N.r. 24..- . 1t. juni 1919
Pris 25 øre.
ALLERS FAMILIE JOURNAL
Hvad en cigar kan røbe. I .ikt•s.cHn r1·r11ologcrn.' 1nl'1ll'l" ::il 111a11 av h o dc L" ror1n l\:1 11 dnnnr si g en n1ening- om 1nP11 11<.::!SiH'1H's kar,1kl<'r o·g likesom del 01~ gra ro10~01Ks ovr. rlJ.evisni11.~ Hl man i n1<.'lnneskenes lH1antlskril L har en [Jo<lalid c!ig nokk e! Li! kundskap 0m hn"·lcclt•:< n1cnn<>SkC'ls indre er l.Jcskta!Tenl. s<1a lindes <.ler ogsa•a do sont mcnCJ· at man r. eks. :l\ d< 11 rn•\ a lc. h'•oi·paa cn man<.! ho Id c 1·
sin c i gar, kan slutte si.g til hvo1rledt-& hans brakl<'r ei·. •og man har simpoc!lhen opsli!lcl Lahclicr, hvo·ra,· )llau kan lære hemm eligheten a\' tl<-nnc inl r r'<"ss.a.1Jte foil'lU lior karaklerlydning. ~Jan kan t r o ll\•a<i man vil om saken t1·0 pa ·1 dell c>Om ri konstatert faktum cllt'r 11:-crm<.>sl opl'altc tien fra tien humm·istiskc side - rk11 1"rn dlJog utgj øre e n an!c<.lning til n1-111-somnH' iagllagelser i omgangsl ivd 1cllcr i en rokdupt• . hvor man , lwis man il'on·cwn har husket p·a a ele •rorskj ellig() maatcr, hvorp aa en cigar 1<:111 bo Jdes (se hosstaaend<.' hitlede' _og deres betydning. kan 'f indc fors,kje!ligc typer: cle11 ron,igligc. den uapeuhjertige, den t il bakcihol· elende, den ko·Ide, den sparsommelige, dClll forfængeJigc o.sv. Er man selv røker, l<au urn11 muligens IikC'lecks ha fordel av at studere siu eg~n maa Lc iat haandte1·c en cigar paa.
I ,
Av 2."i x 10 a 15 mm. flaljer11 høil's 2 ln1kkr.r s D'g L (fig. 10.) Enden e aY
~-
~---------------~
A
foTSrrk.
mens ponlongcne flyter p·ta Sætet skal anbringes litt bakenIOQ' midtm. i\l;in prøver ved at s'ilte paa fjælcn S og slrækkc urnene fremad, idel de hviler' paa q og r. Pon tongcnc skal da tigge omtrent vandret, men b.ø1· h<itler ligge ho 'erc med forenden end om Yenclt. Naar de n re:te p•lacl' er rundet skrues s o·g t fasl Paa q og r ra stgjores en tve ;-list u . mot hvi[k<:n roeren kan slemme foll-0ne'_ hvis disse ikke kau m1a tverslykkct u . ' nmld.
I\ ----
I
1··
-.:&.9.
)
jt rnrne fasl~jor< s med skruer gjen nenn uækl<cl og ned i g. Ovcnp2a httkkc n•·
-a o lxingt'S s'l'lct S.
--=-
~-Z!JIO~
Hvor ledes man selv kan lage sig et par vandski.
1
(Slutl<!t.) Bui1den !Jcktædes l'Mst. 6 x 75 mm. bord spikres med messing- e'ter ko·hberstifler fa.<;t til rammestykkeuo <Id og i endene til f og f. Er bordene ikke sa.a lange, at de. kan naa he:e l::engdcn i et stykke, ka.n de sælles s01mmen av 2 stykker som vist fig. 7. Ene.uene av bordene som sfoal sarnruenl'øics skjærpcs av paa et længere stykke, og en indvendig ki'<l.f 1 I spikres paa. Vil bordene ikke følges ad i !miningene ved endene, id<1t en l'jæl ka11 være en Il!n slivcre eller mer boie!ig end c.n anden, spikt'eS paa forskjellige steder tverklal'Jer TT 60lll vist punkte1·t fig. 6. De lave rammer maa en·en ,·ro:·e &'.la hoie i uen nederste kant D at <ten kan skjæres )J'assendc s-kraa eller ruudinl(en av bh, elJc.r der maa lægges en Lrekanlet list pa.a, slik al bordene fa:u· e11 flate og ikke cu kant at hvite
rz ~
t !_I
1
l
-
med c:t bonl a v fuld bredde maa <le.I andet lag begynde ved snmruc sid1·, men med et bord nv halv bredde. Fra 6iden kan holdes en stor hammer ~ nd som forholder, naar der slaas ~t:r: et i IJ:ordene alene, - stillene vil da bøles ov~r og trækkc fjælene sammrn. Sidene kan llll klædes op. Naar f1.i r6Lt' la:: er lagt paa, trækkrs lc.n:'1.C'l ned O\'C•r si dene og mates, hvorc r(er andet Ja~ læg .es men fo>rlsat en h~J\ hr~dde. Bare sidm· og lrnnd ro.rsy11cs me.d Je: ret. De;.te bøics indover d~k kct, og ombo uingen skjules av ~n hcJvrund dæk11st ;r l ~ (m fig. s;. L e r ;), iJ. lerretet me·1cm 1 J'ørsle og andet lag av l>::kl<edningcn. Uudcr hunden maa sætlcs ctpar slitielister, s·om pontongcne kau ·gti paa naar de trældt<>s paa land.
.\art•n er en dobteltaure, og bedst er det hvis bladene er l'zyrs.~l en kvarl ·omdrein ing for bverandrc. Det i luften væ.rcndc b:acl vil da uncter 1'<~ ning<.."ll være skinct i lrnu l mot vinden, hvilke t er av sær;ig be:ydning i motvinct. V. A . J.
LJ
~"·
l'll slik hoitk al fjæJcn hæ,·<?~ 30 a 35 em_ ovn· prmlongene. Hvor s og t skal faslgjor('s , maa proves ved
'l'o kuler paa eu slynge. I el ca. 20 centimeter langt stykke Ll ;c, som ikkl' bnr være w1de r 3 milli-
Efter at pontungenc er malt e:ler fcrniscrt stilles d·e lY"r: l.,lk med dækkenc 111md og med en indbyrclcs avstand :tY 50 a 60 cm. Ved anden og femte ramme paasætlcs' tverslykkene n o•g o (fig. 9), der er 2 x 12 cm., o·~ paa midten et tvcrstykke p, oom er 2.5 x 15 cm. Diss·c l'aslskrues til <hhkke nc, o•g cnkr[le lange skruer skrues gjenncm dækket oµ ned i g smul i ramme·s tykkcnc hb. Av 2 x 6 cm. træ lages et k-o rs s9m bcslaar av to stykker, q og r, S'.lm bolles rast til q m ed en gjcnnemgaaendc boH i midten, likesom de skrues rast i e ndene, det ene stykke, r, O•ve.n pa"1 et.el andet stykfoe, q, under tversl~·k kcne.
_H
C - i -~
D
Aa1·ene .
eller ring, hvo·rpaa de to garnender fu1·es igjennem lwcr s :t yiterhul i lræstykk<.t, hvo·r de holdes pa.a p!ads ve:l en god knute. M"tn maa endelig pas.5c paa under d'sse manøvrer ikke at l'rydse sn•CJ>ren<", men sørge ror at den lw il'e snor i lokken ogsaa lrnmme1· tit !wire hul, og venstre snor li! venstre hul. Opgaven bestaar nu i at :m an prøvu· <'I t fn:a ført begge kuler eller ringer , .q venpa.a den ene_av de Lo :;lynger, uten al man aapncr knutcrne c·l lcr kl ippcr
'l'ver:;tykke1· og; ;o;rotefjæt.
mr>I.
1. ._
Bukke ne J,an være
~
~l
p~sscm!c k:in pyntelig fQrm. L eks. !'Om den, bi,!iedet viser, bores el hul stort nok til at en hyssinw sno1r k:in komme gjennom det, i 11æ1·helen av hYer ende samt el i midlcn, -- dette siclstc litt større end tie lo andre, dog i :,kc sna &Jort at d e ncdcnf·or fJmtaHc kuler <ll ~r i-:nger kan kom· me igj~nncn1 det. En co. 70 ccnlim clc.r lang hyssingsnor lægges dohileJt, !A kk<! n s' ikkm gjennem det midle:' te hul, hv.i re ter d~ 2 hyssinge11dcr Lrækkes gjcnnem lokkc11 og deretter g;ennem hver sin Ji;Je kule
meter lykt, og som man
gi · en ·eller , anden
irl
Naar det rørsle tag av bunde n e r · rastg}ort, nwl rs denne og b ek;æcle.s med malet ten'Cl. Delte maa være saa b~·edl at det senere. kan naa ned o•ver sidene _og l ill ind p•aa dækJ,et. Del andet lag av bunden kan nu h-cggcs pa.a, mrn saa:o:løs at b•OO'W' ll l! blir l1orlsat en halv bred fra hverandre. Begyncilc man det forste Jag
Cl\'tW · snoren. Naar 111.a.n skal hæ.re sig stykke overmaarlc naar man ikke vet
man vet Jn·urlctlvs ad, ' er det e ki1rn,tlet at utfø~, det, kau man ha ro.i·nøietse av at t ilbringe et ledig 1Ji1· blik med e t finde ut av det. Hrur num først lagd det · J'l:e apparat kan man vet! leilighet gi sine venner og b<~ kjcndtc anledning til o•gsaa al prove si H t1w1mod 'ghe1. Løsning pan p~·,obl<;met. findr.s p'.la sirle 21. · s
lllllllllllllJlllllJlllllllllllllll~llllllllllll!llJllllllllllllllJllll! JlllllllllllllllllllllllllllUlllllllllllJllllJ t!llllllllllllllllllllll illlllllllllllllllllllllllllllllllllllllll llllllllljllllllllllllllllllllllll:: :11111111111111Jlllllllllllllllllllllll llllll11I JJlll l lllllllll l JI Jl lJJIJllJl!lllll •I
N-y e h~an~~rbeider.
0.;....s;__ .1..:_';'\
;,,0i c.) 0 ,
<.J-' -~ ,-"._
'C·c( =:::--- ~[,.-., -- ~ ..-- ·"
'""7:-:,-' -
~--... .,
'\":;='ff~
- .-.... ~; J,,-:::. 7--..~ ;-,;
Spiscstuesæt paa hvitt lin med blaat op: hvitt broderi.
·~ ;"'-."\,
...::.=::/"
..__.."..)
~
(jj
·0,
Hosstna<'ndc vakre spiscstuesæt, s•om bcslaa1· av 3 d<,lrr ncmJig : Knr revarm c r, JøpCI· o•g serviel., sys ·i platsom og kontm·sling mod 2 farv er blaat brodNgar11 sa mt hvilt g_tansfuldt tingarn . I drnoktascne sys <len ylierslc kant i platsø m · med lyst blnal gam , :i de indre. 'trækkcs traauo r av hvilt lingarn. All<· onrnmrnlcr sys i mo·rke b1aa1, li.kJesaa de runde huller. Sc1·viettcn A. er ca. 60 cm. i kvadrat, løperen ·C. c1· en. 120 cm. lang oig ea. 30 «m. bred . kaffcvarm c1·e n B. er ca. 30 cm. hoi o.g 40 cm. bred. Materiale t i l serviotL ·en : paatcgnct. linstof. Ratievarmercn "B" paa !inst.of, pris kr. 5.90. garn . pris kr. 8.8.>. 111 a ter i a 1 c ti I h'. a ff e v a r mere n: paalcgnet tinsl•O·L garn [N'iS ka·. 5.90. 111 at e r i a 1 c l i J tø P' c ren: paaløgnct linstoif o g garn pris kr. 8.95. Blonde>: Pris pr. meteir kr. 0.50 Gjcnncm "N"cH·disk Møaster-Tide11de"s broderiavdeling, Bestillingsseddel. Sto rgaten 49. Kristiania .
,-;.-
··r--·
-::\
~,
·--::~/
,-1
')'--'
1-
-~
S!'rvictten "A" : GO cm.
~
.ei
°'&)~·-=J:)::!J
Nr. - - -- - · - - --
o·
<t~ ;....
~~/~ § \~ °<::;;.'
Fra "Nordisk .l\Ionste1·-Titlentle"s b1·oderiavdelinp;. Storp;aten 49, Kristiania, uUie<les materiale til
kvadrat, pris kr. 8.t>5.
,
0-
~~.
-
(.' ·~
,:~~
C-:\
-
~i>lv/%~~~ -~ ~) -a.~;
c,"';f .1
;;'\
l;J
r~J-'
·:),-,1:~,
:...rr-<. ~~,;-;::;:;>~ . '." . ---. ,,--~- ,.-;1-G) .@..__5),j
~
~
'\,
&~~I
.'. .
Navn __
,... ,_
0 Adresse _
Løperen
"C"·.•
paategnet linstof
o~
~arn.
pris kr. 8.95.
Pri s
~ ~~ ~ R ~ • ~
Pris kr. 3.25 pr. kvarta'
Nr. 24
25 øre pr. nummer
43 aarg.
12. j.uni 1919.
Vick \\'hitbngtou brændt·1· kong·
Henl'ik~ ~j<clll"l'or"kriYni.1µ; .·1·
i ko11gens og dronuiugem; Hærncr.
Efol,cr m::ilcri a,· G. W . Wynfel<lt.
Det kostbareste baal som nogen sinde blev tændt. (Til
0Ycnslaar 11de l>illcdc.)
En a v 1m iddclaldcrcns rikeste og mægligstc kjC>bm:cnd i brnd·o n Yar Dick Whitlington. lian h:.tdde ljcnl sig en uh~·rc f-Ormue YCd sin handel p:1a l\liddclhavC'l IQg Tysklond, han anvendte slorc deler ::iv sin !nigd.:im pa::i de •'Cdlcslc r-0rmaal 1il sine medmenneskers \'Cl, og saa ~!or Yar tillitlrn lil ham, al. Londons City tre ganger it1·:ck ,·a lglc ham lil borge rm ester. I !an lei ele et pr~t'glig hus 11cde ,·cd ] hemsen, og 01·cr hele England gik der ry a1· den pragl og' Juksus som lJick \\'hillinglon iulJ"oldc l her, rwar han paa byen~ Yegne hoid folket til gjest. J\.ong Henrik den Fcmle . .siom \'ar \\'hillingtons gode ,·en og velynder, hadde ofloe henyllcl sig av hans rigdom til al ,;;ljl'le hum hos ham , og \Vhillinglon hnddc aldrig k1·:e1·e1 ham . En dag kom kong Hemik 111ed sin id1'011ning og et slorl h oflo'.ge lil .\\'hillinglo ns hus. og der ble,· anrellel el kostbar! maal lid Efler tit.lens skik br<-cndle der paa gul· ,·et e11 ild, som n•cnx lcs av eederlra', sandcllr:'l' ~1g krydr'ede ~rrlcr. og som ulbredlc en \'·ellug1~nde damp. D1'01111ingcn ullrykle sin [orbau-;else O\'cr, ot \Vbillinglon var saa rik, at h an kunde lilla le sig at br•ende el saa k'Oslbarl baal, men ved at lrn1·e disse 'Ord tok Whiltinglon frem av el r>kap iaUe de JmngeJi.ge gj elclsllorskrivning.e r, '~om andr·og itil el bel1øp av 60,000 pund sterling, 21 l)icletes urnaadelig sl1orl ,belø'P for den lid, og kaslel
dem p::ta ulclen. Det 1·a1· vel det kostbareste h<ial wm nog.ensinde er blil antændt. Whillinglon dodc i 1132, men ent.I.nu fineles de r i London mangfoldige mindcr 0111 ch: nne merkej" e mand .
Leola Dales skjæbne. Av
Charles Garvice.
Lord ne~11nont vendlc sig om og saa paa ham. "Jeg vil gjerne · Lale med hende," sa han. "Gik hun ikke over engen for lilt siden·!" "Jo," sa Cyril og tok et drag av sin cigar. "llun gik med ]\[r. Filip Dyce." "I'ilip Dyce!" sa Lord Beumonl mcll pludselig energi. "Filip Dyce 1 .kg haler ham!' Og før Cyril kunde underlrykkc dem. undslap disse ord hnns hcber: ,)eg ogsaa!" Ve to bener .saa pcia hver:rndrc.
Aul'Drisert oversættelse. (Fortsat.)
"Slop," sa Cyril, "ans\'ilr har jeg, Lord Bca umonl." ,,]\len del ansvar er bare en glæde for l>cm ," sa Lord Bcaumonl og tok en cigar a\' sil elui, •og rakle del til Cyril. Cyril lænclle en cigar. "Del er sandt," sa han. "Jeg er mcgel lykkelig, Lord Beaumc·nl." "De forljener at være del," sa Lord Beaumonl. "Her er .allsaa Deres arbeidsværelse. De maa komme og se mil. Vil De komme imorgen?" "Imorgen er jeg optal," sa Cyril. "Jeg .:;kal gi l\liss Dale en ljme i ridning," liliøidc han ilalvl lil sig selv.
XIV.
Del var den aflen, da Leolas førsle nflenselskap skulde finde sled - hendes gjengjælcl for alle de festligheler som var blit holdl til ære for lrende. Delle selskap hadde skapl megen inleresse av forskjellige grunder. Forsl og fremst var det jo Leola selv. Hendes romanliske historie - øiensynlig megel overd1·even og besmykket. - var gaat rundl i hele egnen og var blit omtalt i avisene - og den nysgjerrighet, alle hadde følt cfler al se hende, var gaal over til alminclelig beundring og sympati.
i---
- - - - ---
A L L E n s F A ;\fl L I E - J 0
4
u n N :\ L
N r . :H ~~---~~--~~------------~---~~--
Det var ogsaa en anden grund. Hvor godt paa mig," sa han med sin alvorlige stem"Jeg tror ikke han vilde like at høre Dem kjendL, næsten berømt abbediet hadde væ- me. si del," sa Leola paa sin likefremme maatc. ret, saa hadde bare meget faa av naboene Saa rakte han med den samme ærbødige "Lord Beumont er meget likefrem, og han været indenfor dets murer, for Sir Gedfrey ridderlighet sin haand ut til hendes lille tror virkelig at De har samlykket i at bl i hadde levd næsten som en eremit. - For- fot. Del: forekom Leola, som var uvant med lian:; Yen." uieli Filip Dyce og sakfører-en, l\fr. Ford, deuue maate at hjælpe en dame tilhest pan, Cynl taug et øieblik. hadde han bare hat faa venner. "Jeg er hans ven forsaavidt som Jeg 011at del var en fornærmelse at traa paa denHadde Leola været av tarvelig·ere her- ne sterke, vakkert formede liaand. Saa visle sker ham al mulig lykke." Leoia saa piudselig op. komst og opdragelse, vilde al denne pragt han he11cle med r«olig, næsten bydende slem,.Mr. Kingsley, han sier at De er meget og herlighet gjort hende ulykkelig. Men me hYOrledes hun skulC:e holde tøilene og som del var forsikret alle de som var mest forkiarle Il ende at •en god hests mund er stoll;" sa hun smilende og blev rød. fortrolig med hende - Lady Vaux, grevin- oveFmaade følso.m, og at en hest, naar den "Slolt hel er den unge man ds privilegium, den og Mrs. W etherel - at hendes . ro · blir gocll og venlig behandlet, er omtrent l\'1iss Dale," sa Cyril. og selvbeherskelse var vidunderlig. Under likesaa g!ad i en galop som dens rytt.er. "Men De er vel ikke for slolt til al være alle disse glimrende forbcredels ~ r bl1ev hun hans ven?" spurte l..eola. "De vil styre en hest med staal, hyllet i aldrig forvirret eller forlumkt, men var al- fløiel ," sa han, og skjønt Loola fandt det "Lord Beaumont har selv truffet sit valg," lid fornøiet, glad og venlig. meget taapelig, glædet hun sig over denne sa Cyril, "og det tilkommer ikke mig at avslaa del som han fordrer. Jeg skal ikke Leola stod nu foran speilet mens Mary la komplimenL misbruke hans ædelmodighet." siclste haantl paa et toilelle som var skapt Saa red de ut Hendes hest som han hadav del store firma 'Vorlh i London og som de valgt ut blandl hestene paa abbediet og "Det er jeg sikker paa, De ikke vil," sa Mrs. Wetherel 'e rklærte for el mes l:-rve:·k. som han hadde indøvet i timevis dag·en i Leola. "Jeg liker. Lord Beaumont godt." Den skikkelige Mary berørte det likefrem forveitn, var rolig og lydig som en slave, Cyril senclle hend!'l et hurtig blik --: det med ærefrygt og kunde ikke undertrykke og -det som Leola hadde s·e t frem Lil med var uudersøk<'-ncle og Utt mer end elet. høie utbrucl av beundring overfor sin unge lill frygt og bæven - nemlig hendzs rørsle "Mr. Kingsley, De vil gjerne slaa bort det, frøken. time i ridning - tegnet nu til at bli baadc Do har ,g:jorl for ham; men De reddet hans Omkring hendes hvite, nydelig fonnede let og morsom. · liY." _ hal~ var slyngel et halssmykke av brillianter lhor nøie og 1opmerksomt passet han ikk e "Uten besvær oig uton fure for mig selv," som var av de penest·e smykker blandt sleg- paa hende! Leola rødmet, da hun husket sa Cyril med sin korte !alter. "Miss Dale, lcn Lormes samling. Rundt om de hvite det skarpe iagttagende blik fra hans m ørke der er ikke megen grund til taknemligarmer laa armbaar..~ av mat guld som i en øine og hans hjælpsomme haancl, naar he- heL" vidunderlig grad fremhævet den hvile hud. s! en, opmuntret av den friske luft, satte i ".Tog tænker andcdedcs og del gj Ø1· Lonl I det kunslfærdig arrangerte toil·e lle Lok hen- ga.lop. Bcamnont ogsaa," sa Le·ola varmt. "Hus~ des nydelige skikkelse sig vakrere ul end no"Ue er vel ikke nervøs?" spurte han en pua at jeg v:1r tilst(>'(le." gem,inde. Leolas skjønhet hadde ikke mi - gang. "Ja, De var der." sa Cyril lavL slel nogel av sin friskhet ved at gjennemgan "Kei, ikke naar De er her," sa hun likeLeola klappet hest1en sin. ildprøven gjennem ~o 1eller tre sæsonger i frem, og hun la ikke merke til det pludse"Det var ikke mer end hvad enh,er L ondon, saa ikke engang Cicely Stanhopc iige glimt som lyste op i hans mørke øine man(l vilde ha gjort - for eksempel Mr.. kunde se mer barnslig og frisk ut end eierYCd .hendes naturlige, likefremme ord. Filip Dyce," sa han og saa undersøkende i nden av Lormc abbedi. De reel fra engen ind i parken med ridepaa hende. Leola tænkte ikke paa sin dragt, tænkle knekten i ærbødig avstand, og da hestene ,,Vihle han?" spurte L eoJa og bøide sig ikke paa ele kostbare juV'eler som skinte i 11 il gi k i skrilt, sa Loola : over sin hest . .,Mr. Dyce kan kanske ikke hendes haar, eller paa det indlryk hun vilcle "Lord Beaumont var he~· igaar. '· gjøre paa den arislokraliske og betillede "Ja, ·· svarte Cyril, "jeg talte med ham svømn1e." kreds, hvori hun skukle være midtpunktet igaarafles." "Jeg lr-oddc, '.\fr. Dyc:e var i bcsiddelso denne aften . Hun tænkbe paa den grønne "Ilan har fortalt mig," sa Leola med et av alle fuldkommen heter," sa Cy r il og saa eng som laa badet i aftensolens straale1· 1·rygt&omt blik paa hans vakre ansigt, "at f<·e:mdele~ fosl paa hende. u~enfor hendes vindu og over hvilken hun De og han er meg·et gode venner. " "Saa?" sa Leo.Ja. " Del vet }eg ikke 110hacldl' redet med sin rideknekt og Cyril ,.Venner?" sa Cyril smilenek. "Hans naa - get om .·' _ Ringsley om formiddagen . cl c er mcgd venlig." ".Jeg trodde," sa Cyril i en ærhodig lone, Denne formiddag hadde Leola faat sin ,,at De kjeindte ham godt - al han mr rør sle lime i ridning, -og dagligdags og uten en intim ven av Dem." betydning som denne handling var i sig selv, "Jeg kjender. Mr. Dycr meget godt," forekom den hende allikevel som en vigsvarte Leola, men hun sa ikke nogcl om tig hf'givenhet 1i hendes liv. Nu, da h u n sloe! nl h~m var hendes intime ven. " Kan jeg og saa inc! i speilet og tilsynelatende lytfaa prøve en galop igjen?" spurte hun betet lil Marys ivrige glædesutbrud over benskedenl. de~ skjønhet i det straaJende toilelte, gjen"Se.l Yfolge lig," sa Cyril. nt>mgik hun i tankene hver liten enkelhet S:1~1 galopper te de -ov·er engen 1me1i. i rideundervisningen lik,e fra det øiebli k, da "Jeg fa :1r god appetit til middagen, " sa hun l1ør tc lyden av hes tehovene paa grusLcoi a leende, .. og det er godt. for middagangen og kom ned t il terassen fo r at finde gen blir meget lang." Cyril Kingsley ventende paa sig. Mens hun sprang nedo ver tr appen, la hun merke til Cyrils ansi.gt hlev meget alYodig og han den gjennemfik et tænksomt dannecle oo· ær """"=====~ uftrvk. bødige ~aate ~ "Skal Dl' Ila h \rorpaa han m:dclags cl · kap Et litet utval g av de mes t kjend te salmer og andre religiøse san ger tet harmoni sering. løftet sin hat paa a~bbediet og h 'lste paa idag?" h ende. ,;Ja," svarte ,,Hvor pr,æcis · Lcola leende, D e er:" sa " hun men Jeg vil lig-ge her og t ig -ge hø r ! . t il a t be-de , sukkC't m est for at si sa mliclig, " m enoget, for i Cyget stort. Jeg ril Kingsleys tror hele egnen nærhet folk hun kommer." sig belat av en Han saa p a a underlig, men her~d e med el et ikke utPhagelig samme tænk skyhet og forsomme, al voriilegenhet. ge ultryk. "Jeg vilde ik"De kommc·r ke paa nogen til at more Dem rnaate at De udn' e k : t,'" sa skulde vente han bløtt.
&;
Nr. 24
More mi<f? Ja kanske" sa Leola. ,,for" i:> • ' ' rcslen tro1· jeg ikke, jeg vil glædc mig saa meget over selskapet som over denne ridetur.''
Huu sa det saa naivt og uskyldig; hun ·kjcndle end nu ikke den dobbelte belydniug som kan ligge i ord. Men der kom igjen et hnrlig glimt av glæde op i Cyril Kingsleys øinc. "De maa huske paa;' sa hun smilende, ,.at jeg er aldeks uvant med al denne pragL og slorhel - det er mi.t første middagsselsb.p, Illr. Kingsley." "Deres første?" "Ja," sa Leola rolig. "Det er ikke saa længc siden, jeg hadde vanskelig nok for ti.t skaffe middagsmat til mig sch-. " Cyril saa læuge og fast paa hende. "Skamm_er De Dem ikk·e over at ullale <lenne kjendsgjerning lil - Deres ljener, ·Miss Dale'!" spurle han. "Jeg skammer mig ikke over del," svarle hnn. Saa Lilføide hun med en svak rødm<.': ,)1Ir. Kingsley, jeg skulde ouske at De ikke vildl:' kalde Dem min tjener - jeg liker ikke del. ord." "Jeg liker det," sa han. De red i 1: aus het nogen minu ller ; saa !;'.a Leola, idet hun saa paa hans hest en fyrig, sterkt byggcl jaglhest. ":Mr. Kingsley, hvor god L De rider ! .T eg føler del inslinktsmæssig!" ".leg har 1·edet megel," sa lrnn - · "og denne hesl ier god og let at sly re. " ,,Den gj ør mig rent ræd," sa Leola lcellde. "Undres hvad De vikle ha sagl lil ele meksikanske unghcsLer som gj ør alle mulige krumsprang, slaar paa bakbenene og vrir og vender sig i den hensigl al kaste en av," sa han smilende. "Har De været i Meksiko ?" spnrlc Leohl med oprigtig nysgjerrighet. "Ja," sa han. ".Jeg har reist vidt omkring i min tid." "Se der," sa Leola og pekte med pisken pan ell klynge vilde blomster. "Er de ikke nydelige?" Cyril stansel et øieblik heslcn sin og var nede av salen, før hun var klar oyer hvad hfin vilde gjøre. ,Det er blaaklokker," sa han og rakle liende en buket av dem. "Aa tak," sa Leola. - "Hvor nydelige de er!" · Hun satle dem i bryslet paa ridedragten sin. C.yril hoppet op paa heslen ule.n at si et ord, men saa paa blomslenc med en sælsom glans i øinene. "Jeg er saa glad i blomster," sa Leola halvt undskyldende. "Jeg har en gang opelsk.et en geranium i et vindu og pleide den hele vinteren. Det var i Calais." "T Calais?" sa han interessert. "Ja - der bodde vi - min far, min mor og jeg. Der døde far. Vi var meget fattige og hadde ikke raad 1il den luksus at holde have eller drivhus ." "O~ nu har De drivhuser i en halv kilometers længde!" sa han rolig. " Ja, er def ikke underlig," sa Leola med vidt aapne øine, " elet ene aar bare en geranium i en blomsterpolle - og det næste aar baade drivhus og vinterhave!" ,.Ønsker De ikke at glemme den fatlige geranium?" spurte han og saa fast paa hende. ".Aldeles ikke," sa hun smilende. ,.H'\'.orfor skulde jeg det? l\fr. Kingsley jeg er ikke saa stoll som De." Han smille med et sælsomt smil. " Miss Dale, en saadan lykke som Deres fordærvl~r de fleste mennesker. '1 ,,Jeg haaber ikke, jeg skal bli fordærvet," sa Leola naturlig.
ALLERS FAMILIE - JOURNAL
"Det tror heller ikk·e jeg,"" sa han. De hadde vendt hestene og red nu hjem. Da de dreide ind paa den indhegnete vei som førle, til farmen slod Polly Marsden ved grinden til sin fars hus. Hun neide for Leola og nikket rødmende og smilende til Cyril. Leola hil.ste venlig, og idet hun bøide sig, faldl nogen av blaaklokkene ned paa jorden. ,;Aa, mine blaaklokker !" ulbrøt hun og stanset heslen. "Del gjør ikke noget, " sa Cyril skjødesløst. "De kan jo faa blomster nok iaflcn fra Deres drivhus." .,!IIC'n - jeg vil nødig miste dem," sa Leoia rolig. "Er del Deres alvor? ·' spurle han. "Ja, del er mil ramme al vor," svarte hun. "Nuve!," sa han og sprang av sadlen og lok op blomstene og rakte hende. " Tak,'" sa hun og fæsl ct dem omhyggelig Yed sit bryst. Og nu, mens hun stod foran speilet og tfC'nkte paa alt detle, i~v Marys stemme hende pludselig ut av , hendes drømme. ,,i\Jiss, vil De ikke ha uogcn blomsl,er paa Dem? De har slet ingen paa Deres dragl og hlomster klær Dem saa godt. Her er en hvit rose.' · Le o l~· vcndlc sig om og saa paa sin ridccln1g1. som Yar kastet over en stol - fo r Mar.v haddt. hat altfor travlt til at fa;} hængt den i nei i garderoben - og sa : " Der er nogen blaaklokker som jeg mm l\fr. Kingslcy fa ndl imorges. Mary, gi mig nogcr, av dem." Efleral ha tat dem fra Mary, fæstet hun dem seh· i bryslel paa 'Vorths mesterverk. Del Yar skade at Cyril Kingsley ikke kunde se ,d en ·fine r ødme som la sig over hendes ~-ndige ansigt, da hun blidt og omt rørle ved blomstene. Det Yil de ha opmuntre t ham. mens han nu gik frem og tilbake i værelset pan farmen i et av sine .. morke anrnlcl" som l\Irs. Tibbelt kaldte det. XV. l\Jiddagen var i fuld gang -' den middag som skuldc bli huskot og talt om der paa egnen saa mange aar efter, likesom Tuilkri-ballcnc under N ap oleon JJI hlir husket op: tail om endnu over hele Europa. Del var el pragtfuldt syn - det lange vær else ru ed dels rike ulsk jæ ringer og malle forgyldninger som skinte i skjæret fra :-illC' vokslysene, damenes vak re toiletter og hcrrerne~ aristokraliske skikkelser. Der hlcv sendt den unge pike ma nge n>·sgjcrrigc hlik for al: se hvorledes hun vikl~ opføre sig i denne pragt; men som hun sat d er ved siden av grevinden og talte snm·t 1il en, snart 1il rn ~melen . allicl med sil wnlige. søte smil. kunde ikke det skarpesl<' hlik opclage rlC'n ring-es1r forleg.e nhet eller ængstcls r hos hende. .. Del er lv iduncledig!" muml e t Lad>' Tlowlh 1il biskoppcn. ..Viclunclerli!!' - K.irnclC'r De hend e' romnntist<r hi shrir 9 " Biskonpen smil!e. · .. O.g hun er k1re en gansfoe lllH! nik e..fa , del er '·iclnnderli r.! : men Yi maa ikkr glemme a[· hun er en Lorm·C'." Middagen var nlsøkt og clf:'r var mangC' retter; men e ndelig var cl r n færdig o,g c'lnmene reiste sig. Filio Dyce sal nærm est cloren og hfln r Pisl e siQ for af amme den fo r 'd amene. D:-i J.nclv. Vaux ·g ik forbi ham. hoicle han ho<ld ·Oi'. sa ~ierl næslcn 11IYCl0lia slemme: .. Husk . -"'. San ,·encl!c 111.11 1ilbak<' til sin plads. I egrnskan av Sir Geclfre:vs eksekutor og LeoJas lillidsmand indlok Mr. Ford nlnrlsen ' "ed bordenden; kjeldermesteren kom
5
med rødvin og nogen flasker av abllediels berømte port vin, og stemningen sleg som allid naar damene hadde trukkoet sig lilbake, og lalen blev høicre og hoicre. Mr. Filip Dyce som indtil nu hadde været meget taus , indledet ,e n samlalc med biskoppen og greven. Ilan talle gocll for sig, hvilket endog Lord Beaumonl som ikke liklc ham rnaalte inclrømmc og· han sat og lyl!ct larn;. Del var nogct nyt al se Lord B.eanmont i el mitldagssclsl.rnp. Det var kjendt over:1:l al han skydde al selskapelighet, og grevi1 1dcn IJlcv ubeskrivelig glad, da han crkla.:rl<> at han vilclo gaa med i sclskapel. ]fan hadde sillel meget laus, men der Y;H" komme[ el pludselig liv over hans ansi'~l, da Leola engang hadde høiel sig frem mot ham for at sparre hvorledes del gik med maleri el. Like· overfor ham sat Cicely Slanhope, og det v~1r merkelig nok at mens de flesles oine Yar fæstet paa Leola, søkle hendes llarc et ansig! og det var Lord Beaumonls. Hun haddr. sel del pludselige gliml av glæde ::;om ved Leolas ord for over hans ansigt og <: icrly ~ vakre ansigt blev pludselig lllekl. Da ch1ri1ene gik ind i den · store dagligstue, saa gre,rindcn sig om med umiskj e ndelig beundring. "l\Iin kjære," sa hun, idet hun sank ned paa en sofa og gjorde plads for Leola YC<.l :,iden av sig, "det er skade, hvis delte Y<.Crel~c skal holdes lukket. Delte og spisesalcu er del penesle i hele omegne n. " "Var det lukket i Sir Godfrcys - i min onkel!'. tid?·' spurle Leola med alvorlig stem1116 som nllicl , naar hun talle om sin avdøde o nkel. · ,,Ja, ' · sa grcvinden. "Der.es onkel Yar en eiendommelig mand, min kjær.e. Han brukte bare tre værels er i delte slore . hus, og j eg er ~.ikker paa ·at han ikk·e saa dette væn ' lse paa mange aar. Jeg tror at l\1r. Dyce er de n ·eneste av alle de tilsted ~væ1iende h er som har sel det." "l\Ir. Dyce var jo en god ven av min onJ.;.el," sa Leola. . .,Ja , en meget god ven," sa grevinden smilende. " Del maa ha været en skuffelse for ham. og jeg synes at den maate han bærer denne skuffelse paa, gj ør manden ære." ..Skuffelse - i hvilken retning?" spurle l.coln. (~rc· vinden sari. lilt forlegen ut; men naar hun (·ngang hadde sagt noge t, ~a tok hun ikke sirw ord tilbake. .Jeg trodde De viss le - n.l l\fr. Ford hadde forl;;lt 'Dem elet - alle trodde at Sir Godfrcy Yildc indsælte Mr. Dyoe til sin arving. Jeg lror endog, han har ullalt sig om <let." LeoJa for lel sammen og saa fast og lilt forskndJ,et paa grevindens smilende ansigi. · ,.Se· ikke saa forskrækkct ul!" sa grevindC'n \'Cnl ig. ..Som De ser, tar han det megel fornuflig." Venli~ la hun sin haancl paa Leolas arm. ..Ja ." sa Leola rolig... men elet maa ha været en &lor skuffelse for l\Ir. Dyoe." og hun sau sig efterlænksomt omkring. .. Dt' er C'n vidunderlig lykkelig pike," sa .!!revinden . ..De har held med Dem i alt. Ve-r D e at det er forste gang Beaumont er i middilgs&elskap - ja, jeg Yet ikke paa hvor mange af'tr?" . Nam· han har saa meget imot selskaper. sil:-i er .det meget venlig av ham at komme hit itiftcn." sa Leola likdrem. .,Jr-g tror ikke, han har noget imot at komme hil." sa grevinden i en betydningsfuld [Olle. ' I I'.'toln saa til siden rnecl slerl;:err rrirl 111 e pan ~;11<' kinrlcr og IC'! for]('q:enhel. Tlun mol le CicC'ly Slanhopes brune· øine som var
[-------·--·----
~~-----
1
A L L E n s F A ~I r L I E - .J 0 u R N A L Nr. 21 --- - -- - - --- - --------------------------- --
6
ræstet · alvorlig paa hende. I delle. 0ieblik all dtlle fra sin veninde, Sara .-· nei, det er - Cyril E.ingsley - for el vakkerl na\•n! -:kom La<.ly Vaux gaaende over gulvet med en vist Polly, Lror jeg ~ Polly i\Iarsclen." ;:llid er der - og. at Polly - ja, det er saa, kop te i haanden. Ilun var praglfuldt klædt Denne gang blev Lcolas bleke ans igt blus- - . huu . heler ~ .ø iensynlig er meget forelsket. i en matblaa. silkekjole og hadde paa sig sende r0dt. . . . Jeg liaaber -·' her Mev1Lady Vaux' slemme et nydelig perlegarnityr. Da grevinden net.,Er dB dia saa gode venner?" spurlc hun aldeies som hendes brors, naar han var mest op reisle sig for at tale med nogen andre mell en Jikegyldighel som uæsten var for radig --- "jeg haaber al l\fr. Cyril ikke vil i selskapet, salle Lady Vaux sig paa hen- fremtrædende til at vær·e virkelig. kke med den slakk::u·s pikes følelser." des plads. "Aa ja," sa Lady Vaux. "Min kammerLeola vendte sit ansigl sonr hadde el uæ"Jeg h.ar set igjennem mappene," sa hun, pikc sier - jeg tror, hun er skinsyk - at sien r:-i<-ende utlryk om mol clen indolente "der er udmerkc.de ling ~kjøuhet med den blølt', blancit legningene.·• inclsmigrende slemme. ·····.·:~::::·:'.·.·."~·::""'"""""""'""""""""""'''llll/llll~llilil!ll//llilllllllllllllllllll/11!.!JJf'H. .- . - ~)~ "Ja," sn Leola. .,Min · .,Lady Yam.::, De kjenonkel hadde vist en god del" /h:ke i\fr. . TGngsley," I "" ." ~ . ~!J.!PJ -""-;::7 V" 1111 samling." sa hun koldl og klart , ,"_ """' 1•111"" ,,1,",,,,,,,, ~ ~ .,,Del hadde han," sa ·"ellers vilde De ikke ul~ L1dy Vaux. "Fil ip· hjalil Lale en slik mislanke. ha1n med den." Han er jkke istand til at . J.eola rodmct. ht•gaa c 11 uhædcdig .,flan pleide nl lilhandling.'' bringc: !kre dager indc.. Kjære. l ilie entu siast 1" Jukkel i bibliolc.kel, bc mernlct Lady Vanx og la skjælligcl m~d at arran- . kjerlrgnendc sin ha1111d gen~ malerier og skissei·. paa Leolas skulder. "Fu r De h::i· Yel sel Dem alen glimrende forsnu·ce fr!:-mi1mc11 '>-' De er. Men vil De Lil· -,, Del Yi!de være Fili p laf.c mig el spørsmaal : en slur girede at rorHva<.! kjernfor De Ul ~fr. t:r·lk Dem om dem," Cyril Kingsley?" n1uinlel Lrdy \ 'aux. Lcola Laug et oieblik, 11 un \·enlcl el oieblik, saa sa J; tln rolig: ' men Leol;-1 mollok ikke "Jeg kjcnt~er ham ror t.ilbULlci 011. Filip Dyce-; god I: til al trd ham islaud h.1a·lp, o~ ·iill c[Ler vcdril at gjore nogcl !;\ vl og blev Lady V11Ux med en uhædc:rlig ! ' Saa li Ho ide inds111igrendc. biol slem lrnu pluclselig: ,.Jeg slanr 111e som mindel rnrg;-t ikke alne med min mcoin hendes bror: ·niug, ' Lady Vaux. Lord "Er De fornoicl med I-kaumonl har valat ham DC';·e~. 1·iclclur imorges ·/ til sin ven." "' Fm mil vindu kunde \'ecl al hore Lord .i e~ se Dem rick gjcnnem Beaumonts navn skillet pnrken. ·' Lady Vaux ' vakre anLeoI;i vendte hurli~ sigt fane . h<•1.Tei Olll .. ,.J«, c.lel er jo nneglelig .,Ja. jeg ei· megel ghtd avgjorcudc, '' sa hun med ror de1\" sa hun. "Del Yar en svak haan . Lord mil rorsle forsok tilBl.!umonls kjencl;k;lp Lil · 'l'ma(itøs k1·aftovedol'inp:. hcsl." mcnne~kene og verden <'1· N;cst{ aar er df'l h'untlltiQ• aar siden Haus Chr i~lian "1\a: " sa Lady \'aux. " Dc1blir nok en me;.a :l s!o1· al del jo vilde være den rene da;1rØrslcd ortlugel clekl romagnct isrucn og dc<n·od r:1ntll sler i ndckunslen ! Filip sier al De har sk:1p :il ha. nogen anden mening end han." den 1v:kk<'l som n'1 prn•L doren til d<'n 111otfp1·nr e11 meget !'link lærer. " c lckll'Otckniks vitlmulerkammc<r. ~La.ngroJdigc 1o p."Jeg vil ialfald foretnckke," sa L·e ola smi<.lagcre og oprin<lerc 11ar siden flittig gjrsl<'l det te "De mcnc1 ' Mr. Kingslcy," sa Leola med lende, .. r,l molta mine indlryk fra Lord Be:iuviuunderkmnme1-_ -0g naYncr som .\mpl:rc, faraday. el lcl cflcrtryk som ikk e 'ltndgik Lady Vaux. monl~ meninger end fra Deres Jrnmml' t·~laxwell. · Jlcrlz. :-. ra.rco ni , Valdemar Pouls"n og Tesla vil for 1a lle titler vro1'1(' i.ndskn.w<'l i videnpi kcs." ".1 a." sa hun, ,,jeg saa ham for første gang skapens ::mnatrr. M .i-n b-ta ndt d isse vil sa' r lig Niko,la Lady \'au x lo. idng. Del er en megcl pen, ung lnancl." Tcslas navn sl<Hl omg il <W ell 11æslen myslorios gtori<-. Av man!!e tJns~s han Jikofre>rn ror e n rei{ .. l\J in kjære ·!\fiss Loola, '' sa hun, ,.jeg ha a,,Synes De?'' sa Leola som: anstr·cnglc sig lro ldmanrl 1)aa cl~· klriei l clens •<'ne-meirua\r. I u1ycro for al 1<1 være at rødme. · For en kjedelig i; er inrlcrl i?· al Jeg niaa være saa heldig at lid er ekt særlig t 1· a ad I os o v c r f o l'i n g av c I c k tri s k kra fl, han •har b«'Skjæl'liget si.g med. Jaa Dem til rorsvarer, hvis 1·ea noo·ensindc vane denne .I'Ødmcn var! Allerede i 18!lS profotl'lrle han, • al det en gang "' slaa . .J;1. lllcgel pen," sa Lady, \'aux, idet hun behøver nogen. Jeg Lror, jeg"' kunde Yilde bli mulig ad traadløs ·vei C1l ,;ende ut olcklriske sto111111er pa.a 1angc avstandc O•;J m<'d en spæ.nJamte- ~ ig l illJakC' og lekbc med sin leske. mig mol hele verden med Dem ved siden rling a,· 2.:>00,000 ,·oit. E nchru1 01 · dctlc s~oro maaJ ·;,.Jeg (' i" 1·æd for at han vil knuse alk \'Ore av mig. - l\fon der har vi jo herrene." Yel ikk(' naadd i praksis, 111011 Nikola Tesla har i sit landf-.lwskjonhclers hjcrler." Ja l ~o rnt·o rium gjorde rorsok p'a a o.g opdageJs er i Tre a" 'herrene gik straks bort til Lcola h<'eho ld li! de ffn· ~lc -ut1at<'lscr av ham rcduccircr Letil:1 saa lans rct frem. Denne lcllc hcPilip Dyce, Lorcl Bcaumont og hiskoppen. <kt hele prnhleni lil l('t sporsmaal 0111 lid, og han mf.rlrning som blev sagt halvt leen<le, gjorLad,; Vau x l·e'ste sig for :it ovcrlilte broren anser ikke <len lid fjc1·n, da mail hlir istand til fra en r ækko m:cgligc oJektri.ske ('cn traJer. 1111de el ubehagelig indtryk paa hende. sin pl:i.us, men uæslcn som om Leola 0n Jagt ved de slo1·c vaH<lfaJd rundt om i vcrnlen. al "Tror De? ' sa lnm næsten koldt. skeL nt hindre delte, reiste hun sig ogs;1a s<·ncle ut t raadJos kral't sonr vi[ være istand til i tus(ner av ki lometers lavsland at clrive motore1· og gik halvveis imot Lord Beumont ON hi "Ja, del gjør jeg, '' sa .L ady Vanx. "Slaun ombord plNl skibcr, i ffyvcmaski.ne r. i au lomobi]er, sl rnppen. dncn liar allerede lravlt med hans affæ i fabriksaniæg. i hjemmene, IO!f: hvor oom hc!sl det ønskes paa jo.rden. tmclcr jo~deu eller i lufl<'n. ,)f:dord, fam· jeg lov lil al gi Dem en kop rt'r." Del eneste som krævcs er bai-e mastei· med op.fanir ·?" sa hun, 1og biskoppcn, en æ rværdig, hvil ,,Jeg horer ikke· ertei· sladder,·' sn Leola gcre samt Cle e lekt romo torer, i hv illw krafl·on skal utnyttes. De millioner iav hcslckræflei· som nu lighaarel g:.rumel mancl, bukket og fulgte med. cndnu kold ere. gc1· bundne i ele store 'eJvC'rs v-ia11dra1cl vil da kunne heuclc·. Meu Lord Heaumont lot sig ikke ".leg h~llcr ikk·c," svarte Lady Vaux, loses og komme saa,godlsom aJle mC11tneske1· tilgodc. Hovedproblemet for Tesla hur Yroret at lllil· skræmme. Han fulgte 1ogsaa med og sloe! ,.men 1ni11 kmnmerpike vil absolut Lale. ng liggj ore kranens dirigering ,b,:u·c i do relniit)ie r. hcskC'drn og vcnlel. og da Lcola harleir git .kg er !'or sovnig og for indolent Lil nl \'ille hvor den ska] brukes, saa at intet gaar lilspildc. lrnrn en kop le, S<'1. lian : lncllc nietl hende. hvilket jeg sikkerl kom Lil ;;amt al hindre al :andre bn1ker kraften e nd de. som helal cr for den . sa.a :at ikke enhver ukonlro!lcrl kan )\liss Dale, jeg har fortalt lrnns hoihel, at gjøre, hvis jeg skulde be hende om at .. lHJ>pe" kraft av lnflcn. liY·O'rJcdes Nil.:o la Tesla i lwor deilig De synger." Lie stille. .Jeg lror virkelig al. hun sch· er tnkC'llhelcr men er al kunne Jose dbs·c v~nske l i ge opg:we.r, l'r forcJo hig han s hcmmcJighcl. ·"Men." .. Og jeg længter ·m eget eflc1· al hore D<'m ." ford:;kC'I i c1€'n unge nrnnd. ror linns navn sic1· Tesla , " intet vil nu ku1111e slaHsC den enorme s:t biskoppen smilende. ..Jeg e1· sari ;.(lnr! er ull id p;1fl hendes Jæber." u~ vik ling som foreslam· ·den elektriske krafloverfr:r ing ad Lrnac!Iøs vei. " Fremtidens tckuik v il efi mnsik." .. Jeg r·r tnC$L till.Joidig li! al lro al ).Jr. le1· ban~ mcuincr .rO'r c-1t slo,r d<'l komme til at slaa E11 bon a,; en biskop er omlrcnl som e n T\ingsley slel ikkr kjcndr1· Deres kammeri de.n ti·a·adlosc krafluLsende1scs tegn . Del er da 11111 !igvis i·orbehoJcl t teknikcn en utvikling i elckIJ(·faling. men Leola s;w sig smilcn<k om pike, Lady Vanx," sa Leoln. lromagnctismens næstC' hundre 1aar, som vil overkring. .,Del: _tror jeg dog," vcclbl ev Lady \'aux. gan cYentvre nc ll P. den> rørsle a;irhuntlrc. som · · nn hof(lcr pa3 a t utlop<'. . ·vrcrn sier a!· lrnn er meget Ye1tlig og ind.,Det e;: mange her som: synger bedre end mig,a sa hun. ·1:1'.:·:icic. Men det kan jo være at hun harer
-+
,
•• " •• "1 .••
·-,i'·
\1
.
Nr.
2~
ALI.Ens
FAMILIE - .TOUR~AL
'1
l'aa oprørt sjo. llv::irJedes en
amerikansk
tegucr tænke.1· sig " ri en gyngende Jamlcn:i".
"<.J it.l De vilde vise mig Dem," sa Lord sorn slod med bøiet hode og sine hvite hæn- han bladet igjennem. "Aa, da jeg ordnet denne samling, tænkte jeg litet paa at jeg l\caumonl. paa sin likefremme maate. (ler foldet paa ryggen. med det gjo·r de Dem en tjeneste - riglig"Der er for eksempel l\Iiss Slanhope," sa .,I\Icgct penl," sa han alvorlig. Leola og vendte sig om! mot Cioely som slod "Myl<)rd, De maa endelig hør,e Miss Dale nok bare en meget beskeden og ubctydei ll<erheten med sine oine fæslet paa Lord ved orglet," sa Lord Beurn.ont begeistret. 1ig tjeneste." "Jeg er Dem meget taknemlig, " sa LeJ3eaumont. .)kke nu," sa Leola og saa sig omkring, "N.ci," sa hun og trak sig lill tilbake, " for førstt" gang litt forvirret og trykket over ola. .,Ikke taknemlig," sa han hurlig. - La,je~ synger ikke." den opsigl, hun hadde vakt. "Lady Vaux," dy Vaux var igaat og værelset var tomt. ,}ovist gjør du det Cis," sa Lord Benu- sa lrnn, "vH De ikke synge litt for os?" "Det er· el ord som De aldrig maa benytte mont. "Du synger for mig naar jeg arbeiLady \ ' aux betænkte sig. der, og du synger meg·et pent." "Det er dristig at synge efler _Dem, min overfor mig, Miss Dale. Det er mig som er lJem taknemlig." "Jeg vil ikke synge," sa Cioely og saa kjære Leola," sa hun smilende. siadig paa ham. "Hvorfor?" spurte Leola som husket det Leola rystet paa hodet. "Saa be l\Iiss Dale om at gjøre det," sa "Lord Deumont vilde endelig at jeg skul- Lady Howth hadde fortalt hende. "Efter Lord Heaumonl. e.le synge, ellers hadde jeg ikke gjort det," hYad jeg har hørt, har I)e liten grund til ~I en Cisely saa kold og laus paa Leola. eld." . sa hun rolig. "Del. pleide at væ1ie et musikværelse her," " ..\a" -- han bøide sig dypei1:e ned og sæn"Det angrer jeg ik~e paa!" sa Lord Beausa hiskoppen og saa sig omkring. ket sin stemme til en hvisken. "De anser modl. .,Ja, i del tilstøtende væPelse - bak denLady \'aux satt~ sig ned og spilte. Hun mig da vel ikke for at v_ære saa slet at jeg ne portiere," sa Lord Beumont. mr en dygtig pianospiller, og instrumentet b<:>klager begivienheternes gang? - Miss Da"Kom, Miss Dale, ''. sa han og bød hende synte::. at tale under hendes øvede fingrer. le - Leola - " Leola f1or let sammen og blev arm<:>n. Del var en glimrende præstation, men til- Llek, da han nævnte hende ved fornavn l\1usikvæ1·elset var oplyst og pianoet stod horerskaren blev al'.:Icv l rfterhaand n min- ,,hYis De visste, hvilken inderlig glæde det c1· for mig at se Dem her - i Deres eget aflpenL Lord Beaumont førte Leola ind og dre. tok nogen notehefter, men Leola rystet paa j\Jcns hun spille, kom Fil ip Dyce ind i hjem - i det hjem som med rette tilkomhodet. Det var operamusik, og hvis hun' ,·ærclsct og stille sig ved siden av Leola. mer Dem, saa vilde De glemme at jeg har skulde synge, vilde hun helst synge en li- Vør Leolr: saa ham vissle hun at han var ·den ære at ha været Deres rival." Leola saa paa ham. ten, kort, fordringsløs sang. Hun slog an drr, og den besynderlige følelse som allid et par akkorder - Lord Beaumont sendle grep hende nam· hun yar i hans nærhet, ,.l\fen hvis jeg ikke hadde været," sa et titaalmodig blik ind i det andet Yærelse, ovenældet hende nu igjen. lmu, ·drevet av en pluds·e lig indskydelse, "saa hvor gjestene vedblev at le og tale høit "Jeg vel ikke, Miss Dale," sa han med sin Yilclc abhEdiet ha vær.et Deres, Mr. Dyce." "Ja, men saa vilde jeg ikke ha hat min og saa begyndte hun at synge en enkel, tlæmpete, indsmigrende slemme, "om De harmonisk sang som hun hadde lært i h<lr gaal paa opdagelse mellem alle disse slørsle gl::cde - for da vilde jeg sandsynFrankrike. Før det første vers var færdig, dy111rnr av noter som findes herinde i dette 1ig\'iS aldri!! ha set Dem!" holdt alle op at tale; man slimlet ind i mu- v;crelse, men paa •en av· hyldene findes <ler ' Leola blev blek og næst.en forskrække t s!kværPlset og en Men gruppe samlet sig nogen meget pene, gamle sanger. Jeg har oYer det glimt som viste sig i hans rolige, om pianoet. ordnel dem - men i øieblikket kan jeg ikke kolde øim. Leola la ikke merke til det, som alle vir- huske hvor de er." "De anser mig da vel_ ikke for saa slet kelig musikalske mennesker glemte hun alt . Han gik bort til hyldene, og Leola fulgte at inis1mde Dem!" sa han. "Nei, jeg kan undlagen sin sang; og hun blev rent over- efter ham, dels av høflighet, dels som føl- forsikre Dem, jeg har bare en tanke, el rasket over at se en saa stor tilhørerskare. ge av 'clen sælsomme indflydelse, han ut- øn ske. og det er Deres lykke. Hvis jef "fl vad :::.ynes De saa ?" sa Lord Beaumont øvet over hende. med mit liv kunde sikre Deres lykke, ofre! lavt, i det han vendte sig o m mot biskoppen "Her er de," sa han og lok et hefte som jeg det med glæde. Leola'1 - hans blote
A L L E n s F ;\
8
:::.lemme ble\' saa mcloc.li~k som en ;..eolsharpe - "vilcle De molla mil liv -" "!\li~s Dale!" sa tonl Beaurnonl som nei:·· op kom ilurlig ind i rn.·rdset. Filip Dycc lnr sammt·u og baus ansigl ble\· mørkl som natten, da Lco1:·1 1ilCd -el pludsclig gisp ve1H11e ~ig mol . Lord J;emnnonl ror likesom <ll s øke hj~dp hos ham. "~lau hulder pa~1 med al ~rnmg('r€ \\-hislborcler.'' Lc·oia la sin lrn1111d paa Lord Hc:nunonls arm, vf; hr111 saa op p:w Filip med et hnrtig, PJisla•nksoml blik . Eu lime senere hr<-ll gjes tene op. \'ogl!t't1~ , ~t~d ·i. -f111g_c ~·. 1;adc1· og del \'ade c11 sfon<l, · ~øi· itlk gjcslc"nc kom avsted. BlandL dt~ sjd·stt~. ;xar ~--ilip_ 1),ycc· og Lady \'au x. lJ.a \"Oguen n1llcl ul g_jennem indkjøn;ku, hoick Fqip Dyce sig rn·n1 og sna paa "Si! 1· søsler. ...Nan -· la.He du med hende"!'' l.ady Ya11x l1·ak p<la skuldrene. "Ja, og jeg smigrer mig .mrd al .it•g <:(jorde mfoc saker godt." "Lyktes ckl?" ·;Del tror jeg ikke," warll' Lady Vaux. ,.1-l un lwrlc 1x1~1 all hva<I jl'g sa; men isle<!l'LJ'or al hesvare del med el smil og med skltMerlræk som en \'Cnieusdame ,·ilde ha gjc-rl", bcgyncllc hun al rorsn1re ham - korl ~;1gl-, huu I rodde mig ikke." Fili.p Dyce ryukcl panden. "Yildt• hun virkelig ikke tro dig"I" "Ab~ulul ikke," sa Lady \'aux. - - ;)eg kunde iJ; ke raa hende 1il al tro al der var ll(•get .mdlern Cyril Kingsky og Polly l\fars<len. HnJl foreholdt mig Lord Beaumonls venskap lor den uuge lll<llld." ' "Lord 13eaurnont," mumld Filip Dyce. "Ja;' S<l Lady Yati x med el dypt aanclcdrag, ,,<Jg deri Ugger efter min mening faren. Diu mislaukc til Cyril Kingsley, som hører 111 hendes ljPnestefolk, har intet grnrnllag - mei, hvad Lord Ueaurnonl :rngaar -- han er farlig. Filip, clu spill('.r el dri ~tig
spil!"
"Jeg s k<ii ikke dcslo mind1·e vinde del ," sa han rolig. ,,Jeg· har mine midler." .,E:r det sikre midler?" spnrle Le<ly \':rn x I vilende. "Ja. Jeg har paa haanden el kort som er novenindelig - meu jeg vil ikke spille del ni, før de[ er nødyendig - men naar .i<'g g_!or del - " I hans smil var nogcl ildcYarslcmk sa:1 ondt at endog _Lady Vanx blev foi·skrækkel. ,.Aa, .Filip," inumlct lrnn .. ,du vil vel .ikke J;~mdle OYerilel ?" .,Jeg vil ha Lorme abbecti," sa han, " lrods Lord Beamuont og Cyril Kingsley. Jeg vi l ki det - hdsl med del gode - men kan i k kc del ske - sa:1 mecl det onde." "Med del onde!'' g}cnlok Lady \'au x hvi skenc..lc. "Il vad mene1· el u ?·' "Bry dig ikke om del, spør mig ikke, ·' sa han mørkt. " Vær sikker paa al jeg s kal ~eire - · kos le hvad del vil!" ",\a, Filip, vær l"orsiglig!" utbrøt hun og Ja sin haand paa hans 'a rm . Olaalmodig rystet han hr11des haand av sig. , · "Suak !'~·.sa han. .,Du er nervøs. Overlat det b'åre til mig. Jeg resikerer in let!"
XVI. De! er et .spansk ordsprog' som sier: " La f<>rsynet saa end slyre alt noksaa viselig, saa er det allikevel altid nogen som er utilfreds!" Det er et meget klokt og sandt ord og det passet særlig paa abbediet. Un<lf'r Leolas styre syntes alt at gaa meget godt; bare en person lot lil at være utilf:·clls . Ilvor utrolig det end kan synes, var Leola slet ikke uclyglig med hensyn til for-
~[
r L I E - .T 0 c n ~ .\ L
Nr
'N
rdniugssaker. Jlun lorslotl sig 1j aa · regn ,):et · H·l l:Jr.- .god!, jeg ikke gjør, ' ';a Filip skaper, og naar Mr. Ford forklarte tie for- Dyc;.:• Jcrngll'lig. "Tre hundre puad - hverskjellige oc-laljcr v.cdrørcnde· ci~rn.lom1Le.1, ken mei~ eiler !)lindre - har De i nndcropfallet lilln del hurtig. Det vm· for eksem - slæp, min gode ven." pel Homl' farm . Under Sir Godfreys slyrc l\Ir. Shne rc'isl(,) sig, men faldl lilll;1kc pa :1 liaddl' drn brngl absolul umlcrskud; men ~;lole11 igjeu , ma.alløs og overvældet. han ,·ild<· gjerne ha en t'arm og l!adclu " Jllr. fllip, ha medlidenhet med mig." tlt>dor yilliH ' IWl;J!l ror. denne luksus. :\kn :;Lo1met !Jau. 11n<ler Cyril ·· Ki11gl;'teys · slyrc lcgncl rarmcn (Fo;-[s,cttes.) li! ikk~ akne at sYnre hvad clc11 skulde, ,;lell ogsaa I il al b1·inge O\'Crskull. Dcllc 11~1~sef ikke· insp1•ktc:fl"l'll. ~fr. Sline. · llan li<tcldP l1c:s.l~Tl Home J;u·rn inctlil Leola !.'Il · g:1g,~rtc Cyrii Ki11gsley, ·og han hadde rorsd•i al skatre sig sch· all<: mulige ror<ick1·: han hadde hnl pri,·nl fordel ;ff all -:!\' 11\·dcn . a,· hoi e t, a,· f;va:gd . - og denne lun:,c-i .hndde han lilcg1lt'I si~ med en kuld . !)el er d gammel ord »om s:er· Eitll\·rr lia.~ ururskr.mmeliwt som v;1r likel'rt•m ophøiel. lil sin lill. Denne .1pl'al11ing synes n;.:s;in :it vn.'rc Sir Godl'rey som sle! ik!;.e forstocl sig paa h1 ' rsk rrnlc i lilvmslencs ran·t·rikc· <llti'lrndc vcrJ><'<Jgcs v:er<ii , pleide sjelden al se pan dt.: <kn. F•o;· sc1111 almiu<lelig bekjenclt skal man ikke rc·gn skaper som hfe,· forl'lagl ham , og nnar Ide erte1 Y'.·ol'e r i hei~:ommf'rlideu, lik1:saa lik~ han !.(.ivrck· uel, hørll' hau allid med nl- !-.-Om. ckl vil tr.nne sig al kikke ener ro~er i dc·n IidHge T ,a,tr. I h ·cr hl:Omsl er saa al si buuclel l'l 'pr;.ege: likeg_vldigl1ct paa '.\Ir. Sli11es l'orkla-• .o,i11 beslcmlt' c~ar»lid. ·og <lei vild r rna "rundringt' r. i>len der var t•n 11rnnd som var ;1(- l;1g hera,· :ikkl' V<l're ~anskclig :il 1opslillc -~'Il cit•Je~ i'''" elet rem· med inspektørens h~ likofrem l>:-0mskrk;ilencler. ln·;l ket og»-;w o!'l1• t'L" draµcri1·r. inlel a'" del som l'oregik paa abbc·- l•n1·s1Jkl med hc~d. Mind•N' bekjcndl er del al -ogsaa de cnkdlc d:el undgik Hlip Dyces opmerksomhcl -ror ' "1 1· ihkl' godsPl hans eg.et! tlan op- hl•omsl•er~ fevelicl ligger inllc-nfor gn\' llS c t·. so1n ci;1gcl ~lrnl;s lllr. Stines underslag. Men <la sjdden ">Ycr~k rld e s mcgel. !\lange hl·omste1· le. .\ c1· bare nogen fa<t Limer. o['le l.l:lre l'ra morgen del jo endnu ikke Yar hans egne penger, inlil mid-d«lg l'lle 1· rra nlpaa altenen lil orn uaLtcn. spc:klOJ"l'll lil\'cndle sig, -og han ogsaa h~1clde .\ncl-rc- hf·omsler har en kYclid paa tiere dager. andre werdig(· moliver. bevarte Filip Dycc L>c11 ''i·l dc rn~e hulder sig e:lpar dag.:r. J.icleblatl l;mshe1. om del. Kanske ~fr. Slinc en ilag eller kaprih1lium i l·re. - i'inge rho.l hlomsLru i -;eks , kunde bli ham lit nylle og derfor var drl ;dpc1<10Jcn i ii. 1;al"ra11blo111slc11 ~ 0 11; hc;r.:r lil k11olrnsskglc11 kan l'e\'l' i loh <1,1ger 11w. t-\Odl al ha en kll'mmc paa ham.
-Hvorledes blomster kan vi·se, hvad klokken er.
En lid drev dei·for Sline sin lrafik nlcn al hli fo1 ·slyrrct a" Mr. Filip Dyce, men en 111orgen - nogen maancder før Sir God rrcys døcl - gik Filip Dycc bort til <let hus llYor inspektøren baddc og fandt denne he1·l'l' oYer sine regninger. i\Ir. Sliue hilste ærhoclig p;ia ~j 11 herres vC'11. og filip Dyce stocl 110J;s;·1:-1 Yenlig og lalle mC'd ham og roklc en cig;1r. Pludsclig sa han : ,)fr. Sli~1e, fraglkusken Jones kjoplr. del iloicl·; De r-;olgle ham. megel billig.·' Mr. Slinc saa til siden pan sin -;ertv;1n!igC' sk 11 lcnde maalc. · " :\fr. Dycc. han ·be lalle en megel 1·imclig pris," sn han paa sin forrelningsmæs<;i!:!e mnaLC'. ':,Gjorde lian'!'' sa Filip. idel h<lll 1øflel 11il'nhr.v11c11e og slog asken av siu cigar. ,,.Jeg ~:i;t av Deres 1·cgnskap at han hetalte lre puud pr. lass." " V:1r det Ire pund?" sa Mr. Sliue som om li:m forsøkte at lrenke sig 0~11 . ,,Nei,' ' sa F ilip rolig, " det var fire pund, men De skrev <Id ned som lre," Det grn· el sæt i Mr. ;\line og han hlc v blek. .,.T eg niaa ha skre vel reil," sa han og saa meg<'t bcslyrtel ut. "Jeg er ellers saa omhyggelig med regnskapene. Jeg skal straks gaa op pan abbrdiet og he Sir Go<ifrC'y om al rorandt"l' det." Filip Dyce smille. "En megel klok ide. Slinc," sa han, "men jeg har tilfældig\'iS alle Deres regnskaper for de sidsle loiv maaneder nede paa ,Granl.v'. Jeg bad Sir Godrey om jeg kunde faa lov lil ::it more mig lilt med clcm, og det liar virkelig moret mig at se dem igj<'ll· nem. Jones' hoi er ikke .den enes le Jell tagelse', JJe l_iar begaat, Sline, og merk'.!l ig nok er :ille <•isse ,feiltagelser' altid f.iL fordel for Dem ::ig til tap for Sir Goch'~J. J eJ regner al De har begaat ,feiltagelser' lil ~jcn ~· l mgnaende lre hundre pund om a::i.ret." l\fr. Slim·.~: knær rystet nnder ham og hans an~igt tlev ~'k.cgraat. "De - maa - ta feil," .slammet iian hæsL
Spor lllHn , h1 •o rfr~1 drnlll' ro r5kjl'lfigc !t'\Tdyglighcl slanm1cr, niaa ~rnn'l 1:-·de: al dc1i. h•cngcr s<•rnmrn med il'Urskjellig<' i11clrc rol'IH1l<l i planlens h~·gning og 1·irken1<wte. Man 1·if snalecles se, al 1Ji·omsk 1· med lalrike qoHlragcrc somoftesl:
har
L'll
k•)rl
lerclid.
mens anclrl', som bm·c
f!·cmbriugcr lill 1Jl•u111slerslc11·. lever LL·ngcr. Dell:.! sl :.!ar igjen i forbindelse med del som Lill s;; 1·cndc og eid~l e r J>!o111slens egentlige fomiaal, nemlig nl s;"C.Lf c frugt. Demw h r n~igl n;i.as gn11skc 11nl'urlig hurligerc. kilere og sikrere· hrn r d·e r Cl" 1negel hhHll~[Cl"SIO\" fH( Slfl lTL' hrslon1'n!.!Schanccr. r:~HI hrnr de r er ra~;. l\lcn sel\· um cu bl·omsl f1·crnbringcr ~lore 111rcngclcr ai· bkimslerstøv er del dog ald1·ig nic.:·, end al en l'iss sparsomhet og o mhu l'r paa sin plat!~ . c)g man ser da ogsaa 11,·orlcrles mnngr hl1nmsl·er er htaud lil at skjerme hlomslt!rsro.,"_,L rn1 al i'n nLcn'es n1· slerk dug O!.! rC'4ll. E11 ::-.· 111cl1odcne <·1· hlomslenc fo1· ('1'1 t:d a '~ l> n e r og l L! k k e r ;; ; 11 e ]; 1"0 11 b I: n d c r. :\" a ar ele 11 gyl dn e s0·l stiger vp paa morgcuh imlcu. Og ins~k lene. disse \·:c\Tc og flilligc snrn;i slo1·bærere h:w 1·anlmcl n1· sin slummer. •a apncr bl1omslen bcred ,·:.Jlig h•r ~inc slo1·slrntlcr. Om :1 ;·1encn, na<1r insekle:ne. L1«dtc a \· dagens st i l ng m"it·, lrnr trukket :;ii! tilbnke ti l' ~inr srn11Lhul ler eller ku1Je1· Of! I r°cfe:r, Og naar den for Sl'f\'C pJ:an(en k 1·a·ge11de. men {lor del sarte bloms!L'r"[(W usu11 de nnl·dug Cl' bc.gyndt al falclt', ['ukk-t:r bfo111slerkaikc11 sig ~"or al skjerme slue kos lh:1re skaller. :'\u er l:lcl man har lagl merke lil :it denne •' a1men- -0g fokken-sig h-0:. m:rngc blomsll'r findc r sl-cd mcslen paa k!-okkeslellel, sa<1 al man mccl lrnrn1elig sl-or no'iaglighel kan avl·æ sc hv:id klok ken e1·, ha.-c ved at se pan blomst1, nc:. Allerede den Ycrdcnsbe romle skarpsindige, sn•nskc bohi niker Carl Linne gj1orde denne iagtta1gel'se log <ifrc-nlligg}orclc den i sin ,; Pilil'osopliia bet:1nica". Han hadde iogs:rn likefrem 1nla.!.(l et "blomstcnu"' i den bo·tnniske have i Upsal:l. Ikko e{ av uen slags 'nrer s•om man nndcrtiJcn kan lr:i:·lfc i sl•o re: hcrregaar<lshaver o.g parker, IWOI' en av el 't111c!erjordisk urvc1·k dreven ' 'iser bcv<1'-
ger sig .borto,·c-r et bloms~r-rbed som er :trrangcrt i 11orm av en nrskiYe, men et seh-slænclig, virkelig !'eve n d e ur som aldrig bchø~rcr al lrækkes op.
Gartnere IOg blomslerelskere, ~om har moreL sig med rat fremslill'c et saadant ur; lrnr derW benyllet ·J1orskjell•ige blomster som erfaringen h.11· Yist er bedst skikket. I d et fo·l gende nævnc·~ 1mgcn av disse planter. De fl'esle av dem h i:rcr til kurvh!:o ms!enc·, som er !'irci-lig e1g nl'l, ·Pordi det hes disse ikke er enkl'lte bion!1
AL I. En s r A ;\I i
Nr. 24
T. i E - J 0
u n ~ .\ L
9
g<urnr. cnslags l.J.oiiieligc led, mens selve blia<lslilken 1!1v rblir stiv og ubevægelig. Interessanl er del ogsa.a, at det c.r bliomsler s·o m er !tukkel om da gen, men aapne IQm natlen. Dette er sa«lcdes lilheklel med p lanter,
slerlilacler, men he.le kun•t• n, sum a•qmer ·o;! lukker sig. Almi1ult'l i;r d.koric (cichoorium ill1,vh'uSJ, s'Om er en planlc paa c•1 . "/, mrl\'rs hø:de mrd utsp:1'rrNle• grl'Jll'I'. s'tl)rr ,·11c 11<lc k11n·c-r mel
Eng-gjetcsl<jl'g (l ra1.;opo,"011 pra. pk111l1c 1om 1:,ormi<.Ltlagun ng dl'-l YiS.l'r tensc) har pene, gule kunb '.0 mslor sig at alle blomstene er friske og aapnc. er kl'Okken ikke 10 end nu. 1 ·;om c.fter avblom~Lringeu da1me1· ot meget sl'Orl, kuleformel hode. l\fen C'r dier b<u·e en oncsle aap.en Den w.ipner sig meget tidlig, al'hl'Onral liH1akc er ~ltergrænscn J'or loered1e kliokken 3--1 •o m morgenen. lukkctld·en - het· som regell klokTil gjen;:ijæld I ukker den sine ken 11 - 'overskredet. bl1omsLer allerede klokken !.! ·- 10 om Hrukk1r en· 10gsaa ·;,1lmindclig løn~ l'lormidcLagen. tantl (t•:.ir:ixar.:um ·Ofi'icin'1le; eitler Ogsa.a knop -ncllike (<lianthus pro mell<ehøtle. Denne bl'omsl med sine li·l er), ringl.llom,;t (Ca!endiula arv~n pene, høvl.flonnige, rt1ikedc hlacl er sis), almindclig salat (laclluca sa·th.a , ·~·g sine g<u1o b!tomsitcrkurver som hai·cllill (w nchus ·oleracC'us) og etter 1avbl10mstringEn danner de he . mange and.re ;ilmindelig l·O·rckomkjendte kulede, hvite hodm· m~cl 111<•ndc blomslc-r er med he:d besine mængder av 'fJn1g, de saanytt-el lil b]IQmsterur. kaldl e " skr·ecldcre·', ;ia pnor sig El spo'rsmaal s.0111 idel kt111de v~-ere gjerne melkrn klokken .) og 6 om a1· interesse- ::it !aa hesyn1-L er detk: 111n1·gcncn og lt1kk e r s·g h(jen 0
. \lillllltll'li.~ 1·1k111'i1! . .\<ljl Jl l'!' ,i~ \-Cd .J 5.J iden 01n 1nor1rr nL' n og lukker si('r i 'jon klokk{'n 10 '.'11 'u m formidt.lagen~ 1
1)c1ic, h -;clJ!:.ia, underlidcn li!a eller li Yi·lc lil» msler. DeJ1 aapne r sig ~om onc~l .ncllem klokk-en 4 og 3 :om morgenen og il:ukker s'.g · kt:okken 10-11 om f·ormiddagen. Vod hve1· bliumsl er der a v prakliskc gnwdcr anbra~l e1i pinde mec!- en lileu tavle pa;1_ Paa denne e~ s krevet bliomslens iaapnings- o".( 1ukketid" ~aaledes s1om man ve'([ iagtl:1g-clsc har fas.lslaiat di~se. .\np ningstiden e r det tidsp•unkl, <la d<·n rorsl a<1pnede hl'Omst vis-ei· sig. Yttergn-cnsen fur aapningsliden referer~1· sig til d.en sidsl aap nede 1..ll1omst._ Lukketiden nolcres saaledes al de to lidsgr;-cn~er lil<;ekdcs rcfercre1· sig til' henholdsvis klokkcslCUel n aar , d·e n lbrste ])lomst liukker sig, •o g n::i ar den sidslc a:jø1r det. Titlene er litt f10·l'skjelligc f1or de [1orskje!li.!.(c sl1øder, nil ert er geografisk beltig!:(enhc l, h r ide '0 1·cr havet 'OSV. Avl.æsni n-
Hvit vaudlilje eller "nøkkerose". .\a1>J1er sig 0:11 morgenen kJnkken 7-8 og Ju.kkeo.· sig h;:;iinM>L anen kl<Jkken
Jiaarl'i1~ hokcul't- .\<IJ)ne1· sig klokken ij-7 om morgenen <>g Jukkor sig ktok• kon 3-4 om eftermiddagen.
der J1orlrinsvis beslø1·es "" insekter, Sion1 kiommer !'rem ,·ed morkels .frembrud :Og leYer sit meste liv om
Hunderose . Aapnor sig kio·k k~n 4-5 0 111 morgenen Jukkc.r sig kto·kkcn u- 7 o m al'lcnen. ·
o~
0111kr"i 1t:.! lG
kh:Jkken 8--10 om ro1·micLd<:1gen. Haarrik høkeurt (hi1eracium pik> : s-e1l1~1) m ed s ine s-live haar \lg sin S\IQvlgulc Jwone, aapner sig ved 6 - 7-tiol1en om morgenen og lukker sig J'01rsl igjen klokken 3 l om ei'liermi<ldagen. lfu1,derose (rQ·!>n can ina ) med sine s i,g dkrummede l'Orner, sine blekrøde l>lomster og sine cggl'orrncde, g11l111Hl~ J1_yper, CJr t>ll busk som bl i~· inditiV etpm· meler høoi, og som c1erfiJr bare passer M haver. D ens bl 1om,~lc·1· a.apner sig m elt:cm J<lokk•e n -1 og 5 om morgen en og luk ker s ig fiø rst klvkken 6 - 7 om a!f1i1en en. Pa:i s~ecler, li YOr der e r en . ; lit,cn dam eller lignende vil der k1unne indplanles hvit vandlilje 1 •nymphæ aiba) e.\'ler n øk.kcnocSe i d·en. . Det er en meget· pen p'lante 1 med - s ine ~Uore, hj·e rtefiormetrunde, p~a undcrs:drn ViiOlette Lovetu111l eller "melkel.Jottu·'. :\armer sv1Ø'Illmende blader 10g sine sneisig kl<>kken 5-o om morgenen og Jukhvile, skjært farvede kronbladie r. k~r sig klokken 8-10 om fo r middagen. Den aapne1· (lo·r cSi.ne bl·o mster ldiokgen av kl'Okkeslettet, naar græns·ek en 7-8 om morgenen og i'llk~er tanene f.ørsl er best•e mt, e r da dem igjen ved 5-tiden om eftermeget let. Betragter man en cik'O~·iemiddag·e n.
nalten , el blandt Lal'r ike lI vad er den egenllilge :.1arsak Ul al and•iie slaaendc bevis •llor, h~or sambloms·tene saaltc des aapnicr 1og lukmensat de 11o~· skje1Jlig•e rore leols{)r i ker s i:g - ll\tlke krætler i nalu natu r en er. - •h vi.l ken inderlig s amren er del slOm l.Jevi•rke>r for.andrin gen ° Her maa <la henv ises lil, at del i fou-ste række er 1 y s ·e t s0m roraarsak-er aapningcn og !ulmingen. ihvlQrvel iogs.aa lemperaturs ving ni n g er kan spille en r'OJe. Det viser sig nemlig at doet er fQrlrinsvis er de unge blader slQm cndm.1 er i vek sl siom utfiøirer lukk;ebcvægelsene. Naar ~1yset log varmen 11011økos vokser bindenes o " c rs i <l e s.terkeroe end 1undersiden, 'O·J !>ladet. aapncr sig derfo r. Avl:.1r dcrimiot 'lyset og . varmen, kommer ' <J.er sterkere vekst i bladets u n-u er side, 'Og en lukning er følgen. s~m r~Ol(.'I]_ &trækker bø1iningen si\g ikke 'Over hel•e bl'aid•ets flate, men er indskrænket lil et beEng-g1eteskjeg. Aa1}uor sig ktoUcn 3grænsot sted , hV'Or evnen tH .at 5 . om mm-genen og luk.ker sig igjen \1Qkse holder s ig I'ængst. Dette sted klokken 9- 10 om formiddagen_ ligger· S'Om ·o~·test motsat blUdl'ls menhæng der i virkeligheten er spids. lfos sLønie sammen.satte lovmeUem ting, som 'flor en flygtig bcblader oom er istand lill at aapne og lukke sig utf<øires bevægel's·ene tiraglning synes isolert og uten forbindelse med hverandre. s vecl hjælp av særlig 1ndrettede or-
AI. l E R S
10
f .\ \[ T LIE - J 0 UR ~ .\ L
--·--
N1·. 2!
-·
arm uc:JO\'fl" skrivebordet. En støvet, naalcslrullendC' kaktus i vinduet samlet i sig Av C. S. ~rorgius. :il den lrislc aandloshcl og lrøsteslose µ•·i~Hllel. . Stu11 sal ved skrt\'('borclel og skre,· ned. "Be min huslru om straks at komme ind en llel~nku in~ i en Jorralningssak. Sl~t I il mig," hadde direktør Linclholm sagt til og rolig arbe1uel hans l nnge ham ul sig tjeneren i entreen, og han kaslet ytterfrak, frem?ver arket, sanmJe1~lwhlcncle d~ kjendl{~ hal og stok i tjenerens armer og gik straks i11d paa sil \·ærelse., \'e ll_~~nger . og ultryk hl den mcn_mg so1~1 . pohuskc hensyn hadde kstemt. L1kesa_a !tHan hikk.el døren haardl efter sig, lrak let som værelset røbel manden Ilans Skau 11ogen dokumenter op fra inderlommen, kalikcsaa Wct gav hans skriYelser nogen opstet dem paa skrivebordet og sig selv i en tilb~1ke. ..•Ja, direklor, det er jo en kjedelig sak. J~·sning om ham. Han var sit partis belænestol. Her forblev han bar·e et øieblik, en .. meget kj>edelig sak, og det er natm·ligvis lroclde rnand , dets knw og uiaal talle gje11for saa op, og gik raadvild og stundesløs den1 De ~msker al tale med mig om," sa 1.c111 ham, men sel\· tang lian. frem og tilbake paa gulvet. Da direktøren kom ind,- sa<L. Skau ikke Døren lil dagligstuen gik op o·g fru Amalie nunisleren og satte sig i den tilbutte læneslol. Han var en ·ældr0, rank og pent bygpaa _ham, men fuldfnrle dcu paabegynd_lc gled sagte iud, lukket omhyggdig dør en cftei- sig. Hun saa nøl-ende paa ham, sukket 0rret maud med næsten hvitt haar over et :;a:tnmg og la saa pemwn tilside og trykkd ocr ansiat De ski·iflen tør. let eg gik borlirnot ham. Han vinket hende •glatbarht•rt • ) klokt ' <:> mand.ia 0 b . ,, ' • • . hehøver ikke at i~edegjøre for Deres stil, . ,Hr. Lmdholm ! -- l•Ddclag, lir. Lmdholm ! fra sig \l•g pekte paa en stol, hvor hun ling. ,irg kjender sai<,<>u nogenlundc og jeg -· Sæt · Dem -" . . ,· salte sig . Direktøren indaaudel ·med ubehag den ..Nnl<iemar, staar ikke saken godt?'' spur- kjender Dem 0<1 Deæs· far som 'f uldt · ut h'ædcrligc mænct° og jeg vil gjerne hjælpc iudel-ukkedc luft med dd-ls ·ryldle lilsæ~ni11lc hun Ja-..-L. " Nei - ikke godt," svarte han sammen-. l}em - mC'n del er vanskelig f1or mig. Ncloj> gcr fra . del nærliggende kjøkken og fra mit personlige kjendskap til Dem gjør mig Skaus pipe; saa salte han sig paa en slitt bitt og adi.lippet. Han gik uogen ganger frem og tilbake over det umulig ~elv paa den mest delikate rørstol ved døren -· der va.r ' jkkc .andrl'. uet bløte leppe, kastet sig saa paa skrive- maale a_t sætie mig i f1orbindelse med kom- ~egge hadde ondt tur al ind,ledc - ombordstolen, dreide den med el ryk om mot mi ssioncn i denne anledning. eJg er ræcl sider begyndle di_iJ!ktort:'JJ m~d en t'orespørhende og rn tonløst og likefrem fræ sendc : fm· at mit besøk her hos ·D em ikk'e . raar . ~el til Skaus familie, særlig hans gamlt} far. .,Jeg ·h·af ikke ministeren! ~ Han· var anden ·bel~·dning for Dem end den, De selv " Skau svarle kort, l.ncu ikke an-isende. Dcri min h3·erlelicrste medfølelse' <W':> efter gik direklør· e n til sakC'n S'Olll . ikke v;.1r vil læ!!Q<; ikke hjemme eller vilde ikke være det! "~ b ' • nct i;~t!sle c1· sikkert det rigtige _:_, og det min faste ·overbevisning om ·neres hædcr- Skau ubekJendt og endte med under hcnlighel. _:, Godt, godt, .direklør ...:.... Jrnnske . ,._isnj~i~ til hans rars hæderlighcl al utbe er et fingerpek! - " "Og din far? - Hviorledes tar han del?" .i<'g <.1llikcvcl kan hjælpe ·nem med . el r.aad. sig · Ska us mad -og_ wiledniug. . l konimi!-.sionen silter H . Skau, en likdrem, . Skau had_de lænl sig tilbake ·1)aa sloleu. "Det er likegyldig, aldeles likegyldig! Som .han ha.r redet, maa han ligge! - · Det· . folkelig mand som man har git ·:plads der Dc;t gr_~~ .? agslys fal<U p;ta l.Jans ~Hllc \·esl <·r tmsets ære. som er i-fare! - Skandale! · som en . E-lags· repræsenbrnl fQt' de~ ·bredere og billige jakke, mcrr ·ogs.il<l paa hans rolige, - ~ Aa ! :· _.:_·· Llndhohn - & co.! Falsk: og lag. ··· De ·kjender _lidbrne · og ._ vel ·at · fo"lket kraftig\! aus:~gtstræk s011,1 _1ia11 i opmerksqm ldausulhedragerier ! - · Gedigne kjeltringstrc- r1i:w og bvr ha mænd av sine egne iitdeii=-- ·c·flcrla-nke \cen.d te .. lllo.L \'incluel. .;De . har kjendl vor famUin i mange :tar, kC'r og: yari11tio~er ! - Aa, Amalie - aa, for de ledende kredser. Denne mand . er jeg Sf:r. ingen utv,ei ! - Jeg haabe.t paa mini- fra. samme 's ogn . som Deres f~r _har si_1i . lik~ . ~a. ~,i · . saavi'clt kunde . slaa paa Yc»rc steren, hau t:jender os jo. Vi har jo truffet planlage og have, og jeg antar al De har· smaa ben hå1: vi kjet1<lt. l1\-.e r;.111<lre. · -De vil tro mig, riam· jeg sier at ·enhver - hverandre. Ja, !det \net du jo! - Du hadde litt k,iendskap til ham eller hans familie! ham tilbords hos generalens, ikk!e sandt? J.-::, ser Der - Vil denne mand gaa i skran- nhærlerlighel ligger far og mig fjernt." Skau svarte ikke, han s:1a b:1rc ul gje11-- Aa ! - Han var ikke hjemme, saa vet kfn for Deres firma og gjør·e sin indflydu det! IJ an var ikke hjemme, han kjen- delse gjældende, saa maa saken kunne dys- nem vindupt op mol en skyel himmd. der os ikke - nu! - Pu!" ses .ned eller rettere slet ikkJ:.> r·eis·es. Hans "Talen er vel nærmesl om Deres gamle ,)-I vud sa sakføreren?" fortid som en haandens arbeider, hans miljø, far?·' sa han omsider. ,.Ja, men hans c:t:Te er Jirmads !" "Fire hundre tusen i mulkt foruten fultl haus slilling som arbeidernes tillidsmand erstatning, skam 'Og vanære!" gir hans ord i en sa ad an sak en overmaade "Ganske visl! - :\lit ·-kjcndskap· lil han~ "l\Ic·n - hvorledes kunde din far -·' stor wgl. fogen -..il mistænke ham for a.v handel og vandel er jo· il~ke slort.. - - .Jeg "Han kunde ikke ! - Jeg sv,erger <lig til økonomisk inleresse at ville dække over no - kjencler inlel i· molsat retning, inlet, men at han ikke kunde, at han er uskyldig! -- get smud~ig, samtidig vil hans indgripen - kanske m.in gamle far! - Var det ikke Dtr kommer far, han er ærligheten selv, . binde den presse som tror sig kald et til lledsl, hvis vi horte ham? IJ an har som u.brødel ige hæderlighet, patriot paa sin hals! at p~12t:;:C misgrep, baade hvor de findes ha,·emand i Deres barndomshjem hat an-· Jeg kan ikke fodange at oJfenlligheleu og hvor cJc ikke findes . - Ja, det er den lcclning til at lære De1~es far at kjendc." sii:al I.ro paa hans uskyldighet, naar denne fremgangs rna.ale, jeg mener at maalte lil"Jo. jo, g1111le Anders vil ganske sikker I sak kommer .frem; men j,eg forlanger at raade Dem, og jeg tror at Deres stilling ha de bedslc ,e linclringer om min rar; so111 du skal tro paa den!" e t· saalrodes al De bø r overviw ien tilyst · l)c" Yct var ikke far nogen claarlig arbeidsSaa slog direktøren knokene mot skrive- som De kanske føler ved at henvende Dem giver!" bonlel, s:rn blækhuset danset. l"il en mancl som staar Dem fjernt i alle "Det er jkke det, talen er om, Linclholrn. ,.J\1en naar han er uskyldig, saa maa jo maaler." Far er en fri mand nn og skal nu utlate en audcn være skyldig!" Kort efter gik ministeren. Direktøren fulg- sig om den gamle di rektors r clskaffenbc·L ,.Higlig! - Og ham kjender vi! - Men le ham hell nedover lrappen og ut til den - --v,u· del ikke det, De menle? " faar JJcgen til at tro at far har faat ,·enl·en.cle vogn. Saa gik han atter incl. "Jo - del e1· det egenllige, ganske visl .. . ·' dom og vellslaat forbrydelsen uten at v~rc Han hadde intel valg. N aar ministeren "Godt I La n1ig først dvæle YCd en skyldig? - Pyt! - Nei, min ven, da kjen- gav et ra:•u, saa hadde man at følge det, liten barndomserindring. Del var en somder du ikke det ærede publikum og 1lets ganske frasrt at der heller ikke var anden m<·rciag, vi lekte sammen bak ' drivhusene sandhetssokende smu<lspresse! - Far har utvei_ end den foreslaalle. l\fen det var en som saa ofle før og vi blev uenige, del· hat forljeuesle av denne affære, ganske visl lnr bl f.anossa, en yrlmygelse - men denne h~"Cndte av og til. Vi gik hver lil sil; jeg - firmaet ~ me'ner jeg naturligvis, men vi uilre pille ma:itle slukes hurtig! skul de hjælpe far med at bære vand, . De har ikke k'jendt den smuclsige karakter. Vi Hans Sk:iu bodde i en beskeclen leilighet ,-cnlel fint besøk. Bortimot aften gik DL' kan kanske overbevise retten om vor mo- i en forst;.idgale. Værelset nærmest lrappe- og nogen jevnaldrende unge mennesker eu ralske uangripelighet, men juridisk hefter døren hadde han indrelld til kortlor og tur i lun·cn. I overmod gav De mig en vi for prokuristens dispositioner, og i of- utst\Tl det med en ans·elig hokreot, inde- ordre. formodentlig for at vise Deres mynfe.'.l lligl1cle11s øine er det os og ikke pro- hol<lencle en længere aarrække stortings- dighct, for De pleide ikke at være bydende kuristen som faa.r flekken . Ingen bryr sig lidendrr, statistiske verker og k.i edelige nars- og lw<'lde heller ingen ret til det. Jeg negom c.t sælte sig ind i sakens sammenhæng; herelnin!JE'r. Paa et stort, tarveliq skrive- tel al lystre' Dem, og i Deres vrede over nlt hn1d vi har ofret for at lindre nød og bord laa tilvenstre en stabel dokumenter, det præsenlerte De mig flor de andre' ungr dyrtid, og del er sandelig ikke smaating, omh>'gl!efi !! inrlsvønt i konceptnapir og til- herrer som søn av den iiamlc, rystende apr\'il være glemt eller kanske benyttet mot hø;re !'ndel aapnrde brever under ~n blæk- kal som Deres far -" os, og ethve.r t forsvar vil bli utlagt som st:=rnket sl en. Et slitt irulvtenpe av 11bc.,Nei - n ldrig! De har k.i rndl mig. Skau' forsøk pna at knipe undav. - Jeg har slemmelig fane dækket litt av !!ul vet: paa - Yil De panstaa at jeg nogensinde har fart fra Herodes til Pilatus idag, alle steder Yægae ne han1-t nogen g11lnerle lito!frafier av haanl - " møtte jeg høflig kj ølighet, beklagelse og kjcnclle folkeførere, og fra taket gik en gas"Stop. Linclholm! - De Yar ellers ikke
Gjenfærd.
henvisninger lil andre, dulgt .skadefryd og forsigtig· reservalion! - Naa, hvad er det nu?" Dif.se 1,idsle ord gjaldt tjenerens lilsyneJ,omsr. Direktoren lok kortet, han bragle. .,'.\linislcrC'il ! - Aamalie, gaa incl i sl uen'. - J ef! kommer, Anders, si Lil ekscellenscn, jC'g kommer!" · El hurlig blik i lommespeilet, et Lræk i jakken, og direktøren gik ind til ministeren med lnem han et øieblik efter vcndlc
1
un
~r
24
A L L E R S F A i\f I L I E - J 0 ll H N A L
l1
Et miude om Spanicns tidligere s torhet, slottet Eseo1·ial .
•
lakllo s, tlei illllrommcr jeg! - Men Deres ord clcn gang brændte sig deslo dypere in<l i min !rnkommelse og der slaar de klarl og fast! - Tid erne skifter! - Nu ønsk,e r De al d(:ll gamle, .ryslcnde apckat skal gi Deres fru· atlesl for hæderlighet, og hvis han ikke gjør det, saa slaar Dores far i landets øine som en lopmaalt kjæltring! - Min far bor her hos mig, han er gammel, og De vil vanskelig kunne kjcnde ham, men jeg kan jo præsentere ham for 'D em som en gammel , rystende -"."Skau, la være med at kasle mig diss,c lmnpnc ord i ansigtel -" "De har SYidd i tredive aar i mil h}erle, de har forringet en far i hans søns oinr." "Aa, tilgi mig, Skau! - Det viss le jo ikke hin galegut! - Skal da min far, min familie straffes saa bi-tkrt for min kaatnnmdelhrl? Er det relfærdig? - Kan De som en reltænkencle mancl ·fordre en saadan bol?" Skau svarte ikke straks; han sat fremdeles o.'-4 F:aa ut i luften. Omsider sa han: .,Deres ord aapnet mine øine flor fars Jegeinligc srnaafcil - der vai- LHstrækkelig sandhei i·' dem til at de stod fast. Hittil hadde .ieg set iOp til ham, vær-et stolt av ham - nu kom en aarrækkc, hvor jeg stadig sa;1 hans feil og fanclt ham liten. leilighetsv"is skammet. .ieg mig over ham. - Det var med nrelte, som .ieg naturligvis indsaa · i en ældre alder, men med indsigten kom _angerr.n. - Nok hC'l'Om, Lindholm, husk bare paa al den fatlige har saa litet at Yrere stolt plv - .ieg hadde bare min far. n~ er en rik mand i en slor virksomhet og med mange arbeidere i Deres brød. og ror at De bedre k'a n vogte Dem for ikke at saare og forringe dem, ktæver jeg nu
at De her gjentar Deres ord om min far. - Saa skal jeg medvirke til at De og Deres firma gaar skadesløst ut av denne klausulhistorie. - Altsaa, høit og tydelig gjentar De Deres ha.anende uttryk om den mand, paa hvis nlsagu Drr<'..s borgerlige ære nu beror:" Skau lrndde reist sig og stod rolig og myndig overfor dsirektøren. " De helænker Dem, <lireklør! - Her er ingen Yidncr, v-i er gansk,e alene!" "Nei - jeg kan ikke, Skau - la .det saa gaa som det vil! - Er <let virkelig betingelsen? - Godt! - Farvel, Skau! - Jeg beklager den spildte tid! - Farvel!" Direkl0ren tok sin floshat og slok og slotl nogen øieblik og overveide om han skuldc række arbeiderføreren ha.anden. "De vil ikke kalde far for en -" ,,Ti -- Skau! - Nam· De ikke vil hjælpe mig, s;:a ska.an mig idctmindste for yclmygels~n ! -- Farvel!" " Slop lill, Lindholm' - Her er min ha.and - jeg skal hjælpe Dem - nu er .ieg tilfreds . Jeg kjender Dem som en hæderlig manci 0f! skal gjøre 111it yderste for at De D;~ kan kom111e uplettet ul av affæren." Dirckl0ren 1ok hans haand. "Tak, Skau - jeg - jeg vil gjerne hilse p::ia Dere~. far - hvis det er tieleilig kanske et gjensyn ogsaa vil glædc lrnrn . Før De ;aaar ind, mens vi er a1 ene - De kan - De vet, ,ieg har gode midler Skau, k:m jeg være Dem til nyltc? De er sikkert ikke velstaaiende, hvad?" " Deres vensk'ap vil jeg sætte stor pris paa, andet ønsl:er jeg ikke av' Dem!' 1 1
Escorial, de spanske kongers slot. Femti kilometct· fra ~!adrid, i ()li cgu Jiyur der er fl er ste ner 1entl græssti-aia , ln10tr Sierra c~ uademaras tinder IJiaauer saa høit Or>!>O 610m vilde de lr;t·nge i11d i l1i111kn selv, ligg~'r Escoria.L En oocslt· liten l:wdsby
med et Luson nJQnnoskcr <Yg nogen omgjælere er inH. lwad dor findos "'' Jt•,·c·nde h<"r i ,-icl omkrcds. }·for l1yg~t SP'ani1c11s kongl'r elet!<" sl·ol som 1l>tcv et "''" H'1relcns støt·st c. :;.i111 kostet 'tlma,adc!ige summer -01g 501u de fyldte tned kos! lJ-;1 rheteir 1ug m ecl kunst 1av ' '<'rcfe,11s slorslø nw1>l1·<-. Sa:i lll{'rkCJigc ulsla·g k1:.tn icn fy r sl~s Jun~r gi sig. SJoUcls bygherre va,r k,0 11g Philip li. og h:i11 h~-!~ get Eseorial lil ære o,g m i11<le for h<'lg-c-.nen Sl. J.:111renlius. Dt·nnc hclgm!S n :wncdag v:\l" den 10. august,, og cl'L ~pauiernc .notop <i<'JJI 10. august J.j:i7 v;11Hll del :st<CJ<re sla,g ved St. Quenlin i Frank r ike. trodde de et ekt \"ar helgenens ro'1°l)Øn 11 cr de skyi<lle si11 , eier. O" ele dJdc <lcrl'or takke ham YC<l :1t h"""e ('( slot 1og et kloslc1- til ære ror ham. Stol t~·i ~~>g klostret skuld(; bli saa m'~glig s(}m S11a11i.:n c ndnu aldrig lualde sel del. Den hcJJigc Lau ren li us hadde under kristcn~lreirell(Jc
rorføJgels cn(; i Rom i oldtiden litfc marty1 døden p a a en gru.som JH'aale, for k eise r Dccius hadde
bel'a]t
at hun sk uJde brænclcs pa.i e11 gloende ri ~t . TiJ min clc om clcnne
marly-rdød blev Escoria! nu bygget i form av en rist, n eml ig med 4 yttermurer i kvadrat og meJJem
hv<'T
side.
Under kcise.1 Dccius ;Dlev den J1e1Iige Laurenliu.s bræncll 1Yaa C'll 1ist i Rom . Til minde h ero m ('O.' Escori·al bygget i form av c11 risl. forbindelscsbygni,ngcr p~a ia lls'aa seksten gaarckr. E11
disse tre
Der kom
liten ulb~gning paa en av yllcnnurene farcslilkt· ri-
stens !Jaandtak. I 1663 blev grundstcnen lagt, og i 1681 stod sl·oltcl ·færclig.
I
, ----- ----- -
- ---- - - - - -----
~-~---
12 Del er halvl stol, hal\:t muukeklosler, man staar ov<'rfor her. Det uhyre kompleks gjør et mørkt i;Hllryk. da det er bygget av g-raasort granit fra Sierraen. og naar man ser disse uendelige faeader, disse g::iarder bak gaarder, disse indbyggede portaler og <lisse talløse vinduers rækkic<'. synes man at staa 01verfor en stenhlok som er sprængt ul av el fje!d og lagt her uten maal 01g med. l den del av hygninge11, vi ser her paa billedet, var munkeklostret "El r rol ~fonasl-crio de San 1;0renzo <lei Esco1ria1'· iIHlretlet. I tidligere tider. da Spanien var et "'crdensrikc og mæglig, bodde det her over to httndl'e munker. Nu bor dor bare lyve med en prio1-, og ~le J;orsvinder næsten i de uhyre rum. De har hare en beskjærtigelsc: uslimseJig ai opsende bønner til Sl. Laurcntius J'o·1· den ·spanske ko11gel'amilies mecllcnuner. S-0111 bolig J'or J,011geramilien ljencir Escoria! end11u hv~r sommer og hver høst. na:u- varmen er Jor ov<:-n•;~Jd·endc i Jlladrid. Vet har Esoori'<ll litlt mcgd i do 350 aar i;nm er gaat henover det. Undor Napoloonskl'igTne brøt man sten av \d;et, flere gangCJr har ild og lyu herjet det og av dei store kw1sts1'atler har man so lgt meget bo·rt. naar man tl'ængte Li! penger. Men e 1H.11m ~1· der over kougobor1rrns f!oi og de s;11cr . so111 find1:s i den no-gct i sandhct kongc!Lg og v:-crc\ig, s10 111 . :illid vit behage den stolte spanier. Til Esoo·riaI er ogsaa mang-e av 101-.re-ndenc og sagm·n~ fra Spianien.s hislo11-i·c og de spanske lmngors liv knyltet. I kapellet hviler i marmo1rg,,.wk·oragcr alle ck spanske konger foa Karl V. til !\ll'ons XII. alle dC'res hustruer og alle der~ modr{l. , Under alterel heimede slaar gu!dskrin med <le ku·sl< ligsle. undergjørende relikvi.cr. Paa den slo1re ruicltp<Jrtal findes clen mænlige port som a!lid holcks lukkcl. Bare ror kongen av Sp.anien maa den aapnes, 11:1.~ !· han kommer Ievcncle paa sin hest eller son1 lik i >lollets æ!dgamle. gyldne likvogn. For enhver som vil<le forsoko at gaa gjennom denne port, var der i gamle '<lager den slral', at han skultle i;Jitrs ihjel av iire h<'Sler. Det spanske hol'cercmoniel og :lea spanske hol'etik-clte var slre11g. I en av floienc fincler man cndnu elet væ.relso, hvo'1· en av Spanicns dronninger blev kvalt. I Lun var !V1 lenc · i væ1·c1set, der var tæn<lt ilt! i i<:iminou. ilden slog 1tt og -rrong<!l i tmppe111e. men dronniogcn turde ikke selv slukke, l"or del vilclc være mot etikelleu og hun lur<le ikke rope paa hjælp, fm· al rope paa slottets Jak<'i<'lr var ca hofmesleri1l'I es sak, sa elikol ten. '.aa kvaltes den ulykkelige dronning, - som ikke en gung Lm·dc Iukk-e op1 el vindu. Hun omkom næsl1 11 som aen helgen, Li! hvis æd·ci sl·ollel or b~'ggot. - 350 aar er Esco•r ial nu. Mange sleder smul<lr0r dd som saa megol i Sp•:rnien, o-g hvacl der slyrler nc•tl a v granil. erslalles bare .rnetl graa cemenl. _\lea e:,dnu sLa•u· doL uhyre slot fo.r alle spaniere s um symbol P'aa den glorrike Vo'l'lic\, paa hin pel'iode, da Spanien ved sino befalinger og sine slridsm;r·ncl behersket llalvc . '\'c1·<ien . Da !lj<'nJØd Escaria I av vaahenklirn:n , av klokkers kl<'mt O" 0 munkers sang. Nu aa1>11<':> den sto.re portal bare ntlg~n
DPr svandl eu dag - en maaned svandt de kjedet sig til aai•. H vern vet vel ret at agle paa hvor hurtig liden gaar. Aa, kvstbart er det mindsle nu, - det kommer ei igjen - . 0 m del ei . ny-ttes, flagr.er det som avnPn værdløs hen.
Hrnr er vor! syn dog altfor kort mens glædcn er vor gjiest - ! .\a, for de mange kvaler surna, der · lit den sil ler næst. vi glemml'r lit al gt:ipe til mens det eudnu ·e r tid, saa . selw glæden gaar tilbnnds i alskens kjæ,rl og strid. Og o;u et h j er te slog. os mot l!Cll heogivenhel, aa, mon \"i ·skallet rcl tilgavns c,n saadan herlighet -. For skallfC'rs dumme usselhet, :-;om . rikl (Jmkriug os flat. Kanhænclc, al vi mistet livskjernci1, fuld og søt i
Det ga;ir saa fort, det travle liv, liver <hg sin plage har og med al jage l_y·kken op, vi tit l1lcY lykkens nar - . Den vek, imens vi sokLe den mccl v::irme~lc begjær 111en stod os i en mollos slund Lil gjengj~tlcl lrolast nær. · For lykken, del er netop det al kjehdc lykken ret, at vi le den en perle lik, fornlcn hrisl og plet al sk,i 0tle den, saa ingentid fonlull kles kan dens glans og pleie guddomslyset i dens rene s1raalekrans.
Deu rikeste blandt mennesker. En dag gav rabbinen TarPon sin ven .\kiba en st!oi· 'flenges'um 1og s'.l til ham:
) \lin kjære ven, reis' ut -og kjo;p mig C!I gct1 jorclc:enc1 om for disse peng·el'. · Paa vorc gamle d<1gcr, naar vi ikke kan arbeide mer, \'il vi ha nogel at lev-e 1av 'Og være ·s ikre paa vort utkommr." Akiba tok pengene og reiste. Paa vei•en traf h un en mængde 1ulykkcltge og van~1ore stakkarer_, til hvem han crte1·haandc'n ·utdelte prngene, som Tarlon hadde bctrqdcl ham. Og da - han tilsi dst kom hjem li!' sin ven, ''ar del med tomme l1ommer. "E r det nu en vakker eiendiom d'u har !<jø1pl 9 Er d.et god jord? · lndbringer den meget?'' spurte Tar!lon. "Ja," sa Akiba; "jeg har erhvervot en prrcgtig eicndiom, -- 1Saa prægtig - al der ikk·e rindt>s · dens like i heJie ''er-den." . "Du har vel faat kj-øipclmnlnikl pa.'I den?" spurte TQrJ1on videre. "J,o," sa Akiba, ,;og del en kontrakt skre,:ct ('genhændiig av sehe kong David og saal yd-cndc: "Den som gir meget Li! den fallige, er den rikes:.c av alle menneskor. " Yed d:sse :Ot'd kastet Tarf on sig om sin ve11s hals, 1omf.avncl ham og sa: "l{jære l\les~er, føi·st idag indser jeg, al skjunt jeg er rabbin, saa har jeg endnu meget at lære av cLg ~" 1
1
1
1
Litt hode brud.
gel~ldødte
dr onn1na ocr par rets "barn i flok bringer da f<n· en tid [ilt [iv og stemmer Ml inJ her; men e: ! ers hersker •IN' over det gr:rn Escorial en dyp og øde fred.
Flammer og røk s!og ut mot d1•o nningen og da elikelten fo r bod hende selv al rop.c paa hj æ lp. omk:om hun paa d<;une frygle!ige maate
__,~~ -~
Hvor er dog livet rikt og smukt. er dog livet rikt og smukt, · naar d ø d e n banker paa. Aa, aldrig syntes hirnlen før saa slraalende og blaa og aldrig sænket vi os mot drns farves rene bund, s om naar vi saa det sidste smil omkriag en elsket mund.
Da er dil liv en helligdag Og banker sorgen paa du lrnn s ua sælsomt hjertcfy lell og tryg - imot den gaa du slorl ei gold i livets kamp, du kjæmpel for dit den iugr~nt1u har levet ret, som i ugeuting har lid t.
Men skjænkel dig død og sor'g en fr is f, da nyt den vel hvor viljen staar paa rettens grund, der giver Heræn held og brisler evnen, - aa, saa søk som aldrig før til Gud! Ban folder lysets seiersflag · av · gravsort mørke ud! Betty •rofte.
---
e
d
g
f
h
Rehalrnpp;a\!C
s
8 7
7
6
6
5
5
l69J. Art h 11 r M a el~ e 11 , Odc11sr (Original) 111·.
Av
Sort: 4 L, 3 ll
1', T, S, 7 br
=~
3
3 HV i L:
R, D.
T, 2 S,
2
2
L, 2 J3 8 br,
=
uegyutl c1· 1 lhit ~ og gjor mat · i 2 a
Og lykken den er mang-efald, hvert h]ede eier sin aa, la dPn være noksaa arm, ua:.ir den biol helt · er din da kan dv løfle hoit paa arm mol Soleu · tusen baab. Da tage1· lwer din levedag, av den sin glade daab.
c
b
ganger
aar<'t, og fn ;· Lrac!it io•H!IlS skyld l10lcler kongepnnet bor her no !Ten maanech-:-. K:ong Alro 1s, hnos e11<im
J-{ vor
Nr. 24
ALLERS FAMTLIE - JOURNAL
c
b
e
d
'g
f
h
træk
--
Lo:<ning av schakopgavc nr. 16!11. 1. L f 8 - a 3, S f 2 - d 3. 2. D c .• _S, ellers, 1. 2. D c 1. ' " K el 5 t e ll. 2. . 1. ; " e 5 - e 4. 2. L b _, L d 8 ligeg. 2. s b 1.
.. ..
c 4 c 6
'f-
1 -
a 2 c 7
t-
.. .. 5 -
I LHsnin_g·
Rep;1icopp;avc.
t.
1 1 -
·r. !I v.
bokstav-
En gjelergut sa t il en anden gjeLergut: ,,Gi mig el av din e faar, saa har j<.·g lik esaa mange som du!" Den anden gjHcr svarte: "Nei, gi mig heller et av dine iaar. saa har jeg en gang til saa mange som du h ar." Hvor milllge l'aar hadde hver av gje•Ll'rne?
kvadrn.tcn
i
fOJ'!'.
Ill'-
21_1 I oJ 11~
DI AI
N
Lø><ning av de tro gaade1· i to1·r. m·. 1
Norden Halma
orden.
AIAIAIEIE
E1E101011
JLILILIN NIRjsls!s s!TITI Tlv I
2.
Dublin -
Lublin. 3. Hahn
Bokstavkvadrat. Bokstavene skal omflylles sJa .. lcdrs, at cle.r dannes 5 ord som er like i de !od- og va11dr<'tle li1~ ier. Ordene har føigemle !Jetyd!ting:
1. Navnet p~a en t'omersb: gud1ntlc 2. Kvindcnavn . som underl1C1e1i. o~saa orukes som maodsnavn ~- Eu La!ernaale. 4. E11 l'an·e'.tone. 5. El mandsoavn.
Arithmetisk opp;ave. ~~
Jeg tænker paa et tres ifret tal, hvis tversum er Jik<'saa stQ·r s'()m midllallets kvadrat Tallel tilvenstre er tre ganger saa stort som ·tallet tilhoire. Hvilket tal tænk.er jeg paa?
•
,
Nr 2J
A L L E R S F A i\I I L I E - J 0 U Il N A L
- 13 nene, men d·e er slagne av rædsel1 over deri?s hvib<' ansigter, deres ildvaaben og ·o ver en sol1'1onnø1rk·e lse s·om de lorulsiier og som de truer kukuancrfolket med . Da ter det, at deir Yed nulle. tid skal va.Te aandeclaus i fblket. · Tvvaala er en •.fa'ygtoliig b!lodh und, han lar landets hekser dans:: me.Uem de ~p·e tu~eu krig·e rc 01g utpeke dem Slom har svLk 1og onal isinde mot ham. De tnekfocs ·ut nv rækfoene. og de dr,l'pes med koller og spyd . Umblopo utpekes av heksen Gagoo 1, men han hæv•e r sin øks, hans J1 1·i[e venner l:ililler sig ' "ed hans 'Side, IOg Tw~mla og licks cn maa ·opgi at [a'.t hans liV'. Deir •Cr ovoi· l.ktle natlii·ge bi11ied(: av heksedansen mdlem dr lapre, frygtc lige kri<gerc !u.tbPcdt en 1·idundcrlig J"<U1lasi. Det er ai .\frikas 'IIlyslik 'Og vildskap, overtro og doidsf1o•r agl, L>lodirlamp "Og 111~1anesk'n · sum her i'orlryH er 'Og længs!cr heseren, saa a<indedrrcttll.'l ntvslen ~l:m ser 111ogen o•:e!Jlik'. - Og Hid•l'r Ilaggard ruller nye bili'eder op. K·uk'u<mert-0lkcl re.iscir sig til op•ro1r mol <len blodtorstige TrnaJa. de crkjencl·N· i Cmbopo &in rcl.Jnæssige .konge d•er ~0111 lwrn er blil slræpt efter limt av b1io,r,' n Tvnala . de kJa.aprr hiam. og nu kommer det store sla·~ rne!L. lem T1Yaa.Jas 1>g Umbop•os Mhængcrc. TrediYc tusen siorle stridsmænd, i'uslcl med spyd (}g skj10Jd, cL01ds'foragbend•e, vLMe, skrikende ·L'i'Le•r blod kjæmpe:· den vclde kamp v·e d kukuancrncs !J101-.c.dslnd. J\IcJ1 Twa.alas hær beseires, IO'.~ med c.::.en haand nedla.'gger Henry Curliis den e1wiccle, ~1orte klOng T\wlaia. V1e:en er aapen lill kong Salomos ska'Lkamre. - De ligger floir end·l'U av Sa!o nws fjeldrni. l3ia,s.re.Jieffer og indskriflcr i fje'.d1-:rgg·e ne 1r•01rei.· ~il det sted, hviur ~o g-udebiHcdcr i »ten v10gler indgia.ngen til lwkn. Bare rlen g.a111!c hekl'> Gagio1ol, lhun som er tre hundre aar og SIO'IIl er sa:a viis som hun er ond, som har ~c:t 10 ~legtled og s'Om er en gribb i mrn11eskelig ski kloolse, bare h'Un kjenckr in1dgangcn til ~g hemmelighøLen vod den hulte som engang j oidc rnes konges 1tjenel'e [10t grave. .\fan sla:per hende med sig,· h un ~a:ar fjeldv.t'ggcn lit• al lørto ~i~, og se, derinde i ltulen ligger i gr1otter 1 i kasser, i skaper, i skindSt1:'.kker saa Yidunderlige, .s.aa nhyre skalter siom ,·erclen nldrig '1'c)lr har seil. "Grip li!'! Grip til, dere graadige, lwik mt1:'nd som llii;er i."fler ski1111enc1c. stone-r og dødt, gull .mela!'. " skriker hun. Og mens de hvile mænd som trolddomsbund.ne stin-er JJiaa skattene, Jbrraader hun dem ved sc,lv al flyglc o~ la rjeldC'l lnkke sig. Hun knuses soelv a" ~jeld•et, men .\llan Qual·ermain Gg lums l·ed.sagerc er indespa.'JTel i en fjcl'dgnw. Rtri: en Hidie1· Hag.gards Ia11lasi kan atter la dem slippe ·nt gj1ennem en anderj.ot'disk gang og en sjakals h'uk. De k'Ommer altrr ut under slj ernene og i 1'1rihol•en, de har rnok i"\"ldl sine lDmmer med u•ogcn av de melle stenet:, men h1,or l·itet er eld ikke mol de 1sl;;att0r som Jaa i hul:e u deriude, IJ.c''ogLcl •11" kuk'uanernes gamle k1011ger som i •.lryr>slrnene~ !'egn er blil slal'< lkitslalucr. J-fY'Or ligg·e r !andel Oph!r som koug Salomos 'Og Hirams sjøi~olk kom til'? Alle Jordens Le1·de mænd kan [gruble bver det, og de viU ikke finde del. Men de Slom i fantasien d1·og med .\lian Quat•e rmain tog zuluen Umbop·o, fik et glimt av det at se, da H.ider Hag.gard f.01rle dem ig,iennem ·ø rkenen ~_g til knkuancPfolkets lnnd. 1
'l'o gudel>illcdc1· i sten bevog-tet
inllii.·allgen
til hulen, s·o·nt ma1t
LYang heksen 1~111)..IQIOI l)l at IYi•oo voiea lil og hvoir kong Satomo s skat i a11rtuscner hat· Jig~l skju!l.
Kong Salomos miner. Rider Haggards afrikanske fantasi. "Og k1011g Sal•o mo lot gjør-e skil..ier i Eziongeber, som 1er :Ved Eloth, V'ed Det røtde havs hl'ed, i "Edoms land. 0g lii·ram sendte sine ljenero paa de sk:bcr, skibsmænd, f101· i«1rne t ilsj ø·s, med Salmnos tjenere. Og de kiom Lil !andel Ophir o.g hentet der•fna fil'e hundre og tyve centner gnld og J"ø1rl•e clrt til kong Salomo." · Saaledes sla::i•r del i føirst·e kbngenes bok. ~ - lrnp:tel, døt 26.-29. vors, og der laks vi<dere om .klong Salomos skall•e r og \1hyre r iigdommer. .\len hVlor var det 1 and Oph·1·, ;;om Sal•om1os j.ø'diske O'.( fønikiske sjomænd kjendt•e og hvorfra de hentet guidet o.g d!amautene "/ Spr10gf1orsk·ern, arkæolo:,er, ;;e:igra1f,er, opdagelsesreis·e nde har gjettet og gjettet paa mangfoldige steder paa Afrikas kai1, men ingen ifandt Ophir, fo1r den Ri<lC'r Hagg-anl, engelske digl·e r Rider Ifaggard den l.J~rømtt e.ngc!ske ro.ratler saa del aabenbarl i sin hlæutil "Kong Sato- dcncle fantasi og f•ortalle om •d et 1110 s miner". i den bok som har fyidt ~au megen uugd1om m<?d spænding 'o g drømmer, og s'om hetter romanen om "Kong Sa!omo5 miner '·.
Itder Hag.:,(ard kjendc•r S1·d<lfrika so111 1<Lt. llernedt' Jnw !un i aarevis lt' l"d 1og sel de indi"-r)'(IL·s liv, lært dr.ne.; sp rog ·o.~ tankegang og obsen·erl de ~Lerke brytninger mellem de ind van drnde englændere og kafi"l'rl"o lkene. Han kjendte hele <l·e n berc-isle dcl av Syda[rika; men l11·acl Jaa der bak 01rkenen og bak de Iw:oc ·f jelder. S'tlm ikke engang l>a1·j,a nene kau kJ;ilre 1over"I Lt1a ikke dc-t lllYSliske land Ophir der ·1 Fo·r at i'inde Sa1'01nos ~J~all01· s·endloe han tre hvile mænd og ueres zulukafrertjoener .avsted. Og hviU;:•e mænd 1 _Der er den gamIe, Slol~arvode elefantjægier .\llru1 Quate11:main, der er kaptein GK:>od, og der •e r kjæmpen Henry Curtis: seks fiol luOli, gulhaaret, bredbrys let. en æt•..1.1 ling av 1No·rdens gam!~ vikinger, {}g saa er der z'lllnen Umb'O-pio: kjæmpesterk , værdig, en ltovdingskikkoelse. Av en døid ptortugiser bar ele faat el karl lover del fjerne mysLiskc lancl bak fjeldene, lwor SaI•o mos rigd·omme skal' fimlrs i en [jeldh•ul1e beV10gbel av alle r~rkenens og fj~ldenes rædsl~r, J.okkcnde, i'rislende, truend•e: .V1ov :a t nærme l'.drr 1 Del er fire modige ma'nd, og de ,;over det. De vandrrr gjennem den fryg1:e.Hge ,ø1rken. de kommer over de brallr og isdrckbe fjeld·e r, men da de naar tiil del land, hvlOr skattene -skal (ndes, da overYæld·e<s dr a 1· d en 'først•e 1ov•e rraskeh e. l!er ·er ikk!e !l1olkeloml og ød·e, her hor det mæglig•e, talrike, krigerske !1olk k'u.kuanerne, som regjeires av .kmig Twaala og den mer end 300-aarige tJ.·10,Jdkvinde Gagool'. Hvor1•e des fø.a skallen ·ut herrra? Helst dræpte k'uku.anerne de tre hv ite mænd, s'Om er Under arbeidsrorci·cs lilsyu sJæple sl;wcnr kong Salomos ·umnadelige komniel Lil dem h-a sljer. skauer ind i kliJ>t>.-lluJ<"n, hYOr de blei" opl.icYart.e.
I -
--
,
r-······················:····························~····· · ··· · ··· · ····· ···· ······· ······ ··· ···· ································· : ············ · ··· ·~~ ··-:
li
~
!: NYT FRA_ ALLE LAND. ! Redigert 'a v Kristian H. Ifoltvedt.
:
~
! :
L• •••••• •••• • • •••••••••• ~••••••••••••• • ••••• • •• • •••• ••••• •• • •• •• •• •• ••• ••••• •••••••• • •• ••• ••• •••• ••••••••••••••••••••••••• •-• ••••• ! • • •••••• •• •••••• • • •o• •:
It··
l>err;·"H" ";; ta.tio11 Bom [ori<' tlc:u 1.11•1': i1!!i1·ic1.. ·e:· J;·"rni, 1 , . j,s tancl dtcr illiliati ,· av i"vlbnJl.kl ubben "Brann", S'Olll Jiar ne<.llngl el st orl nrbe,ide i d,rttc ~·1or de bergcnsh idr<etskred' er sna bet~·dningsfuldie tiHak . Det er en rumrnelig si: orlspl<Hts merl tidsm:c'~~ig ulst~T som ;.(et·aackr her~enscrnc til megen <>..·1-e ug sikkcd vil bli en udmeirket lri'ftestang Pu r den al1lrn·cle i l''orveicn san f"rem1'ræ-. elende lw1·p:e 11 skr id r rt''l. -- f"ot. Eina r ffrlg<'Scll . 1
1
Pn1fri;sor . \xd .Joha1111e~;;cu sum Pen leden iyI:dte Ril 70 am- og enrt nu sktar m'.dl i sil energiske virke blev 1~aa {,ødselsclagen varm l IJ~·Id1cl '.lor sin rike s1<.1m; •11uh.guvnI :·i;;e in el sa Is. Vid enskaps:;.:- 1,1:.ka pel hrcd1rnt ham bl. a. ved 'O'()Slillin:~ i fln1r,e-clT~gs~ale11 'a v hm1s b)·slt'.
w,- ~~:,~ ~.#
-"-.....
f) i·steJig· brntlepar. rodeck 1i vi'l'Clcs i Stock h olm JH·ins ,\x1'I av D::inma r k l i( sin kusiues d<1llc1-, prinsesse i\[argarc!a gv Sve1·ige, og hryll"uppel rc i roclic~ mod megen pi:agl. Paa OYcnsl. b :-tlede ser m:m do nygi,l 1le [uir!ale, St·orkyrka n. Pri11s e11 c 1· i dansk . sj CJ1oftieers1lm iforJ11 . De .~b l l:tn~ætte sig i Danmark. ]<;t
:\t r1hu111 f.1lkt·skolP ho'.dt f, l"if'lleu avslntuiug;;;k,;t med ulst:tling av cle\"11rbeid!'r: lræsln;d '°g i1wlatsloid, k\·inclcl"g haandarbcidc, tcgnenrlwider elt-. 1;;10111 alle dokumrnl,rdc et inlerl' SSerL ·1 rhrick I r a laTercs ~.1om ;·ra elever-; s· <le. Skiolen bcgyncl l-c med 60 elever ihost. De hork h;rmme i 15 f'iJrsk.iell"i;;e bygder. Festen, ]1\'lori deltok ':lOll prrsoner, formet sig ogs:1:t ~om en Yarm avskcdshyldest Li! dm rratræclende bestyre r h1·. Herggra,·. r 'o t. fk:l'.
·-_"..
~---·~'.'-~:~~~~~,:_ : ..
Dcu anllcn ~knnilinnYi > kl' ,.; pci<lf'rkon.f eransc i.ile ,· forlNlon ~n·hohlt i i\:1·i:-t' a11ia. Den fo rslc ho l dtes i Gote!J.org i!Jj10-r · og til 1w.•st-o aar skal1 konler<insen henlægges til' K j obenha,:n, ,. ø: emed1el med d isse sammcnk1ornsler e r at hringe deµ no r d iske speidertmgdmn i nærmer e b\:'T-øring til gje11sidig glæcle og gani. P.aa ornnst. biH1edo ses de Ire n101rd is ke speide1·cl1efer, i'ra vcnslt'C: r; tmester L~11bcke, Danmark, lmnliorelief Dons, N'nrge, o-g ma j o r i:elrnralh , Svt'T !ge. ~Ian var !megel ·t1ornØ1:d med 1utbylle l · a v ckn avlrnldle konferanse, og man ha1abe·r 1ogsa1a at faa F int.and m rd i ~n11rnrlwidet naf1r tiden rlerl il ei· gunslig. 1
J•'1·a den store brand i i':lt1·0111m!' 11 :r1·:e nirdaln·ik forlc<lcn . Br:mdcn, ~'O lll paa ·e n uhyggel ig maale s l'u tlc r sig til de fo regailenc1'e sl,ore ildsvander, opst:ocl i fabrikkens hovedbygning, som eller en Limes f·orløp hrænd 11: ned. Del blev dog ikke med de t. G11:stregne;1 .a nl<enclte ogsaa gaø.rd e 11 S ta lberg !l'ogen ki1 1omclc1· !Ja r le. Her strok hnaclc v.:rnningshus '0~ uthus med og katastrofen i"-u r pla ntcl sig ogsaa t il etpar Yillae r i nær heten . l::dwikkcn beskjrcftigcl :wo m a m l. Sk ade n utgjø:r ca. 1 mili'ion kroi.e r.
1
BarlH• og E1·ik 'fyl"ibakk1·n hellu·
l't gammelt e:gtepa1· i na'rhcten av NeslJyen i Ha:.llingdal. De danner en type paa den gau1le, gjestfrie
dio'leæt, og uta!Hige er de som benireii· diern i kjært '!11i n<lc fra tiden før j enihailen klQm og i;pan· paa reisen gjenncm dalen ·Ook ind paa det vels1elle, hyg~cli!(C Tv1,iha kkcn.
1'y;;ke I.Ja.ru frouum•i· paa t'ckn•at. io11sbcsok lit l'ior-gc. Overisl. biHcde er hent,el fra spis·e btorclet paa Østbanestat:ionen da den t,ø,rst,e kontingent, ca. 70, et \' de smaa gjest,er kiom Li! Kri1slianin. De saa lflorholdsvis b r a 'ut, men var diog 'lynde og bleke og ufor h1o[d,sm<<'Ssig smaa av vekst for sin <.1lder. 12-1 :) <1ar. paa g n 1nd aY -fettmangelen . Der k 1ommcr i det hele 15.00 [~·ske barn hil og de r.ordcles m·,er ~lek u:a ndet - hos privalf·olk og i særskille ko!1o ui cr. De.res ophold her vil bli m i ndst tio maaneder.
r -·-
Nr. '.!1.
ALLERS. FAMILIE - JOURNAL
~
15
Foran den store skjæbnetime.
~
. ~s±·· ·~· .•-~
..
........_
Da fredsbetingd$ene blev o,·crlevert tyskerne i Vt>i·sailles 11h<'ml1 i: ser man præsident Wilson 1 sin ::nt"l1l~'bil kj<ØIPC· lop mot Trianon -li otellet. Bih1 bærer et blaat ishlkelfilag mod s,o,J vstjerner. Præsidenlen Jiils\cs underveis med sl'Or begeistring av 1:10Jkemass·ene, men d0t var dog !':tel mot den s'.lo·rm øv juhel som re,i,s1.e sig langs hele '"'e:en fra Pans li! Ven.-sam,es da marskalk F1och vi1Ste sig. Pa.a midlbillede.t ses d·rn japanske dielegei-te kj,ø:-e [:r<em. Baron l\lakinv, Japans rør. sl·e <.lelegerte, hadde et ø:1cblik truet med at 1fio.rlal·e i'redsk1onfe.raHsen, men han b;ev dog stiUet ti1f,r eds, da Japan fik E.ia.iutscha'U. Paa biUedet tilhøiire ser man bil efLer bil snnge op t10·1~an Trj.a non-hoteUet med de a'.li·e rl·es ,ø vrige dolegert1c. Ærosgarden sal'utcrer, mens fi1lllli1ol1ogra1·erne swiver den sliore begivenhet jnd i sine kasser. Saa dnai- æresgarden bort, ·og ·da dette 'e r 1Skedd kiommer den Lyske delegatiiou og mottas 'Ul,en sang 1og klang - med iskold høJflighet ner el intenst arbeide under skrive dem blev dlog ikke fremrørt. \10ldsomt hø>:tryk for ,a t skape Ind1en de allii·erles press·e ~jKJ·rclei der ioverensst·emmels·e mcliem rikss1ig v,e d den Lid gjældenae en viss ~ regjeringen, natiionali"orsamlingens iop ·n:on for a,empniuger, ·og det blev 'l"redsul valg 1og dekgati1onen i Versailmer 10,g mer sandsynlig at de a!lliles freml·a denne ved den ['orlæne. te og [1orbundne magters svar y:J_ gcde lJelænknings.f·r ists ut ø1p de ty,de v se sig sa,a i;as imØ'tek'Ommcnd:) skc molf1orslag u anledning av de M den t.)"ske dc!,egat:ion med no1 ;dl :1erles stramme lædsvilkaar. Siom genlunr~.e fre'.'s t sa1m<1.lighet . kunde _ (let var at ·Yente bygget tyskerne sin ~ætte s:t navn un<.ler den prelimiiwocedyre paa de 14 Wifaonske nære fr,ediSlov.e renskomsl, som naar punkter 'Og påaslanden ·om at iogs:aa di1s se linjer [æses Y·e ntes ~li ville va'de all :er[<e, hadd<e ilorpligtet Sig til rn lrnagt ::stand. I Tyskland droHct ~1t bygge v:Ikaarenc paia denne baa'.menhetm 11l'edssi:!Ø,rsmaalet stadig sis i hcnh10Id at: den før va.abenmed en øl~opisJ1ufoende interesse. De ~lilstandsbelingel'senc blev · 1underindrepolitiske f1orhold v.ar traadl i i;kr·cYel stedif'tmdne 1110L-eutveksling. hakgnnd1en I01.:r de bolsjevikiske J henh10'1d herLil hævdeid cs at Tysksl1Nmn :nger syntes at være ebbet land hadde crhveirvet siig traktat'ut IOverfvr dien isituation som var mæssig rel til en retsfl'ed, og dele10p1sbaat vied lt1orelæg,get av fl'edstrakgat:ionen fremsatte en række pnsitaten 'Og faren rior det fuldsu-end igc 1.i ve fors'lag til iændringer i betit~gel sammellbrud slQm v:'lde kunne l.i:i SPTIL'. Den [IOrl:angl'e bl·. a. f10Jkeen f!Ølge av den gjen'O-ptatte krigsaysLemning i allie de terril'Orier Siom tidstand med ny b!1o·k ade, de allicrkræ,ies <n-staat og avviste !ikeifr-em t,e s v:dere i.ndmarsj i 1landet ele. nv staaelsen iav florskjellige provinhv<o'rn1'0d de tnægtj~e motstandere ser i Øv1·c Schiesi,en, distriktene i Den tyske fredsdelegation samlet i Hotel de Reservoirs have. Fra vent'ruet hv:tS {lorhandlingene i VersailPrø~ssen IOg JVI·emeil. De øk,onomiske s~r, e ti-I høiire ses: Baron von Lersner, dr. Melch:IOr, po,s tminister Giesberls, il es skuJlde !bri·ste. I fJOrbindelse herbet;nge~ser karakterisertes oom ruiutenriksminister grev Brock-dio·d11·-Rantzau, justi·s minisler Landsberg 'Og med sbod 10gs:a a 1en viss trus.eJ om at ner-ende selv {l<H· et flolk i bl'Omstdr. Schucking. Rhinprovinse1:e vilde IØISrive sig og ring, men Tyskland erklærte sig danne en egen s tat samt 'Om cven<liog viUig til at yde en erstatning paa ialt 100 v'e d b!IOkaden. En:dvide·r e ø.nsket Tysktand smn tuel sepia1·at:r.red med Bayern og andre av de milliarder mark, altsa1a uten n'Dgen yderligere er- medlem av Nali10nenes -forbund at ~a1a mandat tyske enkeiltstat,er. Th·røvrig gik der rygler om sl,a tningsplLgt, iog med en n1mmeligere betalings- IOver de tlidligfil'e tyske k10\:onier. Hov,edindtryk- at de [uavhængi1ge sk'ulde ha pl/anlagt et kup fri·st ·e nd den i ·d e alliertes belingdser fa slsia~Le . ket av den tyske delegations ~var v.ar, at vis·tnok over hele r iket paa den skjæbnesvangre dag da Der fremf,ørl·es logs,a a et k'Ontrakrav p.aa 50 nli'l- m.aatle de allfortes vilkaar ans·es som urimelige TyskJ1and maa avgi sit ende:ige svar paa fredslia rder Slom en f:ø~'ge av tap p.aaført Tyskland og tiantagielige, men nogen negtel~e av at under- <fkl,r<elægget. Del viiJdie bli et spændende øieblik.
E
Fra et av de store protestmøter mot fredsbetingelsene. En bo·rgermester fra en .av Berlins iflorslæder ta~er fra en lastea utomobH til fiolkemængden IO<g rette.r en flammende p1XJ1test mot fredsbetingelsene. P.aa plakatene læS l'S : "Selvbestemmeirs,e sr( t t1o\- Elsa~s-Lothr:ngen . 1648Hi84 r,ø vet L'u dvig den 14de det tvske Blsass. I 1919 11·ø,ver Clemencea,u det".
Omkring Bismarck statuen paa Kon ig.platz 'utenflcn- riksdagen i BerI:n demlOnstrerte 1.yskerne miot fredsviaka.arenes ødelæggelse av det han bygget IOp. Og dog vai· vel den BLsmarckske magtpolitik en lav krigens aarsaker.
Fra protestmøtene begav mængden sig til rikskanslerpalæet i Wilhehnstra.sse med faner og plakater. Her kom Ebert IOg Sche:demann frem i vinduene 15g erklæ r ~e i iflammende taler at regjeringen sti1let sig mlOt fredsvilkaarene. N'Ogen definitiv erklær:ng om at man ikke vil'de underskrive blev dog ikke .avgit 0i.~ pipen fik erterU1a.anden en anden 1Iyd.
It-
::.:.
ALLE n-g FAMILIE - JOUR~-~\ L
16
Nr. 21
S~ia konr Gerhard og .Juanila. Nølende og med store,- ængsleligc øiue gik den unge frue bort til sin dødende mands leie. · RudoH ~aa frcnge ln<l i hendes øine. EN UTVALGT ,,Gi mig din haand," bad h<w. ROMAN· OG NOVELLESAMLING Nolencle rakle hun ·ham sin ha and . ]Jan · lok den . .,Nita, lilgi ·mig." . ,,Alt, Dolf - alt," sa hun med la<\rC'k\'alt slemme. E 1. <.I ·" " 1., .• . . . • • "' " • . , . , H:m smillc. " el di .,,, mo.i · s..i.: h,m J,i' l o.,, s.t,t sti' l .Saa Iet er tlel al Jaa liln"i vdse - na:11· }l'l't hende · . " . o hustru~ '' . ~ . . ..• " .. 1,, . , , . . . 11~an er mc.rkel ar døden! Jeg lu\r ikke "Doll nut lbkclle IMJ 11 . J_w lkel 11. u "'''JOt·L tl'("''l gocll · 1 i·t 1·l\r - Ull er a Il r· OJ'ul · 1. · Av , . . ' ' 0 <. J 11 llc1en1· torlvdel og me(_I et ulbrud a'' vir· 0- 11 (il'l'E· bli' . k ,. · . ~r · ·t . . . . "' l \h.llltg. llell--·-jeg a 1,H. Courths-Mahler k c l"· ig . moch:~·Jig k.10.t:rhghc.l. . . . kcr 1.krc allcsamm·e n - fordi dere er komAutoriser~ oversætlelse.. . Det rar første, • ·gang, t.el'l1l1rd _hadde hør_l. .(1 1· (lci·c 1···ke l a 1· 1111g · . l 111 et - i"01 .• • • - . . " • . •· . ~~ . 10 ensom __ "· en s c1c1 øm .og·' atm k _ J,rng i denne 1;,, mdes 11·11· L'tlJr> i· 11orrc11 ·ebl'l I (Slutld.) • • , • • , ' < o " . !H · 1 •, i ' on. Iw n i·1( slemme, og i denne hme lilgaY lrnn- Ilende · kl: to•i øinenc Jr·,1 J 11 ,•111.1· t·'. : .· ·t· S· . .. . · 11 l · e "s ,u1s1g . . <1,1 s,t . -mege t . · 0 gsaa B ern Iiar< I I · a m~rs 11,e1"e · ·lian lav:: · · Tina v~u· s trnks sprunget op fra den :s lol krympet sig sammen ved al høre delte smerEgentlig• · Nit't · . l " . . - ·. ~ - 111 < r Jeg være illi..'r };yorpaa hun var sunket ned, anpnsten erter lensutbrud , · . . . . glad i d1g .e nd 1 nogen anden. O<> - je<> ti.el hurtige 10p. Saa saa . Rndol~ 10P paa s111 lar og srn br?r, hm; endnu en bøu til dia." "' " "Aa, hr. Genl, hr. Gerd!" s tainmct hun. og <la hau saa rnd 1 dert>s bleke, al \'Ot:hge S. cJ D . .':' . . . 0 1f .''' 1 eu~ lnis Jeg kan, nl Jeg "Jhad er paafærde, Tina'! Kommer du ansiater gj'orde han en l.Jeværr·e lse som om .<> ' "' '"JCrne OQlylde den (i l mctl daarl ige eflcrrctn i'ngcr r han skjøv noget fra s ig og sa snr1 i en li he- "' IJ · t kl · ' " sa' .·N1' l·'" I?e'ræ"e · au pe e mat paa sil ansigt. Huu nikket · og lørrel svedcn uv sil an- skrivelig tone: l)igt med forklædet. ,,Nu blir dere da kYiL· de1111e vanartede søn "Der brænde~· _ encl~lll dit slag. Skal jeg la del rned nug't Et slag av en kvinde"De maa ·straks folge mc<l mig, hr. Geni, og hror!" · og saa - jn, saa maa D'e telefonere til del r dette øieblik glemle Bernhard FnlktH·r Jwand · ·- ~an ~are - ~t kys - ul viske.' Hun lm1de sig medhdende o\·er ham og gamle herskap. Jeg la~nkle paa at gjøre all hvad Hudalf hadd<' forbrutt mot fiam. 11cL, men jeg kunde ikke finde de rette ord. Foran, ham laa I.are hans dødelig saarc<ll'. J, ysset ham. - for sidstei gang. ulykkelige son som lrods all var hans hj<.'rHan laa e~1 _stund med lukkede øine. Saa J , I i uu ikke altfor forskrækkcl, hr. Gerd Il· dyrC'b11rl. . ~a:i han ?P 1g1en og det var en fugtig gl~1s 111en del er hændl Ueres bror nogct ml'gel 1. hans 1.m1_c . Men som om han skammet .,l\Iin klakkars, slakk.ars gul - gid jC'g ~lcml. lfon er nclop blil bragt hjem og ser ul som dod. Saarcl er han ogsaa. Dok- hadde kunnet vogtc dig bedre!" sa hau dyp.I srg over sut svaklwl, ·1;a · .han . irouisk: io ".·eu er lios ham og han Jwr sagt al jeg grepet og klappet Hndolf ømt over pande11. ,,Hvor menneskcl dog er .e l vrængebillede! sl raks skul ele ti !kalde hans skglninger. .Jeg HndoH saa med ,f't langt mørkt hlik ind I ler ligger jeg i1u som en senlimental, ung vd ikke sel\' hvad som er hændt, men del i l'arens øine. Sa11 vendte han sig Lingsoml !':ke' Bry dere ikke om del '--' jeg angrer er aVs<1mme11 san fryglelig. Saa sprang jeg om mot. Gerhard .og sa mat : rnlel - slet iJJll'L Og ,·a::r lykkelige ~ lisl raks Lit JJem, hr. Gerd:' " f;enl. m1 gir .s )< jæhnen dig fri<' hrrndcr ,.et_ er kort hcnyl ln·C'r lime -" Gerhard var blit megel rorskrækkel, men :il! ---- alt - vil nu tilhorC' dig -- ogsaa. Nil:i. . Saa 1~~1 lJ;111 igjC'u lcenge lans med lukkclle fal tel sig straks. · \'il d11 hente Nila hit? .f<'g - jC'g ,.il sa:1 OilJL Doktoren kom ind ror al se lil ham. J:udoli' sJog 0}) vinene. "Jeg skal komme 0ieblikkelig, Tina, spriug g_j('rne sJutlC' frecl ll1.1Cd hende' - - SC' li('lll 0 ~ ·d1i hjem, 0111 del skulde være.· brnk for dik c·ndnu en gnn~ --- før det er forhi ." ,,Doktor, ~r tiden ule nu ·1" Jl·g skal ko'mme efter, saasnarl jeg har unGerhard nikkPl taus og sk\'ndtc sig ul. Doklc,rc·1i ryslet smilende paa hotlel eg dc1Te1lel min far om del som er bændl." Han kaslel sig i fnrens vogn som <'nclnn sn el pnr sp~>kcnde ot·d - en medlidende Tinet skyndle sig borl. Gerlwrd ringle stod ulenfor husC'l og kjorl<' til Horsls. 11 sa11clhC'l. til sin far og mC'ddC'llc ham skaansomt den Juanita blev blek av skra~k, dfl hun fik Fru Ilelenes 0ine hau,,.o æncrstelicte ved dokb 0 hl·sked som Tina hadde br<tgl. N alltrlig- høre hyad der hadde' hæn.dt. ~Iun~var st_r aks toren~ ausigl. . Han saa nu alvorlig paa Gervis erkl'ærlc hans for al han slrnks vilde retle til al. følge m<'d Grrhar<I. h1fl m111nl - hard som s traks rorslod ham. Da for den komme ul til villaen og la 111C'd sig sin hu- lei· efter kjørle dC' sammC'n tilhnke. s.dw pludsC'lig op. sln1. l1ndcr k,iorslen -talle ele ikke C't ord med ,,Mor'" ropte han. Saa sJ;yndle l;erliard s ig Li! sin brors bo- hverandre. . En blocislr0m vældet ul a\' hans mund. lig. Efter en kod saml ale metl lægcn viss le . lmen~ hadd~ ; Ru<loll bare V('k skl nogen Saa snld~cl h::rn dypl oo· alt var forbi. (;erhard ln·ad dC'r hadde hændL Del had - t:ia ?rei . 1~1ed lo 1_·æl<lr~ne. En ?ang _ s~ -~rnn Gerhard l'ørlC' den h;lvt avmægtigC' Juade fuudcl sled en ducl mellcm Hudolf og til srn fa 1, mens hans haan(i fcimlC'l s\,,1æ.l~ nil~1 ut a\· \'::t'1·<:'lset. forældrene vm· :11C'ne rne<l sin d"'dC' scm O\'t'tTelssakrorcr llolm. Hudolf hadde faal vende hen over morrns hode: "Jeg har tilf'oicl hindene nwget ondt · · · el skud i ltmgl'11 og del n~rsle Yat' at 1111 clor jC'g for rn kvindes skyld . Holm frygle. Gerlrnrd hadde' igjen bragt .Tuanila lil \':1r beretligel til "L sky le mig. Like I il Lægen u Ilalle sig ikke IJcsleml om gru nITorst~ . !lun maHlle ikke WPrc alene' i dodsdet siclsle oiehlik ,l rodde jC'g ikke. <let var husel. uen lil duellen, men hentydcl diskret til al saa alvorlig mcnl - men - ela jeg stod Hudolfs beundring for fru Holm, sandsynligSk,iønl Hudolf Falkner harkle yoJcll: sin likP overfor lwm - <la visslC' jC'g - nt det vis hadde va,rel anledningen lil elet. Fru r~nnilie llH'I' sorg end glædC', clodc han .1lligjaldt livet." Holm var llC'mlig pludselig reist. kevC'l ikkl· ubC'graall .. . lfan:' mor skjah· over hC'lC' kgemd av Dypt rystet spurlC' Gerhard, om det slet .Tu~miln graal megC't. .\ll lt\·;1d Rudolf hadsnicrlC'. Da klappC'I Rnrlolf hcnclC' kjærlig ikke nr nogcl haab 01111 at redde brorens liv. og lrøslende o Yer ele vaatC' kinrlcr. Straks de' forhrull mot hende var gkmt og.1ilgil og Da hau bad om at faa \•ile den fulde sandl1C'l, var del som on.1 hfln skammel sig over del- hun bekla_r;;<>l opriglig at han maallc dø erkl::erle doktoren al Hudolf dier meun c- te kjærle_gn. ~1en hans far haclde Jag!· mer- saa ung. ~Ten alkrmest grnat hun over den skeli"l' ficre<"nin<rer bare lrndclc noo·en li- ket il de( og rle tlr undserlige kja'rleg11 lo- slore so1·g som l.v stc ul av Bernhard Falkc .::i ;::, mer al leve i endnu. ste megen hitterhC'l · i hflns sjæl. .og lna- ners øinC'. DC'l g_jordc Ilende ogsa<l inde1·Sterkt betal av denne oplysning gik Ger- rcnC' kom op i h ans oinC'. Jig ondl fo r hendes svigermor, hvis so1·g hard sin Jar og sledmor imøte. oyer rnnnC'n ,-irJ~et saa gripende' hos flcn " Og rr end i ngC'n fuldkommcn god Bernhard Falkner hørte blek, men nokhel1 nlen godt C'r ei hC'llC'r nogen -" C'lkr<: kc,lde. folelseslosC' In·inde. • • saa fallet pnn den sørgelige meddelelse, T disse sorgens d[lgcr kom del et VC'nhgerp ~a[ilP<les slaar det i Edda. mens hans hustrn holdt paa at besvime. Ogsaa i Rudolfs Jorhærdede h_jerle rørte forholrl mellem BC'rnllanl F;1lkner og hans Sløllet av sin rnand og Gerhard vf!klel hun eler sig i hans dødstime' el' egte gnldk'orn. lll'~lru. Han rorsoklc at· glemme allr. dl' ind i sin søn s soveværelse. .\Uer klappet farens haand henover h<ll]S sk<1ffelscr som dC' sidst-c aar hadde Lr~1gt nudolf loa likblek paa s engen med luk- pande. ham og nr sa:t omh~rggelig for sin hustrn, kede' øine. En sykepleierske holdt paa med ,.'.\Iin stakkars gd !" at hun mrialle være ham taknemlig for <ld. a! rydde bort forskjellige forbindingssaker. Da s·m iltc Rndolf, men det var ikke han s Frn Hclrnes forhold lil Gerhard formet Da moren med et smertensutbrud faldt gamle. st~· age smil. Det var saa ungt, næ- . si'~ paa en merkelig maate. Han viste hen pn:1knæ foran sengen, aapnet han øinenle. slen barnslig. de· en sna oprigtig deltagelse og var sna ".i'.'W'.•
Din brors
~
'
?\r. 2·i
ALLEnS FAMILIE-JOURNAL
17
.hoimouig og venlig overrox hende al · hun i 11 l crf-ssw:L pa_,a . gc.. lcgu h uil sk"rev i sandel. ~ og .holdt:.J.i haanden- oo ' buket ~· nY:patornsro lwgynclte at .ratte en slags hengi ve.u hel ror I rau fulgte parasollens JJcvægclse1· og sta- - ~:e1· ·som.1 De ;hadde," plukk~t : til 'D 'eI'lls nl.<.fr Jiam . . Hun var saa vculig og imølekomm~~n- v.ct tilfr:ells i : "Geoi·g.''. : . , : , _,;. . · paa en sipascrtnr .,med Deres lmJ!erindc.'!1. . <.le mot ham som aklrig rør, og han n1r <lllUa, han, bel (i(cbi:g :til fornavn" nnsaa.ih:m · c ~led .a:indelos foråausclse vendte . hun unror god og tuklfuld lil ikke al gjqrc all h\'all del ikkc "Jor<. ~•ilmasscn<lc at .tro ·al hendl's s igtet om mol ham. . " han kur1dc fur al der skulch: komme el n'n- l:mker besks.;æ!!tiget sig -med .ham . . ·. "H uskcr De virkelig del?'~ ' . .. li~ere rorhold istand mellcm dem. ,.Godmort-(cn .. frøken J.olli-t", i ;· .. Ja, Og da1jeg. saa Dem saalcdes ·for mig, SIPaks cl'lcr Uudolfs begravelse reisle .luaHun for 1>amme11 og saa øp paa, ham, lR·nklc .jeg -- . faar .jeg lov .til .al &i hYad jeg nila m.:;<l fru llorsl og Lolli lil badesledd. Hieois . ei!. sx:ik rndmc. ranrct hendes kilHkr. lænkte·?" . :. _ ·. , i-·. . . • . : Forsl lwdtlc lum vill<:l gi a ,. kald pirn ·den,.<1odm01:gcø. lu·. doktor! , Allerede ulso Iiun nikkel .laus. . :. m.' reiSL', men {;erhanl og hendes syigerfar - ,.el 9 ". s.a hun. " · . , ,... , , ·" ·." " Da tænk.lc .icg: ' :\"u oi'. U.<m liv.a gligc vaar uplordrcl Irende paa del iHigstc Lil al reise. Han k:1stel sig i sandel foi-an hendes fol - kommet in<L i. sluen i;>g den ser paa. mig l :wledniag duellen ntr d~r hYir\'lel mcgel let. Sin .sh•aahal ··la hau v<•d siden -av -sig. med oin.c !-.fla l>laa sqw. .hi11:1lcn-;' H.ver gang sl0 \' 011. og · .luanit:r blev l..lelraglcl med en saa lrn;::; p;mdc: v:.11· •..prisgit del .sv:1kc lut:L - jeg senere saa .Dem; lUJ.r ,jeg altid været tilblancliug a\· nysgjerrighet og nicdfoldsc p11st. •· . " mode ~om om jeg 111~1tle seh·e . Yaaren .on' r:1ll hvor lwn ,·isll' sig. ..Tillater JJe: . nl jeg lægge1· .mig her?- · JL·g og~<la ll<'ngang De -cndnu var saa krig·c rsk I al licrmc li(I var der hare vekslel almi11\'il 1kkc fcrsln-re. Dem." .·. overfor mig. .De har nemlig -undertiden. bedelige og hH~rdagslige ord mcllcm Cerlwnl ,.. \a - .Da;· forstyrrer mig . slcl ikke." hmHllcl mig· meget stygt." _ og J ua11ila. Hegge ,·ar Jor :\:elle, finlfol.:-11..l feller .. il<ke i Deres. skril.'N>vclser'! .'e ~ " .\a - del vai· jo· ·b are spok,"' sa hun 1:1\"l. de nalLll'<.:i· til al henke paa sine hjl'rlea11- s:ia al l>e tegnq! i sandel.''. Blidt ln'kkel han hendes haan<l. liggclll:lT 1i:1 , da der var en frisk graY imel !Iun sa<:t til siden .. ,,Spøk '! . :\aa - kai1skc del ogsaå. unµcr~ Jeq1 cicm. . " Det gjorde _ieg bare. <l\' .kj edsomhet .Jeg ·lill en 111aalmodighel ". oyer · al den "kjedDa Juan ila var re.ist hellige! l;erhard fa - var ~a alene . . De. er en rigtig sy\'SOYcr, hr. somnH:ligL· dr, Bruck11Cr' allid \ar". saa roreu hele si11 fritid. Det kom a,· sig selv doktor." · lig og i\t'orsly'rrel i Deres selska1). De hadde at ha n nu vi~l e sig oflc re end ror ved faren s J-~~m saa oycnfra ind i hendes hcdaare11de kirnsJ<.(~ gj('rne 1·yslet ham " llll ul ilv han~ : ro - ikk0 ~an<ll'?" · bord. Jf~rnS taklfulde VfCSell og oplrædc.n <HIS1gt. . . . bidrog ogsna Lil al del kom (~Il venligere "~yvsover '! - Nc1, De rnaa \'trkclig uud !Tun saa lill usikkert og· gei1ert pa i\" han1. lon c rneikm hans far og hans sledmor: end sky1de. Jeg har al~eredc læsl en korrck,)\:ans], e,'·' sa hun dypl aantlei1de . . ! dcr hadde \'æret i de sidste am·. lllr, skrevet brever, foreta l. en lang svømmcSaa ~ok · han h11rllg ·11el1des ::l llllen haaml. rng<:n nY drm talle om HucloJr. !lans lui· og spist f1:okos!; Jeg har været i virk., Lull i, del har falc'lt mi~ yanskclig nok navn vilde hare ha revet op nlle snar paany. son~het 1 u:e tm~er_ . . . ·' holde. n~ig rolig. Fo1· det va.rle ikke længe, J lans lar [;enkle paa ham som el elsket barn ,,Saa tar .ieg t~11g mm ~csk~;~drnng Lilb:tkc. ror jeg l'a lii mig sch': ' Denne. so le, lille 0 :i .olli Ifor~l mim og sbl bli-<.Jin 'lrnslru ! i\le11 eler llaclde Vfl'rc~ sykl henge og endelig Y<t r _~haahc::ll.1 ? m~gerfu lei'! du maa \rente, li! · del {'t° blit hend e hcvissl, kom mel I i I ro. T·. flc ra l ~lell fors l C' s11wrl <' ,·ar ,,. Ieoc! an"'e.duld. OV('l'\'lllld c t. var del nn:·slcn <'Il herric-ls,l' ror .,Fra 0.?lelvrndu~t saa jeg al Dere,~ mor om l~1un og~:w er virkelig glad i dig. Fu i· maa du Ikke S[H>ri·e liende, om htm vil ha hmn al han 1111 klrndc lænke pn:-r sin s011 eg f nL 1· alkner gik nlo vcr moloen . "Ja, el<: vildc gaa cu lang spasc1tnr rlig lil mand !' Skjønt jeg holdt paa al forllH'd den gamle k,iit>rligllet. •nor for ;~t gjøre nogct ror al l..lli slank og i~cres a,· ntaa hnodighrl-, hnr j·eg maattel sæt:Tina skallet og vallcl ule i del unge pars Nila for. al faa appclil. " le <•:) 'el rolig. ubekymret ansigt og · hnr :11v;Jla Tjenerskapet v·ar blil aYsk.:uigcl med ,.Saa blev D e al.ene·!" lid rorehohll mig sch·: 'Yent - Yent cndu11dll;gdse av e11 gartner . .Juanila vM· blil .,Jeg ·cL· slank nok og paa appelit mang- 111 1 -· !tun et· cndnu for ung! Men denne l:nig med sin S\rigerfar om al ,·illacn sknldc ler del mig ikke," sa hun spø k·cndc. ,·cnlc:u har ,·æret lnng - og nu sier jeg: ~•!·lges: hun kunde ikke !renke sig ~11 IJo Han sn a pludselig urol ig paa hende og Bori. mcLl al denne ro! Nu holder jeg tlct der i J'remlidcu. Saa h.t'nge der ikke ,· iste rdtet ~ig lill oj>. • ikke 11l h."t'nger - og hvis du nu ikke paa sig nogen kj0per, sku lcle Tina · ha overopsy " Del ghcdcr mig al Do er al e ne. " sa l1a11 !-.lcuct sier al du vil hli min h11slru - saa, 1wl med (icn. rncd et sælsoml eftcrlryk. l .olli .- ja. saa lar jeg dig i mine armer Bernhal'd htllrner hadde hat en oprivenue Blodet fot op i hendes ansig!. 0g hirer like ul i v:rndcl med dig - like samn1enkomsl med ovc1-relss;1kforer llolm }~vorfor? · ' spurte hun Usynclntcndc likelil du sier dil: .Ja !·' for at erfare ue nærmere omslændighclcr !.!YH.h". LoUi hadde hørt aa11_dclos paa ham . J\ tt ' . ved sønnens død. ' Han lok ikke oinene fra hendes nnsigl. sa:i. huu paa ham med slraalendc øine og Holm lrndde værel meget angrepel og ned .,Fordi De cndau har saa god plads i om hendes mund danset Lusen skjelmer . trykt. San rolig han kunde mcddellc han slr~a1rllrnrvcn. Man ligger litt ubekv-eml her .,l-\ei, j~g gaar ikke med ut i vandel Hudolfs far al. Hudolfs forhold til hans bu i sandel. Faar jeg lov til at sælle mig ved •h q('lger jeg heller det mindre · on<le og siru hadde lvungel hmn li! al sende ham siden av Dem?" blir frn Bruckncr," sa hun lavt. en u ll'on1ring. IIolm hadde rorovrig allellt111 rykket tilside. Han omJavnel hende og kysset hendes rede indgil a11sokning om skilsmisse. ., \'ær saa god." rode mund. Be;.·nJi:rrd Falkner kunde ikke bli vred pan I [~111 spnrng ·op og sallc sig ind til hende I [un Yilde rive sig los. deu lwardt provede manet , og han over- i slranctkunen som skjulte dem ror nys,)frn, Georg - hvis 1rn nogen saa del!'· vancil s'ig !'elv til al underskrive en an - gjcri!igc blikker. En stund saa han paa hen"Saa blir han vel ikko blind, fordi om søkning om al Holm rnaalle fritas for den de fra siden. Hendes rene profil Legnet sig han ser el par forlovede kysse hverandre!''. sech-;111ligc fængsclsslrnf. saa vakker! mot elet røde og hYile stof som ropte lrnn muntert og kysset hende igjen. IJckla:dl c strandkurven. Hendes lille, sol"Vi e1· ikke l'orlovet cnclnn. Mine forældLolli IIorsl sal ved stranden i en slrand- hrændlc lwand laa paa det lille bord som rer maa da forst gi sit samlykke." kurv og saa drømmende 11 t over vandet som ,·ar faslgjm·t til kurven. " Det har jeg allerede i lommen, Lolli ~ Pludselig tok han den lille haand som de t har jeg hat længe." laa rolig iog fredelig ulhrcdt for hende. Sagte og dovent slog bølgene op mol den h Yill' i'il\;dy i li ll ilS . IInn Lrak ham i ørene . sand. .,Frukcn, Lolli, hvo1· længe har vi egent.,Jasaa - og saa har du lall mig ga:~ Lolli Uorsl var alene. llcndes mor og lig kjendl: hverandre?·' saa iæ nge i angst og uro? Kunde dn da ..En evighet!" stammet hun. .Juanila vnr gaat paa moloen. Lolli hadde ikke i det mindste ha fridd Li! mig den førneglet at gaa med - hun var for lræt og do " J\a nei - ikke saa længe vd. Men nok ste dng ved b<ldeste~el ?" ven. en fem-seks aar. Først·e gang jeg saa Dem, "Nl~i, jeg vilde først pine mig selv lilt Nu spekulerte hun pan, hvor vel Brud:- Yar De eu liten, viller skolepike med lange for at del: skulde bli endnn deiligere sencrie." ner var. Hnn hadde ikke sel ham hck Ucllcr og kori kjule." ,,l\Ien du har ogsaa pint mig." Hun 11ikket. form itldageu. Han ha elde eHers ikke vekcl Han kysset hendes hænder. ,.Ja - og De hadde ulgil Deres første rorra hendes side i de nker, de hadde vær·e t " Lo il i, har jeg virkelig? Har du ikke læn Yed bar.lestedel. Undres om han var ule man paa fars forlag og h add e paa Dem et ge Yissl hvorledes det slod til med mig?·' " .\a jo, jeg har nok anl lilt om det, Georg. pa:i en seillur-? Eller om han besøkte skole- Ii"1 sl i ps c g splinternyP, r ødbrune hansker, ;;kihel.s officerer, som forleden dag hadde da jeg S<W Dem første gang!! " sa hun mecl Illen man Yil jo gjerne vite slikt bestemt. invitert ham? Illen da hadde han sikkert l vm1gen munterhet, for hun følte sig lilt Og saa --- h<:'r ser alle damene paa <lig som beklemt '"cd al han fremdeles holdt hen- om de alle sammen har lyst til al erobre forlalt del den foregaaencle dag. dig. Den berømle forfatter er en megel inJ.\Ierl sin parasol tegnet hun sammenslyn- de.:; lrnancl i sin. ".Tasaa? Det kan jeg virkelig ikke huske teressant person for dem. Den blonde enggetlc· bokstaver i sandet, men disse tegn ut- jeg mener det med slipset og hanskene. lænderinde som bor paa hotel Splendid samsleltedes · snart i den løse sand. Uhemcrkel av hende var Bruckner kommet T\fen jeg husker ganske tydelig at De had- men med os har ikke sine øine fra dig, og bolk slrnndkurven og saa e·n stund taus og de paa Dem en hvit kjole med blaa sløifcr de lo fik se \Yienerinder som sitter ved bor-
.," j:·
''f
~
18 .det ved siden av os sammen med moren ·har længe irritert mig med deres sværmeriske blik. - Undres paa hvad de indbil-Ø~r sig? Jeg har været frygtelig skinsyk,'· sa Lotti leende. Han trak hende fast ind til sig. - "Nei - nu vrøvler du, Lolti! Dii har slet ikke været skinsyk, men du har altid _set litt spoltcnde og overlegent paa de smaa ,\iVienerinder, fordi du beslemt visste at du -fyldle hele mit b}erle! Jeg har heller slet ikke værel skinsyk paa de herrer som har amlr(;ngt sig for at gjøre indlryk paa dig." De Jo begge muntert, og Bruckner kysset igjen freidig sin forlovedes røde læbcr. _ Tiden gik hurtig for dem. De hadde saa mcgel al &i hveramlr·e - nu, <la deres forhold nn- l.Jlit saa ganske anderledes. Lolli skriftet, hvor ulaalmodig hun hadde Yentc-l paa hans kjærlighetserklæring. :\"ctop som hun maatte bekræfle et eller _midel med el kys visle fru Gjertrud og Nita sig ulenfor kurven. . Fru Gjertrud saa smilende og bevæget p<ta del lykkelige par, og Juanita som ogsi-1a længe hadde visst hvorledes det stod til med de: to sa smilende: "Jeg gratulerer!" _ De forlovede saa forskrækket op, men de JJlev sillenue haand i haand ved siden av hYl'l"<llH.frl'. ,.Mor - søle mor!'' hvisket Lotti. .,Baru, hvad er delte for noget?" spurte rn0ren som kjæmpet med sin indre be\'ægel&e. Der la ~i.g et skjrclmsk smil om Lollis Jnnml.
.,Aa. ikke nogel videre, mor - Jeg har L<1re kurert en doven peppcrsYcnd for hans ~wgsl for egleskapel! Du vel jo at jeg hadde forc~a! mig al omvende slike forsøm ml'lige herricr." .,Oµ nu 1ægger dn beslag p<la den forsl omYC11tlle?" · 1.olli svrang op og omfavnel moren. "Ja, da der ikke var nogen anden tilslede, forbarmet }eg mig OV'er ham!" · ,J~a ! ' sa Bruckner smilende. Lulli gav ham nu det første helt fri villige kys. "Ti bare stille," sa hun skjælmsk. Stniks efter vendte de tilbake til hotellet. Del var paatide at gjøre toilelte Lil midd~1gen.-
· - S[wlcdes vendl:e Lotti som forlovel pike tilbake fra Ladestedet. Juanitas svigerforældre hadde indtrængende bedt hende om at komme hjem til dem for at der ikke :;kulde bli mer sladder end der var iforn·icn. Da ogsaa Gerhard forente sine bøniler med dem, og fru Helene absolut var bli t meget mer elskværdig end før, samtykket Juanita i at flytte hjem ' til dem. Saa flyttet hun igjen ind i det værelse, hvor hun hadde bodd som ung pike. ·M en hun besøkte meget ofte Horsts og gik og~aa undertiden ut til Tina, da hun endnu hadde noget al ordne med hende angaaecde de ting, hun V'ed salget av . villaen vilde b~holde. Der var saa . meget, hun ikke vildc la komme i fremmedes hænder. ·{;er hard 'bg Juanita møttes ofte nu, enlen . ho s Horsts eller hos Falkners. :Men om de end . ikke kunde tale uforstyrret sammen, saa søkte de.l'es øine ofte hverandre. De vi ss te begge at de kunde haabe paa en fælles lykke og denne vishet ·gjorde ventetiden let for d.em. Bernhard Falkner bestræbt·e sig for at finde en kjøper til fabrikk,e n. De sidste aars oplevelser og sindsbevægelser hadde gjort ham træt og kraftesløs. Det lyktes ham ogsaa snart at faa solgt den udmerkede fabrik til to brødre, og efter lange forhandlinger gik fabrikken over i
ALL E R
s
F AM i
LIE: J o-u·R NAL
deres hænder. Det samtlige personale blev i sine pladser. · Det var ikke med et let . hjerle al den gamle herre skiltes fra sit livsverk som han engang hacide villet lægge i sin søns hænder. Men han hadde lært at 'resignere i saa mai;gc ting, saa han fandt sig ogsaa med ro i delle. Der meklle sig ogsaa en kjøper til villaen i skogen. Albert Horst kjøpte den lii sin daller som sknlde ha bryllup næslc aar. Et aar !il vilde Loltis forældrc beholde liende hos sig. Det hadde de beliugel sig. Del Le aar gik hurlig nok. Tii Lollis bryllup la Juanila for førslc gang sørgcclraglen som hun hadde baard for HudqlJ'. Hun hadde igjen paa sig en hvit l'.iole med rikt og koslbart broderi og om hendes hals slynget sig den deilige perlesnor. Hun slak en rose i det sorle liaar -- likesom den gang, da Gerhard saa hende for første gang i sil hjem efter sin ankomst Lil byen. Gerhard følle at blodcl sl-eg ham Li! hodcl , --41.a h:rn ~aa hcud0 saale<les for sig. Det v;1r, likewm om hun hadde staat ham fjerI'crc, mens hun endnn bar sorg. Da han :1u saa ~1c11dc igjen i den hvile kjolen, vaaknel del længe tilbakelrængte ønske igjen i ham og del varme blod strømmet sydende gjenuem han!'. aarer. Under hele bryJlupsfesten vek hnn næsten ikko fra hendes side, og livels porter aap11et sig for dem. Oct Ylir Yanskcligere for Gerhard end nogensiwle al beherske sig. Ogsaa Nitas øine slraallc med en Jæng"elsrutcl glans. Jlun var beclaarende vakker, . og for før sle gang var hun sig med fryd sin skjonhet bevisst. Hele hendes sjæl glødet Ciercl imøle under jubel og hun skjullc ikkC' læJJger ængstelig sine følelser for ham. Saaledes kjørte de Lil den kirke, hvor Lolli ble\· ,-iel, og saaledes sat de overfor hverandre ellor ved siden av hverandre og lot øincue møle~ selYforglemmende. M1: n eidnu lalle de ikke et ord om del som rørle sig i deres sjæler. Mange oinc hville beundrende paa det vakr·e par som synles skapt for hverandre. Da det nygifle par hadde liltraadt bryllupsreisen, stod Juanita som hadde Lat avsked med Lolli ved vinduet i fru Gjertruds lille salong og saa efter den bodkjorende vogn . Hun var ganske alene; n1'ed el suk tænklc hun paa den dag, hun ved Rudolfs side var kjørt ut i verden. Som et lykkelig barn var hun intetanende dradd med ham og hadde trodd at <le-r veritet hende et helt lh·s lyksalighet ved hans side. Aa - hvor snart var ikke denne deilige drøm blil tilintetgjort! Hvad hadde hun ikke lidt og gjennemgaat siden den dag! Hun for gysende sammen og taarer for dunklet hendes øine. Nu hadde Rudolf ligget over et aar i den kolde, mørke jorcl. De1111e vakre, kraftig.e mand var gaat bort i sin heclsle ungdomskraft. Jorden dækket 1iu barmhjertig alt - ogsaa det, han bade.le forbrutt mot hende. Hun hadde ærlig tilgil ham all, hadde ærlig sørget over at han maatte dø saa ung, før .h an hadde kunnet gi &il liv til den reU.e. Men hendes unge hjerte hadde rettet sig igjen og mJecl jubleude Jivsglæde vendte hun sig til den mand som hun elsket sander·e og dypere, end hun nogensinde hadde elsket Rudolf. _ Var denne kjærllghet ny? Hadde den ikke hodd i hende som en salig anelse like fra den dag, da han hadde sagt til hende : "Stakkars. lille Nila!" brændende Iængsel vældet op i hende. Gerd! Gerd! - Hendes sjæl ropte paa ham med tusen søle navner. Skjælvcude la hun panden paa hænder-
En
Nr. 2·1
ne, med lwilke hun holdt vinduskarmen omklamret. "Gerd! Gei·d!" Hendes hjerte kaldte med den ind!erligsLe ømhet paa ham. Og som om hans sjæl hadde hørl dette rop, slod han pluds·e lig ved siden av hende. "Nila!"' l-Iun for sammen og vendle ansigtet om mol· harn . Dot vakre, sjælfulde kvincleansigl var hlekt og dypt bevroget og i hendes 0ine laa der en dyp, brændende længsel. Gerhard blev hl~k under detle blik. Han tok hendes hænder og trak hend e bort fra viJJåueL ,.;\'il::: -- Nila - jeg har lelt eILer dig, 111cn f;lndt llig ikke. Det forekom mig at du rople paa mig - og endelig find~r jeg tlig her." Hun ~aa op paa ham1 og skalv. .,.Ja, Gerd - jeg ropte paa (lig," sa lnm lavL 06 s ~cukrt øin: ne for h'.lns flammen(;~ blik. li an Lrvkhel hendes hænder mot sine oine. ,,Nita, vtør jeg 1endelig spørre dig, om <lit Yi] bli min" Jeg har haabct og Yenlel fr:i den tid, jeg visste dig fri - og hvert minul har forekommet mig som en evighe t. Jeg maalle jo ;venLe, til du helt hadde fri gjort dig for mig alt hvad der pinte og trykket dig. Nita - er du fri nu - rri Jor mig og ,min sterke, vanne kjærlighet ·1" llun s:rn slraalendc lykkelig op paa ham. ,.GcrJ - kjære Gerd - jeg vet og foler inlct ande l, end al j·eg elsker dig! " :\led et si lrende aaudedrag trak han hendt" fast i ild til sig. Før forsLe gang kyssel de hYcrandr·e. De stod fasl omfavnet en lang stund uten at kunne si el ord. Da hadde glemt hele .verden i detlc o:le'.Jlik. .Tuimila Jaa ved Gerd Falkners. hjerte, hvis slerke, varme slag hun JytLet Lil som lil livels skjønnesle og deiligste melodi, og han _holdt denne ivakre skikk·e lse i sine sterke armer, fast trykfoet til sil bryst. "_i\Iin egen . elsk·ede, hvor vi Lo skal bli lykkelige~" sa han endelig. "Nu skal du hvile sikkcd under min kjærlighets beskyllelse'" Hun klynt;et sig rtil ha.nL "Hold mig, min Gerd, hold mig fast at jeg ikke synker ned i et hav av lyksalighct! Nu har jeg fund el hjem! - endelig hjem!" h ,·isket hua. Han klappel hende ømt over haarel. ":Min lille fugl - du skal fan el varmt, hyggelig re-de." _ De kysset alter hverandre i frydcl'ul<l rorglemmelsc. ..Hvor k_ic<lelig al vi urna blande os mcllem alle disse fremmede menn.esk,e : nu!" ~a l-\ita iavt. "Hvorfor skal vi det?'' spurle han med el: slikt oycrgivent smil som man aldrig før hadd{: set paa hans ansigt. "Kan vi da bli herinde i tanle Gjerlrucls salong?" "Ilvem ~kal hindre ·os i det?" )\fan vil savne os i selskapel." ,,.\n - hvad vedkommer selskapet os! ~1cn vent Iilt! Jeg faar en uclmcrket ide. E:om, min Nila - sæt dig her og vent b~ffe elp~u· minulter -:- j,eg skal straks yære her igjen ." TT an ky~sel hende paa d~ spørgende øine og skyndte sig ut Han lclle blanclt alle de glade mennesk:er efter bruciens mor som med et litt tungt hjerle hadde set Lotti reise avsted og nu bestræbte sig paa at være glad me& de glade. Gerhard trak hende tilside. "Kjære, kjære tante Gjertrud ...,-- i al hemmeiighel vil jeg si dig at jeg er blit forlovet med Nila. Vi har som alle forlovede en
AL l. E R S F AM I L·I E. J O. U R N A L
Nr. 24
mæugde at si hverandre - og i mit hjem faar vi aldrig anledning til at tale alene sammen. Derfor ber jeg dig om at undskylde os for det ærede selskap - si at vi har for1alt festen og er kjørt hjem. Vær ogsaa saa snil at overlate os din lille salong du ~t at O,.er blev jeg altid møtt med kjær1ighet og ømhet som barn! Nu har jeg hævet kjærlighetens store skat og den vil jeg saa gjerne ha en liten stund for mig selv. Altsaa - faar vi lo·v til at betragte din lille salong som et tilflugtssted for vor lykke?" Fru Gjertrud trykket hans haand og nikket fornøid til ham. "La mig av hjertet ønske dig tillykke, min kjære Gerd - Nita vil jeg ogsaa lykønske - men først om en liten stund. Jeg skal sørge for at dere foreløbig blir uforstyrret." "Tante Gjertrud, du er en engel!" Hun lo. "Foreh;kbcle mennesker er altid saa Ovit:'j.·strømmende i sine uttryk - endog lærde professorer. Men gaa nu til din elskede - jeg skal melde selskapet at dere er gaat." Gerhard for igjen opover trappen, og da han stod foran Juanita, tok han hende jublende i sine armer. "Nu er du .foreløbig min, du søte!" ropLe han lyksalig og trak hende ned ved siden av sig. Hun klynget sig til ham og la sit hode mot hans skulder. Saaledes sat de tause og stille - men deres taushet var mer veltalende en_d ma,nge ord.
Ge:rhard hadde · faat tilveiebragt forsoning mellem tante Gjertrud og sin far, og høimodig hadde fru Horst ogsaa rakt Helene Falkner haandcn for at de ikke ved Gerhards bryllup skulde undgaa hverandre. Bernhard Falkner nød endnu i flere aar i stille fred sin søns lykke. Gamle Tina: var flyttet bort til det unge par, mens de bodde i den lille leilighet paa Promenadcpladsen og her delte hun betjeningen av det unge herskap med fru Vendt og tjeneren. Men da det unge egtepar flyttet bort i den nye, va.kre, vdindrettede villa, fik gamle Tina et hyggelig tilflugtsted i dette elegante hjem og hun fik ikke lov til at delta i arbeidet. Gerd og Nita hadde ikke glemt hvad de skyldte den trnf~ste, gamle pike. Ogsaa i det nye, vakre hjem blev lykken det unge par trn. Nu begyndtie de at føre stort hus for .at opfylde sine selskabelige pligter. Den vakre professorinde Falkner blev feiret og beundret av alle. Dr. · Bruckner og hans unge hustru hørte til profe65orhjemmets kjæreste og hyppigste gjester. Lotti og· Nita hadde sluttet varmt og inderlig venskap.
Allerede to maaueder efter fandt Gerhards og Juanitas bryllup sted. De blev viet i al slilhet og bare de nærmeste slegtninger og venner var indbudt til festen. Det hadde brudepa.rret ønsket. Bernhard Falkner var med inderlig glæde vidne til sine barns lykke og fru Helene fandt sig med anstand i at Gerd blev Dolfs efterfølger. Gerd og Nita foretok bare en kort bryllupsreise, fordi Gerd ikke kunde være borte lrenge. Efter deres tilbakekomst bodde det un.ge par, trods alle indvendinger, i den første tid i Gerds ungkarsleilighet som i al hast var blit hyggelig utstyrt til den unge frue. Der vilde de bli, indtil det var opført en ny villa til dem i den gamles sted. · Grundstenen til deres fremtidig~jem var alle.rede lagt og om et aar skulde de flytte ind i de[ nye hjem. Indtil da levde det lykkelige, unge par 5Lille og tilbaketrukkent. De var sig selv nok og trængte ikke til selskapelighet. I Gerds ferier streifet de om i Guds skjønne verden, helst paa rolige, avsides steder. Det var en dyp, sjelden lykke som vai· heskaaret disse to mennesker, en fuldstændig gaaen op i hverandre, som . det bare er forbeholdt faa mennesker.
Av H. Courths-1\fahler (Autorisert oversættelse.)
1
ENDE.
Viet til venstre haand.
Søsler :Marie hadde bragt sin patient tilro. Hun bøide sig med et kjærlig smil over den tretlenaarige prins Herbert av Rastenbergs seng og la endnu en gang omhyggelig putene tilrette. Han smilte op til hende og førte takiJemlig hendes haand til sine læber. Saa pustet han velbehagelig ut og sa. "Søster :Marie, jeg er saa glad over at jeg nu er frisk og kjek igjen og kan ride ut med far l Søs ler Marie, det kan vi takke dig for! Det sier far ogsaa!" tlan saa med glade. øine op paa sin sykepleierske som · endnu en gang glattet henover det fine silk·edunteppc for at skjule sin forlegenhet. I samme øieblik gik døren op, og den syke prins' far, fyrst Botho v. Rastenberg kom iIJd. Han var en slank, aristokratisk utseende mand i midten av firtiaarene. · Hans sorte haar hadde ved lindingene et let, graaagtig skjær, men de mørke øine lyste endnu ungdommelig og fyrig; den skarpe, dristige profil røpet energi og , intelligens. Da han fik se søster Marie som gik tilbake fra
19
prins Herberts seng fik hans øine en sælsom glans. Saa vendte han sig om mot sin søn og ;grep med et vaxmt tryk den faste, brune· gutlehaand som laa paa teppet. Med et lykkelig smil klappet han guttens mørke hode som hadde hans træk, men staalblaa øine istedetfor farens mørke. Disse staalblaa øine "·ar en arv efter moren. Den unge prins reiste sig op i sengen og sa med en indsmigrende stemme: · "Far, faar jeg loy til at ride paa 'Emir' imorgen?" Et glimt .av glæde lyste op i fyrslens øine. ,,Ja.vist! Hvis du rider likesaa godt som idag, skal den være din eiendom!" Guttens øine slraalte likesaa glade som farens. "Aa, saa tilhører den m.igr Se, min haand e1· haard som slaal. " Fyrsten tok igjen den faste guttehaand i sin. Saa yendte han sig om til sykepleiersken som var traadt beskedent tilbake. Hans øine hvilte paa hendes let rødmende kinder. "Søster :M.arie, hørte- De det? Herberts haand er haard som staal." ".Ja, Deres høihet," svarte hun tilsynelatende rolig. Men hendes læber skalv let som av tilbaketrængt sindsbevægelse. Ved det sidste spørsmaal var fYrsten gaat bort til 5øster Marie. Han saa igjen paa hen<lei;. \'.akre, rolige ansigt med et straa" leude uttryk i øinene. "De har jo del i min søn; De har skjænket mig ham paany. Uten Dem hadde jeg mistet ham," sa han, og en dyp bevægelse sitret i hans stemme. Hendes blik sænket. sig for hans glade, straalende øine. "Deres høihet ov·ervurdcrer min hjælp, '' sa hun avvisende. "Altid viser De min tak tilbake," sa fYrsten let bebreidende. "Far, søster Marie vil heller ikke ta nogen tak a v mig!" sa Herbert. "Men vi to vet jo hvad hun har gjort for os, ikke. sandt?" Fyrsten nikket venlig til sin søn. "Jo, Herbert, vi vet det og vi vil aldrig glemme det! Jo mer søster Marie avviser vor tak, desto dypere staar vi i gjæld Ul hende. Men nu stiUe, min gut, søster Marie ser paamindende paa uret - det er sovetid for dig. Godnat, min søn, sov godt." Han gik igjen bort til sin søns seng og bøide sig ned for at kysse ham. "Godnat, far, og imorgen rider jeg 'Emir'." Endnu rn gang klappet fy1'sten kjærtegnende henover sønnens mørke guttehode, saa gik han ut av sin søns soveværelse. Søster Marie gik bort til sin patients seng for at glatle hans puter. Han strakte sig velbehagelig i sin seng og kysset igjen hendes haancl.
1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111
Hvor ledes tilheldet kom Maren til hjælp.
Maren kokkepike pleier ellers selv at kunne greie paragraffene og klare sig i en snever vending. Men at det rcrteden lyktes hende at redde situaLionen og bli herre over via!p•ladsen, berodde for en gangs skyld paa et lykkelig "ti!fælde". Og tilfæ!det bestod i at Maren - nærmest ved en foo-glemmelse - hadde tatt ildpusteren ligge paa kjøkkenbordet xncns hun llo;Jt paa at lage kakedeig.
Maren kOlkkepikes frue har det hvad man kalder titt op og ned med humøret. Til tider er hun godht t en og imøtekommenheten selv, til andre tide1· farer der en kritikkens aand i hende, og saa er hun ikke gc>d at komme nær. Saatedes hadde hun netop et av sine "ti!fælde" den dagen Maren stod og laget deig. Maren kunde ikke gjøre det godt nok, og fr uen vilde selv vise Maren hvorledes hun skuJU.e llære sig ad
M~en lot truen raade strengt tat vai· det jo ·o gsaa frue~ mel og ikke Marens - , og mens fruen hældte mel ut slc>d Maren beskeden og saa til fra en ti!l.iaketrukken p!ads. "Kom bare nærmere. Marent" sa fruen. "Du har godt av at Jægge nøie merke til alle enkeltheter I" Maren rykket nærmere. Da var det, hun i tanker "kom til" at lægge sine smaa, buttede hænder paa ildpusterens haandtak.
"Puf! Puf!" sa det, og ut av i!dpusterens mund stod der en blaast som en hel orkan. Rent "titrældig" bar vinden imot mc!dyngen som føk op som sne paa en uveirssvanger vinterdag og indbyl!et .i\larens frue i hvite skyer1 hvorfra fri:en skyndsomst søk1e at befn sig ved at gripe f!uglen, overlatende valp!adscn og melhaugen og tleigfahrikationen til Maren, som taknemlig smilte & over "li!l'æ!del"s hnandsrækning.
A I. L E R S F A l\J I L I E - J 0 U R N A L
20
Nr. 24
Professo1·en saa alvorlig prøvende paa henvar raadviltle, og fyrst Botho v. Rastenberg levde i sladig angst for at misle sin søn ck og fyrsten betragtet hende vaklende IIlJellem frygt og haab. En stund hersket der og arving. Søster Marie hadde aUe1·ede været paa Ener en vens raad tilkalclte han saa den dyp taushet. slollet: Lehnsdorf i to aar. Den avdøde berorn lo professor Berncl. De andre læger l'rofesso1·en monstret søster Maries ungdommelige, krattige skikk,else. Jyr~tinde Haslenberg, Herberts mor, hadde · trak paa skuldrene. · Prnfessor Bernd var Yærel en født 'g revinde Lehnsdorf, og ved sit ganske vist en fremrag,e nde kirurg, men "S0slcr l\1arie, vil De virkelig gjøre del?" eglcskap med hende var fyrst Rastenberg hvorledes skulde han kunne hjælpe i det- sp<1rlc han. hlit eier av det rike.' grevskap Lehudorf og te tmælde 9 ,.Ja, hr. professor." · del deilige slot. ,. ~len del er ikke uten fare· for Dem.'' Trods al tvil lot fyrsten sig ikke avholde Prins Herbert var t,yrslcns eneste arving, fra al lilkalclc den berømte læge. Heller ,,li Yis jeg kan hjælpc - saa er ,ieg ikke og mm srwclan skulde han engang komme ikke han hadde noget haab, men han vilde n r. el." i bcsiddc..:lse av de Lehusdorfskc godser, og ikke. la nogel middel uforsøkt. "!.1odl , søsler, saa la del skc - fornlsat desnlcn ogsaa arve sin fars fyrstelige cicnProfessor Bernd kom til Lehnsdorf og al fyrsten tillater det.·• dom1rn.'r i Østerrike. Kort lid eHer blev operalionen ulførl og hadde med sig en sykiepleierske - sosLer Fyrst lhtslenberg hadde i flere aar bodd l\laric: !~·kles glimrende. Ved søster Maries ot'fcrpa<i slollcl i Lehnsdorf. Han reiste bare Han belrnddc prinsens pleie til hende i ,· illigllel var p~·ins Herbert blit reddel. lwt:-rl ~wr nogen uker til Raslenberg for ;1l de førsle <iager, indtil han var islancl til al se erter. om alt var iorden der. Vcd de nr e slille sin diagnose. Søster i\farj.e hadde al Del Yar 1<5aal lo aar siden denne operaanicdning visle han sig hver gang Yed hof- lerede arbeidet paa hans klinik i længerc tion; prins Herherl var blit en kraftig, suucl f(;! i Wirn , hvor. han allid blev mottat med tid, og h an vissle at han fuldl ul kunde . gut som med hYerl aandedrag glæckt sig ~lor hjerldighcl. Naar han saa hadde op- slolc paa hende. O\ er dd paany skjænkede liv. fylcll sine selskabelige pligter, vendte han Eflcral søster Marie var k<ommel Lil krærs~alcdes kom søster i\forie lil slollel allid tilb ~ kc Lil slottet Lehnsdorf som had- LebnsllorJ. le;· igjen efter blodlapel, blev pleien av d:ea de en meget pen beliggenl1et inde i skoge!n. Efler olle dages forløp erkl::crlc profes- unge prins ovcrdral Lil hend e efler fyrstens F~ rsl Ha~tenberg hadde vænet enkemand sor Bernd •ll hare en hlodo\nerføring kunde . ullrykkelige ønske. i fem anr. li ans huslrn som hadde været rcclch~ prins llerlx~rl og gi ham hans fnfde Ft1Jd av hengivenhet og ulen :il Yille ta Jitl sykelig døde av lungebelændclsc som hun ~nndhel tilbake. i mvt nogen lak pleiet hun prinse n, og denpa adrog sig ved el hofbal i Wien. Fyrst Botl10 ''· H.aslenberg hadde fuld lil- ne hang snart med eu rørende kjærlighet Ogsaa prins Ilerberl hadde fra Iødslen lid li! professor Berntl. erklærle sig straks Yed sin vakre, blide Yeninde som sørgcl sna været el sart, sykelig barn, hvis helbred villig til &el\· at stille sig lil disposilion ved ulrællelig for ham. Da han endelig kunde allid irndde voldt fyr9'1.en stor bekymring. denne: operation. Men efter en korl ov~ r forlate sengen, vilde han ikke hø re lnlc om Da lian var ti aar gammel - dengang var veielse ryste t professor Bernd paa hodet. at søster Marie skulde forlale ham . fyr&tindcn allerede død - begyndte prinsen Han behøvde en ung, livskraftig organisme. Fyrst Hastenberg ouskel sel\' fremdeles. ;1t al skrante. Ulen at man kunde finue ut Da sa søsler Marie : betro siu søns pleie til den lrofasle og dygh'ror sygclommen hadde sit sæte, bl·ev han ,,Jeg er ung og kraftig og er villig til at tigc pleierske som var blil mer end en s~· svak ere og maliere for hver dag. Lægene stille mig til disposition." kcplcicrskc for hans son o.g virkelig var "Godnat, søster Marie, jeg er saa glad i dig!"
Ullllll l llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll'.llllllllllllllllllllllllllllilllllllllllllllllllllllllllllll lll ll l
11111;111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111
Utdrng nv en dyrepassers interessante dagbok.
1. ..El stykke hamper-cp ke111 lirukes t il nH1i1ge ting. s~crlig uaar 1ua11 er i hesiddeJse av Jitt fantasi. o~ er d e l nogel, mine kj æ re lo soslcrso nner har, saa "r elet fantasi, det vil si s k o i er s t r ck er ra n t a s i. Dcrfo'r f. k de ogsaa Ja gd tien peneste ·æsell1alc ' ". et hampcrc p som <l e hadd e raal rat i.
:l. .\Jan v il ka11s ke lroi .il d er ikke hore r s:\a s <crlig slor raulasi til fo r at omdanne el stykke hamp ore p til en æscllwle, men s :1a vil man ialfald indrnmme at den nævnle egenskar Ja sig for dage n, d a de to smaaryrc1· :111 brag le .baien' i en aapcn dor, s:ta (•nhver maatlc tr o nt tier stor! d :<' sl'i.
3. kg vil ikk e gj o r c mi i( bedre e nd jeg er: Jeg l1,odcle ogsaa al el av havens ::cslor hadde iicvcl sig Jos o•g hadclo sokl iucl i rorkammeret. Nidkj æ r .som nitid grep jeg moster (;raaben i hal t'n ror a l trække barn ul, m e n h t'ho•ldl derv<."cl ' halen' i haande n o g rik ;t lp :ia en bøll e med lj::cro i ansigle t.
llc Lu skoi e:·e luddc 11t·m · ig Y:l'rct 0111lrc nksom111<' ul hind r '' Il slik i .ha :en 's anden cnrle. E11hve1· v :J lo,rstJa, al mine fo:etoc r frir gullene erter dellc ikke var blide, og s o m c11 anden indiane r paa krigsslien for jeg c fl e r dem. ~len .T\llnbo hjalp dem , og j eg m 1;1lle ror .·l ohig npgi rorro1gds {' 11 .
3. .la. ja! t::cnkle j eg. \'ent hare' lill rkrc! Jeg skal nok raa h cn1 over dc' r c! Sr.a Jaget jeg ved hja~ Jp· av no·gcn hro rd, lill taugverk og elp,ar J::c kre posteier 1 terriner en naar j eg selv skal si det - l ikefrem genial fælde fO'r de to smaa freclsforsiyrrere. Den som ler sidst ler IJctlst ! t æ nktc je:! .
G. Ilillokket av dc11 herlige duft fra ele to )}OSteier indfandt de lo he rrer s 'g sna.rl efler ved fælden - dog 11ahu-ligvis uten at opdage at det var <'11 fæl de. ,Hurra !' ropte de hegge to paa c11 gang. ,Vi kommer som om vi var kaidel. H e r staar lo dampe nde posteier og vente r i1aa os ! Hurra! llurra :'
7. Bakenror slod j eg og li ø rle d ot he le. D e t kan 11'0k væro j eg morel mig! !'rov uere nu al ~m::tkc paa varene ! lænkle jeg, saa kan det nok h æ ncJe at <kre er mindre oplagt til ,a t rope hurra! ,'\'u lar jc.g den, saa lar du tie n! ' sa d e LO' guller og grep Jn· cr sin postei for nl t1°:1'kke clcn ul.
S. Men sa:l. b cgyndlt> j o tlrn s:ndrige lll l k::t11is1ne, hvis uæ r01c1-e i11drclni11g k ,111. slucteres j)atl billedene, slr,1ks :il virke, og vi1·kningen var vo/d ~ om : De Lo I«1JclJja:Jer rammel hver sin Lll c rnand og avl\·aug de m n ogen j'1m111c.rhyl som under c·:1'1v er and e n 01nsl't' ndigh c l vilde h:t r .n·; mil lo lso nu1H' hjcrli•.
1.
saa
...~
9. Nu tok jeg mig imidl erlirl dens tn:1rer ganske lei og g ik liJ mil ;1rheiclc som den dag bestod ·j al skure gulvet foran lovens hur. Oct synes o gs;1a som om gultene llllrlig hndde gleml sine taaru-, for lill erter horte jeg <le sl:od Ji3k mig og Jo hoit. Jeg røJle mig helt opli\'Ct ,·etl al hore dem le.
10. ~le n min opliYeJs () "'1rlc ikke b :ngc. for pluclseJig merkel jeg n l nogel J)cl sig fasl bak i mig, O!.( samtidig horle jeg lo gullcr rope: ,P as paa ! P as paa! Løven er sluppet ul a v hure11 D en er rasende! Nn sla ar den sine kllJr o g tænder i dig, onkel l Skynd dig dog al komme borti'
11. J eg ]r}t mi:z ikke i:leH c si lo g:1nger, men sprang sela hurtig jeg kunde avs te d og roplc om hjælp. ,løven er elle r mig ! Iljælp! Hjælp'.' ~[en der ko•m in ge n og h jalp mig, derimot s.,·nles j eg, al jeg tydelig kunde hore hvorl<'dr s loven snøflet og frrcsl~ hak mig. D et b:ir 111in d 1d LL n k~ e jc,;. 1
12. i'\,rn , de l bl e,· nu ikke min cl o tl den ga ngen. Derimo.l var <leL n æ r hl t de to gutters død. L-or elet viste sig nemlig at <le igjen hadd e drevet gjøn merl mig: Del var en bitesaks de to, skøiere hadclc anbragt hak paa mig IQ!( iUe no~rn ~ l o v<' Ya 1· cf :rr 1ni !:' . UchuYcr j \'g at .si, at 11 u er jeg si1iL '. '° s
Nr. 24
ALLERS FAMILIE - JOURNAL
lraadl mers sted .overfor den morløse prins. "Du og jeg hører sammen. Du er blit min anden mor og du maa aldrig forlate mig," ~a den lille prins, og ved at hore disse ord mr det glidd et halvt Y·emollig, halvl lykkelig smil over søster i\Iaries yakre ansigt. Delle smil laa enduu over hendes ansigl, da hun 5lod ved · vinduet .i sit værelse og sna uloYer den gamle slotspark, over hvilken maancn skinte. ~fon dclle smil for &vandl og gav plads for et sorgmodig, billerl ullryk. Hendes ansigt vai· nu prægct av ell slor1 dyp smerle, og ~iendes øinc saa tr::rlle ul mm ·efler en tung, indre kamp. El dypt suk J1ævet hendes bryst. ,,Jeg man borl - jeg tør ikke bli her læn gcr," ll\·iskel hun. idet hun sank ned paa en - stoL sk.i,u ne ausigtet i si1ie 11ænder og grnat sagte. ll11i1 t«eukle paa forliden som var bht hende . 1iaa meget skyldig ·og ogsaa hadde fal fra hc11dc del som hun hadde følt som Jykke og hadde eid. Hun tænkle paa hvorJcdcs hu11 hicd en· fræt, saarel' sjæl . - en ~kiJihniddcr:i i ordets do!Jbelle belydning ·_ · var kommet Lil professor Berncl bare med del c11<:sk onskc al kunne hiellif,'e sit liv og ~inc kræfler i de sykes tjeneslc. L<1ngsorn l l!addc hun gje1wnndel freden og hadde sold glemsel i ivrig pliglopfyldelsc. Sa:1 Yar hun kommel til Lcnsdorf. S;i111men med den moderlige kjærlighet til prins I lcrbcrl holdl en anden følelse mot hc11dcs "ilje sit indlok i hendes sjæl. I den li:,glige omgang med fyrsl Bolho . v. Rastenberg lærte huu først at aglr '>g a~re hans cglr. meunc·skelige godhet og hans høimo dige fornc111 l tænkcndc karakter. Hans opofrcnclc kjærlighet lil :;onnen rorle hende hans ridclerlige væsen incllok hende. HYor meget lnm end kjæ1;1pet imol, saa opclaget hun en dag at hun elsket fyrslcn . l\Ien denne opdagclse gav henclic inf,'e:1 glæde, bare smerte. Denne kjærlighcl forekom hendC' al være .en urcl; hun forslod ikke sig selv, forslod ikke at hendes hjerte end1u1 var istand til at føle kjærlighet efter alt hvad hun hadde gjennemgaat og lidt. Og h\·orhen hadde denne nye og slerke kjærlighet forvildet sig? Fyrst Rastenberg sloet jo saa usigelig høit ovcr hende '- han stod hende Jikcsaa fjernt som den bleke maa1 1e c1c'.rn'lc Yar fjernt fra pm·kcn. Hadclc hun ikke lidt uok? Skulde hun gjenncmgaa emInn fler lrnmper og lidelser? Som lil beskyttelse mot denne kjærlighet fremmante hun forliden. Eller en sluncls forløp sprang hun op og strakte likesom avve.rgend~ hænderne nt. "Jeg niaa bort fra delle hus, hvor livet smiler saa venlig og tillokkende til mig. Jeg tor ikke bli her længer - tør ikke la mig lulle inci i denne de 'l igt; røle!~~ ,av fred. Jeg maa igjen ut i kamp - i arbeide for at jeg k<m lære at glemme!" SaaledE's tænkte hun og gik hvileløs frem og tilbake. Pludselig blev hun staaende og se stivt rel frem. "lmorgeu formiddag vil jeg tale med fyrsten og si ham . at jeg reiser tilbake til profe~sor Bc-rud." Denne beslutning gjorde hende endelig roligere. Langsomt tok hun av sig den hvite kappen, ~::i.a hendes store, guidbrune fletninger kom lilsyne. Hun løste fleUene som Iaa i en enkel krans om hemles hode og lot dem falde nedover ryggen. Dypt pustende strøk hun sig over panden og aapnet vinduet for at la den balsamiske vaarvind kjøle sin brændende panele. Fuldt belyst av det elektriske lys stod hun som et deilig billede i vinduets ramme. (Ft>rtsæltes.)
21
"Spinn, spinn, spinn, dotter min!" IJngmon vid sli1nua.u salt, sorgseu både dag <0ch natt, J'vii1 ran horeles backens språng, vindens sus och trastcus sang. Tråd rures, triid hi:1mtas. 'int' ja;: fores, inl' jag hiimtas, Litlen flyger; iircl går. aldrig for }ag man i år. Spi11n, spinn. spinn, <lollcr mini l\lorgo11 kommer rria.rn cliu. Dollcrn spann, och låren I'ann; alclrig kom den friarn fram.
Som folke\·isen alårig behandler indvild ~ clc og smnmensalic piioblemei-. men all:d tar jevnt 'Og simpell, enkell 10g 1enfoldig paa de vigligslc spo1:snrnal, ck gjerne handler om: li\' og J cd, kjærlighcl og skufi·ei·se, længsel og dyp yemod, sa;1lcdes er de tuner, h\·orlil' de jevne ord er bundel oom bf[est saa likelrcmme ·og enkle nt <le ncl·op dei-Cor virker saa meget cleslo mer griprndc og dypt betagende paa allic mollag·e1:ige sind. El typisk eksempel bas i den skjøinne S'VCllske f-cikcv!sr "Ungm6n vid slådao s:itl", som mrsl er kjendt lunder titelen " Spinn, spinn, spinn, dotter min ''. Dens hjemland er ·0 12n Øse]' i Osters}o·e:1, hvi& be!iolkning er av es'.isk avstamning, al!'saa av sliavisk oprindeise, og de slavis''e folks Lllngsindsdrag avspei'er siq paa ~ripende maLllC i denne: flolkevis·cs soirgmodige ord og toner. Het ei· den gamle hisloiric om uopfyl'dt og ubesvart
kjærlighelslrang siom her ~ortæJiles. Den unge ()ikc sillcr ved r'O·kkc11 O" spinder orr :1ldri·• viker sio·rgen lfr.a hend•es si.~d . J\fcns lu~1 lyllc·~ til bækk·e ns 'Pl'udren 1og lerkens sang, <l vælet· hende~ L:inker Yed <len triste k,iendsgjcrni11g, :it I id·en fly1·; og 1a.aret ga.ar, uten al nogen beilende 1t111gersYend f.indcr vei Lil hende vg hendes h.cn~1><.»lsfulde hje1·Le. Hvatl hjælper det at dea gamle mo•r trasler sin so·r gfulde dalter med, at im1orgen vil frieren nok foomme , -- , , dotlcr1~ spann, och tåren rann, aldrig kom den friarn fram." Enhver slOm engang har lytlet L: ·~ denne {iolke\·ises i«olsomme toner, vil forslaa, at denne sang efticr siigcnd1e hø1rcr Lil den russislrn enkekei.serind<: Hagmars yndlingsmellOdier, og at huu 01ne, mens Ornn 'Opholdt sig paa Jalta, spiltei 1og 1nynnel den gamle osel'ske flo·lk.evises gripende strofer. s
Lusnin.z paa problemet "To kuler paa en slyn,ze".
l'lialc1;a1c til mappen hill garn . pris kr. 2.
~Jan
forer en av lauene. likcgylJig Jn;tken, gjen· nem lukken i midlcn tæt bo.rt til do! micllerste hul i træ<:L. Derertcr lrækker man vccl hja']J) av tøkkcn de to traacler. hvo1·paa kulene sitlcr, gjennern det mid· L.crslc hul i lræct, hvo•rvecl der dannes en dobbellløkkc. Gjenncm denne dobbeJLlokkc føres kul.en, og naar cle11 er kommet igje nnem trække1· man dobbcllløkk<'n litbak e gjennem hullet i trrocl. Kul·en kan nu ved at fores gjennem den enkc!le midtJøkke uten nogcnsomhelsl hindring bringes bort ved siden av den anden kute. ·og de l!o kul c.r bcfinder sig saalcdcs - som opgavcu bod - paa <lll slynge. s
so 24. haandarbeide.
60:
Paal-egnet
!il:
og
Gl
l'llateriale li! mappen hill. 61: Paategnet lin og pris kr_ 2 ~jennem "Noirdisk Monsler-Tidende"s broderiavtle!inn. Slorgalen 49, Kristiania. lk!sti!Jingsseddel fineles i "Raaclgivcren" p.aa side 28.
~arn,
Broderte servietmapper. Do pene servieLmapper ulstyr·es mcil '"cncliansk br ocleri i det saa yntl~de rosemønster. De sy es av fint hvill ti n med giansrulclL hrodergarn.
B. 135. Violinteppe med silkelJroclc1·i paa rod filt. Paa det pene vio 1-
linlcppc utføres bt'odeaiet i plal- og koulurslinG. itlet plellene broderes med b!a<r silke. alt del øvrige med gront. Man Jar de gronne konturer f-orlsætle helt rundt om de blaa pletter.
ål'· '~
Viotinleppel e.r 22 cm. bredt, 62 cm. langt og ei· ullrngget i kanten. M a ter i a I c: Paalegnet filt, silke, pJ·is kr. 5.00 gjcnnern "No•rdisk Mønstcr-Tidende"s b.roderiavdeling. -
--
.B. 135.
-
.Violiuttlppe med
-
-
·-
silk1~1Jro<leri
··
____J
paa rod iilt.
Nr. 21
AL 1. ER S F A i\II LIE - J 0 UTI N .\ L
22
En liten historie om fem dyr, en
en mand med rutete
l. Forle d en utrotdel der sig i sull:rnens h:wc ,J,n mrsl lieda ar-cmle tiil e idyl. ;'\ cgm·g ulll' ll Ti111hukla" laa 111 ak<'l ig i sin hrcngckøi·c . .trifl!->l:.1ng<' 1t ]t l}\dl do to træ r , rncil em hvilk<:> ha~ ngekoicn Va•· i<Lspænclt. i <'n passenclc s tillin g. Elefanten sov mens a1>en ug p a p rg1~ i c n hoJdL paa m~'<I sk oiorslrc ke;•·.
'.!. .\ pen var nwsl optal av al raa d<'ll sk ikkdigc gillsl:rng<> Lil al nyse vcd :ll kil·e; <i <'n paa n:t•st•11. o.'; lilsidsl tyk kecl1·s clctlc ædlc rore l1tivend e ogsaa . sa.1 slangen 111aall e slip)~ si l la k i de t c11 c lra·. ll\·o n ed Jiængl'kOi <•n pl11dselig slra11111wdes med 1·n r or T imbuklll > hnisl l iil e ltLig virkning.
'I. J umlJ.o· saue avstcc! i vil<.lt Jøp gjonnem h:wcn. og del samme gjorde apen. men ape n var ]ettøre Iilliens -og k-0m som rø rslcmaml hort til pe! ika1mn . hvor den JaanlC' en bolle med klister som den OJi..:ns_volig i l'n <'lier 'a nden fiffig hcnsigl sli lle fr:l ";g pc1:1 .1 u;nli<Js vei.
Ih·ad uens pJ:rn cgenllig h.ar v æ.re.I, er ikke ;ro<IL vite. - kanske har den , .illet berede den go<.lc .Jumbo et 1:1:kkc rt, Jile l maaltid. Under a Ue omsta·ndigl.te tcr Yistc a pen i:11Je tegn paa lilfl'eds.J..wt. <la •len saa .Jumbo stikke sin snabel ned i klistcrbøll cu og suge ordcnllig til sig a,· indholr.lel.
5.
~i l
:{ !Jan 1Jkv nemlig fo rsl kaste t Ot> i luflen, men sa·a k r:~,·ct ly11gdcn sin ret, o,g d<'n lille. sode 1na<nl dalle nec! ]}aa Jumbo•, som pludselig blov re,·eL ul av sine dronun~r om sal'Ligc roller og friskt hoi. Den ror forfæi'dct opi til st•o[· morro for ]).aade ap<'ll , pnpegoien o.g gillslangelll.
G. 11cn dl'l er ikke uogon overdriYelse al si at '1pek a ll ens tilfrc<.lshct meget hurtig ve k pladsen for cn ydcrsl nedtrykt sindsslcmni.ug, da det viste s ig :it .Jumba hadde bestemt .at l:let vai- apc.11 som skulde ha ele t meste ·av klistret 1:>g det cndda paa ryggen . da var del npe ns tur til al græmmc sig.
Y,t_._
7. lmidlerlicl var en ny person, 1ilm<'d en rigtig m:incl, opl r ,i:Hli pn a skurnladscu . Det ,·ar <.'a mand som dyrene kal<llc ror .,scha klwoild" paa gnm<.1 :w haus n1lcte bcnkla·r ••g ]JatLe,b aand saml slips. !lan kom bærende p:ia el ilr<'l med mal og vin. En rn æ gtig, dull«1;de plumpudding dannet micltpunk1·~1 i lir c topslil!ingcn. I -e.n Jan;i r ækkc IJakdl er m :rndcn fulgte et utvalg av Jwl'ens d_yr, anrørl av d (' n lill<\ so·l"Le Ti111buklus s-0 m saa glad ul.
8. lian lc~nktc kanskc at den J::ck re frnkosl var hcslcrnl l:o r hans lille mav<'. hvilk et (len do·g gi.u1sko sikkert ikke var. At han al likC\''CI fik del i <.len, skyltll{'S nænncst <'l lill"a: l<.I<". Og · .,Li lfæl'de l" h ec M·oukey 'Og Yar on apekat med klisle r pna ryggen. I·<o:1· da mnnrleu med breltcl ikke kunde komme frem f•or ~Ion key. pu!·rl'L ltan lill uil·lilt til <.l e ll med sin rot, me n foten bl ev hængcndc fast i kli,lrc l, og lire llet med :1Jlc de go de saker blev kaste t op i luft en.
ri
- -_,,,_ p"'?
9. Den n1Lete m and var 110.rtviJeJ!>en nær. da han saa b.vad der l.iadde h ænclt, og at a / malen var ,gaat i vasken, og det var ham ikke mulig at deJta i dyr e nes gtæde over, at det var dem, l>JID k-om til ac nyte godt av fro.blo~ten, llao gruet for bvacl sultanen viide si, mens dyrene var optat av lll"Yd over utsiglcne til Jill ekstral'oirpleining -og Timbuklus med de:i store plwnpudding paa hodet nærmest Jig:nct ,en uidisk fyrs~e av høieste l>yr<l,
>-.:~·1--.l .&. / ~ fi'\).; _..,_ 10. Faa minutter efter kunde man se dyrene sitte noks aa fredelig i græssct paa e n ens·om pJet i havens utkant. Timbuktus med sin spiselige hoclobek1ædning dannel midtp.u nktet i den lille, glade kreds. 1og <.let b le v sagt mange vittigheter om at slike velsmakende "hatler" burde folk >alLid gaa med isteden ror de tørre log ufordøielige fi!lhat •ter. og ti!sidsl 11 tbJ·agtc Jumbo et Jeve f-Or l\lonkey som egentlig var den, ~e alle hurde takke. s
AL L E n s F AM I L I E - J 0
Nr. 2·1 . ~111111111111111111111111111 1111111 11u111111111nnm1111111 11111 11111111111111 1111111111m1f~
·I Romantik ~
og virkelighet.
Avslutlede i~uslrerle lortællinger fra nær og fjern.
I ~
•11111111111111111111111111111111111111111111!11111111111111111111111111111111111111111111111111;;
·En
''
sommern~ts
eventyr.
Av obcrr--t Henry Vurties. Orersnl a\' P. Jcrndorff-Jesseu. Persire unens raslcH vækkel mig, Qg en kjøli;4 I uf.L bliaasle 1i11d paa mig. Lm1gs'Om l blev rc.n hm1ud stukket ind t1<>ran persiennen; den raudt snoren rog trak · ~orsigtig i <len, saa persienue11 lilev h'ukket op, hv·Orved min bror Herbert<; <lllslgl k~m tilsyne - brekt og ·f.ordreiCI'. " liv.ad ialrnrdcn gj.ør d'l1 her'?" Jeg :utstøtte disse ord uvilkr.tarlig, tog !d'l'l sp:mdte ·uttryk i. hans ansigl sl ·appede~ litt. idd jc·.:( talte. · ,,L a mi·g k!OJ11m~ i11d.' ' S\':trle lwn , .,saa sk<tl jeg si di~ det. '' Han shc11gle sil euc ben iud 0 1·e1· \'indusk:1rmen og kom ind· i værelsot. l'aa samme ticl hoppet jeg )ul i\\· sengen, kastet min slaabrok 0111 mig og lændtt del .eleklrisk-c ·l'ys. Han saa cndn't1 væfre 'u t ''C(l det, end lian hadde gjort i sommernalleus srnke 'lys. !fans oiner v.ar indsunknc rog turolige, ·og jeg saa en ilclevarslende dii-ren om hans heller. "Naa - lflorlæl mig saa del hcl'c,'' sa je!.(, idel jeg satte m~g paa sengekanl<'n. Han grep el"l-c.r min lutand. ·;Aa, Jim ,'· sa Jlan med skjæl vende stemme, "jeg er i d~n fryigteligsle i'oirlegenhel." .lt"g smiHe; men det var intet Pornoielig smil. ,,Del er desncri·e . ikke n·oget u>'t, He.rbcrl,'' S\'arte jeg: "bande jeg 'Og din ø vrige 1'amilic har hø,1•l !den 1ullalel'se mang~ .ganger før. l\kn si mig In n all'erførst:· hv1orledes er du komm.:n IO[l Li! mil Villlhl ?'' . " Førsl fra Ye;en ind over ha1·enrnren og S<ta opo-ver necHopsrøret Lil' .alta11eJ1,"· svarte ha 11 temmelig likegyldig, s.om •om spønmaalet var ulen betydning. "De r mr ikk·e n'Og·e n vanskelighe·l ved det. " Hau pekle paa sine benklær. h\'is . knær J)ar tydelige spm· av hø.ns ldatren. Han hadde en sYak vilje; men hans ]'emmer vai· kJ·aftige nok. ,,NuYel !'' ,,Jim, du ~a 11el>0·p uu,' ' veclblev han, "at jeg lwmmer s::rn Ofte 111ed mine rorlegenheter; men
·,<:J \f >
~l~-'
lorl;cl mig saa det
hele." sa Jim til sin brnr Ht'l'be.rl. idel han satl€ sig 11'\'l
s<:ngckanlcn.
saa gall S'Oln diel -er nu hai: del aUclrirg f1Ølr n-crel. Jeg _~r ræd fur, at j-eg har dræpl et mennC"ske." Jeg grep !fat i sengekanten, og del rnr s·o m o m alt lbliodet i befo mit l·egeme strømmet til hjertet. Delte v:ar altsaa bHt shllTesultatet ~w min svake briors letsindighet - delle var . blit l-oppunklel av de ·ulykker han hadde bedrevet. Jeg bok mi.g sammen ved en kraftanstrengelse. " Ga~ videre!" sa jeg. · ,,Jeg har lc>pholclt mig hos Bolder i Surbiton den sidslc tuke," vedblev han; "vi hadde ikke sel nogel til ham i en hel1 maaned - og iga.arafles klQm vi herind til Lond•on for at spise en bedre middag oig .g aa i teatret." Jeg kunde levende f'O-restille mig hvorle,d es
<len
u R N A r.
· h<>s llo!<lcr . nu; løpet av ,..- væddcløps· Han hådde . shippet min ·1iaaud ~g sal .uu og \'l'erl den ·euc hll;ind med dei1 anden" Saalcdes gj<>rdc han attid · naar han mr i stor forlegenhet. · ,,i\.len elle1•at . vi .hadde .spi~t midtlag i T1•ocho-t-0llet, '," .vedblcv lian, .,IJ!ev '.vi .- enige om <l l gaa i .f;tilph·e.varictceil iste<lett.~·r i .f.ea!rct. og fra ,·ari;elecn .to.k saa til Co1~·opsis~ '' "Hvact".: cr , Ooret>pSis •lior !ll•gel"?'' spurte .Jeg. "Del er tn saadau - ·en klub, '' fo.rkl'arte han 'lmdskyldcmlc - "el sted h\'.Or ele danser og h\'•Or man kan fon artensmal. Ocr traT .ieg D.01·;1. " "lhem ., ' "Dror:1 Blake." Jlan slr.øk sig med h<Hmue.n U\'·c·1" elet bleke .1u1sigt 0" der \'ar c11 }el skj;cl"en i slemmen. "Det' ·e r "11cncLcs riglige navn; O,.! jeg lJ:1r \';.crcl me-gct' indlat i hende nu i længcn· lid,"' Yc-dole,· han litt g.e.uert - " nei, ;jeg har 1·eul ·ut sagt nerel cløclelig ·l<>rclsket i henclc. l'ro rst·a ar th1. '' .f.c.g svarte inl{"l IJ.erlil, men 1·enle·t paa <il han ;;k1nlde gaa ,·i dere. Hans si ds le uttaldsc. ,.ar hf'll'er ikkt- 1wget nyt. ,,Inal S<m hun mor oedaan·udc ul eucl ll{),,(c111 sindic· f.o r, IOg under <l•lusen sm1 huu pa'!l mig mecl s.1adanuc blikke. al jeg hl'e v rent o:· der1·erl. " · ., I hem er hun ·1" spnrle .il'f.!. "Hun hq.r en lileu 110Ue i del slykke ~ om opInres pa~ Empire; men hun er cll'ers Porfænldig acrbar 10g ibor rSammen med sin m:or. '' ffan kunde se paa mit ansigt, hV'or ulaalmulli_!.( jef( mr, og sk.Yndle si·g at rorlsrctle: " Hun lot ~nig f.øl'g e sig hjem. 1og da 1·i sal ~ammen i a'lttlomobilen kom \'i til' at trælLe litt. frnr jeg Syntes ikke hun hadde \' <Cret -o pmerk~Olll nok mol mig i' kl'ubb;;n." .. TH saken! '· ru tbrøt jeg skarpl; Vor m in laalnl10di:ghel var su.1rt uttømt. ,,.J.eg er ved saken," vedblev han. "l111n Ji<1 oar·e av nti.g l01g sa, at jeg kunde sti,ge ul av bilen hvis .i eg .i!.:k e var tilfreds; men saa bcgik jeg en slkw =taapelighel. 'l'or jeg trak denne her rrem ." flan slak hm111den ued 'i l<>mmen paa sin siommerylle r('1rak og lrak !'rem en liten revol YCr. "l\f.e11 du g()dc Gud!" utbrøt je.0 ". hrnrfor ":1:11· drt; 1omkring med den?" · " " '"' "'f Po endelig ikke, al jeg hadde lil'n 1twtl 1or al gjorc:: ~iende 1f•ortr~I !" ulbrot han hei'lig, .,d·ct gjwde jeg ikke. Det rnr lit bcsk.l 'llt'h·e.
23
11 ke
booøk, bridge. ·og ~u1det av .<lenslags.
.,,.L
rOtf
-';
'"'"Og
h~·ad ?" . "Naa, ja f- naiar du endelig· vil ,·ile dl't llor Ult"' s·el v '' Jeg ~nkl~ paa, hviilken lilsla.nd tlrik. lclsin<lighl'L 'Vg ten s1·ak karakter kunde bringe jcl menneske i. ,,Jeg t:rak revoiveren frem ," \'edbl·ev lian, "og jeg sv1o•r pa,a, {\Jt jeg vii.lde skstc mig, hvis hun ikke pa2 stiedet Iovcl at vilfo giflo sig mecl mig." ,,Men le d'u del ial\1().rJlig ?" . Atter ·t"<>r han med den skja:lvende trna11cl 0 1·cr del bleke, 41ordreide ansigt. "Jeg Yet ii.kko - du frorr sl.:.i:u· nok. jeg ltatlclc jo cLrukk·el en del," sa han. ,J-Ivad hændl1e (for ~a ?·• ,,Fr01r.st '.lio h1un; men saa begyndle hun ~!l likewl al trio at det ,·m· alvor, <>g forsokle ~tl raa i'al pa:a re\;oh·eren - og saa var del al d·e l hændle." Han l·~l'ug ; jeg lror mælel sviglel ham i oielJlikket; litt erter vedbkv han: "D·u kan {rorslaa, at del paa ingen ma;i Ll' var min bensigl ut IL~}Ø're hm1de 1110.gel oucll; men mens vi kjæmpel 1om revoln~ren - oo- hun var forl'•f'rdelig slerk - , gik re\nol'veren '°'aY ! Hun ·ut. slolk et skrik - elet var 'Ullderlig at drnurJ'.01re11 ikke høl'be det; men del gj10r.de han ikke -" 1og iderefle.r saa ,ieg at der kom en blodplei frem paa del hvite silketørklæ hun haclcll' 0 111 ·halsen." Han skj ulle ansiglet i hrenderne, og c:n hulken gjennemr)'stet 11am. .kg reislei mig u.g grep ham i skhldPenc. "Skal jeg kunne hjælpe cUg." sa jeg, ,,saa ma·a du tia tctig sammen log for lælle mig elet hele n oi1agtig som det er ga.al li!. '' Hau saa op paia mig meLl el fortYilet blik. "Ja, dere saktø1rere skal jo ha alting saa noi<.1gtiig," sa a1an gr::ctt.en; "men det er fryglelig flo·r mig l:tl skulle rortælle del. " . "Flortælller du mig ikke det hele som det er gaat ti'l 5traks, saa vil' det ikke kunne ny,tte dig noge:t ~l jeg et'. sakf,ører1" sa jeg:.
·
",:Men naar jeg gj.ø1· _det,· sau vil du vel• hjæ-1pe. mig ~ ikke sandt, Jim?" · "Du kan 'ml L::cnke d·ig, · at jeg ikke bar °lyst dii a.l so min eneste b1<or paa.- .ailklia.gebænken, 1· l.Joskyldl flO r moret Hvor er nu: aamern ?:' :, .,Nu koommer jeg til dot,'' .'i;t ·~ han i11ed !Hes stu11me. ,"Jeg .sa dig, · at · Jep; ~ila: " en llloclph:t paa hemles halstørldæ., d<:'nn_c plet .bredte s:g,. ·lø.~ lilsidst f.a.l'dt .h'l111 = s'<lmti1eiv.i s~ctct', . SllØiu'nel ·'• rt::_ pat· ganger og. ~aa .sf'l i · gansfo•: ub~'~<;llig. " ~ Oc.t var ly<l.eiig. al !tan hadde. dræpt damen. "lfrad gj·orcfo (h1 saa ?" spurte jeg. "Jeg \'issle .ikke Jn-ad _jeg sku1do gjøre. Jeg l.Jl-ev 1ædr'u 1ø:coJ'ikkeli{:{: det bete k'Om jo sa.t ptud,-.eJi,tr rog \':11 · saa skrække!ig. Men jeg maaHc la:ukc 111i.g om . Det '~ar klart , al hvis jeg kjorle h_;cm tiil. Be.alJon. hrnr Dora bodde ~·ammen mctl sin mor. ~aa vilde jeg bl<i arrestert Jiot· mord: men elet 1·ilclc .iro ikke g.3gnc nogen, og det beclsloe jeg kunde gj:Ore · synes ]eg det·t\)r rnt· "1t skj·uk hende.' · Han grep !fat ·om mine k nær og "·'·sLcl :iv sindsbe:v~o<Jelse .
"Vi kj.øJ·le nclop nNI ad CromweH Hoau, ;ig jt!g kom. til at treuke paa del stoi.·<', hat:,'færdigc lius ved l'ie1·ern Square. Du ,-et al den ene halvdel er fær(!ig 'Cl.g lei-et ·ut, og at by~herrL·11 .-.om sl·ocl Jor den anden halvdel gik rall iL '' :f·eg nikket t1laalmodig. ".Jeg ropte til kusken og be.falte ham al kjoTc op 1fl()ran ~e i'ærclige 'lciligheter,-og da han stansl'l, scndlie ,ieg ham '>P i treclie .e tage i et ·t ingert l'rend. l\fanden gik straks derop uten a t Jlæ re uogen mislanke. Kl·okken var den gang nv1.:r 10, og der ~"ar in,ge~ mennesker oppe. .Jeg IU'flel Diora 1ut ... ,. ''ognen og løp med hende iml i de ~æl'di•"e n•m i ll'usel, 11\~ r jeg la hencle b.ik en væg, hv101·efler jeg gik lilhake ror <il sende d1<osjcn hjem .
·Jeg lnik gardi ·11el flor gl11gh·uUel kusken ned. før k1on1 tilbake .O.r( bkv st.a aende mecl hro del inrl ~d clor,·indtnel .og lo·l ~·om om jeg tralle licrind, indlil kuskcn Vri!' klOIIllllCl ·o p paa bukk·e n igjen. Saa gav jeg ham en halv s overeign rog sa at han skulde kjøtc <I.amen DI Beation:'l[ansi·ons. '· "D:u - var }o g:i!.."
"
1
Hcrbcrl u:ir Dora ind i det 1tfærdigc rum, hvis dør det lyktes halll a'L bryte t><p, og la hende bak ~n Yæg.
1-;a jeg. Han ænsc.'l mk! ikke. men YC'dbkl': "Da Jeg var ~ k-0minel tilbake til huse I,
~aa jeg st11aks fat hun \'ar clø:cl;. ror hun laa akkurat i samme slill'ing smn da jeg haclrle. forfall hende. 1111 manlle .ieg allsaa se <tl finrle paa llV"Oril"des jeg sku.Ilde skjnl·e l1cnclf'. Der var en Jitcu h·gncslue i den 11fa:rrlige lry;.(ni1ig. J·eg gik der1:-orl og prøvde tloern: den · nll' sl:'cn.gl med en li•l'ngelaas. Del lyktrs mig al \rrisle clcn op med el stykke .iern s·o m Jaa henkaslet paa gulNel, o.~ j-eg \StHL at værelset· ,·ar tomt. Jeg bcs!lutll't at rskjlile Doras J'ik derincle og lanse <l~Y ren igj en .'· "Gal!" ' gjcnt1ok jeg. "Jeg b:ir liende ind og la hendt• bak dore11 S<1:iledes al hun ikke kund e ses fra vinnduct. S:rn gik jeg ul 0g laasle doren igjen.'· Han sal d·oi· hell ,Jrorl\· i!l~t •og n·ed lingrene, mens Ji::in saa loip paa mig med et bedende blik. . "IIV'Orf1or er du siia kommet til mig?" "Purle .i eg r.asencle. Uan kak paa skuldrrne paa sin gamle, hjælpelos~ maner. ,)eg lr10dcle, du kui1de hjælpe mig. Jeg hadde .fo ingen anden at gaa til.'' Hans bønfaldende t•onc rørle mig: .I·eg visste 11,·or \·enneløs rog hjæl'peløs ha.11 var. Jeg Yar hans eneste br1o·r tog li ,a ar ældre end han. ",Har du tænkt paa at den unge pike kauske ikke er døid, 1og at du ved. al stænge hende inde i delte værelse har t'lorsoildt den sidslo chanse tH al Ji.-el'se hende? Der e1· nu bare l'll ting at gjøire, " 1utbrot jeg og sprang op. ,,Vi maa sh·aks gaa dit, bære hende ut og bringe heride,
2G <'ni.en .hun er levende eUer døid, · til def nærmeste hospital. Det er det eneste haab, og .den risilim maa du Iøipe." Som alle \mennesker med en svak vilje gl'ep han tnetl begjærliighet denne nye pl~n. ;,Det er riglig - det maa vi gjøirel" 1utbrøt hun. "O.el var f10rfærdelig dumt at 11a hende bli deri''. ·
Nr. 2!
A L L E R S F A ~I I L I E - .T 0 U R N .\ L unc.loerlig sp-il av skjæbnen var 'Urøirt av ilden. "Og vl:erelset ln"Or hun blev baaret ind ?" "Like bakenJ'lor !" . Jeg tQk min b~'ors arm og trak ham med derfra. Jeg var Porfærdelig bek.l1emt og følle mig - gansfoe syk l\Ien en barmhjertig melkemand som isaa hv11><r daarlig jeg var, viste mig tiU en liten sidegate, Jn1or· der laa et lti tet v·e1-tshus siom allerede hadde aapnet sin døir for publ'ikum . "De er !11'0k blit rent medlat av det, g•odie herre," sa han vcnlig. - "De og saa den and•en herre, han ser heller ikke frisk ut. " Imidlertid bJ·ev han endrm mer fol·bauset, da _i-eg J1vrlangte to gl'as cognac, og min bror og jeg drak glassene ut ·uten at b!oand·e vand i. Der hioldl en taksameterdrosje ut•e nfor ver:shuset, <len fik jeg min b1ior praktis·e rt ind i, og saa kj-ørlie v:i hjem. "Yar der å>ld i huset, iiør du i1orI1ot det?" utbroøt jeg. "Paa mit æreSJord - nei," svarle han. AU:e bevi•ser paa hans forbrydelse var da n:u det mindste .adelagt.
.Jeg klædle paa mig i en fad, o·g han hjalp mig, saa giodt hans nervo1s itet lill'ot det. Tilsitlst la han sig paaknæ ug knyllcl mine stovlelisscr. .leg var lfærdiig i lo1pet av raa minutter; men nu gjaldt det om at sri'ppe ·ut uten at vækk·e mor som nitid sov meget let; men heldigvis var leppene meget bloile, og snart efler stod vi i d;;n lille have-. Kl:okkcn var da •omlrent tre. ~·ommernatlen var iss ·og klar. · Vi skyndte os nedover <len smale gaten hak J lollands park, iog jeg saa slet ikke e'fler en _drosje. Jeg vilde naa tiU sku•e piadsen ·Por min hriors laapelige handltng 'uten .noget vidne. Jeg v!lr fuld nv bitre Lanker som jeg dog hel'dig"is ikke gav v.rd. Vi var knapt kiommel ut paa Court Hoad, fo;r • I\l1okken var omtrent halv et da jeg v:aa.knet jeg saa at der maa[te væ.re ll'Oget •u sedvanlig paaf::-<.'rd·e i <len retning vi gik Hirnlen var saia næsl1e dag efter en meget ·uroolig sØ>vn, og det uhyggelig rød, der var mange mennesker som ~~p -vai- lyden av 'frokost-gongongen som vækket mig. Paa sofaen med det halv-e av mine sengklær 'florbi os, 1og c11 sprøite kjørte nedad gaten i over sig laa min bro·r i samme sli!Ung hvori fold rart. Jeg stanset en mand siOm kom løipende,- og han var sovnet om natten efter v-or hjemkomst. 5purte ham hV'Or det brændte. " Et sted hak Philbeaeh," svarle han. Vecl enden av C1"'0mwelli Hoad begyndl·e jeig .al 1'~a bange anelser, og en gysen g}enne.mrio·r mig -siQrn lom en kold vind suste om mig. Jeg trlQr ikke min bl'Dr hadde de samme anelser ~om jeg. Han gik taus ved siden av mig med bo·i•e t h1ode ·~g frakkekraven trukket •o p om orene. D.a Yi ),;IQm til omdreiningen ved Nevern Square, hlcv jeg ganske sik~er i min sak, ·o g jeg satte m·st•e<l i 'fuldt Iøp. .,Det er det lrus bak Ncvern Squarc som ikke er f~crdig !" ropte en gut idd han !101· f-0rbi os. Der var allsaa ingen lvi!l længet·. Min bt"l()r S'Oln var blit likblek hadde ~mdt tf'0r al J:ølge med tmder mit løp. · .,Jim, det ei· skrækkelig - skrækkelig!" utbrøt h;111 stønnende. Da sa deg n1o~qel som jeg straks ia.ngret: Herbert stanset, og der w1dslap ham et skrik .,Goddag._ Mr. Dnnvers," sa hun, _,jeg i1ar ventet :aa jeg hiOdde folk viUde ha lagt merke til 9,eL Dem." ...Aa, si ikke det!" tiOpte han. - "Si ikke def! :' Gerefler grep han mi.g i · armen 01g trak mig Eft•er at ha tat styrlebad sendte jeg bud eftm· rned 5ig. min gamle tjener Mallard og forklarte ham at .,Skynd dig !" J"'Opt.e hau . "Kanske vi endn·u min b~r ikke var bra, •og at han maatte se 1eft2r k;1n komme tidsnok til at redde hende!''" ham og sende bud eirter min huslæge, hvis det .\I·e n alt haab J den 1:etning blev snart belat blev nødvendig. os, da vi k•ommet saa nær al vi kunde se den Mallard blev ikke det mindste ilorbaiuset over hrændiende bygning. dette hverv, derimot haidde jeg mer besvær med Skj.ønt vi var mellem de første lrm1dreder som at slippe fra mor s·om vilde ha nærmere opk·om, var der dog aHikevel trukket en tæt ring 1lysning om '.Herberts sidste bedrifter. Men se:v av konstablor omkring stedet. mim·s bekymrede ansigt h.-unde ikke hi11Jdre mig Uten et ø-iebliks betænkning styrtet Herbert i d·e n beslutning jeg hadde tat. inu m1:it denne ring; men naturligvis bl'ev han .T eg viide bort til' brand.stedet; jeg maatle ro sl1·aks tat i nakken og kastet tilbake. ·e nden paa dette drama. Han s!Qg om sig og sparket, og et Øieblik saa Da jeg hadde spist lunch sa jeg, at jeg sk'ulde det •ut oom iom han skulde sliaa sig igje.nncm; 1ut i lf'orretninger. Men rør jeg gik sp1ra.ng jeg men nu ttok tre sterk·e konstabler paa en gang 'Ovenp'<l.a, h\"Or jeg fandt min bror lysvaiaken. 1·at i ham. Jeg ]Xtala ham paa det bestemteste at tie med "La mig klomme frem! Min Porlovede er hv.ad <for var f•oregaat, og uten iat spilde et 01iejo derinde !" · blik begav jeg mig derpaa bort till det ned.,Der er ikke et enesLe menneske derinde," brændtie hus. Jeg hadde ikke taahnodighet tiU sYarte en k1:instabel. "Huset er jo sliet ikk·e byg- at gua, og derfor tok jeg den første taksruneterget færdig, og der er ingen som bor der." dt'("Sjc jeg kunde faa fat paa, og laante kuskens .Jeg tror de vilde bragt ham paa stationcn, avis; fo1· hjemme hadde jeg ikke tnl'det [æse hvis ikke jeg hadde lagt mig irneHern og for- ll'oget om branden. klart rleip. ø.t han var min bror. Jeg fik ham I avi1sen sl10u der bare en k!ort bemerkning nu trukket ind i menneskesværmen S'Orn stadig 1om branden, men ikke et ord om at der var blev st,øne, --iug fik ham bet'Oliget litt. fundet p·0gel lik Huset \'ar nu et eneste s!IOrt baal, og det s~ocl Brandst.edel gav mi:g heller ingen 01plysningor. klar[ t'lor mig at det rior brandkonstablene ikke En søvnig hrandm and sat i 5·10len ·og døset over n .r andet at gjØlre end at la det brænde ned till en avis, og den sedvanlige fl'ok av dagdrivere gnmden. sllod og saa p.aa de sværlede ruiner - - det var lit av den brede gatedø1r i den bebodde del del hele..Jeg provtle at oondere brandmanden. av karrøen vælte:t en uavbrutt strøm av mænd, "Er der ingcn ling fundet?" spurle jeg saa kvinder og barn siom ikke hadde stort andet likegyldig s1om mulig. paa end sine natdragfer. J.eg rok et fast tak i l\Jandeu 1:ipt1ok ikke spøirsmaalet meget venli~. min b1"'0r; f·or jeg kunde se paa ham at han "Hv.atl skulde der vel1 findes andel end n1:igen v::ir nær ved at besvime. Jeg hvisket til ham: murrester?" svarte han. "Hv10r var de t?" • "Ingen knt0kler ?" Han nikket over mot et av hjøirnene i den "Hvad fQr knokler?" brænd<ende bygning. Jeg saa der at en planke Det var det hele jeg fik ut av ham . sl()m han hadde omtalt og som føirte fra haveJeg følte mig dog enduu underlig ·urolig, og g:ingen '<>1-! ind i den brændende bygning ved et da jeg gik tilbake tH Nevern Squa.re, ~om jeg
til at •t ænke paa at den avdøid·e dame hadde bodd i Hammersmilh. .Jeg stanset den 1'øirsle ledige dT'Osje som kom forbi mig og kjø rte dit. Jeg fik vite ln·1or Be.aton l\Iansions laa og paia en t::ivle st0m hang i trappegangen saa jeg, at l\Irs. Blake tJ1odde i 'treidic ·e tag·e. Der var c.levat-0r i h1uset, jeg steg ind i den og blev IOIJ"let del'Op. .Jeg ringle paa l\Irs. Bla.kes do,r, l:lJ den bl'ev straks efler :rnpnel av en nydelig klrodt stuepik•e. "Er llfiss Do-ra Blake ikke hjemme?" spiur:1e jeg, idel jeg hemmelig skammet mig over dette hykleriske spø1-smaal'. " .Jo. lrun er, Sir. Vil De være saa god at kto mme indenfor." Jeg blev i hø,ies~e grad 11o-rbau~et. "Er De sikker pa.a at hun er hjemme?" spurl,e jeg. ".Javisl e r jeg sikker pa.a det, Sir," svarte hun. "I-horfor skuld·e hun ikke være hjemme·I'' .T·eg ophold'l hend·e ikke med nere spo1rsmaal men gik ~nd og blev ,-ist ind i en hyggel1ig !ilen dagligstue med 11tsigt til cl wn. Jeg navngav m:g siom l\fr. Brownlow. SLJ',a ks ·eifler kiom en hø1i, elegant dame ind. .Hun h"a dde et .ritet bind 1:im hal~·en , men saa eli'ers •fuld.kommen rrisk ·ut. ll'un sl1og 1op en muutur, naturlig lat~er og ra].;:[.c frem haand•en. "Goddag, Mr. Danv·e rs, " sa lnw. .,Jeg har n11tet Dem, og selv om jeg ikke del ·hadde, vild•e jeg dog stra1.;:s ha kjendl Dem paa Deres likhet med Berti•e.'· "De har 1Ventet mig, " sa jeg renl rorbauset, idet h•m1 bod 'mig en sl•oI. "Ja,·' vedbkv h1un, ,,fior Be11:ie har jo i den sidsle tid a·ast Wt mer end han har Jov til - synes De ikke ogsaa diet?" Jeg kunde ~I kke andet end gi hende rel. "Hans 1opf01rsel i drosjen sidste uat bragte bægeret ti1 ;it 1fliyte 1:ive1;. -0-gi jeg syn'.•es del var piaa tide at han fik en al\,oirlig lektfon . Han kunde j10 gjerne ha dræpt ·e nten mig eller sig ·Selv. D,>1 1Pistolen gik av streifet l"ulen bare haisen min. Jeg visste at jeg bare va r meget Iet saaret; men jeg tænkte det kunde gi Bcrlie en lekt:1on.'· "De var n.Hsaa ikke - ?" spurte jeg, idet jeg følte en \Usigelig lettelse. Hun svarte ikke p;1a spørsm;1akt, men rakte mig sil ci.garetetui. . " .Jeg •l1ot ~om om jeg var død og lot ham bære mig lind i den ubebodde bygning; men jeg Y.ar :rigligimk mer faldt ut av rollen, da han h'Oldt paa at mis le mig paa gulvet. '· "Men hv·orlcxies kom De dia 1ut igjen?" "Gjennem vinduet - tlet var lel n·ok del." "Og saa gik De her hjem"/'' "Ja - men jeg er ræd t101r at det var den fyrstik jeg strøk av s•om kan ha sat ild paa bygn'nge.n. "Det er hø!isl sandsynlig," sa jeg. "i\len der er jo ingen .h."'Ommet tilskade." ved-_ hlev hun ganske kl:>ldblodi:gi, "og jog nærer ing•e n tvil om .at eieren er me~et glad over at' være sluppet fm det paa den maoaten." Jeg S\'arte in tet hcrlil. "Men hvad vi1l De nu gjøre med l3erlie -?" sp' urh~ hun i tt skarpt. Jeg trak paa skuldrene. ".Jeg har et 1fbrslag, '· vedl:>lev hun . "IIan har jo bedt mi,g 0111 at bli hans hustru, og jeg har en 1Saster sum er gift med en farmer i Arg•enlin<i. IO·g s·o111 vil overlate os endel av farmen, hvits vi bare kan reise fem hundre p'un<l. f<',1.rmen er ikke iopdyrket. - Hvad sier De til _del? Jeg vi1l gjerne paata mig at passe p.1a Berl:e." .Jeg synes det v.ar det bedsle J'lorslag jeg nogensinde hadde høirt. 1
1
Løsninger paa opgavene i dr. X' avdeling· i nr. 21: 7 4 - Do to terninger : Der kan med to terninger gjøres 21 forsk j e 11 i ge kas~. idet der med 1 t il f.orlal (tierne, kan gjøres 1 kast, med 2 til fortal 2 kast, med 3 til fortal 3 kast osv. Lægges alle <lisse kasl sammen faaes ialt 21 kast. 75. Hvem forfulgte tallerkenen og skeen : Ne'Icrst i høire hjørne av bill&J..et ser man ha I v. m a anen med ansigtd vCIIldt nedad. Og dreier man billedet saa den øverste side V'end·æ- nedad, ser man tydelig en h v i t h u n d o.g hodet av e n k u . Det var alL~aa l\Jaanen, en hund o.g en ku som var efter de Lo flygtninger. 76. Kamgaade: Naar man ordner de 19 bokstaver pan den rigtige maaten faaes føJgentle fem nn,·neord: 1. S n e k k e r, 2. S ka l, 3. E d d a, 4. K a n e o g 5. Ravn
• ALLERS F A \r TL TE - .T 0 ll R N A L
Nr. 24
MUSIK.
27
il-~~l~c~a · Den norske Handelsbank I~ ~ mesterskap~e~;1:~~!:id~a~~ai
øre i porto. MUSll(HANDEL, Norr koping 1. Musikinstrumenter, strenge og tilbd1ør bedst og billigst. Violiner. guitarer, messinginstrm., sextetnoder, taleapparater og plater, ital. trækspil m. m.
~I
A· TH • NILSSONS
Hjalmar Johnsen,
I
Alle aar vundne paa 6\lØA CYl{EL. l(un kon~ant -~.'.:~~- men rimellie
~
Ill
~
Forben TR.ONDHJEMS HANDELSBANI( oprettet 1885.
• --·
Kristiania. 17. ·· · · · , Kirkegaten --· · _~ --
IE
-Trond··hjem, · · - - '\ Søndregate 13.
·--·'" ~
Aktiekapital og fonds k_r. 80.000.000. J:"orvaltningskapital pr. "'/• 1918 kr. 325. 000.000.
Mo1~ar mi~ler
~
iB
"
"
t:,I
inds1~ud
p:,a
"
"
"
~p·~:::~l~~e:rs ~~-s.i~e'.s~ :~~
: : : : : : : :
112
folio . . . • . . . • . . . . . . • • • . . . . 2
~~t.
re:te.
"
"
Utfører alle arter av bankforretninger.
'---··
. SVIME~KE~ i alle størrelser utføres, almindelig bok· sta,·J\øide, Ca. 1 cm. , kr. 0.65 pr. bokstav. Sendes mot opkrav. Elias Ieatmo, p. o. Øisletten pr. Namsos.
1 ~ I
-
Frimærker i faksimil. Rep. al beskadigede Mærker. lndkøb, Salg, Bytte. Prisliste gratis og franco. Prøvesending. F. Foumier's cftf., Genf, I. Schweiz.
~
IV/.A'W.Å.~A~/.A~~VA~A'WA~A~A~~~-.
BYGNINGSARTIKfl COMP.
';i.1iA'fnra
Drammensveien 6 . l(r.anla.
I 1 I
METALUTSTYQ. Opp11dsn111g. Pati nering. Oksyc/erinf!. Reparalwner . Mela/trykning. Fornik-
ling. Fcrmessmg.
Parba
Forkobring.
Dør- og firmaskilter i messin~. Mcttilarbeide efter bestill. og tegn. Metalutstyr, Dronnin· gens)!t. 40, Kr.ania.
'de
J0hnff el
Gjør et forsøk med Parba, der er hudens naturlige næringsmiddel; den renser alle porer og gir den fine hvite teint, som er saa eftertragtet av alle.
i
'
Tir. ?lf\5fi
Ved kjop av lomme-, væg- og vækkeure, urkjeder, med a ljoner, ringe 111. 111. billig:'te pri• for videreforhandlere. lllu- 1. ~treret prisli ste sendes gratis.
F. Paulis Li!jemelkcreme er 1111 blit uundværlig for enhver dame, der sætter pris paa at bevare og forskjønne sin teint. f. Paulis Liljemelkcreme efter· later ingen fettglans. PA~FYME~I F. PAULI A.'S., .
KRISTIANIA.
e
e
-
-- ·-·- .
fra Norge direkte til Amerika 1 l(orrespondanceundervisning I violinspil, harmonilære og afgaar damperne Oscar 11, Helmessinginstrument. Alle kan nu lære sig disse fag. Prosp. grat. Musikdir. C. fl\BERG, avd. 1, Villa Strandtorp, Tjørnap, Sverige. lig Olav, United States, frederik Jared .Johansson, urlagcr, I \fiirnamo, (Sverige). ; --------------------------------VIII medtagende passagerer i 1 alle klasser.
-Parba creme l i~~~~er.
Generalagent
F~-
Christiania.
Offo6rande
"Handy" cykler,
~M~
LIE,
l{arl Johansgate 1,
Alf ~jercke~
cykkeldeler -~ og alle s lags sportsartikler. ·
Fama symaskiner
=
~
stort utvalg til billigste priser. En gros og en detail. o Forlang tilbud.
lkrr<'u paa besok i banken): " Her slaar vist alt lil ved <let gamle? ~len j eg ser ikke Dem~ Bernh. Øye's MaskinforretninC-. ka~ se n2 1· in er. " • .KRISTIANIA / Sportsavdelingen, l{ristiania. -.i... B:t n kd i rek Ioren (med et suk): "Vi heller ikke I" 111111111'.'llllllllllllllllllllllllJlllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllU!lllllllll)lllllllllllllllllll(llllllllll; . 111s11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111
EIEIIDOI'lSAVDELI!få~
.'.>TORGT.10' TELEfZ6ll'r
•
FERNISSER _
-
-
©
" i;
OG -
"Allers · Familie-Journal"s Sykurv.
rJ
Uke!'tllge tilskaarne silkepapirmønstre til <lame• og barnegarderoben Skriv navn og adresse paa nedenstaaende blanket og send den, tillike m~d. l~ øre i lr_imerker, til "Allers Familie-Journal", Storiraten 49, Kr"t1ania:, og De vil pr. post portofri t, motta nedenstaaende smtmønster utklippet i silkepapir, lærdig til bruk.
llJuse mNl
~k.iørt
j-
til tlamel'.
~l odcllen er sydd av brnnt slof og p~ ull-t med et broget strekbroderi. I · midlen indsmcvres blusen av rynker og s:1111111cnho 1dcs av ,e t · bel te s0m fø•res gjen nem S·l,o frcmme . Der merlgaar 2 m ..5~0'f av 110 cm.s bredde. Mø-nsl·e~· ct bcst:1ar ~om liillcdeL \·ise1· av 2
J:o~
Den hah·c bluse.
"
2
!Erme.
Ved lilklipningeD l æJges mønsteret langsmed
.-
stiofl',e l. Den fot-rr~t c midbe av blusen Iang~ rned sl!ofrels bret. ·
Bestillingsseddel paa
Sykurv nr. 24 Pris 15
ø~.
9<:> '-
-----·~-~~-~-- -~~~ ---~~~~
· ~~.
.UlydeliR skrift YtOldc:r. Ceileh.~pcdi!iollj
lnlcl er l'tllJ; saa spdr,;omme. lige paa is•om ros og den kos·ter da sna [i lei. H os m:1ngc et· aiar~;i, t,en eu k il mening u m r.ocr'genc : d e l r1or al rosen kan lia skadelige f o~geir , at den ~1om er bl!L 1·osl ,-il bli inclbilsk og fori"æng e1lig eller lrnnskc 'Opgi anslrcngl'l~·e n l•oi· sin i'rcmadstræben. De Jar sine baru vg underordueck anslrenge sig da;; 1ut og dag ind 'llben en venlig opmunlTing el'le r lrn~J1 'n m al Yinde anerkJfnddsl: !'10 r sine hestræl>elser. Forældre kan i slu opdragel~e ikk,e b~gaa 'trogen slo rr c kilt . ~-1~d denne, aldrig at J"IOSe sine Jiarn . R'O~ !frembringer alt del g,o<lc og ædle i et barn; del harn mm blir' rost slr:-cver fl v <11 erne erter at bl'i rosen ncrdig. :\led 1··0 ksne mennesker ll!:r •Iior1··orholdel del samme. Forsøk >l l !'Osr din ljeneslepike fo1· et eller ;1mkl gocl t utført arbeide og <l u Yi1 erfare at nC'LOp det stykke .arbeide vil h'nn i hele sin ljenestetid l!tf,Ølrc mes t omhyggcJi,g "Og bedst. \'el fintles der mlodne og rasle karaklerer som tu ten hensyn til . r'Os eller dadcl med energi . stræ1
deler. Fig. 1.
dine bh.ru.
~
,·er J'remacl 1il d e t maal', de e n .gang har Eal sig ; men de fleslt! mrnncsker 'Og især 'ungdommen lr;l' nge \ fl .den 10pmuulring som ligger i ~"orlsatlc yllinger :t v bi1f1ald 'o g (t:il'lredshct. Rios ulreHer meget mer end el.adel. De beho\'er aldrig at J1ryglc i'or ut være for rmHlhaanclcl med rios, hvis du bnre no1ic iagttåi· · den .flo·rholdsrege1 a l d r i g a t b r ·u k e f a 1 s k r o s.
J.
Hun soker - - -
n.
-
llvcm hai· ikke i sin o mgangs kred~ s!oll paa den evig sokend c h11smor? Llw1 !eler crler sit nøkleknippe, s!n J•O'rl<'monn'l', sine IJrill<'l', s ine han~';<'r, sin pa.ropty, s il. to mmi' lor k læ osv. i cn urndeli!!h" t - del s lok kars nwnnrskc t ! bringer en t<'Or elet ,1 v dagen m ed al tc:e eller aJlc ele ling so111 nu <'ng:10g C'!' et 1101lve1: dig led i det <laglige liv. gode humor !itler ikke alene unde 1· elet, men h r[e drt sam'ede dag:irbeic'e iwmmcr i ltla vc v ed det ~!nnrlcn h li1· med .!·~! l e utan\modig og græl ten ov er !lei. Det er jo hell er ikke 'nteuc disse )JruksgjensL:mde1· som hu ,1 ro rlæggc1-, nei, orte ei· det meget vi ;.:ligc sak<"r som p::ta cu uf·orklurk~ 111a nle er htit borte meJlcm h::c;1. dcrnc nao hende. Del er ikke ak11c :i:!rlrc ·1wsinodrc som er til boic li s lil u~ lle; het- . kan Lie jo un ·ls.kyltks
n,•t
1
• ALLEns FAMILIE-JOURNAL
28
Nu kan alle faa et kraft1gt haar og skjeg. alt løst haar overflødigt.
/,,
-Kav1ssant haarvekst
t."'
fremkalder det skjønneste fuldskjeg og det stilfuldeste overskjeg, fuldendte øienb yn og et kraftig!, blankt og skjønt hovedhaar paa forbavsende kort tid. Farver ikke! Kan anvendes til l saavel blondt som mørkt haar. IW".:.<.:.'Ø5l~.l Skjældannelse og haaravfald hører ".,,~·'Jr. straks op og •Ravissant haarvekst< ~ virker derefter som kraftig føde for 1?/ haar- og skjegrødderne. ,, G for pengenes tilbakebetaling, l'ti.•; hvis ovenstaaende virkning ute' ;·~I.,. \ /·.:5' blir, medfølger hver flaske. ll~,..i< .• · •' • N edenstaaende et lille utdrag hV en 1 !"'') • ·0i · - - •..". mængde anbefalin~er,. vi har faat. " ,. ~" 'F.' ~ Hr, E. P. skriver. •Jei kan efter at have anvendt 3 fl. av Deres haar"jog _ ,• • • kraftige haarvekst igjen til trods .for, "'(~ \lo li' ! ~ at mit haar var faldet helt av.< 1 ~~ "" Fr. E. A. skriver : ·Deres baarmiddel •Haarvekstc har vist sig at være aldeles Jtmerket, idet mit haar er blevet meget rikere og fyldigere.• Fr. D. T. skriver: •Ji"lge Deres ønske vil jeg hermed gi •Ravissant haarvekst< min bedste a";)cfaEng, da mit haar er blevet langt og kraftig!, siden jeg begyndte at bruke dette middel.• Fr. A. H. skriver: •Deres haarmiddel •Ravissant haarvekst• fortjener den bedste anbefaling. Det har paa relativ kort tid gJort mit haar stort og kraftigt.• Læg - naar De friserer Dem - merke til, om haaret gaar av. I saa fald bør De snarest skrive efter ·Ravissant haarvekstc, saa at De maa kunne bevare den baarrikdom, De har, og begynde med dette middel, meden• det er tid. ~avissant haarvekst. Pris pr. flaske 2,85 porto, 2 flasker portofri!. Sendes diskret pr. postopkrav fra ~avissant:s generaldepot:, Nørrefarimagsgade 9, Kjøbenhavn K.
3"· ·~
lf"J'j
arant·i
1,;d,~1,~~~,6 ·. . .~'<' ~ m""' '"'""'• >~ •~« m<• ' { ,./ · "..·r • ~~~ ~ ~
'
Reparationer
av
Telefon 16791.
Cyklerne "Svalen" og Motorcyklen "Excelsior".
l
Apparater og utstyr for alslags idræt.
talemaskiner
Nordisk Musikforret:ning A/S, Søgat:en ."
z,
l{rist:iania.
Husmødre kjøp Fredr. Hvedinga norske pudsemiddel
bedste eksisterende puds~ middel for messing og alle blanke metaller. Under overskriften
"Et udmerket pudsemlddel"
skriver bladet "Urd" : Sjelden har kobber- og messingtøiet skinnet som nu, da vi bruker fredr. Hvedings flytende pudsen1lddel ~lankolin . En tube er rigiig drei.
:JI Baarfletter
~ ~
~
Giver Haarredderne sin naturlige Næring, styrker Haaret og stanser dets Affalden. Borttager Flass !og frembringer en blød, silkeagtig Haarvækst. ,_- Talrige Anbefalinger. Pr. Kartong Kr. 5 .00. Udenbys Porto 50 Øre.
Wolff's Magasin, grænsen 10, Kristiania. A.
I(
av ægt:e haar og I alle farver fra
9.00, 12.00, 15.00 og 20.09 kr. Prøve av haaret indsendes. Exp. diskret mot opkrav.
Nordreat. 11.
&9ff/Jot/JeAer 71/0(/fa &ur.fornyer.
Imerslund &Co.
Kristiania, larvgaten 18.
Faste la ve priser. Godt utvalg I barne-, sports- og dukkevogne,barne· stole m. m. Ill. katalog mot :o øre i frim. Carl J. Sjøstedt, Søndregt. 4 (ved Ankerbroen), Kr .a.
Musik- & Fotohandel
AMERIKANSK
SKOTØI
Likør og Brændevins Essenser.
Blankolin
(Norges største specialforretning i trækspil og talemaskiner). Luksuskat:alog grat:_is og franko. ~-~ - .
c.,,.,
Tilvirkning av rulleutv;•lg. Forlang stole, selvkjørende katalog. Avbetaling vogne og trehj ulede indremmes solide cykler. Illustrere! kjøpere. prisliste gratis mot 36 øre i porto. A/s. ~uliestolsfabriken, Kristianstad, Sverige.
jag!- og fiskeredskaper m. m. i godt utvalg.
cJ u:·
og av førsteklasses fagfolk.
N ori:es storste
Akersgd. 32, Christiania.
".
træks:pil
Specialite:
Ludvig Munthe!
+
utføres paa vort verksted
Nr. 24
Einar LBhD
Vi har overtage1 et fortrinligt agentur fra et av utlandets fineste huse til fremstilling- av likører, som: Curacao, Mara· shino, Benediktiner, Chartreuse og Punsch Christiania. samt brændevin, som: hkvavit, Cognac og Genever. Mindste antal der sælges ad gangen er 5 flasker essens efter kjø · perens eget valg. Bruksanvisning medEnn as følger hver flaske. Pris kr. 1.20 pr. flaske, porto og indpakninf( 75 øre. apparater er de bedste, Sendes ogsaa pr. efterkr.tv. Agenter oir; med dem kan enhver handlende indrømmes rabat. straks fotografere overalt. Pris fra 9 kr. 50 øre komplet. Post box 496, "Amat:ør · Fot:oChristiania. grafen", V' mmelskaftet 47, Kbhvn. forlanit prisliste. Fregner
12 Grændsens Skotøimagazin 12
fotografi·
ABELS KUNSTFORLAG,
~
fjernes paa faa .dage kun med Creme Any. Efter at ha prøvet alt mulig uten resultat bør De gjøre et sidste forsøk med Creme Any; det vil De ikke angre I Pris kr. 4.50. Utenbys porto 50 øre. 3-dobbelt portlon 10 kr. postfrit mot beløpet kontant i rekom. breY Kun egte fra
Trondhiem.
Deres graa Haar gjenai;tager sin naturlige farve ved 8 dages bruk av det prlsbeløn' nede, vandklare, franske haarmiddel I I jouventne de junon. faaes il I kr. 3,00 pr. flaske i parfumerier, I damefrisør3aloner. Hovedoplaget ~ Olga Bakke, Akersgt. 20, Chr.a.
Apotheker Wolff's Magasin, Cirænsen 10, Kristiania.
A.
Uilllllllllllllllllllllllllllllllllll llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllnllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll
94 iued al hukomruelseu er .btit svrokkct i uatencs løp, men selv ga nske unge 1ruer har uen feil 1kkD al vite Jn1o·r de hegger tingene; det kommer nærmest av al der ikke er nogen rixlig plan i deres husførsel og i hvad d<: i del hele tat foretrar sig. Nøklen til bryggerhu set hængm· <le paa en cJ Jer anden fl(æJdig Spike1· istedetfoG" paa nnklebirct'.et, hY·Or . huse'.s nøk!CT hor anbringes. Istedetfo1r al ba en JJcstemt plads til po·rlemonnæen, f. eks. i en Iaast skrheborclsskuf, l1yler <len sn'.lrl paa skrive- ellc1· sybordet, snart i tallerkenhylden , ja llO"Cn "jemmer" de•1 i suopeLenine~, et dypl lat eller lignende og maa bakefter, naar det gode gjemmesled er gant i glemmeboken,· 1i!1Jringe timer med at l'inrle rien igjen. Og na:ir de saa entleli!~ l'iuder tlrn, aner de ikke lworledes den er kommet dit. l-1\"cm !J ar ikke slott paa s!ike mennesker som !Jar fo noldt sig se],· og andre ærgrel>er og ulemper med denne uorden! I de fleste liJl'ælder kan det vel henregnes til daarlig vpdragelse og ;]erfo r burde aJle foræ!dre - og modrene natu.r ligvis i særdeleshet - inclprcule barna sine at ordenssans og properhet er elpar me:;el Yig'.igc faktorer for menneskenes lykke, og eierror tidlig opdra barna til orden og punktlighet og ikke ta1Je at de slusker und da. Nagr man indreller et hjem, søri:rer man jo gjerne fo r at · euhvrr ting har s!n •}JJadS, men clerm<"d (\I' det ikke nok, man maa noie passe paa at dette stadig overho ldes, man maa vænne sig li! at rydde op Clg forl:.inge av harna og pikene :.it en hYer ting ailid skal Jægges poa plods igjeu straks efter avbenytleisen. Det er ma nge som paaslaar at saarl an :i kkm at<"ssc og ordenssans er nrnlcl'iel og ikke kan forcnrs med geni ililet IO~ kuns tnerisk tonkegang, men dette er en stor feillagcisc, og man sc.r da ogsaa al nelop mange :w de kunstnere som e r naadd longt frem i verden har inclretlet sit liv plnn lll :J.'~sig og nctop har forslaat ~it deT m a a orden og akkuratesse til for at frembringe noget stort. Men selv om nu ogsaa nogen m,~ n<l er i;aa optat av s in gjerning
-
al de i hjemmet ikke vil o.fre en tanke paa det at lægge hver ting paa rclle plads, s aa maa husmowen gjo :·e alt ioJ· a l avhjælp<> dette og saa sætte alt in d paa at bli hjemme ts gode fe, ellers hlir der aldrig riglig velsignelse over det. Hvis hun er ensom, maa hun sætte i system at raa æ n d ret delte. hun maa opt.lrage sig li! n øiaglighet 'Og fordre av sig selv at t'iugeoc aJtid lægg .:- s <l er lwo·r de hører li!. Saa maa htm likcsaa systematisk vænne Larna t il orden, Ja dem lægge sit toi pent sammen naar ele sk at lægge s ig, sæt le støvlene og ga losjene ak kurat i r ad om a fteuen, vi se dem hvo.r slygt <let ser ut naaT der silter haar paa kammen og se eflo1· at de lar det bort osv. Ogsaa med hensyn lil sko:ehokrr og li:!keløi skal barna vænnes til orden og properhet ng moron maa ogsaa her Yærc paapasselig og ha oie med at de lwhanrller sine s1ke1· o.rck nlli g og :.i !lid rytli!C'r op n:.i s :t•l ter paa pJads, n:rnr de e r frcrdi.:e med lckselæsning el' er lek. De menuc.s kcr snm synes al orrh-n e r ugrnial kan man he om at kaslti blikket p,1a s ljernehimtcn. Fineles <ler et slø rre, mei· o rdn et system end den , fintl es der stol'l'e og fastere lo YCr eud de som hersker der ule i vcrdensrummet, en uendelighet av stj<:>rnehaner krydser hverandre o~ kan eler tænkes nogel mer geniaJI ·? Uordentl ige mennesker opnaar -aldrig virkelig Ye!signelsD Qg de maa i hvert fald selv lide meael under sine foil. ,
Hjemmel. Nogen flere aspargesretter. Ved I. W. Aspa r g c so m e 1 e t n r. 2. Herlil brukes 6 egg, Jilt sm ør, 1 t<.skefu!cl po te tesm eJ sa,rnt litl sal t o~ sukker og 1/3 kilo asparges. Det trænete samt skallene av disse kokes og av delle vand hrukf'..s 3 spiseskefulde. MeJet utrøres deri og heri
95
piskes litt smør som er tlelt i smaa styklmr; derpaa piskes eggene r igt ig godt i det og omeletten stek es som omelet n.r. 1, idet man har smør <'lier olje paa panclen og he:der dei gen paa, naar den er varm. Den · s ~ e kes ved langsom varnlD og under s lekn ingen stikker man st adig med en kniv ind hist o'g h er, saa det flytende kan bli slekt met!. Naar de n er slekt overheldes deu med de kokte aspa rges, som i fo n ·eien er skaarel i smaa stykker og Yendt i !ilt smor. Asparges m ed r istel bro ti . Til S pers·oner. 2 kilo asp1argcs, 1 !iler asparge' suppe. 1/8 liter f!ø'.c, 2 eggeplommei-. Asparges'ene skrælies o.g skj ær es i sinaa stykker, skallene og det træn ete ko,kes i saa lilet vand som mulig vg gaar gjenncm en sil. I suppen kokes ele opskaarne asparges under lukket lok, saaledes at suppeu næsten lrnkcs inc!. Eggeplommene rores og l!r.t·i Llan cies fiolen, o'g den ne masse rores om i nsparges'enc, nnar de c1· !ollet nv ilden. Retten serYe!Ts slraks paa et halvfy!clt fal og ristel brød serveres l<l.
sammen 'Og spæs niecl a spargesvandet lil en fyldig sa us, hv~:l'rpaa de k,o kle [asparges has i. Ønsker man retl en særlig delik at, tilsælles en rørt eg geplomme. Asp·a rgos·one kan ogsaa stttcs i halvt aspargessuppe Qg halvdelen melk cl~e1· i me:k :t!cnr. A s pa r ges
til
fyldning
)!an skræl!e r 1;, kil o nsp,ll'ges, skjærer dem i snrna stykke t· og kokor dem more i tlet avs ilte :1sp'1rgesvand. Smør bg mel jevnes og spæs halvt med f[ote og halvt med aspargess uppe og Jegeres derpaa med en eggeplomme. Sausen sk al va~re meget fyldig og man titsætlcr litl d tl'Cm!>aft muskat samt salt cfl<' r smal'- Saa fyltles de i do f.oirskje:Jige kakeformer.
.lllahognimøl>lcr. bør a'' og til po leres, og delle k an man godt selv utl'ørc i hjemnwt. i\lan h iancler 8 deler terp.e nlino!je med 8 deler stearinsyre og endel karmin, i denne blanding dypper man et stykke floneJ, trykkei· det godt ut •o·g gnir mahogni.møb.Jene omhyggr lig og med en Jet ha,a nd med del.
Asp nr g e S·p ai. Hr1· lil meclgaar 1;.1 kilo aspa rgrs, l h !iler melk, 30 gr. smor, 15 gr. sukker, i;. liter f!o le, 3 egg ·o g s tol te kavringer. Aspa,rges' cne skræl!rs " '.! ~kjæres i sma:i stykker. 1worpaa •i<: kokes omtrent møre i melken . li.krefter heldes tle op i el do;·s:a:.; for al mclke.11 kan rcnt!e av, og rorcs saa nicd sm or.-et, fJo. Fra "Norclftlk J\Iønste.r-TidClnde"s broderiavdeling ten og Sttkkcrel 'Og <l o b·C'stil!eJ- tvi eiertegnede hermed materiale til haandgodt piskede l'gg. Et arbeidet nr. . .J 1'al smøres med smo r " og hmi has deigen. Pris _ _ _ kr _ _ _ øre. Pa'ien stekes ved go t! va rme 'h time. Stu et a sp arges Asparges skræ!Jes og skj æres i stykker, hv·orpaa ele ko,kes møre i det avsilte aspargesvand. Litt smor og mel jevnes
av
k r u s t a li c r, t æ r t e h I a d e r c li e r pos te i e r.
Foil' beløp unde'r kr.. 2.00 bedes betalingen indsendt i frimerker sammen med bestillingen. Betalingein tas pr. posropkrav uten utgift for abonnent~.
'
20
ALLER S FAMILIE - JOURNAL
Kr. 2i
Modeberetning. S\'Jv om den foroskrcrnc modeiinje fremde les er
r~t
IQ:; slank med megd Lr;inge skjørt, skraa skuJd!'er og
Yid taljeLin je. ·fremhyr don kommende mode dog alle slags smaa ændringer. hrorr ved ktædedragton kan arnrngeres paa CD ny. avvekslende org kiædelig maato. Hvad man først !::egger merke til er al livlinjen rykkes ·længer ned, li! t idrn' naa.r den hell ned WJdcrr hortcnc og kommer Li! at vi1·kc JJaaraJdende IJrcd V1C.'1tl l!.i<'nll(·mtrukn~ s.kjæ1·r1Jre1ler •e Jlcr em praia.sa l pynl som danner . et bireclt belte. Der brukes endel høie flcn ningu. Of! de . kan være meget kl::cdetige 1xia de mo<kme kjoolcr. men man ser dog at størstedeI~m av· sommermodellene, saaYel kjofer, kaaper so.m jakker, har vide eller d~ ut1ingni.nger, dorg for ovicrløiels V<:dkommende gjeme indrettet med omslilJelig lukning. })(> dype ulringninger er orte uten nogensomhe'st pynt la.nzs ka~lene, is."Cr hvi,s de bmkes i i1olf'bindeJse med
synL med bred unclerbekJædning og ro•r bundel med kraYen. lnoo0refter <le bøies om sammen med denne. Kraven kan i.ndretles nmd eller firkanlet ener Lehag. (Se ogsaa bill. 1 a.) Skjørtet ro..-arbcicles av tobaksbrunl nldslo·f og er fo·r syut med ot glat hortestykke som fo.1· endel skjules av de tre remmer der nlga ar fra de smale tw1ikahrndder. llakp;1a anbringes en t:unikabred ovenpaa bakhroclden. Skj Cl rtet ulsLyres oflc1r billedel med silkesli.kningor ro.g knapper. Der brukes til stoneise 48: 1 1h m. sLor av 110 cm.s bredrle ti l bJuscn, 321:, 01. ulclstor iiv 100 cm.s bredde til skjørlei. (Tilklipte snitmønstre 35 ore; lov. i sl. 45, •18.) -
Bill. 2. Skjortebluse med brystlommer o:r skjørt Denne nydelige skjowt11biuse ulslyrnr mru1 med paastukne skulderstykker og forsyner rorslykk('ne med surna lommer med opslaat•nde J,IalTcr. \'ed høire. lnrreste ka.nt paaslikkes el lr\'!-( med knaplrnllea·. og ved venstre kanl syr man ]}rrlemorknapper i: Blusen hai· langt nedfalclende skuldrer, Ol! i fire bredde1·.
.
(Tilkl. snit- og broderimønstre 35 ore; lov. i st. ·15. •18.) Hi!J. 4 . Kittelkjole med opsplittet tunika Materialet til denne kjroJe avhænger av hV'(}rlil don skal brruk~s Sydd som pa.a modellen av fint silkekashmir og besat mecl glansl'uld silke i en morl'krero nuancc Cil" del en nydelig o.g tillike holdoor k}o:e til minclrc selskaper. Som sommerkjole passcrr don o.gsaa, snmmeusnt av monstret ro g ensrarvel slof. Skjørtet er ·bare 140 cm. vidt. og ned over det ra~der tunikaen, som c;· sp)ittet op foran og b;i.kpaa, og hvis vid!le saml<'S 1om livet med el bredt skjærrbeJ Le, som ordnes i r<;rgcl1,næ.~sige Iæg og ro.ran trækkcs · gjennem aapninger i slollel, mens enderne b.akpaa sJy11gcs o~ hvenmdn~ ~l a lf'oskraven har en ny,· særlig fiks fasong, og ved. <kn Jirk::rntel<: ulringning .anb1ringfr· man et stykke v::cYct rll{'lr brooderL hord. Baarde skjorlet og tuni.k~ei1 bcsccties nedentil med .silkestiiper av forrskjellig biredd<-. !Og det glal inclsatle æirme. :utstyres o.gsa.a nedentil m~l ~ri b:·ed silkeslri1>e. Ogsa.a den.no kjo01e knappes i ,ryggen. (Se bill. 4 a.) De1: brukes til ston·1'0JW 48: Ca. 4 .~o m. s~of av 100
1
1
~ ~
'
.
~
I
·l a
5 a
1
2
<fo m1odernc. indsatte vesler.
Et !rikt felt for variationer frembyr æ rmene · som regel er de alle glalle ~·g indsat dypt nede. eller ·de ei· i kimo·nofaso11g' <'iler klippet i et, halvt med ryggen, halvt med forstykket og forbundet mred en pynliefald eJl er e 11 huJrala paa skuleierne. Ofte klippes der desulcn i et med ryggen en liten, orp.slaaende krave som avstiv·es med v'frer. De lange ærmer s]utler oifle saa stramt nm armen at de maa knappes op til albuen, og en nwlsælning til disse ærmer er de lrekva.rt lange, som falder vidt ul nedentil. Men det mest epo kogjorencle for ærmenes vedkommende er at de klædeJige, korte <ermer k·ommer ti]b,ak·e; de brnfoes ~or eks. ailerode til dtermiddagskjo•ler. Festkjoler og ~ftenkjoler er fuldstændig uten æ rmer; men til mindre middagsselskaper brukes utringede kjoler med lange, trange ~rmer. Til mindre festligheter hvo.r der skal danses litt, kan man bruke utringede. kro rrlærmede kjoler e ll or.de klæclelige bluser n1ed lange skjøt av fine, riktbroderte storrer s·om ser nydelige ut til et trangt, mørkt silke'kjort. Kjoler. s.ammensal av tCl stoffer, brukes megel, ;;;aavel til almindelige s·ommerkj·oler oom til selskapsl~ruk, og en tils,·arencle tang jakke er av udmerket Yirkni.ng herlil. 1
Bill. I . Bluse med silkestikninl):er og uldskjøt"t l:Iusen er sydd av lyserødt silkel.rikotstof. og den er ]')'Ilte! med ~Likninger av grov, brun silke. De anbringes paa skulderstykkene s·Om Jo~·binder de rynkede Jor& lykker med ryggen, og de gjentar sig paa de smale o pslag paa skjorteærmene. Blusen knappes toradet med perlcmorku·appeir. og dens .fori-~ste kanter er for-
3
4
ærmene sys glat i og avslnlt-OS nodentil med o·pslag som lukkes med k11a1> - og knaphul. Den hoihaloode bluse har dobbeILsnip og oort silkC<Slips; doCln r.o...synes neden til med en Iøp.egang med baandgjennemlrækni1ng. Skjørtet er baktil ulstyrt med et ho,fteslykke som klippes i et med ba·kbredden org h\oorUJ man syr ele forkortede sidedeJer. Forbredden e1· Jet rynl;et oventil (Se ogsaa ])ill. 2 a.) Der brukes til størrelse 48: Ca. 1.80 m. laYendelblaat 'Uldstof av 100 cm.s bredde til bluoon og 'J.L/ 2 m. skjortesvo·f av 120 cm.s bredde. (Tilklipte snitmønslre 35 øre; Jev. i st. 43, ·18.) .Bill. 3. l{jole med haandbrocler1. Dren nette kjole k an anvendes Ul selskapsbruk, naar den sys av J'int, brlodl siiketøi. men er ogsaa nydelig som sommerkjo0Ie og kan da sys saaveI av ensrarvC't s•o m av mønstre t st·ol. Mocleikjo1en er av sLaalblaat Orepe de Chine. hv•O·r de smale, rine horder er av yp per!ig virkning, særlig naa1 <le holdes i sarte, J:xrogede farver. Den runde utringning fo-rmindskes !ilt ved en elfenbens.farvet. rynkel tyllsmek, og fo 1rstykk<'!f er klædelig avnilldel nedentil og ratder ned over skjorle t, som b<lslaa.r 'lV rette bredckr og som rynkes ovcnlil. Dens p:aasyning skjules av ec bredt belte som fastgjøres med knapper og snoreJøkl;er. Kimoll'oærmets paaknappccle 1o•p slag pyntes <>gsaa med knapper og snroreløkker. Kjolen knappes i ryggen, hWl«"Porr breJtet og den sbo·r e Kravia i hvis hjørner der er bmdert smaa fi$urer. knappes over ·;ed venstre side. I kjolen anbringes ærmeJøsl f\o:r- med avstivet beiteOO.and. (Se ogsaa bill. 3.) Der bruke:, til sLørrelsc 48: 4. 10 m. svorf av 100 cm.s :bredde o.g et .;lykke tyll som er 15 cm. langt, 50 cm. bredt. 1
5 cm.s bredde. 90 cm. silkNøi av 100 cm.s bredde, 2 br(']lcl.iaand av 18 cm1s bredde. ·
in:,
(Tilklifl'l.<' snilmønstre 3.3 øre.) lli!L 5. Sommerdrap;t med vestejakkc. Paa bHIeclet ses en nydelig, moderne sommerspraserclragt nv Goverooat-stof; skj ørtet er 150 em. vidt og l.Jeslaar av 2 bTedder; del er nedentil ·opspJittet paa el 2.; cm. tø it stykke og her pyntet med silkesLikninl(eJ'; under splittene kan man sætte litt videre slo.r. Oen øvcnte rynkede Tand sys til et avslivet beltebaand. og f-Owan skjules rynkene med el beile som likelecko: pyntes med slikninger, ·o1g som fores ind wider skjørtet gjennem smaa splitter Qg atter ul igjen ved fal <kn, hvor dets ender fastholdes med hvre1· sin knap. Ocn trekvart Jange jakke har ind()rbekiædning vied do ro,rresle kanter og forbi.neies med vestedelene som lukkes enraclet De sammenholdes med en stukket rem s•om knappes paa_ 1og samtidig faslholdes et Iæg .Pa:: hvert fro rstykke. Sidestykkene hasr 25 cm. hoie splitter nedenlil. Den s ømlos·e ryg er kl i[)pel i Clt med :skjølels sidedeler. mens den baJ;erst·e del av skjøtcl er lost og presses :i 0t orodl dobbelllæg; siclede!cne ordne!. i et dypt Iæg før denne paasyning. Jak.kon !J.relte:. l()lll i en bred krave. og man utstyrer denne, ærmeor· slagene skjøtdelene og fo1!"SLY'kk·ene mod silkestilminger. (Se baade billl ti og 5 a.) Der brukes til stø-rrelse 48: Ca,, 31h m. 11!dsto.f av HO em.s bredde. (Tilklipte snitmonstre 35 øre ; 1ev. i st. 45, 48..•
.--
.
=="'"'~---=-------:.
?O
AL L E R S
Nr. 2.t
F A 1\1 I L I E - J 0 U R N .\ L
Smaapluk.
Den forheksede hat. -,f
1
•1,.,., /,1,~jl.
V.\
~ 0
.
.
:,.....-r'i
~\!I.~ . ".' '-~ ~'""'-i....
~~- ' · . -
i. ".1cg n one 1or1<-'<1c11 1om en uno erng rnand. Da m a n s1nirtc hant ll\·ad. han sy111es Qlll klimae t he r i la ndc t, svart e h a n: , t\a jo: Jeg s ynes l>a rc de l ikke ·hlaascr nQk horhjemme!' l3la:1ser ikke nok !! Den mand ~ n Jrnr nok !aldrig n -c-ret ul e ror al s1}:1scrc ved strande n mecl e n hill pna som -er Jitl !'or stor lil haml
Jeg m ener n<lmlig. i<lL n:mr man ]ør av æ iclre h e nie. fordi ha.n h a r mistel hatlen sin , r .r d e l hare rime li g a l man blit· «lr:\ [rc t ved. sr l,. <i l mislo sin. Lik e for like. i'1a a r veuska J) s kal ]JQJu r s, o g jeg vil nu sa a l~o rfærdeJig ~j ornc va· ro god e vc nll<' r med mi nP m cdme nn cslrnr, - d.r t var clc rro r, jeg lok gul t<·ns ha i.
"L . ~len o ct nar .1 <! g pro,·o, s a a J<\..!.'( 1rnn l a le med a ,· e rfarin g. kl'( h a r 1ilm ed. pron! hv ncl eld vil si Jo r L' ll æ Jdrc, dastudig gmllrman s o m jeg <IL hli s pottet o g uLJ<"Clcl av gatl·1111gd o111mrn , ron li e ns hal er h:aa sl rra en ut i Yan dd. m en s na lok jeg
ri g lignok o ,L!saa <'Il av gu l l l' n('_s h a ll<'1r
3.
<' Il
lil
gj<·ngj:t·ld.
~
"Din uskiJ;keli .C!c gul:· sk jænd.Lc ' mQ•rr11, uu hai; . d.n 'i•rjei1" va' ~;lc og sla.as n'icu hort hcrindc ved. sid.('n a'·· Som diJ1e klær s er ull Nu hlir jeg .nodl lit ~tt kj o p~ en ny dragl til <lig !li .. Du skal il'ke Y•We kl° o ver det. mor!" lro s le t s 1nne11. "Du s kuJde !Ja.r r s e Kart I Jl ans m o r hJir n oclt lil nl kj op<: rn ny g u l '."
A pokk er en ( i l <'ll ku11dc. s om har l>c:s lilt kininpill er ) : "011s kc r De tl r m i e n ;.csk c?'-
Kunclen (ser sporo p; saa sier han ro lig) : ,.:"fri , j t·~ h a dde egentlig 1.-c• 11kt at ru J J c Uem hj r rn '." ~<.·n de
·.
.~
~-"·
1. lladdc j1' g den .:::ang :lill. hvilke fO,rtrredcJigiJetcr den samme h<1llcn siden skulde volde mig, hatldc jeg s'111ds.vnli~·is :1llikevel l:1ll ''ære "1l la <len . Hor hare: Ove.n•ælrlct av Jrælhel o.!! sindsliev:~geJsc Ja jeg mig til al sove under d træ 11tenJor bye n. Hallen snile jeg ved siden av mig.
~
:i. su~ clromlc jeg wa deilig. Jeg foll e mig h<:nl'lyllel lil c t viduntleirlig evcnlyririh', hvor ikk e alene tl_rrl'1ne kunde 1aJe :-.on1 rigtigc 1ncnn<'skcr, 1neu ogsaa <le livlose ting kundr snakke med og Jx:væge si" fril 'Omkrin" - bord.er O" stoler kunde~ tale. og rr:ikl«·r og bcnkJ;~, r s1x1scrle l'ril om .
-
'1
?
11. ).[an vil tlr1·ror k11u11e fo•rstaa, al ,faje g lill efter vaaknel o.g- sau min h:iL gjo1·c tie fQrmnlcrtigste ~pra.n_!! borlon:r j'll r•lcn. maatle jog nodvendigvis tro-, at j eg , clro111t-0 c·ntlnu og Jrcmd.c Jes bel'anclt mig i <.!rommen es cYcntyrtand. Mcm liJsidst gik tlcl jo Q [> for mig al jt•g virkolig ' 'ar v:1:1k<•11 og ikke dromle.
_,,.
I I
'
f ;
...,.
<
- ~...--::::. --~ 7. lloisl l~syndertig! \:.~nkle jeg. Jlv:1tl gaar del <.loµ a,· li::t11en I Den opfører sig aldeles som om tien <lr l~vcntlc. Hor> hop! IJev:rgcr den •s ig gralinsl ·Jiorto\·or j o r•len . og rør jeg S'la mig for, satte den i ct Jiot spraug op paa <'Il utgaat træ~tamnw. Den h:11ten hcgynclle al inten' sserc 111ig- fra en n.v sidP.
8. J\led den maa du kwrne 01>1.ræ i drkus og fremvise (kn, JikcS>Ont man forcvjser dresserte Jovor og cJcfantcr, 1ænkte jeg og sprang til for at fange den merkelige og Yærdifulde hodeockJ:rd11in.g; mc'll før jeg kom til sprang hallen videre og vid e re: Hop - :!rop ! Dette var næstcn til at forl,·iJc 01·er !
!l. Tilsid.sl sa..1 jeg den forsviJ1do u1owr en hrat skrænl, - mt flø i de11 boikslavclig tall. Min 'fo 1rst:l.lld sl.od helt stille. D<C-n kom først igang 1gjcn, <la de f'<> gullør Jøsle gaaden foir mig : Der Yar en kraakc in ele i hallen!! Den var sandsynligvis kom met clerind, mens jcg s•ov. (Se hilJCd<.: nr. 4 vg !5.) Tablaa !"
L~cgcn. · , , .lt· ~ e r r:t·t.l Dt-r r s m:uul ikke slLJ:1r lil al r<-tld e. Jeg tor ikke gi Dem no;:et llaol>." Borte fra scng<'n : " l!Yem 1a Jc1· De ou11 .leg tænk er ikke p:1a .a.L do ." J\ 011t'11 (IJ c roJigc11dc : . ..la. j:i, j:l det maa du jo Ja tlok lore11 brste111111<.\ k j.l're manll . . han· Yct <kl ilcdsl !"
~ ~
rft!.f
,
'
Lill <' l'ctcr er ll\·Jcntlc av sinne lilil s':1t s:il utenfo•· doren . da hans mor sier: ".I c·g rorslaar i kkc liwm det <let barnet liar faat ~ i l li idsigc s:nd fra ·? 1-r J. "mir.r 'Irnn del ihwrlfald. ikke være. " "Nei. for tlu ha r selv hehoJ.dl ti i I." Jyd<ir del sl il færclig rra faren l.JQrlc hak <1Yi.sc11 .
Sørgelige følger a.v at være liteu .
.,l111org.e11 ryldl'r .il'.~ '2G." sa dt·n uugc frue. J I 1rn hadde J>aa ril't lid s pm1kl væ re t girt et <l:J.l'S ticJ. "Sat· s varte 111a111lru "Like for !J1yl!uppel fo rl :: llc su al su Yar 2~
En meget Iilen ht.rre hndde fant plads i en spo·rvogn me]lem en Yclvokscn mand og en dame som heller ikke hørte til de mindstc eller de !yndesle. Det kunde allcretle være galt nok. Men værre bJev det. da der --litt efter kom en ekstra lyk herre incl og sa.Ile sig paa det samme sæle.
Folgen
mr al de an cl r e m aa lle rykke sammen. og :1aturJigvis gik det ut over den lille mand . H an blev klemt fra lic;ige sider og kunde næslen ikke trække pusten. Hans fornemmc Jse r kan nærmest sammenlignes med de fø lelser som urna bcsiæle et br<v, naar det befinder sig i en kopi press.e. yd~..rligere
Resultatet blev cia Qgsaa. at da kon<luktnixn ved endeslatiouen erie rsaa spon-Qgncns indre. Ja.ndt han den lille mand i skikkelse av en paakJrcdningsdukke, ikke tyl;kcre end et stykke pap. lian 1ok forsiglig "dukken" Qg 11vlev•crlc <len i depot et for fund ne saker. Det er ikke alt i el morsomt _a l være Jilcn I
a'.l r l' '
.. Ak j a," suJ;kct frue n m ed e l lnt't ,mil. "vi kvin cler <Cl dcs hurtig i xgteska!X'l I"
=
!-\I", 21
ALLERS FAMILIE-JOURNAL
:i 1
Spøkelseshuset.
2. De ropte op gjconem uedJ o psrø ret p<1a ta krcn<le n, a.t de var hans fars :iand og at de l>e-falle ham at kast-e 10,000 kr. 1wd gjennom rnret, ell~·rs saa de sig nødt til at spøk'-".
1. To ilde utsel'.ndc pers<>ner ba:ddo opdiaget, at en gammel gnier hadde sat sin s eng ul paa taket og sov der paa grund av sommervarmen. De trodde her m:aatte være ein drn.noo.
4. Og da de to dernede sat og av1·(·nt<>t pengene!< ankomst i reg1w.aadsløndea, for at ini,<en skulde slippe fra dem, saa fik de ogsaa hele portio11ci1 .av v·llJSkevandet.
3. Men gnieren holtlt mer av sine penger ent! han var ræid for sin fars balsamerte
mumi=nd,
derf<>r
held te
hnn v .:skcvian<!el ned gj., nr.em
røret istedenfor de 10,UOO kr.
5. D.a de øiensynlig· ikke hadde nogcit held med at agere nattespø-kdseir, beslutt-et de to stratenrovere at foreta et di~kte fors øk oveirfor gni(·i·e:n midl paa dagen og paa hans eget kontor. De !rak derfor sine knipler f~m og banket paa.
Io
dristige spnu1g J'o rlsaill es 1le11 [rygte lige dans paa gulv<'!. M\'<I el skrik farer den ung e<hr. P. m av sengen rive r V}) vinduet 'O'' styrte r sig' ut ikke et· seilmnrt !ænger 'tør ba n bli i det 1·rc<tselsfutde værelse.
6. "Værs'go'," lød det indefra, og der s:al den gamle herre tilsynelatende upaavi~ct av nattens hændelscr fordypet i en avis. "Pengene eller livet! " ropte de lo slratc:Droverc i kor og løllet sine vaaben ivcirct
7. l\!en nu h ændle der noget 'ln'C'rkelig: Ikn gamle herre i Jæii es lole n r ø l)(ll ikkE: med. ~1i bevægc ls«' al hau hadde hørt trusten, mens to par kraftig'.' armer slulte l sig sammen om slr:llenrovornc bakrra.
Den w1go hr. P. er cJn meget modig ung mand, og da ban pat e t besok hos sin onkel børen-, :it det spokcr oppe i del blaa Ya'relsc, og at inge n tør s·ove derOPP<'·, sier ban, at han nelop vil be 10111 at raa det være1se1 anYist til sovcv.rot'eisic. i\!idt '0111 natte n v·aakHer han 011 ve " icn mystisk [arm , -og i dN ·svake maan-eskin ser han ildraker, kulskulTeog ka:kkolo\'nsfændere< dansl' lrnnka.n 111idl tXla gulvet. Haare11<1 reiser sig paa hans hode, og hans rystende h mnder gripcT om scn~e teppet.
Mon i væir-cl~d ll t<ckn luHlc l· slua r onkelen med f:lt still e smil om Jml>on 'Og e n slor mugn<' L pua 900ll h c'<s lckr:1'<rtc1· i h æ nddrn e. De l l'l" mod tie n han fre mbringe r spokcricl. Han v_i tde !>'tre prove, hvor mod ig un ge P. i virk c!ighelcn var. O
8. Den gam1e gnil'r h adde nt'lop v cnl m de lo skuml e herren b l'So k d<'n dag.. og han h acl tlC' baa de. tilkaldt hjælp oi.: s tillet fælde for dem, som billetlcl jo m ed sl·or tydeligh et vis er . 0
1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111'1111111111111111111111 1111111111 111111111111111111111111111111111111 1111111111 111 111111 111111111111111111111111111 11111111111111 111111111111111111111111111111 11111111111111111111111111 11 11 1111 1111 11 111 11111 11 11 11111111111111111111
"a meIt Kabb~~. D m
Patei:iter Deres Opfindelse. Hos os faar De hu rtig, grei og samvitti '.(h e t s f u l d . behartdUng. .
·
. .
Det 1ekniske Finansinstitut a.s. . Akiiekapital:
•
MeS3L;
9 eegf' ch, @ 88 "'!~ •••• IC·a 50 kr · pr Cykle I·••• e Agenter antas • Øl for salg av "Tige:r"• 8 8 Cykle:rne. Alle •
•
•
Alumm1um m. rr. spares ved at kjøpe av os. Katalog- .11ratis. priser. Kristiani ;: I O . Woldens Agenturforretning,
kjøpes til høle l{unst:- & Met:alst:øbe:ri E. Poleszynskl, · Øvre gate 7 og ko n· gen sgate 29 '. Telef.16703. Ved fore· spørsel op!;!i &.-v'?ntum .
·
K:r. 1,000,000,00.
Chr. Augustgt. 14. Te1gr.aI~ .~~e':t~~k~:banken". Kristiania. 1
Urmakere
Ali:tieselskabet
"J U DIT H"
Billigst og
Skriv efter katalog I
- .e I 8
8It
e
Blond. Brun. Sort. Ægte. Uskadelig. Letvin:Jt.
Kr. 4 .50 pr. æske. Porto for utenbys 50 øre. 3-dobbelt portion 10 kr. postfrit mot be!øpet kon· fant i rekom. brev.
"
Wolff's MaJ?:asin, Grænsen 10, Kristiania. A.
Ure en gros. Jens P. Larsen. J\.arhus, Danmark.
Kun salg til forhandlere. Forlang tilbud.
~,..
I '
I
I
-----------
Slipning
H
d k
~ i-
"
::h,;lde~~e~ed!i~g ~o~eg~ønsak>· ~
av barberknive utføres av Bergs Bo·
I
I
parker og ved roren de ~ pørsma L I, torvprisen
!or hersknpshaver
cmhandl er
i
CONCORD CANNING C!:. Stavanger.
Og
,-
D LJX
SOM 5 ÆLGE.S Tl L NE D.SAT PR IS
K R. 2Z.5o
FQIT TILSENDT
I BERTR. C. MIDDELTHON, .
Utvalg tils11lle> s.1mlere oe; haTJdlere 1 la& Es l<it stw•a . Gul lm erlnille: Stock· Skandinavien. Samlm11:er l<Jøpes e:ierne. holm 1897. Paris 1900.
MOT EFTEQKAAV.
LØSE DELE PAA LAGER. E.N EFORH A N D LER E
MADSEN, CHRISTENSEtf c(0 l"!.,__!!"_PILE.5TRÆD ET 2 4KRI~ J ..,.,_ _ _ _ _..;._ _ _ _ _"_"
1
• • Ql
e •
lomma-, Væg- og Vikke-Uhre,
Uhr· kjæder, optiske Artikler m. m. kjø· be • billig>\ i Skandinavien fra Aug. Petersso ns Uh ri ager ,G isla ved Sverige. lllustr. Pri'li le g ratis.
Nr. 47 mot 25 øre frim. •
Harry WEnnbErg, Stock hofm I.
Mot fotsved, saar-
,,,
benthed og arm-
sved er
VasenolA1' me-pudder,
MAL ES B ED.ST PAA HUSHO LDN I NGSKVÆRNEN ·
e e
jb ·fri;Ør);k;;;log
Massage er Lægevidenskab. Massage renser Blodet. lilgen Skjønh e d uden rent tyndt Blod. Massage helbreder Sygdomme, hvor alle andre Midler slaar feil. Lærebog i Massa~e gratis og portofri\. Veniviciagentu. et, C.:arl Johansgd. 5. Kr.a.
· 1· ~ • .-:i:':- c ERTER .~
forø vr ig alt havebr~k, o!" gj . dningss 11rø1tning 1 fr uj!thaven, etc. Uundværlig for havebrukere . Abonnement: Kr. 3,50 til nytaar. .\dresse: F:r.ogne:rveien 29, Kristiania.
FR•~r;.~~{e?,~R,,~;~•NG,
I
r-..
dyrkning 1 ::maa haver og 1 masse· kultur, fo r blomsterkultur i haven 0).!" I stue ,1,
·~~~
.(
de ler. 5 aars garanti. P risliste gratis til enhver. OLAF 8. ANSETH, Cykelforretn., Mark· veien c 8, Kristiania. Telefon 21140. Telegr.adr. "Tiger".
•••••••••••• ~u•ø••••
farsvinder, naar man benytter
A.potheker Wolffs Haariarve.
1110 . :
• :
be~st !
Christiania St. H. 3,
"Graat Haar"
Nordtorpen.
Bedste Mærke for Hermetik
Fourni tur og verK· 1øi for urmakere.
1
(fjerner al svedluktl, nutodens bedste læge-anbefalte middel. forl. Vasenol-Arme-pudder paa apoteket.
ii
1
'
Nordisk Mønster-Tidende er det største og bedste modeblad i Skandinavien. 150 øre kvartalet, 25 ore pr. nr. Tegn abonnement!
vedS~,a!~r~t!~~ .~En~~f!~~i~ ofgu~.sat~~i~.it_
b~fales av flere læger. Utmerket resultat. Port ioner \;,kr. 6,00, 8,00, 10,00, 12,00, 14,00 og 16,00 sendes
ji
mot efterkrav. Attester kan sendes mot 20 ore i frim .
Arnt E • Hanse n '
Tor~K~ ter:i 14' Krastlanla.
•
·
. ",,.,
En brandstct;on. 2clet ark.
.:
"
~
Stdcn klæbcs paa pap og klippes 'ul. Derct'ILT sælles "Slaugctaai·ncl" D lorst paa plads •og bake! ler de i'orskjcllifc l<~ kc; · efter IJokstavordrn . L0klenc khcbcs snm111c:n lo og lo, H- 1 o~ Jf - ·2, ioJ s;t'ltes dcrp<1a raa plads pna begge ~i <.lcr av porten. I
,I
Clgil ng trykt av .\/S - ,)Allel·s
nilic-Journal' 's lrykkcri, Slvrgnlcu lO,-lGis lfani:.t.