Intet præsidentvalg - Jeppe Søe, Moderaterne

HVAD TÆNKER DU PÅ, NÅR DU CYKLER?

- At se det cykle? Næppe, hvis du har gjort det i årevis.

Når vi først har opnået den balance, der får det til at fungere, når vi har fundet vej, når vi begynder det at cykle som et middel til målet, så holder vi op med at huske, hvad det er, vi gør. Så gør vi det bare. Så tænker vi på tusind andre ting, og på den måde opdager vi det for langsomt, hvis der er kommet andre modeller på markedet. Hvis nogen har fundet en smukkere vej og en mere meningsfyldt model.

Moderaterne er et forandringsprojekt. Et brud med en blokpolitik, som bygger på et ideologisk fællesskab mellem partier, der på mange måder er blevet ’traditionen tro’. Men i dag er ikke, hvad den var i går. Danmark er et gammelt demokrati. Vi har øvet os i årevis. Vi er holdt op med at reflektere over nuancerne, men agerer i blokkene i opposition til hinanden. Moderaterne ser et samfund i forandring. Et Danmark, som er fyldt med muligheder og mennesker, der ikke er i dag, hvad de var i går. Vi er blevet verdensborgere. Vi er blevet klogere. Vi er blevet mere forskellige. Vi drømmer større drømme.

Vi er nødt til at vælge alternative veje. Vi må turde justere på velfærdsmodellen, så den passer til den virkelighed, vi selv har skabt. Vi peger ikke fingre. Vi peger ikke på nogen. Vi peger på noget.

Vi ved, at vi skal værne om den demokratiske proces ved at forny den. Ved at turde kræve, at den er meningsfyldt og baseret på tanker, der er tænkt i nuet. Vi skal genforhandle den kontrakt, vi har

lavet med hinanden, så den bliver båret af fornuft og realpolitiske løsninger, der ikke er socialistiske eller borgerlige. Kun. Samfundet er begge dele. Folkestyret er både og. Det er derfor, vi skal danne regering på summen af flertallet, og pege på den politiske leder, der når opgaven er klart defineret, vil være i stand til at sætte sig for bordenden som repræsentant for en regering, der er skabt på folkets valg.

Hvem skal så være statsminister? Spørgsmålet stilles igen og igen. Vi svarer ikke. For vi ved det ikke. Moderaterne har fra start turdet stille det vigtige spørgsmål “Hvor skal vi hen?” frem for at fokusere på personer. Vi mener, at man skal sætte en retning, enes om et fundament - finde kompromis og værdisammenhænge - og ud fra det skabe en regering, der samarbejder trods forskelligheder. Vi stiller krav til den ledelse, blandt andet om undersøgelse af minksag og nye regler for at skifte folk i centraladministrationen. Derefter må alle partier i rummet kigge rundt og se, om nogle vil være kaptajn med det søkort. Nogle danskere finder det standpunkt helt urimeligt. Og det undrer Jeppe Søe:

”Jeg var journalist i en tid, hvor der var nuancer til. Hvor politikere turde tale længe, uden at blive afbrudt. Hvor vi efter et valg havde dronningerunder, hvor partiledere på skift forsøgte at finde en fælles vej og flertal. Den slags valgkamp var for besværlig for medierne at dække - der var alt for meget seerne skulle vide og alt for mange om

at fortælle det. Derfor kiggede medierne til USA hvor det var præsidentvalg. Blåt og rødt. Person mod person. Enkelt og unuanceret. Det kopierede vi i Danmark og straks var politik omdannet til en kampplads med nogle få personer i ringen og en knockout, der gjorde at man omgående på valgaftenen kunne kåre en vinder, fremfor at skulle vente på dronningen eller nye tanker gennem samtale… Det vil Moderaterne gerne

tilbage til. Samtalen inden kåringen. Indholdet frem for overskrifterne. Og retningen før personen”.

Vi er socialliberale. Vi tror på frihed til forskellighed. En stemme på Moderaterne er IKKE en stemme på en socialistisk politik eller en borgerlig politik. Det er en stemme på en meningsfyldt politik. Og bliver vi tvunget til at vælge, så går vi med friheden.