[9Cr. lb
I )elt> I :Op Llber t>i ei
:r)ebær, bei tttilen; me11 t>e fine fo meb læng, ogfaa gaM OCer me gm1
Entered at the post-office at Decorah, Iowa, as second class matter.
mr.
19.
10be mnt 1896.
firfe&ærenc be belt meb :re~ nærtJo · eUer~ tJilbr
fan mange (tJ enten µaa be. .\)1:Jilfe11 nfeen be be11 ~ ~ifto rie ti i i~u l .\)an a11 l .\)tJa['I elige l i11be a11bre~ t fanb tJen Jr o~ l~Ue· 11alebe~ t>or orf et ofrebr tm; tgi 9011
'• 16.
@ro~f eter
jBø fiøtet I~{Jff.
22be aarg.
møi:n ebra l>.
146
23ørrte&Iab.
ubfommer l)uer fønbag O\); tofter 50 cents.for aaret, oetart i fø~ffu~. :;:\ µafter t1( en abresje µaa ouer 5 efsµh. (eueres bet for 40 cent\\, bg ooer :25 efsµfr. [or. 35 cents. :l:U IJCorge foller bet 60 cent\\. · \lSenge og oejtHHnger, jamt att, l)uab ber angaur ei:µebltlonen, jenbes birefte tH LUTR. PUB. HOUSE, ji)ecoral), :;:Iowa. mt tlebfommenbe rebaftionen af otabet jenbe~ ti( iReu. @. ~ u (fil 6 erg, 5Decoral), :;:Iowa.
Unberuiøningø~latt
for fønbngøffolen.
l!:rebje aargang.
I9.
iene.
:Ilen hel> i e b Øn. mm~~Ua~f en: !Sfe l>in bHie, fom i !Jim~ melen, faa og .)Jaa iotben! Ra tefi~m u ~~n a~ f en: !Samme fom oben• fot og .2ttt!)et~ fottfating. ~ otff ating ~~fla ~f en: !Samme fom oben~ fot, 1 ~of). 3, 23 og 1 5teM. 4, 3 (15.)J. 459). ~htlt+
®fe bitt biff el (:;Jef u liøn t @etfemane, !BlifJ. 90). - 3 ben foregaaenbe Iiøn bab bl, at @ub!3 fongettge maatte fomme; men Iiettnge[f en for, at en fonge fan tegiere, er, at lian s \1 tr j e ff et. - jBi lieber @ub om ben naabe t art at funne gføre ljan!3 btlje, at Iigefom ljan!3 fonge~ rtge \ltlfe j.Jaa bet mtnbfte btnf øielirtffeftg abft)be!3 . t ljtmmefen, ogfaa bl mo:a Iigef an tJtutg og ulie~ tinget bære ljan!3 bHfes teb\falier j.Jaa fotben, og . at . libot ljtJetfen bOt fotf±anb eller biffe ftrreffer tlf for at ubrette noget, @ub \efb maatte meb fin mag± føre fin bi[fe tgjennem mcb o!3 og alle menne\fer. - @n manb fom engang tlf 2utljer og fj.Jurgte !jam: ",\;lboraf fommet bet, at feg arttb ffaf \lære faa uit)ffeftg i bent!e berben, at bet, jeg meft ønffcr mig, !jar jeg tffe fanet?" IDa fI.Jatte 2utljer: ".R'anffe bu j.Jielet for a(bor at liebe: ,~aber, ffe bitt tJffje?'" "jBiftnof !jar bet \læret min tnberrtgfte attraa", fl.Jatte !jan, "at liebe benne liøn meb. afoor." ~a fagbe 2utljer: ":;Ja, ber !jar bu bet I @3aafebe!3 ffaf bu afbrtg bebe, om bu tJH, at alt \faf gaa efter b!n tJtrje." - @n itJg man ftf lief øg af ftn j.Jreft, og ba beitne \j.Jurgte !jam: 11 ,\;ltJotrebes gaar bet meb btg1" fl.Jatte manben: "~et gaar afbde!3. fom jeg blL" ",\;lborlebes ffaf jeg forftaa bet? Ønffer bu big ba ogfaa ft)gbom?" \j.Jurgte j.Jreften. "met", fl.Jatte manben, "men ljbab @ub 1.1H, bet \JH feg ogf aa; @ub 1.1H, at feg nu \faf \lære ft}g; berfor \ltr feg bet ogfaa; \JH !jan, at jeg ffaf lirt\le frlff
[IJ1t. 19
tgfen, jaa bi! jeg bet og\aa. ~m !jar feg obet• fabt tH !jam, !jan gjøre meb mig, ljbab bet lie• !jaget ljam. 11 - @n faber gif meb fine to li øm oj.Jab en liaffe, og li ørnene gfæbebe flg beb at fanfe forbliær, \om t ftor mængbe bo ff ebe beb beten. q3Iub~ \eHg ljørte !jan et uf ebbanfigt ubrnali af gfæbe og fotunbrtng og gtf ljen m liømene fot at \e, ljbab metMtgt be nu !jabbe funbet. ~a !jan fom, ljofbt enljber af bem t fin ljaanb en frugt, \om Hpnehe fit[eliær, og be btrbe fuft til at fl:Jif e ben. men fabmn tog flærene fra bem, faftebe bem j.Jaa forben og traabte j.Jaa bem. ~etj.Jaa teb !jan j.Jfanten oj.J af forben og fønbertraabte ben ttUtgemeb' be liret, fom enbnu fanbtes j.Jaa ben. ~a fnumbe be to li øm og faa fortrt)be~ rtge vaa faber en. men !jan tauq og gif blbm. @nbeHg fogbe be: ".R'jrere faber, ljborfot øbefagbe bu be \fjønne lirer og lierøbebe os bor gfrebe?" "~øm", fagbe faberen, "ljbi5 :J !jabbe fl:Jift be lirer, !jabbe ;J bæret bøbf ens; be tnbeljofbt en brælienbe gift." ~a \fog liømene øinene neb af \famfufbljell, taffebe faberen og fagbe: ".R'fæte fabet I lj\.JOtfor f!lgbe bU OS me bette, faa lja\.Jbe bl iffe !iebtØbet big meb bot taalleltge fnumn?" - men fabeten fl.Jatte: ",\;labbe :J grunb til at I.Jente anbet enb bet liebfte af mig? '.l:ror 3 bef, at fe(! !jabbe forliubt eber at \j.Jife be funbe og føbe jorbliær? - 9'u beb ;J, ljtJUfe gfæber jeg negter eber. men fab mig meb bet famme tnb~ j.Jrente eber ben fo~tbom, at ben ljtmmel\fe faber lieljanbfer alle fine liøm, Iige 1om jeg lieljanbfer eber. ~et, fom bl 1.1trbe anfe fot bor liøiefte fl)ffe, negter !jan os ofte, forbi bet me bifbe tjene tlf bott fanbe gabn, og lirt)ber fig ljberfen om bote fortf t)nebe bønner eller bote taaliertge nager." - @n gammer from manb lifeb lierøbet fin enefte i øn, bet bar ljan!3 afberbom!3f±øtte. 9'u bat !jan enfom og ljfæfj.Jefø!3. ~er bat mange, fom førte mebHbenfjeb me) !jam og fom fot at trøfte !jam. @n af bt!3fe føgte at lieblfe for !jam, at bet tjente tU ljans liebfte, at fønnen liorttoge!3, og f[uttebe meb bet fj.Jørg!3maaf: "~nbf er bu nu tffe, at bet tjener til bit liebfte?" ~en gamfe fbarebe: ":;Jeg fan !ffe f!ge, at feg tnbf er bet. $lllt, ljbab jeg beb, er, at bet er @ub, fom !jar ±aget !jam fra mig; ffufbe nogen anben ljabe otort bet, funbe jeg afbrig ljabe funbet mig bert. men @ub !jar gjort bet, og jeg ±rot at funne ftge: "eife btn btffe I" - 9'aar bu maa \læfge og lieftemme btg for noget, ljborom bu tffe beb @ub!3 biffe, ljtJab \faf bu fan gføre? :;Jo, lieb ba benne liøn, at @ub me faber noget ljabe fremgang, fom me er ljans 1.1Hje; gjør berj.Jaa, ljbab bu anfer fot bet liebfte, og \ltb, at ubfafbet \far \l!fe btg @ub!3 bUfe.
1896]
Lesso~
ABC Cl, as it i~ Catechism Luther E:xplanat
3, 23,
~
(The J -The as root, st· and end. foundation kingdom. heart of m King. Bu whicb all 1 that the w - God -To below.
- 'Nh it is that ' heaven. - Aue ''Grant tb straight t ours, but · crooked b 'Thy will - Wh is done, il should do
-We tides in tl do uncons -In nature an< done. Tli illustra\es his Grand fl igbt of s of the T€ v.zier sai den!~ pttl
and bcgi1 glance tl:11 featur _s o: ing thatA Sol om on King ass< transport<
[Wt. 19
im
!jar jeg oller• mig, ljbab ber be• e to bøm o\,lab en 1Jeb at fanfe forbi 1Jeb \leien. \f3fub • t ubrnab af gfæbe bømene for at fe, funbet. ~a !jan n ljaanb en frugt, Ube fuft tU at f\.l!f e te fm bem, faftebe ,aa bem. ~er).laa n og fønbertrnabfe enbnu fanbte!3 ).laa n og faa fortr9be• tauq og gif 1libm. :t, ljborfor øbelagbe ~be os bor gfæbe?" 3 !jabbe f\.lift be ; be inbeljo(bt en nene øinene neb af og fagbe: "Sfjære 'fe bette, faa !jabbe taalieli11e fnurren?" 1be 3 grunb m at mig? st:ror 3 bd, t f\.lif e be funbe og , ljtJUfe gfæber jeg teb bet famme inb• ,en ljimmelffe faber er om jeg beljanbfet nf e fot bot ljøiefte otbt bet iffe 1JHbe bt9bet fig ljberfen ellet bote taaMige rtb Meb berø1let fin 1erbomsftøtte. ~u ~er bat mange, 1am og fom for at e at be1Jif e fot !jam, tt fønnen botttoges, ar: "3nbf er bu nu bfte?" ~en gam(e at feg inbf er bet. : et @ub, fom ljat nogen anben ljabe tbe funbet mig beti. 1 jeg ttot at funne ,g beftemme btg for ubs 1JUfe, ljbab ffaf )enne bøn, at @ub tg, fom iffe et ljans mfer fot bet bebfte, big @ub5 1JUje.
1896]
mørneflfab.
Lessons for the Sunday School. THIBD YEAR.
19. Lesson. '
.'I'.:f{E 'I'HIR'I;>\'PEWi'I'lO:& .
.· .~~~; : «"·
ABC Class: Thy «i11fbe done on earth as it is -in heaveri:Y Catechism Class: S~ine as above and Luther's Explanli'.tion. ' Explanation Class: Same as above, 1 Joh. 3, 23, and 1 Thess. 4, 3 (Qu. 459). SUGGESTIONS. Thy wiU /Je c1one!
(The pra.Jer in Gethsemane, B. H. \JO). - The three first petitions are to one another as root, stem, and fruit; as beginning, midd le, and end. In the hallowing of God's name the foundation is laid for the establishment of his kingdom. Tims the kingdom is established, the heart of man pros'ntes itself in faith before its King. But this is not .. all; there is an end for which all this is brought abdut; and that end is that the will of the Ruler nf,~y be done. ' - God 's wili'is to be done in us and b y us. - To will what God wills, is hea17en begun below. : - V\Then God's s hall is man's wi 11, then it is that Goc1's will is done on earth as it is in hettven. - Augustine explains this petition thus: "Grant that we may never seek to bend the straight to the crooked, th it is, Thy will to onrs, but tlrnt we and all doers may bend the crooked to th o straight, our will to Thine that 'Thy will may be done! " ' - White G"d's will is the cause of all that is done, it is also the otandarc1 of all that we should do. - We are requir2c1 to do willingly what the tides in their beat and the stars in their courses do unconsciously. - In one sense this pr 1yer is needless. In nature and Providence Gud's will cannot but be done. There is an Arabian legenc1 which well illustrates this truth: '·Oace King SJlomon and his Grand Vizier .stood at the top of a mighty fl 1ght of steµs wlnch led to the loftiest platform .. of the Temple, and, as th<Jy stood there, the V.zier saw a man, w.ho ha.ct .been paring, suddenly p>tuse, east one ·giance tlp>1:ards at him and bcgin to mount ..ci,lie step;. In that on~ glance tile terrified VizLtf}'ccognizec1 the awful featur._s of Azrael, the Angd of D ath, and fearing thatAzrael 's mission was to him, he implorec1 Solomon to lend him his magic carpet. The King assented, and the Vizier wishec1 himself transportec1 at once on the magic carpet to the
147
highest peak of Caucasus. Slowly, with downwarc1 gaze, the Angel mountec1 the steps; and when he found Solomon standing there alone he saic1: '0 King, I glancec1 at thy Vizier only be. cause, being bidden to summon his soul from ,. Cattcasus, I saw him standing h.ere with thee.' 'Angel,' answerec1 the Kincr, 'even now he awaits thee on the summit of Ca~casus !'" - God's angels in heaven do God's will coil~entedly a~c1 .nnquestioningly, whatever it is. If it be a m1ss10n of wrath, as was theirs whose sworcl cf 'I' aving fl.ame drove man from Paraclise · or his who met Balaam in the narrow path; 01: those who in ten thomand times ten thousand flash ed amid the rolling clou ds of Sinai; or his who burnec1 with the lurid light of plague over the threshing-floor of Arameab; or his who spread his wings on the blast and slew those thousands in the c<tmp of Assyria; or thefrs who carry the seven vials full of the wrath of God; or theirs who thrnst their Bharp sickles into the vine of earth and reap--they carry out such a mission no less willingly than when theirs is a message of mercy, as WfiS his who stayed the knife of Abraham upraisec1 to slay his son; or tbeir's who hmried. Lot out of. burning Sodom; or theirs wbose fiery rapture broke into melodies when Christ was born in Bethlehem; or his who comforted the fainting Savior under the moonlight in Gethsemane; or theirs who seize their harps to hymn their joy over the sinners who repent; "As it is done." Not to do as well as the angels, but to do our best as well as they. Not that our vessels can hold as much as theirs, but be as full. -- The angels are described to be wingec1 to sliow that they fly about the doing of Goc1's will. . -- '.'lVIy will, not thine, be done," turnec1 parad1se mto a desert. "Thy ~ill, not mine, be dom\" turnec1 the des~rt in to paradise, and made Gethsemaue the gate of heaven. -- A goric1 Christian is like a pair of compasses; one foot of tlie compass stands upon the cenlra, and the other foot of it goes arounc1 the eire 'e: EO a Christian by faith stands on God, the centre, and by o}.Jedience goes round the circle of God's will. ·. ·· -- A fable has it, that when God first made the bird, he made them without wings. Thus they .cnuld shine and sing, but not soar. Then he· made wings and bade the birds go, take. up these lmrdens; and be~r th.~m.. At first they seemed a heavy load, bnt.· as· they bore them upon tbeir shoulders and foleled them over their hearts, ·10 I they grew fast--the burelens became pinions, and tbat which once they bore now bore then.i_"up towarc1 heaven. The fable is fact. We are the wingless birds, and the will of God unto us is the wing. Wlien we first take it up to bear or do it, it may seem but a burden. But if we clieerfully suhmit to it, it ceases to be a load, and carries us up and on toward his heaven.
148
}B酶rneblab.
[Dir. 19
---~
1896]
i
___J
路~~~--------~---~--~~----------路-----~----------'
-------------------------~-----
[Wt. 19
1896)
lB ørnen lab.
-
149
lB ørne lHab.
150
roen
il I
gamle raringen. (l'Yortfættelfe.)
eb gamle St'arleg fortælling bat, fom fagt, ben unge fone bfebet afbefes rørt, og ba l)an .bar fær= big, benbte l)un fig benHg mob l)am og fagbe: .. "SDe er en brab manb. :Jeg ffaI forære bms fille pige baabe fiolen og nogfe anbre ting. Waar SDe paa lJiembeien fommer forOi, ffaI feg IJabe bet færbigt." \. V;ru stmaf on tog berpaa fin batters fjofe o'Ø føgte faabibt muHgt at borttage fXeUerne on l)entebe ogf aa nogfe anbre ffæbesplag, fom ~auHne funbe unbbære. ~un frl)bebe fig beb tanten paa ben gamle manbs glæbe, naar l)an fif aftf ammen meb tif fin fille pleiebaiter. ~un liegl)nbte plubfeng at fl)nge faa fornøiet, at ~auHne fnart forftob, at l)enbes mama me bar bteb længere. @?agte fneg l)un fig l)en m mobmn, lag be en af fine buffer obenpaa bunbten mSt'arlet, i bet l)un fenbte fin mor et bØnfalbenbe om. Dg moberen tog fmifenbe i.iatteren i fine arme og fl)sf ebe l)enbe lJiertehg. "@?e l)er - tag beite meb til SDeres Hlle pige", fagbe fru stmaf on, ba me længe efter ben gamfe St'arlet traabte inb. ":;Jeg l)ar funbet et forffæbe, fom bil ffiufe be bærfte O!æffXefferne; og faa fenber ieg bes= uben meb en gamme! ffiorte, et par ftrømper og ff o og noget anbet. 11 St' arret bar faa glab og obmaffet, at l)an næften Ute funbe faa frem et enefte orb. staus tog l)an fire af be penefte papirmøller, l)an l)abbe, og gab ))em m bømene, og ffl)nbte fig berpaa affteb l)jem. 1
10. fapitet
· Og\nn @ffn uH tiene tie11ge. SDet bar allerebe lilebet mørft, ba St'arlet naaebe lJiem. l!Ut bar ftiUe inbe i bet lille bæte{fe, og ingen iubef møbte l)am Hgef om om mibbagen. t);orunbret tænbte l)an et ll)s og faa fig om. @ila fab borte beb fforftenen meb armene ftøttet mob træftuliben og l)obe= bet I) bilen be mob be forslag te fmaa arme. ~un bar fobnet; unbertiben l)ulfebe l)un ftille, faafebes fom oørn unbertiben gi ør, ifær naat be l)ar græbt fig ifØbne.
[Wr. 19
SDa St'arlet liieb ftaaenbe meb ll)fet i l)aan= ben og lietragtebe l)enbe, baagnebe l)un. "Wei, er bet big", ubbtØb l)un og ffl)n= gebe fine arme om l)am. ":;Jeg troebe næften, at bu me mere bilbe fomme igien." "~borlebes funbe bu tænfe faabant ba, mit HUe lam. SDu førte big be! fbært ull)ffe= fig, naar bu bar faa alene~" ":;sa, ieg Iænges faa ffræffefig efter big, og ba bet begl)nbte at bfibe mødt, li!eb jeg liange. Dg ieg bobebe Ute engang at raalie paa big, ba jeg bar ræb for, at be onbe funftnere ffufbe l)øre bet. stHfibft liegl)nbte jeg at græbe, men fiben fon jeg me l)uffe mere." "SDu l)ar fobet, min fille ben. men fom, lab os nu fpife bor aftensmab. :;Jmorgen bil bet li!ibe liebre. ~er l)ar jeg en beilig barm fink m big og ulbftrømper og gobe, ftetfe ffo. :;Jmorgen fon bu tage aftf ammen paa, og naar jeg fiUert faar bibe, at funft= nerne er teifte, ffaI bu faa liHbe meb mig ub i bl) en. SDa fan bu ogfaa faa anlebning m at tam ben fnifbe barne, fom l)ar fenbt big faa meget pent. @?e, l)ele benne liunbt!" @Ua l)abbe allerebe nl)sgimig betragtet liunbten; men ba IJun fif at bibe, at ben . bar m l)enbe, gre li l)un ben, brebte fagerne ubober borbet og l)ængte fiolen ober fine ffuibre. "Wei, l)biffen pen fjole!" ublirøb l)un ftraalenbe af glæbe. Wu fommer ieg jo til at fe ub fom en bame. - Dg nei! @r bet me en nl)beHg Hben buffe. @?e, l)biUen røb munb ben l)ar ! Dg lilaa øine ! @r ben me forfærbelig pen~ men ben ene arm er liruHet iftl)ffer ! - - men", ublirøb l)un fnart efter, "ffal bitfefig ieg l)abe alt beite~ SDer er io iffe liare en, men tre ffiorter. Dg l)er i for= Uæbet er to lommer; beri fon ieg l)abe alle be penge, jeg ti ener. ~eg maatte før itiben aftib famle inb penge for funftnerne. :Jeg fagbe ba a!tib: St'jære l)en:e-fmuffe barne! og neiebe pent. Dg aftib fif jeg noget." St'arfet l)ørte obetraffet paa l)enbe. ~an arlieibebe Ute egentlig faa fbært meget; men l)an fortiente bo;i bet nøbbenbige til HM= opl)olb og l)abbe albrig lieHet. "@?taffors lian", fagbe l)an, "men nu er bu io me længere l)os funftrl)iterne, ffal me mere ban fe eller famie inb penge for bem. :Jeg er me Iinebanfer; ieg fælget binbmøUer; bet er noget rent anbet." "~a, bet er bi n lieffiæftigelfe", fbarte
1896]
i I
ben fille;
"ni
maa banfe.
St'arlet : opmerffom 1 bes fibfte Dl! latter. ' 11 ~borfo·
forunbret. jeg bar fl)g, ligge Hlfeng meb fin lio fin maabe gang me fl fra mig, o~ mig fibt m1 fuiten." "@?taffo mab, uben lære big ot tro. 'iDet e menneffe. bu forn bæ "@r bu St'ar!et 'iDet lJ før. ~borl @?er jeg fai @Ua rl) "men er bel bat arlieibe for "2ab o bu ba faat bange for r "Wei le li
"~borf
"U:or f bar bange giøre bet, meb 'o arme om l)ans rl)nfe "'iDu e: og nappet bære l)ans m l)enbes bebfte mab bmfter ti.I 2ænge liarn. ~a paa at fPl tl)et, l)bab barn. ~c beb at l)c
[~t.
19
Dl~f et i l)aan• tebe l)un. l)un og fl~n· troebe næften, gien." e faabant ba, : fbæt± ul~ffe·
efig efter big, ødt, bfeb jeg gang at raabe :, at be onbe :fibft beg~nbte jeg iffe l)uffe
men forn, b. ~morgen ieg en beifig t1Jet og gobe, 1ge altf ammen 1Jibe, at funft• fibe meb mig faa anfebning 'om l)ar fenbt Denne bunbt!" nig betrngtet bibe, at ben brebte fagerne (en obet fine
t.
ubbrøb l)un ner ieg jo m nei! @r bet )e, l)bilfen røb ! @r ben iffe arm er bmffet m fnatt efter, e~ SDet er jo Og l)er i fot• ieg l)abe alle atte før itiben ftnerne. ~eg fmuffe barne! jeg noget." t l)enbe. ~an rt meget; men tbige Hf libs•
1an, "men nu ftr~tterne, ffal inb .).lenge for r; jeg fæfger anbet." igelfe", fbade
1896]
mørneblab.
ben lille; "men jeg fan io me fæfge møllet; jeg
maa ban fe. Ogfaa jeg maa bog tjene noget." Sl'atfet l)abbe fat fig .)Jaa ffammelen og
o.)Jmetffom f~ttet m @!las tale. men l)en· bes fibfte otb bragte l)am m at btifte i l)øi fattet. "~botfor ler bu faa~" f.)Jutgte ben lille fomnbret. "rstrobe! fagbe ofte beite, naar jeg bar f~g, og mama bU'oe, at ieg ffUlbe ligge tilfengs: ,~un maa banfe', fagbe l)an meb fin barffe ftemme. ,@nl)ber maa .)Jaa fin maabe tjene fit brøb.' Og ba jeg en· gang iffe funbe banfe, tog l)an aftensmaben fra mig, og l)abbe iffe mama l)emmelig gibet mig fibt mab, l)abbe jeg maattet lægge mig fulten." "rstaUars barn! ~os mig ffaf bu faa mab, uben at bel)Øbe at banfe. ~eg bif me læte big o.)J m at bfibe linebanfet, fon bu tro. SDet er en førgefig febebei fot et ungt menneffe. ~ei, nei! ~bot gobt bet bat, at bu fom bæf fm biSfe ft~gge menneffer." "@r bu rig ba~" Sl'atlet maatte .)Jaan~ fe. "SDet l)ar jeg jo fbaret big .)Jaa engang før. ~botlebes fan bu trente, at jeg er rig. @)er jeg faaban ub~" @lla t~ftebe .)Jaa l)obebet. "men ba maa ogfaa ieg atbeibe. SDet et bel bare rige folfs børn, fom tue maa arbeibe fot at tjene .).lenge." "2ab os nu me fnaffe mm ber om. ~ar bu ba faaban l~ft til at arbeibe, ellet et bu bange fot mig ligefom for ben onbe 6trobel~" "~ei fangtifrn!" "~botfor bil bu ba arbeibe~" "\}or funftnerne arbeibebe ieg, forbi ieg bat bange for bem; men for big bif jeg gi øre bet, forbi jeg er gfab i big." meb bisfe orb fl~ngebe @lla fine fmaa arme om Sl'atlets l)als og f~sf ebe l)jedelig l)ans r~nfebe finb. "SDu er en fnilb .)Jige", fagbe Sl' atlet rød og ffa.)J.)Jebe ben fille, fom om ljun fful'oe bære l)ans eget barn. 6mifenbe f~ttebe l)an m l)enbes fornøtebe .)Jtat, lob l)enbe faa be bebf±e mabft~ffet tif aftensmab og fagbe l)enbe bmfter Wfengs .)Jaa fin l)almmabras. 2ænge ftob l)an og lietrngtebe bet fobenbe barn. ~an bat fotlængft l)olbt o.)J at tænfe .)Jaa at f.)JØrge .mabam !Robert og mor @iin• tl)er, l)bab l)an ffulbe gjøre meb fit lille .)Jfeie• barn. ~an følte fig l~ffelig fom albrig før beb at l)abe ben lille l)os fig; bet bar faa
151
l)etligt at bibe, at ber bat nogen, fom l)ol'ot af l)am; beite bat noget, ben ftaffars gamle enbnu albrig i fit Hb l)abbe fienbt. 11. fa.)Jitel ~ttt lHfe ijf æl~et•ffe. SDen næfte morgen f±tømmebe regnen neb i f±tømme, og Q:lla betrngtebe liebtØbet be br~p.)Jenbe tage fomn fit binbu. men bat• nets anfigt l~snebe atter, ba Sl' atlet fagbe til l)enbe: "~ l)efe bag fommet ieg til at blibe l)iemme f)os big. ~eaar bet regner, fan jeg iffe gaa ub meb mine fmaa møller. ~u faat jeg ifteben gaa m mot @ilntl)er og l)ente libt frofoft og faa famtibig fjølie li'ot brøb og fjøb, faa bi me ff al furte l)etfiiemme. men bu maa iffe tro, at jeg fon bobne mig l)ele bagen; jeg l)ar fnatt me flm møllet iglen og maa nu lien~tte tiben, mens bet er regnbeit, til at giøre n~e." Q:n ftunb efter fab Sl' atlet beb fit borb meb en l)el bel .)Ja.)Jit af forffjellige farbet foran fig. @lla fab beb fiben af l)am og betrngtebe o.)Jmetffomt ben gamle, mens l)an arbeibebe; tilflu± fif l)un lob m at faane faffen og Hi.)J.)Je .)Ja.)Jit for ben gamle. ~bor l~ffelig l)un førte fig beb at faa lob m at l)jæl.)Je l)am. ~enbes anfigt f±taalebe af glæbe, og felb ben gamle l)abbe me funnet Ui.)J.)Je .)Jenm. "~bot flint bu er tif at l)iæl.)Je mig, min fnU'oe fille .)Jige", fagbe Sl' atlet fmifenbe og og f±tøg fjærlig fin l)aanb l)enab l)enbes bløbe l)aar. "6aa meget forn ibag l)ar jeg afbrig faaet gjort .)Jaa en bag." ~an l)abbe ret. 5llrlieibet bat gaaet raff benne bag, og al'orig l)abbe timerne i l)jem· met gaaet faa l)urtig; ba bet bleb aften, følte l)an fig me bet minbfte træt efter at l)abe fibbet faa længe ftille og arbeibet; liat• net bar beb fin famta fe og fin liarnegfæbe aarf ag i bette. ~bor fan gt anbetlebes l)abbe bet me ellers .)Jleiet at bære, naar l)an en regnbeirsbag l)abbe maattet fibbet inbe; l)bot, febes l)abbe l)an ba me .)Jfeiet at fænges efter, at aftenen ffulbe fomme og gjøre en enbe .)Jaa ben fjebefige enfoml)eb. ~ @llas felffab følte l)an fig l~ffefig og tilfrebs, og l)an tænfte nu me fængm .)Jaa at ffilles fm l)enbe; blot tanfen .)Jaa atter at ffulle bære ganffe afene bat rent ffrætffef ig for l)am. (i'Yortf ættes.)
~ørneblab.
162
lntungerne unre. (Wlcl:> to '(Jmel:>cr.) Sl.~
--
atunger er no gle gruelig morf omme b~r; bet er iffe (et at finbe faa mor· fomme b~r fom bem. ~aabe gamle og unge fan fr~be fig tleb at ftaa og fe t:iaa bem, naar be tumler fig om µaa gull.Jet meb et ganmøfte eUer et ft~Ue papir eUer gopper runbt efter galen fin. Wl~n be fan ogfaa gjøre ugatln og ffaffe br~bert. filørnene er fom regel artib for· nøiet meb bem, unbtagen gtJi~ be forføger paa at flore; men mama er flet me altib faa tilfreb~. @n bag gar en af bem f!atret op i garbinen i fpif eftuen og reklet en lang flenge i ben; en anben bag gatJbe ben ~amme lille pufefat ti eltet en 6!omfterpotte, og ren~· Iige Mr be geiler me enbnu, faa mama næ· ften tJar fjeb af bem. Wlen ba be faa gjorbe ben flebrift, fom ti ore 6iUeber ibag uif er, Mr bet ganffe ube meb mama~ taa!mobiggeb. i:o topper, en taUeden; et fab og en ofte· f!oUe Mr gaaebe ift~Uer. 3a, bet Mr en foftflar fornøidf eI Og nu erUærebe mama, at 9un iffe tiilbe gaue faa mange fatunger i gufet en enefte bag !renger. ®aa ftiært mange klar bet forreften me; bet klar flare tre. i:ilfæ!bigtJi~ ti ar fru manielfen netop paa tJifit, og 9un flab om at faa ben ene af ungerne. Wlen enbnu klar ber jo to tilflage, og mama edlærebe me at uHle gatJe mere enb en. me fmaa flab for fine !egefamerater; bet Mr faa ffræffeligt at tænfe paa, at en af ben ffaibe brufne~. ~anffe ber Mr nogen, fom ogf aa tJilbe galle ben. Og faa bab be mama om enbelig at tJente til næfte bag, og mama IotJebe bet tilflut, og bet flietJ me meb ben bagen. ma næfte bag tom, flab fl.ørnene genbe om at uente enbnu en bag, og faaiebe~ tiibere, og nu Mr en gel uge gaaet, og be to fatunger lege be Iige for· nøiet fammen i fit gamle gjem. Og bet Mr tJirfelig en l~Ue, at ingen af bem fl(etJ brufnet. i:gi ueb 3, gtiab ber gænbte ben f~tlenbe bag~ aften. i:jenefte· pigen fom inb i fjøffenet meb et fang tJeb, fom gun gatJbe tJæret oppe i tlebffuret og gentet. ~et klar mørft i fjølfenet, og ibet gun gaar gen til tlebfa~fen, fer gun me be fmaa fatunger, fom er :paa gultiet, og fom til at træbe l:Jaa ett af bem. ®taffar, ben _
'
D•corah, Iowa.
[9h. 19
ffreg faa ~nfelig, og fottemor mjauebe faa fælt I .\)un fil i en gaft tænbt lampen. men lille fatunge funbe iffe ftaa lJM benene; gun lagbe ben paa et bløbt teppe borte i en frog, og ger foa ben og ~nfebe fig, inbtil ben ubpaa aftenen bøbe. Wlen fl.ørnene græb fine mobige taarer otier fin IiUe tien~ u!~Ue; bet uar faa onbt at fe bet IiUe liulige b~r ligge ber og ~nfe fig; be fatte fløbemelf gen tir ben, men ben funbe me fpif e; be flappebe og fjærtegnebe ben, men funbe iffe ftiUe ben~ fmerter. .mue .\)elga laa Magen gelt til mibnat og tænfte paa ~et ftafM~ b~r, og @ut· torm brømte gang paa gang om fin !ille tlen. "mer fan bu fe, at bet tJar gobt, at tJi me brufnebe nogen af bem," fagbe .\)elga næfte morgenen til fin mama. tibi ., · t>f1ifii "3a, guem ffuibe funne tænft, at bet ffuibe gaa faafebe~," Mr ftlaretl Wlen faa klar ogf aa be fmao føffenbe bobbelt gfob i ben IiUe pufefat, fom be gaube tilboge. men fif natinet "g;røbeffjeg"; tgi Afob klar ben i fføbe, og bet Mr iffe libet fføbe ben fif geiler - altfor meget, fagbe
mama.
C~l. ~1ui btuebgtuiben t nr. 17. ")St bil Ial:>e ~am Iioltre fig i banl:>et o~t;-~"t
~ele
bagen ifommer.
Lntheran PubJi,hing Hon;,
11
Wr 20.