Mærkesager - Jeppe Søe, Moderaterne

MÆRKESAG #1 TRIVSEL & DANNELSE

Dannelse er måske efterhånden blevet et ord for, om man er godt opdraget og kan sidde pænt ved bordet, når der er gæster - men dannelse bør være noget andet. Dannelse må være en betegnelse for alt det, der udvikler os blive til de mennesker, vi egentlig er. Det er dannelse, der sætter os i stand til at være nogen i verden og møde den kritisk, åbent og fuldt.

Moderaterne foreslår borgerpligt. At unge skal ud i fællesskaber og yde en indsats for civilsamfundet og dermed lære om medborgerskab. Men dannelsen starter tidligere; allerede i mødet med første institution. Vuggestuen, børnehaven - begge opfattes af mange som pasningsordninger, der tager over mens forældrene er på arbejde - men virkeligheden er, at pædagoger i dag er væsentlige med-opdragere, som gør en forskel og påvirker et barn, alene ved at være til stede. De skal have mere tid til at kunne gøre den forskel. At kunne være tilstede uden at skulle løbe spidsrod mellem for mange børn, uden at nå at gøre den forskel, vi er helt afhængige af, at de bidrager med.

I folkeskolen skal dannelse tænkes ind i fagene - men også i de vigtige frikvarterer. Vi skal ruste børn til en digital

virkelighed, der ikke blot handler om at forstå grænser - men også om at kunne være kritiske over alt det, som de ser. Vi danner ved at lære dem om i går, historie er et vigtigt fag, fordi vi er dem vi er i kraft af dem, der var her før os. Og vi ser nutiden i samfundsfag, der ruster os til demokrati og sørger for folkeoplysning. Men de to fag sniger sig gudskelov også ind i alle andre fag - dansk litteratur og det digitale flyder sammen i dansk og vi går på opdagelse i vores fælles natur og kloden i natur og teknik. Alle fag sætter dig i stand til at vælge retning og turde drømme om, at ende et sted derude - og gøre en reel forskel for andre.

Dannelse handler også om, at have mødt og være klar til fællesskaber. Og det er ikke kun i forhold til børn og unge - men noget vi alle skal lære hele livet. Være klar til at være noget og nogen. Være i samspil med andre, fordomfrit og med nysgerrighed. Dannelsen ligger netop i mødet med andre.

Vi har glemt hinanden. Det store fællesskab. At vi egentlig har et fælles projekt, men bare er uenige om vejen derhen. Vi skal blive bedre til at flytte os sammen mod fælles mål, men på forskellige veje.

MÆRKESAG #2 FOLKESTYRE & MEDBORGERSKAB

Et demokrati kræver aktive og folkeoplyste borgere. Det er ikke nok at stemme hvert fjerde år, man skal bruge stemmen hver dag. Vi skal tale sammen om politik, tale sammen om retningen for vores samfund. Forstå, at samfund jo betyder, at vi har fundet sammen - og skal få det bedste ud af fællesskabet.

Det kræver medier, som ikke fokuserer på at komme først - men på at komme i dybden. Ikke fokuserer på at skrive en god overskrift, men bruger fagligheden på alt det, der skal stå i artiklen. Medierne er i dag økonomisk afhængige af, at der er seere og læsere, som klikker på en overskrift. Dermed vinder den journalistiske form, som er mest dragende. Og der er desværre flere, der trykker på alvorlige trafikulykker eller ulykkelig kærlighed hos en kendis, end på fordybende artikler om finansloven. Det er måske nok forståeligt, men må aldrig betyde at medierne skal nedprioritere finansloven af den grund. Folkeoplysningen ligger ubetinget hos de elektroniske medier, fordi avisen, bogen og tidsskriftet desværre - for nu - er på retur. Det stiller større krav til mediebilledet, end det vi ser lige nu!

Men det kræver også politikere, der

ikke bare holder vælgermøder hvert fjerde år, men holder kontakten gennem hele perioden til det folk, de repræsenterer. Det kræver politikere, der ikke går med på mediernes overfladiske verden og laver politik om til slagord. Og det kræver politikere, der tør sige det upopulære, hvis det er det rigtige at foreslå.

Og endelig kræver det borgere, der genhusker hvor vigtigt det er at følge - sådan rigtigt - med. At det kan være fint at kende vinderen af Vild med dans, men at medborgerskab også betyder, at vi skal kende en smule til det samfund, vi har valgt at finde sammen om.

Endelig skal vi arbejde meget markant på, at den stadig tiltagende politikerlede bliver til respekt for folkevalgte. Jeg forstår såmænd godt, at der kan være lede forbundet med den måde, der drives poltik på. Man kan have en fornemmelse af, at politikere stiller sig op og taler udenom - eller gentager de samme slagord, som deres spinfolk har fodret dem med. Også selvom de reelt står med al den vide, der kunne give os respekt. Hvis vi borgere begyndte at stille flere spørgsmål, hvis vi viste dem - og forlangte - at vide mere - så fik vi andre

politikere. De ville ikke turde andet. Endelig skal vi gøre op med begrebet “Borgens tykke mure”, der jo grundlæggende fastslår, at politikerne ikke kender virkeligheden. Det er til dels rigtigt. Politik bliver alt for ofte lavet, uden at snakke med dem, det hele handler om. Vi tror det er nok at lytte til et par

eksperter, regneark og organisationer - men Moderaterne taler med hverdagens eksperter. Vi lytter til dem, der har fødderne ude i virkeligheden. Vi har samlet dem i Det Politiske Mødested - og vores politik er i høj grad blevet til, i samspil med dem. Og dermed trykprøvet i forhold til deres dagligdag.

MÆRKESAG #3 ET SAMLET DANMARK

Land og by er blevet en sort og hvid debat. Uden respekt og uden fælles forståelse. Vi er splittet op i dem, der ønsker at bo ved en metrostation og dem, der har valgt at bo et sted uden busser.

Danmark skal hænge bedre sammen.

Både gennem foredrag, rådgivning og utallige kursusforløb har jeg bistået landsbysamfund over hele landet i forhold til at at skabe større fællesskab, øget tilflytning og opbygning af kulturer, der skaber nærvær og aktivitet lokalt. For mig er landsbyerne Danmarks bagland. Der bor store dele af befolkningen - og deres gåpåmod og ukuelighed er beundringsværdig.

De oplever et ringere serviceniveau. Ambulancen kommer oftest for sent, busserne kommer slet ikke og alt de ser politikerne tale om, er fjernt fra deres hverdag - fordi de fleste magthavere hurtigt flytter ind til byerne, med metroen i baghaven - og glemmer dem, der lever på en anden måde. Vi skal have en bedre sammenhængskraft i samfundet. Det er helt tydeligt, når man træder sine primære skridt på landet, som jeg gør.

Vi skal give plads til, at rigide regler, der passer fint til Nørrebro kan administreres anderledes i Hvide Sande. Vi skal give lov til noget kystbyggeri, der kan tiltrække turisme og aktivitet til et område, uden at ødelægge naturen - men man må gerne gå på kompromis med naturen. Danmark har 7.314 kilometer kystlinje. Vi kan stadig få oplevelsen af det særegne klitlandskab, selvom vi allokerer et par hundrede meter til en oplevelsespark, et vandland eller et konferencecenter eller giver lov til at lave aktiviteter på stranden. Vi skal selvfølgelig finde balancen og sørge for, at det ikke tager overhånd - da både lokale, besøgende og turister jo netop kommer for naturen - men vi må også åbne for, at der skal ske mere aktivitet på regnvejrsdage.

Vi skal stoppe med at tale om land og by - og gøre det til modsætninger, man kan starte partier på alene at ville noget med. I virkeligheden handler det jo om at tale alene om et land. Danmark.