Myggbukta den 10. august 2012 efter at den er blevet smukt istandsat af Nanok.
Myggbukta mokka Foto: E M Thing
Denne historie om en grøn kaffekværn af norsk oprindelse begynder og slutter på fangststationen i Myggbukta. Dette myggemekka var ’ground zero’, da kaffeglade norske fangstfolk i Kong Haakon VII’s navn okkuperede et stort stykke af Kong Christian X’s kongerige. I 1930’erne var vejr-, fangst- og telegrafstationen Myggbukta nordøstkystens største bygningsværk nord for kolonien Scoresbysund, og den var hovedhjørnestenen i den alsidige norske aktivitet på kysten.
Norsk kaffe Menukortet i Myggbukta var givetvis præget af kødspiser i rå mængder, men der var dog altid to særdeles vigtige ingredienser fra planteriget: tobak og kaffe. Sidstnævnte ankom som hele ristede bønner med årets skib, og før man kunne nyde en kande velfortjent norsk kaffe, skulle bønnerne en tur igennem kaffekværnen. Og det er her, vor historie begynder. Kværnen var grøn, men dog af jævn, god familie med metalvalser i maven – og forneden den fineste lille skuffe af cigarkassetræ. Hver gang en stor fangstmandsnæve tog om den, hældte bønner i tragten og drejede på håndsvinget, bredte der sig en livsalig duft, som for en tid dæmpede emmen af skind, tørfisk og petroleum. Kaffekværnen var trofast og tjente sine norske pensionærer godt gen-
nem mange år, indtil der en dag ikke mere blev drukket norsk kaffe i Myggbukta.
Dansk kaffe Nu bredte 1960’erne og forfaldet sig langsomt, men sikkert i huset ved myggebugten. Tiderne var skiftet; de folk, som ind imellem kom forbi, talte dansk, og kaffekværnen fra Tromsø stod nu i det kolde bislag og frøs så bitterligt. Ak ja, her hjalp end ikke bønner; danskernes kaffe var formalet, og kværnens hjælp var helt unødvendig for at få den sorte drik i kruset. De strenge tider blev blot værre, når stormene rasede, og fygesneen hver vinter trængte ind gennem væggenes revner og lagde sig tungt, koldt og hårdt omkring den glemte kværn. Dog, selv en gammel kaffekværn kan være heldig. En solrig søndag i april 1973 lander et lille skifly med en norsk pilot og en dansk biolog på sneen ved det forfaldne Myggbukta-hus, og den historiske lokalitet bliver inspiceret. Ved et lykketræf – eller var det kværnen, som vinkede med sit håndtag – finder den unge biolog den hensygnende kaffekværn i en snedrive og forbarmer sig over den medtagne rekvisit fra fordums storhed. Den kommer med til den danske hovedstad, får bad, bliver tørret, genvinder sin ungdoms grønne farve og bliver jævnligt fodret med rigtige Kaffekværnen har fundet sin rette hylde. Myggbukta, 10. august 2012. Foto: E M Thing
22 | POLARFRONTEN | NR.2/2012
