Allers familie journal v 45 no 30 jul 28, 1921

l Nr. 30

!·

28 juli 1921.

Pris 35 øre.

J;

.... i

•

C_artouche spott€r .sine forfølgere.

Den frygtede parisiske røver og bandefører Cartouche forstod længe at slippe bort fra sine for.følgere . En dag var · han paa flugten for dem lØpt inCl i et hus, man omringet dette og musketerer og. politimænd · i:iesatte ·ane nabohusenes ·tak. Ca.r touche kom tilsyne paa toppen av husets skorsten og stod her nogen Øieblik spottende de forbitrede soldater. Saa sprang· hån ned paa 'taket til et nabohus, forsvandt gjennem skorstenen her c;g var borte, ....-- Se artiklen: "Cartouche og hans bedrifter'', side 7.

ALLERS FAMILIE - JOURNAL

2

l --=====

Nr. 30

KURIOSITETER var tegnel efter det man saa, naar man Ja snefnuggene under el mikl"o~ skop. De billeder som, sees ovenfoi- er derimot mikro-fotogral"ier, tat med en kamera .i forbindelse med rt mikroskop som forstørrer incllil 3600 ganger i fllttemaal. Utrnlige vanskeligheter har maallel overvindes, · for · del lyktes <len mancl, hvem disse billeder skyldes, W . A. BenLhcy i Jericho i slalrn Yermonl i Nord .\mcrika, at fimle en metode som var probat. Dl'n storste hurtighet kneveies ror al ikke snel"nuggel skulcle smelle 11aar det Yar indfangcl og lagt under mikroskopet. Ialt hal" Benlhey lal :1soo mikrofotogr::tl"ier a1· denne sort, og ikke lo av disse ha11 Yisl .sig.al ,. være like! S.aa stor er '11 atureils rormrigclom paa et enkelt Jilct, lilsyqela_lcncle · ald~l-'s . likegyldig og a1· mennesker ·spm ofte&t i:111geagtet fe ll. Ba1·e . eii _rrgc!ma· ssighe~ '··gjæl­ dcr her: sekstallet spilll'r aYLid en hoVerJroile m~llcm s11rkr~·slalli'nr. ·

Der finde<; nu ogsaa specielle motor cykler for damer, og el le1-liaande11 som disse vHide r utbredelse yiJ de bidr:1 _ til delns al bringe avveksling i gtill:billcdel. liillil er det hare et ydersl lilet faatal av damer som h::tr drevet rnolorcykkelsport, hvad der Jormodenl\.f skyldes at de sedvanlige ntolorcykkel-Lyper bare har været beregnet for mænd. Den her avbildede damc-motorcvkk"e l aniker l 'bhrnmg bar()~ Jil~t . fra en almindelig damecykkel," hvorved hele maskinen faa1ct letlere og m'er grati9st · præg entl herren.es molorcykkel ;_:j,•rnl.! han.

Kunstige øielok og Øievipper.

Lange. morke oievipper ans~es som IJckjendl for en pryd. Kunsten som saa ofte søker at bøle paa nalnrcns ruang- . ler, har ogsa::t ·kastet sig over øievippene, og umn kan nu kjøpe kunstige oielok med lange øievipper, ialfald i Amerika. Den unge dame paa billedet er nelop ifærd med al anbringe et slikt kunstprodukt paa sip placls.

Tønder av papir isleclctror av træ og metal bar allerede rundet en utstrakt anvendelse i Amerika. De skal ha adskillige fordeler fremfor almindcligc tønder: de er likesrut lælte som d1Sse, men meget lettere i vegt, de er raske at fremstille, og maskinen som lager dem: er ganske enkel i sin konstruktion og kræve1· bare liten betjening.

Materialet anbrinrres i form1 av en almindelig papirrnf paa maskinen, hvorefter papirstrimmelen med sin ene ende fæstes til en cylinderformct trommel som roterer mecl sterk fart, og utenom hvilken papirstrimmelen vikles med stadig forskyvning, indlil tøndens vægger har faat den fornødne tykkelse. Omkrmg midten vindes der et ekstra lag, saa den rette tøndeform fremkommer. Bund og lok av tr;:, sæltes i hakefler ~el haandkraft. Papirlagene i Lønden holdes sa=en ved paasmurt vandglas.

Slike papirtønder kan fre1nslilles i lors kjelli~e størrelser og tykkelser efter rle forskjellige formaal de skal brukes til, og gjør fuldt saa. god nylle som almmde!ige tønder. l\Icn saa længe papiret er saa dyrt, er ele ikke saa billige son]/ træløncler.

En gammel historie i nyt klædebon.

Al sne bestaar av en mængcle smaa, nydelige krystaller har man Jænge visst, og billeder av disse har man ogsaa kiendt før, ruen det var billeder som

Jernbanevogner som kan rystes som en æske for al tøJD!mes fo1· korn, er nu ibruk i Pennsylvania jernba.neselskapcts cenlrals lalion i BallimJore. Vog. uen k_jøres ind paa et slingreapparal, hvor den blir rystet i sa.a at si nlle hjorner og kanter, aldeles· som man 1 haanden ryster en æske e!le1· en liten ka515e for at faa alt ut av den. Den svære jernbanevogn · blir løftet først 1 den ene ende, saa i den andre, aerefter til begge sider og endelig 1 relnmger som ligger mellem de mevnte, og kornet soml fineles i vognen blir paa den maalen likefrem rystet ut. Det tar bare 5~ minutter at raa tømt en stor jernbanevogn paa denne maatcn. mens man før brukte fra en halv lime til lre kvarter paa at utføre det , samme arbeide, naar ,det skulde ulfores P\Cd skovler og Jiaandkrart.

Gamle kasserte spiker kan rettes ut og bli som nye igjen, naar ele blir behandlet paa en liten mMkln som denne. Enhver somr selv har prøvet at reile brukte spiker paa den gamrle maa-' ten ved hjælp av en hammer vd ogsaa, hvilket slt·æ1·somt arbeide dette kan være, hvor langsomt det gik fra haanden, og Itvor ofte det gik m~r utover rmgrene encl over spikeren. lllnskinen her retter paa et øleblik selv en svær nagle eller spiker ut, saa den blir son~ ny igjen, og i store forretninger, hvor tirr aarlig hrukes megen kasse-emballage, vil er sl ik maskin kunne indspare lirtyrlcli~e beløp.

·--~,

Saa makelig kan veivalsning i parker og anlæg gaa for sig ved hjælp av denne nylig konstruerte lille motorvalse.

Fra sit sæte bakpaa styrer føreren clen lille maskin akkurat som man styrer en automiobil.

Levende billeder hvorsomhelst og uten operatør og lenet. Ved hjælp av del apparat som sees her er man islanll til at fremvise levende billeder saa at si paa staaende fot, og hvorsomhelst, ogsaa i et oplyst værelse. Jlfan trykker bare paa en knap, og straks begynder foreslillingcn, uten at man herefter behøver at gripe i.nei. Bi!led-ene viser sig i apparatets øverste del paa er flate der er ca. 1/3 kvadralmieler stor. Øn~ker ru.an billedene projicert paa et større rerret eller paa en væg, behøver man bare at aapne en liten dør l apparatet. Filmen i apparatet er næsten 100 meter lang. Skulde den springe unCler forevisningen sloppet· apparatet automatisk. Dette let haandterlige tilmapparat har allerede fundet stor utbredelse ved avertering, ved foredrag og i ske>ler. Det drives .av en liten elektrorn:otoi: som kobles lil en alm1ndelig lyskonlakt.

Komfyren som koker og steker uten ild og som passer sig selv sees her.

Det er en amerikansk oprfindelse som blir lancert nnc~er der betegnende overskrifl: "H vorlec\e.~ · fmken 192~ slipper at sta·1 - ~· el varm,t kjnkken''. Egenlllg er cl<'1u11.: komryr uten Hel en korubinalion ::tv _en elektrisk ko1uryr og en høikasse: · .i\la11 a11l}ri.nger uulle11 i den dertil bestemte - plar.Is i drn slm'<' .tomkasse, lukker IØk·kel' til og a'1pncr for de11 elekfr1.~kc strøm. Naar strømmen har virke~ · en halv Lime · avb1·y tes tien automatisk - o ! niaten koker nu v,iclere uten strøm" bar ~ l kratt av den varme som allerede er till"orl, - ganske son11 i ~ n almliideliµ høikasse. Og der ka11 ikke være tale 0;!11 al matei1 lægger sig ved eller svis el. ler koker ove1·: Kjøkkenets fe kan try-!(t forlate huset: den m'odemci eventyrgry. te som kokQ•· uten ild, svigter ikl~c.

En kostebindemaskin. Omtrent 1 et aarhuudre har man benyttet durraplantens stilker til at binde koster· av. Jlfou koslebindingen bar indlil foruylig udelukkende fu ndet sted s on~ haandarbeide, og fabrikalionen har derror bare skredet langsomt frem. Nu har ma11 imidlertid i Amerika, hvor den allerede i oldtiden her i farropa dyrkede durraplante ogsaa vokser, konstruert en maskrn, paa hvilken en dw·rakost i en fart blir Li!, idet denne maskin baade samler, ol'dner, fordeler og sammenbinder durraslraaene saa de blir til koster. Med denne maskin kan der bindes he,nved 200 kosler p_aa en dag.

En veddeløpsmaskin i vestelommeformat er en ny form: for. "underholdningsspil. I et apparat av form og størrelse som et w- kan den· 8,delte vi![er 1 midten sættes i e>mdrelende beyægels" ved et tryk paa den lille knap l arka nten. I urets ytterkreds befindrr si·~ Lolv kuler eller "hester·', nunun~rorto fra 1- 12. Naar viseren sættes igang Iotla ler "hestene" sine "stalder" og løper ind i lnderrækken · aoIIIJ er den egentlige veddeløpsbane, og her føres de rundt nv viserne. SGasnart disse <iir gaat istan. stanser ogsaa ~hestene", og eler tildeles hver · ,,hest" et pointtal som sva.rer tlI det paa den fasle skive anførte tal, ut for kvtiket elle1· nærllllest hvilket hesten · er -stanset. Viserne ..,.:: O:;( dermed "hes,tene" '-- drlves Ved hjælp av en fjær sollli spændes. naar rua11 træk"kcr ap uret. ·

Grammofon -naaler av bambus anven des nu i stor ulstrækning paa grnnd ::tv den fine blote tone sollll en gram nroforgjengivelse av sang, ruuslk og lale raar ved hjælp nv demt Det meste av arbeidet ved fremstillingen av disse nanJcr utføres av speciclt konstruerte maski.i1er. Paa billedet sers er slik maskin 1 virksom!het. Pan den findeles bamhusstængene til plugformede stykker 1 ·10. pel av utrolig kort lid, idet maskinen likefrem spyr disse fra sig. Dernæst hærcles de smaa pinder i olje som er opvarmet til ca. 150 grader, hvorertcr de poleres ved at rotere i eu troirnmel som er fylclt med sagmug o;i voks. Tilsiclst slipes· spiclsen paa en speciel n1askin, som kan behandle ca. 30,000 na a ler paa en dag. Og naalene er 1111 rærcligc lil al pakkes og forsendes. s

Pris kr. 4.50 pr_ kvartal.

Nr. 30

35 øre pr. nummer.

Torsdag 28 juli 1921.

~1

45 aaro.

der for dem derhjemme ingen tvil længer_ Selv hustruen turde ikke længer haabe, og baade for sine ba.ms skyld og for at ha en myndig mand til at lede og styre, rakte hun en av husets venner haanden ved alteret. Brylluppet stod, den nye mand indtok sin plads i høisætet, bægre gik rundt spillemænd spilte - og da gik forhænget tilside og ind i gildesalen traadte en· mand med stav i ha.anden og muslingskaller paa kappen og saa forbauset paa brudepar og gjester. Det var ham. pilgrimmen, husets herre, den forsvundne_ Han var opstaat fra de døde, eller hans bleke ansigt, furet: og uttæret, saa ut som om han var det, og hustruen, som kjendte ham igjen, reiste sig forfærdet og saa paa ham . Hvis hustru var hun nu?

Middelalderens krøniker fortæller os allerede denne historie. Det var da en ridder, en korsfarer, en pilgrim. Nutidens aviser fortæller os <!en samme historie. Det er da en soldat, en opdagelsesreisende, en sjømand. Og stadig lyder: Hvis hustiu er hun nu?

Hvad han søkte og hvad han fandt.

Av

B. M. Croker.

(Fortsal)

lød musik inde fra dagligstuen og D er.hvis Ada Sim hadde fulgt sin ven-

Den forsV'!lnclne pilgrim ,-ender hjem og overrasker sin hustru, som staar i begrep med at feire bryllup med en anden mand. Se arlil'1en: "Hvis hustru er hun nu r Originaltegning av E_ Forestier_ -~

Hvis hustru er hun nu?

--oet er en gammel historie som er blit fortalt i alle tider og som man kan opleve den dag idag. En mand Jrar fra sit hjem, han viser sig ikke i aar efter aar og tilsidst tror alle han er død. Og hans hustru?

Ja, hun har ventet og ventet, kanske var hun den taalmodigste av alle, men tilsidst tapte ogsaa hun ethvert haab. Hun giftet sig paany, - og den dag brylluppet blev . holdt traadte en mand ind og saa sig om med et forundret blik paa gjester og brudepar. Det var den

~

forsvundne mand - og hvis hustru va.r bruden nu?

Her paa billedet er det en pilgrim som vender hjem. Av muslingskallene paa hans kappe, hans hat og hans stav ser man at han har gjort den lange pilgrimsreise til de hellige steder. Han var en fornem mand, han hadde avlagt pilgrimsløftet og han var draget bort efter at han hadde sat sin hustru til at vokte huset og styre godset. Man hørte intet til ham aar efter aar; alle trodde han var forulykket, tidene var jo urolige og der var flere valfarere som hadde lagt sine ben langt fra hjemmet end der var pilgrimmer som var vendt lykkelig hjem. Og da saa andre valfarere kom tilbake og nogen av dem kunde fortælle at de hadde set ham ligge døende i et herberge, var

inde istedenfor at 5itte og graate i en krok av verandaen vilde hun ha hørt Mrs. Branner spille Chopin med stor dygtighet.. Senere blev stakkars Barbie jaget bort til pianoet hvor hun med kolde, skjælvende fingre gjorde sit bedste for at faa livet av Schumann; der var. heldigvis fogen som hørte det, for alle flokket sig om bridgebordene som blev sat frem.

Mrs. Villars vinket naadig til sin nye ven og sa: "Jeg hører av kaptein Byng at han har sikret sig Dem til polospillet, han er saa henrykt over det."

"Jeg er ængstelig for at hans glæde er litt forhastet,'' svarte Mallender, "for jeg er ute av øvelse, og jeg tror nogen av de konkurrerende klubber er meget dygtige."

"De mener Mar:rn<lerne - oberst Molyneux's parti? - Jeg skal komme bort og se paa Øvelsene og vinke til Dem med parasollen. Naa, nu b<:gynder de endelig at røre paa sig. La os se at komme sammen med generalen og Nancy Brander."

Generalens ansigt uttrykte idel tilfredshet da Mrs. Brander tilfaldt ham. Her var da endelig en dame som ikke mistet besindelsen, men som husket hvert enkelt korts værdi. Deres motspillere var kaptein Mallender og Mrs. Villars, - den sidste tok sig nydelig ut mens hun gav kort med sine fine, juvelbesatte fingre. Først syntes alle de gode kortene at skulle tilfalde hende og hendes makker! men litt efter litt vendte lykken sig, og de tapte gang paa gang. Mrs. Villars gjorde paa egte spillervis de mest letsindige meldinger i haab om at heldet skulde snu sig, men opnaadde bare at tape rubberen og femti rupier.

Naar Mallender av og til var "blind-

ALLERS _ FAMILIE.- J 0 U R. N A 1:-

4

,

Nr. 30

-

mand" be,nyttet han anlednin- ,-. -..-.. -Miniatursamling av kjendte malenO!r med historisk~tiver. . . ·-·~: det?" Mrs Tallboys vendte sig alvorlig i111ot ham. "Jeg Øngen til at spasere rundt melsker ikke at folk skal tro der lem · bordene og utveksle beer galskap i vor familie. Formerkninger med andre "blindresten mener jeg slet ikke at mænd" eller ved a~ kikke paa Geoffrey er gal. Han har bare de spillende. Ved et av bordeværet altfor længe alene paa ne sat Mrs. Fiske som uophØrMallenoer, og derfor har han lig beklaget sig over sit uheld faat den f;kse ideen. Han er til fortvilelse for sine medspilmunter nok av naturen og forlende. andringen og selskabeligheten De mer ivrige og alvorlige hernede skal nok kurere ham. bridge;;pillere, som den fremHan er en meget tiltalende ung tidige general og Freddy Tallmand. Han er saa likefrem, saa boys, spilte auktionsbridge ridderlig og saa er han saa med sammenbitt energi; her pen." var ingen hØilydte beklagelser "Aa, jeg kan skjønne at han og in gen medlidenhet med h ar b~undret dit porcelæn !" makkereus feil. Her spilte man sa obe"St Tallboys med et forbridge for bridgens skyld. Ved staaendP smil. et andf't bord sat Sir William "Nei, slet ikke, men jeg er Bream, Mrs. Tallboys, oberst svært indtat i ham."

Harris og Miss Miller. Stak"Og han i Mrs. Villars." kars pike - hendes nuværen"Ja, tiltrods for Williams de (og fremtidige) makker misfornøielse gav jeg ham formaaddc ikke at skjule sin Niels Stures død. Efter JIIØ.leri av Gustav Ce d e ;rs t r li !Ill. Lena tilbords. forbitr0lse naar hun spilte i "Det var udmerket, skjønt Gustav Vasa hadde ved sit hof hat en franskmand, Dion ysius . Beurreus, ?Om motpartens farve. Man sier hadde undervist den tilkommende k on ge, prins Erik, i alle da lidens videnWilliam saa fry~ 1 e1ig sur ut. at kortene avslører alle vore skaper, deriblandt ogsaa i astrologi, kunsten at 1."Ulllle læse i stjernene. Da _ Naa, du har altsaa til hensigt daarlige egenskaper, misunErik blev konge under navnet Erik den 14de læste han med Beurreus' hjælp 1 stjernene at "der var en lys mand som tragtet efter at støte ham fra tr0at bruke sterke midler?" defse, skinsyke, tyranni, utaknen", og Eriks hjerte fyldtes av vrede m~ den ubekjendte, "lyse mand".

"Sterke midler? Jeg vet iknemlighet, lavhet, gjerrighet Han )J æret først mistanke til sin bror, hertug Johan av Finland og han anklake hva<l du mener, men efter get ham derfor · for høiforrædderi og lot ham spærre inde paa Gripsholm og feighet. Mallender saa over slot, men senere vendte, ganske 1,11>erettiget, hans mistanke sig mot den unge samtalen jeg hadde med ham paa oberst Harris hvis ansigt adelsmand Niels Sture somt han lot fæng sle og anklage for forræderi En riksforstod jeg at han er fast beblusset foruligende, og hvis dag som blev sammenkaldt i Upsala skulde nu dømme Niels Sture, men enten det nu var fordi kongen var bange for et man &kulde frifind e Sture sluttet paa at utføre sin ide, tykke nakke syntes at svulme eller han blev grepet av den s.indssygdom som han senere skulde bukke unjeg paa min side er lil,:eog utover snippen. Derpaa flyttet ner for, han gjk selv ind i Niels Stures tæ:ng:sel og støtte en dolk i hans saa inl.eressert i at forhindre bryst. Det fortælles at Sture selv trak dolken ut av saaret og rakte den til han sig og stillet sig bak Miss kongen med de ord: ,Skaan mig! Jeg har. ikke fortjent eders unaade! Konham i at sætte sine penger Barbie. Han saa hvor blek gen lot da vaktmiandskapet fuldf øre den blodige daad og Niels Sture blev overstyr paa et slikt eventyr." hun var og hvorledes hendes dræpt. ' "Ja, jeg forstaar at du agter læber <>kalv naar hun famltet at bruke skjØnheten og polomed kortene uten at vite hvad hun skulde spille. Hm hadde den største Jige indtryk. Da oberst Tallboys hadde spillet til at faa grillene ut av hodet paa lyst til at gi hende et litet raad, da hun laast ind cigarene korn han ind paa sin ko- ham med, og vi kan jo ikke mer end gjøre vaklet mellem en konge og en nier, mens . nes værelse, hvor hun netop holdt paa at vort bedste. Men jeg ser, Fanny, at du har latt Mary gaa iseng, saa er det vist bedst hendes makker utaa)modig skrapte med forsyne sine diamwter. ,_ Udmerket som sedvanlig, Fanny ! Mid- at jeg tar paa mig hrillene mine og hegføttene, og mens han stod der la han merke til hendes rike og vakre haar, hendes dagen var førsteklasses. Lammesteken var ter op kjolen din." slanke, yndige hals, hendes tarvelige hvite ypperlig og den nye champagnen virkelig kjole og sølvsmykker; hun bar ingen rin- god."

"Naa ja, det sor,erer jo under dig, men ger paa sine smaa hænder - man skulde VIII. ikke tro at der var tale om forlovelse her. jeg tror nok at alt gik som det skulde og at gjestene moret sig."

Næste morgen v:iaknet Mallender op efSaa gik han tilbake til sin egen plads og "Ja, alle undtagen den ulyksalige Miss ter en altfor kort RØYn ved ordene: "Klokbridgespillet fortsattes med uformindsket iver til klokken et; da kom generalen i Sim, som lignet et dødningehode, - men ken er fem!" og hans første uklare tanke tanker om en tidlig inspektion og brøt op hun spiller jo ikke engang bridge. Hvad var: "Hvor er jeg?" --- Den kolde, friske i udmerket humør. Han hadde moret sig synes du om Geoffrey? Han klarte sig jo luft og lyden av fremmede tungemaal og godt og vundet i spillet. Mallender og Mrs. udmerket. Generthct hører heldigvis ikke utaalmodig stampende hester i hans umidVillars hadde tapt nitti rupier, og hun sa til· hans svake sider. rlan talte udmerket delbare nærhet virket forunderlig paa ham. med et smil idet hun tok frem sin lille por- med generalen og nogen andre mens du Men saa stod det ham pludselig klart at var borte. Du nævnte vel ikke grunden til han laa i sit telt i Indien og at han skultemonnæ: · de spille polo om en time. En kop sterk "Vi faar haabe paa bedre held imorgen, hans reise for nogen?"

"Kjære Fred, behøver du at spørre om te og en kold dusj fordrev søvnigheten kaptein Mallender. Vil De betale generalen og idet hans . saa skal jeg vogn for avgjøre op med S t il 1 e s t u n d e r. sted gjennem Mrs. Brander." den forfriskenMrs. Branders Et lite! utvalg av de mest kjendte salmer, vuggeviser og andre sanger i let harmonisel'ing. de luft vaktes ansigt hadde et hans lyst og Fred hviler over land Ol? bv underfundig utenergi atter til,., 11. tryk da hun ' " live.

SprØitesamlet sine vognene var ~ hansker og an.,J 1J by, allerede paaver ~ de: lar - mer ruer. land dre saker samo - ver l1 \'i - ll'l" O!:! færde for at men for aJ bry~fl.

"F' '' " " " dæmpe det rø" te op. " de støv, og fra Da den sidste alle kanter gjest hadde formyldret folk p latt huset og I I\ fl '" frem tilhest elden sidste auto,... ler tilvogns paa mobil var kjørt -.I il ( sin morgentur. ser. avsted, fulgte til stjer - ne sljerne - ne lll sin sky, smi - kr n1aa - nen • fro Statelige kokMallender med .~. ker, fulgt av " fl.

-" ~ Anthony og ~ydmyge kulier hans løkt over V ,., . ' ' som bar tomtil sit friluftskurver, skyndte 0, lær av haml din aftensang: Slut fred, o, hjerte, med hver sjæl, Alt er saa sWle og saa tyst kvarter, opfyldt Fred med hver sjæl paa jord! som her dig ei fors taar I sig mot basai himmel og paa jord; av aftenens til samme himmel gaar vor gang, Sel over by og dal ikveld · vær ogsaa stille i mit bryst, ren, bleke em·oadskilles end vort sp_or. nu fredens · engel gaar, mange forskjel· du flygtning som der bor 1 1

.. i I~ l

-

::-r

•

~

-~

r

p

I

~

.

r

Nr. 30

pæiske barn blev 1edet avsted paa ponyer eller i vogner for at faa litt bcvægelse mens luften endnu var ren og himlen klar og stranleride. Klokken seks var hele Madras paa benene, og overalt hersket der flid og travelhet. Mens den lette vogn lydløst rullet avsted, saa Mallender sig ordentlig om, og nu forstod han at han var i tropene.

De pr'.'lgtfulqe hængeplanter dækket facaden paa villaene langs veien og over murene svaiet bambustrærne med sine store, noget støvete blader.

Kornbba, hØirØde og gyldne farver glødet og lyste fra alle sider og vakre, grønne papegØier Oøi omkring i banan- og magnolietrærne, selv palmene syntes at nikke velkommen til den fremmede som kjørte avsted over Marmelong-broen til utkanten av Guindy-parken hvor kaptein Byng og tre poloponyer ventet ham.

Efter en kort træning viste det sig at Mallender ikke hadde glemt sine gamle kunster og han var snart i fyr og flamme. H.ms mission i Indien var glemt, han nød bare i overmaal den krnft og livsglæde som strømmet ejennems hans aarer.

Polohm:eringen i Guindy syntes at skulle bli det springbret hvorfra han styrtet sig hodekuls ind i Madras' selskapsliv, og han ddtok nu i en hvirvel av adspredelser. Der var golf og roturer pan Adyar-elven, bridge- og middagsselskaper og som regcJ hal andenhver aften.

Han fik mange ' 'enner i fortet og han holdt paa at drukne i indbydelser. Han var jo oberst TalH-.oys' slegtning, en pen, ung mand som ba::lde spilte polo, golf og bridge, og det var derfor intet under at hans selskap var <:lrnttet; den som stadig hadde første ret til ham var kusine Fanny, og en rolig aften hj~mme med musik eller bridge med Mr5. Villars som makker hadde altid sin tiltrælrning for ham. Som den sidstnævnte tiamE. hadde snaadd var han blit rigtig godf' venner med hende.

Desværre vakte dette venskap i hØi grad Sir William Bre'lms vrede og skinsyke.

"Hvad Mrs. Villars saa i den grønskollingen var ham en gaade." Denne staute, seksti aars gamle mand var umættelig i sit krav paa Mrs. Villars selskap. Han kunde ikke undvære hende som ledsagerske ved golfspillet og p::i.a automobilturer, hans torfængelighet ·var at bli set sammen med den vakreste dame i Madras. Sir William eiet en pragtfuld aut~mobil og, tilfØiet man hviskende, seks tusen pund om aaret.

Oberst Tallboys h!'ldde en udmerket ridestald, ridning var stadig hans passion og hver morgen red han ut paa en fin, sort hest, ledsaget av '>'.!~mange av sine gjester som han kunde bevæge til at følge sig.

Mrs. Villars yndet ikke at staa tidlig op - egentlig hellc::r 'kke at ride - endskjØnt hun nok likte at vise sig i en klædelig ridedragt, og hun kunde godt finde paa at ride sig en aftentur, men bare paa en paalidelig hest og i skridt. Det het sig at hun fil( sting i siden av at ride i galop, men sandheten var at den -•:ikrE> damen var en stor rædhare.

Hver eneste aften viste Mrs. Villars sig :i et nyt toilette, <let ene mer straalende end det andre og det var Mallender umulig at avgjøre hvilket klædte hende bedst - det sorte, det ro!':enrøde, det rØkfarvede, det hvite eller det blekgule - den vakre enke saa like vakker ut i dem alle. Hun

ALLERS FAMILIE - JOURNAL

"!"~-= · ·

-

5

væske lil hendes fødselsdag."

"Fødselsdag? Hvad er det for .noget sludder? Den er jo i oktohl:r."

"Saa 9 - - Ja, men da finder hun det kanske praktisk at foire den flere ganger om aaret. I~aaraftes da vi sat utenfor følte jeg mig virkelig i hØi grad tilovers jeg ventet lwert Økhlik at se Geoffrey falde ned paa knæ paa marmorflisene."

"Slucder. Som du snakker, Nancy!"

"Ja, jeg har nu engang faat evnen baade til at se og snakke. Si mig forresten, Fanny, er det virkelig din mening at la dcnn'.! affæren utvikle sig videre -- ' vil du virkelig at Geoffrey skal gifte sig med din ,gamle' vc.ninde ?"

"Nei, slet ikke, din lille tosse, og det tænker ikke Lena paa heller ."

"Naa, du mener hun har andre fisk paa kroken - en stor fisk til og med! Naa - jeg Ønsker ham tillykke naar han f Ørst spreller i garnet."

Den ordf'n som præget Tallboys' store husholdning var stadig en kilde til beundring for Mallender. Det syntes ikke i mind5te maate at virke forstyrrende selv om <ler kom tre-fire, ja, selv et halvt dusin nye gjester til huset. Alt gik som efter en snor, der blev sørget for alt og alle og allikevel kunde enhver komme og gaa som han haddf' ]yst. Der var ingen tvil om at sjælen i dette hjem var født til at organisere og at det var en kvinde som var i besiddelse av P.n sjelden takt, godhet og selvbeherskelse.

Geoffrey bodde <::fadig i sit telt og foretrak det langt for et soveværelse inden dØre. Han nød det uvante - den friske morgenluft som sivet ind i teltet, og det moret ham fra sengen at kunne iagtta det stride, gule græs som farvedes rosenrødt av den opgaaende sol mens fuglene vaaknet i buskene. Nogen gjester var reist og andre hadde indtat deres plads; blandt de sidste var der noqen bekjendte av Sir William, deriblandt et nygift egtepar, kaptein og Mrs. Harcourt Wylie, som paa Sir Williams opfordrini; hadde mottat indbydelse til Hoopers C:ardens.

"Min fætter og hans kone,'~ hadde Sir WiJilam sagt til .cJem paa sin brautende maate, "er de mec;t gjestfrie mennesker i clette gjestfrie land. Df' holder aapent hus, har en udmerket kok og er de elskværdig-· ste verten av verd~n. '' · Wylies som var først i trediveaarene var av denslags mennesker som kan passe ind i ethvert hus. De rlanset godt og utrættelig, spilte udmerket br5·ige og de var baade i klær og tale høist moderne.

Kaptein Wylie sorn aldrig talte om sit regiment var en mager mand med et elsk-· værdig væsen og en behagelig stemine.

Han var meget velsoignert og meget fornøiet med sig selv.

Hans frue var meget slank og elegant; hun hadde smaa, regelmæssige træk, smaa aarvaakne Øine og et evig, vindende smil.

De perler og diamwter hun gik med var vidunderlig godt eftffgjort.

Sir William kjendte _d em bare ganske flygtig og man vissle egentlig il(ke noget om dem, men de. var altid livlige, oplagt til hvadsomhelst o:~ d<'t lot til at de hadde bekjendtska!)er i den fornemme verden.

Den som ikke kun,fo like Wylies var Nancy Brander; hun fan<it at Mr. Wylie var

~-..--·~;,'!!"-··

Mcrkeli!J hodeplagg i Japa:i.

Japanernes nalionale klrodedragt er i ett og alt forskjellig fra europæerncs; istedenfor stov:er brukes de underlige koturner so1llJ see:; hl>r pua billedet og hattene - hvis de i det hele tat bruker dette k lædningsslykke - er i regelen av likesaa pudsige fasonger. De "omvendte papirkurver" som vore •to jo panere her præsenterer sig i, er nu ikke almindelig mode, det er bare en ganske bestemt slags folk som bærer dem, nemlig de saakaldte "Kom~so", som har kjendt bedre dager, men for hvem det er gaat lilbake og som i den anledning maa ernære sig som vandre.nde galesangere og musikanter. For at være nkjendt av omgiv elsene anbringer de disse ,.bolt~ r' over hodet; de er meget !etle og flettet av tyndt slraa, som ikke forhindrer eie_rmæ nden e i at spille el ler syn"e cl!er - om fornødent - at holde øie med de smaapen::er der kastes til dem som belønning for deres m.1 sika'ske . præs!ationer. De merkeli~e .. ljaarrlsangere" <'r fotografert utenfor det berøm1e Ch1onintempel i Kyoto, et prrc,qlig, gammelt buddhistkloster, hvis ind!!ang, som s ees her, er overdaadig utsmykket med drager og myliske fi@rer, mens en lang suite stentrapper fører fra porten ind til selve tempelbygningen.

raadførte sig utvungent med Mallender om sin paaklædning, t.liskuterte sine kjoler, hatter og kaaper m~<l ham og betrodde ham at hun var frygtelig Ødsel og elsket pene klær. "Si mig Il'l hv:llzen av mine kjoler De liker bedst ?" <>a lmr og saa paa ham som en attenaars pike.

"Den De har paa Dem," var hans ridderlige svar.

"Aa, nu smigrer De, men naar De skulde vælge ?" fortsat.te hun utaalmodig, - de sat netop paa verand2.en med kaffe o~ cigaretter.

"Aa, jeg - tror jeg liker bedst den blaa."

•. Den blaa ?" gjentok hun. "Hvorfor? De fleste herrer pleier ellers at foretrække sort eller hvitt."

"Jeg liker den Plaa kjolen berst fordi den hadde De paa Drom første gang jeg saa Dem." Mrs. Villars klapret ham paa armen med sin smale, hvite h·1 'md.

Nancy som netop befandt sig indenfor synsvidde bemerket til sin tante : · "Fanny, se hvorledes . Lena Villars koketterer med Geoffrc.y - han har forresten forært hende en nydelig guldhaand-

I6

ALLER S F A MIL T·E - J 0 URNA L

ondskapsfuld og p::ntrængende, og at hen- satte virkning - mnn blir glad tilmode av des mand var en vrJopdragen, men litt for der;. Tør jeg be orn en dans til.?" nysgjerrig snob; meo hun var saa fornuftig Mens Miss Mille... ~tuderte sit dansekort l:lt beholde sin mer~iJ1g for sig selv. kom hendes mor an<:tigende pyntet med sin Def første bal Mallen.der overvar var hos bekjendte grønne :fjær og med oberst Hartlans Excellence guvernøren, og det var en ris under armen. Beg,qe saa meget misforelimrende fest. Mdlcnder danset meget med nøiet ut og obersten ufhrØt straks: .. Barbie, husker du ikke at dette er min Mrs. Villars og kou"cr·serte hende mellem <lansene, mens han med stolthet la merke dans? Hvor hardn været hen~e? Jeg har til hvor søkt hun var. og hvorledes hun 1ett efter dig overalt. Bli med herover, jeg blev fulgt av beun,-1rm1de Øine overaV. Hun har en vis-a-vis," og med et haanlig blik saa henrivende ut i eIJ dragt av guldgul paa Mallender trak han avsted med hende. silke. En stor gyMw sommerfugl spredte Hendes mor derimot blev tilbake og kapsine vinger ut over kjcJens empireliv, smaa ret sin datters kavaler.

"Aa, kaptein Mallen<ler," læspet hun idet Eommerfugler holdl sammen guldmordraperiene· over det trange skjørt, og et guld- hun koket viftet meJ sin grønne fjær. "De baand var snodd o·n hendes vakre, klas- u jo en slegtning av mine allerbedste vensiske hode. Og denne · ballets dronning ner, av Tallboys. Jeg har kjendt oberst Tallhadde beæret ham meo to danser og bord- . boys i over tyve a::i:r, og jeg f Øler det som dansen. Hun danset guddommelig og mer om jeg kjender Dem ogsaa. Vil De ikke end en "væggepryd'· fulgte med Øinene det være den barmhjertige samaritan og skaffe mig et glas champ~gne, ellers tror jeg jeg smukke par. .

Foruten med Mr.:>. "Villars danset Mallen- besvimer." rEngstelig for I\+ hun skulde iverksætte <ler 6gsaa med Mrs. \Vylie som førte sig t>fter alle kunstens regJer, med Nancy og ~in trusel skyndte kaptein Mallender sig at Fanny og mange anJ.rc unge pene damer ~ opfylde hendes øns !~e. men der var mange ved buffeten og han maatte vente - slik deriblandt Miss Miller. forekom det ham - w evighet. I mellemHun var· søt og yndig og rødmet da han tiden pratet hun lØ"' og koketterte efter bedrngagerte hende, og cb de hvilte mellem to ste evne. . Hun hadde engang været en danser saa han for første gang at hun hadde skjØnhet i en ensom fji>ldby. Mallender lytdeilige mørkeblaa Øin<::;. tet til hendes kritisl{e og ondskapsfulde beMiss Miller fortalte ham at hun av det merkninger om de tilstedeværende, og Øvrige Indien bare kjr:ndte Cannanore paa mens .han betragtet he:r:::des tætsittende, rødvestkysten. brune Øine og smale, hrtarde mund følte han "Der var De vist ikke paa mange baller," den dypeste medlidenhet med hendes datsa han. ter. Da de atter gik ind i halsalen blev der "Nei, der var faa damer for stedet var saa spilt en vals og den livlige dame skyndte fugtig. Vi hadde b::i.re etpar dansemoroer sig at si: "Jeg vet at De ilrke er optat i denne valhvor vi maatte danc;;e paa· tepper." ,.Ja, det er jo ikk~ heldig. - Var det ikke sen, kaptein Mallen<ler, vil De danse litt med mig?" Og før hendes offer hadde tid til Dem jeg saa tilhest idvg?"

"Jo, paa en gammel artillerihest som er at gjøre motstand, var han ute paa gulvet saa stiv som en pir1de, men jeg glæder mig med oberst Harris' tilkommende svigermor.

Som de fleste an~lo -indiske damer danset til næste gang, fo-r oberst Tallboys har lovet at jeg skal faa ride ,Naughty Mary'." Mrs. Miller meget godt; hun var slank og "Virkelig?" utbrøt han. "Den er forresten Jet og hadde mange. aars ustanselig øvelse.

Hendes ansigt so'n nu hvilte ved hendes meget vanskelig at ride." , Ja, men jeg liker den godt og jeg er herres skulder uttrykte den mest fuldkomne triumf, da hun, mor~n til en voksen datvant til uregjerlige l;ester." ter, og som ellers var nødt til at ta tiltakke "Hvorfra? Fra Cmnanore ?"

"Nei, der hadde vi hare stuter, men fØr med de daarligste kavalerer, nu danset jeg kom hit til Indie11 red jeg meget, for "Mon reve" med en av de mest omstridte jeg tilbragte altid mine ferier hos min unge mænd i Madras. Hendes glæde blev imidlertid av kort vadghet, for musikken fa".'3 gamle barnepike paa en farm hvor de opdrættet racehe_stcr og red dem til - de- ophørte omtrent straks. , res hester var berømte" · "Det kan man k!llclc dans," utbrøt hun.

"De har altsaa ·med andre ord kunnet ride "La os nu finde os en hyggelig krok!"

Men Mallender saa. uforstaaende paa hende før De skiftet tænder?"

"Ja, det tror .ieg. næsten," svarte hun og efter at ha fØrt hende bort til en ledig stol trak han sig tilhake med et buk og den sm~lende og blottet en ulastelig perlerad. faste beslutning at h '.:I n ikke oftere vilde "Hvad lærte De for noget mer der?"

"At melke og )? jerne smør, opdrætte utsætte sig for at hJi hendes kavaler.

Ved det næste store bal som blev avholdt fjærkræ og en hel flel andre rare ting." i det ærværdige St. G·':orges fort var Mal"For eksempel?"

"At kjøre med '>l::iamaskin," lo h1-m mun- Jender paa sin po~t. Han sikret sig danser ,ert "Skal vi dansf! iitt til fØr musikken med Nancy, Mrs. Villars, Mrs. Wylie og en holder op ?" del pene unge pikPr, men holdt sig i tilbør. Mens de hvirvlet rundt i trængslen lig avstand fra Mr.~. Miller idet han fuldtæ.nkte Mallender med medlidenhet paa at i:tændig oversaa h~ndes ·smil og hendes vendenne ualmindelig pc.ne og muntre unge lige vinknirig.

Ikke desto mindre danset hun hele aftepike som elsket lancihvet og dets fornØielser skulde kobles M-i.mmen med sin fars nen som ·en rasende, mens lille Miss Barbie kammerat, oberst J;arris. blyg og mismodig ':>at over størsteparten av: "Har De lyst paa en forfriskning?" spur- aftenen med sin tyl~ke oberst. te han og banet sig vei til buffeten. "Iskake, lemonade ellPI champagne?" ,,Tak, lemonade Jeg drikker aldrig vin.

Jeg drak engang et ~ tort glas champagne i IX. de~ tro at det var ingefærøl, men bakefter --" · Efter at ha været utsat to ganger, fandt "Saa syntes De 'lt gulvet reiste sig op endelig den længe imØlesete polokamp sted. og dog Dem i ansigiet," fuldfØrte han smi- Ob~rst og · Mrs. Tallbl)ys forsømte aldrig lende. en kamp. Den iltre lille mand som tidli, Nei, rigtig sa'l gal~ var det ikke, men gere hadde været en ivrig spiller kjendte it:6 blev <;aa fortu'Y·let og ilde tilmode." de fleste av delt9.gern<:' godt og kunde be"Champagne ple;."'..r ellers at ha den mot- dø~e deres cl;t:;\L·Cer. Den avsluttende

Nr. 30

kamp mellem "M-3.t·acderne" og "Bokfinkene" skulde find~ sted torsdag aften og bragte hele MadB:. pw.t benene. Begge lag var i god konditi :o, og da "bokfinkene" vandt efter en hids1g l,amp med seks maal mot fem blev der Yold~ om jubel og bif ald.

Kaptein Byng m.:.:ttuk pokalen av guvernørfruens haand, 0g da Mallender sluttet sig til selskapet fr'l Hoopers Gardens fik han sin velfortjente del av rosen. fordi han med sin sikkerhet og dygtighet mer end engang hadde reddet spillet. Oberst Tallboys red fra den ene '5ruppen til den andre paa sin pony, stolt og 1ykkelig, og Mrs. VilJars som saa skjØn ut med sin store, fjærbesatte, hvite hat saa paa sin helt med et forførende blik.

Denne Sirene hadde utvilsomt fanget Geoffrey i sin garn, og 1ian var aldeles blændet av hendes bedauende personlighet. Lena Villars var ikk~ alc:ne vakker, men hun hadde en blid, ind<>migrende stemme og et meget charmerende væsen. Hw1 var egentlig ikke hvad man lrnlder en klok kvinde, og det indrømmet hun selv aapenhjertig; men hun hadde en forkjærlighet for at lytte til kloke folks tal~; i bridge var hun nærmets dumdristig, <)g hun tok sig altid udmerket ut. Hendes hvite kjoler og hatter virket ganske andP.rledes end andre damers, saa friske og nystrøkne og utrolig flatterende som de alhri var. En aften da hun sat paa verandaen med et slør om hodet forekom det Mallc.'l<ler at lnm lignet Madonna - eller en en~el. Den unge mand var som hypnotisert - som beruset av hende - men han elsket hen<le ikke, han var bare hendes tjener, hen l~s ydmyge slave.

Sæsonen nærmet ~1g sin slutning og gje~tene paa Hoopers Gardens svandt ind i tal; nu var der bare 1\irs. Villars, Nancy, Sir William, egteparret \Vylies og Geoffrey tilbake. Folk stod i begrep med at dra tilbake til England ell<'r træffe avtaler for den aarlige reise op i f1cJdene.

"Du følger naturligvis med os, Geoffrey," sa obersten da de sat i røkeværelset efter frokost. "Der sku du faa lov til at ride og streife om av hjertens lyst; din dumme ide har du vel nu slaat ut av tankene?"

(Fortsættes.)

-

0---0-0 -

Det første smil. dag er nog"!t , vigtig skedd.

Det var som kilder sprang.

Et blidt, lyksal1g smil blev ledd: min søn, min lille gut . har ledd idag for første gang!

I

Min lille gut, saa har du lært, at <ienne smertens jord, hvor meget gjøres trangt og svært, allikevel kan værf' værd et smil til far o·g mor.

Og dette første glimt, jeg saa av din beviss~e sjæl, det gjemmer jeg i dager graa, til livets tunge riØr og slaa er smækket bqk min hæl.

Det kom som blomst der aapner sig i solskin efter nat. - Skjønt støvet veien er for mig, saa smiler jeg igjen til dig, min egen, lille skat.

V. F. B. - 0-0-0~

Nr. 30

ALLERS FAMILIE - JOURNAL

Cartouche og hans bedrifter.

I

-o-

et av de ældgamle kvarterer paa Menilr.10ntants høidedrag i Paris finder man i et gammelt, forfaldent hus en liten vinkjelder som heter "Pistolen". I en sten i muren er mdgravert nogen ord, som fortæller at her blev røveren Louis Dominique Cartouche fanget ved forræderi og ført til retterstedet. Det var i november maaned 1721, og de to hundre aar som er gaat siden da har ikke latt Cartouches navn bli glemt. Hans bedrifter er kjendt av ethvert barn i Frankrike endnu, der er skrevet en litteratur om ham og han staar endnu i offentlighetens bevissthet som den eventyrlige, fantastiske vaagehals som med en haandfuld mænd tok kampen op mot konge, dommere, politi, gendanner og hele den kongelige arme.

Cartouche kom fra et parisisk hjem hvor faren var bødker. Da han hurtig blev kjed av baandkniv og sag løp han bort med noger zigøinere overfaldt folk paa landeveiene, røvet hester, spaadde folk, blev forlatt av zigøinerne, vendte tilbake til bødkerverkstedet, blev atter lommetyv paa markederne og skulde netop paa farens foranledning spærres inde i St. Lazarefængslet, da han lugtet lunten og forsvandt. Derpaa fik han samlet om sig et halvt snes av sine likemænd, man dannet et "kompaniskap" og dermed var Cartouches bande traadt ut i verden. Den behersket .;;aa at si hele Paris og halve Frankrike i de seks aar fra 1715 til 1721.

Det var en merkelig tid og den egnet sig godt for dumdristige mænd at komme frem i. Landet var utarmet, man saa bønder spise græs paa marken som kvæg. Hoffet var glimrende men folket var i den dypeste elendighet, den ene halvdel av Frankrike tigget av den andre halvdel, skattene var forfærdelige og blev indcirevet med ubønhørlig strenghet av de finansmænd som hadde forpagtet dem. Avskedigede soldater uten pension fyldte !an~ det, røverier var almindelige, at man slog ihjel en skattefoged blev nærmest regnet for en god gjerning. Opløsningen bredte sig, svindel og spekulation likesaa og tilsidst forstod man neppe at skjelne godt og ondt. Man drak paa kongens sundhet, man hængte hans embedsmænd naar man kunde komme til det, og da embedsmænd og soldater aldrig saa lønning, skaffet de sig sit underhold ved at plyndre boqerne og være medhjælpere for røverbandene. Den smarte, dumdristige, menneskekjender Cartouche hadde tat alle dis,se forhold i betragtning da han begyndte sin krig. Hvor mange medhjælpere han hadde hat saa man bedst da han endelig blev fanget og halvandet hundre soldater samtidig deserterte fra sine regimenter av frygt for at bli røbet og straffet.

Cartouches første store kup var at overfalde og plyndre postvognene paa landeveiene. Postillonen blev skutt ned, hestene spændt fra, passagerene tat ut av vognen og alt hvad der var av værdi blev ranet. Det kunde hænde at man ved et slikt kup fik opimot 60- 70.000 francs i kontanter. Dernæst slog man sig paa utplyndring av butikker og rikmænds huser. Man omringet huset ved nattetid, Cartouche og hans mænd var msskerte og bevæbnet til tændene og i regelen var der ingen som vaaget at gjøre motstand. For at bli av med varene og de andre røvede saker i1adde Cartouche et halvt hundre kvinder i sin tjeneste, og desuten var der neppe en vinkjelder i Paris som han ikke hadde forbindelse med. Men kvindene blev ikke bare brukt til at skjule og sælge varene, de tok ogsaa plads i fornemme huser som tjenestefolk og ga saa Cartouche et vink om naar det yar beleilig at gjøre et ku'.P. Vinskjænkerne som ogsaa drev gjestgiveri skjulte Cartouche og de øvrige av banden naar jagten paa dem blev altfor voldsom. Men det var ikke de eneste hjælpere. Man paastod at mindst halvdelen av politiet var i hans tjeneste, at de fleste gendarmer var hans spioner c:ig at en mængde embedsmænd fik bestikkelser av ham. Men det aller vigtigste for ham var at saa at ·s i hele det jevne folk var paa hans side. Han hadde, og ikke ufortjent, faat ry for at være "den ædle røver", manden som tok fra de rike og ga til de fattige, og forresten var de lavere la;5S forbitrelse mot regjeringen, embedsmændene og særlig skattefogdene saa dyp at man frydet sig naar der var nogen som kunde ta kampen op mot rlem . En nat '",raf Cartouche en mand som stod ' begrep meJ

at hoppe i Seinen for at drukne sig. Han fik manden trukket op, han fik vite av ham at han den næste dag skulde betale 27.000 francs og at han vilde bli pantet. "Gaa bare hjem og sæt Deres kreditorer stevne til klokken 10 imorgen aften saa skal jeg betale," sa Cartouche. Manden takket dypt rørt, Cartouche kom og saa stuen fuld av skatteopkrævere og pengeutlaanere og han betalte de 27.000 francs og lot dem gi kvitteringer. Derpaa lot Cartouche den nu lykkelige mand gaa tilsengs og trak kreditorene med sig bort til en vinskjænk, hvor man vflde drikke et glas paa kongens velgaaende. Paa et mørkt hjørne blev hele flokken overfaldt av et snes bevæbnede mænd som slog dem ned med knipler og tok igjen de 27.000 francs.

Det var naturligvis Cartouches bande.

Var Cartouche elsket av folket, saa næret gendarmene en sand rædsel for ham. Han skaante dem ikke, deres liv spilte ing en rolle for ham og aldrig kunde de vite sig sikre. Der var efter en særlig vellykket utplyndring av en skattefogeds slot utsat en pris av 20.000 francs paa Cartouches hode, og herolder red omkring paa torvene og læste op dette budskap fra parlamentet. Da de kom til pladsen foran Notre Dame og nævnte Cartouches navn, var der en stemme i folkemassen som skrek: "Cartouche, det er mig! " I næste sekund tok herolder, gendarmer og borgere flugten. Hist oriene om hans tlumdristighet var utallige. Engang hadde han i otte døgn været jaget av politiet, og han længtet efter at faa sove i en ordentlig seng. En ung pike som hørte til hans bande var kammerjomfru hos markise de Boufflers. En aften hun var ute omringedes huset av banden, Cartouche snek sig ind i det og kom ind til den gamle dame, som blev forfærdet ved synet av denne mand med pistoler i beltet. "Frue," sa Cartouche, "jeg er den berygtede røver Louis Dominique Cartouche. Jeg har en uovervindelig trang til at sove i en ordentlig seng inat. Deres kammerjomfru Justine er ikke hjemme, Deres kammertjener heller ikke, jeg lægger mig i hans seng, der vil ikke bli gjort Dem .den mindste fortræd, men det kan ikke hjælpe at rope om hjælp, for huset er omringet. Jeg skjuler mig et øieblik i sideværelset. La Deres tjenestefolk dække bordet. Jeg er sulten." Det blev gjort, Cartouche spiste med god appetit, den gamle markise næsten moret sig over eventyret og sa hele tiden: "Er De virkelig Cartouche ?", og derpaa la røveren sig i kammertjenerens seng og sov til ut paa morgensiden. Otte dager senere fik markisen en kurv champagne sendt med et brev, hvori der stod: "Fru markise, Deres champagne er ikke god. Her er en bedre. Tak for sidst. Deres gjest: Louis Dominique Cartouche." I Quinquampoixgaten blev der dengang holdt enslags fondsbørs dn blev overvaaket av politiet som skulde hæve en skat av omsætningen. Cartoucile og nogen av hans mænd forklædte sig som politi, indfandt sig i gaten og

7. -~ - ~".::::,

Med en nok bevæbnede mænd stanset C:irtouche post· "agnene paa landeveiene og plyndret passagerene ror alt hvad åe hadde med sig.

røvet alle spekulantenes penger, ialt over en halv million francs . Efter det skrik av indignation som da lød maatte regjeringen gjøre en kraftanstrengelse. Flere kompanier soldater blev utkommandert .og man fandt Cartouche nede i nogen undarjordiske stenbrudd. Han flygtet gjennem. dem, kom gjen-

7 nem nogen vinkjeldere og naadde ind i en rikmand~ hus. Det blev omringet, takene i nabolaget besat, nu hadde man Cartouche. Men den hurtig<!, behændige lille mand krøp gjennem skorstenen sprang op paa dens øverste kant og holdt en haanlig tale

Cartouche og en av hans rnænd som var bilt ranget mr d h<un hadde brutt op flis ene t cellens gulv og var naaelå lnd 1 en rr ugtliandl ers kj elder, åa en gj øende hund røb H dem. Frugthandler en og hans folk kom t il og grep de to flygtninger, som hadde væ1et saa nær ved at raa sin frih et igjen.

til soldatene. Saa løp han over takene, forsvandt i en skorsten, kom ned i et kjøkken, fandt en kokkedragt, tok den paa og gik ut av huset. "Har I faat fat i Cartouche?" spurte han soldatene paa gaten. "Nei, men vi har ham i saksen," svarte de.

"I faar ikke fat i ham," sa Cartouche og gik plystrende bort.

Der var ingen som kjendte Paris som han. Han kjendte alle stenbruddene og de gamle katakomber, han klatret over taker og gjennem skorstener, han undvek fra alle de fængsler han nu og da trods alt blev sat ind i, det var som om murene selv aapnet sig for ham. Alle steder hadde han hjælpere : fra embedsstanden, som fik tiende av ham, til gjestgiveren, som var hans hæler, og jµ veleren som smeltet om hans stjaalne juveler. Omkring aaret 1720 regnet man at der var over to tusen personer som var i hans tjeneste eller tjente penger paa ham, og sin hær hadde han inddelt paa militær maate i sektioner som kommandertes av hans mest betrodde mænd. Der utkom ukeblader som næsen udelukkende handlet om ham og alle de fantastiske bedrifter man tilla ham, paa hjørnene • sang visedigterne om ham og naar han var ute paa sine togter i provinsbyene næsten savnet man ham i Paris. Ingen trodde det nogensinde vilde lykkes politiet at fange ham, og da det allikevel skedde var det bare ved forræderi. En av hans mænd som hadde forlatt ham anga ham, og en 1.lat blev han overrnmplet i gjestgiveriet "Pistolen". Endda var det paa et hængende haar lykkes nam at f!ygte fra fængslet "Conciergeriet", og han hadde allerede brutt op gulvet og var naadd ned i kjelderen til en frugthandler da han blev grepet. Torturen formaadde ikke at faa ham til at angi kammeratene, men da ingen visste om dette, men frygtet at man hadde pint ham til at tilstaa, saa man hundreder av soldater, politimænd, embedsmænd, guidsmeder og andre medhjælpere flygte og skjule sig. Den 27. november 1721 .blev han henrettet paa Greve-pladsen foran raadhuset. Over tyve tusen mennesker overvar henrettelsen og i flere dager sang hele Paris sørgesanger over "Den ædle røver Cartouche".

Man anslaar antallet av de bøker som er skreet om Cartouche til at være trykt i over firti millioner eksemplarer. Saa populær var han og er han endnu i et helt folks Øine.

~

8

ALLERS FAMILIE-JOURNAL <.4.·

Nr. 30

Fra filmens broqede verden.

Naar et av "Famous Players" filmateliers i Los Angelos i Kalifornien er fuldt belyst, og der arbeides med optagelser. Der oplas ror oieblikket scener av tre forskjellige film paa tre sleder i at.elierel, og de mange overlys.. lamper kaster et blænclende hvi Il skjær over deL slore rum.

·<__,

Den spændende scene i en av "Vitagraph"s vaagehals -film. Forbryderne har spændt en slaalkabel tvers over veien, saa fo.rfølgernes bil er blit løftet op, og de er blit stanset.

Med spændtc revolvere i hændene avventer man nu at forbryderne vil lrn=e frem fra sit bakhold.

~-

/-:

)~

I .~ .. "

-,

··\

,:(1

De hemmelige dokumenter som vis~r hvem der har arveretten lil det slore gods, er fundet, og filmeren klatrer med sit bytle ned ad lauget.

"William Duncan, en av . "Vilagraph"s clumdrislige filmere klatrer i bænderne alene langs telefontraaden og slipper fra forfølgerne.

Filmskuespill.erinden Viola Dana viser sine knerter og løfter en av sine meclspillende i en arm. Men det er bare et filmlriek.

.l.'liaar man skal opta en scene ovenfra, nlaa man se at finde et godt punkt at opslille opta,,<Terapparatet paa. Skorstenen synes passende.

~­I~ Chaplin, den over hele verden kjendte Chaplin, er her ute for at spille fotball. Men det blev bare et rnaatelig spil, for de medspillende lo saa inderlig av ham, al de glem;le at sparke li! ballen.

Kampen ved avgrunden. Tugthusfangen (manden med de stripete klær) er flyglet fra tugthuset, opsyns;:nanden har indhentel ham, og nu kommer det til en karnp_ ved avgrundens rand. Se husene dyp_t µede ved stranden..

Seierherreinden i en konkurrance i Berlin om, hvilken filrnskuespillerinde som kunde smile paa den mest 111dtagcnde maale.

Den dumdristige flugt. William Duncan er spærret inde l en mølle, det er umulig at komme ut andre veie r, og saa griper han fat i mø!levingen da denne suser forbi ·1nken, OC( lar sig hvirvle ut paa ri'11arken.

Dyret tumoptagelse paa et tak i Berlin. ·!iceneu Filmoptagelse av en panter i frihet. viser en revolverkaop mellem indbrudstyver og op- var et menageritlyr som man filmet i et krat ved dagere1 og operatøren mø.atte med sit optagerappa- St. Loui<; i Amerika. efter at der var utspændt sikkerrat bli med ,o p, paa husets skraa tak, hvor kamP.en lielsnet paa alle sider. Bakefter gik dyret alter ind i burcl foregik,

~n

Nr. 30

AL L E

~

S F A M I L I E - .J 0 U R N A L

9

l\on!J Salomos tempel paa lllorlah bjcr!J 1 .Jerusalem, saaledes som moderne forskere mener det ha• se1 ut 1 al sin blændende pragt og skjØnhet og som man har reJrnnstrnert det 1 en modet I medaljongen øverst sees Omars moske som ligger paa den plads hvor templet stod og hvor man endnu ved utgravninger har rundet rester av det. Nederst vil man se et rids av templet og under a ette rlds en forklaring paa ete enkelte deler.

i-:rdi der ikke var nogen i Israel som forstod at hugge trær som zidonierne".

De maal paa bygningenes længde og bredde som man find€r i 1. kongernes a Palæstina ved verdensog 2. krØnikernes bok stemmer ogsaa krigens avslutning fra fuldstændig overens med utgravninat være en tyrkisk progene, saa modellen av templet, som man vins kom ind under enser her, vil sikkert ikke være meget gelsk protektorat, fremfovskjellig fra virkeligheten . sattes der i England fra visse Med de 183.600 mand bygget kong kredser forslag om at gjenopbygSalomon i ca. 18 aar paa templet ge kong Salomons tempel paa i 13 aar paa sit eget hus. Det· hele Moriah bjerg i Jerusalem. Det viste sig kompleks rummet da ikke bare kongens ved et hurtig overslag, a't skulde slot, templet med forgaarder, helligtemplet gjenopbygges nqgenlunde som domme, allerhelligste, broer, porter og det var i Salomons tid vilde det kosfalder til offerdyr, det har ogsaa hat Rids av templet O!J forklarin!J av de fo1•skjelli!Je deler. ste henimot 1200 millioner kroner, og I t . kongernes bol' 7.- 8. kapitel og i 2. kl'Ønikernes bok 3., 4., 5. kaboliger for prestene, en tronsal til domsdermed blev planen opgit. Men dish--uspitel i det gamle testamente læser rna~ den fuJastændige beskrivelse av avsigelser, det store "hav" i hvilket presionen hadde vakt interesse for Salollemplets og kongeborgens deler. Man finder dem igjen her. stene renset sig og en række andre bygmons bygning og man har omkring i 1) Broen som førte over Tyro110 11) Trefløiet by!)nin!J om den melninger. Om det hele er der gaat en verden med iver studert de rekonstrukjons dal. lemste !Jaard. stor mur, som har skilt det fra den tioner som lærde orientalister og ar2) Libanons sl<oghu~.

(1. kong.

12) Den mellemste (Jaard eller "Det øvrige verden. Det har været den heJ .. kæologer har opstillet. Det billede man bok. 7. kap.) hellige". lige by i byen. Efter de gammeltestaher ser av templet er en slik rekon3) Dobbellport 13) Tra11 op til "Det store hus"'. mentlige beskrivelser har Salomon, hvis 4) Bygningen i llvilken kongens 1f) Det store lins. struktion foretat av englænderne Jotrone stod. (1. kong. 7.)

15) Gaarden ror brændofrene. rigdomme har været uhyre, anvendt hann Henz, · dr. · Gaster, Samuel Schor 5) Tredobbelt port.

10) Do to pillarer Joehim O!J Boas. ganske enorme summer paa det. Det og Japies Neil. Man vil naturligyis 6) Kon(Jens palads. rene henstod. (1. kong. bok. 7.kap.) meste bygningsmateriale har været "hevære tilbøielig til at tro at der i en.

7) Yttermuren som !lik rundt om 17) JJet allerllelli!JSlc. le stener", det vil si vældige blokker, slik rekonstruktion av en for tusener hele det egentlige tempel.

18) Det mellemste taarn. (2. krØ"som blev tilført og hverken hammer av aar siden forsvunden bygning er mer 8) Forgaardcn, hvori foll<et for nik, bok. 3. ~ap.) eller øks ei heller noget redskap av fantasi end ·rea1itet. · Men man maa husamledes.

10) !\fillos lins. (2. lrnng. 12. kap.) jern blev hørt i huset, der det byggeske at man ikke har saa litet ·at holde 9) En trap med 12 Mn, ·som rørte 20) En del av J;ongens slot. des'', endvidere cedertræ i bjelker og sig til. For det første vet man besked til 21) Staldene, i ll\·iJke offerdyrene den nedre del av rorgaarden. henstod. planker "med utskaarne knapper og utom byggemaaten pa~ Salomons tid, . sprungne blomster", kobber, guld og blandt andet · om den eiendommelige symbolik som anvendtes ved opfØrelsen av enhver denne beskrivelse stemmer saa nØie overens med sølv. Det er naturligvis ikke mulig at si hvad hele større bygning, dernæst har man foretat en mæng- utgravningens resultater at man f . eks. paa flere bygningen ·har kostet, for baade arbeidsløn og de de utgravnin.g er paa det sted hvor templ€t laa og av ringmurens stener har fundet fønikiske byg- materialer som kom fra kong Hi1·am i Tyrus og hvor nu Omars moske ligger, man har fundet en mestres merker, hvilket viser at man her staar Zidon blev betalt med korn og olje og andre namængde murrester som viser bygningens ·omrids og overfor de deler av arbeidet som Salomon ifølge tur~lier, men man kan gjøre en liten beregning endelig har man jo det gamle testamentes beret- det gamle testamente lot arbeidere fra kong Hiram over hvad der . er medgaat i guld og sølv. Der ninger at holde sig til. I 1. kongernes bok og 2. i Tyrus utføre. Til bygningen hadde kongen ut- fortælles i det gamle testamente hvor mange takrØnikernes bok gis der, som man vet, €Il meget skrevet 70.000 mand til lastdrage.re, 80.000 · til at lenter guld og sølv der gik med til bygningen: detaljert beskrivelse baade av hvorledes Salomon hugge paa fjeldet og ·3.600 til opsynsmænd og til takdækning og vægbeklædning, til kar og lysebygget templet og hvorledes han indrettet det, og desuten skaffet kong Hiram ham 30.000 arbeidere, staker; og efter de beregninger man har over hvad

Kong Salomons tempel.

og

. l__;

10

ALLERS FAMILIE - .JOURNAL

en talent guid eller sølv betydde kan man regne med at der i vore penger er anvendt ca. 800 millioner kroner. Der er endog opstillet beregninger, llvorefter alene edelmetallet i vore dager vilde ha kostet mer end 2.000 millioner krone1'. Men man maa huske )!Jaa at værdiene \tar ganske anderledes dengang end nu. - Ved bygningen av denne model av Salomons tempel har man som sagt i første række tat hesyn til beretningene i det gamle testamente. Den som vil studere vort billede bør ogsaa ta for sig 1. kongernes bok og 2. krønikernes bok. Man" vil da ha den fuldstændigste forklaring og beskrivelse.

·Litt hodebrud. c

b

d

e

h

8

Schakop5ave nr. 1850.

Av C.

7 Mansfield, l!o!laucl.

6 (2. pr. i Holl.

Schakforbunds 5 turn. 1918.l S or t: K, D, T, 2 S, 2 L, 5 B 3 12 br.

4

=

2 Hvit : K, D, T, 2 S, B = 6 hr. a

c

e

g

h

Hvit

~jør

i 2 træk

mat

Løsning av schakopgave nr. 1847.

1. D c 2 - c 1, h 7 X T. 2. K f 1 - c 2.

1. , • . • • ., h 7 - h 6 (5). 2. T g 6 - h 6 t .

1. • , • • • ., ellers. 2. D c 1 -

h 6.

Løsning av beregningsopgavene i forr. nr.: 70 elever,

Gaadespørsmaal.

1. Hvmcet ora betegner· p,a a en gang en gud, en planet og et metal?

2. En lærer m.aa ha det uten hode for at kunne teve, og han lever av det med hode. Uten hode spiser han det undertiden. Il vad er det?

3. Hvorledes kan man ved at sætte et utron. foran eu gud forvandle ham til en gudi.nde i

I AI I AI

Al•IA l•IA I AI I AI A/•IAl• I A I AI I AI

Utfyldningsopgave.

De 9 tomme felter skal utfyldes med bokstaver saaledes, at der dannes tre ord son; . kan Iæses · saavel i de lodrettF soml vandrette rækker. Ordene har følgende betydning: 1. En russisk provins. 2. En art grønsaker. 3. En by i Brasi!ien.

Er det mor?

Av Martha LicJttenberg Madsen.

er var ha~rd sjøgang ved Jæder en og det saa ikke ut til t' at bli bedre, saa "Nymfen" hugget i-.:ig yderst langsomt frem gjennern sjøen .

"Det trækker op til storm," sa matrosen som stod ved r oret paa den lille jagt.

"Ja," svarte skipperen sindig ~ han gik frem og tilbake foran ruffen - , men det er jo aarstiden for det ogsaa nu; høststormene kan være haarde nok, i indenriks fart ogsaa."

Saa blev der en pau se ; begge saa op paa de sorte, drivende ~kyer. Paa dækket hvor kapteinen gik, sat en Jiten pj okk paa seks aar pg fQrsøkte at sa-Ue seil paa eg lite!!

Nr. 30

baat; men det gik ikke, for seilene var for han visste nok at det maatte gaa haardt store og fingrene for smaa. til før skipperen for alvor søkt.e havn, og Kapteinen stod litt og saa paa guttens , Nymfen" hadde ikke tat saa faa drØie turer; men naturli~v\s · at ligge her og bli anstrengelser, saa So'.\ han smilende: "Hun vil ikke l:1eil.e godt, og du skulde slaat istykker i nattens storm og mørke heller gaa ned, gutten min, for pm litt be- var jo ht;!ller ikke lyse utsigter. Skipperen gik en, runde paa dækkct for gynder hun at rulle." at se over lukene: dækslasten var surret Gutten reiste sig h~Jvt - men var alli- godt nok - men hv.:td kunde staa for høstkevel for interessert i sit leketØi og satte stormene naar de for alvor brøt lØs ! Og sig derfor igjen. hadde han og gamlP: J Ør gen ikke baade "Far," sa han sna, "hvorfor sier du al- lasten og -- ja, og lille Johns liv at svare tid ,hun' om et skili ?" Gutten hadde farens for alvorlige, rolige træk; men et par spillenLille John, ja - mm hadde spurt om de brurie Øine saa op da han spurte og de det var mor, da han blev lagt i kØien . .Altsaa endnu mer intt>rcssert ut da faren med saa hadde gutten cn:lnu ikke glemt sin tt ·smil svarte: mor, skjønt det vai_· næsten etpar aar siden "Fordi sjØmanden sie1· at et skib er like- hun reiste. som en kvinde : ikke 31tid like let at styre!

"Ja, for re ist var hun, slet ikke d~>tl -- Men nu rnaa du wrnle sammen sakene som lille John mente, men reist en mordine, John. Vi faar uveir." genstund med et 'ltØrre cirkus 'lom hadde John samlet sammen sakene i en kasse besøkt byen, - reist uten at nogen ante som stod ved side11. Men saa spurte han det og uten at la nogen høre fra sig senere. igjen: _. _ Og saa var der det ved hele den historien "Far, .var ~.or hellPr ikke let at styr~?" · at skipper Larsen nu bakefter meget godt J;:>et gav et litet ryk i skipper Larsen og visste hve~ Øer var sl:-yld i at hun hadde gamle J Ørgen matros saa forskrækket · paa forlatt sit lille, va.lr.re hjem. Og det som de to. Men faren 3lrØk sin haand kjærteg- pinte ham mest V'.lr at den som bar skylnende over barnets hode. den, var en som drak og sviret og ikke "Din mor var den deiligste mor som var ræd for at rnist0 alle sine penger i kort fandtes, gutten mjn, glem aldrig det," sa og terningspil, en $OT11 var hidsig og urimehan mildt og saa utoyer det oprØrte vand. Jig, naar han var ujemme og likeglad og "Men var hun let at styre, far?" spurte ødsel naar han var ute. Og denne ene var gutt_e n og vilde som ~ne barn ha fuld be- skipper Larsen ~elv! sked. .

Som han dengang hadde levd sit. liv var ":kanske ikke altid, lille John," sa han det ikke underlig al denne milde og glade stille, "men hun var ·s aa vakker og saa glad kvinde hadde forlatt det som skulde kalog saa munter - hun lo sig gjennem ver- des et hjem - det som engang hadde væden, John - indti\ motgangen kom." ret vakre stuer, men som efterhaanden var "Men, far, da mor saa døde - ?" blit tomme rum med bare det nødvendig"Gaa 11u ned i k<lhytten, sier jeg!" ste i. Det var bare merkelig at hun ikke Gutten saa forskrækkct op, for nu holdt - hadde tat lille John med sig; men hun vilvist faren paa at bli sint. de ·vel ikke utsætte ham for det urolige "Gaa nu ned, John/' lØd det mere mildt, liv hun mente hun vil de komme til at føre og hadde vel ogsaa haabet paa at skipper "for nu kon1mer uveiret."

Og med hurtige kast korn stormen ·- i Larsens gamle mor vilde ta sig av barnet.

Men den morgen <la Lucie var væk, da rivende ryk slet det i 8torseilet som maatte han selv, endnu ikke ædru efter nattens hales ind og det tvtet og pep i takkelagen; Jitt efter kom regnet piskende indover svir og spil stod i den tomme stue og saa . dækket og bølgen0 slog haardt over ræ- paa sin sovende gut, d a var det som om der langsomt blev trukket et taal{eslØr bort lingen.

"Vi maa nok se at komme længer ind- fra hans Øine og han var gledet ned paa under land - litt i læ," sa skipperen og sine knæ foran d~n lille seng og hadde lok ·selv roret, mens Jørgen matros gik bedt en bøn. Hv'.ld. han hadde bedt om forut efter sydvest og regnkappe; John var og hvorledes han }ladde formet sine ord blit forskrækket over det pludselige uveir visste han ikke s~lv bakefter; men siden den morgen var skippl'r Larsen ikke til at og hadde kravlet ned i kahytten.

Det er underlig med den gutten, tænkte kjende igjen, det var ' som om det nu var kapteinen, som han kan spørre, saa alvor- en helt anden perc;on, et helt andet menlig, saa fornuftig. Naa, han hadde jo hel- neske som nu seilte med "Nynifen" og ler ingen jevnaldrende at omgaaes, men som til tider med 'lin gut ved haanden søkte gik her dag ut og <lag ind med sin far og ind til de smaa s~uer i det gamle hjem, gamle Jørgen - "Fars mand", som John kjøpte møbler og pyntet op til - ja, til kaldte ham for h1rt var jo eneste mand Lucie engang kom tilbake.

Skipper Larsen hadde ikke søkt hende ombord, saa der var ingen at ta feil av og forveksle. Men lille John kunde ofte spørre op, men ved sit liv og sine gjerninger haabet han engang at vinde hende tilbake om mer end far r kunde svare paa for han visste 'lt hun undertiden søkte i;om nu dette her med moren, - det blev slet ikke saa let me<l tiden at svare paa alle oplysninger om lille John, skjønt hun aldrig senere hadde været i den lille by derde spØrsmaal som vi1de ko~me. hjemme. · Saa kom J Ørgen tilbake og overtok sin post ved roret og kapteinen gik ned for selv at ruste sig tiJ natten som vilde bli Hvor stormen pep og hylte denne nat! drØi. Paa kahytgulwt laa lille John og ,.,Nymfen" blev som en ball kastet frem og sov, træthet og j~gtens rullende bevægel- tilbake og dækslastr.n begyndte under knaser hadde dysset .ham isøvn; faren la et ken og braken at forskyve sig. teppe om ham og lØf tet ham op i kØien.

"Dette her gaar ulclrig godt," sa Jørgen "Er det mor ?" sp .U'te gutten, men sov matros og holdt knmpagtig paa roret.

"La os da i Gud.::: navn se at naa havn," igjen uten at faa svar.

Saa tok skipper Larsen sydvest og regn- sa skipperen, skjønt han selv tvilte paa at kappe ned fra knaggen og skyndte sig op. det vilde lykkes dem. Og det blev ogsaa en "Vi kommer nok li1 at søke havn er jeg drØi tur, hvor nogen tønder gik i sjøen og ræd for," sa han da han igjen stod paa hvor storm og bØlgc:r slog istykker, rykket dækket, "ellers kan d{'tte her let gaa galt." i luker og kabys og knækket bougsprydet, "Hun kan nok ta en tørn endnu," mente da de naadde havnef)"ret, hvpr de gik til ;:lµkers. gaml~ J~rgC!! ~!! ~!llW~ l:>.ernlige!!<!e,. for 0

1

Nr. 30

ALL E R S F' A M IL I E - J 0 U R N AL

11

Lille John vaakrn~t først i sin kØie da nat- hvor ringene og tr~tpezen svingte deroppe - paa hendes shnke figur, hendes tykten var over og faren overstaat ·og da lille og selve cirkustaket slog smeld op og ned ke, mØJ?ke fletning :-:l()m sat i en stor knute John opdaget at der !aa en by ganske tæt - op og ned. Det hylte og pep næsten i nakken og paa en fin liten Øreperle med ved, vilde han naturligvis ut at spasere; men værre end ombord i "Nymfen", det knaket en slange. Jørgen matros var langsom til at tænfar sa nei og lille .IoI~n var ikke langt fra og braket. - John listet sig længer ind at g_raate. Far gik til og med tilkØis, for for at komme i læ - saa med et var det ke og til at finde rede i livets forviklinnatten hadde været anstrengende og veiret likesom det hele lØp rundt for ham, som ger; men allikevel var der her noget som saa ikke ut til at bh stort bedre foreløbig; han stod der og stirret op i hØiden - som dæmret for ham, noget som maatte ordnes men indenfor fyret og bølgebryteren laa om teltet begyndtc at svaie frem og til- inden altfor længe. man saa nogenlunde i læ. Far sov og var hake - en !masen ~ en braken - nogen Og saa tok han .Jen lille John som fremdeles laa med lukkede øine. altsaa ikke til at tal.c til .l'·aa nu var der ikke hØie rop og nogen skrik - "Nu maa vi vist ~e a·t komme ombord," andet at gjøre for 1ilk John end at gi sig i Saa faldt hele d•:t store cirkustelt samunder Ørl'dØvende spektakel sa Jørgen sindig, men fortsatte at se paa snak med "Fars maud'', som sat oppe paa men, dækket og dampet p.-ta en pipe. sprængtes laugene og seilduken dalte lang- den unge kvinde so':TI igjen hadde sine Øine fæstet paa barnet.

"Vi kunde godt gaa en tur inde i ga- somt mot jorden.

"Ombord?" spurt~ hun og hendes læber tene," mente John iudsmigrende. "Er der Cirkusfolkene stoJ raadvilde og fortvi1kke noget du skal kjøpe, Jørgen?" let, men bare et Øichlik, for saa lød gamle skalv.

"Ja, vi ligger paa reden - maatte søke Jo, gamle J Ørgen manglet to bak og det Jørgens stemme gjennem stormen: ly for stormen." Gamle Jørgen saa hun t:-r en slem ting at undvære naar man liker "John! Hvor er John?"

Saa blev alt igjen forvirring. Nogen barn vilde spørre, men ~'la kom han hende i bedst at ha snadden i munden hele dagen rna der var grund nok til at ro ind til havne- hadde set den fremmede gutten gaa til- ·forkjøpet: "De skulde bli med ombord, p!adsen. frue," sa han og V'l.r .~anske stolt over den freidighet hvormed han sa dette.

"Med landgangsHun trykket barnet ind til sig. trøien pa9., gut, og lØrklæet om halsen," "Tror De det gaa-r an?" spurte hun mens hun viklet et hvitt tØrklæ om guttens pans& J Ørgen, og da det var hentet blev John de. - Saa aapnet J ol:rn et Øieblik Øinene. ,Er det mor?" spurte han og sovnet straks pakket ind og J Ørgen igjen. tok ham paa armen <la han entret ned i -"Tror De det ganr an?" spurte hun igjen uten at slippe barnc·t jol.l en og saa rodde de ind til den nærme~ "Javist gaar det an,"svarte gamle Jørst!> brygge, hvor de gen. "Skipper Lar.;;pn maa da selv si Dem gjorde jollen fast, tak fordi De har tat Dem av gutten hans." mens de gil<: bort i Hun stirret paa hvm med disse alvorskibshandelen. lige Øine som den .'.flm]e ikke mer kjendte; Lille John var saa for dengang, for f~.a aar tilbake hadde de vant til at komme jo været fulde av smil. Alt andet syntes paa slike smaaturer han at han kjendte jgjen, bare ikke Øinene med "Fars mand", "Kom," sa han n.æsten bydende, "nu s::.a der var slet ingen gaar De med! Han .:for kan De allil{evel ikke fare, selv om far laa slippe med det samme !" ombord og ikke visste om det; nei, faren beLille John laa og sov i hendes beskytgyndte først da John tende favn da de rod.de ut til "Nymfen" og og gamle Jørgen pasJørgen hjalp dem varsomt ombord nede serte en smal gate og fra jollen, for ing~n av dem var i Øieblikda John<; Øine netop i det ket istand til at gjøre noget; hun rystet da samme spkle den vei; for nede hun stod paa dækket og han maatte støtte ved enden av gaten opdaget John hende da de stod ved agterkahyttens trap; at der v.'lr. reist et cirkustelt men Jørgen matros gjk forut til sin lugar, et telt, hvis seilduk blafret og han trængte jo ogsaa til litt hvile. sl og sme.ld i stormen. John Hun sank ned paa kahyttrappen og skjulte ansigtet i sine hænd er.

Nede i lugaren stod skipper Larsen og maatte ditned ! John maatte se gned Øinene efter søvnen; han hadde netdet nær ved. For hvis der nu var hester og venstre, andre hadd{' set ham gaa tilhØlre, op klædt paa sig og vilde op paa dækket hunder og vilde dyr og klowner; og hvis de gamle Jørgen selv gik rundt om teltet. - saa blev lille J olm med ett lagt i hans nu prøvde og gjord~ kunster saa han kun- "Han maa findes," so han jamrende, "han armer. de faa se naget av ai herligheten. - maa fin des."

"Han fik et slag i panden og saa vasket Under seilduken fandt de ham, bevisst- jeg det - og saa kom han til sig selv John halte i gamle Jørgen, t rak ham ned gjennem gaten, skjønt Jørgen brum- løs og med blodet piblende fra panden; igjen," hørte han; elet blev sagt med en met naget om at det var rent galt at bli han var styrtet om mot en av bænkene og stemme som skalv i graat og saa forvirret saa længe borte og at det cirkuset var det en ung mand bar ham ind i en cirkus- litt efter: "Og - og jeg er - jeg er slet ikke noget ved at se paa, for hestene vogn hvor han ble~' lagt i fanget paa en kasserersken inde i cirkus derinde - - " stod nok i en stakl længer inde i byen og ung kvinde, som badet hans tindinger til det sidste kom næsten i et skrik og hun klownene var slet 1kke pyntet om formid- han slog op Øinenc. J Ørgen matros stod sank ned paa kahyttr~ppen, skjulte hændagen. med foldede hænrl.er. Vorherre være tak- dene i ansigtet og !'okket frem og tilbake: "Jeg er bare kasserer-:ken i cirkus," fortMen lille John v i l d e avsted og gamle ket, lille John levet!

Den unge kvinde klappet de smaa, ble- satte hun at gjenta. "Bare kasserersken i Jørgen maatte avsted - ned mellem en flok gutter som midt under stormen be- ke kinder, strøk ham over det bløte haar; cirkus - " Men skipper La.rc;en Ja stille lille John op geistret hjalp cirkusfoJkene med at stram- men ikke et smil kom over hendes læme tangene og surre nem fastere om de ber, det var som om hun ikke k u n d e i køien, saa gik h.:m bort til hende og tok nedrammede pæler. .rohns Øine var store Lmile. Med ett gled en taare nedover hen- hende op til sig. ,_Nei," sa han saa, uendelig blidi og kjærav vild begeis_tring og han slap J Ørgens des kind og hun hvisket saa uendelig lig, "du er Lucie !" haand; her yar jo et hul saa at han kun- · olidt: Hun rystet i gnat. men allikevel kom de kikke ind i manegen og naar han laa "Lille John!"

"Ja," sa Jørgen matros dæmpet, "han der et vemodig smil paa hende.s læber. pa:::. maven og løftet seilduken litt kunde "Kan lykken d'.:l. saa pludselig vende tilhan se den store trommen og de· blanke heter John."

"Heter han John?" spurte hun undrende b:ike ?" spurte hun messinghorn opp::! paa musiktribunen.

"Hvis du selv vil, Lucie ?" sa skipper LarHvis han nu gik over paa den motsatte og saa for første .gang op paa ham . Men siden hvor teltet ikke var trukket helt ned saa gled der en <l) p rødme over hendes sen og kysset henil( s hleke kinder.

Men borte i køien. stirret to brune Øine over stolpene, moil han da ikke kunde se kinder, idet hun su: ,.Jeg har ogsaa . selv trapezen og ringenP. som han visste skul- engang hat en liten John, derfor sa jeg paa dem og lille John spurte jublende: hans navn." Og litt efter, mens hun endnu . Far - er det mor?" de hænge hØit oppe under taket!

Hvorpaa han stmld<' to smaa armer ut Og lille John tr::ik luen helt nedover · holdt gutten i sin favn, hvisket hun som i Ørene og kjæmpet sig gjennem stormen drømme: "Men def er saa uendelig længe mot forældrene. <.Wer til den andre siden av teltet; jovist, t<iden." ..-()- 0--0~ Gamle J Ørgen stod og stirret paa hende her maatte han k•.m<lc se det hele. Aa,

,..

Redigerl av Kristian H. Holtvedt.

Det tidligere ladested Mandal blev 1. juli kjøpstad og denne begivenhet blev feiret med store festligheter, saameget mer som man samtidig ogsaa feiret den betydelige utvidelse av byens grænser som blev vedtat ifjor.

Dagen blev festligholdt paa en stilfuld og værdig maate.

Der var almindelig flagning over hele byen, salut, musik, festoptog og folkefest. Her ser man nogen pene, smaa blomsterpiker fra det brogede festoptog.

Fot. Jensen.

Da det største norskbyggede skib gik av stabelen.

Denne betydningsfulde begivenhet fandt sted ved . Rosenberg mek. verksted, Stavanger, forleden. Skibet tilhører Bruusgaard & Kiøsterud, Drammen, maaler 90Q9 ton brutto og fik navnet "Handicap".

Nr. 30. Side 12.

45. aargang.

Nyt fra alle land.

Kongens fortjenstmedalje i guld blev fornylig tildelt den populære Kristiania-mand disponent Vilh. Ziener som paaskjønnelse for det store og uegennyttige arbeide han har nedlagt i bestræbelsene for ai faa istand byens folkerestauranter hvortil han i 1914 tok initiativet. Han er fremdeles disse institutioners leder.

Danske speiderpiker paa Norges-besøk. I første halvdel av juli mottok de norske speiderpiker et besøk som ganske vist vakte opmerksomhet i al'le smaapikers leir - ogsaa utenfor speidernes. Det var bortimot hundre danske unge piker som skulde være med i den store lanchs,l eir for sp~iderpiker i nærheten av Sand folkehøiskole i Ryfylke. Reisen gik via Kristiania hvor de fremmede gjester vakte adskillig opmerksomhet. Her ser man endel av dem med faner og trommeslagersker.

Den vakre norske roer-seier i England. Her ser man Kristiania roklubs berømmelige otterlags stroke, Birger Var, med Thamespokalen som laget vandt ved Henley-regatiaen ved London hvor de norske præstationer vakte stor beundring.

Fra de stoce anlæg ved Brekke- Krappeto i Fredrikshaldsvasdraget.

Det vældige anlæg gjør som man vil forstaa av billedet et imponerende indtryk, og det fandt ogsaa medlemmene av Østfold fylkesting som fori vort skolevæsen . Møtet rettet bl. a. en henvendelse til statsmYJldighetene om disse. ting. ,,....., Fot. Meyer.

li

Næsten som paa Markus-pladsen i Venedig! Der er i Kristiania en mængde mer eller mindre hjemløse duer som for en sten- del lever av godtfolks naade. Her ser man en kjøbmand i Pilestrædet mate dem, de ·spiser endog av hans haand.

8hulekjøkkenlærerindenes første landsmøte holdtes i Bergen fornylig med d meget avvekslende program. Blandt sakene var opstillet etpar av de n.est brændende spØnsmaal i denne tid da man planlægger saameget nyt i yoli; i>kolevæsen. Møtet rettet en henvendelse til · statsmyndighetene.

Fot. Meyer.

- - - - ·------ ---------

-----

Nr 30

ALLERS FAMILIE - JOURNAL

13

Spredte træk fra verden derute.

Endelig er den engelske kulstreik endt til glæde og gavn for alle dem som paa forskjellig vis er avhængig av de engelske kul. Ikke mindst tilfreds er grubearbeiderne selv som nu har kunnet ta fat igjen med fuld kraft istedenfor at pusle med slikt smaatteri som man ser paa ovenstaaende billede hvor nogen arbeidere driver med en av de mange smaa gruber, der kullene ligger næsten helt oppe i dagen. Som man ser brukes b:> 1 "P. et gammelt cykkelhjul som heiseverk. Det er primitive greier.

Den tyske kommunistfører Hølz som i Berlin blev dømt til livsvarig tugthus. Processen foregik under særdeles dramatiske omstændigheter. Da han hørte dommen oplæst kom Hølz med voldsomme fornærmelser mot retten og han maatte med magt f~­ res ut av retssalen . Statsadvokaten gjorde paastand paa dødsstraf da Hølz hadde begaat mord.

Mens man venter paa at det irske spørsmaals løsning skal komme foregaar der stadig nye uroligheter og voldsgjerninger paa forskjellige kanter av Irland. Paa billedet ser man liket av en under gatekamp dræpt sinn feiner i en h1sk by. Efterat Lloyd George hadde t<.t initiativet til vigtige forsoningskonferanser blev der vistnok fremsat forslag til "vaabenstilstand" før forhandlingernes paabegyndelse, Il}en det viste sig meget vanskelig at faa fastsat betingelser i saa maate smakelige for begge partene.

Engelske lyspunkter.

Foruten de mange vanskelige storpolitiske problemer og de mange vigtige - opgaver som siden krigen har krævet sin løsning rundt omkring i det britiske verdensrike har de engelske statsmænd nu i maaneder ogsaa slitt med to overordentlig betydningsfulde indenrikske spørsmaal, som i lang tid har set saa haabløse ut at de næsten truet med at skulle bli helt permanente. Det er paa den ene side den store grubestreik og paa den anden cet irske spørsmaal. Da den hadde varet i maanedsvis, foraarsaket en vældig arbeid1>lØshet og store bedriftsvanskeligheter paa mangfoldige hold samt forvoldt landet uhyre tap lyktes det endelig omkring 1. juli at faa den skjæbnesvangre streik bilagt saa man igjen kunde tænke paa at komme ind . i en nogenlunde normal arbeidsgjænge derover igjen og bl. a . undgaa en slik abnormitet for kullandet England som at indføre kul. Grubestreikens bilæggelse fik dog ikke bare betydning for England selv. · Ogsaa den skibsfart - der!blandt ikke :mindst vor egen - og den industri m. v. forøvrig som før var saa avhængig av de ·engelske kul og under streiken saavidt mulig maatte ordne sig paa andre maater begyndte ved efterretningen om streikens ophØr at se litt lysere paa tilværelsen, om man jo end maatte være forberedt paa at det vilde drøie længe endnu før :man kunde komme over i den gamle gjænge.

Samtidig med bilæggelsen av den engelske grubestreik var det ogsaa begyndt at lysne i det ir-

Den bekjendte amerikanske flyTerske Miss Laura Bromwell som under en looping over Long Island styrtet ned fra 1000 meters høide og dræptes paa stedet. Hun hadde engang "loopet" 199 ganger i træk og var saaledes baade dristig og dygtig.

ske spørsmaal, efterat meldingene fra Irland j0 aar efter aar næsten udelukkende hadde bragt bucl om mord og brand. I slutningen av juni aapnede ~ de to nye irske parlamenter, omend under særdeles forskjellige utsigter. Det nord-irske parlament, Ulsterparlamentet, som omfatt~r de seks · Ulstergrevskaper talte ikke mindre end 40 unionister, mens. sinn feinerne og de gamle nationalister fik bare 6 repræsentanter hver. Dette parlament har sit sæte i Belfast og blev aapnet av kong Geo,r g personlig. Vistnok var der truffet omfat. tende sikkerhetsforanstaltninger for at dette kongebesøk skulde gaa bra, men paa den anden side vakte kongens forsonlige tale ogsaa sterk anklang.

Imidlertid artet aapningen av det sydirske parlament, drer har sæte i Dublin, sig paa en helt anden maate. Dette parlament omfatter de 26 syd lige grevskaper og tæller 12~ sinn feinere og bare 4 unionister. Ved aapningen som blev foretat a" lordoverdommeren, altsaa ikke engang av vicekongen, holdt alle sinn feine:re sig væk. Dette kunde vistnok ikke ublægges som noget godt tegn. Mer just ved . den tid de to parlamenter blev aapnet fremkom Lloyd George, angivelig animert derti.! av den store rikskonferanse, med et nyt forslag til forsoningskonferanser dels mellem Ulster og Syd-Irland og dels mellem dise to parter og den britiske regjering. Konferansene skulde finde sted i London, og da dise linjer blev skrevet næret ma1: store forhaabninger om at "præsidenten for den irske republik" de Valera vilde motta indbydelsen til konferansen.

...

Fra den frygtelige grubeulykke i Horne i Westfalen. Eksplosionsulykken fandt sted i Mont Cenis-gruben og er den stØrste ulykke i sin art som paa mange aar har rammet et tysk bergverk. Ca. lOb mand omkom og "ca. 70 blev haardt kvæstet eller, forbrændL Tilv. ser man de forulykkede bli bragt op fra den brændende grube av redningsmænd fon:ynt med særegne indaandingsapparater Tilh. ser man befolkningen i bladenes vindue1· læse de lange lister over de forulykkede og saarede, og i midten ses gruben· Mont Cenis flagge i;;aa halv stang.

ALLERS FAMILIE-JO·URNAL ~elskap reiste sig ng g1k mot ham med utftrakte hænder.

"John," sa hun rned let skjælven i stemI LfDl6f IIMfH. 8n utvalg\ roman- og. men.

"John - du vil vel ikke være ufornove!Iesamling. sonlig og helt overse rnig?" Den del av sa1onen hvor de stod var tildels tom, og ingen la merke til den dame og herre der hilste paa hverandre som to bekjendte, mens den Barbara~ tanke hele tiden jaget gjennem Johns Av hjerne: "Det er Estelle - det er Estelle - og jeg L. G. Moberly. kjendte hende ikk~ igien!"

(Autorisert oversættelse.)"

Mindet om dere<; addrillelse og den sidste (Fortsat.:• rang, han hadde set hende, stod levende for ham, og han saa for ~ig vinterhaven hvor a, det glæder mig at hun er blit mil- han og Estelle for flere aar siden hadde sagt " dere. Jeg er ~aa glad over at jeg har farvel til hverandre For at glæde hende var været til litt nytte lor hende. Men jeg syn~ han blit paa ballet til det sidste, og de hadde tat avsked under 1n1metrærne inde i vintertes, jeg gjorde san litet."

"Kanske det særlig var Deres person som haven, hvor luften var opfyldt av duften av hadde denne virknh1g paa hende, Hun saa J:·oser og heliotroper og hvor springvandets Deres mildhet og venlighet, hun forstod De- sagte plasken hadde blandet sig med toneres taalmodighet. Hun er helt forskjellig ne fra orkestret.

Mens han nu stod i solskinnet her i hotelfra før. Hun er endog blit venlig stemt imot mig. De maa besctke hende engang, naar salonen og saa ned i Estelles opadvendte anDe faar tid; jeg er sikker paa, det vil glæde sigt, lød tonene av den vals i hans ører. I hende." aarevis hadde lydf'n av den været næsten "Ja, det skal jeg, det har altid gjort mig ulidelig for ham, mec nu hadde den ikke ::aå ondt for hende. Der var noget rørende længer magt til at rippe op i den gamle ved hende - og j0J maa ogsaa faa se De- sorg, og da han sat p::.a Estelle, saa han at res have igjen. Det var likefrem en liten hun vår meget, m(c>gel forandret. I Øinene ædelsten av en have. Jeg vil svært gjerne paa den unge pike sum han hadde sagt farse den igjen." vel til den aften haJde han læst blidhet og "Den er meget god til at være en lon- Ømhet og alle de egc.nskaper, en kvinde skal donsk have," indskjØt John. "Men jeg er ha. Hun hadde forek0mmet ham at være meget spændt paa cit SP den have som Eli- legemliggjørelsen av alt hvad der var skjønt sabet Edison beskriver i sine fortællinger." og tilbedelsesværtiig. Men de Øine som nu Mrs. Mendley lo. saa paa ham var httardP Øine, hendes smil "Min kjære gut, det er naturligvis en fan- . var haardt og kun<:tlet, det uttrykte ingen tasihave; den eksisterer sandsynligvis slet rnnd og virkelig følds~. Skjønt hendes anik!<e i virkelighetea." · ~igt endnu var skjønt aabenbarte det ikke ror ham nogen skj:'u sjæl. Hans første tan"Jeg tror ikke, det er en fantasihave," &varte John bestemt. "Jeg er sikker paa at ke var at det var eu ~anske anden Estelle. den have eksister~r akkurat som hun har Men hurtig som 1~1et slog en anden tanke beskrevet den, og jeg vil se den engang." ned i ham - var det ikke i virkeligheten "Men selv om du fin.der haven, saa vil den samme Estell<=>? Hadde han ikke altid dens eier sikkert c;lr.uffe dig," sa Mrs. Mend- bedømt hende galt., ley. "Det er en ff:irll~ ting at danne sig · ·Hurtig som lynet kom og gik disse tanker, billeder av folk_, man blir saa godt som al- og det hadde bare nirt et par sekunder, fØr tid skuffet!" han svarte i en gansk,-: rolig og fast tone: "Elisabet Edison vil ikke skuffe mine for"Hvorledes har De det, Mrs. Derwent? ventninger" svarb John egensindig. "Jeg Det kunde ikke falJe mig ind at overse er slet ikke ræd for at Elisabet Edif&on ikke Dem . Ærlig talt · -- jfg kjendte Dem ikke vil svare til mine ierventninger.

Jeg er i første Øieblik." overbevist om at huu er som hun skriver og "Aa, John!" - De:- .o.a2 en verden av bedreiat jeg vil synes lik.~..;aa godt om hende som delse i hendes stemm<., og hun f>endte ham 9m hendes fortællmger." et blik som. dog skt ikh gjorde noget indtryk paa ham. Intet J1lik fra hende kunde Jænger faa hans ~ijc>rt~ til at banke hurtigere; hendes ansigt var utslettet for ham av XXIII. et andet ansigt, hvj~: store, graa Øine saa ind i hans _u ten falsk':i?-t, og. hvis aapne, ærlige Paa hu1ellet. ~mil ikke hadde nogcl kunstlet ved sig.

"Tiden gaar," sa har: rolig uten at ta notis Hotellets salon var næsten tom, da John av hendes bebreideud~ stemme," og efterMendley traadte ind i ·:len. Man hadde net- rnm den gaar, forcJTtdrer vi os. Del er saa op drukket te, og a!Je gjestene var forsvunlænge siden, jeg c;aa Dem, saa det maa tildet for at spre sig ovu esplanaden og mo- gis mig at jeg ikk~ .::traks kjendte Dem. loen eller for at foreta Jange spaserturer før Jeg kjendte Dem virh.E·Hg ikke." middag, og bare et par sat i makelige stoHun gik nærmere h1-n til ham og dæmler og læste eller pasdarte sammen. Der pet sin stemme pa"l en mm hun trodde virkvar kommet nog1·n nye gjester, for hvem ningsfuld maate. Hans ord hadde irritert der blev ,servert te, og John saa bort paa hende grænseløst, Jlleo hun vilde ikke for dem med den liJ.i..eg\'Jdige nysgjerrighet ::i1t i verden la ham rnPrke sin vrede, men hvormed en badegkst betragter nyankomda John nu lo ined er. let, munter latter, ne gjester. En fjorlen dages ophold ved blev hun overvældr.t uv en avmægtig vrede ;vandet hadde gjor~ Johns ansigt solbrændt og skuffelse. ,og git han et sundt og kraftig utseende; han "Bærer nag til Dem? Aa nei!" sa han og begyndte nu helt Ht overvinde følgene av saa paa hende mea eu følelse av at intet, malariaen og at føle sig styrket av den fri- hvad hun sa eller ~Jorde, nogensinde mer ske, sunde sjøluft kunde sætte ham i bevægelse. "Jeg bærer Hans likegyldig"! bJtlr hvilte ikke længe ikke det fjerneste nag til Dem. Hvorfor paa nogen av gjesteoe; de gjorde intet sær- ~kal jeg det? Det torbigangue er absolnt Hg indtryk paa hans .kræsne smag, og han forbigangent. Fort~den er død og begravet. :vilde netop gaa b(\rt ti! sin yndlingsplads i Jeg forsikrer Dem, det er alde1.es forbi. Der hjørnet ved det aapne vindu, da en dame er ingen grund til qt g1ave det op igjen. De s9m befandt sig meDem et nyankommet . maa som sagt tilgi mig at jeg iltke kjendte

A

Nr_. 30

De~; men det er. sa.:i, m~nge aar siden v_i

saa hverandre, og i de aar. er der hændt saa meget at min fors-:else .kanske er tmdskyldelig. Men la mi:~ endelig ikke opholde Dem. Jeg er ræd for al Deres venner ønsker mig dit peperen grm~; jeg berøver dem Deres selskap." Han saabort til det sted hvorfra Es telle var kommet og hun rødmet dypt.

Hun visste at hun h!ldde lidt et nederlag.

"Jeg er kommet :1it i automobil med nogen bekjendte. Vi hhr il{ke her - vi skal bare opholde os h .~? el par timer," sa hun hurtig. "Og da jeg saa dig, synles jeg, jeg maatte tale med dig for gammelt bekjendt~kap skyld. Jeg kunJe umulig ignorer en saa .gammel ven."

Hun prøvde paa .:i.t tale i en let tone, men det lyktes hende ikke 0g det følte hun med ærgrelse og vrede. Men hun var ganske paa tlet rene med al John var herre over rituationen.

"La mig endelig ikke opholde Dem," gjentok han i en hpflig, formel tone. "Vær saa god at bringe Oeres mand min hilsen og tilgi min svigtP11cle hukommelse. Jeg kan bare be Dem h.'>en ganger om undi kyldning."

Med et buk og et f(lrmelt smil gik han, efterlatende en kvi11dc hvis forfængelighct var dypt saaret, dyp<::re end hun vilde tilstaa for sig selv. Han førte med sig visheten om at hans gamle kjarlighet til Estelle var død - helt og futdst'l'ndig død - dræpt av hendes egen ha<ind og dræpt uten haah 0m eller nogen mulighet for at den kunde gjenopstaa.

XXIV. Esteile igjen.

Barbare skjændte aivorlig paa sig selv, fordi hun sy::ites at det var blit saa tomt og trist i sykehjemmef efter at John hadde torlatt det. Det va-;_· som om noget godt og izlædelig hadde forbit huset samtidig med ham, og hun maatte Ustaa for sig ~.elv at rle timer, hun hadde t iJbragt i hans nærhet, var de lykkeligste timer paa dagen, og at det hadde været h-::-nue en særlig glæde at pleie ham~ Efter ba.u..> ::i.vreise blev hun saa taapelig urolig og rastløst; hun længtet efter at komme bort fra London - den graa by forekom hende saa lra'.1g og kjedelig. Hun længtet efter at korr.mt- bort fra de trange gater og ut igjen til &in elskede ha:ve paa bakkedraget. Men nu var hun -ikke længer den tankeløse pike sonl. handlet blindt efter sine impulser, nu -~jennemførte hun ikke egenkjærlig sine P-gne ønsker uten hensyn til alle hindringer, og hun blev hvor hun var, saa længe der var bruk for hende, hj~lp sine kollegaer og trclstc:J og opmuntret patif'ntene. Hun var alles yndling og alle talte godt om hende. · "Søster Barbara er ~aa harmonisk, saa velgjørende," sa patientene. "Naar hun kommer ind i værel:;i:t, synes hun at bringe et pust av frisk luft med sig. Hun er saa fuld av liv og glæde; hun gir os ny styrke og nyt mod."

Ogsaa sykepleierc:kene roste hende. ,,Søster Barbara er villig til at gjøre alt for andre," sa de. "Hun synes aldrig at tænke paa sig selv, tæ··.ker aldrig paa, om hun er træt eller o;,)lagt til ekstra arbeide.

Hun er altid villig til :it hjælpe andre. Hun er altid glad og munter, altid saa søt og god."

"Altid saa søt og god!" Disse ord gjentok hjemmets bestyrermde for Barbara som smilte og rystet paa hodet.

"De maa ikke fonlr.erve mig ved at fortælle disse smukke ting," sa hun. "Jeg har saa ofte været styg og E-genkjærlig - saa ofte at jeg nu synes jeg ikke kari gj_øre nok for

--

Nr. 30

ALLERS FAMILIE-JOURNAL

andre. Der er saa mr-get, jeg skal gjøre godt igjen."

Det var kanske denne følelse som fik hende til at ta imot en hdtrængende invitation :tra Estelle til at drikl·e te hos hende, for lmn vilde ha foretrukkl•t ethvert andet sted for Derwents hus. ME-n Estelle skrev saa jndtrængende. "Kom t-ndelig en eftermiddag," skrev hun. "Jeg Jængter særlig efter at se Dem, jeg trænger til Deres hjælp. Nu maa De ikke avslaa mir indbydelse og komme med.en undskyldniug."

Barbara hadde ::ilririg brydd sig om at være sammen med ~stelle, og nu gjorde hun det mindre end nogensinde efter at hun hadde lært den mand at kjende som Estelle hadde svigtet. Meo hun forestilte sig selv at hun burde følge Estelles opfordring, og en solklar eftenni·.~dag begav hun sig til Derwents bolig i e.:i 3V forstædene, halvt i haab om at Estelle ikke var hjemme. Men den fikse stuepike som lukket op for hende viste hende straks iud i Jen dagligstue, hvor Estelle for aar sidc:n, da barnet var sykt, hadde tat imot hende med en saa stormende glæde.

Nu hilste hun ikke mindre varmt paa hende. Mrs. Derwcnt sat ved vinduet, og Barbara la merke til at hun var klædt med 11sedvanlig omhu og eJegance og at der var et forventningsfuldt u1tryk i hendes ansigt. l en lænestol like Yf.<l bordet sat en ældre dame med -et litt grættent ansigt der bar spor av fordums skj0nhet - av samme type som Estelles. "Estelle ~il komme til at ligne ":>in mor," tænkte Barbrira, idet hun lot Øinene svæve fra Mrs. Cha:~nberlains grætne ansigt til Estelles, i hdlket misfornøielse og utilfredshet allerede h~rdde sat sine merker.

"Jeg er saa glad over at De er kommet!" ~itbrøt Estelle, idet hun reiste sig og hilste pa~ sin gjest med overstrømmende hjerte~ighet der forbauset Darbara. "Det er saa længe siden, De var h "T, og De kommer idag som om De var kald~t. De kunde ikke ha valgt en bedre efterm.iddag. De holder jo saa meget ay haver og De maa se vor· have," pludret hun videre paa en hurtig, nervøs maate.

"Til at være en forsladshave er den ikke .ilde, men jeg avskyr Illl forstæder. Som De ser, er mor her for at avlægge os et besøk.

Hun elsker Janet. .Teg var ute og spaserte llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll_llllUll.1.11_1.!~1. ll~llllllllllllllllll

0

i haven, saa jeg i ø'(•bhkket glemte at mor var her." · "Ja - du glemte mig aldeles," sa Mrs. Chaberlain grættent. "Min datter glemmer min eksistens, selv om jeg sitter like for næsen av hende. Skjønt jeg er hendes mor, regner hun mig for ingenting - absolut fogenting."

Barbara hilste pa~ den misfornøiede dame med den milde :. en iighet der var en av hendes mest tiltrækJ.~~ nde egenskaper, og hlØdgjort av den unge, venlige sykepleierskes hensynsfulde spør~maal til hendes helbred blev Mrs. Chamherlains eget væsen mildere.

"Det glæder mig at se Dem igjen," sa hun, "jeg har ikke .set Dem de sidste aar.

Jeg har altid sagt det rnmme som Charlie, at De frelste den liUe pike, da hun var saa farlig syk. Jeg har altid været Dem meget taknemlig og jeg et· dd endnu. Lille Janet er en meget vigtig pnson for sin bedstemor og sin far. Hun er vor Øiesten."

"Det skal si at hl:ndes mor ikke bryr sig om hende," sa EsteJle med en kort latter, idet hun nærmet sil.{ sin mors stol. "Man anser hende ikke f Qr at være min Øiensten.

Det vet jeg godt. M,:in anser mig for at være den haarde, kolde mor fra eventyrene. Man tror ikke at jeg bryr mig en smule om barnet, fordi jeg ikke stadig falder i henrykkelse over det og gjØr en farlig staahei over alt hvad der vedrØrr:r det. Jeg gir mig ikke llt for at være barne ;Jsker - det har jeg ddrig været. Det ligger ikke for mig at 'ære begeistret for bsrn. Jeg kan ikke· se noget vidunderlig v·~d hende - hun har meget bedre av at være hos sin bonne end .11tid at hænge over mig. Hvad ialverden skulde jeg gjøre med et barn hele dagen igjennem ?"

For at hindre at rn.or og datterskulde be?Ynde at trætte og for at gjøre ende paa denne pinlige scene uttalte Barbara Ønsket om at se haven.

Estelle gik med gJæde ind paa dette forslag, hun la sin arm i Barbaras og gik med hende ut gjennem glasdøren.

"Mor blir vanskeligere og vanskeligere for hvert aar som gaar," sa hun misfornØiet, da hun og Barbara gik nedover 1

t!'i

de vel v_e_<!likeholdte ganger som førte langsmed den likesaa p;odt vedlikeholdte .gtæsplæn. "Alt er efter iiuides mening forkjert 1 der er altid noget, L.u11 er misfornøiet med og hun holder paa nt plage livet av mig."

Barbara tænkte 1r;jen at naar Estelle hadde naadd sin mors alder, vilde hun være likesaa grætten og ulilfreds som Mrs. Chaberlain selv, men hun sa bare blit: "Deres mor ser ikke videre sterk ut, og naar folk er svake, saa tar de sig altid meget mer nær av alle ting end naar de er sterke.

Det kommer an paa helbreden."

Estelle trak paa :;kuldrene.

"Jeg kan ikke plage mig med at tænke ut de mulige grunde til mors grættenhet," sa hun. "Jeg kunde tilbringe hele min tid med at finde paa undskyJdning for hende. Hun og jeg har aldrig forstaat hverandre og vi kommer vist aldrig til at gjøre det. Hun vil se paa tingene pan sin maner. Jeg venter ikke at hun skal fors!aa mig - det kommer hun aldrig til, og Gud skal vite at der bare er faa mennesker ~;om forstaar mig," tilfØide hun med mer virkelig bitterhet, end Barbara nogensinde før hadde hørt hende ytre.

De hadde naadd 1~nden av haven og satte sig paa en bænk, °'er hvilken der h;;;;ypt <::ig en hvælving av espalierroser. Barbara :-varte ikke straks paa Estelles bitre uttalelse, men litt efter SiJ hun rolig: "Jeg tror egentli;.; at vi bare kan vente at folk skal forstaa 0~. naar vi gjør os stor anstrengelse for at forstaa dem. Forstaael~e er gjensidig - mener ikke De ogsaa det'?

Jeg tror ikke, folk kan komme ind i vore hjerter, med mindre vi gjør os umake for at komme ind i den:~. Er De ikke enig med mig - man skal ikke bare ta, men gi."

Hun talte halvt sf!lilPnde, halvt alvorlig, ikke prækende eller moraliserende - hun uttalte bare sine egne Lanker for den kvinde som gik ved siden av hende.

Estelle trak igjen p;:ta ~kuldrene.

"Jeg bryr mig ikke om at trænge ind i andre folks hjerter,., sa hun skjødesløst.

"Det ligger ikke for mig. Jeg vil ikke plage mig selv med den &lags sentimentalitet."

"Kalder De virkelig det sentimentalitet? ~varte Barbara eftertænksomt.

"Jeg vil ikke kalde det sen tim< ntalt at prøve paa at trænge ind i andre folks indre og se tingene

llllllllllllllllll!lllllllllllllllllllllllllllllllllllll'!llllllllllllllllllllllllllllllllllllllll1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

.

0

Pianoet som lekekammerat. XII. Da 'l'rampepeter trampet helt ut til havmanden.

Trampepeler 'bar .ikke sit navn forgjæves. Naar han gik, trampet han saa det" drønet ( jorden. Og han saa sig aldrig for hvor han gik. En dag da han var nede ved stranden, trallllpet ban ut i vandet. Og fortsatte at trampe avsted, saa vandet sprøitet op over hodet. Tilsidst gik vandet haml over hodet. Men han trampet ufortrødent videre: Trimp-tramp l Trimp-tralI!lp l Først da han stod ved havmandens slot stanset han og vilde vende omi. Men da var det forsent: Havmant.lens fo lk, de springende delfiner, fanget ham. Naar :trmn spiiler melodien her vil man ganske tydelig kunne høre Trampepeters taktfasle Trimp. tramp! Trimp-tramp l Og derefter delfinenes srriaa, ra ske Trip-trap I Trip-trap l Saa igjen Tralllpepeters BumLbnm ! avvekslende med delrinenes raske Trip -trap I

16

fra deres synspunkt. Vi maa ganske vist bruke vor fantasi dH, men jeg kan ikke ind~e M det kan kaldc.s sentimentalt."

"Bruke vor fanht3i? Hvad mener De?" sa Estelle i en ærgerlig tone, idet hun plukket en halvt utspnmgen rosenknop og ubarmhjertig rev rien itu. "Hvorfor taler De om fantasi? Andre menneskers affærer jnteresserer mig ikke det fjerneste."

Denne hØilydte, <-'goi!"tiske tilstaaelse fyldte Barbara med v.rcdf, men saa mindedes hun ydmygt sin egen tidligere egoisme, henrles egen mangel P•)a interesse for andre menneskers affærfi -- i de dage, da hun bare var optat av s1g selv.

"Jeg talte om fantasi," sa hun blidt, "fordi vi · maa bruke den, naar vi vil sætte os ind i andre folks sted og se tingene saaledes som de ser dem."

"Jeg Ønsker aldcle:-:: ikke at sætte mig ind i andres sted clJer at se tingene med !:indre Øine end mine egne. Mit synspukt C'r godt nok for mig. Men jeg vil gjerne engang imellem bli forstaat, og ingen gjør ~ig den ringeste ule)lighet med at forstaa mig."

Der lØd igjen den s'.lmme bitterhet gjennem hendes stemme, og Barbara bØide sig frfiil og berørte hend.es haand.

"De har saa megd der kan gjøre Dem lykkelig," sa hun. ..Deres mand, Deres barn, Deres nydelige hjem, der er en overflod av goder i Dens liv-" "Aa, gaa nu ikke vidne i listen over mine velsignelser," avbryH Estelle hende irritert.

"Jeg Ønsker ikke al høre dem opregnet.

Andre folles goder forekommer altid en mer tillokkende end en-; egne. Det er let nok for Dem at regne op :~Ue mine goder som De kalder dem, mea Charlie bryr sig ikke en smule om mig mer, skjønt han engang Yar vanvittig forel:=,l-.et i mig. Han tilbad og forgudet mig, og nn tror jeg, jeg hader ham. Han bryr sig !.aJ.fa ld ikke om mig som før Og jeg bryr ,uig ikke en smule om barn - jeg har aldrig holdt av barn. Undertiden tænker jc~ p~a - " her forandret hendes stemme sig plndselig og blev dvælende - "om jeg ikke var blit lykkeligere hvis jeg ikke hadde hævet min forlovelse med John Mendley . - hvis jeg hadde ventet paa ham og giftet mig med ham. Mon ban vilde ha gjort mig lykkeligere?"

En let rødme hadde bredt sig over Barbaras ansigt, men hen'.!es stemme var ganske rolig.

•.Det er ikke givet at De hadde fundet den lykke, De utmdcr Dem, selv om De hadde giftet Dem nie<l Mendley," sa hun.

Hun hadde lyst til at si til Estelle, men vovet det ikke: "Naar m~m jager saa ivrig efter lykken bare for dens egen skyld, saa viser den sig somoftest :l.ikc.saa bedragerisk som den blaa fugl i fablene."

"Aa ja, John vilct:.: være blit en skuffelse likesom Charlie, dP- fleste mænd skuffer ('Il," svarte Estelle skjØ-leslØst. "Men Johns reiser paa ukjendt= 5teder har git ham en viss berømthet. Hqn er litt av en personlighet og han ser tu!;en ganger mer interessant ut nu end han giorde, før han reiste.

Det vilde være pik:.r nt at ha en saadan seværdighet til mand ! Jeg saa ham forleden dag paa hotellet - " hnn lo litt kunstlet "og jeg var nær ved at bli forelsket i ham igjen, han var saa "akker og indtagende."

Barbaras hjerte tanket heftig og farven kom og gik paa hendeu kinder: Estelles ord og væsen f yldte hende med vrede - det var en pine for hende at høre John bli omtalt med en saadan lctsindighet, og dog grep hun sig i at sammcnh~e sit eget almindelige tækkelige utseend<' med denne kvindes r::jeldne skjØnhet, og hun følte hvor ubetydelig hun maatte se ut ved siden av hende, For Estelle var endnu en meget pen dame, ~g Barbara følte sJ.g !rist yed tankep. paa at

AL'tERS FAMILlE - JOURNAL

hun slet ikke kund".! rnaale sig med hendE;.

Alt det, hun syntes ~1 ha læst i Johns Øine i den tid, hun pleir:t ham, forekom hende pludselig som intet, naar hun tænkte paa dec i forbindelse med Estelles yndige ansigt og hendes bedaare11de væsen - for ingen knnde være mer hcl.tagende end Estelle, naar hun vilde være d<>t Barbara hadde oft~ med en viss skræk følt at der var to meget forskjellige Esteller - den ene fortryllende, indsmigrende, venlig og indtagende i enhver henseende og de anden grætten, mut. misfornØiet og frastøtende. Men huu vi,oste meget godt hvilken Estelle John ,.jJ<lc faa se - hun visste at den grætne og frastøtende Estelle vilde maskere sig bak den indtagende, blide og indsmigrende Estelle. Estelle kunde bedaare og blænde naar hun vilde. Det var noget nyt for Barbara at John og Mrs. Derwent hadde truffet hverru1tlre ved badestedet og det hadde været som «.>t slag i ansigtet for !1ende. Hun hadde slet ikke tænkt sig mujigheten av at de kuude møtes, og mens Estelle pludret løs om dette møte, beskjæfdget Barbaras tanker sig med følgene av nette møte. John hadd<-' igjen set den kvinde, han hadde git sin første, bedste kjærlighet, og Estelle hadde uten tvil vist sig fra sin mest fortryllende side. - Horledes hadde hans følelser væ:rel. da han hadde staat like overfor Estelle? Hvorledes var hans følelser nu? Disse sps?rm~aal gik med lynets fart gjennem Barbaras hjerne. Hadde den gamle kjærlighet j.iget bort alle tanker paa Elisabet Edison og f<iat ham til at glemme sit venskap for hend~? Hadde synet av Estelles skjØnhet jl:tget bort ethvert minde om Barbara Stand!~h og hans tilfredshet med det, hun hadde k ,mnet gjøre for ham, mens han laa syk under hendes pleie? Det var vanskelig at tI o paa at nogen mand kunde tænke paa hende. naar Estelle var i nærheten.

Mens disse tanke1 for gjennem hendes hjerne, sat hun ganske stille ved siden av Estelle og saa ret fiE.m ut over de nyslaatte græsplæner og bedene som straalte med sommerblomster, men Estelle la tilsynelatende ikke merke tJ! ht>ndes taushet. Hun vedblev at passiare raa sin lette, skjØdeslØse maate og pointerte endertiden sine ord med en hØi, haard latter. "Ærlig talt, Barbara saa fik jeg virkelig Jyst til at begynde en liten flirt med John!"

Disse ord likesom skar gjennem Barbaras ører. "Det vilde ha v<Lret saa pikant og oplivende. Jeg liker sria godt en slik liten opmuntring - og med John vilde det ha været særlig interessant. At kokettere med den mand, med hvem man engang har været forlovet. Det vild~ da endelig engang være noget ut over det almindelige. Men John har været meget syk eller noget saadant.

Han er blit ældre og mer alvorlig og mindre tilbØielig til morskap. Han syntes ikke at være rigtig i vigør eller oplagt til spøk. Saa nØiet jeg mig med at hilse venlig paa ham ,,._og det var alt."

Paa denne maaw gik E'Stelle utenom sand.heten, og hun r-:nakket videre uten at gi B!lrbara tid til at iudskyte nogen bemerkning. "De venner, jeg var sammen med, forestilte mig for en som var morsommere end John," vedblev lll.ln. "Han kjørte med os i automobil, og vi kom udmerket godt ut av det sammen. Han er rigtig efter mit hode. Men Charlie avskyr ham. Han kom for at besøke mig, og Charlie tok paa vei og begyndte at præke. Men jeg hører aldrig paa Charlies prækcner om min opfØrsel og om de herrer der er mine venner. Han liker aldrig de herrt:t, jeg liker - men det er let at forstaa hv0rfor. Han er simpelthen skinsyk - nahrligvis - og det kunde aldrig falde mig ind at gi efter for saadant :vr5!!vl. Jeg yælger min,~ yell!ler eftei: mit

Nr. 30

hode, og hvis Charlie ikke synes om dem saa kan han jo undgaa at træffe dem. Charlie kommer ikke hjem idag før sent ut paa eftermiddagen, saa han utsætter sig ildrn for at møte min nyc, elskværdige ven."

Barbara sukket. Hun likte saa godt Mr. Derwent, og EsteHcs letsindighet irriterte hende. Det gjorde hende inderlig ondt for den mand som had f'le giftet sig med denne egenkjærlige, letsindige kvinde, og hun kjendte nok til ham og hans hustru til at være overbevist om a~ skinsyke ikke spilte nogen rolle i hans bcstræbelser for at holde Estelles tankeløshet indenfor de rette grænser. Hun tvilte paa al Estelles mand endnu brydde sig nok om hende til at bli skinsyk paa hendes venner, for hvor unyttig skinsyke end er, saa utspringer den dog av kjærlighet.

"Kanske Mr. Derwent vet at denne ven ;kke er værdig til at .k.aldes Deres ven," vovet hun at indvende. "En mand kan bedre dømme om andre mænd, end vi kan, og Deres mand er vist ikke fordomsfuld eller smaalig. Han maa ha en bestemt grund til ikke at kunne lil<~ Deres nye ven."

"Aa, begynd ikke !.lt præke likesom Charlie, Barbara. Jeg iiker Dem godt og taler rent ut med Dem, fo.r di De er saa fornuftig og ikke holder cvir1delige moralprækener; men hvis De ogsaa bei:,crynder at præke, saa betror jeg mig ikke længer til Dem. Der er intet ondt i Ralvh Hatehard. Men men der er han jo - - han kommer netop ut fra huset. Det var godt at Ann var saa omtænksom at vise ham like ut i haven.

Saa kan han og jeg passiare samme, og De kan underholde mor," tilfØide hun med frimodig egenkjærligh:o:t. ,. Man kan ikke tale med sine venner, naar mor er i nærheten og hele tiden komn;.e1 med sine avbrytelser."

Mens Estelle tal le, hadde Barbara faat Øie paa en hØi ma11!l &om kom ·ut av havedøren og gik nedovEr gangen mot dem, og da han kom nærmere og hun gjenkjendte den mand, hun hadcle saa god grund til at hade, utbrøt hun heftig: "Ralph Hatehard! Kalder De ha m Deres ver:? Aa, Estelle, !let kan De ikke mene!

Intet under at Mr. Derwent har motsat sig det - intet under at han avskyr Deres nye ven! Han er en likcfrf'm usling!"

"Hvorfra ialvenlen kjender De Ralph Hatehard og hvorfor tar De saa paa vei?"

Estelle spilet Øinenn vidt op. "Det er virkelig meget uhØfl~g aY Dem at kalde en ven av mig for en usling.·' "Kald ham ikke Deres ven! Hør mig og ajør ham ikke til Deres ven." ' Barbara talte dærn1,et og meget alvorlig, idec Estelle nu reiste sig for at hilse paa sin gjest.

Hatehard der hilslr. paa sin vertinde paa en saa betat og overstrømmende maate som OI.ll der for ham ikke gaves andre kvinder i universet la i første øieblik ikke merke til Barbara. Hun hadde c-gsaa trukket sig saa langt som mulig tilbake i skyggen, og først, da hun hørte EsteHc si i en formel tone: "Barbara, maa jeg forestille min ven, Mr. Hatehard, for Dem?" kom hun frem fra sit skjul. · Da Hatehard fik Øie paa den hØie, unge dame som kom imoi' ham forandret uttrykket i hans ansigt sig, i hans Øine kom der et uttryk av skræk og det elskværdige smil døde paa hans læber. Han stod som fastvokset og stirret i nogen sektmder paa Barbara.

De her!" sa han endelig. "De her!" Sa~ gjorde han en an.:>trengelse for at gjenvinde sin sindslikevegt og tilfØide med et mislykket forsøk paa at tale rolig : "Jeg hadde ingen anelse om at jeg skulde træffe Dem her ~ det var <>n stor g_verraskelse.

Nr. 30

ALLERS FAMILIE-JOURNAL

17

Jeg visste ikke - at D1t - at Mrs. Der- u underlig at der~ har truffet hverandre r)lik og saadanne crd med en saa tydelig went - " hos · Donaldsons? H:o>r dere ikke truffet hentydning ikke blev utslynget mot en "Jeg har kjendt Mrs. Derwent i flere aar," hverandre senere?" vedblev hun nysgjer- ganske fremmed dame eller et ganske likesvarte Barbara rolig; da han avbrøt midt rig. "Hvis dere ikke har set hverandre si- gyldig bekjendtskap. i sætningen. "Hun og jeg er gamle venner, den, saa maa dere finde hverandre meget "Dere taler begge i hf'lt uforstaaelige gaaog jeg har besøkt hende idag, fordi jeg snart forandret," der," sa hun, der heht vilde slaa en situaforlater byen. Jeg hadde haabet at faa en Barbara mindedes Hatchards .forfølgelse tion som hun dunkelt følte var ubehagelig rolig og uforstyrret samtale med hende, da &V hende, først i he,1dE:<0 logi i Vest-London, og vanskelig hen i spøk. For Estelle vilde det varer en stund, til jeg faar se hende saa til Miss Masonc; h11s i St. Johns Wood, helst undgaa alt nvad hun kaldte "vrøvl" igjen." mindedes sin flugt oyer hals og hode fra· og hun likte ikke vanskelige situationer.

Barbara talte mEd dtertryk. Hun vilde Miss Mason, mindedes deres møte hos De- Saa snart hun stod ovnfor en eller anden gi ham et vink, sk.iØnt hun egentlig tvilte nison - alt dette kom og gik som levende hindring eller vanskelighet, prøvde hun alpaa at denne mand var istand til at forstaa billeder for Barbaras Øine. Tilsynelatende drig at overvinde <len, men bare at komme et vink - eller om han - i tilfælde av at . tænkte Hatehard p aa det samme, for hans utenom den. "La os ikke plage os med at han forstod det - vilc1e fØlge det. uttryk blev mer og mer forlegent, han be- finde ut, naar dere to sidst møtte hver"Har De hat arbc'ide her i hven?" Hans ?yndte paa en sætning, avbrøt og begyndte ri.ndre. Det er vist længe siden." øine møtte et Øieblik hendes i dristig be- igjen.

"Aa ja, det er en tid siden," sa Barbara undrende blik, men Jet blev snart urolig alvorlig, idet hun fæstet sine Øine paa "Jeg - hm - det Ci.' en tid siden - " og flakkende under hendes faste, roligie "Aa ja, vi har truffet hverandre et par Hatchards ansigt merl et foragtelig blik blik. Endog i de d.1ge, da hun hadde været ganger, siden jeg v:ir hos Donaldsons," av- som fik ham til at krympe sig. "Jeg antar gjenstand for hane; hjerteløse forfølgelse brøt Barbara ham med en -ro og likegyldig- ikke at Mr. Hatehard har Ønsket at møte hadde hun foreko1ur.et ham at være en het som Øiensynlig baade ærgret og for- mig igjen efter at v~ møtte hverandre i Demeget indtagende l!.l'g pike. Og nu, da hun bauset Hatehard. ,,Men jeg tror · ikke at nisons leilighet - han ønsker vist ikke at var blit en moden k vinde, var hun virke- 1\.ir. Hatehard bryr sig om at mindes hver- huske dette møte. Estelle, De vet jo at jeg lig vakker med sine blide, graa Øine og ken den ene eller anden gang, vi har møtt var Denisons sekretær." fine ansigtstræk, med sin slanke, yndige hverandre." Hun smilte paa en maate som "Javist vet jeg det," svarte Estelle litt figur, sit mørke, bløte haar og sit rene, fik Hatehard til at krympe sig, og Barbara :ergerlig. "Jeg syntf:'s, det var et stort held klare uttryk. Denne mand som forstod sig følte en viss skadefro tilfredshet ved at se tar Dem at bli sekretær hos en saa :!Jerømt ~.aa godt paa kviurler følte klart at denne <len virkning, henr~e<: ord gjorde paa ham. forfatter. Men De har altid held med Dem. velklædte unge dame med det rolige, sikre "Jeg er ikke det aJler mindste ræd for Kjender De ogsaa r.-tr. Denison ?" Hun saa væsen var en gan1'ke anden end den ube- ham længer," tæuk~c hun. "Nu har jeg paa Hatehard som bb:v hØirØd i hodet. "Jeg skyttede unge pike han hadde forfulgt, da iært hvordan man skal behandle en slyngel synes aldrig, jeg har hørt Dem tale om hun var henvist til at tjene sit brød. Dette av hans sort," men han 1naa . forstaa at ham." var en anden Barbara end den tidligere, han skal la Estell.c '\ære i fred, og hun •. .J<:'g ·- kjendte ha;n engang flygtig og kryster og kujon s.om han var erkjendte maa faa vite hvorlP.rles han er. Intet under men - " han med en viss frygt denne farskjel.

"Men Mr. Denison gjorde ende paa dette at hendes mand 8Vskyr ham."

Barbara følte samtI<lig med triumferende ,,Jeg beklager at jeg ikke kan huske de bekjendtskap den dag, jeg traf Dem oppe glæde at denne man<l ikke længer hadde ganger vi har møtt hverandre i den senere ·, hans leilighet," ~ndskjøt Barbara med magt til at skræmme hende, al hendes tid- tid," sa Hatehard med et forsøk paa· at tale kold, rolig stemme og med en skjult betydligere angst for h:.im var forsvundet som i sin sedvanlige lette tone og paa at tvinge ning der igjen vækkei: Estelles opmerksomdug for solen. frem et smil. "Som De netop har fortalt het. - Ingen var mmdre teatralsk og sen"Jeg har hat arbe:ide her i byen, men bare Mrs. Derwent, er jo vort bekjendtskap me- timental end Barbara Standish, men i motforeløbig," svarte hun. "Jeg bor ikke læn- get flygtig, saa det ma[l tilgis mig hvis jeg ::;ætning til Estelle saa hun altid en vanger i byen, jeg bor pan landet." ikke saa godt som De husker de ganger vi skelig situation like Øinene, og nu hadde "Miss Standish er en uavhængig dame ~kal ha møtt hverandre." hun besluttet at Eslelle skulde se Ralph mm bor i sit eget hu.::;," sa Estelle med sin I hans tone var Jer en dulgt uforskam- Hatehard i hans sande lys. Baade for EstelhØie latter. Hun bctragtet skarpt sine to methet som fik Barbaras blod til at koke, Ies mands og hen<les egen skyld maatte gjester med en usd;"ker følelse av at der men hun saa bare rolig og foragtelig paa hun vise denne lille. letsindige kvinde hvilvar en forstaaelse irnellem dem, en taus ham og smilte haar11ig. l{en slags mand Hatehard var, og hun var krydsen klinger som hun ikke forstod. Hvor optat Estelle Pnd var av sig selv fast besluttet paa ikke at hvile, før Estelle "Hvor morsomt at dere kjender hverandre. f)g hvor litet hun f'.nd intereserte sig for hadde faat vite sandheten.

Jeg hadde ingen ane!se om at dere var :mdres affærer, sa<l. kunde hun ikke andet "Javist - " sa Hatehard som stadig venner."

Pnd lægge merke til den skjulte uforskam- ~jorde forsøk paa at taJe i en let tone, "jeg "Vi er ikke venner," svarte Barbara ro- methet i h::ms væsP.n. Hun saa ogsaa det har tilfældigvis ikke set stort til Denison Hg. "Mr. Hatchar<l e.t et flygtig bekjendt- iasende blik, han ~endte Barbara, og hun i den senere tid, men ·-" :;kap, og jeg har ikke set ham paa længe. var klok nok til at forstaa at et saadant "De husker kanskc ikke at De traf mig Vi iraf hverandre den gang, oppe hos ham?" sa Barbara jeg var bonne hos Donaldhurtig. "Har De glemt vart sons - De husker jo at jeg møte <ler? Det tror jeg ikke!

Smaa dramaer: En pil som rammet hvor den skulde. hadd:.> en plads der, Estelle?

Det var en scene som vist Det var gjennem Dem, jeg har brændt sig ind i Deres hukommelse!" fik den pladsen."

"Aa ja, det husker jeg Hun talte med bitter sargodt. Oe! jeg syntes, det var kasme og hendes smil harsaa kjetielig at De forlot monh~cr fe med hendes ord. den saa snart. Der traf De "J3. --- nu, De minder mig altsaa Mr. Hatehard? Det om det - nu begynder det at gaa op for mig - " stamvar ·.~a morsomt!" Hun saa met Hatehard. spørrende . pa3 . Hatchards 2. Slik talte dramaets skurk idet han 1.

"Um et kvarter vil lyset være forl~gnf' og paa Barbaras ro"Ja, det gjØr det vist," for1ot den stakkars helt, lænket til en brændl ned, ilden vil naa krudtet, et svart~ Barbara med det lige uberørte ansigt. ring i væggen.

Men heltens rop om brak, og den vakre helt vil bli eksbjæ.lp trængte ut gjennem de lukkede pedert ut paa en reise gjennem versam.me betydningsfulde '·' v~r<1en er liten, men det

et

densrummet. paa Mars!"

Lykkelig reise I Hils opp,e

lemmer og naadde den elskedes øren.

1-"-;a

.;-\

'···--.."·'s.n\r:-• ··. ,. ~ i ,~-

~~:; 3. 1iun Jiop lil, s.peidet gjennem brevkassen og saa - ja, hvad hun saa bragte mesl-m hendes blod til at stivne, -· hun s:rn sin lilbedle lænket tæt ved en krudttønde med et tændt lys p_aa(

4. En daarlig heitinde maatte hun være om hun ikke snart hadde rund et paa raad I Hendes lille bror hadde en bue og en pil med, brevkassesprækken var stor nok til at der kunde skytes gjennem . den •••

5.

Hei I Der for pilen fra buestrenrammet lyset paa tønden og boret sig d~Jter ind i væggen like under lauget som bandt den elskede. Og nu varte det bare et øieblik .saa var tau.gel brændt over 9g , • • '

~en,

6. . . . de to lykkelige elskende kunde falde i hverandres armer. Lykkelig var ogsaa heltindens lille bror so111 fik en rundelig skilling av helten. Bare en var ulykkelig - skurken I Men hadde ha.n fortjent bedre?

18

ALLER S FAMILIE-JOURNAL

Nr. 30

~mil. "Og hvis De ~aa vil De vist ogsaa

tænker Dem litt om, des arbeide i haab om derved at faa bugt XXV. huske de andre ganger, med hendes motsknd. vi har møtt hverandre, siden jeg kom fra Det inmme svar.

"Jeg vilde ikke fortælle Dem dette hvis Donaldsons. De h11skt:-r kanske at De fik <let ikke var for at adYctre og hjælpe Dem," jaget mig derfra?" tiJfØide hun efter et duttet hun. "Men -- tro mig - De vil " Kan De fremdeks tare si det samme?" Øiebliks betænkning "Aa ja - det gj~r mig saa ondt!" Barkomme til at angr~ det hele Deres liv hvis "Men hvorledes kan De dog - " prote- Oe gjør Ralph Hatehard til Deres ven. Han bara talte med den impulsive iver der var ~terte Hatehard, men Barbara lot ham ikke .-r ikke værd1g til Dues venskap eller til noget av det mest tilt:rækkende ved henkomme tilorde. de." Jeg Ønsker S;la inderlig at jeg kunde P.oget hæderlig mer"nel'kes venskap."

"Det nytter ikki:: ot. De vil negte at De "Barbara - De er en god kvinde," sa ha gjort det De Ønsker - det synes saa fik jaget mig derfr.l," sa hun koldt. "Det Estelle impulsivt, og for et Øieblik mistet utaknemlig, saa uvenlig at si nei efter a-lt er det samme nu, for nu er jeg fri og uav- J1endes vakre ansfo:t litt av dets overfladi- hvad De har gjort for mig. Men jeg kan hængig, men den gang betydde det meget ~ke utttryk og der' kpm et glimt av alvor ikke gi Dem et andet svar, jeg kan bare for mig. Men - det er til ingen nytte at vi og oprigtighet i hende.- Øine. "Undertiden gjenta det samme, jeg har sagt f Ør." trætter med hverandre, Mr. Hatehard Det var en efterm1dcag nogen dage efter r~ nsker jeg at jeg var en god kvinde likerlet forandrer ikke l:v~d der engang err ~ om Dem. Underth.t en tænker jeg paa, om hendes besøk hos LstPlle, og hun og Huhændt. Jeg beklager at maatte tale nedjeg kunde bli bedre, md jeg er hvis jeg bert Denison stod i be~tyrerindens dagligsættende om nogen. HH.'n .jeg vil ikke til- prøvde paa det. Men jeg skal love Dem stue paa sykehjemmel. Bestyrerinden der late at Mrs. Derwent !'dutter venskap med ~ t jeg ikke vil ha nogel. at gjøre med Ralph var en ven av Barb.;ra hadde tilbudt hende ?)em uten at vite hrnrledes De har opfØrt Hatehard. Efter 'lll hvad De har fortalt a t ta imot gjesten f1 er, og Barbara stod og Dem mot mig. Hun km umulig ha lyst til mig om han kan jeg ikke føle venskap for saa paa Denison rn -:.d bedrøvede Øine. Efat være venner med en mand der har be- ham. Jeg visste jo ikke at han var av den ter hans ivrige Ønske hadde hrm tillatt handlet en kvinde s~afodes som De har be- sorten." ham at komme og be!"Øke hende, før hun handlet mig -:-" forlot London, og efter faa indledende ord "Han er netop hvao De kalder "av den "Nei, hør nu - " ht>gyndte Hatehard i ~orten", sa Barbar.1 bestemt. "Jeg er glad hadde han likefre1n spurt hende, om det en brautende ione, :ner: da Barbara saa paa over at De ikke vll la ham komme hit vilde være umulig for hende at forandre cin tidligere beslu~1;i.ng og om hun ikke ham med sit rolige, sDrkastiske smil, taug igjen. Han er en la-v, foragtelig usling." han. kunde holde nok av ham til at gifte sig med "Det tror jeg oggaa," sa Estelle lang"Som jeg sa før -·- jeg kom hit idag for somt. "Naar jeg er sa1nmen med Dem, er ham. De Barbaro:t ga ham si~ svar, kunde hun bare se John Mendleys ansigt, bare ~t si farvel til Mrs. Derwent og for at tale .i eg ogsaa saa misfornØiet med mig selv. rolig og uforstyrret rned hende," sa Bar- De faar mig til at ør~skP- at bli anderledes." høre John Mendlevs stemme, netop som hun hadde set barn. og hørt ham tale for hara betydningsfuldt. - - "Kanske - " "Det kunde De hvis De vilde," as Barba"l{anske jeg gjør bedst i at la dere værP. ra avgjort. "De h,'.I baade energi og ka- kort tid siden, da t'an forlot sykehjemmet for at reise til badestedet. Hans ord lød i alene," sa Hatehard med et sidste svakt for- rakter." hendes ører og ov~c.·døvet Hubert Denisons ~øk paa at gjøre sig hl herre over situatio"Ja, men jeg bader ~kikkelighet." bønner. nen. "Jeg vil ikke forstyrre en tete a tete "De behøver jo ikke at være skikkelig, og jeg vil ikke ophol<le Dem nu, Mrs. Der"Farvel, søster Barbara," hadde han went. Kanske De tillater mig at besøke fordi om De er gol'1." sa Barbara smilende, sagt. "Lov mig at se1•de mig Deres adresDem en anden gang --- naar De er ledig?" "fordi De elsker t d rode og gjerne vil se, anar De forlate1 hven - det maa De ·kke glemme. Je; v1J se Deres have Med et buk for beg[;e damer vendte han sig det " "Ak ja, men jeiJ u saa langt nede paa ~eg maa se den. hg vil se hvorledes De om og gik tilbake ll'Ot huset, før Estelle ~, tigen," sa Estelle fortapt.

"Jeg maatte l'ærer Dem ad m.;d a: fremelske saa deikunde faa tid til at si et eneste ord. : nstrenge mig saa rner;et med at klatre op lige blomster."

"Han er ikke va<>rdig at røre Deres haand !" utbrøt B~u·hara, da han var kom- hvis jeg skulde komme godhet og kjærlig"Men De maa ikke glemme at De har het nogenlunde nær.

Er det forsøket Jovt Dem selv førs• at opsØke Elisabet Edimet utenfor syne. ,.La ham aldrig komme værd? Er det ikke bedst at jeg vedblir at son og se hendes h~rve, " svarte hun med et hit mer. Jeg kan ikke tro at De ønsker han skjælmsk smil. _,Hu ·k paa hvor meget :.kal komme igjen. De1 es mand har ganske være en liten, taauelig kvinde ?"

"Nei!" Barbara tok Estelles hænder i hendes have har v;,n et for Dem. Hvis De 1 et med hensyn til ham.

Han er av den slags mænd som jkke bryr sig om andet sine og saa alyorh~; paa hende. "De skal skal lete hele London gjennem efter henklatre opover stigen og komme op til top- de, saa kan det ta l:alg iid for Dem at finde t>11d at tilfredsstille sin~ egne tilbØieligheter, og han avskyr imd middel for at opnaa pen. Der er saa me~et godt i Dem, og jeg hende. l{anske D·J blir saa længe om at vet, De vil la det komme frem . Jeg vet finde hende og hendes have at De overhvad han vil. Jeg ter Dem høre paa hvad det sikkert." jeg sier. For en tid siden gjorde den mand hodet aldrig vil fa'.l tid til at finde min." livet ulidelig for mig. Han tok intet hensyn Længe efter mir:.ocdes Es telle disse opUttrykket i Johns J'laa Øine og smilet til hvor ulykkelig og :-engstelig jeg var og muntrende ord som lød til hende denne om hans mu .1d ut~Jettet for hende den om han var skyld i at. jeg mistet mit arbei- rnmmerdag i hav -;,, tla rosene over bue- kjærlighet og længsei der stod at læse i de eller mine venner. Han jaget mig fra Denisons mørke Øhe. Hun paaskjØnnet i ra!lgen stod i blomst. hØi grad det, denne mand tilbød hende, Herodes til Pilatus. Han tænkte bare paa 1'ig selv og sine egn'.! onde, stygge ønsker. hun var ham takn(>mli g for det, men hun Han er ikke værd €n ht>derlig kvindes ven-_ Runde ikke ta imot hans tilbud. Hadde skap. Han forfulglllllllll\llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll''llllUllllllllllllllllllllllllllllll:lllllllllll1111111111111111!llllll'''''lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll•lll1111111 det f Ør været ute mig, fordi han mulig for hende at visste at jeg var gi ham noget til fattig og forsvarsgjengjæld for det, løs og ikke hadde han ga hende, saa andet vaaben imot var det dobbelt uhan end at løpe fra mulig for hende nu. ham. Han er en Men en ny Ømhet i slyngel, en foragtehendes hjerte gjorlig slyngel." de hende meget mild og medfølende Este.l le stirret overfor Hubert Det.aus paa hende, nison som elsket I". mer og mer paahende.

Hendes virket av hendes mildhet skyldtes llcalvorlige bønner og av den heftighet ke alene denne nye Grushaughuse til familien LangØres sommerleir. hvormed hun talte ørnhetsfølelse. Hun Paa baksiden av dette :nwnmer vil man finde makvister kan let ·plantes i gruset som: trær. Og vil - en heftighet der hadde lært saa meteriale li! lre so=erhuser, beregnet til at tas . 1 bruk ma n lage trapper, som langøreoe kan spasere op og var usedvanlig for get av livet siden av de tre laogører. far, mor og søn, som findes samned ad, kan dette ske ved at man m ed en fyrslikmesteds. Som mao snart vil opdage er der intet æske trykker trin ned i gruset. Der er da en god bendes rolige, beden dag, da hun gulv i de tre sommerhuser. Et gulv hører jo ellers plads for avveksling i leken og man kan ved at anherskede veninde. med fortrædelig umed li! ethvert ordeollig utstyrt hus. Men det invende litt fantasi ·1et arrangere en hel mængde smaa teressante ved disse huser er netop det at der inlet naturscenerier med optrin fra Jangørenes ferieliv. EksSaa skildret Barbataalmodighet ha.d de er :og 1 n ·t e t g u 1 v s kal v æ r e, fordr ~e empelvis er paa billedet den un~e langøre vist ifærd ra med faa ord gulv sagt til Arthur Densskal brukes som grushaughuser og stilles op i en med at følge sit na turins tinkt, idet han prøver paa Hatehards onde behaug grus eller sand, som klappes fast om dem slik med en slok at grave sig en hule i jorden, istedenfor ham at hun ikke somt det sees her, eller man kan arrangere dem paa at ta ibruk den forholdsvrs komfortable sommerbolig stræbelser for at kunde gifte sig med anden maate - del kan man gjøre som man selv vil. som/ den ene av smaapikene holder paral for hami. berøve hende henham. Hun var ikke En liten por. av piuder er snart stillet OP. og nogen Se forøvrig baksiden i dette nUJIUlli:'r. =~

...._

r

Nr. 30

-ALLER S FAMILIE - JOURN.AL

1ænger en egensindig, ·: utaalmodig ung pike som bare tænkte paa i;?ne egne ønsker uten st ta hensyn til, om hun saaret eller bedrøvet andre og som hare tænkte paa at sætte over alle hindringe~· i ')r at naa det maal, hiin selv haddf: sat sig. Nu var hun en kvincle som hadde lært ll! eget av livet, som vis~te hvorledes hun J.-Llt.<'I mildhet og Ømhet skulde .mildne den .:;org hun var nødt til at tilfØie andre.

"Det gjør mig ondt at skulle bedrøve 9em, og jeg ønsker at jeg kunde gi Dem et ~ ndet svar," tilfØide hun, da Denison ikke rvarte. "Men det er bedst at være ærlig og cprigtig imot Dem. Jeg kan ikke gi et andet i:var hvor gjerne j.;~ end vil - jeg kan ~kke," tilfØide hun sørgrn.odig.

"Jeg tror sikkert. D~ ønsker at kunne gi mig et andet svar. De t'r saa absolut oprigtig. Det var Dere~ oprigtighet som først trak mig til Dem. (Jg - " han stanset og saa slvorlig paa henO.e - "er det paatrængende C:!V mig at gjøre Dem et spØrsmaal? Vil De ~i mig noget nu? De sier at De mindre end nogensinde kan gi mig et andet svar. Vil De tillate mig at spørre Dem hvad De mener med det - om De har truffet nogen som De kunde bli glad i? Jeg Ønsker ikke at hlande mig i Der::-s affærer, men jeg vil beist vite sandheten, selv om det - for mig - er en smertdig sandhet."

Blodet for op i Bar3 •aras kinder og hun i,ænket Øinene, men sa~, løftet hun dem tappert og saa paa ham .

"Ja," sa hun likcfr-"m, "jeg har truffet en som jeg kan bli glad i og at jeg av den grund ikke kan gi iJem et andet svar. Og - der er noget andd, ~eg vil si Dem." Hun talte hurtig og hun var endnu blussende rød i kindene. "Da jeg før avslog Deres tilbud, var grunden <le;n &* jeg paa bunden av mit hjerte visste at jt:g engang hadde fundet det ideal som vildt: ltlfredsstille mig. Jeg visste ogsaa at intet andet end dette ideal kunde tilfredsstille P1ig - og siden da - " ,,Og siden da er dcttE: ideal blit virkelig er det ikke saaledes ?" -,purte Denison langtomt.

"Jeg tror at ideald altid har været virl,elig, men siden da er idealet kommet tilbake i mit liv," sa hen. "Jeg har fundet det igjen efter man,ge <<ars forløp, og netop da jeg trodde at jeg aldrig nogensinde skulde finde det igjen; );fon da jeg nu har fundet det, saa er det umulig for mig at gi Dem et andet svår." Hun talte blØdt, næ·;ten sørgmodig,_ for del smertelige uttryk i hans Øine gjorde hende saa ondt. "Hvis ,1eg hadde lovet at '4ifle mig med Dem, vilde det ikke ha været riglig handlet imot Dem, fcr jeg har altid v\"st at jeg aldrig kunde komme til at holde ;mc.erledes av Dem end ~om en ven. Og nu vel jeg at jeg ~lsker en nnden mand av hel~ mit hjerte og hele min ~ jæl."

"Skal De gifte D"m med ham? Er det

tilfatt at spørre om :!d't" Denisons stemme \'ar litt usikkel'.

"Jeg vet ikke, om jeg nogensinde ser .ham igjen," svarte Barb~ ra. "De har lov til at -pørre om hvacl De vH. De har været en saa goc ven av mig - De maa spørre om alt.

Jeg skal si Dem sandl..eten . . Jeg vet ikke, om han vil gifte sig med mig - der har aldrig været tale om saLJdanne ting imellem os - skjønt jeg tror --" hun stanset litt ,,skjønt jeg er sikker paa at han holder meget av mig. Men hnn har bare talt til mig r:-.om en ven - men jeg vet med bestemthet at jeg aldrig kan gifte mig med en anden mand. Jeg vet det f'i.Jd.ert, og da De er min ven og Ønsker opriµ.i.ghet av mig, vil jeg si Dem hele sandheten ."

Et Øieblik herske! der taushet i værelset, saa tok Denison beg&e I1endes hænder i sine.

"De er den ærligf.te kvinde, jeg har kjendt," sa han, "og det er pent av Dem at si mig den rene s,mdhet. Naar jeg engang - " han stanset scm om det faldt ham besværlig at tale - "naar jeg engang har overvundet denne dc.arskap, saa vil jeg be Dem om igjen at bli ~nin ven og si mig navnet paa den mand <ler er Deres ideal."

"Jeg vil altid belrngte Dem som. min ven," svarte hun v:3nnt. "Intet kan nogeno;inde dræpe vort vi:i.,skap, og naarsomhelst De ønsker at vi skal. være venner igjen vil De finde mig parat Tak - inderlig tak for al Deres godhet imr.t mig. Og tilgi mig at jeg ikke har kunnet. gi Dem det De Ønsket."

Hendes hænder ';ir fugtige og hendes stemme skalv let.

Denisons hænder sluttet sig fastere om hendes.

"Her.er ikke tale (,m nogen tilgivelse mellem Dem og mig. Det Pr en latterlig tanke.

Jeg har ønsket nogct, De ikke har kunnet gi mig og jeg forstaDr saa godt hvorfor De jkke kunde. Kje~1der De disse ord," vedblev han med et smil 1.om skar Barbara i iijertet, "vi nødes til at dske det hØieste naar vi ~:er det. De har set det der for Dem reprær,enierer det hØieste og De kunde ikke være utro· mot ham eller Dem selv. Vi nødes til at elske det hØieste r;aar vi ser det."

lJ fn·111over, i del andet kvarter kjører det 7 kilom eter lilbake. · Altsaa er del ved enden av andet kvarter bare kommd 4 kilometer frem . I tt'edie kvarter kj ør er toget igj en 1l kilometer frem og i fj erde kva"ter 7 kilometer tilbake, saa det ved enden av fjerde kvarter er naa<.lcl ialt 8 kilometer frem paa veien Lil næsle slalion.

Paa den maaten forlsætles saa man faar en aritmetisk r æ kke: 4, 8. 12, 16, 20 oov. Det 61 lea i <.Lenoo r æ kke er 2H. Man vet da at ved slutning ~n av det 122. kvarter er loget rykket 244 kilomder fremover.

Og naar det saa i det 123. kvarter kj ører sine 11 kilom1ete1· frem, ankommer det ved slutningen av d et 12'.l. kvarter lit sit mnal. Hele reis e u har da lat 123 kvarter eller so s;, time, og ikke 317/s time, s0m Minna hadde beregnet det til.

77. Sneglen paa havemw·en: I løpet aV' 17 dager vil Snt:filer være rykket 17 d eeim ele < op-0ver, og naar den slutte1· sit 18. dags"e1·k vil de n ha naadd toppen av muren.. Den begyuder saa øi~blikkelig at gli nedover mens den sover, og den vil ved slutningc.n av der 18. dag ha glidd 2 decimeler nedover mw·ens anden side. Hvo•rr læuge vil det nu ta for den at tilba.kelæf!gc de resterende 18 clecimeler~ Hei· gjælder elet at pass« pa.a. Hvis vi r o r en baat op imJot slromlll/Cll srnker denne os, ror vi nedover meJ strømmein hjælpe1· d en os, o;; just saa meget som strømmens eger Jarl beløper sig Li l. Naar sneglen glir 2 cleeimetei· nedover mens den sover, saa overvinder den, na:1r den om dagen kryper 3 decimcter opover ogsaa el W de 2 dccimeters nedgliden svarende nedadlræk, og det vil alls:aa si, at den med samme kraftanvende lse v11de kunne krype 5 deci1UJ()ler, hvis nedad lrækk el opbævedes. Følgelig vil den, naar den krype1· nedover, konune forst 5 decimeter veJ sin e!.ler kraft O!f. saa 2 clecimetcr paa grw1cl av nedadtrækkr t. Det gir 'i decirnele1· som ixisult.al av dens arbeide 10111 dagen. Og da den mens den s over gli!· 2 rlecimeter ned omJ natten. beløper den i et helt clo~n lilbakelagle slrækmng sir, lit 9 decimcter. De reslerende 18 cleeimeter vil derfor kunne tilbakelægges paa 2 døgn, og hele reisen op og over havemuren vll ta 2 0 c( (; g 11.

78. Lonogrif: frist,

Lise, floiel,

spil, rorfel, Isis, .tristfl o i les p 111 er.

flø il-lo i, for-efter, reise -

30te ha.mdarbeide.

Løper av hvit linon. :'llrd 2 f:in·ex blaat ·m,oulinc,garn syes denne løper.

Blom.stene syel med aapne knaphulsling i den lyseste blaa farve. 1 lll!idten en mørkeblaa platsømplet. Alle slilker syes paa en ny maate med aapne knaphulstingi, 'hvorved man opnaar en udmerket virkning. I kanlen mørkcblaa knaphulstunger.

Storreise· 80 x 33 cm

(Fortsættes).

Løper av hvit linon.

Løsning paa opgavene i dr. X's avdeling i ·nr. 27.

76. Min~as regneopgave : Edit h : dtle r .:i t: i\Iinua hadde ikke løs!' opgavcn riglig. Skal man finde d e t noiaglig<' resultat kan man gaa frem paa fø'gende m<:ale: I del første kvarter k jører toget 11 ki:orneler

Materiale: 1 paategnet løper med garn pris kr. 5.20 plus porto. Paab~yndt 50 øre ekstra. Faaes gjennem "Nordisk Mønster-Tidende"s broderiavdeling, Storgaten 49 Kristiania hes lilliugssecldel fintles i "Raadgiveren" side 28.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111:·1·111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Da

"Mine damer og herrer I" ropte foreviseren, s aa -det kunde høres over den halve by. "Her ser dere et av natttrens· største vidundere: en virkelig, levende havfrue med veritabel hale!"

havfru~'n

Og den halve by strømmet ogsaa til for at se denne merkelige. fremlomng, deriblandt en ældre herre, nysgjerrig og skeptisk anlagt .o g <med en buldog under armen, ··

hlev avsløret.

Bedst som havfruen laa og tok sig ut i en yndefnld stilling putlet der skeptiske herren sin buidog ind tinder P.latrorrnen som havfruen laa p_aa,

Virkningen av delte skridt var )Orbløffende: Havfruen avslørte sig som en kjendt !ediggjænger, havfrulrnaret var av lin og halen av P.aP .. Tablaa I Ulpipingl I r1vandring1

r Nr. 30

ALLERS FAMILIE - JOURNAL

20

sr-" , . :I

·ef.!~

~

l(ant, og de rette kanter er 18 cm. høie,

Hvad der interesserer damerne.

Brodert kakeklokke.

(Hertil hører bill. 1- 6.)

aar man paa varme sommerdager dækker kaffehord i det fri virker det meget generende at fluer og myg ustanselig summer omkrill!~ kakefatet Den eneste maaten at beskytte kakene paa er da at dække fatet med en saakaldt ~ kakeklokke, hvortil vi idag bringer .· en nydelig model som let kan kopie- ~

N

.

-

derer man rosene lys- og mørk-rØdlila og iikedan de enkelte pletter, de smaa blomster lyseblaa og orangegule, bladene grønne og konturstingene som indrammer . blomstergruppene mørklila; mellem gruppene syes avvekslende lys- og mørk-graablaa strekstingsblomster med gule midtpunkter. · Naar broderiet er færdig heftes batiststykket med saa usyn]ige sting soin mulig fast til den nederste kont av stellet og samles oventil, hvor sammensyningen skjules av en grøn silkesløife. En hvif snor~ løkke danner!:<ti~dta:et.

1

derpaa trækkes det med et stykke hvit batist som er klippet i en tilsvarende størrelse og forsynt med kulørt platsøms- og konturstingsbroderi. Dette broderi utføres efter nedenstaaende mønster, som man overforer paa batiststykket ved hjælp av blaapapir. Borden, bill 3, anbringes ved kanten av stoffet, saa deL' blir 9 blomstermotiver ialt; vil man ha kakeklokken i en anden størrelse end denne, er det jo let at gjøre borden litt længer eller kortere. De

7<::::::;;.

-::::::;>f

Pudsemiddel til speiler og vinduer.

Naar man vil ha vinduene blanke, er det bra at polere dem med brændt magnesia som er fugtet med bensin.

Den masse man lager til skal dog være saa fugtig at man ved at trykke den kan faa en dra'lpe til at flyte ut av den.

Da blandingen er ildsfarlig opbevarer man den bedst i et glas med glaskork.

Derved binder man ogsaa bedst den flygtige bensin. - Ved bruken tar man Bill. 2. rormin~lsket gjengivelse av stellet til kakeklokken bill. 1 . litt deig paa en vatdot og g~ir det he!1Bill. l. Kakeklokke med kulørt over glasset. Straks efter bhr det speilsamt blader til mønstret paa den ØYerste del av kakeklokke platsøms- og konturstingsbroderi. n. blankt. Massen tørrer forøvrig hurtig, res - Først danner man av staaltraad et enkelte blader paa billedene anbringes, som selv om man lukker godt for den. Derfor sekskantet stel, som dd der sees paa bill. 2; man selv synes, i strørnønster paa den Øver- gjør man bedst i bare at lage op saa meget det er 106 cm. 1'tort langs den nederste ste del av klokken. -- Med kunstsilke bro- som man har bru!~ for hver gang.

~~ ~~

\\,

,,

~I(

_o/1\"

I/\\\

~

~\

~ <:::>)

' Y Qcr ® §pn<§B Q)

.Bill. 3.

0

~

Mønster · til borden paa kakeklokken bill; 1. (MØastret

gjenta~ ~re

ganger.),(

I

ALL E R S F ·A MIL I E - J 0 UR NAL

N:i;:- 30

.Matheson og Rose E verseley saa paa hverandre. ,""111.1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 ....... " ~

! Romantik læ

=

og virkelighet.

Av1luttede illustrerte fortællinger fra nær og fjern.

I ~

~

\.1111111n11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111.1

Rosenhaven" Av Ralp Cohino.

Oversat av P. lerndorU-lessen.

- 0-

et var midt i den skjønneste rosentid da Matheson spurte Rose Everseley om veien til DonU brook gaarden. Han kjendte ·•, hende ikke, men han syntes . hun var vakker som de roser hun var ifærd mecl at plukke.

"Der kom en vogn fra gaar._ den for at hente mig ved toget," sa Matheson; "men jeg sendte bare min bagage med den og sa at jeg foretrak at gaa. Men al.le disse sideveiene som krydser hverandre - " Han Lo litt ærgerlig. "Er alle veiviserne blit &Ljaalet her? " "Vi gjemmer dem til landeveiene," sa hun smilende. "Sideveiene behandler vi som gode venner der ikke .behøver nogen præsentation."

"En vakker ,tanke, men ikke pehagelig for fremmede. Jeg er vist længer fra Donbrook nu end da ·jeg gik fra stationen."

Hun satte- sin blomsterkurv paa jorden.

"Nl:l skal jeg vise Dem veien," sa hun.

Mathes.on fandt at hendes stemme var meget melodisk og indtagende. Hun hadde sort haar og røde kinder - en rose fra Damaskus mellem kvinder. · "Donbrook Farm er likesaa gammel som den nærliggende borg," sa Matheson som om han læste op av et avertissement. "Gaarden er omgit av ældgamle, vakre eke- og almetrær - " Han sluttet i en anden tone : "Jeg haaber at der ogsaa f'indes egg, fløte og stekte kyllinger. Folkene som bor der?" Den sidste sætning blev sagt i en spørgende tone.

"Drancoterne. De vil gjøre alt for at De kan bh tilfreds ." Her stanset· hun. "Mellem trærne der litt tilhØire. kan De se gaarden. De skal gjennem de næsfe' leet og følge markveien."

"Jeg er Dem meget taknemlig,"· sa Matheson; "jeg kunde gj"erne fo r tsat at gaa i timevis."

"Ja, fremmede kan gjerne fare vild paa disse sideveiene," sa hun, idet hun mellem trærnes grener saa over mot gaar den. "Allerede herfra kan De forresten se hvor vakker Donbrook er."

MaLlu1son blev staaende og saa efLer hende i r:,1 mimit. Huil bar hodet saa kjækt. Han hadde ikke hørt yndigere stemme eller set vakrere holdning j:lQs. n.ogen ·, fl-v Londons d.amer.

Han ·fulgte ma'l'!':veien og snart efter aabenbarte Donbrook sig for hans blik i hele sin skjØnhet. Haven var fold av pergolaer med skinnende røde cr imson ramblers og rosenbed med hØistammede, r øde r oser. Huset var dækket av cfeu og forsynt med mange karnapvinduer. ;raa t aket sat el;! flok du.e r og solte sig. .... .__

Eierens hustru kom ut av døren for at ta imot barn. Hun førte ham op til hans dagligstue og han følte at hun i smug iagttok ham da hans blik beundrende vandret fra de hvite vægger til taket med de gamle eketræsbj elker.

"Jeg maa si jeg er heldig," utbrøt han; "delte overgaar hvad De skrev. Jeg Lr.odde forresten at jeg aldrig skulde ha fundet frem hit. Jeg gik omkring paa maa faa og blev tilsidst helt rnod!Øs; men saa fandt jeg heldigvis en veiviser."

"En veiviser?"

"Ja, en ung pike i en rosenhave ikke langt herfra."

Han saa en hurtig forandring i Mrs. Dranco~s ansigt, men den forsvandt likesaa hurtig som den var kommet. Hun gik bort til døren og viste ham op en smal trap til hans soveværelse.

Han gik bort til vinduet og kikket ut. Bak blomsterhaven Jaa en stor grøn mark og en frugthave og det hele var omgit av smaa hØider . l\Iellem trærne var der en liten aapning bort til villaen hvor han hadde spurt om vei.

Senere ut paa eftermiddagen fik han deL første maaltid, hvilket han var likesaa tilfreds med som alt det andre, hvad han meddelte Mrs. Drancot da hun kom og tok av bordet.

"Jeg er sandelig glad over at jeg har leiet for hele sommeren."

Hun sliottet op paa ham, og hendes uttr.yk satte ham i forlegenhet.

"Aldrig har jeg set en slik have!" utbrøt han, "og 4eller aldrig slike roser. Lukker man Øinene melder de sig tydelig med sin duft. Om det saa er paa trappen -og paa avsatsen utenfor mit soveværelse, saa er der roser der ogsaa. Der var nogen som hadde mistet nogen store røde."

Mrs. Draneot holdt et Øieblik op med sin avdækning. Det saa ut som om hµn ventet at Matheson skulde si mer. Men da han ikke fortsatte, samlet hun sammen tøiet og gik stille ut.

Fuldmaanen stod hØit paa himlen da Matheson gik iseng. Han saa igjen utover haven og saa den i et nyt lys, men likesaa vakker som før.

Pludselig fæstnet hans opmerksomhet sig ved en bestemt del av haven. En kvinde bevæget sig hit og dit mellem rosentrærne og det forekom ham at han hørte lyden av en saks, som om hun klippet av nogen blomster. I maane1) set kunde han tydelig se hvor yndefuld hendes skikkelse var. Dette kunde ikke være den trivelige Mrs. Drancot. Da hun bØide sig efter kurven, fyldte den med blomster og gik bor(.()ver græsrabatten under hans vindu syntes han at skikkelsen mindet ham sterkt O!Jl den unge pike som hadde vist ham veien til Donbrouk. Hun vendte ryggen til ham og han haabet at hun skulde vende sig, saa han kunde faa se hendes ansigt. Men maanen sviktet ham, den gik bakom en sky, og da den Kom frem igjen var haven tom. . Litt forvirret av dette gik Matheson iseng.

Endnu hadde han ikke set alle husets beboere; kanske hadde Mrs. Drancot en datter som lignet den. unge pike i rosenhaven, for det var da ikke rimelig at hans veiviser gik her ved midr.ats tid og plukket roser i en fremmed have ...

Næste dag vilde han nok lære alle husets beboer e at kjende. Forr esten var der endnu en prnsionær ; det h add~ Mr§. Prap,cQt Q,l!_ltal! .i sit br e_y til h~_rn.

21 Det visle sig at denne husfælle var en midclelaldrende naturforsker, og han fortalle l\latileson at han hadde tilbragt flere somre i Donbrook.

"Nu, da De har set stedet, kan det vel ikke undre Dem," sa han; ,.for jeg antar at De ogsaa beundrer dets skjØnhet."

Matheson. berørte et av rosentrærne.

"Roser synes at være typisk for stedet; de findes jo alle vegne, ja, til og med i mit soveværelse. Der maa være nogen som især sværrner for disse røde Damaskusroser. Hvor mange medlemmer av familien Drancot er her forøvrig?"

"Mr. og Mrs. Drancot og deres to barn."

"To barn?" gjentok Matheson i en spørgende tone.

Matheson taug et Øieblik og stirret paa rosene.

Ingen tjenestefolk?" spurte han derefter.

"Der kommer en kone og hjælper Mrs. Drancot i kjØkkenet. ElleX"s er der ingen."

Matheson fØlte at den andre iagttok ham, og der var noget vist betænkelig i hans stemme da han derefter begyndte at fortælle Matheson at han studerte sjeldne sommerfugler der i egnen. · · "Vakkert, men noget tilsløret og gaadefuldt bak skjØnheten." Dette var hvad Matheson tænkte om Donbrook da han vandret omkring i haven, og denne antydning av nogct hemmelighetsfuldt møtte ham ogsaa da han første gang kom til den -nærliggende lille kjØbstad. Han kjØpLe nogen smaating som skulde sendes ut til gaarden, og da han nævnte sin adresse møtte hans blik tilfældigvis s i.e lg ~rens. Han saa da at denne bet ragtet ham meget interessert, som om han nylig hadde hørt noget som hadde fremkaldt denne interesse.· · "Jeg bor der i sommer," forklarte Matheson.

Manden fæstet sine Øine i sin ordrebok og faa minutter eft er befandt Matheson sig paa landeveien og gik hurtig hjemover.

Hans vei førte ham forbi huset hvor Rose Everseley bodde. Han saa efter hende mellem rosene og han opdaget hende ogsaa snart. Hun var saa nær ved ham da han gik forbi haveporten at de ikke kunde undgaa at se hverandre. Matheson stanset.

"Jeg gaar og gjør mig bekjendt med sideveiene.

De holder nu paa at bli gode bekjendte, som De talte om." · "De syne~ altsaa godt om egnen her?"

Hun traadte et skridt nærmere og Maheson syntes at hun var blit endnu vakrere end da han saa hende for første gang. Hun var det levende uttryk for hvad han hittil bare hadde drømt om.

Han dristet sig til at komme med et m~r personlig .spørsmaal da han hadde besvart hendes.

"Har De altid bodd her?"

"Ja, saa længe jeg har levd; først sammen med far og mor og efterat de døde med en gammel barnepike, som forkjæler mig."

"Og De kjeder Dem aldrig?"

"Kjeder mig?" Hun saa sig omkring og hendes blik søkte det grønklædte hu·s . "Hvor ledes skulde jeg kunne kjede mig paa et slikt sted ."

Matheson tænkte paa de h.-vinder han kje.ndte, og som holdt paa at kjede sig tildØde i byen.

En uke paa dette sted vilde gjøre dem sindsyke av kjedsomhet. · . · Hun gjettet kanske hans tanker. "Jeg vilde slet ikke bry mig om at bo i en by," sa hu n og smilte idet hun såa sig om. "Mange meri11esker og mange fornøielser vilde ikke kunne erstalLe mine roser."

Straks efter gik Matheson videre hjemover .

"Det er næsten en utriolig lykke," tænkte han, "at ha truffet paa · en slik ung pike. Jeg var sandelig heldig da jeg bestemte mig til at reise hitut."

Middagsbordet stod dækket i hans dagligstue og hans blik møtte straks igjen de røde roser.

Over etpar store bregneblade var der strødd en mængde rosenblade. Han saa endnu beundrende paa denne bordpynt da Mrs. Dr ancot kom ind med hans kaffe.

"Inde i de fineste r estauranter i London har jeg sjelden set maken til borddekoration," sa han .

Hun satte brettet paa bordet og hendes blik vandret fra Matheson til de røde rosenblade og tilbake til ham igjen.

"Jeg har aldrig set maken til de roser De har herute," sa han, "ikke engang Miss Everseleys er saa vakre." .

"Donbrook rosene har altid været bekjendt fo r sin skjØnhet, især de røde," sa hun.

Matheson bar sin kaffe bor t til vinduet, satte sig der og saa ut i haven. En krukke med roser stod paa en skammel ved siden av ham og dens . duft virket paa ham som en tiltale. Han fik en fornemmelse som om der var noget personlig ved disse roser, aom om de bragte ham et bud som han imidlertid ikke kunde forstaa. I Donbrocik mysteriet maatte der sikkert staa roser bak. Men han vi ste hurtig d eng_~ t_a µk e fra sig og smilt~ yed tanken.

r Nr. 30

ALLERS FAMILIE - JOURNAL

22 Mr. Drancot og hans lille søn og datter hadde tr-avelt nede i haven med blomsterbedene, Dunn, naturforskeren, hjalp dem og hans joviale stemme hørtes langt bort. Straks efter kom Mrs. Drancot ogsaa derned. Matheson betragtet dem aandsfraværende. Men pludselig vendte de tilbake til hans blik; det gik op for ham. at han nu hadde alle husets beboere foran sig og allikevel hørte han over sig skridt, som sagte gik frem og tilbake - en kvindes trin.

Næsten uten at han vilde det bragte nysgjerrigheten ham paa benene og ut paa trappen; men da han gik opover denne hørte trinnene op et Øieblik, som om nogen lyttet spændt, hvorefter de, som om de frygtet for en opdagelse, flygLet da han nærmet sig. Han hørte en kjole rasle og lyden av hastige fottrin paa trappen som førte op til husets øverste etage.

Matheson vendte om og begyndte at gaa nedover igjen, men paa den nederste avsats blev han sLaaende og lytte. En stemme avbrøt stilheten - en stemme som kaldte. Der var noget bØnfaldende i den; men derefter døde den bort, som om den blev borte i tusmørket som bebudet aftenen. Alt blev igjen stille og Matheson hørte bare sine egne skridt da ban gik nedover trappen.

Den næste dag talte han med Dunn om det mystiske, som likesom Jaa i luften. De gik nede i haven efter middagen, og Matheson sa pludselig: "Hvem er det femte medlem av familien DrancoL ?"

"Det femte medlem?"

"Jeg har set og talt med Mr. og Mrs. Drancot og deres to barn, men hvem er den andre?" fortsatte Matheson hurtig og som om ordene kom med en overbevisning der var overraskende for ham selv, tilfØiet han: "Den som bringer roser ind paa mit værelse?"

De stod i nærheten av de hØistammede roser og Dunn løftet en gren tæt op til sit ansigt og indaandet duften.

"Synes De ikke om dem?"

"Hosene? Jo, det gjør jeg selvfølgelig. Men t .vad er det for et mysterium?"

Dunn slap grenen saa den sprang tilbake og drysset rosenblade for deres føtter.

Han skottet tilbake til huset, der som altid sLraalte av skjØnhet.

"Kan De tænke Dem et sted som delte uten historie? Tænk paa de folk som har bodd der

siden det blev bygget. Murene maa jo være fyldt med historier - med mange slegtleds glæder og soro-er."

"Tænker ''ne Dem en spøkelseshistorie?"

"Ja, kan De tænke Dem et slikt sted uten en spøkelseshistorie?" sa Dunn. "T11or De paa gjengangere?" .

"Nei, det gjØr jeg ikke, men der er alhkevel en historie om en Donbrook gjenganger. O_g røde roser spiller med i historien."

"Har De noget imot at fortælle denne historie?"

Dunn rystet paa hodet. "Faa heller en anden til at fortælle den, en som kan lægge noget poetisk i den" - han skottet op til Matheson, "faa Miss Everseley til at fortælle den."

"Kjender hun historien?"

"Den kjender alle - alle her paa egnen, mener jeg."

Matheson hadde en følelse av at Dunn var gaat utenom hovedsaken og ledet samtalen ind i en retning som ledet til fantasteri; men nu vilde han allikevel be Miss Everseley om at fortælle ham om Donbrook-gjengangeren. Der gik sjelden en dag nu uten at han saa og talte med hende; hun tiltrak ham som magneten staalet.

Næste formiddag vilde han gaa over til hende og be hende fortælle ham historien om de røde roser - og fortælle ham den i sin egen rosenliave. Han følte at hun straks vilde være rede til at forsvare Donbrook mot enhver mistro fra hans side. Han vilde optræ taktfuldt. Men da han den næste dag traf hende begyndte han allikevel uten indledning: "Jeg er kommet for at be Dem fortælle mig histori en om Donbrook-gj engangeren. Dunn sa at De bedst kunde fortælle den."

Hun begyndte at gaa nedover havegangen, og · Matheson holdt trit med hende. En sterk vind blaaste haaret ned om hendes ansigt og kaldte r V.dmen frem i hendes ansigt. MaLh_eson syntes at hun var vakrere end blomstene hun passet.

"Det hele kom av at jeg spurte Dunn om den femte person i huset."

"Den femte? - " Han følte h endes blik hvile paa sig da hun sa disse to ord.

"Ja, den hvis fottrin jeg hører paa trappen, mens mine Øine overb eviser mig om at alle husets beboere befinder sig i haven."

Hun stanset ved en bænk som stod ved end en av en pergola. Saa man ned gjennem den var

det som om man, hvis man fulgte den, vilrte komme ind i eventyrlandet. DufLen av roser ombØlget dem som sedvanlig. "Ønsker De at høre historien skal jeg gjerne fortælle Dem den." Hun saa hast~g op. "Har De set hvite roser i Donbrook?"

"Aldrig! og jeg har ofte undret mig over at de ikke hadde litt avveksling i farvene ." Han saa paa Rose Everseley idet han sa dette, og bemerket at hun i sit belte hadde en hØirØd rose, hvis farve raadte sterkt frem mot hend es hvite dragt. "Men vakrere roser end dem findes der jo ikke."

Hun tok rosen fra sit belte, holdt den mellem sine fingre og saa av og til ned paa den, mens hun fortsatte: · "Der sies, at i to hundre aar er der ikke blit fundet en hvit rose i Donbrook; men før den tid - i de dager da Milicent var der, da var der hvite i>oser. Sagnet fortæller at der engang overalt i haven stod hveranden hvit og hveranden rød hØistammet rose."

"Hevm var Milicent Drancot ?"

Hun var en ung pike som elsket roser og som passet dem der var. Hun blev forlovet med en av Moorene fra Feraton," her pekte hun mot nord. "Moorene bor deroppe endnu, likesoin Drancotene bor her; men i de dager var fami liene mer anset. Om aftenen pleide Frank at ride over til Milicent Drancot, og naar de skiltes vekslet de !l'oser og ga hverandre en hvit og en rød. Der sies at man aldrig saa Frank uten den hvite rose øg at hun altid bar en rød rose i sit belte."

Uvilkaarlig søkte Mathesons blik ned til den rose som Miss Everseley holdt mellem fingr ene. ,.En dag drog Frank Moore i krigen og en mørk aften red han over for at si farvel. Ros entid en var forbi, men de fandt allikevel enclnu en r ød og p,n hvit blomst. Kan De foresiill e Dem dette? De elskende - en graa himm el mC'd hØsttaake og saa rosene? J eg tænker mig, at da Moore var langt borte kunde han enclnu, naar han lukket Øinene, se denne scene. Kanske saa han den ogsaa da han nogen maaneder efter Jaa døende paa valp lad sen. Han kom aldrig tilbake ; men rosen hun hadde git ham til avsked kom.

Den visne blomst bl ev fundet paa hans lik, farYet r ød av hans blod, og en av hans venner, som kJendte sammenh ængen, sendte den tilbake til Milicent Drancot."

111111111111111111111111111111111111111;1111111n11111111111111111111i11 1111111••11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111a11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111B111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Av en

dyrepasser~

i111eressante dagbok.

(t1)

1. "Forleden hadde min kollega, brand. manden, været saa uforsigtig at Ja døren til sprøitehuset staa aapen, og mine to søstersønner benyttet s traks anledningen og fik fat paa den store brandslangen som de tok med utenfor.

5. Men neppe hadde jeg rørt ved del formentlige replil før der skedde det som man ser paa billedet her: Guttene aapnet for vandet o~ jeg fik straalen i ansig.tet, saa jeg m1slet pusten og · fa·l elt bak cwer.

2. Etpar pensler og litt sort farve fik de snart fat paa, og nu optraadte de begge solII/ dyremalere og forvandlet 1 løpet av utrolig kort lid brandslangen til en giftslange mea siksakslripe nedover ryggen.

3. Saa rnllet de slangen sammen, la den ved muren og kald.te paa mig, idet de forfærdet forlatte at kvælerslangen var brutt ut, og spurte OIIll jeg ikke vilde prøve paa at fange det farlige dyr.

4. Nu møa man vite at jeg paa crctte tidspunkt ikke ante sakens relte sammenbæng. Jeg trodde virkelig det var kvælerslangen som laa der og lik fat paa en tang soml jeg vitde ta dyret med.

6. Saa forstod jeg først hvorledes det bang sammen. Og hurtig tok jeg mm l">eslutning: ridende paa Jumbo vilde jeg 1verksætte en forfølgelse av de to spiloprnakere for at snakke alvorlig med dem.

7. Jumbo satte avsted i en voldsom rarl IIlled mig paa ryggen. Men v1 blev stanset brat i vor fremrykning da Jumbo gled paa nogen stenkuler soml guttene med hens1gt hadde lagt paa jorden (se forril;e billede).

is. Samtidig med at de hadde strødd, ikke roser, men kuler paa Jumbos vei hadde de tat av lokket paa kloakkum• men for at jeg .kwide falde ned i kloaken. Og det syntes virkelig ogsaa som orn de s.kulde faa sit ønske opl"ylclt.

!I~~ ~-....i._ ~Jeg maatte nemlig for et ø1eblik finde nug i at hænge med hodet ned 1 ldoakkummen. Men elet var bare et ø1eblik. Jeg klerrute nemlig godt rast om Jumbo meCl "benene og ..•

10. . . . Jumbo., som var kommet i roterende bevægelse var etpar sekunder erter paa ret kjøl igjen - freIDJCleles med nng paa ryggen og nu var det nok os to - Jumbo og mig - som var situatio. nens berre,

11. Med sin kraftige snabel grep JuJll\. bo de to spilopmakere om livet og løftet dem op og saa bar det avsted med dem til vandposten. ,De er saa glad 1 vandl' sa jeg til Jumbo,

12. Ved vandposten oprnllet der siq det tablaa man ser her: Jumbo holdt de to syndere under posten, mens jeg med foten trykket paa pumpestangen.

Like for like naar vclls'.:ap s';al holdes!"

Nr. 30

"Og hun fortsatte at bo paa gaarden ?" spurte Matheson efter en pause.

"Ja, hun bodde der til hun var blit en gammel kvinde. Hun tilbragte sin tid mellem rosentrærne - podet, beskar og samlet blomstene naar tiden var der. Men hun vilde ikke dyrke andet end røde roser - der sies at hvite roser i<iden den dag aldrig har villet trives i Donbrook."

"Fortæller sagnet ikke ogsaa at Milicent Drancot dyrker sine roser den dag idag?" spurte Matheson. "Hvorfor kan sagnet ikke la den stakkars sjæl hvile i fred?"

De gik nu ved siden av hverandre ned gjennem pergolaen. Solstrimer kjæmpet med skyggene som bladene kastet paa jorden og. dannet mønstrene som · de traadte paa. · "Den første aften jeg var i Donbrook saa jeg fra mit vindu haven oplyst av maanen. En kvindeskikkelse gik da nede mellem rosene."

"Har De set denne skikkelse siden?" spurte hun efter en liten pause ..

"Jeg har hørt hendes fottrin og fundet røde. roser paa mit værelse, og en gang har jeg hørt hendes stemme."

Rose Everseley stanset. Hendes blik var meget spændt. · "Jeg hørte ingen ord - bare en kaldencle slemme." I en anden tone fortsatte han: "Tak fordi De fortalte mig historien. Den forøker yderligere det fortryllende der er ved Donbrook.

Men nu længes jeg efter at høre historien fra nutiden, likesom jeg har hørt den fra fortiden."

Hendes uttryk forandredes, det blev meget

ALLER S FAMILIE - JOURNAL

"Nei, det kan jeg ikke si; men jeg har riglignok undret mig litt - " "Undret - ?" Hun taug og ventet paa at han skulde fortsætie .

"Der er noget underlig mystisk over stedet her, synes jeg."

Hun fulgte med pekefingeren et mønster paa bordteppet. "De har kanske undret Dem over hvem som bragte roser berop paa Deres værelse?" · "Ja, jeg har flere ganger spekulert paa hvem den femte person var." .

Hun holdt op med at bevæge pekefingeren, men hun saa ikke op. "De fleste - ja, saa godt som alle folk her paa egnen tror at .MilicBnt Drancot er den femte person." Her saa hun op paa ham. "Har De aldrig set hende i haven nede mellem rosentrærne?"

"Jo, - en gang, og hendes fottrin har jeg ofte hørt. Undertiden har jeg fØlt" - Matheson laug og søkte efter ordene - "at rosene i mit værelse paa en eller anden maate skulde tydes som en paakaldelse."

Det var som om hun fandt disse ord merkværdig træffende! "Hvis De har fundet at den første Milicent Drancots historie var sørgelig, saa vil De finde at den andres er endnu mer tragisk."

"Der lever altsaa en Milicent Drancot den dag idag?"

"Ja, og hun dør idag." Hun skjulte Øinene i sine hænder et Øieblik. "Jeg vil kortelig fortrolle Dem hendes historie. Der er saa liten tid igjen og hun vil saa gjerne tale med Dem." s~f rgmodig.

"Tale med mig?"

"Hvem er den femte person? " spurte Mathe"Jeg maa begynde historien mange aar tilbason.

Til sin forundring saa han hendes læber skjæl- ke. For femti aar siden levde der en meget vakYe. Hendes Øine kunde han ikke se, men han ante ker ung pike her - Milicent Dranoot den anden. ai de var fulde av taarer. Ialfald var der graat Dette holdt hun meget av at bli kaldt og alle sa ogsaa at hun var den førs te Milicents i hendes stemme da hun sa: "Har nutiden en folk historie, da kan jeg ikke fortælle den; den gamle uttrykte billede. Hun holdt ogsaa meget av at historie eies av alle, men har nutiden en hem- passe rosentrærne, likesom sin første navne. melighet, da maa den betragtes som hellig og Men da der var gaat nogen tid kom der haarde urørlig." Hendes stemme var blit dæmpet og hun tider for Tumbrook - der blev flere aar med løftet rosen op til læbene som for at bringe dem misvekst og der var en Ødsel søn som gjorde ondt værre. Saa begjndte de at ta sommerpentil taushet. .

De var kommet fra pergolaens halvskygge og sionærer her. En av dem var en kunstner fra ut i det klare dagslys. Tæt ved dem stod et hvitt London og han blev · forelsket i Milicent. Det rosentræ, og Matheson rakte haanden frem og bele var bare en sommerlek for ham, men for hende var det det dypeste alvor. Hun fortalte berørte en av blomstene.

"I Deres have vokser der hvite roser." Han ham den gamle historie om rosene og hun sørsaa fra den hvite til den røde og ønsket at hi- get derefter altid for at der var roser i haus storien maatte bli gjentat - at han og den unge værelse. Men da sommeren var forbi drog han pike ved hans side kunde veksle blomster s.om bort og hans kjærlighet visnet tillikemed rosene. tegn paa sin kjærlighet. Denne tanke maa ha I:lun hørte aldrig fra ham. Saa var det at hun gjenspeilet sig i hans blik, for en sterk rødme blev forstyrret i hodet. Hun indbildte sig at hun var den første Milicent og at den førstes skjøt op i hendes kinder.

De var kommet ned til porten og nølende aap- historie var hendes. Hver sommer opholdt hun net ~atheson den og traadte ut paa veien. Da sig altid i haven og passet rosene og efterhaanhan vandret tilbake til gaarden s·a han til sig den opstod der paa egnen en overtro om Donfelv, -- at han hadde latt en chance gaa fra sig. brook. Har De ikke lagt merke til at naar det Det hun hadde læst i haus blik skulde han ha begynder at bli mørkt, skynder barna sig altid forbi porten og er ræd for at se ind i haven?" gil uttryk i ord.

"Hun maa da være meget gammel nu,'' sa MaI haven møtte han Dunn.

"Historien om rosene er like frisk som disse," theoon langsomt.

"Hun er sytti aar. Hendes ansigt er rynket og sa Matheson; "nu har- jeg hØrt den."

"Ja, det er en vakker historie, som harmonerer hendes haar er hvitt; men saa De hende i halvudmerket med huset." Dunn skottet op til kar- mørke vilde De ikke tro at hun var gammel, napvinduet uten at si mer. for hendes skikkelse er likesaa slank og yndeOm aftenen kom der en underlig uro over hu- fuld og hendes bevægelser er likesaa hurtige som set. Den sedvanlige stilhet og fred olev avløst en ung pikes." Her slog Mrs. Drancots stemme av lyden av travle fottrin og hviskende stemmer. over i en anden tone. "De sa at De hadde en Utenfor hadde vinden reist sig til storm og tun- følelse av at der var noget paafaldende ved ge drivende skyer kastet sine skygger over blom- rosene. De har ret. Hun tror at De er hendes sterbedene. I det fjerne hørtes en svak torden elskede som er vendt tilbake - ung og vakker som truet med at komme nærmere. Mørket faldt som han var i de forlængst henfarne aar. Jeg hurtig paa og Matheson ringte efter sin lampe; har ikke kunnet faa den forestilling fra hende. men der kom ingen og han gik derfor bort til Hun haabet at duften av rosene vilde bringe døren for at kalde paa Mrs. Drancot. I det hende tilbake i Deres erindring og at De kan- / samme aapnedes ytterdøren og han saa en kvin- ske -. Men nu holder hun paa at dØ og hun deskikkelse ile henimot trappen. Et lynglimt vi- vilde saa gjerne se Dem endnu engang." ste ham Rose Everseleys ansigt, og deres Øine "Er ikke Miss Everseley her iaften?" møttes i det korte sekund lynglimtet varte. Et "Jo, vi har sendt bud efter hende, for hun Øieblik efter var hun ilt forbi ham og han hørte er den eneste utenfor vor familie som har hat hende skynde sig opover trappen. noget med Miss Milicent at gjøre. Der er et Nu brøt uveiret for alvor løs og jet var bare merkelig venskapsforhold mellem dem. Det bei pausene mellem tordenskraldene at Matheson gyndte da Rose var liten og kom hit for at lære endnu kunde hØ_,e .uroen omkring i huset. Han at dyrke roser. Det var Milicent som lærte henundr~t sig over hvad Rose Everseley kunde ha de det og nu har rosene siden den tid været at gJØre der saa sent. Hun var ilt forbi ham likesom et baand mellem dem." uten at ænse ham og hun hadde i den ene haand De gik opcver trappen sammen og lyset som en buket hvite roser - de hadde været tydelig Mrs. Drancot bar oplyste bare sparsomt det tætte at se mot hendes mørke kaape. mørke. Uveiret holdt paa at gi sig, tordenen var Han ringte endnu engang for at faa sin lam- ophØrt og de hørte bare vindens susen i trærne pe og nogen minutter efter kom Mrs. Drancot utenfor, som lØd næsten som et fjernt havs brumed den. Da hun hadde hikket lemmene for sen. Denne lyd var i Mathesons Ører da han vinduene skottet hun op paa Matheson nølte traadte ind i sykeværelset.

Ut, gik saa bortimot døren, men kom 't nbake "Aa, endelig er du kommet tilbake!" lød det til bordet. Hendes bekymring var saa tydelig at borte fra sengen.

Matheson kom hende til hjælp.

Ved siden av denne knælte Miss Everseley. En "Er det noget De ønsker at si mig?" buket hvite roser Jaa paa sengen og den sykes Hun tilkastet ham et hastig blik. ,Jeg antar blik vandret fra dem og til Mathesons ansigt og · at De har hørt at vi har været mer urolige tilbake igjen. . . end sedvanlig. Jeg haaber De ikk e er blit altfor "Jeg synes det h~r y~~~t §a~ .Ia!lg tid," to.r tn:eget 1orst,yrr~~:r - · §.!!.tt~ hu!]..

23 .

Stemmen hadde bevart sin velklang og selv av hendes skjØnhet var der endnu saa meget tilbake at man let kunde se hvor for tryllende vakker hun maatte ha været i sin ungdom.

"Se, hvor friske rosene er!" hun berørte dem med sine fingerspidser . "Iaften har jeg bedt om hvite roser fra Roses have. De har ikke blomslret i Donbrooks have siden du r eiste bort."

Hun tok rosene fra sengen og ga Matheson dem.

Rose Eversel ey førte haanden til Øinene for at skjule taarene som hun ikke kunde holde tilbake. Straks vendte Milicent Drancot sig til hende. Hun saa meget forbause t ut for hun hadde aldrig fØr set hende graate. Hun saa fra hende og til Matheson og tilbake igjen, og pludselig maa det ha gaat op for hende at hendes liv snart var tilende. Det maa ha været som et lysglimt, hvorved hun et Øieblik saa sig selv.

Hun saa stivt paa Matheson og ropt e derpaa med et gjennemtrængende skrik: "Det er en f1emmed! Det er jo ikke ham jeg .har venl et paal" Hun stirret paa dem begge og derefter strakte hun haanden ut efter de hvile· roser for al gi Rose Everseley dem .

Hun hvisket: "En dag vil han nok komme. Jeg maa være taalmodig. Iaften maa du gi din elskede de hvite roser!"

Ved siden av sengen stod der en vase met.I røde roser, og Milicent Drancot pekte paa dem og smilte til Matheson.

"Gi hende en av dem. Jeg vet hvor deilig det er at bære en r ød rose ved sit hjerte."

Matheson og Rose Eversel ey saa paa hverandre.

Det va.r som om stilheten var mer veltalende end ord kunde være og som det ikke alene var denne Milicent, men ogsaa den første som hadde talt og sagt dem at Rose nu skulde finde glæden i duften av den rose som bar hendes navn.

Matheson bØide sig henover sengen.

"Vil De ta imot rosen?" sa han.

Deres hænder møttes over Milicent Drancots hode.

Deres ungdoms glæde gjenspeilet sig i hcndr-; Øine. Hendes ansigt fik et forklaret uttryk og dette uttryk forlot hende ikke da hun kort eftel' trak sit sidste suk.

En ny dag grydde da Matheson og Rose traadte ut i Donbrook-haven; duggdraapene laa som perler paa rosenes blomsterblader, fuglene kvidret fra havens trær; det var en vidunderlig vakker sommermorgen.

En lerke svang sig med glade triller op mot himlen; de fulgte den begge med Øinene og hadde samme tanke : De tænkte paa Milicent Drancots sjæl, som frigjort for jordens sorger og svakheter var steget op til en bedre verden.

Uventet resultat.

-o-

Tre bØnder sat og talte med hverandre om hvor ubehagelig det var at alle og enhver av familien meldte sig for at faa andel i utbyttet, hver gang man hadde slagtet og skulda til at ha nytte av kjøttet.

"Det kan næsten ikke længer betale sig at holde griser," sa Johan Fris og klØdde sig betænkelig i nakken, "skal vi ikke bli enige om at si at grisen vor er stjaalet, saa faar .vi kanske litt gavn av den denne gang; det gjælder at være om sig i disse dyre_ tider."

Ole Rask og Svend Bakke var enig med ham.

"Ja, saaledes sier vi," bekræftet de Johans ord.

Om natten stjal Johan Svends gris.

Næste morgen kom Svend hylende til Johan og fortalte hvad der var hændt.

Johan lo.

"Sa al ed es s i er vi!" sa han bare, Ærgerlig over ikke at bli trodd, sprang Svend over til Ole og fortalte ogsaa der at hans gris var blit stjaalet om natten.

Ole lo endda mer end Johan, for han mente det jo virkelig.

"Sa a 1 ed e s si er vil" sa ogsaa han.

Stakkars Svend maatte gaa hjem med uforrettet sak. Avtalen var kommet ut blandt folk, og skjønt han ante hvem der hadde stjaalet grisen, nyttet det ham ikke noget, der var ingen som trodde at den var blit stjaalet.

2-1

ALLERS FAMILIE - .iOURNAL

Nr

30

Klæ paa grisen!

Klæb den munlre lille gris og h endes kl •cr op l"'a skriycp:1pir, klip de forskjellige deler ut paa <len sedvanlige maale, skjuT <len

Per og Sofie hos mor Hulda.

l. .,Jeg undres paa hvo1· JnmlJO O;,\ Mikkel J\lus og Rasmus Pindsvin og <le andre dyrene er blit av~·' sa Per til Sofiei da de og puslingene $ik hjem rra skolen.

"De er nok løpt i forvl'ien I' sa Sofie. Og ganske r1glig, det var de O!t&aa.

Jumiho hadde nem lig nop;et rorc.

3. De blev fo·rl'ærdelig rædde alle ,samm.en, da de saa den fæle manden og hu- hei I skyndte de sig hjem og for talte mor Hulda at de hadde mott et skræklfolig spøkelse.

"Det er umulig, der findes ingen spokelser !" sa mor Hulda. "Jo!" svarte de.

5. i\Ien mens barna og puslingene gjemle sig eller løp sin vei, grep mor I-Iulda ganske rolig en kost ()g gik utenfor for at la den fæle skikke!se nærmere i oicsy-n, Og da saa hun at det vai· Jumbo som var paa spil,

sorle strek gjen nem m ed en skarp kniv - ht r aubrim;cs huLLL' ll - og man vil bli forbauset over hvornydelig froken Gris tar sig ut m·ed klær paa I

2.

Han · vilde gjeme sælle barnas og puslingenes n'ioLI paa prove. De hadde saa orte skrylt av at de ikke var ræcl for noget. Derfor laget Jumbo en mand av nogen pinder, c.u stor uæpe og en gammel skjorte og slak skræmmebill edct rrem mell em lrnskenc paa veien.

4. Og et oieblik etler var ·det nær ved at mor Hulda ved selvsyn var blil overbevist omJ at der var spøkelser til, for var det ikke et veritabelt spekelse sonli stak hodet ind av vinduet og sa R-r-r-r- 1 "Der er dell" rople Per forfærdet.

6.

Det hadde hun forovrig !kke tvilt paa - det var jo allid Jumbo som laget spilopper. Og nu som altid maalle den lille tykhud la imot den ·s ure svie efter den sote kløe. ,,!Ilen jeg fik da gjort <lenl ræclde I" tros let Jumbo sig med.

ALLERS FAMILJE - J0URNAL

?F

Nr. 30

•

IT! Her er man ifærd med at væve væggene til Robinsonhytten.

Og arJ cidet gaar bokstavelig sonl en lek. i\lens nogen holder paa at væve siv, halm\ græs og grener sammen lil et langt, tykt teppe er der andre so!DI er travelt beskjæfliget med aL elle· eller slampe fletverkct, saa det kan bli fast og tæt.

Paa den lille hø ide like ved staar de re is.te pæler 'til at ta imot det færdige tep ~e, som skal slynges utenom disse saa at ~n hytte . dannes. Den mangler iiu bare lak for at hytten kan være værl'.hrr til at la im1ot en Rob1nson og en 1-redag og dem av deres venner og froller som vil dele kaar med dem 0" 0 prove et ubundet naturlivs romantJ.sk!e lillokkel.ser bak en vævet hyttes skjermende vægger.

En rigtig . Robinsonhytte med vævede vægger og græstækket tak.

-0--

·Det interessante ved den Robinsonhyt te som der her gis anvisning paa er det at den er vævet - omtrent paa samme maate som naturfolkene væver tepper og tøier av ·bast og siv, f. eks. malaierne paa Java og rødhudene i Nordamerika. Det materiale som kræves vil overalt være let at skaffe tilveie ganske gratis. Siv, rør, halm, lyng, græs og grener kan benyttes til selve de vævede vægger og til taket bruker man græs. En anden eiendommelighet ved denne Robinsonhytte er at den ad libitum kan gjøres stor eller liten alt eftersom man har materiale og lyst til. Den kan lages saa liten at man maa bøie sig og krype ind gjennem døren, og den kan gjøres saa hØi at man kan gaa rank og med hævet hoie ind gjenem dens port. Men enten man lager den liten ener stor vil man, naar man er færdig med den og· har utført arbeidet godt, kunne peke paa den med en viss stolthet og glæde forvissningen om at selv den rigtige Robinson paa sin ensomme ø i sin tid vilde ha misundt den som bodde i en v æ v e t hytte.

Fremgangsmaaten ved hyttens vævnincr ng onfnrelse er følgende : Find først et tørt sted i jordsm:onncl. om mulig paa en liten, flat høide, ror at hyttens gulv ikke skal bli slaa. enrle under vand i tilfælde av rem. veir. Ved hjælp av to tilspidsede pinder opridses nu det omfang hytten skal ha, idet den ene pinde stikkes ned i jorden til centrum for cirkelen og den andre, forbundet med den første ved ot stykke sterkt seilgarn, rid ser cirkelen i

joroen. Som det sees i fig. 1 er ra. dius, d. v. s. avstanden fra centrum (pinden A) og ut til cirkelen (pinden B) her angit at være en meter og delte vil ogsaa være den passende størrelse paa denne lille Robins.on-hytte.

Naar cirkelen er tegnet kraftig op graves der paa den ut vendigc side av den en !Hen, 10 C!IlL dyp grøft :>g i den in d vend!ge side av cirkelen nedslaaes tilspidsede crrener av ca. 1,5 meters læn.~cle og heYst litt kløftede i den

ove.rste ende, som det sees i fig. 2.

To av disse grener skal være dørstolper og maa slaa ca. 60 cm. fra hverandre, mens resten, ca. 6, opstiJles med pas. sende mellemrum.

Alle disse stolper maa rake 1,20 meter over jorden.

Saa skal vægklædningen bindes' og dette fore,gaar paa den maate som er vist m fig. 3.

Der sarutes 20-25 .grener av 1,30 meters læn.,,"l:le, der likeso\11 de ned. rammede grener maa spi1ses til og helst være litt kløftede i den andre ende.

To av disse grener anbringes nu 5,70 meler - cirkelens omkreds -+- døren fra hverandre, lagt ned paa jorden og forbindes ved sterke seiJgarnssnorer eller bløt jerntraacl, som vikles om grenene med passende me!lemrum og derefter fortsættes utenfor grenene og fastgjøres til smaa pæler (plugger) som her er sat godt fast i jorden. Tækkematerialet kan bestaa av siv, rør, halm, græs, lyng eller blaclrike grener, som

I'

-

""Il.

A.

nu, idet. man begynder ved en av de lange grener, syes eller bindes fast !il de lange utspændte snorer ved hjælp

av anden sterk snor, soml det vises fig. 3 og 4.

Med · passende mellemrum indsættes resten av de tynde grener, der likesom

i

--"' ~

0

ei

~

tækkenmterialet bindes fas t til de lange snorer.

Naar denne lange matte er bundet. sam!llen, tretnes og presses den ved at man med føttene likerrem elter materialet sammen, mens det ligg·er paa jorr!en, uten at rive noget istykker. Se frisen øverst paa siden.

Herefter reises "m:atten" op langs de faste hyttestolper, hvor den med smaa stykker snor bindes fast til disse.

(Fig. 5). Øverst i døraapningen fasthindes en passende gren som det vises verl G i fig. 6, hvorefter taket reises.

Og her er Robinsonhytten reist, næsten fiks og færdig, det er bare. taket som ikke er helt ior9.en endnu. Men det har Robii1son ikke kunnet v~te paa. Han har allerede trukket i faa reski.ndspelsen; har faat børsen paa nakken og holder med sin trofaste ledsager, gjeten, paa at ta hytten i øi~syn, Ogs~a pappegøien er paa pl ads paa sin sta-ng, tømmerf[aalen med krudttønden og kassen med alle de herllge sakei;: er ankommet og ligg~r fortø1el l den lille b ugt. Baalet er tændt, matgryten hængl op og flaget heist - om litt .kan teppet gaa op for en ny Robmsonade - den mest mteres. sante· s om findes, nemlig den · man selv kommer W at opleve.

nu, .

- ·-- -

~

Nr.

_3.g

27

ALLERS FAMILIE - JOURNAL . . .~ ·

~

av lækkemalerialet, som her, med en anden snor, bindes fast, likesom/ væg-

rundt omkring

dette

-·-------

skjegget) der,,ef[er anden, tredie o.s.v. indtil toppen av taket naaes (fig. 8).

fræskelet bi"'dcs

"" ~-9 . .:J. Tl! deitc skal yderligere brukes lynde grener av ca. 1,80 meters længde, ialt snorer eller jerntraad (S i fig. 7) og p~:1. clisse samt grenene lægges nu toller

I

gen blev det, bare at ved taket bin·c1es først hele den nederste række (tak-~-

Saa klippes takskj~get en smule Jevnt og - Robinsons hytte er færdig .

"7~T~v

....

T~. 9.

20-25 slykker sollll e!lerbaanden bindes sammen . i en "spids" ovenlil .og

Robinsonhytten i færdig skikkelse._ langs overkanten av væggen bindes fast li! pinder og stolper i denne.

Cirkel-

De frelsende terninger.

De vilde viser sig.

En robinson:.Hle- film.

For mange aar siden var jeg rørstestyr mand paa skihet " Haubct".

v I

• Kort efter blaaste det op I.il Ofi forrykende storm.

En dag overtok jeg · selv pladsen ved rattet.

-. -

'

,

-

JI

\

..

Drivende Jlaa en vral<stump fil( Jeg om natte.n en liten ø I slgte.

Sldbet blev jeg vrak · og var den eneste overlevende.

-

-- ,,

~

-'' ,} Jeg gil> iland, l)Jey ranget av iuenneslrnætere, men undslap op . 1 et træ.

,

'

·" J

w

.Mennekeæter•

"

1 Jom-miiii iiad:- ·· de jeg etpar ternlnger, dem ltastel jeg ned.

-,

ne begyndte nu at spille terning om hvem som skolde ha m 'g til middag, m en imens blev jeg reddet av et forbise ilende ·krigssk ib.

~

,

..

_____ _

ALLERS FAl\'IILIE - JOURNAL

28

"Ø

RAADOIVER FOR

HUS 00 H~EM·- - -~søsken

301U

ikke kan forlikes.

Hvor velgjørende er det ikke naar der hersker fred mellem søsken, men det er ikke altid saa vel. ,,Hvor smukt det er naar brødrene endrægtig sammen bor." Dette. indpre:i.tes ganske vist barna paa skolen, men hvor faa lever derefter, skjønt det vilde være en ideel tilværelse, baade · for barn og forældre.

De unge mennesker gjør sig som regel ikke klart, hvor meget hjemmets hygge og fred lider under disse evige trætter og motsigelser, den stadige erting. Og dog virker det saa uhyggelig paa andre mennesker; intet forstyrrer stemningen saa totalt som en hidsig trætte. Naar hertil kommer, at far eller mor bestandig blir trukket med for at bilægge striden, maa dette særdeles vanskelige dommerhverv bli en ustanselig kilde til ophidselse og forstemthet hos forældrene. Desværre er der mange forældre og foresatte som trøster sig med den bekvemme talemaate, at der ikke menes noget ondt med disse trætter; ja de husker ganske tydelig fra sin egen ungdom, at de ikke var et haar bedre, og at mange trætter gik over til haandgripeligheter. Men hvem vil motsi, at i det Øieblik striden er endt, er vreden, ja hadet ofte meget følelig, og selv om der som oftest følger en hurtig forsoning efter, Ødelægges karakteren ved hyppige gjentagelSer av saadanne scener; alene av den grund er uenighet mellem søsken ikke saa uskyldig som den kan se ut Ganske vist tar et ellers godt barn ikke straks skade paa sin sjæl, selv om der nu og da kommer en knute paa traaden mellem barnet og dets søsken, for selv i det fredeligste barnekammer gaar c;Iet.ikke helt for sig uten smaa stridigheter. Men forældre og foresatte bør av alle kræfter arbeide imot hvis det griper om sig, fremfor . 'llt bør man begyn3'e dermed i de. tidligste aar for at hindre at ufredens hæslige ukrudd, som i begyiidelsen bare · er en liten plante, vokser og brer sig viderP og tilslut •·væler alle gode følel ser i sjælen og hindrer dem i at utfolde sig. Man opnaar dette lettest, hvis man ikke · tillater nogensomhelst hensynsløshet 'i samliyet n!ellem søsken.

Barnet :::kal vite~ -'it° de andre søsken har

1ikesaa store rettigheter som det har selv, det maa huske at den utøilede heftighet likesaa litet passer i hjemmet som ute, at det ikke passer sig for dannede mennesker at bruke skjeldsord eller at slaa paa den mindste foranledning.

Ogsaa hos de større barn møter man ofte en høist sørgelig trættekjærlighet og hidsighet. Selvom trætten ikke straks utarter til haandgripeligheter, blir det dog til en række ondskapsfulde bemerkninger, bitende ironi, haanlige og fornærmelige bemerkninger, saarende ting som huskes længe. Paa denne maate skyter de stygge egenskaper og uvaner iveiret som paddehatter og blir til et onde, som man ikke kan bli kvit, for hele familien. Ja, hvem vil bestride at familieuvenskap senere op i aarene ofte kan føres tilbake til forældrehjemmet, idet man her forsømte at opdrage barna til selvbeherskelse og hensynsfuldhet overfor de karakterer som ikke passet sammen, og derved ga dem en vigtig gave med i det senere liv. Den uvane at si ondskapsfulde bemerkninger og trække andres svakheter frem, utvikler sig ofte ved søskentrætte paa en skjæbnesvanger maate, til skade for

karakteren og til ubehag for hele familien.

De fleste mennesker, men især søsken, er av den feilagtige anskuelse, at man overfor sine slegtninger ikke behøver at uleilige sig eller paalægge sig nogensomhelst tvang. Man forveksler aapenhjertighet med grovhet, retten til frit at si sin mening med smaalig spydighet og man søker at tilrane sig den sterkeres ret, og da viser man ofte en overvældende mangel paa kjærlighet og en stor uretfærdighet mot de svakere.

Derfor ' kan man ikke tidlig nok indprente den leveregel hos barn, at ingen har ret til at anslaa en grov tone overfor søsken eller kanske være langt mindre hensynsfuld overfor dem end overfor fremmede. Man maa ikke finde sig i ufred, i kjægl og spydigheter, men man bør altid opfordre søsken til at omgaaes hverandre elskværdig og høflig og straks træffe forholdsregler til at kvæle en begyndende strid i fødselen. Barna vil snart merke den velsignelse som et fredelig hjem og et fredelig samliv dem imellem er, og de lærer at forstaa det, og langt op i aarene vil de fulde av taknemlighet erindre, at det var deres forældre som nedla spiren til et fredelig sind hos dem, som pleiet denne spire og bragte den til utfoldelse, hjemmet vil da for deres indre blik staa som et sandt fredens sted og de vil stadig leve> i endrægtighet, andre til et godt eksempel.

Hjemmet.

Dlækflekker. t. Man helder fortyndet saltsyre paa flekken og vasker derefter med sand, soda eller saapevand. Er der slaat ut meget blæk drypper man Jilt erter litt 60 gram/ svovlsyre 1 en halv liter vand, lar det avkjøles, vasker flekkene godt med vannt vand og litt sand O!( helder derefter oplosningen ut over flekkene. Erter nogen timers forløp er P a a g u 1 ve

· JournaI s sy k urv.

Al Iers F amt·1te-

Skriv navn og adresse paa nedenstaaende blanketog send den tillikemed 15 øre i fritn. til "Allers fam .-Joumal" Storgt. 49, Kristiania/ og- De.vil pr. post porto fr it motta nedenstaaende snitmønster utklippet i silkepapir, ærdig til bruk.

~ ring. Bred søm nedentil. l\Ieget praktisk og Jet at sy.

Mønstret beslaar, som billedet viser, av 4 · deler: Forstykke.

Fig. 1.

2. Ryg. 3 ÆrmeJinni.ng.

Lomme.

Fra "Nordisk Mønster-Tidende"s broderiavdeling bestiller undertegnede hermed maleria!P til haandarbeide nr. 30.

Pris ___· kr. _ _ _ øre.

For beløp under kr, 3.00 bedes betalingen indsendt i frimerker sammen med bestillingen. - Betalingen tas pr. postopkrav uten utcrift for abonnentene.

Nr. 30

4:

Forklæ for smaabarn paa 2 aar.

Syes av lerret eller andel stof med la°cge el!er halvlan~e ~rmcr. En sJ_ofslripe slikkes · OJD den nr kantede ulskJæ-

Ved tilklipningen læg"es mønstret langsefter stoffet, saalectes at forstyKkels midte Jigger langs s toffets brel

flekkene forsvundet, saa vaskes gulvet endnu etpar ganger med vand.

P a a v o k sd u k, and r e s t off e r o g a a h æ n d e n e. Flekken fugtes ganske litt og !ilt vinsle11syre, som brukes Lil blanding i br.uspulver, guides derpaa. hvorefter flekken blir rød. Naar man skyller kraftig bakefter, forsvin der den helt. Vand maa ikke brukes iforveicn. p

Pa a u Id ne stoffer. Blækflekker vaskes ut med melk eller fjernes ved at gm ·mect vinaand.

At gi gule hansker, som ofte har været vasket, sin farve tilbake.

Hansker blir gule igjen, hvis man opløser en eller to smaa knivsodder safran eller gul okker i lunkent saapevand (sarranen knyttes førsl ind 1 Ct li tet, klart t øislykke); hermed farves vandet, som/ man bakefter skyller hansk8ne i.

Tørklær over fuglebur maa aldrig være av løsvævet uld eller nomuld, Jordi mange fugler, især papegøier, men ogsaa nere andre, mpper l l1·aadene og sluker dem. Fremragende fugleforskere har ofte bevist at burfugler har lidt av sygdommer som er opstaat paa den maalen. Derfor !1ør m<1 n anvende g!at.vævede stoffer, som ikke saa Jet gir fuglen anledning til at ri ve Lraader løs.

Forsigtighet naar man syr.

Det er alrnmdelig skik og bruk at ta sytraad i munden og spidse den met! lænd ene, men det kan gi grund til alvorl1ge betænkelighetcr. B«irtset fra al man.ge Tarver som brukes til at tarve sysilke og traad med, i og for sig er giflige1 hænder det ogsaa at silken for at bil ·tungere, =ttes med bly eller kviksølv. Selv ornl det bare er smaa mæn.gder av disse giflstoffe som naar maven kan sundheten i Jængden lide <lerved, og man har ofle ingen anelse orn hvorrra forskjellige sygdomssyrnptomer og opsvulmede læber s!ammer.

Desuten tar det sig ikke ut at spidse traaden med tændene, og det skader disse.

Istedenfor lim eller klister kan man med held anvende vandglas.

Selv marmor kan kiltesi sammen aermcd.

Flasken med van<lglas bor allid holdes godt lukket.

At rense fjær i sengeklær.

Hvis man selv vil vaske fjæren, tøm mer man den i en sæk av porøst bomuldstøi og vasker denne omhyggelig flere ganger i lunkent saapevancl, til det sid . sle vand er ganske rent. Til skyllevllnd anvendes ogsaa et let saapevand, for at fjæren ikke skal miste sin elasticitet.

Man. l<ænger sækken ined fjæren op 1 alle fire hjorner helst i friluft i solen. Hvis fjæren er meget slitt og rier er meget stov i dem, er det bedre at sende den til et fjærrenseri som ren. ser og sorterer fjærene med en maskin. ]\[an bør helst selv være tilstede, for ikke at faa fjærene forbyttet. Hvis der er meget avfald, og der ikke er fjær nok til det den skal brukes til, tilraades det at fylde paa mred anden brukt, ogsaa renset fjær, men ikke at blande ny fjær sammen med gammel. Andet hvert aar bør man foreta en s!ik grun<lig rensning av sengefjæren. l\Ian vil bli ·forbauset over at se, hvor skidden <len er. Det er meget let at helde fjæren over, naar man spretter op et stykke paa bolstret og likesaa meget paa sækken som skal ta imot fjæren og Lraakler disse stykker til hverandre: F.iærs.rekken skal forøvrig holdes saJil.l. mensydd.

Bes li llingsscdd!!I paa

Sykurv nr. 30. Pris 15 øre

NaYn:

Adresse:

KB. Utydelig skr;ff vo.'.der feilekspediliQn,

ALL:Jl;RS FAMILIE - JOURNAL

Nr.-; 30

29 ·

Alle kan ta god!!

Billeder med en

li

K 0 DA K Fotografering er enkel eig let - alt indviklet er utelatt. Bruk ·, KODAK Autograf Film; som indsættes i fuldt Dagslys - den eneste Film, som kan forsynes -med Notater angaaende fotograferingen . - fremkald i KODAK TANK FREMKALDER Mørkerum overflødig. Alt om KODAKFotografering i en illustrere! norsk Bruksanvisning, som medfølger hvert Apparat, Katalog sendes paa Forlangende gratis og franko.

KODAKS fra Kr. 19,50. - Se efter KODAK-Merket paa alle fotografiske Utensilier, den bedste Gar. for Kvalitet.

Eneste direkte Importør i Norge av KODAK-Fabrikata : L. NE~LIEN A/s iaoia ••• N. Slotsgate 13.

--[Dragtposen "ALT I 0 f IN"]-. Det eneste sikre middel. mot møl, Beskytter bluser1 dragter, dresser, frakl{er etc. mot støv. .

Faaes nos bok- & "papirhandlere m. fl. , HALVO~SEN • L.iUtSEN LD. Kristiania.

ERnem

Knmenn c::..

Objektiver oi: tørKinoer og projekf-t l"<f-1 J tionsapparater plater har verdensry. Katalog og betingelser for vor præmiekonkurrence gratis,

ci:<nem,:mn-WERK€ /:l:G. DR€SD€n

Averter i

Med Ennas

kan enhver strax fotog-rafere. Pris fra kr.

7.25 (med alt tilbehør kr. 13.25).

"Det er en feil av husmoren ••••

Amatør - fotografen, Vimmelskaftet 47, Kjøbenhavn.

Det er en feil av husmoren For no11:en aar tilbake var man ikke ua nølerel[Dende med sæ- om der i hjemmet brukes grønpen og ansii;shuden, man brukte sæpe eller daarlige husholdningsdaarlig sæpe Oil man lik daarllg sæper til hud- og ansigtsvask. hud. Men nu, •• Det eneste i:odgjørende for huden Oustne fjæs, tør, 1prullktn hud, er en fet toiletsæpe. filipenser og utalet - dat skulle Bamlingens Lanolin Vadeikke behøves at sce1. mecum sæpe koster 75 øre.

Vandet lunkent - mor11:en og Den kan holde maal med de aften - og først og sldst en utenlandske toiletsæper god tolletsæpe av Barnlingens bedste fabrikat. Derefter en besk7ttende og bespare Deres sæpekonto.

Manden vil ogsaa bli tilfreds, hudcrem, Barnlngen1 >Creme tænk bare det.

Parbac.

"Vademecum" for mund- og tandplele~

Forlang pr isliste.

A \

~

MARI HE PUDSEKREM

pudser den smudsigste metalgj en stand straalende blank.

NORSK AKTIESELS KAP

BARNÅNGEN S TEKN. FABRIK.

Sportsartikler for vinter- og sommersport.

Omsværmet og beundret

Oeværer og Ammunition.

Fiskeredskaper.

Fabrikation av de anerkjendte Thor- og Diamant-Cykler.

Motorcykler. forlang katalog over de artikler, der interesserer Dem.

fl· 6Rf:.SVI\;

I

<;YKLEFABRIK-SPORT SFORRETNrN·Ci STOClCATEN 2.0 "'-RISTIANIA.

Averter

'

ii'"o

j i __

Rikt -illustrere! prisliste over

. krlgsfrlmerker mot kr.

1

1

A/8Harry Wennbergs frimerkehandel.

Stockholm t.

·

I

Portofrit som reklame sender vi en prima cykleslange med ventil til enhver cyklist mot 2 kr. i frimerker.

Opgiv størrelse. Oummimsgasinet.

Fredensborg, Danmark.

Picture Postcards Exch. Club 5 Kr. yearly. 3 Rectory-st., Stourbridøe; England,

Ved gikt, reumatisme, hoved- og ntrvesmerter. Influensa m. m. virker Togal hurtlgt og sikkert. Sterkt nrinsyre-htsende gaar Togal til ondets rot. Ingen skadelige bivirkninl[er. Anbefales av læger O&' kliniker. Togaltabletterae faas paa apoteket til 3 kr, 80 øre. En _gros hos drogeforretninge111e i Kristiania.

Portofrit til hvert hjem

MUSIK-

Barberknive fabn1ceres og sælgcs fra Berg's Bola~ Eskilstuna. Skriv ett. Katal. or Prisliste.

~ Chokolade.

Handlende og agenter bedes forlange en gros pris paa cykledæk, slanger, naler, hæler og fodt•J fra Gummlfabriken, fredensborg, Danmark.

tnstrumenter.

KJØR DE· BESTE RINGE KJØR

Tiger~Cyklen

DUNLOP

er den bedste I Olimrcnde anbefalet. Forlang Prisliste.

Agenter 8'lta&.

Olaf B. A11seth, KriøtianiL

.

~

Luksuskataloger gratis og franko.

-&""'

Skaldethed helbredes fuldstændig ved '/" aars bruk av min Elixir og Haarsprit. Anbefales av flere læger. Utmerket resultat. Portioner til kr. 6,00, 8,00, 10,00, 12,00, 14,00 og 16,00 sendes mot efterkrav. Attester kan sendes mot 20 øre i !rim. ~ Arnt E- Hansen, Torvgaten 14, Kristiania.

f. Pauli's Liljemelkcreme.

Trækspil, "' ~I!/} Talemaskiner, Plater etc. ~~-

Udtalelser haves fra ansete Læger om hurtig Helbredelse af kronisk Mavekatarrh ved Brugen ai Langebeks Pepsinsatt, selv i Tilfælde, hvor andre Pepslnpræparater har vist sig uvirksomme, og hvor en ratl on el·Dlæt har været vanskelig at gjennemføre. Guidmed.: Paris. Sølvmed.: Kiøl?enhavn, Neapel, Malmø. Guidmed.: Stockholm 1897. Faas kun paa Apotekerne.

leverer vi som reklame eet par tilpassede orig. Trit gummllædersaaler og hæler og vert katalog mot indsendelse av 2 kr. i !rim.

Opgiv størrelse eller send omrids av foten .

Lette at paasætte. Holder 3 par læders. ut.

Gummifabriken, Kvlst1taard St., Banmark.

vil en dame bli, . der er i besiddelse av en frisk, vakker teint. Der er intet middel som forskjønner og bevarer teinten bedre end

I

I Nor.d. Mønster-Tidende!

tanse~e\s 't\\s\nsaS\.

269.

"Nordisk Mønster-Tidende"

fotografi -apparater

Enhver, som lider af Blegsot, Afmagrlng, Mavekatarrh, Appetitløshed elller Fordøielsesbesværligheder" bør ånvende _

. Nordisk Musikforretn., Als Søgaten 2,

Christiania Paraply &. ParasolFabrik's-Butlk.

Største Udvalg i Spadserestoker.

_.- Kirkegate n 20.

KRISTIANIA.

111111111f11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111u111111111111111111111111111111111!i11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Det levende maleri.

John hadde en dag gjemt sig bak p·ortieren i en berømt kunstmalers atelier. Og han hadde vel at merke sit 1ysbilledapparat med. Ellers var d er nep_p_e blit n ogen moro ut av del

Men det blev der nu - det vil si: moroen var paa Johns side. Maleren holdt netop paa at male ·et p_arti med s olen majestætisk s traalende, da John med sit apparat satte skyer p_aa,

Uveiret drar forbi.

Først nærmiet en skymass e sig so.len, hvis s traaler helt fo·r dunkledes og saa drog kulsorte s kyer forbi s olens smilende aasyn. Og den s tore kunstmaler blev mer .og mer forbau&et.,

Da tilsidst "uveiret" var dradd forbi og den malte sol atter straalte med ufordunklet glans, var kunstmaleren for. s vundet for at s øke lægehjælp, Men aen som lo var nok John,

r -

!:O

ALLERS FAMILIE-JOURNAL

Nr. 30

Det eksplosive kannibalskjØrt.

Smaapluk. . --0-

1. For endel aar siden hændte der paa en reise som jeg foretok i Afrika, det uheld at skibet jeg var ombord paa forliste i en slorllll. Men jeg var saa lykkelig at faa fat i et redningsbelte og med dette drev jeg flere dager om paa havet, sittende paa en vrakslWUP..

2. Den tredie dags morgen drev jeg ilana paa Afrikas kyst. Livet var ganske visst reddet. Men stedet syntes øde og ubebodd. Mat hadde jeg ikke. Hvorledes skulde jeg faa noget at spise? Paa stranden laa der en stor tønde. Mon der ikke var kjeks i den? Nei, den inrleholdt krudt.

il. Opfyldt av bekymringer ror hvv.-ledes det skulde gaa mig vandret jeg hvileløs om paa slranden, skiftevis kikkende paa redningsbeltet og krudttønden og engang imellem speidende ul. over havet.

Da ser jeg med ett et rædselsvækkende syn. En kano fuld av kannibaler nærmer sig!

iuynt eHer krone.

L skolegut: "Hvad skal vi gjøre 'I" 2. skolegut: "Jeg vet ikke I La os slaa krone 0$ mynt om del med aenne 2-øren I Hvis det blir krone gaar vi pa.a kino og hvis det blir mynt spil. ler vi fotball" 1. skolegut: "Og hvis den blir staaende paa kanten~"

2. skoleigut: "Da heser vi leksene vore("

u

Verten (Lit sin ven som er kommet uventet til aften): "Vil du ha litt aT denue sildesalaten . . • eller (ser sig om Qg opdager at der ikke er andet paalæg paa bordet . . • eller ikke?"

Im~ll 4.

Hvad skulde jeg ensomme mand stille op m:ot en slik overmagt? Nu var gode raad dyre. Men heldigvis hører man til de lykkens utkaarne som aldrig mister hverken modet eller hodet. En plan va:r hurtig fattet Jeg grep redningsbeltet og skar med min kniv SID.lia huller i det.

5. Øieblikktone var kostbare. Kanoen med de uhyggelige menneskeælere var snart iland. Ikke uten ængstelse for at jeg skulde nliste krudltønden og derved avstedkomme en utidig eksplosion, heldte jeg med rystende hænder krudt ned i hullene i redningsbeltet

~/

0"\. \.I

6. Foruten krudttønden laa der paa strandbredden et ilanddrevet skotsk plæd. Det bredte jeg utover rednings.. beltet og da kannibalene med selve majestæten i spidsen nærmet sig mig, sa jeg (paa kannibalsk): "Deres majestætJ Faar jeg loT til at forære DeI!ll dette p ragtstykke av et kannibalskjørtt'

I

~;J_~ ... ... ...;

Sprogvanskelighet.

"Tæn1r. Dem, igaar, da jeg sat i toget ~ læsle, kom der en rnsser ind., tar boken fra mig og gir mig et kysl" ,.Og det fandt De Dem: i?"

"Hvad skulde jeg g_iøre? Jeg kunde jq ikke et ord russisk."

il Vanskelig opgave.

Spaakonen: "De ønsker at raa vite no;::et om Deres f<cmlid g" mand?"

"Damen: "Nei jeg ønsker at faa vite noget om min nuv æ rend e mands fortid, aT hensyn lil fremti.. d e n." .

7. Den sorte majestæt blev henrykt, tok skj ørtet paa, smattet med læbene, vendte det hvite ut i øinene, dreiet sig selvbeundrende for sine hofrnænd og spurte om skj ørtet ikke klædle ham udmerkel. Imens satte jeg ubemerket en fyrstik bort til den skjulte lunte i skjørtet .• _

8. . .. løp hurlig min vei bort bak en stor sten for at være i sikkerhet og iagttok nu herfra med spænding hvad der videre skedde. Hvad der skedde gir billedet ber bare en svak forestilling orn: Et dommcdagsbrak lød, skjørtet var eksplode1i og kannibalene sprang i luften.

9. De kom ut paa en meget langvarig lurtreise. Og mens de var borte benyttet jeg pausen til at stikke av i majestætens egen kano. Ute fra vandet sna jeg hvorledes kannibalene som sorte . stjcrneskud kom farende gjenne.Di luften tilbake til jorden.

~ .

.

Misforstaat. "lliin søn har faat plads i en margarinfabrik i England og 1aar 30 pund O.llll maa.. neden."

"30 pund I Saa meget smør kan han da u.. muli~ spise selv."

"Den sorte haand".

-~

Et spændende, litet drama i fire akte·r .

lltill QI Anføreren for · banden "Den sorte h~nd" planlægger et skummelt attentat.

Men attentatet opdages i lide o~ røbes for rette vedkommende.

i11n

Roilene · ombyttes - forfærdel se. overraskelse., angst paa røverens side,

Misdæderen føres bort av ret. færdighetens straffende . haancJ..

filmregiss øren: "All:saa, De løper bort til broen, klatrer over gelæudcret og hopper i sj øen!"

Skuespilleren : \'~a, men - jeg kan iKKe svømme I" Regissøren: "Det gjør ingenting, sj øen kom. mer ikke med paa billedet I~

~

ALLERS FAMILIE - JOURNAL

Nr. 30

En

vindmølle med

31

pleiel-klapreverk.

~--

kjendt av et skaft og en dertil bundet pleielstang. Klapremøllcn her er forsyi;it n~ed en slags dobbeltplei.el: et skaft som sitter ·rast_paa og gaar rundt med )nØ1leaksen og som i hver ende tærer en liten pleiclstang dJer slagvol som dei1 . ogsaå kaldes. Ved at slaa mot et litet bret frembringer disse slagvoler en lyd som kanske kan minrle en og anden om de gamle dagers pleieltresking og som, hvis møUen er stillet op i et kirsebærtræ, kan minde lækkersultne spurver om at her er de paa enemerker som de rettelig burde holde sig i avstand fra.

Likesom de rigtige vindmøller i_ned sine slanke vinger og hvite -seil er av stor dekorativ virkning i et landskap kan en liten hjemmelaget mølle yirke opJivende i en gaard og en have. Og er den tillike indrettet som klaprem0lle. vil de.I). ogsaa kunne gjøre nytte, idet ·. dens mun~re klip-klap vil kunde holde altfor nærgaaende fngl~gjester borte fra de modne kirseb:x.r. Den lille mølle som ber er git anvisnjng paa, er netop en. slik klapremØlle, indrettet efter pleielsystemet. I gamle dager kunde man ofte paa landet hØre pleilens taktfaste slag mot kornet, som laa utspredt paa Jriavegulvet. Nu høres denne lyd sj ~~dnere, da treskemaskinen har fortriP-ngt de haandsvungne pleiler. En shk pleiel bestod som beMøllen aubringes paa toppen ai en i jorden nedslaat lægte av passende høide (se modellen). Lægten er i den øverste ende forsynt med en rund jerntap (a), som raker 15- 20 centimeter op, over stangen.

a

"

~ '

-Æ - - - c . 2~~--

- .;,_ /S..., ......- - -)

"i i

i

.

.

i

i

'

I

i

'{( -

I

I

j:i

t

J ti V l./

e.

" I

-,

.J,,_

Ovenpaa delle fotslykke som mGa kt!nne dreies let omkring stangen og tappen (a) bygger man selve møllehuset.

Først skjærer man ut de to smale sider (e) efter de opgitle llk"lal og av træ som iir 0.5 centimeter tykt.

-

I

!llan kan nu spikre rast taket, 11 som beslaar av fire stykker som vist paa legningen (i og j), to stykker som er 8 cm. høie (i) ·og to sollll er 9 een tim eler, aIle av 24 centimeters bredde.

I

Kfll{({ ) ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' \ ' , ,_

-~

I l~~I

./

~

I et bret (b) sollll er 22 oenlimeter i kvadrat og 1- 2 centimeter lykt, bores eller skjæres et hul, godt og vel som "tangens tykkelse.

-

I

±_l!On

- ,,,.."

)1 .:.

,f--/Ol

~~ ," _.

'~---~ ~...."""""""'"""""'"'"'""""""" c ./Oc.rn... -- - ~

"

o.

P!eielstængerne (o) son~ sammen med breltet k danner klapreverket i møllen lages av tre rundsniltcdo pindcr sollll er 10 ccnlimeler lange.

De forbindes med hverandre som vist ved, smaai staa!traadøskener og i den midterste av dem bores et hul tvers igjennemi. Aksen hvorpaa vingene og pleielslangen skal faslgjores, bcslaar av et lykt slykke blot jernlraad.

] k.

- - - ... -- Jt...•

Et k!aprebret skjæres lil som vist her (k) og med de angitte maal. ·

~

--- ~

5 -.V:

.,,:.

I

~ / ~_g"

midten av et andet bret (c) som er 18 centimeter i kvadrat, bores, et hul som passer lil jerntapP.en. ·l

A-

.:J. I

I, IJH \\\\I\ \I 1

I

W-1

nu

~.,,.e

'''''''''''13t-

7c.n-.. •--0$:

!J Il I! 111

s

I

I I~

Dernæst sI,jæres de to auare sider til. Disse maa være to ganger træels tykkelse bredere end de to smale sider (e). I det ene s:tykke (f) bores der hul lil mølle.. aksen og i det andre stykket lages hul baade til aksen og li! klaprebrellet (k).

Fire klodser (d) av den forOll og stør. reise son~ er angit paa legningen her, f.kjæres Ul.

,o

'°".

I I I

~

-a. - "j

-

n.

<

I I

...J _'Il

3_ !lløllevingene snittes ut av lo pinder og skal være 50 centimeter lange (1).

Paa midten lages et Jndsnlt, saa de kan gaa ind i hverandre og danne et kors. Do lils:pidses let og skjæres skraa paa de ul vendi.ge f!aler (n), hvorefter de fire av lynde stykker træ utskaarne sli!lingsflater (!Jl) slaaes . fast paa den skraa flate (se ne. dcrste figur ovenfor),

Og dic$e fire træklodser (d) slaaes inst melhmr de IQ fo.ra.n nævnte tr* plater (b og c),

L

I

r

I

-

'12 Jlk--:

~2 -~

I

Endene av denne· jerntraad fast.gjøres paa den her antydede maate ved omvikling lil s-aavel mølle,inger SO)Jl p!eielslang.

.-m"'"'"

N aar man s,etler sammen møllehuset, · in_dsæller ~ m-an paa den i figuren an\\\ ~ gitte placls en flate (h) av s tørrelse som brettet c. ""°'~\'_\\i

'-~l ~

For at slaaltraadaksen skal gli saa let som mulig i leiene, dannes disse av to sneller som er limt fast paa mollens vægger son~ vist i dello gjennem.snit av den færdige mølle, l hvilket de forskjellige bokstaver viser hen til de foran omtalte enkeltheier. Gjennemsnillet her bør sammenlignes med modelbilledet, hvorved man faar bedre forslaaelsc av del.

-- ~ ~-:....._ -=-

,---Gru!ihaughuser til familien Langøres sommerleir.

(Se ogsaa side 1s.)

ll u~e 1\~ er hv ite lnc\vcndlg og man gle" gulv, dr t sidstle er n etop det inter ess ante YCCI ar m, lel N a c da kan stilles op t h aug irrus ell er s ~n<l :;om kla ppes fast om dem.

-en

iA-1.

~

.

..,,...===:. ... _ -...---

..I

'""-~-

"''

:1~.i

I

I

. il

IJ li

!II

.1~:

j

•

1,-

~i ~I I l~1~ tt-! · = I li

I

'\' i5t:· •

!

I

I

I

(-

·r

::!:

I F

I

L~

li

·1

li ;

I

I

i

.

"~li 111 11111

'llll l\llJl'IL!~lll

I I

"'".'\/

I"")

I ' . "

I

ilNi It

~!

•

•I

I

'

•

-- -- - - - - - ----- --

i ,

I

- -

---- .- ------------_U tgit og trykt av A/S "hllers Familie-J_ournar·:; t1·.'.·kkeri, Storgaten 49, .Kristiania.

-

L' ~

a

•