People by PostNord 1_2021 Dansk by postnord

PEOPLE

PEOPLE ET MAGASIN OM OS, DER GØR HVERDAGEN LETTERE

#1 2021 "Man kan ikke skrive en manual til det her job" side 42.

Equ iandus et occab ipsa, Tine Anundsen denter loste. Equlia Anders Palm denter Equ Amal i et occab ipsam, Samir Razak. Eventyrland Mød de kolleger, der allerede arbejder i fremtiden.

#1 2021

138

PostNord-medarbejdere i dette nummer: Pia bliver motiveret, Sten tanker fedt, og Desmond spreder glæde. Og 135 andre.

1 5

PEOPLE BY POSTNORD

T-Cross.

An interior easy to rearrange to suit your needs – T-Cross is adjustable, allowing more legroom, or more room for luggage, or the space to load very long things. Moreover, lots of advanced safety features are included. For example, T-Cross brakes for pedestrians, helps keeping you in the lane, and warns you when you get tired. Discover the greatness of a compact SUV.

Find your nearest dealer on www.volkswagen.se Fuel consumption from 5.9 - 6.3 l / 100 km. CO2 emissions from 131 - 142 g / km. Environmental class Euro 6. The car in the picture is extra equipped. We reserve the right to make changes and deviations.

KONKLUSIONEN*

PostNord

fremtiden

→ En stor og hæderkronet virksomhed kan hænge fast i fortiden. Men den kan også bruge sin styrke til at drive udviklingen fremad. I dette nummer interviewes mange PostNord-medarbejdere, der arbejder med teknologier og innovationer, som ville få Christian den fjerdes hoved til at eksplodere. (Christian den fjerde grundlagde det danske postvæsen i 1624.) Det gælder f.eks. Amal, der uddanner sig ved hjælp af Virtual Reality, Martin, der har ansat en robot i kundeservice, og Sten, der kører sin lastbil på fedt. Det lader til, at de alle sammen godt kan lide at afprøve ny teknologi og nye løsninger. At være på forkant med fremtiden. Og hvem vil ikke gerne det? * På baggrund af interviewene i magasinet konkluderer redaktionen helt uvidenskabeligt, hvad der forener PostNord-medarbejderne.

1. Digitale aviser, der kan downloades (1938). 2. Videosamtaler (1940). 3. Selvkørende biler (1965). 4. Alle har deres egen helikopter i garagen (1950). Kilde: Popular Mechanics "The Wonderful Future That Never Was"

Hvor er nyhederne? People by PostNord er et magasin om PostNords medarbejdere. Hvis du har adgang til intranettet c/o PostNord, finder du nyheder og information der. Følg os på Instagram @peoplebypostnord.

BILLEDER BAG SCENEN

FYNS HOVED. Freddy Billqvist fotograferer postbuddet Lars Mørch på hans yndlingssted. Side 6. Følg os på Instagram @peoplebypostnord

PEOPLE BY POSTNORD

ÖREBRO. Fotografen Pavel Koubek møder Ericka Sparr for at illustrere hendes forkærlighed for true crime. Side 10.

På jagt efter nye erfaringer Det er dejligt at føle, at man er god til det, man gør. Men af og til har man også brug for udfordringer her i livet. At mærke sommerfuglene i maven, når man skal i gang med en ny opgave. Lidt gele i knæene, når man begiver sig ud i ukendt terræn. PostNord er en stor koncern med utallige muligheder for den, der ønsker at udvikle sig og prøve nye udfordringer. Men inden du går ind til chefen og siger, at du er klar til at påtage dig et større ansvar, er det en god idé at overveje, hvilke sider du ønsker at udvikle, og hvad du helst vil arbejde med. På side 34 giver PostNord Norges rekrutteringschef Mandy Luong sine bedste råd til dem, der søger en ny stilling i PostNord. Hun giver bl.a. tips om, hvor vigtigt det er at have et opdateret cv: "Skriv ned, hvad du har lavet i de seneste år, hvad din afdeling har opnået, og hvordan du har bidraget. Jo mere opdateret dit cv er, jo bedre." M A L I N N O RD É N At føle trang til at forlade opgaver og Chefredaktør, People by PostNord kolleger til fordel for nye eventyr kan give dårlig samvittighed, men ingen chef opfatter den slags ambitioner som et svigt. Tværtimod. Det er faktisk chefens opgave at støtte dig og hjælpe dig med at udvikle dig. Og gode, ambitiøse medarbejdere skal man værdsætte! Da Charlotta Sigurjonsdottir kom til PostNord for knap ti år siden, vidste hun ikke noget om logistikbranchen. Men hun var nysgerrig og havde en vilje og lyst til at lære alt. Og hun havde chefer, der kunne se hendes drive. På side 35 kan du læse om hendes vej til rollen som regional udviklingschef. I dette nummer af People by PostNord ser vi også ind i fremtiden. En fremtid, der til en vis grad allerede er her. Hvordan fungerer en Virtual Reality-uddannelse? Hvordan er det at have robotter som kolleger? Hvordan træner man en chatbot? Det kan du læse om i vores Fokus: Fremtiden på side 24-32.

PEOPLE BY POSTNORD Chefredaktør: Malin Nordén Landeredaktører: Robert Långström (SV), Michael Kirkeby (DK), Maiju Karhunen (FI) og Sigurd Bjerke (NO). Form: Andreas Wirf Sprogkoordinator: Louise Holpp Øvrige medarbejdere: Aniella Svensson, Grethe-Birgitte Friis Jakobsen, Salla Virkkunen, Rebecka Mathers, Malin Dahlberg, Fredrik Arvidsson Produktion: Spoon Tryk: V-TAB Mail: peopleby@postnord.com

BANFA JAWLA

"Det er svært at spå, især om fremtiden." Et citat, der ofte tilskrives den danske tegner og skuespiller Robert Storm Petersen. Her er nogle spådomme, vi havde om fremtiden i det forrige århundrede:

Velkommen!

INDHOLD #1-21

Lotte går forrest.

Paul er overrasket.

Ericka løser gåder.

Hedvig håndterer hemmeligheder.

Charlotta er nysgerrig.

30 Amal skifter virkelighed.

18 Sigrid går forrest.

Emil er med på noderne.

PEOPLE BY POSTNORD

INDEKS Vi er ette med i d er numm Vi bliver interviewet:

Amal Ibrahim 30 Anders Eggen 32 Anna-Karin Karlsson 42 Barbro Karlsson 18 Charlotta Sigurjonsdottir 35 Christer Svensson 59 Desmond Okposi 9 Dorthe Christoffersen 50 Emil Behr 54 Ericka Sparr 10 Gert Friis-Larsen 36 Hansi Anderberg 54 Hedvig Bruzæus 62 Helena Ahola 12 Jan Greve 56 Jessica Nilsson 60 Jimmie Sehested Birn 14 Kasper Almroth 54 Kristin Anfindsen 29 Lars Mørch 6 Linda Enoxon 44 Magdalena Robsarve 26 Magnus Österdahl 18 Mandy Luong 34 Marcus Österlund 18

Maria Korban 51 Markus Seppälä 15 Martin Norin 28 Mathias Fogh Bang 56 Mathias Krümmel 44 Mattias Norén 13 Mattias Strandell 18 Natalie Collin 44 Palle Olsen 50 Patrik Ågren 30 Patrik Leppänen 40 Paul Anthony Cannon 16 Per Bengtsson 18 Pia Bjerselius 38 Samar Mouro 26 Sigrid Waldem 18 Sofia Leffler Moberg 43 Sofie Vesterlund 54 Sonja Heikkilä 23 Stefan Lindestam 44 Sten Blicher 56 Thomas Lauritsen 22

Vi bliver omtalt: Ahmed Yasin Amarnath Das Anders Beckgaard Anders Fredén Ann-Sofie Mortensen Anna Lassbo Anne-Christine Lane Åsa Edde Audun Nordstrand Boye Telstad Løver Caroline Öfverstedt Christer Askerfjord Christine Schnipper Cindy Nanberg Crassie Cederborg Dan Hammarlund Daniel Kvistell David Holm Emil Sehested

16 24 6 62 14 62 28 28 29 29 35 36 56 42 26 35 38 14 14

PEOPLE BY POSTNORD

Emilia Mannari 40 Emilio Marinone 28 Erik Gunneriusson 9 Felicia Tylander 30 Frederick Martyn 22/28 Fredrik Hagnelöv 36 Fredrik Strömblad 42 Güven Kuzey 35 Haakon Nikolai Olsen 51 Hampus Hägg 26 Hanna Nydahl 62 Henriette Gedde Linna 51 Herman Petterson 36 Hermine Magnusson 30 Jaana Happonen 12 Jacob Frizell 42 Jakob Manori 56 Jacob Pedersen 56 Jan Mohr Ernst 6

Janet Friis-Larsen Jennie Bergkvist Jessica Blåfjell Johan Ornell Johannes Larsen Jukka Hyrkäs Julia Gunnarsdottir Jussi Valtanen Kim Jensen Kimmo Hyttinen Krista Yliruusi Laila Frederiksen Leif Karlsson Lina Arkin Lizzi Eriksen Malin Lindwall Malin Valentin Marcus Holmström Maria Glansk

36 10 51 44 6 12 62 40 14 23 40 6 62 38 6 26 62 35 42

Maria Mossestad Martin Pedersen Mats Lundblad Michael Frölich Michael Hagström Mikael Myhrberg Morten Mortensen Nadja Axberg Oskar Braf Per Petersson Per-Erik Leo Peter Ikonomidis Piritta Häkkinen Raikku Ijäs Robin Johansson Gladnikoff Ronnie Knudsen Sam Elmi Sanna Mäki

51 6 54 22 62 28 56 38 9 35 26 35 23 12 35 56 51 40

Sara Pålsson Silje Svendsen Sofie Skadal Stefan Damicolas Susanne Ljungberg Sven Tue Damgaard Talin Wannesian Theodor Nelson Tilde Bäck Trine Sand Ulrica Phillips Vesa Karjalainen Vibeke Callesen Victoria Rummelhoff Vivi Nybom William Klasson

38 29 51 9 62 22 26 51 10 51 42 23 56 51 62 9

MIT STED / FYNS HOVED

”Jeg har aldrig haft lyst til at flytte” "JEG BOR I det hus, hvor både min far og min farfar blev født. Jeg har aldrig haft lyst til at flytte. Jeg ville ikke kunne undvære naturen, roen og udsynet heroppe. Mod øst kan vi se skibstrafikken op gennem Storebælt med Sjælland på den anden side. Mod nord kan vi skimte skrænterne på Samsø og mod vest Æbelø, men trods alt ikke Jylland bagved. Jorden er jo rund. Jeg kommer stort set forbi de samme steder hver dag, som jeg har gjort hele mit liv, og det bliver aldrig kedeligt. Ingen dage er helt ens. Lyset heroppe har også tiltrukket

mange kunstmalere gennem årene. De havde ikke altid mange penge, og så betalte de for mad og logi med deres malerier. Jeg har selv to hængende i min stue, som mine forældre fik som betaling i sin tid. Når jeg er ude med min båd for at fiske efter ål, fladfisk eller hummere, ser jeg ofte havørne og sæler. Engang kom jeg tæt på et marsvin, som lå helt stille i overfladen. Den havde netop fået en lille kalv. Den slags fantastiske naturoplevelser får man ikke, hvis man bor i en lejlighed inde i Kerteminde. Hvis man bor i et 'kaninbur', som jeg kalder det.

I marts 2021 bliver jeg 63, og så slutter jeg med at køre til Odense hver morgen for at hente posten. Så har jeg vist gjort min del. Jeg kommer nok til at savne mine kolleger. Til gengæld får jeg mere tid til at fiske eller gå på jagt. Eller bare til at se ud over vandet." LARS MØRCH, OMDELER I ODENSE Nærmeste kolleger: Jan Mohr Ernst, Martin Pedersen, Anders Beckgaard, Johannes Larsen, Laila Frederiksen og Lizzi Eriksen. FORTALT TIL MICHAEL KIRKEBY FOTO: FREDDY BILLQVIST

PEOPLE BY POSTNORD

Se film Følg os på Instagram #peoplebypostnord

PEOPLE BY POSTNORD

GÅ IKKE GLIP AF PÅ INSTAGRAM! Her finder du det bedste fra magasinet og unikke filmklip.

Følg os allerede i dag! @peoplebypostnord

PEOPLE BY POSTNORD

Pick up

Mordgåder, gentlemen og fantastisk feedback. Pick up byder på en hurtig rundtur i PostNords verden på side 9-17. Tag med. TEKST: LINDA HÄLLQVIST FOTO: NILS LÖFHOLM

Desmond Okposi Job: Leverer til døren i Segeltorp, Stockholm. Nærmeste kolleger: "Erik Gunneriusson, som også er chauffør, mine gruppeledere Stefan Damicolas, Oskar Braf og William Klasson."

KOMMENTAREN

”Mr Mystery PostNord Man” Desmond Okposi smilede som altid bredt, da han leverede en pakke til døren. Det resulterede i årets måske bedste kundekommentar. KUNDERNES KOMMENTARER fortsætter med at strømme ind via PostNords app. Det er ikke ualmindeligt at få ros på grund af hurtig levering, men sommetider kommer der en kommentar med mere af alting. Og glasur ovenpå. Desmond Okposi leverer til døren om aftenen i Stockholm. For ham handler det ikke kun om at levere en pakke. Han plejer at stoppe op et øjeblik for at snakke med modtageren. Noget, der fik en amerikaner til både at få hjemve og skrive en lille novelle i kommentarfeltet:

PEOPLE BY POSTNORD

"The guy who delivered to us was SUPER friendly! I'm from Austin, Texas where the majority of people are very friendly and outgoing. For a second it felt like I was back in Austin! So thank you Mr Mystery PostNord Man, I hope you see this comment and know that you brought a huge smile to my face! We need more genuine people like you!" "WOW, WOW, WOW", siger Desmond, da han hører om den flotte kommentar. – Hvad skal jeg sige ... Jeg er meget taknemmelig og sætter stor pris på det.

Det viser, at det ekstra arbejde, jeg gør, faktisk gør en forskel. Kan du huske netop denne lejlighed? – Nej, det kan jeg faktisk ikke, ha ha. Jeg har så mange hyggelige og glade møder med kunderne. Jeg forsøger altid at give kunden lidt ekstra ved at skabe en positiv stemning. Hvad er det bedste ved dit job? – Det er nok, når kunden smiler bredt, fordi jeg forsøger at lave sjov. Jeg kan for eksempel finde på at sige, at kundens underskrift ligner "five million dollars" – eller at den er lige så flot som en Picasso. Og kundernes reaktioner redder min dag! Samtidig har jeg fantastiske ledere, som gør mig tryg på jobbet.

LISTEN / TRUE CRIME

Postbudenes egen Sherlock Når Ericka Sparr ikke omdeler post, læser hun efterforskningsprotokoller og fremsætter sine egne teorier om uopklarede sager. HUN ELSKER FRIHEDEN i sit job som postbud i Örebro, fordi hun arbejder meget udendørs, bevæger sig og møder glade kunder og kolleger. Men drømmejobbet er en helt anden og mere dyster sag. Hvis Ericka Sparr kunne vælge, ville hun være politibetjent, eller endnu bedre: kriminaltekniker som i tv-serien "CSI". – Fingeraftryk, DNA-analyser og fotografering af gerningssteder. Det ville være en drøm, der gik i opfyldelse! Jeg har altid været interesseret i mordgåder og mystiske kriminalsager. Det har jeg fra min mormor. Hun fortalte mig en masse spændende historier, da jeg var barn, men jeg blev aldrig bange. I stedet fik jeg lyst til at løse gåderne. I DAG SER ERICKA og mormor Barbro tv-krimier sammen. "Kriminalkommissær Barnaby" er en favorit, og de bytter også bøger.

– Jeg tror, min mormor har læst alle de krimier, der findes. MEN ERICKAS INTERESSE stopper ikke ved fiktionen. Hun plejer at anmode om efterforskningsprotokoller i forbindelse med de mest spektakulære svenske kriminalsager, og så leder hun efter spor, politiet kan have overset. – Det er sjovt at lege detektiv. Jeg har styr på de fleste større sager og har mange teorier om, hvad der er sket. Jeg er også involveret i Missing People og har deltaget i eftersøgning af forsvundne personer. Hvad ville du være god til, hvis du blev politibetjent? – Jeg tror, jeg ville være god til at færdes ubemærket i forskellige miljøer. Jeg er også god til at se detaljer, som andre overser.

Erickas true crime- favoritter

Bedste tv-serie: Disappeared "En amerikansk serie, der går i dybden med sager om forsvundne personer. Selv om nogle afsnit ender godt og andre tragisk, er der mange sager, som aldrig bliver opklaret og fortsætter med at være en kilde til ubærlig frustration."

Bedste podcast: Uopklarede sager "En podcast om forsvundne personer og uopklarede sager af Sofie Nyblin og Nathalie Seow. Både ældre og nyere sager diskuteres, og familiemedlemmer interviewes, i håb om at der dukker nye spor op."

Bedste dokumentarserie: I hovedet på en gerningsmand "Serien dykker dybt ned i psyken på nogle af Sveriges værste forbrydere. Hvordan var deres barndom, og var der nogle tegn allerede dengang? Hvad drev dem til deres bestialske handlinger? Superspændende!"

PEOPLE BY POSTNORD

TEKST: MALIN DAHLBERG FOTO: PAVEL KOUBEK

Ericka Sparr Job: Postbud i Örebro, Sverige. Nærmeste kolleger: "Vi er omkring 30 i mit distrikt, men dem, jeg har mest med at gøre, er Tilde Bäck og Jennie Bergkvist."

PEOPLE BY POSTNORD

Helena Ahola Job: Chauffør hos PostNords distributionspartner i Vanda, Finland. Nærmeste kolleger: Jaana Happonen, Raikku Ijäs, Jukka Hyrkäs og kollegerne i kørselsplanlægningen.

SKILLS / HELENA AHOLA

”Jeg vil ikke tage andres tid” Helena Ahola er altid på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. En usædvanlig egenskab i vore dages stressede samfund. TEKST: MAIJU KARHUNEN FOTO: BENJAMIN SUOMELA "80 PCT. AF al succes handler om at dukke op," sagde Woody Allen. Helena Ahola kunne tilføje: "Og vil du have 100 pct. succes, så gør det til tiden." Hun er altid på det aftalte sted på det aftalte tidspunkt. Det har alle de mennesker, Helena leverer pakker til, lagt mærke til. Og for den sags skyld også alle andre. Punktlighed kan virke som en banal superkraft. Men tænk lige over, hvor mange mennesker du kender, der altid kommer til tiden. Og hvad det kan betyde, når de ikke gør. – Jeg vil ikke tage andres tid, siger Helena og fortsætter: – Jeg stræber altid efter at komme til tiden og overholde det, der er aftalt. Det er vigtigt

for mig, at f.eks. automekanikere, der venter på reservedele, kan komme i gang med deres arbejde så hurtigt som muligt. Hun har fået en masse positiv feedback for sin punktlighed og passionerede indstilling til arbejdet. – De siger, jeg er en, man kan stole på, fortæller Helena og griner. Hun tager det hele stille og roligt, men der er en stor portion sandhed i rosen. Når man leverer reservedele til biler, er tempo og pålidelighed vigtige faktorer. – Jeg møder i tide på arbejde hver dag for at kunne nå at kontrollere, at varerne er, hvor de skal være. Jeg laster min varevogn sådan, at jeg kan få pakkerne ud igen så hurtigt som muligt og fortsætte til næste sted.

HELENA BEGYNDTE AT KØRE for PostNord i 2015. Men hun har arbejdet i transportbranchen siden 2001. – Jeg har altid været glad for at køre bil. Mit første møde med bilkørsel var, da jeg sad på min onkels skød og "styrede" bilen. Mine fødder kunne ikke engang nå pedalerne. I HELENAS ARBEJDE er det ekstremt vigtigt at kunne tilpasse sig forskellige situationer. – Jeg kan huske, da jeg ved juletid for nogle år siden leverede børnenes julegaver hos en familie. Det var selvfølgelig børnene, der åbnede døren, og de spurgte: "Hvad er det for nogle pakker?". Jeg tænkte mig om et øjeblik og svarede: "Det er nogle pakker til din bedstemor." Moderen i familien råbte fra køkkenet: "Åh, hvor var det godt, at de kom allerede nu!". – Børnene troede på forklaringen og fortsatte med at lege. Forældrene var meget taknemmelige. Det bedste ved mit job er helt sikkert, at jeg kan gøre andre glade og tilfredse.

PEOPLE BY POSTNORD

TEKST: LINDA FAGERLIND BERKÖ FOTO: NILS LÖFHOLM

I HOVEDET PÅ / MATTIAS NORÉN

En digital udvikling "Vi har i de seneste år taget springet ind i den digitale verden, bl.a. ved at tilbyde digitale postkasser og mobile betalingsløsninger. Og det er gået godt, for størstedelen af vores resultater kommer nu fra den digitale forretning. Nu er der fokus på at hjælpe vores kunder på deres videre digitaliseringsrejse og sikre fortsat vækst i vores digitale volumener."

Milliarder af transaktioner "Vores største aktiv er, at vi håndterer over en milliard transaktioner om året. Men vi er nødt til at udvide vores rolle i værdikæden. I fremtiden kan vi ikke nøjes med kun at håndtere transaktionerne. Vi skal også udvikle løsninger, der forenkler og automatiserer vores kunders processer i forbindelse med transaktionerne. Det er det, der bliver vores rejse."

En fælles rejse

”Vi ændrer hele strukturen i virksomheden” MATTIAS NORÉN STARTEDE for tre år siden

som strategisk produktchef for det nordiske marked i PostNord Strålfors. I dag er han ansvarlig for virksomhedens enhed Strategi og Forretningsudvikling og driver sammen med organisationen hele PostNord Strålfors' digitale transformation. – PostNord Strålfors går i løbet af denne rejse fra at være en proces- og produktionsvirksomhed, der fokuserer på print, til en digital produkt- og servicevirksomhed. Det betyder, at vi ændrer hele strukturen i virksomheden. Vi ændrer alt lige fra styring, kultur, kompetencer og investeringer til det finansielle. 13 PEOPLE BY POSTNORD

Ifølge Mattias Norén er den transformation, PostNord Strålfors nu gennemgår, et skoleeksempel på det, der kaldes digital transformation. – Der foregår et paradigmeskift i branchen, omtrent som da man gik fra analoge kameraer til digitale. Og for at få succes med det er vi nødt til at skabe en omstillingsparat organisation. Hvor godt det lykkes for os, er ikke kun noget, ledelsen bestemmer. Det skal vokse frem i hele organisationen og er noget, vores medarbejdere gør muligt. Vi er bedst, når vi arbejder sammen.

"Jeg elsker forandringer og at prøve nye ting. Det var også det, der fik mig til at vælge denne stilling og PostNord Strålfors – at få muligheden for at gennemføre en virksomhedstransformation fra bunden. Det, der gør det ekstra spændende, er, at vi er en virksomhed og en organisation, hvor medarbejderne virkelig brænder for at gennemføre denne rejse sammen."

PEOPLE BY POSTNORD 13

ABC@POSTNORD

TEKST: MARIE-LOUISE ARNFAST FOTO: FREDDY BILLQVIST

”Det er rart at se personen bag pakken” Det er næppe nogen tilfældighed, at Jimmie Sehested Birn får så positiv feedback.

ABC@POSTNORD Er du god til at gøre en ekstra indsats? Eller kender du nogen, der er? Fortæl os om det på peopleby@postnord.com

DET GIVER ET ekstra boost at få ros på Trustpilot,

indrømmer Jimmie Sehested Birn. For nylig satte en af hans kunder sig ved tastaturet for at skrive nogle pæne ord på portalen om sit pakkebud i Jyderup. "Jeg har oplevet andre PostNord-bude, som gør det rigtig godt. Men Jimmie gør lige lidt ekstra. Han er altid glad – selv en dag som i dag, hvor det regner og er gråt. Det er dejligt at se, at der findes en person bag pakken", skriver Diana Leth, som i sin anmeldelse kalder Jimmie "Det bedste postbud i PostNord". DET ER NÆPPE nogen tilfældighed, at Jimmie

får så positiv feedback. Som pakkeomdeler lægger han stor vægt på mødet med kunden, uanset om det er en virksomhed, en ældrebolig eller en privatperson, han leverer pakken til. – Jeg taler nok med ca. 50 kunder om dagen. Jeg er vokset op og bor i Jyderup, så nogle af dem kender jeg fra andre sammenhænge, siger han. DET KAN F.EKS. være, når døtrene

på 5 og 7 år skal køres til gymnastik og spejder – eller når der skal spilles fodbold på den lokale fodboldbane. Jimmie ser det som en klar fordel, at han omdeler post i et område, hvor han kender folk. Men det betyder også, at han som privatperson sommetider skal forholde sig til andres oplevelser af posten. Derfor er han glad for, at kundetilfredsheden og PostNords omdømme bliver bedre. Og han er stolt over selv at bidrage til det. – En god dag på jobbet er en dag, hvor jeg leverer alt det, jeg skal, til de rigtige modtagere – og hvor alle pakker er intakte. Sådan er det heldigvis de fleste dage. Jeg er glad for mit arbejde og har let ved at være venlig og imødekommende. Det betyder meget for mange kunder.

Jimmie Sehested Birn Job: Pakkeomdeler i Jyderup og Kalundborg, Danmark. Har arbejdet i virksomheden siden 2008. Nærmeste kolleger: Jimmie har i mange år arbejdet sammen med kollegerne Kim Jensen, Emil Sehested, Ann-Sofie Mortensen og David Holm.

PEOPLE BY POSTNORD

FYSIKLEKTIONEN / RUTEPLANLÆGNING

TEKST: MAIJU KARHUNEN

Ruten er klar! I Finland kan kunderne snart følge deres pakker i realtid. Det er en længe ventet funktion, der bringer levering til døren op på et højere niveau. Bedre besked om levering PostNord Finland testede i 2020 en ny → teknologi for tidsoptimeret levering til

Vellykkede test Markus fortæller, at den nye teknologi → blev testet i Helsingfors og omegn i

døren. Det forventes, at den nye funktion bliver lanceret i Finland i 2021, og lignende projekter gennemføres rundt om i hele koncernen. "Det fungerer på den måde, at modtagerne i god tid vælger et tidsinterval for levering af pakken. Leveringen foregår om aftenen. På leveringsdagen får de en meddelelse, som angiver leveringstiden med en times margin. Når der højst er fire kunder tilbage inden levering, får modtagerne endnu en sms, hvor de kan spore pakken i realtid," fortæller Markus Seppälä, Head of Operational & Service Excellence i PostNord Finland.

foråret og sommeren 2020. Der blev i alt leveret over 20.000 pakker. "Modtagernes og chaufførernes reaktioner har overvejende været positive. Det lykkedes os endda at levere flere pakker end tidligere. Modtagerne var især glade for, at pakkerne ankom til tiden."

Gør hverdagen lettere "Ideen til funktionen opstod helt → enkelt ud fra vores ønske om at udvikle vores tjenester i en mere brugervenlig retning. Vi ville med andre ord gøre hverdagen lettere for modtagerne. Ved hjælp af teknologien kan modtagerne bedre planlægge deres hverdag, fordi de ikke behøver at vente i flere timer på, at pakken bliver leveret. De kan f.eks. også vælge at få pakken leveret hos naboen."

PEOPLE BY POSTNORD

Forbedringsforslag De chauffører, der deltog i testen, kom → med gode, konstruktive udviklingsfor-

Markus Seppälä, Head of Operational & Service Excellence i PostNord Finland.

slag, som allerede er ført ud i livet. "De blev bl.a. begrænset af, at der manglede en grænseflade. Det begyndte vi straks at rette op på," siger Markus.

Svar med det samme Chaufførernes ruter kan også optimeres → på en bedre måde med denne omdelingsmodel. "Hvis chaufføren begynder at komme bagud i forhold til tidsplanen, kan vi i fremtiden informere modtageren om det. Vi vil også udvikle systemet, så modtageren får en meddelelse med det samme i stedet for næste dag, hvis omdelingen af en pakke mislykkes af en eller anden grund."

I BEGYNDELSEN

Se film og billeder Følg os på Instagram #peoplebypostnord

Paul Anthony Cannon Job: Pakkeomdeler i Randers, Danmark. Nærmeste kolleger: "Jeg arbejder mest sammen med Ahmed Yasin, som hver morgen står klar ved Pakke terminal Aarhus med en bil, som er pakket på den mest omhyggelige måde."

PEOPLE BY POSTNORD

TEKST: MARIE-LOUISE ARNFAST FOTO: FREDDY BILLQVIST

EN GENTLEMAN I BLÅT

”I begyndelsen var jeg overrasket over, hvor stor forskel der er på kulturen i PostNord og Royal Mail,” fortæller Paul Anthony Cannon. DET VAR EN dansk kæreste, som for 20 år siden fik Paul Anthony Cannon til at flytte til Danmark. Siden har han været forelsket ikke kun i Gitte, men også i det danske samfund. – Jeg plejer at kalde Danmark for mulighedernes land. Tænk, at du kan få en høj uddannelse uden at skulle betale for det. Det er svært i England, fortæller Paul, der begyndte at lære dansk på aftensko len i London, allerede inden han flyttede til Danmark. GLÆDEN OVER TILVÆRELSEN skyldes også arbejdet i PostNord. I London arbejdede Paul i Royal Mail. Da et tilsvarende job blev ledigt i Danmark, søgte han det med det samme. – I begyndelsen var jeg overrasket over, hvor stor forskel der er på kulturen i PostNord og Royal Mail. Begge organisati oner er store, men hvor Royal Mail er meget hierarkisk med tydelig afstand mellem ledelse og medarbejdere, kan vi diskutere med hinanden i Danmark. – Jeg kan sige det samme til min chef som til min kollega. Sådan var det ikke i England.

PEOPLE BY POSTNORD

SELV OM PAUL har taget det danske sprog og samfund til sig, har han ikke lagt den britiske accent og stil bag sig. I Randers by er han kendt som en gentleman, der hilser på alle. – Jeg er meget glad for mit arbejde. Vi har et ansvar og møder mange mennesker i løbet af dagen – og jeg tror, at vi med vores service og vores blå uniformer er en velkendt tryghedsfaktor. Det kunne f.eks. mærkes under Coronanedlukningen i foråret 2020. Mange kunder syntes, det var fantastisk at se os, og vi blev måske et symbol på, at der stadig var noget, der var normalt, i en ellers usikker tid. Samtidig hjalp vi med at holde gang i samfundet ved at distribuere varer fra netbutikker til kunder.

Der er 862,25 km fra London til Randers i fugleflugtslinje. I bil skal man køre 1.284,94 km, og det tager ca. 14 timer.

NÅR PAUL HAR fri, har han gjort det til en tradition at køre en tur på landet sammen med sin svigerfar. De plejer at få en god frokost på en landevejskro. Det er måske også sådan noget, en gentleman gør.

”Der er højt til loftet her” Postbuddet Sigrid Waldem har oplevet mange forandringer, siden hun begyndte i PostNord i 1998. Omdeling hver anden dag er den største indtil nu. "Man får ofte et færdigt koncept oppefra, og så gør man det så godt, man kan. Men her har vi virkelig været involveret og kunnet bidrage. Der er en langsigtethed i projektet og en vilje til at finde ud af, hvad der ikke fungerer, så det bliver godt i den sidste ende. Jeg vil også gerne fremhæve min chef Mattias Strandell. Han lytter til os og får os til at føle os trygge. Der er højt til loftet her."

Se Sigrid fortælle Følg os på Instagram #peoplebypostnord

PEOPLE PEOPLEBY BY POST POSTNORD N O RD

MISSIONEN / OMDELING HVER ANDEN DAG

”EN ÆRE … og et stort ANSVAR” De er de første, der indfører den største forandring nogensinde i det svenske postvæsens snart 400-årige historie. Mød postbudene, som tog tyren ved hornene og gennemførte et perfekt pilotprojekt. TEKST: MALIN DAHLBERG FOTO: JOHAN BÄVMAN OG OLA TORKELSSON

PÅ NÖBBELÖVSVÄGEN I

Lund foregår arbejdet, som det plejer. Eller i hvert fald næsten, som det plejer. I efteråret 2020 søsatte Marcus, Tusse, Sigrid, Per, Nikolaj og de andre postbude ved hubben den nye, svenske omdelingsmodel for breve. Omdeling hver anden dag blev virkelighed for 38.000 husstande i Lund og Kävlinge. Aviser og tv forberedte sig på svenskernes vrede, men her et halvt år efter kan man konstatere, at der ikke kom nogen sønderlemmende kritik i medierne. Når Dagens Nyheter spurgte beboerne i området, hvad de mente om ændringen, var de fleste meget forstående. "Det er så sjældent, man får post i postkassen nu om dage. Det er næsten kun reklamer, der kommer, så mig gør det ikke noget," sagde en 80-årig dame fra Lund, og hun konstatere-

PEOPLE PEOPLE BY BYPOSTNORD POST NO R D

de, at "det meste foregår jo via computeren i dag". Computeren, ja. Og internettet. To store grunde til, at Sverige nu slutter sig til alle de nordiske lande, der tilpasser deres postomdeling til den digitale udvikling i samfundet. Der sendes stadig 1,8 mia. breve i Sverige. Det er ikke så ringe endda. Men det er væsentlig færre, end da Per Bengtsson begyndte i sit sommerjob i Kävlinge i 1982. – Da jeg begyndte, modtog vi al post usorteret, og vi lavede alt manuelt. Der var ca. 300 husstande pr. postbud på turene, og tasken var propfuld hver dag. Gennem årene er der blevet flere husstande på turene, samtidig med at indholdet i posttasken er blevet mindre og mindre. Vi forstår naturligvis, at der må gøres noget, siger Per, som sammen med kollegerne nu veksler mellem forskellige omdelingsruter – en "tyk" med breve, regninger og reklamer hver anden dag, og en "tynd" med e-handelspakker og varebreve hver dag.

↑ ”Engagér og involvér dig, så du kan være med til at påvirke udviklingen. Det er den eneste måde at komme ind i det på,” siger postbuddet Marcus Österlund som et tip til de kolleger, der i løbet af året skal begynde at omdele breve hver anden dag.

Sådan fungerer det Baggrunden for Solo-projektet er, at brevmængderne i Sverige er halveret siden år 2000. Omdeling hver anden dag fungerer på den måde, at postbudene fortsat omdeler post hver dag, men ikke til alle husstande. De har i stedet forskellige ruter, afhængigt af hvilken dag det er. For modtagerne betyder det, at de får almindelig post – som f.eks. breve, regninger og reklamer – hver anden dag. Pakker, varebreve og ekspresbreve omdeles derimod hver dag, akkurat ligesom i dag. De gule postkasser tømmes også hver dag.

AT GENNEMFØRE EN af det svenske

postvæsens største forandringer siden 1636 er ikke noget, man gør i en håndevending. Bag omdeling hver anden dag ligger flere års planlægning, beregninger og simuleringer ved skriveborde på hovedkontoret i Stockholm. Magnus Österdahl, der er ansvarlig for implementering af projektet Solo – Service Optimization of Last Mile Offering – siger, at det første frø til den nye omdelingsmodel blev sået allerede i 2009, da det danske og svenske postvæsen blev slået sammen. – Danmark blev jo tvunget til at håndtere de faldende brevmængder meget tidligere end Sverige. Det gav os et varsel om, hvad der ventede os. Vi vidste, at vi ville blive tvunget til at gøre noget, når vi kom til den samme skillevej i Sverige. Nu, hvor vi er nede

på ét brev i gennemsnit pr. afleveringssted, er tiden inde til at handle. Testene af modellen begyndte i april 2020, mens pandemien rasede. Det er ikke nogen tilfældighed, at det netop blev postbudene på Nöbbelövsvägen, der fik æren af at indlede pilotprojektet. Magnus beskriver en velfungerende arbejdsplads med et tydeligt lederskab og åben kommunikation. Det er desuden et omdelingsområde med stor variation. Lund og Kävlinge består både af land og by, og hubben håndterer alt fra pakkedistribution og erhvervspost til omdeling på landet og i byerne. – Jeg vil kalde det et perfekt pilotprojekt. I projektgruppen var vi i løbende dialog med postbudene, som gav feedback om de ting, der ikke fungerede, og andet, der skulle skrues på. PEOPLE BY POSTNORD

↑ Mattias Strandell er produktionschef ved hubben på Nöbbelövsvägen: "Jeg er utrolig stolt over mine medarbejdere, som har gennemført dette med bravur. Det er bl.a. gået så godt, fordi vi begyndte at tale om Solo allerede i 2019. Derfor opnåede vi tidligt en forståelse for, hvorfor vi gør det her."

X og Y på terminalen

← "I slutningen af 1980'erne begyndte jeg at køre som landpostbud og havde penge med ud til pensionisterne. Det blev til mange kopper kaffe og samtaler ved køkkenbordet. I dag er der ikke tid til den slags," siger Per Bengtsson.

EN AF DEM , der har haft et ekstra ansvar i

projektet, er postbuddet og sikkerhedsrepræsentanten Marcus Österlund. Han er enig med Magnus om, at der var et godt samarbejde i indledningsfasen, hvor postbudene var med til at udforme testene. – Projektgruppen havde en idé om, hvad Solo var, og hvordan det skulle fungere, men det var stadig et skrivebordsprodukt. Der manglede viden om, hvilke krav den nye model stillede til os postbude. Så da vi gik i gang med det forberedende pilotprojekt, fik vi postbude til at bidrage, dokumenterede vores egne test, og gav feedback til projektet om vores oplevelser. Han har som sikkerhedsrepræsentant hele tiden holdt ekstra godt øje med arbejdsmiljøet. Er der arbejdsstillinger, der gør ondt? Er der brug for nye hjælpemidler? Og han gør det ikke kun af hensyn til kollegerne i hubben. – Det, vi kommer frem til hos os, bliver afgørende for alle i PostNord i Sverige, nu PEOPLE BY POSTNORD

En lidt mere usynlig, men lige så vigtig del af opstarten, er det, Malmö brevterminal har bidraget med. I et lille hjørne af den 46.000 m2 store terminal fik de blå kasser pludselig etiketter med X og Y, som symboliserede postbudenes forskellige ruter hver anden dag. – For os har projektet betydet, at vi har brugt helt nye programmer i maskinerne og lagt en del af posten til side. Den største rejse for os har været at lægge den rigtige post til side, levere den rigtige post og tage den rigtige post fra lageret næste dag, fortæller Barbro Karlsson, som er produktionschef ved Malmö brev terminal. Der har i testperioden været stort fokus på kvaliteten. – Det har været supervigtigt for os chefer og ledere at sikre, at alle medarbejdere er med på rejsen og forstår deres rolle.

hvor pilotprojektet bliver videreført. Det er både en ære og et stort ansvar, siger Marcus. Han har et budskab til PostNords ledelse: – Vi er alle klar over, at arbejdet som postbud ikke er, hvad det har været, og at forandringer er nødvendige, men det skal gøres på den rigtige måde. Der skal være tid til at indøve de nye rutiner og en forståelse for, at ikke alle medarbejdere er ens. Der er også lokale forudsætninger at tage hensyn til. Det, som fungerer perfekt på de små villaveje i Skåne, fungerer måske overhovedet ikke for et landpostbud i Norrland.

Barbro Karlsson, produktionschef ved Malmö brevterminal

EPILOG 7. januar 2021 kom beviset på, at pilotprojektet i Lund var en succes. PostNords koncernledelse gav nemlig grønt lys til næste fase. Nu fortsætter testene i terminalområde Malmö og region Syd. Hvis alt går vel, er projektet Solo gennemført i hele landet i 2022. 21

fremtiden kom først til

DANMARK E

EN BLOMST med

fem blade blev symbolet på den danske omdelingsmodel, som blev indført i 2017. Midten af blomsten symboliserer den lokale distributionshub, mens bladene er billedet på postdistriktet opdelt i fem områder. Den blev indført, da PostNord af den danske stat fik lov til at bruge fem dage på at omdele standardbreve mod tidligere to dage. BAGGRUNDEN VAR ET voldsomt fald i

brevmængderne. For 20 år siden blev der omdelt 1,2 mia. breve i Danmark – mod kun godt 200 mio. i 2020. – Vi omdeler over 80 pct. færre breve i dag sammenlignet med tidligere. Men det er jo ikke, fordi danskerne sender færre breve. Den milliard brevforsendelser, som er forsvundet, er kommunikation med banken, staten eller kommunen, og de er nu

rykket over på digitale platforme som f.eks. e-Boks eller Kivra.

postvirksomheder med breve bliver ramt før eller senere, det er kun et spørgsmål om tid.

SÅDAN FORKLARER Thomas

HER I 2021 forventer PostNord Danmark Lauritsen udviklingen. Han er chef et yderligere brevfald på 15 pct. for det team, der arbejder – Vi har stadig en aftale med på at effektivisere postomstaten om befordringspligt over delingen. I 2019 blev hele landet til samme pris, blomsten finjusteret til en uanset hvor man bor – og hvad med fire blade, men gør vi så? Jeg tror personligt rationalet er det samme: ikke, det er en god idé at gøre Færre breve betyder færre portoen meget dyrere – eller at indtægter, og derfor er der omdele hver 6. dag. Vi kan hele tiden behov for at heller ikke differentiere portoen Thomas Lauritsen efter, hvor langt brevet skal. Det finde nye, smartere og mere omkostningseffektive Baggrund: Thomas begyndte er også svært at gøre de fysiske som produktionsmedarbejder måder at organisere afstande kortere. på postterminalen i Herning i omdelingen på. – Det er den slags problem1994. Dengang var der ca. – Man kan sige, at stillinger, vi arbejder med, når 14.000 kolleger ansat i distributionen i Danmark. I dag vi skal udvikle en ny blomsterfremtiden kom først til er der ca. 6.200. Danmark. Vi er en slags model. Hvordan den kommer Nærmeste kolleger: Michael first movers, fordi vi blev til at se ud, er det for tidligt at Frölich, Sven Tue Damgaard ramt hårdere og hurtigere sige. Men den skal nok komme, og Frederick Martyn samt de af faldet i brevforsendelser og vi satser på en god løsning syv distributionschefer og to brevterminalchefer i Danmark. for alle. end andre lande. Men

PEOPLE BY POSTNORD

#GOALS

TEKST: MAIJU KARHUNEN FOTO: BENJAMIN SUOMELA

Sonja Heikkilä har, lige siden hun var ung, drømt om at udvikle og forbedre ting. Nu har hun planer om at gøre det samme med PostNords pakketjenester.

Jo flere knuder, jo bedre DA HUN VAR ung, vidste hun ikke, hvad hun

ville med sit liv, og lod andres forventninger styre det. Men for nogle år siden bestemte Sonja Heikkilä sig for at gå sine egne veje. – Det føles godt, at jeg endelig har fundet ud af, hvordan jeg er, og hvad der virkelig interesserer mig. Det er meget lettere at blive lykkelig på den måde end ved at forsøge at opfylde andres forventninger, siger Sonja, Business Development & Innovation Lead i PostNord i Finland. SONJA BLIVER INSPIRERET af mennesker, som

gør tingene på deres egen måde og brænder for det, de laver. Den entusiasme har Sonja også. Hun glæder sig til at skulle arbejde med PostNords pakketjenester i Finland. Viljen til at udvikle ting har Sonja med sig fra barnsben. – Da jeg var lille, sejlede jeg ofte med færge sammen med min familie. Der var flotte spilleautomater, og når jeg kom hjem, byggede jeg altid spilleautomater af papir, ler hun.

Posti og Matkahuolto. Derfor vil jeg satse på at udbrede kendskabet til PostNord. SONJAS MOTTO ER: "Grib chancen, når den

er der". Hun har udnyttet alle de jobmuligheder, hun har fået, og aldrig været kræsen. Trafikvisionæren, der skiftede job fra Škodas digitale innovationscenter i Prag til PostNord, har bl.a. malket køer, plukket tomater og solgt is lavet på ris (på et tidspunkt, hvor ingen ville købe plantebaserede produkter). – En del af mine tidligere job har været både mentalt og fysisk krævende, men jeg ville nødig have undværet en eneste erfaring. De har alle lært mig noget nyt og

hjulpet mig med at udvikle mig i den retning, jeg gerne ville, siger Sonja. PÅ ARBEJDET ER det Sonjas opgave at løse

knuder. Derhjemme kan hun til gengæld godt lide at binde knuder. Jo, du læste rigtigt. Sonja har i den seneste tid brugt mange timer på makramé, en håndværksteknik, hvor man skaber mønstre med netop knuder. – En skønne dag begynder jeg måske at sælge mine egne makraméværker, men helt så langt er jeg ikke kommet endnu, siger Sonja og griner. FODBOLD ER EN modvægt til makraméarbej-

det. Sonja har spillet fodbold, siden hun var 11 år. Lige for tiden er Sonja midtbanespiller på fodboldholdet HIFK/Red. – Jeg var forsvarsspiller i lang tid og hadede at spille på midtbanen. Men vores træner foreslog alligevel, at jeg skulle have den placering, og mirakuløst nok kan jeg lide den! Af og til kan det betale sig simpelthen at træde ud af sin komfortzone.

SOM BARN DRØMTE Sonja – ikke overra-

skende – om at blive opfinder. Det er hun sådan set også blevet. – Jeg har en evne til hurtigt at finde fejl, men også til at finde løsninger. I logistikbranchen burde der være større fokus på at forbedre brugeroplevelsen end på selve infrastrukturen. Jeg vil udvikle vores tjenester ud fra forbrugernes konkrete behov. SAMTIDIG VIL SONJA udvikle sig selv. Det var

en af de største grunde til, at civilingeniøren i trafikteknik, som i flere år arbejdede med udfordrende trafik- og tilgængelighedsrelaterede opgaver, bestemte sig for at skifte branche. – Logistikbranchen er fascinerende, fordi den giver anledning til en del frustrationer hos kunderne. Jeg ved, at det ikke er nemt at ændre forbrugernes holdninger, men det er netop det, som gør dette job så utrolig interessant. – I Finland er PostNord ikke så kendt blandt forbrugerne som konkurrenterne

PEOPLE BY POSTNORD

Sonja Heikkilä Job: Business Development & Innovation Lead i Vanda, Finland. Nærmeste kolleger: Piritta Häkkinen, Kimmo Hyttinen og Vesa Karjalainen.

Se film og billeder Følg os på Instagram #peoplebypostnord

PEOPLE PEOPLEBY BY POST POSTNORD N O RD

FOKUS: DET NYE POSTNORD

VI ARBE JDER I FREM T I DEN Martins robot er en teenager, Samars lager lever, og Amal bliver uddannet i Eventyrland. Nej, det er ikke tre bizarre Netflix-serier, det er dine kolleger. Og de arbejder allerede i fremtiden. TEKST: MALIN DAHLBERG, HÅKON SANDLAND, MARIE-LOUISE ARNFAST OG ROBERT LÅNGSTRÖM FOTO: CHRISTIAN GUSTAVSSON

OSTNORDS HISTORIE SER lidt

forskellig ud, afhængigt af hvilket land du bor i. I Danmark og Sverige har der været post- og pakketjenester i flere hundrede år. I Norge og Finland er virksomheden en udfordrer. Men samfundsudviklingen har stort set været ens. Nordboerne sender færre breve, kommunikerer digitalt, og e-handlen vokser hurtigere, end du kan nå at sige "klik". Vores behov for digitale løsninger, der gør hverdagen lettere, vokser næsten lige så hurtigt.

PEOPLE PEOPLE BY BYPOSTNORD POST NO R D

DET BETYDER, AT servicevirksomheder som

PostNord skal følge med. Der er hele tiden brug for nye løsninger, som kunder og forbrugere efterspørger og forventer. DERFOR ER DER konstant spændende pilotprojekter og udviklingstiltag i gang i PostNord. Det drejer sig om chatbots, 3D-print, virtual reality, robotlagre, pakkebokse og apper til at følge pakkerne. Her er nogle af de PostNord-medarbejdere, der allerede arbejder i fremtiden.

K A P IT EL 1: A UTO MATISK TPL- LA G ER

SAMAR PÅ L AG ER ET, DER L EV ER

”Hvis der opstår et problem, er det min opgave at løse det”

PEOPLE BY POSTNORD

LAGERROBOTTER ER HURTIGE og præcise, men der er én ting, de ikke

kan – løse uventede problemer. Det er her, Samar Mouro kommer ind i billedet. Hun prøvede flere forskellige job, inden hun fandt det rigtige som leder for både mennesker og robotter. – Jeg har arbejdet på en café og med telefonsalg og har endda været frisør i en kort periode. Jeg uddannede mig i et halvt år, og alt gik godt, indtil en kunde sagde "gør lige, hvad du har lyst til". Så gik jeg i panik. Jeg har overhovedet ingen fantasi, når det gælder hår, siger hun med et grin og afslører, at hun nu kun klipper familien. På PostNords automatiserede tredjepartslogistiklager i Norrköping er der ingen, der siger: "gør, hvad du har lyst til" – tværtimod. Her handler det om præcision, effektivitet og måltal. Samar har det som blommen i et æg. Lageret, hvor sportskæden Stadium har til huse, er shuttlebaseret, og teknologien kaldes Goods to person. Det betyder, at bakker med varer bogstavelig talt kører i fast rutefart mellem lagerreolerne og plukkestationerne. Ved hver station står der en medarbejder og sørger for, at den rigtige T-shirt og de rigtige sneakers lægges i posen. – Vi har en pakkemaskine ved alle stationer. Emballagen er allerede åbnet og spændt ud, så man kan plukke og slippe varerne i én bevægelse. Maskinen gør resten: lukker posen og printer en label direkte på plasten.

PostNords TPL-lager for sportskæden Stadium bruger en teknologi, der kaldes Goods to Person.

SAMAR ER GRUPPELEDER for udlevering, dvs. den afdeling, der plukker

og pakker ordrerne. Hun har ansvaret for at fordele arbejdet. Men det er også vigtigt at planlægge pauserne. Når man arbejder med robotter, kan alle ikke holde kaffepause samtidig, for maskinerne holder aldrig fri. – Jeg sørger for, at alting glider, som det skal, og at vi holder tempoet. Vores automatisering er stadig så ny, at der kan opstå problemer med systemet. Hvis der er et problem, er det min opgave at løse det. Og det er måske netop den store forskel mellem mennesker og automatik: problemløsningen. Magdalena Robsarve er Business Area Director for forretningsområdet. "Det forkortes BAD", siger hun med et grin. Hun har været med til at udvikle PostNord TPL's automatiserede lagertjenester i Norrköping og mener, at robotterne primært har overtaget de arbejdsopgaver, der ikke kræver menneskelig kreativitet. – I stedet for at en medarbejder henter noget og lægger det i en reol, har vi robotter, der gør det. Det betyder ikke, at vi ikke har brug for mennesker på arbejdspladsen. Jeg tror, at der vil arbejde næsten lige så mange her i fremtiden, men at vi kommer til at lave noget andet. Det kan f.eks. dreje sig om at gøre noget ekstra ud af emballagen til slutkunden, samle cykler eller afprøve ski. Teknologien giver os mulighed for at fokusere på andre ting og tilbyde kunden bedre service.

”I stedet for at en medarbejder henter noget og lægger det i en reol, har vi robotter, der gør det.” Bakkerne kører bogstavelig talt i rutefart på lageret.

SAMAR MOURO ER inde på noget af det samme. Der er

brug for medarbejdere, der kan se muligheder, for at en arbejdsplads kan fungere og udvikle sig. Det er udfordringerne, der udvikler arbejdet. Noget, robotter heller ikke kan, er at skabe trivsel. – Vi har en rigtig god stemning her på lageret. Vi kommunikerer med hinanden, og der er virkelig højt til loftet. Jeg har det supergodt med mine kolleger og elsker tempoet og den følelse, det giver, når vi overholder vores leadtider og får alle ordrer ekspederet. Så kan man tage hjem og bare slappe af.

PEOPLE BY POSTNORD

Samar Mouro Job: Arbejder i PostNord TPL i Norrköping, Sverige. Nærmeste kolleger: Per-Erik Leo, Crassie Cederborg, Talin Wannesian, Malin Lindwall og Hampus Hägg.

K A PIT EL 2: AI I KUNDESERV ICE

MAR TI NS ROB OT ER EN T EEN AG ER

”Vi slipper den ikke helt løs” POSTNORD ANSATTE I 2019 en baby i

kundeservice i PostNord Sverige. Nej, ikke en rigtig baby. Det handler om en AI-chatbot også kaldet Intelligent Virtual Agent (IVA). Lidt over et år senere – efter en hel del træning – er babyen allerede blevet teenager og taler med 12.000 svenske kunder om dagen. Den arbejder døgnet rundt og besvarer selv 25 pct. af kundernes spørgsmål. Resten giver den videre til sine kolleger af kød og blod. – Der var et behov, og vi ville vise, at det kunne løses teknologisk, siger Martin Norin, Data Scientist i PostNord. IVA ER BASERET på Natural Language

Understanding (NLU). En teknologi, der gør det muligt for en AI-chatbot at analysere og forstå sprog både gennem tale og tekst. IVA er designet til at opfylde PostNords behov og er baseret på en række eksisterende komponenter, bl.a. fra Google. Den er udviklet inhouse i samarbejde med et hollandsk team. Martin og hans kolleger har sammen med kundeservice i Sverige skræddersyet chatbotten til det svenske kundemøde. Det var Mikael Myhrberg og Åsa Edde, som begge har stor erfaring med PostNords kunder, der fik ideen til IVA. – Chatbotten går i skole flere gange om ugen hos de PostNord-medarbejdere, der træner den. Man kan sige, at jeg er en slags gudfar, og min rolle er at finde ud af, hvordan dens intelligens og funktion kan udvikles, siger Martin. – Vi træner den i PostNord-relaterede ting. Vi giver den masser af eksempler. Det kan

f.eks. være: "Jeg vil gerne spore en på egen hånd indsamler, tolker, lærer pakke". En bestemt sætning svarer og bruger oplysninger. De vil have til en bestemt hensigt hos den, fuld kontrol over, hvordan IVA der ringer op. Det sørger vi for, fungerer. at IVA forstår. Kunden udtaler et – Vi vil kun udnytte dens ønske om at spore. Sommetider stærke sider. Det er vigtigt at betyder det, at kunden ønsker at indføre den med forsigtighed. bestille levering til døren, og Den letter presset på kundesersommetider, at pakken er forsinket. vice ved at håndtere det første IVA foretager derefter en skridt. Hvis den ikke kan svare, Martin Norin kontrol i forhold til de sender den kunden videre til Job: Data Scientist i underliggende data. Det sker i personlig betjening. På den Stockholm. løbet af et par hundrededele måde kan medarbejderne i Nærmeste kolleger: af et sekund, uden at kunden kundeservice i højere grad Anne-Christine Lane, bemærker det. På den måde fungere som specialister. Emilio Marinone, Amarnath får IVA en idé om, hvad kunden Das, Åsa Edde, Mikael har brug for hjælp til. DA MARTIN BEGYNDTE som Myhrberg og Frederick Data Scientist i PostNord 2020, Martyn. SAMTIDIG LÆRER IVA noget var han den første på sit felt. I af de kunder, der ringer. Det vil dag er de et team på ni sige, at den indsamler data, som dens medarbejdere, der forsøger at finde trænere derefter kan analysere og bruge til guldklumperne inde i databjerget. Det kan at lære chatbotten nye ting. Den kan dreje sig om at se på leveringsdata for at allerede i dag udvælge oplysninger fra en kunne forudsige, hvornår der vil komme samtale som f.eks. et kollinummer eller et klager eller eventuelle tyverier. tidspunkt og en dato. – Vi forsøger at finde mønstre. Det er – Men vi håndterer alle data og al utrolig spændende! Data i sig selv er træning manuelt. Vi slipper ikke IVA løs. Det sjældent indlysende. De skal altid tolkes og er vigtigt at forstå, at den er god til at analyseres. Man er nødt til at kunne forstå håndtere bestemte ting, men at den ikke er helheden og have kompetencer inden for et menneske. statistik, programmering og domæner. – Løsningerne kan så være mere eller MED ORDENE "ikke slippe IVA løs", mener mindre avancerede, afhængigt af hvad man Martin, at de ikke lader den være en AI, der vil opnå. Det vigtigste er at løse opgaven.

FOTO: PEXELS

PEOPLE BY POSTNORD

KA PI T EL 3 : O M V E R D E N S A N ALY S E FOTO: PEXELS

K R I ST I N S F O R NE M M E LS E F OR F ORB RU GE RE

”Det sværeste er at gøre tingene enkle” EN STOR DEL af Kristin Anfindsens job går

varerne digitalt, enten via deres egen ud på at komme ind i hovedet på netbutik, Instagram eller digitale kunderne, og forstå, hvad de har markedspladser. Derfor skal vi gøre brug for, før de selv gør det. det let at styre logistikken fra Hun er chef for Digital butikken, f.eks. ved hjælp af Virksomhedsudvikling i selvbetjeningsløsninger. PostNord Norge. Hendes job – En anden tendens er, at vi handler bl.a. om at analysere køber flere brugte varer af de aktuelle tendenser i hinanden, på hjemmesider som samfundet. Finn og Tise i Norge eller Blocket i – En meget stor del af det, Sverige. Det er især tydeligt PostNord gør lige nu, er blandt unge, som tænker Kristin Anfindsen noget, kunden ser på en bæredygtigt. Det vil blive Job: Chef for Digital digital skærm. Og der Virksomhedsudvikling i Oslo. endnu mere udbredt, og alle kommer vi ind i billedet: skal have varerne tilsendt. Nærmeste kolleger: Hvordan skal det udvikles, MyPack Go er det produkt, der "Jeg arbejder med mange hvordan skal tjenesten passer perfekt mellem dygtige mennesker, men er fungere, og hvordan kan den privatpersoner. Vi lancerede så heldig at arbejde tættest præsenteres, så alle kunder det allerede i 2015 i Norge, og sammen med denne fantastiske gruppe: Silje forstår den? nu, hvor behovet stiger, udvikler Svendsen, Audun Nordstrand vi tjenesten. og Boye Telstad Løver." DEN SENESTE TIDS store omstilling er naturligvis POSTNORD HAR TIDLIGERE Coronapandemien, der har ændret haft stort fokus på at gøre hverdagen forbrugernes adfærd. lettere for de store erhvervskunder. Nu – Når kunderne bliver hjemme, lægger handler det om privatmarkedet. flere fysiske butikker stilen om og tilbyder – Det drejer sig om at gøre det så enkelt

PEOPLE BY POSTNORD

og effektivt som muligt at bruge vores tjenester. Og det gælder alt. Helt ned til hver enkelt vigtig knap, brugeren skal se og forstå. Det sværeste er at gøre tingene enkle. Hvordan udvikler I en ny funktion? – Vi kortlægger, hvad forbrugerne har brug for, og laver test, hvor vi lader folk gennemgå processen, mens vi registrerer hver eneste bevægelse. Forstår de tjenesten med det samme? Vi ser, hvor folk giver op, og analyserer, hvorfor det sker lige der, og så justerer vi. EN ANDEN TENDENS , der er meget

interessant for PostNord, er modtagerstyret logistik. – Det kan dreje sig om at dirigere pakken til et andet udleveringssted eller til en anden by, hvis man er væk hjemmefra et par dage. Vi var de første på markedet med denne tjeneste til privatkunder, og i en anden variant til erhvervskunder. – Vi udvikler også løsninger, hvor afsenderen skal kunne opdatere og rette eventuelle forkerte oplysninger om en pakke, der allerede er på vej. Alt, hvad vi gør, har ét formål – at gøre kundens hverdag lettere.

K AP I T EL 4: UDDA NNELSE MED V R

Sådan fungerer VR

De spil og videoer, der produceres til VR, deler skærmen inde i headsettet i to dele. Begge dele viser nøjagtig det samme, men en lille smule forskudt. Dine øjne får de to dele til at smelte sammen og skaber dermed 3D-effekten.

PEOPLE BY POSTNORD

AMAL I EVENT YRLAND

”Det føles moderne og innovativt” POSTNORD SVERIGE TESTER i øjeblikket

DET SIGER Patrik Ågren, chef for Lederskab

en ny uddannelse. Væk er klasseværelse, papir og pen. I stedet udføres arbejdsopgaverne i en simuleret 3D-verden. – Det føles mærkeligt at tage headsettet på. Du oplever virkelig, at du står i et rum. Du kan se både fremad og bagud, og det føles, som om der faktisk står en person foran dig og forklarer, siger Amal Ibrahim, postbud i Stockholm.

og Kompetenceudvikling i PostNord Sverige. Han fik ideen til VR-uddannelsen, da han så, hvordan tøjvirksomheden H&M brugte teknologien til at uddanne sine lagermedarbejdere. – Jeg fik mulighed for at afprøve H&M's uddannelsesmiljø og blev fascineret af, hvor naturligt det føltes at gå rundt i det virtuelle lager og løse forskellige opgaver.

DER ER FLERE fordele ved at lære ved

AMAL IBRAHIM HAR testet den uddannelse,

hjælp af Virtual Reality. Uddannelses perioden bliver ofte kortere, og du behøver ikke være afhængig af kolleger for at lære nye ting. Samtidig trænes muskelhukommelsen og de kognitive evner – dvs. hukommelse, udførelse og problemløsning. – Man kan sige, at Virtual Reality kombinerer og komprimerer læringsprocessen. Du får instruktioner ligesom i et klasseværelse, men derefter kan du prøve at udføre arbejdsopgaverne og øve dig på dem igen og igen, indtil de sidder.

der hedder "Køretøjskontrollen". Det er den gennemgang, alle chauffører foretager, inden de kører af sted. I uddannelsesmiljøet kan du selv undersøge det virtuelle køretøj, se efter, om der er luft i dækkene, og lede efter skader. – Rutinerne forklares på en Amal Ibrahim enkel måde, og det er let at forstå Job: Postbud i Solna, – meget lettere, end hvis jeg Sverige. havde læst det samme på et stykke papir. Det er godt, at Nærmeste kolleger: PostNord satser på det. Det føles Felicia Tylander og Hermine moderne og innovativt. Magnusson.

PEOPLE BY POSTNORD

K AP I T EL 5: EN NY STA RT FO R PA KKE B O KS E

ANDERS OG DE NYE PAKKEBOKSE

”Vi har allerede besluttet at opstille flere” DE ER ALLEREDE en succes i Danmark.

været lavere end i vores nabolande. Folk henter jo som regel deres pakker, samtidig med at de køber mad. Men nu ser vi en ændring.

Sverige og Finland følger lige efter. Nu overtager PostNord Norge stafetten og lancerer pakkebokse i nærbutikkernes forjættede land. Der blev ganske vist gjort et DEN HURTIGT VOKSENDE e-handel forsøg med pakkebokse i har sat nærbutikkernes lagerkapaNorge allerede for fem år citet under pres. Den norske siden. Men dengang skulle e-handel steg med ca. 36 pct. i boksene have adgang til 2020. Et år, der naturligvis også var både internettet og strøm, og meget specielt. Alene i april, da de de kunne kun stå indendørs. strengeste Coronarestriktioner blev Markedet var nok heller ikke indført, voksede e-handlen med helt modent, siger Anders næsten 60 pct. Tiden var inde til at Anders Eggen, Eggen, udviklingschef for gøre et nyt forsøg. udviklingschef for logistiktjenester. logistiktjenester, PostNord – Butikkerne skal håndtere Norge. pakkemængder på en helt ny – Norge er et land med ekstremt mange måde. Pakkeboksene er ikke kun en fordel for nærbutikker. De fleste besøger deres forbrugerne. Butiksnetværket har også brug nærbutik flere gange om ugen. Mange af for at blive aflastet. Især i de ekstreme butikkerne tilbyder pakkeudlevering, og perioder, vi har oplevet det seneste år. Og efterspørgslen efter pakkebokse har derfor under en pandemi er det selvfølgelig positivt, 32

at man ikke er nødt til at komme i nærheden af andre mennesker eller forholde sig til åbningstider med de nye bokse. Det eneste, du skal bruge, er en mobiltelefon, en app og Bluetooth, siger Anders. BOKSENE GIVER FORBRUGERNE flere fordele.

De placeres i nærheden af boligområder. Pakker kan hentes når som helst, uden at man er nødt til at gå ind i butikken eller holde sig til bestemte tidspunkter. Og pakkerne opbevares sikkert, indtil de bliver hentet. I januar placerede PostNord Norge de første hundrede pakkebokse rundt omkring i Oslo som et forsøg. – Men de hidtidige erfaringer i Norden er så gode, at vi allerede har besluttet at opstille flere bokse i løbet af året. DE ER PLACERET, hvor der er mange

potentielle brugere: boligblokke, rækkehusområder, knudepunkter i den kollektive trafik, indkøbscentre og butikker, som PostNord samarbejder med. Der er gode grunde til at begynde netop i Oslo-området. – Det er tættest befolket, og indbyggerne vil gerne handle på nettet, de kan lide at prøve nye ting og at have så mange valgmuligheder som muligt.

PEOPLE BY POSTNORD

Guiden

N Y T J O B I P OST N O R D Det er meget tilfredsstillende at være ekspert inden for sit område. Men det kan være endnu bedre at prøve noget helt nyt.

34 38

Mandys bedste tips til dem, der søger en ny stilling internt.

Postbuddet Pia blev Norrköpings mest motiverede lastbilchauffør.

35 40

Festarrangøren Charlotta sprang ind i en varevogn hos PostNord. Derefter gik det stærkt.

Patrik skiftede fra kundeservice til kundeansvarlig. Uden eksamen, men med den rigtige erfaring.

36 42

Gert gik fra postbud til IT-guru. Uden formel uddannelse.

Anna-Karin har arbejdet med alt i PostNord. Hun har endda forsøgt at stoppe.

Se flere billeder Følg os på Instagram #peoplebypostnord

33 PEOPLE BY POSTNORD

PEOPLE BY POSTNORD 33

Guiden

8 tilGODE TIPS dem, der ønsker et nyt job Mandy Luong, rekrutteringschef i PostNord Norge, giver sine otte bedste tips til at søge en ny stilling internt i virksomheden. TEKST: HÅKON SANDLAND FOTO: PRIVAT

Find ud af, hvad du vil

Inden du søger en ny stilling i PostNord bør du stille dig selv følgende spørgsmål: Hvad er du god til, hvad har du lyst til at lave, og hvad er det rigtige skridt for dig nu?

Hold øjnene åbne

Alle interne, ledige stillinger publiceres på intranettet. Måske finder du et job, du ikke engang vidste eksisterede, men som er helt perfekt til dig?

Tal med din chef

Det behøver ikke at være en hemmelighed for din chef, at du er på udkig efter et nyt job internt i PostNord. Det handler ikke om, at du vil væk fra dit nuværende job, men om at du er moden til nye udfordringer. Det er faktisk bare imponerende, at du har karriereambitioner, og din chef skal hjælpe dig med at virkeliggøre dem. Men du skal selv tage initiativet og finde den nye stilling.

”Det handler ikke om, at du vil væk fra dit nuværende job, men om at du er moden til nye udfordringer.” MANDY LUONG, REKRUTTERINGSCHEF I POSTNORD NORGE

Skriv et opdateret cv og en opdateret præsentation

Vis, hvad du har lavet i de seneste år, hvad din afdeling har opnået, og hvordan du har bidraget til det. Vis, at du har været engageret og gjort en god indsats. Jo mere opdateret dit cv er, jo bedre. Du kan derefter sende dit cv til det interne rekrutteringssystem.

Brug kolleger som referencer Det er ofte dine kolleger, der kender dig bedst. Find de kolleger, du stoler

på, og få dem og din chef til at være dine referencer, når du søger en intern stilling.

Forbered dig godt til jobsamtalen

Nogle tror, at jobsamtalen bare er en formalitet ved intern rekruttering. Jeg ved, at mange tænker: "De kender mig jo." Men vi har mange ansøgere og skal vurdere alle på lige vilkår. Dem, der er bedst forberedt, har også de største chancer for at få jobbet. Tænk på, hvilke kvalifikationer der efterspørges i jobannoncen, og hvordan du kan vise, at du har netop det, der kræves.

Ha' modet til at prøve noget nyt

PostNord opslår sommetider tidsbegrænsende projektstillinger. Når projektet er slut, vender du tilbage til dit gamle job. Jobbet bliver sommetider ændret til en fast stilling, og så kan du få mulighed for at blive, hvis du vil – og hvis du har gjort et godt stykke arbejde, naturligvis. Fortæl din chef, at du gerne vil deltage i projekter. Det giver dig mulighed for at lære noget nyt, udvide dit netværk og vise, hvad du kan.

Giv ikke op

Vi har mange dygtige kolleger i PostNord, så der er også hård konkurrence om de interne, ledige stillinger. Det bedste, du kan gøre for at vise, hvad du kan, er at præstere godt i dit nuværende job. Det vil din chef lægge mærke til, og så kan han eller hun anbefale dig til et andet job. Giv ikke op!

PEOPLE BY POSTNORD

Charlotta Sigurjonsdottir

”Du skal turde spørge og være nysgerrig, så der bliver lagt mærke til dig,” siger Charlotta Sigurjonsdottir.

Baggrund: Har været alt muligt i PostNord lige fra trafikleder ved Veddesta Skåpbil til produktionschef på postkontoret i Kista uden for Stockholm. Hun har også gennemført flere interne uddannelser, bl.a. aspirantprogrammet, og deltaget i Panorama, som er et lederskabsprogram for kvinder. Nærmeste kolleger: Marcus Holmström, Robin Johansson Gladnikoff, Per Petersson, Peter Ikonomidis, Dan Hammarlund og chefen Caroline Öfverstedt.

– Jeg har hele vejen igennem haft chefer, som har kunnet se mit potentiale og givet mig chancen for at udvikle mig. Jeg har altid følt mig tryg, også når noget er gået galt. I min første lederrolle gik jeg fra pakker til breve, og det var en helt ny verden. Min daværende chef forstod, at jeg havde brug for mere tid til at sætte mig ind i arbejdet, og støttede mig meget. CHARLOTTA SIGURJONSDOTTIR er nu

”DU SKAL TURDE VISE, AT DU VIL UDVIKLE DIG” Hun blev ansat i PostNord uden nogen erfaring inden for branchen, men med et ønske om at lære alt. ”Jeg havde chefer, som kunne se mit potentiale,” siger Charlotta Sigurjonsdottir, som nu er regional udviklingschef.

regional udviklingschef i Stockholm Nord og har i sit team en række medarbejdere, der arbejder med forretningsstøtte. Arbejdet består bl.a. i at forbedre produktionsmetoder og gennemføre forandringer i regionen. – Det bedste ved jobbet er at deltage i det enorme forbedringsarbejde, der lige nu er i gang i Sverige. Her har jeg virkelig glæde af min brede erfaring. Hvad går du selv efter, når du skal rekruttere? – Præcis det samme, som jeg går ud fra, at jeg selv udstrålede. En vilje og lyst til at udvikle sig. Jeg synes, at man som chef har et ansvar for at støtte dem, der gerne vil frem. Hendes bedste tips til alle, der gerne vil videre i karrieren, er at være nysgerrig og turde spørge. – Man skal være om sig for at blive bemærket. Sig til din chef, er du har lyst til at påtage dig et større ansvar.

TEKST: MALIN DAHLBERG FOTO: KRISTINA SAHLÉN CHARLOTTA SIGURJONSDOTTIR har

tidligere arbejdet som restaurantchef, bryllupskoordinator og festarrangør. Spændende, kreative job, men med skæve arbejdstider. Da hun fik sit fjerde barn, følte hun, at nu var det nok. Hun ledte efter et job med mere stabile arbejdstider og hørte, at PostNord søgte chauffører. Det kunne vel ikke være så svært at bringe pakker ud. – Jeg kørte varevogn i Norrmalm i Stockholm, og det var meget hårdt. Ikke mindst den fysiske anstrengelse. Jeg indså hurtigt, at

PEOPLE BY POSTNORD

jeg var nødt til at gå på med krum hals og lære mere om hele apparatet bag pakkerne. En chef lagde mærke til, at hun var engageret og løsningsorienteret, og lod hende prøve at arbejde som gruppeleder. Efter et kort vikariat som ansvarlig for levering til døren i distributionsfilialen Tomteboda gik Charlotta til chefen og sagde: "Det var spændende. Hvis der dukker noget lignende op i fremtiden, så tænk på mig." Og sådan er det fortsat gennem hele karrieren i PostNord.

Charlotta Sigurjonsdottir var coach for chaufføren Güven Kuzey i projektet In Car Coach i Veddesta uden for Stockholm.

Tre tips til dem, der vil prøve noget nyt i PostNord

1 Mærk efter, hvad der interesserer dig. Så kommer valget og arbejdsglæden ofte af sig selv.

2 Tag selv initiativet – vent ikke på, at andre skal gøre det for dig.

3 Søg efter noget nyt og spændende at lave i stedet for bare at fokusere på at ville forlade noget.

Gert Friis-Larsen Job: Service Manager i Workplace Production i København. Nærmeste kolleger: I Stockholm Christer Askerfjord, IT-arkitekt, og Fredrik Hagnelöv, servicechef. I København IT-chef Herman Petterson – og mange andre.

PEOPLE BY POSTNORD

Guiden

FRA BREVE TIL BYTES ”Jeg er et godt sted i mit arbejdsliv. Sådan har jeg faktisk altid haft det i mine forskellige job i virksomheden,” fortæller Gert Friis-Larsen. TEKST: MICHAEL KIRKEBY FOTO: FREDDY BILLQVIST

MOBILTELEFONEN RINGER.

Gert Friis-Larsen smiler til sin kone Janet Friis-Larsen, som sidder ved sin laptop på den anden side af spisebordet, og går hen til vinduet for at svare. Uden for lejligheden er det en grå vinterdag i København. Det er formentlig Gerts kolleger i Stockholm, der ringer for at diskutere en af de mange IT-løsninger, som får PostNord til at fungere. Gert er Service Manager i Workplace Production i PostNord. Det er hans ansvar at indgå aftaler med de eksterne leverandører og sørge for, at de leverer i henhold til aftalen – dvs. at de mobile systemer og de håndholdte computere fungerer. Så der er altid noget at diskutere. Der er altid noget, der kan fungere lidt bedre og lidt smartere i dag end i går.

FØR CORONAPANDEMIEN TOG han ofte til

Stockholm et par gange om ugen. Men nu taler Gert mest med sine kolleger over telefonen eller på digitale møder. Det fungerer godt, men han savner den fysiske kontakt. – Man skal være omstillingsparat, og det trives jeg med. Men selv om virtuelle møder ofte er effektive, er fysiske møder stadig værdifulde. Vi er jo trods alt sociale væsener, og jeg savner at mødes mere uformelt med mine kolleger, både på landekontoret på Hedegaardsvej i Kastrup og i Stockholm. – Det handler om fagligt input, men også om gode røverhistorier. Det er måske det sidste, jeg savner allermest, siger han og ler. VED SPISEBORDET ER Janet begyndt på et

videomøde. Hun arbejder også i PostNord, men

PEOPLE BY POSTNORD

inden for salg. I de mange Coronamåneder, hvor de begge har arbejdet hjemmefra, har de skabt faste rutiner, så de kan hjælpes ad uden at forstyrre hinanden. De skiftes til at lave kaffe. Når telefonen ringer, går de hen til vinduet eller ind i et andet rum. Og når arbejdsdagen er slut, forsøger de at komme ud i den friske luft. – Jeg kan godt lide vores små rutiner. Min arbejdsdag er normalt meget mere afvekslende. Det meste af mit arbejdsliv har i virkeligheden været én lang forandringsproces. Det skyldes også, at jeg arbejder med IT, som næsten er indbegrebet af konstante forandringer. Jeg begyndte som postbud allerede i 1994. Nogle år senere fik jeg et kontorjob, og det var dér, jeg begyndte at arbejde professionelt med IT. Det har jeg aldrig fortrudt. GERTS REJSE FRA postbud til ansvarlig for den del

af PostNords IT, der vedrører produktionen, begyndte allerede, da han som dreng sad i sit værelse og satte sig ind i, hvordan man programmerer på en Commodore 64. Han har ingen formel IT-uddannelse. – Det ville helt afgjort ikke gå i dag. Jeg har selvfølgelig gennemført en hel del kurser hen ad vejen, men i dag er det absolut nødvendigt også at have en formel uddannelse, siger Gert. DER HAR IKKE været tale om nogen planlagt

karriere. Det har i stedet været interessen for og nysgerrigheden over for noget nyt, der har drevet ham. – Jeg er et godt sted i mit arbejdsliv. Sådan har jeg faktisk altid haft det i mine job i virksomheden. Jeg vågner de fleste morgener og glæder mig til at komme på arbejde, møde kollegerne, løse opgaver. Men det betyder ikke nødvendigvis, at jeg er det samme sted om fem år. Det ved man aldrig.

Pia Bjerselius Job: Chauffør i Norrköping, Sverige. Nærmeste kolleger: Lina Arkin, Daniel Kvistell, Sara Pålsson og Nadja Axberg i Teamet Enhetslaster.

PEOPLE BY POSTNORD

Guiden

WOHOO! Pia Bjerselius vidste ikke rigtigt, hvad hun gik ind til, da hun sagde ja tak til at skifte job. Nu er hun Norrköpings mest motiverede lastbilchauffør. TEKST: LINDA HÄLLQVIST FOTO: CHRISTIAN GUSTAVSSON DA HUN FIK tilbuddet om

at skifte job fra postbud til chauffør, havde Pia Bjerselius aldrig kørt lastbil. – Jeg tænkte ikke så meget over det, men sagde bare, "Ja, hvorfor ikke, om ikke andet er det en erfaring mere". Og når jeg giver mig i kast med noget nyt og klarer det, så føler jeg bare – "Wohoo!"

DET BEDSTE VED arbejdet som lastbilchauffør

lader næsten til at være selve køretøjet. Pia og lastbilen er blevet ét. – Jeg elsker at sætte mig i lastbilen, det giver mig en oplevelse af frihed. I begyndelsen syntes jeg, det gik stærkt, når jeg kørte 40, men nu er det sjoveste og absolut bedste ved mit arbejde faktisk at køre lastbil. I NORRKÖPING HAR brev- og logistikvirksomheden

været samlet under ét tag i ca. tre år. På hubben bliver medarbejderne opmuntret til at udvikle sig i deres roller og hjælpe hinanden på tværs af de

PEOPLE BY POSTNORD

traditionelle grænser. Alle arbejder i hubben og løser alle slags opgaver. Her er der ikke noget, der hedder "dine breve", "mine pakker" eller "den anden side", for alle er ansat som distributionspersonale. De usynlige vægge er revet ned. I DE BLANDEDE stillinger arbejder man med

næsten alle de flow, der findes. Hvis dem, der leverer pakker til døren, f.eks. bliver tidligt færdige, går de ind og sorterer B-post sammen med truckførerne om aftenen, og for et postbud er det helt naturligt at køre i et rent pakkedistrikt. DER ER SKET løbende forandringer for Pia, siden

hun begyndte i PostNord i 2007. Hun vil gerne opmuntre andre til at turde prøve noget nyt – både på jobbet og i fritiden. – Nogle er meget bekymrede og siger, "Åh nej, hvordan skal det dog gå?". Men tingene løser sig jo. Man kan kun gøre sit bedste. Jeg har også lært at spille padel! Det har været en god måde at lære mine nye chaufførkolleger at kende på. Det er utroligt sjovt, vi er mange på jobbet, der spiller, og det giver et godt sammenhold.

Guiden

”Jeg er aldrig i dårligt humør på jobbet” Patrik Leppänens seneste år har været fyldt med 100 pct. positiv energi. Og så skiftede han også lige job, nu da han alligevel var i gang. TEKST: MAIJU KARHUNEN FOTO: BENJAMIN SUOMELA VERDEN ER GÅET i stå,

men Patrik Leppänens liv er kommet op i et højere gear. I efteråret 2019 mødte han op på PostNords kontor i Vanda, Finland, for at begynde på sit job som specialist i skadeserstatningsafdelingen. Et år efter har han fået et nyt job, er blevet far og har friet til sin kæreste Jade. – Beata var stjernen i mit frieri. Det er slet ikke til at fatte, at hun allerede er 1 år. En fordel ved pandemien har været, at jeg har arbejdet hjemmefra og har kunnet følge Beatas udvikling på nært hold, siger Patrik.

BEATA? STJERNE? Jo, på fødeklinikken

lykkedes det Patrik at give sin nyfødte datter en body på, mens Jade ikke var i rummet. På bodyen stod der "Will you marry my dad?" hen over brystet. Hvem kan sige nej til sådan et frieri? Det siger en hel del om Patrik. Han er sådan et menneske, der altid har et lille smil på læben, selv når han er allermest alvorlig.

Han beskriver sig selv som en superpositiv person. En egenskab, der ikke bare har gjort ham god i kundeservice. Det har også ført til et nyt job som kundeansvarlig. – Jeg er aldrig i dårligt humør på jobbet. Jeg var glad for mit arbejde i skadeserstatningsafdelingen, men jeg følte, at jeg kunne bidrage med mere ved at arbejde med kunderelationer og kundehvervning.

”Det var skønt at opleve, at det ikke var nogen hindring, at jeg ikke har en højere uddannelse. Hos PostNord handler det også om joberfaring og personlighed.” POSTNORD FINLAND SØGTE en kundean-

svarlig i efteråret 2020. Patrik blev interesse-

ret. Og bagefter blev han usikker. Kunne han søge stillingen? Han havde jo kun en studentereksamen. – Men min chef i skadeserstatningsafdelingen og hans chef opmuntrede mig til at søge. Så jeg dristede mig til at sende en ansøgning. Resten er, som lille Beata ville udtrykke det, "historie". Patrik fik jobbet. – Det var skønt at opleve, at det ikke var nogen hindring, at jeg ikke har en højere uddannelse. Hos PostNord handler det også om joberfaring og personlighed. NU KAN HAN lave det, han holder allermest

af – at interagere med mange forskellige slags mennesker. – Det bedste ved mit arbejde er dog kollegerne. Vi har et fantastisk team, selv om vi også arbejder meget selvstændigt. Jeg vil gerne takke mit team for, at de tog så godt og varmt imod mig. TIL MAJ GIFTER han sig med sin Jade.

Der er vist ingen tvivl om, hvem der skal være brudepige. Hvis hun kan holde sig vågen.

PEOPLE BY POSTNORD

Patriks tips til dem, der vil skifte job i PostNord

1 Tænk over, i hvilken type arbejdsopgave du bedst kan udnytte dine styrker.

2 Tal med din overordnede. Han eller hun kan måske allerede tilbyde dig noget.

3 Hold øje med PostNords interne jobannoncer. Kast dig ud i at søge, selv om du ikke opfylder alle krav. Bed din chef om at anbefale dig til jobbet.

Patrik Leppänen Job: Kundeansvarlig i Vanda, Finland. Nærmeste kolleger: Emilia Mannari, Jussi Valtanen, Krista Yliruusi og Sanna Mäki.

PEOPLE BY POSTNORD

Guiden

SOM at komme hjem Anna-Karin Karlsson har PostNords DNA i kroppen. Så det er ikke så mærkeligt, at hun vendte tilbage. TEKST: LINDA HÄLLQVIST FOTO: NILS LÖFHOLM

ALT VAR ANDERLEDES, da

Anna-Karin Karlsson begyndte på Poståkeriet i Sverige i 1994. Hendes opgave på pakketerminalen i Kallhäll var at sortere pakker. Og vi taler ikke om e-handelspakker, som terminalerne næsten er ved at flyde over med i dag – nej, det var så godt som kun erhvervspakker. – Jeg satte en stor ære i at lære så meget som muligt udenad. Det kunne f.eks. være postnumre, adresser, firmanavne, og hvilke ruter de hørte til, fortæller Anna-Karin. Det blev til 15 år i PostNord og en masse forskellige job – som chauffør, i kundeservice, som specialist i kundeløsninger og produktchef – inden Anna-Karin valgte at fortsætte i en anden virksomhed. En stor kontrast, fordi den nye arbejdsgiver kun havde 35 ansatte. – Jeg arbejdede med softwareudvikling inden for last mile-levering. Det var en væsentlig mindre virksomhed, en anden måde at arbejde på og et andet klima, men jeg fik en positiv erfaring, og for mig var det godt at få muligheden for at udvikle mig i en anden virksomhed. Alligevel tog det kun 2 år, inden det gik op for hende, at det var bedre før. I dag er hun tilbage i rollen som produktchef for varebreve og eksprespakker. – Da jeg gik ind ad døren på kontoret i sommer, var det faktisk som at komme hjem. Jeg fik straks et godt indtryk, både af min nye chef og af de aktiviteter, der var. Vi støtter hinanden i PostNord, og der er højt til loftet. Det fik jeg bekræftet på min forrige arbejdsplads. Jeg synes desuden, at vi har en anden stemning i huset nu – organisationen er tydeligere, mere positiv og har mere gåpåmod!

”For mig var det godt at få muligheden for at videreudvikle mig uden for PostNord. Senere gik det op for mig, at jeg gerne ville vende tilbage.”

Anna-Karin Karlsson Job: Produktchef i forretningsområdet eCommerce & Logistics. Nærmeste kolleger: Maria Glansk, Cindy Nanberg og Ulrica Phillips. Chefen Fredrik Strömblad og konsulenten Jacob Frizell. "Vi er et supergodt team, og alle er faste klipper på forskellige måder inden for deres kompetenceområder."

PEOPLE BY POSTNORD

HVAD ER NU DET?

TEKST: LINDA FAGERLIND BERKÖ

Vi stiler efter at være fossilfri i 2030 Klimaspørgsmålet er vigtigt. Det er de fleste enige om. Men hvad gør PostNord egentlig, og hvorfor er det så vigtigt at gå forrest i klimaomstillingen? POSTNORD HAR NETOP nået det

klimamål, der blev sat i 2010. Selv om mange i begyndelsen var skeptiske, er det lykkedes koncernen at reducere klimaaftrykket med 40 pct. i forhold til niveauet i 2009. Men inden vi overhovedet har kunnet nå at fejre succesen, er arbejdet med det næste mål allerede gået i gang. Og endnu en gang er målet næsten provokerende ambitiøst: koncernen skal være helt fossilfri i 2030. – Da målet blev sat i 2010, havde man ingen anelse om, hvordan det kunne nås. Dengang som nu var spørgsmålet afgørende alene af hensyn til klimaet. I dag er klimaspørgsmålet også afgørende for vores relation til kunderne og forbrugerne. Ligesom i 2010 ved vi ikke præcis, hvordan planen om at nå målet ser ud, men vi skal nok klare det, siger Sofia Leffler Moberg, PostNords bæredygtighedschef. Hvad vil det sige, at PostNord skal være fossilfri i 2030?

PEOPLE BY POSTNORD

– Til den tid skal alle vores leverandører i forbindelse med transporter og anlæg være drevet udbud eller taler med netbutikkerne af vedvarende energi. Det betyder, om at minimere luften i pakkerne, at vi i første omgang skal holde op gør det også en forskel. med alt, hvad der er unødvendigt. Hvilke udfordringer er der? Vi skal f.eks. have luften ud af – At udviklingen går så hurtigt pakkerne, optimere ruterne og se på klimaområdet. Derfor er vi nødt nærmere på, hvordan vi fylder til at være hurtige. Det strider mod vores køretøjer. Men det er ikke en hele kulturen i en stor virksomhed, opgave, vi kan løse alene. Tre men hvis det skal lykkes, skal vi fjerdedele af udledningen blive meget hurtigere. stammer fra den transport, vi Parisaftalens mål er klimaneukøber. Hvis vi skal nå vores mål, tralitet i 2050. PostNord stiler skal vores leverandører også efter 2030. Hvorfor? hjælpe med omstillingen. – Parisaftalen er en Hvorfor skal man gå global aftale, som hele op i det som verden skal bakke op medarbejder? om. Vi er en nordisk, – Mange af statsejet virksomhed ændringerne gennemfømed en velfungerende res i det daglige arbejde. infrastruktur og mulighed Vi er så store, at hvis alle Sofia Leffler for at bruge biobrændstofmedarbejdere, der bruger et fer, vandkraft og ren energi. Moberg. køretøj, sørger for at køre Vi har – i modsætning til energirigtigt og tanke vedvarende mange andre lande – råd til at brændstoffer, og hvis alle medarinvestere. Hvis vi, som har så gode bejdere i en terminal lukker de forudsætninger, ikke skulle handle porte, der skal lukkes, så gør det en hurtigere end Parisaftalen tilsiger forskel. Og hvis vi stiller krav til vores – hvem skulle så gøre det?

Linda Enoxon Job: Chef for Kontroltårnet i Örebro, Sverige. Nærmeste kolleger: "Der er så mange, jeg gerne vil nævne som mine nærmeste kolleger. Netværk og kontakter er så vigtige for at få succes! Men vores ledelsesgruppe i enheden Transporter og mit team selvfølgelig!"

PEOPLE BY POSTNORD

INSPIRATOREN

”Man kan ikke l a u n a m n e e v i r sk til det her job” Linda Enoxon arbejder med det uventede, med alt det, der går galt. Det er et held, at hun har problemløsning i blodet. TEKST: DAN NILSSON FOTO: PAVEL KOUBEK

PEOPLE BY POSTNORD

– ALLE VED, HVEM vi er, men ingen har set os. Linda Enoxon sidder og læner sig op ad et bord på sin arbejdsplads. Hun beskriver med et glimt i øjet sin afdeling i PostNord. En arbejdsplads i Örebro, hvor man håndterer 3.000 transporter – i døgnet. Det bliver sammenlignet med kontroltårnet i en lufthavn og bliver da også kaldt Kontroltårnet, men hedder egentlig Trafikstyringsenheden. Men det burde måske snarere hedde noget i retning af "trygge hænder". Det er de hænder, du elsker at havne i, når din lastbil står foran et væltet fyrretræ uden for Jönshyttan kl. 2.45 om natten. Der er lige så mange historier om, hvordan Linda og hendes kolleger har reddet PostNords chauffører ud af kritiske situationer, som der er spærrede veje i Småland under sommerens oversvømmelser. – Det er også noget specielt for min enhed, at vi sjældent arbejder med det, der fungerer. Der er jo utrolig meget, der fungerer godt, både i trafikken og i produktionen, men når det ikke gør – så kommer vi ind i billedet, siger Linda Enoxon, chef for Kontroltårnet. LINDA BEFINDER SIG lige der, hvor hun skal

være. Jobmæssigt altså. Hun er typen, der kan føre en tråd gennem et nåleøje inde i en tørretumbler. Hendes stemme er helt rolig og behersket, selv om hun beskriver et job, der kan sætte et ekstra "s" i ordet stress. Hun smiler endda, mens hun beskriver det kaos, der kan opstå. – I perioder laver man ikke meget andet end at arbejde og spise. Telefonen ringer måske helt frem til ved 23-tiden. Man vil jo godt holde sig opdateret. Jeg har min telefon på mig døgnet rundt, selv om det efterhånden er sjældent, den ringer om natten. – Men både for mit eget og hele min afdelings vedkommende ligger det i vores DNA at arbejde med problemløsning. Vi vil tackle problemerne, føle, at vi kan komme videre, sætte kryds ud for dem, vi har løst, siger hun og krydser et tænkt delmål af i luften. HUN BEGYNDTE i virksomheden for 20 år

siden som chauffør på det, der dengang hed Poståkeriet. Og siden har logistikken ikke sluppet sit tag i hende. Og omvendt. Linda har ligesom bare boret sig vej gennem PostNord, og der er endda oprettet nye typer job til hende. Efter en periode som arbejdsleder på Torsviksterminalen begyndte hun i 2004 at arbejde med paller til kunden Rusta. Det var et pilotprojekt, og det var Linda selv, der var piloten. I tre år arbejdede hun med både 46

ekstern og intern logistik som onsite-konsulent hos Rusta. – Det var meget specielt at tilhøre en anden arbejdsplads, men man glemmer ikke, hvor man har sit hjerte, sin styrke og sin stolthed, siger hun. – Arbejdet omfattede bl.a. direkte kontakt med Trafikstyringen, som lå i Örebro. Jeg var deres øjne på stedet, kan man sige. Lederne så, hvor godt Lindas arbejde fungerede, og udvidede modellen til mange andre områder. Dermed var hun så godt som allerede begyndt på sin karriere i Trafikstyringen. En lignende stilling hos H&M i Eskilstuna førte hende snart ad snoede veje gennem Sverige hele vejen til målet. I 2015 begyndte hun på kontoret i Örebro. DA LINDA BEGYNDTE i Trafikstyringen,

havde den eksisteret i 25 år. Men som så ofte før satte hun sit eget præg på jobbet. Tingene fortsatte med at vokse omkring hende ligesom i haven derhjemme ved villaen i Kumla, der er hendes store interesse i fritiden. Sådan går det let, når man er et naturtalent. – I mange år havde jeg selv ansvaret for det hele, både kunder, trafik og personale, fortæller hun. Linda – Kontroltårnets første kaptajn – havde fundet hjem. Men der skulle jo flere kaptajner til at styre skuden, da hun senere delte virksomheden op i to dele. Den ene del var den interne. Den anden del var rettet mod kunderne, fordi de store aktører i så høj grad påvirker PostNord. Linda vinker Natalie Collin hen til sig, og hun slår sig ned ved siden af Linda. – Alle, der arbejder her, er ledere, siger Linda og ser på Natalie, som er operativ chef for kundeteamet. Den anden teamchef, Johan Ornell, har ansvaret for vejnettet. – Lederegenskaber er meget vigtige for alle, der skal arbejde hos os. En del af jobbet går ud på at turde træffe beslutninger. Og ikke nok med det – man skal turde træffe hurtige beslutninger. Vi plejer at sige, at det giver ti point at tage den rigtige beslutning og fem point at tage den forkerte. Men det giver minuspoint, hvis man slet ikke tager en beslutning, siger Linda. Natalie er enig og nikker. – Det handler om at løse problemerne med det bedst mulige resultat. Man må absolut ikke lade være med at foretage sig noget, siger hun og tilføjer, at det også er det, der giver et kick: – Det er helt afgjort charmen ved jobbet. 100 pct. PEOPLE BY POSTNORD

R KO L L

EG NE?

| N E ? H VA D

| H VA SI

R KO L L

"Linda er en kompetent medarbejder, der har arbejdet længe hos os, men har fået en ny funktion, som hun har håndteret på en utrolig professionel måde. Hun holder altid hovedet koldt, er sikker og rolig – også i stormvejr. Hun engagerer sig i alt, hvad hun gør, og har en evne til at få alle i organisationen med sig. Kort sagt, en god balance mellem hjerte og hjerne." MATHIAS KRÜMMEL, CHEF FOR POSTNORD SVERIGE

PEOPLE BY POSTNORD

"Jeg siger sommetider, at 'det her job ikke er for tøsedrenge'. Og det passer vel stadigvæk."

R KO L L

EG NE?

| N E ? H VA D

| H VA SI

R KO L L

”Det er altid inspirerende at arbejde sammen med hende. Man får meget igen. Hun er utrolig kompetent og har stor erfaring på grund af sin lange erfaring i PostNord. Hendes viden og energi giver meget til hele gruppen.” STEFAN LINDESTAM, CHEF FOR TRANSPORTER, POSTNORD SVERIGE

PEOPLE BY POSTNORD

”Lederegenskaberne er meget vigtige for alle, der skal arbejde hos os. En del af jobbet går ud på at turde træffe beslutninger,” konstaterer Natalie Collin, operativ chef for kundeteamet, og Linda Enoxon, chef for Kontroltårnet.

KAN ALLE OG ENHVER arbejde i

Kontroltårnet? De tøver begge med at svare på spørgsmålet. – Jeg siger sommetider, at "det her job ikke er for tøsedrenge". Og det passer vel stadigvæk, siger Linda, mens hun og Natalie smiler til hinanden. – For mig er det ekstremt vigtigt, at den, man skal samarbejde med, har den rigtige profil. Mentaliteten. Indstillingen. Man skal turde handle. Når Natalie bliver spurgt, hvordan hun vil beskrive sin chef, er ordet "frygtløs" det første, der dukker op. – Hun er overhovedet ikke bange for at gå i gang med noget nyt. Hun tager sin tørn og viser, at hun har stor tillid til os medarbejdere, og det sætter vi pris på. Linda svarer, at det kræver medarbejdere som Natalie at gøre et godt stykke arbejde. – Jeg plejer at sige, at man ikke kan skrive en manual til det her job. Selv om det samme kan ske flere gange, er løsningen ikke altid den samme. Men fælles for alle problemer er, at de skal påvirke kunderne så lidt som muligt. FORAN SIG PÅ skrivebordet har hver

trafikleder tre computerskærme. De viser igangværende transporter, tidsplaner og PEOPLE BY POSTNORD

vejrudsigter fra Sveriges meteorologiske institut. Det giver et samlet billede, så man kan forudse udviklingen de kommende timer. Altid med et worst case-scenarie i tankerne. – Det planlægger vi trafikken efter. Hvis vi har brug for at købe ekstra transport, gør vi det samme dag eller i bedste fald en dags tid i forvejen. Vi vil jo heller ikke transportere luft. Sagen er, at det ikke er sikkert, at kapaciteten slår til hele dagen, og så kan der godt komme tryk på om aftenen, fortæller Linda. I lokalerne er der en masse digitale hjælpemidler, der er forbundet til transportsystemet. Men der er en gammeldags dims, der ifølge Linda og Natalie stadig er bedre end de fleste andre: telefonen. – Vores bedste budbringere er vores chauffører. De ringer til os, så snart der sker noget. Så går vi i gang med det, der skal gøres, som f.eks. at omdirigere transporterne, hvis en vej er spærret. Chaufførerne er vores bedste kilder. Hvad kan der ske i løbet af en arbejdsdag?

– Ja, hvad kan der ikke ske? Linda vrider sig i stolen og beskriver alle mulige hændelser. Mareridtet er en terminal uden strøm, men der er en plan selv for den slags situationer. Ude på vejene kan det – ikke

overraskende – handle om påkørsel af dyr, trafikulykker, punkteringer ... Dertil kommer et krav om at levere på det planlagte tidspunkt, så det næste led i logistikkæden kan fungere, og pludselig er der en hel liste med afvigelser på trafikledernes skærme. Og sommetider går det endnu værre. Linda husker sommeren 2019, da en brand i et lagerlokale i nærheden af banegården i Hässleholm gjorde livet surt for hende og kollegerne. De har jo også ansvaret for togtransporterne. – Det var sidst i ferieperioden, og der var ikke meget personale her hos mig. Det betød, at vi skulle skaffe biltransport til og fra Malmö her og nu. Og det var ikke bare en enkelt dag. Det tog en hel uge at få styr på det. Breve er jo meget tidsfølsomme, så man kan roligt sige, at det var et kapløb med tiden. En god historie om heltene i Kontroltårnet – med en lykkelig slutning. Og sådan plejer det at ende. Heldigvis. Så Linda Enoxon, når dagen er forbi, kan gå i seng med den gode følelse af at have løst endnu et problem. Ellers ville hun jo heller ikke kunne stå op midt om natten for at løse det næste problem, hvis telefonen ringer. 49

TEKST: MARIE-LOUISE ARNFAST

PÅ TAPETET

Når pakkerne tager over

POSTNORD DANMARK STÅR midt i en

pakkeeksplosion. Vækstmålene for 2021 er tæt på allerede at være nået. Nu handler det om det overordnede mål – at blive kundernes foretrukne leverandør senest i 2023. Dorthe Christoffersen er pakkeomdeler i Hasseris ved Aalborg, og hun mærker dagligt, hvor meget pakkeforretningen er vokset. – Det er helt vildt, hvad der er sket i løbet af det seneste år. Vi har fået mange flere pakker, de ligger tættere i bilen, og vi har delt turene op i tre. Når hun møder ind på PostNords pakketerminal i Aalborg kl. 6.00 om morgenen, handler det om at skabe sig et godt overblik over dagens pakker. Det er sjældent, at der opstår overraskelser på ruten. Skulle noget uventet ske, ringer hun sammen med et par kolleger, der har en aftale om at hjælpe hinanden. Selv om pakkemængden er voksende, oplever Dorthe en stigende tilfredshed hos modtagerkunderne. – Det er længe siden, jeg har mødt negative bemærkninger. Kvaliteten af vores indsats bliver hele tiden bedre, og hvis jeg en sjælden gang møder en kunde, der er stødt ind i et problem, gør jeg meget ud af at hjælpe med at få det løst. Det betyder rigtig meget for mig at gøre en indsats, som dur derude, fortæller Dorthe. I 2020 ER over 63 mio. pakker bragt ud til

modtagerkunderne. Men når PostNord har formået at gribe den eksplosive 50

vækst i pakkemængderne så sikkert, skyldes det den transformation, pakkeforretningen gennemgår netop nu. – Decentraliseringen er et væsentligt led i transformationen. Vi har skubbet beslutningskraften længere ned i organisationen og tæt på de medarbejdere, der skal lykkes med at få tingene til at hænge sammen i hverdagen. Det sikrer tempo i beslutningerne og giver en bedre dialog i dagligdagen på tværs af enhederne i forhold til indsamling, sortering og distribution, fortæller Palle Olsen, chef for Parcel Operational Execution i Danmark.

7 dages-uge* i pakkeleveringen. – Fremtidens modtagerkunder forventer at kunne få deres pakke, dagen efter at de har bestilt den. Og meget tyder på, at de i højere grad vil bestille varer i weekenden. I det omfang vores erhvervskunder kan aflevere deres forsendelser på en af vores pakketerminaler inden kl. 23 om aftenen, kan vi levere dem hos modtagerkunden dagen efter – også selv om det er søndag, fortæller Palle. Delivery Discipline er et andet indsatsområde med flere konkrete tiltag. Eksempelvis skal vores kapacitet være så stor, at der altid er plads i den pakkeboks, kunden har bestilt levering til. – Der skal også være en klar forventningsafstemning med kunden om, hvad der sker med pakken, hvis en dørklokke på hjemmeadressen ikke besvares. Og vi skal sikre os, at pakkerne når frem til kunden uden beskadigelser. Det sidste gør vi blandt andet ved at være i tæt dialog med afsenderkunderne om, hvordan de bedst emballerer varerne for at beskytte dem, fortæller Palle Olsen. AT BLIVE KUNDERNES foretrukne

Dorthe Christoffersen Job: Pakkeomdeler i Hasseris ved Aalborg.

leverandør handler naturligvis også om pris. Derfor har Win in Parcel i høj grad fokus på at reducere omkostninger og optimere indsamling, sortering og distribution. – Work smarter – not harder er vores tilgang. Vi skal hele tiden have blik for, hvordan vi kan få flere pakker gennem systemet hurtigere, sådan at omkostningen pr. pakke nedsættes, og at pakkerne kommer frem til tiden og ikke mindst som aftalt.

CORONAPANDEMIEN HAR sat turbo på udviklingen. I løbet af kort tid steg pakkemængderne voldsomt i foråret 2020 under den første nedlukning, og op til jul var mængderne 40 pct. højere Palle Olsen end samme tidspunkt 2019. Job: Chef for Parcel – Corona har tvunget os til at HAN LOGGER HVER dag Operational Execution i Danmark. reagere og udvikle os hurtigere, på et digitalt møde med end vi havde planlagt i vores regionscheferne for de 6 strategi. Kunderne vil os – og heldigvis har pakketerminaler i Danmark. Er der flere vi været i stand til at følge med, takket pakker end håndterbart på nogle af være de tiltag vi allerede havde sat i gang, terminalerne? Er der reklamationer af inden pandemien flyttede en stor del af særlig karakter, der skal håndteres? handlen over på nettet, siger Palle Olsen. Udover den daglige troubleshooting følger Palle Olsen nøje med i statistikker * Siden 28. februar har PostNord tilbudt netbutikkerne over leveringerne for at sikre sig, at pakker 7 dage om ugen. Her kan kunderne bestille målene for strategien Win in Parcel nås. varer i en netshop om lørdagen til levering på et Et af de nyere tiltag er indførelsen af servicepoint i nærheden af deres bopæl.

PEOPLE BY POSTNORD

Fra venstre: Jessica Blåfjell, Victoria Rummelhoff, Sofie Skadal, Theodor Nelson, Maria Korban, Trine Sand og Henriette Gedde Linna. Ikke med på billedet: Haakon Nikolai Olsen.

4 shades of blue FOKUS / VAREMÆRKET

PostNord skal bliver venligere, varmere og mere personlig ved hjælp af form og farve. Maria Korban og hendes norske markedsføringsteam tager imod det nye design med åbne arme. TEKST: HÅKON SANDLAND FOTO: GEIR ANDERS RYBAKKEN ØRSLIEN

PEOPLE BY POSTNORD

↑ Maria Korban er meget tilfreds med det nye koncept.

HVAD ER DET egentlig, der gør, at man opfatter nogle varemærker som ungdommelige og fremtidsorienterede, mens andre opleves som trætte og gammeldags? Virksomheder kan sælge præcis de samme ting, og alligevel får man ikke den samme oplevelse. Det er her, form, farve og nuancer kommer ind i billedet! PostNord har udviklet en ny varemærkestrategi og et opdateret varemærkedesign. Logoet og den ikoniske blå farve bevares som genkendelige elementer. Derudover præsenteres PostNord på en ny, tydeligere og mere forbrugerorienteret måde med en opdateret visuel identitet: varmere farver, nye blødere skrifttyper, moderne illustrationer og runde designelementer kombineres med formålet: "Vi gør hverdagen lettere". – Det nye koncept synliggør og fremhæver alle de tjenester, vi ved, forbrugerne er interesserede i. Vi har især set på den videre udvikling digitalt og interaktionen med kunderne. Gode tjenester skal ikke være hemmelige, konstaterer Maria Korban, PostNord Norges fungerende kommunikationsog markedsføringschef.

”Responsen har allerede vaeret utrolig positiv, og vi ved, at konkurrenterne holder øje med os.”

POSTNORDS VAREMÆRKE HAR til tider

DA ARBEJDET BEGYNDTE , foretog

PostNord først grundige analyser af, hvilke drivkræfter der er vigtige for forbrugerne, og hvordan virksomheden opfattes, både 52

af befolkningen og medarbejderne. Den nye strategi er resultatet af et tæt samarbejde mellem alle de nordiske lande, som alle har haft det samme mål: at udvikle et koncept, der styrker varemærkets gennemslagskraft. – Det nye design spiller på vores værdi som et vigtigt bindeled mellem menneskers ønsker og forventninger, og indfrielsen af dem. En identitet, der ligesom varemærket er dynamisk og i konstant udvikling, men samtidig bevarer det unikke og genkendelige, siger Maria.

Maria Korban, PostNord Norges konstituerede kommunikationsog markedsføringschef.

fået hårde knubs i Danmark og Sverige, mens den norske gren er sluppet for de værste storme. Det betyder dog ikke, at der ikke er udfordringer: – Vores største styrke i Norge har været et stort fokus på at udvikle gode tjenester, der gør forbrugernes hverdag mere effektiv. Det betyder forhåbentlig, at de husker os ved deres næste køb. Vores udfordring har været, at vi er en mindre kendt aktør, og at vi har været lidt neutrale i forhold til vores

PEOPLE BY POSTNORD

↑ Sofie Skadal med en stofpose i det nye design.

↑ På kundecenteret i Oslo viser Sam Elmi et eksempel på det nye design, der skal give varemærket PostNord et effektivt løft.

største konkurrent. På det punkt halter vi stadig lidt bagefter. – Vi er nødt til at arbejde endnu mere på at udbrede kendskabet til det, vi tilbyder, og skabe præference for os i alt lige fra betalte kampagner, appen og kundeservice til hjemmesiden. Forbrugerne træffer ofte deres beslutning på få sekunder, og derfor kan diskret og ubevidst påvirkning gennem design, form og farve gøre en forskel, med hensyn til hvordan de opfatter deres interaktion med os, forklarer Maria. I SAMARBEJDET OM den nye profil har der

været et stort engagement mellem og i landene. Maria Korban mener, at det norske teams spidskompetencer og erfaringer har været nyttige i arbejdet: – Jeg synes, vi har været gode til at bevare det, der sikrer kontinuitet, og det unikke, der sikrer, at vi bliver genkendt. Vi er nok PEOPLE BY POSTNORD

mest tilfredse med den farvepalet, der afspejler mangfoldigheden i hele virksomheden. Derudover har vi valgt ikke at være så firkantede, men at give designudtrykket en rundere form. VAREMÆRKET BLEV LANCERET internt

i oktober 2020, og udviklingen fortsætter i 2021. Men hvad kan PostNords medarbejdere uden for markedsførings- og kommunikationsafdelingerne gøre for at få den nye varemærkestrategi til at slå igennem på markedet? – Det er nemt nok: Brug den! Bliv varemærkeambassadør ved f.eks. at bruge en ny og korrekt præsentationsskabelon og finde din yndlingsbaggrund til Teams-møder med andre. Responsen har allerede været utrolig positiv, og vi ved, at konkurrenterne holder øje med os. Det er altid et godt tegn.

↑ Maria Mossestad læner sig mod skranken med flere af PostNords farver. Den koralrøde er en af de helt nye. 53

BAG KULISSERNE / "LASTA BREV"

TEKST: MALIN DAHLBERG FOTO: CHRISTIAN GUSTAVSSON

e r u t a i n i En m f a e v a g ud PostNord

PEOPLE BY POSTNORD

Da tiden var inde til at scanne varebreve på en ny måde, lyttede alle til Emil Behr. Hundredvis af ledere stillede spørgsmål om det pilotprojekt, der pludselig landede hos postbudene i Finspång. FORESTIL DIG, AT du

tager hele PostNord Sverige og alle de 20.000 medarbejdere og formindsker det hele med en krympestråle. Så får du postkontoret

Finspång i Sverige. Her er der på en normal dag ca. 20 medarbejdere. Alligevel har postkontoret alt: brevomdeling i byerne og på landet, erhvervsindlevering, intern post og pakkedistribution. Måske er det derfor, Finspång blev valgt, da Hansi Anderberg og Kasper Almroth havde brug for et sted, hvor pilotprojektet "Lasta Brev" kunne gennemføres. – Jeg blev lidt overrasket, da vi blev spurgt. Jeg troede, vi skulle samkøre med Norrköping, som er regionens hovedby, men det var Finspång, der skulle begynde. Så vidt jeg ved, er det første gang, et så stort pilotprojekt er havnet her hos os, siger Emil Behr, som er gruppeleder og har haft et ekstra ansvar for udrulningen. BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET var sidste års

kraftige stigning i varebreve og de efterfølgende udfordringer med scanningskvaliteten. Arbejdsmiljøet blev dårligere, da der bare kom stadig flere af de forsendelser, der kan scannes, i posttaskerne. Emil er lettet over, at han og hans kolleger nu slipper for at skulle finde mobiltelefonen frem, samtidig med at de skal balancere med cyklen i regn og blæst. Eller mens de står i en mørk trappeopgang med hænderne fulde af direct mail. "Lasta Brev" går ud på, at alle sporbare breve i stedet scannes i ro og mag inde på kontoret. Når postbuddet derefter leverer ude på ruten, kræver det bare et enkelt tryk på telefonen, så får modtageren en meddelelse om, at brevet er omdelt. En stor forbedring, men også en stor forandring. DEN OPGAVE, postbudene i Finspång fik, da

pilotprojektet begyndte, var at finde fejl og mangler og rapportere alt til projektgruppen. – Det var alle straks med på. Vi har altid haft en høj scanningskvalitet hos os. Den er ofte næsten 100 pct., og jeg tror, at mange syntes, det var spændende at få chancen for at vise noget af det, vi er rigtig gode til, siger Emil. PEOPLE BY POSTNORD

Emil Behr Job: Gruppeleder i Finspång, Sverige. Nærmeste kolleger: "Mats Lundblad, som er min gruppe lederkollega. Der er lidt Chip og Chap over os, ha ha."

– Den ekstremt hurtige reaktion fra projektet gjorde alle ekstra ivrige. Når et postbud fandt en fejl, var det rettet i appen allerede næste dag. EMIL FIK OGSÅ æren af at bidrage til

udrulningen i resten af landet. Han deltog hver dag i en uge i Teams-møder med Hansi og Kasper for at besvare spørgsmål fra i alt 600 gruppeledere og produktionschefer, som ville vide alt om den nye måde at arbejde på. – Det var helt nyt for mig, men det er fantastisk, når man føler, at man har styr på noget og kan hjælpe andre med at komme videre. Hansi Anderberg understreger, hvor godt det var at have en person "fra gulvet", som vidste, hvad der foregik, og kunne besvare spørgsmål om processen. – Emil viste et fantastisk engagement og lederskab i hele pilotprojektet. Samtidig med at han hjalp andre postbude, når de havde problemer, holdt han tæt kontakt med os i projektet om forbedringer og bugs, der dukkede op undervejs, siger han. – Vi følte generelt, at det gik rigtig godt. Medarbejderne var både nysgerrige og engagerede. Takket være postbudenes iagttagelser blev vi opmærksomme på flere småting, der kunne rettes med det samme, siger Kasper.

SOFIE VESTERLUND Sofie Vesterlund er postbud i Finspång og elsker at gå på arbejde. – Der er højt til loftet, og alle kan sige, hvad de mener. Vi diskuterer, bliver uvenner og gode venner igen. Det er som en lille familie. Hun synes, det er helt naturligt, at stadig mere arbejde foregår via en app på mobil telefonen. – Jeg er 29 år, så for mig er det ikke spor mærkeligt. Jeg er jo vokset op med det. Det er mere mærkeligt, at vi af og til stadig klipper og klistrer og skriver sedler. Hvad synes du om, at I nu kan scanne alt, hvad der kan spores, om morgenen? – Det er supergodt. Det hele ligger på en liste i mobiltelefonen, og så følger man bare den og krydser af. Før kunne man måske overse et varebrev og være nødt til at tage det med tilbage. Det sker ikke nu. 55

Jo, Sten er faktisk i familie med en af de mest berømte danske forfattere fra 1800-tallet, Steen Steensen Blicher.

PEOPLE BY POSTNORD

UD AD BOKSEN / STEN BLICHER

FEDT! Derfor har Sten Blicher køer og grise i tanken. TEKST: MICHAEL KIRKEBY FOTO: FREDDY BILLQVIST

EN VOLVO FH500 er en stor lastbil

– og tørstig. Sten Blicher må sommetider fylde den 690 liter store tank op med diesel to gange om ugen. Han fordeler pakker fra den store pakketerminal i Køge ud til distributionshubs, depoter, posthuse og Collect Shops over hele Sjælland. Men siden september 2020 er det ikke almindelig, oliebaseret diesel, Sten kommer i tanken. Han tanker grise(!). Nej, det er ikke helt rigtigt. Det er ikke kun grise. Også køer. Det lyder måske uhyggeligt, men det er sandt. Det drejer sig om en ny form for biodiesel, der reducerer CO2-udledningen med næsten 90 pct. Den er fremstillet af slagteriaffald. Eller helt konkret af ellers ubrugelige rester af døde dyr som køer og grise. – Jeg tilbagelægger op mod 400 km hver dag, og jeg kan ikke mærke forskel på fremdriften. Volvo FH500 er vores største lastbil, som jeg er rigtig glad for, og den kører fint på grøn diesel.

PEOPLE BY POSTNORD

ENERGIEN KOMMER ISÆR fra dyrenes fedt. Der er tale

om såkaldt 2. generations-biodiesel, fordi den produceres af et allerede eksisterende restprodukt. Mens en lastbil, som kører på fossilbaseret diesel, tilfører atmosfæren 1.020 g CO2 pr. kørt kilometer – så tilfører en lastbil på biodiesel kun 144 g CO2 – altså 86 pct. mindre. – Jeg kan da godt blive lidt stolt over at arbejde et sted som PostNord, hvor vi prioriterer grønne initiativer. Det er vel ikke noget, jeg tænker over dagligt, men vi må alle være opmærksomme på, hvad vi kan gøre – både for klimaet og for miljøet generelt. I min lastbil har jeg en fantastisk udsigt over marker og landskaber. Og man behøver ikke være ekspert for at se, at biodiversiteten er presset i disse år. Der er ikke så mange vilde blomster tilbage i marker og grøftekanter?

– Nej, præcis. Men jeg har fået lov af min hustru derhjemme til at fræse 400 m2 af vores fine græsplæne op for at lave et biodiversitetsbed med vilde nordiske blomster. Det krævede lidt overtalelse, skal jeg tilføje, men

hun gik med til det. Vi glæder os til et anderledes blomsterbed til foråret. STEN HAR ALTID været glad for at komme ud i naturen,

især den vilde og uplejede natur. Han har gået på jagt i skovene på Midtsjælland, siden han var en stor dreng. I jagtsæsonen kan han være på jagt tre gange om ugen sammen med Agger. Ikke den tidligere stjerne på fodboldlandsholdet, Daniel Agger, men en ruhåret hønsehund. – Som forsvarsspiller i engelske Liverpool var Daniel Agger kendt som en hård hund, der aldrig gav op, før modstanderen var indhentet og nedlagt. Præcis som når Agger henter bytte under en jagt. – Jeg elsker det. Det er perfekt efter at have siddet en hel dag bag rattet. Jagt er en dejlig anledning til at komme ud i skoven, og hvis vi får bytte med hjem, er det en ekstra bonus. Om efteråret går vi mest efter fasaner og harer. STEN OG HANS kone Liselotte spiser som regel vildt flere

gange om ugen. De har, som Sten udtrykker det, "en stor fryser og nogle sultne venner".

Hvad gør I egentlig med de rester af fasanerne og harerne, som ikke kan spises?

– Det anede mig, at du ville spørge om det. Lige nu smider vi det vist bare ud. Men hvem ved: måske er fasaner og harer også med til at bringe posten ud en skønne dag.

Sten Blicher Job: Lastbilchauffør i Køge. Nærmeste kolleger: Ronnie Knudsen, Morten Mortensen – og mange andre.

”Det har startet en positiv kædereaktion” I 2020 BEGYNDTE PostNord Danmark at

køre på en nye type diesel, der ikke er fremstillet af olie, men af animalske restprodukter i form af slagteriaffald. Allerede i 2020 har det betydet, at PostNord har reduceret CO2-udledningen med yderligere knap 3.000 ton. – Det er ganske meget. Det svarer nogenlunde til den mængde CO2, en lastbil udleder, hvis den kører 73 gange rundt om jorden ved ækvator, forklarer Mathias Fogh Bang, der er transportkonsulent og dataanalytiker hos PostNord Logistics. Det er ham, der regner på, hvor meget PostNord gennem forskellige nye initiativer kan reducere CO2-udledningen. Det er især fedtet fra de døde dyr, som indeholder den energi, der kan bruges til at fremstille klimaneutral diesel. Der er tale om såkaldt 2. generations-biodiesel, fordi den produceres af et allerede eksisterende restprodukt. SIDEN SEPTEMBER 2020 har 118 af

PostNords store lastbiler kørt på Q8's grønne HVO100-diesel. Men det er langt fra første gang, PostNord mindsker CO2-udledningen. Siden 2009 har 58

Mathias Fogh Bang Job i PostNord: Transportkonsulent og dataanalytiker hos PostNord Logistics. Nærmeste kolleger: Jan Greve, Christine Schnipper og Vibeke Callesen.

Jan Greve Job i PostNord: Udviklingschef hos PostNord Logistics. Nærmeste kolleger: Jakob Manori, Jacob Pedersen og Mathias Fogh Bang.

PostNord Danmark reduceret CO2-udledningen med ikke mindre end 67 pct. Jan Greve er udviklingschef – Head of Operation Development – hos PostNord i Brøndby og sidder med i den gruppe, som

forsøger at finde nye måder at blive mere klimavenlig på. – Vi forsøger hele tiden at gøre det, der er mest effektivt. Men teknologien og mulighederne ændrer sig konstant, og derfor er det ikke sikkert, vi kører på biodiesel om 5 år. Men lige nu er det en god måde at mindske CO2-udledningen på – også fordi vi ikke behøver at investere i nye lastbiler, men blot kan skifte fra sort til grøn diesel. Rent kemisk er der ikke den store forskel. – PostNords kunder kræver, at vi er så grønne som muligt. Det forsøger vi, og vi bringer dette krav videre til alle PostNords underleverandører. Det er en positiv kædereaktion, som er sat i gang, siger Jan. Men PostNord har også nogle hårde målsætninger at leve op til. Den danske regering har vedtaget, at Danmark skal reducere den totale CO2-udledning med 70 pct. inden 2030. – Og i PostNord vil vi Læs mere om være helt fossilfri inden klimamålene 2030. Jeg synes, det er en på side 43. kæmpe tilfredsstillelse at være med til at komme i mål med det. PEOPLE BY POSTNORD

Listen

Nyt i Norden Kaffetransporter på el, bedre leveringer i udkants områder og styr på temperaturen i medicinske transporter. Det sker lige nu i koncernen. TEKST: MALIN DAHLBERG

PEOPLE BY POSTNORD

FOTO: ZOEGA

Kaffetransporter med stil En el-lastbil skal hver dag transportere 150 paller med kaffe fra Zoégas kafferisteri til PostNords TPL-lager i Ättekulla i Sverige. Strækningen mellem risteriet og lageret er ca. 10 km hver vej. Ellastbilen kommer hver dag til at køre otte runder tur-retur. – Det er positivt, at vi sammen med Tommy Nordbergh Åkeri kan tilbyde Nestlé, som er en af vores største kunder i Helsingborg, en helt fossilfri transportløsning, siger Christer Svensson, transportchef i PostNord TPL. Bilen er en Volvo FE Electric Christer Svensson. med to el-motorer, fire batterier på 50 kWh hver og en rækkevidde på 170 km. Der bliver i alt kørt ca. 1.500 ture om året mellem risteriet og lageret. Den nye transportløsning reducerer således miljøpåvirkningen væsentligt. – Vi håber, at denne satsning vil give mere bæredygtige og effektive transporter. På sigt ønsker vi, at alle vores køretøjer skal være helt CO2-frie. Det her er et godt skridt på vejen, siger Louise Juul Østergaard, fabrikschef i Zoégas.

I efteråret flyttede 200 forventningsfulde medarbejdere ind i nye miljøcertificerede loka ler i Helsingborg. Bygningen er miljøcertificeret i henhold til standarden Miljöbyggnad Silver 3.0, og det er ensbetydende med et arbejdsmiljø af høj standard med hensyn til ventilation, energiforbrug, opvarmning og køling. – Lokalerne er lyse og Jessica Nilsson. venlige med masser af glas, og der er solceller på taget. Energiforsyningen fra solcellerne svarer til elforbruget i hele 40 villaer, siger Jessica Nilsson, distributionsområdechef.

PEOPLE BY POSTNORD

FOTO: PRIVAT

Topmoderne med solceller

FOTO: TRUSTMARY

Fuld transparens med termostyret transport PostNord Finland har lanceret en ny tjeneste, som giver afsenderen overblik over tempera turen i en transport via PostNords kundepor tal. Tjenesten tilbydes i første omgang til kunder på sundhedsområdet. Lægemidler er f.eks. ofte særlig følsomme for temperaturudsving, og det gør tempera turovervågning ekstra vigtig for branchens aktører. De medicinske transporter udgør næsten en tredjedel af PostNords daglige volumener i Finland, så det økonomiske potentiale for udvikling af tjenester til aktører i branchen er stort. Det nye overvågningsværktøj vil også være nyttigt internt, fordi det giver virksomheden bedre kontrol over termostyrede transporter. I fremtiden vil den nye tjeneste også uden for sundhedsområdet kunne hjælpe kunder, der har brug for termostyrede transporter. Det gælder f.eks. dagligvarevirksomheder. Det vil altså fremover blive muligt at bruge den samme bil til transport af blodprøver om dagen og til transport af dagligvarer om aftenen.

FOTO: CHRISTINE OLSSON

Lifvs er en kæde med dagligvarebutikker i udkantsområderne i Sverige. Priserne holdes nede, ved at butikkerne er ubemandede. Kunderne scanner selv varerne og betaler via en app. PostNord tilføjer nu endnu et element af selvbetjening ved at opstille pakkebok se ved butikkerne, der indtil videre findes 23 steder i Sverige. Både pakkeboksene og butikkerne er åbne døgnet rundt, og det forbedrer serviceniveauet på landet. Den første pakkeboks blev opstillet i Veckholm uden for Enköping i oktober 2020, og nu testes pakkeboksene flere steder, hvor Lifvs har butikker. Det fungerer på den måde, at pakkeboksen findes som et leveringsalternativ i netbutikkens checkout. Modtagere legitimerer sig via PostNords app, og lågen åbnes ved hjælp af Bluetooth-teknologi. FOTO: POSTNORD

Ubemandet er hot

35.000 m2 med det hele

OM BREVET Hedvig Bruzæus står med et brev fra dronning Kristina til overstatholder Schering Rosenhane. "Hun beder ham om at komme hjem. Hun har nemlig brug for at tale med ham. Et budskab, som i dag sandsynligvis ville blive sendt som sms."

PEOPLE BY POSTNORD

GADGET / HEDVIG BRUZÆUS

Kærlighed og mørke hemmeligheder Det fysiske brev har en oprigtighed og eftertænksomhed, som Hedvig Bruzæus elsker. Selv når det handler om en ond og pludselig død. TEKST: MALIN DAHLBERG FOTO: NILS LÖFHOLM

DER ER ET tydeligt "før" og "efter", når det gælder breve. Før

og efter internettet. Hedvig Bruzæus mindes barndommens oplevelse af et håndskrevet brev i postkassen. Tykke kuverter med tætte sider skrevet med blyant. Farverigt brevpapir. En pen, der lå godt i hånden. – Jeg gik evig og altid rundt og ventede på brev. Det var spændende og nervepirrende at åbne kuverten, især i teenageårene, når det var fra en kæreste. Hvis forholdet knagede, kunne man skrive det, man ikke kunne få sig til at sige. Stille spørgsmål og derefter vente utålmodigt på svar, siger Hedvig Bruzæus, som er udstillingsproducent på Postmuseet i Sverige. Det fysiske brev er en del af hendes arbejdsdag. Både i kraft af museets egne samlinger og den indsamling af erindringer om breve, der har fundet sted om vinteren. Her fortæller almindelige svenskere om breve, der har haft stor betydning. Konflikter. Jalousi. Kærlighed og mørke hemmeligheder. – Breve afslører en masse om, hvad folk har tænkt og følt gennem tiderne. Næsten som en tidsmaskine. Der er en eftertanke og alvor i breve, som man ikke altid finder i et par hastigt nedfældede linjer i en sms. Af alle de breve, Hedvig har modtaget gennem årene, husker hun især et bestemt brev, der indeholdt et ikke særlig godt indpakket dødsbudskab. – En ven skulle passe min guldhamster i et par uger, mens familien var på ferie. Jeg skrev et brev til hende og spurgte for sjov "lever hun?". "Nej, hun døde dagen efter, at I var rejst", lød svaret. Jeg var meget chokeret. Der gik jeg hele sommeren og havde ingen anelse om, at Chiquita var død.

Hedvig Bruzæus Job: Udstillingsproducent og pædagog på Postmuseet i Stockholm. Nærmeste kolleger: Julia Gunnarsdottir, Michael Hagström, Leif Karlsson, Anna Lassbo, Susanne Ljungberg, Vivi Nybom, Hanna Nydahl, Malin Valentin og Anders Fredén.

PEOPLE BY BYPOSTNORD POST NO R D PEOPLE

63 63

Før & Nu POLYESTER VS. ULVESKIND

Fra gamle dages uniform til sportstøj PostNords uniform har foretaget en lang rejse fra læderbukser og guldgaloner til skaljakker og softshelljakker. TEKST: DAN NILSSON ILLUSTRATION: JOHAN HÖRBERG

Før DA BÅDE DET danske og svenske postvæsen i 1600-tallet

indførte uniformspligt, skævede man til militæret og kongehuset for at finde den rigtige, ophøjede stil. Postrytterne var de første i Sverige, der skulle overholde særlige regler for påklædning. De skulle bære reglementerede frakker, læderbukser og støvler.

I 1800-TALLET kunne højtstående embedsmænd i Sverige

bære paradeuniformer. De, der tilhørte en lavere tjenestegrad, skulle bruge en mere dagligdags uniform. Ærmerne havde påsyede guldgaloner, som viste forskellen på graderne. Jo større broderier, jo højere status.

DER VAR IKKE noget uniformskrav til ugifte kvinder, der

arbejdede ved poststationerne. Deres ansættelse blev betragtet som midlertidig. De skulle jo alligevel giftes før eller siden. Kvindelige postmedarbejdere i Sverige fik uniformer i begyndelsen af 1940'erne. De mindede om datidens franske mode. I Danmark fik kvinderne røde uniformer med mørkeblå, korte nederdele i 1970'erne.

I 1800-TALLET VAR postrytterne i

Norrbotten og Västerbotten i Sverige klædt i ulveskindspels. Det var koldt at køre med hest og slæde. I slutningen af 1900-tallet var det i stedet den klassiske vinrøde vinterjakke i bævernylon, der holdt postbuddet varm. Man har også haft sommeruniformer både i Danmark og Sverige, lige fra hørjakker til bermudashorts.

EFTER ANDEN VERDENSKRIG protesterede fredsbevæ-

gelsen mod uniformen. Nogle svenske regioner måtte gennemføre hårde kampagner med bl.a. lønfradrag for dem, der nægtede at gå reglementeret klædt. Men da der var mangel på postbude, blev det dog frivilligt, om man ville følge reglerne. Uniformen vendte stærkt tilbage i 1970'erne, nu med skråhue.

PEOPLE BY POSTNORD

Nu I DAG KUNNE kontrasten til datidens parade

uniformer og de høje halskraver ikke være større. Vore dages uniform har mere karakter af sportstøj end af egentligt arbejdstøj.

DEN NYESTE VERSION af uniformen indeholder polyester. Et materiale, der ikke binder vand, og som tørrer hurtigere end bomuld. På den måde undgår cyklende postbude at blive våde og derefter kolde. Skaljakken og skalbukserne er vindtætte. Derudover er der en softshelljakke, der kan bruges under skaljakken.

INDEN DEN NYE uniform begyndte at blive masse-

produceret i 2017, testede 32 udvalgte danskere og svenskere tøjet. Det viste sig, at mange savnede de nyttige brystlommer, der tidligere var på T-shirtene. Derfor blev lommerne genindført.

MANGE HAR OGSÅ savnet regntøj

gennem årene, og i 2019 testede og godkendte en række medarbejdere et regnsæt. Coronapandemien forsinkede dog både produktion og levering. Det længe ventede regntøj ankom først til lagrene i november 2020.

2009

DEN DANSKE OG DEN SVENSKE

postvirksomhed blev lagt sammen i 2009. Men det var først midt i 2015, at alle medarbejdere på begge sider af Øresund fik samme uniform. I dag kender borgerne i hele Norden den særlige blå farve, der kaldes PostNord Blue.

Kilder: Postmuseet, Digitalt Museum, Ted Bernhardtz, PostNord.

PEOPLE BY POSTNORD

ILLUSTRATION: JOHAN HÖRBERG

LØST OG FAST / ET HUS MED HISTORIE

En pirat i posthuset Hvem har sagt, at et posthus skal være kedeligt? Velkommen til Lilla Nygatan i Stockholm, et eventyrligt sted, der har huset både ballonflyvere og pirater. HVIS VÆGGENE I huset i Lilla

Nygatan i Stockholm kunne tale, ville de kunne fortælle i det uendelige. Der lå nemlig det vildeste posthus, der nogensinde har eksisteret. Det var indtil 1869 Stockholms eneste posthus, og før 1855 var alle, der ville sende og hente post, nødt til at gå ind ad indgangen med søjlerne. DET ER MEGET sandsynligt, at

den svenske forfatter August Strindberg gik derind med iltre skridt og et bundt breve i hånden, mens han snoede sit overskæg. Johanna Hård, som man mistænkte for at være pirat, sad i sin lejlighed nogle etager højere oppe og drak smuglerspiritus. I biblioteket vandrede polarforskeren August Andrée omkring og drømte om luftballoner. Som du kan forstå, var det 66

noget helt andet end dit lokale posthus. Men lad os tage det fra begyndelsen. Det kan ganske vist ikke dokumenteres, men Strindberg besøgte højst sandsynligt posthuset i Lilla Nygatan. Ifølge Strindbergselskabet skrev han omkring 15.000 breve i sin levetid, måske endda flere. Han skrev sammen med den tids intellektuelle som f.eks. Emile Zola og Friedrich Nietzsche. Strindberg behøvede dog ikke stå i indgangen og studere brevkortene for at se, om Nietzsche havde svaret. Brevkort var lister med navnene på alle dem, der var ankommet post til. Frimærket kom i 1855, og i 1861 blev der indført postomdeling i nogle byer. Derefter var stockholmerne ikke længere nødt til at gå på posthuset for at hente deres

breve. I Strindbergs levetid steg antallet af postforsendelser fra ca. 7 mio. i 1850 til 260 mio. i 1900. Huset havde også beboere. En af de mere berygtede på den tid var Johanna Hård. Hun kom oprindelig fra Göteborg, hvor hun giftede sig med en sildesalter. Da hendes mand døde, indledte hun sin kriminelle løbebane. Hun begyndte at sælge spiritus ulovligt og at smugle tekstiler. I 1822 blev hun anklaget for barnemord. Da et plyndret skib drev i land et år senere, blev Johanna beskyldt for at være pirat. Blandt de fire mænd, der blev anholdt for kapringen, var hendes staldkarl og en svoger. De hævdede alle fire, at kapringen var Johannas idé. Men det kunne ikke bevises. Man kan forestille sig, hvordan hun senere sad ved køkkenbordet i Lilla Nygatan og

lagde nye planer. Polarforskeren August Andrée arbejdede ved det svenske patentkontor, som havde til huse i bygningen fra 1885. Fire år senere tog han på en arbejdsrejse til verdensudstillingen i Paris. Der fløj han i luftballon for første gang. I 1890 fik Posten brug for plads til sit frimærkelager, og så var patentkontoret nødt til at flytte ud. Syv år senere begav Andrée sig af sted på sin rejse til Nordpolen. Han kom aldrig tilbage. NU HAR DET svenske postvæsen

ejet ejendommen i 300 år. Derfor er det meget passende, at Postmuseet nu har indtaget lokalerne med alle sine historiske samlinger. Men de allerbedste historier er nok dem, væggene kan fortælle.

MALIN DAHLBERG

PEOPLE BY POSTNORD

ESSENCE – The Ever ESSENCE – The Everyday Training Wardrobe ESSENCE – The Everyday Training Wardrobe ESSENCE – The Everyday Training Wardrobe

The everyday training wardrobe. Recycled. ESSENCE is your go-to collection of consistent essentials that deliver on a daily basis, season after season. A result of our ambition to take full responsibility for the entire value chain, these items are made of recycled polyester, which is not only eco-friendly but offers great moisture transport and ventilation as well. Each garment combines great fit and function with timeless design, crafted for everyday training.

CRAFTSPORTSWEAR.COM

En aktiv fritid postnordplus.com Book vores fjeldhytter med PostNord-rabat: Fjällhornet Resort i Ljungdalen Sälenhornet Resort i Stöten på Sälenfjeldet

PostNord Plus is a Swedish personnel foundation within PostNord AB with the mission of creating an attractive leisure activity for its employees, in the areas of holidays and recreation, sports and fitness as well as culture and events. Even if you are not employed in Sweden, you are welcome to check out the offerings and join in.