TILPASNING
Foto: Malin Ek
SAMSPILSRAMT Samspillet mellem bierne og blomsterne kommer mere og mere ud af trit, viser en undersøgelse fra forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland. Forskerne har møjsommeligt indsamlet data og skabt et detaljeret overblik over processerne ved bestøvningen, og ved at sammenholde den ny viden med resultaterne af den løbende overvågning på forskningsstationen kan de se, hvordan klimaændringerne forstyrrer samspillet.