Allers familie journal v 43 no 20 may 15, 1919 by Pacific Lutheran University Archives

Nr. 20.

Pris 25 øre.

15. mai 1QJQ •

ALLERSFAMILIE·JOURNAL

Blusen prøves. Delte inle1·iorbillerle av en impr'OYisert, hj emlig isystue hemiser til Uen illustrerte iarlikkel

indc i liladeL (side 10 og 12), der fork.!Jarer \"Ore læserinder, hv'O·rledes man kan sy, mange, nyt.. ti~e kl ædningsstykker ved hjælp av den ,,Sykurv·•, som hv>er Uke :findes i "Allers Familiefournal''. F·o r dem s'Om ikke tidligere hiar hat øie J.ior den lille, praktiske rubnk, vil det kan-

ske ncJ"e .av in~eresso at se, hvilke r esullalæ der kan n.aas vied hJælp av "Sykurven"s udmer4 kede færdigkliple slikepapirmø.nslrer. I dem:e !Uke ind,ehQlrler "Sykurven" m ønstrer til den 1, 1" 'mlonol.Jlt!se r&om her er avbildet. :::;

•

ALLER S FA.MILIE - JOURNAL

[ Hvad der interesserer damerne;

.{{~ffcvarmer

med harda)lgersøm og med heklede forbindelsesb](rnder- · (Hcrlil høre<r bill. 1- 3.)

Denne' pene, •sioli<le ka.Hevarmer besLJ.ar av 3 f:eHer av hvilt hardia.ngerlerret, paa hvilket 7 traacler fylder 1 cm. Hvert fell pyntes med et meget virkniugsruldt harelangerbro.deri som paa. b egyncles 41 /~ cm. fra den nederste kant; man syr del efter bill. 2. Al' klostersøm ~de retlo 1 pL3 t!'ømsting u tføre1· nwn med hvilt perlegarn nr 5, d·erpaa m'f!ilre1· man sitio1~ ret in- · de i figurernc, idet man sL:,;dig klipper 4 s:iorLTaader 'O•vor og lar 1! sta.ca. De lose traadcr h·ækker man ut, ln«orved del klare mønster danner isig. Do lilb.akeblille tna~dcr bes yr man nu med har dani;erscm, 11\10.rlil arwendcs Bill. 1. Kaffevarmer fint pf'rlcgarn nr. 8, o ,.{ mecl hanlangerbroderi samtid ig syr man picol'·og hC'ldcdc blonder. cne og cctderkops11011)1gErnr. l\fon Jm :•cr fcllcrnes .:yl~crk'<lnt l()lll, kanter tjern omh yggelig med bændelb::umd ·Og rorbinder dem tJo 1og l·o sammen, paasyddc ved heklede blonclie1· siom snOTes sammen mod blaa silkebaand. B!ionden 5os p.aa bill. 3 -og hekfos med hvilt ghlnsheklogarn nr. 4-0 i el opslag av 13 1. <_luftmasker). l\1a.n slynger fast i den 1. av luilmaskcrn c, hekler 1 1. og vend<er c\l·beidct Om {J.cn den1eid frcmkuome luflm:1skcring h ek- les 3 f. m. (fasle masker), _1 JJCI. ( pico•l), som bc&laar av 4 I., 1 'f. m . i det oversle maskelct.I av den forcgeaendo f m., 4 f. in.,, 1 JJel., 3 f. m ., '' 13 1., arbeidel n :>ndes, masken paa na:ilen slyngi,;s fasl i et.en sidslc f. · m. paa den f1oregaacnclc bue, '1' ''' 1 I." arbeidet vendes. Om lutlmaskcbucn bekles : 3 r. m., 1 pel., 2 t m., 8 !., ai·beitlc.l 'endes; m. paa naalen slynges h1sl i dm 2. f. · m . imellem ·urn siusle bues to pel., 1 L, arbeid-el 'endes. Om d·ennc b<uc hekl os : 3 f. m., 1 pel" "' ·1 r. m .. l pd., 3 f. m . Den p:rnbcgyncl!e, fiore:~aaendc bue gjore~ nu færdig med 2 r. m., l pel. IQg 3 f. m. i\lan gjentar endnu 1 gan·g fra * Lil '', hck 'c r derefter 10111 den samme bue enrlnu 2 f. m., 8 I., arbcid•el ,·endes, slynger masken paia naalen til den 3. f. m. irnell·em ele 2 pel. paa den bu~e s10m slaar i samme rad, og derc.l'ler 1 l., arhr.1d·el v•endes. Om den sid::.t IOmLal te bue hekles saa: 3 f. m., 1 pel., 4 f . m ., 1 pct., 3 r. m . De hah·rærdigc buer behekles saa lwer med -2 f. 111., 1 pel . og :J f . m., og saia begynd·er man rorfra med en ny bue, 1del m.a n s•o m ved hcgynclelsen hekler 13 1., vcnd•er arbeidet og slynger Bill. 3. H<'k- masken pia1a n.1~1len t:I den sid lc-t tnn~·<'hlon- sle f. m. paa s:d~te bue i den de li! kuffevar- nerl·e?·s·Le buera.cl '" ~ 011 s:.1a meren bil!~ 1. gjenlar man vcdbliv'end~ fra ~

1~1an la øinene hvile og .se bort fra ~wbeidc.t. Eft.erat du ha.r holdt dig i ruldkommcn ro i 1.10rl•er-e eller længere tid kan du igjen ·opta iarbei•det, men saasnart dine oine igjen er lrællc, ma,a du alter sfansc. 2) Pas paa, at du har lilsln"l!kkelig lys, 'og at det 'f.r.lder gQclt paa di·t iarbeide, helst ·ovenfra eHer fra Yenstre si·de. 3) Tfri1s d:u har SVk1kc Oinc, saa læs ald rig ~ s1:i1orvugner oller jernbaner. · 'l) L"Cts .a ldrig liggend·c. Det er ikke saa sjel-

At bevare synet til sin hoie alderdom. 1) Naa1;- øiinene paa en ellet' anden maate gjor 'Ondl tu nder arbeidet, eller naar der damer flekker fl()I· ens blik, eller man ser utydelig maia

den al f1olk e r b!it svaksynte ved den ronlær\'eligc:: vane at !æse paa sengen. 5) Læ.s ikke meget under relwnvalescens cn efter en sygclom. 6) Den almindeligc s1undhel burde bev:arcs ved g·od kos·t, l!ls'l r ækkdig søvn, f1isk !'urt, m o l ion, .s:undie 'f1orn01:1elser 'Og en passende begrænsning av <lien ·s trenge a.roo idslicl. 7) Ta dig den Hlborlige lid til' sovn. Den slom har meget 1at hese beho1vcr is«r1· rikelig·

sovn.

~ ~

...

lo-'-

il ::l

lllFf.C

:r-· :-.,.-.v.11.~ '

v.; ~

llB

f-++

:i:;::n

::,.;;r" h-

:lo

•

-WI

>-+

H-

;;,;.'~

1-'-t+T~

[)"",4. •.

1Ji1111:1.11~4t

#1"

f-t

~ ~-g:::;:;::;;i

• tH • ".

Nam· blionderne er sydd til felterne. snorer man dis~e sammen mecl blaa silkel>aand, som stikkes gjennem de yllcrstc tun~er. Ovrnlil pyntes karre,·armcren med en hlaa k1ancls ø•:fe oJ indvcndig anbrin~cs den e~rn:lige Y.armer, clt:r b esl;1ar av val, .siom paa ilegge sider betrækkrs med b!.na salin i baandene's farve. Hvert felt er 3G cm. høiil, 24 cm. bredt ·uten bl'Onden.

Nr. '.!O

r.lffi

~m-

+ ~

-4-+

-~. f++-1 1

I! """'

m1 ;.<

~ L..U...l

+ U'

-R>

·t ..,. , ~

~'-'li

r:..ll.ll J...l.JJ...

Bill. 2, Mønster i hardangersøm til kaifevarmeren bill. 1.

~· · 'll~.l~! .

rris kr. S.25 pr. kvartal

~~ '

Nr. 20

.L · .

·~. '"1

I .... '

25 øre pr. nummer.

•

15. rr1ai 1919.

43 aarg.

Villa Borg h eses h a v e ,v e d Rom.. Den s <' n1 <'Il ,·a:trdag ha r Yandrct vaa nicnc ulcnfor IlQm Yil aldrig kwrnc glc'mmc den sote. kryd!wc, b-crusclldo durt av bloms lreude frugllrx r. som sLrommer 'ul fra de rike villahaver. som ligger i krans om .,den c\•ige stad". Helt fra middelalderen var <ld sl.ik iat de vcistaaeude romere bygget siue lyslslo tter 1!t.:nfor J;~·c"n. og nogen av llalieus værd ifo.!deslc kunstska ttc1· Øi' samlet i disse riikmandspa1adsc1·. l\Iest h cruml hlandl d eim alle er det landsted. sOllll kardinal Scip io Borghese lot opl'ørc u t en~or Porla del Populu i dd syl t~udc aarhw1dre og som er kjendt unckr iia,·ncl V i I I a Bo r i.: hese. Her findes u u en sarnl.ina liillcclhugg<'rarbeiclcr av olcll idcns · store mesl r e. og ku nstelskere fra hele Ye!'den Y-aJrurter stadig til elet gnmlo sl•o.t for at slndøre d e antikkie skjouhe L e~-. Men cndrrn mer !Jctat end av k uns ten i de gamle mcstcrH·rkf.ll· lilir de r eisende som regel voo synet av den deilige purk som omgir sJottel Den or av en ~ h<·nrin-•ndc og frodig ynde al mango kaldm· Villa Bo·rghescs have for "det lille parndis".

Leola Dales skjæbne. Av

Charles Garviee. 4nt'Orisert oversætlelse. (For lsat.)

Leola bøide hodet. "II ymuen lød ut til mig som en venlig :,Lemmo der opmunlret og trøstet mig. Ja, jeg er Dem meget taknemlig!" Han nikket alvorlig. Leol~ rødmet og stod litt med nedGlagnc øiner; saa ·sa hun : "De sier, ~ De er ensom. Har De ingen .venner her paa stedet?" "Nei," svarte han og skjøv hatten tilbake,

"ingen -

hverken her eller andre steder

i England."

"Del er meget trist," sa Leola, meget inleresserl og ulen tanke paa fonn og "det passende". Hvorfor er De saa ·kommet denne lange vei hjem?" Han fand L det øiensynlig vanskelig at svare paa dette spørsmaal. Han saa op paa abbediet; saa vendte han sine øinc mol hende og møtte hendes aapne, likefremme blik. "Hvorfor vender vandringsmanden i almindelighet - før eller senere - tilbake til sine fædres land?" spurte han med et svakt smil. Leola smilte ogsaa og vilde netop til at si farvel for at gaa videre paa sin ekspedition, da han pludselig sa med et sælsomt alvor :

,;Tror De virkelig jeg kan faa se abbediet?" "Ja," sa Leola. ,,l{anske - vil det være for meget at be om - hvis De la et godt ord ind for mig hos eieren - " han avbrøt pludselig og sa med paatat ro som næsten græns·et til like· gyldighet - " det er sandt, jeg kjender ja ikko engang hans navn." Et eller andet pludselig indfald fik Leola til at bevare sit inkognito. "Del er Dale," sa hun. "Dale," gjentok han og saa eftertænksomt ned, "Dale - jeg kjender ikke det navn men hvor skulde jeg ogsaa det fra?'• til· føide han og saa paa hende med et flygtig smil. "Vilde det være for paatrængende vilde De anse det for uforskammet, hvis jeg bad Dem tale min sak hos ham? Ford" rer jeg for meget?"

t\r

ALLER S FAMILIE-JOURNAL

"Aa nei," sa Leola. "Jeg skal - tale De- opover knærne. Bak denne plads laa farres sak. Hvorledes skal jeg la Dem vite men _og ulhusbygningerne. Huset var medet?" get pent og hyggelig, halvt lildækket av vild"Tusen tak," sa han med varm og ærbø- vin; men det saa tomt og øde ut som om · dig ta knemmelighet, "jeg blir her, til jeg del ikke var bebodd. · faar tilladelse til at gaa nærmere." "Undres om ogsaa det tilhører mig?" "Ja, gjor det," sa Leola rolig. "Jeg skal lamkle Lcola. Jeg vil haabe det. ~len nu sende en tjener som kan vise Dem huset. er det kanske mig som trænger ind paa Godmorgen." fremmed eiendom." Han løftet paa hatten. En mand som bar et melkespnnd kom gaa"Godmorgen," sa han. Da hun vendte sig c-ndc~ over pladsen og Leola vinket til ham. om for al gaa, sa han nølende: "Faar jeg "H vacl er delle for et sted?" spurte hun - vH De være saa venlig at si mig - jeg sten Jrygtsomt.· · vet nok al: det er urigtig av mig at spørre "Det er Home-farm, ~liss," svarle manom det - " ban stanset, saa sa han kort, den. · men med dyp ærbødighet: "Og - _hvem lilhorer det?" spurle hun "Vil De· si mig Deres navn?" med el lilet smil. "Mit navn er Dale." "Del vet jeg sandelig ikke!" sa han m r d Han saa forbauset ut, og idet han igjen el hredl smil. "Det tilhøi:Le Sir Godfrey, løftet paa hattea, sa han hurtig: men nu er han jo død ~" ,.Er De eieren, Mr. Dales daller?" "Da Lilhorer det n~ig," sa Leola hoit og "Min far er død," sa Leola, og da hun med stor Lilfredshet. saa bans alvorlige, forbausede ansigt, til~fande11 slirrel paa hende, hvilket jo ikke føide hun: "Mit navn er Leola Dale og jeg. ,·ar saa underlig. - " hun nølte og blev blussende rød - "jeg ,J-:an jeg faa lill melk at drikke?·'. spurle er Sir Godfrey Lormes niece." Leola. "Aa - nu forstaar jeg det hele," sa han ,.Javist, Miss; der slaar melk inde i meielavt. "De er herskerinde her -" han pekte rie.l," sa han og pek le paa huset. • paa huset Leola takkel, napnet en grind og gik borlLeola bøide hodet. over en smal sli gjennem gaarden, En pike Han vendte sig et øieblik bort fra hen- siw op_ fra en melkebølle og stirret forbaude, saa sa han i en rolig, dæmpet tone : se!. paa hende; saa neide hun høflig. "De vil kanske anse mig for uhøflig og " Godmoi·gen," sa Leob1, "jeg vilcle ha lill ulaknemlig, men - jeg tar min begjæring melk." tilbake - nu ønsker jeg ikke at se huset." Piken skyndte sig ind i huset, henlet d "Som De vil," sa hun rolig. gla~. og fyldle del med melk, og Leola syn"Jeg er Dem meget taknemlig for Deres tes alclrig. hun hadde smakt noget saa deivenlighet, Miss Dale," sa han, "meget tak- lig. nemlig - og hvor jeg end færdes, saa vil "Tak," sa hun. ·" Det c1: pent hus. Hvem jeg allid huske det. Endnu en gang tak bnr her?" og fan·el." ,,For oieblikkel in.gen, i\Iiss," sa piken. Han løftet hatten. Uten at si et ord buk- "~Ir. Robinson som slvrle farmen reisle herket - Leola og gik. Da hun hadde naadd fra før Sir Godfrey døde og ingen har bodd græsplænen, vendte hun sig om og saa at her siden. Mr. Sli ne sly rer farmen." h~m gik langsomt gjennem parken; hans ho"Hvem er Mr. Stine?" spurte Leola. de var høiet og hans hænder foldet paa ryg"Del er inspekluren," sa piken og spille gen som en der er fordypet i tanker eller oinene op som om alle burde vite hvem eller nagel av tvil. Mr. Slinc var. Leola følte sig saa underlig urolig og be"Dor del ingen her?" sa Leola cflerlænkkvmrel. soml. ,.Del var skade. Men -" lilføide ·"Undres om jeg saaret ham?" tænkle hun. "J{anske han ikke likte at jeg skj ulle mit '"'""""""n;;;.~ · ~ . ~11 '1~11 11 '" -. ~n:ivn for ham. Han tænkte vel at det mo 111"11I 111·,~·.ll•v . •..., ···1' . ·· .. , ·• ·,1 ret mig at holde ham i uvidenhet om at .i'~~~ abbediet var mit. Jeg er meget lei over ,;;.,~1 del. Dc-t kommer der ut av at tale med fremmede. Undres hvad Mrs. Wetherel vilde si til det?" Hun lo sagte. Den merkelige hændelse hadde git hende saa meget at tænke paa, s aa hun ikke hadde lyst til at gaa ind strak s. Ilun slog derfor ind pa a en vei som førte til baksiden av huset. Hnn hadde ikke gaat lænr·: l~ , for hun .bør1c lyden av hræ- = kende sauer og~ '"'"'""'W!IJJ=,= = = = = gryr:tende griJet Et Jilct u t,•a!g av de mrs! kjrndle salmer og andre rel igi ose sanger ser og hun s:w sig opmerksoml omkrini:;;. Av alle fornøielige I ing forekom et·land Hvo e - ne la - der Her-ren r aa · de, Og sæt-ter fuldt til ham sin Lid, hruk Leoln at -._ • I - ~ være del mesl ·~ • ~ L- fornoieligr , og T1 TT hun skyndle sig vidrrP i retning av de gr_Ynlende og hrwkende lyder, indlil hun kom til en ind he2net plads, hvor der slod nogen kjør og hester i høi til

I I

1.;o

L...

....

J'E:

W!llZ

---

ICll.

!~ ~•r 1~.~ n m li&p 1n fr I~

hun pludselig uten at Lænke paa sin tilhører, "del vilde bli en udmerket bolig for l\lrs. Tibbell og hendes barn!" I det samme falcll en skygge 1.Yers O\' cr ga arden, piken saa op og sa: "Miss, eler kommer Mr. Sli ne." Leola vcmlle rsig om og saa inspeklorcn. Jr an lllev forbauset over al se hende og lok hurtig av sig hallen. Leola huskel at ha sel ham ved siden av vognen, da hun kom, og husket ogsaa at hans ansigl ikke hadde gjort noget absolut lillalende indlryk paa hende. Det var ikke noget venlig, sympatisk ansigt, og nu, da hun saa del, folle hun ,al hun slet ikke likte det. Det der stolte hende' mest var den ulilbøielighet l\Ir. Sline~ øin<> hadde til at mole andres. .,Godmorgen," sa Leola. "G·odmorgen," sa Mr. Sli ne langsoml. ".Jeg har nelop spurt om lwem som bor i 1 del le pene huset," sa Lcola, mest for at si nog<'L. "Del er synd at det skal slaa ubehodtI. ·'

"Jeg bestyrer farmen," sa han og saa op med el skarpt, halvt ærgerlig blik, men sænket straks øinene sine igjen. "Del er blil mig sngt," sa Leola. "Jeg liker meget godt farmer og landbruk, og jeg vil gjerne se det hele saa snart jeg kan - lrnnski; idag." ,,Javel, Miss," sa Mr. Sline og gik lill tilside for at la hende komme forbi . Da hun var gaal, stod han og saa efler hende et nieblik, saa vendte han sig 1.il piken med ærgerlig sammentrukne bryn. "Hvor længe har hun været her? Hvad har hun gjort og hvad har hun spurt om?" . "Hun har bare v~ret her et min ut, Mr. Sline. Er clcl ikke den unge frøken? H vo1· sol og elskelig hun er!" i\fr. Sline gav en alt andet end bifaldcnde hrmnmen fra sig. "For mig kan hun være Jordens solesle pike," sa han med undertrykt vrede, "m r n del forekommer mig at hun lovlig snart begynder at slikke sin næse i tingene. Ilun har allerede været rundt overalt. Hvad vedkommer det ·hende om farmen slaar tom? Det er jo overflod av plads til hende deroppe paa nbbediet. Jeg haler at kvinder blander sig i forretningssaker." l\frd en ærgerlig mine gik l\fr. Sline onr gaarckn.

.VJ. Da Leola nærmet sig huset, saa hun at l\fr. Ford og l\Irs. Welherel stod paa terassen og ventet paa hende, og de hilsle begge forhauset paa hende. "Miss Dale, jeg trodde De sov trygt," sa Mr. Ford, indlil Mrs. Welherel forlalle mig at hun hadde wcrct oppe paa Deres Yærelsc og at fug~-~=== . = len var Iløiel. ~Har De gnat Dem en ru ll(le harmonisering. pa;: eicndom111e11 ?a

Den v!l hs,_n

L-

i-I=-~

f 1!1tf' Hr IP øJ H

·IInn sa ikke ncgcl om s it mr,tr, rnrrl - d en inleressanle, unge fremmede, hvilket jo egenlliir \'a" mrrkrl ig

n~k ;

kansk~

hun hlev hindret i del ved at en ljener kom og meldt e at frokosten var servrrl. l\fanlti del var anrettet i el li tel , elegant

Nr. 20

værebe som vendte ut til terassen, der var blomsler overalt - deilige · roser i store kinesiske vaser som var anbragt paa kamingesimsen, paa sidebordene, i vinduerne - hvor man san hen. Leola saa sig om med ufon.lulgt glæde. ,,Hvis jeg hadde visst at De vilde ut paa morgentur hadde jeg ledsaget Dem," sa Mr. Ford høflig. "Der er saa forfærdelig meget at vise Dem og fortælle Dem, saa jeg ikke vet hvoe jeg skal begynde og hvor jeg skal endel" I komisk forlvilclse slog han ut med hænderne. I t1·. "Begynd med Home farm," sa Lcola leende, "eller la ialfald mig h2.gynde mecl den. Vet De hvad jeg tænker paa, Mi-. Ford? Det vilde være en glimrende bolig for Mrs. Tibbet og barna." "Det vilde det," sa hau, "men Mrs. Tibbet har ikke forstand paa landbruk ·o g vi trænger til at ha en praktisk og dygtig mand." Leola saa litt mismodig ut. "Jeg trodde at inspektøren, Mr. Sline, bestyrte farmen." Mrs. Wetherel lo. "Min kjære Miss Loola," sa hun, "De har nok allerede begyndt at stifte bekjendtskap med Der·es pligter som herskerinde." Mr. Ford rystet paa hodet og nippet til sin kaffe. "Sline kan jo være meget bra," sa han langsomt, "men 11an har nok at gjore uten at ta vare paa farmen. De vet kanske at Home farm nærmest er en luksusarlikel. Den be laler sig ikke." "Ikke det?" sa Leola. "Jeg saa slorei mængder av melk derute imorges." i\Ir. Ford lo. ,,I-I vcr liler av den koster tre ganger saa meget som man kan kjøpe den for nede i landsbyen. Men del er det samme," sa han eftertænksomt, "vi skal tænke over det. .Jeg er her - og vi er jo alle her fo1· at opfylde Deres ønsker, min kj.ære, tmgc frøken, og det er jo selvfølgelig en biling, 1om Home farm lønner sig eller ikke." "Tak, tellet er jeg meget glad over," sa Leola paa sin naturlige maate. "Kan saa Mrs Tibbett komme?" "Kan!" gjentok Mr. Ford. "Naturligvis. 'Aldele~; som De vil." ::Aa, da vil jeg skrive til hende straks," sa l.eola fornøiet. "De har vel ikke Yieret i staldenc endnn ?" spurte Mr. Ford. "De har ord for al være de bedste i landet l\Iiss Dale, ride1· De?" "Nei," sa Leola iYrig, "men jeg kan nok lære det." ,,Javist," sa Mr. Ford. Saa vendte han sig om mot en tjener som var kommet bort til ham. "Er det nogen som vil tale med mig? :Vis dem ind i biblioteket Vil dere undsfrylde mig, mine ' damer." Han reiste sig og fulgte med tjeneren ut av værelset. Næsten i samme øi·eblik hørtes hovslag av hester paa grusgang.en, og en herre og en dame red op til terassen. Del var Filip Dyce og Lady Vaux. Før Leola kunde fatte sig av sin forbauselse, var de steget av hest·e ne og stod inde i værelset. "E.ommer altid ubeleilig," sa Filip Dyce med sin rolige, litt slæpende st·e mme, mens LnclY Vaux skyndte sig bort til Leola med ul~ln1kle hændcr.

A L L E R S F A l\I I L I E - J 0 U R N A L

O.e:?aa et kjælcdæp:p:edy1·. Den tid e<r forJængst forbi , da man noid sig med at lJ.olM lrntle1r o::t hunder som husdy•r Papegøier. npor. mus og marssvin har mange steder "' undet ind· pas i hjemmene. og i Amerika - de eksentriske paafunds land - ga,ir mange mi!lionærl'rueir saa vidt. at de har baade kro·kodiller. ti.grer og smau næshornunl(er krypende o,g gaaendo rUlldt I sine salonger PorJeden vakte en dollarprinsess-e almindeJig opsi.!(l paa F=te Avenue ved at komme trækkcnde med en titen. pyntet i;tris i et silkehaarn.l : en andffil f.!ang var det en sk·o·legut som haddo faat en strudsunge fo·rært til· lekekamerat. 01( nu i deo S!dStC' tid ruor en Ulll! grevinde lykke i selskapskl'edsene ved at møte med en yndig. tam løvew1ge, lJver g~ lmn b~ir invitert ut. ON felt>rte. lille rovdyr Later til nt hefillde sig mlmerket i de usedvanlige omgivelser og bar hittil opført sig til sin ei"ørindes udelte tilfredshet

"Min kjære :Miss Dale," sa hun og tok Leolas haand mellem begge sine. "Skjænd paa mig, fordi jeg avlægger visit saa tidlig paa dagen - nei, skjænd paa os begge, for min bror var likesaa ivrig efter at komme hit som jeg. Vi kunde ikke vente til en mer passende tid. Jeg længtet saa eft~r at se Dem." L~ola smilte og sa paa sin likefremme maate : "Det glæder mig at se Dem." "Gjør det virkelig?" sa Lady Vaux, som. endnu holdt hendes haand og saa paa hende med el straalende smil. ;,Jeg er meget glad over at se Dem. De vet ikke hvor lei jeg er over at ikke kunde komme bo1:t til Dem igaar. or: da Filip fortalte mig at han hadde været her for at onske Dem \•clkommen,

sa jeg til ham at det var taktlost :w ham al gaa uten mig!" "Vil De ikke ha en kop kaffe 'I" spurte Leola som ikke visste lwad hun slrnlcle si. "Tusen takl" sa Lady Vaux med et indlagende smil. "Vet De hvad, jeg gav mig neppe tid til at spise frokost, saa meget længtet jeg efler at ride over og hilse paa Dem." "Det er l\Irs. \V elherel," sa Lcola og forestilte sin selskapsdame. Lady Vaux smilte over sin kaffekop og rakte l\frs. Wethcrel haan~a , "Hvor glad jeg er oYer at De e1· kommet!" sa hun. "Det skal bli dc·ilig al faa en nabo - faar jeg lov til at si ven '? - saa nær!" "De 1er meget v·e nlig," sa Leola, som knapl .vissle hrnd hun skuldu si til denne fortryllende, elegant klædte, aristokraliske dame. Lady Vaux lænte sig tilbake i stolen og lekte med sin lorgnet, og Filip Dycc kom bort lil Leola med sin rolige halvt indolente mine og med sine oine frestet paa hendes ansig I. "Tør jeg haabe at De Yil la os bli virkelig0 venner?" sa han. "D~ Yil vel i del mindsle besoke os, ikke sandt '?" "Konl! og spis med os i al lan·elighel imorgen. Kauske 1\Ir. Ford og Mrs. Welhercl \il folge med," sa Lady Vaux. ".\a - der er jo :Jfr. Ford I" lilføide hun, da sakforeren i samme øieblik kom ind. Han holdl oinene fæslet · paa et aapcnt brev han holdt i haanden, og saa il(ke straks de fremmede. Hau mumlet ved sig selv : Hm ja - Sturge & Sturge kjender dem godt! Det synes at være rigtig nok." Saa saa han op og fik oie paa gjesterne. "Godmorgen, Lady Vaux! Godmorgen, l\Ir. Filipl" sa han. Saa Ycnc.lle hau sig til Leola . ,J-Ivor merkelig det ofte gaar lil. Vi talte netop om Home farm og hvad vi skuldc gjøre med den, og saa viser det sig netop 1en paa skuepladsen som tilby1· at lose problemet og utfylde den ledige plads." Leola saa nysgjerrig op. ,,Det forekommer mig at være en ansøker som vil passe godt til pladsen. Han har en fordel, l\Iiss Dale, · han er ugift, saa for hans skyld kan Mrs. Tibbett godt bo i farmen; der vil bli 1r1ikelig plads til dem begge." l\fr. Filip Dyce saa med en viss interesse fra den ene til den andeIL "Aa," sa han, "De faler oi:n en beslyrer av Home fm·m." "Ja,'' sa Mr. Ford, "her er en ung mand som søker pladsen. Han er fremmed for mig 1og for stedet her; men han har hørt at vi hm-· søkt .efter e_n bestyrer til Home farm og er kommet for at tilby sig. Jeg kjender '.ikke hans evner, men her i brevet 'tales der om hans dygtighet og hans karakter blir rost i høie toner.'' Han banket med fingeren paa br·e vet "Det er fra Slurge & Stttrge - koloniagentene - jeg kjencler dem godt _- ogsaa de!'es underskrift, saa brevet er egte nok. Man kan stole pau deres dom, men - •• han rakte med et litet buk brevet til Leola - "De maa avgjøre det, ·Miss Dale." Leola saa næslen ængslelig paa brevet; alles øine var frestet paa hende og hun

r----·-·- . 6

H. L E R S F A M I LI E - J 0 U R N A L

folle sig 1w::sle11 !ellet, da Lady Yaux. sa

mcci sin dæmpede latter: "Jeg liker sa01 golll at se nye ansigler og jeg er saa indbildsk al tro al jeg· er en god menneskekjendec. Kjære Miss Dale, la ham komme herindl" "Ja, bvis De ønsker det,''. sa Leola som ikke hndde . fresl brevet og som var litt betænkelig over det ansvar, Mr. Ford hadde higl paa hende~ ,,i\Iin søster,'! sa · i\Ir. Dyee med et smil, "er drislig nok 'til at indbilcle sig at hun kan bcd01nme et menne!)kes karakler efter for. men av hans ; næse og øinenes farve ." · · "Gjør ikke nar av m_ig, Filip !'' sa Lady V,it'ix leen'cle: "Miss Dale, la ham komme inc!.·~

Nr. 20

"Og Deres farmer - Har De solgt dem andre, og de som kuucle svare: "Ja, Yi d.it:r kunde de ikke greie sig?" har'" var mcgel slolle over elet. "Jeg har solgt dem," sa Cyril Kin-g:,;ley. Der var· bare ga·at nogen uker siden hun "Tor jeg sporre," sa Mr. Ford, "hv;1d .for førsle gang slod i sine forfæclres hns, del kan komme av al - al De synes det er og hun var allerede egnens midlpunkt. Det llodvendig at ta en plads som denne?" V<ll" ikke· bare paa grnncl av hendes skjonh::-t "Till al mig først," var det rolige svar, og · romanliske historie; men hendes sølt>, "al gi Dem delle brev; det er fra hoved- wnlige, nalurlige væsen gjorde hende elbanken i l\Ielbourne og beviclner at .i ~- g skel overalt. lnvilalioner fnt alle kanter har solgt mine eiendommer. Del skedcle for slr0mmel ·ind over de lo damer paa ablo aar siden. Og i løpet av to aar kan bcdiel - det var som 0111 alle kappcclcs man jo nl're uheldig nok fil at misle selv om at ·reirc den nye cierincle «v abbediet en slørrc si.1111 eml den jeg eide." Yed fest lighetcr. Midt i · denne selskabclig"Jøvel!" sa Mr. Dyee med særlig efte1:lryk. · hc1, og hurlumhei glem,le ikke Lcola sine "Har De været. uheldig?" g~m1c' \·emicr. '.- J\lrs. Tibbelt og. hzmlcs barn Cyril E:ingsley saa ret frem. vitr feir ht>uge siden blit installert paa IIome"De har ret, Sir," sa han alvodig. "Det fari11, hvor l\fr. Cyril E.ingslcy nn var paa har jeg." · proYe. D.er fulgte et øicbliks taushcl, saa sa 1\Ir. ELpar gangC'r var Leola retlcl eller ga<1t Cyril Kingsley rolig: horl lil farmen for at se 1il l\Irs. Tiubelt "Miss Dale, vil De tillale mig at komme og barna, men hun haclcle endnu ·ikke molt med el forslag?" . det~ unge:. mand _som hadde vist sig paa Leola som hadde set ut a\' ·vinduet venci- skuepladsen - paa · en saa myslisk maale. lc sig om mot haru med en S\;ak rødme. Korl efler l\Ir. Tibbetls ankomst hadde Lco'"Jeg vil foreslaa," sa han, "al jeg, hvis la under et av sine i:iesok aldeks tilfældig mine anbefalinger forekommer Dem lilfreds- og i en likegyldig tone spurt l\Irs. Tibbelt, s!illende - " der var en swtk trælming av hvorledes hun kom ut av det med den m1• nogel som et· smil i hans munclviker, dn gc farmer og :\1frs. Tihbett · hatlclc bntlt nt i han kom med denne frase - "blir antal lovtaler OHT ham. paa prove - skal vi si en maaned? I den .,Alle man komme godt.. ut av det med 1id haaber jeg at ha bevist at jeg har en, l111m!" sa hnn varmt. "Han er den clskeld erfaring og vet hvorledes jeg skal bruke Yærcligsle unge mancl, jeg nogensindc har. den." kJendt: Enhvd- kan se at 'Iiai1 er en gent"Hm -" sa Mr. Ford - "nobelt tilbud.'' Iemann, . Miss. . Hvacl barna cingaar, :Miss "Og hvad lønnen angaar, vil jeg ikke 'ta Leola, · saa lllhei- de ham likefrem; under· imol nogen, for jeg har ,·ist mig vænlig liclc·n er jeg saa yæd foi· at ele skal plage til den." ham, for saasnart ele faar se liam, slimlcr :.Hm ja - virkelig nobelt," sa ~fr. f'ord do sammen oni ham og saasnarl de horer og saa fra hrevel bort paa Leoln. )\Ir. al han kommer tit i gaarclen - · vips Kingsley. er De ugi!~?' sna slormer de ut "for at ta imot ha 111; ,) a, jeg er ugift,'' var svaret. mca han jag<:>i- dem aldrig bort og han .,Nuvel. ·J\fr. Kingsky - Miss Dale vil har for det mesle b:1ade en og to av <.lem kcnke over Deres forslag - ikke samlt, paa sine knæi'. riaar han er in ele i busel." ~\I iss Dale?" "Del gl:tder mig," sa Leoln . "Og - det Leola saa op og sa nu, idet hun talle ser ut til at han · er tilfreds?" for forsle gang under dcm1ce samtale, med ,,Ja, Miss," sYarle '.\Irs. Tif)bcll, "det tror Ja,-, klar slemme : jeg. Ofte er han ganske vist lankcfulcl og ,.K an jeg ikke avgjøre det med det sam- :1lvorlig og underliclen gam· han tidlig op me? Del vil glæde mig, hvis l\Ir. Kingsley paa sit n-crclse og siller eler. Elpar gang.;r vil la pladsen." llar jeg hørt ham g~a urolig frem og lilbakc, Mr. Ford saa Iilt belutlet ut ved denne og ela bar jeg lat mig den frihet at banke hurlige avgjørelse, Lady Vaux bøide sig frem paa doren og sparre, om han ikke Y<W og satte lorgnelten for· øinene og 1Ir. Dyec frisk - jeg mr ræcl for at han sknlde lia skiftet frn den ene fot t il den anden. lanclpine - men han sa at han \·ar bra c.\1ril Kingsley reisle sig. ug al jeg ikke skulcle bekymre m.ig om ..Jeg skal prøve at vise mig værdig til lian1.'' l\Iiss Dales venlige tilbud.' ' sa han ærbødig, .,Tror De al han nnclerlideu foler sig 111.) kog ·m ed et dypt suk vendte han sig om mol k··lig?" spurle Leola med varm inl<:>rcsse i døren mecl en saa rolig og beskedcn vær- sine oine og i sin slemme. • clig;hel under Lady Vaux' kolde, uhøfli.ge "Aa nei vel ikke ulykkelig - men stirren al Leola pludselig i en undskyl- alYorlig og lankefuld. - Han arbeider meget dend(' tone sa: sl ren gl," - lilf0iclc Mrs. Tibbelt. "l\Iiss, De .. T<an jeg ikke faa by Dem en kop kaffe?." har aldrig været oyeupaa. Vil De ikke se Ved denne overvældende forglemmelse av lworlecles jeg har indrcttet det der?" l1endes stilling sænket Lady Vaux sin lorgLeola beta'nlde sig et øieblik, saa nikket nct js!aa pluctselig som om den var fald! hun, og Mrs. Tibbelt gik iforveien for at ut av hendes haand, og Mr. Dyee gjorde .visi:; vei. Nu saa Home-farm alt andel end en pludsPlig vending, og endog l\fr. Ford ode og ubeboclcl ut Vinduerne var skinsan forbnuset ut. Men de kunde ha været nendo blanke og hadde faat nye gardine1-, overall i huset var elet rent og propert gansk!' rolig~ alle sammen. l\fed el rolig bl ik paa de andre saa :Mr. og det hele hadde et l:iræg av hygge og hjemlighet. . c,-ril Kingsley et øieblik fast ind i Leo"Her ei· hans Yærelse," sa '.\Irs. ·T ibbcll las ansigt og sa saa i den mest ærbødige "Kom incl, l\Iiss." tone : Leob nolle igjen, men nysgjerrighclen! .,N ei. mange tak." var for sterk, og hun gik _incl. Likesom San gik han ut av værelset. ele andre Yærelser i farmen var dette hyggelig mobkrt og propert · og net. "Det er· meget hyggelig h er," sa hun. -

· . L.eola som tænkte pa·a, om ansøkeren .til pladsen søm ·Boine farms beslyrer vilde bli likesan.:. forlegen" soin hun selv, nikket smilende' til Mr. Ford soin gik ·ut av værelset. .,Stakkars fyr!" sa Lady Vaux. ·" Nu i;naa vi ikke· sliri·e ham ..helt fra koneepferne. · En -bonclc er allid saa for~egyn. " · Leola for. sammen og blev blussende rød, · fd1'. ii,,itticufo1 den l~lodsele, lungt byggccle irnind ~om Lådy Vaux hadde utmalt viste · s: bal: · l\ir: -·Ford den høie, ·kraftige, el-egant byggede figur, ~som tilhørte den genllc· m:inaglige fremmede som saa bestemt hadde avsl:lal at ville se abbediet, da han fik høre at Leola var dets eierinde. Lady Vaux saa overrasket ut, men salte med heundringsvrerdig selvbeherskelse sin guldlorgnet for øinene. Filip Dyee sendte den nyankomne · et skarpt, undersøkende blik, men saa bøide han sig tilsynelatende likegyldig ned og klappet en kat som laa sa1}1111enrullet paa kaminlepept. · ,\hleles upaavirket av situationen og av L~1dy Yaux' gjennet11lrængendG slirren gjennem lorgnelten saa Mr. Cyril Kirigsley fra den en<' li! den anden . ' ·- .,Denne dame er :Miss Dale," sa Mr. Ford. · ~Ir. Cyril Ki1igsley pøide høflig sit rnkre hodci for Leola som nu hadd·e gjenvundet sin selvbeherskelse og gjengjældte hans hilsen. Hnn sat i nærheten av vinduet, og Ml'. f'ord pekle paa en stol i hendes nærhet. Cyril I{ ingsley salle sig ned. Han saa paa Leola med et svakt, spørrende uttryk i sine øine - vilcle hun omtale at hu1.1i hadde sct ham før? - l\Ien hun sa ikke noget, og h~m saa paa Mr. Ford som om han ventet a ~ . bl i til~purt. .,l\Ir. Sturge sier at De hm· god erfaring i I UI!dbruk, i\'Ir. Kingsley,' 1 sa den gamle h<:>rre. Cyril Kingsley bukket. "Ja," sa han. Ved lyden av hans s~mme som var lav og alvorlig og fuld av rolig værdighet saa 'l \fr. Filip Dyee op fra katten, og Lady Vaux lot lorgnelten falde og lænte sig tilbnko med et blik paa broren. "Ja, jeg har god erfaring i det. Jeg har været lanclmand, siden jeg blev gammei nok til at lær€ noget." Mr. Ford nikket. "De. har drevet flere farmer i Australien ?" Cyril "lGngsley bøide hodet. "Auslralien -" lØd nu Filip Dyees lave, lill slæpende stemme, "hvilken del av Auslralien ?" Der var noget ikke likefrem fornærmende, heller ikke mistrorsk, men noget opponerende i hnns lon<:> s·o m bra~e rødmen op i Lcolas kinder. l\Ien Cyril Kingsley saa gr:r:ske rolig og fast paa den talende. VlI. "Chalk Crrek, " sa han. "Kjender De det, Sir?" l\fr. Dyce rystet paa bodet, og med en ,)Tar dere set Leola Dale, eierinden av ""~ nolen som om linn egentlig nødig vilde . I.orme Abbedi'?" u:. :: dr sig op i saken sa han : · Saaledes spurte folk i .Wealdshire hver-

'.Forts.)

Vikingene nærmer sig. el ukker mon frem eler ute i s ~o·rm og skyer og laake? Løfter der s 1ig ·e n havorn e l lr.r j.a ger der b llol en Ill il ake ·1 Er td·ct ~n fi1skerj 0He, 1;10111 jusl ha r Yaiaget sig u l 9 Nei - . En vikinges.n ekke 1 Hjælp l()·s, Herre 1og Gud'.

Da flammende bauner sender et bud, siom de Lapre~Le skrækker; milevid! ind i landet jager cLc-t. "Vikingemckkcr !" Vintren jg}enn.m:i1 sat flol ket tryg l i h us eller g.aia·rd. fa 1,en /'ria hav,c-t lruer, st1asnarl det bæ1·er mo.t Yaa r.

H 1·1or vi1 die vikinger 1ande? H y101r vil de brænde og herj·e ~ Vil I3rel!iands iungdlom ·e nd kj æmpe? Sl øvl l()g stumpt er d·ens Yerge. Pri1s-gil nu ligger landet fl()lr kamp•vanle L enclers slaal. Snai-t vil b_yer l()tg g.a:arde blus·s·e Sl()ffi fl~mmendie ba•all

Se! Det stiormspa~nclle storseil stramt sig fria raaen bue:·. Drngens graad i·g e ll'Ode gruml IO \"Cr boilgcn fruer. Eys'lvaklen griper lil hornet, blaaiser saa sterkt han kan IQmkap med han~t 9g .s to rm en l()ycr den ode strand.

ne v•el hv.ad de cb:ager har inde, s10111 læns er derule i oster: i\[æn d i brynj-e 10g pam er f1,a fjerne, n•onlJige kys'l·er, me-d kl irrende b1ionceskjolde og spyd og buer og sverd higende ertier bylte 10g da1&d paa vikingcfærcl.

Hmd hjælper det, kl·okkernc klemter og k;ald er folk et till vaabc.n hV'O·r klipper og sikjær -ei skjermer, ligger jo ky;s~1en 1aapen. J;ior kirkenes a:!Lrnr knæler die klerker bedende n ed: "Fna niormannernes viJde rasen Ch rist gi du IO·S na.adig fred!"

1··~1d

11·1

Dr ageu detul·e haJ1: ynglcl ! Ut av den blygr,a.a bo1lge y1o k ~1 e r der s l r i 1~ete raaseil , flere l()g nere j følge. S·~m O·kser dragerne . hu.gger i''.sj øieu - frem mol sit maal. Langs kys len paa klipperne bl11sse1· de r Ya rslcn de, gni.s:lrende baal. 1

•

Krigerske mænd som forer Ya.~ben s·a a ~oclt som sin aarr, med havbl1aa ø:ne, der sp eider som 1Ø•rnes, hvasse og haar'cJ.e, med haar, der flagrer fra hj'Clmcn ly;l·: L som guld el~er rav dem •er det . snekkerne b mrcr IO Hr del vi.ide hav. 1

Om oldinger, barn og ·om kvinder siaml es nu væbned1e skar·er og stirrer mot dr.aigeflaaten, siam slormrask f1or stormen farer. Kl()mm er de, ma,a man k.i æ mpe flor ii\'CL m ed sverd og spyd. Med bm1kende hjeder s·cr de dem slyrc f1orbi mot syd . 1

H y101· helerne skifter! Ei skræmmcs mer Breliland av vikingesnekker Nu b ri ler n e s vældige Uaiater sin ma.gt l()v•e r hav ene slrækker. En el \'Cl fil()lr1111an n erne færcles s1om fiord wn Iangv·e:,s lilsj os, men fredelig hilser med fla·,;('t de Englands va:,ende gjos. R . U. 1

•

~Jl

ALLER S

Gamle Boel. .\v Vitafo;.

Den gamle preslegaarcl la:-1 ,·ed hll1dcveicn likt•o yerfor del lille, skropeligc fallighns med de blaamalle vinduer i den høie, kalkete v~q~, og presleg.wnlens slengjerde haddp si.n roctmallc: grind netop likeoYerfor den lilll' J;\i11kecl0e som aapnet sig ind til den lille sl l!(', som beholldes av . g;unlc Bolelle, eller s•Jm hun kaldles :1v folk, Boel :\n<lcrscn. Inkl llllt(Cr at eler i aareneslop opstod •Cn viss lnrtrolighet mellern disse lo av landsbyens vi!!;ligsl0 inslilnlioner, og vekselvirkningen g:i•: sig særlig utslag i en gjensidig inlerl's~c for alle.> ytre og indre brgiwnlwler i dvres liy·: [ :g amle lidC'l' hadde s:'C'dig tll'l '"~dhol drnck spel;tkel som k,iendelegnel falliglrnscl YH.Td samlalcemnel i preslegaarclen, men nu n 1· elet lrcnge silten man hadde horl nogcl ~1 i kl deroYer fra. De nm·ærrnde beboere v:-tr rn1 ige, onlenllige. n.·druC'ligt·, gamle folk, som nwn h:-tre kuntle tak gocll om og som alle h<1ldl a\': især vnr den milde og sagtmodige Hoel alles yndling. og gamle Boel .\ndersc11 li<1tldo 1nange gode Yenner som ga'" hende rn;1ngc ganr, baare klær og spiselige ting. J-.:a.' r horte den tidligere cloklors enke, som 1111 <'fler sin mands ~lad leve[ med sin ungl' <!;dier oppe i lantlsbyen i et lilet Yildviu1,r;•n~:rt bus, fra gammel lid til de gode o~'; Irofaslc nn11er som aldrig glem1t· gamle BocJ. Enten \ ' al' Doets lille 1'11n11esøn Gurnrnr med sin kurv oppe hos doklorJruen, eller og~aa var Ingeborg opp e i l<lllighusel met! mange gode saker til gamk Bncl. Som regel var del en gang om uken al dell unge pike hadde crcnd i faltighusel; m<'n i den senere tid gik det meget hyppigere paa. Prestens sru1, den unge studell t, kunde - fra sil værelse se, naar hun kom gaa,encle paa n'ien og var da ikke sen om al smulte ul aY grinden og faa sig en ten passiar med den elskværdige og vakre unge pike. Snart hadde han nogen av ha wns frugler, snmt de deiligste røde rose1· med sig SOID gaYe til Ingeborg, saa det var jo ikke saa underlig, om man begyndle at lale om at der vislnok blev et par av de lo unge. som passet saa godt sammen og syn les at holde saa meget av hverandr·e. Den unge student kom ogsaa til at synes hedre og hedre om. hendes lille protege, Gunnar, gamle Boels sonnesøn, som samvittighelsfulcll kunde gjenla alle de lærerike eksem p1er, Ingeborg hadde meddelt ham og so111. hndde til hensigt pædagogisk at bibrinham lilt livsvisdom paa en maate der passet 'Lil hans alder og utvikling. Til en begyndclse for·e kom disse livsregk.r den unge student loYlig pedantiske og snusfornuftige. Men eflerhaanden som han lærle den vakre Ingeborg at kjende bedre og bedre og saa, at det var mer ·e nd overfladiske leveregler og at de bundet dypere og hadde sin rot i en usvikelig ærlighet i hendes karakter og en sjelden sanddruhet, fødles hos ham den beundring for hende, som før eller senere maatte gaa over til sand kjærlighet. Og det gjorde den da ogsaa. Før han reiste tilbake til byen efter ferien , hadde han sagt hende hvor meget han holdt av hende, og de var blit forloVC'I, for Ingeborg hadde ikke et eneste øiebl ik været i l vil om sine folelser. Det naturligsle er jo at den, som, studerer teologi tænker paa at bli prest naar tiden lil del kommer. Det hadde Harry Ranows forældre trodd og det samme hadde hans unge forlovede trodd; men den unge studc:nt hadde forset sig paa den smule filosofi, han hadde læst til filosofikum. Den var kom-

r .\ :u I

LIE - J 0 U Tl

I'<!· '.1)

met lil l!nm sum e:n herlig veuerk,·;:cgdse · Jysl liJ al gaa ind lil gamle .i\Iads og .:"11aric, dler skolens lorre lcksclæsning med hislo- s:w skiænder linn paa mig og oier, at man riens aarstal. malematikens formler O'g al ,oJlicl slrnl :Yære glad oYer at Yære snil mot den ønige nochenclige kundskapsmasse, som ~ind re, elet .blir man aller gladest nd, og ~kolen stlYJ'olgC'lig maalle fordre av den vor,jeg skuldc skamme mig. ' Bedstemor Cl' søt dende s1·11dent. IIau svælget i og nocl filo- og snild mot mig, og derfor gjor jeg ogsaa S(>fien~· nbslraklion, og han hadde ogsaa ~ai . all Jn-ac! hun sier lil mig,·· siu eks:-tmen rnecl glans. Filosofien var g<ia.L l.imerk!'\ig og ubeviss .l kom qgs;ta ,Harry, !Jam .lil hode! og hadde momentant for- Houow i_11cl under gamle Boels iJ'l(Hlydclsl'. , ,·andlet hans freidige liYslyst og energi til l !.111 hesolde hende ofte og \'ar ' ;dtid glad likeg~"l~lighel., tvil og liYslcde, som tn1cl med ' \T l' <1J, l:ill' mC'cl hende, hore he1Jcles sunde, hell al oclelægge hans liY. Kjærligheten J;ley jeY111.· meninger om spor~rnaal " som egentden rcdningsplm1ke, som skulcle hjrclp~'. h<nn ? 1g lil'~,· Jpti,gt 0\1('1: hendrs l10.risouL Ilan lil. al 11at1 land paa li\·els Yildso.1111mc hav. kom.· ousa:1 , lmgung pl ndsol ig til at minde~ Og g<nnl.c Docl blev clen som gaY hmn kom- ,, <lisst' o;·tl :1\1 el1~ kjtndl forfaller: Nam· man passet i hæucle. · , \'il Yilc Og forsla;1. hvacl inlcl Hleiweskc lrnn Tidt og oflc hadde lwn hal h·sl til ;1l · Yill' O'" lider som man :-tUike\'t'l \Tl oa forfolge lngC'horg ·p:-ta he1Hlc-; hcsok. hos· <len 's1<1;1,r, del. S<I;\ kaJder ll;flll del. al [ i·i"o S 0gamlr kone solh hun li n lcll saa meget aY. J l'l' (' ·' · ])isse orcl slog ned i ham \"Cd sin men der Yftr allicl kom111('[ et eller anclrl J);lr:•dok<;<ill' smiclhel, og· lill erter Jilt fik . l . i,·eien. Dil. de nu var blit forloYel". kom h:m mer og mer :l\·sm:-1k lor al dennr taahan (Il dag sammen med hende j.nd til pel iÆ!f' Jilosoficn. som enclle med al synes Bod, der som ,-:.u1lig sat vecf rokken. · J1<;111 unylli'g og skaclelig. , fo1'di <len gjorde II arry dalle sig i den nelle og r·cne lille ham ganske energilos og bcroYd Jrnm J~·slcn slue eJlcrat Bod hadde onsket ham hjrrlelig til at arhcicle \·iderc paa sil egenlligc slu\"C'lkomnwn som r ngeborgs hjC'rl :·n::.kjfer. di1rn1. tc·ologien. Han . Jwgylldle ilt skaml'arL horelei. Lia ·d er en pen, gamm_.t bibel. me· sig. gaa i sig sek som noe! nelop hadde hest i. Del ym· en l)('n forsle, han ·sokl~ hen til. ,·ar nalur. ~pændebih~.J og den var gaal i an· i m~nge 1.iµ:,·is Ingehorg, og det Yislc sig da sn::u:l, slcgllecl i hendes mands familie . Inleres- al O!!·sna hun i }::engere lid 11cmrnl'lig hadde serl lukkel IIarr>· den op og begyndle nl k1m·c1. pa:-1 eu slik sorg on•r lw11s slapli!adc i den, og del forsle han fik øi c paa hd og energiloshel ulen al ha kl1111u:l finclc ,·:1r el Yers, som stod med en gamnlC'lclags. de rei le· ord som ikke sku Ide siwrc i1am sirlig skrifl paa el ioincfalcl~ndc slcd i bo- for mC'gel. Nu losles deres lungl'r. og h,ierkc·n. Jian kjendle godl delle vc·rs som vnr ·IC\ lil hjerle lalle de ut med hYerandrc om ridset ind ;i. en rulc i fængslct - l\lnnk- all lwacl der hadde pinl og naget dem i den holrnen fæslning - i hvilken Peder Grirt'cn - sid~dc· lid. og slyrkel og frimodige skilles l'l-ldt hnrlde sillel som fange eflernl kon ,qen elt• el'lerl'!t Tlarr.\· lwdde lon·L Ingeborg med !.:.elde benaadel lrnm fra cloden. ;ti krnrt <il arbeide henimot del rnaal. mot hvilkei· de begge hikel. GJ:-td og beroliget Da verden ble,· mig vred, da hcrlc jl'g al kom clen unge pike samme dag ·i nd i Bocls kjendc • lillC' Y:crclse sammen m{'d sin Yen. En saaror ah"or forsl min Gud, mig selv, min ven clan tilfrrcl~l:iet og lykke lystr eler ut aY henmin fiende. des v:-tkre ansigt. al den gamle slraks spurte min Jirncle ble ,· gram, _min ven var sYike- hende om hrncl der hadde h;r1ull. og hun fuhl. l>clroclc.le sin gam le veninde lwi Ikl'n sm:g hurr jeg sch· Y:-tr skrøpelig - Gud blev nl·e ne hadde hal. og den glæde, hun llll folle crlrnld ! l.cral ha talt med Harry. ~ Bocl sa;1 t'n S<luncl "Hvem har efterskrevd delte vers og lwor- smilende og glad paa de to unge. San tok' ledes kommer det hit, Boel ?" spurte slu- hun deres hæncler og sa mildl og stille til Harry: clenlen yderst forbauset den gamle kone. "Kjenclcr De et lilet vers som jeg har hort Boel fortalte nu at en gammel prest, ,en bekjendl av hendes mand, hadde prentet saa oHe og holder saa ll'leget av, fordi det Yerset foran, og hun tilføide: "Jeg synes har hjBlpet mig selv til saa megen kraft, at det verset er saa vakkert og det skal bli naar jeg følte mig svak: staaende: som el Yi•lnesbyrd om, hvor stor Dengang jeg· tænkte: jeg vil lykken eie, og betydelig denne begavede mand ogsaa var ela flydde den fra alle mine Y~ie, som menneske . ·~ men da jeg bad: la mig lykken bringe Denne for en jevn bondekone noksaa da fløi den L_il mig som paa englevinge. usedvanlige ultryksmaate, som ogsaa unclrel studenten, var i_virkeligheten ganske naDel har bragt lykken Lil Ingeborg og De1nrlig for gamle BoeL Hun adskille sig fra sine like baade ved sin tænkemaate og ut- res: kjære forældre, og De skn~ se at der nok lryksmaate, og hvis .man kjendle hende godt Yil ligge slor velsignelse i del, eld er jeg · forstod man bedre den indflydelse han ut- sikker paa." Og gamle Boel fik ret. Harry reisl-e uæste ovet paa saa mange mennesker ved sin na1.nrlige begavelse og sit mod og sin evne d:tg til hovedstaden for at forlsælte det teoIil at si sandheten paa relle rnaale og i logiske studium, og han reiste med Ingeborgs relle øieblik uten at være forskrudd og s en- lnflc om at ville vente paa Jrnm. Et par aar timental. Saa at si de allerfleste var under- erter kom han lijern som km1clidat med kastet den magt, som ulgik fra hendes per- J;o ud, og forlovelsen blev feiret. Aar er henrunclet siden den tid, og de to son, og man kunde meget' let kjende igjen Boel i de uttryk som andre ubevisst be- som dengang var unge er nu gamle og nyttet sig av, uten i mindsle maale at tæn- graasprængte, men mindet om den gamle ke paa at det var gamle Boels røst, som Boel Andersen lever endnu i dem. Især ela Harry ved ,en merkelig skjæbnens tillall~ gjennem dem og uttalle de sandheler, som kanske vflde ha forekommet banale og skikkelse senere overtok sin fars gamle kald almindelige, hvis ikke nelop Boel hadde s agt og flyttet ind i den gamle prestegaard som dem paa sin . naturlige, likefremme, hjerte- sogneprest. Her hadde han hver dag det vind ende ma:-tte. Der var for eksempel den oamlc fattighus før øie med dels hoie sloklille Gunnar., som naturligvis aldrig tænk- ~oser som vokste op over takskjegget, og te paa slikt og ganske naivt talte ut av et den lille klinkedør som hadde fort ham rent og barnslig hjerte, naar han fortalte ·at: intl i gamle Boels stue. "Bedslemor sier at man altid skal tænke paa andre, og naar jeg sier at jeg ikk·e har 1

••

,....---

A I. L F

1'\ /' ';:\)

F .\ \I r L T E . .T 0

J:'i_g

~'.3 C;

Fi~.

G-

u n ~ .\ L

H- ~-

-.3

,1=, .9

H"' -

h!J..7-~.

•

r~!J

. .7-

:'\og1'n "" ;n·bf>id~teguiug<>1·11e til sommerllus-moblerne. <'Il S-10 cm . lyk slolp C', hvorpaa <kr p:l:l tlo to slc•dcr hvor skapene J;o 111rncr. slaas Jisler ]l\'c,ri s:ia lrællalcrnc g_jorts rast. se fig. A. :;. Forsiden mc•1l dorer Jages av ra111111~' r (fig . .\, G\ hvori sua clorc':1e tilpasses. fl er so'a cn l'llrt· "slagbænke.1" .. Dc11 l:t ·!1» sc m dt'n Jil'. c lig. il, -1 ,·isrr, sa•t-

" ~-

/ig. 23 .

Interior med hjemmel::ip;ede sommcrmol>Ier.

Møbler til sommer= hus. (Se de andre

tegnin~n

poa side 10.)

nct. altsaa eler hvor de to bakkl-:cdn in gor stotcr sammen. Paa samme ll'a·sider sinns Jister, hvo1· bmul, hylder og ovcrflalClr skal ligge. Fig. A, 1, 2 0g :i vise,r sknpe·1s forhold, og el'll'r d i s ~<~

Da værcls c no~er snna, maa moblornc n oie fll''<l ' S ' S cf'. er f rh olc!cne; el~ rna I ikke være ror llominerC'nde og .11IikcYel skal eler være godt merl siltrplaclscr og rik<'lig mød ophevaringsrum for al le (le smaa ting og gjc·ns'.aodCL-_ som sl:al gjore opholdcl i sommerhuset hyggelig oq b-eha~ r rg.

Ov<'n;,t:iacnde in'.cri r. r vis er molJl er nc :rnbragl paa placls, og storrcJse'n av •lem c'r erter samme maaic stok som Yærelsc'l.

neskrivclse (Numr cnc paa iignrcrne hrnviser t ' l clennCI side og til sid e 10.) A er et høil hjnrneskap og !Jar som i;aaclant to hakvrcggc1-. Dissc saml~s av J1rwlcrlc og plciierle bord , ng J'or at slyre og stotlc sæltes en list i hjeJr-

F:3. /1

F-3. A -5.

: ' : ~ ·: .. -- ··1

: I ~-=

':,I 1: .~-.

· 111 : I

I:: :: .

: :: : /.

" .

'l1 i~ ~~: ~ · ~; 11 r,3

/l -6

Lrc lc'g1Ji11gcr maalcs der. f~_:;. .\. '' •Y1!s·.' 1· bnkvæggenc med lister og de to rorsider. Disse to sitl~r er ikke bele. men deles 1 under- og OYt>rskap, og mellcm disse blir der el aapent rum . Disse to brutte skapvregger stø ter sammen. til

7'j ..l3 -S.

ledes at sælc l kan slaas op og d1•11 kan lwu·kes $,om sovesled. Ved :1rbciC.: -t rnaalcs C'i'tcr fig. B, 1, 2 0 1g :3. fir<' slolpor av sc1mmc tykkelse 5om t1l sbpet, skj::rrcs i d e rorskjrllit;e hnqclc:-, og mcel disse slol1:c.- til ben o.; hjorner samlC's forst k:1s3en, med sælct til at lukke op paa s·ammci m:rnle som skapet. S:J fig. 13. 3. Saa sætlcs ryggen J}::ta : 2 h ore!, e t ne'llcn'il Ycd sætct paa en lit en l<lods som· Sl.1'15 pa:\ IJ:1ks lolpcn, og ot ovcnlil ved <'iirk n l1Y stolpen i en utskj:cring. s':\ s <'llrr sk rus akkurat paa. ((Fig. B, :i l. licrcH er sætlcs cl ci loclrcltc rygfj:-c:c1· paa sor" vist i Jig. 13, G. fig: C. horcl ct. l a .~ c's av Ii'.t lvkkc:· c stolper til b·cn og hnYlecle og ploic1'.c horcl lil !Jorclp:a:-011. Stol1w1rn c skjæres Ul i dcn JængdCI ele skal ha o :~ clc·1·<'l'trr stemmes h uI:cr i el ' lll t:I ])V•rrll;ranscn og lr::cpinclc'!1c ncde1i '. il. (Fig. C. 3). BordpJnlcn sæ:t s fast l'! ro·cn ,-er! hjælp av vinkelj ern som sk 1Ts p Ja den inrlvendige sirlc av k :·a n -c!1 0;1 til l:ordl'Ialen. fig. D er e'n av de sm33 stoler. Forbenene er to stykk-er stolpet-, Jwori el ~ r stemmes ut oventil Jikesom i bordkuene. Bakbenene skjæres ul av et !Jord (Fig. D, 4), og der skjæl'C'S endsnit li! side-

~lykkc-rne•

og rygcieu (fig. D, 3). Dygqrn lages ellers likesom so·:·a rygg :n . Til t:t'· ler kan l'IC'!le!le sl raasæ .cr c.lcr amc1 ikanske l.r:cs.cle; a:1Yendrs. Fig. E er et lilct boi·d. hvo1· k!al'frn kan 111kkes op scrn al bordell kan brnkes e'n len som syb•ord eller p'1>ebord. De Jirci ben Jages her Jikelotles av no.~cn slol1: ci1-, men n'slcmui.1;,ca av hu llcrnCI er Iitl anLlerlcde5 c·ncl liclligere. I fele det in.dYeudic,e hjorne av slo i pc i t·1s nemli" væk (l'i" E 4\ O" h~ri an l;ri.nges Ii~iaelC' !Jmuien' og' si~lcstykkcn·e 1 kassen. Fig, F e r en !J:-cnk som er rorholds,·is let at s:-cllo sa mmen, I ele to ulskoarnc henstykkc1r ulslemmcs lrnl!er, og heri slikkes tappc!!nc av lvcrpindcn, hvori der ogsaa or ul11uggol lrnllcr lil kilr n~ (Fic:. l,, 3). I sælel slc:mmes I.kelelles hu ller som passc1- e l'ler lappene i lle Lo l·cnsly kk~r (l'ig. -F.-4). fig. G er ,C'a urkasse, 1:1gct av lo sicleflater, clcir skjæres ul som vist pn kgningeu fig. G, 2. Smaa Jiste'r s1aas p c1a disse sidcsL·ykkcr, Ji,·or buncl, hyltlcr o:,i

F/g.13 - 6.

F~fC .

oYerflater skal l i .~ g c. Bakklætlniugens ovcrstc cmlc skje-ens ut som en ga.lende hane. en vase eI:er lignc.ndo. Fig. G, :i sa111mcnsælningsmaalc11 . Det aYllænger

F-j.C-3. av uret, som skal sællc:s i urkassen, IOm del midterste skap kan brukes eller ikke. Er ure'l med Jodder, maa disse jo gaa ned her, og dette rum kan da ikke birukes som skap.

,A L L E n s f A :-.r I L I E - J 0

to -

u R !'\ A L

!'~r .

Fig. 11 er ~·n hjomeh11frcl. l fig. Il, 2, 3 °'g l e r visl. De lo hak,·æggl'r sælles · førsl sammen, hertil sælles ele lo• snHt\~ siclevæf~gcr lug 'lilsirhl 11t1askrncs forramm<'1L h\'ori durcml skat ~nJ;riPg\'S. cfkral hund<.·11 rot; hytrlC'rnC er sammens tdningsmna~en

-tffilL,

•

··· ·· -

r 1•:11

. I

e ~ I

~jf .

~,j!J-~

..{)

- ./)-S.

F0.E

lagl paa pltHls. Ucl bl ir tildl'ls uL111dc11 og hyldcrn..:: som holdet· <.lell femkan tede skaJ) i fasong. Ti Jslnt paaskrucs den fremspringende oYørpJa~o po.a de dertil anbr~gle listc·r inc! "endig i skape t. I l:x:ncslo!C'n, fig. J, slemmes· hulle~· i ele fi.l•e s~(}] pc.r som ska.I IJ.ru1'i::s li! ben, baatle lil l'o•r-, side-. arm og r~·gslykkenc. som t'ig. J, :l viser. Fiæ len i ryg~neu ~

1 ·-11 i•

.' -1. ~

fl/ · ~. - • - _,-- -

~i li

1 1

;

r'3.

F,j.E - 4'

ljJ- .J.

pauotdll> od •un:l l; ·r ptta Ji.~11emk ma:ilc. ~Nlll 1.k Jotlretlc i sol'aryggvn. ( ~e fig. 13. 6 .. K e.r <.·'n !an!.( hyJut:: ti l .il hw11ge o\·cr slnglJ.æn-

lj;:t:l<:r Vig. kcn. utsnit K. :n

I du Lo emleslyklwr stt·mmes hullcr og ..,kj:ere;; 'lil de ta11·~t· l'jtl'icl'. s~t111 danner hyldeirn;c1. (Fi;:r.

::\';wr molJ l<'rn<' 1:1· hl!l'uige, overslr.r kæ de med uottc- tr;cl;t is ug dl'l'dl<'l' d p:11' gang<.'!' mr•d j)Orilur Hvis

c;. mw.

,~_;,..,... :~· -

T:3· It.

F,_y r-' y. .F~.

ma.n vil .g jore nrnb1 c·rn c.l cntlnu Jinere, k;J11 man f. eks. anbring" ..:n enkel~. sl ilisel'l , let farvet blomst p~1a slaghænk:l'.Yggen og · Ji;.i11C'nde blomster omkring urskivcq. qg 'liltike! ka.11 man p·a'1fOl'C ca rod fane i de skraa . indsn!l 1>a'1 ];(Jrcl<'ls, slotenrs og h:t·n,kenes

1. 11o uø1j~

•

''li~ 11~:~(~

F'J·

f(.

F,j. J- 3

~. '.""'-,~,:..q

, " ''"· '""·' 1111c 1-" . " " '""" -'-- ..: ::;i.,; ;it haus for::; 1,:1ss::;c1·cr fik sine boker til. at balansere. Naa1• lill C' Peter høne sin fa1· t'\l": · 0111 l'ir111a<.1ls kass·r·n•r. \':li' det <'l onl som i>l'slandig kom igjen. Dc'l var ordet ,,balanse". B11lrnrn-c skuld<' _.h a1<1ns·c>!"e"_ Hvad der rg-enllig 111<'111\'S dennrrl. V<tr Irrngc en . ,gaade ft>r gullen. i\[rn~ tilsidsl l'nndl han dog ·en lnsning ~om )tav. <"llS)ags nH'ning Od •c'r den. lec:n·eirnn h•cw hm· gj engit.

En kimonob'use til hjemme" syn ng. Hva1l "Allers J<'amilie-Jornal"s "sykurv" er, og hvad clen indcholcler.

F'.g.lf - J

ben . hl'is mn.n IJ.ani passer pna al farven blir b]ol og rolig ::ivslcml i forhold til grundl'arve1t1. lla-ngs1er. nokkrlskillcr og andel beslag bø1· være 1 av hamrcl. bJ:rnkt jc•rn. ~1'

Av I. Tb.

~1~

Tj. J.

" - .....,._Ynr'H•lf

F•or 'd•e n s•om ikke tidligere har gil sig øv med hjemn1esyning, kan det .anbzJ1ales at gjo.-e et Do1·sok med denne ukes "sykurv'' (se s:dc 31 ).

Den indeholdcr nemlig den nelle ·og l dsyd·de kimon o-bluse som vi paa næsl·e sid::! saa at 6i - vC'd hjælp av 25 smaabiUeder - syr, mens v>orc læs·e:inder se1· derFaa, eLer kanskP re-.tore viser, hv'()rlcdes disse selv skat: gjørp de!. ,;Sykurven' er som bekjendl en ukenllig lilb<..l,c\··end1ende rubrik for i'ærdigkliple silkepr.pirmønslrer lil barne- og dame,;arrJ.er·oher, og <ll'n f.<.la:; <lirekle og porloi'rit ti lsendt Yed inds cnclelse av navn og adresse (glem ikkt• den si oste !1 paa den lille besti!lingss·e ddel nederst paa "Hadgiv·er"-siden samt 15 ore i frimerker. J\'ionslrene kiommer da Lke ind av døren lil en :o g \"j,se1 sig at være - en liten pakke, s•om Lrods sin lidenhet dog indeholder hele blusen i 5ilkepapir. l'or til hver enkelt del av blus•en er <!er et mønster . Man har bare at' klippe den derefter 1

10-g ::;;dren sy de forskjellige deler sammen. D,d lø kun enhwr gjøi:-c sielv ulen ror at hn git sigi a1· med 1skra:· cldoers.o m; f1or blusen ·er me~ct let IOg ln1rli1g :it sy og frembyr ingen van~kelig h e'. •er. Til blusen modgaar 2 me'.er slof av 1 melers b1 ·!? ri.de. Den syes av 'Uld eller s:tke. Er s'.101ffeb tyndl, t:lraiaJdes d·e t al J;orsyne bl'usen med et lcl f.o·r, •doi dett.e vil bel'are den i'ra at tn s·kadie av l·egemebs V'arme. · F1oran kna rpcs blusen, \oed at e n silkesnor c:ler snw!·:.! s'lkebnand trækkes igjennem snurehut.:er, Slom f•ormes med en pren og sy1?s meJ knaphulsting •o·g tyk _silke. I hver encl·e av sil\,ebaandct •fa"s'lc~ en kuleknap av træ, s•om trækkes med silkcl'!'!'i svarende lil ba·nndet. Kr.:tVe •og opsl•ag' er av siilke'.ø'i, s•om sl·e mmer med blusrns bundfanir. AUe 'u l1' end.ige siømmer syes med silkr, de indv•endige med maskingarn. I hv•e rl monster er eter et eller fl:cre sm ai~i, lrckanlep•e bak. Del er av s~or vigtighel al ~æg ge merke til di-ssq, da de viser hvilke sommer skal sløte op til hv·erandre. Ved ·'rru .a t følge den i'remgangs'maale. !som er vist paa ho·ssta.aende tegninger, vil all'e de ~porsmDal, siom kan •opstaa ·under arbriclei, bli besYa1·te l:kesaa hurlig vg lei som de kan tænkes at vpsla.a. 1

(Foorts.

side

12.)

A L L E R S F A l\I I L I E - J 0 U R N A L

Nr. 20

Møbler til et sommerhus. ~~

Skal et oomrnerhus være det hyggelige samlingssled flor familien s forskjellige medlemmer, ~om er d·els relle iog egenllige bestemmelse, bør det utslyres med moblcr, s•o m iJ;ke bare er praklisfoc, men ogs::ta er i s·lil med &clve sommerh'Uset og dels " aand ", IOm man 1 ·&aa maa si, - hyggelige og pen«; iog paa :sin maal•e mindende ·Om isom-

mer 1og siol.

~· ~

f;fl 'f'7l L:J .. ~

Plane1 1 \"i:<<-1' moblerne plaecrt i av :::0111111el'11 usene.

•

Saadanne møbl.cr kan kjopes fuldt rærdige. l\f.en 'for dem, 1Som paa grund.lag av de her i blackls nr. 17 b1~aglo tegninger og anvi:sninger selv har tøanret sig sit sommerhus" ligget· <Let nærmere S:elv al lage siig ogsaa møb•l erne til smnmerh uset. Tegninger og an v1sninger li! delte [iJ;es,a a inlercssan le s'Om lØ'n nemle arbeide vil IIk1ll 'finde pa1a denne og de lo f·0t~ga.ae11de •s:ider.

llJ

F~ . B~ /.

B -2 .

":. ':':.· . :·Æ .· '": .. ..'.=/_';.~ ". - .

)\t:~:!':s~~!fE~$~~~?~: ... '11D~I/Z1DildiZl!i7!llh..?Xl.ioz~JJ'.r/Oz~daz~t?zl?u~ .,".::;."~"'~·:. ·~.• ,.::::. ;J.~· ,_ ~;;· •.'•. i~'-' . "o..:: .• ~;(._;.; ~~ •1i~-·.

" ~~••• ••• :::..

••

• .

•

A -2 .

r;5 .,A - /.

! ;::,.·. '·:.::::·; . '.·'.

· . 1r.10

. (. -:.··,_.

__,

c. ~:2. ··'~ .,

/~-..

r&,1:. -1

/--~.LJ - 2. .

~~--=

LJ -1.

T&. 0;~·

F -2...

··I

c -;.

esJ m ~p

h Ja. ,L} -

y•

Jm • ......: li jl 1 ''11 .

· /

.2.

~ a.un.

H. C. M _

ALLERS FAMILIE-JOURNAL

Hvorledes man syr s ig en kimonob u-e vist i 25 billeder.

sler som yllerloicl. For og ytlcrløi læggcs efter ld'p:1in~en ovrnpaa ln°crandre og traaldcs sammen.

Nr 20

dor ingen hak findrs \_ En fald brelles først paa blusen, hvor ærme'l skal syes til. Naar denne er presset ut, · 1:cgg'l's hiusen ov<"npua ærrne l. Paa d m be!(ge ma.a rei siden v«ncle Ir em. Der f ei· sl kkcs ærmel fasl til blusen pa::i maskinen. Falden kan gjores bred ellN· gansk~ smal.

~19

Fig. 19. EL Iitct ops lag av s illrnloi sa:tlcs paa hver nrnnsjl'l. Paa 111011stcn• l li! <k:fn c viscr en pe1· o:ert lin je nps1:1ge:s omrids. D. t kJ'ppes ut av p:1 pir, 1ægges paa s ' tkc:oiel og klippes l.tl slurre ent! 1111Jnsle1rel.

Fig 1. En .~Sykurv " para l til fi>rSCl!d<..lse. Som l.Jekjendt 1>1-:11:,;or b a.:et !ner uke under n11Jrikken "Allers Famil :cJournals Sykurv billede av et klæd espl~g lil d;:i1]1e- cllc.r b.irnegardcro·Len bcreµnet lil hjcmmesyn ing. T .l hvol"l saadanl klæde.,p·ag lar vi ularbc'i de monslrt• i fuld nalnrlig storr I e utklipr et av silkepapir. Disse monolre slaar til va-re læscr.ndcrs d.sposi:i .n mot indsendelse av 15 ore i frimerker. - 'Elcstillingsseddel fintles . paa side 28. Vi skal hei· vise, hvor:erles f. eks. denne u~,e~ monster. anvendes.

1[]

Fig. 5. Del rette stykke i h::tlsntriniiningen, !>om paa blusc·ns l'orrcsle del gaar nl fra eu aapning paa skulrle:ren. rynk<'S let med sniaa J'or.;I ing.

D I

/_)

Fig. G. 1"ra:i<kn trække~ li!, vi! tøiel rynkes, saa det p·asser .akkurat · i størrel!>c li! den del av aapn ingen som hører lil ryggrn. Den g•a: te del av aapnin'"en Ia:,;;g1·s wd over den nnl:ede, men lia:e saa meget. al den netop kan traakles li! denne.

/. ,

Fig. 8.

ulskjæringen langs skulderen og ærmeJl[an vil da se. at de l'o : skje;lig~ anla! hak passer til lwerandre. Bl 11sen lraakles sammen Jangs ærme- og sidesømmen ;ig st kl«rs dcrrfler p1a m'1s\inen. De to lange sommer pr,'Ss cs ut, og der kastes med traaklegarn o,·cr alle vlusens sommer. n~.

6 14

En fald bretle:s paa aJle siflcr a,· belæggct

··--·-···········

Yed haandc nbrellrs litt av toiel om p:ta vrangrn og ra:cle.; l l paa rien i11oJvcurligl' s'dc av m:111sjct1n1.

Fig. 22. Paa kraven IJrdles en fald ltmgs de tre rette s·d cr. der enlrn slikkes som den er, el er forsynrs me rl t'n smal si!kckanl, som syrs paa med det samme. Kraven fores helst ikkr, da den saa falder me:get blotere o·g pencr·c. De1·eflcr lraaklcs kraven til i halsen, og like ovenpaa kraven i ha'sr .•ndi.rE(cn l1·a.ak les et b elæg av en sl1- mn•c l silkct l:e:r blu ~es "o ", som kl 'pp s p 1:· sk1·:ia og l·akel'Ler slikkl's p:ia s:wledc., al bluse, krave og belæg; SYCS sammen p·1a rn1 g:ing. Paa legningen ser 111:111 I.il use og k1-ave lraaklel sammen og belæggel slukDelte gjnres allket paa et 5tykke. sammen pa:~ n •tlcn.

Fig. U . :Ermet rynkes nedenlil med smaa farsting. Traadcn trækkts til og hene·s .

21. Op,lagel syes paa mansjetten ln<~d smua sl;i;ig; l.mgs s ikn:ngene og

l·'jtt

Fig. 1:1. Blusen vendes om pu.1 vrangen ()g brcL:es en gang s.unmen fra hals-

Fig. 7. For ikke at benytte stoffet til ra·d, hvoned b ;use·n let v 1 kommr til at stramme i halsen. klippes el lilel IJelæg av sam ml' slorn·l'!:' som aapningen )){la skulderen.

F ~- ~7

u:---

w IQ)

Fig. 12. Den ulfo lde<lc b.Juse, cl'leral ærmene· er stukket p·aa. Paa ærmrne ses to hak paa hver side, og paa den forreste og bake: s·e del av b 11se:1 er der et hak i · hver av sidesa mmen€'.

CD Fig. 2. Naar den liilci pakke aap nes, og papirene tas fra hverandre, finder man Ii1:e f·orskjel!ige silkepapirmønslre til biiu&cn. a. mønslC!r til den halve 111.is<', !."!· &laaendø av et sammenhængcn<lo ryg- og b. Ærmo. c. Den halw forstykke. kraw. tl. ll!ansjC!Llen.

Fig. 20. En fald brcllts langs op·;bgels sider. som el rpaa t a:1klC's og stikkes. Opslagd fores ikke.

---------: -o··-------------·-::

.. :. . --·: .

rV3: _ _ _ _ -·:

----""" _______

.. .o··---.' '

\·- ·':..~

:' '

, ,"'

...

fig. 15. Ryuketraadl"ll <>g trevlene dækkcs av en smal strimmel for el er bluseslof. som syes paa i baanden med faldesling baade paa retten og vrangrn. Rynkene ordnes forinden. saa de Ilesle falder . paa overa rmen.

••

,, "

(

Fig. 9. Belægget anbringes over den sammentrac1kl de aapn ·ng s:i:i den dækker ra!den . 1-1<-ftrs paa m"d kn ipp«n:ialer, traakl<'s lil b:usen og stikkes derertm· paa maskinen langs de lrc sider.

----!

... "

fll[~ Uf"

•

','

/7! ,'

•

/i;. Fig. 3. Mklmlrene l.Jrellcs ut og Jægge> paa det dobbelt sammenlagte tøi (rel . imot ret), sanleclcs at mindsl mulig stor gaar tilspi!de. Den punk terte linje p<1a tegningen viser tøiels brel, det optrukne lxllegner sl·0>lfels aapne si deT. Midten av kraven s.kal læg,!!es mol Fig. 10. De to reile store delor, hvorav tøiets bret. Monstrene h el't'. s fo s t m ed · selve blusen bvslJar, skal nu syes samk11 ap penaa1ør og klippes ut. Da der ikke men langs midten av ryggen. Sluffet Jægp:w mønstrene er beregnet sommer, m:ia ges omhyggelig sammen. ret mol N.>t, og <l<'L ie lægges til, idet d<:r klippes. SLol'helles med knappennaler, saa tø.el ikke I<:l klippes da 2-3 cenlirnetcr større en d kan forskyve sig. De to rygsømmer monstrene. Den punk'erte li1·j ~ utenom tra.akles sammen og sfkkrs. Naa1ene alle mønstreine viser delt-c. Kli1) de smaa fjernes, og falden presses gn d~ ut paa hak med - men naturligvis hell ute i vrangen med et v1a rrnt stryl<ejern. ka11len - , dgrnd lettes sammensyningen.

11/

;/1

15 ~..

~ I

·1

kravC'n. men maa g·crnc aaa igi<>n1i<•ru

raa relleln av ryggl'l1_ da de <lo'! ikke ses uncle1· den nedl'aldenrlo krtivt".

Fig. 16. i\[ansjellcn syes før sig. Av forstor klippes en mans,iet av samme sto rreise som ytlertoiet. Paa d l' m lie.!!ge brettes en raid paa a le fire sider. Slykkene lægges sammen med vra1111sidcn im<>t hvc1·andre. De tra:ikles tan gs kanten, og mansjollen st'kkes paa maskinen, hvoroltt>r den sæltes paa ærmcl.

"""-"

Fig. 23. J3Juscn nndes 0111 p:rn vrangen, og helæggeL boies g;idt nedover lrevle!rne og sommenc, saa !angl de.It kan k!omme paa ryggcu O.!! faldes paa 1 haanclen. Slingcnc nrna ikk e ta fat i

Fig. 2-1. For kra,·cn syt;o; p.1a bretles en fald paa hverl av forslykkcrne eler, hvor b·Iusen skal luklos. N.1ar di<se sømmer er stukket paa nmskincn, rynhs blusen Jet ncdenlil, som del ses her lXla tegningen, og en ret linning slikkes paa. Rynk<erne ronld rs .i <' Vlll over d<'t hele, dog r ikcligsl rremovet·. 1- 'l'b.

Fig. 17. l\Iansjettens aapning skal silte paa unclcra rmc!ll, ca. G cenlime:er fra ærmets t'ald. Lukninge'll skal rorcgaa hakfra rrcmovcir, som det s es llrT paa legningen, der f.oresliller e n mansjct sillende paa Yenslre arm.

, ,'

Fir, 4. Skal blusen fo res, klippes forel til alle blusens deler erter samme møn-

Fig. 11. Den øverste, n'!t<'p avklipte del av ærmene syes til biuse" s forlængede skutdre (de to deler av blusen, hrori

Fig. 18. l\la.nsjellen tr:iakles til ærmet og syes paa i haanclen med smaa sling, som heftes i den øvrrste stikning. saa de ikke ses. For at l'in<lc, hvor trykknappene skal s il te i m<rnsjctten, proy<'S b1u" sen, og stcderne .rnarkercs med kuappenaaler. ·

Fig 23. Den færdigC' bluse.

ALLERS FAMILIE - JOURNAL

Nr. 20

Naar væggene har ører. Av I1'redcrie Boulct. Autorisert OYers::l' ll clsr a'" Joscphino Aar!Jye.

::-\nm· fru Druide O\'crosle sin mand med lill>rciddscr - hverdag ene om aflenen og J1clligdngene om morgenen - fordi han gik ul om eflermi<ldagen - taug hr. Bruidc i regelen og belraglct hende bare me ·l l"ll for1iglclig mine, hvilket mer end et hYasL gjcnsv<.u- ·salte fruen i et sancll raseri, saa hun hylle og skrek endnu værre end for. Naar ,i.C't blev ham allfor galt, gik han sin Yei u len at Yærdige hende et ord og dellc var lor hende toppunklet av fornærmelse . En søndag hadde fru Druide allerede bcgyndt med sine speklakler, mens hendes rnancJ. cndnu laa i sengen, og hun forlsallc, mens han kl_æ dle sig paa. Hun skrek høiere og høicrc og skjældtc, og for at undgaa denne slrøm av ubehagclighelcr fik hr. Bruide et indfald som viste sig al være særlig uheldig. llan hadde ikke lyst Lil at gaa ut, da han ikkt· længer var ung og trapperne generte ham endel i den siclste tid. Han rette! sin høie, magre skikkelse, strøk med haanden gjenncm det tællc, huslete, graa haar, sendte sin hustru et langt, isnende hlik, gik ut av soveværelset og gik med . kneisende hode ut paa verandaen. De1· forløp nogen sekunder, saa smekket fru Druide verandadøren i. Det gav et sæt i hr. Druide. Den anden verandadør indc fra den lille dagligstue som ogsaa vendle ut 1il verandaen blev slraks efter smældt i. Ilr. Druide var slængt ute paa sin veranda i trcdie elage. { begyndelsen vi1de han ikke miste nogd av sin værclighet ved at late som om han la merke til det, nien denne følelse avløstes av vrede og han vendle sig om 1110:· ruten for at banke paa den og forlai,gc a!. der skulde lukkes op. l samme øieblik hørle han entredoren bli smeldt i; han forstod at det var fru Bruidc som forlot leiligheten, og da han lænle sig utover gelænderet, saa han hende straks efter komme ut av huset med den grann e hallen sin paa sig. Hun gik sin Yci uten at vende sig om. Hr. Bruicle holdt paa at forgaa av ::ergrelse oppe paa verandaen. H::ins magtesløshet gjorde ham aldeles forstyrret i hodet. Et øieblik tænkte han paa at slaa ruterne istykker , men opgav det efter noiere overveielse, han kunde jo skjære sine hænder og om søndagen kunde han i kko fa2. fat paa en glasmester til at sælle ind en ny rute og saa vilde del bli altfor koldt der om natten. Det var desutcn stor<' ruter i e! enesle stykke, og han gjøs ved tanken paa den pris, det vilde koste ham at erstatte dem . 1-fr. Br uide lænle sig rasende mol vcrm1daen og s tirret ned p aa galen ulen dog at se lwerken et menneske eller et clvr dernede. • Hans hjeru.~ fylclles med he rn p laner og tan k er rom flugt og skilsmisse. .,Det er et deilig veir idag .. . . synes De i kke, hr. Bru icle?" sa en slemme Ilke ind hans øre. Han for sam men. En liten. lyk, skaldet mand med gode, milde øine og et rol leansigt stod like op til gelænderet paa den anden side av wraEdaen . hvortil hans dor vendte ul fra en ganske. lignende leilighet. Hr Brnide som ikke var videre indlatendc haclcle h ittil ald r ig besvart sin nabos imøtelrnrnmrndr liln:crmelser, men i sin i10d blev lwn ·nu mer omgjængclig. ·

"Ja, [~el er deilig veir, hr. l\Ianlorn, og ikke for varmt." Efler el oiebl iks pause lilføide hr. Druide i en likegyldig lone : "Del er nogen deilige verandaer ... man kan godl Lilbringe adskillige limer ule paa ck·-m." ,,.T avist, det har De ret i," sa de ti 1ille, Lykke mand. · lJ an laug litt og vedblcv saa i en forekommende lone: ,,lhi::, De gjerne vil ind igjen, kan De g·o dl gaa igjenncm hos mig. Gelænderct er ikke sria hoil, og hvis jeg s~cllcr ul Lo ta.hurcllcr." "Jeg forslam· ikke hvad De mener, hr. l\Iantorn," sa hr. Brnicle og rcllcl sig, mens hans> :g11st11e ansigl fnrve<les av eh sterk roclmc." "Jovisl forslam· De elet,·' sa naboen Yenlig og blidl. ".Jeg ,-et godl al Deres Jrnslrn har slængl Dem ule ... og ela Deres ·tj~ neslepikc har fri, er del ingen som kan lukke Dem ind." Bruidc: svarle ikke. lTans• skam overvældel ham. lian var allsaa lallerliggjort i alles oine, men ikke for alt i vc1-rlcn vflde han crkjwde del ved at ta imol sin nabos tilbud. Desulen slivnel bloclel i hans aarer av skræk \'Cd tanken paa al best igc et verandagillcr i tred ic clnges høide . Den tykki:-, lille mand skulle litt forle gen lil ham. "Er De. sint paa mig? De maa unclskyldc .... jeg burde kanske ikke ha blandet mig op i det·, men del vai· for at gjøre Dem u1 tjeneste. .Jeg nærer stor sympali for Dem. For del førsle er jeg ogsaa embedsmand, ogsaa jeg er fuldmæglig og haabcr likesom De al bli konlorchef til nylaar. Vi er like gamle, vi tok vore eksamener samme aar og vi kunde likesaa godt ha kjcndt hwranclrc." "Tor jeg spørre, hvorledes De er saa godl inde i mine saker?" ropte Druide bestyrte!. Den anden blev litt rod i kinderne. "Jo, det skal jeg si Dem . . Det er - jeg er jo Deres nabo, ikke sandl? Væggene her i hu set er meget lynde - elet er bygget av jern - del er en fuldslændig mikrofon. Saa jeg knn hore, det forstam· De nok - De opholclcr Dem jo i Deres spiseslue om. al"! er.en - elet samme gjor jeg. - Forreslen kan jeg ogsaa høre fra .soveværelset. Naar D :·! saa forhandler med Deres frue, eller rettere sagt, naar hun forhandler med Dem - hører jeg - ja, jeg mener ... Det er en adspredelse for mig, - l\Ian vet ikke hvad man skal La sig Lil om aftenen, nu da de lukke1· kafeerne saa tidlig, og hvis jeg lægger mig for midnat, faar jeg ikke soYC. Da jeg nu har været Deres nabo i to aar, nl jeg besked om sakerne. - Fruen taler lill høit, naar hun blir ivrig, og De forresten ogrna. l\Iecl Dem hænder det sjeldnere, men jeg kan itydelig hore hvad De sier. Jeg kjender hisloricn om Deres fæller Teodor som det er gaat saa daarlig med, om Deres frues onkel som har gaat fallit og om . Deres gudfars arv, som De blev snytt io r. Jeg kje11Cler ogsaa - historien om den lillt· ~knespillerindcn som Deres frno sier De har rorsekt al skrive et teaterstykke til, m en som ikke cludde . . . " Nu blev Bru ide rasende og ropte: ·;Deres spioneri er uforskammet . . . Saalecles at" tilsnike sig . . . " "Nei," avbrøt cien anden ham, "det er ikke spioncri. Jeg sverger Dem til at jeg ikke lyUel i begyndels·en. Men jeg slaar alene i verden, har hverken hustru, slegt eller venner . . jeg blir gammel nu. Naar jeg lrnrcr- Dern, synes jeg at jeg har selskap. Jeg sætler mig tæt op til væggen, og saa

forekommer det mig at jeg er i familien s skjød. Det er næsvist av mig, det vet jeg, men nu da jeg blir gammel, angrer jeg saa billcrt paa al jeg ikke har giftet mig! .. . .Jeg foler mig saa forlall; jeg er rædd for at bli syk om nallen .. min rengjoringskone sljæler fra mig .. De kan tro mig, all er hedre end nl være alene, alt, selv bc-hrcidelser hver dag." Saa laug han. l3n1itlc-. bclraglet denne mancl som kjcmlle h am bcch:e end nogcl andet menneske paa :iorden , men som dog var ham ganske fremmed. J Inn follr sig gjcnnemlrængl av en sle rk uvilje mol. ham, 111en samtidig folle hnn- el visl ,·enskap som overfor en ven, fot· ll\·em man inlel mer har al skjule. .J h·ad er m eningen med delte?·' spurte han l orl. ,.Ikke· nogcl, slet ikke naget. - .Jeg nrcrer _ slor sympali for Dem. - Jeg vilclc gjerne gjorc Dem en "-l1jeneste. - Bvis De ikke :-;yncs del er paatrængende, Yil jeg gjerne komme ind til Dem en liten stund iaften .. De hehover bare at rope paa mig gj r nn cm væggcn. -::- Naa, eler kommer frul'n hjc:m," tilfoidc han og saa ned paa galen. .,De skal ela ialfald ikke spise frokosl alene De kan sandelig være glad!"

Litt hodebrud. a

i:: c·ha kop,za \"<' nr. JG:<S. .\ \'

Il c ri r I l'. DrC111n 6 Cld ic pr. i .,.\11dersse·n'" turn.

7 f r.

'I 5

101D.•

1 Ihil !'''~ I

rr jor

IK· ..:y11dcr 1!1~11 i 3

" "· t1·;r k.

Løsning av schakopgavo 111·. lGS:). 1. D h 5 - b 7. Losning- av ,znaclen i fol'l'. Ill'. Sam - Yilligh el. S:llnvillighet

L'l~<ning av do firknntodo 11ottc1· i fon·. ur.:

L r I MI A EI s I AI V J

NI A

AJ 1 I N IR IN IE

Gande.

~ian

rindcr det iklcc hos 1wurrgalc, men haado hos spurv og mus: <' Il hande kan ikko av det pra l<'. ng dog !Jar det p!ads i hans hus. Det r ummC'S In·crkrn i mrlk dirr flole. nH' ll <lc•rimot all id i ost; Jios sYig<'rmoclro kan man del mole. i fciespaan,. ma Jrrkost. ~Jan lræffcr de l ikke i nogen hylle. 11H:n sikk~ r t i kon.~ens paJacls-. og ser man elet som p<1·ioscssrrs hylle. HJ:1 l~r de l I irdobbeH pJacls .

'fo k va1lratg·aad<'1'1.

TAlAIA

AJAIA11' AI AI AI A

AI BI BI E IL IL IT

BI BI BI

T ! T I T I ~·

ILIL J R!u

Tlokstavcnw skal omordnes saa1cdcs, al cl01· i hver av 1:le to kvadral~r d:rnucs fire ord, som er !i.ko i de Jod- og vandrcllt' rader og &Om har følgende betydning: I kvadrat 1 : BenævnelS<! µaa en sland etler stat; et blaaseinslrnment; et bi.l'tl.~k navn; en mindre :t'!;yptilk l1y. I k va el rat 2: l'\;nncl paa en ungarsk c l v; 11aYncl paa en festsal eller forgaa.rd; l;ll felt, llc1-re' en avgud.

••••••••e••••a•••••••••••••••••••••••••••••••••~•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••~

I~l :

I ·~ I

NYT FRA ALLE LAND. Redigert ~v Kristian H. Holtveclt.

~•••••••••••••••••• • ••••~••••••••••••••••• • •:••••••~••••••••••••••••••• ~•o ••••~••-••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••:•••••!•••••••••••••••••••O•o:

(

\ \ En popul<e1· poWimand. Overheljenl R:aismus Hjelle • Bergen oom rlOr[(;t.en kunde 11eire 35..aiars j'Ubilæum begyndte efter art være utdk·mnel s'Om und·erofricer isin virkSJOmhet SQm P'Olitimand "rod Bergens kred!S'fæng.!>el. Siden 191'! bJa:r han væPet overbetjent. Jfan f l" meg.el plO.pnlxr.

Det store heste- og; ridestevne i Kl' istiania J1(l•d·P.dcn bl•ev i del store og he:e mrget vd!ykket. .Mange viakre dyr o.g mange in:l1erc<s:Sianle iopvisninger var iat se. Paa QV{'lllS'l. b11ecLe ser man 3 av Sveriges og 2 av Nl()lrg·cs l>edslie oflieersryttcre pa-a Sine v:akre hesler s~mt den s\-.eonske, dan~'ke iog norske d1ommer.

"·

En !"angenl'tcn111. lfo k!J:ndcrmesl•er J'lll. '.\I. A.a rreberrr i SL~w.a n -r er Sl()'lll rornytfg diode he~wecl 79 aar ~amme! v·a r tand<'ls ælidsle r.1 kl i·v"~ tSa ngL' r 1og s;;:1ngins'..r nkl ø:r. Ha11 har indlagt :sig sl•oirc fortjenester av sang- og nrns:ldiYel i Slavnuger. Han v.nr •ogsaa cm i\"rig aY!mlds<l.:!i '. .. ilor.

.lira Jstc: mai dcmonstrationeu i Kl'istiania. Soc;iali:>lernes sl·o re demouslrati•o nsdag iaar arlet sig i del væs1rnllige som Yanli.g. Den hadde <lue; l~anhænde et DJOget fritSikere præg og flormel sig f'Or en st1or del som en seiersfe stdag, der bl. a. m.airk<:rl·cs v'ea del la:urbæ'.rkranst.e mm·ke som hir\ baa.ret florrest i det mæglige tog med inskr1ptionen: "8-Limers'd.a:gen har seiret"' - se billedet til'vens'lre. Bkmdt de ca. 120 faner var ·d er riorO•\Tig en række med giæmlc og nye Slagol'd. Enkiel'te hadde et særlig reY1o·tuU.onært ind.hold, og elet manglet hellierikke paa kraftige 10i·d o.g revoluliona:-r<~ l·~nd·enser i de taler som holdtes fra de 1 f.i~·e tra~ ·f-11sl1oh'r paia 1'ullinløkken. Paa mjdtbilleclet iScYI" man e11 av dLsse talere; 11o.rrnanden i .~rb(·'.•lsnmnds~iorb'undet Elias V1 olan . Tilhøiire ses el s1~<apsh1ol fra b a rnei·orlystelsen.e paa Dæhren rngens idrælspl-ads. - F·o-t. Skarpm oe n.

Et blik i Rristianht posthus' pakke-lage1-:. F1orlcdri1 hadde Kri•sliania posl k.:ml1or en .av s'i ne travileste dager. Ikke m:nclre rnd e.a. 21 ,000 p1akker k1om 'fna Friankrifoe; 7000 av disse skulde videre Ul Sverige 10.g Danmark, mrns !'CoSlcn w11r be·stemL flor Norge. Det nr en rel~o·rd s•o m v·oldte poslva·senet et sv1are stræv. - Thit. EyoLfson.

Franskt: skuespillere hædrer Ibsens minde. En rnansk skt!'espillertrup s'Om nys h.a1r git nogen inleres sa11lc fn r es lil . lin~·er p.aa Berg.e ns nali•onaie ·scene 1og l'\1a1li•onalloolt,el bcs101kle under sil Knsli,m11aiophold Ibsens grav, hvor 1'0d:akl·ø1r HeberL1o•t i varme ord tolket det franske lealers ærbøiclighet 1qog t.akncmliighet 10Vlerl1or den store digler. - F'Ot. Sk•a :rpmocn.

ALLERS FAMILIE-JOURNAL

Nr. 20

R. ik>".j ustis min ister

LaJl(li;lJC'rg.

Tysklands skjæbne und.e r avgjørelse

Rikspostminister Giesberts.

de s'i>ds·'.e dlager av april var det, at den Lyske frcdsdel•egia•tilOn tillraadle sin tungo Canoissa-g.ang: reis•e n til Versailie> lwor den ontldig sku!dc 1f1aia vite, hvi[.ken sfjæbne seierhel'l'nne har ti.Jlænkl det oprcvne, bJ.odcnide TyskJ.and.. ne av id en tyJSke regjering iOpnævn Le hoYedtlelcgerle gjeng:1s 1ovenror med und :·agelse av ro1.. rcrcn, •utenriksminister grev Br10ckcJ.orfi'-Hanlza11,

Slotsgaard i Versailles, lrnortii tys'kerne har ma.iltd nindre .s1in 1'un_gie Can10ssa"gan.g. Det pragt~ulde sl·alskompleks s·o m blev bygget av Ludvig XIV . mod en bekio1stning iav ovier 700 mill. kroner har o [le s·pmet en i'r·e mtrædende hisliorisk rolk

Pr æ~ id ('nt Lcincrt den pr·eussiske landdag.

.I Versaili es.

Dr. Melchior. den hekjen cl'.c t.ysk<' fmi.:1 sm:m d.

hv:is a.nsig'!:slræk \'il værn \ 'IQPC !Kser·c vd' k~endi f1 r..t t:<llig-ere gj(•ngiveJsrr . Ho,· eJde·'.·e~alioncn le:l~ages av en rækk·e s:;1kkynd'.ze, cmb~rlsm:-;:-nd 'f;a uLnr:I~sminisle: "ie', ~e 1 a· dæ! er, t: :e2,rufpc;·s.01:w:c, prr.>,s'f.·m:rnd ·ele. - et s.aimkt an~al av m-cs:cn 2:JO pers'Oncr. J\fio'.la;elsen i \'ersail"es \ la r "kor rekt n!en kj.o•lig·•, meld le ty.ske1·nc h jern, 'O'[~ pigln:i~tdav.spærriruger 10g and re iSO·l alionsforans·'..alln:nger :f1ortalle bedre end mange O;"d om den io pinion hV'orm0d deres oplrnld i Versailtcs mr io mgjærdet. Den 1. mai ilVleverte de lyske delegerto s·nr 'fiuldma1.~ Ler, IO,g de a11ier:es repræ srn'.1a.nl·er leV'erte ·um:d.d·e lbart ide:ref/er sine dokumenl•cr til Br>ockd.m -~ f-Rantzau. - Denne fø1rste oerem1oni f 1oregik i Trianon og varl•e bare i lem m1nuller. Prd 'minærrrec1straktatcn danner et Q;-lllS s·rnr•ende til en bok i •oklav~ormal paa 250 ~ i d er, og 'ly.skernc vi'1<l•e fiaa d.e n snaue tid av h :~ i s t J 5 d1agcr til avgj01Pende •a t an!a eU:er l·orkaS'.e id·cn . Ingen mundtliig·e konrerians er skulde i'indc sle:! nH'Uem d•e tio parler, a[i[e ændr:n::;.s~orsla~ s kul dc 1irern.srcltcs iog besm.res skri•ltlig, og bare• Lo mø1lcr &kulde h10Jdes mel'en.t partene - el l'l ovcrrrrkkelso 1av lov·e renskomslen og .et til c1ens vecllag-el'se. Naar di1s1s e linj•e r læses. Yil' da 1endelig <loe med s:ia S~IO r Spa:·nc1'ng imøleselte freJsbetingiclSCT' i utdrag vre kjendt flo•r al V1erden ·og man vil antagelig •o.g.s.'aia vær1E' k·ommen langt med hensyn li! de1ies nærme.r e behandling. Vil det hel'e gaa efter >fiT·e mandsFaade!·s opskrift, og vil dette igjen være blit fnldtiai!Ug ·uncl•e r rorhandlini:;erne med lyskrrno, ic.IJ•e r vi'11Orl:andio1s b1iudd og d•en chauvLnisliskc b.ø;lge som di0tte br•aigte til at skyJlle 1o v.er Ilalien 'flonaia.r:sake væscntlige Porandrinrr·e r i situa'. ion::-n? Vil lmnhænde r1iedsbe!inge'.scr11ie scl1v iremkaldc fu,aneclie QV'erraskelscr til den eine cl~er anden !.;:ant? Di.sse Qg andre ncnno1~e t10·1·haa ndssp orsm1aial gj:orde man si:ig i vid•e kredsc ·under idet sLe>rkc indtryk av tidens skjæbneswmgrc 'l1sikke:hct 10.g gjærend,e uro siaarnl indad i )andene som lanrl>E'nc i1111el'em - ogs•a a paa seiewhen'enes side, hv"o11· men:11gi~~orskj·ellighe:ene angaa.cn1d.e SJ1·Ø'l·smaalel Fi'nme og jap•a nernes krav paa den tyske .b.1ofoni i J\in:a, Kiautschau, jo \idnet om, h\'Or Vl3.nskelig det er at skia.pc dm ·fiorn.ødne Por~taa eJs·e •s elv meJilem <lem som t"lsl·ut lykkelig ~om slig io.v1er paia v1erdenskrige1.:s lysside. En ny prø-

P1·nfrssor dr. Schiicking, bdjenrlt ly1sk iffedsveu.

' "es:rn i saa m.aaLe ·to:· kanh æ.nctc bli frcdsforhiandt:ngernc med 0.s:cn-ike. Dis~'CI skal C'lter de railli>erl•e •og [iOrbundne maglers ov:ersle raads indhydcl'SIC finde sted 12. mai i Saint Germai 11 en Lia1ye, som a!Ls.aa blLr sLedct for den n.-esL;;. mi'lepæl pa.a <lien l!Lmge 10g torneful'de J'redsvci ~ille iS'.indigc 7nennesker. n•u h~bcr sn::u·t maa være \;an.dret t:lende. ·

l<'ra fredskongrcssens enemerker. ,iSLaggat: ericl " hisl~mske steds o~ hele Fr·a n krikes prægtigste saler, hv1or man finde1· en række skulp~urer og kr:.gsmia' 1eirier fra. Fr:.111krikes hisLIOrie gjennem tiderne. i Versiailles-s!fo1tt·et, en a.v det

Naar New York hilser sine sønner velkommen hjem. De f1orsl·c New Y'Ork regimenter marsjerer i panade gjennem byen. I bakgrunden paa billedet ti'lv1pnS'l1,e ser ffilan den vældige t>J:i'umfb1e sk.al nere færdig til den sLo·re seiersfest, a:iaar p1·æ.s:idenl WilsQn -og gener.al Pershing er foom men tilhlflke Paa biHedet ti'.hoire sier man dens sl1ø[·stc tribune. Den findes i Central Park i New Y•ork •og g.aa r fra 59de til llOd·e gate. Herfra ~kal 75,000 mennesker kunne >ovenære sl10re parade ved troppenes hj-emkoomst og seiersinclliog.

s1om nrden

AL L E ns

16 MlllU!llllUllllllJIJllllllllllllllllllllllllllllllllllllUllllllllllllllllllll llllllllllllll i :;

I I ~

I LEDIGE TIMER. EN UTVALGT ROl\IAN-

NOVELLE SAl\ILING

I I ~

:::1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111i1-

Din brors hustru. Av H. Courths-l\fohlcr Aut'O riser t O\' crsæ llelse. (I"ortsat.)

· U ,Hl s:ut smilende iml i hcmlcs fonen til i ngsfulcle ansigt.

.,.Jeg har visst del længe, Nil a; Gcrhnrll ·11at· sch- skreYct det Lil mig:' .J)g· det llar du fortiet for mig, far'!"' sa hun bebreidende. .,H<lrn. jeg Yisslc jo ikke al del kumle ha inter esse for dig. Du kjender nok . nuacn 0 . (jerlrnrds YCrkcr, men han sd\' er jo ganske l'rcmmctl for dig." .h1nnil:-i. rudmct. men hun s;1a l'n-;L paa ham mccl slr:ialcncle oine. "Far, ,irg skal Jorlxlle dig nogel - dig alene. <;crd er slet ikke saa fremmed for mig som alle de re lror. !Inn har spillet 1·1' Yis' rolle i mil lh-, om hvilken der2 ikkl' !u.r nogen anl'lse. liiltil har jeg al1i1·in· lall 0111 det _:_ heller ikke til dig~ ~ fo1· inlllil gnnskc nylig har jeg ikke visst al der nr et inderlig forhold mcllem dig og Geni. Jrg trodde, dere slocl fremmed OYC'rfor h 1·t-rnnclrc. }fru nn 1·ct jeg at .alle skrnnkrr mrllem dere er faldt og nu kan jeg lale om Gerd og fortælle dig alt hYad Irnn ila r 1·:erd for mig. Jeg hm' saa nendel ig nwgl'L godt · at tnkke lrnm for. Han liar som rn usynlig skytsengel ·maket ove r mil liv. sna 1·idt elet slod i hans nwgl." Bernlwnl Falknrr snn med store, forbauser](~ ninr ind i hend es slnwlencle ansigt. .,Barn, fortret!·' . ,.fo , far. ~Icn gi mig clit ord paa at alt ckllc lJlir mcllcm os. Ba.re dn skal Yit e hrnd Gcrk1rcl har rn:rct for mig. )eg vil ild~c at kolde og kritiske øine skal se det · som hittil l1ar v<ri·ct en helligdom for mig, som jrg lrnr voglct med omhu." 1f aJ1. rak lr hende haanclen. "Tal ]Jare; mit barn ; elet, du sier, blir mellem os. Dn Yct, Yi har mange hemmelighelcl' sammen - cln kan OYerhodet betro dig i alt lil m ig. for ,ieg ønsker saa inderlig at 1·xre en trofast og henginn far for clig." Juanilrr s:1lte sig Ycd siden av · ham , tok hans Juwnd og fortalle ham alt. Om hvorledes Gerbarcl den gang, ela hun Jaa saa forlvilet og nlcne paa sit værelse, var kommet ind til hende for at trasle henclr, om lworlecles hun hadde hængt ved ham med hele sil ensomme hjerte og hvor kjærlig han hadde . Yæret mot hende, saa hun aidrig knn12e glemme det. Hun fortalle ogsaa at han lfadcle bragt den snille, gamle Tina til hende og overgit hende til hendes kjærlige omsorg. Llkelccles fortalle hun at Tina fremdeles hadde maattet underrette Gerd om lworleclcs hun - Nita - hadde det, at hun hndcle møtt Gerd i skogen og at Gerd hadde bedt hende om ikke al tale om •d·ef: for at faren ikke skulde føle sig søaret, nam· han fik vite at Gerhard hadde været i L ... "Av det Yisste jeg med. bestemthet at han elsket og længlet efter dig, kjære far," sa 11 un ~ miicnde. Sna fortalte hun ham aapent og ærlig, hvor meget hun boldt av Gerhard, at hun ansaa ham for et av de æd-

r .ur I LI E - J 0 u nN A L

lcslc og bcdslc mennesker i .verden og at hun Yar inderlig glad ·over a l han nu k()m lil L .. . og at han var forsonet med faren . !VIed sælsomme følelser hørte Bernhard Fal kn er paa denne beretning. Han ante ikke al der siden hint mole i skogen Yar sprunget frem en følelse i ::\Tila og G·enl som, omend fø1lt av inderlig sjæleharmoni, allik <:Ycl skulde bli skjR·bncs1·angcr for clisSL' . ·to me1mcsker, lwis de ikke aY al mngt b•kj;cmpet den. .T unnita haucle adagl sin beretning- saa uli'ur,grnt og trosk)·ldig al Bernhard ' F,"llkncr slet ikke folle sig fornro lig2L !fon Yar dypt bevægct OYer at hans unge son hadde hat mer forstaaelse .a,· det forældrelose ha rn end han sel\'. Det slod klart for ham al G<'rlrnrcl hadde forslaat det cnsomm::- barn sna goclt, fordi han sch· hadde san1L'L kjær1ight l. ~~i g Jors'taaclsP. l\fed d.YP sm::-rlc gik d1-t ·op for hnm ;1l han ikke hadde hal Ilen rette- kjxrlige forslaaclse ln-crkcn av s in sou eller det barn som var bl it hel rodd l il h:ins omsorg . .\lt 1·ar gaal under i kirt·rligll<:ll'n lil Huclolf o~ hans mor dis~(: lo~ som han hadde sl~U blincll paa. Ogsaa Juanilas forfeilede liv maalle sælles va:1. han s Jiys glore skYldkonlo. ='In var li rle hans nesen g,ienucmlrængl a,· onsket om at gjorc alt hvacl han hadde forbrnll og forsømt saa godl som del paa nogen maa'lc stocl i hans magl. lfa11 folle sig lltL hell fremmed 0 1«.·rfo r Hi:dolf og lrnns mor. ~ u bclragtrl han sin hnslru med kolde. kritiske oinc, og han forsfocl selv · ikke henger al h<m hadclc kunnet l,a sig bed~ai·e a1· liende i san mange aar. Kjærligheten til Hn<lolf n1i: ganske vist ikke helt forsvnndel fra hans hjerte; han var jo, lrocls all, hans lwrn likesom Gerhard. Det Yar ikke bare han~ sb·lcl at ·han Yar bli! saa ganske :rndcrlcclcs' end Gerhard. Som rar burde han Ila Yærel p:rn sin posl mot de claarlige egenskaper. der var ham - Rudolf - medfødt. Iran burde ikke ha 0 1·erlat ham helt og holden l ti f moren, men burde ha tat sig me r m· lrnm . Dolf Yar ban.de iml\·enclig og 11 l ,-endig sin m ors nltrykle billede: han hadue a rYcl hendes feil, og <lisse mr bare blit værrc ved den ufornuftige opdragelsc som Yal' blil lrnm liklel. l\Ian -kunde alts::ia ikke gjore. ham alene ansYarlig ·ror det. Rudolf Yal· el produkt av ·sine anlæg og sin opdragclsr. og del forekom Bernhard Falkner som ~n velforljent straf at denne søn'voldle ham. saa 'mange sorger. Det maalle han bære 11n. Men Juanila maatte ikke paa nogen ma~1le fall' mer under Rudolfs lelsindigh rt og s:-imvi t lighetsløshet. - Rudolf maalle ikke paa nogen maate faa raaclighet over J uani las formue, fpr hvis det hrcnclle, saa Yar hun absol ut prisgit hans vi lkaarlighet. og del var ikke til at forutse lll'or Yi clt 11ans nydelsessyke og ødselhet knndr llri\·e lwm. Bernhard Falkner hadde ogs<ta i sil slillc sincl overv0iet muligheten av en sl;!J smis:;e . mellem det unge par. lVIen saa Jn: n~c .fuanita ikke selv forlangte e~1 slik, lurcl.: km ikke lale om det. Der kunde neppe mangle gi·uncler t il skilsmisse; Rudolf hadde mer en<l en gang git Juanita anledning til at finde en slik grund. Det var ialfald ikke uc1eh1kkel at Juanila en dag vilde forlange skilsmi sse og da skulde hendes formuesfcrholcl ordnes saaledes at hun til enhver lid kunde løse sig fra Rudolf. Da nu Juanila hadde forlalt ham alt om sit hemmelige kjendskap til Gerhard fortallo han ogsaa hende om sit møte med GC'rhard pa2 jernbanestalionen og sin længsel efter at Gerhard igjen skulde komme i sit fn:·rlrenehjcm . Derimot talte han ikke om de vildfarelser og feiltagel ser som formørket hans liv. Han vildc ikke l>ebyrdc Juanilas unge sjæl med

I\' r . 20

saa ll'iste bcrelqiuger, skjønt det vilde i1a værcl ea unrnad'elig lcltelsc for ham at utøse sil hjcrle· for et m enneske og skrifte al sin brøde. ·- Unn vissle ogsaa at denne rn~gc k\·indc vilde forstaa ham og med k\"inclclig godhl'L og mildhet ha 1roslet ham. l\1cn n1· hensyn lil Juanila selv maatle han nrgle si g (i('nn<: trost. Ilan 1·isslc .! o ikke at hun ;illcredt· kjend lc h:1ns li Ys drama. Pna snmmc: lid som fru Cjcrlrnd iiors c S<tmnwn med Lolli pyntet l;crlwrds bolig merl hlomslcr til hnns rnollagclsc, kom Hndol[ F:tlknC'r hurtig og ulcn al være mchlt in<l i .sin mors ncrclsc. llun vcnclle sig om mot ham. ." Hrnr cln skræ mle mig, Dolf! - Ihad er det iwieii, siden du kommer til mig nn ?'' flan kasl el sig ugencrt ned paa en slol og l1l'lrr.gtcl hcucle .mcd et ondt glimt i oihenr . .Jeg bringer clig en meget glædclig owrr;1skelsr," sa hau haanlig. · lfclc J1nns maale at vxrc pna sn lu·ncle :1L del Y<Yr en ubclrngclig O\'Crraskclsc, h;m IJ 1·:1 gle-. ,Ihnd er del?·' spurle hun ncrYosl. I fan saa paa hen ele og frydet sig O\'er hrndes uro. IInn mr -blit meget ælclcc i de lo sidslc aar. Hendes engang saa \'akre hud Yar l'almcl og ufrisk. Naar hun gik lit, pllclrcl ln111 sig allid meget, men hun mangle!: del le forskjonnclscsmicldel nu , . og m<rn sna Lnlcliu de lusen rynker som dn:'kkct lil'ndcs a1~c;igl. Det liclligcrc sna lJ tro mlc, ·\';?kre·, rodgylclnc haar Yar blil mat og farlosl' o~ Y:ll' rikelig blnnclcl med ro rlorent Jrn:ll', da tlct 1·ar blit mcgel tyndt. 11u11 g;ordc rl ubchagelig incllqk a1· en re ldre d;imc som endnu onskcl at fremtrylle den snm<lnc slsjonhcl, men !>Olll ikk L· ku~1dc opnaa denne hcnsigt. Hudoll' kenkte i sil stille sind al h ans rnoi· ;<;nrt meget lilcl godt nt. . Sna hor .og bli forbauset - og la del mccl ro.·' sa han lrcngsomt og mor kl. "Dr. l;crltarcl Falkner er kalclcl som professor wti· uniwrsilelet he r og kommer hit C'n av de forsle dager." Fnt IIekncs ansigl forlrak sig. Hun IJlcv hdtig forskr:ekkrt. " lhorm Yel dn clel'?' spurlc hun hrcst, idet hencies oine lyste ondt. Jian lo haanlig. ., En bck,icndt av os lykonskel mig nelop gh'cdesslranlcnde til denne glædelige begivenhet ; han lalle endog om et fakkeltog som sluclenlcrne Yilde arrangere lil ære for m in berømte b r or. Jeg maatte nalurligvis sælle op en fornoict mine, skjønt jeg allerhclst hadde slaat overbringeren av dette glæclcslludskap midl i hans leende ansig!·," fremslolle 'h an rasende. Frn lldcnc sank kraflløst ned paa pn slo I. " Del manalct bare' Nu vil han nalll r lig~is igjen lzomme her i huset - " Hudolf lo med en haanlig latter. .,N alnrligv is - med basuner og trom peler. Far Yil onskc ham ,-elkommen og slagte g,joclkaln~ n lil hans ære. Og vi fo - vi skal skyldigst beundre ham og sole os i hans berammelse. Pas paa, det blir en rørende familieidyl som senere vil komme til at gaa ut over os, idet vi kommer lil at l>xre ornkoslningerne." "Aldrig i wrden ! Jeg vil ikke taale at han med .sit opsælsige, trodsige sind igjen kommer oYer vor dorlerskel ! Han er min fiende!" mumlet hun. Rudolf trak paa skuldrene. "Det nytter dig allsammen ikke noget hrm vil komme her i huset. Du vet jo at far er 'henrykt' over sin 'berømte' son. IIvad bE:l?r vi mot ham? N aa, jeg er da gudskel0Y ikke længer her i huset og kan nndgaa ham. Saa længc Nitas formue slorholc.l

Nr. JO

A L L E n S F A :\! I L TE - J 0 U R N A L

e11d1rn ikke er ordnet, maa jeg holde fo1· i ·de mole ham i hans fars hus, al hun kun- ·jeg elsker dig mec.l inderlig omhct. \'æ1· godi. humør. I de sidste maaneder har jeg de fortælle ham alt hrncl der rørte sig i min igjen, sote Nita!" Nila snl · som .forstenet. Som en Yarnt gjorl mig Yældig umake ----: og det la.ter til hc11dc . og sætte hendes sind. i bevægelse. i\led slraalende øine hadde hun fortalt sl rom brnste hans glodende' ord · henorn'e at far er rørt. Han har enclnu ikke gjort mig en eneste bebreidelse, siden jeg opb·aacl- Tina at Gerd kom til L ... , og den lro- hendr. Og netop fordi huQ. folle at de)· te som den angrende s~·nder og pliglskyl- f~slc sjæl hadde graat glæcleslaarer, da hun \'.[n· en gnist av virkelig følelse i dem, saa hun med nan1los rædscl paa ham. Ilan·s cligsl har sille_t paa kontorkrakken i time- rik _hore at far og son var forsonet. vis. Han er ganske Yist ikke videre venlig, "Ku kommer der nok en bedre tid for lidenskabelige bonner fandt ingen gjenklaug men hovedsaken er jo at han:tror paa min <lig, lille Nila, det kan <ln nere sikker paa. i hendes hjerte. Der ,-_;ir alt tomt 1 og dødt botrærdighet og gir mig pengene. Bare en (1enl Yil ta sig a,- dig og slaa ved din for ham. Engang hndde slike ord fnudet ,·ei lit hendes unge, uerfarne siull, cllgang kort tid endnu - saa er det oYerslaat og side som en trofast bror.·' >ita njkket fornøiet. hadde hun nnset dem for el 11 tlryk for saa faar far ikke se mig mer." Frn Helene saa bestyrtet paa ham. "Som en lrofasl bror, " lænlde hun lyk- sand og virkelig kjærlighet. Nu Yisslc lum "Og jeg, Dolf - og jeg! Tænker Du og- kelig. I sil hjertes renhet visste hun ikke at der ikke Yar en gnist av <erlig kjxrat elet, huQ folle for Gerd, var meg.et Yrtr- ligbct i ham. at det bare ,·ar beregning saa prta at forlate mig?" mere og dypere end sosterlig kjærlighet. og kanske Jlyglig belagelse som diklet·lo Han trnk likegyldig paa skuldrene. "Du kan jo komme til mig, saa ofte din Hun gav sig ule.n sorg og bekymring hen hans o:rd .. Hun Yar r;cd for ham , fordi hans oiue længsel driYer dig til det. Forønig vil jeg lil <len glæcle som fyldle hende. A,· sin SYigerfar hadde hun fant vile tiden glodel. av en l'olelse som var fremmed 101· be dig om at vise dig litt oftere hos Nila." "11Yad slrnl jeg hos hende? Hun er sna for Gerhanls ankomst, og sna sendle hun hans s:jæl og hjerte' I\ railløs og likesom: kold og tilbakeholdende overfor m!g." Tina bort til hans bolig med en larv cJnl- lammel hadde hun j sin rørsle skræk Ialt "t..n, passiar, det er bare noget, du ind- lenllo Yioler. Det sknlclc Yære hendes Ycl- ait g<w hcnowr sig. og han trimnferlc nl bildcT dig. Det -er inlfald nødvendig at du komslhilsen til ham. - ~Icllem Yiolerne slrtk lcrccie og lrnnbet at han .hadde naaclcl sit mnal denne gnng. Iran folle al hun ~kalv inclvirker sna meget som mulig paa bend ~ hun el kort lworpaa der slocl: .. IIjertelig velkommen hjem. - J uani la.·' av sindshe,·:i:gelse. Denne sindsbl'ncgdsø og bearbeider hende. Alle mine anstrengelHun sa ikke noget til sin mnnd om den- gaY h;m en Jeiluglig uttydning og Yiltle lr<'Ckser for igjen at nærme mig hende møter huri med ufattelig motstand. Jeg har pronl ne blomsterhilsen; hun lnlle OYrrhodet slel ke hende iml !il sig. Men idel hi.In med med alle midler og har under disse b~ ikke om Gerd med h;1m. Bare til sin svi- opbydclse aY a l sin~ kra rt re,· sig los l'ra stræbclser sek fanget ild . Det er mig Yir- gerl'<lr forlalte hun det ul nmgent. Han gl[e- hans omfan1C·lsc. sprang hun op og ror, kelig om at · gjøre at vinde hende tilbake dcl. sig over at Nita lok del i hans glrcde. ~kjælv cn de oYer hele legemet og uten at igjen. Men hun har fremdeles mistankl· elet sig over at Nila lok c!C'l i hans glæcle onr si ei ord, ut :w ncrelsel. :1lcd el seierssmil slrnk Rndo ll' llnarel liltil mig. Derfor ber jeg dig om ofte at g.'."la sonnens hjemkomst. Ilun Yar jo den enesle bake fr a sin ,·arme panele og reiste sig. ti.l hende og si hende at jeg har b:'lrodcl som han kunde tale mecl om ham. Denne dag kom Rudolf megel forstemt IJenclcs skj reln.' n og sllTkc sirnlsb cY1Cgelse dig, hvor l10it jeg elsker hende og hrnr megel jeg længter efter hendes tilginhJe. hjem. Ved middagen var han s\·ært taus. forcs11eilet ham seiren. lian ante ikke hyilSi hende at det staar i hendes magt at gjør e' Jnanita Yar glad over nt det Y11r saalctlcs. ke folelscr eler brs,ia'lle .Jnanita. ,,Jeg Yi ssle del jo - hare lill ta;i1111odighct et andel mennesk·e av mig. Det gjør al- for hans forsøk paa tilnærmelse inclgjocl og 111111 er min.·' lænkle han lri11ml'erC'11de. ti.d indtryk paa kvinderne. Du kan gjerne hende. likefrem rædsel og aYsky. opdigtc nogen rørende smaahistorier om Hun ante ikk~ gnmden til Rudolfs for- llan ulmallc sig, h\'Or blidt og hengiYenmin anger og omvendelse. Dn pleier ela s!em lhel. Fra forskjellige kanter hadde man <le hun megC'l snart Yi1de klynge si~ lil ellerf.. at være meget diplomatisk. Det er lykonskcl ham til Gerhards ansællelse Yrd lrnm. nan l'orpsatle s ig hoimodig a~ gjore egentlig slet ikke løgn - jeg er virkelig uni\'C'rsiletet. Det hadde opirret og ærgret sin ,·akre fru<' lykkel ig <;>g e rslall c ht•tHle den Iirngr. lid, Il vori ll<· ·1wddc Y;e rcl frl'm likefrem forelsket i min lille hustru. .Jeg Il am. er mer forelsket i hende, end jeg var før. Efloral ha latt den gode mat vedci·Inn s mcclc for h ,·cnmdre. YellJrhagelig betragll'l hnn sig i SJll'ilct Det falder mig ikke vanskelig at ·optræ som reU'æn.lighet og drukket nogen gl11s vin , ble,· den ømme egtemand. Bare den lille sl.iY- han i lit! bedre humor. Da han nn saa og snodde ]Jarlene. 1lan Y<rr Yirkclig en nakken vilcle la sig bløtgjøre. Denne gang lar op prt;, Nila. slog det ham som saa ofle ntkker nrnncl. Og denne kamp l'or at ' 'inhun sig ikke fange saa let. Men det hjæl- i den senere lid lwor straalencle Yakker hun dc sin egen Jtuslrn \"at' virkelig meg<' l opper hende allsammen intet - jeg skal nok saa n t. Han saa paa den slanke, fint run- 1i,·enclc og interessant. Hvi~; han hadde anl al .Juanila hadde faa hende i min magt igjen. Til det man dede hals som kom tilsyne o,·e1· ulringdn hjælpe flll.ig, mor!" ningeG i den lyseblaa bluse. Han blev gre- laasl sig inclr paa · sit Yærelsc og enduu Fru Helene lovet det sukkende. pet av en heftig længscl efter hende. -De1· stirret re1 frem. opfylclt aY rædsel og skræk, Hvis bare denne Ge1:d ikk-e kom hit var virkelig vaaknet en heftig kjærlighet i hvis han hadde kunnet læse i hendes sjæl, det er en slem strek i regningen," sa hun ham og det falqt ham slet ikke vanskelig at llYOr hun U\'Skydde ham og J'r.Ygli'l l!anS forstemt. spille rollen som den angrende egtemancl. glødende ord meget mer end haus brutale ,,J11, men det kan ikke ændres, mor. Men Mer. noget i hendes væsen mante ham dog her.synsløshct - sa:i. Yilde han neppe ha nu maa jeg gaa for ikke at komme forsent fremdeles til forsigtighet. Han ante at han forlalt Yærelset i en slik seiersstemning. paa fabrikken. Jeg maa jo vise lilt pligt- kunde odelæggc alt Yed at gan for voldPaa jernbanestalioncn blev Gerhard Falkiver for at gjøre indtryk paa far. Han har soml frem . jo den sidste trumf i sin haand." :Men da desserten mr servert og tjene- ner mott av familien Horst og av dem ledMoren saa æqgstelig paa ham. ren hadde trukket sig tilbake kunde Ru- saget til hans bolig. Hans tan le foreslille "Aa, jeg er slet ikke v·el tilmode under dolf ikke holde det ut længer. Han sprang hans husholderske for ham. llnn hadde alt dette. Far er saa frygtelig tilbakehol- op og gik hurlig bort til Nila og kastet allerede gjort istand et Yelsmakende maaltid dende. Gid du bare hadde lyttet til mit raad sig panknæ for hende. Han omfavnet hen- til sin nye herre. Nu var Gerhard alene i de n"C relscr som og tat dig sammen fra begyndelsen og ind- de og skj nlte ansigtet i hendes fang. "Nilrt, søle Nita, hvor længe vil du endnu skul<.lo Yære hans hjem for fremtiden. til du hadde hat pengene i din besidddse." Lolli hadclc underveis forsikret ham at Hans ansigt fik et haardt, ondt utlryk. la mig sm egte - hvor længe skal jeg end"Forskaan mig for denslags bebreidelser nu be og trygle, om du vil være min? Fo- hele llans hus var i den skjønneste orden; - <le er ..,aldeles unyttige. Gjort er gjorl ! ler du da ikke at jeg elsker dig, at j rg de1· manglet intet andet end en ung frue. Gerhard hadde smilende avparert hendes - Skulde jeg bare i tre aar ha forspildt længter efter igjen at holde dig i mine min ungdom og ha optraadt som dyds- armer? - Vær snil) Nila, støt mig ikke spok. l\Jen da han langsomt gik gjennem. mønster? Del falder mig vanskelig nok i længcr tilbake, hold op at pine mig! Du d·isse værelser som var indrellct med fin ctisse par maaneder. Man bør nyde hvert maa da føle at jeg er blit en anden! Du smag og forslrtaelse sukket han sagte. HYor gjerne vilde · han ikke ha hat en øieblik i livet! Det er saa kort! l\fen har virkelig straffet mig haardt nok for nu farvel - og glæd dig over den fortaple min letsindighet - ta mig til naade nu. ung frue ved sin side! Aa - han visste søns hjemkomst. Der blir nok rørende sce- Dn kan da ikke helt ha glemt det som hvorlecles hun skulde se ut. Blodet strømner." engang gjorde os saa lykkelige. La det mel varmt til hans hjerte. Naar vilde han Mecl en OEdskapsfuld latter gik han ut nu være nok med straffen. Vær glad i faa se Juanila igjen? l\Ion hun visste at og smælclte doren temmelig haardt i efter mig, Nita, vær glad i mig, min søle, lille han hadde opslaat sin bopæl her? Hvacl hustru! Jeg skal indhylle dig i min øm- vikk hun Yel si til det? sig. Saa gik han incl i sit arbeidsværelse. For het som i en rosenrød kaape. Du vet jo Juanita gik omkring med straalende øine. at jeg kan gjøre dig lykkelig! - Har du hadde han bare kikket flygtig derind, mC'n Det sang og klang i hendes indre som en glemt hvor du var lykkelig i mine armer nu vilde han sætte sig til ro derincle. En jublende melorli: ,,Han kommer, han kom- engang? Saaledes skal det bli igjen - du deilig violdu ft slog ' ham imøte. Han s;1a skal glemme alt, alt - bare ikke at du sig om og opdagel en kurv med violer som mer, jeg sknl faa se ham igjen!" Hun utmalte sig at hun uhindret kun- elsker mig som du gjord~ det før. og at stod paa hans skrivebord.

A L L E n S F A 1\1 I L I E - J 0 U R N A L

"Hvor tante Gjertrud og Lotti har pyn- re, srw var Ge1·hard · absolut den mest betel mit hus op med blomster! Endog paa tydelige og mes t tiltalende. mit skrivebord har de sat disse duftende Bernhard Falkners forgrænunede Lræk opvaarbebudere!" tænkte han og bøide sig ne<l klarles lilt, ela han betragtet sin søn. Saa ovt:r vtolerne for at indaande deres duft. E.a han sukkende : Da opdaget han et litet hvilt kort mellcm .,Ja, min søn, jeg hadde jo heller set at de blaa blomster. du haddc opslaat din bolig i mit hus! Men llan tok det ut og Jæsle: jeg vel jo at det ikke gik an. Jeg icr dig .,Bjerlelig velkommen hjem. - J uanila." meget taknemlig, fordi du vil overvinde dig Der gik likesom et ryk gjennern hele til igjen at betræ mit hus. Jeg ber dig inhr,ns legeme. Han faldt ned foran sit skri- derlig om at være min gjest imorgen. Til vebord og trykket med et pludselig utbrudd ære for dig vil jeg avholde en lilcn fesl~1v følelse sine læber paa hendes naYn. Saa lighel - du skal mottas med al r:rnl ig ære. tok han med begge armer omkring kurven Del skylder jeg dig, fordi jeg dengang lot og skjulte sit glødende ansigt i de kjø - dig reise saa koldt og likegyldig. Jeg Yil lige blomster. Yise venten nvor stolt jeg er av min ::c lcls~ ~ .,Juanita! Juanita!" hvisket han. søn. Saa har jeg enclnu noget · paa hjertet. Men saa for han forskrækket sammen. Far du sætter din fot over min dørterskel ,.D in b r o r s hu s tru - du skal ikke skai der herske fuld klarhet om alle ting bc.g jærn - din brors hustru," hvisket han. mc!lem mig og dig. Jeg 'il la dig høre clHans ansigt blev haarclt og fast. Han slags skriftermaal - " pustet dypt og skjøv violerne tilbake. VarGerhard tok hans haaml. somt lol han haanden gli borlover dem. "Kjære far, pin dig ikke nu - la alt det "Vær rolig, lille Nila - jeg skal ikke forbigangne hvile - jeg be1· dig saa inderlig forslvrre din fred. Bare som en varmen- om del." Den gamle herre ryslet paa hodel. de s~lslraale skal du oplyse min vei." " :,Nei, min son, la mig bare tale - det Ban gik langsomt fra det ene møbel til <let andet og betragtet dem. De var alle vil Yærc en velgjerning mot mig. Du aner slik som han hadde onsket <lem, prakti- ikko hvad jeg har lidt og taalt i de sidsle ske, solide og allikevel harmoniske og vakre a:1!". Kanske jeg vil fole mig lettere tili sine linjer. Han var meget tilfreds m ed mote, naar jeg engang har fant talt om alt med dig." nlt. Det var ham srcrlig magtpaaliggende Gerhard saa med Yarm dellagclse ind i :it m:lop delle værelse, hvori han skuldc tilbringe størstedelen av sin tid, var helt hans ansigt. "Godl, far, saa ultal dig hvis du lrænger dlei· hans smag. Hans tjener som hadde reist i forvei en til del. l\Ien vent !ilt - jeg vil forst by lwdde allerede stillet op hans bøker. lian dig e11 velkomstdrik - saa kan du folge med mig ind i mit arbeidsværelse, <ler er vi helt tok et av bindene og slog op i det. T det samme ringle det paa enlreklokken uforstyrret." Gerhnrd reiste sig og ringle. En net klædt og straks efter meldte tjeneren hans far. dame naa omtrent firti aar kom ind. GerIl an hadde vist den gamle herre ind hard ,;endte sig venlig til hende. motlagelsesværelset. ,,Si mig, fru Vendt, har jeg noget drikkeGerhard skyndte sig derind og slrakle beglig her i husel ?" ge hænderne ut mot sin far. Hun nikket smHende. Faren tok dem og omsluttet dem fast og ,J avist, hr. professor. Fru Horst har og vannt. ,)eg vilde ha været paa jernbanestatio- send l nogen flasker vin av forskjellige sornen for at ønske dig velkommen, men jeg ter hil." "Del er jo udmerket. Vil De saa sende anlok at Horsls tok imot dig," sa han med tjeneren incl med en flaske Yin - far, du usikker stemme. "Del gjorde de ogsaa, kjære far. Men drikker vel helst mosel ?" Bernhard Falkner nikket, og Gerd veclhvorfor kunde ikke ogsaa du ha kommet? !\an du slet ikke tænke paa dem med for- blev : :;oning i hjertet?" spurte Gerhard indtræn"Allsaa mose!, fru Vendt - la det bringe gende. ind i mit arbeidsværelse. Jeg er ikke hjemme for nogen." Bernhard Falkner smilte smertelig. ,.Vel, hr. professor," svarte husholdersken ,;Du ser saken i et forkjert lys, min søn. Det e1· ikke mig som har ret til at være og forsvandt. vred her - det er din tante. Men Ja os Gerhard førte sin far ind i arbeidsværelikke tale om det nu. Jeg vilde bare forklare set. tlig hvorfor jeg ikke vru· paa jernbanesta- · "Se, far ·_ her er det hyggeligere end i tionen. :Men nu er jeg her for at uttrykke mit mottagelsesværelse - herinde er alle min glæde over at ha dig i min nær hel." mino saker opstillet og her føler jeg mig Gerhard førte ham bort til en s tol. mest hjemme. Kom, sæt dig her i denne "Sæt dig, far - idag er du for første gang makelige lænestol. min gjest. Vær hjertelig velkommen ; jeg Tjeneren kom med vinen og glassene og ha aber at se dig ofte hos mig." salle del paa et vink av sin herre paa det Han satte sig likeoverfor sin far. store, runde bord som stod midt i værelset. Berhard Falkner saa sig om i det pene, Gerhard fyldte glassene og rakte det ene hyggelige værelse og lot derefter øinene hvi- til sin far. le paa s in~ søns slanke, kraftige skikkelse. "Paa dit vel, kjære far, og paa et hjertelig Gerhard hadde paa sig en elegant, mørke- forhold mellem dig og mig." hlaa jakkedres som klædte ham udmerket. "Det ønsker jeg av hele mit hjerte. Paa Han skjegløse, markerte ansigt hadde fr.e m- dit velgaaende, min kjære søn," svarte d en deles den brunaglige farve som han hadde · gamle herre bevæget. fra sine reiser, og ele kloke, livlig lysende De san fast paa hverandre og tømte glasø iner saa varmt og straalende ind i farens . sene. Gerhard satte sig like overfor faren. Om munden og haken hadde de karakte- Denne hadde støttet hodet i haanden og beristiske linjer, eler aller·ede som ganske ung dækket sine øiner. Saa løftet han hodet og lrndde kjendetegnet ham, fordypet sig. Men begyndte sit skriftermaal. Han skildret gani hans øiner laa ikke længer det mørkt grub- ske ærlig for sønnen hvor lykkelig han hadlende ullryk. De saa klart og aapent ut de levd med hans mor, indlil f{elene Alving i \'Crden . Hele hans person gjorde et over- kom ind i hans liv. maade behagelig og sympatisk indtryk. Om "Fra dette øieblik var min skjæbne beend Rudolf var den peneste av de to brød- SPglet," sa han, og uten at skaane sig selv

Nr. 20

fol'lallc han al han allerede i sin forsle hustrus levetid hadde lall sig hedaare av Helene Alving og ikke hadde kunnet gi anden Lanke rum end den at gjøre hende til sin hustru. Han forlalle at han hadde hat til hensigl at la sig skille fra Gerhards mor. "Jeg Yil ikke ulførlig skildre for dig, hvilke kamper jeg gjennemgik, for det var, trods al i. saa frygtelig fo1· mig at skulle volde ('.in stDkkars mor al denne sorg, men jeg Yar S<la helt underkastet Helenes trylleri at jeg ikke kunde forandre beslutning trocls din mors Laarer, hendes bleke, forgræmmecle ulsccncle og tydelige forlviklse. Jeg Yar og hlcv fasl beslullct paa at la mig skille fra din mor . l\Jcn san blev jeg pludsclig fri - paa anden maale. En morgen blev din mor fun det dod i sin seng. Lægen konstaterle at hun h&clclc lal en for stor dosis av en smerlcslillenclc medicin. Jeg slod Ycd hendes lik som en forbr):d cr, f01· jeg Yar ræcl for at din mor selv hadde berøYel sig livet, fordi hun ikke Lenger orket al bære den sorg og smerle jeg voldte hende. Denne mistanke har forfulgt .mig længo - endnu er jeg ikke blit kvit den, h\·01· fryglelig end denne tanke er for mig. Sorgen over din mors dod .fik mig til at glemme min forblindede kjærlighet til llclcnc ,\!ving. ~Ien ela jeg saa hende igjen og da jeg sa hende at vi maalte skilles, forsikret hun mig at hun isaafalcl vilde ta livet a\· sig, fordi hun elsket mig saa usigelig. ,.Naa - hun blev min hustru - jeg kunde ikke andet - jeg elsk,e t hende for h øiL .Jeg trodde paa hendes store kjærlighet, trodclc paa hendes ædle karakter og var overbevist om at ogsaa hun, trods alt, hadde feilet av' en allbel vi ngen<le kjærlighet til mig. Hun hadde en grænseløs magt over mig - du har jo maattet fole det - du har jo erfart lwor helt jeg rellet mig efter hendes ønsker. Du blev en fremmed for mig, mens h ele mit hjerle hang ved Rudolf og min hustru. Jeg lcwle endnu læuge i den vildfarelsc al være en lykkelig mand, omend undertiden minclet ·o m din mor formørket min lykke. Imens var .Juanita kommet i mit hus. Ogsaa clelle stakkars barn lot jeg likegyldig smegtc . efter kjærlighet, fordi jeg trodde, min hustru sørget omhyggelig og kjærlig for hende. l\Ien denne kvinde har aldrig elsk el :rnclre end sig selv og sin son Dolf." Gerhard for forskrækket op. .. Far !" Bernhard F alkner gjorde en lræt, 1wvergende bevægclse. . "Ja, min søn - gjengjældelsen kom. Jeg var lykkelig indtil Dolfs giftermaal med Nila, men saa opclaget jeg at jeg i alle disse aar bare hadde eiet en skiulykke. Av min huslrus og min sous egen mund har jeg maaltel hore at de har hyklet kjærlighet til mig, al jeg har været en daare, da jeg trodde pan denne kjærlighet." Hau lænle sig utmattet tilbake. .,Fai· - kjære far - det er nok - pin dig iklw mer." bad Gerd. · Faren !·ellet sig op. "Jeg er straks færdig. - l\Iin tro p:1a min huslru og Dolf har jeg mistet. La mig tie med disse erfaringer jeg hru· maattet gjøre. Jeg vil ikke anklage min hustru. Jeg lider bare hvn.d jeg har fortjent. Men du skal vile at jeg er blit en fremmed for hende, al intet mer binder mig til hende intet andel end den fælles brøde. Nu staar jeg ganske ensom i livet - hvis du da ikke hadde undl mig din kjærlitghet og hengiven hel. Men trods alt maa min hustru jo fremdele~ staa ved min side - hun er min søns mor - og fastere end alt andet knylte1· brøden menneskene sammen. Derfo r ber jeg <lig om at optræ overfor hende som

I '~r

ALLERS F .-\MI LIE - J 0 URNA L

du skylcler din fars buslru. Og fordi hun lalle snmmen om mange forskjellige ting. enclnu maR tilhøre mig, kan jeg ikke gaa Da Bernhai:d Fa'.lkner endelig reiste sig og til Gjertrud IIorst og be hende tilgi mig vikle la avsked, saa han violerne paa Gerdel je5 har forbrutt mot hendes søster, for hards skrivebord. Smilende lot han haanen omgang mellem os vilde vær-e umulig. tlen gli henover dem. Gjertrud kan umulig komme i mit hus, Jor"Er del Nitas violer ?" sa han bløt. Gerhard for umerkelig sammen. di den der forlrængte hendes søs~er fra det, bor der. Men naar du engang taler alen e ' " Yel cln - al hun har sendt mig disse med <:lin tante, saa, si hende at - Mari e hl oms ler?·' ei· hevn el." .,Ja; GenL hun har s a~t mig det. Du skal Gerhard var dypt bevæget. Yi le al Juanila nu er i)lil mig en Yirkelig .,Far, kjære far, hvor alt delle maa være datler. Vi h ar ingen hemmeligheter for bittert for dig." · hverandre. Jeg er meget glad i hende og Den gamle herre saa sørgmodig ind i haus jeg vel ogsaa at hun ~r glad i mig. Hun an si gl. har Yærel· mig en stor tro s 1· : mit livs tun.. .Ja, min son, mil liY er fuldt av smerte gesle limer. i\Ied hende kan jeg tale frit og bitlerhet. Den eneste lysstraale kan jeg oni. all. Vi har begge ivrig studert dine 1;1kkc 'Clig for. Min inderligste lak for den. ·verker, og jeg lror ikke al 110gen kj ender Og nu spør jeg dig, om du efter delLø skriflc- dem . bedre end vi:· Du har ingen mer begeistrede tilhængere ·e nd os lo. For nogen rnaal Yil komme i mit hus?" Gerhard ,...strøk sig oYer panckn og tok dager siden fortalle hun mig ossaa at du saa. sin fars haancl. spille en slor rolle i hendes Lank rr og fø"Kjære far - dn har ikke fortalt mig lelser og al dere har set hverandre og lall nogel nyl. Jeg visste alt - undlagen dine sammen, .da du Yar h er sidst. De, for har egne sorgelige erfaring.er Yedrørendc min hun ogsaa fortalt mig at hun sentLe dig slcdmoi· og Dolf. Jeg \issle ogsaa al bare en kun· Yiolcr. Hun paastaar, at du s del de slod mellem os, for jeg har sel paa æclleste beclsle menneske, hun kjender. i\' aa chsse to mennesker med klar·e, skarpe øi- - jeg 'il nødig som far· være altfor forfæi:ner. Jeg maa tilstaa for dig ai jeg tidligere gelig - men jeg tror, hun har ret." hatel min stedmor med hele ungdomm ens Bernhard Falkner sa dette smilende strenghet og haardhet - og Yar rasende paa lum anle ikke hvor høit og urolig hans d ig. Men siden har jeg lært livet bedre sons hjerte slog. ::it kjende; jeg har sel ind i mange sorger Strah efter tok faren avskecl. og 'mangen en brøde og - jeg har selv nAltsaa paa gjensyn imorgen derhjemmc. C'rfart lwor let det er . at komme paa av- Vore gjesler er indbudt lil klokken syv, veier. Nu kan jeg bare si: Himlen bevare men jeg haaber, du kommer en time før os for :il brøde og al anger. Da jeg reisle intet fremmed oie behøver at være vidne fra mil hjem, var elet med den faste beslul- til dit efter saa mange aars forløp forsle ni11g aldrig mer at vende tilbake dit, saa besøk i hjemmet." l::cngo min sledmor opholdl sig i det. Men "Det er godt, far, jeg skal komme klokich1g tænker jeg anderledes. J eg skal kom- ken seks." me og jeg skal opføre mig saaledes overfor Bernhard Falkner gik og Gerhard saa efmin stedmor. saa dn ikke skal komme til ter ham fra Yincluet. Hvor bøiet gik nu ikke ;1l lide unde1· yort forholcl. Jeg vil ogsaa den for saa statelige mand! En dyp medkomme Dolf imøte saa meget elet er mig liclenhel fyldle Gerhards sind. mulig og saaviclt vore grnnclforskjelhge naSaa gik' han igjen bort til Juanitas vio turer tillater det. Og hermed; kjære far, ler og skjulte med et dypt suk sil ansigt i vi l vi begraye delte sørgelige tema. Jeg vH dem. bli meget lykkelig, hYis jeg kan kaste lilt lys og glæde over dit liv. Plag dig ikke Da Bernhard Falkner kom hjem, gik h:i.n med sam,iltighetsnag. Anger er en følelse ind i sin hustrus værelse . . som berøYer os al kraft og som dog ikke "Har au efter mit ønske truffet alle forkan forandre noget. Vær overbevist om at lJereclelser til fes len imorgen?" spurte han m in mor selv ,·ilde tilgi dig alt." i <len avmaalt hoflige tone, hvori han nu Saaledes talle Gerhard med varm inderlig- allicl talte til sin hustru. het. Hans . fars øine blev fugtige. I-I verken Hun saa halvt usikker, halvt trodsig paa · merl ord eller blik hadde Gerhard røpet ham. at han ,·isste at hans mor hadde berøvet . " Ja, alt er ordnet saaledes som du ønsig seh· livet. Han hadde bare uvilkaarlig sker del. Jeg vilde bare gjerne vite hvorfor trykkel haanden fast mol det sted hvor hans du netop i sæsongens slulning vil holde en mors brev laa~ saa særlig straalende fest? Du er jo elDet Yar som om han med denne haand- lers en motslander av alle store fester og IJeyægelse vilde inclelukk,e hemmeligheLen bryr dig slet ikke om selskapelighet, hvorendnn dypere og fastere i sig. Med hans for vil cln saa nclop nu holde denne fest? ,;ilje skulcle faren 'aldrig faa vite at hans llar du- en særlig anledning til det?" 11101· hadde tat liYet av ·sig. "Ja. ganske vist. Jeg er kommet lil dig Endnn en limes lid sat far og søn og for al mt'cldelc dig, lworfor denne fest skal 1

( !)

Yærc saa særlig glimrende. l\lin son GC'rd er bli l kald et lil professor ved vort univer sitet, og imorgen vil han være vor gj est. Den n0 fest blir holdt til ære for ham." ·Il elcnes ansigt blev mørkerødt og h endes øin er lynte uhyggelig. "J asaa - skal din son. Gerd feires? Og del faar jeg først vi le nu?·' fremslo ltc . hun med undertrykt Yrede . I-I an saa skarpt paa l!encle. ,,Jeg var ræcl for at du vilde træffe fo'rberedelserne til d enne fesl med mindtie omhu , hvis du hatlclc visst til hvis ære den ~knlclc gis." Hun rettet sig kampberedt . op. , "Deri har du ganske ret, for jeg vikle ikke ha rørt en finger for din søn som bare hat• beredt mig kvaler og ærgrelser." "Og sqm du forlrængte fra mit h.ierle og mit hus," ·sa han bittert. Hun kastet hodet tilbake. "Med ·m in gode vilj(;) skulcle de1· ialfalcl ikke være blit ham nogen fesllig mollagels G tilelei." ":Metl din vilje," sa han skarpt og skjærende," skulde han vel o,·erhodet ikke væJ re vendt tilbake til sit hjem. l\Ien med · eller uten din vilje holder han sit indlog her imorgen. Og jeg forlanger av clig at min søn blir motlat saaledes som det tilkom... mer ham her i delte hus. Han har loYct mig ·a t vise clig skyldig hoflighel og det samme forlanger jeg selvfølgelig av dig." Hun bel 1tænclerne sammen. Denne befalende tone hadde han end.nu aldrig brukt overfor hen.ele. Han opegget h ende til den hefligslc wede og allikevel følte hun sig magilos overfor ham; hun følle al hun ikke længer hadde nogensomhclst indflyclels () over ham. .,Og hvis jeg negler del?" spurt() hun med l ilbakeholcli vrede. Han gik tæt bort til hende og sa;i hcncle rasl og koldt ind i oinene. ,,Det vil du ikke gjøre - du vil ikke vise ol'feuLligheten, i lwilket claarlig forhold du stum· til din steclson. Dertil er du for klok. Det kunde isaafald dukke op ubeh ageligd rj gter fra forliclen." Med lurende forbitrelse følte hun al han ,·ar hendes herre og mester. Siden Bernluu·tl Falkner ikke !~enger elsket sin hustru og hadde lært hendes sande k arakter nl kjencle, var han hende overlegen. Men hun ror&øktc enclnu at sætte sig op imot ham. ,,Pyl - hvad bryr jeg mig om onclskapsfulcl sladder!" sa hun ringeagtende. Jlan blev mørkerød i ansigtet. "Del er godt at dn kan tænke saa overlegent lom det - det kan ikke jeg - foi; je.g er ikke ren for skyld." En stund stod hun· tvilraaclig. Pludselig ,·aaknet. eler en vild længsel i hende efter alt vinge ham for sine føller slik som fø1·. S6m en glidende slange smuHet hun bort til ham, la sin hvite haancl paa hans arm

111 11111 1111111111111 11111111111 1111 11111 1111111111 111 1111 11111111111111 111111111111 1111111 11 111111 111 11111111111111 1111 1111111111111111 1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111.11111lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll llllllllllllllil 11111111111111111111 1111

En postei som gik den gale yei.

.,Tjenci· ! Jeg ser. De har skinke J)OSLci paa spisekartet Vil De bringe mig en !" sa den ældr CJ herre. ,,Ja, rlct h a r vi ha ll"•svarle tjeneren. .,Denne er tien sidste, og d<!:n er best ill av en anden heffe." lllcd denne ror de n lække;suttnc gjest Jilet trøslerige bemerkning J1orsvamlt ljcne'ren med den l:x-kre rct.

Men p·a a sin vei sknide han I'o rbi et trell.øiet speil i skj erml'asong, og idet han passcrl·e speil et m ed det posleib csalle bret not hrcYe t paa den ene ha antl. saa tlct f.or den lækkersutlne gjesl nl s·om om der paa br~llet slo d tre p 10 s tei e r. Han ante ikke at de ta av posteie'r ne bare var el speilb!llede,

Opbr:1gl av raser i over tjenerens formentlige und erfundighet satte gjesten efte r ham . VC'd et bord !ilt dPrfra sat en hc'rre og læste en meget morsom nvis. Han hadde en meget slor muncl. s•om stod vidt aapcn naar han lo, og i hans gap f.orsvandt som billedet tydelig viser. skin1:cpost r icu.

Det var ellers ikkl- ham s om hnrlclo bestilt den læ kre r ct . Men nu d ,1 h nn ha elde spist den, maaltc han ikk e alene betale for posteien, men ogsaa for terrinen som han ogs c1a hadcle sl 11 kl. D1·n lækkc.rsuilne gjest med de rul<' tc klær skal ha sat et rnei;et bct ænkei ig ansigt op vet! clc'nnc sak erncs vend ing. s

..........

,.-..-...=--~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~--

Al.LER S FAMILIE - JOURNAL

og sa:1 ]Jaa ham med <let gamle, bedaarende smi i. - "Bernhard , hvorfor er du altid saa haard OE- kold mot mig nu - . hvorfor har du ih.kc et eneste godt og veniig ord til mig? N &ar Dolf bereder dig ærgrelser og naar jeg tar hans parti, saa urna du huske paa al jeg er hans mor. Jeg kan ikke bolde ut ·al høre dig skjænde paa ham! Er det en forbrydelse? Kanske jeg i min saarcde moderkjærlighet undertiden har været litt skarp ·og avvisende overfor dig. Men derfor hel10ver du da ikke at undclra mig din kjærl1ghel. Behøver vi at staa saa fiendtlig overfor hverand r e? Dolf er da din søn likefuldt som min, ~g du maa dog indse at han er paa Ye1 til at forbedre sig. Hans feil" var bare en følde av overdreven livsglæde. Han er allerede nu meget fornuftigere og blir for hver dag mer og mer sat. Naar jeg tok ham i forsvar, saa var det jo bare fordi han ogsaa er din søn - sønnen av den mand, jeg altid har elske t -'- desværre bare a:tfor høit ! Vil du bebreide mig del?" Hun sa alt dette i den gamle besnærende tone og klynget sig tætlere til ham. Han saa mørkt paa hende. ,.Fordi du altid har elsket mig?" gjentok han lli tende og lo bittert. Saa ved blev lrnn : "Gjør dig ingen uleilighet - jeg vet jo hvor vanskelig det har faldt dig at forgjogle mig illusionen om din kjærlighet. Av din egen mund har jeg hørt at du sa til din son at dn aldrig har elsket mig, at du bare blev min hu stru for at komme ut av nød og rnvn. Du har i sandhet betalt en hoi pris for at vinde glans og rigdoin." Jltm for sammen og b.lev meget blek. . ,) lar clu luret?" ,)a - jeg horte, hvilke gode lærdommer du gay din søn; jeg hørte ogsaa hans kjærlige utlalelser om mig - og , nu vet jeg ll\·orl cd es eders kjærlighet til mig f'r i virkclig!1clcn. Jeg hadde imidlertid ikke behovcl disse beviser, for jeg visste i forv eien paa hvilken logn min lykke var bygget. .Jeg beklager mig ikke over det - jeg har fortjen l det alt sammen. Den brøde jeg begik ve.d al bryte troskapen mot Gerds mor, hai- hevnet sig paa mig. Nu vet du at der ikke kan være andet fællesskap mellem os end en fælles brøde." Hun gjorde en heftig, avvergende bevægclse. ,.Jeg er mig ingen brøde bevisst." Han saa paa hende med et fast, rolig blik. "Det er jo god t for dig, hvis du aldrig kommer til den crkjendelse. - l\fon nu nok om dette tema. Du vet altsaa al Gerd kommer hit imorgen, og din egen klokskap vil tilsi

"Aa - hvorledes kunde jeg være saa ufors !gtig ikke at se efter, om riogen belurte os: Und res hvad Dolf og jeg har sagt? Hvorledes er det mulig at han har kunnet helurr- os nlen at vi har merket det? Jeg tør slet ikke si det til Rudolf, for saa blir han nervøs og usikker og ødelægger alt." Saalecl es tænkte fru Helene. Hun følle ikke gnist av medlidenhet med sin mand som bun had<le bedrat saa s-kjændig. Hun var bare for!..,llret over at hun helt hadde mistet magien over ham.

dig hvorledes du skal optræ overfor ham." Dermed vendte · han sig om og gik. Da fru Helene blev alene, rev hun i heftig bevægelse sit kniplingsbesatt~ lommetørklæ i mange stykker og hendes læber klemte. sig fasl sammen.

Il!~laia·I-('j li! buifctuukcn: Paatcgncl lerret o~ garn.. pris kr. 14.25. l\lateriale til anretningseluken : Paatc.gnet lin og garn,. pris kr. 9.00 gjenne<m "No•rdisk Mønstcr-Tidende"s bd·o<leiiavdeJing. Storgaten 49, Krisliania. B<'slillingsseddel findes i "Raadgiveren" paa side 28.

(forts..)

Løsninger paa opgaverne i dt·· X' aycleling i nr. 175\1. Pri:,skeeg·~et : Ho~Laaend€1 rids viser. lwo·r1cd<'s do allf' slykke r av eggeskallet skal sLiUes sammen . s't'.l d<-1 fremkommer el fu!dslænd ig ci>r.t<.

·.fl~ 60. De tre tal-g;utte1· : · Bi!l()([cl viser hvo,rlcdes den e ne gul ved al slilio sig SÆ"IY mcJCI hodet ned fik scksta·llcl paa t røien sin til at virke som d nilaL h\"oncd det blev mul ig at <!anno .:'l lal som er de!cli:;t med syv, · nomlig 931. 61. I'aaskcliljerne: ~Ian l>egyndeir læsnin~n ved elet foll mot hvilket pci-.nc.skaftet pckea-. og læ.ser dcrr<-Hen· det dimnetralt motsalte. Dorpaa for ls::etter man med det f P\l som folgcr erter del man forst Jæste. o_g læs<-r saa <let som rø1ger e rte r dot ma n læs le &'om nummer lo: og sa.al-etles gaar det videre rw1clt samme vei, ~om vi~erne pa.a uret gaar. i\Ian find er d a ut at der i

rin~en

sla ar:

"r~

ask<' li 1 i erne hvisker h c r: G 1 æ <.le l i g pa ask ø ti I en og hver !" 62. Talskr1v111n~sopg-ave: Tro i\liJlione!r, tre tusen og Lrt' skrives med sift'C i et tal saaicdcs:

3003(103.

20de haandarbcide. Enflct- og; anretning;sduk mecl cng;clsk broue1·i og- platsom. Disso prne lrnanclnrl>ei<.ler svarer til Jøpcrcn i hl:idcls nr. l!J. Syes paa hv itt lin med g1ansfuldt !J.ro<.k·rgarn Buffetdukeu er l.iO cm. lang o•g ca. 60 cm. brcd . .nnrctniugsduken er 80 cnu. bred o.g 110 i::m. lang.

Nr. 20

Avsluttede illustrerte fort~- - ·o --

_ _ - · -- -

-o

-.-

1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111~

Efterligninger. Av

Pierre de Lanux

1og Lawton 3IachaU. O\"ersat av P. Jcmdorff-Jesseu.

"Dclle 1armbaand synes at interessere Dem, mon s:·e·ur Hegnaud ?" Den I101i·fi' fi anskmand lortet i hast sine oine !Og gJorde en ·undskylde nde gestus, idet han sa : . ,Om~orl1adds.e, frue, det v.a r ikke min rnening .a1t være p,aatrængende; men disse vi dunde rlige, :an'.ike perler, s1om funld'er paa Deres Jn·i "e arm, g}orde mi,3 et 01ieb!ik blind f•o r Deres nnsigls Lrylle1i. T.a mig d:et ikke il'de Dp_" "Alt J1orJ1alt," svarte J\.Irs. Daw s1011 og lo muntert bal; vift.en. "Det morer · mig endog, al De .s·aia let lar Dem fore bak J.vset." "Fo11•e bal.;: Iysel ?" sa han 'llforsl~1aende. "Det er ~mare ,51om iaften har beunclrct det - den tykke damen dcro·ver 'linder ·palmen .spurte mig end10,g, •om j-eg hadde kjapt det hos Tiff.anys ener hos Dre:cers - men je_s 1roclde dog ikkr, 1al De vilde Ja Dem bedrage av drt.'" Hm1 moret .sig øiensynlig OYCr hans forlegenhel. "Ja," vedblcv hun muntert, ,.peden e er falske. Je,<:! l8r dem paa en gang imellem 'flor moi·os .~kyle!. Det er s.a:a morsomt at Ja folk beundre dem i den tt'O 1a t de er egte." "Er De ganslæ sikk·e r paa, at de ikke er cgt()?" .,G,a nske sikker Den lill'e galanterih::mrUcr i Spanien, hioiS hvem jeg kj,ø1pte det, inclrommet del, '°f.! jcg be~aHe bare nogen faa dollars fo r del. Del mr flo·r at drive !oier m ed min mand jeg kjøplr- diet Da jeg !mm hjem mc::I det, IrnddG han næ.r faat et lilfælde - han tr'Odde, jeg h adde git 'ut hele \10r iormue, og han vilde ikke lTIO lrnad jeg fiorsikret, fø:r han hadde Yist perkrne til -en kjender." "Og han sa?" "At de rnr falske - naturlig\·is." Denne g.ang var det nmns·ieur nc!:(n:iud som sm.ille, 1og henc1e som saa florvirret ut. "H Yad mener De?" s:pur~e hun. "Je~ mener, " sw1.rl·e han , "at kjendere o·g saa unclcrliden tar fieil, og at g;alanterihandlere eller j 1ffelerer ·und•enhden er J1or - be·s kedne. " " .leg Dors'La.ar Dem ikke rigtig." " Saa la mig ~od..cc!le Dem en ·underlig historie, ,9 ,1 m f•Or ikke længe siden hændte i mit fæ1clrel ~ nd. " :jr

Eu d.:ig gik en ma.nd hensiglslø·s gjennem Pari.s ' g :a1ler. Han ·,·ar ganske · Yclklædt og meget ,·el bygget: men der ' "ar a!l:ik evel nogct Yed Jo~eph Seneques uts-eendc, smn tyd,e t paa ·a t han nir en tvil~om person. Det Y.ar b a re en diag silden han hadde Yccret bokhold-er i ·e n meget respektabel forretni ng. Det Y a r den lrcdi e bestilling han hadde hat i sit Hv. I -sin fæ·stc ungdiom hadde han været handelShcljc.-nl h'O's en gronthandkr, derefter hadde han c rn rc rt 1sig siom gymnastiklærcr, 'Og i de sidste ;1a r' liadcie han 51om sagt ,-æret bokholder. I ingen a v disse stillinger hadde han utYist syuderlig paagaaenhet. ~led 11101rk mine ,-.andret han frem'O\·er. Xu l()g da knyttet han hænderne, iog der kom· t.:i.ai-cr i hans oine. Seinebroene begyndte at friste ham. !fon P01·bandet sig selv, rordi han ikke hadde hcnylle t sig bedre ,av sin sidste stilling. Hrnrfor J1addc han ikk·e tilvendt sig nogen av de b e1r'o ddc penger? Det hadde der ncrct god anledning li!. Paa væggen i liorrelningen hadde ·d er hængt en pl1akat, lniorpaa det stod, at man aldrig sk'ulde opsætlc noget til næste dag ; men a!1ike''el hnddc han været dum nok til at betænke s ig. Jg-aar var han saa pludselig blit m·skediget ikke 1J1o rcli han hadde begaat noget uærlig, men flor _nogen smaaf·e il i bøkerne - nogen i·eg ne~eil, Slom ikke kunde sfoade hans principal. Han hadde gjort flere av denslags feil! før, men dia var de il.;:ke blit pa.atalt; nu derimot Yflr ile bl il h::im strengl foi-eholclt. Han kunde ik''• ' mer brukes som bokholuer og !Lade.le faal ~Ill 1

~-----------

t\ [' '.W

-------- ----------------- --

---- - -

--------

---- - - ---

ALLERS FAMILIE - JOURNAL

:21

•

avsked paa graat papir. Fø1rsl · nu, da han gik l\Ieliem en ulslilling av simple armbaand ·Del k1an være meget fornøiielig at more isig her ens om omkring i galerne, f,olle han .riglig s10111 er at faa til ned~at pris ror 29 frank ovn· a visernes feile teorier og formodninger; men billerhe~en av sin skjæbne. IQg s.oilvgjensl1ander av lin, ses uæsle morgen i l'ornø-iels·eit sliller ikke ens s ult. Joseph Scneque Ærgerlig knytlel h.an hænderne. Det var ikke bulikvinduet den slore diamant, ·og en plakat', huJd,er paa at .sulte ihjel·. Hver dag !reser han nogr,ct besleml hans vrede var rellel i.mol; det hv1orp1aa der er skrevet med roclt og blaat !Jlæk, ny~ dnmheler, og hver dag fØ'ler han stigende mr el skrækkelig hat uten gjenstand - en l:es- smerter i sin mave. Hvad skal han gjare ~ Elen- slaar ved dens side og sier: simisls IQpposilion, som ledes 1·ed sin egen i:es dighet blir ikke tellere at cloie, fordi man e ier simi sme, men di0g ikke kan frigjøre sig ror den. .,lll°'orlignelig rq;rocl uklion av den slore diamant en st·C'n, siam er Yæ rcl sine femten millioner H~m kom lil Rue de Louvre; De kjendcr dL'll fr :rn k. " REGENT', s10111 er blit sljaalet fra Louvre!" g·a lcn, madame, den gaa1· oiSt ror det sl ore mu- · Srnl'q uc grubler, grubler 'usl1ansel ig 11a,1r seum. Luflen v:ar raakold i0g del hegyndlc '1L hm1 si ller i Sil værelse, naar han gaar paa gaJ7olk som gaa.r fOd)i stanser og bem erkcr, ut regne. Re.gnclraapernes slag mol hans ans:gl gjorlen, n aar - han ligger i sengen - m;n han blir st:adig mer raadvild. Ofle &oYner han, iclei han el.el mnia ha været e t Laalmodighets::irbcidc a t de ham enclnu mer ras·ende - selv clemcnlag·e en s:aadan imilali-on, og a l kunstneren har mumler: ternc fori'ulgle ham. Som et jaget d)'l' søkle han værel særdele·S dyglig i sil fag. De beundrer diatilflugt i inclgangen lil museet. Hei· slod han "Jeg har erhvervet en formue; Jeg er mil!i·c nær - og j eg er ikke den fo.rs'le som har benwn '.·e n siam 'Cn i.n leressan t kuriositet. N o~en fa<l og saa sig om med lynende oine. eks1,eder IQg kjrnciere lrækker imi.dlcrlid P'la gyndl i elend~he t -" i\Ien s.aa blev han med et grepel a1· el v:tdl ~kulclrcne, gaa r videre IQ-g sier: Et kvarter eller vaakner han med en fl'ygl emod lil .al gaa angrep,svis lilverks. Han rellel ., I-foacl et meningen med at ulslil!e en s,taclau li~ hiod·epine og ulbryler reb1ilsk: Sig, som om han kaslel en unytlig byrde aY sig. ,,II1·1nrl vil-ele jeg ikke gi for en JOd hii'!" ene rligning, som ikke er and-et end den rene lfon blev likesiotn eleklricert 1·ed en pludseli;; beAll, hvacl han kan gjo re for at sUle sig se:v ll'nml.Jug. Enlwcr kan j-o L:vdelig se, at det ikke s111lning IQlll at fri sig fra sin skjæbne 1·,ecl en C:r !ftnclcl end ,simpelt glas .. , Li1Lrrecl1s, e r iat lrække diamanlen fl'l'lll av ma<lri1slig handling. Han ryslet vandel av sin hal d11a,ssen, hv1o r han har gjeml t"ie~1, c) :~ føle llaa Irnid!edid tr:-cflcr det .sig, al en anrlcn slags og ulbr·Ø'I halvhoil: den mea fingrene i morkel. kjrnder kiommer forbi, det er LeYy-Bronstl'iu, ,,Nem de Ch:·en! Nu vil jeg for en giang skyld F.n cl.ag ullm··er en avi,s l'irli lusen fl',UJk til den dygligsle juveler i Paris. Han stanser ogs:ia gjøre no·gel f'on-i0Yenl." den siam fonn sælle 1;ol iliel paa del rig l i~e spor. f1or al se paa ertcrlignin~e11. Den inleresscrnt· En IQpsynsbeljent nærmet sig ham med hænFiorbryd•eren bclwv·e r ikke al finr:e ,, Jl'OlitiL't skal !tam, han gaar ind i bulikken 1og sier paa sitt drrne pa1a ryggen, 1og in&linktmæssig gik Seneque bare vise~ i den rigliJC rrlning. srrh:: nlige IO\'•erlegne, 'f orrelningsmæssige maalt>, videre. sio m b:111 allid beDo1ren siom 'f'prlc ind li.I de ægypliske oldsaker m·ller. selv IQ\'Crfo1· st•od aapen. Han gik incl. Han passerte gjennem konge;· og prinsl'r: de [1ommr saler · og gi.k dtislig videre opover ru ~) trap, og hans skridt · g.av gjenlyd i ru mm et; "H1·:lll skal De 111 !101· den irnila1'-0r bm traaclte haardt mod sine jernbcslaallc Li!onen {· slo Yler. :w~nclen naad.de det saak.aldte Ap10Ho-g.a'.leri, i .,.fo, monsieur h"is midt·c kronjuv·e leme sover inde und l' r den jeg lK!T cgenlliig ikke hoie g!osk[.okke, som er omgit av et jl'rngiller. la:nkt Jlcl:l at s:dgc :\fon incl·enf1or dette jerngitter siov ogsaa den spedca - saken er - ., cicl!e vakl. F1oi1·nten den var der ikke andre " H rn<l er pr i~cu ·? pcrs1oner ~t se end et selskap av turistt>r; men "Ser De, monde s'lod ·ovier i det motsatte hjørne og diskusi·eur, f'()lk s~ .:rnscr terte med hvenmdre, IQm Modiciernes smykker og ser pil·a ar!Je:clct, va.r av egte guld. s'(1111 er megel sjelSeneque nærmet sig regulierne; deir var kl'O dent - · nalurligvie ner 'Og ruiclre kongelige smykker, og frem fo1·att ikke ftili'ril,'· litr·øie1· val' det "Regenten", s.om anses f·o r at være den han, J101· han begyn- _ kio-! 'lborestf· diamant i hele verden . der at bli . lill ræd; Iler viar en anledning : .En umaaddig r·o rmue "men De llQrst1aa1.· i let ti'anspo·rLabel f'orm . Han hadde bare .at nok, al det er U række haandcn ut og gripe til - hvis han turde. s~or f1ordel at ha na Idag turde han, hv~cl det skulde være. En get i sit qnclu, s•o m ms~en av glas - hans haand snapper d :amank:m v:ckkc Dolks opten, IQg den tidligere gymnasliklærer styrter dermcrk slomhet. " fra sact hurlig hans ben kan bære ham. Han "De s l~al ikke l::c-. fiarer ned1o•Yer tr0ppene med tre trin av gangen, .,So bai~. h vo·r deo lyser 1·' uU)r_ylcr han . re mig, liv.ad eler er idet h~m puUer "negenten" ned i Sin buksefion'elning i; men llQmmr. H an tøiler ha.ardt h·angen av en medvidcJ·, ~1om jeg 1·il kjbpe den glais•liugeslen der, hvis De yiJ! Necl,e i veslibu'len st10d k·ontronorcn og træts::clg~ den lbr en rimelig pris .. , . han kan spøn-e tilraads. Trangen til en sa~dan tet m(l(l eri engelsk CLa.me, s1om ikke vil 1:e1_:ere er næs'l·e n likesa.a stio·r som lrang·e n til m::r t. "Tre: h'unclre frank." s'in pnraply i gardeiiobcn. Han slod og Jæsle Senequt fo'ier den slørsle lyst til' at stanse og "P18k den incl - her er p eugene." op med hø1i ros.t •o rdensrcglerne f·or muse·.' t, og P.a a denne maale faar Sen eq ue et hundre 10g si lil løglepælcn, !il bænken paa boul r varclcn, v::u· s::i,1 IOpbragt, at lorgn ellen ved andelhVcrt Lil hest·e n, s·om slaar ·o g tygger i sin mul eremli fr.ank p·aa el bre!·. Hans medskyldige, en ord faldt av hans næsc. D er ror slap Seneq ue po.se: tnn··elig Donclningsmancl, beklager sig bar;c over, let 'flo rbi h:am, han smullet ut paa galen og al skall·cn er borte, og at lykken'. aldrig Yarei· "Se, jeg har faiat fat i denne, og jeg 1·eL ikke f'ors 1·1:o>nclt snart i mængden . h'l'ngc, mens han do-g paa samme Lid er glad ll\~ad jeg f!>kal gjø1re med Mn. Aa, gi mig d lmidlerlicl er regaliernes Cerberus, Yækket slQ m (\ Y·e r, .at riisikocn ogsaa er gaat. godt raad!" ved el tordenbrak, blit helt sindsf1on·ir ret. Han Skuld(~ han slaa den is lykker? Men hvorll'cles * hopper ov·e r jerngitret, snubler, f.alder, skjærer saa fan slepet stykkene? fingrene sine istykker paa glass lykkene og slanI en hel 'uke hadde pariserne fi'okkd sig foran Han kunde jo sælge ele minclsle stykker til scr el øiieblik f1or at suge blodet av dem, hvorLcvy-B11onsleins vindu, h1 or en kr~·stialklar slen, · en eller ønden s1o m kjoper sljaalne saker, tlcrefl.er han som et løpsk · muldyr farer gjennem omgit m· end-el andre ju\·e!er, funkler og lynet· eft1er utstyre sig med nye klær, s1~a r>ccl1,,e et g.alleriiet, siam nu pl1udselig gjenlyder av høie · s'l.øirre brud.stykke til en juvel er, t,a opho'.d i el helt ut til foorla1ugel. Ogsaa ved dens side slaur skrik Turislfamilien klynger sig s:immen som en plakat, h\'I0 rpaa der læ~es: s·t,øne ho-tel und er et paaLat navn og blande s:g en Hok fior skræmt1e fugler, naar kallen nærm er mellem det gode scJ1skap, hvorefter han kund·e sig bm,et. En elektrisk a.tarmkJIQkke, s-om er b.lit l\'øi,ag lig lm pi av den berom!e tilby det aUersLø1rsle stykke til en eller anden pr,øvd hver dag, ringer nede i museumsf\Jrrnl"Regent"-dLamant, rik IQg viakker kvincle og forsikre, · at han 1€rens priv.ale ki0nlor og er nær ved at gi den hadd·e .stjaalet det f-or hendes skyld. s'om er blit stjiaalet fra Louvre. sLakka n : mand et hj-erleslag, 'uten at den hindret S::?al<edes fantaserer en )1jerne, ~om pin-es av tyv·rn> flugt. sult. · Men !ilt efter litt faller han d1og en be- · En .~a kker mlQrgen kommer en hen·e, meget velTumulten sti11 er '°'.0.., slir•er. Embeclsmænd tdestemt beslutning. Han maa se al finde en uærk1ædt 'Og med splinlernye slovler og hat, ind i 1 funerer s om d~e" er vild~, hærskarer av polililig .i mnel er. butikken IQg sp or efter monsieur Levy. Han mak"lQns.tabler arriverer; de gjennemsoker bygninDietle er imidlertid ikke saa tel; fior der ier les a1· flere 1·anskeligheler. En sekrelær spor, gen fr.a kj-eJder til llOft, bev·ogler hver eneste jlQ ingen som har ordet "Uærlig'' som skill for om 1rnn ikke kan La imot beskecl; men Joseph dør IQg iarreslerer mange 'u skyldige besøkende sin f1orrelniog. Skulcle han la feil og !:>elrn sig Seneque Yi! a b!>olut tale med chefcn selv. - iaHerf,ørst den skikkelige tunstramilie. lil æl'[ig juveJ'er isted enflo r li[ en uærlig, YilEfl·er ll'Ogen yderligere forhandlin ge r b'.ir den Snart efter ·utkio mmer artenaviserne; m ~ d cencle hn11 j10 straks bli sat fast. Han g.aar stap&~1lrængencle gje,s t endelig visl ind i monsie ur timeterhøie bokstiaver meddeler de : dig IQg kikker incl i alle juvele1·bulikkcr; men Lrvy--B11onsleins priY.ale kontor. han lø r · ikke la det avgjørende skridt. .)ronsieur," sier Seneque, ,,jmil alionen er den UHØRT TYVERI. EncJ.elig - ~akket yær-e en bemerkning som 1•i rl~el ig<~ ' Regent'. Jeg Yet elet, fOr det et· m ig "Regenl·en" florsvun(l.et fra Lo'uvre. han tilfælclig hører i en saml.ale mellem ro vasom har ,1;at den fra Louvre" ... En tyv har stjaalet den og er flyglet bort med gabonder - fineier han en bulik s1om ser ut til Levy-B1'onslein kaster et hurtig blik henimot den. llfan mener at være paa spor efter tyven. nt være d·en relte. Han gam· ind - fremdeles døren; men Seneque hæYcr .advarende f :n.'.(eren. Men "man" glemmer at meddele, at sporene litt nølende. føres ut i et avsides værelse og laler "Ove.ril Dem ikke, .monsieur; delte her kan ikke fører noget sted hen. " med galanlerihandleren. Derefter tar han frem: di::;m:mten og avslutter handelen. (Fortsætles side 23.) 1

ALLER S FAMILIE - JOURNAL

Nr. 20

En dukkeparasol. En træsttikkepinde vil passe urlmcrEl ket til skaft, men i man gel av denne ina.i der snittes en pincle, som fi:~ · 1 \'iser. Pn.a seks stykker staallraad (fig. 2) hoies ,;øier" i begge end er, Qg sek:> mindre stykker (fig. :.i;, likeledes med "0ier", sæltes paa de forsle. 1 c m . fr a s~ es den ene ende av lræpind cn src ltes in rl et lilel stykke slaa!lraad , h rn rp :1:1 de se k<; .,d 0!Jbelle" stykker h æ ngc r \ l'i~. I'. ·o :~ rl cl lil 'e stykke bøtes derefler rundt om pi11d c n '. i i g. 5 og 6;. De seks k·ol'le s lyk kcr slou llraad samles nu i en ring ·o m kring sknf[el (i'ig. 7). S'.el:el s:aas

AIJers Familiejournals

lommeteater.

rmJ nu i skaJ'l-el el og 2 cm. la~nge1· neclc el ande l.

2). 'l't•1>1rn til lommeteatret. Klæbes IJ:.tk paa teks ten. lil forslc akt.

Allers Familie-journals

lommeteater.

~ ~

Fl hell lci:J.Lcr 111cu ikke miudro end f~rc sceneforandringe r. C'l sp:t!ndcndc 4-akls skuespil og fuld r ollehe;,:l'ining. fiks o:.r fæ rd~!.( til at klappe! sammen og p u LLc i v l' s Lc I omme 11 det o r denne ukes o,·,·1-ras kcls~ Lil Yorc w1gdommeiigo læsc r c. To Lrct som J'indcs 1>aa side 32 er. som man vil st'. lill i smag med det man i a1miudelighel kaldcr "h"ks·rbrenr" · bare at hekseriet h er er saa probat. at man l;an ltd;:,,1j el helt 4-akts skuespil frem ved at kl:1pp1i "Lc~L rcl " samn1c11 paa rorskjellig m:.talc. 1'111· man kan bcr.:yud<J 1xia forcsUliingen om .,Den rcl.Jl'lsk t: pantp!y", maa man gjore tcalrcl isl:.tml hn1t1 som i clctLc Lill'æ tdc er mcr.:et enkelt: kl ippe sidt·n ut. l'alsc dcu s::11ume11 fire gange r, kli1>pe tie fire cwpning<'r 'l!t og gjord prnsccui'cl iorclcn som angit paa Lt:llre'L. IJn,r lakl har siu uekora Lio n. og hver akls indhotd, eler ~r gjengit i en morsom, sammcnlrænp;t staccatolorm. er trykl i r amme ror sir.: sel\'. Man "s11itle1"" ]Kl .i lomme-te atret YCd a t Ja~ggc <let slik sammen . al <i t' n paagjældcndc akls dekoralion kommer ind Lak . prosccu ie t. og at iulet av <let O\'l'igc ulcu I> a r c ldslen tit denne :lkt blir synl ig. Leg rursl og fremst mc rk ø lil del lille nummer nedo i ho ire h _jorne av tk k or~1Lionc r og tekster. det angi1· nemlig, hvilk e dekor ,1lio11cr o~ tekste r hore1· sammcu. Er <l c koral i o 11 ! s:!alcdcs synlig i pros ~c nicrammen. saa maa bare t C' k s l 1 ses o ver scenen -.., ellers i.ntet. llN· ('11 korl Jorklaring i billeder. h1·o rlcues teatret

rt.

kcg~<?S

S::lllllllCU:

I~ r,3,

2...

I·

T~ .

lier fr dl't ulkliptc lum 111c-tc''1 Lcr. Dckoralion l hok~ ind bal~ prosecn i,•t.

.2 .

lcks l 1 s la ar i øverltj ornc ti ll10ire og ~l;.al '"('l''~ fremme alene. IJuics h r ggc ~e n cdorsle stykker op.

])::i.

ste

EY!J .

/~ . J

1 • '"

11s trc· "''l' l'sl t' stykke l.i o il'> neu .

T&. 9. Ikle drn 110ire l'løi bøies

ind

O\'e·

F,y b.

.r'..Y S. l~ :t" l \ :,", 1 "l:l'I~ s d<'L I Llrll PP~ SUii! s :I.li' l1t·1· - · 111u1 up11cd.

0'.~:11:·:J:·

del andel

Tc.1 t:·c:l Jul-I-.~: .

\t·11dvs. Ll'µpd ned - Sl'.L'lll'll Lit

I. akl er p:H·:1L!

lk ovri!!<' lrl' akt<'l' fe\.1s l'rl'lll pn:i li .~:t c ndc rnnat e. ,\ ll •kl som ha er s.1;.:t l"u1 o~saa s ies med e t par ord. nrn1Iip; , Boi den clekoralion som skat IJ ru I~ c ~ i 1~u fur:st, 1 a d c 11 ria a g i a: I de 11 d c l c k st !:>t aa aapeu - og Lr o i alt <let on·i~e ind.

..--~

~-~ !".

A LLE RS FAM I LIE . J O U RN A L

. Den rebelske paraply" spil Id paa lo=e-lcatret ser saaJedes ut :

alis~~

/,j

F -f 7 .

2. ,a kl. i nege!rlallll. li<'r er , likeledes t<.-ksten

1. akt: Marke<.isp1auscn. Her el' allsaa teksten

oventil.

T-j./O .

r,3- 9,.

4. iakl : I skogen.

8. la kt: I vulkianens krater. H-e<r er teksten

H~r

er teksten o,!!saa nedentil.

nedentil. I næste uke' følger en ny komedie: ~~

Troldøl Fyr0

(Fort.sat fra side 21.) ikke f1ortællcs lit den ro,rsle den bedste, De kialdoer berind; nei, del vilde ikke engang vær·e kli<>kl iat 'l'ortæUre det Lil Deres bedsle ven ikke engang til D-eros hustru, hYis hun lrrnr." "Ja, men -" "Nalnrligvis har De ikke stjaalcl noget. De har bare kj1Jpt el stykke glas lil en urimelig hø,i pti·S. Det er v-cd hjælp av Deres hanknoter, at jeg præs,e nterer mig i denne n~1 e d1,es - uten den '~ar j-eg nalurli1gYis slet ikke blil indl;itl lms Dem. Men, oom jeg sier, De vil nok passe paa, nt hemmeligheten ikke kommer ut. For for det ~,ørsle: har D-e kjøpt den virkelige 'Regent' fot· tre hunclrc fr.ank og har vedblh·ende beholdt den, falskelig kaJidende den et slykke g~as, saa er De j•o medskyldig i lyvericl. En ærli« . m:rnd vilde straks ha bragt den lil poliliel. Meh De har beholdt den i over en ·uke." ~lomieur Levy-Brons~ein toner svcddraaperne nv sin pande. "I-his De virkelig tiiod<lc, at den Yar fJlsk, s·na er Deres ry s·o m kjender jo aldeJrs 1l"o rh i. Ikke kjende igj-en ,negenl' ! Den bekjenrllr LcvyBrcnstdn tror, nt en diaQ.uinl som er sine femlen m i·lli{)ner frank nerd er en at'Inindelig glaskc:~·k ! Hele YCrden vil le av Dem og ingen vil herc·fle!· sliole paa Der es :avgjøw·lser I" ":\'na - hva<l vil De saa ?" "En eller anden fasl slil1ing. Den behoYer ikke al vær·e sl,or, n::w.r den bare ikke e r alHor f\r1mgen. Jeg skal være meget moderat i mine f-Orcl.r'.nger - men Jev·e skal man dog, og -" .)eg skal tænke over del, unge mand. Saken er j·o· særd·eles inter essant. N·u kan De rorclO!big ta denne.'· Han r ækker ham en banknole. "De km k•omme igjen senere. Farvel."

l\ifonsi-eur Levy-Bronsleins liv er blit forv:andkt til en ond dr·øm, men monsieur Seneql1es eksisl·ens er blil særdeles behage·i~ - Han n yder livel. Hans bekymringer blir for hve r d.ag færre, mens Levy-Bronsleins blir talrikere. Den ·ulykkelige juveler onsker nu al han fra begyudeJs,en hadde ~ilstaat det hele; flor sandhel1en kan jio allikev·el komme f,or dagen, hYi'.ket øieblik det skal være. Helt ute av sig selv k'W ængslels<: er ha11 paa n ippel Lil al bekjende saken flor politiet, da han pludselig faar en ide. Ifon bar fundd en plan til at ber1i sig fio·r Joseph Srncque og den U!e ga!anlerihand : r. Av depne\bleke, ki·ypende, ubehageliqe medskyldige har Seneque ogsaa faal nok. At delo, h\>1()r man mener, al man selv har fortjent det hele, ei· hoisl ulilfredsslillende, og Sl'neque s·om nu igjen føler oprors.aanden i sig beslutter sig til ia1t frig,iøre sig Por denne besværlige forbindels·e. Han vil stjæle "Regenlen" igjen og beg_vnde paauy. Denne gang kan han klare sig bedre; fur nu har han vundet ny erraring, og tilmed har han rikelig med pen,ger paa lommen, saa han kan vente paa en rigtig gunstig anledning før han skiller sig av . med skallen.

Imidlei·tid 1utforer Levy-Br'()nSl<'in sine planer. Dagen lang ligger "Regenten" paa sin fløklsp'lllC i Yjnduel; men hYer '<tflen bringes ··den av sin eier henm1elig 'Ul i et bakværelse, hv•or en dyglig arbeider Jager en glask,o pi 0. \' den. Denne er færd ig i lo'Pet av en 'uke, rog drt er en 1[iorlrinlig utfort imiLalion. Lcvy-Bronstcin smiler; nu lægger han imilali'Onen pa.a fl.øielspulen i \ ind'nct. hww J1olk beundrer den likesau hoi l &om de hrn· brundret den anden. Men den 1cgte "l~egrnlen" Qpbentrer han i sit priYale k•ontor. Dcr·cfler senclrr han bud erter den lille galante1ihandler. Hnn indfinder sig - mer blek end nogensinde for. ·,,Aa, goddag!" sier Juv·eler-malndor·en, idet han g:rnr 'ut fra sit km1lor for at la ,imot ham:. ,,.Teg vil gjerne furl::clle Dem noget som vist kn11 in!etX'ssere Dem. For nogen uker siden k.ic.ple jeg lwis Dem et kuriøst glassmykke, huske;' De kanske ?" ".J::i, monsieur.'' "Giodl - 1rnr, Senequc. kom hit med iden imik1Ii1onen s1om ligger borlc i vinduet! Tak N'uvel, som sagt, jeg kjopte dette me!"l;:clige glassmykke av Dem 11or nogen uker siden; men det m r først igaar jeg fi k Lid Lil at undersøke det no ie r e. Ved hjælp av et meget fint instrnmenl siom jeg harr her fandt jeg da, at det er iaget mr et meget merkelig glasslof som l1angt OYe rgaar de knnslige krysl:aller jeg hillil' har set. Hvis jrg kunde tiaa fal i fabrikati:onshemmelighelen he-ra ,-, vilde jeg ,qjerne selv be.gyncle at rabrikere denne glasarl. lhior har De faat imilalionen ~-, ~.)eg -- jeg, monsireur," slamme! galanterihandlei:en skjælvcncle. Det eneste han kunde g,jore var al peke paa Seneque. Levy-B1ionstein later som om han er saa opfot a.v glassm~· kket at han ikke merker den andene:; Po rvin-ing. "Se engang, hvor denne (~·se r! " ull Jr_,·I el' han. ,~Holcl den S'e l\' op mnt I y~el." Med disse ord gj-ø1r hun en hurli~ hevægelse S'Otn 11or al række ham den foregivne ,.Regent"; men del lykkes Por ham al ta forkjert; den skinncnd,c gjens'land falder p-;ia marmorgulvet og knuses i tusen stykker. "J\fon Dieu !'' utbryter Seneque, ,.,h ,·ad har De gjrorl, monsieur! " Galanlerihandleren besvimer. Seneqn·e s~aar et ·Ørieblik som bedovrt 'Og sjer .'i'.aa: "Jeg skal gaa 'ut og finde noget som l'nn vække ham tilli ,,e; jeg lrængcr selv !il no't'. et a.v cJ.en slags." Levy-B1 onsl,ein ser p.aa den brYissllose skikkcls·e Hans væsen er meget medlidende; men hans 'lanker er ro mtrent saaledes: · "Nu er jeg 110r ialti<l ben:idd for disse lo pl~gc>;:iander , •og i'eg har endnu den de:tige dianwnl." Imidlertid er Seneque kommet tilhake med en f'l:aske eiognac . den liee galanterihandler er kommet til sig selv, og Levy-Bronstein sier: "N,~Kl. , naa, gode ven, del er da ikke værcl at ta <Sig sa.i nær av, at et stykke glas gaar itu." G~lcmlerihandl·cren kommer paa benene og V1akler ut. Men idet han gaar I'Op:er Levy-Bronstrin eftl'r hr.m: "Hvis De kan finde fabrikalionshemindighetrn vi1l jeg betale Dem kongel'ig for den." Derefler g.aar han smil·endc tilbake til s!t priv.ale lmn lor ,,Og nu du. min. l~jære ven ,negent'," mumler h:m tilfreds. "Jeg vil nu ho'de di·~ skju"t ctpar :aar og derefler smugle <lig ind i Amrrika ror 'nntlerlwand·en at sil'.'Jge dig til en eller anden milli~rdær . I menemliden eksisterer du slel ikke - men du gode!" Det hemmel ige skjulested er romt! Med knamp·agtig i,·er, men for:r.iæYe s 'unclersøk<'-r Levy-Brionstein alle sine gjemmer. Han drar ['>kuffer ul med en slik krart at de falder fA!a guJv,et ; han er nær ved at rive hele værel!'Ct ned. Pludsel ig sl·a ar en tanke ham; han river dO'ren op· og roper: ,,Seneque! Seneque! Hv'<Yr er Seneone?" En 'lmg handelsbetjent s,·arer ærbødig: "Monsieur, hån gik for et øieblik siden; men hJ:1n sa, iat han vilde komme ig,ien straks.'' 1

* Der g,aar en m.aaned. Seneque s'Om er hlit V\anl til at ha mange penger mellem hænder

2:1

vegynde r igjen -al lide s:.wn. i\Ien h:Ul har endn u ikke fundel pan en nlvei til at avhænde tdiamnnl,en. 'filsidsl, da der ikke vil falde ham nogen ny plan ind, gaar han til den lille galanterihandler. Han bl ir mo.Uat med s lor kulde. ,,Ser De. gamle ven, " sier Seneque, "jeg kommer flor at lalr med Dem om diamanten" "JJ\ri Jkcn diamant?" ,;Hegent·en ', naturligvis. Jeg hal" den hjemme p:rn mit værelse.'· "E!· De ikke rigli.,~ klok? De saa jo den slyngel: knu:.e d<'n like 'flor Dinene iav os, saa jeg gad ''ile lw2d det er De taler om. Tror De, Jeg er en dumri1an ?" ".Ta. ]Jyis De lar Dt'm narre a\· el saa Sim pelt Lric-k. Del , ..... j-0 slet ikke ,Re!(enlen'; dc-t V*)r bare icn imilutiion. Den egle er endn 11 Uiel og l1olclen, og }e·g har den.'· "l'\aa, ja, oet har De vist!" brummer g~1la11lerih'.1ndlt>ren. ,.N'Ci. De har narret miq en gan).\ mrd Dt·res .eg-It- rl'l(enl'. men De sknl ikke gjø1rc del l'll gang til. \"il De se at kiommr 111t 111 v butikken, Qg dl'L lill hurli~~ !" Skuflet og modlos gaar Seneque hjem U ::.it Jngi. Han tnr diamanten frem og undersokt'r <len. Han er nu ikke selv sikker paa· ial de 11 er egk. DeS'ulen er han sulten. Iwilket hinrlt:t'r ham i at tænke klart. Han gaar i,g}en ut - hens~lslos, med stenen i J1om111en. Seinehroerne begynder aller at fri<>le ham. I sin flodYi.lelsc gaiar han jnd i en mellemsl1or j'U\'elhandel og si·e r til' eieren: ,,l\Iionsitmr, her er en meget noiaglig imi latio11 av den ber.øimbe "Regent" s1om -" "l\fonsi1eur," ravbrol juYderen ham , ..\larkedet er overfvldL med imil,alioner a,- ,negenlen'. De var megcl efterspurt, da det endnu Yar en nyhet; men nu har folk misl('[ interessen rordern.·' Seneqne venter ikke ·til h::in har Lalt ut, meu raver srom i en ·drom 'lit av lrntikken. G-ansl;e me k.anisk - l•or han benker sll't ikke o\·er o g br_yr !-oig ikkr mn lwnd han gjor - begynder h::m al gna i retning "'' poliliel5 hovedkrnr1<?r. Eflersiom km gaar, blir hans '>ind lettere. Ah, en behagelig io.ve1-ras·kelse - sekre'.ærcu s:om moll:ar ham er en bekjencll fr.1 skolcLdeu. Delle lykkdige v1a1-sel~ Qpmunlrer ham . lfan _gaar rJike til s:aken og sier: "Her er 'Regenten'.'' Sekretæren smiler . "Jeg L11or nok, du er den ly,·enck 1:er~on 1>0111 er foommeil til os med el slykke glas lik delte:' "Ja, men jeg 'flo.rsii krer dig, dclle er den egle.· · "Vist ikke, gamle ven , det gjo-r mig 1ondl ;1t maalle bednØ\''e dig, men det er den ikke. Jc~ v,et ikke, hvem s1om har prakket denne pna åig; men jeg kian f10,r.sikre dig, al den er. ralsk. Den egte 'negent', som folk cndnu trot· er bi:t stjaaif.cl, blev ødeliagt for nogen tid siden 1111der om Slændigheler som -_ jeg ikke kan be tro dig. Sa;1 meget kian j€'g dioig si d.ig - men det m:.1~1 bli itnelkm os, for del er nogel 1som bare politiet vet -, rat en av de .store juveler paa en ikke ti!lade-fig rn0.alc fik t1al i den omtalte d.iaruantt og da hau var ræd flor, :at vi s kulde raa vile det, oclela h:an den.'' Jo·seph Seneque g.aar 1gjen ut paa galen, naget rav sull. 'V·ed det f,orsle gatehjørne mo ler han en ga't•esælger, som bærer et bret fuldl ;av glasslykkei-. "Kjøp en 'negenl'," si·er g.atesælgeren. "Bare fem li een limer ," og han til røier spokefuldt : " Hv·er eneste er garanlert egte.'' S.eneque g:a,ar videre; Yed galens ende er cu bro, han gaar ind paa den, vakler s·o m en drukken mflnd. Da han naar midlen, stans-er han, kastei· el blik over rækverkel, lukker træt øinene og hopper ut. Næsle dag fineles hans lik i elven. "Regenten", s1om findes i hans lomme, kommer nu endelig tilbake til sin plads i Louvre, h,·or den enrlnu kan ses. U!ndYiede tror den er egte. Ekspertene paas!aar den er falsk. * Der \'ar taushet et ø,ieblik, for l\Irs. Daws'On slaa op med el lilt skadefro blik. "En merkelig hislo1·ie, monsie:.tr Regnaud -en høiisL merkelig historie. Jeg Lakker Dl'm, fordi De har fortall den - men nu mil armbaand ·}'' "Del, madame,'' svarte han bukkende. "e1: en furlrin!ig imitation av et armbaand, som enrlnu savnes i et av Madrids slotter. Jeg takker Dem fur en behagelig aften."

Da hattenaalen frelste Buster fra at bli en liten engel.

l. D us Lc r: .,i\Cor or efter mig, fordi :i<";.( 11 ·1 r l~ntkt hcude's fi.J1c Eau ele Cologne til Ti;.(cr, mrn Jlll' r 1t 11,111s lu;.(Ld virkcli::; saa onclt.'·

2. P, us Ler: .,Iler knn jeg !.!.icnunc mig; del va r da <kilig. al dC'r er el rum und<"r &()(faen, og her der in,!:!cn som læ uker paa at lete c<l'tcr mig,"

~t·

·'· Bus l <' r s mor: "D C'n 11sklkkl'ligc !!Ullen! .\L l:\·nkc sig '1.t hau IHdodeir ll\'Cr Ti.!.[ct· min '11k1· d·cilip;sl {1 pai-ly1ne! .\a , hv•oJ· ll:H· han g-jr1nt si~·~ · ·

!. 1, IL s Ll' r s on k \! l: .,Jeg er sua suvnig. saa so"1i;.:! Del maa være varmen som ,(tjor mig saa dtJsi!.(. kg vil la mig C!ll liten lttr paa denne blulc s o ra ~ n h c·r !"

.,_ ~I ar i~ n c: ">!u c1· da Bust~.r ,!!Odl p;j cml f ll 1· nwr. Ilvor Jængc trnr dn. C'n slik lur kan v~·1 " Tiger: .,L::cngC': tæ uge, hor ba1·e, hvorJedes onkd snorkcr !"

li. :Ila ria n c : ,"\a. Tig~-, h\'01r jeg maa le, :1l<lrig Jiar jeg hort slik €In snorkekoneert førl Del ']Jipc.r og hyler o_g l>rwrunerl" Tiger: .,l ra . hn, ha, undres l;cr om elet·?"

hYad Bnstm· 1æn-

~ ·' 'ur i a Il -c: .t\u 'lT llL· L ;..;..1:.1\. l ' li. lllllC. {) ;.! k n nccrkJL blir ncrrc og "'errc." ~ l 11 <· pik c n : .,Det er ikke p<'ut al Je av din onkcL Jorcli ban snorkor." Ti gc r: "Aa. du ler jo se Jv! "

• 11 :;,, , . , .

Sl'l n'1g1:•' l lit

Ill V r:

., llgL': .

IJ.1,·

till

SI L' l

ikl ~ ~

Uusler?"

"'N·t·i. ikke Hyli~. : . Bust· ers m •o r : ,,Tiga1·, du ler jo i skjcgg·el. " Tiger:

~1 1 ~ogcl

J; 11" l <· r s mot·: "Kjare o nkL·J , llar du "'L lit Buster. tll' ll uskikkcl\ge gutten! .Jt>g h,H. ll'Lt efter ham nJle slede r. lian m:rn Yærc her 1"

1æ I

L__._ _ __ _ __ 10. B11slcrs onkel: .,Au, au, au, au! jeg har ikke sct ham. men jeg kan fole at han maa være Iler lika i nærheten. Au. au!"

11. Busters mor: "Jeig or saa .glacl over nt ha di!! igjen. Busle;r, du kunde jo v::cre ])]il kv.aJL i

sofaen 11:

Bus ler: .,Ja. var det ikke godt jeg fandt den hall<'naalcn ?"

l 2. B us ler: .,i\larian e, er t::mke paa at hvis jag ikke halle1iaale'n som fik onkel bort. været en liten engel med vinger

<il

det ikke underlig hadde tundet deQ saa hadde jeg nu paa ryggen."

Nr. 20

A L L E R S F A :tlII L I E - J 0 U R N A L

. .Men, saa lo boude;1~ . høit og svarle, at det var eln ø1:1Skerrng. o•g mer Yærcl end allø · hans ringer tllsamm~n . i.\kn gnlds:meden var en uærlig, _1.1st1g , mm~cl: Han lllclbød bonden l1! al bJ1 natl0n o' N hos h1lU:n ?g sa : . "Det ba·mgør lJ?tg Jykkr at hnse el menn€1Ske som d1g med en slik skat bit her h!os mig! " ' Han trakter~ derfor handen paa del bed.ste med vm og søte! ord, og <la gjestøn om n:atfon laa og S'Ov, trak gu le!~meden ubemerket ønskeri.ngcn ~v, ~g i~tedot slak hru_1 en ganske almrndrJ1g nng paa hans fmger. Næste morge:n kunde guidsmeden ikke ve'nte til bonden vankne!. !fan vækkct ham tidlig og sa: "Du hai· lang vei al gaa ! Dc•L er bcdst at du bøgir dig tidlig avsled.' · Saasnart bonpen Yar borli:J, skyndte gnldsmedøn sig ind i sluen sin, tukkel hui\kkcn. fair a t ingc'n skulde se ham , sætle deircrter sla;a foq· døren, dreide paa ringe n og sa: "Jeg ønskClr straks al raa 100.000 kroneir I" · Ne ø hadde h·i 1i s·i l 1 ·IL, f • 1 t hogyRdtC' at re"n~ ructlg )~ 1~" ,'~ 1~~'.l.:·cle 0 " btanke.kro~~r som 01 1 ci~~\si·egne l o·g pcngeue slog ham paa hodet. pa:1 ai·mci· og sku!dr,c·r. Han bcgymlle al skrike 0 " Jamre O" for mol døren meit ror han ° na.adde ctån falcll han \Jl;t paa gulvet, blodonde over hele kroppen. Mrn pe:ugeire"nen holdt ikke op 0 " snarl dtcir styrtet gulYet sammen 'unci~r bnden og guldsineden O" ail-e )<{)nge.ne fa.ldt ncct' i de'll dype k_jcldcr. !Men 1,egnen forlsaltc indlil der Yar kommel lGO 000 kroner og tilsidsl Jaa , 111 d-.m-cjcn ·10 ,1 nedo i. k'eldercn 0 " gl s rr ie claa over ham·~ NaboC'Ilc° ~01~1 ~~~-~~~ele tit paa "r und av larmen 0 " da de fancll .rnJds~ellcn Iig"encle c!Øc! 0 nnde.r Cll''Cne 0 ~a de P 0

kjærn kone'. ~·oe .J ykkc er. gjurl !"sa han. i·uigcn. i\langler vi kanske no"et nu? "La os m~ ngl1g overve'ic lwatl Yi skal Et· vi ik1'e blit r ike re O" met ansete Dc.r var c!nrrang en ung bonde ·om !.Jns_ke os i'·. sideii Yi har faat rinrreu 5;{a alle undrer 0 det jkb.-e. ,gik riglig godt for. · En sdag h•onen visst~. straks nog_et. ~ig _dercn·,er. Vær nu"' foi·nurtig ! Du kan ,han sat paa plogen 0 " hvillø sia lilt "H vad menet dn_, om "'.l nu øns kel os .io lmeIJs tænke over hrnd \i skal OJJ· og tørret sveden av panden ko~ en ('t . stykke mark 111? V1 bar sua !~let skc· os!'· 1 01 g_ammel heks haltende forbi og ropte .J ,c1._ Der _ga.ar ne top en_ slik slnpe"mcl Der1~1,ccl _mr del Ioreløhig forbi. Del: til ham: l 'OL mark. lkn skal v1 ønsk e os!· var virkelig som om veJsi«nelsen vnr "Hvorfor anstienge:r (l,1 dig slik o.~ ,..Ta, de t var ogsa_a uma_k en v::crdl " sa li•D'mnH'L tiJhnsei smn men n'lecl ringcu. a.llikeve:l ikke foar nogel ut av arbeidel ? ~na_ndeu. "Naar v1. arbe1der dyg~1g et ~-ai::t Y('r og kamrc· r ble'' aar for aar Gaa ret fr<Jm i to da"er saa kommer ,iai 0 ~ er litt l_wtcltge, saa kan vi knnfu.lde.rr'. og efter en Ja.ng aan:rckkc var du til et heit granln~ ~om sl::tar frit sko kiøpe det JOrrlstykket." cncle!ig tien lille. r:1Llige bonde bl ii til i s_koge:n og rager op over a lle trær." S<ua ::trl.J~idelt mand og kone el hrll en. s"or . rik _llonck som hele dagen arHv1s du fældcr ' de<t, saa ' •e r din lykke aar og g.1orde s ig me•gcn umake, og heidel mccl suic fo lk som om han vil de gjort." ,,. · · · . da høsten !mm hvste:t de saa me•ret som erobre' hele verden. men om afte nen ·Bonden ,lot s_ig_ dC't ikke. si t_o ganger, ''ldrig før, saa ele kw1dC1 kjøpe jorcl.sat han ro'1ig. og Lilfrcds foran donm men tok ØJ-.s'ein sm og begav sig paavc·1. stykket for høslulbyttøt, og cndcln Y~r iog lulsle. paa folk som g1k Jurb1 og øn Efler to •OO.gers forløt) fandt h an ogsa't tle1· pe'nger rno,vei·s. sket hnm go~aftell. grantrroct. Han begyndte straks at fældc ,.Der kau du se:· sa _manden . .,n"n har . Saalecles g1k aar efler aa.r. .\Y og det, og i cl~t øieblik da det fatdt. om n jo~:den, og endda har Yi 0115ket tilLil uaar ~o _var <•lCJie og i~ig~n ho'.·le og rammet JOrden med _e t hrak Jaldt gode! . <let, m1ndc~ konen manden sm om nndc1: et rccle med t,o egg 1 neu . fra den Saa mente foonen, ·a t <let nlclc Yære gen og f~lClslog ham det ene oll c-r det hø1estc gren pa;a træet. Eggene rul!~t hr.a. l_tns de ønsket en ku og en h<'st. cmdel. l\ien. hver gang sYarlc han, at hort paa j9rden og gik istykkr'r, og ut "Nei, k•onel," svarte manclcn alter og han -lta_dde lid nok. d<il hedsle kom man ~iv det e11e .egg k-011". dor en _orn, o.v ~·aslet med de penge1: han hadde LiJove.rs lønt 11! at huslc pa::i tiJsi~l~I, og sa::t del and et trillet en ' Itlen gnldrmg. Ø1·1 . lommen, ,,skat v1 bruke' ø ns ket til Lalte hw1 me•i;el s.1eJclcn om rmgon. Ga.n11 cn vokste mens han sa.a paa del, indslikt smaatteri. En hest og c11 ku kan skc Y1sl dr_e1cle bonden mange ganger .t il den vai: ha1vparle1n saa slor som el vi da skarre os al!ikcYel.'· om clngen rmgen om fingerC'n, me11 han mennelske. ·den ryst.et sine dnger som iorn Og ganske riglig . .all er cflC'r el aars "'oglcl Slf( vel ror '1l utlalC' 1·t ønsko ~lcli vild>i'i prøve dcrti, floi Iitl op oYcr Io1·lop hadde ck Ljml b~a1k en hesl mecl clel _sannut'. iorden og roptS saa : . . . . og e1~ ku. Da gnc·d. ma.nclen sig l•orno1l'L Der g1k_ lN<:<.liw·, f_irli a.11·. handen "Du har bcl 11dd _mig! Til tak fo~ dlt 1 b~nde.rnc og_ sa. og hans kone v:u· blit gam IL og Jwitskal' du fia den rmgcn som ~rr i del "?\ u har vi 1g_1en spart os . onsk<:'l el haar•cck, men øns ket Ynt' end nu ikke , ~ndet ~gg. Det er e~. on.skermg ! Nam· hell aa,r, og a:11kcvel hm·. n faal _ al,t .~agl. D11 var Gud saa naadig mol dem ~11_ dreier d:.n paia d1?- huger og sm:1hvall n_ on~ker {JS. l1 v>0r v1. eir heldige. · al han Jol de,m begge do pna samme tidig 11!tale1 e•t ønske, s aa g'2_2r dd i\!en konen talle lill atvorl1g metl man.11:1t. Da ·n og harnl'barn sl'otl om deres sll·aks 1 opryldets_e'. . Men der e·r hare den om , at de• clog . skut de yrove ønsket. k_1sler 'Og gra.at, og da <'n <W dem vildr ta et enes[ c .·øn sk~ 1 rmgcn, derfor man .. kg lo reslam· ~hg_ slet ikke mer.~· sa ringen m· den ;..ra1nlrs haancl. sa <lrn æJddu ove:rYC1c. _nø1e, hv~cl el~ ønsk~r d1g1 11~111 a·rg~r ltg. "T1cl l1g~rc kh1gel og pm;;Le s:.11i:. .. . . for at du ikke senrre ~kal :l!l~re del. rd du .1!l1cl (lg ousket clig alt mulig . "L1 . lai· h,a nngL·n meLl 1 grnsen! Derpiaa hrcvel~ ørnen sig op i !tuten. 'fl'>( l'.ll. cln du kan faa. det som du vil. Ikle -ll\'CL hat· han hal en hcmo,,icligbet s,•æviet længl! l slo~·e kredser over hodcl arbe1dl~t· og sl1te1· du, er t1llreds med med cle11. Det er nok en kjær oriirpna handen . ?g skjol saa avslecl mol :1H ?g J:u·. d_in0_ ))ødsl~. a~r ~aa hetL dri.ng .. Mo_r har '(!gs~a ofte sC'L. paa rinøst som en pil. . IJu 1-imdc ' æ1 e konge. l,e1s~1, gtcv·e el1e1 gen, k,u1skc< hun i srn ungdom llar fo i·. Bonden l,ok rmge·n. salte ~en paa c? sl•orbonde som •orclenll1g sl'r_utlel av :ert han1 den" fUJgotm:'e11 og begav s ig paa ll]enwe1cn rigdom, du ktwde ha a li ei sku lier fuhk sa 1 ille,· <lC'n , am! ' bo 1 1 1 Da det va.i· artoo kom han tii en by. : av penger. og al'ikevel kan du ikke hern~t' riu <re111 son/' 8·h~1de ~l c Jegr:we eer s tod en guldsmed i bul ikken sin. . "Det er da en sLor ul.' kke, nr1ar velslemm e' di"0 til hYad du vil væl«e" sk~ · Jg "' ' t . ~ ' ædi e en on 1 1 1 . men se 0 1 11',e 1 var el 0•1 do" · swnelsen falde·1 t 11" ' 0 og han had d c ma11gc1 koslbarc rmge1· s:ia un g . IIolll hare op 1uc'd det evincleli"e rahadde c!C'n braot s·ta me"en · · .'": ·"' • 0 nl sæJgc. Saa viste handen h am sin riing d Derefler kom ha1Js g.adc arY Df.er t>g tel' dc•r om" sa handen Yi er bE""<' l1uscl som de 'k'1111 c1e' øiisJ·': · ,l)!D,kol tit ~" l J h . l d J· l . . e te pen "ene , . · " "'"' ,c si~. e c.r 1 un spur e mm •ac rn ~nnc e væ1 c <:> : • 'lln"e ~ndnu og lffet er Ja.urrl' Der eor saa si 11 ege'll s'il· med h ..1·1 I . 1 1 ~11;;-:;_~\~l ~~ ~~de~~1 fornu td hjem og v,ercl. . . '" vis~ ha~e '()[ eneste ønske i ringe~, og <lei g~dt eller <laoarli~ F.n, da~~·{i" ( ~~" e~ .,En gammel tosk1Jl1ng. s,·arle gult!, . . . -~ · . <r snart brukt. Ih·,e m vet. ~1vad dn .C11 god ba~111d er i;;rgC'l mer Y:"l'rd cnci"'~n 1&111edæ. "Nu skal d-01 ikke m a.n~lc os 11ogel, ~ncl nu kan rnmiue os, hV'orl1l v1 beho•cr [!()el t111;.,r i en daarli!.! haanll . lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll!llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll11111111111111111111111111111111111111111111111111111111•11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 01111111!11111i11111111111111;111111111111111111

Ønskeringen.

_!!lllllllllllllllllllllllllllllllllllltlllllllllllllllllllllllllllllll.!!

= _Dr.

X's avdeling.

Med lommepenge- og dr. X - § c:; konvolutter for barn. ;; ~ 1. Ved lommepenge- o:i: konvo- ~ :: lnt-opgaverne faar indsende-: ren av den først uttame rig-: tige løsning tilsendt 5 kroner, § mens de 25 følgende faar ukens : dr.. X-konvolut. § 2. Ved konvolut-op11:averne faar :: indsenderne av de 25 først ut- :: § tagne rigtige løsninger uk.ens § (fr, X-konvolut. § § § ·\Ile indseudte lesnina:er forblir ulæsl § § indtil 26. mai - Den paa denne § § da.g først ullagne rigtige løsning til- § i§ scndCIS lommepengene, de føl-genclo : : 2;:; faa.1· dr. X-k,o nvoluttarne. § ii'11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111ii' Lommepenge-. og k'lnvolnt-opgavc nr. 70.

A A

kom·olut-op~·aye

111·.

Betl rev Arbe Drem Eug· 1 Odti:' Kalma Nog;sa Akal Dego Dt.

lhcm k:rn huse cg-y11tisb.--Y clr. X-ko11Yoluller ror barn ve'd denne! o,pgavc se ovenror. Om

Denne uke .har ny dr. Xkonvolut for barn: 35. Den gamle by. VII. .Borgen. Forslc m·de:Jing. Modetlerkarlong eft<ll" moliv fra den he'rnmlc gamle keiserborg"- i NC1rnhc•r;! m ed s il s;i;ikaldle "lledninglnn rn " .

Ti! hvilke byer er

<lts~e

iire k11Herte1· bestemt:

Paa billedet ses tre bybud ifærd med at transpo•rterø- fire store kuffcr[C!l· avsted. Kul"fm·lerne sk<11 aapenbarl bringes paa jernbanen, mt·n hvorhen de1res vide.ro fart ut i verden clenfler gaar, er il~ei saa godt at vite. Et nøiere studium av de smaa b'[Jrdrr som fineles paa lmrrorternes' siclM' vil mu lig vi s kun-

no yde en Jia,anclsrækning til oplysning IO'Ill. til hvilke bye r de fire kufforter e r IOOstcmt. Billederne er nemlig smaa bi 1l ed re bu s'e r. Kan nogen av læserno tyde disse rehus'rr og si dr. X hvor kufferl•N·ne skal h en ? Om lommopemger og dr. X-konvio!nller fo1· 1.Jarn ved denne opgave se OYcnfor.

Lommepcuge- og kouv ul11t- opgaye

nr. W.

I den lille: dam nedenfor det vakre landsted staa.r t() kuer og dr:kker vand. Tilsynetatcncle er dei aldeles OYerlatt t.I sig selv - ingen menncske r er at øine. Kanske vil dog el nærmere ef.ersyn av b I e del v·s~, al kuene! all ikrvel ikke ci· hølt at ene. Men hvem er det som skal pass:: paa dem: er det en l; c,ne en mand, en pike ei'!er en gul. Et~o· ()r de1 kanhænde en hund? Om lommepenger og dr. X-konvolutter for barn ved <l,;lone opgave se OYC'nfor.

Hvem kan utfl'.lde de · otte tomme felter med de"rigtige bokstaver i' De otte tomme fell-er i ovenslaa.ende kvadrat skal utiy1dcs med hYer sin bokstav, saaJedes at de fire vandrette ræk.ker danner bestemte navner. I før1&te række dannes en stor s 'j ø, i anden rækk!e en r o m e r s k g n d i nd e, i tredie række c n a s i a t i s k flo d og i fjerdi.'l række e t b i b e l s k na ".D. Om lommepenger og dr. X-konvo1nttcr for barn ved d~nne opgave se ovenfor. Løsningerne paa opgaverne i dette nummer offentliggjøres samme!D med navneine paa mottagerne av l•()mmepenp<'n~er i blarkt< nr 23. ."" 1ll1;..!t: r 111

f.Ja<.l

upg .1, taUL

1u .

Kon n1.l 11~- opga ,·c nr. 71.

12.

/'10DE L,

Den gamle "borg.

Anvisning til losningers in d "::11elsc :

Lom111q1engc - og

a nleli ugen i nr. 17 fintles i dette nr. av bla.del side 20,

H vern skal passe paa disse kuer.i :

Besvarelserne - hver 11i,11iag paa sit særskilte stykke papir, nH' n !'[eire løs• ninger kan g0<dt sendes i samme konvo• lut, - maa være di-. X ihænde inden 26. mai, og l'.i.r evc1r med losrunger iaclrc.ssørcs saaledcs : Enhver, som indsender løsning, kan sikre sig oveonævnte dr. X-konvotut f()I[' barn ved at vedlægge et 10 øres frimerke. 1Uottagen1e av lommepengene for 01)gaverne i nr. 17: 0 p g _a ve nr. 5 9 : B. J. Sannes, SnaaISla,

5 kr. Emma Pa.gander, Kiopperud,

Nannesla.d P. Aa., 2 kr. Elise SY'·ertgen, . Ma tredal, Masfjorden, 2 kr. 0 pga ve nr. 6 0: Roll' Mikkeiscn, Seha.fl.egt. 11, Kr.a, 5 kr. 0. F. Røvik, Fauske, 2 kr. Olav KoJjedal, Kartomtien. V'lng, 2 kr. 0 pga ve ll r. 6 1: Kristine' Dybdal, M.:>!bo, 5 kr. F. IforsJnnd, Dokka st., 2 k:.r. Krislloffer K. Ove•rland, lnllerired;:ivn. 49, Trondhjetm, 2 kr. Opgave nr. 62: Gudi.Jrand Sorc'ng, Dokka. 5 kr. Trine Hansen, Gild eskaal. !2 kr. Ole P . .Mi<ltllll, Netsltun st. pr. Bergen, 2 kr,

ALLERS FAMILIE-JOURNAL

:il6

Nr. 20

Trold:2

-3

gryte-n.

Bim-bam, kling-klang, klinge-linge-lang, dypt fra jol'den t·oner tPoldcs:ang. I-fans han lylter, lægger ø~·-0t til', }o, bestemt! - han hører silr1!ngcspJ, dypt dernede i den s'C>rle m'.lld.

Del er mer end Hans kan holde ut, han maa s1e de -smaa i h-old«~skrud, veller .stenen bort - og ser d lrul, dypt IOg fæll •og s>1ru·t s·om .sorte .kul - tænk, log ·fial der like J ukt dem ed I

C> 0

~nt~r, f ofiæilende: ~

...

kiki;Cr

I :ø: + Ii.1111 han k;omme "

mar1Sj 06 I i- kc fre:n:

Funker J1y,icr, hakkene de gaar, SJYruter, tJrlOldene de slaiar, fjcldct li<mer under hammerkJru1g, hult der lyder underjio·rdisik sang fra de lrlO'ldc dypt i ~lippens gruncL

--·

-· pm·--

El - tit>, el - 'to, ·~· "

B11m-bium, bum-hum·, bumme-lumme-!tim, Hans han i.styrter - ilor en skjæbne grum I plumper i en riegn av sten IQg jord i en ln1l•e, hø:i IOg kjæmpiestor lilw ned i tr10Idets fæle bo!

~nislcr

:r-c

~·

T .,,_

-- ~ - - ~

r .;.

'-=>

fra -:,in sl,o -lc hjem, .;.

.;;;.

•

ply-s lrer, l

trail~ ki · .:.

I..;.

, -----,.

sn.iu -lcr, J:a1

i sky,

11) [1

==-

u~r

- l<-t!nk en:,•a n:;- ja ry -

:;. ~·'

,ld ll'1.?SCll

i):.I l l'.l

•ani-1>0 s: en

==-

G ultl tie so1k e.-, ;,ulv oJ <c•tie.:.{c11, hamrer, hakker ly;~ Lig hV'0:· ·o~ en, guldcl giøtd·er, søl'vel slJnner hvilt , mei.sier spræng·e r guld av gra a granil lnierl et tnoid det c:amler posen f'uld.

U'l'' , ·e. · l.n.:\ :,,iom a1a, L,,; o;.0.Hllll! S m:t,1, selv f>:J'r folk som di•s se lrolde sma::i; all'.':i r megen iver skad.er birot - det V'el baiade :du 1og jeg ;sa:a godt ~· . men d<CL glemte 'Clissc lroldc her I

Ilv<itl er, hv,a d er, lwad er det ·Dor en? Poper hv<t:~rl et trold paa krumme hen: lrim-h-;am, -!!rim-tram, det er ingen spak! Pakler blaffrer op i gyJicLen r øk Hans lmn kryper· sammen i sin loio k. Tvi h am, 1Jiang ham, del er vi•st •e n lyv, -brænd ham, sviid ham, mellem Lre og sy\·, k ok ham, s'L·e k ham, slip ham ikk<e los, hyler fl1okk·e n nu siaa fæl' og bo s og 'faar fat i stakkars, lille Hans.-

puslet, 'f ræsle, blaaste iop en vind, sl.ap &tia - ·tænk ibl•ot - h elie slormcn i.ud 'und1er gryLen og d 1en l:I:'e Hans.

13 .

blaia1S1ebælgren l'a rmer op og ned, alle vfl{le nok de være med J}ila al k1okP Hans· n bank·eJ<i.ø1t ! 1

Men Jior meget y,a r dd paa e n gang: grylien d ans1ot, hoppet rw1dt og sprang, '11o r s:ia - h ø r nu , del er ren kommers op av schakl1en, hk e l'ukt ·Li[:v.e jrs med hr. Hans 1og alt det 1·ød·e guld. 1

Eissen 'flammer, der hvio1· dlglen slaar, ilden fræs·cr, blwasel>æl'g.en gaar, guidet gløder, søl~et flammer hvitt værre v~a· ei nJOget mareri<lt, 'flor de pull~t op i gry~en Hans.

I-fortio· hurli" mecret mere i!d lo grynter arri1g hviert et trlOld nu Yildt

Vildl de trak i bh1.as.eb ælgens rep, t 1umlet, tiramp1et, bak siel, saa del pep,

Kli11g-kl::ing, kling-klang, klinge-linge lang, hv.e m oom lfi]{ en mose noksaia lang, det v1ar, det \'lar U'O•Ldene de snrna, men d'C kunde jo ha Ialt ham gaa I-Lans \ iaJJ.' ik)ie god til bankekj øt.

Op av jl()rden r.a k den gryte sart, Han;s han samlet guld'Ct siammen fi0rt, svr~mg saa lilrn hjemad Li! sin mor, hos dem begge var der girede S'. or H::in<: · ~o·· a.l'I s't Q'ulci - ror rrnrt'C'n mor 1 1

Nr.

'ALLER S F A ~[I

?'.)

for MUSIK11 F0 Xt 0 gr af I· er størr.es

A IH HILS 'OHS

f Dronningensgaten 38.

Kunstforlage Bromid, Kristiania,

I E - .T 0 URNA L

~V~"WA""'/Å. ...~~A\.V~"'9Z~~V~'W'A""A...,m

Skriv efter • n:iskurant fra MUSll<!iANDEL, • NorrkopmJJ. 1. Musiklnstrumenter, strenl(e og tilbehør bedst og billigst. Vi ~ liner. guitarer, messjnginstrm. , sextetnoder, taleapparater o ! plater, ital. trækspil m. m.

til 32 45. Et stort pragtfuldt billede med sm~gfuld inclfatningskarton, der sendes sammen med in<lsendte foto som opkrav, kr. 8,00 +porto. Send foto· rafier til

'Den noPske Handelsbanklai ~

li :

Forhen- TRONDHJEMS HANDELSB ANK oprettet 1885.

Kristiania, Kirkegaten 17.

~ ~

""'~

"' -;;;

Trondhje.m, Søndregate 13.

••

:Id

sparevilkaar • • • • • • • • • • • • • • • . 5 folio • . • . • • • • • • • • • • • • • • • • . 2

va\'

temen'

i ansigtet og paa kroppen forsvinder hurtigt og smertefr i! med rod ved bruken av Ser rail. De haardannende pa· piller dør og haa ret forsvinder derved for bestandig. Uskade· li~ selv for den ømfindligste hud. Bedre end elektrisk be· handling, som ofte skader ncrverne. Pris med bruksanvisning kr. 3.- .

Gib!

5YGNINfiSARTIKfl COMP. Drammensveien 6. l(r.anla.

"Skianhet

Tuber . . . . Krukker ...

a 1 75 a 2so

Fredr. Hved1ngs

norske

Blank t

s••·

Faas hos

Halvorsen & Larsen Ld

•1

og alle bok• og papirhand• ~ lere, farve• og manufaktur• · handlere.

1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111-

Ekspcd itøre 1: "Skal del y~c1·c 1il lcL: cre musik : •. eller syrnf onicr ?·'

fremmede for-

Cyk.len Gjøa

fabrikeres av Hjalmar Johnsen, Møllergate 17, Xania. Alle mesterskaper og- .landsridt er i aar vundne paa GJØA CYl{EL. Kun kontant salg, men rimelige priser.

u:gm ";, ;.,;. "'·

l•

Skippergt. 401 Christiania, ""' Dmncn: "Jeg .ouskcr stof til _ = <'t Ic.llere konscrlkoslumc '"

Of(

i1.ksEI Olsens Forlagsbokh ndEI

vares storartet, og damerne blir aftid fine. ~

i forlag. fattere er begyndt at utkomme paa vor! Hittil er utkommet: Et finger•

0 10 I avtryk og andre deteldi' h istorier. Pris bed ste eksisterende pudse- kr. 1. 75.. Skibstø mm ermanden, en messing og alle SJ~fortællmg_ fra Sydhavet av fr. Oer· middel for Nørrefarimagsg~de 9, , stacker. Pris 80 øre. frimerker mottas. blanke metaller. Kjob<nhavn I<. . Mot efterkrav 30 ore mere. Handlende, Under ov<rslmft.en 11 ! ag-enter og mange andre i bygd og by "El udmerkel pudsem1ddel erholder stor ekstraindtæg-t som kornmis· skriver bladet "Urd": sia •ærer for vor! fori>g. Utelukkende Sjelden hai· kobber- og mes- gode og letsælgelige bøker, billeder. kort singtøiet skinnet som nu? da m. m. fortegnelse over henved 200 forvi bruker fredr. ':fvedmgs . skjellige bøker tilstilles gratis. Prøveuter flytende pudsem1ddel . valg fra 10 kr. til boiere beløp mot en meget praktisk papirpose til dame- I a I Blankolin. En !ube er ngt1g efterkrav. lngensomhelst risiko; usolgte drogter. Hele dragten puttes glat . ~ drø1. beker kan tilbakesendes. Skriv straks til lnd I en tynd_ papirpose, som bin ies :..;um11 1111111u;u11:11w11u;1~un111 111111111111•1;U1hUl.U•ll·ll·:lo!lll'lllllttlUUllllltliillll'•lh sammen oventil, og dragten beskyttes 0 il , ,H 1

' •• " ••er" ••• og _"_ Papiret myktmo• og sterkt. Dragten b~

" "

I en ræk'< e fængslende og velskrevne fortrellinger av norske

pudsemiddel

" "

I Folkets Bøker,

"Altidfin"

Barnangens Creme. Parba, saa erholder De en jevn, hvit og vakker hud.

Husmødre kj~p

Parfumeri Ravissante,

eftertragter alle kvinder; anvend daglig

<'!

Mottar midler til indskud paa 6 maaneders opsigelse paa • ·• • • . • • 5'/2 pct. rente.

Aktiekapital og fonds kr. 80.000. 000. Forvaltningskapital pr. 00;, 1918 kr. 325.000.000.

'""""'~·

•m·•"•""'·

Deres graa Haar gjenantager sin naturlige_ farve ved 8 dages bruk av det pnsbelønnede, vandklare, frans l.e haarmiddel Jouventine de Jun~n. faae~ il kr. 2,50 pr. flaske 1 parfumener, dimefrisørsaloner. Hovedopl get Olga Bakke, Akersgt. 20, Chr.a .

•lllHlllllllllllllllllllllilllllllllllllllllllllllllllllllllJllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll•

80 -

"Allers Familie-Joornal"s Sykurv.

flP

Ukentlige tilskaarne silkepapirmønstre til dame• Oii'. barnegarderoben

Skriv navn og adresse paa nedensta.ende blanl;ef og send den, tillike med 15 øre i frimerker, til "Allers Familie-Journal". Storgalen 49, Kristiania, og De vil pr. post portofri t, motta nedenstaaende snitmøoster utklippet i silkepapir, færdig til bruk.

av rutete silke- eller uldstof. Vekselvirkning.

Blusen kl'ppcs m ~ rl forJæn&:cc!c skulslcrclclcrog rynkes forau . Ærmcrnc ln :clcs ucclcnlil O(( sys Lit milnsjelle'n . Æ1:.. n1eopsla~ og ~v cns''anct

krave sys

s ·or som skal v:rrc i rnmmr: rcirYC ·som bundl'an"cn · i blusen . Et small sl .e•bamut snorr1· blusrn samrr.cn f ran . Der m L'(lgaar U storrc:sc 48 : 2 m. sLor av 1 m.s hnci t! CL. l\Ionslr<' l bcslmll", som bit·lctlct viser. av 4 :de[•Gr.

Den hal\'C l>fose. Ærmc. 3. llla1isjct. 4. Dcu ba[YCI kravl'.

Fig. 1. 2.

Ved . ti!kJipningcn læggcs m ons tre t _ laii gsmctl s toffet. J\Jicltcn av:" l~rnven la ngsm ed sloffcls l>r<'t.

g 2' ..,"' ~

i§

fk~li]JingssC'dclcl

~J kurv

.t-:

paa

nr. 20. Pl'is 15 øre.

~, 1' i;.

l:Lytklig skrin 1·0Jder Icilclispcdiliou 1.

Fl()rældre slo m frorsl.aar at vær.:! glDdc med sine barn, at leke mr_<! dem, iq;okc med dem, g.aa ind JYaa deres tankegang 1og sætte sig ind i deres interesser 06 iclfrr gj.ø1r barna 1uendelig me.~ct godt, flor den h1rnsligc nalur 'ligger sia.a aarcn ,'Oi· munt·erhet, g!·~-crk l()·g lek, men paavirkes 'Og_saa meg,el av ·f1orældrenes stemn[nge1·. Ser barna 'fio,r ældrene med mørke miner og allid op1'::1 t ay sine egne tank-er og interesser, kan det glade sind Jet kues 'Og barnas med~·Øid l·e m 'unkrhct vil s.aa litt ...efler l'itt neclslc111m0s. ~aar barneLs glæd:e iog lilfredsltec ikke finder gjenldang i Poræ !drcnes h~ertcr, naar dels wr.~ ~o~c. lyse s:nd møtes av grættenhl."t l()g kjolig Jikegyldigheti n::w,- det evig og alticl faa r saad:anne paamindelsier: "Vær sli!Jtc! PiaJ mig. ikfoe! La lnig faa ro! .Tcg har ikke tid!" - naar barnet ba!'e ser uveirsskyer eller kjedsommelig g1~aaveir piaa forældrene." ansigter og til stadighet endog skal 'Overvære tordenscener og skjenden - ,..... da ~o r-

nrnrkes ogs;aa barnets himmel, del glade, aapne s:nd blir Lt·jst

og tungt og dels barndom forkvakles Av del umiddelbare, frinmdige barn blir der el becli:o•1·et menneske s1om t:l byrde f1or sig selv og tandr<! bærer et m:s ll'O'· slig og forlrrodelig .::msigt tilskue; en siaadan Lri,st barndom lrnn ha inr!flydetsic Por he:e livet , saa s1aadanne mennesker aldr:g l'aar nogen ·riglig glæde av del, ja, endog tilsidst giaar likesaa misf•O'r n·øi:dc i sin gnav s,om de levde liv,el her. · J\1.en hvi,s f1orældre11e berti lter si.g piaa at gaa ind paa sine biirn,~ fankegan,g, at ~orsLaa deres vmsen 1ocr tilbøii·e ll''heler Off deler sine barns bai~nslige gltccler med dem, da vil -de gjore den m cernaskcndc erfaring, .at de l. jkke ial·enc er barna, men ogs:ut dem is'ClY siom h.a.slcr g.a Yn og glæde av det. Mange fora:ldre har j10 av nal'u!'en et isaaclan t lyst iog muntert sincl og kj·encler glæden vecl at være sine barns kammeral og gode ,·en, der hai· del i allic deres surna og slorc siorger og glæder, og de bebo1·cr allSA'J ikkr at ta tak i sig selv. Men der er 'Uendelig mange hjem, hv'Or Porholdcne ikke er

r ALLERS FAMILIE-JOURNAL

~~ ~I

Ennas

3 .,"..

fotografi· apparater er de bedste; med dem kan enhver straks fotografere over· alt. Pris fra 9 kr. 5 0 øre komplet.

•

Karl.Johansgate 11 C hris tia ni a.

-- --

l •

kr. kr. kr.

~-~~~-

ning. Skm til: J o hn Svensson, Triilleborg, S verige.

z,..,.

Luksuskatalog gratis og franko.

F ERRIN

sykehu~er.

brukes paa en mænirde hospitaler og og anbefales av lægerne som et fortrinhg bloddannende og <tyrkende middel. Pris pr. fl. kr- 8,50. Ferrinpiller pr.___ æske (100 piller) kr. 2,50. L--:; - ;....____ .;..;___..;.. __________ _, .;.._~

:: \ ~

,l I

Handy" cykler' . cykkeldeler

og aue s lags s p o rts artikler.

~ ~

talemaskiner

og av førsteklasses fagfolk.

(No1 ges største specialforretning i trækspi l og talemaskiaerj.

~:::: :~: ~,: kr.

7 motorb. (utb.) 5 m. 5 8 • (indb.) 6 m. 6 9 kanot 4 m. 2 10 ctækket 7 m. 10

h:z s4

trækspil

Nordisk Musikforretning A /S, Søg;;ilten 2, l{ristiania.

· I "

Arbeitstegninger til baate sende mot postfor ·kutt. s b d t 4 •m 2 kr un e Nr. 21 fla_t seilbaat 5 m.· 5 kr.• Nr. 3 4 1/2 m. 4 kr. 11 Nr. 4 robaat 4 m. 4 le-.

Nr. Nr. Nr. "' Nr.

CONCORD CANN!NG C!:. Stavanger.

·----

. ~~:~ :

[ "

•

General agent F~. LIE,

Reparationer

av utføres paa vort verksted

skaftet 47, Kbhva. forlang prisliste.

Bedste Mærke for Hermetik

...-

'.I Byg selv Deres baat.

"A.matør - Foto· grafen", V mmel·

Fra Norg e direkte til Amerika afgaar damperne O sc ar li, H ellig Olav, United States, Fred erik Vlll m edtagende passagerer i alle klasser.

•

Nr. 20

f ama syrn as kIOCf . .

=='

·- I stort utvalg til billigste pnser.

En gros og en detail.

Forlang tilbud.

Bernh. Øye's Maskinforretniqg, S~ortsavdeling~n, _

Kristiania.

F~IMÆ~l{E~.

faksimile. Erstatning af manglende frimæ rker. lndkøb, Salg, Ombytning. Priskurant gratis Oil fra neo. Sending af Valg.

AM E RIKAN S K

SKOTØI 12 Grændsens Skoløimagazin 12 C h r is tia n ia.

I I

naar ele første 1;raa haar begynder ot komme. Lad Ikke verden se deIIL Du er endnu ung av sind Bruk "No v ocrin". Denne elexlr er Ifølge offentlig analyse frl for alle skade lige stoffer. •Novocrin< gir haaret 5in oprindcJigt farve, sin ung· dommelighet og voksekraft tilbake, og har varg virkning. - forsendes utenbys med bruksanvisning mot postopkrav eller lorskutsbetaling for kr. S,5 0 pr. naske porto fra "Mo r s eage nturet'', Key· • e r sc. 1, Kristiania.

Nor11;e""tør"te utvalg. forlang katalog. Avbetaling indrømmes solide kjøp ere.

Imerslund &Co. A/•. Kristiania, Torvgaten 18. Mu s ik- &Fotoh a nde l

hi1i

Oenl, 1.

Lomme·, Yæg- og Yække-Uhre,

'd J0hn HBl e

~ Haarfletter 1(1

av ægte haar og I alle farver fra

9.00, 12.00, 15.00 og 20.00 kr. _

Prøve av haaret indsendes. Exp. diskret mot opkrav.

INordraot. 11. Einar LEhn Trondhiem.

VI l 0 E BL f

en dygtig elektrisk montør, !"~ski nist. verkmester, tegner, dampmaskrn1st, fyr. bøter etc., saa delta I vor velkjendte undervisning pr. korrespoudence Ingen forkundskaper nødvendige. BEME~K I Vor~ 1<urser anbefales av fl ere av Sveriges mest frem• ragende ingeniører, saasom professorer, Industri- og kraftverkche.er m. fl, flere anbefalinger bekræfte1 dette. Vi un derviser ogsaa i en• keite fag, saasom matematik, mekanik, maskintegn ing, elektr. led• ningen montermg, elektr maskiner, vandturbintr, dampkjedler, dampmaskiner dampturbiner. deres pasning og drift. landmaaling Oil' nivellerinz m. fl. forlang prospekt I De faar det gratis. Sveriges T e knls ka Korrespo ndensinstitut, Kungsg. 53. Dir • . C ivilingeniør C. f. Lundberg. Malmø. Send gratis prospekt for det fa& eller beskæftigclse, hvor iell' har sat en strek.

Uhr· ~ kjædet, optiske Artikler m. m. kje-- § be> billigst i Skandinavien fra § Aug.PeterssonsUhrlager,Gislaved ll Sverige. lllustr. Prisliste gratis.

METALUTSTY~. Oppudsnmg. Patinering. Oksyder ing. Repar ationer . Metaltryknlng. Fornik ling. For messing For kobr i ng. Dør· og firmaskilter i m essing. M e t a larbeide efter bestill. o g tegn. M e talutstyr, Oronnin· gens~. 40, Kr.ania. ' Tii. 21058

pF. Foumier's Eftf.,

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111•

i ~;::s~e ;··-:=:.~:::.~·.::::::::::=::::==:=:=::=::::::::==:=~~=::::=:::=::::::::::::::::::::::::::::::::::: I

.J~.al!~t~~~ a~E!~!!~~~ 0fguWa~~M.it.

befales av flere læger. Utmerket resultat. Portioner til kr. 6,00, 8,00, 10,00, 12,00, 14,00 og 16,00 sendes mot efterkrav. Attester kan sendes mot 20 øre 1!rim. T o rvgaten 14. Kris tiania.

Ar n t E • Han sen '

llllllllllllllllllllllJllllllJllJllJIJIJJJJJIJJIJlll!JIJllJlllllllllllllllllJlllllllllllllllllllJJJlllJJIJIJlllJJIJllJlllJJllllllJlllJUlllllJJIJJIJlllJIJJJJJJIJllllJJlllJJJlllllllllJIJJJIJJllJllJJJJllJllJJlllllJIJIJJllJJJJJlllJllJllllJllllllllllJJJllllJIJJJlllJJJJllJIJJJJllJJIJJJJJJJJJJIJllJllJlllJllJJllllJJll

sio m dr. burde være i saa henseende, og her er det iorældrenes over-skyede, trist·e himmel kun. de opklare.s, hvis de ~ot sine barns glade l.atler være den friske \"incl som d1iev s·o rgers og bekymringers trisl·e og trætte skyer fr.a hverandre, siaa siolen kunde skinne ind i hjerter og sind og ødelægge mismodels og Util'fredshelcns sp irer. Forældre s1om skalf.er sine barn en glad barndom ·og 'Ung. dom bereder sig selv en gl1ad ali.. derdiom; de unders'LøUer natuir ens velgj·ø·renc1e hensigt som ga.ar ut paa at bevare aldea~ dommen 'f·or forbenelhet og sLag. nercn ved tmgdlommens '[orl'ris'kende og opliv•ende ind flydcl\Se. l\Ien hvior ste-i· magt end banm maa foa over f"orældr-enes sind log l ivissyn, maia den dog aldrig strække sig ov•er deres vilj e. Barn ma:;t merke at den er urokkelig og utilgjængelig for enhver indflydels1e ; men neLop naiar barna merker at f.orældrene forstaar dem fu'ldt og., d-eJ.er deres sorger log glæder, net•op dia res1Jekterer d e Mæld.iienes vilje og deres bcs•temmel ser oom en a:ut•oritet der ·•· ll'Ok staiar over dem, men som er lil deres eget bedste. Da vil barna:s vilje gl'O og grønnes, idet den støtter s ig til i1orældrenes og indlil den har vundet den fulde slyrl<e. ganske raa samme maate SJOm deres muntre smi'! og barnslige sind holder f1orældrenes gemyt glad, friskt og ·u ngdommelig. 1

Hjemmet'. Middel mot m.ol. Naar vaaren kommc1r i luften og naturen atlør vækkes av sin dval e; va:akner ogsaa møll€1Ile op til liv og flagrer frem for med !"riske kræfter at paabe1gynde sit ødC'læggenrle ttrbeiclCJ. Som man vet, er det Ikke smaating de 0 verkomruer i lopet av forholdsvis kort tid I\!ostbare pe'lser, clyrcba•re sengklær, uerstatte lig uldtøi, intet ør for godt - alt gj ennemgna~ ubiarmhiertig ag gjøres o rte helt ub•ruke!lg av disse smaa uhy4 · rer. Der er mange midler hvorrmed mail har prøvd at komme dem t illivs og faa gjort dem uskacl-elige. ~len de er ikl<e saa Jet at faa ekspedert ut av ''&den, naar de forst har slant sig ned ~t s ted O•g saa at si har !bitt sig rast eler . Ofle kan man faa dem i huset uten selv at Yile om det. 1"01· eksempel vccl kjøp av et ell€11' :melet brukt møbel eller piano·, hvo'!" de har etablert sig i filten som er en Jækkerbisken "f·o•r dem. Faar man nu en sl ik i ' s it hjP'ln kommer mølle1ne frem efterh:ranclen uleu at ntan aner l1v·orfra de kommer. Det gjældClr aJtid om · at Tinde se!l·e 11trugningsanstalten hvorfra moJl e~ie rekruteires. Kjender man ikke den kan de gjøre stor ulykke paa kort tid. :Ilen har man opdage:t stedet maa man gaa systemalisk t i[veir ks og veet hjælp av do f•o rskje'llige medikamen ter d·er er i handelen prøve at gjøre <lem uskadelige. Der er forskjellige vædsker som sp•roi~e·s paa og puh·ere eller tabletter som ved sin Jug! skal holde møll en borle eller utrydde clem. Hver dag maa man unclcirs0ke et sl ikt . mølrede og Jlrove at fj erne de utklækkede eksemplarer. Efterhaanden kan man saa faa bugt mGcl de m. lllen fo;r at forebygge at de utvider sit domæne til k!æsskape:r. skuffer m. m. er de;r et aldrig sviglcude middel som bør anvendes, da det oer bedre end alte pulver og væsker. Det findes i ethvert hjem, koster ingenting og er for møllene værre end 1

pestilens; for de sta.ar aldel es lnagtesløso o-vrrfor denne mur som de ikke kan komme 1gjennem. Dette universalmiddel er simpelthen - pa pi ri Ded·or. nu naar sommeren slnar for døren, rnaa alle benylte detle likefremme m1dde1. hvarmed de kan bevare sine dyre(:}a.re vin:erklær og del uldtøi som nu p•a a grund av tid{'rnCI har været k ostbart og van1Ske!ig at faa. Hvorledes bærer man s'g ad med dette i et hu.s hvor man v et der er mol? I ele hjelm hvor man reiser bort 'tidlig J)aa sommerCID eller ny•ter paa landet, maa man endelig ikke uten v idere efterlate vaJpladsen til molle ne. Portierer og u Jdga. rdiner som tas ned efler vinteren ba11kes og børstes og p·a.k.l;ies eiereflor incl i :aviser, før de rægges ned i kasse1· eller kurfe1·te.r som · ogsaa er b klædt med papir, for de lukkes. Alle s ~ ol sæter og læneisl·olcr dækkes merl aYiser og paa polstrc'C.le sofaer og ehaisclonguer stikl>es Jange pølser av let krøllet av1spapu- desuten ned mel lem ryggel!l on sæ.tet Soraputerne pakkes he.U mc'i' i aviser, saa ingen sm11tvei 1 <.taar aapen ~O'r møl!ene. Eller delte kommer turen til klxsskap•e t. Alt tøi tas ut av skapet og · skape.t beklæs indvendig med utJiredbe aviser som heftes paa med tegncislirter i bunden, langsmed sid eruCI og den bakerste væg 1 skap et samt paa cle:n indvendige side ia v doren. De<rpaa an0

hænge i ro og m'ak hiø1 e sommer Clll fineier kanske møllen ind til dem og vil da raa et rikt vir1lc1'elt at bolt.re sig paa Ved vinte rtid nnar ka apcn tas frem igjen, myldrer det av møl, haarcne kan plukkea av i sto.re dottc-r og hele herlig· heten er rorbi. Slike pelser og kaa• per opbernres beels t i s lon1 l)apirpooer som fuldst.ændig kan skjul• dem i - hele deres tængde. D"isse faa1 hos papirhandlerne og kan am·endes med slort held. lllan maa ba1·1 sørge for at knytte godt om p osenø oventil, saa mollen ikke kall! komme i.nd til kaapøn denne vel FOir da er ødeilægge1sen n::esten endnu storre, foir møllene kau sna ikke slipP<'" ut igjcm, men silter frcngs· let dCJrinde: Naa.r man paa denne maatc har gardert sig nmt mulig invasion I klæsskapet vender man sig mot skur. fenc med uldtofat. Den n:.iftalinen, man el!e1rs p leier . at strø I s kuffene er ikke al tid s:xa sikker t virkende som man lror Ligger de'll længe taper den ogsaa erterhnandcn nogct av sin kral'l Mol1eu c< kommer nok ikke like pa.a stedet, hvw Ua fta1iuc11 er strødd, men gaar !J.are litt utenom den og lw,,gyucler saa at gnage der. Men aviserne kan de ikke kom· me lgj-e:nnem, saa de maa ogsaa gjons nytte llerr. (Sl utles.)

=-------------------------

bringes et ~a bøile.rne> og tøi aviser h~n((es • over delte idet kro~on Fra "Nordisk ~Ionstcr-Tidencle"s broderiklvdeling hrsti!Jer undertegnede heirmed materiale til haandstikkes ig}einnem papi a.rbeidet n r. 20. r e t O " krøllete aviser slikke~ deu·ener op i renner og bukseben. Pris _ _ _ kr. _ _ _ øre. Naar de kostbare pelser O'"' foreJde vinterkaaper0 b~ir for varme om vanren, dækk·es ele o.fte med et stort tøihylser, hvori de stikkes For beløp under kr. 2.00 bedes betalingen inclned. og hænges d erp·::w sendt i frimerke r sammen med bestillingen. som man tror velfor- Betalinge'll tas p•r. ·postopkrav uten utgift for abonnent<"n . varet ind i . klæsskap·c'l . Faar de nu lov til a t • = - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - '

N"r. 20

A L L E R S F .\!\fl L I E - J 0 U R N A L

Skjønsomt utvalg av en dyrepasser8 interessante

_::::_--

.1. Det er ikke nogein av ha,·ens dyr, s>0ro den gamle tJyr<>pass·or i Zoologisk have holder mer av end brille,, 1an •! <'11. Tidlig og sent kj æler han for <1C'n og Iekor med tlcu. og da han endelig forleden beslullel al ta si~ en !ilen, vell"ortjeiut ferie, skulde bdllesla.ngen seJvfrilg<·lig være med.

2. "Jeg reiser ikfoCI avsted uten den I" forsikret han. ,,Brille og jeg skal en liløn lur lil det sydlige ullancl, og vi vil reise slandsmæissig. Vi vil gi avkald paa ekstratog, men i en aulomol.iil vil vi kjore li! slationen. Del ser soa.a fattig ut at komme gaacnde paa siuo be11, især for Brille."

3. En automobil kom de til al kjore i, men ikke alene, for en flok av galClns \lllgdom hadde sal sig bakpaa, hv·or ele m<Jrot sig kongeli g. ~len brillcs\nngon !ikle ikke slik'o ubudne gjester, og pludselig gjorde den et krarlig utfa!d fra bakruten, lit stor forf':"l'r· deJso for tmgdommcn.

~{-ti

-tITT-dli; '!

·I. Barna trillet lempelig av, og brilleslangen kunde fo.rsaavidt derefter godt ha. trukket sig tilbake til vognens indre, men siden den nu enga.ng hadde 1.1:1l hodet utenfor, benytter den anledningen til i forl·ifurlen at sælto en ordeinttig skræk i en intet anende konstabel.

·5. Uten videre eventyr naadde dyrepasseren og . brillestaugen jernbaneslalionen. i\Ien her begyndle eventyret igjen, fe>r del visle sig nu, at man ved billetluken ikke vilde veksle en hundrekroneseddel. Man forlangte optalle ·penger i henhold til rC'glcrnenlet , <Jg: dem hadde dyrepas51c1rcn ikke.

6. "Da skal jeg nok faa vekslet!" Lænkle dyrepasseren ·og .forlot hallen, mens de to billctm..-cn.d speidende efter dyrt!passercn slak hoderne ut av sine billelluker, som, uten al dø visste om det, indrammetl<1s nydelig og dekorati,·L aY brilleslangens smekre, slyngede krop.

7.. Tilsynelatende hadde brilleslangen anbragt sig ved billellu.kerne i en ganske uskyldig hensigt. Men der laa i virkeligheten bc·regning bak, og dyrepasseren Of! den handlet øiensynlig citer fæ.lles avtale, og eft.erhaandon bJcv "rammen" om bille<l!ukerne mindre og mindre.

8. Tilsidsl blev de sa•a smaa, at de to. l.iilletmænd. ikke kunde raa s.ine hoder ut av klemmen, men sat fastklemte til hvert sit lrnl, e>g nu kunde dyrepasseren i ge>d ro og mak veksle sin hundrelwoneseddel inde i kont·Orcl uten de lo herrers bistand - de hadde nQk at bcsWte med at komme løs.

9. i\Ien Jos sJap de ikke for b~· iJlesJangen vilde, men da hadde ogsaa dyrepasseren faat vekslet sin pE"ngcseddel. Litt erter rullet han og hans kjære brill estange, hv'e'l" paa sin maale makelig henstrakt i en 1 ' klass.es kupe ut i verden ut til fclrielivels moi•o glæder. ' '

· !

n111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111i11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111u11111111111111111111111111111111111

Fordyrende

: Agenter anta:o I fri;erk;k;t;log .. e··············~····· e e

Nr. 47 mot 25 øre frim.

e e e e

Harry WBnnbBrg, Stockholm 1. Fregner

.........".,."

Ure en gros

Jens P . Larsen.

Aarhus, Dantnark. Kun Salg t I"J f 01-• handlere.

I ethvert format og utførelse bedst og billigst. forlan; prisliste. Agent.r antas. E. I. Tho:ren, Box 72, Gøteborg I.

~'KAFFE ;,.;t711t KO~N

Kobber, Messing, Aluminium m.m.

II '.

•

. ;

, •

"J ~ ; '

FrimErkzr billigst

II ,:. . ' . FiJip ~ogner. F-o•r•l•a•n-g-t111:1 b t t d .m:imiii -~ !!!~ n• , · , <løteborg 1. • 111 11111111112

'"""'

_,; '

__, AA HU5HOLDNING5KVÆ.RNEN

. . . ~ Stor pr2s1iste og tidsskrift ;;; . over krigsmerker & Europa "!'. ' mot 25 øre. Eneste spe- f ' ' cialiorretnmg- i Gøteborg-. , . Største utvalg. Butik : Ar· : kad en, l:iger: Kttni!>gt. 21. . :

_ .<.:;:~c ERTER MAL E S BED"'T p

kjøpes til hnie priser. l{:ristiania Metalstøbe:ri E. Poleszynski, Øvre gate 7 og kon· gensgate29 '. Telef_.16703. Ved forespørsel opg1 kvantum.

Vasen

50M 5ÆLGE5 T l L NED5AT PRIS KR. 22 50 FQIT TILSENDT MOT EFTEQKAAV. LØSE DELE PAA LAGE •

R. ENE FORHANDLERE

r: ' j MAD'~CfN cHnlrTENSEtf K .> u"o

l~ PILE.5TRÆDET 2 ~

KRie

ril

·f

•

0. .

(Mrl(J

~ ; ;_.. ·

::::;~~~~miere.

Noget, som alle vil have Tyske Kolonimerker: 36 stk. forskj. ustemp. kr. 2. 10 • 10 58 " " ,. kr. 6 50. IJJll Porto ekstra. forlang itide ! Stor illustrert p is liste, lige utkommet, forsendes mot 50 øre, som godtgjøres ba:rnepudder, et ved før<fe ordre over 5 kr. l ægevide n ~kapelig anerH. Lichtenstein, A. Il. kjend • godt, lægende og Ældste svenske frimtrkebandel, Stochholm 3. rensende specialmiddel. l faaes paa alle apotek. Vasenol anbefales av læger og jordmødre. Ved kiop av lomme·, væg- og av barberknive utvækkeure, urkjeder, nted a l· føres av Bergs Bojoner, ringe m. m. billig"te lag Eskilstuna. Gulcimedaille: Stock· pris for videreforhandlere. lllu· holm 1897. Paris 1900. strerct prisliste sendes grati :i. ved valg av strøpudder mothudløshet, • ræver• ~etc. hos barn. Bruk kun

S 11·pn1·ng

l(unst- &

........ .... .

Forstørrelser

Intet er saa skjæmmende for en kvindcs utseende som en begyndende bart, haar paa haken eller en bar, lodden arm. - Anes øine rettes mot saadanne haar med mere eller mindre skadefryd . De maa fjernes. - "Perfekt" tar dem øieblikkelig, garanteres uskadelig og har varig virkning. - Sendes utenby;; med bruksanv. for kr. 4 .20 + porto for stor portion mot forskutsbetaling eHer efterkrav fra "Morseagenturet", Keysersgt. 1, Krist'ania.

. am melt

Wolff's Magasin, grænsen 10, Kristiania. A, Korrespondan c eundervisning I violinspii, harmonilære og messinginstrume · t. Alle kan nu lære si disse fag. Prosp. irrat. Musikdir. C. t:l(BEIW, avd. 1, Villa Stran8torp, Tjøroap, Sverige.

Vær forsigtig ! ! !I

·~aarfjerner

Faste lave priser. Oodt utvalg i barne-, sports- og dukkevogne,b arne · stole m. m. Ill. katalog mot <O øre i frim. Carl J. Sj0st edt, Søndregt. 4 (ved Ankerbroen), Kr.a.

A;iotneAer 71/of/fo Kourfirnyer. Giver Haarrødderne sin naturlige Næring, styrker Haaret og stanser dets Affalden. Borttager Flass :og frembringer en blød, silkeagtig Haarvækst. - - Talrige Anbefalinger. Pr. Kartong Kr. 5 .00. Udenbys Porto 50 Øre. ·

' ft.enl.en.t"

Grænsen 10, Kristiania. A.

~· ••

....

Apotheker Wolff's Magasin,

• •

fjernes paa faa dage kun med Creme Any. Efter at ha prøvet alt mulig uten resultat bør De gjøre et sidste forsøk med Creme Any; det vil De ikke angre! Pris kr. 4.50. Utenbys porto 50 øre. 3-dobbelt porti n 10 kr. postfrit mot beløpet kontant i rekom. brev Kun egte fra

mellemhandlere undi:aas bed , t ved indkjøp hor os. for salg av "Tige:r"• Gjennem vare direkte Cykle:rne. Alle mo· • forbindelser med utlandet de ler. 5 aars garanti. kan vi tilbyte alle slags Prisliste gratis til enhver.: ure, urkjeder samt diOLAF B. ANSETH, verse bijouterie- og staalCykelforretn., Mark· • varortil absolutlaveste veien ~ s, Kristiania. e priser i Skand inavien. Telefon 21140. Bed.te indkjøpskilde for Telegr.adr. "Tiger". tt agenter. Ill. prisk. gratis og portofri!. Nordiska Stålbolaget, Halmstad 5.

·-

.Jared .Jo;.an5son, urlage:r, Vii.rndmo, (Svcrig!!) .

·'

SVIMEIU{E~

i alle storreiser utføres, almind ehr boksfavhøide. ca. 1 cm ., kr. 0.65 pr. bo ks laL Sendes mot opkrav. Elias l(c.tlllc, p. o. Øislellen pr. 1'amsos. som en fløie lsblød, fin hud - fri for UISlet, kviser, hudorm og anden urenhet. Saadan opnaas ved bruk av "Macko" balsam, der endog har kurerer ond.artet f ourn itur og vcri:cxem og des uten er et utmerket middel mot flas og den iriterende hudkløe. Sendes utenbys med bruksanvisning mot postopkrav eller forskutsbetaling for kr. Skriv efter katalog! 3,50 og 5,00 pr. ~rukke porto fra

••

Intet er saa de1hg

J_ I~-"Mo~SEAGENTU~ET''• l<ey5er6&t· 1, Kri5tlania. ~

Urmakere Aktiesel~kabet

eiiiiiur;t' ou,mb~de;ti

"JUDITH".. a.

(;brl5tlanla St. H.

'AL LERS · F AMI LIE - JOURNAL

Nr. 20

Smaapluk.

Uheldige følger av at være "barnslig".

1. ;reg_ h~ a!lid hørt at det skuJde v::cre sa:i :godt at bli barnslig og denslags, mC'n erte.r at jeg nu selv bar JXØ Yd hvad det viJ si, maa jeg paa det indslændigste fraraade enhve:r lal være allfor barnslig i det mindste bør man ikkø være det paa a en maaL<'n. Jo g bar mi.g ad. - Det var en dag, jeg saa en ,(!amme! dame invitere to smaagullu meld si.g hjem li! et maallid mat.

2. De lo sm<:i..'l m®.nesker som sikkert-ikke hadde Iaat all for meJgen mat i den sidstc tid . blev av den vcnlit.(e, i:ramle dame ført ind i hcnd<!s prrogt~ hus. hvor de blev mollal av en fin. gu!dga!'ou<:<rt tjener. Jeg s~od ~lenfor oq tænkloci ved mi.it selv: Baro det var di!'.( &Om var slik C!ll liten ,gut 'og nu .skuldo ind og ha god mat og d rikk·CI 10~ konl:rn lo i>e'nger ovenikjøpet kanskel

3. Trist i h'u gik je,g hjem. Men neppe var jeg kommet indcnlor dør en, før en tanke slo!-( ned i mia: ein gut kan du v el ikke bJ1, men €'n Iiteu pike k"'a!ll.Sk·e ! Saken var. jeg hadde ue~D'P !ilt a v min !Llle soslcrs klær liggende . Som tænkt saa gjort. - 'j eg iført e mig klæ rne, og et oi1ebJtk e flcir kundo je'g ikke kj endo mi.)'.! se lv, - saa ro~- Yandlct Ya.r min y dr CI pers on lJlil.

En svensk<l sat cn gnni:r unde r CJt o phol cl i Kina J)Ua sin stamkaf~ 1 Shanghai og spiste middag. Han fik ucto r> seirvert en kjølret s·om han sat!« sim·Jii:r pris pa.a. Dc.n smakte nmrmest so·m J,!aas estek. Han kunde i kkoe Latø kinesisk. me n da han hadde sr}isl, vilde han viss ,·erlen sin gl~'C de over mat<Jn '.(lg idet han pekt<! pa a tallerk enen. sai han : .,Gj æ k . . . gjæk . . , '' kr k·/H

"· i\Ie1\ kin es.eren ryslct paa h ode t og svart!I lilb·ake: ,,NOI . . . Vov . . • YOV

••••

YOV! ' '

Han Irnn11e ikkd forsla.a. hvo rfor uen J)e11e svensk= pluclselig forsva.ndt 'Og aldrig side n vi$LeJ sil.! pa,:1 sin slam, kare.

1. Saa gik j ei:r altcu· hort li! den gamle dnmcs hus. slillC' mig OJ) utenfor og graut

salte l aarer. mens jeg ropte : ,Aa. jog rr s aa suJJ{:n. j e'g er saa sulten!' Den gamk, s11il:o da ncn kom frem i dø ren, og da hun ~.1:1. den l1JJC1 piken med den store nakkesloircn ug horte. al hun var saa reint urimelig sulten, sa hun . al deJn lille piken da endelig rn aallo komme ind og faa !ilt mat.

G. Den . lille' piken -

d et Ya t· altsaa mi.gl gib: m<:d ind. 01)'.! &Om dam<J blev hun anbragt midl m~Jlcm de to w1ge herre1: fra for. Hendes app clit var m æ.'(liJ<. OJ'.! d a hun i kke hadd!(' nok i sln egeti p·J r lion ti!Ye ndto lnm sir; paa cu uud eir'fnld m:iate de to unge h dners kaker, idet hun c-t o ieblik h{'n!edet de.res opmork!>omhet pa a en slet ikke cksistercudc kjæmpcf[ue oppe i laket. ~

G. Do ~o sma:lfyre'r lot sig narre, kikket pliglsk:vldi_gsi o p i take t. o g imøns til egn et de n Ull!!CI dame sig dcr<o~ k a1k.c r O!! spisle dem møa en a1melit som fik de 'Unge herrer til ~t for-bause& samliclii( meld at damens op... førsel gav de:m a nledning til .tt anstille betrngtningff 1o velr den w1gc dames .ukvindeJig-0 o plr ædea1, oig de maallc gjorn YOld paa sig selv for at bevare sin ridderlighe t.

Dommc r C'n : "Altsa.a . . . Dcrcis m and slog D<'m ?" Dam<'n : ,"Ja . . . ha li sl og mig mod el s!;rirt, s pi~o g. '' Domme nn : ,,jfeLl el h\'ad·I" Damen: .,Et skriHsp0rog .. . De vet .. . et a v <lisse· skilderier med en ramme omkrinrr

t0 1 '

'Vcls·i~Tn

Yort'°'hjeil/ ' i ruidLc1~. ·~

·*~·('"'It"'~·(<..._ . -~) "'') - \.'._-

U... ·

t1>• \' hli~~-J· I

7. Da maallidet var ti!CJnde skulde barna leke<. og der ·bJev Jekt pantelek og spillet dukkel·eater og meget andet. og jeg tror nok. ide to ungø herrer m<iret si~ sborarlet. Men jeg vet at den Un,(!e dame kj•e det sig' for-< :færdeJitr - hun Iængbelt saa inderlig efter .en liLen røk', og tilsidst fandt hun til sin glæde en kasse cigarer o_g tændte en. Men Idet s'aJa de to unge he.rrer.

S. Og nu var de ugalantel nok at si det til tjc'neren. - de har i1ormodentJig busket paa del med kakerne før! - Tjoncl'e'tl va!." ikke mer ga!an:t cad de ~o unge herrc1·. - hr.m arep den w1ae dame i nakken . 1s11ur~ hvorledes det kull(Je falde hende ind >at l(i S:ig til at røke Ci!!ill"CI!" der i huset - tilmed busherrens eiga•rcr - 01g førte hendel 'paa en ti.blid maate 11cd.0°v er trappen,

!J. Ankomme t Li! trapp ons fot btev den ungo dames inkoJ<llito avsløret, - parykken Ya 1• nemlig faJdt av I - 01g <leir sat je;:i allsaa p·aa iraten_ haanet, bespottet. Utledd av baatl-0 galens: ung<l·om og bye'ns ordensbaandhævcr. · ~l en idet luu: jeg lovet m~g serv. rat hvad der end ske·r - barn s I i g vil .iel( :iikke ··~re mer i al fald ikke' paa d c n maaten" Ens rygtc kunde· IN ta ta iskadc de.rav l" s

·F01·delen ved at ha et par kameler paa vakt ved foten av et træ, uaar man falder ned av det.

" ... Lille Bimbo krøp en dag op i et palmelræ for at plukke lmkosnølter ned. Men den lille'. soll1:e mand tok s il( ikke riglig iagt_ OJ'.! før han saa sig for, svigtet hans tak 1 palmens bJadeir. og han styrtet :vludselig ned fra illræet.

En slik reis·e fra toppen av en kokospalme til jorden pleier ikke at ta mange sckundeQ·. ol( det gjorde den heUer ikke for- lille Bimbo. men den varte dog længe nok Ul at fremman<! alle dødens rædsl~ i hans lille sj æl.

Det var imidlerlicl skrevet i sl,iæbneus hok rat lille Bimbo i.kkCI denne gang skulde du . De to kam eler ved palmens fot reiste sitr nemlig i samme' øieblik. og· Bim.bo faldt nelop slik, at han fandt hvile! m.cllem kamelenes bJøtc pnklerJ

,,Ingen ror-stod at Jage mat som miu svigc nmir." ,.Er hun død?" ,;ASJ ja . . . paa on reise i Afrika . . • hun lllev spist av k.\n, uibialer." ,,Det tell' da vel ikke saudt?" ,,J.OI • • • tænk dig . . . de soa·ba putlet hende i en gryte og b<>gyndto ;at koke hende . . . melt saa børlo <le bt-ndc p!uclselig ro·poe med sin siclsle S\'·a ko stemmekralt : .,Glem ikk•e salt og pepe1rl"

Pro'.essore·u: _,.Jeg drnmtc saa deilig om lammestek inat." · Professorinclen: ,)lidt paa vinteren! Ja , der se.r du sdv, hrnr dislne du er."

Spaakon{n: .,De' vil komme ti l al lide mcgC't under fallig<Lom indlil Deres 35. aar.'' Ung 1d igler (glad): ,,Oq saa ... ?': Spaakoucn : .,Saa har De vænnet Dem til den.''

Hv orledes man slukker ildebrand

redder menneskeliv,

·'it ).

.,Jeg stod nelop og vaskd mi;::-.'· fortæller dyrepass~ren i z., l« ..!isk have. ,.da k!ommcr en a •: l:l1J v11ene over . fra cirkus for c.i(lei og skriker: .Det er Lr and! Det er brand hos os ! Kom over · og hjælp os. ' ilers brænder de alk samm(ln ;nde '."

.l\"aa, saa galt er det vel ikke! Ta det lx1re· med ro I' sa jeg. .~fon nn slq1I jeg slraks v.-crc der! Ba!'c jeg raar skyllet saap.cn åv !' I en fart fik jeg s::ia fal i Lisbeth og Mary. V'Orl! Lo elefan !cr. hvo refter vi rykk-et u t til ildell'rand.

IJ·'. ',-:'1/ ~;:;;..;;J

og genial.

Jl'

··~~

~~~'

·-·- --·----- -

Det \'ar paa hoie tid. vi allkoni til Lrandstedl't. for va·1clig" flammer slo!! alk·rcde ul aY vinduene. Men nu tok .s1>roilene· !'al - det var Lisbeths og i\1arys &1i.abler. Jeg var ,sproiLemC\',ter og dirigrrte snablene med pisken min. ol-( snart mr ilden hl il lle'il kvalt.

:\kn lill gjaldt d·ct om al faa redclct de s1akl;ars c:irkusdamer! Do ropte· ·og skrek om h_jælp. sau del ktmd{.· hores !angl bort l\len nu k·om d~ to girarfe1· og isbjørnen lop("nde o:;r l<>l sig bruke som l)atc-ntredningsstigell', (Se bil.ledet.)

Paa den m:, aten lik vi i Jopel av etpnr 1111nullcr slukket i!<len OI! rctldel en del menn eskcr fra indcbrændingcns kval fuid<· dod - og det bare fordi man har lill omlop i hodet IO~ sa.a naturli:;rvis et pai· eløfanLcr. nogen giraffer, isbjørne r• etc. ved haanden 1" s

Ull llllllll llllllllllllllllllllllllllll111111liiilllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll lllllll llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll lllllllllllllllllllJJllJllllllllllllllllllllllllllllllllllllWllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll lllllllllllllllll

N ye

haandarbeide~. n. 109. Skiddenpose av hvitt lerret moll venetiansk, engelsk og fransk broderi. Bill. B. 10911:! gjengir c'n samling e nsartede haandarbeider til son;værelse. De er utstyrt med tilsvarende mønstre i <le I.re nævnte hroderis·o1·Ler som utfores paa hvilt lerr~l. Oventil utstyres skiddonp·os<'n med store engelsko hull el' Li! g_jt'nnemtrækui.ng av snOt!'Cr. ·Posen er 42 cm. bred. 65 cm. l:wg. Material e : PantcJZnet lerret. aarn, pris k1-. 7.25 gjcnnem "Nordisk l\lonste1·-Tidendc"s broderi·a vdcling. B - 110. NC'gligepose av hvitt lenet med venetiaIJsk, engelsk Of{ fransk broderi. (Svarer til B. 109-1l2.) Neg!ig-eposen er 31 cm. hoi, 112 cm. b~-ed. Materiale : Paatcgnet lerret. aarn, pris kr. 6.80, fans ~.ie1rnem "~ordisk l\Iønstcr-Tidende"s broderiavdeling.

•

,Al'

•. "..,. '(·.

•

• . ·1. \

.o •• ~" .. ••••

":- ~,.. -~ ~ ~

•

111.

Toill'tbol'dgamityr av hvitt lerret med venetiansk, engelsk og fransk brodct'i. Den avlange \oper er 5:1 cm. lang, 29 cm. bred. D·e smaa, runde btrikker er ca. · 14 cm ..i d iamclN". Pris kt·. 6.00.

B. 123. Litct bordteppe til kun-mobler

•"

;: • · ~-· 1"-

-=. /_

•

(

... ••

. •

,,~~,1t)i..f .•• ~"· , _#~'-. '-........;..... ' :~: ~ "'•-" 1

..... •.....•

•

::-

.Jf\. ~

~''" ~ ' '"-"": ; ""';"

---

Delte virkningsIutde bordLøppe broder<...,; paa on p<>n, meJ!emgr<•n ribs med ~ v 1·t og _gront grum. Ros.~r og blader uU'ore,> i plalsom med 2ront garn, de ytterste roscnhlader· er l'-'lnlet med sorl vg lllelleue indi er sorte. 'fil bladaarene og aJle spiraler bruk~s sorte kontursling. De \ykke sli lker og clCI _tre srnaa buer e1· n. JO!l . Skiddenpose av hvitt lerret 1nc1l b:·octerl meid ·grønt garn. Paa yltcrhordcn er der indvcndig \'Pnetmnsk, engd:;k og fransk b1·odel'i. Storeu sort konturslings1·ad, dere l'ler c11 grøn og :yllersl en sort n·lso 42 cm . brod, (i;} cm. tang. Pris kr. 7.23. "Jg e:n grøn rad .tæl I op: til hver :mdr C'. Mrl1emn1111met uLl'yldes I , med lange', spredle sliug. Teppet ka.11 avklippes runt!t eller beh·oldc slolTcls firk.anlede fasong, i saa lill'ældc a"slullcs <lcl med en fald. Slorretso 90 cm. [>aa hver .s.ide. Mat€rl :ile: Paategnet ribs, garn, pris kr. l i.50 gjenncm ,.Nordisk J\Ionstcr-Tidendc"s b1·ot!criavdeli.ng.

•

,...._.._, 4 . "-f'':"

""_,

B. 110. :NC'glige1>osc av hvitt lrl'l'ot mNl Y"110tiansk, engel~k op; fransk lJt•otlet·i . SLr1rrelsC1 3°' cm. hoi. 42 cm. hr-cd. Pris k1-. H.80. B . JJ I. 'l'oiletbotdµ;amity1· av hvitt I.c ITet med venetiansk, engelsk og fransk br·odcri. (Svarer til B. 109-112.) Til delte · nydelige to•ilelgarnityr h u-rer 3 5lykk-er. ncmlig en avtan.g løpe r og Lo smaa, runda br ikker. Den avlange toper €r 59 cm. lang, 2\J cm. brea. Die smaa. runde brikker er ca. 14 cm. i diameter. lllal<>riale Paategnet Jei-r<'t, garn Li l el sæl (3 stykker). pris kr. 6.00 1-(jennem "No•r disk l\Ionstrr-Tidoo. de "s brodC"riavdeling.

.B. 112. Pyntehaandklæ av hvitt le rret med vene hausk. ei1g-elsk O:! fransk brodel'i . (Svarer Lil H. 109-111.) Del monsLeir som pynter hele sove; værx·Jse•s ællel er av sær lig god virkning paa pynle-. lu:undkiæuel. En ovdeJig bord avsluller begge overradcr. PynlehaandkJædeL er ca. 65 cm. bredt, 130 cm: l:mgl. Ma teriale : Paalegnet lerret. garn , pr is kr. 12.80. gjenneim .,Nonlisk J\lønsler-Tidcnde"s hroderi anlding,

Bestillingsseddel. Fra "N orlhsk

Monstcr-Tidt>nd c "s l11·o<le rianlelint:". Storp;atcn 49, Kl'is t iaui a , nUic'tles materiale t il :'\r. - - -

- - - - P ri '-

NaYn

.B. J I~ . Pvnt.ehaaudklæ av l.tvitt lenet med venetia.w;k. en.!!,'el:<k o:?: fransk Ul'Oclel'i. Stø rrel se ca. 65 .cm. b1'e(i, 130 cm. lang. Pns kr. 12.80.

.\ dresse - - - - - - - - - - -- - - - -- - - -

Il. 123.

Litet bordteppe til kurvmoblcl'. Størrelse 90 cm. pa.a hver sid.ei. Pris ki-. 17.50

Anden akt. I.an ~ Mikkel s!ifYJ)Ør paraplyen - dumper n!Xl t Negerl'1D<l - paraplyen dumper eltør - fu ser f::clt ut - is tedeLloc :;ukkerrctænger gnager man kjøl.ben - sl1pp{'gryl.cn koloc.>J' - La rs og Mikkel gyser - negreno danser lo·igsdaus <>vei· den m ·cnLcd·D 111 id dagsmal - Lars· og Wk lliel pull>ffi i grytCJl sftcmtioner: er u,behagelig - gryt'Cslovoo or blit borte - gt>d<J .raia;d or dyrn - IJq:,ncT kokkPn

'°'

klen .op

Ul ">m <'mrl< pru·a =dplyc11 - )likkel pmp<>"" raa·r .c'11 jcJC snappor igj{'ll avs.Led til wirs ~ !ll!.rveJ. negermiddags ma t!

slaar

·~

J.1'J

®.

A I

q_: irj ~

_.". ______ .B ,

,7-::)

--~~

"6" 1

8~v,~\,.),..,9~:...C>

A ~ ~ J. ~.~ J? .~o ·.

....J

tt;

,...·'""4

"-==

t... 0·:- d

~~ ~

g cJ c."ih

t:::

~c;j?ar.rJC)

..a_,c:J>t:D~c.>C\I

.g~e c3~~~1) ~~ p.~ ~ a·-\/.) j::l

V}"~r. d ~

_.oB0 (!)

~'d~ --~·~-a ~

·-

_::i~0!-4.~~~~~;/'J~

= ... ::= __.

vi ~ Bi= _s~·-61! !~;J):· ~~o - ' 'tj tr

~"' O §Ei os 0 <.>~.S ~ '"03'" 'V~r

5~~~r~;~ § ·~ ~..:..~~wa .... s::~

.//. ?

Paraplyen, som hadde flyvegriller. Forste akt.

s.taccato-komcdiø i 4 a}rtcr.

D<.t <"!' m ar kf!d.sdag 1 den 1?3.rnle by trommena gaar - musik·k cn lyd er - dans p::t.a l·on·ct - ghcuø, s uk licrs læ11 ger og goclt lrnmøi· o \·<'rnl l - stor hande'! i baderne La;rs' og llli kkcl lijnJ?Cll· sig en .bomulusp::i.raply <kil e'r ;;,lesvær-re rcbc!slr. flyv•cr Lort rn..:d tin, naa.r ma11 sla::i.r den op det \'. issla Lars og i\ liKk c<J ikk e 111 c 11 d o fik del at vit e: : dell Il oi acm Ji g lx;rl med dem - fo r n.-cson av a lle mm· kedsgj e~ Lcrao .st01r ops.lande l:,'fJ - folk vrilr .s ine hicndcr 5kr:i:l;kdigl

Tredle akt.

- ·n ct raml or i · vulkanen -

F.lerde akt.

P"<l'.MI~ fr.e'mdeles re.beisk nyver· henover el j}dsprutende bjerg - Lars og Mikkel gir r;;lip, da. de 'txrændar · .fingrene - dumpeor llo!1<l ~ kra .Leret --:. _para plyen efter - . f æl stekovn dm-netle I)lPge l . T~mt, · men fuldt in guJd varmt a t ta paa, mcu synd :at la ligge _; Lars og '.\!ikl~el. fylde 1· lo-rn.mei;-nd - · da gu ld torstcn ei· s lukket, griper d e efter pa.rnplyc.11 - dGil c>r brændt I loo·tapt I Graal · og tænders. gn.idsc•l ! aen faru· La rs og illikkcQ faar eu ny

"--------------

e t utbrud luflreisei"

Vak.1-.a ø-mnciroR - Len( og llrikkc'ls mor ligger CJg plukkleir jordbær - _pipen i! luften - 'knak•e n i B"'filClle - støi og sterkt ra1*lder - Lltø ~ Mikk!<!l komm e!' dumpende Miil gje'Dllem grenene - mor vil neppe tro siml egne øine - Larn og l\Iik kool har nok at gjøre med at p asse Jl:\a s i t for grenene - den Nnle mose tar mot · slol<"l gul.det klin.gør i lommernc - , p1oi- tørrer ørnene! - gu'1d 1 massevis - fry d og glæde stor misuudelsø i byen -' all e paraplyer lltsolgt - del er dog ikke fler som den, ~ars Pg 'Mikkel kjo11Lø . . • '

·' .....- ()'

C'i C'I

Cl:!

-i

..o~ , .S . . s iC 0 ::i 0

c.l~

s::I

:;;)~~s . . .

ill

"" ·;;;

2'is::1~"'

·-

~ .9 " ·5~;:i"'

8 '.:l ..:...!;j

....

.;.<

Cl:!

u..

~.,,:o4P.

.:29E;~

1-o

<5.~

:'.l _ ..,c;,J

._.

•

·a

"' =

Cl)

Jod

<li •-C

t,f

·-

;::d

er ~-

....... Cl)

....

(3)...

• ....

~"'

aJ ,!<I~i:.IJ «I

....... ""'

..!4 .!:l

Cl)

I-.

._,...

Cl '""

-0 i:I

~ ....t-

::....

JIJ

~ ....

ai> "'

.......

:;l

. ;_,

...,

r:.n

-:l

,,,

~ 18

·;:::

0 ~o .?

;..

3'- ..... :... · cD ~ acirneoi...

"1o~3

r.jCI):_,

.:.<

2 ~:::: ~2

~ ......

Cl) ;.>

tJ1

;.:; <"'

"" =

:§J

E -"~Q ~

....