skrog. OL111ændene, saa de kan raa sig en s1en ,og Persen, som vat· u le paa i,lilk rus, kort sagt, her sa Ynes inen jagtlur isa.mmen, ho<rle tale IOm tcl produkt som menueskene al Je. delte og sa: "Den skal 1i snart gjfJrede fr;1 liderncs morgen og li! idu :~ l'C del av med." Iw1· oi; l'umlet ror Jægedom og !Je. flyer dag gik de '1.1l i sk10,,;cn og rusniuz, !il 'Oplirn..ing eller lH al s,oJdc erter bjorncn. Om ai'lenen :>l:t<L ihjel med, li! tiorskj,om1elsc av kiom <fo hjem til hotellet, hrnr de l'JlS, ydn' c:lcr l;L v;c<lerkv;1'!.(else :\v kv,de fl to·t ba>a!dc med mat og v :n, t' llS indre. skj ont d<: ikke cid:e en ore. [ en anden dd •tv basaren l'indcs · "Bj01rnelmden," sa de til h 1olclhl'omslcr og rruglcr, en yppighet av 1·eirten, "vil være mer end 'lilsln-rk!LliTCr, el hav av tluft, ln'Ori man lrnli(g li! at _betale \io r regning. '' d'Likke.· ned. I en tnxlie del fimler En dag,· ISiom de alter gjennem. 1 111an den 1 akre industri repn-Cscnslre:if et sk1~gen, støitte de ylndselig lc rl ~'0 111 Damaskus \"ar s,ia beromt prua bjøirnen, s'O m kQm dem bro. i'o r i gamle. <lager, men som ntl lende imlJlte. holder paa ~t clD ul : ~ilk e og JinOlsen la an o g skjot, men Yarer. den s. k. damask, kunslsmctlskrækken gjorde ham urolig; saa •lrbei(k, i S•-cnleleshet indham. han "kjOlt born_ I lrui og hast mnal. ring :w solv og ~uld i slaal, den te han redde. sig 'OP i et træ. Pe1·. s. k. damaskkunst, e'.ler ~m!v. UJ sen s:gtct 1ogsaa paa l>jo1rnc11, men gulclsmeclarbaide. I en gale ~itler geværet klikket. Han h::i.dde da kobberslagerne og hamrer los paa intet andet at gjøre, end at· k :1s le .-,in c gryter ·og pantlcr, saa man maa si1g ned paa jorden og lccgge sig [l::t5Se g'Oclt paa s:ne trommehinder, s'om dod. i en anden !Jar de mer :>lilfærdige Bj-0rnen iwm bort og snus'.e paa ~k'Omakerr· sJaat s:g n ed, i broderham ved muncl og næ'>e, men ela i i ~ enighet ~ide om sitlc, i en lreclic den aldirig rurer Ycd el lik, fjernet bor snekkerne og i en fjerde arden sig uten at gjorn ltam 110,.;et. beider J\IuslaJ'a oppe paa sit skr•t:dOlsen kom nu ned av lræet, g:k 1Ja111askus' mest bel'omtc gate, kaluet .,Ocn t·ette". l ski!driugcru<l i dl'I derborcl, mens han skjeldcr ut sin bort li! sin ven ror at gj ore nar nye Lcstamente om ~ aposlterncs virksomhet nævnC's allerede den gat-en i Damas~Iorgiana og faar en sanse kake av av ham ioig sa: 1,us som kaltles D~hr- el- Mustakim, hvilket betyr "Den rett o ga ten". Stor!logen nymoderne lykkepr:mcr slede1en av denne gate or overdækket, og tlet bøvirker et skyggefu!dt, mystisk "F1ortæl m i1g, hvad bjm·ncn hvihalvmørke selv midt· paa lyse dagen t Denne del av galen ei· ntp ræ,,,rret o[·ieumed tu r banen fuld av appelsiner. sket til dig." talsk med sine hoder og lrnndlendo og sit brogede fo lkeliv. Men onde! av Don Det er Oslerland, lyslevende, "Den sa bare : 'Sæli:r ikke huden, rcttø gaten er helt ut moderne efter auropæiske begreperl renere, breder e, fu.Id 'ul"orfalsk el s om drar forbi os i Daiav sol; Det er denne del, vi ser paa Ji!lcde1t. · fiør du har skutt bjørnen!'"

11l'1·

<>!.i

Det

B1ørnen.

ALLERS FAMILIE - JOURNAL

Fem te

etage~ .

ganske Yisl bare til en krone og femli orcl og di; kom hnre ~ lrc gang~r.· , Men alt i:}I~ w1.r. -0.e f~'rnøi<le. Rom blev jo -som bekjciidl ·' heilei' ikke 01~ført paa en <:Iag .og de Yar ·fremdeles fornøide 0Ye1· sin kv~st .og py_ntet paa denne saa go.d.l de kunde. Dei: var kommet et par bokreoler - og saa cnkdte boker - og fler billeder end ~01~, og Gud~·:m hadde faat en lænestol. - r1gl1g en deilig, bløt puteslol med gobclrn. ~Jun sat i den ·en aften, tilb~kelænet, med anneqc un~er nakken og saa ut av vinduet. Rullegardincl. var ikke· lrukket ned, der \"<1.r jo j ngcu s_om kunde kikke incl Lil .dem, og Gu~lnm kunde ovt:)r alle t:;ikene og skorsteqene SE:' stjernene som tindret klart paa den rene, morke vinterhimme!. :,Knucl. synes du Yi kunde J~o deiliaen: ?" spurte hm? med et. "' · .l{iJud saa op f ra Sl·t. s kTlVen · ·

Del . rn1• den <leilicrslc l~iii-0hct i byen - <l~t 0 var de al<.lelci; · eiiig e oiu,- s:a kunde taiile si saa meget hun- vilde. · De ku· 11 ,d ovffhodet ikke komme lil at hei ·bedi'e __: til at begyndc med. For ·det ~ar deres føl·sle . leilighet, det førsle hjem, og ·alene de t var jo nok til at . lægge· glans over det. De hadd~ giftet sig ·paa ingenting: ElkL". rettere paa nogen skoletini.er og ctpar musikelever som fru Gudrun uttrykte det. Men tie liadd<! godt haab for fremtiden. Kmid Wahl hadde slet ikke til hensigt at .la det bero med skol(,\limerne. Han skrev -:- elpar aY ha_11s digt<'.r og . en :enkelt uoxdlc var ra ,lleredc. blit try_kt og han dxømle om en s~or fi:emt_1d som forfatter. Fr?- ~udnms mus1k. skuldc vel ogsaa kunde bh til no!!cL . ~ Foreløbig maatte hun ta hvem hun kunde faa - n: 1 krone timen. Men del var ikke meningen at det skulde ·Yedbli. Naar hun hadde oparbeidct sig . et navn - og det vilde hun sikkert gjøre - . skulde hun saudelig ta ganske anderledes honorarer. · Saa flyttet de da- ind og hygget sig i de tre kvistværelser saa :godt det lot sig gj øre. Mobler var der ingen ovelilod· av, og Knud ·maattc nø.i e -sig med et ganske almindclig furutræs botd til skrivebord. .\len bån. hadde jo det pene, gamfo ekelræskalol - litt ramponert ,·ar det ganske. viss_t indvendig, men elet ~ar · pent nok, naar nfan lukket klaffen ' og det .\.<H" t.lcsuten . for lavt at skrive ved. Saa· nu- · det Gudruns . sofa med det virkelig pene teppe· og ·hende~ pl~no som ·altid fyldte sin \·æg. Billeder knep det jo med. Knud had(lc med sig fra sin ungkarshybel et fotografi . ~v sin lille, private .studenlerkr::ds ~amt .el deilig :maancskinsbillecle som pyn!et .sig med titlen maled ~og var i en forbenværende foi·gyldt ramme·. · Gudrun .hadde en ··liel ·del musik~r·e i fotograryr. Beethoven med en notemlle og e1i melankolsk tænkcrpande, Liszt med sirlange, hvile haar og den historiske vorte paa mesen og et par stykker til. De fordeltes je\rnt henover væggene og supplert med tante Mallas hryllupspreseut - et melankolsk træ i mæglig format og mahognyramme --' fyldte det ~anske godt væggene. Jovist var leiligheten pen med alle de iiydelige blomster, Gudrun hadde faat anbragl rundt omkring ·og med de hyggelige kYisler som saa saa koselige og lune ut eflerat de var blit beklædt med et par gamle, røde gardiner av bedstemors. De sat ved siden av hverandre i sofaen og nød det første middagsmaaltid - en ikke helt gjennemstekt skinkestek, mens de i end- . nu høiere grad nød det nye hjem. Det var netop godt at det var femte' etage. [Jer var man nærmere den blaa himmel og den friske luft end nede i den kvalme gMen. Og for en utsigtl De kunde se tre kirk claarner over takene, og hvis man bøide- sig ut av vinduet - man maatte ganske vist langt ut - Jrnnde man kikke om gatehjornet, helt ut· over det store jernbaneterPeng )g· ut til den smale stripen blaat vand bakenfor. Det var deilig her - vidunderlig. Tanie Mallas bekymrede indvendinger om alle 'rapperne var bare nonsens - de var jo ·.mge meru1esker som bare hadde godt av it hruke benene.

Det første aar gik og det gik godt. Ganske :isl, slaal igjennem hadde ikke Knud Wahl ·ndnu; men han hadde arbeidet mer end ·:om ungkar og hadde ogsaa faat trykt endel. -.i udnm hadde ogsaa faat fler elev·e r, men

:\r. 18

sit manuskript. Saa passcl han sine lime1·, mekanisk som nogcl der ikke kunde YXl'e mi{lfrICdes. - ·

l\Ien en iro i.1kers lid eller Lok han fat igjen. Han hadde en aften siltet og set paa at Gudrun . la barna, hort hende synge for dem og saa hende taalmodig bli siltende Y~d vuggen, til den lille pik:cn omsider soYwl. Hvor gammelt og træl hendes ansigt var blit! Der var rynker paa panden og lnekkenc. var blit skarpe. - Det hadde væ r et haardt for hende, stakkars pike, h:i:wderc iend for ham, og h u n hadde aldrig bekli:iget sfg. Og her .sat han og hadde opgi t ctct hele! - Knud Wahl skammet sig, skammel sig alrnrlig over sin svakhet. Med en pludsclig beslulning reiste han sig og gik bort til skriwbordet. Han skrev helo natten - s:tmmenbitt, næslen fortvilet - denne gang vil de han. - Det var et skues pil, han Ja planen til, et stykke om lo mcnne5kers T • •' • • ' • • • • " "Nei, mm pike - ikke foreløbig da. kamp og seir. Og som han. skre,·, spr~ng ,,.'\ldrig~ tror jeg, Knud. - Jeg . synes. :i del hele frem for ham - nalurnodYe 11di~, er saa n~r himlen og stjernerne heroppe:" selvfølgelig. Saaledcs skulde det værC'. Rnud reis le sig og gik bort til hende. Han arbeidet utr::cllclig i to maa11cder, s;1:1 "Del -er Yi ogsaa, kjære Gudrun"," sa han . ofte han hadde en time tilo\'C~ rs. Men s;1a og kysset hc-nde. Yar vei:ket ogsaa renskrevet og indsendt og __ _ der faldt -en·stor slappelse og modioshet nv1 r barn, mens han venlet paa aygjør~lsen.. ~æsle aar · blev . ikke . saa straalende. . Hau talte. ikke -0m det, uicn hans hn a b Der en lilen arvint - · verderis deiligste gul, 'Syntes de~ M~n Ill! km:J,de det iklf·~ ncg- svandl eftersom dagene gik. Det var saa !Gs al det blcY smaal: med pladsen paa de- vanskelig, saa forfærdelig ' vanskelig, at faa res kvisl. Knud regnet efter: kunde de op el skuespil. Del berodde saa meget p:ta Hvorfor skuldc skjæbncn Hylte? - Nei, det \'fil" aldeles umulig. Kvi- Lilfældigheter. egentlig være ham gunslig denne gang sten var billip· og der var absolut ikke raad den hadde jo altid svigtet ham for, synles til mer nu, da Gudrun maatle opgi sine elehan. Yer. Nu var det o_gsaa nodvendig at ho}de Han sat ved sit skrivebord en aften og en formiddagspike· -= og meget, meget andet var del som kostet ekslra. Det blev til at stirret ørkesløs ut av -vinduet. Han hadde Knud maatle ta fler skolelimer, ogsaa nogen begyndelsen til en fortælling liggende foran privallimer. Det var bra nok ni.ed skr:iYe-· sig, men det var ham umulig at komme videre med den. riel. fo.en det var allikeYel saa usikkert del · kunde være udmcrket godt <en urna-"Sitter du og ser paa sljcrnene?" Det var ned meii gav saa godt som intet den næsl :?. Gudrun som kom ind. Tonen skuldo være Nu niaatte de1· sikre indlægter li.I. munler. De slel hegge. De ble,· begge lill tau~e a,· "Der ei' ingen stjerner iaften - " Knud det: Slitet bcgyndte at ta paa sind og hu- kastet et blik paa den mørke himmel mør og elet saa smaat ut med fremtidshaa- "fo1Testen synes jeg ikk·e, }eg har set nohel. Men de sa ikke noget, hverken til hvrr- get til dem paa længe." andrc eller til andre. Det maattcl jo Yære "Aa nei, saamen," svarte Gudrun med et saalecles og de vil de ig}ennem. !il.et ~uk. Næste aar fik verdens deiligste gut en Der var et par minutters taushet melkm liten soster som jo ogsaa var vidunqcrlig. dem. Saa sa Gudrun i en let tone : Men nu kunde det ikke negks at det blev "Tante !\falla var her i ·eftermiddag forlvilel daarlig med plads paa kvisten. hun stønnet som sedvanlig oYer trapperne." Knud maatle ta endnu et par timer - nu ,.Ja - det kan hun nok ha ret i." hadde han hele dagen og et par aftener be"T-Ivad behager, gamle filister! - Er det sal. Gudrun indsaa at hun nu maalte gi avkald paa sine elever for altid, d'er bkv kommet saa vidt med dig at du gir Malla . hverken tid eller ro til dem mer. Men gi rel ?" op var der ikke tale om. De bet begge ,,Ja, Gudrun - ærlig talt, hun har ret i lænderne sammen; men de blev mange aar clel som i meget andet. - Det kan ikke nytældrc i denne tid og de følte det selv. l{nurl te al ne.gte 9et, vi bor elendig." arbeide! om natten paa den boken som ~n ,,Aa. Knud - at du kan si elet - " der lød delig slrnlde skape ham et na,·n. Ofte ver- en undertrykt hulken i Gudruns stemme. ket hans hode av utmattelse, men han b('t "Du mener det jo ogsaa i virkeligheten. tænderne sammen og skrev, - skrev og skrev. Endelig var den færdig og han gik Vi har bare tidd stille med det begge to. med den til forlæggeren. I de næste fjorten l\1en en gang i mellem kan det være rigtig dager var det umulig for ham at frembringe forfriskende at tale rent ut a v posen - " "Ja, men Knud - vi var da en gang saa en linje - han kunde bare saavidt passe sine timer. - Saa kom avgjørelsen. For- glade i'. denne leiligheten." læggeren sendte manuskriptet tilbake. Der "En gang, ja" sa Knud billert, "men 11vor var meget godt i det, skrev han, men det er den glædeu nu? Leiligheten er for liten var endnu for umodent, for ufærclig. Han og du sliter dig halvt ihjel med at bære trodde ikke det vilde fange fornøden inte- barna opover trappene. Spisestue har vi resse. ikke, saa vi aldrig kan se et menneske til Knud ·wahl var som lammet i den fol- aften. - Naa, det gjør jo egentlig ikke saa gendc• tid. Hau kunde ikke engang tale med meget, for Yi har jo ikke rnad til det. og Gudrun om dette. Han syntes alt fremlids - fa ar det vel aldrig. " . ,l~nucl, jeg har ikke savnet det. ·- - Husk haab var knust, at del overhodet ikke var værd at spilde ord paa noget. Han brændte paa utsigten - "

kom·

Nr. 18

,,Til femti skors_tener, javel. Glem heller ikke at man kan se vanclet, naar man stikker to tredjedeler av sin person ut av vinduet - men man bør rigtignok helst ha et par mand lil at holde sig i frakkeskjøtene, hvis man skal kunne hengi sig til denne nydels e." "Knud, nu e1· du bilter." ,Ja, det er jeg." Knud saa sig om i være I sel. "Denne lave kvisten holder paa at kYælc mig." "Du sa da engang at den var saa hyggelig." ,.Det var dengang, ja," han gik bort til vinduet og plukket litt ved de gamle gardiner - "se nu selv hvorledes d et hele se1· uL Gardinerne her kan jo næsten ikke hænge fasl, saa gamle og slitte er de. Nye faar vi ikke. - Og saa at tænke sig at vi skal bli si ltende i detle hul aar efter aar ! Synes du, det er noget oploftendo ved den tanke?" ,,Ja, men Knud - vi haabei~ jo da - vi tror - " ,,Jeg haaber ikke noget mer og vil raade dig til det samme. l\fan har det ~anske bcdsl naar man ikke haaber, saa hlir man h eller ~kke skuffet." Gudrun svarte ikke. Delte hadde hun ikkl' noget svar paa" Litt ef ter g~k hun stille ind lil barna og lukket døren cfler sig. Det var sent paa aftenen. Knud sat endnu ved skriYcbordct. Han hadde forsøkt at tvinge sig til at skrive, og det var hlit til el pm· forkrøplede linjer som allikevel ikke dudele. Dn aapnet hans hustru døren . .,Det er ikke til at holde ut!" utbrøt han fortvilet og kastet pennen. - "Naa, hvad vil dn, min ven? - Ærlig talt, jeg er ikke i opmuntrende humør for øieblikket, saa du 'gjor bedst at i at holde dig for dig selv." ,.Nei, jeg vil ikke!" Gudrun gik helt iud ,·ærelsel. "Jeg vil netop tale med dig.'' ,.Tale - tale! - Hvad i al verden kan Clel nyllc ·a t tale om det? Er det noget som bli1· bedre, fordi man taler om det?" .,Ja. del vil jeg da haabe," svarte Gudrun ~lvorlig. - .,Knud, du hm· faat en splint av djævlcspcilel' i oiet." " Naa, kjører du nu op med H. C. Andersen-" ,.Av m isfornøielsens djæv lespil, Knud. Den maa du se at faa ut." "Hvorledes skal det gaa til?" "Vi maa tænke paa det, vi har og ikke paa all. det, vi ikke har. - Knud, husk da p~a alt det vi har oplevd i dette hus - ja, trocls dels fattigdom og smaa værcl&ce - tænk paa alle vore glade timer - tæuh: paa barna!" "Ja, ja - du Jiar rel! - Vi har noget ~l takke for og allikevel "Vi har noget at lakke for, Knud - men vi takker ikke. Vi tænker bare paa at faa mei-, stadig mer. Og Knud, vet du hvad jeg tror - " Gudrun stanset litt, før hun fortsalte og saa sig om i den lille stuen. "Vi maa lære at være tilfreds med dette - ja. lære at være taknemlige for vor femte elage - eµers - " ·"Ellers kommer vi aldrig ned i førsle, tnener el u." Knud smillc - kanske litt tvilende. "Netop, du - vi skal lære at være tro OYer det lille - s el v om vi aldrig blir sal Qver mer. Og, Knud, den som er misfornøid er ikke tro." Knud svarte ikke. Han blev sittende læn~e i dype tanker og stirret ut mot den mørke himmel, hvor skyerne for bortover f01· en frisk natteluft. Øverst oppe gled skydækk('f litt tilside og en enkelt stjerne lyste mot ham. Knud blev sittende længe

ALLERS FAMILIE-JOURNAL

Der

:~fortæll e s

historier" ved pianoet.

Dette munlre familiebillede som visor en f:ok

glade barn JyltCID.de til mo~·ens sang og spil, rcfc-

l"<'Iic'1· til et "Eventyr pa~ vers", som man vil findo elp:tJ1• siddr Iænger fremme i I>:acJct. Det handlC'r om en guts s)>ændende opJevclscr, cflerat nan en vakker dag er løpt hjemme fra og oer 1«omm cl ut paa de vil<lc veier. Maat.en, hvorpaa eventyret fortælles, 3dskilter sig fra den ~c.dvanligc, idet histQ<rjen egentlig ikke fort æ Ile s, men s p i I I e s o.g sy 11 g e s. ·nen or skre-

og se paa den. Saa reiste han sig og gik bort til Gudrun, og hans ansigt var helt forandret. "Dt1 har ret, Gudrun - vi vel være fornoicle - om vi saa skal bli her bestandig." Saa bøide han sig ove1· hende og kysset hende. En maaned efter fik Knud Wahl sit slykke antal, og et halvt aar efter kom det op og gjorde lykke. Vendepunktet var kommet. Han hadde slaat sit navn fast og verden .';tod ham aapen. ' Til næsle flyttedag flyttet de fra kvis1en ned til en fem værelsers leilighet i første elage. Møblerne var allerede besørget bort, og barnepiken - for nu hadde de barnepike. - var installert l den nye leiligheten. Knud og Gudrun gik for sidste gang gjennem ele gamle værelser som saa øde og samtidig 'Saa smaa ut som aldrig før. "Gudrun, vi har været lykkelige her," sa

wl paa vC1rs, og der ei· noter til. IIvc.rt .,,kapitel'· 1 historien har sin melodi, og denne oer 5ao::1 kt og iarefaJdcncJe, at enhver S1}fil i det h ele tat ·k jcndcr :O:olc.rne, slr<iks kan ~æ(tc sig ned og spille den fra !;>ladet. Som en liten avYcksling vil .disse "not(l-{!ventyr" sikkert bJi motLat med glædo av Yæ-ø smaa Jæsere og l::eserinder, iog vi iskal senC!re fo:rl3ætte serien mod etpar yderJigcr~ eksemp:er, hV'oir melodi og !Jandling i.alder mors·oml sammen. =

l\aud bg stanse! " · " særlig i begy111lelse11 og nu tilsidst." ,)a," svarte Gudrun, "for vi har lc\'d megel og lært meget her." I<nu<l gik bort til vinduet. " Gudrun, det er allikevel rigtig - man c1· himmelen og stjernerne nærmere her I femte el~gc - du, det gjør ren t ondt at flyllc." Gudrun gik bort til ham og slak sin arm indunder h ans. "Himm ele n og stj ernerne er overalt, min ven. h are m a n vil se dem." .,Ja, " SY arte Knud og trykket h ende ind til sig, "vi skal ikke glemme dem. - Saa b1 11 vi for Iremliden gj øre vor leiligh et l fi:1 rste elage til en - - " "Til ~ulykkeleilighet, mener c.Iu vel," fuldcndle .Gudrun og saa paa ham med glade øinc. R.

••••~•••<»••••••••••~••••••g••••Q••••••t••••••••••••G~•••••••~••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••"'Q

j ~ :

NYT FRA ALLE LA.1'{,D.

ReJigert a v Kristian IL Ho!tvedt.

!~ ! :

t••Co•••••••••••••••••••!••••••••••••••••••••••••••••••••••••••:-...•••••••••••••••~••••••••••••••••••••••••••••••••~••••••••••••••••!••••••••••••••••••••••;

V ctru:inæ1·korpsets nye - chcf. J'rnne st: Uing bl-ev i statsraad for k·, rL t:d siden besat med vete rinæ.r-

k:1plein Hans Peter Lund, T11ondlijem, siom da blitw 'ulnævnt t:l ma,.. .i~>r og wterinærinspekl-0,r. Han N' f•J,dt i 1863 oig har lilhørt \oeteiiml'rk1o rpscl hel1 fra dels oprellelsc i 1893. Siden 1900 har han Yæret garni1slonerende ,-cterinæ rkaptein.

Vaarens store flyverkonkurranser. Midt under de verdenshisloriske hegi,r-cnheter paia det 1xi.Uliske og sarnfundsmæss::ge omraade i Eurnpa slam- vi denne vaar 10:gsa...1 under de sensat"io nellc flyverk 1011kurransers tegn. Førs'l og fremst har vi den opsiglSJVækkende AU ,ante:havsflyv~ing, hviOn ogsaa Nordsj o1rlyven•_n Tryl6''1C Gran (p1orlræ.cl tilwire; s1om nu er major i d et briU.ske fly vevaiaben skal <lella med en væld"ig Hanc.lliey Piage-maskine. Og dern~t hadde vi forleden den · slo1·e nord:,s'k,e K1onkurransdlyvning som v·a r arnangert "i f1orbindel1se med ilyvc'ulstillingen 1 Kjiøbenhavn. Tilv. ses J,o :tnanl Lutrow Holm, d~r aapnel denne -konkurranse me<l en glimnncl1, flyn:præstafam pa~t e~1. 8.)() km.

O\"C!.r lægc Johan Scliwcigat11·d, Kriisliania, der fJm·l,e dcn d ot!e ·som 'Ofi"er for den s'p<i.nske syke henved 73 aar gammel, var oprindelig mil~ tærliege ,og 1senere en sterkt benyttet prakti1S1erende læ:cre i Kri~t;,ani'a. Han næret betydelige samJ,erintei'e•s1s er og var inleresscrt for en .række 1g ode fio-rmaal som i . Jrnm lia<:ld{· en ·ya.rm torkj<C'lllJlL'I".

~orges .uæste by. Straudsteclet l\Io i ltaneu, s·um L1 ggei- i el av l\ordlands amls stm·sle he ,-rede:·, har l •t· n.~c ·Onskcl al skille sig ul sum egen Ly , og en dcpuLatiion bcs.taaendc av ovcrrelssakfo1r,ea· ,C. N. Jacobs,en (podrrotd Lilv.), bykomileens fiormand, og baukchL' i' 0. I. Baden (till! .) ha r i <i:en anledning nylig været i hovedstaden for at .f:o1rhmidl1e med deparlemenlet. l\Io ·kan antagelig vente at faa kjopstadsretligheler i lopct av et iaars tid, 'CJ,g en r{!g·ul1eri11gskonkurranse vil bl i ubsk1ievel i den nærmeste 'f.remlid. Vj hilsætter her d parti ftia den Viardc•nde by so m n'u tæller henY·ed 1700 indbyggcre, men er i rask ,,eksl s1om vil lilla sterkt naar ;\11ordlantlsbanen Kommer.

En storstilet gave til ,Jevnaker kommune. (jaardLruker Ole Il. Berger og frue i Jc\'nakcr paa Hadeland mbtel lornylig sin ene.sle søn. I anl,e dniug '1V denne 'flor dem siaa t1mge tildragelse b:ar de rru skjænket sin præ~lige eiendlOm He1·ger hotcl til ~-ykehus oig tuberkul·osehjem f 1or bygden. og til varig minde om søn_ncu skal sykehuset bære sonnens navn . - Fol. .Ncnpert._

En av "Stor-Ber2;cu'·s mc.rngt' uyhygniuger. Paa 1ignende maale SIQm Kristiania mei· 10~ mer brer sig ·ut ovi;r sine omgivelser, saaledes vokser og.sa,1 Bergr-n 1.a ngt utenfor sine grænser. Paa oYenst. billede ser man en av uyhygningcrne ved Kl'onslad staliion . Det er en vældig aulomobilgarnge. en a,- l'andets slo1rsle IQg mc~t ,lll'OdcriH; med placls f·u1· l:U. 100 Lik1·. F·ol. Skarpmocn.

Nr. 18

•

Den engl'lskc general Smuts &om blev sendt ti'l Ungarn ftir at lræffe en ;1ran!n,g med den kommunistiske regjering, men. hvis m1ssi•on fti relob:g. møttes av vanskeligheter.

ALLERS F AMT L TE - J 0 URNA[,.

-··

Det store uføre.

Den ty><ke oberst Reinhard, N()skes ho:rre haiana. som fik ordenen gjcnIOP'renet 1 \1.aigdeburg Det synes næs'ten som om den lyske riksregjering hviler paa denne mand.

crdcnsnyhelerne naddc IOP'undcr p-aaske et florbol.dsvis oeroligende præg, naiar ·man hens,a.a til de Porutgaaend•e ukers sterke gjæ. ring og v·oldsiommc spænding saave! incJ.en re1y:o JuUonslandene som inden de leire der hru:-. t"redsspo·rsinaalenes ordning som sin st·o rc ho- . Yediopgave. l\Iedio april blev del nye uU<ast li! l'\ ali1onernes forbund i ulclli::tg freml ·a gt for nlonenhelen K•ommentarerne thl dette \1UT ikke 11ræget av isynderiig begeistring og forhaabningsfulde opfatnin:ger l\Lan fand-t gjennemgaaende resulralel ~emmelirg magert, og at det gav et i!!Lerkt indlrvk av at være fremk()mmct som et mcis1o mmelig lilv·eiebragt kompromis mellem gammel l ()g nyt verdenssyn. Det gjenneru Wil~·ons fj'orlen p'llnkler l;orkyndt-e evangelium som hlev hi·lst med slik en begeistring Yerden :o ver ~.,·ntes sterkt 11o·rfjusk·ol, og der hviler et Yist tra:•i•s k ,s kjær IQ\·er den kamp som denne ideal.i1->tisle repræsenlant Do·r det nye verdenssyn ut vil~mmt har maaltcl bestaa overJ1or den europrelske hc.ig m· Jlordommer, mis'lro og pessimisme. Samf1m<l s•om ·de europæiske med politiske og soeia !e tr::iditioner op i den morke, intolerante midclelnlcler og vd •s aa det lar sig imidlertid ,·anskeli:g omskape i en haand\'ending, og •utkastet til Nati1onernes forbund hor der.ror ikke lnoltas med altf<or slm· pessimisme, men som <kl florlobi•g er : et samlingspm1kt, et grundlag f•o r <let fremtidige arbeide i de ,a ngivne relmngcr ,51om f,01rst kan ~a fart, na.ai- freden endelig er JJ! it en kjoendsgj.erning. Da Yil man joo cflerhr1~111cle11 1rnnne luke væk det ugræs S'Om endnu fintles <Q,g \·erne og pleie de spirer som er [agt til den 'Edens . ha,,e siom vpHmisterne har haabel, al N:ati1onernes forbund sk'uld<e bli. En av de ,·r:rdrnse·ften-elninrrcr som i forbindelse med elet i 1oran omhandlea'e biidra.g · 1il :at s'kaP'e en f-0rholclsvis l'Olig paaskestemning var ogs.'.Hl meddelelsen fra Pari.s 'Om, at fredskonferansens arbeide n:-crmet sig sin a,·sl ulning, •06 at de tyske

Den tidligere præsiclent ·for ElsassLothriugen!' landdag, Ricklin. Ua han p!iotesiterte mot enhver nyordn:ng i p110.\•insierne f.or fredss1'u toingen, l•ol l\IiUcra.nd ham iulvis1c.

Et skill fulclt av negersolefater Yender li! bake til l\ ew Yvrk. AJl.e •u tsagn gaar ut paa, at de &orle iS•ol.daler har kjæmpet lil~es..\a tappert som de hYite. J\fen det var Yanskeli.g for o[ficererne at holde styr p:rn dem .

J-'.l::;a:ss-Lothringens nye gnYernor, dcu i1rllige1'e minister .\Iillerand. li au sk rtJ fore:slaa v rdni.ngcn '1V den nye .admi.nislr.artj()J~ i de gjenet'Obrede proY111ser.

clclen-ert•o .endelig i islulten .av 1apri\I Yitde kuune la .smte ve<d d·en store fredskougres i Ycrs:lilles. Der ~ik paia .f lorhaand mangehaand·e rygCcr om de bes'lemmcl.se.r firemandsr,a adet i Pmis var hlit 1enigo 0111, men nog·en fulidgyldig mening 1om ll•erns jndhlold Y.::tr det wmskelig at danne sig. Sa.a mange dagene sk'ulde det j·o da rorrrslrn heller ikk·c vare., ·t ·orindcn verctcn Yilde raa sin 11y1S1gjerrighel tilfr<.'dsslillet med hensyn til' hv:td der \·ar klækket ut i de hemmelige moter imell<!m de fi•r o LStormænd I denne rorbimle[S(• Yar det ogi&a.::t 1av '°'·cr·ordentl.ig slor interesse, at eld 1S_ynles at bære i retning .av f·o rhancllill;jer om IOY<erenskomst mellem ententen og IJolsjevikerne. Hent undorhaand·en hadde man v:s:nuk pna J:e..(gc sider f·uH sig frem paa forlrn11dlini(s\·eil'11, det y,ai- aa.penbarl Ame·1·:J;:a s'o m f·or entenle'.(rnppcns Y·ekdionnnende csærl:g hadde sokl .al bryte 111l'd den uhJOJdbare s :tunlion. Av specicl interesse fur os nordmænd Y.::tr det, .a t dr. Frill1jor .\':111~ e 11 hadde faat .s:g bet1,odd en viglig mission 1 JluSJand. Lykkes denne missi•on, Yil det 1Jl1 "!il' stor, Yerdens1Iisl•orisk Itædcr saavel for dr . .\":.in~en !-ielv >.<om :for d·e t land han tilhorer. · .\l e11 i·rcdsslul11.:ng med Rusl,and vil hli av Yidlr;-ckkcndo belydn:ng er indlys·e.nde. Den vil ikke bare l.Jri11go det vælduge rike i kontakt igjen mrd den O•vrige ,·ei·clen, men den vil ganske Yist og<;na f.aa en mægtig indf!ycldso pa·a Porlio!dene i .\Icl.Jcmew1opa s:.tuiationelll i Ty.skl.m1d stod ved paasketid lf.remdeles i gjæringens te,'.(n. Det · Iroldt paai at utvikl c s·i;g til e.t Pegulært : slag mel1em do fr.cmrykkende ,reigjeringst11oppcr og spmtakislt'rne i Munchen, 1ikCIS'Q111 der fra rorskjellige sleder meld tes om nye st.æiker ·o g plyndringer, · men :stillingen i R'uhrdistrikteit var iaclskillig bedret, J ikes10111 cle1· ·ogsaa var andre tegn lil at hesindighcteu \·ar i fremveksl

Etpar talende billeder fra disse dagers 'l'yskland-_

Huhrnzollerne har altid yndet at omgi sig med pomp 1og pragl s.aavel i..ndendørs som utendørs, o~ nogel iav del kei!:i'crlige tilbelwr i seende var de mange prægtige heslei· og ekvipiagcr. De kc'i,se1:lige· sl.alder og vognremisser i l'IOLsidam \lar hele seværdigheler Nu .~tns en sa.ga bl 1ot. Keiseren le,·er i landflygtighct, lian har ikke Jrcnger bruk for dis1 se hes ler og li.jø1 l'io1,er, og de or derfor blit s•o!gt lion. fii \ cuslrc ser ma11 ricleknegter fore de !H·;i"gtigc dyr frem 1~or det kjopely~uc publik•m1. Ef.e; hes lene kl()m turen L'I de k<.:·o ~ st·r. ,\J ange a 1 clm llJC Lid~ "adel.,, krigsrnilli<>mcrerue, ~1yllcl anledningru lil al ~i kre ~ig ·en a 1· de tidligere keiserlige

saa hener ~lcnne \'Cd ·.tukkeiserlige vlQgucr.

AL t ·Ens F A ~1r'L1 E. J o"u RN' Ai.

___. _ ---- --

,01111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 :

II :

I LEDIGE TIMER. EN UTVALGT ROMAN- OG NOVELLESAMLING

II ~

i:111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111i111111111111111111111111i111111'f

0in brors hustru. Av

H. Com·ths-1\Iahler Aul'Orisert ovcrsællelse. (fortsat.)

~len ln111 gik henger og læuger fra !l;:un; bare hendes tanker blev tilbake hos ham. "Urnlres om han endnn har den sarnm'° vanne, bløte stemmen?" 'lænkle huu . Saa · hegyndte hun at foreslille sig selv at def kansl:e slet ikke hadde været ham mel'. al en paafal<lende likhet hadde skuffet hende. l\Ien denne forestilling vakle en vemodi!.! folelse i hende som om hun hadde misl ~L noget der ikke kunde e[·statlet hende. Del hadde været hendes mQning at besorgc nogen indkjøp og i det deilige veir hadrle hun besluttet at gaa tilfots. Men nu hadde hun helt nuslet lysten til al gaa i hulikker. Hun · hadde lyst til at gaa en ensom spaserlur gjconem skogen, hvor der for øieblikkct næsten ikke fandles me ,rnesk er. Saa drcide hun fra Yeien og ind parken. Paa harnelekepladsen sal nogen barnl'pi ker og passet paa barna som !ekle i sandel. Ellers møtte hun ingen. Der hersket e11 deilig ro c.g stilbet omkring hende og hun kunde ngenert hengi sig til sine lanker. Endelig naadde hun den slore parkdam, o,·~r hvilken der forle en malerisk bro. 1kk(; langt fra denne bro salte hun sig paa C'll bænk, træt av turen i den Yarme sommermorgen. Her sat hun noksaa læuge. Den d.ype slilhel omkring hende lullet hende 1nd i c11 drømmeaglig lilstand. Hensunken i tanke1· legnel hun med parasollen gaadefulde t('_k(ll i gruset og glcmlc baade lid og sted. L ~·den :w skrilt over broen fik hende til al fore op. Hun løflet hodel og venene del mol broen. Saa for hun hcflig Sqmme11. Med el ængstelig, . urolig blik saa hun ind i lo lysende mandsøine, SO!ll med el tindrende hlik omfattet hel·e hendes ski\d\.elsc. Foran bende stod Gerhard F alkner, Ogsaa han for sammen . ved. det uventede syn av hende. Nu stod .han likesom forlryllel. Deres øine sænket sig i . hverandre - var det minutter eller {!v.igheter? Dl' · viss le det ikke. Denne selvforglemmende . beskuci1 avgjorde disse to menneskers skjæbne. Gerhard fattet ,sig først og gik nogen sJ; ri dl nærmere med hatten i haanclen. .. J uanila? : Juani.ta Falkner?" spurte han. Et vidunderlig yndjg smil som trængle sig irnl i hans dypeste sjæl la sig om hen <f.(•-; mnnd. ,.Det er mig - Gerd Falkne1-," svart~ hun nwd et dypt aandedrag. l ran gik hurtig bort 1.il hende og lok hendes haaud som han ridderlig forte til sine læber. "Nita - kjære Nila, kjendle De mig virkelig'l" .f1," svarle hun bevægel, ,.j eg kjendtC' Dem allerede før, cia vi mølle hverandre." "Og De lot mig gaa videre?"

Atter la det yndige sl!1!! ~;ig . om hendes Iiiund - det · smil som fik blodet til at i'ulle ht~~·tig !lg voldsoinl gjennem hans aarer. "Gerd, jeg var for feig lil at tiltale Dem. " '" Jeg kjendte Dem ikk'e straks ·- først sen~re ante j·eg at det vm· Dem. Og sa;.t - saa talle jeg med Tina som gav mig Yishet om det, da jeg beskrev D-eres dragt. Da jeg visste at det hadde værd Dem nei - dig - Nila· - dig! Ikke sand!. jeg faar vel lov til at si 'du' Lil dig -·ckn rel vil du vel ikke gjore mig slridigr I bedaarende forvirring ryslet hun pa;1 hodet. "Nei, Gerd, naturligvis ikke - det er jo lallerlig al vi to tiltaler hYerandre saa formelt. D1i -- du er jo - ruin svoger." Han saa hende ind i oinene. Glæden i dem forsvandt pludsclig. Hendes ansigl var sørgmodig og lidende. "Jeg pul.;ker ikke paa svogerens, men paa gammell venskaps relligheter, Nila. .T eg lot dig engang med tungt hjerte bli tilbake i omgivelser, hvis knugende og isnende indflydelsC' jeg selv kjentlle av ePfaring. Aa, Nila, !1vor jeg er glad ·over at jeg har mott dig igjen. Jeg har alkrede gil Tina el budskap til dig. Men m1 kan .ieg selv tale . med dig. og del C'r e11 slor og inderlig qJmde for m.ig. F;1ar jeg lov til al sælle mig ved si(len a\· dig l'll !ilen slund?" · llun rykket lilside og gjorde plads l'ol' ham . Hun var lilmotle som 0111!· det. ln111 opk\'Cll'. Ynr aHfor deUig- til .at V<l'l'C' Yirkel iahel - som om det bare var rn drn111. ,,Hvorledes hardn del. Nila?" spurte G -_·l'ltnnl Ja,·i. lJentJ .:.- s ;rnsigl blev enll11u mer sørgmodig ..

"Spør n;.1ig ikke om elet, Gerd.

Du Yd, og der Yar ingen som stod mig nær nok Li l al hindre mig i delle overilte skridt. Onrror dig l~an en konYentionel løgn ikke komme owr mine læber. J.eg kom halvt forlum~ lcl ind i dette egleskap uten en eneslc rolig og n lvc!'lig eflerlanke. Det gik altsammen saa hurtig - og jeg grep hurlig og uoverlagt eJle1· el h}erlc som jeg lrodde skulde tilhore mig. Jeg behøver vel ikke al si dig mer? Tina hae sagt mig al du kjcnder din bror Dolf hedre, end alle ·~n clre kjender ham. Naa - nu kjendcr ogsaa jeg ham." Der laa en clyp, biller- smerte i hendes ord. Hans . bræntlcnde blik hvilte smertelig bevægel paa hendes unge, sorgmodige ansigl. Han tok hendes haand. ."Ni1:1 - Gud gi, jeg kunde ha reddel dig! Nu • er det forsent." "Ja - · forsen!," sa hun lonlosl. De , saa inderlig paa hvernndrc. Dere<> sjæler motles i delte blik. J uanila folle del som en u::;igelig Lrøsl at han tok del i hendes sorg. Hun gransk.el ikke nærmere de folclser som fylcU.e hendes brysl,; hun hengav sig glad og ulel! s~ruplcr til .den visshet at han var hos hende: · - hari, hendes ven og hjælr)()r, som huu ~. 9ngang hadde fundet i sin barnslige nød og smerte og som en usynlig skylsaand hadde s,·ævet over hendes barndom. Hun mr sig ikke bevisst at de1· samtidig vnaknel en varmere folelse for ham - kanske . rordi denne følelse altid hadde slumret ubevisst i hende. Hun følte bare klart at hans nærwer var som opfyldelsen av en vak ker drøm for hende. Det saa anderledes ut i G.erlrnrd. I den ne time følle hau al han elsket Nila, og hans fyrige sind verget sig lrodsig imot al denne vishet var ensbetydende med evig forsakelse. Hans varme, brusende blod ruljeg ble\· dia brors huslrn og -

ja -

Nr. 18

lel li.urtig og s,~0~·1i1~nde gje~mem !ians aarer ; han følle sig sterk nok til at kJæmpe mot hele vertleq.· for at vinde denne søt,e, yndige kvinde. . . ', · ' , Da rellet Nila sig .sukkende op og klemLe hænclerne samme:n : · , 1 N~i er je.g din brors busint og jeg har, i'or~_cnl. foll. at vi ikke pa&ser sammen." · Han for sammei1, · . "Din brors . hustru!" Likesom i flammeskrift ~tod del pludse1'01· ham: "Dn sk;1l ikke begjære dih brors Jrn:-;lru !" H :111 spi·;mg op og gik lilbakc fra hende, idel lrnn pludselig blev blek og knuget hæn<lerrn · fasl sammeu . Alle muskler i hans ansigl spændles og han kjæmpet møisommelig eller ro og fatning. Hans brors hustru! - Ak. med enhver anden vilde han ha kjæmpel ·om hende - bare ikke med sin bror - det Lm·de han ikke! Om haus bror end var noksaa fremmed for ham - san var hai.1 dog hans fars son - likeso!~ han seh". Det gjorde ham vergdos O\'eri.or Hu-· dolf. Nila. ,saa ængslelig og urolig int! i hans skjælvende ansigl. Under <lelle blik fik han krafl til at beherske sig. Hun maalte for ingen pris foruroliges. Han vilde ikke lægge nye kamper, nye lidelser paa hendes skuldrer. Skjønt ogsf'.~ l1~ucfos rene, uskyl dige oine robet at der ags&"l i hendes sjæl i denne skjabnesva:1p·e stund var vaak nel en dypere, rnrmer0 følelse, saa tun 1 e han ikke se del, ih.ke hegge merke til dl'l -- han maalle ,·ære sterk og rolig oYel'l'or hcndl' og overfor sig scl.vr , Med el d,v pt nandedrag salle han sig igjen ved siden av hende. "Tilgi min heflighct. Nila. J\fen de~· eren streng i .mig som altid skun·er disha1·monisk. nam· min brors nan1 hlir næ\'nt. Han e1· din eglefrclle - og Yi "il ik l.;:e otle1.æggr. denne 'li1m's glæde ved at lale om ham. Jeg tror, jeg kan fole med dig i alt - aH hY:Hl du hm· lidl; de dypesle l'olelscr i din sja·l gir gjenklang i min. Jeg tror. vi forsla:1 r h \'Crm1drc u lcn ord. I denne tid har ,it•g ;ilficl hat en folclse av• at du 'lilhorer mig - - den folelse har j~g hat fra del nieblik. tla <111 v('d min lrnand ovcrskrtcl mil. hjcms terskel. Din far sendte dlg ·til mi11 mor - hun skulde ha vogtet og skjennet tlig. Hau visste ikke at min mor ikke mer v:n· ilh;c. Da du gra:1tende rople pan <len snille tanle ·Marie, forekom d.el mig al du lilhorte mig som en liten, hj<t'! p<·!11s soslcr. Husker <lu al jeg kom ind Li! dig en arten for at lmsle dig?" Hun 11ikket med et drommcndc smil. ,.Ja. Gerd, mindel" om elet har hjulpet Ill ig ow1· mange tunge ti_mer jeg har :1ltiti 111:1:1ltet la·nkc' paa dd." .\' el du ogsaa ll\·ort'or din faL· nelop vikle ln-lrn dig til min mor?" · · l-1 un JHtslcl d_,·pt. .. ~fon s:1llc hende Ycl meget l10i1." (;t'l'lt;1rtl S;W f'~tst eig alvorlig paa hend e. .. i\ ! er end dl'L. '\Tila. Din far el!'>ket eng:ai1g ·mi11 mor - - elsket hende saa høit at h<m fodol hjemmet. da hun rnkle min far sin haand pg belok ham liaahet om nl f;w <'iC' hende." :\lit:1<; ·oinc· straalle og hun saa s:ia lyk. kelig i11d i hans at han frængle al sin kran for :ti · hl i sittende rolig ved siden av hende. "Aa. ela Yel jeg hvorav det kom :il jeg straks l1ollH s:ia meget av dig og al min sj::d follr sig beslegtd med din,!" Grepcl n,· den ubevisste renhet i hC'n rles f0lelser I ok han hendes haancl, la den mol sin e br;entle11de øine og kysset den derpa:t ~-crbødig. Lille Nila - hvor klokt du laler! Ja,

---

- - - - - - -

Nr. 18

rnre sjælcr er beslegtet;. det gjør mig meget lykkelig at du .føl.e r og uttaler det. Jeg er ogsaa glåd over åt· skjæbnen førte mig paa din vei idag. Skjønt jeg snart skal skilles fra dig igjen, saa vet jeg dog at du 1ænker paa mig som en trofast bror som din mest hengivne ven. Ikke sandt, Nita - det vil du gjøre?" Hun lot sit blik J1vile i hans, skjønt blodet steg op i hendes kinder Ul)der ·hans bedende øine. ,.Ja. Gerd, det skal jeg gjøre og vi vil aldrig mer miste hverandre - det lover jeg dig. Bevisslheten om at jeg har <C' n trofast ven ule i verden vil gjøre mig saa glad og sterk. Aa - bare jeg tidligere hadde vist deC saa beslemt, saa vilde kanskr: nieget ha været anderledes - saa vilde jeg kanske ikke saa hurtig og ubetænksom L ha gre pel efter en haand som skuldc holde mig fast og som jeg n.nsaa for god og slerlc Aa, Gerd - gid jeg hadde visst :it du - at - aa nei, nei - jeg vil slet ikke 1ænke paa det, jeg vil bar~ av Ide mil hjerte glæde mig over at jeg har fnnclel dig i gjen." ·Trods rdien d_vpe følelse, hvormed hun tnl!c, laa der ~fw megen renhet oq uskvldighet i hendes blik at han bare altfor ~orlt følle at _hun slet ikke var sig beYissl. hvilke f0lelser som drog deres hirrtrr til 11vernnclre. Han vilde for cnhrr pris ikke berove hende hendes utvnng~thel.

..Ja, min kjære. lille Nila. det vil vi >1ære glad<' over orr vi vil være skjælmen 1aknc-mli!:! for denne stund." Hun l1ikkct fornoiet og saa ])assial'le de i:;nmmen om hans reiser og planet· for fn'm1ide.n. Han hadde samlet meget mat ~ri:-i le pan sine reiser og nu vil<le han nrh c id ·~ <'11 tid i ro, før han foretok nye forskerreiser. Det kunde lrnnskc vare no!!rn a.w . Del glædet ham meget at Nitn kiendl:c J-;:ms verke1·. Hun blev rent ivrig, da hun 1all~ om dem, og han følle dyp smerte Yed tanken paa at han ikke kunde b~ ho!de hende ved sin side. Hvilk"n klok, rorstftacnde livsledsagerinde kunde hun ikke bli for ham! Og hvor vakker og yndig hun var! Nu vilde han se det sote ansigt for sig baade vaaken og i drømme. Han tok halten av sig som om det var hlit for varmt for ham og sa som om han foltc at han maatte flygte for sig selv : "Nu maa vi skilles, Nita - min tid er ulløpen." · ffun saa forskrækket paa ham. Hendes læ1Je1· skalv og sukkende trak hun sit ur op av beltet. "Er klokken allerede blit saa mange? Hvor er det bl it av tiden? Jeg maa gaa hjem. Dolf skal vel ikke vite at du har været her?" "Nei - hvis du kan forlic det, saa si det ikke til ham - for min fars skyld. I\anske han vil føle sig saaret oYer at jeg h~r været her uten at opsøke ham." ·"Som du vil, Gerd. Din far er ofte syk og nedlrykt. Vær ikke uforsonlig - for at, du ikke .-tngang skal komme til at ha noget at angre paa." Han kysset hendes haand. "Jeg er ikke uforsonlig overfor ham, Nila, jeg slaar jo fremdeles, om" end sjelden, i hrevveksling med ham. Men min stedmor slam· mlskillende mellem os. Dog - ikke mer om dette nu - la os ikke dvæle ved del. Lev vel, Nita - og glem ikke at hvis du nogensinde skulde trænge til en som vil ofr<' sil liv og blod for dig - saa kald paa mig' " Mei! slranlrnr!c oine saa hun ind i hans nrnncii'.!c>. <'nf'r!!iske ansigt. Blodet strømmet pludselig varmt til hendes hjert~

ALLERS FAMILIE - JOURNAL

"Le,- vel, Gerd! Nu man jeg vel vente længe, før jeg ser dig igjen! l\Ien nu vet jeg al min sjæl altid kan finde dig. Det gjo1· mig saa glad. Nu vil jeg aldrig mer Yære alne. " Der Jaa en saa dyp inderlighet i hendes ord at han følte sig dypt grepen. Den sterke, varme følelse som hadde vaaknet i ham i denne ;time drev blodet vildt til hans hjer1e. Han saa meget blek ut og der gik ner\'Ose trækningcr henover hans ansigl Han kunde ha sunket ued foran hende og knuget hende til sig for at hun ikke straks skulde gaa fra ham. l\Ien han forblev slerk og beholdt herredømmet over sig selv. Bare sine oine kunde han ikke helt beherske og ham. blik røpet hans hjertes kval. llaand i haand stod de en sluncl og saa hverandre ind i øinene. Dor gik ·e n skjælYcn gjennem .Nitas skikkelse og hende~ øine slraalk med en vidunderlig glans. De visste bcgg<' al denne trme hadde bragt dem noget som ·a ldrig vilde glemmes, de visste at dere~; sjæler nu vilde søke hv·era ndr·e i Længsd. J\Icn hare Gerd var sig fuldt be.visst, av hvilken art de følelser var, der b:•herskcl dem begge. Nila visste det endnu ikke og vedblcv derfor at være frimodig og ul\Tlmgen. Hun hengav sig viljeløst til denne Limes trylleri nlen at gruble, ulen at bli ængslelig. J\Ien Gercl kjæmpet med sig sdv og 'imol denne folelses mngt. Han anl~ faren. .. l. C\ ' YeL Gerd t" .. LeY Ycl, Nila!" Endnu et fast h aamllryk - saa vendle hun sig hurlig om og gik. IT an blev slaaen<lc og se ef!er hende og hans aancl cdræ t gik hurtig o~ dypt. Han vai· lilmod e som om sol0n forsvanclt fra hans Yei efler for forst ~ gang al ha skinnet for ham i sin fulcle glans. \'cd korsveien Yendle :'.\Jila sig enclnu en gang om. Belyst av det klare solskin stod hcrale~ slanke, lwite skikkelse. Tinn vinket med hrianden og han tok halten av. El 0ieblik efter yai· hun forsnmtlct mdlcm buskene. ·Gerd rode sig ikke av flekken. IIans blik ble" morkl og alvorlig og han mumlet smertelig. ,.Du sk:tl ikke begjære - din brors huslrn." T-Joil stønnende sank hm.1 tilbake paa bænken og trykket sine læber mot det st<>d av rygaen hvor hendes haand hadde ligget. I-Jitlil hadde Gerhard Falkner aldrig latt noge.n kvinde faa magt over sig. Trods hans varme, fyrige blod var endnu ingen blit farlig for hans hjertero. Nu synles han at han bare var gaat aldeles uberørt forbi kvinderne, fordi hans sjæl forntanende hadde f0ll at Juanila Yar en fuldslændiggjørelse av bele hans væsen. Juanila - som ved en onclskapsfuld skjæbne var blit hans brors hustru og nopnaaelig for ham. Hittil hadde han aldrig trodd at en kvin<le no!!cnsinde v.ilde komme til at snille c>n rolle i håns liv. Endnu for en time siden, da Tina ·t alle om M han skn1cle la sig en hu slru, hadde han smilt overlea-ent. 014 nu? Nu synles hele hans jeg onfvldt nv en tmg kvinclc som alrlrig kunde tilhøre hnm. som var viet til hans bror eler nepne hadde nogen anelse om hvilken skat han i egoisme og here<Ining hatlcle fængslet til sig. Det fremgik tyd elig av alt at Rudolf umulig lrnnde elske Juanita saaledes som hun forlien te eld. Hvorledes kunde han ellers førf' et saa letsindig liv.? Skiæhn<>ns ironi I Det klenodie, for hvilke! hnn iJIMlclia Yilde ha onofret alt. lot en nnrl<'n l im:re likcg,·lili<r. M<'n clcnnr amlen Yar h :i nc: bror - og den retmæssige eier av klenodiet

15 H~n~u~ken i .mørke tanker gik Gerhard lai1gsomt tilbake til Lessinggaten - en anden end han før hadde været _: et menne ske som i en :time hadde funclet den hø1cste lykke og den dypesle sorg.

Jnnnita· kom hjem i .en sælsom stemning. Jlun pinte sig ikke ·med urolige tanker. D.er: Yar en •cl.yp glæde, en slille lykkefølelse il hendes sjæl. Hun gjorde sig ingen bebreidelser, fordi hendes sjæl floi mot Gerharcl Falkner. Hendes folelser Yar r,cne og ædlc. Ilun var sig bevisst at hun ikke tok nogct fra sin mancl som hun haddo ret til. Det, hun foHe for Gerhard Falkner, hadde Rudolf aldrig eid og vilde aldrig komme til al eie. Hun forekom sig selv saa aldel es løst fra Rudolf - sjælelig talt - saa hun ansaa del for ::iiclcles sehiølgelig at hun !melde ret til at skjænke sine bedsle, reneste følelser til en mand som allerede i barndommen hadde været hende en trofast ven og til hvem hun lillidsfulclt kunde se op til som et ideal. 1 Fra denne dag laa der over hendes væscn en stille glæde som intet kunde ta fra hende. Hun blomstret op igjen som en blomst der har faal ny næring og varmende solskin. Tillike forekom hun sig i sit indre fuldkommen løst fra sin mand. Hun delte intet - absolul inlet med ham undtagen de for mell e maallider. Ellers levde de hver fo r sig. Straks efler sin hjemkomst hadde Tin;t o verbragt Gerhnnls budskap til sin ungo frue. Jnanila h orte smilende paa hemh, men saa o mfa,·net h nu den gaml0 pike og sa puslende: " l\lin kjære Tina, jeg har selv sel ham . vi molte ln'craudre en gang til. JC'g c1· megel, m eget glad over det." - - Gerhard Falkner kunde ikke gjenvincl~ siu ro. Molet med Juanila hadde sat hans · sind i oprør. I ele to dager, han endnu lil- · hrngle hos sine slegtninger dreves han av r·n feberagtig uro. Var han alene, stod han Ycd vinduet og onsket bræncleude at Ju;1 nita vilcle gaa eller kjøre forbi. Naar han gik paa gaten, saa han forventningsfulclt efter enhver slank dame i haab om at det var Nita. Naar hans slegtninger talle mc!L ham. maatte han med magt tvinge sine lan ke1- tilbake, og vaaken og i dromme sna han Juanitas. sole ansigt og hendes morke, vidunderlige øine. Om eftermiddagen samme dag, han hadde moll Nita. mindet Lolti ham om hans løfte om at gaa ut og spasere med hende. Villig fulgte han med og slentret med hende gjennem gaterne. Hos Frohne kjøpte han en bonbonniere som efter Lottis mening var, ,,deilig som en drøm" og "kjæmpemæssig" slur. Han Kjøpte ogsaa en nydelig bukd til hrndr og hun gik stolt og lykkelig vecl siden ::~ v ham og ønsket brændende at da skulde møte dr Bruckner for at han kunde bli vidne t 1J ·hendes triumf. Delte ønske skulde virkelig gaa i opfyl· rlelsc. Da d.e gik over torvet, møtte de dr•. Bruckner. Lotti viste ham jublende sine skalter. Il an salte op en meget misundelig mind.. "Skal De fortære alle disse herligheter aldeles alene? Jeg skul de onske, jeg kundeJ raa en liten part av demi" sa han ivrig uten ni. vende oinene fra hendes straalcndei ansig I. Hun saa forbauset paa ham. "Er De ogsaa frygtelig glad i konfekt, dr. Brudmer?" Han la haanden paa hjertet og saa he>" geislrel op mot himlen. .. .J a. jeg elsker den lidenskapelig," loi han snm vi li ighetslost. "Aa, del viss le jeg slet fi;.ke I Jeg tructue,

18 h<~ romtc

mæud Yal' !1a.!Yel over denslags sw1kheter." "Ikke jeg, frøken Lolli." , "Naa, saa skal De faa hjælpe mig med at spise disse herligheter, naar De kommer hi em til os." "Undres om det. er noget tilbake da?" spurte 11:111 bekymret. Hun nikkel leende. .,Jeg skal nok sørge for at De faar Deres parl. Jeg skal linde ul de peneste konfekter .til Dem." Hai~ sukket hegcistrel og fordypet sig i synet ::iv hendes vnkre øine. "Livet er dog skjont!" citerle han henrykt

Lotli lo. .. :\ ;, - er De sa a glad i søle saker, hr. doid0r[" ..J ::i. - 'd et kommer au paa hvad slags so le saker det er!" sa han med saa straalend c øiuc da han saa paa hende at hun rødmende vendte bodet bort. Gerd hadde smilende hort paa dem. "Har De travlt, hr. doktor, eller, gaar De med d,s el litet stykke?" spurte han hoflig. "Hvis jeg ikke forslyrrer, vil jeg gjern e mecl ." Saa gik cl:e videre - Lolli mellem de Lo herre!". "An - hvor del er deilig! " sa den unge cl:ime sukkende. " Hvad er det soi11 er deilig?" spurle P.rnckner, mens Gerhard gik hensunken i t;!aker. fgjen unclslap der Lolli et lilet, Iyksalig rmk.

"En kjæmpeslor honhonæske, en deilig rosenbuket og paa hver side en ber0m t mancl. dertil straalcnde solskin og lusen nysgjerrige øine - jeg forekommer . mig selv som en meget bclydclig personlighet! " Brnckner lo Yarmt og hjerlelig. " De 'e r da el barn, .froken Lolli - men .e t yndig og elskelig barn," sa han og sæuket med el straalende blik sine øine i hendes. Først vilde lrnn protestere mot at bli kaldt "barn" og fordre at bli kaldt .,dame". Men da hans oine molle hendes med ·et saa straalende blik, tnug hun. Tause gik de ved siden av hverandre og dreide nu ind i en sidegate. Her kom en vogn imot dem. "Du , Gerhard - der kommer den Fal1~ ne1·ske vogn - der silter to damer i den -· gjem clig bak dr. Bmckner for at din stedmor ikke skal Jaa se dig," sa Lotli hurtig.

Gerhard for sammen og gik hak Brucknei-. Men han vendte ikke sinel øine bort. Han saa sin stedmor sitte paa fors~clel i vognen - kold, stolt og yderst elegant paaplædt - fremdeles en meget vakker dame. Men Gerhards øine slreifet bare flygtig hende; ro1· ved siden av hende sat ,e n slank, ung dame med sLore, mørke øine som drommenclc og længselsfuldt stirret ut i rummet. Likesom fortryllet hvilte Gerds oine paa det søte ansigt mecl den varme, sydlandske kolorit. Det var som. om .Tuanita følte hans blik. Endnu i sidsle øieblik, før vognen kjørte forbi, venrlle hun øincne mot ham og -saa paa ham . En pludselig røclme bredte sig over hendes kinder og hendes øine straalte mot ham. Uvilkaarlig hadde hun gjorl en heflig bevægelse. Hendes stedmor vendte sig spørgende mot hende. .,Juanita, bvad er det?" Vognen var nu allerede forbi Gerhard og hans ledsagere. Juanita hadde fattet sig straks. "Intet mor, jeg stak mig bare paa en naal." svarte hun for ikke at gjøre sin $Vigermor opmerksom paa Gerhard. Lotti hadde sel efter vognen. "Gerd, har du sel din yndige svigerinde?

ALLERS FAMILIE-JOURNAL

Er lrnn ikke sol?

Je_g svrrmer for hende

hun er saa vakker og vislnok ogsaa snil. l\Ien hun ser altid saa alvorlig og sørgmodig

ul som om hun slet ikke er lykkelig." \~erharclt rykket Lottis arm ind til sig. .,Dn er et godt barn, lille Lotli." l\Icn dr. Bruckner rev snart igjen Lotli ula v hendes alvorlige betragln ingcr og snart passiarte de to igjen munterl og . livlig. Gerhard gik imens laus ved siden aY dem og lænklc paa Ju anita. Næsle

aften var Bruckner indbudt Lil

I torsts, og da desserten efter aftensmatens

hlev servert, kom Lolli frem med sin bonbonxske. "Saa, hr. ·doktor, nu skal vi to riglig ta for os aY (~erds sole saker. Ser De - disse i denne røde slaniol er al<kl es udmerkel og j_e g kan ogsaa varmt anbefale denne halvmaanc, hvori eler ei· marachinokrem - og disse er fyldt med likør. Naa - begynd saa." BruelrnC'r forsto d med skræk al han. maatt<' sYælge nogen a\' disse sole saker. Lotli ,·ilde absolul trak tere ham med dem. Han holdl sig illct min dste Lil dem. med likøPen. ,Frokcn Lotti, jeg spiser dem av ren menneskekjærlighet - det er ikke noget for Dem -- Dr faar rod næse av dem! " sa han spokend<'. • "\'irkelig ? Faar man rod m'Cse av dem?" spurlc hun muntert. ,.Jayisl - av de med likoren i! " Da trak hun skyndsomt æsken fra ham . .. Da faar De heller ikke lov til at spis·e dem . Jeg kan ikke lænke mig at De blir rorskjonnet med en rød m'Cse." Alle lo, og fru Gjertrud forbarmet sig over Brnckncr ved foreløbig at koufiskere æsken. ,.Jeg er mer · ængstelig for ødelagte maver end for rode næser, " sa hun kende. ,,l\fen, mor," sa Lolli ærgerlig, " hr. Bruckner 1cr saa ,glad i bonbon - la ham dog raa spise nogen." "Nei 1~k - - jeg har virkeli~ faat rikelig nok l" sky nei le Bruckncr sig at forsikre . Lolti trak paa skuldrene. ,.Tlr. doktor, De er blit meget hnrlig .tilrredsslillel." ,..Jeg bekjæmper min umandige tilbøielighel, frøl5en Lotli , og desnten vil jeg ikfoc berøve Dem fler." ,. Aa - det er Dem virkelig saa vel undt." "En anden gang, frøken Lotti," sa ha:n o:r kysse!. 1 il lak hendes haand. Da bk,· hun meget rød . Del uncigik ikke fru Gjerlrud. Men "Ium la ogsaa lllerke til at Gerd var meget stille og adspredt. Hun hadde med b.e kymring i ngllal. lwm fra den foregaaende dag. "GC'rc.i, har du hal uhelrngeligheter?" B croJj~encle trykket han hendes· haand. )\ e;. tsnfr Gjertrud." "Vik dn tak med Tina igaar?'· ,.Ja - all sammen gik udmerket." ,,Del later ikke lil at du har faat bero1igen ele o plysninger. " "Beroligende? - Nei, tante, nu vet: jeg at Juaniln er alt andet end lykkelig med min l>ror. Men jeg kan ikke hjælpe eller forandre noget. La os ikke tale mer om det - del piner mig." Hun klappet ham moderlig bekymret over panden. "Gerd, 1a dig ikke saa nær av del. Du t'r fremdeles tilfoielig til at gjør·e dig unødige bekymringer. Vær dog fornuflig - du hm· jo jngen skyld i det." Han trykket hendes haand og smille. "Nei. tante Gjertrud - nei, ganske vist ikke. Jeg skal nok bli fornuftig - - la mig bare faa La fat paa mit arbeide igjen!" Han talte ikke om sit møte med Juanita.

Nr. 18 Na~slc morgen reisle Gerhard. .\lb crt 11 orst hadde Yi.llet følge ham lil jernbaneslationen, men bliv i sidsle oieblik forhindrel :1 ,. Yigtige · forrelninger. De to dame1· var endnu ikke færdige til at gaa ut og kund e: derfor ikke folge ham . Saa gik han eft~r en hjertelig nssked alene til jernhanestationen. Han hadde heling.et sig nt gaa tilfols ro r at fan htt molion for den Iange reisen. En ljener var gaat ifornien med bagagen. Gerhatd gik . nedoYcr L essinggaten . dernæst -over en stor, aapen p~nds og saa horlover p1:omenaden til slal ionen. Han var glad over at komme bort fra J. . . . . Hai\ længlet Crter anslrengcn<lc Yirksomhet som kunde adsprede hans tan ker og lede dem bort fr~ det som lylclLr hans hjerle. 11 er ·hadde han hal saa megen Lid til ~ t tænh paa .T uanita og paa llllllighelen a v at mole hende igjen . Han følle nodYendighclen av at adsprede sine Lanker, hvis han skulcle gje1wincle sin ro. Da han nu , hensunken i helragt11i11ger, dreide ind i retning av jernb;1n~slaliouc1i, saa hnn at en skikkelse pludselig Lraadle iYcien for ham . Han saa op og for forskræ kkel sammrn. Foran ham stod hans lar. Han rnr biit næsten hvilhaaret og saa hl ek og forgr~cmmet ul. Gerhard [olle sig dypt )·yslct, ela han saa ind i sin fars slappe. frælle lræk. Likesom fastvokset slod de i nogen oiehlik like oYerfor hwrandre og s;1a pna hYer..i nndre. .,Far! " rople Gerhard endelig i en hj ertelig, bedende tone . Bernhard Falkner rellet sig op av sin boi de stilling og der gled et smil av glæclc over han~ ansigt. ,.Jeg fik høre al. du var hei· i hyen, Gerd. Vor gamle bokhohlcr Slekner saa dig lgaar og fortalte mig elet. Imorges gik jeg ned i Lessinggalen i haal> om i det • mindsle k1,t faa se dig paa avslancL Da: fik jeg se en tjener komme ul mctl en kufferl. Paa kniferten saa jeg llokslavernc G. F . Jeg fulgte efter tjeneren, fordi jeg trodde al dn allerede var paa jernb:mcsl alionen og skulde Lil at reise. l\Ien LjcncrC'n 's alte sig ,·cntendr paa en bænk utenfor jernbaneslationen. Saa vcncllc jeg om ug ventet i>aa clig her." Den gamle herre sa clellc hnlvhoil og me:d undertrykt beYægelse. · Gerhnrcls hjerle hankel glad og slerkt. Der kom en klar, hjertelig glans i hans øinc og han lok farens haand og trykket den Yar1nl". · " Far - har du virkelig Yillel se mig - · 1rnr du virkelig ,·illet mole mig '!" "Ja - ela du ikke kunde fi ncle vei Lil el it hjem.' · sa han med bitter smerle. Gerhard. trykket hans haand fast i sin. "Far, har du onsket at jeg skulcle komme til dig? " Far~en lsaa iud i hans øine med el laugt, ,<_.i -~modig blik. " Er ·dn ikke min son? Vilde del være ualnrlig om jeg ikke onsket del?" Gerhard belænkte sig G.t øieblik, saa sa h an la Yl: " Far, del visste jeg ikke - jeg lroddc, qu var 'Sint paa mig og ikke viltle se mig." Nu trykket Bernhard Falk.ner sin søns haaml. "Nei, nei , jeg er ikke sinl paa <lig del har jeg ikke været paa henge. .1 (' g har lært at forstaa at du reisle - og ikke mer kom tilba·ke." "Far - kjære far!" . ropte Gedrnrd smertelig berørt av det sorgmodige uttryk i farens ansigt. Berhard Falkner pustet lungl og dypl og vinkel med haanden. "Naa - det er blit som jeg har fortjent

I\1·. TR-

.A L ·L :EP. S T A ll:T I LI E - J 0 UR N A L

det. .:\Icn - jeg følle en saa sterk hengsel efter dig - saa sterk at jeg ikke kunde m otstaa - -og saa ventet jeg paa cllg her." Gerhard var dypt grepet. ,,Far kjære far -:- inderlig lak for disse ord. Ogsaa jeg har længtet efter dig - men jeg ventet paa at (lu skuldc SC'~lde bud efter mig." "Og nu - Yil dn frem'delcs nnclgaa mil hus?" Gerhards øine · straalle. ,,Nei, far ·-;- nei - nn - efter denn~· time frygter jeg ikkr mer for at nog,e t skal stille sig adskillende mellem os . . Dn hai· igjen aapnet dit . l1jerte for mig, saa jeg vH ogs;ia finde veien til dig igjen . Nu nh1;1 jeg ganske ,-ist reise - men naar jrg har tid til (let. vil. jeg komme tilbake - og da, far - da kommer jeg til dig." Berhard Falkner puslet nl. Et m:il -.;111 il la sig om hans muml. "Det skal jeg venle paa - ];1 del lkkt· vare for længe." "Nei, far, men jeg har forpliglelser so111 jeg er nødt til at opf,ddr, før jeg vender tilbake." Faren smilte igjen - denne gang med et stolt smil i øinene. ",Gerhard, .du er blit en heromt mand. Jeg er stolt av dig - dn har valgt del rette kald. Min stolthet over dig har holdt mig opp,e - da jeg mistet troen paa din b1'0r. Det var et haardt slag for mig '.men jeg maa ikke beklage mig - al brøde hevne1· sig her paa Jorden." "Far - kjære far!" sa Gerd inderlig. . Med 1et bittert smil gjorde far,e n en a,·_ vergende bevæg,else. Saa sa han, idet han lok sig sammen: "Gaa nu, lnin søn, ellers kommer du forsenl til toget. Reis med Gud og - paa gjcns~·n !"

,,Pan gjensyn, far!" De saa hvei-andre fast og alvorlig ind i øinene og holdt hverandres hænder fasl'. "Herefter urna du ikke skri,ne saa kort og fon:ctningsmæssig til mig som dn har gjorl elet fø1-," bad faren. "Nei - uu, da jeg vet at mine ord 'lrænger til dil hjerte, vil jeg gjerne la dig ta. <kl i all hvad der angaar mig. Lev vel, kjære far, og endnu en gang min hjerteligste tak, fordi du kom til mig!" Saa skflles de, og under deUe møte var den sknrn kc som hittil hadde adskilt eler.es

h.icrler Jnldslændig n-1,"::Yel. I en sælsom biol stemning sal Gerbnrd paa Loget som førte ham \.IL 'i Yenlen. Disse hia dager, han lrnclck · tilbragt i sin .fodcby, hadcle gjort. el. dypt indlryk paa h:1m og hatldl' bragt. lrnm store opleYelser. Molet med fa r en hadde ulskllet al hillerhel fra hans l1jcrle, og 'm øtet me<l Kita hadde hr:1gl ·vi1 hel '0111Ycltning i hans li,· og for;rndret ham ;tlclelC'S. J\fed lukte oine ln.-1 lian lilhnkelæu ~· I i hjørne! ri'' kupeen og gjcnnemgik' i Lnnkcrne all 'ln-ad han hacldc. opfoxd. lhor liteu Jarens hrocle var hlit i hans oinc nu , d;, han vissle Jiyor lel del- ,.:11' nl hli skyl<lig. - D:i han kom til sit heslemmelsessll'd n·n lel <ler 11mn en ano;lrengcnck Yirksomhel. :\k<l stor cuergi slyrlel han sig ind i arheiclei og forsokte ,·ed det nl cløYr alLL'. la nkf'r ·<lill det der nu· lran<ll Jornroligen<l ,· iti<l i hans li\'. l\kr, ll\·or megel ban eud fonlypcl sig i ,;i[ :r rbcidc, kunde han ikke fortræng c. mindc.l 0111 del- søte, yndige b ·indcansigl. ..\lilll under sil nrbeicle Ja han oflc hændcrn:· n\ ( • 1· oinene og rople længselsl'uldl d n;wn ~. Dm for hnrn omfallel en hel ,-erclcn a\' salighei. IJan ·gjenkaldte sig lwerl ord som Juanila hadde. sagl Lil ham. Nam· linn ::irheic1el pan det ,·erk som han senere Yilde utgi, l"·aa yai· det som om han skreY ned ;:ill del'Le: ene og alene for Juanila og mcllem linjerne stod der ofte varme, omnw ord 1il hendr. Det hjalp ikke megd al han ofle gik irdll' nrnd sig seh·, al han alter og alte1· gjentok. for sig sch· ele lruencle ord: " Du sknl ikke 'b egjære din brors hustru ." Han kastet sig 'm ed ,encJun slørre iwr O\'er a.rlleidel og forsøkle al bel\·inge sig - indtil længslerne igjen flammet Yoldsom L op: 'frorl~ nl kamp kunde han ikke [;rnke rolig som :c'n bror pan .Tuanila. Der var ganl Jlere maa11edcr, 'siden Gerog .fuanil:l hadde sd hverandre igjen. P.udoll' hilkner Jrndclc nu værel Juanil:1s cgici«-clle i tre aar. De Jenlc hegge som fremmede for Jn·eran<lre og hlev egentlig for hver dag endnn mer fremmed overfo1· hverandre. Rndolf IC'nlc 111er lelsindig entl nogenil~ird

siu<ll'. llaus odsle Jeye ,·is vai· el almimlc~ lig snm!akemne. Fni Tiekhe snkle brslandig -al ue,Jskylde. llam;' skj 011l han - on'1·for hende Yar mer 1\ kj:edig end "noge11si ndr. .]-fan forlangte av hende ;il 111111 skHllle brarbeidc faran for al ·h an skulde ulbelnle ham·- Dolf _:._ .Tna· nitas 1'orrn11c•. da han hiket. eJLC'r. at komme' hort· fra sin focleb,· som han kalcltc l'L · .. r:wnerecle ". ff;rns l~'Y·evis og optræden ble" 1wmlig kriliccrl og fonloml oYeralL .lordeio hrrendlc mer og mer under hans folle,- pn~ ,grund av rorskjellige al'f~crer. hvori li:rn langtfra spillet nogen glimrende rn!le. I fan vikle helst flylle lil Berlin eller Pr.ris , ·li Y<ff ·1rnn kunde dukke nrtl i sl rommen. lJ an -lok slet ikke i l.>etraglning om Juanila Yilde 'J'lylte med ham eller ikk('. :\Taar ·h an forst· hadde faat fat i homlcs fonnuc, mnaltc hun fi.nde sig i - det han bestemte. Men hYis ikl"c faren overgav .1na11ila<; l"ornrne til ham, , vilde han Yedbli n[ ,·:rr<' avhængig, isaa maatte han naturligvis hli her og skulde som før ta im'o t renlern e '~w sin far C'llcr knnske t'ndog av .J na11il;1. Drl passe! ham aldeles ikke. Han forsoklc ,~ed alle sla.gs l~y k le_risk~ smigcrord at J'aa faren paa sin side og gav sig undertiden skin av at han Yirkelig arbeidet. l\Ien Jar{!n hadd~ ]ært at g,iennemskue ham. Han indhyllet sig i ngjr1111em1rængelig 'taushet. Og naar hans hustru erter Hndol rs .nuske bearbeidet ham og forsokte a! .faa vil·c, om Rndo!I pa11 Juanilµs en og tyve aarige fod selsdag Yilck Jaa hendes forurne, saa snll'l<~ lrnn hare med et bittert .smil : ,.\'ent bare, 'til dagen kommer ~- saa vil baadc du 1c1g Ri.1clolf 1na vi te 1i1in bestemmelse!" · nere ganger hncl:dc frn I-leiene h1grl scener overfor lJ am . Men del var som. om al!sammen gled, fl" ham, som om det neppe herørlc Iiam. l\Iens han li.dligere blev ul~·k kclig, 'naar Helene surmulte over noget, forhlev ban nu kold og rplig. Jo roligere og koldere ·h an visk sig, desto mei· mistel hun sin ro. lJencks klokskap lot he1~clc saa i slikken. Hun glemlc sig seh·, blev skarp og bi len<lc og glemle al forsigtighel" s:Hl han stedsC' fik el dypere indblik i hendes knr;:iktcr og gysende vendte sig hort fra den kvincle. han engang hadde elsket saa

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 1 1111111111111111111111111111111111111111111111111t111111111111111111111111111111·11111111111111111111111111111111111111111111111

Eneboerens skat. Dnkkekomcllie i 4 akter. (Stuttet.)

Sir Fraucis : Ja. J'Ol'Clo!Jig maa vi ' "(:l s laa os ned he'1· - e n hedre bolig knn man cia ikke fan und C'r vo re forhold.

Di-. Bruce : J.a. tak, men hYis go,rilJaen komm<lr tilhake. med forsterkning hvncl saa? Med vo1re1 b~"e h æncler kan vi da ikke tnmld meo snnrlanne Tyrer. Rolf (tyssende~ : Tys - dor komm er nogen - det Cl' nok gnril]neni e som kommer tilbako -

Sir Francis: Kom, Ja os skjuto os!

de vil sokc i.nu meJlem lrulcns v:c!(g<'r tilvenslr<'; k,ommer kapteinen ·og styrm:rnclen inc! fru hoi.re'.) ·-Kapteinen : Dod og ltJykke, JW("111 del'? J-Iolcl pi.slolcln parat, stynuancl, her skal nok spilles op til dc'ns, Jorslanr jeg. .Tc-g ser ikke k lart i <lclle. hn1v•11Icl

111ork<', mein -

Styrmanden ·(fodæ rclet ) : l'olz Sakr:im<'nlo, kaple'in , del er de m S·Olll vi ,Jrnknel igaaJ', som nu sl<lar <lerborle og slirrcr pa-a os g.iC'nnem sint' tomme øicnlrn ]Clr del er gcsp<'nsler, kaptein! · Kapteinen : Dode Qi l<'r 1c1·ende, slyrmancl, jeg ræcldes ikke, hvis bare guldct kommer til at klinge i min lomme. (Gaar frem.) ~len for al Jandse ns ulykke. styrmand, kisterne er tomme!

l\'an, s;ia led<'s. s;i:1 "" :~l'spcnslcrne nok ikke saa <lodd allikevel - ve I, Sir Fra 11 c is '! - Hvo·rdai1 dot'CI er sluppet fra (Joden og ha'ic~1·n e gaar over 111 i n fe1·sland, men 'Cin ting forstaar jeg fulcll Vel: ::il de'r e er k'()nunct os i forkjopct /Og lw r slukkel s kallen tilside, (sammenhidl ' men s"'aledes Jelmr vi ikko hil med skalk:n <'·ll<'r Lrc locl b h · i kr(J ppcn ! \'rclg ! • Sir 1'rancis : 1-h' orfra ko111mc1· du selv, ~'J e ndige , og hvorledes \ 1ovc1· du al true vaa!Jill!Jose f.olk, du , som allercd<' en gang- paa de·n mesl skamlos<' rna•ll<' har so kL ~1L myrde os? Kapteinen: Saa sagle, sa:l sagLe'l 11 vis d<'l ikke' IY'kles os fonige gang, s:1a "ær f.orvisset mn a t dc't ikke s lrnl sJan kil <:1-cmne gnng, hvis <lcre ikke pan stcck'l vi ser os slmttcn. ~i1· Ft·ancis: JTcw e'r s l el ikke nogen ska l ! Kislc,rn c var t o 111111<', d n vi kom lier. l'-aptPinP11 : Du Jy,·er, kt-nbaL ! Hit med sk:illt"n, <'11 <'1' Yi s kyl er ~l <' r e nrd SOLii h U ll(!Cr. ~il' l·'mucis : :\ei , je·g L:l lL' r snudl ! (;jor ''"' hvnd du vil. fe ige us ling! Ka pte.ineu : KHI<l J'olkC11 Cl inrl. styr m:111d, og jag d<'m nite LTe cu kule gj<'nn e<111 lioclet.

(O le slrandrylter, J'lllgl :iv <·11 f:ikkclJw::rcr og lo matros er m ed bosserne i a nl æg, !n<l. Den drcmpeJ<le belysning viker nu ror fuldl Jys.) 01<' sl·rau<lrytter: De beih øver ikke al sencJ.c· bud, kaptein, vi er her alle-

rede.

Kapteinen: Forr1eclcri I A,·st l' u,

s1)·1·- ·

mand !

Ole sti·ancll'ytte1· : Hvis der e LO ]>are rfll'cL' cu cncslc Iite:n fingc1·, saa 'hræn· d er ••i løs, forst.1:u· dc'r c ? - Saa hcl"ut med dClre og dere; folk , indeslaar mig J'o[· dem. Gjør del mine til nt l'Jyglc, <Saa et sk1lcl i uakkro paa dem - men la <let hc1sl nere, for galgen deirhjemm c J.>ø1· nødig gaa g!i1~ av et saa god\ hyll<'\ IJegripell.igvis. Helt om! Marsj! (\!alrosernC' forer kapteinen og slFmnnclen ut.) Rolf : Me n. Ole sl.rnmlrytl er , h\·or kommer dog du J'ra? Pr. Urnce: .Tal og akkurat i . del kril iske ø i ~l.Ilik - c et maa jeg si Sit· Frauci;;: Tnk, Jllin kj::cre 01e1 sl.l"1ild rytler, I rik fo·r <lc'n hnandsrrckn ing, et miuul til , og clc·t h adde vmret fo rsen l. Men jeg m na foie mil forlJ.au!'ede spo rsmaal t il d r :11Hlrrs: IIYO'l' kom m ei· il u frn

011' ;;t.i-au11ryttc1·:

ll L<' fra .,11r'n f!yv 011d e holl ;rnder'-, Jwgr ip·c li g vis ' ~i1• 1•'1·and;; : .Den l'!YY C'tirlc hoJl·-c n<kr·!

Ole strand1·.rite1·: .Ta. kan ria herren ikke kj l'mle den igjen? De t e i· da h errens <"gen, gam le yaehl som vi har<" 'il :1 r pynlel Jitl· paa. Sit· Frauci;~: Men hv:ld skal fo rklar dig dog" mnnd ! 011' st.rand1·ytter : .Ta. san kanske haller gi l'o·rJ;laringen begyndelsen, san blir den vist staaelig.

de'l h<'IY. ·

faar j<'g like fra mer fo,1·-

Ur. Il1·11ce : Ja lak , kj1-cr<' Ol e', m ei\ hurlig, jeg lJ.otdc1r pnn nl k\' æ Jcs :w nysgjenighe'l.

Ole strirnd1-ytte1· : I! ttrlig? Jav<' I, h r. <lo klor! Jo sei· el eire, vi blev jo snurt· klar O\'e r dc:r hjemme, ltvadslags s<'lskap herskape:t var kommet irolgc med, d:i vi fondl <kn rigti.g'CI kaptein Burtpn med hruJ;kd skulder n ede i vorts hui;el "Uen . gyldne h}o,r t". Al indJ1entø hc,rskapc:t var det ikke tale om, du skurkenel hadde rens.et slaldene fou· :in, 'lffacl som hel !tester. Sao husket jeg pau yachten 'og slak i sjoe'n. Meit at gaa Mpenlyst 'li[w,rks mr begripeligvis til ·i ngen .nyttci he..i-, derl'o,1· l'andt vi paa det lille krigspucls m ('l(l )1ollæn dercn". Vi rigget yachle'tl til, saa den kom lil a t i;c passe ga mm eldags ul, vi far\'et seie )<'Ill" glo·emlc 1•rtd<', og vi stopp-el. e n fig1u: \il og 11agJct Jw 1n m eld en mæglig spikei· 'l\'ers gjennr.m hodet fasl t il 1nusten. Og Og sna - se 'let vnr Jincssen - saa holul vi os paa :ivstan<I om dng<'n og holdt hare n ed pna ))riggen om nal'leu ror ikke '.'I l tape h er s knp el av syne, h r gripeligvis. Dr. n1·11rc: .To , og d<'rl" sp·ill,el ed ers roll<' slorarle l. D e :irme sj:'t'le omlinrcl J1 os os vai· like v ed al tn s in docl :w skr:-ck.

OI" sti·anclt·yttcr: r. 1rrcl<' r mig, '10k IM, glæde1· m ig! Mell sna vn1· del at ~kil1hrntlcl e t kom, sna knndt~ <Irt jo ikkr. nyll e 11t spille' komerlie mer, sna Yilde vi jo nc<l og r C'ddc h ersk:1 p<'t, m<'n s:t:i sendte' skurkene os el skue! like gj~11 ne111 ri ggen - og sa:i forstod vi, at hhslrnpet a]Je r ecle var klyng<'l op -

Nr. 18

ALLERS FAMILIE - JOURNAL

18 inderlig og varmt, at han for hendes skyld hadde betynget sin sjæl med en stor brøde. Jo mer hendes mand lukket sit hjerte for hende, deslo mer vendte fru Helene sit hjerte til sin søn. Det var merK,elig nok. Hendes kolde, beregnende væsen smeltet mer og mer bort i inderlig ømhet mot souuen, skjønt han ikke overfor hende paala sig nogensomhelst tvang, men visle sig aldeles som han var.. Hun kjendte hans slore hjerteløshet, hans kyniske raahet, og han tillot sig overfor hende et sprog '.>Om pinte og ydmyget hende - allikev,el elsket hun ham - kanske fordi han i sit indre lignel hende likesaa meget som i sit ydre. 'Han pinte hende ofle grænsclost med sin hnitalilet, ulen at hun kunde Yerge sig mot uen . SaaledeS- kom nemesis til denne k\ inde. Il itlil hadde hun Y:::cret ganske kold og uberort overfor menneskehjerter og menneskc:;kj æbner. Nu lærle hun selv smerlc og hillcrhet ;at kjende, lærte at lide - ved den eneste yarme folclse som var i hendes 11ej1·te, ved kjærligh eten til sin søn. Gjen11cm ham kom straffci1 fo1-, hendes brod~. ITe lcne hadde ·rolt al hendes magt oYer eglefællen Yat· brull; hun Yisste at hnn ikke henger hadde nogen indflydcls ~ (WCT ham eflernt han hadde kastet et blik incl i hendes samle væsen. Ilun var bare kjed aY det, fordi hun ikke længer kund e bruke sin indflydclse til fordel for Rudolf -· ellers var hun _likeglad hvacl han saa tænkte om hende. Hun hadde aldrig clskcl sin mancl, heller ikke den gang, hun hyklerisk viste en slor, allbetvingendc kjærlighet Lil ham og · lokket ham i sit garn fra :\faries side. Hele hendes liv hadde Yær ct t>n løgn som hun oprclheldt l?are for fl t leve i glans og rigdom. Bare en ell':ste sand folelse Yar de1· i hende - kjær1ighelen til so nuen - og netop Yed denne <'ne samle følelse blev hun, straffet - anLigclig fordi K°!,et var det enestci slecl hYor 1111n kunde! l"ammes. Del vf!r en sondag. Som sædvanlig paa denne dag Yar J uauila og Huclolf hos forældrene til middag. Sf!a:ledes hadde det vær·et, siden Juanila LlcY gifl med Rudolf. I begyndelsen var disse søndager for1c pet behagelig for begge parter, men nu 11 ersket der slor misstemning mellem fa1

miliens medlemmer .,pg disse sammenkomster blev sjelden til glæde. Rudolf likefrem hatet disse sammenkomster og han vilde forlængst ha holdt op med tJlem, hvis ikke Juanita hadde holdt fast ved dem for farens skyld. Ogsaa denne søndag - en trist, vinterlig novemberdag med sneslnd og storm - sat de tause sammen ved bordet. • Bernhercl Falkners øine hadde et træt og mat uttryk og hans træk var slappe. Fru Helene smuldret nervøst et stykke brød mellem fingrene. Rudolf stirret sløvt og forvaakel rel frem. I hans vakre ansigt saas allerede sporene av det daarlige liv, han for le. Juanita sat mellem disse tre mennesker som en yndig legemliggjørels·e av el n blomstrende ungdom. Hun var blit endnu penere. Hendes oine straalte klarere, irer· sjælfuldt, og hele hendes væsen vai· lik ~ som baaret av en dyp, inderlig glæde, overfor hYilken hendes elendige egteskap var magtesløsl Del var som om mølet med Gerd i sommer lrnclde gi1 liende ny kraft til al bære tilværelsen, som om det hadde git hendei- liv forho1et værd. Cnderholdningen vilde ikke rigtig komme 1gang. Rudolf gjespet hemmelig bak sin velpleidde haand og alle følte sig befriel, da maaltidet var lilende. Straks efter middagen blev. kaffen ser Yerl i dagligsluen. Eflerat den var drukket, trak fru Helene sig tilbake lil sit værelse fo1" al hvile sig lill. Ogsaa. Dolf gik ut av værelsel unc!cr foregiv·e nde av at ville røke icn cigar, men i virkeligheten vikle han ta sig en liten lur, for han var nemlig først kommel hjem ul paa morgensiden og var meget træl. Srialeclcs blev .J uanila alene med sin svigerfar. Del Yar næsten saaledes hver søndag og de glædet sig begge til en uforstyrret passiar - for disse to mennesker var i clen sidsle lid kommet hverandre meget næ1·. Bernhard Falkner salte sig likeo,~erfor Juanila .,Nila, nu maa du igjen ta tiltakke med mil selskap," sa han med et sørgmodig smil. Opfyldl av inderlig medlidenhet saa hun ind i hans bleke ansigt. Hun hadde saa ofle tall med gamle Tina om det c.lrama som Yar blit utspillet i det Falknerske hus.

Tina hadde. altid . paaslaat at fru Helene hadde den største skyld. "Hr. Falkner hadde nok overvundet det, hvis hun bare hadde latt ham \"ære i ro. B addc hun bare Ialt ham være i fred, saa var han aldrig blit sin første hustru ulro, for han holdt fra begyndelsen svært meget av hende og var lykkelig med hende, fodtil denne "rødlop" undskyld, Nita, jeg mener Der.e s svigermor - kom i huset." · Saaledes lrndde Tina sagt Nila kunde ikke være vred paa sin svigerfar. Han var altid saa snil og kjærlig mot hende og tok sig allid hensynsi"uLdt :iv hende, som om han følte at hun Yar ensom i sil hjerle. Nu tok hun kjærlig og bekymret hans ha and. 3 "Kjære far, du ser allid saa blek og træt ut. E1· du ikke frisk?" Han støttet hodet i haanderr og stirret cflerlænksomt paa den vakre, unge frue, som hadde paa sig en enkel, men meget e!1eganL og smakfuld kjole av gulbrun sr!<:ccrepe. ,.Ja, Nila, der feiler mig intet - jeg mang· ler bare en smule ro. Vi har snert m::gct al gjøre paa fabrikken; bestillingerne hoper sig op - vore nye monslre har gjort slor lykke. Jeg personlig har saa meget at gjore al jeg ofte maa sitte oppe til langt paa nat." Hun saa alvorlig paa ham. "Du skulcle overlale endel av arheiclc:l lil Dolf - han kunde godl hjælpe <lig mer - ·• Han lo biltert, næslen foragtelig." "Dolfl Du vet jo han aldrig kommer paa fabrikken for elleve eller tolv om fonniddagen ! Naar han har sillet et per tim er i slolen foran sit skrivebord og rqkt ei· garelfer - saa har han gjort sit dagsverk." Del var forsle gang ~n han 0Ye1•:or ~i la ull nllc sig saa skarpt om Dolf. Jumiila bet sig i læben og slrok sig OYcr panclen. Saa sa hmi ophidset, uæsten Yredt: ,.Dn skulde energisk forholde ham hans pligt!" Bernhard Falkner lo hoit og spollende. Hans pligt! Tror du ikke, jeg har forsøkt det i alle tonearter? Spor ham engang hva el han anser for sin pligt ! \"et du hvad han vil svare'? Det er min eneste pligt at nyte mit liv og at leve saaledes som <let behager mig! Saaledes vil Iwn,

. , ~~~~~~~i!~t~=~~i ~=: : :: 1 ::: I:: 1: :1::; I! ~;I :::::m;,~~:~~~~,::~

1•1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 •1111111111111111 llllllllllllllllllllllll ;11111111111111111111111111111111111111111111111 llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll f or

viltlo

ikke

skyLe

i;:1~',"'~'k~"' >md<•· do

paa

.::~

Sir Francis : Nei! Ja, do om"1xndig ætllo fyrer l 1adde latt os "vandr Cl plan ken ut" som de kaldte tlet, det vil si, de hadue !;astet os ovc:rbord til a:flensmat for lmicrne.

Ole stranclrytter : Ja. hlodtorslig kram e.r det, begripeligvis I N aa, da briggen var gaat und€1r, og det blev ~lag, s aa vi øen he:r og gik iland, men 1ænk Dem min ~oirbausetse, da det første, m'it øie falder paa. er en høl steosø1le fode · m€11lem klipperne · Jeg husket paa hvad Rolf hiadde fortalt mig om .,den gale" kaptein"s dokument, og saa tænkte jeg ja, <>m fo.r JadeJse, Sir Francis - at var det ikke 1y1."te1. os at rctltle bCirskap~t, saa .kunde vi da iclelmindstc ta skallen med lJjem. · Rolf : Har du tla funtlct tlC'll, Ole strandrytter?

Ole strandrytte r: Ja . det k::tn du ti-o, gullen min, og dClr er baatle i poseir og aldrig i mine le'Vedagcr flar jeg nogensinde trodd, at det var saa mei:;et guid til paa jorden.

sæk,

Sir Francis:

Hvor er delt da nu?

Ole strandrytter: Aa, ute paa yachten bPgripcll!!vis. vi har jo benyttet lirl<'n gocll, mt>11 saa var di>t. da vi S<'iltr (' I sla!! rnnrll oen ror at fine!<' frnkt vand al ta rneirl paa h jemvri<'n , 1al v; '<ID no(!<'ll 1111sl" hPrinr!r , n!! saa gik vi '' """ i(!j<'n - (}~ mf'rl høssene p·arat - man kunde jo aldrig vite -

Dr. Bmoo' fa, hl '"" d" h" 01~

Olo ,,",.d"ytter'

Ut Jei? tloi:i forto i storm" slutl og dis s11 ok elscsskil;et - l.Je<rripo-

. Sir Francis : Ja, det har ieis nu hele tiden Lrwd, ellers hadde !CS ikke ind-

&~~-~~~~~;,~~!!~:~~:~ 1: : :~ I: :I:::I::,; I:

1 r:

bort· to ganger - bao.de til R-0!1 Qg Ole stranc!rylter. Og saa c:r · det vel J.xo<lsf ~t . komme ombord og faa slyngleirne lagt i bo!l og jern, saa de kan komme for domst-01en de:rhjemme. Vi egnet os vist allikeveJ ikke Li! at agero Ro·b1nS10n Crusoe, doktor?

Sir Fraucis :

R Jf · 0

•

d~m rutter, 03 lykken har raad, sælsomt tien Lvinder ~ ia gyldeue traatl; Skatten vi soktø, og skat• ten vi fandt, skjont - tlet var Ol e-, jai tlet or jo sanull Ole, du sicr, at gultlet det groir dyngevis nu j o tlerute 01n. l>ord?

Rolf: Ja, det ka.n du Lro jeg skal, 1e>g ror Sir Franeis og Ole Slrantlrylter ogsaa I Hurra for den gaml<l sjorover1;aptcin 1

Langt har vi seil et, og vide 'i for trolig vi hottlt har den cd som ieg sVOll"'. Farer har lure!t, og <loden var nær fr<'idig vi sl!"OO d-0g - ja. Rolf da især! Tu k da til ham, som der førte vor f-Ot, gav os i faren sin kraft og sit mod..

Skjæbnen

Dr. Bruce: Nei, j CJg indrommer, jeg forelrækkeir en atmindeJig, borgerlig levevis clerhjemme i tle vante fotcler og ~1. u har jo Rolf raatl Li! at diske fo.rfærdelig op for mig.

A vslutniugssang;

I::I~:::::~:.:~;~;~;::::·: .\.llc:

Dr. Ilrucc; Gjerne jeg sier, at tviler jeg har, Iænge j-e·g trodde at vi blev til nar. Sj oen vi ploide m ed setl og med ror, salrvand, det rik jeg - vor dukkert var stor ' Tak dog til 11 ,", rrn, den gamle hugav, tak foir den rigdom, s om Rolf hen han gav.

Var entl til Liue:r v·or rl'ise lill trang. iel dog vi fandt tlcn for sYær og f>OIJ' la:1g; glad<' vi hjemad nu slevm:r VIQT vei, skauen v1 har jo - og glemmer :;a a ei: Ha tren i haanden fo.:r ham. sorn nu bo r hjemme pau brinken I k1rkegaardsjor<l. {Teppe't falder.)

Nr. 18

i\ L LE

n s· [.',\ l\Ii t

! ·E - J

ei u R N A L

Aa, barn .___.: . ba'.tn ·~ · jeg1' vil<le an- 11an roreLai· sig, kån vol~lc mig ·smerle. · u~'t kl<lge skjæbnen der hai; paalagt mig denne er forbi. Dn lider mer end jeg - for du lou - jeg lider g1·ænscløst for · denne søns elsker ham trods alt, f<Yrdi' han er din søn. skyld - hvis jeg 'i kke ' 'selV J~ctdde fortjent Men jeg elsker ham ikke tiler ''- har· ikke min ulvkke. Tro mig, 'der iindes intet sør- g_jorl ·det paa længe - han slaar mit hjerte geligere, end naar eii fo'r· indser at han aldeles fremmed. Det har jeg længe villet si dig." har en vanar·tet søn·. "' ' · Hun rettet sig· pludsclig op og bøide sig Han ~ukket dypt. over barn. En svak røctiue steg op i hen"Du er fuldkommen i din i'et, naar du des kinder og hendes Øinc straalte med en undrar ham din kjærlighet. Jeg skal nok vidunderlig glans. Saa sa hun lavt : sørge for at han ikke skal komme til at .,Har du ikke ' en søu til? Kan du da skade dig i andre henseender. Til al lykke .ikke være saa stolt ·av ham - som en har din far været mer forsigtig og mer far nogensinde kim ·,·::cro elet? Kan ikke vidtskuende end jeg, og til alt held var jeg det trøste dig?" ikke berettiget til ved dit giftermaal at lægIlan saa overrasket paa hende. Gerhards ge din formue i Dolfs hænder. Nu skal navn var aldrig blit nævnt mellem dem. det heller ikke ske; han vildei være istand "Ja," sa han med et dypt anndedrag, "av til at forøde en aldrig saa stor fo 1·mne." drnne son kunde jeg være stolt - ·hvis )\len hvorledes vil du hindre dd, far? jeg ikke hadde mistet min ret til ham." Skal <lu da ikke ulbelale Dolf min formue , Hun rys let paa hodet, idet hun smilte saa snart jeg har fyldt en og tyve 3.~U"?" bli<ll. ' "Nei, nei, mit kjære barn, G\.~et ske lov "En far mister aldrig retten til sil ham .. ikke. Din fa1· har gjort mig det 'li l pligt flan vil sikkert ikke gjore dig denne ret ikke al la dig leve i fonnuesfæUcsskap med din mand, hvis han ikke er Yærdig til min stridig." fulde lillid. Det er Dolf desYænc ikke. AltEL mal' smil gled oYer hans forgræmmede saa vil han ogsaa for frcmlid0n faa bare m1sigt. "Hvacl Yet du om ham, siden du paa- renterue av din formue og bare raade over disse. De ''il bli ham utbetalt hvert kvarstnar det saa sikkert?" t~J likesom hittil, saa han aldrig kommer Stolt og frit løftet hun hode~ . .Mer end du tror - nok til at vite al 1;~ at raade over for store suhlmer paa en han elsker dig og i dig ærer sin far ." _gang. i\fen det er jo ogsaa det eneste midHan tok begge hendes hænder inckrlig L1.cl til at avholde ham fra at pcgaa vanvittige i sine . odsclhcler. Jeg skal nok sorge for at han all.id bare faar halvparten av inclkomsterne, .,Du vil fodgyde mig mod,. trøste mig du, stakkars barn, som selv trænger saa mens du direkte faar den anden halvpart meget til mod og trost. Aa, min slakb rs utbelalt fc)l· at du aldrig skal komme til Nila, gid jeg i det mindste hadde kunnet at leve under hans ødsle l·evevis." bevare dig for denne ulykke og dendigNita saa taknemlig paa ham. hel. Men tro mig, barn, jeg har selv ikke "Far, jeg bryr mig saa litet om penger visst, hl hvem jeg gav din haaud. Jeg har og pengers værdi. Men jAg ser i dine ord jo selv forsent lært min søns sande karak- et utslag av din omsorg for mig - og jeg teL· at kjende. Ellers hadde jeg ikke sam- takk.ei· <lig av mit fulde hjerte. Men la os tykket i at han gjorde dig ulykkelig nu ikke tale mer om disse beJ1·0·•·elige ting ved den leYende G nd, det hadde jeg aldrig - jeg vildc saa gjerne tale mecf dig om gjort! Da vildQ jeg selv ha a~pnet dine nogct andet. Si mig en gang - har du øiner - (lnen jeg val" selv slaat wed blind- læsl <lin ælclsle søns verke!·?" het. i\fin tillid til ham var saa slor ·at Han nikket og hans øi.!1e straallr,. jeg ani;aa ham for værdig til dig. Jeg hac "Ja, Nila, mer end en g:ing - jeg kan vogtet dig daarlig. Og nu ma"~ du bøto dem næsten u~enad. Jeg helliger alle mine for det. Det har jeg længe villet si dig og ledige 'limer til at læse dem." be dig tilgi mig at jeg samtykket i dette Hun trykket hænderne sammen. egteskap. Du var jo et ganske uvidende "Aa, hvor det glæ,cler mig! Jeg kjender og uerfarent barn - jeg burde ha vogLet dem ogsaa ut og ind. Synes. du ikke, bai1 diet forlæller 'lunaadelig interessant om sine rei"' bedre." . .Juanita klappet medlidende hans haand .· ser olg forskninger'!" De1· talte en dyp, inderlig smerkl ut av hans Bernhard Falkner undret sig slet ikke ord. 0\'(~r at Jnanita kjendte Gerhards vel"l..:cr .,Kjære far, tænk nli ikke' mer paa alt likcsaa godt som han selv. Det var ham delte og bry dig ikke om mrg. Jeg har saa selvfolgelig at eth,vert" menneske maalintet mer fælles med Dolf -.:.. intet av det; te·i nteressere sig · for det og det ym· en slor svare.

6g inderiig glæde for ham at kunne tale

1 med hende c>rh 'det. · Det fø:cte1 dem endn tL t1ærmere Safrl1nleQ. .I . T.f den gik tiu'ttr~ for dem. ·Med oplivede miner og straale'nde øine sat· de likeover for- hYerandre; · hmns 'sneslo1·men raste vilcle1'6 og vildere' httenfor. Da ·klokken slog fem, saa de forbau set paa hverandre. ' ·"Allerede fem! · · 'Da maa vi ind til mor og drikke te meu hende," sa Juanita og reislc sig. Teen blev alti"cl drukket i fm Helenes kab!net. "Kanskc hun sover endnu, ellers hadde hun vel sendt hud efter os!" sa han og rakte Juanita sin arm. "Far, vi kan jo lisle os derover; hvis mor iSover endnu, saa kan vi jo gaa igjen." ,,Del later ogsaa til at Dolt' forsaker al indhente den forsømte nattero"," sa den gamle herre bi !tert. De gik sagle over de blote teppe1· gj enne,n flere værelser. Meget forsigtig aapne t de døren hl fru Hel,e nes k;abinet og gik 'incl. Den stol, hvori fru Helene pl·e ide at ta sig en middagshvil var tom og det sjal, hun pleide at ha om skuldrene, vae. kastet tilside. Men ut fra sideværelset fru Helenes lille salong - lod hendes og Rudolfs slemmer.

(Forts.)

18dc haandarbcidc." Barucputevar med rosenmonster. Broderi•C'l pa.i. dette putevar av fin, hvil stonl utforc.s med venetiansk -og e:ngieJsk som. I k1111:e11 sy~ knaphultunger i dC't dobbelte st·ol', og like under d iss1.: f-' '~

....•·#

• ._ •• ,.,.••

,.,.-."n ...... CD••• .... •• ••-....,.-0-.~• • ••• ••"' ' • '"-~ "' "~ "-~1

·j • .0000·0 ~0.

l . .~

0000000

---~--~-----~----~ syr man cn st ikning. Putcva.rct er tf.) ><; 3li em. ston s kal nedl''ulit avslLLtles med 1:naplml. :\falerialli: Paa let:,~ict slo11t, garn, pris kr.-5:10 gjrnn cm "NordisJs Møuste•r -Tidende"s brodcriavdcliug, Storgatcu 49, Kristiaui•a. Bestil!in gssc:ddel fineles i "Raaclgirnrcn" paa side 2S.

1111111111111111 11111111111 11111111111111111111111 111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 111111111111 111 11 11111111 1111111111111111111111111111111111111111 11 i'1111111111 •• •• ,,11111111111111111111111111111111111111111111111111111;11111111111111111111111 : 111111111111111111111111

IJ.i'-'lllHH~ts

"He.r skal d C'r c bare• se!" s:i grusscrcr Tu,ruer, da han kom hjem med en fryglelig hister ulsecndc hu!ldog ,.dcJ1 na hj em mets_ tro vak ler s kal nok so rge for ai l1o!dei tyvor og andn· ugjcrningsm æ ml bod·te fra husc•t, og kom rnt'r ele', skal han nok v•-ekke os, saa vi kan gripe lyvc·ne."

Egen tlig h<."geisl1·ing i rami!lcn Yaklc ikke ·den nye hund, - der til saa <l<'n ror glnpendcJ og uliJnærmel ig u 1·, og elet var !ikc'frem med en ro1ctsc av hcfriclsei at fruen og d en Jill<' gut saa Jaren b'indC' "Trofas l" Lil <iel store skap med all po·rcc!æne t og alle glassakcme i.

tro Yokter.

Der sk uld c nu ikl;.c ga.a tang tid . for "Trofas l" rik an ledning til ,ill v is<', la t han var vaklsorn. Al!er-e'<:lc den første nat 011dagCJt "Trofast" en rolle paa gul,·et, og ro1gc ndc sit kald som "hjemmets lro vakler" for den cflc r r-ollcn, mc11 vellet derved porce!::cnsskapet. 1

Den frygll'iigc slo i Yak te · fami!ic11. som ix'va;lmct giJ;. inc! i stuen 1'0 1· a t "dp-0 <lrn l;ormcnlli•1e lYv Ty,· v·u· der 11nidlC'rlitl ikke ~1oge'[ ~\V, -- ba~·e en masse skaat· met! "Trol"asl" troncncle -ove:npaa ! Bnkcllcr fulgte en l.ivlig og inlci·c·s sant cliskussion mellcm mand og !rusl.ru um "Trofas l'' .01n "hjemmels tro vokter". s

-----

i--~

- -- - - - - - - - - -

A L L E R S F A l\I I L I E - J 0 U R N A L

Wll!Pll

111 11,'/ UJ

I ,

IPØi$~~~ 11·~

7i/i] 1~r

. ."i~ ' li

N"r. 18

En fotografiramme med dører. ~-

fil[

:11

IL.-

1E. l

't!ff I

<:!.

11•1

J1.~

A'I

'"I~

- - - - - - - - - - - - - --- - - - - - - - -

··~~.1•1m

i~rn ~

F~ . .2, 2 51/<I'.

l !~~~~~~1

·-:z Sikr.

.z;, ø

<:!

c!. " . '-

.2>

~ \N]f.1;

~-!.1f1!/liI

"li. ·

Denne ramme, bygget som de gamle altertavler med fløien til at lukke op, el" et ualmindeHg pent og dekorativt løvsagarbeide. Til at begynde med skjæres bakklædningen ut. Linie B paa <len store tegning, besta.aendc av smaa, runde prikker, viser halvdelen av bakkl::cdningcns omrids, og kopipapiret som bruke~ til overforingen av tegningen p~a t;::eet, maa dreies om midtlinjen A- A for nt gi den anden halvdel, og hele bakk!ædningen kommer da til at se ut som den lille' fig. 1. Her ses ogsaa de utsknarne ovaler til de eventuelle fotografier og de smaa huller til bund, 1C>ver- og sidestykker. D.e Lo runde hul-

le; <::I" til 0<phængni.ngcn:.. Saa skjæres <le to sidestykker fig. 2, ut. hvis tap.per maa passei noiagtig til hu.Jlerne C 1 hakklædninge.n. Derefter ski::æ-es det tange bundstykke, fig. 3, ut og likeledes takstykket. mcm dette bare med to laJ>per til hu!leirlle i bakvæggen, ingen paa fo<;s1den. Tilslut skjæres da. det store fo;stykke med de to dører ut. Her el" iogsaa bare vist halYdcJcn, og papiret maa derfor dreies om midtlinjen A- A ved o ptegningc n for iat gi hele stykket som Yiscs paa modellen. Den tykke, &<>rlc strek vise:r, hvm· dorene skjæres ut, og ~le paa.s::cttes rammen med smaa hængsler; for at dørene ikke s.kiaJ. gaa ind:1d slaas fast to smaa stoppetcJodseir ved E !Og f. Fig. 4 viser hakklædninp;cn m<'d paas3lle !mnd-, lak- og siucslykker.

;4-?0lJEt.... ,.._,,;: ~

•

:'fr. 18

ALLERS FAMILIE-JOURNAL Diamautgaa<lc.

Litt hodebrud9 a

I li

'fli ~

B ' li S

:J! '

r:tJ

Schakopgave

I li

nr. 1685.

Av S v C Il

Holst, I{j obenhan1. (Original.)

1!7

i . ~Il 6

1--- - -.2 a 11~\Mll' ~lf.æJ

!'J',JL\~

11 5 S o r t : K, D, S, 2 L, B = ~Jl ~ ~ ~I 4 6 br.

Ill."

~ ~ ~f øB\l ~~

f ' :. g

Bokslavenw ~kal omslili<'s sa•llcdrs, at mau i <lo YaudrC'ltc radet· k.au 1æs1~ folgciuuc : 1. Et bo·ksluv. 2. El bibelsk manclsn:l.Yll. 3. Et kvindcnavn. ·l. Mange opJag·clS " ~T is neies >naal. 5. En tykhucl. G. Eu dani·tig Kairaklcr. 7. Et b . k 3tav. NB. Den Iod.rc1ttc midtr,H.l ,skal Jyde likt med d r a ' "andrcltc.

1 3 T,2.:.,2L,3B !fvi~,=.K, . D, =-~101>• .

·11 Hvit .

begyuder . og gJør mat

Tæn1mede hvepser.

2 træk.

En prost i Tyskland h ar gj~rt den iaglla,;d .: :e, at hvepser, ~om man clliers er saa r æd Dor, tcm1. 1~ el 1 - tl ·1, c !j X T. 2. c 4 - c 5. meHg Let lar sig tremme. Han hadd,e et hvepsc1. . . . . . ., ligcg. 2. T d 4 - c 4. bol hæflbcreud.e 'ule i haven oin, iog det l.ykles ham 1 'U g 1 sti·anun· ' kim pa'a .· g 5 - · g- .( og L T tl 3, litt (>ffor litt <tt .flaa dels beboe1·e vænnel til h~ms Il~ c 3, T b , 1,: T a 1 · str::imrcæ paa g: 5 x f ·l. :Qærværelse. J:;r, : oJlterha.anden vænnct hau dem · ,('nåog til at komme. oo.a r han Jiokket pia dem, Løs11i.11g ·av ga'aclcll i forr. ur.: ~g ele lot sig fore .av haus hænder. Forsiglig bei\Iai - nwis: · gyndle han lflet r·Ø'l:e vied redet, vendte og dreide det, bg tils:idst b1ev de sa.a vant til det, at de J,øsning av regneo1lgaven i forr. nr.: f,auclt sig i at han ook dem ut av cellerne og 'l- \'ogncns gj~unemsnilligc h11rlighct er 4 mote1· matet dem med sukk~!", ofte gjorde han delte 1. s ~ktmtlct. , i gjesters nærvær ute i haven. _ Dyrene pkido · at arbeide rolig videre titen Gaå(le. at lia sirg IJ.1<>rstyrre: nogen bygget celler, andre Tænk forst paa et sted i Sydens lnnrl, samlet å1øde, iaUer andl'e matict ungerne. Tilr hvor Dloruslc.r my!dre·r og frugtcr gløder, skucrne saa paa , hmJ·ledes de spiste og gav byl s:ra to bokstaver om paa stand, sine unger fød,e . et andet syn da dit oie motor: Et Jand mod lrnltlC' og ·stivnet jord, Niogen !flru 'ut fra redet og summet om i hiahvor fan'gdænkc1· skar dype spor. ven .f1oir at finde mat, andre vendte bel rossel til bak<>, avleverte de indsaml1edc !1o1rraad, hvilte sig Løsning av scha.kopg:we nr. l682:

vg 'floi da paany .ut. Ingen behøvde al rrygle floir <lyrene, isom a.ldriig gj'ord·e mennesker ['01·træd. De var 'Oi,ensynlig blit ganske vant lil mcnneiskelig selslrnp 'Og sa.agodts,o m tamme.

De tre røvere. Tre røvere overfaldt en reisende i en tæt 8kog. Da de hadde myrdet ham plyndret <le hans 'Ggu som var fuld av kostbare sak!.' ,· og bragte alle lyvekos~ernc i sikkerJ,cl i ,en kjelder. Derpaa s·endte ~le den yngste av :ctem til byen for at hente kvneclsmidler. Da hr1n var gaat sa dei to til h\·crandre : "Hvorfor tskulde vi vel dele vort prægi;gc hylte med den dumrianen? La os oJræpc h~1m, naar han kommer tilbake. Hans p:Jrl vil forøke vor!" Underveis forte den unge røver følgende Sf1mlak med sig selv: ,.Tænk om hele herligheten ti~10rte mig. Ja, da skulde jeg rigtig være glad! Jeg vii forgi begge mine kammerat.er, og alt gul det blir mit alene." Ankommet lil byen gjorde han sine indkjøp, heldte gift i en flaske vin og begav sig paa hjemveien. Idet samme hatl. salle foten ned i kjeldereu, styrtet de andre to sig over ham: og stak sine dolker i hans bryst, saa han faldl· stendød til jorden. De to skurker satte sig saa, ·m at spise av levneclsmidlerne og tømte l~ele vinflasken .... Litt efter utaandet de under d~ fryglcligste smerte1•. De tre lik blev rundet midt oppe i 'a Ile skattene.

•11111111111111111111111111111111111111111111111;111111111111~111111111111111111111111111111111111111111111 111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 111111111111111 111 1111111111111111111111111 1111111111111111u1111111111111111:1111111111111111111111111111111111111111111111f111111111111

ill(lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll lllllllllllllllll

I Dr. X's avdelina."X- I ~

l!Ied lommepenp;e- o~ dr. § ;; konvolutter for bam. :: · ~ 1. Ved lommepenp;e- o~ konvo- ~ lnt-op,e;averno faar indsemtlo:: ren av den først ut tagne rig- § :: tige løsning tilsendt 5 kroner, :: mens de 25 følgende faar ukens § E dr. X-konvolut. :: :: 2. Ved konvolut· opg-averne faar § E indsenderne av de 25 først ut-:: ~ tagne rigtige løsninger ukens§ E dr. X-konvolut. § Alle indsendte Iosninl(eir forblir utæst § indtil 12. mai. - Den paa deinnc § paa denne dag først uttagne, rigti~e :: læ løsning tilsendes tcmmepoo~ene, oe § følgende 25 fa.ar dr. X-konYoJut•erne. ::

i11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111il

Lommepenge- og konvolut-opgave nr. 65.

K H ·· F .M F N E 0 R A· H s y R T E

Lommepenge- og k-0nvolut-opg a-ve nr. 63. , ·

,li Pa'a et tal :j~g tænkc ' vil, derpaa læggeJ 14 til, att med 6 maa dividcxcs ug med 3 miltlipliceircs. Trækkes derpaa 13 fra, faar jeg 5. N,ævn talleit da·r . Om lO'IIlmepenger og dr. X-konviotut!cr fGl" barn iv-ed dønne opgavc se ovenfor. Kmwolut-opgav~

nr. '64.

.J · .s. .

-I

Deup Ungert Omsome Nauden SPENG ERLIG GERJ.

hildre mantlsuavn, naar man tar sit utgangspunkt ved audrø bo·kstaver. Hvem kun 'l'intlø minet.sit ti saadanne, vel kje:ndtø mandsnavn i · o·vcnstaacrrdo tavle? Om lommopclllgcr og dr. X-komio\utter for biarn ved dcnuc opgavc se ovenfea·.

Løsningerne paa OIJgavernc i X-avdelingen i nr. 15 findeis i dette nr. av bladet side 29.

Vandmøllen. Mottagerne av lommepengene for opgavc1·ne i nr. 15 : 0 pga v c 11 r. 5 3: .Henry Steen, Vahlisigt. 1, J(ri,s tiania, 5 kr. Clara Cl·emetsen, Nymanns.gt. 68, Sbavanger, 2 kr. Peder IL Hok.s\1 0g, Brohavn, KrilS'tiausund N ., 2 kr. 0 p V 'e 11 r. 5 4: Anna Havuvaia,g, .t.icl;svio ld v·erk P. 0., 5 kr. Anna Tnaae, Ni1~sedal, 2 ki-. Bjm:n

Aas, Eerigc, Fryd,e nhmd, Narvik" 2 kr. (l pga ve nr. 5 5: Andrøais Sveen, Hje llum st. pr. Hamar, 5 kr. Fre-' drik Lyche, Kirkevu. 7, Kr.a, 2 kr. Thyi·,a J3.e.ngli1o·l Nils·en, ValUØI pr: T,o nsberg, 2 kr.

til løsning·ers indsendelse:

• Hjælpcn

Hjælpen

Nøden

Besvarelserne - hver løsning paa sit srorskiJte stykke papir, men nere løsnin1,rer kan godt sendes i sn •n 111e konvolut, - maa være dr. X il1 ende inden 12. mai, og b.rcve:r med tosningeæ: adresseres saaJcdes:

Til dr. X (nr. 18), ".Allers Familie-Journal". Kristiania. EnhYet\ som indsender løsning, ka.11 sikre sig a.vem.nævnte dr. X-konvoiut for ham ved at vedlægge et 10 øres frimerke.

Hvem kan I.æ se grunlandsk? Om dr. X-foonvotutter for barn vc'd ved dm:ine opgavo se ovenfor.

Vand-

Anvisning

Lommepenge- og k'nn-olnt-opgave nr. GG.

Nøden

3.J.. Den gamle l>y. VI. mølle som moclcll<lrlrnrtong .

Hvor man·g c maudsnavne kan dannes, na:w man gaar fra l>okstav til l>okstav i ovenstaaendc tavle? . Hvis ui.an begynclcir ved bokstaven Ill paa ovcnstaeendo tavle og dCirfra gaa.r j'ra boks tav til bokstav i ubrutt følge, likegy'lctig om m:m gaa:r pa:a skraa cller trct., baro man stad~g opsoker- et UIIIliddelbart tilgræildentlc nabofelt, vil man sa:mmensmtt(l navnet Mo s o s. Og paa tigncntl,c: maate kau 'd_cr dannes adskillige

Denne uke har ny dr. Xkonvolut for barn: ,

II\·em ka11 lose denne bokstavrebus? Ovcntor finetes fremsilllct en bokslav<rebus, som - na.a.r den !::eses riglig gjengll" d kjeutlt ortlsprng. · Hvem av IæsenlC kan finde dette ~~·dsprog~

Om Iommope:ngc.r og dr. X-konvo1ullc1· for ba1·11 ved denne opgave se OV()nfor.

Løsningerne paa. opgaverne i detlPnummer offentliggjøres s ~ mmen merl navnene paa mottagerne av lommepenger i bla dets nr. 21.

~j ein~efra.

Da Per løp

li I rottefælcten J Er borgen kjæmpestor, høi, via 1og bred, ln"em mion saa i den bor Per ei det vet. Kjæmpc•r det nere nrna, del kan dia enh vet· flQrS~aa la dem bJ1ot vær·e saa: · Per lrcipper ned.

i i

. f??tt

1. • »

~ =i

tum.J.·~S v~1Ldt omkring, dio,g sig slcl; det er et himme:spring dyp·t, dypt denletl·Illen - tæ.nk - han lflaJder bløtt. neppe han jio har .<>iig stø!tt, hviler Jl'll noksaa bløtt ved h>Or!!ens 'fot.

Han

Jø1~

;---,

3 !Jrne11,

r- I F J J I p====Et-S·

· dci1 roverfugl, cftei· ,51i~ svang; . Per 'finder siom et skjul en klippegang, og med et frydeskrik styrl er glad han ind deri, foler igjen sig fri gaia~· like frem. 1

4 1k·n , . I Ørn.ens klør. J Per

IQg hru1s kj;:cre moi· J:ior tæt hertil; Per hm· en feil o;:w stor: ~jo1 r, h\·:H.l hai1 Yil. Pe~- .s:c ker cven lyr, . Joper 'I.It til skiogens dyr, cndnu f01r da,g eu gry1· ei· han aY·S ted. 1

3 Per

g:iar paa maa IQg faa, frem, bo.re frem b~wc en sti han saa i sk1Q1g em gjem! i\Ien 1ug1'er tuter kun, vækker ræv av nalleblund, j:1ger paa mo1~egrund, )Jasker forbi.

5 Leper

p_a a hurlig fot . \·iJdl", vildt ~Ysted 1;pærrer end gren IOg rot h rnrt av hans lf;jed. Ned da foa mørket slog J;jæmpes·!Jor og grnadig fugl, grep ham IQg med hcun jog hj em til sit skj'UI. 1

2 ~J.cn

Per, han fi;:irer vild langt, l1angt herfra Skioig ligg1er mil ved mil langt, Langt hedra. Nu falder ootben pa.n, sletter 'I.It a1t illmlens bLaa, knapt kan en stjerne naa neet. rru til Per.

4 Skygger

bak slanuner sLaar, stirre'!· p.aa ham; madet ei mei· forsl.aM· det er en skam. rr.a-aker av myrer gr<or vildr ende sig IQm ham snor, iskrækl\Jen · sig "·okser s ~oq Pe:r, han gir tapt. 1

6 Ført"'' til

Kjæmpel1and Pie r langt herfra, icrner del .s~ore vand langt, l,angt herfl'a. f1o11· Per et kjæmpesiot pl'udis-el.ig i siort og graat, mi:rgLig i sliort og smaat, raker tilveirs.

ak den klippe~ang, nJCYrk, siort som kul, Yar kun - ja, L..-c~nk e ngang et rioltehul. P.cr aner <let diog eii, pri1S1er hoH sin ·rednin.gsvei, frydes IOg glæder si_g, snart Cr luui fri. 1

5 Per

ut av gangen slap, men ei forbi: en r10Uefældes klap brat ismækket i. Fanget nu der ha.n laa, tænkl1e triiS1t med ,5101-g l~un paa, hY'O·r dog en rotte maa her være .sl~»r. 1

- 7 Per er"

Hu liHepiut langt, langt herfra, llukke hio,s kjæmpcgut langt, Langt herfra. Et s'tykke leket·øi, tumlet itundt mC?d sl!øit og stør : tænk 'lloir eu lod o;.aa drøi fQr lill-e Per!

Da klQm en kjæmpebnand - stvrr -o s:aia den ut lø1snei pa:a fældcns baand, grep Men gut Plutbet i llOmmcu ham, . prøvde saa, om han v:ar "tam" fil:, P.cr det snart flornam: hnn \11ar 1fi0rtapl

Ill.

I kjæmpeland.

Per"A.\er, Per, tænk, hvad de1· kan s.ke: lang_t du ei· 1fl1U alt dcrhjcntm(), le~etø·iet ei at gl1 emmc bg saa Ull: &elv oel h•kC'l"~i I

2 Lilliep'llt,

Lefoe!øi, ja, det har et triOld meget, meg<;tF meget mere, end du ut kan speknkrc, tænk .e ngang : l1clc s~nrn fnld.

4Ho·r nu her hvad diet ~ld 'fi<mdt paa : P·e r han s~tte . til at seile i en dampbaat med 110 sn<'glc, !Jok Slt'fl ' l1Uf't, blaaisle dem IQJnkul<l.

Per han fik al:Lsiaa den ide bod at flygto fr,a det hPJ.c, \'ildo dloig besværet de-l·e - tænk, ln1or snildt med dieu bokscrmand.

d-e.t er ikke rart, ril·en skal selv 1nan være dukke, ei det hjælpe1· sau al nrukke, flQL' Cl tr-Old kan k10trrek6·e c11.

2 f1or

han var

bar.:ide S'liol· og slerk, hig-el helt av staal og •f jærr, skruer, jern IOg meget mere og parat, naar man trak ham op.

3 Hai-

saa her, !mad m,1111 mr;r fandt paa, O:p i toget han ~a~ satte dampbaat 9g sig selv .1ilr r llc:, tændle fyr

4 Snnrt

~fot gik IO YCr is~ok · og sten, væk Ifra borgen og de lrolt.ler, over grav •og o,·e1· Yolder,

IYorl , - bo·rt, b<lrt fra den fæle fyr.

· o.rr fik dampen ·op.

6 '\fcn,

al;: n ei, Per !fik ingen vo : v::fat /Og Sluudsig blev lrnu putlet op i toget, eler sa,a f utlei like ]1ØiS paa en kj ærnpekat.

6 Bok~crmand

haddo troldet og, op den lot sig villig trækkc,

men man maatle godt sig dække l bum, bum, blll'Ll gik pa1a P C11· den hi·s. 1

7 Stw rt

'fJO.r galt bl cv det stakkars Per: pint· og plagd alle lider,

tumle:!, bakset, saa det svider nt!•i, nei; nei, P~r · v'il g~a :si1i vei.

s ·Mcn hvordan · ~mmci1· hah hei"f:ra.? P e1· han ponser, sp~kulere1·; trolclcl bare mer regjerer ~ saia •en nat f.a ndt hfln diog pnn- rand.

5 Av os

til

kom man galt aw;led : !-< \ I v•e ltet . flie.rc gal).ge, rult:erne dem vilc1e fange,

men straks viar boksermanden der.

7 Ut

do lrom snart iav Kjæmpeland; 1'okmotiv-el væser, sprutte1-, stemplet stønner, dampen 1f:utl-01 tænk, tænk, tiænk, at

kom herfra.

En, lJO, lPC,

reiStc tioge t rop, . dunkel l.as -paa m:us o.; r o ller; Per si,g stactig me1·e godter, fol· at han t•ok mc<l. boksermaml Kjor, kjor, kjor,

8 lillc

lokmoti\· for du nok ~icl 'Uten skim1cr og'.!'·a1a vei.e n hjemad 'fincler, kj.m-, kjør, kjor, 1

lUJ.e lokmntiv.

,.--..,----

~ ~ r-~ -

\~--

l"""'"•

· ~\-.~

' ._,

I -t

1•

~ V. Paa havet. 2

Balger runer ind mot kyst," lru·e r: her ga.ar s1Lreke.nl Hav i nord, i vest -0;g øst c1; det s'l'Ut paa leken?

3 :\'·ei,

husk paa, hvad met! <le hai· oppe der i Loget : , tl"'oldeDs da.mpbaat !fin ·og snar men - - den ve1er 1mgel I

Doig de maa, ja, det er klarl, b::ikioo med den snekk'O, boksicrmanden i en fart P.e:r IS'nk'\ op mn'a trække.

Selv av jern log JJl1ale skapt - har kun sta.alet klirre gir han ikke let florlapt, 1'j~'Crene de, dirre.

S-0len skinner over hav, h 01it sig himlen hvælver,

1 :O.Lcn,

tænk, hvaddcr kan ske: jo, de kom lil havet, i 11 tel land e1· til ut ise er hv-ert haab begravel?

&'l::t

Og med kræfter smn en bjon1 'Ul han baat.en 'Sætt-er,

s·n art <len oom en vinget oru 0\"er lH\Yet letter.

skrueu gaiar i laklliast lrav, damp i kjelen .skjælver.

B.:rnle1~ sl~~·ner lystig frem OYer ISJØ og VO\'e, bærer sDolt og sikkert <km imot lljemmets skove.

VI. Hjemkomsten. Himlen iden bl.aaner, 10ig le.rk,e n d'Cn slaar, solen den brtdcr i jubl•e nde vaa1· straaknde guld<lrys paa mark IOg paa eng, kysser paa muren det b'.10mstergehæng, gu:lr gjcnnem ruten i stuC111 derind, n c l'<."r - og s'itrer i ta..'l.rrr paa kind. Tmlc i is'tnen de r silter jo mor, rue hun kjæmper med s1org-Ctt1 saa stor; l'C'r han er bortr, har hjemmot 11orlatt, snvnet ei dulmes Yed daig clilcr nat; h\1C:n- or han henne, m'ors enes le gul? 'fornt er herinclr, •og glæden er slut! Solen l:Ien li.ster i stuen sig iud, pr9,·1er at tor!'e de taarer paa kiml Pludsel1ig ~yder der j-ernh<U:l.l"do trin, skarpt 1rænger slaalkliang i stuen dcxind, •klinken den J,o,~tc.s, 03 døren den gaar, gulYpl::mfoer din·cr - der je11mianden s ta'.1r ! :.Jon i hans mmer i lrygges'! e blund l1 viler jo Per, ja, sa,a 1frisk og 1saa S'und I · :\for ispringre~· •o p, bredcr <mnene ut, lak 'f1or min gut, du .al godreiste Gud! kryster i favnen sin gjenl1undne Per \ol·e n den vil.It over markerne !er.

:\len sa;i kmn en mægtig hval

over llavets bølger, \'•el tet bua ten s•om et skal : nu dem dypet <.lolger.

Ak, tilbunc1s med mand og m u~

gik j'O Per og "manden", ned til tang og sn0g1ehns, borte, langt fr:a sh·anden"

12 ltiolder

hoit iveiret ham, ISjO'ens 'flate rnnd generer el et gr.an m::cnd .av jern !og plate.

0\1Clr

:\Ior baaide smilte, hun g1·aiat, rog hun lo : en brev kun horte, men hJ'Clll fik hun t10, en hendes cgeu, den anden av }en1 - iskjæbnen ham sendte jo Per som el vo:n. Begge de lekeloi mr \"Cl engang, lek.ei· nu selv unde r tummel og ~aDg.

J\'r.

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

i Romantik og virkelighet. I Avsluttede illustrerte fortællinger !ra nær og fjern. •

11111111111111111111111111111111111111111!1111111111111111111111111111111111111111111111111111111~

·c onellys hittebarn. AY

ALLERS FAMILIE-JOURNAL

William Sla-vcns l\IcNutt. 0Yersat av P. Jcmtlodf-Jcsscn. l.

Kin:g Oonel1y stan.sel med sil lumucspaud paa den tilflr1o·sine Tagish sjø, 1'0slc biakcsnoren p::ta sin hælte og stirret frem ror sig. "Der k?mmer nogen!" ropte han dercfler tilbake til de t!o m:1'nd s•om fuLgte bakcf•t er slæderne, "la IOS v•e nle litt IQ.•t har·e, hvilk·~ ulykker de hai· at bcætte om.'· De rrælle hunder Ja .sig puslende i sneen, 10ig ·de vo mænu · lænl·o sig mot de og læss0de slæder, · mens Oonell!Y rullet O!! tændle en ~cigar·et. ~fond•en, han hadde flaiat ø'e paa . naackle demi og King hilst·o p'<ll::t ham. . . E.r det tlig, g.:unlo ven!". rople ,lfoliJo. sne, [i11g .. ·,.o~.l <'r . Iængc sitlcn vi fu,~l! Hr10rha1· sd hvcra.ntli-e."

he~?''

·"Goddng. King OoneJJy l" ·srn.rte manden. ,,Jake Lin:dcnbcrg !" utbr,øil King, "er <Let dig, garnJ.e 'OCn Det er t.re.nge siden vi sidst saias, jeg trodde du vm død og borle. Hvor kommer · d'u fra ?'' · De andre to mæud v•ai· kommet frem, og Lindeuberg hils·te paa dem v·ed navnene Nick og lhnSlon. Derefter ve.ndl·e han sig :inot King og svnrte: · , .,Jeg kommer fra et sted, s·om om etp.a·r maianeder . vil være · <lot mest ·'utsultede i hele Yerden. ie,g kJommer 1fr.a Daw.son, og cnhYer som ikke har samlet sig oplag av fødev:wer, soker nu at komme d •erfr.a, før · det er forsen!." .,Er del nu saa, sikkert, at det er saa knapt med mat der?" sa Nick. "Vi har nok hørt den saiume hisllorien fra nere, Yi har møtt; men det vør ikke folk, jeg hadde megen tillro til. . Baadc Hansion her og jeg har drevet løier rnecl King, l'ordi han tr.ocl:de der kunde være noget i det de sa." Lindenberg rystet med mø·r k mine paa hodel. "Du kan væ11e 1sU,k·er paa, at der or niogcl å det. Jeg 110rsikrer dig, at det vil bli frygtelig at være i DawslOn ivinter. De har ikke faat proviant nok, og de kan ikke skaffe mer. De hadde ventet etpar skiber fm St. Michaels med t:ø.devarer ; men de klOm ikke, og derf.or vil de ogs•a,a dø oom fluer der, før vinteren er halvt 1omme. Men hvor skal dere saa hen?" "Vi skal nerop til nawson," svarte King. "Vi tre 11ok de1:1op Sidste vinter, Jake, og lia besLag paa tre grund.stykker ved siden av J1verandl·<', og d!u kan hio de via:r ~v tden i·iglige bonitet. Vi heø.rbe1det bare d.en ene minen - Hansions her, men gravet ut til de ruidre to. Vi dr.og del'fra med toitte t:U5en hv·e r, og &aa naadde vi endda ikke ned til fjel:d.grunden. Del viar godt, s'kulde jeg mene. ~' "Javel , men jeg synes dere burde ha f!Orstand n~k til a:t ind.se, ~t dere ikkie kunde skaffe dere føde der i vinter." king lo. . "Det fialdt o.s· slet ikke ind, Jake, rat vi ikke kunde kj.ørpe mat der, naar vi vilde bela.lie IO·rdentlig 'lbr den, IOg derop sku.I.de vi. Jeg s.a dig jo, at vi iaUe tre arbeid& i . Hansons mine ifjor, og ved vore egne . miner har vi ikke !flOreLat .c;ao meget ru:befde som loven fordret, for at de kan betragtes som VTOr eiendom, og d·e t ar-

bei·d el maa ~Jørns før 14. december - ellers farvel miner. Du vet jio, hvor 1io:ie lit~glæsnings" bøk·erne blir e'fte1·set, 10lg blir minen ikke gra,.d til den Vovbofialte dybde, sa vil det natten til den 11. slaa fem h'uudre paa vakt, ilor kl1okk·en 1~ at styrte ut og se iat ta den i be.siddel.se. HanSlon k•undc g-odt bli derfra ; men Nick 10g jeg maa ·a bs1olut derop." "Det tlorsl.aar jeg; men jeg mis under dere iallifoe,·el ikke." " Naa , v1 lt,or .at vi nok i>kal klare os mc<l dr·t vi har, IOig saa la ide andre klare •sig som uc beclst kan ," sa .Nick. .,Del ;;amme sier jeg," sa Hairnon. Lincl:cnberg rynket brynene. Han dtog ,-.'.lnlcrn~ av, trykket Ki!ngs ha:md og nikket til de In 1andr·e ·uten 1at igi dem h.aanden. , ,,Saa if.annel ·og god J,yk.kie, '' sia han hem·enclt lil King, og dermed ~01 ·srnndt h:rn i nallen. Kil\!.( hjalp lil med a'l f:aa hundene paa benene, 10g ·uten .a t veksle nogen ord med 1Sine kompagnonger gik ban fOran for at vise vei OY·ct' is·cn . Il.

Dc1 var Ire ck1;ger om . a\ 11Ja lo Bargc ,sjo•e1i, og i de tre dager mølte de. lo flokker av 1uLLæde, daarli1g 1ulrusl·ed·c mænd, hvis oine lyste tll' uro, "il'6 is·om bare 1slrmset saa længe i sin panik:igtigc 1fl°ugt · ned mof kyc~Lcn, ot de l'ik fremstam mel nnJen 'Usammenhængende sætu inger om d·cn frygtelige .s kjæhne, der ,"entel dem som ikke had<1c villcl eller kunnet fly ,!Sle rra Da\\"S10ll i rclbr, tid. "Der er en igammel mnnd og hn ns son i et lilel t·e lt noJen t:a:a mil paa den anden side av sjøicn ved den vensl.r_e bl'ed av clv<'n, som dere kjo1re.r pan," m eddelte en mand i den fl.ok som ,s idst passede- ckm. "Det er snart forbi med idem. Den gamle er for syk Ul al gaa videre, og de har sl·el ingenting me1· - ikke cu mund.11ulid. Jr.g kan nok iior,~Laa, iat dere ikke kan hj::clpe all10 icle ln1ængendc, s1om dere kan ris.ikci-e al Lræfr.o pa"1; men f•orfærdeli1g haardt vae dot at se den slakk.ars gutten, som holdt paa at dr) av ~mit i de.t _vnkelize tdt Ofl med. den syke mancl at s:ar.ge Jior." . E'fberat ha sagt delle skyudle han sig erter det Ø\Tige selskap. "Je.g gad vite, iom han tror vi er dumme nok Lil at ta I0'5 av dem," brummet Nirk. "Sknlde \:i kr,nske fo en saadan opl0pcn gut ·og - '' King vendte sig brat om mol ham . "Yil du tie 1og det straks I" sa han barsk . "Din 'pr1ovim1l er din egen , og proYer nogen tal la de1: fra <He;-, skal jeg h,iælpe clig at forsvare den. i\Ien borer jeg mer av delte ubarmhjerlLge snak, s:ia skal du komme lil al !·r ænge mer lil en doktor end til mal. l\u ,-et du det!" King Yendle sig om ·og b<'gyndle at gaa, og Nick 'l'ulgte brummende erter. · Ingen av dem laft.ei mer om saJ,en, for de sent ut paa den foLg.ende crtermid<lag fik oie paa et meget t1ar\·di:g tell oppe pa·a bakken ved venstre side uv elven. Kin.g, s•o.m gik foran, slrn1set hundene. o"~ l1len al si ·el ord Lil sine to ledsagere gik lian opov·e r bakken mot tcltc.t. ,,Aa, hor el oieblik !" rop LC' Nick eJlc1· ham. "Tr·e diedclen av sak erne her tilho·r cr jo dig, og du kan gj.ore med det lrnaid du vil; men du har ikke lov lil .a t forære noget av mit bort, rog faar du selv !10rlitet bakefter, kan del ikke nytle diig noget at komme og ligge hos mig, og det samme sier Hans·o n her ogsaa !" ,,Ne i, vi har ikke nogct at gi bort,'' sa Hans1011 samtykkende. !\ing hier rod av vrede, men slyrel sin hiclsigl 1cl. "Del er meget rigtig," sa han; "dere raader fr it 10,·cr h vad eders er, men vent nu paa mig et øi·e blik; jeg · skal ikke bli længe bort•e." Han gik 'Op til t•el tet og sl og indgangsflikc.n tilside. En gammel , hvilhiaaret mand med indfaldne, t~ebcrglodcndc kinder laa indhyUel i tepper 10g sækker p.a.a et leie av tynde kvister paa .sn{len. Boict o,·cr en høist 'll!'uldkiommen lerO\"n som fandtes midt i' teltet slod en 'ung gut med sl•ore øine og fine ansigtstræk. Han sa:a 'Ut til ikke :åt være .IQver femten 1aar, og han \'lalr lite.n for sin alder. Han hadc1e paa Slig en løssittende storlrøie med en tætsluttende .hætte, meget vide. benklær og skaffestØIVler. I ~et t;ynde, utætte telt fandles intet .andet end gutten~ ovnen, oldingen, ia,d-

SY.Opt i teppene, 10g sækkene og k,·islelcid. King hop ind i telt-et og lukket efler 6ig. "Hvad e.r der iveien?" spurte han. "Er det bli i. knapt om f,ol(Jen Por dere?" "Far er meget s_yk," isa gutten lavt. "Vi v~u· na.dt til at f1orlia:t·c Dawson · fordi vi ildrn hadde pr10vfont nok til · vinteren, og de1· y,m· intet nt fan Vi tænkte at vi kuncfo naa ned !il kysten; men tar . bl·ev m0get syk her [ior tre uker siden - iog fru h<1i· .Yi s[iist lcl·en sidsle malen, •d h adde med os." . - ·. · · King gyst e 1urilka:1rlf:,(, da h :m horlc deuue enkle, 1S101rgelige J1orklaring. "Det gi.or mig mrgct ondt, " sa han. ,,!hor !::enge e1· det siden malen sl:ap op ?" " Del" l()J: .anl;1gelig tro dager siden vi spiste elet sidste," sa gullcn stille. "G<ode Gud! " ](ing 'f<or ·ut ai· lcllcl og lot sig gli ned av hakken Lil sl:-cden Sill. ;,Jeg h:ir sel meget fryglelig, " ~a h:111, idel hau iui .:r begyndte al Jose tawrene paia sin ~læ des indhlOlcl; ,. men clell c er det s·ørgclig.s lc .i eg· endnn · trnr oplevd. En gul, en fri·sk, Ycl1opdragen, !ilen ~ul de rlOppe i det usle, 'nl::cllc lrll, . alene med en s~·k, gaiemel f1ar ,>,,,. e 11 r·L' 11 p~rodi paa lI:111 slog i1Hlga11gsrtikcn tilsiclct. · ga111mcl rnand med inc.lfa!dnc en 10n1 s'Olll En kindcr taa iudhylld i tepper og e1· 'Clmlrenl sæk kor pan. e1L leie av lynde kvislei· pa.a • ,s .n cL•n. Jilrnsa1a r~trm ~om ·e n iskhimp. Faren .I iggcr f•or do el en, og hverken h:in eller gultcn har smakt mat de siclsle tre dager." . Han J;ask'l en ski nke, nor;cn daascr rislede bonner 1og en pak!~<' le nt i sneen. . " Vi hai· ikke isincle at sla.L og wnle paa d1g til e,·in tid,"' sa Nid: meget spydig. "Ta""dig iagt, Ni<:k !" pop Le Kin.~ Lilbake, idet han med sin byrd·e krop 1op0Ycr bakken. "Forresten skal du ikke f1aa ,·ente henge." Da King for 1anclen gang kom ind i teltet Ja.a den syke med a:1pne øiuc, og gullcn sbod hoi.el O\"er ham ·og .klappet ham paa <le indfaldnc kincJ.cr. ,,Aa, se! '' sa I-i:ing munlel"I, ,.uu er De blit maken -::-- elet e1· god l ! Nu skal det ikke vare længe, 1(',or De skal. raa Dem en riglig .hekker micltkl!! !"

"Aa.,~ De er &aa goLI," sa den syke nwd svak .s temme. "Del ør - er saa ;'enlig av Dem. fog -" han J:ukkcl ·O·incno vg f.a Jdl bort i_gjen, nlmatlel l[l\" <le fa.a 'Cl rtl han hnclde sagt. Gu Uen s. lille s~g vcd 1on1cn o,l( s.na paa. Kings l'orl>er edclscr. Da den S{llle du i'l av den føirste skh·e skinke, King la paa pandeu, naadde guttens uæsebo·r, tutslolle han el kramp~Lig su.k', og h.a.m· fine læber dirret. . IUnig la merke til disse . 1uvilkaarlige i)'lringe11 av den biLTe h'Lmgerf,ølclse 10g utstøtte en medlidende mumlcn. Han 1aapnet en hermelikboks med hom1er med siu sllOre kniv og rakle d·e n til g'ull-en. "Beigynd med det," !Sla han; "om et mi.n:ut skal skinken være fa:mlig." Gutten grep ivrig efter daascn, bclænkte sjg saa litl IO>g knælle saa tilslut ned ved siden øv faren. "Nei, helst ikke," sa King advarende. ,,Ifot1 er fw syl~ til det. Han bør helst begynde med litt rigti.g varm te. Her har du min .kniv, den faa.r du bruke· isom ske." Gutten L10k mot kniven og begyndte al sipse. Yed den føirste m·undfuld kJom laarerne frem i hans tØlinc IOg hillet nedov~r det fortrukne anS'igt. Hai;t sa intet, men graat stille" mens han spiste og stirret frem for sig. King vækket den syke og fik ham halvt med rna.gt til at .synke en slurk av den varme te.

26 Derefter gav han ha1~1 l'O ski\·er skiuke iog nogen :l'aa, _varme bouqer. ·"B.cigynd. la.ng~mt," sa han advarende. "B;ire lill av gaugen fra forst av. Der skal nok k omme mei· siden." .. Ifommer dt1 eller kommer dLt ikke?" hGdc >lick rio1>c ærgerlig nede fra ch·c11. · ,·, For lia;· du læukt . .at !J!i der, .s:.ia kan ..du bm·c lSi ifra!'· . '· . "X u i_;.'Omme1: "j<;>g !.'' sYa_rle King . og --skyndte sig •ul for .at ·hente nogen ekslraleptie1:. og nogen i'lere faodcvan:r S·Olll .lJau dercfl'er ·]Jar OJl i tellet. .I .! I I ,Iler .'Cr. n•o.gen .fo;t liug s•om jeg kau iundYære, 'Og som dem .kan faa god bruk ror. :J!cn m1 ma:a jeg .. ~Ysl·cd igjen," lilfoide han ljlt n olcnde 'Og rodmct •undsc.Ug. "J.cg maa Yirkelig uvsled - kan ikke venle længer. l\Icn hor nu: Dere htfr det ror iærd~lig haardt her. :\fen dere m aa ikke gi op - jeg - \'i møler nok nogen paa veien, •og .s>aa skal jeg be <lem om at hjælpe dc1T med at k'Ommc 'Ut til kYsten. Bare je~ kunde gjo11:e iio6cl mer - men ·rortvil ikke, jeg skal nuk faa n ogen t:I at la s i ~ lW <lcre <let skal bli godt allsammcn. " Gulle1~ rei·slc sig; lian naaddc ikke King henger <'nd til Lryslet. Hun saa op i den store man ds bekymrede ans;1Jl og smille li llidsruldt. .,Tak - mange lak," sa han. E ing var ikke langt fra graalc11. "Selv tak! - det ·Skal nok - ner ikkc forisagt - dere vil - Ja, :rna farwl !" .. F:irn:l!' ' 1(!11 .~ slyl"lel ut av lcllcl 06 gil-: llC' L luYcr bakken til sla:tku.

de'

111. Fire timer senere kanq:cr lc uc omlrL'lll tyYe kilmnelcr henger uellc YCU elven. I taushet ops1'og de sit telt og. kakle og spislc ' sin M trnsmat. Da King hadde spist rullet han sig en c:igarct og sat en s lu11.cl taus rorau !Jaalct. Men phHls•elig sLmglc 11<\11 c:igarellcu fra sig i·eisl1~ sig op. -.;:\ei, del uyller ikke nogcl, kcu11111cruli:r. Jeg kan ikke la n~re ~Il la~nkc paa uen gullen Jeg ll1 a .a gjure 11 o g c 1,·' ut!Jrot han. , , Jc:~ var lill sluds mot c.llg, :\'lek, og det gjOI' mig ondl; men Yi ser Illt ikke pau lingcue yiaa 6:\llllllC maale, elet er saken. Der er Ycl nok ud.skillige 'f·olk heropuYer som er likcsaa ikle farne isiom den gulli:u dernede og den gam le mand, ug jeg maa Yist gaa forbi dem likesom du gik f·orbi g·u tlcn ug_ lll<~ndcn. :\len jeg k~in nu eng:rng ikke glemme den gullcn, og jc~ maa se ham eudnu en g<uig •og hjæl pc ham igjennem." "Du faar ikko mig med - det sier jeg (.lig paa 'liorhaall'l,'' sa :\ick. ::Det gjor jeg Ycl ikke, " sa King; ,, men a!li- · ·k c,·el · m~ta jeg gj.o,r c hva_d jeg har · isimlc. Heller Yii · jeg Qpgi mill mine end la gullcu ligge og 9111kommc av is·ult og kulde." :'\id. lrak paa skulderen. ·;Det Llir bare din egen 'l111ut'r~a ng ! :\ren har d11 hst til '1t misle din mim: tur slike narreSll' c kcr~ skyld, saa gaa l>are." Kin~ lo "Naa, tSaa galt bcho:\·cr eld Yel ikke at gan ," 1;a ha11. "Det værsle som kan hænde c1· yeJ nt jeg ikke faar 'ull"o·rt mit vinll'rarhcidc Jlaa <len. Dere to kammcrat·e r kan forhaa!Jcnllig gjore mig den 'tjeneste· at la den i besiddclse for mig, hYis jeg Yender lilbake 'Og hjælpcr gulfen. Jeg kan Ycl sl.IOlc paa dere?·• "Del ,·et jeg ikke, hrncl jeg skal s1·Zire paa." King blev bh1sscnde rod . ,,Dere lo har Yist J,agd noget san1111c11 1 mens jeg Yar borlc," &a han laugsoml; "clcro har avtalt, ut dere ikke \'ilde gjore n ogrt for mi$ hviiS jeg vender om?" Nick sp:ltc.t ind i ilden. i;Du sa, ut du heUcr vilde opgi din mine end la gullen i slikken; men jeg IO•g H.ansion gjør regning paa at du skaffer -<llg din mine ·som avtalen Yar." ,;Nick - du vil da ikke slna stille IOg •s e paa ot mulre lar min -mine i bcsiddclse? Det kan jeg ikke tro." " ::'-b :1 - ikke del?" Nick spyllet igjei!. Det inslinkli,·e lw.d i hans nedrige og ondskapsfulde sjæl mot den mer <-edle og ho'i sindede blusset tip i ham "Ta iin mine? IIvad, din stortalende dumrian. jeg vi lsclv ta den - nu vet du det I Vi.! du ha den, saa felg med os Men lrom ik.ke og be om naget av min ftøide; den deler jeg ikke med nogen. Vi har tat hver vor

Nr. 18

A L L E R S F A l\I I L I E - J 0 U R N A L særskilte mine, og miskcr du at det h>vooralle arbeide skaJ g}o.res paa din, saa f.aar du se .at f.aa det ulfod sdv - e!Jers tar jeg Clen." l\feget langs'Omt og omhyggl'Lg rullet King en ·cigarct og læudte den. . · , ;~l·ener du det samme, Ha.110011 ?" spurte hun . . 1Inn1'on vendte ans:igtet bort, men nikket bekræflende. King sl'Og asken av cigareltcn og Jo ful~ .· "Og <lere lo h1Yc og nedrige slavesjæler har je·g nu neret · kammerat· lned i næslen tr<e aar !" 1;a h<m bl idt. "Jeg har spist sammen med den~, drnkkel sammen me<l dere ~ s·ulld s1a.mmen med dere! - Det er fulds'lændig rigtig: En (,h1111ri.an har jeg været, og det en av ,pi·imta s•ort ! Kammer.a t med ~o .slike slyngler!" "Ta di1~ iagt !" riop'le Nick; "vi er to mot en Q1<» - '' ;,Et~ddig ikke slor pa.a det av den gnmd, lille :Nick! Jeig YCt j·o at geværet dit ljggcr indpakket 1ul·c paa slæden, og Hanson har sl-el ikke sin med sig. l\len dc.t har jeg. Jeg visste nok at dere var et par dumme stympe1 c. men ær i~~ e lro<lc!.e jeg dog dere var - ial fald mot miJ. ·:\ren nu tar jeg min egen slæde og mine c~nc hunder; det har jeg vel rei til, og saa gaar jeg Lilba kc· og hjælper gutten Har jeg !ilt held 111ed mig, saa faar jeg ham J10rhaabmllig reddel og 11::1.n.1· endda Da wson i rei lid." Han slog h::cllen opover hodet, gik ut av lcllel 'O g fik hundene op. " Jeig er vi st en Laape!" mumlet han, idet han fik spandet iorden og tok pisken ~·e m Han s:i,a lilbnke lil skj æret fra det indbynende baal , som lyste ut gjcnnem lell•c t Han horlc Nieks JrnanC'nclc. ondskapsfulde laller. · .,:Uen jeg er glad •oYcr- at jeg er det!" lilfa lcle han troclsig. "Naa - s:i.a anlcd m ed d er;:, sm•1 ~1kryp . Hei, fremad I" 1

IV. Da King fire limer s·enero sl'O g le i li'liken tilsitln. deropp" rnia hakk !'n verl c'vcn i;aa gutten

Da King kom ind i lelt•cl igJl:ll, randl ha n gullc11 JiggcndCJ paa knæ vicd sidcu av uen syke.

flom laa og doset i SOY·e poscn \"Cd ovnen 'OP med el 5æt og smilte dereJlcr s\·akt. "Jeg visste, De vilde komme lilbake," sa han. l~ing slirret paa ham. "Du vi1sste ,jeg Yildc k'OilllllC lil bake?" Gullen nikket. " Sn'.I \·is.sle du en del mer end jeg selv vissle, da jeg forl·ol dere." sa King. "Hrn rfor trodde du, jeg Yiide komme tilbake?'' "De er~ av den slags - jeg vissle ·g odt, De vilde komme." King l'O litt hæst. "Ihiorlcdes gaar det med din far?" spurle han. · "I-Inn slOrnr tungt _ nu. Han har ligget i vildelsc det meslc av tiden, siden De f'O·d ot os." King rynket panden. "Vi maa se at faa ham herfra og det csaa b:urlig tS1om mulig. Her kan han ikke komme sig, og han vil ikke faa det værre, hvis vi pakk·c r nam guat rna 'Og sæHer ham paa mm siæ<le. ,\len hvorledes gaar det med dig? - ·iror cru, ac 011 kan !laale at k'Omme herfra?" "J f"J skal prøve." Killjg saa paa den unge gut o~ smilte "Det skal nok g.aa," sa han. "Jeg tror. at du ogsa.a er ,av den slags'. Nu skal jeg først ha m~g en liten blund, og &aa vil vi se at faa

den gamle pa·a slæden og k:ommc ..11vsted. Du bo•r ogsaa se ia.t k!omme i posen og sove litt, h V'iis du kan; i de kommende dage:r vil vi ikke faa megen tid til at siove." - ' Da Kipg n'Ogen timer efter 101snet ll:.t1'0l'cne ·s om snørl·e hans s•oviCpose sammoo, og ~lak hodet ut, holdt ~uUen paa at koke te paa den lill() 'Om. "H\'Or læn-ge har d'u· været oppe?" spurte King SD \"lliJ~

.,Ikt-:-e længe - Jeg er ræd for al far e r er daarligerc. '. ' J\ing gned oinene og krop ut av soveposen. "Saa maa yj tS·e at k•ommc avsted straks," sa h~m. "V.arm nu litt mat til 10 S ane ll'c, isna skal jeg f\O·r·e h'undene. Dcrellcr spis·er vi, og saa kjo• er vi." Da ICng k'Om tilbake eflcrat ha Poret hu_ndcuc knællc gutten \'Cd Sliden av oldingen og · prc\"Clc: at faa ham vaaken. "Jeg - }eg kan ikke f1aa ham lil at spise no;get ," sa han "Han har været vild igjen, og j-e.g kan ikkE. foomme nogen vei med ham. Tror Do - lPor De. han k.ån Iev·e ?" "Del kan han sikkert," sa King lro,s lcnde. ,,H\1orror sk:ulde han ikke det? Nu har han bar·e litt Jiebcr - det er det hele. Spis ;nu selv din frokost, sa~ skal jeg se at raa naget i ham." D<el lyktes ham ut raa den syke t:l al synke en slurk te Qig en mundfuld av den i·islccle skinke. Derefter spisl•e han selv rrokost, bragte s pandcl i•orden, bar den syke ut, lullet håm ind i lcppernc oig spændte ham fast. " Sa'.l aY1Sled! ,\Ile passagercr rede lil at træ in•l i ekspressen!" iiopte King muntert. Han g ik op paa hoire mei •og bJlaneertie slædeu ned av den hr.alte bakken samt styrle drn ut pa:i. den lilf1ios.ne elv. Derefter gik han fOl'<lll hundene og ledet dem ut. mot sjcen. Den sykes vildclseslale meget svakore, og gullcn Yildelse. Bakefter slæcLen gik gutten - en ynJ,elig skikk·el.se i de vide pluddcrbukser og den sl•orc vums. • Han \Xl.r f·orfærcleli.g træl og ulmasel da de o m afl.c.nen slog teltet 'Op ute paa sjocn - sau lræl, at han ikke kunde tale og knapt nok spise den !.kinken som King hadde ristet. Den næslc m'Orgcn, da de alter brot op, var densyke~ Yildclsestale meget S\~akcrc, og gul!en Yar sn.a om i sine lemmer, at han knapt kunde krype 'Ul av sin s'Ovepose; men igang kom de tl·og, ·o~ den stakkars, utmattede gut fulgte troli1g bakefter King hel.e dagen. Dei'es næsle natlC!ophold var tæl Ycd den ovre ende av sjocn, og rue.sle dag naadde de til MiJ.ccl\·ens munding. Her stanset de fOr at tilberede sin middagsmat, 'Og da King b.oidc sig OYcr slæden f·Or at frigj.o·rc den syke Pol· leppene, saa han kunde gi ham lill \·arm te, blev han slaaenclc &aa læng.o 'Og se pat.i hans ans~gt, at gul len blev opmerksmn paa det. "Hvad - hv:ad er det?·' s·purte han. Kill ,~ relld sig langsmnt og \·endte sig imot ham. "Vær n:u en modiG", !ilen gul," sa han med kv.all slemme. "F or!Yil ikke - 1i:i er <lot furbi!'' Gullen Yaklct - salte sig ned i sneen 'Og skjul te ansigtet i hænclcrnc. ,}.Ii1s't ikke modct, min gut," sa King. "Det kunde j•o ikke bli anderledes - det Yisste jeg. Fat mol, gut, f ortvil ikke! " Gullen lolftct hodet og saa paa King med torrc o•:ne. "Nei, jeg vil ikke tape mode!," hYisket han, "jeg vil ikke! Vi maa vel - \'l rnaa vel la ham bli her?" I\ in~ lorrel sine oine. , "Du - du vB vel helst ha ham med?" sa han. "Ja, del vil jeg he lis t! Han hadct at være her. Del har været s•aa haardt f'Or ham I Kan vi - ?' 1 ·"Del kan vi godt!" Gull-en sl.od op, gik bort til slædcn, trak tep. perm tilside og l;:J.appet nedoYer de kolde kinder, derefter la han i.gjen lepperne tilrette, gik tilside og saa op paa King. "Skal vi saa kjøre videre?" sa hau 1

V. Sent om eftermiddagen næsle dag naaclde ele vandfaJd.ene. King stanset hundene verl inrlgan(Stuttes side 29.)

•

A I.t ERS FA}.IILI:E - H1URN AL

Nr. · 13

s· u' n'': . ".· .MUSIK. ~~

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ --~--~-~~ - -~~~~~~- -~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Al's

. O ,

ft.en/.Jll"

onskurant fra

" · A'TH • NILSrONS MU SIKHANDEL, 1: i. Nor rkiiping 1. Vef dens æId.St e., .. ·" I "" . (11.uslklnstrumenter, stren:<e og tilbehør ' b~ .: .lieds! Of!' billigst. \l.iol iner. guitarer, Bralldfol'SI"kr1·ngssel' sk'a ~ messmgmstrm ., sextetnotler, taleappaLondon. Stiftet 1.7!0. i' l' 1 , •: rater oz plater, ital . trækspil m. m.

l!I parba

Generalagent for Norge:

A. Aanonsen,r · -

·~aarfjerner

Oronnlngensgade 26. . - Telefon Nr. 1.12 og 19512

Ai:-enter med Jl ode Rcferancer ct'.ltages.

•; ••-

fnl'l'.\1.l"tfl&

. · Gjør et forsøk

rinCTsmiddel; po:"er og gir teint, som er av

Fot ogr &fi er st~~~es

li! 32 )( 45. Et stort pragtfuldt uillede med smagfuld indfatn!ngslcartoc, der •endes sammen med indsentlte foto •om 011krav, kr. 8,00 + porto. Sen~ foto· grnfier til ' ·

• Par ba creme

Kunstforlaget Bromid, Kristiania,

med Parba, der er hudens naturlige næden renser alle den fine hvite saa eftertragtet alle. i tuber 1 75 i krukker 250

direkte fra S chwelz t o ld~ & porto frlt I Hus. Forlang cndnu i Dag vare e:aranteret solide Nyheder til Draglcr Ei Bluser : Duchesse, foulards, Talfetas, Crepes, liabardine, Eolicnne, fai ll e, Cotel6, Voile ele. fra Kr. 2.95 pr. Meter. S ærdeles righoldig Udvalg i sort saavel som i hvidt og kulørt. Vor Kollelrtion sendes Vem mod et 20 Øres fnmærkc franko til Gennemsyn. Samtidi g an befaler vi vor nye Kollekhon 1 Dra!!!er fl Bluser • syet og usyet med ægte S chweizcr-Broderi paa Batist, Voile, Opaline etc. fra Kr. 7.50. Ogsaa denne Kollektion sendes til Gennemsyn mod et 20 Øres frim ærke. .

Jc!aJefJer.r. Ca

Deres graa Haar

Dronningensgate n 3 8.

gjenantager sin naturlige farve ved 8 dages bruk av del prisåeiønnede, vandklare, frans ke haarmiddel jouventne de junon. faaes il

~~m:i~i~0~:~1!)~:~~· i æ::!~~p~~;!i Olga Bakke, Akersgt. 20, Cbr.a. 1

--------------. I

o· .

•

. .f 1

'. ·

).;

•

Cyklen Gjøa fabrikeres av Hjalmar Johnsen,

. Mo!lergate 17.Xania. Alle mesterskaper og landsridt er i aar vundue paa ~ØA CYl{EL. Kun kontant s~lg, men rimelige priser.

· 11,1111 1r . 1 .111, 11·11 111119 1111 fl I l ll lf olll l ' l

ØY6NIN6SART1Kfl COJ'U~

11 .

Offo6rande EIEnDOMSAVDELilfu~ .;roRGT

JO~

TELEF Z611'1:

72 -

"AIJers Familie-Jonrn:.tl"s Syk u ~

lZl

fra Norge direkte til Amerika

Gramofoner oo. plater. ~ -__ utvalg Forlang katalog. Avbetaling indrommes solide l<jøpere.

OYCr- LIU ig j<'ll ~·' Grnvc rcn: "Det •:<'t vi ikk e end nu ; vi skal ror s I. ha besked -

ui11111il11 11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111•!:1111111'.11111111111111111111111111111111111

k . f rimær er ·

i Faksimil . Rep. af be- afgaa1 dampe1ne Oscai Il , Helskadigede Mærker. lig Olav, United States, frederik lndkøb, Salg, Bytte. V'JI dt d _ Prisliste gratis og : • me agen e passage1 er rranco. · alle klasser. Prøvesending. Ge1ieralagent F~. LIE, F . Fournier's Eftf" Oenf, I. Schwelz. n:arlJohansg·ate 1, Christiania. 4'.

kl~gt:

Christiania.

rs.:~weiz)

No1·~es øtoa~.!!llte

Preslcn: "Naa, ;trcikcr eiere nu igjen'/ Hvad har dere al

12 Grændsens Skoløimagazin 12

• KRJ.STIA?UA /

ll!l ! lll l l ' I~

SKOTØI

Drammensveien 6 . Kr.anla

j{ I

· -------------------------·

AM E RIKANSK

.Cu3ern

Imerslund &Co. A/•. Kristiania, Torvgaten 18. ' I Mus ll<-& Fot ohandel

Enn as fotografi· apparater er de bedste. med dem kan enhver straks fotografer e overalt. Pris fra 9 kr. 50 øre komplet.

"An.atø:<- · Fotografen", V mme!·

skaftet 4i, k,bh\'D. forl J ng prisliste. j

" 11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 1 11111111111111 1111 11111111111 11~; 1111

ff:.\ f onnanck n,_<·

~ ~

"" . " - " " •• 0 ... ••.r.;;>n.cuu 11 ~ ;:"1n.ii::;vcavuu1ou ;:, uii::; u1 u4:11Uic;• U1' uuiuc::garderobeo Skriv navn og adresse paa netlenstaaende blanket og send den, lillil<e med 15 øre i frimerker, li! "Allers Familie-Journal", Storgaten 49, Kristiania, og De vil pr. post p o rto I ri t, motta nedensiaaende snitmønsler utklippet i Gilkepapir, lærdig til bruk.

.A .J.

Kij:telkjole for smaapikcr paa 5-7 aar;

Hrnd tallrrkenen Jortalfr .

Fasongen paa d~nnc enkle kjole passer baad<J til ensJan· cdo og mo11 ~lrndei stoffer; man kan ogsaa anvende to forskjellige slags s toffer, som ulcJslof og fJøil. Den øvctr~lc

r\ j~lie!l~!~!al~~ (~~-j~;:~k!~~ ;;~~ / ""''"

'"'W~ '"~mod

~_; ~~~~~:~ii:~1Tt"~~;~ Mønstr-et

bes lam·

s om

Jeg hadde cu l<u1Lc, et elskeliig, cieg-r0d t me11ueske, hvis hj em ulti-d v:ar .siom et cWor.aclo .for mig. Hos hende fandt jeg ba:1de s',)lll barn ·~g v·oksrn symp.ali og f.or.sl::taielse ~aavd i glæcle. s·om i sor,g, r0g lil hende Lydde jc:.; ll<L'.:!" jeg kund e faa :111lcc111i11.c~

·: :f%11irt

t\11filt

JJJ ILedet v iser av '!f delei-. Fig. 1. Den halve kjole " ~- /Er ruo.

". ....../:·:-:-: ":·:-::::-.·

Li! Ucl.

c_,

f2 !n

" 3. Ærmeopslag. Ved liJklipn.ingCIU Læggc s ll.10nstrct tangsm c•d slo l-

6,..._

. Hun had~le e l yndig, nei li°Ll·l hj em ibig 1ior mig rummct elet al v•e nlens pio·esl og romanlik. · r hendes spiseslut' ~l'Ol1el 1glnsskap. Jl\·lori med den slørs~e noi. ~1gtiglrnt bg symmetri rnx slilkt IQ [) de· nydclrgste gLas- 1og pon:elænssaka· og der Vim· dcil.i.~e lin :.!' iblaudt; men flOr mip; \' [ll' .det

mest vidtmderlige ial der ],nyttet

13cslillingsseddcl paa

Sykurv nr. 18. Pris 15 ore. Jet Midten av n"'gen langsmed storl'cl's 'I Jrd.

sig saa mange mineier lil del, minder h'un hadde Hcclet 0111 Q•g s1om hun kunde {or b:.lic saa v.akkert bm. En dag La jeg merke lil , at der i det ·e ne hjO'rne silJod en porcc-

lænstaHerken,

~ ~ll.

Ur:yuelig skrift .vo11kc fcild:speditiou1

jeg ikke hadde

skj<cnkel nogen 1opmerksomhct for; den var .slet ikke pen, men eie11dommeli.g. Den n1r meget brukt og hadde et so rt l.Jillecle i bunden. .H v:ol"for fik denne al-

mindelige tallerken cgcnllig l·o v lil al .sbaa hcL· mcllc m de tine, k·o·s lbare ling? Da vi cfleL'

midcl;1 ·~

sat· med

rnro haand::u·heiclL'r p;i;1 en kj øl ig c-kyggeplads i hn 1 1' 11. sp11 1·l1· jt!g lan~ll om det · ·og l1t111 srnrlt-: · ,;Dn u)l.clr.er di~~ lll L·ii n:lt \.' •.11·e r

al . denne '<'lmim.ki.iL\" l ~tll c1 · kL'n har fa·a t en S'.1fl(laLi :1.·n·s1i1 ~1ds, men 1brnlcn .al 1-rer 1.; Cl'. k,ia:r erindring fra miu b'.lrnd•o111 ; hnr 1lcn særlig i mine .Yngre· .n rrr 1·~l· r ct m1g en god veileder og raadg.iær. Jeg vm· engang paa et 1 ! dages besøk i fl ., og d a jeg nllitl lmdde bodd lnngt ·ute Jla:1 Landcl, blei· denne lid rik paa -oplevd6LT for mi.g, og hver c uedap· mr jeg •u le paa f.eslt:r 11~ :ids1weilelse1·. Dagen 'for jeg ~k'Lt l <lo ~·ej.se, bkv jeg intlbudt lil rn deilig 11otur paa sjo('11 , men 1-:1a kom j e_.: tLl al læn ke p-aa :at jeg e ndnu ikke hadde 1;aat ~vlagt be.sok ho» en gammel dame S'Olll bodd·C i n::crhclcn :1\" 1J" (l.!!; s•om hadde været min bc cbl e1111on~ veninde. Jeg hadde s.a a ofte været sammen med hende hos mine beds leflorældrc og hun haclt.le -allid intere·ssert sig sau \' f' 11 lig Jior mig, .saa j eg hadde bestemt for-es.a t mig at besoke hende, ~aa .~le

ALLE

n s r A :\fl LIE - .T 0 u RNA L

Nr. 18

' I-

~~ ! ~

. delsbanklzl'". . ~ ·Den norske Hall ~E w Kristiania 17. Trondhj"em Søndregate 13. ~

-0

•

Jjl

Kirke~aten o

HalVOJ'Sen & Larsen Ld.,

Skippergt. 40, Christiania, og alle bok- og papirband• lere, farve- og manufaktur•

'-i

1885.

A.k t ielcapital og; l'onds kr. 80.0 00.000 Forva1t ningskapita1 pr. "'/, 191s kr. 3:?5.ooo.ooo.

~",

"" " "

maa~1eders

Mottar midler til indskud paa 6 opsigelse paa • • • . • • . 5 " " " " " sparev1.kaar • • • • • • • · • • • · · • • · 5 folio . . • . . , ••••• , •• , ••• , . . 2

1 /2

Faas bos

pct. rente. " "

~ Z I "~,

Utfører alle arter av bankforretninger.

enne

m,qnn

JV~~ ...~·~..A..W'•'W•~~"VA.~a...~•~•'W4'"M I Ct:lm€R~5 anse• for uovertræ!fclige. Vore sta1-<eparatwner av trækspil og tatemasiuner I dige Bestræbelser for yderligere at av fersteklasses fagfolk. I

utføres paa vort verksted

Nordisk Musikforretning A/S, Søgaten 2, l{ristiasia.

(No.ges storste specialforretning i trækspi' og talemaskinerl. Luksuskat;aJog gratis og franko,

- -~-

brukes paa en mænitde hospitaler og srkehuser og anbelales av lægerne som ei fortrmlig bloddannende og styrkend~ middel. Pris pr. fl . kr. 3,50. Ferrinpiller pr. æske (100 piller) kr. 2,so.

.__

I •

FERRIN.

frim~rk;k;t;log Nr. mot øre frim. ·

Husmødre kjøp

Fredr. Hvedings

METALUTSTY~.

Oppudsning. Patinering . Oksyderinf!. Reparalioner. Metaltrykmng. Fornik- , /ing. Formessing. Forkobriflf! . Dør· og firmaskilter i messing.

J hnH'de •

bed,te ek•isterende pudse· middel for messing og alle blanke metaller. Under overskriften

SOM 5ÆLGE.S TIL NED.SAT PR IS KR. 22,50

"Et udmerket pudsemiddel" skriver bladet "Urd":

Tii. 'l lfl58

~'-

~ Haarfletter Il

FQIT TILSENDT MOT EFTEQKRAV.

LØSE DELE llAA LAGER.

ENEFORHANDLERE

~J~~~~~~l}}ENSJ~~~

av ægt:e haar og i alle farver fra 9.00, 12.00, 15.00 og 20.00 kr. Prøve av haaret indsendes. Exp. diskret mot opkrav.

Nardreat. Il.

DUX

Frimerkepakken "Ideal".

10 forskj. tine krigsm., 8 forskj. tyske og franske kolonim., 300 almindelige udenl. merker. 8 forskj Eeypten, 10 merker med dyr og landskaper samt 1000 gode hængsler, alt for kun 2 kroner " 25 øre i porto. Sendes ikkt mot elte··krav. Stor, ny - prisliste gratis. 0. Halvorsen, J. Aalsgt. 40, Christiania.

Faste lave prlJf sports~~g ~c:,~rn~~: og duk-

kevogne, barnestole m. m. Ill. katalog mot :o øre i frim. Carl J. Sjøstedt, Søn· dregt.4 (ved Ankerbroen), Kr.a.

DR€SDcl1 269.

norske pudsemlddel

Sjelden bar kobber- og mes· singtøiet skinnet som nu, da vi bruker frcdr. Hvedings flytende pudsemiddel Blankolin. En tube er ngtig drøi.

Metaiarbeide efter bestill. og tegn. 1 Dronnin· 0 Bl Metalutstyr, gens.l(t. 40, Kr.anla.

KORH

_. .:i:~-ER.TER

Blankolin

I A .

cRnEm1=1nn-WERK€ J:l.-G.

MALES B E D .ST PAA HUSHOLDN INGSKVÆRNEN

Har ~t~h~!'n!' ~Erg,

. i

Einar LEhn

Trandhiem.

••••••••H•••••••••:I

Agenter antas for salg av "Tiger"• Cyklerne. Alle mo- e de ler. 5 aars garanti. : Prisliste gratis til enhver. • OLAF B. ANSETH, e Cykelforretn" Mark- e • veien ~ 8, l(ristiania. • Telefon 21140. e !: Telegr.adr. "Tiger". • . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. :

11111111111111111111111u1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

70 meget mer .slom hun v;ar gammel

og skrøv elig M·e n nu vaklet jeg, skulde jeg virkelig opgi ulflugten tj)sjøs av den grund'? Var del ild~e et fur :sl'orl off.er at bringe? Der Y1ar snart ikke flere i min fa milie is'o m kjendte hende Da kom jeg til at tænke paa bedstem-or, min elskede, gamle bedstemor, h\"ad Yild~ hun ha ~a.gt til at hendes barnebarn fot være at h1sc p•a a hendes gode Yeninde, som altid hadde været snia venlig og IOpmerksrom. Bedstemor hadde selv · sat siaa megen pris paa, naan· de unge vi.ste hende •kjærlighel og opmerksomhcL Saa slod min oprind,e ligc besh1lnir.g fast, jeg !Opgav rotnren og Yandret utoYer l.andeve:·e n 1 det ,·arme oolskin fm· at ops.01ke den gamle dronen. Vann og træt kom jeg omsider ·dit; hun kjendte mig slraks igjen og mr saa rod over min opmcrksomhet, saa glad over mit besøk, ni jeg følte jeg hadde raat rikelig erstatning 'flor d~'t lille offer jeg hadde bragt. Hendes n :ecc, som pleide hende og forte hus for hende, kom med for!riskningcr, der var meget velk,o mne ovenpaa den Ya rme floUw-, og da var det jeg t·o r første gang saa denne tnllorken og belraglel den noi: ere. Billedet i bunden av den gamle, pene by med den maleriske bro forte talen hen paa hendes ungdoms tid, da hun og min bedslemor hadde g1aat her sammen ~·om barn 1og unge piker, og saa Yældet minderne frem, hun fort:iJt.c og fortal le, og det lød som et eventyr fra gra mle tider. Jeg

blev h!Os hende l1ele dagen, og se. nere st'<>-0 denne dag f•or mig .som el av mine l>edslc t:erieminder . Elpar maaneder sene1ie m eddelt{' niecen mig, al deo gaml·e · damen y,a r død Hun sendte m ig Cl·enne taJl.erken og e l t,01rklæ, som min gamle ,·enindc selv hadde slrikkeL til mi\gl,, I breYet sLod der blandt and el. "De aner neppe selv, Jnior lykk·e lig og oplivet min tan le fø-I te sig ved Deres bes ok. :.\lange ganger har hun trut om del og kom derved ogsaa ind pa.a de glade ungd!omsmindcr. Nu da hun er sovnet stille hen, vet jeg at jeg handler l hendes aand, naar jeg s·e nder Dem deng,ammeldagse ta!Jerken SI0111 tak, ·ro,r di De viste en grunmel dame den s·bore opmerksomhet at skjænke hende Deres sidste f ridag 'Og d·erved ber0dle hende en slor og inderlig glæde Delte halstoirklæ har hun strikket til Dem, f,Ølr hendes fli llige lw.•ncler blev slillc." Ja. barn, nu kjender du o,g~ srua denne tallerkens hislJo,I ie, og nu kan du vel f101·sta.a at d en al. tid nar værel mig en stum, men allikevel siaa talende præclikant, siom sladi1g har tilropt mig de samme 'Ord· "Ær a.lderdommenl Gjm· alt det gode mol de gam!,a s•om du kan; de er saa 'Uendeli~ taknemli,ge f'Or hvert kiærl.ig og deltagende ord, for hve1· opmerksiomhel og hvert litet offer du bringer dem. De har gjerne megen tid: a,·se derf!or litt av din egen og tal med dem om giamla tider, mens de endnu kan flor" tæUe om del"

HjE>mmet. Omslag. I mauge synclomstitfæJclc:r ordin~

1:er l.<cgen vanne eller kolde omslag. !De w1.rme omsJ,ag tiener til at PrclJllmc og pa.askynde stofskiftct og b!ru~ kcs hvo.r de l ~n æ1der al Ot)Va1rme en blo·dtom og kold legemsdel og i till'æ!der, bV'(llf den· er opstaat hævelsc og svuls. De kolde derimot vi1·kcr hindrende paa st'()lfskiflet og 1a11vend('(S, h"'OT d~I kommer au paa lat sætte €'I1 st()pipcr for en sykelig foruket blodli!forseil, allsaa sæl'iig ved ootænde!ser, hvor do ]indrer s •11crl llu og hindror den i at bre .sig. ~Ian maa imidJe1•tid Ja !::egen avgj orc, hvilk C'n slags omslag ~ler skal hrukes 1 do særlige tilf::clder.

p apir elte'r en dertil særlig indrdtct gulap cTkaposc som gjcru o bor yæ.i·e forsynt m<id et skrue te~; rnan m aa ikke slaa isC!ll i mindre stykker e·ud at de akkurat kan gaa gjcnn cm aapuingeu og man maa u rte hældc> smc!Lcva.udct fra, da isen c!J.CJ·s smeller meget lmrtigexe. Poseu som ' jo c:r fQrl10Jdsvis tuug maa ikke trykke paa s'ledet, og man skal dcrror hæugel den op f. eks. i et Iouclcbaand ener lignende som anbriuges tveirs ov& sengen. Helst bor man undC'r posen Iægge et lilct slykke t ort lerret, saa den ikke hvil<jJ,· umiddeil.Jru-t ixia det syke sted, delte hindres o.gsaa ved at f(}rkorto suor ~u, hvori posen hængc.i-. Hos barn mc'Cl deres !ino og ~e1isibl<l hm! maa . man passe paa at kulden ikkei bevirke.i· en fo-rfrysning av huden, og her er <let særlig uoclvcndig a t anh~·ingc eC tm·t stykke undC'r isposen.

Kolde omslag. Et koldt omslag lages av et passende slort stykke lerret som Jægges dobbelt eller firedobbelt, saa det fa ar en slik størrelse at det dækker den pa agjroldeude legemsdel, vris op Utskaaruc, glansfolde h'æsakcr 'i koldt vand og J::c.ggcs glat og le mfæJrlig paa stedet Hvis varmen som er blit Iilt m ~cl tallc av ti• la g smcrlc11 er mcgct sted, , maa dens land kan bli som nye, hvis o msla get skiftes meget o fte, da det man forst re.ns dr dem gnmclig for c il c·rs lnu·Lig blir varmt. Det er støv og dcrpaa pensler dem over. hc< lrci at h1.!""e is i vandet o" med kopaJiak eller en gicnn<' lll• •o flc vil en b~ ispose v:x-.r<:l at fo~ sigtig remis. r ei r::ckke fo• omslaget Ofte JJcgaas i hje nune't den feil at det koJde 'O mslnq ikke skirl-c:s ofte nok; hvis <kl faar lov til at Iia-i;cnd<l en b li Slll(HI lil elet blir fm ,Nordisk l\l ouster-Tidende"s broderiavdeling Ynr mt, gj nr det pahesli!Ie'r undertegnede hermed materiale til haand1ir nl<'n ska clc. Lerla.rbcidet nr. 18. r clsslykk rt ma:1 Ollid ' 'Xl"C\ godt Pris ___ kr. ___ ore. gj c1111 cmruglct og bor va:re lost og sl ilt og f!cre< ganger Iact sammen, hvor' 'cll det h'Olcler sig kj ølig. For beløp under kr. 2.00 bedes betalingen iudTil is p 0 ' se sendt i frime!l"ker sammen med bestillingen. - Bekm man bruke l:llingen tas pr. postopkrav uten utgift for abonnenten. en sv jnebl ær r, en p ose av pea·gament-

handlere.

fuldkommengøre selv de allerbedste Modeller retfærdiggør denne Tillid og gør enhver Køber til en overbe· vist Ven af vort Fabrikat. Erholdes gennem alle Forretninger for fotografiske !'1.rtikler. Prisliste gratis.

~'KAFFE

·;vi _

en meget praktisk papirpose til dome~rag!er. Hele dr!'gten puttes glat 1nd 1 en tynd papirpose, som bin es sammen oventil, ug dragten beskyttes derved aldeles mot støv og møt. Papiret er mykt og sterkt. Drag-ten.bevares storartet, og damerne blir altid fine.

Forhe;, TRONDHJEMS HANDELSBANK oprettet

,,~•tidfin''

ALLER s F .ur IL I E-J 0

K1·. 18

---- ·- ----

u n NAL

(Fo1 ls. fra side 2li.)

fast i ø.i nene; men hendes blik uttrykte et King styrl·e t henimo<L del. Da han kom 11ærspørsmaal, som denne viden ikke besvarte. ,me1·c, l110ldt mancl en som bar LøJlen denne i gen til kloflcn og gik iloneien for at rekogv·eirel og kikket fremover. "Jeig el.sker dig," sa King, "det var derfbr jeg nosccrc. "Jake !" r opte King. "Lindenberg! " ikke kunde rorlate dig. Det va r derror icg kom "fog lrnr, det kan l:l sig gjØ'l'C nt komme "E1· del diig, King ?" spurte Lindenberg l'olig. tilbake. Jeg visste det ikke deng· a ng; men jeg i~jenncm her," sa ban, da 11.m var kommet lil"Hvad er der iveien?" kunde ikke tudale dig fordi du tilhørte mig." hakc: ,,det er en forfærddig ,s·lor ·o mvei at skulle "Vi har mis·tet slrcden og all hvad der var pn.a "Ja," hvisket ga:i utenom gjennem den lætte underskog; det den, nedover i·s en i canonen. \'i trodde vi var den unge pi<.T megel kortere gjennem canonen. Men vær ·flortapt ; men s•aa h ørle jeg en hund, og -" ke, ) :l()g - orr0 nu forsigtig og hold rast i mine slsjoter, mens " Heldig f<or de re, a t det traf sig slik, at jeg del var derPor vi ga:ir igjennom. Det er hare \·cd bredden at mr ut~ f'or iat hente ved; inde i mit blokhus je« visste, dtl elven 'fry.ser lil, og isen skranner ovenikjopct " ,-ild~ jeg ikke ha h ort dere. Jeg overvintrer Yilde k10mme ned mot slroonl opet; den kan nok bære, men . her med en gammel k'Omp·agnong. Jeg lop paa . jerr tilbake • 0 vi skal passe paa ikko at gli nedove1·." ham like, e fler:a.t jeig hadde talt med dig. Han vitSSt,e del alleDa de: nærmet sjig en boining i kløften, blev bor i et godl , pent blokhus oppe i skogen. Hvior rede d , n ,~ ang. iskrmtcn smal·ere 'O>g mer skraa. Den var ikke c1· Nick r~g Hans:o n ?" Du kunde mer <?Ud ctpar meter bred. og skr:aanct meget Kin~ tf<orlalt·e imm hvad s•om. hadde hændt, og i k ); e forlahrat ned mot det hvirvlende strornlop. lle gik videre •og ind i blokhuset. te mig, for"Pas nu godt paa," sa King, da de nærmet "Har du - har. dere mat?" spurte King litt di fordi ~ig b<Jiningcn. "Ddte he.r er det eneste farlige betænkcl irg. - "Kån - dere - ?" du vor min." ~tee!.' ~ "Jto, }Cl6 antar nok, vi kan føde dere med, Hun bøidc Han rpeirket c.:t liaardt ryk i sine tfrakkeskjoindlil vaaren kommer. Men lwem er det du henimot sig tor og ,·endte sig hurtig om for at gripe citer ham, O 0" han h ai· med di" ?" gutten, s1om rnr glidd, Han mistet srlv fotiæ,,Det - · jii, d et er - hm· 7"""" King lo litt ~ok hende i si~tct, idet han veildte si,g og grep fat i gutten. tvungent. " Jeg maa 1S'i, J ake, . jeg rct de t ikke ne armer. Jfan bi?gyndte 1M gli nedover isen, men rakle hænen,d.in1. " "Min elskedcrne op og fik tak i den bakerste ende o.v en de!" hv;sket King sat med ryggen mot klit}:1v s'lædens meier. Med et vældig rak fik han vecl han ømt. pevægg-e'Il o•g benene spredt ut hjælp av detlc grep lo1ftct s'ig selv og gutten "Vil dd vare paa isen, hoklcndc gullcn fast Oll mot kJ,Øftens væg. længe ?" spuHe i sine :i.rm~·r. Løsninger paa opga\erue i th·. X' anlchun. "fog fryMrn rykket i slæden, S'om hjalp ham og gutling i ur. 15. IPn op, dømte ·siædeu og hundespandct t l un- ser slet ikke nu· men -" Kings armer saa fast om hende, iat hun <lcl.'gang. Slæden gled ved det ,·ældigc ryk ned mol kanLcn a v isen, styrtet ut over denne iog 'utS'tø:ttP. el litet gisp. 53. De h'c tl'yllceil'lder: r ev Jnmd·espandct ub.armhjertiig med sig. "Hør!" sa han - næsten bydende" Pan hlQ.sstaaende ricls er King sat med i·y:!lgen mot klippevæggen log De1· var næsten slill e et øieblik; men derpna vist, hVIOrledes de tre try lbenene spredt ·ut paa isen, lmldcnde gulLen fast h01rte de tydelig en hunds hyl,en. lecirkkr skal tegnes, for i sine armer og stirrende i dump fort vikl se pna "En hund !" ropte King. Han styrtet tit og ~ledet hY'Or hundene og slædcn Ya1· forsrnndel. at h \ ' Cl' 11engcp'Osc knn kr.ø-p IOp pa1a det øvers•te a v kløften. "Hallo! "Min Gud!" ulb1,øt han lilsidst, da ulykken k'O mme i si l s;--crskille ram. Oho i! HaHo !" ropte han av sine lungers fuldc i sin f.ltlde t1tstnckning gik 'Op ror ham - ".aa, kra fl ind i snes~ormens mo·r ke. " Ifa:lo ! Hallo!" 5J. Manclcn mccl . lænkcn: min Gud!" Han grep sit gevær, avfyrte de seks sku<l ~fa nden h adde rcl! S1m:Ei_l blanding raY hcngiYen omhet og dyp kjærSlom var i magasinet i hurtig r ækkefo,lge og r opden Iiadde harc b eh onl at l!ghet sl10g pludselig som en boilge o \·er hans t-0 igjen. Gjcnnem den tætte snetykning h ød cs sjæl. Hau bo,i de hoclcl og lrykkrt sit a nsigt mot derpaa ·et s varrop: a apnc de Ire led i el av - et gra.atf_yldt, blekt kYindeansigl l <le t rclcd·dcde l re n~ e slykker IQg der efter sat d l' ,;Hi-ya-o-ahJ IhlQr er d er e ?" Han rei.ste sig m ed den tæ tindhyl lcdc skikkelse J ire tillO\"ersblc n1c læukestyk.ker sa1111J1en \'ell "VeCJ elvens h øiirc bred! " r opte King tilbake. i sine armer o,g gik ut ax den av rnndcls ore" Like ved klortcn !' ' h jælp o.v de. tre aapn ede led. Arbeidet Yildc rl<:wenclc larm opfyldte klø ft. Vinden hvirvlet no"Nu kommer }eg! " ropte den usynlige mand d a h ::i. k1oslct 75 .ore. gen ra:: i. snefnug mot hans ansigt, idet han gik til svar. 11 t ved klo flens o,·erste ende. Han stanset un55. Beg1·avecle byer, el·re1· os•. De t'Ol v bcKing skyndte sig nedover klip perne ,og grep · fler en 1overhæn.gendre klippcbl•o-k, som ydet iy r.av·ed· e byer , dv·e r osv. er ~o lgen de : 1. DYiua, g den unge pike i sine armer. f'O r ,·indel, og salle sin kostbare byrde ned . 2. f.ger, 3. Bern, 4. Sumatra , 5. Basel, G.•\den , Den 'll'llge pike saa rolig op lil ham. "Vi skal ia llik·ev•el ikke dø denne ~ a ng! " rlQpt e 7. E!ba. ~- Florida, !J. Java, 10. Oder, 11. Iran, han. ,, Vi slipper herfra! H ø• r e1· du? Vi skal "Vi er fortapt," sa King med brutt stemme. J2. Tilsi!. ,)eg Yil ikke forsøke at skjule d el r•or dig. Det ikke d o l'' er ute med os. Vi har mistet alt, 10g nu be1-Ian styrtet IQP paa klipperne igj en mctl pigynder det at sne. Vi er døidsens." ken i sine armer, idet han hele lidcn ulstolle Den lunge pike nikket svakt. h ø:t0 glædesrop. Ikke tredivc meter op o\·er klipperne vecl utkanten a v skogen glimtet et lys. .,Jeg Yet det," nikket lnm , og hun saa King

rok

." . f:t

11!1/llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllUllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllfllllllllllllllllllllllllllllllllll!lllllllllllllllllllllllllllllllllllll

~om

Intet er /

Ure en gros •: Urmakere

cykler, "Handy" cykkeldefer

~aa deilig .

og alle s lags s p o rtsa rtikler.

en fløielsblød, fin hud - fri for utslet, kviser, hudorm og anden urenhet. Saadan opnaas ved bruk av .,Mncko''balsam, der endog har kurerer ondartet cxem og desuten er et utmerket middel mot flu og den iriterende hudkløe. Sendes utenbys med bruksanvisning mot 1ios1opkrav eller forskutsbetal ing for kr. 3,50 og 5,00 pr. krukke porto fra

fama symaskiner -

I stort utvalg til billigste priser. En gros og en detall. o _Forlang tilbud..

Bernh. Øye's Maskinforretning, Spo..Uavdelingen, l{ristiania.

-i

Jens P. Larsen. Aarhus, Danntark.

Kun salg til for· handle re.

~~~~uru~~.~e:,:: Bllhgsl og bedst!

Skriv efter katalog!

Aktieselskabet "JUDITH"

Christiania St. H. 3.

Forlang tilbud.

"MO~SEAGENT~ET' ' •

AJ;otlzeAer 71/oflfa &erfarnyer.

Kcysersgt. 1, Kristiania.

Giver Haarrodderne sin naturlige Næring, styrker Hnaret og stanser Affalden. Borttager Flass !og frembringer en blød, silkeagtig 1 ~r.. dets Haarvækst. .,.... Talrige Anbefalinger. Pr. Kartong I<r. 5.00. Udenbys Porto 50 Øre.

~ -

W"lff's Magasin, grænsen 10, Kristiania. A.

Korrespondanceundervisning I viollns pll, harmonilære og mes singinstrument. Alle kan nu lære si disse fag. Prosp. grat. Musikdir. C: EKBERG, avd. 1, Villa Stran~torp, Tjørnap, Sverige.

Fordyrende

mellemhandlere undJl:aas bedst ved indkjøp hos os. Gjennem vare direkte forbindelser med utlandet kan vi tilbyte alle slags ure, urkjeder samt diverse bijouteric- og staalvarer til absolutlaveste priser i Slcandinavien. Bedste indkjøpsldlde for al!"• • tor. Ill. prisk. gratis og portofri!. Nordiske Stålbolaget, Halmstad 5 . '

Bedste Mærke for Hermetik

•

CONCORD CANNING C!:. Stmnaer.

frimerkesamlere.

Vær forsigtig !!! ved valg av strøpudder mot hudløshet, >ræverc l e t e. hos barn. Bruk kun

Vasenol· barnepudder, et

lægevidenskapelig anerkjendt godt, lægende og rensende specialmiddel. Faaes paa alle apotek. Vasenol anbefales av læger og jordmodre.

Bemerk!!!

Noget, som alle vil have Tyske Kolonimerker:

36 stk. forskj. ustemp. kr. 2. ss " " " Irr. 6 ,50. Porto ekstra. Forlang itide !

Gamme It Aluminium m. m.

lobb!'·· Mm ing,

Stor illustrert prisliste, lige utkommet, ~~pes til høie _priser. l{ristiania forsendes mot 50 øre, som ~odtgjøres Kunst• ai: Metalstøberik E. Poleszynskl, Øvre ate 7 og on· ved føC'te ordre over 5 kr. ICJl&gate 2 9". Telct.f6703. Ved foreH. Lichtenstein, A. B. •pønel opgl kvantum, Ældstc nenske friamkekaødel, Stocbhølm J.

naar de første ;. raa bur ben'tlder at komme. ~ Lad ikke Ycrden se dem. Du er endnu ang av 1lnd. Bruk "Novo c rln". Denne elexir er ifølge offentlig analyse fri for alle skadeli1re stoffer. •Novocrinc l!"lr haarct sin oprindelige farve, sin un1rdommeli1rhet og voksekraft ~ilbake, og har varg virkning. - Forsendes utenby1 med bruksanvisning mot postoplcra v eller forskutsbetaling for kr. 5,50 pr. flaske +porto fra "Morsea genturet", Key• eer•tt· 1, Krfatianla.

Ved kjøp av lomme·, væg· og vækkeure, urkjeder, medaljoner, ringe m. m. billi!!"ste pris for videreforhandlere. lllustreret prisliste sendes grati s.

.Jared .Johansson, us-lager, \lamamo, (Sverige).

I P" -

Abonner '"l <>r!'

F"miJie-lournal".

~~~-·

A L LE ffS . F A.111 I L J. E . J. 0 U R-N A L

Nr. 1~

Smaapluk.

.Un to laudstryke1·e som fnglehandlcrc og hattemakere.

1. ,.:\Iiu k::uumcrnt og jeg !lar 11•rPYll lill ,a v hvert. ForJcden oplrn.adte vi som fuglellauclloro. De yncligsCe, smaa J"UYner solgte vi til spolp•ris, og folk kjøple og. kjøplei, og da eler gaat ('Il halv lime! harkle Yi sloJgt hele lageret.

,.,u-

2. Vi . s:LoLl nclop og sku!Llel til al kjuro hjc'm , da et hoist merkelig syn '"sle sig !1or vorCI oiuc. Alle ravucnu vcncllc tilbalrn til os, og enhver av rlcm hadde cnlen en soJvskc, et soJ,:. :irmlrnaud, el soJvlll· eller lignende mc<l j nebbet.

Den nyforJOY1'lde: ".\a. min kjæresl<'1, jeg kunde spise dig av ba.re kjæJ·tigliel !' · Den tunghorlei hl.ner (som i deit samme gam- forbi): "OnskcJ· herren lill k•o mpot 'li!?"

:i. Der kan man se', sa Yi: navn~r l"·o r11cg°lc'r aldrig sin tyveuallu· I Mcll. lommen i'uld av pc1ngor o·g so!Ysaker vondLC vi Y•o1rc fjed mot den tyrkisk<' badca.nslalt. Et Jilc t bad en gang ilnel- . !cm kan aldrig skadel siuH.lhclcu I

. ·Paa llryllupsreise. Jlcd1·cisemle (hof!i,ll}: ,;Vil dora ikke b.)'!le · · plads med mig? L)~n · unge rru-0 later ikke lil ut kunne la:tJØ b a k I ::c u g s k y s ?·· :

·1. DL'l kan nok v;.: rCJ at vi nocl litv;cr<lsl'n ! \"i drak egle mt>kka og rok lo cigarclter av d et merke sultanen selv roker. Mcl1 desværrc var jeg for aape11mu1Hkt :og fortall ei en av gjcslcrne om YOr ~ll!«V!'ls e m!'d ravu<'ne.

i<> ikke se

paa mandcn at han Ya1· byc·ns polilimestcr i cgcu høie r erson. Men det var han nu, og litt eflcrat han hadde fortatt ll:.l(lct kom han og invitc•rte os begge mell paa . e n !ilen aulomobi[utflugt. :i.

Jeg kw1Ll<::'

Hadde elet en<lda Yær ct en utflngt Lil skogen eller til en av byens bcdrn r eslalU·aLioueir, vi skuldc paa, men tun·n gik direkle til fængstet, hvOlr vi li lev spærret i.ndc, siglet , for at sæJge ravner som vaT d1·c-sscrlc til 1J'~ri ! G.

"Do reiser aldrig mer til 'dern kloke kone . . . et· De nu l"rhk igjen·)" "Nei, r r i s k er je3 ikk<J . . mcm k U· tl ' (" l'

l ["

McdgHtcu. DCJ1 unge1 eglcmand hlir lXla bryJl11psdagcn kaldt ind paa svige.rfa1'Cns kontor: "Oil ~-oplc, svigC'rl'ar l" · Svigo,rfarein: ".Ta, . .Jo7. Bedst som vi sat i vor celle fik vi el ho ist uve·utet JJesøk: Rav nr no hadde 1opdagct, at vi var i nod og kom med rnw-, skrnotrækker<.; rep osv. til ~is kort sagt: .fuldstænrlig utstyr til !Jrnk ved el Jitet u11dvigctscsl'orsokl

8. Kloke fug!C'r, de ravner I sa vi, og med i·avucne s()m forspand og en av en m:iciras og et laken hjcmmcJa.,«ct luitomnibus Io1·Iot vi kort ert~ fængslet. ~Icrkeligere

folk vist aldrig

IJef'o:rdriugsmiddcl ~t

hadde

for!

9. Vod gode humor og ,:oa· · virke~ lyst hadde fæugstcts kvaJmo luft ikke kunnet ødelægp;o, og neppe hadde vi sat iolcu pa.a fasl jord igjc'u, for \ri flk fat i et slon'eJ pa.rli gamle hatter :;om v.I ''ente"! at gjore god forretning med.

.han, faal' jeg J:;-ct:i It· 11 '

Realistisk knast":

10. Men for at fre:lll.fr1e kjopelysten hos folk borte jeg i maudslløide et hul i muren ut til gaten, satte en luftslange iud i mureJn og blaaste ved bjælp. av en sb()ll" blaasebæJg eu aldeles IOrkanaglig lttftstrøm tit mot de forbipasse11·ende.

11. Folk mistet sine1 haller, - vi hadde med vilje vaJgt et slc.d '"Cd en elv! - men' en stOtI" plakat anviste folk vei til et solid firma, som mot en liten godtgjørelse avhjalp den epidemiske hatteløshet ilci· i kvartalet.

12. Hallefirmaets hoie cllef var ingen anllæi end min kjære kamerat, den tynde, og i Jopet a.v kOTt tid var alle hattene! avsat, selv om det lrndertiden knep meid at raa en kjøper til at indse, !at en hat som var altfor slor, "sat" udmcrkct." •a

Hvol'ledes Sambo forsvarte sig mot en love.

NeppeJ var han færdig med at tømme malingen ndd i pelikanposen, for en mægtig løve i fuJdt firsprang kom lepende ned imot ham. "Uha! Nu mig dø, og pelikan ogsaa dø!" ropte! Sambo forfærd«. "Uhu- uhul thad mig gjorc?"

"llvorfo1· bn1ker du slikt et langt mun.1slykkc?" "Jo · doktoren sa jeg skulde htolde m~ Ja.ngt ho.rte fra to:ti·a k."

Kaserncll!omster .

. ·"'-c-<"'~ Sambo sku.Ide til at male! sin fars hus, men dOV'elll som han var, vi!de han ikke selv bære malerpøsen, men tømle malingen ned i pelikanens fiskepose, derved hadde han den ypperligste, selvbevæge!ige malerpøs.

"Den snE'stormcn "r udmcrkelt rna.tt," .s. kritikeren, "del lopcr en koldt neid.over ryg~cn Veid ut sø paa. ·l\ct. Det er v i r k e 1 i g • h c t sku I\ sti" "Aa., j_a," s ukkot maleren, , det har icg faat kjcnd~ For[eclen mens je:g vm- horte, kom der e!D. fyr har ind 1 mit atc!iCI!", han saa paa :billedet, trak frakken min paa sia log gik si11 ve.i!"

s ~ rsjanlcu:

Da fik S:lln].)o pludselig en lys ide. Av en stor snus~obaksdaasei, hau nelop hadde ved haanden, gav han pelikanen en væJclig pris. Pelikanen kom til at nyse. malingen blev slynget ut og ramte løven og baade pelikanen og Sambo var frelste!

,,:\Icune-

skc! I smumc:u.liguinil med De!rcs dUlilhet «1· det egyptiske morke et praglfutdt fcsll"yr, vcrkcri!'·

Nu kan alle faa et kraftigt haar og skjeg* alt lost haar overflodigt.

Disse 2 b ·e rØDlte verker ...

(av den kjendte forfatterinde Elisabeth Schøy_en) 2~ porfo.

4 .smukke bind for kr.

Ravissant haarvekst

t / -' / ~'!filllt.

fr~mkalder

det. skjønne<tc fuldskjcg og Jet stilfuldeste oversl<jeg, fuldtllldte øienb yn og et kraftig!, bfanlct og skjønt l1ovedhaar paa..iorbavsende kort ,, tid . farver iklie ! Kan anvendes til 1 I; , \ I saavel blondt som mørkt haar. Skjældannelse ()~ haaravfald hører "I. ). straks op og •Ravissant haarvekst• ~ ~ virker derefter som kraftig føde for '?,/ haar- og skjegr9dderne. 'I• G fo r pengenes tilbakebetaling, ~.)! I hvis ovenstaaende virkning ute~_,,. blir, medfoli<er hver flaske.

l)t".

'-'J

:\\J; ~;

~~· "t" ·',

~~ ~

E. Schøyen: Olav Trygveson.

E. Sch øy.en:

. 336 Sider.

Grev Brahes hus.

Boken giver en meget interessant, eiendommelig skildring av den norske konge Olav Trygveson. 30~ Sider. Først hans even\)rlige bedri(tcr som viking. dernæst Her fortællcs om, hvorlede~ en dansk grc\".efamil!e hans store nidkjærhet som .kristendommens utbreder i Norge og endelig den store konges drastiske død lever, og om den motgang, som moter dem trods deres store rikdom og anseelse. i slaget ved Svolder. Besti~ng maa lndsendes snarest, da oplagene er øm-. f.

BESTILLINGSSEDDEL til

I{.

;æ

Ntll'fl

!il

. il ~

"".".""Poststalion

"i ~

ft~~,al!~~~~ a~~!~!~~!~ !g"W~at~M.it.

befales av flere læger. Utmerket resultat. 1 ortioner til kr. 6,00, 8,00, 10,00, 12,00, 14,00 og 16,00 sendes mot efterkrav. Atte<>terkan sendes mot 20 øre i frim. Torvgaten 14, • ' Kristiania.

Stor pris•iste og tidsskrift over krigsmerker & Europa Eneste specialforretnin~ i Gøteborg. Største utvalg. Butik : Arkaden, lager: Kungsgt. 21 .

. ! mot 25 øre.

Arnt E Hansen

Filip

fir, E. P. skriver: •Je

kan efter at have anvendt 3 fl. av Beres haar~ ·~ ·~ middel bekræfte, al jeg har faaet min l"l I • • . kTaftige haarvekst igjen til trods 1for, , '( 'lill I Ill tJ Il~· t~ at mit haar var faldet helt av.• ' ~r Y.~.., Fr. E. A. skriver : >Deres haarmiddel •Haarvekst• har vist siir at vaere aldele& utmerket, idet mit haar er blevet meget rikere og fyldigere.• Fr. D. T. skriver : •Ifølge Deres ønske"vil jeg hermed ll'i •Ravissant haar· vekst• min bedste anbefaling, da mit haar er blevet langt og kraftig!, siden jeg begyndte at bruke dette middel.• Fr. A. H. skriver: •Deres haarmiddel • Ravissant haarvekstc fortjener den bedste anbefaling. Det har paa relativ kort tid giort mit haar stort og laaftig-t.• l..æg - naar De. friserer Dem - merke til, om haaret gaar av. I aaa fald bør De snarest skrive efter •Ravissant haarvekstc, saa at De maa kunne bevare den haarrilcdom, De har, og begynde meJ dette middel, medem det er tid • RaviS1ant haaryekst. Pris pr. flaske 2,85 porto, 2 flasker portofri!. Sendes diskret pr. postopkrav fra ~avl111111antø generaldepot, Nørrerarimagsgade 9, Kjobenhavn K.

en dygtig elektrisk montør, maskinist, V verkmester, tegner, dampmaskinist, fyrbøter etc.., saa delta i vor velkjendte uoder\'isning pr. korrespoudence. Ingen forkundskaper ·nødvendige. BEMERK I Vore kurser anbefales av flere av Sveriges mcat trentragende ingeniører, saasom-'ltrofl!ssorer, industri- og kraftverkchefcr m. fl. Flere anbetalinger bekrælter dette. Vi underviser ogsaa i c11· keite fag, ·saa,so~ matematik, mek:lnik, maskinttgnmg, elektr. ledningen· møntering, elel«r. m3sJ.;ner, vandturbill('I", dampkjedler, dampmaskiner dampturbiner, deres pasninl!'. og drift, l:mdmaaling · og ni\-ellcrinir m. fl. forlang prospekt! De faar det -gratis. Sveriges Tekniska Korrespondenslnstitut, Kungsg. 53. ""Dir.: Civilingenior C. f _ Lundberg. Malma. Send gratis· prospekt for det fag eller beskæftigelse, hvor jeg har sat en strek.

~Na vn:

fl!imsrker billigst.

. ".·

V L J'\E' BLI

S.:11,1 mig mot efterkrav ".".serie av de i annoncen nævnte verker av E. Schøyen, hver _serie indelloldende 2 verker i 4 smukke bind til Pris kr. -2,35 porto. Adr~sse

·"" ·r ~

A.~

1111_. , ...:1.ljl ill l l 1li,1 1 11 11 11 1ll1 11 1 11 1 1 lllllll lll l l .l1 l1 lll il lllll l!ll l!l ll llllll lll ll lljl1l 1lll ll llll ~llllll l!lilllll: 111

Olaf Latigdats bokforlag, Nørregade 51 ••• l(jøbenhavn

·y·

·Ci' - _- · - 1F'f'

Jf · •''I

aran !' ,'A~ N"'""'""" • >movi •Mng • •. . mængde anbefalinger, harfaat.n

~ogner,

Gøteborg 1.

~Adresse.:

Lomm!-, Væg -~' og Yække-Uhr1,

Uhr· kjæder, optiske Artikler m.m. kjøbe; billigst i Sk~ndinavien fra Aug. Petersso~sUhrlager,Gislaved

Sverige. Jllnstr. Prisliste gratis .

S tipning

av barberknive utføres av Bergs Bolag Eskilstuna. Ould1ned•ille: Stoc]c,. · holm 1897. Paris 1900.

som. ønsker at glæde sig ved god grammofoninusik kan nu hos Musikcentralen A,'s skaffe sig hosst. sm.ukke og gode apparat paa 1emp·e1 i g e avbetalingsvilkaar. Bemerk de nøiagtige specifikationer:

Nr~

Kassen er 33X 33X 20 cm. av egle ek med vak· kert avrundede hjørner. Hosstaaende tegning, der er en fotografisk avbildet kliche, viser den ærede !æser et nøiagtigt billede av apparatet. Den vakre, indfælded~ tegning bedes særlig bemerket. · Tra)<tens !ydaapning er 50 cm. og er ekefarvet i stil med apparatet. Verket er åv de bekjendte schweiziske. snegleverk med en lydløs gang. fjederen er særdeles kraftig 011; ligger i indelukket f]ederhus. · Grand Koncertlyddaa!le med dobbelte. gummlfortætnlnger og med en overordentlig følbar avstemning. Apparatet s.ilelges kun paa leiekontrakt.

1· ·2·

52 B

400

Avbildede apparat in· clusive )0 muslknum-1 mere paa 5 dobbeltspilte . plater sælges nu paa avbetaling til den enormt billige pris kroner Kr. 10.00 maa indsendes kontant med ordren. Kr. 25.00 tas i opkrav,' og det resterende beløp •ndbetales fmed kr. 20.00 pr. maaned. De av vore ærede kunder, der maatte ønske apparatet etalt kontant Avbildede apparat er det bedste k o nstruerte 1pparat i hanoelen og en ldeel talemasklne .i.I en rimelig pris.

Hosstaaende gode og smukke apparat 135~

Dette apparat kan leveres for

lndrømnies hele 15 °lo ra bat.

er av de sidste nye konstruerte, med indebygget trakt, hvorfor det er meget let at transportere med sig, i tilfælde av• teise etc. samt et ideelt apparat for privatleiligheter, hytter, garanterer, at alle ordres eksetc" da apparatet ikke !ager saa stor plads, som sportsfolk pederes pr. omg. et med overbygget bliktrakt. Delte apparat kan leveres paa samme betingelser som nr. frakt og emball3ge paa 5 dobbeltspil - 4212. Kr. 10.00 med ordren, kr. 25.00 lede plater samt paa opkrav, resten med kr. 20.00 pr. maaned. ærede kunder ønske sig et storre Skulde nogen av vore sæ:lger dette apparat med apparat, staar vi gjerne til tjeneste med illustr3tioner og ' I - et - aars garanti. prisopgave. Kassens storreise er 42 X 34 X 20 cm. i 1·3kker notetræs utforels~. Verket er som paa nr. 4212. e:aranterer, at apparatet er Lyddaasen er av ele bckjendte koncertlyddaaser med fabrikeret for krigen OJ!' av gummifortætning. aller bedste sort materialer.

Saafremt nogen av vore ærede kunder skulde ønske apparatet i mahognikasse, kan ogsaa dette leveres til samme pris og paa samme betingelser, men maa da dette specielt nævnes i ordren.

inclusive

10 musik. . numre

200 stifter. Kontant

15%.

lllllllllllllllffflfffllllllllll i

Bestillingsseddel. Nr. 4212. Herved bestilles avbetalingsapparatet, inclusive 10 musiknumre og stif;er. Til sikke<het for indløsningen medfølger kr. 10.00 og tas kr. 25.00 frakt og emballage i opkTav. Herved medfolger kr. lU.00 -;- 15 ''/ 0 lik kr. 105.40, der utgjm· kontantprisen. A. f . j.

Navn----------------------~ Adresse _ _ __ __ _ _ _ _ _ _ _ __ _ _ _ _ _ __

Poststation Hvnd der ikke passer bedes ov_,,e.r.st.r.e.ke.t_._ _ _ __

·B emerk·•

w musikstykker medfølger he lit

Grat1·s••

Disse plater koster I detail kr. 4.50 pr. stk.

Musikcentralen A1s Akersgaten 61

Kristiania.

A. F.

Bestillingsseddel.

Nr: 52 B.

Herved bestilles avbetalingsapparatet, inclusive 10 musiknumrc og stifter. Til sikkerhet for indløsningen medfølger kr. 10.00 og tas kr. 25.00 frakt og emballage i opkrav. Herved medfølger kr. 135.00 -;- 15''/,, , lik kr. 114,75, der utgjor kontantprisen.

Navn---------------------~ Adresse -------------- -------~

Poststation . Hvad der ikke passer bedes overstreket.

Paaklædniøgsdukke, til at "knappe i ryggen".

I kle< -;iucn kt:cLcs pa.a tykt µa,ii1·? ll\:<lr<'(ln <le cnkelle ekter ulk ' i1>prs cftCl· omrillsenc.

J\jolcrnc. og ylterlHit'l hoi~'& erte.i· de plUlktcrLc linjer, og m1ru· de er :uillragt pa:i Dukk~Lis(', stikkes de forskjellige "stropper" iud i ele lilsY:u-cnde aapninger, som forst 111na ;!jcnn<"mskj:rn's..

Fo hl ykkN1rn

l(}JnbUk~,

flikc111: stikk es Ycksct,·is '.ind over og untlor hvcr.:inure.

De lo hallc'1 .

.hoies ·

erte·

de mid ters l" 1>w1kter te Iinjer. Jcfrer hat

klæbes

sammen ro~ s',~ med !J.aksidClrnc mot hvcrandn·. Den nederste

punklerle linje gjcnncmskj:-crcs.

Ulgil 'Og lrykt- av A!_S ".\Hers F 1milic.Journru·"i"" lrykkeri,Sl<>rgalcn i-9, Kristiania.