Allers familie journal v 44 no 10 mar 4, 1920 by Pacific Lutheran University Archives

Nr. uf ~- 4 -

..L:-

. mars - 1-020. · - - - - ---·--

.. ~

'·

·x."

Intelligensprøver..

·. . Fø~t og fremst hos . de praktisk anlagte a!llerikanere,

paa en papirstrimmel, som · han faar lov til at se pa~ men ogsaa efterhilanden hos andre folkeslag ·er man i saa og saa lang lid (se det lille; indfammede billede .kommet ind paa· en ·interesssnt · metode lil \lndersøkelnederst tilv.enstre). Allikevel har erfaring ,vist at den som s.e :iv ·hvilke . evner o-g :miå!g el. bestemt menneske sitbestaar en slik "papirprø;.e" ogsaa er dyglig i praksis, .-.tqr i_n<J.~ med, ·.saa . at. hans dyglighet for et bes\ei'nt fag _ mens omvend~ den som "5!~mp~r" v~l prov.Co :i+1de ·i for.. '";. .'. ~rv~d · kan · bestemmes. ..:D)sSe • inlelligensprover. "· har • -~ sø.kssalE!ll; heller ._l'kke !can-. klare sig, ~naar han kommer .i-, :i-. ' . .;· tjlsyiielåtefirle . et .;)eoretisk"præg. l\Ian sku Ide tro .<tet ~ op paa platformen pal:l: den . t'lcklriske sporvogn og :_1;;- ..0: .. va'i- ,·v.an·~·elig paa..; forhaa1)d a1 ·. prøve f.l eks. et _ men~ faar styrråppåratene ihænde. Og nu gaar disse intelli·;.,. p-;{./ : .-~les·. <!_ygt_ighet til _at slyre en elektrisk spo;vogn ~ikkert .• i:(ensprøver, hv<!rom der find~s en særskilt artikkel inde ·· -~-- gjennem en storbys trafik a'I' kjeren<le og gaaende ved al i bladet (side 12 og 13) sin seiersgang verden over, indprøve ham "paa papiret", d. v. s. undersoke om han til de vel ogsaa en vakker dag holder sit indtog kan finde sig tilrette mellem nogen tal og bokstaver hos os. s : i._. ' _,

" ' C · p ·· '' · W W

Pris "30· øre.

AI.;LERS FAMILIE - JOURNAL

Nr. 10

sorlP, ~ekskanlene \·cd linjenes krydsningspunklcr graagrønne og sorte, blomstene lyseroclc, blaa, rcJCle og gule og bladene gro1u1e som sekskantene. Da monstret er inddclt i sma:i kvadrater, kan man sælle sammen arbcideµe av storresler; de punklerle linjer dækker da samrnensyningene..

Hvad der interesserer damene.. ,

Pute, bordduk og sybordteppe med korsstingbroderit Kan utfores i forskjellige storreiser. (Hertil hører bill. 1-SJ

Tll alle disse tre gjenstander e.r anvendt samme mønster, og det kan gjentas flere eller færre ganger, saa

Anvendelse av smaa silkerester. Det er meget vigt ig at <ler iklrn gaar nogel lilspilde i en husholdning, og al ogsaa restene IJ!ir anvendt paa en n) llig maalc. Man kan saaledes m~ r gel godt anvende smaa, kulørle 1-ester av klæ<le og silke, likeledes av floici. ).!an bor allid gjemme <lem, lilsidst har man mange ; de kan da anvendes lil al lrække over knapper og. særlig til applikal!o!i~arbeiclo. Det er en pen . hcskj;<;fligclsc, _ogsaa . for uovede li«·mler. Man · kan hcskjærtige slui·re IJarn inec!' elet, ogsaa guller. De kli)ipcr ul av ele IJrogeric" silke- og loi1apper dl'flgcr, sommerfugler, rosetBill. 1- 3. Pute, bordduk og sybordt~ppe med Bilt 4. Typemønster (en fjerdedel) til p•1ten bill. ter, bil.ler . og sljcrncr; korsstingbroderi. Kan ul1111·e" i l'urslijl'l.i"c slorrclst·1·. Forklaring af Te~cne : _. sort. grøn, r.i lysrosa, e mellemrosa, ~ mørkrosa, <lette k!ip1i~ . ei'Lei· el · ·· l::il mørk!blaa, ~ guf, . morkegul. papmon>ler, og del mo, rer ._ i almindclighct segraat.. Derpaa ulir de _traa!(Jet og senere paas.ydcl mC'd \Jarn a. Paa .vrangen ·rugler nu!1f elerpa>1 de ulkJipte fikulørt . u.ldgarn, silk~- eller guldlraa<l (ogsaa rC'sll·r ~ur'cr mod gummi, hvorpaa <le klistres paa et . stykke klæ<le .cilcr filt som kan være morkeblaat, olh:l'n elkr mu-

l-'-~+-H-l·l·-1.-<'

ruJlilit±Lm1 '~l

-_, "Ofl)

Ilill. 6. '.\-Iønster til et bro dert • hiørne til lommetørklær. Lllore' i ve1wl iuuslr. hrncl.eri

~WHl

, -~- ..!. '

'· -

· .

m··· ·:t:"

f!.-f .- - . ·

Wrr,. , Ft

~il

- r11

l .r-

:°f-i+. 4~

lrl

• -·

. I

•

Ill

•'

· il· .

I .

H1 •

·t+

·H·

-11!

.. ·1-1··· . -"f-r: ...

rfRr

.~ •

- ~~ _11-t:.-- . ~ .·. _. 4-

ri:T! - '. ~llij

•

_ t -·, -~4u.

•

rE - T _:

j, .:1..

.•

_ill., . lrl •

..!-

••

. -· . . . .t• · · 'r',t -1 .

lrl . .

•.•

- ~ -

)#l!i - -

-I

ifilH . . -· ·: I -

.p.rr : ~.l "' .

•

D • • • .•

mnn kan brukt- dtot baactt til slO!TC og mineire UJ·!Jcidcr. P.utl'n . l101·dc11rken O" sylJMdl1·ppe t sys (LV hvit eller lyse ·~raal korssling,tuf (kanav:I-, nida-, kongi·es og panama, lof, ja\.;1Jcrrct o•w., pa 1 hd kd 3 korsslin,c• ry1t1er 1 cm" og pulcn blir da 1:J en~ ;\ ,.•r i kvndral, IJortlcluken . - 111t•d L J.J. 2 .-m. bred \'iild - 6Ci cm. ug sybordlc;·ipet ·10 cm. brecll. ~f:l11 . ISroctcrcr >YIJOrd!t'ppcl og boreteluken erter lype· <nonstrcl bill. ::; O<( pi lC'il C'rll'r lyjlE.'m ••1>lrct bill. 4 nli'cl · pci::c- eller .glan se:prn. De 1nrnklerlc linjc1· skal wcre

~c =fnH+ ~ f

~~~±d

•

. •

lil"11.1·

psn111r q..:

CT }j -FFl

!:!.:

• I

Dill. 7. Filert mellemverk til bluser, linnet osv. '

Bill. 5.

l'orklarmg al

Tegnen~:

I •"

•

til sybordt.e1>11et bill. 3. n ,.,.r1duk1•1i ).lill. f- JJrouc.ri;-, "gst1 " 1· 111 't'llc monster. • sort, ~ gr~u, l!J_lysro~a, lllJ )llell~mrosa, /ii morkrosa, .~ mørkeblaa, @.! gul, EB ·morkegui.

Typemønster . (halvdelen)

30 øre pr. nummer.

Pris kr. 3,75 pr. kvartal

Nr. 10

44 .aar~.

mars 1920.

Market Street, den store hovedgate i San Francisco.

Fol l'ntkrwood.

Her som i alle amerikanske byer vrimler det med reklamer paa gavler og Laker. Se bare det kjæmpemæs sige "37" lilhJ.Jii·e, en reklame for en cignr.

Californiens hovedstad. (Se ovenstaaende

billede.)

For et halvt hundre aar siden Jaa der her bare slokhus og tømmerkøier hvor guidgraverne holdt til paa sine fridager. Bret Harte har git levende beskrivelser av delte. Nu træffer man lier en fufdslændig amerikansk by. Store tider a\· San Francisco eller som man med et .Kortere navn kalder den, "Frisco" og deril; landt ogsaa }.farket Street, er imidlertid av ny dato" idet de er bygget op efter det store · jordskjælv i l!J06. Kalaslrofen for 14 aar sid_e n rev mange huser med sig. Nu har man l'or:!nkrel husene saa dypt ned i jorden, at man YC:lller de skal kunne ·molslaa selv kraftige jordskjæh-. San Francisco blev i sin lid endesla1ionen for den første jernhane tvers over Ame• . rika. Senere er der kommet andre Pacifikbaner bl. a. ul til Vancou\'er, men selv om San Francisco ikki.· er vokset saa sterkt som andre ame-

rik~ske

byer, er den allikevel en rik og vakker by med en vældig trafik. Det kan man ogsaa se paa dette billede av den firedobbelte række av elektriske sporvogner, der som en stadig strøm farer gjennem den brede hovedgate.

Man kalder det kjærlighet. Av

H. Courths-Mahler. (Autorisert oversætleLse.) (Fortsal.)

"Slet ikke. Men jeg kjender ham lilfældigvis og vet al han er en meget ekscentrisk mand. Slike mennesker et' uberegnelige. Han kunde finde paa a! trække politiet ind i saken. Det vilde være nbehageJig saaYel for Dem som for os. Des-

uten vilcie De allered e ha limit den cnrhelingelsc - den, 'ikke mer at bcg:ia en ubæderlig handling. Overenskomsten gjæl der fra denne time. Iler er checkcn. Vi I De skrive her i ll\'ilkcn utenlandsk bank De ønsker al hæve Deres livrente." Hari rakle hende blyant og et slykkc papir. Hun skrev en fransk bank, for hun visste at Juslus helst vilde leve i elet sydlige Frankrike. Saa gjemte hun checkcn i væsken sin. _ "Hvis De skulcle skifte opholdss ted i ntlaoclel, saa behøver De bare ~it gi denne bank ui1derretning · om paa h\·ilkCt and el sled De vil hæv~ _ Dere~ ~~gcr. - ~ren - som sagt - ikke her i !andel," sa hnn høflig.

Hendes ansigt forlrak sig haanlig. ,.Ja - vær ganske rolig _.:: jeg skal ikke mer betræ delte lands jordbund,'" sa hun t:x.:nderskjærende.

ALLERS F A 1\1 IL I E - J 0 U -R NAL

Han bukket. "Saø er vor samtale slul. Deres -nærvær her i huset er ikke mer nødvendig. Jeg ~kal melde min tante og komtesse Bøkehohn al De sender dem Deres hilsen . l\Hn forlovede skal ikke vite hvem De i virJiglleleu er - hun skal forst 06 fremst ikke vite at Deres egtefælle har vovet at tra;ngc sig incl i hendes nærhet - han mm er den samme mand som har skutt he11c.le~ far til krøbling." Uau gik hurtig bort li! døren og ~wpnet den. Høflig, men kolcU, traadle han iilbake. . . Il un var faret sammen. Hendes tænclcr h.' l sig fast sammen. Endnu el glodeucle,

Jiaclcfuldt blik streifet hans vr1kre, aristo krntiske <H1sigt. s,1a gik hun lrnrlig mot doren. EL oiebJik blev hun slaacndc foran ham. "Farvel, baron Rif lykke og hel<l Deres cgleskap, - Yi ses forhaabentlig aldrig mer," sn hun hannlig. S~ta forlot hun Yærelset, opfyldt av et brændende ønske om al hevne sig paa hmJ1 for den ydmygelse hun hadde lidt. Da han horte enlredoren sina i efter hende, puslet han lellcl ut. "Hvorledes kunde jeg elske en slik kYinell'," lænkle han skamfulcl. Ule nv slancl til straks al Yise sig for Pi:is rene øine efte r dette mole kastet Rif sig i en stol og slottet hodet i hrtn<lene. IIan ,-ilcle med magt fortrænge den scene lwl! nelop ha-dele oplevet fra sin erindring. J\len del vikle ikke lykkes ham. Forst da han tvang sig li! at lænke paa Pia, utslellede5 elet incllr~-k Linne Brinken hadde eflcrlall. Overfor Pias elskelige billede forsrnndl alt det som pinte ham som en ond lrolcldom. Han gjenkaldle i hukommelsen l'i<l som han hadde sel hende i clcn luftige, hvite blondekjole mecl hele hendes yndes trylleri. Ilun hadde slfial ro;· ham saa egle kvinnelig i clen yndigste, hly forvirring. Hun ym: unrlselig veket tilbake for hans kys . Hun yj<;sle nu hrnd et kys mel lem mand og kYinde betydde. Hun visste nil al hun med et kys gav en rik gave. Blodel pulsede hurtig gjennem hans aarer, og ban følle sig igjen ung og lykkelig. Han ''<ir skjæbnen inderlig taknemlig, fo r di den hadde forl denne r ene, æclle lykke paa han~ vei. Rolig og betænksomt, efter fornuftig oYeneielse hadde han strukket haanden ut cflcr den. N·u higet han efter den med bræudem!C lrcngsel - nu visste han at Pia r epræsenlertc clen egte, sanclr lykke for ham. .,Pia lille.

soi~a~iai~ue

sirr ~

,.Ganske vist. Alle var begcisl1·et for henele, og alle ansaa hende for fyrst Irkans 1iJkommende gemaJincle. Naa-.- han kommer ogsaa til at opleve en skuffelse, selv om du har forhindret at del ædle par foraarsaker ham pekuniær skade. Forresten virket den vakre dames saakaldlc svoger allicl usympatisk paa mig, og Pia syntes rent ul han var uhyggelig. Der fineles da ogsaa sikre instinkter. Men la nu delle ubehageligC: tema hvile. Si mig om du er tilfreds med Pias forvandling." Han tok hendes haand og kysset den. ,,.Jeg kan ikke uttrykke mig i ord, tante l\farie. Du har fuldbragt et s~mclt ineslerwrk," sa han varmt. Hun smille. "Del er ikke min forljenesle. Pia har paa en overraskende maale fundet sig tilrette i alt. Hun er en av disse misuncielses\"ærdige, lykkcli3e skabninger, der som ingenling lærer alt det, andre med stort besYær urna tilegne sig. Hendes fødsel og naturlige anlæg har vel ogsaa gjort sit. Jeg har ikke hat stor uleilighet. Jeg glæder mig ogsaa OYer at se ll\·or nydelig hun har ulviklet sig. Du gjo1· clig ikke noget he-grep om lwor m·holdl hun er i vore kreclser. Alle synes hnn er beclaarende, og hun har, Gudskelov, ikke mistet sin nalurlighel og sin oprindelighel. Hun virker op11venc1c og forfriskende paa alle.'' Hans Rif hode paa sin tanle med straalende oinc. ~aa spuele han nølende: ,,Tcu· jeg feil, eller var hun ikke !ilt ufri og lrykkel idag?" "1\ei, - du tar ikke feil, Hans. Hun har i flere dager -fo1 1ekommet mig saa slille og srerlig idag. Men elet har vel sin forklaring i den sak som denne eventyrerskc har inclviklct hende i. Og saa, kjære Ham - saa har din pluclselige og uventede ankom sl vel ogsan gjort sin virkning paa hende.'· .,!\lener du ele!?" GreYinc.len nikket smilende. .,Du .maa ln i bclraglning at det ikke bare er del ydre hos hende som har undergaal en saa ;c;lor forandring. Den sjælcligc forvandling er kanske cncltla slorre end den kgemlige.'· ...Ta, hun er hlil en Yidunderlig yndig, ung pike," sa han og trak pusten Jypt. llun saa forskende pna ham. ,,~u vil ·c1et kanske ikke falde dig saa tungt ikke hare al aapne dil hus, men ogsaa dit hjerle for hende . Pia fortjener at eie en mnncls hele hjerte - og jeg tror hun elsker - dig

-IJm7i"""~w~'" t1"'1 ';' ·;;r::;:··;:'"'"inJIJDa;t9~ ~;litfal~~~i\u~~t

lykkelig. Gleml var Liane Br inken gleml var hdr verden - bare hans unge fo r loYedes yndige, elskelige billede stod for klaret for lwn s øine"_ Da gik dør en sagle op . P ia t illet ind i>g saa ham sitte ube Yægelig m ed an siglet skjult i hændene. Forskrækket ~aa hun bort pnn ham. Han l;ndcle ikke 1101·t d Øl,en, bl 1·· anpnet og n ss!·e ik ke al lrnn it;Jrn m r nlene. SHa

Han sukkel dypt. Det var el suk av befriels<.' og lettelse. Men det viss le Pia ikke. Hun mente al suk allid maalle være fremkaldt av sorg og smerte. "Hans!" sa hun fryglsomL Han for sammen og saa likesom drømmencle paa den lyse skikkelse foran ~ig . "Aa, llans - jeg saa fra Yiucluet at fru Brinken kjørte bort, og da du ikke kom gik jeg hitinc.l. Jeg vilde hore om ri.IL nu er ordnet." Han sprang . op og hun undret sig over h:rns bieke, bevægede ansi.gt. Hun hadde aklrig sot ham saa bevægel for." Overfor hendes forskrækkede oine gjenv~mdl han sin ro. "Alt er ordnet, Pia. Din slec.lmor faar en fast, uarlig livrente saa længe hun lever, og behover ikke mer al lide nod." Hun puslet !etlet ut. "Aa, del var godt. Og fru Brinken Jn·orfo1· hadde hun ikke holcll sil løfle?" ;,I-Inn - ja - hun hadde glemt In-ne.I hun hadde Jo,·<.'t dig. _Jeg skal hilse fra hende. Hm, kom for at t.1 <Wsked, cia hun reiser allerede idag.'· ,,Aa -· men da skullle du h<t ropt pan mig." .Jlun hadde del saa LraYelt, og -- jeg skal som sagt hilse dig." Hun saa usikkert paa ham . Det Torekom hende at Hans skjulte nogel for h<.'nck. ~Icn In-ad kunde det ,-ære. Hele dagen maatte hun lrenke paa det, skjønt Ilans gjorde aH for at adsprede hendes tanker. Ilun kom ikke med flere sµorsmanl, for hun følle al Hans ikke kunde besv~1re dem t1forbcholdcnl. D var hun sikker paa, nemlig al samtalen med fru Brinken hadde sat Hans i sterk sindsb_evægelse. Der ma:1lte Yære forcgant uogel !eil, fordi hnn hadde sittet ·saa hensunket og hadde sukket. Det ll\ ille som en mare paa hendes brysl. Heldigvis kom lanle l\Iarie nu hjem . - - Senere paa dngc-n hadde Ifans Rif en samtale med sin tante. Han ansan det for riglig at iudvie hende i hvem fru Brinkcn var, og hvorledes han hadde ordnet snken med hende. Grevinclen blev meget forsknckket, da hun hørle hvem elet Yar hun hadde aapnct sit hus for, og bebreidet sig at hun ikke hadde passet bed1·e paa Pia. Han~: bcroHget hende. "Du kunde jo umulig vite ln'em hun mr, lanle l\Iarie. Dc1ine k"incle knn skufl'e de beclste menncskekjenclere."

Nr. JO

Et Iilct utvalg av de mest kjcmlle salmer og nndre rclig iose sanger i te~ hnrmoniscring.

1 '

•

nvaci t;tul t Loven nunct ltar, Vi ku nde ei opfylde,

Vi der for under Vreden v:n-, Og mon ne Straf forsl~ylcle. Det h~ : Vær god ar HJer tens Gru nd!

Men VI er onde nuen Stund. Vor Dyd, aen intet duer ,

Dog maatle Loven holtles Yisl, Hvad heller vi fortabes, Thi sendte Gud os Jesum Krist, Lod ham fo r vor Skyld plages. Han enest bai· Guds Lov opfyldt, . Vor Dom l\fvcndt, Guds Vrede shit, Ar Nnnde er vi frels to.

for hende, bclwwr jeg bare nt s i at det Yilcle glæde dig, og saa overvin-<ler hun alle vnnskelighetcr." Han lok wevindens hænder sna fa sl, at det n~t'sten gjorde /':'\ ondt. • .,Jeg lr or åt jc.g allid har elskct 11cnde, tanle Marie. Men det blev m ig føn:L klart, da jeg smi h ende jgjen nu . Det er en ~melen orr ] d 1.. I· ·. 1·1· l L )e l ' F? igle end den 3eg ødslet paa en uvær• chg. Nu ø nskc1·

Nr. 10

ALLER S FAMILIE - JOURNAL

jeg ikke bare selv at bli lykkelig, men at i værelset, da hendes mand ogsaa traadle ind . gjore lykkelig." Hun kastet sig med en hulke i1de lyd i Grevinden saa glad paa ham. "Det glæder mig inderlig, kjære Hans, haus armer og klamret sig om hans hals. ,J-In1d er hændt, Liane? Ilvor har du JK.ade for dig og for Pia. Jeg er kommet til at holde saa meget ·a v hende, og det været?'· spurte han urolig. Han hadde endnu aldrig set hende saa vil bli tungt for mig at undvære hende. Naar kommer hendes far for at bortføre helt ule av fatning . Hun drog ham ned ved siden av sig paa hende?'" "Ha n kommer saa snart jeg melder ham divaner. og forlalte ham hYiskende og i al del Bnnkenske cgtepar er reist. Jeg :vil heftig s.indso·p rør hvad der var hændt. Først blev han meget forskrcekket, da be ham om at bli her nogen dager, og hYiS Pia vil ·c1et, deklarerer vi straks \"Or hun forlalle ham om m øtet med Hans Rif. furlo\·else. Saa følger du med til Rifsborg l\Ien da han hørte resultatet av samtalen, ug blir der en tid. Vi faar kanske en vak- puslet han lettet ut og beclækket hendes ker høst." ansigt med kys. "l\fcn da er jo alt godt, Liane. Nu er "Førsl maa jeg vel besøke min datter 11cgen uker," svarte grevinden, "og saa \il vi jo sikrel mot nød.' ' Hun sukket dypt og saa mørkt hen for jt>g gjerne komme lil Rifsborg. Det er jo vakkert paa Rifsborg om vinteren ogsaa." sig. Nu lraadte Pia ind. Hun hadde klædt "Ja - men hvis du vissre hrn·r ydmyget sig om, da de skul<le ta en kjøretur. Hans jeg stod overfor denne stolte aristokrat reiste sig og gik hende imøte med stnia- aa, jeg maa gjengjælde det - jeg maa hevJende øine. Hun saa sky og usikkert op ne mig for den ydmygelse han har lilføiet mig," mumlet hun mellem tændene. paa ham. ,Jlvad vil du gjøre, Liane"? - Yær fo.rHan lok hendes haand i sin. ,.Vi lalle nelop om, Pia, at din far kom- sigtig - · Sæt ikke paa spil det du nelop mer om nogen dager. Har du noget imot har vundet." at ·vi deklarerer vor forlovelse da? Tante Jlun sprang op med et merkelig smil. i\Iarie vi l gjerne arrangere et hyggelig, litet "Yær ganske rolig. Bare en liten spøk. forlovelsesselskap for os og invitere dine Jeg vil bare efterlate h ans forloYecle , komuyc venner og bckjendte til det." . · tessen, en liten erindring om mig. Det er Hun rødmet og saa forvirret mot gulvet. bare al gjøre en god gjerning mot denne lille uskyldighet, at gi hende nogen oplys"Ja - som du vil, Hans." Han kysset ømt og blidt hendes haand. ninger om hendes tilkommende egtefælle. Den-ed fam· hun et vaaben mol ham, hvis "Kei - som du vil, Pia." Hun Irak hurtig sin haand li1 sig og skynd- han vil oplræ for meget som herre og spilte sig bort lil tante Marie. Jc den overlegne overfor hende. Pa<I den Grevinden strøk hende smilende over Jrna- maatc kan jeg takke hende fordi hun hadrct. de medlidenhet med sin ukjendte sledmor, "Del er synd at dine to tvillingveninder og samtidig hevne mig paa ham." ikke kan være med. Jeg tror Hilde og "Vil du sende hende hans brever?" I I erla Linden yif bli lei over al de ikke "Ja - heldigvis har jeg opbevart dem. kan være tilstede ved festen . Og hvor for- Jeg hadde en anelse om at jeg kanske kunde . hausel de vil bli over at deres lille Pia faa bruk for dem senere." !Jar forlovet sig saa fort." "Gjør det ikke, Liane - del kunde skaPia lo sagte. Saa tænkte hun paa det de os." hendes veninder hadde sagt om kjærlighe,.Paa ingen maate - alt er avgjort Disse ten: "Englene kal der det ·himmelsk fryd hrc\'er kan ikke forandre noget ved del. - djævlene kalder det helvedes pine - . La mig gjore det, ellers kvæles jeg av sinmenneskene kalder det kjærlighet". Hun ne. Og fyrst Irkan vil jeg ogsaa til avsprang op. sked si nogen elskværdigheler, - hvor vel,.Skal vi kjøre nu?" spurte hun hurtig. gjørende skal det ikke bli at Yisc ham rigDa de sat overfor hverandre i vognen, lig lydelig, hvor latterlig jeg findcr ham." følle hun sig lette re og friere om hjertet. Ilun kastet sig igjen i Brinkens armer. Jh.tn s saa hende med straalende øine ind i "Kys mig, Justus - imorgen, ja, imoran siglet, og hendes hjerte banket s aa uro- gt·n begynder Yi et nyt lh-. " 1ig. De blev endnu en stund sammen og raacl,.Aa, gid han kunde el ske mig - elske slog om hvad der kunde gjores før avreisen. .11ig oprigtig av hjertet!" Ved middagsbordet vcnlel fyrst Irkan forDelte ønske formet sig i hende som en gjæYes paa at fru Brinken skulde komme. inder lig bøn. Og hendes hjerte banket sta- }fans hjerte higet nu længselsfuldt efter dig hurtigere o.g mer urolig. Hun maatle he11de. Hendes synlige kulde og tilbakemed sorg tænke paa hvor rolig hans hjerte liclclenhel 'hadde egget ham. Hillil hadde hadde banket, dengang han hadde holdt hen- han allicl ·været den som hadde trukket sig de i sine armer. tilbake, naar han begyndle at tro sin friDe kjørte forbi det hotel hvor fyrst lrkan het alrnrlig truet. Ogsaa overfor Liane hadog Brinkens bodde. Tilfældigvis stod nelop de han allerede naadd det punkt da han fyrsten og nogen andre herrer under por- begyndte at frygte for sin frihet, og han talen . Blandt disse herrer var ogsaa Brin- hadde allerede i lankene blaast retrællen. ken. Men da var den n1kre Jnrinde begyndt at Herrene hilste høflig, og fyrsl Irkan gjen - vise ham en saa isko.Jcl tilbakehold enhet, kjendle Hans Rif som han gjenlagende hadde at . hans kjærlighet var blussel op i nye lruffel paa reiser. Han vinket glad gjen- fJ;m1111er og han virkelig fot· rarnme :ilYor kjendende til ham, og Hans vinket igjen. begyndtc at overveie om han ikke skulde i\Ieit saa kom der pludselig et avvisende gjøre hende til fyrslinde Irkan. Hendes slolultryk i Hans' ansigt. Han hadde kjendt te tilbakeholdenhet opnaadde del som alle Brinken, som ogsaa hilste. Et øieblik hville hendes hele blik og sole smil ikke hadde dP lo mænds øine i hverandres. Hans Rifs kunnel opn·a a. oinc saa skarpt og koldt, Brinkens flak Idag hadde hun igjen unclgaat ham hele ket urolig og usikkert. Og saa var vognen formiddagen, skjønt han hadde bcdl hende kjørt forbi. og hendes svoger forela en ulflugt med sig op i fjelclene. Mismodig maatte han noie Liane Brinken var i sterkt oprør vendt sig med Brinkens selskap. tilb<.1ke til hotellet, eflerat hun hadde forOg nu blev hun ogsaa borte ved middnlatt Hans Hif. Hun var nelop kommet ind geu. Hun vilde uten tvil straffe ham for

den tilbakeholdenhet han var begyndt al hegge for dagen . Han blev ganske ule av sig selv da heller ikke Brinken visle sig - ham hadd e hau kunnet spørre om grunden til at Liane ikke visle sig. Og saa lok han den besluining likes;ia godt at fri lil den vakre frue . Han tville . ikke et øieblik paa at hun da straks vilcle bli forsonet. }Ja.n reiste sig fra bordel, og da han gik gjennem holellels veslibule hode han ti 1fældig al en opvarler og portieren snakket om al herskapet paa nr. 9 og nr. 12 sk ulcle reise med aflenlogel. Hau stansel el øieblik. lian visste ::il det Ya1· fru Brinken og hendes SYogcr som boddt· pa;: nr. 9 og nr. 12. I sierk sinclsbevægelse vendte han sig om og spurte portieren om han hadde ho rt riglig. Og han fik bekræftelse paa al Ill". og fru Brinken skukle reise. I al hast sendte fyrsten en tjener i en blornslerforrelning for at hente et koslb:lrt l>lomslcrarrangement han allerede haddc> bestill. l>el sendte han til fru Brinken med sit korl og Jol spørre om fruen straks vildc molta ham i et viglig anliggende. _Tjeneren bnw:l<' . rien beskNl lilb:1ke at fm Brii1kt>n Yilde ~moHa hans høihet klokken fem i del lille konvcrsalionsværelse. Det \'ar endnu næslen to limer til. Dc11ne lid faldl fyrsten uendelig lang. Han begyndte al Jængle voldsomt dler Li-llne og rokte i sin nervose uro den ene cigar efter den anden. Endelig var klokken l.Jlit fem. Pan s laget traadte han ind i det elegante og hyggelig i ndrellede konversationsværelse. Det var ganske tomt. Det l>lev sjelden benyttet og fyrsten hadde sørget for at den meste lime blev uforstyrret. Han gik urnlig op og ned paa gulYet. L1~ne lo•t vente paa sig. Hvert minul forekom ham som en evighet, og Liane lot ham gjennemleve femten slike e·YiJhet::-r , fot· hun viste sig. JJ un var klædt i en ganske enkel, h ,·it kjole , som faldt i bløte folder om hendes legen;i.e. Hendes mørke haai· var o rdnet ganske løst i lo fleller som ,·nr sat op paa det fine hode. Nogen lose lokke1· faldt ned over den hvile panele og 1111 cier den slraalte de morke oine med ~:lll sebcrusende glans. Og om tien rode, rint tegnede mund laa et gaadefulclt smiL Der Yar no.gel ungpikeaglig over hende i denne enkle, men meget elegante dragL Lysel som blev dæmpet av guldfar\'edc gardiner gav hendes nnsigl et ungdommelig skjær. Fyrst Irkan traadle hort lil hende mecl el henrykt ulrop og trykket hendes haami til sine læber. "Endelig - endelig, min kjære, ~-crecle frue!" u lbrot han bev.eget. "Aa - Jeg har \·ist Ialt Yen te paa mig? Deres hoihel maa undskylcle - min k<nnmerpikc: holder paa al pakke, og jeg lwllde forskjellige mrangemenis al lræffe.'' Hun lot sig yndefuldl gli ned paa .en slo! ret overfor. Der slod bare et lilel bord mellem dem, men fyrsten skjov det h eftig tilside. "Er del Yirkelig sandl? Ska.I De reise·!" "Ja, Deres h o ihei, nllerede iaft en. " "Og del har jeg ikke faat Yite," sa han bcl.Jre.illende. Hun sna pa~t ham som en s[inks. "Jeg kunde ikke Yite al det ha de.le noge n in lcres&e for Dem, Deres hoihet." ilni;. grep hendes haand. ,.Del m a alte De vile, Liane - lek nu ikke mer med mig. Jeg kan ikke hol de Deres kulde ul længer. De vet jo at jeg el sker Dem, Lia ne, kjæreste Lia ne." Il un trak hmlig haanden til sig.

"Nei, Deres boihet, dd w:t jeg ikke.- Jeg \Tl b<:rc nl De et oieblik lwe behandlet inig med sa::ircndc kulde. Oelle oieblik luuIJt' 1·isl mig lilsirn:kkelig at De ikke ·e lsker ru ig. Og fr<l del uieblik blev De fremmed ror mig.'· IIan becl::ekk<:l hendes haaml med kys. "Aa, hvor ,ieg elsker Dem fo1· denne slol lheis skyld, Liane, jeg tilber Dem, og jeg vil gi Dem det hqiesle bc,:is paa min kj<.crlighet. Jeg .har be.clt.·Dcm 0111 cl cmie ,samt111C for al. hiu~lre Deres. n\Tl'hc.· Bli. JH~r, Lhlll.l', · og li I lal 1.nig: at. ·bcJ L~nglc -. Dcm ~Om min forlo\'Ccie. De er \'æt·cl ig lil at bli fyrst fr . kan:; gcmalinclc." · · Der kom et tri umfcrenll~ gl iu1t i h~udcs øine. Denne triumf skyl.dtc li\·et be1~dl' : Dd v ;ir hendes skjonhcls sidsle, slorc .sri.'r. lfon ' isstc hn1d det betydde a.L ha c1'01Jrct denne somrnerfugl s9m ht}dde surnllel. ut aY saa lli<in~c fæltlcr. Og ~ dt:nnc. seier. lok .hun . ;,n·~·ked. med den slore verden og .jkaJ'fct sic~ dertil opreisni11g fo~· mange ·tl·dmygcJser. hun hadde l icll. " · Tlun nmlct nog('.n oiclJlik med svarcl og sna med el grusomt, . ~aadcfuldl JJlik iml i 1') rslcus bevægede ansigt. Endc\5 sa hun fongsom! med eflcrtryk n;1,1 hvert ord. .,;\len fyrst Irbn CL' ikke n~nlig til al bli Liane Drinkens cglefælk." Han fot· smnmen. "Li ane - det ga ar fol' vid l !' ' II un smillc underlig. "Aa - del er Dem ul>cgripelig, Deres hGihcl? De Lror jeg spuker? Aa nei - del ei· mit nnmne a!Yor." ,,\'il De clC'rmed si at De aYslam· mig?" spul"le lian hell ule av folning . · ,"Ja\'isl - det f'L' hrncl jeg mener." "Og h rnrfor - h ,·or for'?" .)frn Glll.I - jeg CL' \·el ikke forpligld 1il at nrc,·n0 grunder. ::\Icn - jeg skal allikevel gjøn' elet, Deres høihcl. De sk;i.l ikke forhli i uklarhet. Altsaa - jeg gir ::t '.'kalcl paa den rere at bli fyrslinclc Irkan, L'ordi jeg hnr indset at De ikke er den n1:rnd en Linne Brinken kan elske. Den, som vil eie mig, Deres høillcf , maa beile ganske mHlcrledes li! mig ·- h::in mna kunn·~ riYc mig med som en stormvind og r:1re aY$lcd med mig over gotlt og ondt, over· rel. og uret. Han maa ikke imlbildc sig at jeg gir mil h,ierte fot· at Yimlc en l\rstt>kronc og rigdom · og glans. Jeg kunde knnske r~kke en man<! som Dem min luancl, men aldrig mit hjerte. Og da De n·l fori11nge1· lJnade hannd og hjerte <W mi;.; ---· s~1<1 bekinger jeg - - ! Og saa f<U'YCI, Deres lwihct! Yi hm· ikk~ µo.gct met· at si h\-ernndre!" IIun reist e sig, boide - hodet Jet og yndcfuldl og gik mot doren . i"yrsten sprang op og stillet sig i veien ror hende. Han kunde ikke falle at han virkelig hadde faat en kurv_ ,. Lia~1c - De dri Yc1· en grusom spøk med rnig!" rople hau ul e av sig sel v.- · Da gloclci li endes o inc som i vrede og had.. Il un synlc:s f_H slen rcpræsenlcrlc hele den brgunsligcdc og eiende del av menneskeheten, til 11,·ilkcn ' hun og Juslns ikke l1<Jrle. Hele hendes had til falligclo.1.nmrn g:ødet i · fiendes blik. · ,,I-hor arrogant, Deres iløillctl SU! cng;mg Deres fyrslelilcl og Deres rigdom ut fra Dem selv, og se h\·ilkct ynkelig mennu;ke der blir lilbake. Sa::i vil De rorslaa ;1[ De intet, slei intet hm· al by en kYindc som mig. L:t mig nu gan - vi . har ikke nogel. mer usagt! '' :1lcLl stoll luflet hode og flnn)mendc _oine gik hun forhi ham ut av doren. Han stod som forstenet og stirret efler hende. Lrellge blev linn slnae1Hlc slik · mecl h ierlet fu lell av bil re folelse1· . For fors!c lrbn · en dYl) rr;rn"0 ( sil liv ,. folle frrsl 0 "" ....

A"l: L "E'R S F A·11 r-L TE - J OiJRN ·A'L

ydmygc!se. Og han glem le den aldrig .. A~ drig glemte han denne kvinde som hadcle gil ham avslag -- saa stoll og foragielig - og han fik aldi-ig vile hvilken komedi:c hun hndcle spillet for .h am. Linne Bri.nken forsYamlt fra hans liv - hau .saa hend\: aldrig mei·. og allikevel glemte .h.an hend~ aldrig fordi hun hadclc nc.i·et .uopnaaelig 1'o1· hnm. Aldrig fik ·han _vH~ · at hnn hadde n{.'.re.t en ~ve"nlyrpr)'ke. , -:-. -...,..i\lecl Lil~r~dsstilleL qeYnlysL"traadtc Lim1c Brink.en allGr .i.1~d pna ,sit ~ \'æ1:else: lle.n.des L~lmHl_ Ye1}le~ paa lttmdc .._. 1\lccI · el sto'.l. smil frH:lalle l!un h~gn om sin. ~amtalc med fyr~.\eli. H<m t9k hende i ~i11c armer og kysset h ende liclcnskal)e\ig - og i hm1s annc1· glcrnle . hUJ} ~It I:iad,- alt . r<'\Seri og var bare en elsk<mde kYinclc. 0111 afle~1cn !)ainnic~ dag 1'i1;gle Liane paa holellc'Ls stuepike..: D<1 denric kom ind, spurte -Liane smilende: ,;Ilar De lyst ~il a.t lj~ne ·lyve kroner uien ~lorl'e l/ry~lcri ?".' . Det erklærte piken sig straks villig til. .,H<~r De en. halv lime fri'! " ".Ja, frue ." . ,,Yel De hYor grevil1Cle Egherg bod" .) a , frue, greYindens kanuneq,i\:e er min n:nin<le, og jeg besoker hende av og til." Liancs oine skinnet. ",Del er godt. Vil De saa la denne lille pakke og gaa med den lil Deres Yenindc, grc\'indc Egbergs kaminerrike. Spor hende om hun iaften for herskapet gnar li!sengs Yil lægge denne lille pakke paa komles.se Bukeholms skrivcfJol'Cl, men slik al ingen ser del. Del er en l'ødselsclngsgnve, forslnar Do - ingen uten komtessen nYaa faa se den." -.Del skal ske, frnt>/' s\·[u-le piken; , fruen · irnn slo le paa at det skal bli besorgeL" .,Godt - 'her er Lyve kroner Lil Dem og li lil DC'rcs yenincle, foral hun ikke skal sl«a med Lomme ha~mlcr. Nam· De kommer lilbitke, saa mC'lcl mig at · det e1· be-

sorgcl." "Jn, ft:uc." Piken 1'ors,·mHlt. Og knapt en halv lime efter kon; hun tilhake og meldte at alt mr be~orgC'l. · Slr:.'lks cfler kjot:lc Liane mecl sin mand lil sial.ionen. fyrsl lrlrnn haddc.. Lrukket sig tilbake lil sit ·v ærelse. Næsle dag reiste ogsaa hall. Den store sæson i Baden-Baden nu· forbi. Da Pi<1 om ~1flcncn kom incl paa sil Yrcrelsc, korn gre\'indens knmmc1·pikc Rosa hort !il hcnclc. "Unclskyld, naadigc komtesse - jeg ' 'illlc ban• melde at der ligger en pakke li! Dem paa skriv<:'borclet. Den er sendt fra ho·e:let, fra fru Drinken, og ingen nrna vile nogct om den, da den inlleholder en fodselsclagsprcsenl !'· sa b un . Pi,t ble,· mcgcl forbauset. Il u.n Yisste ikke at eler \'m· nogen follseisdag forcst:.rnelllle. l\Ien en inslinklsmæssig rolelsc raadet hende til al lie.' · "Del er godl, Rosa. Men gaa nu ind Iil greYinden, hun hm· bruk fo.r Dem. Og Yil De sencle Marta ind til mig.'' nosa gik og sir.riks efter kom Maria, Pins kanH)JCrpike, ind. Pia h11clcle imens. kaslcl et blik pna pakken som Jan pna skrivcborclcl. Den vm· forseglet og forsynt mell hendes adresse. Pia folle pa:..1 den. Den inclcholclt lilsyndalcnde papirer. "Knnske del er oplysninger oni min slC'clmor ," lænkle hun" og en merkelig folclsc av angst grep hende. Huu lo! piken hjælpe sig med at la paa en komforl:..thcl morgenkjole og løse bendes lwnr. Hun · likte s1w godl al sille co h;1J\· lime~ lid med 11lsl3at haar, før hun lot dd f'iell<.: for natten.

Nr. 10

"Sna, · l\Iarla, jeg vil · bare· sitlc og !rose eu hal\' times lid - saa skal jeg rope pan Dem _" l\forla fol"lol værnlset Da· Pia var alene sallc hun sig paa sloleu ved ·skrivebordet og aapnel den lille pakke. Da det første papir var fjernet kom et breY lilsyne og en tyk konvolut nlcn paaskrift og ombundet med en snor Forst aapnet Pia breYCl og læste. .,Kjære komtesse! Del blev mig ikke forundt at si farvel til Dem. Deres forlovede, baron Rif - en gammel l.Jekjendt av mig, som jeg Li! min forbauselse lraf istedenfor Dem - hindret mig i det. Han var ,·et ræd for nt jeg skulde røbe vort t idligere fo~l10ld . l\Ien vi kvinder skal holde sammen det gjor jo mændenc ogsaa. l\Iændcne vil ha rede paa enhver delalj i den kvindcs fortid, som de gjør til sin hustru; men k,·inclenc skal helst vite saa litet som mulig om mrencler..cs fortid . Og del er ofte meget interessantere. Da jeg anser Dem for at Yære en meget elskv~rdig, ung dame, er del mig imol at De skal være i uvidenhet om det som fot· ikke henge siden er passert mcllem bnron Rif og mig. Derfor sender jeg Dem Yecllaglc brever som baron Rif har skrevet lil h1ig. De fineier sted og dato paa dem. Jeg tror denne lekture Yil intci·essere Dem og berike Deres erfaring. Kanskc kan De en dag bruke disse brever som et vaabcn mot en altfor slor selvbehagelighet hos Deres strenge hr. gemal. Det skulde isaafald glæde mig. Jeg rander Dem i alfa Id til i Deres egen interesse ikke at robe lil nogen at De er i besiddelse av disse brever ror dn. er De . forsvarslos . Da jeg nu slam· i begrep med at reise, sender jeg Dem min~ Yenligsle hilsener og onskee Dem lykke 1 De1·es kommende egleskap. De1·es Liane Bl"inken." Pia slirret bestyrtet paa brevet>. Med en fole>lse som om noget ondt nærmel sig hende loslc hun snoren om den tykke konnilul og tok brevene ul. Der var bnre fire av forskjellig længde. Pia bcgynclle at læse. 1 disse brever fandt hun de gl0dendc 1ttl ryk som en mane! bruker, mrnr han er grepet av en stor og mæglig lidenskap_ · Der gik en febergysen gjennem Pias legeme. For forsle gang blev hun bekjendt mecl en hel kjæl"lighets glødende ord. Hendes hronder som holdt breYet ryslct. Blad efter blad glecl gjennem hendes skjælvendc fingrer og de varme, ildfulde ord S<lllc sig fast i hendes sjæl med dyp smerte, og vakle allikevel en sterk længsel efter al disse o·rd skulde bli .s agt til hende. l\Ien all delte hadde Hans Rif skrevet Lil en anden kvinde ......:. til den · vak~e Liane Brinken. Hun ·var allsaa den vakre, unge enke som den gamle, ekle slalsraadinde hadde lall om, og som han hndcle elsket vauYi ltig. Aa, hvor ganske anderledes talte han ikke til denne kvinclc end til hende! . H\'Or kolde og rolige hadde ikke lrnns brever til hende været! Del Yar nllsna kjærlighet ! Ja - slik var den sanclc kjærlighet - en slik kjærlighet m~alte prægc sig for evig i et menneskehjerlc - den maatle gløde clerinde i al C'vigbeL Uer slo el · jo ogsaa : "Slik som jeg elsker tlig, min Lilbcdte Liane, slik har jeg aldrig ror elsket en . kvinde og vil aldrig · kom1m· li! al elske noge~. Dig alene Lilhører mil hjerle til evighet - og min længscl cfle1· at eie dig er gr.ænselos-."

ALLER S F AM IL I E - J 0 URNA L

Nr. 10

Pia slirret slivt paa alle disse glødende ord . Der for en let gysen gjennem hende, og en dyp. biller smerte snørle hende,; hjerte ,..ammen. Aa, hvorledes kunne han ville ha hende, - en dum, ung pike - lil huslru, naar han elsket en anden saa hø il ·? Ifodde liun virkelig gil ham nei? Fnlk sa jo at hun skulde gifte sig med fyrst Jrkan. Derfor nir det altsaa at Hans Hif hadde trukket sig tilbake til sil stille slot og begravet sig der med sin længsel efter den uopnaaelige elskede! Aa - llYis han !mel dt, lk!l slik som hun nu led - Jiyor forfærclelig sorgmoclig maallc han ikke ha været~

Saa hadde hun krydset hans Yei som en viller, Jrnnt gut - og saa - saa ha dde han nv en eller anden ydre grund ville t gj øre hende til sin hustru - fordi h a n ikke kunde faa en anden. Og nu da hun Yissle alt delte, nu, da hun saa del skrevet med hans egen h::land a t h nn elsket en anden - 11 u foreko m d e t hen d e pludselig aldeles umulig at bli hans hustru. Tunge tanker slormel ind lHla hend e og sa lle hende i voldsomt sinclsopror, som I uldstændig berovel hende hende:.; Ji1\cveg t. Hun tænkle ikke over h,·orfor Linne Brinken ha dele sendt hende disse brcwr, tænkl c ikke over al den kjærlighet disse breYcr aandet ut, forlængst kunde være cløcl. Ilun følte bare den smertelige ''issh e t n l }fans Hif vilde gj øre hende lil sin hustru nleu al elske hend e . D e t blev hende· mer o·g mer klart at hun ikke kunde bli hans huslrn ikke nu, da hun hadde læst disse breYer, C'flcral hun hadde' faal vite hrnr clypt og varmt !Jan kunde elske . Il un for gysende sammen og sl og h æ ndene for ansiglet. Aa - hrnr hun e lsk e t ham, o.g hvor det gjorde ondt at han ikke elsket hende! Hun følle ogsaa en brændenct·e sk am OYe r al hun hadde samtykket i al bli hans hu stru. Med en smerte som næslen folles legemlig tænkle hun _paa, at han da han kom iclaa hadde villet ta hende i sine armer og lysset hende . Det var godt hun hadde avverget detle kys ! Aldrig - aldrig nwalle hans læber berøre hendes, ellers maalle hun forgaa av skam. Han ,·illlc jo harC' kysse hende, fordi hun nn engang mr hans forlovede og fordi han ansaa elet l'or sin pligl at være øm og kjærlig mol hende. 1\'a, for en skam og smerte! i-or en fo r færdelig , sonderriventle lanke! Jiun sprang op og for likesom forfulgt frem og lilbcike i værelset. IIvad skulde hun gjore? Del forekom hende umulig al se ham ind i øinene igjen. Allerhelst Yilde hun løpt sin vei med det samme som hun gik og slod - saa langt hendes ben kunde bære hende. Men hvorhen? Nei - idag kunde hun ikke komme bort - men imorgen - ja, imorgen tidlig for ha11 kom, vilde hun bort. Hun vilcle reise hjem til sin far . Han maatle ikke komme hil først. Forlovelsen nrnatte ikke bli deklarerl. Ja - slik maalle de l være - hun maalle bort - ikke se Hans igjen. J\Ien - hvad skulde hun si til lante Marie , nam· hun sa:f pludselig vilcle reise? Tan1~ J\farie vilde kanske slet ikke Ja hende reise, men først utspø rre hende og sende bud efler Hans. Saci vilde han trænge incl paa hende med forbausede spørsm<1al, og han vilde se paa hende med de ø ine som hillil hadcle forekommet hende saa slrnalc:nåe, som hun elsket saa hoil, og som hun n li ikeYel frygtet som ikke naget andet i \°erclen. ]] un blev slaaende og knuget hænclene fasl mol sil bankende hjerle i skjælvende angsl. Nei, nei, del maalle ikke ske - hun kunde

Gaasegang. ikke møle ham nu - ikke for nogen pris. Hun yiJc!J:! !æse alt det som slormel i hende i h endes ansigl, og saa stod hun foe ham i hel e sin slrnm. Aa nei, - hun mm1lle bort fø r han kom imorgen, det stod fast hos hende. (Forl~ælt c s).

Brønden. eg har rnndrel o,·cr YC' i ene den lange somm erdag, nyd ende h ,·er skj ø nhet i clel aapne lamt, ug nu stanser jeg iaften, hYil er ut i ro og mak i elet lange, blole græs wd bakkens nmcl. Og jeg stirrer imot himlen , den er klar og ælerbla<t, uten anelse om skyer, lys og skjøn . J\Ien cb hiikkel i det lave streifer om paa ma;\ og hm, stanser del med undren Yl'd en gammel hrond .

jeg fornemmer som en gjenlyd av ck unges kaale sl;-ii . ser hverl ansigt blusse under lyse -.;rnil. De er spændslige og sler}, e, a Ile lrnr d e ko rngull ham·, hYorom Solen ht>gger gl orier a v g1ild , hver og en er jo i forbund med den lillderl'ulde vaar , som med blomster klæder N o rges ma gr e muld Det C'r fortid , luller fortid , hvad jeg i et nu har sel, medens fantasien gik paa flug t i løn , og her sitter jeg bak a11sen - kun en evneløs poet, 11\'i~ symbol blev denne sammensunkne i)r ø ncl. Og dog vel jeg det har sprncllel i mil indre slerl\l og rikl fra en kilcle med melodisk tonespil, la drns sidsle draaper da forl æ lt e sig delte digl , fo:· tien spinkle aare ganske sand er li!. Anders

Yccl min Yenslre side gaper cle n - et hul bakkens sand, OYerskyggel av el frodig ugræsflor, hak de melerhoie nesler sø ker jeg el glimt av vand, men a v ' :;de fineles ikke minclste spor. Bronden lømtcs, hver c1i aare i dens clyp er sandet li! clicr 01:,slukl av en underjordisk slrnm, aldrig mer skal den speile klodeskyens farvespi I eller sljernehimlens dunkle midnatsdrøm. Engang var den clog et ccnlrum, hvortil alle f;Okle hen, n.rnr man plagecles av vanne, slov og sved; lange, ledde løse guller, ælclre muskelsterke mændhcr faldl hele skaren som i m1d:.1gt ned . Sindig øslc de med haanden eller ml'd et bulket J:n1s a v nalurrns allerbedste sval ecirik. IIe1· mr hcgedom at hcnle, ingen Yilcl og hidsig rus, som gir glemsel - for et stakkcl oieblik. Her har byens unge piker skyllet ~odt sit fine tøi paa en stille, solrik vaardag i april;

h..

Ol;; i.>n.

filmen fortæller hvad der sker i verden. Filmen er blit et supplement til teatret . Der e r ingen grund til at tro at den i en overskue! ig fremtid skal · fortræng·e talescenen. De to kan godt eksistere side om side. Og filmen (:r ogs:ia blit et supplement til den skrevne og trykte avis. Ilwertfald i vore dager vil den ikke naa at for trænge den . Hvad fremtiden vil bringe i denn e retning er det vel ikke godt at uttale sig om endnu. Enhver begivenhet vil først naa ut til publikum gjennem den trykte avis, takket være teleg raf, telefon og traadløs, som reducerer avstandene ti l intet; men faa uker, eller kanske faa dager efte r , kommer filmen med sine billeder som sætter s elve begivenheten op like for Øinene paa tilskuel'e n. og hvor meget større er ikke interessen for det levende billede end for det døde ord! At man pa a selve lerretet kan se det som man har læst or.1 kort i:id i forveien er vel det som har gjort "filmavisen" saa yndet, og der findes vel nu næsten ikke det filmteater som ikke bringer den uk en t lige revy over begivenhetene i verden. "Filmavisen" har sine reportere, akkurat s om den skrevne avis. Man træffer dem overalt, i a !slags veir, ved alle anledninger. Under krigen va 1 det begivenhetene ved fronten og bak fronten ma · 1

.i\-LLEl1S

----

---------

FAMILIE - Joun~_\L

- - - --- -- - - -

~l' .

- --

store muligheter. Det er op tagelscn av videnskabclig film. ·Det Jaa nær at ;;ætte filmen i forbindelse med rønt.gcnstraålenc og d-ei·ved viio;e de forskjel 1igc organers funktion. Det. Cl' ogsaa l)·ktes . . Et av vore billeder vif<Cl' 'et brudshykkc av en sli'k film. l\Ian ser den i.1frie og sundhetsskadel ige ~tilling en fot llrna indta i en støvel med altfor høi hæl. Av stor interc,;se er ogsaa filmoptagelo<er av insekters og smaaclyrs liv. Det. som det menneske.I!'ihnopct•atoren c1· tkn mo1kl'11<' t'<"1>ortcr. lige øic har den største v;m'1:111 motle i krigen og ritmrt dl) h('t:i\'e1,l:t·kr som ctrl O\'t'l·skelighct med at opdagc, op 11udct var urnlig :it komme 1111:1 1w;~ ,·11!1u1dl' nrcrl hold. Orte . tar fihm·n, og gir det ig'jcn 1:tagct filmopcr:1tørcu sig ~aa rnt·r intl[l:t:t lll' f1cncllligc linje r al lian mautle bole m<:cl livet. De ne:do J,riµl' o1:1:11de 1nn1l brukte fra sig med stor klarhet. I iiltnl'tl i pr<>p:ig ~1nd:dj1·nrsll'. Amerika er <kr saalcdes op- O;!: han moter i fred"titl mctl sit ovt;1ir"l:;esi11lparat for at · lb 'll i lirin~c do siclste nyhelc:r fra purJ~un<:Hlcne. Hc-r slaar opcrntorcr tat billeder. av Cl~ vant 1 c SO!~1 sp uil'ni'or det franske deputc·1·etk11mmct· fo1 · ul opl:i ele cbassiske ~aa, og den store betyclning ile krigførcncle land f;Cl' op et mmdre m~ckt. En opfmdelsc Jcputvr\ e-; ankomst. Faa timer c:l'tp,· soa 111;-n bille<lene pat\ en l 'Ila filmen i pl'Opagandacns tjeneste fik man ofte :· 0 ;;~ !;-1~"\. gjort av to amerikanere ogm:"sc ll'u I res Jr1TPtP<'. lir.:vis for. Ccntralmagtcnc som til at !::~;;::,-:~'.!" merl som kaldes "unclervandskamcraet" har ikke brydde sig om at ta filmen i ~in tjeneste, for lerretet ser to dykkere i kamp s om forsvker at til og med nrnl!g-)i;jort optagelsen av leYcnclc bila ndret hu1tig denne taRtik . Nu er der næstcn skjære luftslang·en ove1· for hverandre, Yil kanske iveier nede paa hawb hund paa g-anskc betragtcikke en begivenhet som ikke filmes : en stabelmange tro at dette er et .filmtricks. Men det er lig-c cl;--b<lc-t'. " vløpning:, en bcgraYelse, en b1·ancl, en demonstradet ikke. Bare luftboblene som stiger op fra t ion ,paa g~ten . Og først o.f!: frems.t alle str6rre· dykkernes hjelm er skulclc fortælle tilskuemc at det ~portskamper . Naar eler i London kjæmp<;s om hele virkelig er utspillet paa havbunden. Her er \'erdensmesterskapet- i boks11ing, "naar Oxford og det igjen u11dP•: ·.-:~o:'lska1nernet har været i virkCambridge ro1· om kap paa Thel'\1~en, . naar der paa sc·mhet. <:n sportsplads i Now York kjæi1111es en ·stor baseSaavidt S[lR:nder alt~:1a filmen. Den fortæller ball eller fotballmatch, er der alticl filmoperatø P1cnneskene i)!la en ene f'idc av jordkloden om lirer tilstede for at opta begivenheten. Ofte har et vet paa den anden side, den rekonstruerer histol' nkelt filmkompani kjøpt sig eneretten til oprien, den underviser i geografi, den fortæller om tagelsen av en sJjk sportskamp, og da kompaniet ckn usynlige verden, den KiØr det livløse levende, ofte har betalt eneretten med flc;·e hundre tu o.c den tar os ned til havets bund. Den er en illusen kr011er, vaaker .det nøie over a·t ingen sh·ert avis f'Om forstaar at sætte sig ut over alle "nden konn_n er ~ nærheten med et kam em. V cd sp1·oggrænser, og som for:;taas av malaiercn og Pil slik sportskamp la elet priviligerte kompanis ne:;i;eren, likcsaa godt som av bamct i Norden eller :-<pioner merke til en mancl som trods den forfærdegutten i Amerika, og den er elet uo,·e1tn1fnc mid1ige varme paa sportspladsen sat paa. sin plads del til at adsprede og m ore menneskene. Hvor 111ed floshat paa hodet. Det var mistænkelig,- der stor dens rolle blir i fremtiden kan man ikke ,ha for yppet de strid merl ham og fik slaat hatten noæen mening om. Men det som ei'. naadd bare paa a v ham, og· oppe i hatten sat der ganske rig-tjg et ftmten-tyYe aar er saa eno1·mt, at man har grund ••ptagelsesapparat som hal~ dirigerte V:)d hjæl11 av til at vente det vidunderlige. For øicblikk•)t er det t' t! ltlftball i en av lommene. Ved boksekamper vel endnu filmkomedien som fængsler ele flcst<:i urukes almindelig·e optagelsesapparater, men f. eks. av filmens beundrere, og elet er paa d>:ltte om\·ed base-ball eller fotball brukes ofte apparater raadc nt filmen har feiret sine største triumfer. ,;om kan opta 128 bllleder i sekundet. HastigOg det er forstaaelig, for den kan fremkalde baade heten høres fænomenal, men konnner allike\·el ikke latter og taarer, den kan sætte de bedste følelser op mot den som utvikles f . eks. ved tyf;kercn dr. i bcvægelse, og den kan fylde os baaclc med spænCrantz' apparater. Disse kan opta indtil 500 bilding og 11"~~~ sicjønin:!t. Og derfor har den ogsaa l<.'der i sek"Und, belysningen skcr ved en clekr et til a~ kal(lc f;ig kunst. Lrisk gnist, og ved hjælp av disse apparater kan n!an fotografere en kule i flugt og vise hvorledes den sukcessivt trænger inc! gjennem en staalplatc. Her er vi incle paa et nyt felt, hvor filmen 11ar 01Jtagelse paa film av. en base-ball-match paa en amerikansk s11ortsplads. Filmen hlcv optut med c11 huriighPl av 1~1:1 l>illc<lcr i sekundcl, for al runn kunde folge hver enkcll av spilk-rnl's hcvicgc·l~cr. Ved projcktcringcn paa Irrredet \·istes hare Hi billeder i sekundet, ena mnn maalte her dreie olle gangC'r lang<;omm1·1·e end ved oplagclscn. Dette kamera sitter · i den ene ende av en tube sc>111 stikkes ut fra bunden av et skib. Tuben er bfielig og der kan ledes luft igjennem den. At J:..1-inge nogen bcskTivclse av den vil føre for langt her. Den blev først prøvd paa Hampton Road ved den amerikanske kyst, men her val" vandet for grumset til at der kunde tas klare billeder. Større held hadde man i de vestindiske farvancl, hvor vandet er klart og sollyset sterkt. Her lyktes det at opta levende bJ-lleder av. gutter som dnkket tilbunds efter smaapenger, som blev kastet ut av passag·ercn·c paa en damper. Man kunde se guttene finde pengestykkene i sanden og dukke op n~ed dem i iriundcn . Saa læ11gc dybden ikke er nier end 10 meter og 1rnar bunden er hvit sand, behøver man . ikke kunstig lys. Men dette blir nødvendig n·a ar man gaar dypere ned . Med en s terk Cooper-Hewitt-lampe er det lyktes at opta billeder paa 25 meters dybde. Man ·hai· faa t de viclunderl igste pano1:ai-r1-aer ay disse undersjøiske egPer med skoger av tarig og koralrev, av deres . clyreYerdeu o·g 1i1y!l,te1ier. · Et av vore bitleder vi- ' ser eh dykker .som holder paa at undernøke en . Røntgenstraaler og et filmap1>arat har het· nrhcitkt skibskiste ved et" vrak paa havbunden. Det opsammen for 11 l \'ise lH·orlcdcs man pintt· sine foller tat ved l1jælp av en slik undersjøisk tube. Ved ·og"l:'deJæggu1· dem 'vccl· 11t gaa med a!lror hoihællc "ko. Paa bij!ctlct ser ma11 ikke b:ire alle Jcnokkne i folC'n hjælp av denne kari man nu ogsaa henlægge sce111e1~ . ogsna spikC'rne i skoens hæl. :\laal' -ril men ru\. ner av en komedie til havets bund. Naar man.-paa Jes ser man knok lPncs bc:væ.gclsc1• 0

er.

lfan l_lJPIC'r op i sne og r egn og a Jslags rei.i· for at fiJ ;ue enhver slorre IJcgiYcnhct.

sc lsl;ap "The

F>1111 o us

Playcr.

lJet, er bygget utelukkent.le Lil optagelse av film for det slore amerlknuske filiu. J.asky Co.". bvis film sµiUe.s over he.le verdeu.

Her er et av de store filmatelierer i det solbeskinnede Kalifornien.

Hvis man begynder paa en rundtur i det hj ørne som slikker ut mot veikrydset og gaar til,·eustre, rinder man førs.t herinde kamæleonoyen, som man ogsaa kan kalde nationenes stad, en japansk landsby, Der<'l'lcr . lrnmmcr en tømmcrhw•gers bytte,' et torv i Sevilla i Sp~nirn, en itali ensk by og en t'a~merby ule ·paa · prærien. · Midt pnn pladsen ser vi baksiden av nogen hus holdt oppe av bjelker, h\'ilket rnber al det hele bare er tester. Hele' det store hjørne er opiat av . engelske berresæter, ka:ifo:r-

niske klastrer og franske slol Man har·, her nlle b11kgrunder for filmkomedier. Og man behøver ikke bare Ilt hol ete si~ lil jorden. Hele den heire del av vart bif. lede optas av de store film1tleJi erer, men bak dem er der r.-avet en ~anal med vand og, slnher, og kulisser fremslil ler hakgrunrlens blaanende fjeld. I fargrunden, foran den store bygning med glas. taket, ser . man pladsen hvor de1· 0ptas L11led<'.r i friluft, og hvor man ved 11jælp nv so lseil paa snorer kan regulere lyset efter ~ell~. Det er I disse egner mlndst :JOO ool1k1nst.lager om 111U·et,

t'4

z >

c::

....'

til

~ ....

....

"'1

t:r.l

~ ~

..... 0

I 10

ALLEil S FA11ILIE - JOUnNAL

Nr. 10 - - -.

Intelligensprøver. At komme paa sin rette hylde, at virke i en gjerning hvor personens evner svarer sa:. nogenlunde til gjerningens krav, det er vist hvad ele fle ste mennesker altid har strævet efter. Men man ge kau sikke1t av erfaring gi el ord med i laget, at det ikke alticl er saa let at finde thm hylde som for hver især kan betegnes som d en re t te. I gamle dag·er tok man det ikke saa nøie med slike ting; tilfældighetene had<le ela frit spillerum, og det eneste princip man tilsynelatende har fulgt var det, at en gut fortrinsvis blev sat til sin fars haandverk eller meLier. Men nye tider, nye skikker. Det man harl<le raad til i gamle dager, det kan nutiden ikke tillate sig. Nu gjælder det at utnytte alle muligheter, for at hver mane! kan komme paa den plads hvor han kan y<le mest - til gavn og glæde for sig selv, og til nytte og· held for det samfnnd han tilhører. Og aldrig har kravene i denne r etning været sterk~re og n~er berettiget end nu efter krigen, Ja store og uhyre vanskelige resta.urcringsarbeider i alle verdens land forestaar. Alle midler som staar til vor raadighet, fra tle stø1·~te til de mindste, maa tas i gjenopbyggeli::esarbeidets tjeneste, sier tidens ledende mænd jorden over. Og hvis der tindes et middel til paa en let og sikker rnaate at kunne sortere menneskene, saa· hver mane! kommer netop paa den IJlads hvo1· hans e\· n~r og anlæg kommer ' bedst til sin ret, da bør dette middel ;uwendes. ."_ Et slikt middel er det man mener at ha fun Jet i ele saakal~te in tel 'l i gen s p røv er, hvori 1nan her faar et litot indblik. De har særli;s i An~e rika fonde t OYeror dentlig stor anvendelse, og efter hva<l sakky1;dige mener vil de gaa siu seiersgang over hele jorden, ialfald der hvor kulture11 ar naacld frem. Hvis læseren -vil ka\)te et b1ik paa de skemaer · ri her b~i:~~er ~g læ~e. forkl_aringen som staar unJer hveit enkelt av dem, vil man hurtig faa indtryk av · hvad det dreie1: sig om. V.cd at la . ved·· kommende gjennemg·aa en krydsild av eksamina~ione r av forskj~lligste art, eller yed at la hain løpe med- øii1ene igjennem lange takækker og finde ut og ~tryke over alle t r etallene, c.ilcr ved at la ham f øie til manglende ord i en række sætninger osv" forsøker man at da1111 e sig en mening om vedkommendes aanclelige anlæg, hans evne til at k oncentrere sin opmi;rksomhet om· et bestemt emne osv" og paa grundlag herav avgjør man saa hvilket fag vedkommende er specieh skik'.,ct for. De fors kj ellige fag stiller jo høist for>kjellige krav til sine utØvere, krannc til en ma skinsætter er f. eks. forskjellige fra kravene tH en sporvognsfører, elle1· en as·sistent i en manufakturforretning, eller kontorist i en bank. Skjønt intelligensprøvene som nævnt allerede er

- - - - - - -- - - - - -

bcgrænset til en bestemt række fag'. Men der arbeicles statlig ihærdig paa at forbedre og utvide metodene, saa at flere og flere fag efterhaanden kan komme ind under intelligensprøvenes omraade. og r esultatene av prøvene blir mer og mer paalidelige. Intelligensprøvene I tillempet form har eigsaa vundet indpas l mange av utlandets skolu, idet man av resultatene sammen med lærernes llkjøn søker at finde ut hvilken utdannelse den ~ med størst utbytte bør tile_gne sig. Det har været indvendt mot disse intelligenaprøver eller "tests", som de kaldes, at de er altfor. teoretiske og bare kan betragtes som "papirprøver", og at det let hmde tænkes at et mennesko som fik en daarlig "karakter" ved disse prøver kunde vise sig særdeies brukbar i det praktiske liv. At slike undtagelser kan forekomme benegter intelligensprøvenes tilhænge!e ikke, idet de hævder at elet er undtagelsene som bekræfter regelen.

meget anvendt i praksis, og ~aalecles har dokumentert sin brukbarhet, er deres anvendelighet endnu

!Ii mien

Skynd dig bort . .. . bc<lslcfar !

Jorgen . . . . clen falligc uiaucl en krone.

.. blaa.

4. Den lille ... . leker m(·d sine dukker. Tid . . . . ofte mei: Yc'Cnl . . . . pengC'r. G. Gullcr· og blir engang .. . og kYiudcr. 7. Det lille I.>arn sykt. . .. " som om def Yar 8. Solen .. op om . .. , , , , og . . . ned om 9. Del glæder mig at . . . . . . din slemme 1 m iu . . . . YC!l . 10. Han kommer, . . . . . han selv ... _ _ . det. 11. Den fattige, lille . .. .. . har intet . . . ·spise, han . .. meget sullen. 12. Den . .. . hnaud ya~k er den . 5.

13.

ill:cnd _ . _ . som ollest mer ...

H 15. 1G. 17.

lil ' al utfore haardt arbeide ... _ . kYinder.

I\.j;--crlighet ei· . . . . . og mener, at ingen ... .. den .

Ulaalmotlighet .

. . aldrig forl>cclret en silualion, men oflc " . . . <.len . . . .

El hjem er .

bare el slcd, . . . . .

Del er meget

. . . . . . at bli kjenclt . . .

rn~.n

.. leve behagelig. mennesker, som . .. . nwgc-l

sky. 18. At . . . . . . . paa mange ting . . . . . aldrig fuillf0re dem Hl. El menneskes virke Iige viser sig ·ofte end i hans l nlo.

en ... _ .. vane.

hans ...

20.

Man skal . . . la Yrere at ... " fordi fuglene . .. . . . . . a.v kornet. 21. Kundskapen . . . . ildens bruk er ... av . . . . Yig1igsle kundskaper, . hai\ ukjendt . . . . dyrene . 22. . . . . " so111 . . . . . . . . . . os av en . . . . . . ... ven, bor Jcllerc tilgis . . . . . furn;ennelser, fremsal <'lV en, ikke er sinl. 23. At . . . . . . . . en ven, n;iar lian . . vært.I, som " er allid den ... ". lar. 21. l\[,m bor . . . . . . gode vaner, for det . . . . urlc ... sig fo' at al . . . . . . . d~m·J ige n ner .

Q\ t:u~la:;(' l!t.lc' :;koma er en modenhetsp1·ovo og her gjlc!oler <let ikke saa meget liurligbden som al gi gode og vel gjenucmltcnk lc sv:u-. 11'-is man b:irc kan fyld e ul skcm::icl i lopet av en halv time, hører man til <len hedre !Jcga,T•le h:ilnkl. Del hcdcs bemerket a t prikkenes anlal ikke har nogct at gj@n: · med bok;l a\•c1;cs anla! i de manglcntle on!. Der skal bare tilfoics el ortl paa ill'crl slc:d_

7!)3H20983 73078U5 :l012370!Jµ18189322708066.:: G0232;JG00-'127li8916.-178206U 10896 121578WO1438 721.)() 1308973621-10835750812075 !122381G708121941C;J270347526842116593071486967512480961753418952 1.3629G45G780'iG156837921380426751 90731118902805842637034136914 750875632 l 5C 987 46215 7L9062·1 9071-15G783G7522-146178516732000322G43182091541 85631G07891127569803761428G57290045131\l-il08 GSU2561071822/0G-i59208775224-i581347G08j51G10135074629714253GG850071G489-i6135810742989321 21G9G322.i167!!20785-i1G7921570933 5GS11127D0,1421 57042637790S8611422637785 t2609J5116082fl554.2 001163-i·1070231142G7890G22H790S73G213218!'93759764526DOS157G22-i6908674512308571-i98·1315228 1215678U0987654217502468134GS97537814900632152579034G2. 9754~2 j37r,085147680926578 012460D8 1231G67Sr,032617689J52G7103771230089·115225189198756436D01391G3268459001212547802175-146518 G3;J7908621151709863J209712-i367Gv1057G211890-i2325789057143768Q5709682257689345G1120983-i12 1

li vor fort kun Do fi11tle alle ti-otal!cuo i ovenstaaemlo talrækker? Sæt mctl en blyant en strek O\'er hvert l1·ctnl og 1;1 en YCn med urcl i haan<lcn kontrollere .hrn1· lang Lid dc[le lar. Der er Jem ln:Lal i hn1· ratl . llvis man kan lose opgaveu paa paa mu1dre cnil 120 sckuuder, forljcncr man karnk.l~rc11 s. tr" lar del 120-l:J:i sekunder faar mno m. lf"l:l5-1Gll lf" og lar det over 160 sckuutle1· mua man fimlu sig i at faa ng,

Nr. 10

Bli

A L L E R S F A M I L I E - .J 0 U R N A L

øe, ~,.

}'or man heser netkmstaacr<lr skcma, bør sa~!

med en blyanl en prik OYer ll\·ert

<l\"

rna ll

læsC'

u 11 <l ('i· s k rift c 11 !

disse: boksla\"(.'l": L,

~r, ~)

0, P, og l'l

kommu erter del la.'ngsle a\' folgendc tre ord : Piken maneten konen. Saa sæl ler nwn t:l kryds her .... , h\"is man mener, al del. er jul i oklobc1· maanccl, men h,·is

man ikke n)encr del, g1wr man Yidcre og no.florer al Sokn slam· op i . .

Skuldc

m:rn mene al del Yar Benjamin Franklin som opcl:lgel .\merikn, slrykc r nLm OYL'I"

del man netop skreY. l\kncr man clcrimo!, al del Yar en :mden som opclagel _\merik:1, s:l'llcr nwn del ·rigtige lal iucl her: En hjorl har . ... . ben . Skriv derefter "j:1 ·· lier . ... ulen heusyn lil, om Siam ligger i Afrika eller ikke. Gi derpaa el g:1ll srnr pa::i. delle sporsmaal: IIrnr mange dager er der i en uke: .... . . Skriv et eller an-

del bokslav, likegyldig h\"ilkel, lrnre ikke k, d , ,- eller a, efter delte komma, .... " og skriv "nei", In·is to ganger lo er fire

Dersom fredag kommer cfler man-

dag i samme uke, sæltcr nrnn lo kryds her

.•

men hYis ikke, lcgner man

·i

Sæl lrc krycls

en li len cirke I her: .... . . e 11. er odsaa en I ilcu fi rkanl her: . . mcllcm disse lo nan1er: Jens ... . .... Karl. "Vognførerprøven". I Tyskland prøver man om folk egne:- sig som elektriske vognførere ved at la en pap plate med en række bokstaver og tal passere forbi de1·es blik, idet bare en tverrække er synlig av gangan. Midlrækken med bokstavene rep1·æsentcrcr skinnene som vognen kjører paa. Den n::cste . række paa liver side er folgjængere, den følgende almindcligc \"ognel.', og den ytterste automobile1·. Vognslyreren mnJ nomJig opdage folgjængere naar de er ganske nær, ,·ogner naa :- de er litt længer borte, og automobiler 11aar de er temmelig langt væk. Den som proves, skal nu rope ul de tal som kommer i belragtning som "rarepuukler", a llsaa i første Jængderække alle 1-talil•ne, i :wden aile 2-tallene, og i tredje alle 3-tallene, og ror hve r feil han gjør faar han et minus. Læsercn kan ved hjælp av ne<len~taaende ,,maske" med spalten' i prøve sine kvalifikalioner som vognforer.

Bemerk disse lo lal: 7-!J. Dersom .\ ngi Yed el

jern er tungere end Yand, skriYer man det minclsle tal her: . om vi nle1·cn ·?

krycls, naar mellene er h-cngsl : om sommeren?

riglig s,·ar pila clelle sporsnwal : Leper vane! opo,·cr? Skriv intet her: 5 plus 3 = .

her:

Gi et

og gjenla s\·:1rrl

. ., med mindre man hat· sprunget

oYer !.lel foregGaende sparsmaal. Skri,· lilslut del forsle boksla,· aY Deres fornan1 og det sid sle bokslav av Deres eflern:wn her: . . . . . .

lhis mun kasler e t flygtig hlik paa det sporsmaalsskeina som fintles ovenfor vilrlc sild,crl Lro al det dreiet sig om en spokcfnld underlrnld11iug, en slags gaadegj,el11ing, uten ring~lc praktisk belydning. ~len sandh ctcn er den, al man nmdl om i ycrdcn p1·øyer folk5 intelligens nctop ved hjælp av skcrnaer som dclle, idd 111,m 11ndcrs0kcr hvor lang tid de bruker til at finde sig lilrellc i denne brogctlc ma11gro1Llighct og gi <le riglige svar. Det !:an y:t'l"C g:mske morsoml -· som underholdning - at proYe hvor Janglid 111:111 sch· bruker for al komme gjcnncm en slik krydsild av ron·irrcdc sporsmaaJ. Prov derror hvor fort De kan utfvltle skcrnacl ! La en ven med uret i haandcn konlrollcre tiden. Kan man utryldc skcmact paa miudrc <'Ild 100 sekunder hai· man krav pnn lrnraktercn s. lf., lar det 100-120 sekunder ram· man m. lf" 12:>'150 sekunder tf., og bcbu\·<'r n:an mer end t.:iO srknndrr [;an man 11w11

\cd h]ælp av denne "maske" i hvilken det hvite mm i midten klippes ut, kan man i forbindelse med ovenslaaende tabel over gatetrafikken prøve sin evne lH hurlig og · sikker orientering i en stor bys travle fænlsel, idet man lægger masken over tabellen, saaledes at bare en tverrække e r synlig a v gangen, og derpaa utr oper de tal som svarer til rækkens nummer (se nærmer e herom i underskrirten til tabellen). Erter et sekunds forløp skal "masken" flyttes, saa at en ny r::ckkc lal kommer tilsyne i spalten.

Nord SU l'

ul bløl 11od

~fier

under •' syk langsom s1or rik

mork foran l:l\'

aDpen sommer ny løs Lor

smal

•

Motsætning-s prøven.

ikke

gj orc:

regning

paa hedre Clid ng. Det er en sch·folgc at man il;!;(' maa ha gjt•nncm:æst skcmaC' t grundig og L:cnkt paa o \·er SYarr 11c forilaaud.

Yerl

den ne pr øve gjælder <let saa huriig man kan at næv ne de motsælningsord som s va r er til en række opgivne o r d. ~ ! an faa r f. eks. opgi t et ord som no r <l og skal da nævne ordet sy d, eJ:er der opgis e t on! som li l cJJ og man skal si molsælningsordet stor. Hrr paa siden finck s en række stikocd, tyve ialt. Opgavcn hcstaar nJLsaa i at mcvne de til sva r ende mo l s~rlningsord saa hurli,, som mulin Prov Jn·or fort De kan gjør~· de l og la en ven kontrollere ti<lcn ved hjælp av el ur med sekundYiser. Hvis det lar under 21 sek under at komme gje1rnem hele rækken. lia1· man forljcnl karakteren særekles ti lfredsstil lende, ta r elet 21-2J sekunder, faar m:rn ka1·aklercn . m. tI., 2..'>-29 sekunder t r. og bruker mon cn·cr 29 sekunder faar J11an llare ng. i karakter. s

Ycd de moderne intellig-cusprøycr :-ortct·cs mcnnl'f:'kl'Jic. idel !llan Yrtl hja:lp av disse ild;~ l1,_11·r rn1dersoker del man specielt forstaar ycd folks intelligens, men eieres aandcligc C\"nCr i det hele lat: om .i,, hai· anlæg for behandling av tal, om de kan oricnlcre sig hurtig i slerk trafik, om de har god JrnkommelsL', om ele et· paajx1sse!ige, om de er ulholdencle eller hlir for!" \reelle osv. Erler ulfaltlet av disse prowr fo1dcr man ut de forskjellige personers [)rukbarhct i ele forskjellige fag, saa al cnlwer paa den manle kommer paa sin reile hylde. Det ligger derfor nær at sammenl igne disse provet· med sorteringen av sten i de bckjcnåte rotationssold, 11\"or rt blandet malerialc J1rltlcs ind i den ene ende og vccl hjælp ;iv tlvn rorsl'Jellige maskevidde sorteres ('fler finheten. Det er denne likhcl mcllem i.J1telligeuspnJvcnc og det roterende sold, som aapenbart hor foresyævet den fantasifnlde lrgncr, hvis pen har frembragt OYcnslaaende J,iJ!ede. Her ser man hrnrledes det blandede mcnneskt·111alcri:1]c, rorsoksohjcktcnc, paa en kj,.cmpcsp:i1lc scudes ind i det roterende sold og <ler underkastes tle forskjclli;:ic pro\"cr, - her repr::csentcrt \"Cd lll'11 fonl,jelligc maskc Yidde. Ø\"erst blir de ,.fineste intelligenser" ulsorlcrt, læ11gc1· uctle · <le grovere, og ul av Lromlcns n edci·sLc ende kommer lle mcuneskc1· som er srta uhe ldige al y;-cre for ,.gro,·c" til sch· de største 111:1s:;r1· i ncllet, og som derfor med en bck1'tgcn1le llnand lJc\·ægr lse Yisrs hjcn1 a,· <len \"akllla,·c1Hlc· konlrollø1·. Fo!· de ovrigr er der - som man _vil se - nei n1i,:1l l<' YCi Y1 ~rrl' S<Jrgcl for al de erter l'ndl prn\·c kau rindc ycicn Li! sin rcllc hylde .

Red1gerl av l\.ristiåo H Holtvcdt.

Nyt

fra alle land·

Nr. 10. Side 12. H aargang.

'·

Det store vinteridrætsstevne i Kristiania som begyndtc den 19. februar og sluttet den 24. blev en idrætsfest av hØi rang. Det omfattet saavel utendørs- som· indendørssport. Den første indtok som ventelig var hæderspladsen, og skiløpningen dannet igjen indenfor denne det mest frem·trædende · element. Saavel fra Sverige som fra Finland møtte der dygtige løpere for at prøve kræfter med vore egne gutter, men de evnet ikke at hamle op med dise hverken i kraftpræståtio nene under længdeløpene eller færdighetsprøvene i hopbakken. Tilv. og tilh. ser man etpar av vore bedste løpere: henholdsvis Thorleif Haug og Ivar Aasen og paa midtbilledet ses storløperen Grøttumsbraaten under start. - Ska1·pmoen.

De. med. N. 0. Natvig som forleden erholdt kongens fortjenstmedalje i guld for sine fortjenester som læge er en inden lægestanden vel kjendt og høit anskrevet personlighet. Han er født 1869, blev cand. med. i 1895 og sanitetsofficer i 1897. I .1900 utnævntes han til sanitetskaptein. Som saadan har han tjenestgjort ved Oplandenes dragonregiment nr. 2 indtil han blev indbeordret som læge ved Kr.a militære sykehus hvor han nu er overlæge og bestyrer.

Fiskeriinspektør Birger Aagaard '

Ogsaa paa isen stod under vinteridrætsstevnet de norske farver i seirens tegn trods · den skarpe konkurranse fra svensk og finsk side. Paa ovens. billede ser man Norgesmesteren Kr. Strøm, stevnets bedstc mand paa ~køiter (tilh.) starte i 500 m. løpet sammen med Th. Pedersen. - Fot. Skarpmoen.

er nu beskikket til inspektør for ferskvandsfiskeriene efter fiskeriin,pektør Landmark som tok avsked fra nytaar. Hr. Aagaard er født 1875. Han blev i 1897 løitnant i ·marinen og er nu vp!. kaptein. Siden J 898 har han været ansat i fiskerietaten og han har i de forløpne 21 aar nedlagt et betydningsfuldt arbeide for vore ferskvandsfiskeriers fremme . Især har han studert kunstig utklækning av ferskvandsfisk.

'1'

Nye træk i Kristianias havneliv. Paa den lossebro som fra den kjæmpemæssige havnelagerbygning, den største i sit slags i Skandinavi.en, i tredie etages høide fører ut til skibene er der bl. a . anlagt en lilleputbane av 60 cm. sporvidde hvor bensinmotor-lokomotiver fører tipvognene ind gjennem lageret. To av disse lokomotiver er levert av Levahn Motor Co. De hændige maskiner med stne 14-16 hk. er et godt bevis for norsk industris fremmelighet og konkurranseevne.

Naar spanskesyken herjer. Som man vet har vore fiskere rettet henvendelse til Socialdepartementet for at faa utlevert brændevin som medikament mot spanskesyken. Istedenfor at imøtekomme anmodningen har departementet leiet ovenst. lille dampskib, "Vikingen" tilhørende Hardanger-Søndhordlandske Dampskibsselskap, for at benytte det som hospitalsskib under fiskeriene. Det er en hyggelig liten l'Utebaat men meningen er delte om hvorvidt arrangementet er praktisk.

Nr. 10

ALLE TI S F AM IL I E - J 0 URNA L

- - - --

-- ---- - -- -- - - - -· ·-

Vinder forsonliøheten terræng?

Baron von Lersner, den nu hjerrikaldte tyske gesandt i Paris som mottok listen over de 900 "krigsforbrydere" men negtet at ekspedere den og forlot Paris. fterat vi nu er kommen et stykke ind i det nye aaret synes der endelig at skulle melde sig en forsonlighetens luftning over det op-revne Europa. Den storm av uvilje som ententens krav om utlevering av de 900 "krigsforbrydere" vakte il ke bare i Tyskland men ogsaa i n(l trale lande og for en del ogsaa inden selve ententelandene føltes s noget av et rensende uveir. D" cte krav blev karakterisert ikke b<1re som uklokt fordi det præsumpt .vt maatte anses ugjennemfØrlig, :rr.en man kritiserte ogsaa den maate hvorpaa utleveringslistene var blit sammensat. Avdøde personer vai opstillet blandt dem som krævdes utlevert. mens andre blev not <:·t for forbrydelser pa-a steder som de hadde forlatt da misgjerningen b:ev utført. Disse og andre indvend'nger bidrog i høi grad til at svække utleveringsnotens krav paa at anses som et dokument fremsprunget av en ren og usminket retfærdi<:("hetsfølelse. Ved midten av februar var fredskonferansen blit henlagt til London, og denne omstændighet synes at ha .paavirket vedkommende politikeres tankegang i mer moderat retning end .den som hersket under Clemenceaus præsidium . Utleveringskr"v0t blev saaledes modificert Of!

Tysklands nye gesandt i Paris Mayer-Kaufburen med sin trne og sekretær i gesandtskapspalæet i Paris. Gesandten sitter i midten. At det er en meget vanskelig og ubehagelig stilling hr. Mayer har faat gav hans forgjænger et demonstrativt bevis paa, og man spør uvilkaarlig hvad mon de næste rivninger vil gaa ut paa?

Den tyske maskinfabrikant Guggenheimer som av den tyske regjering er beordret til at samle og tilbakesende alle de maskiner som tyskerne bortførte fra Belgien og Nordfrankrike. Guggenheimer var under krigen direktør for det selskap som hadde faat monopol paa at bortføre eller ødelægge de belgiske og franske industrianlægs maskiner og kjeler, saa han maa antas at vite hvor hver enkelt maskin befinder sig.

l- ræsldent l'oincarcs sidste regjerin gshandling var at foreta en r eise til endel av de sønderskutte byer i Belg ien og 'Overrække dem krigskorset. Her er han kommen til byen Furnes der i flere aar vai· den sidste sydlige stump av Belgien s·om blev holdt av den belgiske hær. I midten· ses kong Albert · av Belgien. 1Paa hans høire side staar præsident Poincare og paa hans venstre ·marskalk Foch. Furnes' gamle borgerrnester holder velkomsttalen.

Den enl!"elske finansmand Sir George Paish som har været i Amerika for at utvirke De forenede Staters financielle hjælp til et stort internatic!lalt laan paa 35 milliarder dollars. I amerikanske finanskredser tok man meget kjølig mot forslaget og der er mest utsigt til at Europa hvis det vil ha forandring i valutakursene maa søke at undgaa alle indkjØp i Amerika og sørge for sig selv ved forøket produktion.

Chassin de Marcilly, den franske gesandt i Berlin som nu skal føre de videre forhandlinger om opfyldelsen av fredstraktatens tunge forpl::;telser. utleveringslistene tat under rev1s1on samtidig med at tyske domstole blev anset som et tilstrækkelig fyldestgjørende forum for retsforfølgningen mot krigsforbryderne - dog under kontrol av repræsentanter for de allierte som anklagere. Denne vending i saken skyldes · ganske vist ikke bare de tilsynelatende uoverkommeTige vanskeligheter ved at faa krigsforbryderne utlevert, men sikkert ogsaa den voksende forstaaelse av det nødvendiJ?e i en mer forsonlig og tillidsfuld stemning som grundlag for det svære gjenppbygningsarbeide Europa nu m a a gaa til hvis dets befolkning skal kunne opnaa levelige kaar. Under de diplomatiske forhandlinger i London blev der i selve det engelske parlament sagt mange sandhetsord i denne retning da man drøftet de liberales fors lag om en revision av fredstraktaten. Vel blev dette forslag forkastet som ugjennemførlig i øieblikket men i moralsk henseende betegnet dog forhandlingene en fremgang for revisionstanken som neppe undlot at øve indflydelse paa fredskonferans1>ns mænd. I sammenhæng med disse foreteelser maa man vel ogsaa se dt::l vending som det russiske spørsmaal nu holder paa at ta.

Amerika er ~iden 15. januar tørlagt og al spiritus er blit forbutt 1 De forenede State1". Man har nu bare iov til at drikke visse "soft-drinks" og deriblandt alkoholsvake Ølsorter. Træffer man omkring i handelen eller i "saloonene" Øl av høiere alkoholprocent blir det uvægerlig tømt i rendestenen. Det er en slik scene man ser paa ovenstaaende billede. Tusen er av flasker med øl blir trukket op ·og ·Jiæ ldt i en rende, hvorfra den gule nekta r som en strid strøm rinder ut i byens kloak.

ALLERS FAl\Ilt,i.8 - JOURNAL

Litt hodebrud. a

K, 3 B

~f'ØØ.

li'~

a I /.~il

m:i'rø.

~ ?~

f;*'?,?. I 4

~.iø.

~~Ad:l

·1 br.

11 ~Hvil:

= br.

gjør a

;

mat

3 lra·k.

Losuinl? av schakopp;avc nr. 114!. 1.

Th7 -

h4.

Lo:;uing av p;aaden i forr. nr.1 Kran

Ga all<'.

Kj:\'!mpc r1· Iwu, hi:rdcs nwJ lem guder, tl f -qm !ruste man i llmTI"l el hacJ (., ;.1tlcnc ~ han gjo1! dog ofte kuudcr. h.1i lo bokstaver til u~vncts racJ, og c.lu sc1· en yndig hcr-

il,ke

skcrinue,

mrn11e ke, skjont menneske likt.

disse skal.rniukun findc· Kj :L'rnp~n og den un~lcr skjønne kdntlc?

l\[011

"C•·

kl-ans.

Løsning av gittergaaden i forr. ur.:

-~71 IE ~~I R I T I R I u I D

IAI IT[ TI AI N I i. I E y . RI IL I I R - ~12.!_:_I R I ~ ETEi p

l:.1

Gruulesporsnrnal. IlvorJcd cs kan man skrh·c •/~ krone med tolv tal f t

'~I ol :I• 4J::ln J"RjJ u y

Yinp:cp;aalle.

Doksl::vcnc i c.lcnne vingcfigur skal omstilles slik at der dannes folgcnde 11a,·11cr i dr r::ckker, som er merket med tallene 1, 2, 3 og 4: 1. Ily i Belgicn. 2. By i Italien. 3. Hovcdsma;id fra det gamle testamente. 4 Dy i filL~land.

Hjertefred. Av

Anna l\Iortenscu. ,,Stans et øiehlik, frøken Brandt, og la os cndnu engaug nyde nlsigten her fra lnrngcn, før vi ga ar hjem!" Et urolig og nervøst ultryk gled oYcr clcn unge pikes ansigl , til hvem disse ord blev henvendl, og hun fulgle øicnsynlig uvillig opfordringen. ,) a, men far venter vist med længsel paa kaffen sin, Herløv - " proleslerlc hun. "Husk paa al det er sidsle gang, frøken A6Lricl," svarle den unge mand og saa .P::l::t hende med ,fl vemodig ntlryk i sine mørke øirie, saa hun følle hun rødmet og vend te hudet bort. ,,Det har væ1·et slik en deilig tid for mig, dette aar hos Dem og Deres far, og jeg synes jeg har saa me~et at si Dem tak for, nu da vi slrnl skilles - " Den unge pike gjorde en ulrwlmoclig og UYYergcnde haandbevægelsc - hun onskel oiensynlig helst samtalen avbrull, men Ilerløv forlsatte : "Da jeg fik poslen her hos Deres far paa sorenskriverkonlorct glædct jeg mig igrunden ikke til at komme ut p:ia landet. Begrepet ,naturen' var for mig som fo1· de fleste bymennesker bare en forandret

søndagsdekoralion om restaurant- og sclskapsli''CL Græs og blomsler var lil ·at traa paa, og mnn brot grønne grener :-iv, ikke egenllig fordi man brydde sig om dem; selv om man ikke glemlc dem igjen et eller andel sted, var de jo allike:vel \"isne, før man kom hjem med dem - men andre gjorde det, og det var nu engang en skik. Jeg husker en av de første ganger jeg var ule o~ spaserte med Dem og jeg gik tankelost og slog hodet av blomslene langs veien med slokk.en mi~. Da skjændte De alvorlig paa mig og gjqrdc mig_ opm~rksom paa min Yandali&mc,. og De cilerte el iitet vers som jeg nal urllgvis godt l~jc1~.dle fra min l>~.rndom, m~n del var soin· om jeg forst

Nr. 10

landlige ensomhet - spille s:unmcn, læsle sammen og spaserle sammen. ·Forst nu da de skulde skilles hadde de me1·ket hvor fasl de var knyttet til hverandre. l\Ien det ord hun dengang hadde gil Karl, og gom han hadde trodd paa, maallc ikke bryles. Naar hun følle sig sikker paa al det hun gjorde var det rigtige, da maalte hun vel faa ro i sit sind og vinde sin tapte hjertefred tilbake.

I lrc dager hadde Astrid været sammen med Karl - de lre tungesle dager i hendes liv, syntes hun. Hvo1· de hadde forandret sig i forskjellig retning i de <larene s.om var gaal! - Likcs~w fremmed .so111i bans sprog var blit, likcs::t<l fremmed forekom hele hans tankegang hende den <la forstod dels bclylJning: Gik alle ko1)ger fl'c1µ paa rad hjertefred som skulde være en folge <1V at i deres magt og· vældc gjon· sin pligt, ventet hun forgjæves paa. de maglet ei det mi~1dsle blad llendes ærlige natm· oprnrlcs mot aen at sælle paa en ucldc. forestilling hun maalle leH! i fra morgen ti! aflcn. Lyktes del hende at fores:ille i\Icd engang hadde De aapnel mine oinc sig? Hnddc ikke Karl allikevel opdagcl at for del ufattelig slo1·e i' elet lilsynelalcnde ikke all var s-0111 det burde væ1·e? Orte ~ma::i og lært mig at lraa ,·arsoml i na- J1aclcle hun en følelse av at Karls væscn turens helligdom. Naar je"g nu herefter skal ogsa:l var forcert og unaturlig, og hvis hun gaa min vei i ensomhet har leg da denne saa · pa~1 ham naar han trorldc sig ubemerlærdom at glæde mig ved - o.g .. utdype." ket, synte:> hun han saa fo.rpinl og ulykkelig Astrid folle hnns blik hvile paa . sig ~pør ut. Hadde liun <1llikcYcl ikke kræfter Lil rende og forvenlningsfuldt; men hm~ lm~lc. al gjcnnemfor.e elet hun hadde foresal sig ikke se paa ham - hun var ræd for at han -· eller , vai~ del til ingen uylle. H vern burde skulde læse det . i hendes øinc som han hun belm sig til, In-em skuldc hjælpe henfor ingen pris maalle vile. l\Ied en kral't- de med al bi-ingc klarhet i hendes tankcr1 anslrengelse tok hun sig sammen, og med Som hun gik frem og tilbake i værelset, et t vungenl smil og en stemme hun gjorde hell lvili·aadig og hjælpeløs, kom - som ualmindclig kjølig for ikke at røhc den hc- seridl fra himlen - "tanlc· Bruhn" pna vivægelse hun i Yirkclighelen mr i, svm·tc s1t. - Al htm · ikke hadde lænkt paa hende !J Ull : fo1·, sin- avdødo ihors ven1ncle, og sin egen "De oYcrvurdcrcr mig, hr. Herlov, men gudmor! Ilrnhi " b~rc kunde !nin belro sig hvis De virkelig menc1· al De skylder mig lit ·end til dert -reUænkcndc og kloke "lanle " ._,,., · nogel, saa ktm De jo ta Dem litt av far, Druhn"! mens jeg er borte - da vikle jeg være Dem "Tante Druhu"~ hoiJjj · i-. ro og laushet paa indc:rlig taknemlig.'-' hende, men· saa hadde hun ogsaa sit svar Hun rakle ham haandcn og lot et Yi- fxrdig med uet samme.· kende blik streife hans ansigL Saa lrak ,.Kjære lille Astrid;"-· sa hun,· "hvis en hun den hurtig til sig og gik fort ncdoYCr hadde lovet dig el skrin ·med vakre smykbaugen. ker, men paa en eUe1· -anden ma<!l te had1-Jcrløv fulgte hendes skikkelse med oinene, de Yærcl saa uheldig at miste smykkene, indlil den forsvandt ind i haven. Sna sn::i vikle du da nøic dig med skrinet og mene han cnclnn engang utover engen som lyste at du i k k c var blit bedraget for noget'l rod t skjæ1·ct fra den synkende sol, og Den feil som du hei· holde1· paa al begaa fu lgle stien som forsvandt i skogen. Del· hai· været gruuclcn til mange ulykke'i_~e cgvw· avskedens vemod i hans blik, - .1ldrig te!>kapcr, d c n al mennesker, enten som du Yikle han føle den fryd ved at g•lil p<ta av misforstaat pliglfoleJsc, eller at belydedisse stier mer, som det hittil hadde været. lig niindre ædlc grunder, for vindings skyld, Sent om aftenen slod Astrid oppe paa mener al det er nok at gi siu pc r son, sil væi:else og saa ul i den lyse sommcr- uten og sa a . at gi sin pc r son I i g het. nat - denne vidunderlige, nordiske som- Den mancl som noict sig med det, 'ilde mernal, de1· er som et let slør, gjcnnem ikke være n-crd del offc1· del koslct dig. hvilkel man stadig skimler den gyldne dag. Din feil var al du gav loftet, men din ungHvor hun allid hadde elsket disse lyse næl- dom og uerfarenhet maa være din undlcr m~d deres forjæltende trylleskjær, skyldni ng. Nu er eler· ikke r:-0.get andel at hvorledes burde den ikke nu ha fylcll hen- gjore end al være sand, det skylder tlu de med jubel ved tanken paa 1i10rgencn dere alle I.re. Paa falske forutsælningcr kan - og allikevel du aldrig hygge dig ·et lykkelig hjem Astrids tankc1· gik fem am· lilbJkc i Lidcn - harmonien - hjcrlefreclen vil manglet - Li! dengang da hun h:1clde lon)l Karl . - T a:nk nu over del jeg har sagt og ·ta H ~gen at Yen le trofast paa hitm, mens lian mod li l dig til at være sa n el, naget <m.det l"<'isle 0Yc1· li! del fremmede land for at · l'L!.Ud kan jeg ikke gi clig." simpe sig en stilling og · bygge hende et Saa tok ., tante Bruhn" dea graateude slrnalende fremlidshjem. - Nu lrnclclc han Astrid 1 sine armer og kysset hende hol dl del han hadde lovet, - og imorqcn og A~trid var alter alene. !;om han - kom for al henle hende mecl i\fcn nu vni· det kommet til at slaa hende tilhake li I (lcl fremmede land, - nu skli 1- klart at lurn maalle folge sin gamle vend c, nu maatte hun holde det hun h:-id- indet' raacl. Hun badet sine forgraalte øine de lovet; hun Yilde aldri~ kunde tilgi sig og gik op p::ia uisiglsbænkcn hvor hun vissle sC'IY en slik lroloshet, hds hun brot sit htin pan denne tid vildc træffc K:1rl. ord. N::iar han imo1·gen kom hende lillidsHun s::ille sig slilfærdig ned Yeti ~iden fuldt imole, cia maatlc han ikke: ane ::it av h a m, og mecl ncdslaatlc oine og skjælhende~ hjcl'Le hadde forvildct sig. vernlc slemme b egyndle hun sin forklaring Uten skyld fm nogen av sidene y ;1r delte - · Rl lnm v-nr ræd fo r al hun ikke mer kom mel. vai' saa glad i ham som da h::in reiste; Som J1endes f<ll'S f11 ldn1æglig ym· Hcrlov hun lwcl:dc jo vtcret s'aa ung, og ikke riglig J;ommet til dem ifjor "0111;11er. Del fnldt forslaal 11vad del Ynr hun loYel; hm1 mu::ille av sig selv at de slnllcl sig s<1mmen i clen ikkl~ domme hende for strengt.

A L L E H S F A ',f I L I E - J 0 U R i~ A L

Nr. 10

Karl var sprunget op fra Lænken, og med en stemme som dirret av sindsbevægclse likesa::i meget som hendes spurte han : ,;Astrid, er du glad i - i Herløv?" Astrid var ikke forberedt paa el slikt direkte spørsmaal. Hvis hun nu svarle bekræHende? - Frygtelige Ling om mord og <lrap foresvævet hendes ophidsede fontasi . ~len hendes taushet hadde vel allerede Yæret svar nok! Nu kunde hun like godt si sandheten helt ut! Frygtsoml fremslammel hun: "Ja, jeg er ræd for det, Karl!" og saa løftet hun øinene. ~fon da hun saa han~ ansigt sprang hun ogsaa op i forbauselse, for isledelfor sorg straalte der ut en saa tydelig glæde, at det blev ganske forandret. Jublende grep han begge hendes hænder. "Er del sandt, Aslrid - virkelig sancll ? -· Ja, for jeg skal si "dig jeg er ogsaa kommel til al bli glad i en ;melen derover; men jeg mente at jeg ikke \'ilde sYigle dig som hadde Yentel paa mig saa ~ænge, - men nu kan alt bli godt og Yi skal a lles::unmen bli

Da Herlø\' efter denne skjæbnens omvællning hadde summe t sig saa meget at han igjen kunne tænke klart, var hans førslu spørsmaal : "Tror du ikke, Astrid, al du vil komme til al Hngre hvad du har gil avk:1ld paa i motsælning til det jeg kan by clig?" Astrid sænkel sine alvorlige bla~t øinc

~ -~

I det stille hus. Av

lykkelige." Og i overstrømmende glæde svingte han hende rundl under det store cpletræ, som drysset sine blekrøde blomster ntdover dem som sit bidrag til befrielsesfeslen . Ilerløv gik sin ensomme spasertur og mC'r a\I gammel vane end av interesse for ulsigten tok han veien op til haugen -- der hvor han og Astrid pleide at gaa op for at se Solen dale. Da han kom op paa Loppen, stanset han i maallos forbau :;el&e, - der paa bænken sal jo hans drømmes dronning lyslevende og alene i ~in hvile kjole. - Han gik nølende elpar skridt frem mol hende som om han var ræd ror at hun skulde for svinde, hvis han kom nærmrre. ,.Silter De her, froken Brandt - alene?" Hun saa paa .ham med sine ærlige oine, som nu aapenl mølle han s. "Ja, Herløv, det er blit forbi mellem Karl Hugen og mig - for - " hun begyndle at stamme lill - "h;m er nemlig og sa a glad i en anden - " Rød og forlegen slog hun oinene ned; men nu \'ar Herløv hurlig vetl siden av hende. "0 g sa a - Astrid - mener De - Lør jeg tro ut - ?" i\u løftet Astrid igjen øinene og i dem læ sle han tydelig hvad hun mente og hvad lulll turde tro, saa ·.'.le spørsmaal blev over· nødige.

,,Aa, dere lo kjære - jeg vet godt at jeg er fryglelig paatrængende ! Min manet sa at han likefrem skammet sig over mig; men jeg kunde ikke la være - jeg maatlc hil og ønske dere velkommen! Vi skal snarl tilbake lil byen! Jeg skulcle ønske al ;Ille domstoler og relslokaler og hele sæsongen Jaa p;1a havets bund - samt nt selskcJbelighel ! Det \':ilde kanske bli litt kjedelig i længden, men undertiden bader 111<in del ! Jcia, du ser mer pragtfuld ut end nogensindc ·- du kjære! Du maa ikke I1clt l.legraYe dig selv hei·. Det gaar ikke <111. i\l en, Francis - jeg Yet 'ikke rig1ig hYncl jrg skal si om Dem! De ser j o ul som en alabm;Lerstalue - med en Jam pc bræ nclemle incle i - og det kan ikk e Yære videre bclwgelig. Ida, han har da ve l ikke været syk"! Det ·1iar du aldrig L:llt 0111.''

dypt i hans, og med. inderlig O\'erbeYisning i stemmen sn1rle hun: ,,Uer er ikke noget i vrnlen som er saa værd ifuldt som hjerlefred, og det kan du gi mig''" Og deres lc.cber mølles i et slille, hoi tidelig kys.

Da Ilcrlov dreiet fra stien ind paa baugen, stanset han ..iral, der paa bænkco snt hun jo i sin hvite kjole.

I I.

E. Everett-G reen. Autorisert oversættelse. (forlsal.)

Ida lænle sig I il ham; hans kys hadde fyldt hende med bæYende fryd . "Den store bok, Francis - del :ddundcrJige verk, du skal skrive! Nu har du set livet i alle dets skikkelser; d.u kjære, nu maa du gi verden det som Yil gjøre dit IW\'n .berøml overalt! Du kan gjøre det, Francis. Jeg vel det. Nu kommer dil mesterverk!'' En gysen gjenuemryslet ham likesom i feber . "i\1 il meslerverk !" m umlel han hæsl, og saa brast han pludsel ig i en laller, ha ard og skarp og med en betydning som Ida ikke kunde forslaa. Hun synles igjen med pludselig skjælvende angst al der aapnct sig er. avgrund for hendes foller. Ilun s;in paa sin mand; hun kunde ikke undgaa al lægge merke til hans bleke ansig!, til de blaa aarer som skir.le gjennem den hvile hud. Hun saa ogsaa at hans Lra;k var blit mer markerte og at hans høie, rnnke skikkelse hadde mi s tet !ilt av den ungdommelige spændslighel og elaslicilet som før Yar dens s«r-rkjende. ,,Ja, vi maa hjem til England!" tænkle leia. "Han har faat 'n0k av nt reise og av livet. Nu maa vi hjem til et andet liv - til fred - og kjærlighet l"

"J\ci , han lwr ikke været syk; men han et· træl og kjed av Rivieraen, og jeg maat1e holde h:im der, incltil sleclct 'her var færdig . Drl. var lilsidst saa yarmt og sløvete dei· --- Solen hrændle saa glødende - og ~<ia hænclle der ting -" de sidste ord hvisket· hun ind i Lettys rosenrode øre. ,Jeg skal · forlælle dig det senere. Nu skal jC'g gjøre all for at han skal glemme del. -- Se - han liker allerede cletle sted godt! Del kan jeg se av ultrykket i hans ansig!. llct Ynr en oYerraskelse for ham. Det vil dc kcmskc lrn værrt bedre hvis jeg hadcle lall Lil ham om det. Men jeg Yilcle s;1a gjerne ulføre mine planer paa min egen mnale - og vi har ikke altid samme mening . .Jeg tror nu at han blir glad over elet hele her- " saa hævet hun sin slemme og nævnle h<111s navn med en om klang som Letly straks la merke til. ,.Frnncis - jeg Yi! gjerne vise dig dit ::irkiclsYærelse. Bli med du ogsaa Lelly. Lelly har hjulpet mig til at faa ele ting jeg har ønsket. Nu længler jeg meget efter at se resullalel." Lc:Lty var fyr og flamme av iYer og spænclt fon·enlning. De var inde i den nydelige d<igligslue hvis farver mr holdt i cilronog ravgult. Der var slore speiler i malle guidrammer og paneler, bel.rukket med si 1ke som dannet en slorarlet bakgruncl ror d2 clypc læneslolcr og sofaer som Ida hncl clc kjopt av den forrige eier og hadde lntt trrl'kke efter sin ~gen smag. Der synles al hYilc en gylden glans oYer hele værelset. I-fyor øiel end saa hen, hvilte det paa en ,·akker og Yærdifulcl gjensland. AllikeYcl n1r del slore vrcrelse ikke oYerfylclt og ledet ikke tanken hen paa en marskandisc1·bnlik. Det var harmoni og smag over det hele - eler nu· luksus, men den var ikke oYerdreven. Al oYCrdrivelse var heldig unclgaat. Om der encl ikke var noget som sær1ig lillrak rraneis, saa var eler heller ikke naget som frastøtte ham og Yirket irriterende paa baus nerver. Ida var begynclt nt fo1·staa at hans nerver var en faktor i hans liv som ikke maalle ringcagles. ":\.a ja, [U"beidsværelset!" ulbrøt Lelly ivrig. "Kom, la mig føre dere dit ind ! Det er forlryllende. Jeg tror virkelig at endog jeg kunde skrive en bok derinde. Kom nu og la mig vise dere ,·eien!" llun trippet i forveien - ync]ig at se i en luftig, hvit, flagrende kjole med granne baand. Ida la sin haand paa sin mands arm og de fulgte efter Letty nedover den lange korridor som var belagt med bløte, mosegrønne tepper. Til den ene side var der vinduer, og tilhøire var væggen behængt med malerier, fra hvis mørke guid rammer gnmle ansigter saa ned paa disse moderne ansigler, halvt undrende, halvt foraglcligc - slik forekom det Francis (;rey. Ida hente sig let til ham, idet hun sa:

l!i

ALLERS FAMILIE - JOURNAL ~~~-

.,Francis, jeg har fonandlrl del forrige hi ilardvæ1·clse lil dit studenærelse for al du kan være sikker for al forstyrrelse og uro. Det liggrr i en tilbygning; · i gamle dager v:u· elet sdskapssal for damene saa blev det "billanl\'rcrclse, men uten lys 0Yenfr:1. Der er l.re slorc karnapvincturi· - el mot uord , el mol ost og el mol \'esl. Nu skal du sr. Delragl bare ele nydelige, ';o lick dore1· som Letly uu aapncr gjestfril lor os. Ingen l~'d kan trænge gjennem drrn, naar de har lukkrl sig efter dig og 111 ja c: ~·~mel og hustru slocl slille pan dorlrcskelen og saa sig lause omkring. Lelly \·en cllc sig mol dem med en megel tnlenrle hcY:egclsc med sine nydelige lu-ender. .. Se!" nlhrol hun med en lriumfcrrnde kl an~ i slrmme n. Del \·m· et firkantet, h øil Yrcrelse mrd ulskaaret cederlra.• stak, ned fra hvilket der h:mg lunge, ulskaarne lysekroner, tre cl:q)c kanrnp;·induer me<l forskjellig og like vakker ulsigl fra h»erl , et mnaadclig stol"! tyrkisk leppe som næslen dmkkel hele gulYrl, moblrr :l\" ibenholl med klo[nlle1-, soh·lanS<'i' og -hnandtak, rikt prydrl mecl dfenh l' n . hoie bokhylcler, fylclle med boker kl<1ssiskr Yerker i originalbind - ele mrr nwciernc boker i blodl ruslær a\· en mork. gyl denbrun farve som h~mno1iel"lr med del 1-,idhnme skincl h rnrmecl de makelige ~!o h· og sofarr Y[U- belrukkel, gamle, antikke l;c. rl irrer og gnnliner og en vidundrrl ig tthknnrcl kamingesims som nandde hrt!YL c p lil lakel - og llrle ;·rcrelset fyldl av el ul' nY cederlrrc og ruslær. Det vnr el st ille , fi·edelig sled , passende fo1· drommcrcn av slorr. mrrkelige drammer. .Jkr er drt sle<l hvor De skal skri;·e rnl~re , ;-ic.Junclcrlige boker!" ulbrol Lrlly rncd oinc lysende av begeistring. "Lugt paa disse boker, Francis! Jeg har wrrel hrrindt: en masse ganger fo1· at se ln·orledrs de lwr tal sig ul. Det er ruslær. mrn snn hlodl og fint at man næslen .kuncle Lro det rn1· hanskrskind ! Og se pna ulsiglen ! l l<'rfrn ser De rosenhaYen som om en mnnneds lid Yil ,-a~ re som en drom. Like ovrrror hnr De havens viltlnis - clcl man se t!l sum el fcrike i aftenbelysning. Og se. Iler mol. nocl har De et glimt av høidcclraget De knn herfra se Drrrs rgrn sjn lyse. Se l" · Let som en hind sprang Lrlly op pan den polstrede bænk under det nordlige lrnr1wpYindu og fra delle stacle pekte hun ni. Oet mr som hun hadde sn.gl : fra clelle 'indu kunde man skimle ele skogbeYokslr 110 rderJrag som omgav huset mot norcl. Lin.i<'B a,· hoidedrngrt var hrnll, og gjrnnem ;i.1pningen her og der hul som menneskrl1a·nder hadde frembrngt mcllem skogens Irrer. anpnel drr sig en Yidunderlig vnkker og utstrakt utsigl til en lang eng, O\'ersaadcl med Yikle stedmorsblomsler og skraanet ned mot sjoen som nu begyncUe at fna uet mnµ;isk lysende skja'r, so111 hehuclcl nftrncns komme. Francis Grcy s:i.:1 1:--cnge og ah·orlig ul paa det vnkre syn , og Ida, hvis \'nnnc, slcrk~ hnand enclnn hvilte fasl paa hans nrm, sa med sin rikr, omme, men litt hydf'nde stemme: "Francis. her Yil cln igjen bli islancl til at skrive!'· Uvillrnarlig gjorde han en bcwcgelse som om hnn Yilde befri sig for trykket :w den ta~lc haaml. Ilnn foltc sig grepet av en fornemmelse som om han skulde kvæles . l\Iecl en næslen voldsom beYæg~lse rev hnn op vi11duet og lænte sig ut i den rene, friske artenlufl som h:in indsugrt i dype drag. JIYacl kunde det komme av at han altid, mwr hans hustru talle til ham om m·bcicle, follt' sig frastolt og opirret, følte, at lwis

~~~

Nr. 10

~~~~~~~~~

hnn ludclc: len! i urtiden og ncrcl en m· urlitlens mennesker, san hadde han \'Cudl sig mol hende og l.>ragt hende til nl tie med el sing av sin kollic? Ilndde hun ikke giftet sig med hn•u ~)aa grnnd av uel geni sc.;m hun villle dvrkc og utvikle? Hadde hm1 ikke holcll sin del ':i.v kcnlrnklcn og git hmn nelop de ling som han før hadde manglet - JiYels crforlnger - livet som det Ynr, ikke som han hadde tænkt sig del! Il:idde hun Ikke vist ham sælsomme, vidunclerligc, OYerY<dclcucte og lJelagcnde ting som skulclc f\'lclC' hnns fremtidige nrel"ider mrcl cgenskn pei-. wrclrn Yi ((le prise og feire '! lhorfor Jaa saa hendes forventning om de verker. han ~k11lilC' skapr. som rn mnre pnn hnm'! . Jhiddc hans rgrmkap I i Ii nll'lgjorl 110_gel i !mm? Yar den hellige ilrl som hadde gloclet "i ham i han'.> yngre <lager hlil sh1kkcl.. nlcn ni lwn srh· Yi~.;;fl' hHH'ledes or; ved ln-:1d? IJncltk han ikke engang foll .~t. leia kumlr Yi rlu· i nspirrrcn<lc og ansporcndr pa;1 hnrn ·1 l hacl kunde clrl saa komme m· nl :y~lcr;. I ii nrbri<lr graclYis cl>IJet ul i hnm, :ii. ele lHlligcrc Yakrc, glimrende f:u1Lasier :ildrig mer Yissle sig for lwrn, mens alle ele ople;·elsrr som for kort Licl !'iden haclde <!raget llam li! sig. holdt hmn fasl, haacle fortryiirl ham og slolle ham lilhakc·1 Var drl ikke som om han nu san for sig en od<' slrrckning :.w ulbrrcncll aske --· llled opfcvd~cr og rædslcr som clrl var ham en lidelse al ·1:-cnkc p:1 :1 -- rnnulig for ham at skildre'. .Jlomnncn -om rl Jikhu~ '." Skuldc clel 111 i ele i. nr heide. hans h nsfru vilclc :;rette lrnn1 til. Var det del meslencrk, for hvis skylcl han lrnclde giflel sig mec.l hende? Paa tlrre~ reiser hadclr hun ofte spurt ham , om han ikke fik ideer. om det eller det ikke haudr inspii-erl ·ham, om han ikke mr kommet "til klarhet over planen til det meslcn-crk som sknlde bli resnllalet av altsnmmen? IT aR h:1dcle :11lid S\':lrt det samme. Han kunde ikkr skd,·c. mens han reiste. De nr ~tlrlrig i rn i fkre dn~cr ;iy gangen. ' Ihm ha1lcle hrgymlt nl skri\·c op forskjellige iing og incllryk. Han hadde flere boker fnide: n ,. slike o plcgnelsrr. :.\len i den senere li<l ltndde han gjorl faa opleg11elser. Der synlrs :11 ;·ære san lilel ril tilføie. Jfan \'H hl il overfyldl og overnuetlct med ind ll·yk og folclsrr. TJnn lrrcngtc ti! ro. hYilc oa ensomhet. ~ Ifrr Yildc hnn fan all 'delte og i rike1ig maaL Thorfor kd han saa under den s:lmmc ulidelige folclsr nY tomhet og mangel ·rna skapercrnr - her pna clellc ''akre, l"rcfleligc sled? 1-I\·orfor pinLC' del hmn al llorl' h:rns hustru tnlc om del arbeide. han skuldC' nlforr her? · Yar ilden i ham Yid~elig sl ukkcl? Yil dr clcn nldrig hlussr op igjen? Eller haclde '()Yerm:-ctlelscn rtY luksus. rigdom og det m·crda:icligr, m:ikeligr liY virkel dæmpC'nde pa;i ckn hrlligr benandelse som hadde vrcrrl kildrn lil han<; dypesle glæd<'r for i Lden? Hadde han grepet ele soliclr. materielle glæcler for al fiJl(lC al de ucloclrlige, ~.cleriske suhslnnsc1· hnclclc sYiglet h:1111? I-fan vendte sig om mccl en stum bon i sine 0ine. Hans fine, ullr~'ksl'ulde :1nsigt hadde et forpint ullryk som om han Ynr lrykkel a;· en eller :melen so1·g. han ikke knnclc nn<lslippr fr:i. Tett san elet og hrnclcs hjerte hir,· i[.!jr11 fvlcll av en sælsom. merkelig fo1clsr. flvnrl ,~nr <irt som hun ikkr forsto~l hos sin mane! og son; hun ikke kunde ulgrnncle '1 Drr vnr ikke det som kunde faas for pengrr som hnn ikke vikle Iægge . for hans foller. Han ym· næslcn træl :iv :-it ultale clel aller mindsle ønske, fo1· enten el.et Yar virkelig eller paalat eller ulslaget nv ('Il forbigna-

rndc si11llsskm11ing. sa:1 !ilt·'· del allitl Ojlfyldl. Hun ga,· hnm :ill -- onsket bru·c eYnen lii al gjorc ham lykkelig, til at gjøre ham berømt. Skulde hun opd<ige al disse t.o ting Jaa o\·rr hendes cn1e'! \"ilde han i·remdclcs snrnlle frn hemlf' og motarbeide liende~ lwnsiglrr. skjnnl <le alle Yar gjcnnemlrængl i1v hendes egen sloee kjærlighel og onskrt om al. gi ham ghwlr og tilfrccishel '! .,Francis. dn er Lræl,' ' sa hun blidt. ..Skal ,.( ga:1. saa du kan faa ll\ile?" ,,.leg ei· ikke træl; men jeg 'ilde gjerne sr lill pna disse høkrr og ciu mna sorge for al Lady Lelly faar en kop te." Han g.1 ordc stor anstrengelse for nt befri sig for del tryk .som hadde lagl sig over ham . "Jeg vil ogsaa gjrrnc ha lill le. Skal vi drikke urn her 'i Det er el meget pent værelse; jeg har aldrig ·ta"nkt mig muligheten nv at faa et slikt arbcidswc1·clse. Det er jo el vær<'lse som kunde passe for en konge. .fog maa pakke ul mine bøker og eplegnelser (1_'.:{ :ille de nydel.igc fotografier, vi har kjø1>L De vi l ·bedr·e end alt andel bringe mindel cm vorc reiser tilbake. Jeg har været cto\"C'n allfo1 l::cngc - nu man jeg vende et nyl lilad . i min bok jeg maa ordne mine lnnkcr og mine ideer systema.tisk -" .,,Og gjore mig li! din sek re lær, h l'is du lrrcnger en, Francis," a\'brøl hans hustru ham. ,.Du ' 'el !ll jeg har ovelse i al skrive paa skrivemaskin. Jeg tror o.gsaa jeg kunrlr bjæ!pc dig i mer end en henseende -" ,.Aa." utbrøt Lelly mrcl sin rene. 11ile laller , "del mincler mig om nogel som vil interessere Francis umnaclelig megel. Del kan jeg forlrclle ham, mens vi drikker le - og saa maa jeg skyncie mig hjem m min mancl og mine bant. Francis :- husi;:er De Deres sekrelær med det sjeldne n ;i\•n -· Sikncc Dcsarl? ,\n hvad Yar det dog - " En lilen bronccslatue som Franeis hndde lal for al undersøke den nøiere, faldt ul av hans hænder og ned paa gulYel. Han hoicle sig for al la den op. Dt'n var nltror solid li! at gaa islykker, og cfterat ha belraglcl clen nwget nøie, salle han den nuer tilbake pan dens plads. Han vendte hele liJen ryggen lil damene ; men han l.>e· srnrle Letlys sporsmaal med en beunrldngsY:-crdig ro og likegyldigheL ,.Miss Dcsart - Silence Desart - den er ·slet ikke gaal istykker, Id;i - men hvor ll:nge disse figurer er! - Ja, naturligvis h uskei· jeg hende, Lady Lelly. Hun var li I slor hjælp for mig. Hun er megel blink til at stenografere og skrive paa skrivcm:.skin - hun skrev begge mine boker for mig-'

Y:-rancis stanset bral; for han føltr ~-ig slant ftY sinr ords store betydning. Det forekem ham pludselig saa meningsløst og mang<:>lluldl al lnle om eller tænkr paa Silencc Dcsarl hare som sin sekretær og nYskdvrr. Lnlen a,- hendes navn tik hans puls 1i! al iJ:mkr ,-olclsoml. I-hm maallc sinnsr. ror lrnnc;; lfC'hr1· og sirnpr hlrY hrfC'llclende l«rrr. .. Sil<'nce - tlrl rr clrt nwrkrlig<' navn, rnna 11ndcrliden IH)1·e1· i ?\'\-England;' su Jcl;i. ,.Fr:rncis, .irg h<ll' nldrig Yisst at dn bnr h:li ('Il sc·krrlrcr. nu h:1r nldrig talt nm li endr .'· .,.T cp- t roddr ikke. ckl Yi Ide in lercssrre cti~ . Lndv Lrtl\', hvo1· bar Dr truffet· hende'! .leg · hn1· il~kr hMt nn·.!:(rl om hrncle siclrn jrµ: for!oL Englnnd ." ,,,\n , ele~ rr nrlop fkl intcrr-ssanlC', jrg l1ar al forlrrllr! Frnneis, kau De se Deres sjo skinne eler horte? Yet De lwncl der ligger p<l:l clen nnclen sirle?" ,.l\ei, jrg har bare \ _:et her en gm1g

A L L E R S f A i\II L I E - .J 0 U R N A L - -- - - --· --

Nl'. 1U

- -- --~-

forrige sommer. Jeg hnr Yisl ikke cng:1ng Yar 1ueningc L med drt opmerksommc, nnYærnt ue·dc vecl sjoen." dersokende ilik, leia. fæslcl paa ham, mens "Del vai· jeg," sa Ida. "Sa:widt jeg. hn- hendes sorte oinc syntes at glocle av eil skc1·, var der paa den anden side av sjocn skjHii, fol'Lærcnde ild? . en eng og vec.l den laa en gmumel ga11rd. Saas1wrt Lady Lelty hadde drukket sin Ja, jeg hørte noget om at der skulde bo te, reiste hun sig, og Ida fulgte hende ut en gammel gnier cle1-, og jeg lænkle at det av værelset. saa ut til al være netop et slikt gammelt, Neppe var 1-rancis alene, før han for forfaldent sle-el som passet nelop for en op og gik frem og 1ilbaske med hurtige, gnier." in·ige skridt, indlil han pludselig gik bort "Naa, ja, den gnmle gnier var en l\fr. lil vinduet og fra den laYe vinduskarm lot Desarl ·og lrnn døde forrige sommer og ef- si~4 gli ned paa jorden. Saa næstcn sprang terJnt all hvad han eide Lil sin nicce, Si- han borlover den lange, anpne plads som lence Desarl', skjønt hun aldrig hadde set forlc ned til sjoen. elle;: høri' noget lil sin onkel. De lw.cide Den nccladgaaende sol kaslct et rødgyleuJ.cl møie med at fa:.1 opspurt hende. Hun denl skjær ove1· trærnes blader. Blaaklokhur bodd der s.ideu i hoisl:, og jeg har kenes fine fnrve var likesom O\"Crgydt med være!. og besokt hende. Hun leYer aldeles en gylden taake. Alt glodct og aandet "i ti lbaketrukkent og 0nske1· ikke at omgaas elet svindencle dngsskjær. Og der laa det n uµ-cn . llnn s:icr al linn har altfor meget skinucucle vand som gj eqspeilte himlens faral bestille lil at kunne ta del i selskabe- ver og mindet Francis om digtereus ord: Jiµ h cl og hun har heller ikke r.t::ld til det. "Et llav av glas, b1a111.!~t med ild". .Men del' er nogct meget ii li alende over Men han gik ikke ned til bredden av henue. Jeg l>csøker hende en gang imel- s.ioen; han di·eide 0111 og f: ik op paa høidelem - og hun finder sig i d~l, fordi hun tlrngel. Skogene tok sig nnjestæliske ut i ikke slipper. Jeg vil bes0kc hende. Fran- den farverike skjonhel. Rnndl om lød fugcis, jeg vet. ikke, om De nogcnsinde iqjen lenes dæmpede stemmer mellem grenene. trænger til en sekr-::Lær, eller om hun igjen Naturens verden vaT fyldt av kjærlighet og vil p::iata sig et f,tikt arbeide; men kanske glæde. Han folle det med hver fil~" i sit hun vil gjøre dr;t, fordi De e1· en gammel legeme - hver slrcng i hans sjæl dirret. , ven av hende. Men jeg er sikker paa at Hans foller bar ham lloicre og hoierc op; De er blit glml over at Yile M hun er i hans sja.:l var et hylle for <k mest forw"C d1cten, og hun vil Vist bli umaadelig skj_clligc følelser. gi ud, hvis dere vil besoke hende en dng. Han stanset ikke, for han slod helt oppe Il un maa Yære forfærdelig ensom, skjont paa loppen av høidedraget og saa over skoP.un tilsynelatende ikke bry1· sig om det. gen el langaglig, lavl hus, adskill fra ham Hun gjør et merkelig indlryk paa en \'Cd Yandcls flate og lilt græs og haveland, jeg er betat av hende - og huset gjor som skraadde let opad og omgav den efeuogsaa sit til det. Jeg vet ikke hYori elet hcvoksle bygning som lysle gyldenrod i den ligger -· jeg kan ikke uttrykke det, men synkende sols slmaler. jeg føler del. Jeg kalder det ,fl'he House Længc stirret han pa.a denne bygning; of Silcnce'. Det er et pent, gammelt, l"reham. strupe snørte sig sammen og hans dei i,q slccl - der falder en sandan fred hjerte banket næsten hødig. Det forekom O\"Cr en. N" na, der er teen det e1· et Francis al disse ord hele Liden blev hvisket deilig sled! - 1-rancis, De ser virkelig dam·- i hans oire : "The House of Silence - Silig ul - del kan ikke nylle nt negle elet. lcnces hus!" · Min mand sier all id al Rivieraen er et rede av bacillcr. Det kan jo paa en maale ,·ære godl, for sa<1 er det elaarlige humør jo hacillens og ikke ens egen skyld. l\fen paa I IL deu anden side er det lilt nedlrykkencle at sk: 1ile drofle Li ngene med en bncille Ida Dexler hadde giflct :-ig med l7raneis man kan jo ikke alt id ha det store miGrey av to grunder. kroskop ved haamll'n - og ulen del kan Den forslc ,·:u· at sknfre sig social magt mnn jo ikke finde bacilleu -" o ~~ anseelse som i bctraglning av hendes Sa:.ledes pludret Lelly paa sin lelle, flyg- store rigclom ikke vildc bli vanskelig for tigc ma<ile, ford i hun inslinklmæssig folle 1JC•11dr al crhvcrve sig - især siden Lady al der laa el Lryk over dem. Fnrncis laa Leli.y Lancaster var rede til at staa ved tilbakelænet i en skj0cleslos stilling i en h('ndc!.' side under hendes debut i verden. l:t·n cslol, hds lysehrnuc lræk frcmhævct Den anden vnr at gjorc hendes mands 11;111 '-'. gyldenlJnme hode og qlCgel bleke nulalcnl saa fruglbringende som mulig, idet sigt. Det faldl plmlselig Lelly ind at hnn hun i11rlsaa al ikke bare penger vilcle fæslne v:: 1· oYenuaade \'akker og at hans ::msigt dcrns anseelse. ITnn vilcle inspirere og bch<iddc vundet betydelig i den lid, hnn hadfifindc ham, saa hiln skulde hæ,·e sig op ck reis! omkring i verden. l\Ien hvorfor . l il dcu slorsle lill er ære slorhel og deres s;1:1 han saa træl og blek ul? Og hv<td lius skuldc hli samlingsstedet for alle store D1· i l fort 1·y lkdc bjorn cllPr ila <le

~niaa

aander, og hendes skjonhet og l:llrnl skul dc slra.alc over alle som lysende stjerner og gi deres hjem et ry som skultlc gjøre de~ kjendt og søkt over hele London. l\Ien nu var der kommet et tredie element so1i1 frembragte s tore forviklinger. Hun vai· blit forelsket i sin mand. ·Hendes fø lelser for ham var nu slik som hun al drig hadde ventet eller ant at de skulde bli. En lidenskabelig skinsyke, en heflig fordring paa riendomsretten lil ham hadde vekel pladsen for hendes første følelse av triumf og glæde over at ha vundet ham s::ia lcl og htu-lig. Hun hadde giflet sig med ham nlen ængslclse; hun hadde slet ikke foll, slet ikke lagt merke til hvor lilcl fyrig og øm han hadde været og al det var hendes egen kraftige Yiljc og slerkc, bydende karakter som lrndde lvnngel dem sammen. l\Icn nu folle Ida mer og mer at der v~:r nogcl som manglet i deres S<lmiiv og cglcskap. Hun var i bcsiddelse av en skarp klarhet i sin opfalning og del lua ikke for bcndo al gjøre sig illusione1·. Hun saa situalionen nøglernt i oinene. Trands elsket hende ikke saaledcs som hun elsket lunn . Hun var ikke nodvendig for lrnns lykke. He:ndes nærvær fyldte ham ikke længcr med glæde eller fryd, hendes francr cfterlol ingen tomhet hos ham - saaledes som del efter hrnd hun ialfald hadde trodd - hadde Yærel lilfældet i deres første hvetebrødsdager, da all had~le væ1·et nyt og friskt for ham og hnn med sin barnslige iver hadde nydl hver oplevelse og hYcr ny erfaring. Han var blit trret av at reise - yru· pludselig bli! træt og slap av dd og fela hadde k'"Cnkl at det var fordi han t.rængle til arbeide og fordi det var umulig for ham al ·arbeide under deres nuværende urolige levevis. Saa forte hun ham tilbake li! Engl:md. Hun indreltct en bolig til ham som hun fnllt> kunde bli inspirerende for ham og som pan samme tid kumle danne passc·nde orugiYelser for hendes sociale ærgjerrigli cl og ønsker. l\lcn hendes planer hadde Yæret al hellige en slor del av sin lid til sin mand hun Yilde være med i hans <11·beide, Yildc silte 110-s ham, saa han skuldc komme til al lrængc Lii hende, til al savne hende nam· llun ikke var i hans nærhei. l\Ien ingen av el isse ling hadde hænd L. Der vai· et element i silu:ilionen som hun ikke hadde tat tilslrækkelig i !Jetrnglning. Hun ,-i.sste at The "'oodlands laa lilt ensomt. bare med faa slorre eiendommer i nærhclen; men hun lrnddc ikke læn.kJ j)aa at man Yed hjælp av en automobil kan komme !angl pna kort lid. Neppe 11aclde l\lr. og l\Irs. Grey bosal sig paa <iel vakre gods, fm· de fik bt'sok av riere ~•v

lrnstroltl fik sig e11 u Yen tet tlukk<•rt.

,,"" """. /__.-,. ~ - ~~ '\

_.....,_ -..: ~ -= · --=--~- ·~~-:-...-:;;./ ""I

l. "Godelag, sniaa trolclunaer I" sa deu slo re !Jj1~rn. "Kan dere i kke si mig h vor j eg kan træl'fe prinsesse Hjrr lensrryd ·/" "Jo, det kan vi goc.lt I" sa huslroldenC'. "~len rorsl skal du la os med paa eu rldcturl \' il du ikke dct7'!

Ja, det viltle den slore bjørnen sua gjerne. O.t; saa klatret al le sn:aa-lroldc ne op p:ia ryggen av lljøruen. ,.Det er bedsl jrg fa:1r en i·iclepisk med!" sa et av lrotdenc og lok en slok som slou utenfor heksens

~nilie,

llll[C>.

:i. S:1a gik del i lrn v bql"lovcr veien: Trip trnp, lrip-lrap! Hustroldcne lo, og den lille grisen som s:it bakerst slog kro! paa halen av hare frycl over den deili "e rirl e lUJ". Saa kom de til <·n hred elv. ,,Ja, det L·1~ den \·cicn, vi skalt ·; s,1 del rorrcste lrold.

Enten bjomen Yilde eller ikke, sau rna.ille over. IlcldigYis 1 ai· uogen store slcoer i vantid og dem truadle den paa. J\len lilsids t blev den træl og stanse!. .. )laada !" rop le <let for1·cslc lrold og pirkel l>Jorn cn paa uæseu med slol;ken. 4. det den de1·

·'

~r)~~, · f~~;r · !~~, ~~· I ~\\

1 ''({~(~~)-- -:~ ~ .::: .

-~·.f:J ~ '

5. r.il ,; eh- ralsch -bums ! Da s k<'cl cl e d r r uogct hoist mcrkdi~ : stokken Yar en trylic~lok, og ikke før hnc!clc den roi·t ved hjorne11, for denne lllcv forYandkt li\ en prins. 0~ all~ de smaa huslroldene og grisen rnltll l'orsknckkcl ned i el\'en.

r<t_~~=:-7-

;<_~~.,~~

~ .....-=- ~r-"...-f '·~\"" ~~===-~ -~-~~

Og me ns sma.i l ro l o;: de n lille gn~ krop iland - no ksaa v: o. . G.

th' n ~

te og slukorcclc '.

;_. .... ;.;

de lll·insen va11ch·c up prinsesse HjcrlP11s som han fridd e li. . ,

sk:il passe sig for I · led e' pri11s~ r 1 · ' sa l1th r dL'llC

da de gik hjem.

·'

ALLERS FAMILIE - JOURNAL

elt· nærmeste famili e r, og Ida maalle :msk:1l'fc sig e l par nye ;rnlomobiler for at kunne gjengjælde disse besøk o·g iaglla høl'J ighclens fordringer, og d e l vart e ikke læn ge, fØr del selskabelige liv la slerld bes lag p:rn. hende og fyldle hendes lid. l\Ien Francis gjorde opi·ø r. Jlans lrnslni kt1nde jo gjøre som ele andre· og m:1.1lt e \'Cl 'tute med de ulver, hun \'<1r ill !:tndl: men han vilde be sig frital - h:111 Yild e ikke odelæggc og kaste bo rt sin tid i se lskabelighelens trædemølle. Jhi -> han nog.:-nsin cie igjen skulde skape et verk , sa n nwa lll' h m1 f<rn lov til al Jøre sil cgel Ji v. I l<m Yil dt> gjøre de t som var absolul n ød \·ernl i .~. m en ikke e n smule mer. Jlan lrak sig til b ake indent'or sil arbeidsværelses l"irc \·:l'gger, og med sine papirer og opleg nc lse r spredl omkring sig slrævet han iY r ig dk r a l h olde fasl paa d e fantasi bi llede r o.:!; idee r som lidligere var kommet sa a le l til !1;1111 og hadde gil saa slore, rike løfler. Ida gik ofle ind Lil ham; hun l'orsokl l' fil vinde hans fortrolighet med hensyn li I In-ad han skrev eller vilde skrive. Underti den stod hun bak hans slol og kjærlegnel h a ns blø.te, krøllete haar med sin juvelbesa tte haand. Hun prøvde paa "11 gjenk;1lde i hans erindring nogen <1v Lie forcslillinger og tanker som han i l>cgyndelsen nv deres egleskap hadde prøvd paa al betro hende under indflydelse av alle disse nyt' indlryk. De lfrndde værel berørt av ge niets ild, og hun hadde været sikker paa al de· vilde slaa an hos publikum , naar el e blev sat i fo.rm . l\fen del var som om li :1 11 gøs tilbake for hendes forslng og hegc ;slring. Tanken paa al skildre livel slik som hun fremstilte del for ham og ønsket al. han sknlde skildre det var ham forhadi. Jfom· Jorb gg?.r mindet lwm om ni det var panlide <1! han sendte ut en ny bok pn<1 bo kmarkedet. Forlæggeren henvendte sig lil ham med stor æ1 h ørlighet som til en ·mand dC'r nærmer sig lw rnmmelsen og for hvem lKngenc ikke Iængcr spiller nogen r olle. De forebragte ham bare publikums ønske der Yar saa slor mangel paa gode og læste romanforfattere - de haabet ogsaa sikkert ~i l lian meget snart vilde komme frem i fr rsle række. 1da hadde listet sig ind og læste forlæggcrens brev over hans skulder. Han Jol !JC•nde allid læse hans korrespondance. Det Y<1r ht>ndes stolthet og glæde at han til synelatende ikke hadde no;en hemm elighet for !1cncle, at der ikke i hans liv var per iotier som han holdt skjult for hende . . "Kja:rc Francis - nu begynder du vel ;il ~kriYe? Det er aldeles sikkert hvad der sl:utr i brevet. Vi ønsker en ny bok ;1v di!:!' - 0 00· du kan t:>O'Odt 0O'i os en hvis du prover paa det. H vad venter du efter ·?" Hans øine var uutgrundelige, da han nu \'C'Hdlc dem om mot det nordlige vindu som ,·c·11dlc ul til den vidlslrakle, grønne eng sum gik ned til sjøen. Den blaaaglige laake \';1:- l'orsvundet; men paa sjøens flate laa ele· l!Yile varfdliljer sovende -- Bare i el min ut i deres egleskabel ige J i v I iaclde Ida kjendt en svak og ubestcrn t frygt og ængstelse. Det var den gang, cia Lclly i del samme værelse hadde nllnll Silcnce Desarls nn ,· n og hadde h1lt om det nrbeide, hun hadde ulfort for Fnm cis ~ 11 cgel, han nlclrig hadde tall til hende om. Jl nn hadde ventet at han senerf' vil de L;1le ti I hende om denne ukjendte !\liss Desarl, . 111rn. han hadde ikke gjorl del. J\ndrc· oplcvelser og følelser hadde jaget .h orl mindel om delte korle øiebliks mist:lllkc og uro. Men nu vendte det tilbake og hun følle et lilet stik i hjerlel som frembragt med et skarpt inslrumenl. "Frnncis. la mig faa hjælpe dig! La mig \'ære din sekretær!" '~

Han r c isle sig pluclselig. El øieblik sloe! hnn og slirrel ut a v Yinclnel ; hun synles

al Lans h o ie, slnn ke skikkelse skalv !el. San vPndl e h a n sig om og sa paa sin sed vanlige, r nli;,?e, lan gsomme maale: "Kjær e lda, d et kan der jo slet ikke værP. l:il c om. D u h:H" din e egne pligler at pn sse. Du er jo en s ljerne paa de n selsbibe lige himm el. IJu ha r inge n lid al orre paa mine c.ml'l<tkkl' JJd c fo n las ier og Ya nclrend c la nk t'I'

- "

"Jeg vi l ·del saa g it' l'IH', Fnrn cis. I\.;111 cln llu~ ke Yor Ja rslc sam lnle ..:__ og all e d e som Ju!gt,~ dkr ? .kg sku lclc Y<'e 1·c din læ 1·er -,,I-likte in spire re d ig. De l Ju rsle tror jeg nu k, jeg· h ar Y;-c rel - - - kj rcr esle Ye n, ,,k at jeg ;ild rig ku nne bli ele t sidsle?" l Iendl's IJ alYt omme, hal\'l nlfo rclrende '.' <l' Sl'il Yi kk h a op ild net og opflamm c l mange ll l<"il d , Joi· ]da var mege l vakker. ?lkn hun l1li l;; m ed sm c rle at hun ikk e o pi ldnet. s in n ~ ; md . . Del 'blik hvo rmed han ma;ill e he nd1's pr:'l'glige skikkelse i den vakre . e lega nl e clra g: vn1· gansk e r olig og IJehe rske l. De l l'url'k o rn hende at ·h an s;Hl paa h e nd e ul r n al st>. o~ en he l'lig n ede blu~s e l o p i h cn1il'·-; hj n ll' - men d enn e vrede gjaldt ikk e l· 1 ;111cis. J>en \';tr m er r ettet m o l den hl i nei e skjæbnc· som hiltil hadd e srnill lil ~l it hY:ld lrn11 l1addc forelal sig i s.il li v, m e n som nu syntes al Yille sYigtc hend e i h end es egteskap - den vigligslc episode i hende~ Jiv. Sat: st :"rtc Ida like løs p;1a del. ,,Francis - kund e du ikke tænkc clig al be ;\fiss Silenoc DesarL om :il !ijælpe dig igjpn'.1 ;\fan sier, hun er fattig. Jlun vilcle visl bli gl;HI o\·cr al faa el s iikl arbeide . Skal jeg besøke hend e ?" "Del kan du ikke! '' "Kan jeg ikke·i ·' "Nei - - hun hnr bodd her l1-c11g<.;l og hun har ikke ;wl;1g'l os besøk. Du kan ikke gjc~n: visil hos hende.'· "Ikke paa almindclig s.e lskabeli.:.( maa te men i forrelningsanliggende - - " "Del er umulig. .Jeg ønsker ikke nogen sekretær . Mindsl av alle Silcnce Dcs<trt." "J-horl'or mfodst av alle hende? Yar hun ikke si i arbeid·e voksen?" Ida iagllok sin mand med øine som plud seli~ var blil haarde og næslen mistroiske. Irun k11nde ikke 11llede nogel bestemt av hans Yæsen - for Francis ovcrr;1skd hende sa;1 ofle v·r d clen mnate hvorpaa han snirle hende. \"ar denne følelse ;l\1 skinsyke som grep hende uherelliget? Ell er hadde: del ·været noget - kunde eler l:-en-kes al· komme igjen nogel som va·kkel hendes smerte-> -rrnncis V<lr Wndl lilbake lil sine papirer som Jaa spredt rundt om l1;1m. Han satte=- sig ned og begyndt<.· al saml e drm o.s blade i dem. "Dine gjesler vil s;wne dig. Jd:1. G:1;1 lil dem. Jeg vil forsøke pna ;1l o rc!nr mine f<.Jijker og se, om jeg k;m Lrn sal min in lrigr i form . Enh\·e r fo rfallen; plage er fonkeIJ pan nl den hist o ri e, han vil ror!a·lle. er blil forlall lusen gangt'r bedre, rncl han selv kan ,·e nle nl gjøre del. i\Ien nu \'il jeg se hrncl jeg knn gjore ·-·'IIan tilrøiclc ikk e : In-is dn bare Yil gna -- hvis du hare \·il Jn mig væ re i fre d. i\Ien dei. forekom Ida, cia hun forlot h ans Yrcre ise, al disse .ord lød h;wnende for hendes ø rer. i\Ien hendes br sok ho :; !mm hndcle do::( ikke ' '<"Crel. \ilen resullnl. Neppe rnr hun gaa l, fnr Francis tok en pen og sk1·ev paa el slykkr papir folgencl e ord: "SelYmo!sigelsene i SylYeslers sja'l' c: L' r: En sjæls golelhel !" llau slirrel el oieblik med bræncl e1, :le øin e pa;1 disse linjer, saa lok han et folioark og begyndte al skrive.

Nr. 10

li urLig og fasl for pennen henover papiret. Ilan skrev og skrev. Slemmene ute fra h<1ven - Ida hadde slort haveselsknp id<1g - angrep ikke idag hans nerver. IIan h ork ikke noget av den muntre passiar, :.w den tomme, indholdsløse konversalion derule. Jlan skrev, til hans hannd blev sli\', til solskinncl begyndle at falde ind gjennL:m del vcsllige vindu o.g gled bak træ rne mo t n o rd, i nd li l den milde afte nvind . viftet h eno wr hans pande og den svake lyd av go ngone n minclet ham om at d agens arbei de b ur de Y<e re slul nn . Men ikke e ngang det Yilde ha gjorl incllryk paa h am, hvis h:rns arbeide ikke ha tkle \';C rc l fuldbragl - men det var de l. U len a l fre se ele p apirer som Jaa omkring ham 1,.arnl e l han dem hnrlig samme n, p ulle l d em i11 cl i e n konvolul , skre v n ogen l'aa linjer og ad r cssed c korn·olullen til si n fu rl æ gger . Sa;1 gik han mecl en s a~ls om og uvant glans i o inene gj ennem gangen ulenfo r sil Yærcbe, la breve l i p ostkassen og sprang saa 0 11 i sil paaklædningsværelse m ed e n fole l>.c so m om el er brænclle en ild i h a ns hj e rne- og hj e rt e. lJ cnne anen var han sj æ len og liYet ved middagsbordel - noget han aldrig fø r hadde Yæ rel e !J.er prønl paa at Yære. Ifan s:.1 a megel godt ul - alab<1slslalucn gløclcl av ild - som Letty Yilde ha ullrykt sig. Hun Y<U" blandt gjeslene, og Fr<mcis hadde tal hende lilbords. Han ve ndte sig leende mo·l hende for al svare paa et sporsnrnal : ,,Kjære Lady Letty, del e1· a ldrig sporsma;ilenc som er indiskrele - det er svarene'. Derfor undgaar a!Lid kloke folk at SY<lre !" ,,Hører De til disse kl o ke folk? Nei , det bel10Yer De ikke at svare paa. Jeg vil gjore Dem el andet sporsmaal: H vnd skal man helst gjøre for al va:·rc charmerende og avholdt i se lsk:.1psl i vel'?" "Det er let at svare paa det - for en mand , og jeg vil være indiskre l for Deres skyld, Lady Lelly. Hemmeligheten YCLI al bli avholdt og populær ligger i nt blande mødrer og dolrer sammen i haabl os forvirring. Si til de unge pike t· at de ser modne og værdige ut og li! modrene at de er barnslige, naiYe og ungpike[lglige. Saa vil De opnan al ~di e synes De er "forfærdelig clskværclig', og De Yil bli bedt alle sleder.'· En ung, livlig utseende pike s:1a tvers owr bordet paa ham med et anpenl s\jælmsk smil. " Aa , nn bcgyncler jeg Jt forslaa lill av del! Der ,·ar nogen forleden clag som antok mig for al være mors mor - og del blev hun fryglelig glad ovcl". San forkbrle lu:n mig senere al det vnr blil sagt ham al dølrer i alminclelighcl saa ti aar icldre ul end deres mødrer, saa man maatle jo være lill forsiglig . Det fik mig til at fole mig iilt forvirre!. Jeg vilde gjerne ha spurt Ju.n1 lwor gammel han trodde jeg Yar. Kan De gjællc del? ·' ".Jeg vil heller, De skal spørre mig om nogel andel," sa f-r;rncis. "Jeg kunde gjerne bli !'rislet til at være indiskret. Vet De hv;id nogen kloke mænd sier om unge piker '! At De allicl spør om sandheten om liYel og om os - men hrnr farlig er det ikke al si dem del! Hvis de horte den, \ilde ele ikke se paa os mer. Jeg formocler, De blir sloll hvis jeg sier at De ser ut sum 0111 De er syllen am· ?" ".la , del gj ø r jeg riglignok. Jeg har Yærct mecl i to hele sæsoner. Jeg foler mig ren t gammel. Sier man ikke at en k\'inde er sna gammel som hun foler sig? - 1-horfor ler De, Lady Letty? Jeg er sikker paa, Dt~ er paa mil parli. " "?1Ii1 kjære barn, jeg lar aldrig parli. Det

Nr. 10

ALLERS FAMILIE-JOURNAL

er en vanskelig -ting - for det kan gjerne ende med ~t man blir seriøs og, nervø~ og saa faar l'l.lan kjedsommelighetens stempel - ' · "Det 'kan Lady Letty selv si," sa Francfr, "for andre vilde a ldrig tæuke paa at sætte et slikt ord i forbindelse · med hende." . Hun bøide leende hodet, idet hun svarte: "Ja, del er nu altsammen meget godt, men glem ikke at det er en · litt risikabel h istorie at faa ry for at være charmerende - " "Men hvodor, Lady Lelty?" spurte den m u nlre, unge pike. " Fordi, min kjære, at alle lvils0:mme ting i verden blir utfød av de indtagende kvinder - og alt det gode og dydige av dem som er kjedelige og uinteressante. Det er s'i" ærgerlig at tænke paa. Hvorledes skal man forene al være helt god og ulastelig med al være fiks og indtagende som man dog gjerne vil være?" " Ef ler del princip al folk som ingen dyder har er meget mer tiltalende end uem sum skryter av sin dyd," sa Francis. "Aa, ,·orl' deilige barndomsdager, d::i den samvi ttighetsl øse skurk var vore drømmes heiti J< anske han er del endnu, men vi kalder lw rn bare ved et andet navn." "Allikevel tilbeder vi fo.lk med vakre idealet·!" Lady Leltys klare øine saa paa Francis med et uttryk av beundring som fik ham til at fm·e let sammen. "Ja, indlil han begynder at prøve paa at handle efter dem og svare til dem," sa h a·n med en pludselig bitterhet i sin klare slemme, "saa f.ornegter verden ham - eller overgir ham lil det onde." Lelty forslocl ham ikke helt; men Ida h adde nu bøiet hodet til tegn paa opbrud, og hele selskapet reiste sig. De gik ind i den nydelige dagligstue som straalte i et gyldent lys fra de med skjermer bedækkede elektriske lamper, i forening med den svindende dags gyldenrøde skjær. Letty gik bort til sin verlinde og hvisket hende i ørel. "D~r er hændt Francis nogct. Han var slraalendc iaften - som om han pludselig er vaaknel ·o p av en drøm!' '

lilleralurc11 eller senest forst paa vaarcil. l\Iu!igens vil den vinde slorre interesse hvis den kommer ut i begy nde lsen av næsle aar efter del rikho-Idige julemarked. Vi skal sørge for at den blir avertert itide og i alle aviser, og vi vil sætte stor pris paa i god tid at faa vite den virkelige tile! - hvis der blir foreta l nogen forandring i denne - og nam· vi kan vente at Taa det færdige manuskript. Det skal være os en glæde at utarbeide en kontrakt, nam· vi hører nærmere fra Dem angaacndc - " Brevet 'f aldt ned paa borde t, og Francis reiste sig med en 'oevægelse næsten av mo tvilje og i5ik over gulvet bort til vinduet, hYor han blev staaende og stirre ut oYer den lange, granne eng - en vane, lrnn lrndde faat naar noget salte ham i bevægeise. En sagte stoi i værelset fik ham til at vende sig om og Yaakne op av sine drømme. Han sa::i Ida slaa med forlæggerens brev i haand en. Hend es ansigt hadde et ullryk av triumf og hendes øine strnalte. IIun gik mot ham med hurtige, svævende skridt. og hun strakte sine hænder ut som om hun hadde lyst til at ta hans ansigt mellem dem og lrække det ned lil sig. Men !Jun gjorde det ikke. Han syntes al holde sig saa sliv og stram. Var der ikke li! og med el glimt av vrede i hans blik? Hun kunde · ikke tro det, men det fik hende til at stanse. "Francis - det har du slet ikke fortalt mig~ Jeg er saa glad!" "Der er ikke noget avgjort endnu I" svarte hau. ,.Men det later da til at del snart blir avgjort. Francis, vil du ·fortælle mig hvorledes den blir - " Han visste hvad hun mente - - hYilk1~ erfaringer, scener og oplevelser han 'ilde gjøre til grundlag for sin nye bok. Han gav hendt ikke noget bestemt svar og undgik hendes b ~ ilc. "Jeg formoder, handlingel). vil bli henlagt dels lil New York, dels !il London. Men jeg vil helst ikke lale om det, It.la. Jeg har nok al leve av i det - " Igjen lod der i hans slemme den svake IV. bitterhet som Lady Letly hadde hort for "Vi har m1~d største ~nleresse læst den uogen aftener siden ag som hun hadde skiise til Deres nye roman som De var Hudrel sig over. Ida undre;. sig ogsaa oYer saa venlig at sende os, og vi vover at fordel, men hun ·spurte ikke. utsi al den vil gjøre endnu større lykke "Vil du underskrive konlraklen ?" .. Helst ikke. Sæt, jeg opdager al jeg ikke ent.I dens forgjængere. Temaet er litt pinlig og hislorien falder jo i del tragiske; kan skrive boken? Jeg har forsokt det hele men \i tYiler ikke paa al de dyslre punkle1· ti.den, siden vi kom hit - " m1der Deres behændige behandling vil bli "Nu har du jo lagt din intrige lih·ette lysere og at lys og skygge vil bli fyldesl- - resten kommer av sig selv. Underskriv gjorende fordelt. kculraklen, Francis. Det vil være en · Vi beklager at boken ikke kan komme spore - " ut i denne sæson; men vi haaber at vi "Eller ·som en skrueslik om min hals!" kan faa den færd ig i Jøpel av høsten, saa "Det tror jeg ikke. Det vil minde dig al den kan komme ut sammen med jule- · om al du har pligter mot verden - plig-

Optegnelser av en listig detektivs dagbok. Den listige delekli\•, som hadde et øi e pao hver ringer (hvilket ansna ikke kunde h3ælpe ham, naar han hadde hanske.i· pa a ~, opdaget en dag a l en skmumell u rseende person· lo t et ell er ancJ e1 gli ned i en gamm el, bul ln\'slub. Vel saa u;crmest ut som en J"yJdt peHgcsæk.

Delckliven, som ikke nlen grund ante at her var ikke all som det skulde vrt' re, og sow ikke brydde sig om at faa fat i pent:(esækken, uaar ikke tyven selv ful f? le med, la sit listige hode i blot og nlpøasel en raffinert pla n: Han lot. elpar selvlukke nde ha!!ndje rn gli ,ned li! pcngc:;ækkcn i lr::cslubben. ·

ter mo t din hustru -" Han for sammen som om han hadde faat et slag. "Hvad mcnei· · du, Ida?" "Francis, jeg mener at. din lrnslru ousker at dn skal vinde berømmelse. Din triumf vil bely megel for hende. Alle ting som man kan kjøpe fo1· penger er allerede hendes -- og dine ogsaa. Men der er noget som man ikke kan faa for penger. Den drnt har du inde i dig selv, Frnncis. Du man dele den med andre. Alt hvad jeg eier Cl' ogsaa blit dit, skjønt jeg ikke har forpliglet mi3 til det ved mit egteska psløfle. Du som har lovet ·at skjænke mig alt h vad der er · dil inaa. h olde dit løfte. Du maa ikke holde dil ene s tore talent tilbake. Deri hcghru· du en uret mot dig selv - imot verden - og imot mig. Du hai· bcgyndt at f0le skaperevnen r øre sig i dig. Delte b1·ev beviser det. Francis, du maa ikke la din impuls slumre iml igjen!" Hun smilte li! ham, mens hmi lalle. Hun sa a praglfuld u l som hun slod eler; i hendes utseende var der en understrøm av bydende magi og i hendes ord en rolig aulorilet som forekom Francis ny. Han hadde sel hende utøve denne magt overfor andre. Nu fo1· første gang omtrent følle han den rettet mol sig- selv. Han ''isslc at Jd::i talte · sandl. Han visste at han skyldte hende del hun krævel. Hun hadde giftet sig med ham for geniets gave der vm· hmu medfødt - kanske det hadde været en litt forhastet handling av hende, lærikle hun med lill billerhet - og nu fordret hun sin n~t - fordret det som tilkom hende. lian nwalle betale denne gjæld, koste hvad det vil de. (fortsælles).

10cle haandarbei<Ie. 2 broderte hjørner til vuternr.

Disse snrnl;ke hjorner broderes paa hvit lin med engelsk IJrorleri, konlursting og platsøm. i\lonstreue er omtrent 21 . og 17 cm. store. Matt"ri<ile . . l'aalcgnet lin og garn til 1 hj orne, pris k1·. 1.30 gjennew "Nordisk Monsler-Tiden<Jc-'s IJroderinvde!in~, Storgntc.i1 49, Kristiania. Be~lillingsst:tld<:l lindes i "Rondgi1·crcn" pan side 28.

Ifons l eo ri ,·nr enk el og bygget paa mange er!aringcr: en lyveknekt lar ikke sit kosllJore tyvegods forsvinde ned i en gamme:! lncstub for at la det ligge der til evig tid. Han vil nok komme Ulhakc og hente de t, naar tiden synes ham belcilig. O;i neppe var maaneu kommet op paa himl en, !'or teorien slog til: tyven kqm lis.lende.

Iug011 lyLI a~·brot n nturl'ns dype fred, og innn kun de derfor tydelig ho1'e tyvens begj ærlige aanded rag, idet han gn·p efler den lunge pengesæ k nede i l r:eslulibeu. Da lød d er pludselig et skaqi t · sme!tl, - det var de selvvirkende haancljern som slog samm en om tyv ens brød e... l'uld e hnan d lPrl - ha n var fanget , og dt> trkti n~n oærme l sig smilende og sk rev hans lilsl aacJsc 01> rnc<\ sirlige boks lnyer.

ALLERS FAMILIE - JOURNAL

Dronn 1n~ ens

ring.

Av H. Rider Hag gard. Ovcrsat nv· P. Jerndorff-Jessen. (F<N·lsal.)

Da mændene saa at deres herre, hvem de uærle slor hengivenhet for, hadde begyndl al arbeide, bcgyndle de ogsaa. I ca. tyve minutter graYel de muntert løs . for ul gjøre ham lilpas, for de var allesam1oeH overbevist om at der ikke fandlcs nogen grav. Til~idst saa Smith at de skulde holde op, ror skjønt 'de 11 IU var kommet to meler ned, vi~le fjeldet intet 'tegn paa at være bearbeidet. Med el ærgerlig ulbrud kastet han en spatiefuld sand fra sig, men dermed slog spaden mol nogel som stak frem. Han tok lill mer av sandet væk og nu saa han en t>pl1øining i fjeldet som kunde se ut som en k ranslislc. llnn rople saa paa mændene, pekte paa del, han hadde fundet, og uten at si et <1rd begyndte de alle at grave igjen.

stener, som skjadesløst og i en fart var aul.Jragt paa deres forrige plads. "Grav: Grav!" sa Smith igjen. Ti minutter endnu, og aapningcn var der. Den Yar akkurat saa stor ~t et menneske kumk komme gjenncm den. Det var irnidlerlid blit eftermiddag, og Solen gik nelop ned. Det forekom Smith at den skyndte sig mer end sedvanlig med al komme bort fra himlen. El øieblik spille den el gront lysskjær paa del sted, hvor den hadde staat, men s~1a forsvandt ogsaa det, og del ægypliske m!.:rke indhyllel d em pludrnlig. f'cllahene begyndle al mumle lit hverandre, o.g elpar av dem gik bort tmder et iulelsigende paaskud. De andre kastet sine redsknper og saa paa Smilh. "Mændene dem si, dem ikke holde av al bl i her; dem bange for aandene ! Alt for mange leve i denne grav, del er hvad dem sier. Komme tilbake og gjøre arbei det færdig imorgen, naar det blir lyst. .i\Icgct simple folk og dumme folk de fellaher!'- bemerket l\fohamed i en overlegen tone. "Ja, ja," svm·te Smith, som meget godt

Den brave skare snudde ·helt om og flygtet saa hurtig deres hen kunde bære· dem.

Da de h<idde arbeidet i fem munillcr Yar d(el tydelig at det var en kransliste. En halv time erter var de kommet ned li[ det øver.ste av en døranpning som forte ind lil en grav. ,,Det være i meget gammel lid at dem har muret den grav til," sa l\Iuhamed, idet han pekte paa de flate stener, hvormed dør<wµningen var lukket, og som var opmuret 1ued dynd isledetfor kalk, samt paa den maalc hvormed doren var forseglet av ele cmbedsmænd, hvis bestilling det hadde været for bestandig at lukke del sidstc hvilesled for den kongelige dode. ,.I\.anske \·i fineier dronningen vel bevart derinde," vedblev formanden, da han ikke l'i1r. nogel -svar paa sin Jorsle bemerkning. "J<i, kansk e," sa Smith kort. "Grav, nrnnd, grav, og spik! ikke tiden med at snakke!" l\Jed al kraft gravet ele nu videre, inel1il Smith saa no-gel som fik ham lil at ~!onne høit. Der var hul i murverket der hadde altsaa været nogen indc i gra' en før . .i\Iuhamed hadde ogsaa faat o ie p;1a huilct, og han unclersokle det med sit c:f:;rne blik. ,. Meget gammel lyv," sa han. "Se, ham 1~ rn,·e al bygge mur op igjen, men løpe Lorl, før han færdig dermed." Med disse ord pekte han paa nogen flate

visste, al intet tilbud kunde faa hans mænd til al forlsælte gravningcn efter solnedgang. .,La dem bare gaa, saa vil du og jeg bli her og passe paa stedet til imorgen." "Det gjøre mig meget ondt, herre," sa ::Uuhamed, "men mig ikke føle mig riglig vel indeni. Mig tro, mig har faat Tel>cr. l\Iig gaa med tilbake til leiren og be under rigiig mange tepper." "Ja, gaa bare," sa Smith . "l\Icn hvis der er en som ikke er en saa stor kujon som de ~more, saa la ham bringe mig min tykke frak hil, samt no.gel at spise og drikke og s:ia !øglen, som h~cnger i mit leit. Jeg sk:ll nok gaa ul og mole ham i dalen." TIIuhamed, som hadde sine store tvil, lovet ikke desto mindre al det nok skulde bli gjort, efler al · ha ligget Smilh om at følge dem, for at ikke den aand som bodde i graven, skulde gjorc en ulykke paa ham i nal lens lop. Ul en a.l han do~ 'i dJ la nogel hensyn dertil, gik de hurlig bort. Smith tændlc sin pipe, sallc sig ned i sr.nclci og ventet. En naiv time senere hor!c lwn nogen synge, og gjennem morkct, som var meget læl, saa han et lys komme op gjl'nnem dalen. "Del er allikeYel brn mænd," l::cnkte han og krøp · op av fordypningen for at gaa dem imøte.·

Nr. 10

lian hadde ret; det var hans mænd, og del mr ikke færre end tyve, for i mindre ant.li turde de ikke risikere at gaa mot aandene, som ele trodde huserte i dalen efter mørkets frembrudd. Lyset kom nærmere; men det var ikke ~'.luhamed som bar det. Hans sygdom had de forværrcl sig saa meget at han ikk'.! kunde følge med . Snarl faldt lyset pa·t Smiths høic skikkelse, som klædl i sin hYi ·e arbeidsbluse slod. og lænet sig opacl en fjeldva:g. Med el faldt loglcn og med et rædselen s hyi flyglel den store skare saa . hurtig cb kunde. "Elendige kujonen!" r opte Smith efter dem paa ;1rabisk. ,,Det er jo mig, eders herre o~ ingen aand !-' Da de hoi-le dette vendte de sig om o~ kom forsiglig nærmere. Nu saa han, al de som paaskud for at komme saa _talrike som mulig, h:Hldc forsynt sig med hYer sin gjcnslancl av <let han skulde bruke. En kom med brødet, en anden bar logten, en lrcdic hadde lal en s:inlindaase, en fjerde noklen til al lukke denne op med, en femte en æskt> fyrslikkt>r, en sjette en flaske ol og saa videre. l\Ien da tingene ikke stra ~-c til, hadde lo av dem lat hans frak mellem sig. ,Læg nu tingene ned," sa Smith. Og de adlød. "Og nu," vedblev han, "er del becl:;t dere kommer herfra lill hurtig. For det forekom mig, at jeg for lill siden hørte to a<1nder snakke med hverandre om, hvad de vilde gjore med profetens tilhængerc, sc·m eire,· spol med deres guder, hvis de trnf dem paa deres hellige sted inal. Saa hvis dere har livet 1-cjært, vil jeg raadc <lere til al bruke benene." Delte velmente raad blev fulgt med slo1· j,er; o.g et minut <.'fler var Smith al ene med stjernene og den svake orkcnvind. Hau samlet sine saker sammen eller saa mange av dem som han vilcle bruke og Ycndlc saa tilbake til gravens inclgang. Her Llget 1rnn Yecl !øglens lys sit enkle maalt id og forsøkte at sove. . i\.Icn s0vnen vilde ikke komme, naar hau holcll paa at sovne var de1· stadig nogt>L som Yækket ham. Forst var der en sjakal som hylte mellcm Ijeldcnc, derefter bet en sandflue ham i :1nkclcn, saa han trodde det vm· en skorpion. Si1a begyndle kulden, da hans klær Yar blil gjcnnemvaate av SYed efter det haardc arbeide. Jlan ·turde derfor ikke bli liggende stille . hun kunde let paadra sig en :;lerk forkjolelse eller kanske ogsaa en feber; altsaa slod han op og begyncllc at gaa frem og . tilbake. i\Iam1en var imidlertid staal op og hclyslc det melankolske, vilde landskap i alle dels enkcllheler. -'- Ægyplens gaadefulde skj011het bel ok hans si nd; men det Yirket ncdlrykkencle paa ham. II Yor mange hensovcde majestælcr Jaa tmcler haugen, paa hvilken han slod? Yae ele alie vid~elig dode, eller hadde disse fellaher k:mskc <llli kevcl rel? Kom deres aandcr endnu frem om nallcn og ,·a ndrct ut CYer landet, som de fo1·dum hadde hersket uYer? Delte var den almindeligc tro blnndt alle ægyplernc; de falte sig fast oYerbc\·i:;l 0111 al Ka, del vi I si menneskets andet jeg, I il eYig lici frcrdedcs paa det slcd, hvor dels jo1·diskc halvdel Yar blit lngl lil hYi!e. Naar m:m kom til al tænkc over det, Yar der nntlcr en s:tor del uforslaaelig symbolisme allikevel meget "i den ægypliske lrn, som det var vanskelig for en kristen helt al tvik paa. rorsoning gjennem en fi:else1·

A L L E R S F A l\I IL I E "J 0 U R N A L

Nr. ·10

- - - ---

Saa kom likvognen, trukket av okser, og efter den hele det øvrige sørgetog.

for eksempel og gjcnops'anclel,-en efter dode;n. Hadde han, Smith, ikke ogsaa for længcre

lid siden skrevet en avhandling oYer denne likhel med den kristelige religion, en avhandling, som han hadde i sinete at utgi, dog ikke under sit eget navn. N aa - han vilde ikke gaa og lænke paa dC'lte nu; dertil var anledningen slet ikke passende - disse tanker var allfo.r uhyggelige for den, som stOd i begi·ep med -at fors!yrre gravfreden. Hans tanker, eller rettere hans fantasi - og den var stor og lel beYægelig - , slo-g ind i en anden retning. H vi1ke ting hadde delte sted skuet for aartusener siden? En gang for lusener av aar siden hadde en processit>n bugtet sig frem ad den vei, som rimeligvis laa tilclækkct undej: sandet, hvorpaa han slod, og processionen hadde bevæget sig bort mot dette gravkammers mørke aapning. Han kunde i aanden tydelig se den, mens den slynget sig mellem smaafjeldcne : De glalrakede presler, indhyllet i lcopardskind eller nogen av dem i et skinnende klæclebon, bærende åe mysliske symboler paa sit hellige embede. Likvognen trukket av okser - og paa den store, firkantede kasse, som in<.lcholdt . den ylrc og indre kiste, og inde i dem mumien av en eller anden hensovet majestæt. I det _ægyptiske billedsprog: ·,}løken som hadde sprcdl sine Yingcr og var fløiet ind til dødsguden Osiris' barm". Derefter kom graaternc, som sønderrev luften med sin hylen og jamren, derefter dem, som bar det hvormed graven skllldc utst:yres samt 'Ofringene. Efter dem kom rikets bøie dignitarer og Amons og ele andre guders yppersteprester, dernæst søslcrdrnnningcne med sine undrende barn og saa Faraos voksne sønner. bærende emblemene rwa deres høie rang.' - Allersidst Farao v?.<ndrende alene, iført sit kongelige forkim, >.in tlobbeltkrone av lerret, ·prydet i loppen med den gyldne slange, sine indlagte armbaand .og de tunge, klirnmde ørenringer -'- Farao, med bøiet hode og lunge, trætle skrid_t - og i sit hjerte ..:_ hvilke lauker? So·rg ·~ kanske over hende, som Yar gaat bort, og det uagtet han hadde andre dronninger og medhustruer uten tal. Uten tvil hadde hun Yæret yndig og rnkker, men ynde og skjønhet var ikke skjænket hende alene. Desuten - hadde hun ikke brukt at si ham imot og tvile paa hans hellighet? Nei, sikkerlig er det ikke alene hende, han lænker paa, hende, for hvem han har beredt denne præglige grav med alle de ting som kr:::cvedcs for at forene hende med gudene. Han benker ogsaa paa sig selv og paa hin grav over paa den anden side av fjelclene, hvor hans arbci-

dem og kuns.lnere arbeider dag efter dag - ja, og har arbeidet allerede i mange aar. Synet forsvanclt . Det hadde . været saa lcv~i1dc, at Smith trodde, -han hadde drøn).t. l\'Ien nu var han lysvaaken,-- og han frøs c:.ndnu mer end før. Derlil var sJakalenc tillat i antal og · de var ikke . langt horle. Se, en ·av dem var konunct indenfor log-

befandl sig. Det YilLle Yære elet klokeste. i\fou . lyset '.var jo et slags selskap for ham i ensomhclen. Da del var ham mnulig al fan son', rn~wllc iinu gripe lil et :melet middel for at ·raa Uclen til at gaa, og llim bcgyndlc · dit al arbeide. Det hadclc den fordel fremfor søvnen, at ·det hjalp ham mot kulden. Han lok en spade og bcgyndle at kasle sandel hort fra doraapningcn, men sjakalene bcgynclle at hyle cndnu avs.kyc ligcrc av forbauselse; for el slikt syn vin· de slet ikke vanl til. I tusener av <lnr - hvad den gamle maane deroppe og~1rn kunde ha gil allest pm\ - hadde intcl menneske eller ialfald in let enkelt menncs.ke, dristet sig ti I at forslyn·e gravfreden paa en saadan lid av dognet. Da Smilh haclcle arbeidet omlrent ly\·c rn,inuller, var det noget som klirret p11a hans spade. · "Del er ,-el en liten sten, og den komnwr mcgel beleilig; for sjakalene lrænger li! en hilsen," Læn.kle Smilh, idet han langsomt rystet sandet av spaden, for <lt fan fat i gjenstanden. Nu saa han den, den var ikke slor og kunde ikke gj0re meget nytte, men allikevel lok h~Jl · ..d~n i · lErnn:.d en. og_ da følle han, - at del ikl\c var nogen s.ten, me1i en ling av . hroncc .. ,.Ei. billede av Osir:is," lamkle Smilh, ,.jonlfæslel f01:a.n grayen for at hellige denne. :.._ Nei, c det er no.k en lsbfigur? NcL nu seir jeg det c.;r hodet av _en stnlue, et meget vakke1t hode, saavidt jeg kan se og det ser ut som · om det har Yæret forgyldl." Hr.n grep 10glcn og holdt den · foran gjenstanden. I næ·s.tc mi1iut :sat han i bunden av elet lnil, han lutdele .·1-,rr.avct-, · med løgte.n . i lien ene ha and og hcX:let ·i d~n _anden. . "13iliedel av dronningen!" nlbrol han, "Den snnmi,_e. - den selvsamme. Ja, YCd hiinlen, det c1; hendel" .· -·· · · · · Nei; det kunde - ikke . Yære lviL J)ct vai· jc; akkural ..cl~ Si\tUIJlC .Iæber -:- lilt fyldige og frcmst().n~nde,- el( -s_elYs~mmc· næsefloic ~ J.n1cl og difrcnde og litt br~49; de samme l:iv~lYele 0ic~1bryn og di:cmuii.cncle oine, som sn.t lill JnrigF fra hv~randre. - .'' . l\h~1i fr~rhforaH vm; ·det det samme liHokkenclc og gaadet'uldc · smil. Der ,;ar bare den forskjel paa detle meslcl'slykkc a\' ældgammel kunst o.g alt, han hadde sel i British Mumemn, at dellc hode her k.ronecies med en hel uræos. Under kronen sat en stor paryk eller hodeprydcisc, hvis ender naaddc helt ned paa bryslel. Sint uelteo var bevart fnldslændig fri for rust eller palina, ela den hadde været forgyldl, mPn den nu· b!it lilt brukket piw midten, oicnsynlig Yed el enkelt ha.trdt sl ug. (Forls.)

LO"sning·ene paa opgayenc i dr. X's anlcling i ur. 7.

"Billedet av dronningen!" utbrøt han med et gisp. "Ja, ved hintlen, det er hende!"

lens lysskjær - et slunkent, snikende, gult dyr, som veiret levningene av maaHidet eller kanske det var ham selv, den vefret. Hadde han ikke ogsaa hørt tale om, at forbrydcre og andet utskud herdetles mcllem disse fjeld? Og han var nu ganske alene og ubevæbnet. Kanske burde han slukke løgtcn, som san lydelig visle, lwor han

10. Gaa<len: l\Iaskc, askc>, ask. 20. :Fastclavnsopt.og·ct : PJanen for s::urnncnstillingrn av bogstavene paa de forskjellige deltagere er denm·: Over rurcspo1·ten silter, som man vil huske, tre personer: ei: klovn, en gammel kone og en smn elef:ln t ulk!ædt gul. Den nummerorden, hvori disse sitter, er bestemmende for i hvilkC'n rækkcfølge bokstavene skal læscs. Man begynder nemlig med bokstavene paa alle k I ovn ene og skrh-er dem op, som de kommer. Dcrc.fter tar man boksta\·ene paa alle de gamle koner og tilsidst bokslayene paa alle "elefantene". Man faar da: "Nu har vi fastelavn igjen!" 21. Lo~·o~t·U: : Top, '1avn, stop, gatop, tavle, solopgai1g, stolt, slol, - fastelavnsoptog.

r 2Z

Nr. 10

ALLio;ns FAMILIE - JOURNAL -

- -~~~-~~~~~~~~~~~~

Da Hans og Grete reiste paa "<let fly vende teppe" og· paa heksenes "BI oks berg-kost''.

1. Hans og Grete hadde nelop Jæst historien om "det flyvcmlc leppe" i e\'entyrbokcu og nu stod de og onskot al kaminteppet hadde været et slikt flynnrle teppe som kunde tal dem med paa cvenlyrlige op-

2. De• merke l il stuen, for kom 111etl

kvel~er.

ntill\.'11.

t;'t)~~

~ ~ ~ 9~ ~~

var saa oplat av at onske, at de ikke Ja lu s111na, r:ire eycntyrrnænd som 5lorl imle disse sa: "Vil drre være med ul at fly, sua os l'' Saa krop de alle fire O[l gjen nem ka-

;;.--

. a<a g

;:i "' ....

o~~u

~ 8~ ~ . ~ ~i:.: ;;~~ <: - = 8 ,. ~rtl

= c;,

J:r." .- Q.. •

~ "'~

;;:l c;; ~ Q._ ;;; ~ n .::::.. ~ e"'t'0 Q. Q.

§ ••

t- "'"' C"f'r:n c ~';: (I) c (t)

S? ~ ~ '":

3. Og de smaa, rare eveulyrmæml bredle ut et langt tepp~ og p::la det salte Hans og Grete sig, og saa ror de to mænd avsted med teppet gjennem Juflen.. Hu-hei, hvor det gik susende ove1· Jane! og hav.

bal'J!:\

. . ~~~ e S (ti

•

Brn

OjlO\·er•

- ~p

p.@ ~. (':) Q

· 4. Da de to barn hadde reist langt og Jænge i den merkelige "llyvemaskiu", kom de til en borg, og her avleverte de lo mænd Hans og Grete. I porll'n til ho1·gen stoll. en mand med en lang næse. Den gik

(ti ::: en

g. et

0-t:l ;-~ ~

"' [1i~~~

1>3-g~ ;:;: ;:; 0

('O

h"O. E !E.. ~

ø;·[

3_.X

C/)

-· .

...,(ti ..._. . :

a= r:i.(T'.".:. .to. .-.

r· ;::;"

,.,, :J ""':

oli>" .--~ c.< ;;- P.. ,....

::-:- -.t:. <n·

;::; t;:::"

Cl'

:g~rr(D~ ~ :':.~ ~ (O" ;= ~ * V;

~? ~ 8

~o ~~

5. den paa µ:en,

_ Saa kom de inc! i horgen. l\[rn man<len med lange n:.cse blev saa sint fordi de hadde traadt næsen hans at han alannerle folkene paa borsaa de løp elter Ilaus og Grete, som 111aatte J'lygle saa fort ele kunde.

G. Opover borgtrappen løp de, og gjenncm et av vinduene lyktes elet tiern at komme ut paa en gammel ruin av en ru ur, og her traf <Je visdommens fugl, en samme! ugtemor. "Kan du ikke hjælpe os·/" sa barna.

7. "Jeg selv kan ikke skaffe dere bort fra dette fa rlige stedet 1'· sa den snille~ gamle uglemor. "likn jeg s lrnl \•lse dere veien til de to meslerllekser. De kan nuk hjælpe dere!" Og saa fulgte uglen dem !Jort Hl heksenes hule.

8. "Ja," sa hekscnt-, "egentlig hadde vi mest lyst til at spise dere op l Det er Jæuge siden vi har smakt menncskekjol. :llcu ];\ gaa ! Dere kan faa laane vor D!oksbe;-gkost !" Og den kom Hans og Grete op paa og red avsted. ·

9. De red .og red over berg og · tlnJ. kosten treet og vi!de ikke mere. Den avleverle barna J et rart !anti hos en snil, · gammel kone. "Nu skal dere faa smakr maanelwke !" sa h un og g:iv dem eu li.ake [J,·er.

10. Saa viste konen dem veien hjem. Paa hjemYeien saa Horns og Grele maanen ule over havet. "Der l;;m clu se!" su Greie. ·"Det vai· virkelig maanen vi spis le av! .'.\1u blir elet aldrig fuldmaaae mere!"

"~ ~~

0,.

::i"' i;::-

" "- :;:-

-~ e;::;r.: ·l E.-g 0 '7

'i'"' -

Nr. 10

AL' LERS FAl\IILIE-JGUTI ·NAL

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~--~~~~~~~~- -~~~~~~~~~~~~~- - ~~~

".fa, de var rigtig slemme," sa Inger og rei let paa deus fjær.

Ønskerne. Det ,-ar en ,-akke1: sommerdag, da Knut og Inger og lille Per :.:;! k ut i skogen sammen med si.1 lille liund Snap.- De kom til et" storl Lr:<.: svm det saa ut til al være let at klalrc JP i, og uc·~· provde ogsaa paa det. P!udsclig $alle han i et l1øit rop. • "Knut og Inger, skynd dere o?. kom hil skal dere faa se nogel rart. ' Naturligvis klatret de efter, og i en klø,ftel gren fik de øie paa et bille lilet hus, ikke større end Knuls haand. Det var hvilt med rødt tak, og rrrønne vinduer og dorer, og en !ilen blanl klokk~lren;,: hang ·paa siden. "Uu:lres paa hv m som bor i det :;øle lille huset?" spurte Per. · "Del skal vi snart faa hvite," sa Lnger og trak forsiglig i klokkeslrengen. Straks erter blev et vindu lukket op og c·n bitte liten mand klædt i en grøn dra,!(l som saa ut som den var laget av blacle1·, stak hodet ut. "Naa, er elet dere, barn," sa han venlig, "hvad vil dere mig?" . "Vi vil slet i ngenling," sa Knut, "vi r111gtc bare paa for at se om der bodue nogen i dette nydeli!!c, lille huset." "Her. bor jc-g; det er mig som sorger for skogen. Jeg pakker knoppene godt ind hyer høst, s:ia de ikke fryser ihj el om vinteren, og om vaaren pakker jeg dem ut igjen. Og jeg har ogsaa meget anclct ai·beide at gjøre. Jeg er skogmanden. 1\len siden dere ikke kommer for at forlange noget, saa vil jeg selv gi dere et onske hver, og ln·ad dere saa onsker skal gaa i opl'yldelsc." "Mange tak, herr Skogmand," sa barna. "Da nrna vi tænke os godt om for vi ønsker noget," sa Inger. ".rn, det er rigtig. Dere laler til at være fornuflige barn," sa Skogmande1l "Det er synd at dere er saa store, ellers skulde jeg ha indbuclt eiere til al se imlenfor." ".la, jeg skuldc onske at vi var sna sirma som du, Skogmund," sa lille Per. 1 det samme begyndte de allcsammcn at vokse nedover, indlil de. var .hlil hille smaa og kunde komme md 1 husel. "Ku har vi bare to ønsker igjen, dem maa vi · passe godt paa," sa Knut lil Inger. . lnde hos Skogmanden v:ir <let meget f111t, alle møblene var. laget av den rinesle, blø le mose, gardrnene var av ~t11n-

Barna fik øie paa det forfærdelige uhyre -

men det var bare en rotte. . ekt er jo bare min mand, han ~jo1· ekre ikke noget. Kom med mig henne! Jl\·or vi hor og se hvor penl vi har del." De ful~te n~ed rollekonen længcr 11ed til de kom til rolleboligen; der lekte syv rolleunger og spiste grot. Men ikke ror !ladde de faat øic paa Snap for ele skrek: ,,Mor, mor, der er hnn .. dC'n væmnH'ligc hunden som lop eller os igaar .. Idag er den liten, men ig')-ar var clen s:ia i-lnr som en kjæmpe." "Del kan da ikko være sand!," sa rollemoren og saa paa Sn"p som hlL-v sa:i r'-'!rl at clcn krop bak Inger. llun ll\;iskct lil den: "Delte var snndclig kjedelig, jr!( slrnlcle onske du heller var hjemme.." \'ips var den horte. Og 1rn fo rsl n<l Inger al tlcl andel ønske l>rnkl np . Ilun f'or la lle clC't til l\nul, mC'n han sa :1 t ucl ,·ar del bedsle hun kunde ha gjo rl , for del hadde været kjccl<' licr 0111 roll<-m oren ynr hlil sint paa clcm. Su;1 lC'k lc de med rolte!Jarna lil <kl liil'v paal1<lc nl komme avsted, og snn ,·n 1ulr<'l <le nller ul i skogen, l'luclscli" horte ele el ncldig ~pc lakkei, Tre ~lemme grnnspun·cr ang1'<'P rn >l3kkars litc·n bokfink som stel ikl;e k1111de forsvare sig mot dem. ,llja::lp clcn," ropte Knul. og <le Jnp nileMimmc·n bort til fngknr. Jla sp111·ve-ne saa dem kom ml', r! ni <le sin YPi. O" bokfinken pudscl sine l'j:-rr og sn: °.Jkre skal ha sna 111n11~(P t:1k, forcli dere hjnlp mi!!. De stygge ~1n11"1·rn1.: , ilclc ovcrral<lc mig.'·

dch·æ," og St. -Hansormer hang som lysekroner i tåkene. De saa pla allsamm.en, og Skogmn"><1cn forklarle dem hvorlejes han hadde laget allsammPn. . "~lc:n nu maa dere gaa, for jeg har det saa lravll," sa han ,·cnlig. "Dere kan kjøre ned i ele,·aloren." De kjørte i elevalor gje11':cm hele lncstammen helt ned lil jorden og gik ul mcllem rottene. Saa sa de farvel til Skogmanden og vandret videre. Men b\•or ganske anderledes ,·erden saa ut ml cia de var saa bille smaa I Trærne var saa høie som fjeld, o~ b1·cgner og busker var som høie trær for dem, smaa~trnene lignel ·fjeldstykker Of! en slor kampcsten maallc de .gaa utenom, for den lignel el helt bjcrg. Paa den maalc kom de svæ·rt Inhgsomlfrem, mru pll1clse.ig kom Per l'nrende og ropt e f<irsknckket: ,.Der kommer en vældig elefant eller noget slikt. La os gjemme os." Uarna krop hurlig incl i en hule i jon.len og Snap fulgte efler dem. Nu fik de oie paa del rorl'ærdeli "C uhyre - men del vnr bare en slor ~-oUe, nu lignel deu næstcn e1i elefant i storreisen. Ue blev saa rædcle for at· den ·skulcl e finde dem, at de krop lrc.i1ger iud i hulen, men i del samme )'nr der nO"Cll 0 som ropte: "Hvod er det for et spclnkkel dere holder-/"' frem ko1l1 en anden slor rolle, mrn den saa snil ut og sa; ,,Dere skal ikke nere rædek, barn, ·

I.ommetJengc-opgave nr. 29 (fikserbilled~).

1.i" . .__

...--.-

ki·i11g i h:tYCll , O!.:! n1rrl f·l ~dk sotrn . ned

,.,ff

JllllJlllllllJJllllJJllJJlllllJJllJJJlllJJJlllJllllJllJJJJllllJJlllllJlllllllJJJllJJJlllJJJIJJlllJJIJJllllllllllJlllJlllJJJ)llllllllOllOOO>IO • lllllllllllJllJ

Lommepenge-opgave nr. 28.

S:1a fortalle de bokfinKen om sine opJevclscr og den blinket muntcrl · og sa: "De re vet v.el at alle onsker holder op, naar solen gaa1· ned?" "Neei, det ,·issle vi ikke," utbrøt !Jar11a. Uet er forresten bra " sa In"er · for h~is de ikke hadde gj~rl det,"' sah "vet jeg ikke hvorledes vi skulde kommet hjem idag. Saa smaa som vi er maattc vi vel gaa i mange uker for vi ko111 ut av skogen." "Har dere aldrig tænkt -pa:i al onske dere vinger," spurte bokfinken . "Vinger?" sa Knul. ~Del var igrunden en dog ide. Skal vi onske os vinger ·1" Del syntes bande Ingc-r og Per kunde være morsomt. Knut nn, l;c•t og straks erter vokste der ul <il' 11ydcligslc sommerfuglvinger paa li;1 rna. De prøvde straks al !'ly o:i hC1klinkC'll hjalp · clcm og gav dem gode r;1:1<1 , og liJsidst flågret de avsled. ·. ".Jeg vil fly iml gjernwm ,·i 11 1lnet i barncva:relsel,". sa Per og skynclle · sig :it fly lljemovc1·. "Pas bare paa al. solen ikke g~ar ned, mens du er oppe i lulkn .'· ropte In"cr 0 eller ham ][1111 og ·l\nul og hokl'inkrn Ilagrel om- ·

alle tre bort til fuglene. og heg_g e harna laa hum~ i hakken. Mr·n oppe !ra 1-Jnrneværelsr-nnduct horte tk l'l'l' rope: "Jeg klntrrt gjen nem dnclucf. ,icg N :ilt - hcroppe." • Oel Yar h;ln ogsan og Sn11p kom gjoen11 1' ul .og !.'oppet om <lem. Sna b<ik <k>. u:.;"1a mel l husrt g.

•lllJlllJllllJllllllllllll!llllJl:llllllJJllllllJlllllllllllllllllllllJllJll:lllJlllJJJllJJIJ(JJlllllotllOllJJJllJJllllJJJ(l(JIJ(]!Jll1Jlllltll

~_·__ :g_"3=?. ·) , _ .-

---· - _

~.~J.:- -

"Hja~IJ> den!" ropte Knut, og de ]pp

"-··

··. . 7. 3. !I. 1.. Mil komme klokker ,·nrsl<'r m ed el.VP og 111 :1 lmf11ld ldang . .fri-( byder fred og hvilr fra nrhr idslivel< gring_ G. 8. C. .Jeg læ1n111es !e l n~ ~1· ela 011 ljcn<'1' got! og tro ~len lwis jeg blC'Y clin 11 r rrc, j c ~ 1·ovc·I rlig clin ro.

1. C. 5.

:J.

Yc<l mig Cl' der del c-tinr, jn, tro mig hlot, niin nn I at alle1·111c•sl jrg hæ1·cs m· !1e:;lc-r og o,· Jll;t•ncl I

8. 4. 5. G. .i<'.t! ror kloksk~p ·;t'res og er <'11 stille f~T, ~kjnnl

Denne mand kom i et brev til at ombytte to tal. Hvori bestod feilta ·gelsen?

jrg hnlrs og j c~ ji1_.grc;1 krr nv 1111<1rr <lyr.

En forrctningsmand sat ved sit skrivebord og skulde skrive et brev, llilPri han \·ilde -sende Mstilling paa en vtlre. Han beslilte 300 kilogram av denne vare. Han vilde ogsaa skrive prisen paa rnreu. Men ved en lnnkeloshet lwm Irnn i brevet til at ombytte de to tal, som augav varens pris i øre pr. kilogram. Derved ·paaførte han sig selv el tap av 27 kroner og varen · vlev ham 20 pel. dyrere end den ellers vHde \'ære blil. Nu spørres der: Hvori bestod feillagelsen? · Hvacl slrnlde varen ha kostet, og hrnrmeget kom -han til at for den ? Om lommepenger se ovenfor_.

Hvem kan finde prinsen, prinsessen og den gamle heksemester?

,Jfyo r kommer dn l'rn?" sn clen lille dem"" ,.~e clig bedre for:" s:i gange fugl, som s3l og pippel paa sin gren. t'en "Hl'is du bruker dine smaa øinc .lh·or jeg l,ommcr fr:t ?" gjentok den !ilt_ hedre, .vil du opdage b~ade prinsen, lwile ridehest, som pnistcnde kom tntl;rinsessen og den onde hekseme~lcr1'·, Jo, n:-ndc ~jenncm skogen. "Jeg har været· · lill ser JCg dem I" ropte den lille fugl. mccl pnnsen ute fot· at_ befri dcu skjonnc Kan 1'1.~sl'rcn ogsaa se dem? Prov at P.l"f\)Sl.l,~sc fra den oude, gamle heksefinde dem og forlæl dr. X l]Vpr ele er!· 1.:ne:..ter, som hadde horU-ørt hende." "Jeg ll-111 vilde ogsaa. gjerne se prinsen, pri11ka11 ikke se hverken prins eller prinsesse:;sc11 og heksemeslerch. se.!·' sa ruglen. "I-hor hnr cln gjort a·v Om lommepenger se ovenl'or. lill bedre, vil du opdagc baade prinsen . .

Mottagerne av lommepengene for opgavene i nr. 7 ; 0 p gn ve · 111·: 19: : Gunvoi·· Berg- · 1 - ~c:)minepenge- opgave nr. 30.

mrum,·'t:Stfm;esgl. _33, Helgelaud; Anle~tmcl, ;il~_ r.; Ulrik W1nnem, Løvøy, 2 kr.;

·- -~ - ·.=·-d . _ ·.:r. -~ "

.S!g.1~-ed Lund, \Vcssefsgt.- 55, Stavanger, ~f.', 2 kt.

,"-

Opg n\'e nr. 20: Sverre -Auklaml, ·. , YigmoslaLI - pi-. Mandal, 5 kr.; Nilmar. ··, -.. ..; · Tømmc.rdk,_ Baadsto, Helg('·,anrl, 2 'kr.;· - · -Ingeborg Nilsen, Chrislicsgl. 20, Km., ·' _,_ " . 2 kr. Opgave nr. 21: Ingeborg Mo!v1g, Kalium pr_ !\loss, 5 kl'.; Margr.ethe Aune, Gj<'ll'n1y1-svn. 11, Kra., 2 kr.; Mario -, ., . FlaclvC'it, Støren st. pr. Tr.hjem., 2 kl'.

·. • '· -_ .

• -

_- . - .. , !:..6. ~ :-- ' Lo.,. - cif "og · · · !l. 8. 1. .Trg hores lit i skogen, naar njennem busk 0 ,, 0

•

hlaasten farer hvirvlende ved dag og ved nal.

..: -

kr~t

5. J.1

_Jeg var i fo1;eitl1i1s l'or mennesker· et· men nu mest dyr i lllig sig sL.'1nr lil

lidct' ]Jo, alene .ro.

1. 2. 8. G. .Teg vedde tor at ollC', nuar sne gjør landet hvilt, og det er koldt demte, av mig du har visit.

1. 2. !l. ~ . u. 0. 7. K o, Av mennesker jeg knldc~ hnardnakkel for rt h 11 s, skjoi1L ei jc'g jø r cr b~gcl" !l\' lømmrr, sien og gru( :lfc·n niit11 iri~ n n'l foi'l11oiJe, _ie!( har mit nnvn l'orili r:l lit hos mig <ler lc·n·r N \'fl'St'll imlrn i. Om

111111rn.cp011•~r1·

s« r"·rnl'o1-_

Lo>ningenc paa op;;avcnc i delte JlllllilllC'r offcn!liggjo:·es snmmen med nan1ene pna mollngernc av lommepengene i bladets 1111mmrr 13. - Løsnin~etie paa opga,;ene i dr. X-a'!'.dclingen i nummer · 7 f'lndcs i delte Hummer · nv bladet side 21. - lksv:i, reisene . urna · være de. X ihænde - inden 8. mars, og brever lllC'Cl !<'15HillgCr .:l t\r~S seres s:i.a!Mes:

Til dr. X, (nr. 10),

":Allers Familie-Joitrnala, Kristiania.

"i-a

;.;-

~i搂

路n1111111

:r.'

"...

-~.g l'D

:搂

'"'c:

pt:l

ti "g

"1:10

.....

= 路~ ""..., il ~

::i~

t"'

....

t;>:j

..... t"' .....

"rj

C/2

t;>:j

t"' t"'

-A ~LE

!'\ r. 10 ~l lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll!llllllll!lllllllllllllllll§

~ Romantik. og virkelighet~ -

Avsluttecle illustre.r te fortrellinger fra nær og !Jern.

I§

;111 11 11 111111111111111111111111111111111111111111111111111111111i11i11111111111111111111111t

Lavendelduft. Efter Douglas Newton. I. London i vaarsæsonen, en ung man<l, en kunstn er med et let hjerte, og 'en fuklmaane - kan man ønske sig noget mer romantisk? Peter Ambrosius var fra Beaulieu og han var kanstner, · som iagttok alt med en kunstners blik. Klokken var to om natten og han var endnu lys vaaken. Han hadde deltat i selskaper og baller i dC:n sidste tid og truffet u<lelukken<lc vakre damer - · saa mange og saa vakl'e at <let var ham umu-· li,!.!,' at vælge mellem <lem. Han støttet albuene i ·vinduskarmen og bøide sig ut av sit hotelvindu, som vendte ut ·mqt parken - og slik gik det til at han merket en eiendommelig duft. · Det var en svak, fin, diskret duft - den minclet om gamle dager, om skjønne kvinder, i knitrende llilke og; brusende kniplinger - elet var ikke rose, ikke liljekonval, ikke · heliotrop, det var lavendelduft. Jo, han hadde ret, det var lavendler som duf-

tet. Men der hvor der dufter slik,- maa der ogsaa være en dame. Hvorledes kunde der være en dame klokken to om natten utenfor i parken? Han strakte hals og stirret - jo, ganske rigtig, ikke tre meter fra ham sii_t - en dame. Det var ignmden ganske utrolig, men hun sat der virkelig. Maanelyset kastet et henrivende opalslpr over hende, 11an saa bare et fint formet hode, et let tyllsjal, en hvit hals og hvite skuldrer - alt var fortryllende. "Et deilig haar," sa han til sig selv, "og en JJydelig holdning. Og saa maanen, den gjør det hele endda skjønnere. Hun ligner en fedronnhig - jeg har rigtignok aldrig set en fedronning men jeg er sikker paa at hun ikke kunde være deiligere." .Før han kom videre i sine spekuiationer, begyndte lavendeldamen at gjøre noget som passet merkværdig godt til elet hele - hun begyndte at synge dæm1Jet. De'J sølvklare melodi steg op til ham, likesom hl':endelduften hadde gjo1-t det før. Det var paa en uforklarlig maatc som om den ogsaa var av lavendel. Der var noget som en gammel verdens lavendelduft over den. En friskhet, en naivitet !'Om syntes født av lavendel. Peter kom til at tænke paa et maleri av en fin og skjær kvinde - en yndig ung pike, som var likesom sammensat av perlemor og kniplinger. Det gjorde ham rent 011dt, da hun holdt op at S),mge; han kunde ha hørt paa sangen hele sit liv uten at bli træt av den.

IL Det maatte ende paa denne maa te; han maatte skride ind itide. "Bravo! Bravo!" utbrøt han sagte. "Det var en nydelig sang, og De sang den udmerket." Han ventet i største spænding paa hendes svar.

F ,\:'.\Il LI E-J 0

u n >:AL

2.:;

Men han fik ikke noget SYar. Nedenunder sigl1ørte han en i·asleii, som om nogen vai· blit forskrækket. En iieiv{)§ silkenislen frembragt nv hans uventede ord, som uten foregaaeiHle varsel lød ut i nattei1 fra hotellets mm·. Men andet skcdde der ikke . .·Peter begyndte at bli alvorlig ængstelig for- sin romantile Han talte igjen - ganske sagte. · "Jeg vil da haabe, jeg ikke gjorde Dem forskrækket. Det vilcle gjøre mig forfærdelig ondt. J eg er - " han kw1de ikke i Øicblikket finde paa hvacl han passende kunde væ1·e. Han syntes ogsaa elet var umulig at si alle de snrng'fnlde og blændendc vittige ting· som en helt i en roman vilde ha -sagt

"-Jeg bare later $lik," paastod Peter. "Jeg forsikrC'r Dem, jeg l·l' en vt"11lig·sindct 'ing:l'n'. Jeg; i:r Mr. · Ingen her fra ste<let. .8::s1tten N ·jeg· ' her bare som enslag>< drabant for maanen ." Der lød en svak latter op l:il ham. En elskelig-, liten latter, syntes Peter; clcn vai· ogsaa nv lavend ler. Det forekom ham at han igjen kunde sppi-c en sv.a k duft; det \·ar vel et pust av Ycllugt St•m var utstøtt av ht:ncles leende læber - J:ra hendes lavendelsjæl. Han syntes det var en skjøn tanke . "De ha1: en saa yndig latter," sa lwn hpit; "hur De noget imot at fortsætte med at le cdncfolig'!" Nu stanset latteren naturligvis Øieblikkelig. "Aa," hvisket stemmen, "jeg synes De er urim elig." "De har opdagct · min henunclig-e s :akhet . _ _ m<.•n det bedste mi<l<lC!l mot clC'n er at le - .. eller at synge. Andre lægemidler :fincl"'s der fonesten ikke . Derfor maa De Yære saa clskva.:rdig at synge." ".fog· c1· saa cisk\-Æ:rdig at la værn," srnl'tc hun leende, men bestemt. "Aa nei, hØi' - " avbrøt Pcte t' hende. "- fordi jeg ikke ka n fortsrotte, dt'r er ikke nogct at fortsættc med. KomC'dien er tilende; s angen er ·forlJi." "Ja," sa han dristig, "men hvorfor saa ikke synge en anden? Katten egner sig saa velsignet til det. Se paa maa11cn - er det ikke en deilig, Ulllaskert teatermaan1::? EllP:· hvorfo r kan De ikke synge den f ørste sang c nb·~mg til ? " "Ja, hvolfor ikke1" sa hun ~potten de. "Det kunde se ut som et glimrende paa.fund, hvis - " "Jeg liker ikke dette ' hvis"," sa Peter; "<let hm· en slik . usikkc·r og skur1·enclc karaktei·." "Hvis .teg agtet <lt bli her,'" sa damen halsstarrig. "M<'n jeg: ag-tt-1· ikke at bli -::- jeg agtcr at gaa nu:'' · "Aa nei!" ba han forskr~kket, "Jet kan jeg slet ikke komme OYer. ·Det mail. De virkelig ikke gjøre. De fam· mig til at føle mig saa ryggesløs; !let var jo mig som brøt incl i · Deres paradis. Det burde være mig som 'gik. Og nu gam· jeg .ogsaa - goclnat!" Han vinket mNI hannden til avsked og· rørte sig derefter - ikke av flekken . Men det gjorde lavendel-damen. Hun sa op til ham i en bekymret tone : "Aa nei, det · maa De ikke g·jøre nam· alt kommer til alt, er jo natten rummelig nok for C>.'>- begge, og ærligHun sat i hotellets have like nedenunder ham. talt, saa er De \-el den av os to - s om -har mest - gnmd til at bekla l1,'c Dem. i et slikt Øieblik - - og den feagtige lavendelJeg er temmelig sik.ker · paa at De kom til vin dame sa ikke en stavelse. duet fo1· at kaste en støvel - ja, væl' nu ærlig oi; Det var skrækkelig; hun vildc altsa01 ikke være · b0kjencl : min sang forstynet Dem." med i leken, og hvo1fodes skulde en !•ene kunne "Jeg kan ikke l·,1a mig: selv til at Jyye -:-: ja, det komme i forbindelse med en hcltiEde s01:1 fortsæt gjorde den." ter at være stum? Han var n ·e pvints i;:'.l for"Saa- aa," utbrøt damen "ynlig :J;o1Tinct. Dc1·tvilelse, da det hele pludsclig fornn<l1·ct s ig . paa foitsatte hun stramt : "Dct gjpr mig meget "De gjorde mig virkelig aldeles for:;krækkct," ondt - " iØd det fra en frisk, velkling·ende, ungdommelig og kvindelig stemme. " -Jeg hadde ikke anelse om , "Og jcp; er meget glad," sa skøieren. ,Det var at der var nogen her i nærheten." henl'ivencl€', fortryllende forstyrrelse - alcli-ig "De maa endelig ikke bli sint for det," skyndte er jeg btit saa dcil ig, saa bcrnsende forstyrl'et. Peter sig at svare. "Der er ingen her." Jeg - " "I 11 gen?" sa den yndige, melodiske stemme. (Fo rts. side :!~ _) "For noget tøv; De er da solid og jordisk nok.''

111 11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 :11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 1111 111 u

Farlige "polser".

~1:: ~l;t;'i:'~'.;)\'.n. ~.

St1:.i tok l'\iggy el utvalg av ele J;cRi-c. Dum I Huml . Der !od 11ogen rorfæi-"Jeg >gåtl. 'vite ·li\·nd ucf -er i Jwu holde stckejn1nllcll, Bimbo,"· kassc"1 deri" sa Niggy_ -- "Knrislfe , de(_:... sa · han ·'til sin. tamul"!)·: kanin, "saa sltal "polser'' og · 1a i prrndeu 'og lleldl d<m dc!igc · lino.ld, Niggy · og Binibo :og· stekepanden blev kaslet hoit ivcirct. - . pnlc1· nogct spiselig i ~en 7i' '•· • , .;· jeg napnp. l~assen .. ·._, Nei, fo1· en masse . over ilden, mens 13i1ubos . (;ender · !up i ,n1ml. .,. ._sene" \'iste sig nt være •.•• J yr\·· ei·-pølse\' de? er i den ~ :r _ k c risa k erl s

Nr. 10

ALLERS FAMILIE-JOURNAL

- - - - --·-

-~-----------

- ·- --

- . ------------ - - - - -- - - - - - - - - - - - - - - - - - -- -- - - - -

lil Hl le sider, 1:1:ir e 111lcl i;.; H'e paa nogel som ligge r paa guJyet, rl'iser si.~ hrll op. vi~er .tr iu111 rcrl'1H le frem en sporvognshilJel og ;111 lyd c r \'Cd miner 1Jg fakler ~il elet vnr <l<•n Ji;111 l:l ldl '"'(' I'. ller høres sloi nl cnfor. D:1ndy lyller, o.c laler ""n u111 lw11 · pludscli ~ li:1r J:iat en !.!Od idt\ g-J :tlll r nmily~!.!P l iµ :-.pon·ei:·d1illl·llt•11 ut 0'-( J:eg!(er drn ro1·, i~li~ JJU:I gul\'Cl C't s tykke i11d : nJ"or dort:'n. JJun1111L·pekr komnw1 ind, kikkl't· nysg jerrig

Jl""

Dilettant-m~negen. Dillclanl -menegen egner sig ogsa'i, som autyckl forrige gang, li! oplorelse av srnaa, mu11trc k I o v 11-p aniom i mer, og del er lrnnskc et spørsmaal 0111 <il'll i kke i s :er I i g gra d byr gunstige be lingelser n~top ror · det stumme s pi 1 med dets slorre Lcvægc•Jsc's· t'dhel, idet man her ikke hemmes av rcpl ik kc11es Jiaallll. .l[l'n ilwcrll,1ld gi1· klovn -pantomimene en behagelig ""· ' c ksling i dilcltanlm:megeus prog1:am. El rorsok Jll('d m·dcusl:wc11de pantomime "Duellen " vil ogsa<l snart ovP rlJev ise en hen.1111. · Som del vil sees kræver dc1i11e panlomimc hare ln personer, en klovn og en Dummcpclcr, og disse nrn,l<eres p :1a lignende maale som ;111gil i rorrrigc num 111cr

rundt lil ull~ sid<' r, r:wr plud"·lig oie 1Ju11dy. yiJ glct'desslraul endl' lopc liorl til h:11n, men falder m ed slorl IJrak vi er ~porvo.~nsi>i;::•llt'll. Dandy kl:ipper sb dcIJu111111 L· 1wlcr .. ,ie1"· paa pc•11l<lJ11i1nvfro i lnt•ndene. sprng at del er ll :1n dy sn111 h:ir lagt l.1 ill <' llc'n slik '1l han f:ildl over dc11. JJ:11aly Jie11rgler del. !)(' loper jjaa . h Y t~r[11J<lrt~ gir l1ver;111dn.• ~jcnsi di g or el'ik<·r saa del ·srn cl d e r, o ,q lalde1· h<.· ~gc i gul \' C' l. J)e rl'is1·1· sig sr:1n1tidig, gil' 11,·cr~l1H.lrc igjl'n orerikl'r. l'tlldrr ~lllt' r 0111 p::ia gulvet, rc·iser sig pat111yl og lopvr s~1 n lig forn :l"'l'lnet ul :i v hn:r sin cior, mens de g11ir sig p:ia J,inde11c. Et o ic!>Jik e l'ler k o111111e r de aller i11d , 11\·l'r 111"tl l'l spilkort i lia1111cl en, r. eks. r ul erknckt og klovcrknl'l<l. )le bylle r kort med hven111drt', idet de lydelig gir ul Jnrslaa al de utrordrcr hv era nclre · lil cluPI. Jle r'tk ker l11 Iingrer iveirel lor al :mlyde ;1l k1 o kk l'11 lo pnrcis skal duclle11 µm; fllr si.~. J\11rist·11dc og s l1Jll c J'nrlaler ile saa sc~nen g,;enne:n hver sin dør. i\lunegt'n er m: d oil'iilik l1J111. S;ia hor es ull•nl'o r lo s lag paa en ki o kkt', ug Da11dy og Jlu1111nepcler ko mnH'r ind ig-je01. De !mr nu hver sin pisl o l i haandcn. Ilegge er yderst ræd<le o~ ncrvosc og u1nga~1s skylev<1abnene med den slørslc fo rsigl i ~IH'l og hcr·ø r·rr dem IJarc llll'd

.\~· særlige apparater kr:"C'.H's Lfer, som d('t vil sees, li;1rc en 11ogenltmde rummrlig tønde, som del vel ikkP vil Yotd·e vanskelighet at anskaJ'J'('. Det tilra:1cles under prøvene al anvrncl c speciel omhu paa indovelsen av scenen m ed Oummepetcrs an liringeJse i tønden og med at rulle toll(len ut lilslnt. $kulde Dummepeler føle Li llløiclighel lit svimmelh et untl er rull e luren over mant'gen ng ul av do1·c n, kan del le boles paa Yed al lian Ju k k c r o in ('ne, mens klovnen lrillP.r lwm rund!. l\aar DummC'pclcr erlrr entlt I rillt:tur aller skal ul av londen, vil det lnrrnodcnllif! va:rc nod\'endig al rækkc l1:1m en h jæ lpl'nde haand, da del J l'li<'rs J,an ha sine vanskeligheter ~ · l•H' ham at slippe løs. · 0 ~led hensyn til de hyppig ~Q) rurckomm,•nde fald fo r over , ~ "g lJakovrr i kløvnkom('(]ier og kJovnpanlom imer kan del ben1crk('.s al man under prøvene 1•:1a disse maa ave sig godt paa at ~ln:ckke lJcggc hændene frem fo ra n · 'ig, resp. lnik sig, saa man fa ld e r paa liaandfla ten r , cia dette ikke a len:! 1,1 r av for slolcl, men ogsaa rrem l:n lder el \'irkningsfuldl sme ld !il 111:~rkcr ing av faldet. O r cfiker 1-(is paa den maale at d('n gir dem I.Jare tofter haanclen

ug gjør bc yccgc·tsen: 1ncns inollagercn

s'1mlitli,g med slorst mulig krnl"l og slui slaai· b:wndl'lalene mot hver' " "lre.

Duellen. Personer : Klovnen Dandy. Dummepeter. llnncly kommer bnklængs ind av do r e n og falder 1•l 1lllsc lig o ver nogc t. Ligger et o ie hlik stille, reisc1· >ig sna ro1·siglig op, ynker s ig. ldkker und ersøkende

cp --~ Det nser sig . vanskelig at faa den ,.døde" mand til at staa op mot væggen.

ov~·n· nde,

' 'iser han JHrn en overlegen og: grotesk 1n:.1<1 -

lc l1'·or .!!1.acl lian er ove1· sit gen iale paarund . )!,·n, han stadig s•mr sig om for at konslalere om D11mnH'pe ler fremtl~Jcs sla'1r der, gaar Dandy ut av du lT11 liJ\·cnslre. Saas ntu·l Dandy er ule av dørrn s<'r D11n1111cpcle1· sig noksaa fornø iet omkring og gaar dcrpaa smiJentle hor! ug stiller sig som "død" op langs Y:eggen pa:1 den mol,a !le sitle av sluen. Saa komnH·r· Dandy i nd mens han triller en Lom tønde foran ~i;i Han JJ!ir synl ig overraske! da han se r :il ·len "dorJe' ikke Jamger bcl"i.ncier sig der h""'. lian rorJøl ham, og gaar Jorl'ærdet bakla·ng~, indl:I i1<111 sinte r ry11ge11 mot Dun1111cprll': '. Den nr gir ham i samme øieb lik en J; r:i rlig orefik, men irnllar slraks e ft e r ~ ' 11 lidlige re stilling som "død". Dandy J":il clc r rorskræ kket forover. Litt l'i'll' r lofle r han hodet og lllir enddn 111,.,.,. J'udænlel, da han faar øil' p:1~ Oumme1)Cler. Han t r uer nn med lwanden mot denne, reiser sig op og antyder med miner og fagter at det l' r

hans

'"m

K Iovn- <Jg dumme-pef erpantomime for to personer.

lonrnwlorl;Ja; frem, holder del op ror ansigtet og hylrr og g ra;:ll c•1-_ En gang irneliem vrir han Jommelørk lædct, hvori der er skju l! e n drivvaal svamp. s,~" for.;øker h,111 al r eise den "døde" 'op. Dumml'pelcr lin!dc:· s i .~ under delte forsø k l'uldslændig sliv i kruppC-il og UJ!c ]e mm c r, og navnlig maa han g j ur e sig 1111rnke rur at h o ld e J1alsen og knærne stive. Sa:isnarl ])umniept'lcr er rrist hell op, slipper Da nd y ham og vil g"a, Jlll'll i del samme Legynder Dwrnrn. peler al f:1 tele forover, saa Dandy hurtigst mulig nrna sp rin :~c li! u .~ gripe ham. Dette gjentar sig lo-Ir e ga nge r. Tilsidsl f:la r Dandy on god ide. · Han gript~r J)ummcpcler om Ji\'Cl og bærer ham med sloFl hl'· svær bort til en av væggene og sti ll er ham .o p mul den . )len ikt;e lør p1·ø ve.r han al gaa sin vei, ftJr llummPptleJ' alier t rue r med al raide s liv t roron•1 ·. Saa h:l'rc;· D:IHLly 1!:1111 bort til ot andet slecl p:1a v;t';.!gc n, og del sa n11ne gjenlar sig. Efter :ll h<l la' nid 'it.( ;.tru ndig um s]l.\ lier Dandy paa væggon i h oide mt"1l Dumn1rpe lers hode (husk paa at det er panlornimd llcl niaa allsaa ikke væ re ordentlig spyl'.) hvorl'l'lc·r han merl nogen kral'lige lJevægelser trykk,·1· ti<'l111 es hakhode ind mot væggen og opnaar paa drnnc rn;n• lc' n l J'aa den "dode" til al lJli slaaendr ul t·n s lollt'. lJaJ1dy Jll'O\'er nu nt fjerne sig fra Dt1!1ll11''pcler, og da han se r Hl dennr ikke mere f:ildtT

Duellen skal begynde. Duellante ue hverandre.

"hilser" paa

ringcn·pi~s0ne De hilser 1nc.~et værdig og s l a11dsn1~1.'Ssig paa lwernndre or:; pra:sen le rer - sladi,g lik e' :e nslclige pisloJene for molslanderen. i\lislroisk kikk e r hver av dem paH rien ~nrlens p isl oJ, som de gjensidig .Jaanrr " hveramfre el oiel.>Jik_ I al Jwmmrlighel mens du vrndcr ryggen til in·era 11clrr p irk er hn•r :1 v dem ku le n ul av n101·~t;rndcre11s vaalJcn. Kulene pullrr de pl<.i•dcsslra[d t'n de i lo n11n en, cl'ler først al ha vi s l <lrm frem li! pui.1liirnn1. Allik e vel o plr:"!'r de rxtld c og ;engstelige o vc rro1· hv eranrlre, ingrn :n· dem !o r komme den a11de11 11a·r, med !Jnrl\·e11rltc tlllsigler lol'lcr r!P pis loJ cnc i,·c irrl, h:"!'nch•n e rysler m e r e o,q mer e, og liJsiclsl mis ler ele sam lid ig p islo \(•11c pa a guh·et. Dn Jyder el slcrkt smcld s rJ1•1 frembringes a ,· c11 m('rihj:elpr r ulcnl"or scenen . DMndy o~: D11m111t~ prl Pr s lyrl cr begge skræksl:-1;111c bako ver og !Jlfr liggende rn s lun d a ld eles ubewege lige. Sna lorte r Dandy till pn:1 horlei o.!! kikker forsigtig hort JH1:1 Dun1n1e1w l r r, reiser si;.! og gaa r paa l~"l'rnE· bor! liJ 11;1111 1 slaa r li l l og s lirrer undersokenrlc paa lrnm , hvorcl'lrr 11<111 puffer lit ham mrd fo len for al raa l1nm !il r cisø si!;. llummepelrr b lir irnicllcrlirl ligge n rle aldeles ·ubcwcgc lig. Dandy bli r 11u ned fo r at Dt1111111rpcler rr rlø rl. Hnn lol'ler dc1ines hoire arm h ·circl. m rn saasnart ha n slippcr (len , fa ld er den død og tung i g ulvr l. Det s:i mm c sl< er m<'d de n vrnsl re arm . Da ndy provrr de1·cflcr fo rsl al l"l"le Dummcpclers ene hen og ~aa elet andrl, men m ed sa mm e res ultat som rør. Saa s likk er Da nd y pekcl'ing1·re11 inci i Dum111ep e lrrs mund. Dummepeter Lil e r Lit og hol1kr med lændene fast i Dandys ringer. Dar.ciy vil b('fri sin finger, mrn !ra·kker clcn·ed Dummepeter med op, saa denne kommer til a l silte paa gulvet. Dummepeter slipper Dandys finger, men falde r derpaa straks bakover. D andy Lar nu sit brogede

1nening

"begra \'C"

D u mmepl'ler , d. v s. putle ham ner! i lønden. Dummc'peter har 11nder all dctlc s1'1:1l aldeles sliv og u]Jevægc l i~. Dandy ruller m; lon den Lo I"! i mirllen av manegen, ri\'<' r med et kraftig ryk Dumrnc·peler los rra n i:·ggen og :111 strcnge r sig pai1 en komisk m :t:ile Jllt'd al f;i:i lran;;po r lcrl Dummc·pcter, slive kro p 1Hl1·t lit lomk n, hvilket ogsaa Jan .~l o m la.:nge og erter del s l111·s le L<'sv:i:· r lykkes ham Dantly l:l'ggc r nn Dum mrpcll'r paalvers ln·er LoniJens :1<11· ne ende m ~·rl ryggen n ed, sla;11· lil t og la:nker sig 0 111 o.!.! pl;1uler dc'rpn[, sil ene IJe n paa Dummepelc rs m:l\'l'. del sarnme høres e n knækkendc lyd, som n:wr et s lykl'e træ 1Jr:-ekkr1· o ver - r n lyd som frembringes av en nu.:d lija·Jper bak scen en ved hjælp "" l'l YCcll r:-c 5u111 lrnn: kkes over - , og man srr nu pl u uscJig D 11111 !11cpcl c r slappes a v og synke s<111rnH'l1 ned i l •J 1!dl'll. J en rart ,-el ler Dandy rors igl ig !onde;- OYcrendc og !riller dcrertcr denne o,.,.,. nH:ncg,·n ul uv tlø1·c11, og pa ntomim en e r furbi. s

En delig- er den "døde" mand kommet paa plads "begravelsen" kan foregaa naarsomhelst:

ALLE n s f .\ :.r IL I E - J 0

Kr. 10

u n 'i .\ L

!.7

Nordisk MusiHorretning 'Is Norsk Lotteri-Tidende Avd. I

utkommer i Kristiania en gang hver maaned oe koster kr. 3.00 pr. aar frit til· sendt. Bladet vil inta treknin1?51isteme for alle av politiet tillatte utlodninger. Abonnenterne vil gjennem bladets •Sf1ørg-smaalside• faa alle oplysninger ang. utlodninger. Har De lodder om hvilke De ikke har vishet, saa send bladet en forespørgsel og De vil laa alle oplysninger. Bladet kan bestilles gjennem nlle postanstalter i Norge eller ved at .endr anvisning kr. 3.00 direkte til exp. Teatergt. 3, Kr.a.

Søgaten 2, Ch.ristiania. Tii. 16834.

lalle

h~o~r~~resp~,l~~~g .

.•

synges, maa her--

efter fin des: Den-nye Folkeutgave av ·

.· I

:fiålfdan l(jeru/fs

Romancer og Sange.

9.J~ !

Par ba G jør et forsøk m ed Parba,der er huden s naturlige næringsmidd el; den renser alle porer og gir den fine hvite teint, som er saa eftertragtct av alle.

Parba creme i i~~~~er. METALUTSTY~. Oppudsnifl!!. Patine · ing. Oksydering. Reparatloner. Metaltryknfnf<. Fornikling. Formess'ng. Forkobrlng. Dør· og firmaskilter I met1s·n;.

Metalarbelde efter be•tlll. og tegn. Metalutstyr, DronnlnØ, gensgt.Tir.40,210, Kr.stianla. 8.

'd J0hnHØl

Dette bind indeholder pan 70 sider de 30 mest sungne sauge nfctl piano av vor første sarlgkom~ ponlst, og koster kun : Heftet kr. 5 .00, indbundet kr. 6 .00, Pragtbind kr. 7.00. Porto udcnbys 0.50.

IJ""-' ~~.~ ~~ ~ liaaHZ'.

Ernst Voss's

~u dd'~~tc"6 ~-d/(ad. BIBR.tnFABR.IKl:N ·

ji 6

ve~~!~·~~~ a~Bl~!~~!~ !~W~!s~~~.it_

befales av flere læger. Utmerket resultat. Portioner til kr. 6,00, 8,00, 10,00, 12,00, 14,00 og 16,00 sendes mot efterkrav. Attester kan sendes mot 20 øre i fr im.

Arnt E • Hansen '

Lomme·, Væg- og Yække·Ure.

Uhr-

k]æder,optiskeArtiklerm.m. kjøbes billigst i Skandinavieu fra Aug.PeterssonsUhrlafer,Gislavcd Sverife. lllustr. Pris~ste gratis.

Haarlletter KI

~ .

. ' . . . Prøve ~V haaret mdsendes. Exp. diskret mot opk!a"..

Konlregt. li.

Einar LBhD

Tro"dhjem.

111 111111111111111111 111.111• •••••••' ' ''''''''' '' '' '' ''' ' ''' 11111 1111111111 1111111111111 1111 1111 111111 1111111111 111 111 111111:

jil ·

Torvg~te~ 14•

Kristiania.

111 •1 I Ill l i I I l l ••• ' • •, • • •• llllt •• • • · • I ll

•

········•••11'111,,, I.·~

· ·-

• Bergen • Kristiattia •

Aalesund.

Deres graa Haar (1]enantarier sin naturlige farve ved 8 dages bruk av det prlsbdønnedc, van'dklare, frans ke haarmiddcl Jouventine de junon. faaes il kr. 3,00 pr. naske i pnrfumericr, damefris&rsalooer. Hovedoplagct Olga Bakke, AkerSJ!t. 20. Ch r.a.

GQnnar Bra dJ ey,.

Ilrmakere

: Foumitur og verk: t&i for urmakere. : e·11· ; I 1gsI og bedsti. ; Skriv eiter katalo~I ~ Aktieselskabet " J UDITH" z Christli nla St 11. J..

: ~11111 1 111 11 11 11 11 1 11 1 11 1 1111111 1 11111 1 111111111 1 11111111111111 1 111111 1 111111111111111111111 11 11 11 1111111111111111111 1 111111

.18 leliv. Da vilile den anden trækat denne andens indre liv nu ligke sig sky tilbake og angre bitger aapent utbredt for dig; men tert at han haude aapnet sig, som du føler pludselig· en ny indfly om han ved det hadde kastet bort deise, skridt som gaar i takt med noget fint og hellig. dine, du merker at dine øine er Menneskene vet jo ogsaa mer blit oplatt og du ser ved siden av og mindre om hverandre, og ofte dig et menneske som du vet i vet de ingenting. Kanske er <let mangt og meget vil komme til at derfor at de er saa likegyldige i gi dine tanker og gjerninger ny omgangen med hverandre. De tar retning. Og denne erkj endelse virikk e meget hen syn. De lar det ker som en dyp forbauselse. Detvære nok at omgaas venlig. De t e menneske, som forekom clig saa tar ikke meget hensyn ved at befjernt, som ikke paa nogen maagaa uforsigtigheter, ved at s lutte te skilte sig ut fra mængden, han et saakaldt venskap, for snart efhører nu til i dit trange liv. Ganter at ignorere det, ved at trækske uventet, som ved et trylleri e 1· ke et andet menneske til sig for sandheten dukket op for dig. Det en stund efter at vise det efterer ikke det lange tidsrum som har ti·ykkelig tilbake, alt eftersom debevi r ket det, ikke det ydre, nære res · e g n e, ydre omstændigheter . samkvem som for længe :>iden va r k unde gjøre det ønskelig Derfor blit en vane, men det er et pludkan man si at der ikke findes selig lys som falder ov:er din livs større vildnis end samkvemmet vei. En opdagelse, en forklarin g . mellem menneskene indbyrdcs, Og du er dig ikke bevisst at da fordi saa faa av dem eier den egselv hai; gjort noget til det, likete Ariadnetraad, som fører siksaa litet som du kunde gjøre no kert ind i labyrinten. Man forvil get i m o t det, selv om clu vilde . der sig atter og atter og gjør Men meget er blit anderledes i. paany "sine erfaringer". I bedste dit liv paa grund av elet - lettere tilfælde sk j ænker man hverandre eller tungere, qet vil tiden vise. nogen faa tanker, man blir i det Men det er i alle tilfælder noget velgjørende tusmørke, famler sig nyt. Du ser. dig tilbake og maa frem, og g·læder sig naar man forbause dig ovei·, a t for et a a r ikke faar altfor mange støt. - siden, en mianecl eller kanske Og saa sker pludselig et under. endnu korte~·e tid siden, hadde du Der falder kfart lys paa veien. kke faat ·poget varsel om denne Hvor kom det fra? Paa en ei.en"erkjendelse", som kom som en dommelig . maate er livsfor holde- . a abenl;mring, pg h er ef ter skal ha ne bl~t aldeles forrykk~.t ~ eller · indflydelse p 1,1 a dit individuelle en tredie, e_n . ~;vigtig tred4! · -p.(}r• ..: .J i_y._---:.. son er blit det fiiiddel som bidrog D ette er m erkelig e, stille , smaa til at vi kom til at staa det menerfaring er. Men netop fordi de neske ganske nær, som vi hittil ogsaa kan falde i vor !od, maa saa skynde sig forbi os s om en \Ti være forsigtig i omga ngen m ed skygge i taaken~ Det er ikke det, vore medm-e nnesker. Vi maa være

Bergene

Olav l(y'l"l'esgd. 29. ~I

Skriv efter katalog til Eneforhamperen for Norge:

. Den fremmede poa kafeen: "Undskyl d, er denne stol o plal ?" Gjcslcn : "Hm ! .leg venter egen tl ig en \' en som jcg ,·ilde he ,o n~ et litet laa n. ill c·n \":t'l'S go at la pl ncls . kan· , kc Oe ,.il O\'Crla lo mig km krvncr ?''

Kris tiania: l{arl .Johaosgd. 39.

• Billige • Solide • Brænd•elsbesparendø

En stedfor træ<!er.

HORSK MUSIKf ORLAG,

er en pryd for ethvert hjem.

~8 ~

Edvard Grieg-Album. lr.deholder 5 2 av OrieJ!:S vakreste og mest populære kompositioner For piano oir for sang og piano. Folkeutgave. Heftet kr. 5.00, indbundet kr. 7 .00. Porto O.SO.

Dvne Kaminer

FQEDQl~V~QN

9 00 12 00 IS 00 og 20.00 kr.

Q)J .P" paa.f I

'"G 'cQ ~G

av ægte haar og I alle farver fra

-Rlf ~j~rcllf .~ ' FERNISSE~

ØJ ~ .1

v a rsomme og skaansomme i den maate vi b eha'n dler dem paa, og samtidig avventende. Fm en av dem kunde den store overraskelse komn'le til os en dag. Et menneske kan gaa omkring i e.n eller anden forklædning og bære spiren i sig til en betydningsfuld for vandling. Da er det godt hvis vi kan si: "Jeg; har ikke ødelagt no get her." Mine hænder er fri, mit ord rent, mit hjerte aapent. La derfor det komme som maa komme. Hundreder vil gaa forbi mig i livets taake. Men en eller ganske faa vil pludselig staa for mig i erkjendelsens klare lys og si : "Her er jeg. Det er dig j eg leter efter." Og da er det bra at kunne svare ig j en uten samvittighetsnag.

H j<>m met. K a n el k aker. 3 egg ro r.:s med 2:50. gr. sukker, 2 l eskeJ'ut cle kanel, l lcskefuld nellik, 1 Leskel'uld hjor letaksalt og 250 gr_ hvetemel; det sru tles paa pla len i smaa klaltcr og stekes ved god va nne. At n 1ske pndseskincl. 1-or at r ense pudseskin d, solll er L!i t sn1mlsi~e r li cr h::wrdc, oplose1 runn tre t s" e:u1 :e bur aks i lo lite1 , ·arm l vand. i\':i ar vandet er blit l'uluslændig kold t, lægger man skinde t i det i nogen Limcl', saa det kan lJli god t opl øsl, hvorpaa man ' asker det god t ul. Efter delte - yaskes det el](l nu en gang i lunkent vand, hvori mai1 har skrapet hvit saa pe; heri gnir og klemmc1· man skinde t cndnu en ga ng, indU l del er ganske rent. Ski nllc t ska: i k k c .skylles. Man hænger de l op_ til lorrin g i skyggen. ~l e ns

det eudnu er fuglig, guil' man det clyglig med hænde11e, trækker del i faso u og rull er del glal silmmcn. ~tau kan ogsaa rense gammcll polerskind li l i.ølv løi paa denne maale, ved denne i.lchnndling blir det igjen som nyt, IJ:tatl e ren t, biødt og strækbart, C.

Om at renso s~·amper. Svamp~r burde r enses temmelig of-

te, da de1· let samlet· sig sløv og urcnlielcr i alle de smaa huller. Od c1· br.:dst al bestro den ruglige s\'amp med god boraks, og nam· pulveret har lrnkkcl ind, da ut hælde over sv<Un pcn lunkent vand og la den ligge i del i nogen timer. Derpaa vasker man svampen godt ut i den snmme oplosning, skytler den efte r med en ny, fortyn tle t boraksoplosning og lar den tørre i luften. H,·is svampen er slimet, har man cu spiseskefulcl salmiak i en halv !iler vannt vane! og va.sk ei· svompcn i det, hvo r , paa llln11 skyller den met! rent vand. llvis svampen er h:rnrd, kan man la dc11 bli liggende længcre " tid i en !iler kokende van d som man ha1· lilsat 30 gr. kl oversalt, 'saa det blir blø- tere. Den skal skyll es l'l crc ganger over i ,·armt vand, som m::th har tilsat med 20 dranper na ti·onlut, og dercrte:- straks 1ægge de n i hromvancl. · Dcre(ter skal .den igjen sl>yll cs med 1ia tro n, til lugtrn av hromen er. iors,· uml ct og til sidsl larrrs i luften.

.".

Fra " Kordisk !11'insle·r:Tiden de'·s br oderiavdeling bes tiller .nQde_r.tcgned c hermed materia le til haø.ndirrbeide nr. 10.

Pr is _ _ _

k1·.

___ c;•re.

f-0 1· bclop und e1· kr. 2.00 bedes bcla!ingen indsend t i fr imerker sammen med bestillingen. - l3clali11gc11 las pr. postop krnv uten ut·•il'I ro1· obo1111enlene.

ALLERS f"Al\fJLIE-.TOURNAL

alle a,ndre misprydeber fjernes F'1l1'penser' hudorme og med ans1gtsbadevand "1917".

lp-'·~

..,.

·..",.,J. . .

" . 1 '- 1 .·•·.~ ~ :l~

· ·~

... >·-~.·

it' " . ·. ·..,:f. ll !f· ."' "".• ";:I \ ~ .. .

Er ogsaa foririnlig mot ansigtsrødme og blodaarer. Huden blir blendende hvit, kr. 3,00. - Rynker fjernes med "Creme de Paraffine". forbwsende vi kning. Æske kr. 5,00, prøvekr. kr. 3lf?O. Gyldenblond haar bas av "Guldine", kr. 2,50. Næseformer, ny model 25, over~ t ra:ffer alt. Retter alle formlei! , saafremt de ligger i den bevæge 1ige del av næsen. Kan indstilles saa den passer til en· h\·er næse. Anbefalet av Dr. v. Eck. Kr. 9,00 og 12,50. j Sendes pr. efterkrav. Porto 65 øre.

"El Azhar", Svinget 23, l(ØBENHAVN C.

>Kan bemerke, at jeg fornøiet med den

>Macko t: -balsam , som te14

fik tilsendt

mig. Den har virket over al forventnin g.

Min ansikts-

hud blir finere for hver dag. Sorum, 3/r. 1919. Ærb. Frk. Emma G. >Jeg var sterld plaget av kv iser og utslet i ansiktet og har herfor med overraskende godt resultat brukt •Mackoc-balsam. Takker Dem for

Skulsfjord, ""lo 1919. Med agtelse Hilber t E. ].

I Den 11;?..~~~~ "!!~~~!~bank I ~

samme. Kristiania,

°"/:• 1919.

A. Jacobsen.

"Macko"-balsam er det eneste, virkelig probate middel mot filipen· ser, hudorm, røde lrrlterede flekker og al anden urenhet i huden, i ansiktet og ellers paa kro ppen. - "Mac ko"· bals am gjør en gro v hud fløielsbløt og fin og er et fortrinlig middel mot den plagsomme hud· kløe samt er utmerket mot lflasdannelse og derav følgende haaravfald. "Macko"·balsam er den bedste hudcreme. Kr, 3.50 og 5.00 pr. krukke.

Kristiania, Kirkegaten 17.

))

PJi

Mottar midler til indskud paa 6 opsigelse paa . • • • • . • 5 1/ 2 pct. rente. • > • • • sparevilkaar • • • . • • • • • • • . . • • . 5 • • • • • • > folio . . . • • • • • • . • • • . • • • . . . 2 • •

"Macko"· balsam kan ogsaa bestilles direkte og sendes utenbys mot post· opkrav eller forskudsbetaling til anførte priser porto.

+ "JANUS", tekn. kem. fahrlk, Rusløkv. 12, Kristiania.

maa~eders

Utfører alle arter av bankforretninger.

~ ~

§!

~~.A.W'..&.W'.A.W'~V&.~AW'~~A.'WAW'AW'A.J

Gramolø~~~-~~::~ · ~- HnsmødrB ~

katalog. Avbetahng indremmes solide kjøpere.

,,,... -

forlang

Imerslund &Co. A/s. MARINE PU 0SEKH EM Kristiania, Torvgaten 18. M u s ik· & Fotohandel

hos Deres kjøbmand.

Krystal-Oarniturer1 Manicure-Etmer, Speile. Marth. Jacobsen, Parfumeri, Grænsen 17, Kristiania.

~ N!~iie!~i~~!0!im.

JUl Har~t~h~~n!l~Brg,

Virkning garanteres. Forlang • MackO<· balsam i enhver drogeri· eller parfumeforretning. Av forhandlere der fører •Mackoc-balsam nævnes: A/S Norsk medicinsk varehus, Akers- Torps parfumeri - og drogeriforretning, ~aten 53, Kristiania. Kristianssand S. J. 0. Jørgensens parfumeforretning, Anna Eilefsens parfumeri, Aalesund. •~ Bergen. 0 . J. Hansen, Haugesund. Einar Lehn, Nordregt. 2, Tr.hjem. Kristian Østreng, Gjøvik. C. H. Engelsen. Stavanger. Hagbart Jacobsen, Fredriksstad.

Trondhjem,. Søndregate 13.

Aktiekapital og fonds kr. 80. 000. 000. Forvalt:ningskapH:al kr. 325.000.000.

"Macko",.,balsam!

>Takker, har mottat den av Dem tilsendte •Macko• - balsam. Da jeg linder den saa enestaaende god, ber jeg Dem pr. omgaaende sende 'mig fire krukker ·Macko • - balsam til en pris av 5 - fem kr. pr. krukke, tilsammen 20 kr" som bedes tat postop krav.

~~A.~/A\. ...~....~.../A\....~...~...VA~~ ...~.../A\....

Hvad folk siger om

Nr. 10

AMERIKANSK

SKOTØI G-.s

ved alm. Sv a ghed,

Nervøs itet, Overanstreng·

12 Grændsans Skotøismagasin 12 Christiania.

el se og Søvnløshed G\O

........

"~.

A. 8. PHARMAC:IA,STO CKHOLM Kont,•ll•nt: PROFE~ O R

A.VESTER8ERG.

llllllllllllltlllllllllltllllllllllllllllllllllllllllllllllltllltllllllllltlllllllllllllllltll:tlllllllllllllllllllllltllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllli1•••• ,,.,,, •• 11111 •.••• 111111111111111111111111111111111111itllltllllllllllllllllllllltlllllllllllllllllllllllllllllllllltlllllllllll

All. f·01. Jouro.s sukurv.

U e til e tilskaa rne il e• apiro1øn.::S1r t I dame• 02' b rn:>:~R1 dero en Skriv navn <>g adr. paa neden<t. b1anket og end den tillikemed 15 øre i frim. til .Alt.F, m.· Jour. ", Stor"1. 49, Kr.a, og de vil pr. post P. ort of ri I motla nedenstaae nde snitmønster utklippet i silkepapir, færdig til bruk.

Kjole med kimuuorormer til smaapiker paa 5.7 aar.

Sl:!!

l"c·I'

,n.1ven

hi·et

i3Juscn er sydd i jumpcrfasong lit at . tnekkc over hodet. Under slaget, lil hvilket clcn store krave sys, er CJJ stor silkcsløife \ samme farve som kjolen. Det mørkebtaa skjørt sys i rolu~r og lukkes i ven>l re s1tlc. Der medgaar 2 m. stor av 110 cm. bredde. Mønstret besluar som bill. viser av G deler. Fi:;. 1. Den halve bluse. :!. " " krave_ 3. Ærmcopslag. 4. Skulderkile. 5. Hat ve for-skjort. ,, 6. ,, bak- " Ved lilklipninqen læg. ges mons t ,-rt tangsmecl storret. Midten av hlu011 <kjortet langsmed stofpaa

., •. ~1111~ 11.-. :-.

"' knrv nr.IO. Pris 15 ore. , a,·n:

•>...,se· l°'\li_

lJLyut;11,;

"" 111

ekspeditio!!,

volder feil·

Il vorledes vi lærer at se. Ordsproget sier, at for at lære hverandre at kjende maa man først spise en skjeppe salt med hverandre. Men det gamle ordsprog er ikke uangripelig. En "skjeppe salt" eller det lange · tidsrum som det er meningen at uttrykke med dette begrep, gjør ikke noget fra eller til. Aar ut og aar ind kan mennesker leve ved siden av hverandre, uten egentlig at kjende hverandre. Hvis de vilde være ærlige mot sig selv, kunde de efter fem eller ti aars forløp spørre : "Hvad vet jeg egentlig mer om den og den, end jeg visste de første dager av vort bekjendtskap? Jeg kjender hans levevis, hans vaner, hans synspunkter om endel aldeles overfladiske ting men hans i n d e r s t e, det som danner det egentlige menneske naar han er alene med sig selv, avskaaret fra al indflydelse, fra alt paatat, det er mig likesaa ubekjendt nu som det var dengang." ., Ja, det maa vi ofte indrømn;ie · overfor os selv, naar vi spekulerer over den store ga.ad~ som vor . næste er for os. ·Der fører ingen

bro fra sjæl til sjæl. Hvert .menneskesinds inderste, dypeste kjerne ligger likesom omgit av et mørkt, stille vand, som skiller den fra ·nabolandet og er ufarbar for lette skib med flagrende vimpler. V i lever kanske paa samme samfundstrin og i samme selskabelige kreds, eller vi møtes i samme forretningsinteres, c1· eller er medlemmer av samme familie, samme husstand ; men hvad har disse berøringspu nkter lært os om det egentlige menneske? Intet. Han kan ·være os aldeles fremmed og leve helt ensomt i den egentligste forstand, selv om forholdene daglig fører os sammen, selv om vi lever livet ved siden av hverandre. Og hvorledes er det med os selv? Har det ikke en eneste gang hændt at vi har følt likesom et sjælelig ryk naar en anden pludselig har aapnet et stykke av sit inderste, av sit hemmelige hjerteliv, og det selv om vedkommende var et menneske som i ydre livsforhold stod os ganske nær ? Da kunde vi bli saa forvirr~t og fyldes med en underlig følelse av skam og ængstelse. Det va:i: næsten som om man ba . om at bli forskaanet fra at faa "mer indblik i vedkommendes sjæ-

:t:\1·. 10

ALLERS FAMILIE-JOURNAL

(Forls. fra ·sicle· ·25)

La~endelduf·t. · "Det faar væ1·e det samme. Jeg 'maa allili:evel gaå ind nu - d~t maa jeg virkelig. · Det er en h~lv time siden jeg tænkte paa det; men natten fængslet mig De 'vet vel at klokken er ove1· to. Jeg hadde slet ikke tænkt mig at nogen var oppe siia tidlig - det er jo umoralsk." "Aa," svarte han, "hvorledes vil De saa· forsvare Deres egen umoralitet ?" ,:Aa, med m i g er det en helt anden sak." "Det er merkelig; men jeg er ogsaa en 'mig' som det er en helt anden sak med. Slik er det med alle os 'mig'er. IVlen hør her, gaa ikke ind nu. Hvis De bai:c visste hvor jeg tø1·ster efter en liten, menneskelig· samtale med Dem - for De er da vel menneskelig?" "Aa jo," svarte hun og smilte, ,,jeg er menneskelig nok. Hm-ei trodde De jeg var? Et spøkelse?" "Nei, ikke akkurat et spøkelse - bare en feclronning." Damen lo sagte. "Fedronning - ja, naturligvis ba re det." "Men er De ikke det da?" spurte han ivrig. "Nei, det maa jeg tilsiaa, jeg ikke er,". sa hun bestemt; "jeg er bare vaskekone." Pete1· sukket, men det var et uhyre lettelsens suk. · "Aa, · gudskeloY for det!" utbrøt han, "nu er jeg glad igjen. Jeg for min· pa1t er kelner." ·· · ~an opfanget en kvalt lyd, som hmde bety alt m_ulig fra en latter til et sule "Aa, jasaa - kelner,'' lød det fra den friske, fuldtonende stemme. · "Det er netop det jeg er - det · vil si, jeg er overkelner. De er formode;ntlig overvaskekone ikke sandt? . Overvaskekone paa et fint vaskeri o·g med utpræget sans for fortryllende, berusende duft." "Duft?" "Lavendelduft," fuldendte Peter. "De vil da vel ikke fornegte laYendelen? Jeg kjendte duften - den yndigste - " "Nu blir De sentimental,'' avbrøt hun ham lmrtig. "Det er bare en ordinær lavendel av den almindelige sort." "Hvem vilde ikke bli sentimental paa en nat som denne?" sa han. "Da maatte man være laget av mat~matik. Den er likefrem arrangert til at bli ~entimental i. For en maane og for en bløt luft, og ~aa haven og lavendelduften og. den elsk-" «"Nu gaar jeg indl" "Vaskekone. Det hele kunde sættes ret ind i en roman.- ~raks da jeg kjendte denne svake duft av lavendel og saa Dem dernede indhyllet i et slør av ·maaneskin, sa jeg til mig selv: "Her er et kapitel av en saare læseværdig bok. En fortryllende skjøn nat; en yndig dame - " "Naturligvis maatte en ung man<l straks anta at jeg var ung og yndig." "Ja, natul'ligviS - det m a att e hau selvfølgelig." "Og saa er jeg tvertimot otti og ser endda æld1·e ut." "Aa,'' sa han let spottende, "den gaar ikke. Let er bare de meget unge som roser sig av sine au; og desnten - har jeg· ikke selv hørt Deres . deilige, unge stemme -" "Maanen er tydeligvis gaat Dem til hodet,1' sa <len unge dame og lo, "og naar maanen gaar til hodet paa unge mænd som hænger ut av andenetages vinduer - især naar det er hotelvinduer, - saa er det paatide for gamle jomfruer i otti2arsalcleren at trække sig tilbake. Derfor gaar jE-g nu ." Peter protest!!he. Han blev meg·et ivrig. "Nei, nei," sa li.an, "aa nei," De maa endelig ikke gaa ind; jeg skal være saa snil - saa snil. Jeg skal være likesaa litet sentinrental som en regnskapsbok." Men hun gik allikevel ind. Et øieblik stod hun ret foran ham - en slank, ung skikkelse. Maanen skinnet paa hendes haar og paa hendes hvite hals; men som den <>kØieragtige dæmon maanen er, lot den hendes ansigt være i s'b.--ygge. Bare et øieblik, saa var hun forsvundet. Og 0111 det hadde kostet Peter hans liv, kunde han ikke si hvilken vei hun hadde tat. Pete1· var ute av vinduet som et lyn. Det var mellem tre og fire meter til jorden; men de to

meter ·klarte han ved sin egen længcle. Men saa hu'rtig han v'ar- hoppet" ut, . var' det allikevel . ikke hurtig· nok. Hun var fuldstændig forsvundet .i t:iaken, som om hun selv hadde været av taake. Pctei· kunde ikke opdage minc!ste tegn av hende, eller rettere, han fandt bare et tegh. Et meget litct tegn. Paa bænken hvor hun hadde ·sittet iandt han en ting som bare en dame vilde ·kalde et lom:metø.rklæ. · En klar, liten !ap med kniplingsfrynser. En liten stump kammerduk, gjennemvævet med r.omantik, og duftende av - lavendel.

Ill. Pet!)r Ambrosius. undersøkte naturligvis lommetørklæde't meget gru.ndig. I et a·v hjørnene var eler brodert et silkemonogram: "J. S." Hai1 hadde læst sine romaner med grundighet, derfor visste han at med den nøkkel han her hadde faat, skuldc han nok finde sin l~vendel-dame, hvor hnn end hadde gjemt sig. Han følte sig · sterkt oprømt, men nede paa h9felkontoret næst~ 1norgen følte han sig langt fra oprømt. Han hadde fundet en fatål "S" i hotelbØkene; me11 de fire andre bokstaver i navnet var "mith", og den som bar navnet var de:ctil Mrs., og. h~n var seksti aar. "Ikke engang otti," tænkte Peter. "Ja, . men," sa Peter, "det forekom mig at jeg; saa - ·var der ikke nogen t111ge 'S' - jeg· mener damer her paa hotellet igaar - inat ?" Portieren smilte. "Jo, der Yar vist omtrent ctpar hundre strkker,'' sa han. "Hvorledes det?" spurte Peter forbauset. "Jo, der var offentlig bal oppe i Paladin-salene helt til klokken tre idagmorges. Hørte De ikke - nei, det er sandt, Deres vinduer vender til den motsatte side." Peter sukket som en dodsclømt .forbryder og lusket bort.

IV.

29,

"Hvad ?" utbrøt han forbauset. "De . kjender mit ~avn? Hvorledes har De .faat fåt pa~ det?" "~a,'' svarte hun, "De vil cia ikke fo1tælle mig at ikke De ogsaa kjendei· mit - elet er bare en · 111aaned siden - " "Bai·e en maaned siden - ikke me1· ?" avbrøt Peter h_ende; "jeg· trndde det var ti evigheter, som ellers kaldes dager." ~ Den ~nge dame 10; dette uttryk moret hende Øiensynlig. "Naa - ellers har De å!tsaa ikke den fjerneste erindring om en middag og den unge' pike, De hadde tilbords ? og om den muntre og aandfulde konversation? og -" "Nei," sva1te han, "har De?" "Aa fy, De spør mig - har D e? og De vet - " "Nei, han gjør ikke. Han vet bare at han har lett og lett efter Dem i evig·heter." "Ikke en maaned ?" · "Ikke eri maaned, men i ti avskyelige, mørke, sorte, melankolske, haabløse, triste, skyede dager - like siden dei1 maaneklare - " "Aa ja, det . var nok maaneskin," sa hun "bløtt, bedragerisk . ~aaneskin. Det er forresten meget interessant - det e1· like:fi·em romantisk. Men er det ikke litt vanskelig at sJ•jelne tydelig i maaneskin ?" "Tror De jeg nogensincle kan glemme det jeg saa i det maaneskin ?" "Aa, det later da til at De har g·lemt middagen." . "Ak,'' sa Peter motfalden, "synes De det er rig· t;g av Dem at erte mig slik. Naturligvis var det galt og forbryderisk av mig ikke at - " "Nei, se," lrd i det samme Peters kjære, gamle tantes hyggelige stemme like ved siden av dem - "saa dere to kjender hverandre allerede, og jed hadde enclda gaat og glædet mig til at faa anledning til at præsentere dere for hverandre." Den gamle tante saa fra den ene til den anden med g·Jædestr~alendc ansigt. Men det var ærgerlig at hun ikke kom til at nævne den unge lavendelpike ved navn. Peter Ambrosius syntes at den gamle, haarde ve1·den vai· særlig haard mot unge kunstnere. Den unge lavendel-dame følte sig ikke det mindste forlc~en. Hun sendte Peter et ertende, gaadefulclt snu!, hvorefter hun pekte paa et av maleriene og sa, at hun syntes "Stang" hadde været særlig h:ldig iaar. Hun g~o1·de notater i en katalog, og i den næstc halvtime snakket de om en-· g·cJs~ _kunst u~ed en. dristighet som vilde ha faat utst1llmgskon11teen til at skumme av raseri, hvis 1 · c.en hadde hørt det. Da. <le endelig skiltes, Yar det en ynk at se paa :f'.c:er. Han bøide sig ?'"er hendes haand for at s~ farvel; men hans ørne sa mange sørgmodige tmg, og det endte med at han sukkende hvisket: · "0, gru~omme skjæbne, skal dette fan·el være for bestandig?" ·Og hentles Øine - ele sa ogsaa noget. Noge.t · som næsten tok pusten fra Peter; men hendes læ-

I ti Jager gik drog han omkring i London, og· kom paa det i-ene med at 01)alluften var taake at parkene ikke var andet end marker med enk~lte tl·æ1: og at livet ikke nu· andet end motgang og skuffelse. . Den tiende dag trak C;1i gammel, ugift tante ham meget mot hans vilje op paa vaarutstillingen, hvor han skulde vise hende sit ·billede. ' Det var hani meget imot at gaa dcrop. Han: hadde allerede vist sit billede tH fire ugifte tanter "tyve halvvoksne kusiner, og derfor var denne frem visning begynat at kjede ham. Men lian var nøclt til at _bli med - hun var a\." den sort ugifte tanter, og det ' ·ar godt han gjo1·de det, for han rnndret ret ind i det, en lykkeiig ~kjæbne hadq~- tiltænkt ham . • ·, · Han hadde bragt sin kjære, gamle .t.ante ~ilro ' _bC'~ sa: .. . . for et ~ieblik fora_n et stort nialeri av Poynter, _,_;~~ ,.rev.?u" hvis De vil love ikke at glemme og var imens gaat mel i en anden sal, da han pludmig igJ~n. selig stanset bak en ung, slank dame, som stod . Sa~ trak hun haanden til sig; hun trak den til med hodet let tilbakebøiet for at se paa et bils_ig; braat, men hun efterl~t noget. Noget meget led~, som hang hø it oppe. Han stanset l>ludselig; htet, let, næste1: aandeagt1g ubestemmelig, noget for hans næse opfanget en svak duft _ en himsom en dame v1lde kalde et lommetørklæ - en melsk duft som ikke kunde utgaa fra .andre end _l~t;n stump kammerduk, gjennemvævet med rodcnne skjønne fremtoning - en duft a~ l~vend~l. i_nanti~ o~· duftende av - ja, historien gjentar Du store himmel," utb1·øt han L ·' d l .: JO alt1d sig selv - duftende av - lavendel. " . . " aven e endelig lavendel!" . . ·· I det ene hjørne saa han eler stod et silkebroOg fra den slanke unge dame iød ·et "':f 01:b-au~~t dert nrnnogram: "J. S.", men i midten laa der et ekko - "Lavendel?" uttalt med en :frisk 1~e-Jo - -' ko~t - et damevisitkort som bar navnet Jaqueline disk, ung stemme. Hun vendte sig 0n; ~g rød - .· Solanges - nedemmde~· navnet var der med blymet fra kindet og helt nedoYer sin hvite 11afs, inei1s · ~t skre,·et en m~g.et fm West-London adresse, og hun saa Peter like ind i øincne. nedenunder den_ 1g3en stod : "Hvor hun er deilig!" tænkte Peter Ambrosins · "v~._skekonen mottar kelnere - det vil si naar og holdt paa at si det. ' det er overkelnere, hver dag til te klokken fire." Jeg behøver vel ikke at fortælle, at i det mind"Lavendel!" gjentok hun, og et skjelmsk smil ste en kelner - som tilfældigvis var overkelner kjæmpct med en søt forvirring om ·o:vertaket i indfandt sig til te den næste dag. ' elet uttryk som gled over hendes fine, vakre porOg hvis læserne gjeme vil vite, hvorfra hun celænsansigt. · hadde faat sin viden, saa maa jeg minde dem om "Ja," sa Peter halvt hviskende, "lavendel! Nctop at Peter Ambrosius var en "løve", og takket være <len rigtige, egte lavendel," og derpaa tilføide han avisene og deslike er "løvene" nu for tiden kjendt, 111ed ærbødig· dri$tighet: "Hvorledes gaar det med selv av "vaskekoner". Og saa var der jo naturvaskeriet?" ligvis maanen. Hun var m1 ganske sig selv igjen; hun saa paa ham med et friskt, straalende smil - slikt et ~·ndig, skjelmsk, litet smil, syntes Peter. . "A~," sa hun med sin klare stemme "munter scm altid, Mr. Peter Ambrosius - jo tak, det gaar meget g·odt."

·og

Nr. 10

ALLERS FAMILIE -JOUR)JAL ~~~

~~~~~~~~~~~~--~~~~~~~--~~~~--~~~~~ -

Hvorle<lcs det kan gaa, naar der spillesfastclavnskomcdic, og· de optrædeudc ikke er gode venner.

Smaapluk.

Mliii 1 kupeen. En suil h erre gir e n lill'n gul on appelsin. (;ull ens mor: "lh:id sier du t:l h erren na31 · il an gir dig en ap pcLin !"' l;nllcn (txnkcr si'( lill 0111, gaar saa lik• · hort Li! herren O" r::cl<ke1· appelsinen frem,: ,Sknc l dent ·' 1. ,,;\led skarpt blik for llct aklurllc h a dde direktøren for byens teater besluttet at gi en Harlekin-panlomime i fastelavnsdagene, og med dyp rorslaaelse av enhvers personlige egenskaper og fortrin hadde hau utpekt mig lil at overta _e n klovns ansvarsfulde rolle. Jeg var meget begeistret over delte hverv og ull'oldet under forestillingen mit eminente ruaskeringstnlent.

2. Saa hcgyndle slykkcl, og jeg tor nok - ulen at rose mig ; clv - si at det slonnelllle bi ·a1d hvormed man mottok stykket, for en væsenllig clel v:lr myntet paa mig og min udmerkedc m:iskc. Alt gik stornrlet helt til Harlekin, som hlev spillet a v en ondskaps fuld og altfor lystig person, ga mig et slag i hodet med sin Jange, haardc træsabcl.

3. Jeg skal ikk e henegtc at jeg blev sint og et oicblik holdt · paa at falde ut av rollen. i\Ie.n jeg behersket mig og t:cnktc: Der skal en finere heva til hei· ! I næslc pause løp jeg ut paa gaten og hort til en mand som 11oldt paa :it koke tjære. For gode ord og betaling fik jeg laane slokkcn han brukte til at røre i gryten med.

Kontorchefcn: "Hvorlcdcs kan De vente :it faa post I vor stal isliskc avdeling? Vi sokte jo uttrykkelig en nwml som hadde været i lignt'nrle stilling rør. i\usokcren: " Umlskyld, men jeg har i lre anr været statist ved et filmleal cr."

~å~

4. Den lignet nemlig paa en prik den slav som hørlo med til min maske (se billede nr 2) bare med den forskjcl :it tjærestokken var av je.rn og meget varm i den ene ende. Da jeg kom tilbake, la .lni:l tjærestokken paa en k:isse - med d&- varme ende mot Harl ekin og ikke før fik han øie paa den, fo r ban øiensynlig fik ca glimremle ide.

5. Den glimrende i1!6 gik ut paa :it han \"ilde nappe til sig min klovnsla v, mens jeg vendte ryggen til. · Han visste jo ikke hed re end at de t var den som Jaa de1·. i\Ien h an skulde sn art faa lære n oget andet! ~[cd det samm e han kom nær tj ærcslokken salte llan i et jammerskrik som kunde høres helt ned paa tilsku erpladsen, og slap laket i den.

U. Og mens han hylle, lo jeg. !\len . da han var · færclig moll al h) ' " • J'""'t jeg det raadeligst at bringe min dyrehare person i sikkerhet. Alle tegn og omstændigheter tydet nemlig p::ia al Harlel<in hadde opdaget at stokken ikke var like varm i bei::ge cndei·, og at det nu var hans hensigt at s1·inge den over min arme ryg_ Derfor Iop jeg min vei

. Gutten (som sammen · med siu rar ser pa:t en slatue :i.v Holgr r Danske, hvis storeskj<·g er vokset fast ' til bordet): "Far, v<"nlcr Jwn pa:i tPlefon for!Jin<lel· se ·~ ' 1

ll .

. :;>-

1\ aa.r man "H vad sier jeg sl noget, Ja, jeg skal dig hvad jeg

trætter.

du? Skal sier tlti "! straks si siei·. Jeg

sier i11ge~t.i11g."

Poesi

7. Jeg tøp og gjemte mig inde i den s lom krokodillen som sku1de brukes i sidsle akt av s tykket. Her tænkte jeg jeg va r sikker. Men saa hørte jeg Harleld11 komme løpende, og da syntes jeg det var bedst at se at komme paa et eudda sikrere sted. Derfor aapnet jeg ganske stille lemmen i gulvet og krøp ned under scenen, ned til alle tealerrottene.

8. Harlekin ante naturligvis ikke at jeg var forsvundet gjcnnem lemmen, han trodde jeg gjemte mig inde i krokoclillen og med :il den kran han eide lot han nu den gloende jernstang falde ned paa krokodillens ryg, idet han h~a !Jet at den som· var in de i krok od il leskindet skulde faa sig en ordenllig sirat

fl. Hans beregni 11 g sl og ogsaa til bare med den forskjel at den som fik ~l:iget ikke var mig, men de1-imot ruanclen som skulde spille krokodillen. · Og det var øieusyn!ig en ma.nd som ikke forstod spok I Jl[ed lynets fart grep hnn jernstangen, og med dens varme ende og like ror publikums ansigt brarbeidct ban den slakkars 1-Iarlckias syndige krop paa en mante som han· sent vil glemme."

O;?

prosa.

Han (sv::crmerisk): ,•.T eg tar disse tusener av stjerner til ,-idnc pa:1 nt jeg elsker dig. ·' . J"Iun : "Ja, det kan v:cre bra nok; . men jeg forct rækkcr to yi1lncr ror· presten."

s "Læp-cn: "Drikker Il<! nn o l igjen slik imol min orolre? Sa jegDem ikke al hver b:1vcr J>c · d r ikker blir en ' pindc · til Deres likkiste-?·' . Palienlcu: "Jeg k:111 ild;e la være, doklo1 ·. og sau sa jeg li! -mig selv: "Hvad gjør d!'L igrundcn om mi 11 ki ' k kommer til at se u L som et pindsyin uaar jeg er dod I"

Folk, man helst vil undgaa.

'l'elcfonbetjeninp;cn. Moren med de t femaal"ige ,.viclunderbarn'· som deklamerer hoil tra,·ende vers ,·ed cnh ver given anlcclning_

Den humorlose ældre herre som grav::ilvorli" ho rer <'n forl<clle en rnorso1Z1 hisloi·ie.

Manclen med clen glimre nde hukommelse som mincl cr en om dengang da m:111 ikke kunde betale husleien.

Yeninden som liller inllom nrlop som rna n skal ul, -:- "og ba re skal sHle i to sckuucler "

.\nnouce: Den herr e som i fon-ige m::w· • .11ed rii1glc Ceiilr~l 1l · I75!JU bedrs melde sig. !Jen er klar I

ALLETIS PAl\fILIE - JOURNAL

Nr. 10

--------- - -

N aar en smnk ung drune skal "holde placlseu;' for sin snille, men ikke ('gcntlig yak.re tante.

1. "Hva<! ser jeg! Der er akkurat en plads ledig i turist-automobilen ved siden nv den underskjønue Miss l\1abe! 1 Der man jeg sandplig medl"

2. Snatc<lrs l::mkle den forelskede Mr. Naso og Ille hurligsl ind li! en nærboende "011kcl" for at laanc lill mot al sælle sit guldur ipnnt.

S. Derfra for han ind i en konfcklforretning og kfoplc en ,-a·Idig, sloifcom\'\rndct æske av den dyresle spisechokoJade, l.Jcsleml for l\Iabels lille mund..

4. San gik turen i hast bort li! nulomobilen, som heldigvis end11u slod der. "Maa jeg I.Ja forooiclscn av at ta placls her ved frok11 ens ærede side?"

5. .fa, del rnnaltc Mr. Naso hjerlc!ig gjrrnc, især m1ar hnn vm· ~aa gentil at by paa saa fin chokola do. "Det er virkelig allfor meget!"

6. "N'aa, der har yj Lantel Ja, sna fan-el, l\Ir. Nasol Nu man jeg· ul, jeg skuJcle bare silte og holde en plads til tan le 1 Den "lysl"-lur glemte l\Ir. l\aso se.u ti s

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

~ bruker.Jfonlslriim • pue·•

Ved kjop av lomme·, væg- 011: vækkeure, urkjeder, med.1joner, ringe m. rn. billig•te pris for videreforhandlere. Illustrere! prisliste sendes gratis. .J.a:red .Johansson, u:rtage:r, \7'iirn"mo, (Sverige).

(remrSuzon !!9 Savon Creme åuzon !

Tegn a bon nem ent

I Allers f a

Yort heicjendte "Gutdin" uh:r, •om er ove:ro:rdentlig holdba:rt og lik et ekte gulduh:r ttJ. 200 k:r. i tltsee11ck. Uhret er forsynet med en elegant g:rave:ret sp:ringkapset foran talskiven og to bakkapsle:r, altsaa ialt 3 svæ:re kaps• te:r. Det er Msuten p:ris• belønnet og bar et enellitaaende godt og hold• bart schweitze:rve:rk,

·~;,;•lm•"'"'; ••,

" " _ekshtige ., . ""'"' "'" utkom.met, prisliste, om i:odll(J<ltC• trer! Por!o mo< SO ""• ' ' " S ><. ,

H"'Wch<-•~"." .

I '"' 'l"' '""" •, '""" ""'" •••• A. " ·

Det Norske Livsforsikringsselskap """"" •

FQAM A./s '

; " " " " •••••

overtar alsla11:s livsforsikrini: ogsaa med " " ' ukentil{!' præmiebetaline:

V(lr

atte:rtængste · ga:ranti fo:r god og sikke:r gang nemlig i hete 5 fem - aa:r. Hvert uh:r bli:r .natu:rligvis forinden axs'e ndetsen omhyg;g~tig_ el'te:rset og :regule:ri:. Med hvert uhr følge~ en rlof.forgyldt panseruhrfc.~de aldeles gratJs. · Ohret" sende; pr. efterportofrit.

Saa1'..-emt De .ikke e:r futdt ut tilf:reds med ub:ret, betate:r vi Dem alte De:res utlagte . penge tilbake. Vort fo:r:raad e:r yderst beg:rænset, indsend de:rfo:r bestitlin,g- endnu idag.

VA.REMAGA.SINET A/s, Kristiania G.

hav~·

ri ~.~~1" ~'.'.'"~; ·~"'i Beme:rk!!lie vil

N"ct.

13 kr • .35 øre

sende~

3 75 pr. kvarta1.

Frimerkesamlere.

er noi.et enhver enskcr sig, dog maa man betale 200 kr. o:; dero;-cr for et saadant. Hos os laar De for

hvorfor vi p::ia dette uhr gir

paa

milie-J ourna

30 øre pr. nr•· kr. •

Et ekte gulduhr

lfrti.v; 2 uhre

Nyhed! Nyhed! Nyhed! I sikke:rhets ba:rbe:rappa:rate:r er " ~ A. T I 0 "• Av erfaring ved enh,·er, . der har brukt de ældre modeller av barberapparater, at man med disse :- selv de aller dyreste - har meget vanskelig for at blive ordentlig glat barberet. Ja, hvis man har stiv skiegvext, er det absolut umulig. Med "Ratio" derimot tar man straks s_kjegget like -indtll huden - uten den ringeste fare for at skjære sig. "Ratio" er dertil enkel og let at behandle, "Ratio" er sammenlægbar, tar liten ~ads, "Ratio" har bøiet blad, "Ratio" er patentbeskyttet og "Ratio" er billig, koster helt forsølvet og med et bla<I kun kr. 3.00 pr. stk. (Reserveblade pr. stk. 30 øre - 10 stk. kr. 2.80). . Al indkomne uttalelser, der beror hos os til eftersyn, hitsættes: >Da jeg har mottaget et •Ratio•-barberapparat, !inder jeg at maatte udlale min absolute tilfredshet med samme. Det tar skjegget let og like indtil huden, hvilket jeg til sammenligning ikke har opnaaet mef! andre langt d)'rtre bai-bermaskiner.• Kristiania, 12 10 1919. . 0 . Torgersen. >Undertegnede, der har motlaget en •Ratio• barbermaskine !inder dea at være utmerket god og usædvanlig billig.• Kristilnb, 14 10 1919. L. N . . .•.

Enn as

fotografi-

app,rnter er de belist<, med dem kan enhver straks fotoi::rafere overalt. Pris fra li kr. komnlet. "A.matø:r - Fotog:rafen", Vimmelskaftct 47, Kbhvn. forlang prisliste.

Barberknive fnbrikeres og sælges fra Berg's Bola/,!, I Es kilatuna. Skriv cfL !\atal, oii: Prisliste.

•

,,..,~~!'.:. ··~ .~1: ·~IT'O'o"·~ •= •

"Ratio" leveres til anførte pris, utenbys mot forskudsbetaling teller bli efterg""l krav porto fra: L. Handbe:rg &. Co-, Rusløkveien 12, Kristiania.

~ ' •, •

. ""'"' '"' "·::: " ' ou "• •• lider Nilen kem. fabnk, r u. . · Deres arbeidsdygt~i nia. leve kderfor

•-::«•

'"'"·'

'""""'°';'·Bm•'•' " ' "

"woHo.

".""

'"'"

""'"°'""'".lio

"' ••·

•oolOjo " . . . ."

""'"· •••

' .•

r og bHr

'"'"'

""'""

ru" . farr · ""· """

•Nordisk Mønster-Tid. <S Abonnenter kan gennem Ekspeditionen erholde

Tilskaarne

"'""'·", "'""'

Pris kr. 4.S bys 50 øre. uten . A. . 1-;. 6.50. Po;to for por\1011 Magasin, K ristian1a. Wolffs ·

Snitmønstre og Broderimø·nstre mod lndsendelse -af Bestillingsseddelen samt 35 Øre i Frimærker

.........

"""""""""""

·"NORSKE

FOLK~'

ILivstorsikring med maanetlig præmiebetaling. faste, lave pri-

ser. ' Oodt

ut-

valg I barne-, sports- og dukkc.v Oint, barne• s_\olt _rn. m. Ill. katalog mot 50 ore I frim

C~rl

j. Sjøstedt, Sen· drc~t. 4 \\l~l1 r \ll a

keroroen), l\r.n.