[9't. 21 ~.
19.
utt en berg.
.
Entered at the post-office at Decorab, Iowa, as second class matter. ~talirn.
1 10
2 14 13 og 3 er et metaL 12 / s 11 on 7 9 er r en bcrbcn~bcl 1 2 3 4 5 () 7
eijl'
mr.
22.
I
2hen ittni 1895.
~obcbftati.
4 5 10 finbc~ i og ifummer. 8 ne. 2 8 9 8 n: ~r et guttcnn \Jtt. bin. 9 8 8 4 ri , 7 S 9 10 crrn
:. IBf ugan.
lgur ifal orbitd )tette niibtlinjer anbre banbrette naune: 1. ,(gn
I·
3. (°grt b~ i
c. 5. (gn btJ i . (gn b~ i ~ng~ (gn engelif ø, Bt a ala n b. ~om fµif er fin mibbag og fæggcr tilaner.
/ . 21be aarg.
mørne blab.
170
23ørncbla~. nbfommer f;ucr fønbag og fofter 50 ccurn \or nnret, betalt i førfftt~. :3 vaffcr til c11 abre~ie paa ouet 5 cgµ(r. fenerc~ bet for 40 ccnrn, og oncr 25 egpfr. for 35 cenrn. '.W ~lorge tofter bet fiO cenrn. \j_\ctige og f>e\tiffingcr, inmt aft, l)nab ber angnar erpebitioitcn, 'ienbe'.> bircftc tif LuTH. PUB. HOU1'1E, '.Ilecoraf;, ::Sorna. _ P-.1 ~((t ocbfommcnbc rcbaftionen a\ l1fabct fcnbe~ lif :T\co. Cl'. ~m u ( f ~berg, '.Ilecoral), ::Son>a.
Unbertliøningø~lan
før fønbagø~ølen.
Unben aargang. <Tnøot\)\lm~e
lem.
SDet nienbe bub. I.
jgorliubet.
~m~~Uasf en:
SDet nienbe bub. ~a tefism u sdlasf en: e;amme forn oben~ fot, 2utljers fotflating og IJJ1ifo 2, 1: "me ben, forn oj.ltænfet ute±!" t'JotUatings~Uasf en: e;amme fom ooen~ fot og 1 stim. 6, 9. 10: "SDe, forn oil bfioe tige, falber i friftelf e og fnare og mange baarlige og ffobelige begiæringer, fom nebf ænfer menne ff ene i ø'Defægge1fe og for'Dæroeff e. stqi j.lengegimigljeb er en rob m alt on'Dt." · ~hdt.
":;JUe liegfære bin næftes {jus." (SU:fali, ~li{i. 41.) "mu ffaf me li eg i ære" tJU ftge: ~u ffaf me nme {i ane bet, Iom bu me flør {i ane. - Om fong \l3Urr{io5 i @rnfenfonb for• trelles føfgenbe: ma fongen tuftebe fig ti( frig mob romerne, fputgte en af {ians mænb, ben tJi\e ~inea5: ".l)tJis tJi lief eirer romerne, 6nab ffof tJi faa tJibere gjøre?" "~a unberttJinger bi :;Jtalien", \Jar \\Jaret. ".l)l1ab ffaf bi faa beiefter g!øre?" fpurgte ~ineas. "ma ffaf bi erolire øen ®icUien", fagbe \l3~tt6os. ":Jeaar @?icilien er erobret, ffaf fan frigen f{utte?" fpurgte ~ineas atter. ":Jeei, l1ift iffe", ftJarte fongen; "ba ffaf bi gf øre os ti{ {ierrer oller mli~en og Startago' oA ingen fienbe 1tar herefter funne mobftaa os." "jBef", fagbe ~ineas; "men naar tJi·faa gar lie \eiret alle btsf e, gbab ffaf tJi faa gjøre?" "ma, ja ba tJH bi bære 6iemme og nuhe", fagbe fongm. "91u bef, meres mafeftæt", liemerfebe ~ineas. "6l1orfor funbe bi ba iffe nu bære gjemme og nUbe? ,\)bortU alle biSfe farer og art liefbær, naar bet alt! ammen alligebef iffe liringer anbet ubliUtte enb nt)belf e, fom bi jo allerebe {jar, faa meget bi ønffer?" - ~er finbes "neppe mere afminbertge ub,
[IJlt. 22
tafeHer enb bisfe, fom bog b[f er liegjrer efter næftens f)US: "~are jeg {iatJbe bet, fom {jan!" "~are jeg bar i {ienbes fteb !" - :;J ~ifenaf fetJebe en rig manb, ljtJiS nalio, en fabefmager, gabbe en bibunberlig ubfigt fra fit {jus. ~en rige bifbe gierne fjølie {iufet; men fabefmageren, g\Jts fotfæbre i aargunbreber gabbe inbegal1t benne eienbom, bifbe iffe fæfge bet. ~a traf bet fig faa, at fabefmageren beb en baarlig 6øft og ft)gbom i familien · rom meget tiibaAe i øfonomiff {ienfeenbe. men tige fob er 6am fomme tH jig for at gjøre en lief±illing, liringer fam• taren gen paa {ian5 nærbærenbe nøb og fant manben tiI at liebe om et foan. ~ønnen li[etJ oAf aa ftraf5 opf~fbt; men be trange liber bebliletJ. mrubf ertg forbrer ben rige unber alle f{ag~ )Jaa< ffub fit fonn tifflage, OA ba Iabelmaneren iffe fan lietafe, faber rigmanben {iufet og {iaben gaa m offentlig auftion, {itJorbeb !jan for en liilllg prts opnaar bet, fom {jan iaa længe f)ar tragtet efter. - ~n manb bat ben ftofte eier af en for• træffertg geft, fom gan {jabbe lietaft 500 bollari3 for. ~ngang liruC1te {jan ben )Jaa jo gt efter en !jare, (om gan tiff{ut ogfaa inbgentebe og lfiøb. men ben foftbare geft gabbe gan rebet tilbøbe. ®aabanne ba ar er er ogf aa be, fom jager efter ber bens gobs, men berunber tager ffabe )Jaa fjæren. - ~n jubefer i fillien forn engang m en afhernmanb og falbliøb fine jubefer. menne liab om at lieljofbe fubelerne en bag, fornt {jan funbe bælge hem, fom gan fUntes liebf± om. :;Jutieleren gabbe ingen mistanfe om abeHimabens rrbelig{ifb og fob gam lie6ofbe en fa5f e jubeler. men næfte bag fom {jan igjen for at af gente fine i ubeier og for at høre, om abelsmanben {jabbe lieftemt fig m at fiølie nogen af bem. men benne anft1llebe fig ganffe fremmeb og utJibenbe og negtebe rent ub, at {jan nogenfinbe {jabbe mobtag1t jutJeler af manben. ma nu jubderen iffe gabbe noget fJe, bi5, funbe {jan ingen l1ei fomme meb abeli3' manben. :;J fin nøb {imbenbte 6an fig til feif er :;'Sv fef Il. menne li feb meget opliragt oil er abern, manbens neberbrægtig{ieb og tænfte )Jaa et mibbel til at oberliebife ben fræffe b<hrager. ,Pan fob jubeleren gaa inb i et an bet bæreif e og fenbte liub efter abef5manben. IDenne inl:.fanbt fig f±rafs. Sfeif eren fpurgte f)am om jutlderne, men ab· rnmanben forfifrebe, at 6an albtiA gallbe leet ntierfen jubderen eller jutiefetne. · .l'fciieren fob berpaa juoeferen ±ræbe inb og f±illebe f)om on abef!'.lmanben Hgeotierfor ljinartben. men abern, manben liletJ beb fit og fafbte jubeleren en æw ffienber, forbi {i'an fræbebe noget af f)am, fom .{jan albrig 6al1be lietroet gam. ma !Jefafebe fei\ er en abelsmanben at ffrh.Je føfgenbe lirel1 tU fin 6uftrit: "Sfjære guftru I .\)tJiS bu ønffer, at bin manb \far be{iolbe fin frif)eb o;i fit litJ, faa
A
c
E
pa co: th1
m on
sin we
all ha• JYii ill(
"ru
res les
rna It: thE
ten wi1
[~r.
22
g t>if er begjær cf ter tbbe bet, fom qan !" !" tg manb, 6t>i!3 nabo, bunberHg ubfigt fra rne fjøbe quf et; men i aarqunbreber qat>be )e me fæfge bet. SDa geren t>eb en baarlig fom meget tifbage i ige faber qam fomme iling, bringer fam< ærenbe nøb og faar :aan. mønnen bfeb : trange tiber bebbfeb. ~nber alle ~ag5 paa< )a fabefmafjeren iffe t qufet og qaben gaa 1eb qan for en billig jaa fænge f)ar tragtet
fto Ite eier af en for< be betaft 500 boUar!3 ,en paa jo gt efter en tnb qentebe og ffiøb. be qan rebet tilbøbe. be, fom jager efter ber tager jfobe paa
forn engang tif en : ju\lefer. SDenne bab bag, forat qan funbe bebft om. ~ut>eferen )efi3maben!3 nbeligqrb e iut>efer. SDen næfte ~fcyente fine i u\lefer og )en qat>be beftemt fig fillen benne anft1Uebe ,enbe og negtebe rent )e mobtag1 t jutiefer of iffe qabbe noget lie< fomme meb abef!3, rtbte qan fig tH feil er et opbragt otier abef!3, l tænfte paa et mibbef liibrager. ,Pan fob bet bæreife og Ienbte SDenne int.fanbt fig m om jutJeferne, men ban albri11 f)atJbe leet eterne. · .l'fcijmn fob b og ftiUebe fJom og nartben. fillen abef!3, [bte jutJeferen en ære< : noget af f)am, lom !)am. SDa befafebe rioe føfgenbe breb til I ,P\li!3 bu ønjfer, at frif)eb o;i fit Iib, faa
l8ørne 0 ra b.
1895]
fob ooerliringmn af bisfe linjer firnfi3 faa ben fos[ e, forn jubeferen igaar ollerlob mia." SDette bre\l fenbte feif eren m abefsmanbens f)ufjru, og imibfertib maatte abefsmanben fefb bHbe i feb ferens bærelfe. SDa quftruen fif bre\let, ubfeberte f)un ftraf5 jubeferen. mubet bragte bem til feiieren, fom o\lergab bem til eiermanben; men abefsmanben fif fin belfortjente ftraf.
Lessons for the Sunday. School. SECOND YEAR.
Twenty-first Lesson. THE NINTH COMMANDMENT.
I.
What God therein forbi ds us do.
ABC Class: 'I'he Ninth Commandment. Catechism Class: Same as above, Luther's Explanation, and Micah 2. 1: "Woe unto them that devise iniquity!" Explanation Class: Same as above and 1 Tim. 6. 9, 10: "'I'hey that will be rich, fall into temptation and a snare, and into many foolish and hurtful lusts, which drown men in destruction and perdiction. For the love of money is the root of all evil." SUGGESTIONS. "Not covet thy neighbor's hoiise." (Akab, B. H, 41.) The precepts of the heart are the most important of all. - The commanc1ment, "Thou shalt not covet," is a unique commanc1ment. Search all the laws of the world and you will not finc1 one like it.. It shows that God requires of us not only outwarc1 virtue, but inward holiness; that sinful imaginations are crime against him as well as wicked acts. - A farmer once saic1, he should like to have all the land that joinec1 his own. Bonaparte, who hac1 the same appetite, endeavored to make the J\'Iediterranean a French lake. Czar Alexanderwas more expansive, and wished to call the Pacific "my ocean;" and the Americans were obliged to resist his attempts to make it a close sea. - Robert Hall once gave a striking objectlessbn to a man who was engrossed in moneymaking: "Sir," said he, "do you see this guinea? It is small rn itself, but when I bring it dose to the eye I find it shuts out the whole heavens." - Wickedness and injustice lie in the intention. - He who thinks any silent wickedness within himself, has the guilt of the deed.
171
- It is as base to send the eyes as it is to send the feet into possessions of another. -There is an instructive fable of a covetous man, who chanced to find his way one night into a fairy's palace. There he saw bars, apparently of solid gold, strewed on every side; and he was permitted to take away as many as he could .carry. In the morning, when the sun rose on his imaginary treasure, borne home with so much toil,-behold ! there was only a bundle of sticks, and invisible beings filled the air around him with scornful laughter. - "Thou shalt not covet," means: Thou shalt not desire anything, which thou canst not innocently and uprightly possess. Perhaps you think, What harm can a mere desire clo, an airy nothing? The answer is twofold. First, that airy nothing, the evil c1esire, is, with God, areal thing. It is seen in heaven; it is hearc1in heaven; in heaven it needs forgiveness. And secondly, that desire, if harbored, will be the fruitful mother of wicked deec1s. - The Spanish conqueror Cortez saic1 to J\'Iontezuma, the JVIexican king, "Send us gold, for we Spaniards have a <lisease that can only be cured by gold." -There was an English abbot in olden days, who wantecl a piece of land that lay conveniently for him. The owner refused to sell it, but with much persuation at last consented to let it for a short periocl. The abbot accordingly rented it on the promise that he woulcl farm it with only one crop. He hac1 his bargain, and sowed it with acorns, a crop that lasts for three hundred years. The owner never got back his land again. - A story is told of aking who went into his garden one morning, and found everything withering and dying. He asked an oak that stood near the gate what the trouble was. He founcl that it was sick of life and determined to die, because it was not tall and beautiful like the pine; the pine was out of heart, because it could not bear grapes like the vine; the vine was going to throw its life away, because it could not stand erect and have as fine fruit as the pomegranate; and so on throughout the garden. Coming, at last, to a heartsease, the king found its bright face uplifted, as full of cheerfulness as ever. Said the king, "Well, heartsease, I am glad to fincl one brave little fiowerin this gereral discouragement and dying. You don't seem one bit disheartened." "No, you majesty, I know I am of small account; but I concluded you wanted a heartsease when you· plantecl me. If you had wanted an oak, or a vine, or pomegranate, yon would have set one out. So I am bound to be the best heartsease that ever I can."
l8 ørne b lal:>.
174
QJ:aterbarn.et. (i)'ortj ætte! je.)
. n barm baarbag forn ;;Sofef gfob løoenbe og ljabbe meb fig et rebe meb fire fmaa fugleunger, fom netoti ljabbe fadet be fØrfte fiær, men enbnu iffe ljabbe lært at ff~be. "Det bar io felbfØlgelig alt anbet enb ro5bærbigt of I1am faalebe5 at røbe el fug le· rebe; men ljan giorbe bet, ftaffar, i ben bebfte ljenfigt, og fr~bebe fig beb tanfen tiaa, ljbiI• fen glæbe bet bU'De bringe IJJ1itjam. uriboiine, fom aaonebe børen, betragtebe re bet fuib af ljenr~ffelf e. "9Cet, ljbor n~beHgt! :Du fnHbe gut! 0 uborøb ljun. "IJJ1en ljbab mab ffoI tii fobe be ftaffor5 fugleunger faa ?" ":;5 fon fobe bem faa forn, fom :;5 fØrft ffjærer minbre og faa ftiffer i nebbet tiaa bem. stror bu me, at IJJ1itiam bil Oiibe gfob berbeb? ~borlebe5 ftaar bet m meb ljenbe ibag ?" "IJJ1eget oebre! "Doftoren .f agbe, at bi ffuibe bringe ljenbe ub i folen. mebftemama tager netoti j:laa ljenbe og ieg ffal bære Iæne• ftolen ub i ljaben for IJenbe." "53ab mig faa fob m at giøre bet. <Se ljer er ingen tiinb, men i or ben er fugtig; bi bil toge ftraamatten, fom ligger foran børen, og lægge unber ljenbe5 føbber. ~un ljar bel ljeller me gobt af, at folen ffinner tiaa I1enbe5 ljobeb ! ~ar bu iffe en tiaratil~ ?" "meftemama ljar en ftor tien en, men ieg tieb me, om ieg tør tage ben." <Saa fob mig faa bit forffæbe; bi fon otnbe bet faft Hf træet og ftiænbe bet ub, faa ljar bi et lfoet telt. ;;Seg ljar lj~5fing i lommen; fob mig bare faa to fnatitienaale -f aa - nu fibber bet faft." "~bob bu fon finbe tiaa?" fagbe uribo· line oeunbrenbe og fatte fig tiaa fiolen. ":;Sa, nu moa bet bel bære rigtigt; bet ff~gger for ljobebet, men5 fofen eller5 fon ffinne faa meget ben bil tiaa ljenbe. ~om nu IJJ1itjatrt og fe, ljtiotiebes bi ljar gjort alt go'Dt iftanb til big." "Den f~ge bifte fig nu i børen, ftøttet of mor 53i5oet; ljun maatte ftanf e og tiufte ub, ba luften og folffinnet albele5 obertiæibebe ljenbe. "ment, mor ~atifeI, ieg ffa11iære ljenbe", raa1ite ;;Sofef og ftirang til. ~an tog ljenbe i fine arme faa forjigtig, fom om ljan bat
[I.nr. 22
ræb for, at ljun ffulbe 1iræffe5 ift~ffer mel• lem ljænberne tiaa ljom, fotte ljenbe tiaa f±o· len, tullebe ffæberne gobt om ljenbe og Io bertiaa of ganffe ljjerte, ibet fwn fagbe: ""Dette et beit m at olibe friff i! ;;Sffe fanbt? maaren mener bet ærlig og bringer o5 orbentiigt folffin. uriboHne, l1ent en tiube, fom bi fon fobe f)enbe faa unber r~ggen, og et tetitie til at lægge obei fnærne tiaa ljenbe. IJJ1en ljenbe5 føbber ræffer jo me neb tiaa ftraamatten! "Der ljar bi en gammel fo5fe; ben bil gi øre ubmerfet tjenefte fom ffammeI! snu, ljbot1ebe5 er bet meb big ?" IJJ1iriam faa tiaa ljam meb fine ftore, forte øtne og fagbe: "staf, ;;Sofef, meget go'Dt!" "IJ)(en fJbotiebe5 fon bu tiibe, ljbab ieg ljeber? "Du l)ar jo albrig før feet mig!" ub1irøb gutten, l~fMig beb at ljun nætlnte ljam beb nabn. IJJ1iriam fmUte til fbar; ljun ljabbe ftraf5 forftaaet, ljtlem ljan bat. meb fin omlju og beniigl)eb minbebe ljan ljenbe om ,Saft. uriboline fogbe nu fuglerebet i fin ben· inbe\5 fang. · ;;Sofef ljentebe en tien, og beb ljiælti of ben føgte be at gil.le be fmaa b~t mab. IJJ1irjam faa en ftunb tiaa bem, bet• tiaa fob ljun fit trætte om fbæbe omfting for at n~be naturen5 ffiønljeb, fom f1un faa Iænge ljabbe maattet fabne. @n fbag Oiom~ berbuft naaebe oti Hl ljenbe; bet bar be førfte bioler, forn baarf olen5 ftraaler ljabbe fobet ftiringe ub. ~un faa oti ! en ff of buer f{øi gjennem luften og fatte fig fnart efter tiaa ublju5taget. ~enbe5 øte fbæbebe bertiaa bt~ bete ubobet fonbffaoet, ubober be grønne morfer, fom lanbebeien ff~ngebe fig gjennem otiober mob be f1øim Iiggenbe Ianb5o~er, bag f)biffe langt borte ljøie 1ijerge ljæbebe fine fneljbibe ljobeber oti mob ljimmeien. :;5 b~1ie aanbebrag inbf ugebe IJ)ctrjam alt 'Dette. ~un bilbe me ljabe funnet fige, om ljun bat glab eller 1iebrøbet; I1enbe5 nærm~fte føieife bar trætljeb, ljun følte en eienbomme· Iig fbimmell)eb i ljobebet, faa ljun gang tiaa gang maatte rune øtnene. @n · fugl f{øi gjenttem luften. "Den førfte fbale!" ubotøb ;;Sofef. "Den er fommen for at fe, om ))et me er Hb for be anbre at følge efter.'' 11 ~anffe bet er ben famme, jom forrige aar 1i~ggebe rebe ljo5 o5", mente uriboline, ben bil if aafalb finbe bet aibele5 i famme ftanb; ingen ljot rørt tleb bet." 11
11
11
1895]
"~bot
I
brømmenbe, og ff~ber, i ffulbe ønff1 "~bort
neffene fJatl fjøre og fe "~eg
f
fagbe urib1 man træt; tiaa banbet bHbe bære "lffien 1 man me jeg funbe j en 1mber1ic "ty~ bl Og jeg, f \Yriboline o om l)enbe5 9JHrjam gj tegn og tal bei. " S)un nene. "De libt, og tre of f)aben. 9Jlen IJJ mere at fan baarfuften, f)enbe af be1 tilbragt bi baagnebe t 'Drømte om rneb aUib b1 otilebeif er, 1 benbe øine, fring baal1 me falbe f) fom fjun ei lint~ forn o l)enbe, og f~5, -mor mob f)enDe, ~atifef, be1 batter! 4): ftaUar;5, en me foinme biibe, enten ,Putt l)abbe me f1ørte t fremmeb fa I
~t.
22
er mef= 1aa fto= . og 1o fagbe: '.;5ffe oringer 1 ,)Jube, Jen, og f)enbe. eb ,)Jaa . fasfe; immel! ~
ftore,
Jab jeg mig!" næt.mte 1 fbar; .n bar. )e f)an .n ben= og beb aa b~r
n, ber= mhtng
iun faa
li1om= e førfte e labet ter ff øi :er ,)Jaa paa bi= grønne jennem
1
Mo~er,
f)æbebe en. am
ge,
au om
:erm~fte
1omme= ng ,)Jaa "SDen tib for forrige lboiine, famme
1895]
175
lBørneliiab.
"4'.ibor f)øit ben ff~ber!" fagbe 1.lJHrjam brømmenbe. "SDen tommer fra bet fjerne og ff~ber, f)borf)en ben bil. Wf, ogf aa jeg ffulbe ønffe, at jeg [Jabbe binger." "4'.iborti1?" f,)Jurgte '.;5ofef leenbe. "5.men= neffene f)ar føbber at gaa meb og fan ribe, fjøre og feile. 4'.ibab ffal be meb binger?" "'.;5eg foretræffer at bære f)jemme, jeg", fagbe \YriboHne, "beb at gaa langt, '61iber man træ±; f)efte fan gjerne li1ibe løbffe, og ,)Jaa banbet fan man brufne. '.;Jeg tror, jeg bifbe bære ræb for at feHe." "5.men naar man f)abbe binger, bel)Øbebe man me at bære ræb ! '.;Jeg ffulbe ønffe, jeg funbe ff~be", gjentog 5.mirjam greben af en unber1ig længfel. "\Y~ big! SDu bi!be a1tfaa forlabe os! Og jeg, fom er faa glab i big!" gjentog \Yribo1i!tf oebreibenbe, ibet f)un flog fine arme om f)enbes f)al§ og f~sfebe f)enbe f)jerte1ig. 5.mirjam gjengjælbte af f)jertet f)enbes fjær= tegn og talte iffe mere om at btae ff ~be fin bei. r ~un lænebe fig tilbage og luffebe Øi= nene. SDe anbre mente, at f)un bilbe fobe Hbt, og traf fig en ftunb tHflage til en frog af f)aben. 5.lJCen IJJCir]am fOb iffe, f)Un fØgte meget mere at famle fine forbimbe tanfer. !Solen, baarfuften, fbafen - a1tf ammen. [Jabbe baft f)enbe af ben brømmetHftanb, f)bori f)un f)abbe tilbragt binteren. SDen gamle banbrel~ft baagnebe ,)Jaan~ mægtig f)os f)enbe. ~un brømte om iange banbringer i fremmebe lanbe meb aUib befslenbe omgibeifer og oberraffenbe o,)Jlebelfer, om brune tatere meb mørfe, glø= benbe øine, om betes leir beb aftenstib om= fring baal.et i ffoben. . . . 5.men bilbe bet iffe falbe f)enbe banffeligt at forlabe alt bet, fom f)un eie be f)er i fit n~e f)jem? \Yribo= line~ fom aUib bar faa fnifb og fjærHg mob f)enbe, og · f om f)abbe gi bet f)enbe bet førfte f~s, - mor msbet, fom f)abbe bæret faa gob mob f)enDe, bet forlaDte barn, og '.;5ol)an Sf'atifel, ber bef)anblebe f)enbe fom fin egen batter! ~bor meget enb 5.mirjam brøb fit ftaUar5, enbnu faa fbage f)obeb, funbe f)un iffe fofome tH Harf)eb ober, f7bab f)un f)e1ft bifbe, enten ·reife eller li1ibe, f)bor !jun bat. ~utt !jabbe ofbrig tænft, at menne ff er, fom me ljørte ti( ljenbes ftamme, funbe bife en fremmeb faaban fjærHgfJeb.
8be fntiitel. ®ommer og fllnbl)eb. - Ube for at famle fo+1. noftoren~ .
~eioA ~os
~ogie boge i ben friffe luft og bet.~bei= 1i11e folffin [Jobbe en merferig birfning ,)Jaa 5.mirjam; nu beg~nbte f)enbes fræfter for aI= bor at benbe tilbage. 0 beg~nbeifen bar f)un temmelig uf±Ø · ,)Jaa benene, naar f)un ban bre be om i be fmale f)abe11ange, men fnart bar f)un fao fterf, at !jun funbe bo be fig ub ,)Jaa morfen, f)bor fJUf ets 11obe fo nøb bet friffe græs, og naar !jun '61eb træt, foftebe f)un fig neb og ,)Jluffebe blomfter. ~un funbe ba fortæUe fine ftabige lebfagere '.;Jofef og \YtiboHne om anbre blomfter, fom me fanb= tes ber i egnen, men fom f)un !jabbe feet i be lanbe, fom !jun !jobbe bæret i, og o,)J= metff om l~ttebe be til f)enbes oeretning. om fremmebe b~r og fugie og bet ftore f)ab, fom !jun f)abbe feet orufenbe belte fig mob f~ften, og be ftore, mørfe ffobe, fom f)un fJabbe gjennembanbret. ~un følte fig Hgef om oe= ruf et beb faaiebes at falbe be fbunbne ti ber tilbage i fin erinbring, ~og ljenbes f±emme O('l gebærber funbe ba faa en faa ubtr~fsfuib 1ib1igf)eb, at fanffe møUerfonen, f)bis f)un !jabbe feet 5.mirjam i faabanne øieli1iffe, bilbe ljobe oeff~lbt f)enbe for at bribe ljemmeljge
tr~bomsfun~r.
~
lBørnenes f1Jobf er ture Dleb Hb± efter Iibt længere og længere; langs ben risfenbe bæf banbrebe be bibere Hf ben grønne, bafre oitfeffob. ~abbe 9JHrjam funnet følge fin l~f±, bilbe !jun Iabet turene blibe enbnu fæn= gere for fli be Øberf±e lanbso~er og o,)Jigjen= nem be mørfe granffobe langt, lang± bort. @n morgen fom be til et f±eb, ljbor be tib= Hgere iffe !jobbe bæret, og bleb f)er ober= raffebe beb at fe morfen bebæffet meb fo,)J. "~f)am)Jignons!" uborøb uribofine og fla4J)Jehe i f)ænberne. "%i, faa mange ber er af bem !" "'.;Sa, birfe1i11 er bet egte Cf)am)Jignons !" fagbe ~of ef. "Og faa friff e og ,):lene be er! !Saabanne ljot bu bel iffe feet i be frem= mebe lanbe, 5.mirjam?" baabe foobonne og mange on bre 11 '.;50, ffogs!" fbor±e !jun obetiegent." '.;Jeg fjenber betit ollefammen og beb gobt, ljbiffe man fan f\lif e og ljbiffe me. SDisfe er gobe. IS fal bi me tage bem meb fJjem ti( llebf±emama ?" (i)-ottfætMl.)
~en
.inmlJ mellem en llllnge og en bjørn
a
~
[fu. 22
mørne&lab.
176
~ . 14lra @ngfonb fortæUes føfgenbe fmuffe træf fra b9renes Hu ; bet uar en bon be, fom forrige fommer uar uibne bertif: ~o unge rotter fom f)enab en lJfonfe meb en gammel rotte meUem fig. men gam{e rotte uar bltnb, men be unge rotter f)aube giuet ben en lJinbe i munben og &eb fe(u meb fine tænber faft i begge lJlnbens enber og førte lJaa ben maabe ben gamle fremouer lJfanfen og otier forftleUige ~in• bringer m et ffiu(efteb.
--
et baUelanbffab i lanbffabet Wlobrn~ ~il''J'!l i 3nbien f)aube en ff ange frø&et. frem .'G fra fit ffiulefteb i bet tætte frat og uar lommen f)en l)ao en Ctben ftt. Snart efter fom en biørn {abbenbe benab ben famme fti, og ba ingen af be to bt)r uiCbe tJt!'}e unbaf, opftob ber en uo(bf om famp me(• lem bem. @>fangen, fom uar en ftor µtJ\f)on eller fuæferlfonge, fnoebe fig rur.bt biørnens legeme lJaa en for benne alt anbet enb bef)age(ig maabe. )Bførnen brøfte uo(bf omt og gtorbe be meft fortuHebe forføg lJaa at bibe ffangen, men forgfæues, og bet faa ub, fom om bet fnart uilbe uære fot:bl meb oførnen. Wlen ba faftebe bførnen fig f)urtig. ouerenbe, og ba ff angen føsnebe fine f{t)ngninger for at fno en bel af fit (egeme om et nærftaaenbe tra:, fif biørnen anlebning m at f)uqge tænberne i ben. .\)aube fampen uærd frt)gtefig før, faa &feu ben bet enbnu mere nu. @>(angen f)uislebe forffræfMig og føgte at tHllefe bjør' nen ffag i f)ouebet, og biørnen brølte og føgtc at fønberritJe ffangen. me ffæmlJenbe uar nu en jtunb fff ulte for be inbføbte, fom f)aube feet beg9nbelfen af famlJen, og ba be atter fom tilft)ne, uar bet flart, at bførnen f)aube ouertaget; bet uar tt)bellgt, at ffangen nu inbffrænfc.be fig mat forf uare fig, og tHjtbft {9ftebes bet bjørnen i et anfalb af raferi at ftrnfe ffangens f)oueb 3 ~nbien lJ(eier man at være alt anbet enb bebrøuet otier en ffanges bøb, og tlfffu, erne uar meget tilfrebs ouer bette ullfalb af famlJen.
/
I I
~orfel .l:leirn 1Jaatog fig eftrr fampen at f)arn~ fJugge f om;)tiifingm1e meb fin ørn.
.ptiiffen bt) i Chtro\)a et bet, forn fæ[t bag\ra (lit.Hr navnet \)aa 110get, fom ctfJl:lcrt mcnncfrc l)at l)abt eller f1ar? 9lnbcr~ 18øgaarb.
@i l l c b g a a ~ c.
enno rs kk
hliube rotte.
J9
Deconh, Iowa. Lutheran Publishing House