Allers familie journal v 43 no 21 may 22, 1919

Nr. 21. · 22. mai 1919

Pris 25 øre.

ALLERS FAMILIE JOUR&

En niarkbuket. sig_ ~ praicudc pra,gt, f svulmende fyl4e o1~ d ø1 vcnde idu1t med si1ne kulUv,e rte slegtniuger, som er Y'oks·cl ap bak luwcrnes hmend·e .gjærde .ell'cr i dl'ivhuscnes kunstige tr1ope,·arme. Men hvad In.arkens vilde bl1omster mangller i pragt og fylde 'Og id ui'l, op,·eier de med sin bly, beskedne stiUærdighel, sine rene, blide narver og sin frir~;ke '"eUugl, log en bumet markbJromster 11}ar,i et bord -· blodr,01de valmuer, hvite ug igul;e margueril,er 'O~ kurnblomsiter, som skjuler sin . b~aa , li.He k yise btak gitter av .straa" - eir en stille fryd f1or 01~cl, en næll!siom melodi av farver, som meget godt kan ta bp klampen med de dJY1'ed1; bliomsl,e rs kra,ftige og fuldttonendei orkester.

Yl'! k ,rn 111arkcns Yildc blloms~er ikke· _maalc

.

5

~--

-

--~

~

-~a" · ::.-----.

-.. :. 1 ·l%r~~~ -"=.:__ - -

:1[1p·11"1\('( Ji •)!di .-; \'~111dt·1· I . . \ ri!..,\'. :i. o ·.'. k\ !k..;11J\"t' l \'i l Y~ll't' i :\l. l)rr·ics Jlll :q lp: 1r:1ll't lill. s,·nr1~11 d e tii den bP.\':t..'·· SO\il

d

=--

•••

-

!-=. , . • S"lll ;.(jPr's J1l('d d )1'1 ;1 11rllak "''l"ll' c11 <11"·. \'il k\'ikso Jn·L Jupc .,, ;, ·ka11k11 ;11· k l'r;1 ~[ lil I.. I\ 1111r kYiks<iln.·L s~1111liilig btrc;:·c1:

'IOl' ;1! \;1i1;..•; rik ~"

:-;krt:cn '. 11 n.!..! o, er slrumkH·dst' ll sJLlll·t:L Il;.: k! ·!.::kt·11 i·inµ,tT. og sl'IV om 1li<tll slr:\l\s

drvi1·1· ;1pp:1ralL'l lill·akl' lil 1·a11ilrcl slillinc; ( ~1';1rentk Lil, ni ma11 'lippc·r h;:;\llll\;!1;<:1 ;. 1·c dl 1\iJ· klokkL'll :il rill;.(l'. i11dt:i kl·iks"l\'d lrnr IOpt gj,·11m·111 rurl'll lk J11·1:,11 F lill::ik-c' til l'lllllllld :\!. ll\' Or'.1"[ ,: •-.i mkr<'dscn ;illl'r l>rylt'>'. . Er l\Jr l ~: 1k:1 gjL'l1lll'lllSigLig, !.:.Ill mail j~\~lla J\Yik-

'"hl'ls Jop. Knrntll"il F 111i1" ilda· Y.cn· 1n,· :-..ln r . <hl ri11~11i11ge11 i "):la ·iilf-_t·ld•.i 1!;1 ·.- l>lir \;C}rl\'nrii.!. lh-11 l''\L' klriskP i;1c1\;\;.· \,;111 :1111Jrin!-;.''

.... .. >~ ~

,{

..

·

Hvorledes man kan lage et dørhaandtak om til et virksomt tyvealarmapparal.

11 111 n r1 sl; mrs r,1,1 \il n mr1l sl;rnc-r. so·m :1. lr[1 hullrL o,:.; i rl'l1r!11g li:1r l !ra :1 i>orlskj a·rcs d s\\·l;!;:-. 1-.\-;1n 1.1cl<'· til el. <' 11 ~kr·l1 L' s. s~;rn- gt1·1r !.!I.li· ~~jf'll l H''m CJY{'l'sll' <kl 4t\" <:. l1h'll i f{t'Yillll 1cld gr,·i1111 som s knJc· n <:.l'l\· : kj:·1·r, : .1

T dd J'nlgrnclr ri' h1•sk1·<'Yrl ul'J'nrrlsrn V>;! 1·i1·ke11ia;i\r 11 :1,· d pr:1ldisk . lilrl ;1\l:i nn:ippnrnl._ cn l"·iks11!Yko11lald som ••;· lr'l nl ·ull'iwr -og snm 1>nn C' l n ic h]ik J;;m pnns:l'il<'s "ll11·rrl nlminclrlig <lrirhn:i11ellnk og lik<'s:1:i ]ri \'j prn1 •s, nn:-ir

0

I

;l-

g~1:l1· ~j<'nnr 111

l11pl'iHll1

l'r:1

ø

0

tA.

0

0

- - - -•

Jn·.Ji" sOnl }t{Jsl 11w11 onskt r dt'11. li1ke :c: l:.·-.; I all<'riel: ·de l·o Jcclning,·r lra h:1Lk1· 1 ''.~ klokke fon", Lil <'l rar l;l1·111mcs kruc·1· hak paa (\01'k:lrn1<·11. Lil k1 1· 1111m-skrn,·n .Ju s l:,(j "res kclningent' 11 o.:; \"li\ :11:arrn'1ppa r;1Jet , 11:1~1r 111:1n ikk 1" 11nskcr ;i\ \:11·nH:ri11ge n. l;lS Jet111i11~<'11 11l ;i1· kklllnw-,krut'11e. klcmnwn t· k !ll'r h 111sm·,, "':.! :ipp~rnl<'l kao J'jCrm·; l1clt.

Er eler <li i<"J·ede in>l<il'.:·rt ''!l'k l1· i·;k rillg('.:1111!.Cg i Jt-- iligJH.~tt\ 11. l)g åe.JJ p.1~\ ­ ).(j<t•l(l<'nt[c! d1>1' rnan nn'l"". :ll si:kre ,·1 · lors:-·nL nwd l'll t1lYl'11di Q; lr_ykk11;1p. T li :! H. <1'1 bJ i1· in-;\allnin~l''l av :11larm"PJ1'1!':1le\' nlC'gt'l kl ; p:la d t' LO l~dnin-

r===i~~li, r2

~I

1/· t1· :1'<'l~

1:1:1 :11·111(·1·i11g111 ikk l' 011sl:rs. J-:n cll)1· J;;m .i" ikl;c :1;ipn('' ul t'n :il dnrl 1n nncll;1k!'l \01'.' l c\rl'.irs.- ng ,1;1'!' dl'll-c 1"t•g\'rnler t'n <'\1 klri~J; l;Jol:kl' st1·;1l;s :il r ·inge•. tip; den 1>l 1ucl11r .g ['t .-,i \"ii' lHii<l sn11cls\'n li~ fo1·svi11d" Jti11.~1.1i11.';r't·.n nphorl'r san' sna.rl l!:la111lf;1k r l slippf';<:. nH·11 lwgynrlrr nl\<'1' drrs0111 «n ny t1 l1l1(\l'n µj<·, J skuldr rnr]d<' sig. .\\Jnrm:·q)p:1rnl<·l snm C'r Yist i s11il p;1;1J:1ng". fig-. 1. <·.· ('.~l · 11lJi~ t'11 .g;1111111l'i ]J.,' J;j ,· 111\L Jrn \\'J'\;1:11·1i<l ,0111 <'" ]1e''krrn·l 1(<1Ji.'.Wl"1': ch:I knn 'aJlC's i \111·hi111k l!Y,' 11 1r cl d<'I i ;1\1ni111l clighc·J \';C·l'<'JHI;· rinµ :1ppnr:1\ \· c•< l dn r rn.' cl\<'11' <kr hrn ops:l'lJ<'S c·n """' li g \;J(}kkr mNI t'n Jrn d<'n ;:\1i1 inck1igr' dorkt o J;J;r '1n·i \< rnclc lyt\. 1~11\1•11 i Jorliindl·lsl' mrcl ('g<'l lrnllrri. r-]lr1· d :· t ·n11rwrdl' i11sl:1llcrl <' hi1\L(·l'i til JtuS«IS 'k\okl;<''i'. ;1 ti· <·l tr:Vilyl;ke" 12 c111 l:in gl. !) 'cm.

1,:·od l og · C':l. :i l<fm. 1.\·kl.

1't1t1 <len· C- m· sidcu1v . :1 skrur& l;i f; l en lil r11 l;Jrii1rn<"'J1.

1l> ~> tanr'ncl r av 2 .~\,"kk<· 1', en. ~ c·ni. Jirr(k. l.rnd c mesi:ing- ef lvr jcr11h likslri111h'r soin 1·eJ hj ::rlp al' c:1 sk rnc 111rrl \'higrnrnllc·r k:;n lns\l;Jrmmc's 0 11·1 h:ia11dtnkl'l, se fig.

2 og _ ~. Fr h:innclt:ikels lange" :1rm c-y-

r5

li!

1.

-_-::..____

--fi.y.2

r

1·u111 111 1

ffi)b

CD C'-

~I\

1

e

<D

h~1nd~· 11

l1 ;1111l e11 m · 1·u111111c<; M: 1>1"<'nlil h •ll' di"'" :! 1·u111 rik< lig t;ni:·Jii1 1(l.e11s<' 1nl'tl Jn"<-"r:111dr"-: J:1 :1 '-(' tll\Ck.;·s iek11 ai· 1.

J.~.i'' lllH'lll .;1 skn1vc; t·n l'111\J'll{'I 11. s-r fig.

2 u;~ :;. !,tl:t[e,\< , :il 'Pi \q'l1 nnar inc\ i ln111cl«11 ill' n1111m: 1 L: c11 nrnlcn sl;rue•. ,, I i,).(. 1. skni{·s µjt':111c m li, sr>idscn <11' <l r :111," sl:rn<' sb\ ogsa:i nan inc\ i I.; 'Jlid,(·nrl ;11· ell- Jo ~k1·nct· n og o 111·1:1 ili:k r· l 11;nn· hn·r~111clr~. 1nrn n:lar der Sl''l 'Tl J.1· Jr!1·' J;1·iks"11· i rummel L. Yil

llll'l\

i 11 r!d<'rsi•' c11

1,

'" '· " ,, :111-

om h'1nudl :1kc ;_

.\ \' <'11 1 r111. l>rl"cl . .'i '1 (; ll\111 . l,Yk I 1"1'J i .,t skj ot' 'l' C'S ~ styld\1i."'i". ·( 01.:r :.!- 12 c·111, hg :! ~ l~· kk{·r . h ng j. :; «Ill !:111g.·: cli"''t ' . J 'J.1·\;J;('r \:1sl;,ldu1·; JYl:l il s.1.1t t•cl"s al 1lc•l he le·· clnnn C': · c·n 1'!:1l );;1'" " I i,:.:•r1H' ;,\;:il ,Julle \;Pl til n. h1"lr\ur Ul J,i\ 111111'-.· li,lunc~ s:1111l i hjorn nnc· ["r \':1s lskr11ni11g{'ll vi l :lYllj:l']p« <' ' c-n l ncl':·~ 111111i:1~lig­ I! ~ ll l'.

En

11Jnirl<'

ll':1·kJ o:I;; som

k

'11·

lisl ('l'Jll'

sn111111<' !--kja'JT"\

,,,·J;l;1 ·h{' ;1\·

Yi'l li g. J u.~ sl;rns J;1,\ d en ne !;! () Is sk:ll slul\1· l:l'i Jil , .1 111

ff.

J11n"n ·

1il n ; :1. likl''

A /''

}d

.~":~~,()i

l1'clr:s lil el d 11.-d,,csk n1·. h og til hele 1:1•ng1k11 1:11· g: nu skj:l'l'·c·, m C'd sp id<:rn nv <'Il sknrp· k11i1· t·11 . fin lure F i k.

H ~I. r

•• , .- ;..:J • . ill.Jll k,·jh...,lil\<.:l \a·r1..· Ju·rhind'-· 1' ' \ra skrue< n lil skrnl' u.

Fn lurpJale p lilp:1-;scs; cknnc J,:111 1· 1·r•· "' lr:l'. men mer i11lrrcssnnl hli1· '"dl'l. 11n.ir Jorpl<it<"n <.:r gjen1wmsig-tig. saa . :il m·111 k:in se• ll\·orll'· ll's );Yiksn!\'C·l ·111pc:·. En ;.:.i' 111H·11J>iglig 1orpl:ilC' knn 1.1;.!'-'..; <lY gl:1s

't 1iJl'r

t'l'lluO)icJ, dell

fHs l~j<1r,·s

\'<'el h(:1·Jp ~,- t1·a·1i,Ll'r og kitk.s ·t;t·t. :\anr Jorpl;il< 11 p ,1.- liJpass{'l. :,l;i·us dl·;1

11;

'allC'r nv. skn1t~Jl'' 11 u.:..: o ~k1!·u.; \11. ht·l" ap.p·1r:1\1: ll'rnisc-J'<'s t·Jle>:- lak L'rt$

(\\"(\~

<Ill

Skrll<'llC'

J1.~1adr 1 11 'l> g

indY\.'llclig "

111aa

og

ikkl'

lJIY('IHli.!,\ ;.

silll'

ii:1:1

t:1k·n·inge11. loi· de Yil ·e l.\ IJ;t {J\:rr~rui\k1 i nwd el is o1_0r~1Hlv J 1g. snm vil 1!~11dn· slro111111u1s gje11nc·111g 1ug. :\nnl' Jakk'.'11 t1!" lfJl'. · •llllll"in'.!''" c·n Iitn1

1•: 11d, u·11d<.• r-

111•'s~i11g- tiler J;ohht•t'skin• pHn ]n·..'r ·''" skru{' 11t\j 11 O;! ·C•. og dissL' sk ru:; jnct ~ l ,~1.·) p\:itls m cl\1·m u1Hlerl:1gskive~ir· (i-g IJ ;. d ' lH· J1J:l n {1 '4 o. ·f<1s lgjnr<'> el<' _lo-_ l ~·d11ingcr· 11 og l_.. som ska! lor·c.~ slrnni111,...-11 lit og Jr:1 ~1pp:1rnlrl. Lill k\'iksn[\' li .\.: de.; ned i ka;s('JL o;:; lo:·pl:ll111r p "1;1·1!.-, lrl pJa. , Forhintks •ele n <'ne ]('1l11i11_q 11 m c-.1 1 n <'l •"· klrisk ktokkr, l ~ mecl <'l 1K1ll~;·i 1.g , " rn r l! cmled11 i11_q m mrd h:it1tk J;ltl)];I;{: I .~ \Julte.r i, s e Iig . .-,. er ~kl <lnn1wl u1 slr11u11~ 1 tds. dc'nnr «r dog ~lvhn tlt ~:w Ll·n~<·,

~s;v ~[2j~1 ut ~H>---'~ ~~~~ ?f -\i\~

li

~3 lin Urisl', kan k!em1nrn 11lf0res ov (l'æ, snm vist fig. 4; e l rnnrll hnl, riasse'nde til haandt:iket, hoITs i e n lr:l'·kJocls c,

&-~-"

llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll'llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll l

~6 .~·· =-· 1: 1 og

r:!.

sn111

ft.Jn'"r til trykknap-

JJ.liflskn111r's ist1Jeri11g1•n p:u1 el c:1i;dl .sktl· i><rn h\'c1· Jcclning. u'.:l Ji(·1· :.u11 "· i :1 g~s l<> ki<'lllllle.SkrtH.V Pt ]l;. 111·0rli 1 Jt·~hifo g'l"lll' l, o;,: t, l•1rl~iudes. ll _, llcbl(' ai· 'n uliill'ns clorlwamllak b11 \1;r ·,· t1 r<:il·s l!c'cl:itl: men kan del ]a:1gj :eld :1<iv ·11a;u1tlluk lill'a'lclig\'is dreies ha:id · op ug· rn:<I. s'.l:1 vil :ipp:1ntLd, ullorL :--.1111 io v{;nl~) r l: t-skre,·ct. ikk< virke hvis h un:]lu\;l'l lh'<iL' .: OJ:lld. .lp[laralcl J;:rn ;1 hi:{c.s s om visl rig. 7 ..... 0111 cgl 11llig

p

11.

ac

1

1

I r l1t 1' ~··

~-

~1 · tk~-

f. 1r..;l1· nrj::~1·:'l.

-~-=================-~

-"~ Æ~~~-~

t.

0'- ~-~

rs-1 1.: i·1t,d"!!l~:nH.'lH" n 1 og I!.:- 11 1 u.~ \.1.: 5 ~ L:l ­ lt:~ i;.t!'Yis i lori indttJSL' llH d Jtyv;·~lndr-o med el par slykkcr lc<l.ni11;.:~lr:1acr >Olll a·1Ly,lcl Iig. 7. dug skal )<' lnin;;cne jl; l;c l1 ~ e11gc n eid so1n YisL, Jn cu Jaslgjorc:s h111 gs Il; u1Lc:1 <I\' <l[;p:H-:llC'l. Del 'i lsln:cmnle :q>· Jl:lr:IL kan lursynlS med 2 klcm1ncr (I > {'Ile.- c) pa:1 haksiden og an1·cndl':> til ·Jiaadc n~nsL:·e .og lioirc clol'; (\el -io r:,L JJ.sl,l'cvnc <lpparaL c1· hare til hoir{' tiur. men kau nalurJigyis Hkl-saa golll ulJ11t«:s lil iYn Ycnslrc d o r.

Y .. \. I.

lllllllilllllllllllllllllllllllllllll l llllllllllllllrlllllllllll>llllllllllllllll llllllllllllllll llllllllll llllll lllllllll llllllllllllllllll ll lll!ll l lllllllll

Hw1rh-d<'s man blir kYit en ge;1premk r in\1.

•

"!J:t :t .et__

71

-::.x~ (:r(l!j(t')

l,~1,.

"Hvo.rleclc's mnn h!ir kvil en grner"mdc· rival? - Ja, det lrnn j eg fo1·l:l'lk c·n liten , sandfænlig his!orie om. Jeg haclclt• fo;r!eden snl Bcrenicc stevne o g sl0d nn og venle<l h C'nde paa del avlalle ~:1Lehjorne<, da en anclcn av hende;; tilbede·re, en k_i.olc], Jædt laps. pl uds<'lig c1,1kket op i landsk ap<'•!. Dn han saa mig forrsøkle han at fol"riugcJ min r chanccr hos Be1ren ice ved al trykke min c}li'irs nyeklige næse ul av fasong.

Da h;111 l!aclck g_j " r l tk! st:lk linn sig op pa:i gnl<'i>.i1xr11cl og J'ursil;rcl al han ikke Yild e• vike dcr\'r;i. for hn11 kunde gjøre det i selskap med Dcrcnice ! SiLunlionen s·rn m<'<l Hll'in' Ol'd • ikke vid ere Jovrnde ul fo r mig. nH'll skulde je1g her lape hoclcl ,·i1dc d el være fors~e gang i mi l I iv ! Del m:ia aldrig hænde! t t• u';tc j rg og tcgnel meJ blyant en stor ciin111~llt p::w min riv:i]s fl.alle, nyslrokn c km veh1·yst.

ll~l \'il s:111c!syn:i,:;1 is rorckomm~ de flrslt' myst:sk , h\'O :· J'o :· j ·g uclop l e .~rL· l <' n el i a m a n l. i\Icn .i<',:: h'.lddc min IJeslemlc hensigl tl<'rmed ! IT vi s mM1 Yil ka;k el blik ti!IJJkc p:ia bTecle nr. l, Yi\ mnn d er h:mc rk e en p'nkal - et (lps!ag fra JP!iliel som dler.<o~;le <len der liadtlc sljaaJcl den bcrcml·c, slorc diamant ,SLormo .~uJen', o.~ n:'lar nu po:iLi-el sna 111in rival incic.J s:n nHt'.:fligc ,diamaul'. vi\cle h un l.Jli ~al fasl , l:\:nk lc jeg.

~lin n1 r ning y; 5!e si.~ al YXrc J uLi· knrnrn ~ n r igt·g ! 1 11 1.li ~l s a Litl aarva:i.k'1c Oi!." opdagc'l ganske ri glig .clia111anlcn ', min riYa] hadde saam en ikke rn· gang s~lv o•jJda~e1: den! - og Lrods sin1; Ji,·!ige p.rol·l"5kr blev han fort borl av rdl'ærdighelens h aamlirn:~\'c1·, .mens je.:; spaseTlcY avsf !'d m et! min elskede ]3 ,·. ren icc. - Ja. slik ka 11 man bli b·it <'n gt·11 C'rcntl e r im], hvis dor n e:op er sljaalel en slur cli.i1na11t!" s

rrrs kr.

~~~I

3.25 pr. kvartal

Nr. 21

25 øre pr. nummer.

43 aarg.

22 rriai 1919.

T

!,Kalifenes gr:.wcr i .Kairo.

Arabisk bygningskunst (T il

ov~n s l•l•I C'nrl o

h iJl rclo.)

Del h011,er til ele fais'tslaalle lradili'o ncr, .al en turisl ikk•c maa fio1rbl«:i K·airo 'nlcn :1t ha beso~'l " IZ1nil i-Ucnes gra,·er· '. H:m \'ikJ.e. IOgsaa herØ',·e · isig selv ien s•l'Or nydels·e, hvis lrnn gjorde irkl.

For d.i1ss·c g.aml·c rnameluk-gna,·er C'r av en Yi'1T111cl·erlig 1s'kj0inhct IO•_g· nogct .av det cicudomme~igs1t· c , .m ·.a bisk kunst har fi"e111brag t. Gr:wcnc ligger •et giodt slykkc vei •11Lcnlior K.airo, YNI folen m· nogen 'f jeld er ng eU:ers i del b:Jre ø1·kensancl. !lfan bø1r is e dem lom aftenen ved 1S•olncdga11 1~ l:iler 1:1!l lerhcJs•l 10m 1rnlten, naar de kbwe sl_jernrr hlini;er ned f'r.a den ll'Opes·o rle himmel, Id a t:Jr de is.ig h~it belagende lll. Da f1:1111111er (le 1

1

gyldne lmlvnla'aner paa l•oppene av rnoskcernc. mina.1·e•l•e rnes. 1aarner staar s·om blanke sverd g]"rnnem mørket. Bygn ing.erne er IOpfort som gravmæler ~}vor s1uHanerne" eler re,g,jerlc i :Egyptcn i det 11.-15. .aarlnmclre, 'Og man ·undr·C'5 oYer d•e n s'um 1av rigel-om og kunslpragt som er ofret pna dem. i\Ian ærgrer s~g· en sm'ule. fordi der ikfoe h oldes bedre hus med disse skatter.

TicienS1 t.and log ødrnncns sand har faret ilde med de g::imle m'urer. i\Jange 1av dem holder paa :tt 'falde s 1ammen. En gang synker de vel helt i g1·us. Del vilde være synd . For "Ifalif~enes gr;w-er" er en av Ægypt•ens: støirste seværdi.go~

1

he1er.

Leola Dales skjæbne.

Av

Charles Garvicc.

Autorisert oversættelse.

(Fortsat.)

Hun gik bort til en bokhylde som hang paa Yæggen og saa med interesse paa bindenes 1iller. Der va r nogen bøker om landbruk , hvilke[· man jo maatte vente, men der Ya1· ·o gsaa andre som forbauset Leola i høi gnid. Del var nogen med latinske titler og <111drc som hadde et saa videnskapelig indhold al Lebla inslinklmæssig folte at ~le bare hadde interesse for en sludert og gjennem fd annet mand. Paa kamingesimsen Jaa et par piper og over dis.se hang et g·evær og en stor kniv. Paa et smalt bord ved siden av sengen laa endel skrivemateliel og papir som Leola naturligvis ikke tok nærmere i · øiesyn. ,J\Iiss, han er en studert mand!" sa "l\Irs. TibbetL "Jeg ser ham ofte læse bøker som er skrevet paa fremmede sprog. Han kan ogsaa tegne - se her, l\Iiss Leola."

X(' ll ~

pltol ogr. (;'-'s.

1

JJerJi1J.

Med et næslen slolt smil aapnel i\Irs. Til.Jhett en mappe som som slod lænet op til væggen. Leola trak sig litt tilbake, men ikke før hun hadde set et glimt av en dyg-

tig uLført skisse av abbediet. ;,Del er visl ikke rigtig at undersøke tingene, altfor nøie," sa hun, idet hun rndmel og Jo litt, ,,i'l'fr. Kingsley vil kanskc ikke . like c.lel."

"Aa - jovist, Miss," svarte :\frs. Tibbcll uten belænkning, "det bryr lian sig ikke om; han er som sagt den . clskværcligsle mand jeg har kjendt og han h1r b:-irna rote i tegningerne saa. meget de vil." "i\Ien kanske han ikke vil Yære saa overlircrenclci overfor -voksne barn, i\Irs. Tibbell," sa Leola smilende, og saa gik de neclovl'r trappen igjen.

Netop da hun kj ørte nedo,·cr veien som forte til farmen hørte hun nrnnlre utrop og lalle1· fra barna, og da hun saa op, s:-ia hnn Cyril KingsleY selv komme gaaende OYer 111;1rkcn med l\irs. Tihbels Lucy sittend e paa ·s ine skuldrer og med resten :-iv barna sværmencle omkring sig som bier. En had de faal hans hat, og solen faldt like p:1a

r

4

ALLERS F AM IL I E - JOURN AL

hans l10de og fik hans korle;· krøllete haat komme sprang op med .et glædesrop og 1'01· hort til vinduet. lil at skinne som gulcl .

Del var et nydelig og inter essant syn, og "Er dette Lady Vaux' nye hesl ?" sa hun.

I .eola lo t uvilkaarlig pomiyen gaa langsomt. "For el deilig dyr,,, Pludselig gjor de han en dreining med ho Filip Dyces oine lyste av tilfredshet. det og saa hende. Et oieblik stanset hau, "Miss Dale, jeg har vovet at kjøpe den men saa hilste han ærbødig og forlsatte sin lil Dem,"' sa han . "Liker De den virkelig?" vei, og med røde kincler og et sn:iil kjørk "Til mig?" sa Leola. " .\ a ja, elet er el l .eola vider e. meget Y<lkkert dyr; men jeg er ræcl fo-1· Med barna o~nkring sig gik Cyril Kings- at jeg ikke ·kan ride det." le:r ove1· gannlcn og ind i huset. Klokken "Det vil De snarl:-ku.mi.e," sa han, i(lcl han mr næslen et og følgelig var deJ middagstid. _ l r)]< loilcne fra riclckncglen og trak heslen "Mor, mor !" ropte en ·av de slhaa. "Vi hort til hende. "Den er meget rolig, pg har nelop mott l\Iiss Leola." jeg lror, den vil bli en god damehest. Jrg "Naa, har dere del?" sa l\Irs. Tibbell og har indovcl den hver dag."

Lcola klappel hesten og ropLc pna :\lr'i. l a duken paa bordet. "Det er et godt syn i glæde iog sorg, ikke sandt, Mr. Kingsley ·? \VclherPl at hun skulde komme og se deu. llun har netop værel her - Gud velsigne l\lens de stod og beundret den, kom 1e11 liende' Hun er ikke blit en smule stolt av <W ·abbediets Gencstegultc1-, og Leola som al herligheten som er blil hende tildel. Tænk kom til al huske p<la Mary som ventcl utaalDem, Mr. Kingsley, hun har været over hele modig paa hende, bad motstræbencle gulhuset, haade oppe og nede, og viste interes- len ou1 al fore den til sl<1ldene. Gutten se for del hele. Ja, hun var ogsaa iude paa noltP el oicblik.

Deres værelse," sa l\Irs. Tibbell leende. ,.Mi !:> s, slalden~ er ganske ful de,'' sa han · "Var hun inde paa mit værelse?" spurll' <l'rhodig. "Denne hest hør ha en lukkt'l ba<1s ban og saa pludscli~ op med et sælsomt . og der er ingen." utlryk i ansigtet.

Lcola lo sagte.

"Ja: - De er vel ikke lei over del?" ulbrot ,)lvad for nogcl !" sa hun. "Jeg trodde , Mrs. Tibbett. "Hun sa selv at De kanske det· var plads i staldene til el helt Llvaleri vilde finde det paalrængende, men .ieg sa regimenl 1" l\fa1Hlcn ryslel paa hodet. til hende at De hverken var dum eller stoll, ..Tkke siden de sidste hester ble,· kjøpt, Hun helrcnkte sig litt, fø1· hun gik ind, og hun vildc ikke se paa Deres tegninger. De Hiss. Tllen," lilføidc han pludselig, "jeg kan er vel ikke sint for det, l\Ir. Kingsley ?" til- føre den ned til farmen; der vil den faa føide hun, da han sal taus og efterlænksom. tkl: godt." ,,.Ja, det er jeg aldeles sikl«er paa," !:iil "Nei," sa han med et besynderlig smil, Leola saa overbevisende al Filip Dyce vend ,,.i eg C'i' slet ikke sint, Mrs. Tibbelt. " Saa reiste han sig og gik ovenpaa. Ved te sig om og saa paa hende. dore11 lil sil vrcrclse slanset han el øicl\Ianden gik med heslcn lil farmen, og blik ,og saa si;:.r o m og uttrykket i hans nelop som han gik ind i stalden, kom Cyan sigl var tut"-. 1en andæglig som hos en ril Kingsiey gaaenac over gaarclen . der skal træ incl i et hellig tempel. Plud"Hallo'." sa han med sin dype, kl are stemselig faldl hans øiuc paa en baandstump me. "Hvad er del?" som hia ved . døren. Ilau visste hvem den l\Janclen Lok aY sig luen - alle Ljenetilhørlc, for han hadde sel el lignende baand slcfolkenc behnncllel l\fr. Kingsley med stor paa Leolas kjole, da hun kjørte forbi ham . ;-erhødighel.

Han bøide sig ned og tok det op, vern:'. c .,Del er en ny hest til den unge Irok'en, og dreide det langsomt som om han al- :-;ir. Mr. Dyce har nelop bragt den hil. ·' drig for hadde set en slik gjenstand. Saa Cyril Kingsley gik borl og belragtet he puttet han det hurlig ind paa brystet som sten fra alle sider med el skarpt, kritisk om del var el klenodie. Leola savnet del blik som lill efter litt blev alvorlig og ahimidlertid ikke, men kjørle vider,e saa hur- solut misbilligende .. tig s om ponnyen - et litet, dOYCn t, cgen".Tasaa," sa han med et nik. rr.adig dyr - lot sig bcvæge til ;.i I g<ia.

"Sir; den er pen at se paa," vo ,·d manEt haveselskap - paa Howth Ca.-;Lle, gre - den at si . ven ia v How lhs besiddelse, stod paa pro" Del er saa mange ting som allikeYcl slet grammet den dag, og da slottet laa en times ikke viser sig at være fulclkomne," sa Cykjørsel derfra, og man skulde møte klok- r il. "Gi mig den." Han lok tØilen og gik ken fire, var Leola temmelig sent ute. frem og tilbake med hcslen. "Kom m ed Det var likefrem morsomt at høre Mary en tom sæk til mig," sa han pludselig. ydmygt trygle sin frøken om endelig at gjol\fanden gik ind i stalden og hentet sækre to ilctte i god ti<l, og det var næslen ken, og efterat Cyril hadde bundet den om hj erteskjærende at se 'Marys an sigt, naar sig. s aa den hang ned som en dames kjole, Leola undertiden kom springende op i sit besteg han hesten. Den spiclset ører, gav værelse 'Li minuller før den tid, til lwil- et litet sprang, men tillot ham saa rolig keu h un skulde være paaklædt, og det selv at ride rundt i gaarden . . Saa reel Cyril om del var ved særlige anledninger .

Kingsley gjennem porten, berørte den med Delte var en særlig anledning, og Leola pisken og salte den i galop. Manclen saa . hadde lovet l\Iary at hun vilde overgi sig dem ride tvers over engen og pludselig saa 1 '-lcr1l1es hænder mindst en halv time, fur han heslen springe lilside. Pisken falclt igjen hun skul4f kjøre, og hun vilde ogsaa ulcn paa dens ryg og den kom tilbake i fulcl tvil ha holdt sit løfte ; men uheldigvis for galop. Dens rytler sprang av og slod og Mar y kom der til frokost ingen ringere; saa paa den med endnu s tørre misbilligels e person end Mr. Filip Dyce. Han kom ri- end før. dende og hans rideknegt var med og førle ,)eg liker den ikke," sa han. en tredie hest ved tøilen.

"Er den sky, Sir?" spurle gutten.

Ved Lady Vauxs forste besok paa abl.Jc"Ja, den er sky, ·den er haardmundet og diet hadde Leola ytret ønsket om at faa har ikke nogen god karakter," sa Cyril ride, 10g Mr. Dyce som la merke til alt Kingsley bestemt. hvt:!d Leola sa hadde gjorl sig megen ule iSom om hesten hadde hørt hvacl han li ghet og tilbragt megen tid med at fintle sa, la den pludselig ørene tilbake -0g strakte en hest som han ansaa for værdig og pas- et ben ul efler en hone som karret i jorsende til hende. Delte var et præglig dyr den. merl en hud som glinsende silke og ild"De': var kjedelig, da jo" den unge dame rukle øine. I.cola som saa processionen skal r ide den 2 " sa manden,

:\r . 21

Cyri l. Kingsley fo r sammen .og vendle sig mDt ma'lltten med saa dype ry nker i pap ~ den som de nne endnu aldrig· før hadde · set i del' vi1kl'e an sigi.

"Y<er ikke saa sikke r paa del," sa h an kort. "Træk den ind," Lilfoide han og gik bor t. ·

\' llI. Skjo 11 I Ho \\' Lhs Castle var l.Jolig fo r en greve, Y;u· ·c1et Il.v erken saa stort eller ~><1:1 a.'rV<:l'r~Lig som Lorme :\ hbedi; men det var l'l meget. pent sled, og om efte-rmiddagen, da ha\'el'eslen ranclt sl'ecl saa det livlig og slra~1lcncle ul i solskinnet med de gronnq blote græsplæner fulde av lysklædle damer.

I .aw11lcnnis, kroket og keglespil var i fulll gang -- for \'Cu denne fest bestille man nogcl andel end at gaa og driYe omkring og k,ietic sig -- og ela \'Ognen fra Lorrne nillcl ()p gjcnucm inclksjorselen, var de fleste a\' gjcsterne alleredl' kommet.

Lady Yaux: hadde bedt om platls i vog11.c.n, ·og l\Ir. Dyce hadclc redet ved siden av den. Som sedvanlig var han utad indolent og likegyldig, men en skarp iagltager vilde lla lagt merke til al ikke et ord eller blik fra Lcola gik upaaagtct forbi ham, og at der v;1r e11 alvorlig, grublende tankefulcl- · het i hans sænkedc oine. Hvis nogen kunc.le lw sel i nd i hans trav It arbeidencle ltjcrnt'. ,·ilde h1in ha opdagel ikke saa liten u·ro og ængslelsc. Det var jo meget let for Fili p Dyce at erklære at han Yiltle vi11tlc Lorme .\bbcdi og dets eierinde, men \ler var ikke saa faa vanskeligheler ~ed at ~jore delle forsæl til virkelighet, og disse rnnskclighcter forøkedcs efterhaanden isledctfor al forrnindskes . · Fo1 · idet forsle var det Leolas egen barnslige u~kyldighet. Hun var aldeles blottet for fodængelighel, allicl rede til al sælle sig selv 1 anden rad og derfor var det meget vanskelig at faa gjort kur til hende.

Etpai· ganger hadde han paa sin rolige, rorsigl ige maate sagt hende nogen komplimente r , men de var blit motlat med 'en sa'.1. likefrem og ukunstlet forbauselse at !tan iJ.;ke hadde turdel· gjenta dem. Saa var el et Irygten for rh«1ler. Hvor· Leola viste sig vår hun om sværmet av beundrere.

Filip Dyce Yiclste at saasnart hun denne eftermiddag var steget ut av vognen og var blil ønsk et velkonunen av grevinden, vilde mindt et dusin herrer omringe hende for .al faa hende til at delta i en dler anden av feslens forlystelser. Hans frygt gik ogsaa i en bestemt retning. Det var ikke alene e.n gi,ev·e og en grevinde Howth, n1en elet var en Viscount Beumont, deres eneste son og arving. Grevens indei·ligsie onsk~ var at hans søn skulde gifte sig og sætte bo, og Filip Dyce visste meget godt al <,~re ven med stor glæcle vilcle ta imot Lormc Ali bed is unge, .vakre eierindc som svigerclal ler.

Lvrd Bcaumont var omkring 23 aar og \"cU' i u lseende en motsælning til sin yderst fornemme fa1·. Grevei1 hadde vær et militæ1·, hadde Yæret i felten og faat Viktoriakorset og nir saa ganske let glidd' ind i sin slilli.ng som lancladelsmand og hadde tat l.Jopæl paa sit gods, lwor han utviste en sand fyrstelig gjestfrihet. Han hadde haabel at hr.ns son vildc ha fulgt i hans fotspor, men Lord Beaumont hadde likefra sin tid-· 1igstc barndom vist slor forkjærlighet for l ing som ikke passet for arvingen til et g1·e.vskap. Han hadde h0it og dyrt forsikret <lt ii1lel skulde faa ham til al bli militær; lHtn aYskydclc land"::cscnet eig inlcresse rle sig ikkE- det mindsle for kvæg, med mindre det Yar paa lerret. De1· laa nemlig hunden

,...------

-

-

-~-

-- -

-- ----

Kr. 21

Lord Beaumonl Y:.lr fodt kunstner og brydde sig ikke om noget som ikke hørte inchmclcr kunslens sfære. Han var meget slank og blond med gult haar som vai' strøket tillxtke fra panclen og næsten naac1de til snippen. Il ans øi ne var mørke og megel kolde, sa folk; men ele som hadde sel dem -lyse op ved sylll'l av el Yakkert maleri eller en præglig solnedgang fors ikre t al de var Yarme og uttrvksfnlde. ·"Det skal slet ikke undre mig om Lord Beaumont negtcr at vise sig i eftermiddag," sa Lady Vau x med en kort laller.

"J\Ien hvis han viser sig s aa vær forsiglig med hvorledes De behandler ham, min kjære Leola ." "fl vorfor ?" u tbrø l Leola og smille.

"Han er sna egen," sa Lady Vanx som hadtk hat en samtale med sin bror og nu ntf0rte hans ordrer. ,.Se r De, han er en inkarnert kvindehaler."

Lcola lo sagte.

"Jeg skal ikke friste ham til at forandre mening om mit kjøn."

Lacly Vaux bøide sig frem og klappet hende spøkende paa kindet.

"Det vet jeg," sa hun. "Men alvorlig talt, kjære, han er fryglelig eksentrisk og skaffer den gode greve mange bekynfringer. Man sier al han undertiden stænger sig inde paa sit atelier i flere d~iger. " "Jeg er meg~t nysgjerrig efter at se ham," sa Leola.

Lady Vnux · saa ikke særlig opbygget ut efler den ne ytring.

"De vil bli umaadelig skuffet, min kjære Leola." sa hun, "det vil hvis De har dannet Dem nogen passende mening om hvorledes g1·even av I-Iowths søn burde være. Nogen sier at han ser godt ut, men det kan jeg ikke finde. Jeg liker ikke mænd som ligner voksdnl>ker."

Hun sendte likesom tilfældig et blik paa Filip Dyce~; mørke- ansigt.

El øieblik .cflcr naadde de fcstpladsen.

Ll'gravcl .

-

-----

--~----

5

ALLER S FAMILIE - JOURNAL

Refu..:,iu111 .

Den nH''' ler so111 h.::tr ska1>t delte h i!ledc, forrr os metl s in kunst 1il Sydens Jandc. Det er henim ot :1ften . S'Ole'n lr0Jclc1· paa al dnle, slill!C't og fred s.-cnket· &i,q oyeii· naturen og menn esken es s in d crlt' r dag{' ns lnnn o,g LnwJc r,cwd . En er det dog som ingen s lilh e'l og in gen fred kjenckr - hun . som kn:rlcr :ntruykl llC'r fo~·an den hcJligo Guds moders bi!kdr". som er opslilt ved ClYens bred, hvor g•1lcncs i":1:rrls•I moles med skiber so111 komm or og skiber som gn:1r i ustanselig strom, og lwor h~·e 1 ns horgrrl' •og ele fai·rnrlo sjom æ nrl kan stedes til bon og ancl:lgl.. Som dd c:r host utenom hende med vissrnl l ov og falde'nclc himler, c1· drt høst i he-niks sja:! - · so rgens mo r k<', clyslr c hos!. Skjønt ung :iv 'aar cr hnn saa inclCJrlig forlroJi.g med de Ji ilrc 'orger som e<r saa tunge al bære aicno. Hv ilk e sorgcr 'l Jlvrm Jodder kYinclehjcrlels dybd er. lwcm sc1· inc! i dels skjulle aY kro ko r? Bare dd r i· visl: Da sorgens IJynle hl ev denne kvindc ror tung. soklr hun l ill"Ju gt h(}S <lem , som har ilcncks hjNl:•s dypesle til lid . lier har hun fundcl frcd. og her har slilhe'lcn u11clc1· en mild r<lgn av s:tlle taarcr sænk~t s ig i hendes sine!.

Hef11 gi u m!

Del vil si : lilliugt, fristc<cl ! lier rr hen eles fri· sted - foran billc'det av rien hellige Guds moder. hvor hun bc{lcndo knæ(cr i ange<rl' uid hcn;iYclse.

I

Som Filip Dyce hadde forulsct, kom endel mennesker som var blit forestillet for eierinden av Lormc abbedi skyndsomt bort til vognen, og elet varte nogen minutter, fo r Lcola og hendes ledsagere kunde komme bort til grevin<lcn. Lady Howth hadde naturligvis avl;igl bcsok paa abbediet og var som alle andre blit begeistret for Leolas skjønhct og naturlige · væsen.

Grevinde11 kysset den unge pike, tok hendes hæncler i sine og sa: "Det glæcler mig meget at se Dem, min kiære Miss Dale." Sna tilføidc hun leende : "La dem nu ikke trælle Dem." For nogen herrer ventet allerede med ærhødig ulaalmodighet pan at føre Leola bort til tenni spladscn.

"Jeg kan ikke spille tennis," sa Leola.

"Del skal vi snart lære Dem, l\Iiss Dale," sa en vakker, ung kaptein. "Jeg skal være Deres medspiller, hvis De vil gjøre mig den glæde - " "Vi mangler en medspiller i kroket - vi har ventet paa Dem, Miss Dale," sa en anden herre, en ung adelsmand fra omegnen.

.,i\Tiss J)alc kan jo ikke Yære lo sleder paa en gang," sa grcYinden leende.

"Jeg er ,;lllig lil al :wgjøre saken i lYckainp !" sa k;ipleinen og scndle den unge adclsmand el lynende blik. .)\Jcn jeg kan hYerken spille tenuis ell er kroket," sa Leola med en svak rødme. ,;De t glæder mig," mumlel kapleincn, hvis jeg foar ha den fornøielsc al lrcrc Dem begge el eler."

Det var inlet andel for Lcola al gjore end at ta en kølle. og stille sig pna placls, og spillet gik sin gang. Pludsclig begyndlc et mu~ikkorps nt spille en vals, og stemningen kom nu paa høiclepunktct. Nu Yat' elet lyktes Leola at ·sællc sig lilt lIHl i spillets r egler og h11n hadde ogsaa av og til gjort et heldig slag; men hun var ogsaa hlit meget v:i.rm, og idet hun leende crkl æ rlc at være .\ræt, satte. hun sig ned.

IT un blev straks omringcl og ovcrvældct med tilbud om rødvin, clwmpagnc og is. Da hun pluclselig saa op, opdaget hun Filip Dyce vecl siden av sig; hans hnh·t lukkede oin cr Yar freslet paa hende med den srcdvanligc ·skjulte skarphat. Det va r ikke førslc gang siden deres bekj-cndlskap at L eola la mr.rkc til del: gjennemlrængl.'nde blik i disse oine1· og ved flere anledninger hadde det for Yi rret hende og fyldl hende med en usikker folelse av uro og mishag. Og idag midt i del klare solskin og under den munlre laller av hendes lille hof av tilbedere syntes' de pluclselig at læggc et lryk over hende. linn reiste sig brat op og viftet sig. .,Det c1· saa varmt i solen," sa Filip Dyce. ,.Skal vi ikke gaa bort i skyggen?"

Nn begynclte eler netop1iet nyt spil, og han: og Lrnla blev tilfældigvis alene.

"H vor er Mrs. \\'elherel?'~ sa hun. "Jeg har ikke set hende, siden vi kom hit?"

"Det er flere som spaserer inde mellem busfradsene. Skal vi slutte os til dem?" sa han.

Hun la sin haand paa hans arm og de gik ind under de kjølige skygger fra !aur-

\

6

AL L E R s

r A :\I I I. r E - J 0 u R N A L

bærtrærne: og tujane;_ men skjønt Øe horte slat1set, for hans forlegenhet vokste under slC'n~mer 1 deres umuldelban: nærhet, saa Leolas ro og naturlige værdighet. ele ikke . noget ti~ Mrs. Welherel. Tilsidst l\ren hendes venlige smil jaget hans nsi.k kom _de md 1 en liten plantage, og Leola sav- kerhet paa . flugt. nel sm parasol. . D(· har ikke noget at takke mig for" sa "De h_ar glemt den paa bænken,''., sa Filip hu'.1, ,.nogel minutter e;. svært litet at sl~jæ;..: Dyce, "Jeg .skal gaa og hente <len. kc andre. ,.Gjør Dem ingen uleilighet; vi gaar tilbake ' ) L ·id "kk t t "l Lt di 1:~" sa Lcola. . " 1 e v1 e 1 ·" e 1ia være · 1 megen ny ·e "Det er ingen uleilighet," sa han. "Hvis l:tcn. De'?1 ~c~v, sa Lord ~eu~ont, der ~~~1 De vil vente her i skyggen, skal jeg være l\.m;~t~e1 -vm o~ta_t av _sit b1ll:de og 11,ke Lilb~ke om et par minutter." . ·. . tæJ.l,tc. ~aa [Il s1. komphmenle1_.

Leola salle sig paa en træslam~e og_saa· l.eola lo med s~n søt~, naturlige latl~r. . sig op1kring.. I det fjerne glitret en !ilen· "De,~ glæder m1~ al )Cg har været t1_l h~t sjo som saå{"idt knl).cle ses gjennem de fine, 1~yl ~c, ~a hun, "for en gangs skyld i nut unge træstammer. Leola glemte at hendes lLY.' kavaler' hacl'd e bedt hende om at vente; hun " I{om og se," sa han og gik borl lil slafreisle sig aandsfraværende . og slentret lang- i fclic_l. . somt i retning av den bl~i:ikende sjø. Der 1 eola 'fulgt_e med - han maalle række \'<lr ingen banet sli, saa hun maalte trænge hemle haanclen for at føre hende gjcnncm gje1meni buskene og andre hindringer, og deltætte, sar~menfillrede buskads - og der for hun var ga.at et par hundr~ skridt, hadde , nndslap hende et utrop av beundring. Det hun tapt sjøen avsyne og kunde i det hel e Yar en vakker skiss~ av den del av parktal ikke brientere sig _m ed hensyn til veien. sj øen, for hvilken hun slod, og hendes Jigur ,J'l'!.r. Dy"c<.' vil anse mig for at være mc- gjorde en gli1;nrende virkning og var .anbragt gel uhøflig," tænkle .hun. "Jeg faar .vist , .. ·med smag. og:dygtighet. Ansiglet var 11alurs1~ til at findc tilbake igjen." . ligvis l.1f11ldendt. ilien det var lellerc sagt end gjort og som "l\anske," sa han og saa alYorlig paa hcnrcsullat aY sine b<.'stncbelser faqclt hun sig de -· "kanske De vil tillate mig at fuldførc pludselig nede v_e d sdY·e sjøens skogbev_ok- maleriet - jeg niencr ansiglet. Det er skasle. bred. , ~ccnenet var saa vakkert, saa v1ldt de," tilføide han og belragtct tankefuldt hilog romanl1sk , at lmn blev slaaende nogen ledet, ,,at De ikke sat i det træet som hænminulter aldeles nbeYægelig og s.e ut over crer ut· over vandet. Det kunde ha blil en den sølvglilr<.'nde flale, avbrutt av vandlil- ;-;limrende Ofelia!" jcr og bl aa Yan?klokkcr. Vegetationen . her: "'. Leola lo sa crte. v~r næ~ten lrop1sk, og man kunde go?t u~d.,Del er neppe sandsynlig al jeg vikle klatb~,de sig, at slaa _ved en s_ycllandsk i~dsJø, re op i trær uten en bestemt hensigl. _ islcclelfo1 ved. en h~en_clam i en engelsk_ adel- . Maleriet er-meg.e t pent. Hvor deilig de Yand~rnnds p.a rk. Hun v1lde nelop gaa videre,. liljerne er!

Det er som om de virkelig u1 en stemme rop le halvt byJencle, halvt svømmer · paa vandel."

1 bcdcnc,e: .

D ·kk bl. l d '" " N c1,· s1· i"kk · ·e d e t" , sa 11a11 a l vor1.1g. . " B e,,.Rørl rm i e i s aaen e . t l · · h bl d t h l . . r[1g ongma1ene er " - 1rnn pe kl · e paa en eo a ev saa ræ a un na ·ur11crv1s ..

L · l · I td . el i"' de1hu klynge under et frcmhængende træ V!S c sig u ve1ig mo · en g1vne or re ocr nir~ . ··. ~dl "· · L· t "'tt av t ·- ..se hvor friske de er - se paa den deilige . t 1g ven c sig 1 re nmg av s ·emmen.

1 :. , . er • • • •· sk ·ull a y el t vildl ,0 k . dflt . t . hv1t-matgule fclIVen - 0 0 se paa nut fusl\.e11.

J c . ' sene1e, rn 1 1 e e .1øv Se - men vent til jeg har plukket en til Dem sa:1 hun· 1et stafeh og bak det en blond, t Lræ, 1~ as Le l sig · . ung - " 1rnn sprang b or t t"l 1 c <l 1 man , 1 IYem rnn slraks efter beskrivelsen t d t bø"d · f cft . . vers over e 1 e sier r·e m ocr crr.ep er g1enk1enclle Lord Baumont.

Da hun saa en :1v d e penes ' t·e bl oms "' t"er i· 11 "' "'0 NT u : · . . . ~ yncren. , sig omkrmg, re1sle han sig, og med en blan. ,· . · · ·er di nr" av forlccrenhet ocr sh1ffels·e loftet han vet a~le ~om l,Jende1 htt til denne n? cleh::,e, ., ...,"'s·n bl L "' t "' ~ egensmd1ge blomst, hvor fast og seigt den P "'" 1 . ø e 11· a · lt t · · 1·1 . senge t I. L or d Beumon t k t D " kl · ynger sig ·1 sm · · " Det~"]ør nucr~ ont · a · Je" "' s Tæm e em ' trak i. blomsten, men den trak ø1ensynhg f sa han, "mrn Jeg holdt netop paa at tegne , el 1. l l I t . . . ocrsaa i 11am or p 1u se 1cr er ec ian u en D cm l forerrunden ocr Je" var saa ræd for "' ' . "' "' . .lil"'de ø e D "' f"' . bl f d" " el ord ·. eller al De Sl~ · r r ' cm, ør )'eg ev ær 1g. . skrik fra træet . .ned . i .vandet. .

Lcola smilte, nu va.r hun icrjen cranske Et 01ebhk var Leola hlbø1el1g til at le; r oliv. "' "' elet var el saa uvenlet komisk syn. Men . "J'cg ·sk~l gaa tilbake igjen," s a hun paa d~ ?e1 bleke, vakre ansigt nu k~m op Li~ sin naturlige maale. Hun vendte tilbake ocr O\ e1 fla~en, saa hun at vandel .var dypt ~"' forsøkte at inclta sin forrirre stilliner "' at han ikke kunde svømme. I samme 01ebhk "Tak, mange tak," sa de~ unge l~·rcl ivrig, sprang bort lil. træ~t ~g rop le om hjælp. og fr~l siden kunde hun se at han arbeidet J\fen sl~ønt hun b01cle sig f~·em saa langt hu~1 med forcert fart. i kunde, var. he1~des armer ikke lange nok til " Slorarlel !" h ørte hun ham mumle det at naa den k1æmpende mand. Han forer venlig - meget venlig av Dem. ne't er svandt to ganger under overflaten ~ hun nelop del rclle lys _ saa - " holdt op a1 rope~ nærved at besvnne av ,Er De færdicr?" spurle Leola rolicr som skræk - men da hun selv holdt paa at h1;i1 vilde ha sp1~·t en fotograf. . "' falde uli ,·andet. folle hun sig grepet av "Ja - næsten. Nu er jeg færdig - " et par l:ænder og _næ~tcn kastet om I græs"Farve~" sa Leola og vilde gaa. sel, og i samme mebhk l_10rle hun et plask "Vent Titt!" sa Lord Beumont, halvt ner- som av en der hopper l vandet.

'Vøst og halvt ærgerlig. "Bli litt - jeg mener T 1frC'sle øieblik var der · to ausigter OYer - De maa ikke gaa, for jeg har takket vandets overflate : Lord Beumonts - og Dem! " Cyril Kingsleys: Før hun sanset den k.iendsH an ban le sig vei gjennem buskene og gjerning at han vai; i nærheten var de to underskogen og skyndte sig bort til hende mænd oppe paa bredden og den ene knælte med hatten i haanden. Leola stod smilen- ved siden av hende. Hun reiste sig, grepet de og ventet. av en let S\'immelhet og følte at en sterk "Jeg er Dem meget forbunden," s a· den og v.::iat arm laa om hendes liv. Det var unge Lord; "meget forbunden. De har g it Cyril Kingsleys arm.

11:-aleriet '~~rd - ja, det har De - _uleri det "De slog Dem vel ikk e ? Tok jeg for vllde elet ikke l.rn været . nog·et. - }eg mener haardl ?" sa han. "Tilgi mig."

1.tlen D~res ans1gt og sk1k~el s e. Jeg er ræcl Hun lrak puslen dypt. !or .at Jeg var meget uhøflig og ~ - " han " NeL nei," sa hun, "lænk ikke paa mig."

:rnn

;\ r.- 21

"Der er ingen anden at tænke pa:i," sa Lord Beuniont.

Han talte meget rolig, men i hans slem- · mo var der en underlig styrke og dybde som fik dea ndre Lil at se op paa ham. Han var megel blek men rolig, og da han fæstel sine oiner paa Cyril Kingsleys ansigt, var der en glans i Jcm som gjorde Cyril forkg~n og fik Leolas kinder til al blusse.

"Sir," sa han, "De har frelst mil liv."

Han strakte ut haanden.

Cyril Kingsley tok den small', line haancl i sin - den mr vaat og varm og slutlet sig fast om hans. · ",\a nei, slel ikke," sa han med en kort laller, "De hadde nok klart Dem uten mig:' "De har frelst mit liv," gjentok Lord Beumont. "\'andet er ni fot dypt og jeg kan ikke svømme. De har frelst mil liY - skmn11H' 1· De Dem over del?" · ,.Nei, nei . absolut ikke," sa Cyril og trykke! hans haand, "hvis jeg virkelig har gjort tie!, s~a er jeg si·k kcr paa al det var \'<crd al frelse." · "Del Yil Yise sig," sa Lord Bcumont, ..<let skal v1 opdage sammen, for \'i skal Yære venner."

Cyril Kingsley- lrak sig lilb:1kc · som om han pludsclig kom til al lænke paa nogel. ,.Det skal ogsaa Yisc sig." sa han rolig. .. Mit na,·n er Benmonl," sa Lorden og saa sporgende paa h;1111.

Da sa Leola ivrig: ,,Denne herres navn ·er King-;lt'.'' - Cyril Kingsley. llan har frelst Deres liv'" .,Jeg vel elet!" sa Lord Baumonl. .. :.\facbme. jeg mi.s under Dem Deres Yen - han skal ·bli min, hvis han vil del."

Da sa. Cyril Kingslcy med el ro! ig, fast blik i sine oiucr : .. Denne dame er· !'.liss Dale, Mylord, eicrinclcn · av Lormc .abbedi, og jeg er ikke hendes ven i drn belydning De mener. Jeg er i hendes "ljcnesle."

Lord Bel!mont S<la Yanlro 1rna ham, paa hans knfligc, elegaulr skikkelse.

"De - i rn tjenende slillin~o·' ,,Ja - i rn tjenende still ing," gjcnlok Cyril Kingslcy rolig. ..Godmorgc.11, MylonL." "Vent. lill'" ulbrol I.ord Beumont. l\Ien n:-i:-ir Cyril Kingsle.v hadde brslullct al gaa, s:-1:1 slanset han sj elden.

I X.

Lord Bcumont sliITct paa Leola ; en svak ruthue faryct hendes kinder, men hun malle rolig og fasl hans lJ!ik. 1[ans namle saa paa de busker, gjcnnem ln·ilke Cyril E..ingsll'y var fors\'L1nd.ct, og han :;a vanlro: ,,El lyende -- han - el Lyende?"

Le-ola ryslct laugsoml paa hodet. ".1 eg tror ingen anden end han selv vilde kalde hmn saalecll's," sa hun rolig. "Han b0slyrer Home farm." ,;D c res l I 1J111c fanu ·!" spurle Lord Deumonl. .,.-\bhediels fann," s;1 Leola.

Lor<l Bet1monl stincl paa Y1l!ldet, oieusynlig . fordypet i lanker.

"Han har el fornemt og nobelt ulseendt'," sa han. "Hvis nogen hai· race i sig, saa er del i\Ir. Kiqgsley. En farmer - nu vel· .ieg kjenrler farniere - ba?lde unge og gamle - og han er den peneste og finesle type paa en farmer som jeg nogensinde har sel."

"Lord Beumont, burde De ikke gaa op og skifte klær?" spurle Leola Yenl ig.

"Skifle klær? Jo - jovist - jeg tror, jeg fryser lill" - han for gysende sammrn. .,Jeg hadde næsl cn glernl den dukkl' rlen jrg f i k ."

Han IJcgyndle al samle snmmen sine malersaker.

"Jeg skal bære fcllslolcn," sa Leola, som

A L L E n s F A ;\[ r L r E - J 0

Nr. 21

iujg erler at faa ham op.

"Vil De'! ~fange tak," sa han. "Jeg sætlcr pris paa selv at sorge for mine ling, nndrc er ofte skjocleslose. - Men, Miss Dnle, jeg er sikker 1rna at De har anset mig for og entlnu anser mig for en meget ub chovlel person." " Nei," sa Leola nalurlig, "jeg har slet ikke trenkt paa elet. Hvorfor skulde jeg del?" .. Fordi jeg ikke fulgle med .min familie, da de Yar onr og avla Dem et besøk," sa l1 a 11. " Del ym· uopclragent, men jeg opforrr mig i almi11delighet uopdrflgenl. Folk sier .iet! er eksentrisk Jorcli jeg ikke bryr rnig om hester og hunder og hell er vil mal<.; en Jugl en.el nl skyte den. Og ele nnge1 <lanH: 1· - ja, jeg Yet ikke hYnd d e sier, men jeg er Lilbniclig lil al tro at ele belragter mig Il l t:Ll en blanding av :wsky og foragt somje!-! g,ieng,i<clder av mit g:mske hjerte." " )),ia1· jeg har bnaret Deres stol op til lrnsel., Lorcl Beumonl", saa skal jeg befri Dem Jor mil ulvilsomt ubehagelige 11æn-ær," sa Lrob med et rolig smil. ...leg fortjener delle SYar," sa Lonl Bcnmonl og rystet sit lange, vaale haar. "{IIcn De skat vite at jeg ikke indeslulter Dem i min almindelige bedommelse av kvinderne, d:1 vilcle ,icg ikke ha ullrykt mig saaledcs.

Nei, jeg hadde næsten glemt at De Yar en ung dame," lilfoide han alvorlig.

Lc·ola lo sagle.

"Lord Denmont, er det en komplimenl ?'' ,,Det er sanclheten," sa han, ,.jeg likte Dem i sr.mmc oiehlik jeg saa Dem, og da D.e talte, slog clcn tanke som rl lyn netl i mig, at hvis De hadde værel en 111:111d, viltlc jeg ha Yalgl Dem til ven ." .. De\ gjor mig ondl - De 111n:1 umlskylde al jeg lilhorer k\·indckj0nnel, " sa Leohl, idet hrndes øincr straalle nrnnlerl og satirisk. " Det mr sikkert om mig al jeg er en slor nar," sa han, "fordi jeg sier hvad jeg lænker, Jn·ilket. jo folk ikke pleier at gjorc. Yi har jo faat talens brnk for al skjule Yore tnnkrr; folk lenr cfler den regel. Jeg tror ikke paa det og .derfor kan jeg ikke komme ul av det med mine medmennesker." .,I1ør, jeg lror at De faar en alvorlig forkjolelse paa halsen, hvis De ikke skynder Dem og ski Her kl ter," sa Leola.

"I\uyeJ da," sa han og gik opoYer trappen, ,.jeg skal gaa ind og bylte klær, hvis De vil gna i nd i mi L atelier og hvile Dem lill."

"J C'g vil gjerne hvile mig lill," sa Leola rolig, og de to gik ind i huset.

Da ·d e kom ind i hallen, kom en ljener nelop nedover trappen; det mr Lord 13eumon ts kammertjener. Tjeneren saa laus paa sin herres vaale klær, saa vendte lian om og g jk lydløst og hurtig op igjen. Det vm· en fast regel eler i huset, en regel som ingen turde bryte, at der aldrig maalle uttrykkes nogen overraskelse over elet, hans naacle gj orcl e eller sa . .. Denne vei," sa Lord Beumont, "min hule ligger i forste el age."

I.eob fulgte ham ind i el v~-crelse, arrangerl og med lys som i et alelier. Det var et pent værelse, kunstnerisk i hver belydning av ord~t like til det gamle gobelinlapet, der ·h ang ned som bakgrund for de nydelige studier ·o g statuer av parisisk marmor. Paa et staffeli stod et halvfærdig billede. En mane~ i rustning fyldte forgrunclen, mens nogen andre skikkelser, ogsaa fra middelal<leren. var gruppert omkring ham. I et hjørne, helt ute fra væggen, slod et nydelig piano i kasse av ntskaaret ekctræ med smale felter.

I nærheten av det stod en guitar og en harpe og forskjellige notehefter laa spredt om-

unN A L

7

Y~u·

k~· ing.

(Forts.)

Tia\·cn '' ~I' b!it C'n kirk<'f; ;1:trJ, cJr.1111'. C Ji ,111 0, hYC';"t J ;Jo msln rht"<l <' il graY, o g tla hun J;t r os111:1ri11knopp enc i sil J;rns, mis:cl Jn111 kruset, sna tid knusles. \'a1· <ll'l ~l varsrl om h r nclcs rJskc cks clotl ·1 ·

Sanger he e verden synger l!1"o$1l1arinhnsken.

ukr::tiuisk folkesang·.

C.irnnem Sydrns!a.nds slepper bugt 2r dven Dnil'jir sig frem siom en kjæmpesl::mge, ·og lan _'.(s dl'ns hrnclder ligger Ckr::iine eller "Grænsclandel", ~om dels naYn betyr. Det folk som lrnr hjemme hl'r. ukrainerne, har gjennem a::irhundrcr m::ialll'l Jm•re de unclertnin~ne Polkes:a:;s tunge li-rnker. I midllcl::ildc:·en Ji userte Larlarerne Yildt JJl :mrll ukr::iinerne. bn1·11dle de:·es byer og dræpt•e inrlii)·ggerne , ·o~ side:1 lenlc bef·olkning<'n i :rnrl1 unrlrNlliangt r:endsk::ip med litauerne '01.:.( ]1'0l~1k ­ J;crne, indtil de f1or etp::ir liundre aar siden kom 'lmrkr Huslm1d . l ·nder Yerclenskrigcn har E1om Lcki cncll 'ukrainerne oprnttet sin egen r~pu b lik. ,\t •C'n lidelsesPuld nati·o nal fortid som denne har m::iallet sælle s:ne dn~ e spor i folkesj celrn er rwlurlig, o g \''ed siden av den ukrainiskc JH\ti.::i n~.tliller.ilurs 1;raflfulde hellcdigtning, som er m· 'OY<' rma:Hl·e lwi poetisk Yærcl og p::ia slaYisk ~[l1 "() g·ommad e bara QYergaas aY de serbiske heltcdiglrr, lræffer mau en rik :og inderlig ukrainisl' 110Jkepocsi, som er alminclielig be1mdrct blandt kjcndere. Til denne llO'rer de ælclgamk julcs:~ngcr og d·e vakre Y.::iarsanger, eler hilser solens gjtnkoms't og naturens oprnaknen. · Men per-

kne bl~mdl denne fio!kedigtning er rlog ele skj()ln nc sanger, hrnri hjemlanckls pris synges, •o g kjærlighetens s·org 'Og fryd t0lkes.

J\nralderi1slisk for den siclsle slags er clen lille, nm1odis'Pulde sang, sum nedenfor findcs g.iengit sangen om rosmarinbusken, hYis faldende kn;opper Yarsler <.len -elskecles docl. \':1' man rigtig sætte sig ind i den stemning s10111 en s·a:iclan c-nkrl, 'l'lmgsindig mel1ocli og tekst k::111 ~kapc, nrna man i lanken hen:l'!Yllc>' til en ukr::iinisk bjelkehylle, piaa hvi:s lre·skcl en stilk a! l.' nst:.llld, mens siolen holder paa at dale, en ung 11kra'nisk bondepike i den klædeligc nationa!d1·agt lnr Iingrrne leke IOYer den '\\krainiske !yres, kobza·en;; strenger, mens h'un synger : Tnal jeg hadde saa sælsQm en dram, saa. tungsindig, lrist : jeg saa i ha,-en bl10111stre en rosenmariekvist.

En kirkegaarcl ,-ar min haYe, en g1•av var hvert blomsterbed, f1i1 busken dryss•e t l angs'Omt llYer knop til jorden ned.

Jeg sru1ket knoppene sammen IQg l.a gde dem i et krus, men krus1'!t slap av ha::inclen .

10g knusles mot haYens grus.

Derfra jeg i:erkr saa rure og clr.aaper s,om rosen rc<Jd Jh1::HI 1skal m:n d1·om be:)·de . . • nk, elskede, er du -dod?

r---

A L L E R S F A \l I L I E - J 0 U n N A L

8

N1·. 21

Forberedelsernc. - Efler E. Gr -Ct t z ner s maleri .

Phologi-. Union, '1C111c!J .,· 11 .

El av de gammC'ldagse bi il edc1·, som drivc1r !ilt godmodig skjcml med forlidcns kloslerb~·odrer. der som bekjcndt av og til kunde< faa ord for at nmre en s lon-c rnlc·rcis_se 1'01· visse jonlisk-0 nydelser end cgenlJi.g slcmmendC'i med de slrcngeslc forsa.t:!Clscns lovcw. De tre glade mw1ke'r ber horer oiensyn!ig t il donne kal cg•o ri.

Den Li!frr:dsc forvcnlning, ln'Onned de gir sig ikast med 11orbcrc dc!sernc lit maallidcl, er ikke til at ta feil iav. Den ene lrnr sal kniven i dot nyslckle. kul enmdo lbrød, den anden skiænkc'l· i ølkrusene, og den tred.it! Jar med et v e1bchagcl ig smil oincnc gli henovo1· (len Y'Olurniuøsc skinkestek, som ~.r sal midl paa bo.rele!. Ikk.o ne top nogct særlig lukullisk nnallid, men dog ovtJrtlaadig nok til at lyse op i disse lrC! gamle eneboeres tilYa~ rclse.

=

I mai. vi dig, hvor egen mai, N Dnharfriske, søte, milde u

Snart blander sig rp.ed stærefloit Den klingre lerketrille - ..

Og alle knopper presser paa, Ak, uf: av Svøpet vil de snrna -- !

Og vove kjekt mot solen, Det grønne skjær i kjolen Lill kjØiig var c;lit forslc smil, Litt spæd din sprøde ynde Du lignet en, som evnerik, · Ei vel ret at Legynde Man ventet hist, man ventet her I marker, enger, 111yre1·, kjær Mens dn, en liten kuldskjær brud, Stod raadløs i ufærclig skrud.

Men nu den store, rike sol l\Ied tifold styrke skinner .Og Jægger herlig gyldenlød

Paa dine unge kinder Den kryster dig, saa sterkt, saa ømt, Som ingensincle du fik .drømt Og lægger sommersødme, Paa læbens sarle rødme Og alle maa vi elske dig Og løpe dig imøte Med jubel vi bekranser dig, Du friske, milde, søte Al du er aarels gode fe, Kan selv den ganske blinde se Og alle lyse sommer haab Av el i g faar liv og vekst og daab - !

Betty Tofte.

~ Tankesprog.

Tr:01en p~a det gode er det, s1om gj1Ø1J.· det gode [evende, 'Og i denne trois tegn vil vi seire.

De n siom besYa:rer sig meget OYer menneskers ulaknemlighel er liliet nerd. Han irn.r aldrig tjent .and re av menneskelighet 'Og godhe t, men bctre a" cgcnnylle.

l s torbyen er der ikke længer p1 ads nok paa ga ten.

I 1aHc s1L10,rbyer, det vill si i b.)"0r paa en halv m·iJii1011 mennesker 1og der-over, har mnn i (le sidsk 20 1a1ar gjmt den erfonng at j·o flern tt·afikmidler man slille m publikums raadighe t clcS'~o sloirre blev l11afikken og deslo Yanskclig·er-e blev det 1at k1omme frem. Forklaringen ei· nalurligvis den enkle at jo hurli.gere iog bil'ligcre del blev at bli be.11o.l'dret, desl10 rler folk klOm der •ul .av huSle.ne. Dertil kom at livet bes:land ig levies mer intens og at trafikken mer iog me.1· torlætlies 1og trækkes sammen lil no.gen beslem!e lider i dø1g nct. I Londoas Cily er der kv.;airlerer, hv101r det ved 12-2-tiden om middagen næs1l-en er umulig at · komme over ga·Len, men hV10~· man klokken 5 kan se barna bruke a:slfaHen til ,øv·el,sesp·lads fJo·r sin lopen paa ruHesk.ø1Her. Fo:r at faa pl'ads til ti:afikken bygg·et man som i. New York og Berlin

I A L L E R S F A l\I I L TE - J 0 U R N A L

T\ r 21

9

fo r s l lu flbaner, o g d a delte ikk e lrr ngor sl•o:~ t il, gik m .(ln ned u11 de 1· j•orde n og by'(gel l.J:1n1:r der. Del er lill •dtleil i L10 11 don og P•1ri1s, i New York Og Berlin o . >1. s'.·ccler. :\ lc1 1 il: ke eng<rn '.-( del le ha r ,·ht s i.!.\ l il ~lrn.• kk e l i~ til :1l k t·11 11« gre·e lrnfikkc;1.

S k'crnl 111f\11 i en ]Jy ~,10 :1 :--: ,:"" York r. e k ~. on• 11 pn·1 g.1lrn ~c n d l e den Clll' S[:O;'\'O!J ll ~•l'l al s; i 1J:1k[ll'l'l''O ll ).:'Cll

F·'1'1

dC·l

,: Il -

dr 11 . skjcml al l r.·l.'l;k":1' l lo: cg:iar Hel elc k tt" eilcl Lilcr1111otorog sk'on ninJt 11 11 dcr j>0rden 6'.:tcl:g r" 1·k'Orlet t:c1<r u11rnH 11 c n:cl_ I r·m t1oge n c sin!.\ del. i kJ; c lil. De l er clLw:1or. rn:1n n u i :'\L'\\' Y•urk :1 1'1 w'rJ.c 1· merl det proj ckt ;10111 man se r her Or{ som hc'e -- c'e!i ko nl in rc li ·L, hn11L'. l tken m r allered e r a l :•rr< unde1· Yercl cms u l,, l ;i lin!\en i Pa ris i 190t l, Ji y•or man hadid·e "del r 11 llvnd;• Por l;ruug''. l'rinr i p 1•c·l er elet sam me h e r. JJ;i_ 11 r 11 J: gge r i en rin g ~1 m ­ kri11~ cn clel a ,· bye11, ~<1.1 111 ;111 !-<l:i cl ig ,·ender lilhah· til ~il 1u lg;1 n !_(sr unkl. Dl'.l'\" lre srct s k:n11r r. 1'<1 :1 ciL'l ~· l tcr.~le S<\' l gl"r en p l::lfnnn som be,·:rger s:~ m rd en llurl iglit'l "" ii - Ci kil•o m rler i I illl l' ll 0 '-4 ~"1m allsa,1 cnhYL'r llll«I Jtlhct J;i1 11 lræ inc! p ·1;1.

I m icl len fo r er e;1 •111cle 1 p l:~l,~orm >0 111 1Jeya•g0r s·:~ lll \'Cl 12 kil·om c'.ers f;1rl. o,,r inder~! l11·1:cr sehe 11;1lll' ll mrcl de ,1 s ha'nkc,· o ·~ m ccl c11 1.nrl ;i ,· l \'i k :l'lllllt'te:· i lim e n. F•11: ·~ kj l'l c1 1 i ln r le n gjor dt· I m uli ~ i"or enhYcr, selv i"J r ;t'lcir .:11olk, ·ul cn r isiko ;J l 1;"111m r. nv iog p:i;i, D er L' · i t1l sl r akt ~rad ,J ll\'CIH(l kt1 lcln!!re1... . , u n dc r la 11-,·el e r .s'.t·rk t leddel!, sna ni.111 k ;in IJ01'·e '() Ill hj orne:·, o·~ l1 clc ha n es tr.-ck n i11;.::e n u O[ l.ys l Vrd Jn-c1· s 1 ~1 l 'c11 1 11:'1 ,· ma n l.-cn k l s;g IJtil 1;J;e r m1l ag l. D r e:cr del s· :~ i k kc mn en ri ngb am·, m en 10 111 en b11:e mell cm 2 p unkl e r , ln-c kk rs \ IO':( ll kj ccle n ba r e nmd l 1o m r 1H1ep unkl c rn c. Det h eil: ln1· s ig ul ~1 o m e t kj ede t1· f_'C k pna en c ~· kk e l. I de'. w c j ekl. v i h e r yi:,-er , YClllc\· m an , a t kj ed eb;in en .-.k nl kunne t a c.q _ 30,000 t'tTs10 11e r i limen melle m d e h) c 11 de-; L1t:·o11 e r , og el er yiJ a llid Y::t'r e pla cls

n ok Om del er m ul :g a t r eali sere ? I V'ore dag er er inte t u mulig, ~ minds 1t A 111c;rik1a. "

Paa clcn nllllcl' jonlisk e station paa Pn a ,- fr emt i·

d ens IJylJau er . ~ !a n s.c r do Lo r c-ckkc r . :w 1Ja'11kc1· so m p:1ss·21•c r hv eora ncl rc, h ve r i s in re lniu g. Bane n s la nsl' r a.lcliig. :\[c!lC'lll den o•g den fas le perron g loper to ruJ lc ndo forlau g. de l yll L'l'Stc m ed en fart a v .)- (i l; ilom c lc.r i lim en . de t n::cst-e }ned . 12 kil omete rs fart. og h æ nk ciracl cn c selv gJir a vslod med 18 ki lo meters l_1n rli i;lhct. Det !>lir ,·cd dC'1111e rors kj el 1 fflrlc n m ege t Jet at komme in d paa c lle'1· lit av lx-cnker aclcnc. h YO'r de r ,1 111 d YJI Yæ1·c p lads.

Dronningens yndling.

E:i septemberd ag i 1599 s a a garverne iog glassliperne s•om a rbeid eil vod \Va rwiek-k::m a len i Lio nd ou et merkelig syn , der fik clem til ~t rei.se hodel Jria sit arb eide. Et av dronningens krigsskiber had de nel'Op f ortoi-et ved broe n som gik OYer til B atlers ea , fra skilJ.et sprang en m a nd iland , o g m ed jernluen skjø v.et bak i nakk en og med den tunge ka.arde i haanden isprang h a n n ed mot Buckingh a m..sloltet. Da h a n kom lil porten, slog h an med s a belheftet saa Y·old-

s1omt mot d·e t ykk e p l.ank er at de n s oYnig e kom f o rfæ rd et ut. H an kaste t ham 10Yerc nd,c, J1o r o p ia v slolslrappcn , n -cUe t nog en d 01r, ,ogtcrc , rev <101renc o p og l o p ind i dronning ens SIOV'egemak, ll\1o r han k a stet si g paa kn a~ f·o 1;m1 dl"onningens seng. Dronning Elisab e ths h ode k10111 'Li11syne b fl k s engefo rh æ n gel, hun sa a fnrs'l l<or b ilre t paa d en merkelige gj esl , s;ia l'oplc hun fo r ba us·e t: " Es sex, Essex !'' og de n u n ge m an d siom endnu h ol dt sin dragn e k aardc i h a,anct.en Jwoit d en Qver knæet sit og k a ste t s tykk e rnc: bio,r lover gulV'et. H un r akte ham en h :i.u ncl og han ~ok den og ky sse t den. Hun saa

~arclilS'l

p.aa h a m me d 01i11 c SJo m Jysle baacl c :w kj,t'rlighe l, iskinsyke vg \' 1e::l c, og h'.ln sa: . ,E li sa b ~ ll1, k,aldier du akl·e n lil b.1 ke ·) Er jeg a ll er i d in g un s l, 10·.~ e r j c.~ d in r id d e r 0 '' Dr o nnin .~en n ikk e l. .,:\k r ene! ll'ogcn sincle for, og nil s ka l Y:t'l'C g'.e 1nl, n aa r diu b l ir i E1ql a nd ." Jfon r c islt' s i ,~, k _,·ssic· l 1encl1111 en g.a n g l,J eggc h e nd es J1;l'11d :-r 1:', ~ g ik. Jf.o rl <"l Il.ar h a n s toll LilhakC' k ns lcl . E n '.LHL en ga ng hadde h a n seirc l. E li sa b e l!i sn :1 ('f le r h a m. Sa n s~ 1 od hun o p, h o ld l el nie blik p anckn J111011' den kold e rut e, t o k s a a · e l h l.-ckllus iog <' n fj æ rp en , skrev nogen ord og rin .~le p.aa k a mm erfruen. Ti min uller efter spr::x.· 11 ~ !;:

,-~

---

1

~ ()

n ngcn ryllere tit iav Buckingham-sl olle!, de naadde r-:~~cx nede ved Themsen, tok ham mellem sig 0g førte ham til Tower, hvor han blev inus'at i .,The bJ'oiody Towe:·", det blod ige taam.

J l obert DeYere'ux, gt·cYe av Essex, kom til d1 onuing Elisabølh .nv f:nglands hof i 158 l.

Hans svedf<1r. Liorcl Leiceslcir, som var dronni11gu1s fortrolige ven,. indf:ørte ham ''ed hoff el, E~sC?x var da bare 17 aar. Elisabeth som var fire og lredi\'e aar ældre sli!Tel" smn lJb:ndel ima den \akrL' og lwit beganclv yngljng, hun gn v ham str« k:; en lmfli1Le[, hun lnl IK1111 f101lge ml'tl sledDaren til kr.irren i N·ederlanck1~e . . hun gjior.cle hum med hans l~J . . Mr til k~va­ llTigeneral, 10•g da Ll':croler dode i t.i81'1. vissle hele hu rret og hele Enr.;land at den a'.cln:nde dronning h:1drl1' ·gj1orl don 2 J. Du rige f:;ssex til llan kaslel <lorrngl·c<rcn omi;i n O\''Crslalclmckuld og top ind i slollct sle,· og s:n erklærltll yndlin.!!;. Tidens. skik 1og mor.al vai· slik <.11 man bai· •on'r meci den slags inclf.a!d hos dro·nn?ngen, men· der \1ar naturligvis de rnenn~~!:"r s!om skumlet i krokene ug trak lill p~.a skul'dn·nc av Essex. Han ktmdc ikk~ undg.'.la al merke del, hans slollhcl •o prorles, han rasle m·er Jl hans li,· ug karriere skulde \'ære aYhxngi..; av en kvinuc, selv 1om denne kYincle Yar En.!:!l.i11ds di-onning. H.'.ln \"ilde spræn_ge disse baancl, og Eli1s1abeth J1orslocl dog st:adig al binde dem sir 1J,erc ·o m h::ui1. Saa sprængle han dem en cb~ n!cd nrngt, ·l lodot i al hemmelighc1l England, dllt1ok i Fr.anlz Drakes eksr-·edilion mot Por!11gal, men blev henlcl hjcnn nccslen med mn~1- .

D:1 han kom hjem skjænkel dronoiugen ham el av landets rik esle embc-der, nemlig monopo~ ld li! 1a:L lrnncUe med vin. Han takkel l(Jg sn1rte saa med at gilfle sig med mini~lct· T1101rn1s 'Val:si ngh:nns dal ter. ]).~ nesle ·,·ar oYerbeYisl om, al nu V•ll' Ess,,x !lur bestandig :ulsl.o ll av dronningens gunst. men tl!'L ble\' rancled·ciclcs. El isabclh var s•om saa mange Tniocler i sin tid. Hun dskel foomplimenler, .:.miger W~ kj rcd ighetscrklæriqger. "Den galant e konge i Fr.ankrikc, Henrik den 1., kunde end•o;,: raa hende til at sende sig el helt hjælpekorps . lil sine kriger, b:ire f·o rdi han ;wi"altcl sine poliliske aktstykker fuldstændig som en rorelsk('t mancl skri,·cr lil sin elskede. i\Icn rnmlid ig roggedes hun av l1«ocls og underkasl·et sig of~e dC?n . s•om rorstod at byde 01·er hende. Hun l il gav Essex. hun lbYCrY::'C'lclcl ham 1;~ccl nye gunst. bcY!sninger:· o~ · de s l•ore intrige:r iog intime knmpe:r han nwalle fo•r e ved lm '[C?i, S'om mot CC'r:l'ernc~ mæglige parti, sll:ld hun ham bi. Du der i J.596 ulrusteclt:s en flaa le mol Span ien , blev Essex dens acl 111 i1 <il, ekspcditim1en lykleis gl:mrende, byen Cadix blev brændt og plyndret, 1Jg flaalcn Det kom til el voldsomt optri11.

Y·rnd lc hjem merl og 1.ll-onningcn gav Essc-x en ørefik. el •umaadelig st1ort bylle. Essu, oom ved sin Wbakekomst blev feiret l:lg hædret, var i nl:lgen tiq. landets erklærte yndling, og han var lykkelig. Han hadde faat bevi.sl, ia.t han ikke bare kunde svinge sig op til æren IOg berømmcls1ens Iinder ved d1,onningens gunst.

At han ikke kunde holde sig de1·oppe mot

AL L E R S F AM l L

r E-J 0

U R N t\ L

l1cncl e:s gunst, skulde h:rn dog sn:trl mrrke . .l\y. d ,1 han h.'.ldrlc beYisl sin ege•11 pers1onlige Yærdi h8mk slo m Sl.'.llsmand og slridsmancl, voYct han gjen l•agne ganger '.'.l:1pcn l al ti·io dse Elis::tbC"lh. I i;in dype· kjærlighet lil clc11 mege•l yngre rnand biar h 'un forst 10 ,·c.r mccl ham , sa.a Jol hun som om ll un ikke merket ll:rns trods. og sa~i 10,·erYælclc-l h 'un ham mecl nye g.a1«cr. Han srnrtc bare med 1al ,·ende sig mer og mer fr.i hrndr.

Dc·l vm· kanske ikke san nrnget a,· utaknemli).(hel siom iav stolthet, m· l1lysl Lil a l inrlorclne sig ·und·er en b·indes ,·ilje og UY nede OYC' r. nt han. manckn, skulclc la mot gnnsl a,· en kYi11 dc s lr:>aucl. I 1::>97 fnndt hnn ~nleclning lil tnllcr al k10mme hort fra England og lede en ny rkspc.clili'On mol Caclix. Den mislyktes ruld~h:cnclig, 'Of! dn han kom hjem blcY han yckrsl mmaclip; i;1nllal a\· Elisabeth. Del kom ,,erl hoffet i 11:::11 es- 1rn.'rvær til el ,·oldsomt oplrin . iog Elis'.l bt:lll g:w Essex en orcfik. Essox ble·; hvil aY n-ecle, han Irak sin kminlc o:i; Ille,. ovennrindel av hoff.qlkcne. Dagen erter kom del ,·el lil 01 til's~·nelatie nd.e forsoning. · men drr mr komm0t en .a:vgt•uncl meUem dronningrn Of! hC'ncles ynclling, og inlcl kunde hcn!!.rr fYtcle ckn . _i\:nrcl ·e fter kom sa.i kal'Lstroreu. Der rnr 1.1thrl1lt ·e t m· de ,5 edrnnlige ·opror i Irland, i lil<;[er · hadde hovdinaeu O'N-eill ·~orrlre,·el de •('n«cl' 0 . " ske embedSm{"('nd og soldat1er, 1og denne g:111g v:a r r.nren· 1 S.~M ~l1 or, at Elisabeth nrna lle s·ende en hær [l'.l.'.l 17,000 mand dcr")ve r. Folket, som beundret

lian samlcl lo ltundrCI l;cY:c l:ncdei nrn: nd og reel mctl lkm i11d i Londons Cily.

Kr. 21 llislorien om Elisabeth og E~se:-; nim111e1· ckn · 1wkjencllc .anekd1o·lc 0111 ringen. Elisabeth skli 1'n1r::1n.!.! ha gil E1s:sex en ring og ha sagt li! lrnm: ,,l\.•nmmci· dn en g.ai1g i den hoicsle 1·0CI. ·~:w s·e:nrl mig denne ring. og jeg sk'.11 lilgi •tii:.; ;dl."

Da E~sex sat i Tower og nnlel sin clod. s2ndl L' h:in ringen til Elisabe th ; men k111s licllige:·r Yen .\nllwnw Bacon. S·O l11 Y:Jr blil hans h ilre firncle.

IH'lmldt i·ingen. · F.oesl da Elisab<'lh J•:i:i p:1a sil <l ·ocl~'!c ic, rakle Bac'On hende ringrn og llncl h cn1k· ·o m tilgiYelse. ElisalJelhs hrislcndc o·i1h' ~:i.t p:1a 1·ingen. linn .warlC' ikke Bacon pa::i h:rn s 11 0 11. 'O m tilgi,-C'Lse, men h'uu snlle rinf!rn p :1,1 en finger paa .s in ,·enslre haantt og b~r:1ll,,_ :il hun ,.ilde hrgra.Ye. s:rnkdes; med ringen p:1.i ringcrc-n io g hoire h.aancl l.'.lgl 'O Yer den ~·cnslrr, 'lnr <1~ anm end1ru li kisfrn kunde holde p.1:1 clrllf' sidslC? rnindt' 'Om drn rn:inrl lnm lwrlde d~kc·I • .

Kulissenes smaa hemme= ligheter. .Husk g10cll pa.:i; .1l all paa sc1 'JH'n 1>:1rr c1· llc<lr:1p-,'' sier rn sl'Or digler rnccl lill hillcrlic:l. ;\[en rn a•: kms samlidigr rcllel hnm ng sa: . .,!Iu~k og~:i.:t god! p;rn, al all pna scenen m a a YaTe bc<lrng, for al ill'usionen kan hc.rnrcs hos publikum.' Drn s'o m en gang har \"<l'rel oppe p,rn en sC'rne, 'inde bak kulissene, isa.'r nanr lkr spillc5 , \il i!n-erlf,ald ro1·sle gan ,(( han S<1~ llcr sine ben her l>li rn-cs<Lcn n Yen'ælclcl a'" forlxrnsclse o,·c1-, lrnacl h<lll .s·cr og hoirnr . .\Il vil synes ham hull Qg !falsk Skn·espiillcrnes maske er 1i.-rslcn a\ skrækkcndc. slemmene lyder ful-clslæ.ncl ig 1rnaturligl', dek1o rali•onc11e er uformrlige klallrr. ::illr sl0rrrlsesf1o rhold S.Ynes hnm rorrykkel. For~t mme han har snl sig ind i akustikkens. pcrspckliYcts og belysningens lOYcr. Vil° han ("0rS1[88. al bare i denne bedragerske f·Orm l:i:1r del .;;el nede frn lils_kuerplaclsen snnclsy11lighclc11 s og ,·irktligltclcm præ.g. Naar han sna 1_,om111cr b'.tk lwkl1cppcl eller kul'lissene, vil hn n bedre ror:>laa JWlhrndighelen ia.v til de mindre. men cio .'( nod1·c1Hiige eflekLcr, ial aiwcncle apparater o .~ 1·irkcn1icllcr, s'orn 10Vte k.a.n ta sig lallerlige ul. Del er kuJi.ssenes smaa hemmeligheier · han b'.ir ind'"iel i, 'Og de Yiser ham bl. a .. ll\"Or IQpfindsomf'olk kian Yære, 'Og med hvor lilct llH' scenem 1 11nm kan sn.'lle menneskenes indb il dnin .~skr,1:'t i

Esse~,

kræYel ham slillet i spiclscn f:or h::eren. !Jan fik log.sa·a overkommandoen, men han Yar flere ganger 'uheldig, og skjont han h.'.ldde Elisabeth<> !Ordrer lil ikke at ende krigen, for O"Ncill h adde underk astet s:ig, sluttet han allik<!,·el rn:i . hc·i1stilstancl med ham. Da Elisabeth horte dell<?. h!Ev ll'lln na.~encle. Nu var hendes :vndling (!\1"~ hlit Dor 1e.gcmnægtig. Hun erklærlt>, ~l hi!jen ,<.t-:ulde to1rcs v~clere og 1a t Essex sknltle bli · Ycd hcerc-n , men miste k-ommancloen . Saa .:;ikker rnr F~scx d·og paa str.iks al kunne ombestemme Eli,'.lbclh, hare bm1 Yisle sig Por hende, {ll han gik io mbord i el skib , seille til London og hin "~!J.l c mbermo,rgen styrtet ind i heude ssOY:'YCC'relst. Det ·endlc som beskrc1·et med, .at han blev sal i T·ower.

Ogsaa denne gang ·sk ulcle Essex dog ride sl or- · mC"n .'.lv. Ifan blev n'Ok s[ill el for en domstol; :mkJ.agct J.'lor <ll ha dcserlcrl og fr.'.lC!omf alle sine embec!er. H:icn han blev hurtig benaadct av clrionnirigen. Han l11odde dog at kunne tvinge hende til alt•er al ind1sælk! han:i i sin hoJslilliug. og ela baade hans bønner -og brever med paaJrnldelsen Gv alle de gamle mindcr ikke fik SYar, faltel han en d'Umdrisilig plan. Han s.amlcl to li unclr·e væbnede mænd, red med dem den 8. februar 1601 · 'Om morgenen ind i Londons City 'Og 1opford.ret borgerne lil .at .gjø1re opror 1111ot Eli'siabelh ·og tv inge hende til at indkalcle parlamentet. l\Ien hans plan mist:ykles t11 ods hans stiore popularitet. Han blev hurtig OYerm.::mdct •og fort til "Det blodige laarn".

Hans fiender triumferte, nu gjaldt det bare om at lfa-a d!"'onningen til at 1.mderskrive ldodscl!ommen, mens hun endnu var under det f.arste indlryk a.v hans ulaknemlighet. Det lyktes. Essex blev dømt til døden J.'lor høifonæderi og hen r ettet i Tuwers Glaard. Dagen efter hans død vilde Elisabeth beuaade ham. l\Ian rortal te henrle ela, al Essex var død, og hun styrtet om.

1Iun c:tøde av sorg bare halvnndct aar efter, mens· h'un stønnet: "Essex! Essex!"

l1t· vægcl~e .

- · Den fo·rsle vi lræffer herule i en kulisse er 1·indmakerei1. i-fan ,,n,·endes især i de sliore, rom antiske 1operaer. "Hult luter stormen over skog n~ m.ark ," synger hcllinden. Del er vindmak er en ''-" Jl1l lrækker en pindelromle horlo1·er el ulspænril krrel. 'fræels gniden mol del .slramt spa'ncll e loi gi1· den illuderende &usen. Yed siden <.W 1·indmakercn s'l;1:ir hans mcclhj:-l'lpe1r. Han har lange ;tra.acler til trærne, l:lg \'Cd al lrække i clc-m Hlus'lrerer ban slrO<fen: .,Selv eken luter mld s'in o;[lolre krone.·· Lill fra· ham sl oler Yi paa <len ikke mindre Yigtige kunstner som be,1yrer Ja.ndslrnpcls vm1dto<p. El saadant hor r r .fl1 hj·cnun c i ad&killige komctliei-, den Lr.elle Ya11clrcr hv iler sig yed ·del, IOg elskrrcn inspircre1· rlct lil hans rnkrcslc replikker. Sel've kilden-; n mdlop bcslaar av fl_cre glrilrcnclc slriper solYpapir·; besal med englchaar ieig som løper OYer [10 \1alser. ro mlrent som et garn110'sle. ·Fra ki!d1en 1.)~cler en Yenlig risl en og m umlcn. Det er manclcn· ·bak bakleppei s10111 besorger delte ved fra en aintiud elig harnsprøile al helde vand 1op i en boHe. "Ris1!er 1aJl'e bolg-er smaa1 c!iamanlklarC', perlegraa ," synges .eler paa scenen . For mer skuffende at efterligne kildens risJlende sligen· 10g . dalen helder manden med sprøiilen ,·:indel i lrnicre og lavere slraalcr.

I mango stykker skal eler fremstilks et uveir.

Da trær mnnge kræflcr i virksio mhet. Fra en l•a nlerna magica kastes der billeder av lbplræJ; _ kc.ocle 'Uveirsskyer hen paa bnkgt·undens himmc·l, regnet begynder al styrte ned, idet nogen m:iskinrnænd ryster erler i nogen blikkasser, sllQrmen !lar til, saa sveden slaar paa vindmnkerrns pandr. Qg t1ordenen buldrer i det fjerne.

Den blir frems'lillet enten ved paukeslag eller wcl, h\~ad eler lyder naturligere, 'al man paa snlOrlokel lar )l'Ogcn slenkuler ruHe nedov.ee et skmaplan, slom er bcsal med tverfjæler. Saa viS€r elet fl:ammende lyn sig. Tidligere brukte man at skjær-e 'ut sik-sakl'ormede streker i bakteppe!, beklæ dem med oljet papir og saa

I i

;\r 21

AL L E

r. S

F :\ \I l I.T E - .T 0 U

r.

l\' A L

Qp. for de i'ik si11 lon fo rhoiel fra 8i) ore \il L'!l krnne pr. al'len. .:\u i'rcmslillcs del skumlliL'LHlc" si1orn1piskedc hai·. 1·c·rl al clcl sj1Jgrnnne l·Cfl[J\' sælles i 1Jc1·:l'gclse av Y.1!scr, smn !•Aks og s:l:'nkcs paa ulike tange sl:-cuger.

Der er cndnu mange andre s1·cniske c l1'~ klt'r al !'remslille. "I i'jerne kirke.laarnc1· hisl 1n1 al'lrnkl,okkcnc r:nger. '' Dd er en m:md som sL1a1· pa,1 ell g·ongong med en paukeklubbe. I kk c sl1od mer indviklet er det al i'remlrylle ' ly<kll av ·lJo.g, .s •o m nccrmer sig '!'ra det i'jernc. E11 risl"nst som bc~1rbe:dcr en stortromme frembringer fl'<la skt11'feud·u maale lyden av toget s·o m kommer, 10g en almindelig floilo gjengir lokomoliYels[Jipen. Er del et c1amskil>s Luten det dreier sig IQm, knn en mane! s'om IJI:wser ncrl i luten p:i;i t·n "l fjCl'llC

11 11J(,skiu11w11cl i del aYgjorende oieblik med <'Il j<:rnst:111g JJr:-ckkcr den pincle. s o m sp:-crrcr dr.n'n.

Dr111h, gi·r eller, ,o~ ophid·s cl og ulmallel sl:fflcr J1lloren iud gje1111em do.ren som rarcr <>p med e'. br.ak.

Del er :ille disse ·smaa hcmmelighcler ule i k11Esscnc cllcr bak IJakll'ppet s·om Lils,1111men sk:q:•l'r illLtSiQnen hos publikum. Den forslan dig,) regiss101r eller direkl1J1· 1Tl, al han hYerkrn maa bruke all1\1or 1:Iurnre eller al: i·ur 11alt1r\1·" midler 1'01· al 01;11aa Yi1·lrni11g. ]),' r m:rn 1·:crc el sn'll <"'"lllll hv1or nublikums l:mlasi selv kdll

,a

a

kir-

kctaal.'lllll' hist nu aftcnktokkeno 1·inµ;e1 ._ ·'

Jiluds<:Iig Q[llyse: dem J.r1k'fra, mrn . dCSYiCITC J;om Jynem: denetl " ,::illid til ia t Yisc sig p an ·sa m m c .sted i 11al11rrn, hvilket ik kc saa li ell ;;a ndsynlig 11l. N'll hm· nwn eleklricilcle11 . J)('1111e llj<elpcr 1an1·endc~ 10gsaa i mm1g'f'o idigo audre Wr::cld·er. Den or St. E!msi}lclen som viser sig p1::1n nrn<5'lespidsene ·a v ,pen flyv·e ndc hollænd•e r '·, dr.:n f'Ultklcr siom glo,r pi::t•1 essen, 11,1ar Si,e gl'ried smir sverd•c t, den 10 .plyser hokserisc{'nene i "P,a us1", 10g den ~yscr i clanserinde.~{'S diademer.

Uvcirct er stilne1l <tv, e.lemcnlene har r a st 'ul, (Jg pa,u naltchimJ.e n hæver sig 1111 den hlek·r rn a-ane. Den frcms'lillcs 1a v en sl~1gs ll'omk, i hYilken der c.r anbragt omkring li cloklriske l:unpcT; 10g s·om trækkes hak det lnrnsparenlc haklrppe.

Undertiden trrckkes denne iromlenrnanc endlQg i"Ol'dll bakteppet, ·o_q clc·t er el beYiS' f'Or, h mr sterk publikums indhildningskr.arL n . .at det ikke iopcJ.ag,eis: fl\1 tilsku eirplaclseu. P:i:i rnind~·c l.c1n lrc 1i01"s•t:1m· nHm dog at hjælpc sig mccl mineire indviklede< arrangementer. Her bruker 111a11 ·e nduu den gode<, gmnlø, runde .J.oo;L med en r0d gckllinskivo JJa'.1. En lealerdireklr>r, slom cnclnn bcnyllel denne slags rnaanc, var engang 1u1JS'al f1or el nhelcJ. Da .,1rn1anen 'OJ)'rcist stod b:1k dunkle .s k1oge1" ', kunde _publikum liJ: sin store •f>0rh:rnselse p:i.i dens skil"('1 !æse ordene: .. I fj'Orlc11 d n·gcr lt;11· rcr.<;o11:1lrt VL'tl [\>:1!rrt ik kl'

.. l lo1· ! l\:lecl m

,;cnctc fart na~r ­ mcr· ilto<>-c t sig!" ~

.. lll~C'll <l en · ,;jrnJ i:;1f:-:; n·1• llli "; 11 :<' [',·a Illill <' i1:1rn '. '"

:1rbeidc meJ .

Ucnn e fli n lasi er megel mer ll'l •(Udl' CJld nia n trnr, o.'~ l;.ar de:n ikke lov Li! al Yirkc, n "agerei· 111a11. l 'aa et marked 11pt1·:1:1dlc rnµ.::n.g en rnand.

'Qm skuflende kunek~ eflcrligne c11 gn~ gr~· 11iL· 11 .i ·~ 1i1·i11c·1i. Jl ::: t gj-urdc unw:~dclLg lykke. En IJ 011clc. ,om li·a ddo en lil·e n , le1-.e111ck gris undl'r sin kappe, Yi'.cl-: k01ik111·rr1·c med ham , gik op JHtJ lrib11ne11 o·; klc·m~c gri·S en lill , s:.ia <len IJe.~yudl e al grynk. .\f,•n lill1orerm: blei' Hede , de crkb'C rle, :1l den • •11 ,1 11rkn :1lclrig lwdde h orl en gl"is gr,1·nle. QJ d;! .i .igvl lwn<len · ned. llel Yildc' g:1;1 enhYCT ·1calL'rlr iic r [}:1a s.lllunc maate" l11·is lian 1·cd sin jSl'L'lles.ciidsc :1nYe1icHc allfur Yirkeligl1L'lslr11 midler.

Ild publik11111 ~1"m rgJ.cmmer, ,[It 11'·:1<1 der sies 1oppc p:1:1 sc:cnc11. hare er 1'rr111s11gLL' rligle m 1'll , og som r:1•idt' 1· l«l«il"er '<l\'Cr J11"a<l ck1· ske1-, som Y:1r <:et 1·irkc•lig llL' l, del pu1Jlik11m Yil' h1:1de f\) r sine 0:11e " .: ~in 0 o:·cr !>:ire 11:1 c-L intllryk. eld sch- l;an :1"h·id1· 111c"l \l ~ 11lhyggc 1·iclen• i sin \':111t.1si.

" j{1:,;ICl' alle 11i11-

gct• smaa, <lc111antkhnc, p:.-1·Jcgraa. '·

"Frygt.elig feier stormen" rusk, ~- dmykt sig hoi t•1· In-ert træ og hYer bnsk." fant gagc." Et lignende lYangsmiddel lil' al fa:t direkt.oreu til at be.Lale rnwendlc i et leaLer d e slati6t•e r, S'Oill Jaa ·under !CtTetsleppel paa gnl' 'el Qg frembragte 1Jø1lgenc Yed ::il skyle ryg og aller Jægge sig flalt ned.

V{)Jdsomme bøilger s!a1lde •f f'aadencle taarne sig i vei:·ct, men haYet laa blikstille, og ,,bølgene" negtet at taarne sig

lnP1 n1ndmu.~­ ge., rremb1"n e en magisk virknin.~. Sk:il man i"rcmsl ' lle .. lyden [!\' 111<111!,\L: S•lellllller ulenPor scenen '-, f'()r rk sempel n:i~1r d e n opro,rskc 111 ;<'1J!!dC har l'<irsan;lcl sig rornn fyrstens slut , gjo·r 111 :111 <let p:1 a rl r- n m::i::ilc, ::il :ille Lealrels ku11sl11ere, slali~lrr og m.r1skinmt-cncl, s·o m ikke i o ielJlikkD! rr i andel arbeide, hYe1· faar 11lleYerl en :l\·is. De la.'se1· sna ~ille hahh od og \ilen noge11~01111iclsl bcl-0ni11g omkring femli linjer :11· :wisrn. Del er del nrnn i leaterspruge·t kalcler "l'olke111u111lcn i kl1lisscn". En lealerrlirektoir s1om spille Schill crs ,)foria Slu~rrl ·' . fm1dl paa med en oks al h•ug.g e el kaalh~dc i.g jenncm 11t1' i kuli,scn.

Del gjm·d c· fuldslændig indLr:-·kkeL :li' e n 1·irkelig henrellcls·e Qg fyl'dle publikum med gysen.

Na::i;· "den Dorlvilede mor " gjo'r sine forsok paa at f;1.1 den laasle do1· brull op, i'remslille·r man del paa en yderst naturtr'V maale, ved al en

,.. \It llJH'C'ISt

rna anen sta;11· I.lak dunkle Sl\..tJf;'{\l'. '·

I

Nr. 21

ALLER S F AMILI E.JOU RNAL

12

Søstrene.

I '

Av Niels !\I. Gerald.

;,Grete, tror du han gaa1· med riktige lam.meskindscowboy-benklær og skarplalt rernlyer i baklommen?"

"Hvor du vrøvler idag, Mosse! - Tror du virkelig at alle mennesker i Amerika gjogkl' sig saaledes ul?" ,;Men bredskygget fitlhat har han da i <lcl mindste - og glalbarbert og solbrændl e1· han! - - Aa, Grete, vet du hvad j{'g sk ulde ønske?"

"Naa - -?"

"Jo - at han kom galloperende paa en balvvild hest, stormet opover trappen og bortførte dig paa hesteryggen i susende galop ~ - Jeg vilde hvine av henrykkels e vi Itle ikke du;- Gre le?''

"Hør nu, ~losse - din barnaglighet gaar oYer alle grænser!" Grete tok paa sig sin mest fornærmede mine .og reiste sig i sin fulcle hoide, hun rynket ele vakre øienbryn og sendte sosteren et virkelig imponerende hlik. " Kan du da aldrig lære at bli fornuftig? N n er du alten, snart uilten aar men opforer Jig fremdeles som en m·orn skolepike paa trellen -" nlosse saa i ·høi grad brodebelynget og si;nderlrnust ut ,,Om forladelse, Deres naacle !" sa hun, "jeg skal aldrig mer være ufornuftig. For fron tiden skal jeg beflille mig . paa at være a<lsladig, saa at folk vil tro, jeg er min egen 'lanlc: - ja, jeg skal bli sa a fornuftig n! man tar feil og forveksler os -" ,.Ti stille!"

Efler en pause brnst det ut av ~fosse: "Ja, men - Grelr, er du da ikke slraaknde?" ,.Naa - slraalende - - " " Uf - · hvis det var mig som blev inYitcrL til mil eget bryllup i mai og bakefter paa bryllups1'eise til Kalifornien; jeg sprang 1;impelthen i luften ." ,.Spring heller ut og hjælp Anna med 1.eborclet. " l\Cosse la fra sig sit haanclarbeide. Delte forrgik paa den praktiske maale a t syløi, garn, fingerbøl og saks blev kastet sammen i en klump som hun derpaa pullet ned i et syskrin. G1:ete saa indignert ut og rystet 10 pgivende paa sit vakre hode. .,Grete, skal jeg hviske noget til dig?" S<l Mosse pluclselig med en alvorlig minr, da hun beredte sig til at gaa.

"Naa, hvad er del?"

IJun nærmet sin mund lil sosl.erens o re.

"Du er - en - riglig - kjedelig krukke!"

Del siclste blev ropt saa høil at Grete fon,krækkcl mistel sit venetianske brod eri paa gulvet. Da hun hadd e faat samlet del o p og vend le sig for at irellesælte sost!'ren, var denne allerede ute i kjøkkenet, hvor h e ndes muntre trallen og plystren lød ov er hele huset. nagen eher vent ed es " amr.rikaneren ".

I grosserer Holms dagligstue skinte alling av properhet. Mosse kunde godt til hverrbgs avstedkomme de n lrygteligste uorden. ja, likefrem et syndi g rotcri; men s a:i. var hun til gj engjæld bakefler istand til at raa en utrolig rn æ ngde r yddet tilside paa et par minutter.

"Pikebarnet kan bruk e hændern e, " sa fa ren anerkjend en de; " paa e n Li me utrelte1· lrnn det som t o piker og en kone skal ha en halv dag til."

Gret e. den æklste datter, var en fuldendt. lill kjølig skjønhet; hun førte sig med en

anstnnd som var en dronning værdig og var sch· i sine mindste bevægelser avdæmpet, slill'uld og elegant. At faren kaldte hende "prinsessen·' og søsteren .titulerte hende "Deres .nnacle" lød næsten hverken som komplimem eller spot; det faldt aldeles naturlig og laa likesom i atmosfæren som omgav hende.

Greie hadde paa sig en hvil, utring.et silkekjok som blottet hendes velformede hals, de korte ærmer lot hendes blændende hvite armer og velpleide hænder komme til sin fnlclc rel. I haaret hadde hun stukket en !ilen violbuket.

"Du er vakker," sa Mosse beundrende, " men du ligner isdronningen."

Srlv hadde Mosse det saa travlt at hun næsten ikke hadde tid til at skjænke sit utseende en tanke. - Naa, det var jo heller ikkr hende; besøket gjaldt.

Det ringte.

1\Iosse kom styrlcntle fra spisesluen med forklæbaandene flagrende efter sig. .,\'il du selv gaa ut og lukke op for ham, e! Irr - ?" spnrte hun.

Grrte ordnet lilt med haarel med en yndig, r olif! haanclbevægelse som klædle hende fortryllende. .. r.aa el n hare, 1\fosse." , Lill efter horte man ule fra cnlreen Mosses leende slemme: "Naa, clel er jo bare Dem, hr. Lundstrøm!

Jeg trodde sandelig det var John! .Ta, ja, hæng av Drm frakken! .To, hun er i dagligstnen - Yærs'god!"

Fuhlmæglig, cand. jnr. Erling Lundstrom kom inc! . Han hilste dypt og fuldendt kavalennæssig pna frøken Grete og henvendte en spokeflllrl bemerkning lil Mosse som igjen for inrl i spisesluen, hvor hnn hadde 11111aadelig lravlt med borcklækningen. Korl erter Yiste grossereren sig i døren , brctl og gemytlig. ,)'faa da, " ulbrøl han leende," her kommei· jeg og er forberedt paa at træffe en Yildrnancl "from the far \Vest', og saa -" "Jeg b eklager meget al del bare er mig," SYartc fuldmægtigcu, "og jeg maa med skam al melde tilslaa at jeg - er aldeles tam og dviliserl."

Den unge mand fa ndl sig en hyggelig plads ved siden av Grele, med hvem han snart Yar inclf i en livlig samtale; grossere n traYet i mens utaalrnodig frem og tilbake paa gulvel. tilsynelatende ikke helt fornoid i sin slramtsillende snipkjole.

Endelig lød enlreklokken igjen og denne gang vnr det alrnr. Uten at ta av sig 'yltcrløiel gik John W . Norring incl i sluen med si n bredsh.yggede farm erhal i haanclen. Ha n saa bare en i \'ærclset - .den slrnnlend c. hvilklæcll e aabe nbaring foran h::un ; med ul bred le armer skyndl·e han sig henimot hende. .,Gre ie! ·' utbrnt han. _,Prin-:rs ~ rn" hadde reist sig. Hun boicle y n<lig h ockl til hilsen. gav ham haanden og s.a ve:nlig: , .. VC'lko11111H: n hjem . .Tohnnnes. - Ta nu [l\' clig yll r rloiet og sæt dig!"

Der for en skygge henover den unge rnanrls brunede ansigt. Han saa sig forYirret omkring.

Grossrrer Holm kom ham lil h.iælp. .. Velkommen . min gul! " iilhrøl han h .icr idig o.g r .v sl e t l.wns hnan d. ..Nu h:::cngr 1· Yi l0 ie l 111 i rnlrer n og hilsrr paa fa mili r ns m edlemm er."

Da Jo hn Norri 1ig- sna a t Ji e rrerne var i snipkjol0 og hvit t slips, m ens han selv gik i en n1mind elig jakkrdres, bl ev ·ha n forkgen. H::in lineleie u tm alt siq mollagelsen ganske likefrem og h iertelig. ..De!· er f:-i r s f11 lclmfC'!Y li g, kandidat Lundslr0m , ' 1 præsenterte Grele.

"J\lig en fornøielse !'' sa fuldmægligen.

"I like maatel" buste del ul av John, mens han trykket den andens haand.

-" John, kjender du slel ikke mig?·' spurte Uosse og vovet sig frem fra kroken, hvor hnn hittil hadde staat som et litt tilovers_. men sterkt inleresserl vidn e lil mollagelsen .

"Er ·elet ikke Mosse? ·' nlbrot John, og hans markerte Lræk lysnel op lil et smil.

"Kei, for en stor pike du er blit - ja, om Jorlndelse - jeg skulde vel si - ' De· og 'froken- -- -

"

" Aanei, John, la os være kameral~r som i gnmle dager."

Man gik lilbords. Uaglcl de1· var vin og lxkre retter i overflod var slemningrn en smule trykket. Grcle sat uvilk;1arlig og anslilte sammenligninger mellem sin forlovede og fuldmxgligen, og elet mna iu<.lrommes at ko nlraslen mellem f. eks. Johns groYc arbeiclshænder og kandidat Lun<lslroms velpleide konlorhændcr var ioinefalclende, li kcsom el rn enes færclige bulikklær 1.ok sig mcgel avstikkende ut ved siden av d en anclens elcgan le snipkjole, eler sat som den var sløpl.

Amerikanerens manerer ved bordel lot ogsaa meget lilbake al ønskt·, aldrig hadde Grete lrodd al man kunde hli s a a ueivil iserl av Lr0, aars opholcl i Amerika.· John var en smule beklemt. D e n Grel t·. han had<i e forlovel sig med for lre aa 1'. siden og som hadde lovet al ,-ente paa ham, vai· en slilfærdig, beskeden. ung pike som ikke eide noget, himmelvid forskjellig fra drn slra;1lcnde skjonbet, han sa t YCd si den av nu og som han neppe turde tale f!;rlrolig med.

"Er d_et virkelig Gre le? ·' lænkle han den rnc· gang efler den anden , " clrnne majeslætiske dronningskikkelse?"

Han følle sin egen umulighet i disse omgiwlser som en trykkende byrde d er hville Lw1gl paa ham og berøvet ham hans glæde og ,gode humør. Han hadde venlel at finde del beskeclne hjem han var kommet saa oflc. i for lrc aar siden - og nu dumpel han ned i e t elegant grossererpalc:i, omlrent som en kloclset bondegul midt i et hofbal. - Han mr dog et godl fæ som nogensinde hadde drr. ml. om at kunne ovenaske dem ell er endog imponere dem med de par akres land clcroYer i Sacramento-dalen.

Gamle Holm syntes dog ikke al ha forandret sig. Han var den samme jevne, gem:, ' ' · ~ .' cigarliandler som i gamle dager. • Og \L ssc - ,,l\Iossc viltlkal" som hun altid het dengang - lot ogsaa til at være nogenlundc upaa\'irket av rigdommen og vclsl~mden.

Grosserer Holm spurte om farmen, om livet drrover, u tsiglene for hvelehoslen og denslags Ling, og mens John i korle, knappc sælninger gav beskecl, slog det ham hvor rm·;s-1.: t neare Grete igrunden passel sammen med fulrlmægligen, hvis elegante, lilt degenererte fremtoning og Yillige Lale hun ogsa a synles a t sælle pris paa. _ Efler bo rdet blev fuldmægligen opfordret ld nl synge ; Grete - fra hvem opfordringen k om - pa alok sig at akkompagnere ham. J øhn fastslog for sig srlv ~t det n o k'. ikke var første gang dette hændle. De to gik oiensynlig riglig godt i spand sammen.

Cand. Lundslrom sang riglig pent. men med litl for sentimenlall foredrag. John sat i en Iæ ncslol m ed sin cigar ; han horte ikke e ller sa ngen, men bclragte l sin forlov edes hcc.la art!nd e skikkelse son1 hun sa t de1· ved pjanoet. .\Ile slags fu nirreue Lanker fOl' gjennem h a ns hjern e. - J a, el e t var kanske bE:cl s l at han fo rsY::indl g:rnske stille og drog lilhake til Kalifornien. IT r r vnr lrnn o verrtodig : .,knockecl o u l" ga ns1<e en krit nv en m olslai:icler som lqclde alle chansene fremfor ham.

:'\ r. 21

Der kom en slank, liten pikeskikkelse bort og salte sig paa kanten av hans stol. Det Y<ff Mosse.

"Du ser saa kjed ut, John," sa hun dæmpel, "det skal du slet ikke være, for han :synger altid saaledes. Synes ikke du ogsaa, del. er til at faa ma - jeg mener hodepino av at høre paa? I-I vor mange kilo smør tror du, han har sp.ist for at faa den slemmen?"

John smilte til den unge pike. .,N aa, ~losse vildkat - du er nok ikke i dit ·elskværdige hjørne for øieblikkel ?"

"Jeg er netop saa elskværdig som man kan Y~ere overfor et skrædclerstativ - orr0 forr cslen er det jo nok, naar en er dskværc.lig mol ham. - lVIen - for at lale om nogcl andet -= John, har du mange hester <lc-roYer paa farmen?" ,.Jeg har et par .s 1y l;:ker." .,Du kan ikke tænhc dig hvor jeg elsker at riuo - ikke som Grete i adstadig pasgang, men saaledes riglig fare avsted - hu hei, ulen hal og med haaret om orene - John, vil du love mig en ling?"

"Og hvad er det?" ,,N aar du og Gre le blir gifte, faar jeg saa lov at komme over og besoke dere?" ,) a, du skal være velkommen, lille Mosse." .,Og faa lov til at laane den lrnrligste hesten dn har, hver dag?" ,.Hjertens gjerne."

"Tusen tak, John! Du er søt! Nu skal -<'In til gjengjæld faa en sang som du vil bli glad over. Det er den viclnnderligsle, jeg kjender!"

Fuldm.ægtigen hadde slanset midt i en !lrie av "Tosca", da passiaren blev for høi. rostet. Grete sendte sin soster og forlovede et meget misbilligende blik.

"Aa, faar jeg, Deres naade?" spurte ~losse og satte sig ugenert paa pianokrakken, hvorfra "prinsessen" hadde reist sig. Saa slog hnn an ·et par kraftige akkorder og sang med tindrende skjælmeri: ,.Ten little niggerlJoys going out to dine - " Da li 11 n sluttet, gav grosserer Holm og John b<'geistret sit bifald tilkjende. Gret.G og fuWmægligen var optat av at se i et album.

AL L E R

s·.F A ~I I LI E - J 0

UR N AL

Do kjørle ulover Drammensveien. Ved sJø:UaGet forlot de automobilen og gik ind i skogen, hvor vaarens første blaa veis netop slod fulcll ulsprungne og frembød et herlig syn. Mosse var ellevild av glæcle; hun sprang fra den ene blomsterklynge til den anden 10g hadde snart plukket en urnaadelig stor buket.

De gik længer og henger incl i skogen, 1.ilsidst sloe! de foran nogen enger og s!rn over 1.il Kongsgaarclen.

"Har dere no_get lignende over i E alifornien ?" spurle l\Iosse. ,)a; ·det vil si - - " "Dine marker er vel ikke saa slore ?""

"Jo, cl c er mindst likesaa store." ,.Jol:.n, hvor meget jord eier du da 'I· ' "Aa, jrg lænker omtrent som halvdelen av Bygclo." ,)Ialnlclen av By- !" ]\fosse gik et skrilt lilbakc og mislet hukellen. "Ja, men da er '<l,u jo en komplet godseier - eller nogel slikl -" J olm lo. ,,Ja, elet kan vi godt si - efler vore forhold allsaa. D er o ve r er jeg imidlertid ret 10 g slet farmer."

Mosse studerte længe.

"J :i - men du bor jo i et bloklrns ?" ::l'\ei, ikke i noget rigtig bloklrns. Ganske vist er det av lræ -" "Er der bare et Yærcls·e: soveværdse, kj økken osv. paa en gang?"

"Nei, jeg tror nok det er fjorten - fcmlen wcrclser, men jeg bruker bare et." .

Paany slocl ]\fosse som himmelfalden. llun haude i1~ke ant at en fann kunde være saa stor, og særlig hadde hun altid trodd at Johns bedrifl nærmest var en lrnsmanclshylle med en slump aker 1.jl. llun var ganske laus, da de gik 1.ilb<1ke til au lomobilcn.

Skoglurt>n hadde git dem god appelit og de gik ind paa reslauralionen ved sjoba<let for al: spise frokost. ]\fosse var fremdeles I aus og grundende. Mens de nocl kaffen, tok hun et par ganger forgjæYes ,tilløp so1n for at si noget, men buste endelig like ul mt>cl sporsmaalet: ,,.Jolrn - har cln kysset Grete, siden du kom hiem?" .l ohn . saa forundret paa hende.

"Nei," svarte han. , "Pleier ikke forlovede at gjøre det, naar naa1· de males efter en saa lang adskill elsl'?"

"Jo - hvis ele er glacl i hverandre."

Det kom saa dæmpet og slilfærdig; han Yen clle sig med det samme halvveis fra hen~L~ "~~ saa ul av vinduet. !Ja sa hun slille: "John - du nrna ikke være bedrøvet hører cln~ - Jeg skammer mig over Grele." lfan vendte sig om mot hende og lok begge hendes hænder. ..J\Iossc," sa han med en klang av varme i slemmen, ,,du e1· en søt, liten pike --.,. dn et· -" han slanset brat og fortsalte saa paa sin sædvanlige, rolige maate: "Der er intet at ]Jebreide din søster; hun har opclagct at hun tok feil den gang ~ for jeg reislc derover. Kom nu, Mosse, saa kjører vi hjem, jeg maa ha bragt den saken i orden."

Næste dags formiddag avla John en visit.

Han vilde. ha falt ut med sin forlovede, men det blev det ikke .noget av. Grosseren forei;log at de unge sktilde ta bilen og kjøre en tur paa Bygelø; selv hadde han forretninger at ivarela.

Grete var desværre ikke ganske frisk; hun hadde hodepine og foretrak av den grund al hli hjemme. ":t\Ien kjære," sa J olm overtalende, "da hax du jo netop godt av en tur i den friske luft - og veiret er saa fint idag som man kan onske det." .,.Johannes, mot min hodepine er der bare et middel," svarte Grete, "og det er fuldkommen ro." ,,Saa kjører vi alene," avgjorde ~los s e, ,,hvis da 'prinsessen' ikke har noget imot at jeg bortfører hendes ridder - " "Ikke Idet mindste - hvad skulde det gjøre?" Med et træt nik til avsk~d gik Grete ind paa sit værelse. ,.God fornøielse, barn," sa grosseren, da En av . de forste dager i mai stod grosJohn og Mosse gik nedover trapperne. serer Holm sammen med sin dalter Grete og John sendte chaufføren hjem. "Jeg li- Erling Lunclslrom paa ka.ien o_q vinket 11t ket· beclst at kjøre selv," sa han. mot :'\rnrrikad:-irnperen som bevæget sig "Kan du virkelig kjøre?" spurte l\Iosse langsoml 111· gjennem lrnvneinclløpet. ..Prinforundret, idet hun satte sig ved siden av sessen" holdt fulclmægligen under armen, hnm paa forsætet. det var d pent og sli! fnpdt par. ,..Ta - man lærer jo forskjellig i Amerika."

Paa el nmpt>rens :-iglerdæk stod Mosse og "Du har kanske selv en automobil der- John og vinket med lommelorklærne. De <n-er paa farmen? ... . hande' rur.elet hverandre. ]\fosse smilte gjcn ,..Tn - jo. det har jeg. srlv om den ikke er nem I n::rrr. John saa over al maate lykkelig fuldl saa elC'gant som denne." orr n ...yoift ut 0 c

13

Litt hodebrud. abcdefgh

l::lchakopgnye 8

nr. 168!>.

Av

N. H o I s t, I\ jolieuhavn, .

1

6

(Origin::tl.)

4

Sort: K. L, 2 Il = 4 br.

3 !I 2 t

a

c

b

e

d

S r·hakop ~nye

g

f

b

a

V

it:

D,

tr:i:·k.

h

d

c

K,

=

2 S. 4 B 8 hr.

II vit L<:••ynd<:'r ""· og gjo1· mal i 3

r

e

h·

g

ur. l <i!>O . 8 ,-1

Av

Il.

V.

T u x c u. 7 r·

ll<'Ucrup,

6

(0 1igin al.)

K

Sort: :; 13

'. ~'"i~:

1,

= :;

D, Lr.

K.

, , L, 2 Il 7 h r.

5 4

D, 311~

U»~

=

~

. 2 11

lf Yit lxgynder 1 og gjor mal i 2 lr:l'k.

!f@.

:<~

~

i:'.i:! "

~~ ~

:

~ Il

0 ~

:rl.l

·,

Il

I~~-•- r~-~~ .a

b

c

e

d

l.n,.:11i11~ :tY ,.:chak o 1i~a \"C' nr.

f

it

l.

il

lGSG.

g 5, Trusel: 2. D g 5 - d 2 t. ., S X D. 2. S el G - f 5 t . ., S h 1 - f 2. 2. D g 5 - c ., S h 1 - g 3. 2. L h 2 - g ., c 4 - c 3. 2. s el G - b 5 ., S f 7 - c 5. 2. S tl G - f

1. D h 5 1.

1.

1.

1.

Il

I

3 t" 1 t.

t.

5

I

t,

Lo::;uing av s cllakopg-aYC 111·. 1687.

1. D e l - <l 1, K x ~- 2. tl 2 - <.l 'l mat.

1 ][yit maa. PJ rOi li an er tn: ngL•t lil at lrækkc rorst, !:egge d enne smukke mal lil d e som Y::t1· i roncicu..

Lø::;ning av ganden i fon·. n1·.: Boks La ven s..

Lø::;niu~

nY kY:tllr:1tg-an<lernc i forr. nr:s

1.

2.

TTTAf

f

AIA I B Ajuj LIA R

T

TI u I BIA AjBjE j L

1

[ A

ILIBIA

B

IAIA I L

IT\A f Ll !J Gaailc.

(En stayetsc):

·

Barnas slorsle glædo og ,bcdslc tidsfordriv.

Fra sloro til næ.sl!Yn spætle er <len det hal ve liv.

(To sta veJscir) : J\len aJting har c:u ende, o-g ftirsle holder op og faar br::tt disse Lvcude, naar moder ropcT .,slop I" (De t h eile): Kan ·om de fromme bcrelLe Q_!:! stammor fra svunde'n Lid, gnadC11 er Jet at gjette, l1'1a1· blot du gjør <lig flid.

Dokstaykn1ilrat.

AIAIAIAIK

I<f"Mf"NT0 r0 o I 01 o i"Rfi Rja!sjsjs s \T.i TjTju

Iloksl.avene skal Dylle& om, saa "d er dannes 5 ord som er i de Jod- og vnudrclle rade!l' og som har foJgenda betydning : 1. Navnet p'aa e'Jl italiensk digler.

2. Navnet p,a;,i en fiksstjerne.

3. Navnet paa en fugl. 4. Navnet paa en skuespillerinde. 5.

En Yi!d naturkra.It.

r •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••v•••••&••••••••••"

l

~

:

!

NYT FRA ALLE LAND.

:

Redigert iav Kristian H. I-foltvedt.

!~ ! :

:

l•••e•• • ••••••••••••••••~•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••~••••••~••!•••••••••••••••••••O••:

Haugesunds alderdomshjem for sjøfoll.. udmerkede t !tak, hvortil tru Cunslance L·o the har 1at i..niliativiet og hYortil by·e ns skit>sred.ere har skjænket bidragene vil st~w oom et varig mindeJOm oeu gyldne skibsrartstid krigen br.ig-le ,.<>rt land. Som man ser er dot en lll/OnumenLal bygning. H ojt I06 f'rit Jigger den med vid utsigt o-vcr den sterkt lrafikcrle skibsled . . Huset indeholdcr i .det hele 30. !'eiligheler, hYe1" pa.a 1 værelse, rumme.Jig s pisekjø•kken og bislag med egen ind,gang. Det er elektr~sk lys iOg cenlra:iopva rmning i bygnin~n, der karakl·e riscres som et mons·'.eranl,eg. Hjemmel er nebop tal .i bruk. - Amato·rnot.

l!:r h ergcla.mlsmuseum paa Folkemuseet?

Del er visl!1'ok OYerraskende flor mange al hø·re, al Henrik

D.e ~ le

Sog·ueprest J ouas Dahl til Ullern 1avgik ftor:ec1en Yed dødc~1 70 a:.is gammel. Han v1ar iJ;:ke bare den høil skallede i1orkynde.r med det lyse, rene livssyn. Ogsaa i ~ i 1 1 &ilmedigtning. sit religiøse florfalterskap og sin skj.oinlille;·ære Yirk somhel ~atl'e han dype spor.

Et bygdepostbud.

I hel·e 2.') aar har nu landpos tbud EiYind Bækkene i Hallingdal gaat den ca. 2 mil lange og tunge rute fra Sku.rdial·en til Opid·a l i Numedal - altid 'Uten sky lbr vcir ell1er f.rrre.

- F•ol. Ød·egaarcl .

Wergelands hus "Hjerlerum" i PHestirædel, h'~or digleren lcvd.e s :lll.e sidsle aar og lnor 1ogsa:a Ole Vig bodde, fremd·eles eksisterer - ikke p~a sin oprindeligc plads i Krisllan:ia, men i 'Ski i Smaaknene. Det gamle hus blev i sin tid revet, flyttet ditut og brukes fremdeles som beboelseshus. "Wergelands minrlo"' kalder lll!an det der. Av venerali'On f1or det gamle h1:s har sllOrtingsmiand Arne Magnussen nu fiooreslaat det illdkjø1pt !for s Latens regning, og den vakre truike er l'remsat flor at Sj1ØI:"{\ <Let tH et We1-gclandsmus·eum paa Fio lkcmuseet. - F·ol". Holmsen.

~itc dals krudtvc1·k eft t."1· d1'11 fur fær1kli~·p l'k,:;plosionsulyk keDel Yar S'O·rlkrudtfabrikkrns bla11Llings<1vdc!in:,!, iall 5 b:us·cr, som sprang i luften - alle næsten samtidig. {i menne 3ker, alle f1am:Hclædre, :omklQln v·e d ckn frygleli.'.,e kal:asl!'ofr, der ho·rtes vidt 10mkring som en "'Olds·o m kan•o nl-orden . Sic dcl s:1a 11! sum om doet Y:1r herje! :1\· el gr:111 ·tl :1n ·!rl·j> .

60 aar som hnn~ 1·.

Lærer Anders 0 . L'Lmdh paa N°Øler.oy som 1. april iaar lok avsked !:>O m lærer efle1· i 60 aar at ha virkrl samme slod. er ro:it 1840 i N. AtTdal i \"aldres. · I N~'.eroy k10mmune b•a r han hal mang.e tlllidshverv, Hau har boTgerdandsmedaljen.

.Fr.1 de1, nye t1·afilrnare Lilleakc111>a11eu ved Kristiania.

Eneroom villabebyggeben omkring hovedstaden

y1oks~r, kræn~s der sl:adige f1 orbedringer av komm'Lni.kali<>nen•e, og det er igruud·cn merkelig, at ikke d·ette behov tilgodeses bedre end regelen des,·ærre er. Den talrike befulkning paa Bestum-LiUeaker, over 4000, har saaledes f.ø1rst nu ved sp10nelens 1.1orlængelse ditop endelig faal et længe nære!, berettiget ø111ske IQpfyldt, og del er rimelig at aapningsdagen flor den blqv en glædeliig 'festdag. Glæden vil sikkert bli varig - baade flQ·r befolkningen ·og for baneselsk:a pel. Vi hitsætter her nogen partier fra banen . ~ilv. ses en br~'tmdergang, i midt~ et parti med Ullern kirke i bakgrunden og lilh. endestalionen Øraker. Det er seks sboppesteder med kjorelid 10 min, Skoien- Øraker; fra JC'mbanelorret til Ørnker tar det 35 min. - FQt. Skarpmoe n.

~r.

ALLERS FAMILIE . JOURNAL

21

~

15

Tysklands tunge skjæbneslag.

8lottet i Versailles set fra parkeu. Del er l>yggel ,w Ludvig den 14. og Ylar for sin tid ' "ct·dens vidunderligs te. Nu er sl10ttet 11or den sl01rsle d.els Yedk1ommende incl 1·ellet siam uabonalmuseum, IOg de·r fineles bl. ::i. ·e n s'.o;· lll'al•eri•sa'm ling.

~

Hotel Vatel l Versailles hv.o·r d-0 ca. 80 Lysfoe tlclegerlc blev indkwrrl•ert. Ho·lell'et er lopkaldl efter L'udvig d ~ n U.s mcsterlmk Yatel, som en dag gjk IOp paa lo'. !el o:.:( hrengl•e sig, flor<l i kongen !radde lfunclel at s·uppcn Yu1· daarlig.

])<'L store speilgalleri i YersaillcsC.:en 7. mai kl. 3 efl·erm. - indlrJI i mark, erslaln:ng av sænkede skib.er 110n 1flor lon, ·Opsllit.tet. Her w1r det Bismarck 18. i \'ersail\es det '"erdcnsilisLoriske ·Piehævelse av den lyske Yerncpligt l(),J· genemlslab, hæjan. 1871 pr1o klamerl·e opreltelsen blik, dia overrække!sen av frcdslraklalen til tle lyske iie11s redukl:~n til 100,000 mand 10g 1Jaal'Cns pers•onel av det tysk·e kels•ctTil~e . Nu tigger beruld.Inægti.g•ecle 11"mclt sted. D41 de all:erLes reprærn 15,000, ekskeiserens •unor1erfog til en interrrali'Onat delte: i grus, mens t_yske utsendinger scnlønler, der:blandt o;isa'.l il.alieneme, rwnænorne, s ·orm'agts<lomstiol anka ·et 'flor den sl101rsLe Vorg.aaelse paa d·e samme enemerker s~a.a.r s·om polakkene og lsjeko-slov.akene, lwdde i:ndl1at sine mk>l inlerna :ional mo al og Lraklal•crs hellighet !Osv. en sl'c1gen naj1011s reprri:s : nlan'.er. pl.1dscr ved del slorc hes:esl.;!of'ormecle bord, blev den De•l \'a r siom om ah·e rdc11 lll<i.all·c slan5e op rtior at n1an fuldl~lligo tyske de:,e galion f,ø,it ind, riiglig kunde if1aa sw11111et sig Dorinden 10g rund•er voldsom spænding ovcrman gav sig ikast med det sl•o re og rakl1c Clcmenceau med en k'O·r t lale Yl<lnskdig•c sp101rsmaal IQ111 Yilkaarencs det IOmf.angsri ke, v.c~rdcnshisloriskc r·clfærdighet eller 1w·e1lfæl'dighet IO·g <.l1okmnent ti!l grev B1iockd:orl'f-Rantder.e s bet0-dni.ng llo!r rromticlen. l\Ien zau s1om i molsælning lil CJemcnceau saa bno'l dier 1løs en 1o[·kan iav komblev siHende ( !), mens han holdt en mienUaiic:r rog mcnin .<rsylrin"eir ·ror 0" ihcng.crc 'lale h\1ori han bli. a. præimkll. P"1a 1cnlen~ens"' s·ide lfersket de~ ci·s crle, ~t Wilsons fjorten punktc.r - falfiald til' at begynde med - lil m::ialle anses som bindende grundfr.e dshet IQ·\ier tlredslr:aldatens indll'Old srclninger 'f1or begge krigsparlier.

IO•g f,o rin sel\110111 Yel enkeNe :adrnrencJ.e 'l\sk·erne 'fik en frist tav 15 dage~-, no·st·er IQgs.aa <ler hævdet, al vilkaaQllsaa til 22. mai, inc1en hvilken tie rcne '.m aalle ruis·es 'llll!Øiqig lrn.arde. nma ha f.r·ems.at si.ne skri lllige belnclren de 'flest.e rno;h'ale kr·edse vakle merkninger p1aa fi-an.sk 'o g engelsk ele \1el nærmesl en 'folclse av større til den i det tfrru1ske sprlog m·raltede eller mindr.e medli:denhet med -Tysklfrcclsl·1·aklat1 hviis indh:old i iu tdrag land . i\Ien i det haar-dt -prøvede slr.aks· bl·ev inecLdelt v.e rden lover. land r·risl•c der sig .mlQmenlant en <irVel vkw. in:an ftorberedt paa at frcdskan aY 1J»o.rbi1tred.e p1,otcsLer - i pres.. vilkaar·erne vildc bli haarde, men dret sen, i11c1en de m1s \·arlige _ Jl'O·liliskc iutclrag '<l.V traktaten slQm saa at si k1-.øds-e, inden rors:a.mlingea- - overall. ~ ik et •e1·ekl1·isk uYeir gik gjennem Det foJlrsl·o rum.Ldidelbare svar fra fiol ~herdens 1elegraninjer v.irfoet allik·c t blev &aaledes et i•ungende nei! ke,·el som en bombe der sprang :\ku gi:s eler niogen vei utenom, borlmed. et 10'1.'eclovende knald. Tysksd 1f1ria enkelte til.l'empninger? Med ~:111ds IQphøi· som s lormagt v.ar lvtal ckn slirn·stc spænding im oles·a a man indlrykk.et lav de mange bestemmelnu hvilken taklik tyskørne Yilde fOllgc ser: 1om in:vslaaelsen 1av Els.ass-Lolhunckr den sv.ære kamp flor livet S'Om ringcn, Pia.sen, Vestp1;0·issen og ·cJ.et Den pol::>ke hærs gcuel'alstab avreiser fra Paris. I midten slaar den pol- "kcdsi1·.onl·e n" n'u kræver "1.V dem, mcsl•c 'a v Øv1re Schlesi,en, IOphæYelsc slw 0\1ergenel'al Hall'er (x) og omkring h1am hans polske og franske og hvilket SYia r de Yilde gi. l\Ied ikl;c ~v aUe TyskTands rettigheter ·utenfo r sl1ab. Hele hæren er b:anspio•rlert gjennem Tyskland pr. jernbane, lo.g mind11e spæhdin.g im.OJ'.es~a man i06Emiopa. crl~else av en lf,oreliøbi.g J.;ampen m'ot biolsjevikerne er '<l.Herede begynd'l med held flo r det pol- ~1aa hv;.Jl,:,o begiYenhe.ler den nye siluask:tdeserslalning paa 100 milliarder ske \'.aaben. lilon rn:11ligens Yi!de 'frgmkalde.

E ndclig 'fr;arnon

.;.·~",_ ---

Et billeclc fra Berlin i den sidste tid. 1"oget av det 'iiø~·st 0nk1omn e amerikanske flesk deles K:>p.

Det er mange sultne mun:der oom venrer paa del Ernæringsflorholdene Vlolder fremdeles st·o re bekymringe?· i Tysklia nd, loig man har i den sidsle hd spurt IOm ententen Vled gjenopta .~else av s·ultebl'Okaden .vil tvinge sirt vilj e igjennem.

Ekskcisercn krævcs utleve1·t f10 1· :at slill.es for en inl,ern:alim1al sbormagtscLomslol Det skulide alts•a a for hans Vledfoommende bli det triagiske resultat av den ~aa 'OV•e rnrodig indledede Jn·ig. P.aa O\"ens't. bHlede ser man ekskciseren sammen rned Hindenb'urg og Ludendorfl, da han var sikker paa at skulle kunne diktere en "Lysk" fred.

-

En daglig gatescene I Berlin. En iarbeicfsløs ooldiat loptrær som g.aticm'usik"-4n.t Det v:ar hva:d han [ik lut rav krigen. Og 5'olll: med ham er idet gaat med de mange andr·e slom under begeistrin." drog i fiel!Jen ildnet av keiserens gylldne lørte1;~ hjem viendle de til en kummerlig til'værelse un. der s·a vn og lidelser.

~

16

ALLERS FAMILIE - JOURNAL

~lllllllllllllllllllllllllllJlllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllJllllllllHllllllllll ~

I LEDIGE ~.TIMER. EN

UTVALGT

no::\Ir\N- OG i'\OYELLES.\'llLING

=1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 1T

Din brors hustru.

Av

H. Courths-Mahler Aulm-i&ert ovcrsællelse.

(Fortsat.)

.Juanila slod forr111 clel store speil i sil. pnaklædningsværelse og saa med el fornoicl smil paa sit speilbillede. Hun saa viduc1krlig vakker ut i den eleganle selskapskjole av silkemusselin med silkefrynser og nwgrl .koslbart sølvbroderi. Det bløte stof sl11ttet tæt om hendes slanke skikkelse og ved hendes føtter snodde del sig i bløle folelei- som slæp. Hendes huds varme tone danr.et en hedam·ende motsælning lil kjolen~ skjære hvilhet. IIun hadde intet <llldel sm.) kke end en eneste koslbar perlesnor som i sjelden skjønhet slynget sig om hendes hals. I hendes rike, blar1sorle haar ly~:tc ei-, dyp, mørkrerod blomst; det saa ul som om den renl lilfældig var blit kastet borl pru. ele sorle krnller og gjorde r1llikevcl en original og eiendommelig virkning. J uani lFI glædet sig ov~r at hun saa godt ul. l l nn visste jo at Gerd -vilcle bli micllpunklcl i denne fest hos hendes svigerforælclre og i al uskyldighet onskCL hun at hehage Gerd.

Hun vflrk være Yakker for al han kunde Hc:rc sloll av sin pro lege; lrn n vikle vise al hun hadde pynlel sig for hans skyld.

J.Iun nir opfylclt av en ren og salig glæde ved at lænke paa gjensynet med ham. l!igen urolig, ængslelig tanke odela tlenne glæd0 for bende. Hun mr sig ikke bevisst at hun følle andel J"or ham end en vann, inderlig søsterl ig hengivenllcl. Hun fandt det rna nal urlig og selvfølge] ig al hun ht'ngtet efl.rr Fil se ham igjen.

Da hun v<.1r færdig, gik hun nedover trappen i veslihylen. Hendes sma::i, smale fatler i cif: hvile sko lill et ynclcfulclt fr·em under kjolrn og elet bløle slæp snodde sig som en smal slripe efter hende.

H.ucloli" vcnlet allerede paa hende i elegant selsk::i psclragt. Iran saa meget godt ut.

Snipkjolen f1:emhævel forclelr1glig hans slanke skikkelse. .

Han hie\· rent slaat av .Tuanilas blændende: skjønhet, og som de stod ved siden av hverandre, kunde man ikke tænke sig el vakrere par. Dis.s e Lo mennesker syntes slrnpl til at gjore hverandre lykkelige. .Juanita hadde dog inlet oie for sin mand.

1\frn i hans oiue lysle en flQmmende ild.

Da: han la kaapen som tjeneren bragte om hendes skul drer kunde han, skjønt tjeneren var tilslede, ikke motstaa fristelsen til at kysse h~1des hals' fine runding.

Hun. for sammen som under et slag og _trak kaapen Læt sammen om sig. Men da tjeneren slod ved siden av dem, sa hun intet, men gik hurlig ut Lil den ventende vogn.

Dolf hadde lagt merke lil at hun for sammen. I sin selvfølelse aule han ikke at hm: opfatlet dette kys som en fornærmels e og al det sved som et brændemerke paa hendes hals. Med el seiersstolt smil fulgte han efter hende og løftet hende op i vognen.

Idet hun fremdeles holdt kaapen fast om sig, trykket hun sig saalangt som mulig tHbake i det ene hjørne for at undgaa al

berøring med ham. Da han Yilde rykke r.ærmerc bort til hende, s~mlet hun kjolen sammen om sig.

"Aa, vær saa snil al se tlig for - du kroller kjolen min," sa hun hurlig. . Hnn glnllet smilende henover del hlole slo I. "Hvor damene allid er ncdtle fo r sit loilelte 1 Del vi lde ogsaa Yære synd for din nydelige kjole! Den kl<t'r clig Yitlunclcrlig.

Du ligner en dronning'" Taus lukket hun sine o ine. Del '"1r hende umulig al s,:arc ham. I [un viltlc ikke hl sig forstyrre i sin glade sll'111t1ing. .. Gerd er eler - (~erd er tier'. '" Snnlccles ·' sang og klang ~!el i hende.

Dolf var i alt andel end gol.il humor. Tfr111 likte slet ikke at den forhacllc sleclbror skuldr vende tilbake li! hjemmet igjen. og <tl lrn11 slaildc della i en fest lil ære for lrnm.

I fans lnor hadde dog git lrnm et Yink om at han paa ingen nhtale maalle opirre faren.

Derfor maalle han gjore gode miner til slet spil.

Rudolf og J uanila yar ogsaa inclbucll lil r1l komme en time tidligere 1c nd de andre gjesler.

Da de kom. var Gerhard cndnu ikke kommeL ..Den hØitideli6c akl" som Rudolf spollencl~ kalcU(c· •elet, forestod ('ndnu. .Tuanita vekslet et slraalcnde blik med sin .)Yigerfar og de holdt længe hverandres hænder fasl. Den gamle herr·e lænte sig blek og bevæget Lil kaminen. Juanila tok ham i armen og slille sig ved siden av ham , mens Rudolf kastet sig i en stol ved siden av moren som nervøst . bel sig i læpen.

Strnks efler blev Gerhanl meldt.

Hans far gik imot ham og slrakle hegge h:-endcr ut mot ham. Dypt bevægel saa lian pan Gerds elegante, fornemme skikkelse og Lr:Yl<kct hans hæncler fast mellem sine.

Rudolf sendte broren el skarpt provende hlik og ma:ilte til sin ærgrelse inclromme at Gerds ~-clre skikkelse godt kunde maale sig med hans. Gerhard var kanske ikke saa rcgclmæssig Yakker, men saa meget mer belyclelig og meget mer inbelligent ut. fru H rlcne var usikker og forlegen. Den samtale hun hadde hat med sin mancl den rorcgaaenck dag, halleie rokket hendes sel\·folelse . , Bernhard Falkner lrak sin hjenwendle søn længer incl i værelset. Over farens skuldre for Gerhards blik til den slanke, hvilklædle skikkelse som slod ved kaminen og saa paa ham med store, vidunderlig slraalenclc øine.

Et øieblik sænkcl deres øine sig i hverandre.

Grrbanls hjerle hanket i voldsomt tempo. Han var rent blendet av Juanilas store skjonhet og han opfylclles av en blanding av snlig fr:"d og dyp smerte.

Delle korte blik som han og .Juanila veksle! , cle1 slraalcnde gliml i hendes øinc som bod ham el jublende velkommen, var en sa[i slor og inderlig oplevelse for ham, at alt -n ndel" som stormet incl paa ham i denne. time forekom ham uvæsentlig og uten lwlydning.

Efter ·al lin hilst paa sin far gik han 11nrlig ·m ed stor sikkerhet og selvbeherskelse borl til sin sledmor, bukket for hende og lok hendes haand som hun nølende, men dog mol sin vilje, betvunget av hans imponerende, fornemme ulseencle, slrakle ut mot ham. Hoflig og ridderlig førle han hentles haancl li! sine læber. Det var bare ei1 Jlyglig berøring - bare en høflighetsform, men fru Helene følle sig behagelig berørt av oennc:.'I sm.rc og høflige oplræden.

Hun hadde forberedt sig paa en hemmelig kdmp, hadde trodd at han vilde behandle hende koldl og uv1mlig. Istedelfor laa der

~r .

21

i he:lc h::ins oplræden og væsen en lydelig beslræbelse. for at skape et nogenlunclc ulholLlclig forholtl mellem ham og hans fars h11slni. Da puslet hun lcllel ul og folle sig mc-slen taknemlig mot ham. ~ogen høflige Yelkornslonl faldt hende nu ikke saa Ynnskcliu som hun ll<Hlcle trodd. i{udoi1· h;1dcle iF1gllat hende skarpt, og da (;crharcl nu gik lntdig bort lil ham og rakle !mm IJa:mden. kunde han ikke andel c:ncl gaa i ncl paa hans u LYlmgne, om t:ncl ikke særlig hjerlelige lonc.

Bc.:rnlJard Falkner hadde set paa alt detlc med urolige oine og puslet hemmelig u I. S;,;1 Ye1Hlle Gerhard sig til Juan.ila. IIans oi1H· synles :il indsuge hele hendes yndige s!,ikkl'lse. Hun g.ik hurlig hort til ham, siraklt. hegge sine hrrnclcr ul mol 11nm og ~rniilc Lil ham mecl det yndige smil som h<ll! haclcl c set· vaaken og i dromm c.

"Gerd. kjære Gerd. velkommen, hjerldig ,·elkommen hjem! Jeg er saa glad over at se dig !" sa hun med skjæl vende slemme.

Han blev blek av sindsbev<L'gelse. Dypt Loidc. han sig over hendes haand og trykket deu !Lil sine læber. Da lian igjen retLel sig op, laa der i hans o ine el ullryk sont fik hendes hjerle lil: at sh1a hurligere. .,Tak .J uanila ," sYarle han Lwl. H.udolf saa forbauset paa denne scene og gik. saa hmlig bort til .Tuanila .

"Det forbauser mig 11t dere kjcnder hverandre. J rg trodde at jeg forst nu skulde forestille ·tlig for min lrnslru, Gerd," sa han hurlig. . Gcl'liard hadde allerede fal let sig helt.

"Som du ser, DoU, behøves det ikke,• · srnrtt'• han .

Rudolf vilcle lægge lrn:inden paa sin hustrus skulder likesom ror ni bevise sin ciendon:srel, lncn Juanl1<1 gil'd rra ham og Jlyglel ins1inklmrcssig b o l"l !il si n SYigerfar.

Bernhard Falkner 1<1 l1e11des arm i sin og forandre! slrFiks sarnlalemne. Og ela alle nu anslrc.:ngle sig for al være saa ulvungnc som mulig, gik saml alen snart li \"lig i ca aJmindelig konYcrsalionslone. - Baro naar Gerh::ircl Lalte med Juanita eller sin far, kom eler en varmere klang . i hans slemme. lI vor megel Gerhard maa'Lle be hers k r sig for at synes rolig og ut vungeu overfor .Tuani la - del visste bare han selv. II an var dypl betal a\· hendes store skjonhel som kom ~:ia hc:ll lil sin ret i elet eleganlt"', khcclelige selskapsloilelle. I-Iemles elskelige ynde virkel uæsten berusende paa den eller~ saa rolige, maalbevisste mand. Vishcien om ::il: han var hende dyrebar, at hun folle varmere for ham, end hun .selv vissle, incicholdl stor fare for ham. Men han loYel sig selv hellig at han ikke skulcle forslyrr<' hendes hjerlefred og sinclsrn, at han vildc være- slerk og maatle være det baadc fo,- henclc og sig selv. Naar forst denne aflen Yar forbi, naar han hadde væunet sig til hent.les ynde og indlagende skjonhcl, saa Yilde han anlagelig bli roligere igjen.

Saalede~: forløp den forsle lime hurtig, og lcJa gjeslerne kom fancll de familien Faikner Lilsyncl<llende i den inclerligslc' sjælsharmoni. Der blev naturligvis h1gl beslag paa Gedrnnl fra alle kanter. Alle vilde . tale med den bcromle forsker, alle vilde si ham nogen smigrende ord. Han var virkelig det feirede: midtpunkt i selskapet, og hans :;Lalle, imponerentle skikkelse trak alles oine lil sig. Endog fru Helene maalle ofte s e borl paa ham. Hun maatte inclrømme at hau slel ikke lign el elet billede, hun hadde dan- . net sig av ham.

Men H.udolf følte et heftig had til brore1 1 som stilleL ham saa aldeles i skyggen. El·· lers stredes damene om hans selskap, men idag eksislcrle bare hans bror for dem . Men

l'<r. 21

lrnn var klok nok til at skjule sine følelser og gav sig utseende av at være et hjer~e og en sjæl med sin berømte bror. .Juanita straalte av lykkelig stollhet. Alter 1o g atter fløi hendes oine over til Gerliards slanke, eleganle skikkelse. - Hans smale, ædelt formede hode med d et brnnaf;ligc, markerte ansigl Lillrak sig med magnetisk kraft hendes øine. Naar hendes blik m ø lte hans Lankefulde, dyptliggende øine, smilte hun slraalende Lil ham. Hun gjorde sig heller ikke nu regnskap for det, hun følle for ham, men visste bare at hans nærvær gjorde hende meget glad og lykkelig.

- Ulen betænkning aapnet hun sit unge, ensomme hj erle for ham og lot ham ta <Jet i besiddelse som om det slel ikke kunclc være anderledes. \'ed bordel sat hun likeover for ham og dere» øi11e mottes ofle. Gerhard hverken ku11de eller vilde verge sig mot d en lykkcful elsc der overvældet ham. Han folle sig slerk nok til at holde sig selv i tømme.

Sikker paa sig selv hengav han sig· til del søte trylleri som hun utøvet over ham.

Efler middagen fordelte selskapet sig i de værelser som stølte op til spisesalen.

Gerhard hadde lislet sig bort fra selskapel or.- opsøkle et lilet kabinet som Jaa lilt avsides og som han trodde toml. Da han gik over treskelen saa han Juauila for sig.

IJun hadde sat sig paa en stol og Jaa lilbakelænet med lukkede oine.

Han stanset og saa med brændende blik paa del yndige billede. Et vakkert, drømmende smil laa om hendes læber. Han vildc netop gaa ut igjen, da han trodde - hun var flygtet derind, fordi hun var træt.

Men ida slog hun øinene op og da hun fik se ham rellet hun sig straks op.

"Aa, Gerd - er cln ogsaa. træt av al denne larm og tummel '!" sa hun og saa smilend e paa ham.

"Javist - jeg vilcle bare hvile mig lilt her. Men jeg vil ikke forslyrre dig, Nila."

Hun rystet paa hodet.

"Du forstyrrer mig slet ikke, Gerd. Kom og sæt dig hos mig og la o s tale litt sammen. Eller vil du helst slippe at tale? Saa tier vi!"

Utvungent pekte hun paa en stol som stod ved siden av hende. Værelset var hare oplyst av tilslørte lamper og det gav det hele en mystisk tiltrækning.

Gerhard følte at dette fortrolige samvær med hende vilde virke som et farlig trylleri paa ham. Men han satte sig allikev.el overfor hende.

"Det er mig altid en glæde at tale med dig, Nita," sa han rolig.

Hun isaa glædesstraalende paa ham og trykket hænderne mot hjertet.

"Aa, Gerd, jeg er saa lykkelig over at du igjen er hos o s ! Jeg har længtet saa efter at se dig!"

Blodet strømmet varmt til hans hjerte.

Et øieblik var det som om hans hjerteslag stanset og ban kunde ikke svare. Da saa hun bekymret ind i hans bleke ansigt. ,,Og du, Gerd? Glæder du dig ikke? Faldt det rj ig vansk!=!lig at komme hjem - til din sledmor?"

Han pustet dypt ut.

"Nila, jeg visste jo at jeg fandt dig og far her. Saa tænkte jeg bare paa gjensynet med dere og glædet mig til. det."

"Virkelig?"

Han nikket smilende.

Hun trak litt i perlesnoren som om den var for trang for hende. Han tænk~e at han aldrig hadde set noget vakrer·e end disse malhvite skinnende perler paa den slanke hals med den varme farv.etone. Han rev dog slne øine løs fra den og spurte dellagend~:

ALLEnS PAMILIE-JOUnNAL

" IJ.vorledQs llar du hal det, siden vi saas siclsl ?"

Hun smille. " Aa, meget bellre encl før. Gerd, jeg har jo fun<iet dig igjen, og jeg vissle at du, hvor dn saa end var i verden, var mig en trofast Yen, hvis tanker var hos mig bestandig. Ikke sandl - du har jo tænkt paa mig?"

Han nikket smilende. .,Jo, meget." :,.:\a, ja, det folle jeg. Saa hadde jeg dine boker. Siden jeg saa dig igjen, er de blit Jeyenc!e for mig. I aanden har jeg vandret med dig gjennem alle d e fremmede egner.

Og naar jeg hadde !rest saa lukket jeg oincne og saa forekom det mig at du I ni k til mig. Din slemme lod saa levende i mine ører. Da var jeg aldrig alene. Far eL· ogsaa saa snil og kjærlig mot mig m1; han er blit min lrofasle ven og raadgiver i alt. Saa rik er jeg nu! Skulde jeg saa ikke være glad og taknemlig og modig bære det som - som altid falder mig tungt at bære?"

Hvert av hendes 01\'tl. berørle ham som kjærtegn. Han ønsket, han kunde si: "Ti dog, barn, aner du da ikke lwad hvert av dine ord røber for mig. Vet du ikke at saaledes taler bare kjærligheten? Føler du ikkC' at med hvert av disse ord flyr vorc lljcrler 'mol hverandre?" l\l cn ban laug. Han Yisste jo at hun bevægel sig som en søvngjængerskc, man ikke tør rope paa, . fordi hun ikke skal bli sig bevisst den fare hun svæver i. Hun maalte ikke rives ut av sin uskyldige utvungenhet. - Aa - det var s::ia <leilig for ham at hore denne inderlige tilstaaelse. Det forekom hende saa selvfølgelig al deres sjæler hørte sammen. Hun var \;irkelicr endnu et rent barn i tanke r og følelser ·"'og allikevel e n ung kvinde m ed renhetens og uskyldighetens trylleri over alle sine følelser. Hvor deilig maatte det ikke være at vække hende av denne drømmetilsland. Han slrøk sig hurtig over oinene og rellel sig op for ikke at bukke und er for fristelsen.

"Nila, jeg glæder mig tneget oYer at du nu tænker roligere over din skjæbne. Dolf vil forhaabentlig ogsaa komme mer og mer rn fornufl og alt kan endnu bli godt mellem dere."

Han tvang sig til at si disse ord. l\fen da saa Nila ham ængstelig og urolig ind i øinene og hun blev meget blek. ,.Nei, nei, Geni - det er ikke til at tænk c p::ia - la os ikke tale om det. Ødelæg ikke disse deilige, lykkelige timer for mig - aldrig - aldrig mer kan jeg finde tilbake. til ham. Det maa du heller ikke. onske, hvis du er en liten smule glad i mig. Ikke engang far forlanger elet av mig. Det fylder mig bare med gru og rædsel. Nei, Gerd du maa ikke forlange av mig at jeg skal Yære anderledes overfor Dolf. Ellers skal jeg gjøre all hvad du forlanger av mig, men det man du ikke forlange," fremstammet hun sk.iælvende, og hendes øine hadde et ullryk som gjorde et endnu dypere indtryk paa ham end hendes ord.

G.iennem disse ord fik han et dypt indblik i deres egteskap og han merkel at hun Lroddc han vilde mægle mellem hende og Dolf.

"Vær rolig, Nila - jeg vil aldrig forlange nogel av dig som er imot din nalur. Jeg ønsker bare at bevare dig for al sorg og lidelse, saavidt det slaar i min magt. Det gjør mig saa inderlig ondt at du ikke har fondet lykken i dit egteskap med Dolf. Jeg visste jo ikke hvor dyp kløften var mellem dere." .

Hun gjorde en mat hevægelse.

"Aa - jeg har fundet mig tilrette - hvis bare Dolf vil la mig gaa min vei i ro, saa kan ogsaa han faa gaa sin i ro. Men - i deu sidst~ tid - ~r. .der noge.t - som gjør.

17

mig ængstelig. Jeg kan ikke Lale om det -· men undertiden er jeg likefrem ræd foL· ham. Aa, Gerd! Gid jeg . aldrig var bli t hans hustru! Eller gid -jeg- kunde kj0pe mig fri for ham! Det var jo bare mine penge1· han vilde lia - aa, Gud gi, jeg kunde gi ham alt hvad jeg eier og har - det vilclc jeg saa inderlig gjerne gjore, hvis jt'g igjen kunde bli Juanila Trebin!"

I hendes ai!1e laa der en kvalfuld angst og uro.

Geni presset læberne sammen. Hun skulclc bare ha ant hvorledes det slormel og JJrustc i ham ved hendes forlrolige, lilliclsfulde ord, lwilken kval og salighet denn e t!lstaaelse, som hun gjorde ham i barnslig frimodighet og naivilet, vakte i ham! "i\Iin stakkars lille Nila!" sa han laYt. Jlun smilte lykkelig. ,.Snaledes kaldte du mig dengang, du kom ind Lil mig i det morke værelse, hvor jeg Jaa og var saa ræd! Da blev jeg straks lr0slel. Aa, jeg husker enclnu saa tydelig hvorledes dn lorret taarene av oinenc mine m0d et bløtt silkelommelørklæ. Du talle ogsaa saa kjærlig og. omt til . mig. Nu \ il jeg helle1: ikke længer tænke p aa alt det slygg<.> :og sørgelige. Jeg har jo clig - og rar -- og Tina.. Kommer dn ikke snart ut til os nu? Tina længter saa meget erter dig. Idag var hun rent misundelig paa mig, fordi jeg skulde faa se dig. Du Yil vel besøke os meget olle, ikk e sandl ?"

Han pustet tungt. .

"Ja, Ni ta, saa ofte jeg kan," sa han. TLm tæ nkle at hvis han skulde følge sit hjerle., vilcl c han besøke hende hver dag.

Hendes øine straalte og hun lrykket hans haancl fast mellem sine.

"Del skal jeg si til Tina!'' sa hun: I del samme kom Dolf incl i kabinellCt. Der kom et sælsomt glimt i hans øine, cia han fik se Gerd og Nita haand i haand og i en mrgel inig samtale. Allerede ved bordel lwcldc h:rn lagt merke til at hans bustrus oine hang med et sværmerisk ultryk ::iv beundring ved Gerds ansigt. Nu fandt han dem her, avsides fra selskapet i en m eget fortrolig si tualion .

En føl else aY skinsyke grep ham. Ilnrlig gik 11:111 bort lil dem og saa forskende iml i Nilas ansigt.

"Naa, saa her finder man eiere. D ere l>lir savnet av alle," sa han.

Gerd reiste sig straks. Han rolle mistroen i Dolfs or~l og blik.

"Din brors hustru!" lød det igjen i hans sjæl. Og pluclselig forekom elet ham igjen som el vovestykke at han var kommet til I. . . . l\Ien intet i hans væsen ropet hans lanker. Ganske rolig og sikker slod han foran Dolf.

"Vi kom til at tale iYrig sammen," sa han smilende.

Ogsaa Nila reiste sig.

"Ja - og Gerd har lovet mig snart at besokc os. Dolf, hvis det passer dig, vil jog be ham spise middag hos os første paaskeclag," sa hun hurtig. ,.Nila, du vet jo at vi altid er hos mine forældre om søndagen," sa Dolf undvikende.

"Del er sandl! Saa sier vi anden paaskeclag - ikke sandt, Gerd?"

"Gjerne, hvis det passer Dolf."

"Naturligvis. Det vil glæde mig at du engang kommer til at lære mit hiem al kjende," svarte Dolf høftig og la sin haand paa Nil.as arm.

Hun bøide .s ig hurlig ned og ordnet lilt '.m ed sil slæp, saa at hans haand straks gled ned igjen. Gerd la godt med~e til dette lille intermezzo og det berørte ham paa en sælsom maate.

"Jeg haaber at jeg ogsaa engang kan fan se dere hos mig, naar jeg først faar vite hvor dygtig min husholderske er i koke1

,18 . kun:;,len," s a Gerd og tvang sig Lil at lale

i en spøtende tone.

Dolf dreide velbe!~agclig sin .bart.

"Naa - vor kok vil nok tilfredsstille dig han er fremragende dyglig," sa han skrvlende.

• · c ·e nl smille fin [.

I · ·.,f"r;1 m ine reiser er jeg vanl t il primitiv ko~i.··

)3ot· dn Yed pronienaden?" spurle Dolf.

J

.,Ja - like Yed promenadepladsen Yed springvamlel." " Det er jo like i nærhelen av os - del <' 1· neppe li miuullc'rs gang. Y or Yiila l igge 1· ,"cd skogen." (; C' rd b0i:de hode l. .,Sa;t k ommer du kanske indom m ig, nanr dtt u:::ar forbi," sa han hol'lig. ])ul r bukkel lcl. ."Jeg skal l«cnke paa del. ~ ; 1:1 g ik de a ll e lrc lilbake lil selskapet. lide aflencn i<1gllok Dolr sin bror og ?\ila "l Ctl mistrois k e IJlik. Gerd gav ham dog ikl;c den 1n im lsle aulcdnillg lil m istanke.

0·.~~;1;1 11;1ar han la ll e med :\'.ila rorl;lcv han ,. ,; i 1 ~kc: roliu.... ~ .o•"~ hans ai1si•"t Y:1r ulJcværreli," ~ ti V t'> o~ u .~jenncrnlrn:-ngclig.

J\Icn ?\ila la ikl.;e .sk.iul paa sine folelser. Hun Yis(e lydelig :tl !nut Y;ll' SY::ed glad i Geni. Hun sna oml og inderlig paa ham med sine store, ~:lr:\ ;dcmlc oine. og na:1r lwn ·lalle med hende·. fik hendes ansigl el ganske andet 11Lln I~ end ellers. ·:\itr, Jiadde :ildrig rol'ek.0111mcl Dolf s:ia Y:1kkl'l' som dl'lllll' :1J"le11 . . lfan Yar Jikl'. frem ræll ror al :\ila skuldc Ila Iol'elskct sig: i Cenl. Han visslc al da Y;11· :dl tapt rOL' haJll ..

Jf~l!l kt?ndc lJare Ila liaab om al Yindc hende. S:w lrcnge hendes lljl'rlc ikke lillwrle. l'll anden .

S:unmcn med den spirende skinsyke Yaaknd der i D.oll's hjerte en glodemle kjæ1·1:gJ1cl lil hn!:ilrneu. ,\[drig ror ]ladde han Y:t'reJ Sa:l lidenskapelig [OreJskCl i Sin hustru og rundrl hende saa allrnaYæ1·dig som netop i drnnc lid.

Da dr kom hjem om artenen, og hun som scdYnnl ig Yilde g;ia iml i s ine Y:\'rclscr, holtil h:m hende lilbake. .. :\fi ln. 1<1 os p:1ssiare lill samrncn," bacl ]1;:11 1ncc: uroli!! Jlakkende o i11e. IIun saa o ,·c1· sk u lderen~ tilbake p:1:1 ham. Den·ed ]ll';nel den rode biomst i hcncles haar og fol ell 11 ecl pan gul\·cl. Dolf lok den op og ll'ykkel. den l il sine 1:-cbcr.

Ue1 · kom et isko ldl , -nnisende 11llryk op i hende<; ansig!. .. .Jeg- er lræt - goclnnl!" sa hun Yilde sky 11 dc s ig ul av Y<nelseL I Lm grep hende i annen. ·:Bli dog, bli, Juanila," hviskel linn 01lll", ·og h:i.ns varme nancle slreiret hendes ans igt.

Men )wn rev sig saa heft ig los at h:111 beh oldt hendes armb~rnnd i haanden. Sikkerl1elshcnkcn var gant ilu og hadde snaret hende i armen. i\Jen det la hun ikke mcrko l il. IIurlig gik hun ut av Yærelset og l:onslo med skjæh·ende ll:1n11d doren lil sil J;ot1doi r .

Dolf stod ub~ Yægelig et oicblik; i den <'ne h::iantl hgkU han den rode blomst, i den anden armbaanuct. Hans oine fæslet s ig som et lirrel rovclyrs pa:i. den s længlc dor.

Saa la han langsomt armbaandet p::rn bordel og kastet blomsten gjenncm det aapnll ,·indu ul paa galen.

IJ an blev stanende eflerlænksomt ulenfor doren el par o ieblik. Saa kaslet han resolut hodet t ilbake.

"Vent bare, lille slivnakke. - Jeg Yil ikke· gi dig lid til at la dit lille romantiske hode fordre ie a y en anden. Nu ha r jeg ingen tid spilde."

Langso m t og hensunken i lan k er gik han i n d i s ine egne vær elser , hvor h a n s k am-

. ALLER S FAMILIE-JOURNAL rnertjene1· wnlet pai:t ham for at hjælpe hum med avklæclningen. llans tjener hadde ingen let placls. Dolf \"<li' luuefuld og fordringsfuld mer fordri ugsruld end de nesle fontcnle modedamcr. Tjeneren maalle Yæ1·e paral ba<l(k dag Otr nal. ~Icn han hadde ganske Yist heilei· ikke uogct :mtkl at gjore end al pass e og plE:ic sin herres yclrc. Tina kaltlLe - ham i retf:-crclig nede oYer hans tloYcnskap en doveu slyi1gel. J\len hun lurde ikke si del høit, for kammerljenercn kunde se m cgcl l'orneml paa g:1 mlc Tina. (;0rd og J ua11ila hadde sel hYcrnndre oflc.

Dolf forsokle klokelig at slille sig p:i.a en gocl fol med sin l.Jror, for Nilas en og LyYendc foclselsd;Jg Yar nær foreslaaendc, og a\·gjt,re!sen, {)Ill han skulde raa sin huslrns forllllle mellem llændene, skulde b estem mes nu. . Fru Helene fandL lil sin O\'erraskelse al del slcl ikke Y;u· s:la Yanskelig at kve pa:r rn lilsynel:1Lcnde vcnskapelig fol med Gerd. lian Ynr ikl;e længer den ungdommelig;:-, illre Jusenlasl og hadde lært al skjule sine Ioklser under en rormfnhl hoflighcl. lltr1d1<ird f':llkner lenle oicnsynlig op, siden Gu·cl Ynr kommet hjem. Hans ælclslc :-,cms kjærl ige . s~·mpali gjorde ham godt. ~-led DoH u-ndgik han enhver forklnring, og hans ~.ngsle søn haabet Llerfor at faren Yilcle bær0 sig ,.fornufli.~.( <id i pengesakene.

Saalcdes l r;1f Cerd og ~ila S<1111mcn o,·era H. ogsaa i sl'lsk:i per u leu ror hjemm ene.

Ta11lo Gjc l' il'11cl l)('kLigeL si _(.( :1llcredc OYCr al Cent lwdde s;1a lill'll licl Lil oYc r s fol' ll::-nde.

Gcn.l lwcille ,-n~rel i sin brors Yilla el p:1r gangc:T. Gamle Tina var renl ule ;1 , · sig <W girede. lJycr gang Gerd kom.

JPanila hatkle nu kunnet være helt glad og I:»kkelig, hvis ikke Dolfs opforsel hver gang de nr alene hadde ængslct og foruroliget hende. Han lalle saa fyrig og glodentle Lil hende, saa hun skjalv av angst ng r:t>dscl og mer og mer sakte at unclgaa l 1n m . · JrJ mer hun l'lygtet for ham, desto oftere l>eskj;-cfl iget hun sig med det sporsmaal, om det ikke: ' 'ar mulig at gjore s ig hell fl'i rra ham .

Doli: Yilde forsl ha Nitas J'otlsclsd:1g oYerslaal, for han foretok et a,·gjorcncle skrill.

I [<l11 var fast beslullet paa at del ikke skulcle ,·cdbli al gaa som det gjorde 1111. l hm an le ikke at Juanila nærcl skilsmisseplane!'. ~ren hun var saa uerf:1ren og 11seh·s!æ11rli~·: al ]Jun ikke vissle om det Yar mulig ::il ·s t ryke eglesk;lpels lænker av sig. . S:n oprnntlt da hendes fødselsdag. I hendes sYigerl'orældres hus slrnlde eler aYholdes rn liten fest i en intim krecls, og selvfolgr lig rnr Gerd invitert. :\Icn a llcrede om fonnidd:1gcn kom han ut lil Yillaen Yed skogen fot· at overbringe sin lykonskniug. Fodselsdagen faldt paa en soncfog.

Gerhard hadde med sig deilige blom~!ce Lil ~ita og elet nyesle hind av sine YCTker som netop var ulkommet. lfun blev usigelig glad, og oYcn·ælllet av sine fC1lt·lser trykket hun blomslene og boken Lil sil hjcrle. ,, .\a, Cenl, kjære Geni, hY01· glad jeg er 0Ye1· t1 cnne gaye - intet er mig sna kjær t s0n1 ti isse blomster og denne bok."

Han smille. IIan forstod fremdeles at beherske sig fultlkommen'. overfor hende, men ved al se: hendes yndige, rørende g1æde fylcltes hm av en smertelig følelse ved tanken 11aa at lrnn nllid maatte paal::cgge sig denne tilbakeholdenhet o Ycrfor hende.

Nila aapncl boken og saa stolt ned paa de ord , Irnn hadde s krevet paa førsle blad og i hvilke: han hadde tilegnet lw n de boken. " Min kjære Juanita ærbødig ti leg net," Iæ-

l\r. 21 slo hun hah"hoit. Saa loflet hun hodel og sau pan ham. ,,Ærbodig ! i\a, Gerd, clel lyder saa ho il idelig o g lill sliYL!"' sa hun og rynket sine oirnhryn. _ .)1' a l~. skulllc jeg ha skreYeL'?' ' spurte Jwn hl o ll , mens hans oine hville fasl paa hende'. liun saa rorende barnslig ul og hare llcnc!r" oinc hadde el mode nt ullryk. ".\<.1 , del er dn ganske enkcll, (;erd. Det :-,kuld l' 11 ;1lurligYis ha slnat " i kjærlighel"' s~L hun likefrem og inderlig.

P:in s!oltet sig tungl paa en stolarm og en dyp smcrle lalle ul <l\' hans riine. ..1 kj:crl ighcl? I3arn - barn - " lian avbml og slrok sig O\'Cr pandcn. Ilun saa pludsclig urolig paa ham og der gik like:-,0111 e1i skjæl ven gjenncm he ndc. l l an s<ia del o~_: han blev grepet a" en dodelig angsl l'or al hendes sorglose ro skuldc forslyrrt·s .

1:01· sa:tsnarl hun ble,· sig sin kja:-rlighcl licyj~; ~l. sa;1 maalle tie skilles ror 1Jesl:1ndig ·del Yisslr han. !fan Lok sig s:1111rnen og lo tilsynclalcnde aldeles ul\'t111gcnl. ..:\aa .i:~ - jeg kunde .io ha :-,kre\'cl ·i kja:1·lig!JcL' --· del l:-cnklt' jeg ikke p:1;1. Del ly drl· jo penere. " Det rarlige Oil'blik \' :li' O\'Cl'VUIHlel. :\ila hcgyn11lc ogsaa al le. · .. 0'. fl<l ja - del le lyder jo ogsaa meget pen L - · jeg foler mig renl -.l t:lt og Yiglig'" For al gi snmtalcn en mindre J':irlig wnding sa han hnrlig: "Egentlig burcle jeg ha gil dig Yioler som gjengjrcltl for dem, du gay mig. Jeg har endnu ikkv lakket dig rigtig ror din YClko111sl hil~c· 11 Lil mig.·' ..B lev tin glad on·r violcne·?" spurte hun smilende.

IT an nikkel. ..l\Teget glad! Deres dufl fyldle i lang lill mil arbeidsværelse . Xn er <le desYæne Yisnel pg jrg har ikke andel tilbake end kol'ld med dine kjære ord ." .,.\a - har du Yirkciig gjcml tkl -?"' spurte hr1JL iYrig.

TI an lok op sin legnebok eig rykket slolcn lill nærmere hort lil hende. Saa lok han lwrlcl frem og Yisle hende det. .,1Jrr er del."

Ilun smillc og nikket, da hun saa ned paa del. .. ll~r du Yirkelig gjernl del s:1a 0111hygrrelirr~"

" ...L.

sammen mcc1 andre kjære rnincle r . lier gjemmer jeg ogsaa del sidsle hrl'\', som min mor skrev for sin dod. " .. Et llrcv som din mor skt·ey Lil dig?" ":\fei - l il sin sosler (~jcrl r ud som l1ar git mig del. Jeg ba~rc r det :1llitl paa mig."

I samme ø ieblik kom Doll' ind i Y:l're lseL FYilkaarlig for Gerd sammen og mistet legnchokcn p:1a guh·et, s:1a dens indholtl spre d!es lil alle kanler.

Doll' boidr sig ned for at hj:-clpe Gerd med al snmlC" sammen pap irene. Den'ecl saa han korlel.

TTnn gjenkjenclle straks .Tuanil:1s hannelskrifl og for -med et lrnrlig IJlik henover ordene : "TI.ierlelig ,·clkommen h j em. Juanila." l\lcd 'el onclskapsfnlclt bl ik paa broren sa han: ,,Ihatl ser .ieg - en velkomsU1ilsen fra min huslrn lil clig! Nila, .ieg visste slet ikke. at du har sendt Gerd en skril'Llig h ilsen ."

Gerd folle; sig et oieblik usikker og nle av fat-ning og la med en let skjælvemle hnand de opsamlecle papirer inc! i sin tegnebok.

Han Yar :engstelig for Nitas skyld-_ I sin heslyrlelsc la han ikke merke til al to papirer som ogsaa h~clcle l igget i hans tegnebok Yar glidd ned U!1der hans stol og blev l iggendo der, u ten at nogen saa dem.

Nita hadde hele tiden været a ldeles rolig og uberørt av situationen.

------ - --------- - - - -- ---------------------------------- --------- -- - ·----- - -

Nr. 21

ALLERS FAi\IILIE - JOURNAL

19

"Naturligvis sendte jeg Gerd blomster til gen ømme ulgydelser," tænkte Rudolf iro- foll.er. Jeg hadde aldrig trodd at min )ille velkornsl sammen med dette kort," sa hun nisk og tok op papirene. hustru var sari koket. Hun forslam· sanganske lrosky ldig.

Ban var absolnt ingen diskret natur og dE-lig at bringe mig fra sans og samling.

"Uten at si noget til mig om del?" sa han aapnet nysgjerrig brevene. Det forste var Da Juanila eflcr middagen vilde fj.ernc mistroisk og ærgerlig. en meddelelse fra den arkitekt som hadde sig, slillc han sig iveien for hende.

Hun saa stolt og rolig paa ham. bygget Gerhpnls villa. l\Ien det andet var ,)dag slipper du ikke fra mig, før du "Det ~rnsaa jeg ikke for nøuvendig. Jeg del allcreclc gulnede brev som Marie Falk- har git mig et kys, lille kone - bare et sa id et til far," sa hun koldt. neL" korl for sin dod skrev lil sin søster.. eneste kys - du har endnu. ikke takket Rudolf mr ærgerlig og vred. Men da hun RndoU læsle ogsaa delle brev og a!le slags mig riglig for gaven." vtclblev al være rolig og paastocl at hun folelser avspeilet sig i hans ansigt. Av dette .Hun gik tilbake fra liam. !melde talt med hans far om det kunde han breY sa :t han hrnd der hittil hadde været ,,Hvad skal de:lle bety.? _ La mig komme j{l ikke si noget mot det. sk,iull for ham, at hans far og mor ved frem." deres brodefulde kjærlighet hadde dr .::vet _ "Førsl et kys!"

Hau lo nu tilsynelatende muntert.

Hun kastet hodet , iilbake. _ "Ja, eler ser du, Gerd, hvad berømlhet hans fars rørsl"e hustru i døden. Han lfe;,Nei, jeg kyssee dig aldrig mer - d.et fører •med sig. Man sender dig blomster ste ,o gsaa i delle brevet at hans far ikke hadde faat vile at Marie Falk.ner frivil\ig burde. dn da vile!'!

1il velkomst likesom en feiret teaterstorhet.

Ni ta. du skul de heller ha sendt ham en hadde gjorl ende paa sit liv. Der okm et Ha_n gik nærmere. bort Lil hende. lauri)ærkrans. - Tænk dig bare, Gerd, jeg flndskapsfuldt, triumferende glimt i hans "Væ1· ikke saa harnaglig, Nila,. og hold har e1H.lnu ikke læsl en eneste stavelse av oinc. op med ·delte surmuleti. Hvacl vil ud egentdine vrrker. Er du meget fornærmet?"

"Se, se - del e1· jo en interessant og lig mer? Har jeg ·ikke ærlig gjort avbigt {ierharcl hadde gjenvundet sin ro. For Ni- ubel<_tlelig opclagclse. - Delte brev er kan- for hYer krænkelse - har jeg ikke i- flern la.:; skyld iguorerle han Rudolfs ironiske ske vænl mange millioner fc>r mig. Ser maanecler ærlig- bestræbt mig for at vinde tone. man elet'. Den gamle herre har jo \·æret din tilgivelse? Saaledes som nu kan vi da "Nei, _jrg er ahsolut ikke fornærmet over ell slor gavlyv - og saa vil han holde umulig fortsætte at· leve sammen. · Jeg findel. Del er jo lektyre som ikke passer for formaningstaler for mig og overvælder mig e.ler mig simpelthen ikke længer i det. Jeg alle og enhver." med bebreidelser. Naa - saaledes er alt- er din mand og du er min liustrn, og jeg .,Naa - men saa er lil gjengjæld far og saa min hr. far. Jeg synes saamen, han . har en· rrt til dig som jeg beste mf' gjør Nila begeistrede læsere." har nok paa sin samvittighet - han burde fordring paa." ikke o pkaste sig til dommer over mig. N n "Jeg vel at Nila læser mine bøker med Hun rettet sig hoit op og saa koldt og idcressc, derfor har jeg- ogsaa tillatt mig · skal han bare vove at fiI1de mig "uYærdig" stolt ·pa.a ham. al tilegne hende mit nyeste verk," sa Gerd til (at overla Nitas forurne. Da skal han faa "Hvorfor sier du alt delte? Du vet jo en o\·erraskencle meddelelse. Velsignet væ- godt hvorledes vi staa.r overfor hverandre, i en !el Lone og pekte paa boken.

H udoll' Lok den og aapnet dens førsle si- re min berømle brors tegnebok - jeg lro.c}.- al der aldrig mer kan bli noget fællesskap de. 11aa freste med et spottende smil til- de ikke, den skjulte slike skatter. Delte· mellem ·os. Jeg forlanger av dig at du brcY vil jeg opbevare omhyggelig d~t egnelsen. respekterer ·mit sta'.ndpunkt ov·e rfor dig. Det "Niln, tin føler dig vel meget beæret ved ei· kommet til mig i relle lid som om det el.· det eneste som gjør det mulig fo1· mig al en saa berømt mand tilegner dig en bok?" er fal ell ned fra himlen. Kanske ,ieg faar at leve sammen med dig længer. La mig Rolig Lok hun boken ut av hans haand. bruk for del imorgen under den store av- derfor komme frem." ' "Du Jorstam· slet ikke hvor stolt jeg er," regning med den gamle herre. IlYis han Hans a nsigt blev mørkerødt. ikke u _Len forbehold gir mig Nilas formu.c· sa hun frimodig. ,,Aa nei ·- nu har jeg længe nok fumlct Og i del hun rakle Gerhard haanden sa - sa:1 gjor jeg bruk av delte." mig i dine barnagligc luner. Nu er det hun varmt : Saaledes var Rudolf Falkners Lankegang. forbi . J0g skal vise ~g at du er min hu.,Kjære Gerd, jeg skal nok holde denne l\Ie<l el ubeskrivelig smil la han Marie Falk- stru 1og at du tilhorer mig. Jeg Yet jo gave heil i ære, den har gjort mig meget, ners hrcv i sin tegnebok, mens han like- at 1clin motsband vil holde op tilslut. Jeg megel slolt." gyldig kastet fra sig det andet brev. elsker clig og længler efter din kjædighrt, .I slraalcncle humør gik han ut av væ- det vet dn !"

Det rn1· en Lil.rellevisning Lil Rudolf.

Han tok dog ingen notis av den, men relset.

Juanila skalv oYer hele legemel og ule kastet sig paa en stol og slog benene over Vell middagsbordet saa han Nita igjen. · av sig selv av angst rople hun heflig: lweranclre. Saa forlalle han pralende om Han var fremdeles i ulmerket humør og "Hold op med denne elendige komedie! en vikl au Lomobillur som han dagen før han spokle med al hun var sprunget fra Jeg var vidne til samtalen med din mor, h~dde foretat med en ven. ham, saa at han ikke hadde kunnet over- da hun raadet clig til at faa island et Gerhard tok snart avsked, fordi han had- bringe hende sine lykønskninge/ Saa rakte bedre forhold mellem os - for pengenes de et \'igtig arbeide som sknlde besørges, han hende et elegant_ etui som indeholdt skyld. Du forsikret hende at du Lil tidsog han vilde gjerne være færdig med det hans fødsrlsclagsgave. Det var en kostbar fordriv for dig selv vilde gjøre mig forfoe at han kunde delta i festen for J ua- medaljong, besat med briljanler og smarag- elsket i dig. Aa - skam og skjændsd ni I a om aftenen. der og el dertil hørende fint halskjede. over dig at du tænker saa daarlig og lavt Hudolf fulglc sin bror ut i gangen. Da Nita lakket høflig, men ulen varme, og om kvindeære. Nu indser du vel at jeg h;rn igjen kom ind i ncrelset, var det la likC'gyldig etuiet tilside. Han ærgret sig ikke isæller pris paa din kjærlighet! Det tomt - J uanita var forsvundet. over ll cncles likegyldighet. Hun hadde glæ- ordet burde du slet ikke ta i munden Ærgerlig sparket han til den slol, paa det sig meget over Gerds bok. Men hans du vanhelliger det bare. La mig være ifred ! hYilken Gerhard hadde sittet, saa den vel- store selvbehagelighet lot "ikke denne følelse La din for træffe hvilken avgjørelse han Yil ,:incd hensyn til pengene. Jeg skuld~ te!". Derved opclaget han de papirer som komme helt frem . Han indbildte sig fremv:u· faldt ut av Gerhards tegnebok og ube- deles al Nila bare viste sig avvisende for gjerne kaste disse penger for dine fotter lJlerkel var blit liggende under stolen.

- •d isse elendige penger, for hvis skyld at ·egge ham.

"Aa - der ligger nok nogen av min hr. ,,Den lille skjælm," tænkle han seiersbe- du · har lænket mig til clig. La mig nu hrors papirer - forhaabentlig er det in- visst . ,hun vil bare se mig yclmyg for sine komme forbi og skaan mig for fremtiden 111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 11 11lll llllll llllllllllllllllllll llllllll lllllllllllllllllll lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll•l•lllillllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll

:\anr (•t f'kyggebillcdc fortolkes p;alt.

" Chefen hadde forleden s"gt li! mig,

a l hvis der kom en viss mager mand

med langt, hvitt haar 'og f :oshat skulde jeg bare vise ham bort. Nu hadde jeg n1%op 'Opfundet ·en ny patentert "bombekaster", og <la jeg paa glasdøren saa en skygge av den magre mand mea · det lange , haar gjo:rde jeg bomlx haste-ren ~lar,

Jc« :;lille- mi" parat lil al avf_yrc b<:>m!Jcn'\ - da d'ør«!'n pludsciig gik {;p og ind traadte - ikk·<l den magre mand med det lange, hvile lrnar og fi.oshatlen, ml"ll min egcll chcr, bccrcndti pa.a en præmie;..cbrysaulemum som han hadde vund()t paa e n ulslilling, - det var dens skygge der Jignel en mager m,and.

Og for jeg kunde f::v1 tid lil at !:.enke mig om, var ulykken skecld : "bomben" var gaat av og rammet min kjære chcf paa en høist respektstridig maate - det indrømmer jeg midt. i 11nsigtet, og naturligvis mistet han baade Iikeveglen og den præmierle ehrysantemu1u som, han var saa stoll og glad O.V-Or,

Sd fra et hoiere synspunkl er det· vel he-iler ikke noget at si til at 111a1~­ den blev rasende over at bli llilst paa denne litt usedvanlige maate ved indtrædclscn paa sit eget kon to1·, - !Jare synes jc·g ikke han skuldc ha benytLe~ min C'gcn "hombekastor" til at slaa nug med, - det var krænkeude for wig.'' s

- ---

~~ ------

A L L E R S F A l\f I LI E - J 0 U R N A L

20

for disse ·scener som bare krænker mig." arbeidsYærelse for al lale om noget vigI nogen sekunder stod Rudolf rnaalløs Lig med ham. og forvirret.

Trods den for Rudolf meget tidlige mor"Fordømt!" tænkle han beslyrlet. "Hun genlime møtte han punktlig. Faren v·entet har hort vor samtale! Derav kommer alt- ham allerede, sittende ved sit skrivebord S<W hendes motsland og lange trocls." og bad ham om at ta plads. Den gamle I\lcn hans frækhet hjalp ham lnirtig over herres ansigt var stenhaardt og ubevægelig. denne scene. - Han fallet sig og rel Let Uter: 1omsvøp gik han kort og beslernt sig op. løs pa.a sakens kjernepunkt. .

"Nila, du har kanske hort nogen ærger"Du vet, min søn, at efter Nitas fars tel ige ytringer som jeg i min sorg over -din stamentariske bestemmelse skal joeg nu ta bekulde og tilbakeholdenhet er kommet med, stemmelse om hvorvidt Nita, ifald hun er gift; og kanske jeg har sagt' mangt og meget sl~al leve i formuesfællesskap med sin mancl, k1r0 for ikke al tilstaa for min mor den eller 1o m hendes mand ikke skal faa nogen fulclc sanclhet om vort forhold. Men hvor- raadighe1 over fornrnen. Det er blit mig J.:clcs det saa end er, saa kan ,ieg forsikr e paalagt som en hellig pligt efter beclste vidig al jeg nu virkelig elsker dig og ikke dende 1og samvillighet at avgjøre, om jeg ønsker noget inderligere. end at alt imel- anser Nilas egtefælle for at være værJem os skal bli som I de forsle ma;rneder dig; •og tilslrækkelig paaliclelig til uforbeholden!: at faa fuld raadighet over Nitas for:1-,- ~-~rt egtesk:1p. La . alt hvad der ligger 111ue." imcLlem være gle ml!"

Rudolf hadde hort paa faren med c.laarlig Jlun. gjorde en a\'\·isemlc haandbcvægelsc. ,_Lt mig nu gaa op paa mit værelse. Jeg skjult tiilaalmodighet.

"Alt cletle vet ,ieg jo allerede, fm-, det blev k:rn aldrig mrr fa Lte till id Lil dig." .. Ni ta!" jo tilstrækkelig draftet mellem os den gang, ITun vek tilside. da :icg blev gift med Nita. .. l! n mig komme frem, ellers roper jeg ,,Ganske riglig - jeg vilde bare endnu en paa folkene," fremslolle hun 11le av sig gang gjenla det for clig. Idag har jeg bedt sch. d ig. om at komme 'til mig for at meddele 1.ivilbarlig gik han tilbake. For oieblik- c.lig hvilken Jieslulning jeg hm· tat." ket var han ikke p::i.a del rene med hvad Rudolf rykket frem ·og tilbake })aa slo!~an skulcle gj ore og hvorledes han hedsl lcn. Der gik nen-0se Lrækninger oYer hans skulclc oplræ overfor hende. Bevisstheten ansigl. om al hun hadde h9rt hans samtale med Bcn1liarcl Falkncr trak puslen dypt og muren gjorde ham usikker. Han vissle jo han · var meget blek, men fuld av urokkeikke hvor meget hun hadde hørt. Det van- lig 1eneTgi og· bestemthet. Langsomt og med skeliggjorde ialfald silualionen for ham. l\Ien s terk: ibetoning veclblev han: hnn trodde endnn ikke paa at alt var tapt "Efter lang og mode1i overvei·else har jeg for ham. Det gjaldt bare om a't beseire hen- maaltel la den lJeslntning at jeg ikke kan lil's niislro og raa hende oYerbcvist om at forS\'arc for min samvittighet at betro dig b.n clskel hende, da kunclc han enclnu vin- Nitas formue. Efter de erfaringer jeg har de s11iliel som nu Yirkclig Yar blit til alvor gjorl mecl hensyn til dig, anser ,ieg dig hverfor lrnm. . kcn for al. Yærc værdig eller dygtig nok til D:t 'han gik lilbah-.e for Juanila hurlig at jeg med god samvittighet tør incleslaa f0roi '!mm og sprang skjæl\'cnde over hele for Idig." lcgcmel op paa sit værelse, hvor hun kaRucloH var lllit likblek av undertrykt Yreslet sig paa sofaen graalcncle w sindshc- c.lc 1og hans ansigt fortrak sig.

Ya gel se. .,Det skal ikke bli dit sidstc ord, far Slcrken:, end nogensincle før opfyldtcs h_u n dn skal endnu komme til at betænkc dig, m, 'a v ønsket om sin frihet. De lænkcr r01· ·d u tilføicr mig en slik skjændsel." som hun i sin uerfarenhet og uvidcnhet "Ved dit lelsindige, ·samvitlighetsløse liv lwdde: lilll sig lægge i forekom hende nu har idu selv tilfoiet clig den største skjændsel. nn.: ~len uutholdelige. .leg ·h ar modent og nøie oveneiet alt, før ,icg tok denne heslulning. Den kan ikke .J nani las fodselsclag hos svigerforældrcne ænclrcs." var oversl<1at, uten at Rudolf hadde gjort. Rudolf knyllcl hænderne og hans øine fl er forsøk paa at nærme sig sin hustru. lyste hevngjerrig og uhyggelig.

1I an ;J10ldt sig ogsaa tilbake · om aftenen, "Hvori bestam· min uværdige og samvitda ele kjørte hjem. Han visste endnu ikke lighet~løse1 1opførsel? I et par ungdomsclaarrigtig hvorledes han slmlde optræ overfor skaper som alle unge mænd begaar." sin lrnslru, . og han vilde ialfald først ha Bernhard Falkner rystet blsynelatende roovcrslaat den avgjørende samtale mec} sin lig paa hodet. f:t r.

"Ungclomsdaarskaper er tilgivelige, men Faren ·Jiaclclc sagt ham at han vilde - ta c.lu ei· helt igjennem slet og uværdig - elet imot .Jrnm næsle morgen klokken ni ·i sit hat· jeg til min smerte maattet inds e."

-

- ---

Nr. 21

Huclolf sprang op og gik Læt bort til ham. · ,;Slel og uvænlig! Hvor haardt og strengt du dømmer mig. Du liar da været dig selv ~n meget mildere dommer. Du skulde ikke clomnu~ mig saa strengt - ikkedu." sa han med 1en stemme der Yar t.. _1 lvkvalt av vrede.

Ogsaa Bernhard Falkncr reiste sig nu. ]fans oine boret sig ind i sannens. "Uvad mener du med det?" spurte faren skarpt.

Rudolf kastet hodet utfordrende tilbake. ,)eg ·m ener at du ikke har roet til at anse <l.ig selv for en absolut hæclerlig mancl. Det gjør du sikkert - dn mener om clig selv at Lln er ftt!dt ut Yærdig og tillidnckkcnclc, ikke sandt?"

Den gamle herres træk syntes at forslenes i smerte. · "li vad betyr del Le spørsmaa l? .T eg ansc e del for under min Yærdighct at sYarc dig."

R ndolf lo haanlig. ,,Ja, idet vikle være elet lcllcsle - men je:g fordrer et svar. Jeg har rcl til at forlange elet, hvis du YeclbliYcnc.lc paastaar at jeg er uværclig til din lillicl. Jeg vil enclYiclere spørre c.lig om · du ikke tror det er en arv, hvis jeg virkelig har fort et samvittigl1elslosl liv som du kalcler del."

En morkerod blodstrøm for op i farens an~igl. Ule av sig selv lol~ han Rudolf i annen og rystet ham.

"Gut - uforskammede g11t - det Yover du at si t_i1 din far," rop le ltnn truende.

Rudolf rystet ærgerlig farens liaand av sig, jclet ha.n mistet alt herredømme over sig selv. Der lysle et vilclt had i hans 0ine. ,)a, elet vover jeg. Jeg spor dig, hvorfor clu ikke d0mte dig selv likesaa strengt den gang, ela cln bedrog din førsle huslru! Jeg har \'Cl arvet din lclsinclighel! Hai· du kanske ikke handlet sanwittighetslost? Staar ikke skyggen av din første hnslrn anklagenclo for clig - hun som du Yed din utrosl;ap drev i døden - hun som tok gift, fordi hun ikke kunde bære at clu bedrog l tende 9 Si mig, om jeg ikke hnr ret til at 1:-ik om arv?"

Bernhard Falkner tumlet_ tilbake som om li an h ac.lcle: faat et dødelig slag. Nu støttet linn ~i,g hmgt til sit skrivebo rd og hans lrcber forlrak sig Lil et billcrt smil. .,Del sier min søn til mig? Du vover at fure onc.lsk:ipsfuld sladder i marken mot mig - · voYer at p'aaslaa at - at min første hustru har tat gift. Gut, er ela inlcl hellig for c.lig?" fremstølle han slonncndc.

Da tok Rudolf med uhyggelig lysende oinc frem Marie Falkners ·brev og la det som en sidste triumf foran sin far. .,Det er ikke sladder, men den rene sandhei'. - 11er har du beYiset. Saa vil du Yel inclse ,at d11 ikke har nogen(ret Lil at hæv·e dig over mig og uten videre stemple mig som: u \'fC'rdig."

u111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 :1111111111111111111111111111111111111111111111 111 1111111111111 1111111111 11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 :1111 11 1111111111111111111111111111111;111111111111:1111 11 11111 1

Er to

d~' l'

klokere end et menn<.'ske?

~V~

' :-:ic.:.vT"')) IJ<"f'.: "t:"'<~;~ , ·.~ .V · .· ~ .

.

Den nygifte. unge eglemaud fordriYeisin fc'rio med >t-l hvilne taker, hvilket poppegut synes er baade et unyttig og ubcha.gelig arbeide; især er han meget sint oyer at ka.lkcu drypper ned i llodel pa,a !lam.

"Skal vi Yære enige om," sier han til hunden Kare, "at deLLe her er naget grise.ri, som en gammel papegoie ikke kan finde sig i? Nu skal vi to nok se. om .vi ikke tilsammen har l ik csaa megen forstand som vor llerreJ"

I

Saa spændlø poppegut ganske r olig Kru·o fast til sligcm, gik bort l doren og rop le: "Kare! Ka.ro I Ke:n hor, Jilie Karol" Og Ka.ro kom. Og ned kon1 ogsaa he'rrcn, tne n det var riglig-

nok

lemmelig llodck uls.

,.:-lcu, min elskede mant!, hvorledes l'r d e!t du · ser ul?" sa den ~e frue. ,On sl øse'r jc bod al malingClll "~d hud efler maleren," sa manclen , ,.jq( tror allik<.',·d, al han fors la ar uedrc at hvilu ~ LC1kell"

------------------------ - -

r---

Nr. 21

21

ALI,ER S FAMILH;.JOURNAL

ædell !" sa han lonløsl. Saa rellet ban sig Longsomt og u s ikkert tok den gamle herre slelig ved al se faren saa sønderknust. lwrvel og Jæste del. Da han var færdig med Berhard Falkner hadde mekanisk drukkcl · op og ropte, ovenældel av vrede: ,,Du ei· en - - nei, jeg. vil ikke ullalc di.:t, l;t'sningen, faldt han l_ikesom livlos sammen el glas vand. du E-r!" p:1 a sl olen.

"Hvorfra har du bre,;el ?" gjeu!ok han.

Idel han igjen $'ank samm en, veclblev linn Plnclselig forskrækket stirret Rudolf ind "Jeg har funclel det." som om han lalle til sig selv: i !':irens :1skegraa, fortrukne ansigt Han " Funclel del - hvor?" .. Gerd har allsaa visst det - kanskc i Jlcn~ l;1;idc sig ::engstelig over ham.

"I mil" eget hus iganr formiddag. Gerd g ;1r. Ifan har forliel for mig hvad der stod .Tar'. Far!" rop le han forJærdet. i \el.elle brev - for al sk:ianc mig. Saalcdcs De n gamle herre kom langsomt lil s ig vnr hos o s. llans tegnebok faldt paa guler rniu ældsle son! i\Icn den anden - han sd,· og slrok sig likesom aandsfraværende _vel og dens indhold faldl 11l. Da Gerd nir bringer mig slrnks brevet - for al 1rne <JYer panclen, paa hvilken den kolde sved gan! , fandl jeg delte brcvel under e n slol mig -- for :il skaffe sig fordel ved hjælp JH: rlrl. Hans øine saa mecf et saadaut ul- og lok det. li! mig.'' nv del' Jiyor snedig ]J;1r han ikke ullænkt El :ubeskrivelig biller! smil la sig om Bernt 1·yk op paa sannen nt denne, trocls sin al fongr mig paa denne mar.Le!" 11.:t·rleloshcl, blev alYorlig ængslelig. Uke- hard Falkners bleke læber. (forts.)

S<1m hell nedbrutt laa faren i stolen og be..Du lok del til clig - for Ycd hjælp av Y«'f!CL lrcbcme uten al kunne lale. Endelig del :it gjorc mig foielig. Hvor penl - hYor el!rr en l:lng slunds forlop r. 1 rnwl hans bleke læber di~s<: ord: " "Den store hvite flok vi se .. !hor - lwr du - delte Fr:i Ilillenhil. (Grieg / l ire v Jrr1 ~ ·' HucloH rnklr ham i11sl 111khm:essig el glas vand . ..Fnr. 1·il du ikke forst bli lill roligere? Tilgi mig .i«.!.\ 1-:ir oplirrel og bar mig ul ic l.-c nksoml ad jeg Yi!>slc ikke hrncl jeg gjorcl.e. l k '. ~.\ 0 1· mig meget ondt n l .i•· :~ Jol mig henriYe," sa h:in usikkert.

[Jon vnr Yi rl~elig al vor! ig fnrskL·æ kkel.

Ifan hadde il;ke: Ycntel e n soa oYcrY:eldende Yirkning av brewl. I sin iver efter al lv_inge Liren til at ullevere ·h:un I'ilo s fornrnc hadde han ik], c beregn el følgerne. Il an l! :;rldc bare villet spille ul <!rn sidslc lrumf for al Jli'inge faren paa andre lnnk." r . IIJen nu blev han æng-

,_

21 . haaudarlJeiO.c .

Denne enkl e kj olc ; 0111 er Jet og hurlig at sy Jc,·crcs paa hvil linon. Brod r riet ulfores med garn i fine , brng0de farver som lar sig godl ul paa det lHile stof.

'~

'ØP

....

8ommerk1 olo til sniaapikot· paa 3--<I aar. ~Jatl·riaJe: Paa 1egne l og paabcgyndt linon, garn, pris kr. 9.00 gjennen1 "Nordisk Mønster-Tidend €"s b,r oderiavdeling. Stor gaten 49, Kristiania .

Bcsl•llingsseddel finucs i "Raadgiyeren" paa side 28.

1'1'111Hll lil:Jl!:1:1111111111

"

I

7'.lilebladct stikkes ned bak de sorte tangente.., mens den øverste del nv bladet .b0ies ned bak nm loket. r . Jg zikzakstic ken med oinene, anslaa tangenterne den rækkelølge strek<n angir, og hold tangu1ten nede tængere eller kortere tid, alt eftersom merkerne er bredere eller 1

amalere, OJ fø lg så 1.:. te med 1 tek sten stavelse io1 stavelse.

,

-

-

·-

-

--

-

-

--- -

-----

--

ALLE 11 S FAMILIE - J 0 U 11 NAL

2

s ic av ekm a ll e, ml' ll "aa saa J,l : k og IJ-cd r ovet ut, som 0111 luen 11<?Lo1> v"l. komnH' L rra gran:n. l'rins('rt stod henge· og slirrcl lXI:l h r'ndc likcoom h;m dromlc, og inten s h!cv h:1n saa !Jedro,·d I>_:: han sa : .. .Jeg væJ gc1· hende og ingen :.u!lkn '. " ,;:i :1 s",u'l han lia<ldo sagl d0t, hoide <l:i111en sit h-odc:J og rodmd. l ~1rnmc Hu. rorsvandt alle de andre skikkclsr•r.

Da pri.ns<en forlot taarncl og vendte till>ake til lNl'ng<:<n, saa forlallc han sin r:1,- ,a Il som var hænd t. llg 11\·c m han lt:itltlc valgt.

De~1 g;11111e konge lil -:! ,. nH.~g 1 ' l

Prinse1t Yl 1 1H.llt~ si;.{ 0111 s~1a en 1111. ~.!jl't hoi

niand so111 sky11dlo sig <>llr:ti ham. .,\·ent. og 1,1 mi.;.: 1111•1 1." sa. ma11rl<'11. .. I-I \'is till Yil l<i. mif! i din ljcnC'Sl<'. sk:1I

-;:1:1;

komme

til

thL

:11dri~

al

a11gn:J

del:'

.. Hv<>m c1· cJu·)" spurlo rri11s,·11. ., lh·atl ka11 du 11 jorc·~'·

~ .. "le-.~

hl' ler l.:1ngrnw:1cl, og jeg knn slr:1:kke mig, sa:1 jC'g hlir m<.'gd 1:111g. ]{,\Il tlu· sd tid l"\a.:i stmkt<:: L::in~e111<1111l sip; i;rj1'n, like t:I lnns fuglcr'C'tl._, i lopprn :w hoclc raket op melll'lll skyene. clc-l hoi d rurulr,c·? .)<'g k,111 godt la •kl nc"cl \il dig ui<'n al k1:1lnJ op i lra.'C l. " lch'l h:111 lallel saa1rt1cs IJ''gyndle li:rn al slr:~kko sig 01~ han !>l eiv hurl ig hcn1-!f'l' o~ 1~c11g l'' r. indlil h :1 11 ,~ar saa lang El e v C' n I yr. sn111 lr a'Cl sr-lv, s:1a Lok Ji,lll forsiglig

De tre trofaste kammerater. lh·l Y:lr

c 11 g:i.11~ en

ko.n~l·

so1n

y;1r

":.lJnnu.·l 0 r 1:-~1n.: hadtlo c..'11 son E ,-~rla !( kaleltc ha7i, paa pri11s<J:t 01g s:1: · 1

.. :\ ii11 kja•r{" son, f(Jl"I j<'l.~ ( lfJt", yiJdc jl'·~ gj"·rnt' se 111i11 vnrdencle rl:illc-1·, <li11 11ust :·11. Derfor s k ;1l <In ;11ls;1a 1;1 dig u1 h:i <; lru.' · l'rinscn sv:irle: .. Jeg vil me'<l gJ::cdc Ol)fyldc <lil onskl'. l:1r, me'n jeg er ikke fo1rlovcl l'nd1n1 . .kg kj c'nder ingen: prinsesse som jl'g k:in gifte n1ig 1nc1d .': l\·o ngcn puttet s i11 l1a~11cl i lo mn1 c11 . lr:ik~ en gul<lnokl<rt frem o,g 1"nlde <IL'1< 1til sin son o~ sa: · .. f;aa op i t"an1et i tk'l O\'ers te 1·:~ ­ n ·lst<, og n:tal· du slaar 'ler, s:rn se ;lig 0 111 og si n1ig J1\·c1n :1\r <kl unge pik<.'t", tln se1· dm-, tin synes ll<!dst om." !Ja prinsc 11 naaeld ci det næstoverslc Y: t·r<! lsC', saa ha11 i laket en Jitcn .i<'nt<lnr. 1ll,cs1nn C'n Je m, og I.len var J;iast, Ml'tl lrnn lukket tie n or m et! gulclnokkn ·og lot'Lell trmmcn og gik g_iennom Uen. Iler saa han et slo·rl', rundt \•ærelse, o~ laket var llh1at som himl~n en klar 1·inlernat, 'Og so1vstjc1rnel· sk inte dcrrra.

Cuh·eL vm· ;;-<l;t' kk C'L av et gro nt siJke1<.'ppe'. 'og tier yar lolv hoie vindu·N· lllt'([ ro.r gyldl~ ];armer.

1 !tvert 1·i11clu 1·:11· ( le r malt c'll vakk<?;· tlanæ mc<l <Il' _y11digslC' ran·er, hv0l· hadde en ki-one paa hocl el. m en tien cno YakrcrC' e nd den antlcn, saa p1rins<!n Y:lr ganske b le'ndct. :tlenSI han saa fork1uset paa d c'm og ikke visste hvem av d em han skultlc:J væJge, begymllo de :i:ndi ge bille'de1· at bevægo sig &om om do Y:lr Jeve'nclc, •o g de saa paa ham og smilte til ham som om <le' vilde si i10gct.

Oa iopdagct prinselt at et av \'inducnC' vai· skjult QV en hvit gardin.

1ug han trak cle11 tilside! ror at se hvad d<.·1· var hake'nro1r.

Der slocl en ung p ike , klæclt i hvilt, med et sølvhelle om 1i.\"ct og cu perlekrone paa _hodet. Hun var <len yndig-

,.Dc.1·

rcdt"l, og

dercrt<"1r 1r:1k h:in si~ ~~1111h:1n blr 1v mindre jgj l' ll , ng-

J;orl<!'

garn·

min

J~a111nH-r.1L. • sa La11gt'11 11an<l JI-( pek~c· JKl•:.l. en skikkelse 1

litt hort<'. .,D u skul11-L< O;(ta ham m<XI dig. jo11· h;ut ka n gjo·rn <lLg slt)rL' 1jc-

sa.a

n;.\slr'r !

n~

l1 ll'''l'l

I samme oiP blik smuhlt·et klippene bort .

i.>ec.l.rovct og s.a: .. D1~ hai· . tru rrd «t daartig Yalg, min søn, og <let 1--ar 111-cit m· di!! at Qvs:loro d<:<l som n\r lillty!lct. Paa g.runtl av d-cl pnl dit Jtm· s.a gt, vil dn 1rn hli 11tsa~ f(}r de storstcl farer . Den \Ing<! pikCl Cl' i en ond troldmands magt, Jrnn sitter fangr~1 i et _jerns lot, 'Og ingen av d<?m som hilliL h1::u- ro·rsokt ot oolh lt'<'ln d<>. ha.r eudnu V'Clndl tilhake Li! sit hjelm. " Priuwn 1'Clll nrn ul ror :it !etl• < ' Iler jcrnslOll<.'I. lffor han sla11do h t•11lc si.11 lwud.

Da han ,-,11· lwmm<ll la1!gt ])ort og reel gj·c'nn<'111 en slor sko:~ h o rLo l1a11 C'n slemme h:ik sig smn ropl<': .,Hallo! Sl;111s:'·

'Kr. 21

1 •

.. Saa rap paa h ;1111. " s:t pr insen. ...fe<\l vil "~" S<'. hrnd ltan dug(..,- til. " .. Jeg Yil h ell er gaa borl ng hl'ntci h;.1111, " 5..;.1 L:.lll[:,l".Cmand.

Sa:t sl1-.1kle Langcimaml s!g igjt>n. Ji!.::t til hans 11-odo rnk<'L o p me'IJ<?m skyeno. !1,u1 gik ctp1ar sk ri tll, lo·k sia kamnK1ral Yc:1l armen og st ille ham fornn prinsrn. lJel va•· en lyk, kraftig 1na11<l. .,llH'm .,,,. du ?'- spurlt' prinsen. ..Og Jn·ad k;m du .ulrcllc'"I" .,lfrn'C'. jeg helcw Tykkemant! , og .i<\~ kan !)USll~ mig "il - s:1a jeg bJi1· mt'gel tyk .'· .,Lu mig sl' ln-:tcl du kan u11·el[c:.-- sa prinsen. .. Hi <l incl i skog<.'n, sa{l ro :·l clu kan. " svarll' Tykk c'rn;incl og IJ<'f!)'lldl•cl slr:1ks at pusl ~ sig OJ) .

Prinsrn undrC'L sig O\'C'r. ln·o1·!\w han sku!clo i-idel saa hu.rlig borl, n1cn. d~1. 11~t11 ~1a 1.:rngc111aml lopci :iv alil' kr;r.l'tl' r IJ<J·rlimol sko:.,"<''n. sa:~ sptlrc·t ha:1 si1t lte's l •.i:~ sk:\ndle sig dier hum. Og tlcl ""'. hc<ltlig ror ham al han gjorde <let, <>llcrs hacl <1-t: Tykk·e mand snarl knusl ham og hans h t' sl. ro1· h:1n sn1l111:'t ul til :1 1!<' sider. saa Ild '" stce lPt s~wrt '"". g;1nske j\·!dl "w ·h,1111. S;ia h o ldl lrn11 0Jl' m ed :it pusle sig •O·p, han puslr1t nn luften Ul igjl' ll -o g tlct mr.el slik J;i·aH :il h;rn fik ht·ll1 skogen lil ;1l skj :t'l,·c, \> _g 1m sa:i h":1 ul St:t n l'•ll'. ~jj'L; 1.a Ide 11:t'i· hr:1gl mi).( i knipe'." s:l prins<'n , .. nH\111 ...~ n sl il\: ]\:1111t·r~1l so1n

du rinck-1· 111:1n ikk•'I h1·er cl:1g. Ko-m du Jll('C I Jnig: :c r;ikk re'tle t lil P':·inscn . ]);\ ele 11n gik vidC'r<', morllt• •lo e n .. m1 ro:·s laar dil arh-c iu t~ go<ll nnk. " <s;i pr in se11 . .)[C'n sæl nu 1·cdel op igjen. . nwnd som ha;lcl<' ell bind io1· o im' ne. .. lk:· m· v o·1· ka.merat.'· sa La n genwnd. ri>!' hY:Hl bruk h~tr· .i<'~ Jor fuglC\rCdl' I'. ' 11:1:1r jeg ikk'C' kan. komme ul :\\~ denno ,.Uu skuldo ta oogsaa ham i din 1.i t''· 11cslc. fo<r han kan visl110'k '\;t'rCl tlig sk o.~·!'· incgcl 11yllig. ,.llel t\r )<'l nok. " "''' L1ngcma ml, og ,,!hem,"'!.:. du -i" spurlc prinsen . ..l1'·o rnu r:.tkl.c og' slr~1klcl han sig il!jen. for har cliT J;ind Jor oin<'ne'? Dn k:rn til h:1n y~u" [•V} gc1ngc1r saa ]ang j o ikke sC' hvor cllt ~aar .' · som del ho1t'•Slc t.r:'C drr ,..To, lvert im ol," svarlC' h;rn ... rlet C'r r"neltes i skogrrn. ]fan satte nclop f'O·rcli j r'g ser 01lt :rnr t~·deJig reck 1l i1,1a pla<ls og s<ia ~1t jeg har bincl for mi11l' oi11er. sig 1()111, s;i-a peklei han i ror m c<l J1inrle'l ser j rg Jikctlt'll eine rei ni.ng og s~1: saa godt, sof!l du ser nt<"n. l fl·is .. l).c·r horteJ c-r •il'n jeg lage<r hill(,cl aY. saa 1ræng<'1· n:t'nnc-sll~ Yei 111 1nit hlik igjcnnern <I<: tæltestc av skog<'11:· slol'J"er, o~ seu· jeg rigth~ vi sl S:1:1 lr:ik pirn, et c<IJcr ru1det, sa;1 J.l•1:1r h:1 ;1 sig S<llll•l e ~ 'L'111CU ild i elet, Cl!C r i•rjcln elet springClr i tusen styklies1C·i1 i ker. De11·J'o1r heter jeg ogll11n1ncn og saa sl,arpøie." ~ ik for:in. )!Nl llissc:J ord vend le han 111 ~' 11 ,

s ;1 ~1

si,'.( om mol nogen klippl'il" like uverfo1r dem, to·k bindet :w og saa med sit skarpe lJ.lik slivt imol dem. PJudselig h~gyndtr' -ck haainle klip1p•et• al sJaa roevHr1·. slykkC"rno fou- til alle kantrn· og faa minull<'11" s·r'ncre vai· der iu lol til ovors iav kiippe<rn<!, IJ.a 1·e c.n Ji,op sautl.

Jln. s.:1a <k nogcl skinne som ile! midt i sandet. Skarpoi c< h enlel del og xakt<> del !il p1-in søn wm optlaget at del var en klump guid. .,DLt n Yi.rk·ct ig en Y t~ rdifultl Jcd s<lg()r," sa prinsclu. ..Jeg maalle være en dompap hvis j e1,,: ikke benyllct mi;:( av din lj<maste. i\len, sido1~ d11 ser saa 111 clmerket, saa se di.g om blg si mig, ltvar langt vi er fra j c<rnsloll<>l'. Pg hvad dor Joregam· dcrinde i tle'llo oielJlik ." "l·{yis <lu reel nte·ne, hcrt'<"," svarte Skarpoic, .,saa skuttll'I dn ikko naa deri il pa.a el lt ci!l aai·.

Men 11aar vi hj:\'1pr.r dig S3'1 kan. dL~ \'a~·•'ci t1<>1· for (h1geH er omme<. I delte ui<-blik J:1gor de :tlteusmalc'1i til os." .. l-fracl J~sli!JC'!l" min lffucl ·1" spiurlc a>rinscn. .,1 lun silter i laarnet 0

:

d ·P

SOYCI.

~kil

pluclseJig rlt>i clot·cn OJl. og 1rnlclm:rndcn kom inc!. )) e'I ,·ai· c 11 gannnl'l

1

:

'''li'

:..i

kongelig p1ra.!.{l,

men fast 1L~1· ilu n lmndl'l av L1'oidommcns magi .'· .,Saa hjælp mig ol 11,r·I ri IH'111k." sa prinsen, "vis de'rc so111 min e Y•e trner."

D-o loY~c< alle tre a t h_j:rlpe ham.

S;la 1·c isll'l de Yi<kre. o,g Jwrt e ner reel li<~ -ovC'r jernbtX>en son1 forl ·c til dd gamle .slo·ls por1c 11·.

S:ias1w1·t ele var konuncl OH'r hnwn . rullcl ele11 op. porl<>n Jul<k•et sig l:a k dem. ng <le s loel som fanger indl1nfor je rnsl n llrl. Alt v:ir parat til dem, o·g <la ciL1 kom iml i slollels hal, s;1a dl'' i artenslrnmr ingen mang0 kosllJarl kl :cdlc. 111 P11nesk"1-. ha;1de rnæncl og k,yinrlur. m c 11 ingen av de m [·orte s ig. De yar alte 1ors l<.'1wt.

Ertoral tlti h:1tlcl<> ga;1l _!:(jennc111 nwnge '"~rcls·clr k<Jm <le o msider til ksls:il -~ n. lkn \'at-' slra·a l•rnde 01)1ys1, og midl µaa gnlvcl sl-0d e'l ho,rcl mcct luidl op "" kosldigC' reiler, da~ kk,,l ror j'ire p~r­ s-0 n<?r.

Ila tlr'r ingL'n kom. "1llt' ele .s ig ned '11'.!:f hr'gymlle "' s 1•is" og drikke. lil de \';li" mælll'. ]);i dl' hntldc Sl>isl. ,~aa de sig om eil"lo:· el sic<!, hnH· rl<'I 1<1111-

'l'ykkemalll1 l.Jegyndte at pu:;te &ig seh· op saa meget hån kunde.

i\ r . :21

A L L E P. S F A ;\I I L I E - J 0 U R N A L

11rn11rl i e n 10.11g so rl dragl og n e'dl1oicl .av aarcne. Hans l10'de var skal-

Langemaud gav ln·inscn ck cnnllcn og sa til ham: "Kast den paa gulve'l !"

Prinsen f!.io1·dCJ som han sa og i smnme oiC:blik slocl den smnkkc pri11sesse·n foran ham.

Da solen YisLCl sig o,·er f.rctcl eno, floi doren op mc·ct et brak og troldm;inclcn kom ind med <'Jn onclskapsfuld Jallor. i\lcn slraks han fik ·sCl prinsessen hlev lt:lll grællcu. Han mum]c'l noget mellem tænd C:rne, og den ()no av• do tre ringer som han haclc!C' u m Jiyet. rak istykker og fattil 11 e'd paa g-uJYet. Saa lok h<111 p1·inSCSSCll \'Cd haam\C'U bg forte h e•nde horl. ' Da priJ1sen ikke• hadd<' 110.ge l nt h r stille hele denne dag, gik han igjennem s lolle't og rundt om flrl fot· al s<~ nil det rnc:rkeligc som ,·ar der. Q.e.L saa ut so m om ::ill 1i1· Yar ophorl der m c'cl et slag.

Morgen. mitldn.g og ufle'n randt prinsen og hans ledsagere el rikl dækkc t ho.rei vculcnclc pan. sig. -Usynlige Jiæn<lc.t' am-eltet kjodet og skjxnket ~·inen i dcrc·s glas, saa ele ikke lwclde andet_ .~t gjore end at spise og dl"ikke.

Ncppct var de færclige mctl nt sp is" a:rten. far dorr:n gik or og Lroldman<len kom alt-C:r inc! met! prinsessen, som nu skulde vo gle's aY ptrinscn for :uiden gang. Mro skjønt de hadclc Jovel sig selv ::it gja;:-d sig al umak f or ikke al ~·OYno denne nal, saa Yat· det ikke til nagen nylld, for de sov srnu·l lrygt. Da priJ1se1t vaakne't ved daggry, 'l"al" prin;:e.sscn b01·te igjen. Han sprnnl' op. grep Skarpoio i skuluc'rcn og rop le : "Ileida. vaakn op, Skarpoieil Ilrnr er pl"inse'ssen nu?"

Slmrpoio gned sine øiuc lill og saa

dl'l. men hans lange skjeg naaddo helt

11cd lil knærlH'', o,g islcclct for beile il:ulde lrnn tre' jernringr1· om liYet. Han IOrte den skjonne prinsess e Yed haru1dcn ind i væ rc•Jsct, hun vat· helt klædt i hvilL Hun ho.dele et soldiclle om liYel og en perlekrnno paa hodet. men IHm Y:lr lilck og be'c lra,·cl som om hun Yar døden nær. Pr.ius e111 kjendte hende slraks og sprang op og gik imot ilende". men Lroldma.nden la!Lo til barn: .,Jeg Yrt, ln--odor da eT k ommet heri.il, del c'l· <lin hensigt al hor[l"ore p•rinscsse.n . ?\a:i, god l ! La d<'l saa væn': 01t skal farr hende, hvis du i tre n:ilkr dlcr hwramlre kan h olde saa godl "akl .OYer hc'mlr at hun ikke kan s lip•p(·. hort !ra dig. Hvis du ikk<' kan gjo:·<.' det. hlir du selY og dine lre lctlsage1·c for»and l<'l lil slcn som alle de andrC'. der ticlligc're har forsokl_..

Dcrnwrt fm·le linn pri11scsen hm·l 1 il "n slol og gik sin Yci. Prinsen kunde ikke vende sine oino ' fra hendt', hun Yar saa yndig at se paa. Jinn heg)11dLc: at tale med beuclo og sporre he'nrle om mani:re ting. m r 11 htm SYarte ikke'. hun hYcrken smillr tllc'r saa pan ham, men b!ev sitlende &om e11 m::n·morsl.aluc.<.

IT an sal te si~ ved siden av hrnde o-g hcslltllet at hai1 ikke vildr; snve hc]o natlcn o.v frygt for !!L J111n skuJde unclsJippCI. For slon-o sikkC'rhets skyld rakle- bg slrakle Lange 111 and sig til han hJev sa:t n fJi som han kunde bli, og saa Ja h<lll ~ig utenom vær•c•Jset.

Tykkemand sli]lc sig i dnren og puslctl si.g op, og han fylcllc tl11r en saa fuldslænclig at ikl;e engang c11 mns kunde slippe ngjcune.m.

Skaqiøio s~od midt i væpe1Jset som er. skildvakt og holdt vakl. Men efter haandcn lJlc,· de Q]le tro trællc og soYnet. og del sov hele nal~en som om cio Jaa r;aa havsens l:mnd.

Da moTgnen hcrgynclte al gry vaaknct prinsen først, o·g da han saa at pri11scsscn var farsv1111clet, saa var (let som om han hadde faal e11 kniv i hierlct.

Han spildte ikfoel tiden, men vmkl~et cio tre kamerater og spm·te dom lr.-ad do nn skulde gjøre!.

"Du skal ikke ...-ærCl spo•r av ræcl. herre." sa Skarpøie og saa ut av vin duet, "for jelg kan allerede se lheude.

Hundre mil fra slottet ei· ett skog, midt t skogen er et eketrro, paa. ekcliræct hænger en ekeJ1øt, og den ckc-nolten l'r p1·iuscsseln. Langemand kan ta mig paa skuldrene, i;aa skal ...-i snart :raa hende tilbake igjell."

Saa satle han sig op paa Langemamls skuldre, (i.··1ne strakte sig og gik ut fra slottet. J l :Cir t skridt ban gik \.iaJr ovei· ti mil.

Skarpøie vis~eJ bam v.cien. og de YaT fkkd lYorle mere end to minuiter. saa kom d0 tilhake igjen, og

sig !C>In o·g sa :

"Nu ser je'g hende allerede! To h'tmdrc mil lrC:rfra. er der en haug. Inde i rode!stcn og den æclelst-encn er p~·io ­ haugcn dr en klippe. I denne sitter en sessen. I-his k'1.ngemru1d ,;1 b:we mig ~erhC'11 para sine slrnJdre, saa skal Yi snmt raa fat i hende igjen."

L:i.ngemand tok nu sin kam c•ra l paa sku!drcn<.', strakle sig og skyncllc si.g uvslccl fra slotlc'l.

Hverl ski-icll. hru1 gik, var o'vet· ty,··c mil. Da ele kom i næ~·heLc'!l av baugen. saa Skarp.oie fast paa den. og oicblikkelig bcgynclte den at smutdro bo r t og klippen slod :siom en brænde:nde masse \ mid len, og reclclstenen slra.alle deri. Saa lok de den og brngle den Lil prinsen, og saa snart han kastet de11 paa gulvet. slo.el pri11~ssc11 igjen fornn h am. l\Ien <la troltlmamlen kom og s:ia boende, lynte hill1 S øine av vrede, l()g før b a n fik sagt noge l. sprang det -andet jc1rnlJ.aand om hans liv bg faldt paa gulve t. Tr•Oldrnandcn hrummel av '.:'ascri o g førle' prinsessen bort.

Den <lag gik likesom den i'or egaa-

2~

endCI. Efter aflensmale11 J;ragle troltl11i:111d cn fon·anutcl til en ram og llai ut mandea alle r prinsessei1, og med et gjennem det knus:c vindu. skarpt blik til prinsen og· en · Oll(lDen vakr ~ prinsesse I egyBd:e al t.1le s kalsfuld l:1ller sa han: og Lakke prinsen fordi lrnn hadde b e" N11 ra a 1· vi se, lwcm eler rr mægligst fridd ltcm!c•. av os lo - om tln el!er jeg sknl seire.' ' i'\n fyldte s s;olld med liv. Alle tie Derpaa forlot han ,-æ rell ~e l , og d~- bcforstenede sk ik!;clser rorlsalle sil arlJl'is!ullel 1a ll Cl lre, at ele ikk e vi!dc sove, cle. det som ele holdt lXla med da troJ 1!ja, do viltl c ikke engang Stl:tlC s'g ned, 111anckn fon·1nd'.-c'l dem til stener. men trcicls at:c deres anslrencelscr s oYPrinsen lænklC' nu pa::i at vende hjem net de, selv imens de gik fr:Cm og tilLil s in fars slot med sin brud, og ch~ 1,akc. Prinsessen Y:u· forsnrndrl ror reisLCJ avslcd og kom dertil i god lid. lrediel ;;ang.

Den gamle k onge graat av g'æcle 01·. r Om niorgeucn Yar det aiter prin~c:t -s in sans lykke, og bry: lu ppet lJlcv leiso m Opllaget, at prinsessen ,", r bo rlt'. re t 11-c uker scnct·e. llru1 lop horl li! Sknrpo i". ryslel ham Da det var O\"C'r, sa de tL·e kam111 1·r::i:1ken og rople: raler, al ele all er Yiltle dra ut i Tcrden og søke ljeucs le. · Prinsen pro.vele :i t "HallQ, Skarpoi~, Yaakn op og S l'', o,·crlalo dem til al b l i. hYor priJ1scssen nu er'" "Dere' skal faa hvo(] tiere nnsk er ti l Skill·poic sloe! !:enge og s:1a sig om. <k r e! dor 0" tiere. beil ", \"{'l' ikke at ]Jc. ,.Xn Sl'l" jc:g hende cuddig, " sa han. s tille nogcl. ': JCtm et· langt borl<Y, herre - megd Men el saatlanl doYcnl Ih· likte ele langt IJ or le. Tre! hundre mil hcr rra !igikke. saa de1 drog alt<' r \it i den vit.le gc:t· de l sorte hav. i\licll i ll:r:cl li.!!"nrdC'll l'ol' at s1>ke lj eucsl.·. gcr der en musling n ede p,1a lrnnde:i, og midt i mu slingsL111et Ugge'r en gu ldrin~.

Ringen e r prjnscsscn . \";.e r ikke •.• . . · ;. · • ~ -· •.

0 rccd, herre, vi skal n ok faa fal i henAt oJ.-Cttc . en h~ 1~l:,~11:oomllebt de igjen. Men denne gang m:ia vi lia .. fodscls~la.,,. .

Tvkkonantl m tcl for vi faar Ji.rul' for .En morsom og for de -11111(1\·1cde g::i1i,kc hiun .'· ' forbloHC11tlci !ilen kunsl t•r del al lmm:c sa:i Lok Lan"cm:rntl Skarp ø :c paa den "'!- -uaar1 tlet c'r c1\ a11dc11s fods<:ls tlag. cncJ skultlei· o•g T_ykkemancl p::ia ckn I· rC'lng<t~ g~ '.11:wl e n ·.er J"\~cnck·:· .. . rniden, O" ,,ik avslt·ll. IIvcrl skridt hau . lllaaucclcLJ.te bc-Lc0 ritcs ved c_lc1 es 1nuntok Yar ~r~r Lrc'din· mil.

- ntc r 1 aarc'L _r~\'kke. saa :tt .Plllll<ll' har 11 umruc1· _l , lMnuu· nunrn1cr 1, l1l<ir,; Da de naacldo del sorlc hav visle Sk m·po ic sinCl Jrnmmcraler, llvo:- . raa lllllllHH' e os,-. . Dc·n,. ltY1s _ Iods~·ls_tl~g 1 ~1,lJn skal lmde__ ul, 111,1,1 ~1lfotc _ kant i s·oen mus liu<re'n Jaa. Lan <remaud l ;i1 :;J,jeJ sl!",akte ~i rr 'Ut men han kund7: rkke , Iige smaa lJcr~'~Ul_llb(Cl'. l'orsl Sler 11~:111 Jtaa htllldcf1 ' . ll l ham: . ~ftlll1pl1cer_ ludselsma:mcclrn< . . . : . " . . "'' ~1UlllllleT 1ne't~ 2.. ~.-eg '1 Ltl _·b·g mul.1p lll't·r "\ent lill, J,arn.m c1al, . >en t _lill .. _11L~ det ulkournc mt'tl-:)l) trtek 3o5 fra O!!" l:t·g brot Tykkcmand, "la mig .h.1§C,J2..li dtg_I'· . " til. det . ulkolll11et- <1 ci1 .clalo P'l a · lt,~ iJ h n Saasnart ~1an hadde lall, bc'ci)' ndle lian vetlkomme'nde er fod t. ' · at pusle sig op saa ln<"gc t h~•! ·· Jq_m . Man forl<rnger · t1ordle i· slulni11 •·>l,1ll l't de. De:i-~fler la l!an sig nc_tl og drak opgit, og .na ;1r man Jia1' faal ·de\, l::\·!(Yandet i . s.1øcn. ~Icns ~rnn. drak be. gcr man lL:i li!. Dc'l dcrvecl 11lkom110 gyndte vand et at synke, mclt1l del var t i1! viser. s:ia fucl!;e1: sclag0Jt i tlrl det furlavt nok til , al Lanfien~autl Jet kt111dc ·n aa sle eiffor er inaanedcn, \ le 'ovrigc tfoloe11, bunden og Jaa fat i nngc1n. medmind.r e ma:111ccl e11s numm er e r JO Imitllerlicr blev prinsen, som sal hjem. eHe1r derover. for i · ~:ia fald augii· de mo i slol lt:l, m eget ur olig. Morgenen hi forslC' cifr~ 111am1etk n, m en~ de ov•·ige hotc:;,•ner {lo.toen. h.oldt rtllcre1t1e paa at bryte fre m, o·g cndnu var 11ans kamm€Jraler ikke koni, EL ekse·mpel vil Yi~o, lwur !el delte met tilbake'. Nu sprang doren op, og lille r{'gnekuns ls ~ykke i ylrkcl;gildcn er lroldmauden stod cl~'r. Da .han saa at at .utfore : ~ " · _ prinsessen ikke var d er, smille han ond Den pm1g_ia:lt1c1nt1c foclsc·lstl,1g et· 'Jdc skapsluldt, men Tor hau kund e' si e t oklober. Dc.qne Bl:Htnetl lwr uun1111Lr _10. ord, knusles vinclue'l i tu sen slumpe r i\lan niultipUcere'r. derfor 10 med 2, lægog stykker, ringen fa!dt n ed p:ta gnigcr 5 lil, 111ulliplire'ret· m ed 50. _Ji,·ilke t vet og se! PrinS€sseu sfod foran d em . lellest uliares ved ;tl si 100. ganget· 2;;, For dn Skarpoic saa, hvad clor ltæudtc l)voieflClt.· der diYideres 111cd 2. hvorav i . slollet, saa for.la lle' han Langcmand ra:1s 1250. Herfra Lra· kkc's 3G5, hvilket hvilken slor farcJ deres herre nr i. g ir 885. hvorlil I~rggcs tlalocn (4\ og Saa tok Langemand et !angl skridt. m1 læggcs e:nrlelig 115 lil, hvor efter faas sl.rakle!' s il! arm og kas lC't ringen gjen1001. i\laanctlcn s nummer er alls:i a lOi n em v·ndu(Jl ind i værelse!. Tro :dmand. v. s. oklobcr, og daloc·u et· 1, mrc den b1·0Jtc' av raseri. s:ia h ete slollc t andro ore! : den paagjæltlende focl~c: s lai; skalv, men i sa mme oicblik blev troll!<lr 4clcr oklol)er. s

:3..

llllllll l lllllllllllllllllllllllllll lllllllllllllll lllllllllllll llllllll lllllllllllllll!llllllllJlllllllJIJllllllllllll lllJllllllllllllllllll!lllllJlllllllllJlllllllJIJlllllllllllllllJI lllll lllll lllllllllll llll lll llll1l::: :11111111111111111 1 11111 1 1illlllllllllllllll11i1Jlllllllllllllllllllllllllll!llJ~

Louunepenge-opga>c nr. 75.

Lonun epengc-opg:wc m·. 7(i.

Drs X's avdeling

m1

med lommepenger.

Ved hver opgave iaar 1 løser i> kroner som Iomniei)engCr- og B 10:

ser·e 2, kronet· hver.

Alle indsendte !osningeQ· henli@er uJæsl indtil den 2. juni. vie<n paa-denne dag ved hveir opgavc fø rsl uttag11e, r igligc løsning tilse ndes 5 kro)ler · soni tommepenger, de ro føl c~ncle· faar 2 kroner hver.

1

Hvem kan finclc -ele i "kammen" skji.llte fem navnonl ~ De i ovc11slaaencle "kam'· anlJra g: e 19 bokstaver skal oms:i:lcs saalcdes at der l k:un.mens ryg k:o mme1r til al staa navnet paa e'n ha a 11 elverk e r. mens forst ~ tand .:rngir e n de 1 a v en nøtt, ande'n tant! angir navnet piia en sa n1 1 i n g g a m 1 c s a !-5 11 o g sanger, tr e'd ie tand viser na vne t p:ia et b O' for d ri n g s m i dele l, og fjcrd<J Land indcholeler navnet paa en fugl. Hvem kan fiuel<l ele fem navner?

Lommcpcugc-opgavc ur. 7-!.

1

----

_..::: --=--

~-

-6;S:~.

il vor mange·. forsiijellip:e kast kau · man gjøre nwd to..~crning;er r Nam· man spll;lc~ almiiidelig terningSJJil · er regeleµ ro~- "øine~e"s optælliug Jen, at de'L lal, dc1· al).gls av den terning, som .. viset·' di:it høil3s.le antal regnes· ro:r · tiere, mens _tallet paa tNningen med det laves le .anl<).l ·øinc regn:;is for e n ore. Viser f. _eks.. <len eae terning 2 øinc o_g drn1 anden 6 øine, er point· 1al!el tlc'rfor 132. Dr. .X spor nu: -HV 0 r m ange Jor s kfellig e i k ast · k :a_11 der paa doune maate· gjØi\os med to terninger? om· lommepenger ved denne opgave so ovenJor, - om dr. X-konvolutter for l1arn se ruxlesr "besvarelsene".

Løsningcd·uc paa opgavernc: i dette . nr. orrentliggjøres sammen med nav11.ene paa mottagerne av tonimepcngene i bladets

nr. 24..

-

"

~--=-?R::-~--~~~ -::..--

-

Tallerkenen og· spiseskeen Hygter tor sine forfølgere. ·Men hvem er . · som f orI.O'lger dem '!

Tallorkcmen og spiseskeen blev en dag enigeJ om nt I!ygle bjemrnel'ra ~ avist ~v hvilken grund. J\len da de var kommet ut paa v~'icn\ sa tallerkenen: "Vi blir n ad t til al si,;ynde os! .Man forfølger os ll€11ll.lig skarpt. Boa.de .... og .. " . . •og , . " ' . . er after os 1" Og ~Ja nævnlc tal!&kenen navnene paa de tre forfolgere. "Jeg ser ing-en forfølgere!" sa skee'n. Kanske læser~ n sier del samme. !Ilen ·~er man. nøiere·· el ler paa lJ illedet, som er e.t fi!Fserbi\,lec!e, vil man imi.(ilcrlid snarl __opd~ger, · a,t- t.allerkenen hadde reit. M e" n hva d e.r det ro· r tre, som forfølger de to merkelige flygtningerJ

Om lommepev.gor ved denno opgavc ov&forr, - om dr . X-konvolutler for b:trn re .under "besvarelsene". . ...

Løsningenø paa opgavenc i <11·. X-avdelingen i nr: 18 fineles i dellc ni-. a v blø:dets sido ;2t>.

Om Iomm{'p cnger v ed dcnuo 011gavc se ·o venfor, - om dr. X-ko11vo l~1ttc· r for barn se unckn- "Besvarel sene".

~•..,

l\lotta!?i..ei:ne ay lommcpcngeue for •opgavcuc i nr. 18: · Opg.ave nr. 63: 0. Konrnu·e, O:>ierh a'Llgsgt. 2-!, Krislian.ia, 5 kr.

Opgave nr. 65 :. Rolf 0. \Yolu, villa Solheim, Skien, 5 kt'.

0 pga ·ve ·nr. 6 6 : Fredrik Prinlz, Maridalsvn. 94, Krisliania, 5 kr.

Dcsvarctseue maa væJ·e dr. X ihændc lor 1. juni, og brever med løsuinger adresseres s:i a leclcs:

T-il dr. X ., (nr. 21 ), ".Allers Familie-Journal".

T( ri ,~liani a.

Indsentl ere s om i clc1wc uko vedlægger Irim~r k er f:iar lilsrndl k o nvolut Ill'. ~5. Hen ,'~·:1 mh• by. V Il. !l<'n ~a mtc ltnl' ~-

Hun er en saa udmerket ·go d in dianer.

111· .

fj-==n \~

__;:;;r;-'!....

- . - c;, =- -'-~

\

.\. .-

ti li Sl ti . • ,ldl1,:,rtlllllll~I~

•

h.Vllllll\... .f

lllJI

bt'llSh..:-

111or. rog derfor skal du 1·a~r c! riglig rin. Lise! ~u <·r {]it ha,ar vask,cit, og .i<'g s.kal 1~ro vc al s"•lic 11 ·l ~a~ pen!, jeg kan. "

~

I.. I St.': . . .:.\U 1 Jl\'l'lll l'..1- el L :; ~J:ll J~ •'ii.l!":'r

To Ill. ..Det <Jr '"· J\rirn og l<'k 111 C'C I o' '."

1.i·,1',

Yi

il'kf'r

\tUI"

indiclll'-'i«t.'

;)_ 1 ,J 111: ", 1\lt:11, Li'i·L"... till 1-1:a.n 11\..KC v.:.l··~·l! i111llanl'r med da gule kro] kn-c, d,1~ e1· en 111nul igl1cl. " L 1 se: .,Og j <'·g har i:1gc 11 fj ;c rilat; l11·ad sknl 11 jr.~ qjorc '!

:1 ~~-

, .,.

.= .._v

111

:i-:JJ =""'

.;>

10~ ·L Lise : .:1\u Jaar .1 \g en gud Il le! Jeg nl h 1·or Gusla gjcmnrnr skosY:t:J'len' Drn er sna sor l, s:1a 1>orl, dtn iikal n o k hj æl ()C"."

_;,. /,f !_L!(( (I Vf. .;.

Li se:

.. lhLrra!

~\u

h·tr

j i~g

cl :.·11 ~

l 1 :1s paa_

huJ1 er vt>I ikke d en·· Barn n:

.. Skyncl d i,j, Li s<·. j t':j kan h o rr, hun

1·or0r si!! rl l· ropi)C' ··

._

7. Tom . ., Nu e.i- du den frygleligslc indianer i -..·u-den; her er en av ml.ne fjær, stik den i haarcl, &cttl danse;r vi C'n rigtig vi Jd indianerdans."

1;< ,

-----'

h. 1 om·: .. 1tu1t1 huCld inuovl.lr bol le n, Lise. s:1:1 ll•L' ldu j r·;(. m~·:i s >Iossc g11ir det sa.1·Le godt i111! i lta1n !'e l.' · !.- ido· .ll:m• 1:t1 '!a:11· rrn1ll I'. '

--....

i:i. G us la roper: "Lise! }i:om, min sote pike '.

D{;dste'rnor e r her! Skynd clig og vis hrndc, brnr pent baaret dil sitter idag!"

!l. Ile ds t e mor •og mor i ko.i-, "Aa, Lise, det <'r da frygteJig som tlu ser ut i HVlad er

idei• hændl barn?"

L 1 se: .,Vi danset bare ind ianerd am, mOll', og saa maalte vi <ln lign e' rigligc indianere."

...

~ ~~~~~~~~~~~~~~~-------------------------~~~~~~~~~~~~~~~--~~~~~~~~--~............................................~~~~~~~--~~

ALLERS FAMILIE-JOURNAu

Nr . 21

~~~~~~~~~~~~~~~~~~--~--------"".

') ~

_ ;:i

men 1over kuneu sin. H.arvey 11.oldt fastere om "'Hun er ikke som m1drc,' sa den sl.:ikkars giLtere,L IOrg ropte næsten byc1e1ide: nmnd . ,Vi har hal lro, smaabarn ; men ck1!1 har ,.i mistet. Vi kunde ikke gi dem det ele lræn .~ ­ "Venl, j·eg ha:r nroget at si Dem!" Skræppekaren l.Jelænkte 5;g lill og salte sig l·e, og LS1a1a drø1cle ide. Den stakkars mor ~k,· ~ Avsluttede illustrerle fortællinger fra nær og fjern. ~ s·aa ig}en, tændle pipen paaoy 1og belaget is:ig sindsflonrirr·e t av sorg •over det. Hun lrndde :1 t paa al 1hør-e. Han·ey inds'uget aller duflen av in- llYiS vi fi k 1en hm·e, saa \"ilde ele komme til-.11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111fl d1i~ancrl1obakken, <lerpaa lok han Ol'del og isa: bake- en havo· ifulcl :av hvile blomster 'og saa .,Der mr en mand 'Slom det f·or fem am- s:dcn r n hvit kat. San lilct skal der lit: '1101· al gjorrc \iai:· hell 1ule med . Han hadde hat uhclcl med hrnd c 'l ykkelig, IOg .allikevel kan jeg ikkr skaffe s ig i rall. Han slræble ærlig eflci- al hjerge 1;01d.ct,· og Mta sh1llel stakkaren med at forbande den li!. sig re g Sine; men all hv,td han [ro k fat G<il)]rell, lworpaa han ~ok s!ne lo pak·ke1· og gi k Av M . L. C. Pickthall. paa mi1s'1yk~es. Tilsiclst var del gaal 5~1a Yidt hjcmroYer ... " .Oversat av P. Jerndorff-Jessen. med hrr.m i[ll lian maaltc La ljene.sle hros e»1 H~neys kraftige slemme blev helt brutl 'OtJ kineser siom hadde en !ilen bulik oppe 111 clk111 1;m1k l il ('11 hviske11 . 1Im1 ble,- sl;t::iende ubeYa> f}eklrene. Det .g ik hel!'er Lobel ia er et vil!lakvarter like i 1utkauiJ;:k·e 1og s1nia kom han i G::i.tcn :av en ny by slom ligge1· læt op til de store .

----......"7,~~"-~"·;\ mclls ldø~-. '' sl{l()ger. Men s 1a a ny ~al man kunde vente lal Han ;s1J.,1o ll,cl ned l'.rl den 1ugle indianerrobak i L'obelia 'er byen dog ikke. ~annlr. rorg han s aa at han En j'unidlermiddag bø~get dulten av næn1te l.yltel ro pmerksrom l efter. l obak ikfoe <les'l·o mindre op fr<1 den finesle "HYis D e: ikke kjcnclrer G1a\'il!av,ei. Leigh HarYey siom var beskjæf.ligel med 1nell. " Yedble,- Han·ey, "~rn.1 ;1l luke I.o·v land av græspLcnen sin, lol lukeYil j-eg si Dem at han knivm 'falde :og t·o k sig om hollenc, fordi ide ljenle sine penger Yed al i>egyndle al skjælrn sl,erkl. Han hviskel: sælgc sine \-ra re1· mlOt kre.,DCL k:in da wl ikke \'fl're ham slom endedit ~ener mol gode p,anlc'L l i.~· kommer"" '.\fange giode i<>lks navner Hau trnk piuslen dypt. Duflen ' "a r cndnu ~. ll!a!ddc: han &l~1arn1de i sine !11flen. Han stinet :opmerksomt u t gjennem det hø,k er, 1og mange maalk ny·o jerngitler siom ·om@av haus hav'e. Yed fo - bli sliaaende der i · aai·elen .av dette rs at ·en lilen, gammel mand i bruvils, sel\ IOim lykken igjen ne, s'liUe 10g st0iYele klær l()g røkte paa en I.ilen vra.r blil dem giocl, 'Og de 1;:1<.ddP. Ved siden av ham s~od en skræppekunde tjene mange penger.

1;,1.i-s kurv.

Den mand, jeg laler om. l.Jeigh 1-f[.rYey, den rikesle borger i Lobelia, st1od ogsna i G:imdls bø1k er. reis le sig. Det sitret IOm hans læber; men der Gamell hadde 'laat et godt lnra likesrom el lrinmf.erci1cle ullryk i hans øine. tak pact ham. og }eg ha:tH ::m bD'icJ.c sig u l'O\·er gil lerct og sa: ber -" I-Ianeys fingre "HiaJll(), De derule!" kl·eml'e flarsl rom jernslæuDer .Jaa en spænd ing, IOpsamlel i fire 'a:ir, i gene - "al d01den rog domhans slemme. Den gamJ.e skræppekar skulle fm·men har fra1.:i l 'Ct likcsaa rasl s igli g op. DereHer str,øk han voksduken av lak i Gamelt. - Naa, hadde kurv·e n siin.

De fror rem 1aar S'i den sillel "Sk'OJUs·ser !" begynclle han mekanisk - ,.bilpaia kæslammen uleufror lige piper!

1iobak ! Maskin olje! HeflpI:asler ! hus, srt.1 hadde De GmnetlsPene }'()mmeL.a~·klær! " sel den mand, jeg laler IOm , H~n trak et falme't Wrklæ IOp av kunen.

1Dor han sal drer 1ogs-aa. Han H an•ey lænle 'Sig Jænger 'Ul,over slakillet, ro g ,5,at der pg sth-iiet ned pa:i hans guldkjede klirrel mol jernslængene. l'O smaa pakker med [(.! ::K'Ommer De J1angve:rs fra?" spurte han saa '()g 'frø de'"arer som laa pa<1 I ikegyldig slom mulig. jrordcn Dem hadde han gil .,MegeL langveis! " Den gam le pek te med pipen Gamelt s,i t sør!Yur 'lio r mot norcl. den S'idslre ting hiæn erd c, "Krommer De ofle denne vei?" og n'll \'lar han betal aY "Jeg krammer paa alle \neier 1'' Den gaml'e YiNe t flort\'.ilel:se 'Og hraabl·oshel. ;, med 1.ørklæet.

Skræppekar,e n tok p:1:en "Jeg vil gjerne kjø·pe del," sra Haney, ln1ol·.av mundren med el sYup rog p::ia han ·tiok tøa·klroet og la en sølvmynt i den lHk.asLel Harv1ey et skarpl gam!e.s haand. Denne begyndte at pakke kurhlik. Hia1r>'ey &a.a sli vt paa wn til igjen. hæm igjen, 10g den gamle "De har vd ikke," sa Han·ey J[mgsoml, "flere i''·· ;::._,5 s:~,, .. ''endl·e hiodel biorl og hørle ~~~ ----- h'lls,e r 'Oi:! haver deri?"

"Skolisser,·· 1Jegy1ultc lrnn mekauisk, "billig·c piper, heftplaster og Dc:n garni~ sendl·e ham el hurLig, florsiglig blik. igjen 1opmerk ~oml erter.

Med dæmpel stemme vedmeget pene lommetørkla~r !"

"Det der, '' sia Han·ey 10g pekte paa vilLaen sin blev Hrar Y·ey: , -- den penes'Le i Lrobelia, "er lmmmet av ren ,,Der sal rogsaa en anden maud praa lræs!Æl.m- geli(!, bg 1ul,enVor stnk.i ltet sal den gamle like~rut. sl! k kurv." ~fod en bevægeilse 1 s1om sa saa meget som: mw. ILan v.ar allerede gammel den gang. H::m.S ·ubevægelig. Endelig sia Iran l-augs·omt : "Ser De ikke rirogct merkelig ved min have, "Kanskc er det en god villighet, men j eg for- ansigl var brunt likesmn Deres, han var if·Olrt .\)lraai· den ikke," gik den gamJ.e videre med ind- en slitt tr,øie likesmn De,r es, rog han hadde fike- min ven?'· pakningen. Harv,e y blev belat av ængsfolse rflo·r s.om De en .stor kurv. De to mænd l.Jl"gyndlc "J10. alle blo1nslrue er hvite," SYar le den ~t tak 1s1 ammen, rog den yngre mand 1forlalte gamle laugslomt. a:i den gamle amkcvel skukle slippe fra ham . den gamle det s'om jeig he r h:tr forl<Llt Dem, "V~mt litt," Sla han; "jeg vil gjerne sp,ø rre Dem, ,,Ja, IOg nu skal jeg fortælle videre. Sl::ikkarl'lli om De har kjendl en mand s•om het Gamett ?" 'o g han sl'ullcl med at si : "D et er ikke fior gik 11H~,a2. hjem:orv,ei-. Det var sen t og det saa ut min ·e gen skyld, jeg Cll- s:aa 'fiorlYilct, m en ror til ru.reir. Da han h adde ga.at elpar kil10meil:e1-, "Det husker jeg ikke - jeg h~r kjendt sim h ·e nd ,e s! " m ange menneske1· i min lid. " h:oirtre han Jllogen lmmme bak &iig; det var sk:træpI den gamles ,øijne kro m el ultryk som et forHanrey k'as-L·e l et l.Jl ik tilbake paa hus el IOg pekaren sbm h;adrde · indhentet ham.

Ha11 skræmt vildt dyrs. Han sprcndle lrurlig rem- ndbleY deqrna: .s'Lanset ham og stak noget til ham. 'H vad er det?' s'a stakka1ien, IOg skræppeklaren svarlei 'Det er tirl at lage en ha'r'e ti] barludianercn ".Falk.eøie" opdagc>r en ny slags rundsag.

•' na.' Dc'l·med vendte h!an !Om og ' • vru- blodc j_g}en, forr den lanclen ktun- ' de si saa meget slom: 'Tak!' - Den · tak har jeg like fra den dag vren... tet paa ·at kunne si ham ," sa Har" -.-ey med b101t stemme.

Det var b'l.it helt møirkt; fra de hvil'e syrener drysset bllo!lll.Sler ned i græsiset, og hvile natsiværmere flagret om i hlaven. En 1."'vind;e viste sig paia den hvile trø.p log s:aia lut over plænen, sJoon v,entet h 'u n paa nogen, "O~ Pa.a delte . b illede sPr man Inorledes Saa s~-ctler F al kerøie sig op paa heI'ræriens kon!(et. cowboy·en, er· sovnet en hvit kat striøik sig O· p ad paa sin hest. Urskogens søn, Fa lkeøie, sten ,og jage:r avs ted uten cowboy'- F'.alkeøie Jurt utnytter cow';}oy ~•!S mr.cghende. Halvt hvis'kende ,-eclbll' v opdager de'I og l.Jiudcr cowhoy'en fast cn. men m e d dennes støvler sc>m vai:: tige sp01rer som runasag. F ml ultæukt.

IIarvrcy: fikst ulfø1t ! s bundet sammen under heslens b'1k. til et træ ved hans egL·n lasso. !_!lll llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll~! lk_i_

I Romantik og virkelighet. I =

=

Hvit troldom.

,;::----------1

1

1

26 ,,D:t sl;ikkaren sua paa den lille pakken, S:.J:.J h;111 , al drr mr skrerel 11oget paa den : Der sl od: 'JI1·i l nkcleie, a Ylrærdel, percnne 1·"11dc. -Saas · Om lwslcn i godt lilbcrc-dl 'joNl.' Set De ikke nogel andel merkelig · i min lia ve, min Yen? '' .\llrr kom s1·arcl langsomt fra. tlen· ancl;-n s:clc al' gitlcrel: "Der er man;:i;e blomsler a1· samme slags. " Og hnn slrakle hnancleri ind mellcm "jcrnslængen;.• og bcro•rlc en hvit akeleie. . .. DL' I -er riglig, •og ela stakkaren hacltlc l;·l'~l d el. sendte han skr:eppck;iren en nrnlig lankl' , pullcl pakken med bl-0mslcrrrcrct i lommen o ;~ t;rnkl e ikke mer paa clcn. Ifan fik ogsaa sn:frl ;111clcl a! tænkc pan; f•or hYis· De kjcndcr hine fjeldcr, sna YC t De, at <ler lil Lider kan kolllme fryglelig 'Ll\'Cir jnde mellcm dem . Et s:1;itl~nl 1uYcir IQl'Crf,a ldl ham nu; han ior Yild og Y<llld1·et •o m nwllcm fjclclenc hele nallen. !Inn Yedblev at gan; for han lcenklc hele tiden PQJ hende s1om Yenlct paa ham. Jfodcle han ikke fæslet sine lanker Yccl hende, hadde lwn opgil ill kjrcmpe mot tuvcirct o.(( lagt ~ig nc·d l"or :il tlo - saa fryglclig 11wil:;1l 1·ar han ;1\· trxlhcl ·og kulde: for i m:rn .:.;c limer hadde rrgnet pi1skct lwm i ;1n>iglel O..\ .~jclllfr mbl oll 11:1111 til skinclel'.

IT.in 1·cclblc1· ;1l sake el'kL· clen rigli .~e 1·l'i , men rorgjæYes. Del i·urckum l1am, ~1t li;m Y:1r kommcl inc! mellcm fjeltler ;,om ha11 aldrig hadd '~ Sel l'O'i', sna srels·o mme saa ele ut.

Tilsiclst hl:caslc ·o rkanen ham 0111k11lcl, og h:in rnllel neclIOYcr en brnl skraaning. Iran blei· liggende melkm nogen la.se stener og prnvcle at krnYle op igjc-n: men slcnene i'tlilct bort under ham, og linn kom ingen slcclct'. Han mr skr:-ckkelig forsl;1nl, 1og ll:rns l~l:-cr Yar næsten rc1·ct av ham. Ticlsl Yilcl.: han ha IJlil liggende; men hnn lænkte igjrn p:1a s:n huslru og rcisle sig slonncncle pna hæn<lrr 1og knær. I de-t sarnme kom maanen frem mdlen1 skyene, og h;m saa hrncl cle bodrullede slrncr hactclc dcckkct."

Tl:1rHys slemme skalv; men km blev herre 101·er den og Yedblcv hurli~: .. Soh Y:lr dyrere dengang end nu, IOf; lwn s:i,1 hc·r c11 aare av 11;-cslen rent soll-, som ste11C'nl' hadde skjult. i\fcn han vissle ikke hYvr J1::n Yn1·, iog lian Lurclc ikke sætte merke l'Ccl ~lctlcl ;w J'rygl [<or, at andre skuldc fincJe det.

Dl'l endle d•og med ::il lian samlet en lilen haug rnetl slcne r. og saa gil.: h:in Yiclerc sua godt h:in kunclc; fio1· han vilcle Y<"Cre omkommcl i 01·ciret. hYis linn l"ar blit der. Tilsiclst naaclclc lrnn da 'hjrm li! sin h'usln1; men hl''Orlcdcs han n;incl<k h j e Ill V iSS le lJ <Ill ikke.

I J;ln(( lid Jaa han syk; ~olk hatkle mecllidcnht t merl hr11n IOg hjalp clclll. :\fcn selv i sin fel.Jenildelse holcl.t h:in slyr paa sin tungr, og os:1~sn11rl lwn J;uncle krype ·ut a v sengen, gik linn ut .iior at r:ncle sin sohm in c. ', frn h::in kumle ikke fincle den. S·o m et gjenf:ercl Y:>ndrel han dag ei'lcr cl:lg om mrl!em fjel·dl'l1c, sokencle skridt f'·o r skricll som en jilglhund; mLn eler 1·ar lusen sleder som lignet det h,111 snkl·2 - lusen skrilaninp-er med lose slcner. Rcgn<'l 'O.'~ s !ormen hntlcle jer:1ct den lille stenh.rng, .sn .1 ckn kt;nde ikke hjrclpc ham. Skalter, slorn· encl han kunde r·orc.slillc sig !'J a clcrule mdkm l'jeldcnc; men han kun ele ikke lin ele <lelll.

F•olk trodde han lrndcle mislel forstanden; f ~ll' hc·!c 1·intercn og Ynaren med gik han hYilelos <1:1;J;rin '.( dernlc. T<h-crne hang i fi'.l'cr nm ham , o:~ m~ger som en benr;:id 1·a r han bl il; men fremd«lr~· seide han efter sin mine.

Jeg hanl.Jer," Yedblcv Jlan·ey mccl neppe herlig slemme og s::ia ·o p mot himlcn,_"al hvile! lrnn sa Of:! lænkle i hine dager maa være ham lilgit. Var elet s '::ia ·'Underlig, at h::ins sjæl i·eistc '~ig i 10pror mot Gud at hnn var r ede til at forhancle ·{iucl iog dø•. Det var jo ikke ror sin ege:!l skyld h:in vilcle fincle skalton, men f'o r J11'ncl CS'.

Sild k'om der en dag, ela han folle at han ikke kunde mer. l\Icn han gik allikevel' ut mellem fjeldenc. JT::ln t·ok dog hverken lwkkc >Cll'cr spad~ med sig han tok sin gamle basse, ·og han l;:.-ssrl sin hustru. Gud forla le h::im; han s::i, ot JJ::n snart kom hjem igjen.

L::ingl 11t rncllem fje lclcne gik han, og a~t io reJ;·nm '1:111 nyt, s10111 det gjør nJar miln Ht, det er s!(lsle gang 111:111 ser det. JI::in ænsct ikke h,·or h;~n gil.: hen; men tilsiclst kom h;in Lil en <l:d ·uncler ho!e · klipper. Han harlde ingen <Tinc!rin~ om den. Her satle hnn sig ned og klemte bt>s~rn mellem knærne."

AL L E ns

)7

A ~r Tr. TE - J 0

u n N AL

~I'.

21

.,Ifori·cys slemme sYiglel l1a111. Jlan boicJ e si ·~ ul·O H'r gillerer · og la sin fia:1nd so1i1 ryskl lill paa den gamles skulder. · ,)IaclcJc den gnmle skra·ppekaren ikke Y:\'rel smn gas Ji:-1111 IJlomslerfr oel. ·' sa han hoilidelig, ,_sn.t hadde slakkarens hYile IJut nu la~l ule mellcm disse fjrlcle1·.

Ihm hadde a!Jerccl e l;rnspidsen paa aYlrækker1·n - · ela h:1n fik oie paa en mængde l!Yile J; tomsl·er nogen r.1 .1 mel r r borle 1·ecl iolcn ai· ·<.n ·Skr~aning med man ge lose slrncr - - lnil c ;1kc Jc.:er, ikke a1· clcn sJ:i_::(s S'O lll YOkser YilLll llH.: llem fje'.cle-ne - men h;11·e·:1k elc_:cr. El 111i11t1l •urnlrenl s:1:~ h:1n uforstilaenclc paa ~lem, men

mc rmorgrnens cla:!mr:n:~, sl;ogh ugge rens b.1;il om 1·inlrren og sliene mcllC'111 f'jelclene ·1' ' !forny laug igjen. Den gamle reisle si;~ langsiornl og tok s:n kurv. IIarYey fot· s,Hnmr11; lrnn sa heflig: ,)n, men se, lll';Hl han - h1·ad De h:lr gj·o rt fior mi!!."

Den gam le sm ille blidt. "lian gnar bare med sin kurv," sa han hl ;lt. " :og el et er den gode Gud som beslcmmcr, hvacl clci: skal k·o mmc 1ul tw den. Til Dem er der kommel el penl lins 1og en ha1·e med hvite hlomsler, ~-::im lrnn glæde Dcrc-s hustru. For m:g -" . Il:tn sp:{'.ncllc kun·en lil skuldrene, Lok . frem SilJ - ' ~ sin !ilk Liobakpung, sloppet og l:-cncllc sin 1Lin·ey laug i ;~je11. o .~ · 11:11\s 11:1:11\d sk;1]1· p;i:t l";P('. tkn g:'!mlcs skulder . . Da ch1kkcl nogen o:·d op i han<; erinrlrin : ~: " lk er en god lll<lncl ,"' sa han mel!cm Klrnlll·il 8ke leie . .hhrertlel , perennerende. S;1;1s 0111 gc•11c ;11· r,ipcn; "men der er en Lin.!.!. De ~kke licslrn i g-odl lill ie recll jord. Iran huske! ,1l kan . .Qe kan ikke gjorc ele n mer lykkeli.\:!, ~mm linn haclcle slukkel J'rocl· i l•ommen; men . 1'1 ;· in~et lrængcr ·lil. '· 1n1 hadde han ikke.. senere lænkl paa del. :\u ,..Trg •o rgir elet ikke ::illikeYel. Tusener ;11" de l·: r.nde h:rn forirslaa al det 1·;ir clrysset ·ul t~1· hrthl:! L:11~ 1·cnlcr r,::ia Dem, ~<lasn:irl Dt' lr;\'11hans l•omrne. ela h:m faldl hin u1·cirsnat. Frod gC'r lil clr-111. Xaar De blir <t'ltlr.:- e~ler \i·k knmhacf.clr: sp:rct: 1'annel nv S·olen og Yanclel m· p1cr rn:n lt:r.''

111·c·irel 1·ar del Yoks(' l op, mens h;in Yflltdret .. l\;in•kc. ·· Den gamles sk ikk elsl' Irak si"( lilom rnc·llem f.ielclc1w. og Herren haclclc holdt si.il 1J,1kv i mnrkct. h<l:1ncl 101·er del, L:I ·d en reHe lime Yar kom"\'il De <la ikke 1;1 elet mintlsle nu ?' · n>ple 1 me:. De1: 1·ar k onrn:el 1111. Slakkaren· y,1r -l;Pn1Il::r\1C'y, s1:im om den 1:11.1J!e allerede Yar l:mgt mcl '11t i 1dalcn f·or al do·; men de 11vilr lilomhcr1c s~er ho.el ham 01n al lrYc. Jfon skraplC' med 1J r. ~~ck 1 olhrn i jorden 0 g eler 1· ar s o 1 \' Den gamle hel:-cnkle sig. Derpnn plukkl'l linn a ,1rrn1 '' e11 •: lV 'a kelc:cne , s1om nikket ·ut gjen11e111 l~ille­ lfon·ey l,1ug i'.l.icn. Taus ~1om ltnn lok den g'1mle · rl'l - "en en kril b~ ·omst. pipen nv munden og rys:cl askrn ut. ~fai1.<:!;c "Dc· nn<~ lil rrinclring:' sa hnn. ~m n;t gnisler foldl i grressct '06 slukles i dn ·~­ IJtifi l' n aY inclianerl·o bakken llolgel O[l gjengrn. Duflen ai· indianerlohakkrn ci r cle lir11 .

11r111 y;IJ:weicn, o~ lforYe_v hl~v slaaende ;1le11e .. Se, elet Yar J.e.~y.ndelsrn til clen hr il' :11; ·1. i·,'lilb:1kc mellcm de hYilc · ·n krleier. I ha:inclen 111i11e,'' sa Har\'C1-. "og like siden - " hans h:11Jl(l l11olc:t lrnn et rodl J>ommetorklrc. Jfon lortet <lrl grrp iorn «len .~amlcs' nrngre skuldrr, •og lian<; •og indannclel den stramme l11gL der for h:im slemme locl hnit og kraflig - .. Il,:.( like siden w1puel alk hilns ·Dorlicls porler. Jfall'l ska111den dng hnr sl:ikk;1ren holdt ulkik r'.'lrr den 1 gamle skr:\'ppek,u-, so111 g:iv ham hlomslerfrori, 'f11lcl iorlc• h:in clel op Lil sin e 1:-clJer. 'Og som drr\'Cxl lillikc skj:1: nket ham Ji1· o,:; ri .~­ dnm o~ lykke . ~~ Xu Lr•or han al lrnn hnr fundrt h;1m ;' slutccl lbrYeY. idel lI:m igjen tl:~mrcL sl L' llllll~'!l og l:l'ne'. si::?: ul ·orer gitteret. - "TLin lr ~>r al han Lo>:ning<'r paa opgaYCl'U<' i <11· . X' anlC'nu lilsielsl har rundet hnm. " Skrrcpprkarcn sal lm1s enc!nu en U en ~Lund , ling i nr. 18s::i,1 skollel han op lil Jpm og s:-i rnc.,_~el milcll: · HiL l{cgneopp;:in': D<'1111c opgn,·e 1osrs li:ikl'r'1 , i1kt "lhad Yil s'aa slakkarcn - den gode s!akkar man bcfn·nclcr mcct resten .), hNlil l:l';.(;.(t'1· J'.J, ~li,· i­ -· gjarc: med den gamle mant!, 111·:.s hnn h:1r •lnrr elet ulkomnc med :J og gn11gtw 111NI G. hrnn·etl funcJ.ct ham?" fons '.lCl. Trækkcr man hr1rfra 11. r:1ar m:in L n I I c t .. Gi ham all 111·ad lwn onsker 0g kan lr:en:;e 2 2. hYilkcl Ynr <lr't Lal som ,·nr l;1'11kt p:1a. til," s:-i ITarvey l'Olig. (i.I. H vrm kan fæse p;ronfandsk: .. Den p 11 11 g t' r "lJY:lkel 9 ' l n 111. s o 1n c 11 n n ti c n s pc n g c r 1 i g g <' r i. " "Onsker hm1 el hus, skal clrl Yære hnns." ti:;. X:in1etavlen: \'ccl nt ,t;na fra hoksi:tY til t.ok.~:t · H:irYey. "Ilegjærer han en f:trm . skal hnn r:ia ele n. Penger k:in hnn 10.gsan i·.:ia - all h1·acL slnY i lnYlcn. kan man bl. n. cl:i1111rl foJgcnd~ li mn11cls11a\'n : ~l ·oscs. JTe'nry, Tom , Frank. Harr~-. Srlh. S;1m. h:,n onsker, skal gis hnm ." JI:in smil le: men .1~111 <·<; •ng .Tosr'f. hans skarpe o:ne Yar dugget. Skulderen 1111eler (j(i. J!ok>;tayrel>n>;: :\'anr 11oclc11 er slorsl , c,:r hj:el!Jans h:i::lllcl mr saa lyne! Dg skroT rli1;:. og skjorprn 11:-c·r111c'sl.

1 lcn Sffit fillet, og ansig~t som var Yendl ·o r mot h::m Yar s:ia g:immclt •og uutgrundelig: .. ~ren lwis nu den gamle skr:\'ppcknr ikke lr:"Cngt' r lil n ogct, rnin YCn~ · · ..lfr:n m:1:1 cia lrænge lil t11scn ling'" .. Ikke en cnes!e,"' sa clrn gamle mccl biol stemme. ".fo, n1en -'' "Hoir nu - 1111 er elet min lur til at tale." ".Te~ ho:·er." .,Skræppck:lren er grimme! vil han hli 11ng naar De sæller h:im inc1 i el nyt •O,j fint hus 9 " 1

1

"~ei."

"Hnn er mcgey; fallig. i\frn rlen falligc m:incJ, slQln inlet o·nsker sig, e;· likcs:in lykke'i '~ s0111 den rike." ,.Kanskc." ,,De vi! lægge ham i en fin og lilot seng; men hvad om h;in nu ikk·~ k an s10Ye i clen, fordi h:rn i-;ayner trærnes grener ~g v:ncll'n siom bevægcr dem?"

H~nc1· hndcle inlct ilt si . .,De vil gi ham giocl mnt O.!.! c!rikk·e ! l\I en eler er dem s1om lider hunger skjonl ele e1· ovr rmå:Lte, min Hi1. Sæt nu, at skræppckaren hunJrel efler som-

Familie-journals

11~~··•

lommeteater;

.Forteppe ti1 lommeteater paa sidste ><ille klipJXls ut og klistrc>!Jakpaa

lckslcn

lil

1.

akt.

Nr 21

AL L E 11 S F A \[ TL TE - J 0 U 11 N A I.:

"Rego"

Nu kan alle faa et kraft1gt haar og skjeg, alt løst haar overflødigt.

//

Vademecum giver stærke, sunde Tænder

Fot ogr a11 er st~~~es

til 32 X 45. Et stort prågtfuldt blllcdc rr.ed smagfuld indfatoingskarton, der •endes sammen med indsendte foto som opkrav, kr. 8,00 +porto. Send foto. grafier til · Dronningensgaten 38.

~

.

C "l;'CLE~,

letløpende, bedste materialer, laveste priser.

Agenter antages.

Forlang fris/iste .

llel!io Andresen.

Ekspd. : Car Johans-

M. ZA.DIG'S

HVITE

TJ Æ Q E Krukker

HVITE

•

1

CREME 1

a 1.80.

TJÆQE

l'(.av1ssant haarvekst

, •.

S ÆPE

o II

'""""'"'

spørsel opgi kvantum.

~

NBrvBS tYr kBn dB

Kalypin-pastiller A. L.

er et virksomt .o g behage· ligt middel mod irritation i aandedrætsorganerne.

Renser halsen, letter slimavsondringen og gjør stemmen klar og sterk. l'aaes paa· Apotekerne.

Apothekerne• Laboratoriam.

I

Cyklen "SMART"

··~

" .

~

~~

~

~?~

I alle modeller "'stadig paa lager.

Tang1n paa nærmeste Apothek

7

I

for, huu anbringer dem med el

•Ullllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll_ saadant vc·lbehag i oslcrs ! ·•

~

-

og bloddannende er i høi grad Fosfoferriu, der indeh?lder glycerinfosfo~syre (hjernens fosforforbmdelse). Skader ikke tænderne.

Pris pr. fl. kr. 4 00.

Fosfoferrinpiller pr. æske (100 piller) kr. S,20.

i •

kan Enhver tjene paa en let og behagelig Armbaandsuhre.

Maade ved at indl:?OJ<l)'.e Bille! mrk. F.J. · _"Hendes tænder er" som perler Lomnteuhre. til Annoncekoutoret . Købrnag-crgade 16, , . . . synes du 1.kke ·? . &kerstt. 26, ved Carl Johansgt. Chr.ania.

Kobenhavu K. "Jo! Del er lonnotlcntiJg dor-

'j

Kristiania.

Tr9ndhjem.

111av Bergs Bo·

Paa restaurationen.

@J vEiiakL"1 i50 Kr. om Dagen:

-

Forlang prøveberetning og specialkatalog.

av barberknive

101 es

•

Poleszynskl, Øvre gate 7 og kon· 1 gensgate 29'. Telef. f6703 . Ved fore-

I

beseiret samtlige konkurrerende maskiner.

~--

".;

løbb11 Messi·ng Slip ni· og Gamme Aluminium m. m.

It ~=.~~ h~e Af~i'åts~~~t;~ru:, """'~o~~ 189~,;,.,"~,~.~~ ~.~~~-"

Sepe-ratoren. har v e d sldste prøve paa N o rges landbrukshøiskole

S. H. Lundh & Co. Als --- ------ ----

A.•" ~

løg Eskilstuna. Guldmedai!le: Stock·

OIR REN HUD. M. ZA.DIG A,'S. Kr.ania.

®

":Qego." leveres i 8 storreiser.

+

tt. 7, I. l(r.a. (lndir.: Dronningensitt.) "

•

fremkalder det skjønne>te fuldskjeg og det stilfuldeste overskjeg, fuldendte øienb yn og et kraftig!, blankt og skjønt hovedhaar paa forhavsende kort tid. Farver ikke! Kan anvendes til 4 saavel blondt som mørkt haar. i~~H';; Skjældannelse øg haaravfald hører straks op og >Ravissant haarvekst< .~ virker derefter som kraftig føde for ?..! haar- og skjegrodderne. h G f for pengenes tilbakebetaling, ~~~ arantl hvis ovenstaaendevirkning ute"'~ blir, medfølger hver flaske. ' · ·- • Nedenstaoende et lille utdrag av en _ . "W' mængde anbefalinger, vi har faat.

•f)"' C 1 : Hr, E. P. skriver: >J~ kan efter at have anvendt 3 fl. av Deres haar. . "! middel bekræfte, ai jeg har faact min • kraftige haarvekst igjen til trods for, •::(~ "f · -, 'ill Cl &a~- I A at mit haar var faldet helt av.• t "Y.,~.,.

Fr. E. ·A. skriver: •Deres haarmiddel >Haarvekst• har vist siir •t være aldeles utmerket, idet mit haar er blevet meget rikere og fyldigere.• Fr. D. T. skriver : . >Ifølge Deres ønske \•il . jeg hermed gi •Ravissant hanrvekstc min bedste anbefaling, da mit haar er · blcvct langt øir kraftii:t, •iden jeg begyndte at bruke det1e middel.• · Fr. A. H. skriver: >Deres haarmiddel >Ravissant haarvekstc fortjener den bcdste anbefaling. Det har paa relativ kort tid giort mit haar stort og kra!ti~.· Læi!: - naar De friserer Dem - merke til, om haaret gaar av. I saa fald bør De snarest skrive efter >Ravissant haarvekstc, saa at De maa kunne bevare den haarrikdom, De har, oir begynde med dette middel, meden5 det er tid. ~aviHant haarvekst. P"ris pr. flaske 2,85 porto, 2 flasker portofri!.

Sendes diskret pr. postopkrav fra ~avissants generaldepot, Nørrefarimagsgade 9, Kjøbenhavn K.

"··: -r~ ·~'11)tlll •~ ~-.J1

Kunstforlaget Bromid, Kristiania, .

rir.

•-;1z-;,,_

Tuber å t,25.

TandvandKr. 2,00og4,00_

·

. ri

27

+Bang&Teoner&Co.

~

Forlang

katalog.

Forhandlere antas.

Lakering, Fornikling og J{eparationsverksted for Cykler.

Medlclnskc Sæber

"S M A R T" Cyklefabrik,

EX e ms æ be

Møllergt. 41. Tlf. 91 80. Kristiania.

Fritjof B • .!laberg.

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111u1111111111111111111111111111111 1111111

8"1 -

"Allers .Familie-Jonrnal"s Sykurv.

a:;i

Ukentlige ~ilskaarne silkepapirmønstre til dame• og barnegarderoben Skriv navn og adresse paa nedenstaaende blanket og send den, tillike med 15 øre i frimerker, !il "Allers Familie-Journal", Storgaten 49, Krilotiania, og De vil pr. post p o r t o fr i t, motta nedenstaaende snitmønster utklippet i Gilkepapir, færdig til bruk.

I

J

Kittelkjole til piker paa 1-3 aar. ;.\I-oelelle11 er sydd av blaal og hvilstripet slof.

Av del stripete sLoif beslaar den nederste del av skjortel 10g stripen rnndt om halsen og ærmcne. Omkring livet er et bredt sitkebaancl med t'oset. Der medgaar l ,10 meter sto-f av 90 cm.s bPeelde.

MønsLerel besta-a r, s'Om biiUedet vis.e r, av 3 deler.

Fig. 1.

" "

N aar skal et barn lære lydig-het?

t _·.

Den l>0l'° kiC tel. _· 2. Halsslripen. , .· 3. L'Omme. . :·'-.-··

'"etl tilklipningen lægges rnønsl•e ret langsmed stoffe!. Kitlelen forreste midte fangsmed slvffets brei". r:.;

c eeslillingsscclclcl 1>aa

Sykurv m ·· 21 Pris 15 øre.

Vl

::....

~

..., 0

=-

~il·

IJtyde!ig

~krifL

Y.Olde;c ieilcksnediHol!J

Likes'a.! sikke1-t som enhver ældrt>, el'faren 10g J1ornumg mor vil svare: ,.I barnets ·rø~rste levea" :·;' likesaa sikkerl Yil aNe \mgc. uerfarne IO.g sv:ake mødre si: "Nacu· barnet fa.ar i1orst::md og !Jli ;· ;-eldl'e. " :'lkn den mior s·o m venter med al hr re sit barn Iydighel indtil del f.~Mr norstand ·og blir ældrc , v:l kJomme til at rø te, hrnr vansk-elig opgav1en da kan bli. i\' :- ..ir barnet i de fcrsle 3-4 aar stadig har faat sin vilje, saa vil d·et nok vis•e sig at det fre:mt:di~ c,gsa:a fio rdl'er samme eftergiv enhet, og hvis man saa plucl.s·e lig begynder at sætle haanlt i.mol saia h:omme1: det stridige o .~ 11~kikkelige i barnels sind f1 c111. l\fo.nge i1orældre er 15-Clv sk) itl i sine barns stive og slrid ige karakuer. De. begyndte florseul at lære dem lydighet og vil Sai<l samtidig ta sindet fra dem, det gjenstridige sind.

Hvor mangen far og mor har ikke med bedrøvelse lilstaat for sig selv, hVIOr magtesløse de er overfor sine barn P'aa det tids-

punkt. Barnet i.nd s migrer si;!, b er og plager •flor ·a t raa s in vilje, 10g naar 1s aa f.orældr·e ne lror a l nu kan del !i.kfoe 1længcr 1gaa an ra t f,oio barnel i •all og cLerfOL' begyncler de al sæll1c sin vilje igjcnnem, ela tyr barnel ti 1l sil sikre hj<t>lpcmiddel, graal-e n ; det graal pr ,;g skriker hoiere og heftigere og n p-· naar i ele flesle ti!læ!lder al r.u sin vilje.

I andre lilfæld·c r slaar i'o t-.t I . drene slandhaflig og mener ~it barncl skal bøje sig; de gri1ier li! kiocporlig refselse, som en ten i'O'rer til :it barnel kues til al lie, ellet· at barnets slridige sind naar en 10pltidselse som kan gaa ov er Ul krampe. I begge tilfælder i'or.sl.aar barnet si.et ikke sHuali·o n en.

Del fa tter ikke, hvor i'or de tid ligere sac1 kjærli!,'. e r·o rældre so m alclrig ha!' negtet barnel no gel 11 a plLJd.selig er blit saa haanle m o t d et og ikke sjelden faclr d elt e de s-ø1rgeli.gsle folger ~or h ele lin t paa barnels karakLer. HV!Or meg·e t Iykkeli.gere er ild; ~ de barn som har lært lydighet fr.a d-en spædesle alder, 1og rlc t1P-ræld1·e s1om indser, hvor meg et lei terc barnaopdragelsen bl i 1-, n aar lydighet læres itid.e.

Likefra det oieblik, da barnet

28

A L L ER

~

s

f'

.ur I LI E - J 0 u R ~ .\ L

Nr.

Generfjernes end e haarvekst ~ straks ved bruken av Dr. Thompsons Depilatorium.

ITiger-Cyklen

!!"'"~'"""'-"

er og blir den bedste - og er utbredt overalt. 5 - fem - aars skriltlig garanti. Letløpende. Moderne. Elegant. Glimrende anbefalet. forlang prisliste.

Agenter antas I Skriv idag til Olaf B. Anseth, Cykkelforretning, ~ekvi5 sita, Markveien 58, Kristiania. aars Telefon 21140.

Telegramadresse garan ti• "Tiger".

.;.

Kr. 4.25 pr. æske.

Porto fo; utenbys 50 øre.

Wolffs Magasin, Grænsen 10, Kristiania A.

Enhver, som lider af Blegsot, Afmagring, Mavekatarrh, Appetltløshed eller Fordøielsesbesværligheder, bør anvende

tat\ge'1ett~ 'e"s\nsaSt. Udtalelser haves fra ansete Læger om hurtig Helbreaelse af kronisk Mave• katarrh ved Brugen ai Langeheks Pepsinsaft, selv i Tilfælde, hvor andre Pepsinpræparater harvist sig uvirksomme, og hvor en rationel Diæt har været vanskelig at gjennemføre. Guidmed . : Paris. Sølvmed.: Kjøbenhavn .

Neapel, Malmø. Guidmed.: Stockholm 1897. Faas kun paa Apotekerne.

I

over

18,000 i bruk Xuis ilille tiffredstitfende efter 8 dages prøve tifbakebetates beføpet

Fra Norge direkte til Amerika afgaar damperne Oscar li, Hel· lig Olav, United States, Frederik VIII medtagende passagerer alle klasser.

FORS~NOcS

Prima meierismør

Mare.Hansen1Einar Clausen%

:sww•

ji.

Arnt E • Hansen '

Tor':'gl!-te~ 14'

M

Kr1 sban1a.

"Graat Haar" forsvinder, naar man benytter

Jlpotheker Wolffs Haarfarve.

100 pakker blomsterfrø

fo r kr. 12. 00. fro•t leveres i henved 50 forskjellige sorter i vakkert kolorer te poser med avbilding av vedkommende sort samt kulturanvisning. Utsalgspris 20 t il 40 ore pr. portion. 50 pakker kr. 6.50.

Fridtjov Larsens Plantes~ole oc: Frøhandel, Hu~nes, Kvinherred Hardanger.

I

1Akersgaten 53, Kri s tiania.

Telegr.adr. >Varehuset<. d Alle slags toiletartikler. t;I > • barberrekvisita. ~lil > > forbindsaker. ""Ill • • bandager.

-, Støvsugere, isskaper. Elektr. sliperi. · . Alt til syke- og barnepleien henhørende.

Utenbys ordres expederes raskt.

Kristiania - Bergen - Trondhjem.

Norges største utvalg i alle slags moderne landbruksmaskiner, Agenter antagcs.

Ji

Mot indsendelse av beløpet eller mot efterkrav forsendes over hele landet

s Norsk Medicinsk Varehus

A

Bernh. Øye's Maskinforretning,

til i,r. 6,00, 8,00, 10,00, 12,00, 14,00 og 16,00 sendes mot efterkrav. Attester kan sendes mot 20 øre i frim .

100 °lo FORT JE'NESTE.

Vaagsa lm . 3, Bergen 1 1

Christiania. swww

PORTOFRJT

Hovedagentur for Norge:

General agent F~. LJE, l{arl.Johansgate 1,

kan leivint og økonomisk fremstilles paa hver gaard med vort nye patent •famac meieri (kombinert separator og kjerne).

Pris kr 220.00 ved den sidste officielle serieprove ved Norges Land· brukshøiskole viste vor >fama• separator sig at være den bedste og billigste av samtlige prøvede maskiner. forlang katalog, uttalelser og prøveberetning.

Eneforhandling for Norge :

.J~~!!t!~~ .~El~!!~~~ ofguw~!~~i~it. befales av ftere læger. Utmerket resultat. Portioner

21

Man plages ofte

"Altidfin"

Specialitet1

av liktorne eller om, haord hud paa føt!erne. !:! nyt og sikkert virkende middel herimot er "Excellent".

Sende> utenbys mot forskuttsbetaling eller pos'. opkrav for kr. 1,80 pr. li. - porto fra

Bdre ijarmonikaer~

I

er en meget praktisk papirpose til damedragter. Hele. dragten puttes glat ind i en tynd papirpo•e, som bindes sammen oventil, vg dragten beskyttes. derved aldeles mot støv og møl.

Papiret er mykt og sterkt. Dragten be· vares storartet, og damerue blir alt id fine.

Faas hos

MO~SEAGENTU~ET,

"lational"-Cyklen ~Aller·

Halvorsen & Larsen Ld., hHligst. ~~ bedsl

Blond. Brun. Sort. Ægte. Uskadelig. Letvlndt.

Kr. 4 .50 pr. æske. Porto for utenbys 50 øre. Skippergt. 40, Christiania, S-dobbelt portion 10 kr. postfril mot beløpet kon· og alle bok- og papirhand· tant i rekom. brev. lere,farve-ogmanui'aktar• Wolff's Magasin, Grænsen 10, Kristiania. A. I handlere.

Wilhelm Lanka, Oera Reuss. Tysk!. 7.

Harmonika fabrik.

Key sersgt. 1, Kri s tiania.

Aller·

Letløpeode og solid ·•• Rimelige 11rl1er, Forlang katalog. Telef. 3962.

Torvgate n 29, Kris tiania.

~

Pri.,1..<Ira/is o. franko .

1

"Gillette" Barbermaskitte, dobb. forsølvet med 12 tveeggede blade i elegant etui kr. 20. 12 reservebi. kr. 4.00.

Coward & Thowsen, A/S 30, Kir·kegaten 30, Kristiania.

llll llllllllllllllltllltltlllllllt llllllllllll lttlllllllllllllllltllllllltlltlllllltlllllllllllllllllll llltlltlllllllllllllllllllllllllltl lt lttlllllllllllllllllltlllllltltlltlltlllllllllllllltlllllllllllllllltll ltllllllllllllltlllllllllllllllllllllltlllllllllllltlllllltllllllllllllllllllllllllllllllllltllllltil

82 -

-

lx'gynd·er ~t rækle cfler en Hjemmef. gjenstand slOm det ikke skal ha skal IOpdragelsen begyncle. l\fol!lcl mot mol.

De fle.s'.e mødre nænner ikke (SJulleI.) Ht bedro " e barne!', og i glæde Slromper, jakk<-cr-. benklær m. m. m«er at del nu er bl it s·aa slort pakkes inc! i pakker saa store d :et· og klokt at det kan gi Lilkjencle, smaa, man ons!;cr dem. Ogsaa her h rnd <let ønske r , raar ba.mel nrna man passe paa at aviserne rr h etø og at pakkerne er godt lukk<. t. <.kn nævnle gjensland , srlv om Orn fornødent kan dci o mbindes rnl'd den slet ikke passer flor barnet. hyssing.

Det sammenpa kked e lni .Andre m ødrn l eder straks lægges derener nei! i skuf:cne igjen. som lukkes godt til. El'lell: delle k·in barneLs opmerksomhet p"Ht an man r e isCJ rolig horl. om det saa dre gjenslander, adspret· dels s kal være i f!CJre aar; fol' uldløi 1anker ·flcr "at f":ta det Lil at glemsom <.'r pakke t ind paa dcnue m:1alc me h rnd det ellers \'ilde ha . Heri kan ligge midt i c't motrede ulen at 11101lcnci kan k(}rnrne iud til <kl. ligger del fm·sle sliore i'c ilgrep i Selv om delte a rll eitlc lar l ill t:CI, hrlc opdragelsen.

Yil det lønnCJ sig, og naa.r mnn o ra i\fan nrn :i. h\'•L' rken gi barnet h os ten igjen ska l krype incl i ekt \'Urmo y lt er- og underln i, ka11 man gjensland c n el!cr fjerne t\.cn i'ra glxrle s ig O\'Clr at !ra del i god bedets ta nk c1·.

La IJarnel st rak s hold og samlitlig ,.il rnan intlse samlforstua at <lukkcn, ballen, ranghc ten i det gamle on!: .,Ucl er len ro sv. kan del nok faa, m en h<.'drø at forrbygg<· el onde end sennC' al skuI:c bekj:L'l11J :C del."

Ya5en, blomsten e ller glassd .

1. Tll. kan del raa se paa, m en ikk e fna. llal;:om.slag.

L:i. del ba r e graate Ut de f u rlla! sorns·ag a nvcll' les ]Ja:uk v:1rme slc ganger, <let l:'\.'rer n o k snart og ko lde, rl e sidsle maa skilles of:e 11,·is de skal gjorc nyL: e. E n sl~>.S at graaten ikke hj æ lp c r n oget i1:1tso msJag som br11yltes meget c1· i dette tilfælde. i\Ien her er t id Prie·sznilzske der har faal sit del at mange mø1drc s ier : "D:1r•Hl vn el'lelr opri11derc1J. Et p~1sse11dc 11 el er ~or litet, det h:i.r ikk e sty kke l<lr rcl , I'. eks. et storl 101111'ors'tancl 'o g kan ikke indse, h\'·Or- • me lorklæ; Ia'ggcs sa1nme11 elle r l:cngden, vris op i koldt vand, !::egg s 1''0r ·d et kan raa r anglen, m e n ikgint o m halsen. IJct!ækkes med ,.,1 k e glas·set." strimmel gt1llap,•rkapapir og ornbi.nd<.'s me'd et slYkkc uldloi som e r Ba rnet r.skal heller il;ke Porstort nok til ikke a:cuc at dækkc slaa elet; det skal sl raks I::cre at men ogsaa gaa litl utenom omslaadlyde sine T-0rældre 'ubetinget, gel; i a lmind e li ghel skiltes det bYer se:lv IOm det ikke forstaar grun- elleir antlenhver time. Om nallen Jar man det Jiggo mort Del .er n Jlsaa den.

Vokser barnel ·op i den et sl;ifleude varmt og ko!dl omslag, vane fr"t ganske !ilen, saa blir og opl'intlerC'n auvendle del overfor opdragelsen Jet og glædelig, sinalle slags halsbctændelse1-, J'ra de letl<''sle for kj ø!elsesti lfæ !Ller til de <l et blidl og frit rw all'e hcflige mest al \'OrligC'. Del ei· iall"alll et uclicg vo ldsomme kamper, og fOJ"me rket middel mot aJmindelig ak ut holdet meJl'em rorældre og barn ha lska llrnrr og ve<I l'JC're lettere, kro1 s lik s'Om det bø·r være. niske former.

I alle alvorlige til· I..

1

1

1

i

83

fæ!der b or man natm·;igvis lilknld~ <lok tor og re : tC' s ig eller ltans fo rordninge r.

Utskyl niug av næscn foretas e l'ler flere sykelige lil slander av delte organ, is,t·1· ved l.Jdæ11 <lelsll av slimllinden, ved l1v ilke11 det· ol'lc ops laar væske sum k,111 ha daar:i).( lugt. I andet Ja ld skal m.111 ikke sky ll e l W'SCJJ ut. l"tskylningl'n J'orcgaar \'e'd hjæJp av e n 'l"·oile, med en saa slor spids al dt·n ut1\·Jdcr næscbo r el. l'! ler nl{'ll l'l Iil ~t tlusjapparal. SOUJ lt,L'l!gcs up paa \".t•gge n og rr l'orsy11l med C'll passe lang gullapelrkastange, i 11,·js. ene.I~ 111:111 kan anlJ1ri11gc en saa<lan spids s·om Hylig omLa !tes.

J\n opsp idsen sætlc:s ind i 11a,s~l1c::­ r cl og anlJringc:s i horisonta l (vl: a<lrel retning, saal\:tlcs at væskcu. fra spruilen e ll er dusjen flyter 1 like relni ng lilb·ake; den m1a ~ ld r i .c( n ndcs opad. saa at slraai:·n ga;1r l

rclning

opad,

yf•tl

1.'!ll

~cilagLig

alle som har ovei:sk.retlet det firlicudll a a.r, i det miu<lsle 3 ganger Olll dairen h\'e'r mor nen mid<Jarr O" al'leu f'o1· ' maallide'ne~ en f.~rc:!~

og

g:.uig, like for 1ua11 skal læggd sig,

al forela mC'lodisk Jungcgymnaslil' lllell •omt.rC'nt 40-30 paa ll\'cramln: ro~entlc dype ind:tandingc 1· ug trlaandiugcr. ~lall J;or tla helst. crkral man har Just paa sinll k!,t•r o.~ all strammende, sli!lc sig med ryggen up lllOl et laslsl :w cnrk hort! ellL't' lignende nwbl'i. lon: ar:Hl'ne tilbake (}g sky\"t; bryslei godt 'irl'cn, h\'Orpa:i Juan lau gso ml og ro lig fuJ·e tar dype iutl- u" ul:1a1Hli11ncr lh·is ni:u1 il<Im e r \".ll~l til del." vii man all<.rede eller del liend l' aa11dedrag elll'l" saa fa:t en l'urncm111clse av svi111mcll1el, da maa lll:tn slansc l't o icblik. fo r saa al IJi;gyndc 1i:1,111yl igjen. Litt c fler lill Y:c11nc1· rn;,in 'ig dog lil disse dyp-0 og kr:i.l'tigc a:111dcdr,\:lshe,·ægclscr og ma.n yiJ kunne gjcnnemfu r e dem ule 11 't"l>r~·lclsi;_ De er av slur IJclytlning for sumlhclcns l>c\'aretse.

stilling kan man r:sikerC' al -.•æs k<!Lt kommer op i ltull1 r le11 i pandel>cnet, l1v0r den kan ronoltlc bel:1:'u<il'lsC'. \"æs kcn urna ikke s'clles ind .Kjeks. med lot· s l o r kr:; fl; sprnlcslemp lcl skal derlor skyves langsomt og jC\"lll l l/" kg. bygmcl s1nu 1res l / 3 kg. klt ltTlll, lt\'iS man bruker Jus j. ma,1 elte.i· sw or. l spiseskeluld su6:h1-, appa r atct - ikl;c; hænge ro r hoi!. Til 1 leske sall, 1 leske hjv·rll!tak s<1I l. :1 1cni11deJigC' ulsky l11i11ge1· ])rukes lu11.E lle s sammen med 1 k(}p mt·lk. l;cnl vand. h\'0 ri der <.'r opJost en Hull<:> ut, skjæres ul og prikkes. lil{' n sm ul e kjokkensall, saa al va nd e l sa:widt s maker salt. Umlm·t idcn rorOL'dnct· Jæge'n metlika111cnlcl ic lils:elllingcr. Naar u:s!,yln ·ngen !orc:as p1a tl t' n nu l'rcmsl11lt: Fra .. Nordisk l\Ionsler-Tidendc"s broderiavdeling maale. \'il væsken IJ<· stilletr underte,'(nede hermed _u1a lerialo lil h.aand- . r imle gjC'uncm ele haarbeidet nr. . 1 k c rsl~ næse lJo r ind 11æsesnclgru111111 cl P ris _ _ _ l;r __ _ _ øre. og ul av mundcn .

1

Luugegymnast ik.

Det kan ikk e indtr,1:'ngenclø nok t i!ra:i<i«s alle mcnneske1' med sarle aandcdr,1:'1sorganer saml

For bdøp uudl"r kr. 2.00 bedes belatingen iud;endt i rri11Jerker sammcu med bestillingen. Be la!in gcn 1as rir. poslopkrav uten ulgifl for abonnenten.

r"'

~

A TT En

Kr. 21

s

f'

n,r IL TT - .T o·u n N A L

IHvadder interesserer damerne.

:.n ._ sle lnflmaskebue, 1 s l. , i den rolgcn <le sl., 2 ganger :lY''ekslende 1 J. og 1 sl. . -1 l. , :-irbeidrl Yrncles. i\Tnn ' gjrn lar m1 ''edl..)Hycnde fr;i anden r :1d.

Lommetø rkl æ og hanskem appe · med venetiansk broderi. (lkrtil hn r cr l1i!I.

Qnill:'IYahark.

l -~. i

Den n y d e l i g e 1 o m m c l ø r k l æm ap p e bill. 1 er 23 cm. i kvadral ( i s:immenlagt Lilslanc.l), og den syes a\" el slykke hatisl eller fint lerrl'L som er 33 cm . i kvndr::iL De fire hj0nw r som ·h oies om, pyntes ::ille med en broderifigur som syes i Yencliansk broderi merl IJviil. gl:msfnlcl'

~: ende

Drt ,ieg gjorclc dC'n erfaring. ;-11 bensin, naar man me<l <lrn l:ir ]Jort flrkkrr C'l'lcrl:1lcr sig k:-inlr r. og :il s:1:1pr kl :rngriprr slo!Tels l':u- ,·r,

lnflnrnske-

bue. 1 sl. i drn

1:i11.

-~.

l1ill .

nil!. l og;

~-

l:!"ll -

1!f' r·imn11str•1· til lla11;; k<'111:1pp<'rl ~.

LllllllllC-

tOL"kL'l' - o;:; hn.11,.:k~map­ pc m<><l venetiansk hro(Jen. ( llor-lil ltor~1· hro<krimonstr{:'nc hill.

3

og J;rnrlf'rg::rn .

Broderim0nslrel

~ -'

er angil i

d<'ll virkc·lige slorrclse pfla bill. 3 og overfore~: pfl<i sloffet ved hjælp av hlafll kopip:1pir rgjenncmskrivningspnpir), og nrnn syr :ill mc<i knaplrnlsling . .\fnppcn fores med rodL. hl:rnl eller hronze silkcloi og knyles med silkehflflncl i samme ]":1l"\'l'.

I!- n n s k r rn ap p e n h i l l. 2 Jages av sam1w: 11rn lrrialr som lornmelorklæmappen, og d('!l er i sammenl:1gl lilsl:rnd 38 cm. lang, rn cm. hrrcl . En 2 cm. bred hulfold pynler ~ llc·rl;nnlrn. ·og pfla den O\'erste side anJ;ringe~ el mrgel pent, venetiansk broderi, til hYilkcl man overf0rer broderimonstrel b!ll. -l p:-!:1 stoffet.

Heklet mellemværk. ( lf<'l"lil

horr'1:

hill . .) .1

'.\fNI hvilt heklegnrn Pr. lO' J bekler mfln clclle 11yclelige, mcgrt holdln1n· 111 C' llcnwrrk pfla et opslng rw 3.i I. {]uflmaskcr .

kj opll·

.-

Bill . !J. Bt•oclerimonster t i l 1omm•'i!lt'l> !æmappcns

1. r:-id: 1 st. (stan gmaske eller pinde) i den 30. 1., 1 I., 1 st. i d rn n:.l'stn:csle l., l 0 f. m. (fn sle masker) i :le næsle 10 1., :; I., 1 f. m . i clen I r ecliemcslc I. , !) f. m. i de .",æsr·e 9 J., 1 st. i den fnlgcncle 1., 2 r anger avvekslende 1 I. og l sl. i hvcranc:en l.. 4 1.. arbeidet vendes.

2. rnd : 1 st. i den 2. sl. , 1 1. , 1 sl. i den lolgcnclc s l.. 3 L. 1 f . m. i den tredienæstc L 01., 13 1.) som · slynges fast i ele følgende : ~ L 1 !.. arbeidet vendes, 7 f. m. om luftmaskc>hucn som beslaar . av 13 l., 7 1., ar-

hJOL'JH'l '.

næslr ~:l.. 2 ganger avvrkslencle 1 I. og 1 st. 'i L a rheidel ,·endes.

4. r nrl : 1 st. i den 2. sl., 1 l., 1 sl., 7 1.. 1 [. 111. i den 4. f. 111. roi- <le 2 1., 3 J., 1 f. m. om de f0lgendc 2 l., 3 l., l f. m . i <len fjerdemeste f. m., 7 J.. 1 sl. i den fol gcnclc sl. , 2 ganger flvvekslcnde l I. og 1 st., '! l., arbeidet vendes.

5. rad : l st., 1 1., 1 st., 9 f. 111. om den følgende Juftmaskelrne, 1 f . 111. om den næsk lnf1maskcbue, 3 I., 1 f. m. om den følgende luftmaskebue, 9 f. m . om den næ-

,ie~

for 10 quillnyehark (ogs<rn kuldel Pa1rnmaspr.:-iner) og Jol ilcl koke vel el knrlcrs lid i 'h ]iler ' 'nncl. Efler avkjolingrn lot jeg Y<-eskcn g aa g,ienncm en sil og fylclle <'lrn paa en 1faske . .l\';rnr ,irg saa skulcl1:· [[1 flekker :w el elle1· Hill . !). ::5malt 11w1andel klædesplflg, bcnyt- JemvN'I{, hC'k h·t pnntyer,.;.

LPt ic!.! l!ll :iv denne ckslrnkl,· og jeg !melde dil jkkr ;nlcnr clen glæcle at flekkene forsvanlH, nflm· ele blev horslel let over med denne Yæsk e, men det · blev heller ikke noget spor :-iv quillnyebnrken tilbake, hverken lugt eller lrnnl utenom !'lekkene, og de rensede gjenslancle sila ul :lldt'lcs som nye.

r

--

~

~

AT.LER S F A 1\T TL TE - J 0 URNA L

30

En tryllekunst . ..

.....,.,~.~-...,..,..~~~~~~~~~~-~-~~~~~~~~--.

Nr. 21

Smaapluk.

J)iskretion.

Gje:sle11: ,,Jeg hører.

De <lr syk. hr. prol'esS·O•r. llvor gjor <let

,,,,

mest ·:>flll l '?"

SL01rc Sambo og liJl ø Bimlyo Ibo-i· i hus sammen meid firmacl .Jim & fo.Ju1, ·o g det ca· Jx1rc rimelig al . SamiJ.o og Himl)() hai· si11 brevkass·el, Hkcsom Jilllj & .Jolrn hai· sii1 . Dcrilll'Ol Jorekommcr dl'l S::imbo- •og Bimbo · min dro rimelig, 1<1t d<:r slauig kommc1· mm1gc og slorc hreiVC'r til Jim & .John, lnc11 ri,csl•cn <llclrig JH>.cren til tie LV' negre1i·. i\len kanske ktutuo der Ycd cu lu.r likn for,111slalluiug raaclcs hol pan deillC: misl'orho}(]. lænkl'J en dag SamlJ()• og Bim!Jo .

1.

2. Jl\'is man d oiclblik vil J;aslo JJ.J!kkcl tilbake paa del Jorrige hilletl l', vil man <lei· kunne se lille Himl)()' irær·d mad al kl ippe slykk;.~1· 1it av nog~t lapclpapir med muTste'llsmønsler. ophængt stNn n:ktam<Y fo1· N tape ll'irma. lJYis man nærmere' l>etni,gler ·OV'C1l"1a,a cndc billccle vil man opdagc, med hvilken kwislfærdighet Bi.mJio ha11· anbragt mu1·sl<'nsp•api1'C'l ornkriug IHevka'Ss•i·•aapnin:,;ec11c, saa al iff~v r1· til Jim' & Jolu1 av sig ·~Kl\' gm1r i Sambo & Bimbo~ kass~.

Proresso 1·c:u (ro ]lCr til isin husln1): ,,Augus1a, h ,·o-r ei· delt jeg har ondt ·1"

FJ·ue.i1: . .,:\a::i, og 11u (•1-.,sker De aJlsaa at gitte D.C'm '? Har De ogs~a alvorlig OYervciet del .skridt, De sta.ar i hegrcip m cd •1t fore'lell D<Pm ·1·• Piken: ".Jrr. elet kan fru<:n

3. D€l rors le! hrev som Sam!U<> & Bimlio paa rlcnnc maalc rik ihænde, var c.n hjcrt('li .~ invilaU.on li! middag hos d ein rike bankier Landsdown . n.e1 var sl.raks ikla1· o,·ct· at indb.nlelscn slrcugt tat ikke gjaldt d<'m. men d 'h errcr Jim: & .JohlD. Men det JJ.etydde minclr1.' for saken. - de gik nlJikcYel. I-ykkcn slnar den kj ekke bi !

4. Det YislC' sig ogsaa al (iC hlcv motla.t med ovel'stTomm<-'lldc elskværdighct nv hr. Lamlsdown og hans to unge, vakrø dolt'<C. Saa mege t 'beklageligere maa det sies ,1t vx.rc. al S<1mb.o, kvitlCll'lc Jar mollal g-jeslevent ighel , ·cd at fylde Jommc.rnc med forskjellige! "s maaerindringrr" i form av sriJ\·~kec1· osv .

f..

Erter bordet mollok lille Bimbo· saa inrllr æ ngendd •opfonlringer ril at vi1se selskapet prøver paa moderne ncgertryl! cikunsl.ei1-, at ban tilsidst gav 'erter. Han o·pft:1rdrct <la hr. Laudsdown til at IæggCI •·ike1ig mecl sø[vloi ned i en kasse so•m Ji,u1 hadde la a nl. Sambo· bJcv he l om orene soh·l"i. usj !

riglignok

tre>.

Jeg har vn.•rot to ' g'Ul;.4er hors spa akoneln o g kikket sljr:rner og set i drommelho keu og s1>U'r't «let spirilislisku medium . . . og do sier aJJo al jeg faar he!(l i kj ærlighet ..• s:rn jeg hanclJC11· sandclig ikke il.Jlinue."

.Balkonvcr.sation.

Hlll1 : .,KjcdC'r De Dem hc3· ?'• Han : "Jeg kan ikk• negle del . . . men I Dere<s seiska p. fro keii, kjede1r man sig høa. ri\·ende'J'-

G. .,Nu (km GllCl se. hvad mig gjore !" sa BimlJ.o• o·g slrok med sin tryllestav frem og tilbake over lnkl<C'L [Jaa kassen med aJll! so[vskeclrne i. Dem so1,·sk~r her i J;:·,sse·. <lem mig trylle over i Sambo- lwns Jorume.r !" AJIC' Jo Y<'d ulsiglc'n til cktLc mo·rsomm~·, lille lryl1C'ku11slslyk.ke, undlagrn S1ml~o·, og han hadde jo ogs:ia s 1 no gnmrler Lil al Yære bcl<~ t1ke lig; YCcl deu rclniug, sakenles ulvikling hadde Lal. DC'n lill e, Uummc Bimbo ! Jf vad l,-r11k1 c1 han rog pao. !

7. .,1-Iokns! Po·kus I fi le.as! Bimho ! Sambo!" rople Bimb o. "Nu mig frcrdig! Dem findel sO!Yskee1· i SamiJ·o hans lomme! " Skulda eld '"C'rØ mulig·/ Hr. Landsclown dcrsGkl.e' personlig Samhos Jommc1· <>g fan ell . ganskcl rigl ig en bel ha.andfuld so l \'Skecr I "Ura-

,.o r Bravo 1'· ropte h~te selskapet og kJappct til den !il.le Lryl1ekLu1slncr. Bare' Sam])'o1 stod med morke. J1or lvil()(le miner. Der giik •len Jarl jc'ncslc! Ikke en solvske fik de nu mCld som souveni1· fra tlt'Li<" selskap! nu mme BimJ)o !

JP~

h'f\ ~ Gr.111ythµ;. nomm<Tr·n: "Eller del s[•orc: lndbrud har 'Dc sammt1 allc11 fol'elat c'l mineire'/" Den nnklagcde: .,Ja. jeg m•attc jo se at raa 111ig <'i. alibi."

Foi·Iik!'p1·0\·c.

8.

Sent 11aa aflc'llen forlot Sainho og Dimbi:o1 det fine' selskap hos ilen riko hankkr J .anclsdown. 'liljuhle.t av Y c~·ten og haus Yakre dolre'r. Bimb<> Yar i slraa\encle humm·.

Det kan man derilllot Ikke si :il Sambo var. 'Og efter billedet at dømme forJ1cre·cltc han sig endog paa .,al snakke alYOrlig" med lille' BimlJ·O.

-~

!I.

De Y::tr da bare! ogsaa s;1aviclt kommet

h.icm.

da u vciret brøt Jos. "i\lig si dig vred. ,.llvorl'or d i::l lr.vllc min o soh·skeer Yæk? Sambo falt ig nu, •og- dig J'a.llig ogsaa! Dumme 11iggcTgui, <lig ikke forsla::i, vi h c<hoJdc soJ,·ske<'r so n1 souYen ir,crindri ng! h u m iler, mig pryle <lig !"

en ting!" l'OptCI Sarnb•o

1\1.

"lho<rfor dig 1>r,vlc mig'l' ' sa Bim -

bo ·og aapncl !m os n s im han hadde lat i1iNl som .,su11Yrnir" .,dem so l\'skcci·

lwr! fine". mange solvskccr! Se . S;imho !·• :;"mli.Ci sa::i og saa - 'clcl hadde han ;1ldrig sel maken 1it: Hvilket forslagent hodo <ler sa l 1xi.ri den Bimho·I .,Dig r 'i gt i g 1rylJeL kunstner !" sa han. s

"Da har kaldt cli·nu• lwnil en .slyngel' og {'il JO«nc·r' I Fr ne villig lit "at ta · el<; skj;.t· lds... <H'd tilbake·)" .,?\ei nwrt jeg vil Ja clcL Yccr«~ 11ok med. <li,;se tJ utlryk I"

Fire ben og ingen hænckr! .'\11 lik Yii<'lshnndle!rea (lil den frt' mmcdc so-m til byr ham et ma[e'1i): ,,Nei. de'l kan ikke nylle na get . . . jeg kjoper Jiar e mnJcrier fl ' ' gamle mcslrer."

Den !remmede : "Ja. men saa p>isse!J· <let jo 11dmerke'l . . • jeg tT nelop selv gammel skom:i•k<'T mester."

"Hver dag, naai· vi gaar fra sko1c11, kommer vi forbi en nrnr med et slort hul .i . forleden <lag blev vi enige om at vi skulde ba !ilt moro med en æiclre herre som :vi saa nærme sig fra det fjerne.

I e11 farl hoppet Jens og 0Je o,·er nrnren , mens jeg noksaa troskyldig slille m ig forhn hullet i mu1'Cll . Hvad er klokken?" spurlo jc•g den ælclre . herre. .,Først hæn. demi: ·o p a\· Jommen, gut! " 1>a hafl..

I det samm~ slak Oie sine ha.re foltcr gjennem hullet i muren, sa.a de kom frem Ullllcr mit rc>gnsla,g, mine hæncler heholdl jeg klokelig i lommen. Den gamle herre :var næ1' en IJ.e.s vitnelse. (Se bi!lodeL) s

'.\ r. 21

AT.

r.:r. n s r .\ ~r I r. TE - J 0 1· n ~-J .\ L

I

~ Haarfletter Yl '

Mot fotsved, saarbenthed og arm~ved er

av ægte haar og i alle farver fra

VasenolArme-pudder,

9.00, 12.00, 15.00 og 20.00 kr.

(fjerner al svedlul<I), nutidcn s bed >te læge-onbefalte middel. forl. Vosenol- Armc-pudder pM a11oteket.

Nordregt. 11.

Einar LBhn

SVIME~KEQ I alle storreiser utføres, almind elia; bok· s!avhoide, ca. 1 cm. , kr. 0.65 pr. boksto·,, Sendes mot opkrav. Elias l{atmo, p. o. Øisletten pr. Namsos.

I

Nordisk Mønster-Tidende tr det største . og bedste Modeblad i Skandinavien. _Kr. 1,20 Kvartalet, 20 Øre pr. N.r.

!

1

Kapslerne er til a~ skrue av og paa, derfor er uhret

aldeles støvfrit.

er markedets elegonteste, letteste og 1 sterkeste cykle. _ .

Herre·, racer· og 1 damecykler leveres kun i en model, nemlig med første klas· ses utstyr og materiel.

Bed ste sort gummi . . Vort lager av cykledele og sportsarlik.ler anbefales. - I Ved kjøp i partier indrømmes stor ra· bat. · Separatorer og landbruksmaski ner paa lager. Forlang katalog og offerter. !

Ballangruds Maskinfornlning, Kristiania -

Trondhjem.

Geværer og Ammunition.

F;o.brikation av de anerkjendte Thor- og Diamant- Cykler.

Motorcykler.

Forlan g katalog onr de artikler, <ler

1i

S

Magasin,

Grænsen 10, Kristiania. A.

I

<;YKLEFA~%~-;;;;i'~~~ORRETN IN c:; K"rsTrAN<A.

I

1 ' J

I I I I l l'lll1lllll l ll l1l l1l I I I I l1l I Ill I I I I I l'l1l I I I I M I I.I 1111111'11111 I l'I 1 f,1111111 n..:

=

1

·fjernes paa faa dage kun I med Creme Any. Efter at ha prøvet alt mul ig uten resultat bør De gjøre et sidste forsøk med ~"\. ~ Creme Any; det vil De '\ \ ''\ ikke angre! Pris kr. 4.50. \ Utenbys porto 50 • øre. . 3·dobbelt portion 10 kr.

I postfr1t mot beløpet kontant i rekom. brev ~ Kun egte ~a

I I fl• GRisVJ\; Apotheker Wolff

12 kP. t 5 øre.

:: Vi har i den senere tid solgt flere tusind stk. av dette::; ;: utmerkede uhr, og at vore kunder har været tilfreds :i ;:j med uhret, beviser de mange l)lottagne taksigefser = ~og efterbestillinger paa baade to, tre og flere uhre fra~ ~folk, som før har faaet "Rex' '-uhret og nu ønsker at skaffe;: ~venner og bekjendte samme fortrinlige uhr. Vort forraad ~vil snart igjen være utsolgt; vil De derfor sikre Dem :: ~ uhret, da OJ>Sæt det ikke til imorgen, men indsend neden-.:; § · · staaende bestillingsseddel endnu i- dag. ::::

Fregner

Sportsartikler

·Rex''.

,1

Om dette uhr har der været en saadan rifl, at vi hittil ikkt har kunnet skaffe det hjem . fra Schweiz saa hurtig, som vore kunder har indsendt ordrer paa det. - Hvorfo r? Jo, man faar ingen andre steder end hos os et saa enestaaende godt og holdbart uhr til ovennævnte pris. Uhret er fint forsølvet, for- O?: bakkapselen er til at skrue av og paa, derfor er •Rex c alaeles støvfrit og desuten forsyn et med et egte Præcisions-Schweizerverk, og vi gir paa dette uhr vor allerlængste garanti for god og sikker gang, nemlig i hele 5 -- fem - aar. Hvert nhr blir naturligvis forinden avsendelsen omhyggelig efterset og regulert. ~1 l 1 l l l 1 l

~--------------- i

for vinter- og sommersport.

sælges for kun

Værdi 20 k:r.

Trondhiem.

DI A:.B O LO-cyklen, 20 opskr ifter og fabrikationsmetoder I over forskjellige artikler sendes model 1919, mot indsendclse a,· kr. 2. 2.5.

Skriv strax til "UNION", Stavanger.

Je·r nbaneuhret

!

I

Prøve av haarct indsendes.

Exp. diskret mot opkrav.

'l 1

i . ethvert format og utførel se bedst og 1 bilhgst. Forlanp; prislisre. Agenter antas. \ E. I. Thoren, Box 72, Gøteborg I.

i111111Jif,11I M Mil I I I fll lU 111111111111.1111111111111 1111 n 1"1 1111 u .111111111111111111

I

IA. F.j. Rex

BESTILLINGSSEDDEL til

. VA~EMAGASINET A's KRISTIÅNIA.

Saafremt De ikke er fuldt ut tilfreds med uhret, betaler vi Dem alle Deres utlagte penge tilbake.

F.

.

Undertegnede ønsker sig tilsendt pr. efte rkrav stk. av elet lorlrinlige jernbaneuhr • Rex , der skal leveres mig til den billige pris av 12 kr.

15 øre pr. stk. plus porto. Der garanteres for i;:otl og sikker i;ang i 5 fem - aar, og jeg forbeholMr mig ret til at returnere 11l1ret og fao mine utlagte penge tilbake, ,Jerso 111 jeg ,·ed 111ottagel; cn ikke skulde være fuldtut tilfreds.

Nal'Tt .

Adresse

Husk paa den punkterte lini e at ongive, om De on ; ker et eller flere uhre.

11! 1111111111111111111111 1111111111111111111111 11 111111 111 1111111111111111111 11 111111 11111 11111111111111111 11 111111111 11111111111111111111111111!-!lllllllllllllillllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll lllllllllllllllllllll llllllllllllll lll lllllll ll lilllllll lllll ll llll lll llllllllllllllllllllllllllllllfr!

Tegn Dem som at>onnent paa -Nordisk

Mønster~Tidende.·

111111 11111 11111111111111111111r111111111111111111111111r111111111111r111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111r111111111r11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111o

Gra·m mofoneiere!

Alle

som ønsker at glæde sig ved god grammofonmusik kan nu hos Musikcentralen As · skaffe sig hosstaaende s mukke og gode apparat paa lempelige avbetalingsvilkaar.

Plater

Dette apparat kan leveres for

kr.

inclusin!

135!!!

10 musik,., numre

300 I reklaaneøie• med vil vi nu I kort

Kontant

tid vækszlgo ca.

to,ooo -

titusen

1_15·~/1) •

- pl a ter for grammofon til den enormt billige 1ms kr. 3,00 pr. stk.

Derte er noiagtlg hele kr. 1,50 under den pris, der idag blir for• lanJ!t; for:samme plate. For at nævnte

" pris kan opnaa.s maa ordre paa mindst 10 stkr. assorterte plater indsendes. Ved ordre paa mindre antal er prisen kr. 4,50 pr. stk. = dagens nr is.

For at lette ekspeditonen har vi ferdigp akket 500 pakker med 10 sikr. i hver, be.taaende av: 5 orkester• og 5 sangp! at:er.

Samtlige plater er dobbeltspillede (et stykke paa hver side) og av et nhnerket fabrikat, der gjengir saavel sang som orkester paa den mest fuldkomne maate.

Med hver o:·dre maa medfølge kr 2,00 til ldækning nv porto og emballage.

Ordrer, der ikl<e vedlægges dette bel øp, vil ikke bli ekspedert. Da vi desvæ1Te Ikke ser os istand til at levere platerne efter specifikaiion, tør vi høfligst anmode vore ærede kunder om kun at anføre pao hosstaaende bestillingsseddel, ·om en eller flere pakker ønskes tilsendt.

Reklamesalget varer kun i 14 - fjorten - dage.

A. f. J.

Bestillingsseddel.

Herved bestilles ___ pakker med plater til kr. 30.0 0 for hver pakke; under forutsætning av at den indeholder 10 stkr. dobbe ltspillede plater (5 orkester- og 5 sangplater) .

Kr. 2.00 medfolger til dækning av porto og emballage.

Herved meclfølger kr. 32.00 til dækning av platerne samt porto og emballage.

Navn ---------------- -----~

Adresse Poststati on livad der ikke passer bedes overstreket.

Hosstaaende gode og smukke apparat u av de sidste nye konstruerte, med indebygget trakt, hvorfor det er meget let at transportere med sig, I tilfælde av rei se etc. samt et ideelt apparat for privatleiligheter, hytter, sportsfolk etc., da ap paratet ikke lager saa stor plads, som et med overbygget bliktrakt. .

Dette apparat kan leveres paa samme betingelser som nr. 4212. Kr. 10.00 med ordren, kr. 25 .00 + frakt og emballage paa opkrav, r esten med kr. 20.00 pr. maaned.

Skulde nogen av vore ærede kunder onske sig et større apparat, staar vi gjerne til tjeneste med illustrationer og prisopgave.

Kassens størrelse er 42 X 34 X 20 cm. i vakker nøtetræs utforelse.

Verket er aom paa nr. 4212 (som !or avertere! i •Allers Familie-journal ' )· Lyddaasen er av de bekjendte koncertlyddaaser med gummiforh.etning.

Benyt Dem av denne sjeldne anledning til fort en billig pris at forøke Deres platesamling.

Musikcentralen ~s Akersgaten 61

Kristiania.

Bestillingsseddel.

Nr. 52 B. f.J. Herv~d bestilles avbetaEngsapparatet, inclusive 10 m usik· numre og stifter. Til sikkerhet for indlosningen medfølger kr. 10.00 og tos kr. 25.00 + frakt og emballogc i opkrav.

A.

Hen•ed medfølger kr. 135.00 ..;- 15 ''/0 , lik kr. 114,75, der utgjor kontantprisen.

Navn - - -- - -- - - - - - - - -- - - - -- - Adresse Poststat ion Hvad der ikke passer bedes overstreket.

Anden akt.

1 trnlde ls ryrr um gr y lr'llc koker og uobJei.1 - gt·ueinde namml'r slik.km· op alle sl>!'d elr - lle nrik turn knapt tirække pusten - gn:ar <i Qg igang med arhC'idet l~"Ol­ d et Yi ~t'T hvilke ;_'l'yler s0<m ska l li a <l<'L sn:rl ig \'a rnil - Ja 1·,·r 01~ ig j C'11 - <' Il l'yrJ1rJL<'r M' n<!m li g ikk e nok - He nri k 1•1· nysg jeiT ig ki·kken· ·i den s to rsle gry ll ' - ur da l d or eT e l menneske i d<'n , c•ntlog e n konge.

La mi,g k<>mnie op, H eli.rik. Vær;;',go', Der e'<> m:ljl's l:l'i. m<'ll h,·ad l1v1· Dl' saa. lrnl det vil si 'I La h; ~ \iJ}J>Li horl. Luk do1'<'11 ~ 'ta . la::tpl"li g h<' I· t roJdrlurcr er ikke ·slik a l h a in-etl at g j ore Henriik )rnsker dog V<ra l1C'ksclrnlen e -· læggr1· lo pist0len - s kylrr i ~l orJ aas r.n - værs'go'. vei e a :l 'l[>l'l1 1

,, ,.

I

I1 I

·I I

I I

I I I

----------

c:..~~ .•

~:...~o =~ <'<l~ · ~ ~~ ·.-l -

-=-~

f t: Sko

·:--· ::::

!

~~[~

-= ~ ·-;;

~ ;~;

~.~3 ~-~

;-;.: ?

_, ':( d ·z; = = ~ d;:... 5 • -:::;~'=.[!=

~~a·a ~a~~t

.

I

•

I

,•

•I

'froltlets fyrbøter.

Sta c,cato-komedie i fire akter.

Første akt.

Ø

Slnrmmel imt - kto kkea er 12 - f(ll 111m c· I, 11hygge1i g ruin - Hcnrnt , en fa1·cJ1d P w1•1icl s ilt er og stnper h e kselrnl cr til pi~lo\en si n [ll<'n c l r a J1nnl el b lafl'C!r og .

J'l :tkk<T - nnch}'rJigc skygger glir u~cr de ro rYiLrcdC' m\11Tes lc1· - 11tuds<' !ig lyder en dump klirren dct er lro lcle ts r æ \'Csadrn so m klnpper sam rnrn - H e nrik spr :.cl!cr i ckn - Tro ld <'t 111anglc<r n<' tnli g en f_,-rhol e•r 1i l · :n,' ilrl ,;ncle<rj o rclis k lnrcl:<.'n 1r t "t s ky g rylcr t<'l' 1111 idl i '<''l fl a aune hav op av Jord e;, - H c 11 ril1. 'be1· om at s li~ fri. - J a, hvi s hmt vil \'a-1-e J'yrbo~c'r . - La gaa. hvis det ikk <" kan y:i:·rel a ncl!'r\erl('s . - R: cvcsa k se 1i aapiws, og t:- u !dcl fors\' indc""r m ed l! ('nrik i .l o rtl ~ n.

"">KS-~

Tredie akt.

1111

@ ':t\K"\1

\'il1 l fj eJdegn - k o ngen og Henrik paa hjrn1 - . veien - segn e fæ rcli g<.' av lræl he t - vov.er dog, ildto al hvil n lroJcl (' l utvil so mt ri.aa .i a g l · <' fl r•1· tl('m ttl'<' I s lanr 12 1xrn <'t' kil' ke ln nrn i dt• I fjerne - und e rjordi s k l a1·m - . ll<'pr "k . · ~u m \,jcndc•r s loi c n i.'-l.il'n s kx trn· t ' \ sk ur! krnclt i <' Il h a~ndf uid h c'ks(' urt og knsl('I' d c 11 paa j <.ll'<Jcu sk.it1Jr11· kon ge.n og sig se lv hnk . en l'jcldbJ0k larme·n blir s ler kcrc tro Idet· l~u m ntc r iop Uok c:n av h ('kS<.' Ul' lCll sv ir h a m 1 i oiue11e griner l'ontr~el , ntl't l l:an · iug'e nI ing ~w - h c ld i,!.(v is h (' l\ <'r ild'e h\'<'rk c n kongen lrnuner bi s te rt og forsvc1Jcler e llet· llc Drik ig,jcn. Du s kal v æ 1·C1 min over ska lmes l•ø r • .

I lt:nr:ik ! -· Tak. D <"rcs nrnj es l æ l, men vi · o r vi s l ikke J'ær di g me'd 1-lc11 luri faksen e ndnu ·

f(

~

i

Jj

t:.0

~

~

<V

>

;c·

en

I~

' "'

\r~

1·e

'"7 I]!

0

::i

...Cl

:;

,<Il

.b'

~

."1

·5

en

g~o

B

Cl

Cl>~

..,.

:::::::

"' ·;:::

~

·a

~

1---------~----------~~~----------~---~~----~~~

"I

I

fjerde

l ljPmmel pa'a k ongens slnl slfll' f 1·sl l'::ik\-r r og guirJ andet'. . viu og kak'Clr , liv· og 1n()1·1·0 k 011gcn er h enryl,t, sav n er d og· H<'nr ik - H onril< ,·ærcL h o~ s m ed e n h r!<" dage n - ' k nm rn<'I' n ('IOp nu s lillcr e l YOltlso ml s0i id j ornlmr midl pna g ulve t. ·-- HYarl s k >i l du m1"d de l. [J ('n ri k '!

Liten ga \' c: til Zo,1 1og isk l1aw , J)rr<•s majcs l t1:' 1. - H vad !'or n ogc l, r ·I t nrnl l>ur? - Ty s!

- - Ding. din g , ding ]; lokken s \::i.a,r 12 u11d'!l'O jrcl is k larm ...:._ i!cllu r'I' o p "'' g ulvc l lnrdc n · - kn:ik e 11 og 1>,rn k!'n - - troid c l ko m lt H'.I' op midl i li'Lll'l'I ! !' an ge l.

1Jc1·e's Uh~Tli ~ h l'l 1 ll r n rik <1 :1.<!l'll~ J1c ll pl'i!1sc~ sen og del h n lv<' kongerikt' i li! g irl Forklaring. He nrik h adde l'l',!.( lll'I ul a l l ro ldel a llicl k om kl. 12 og :1 kku nil 1t1 id I pua scene n d e r, hv o r km1ncn er!

'