People by PostNord 2_2020 Dansk by postnord

PEOPLE

ET MAGASIN OM OS, DER GØR HVERDAGEN LETTERE

#2 2020

Alle tallene skal være rigtige "Min mavefornemmelse sagde mig, at der var noget galt." side 37

Ersin parkerede sin lastbil, forelskede sig i statistik og vendte fiasko til succes.

#2 2020

120

PostNord-medarbejdere i dette nummer: Egil gør det umulige, Nikolaj koder fremtiden, og Camilla rejser sig altid igen. Og 117 andre.

SØLV 2019

The new flexible T-Cross.

ANNONCE

An interior easy to rearrange to suit your needs – the new T-Cross is adjustable, allowing more legroom, or more room for luggage, or the space to load very long things. Moreover, lots of advanced safety features are included. For example, the new T-Cross brakes for pedestrians, helps keeping you in the lane, and warns you when you get tired. Discover the greatness of a compact SUV.

Find your nearest dealer on www.volkswagen.se Bränsleförbrukning blandad körning från 5,9 – 6,3 l/100 km. CO2-utsläpp från 131 – 142 g/km. Skattegrundande CO2-utsläpp från 112 g/km. Miljöklass Euro Bilen på bilden är extrautrustad. Vi reserverar oss för ändringar och avvikelser.

Volkswagen

Velkommen!

KO N K LU S I O N E N *

PostNord

dyr

>>> Hunden kaldes menneskets bedste ven, men for PostNords medarbejdere kan forholdet til dyr være lidt ambivalent. Mange kan fortælle om ondskabsfulde hunde eller katte, der ligger på lur ved postkassen for at kunne angribe det intetanende postbud. I terminalen kan der både kravle og myldre små væsener ud af pakkerne, og chauffører kan blive nødt til at undvige vildt. Eller hvorfor ikke en nyfødt kalv, som det skete for den norske chauffør på side 37. Mange har selvfølgelig også gode erfaringer med dyr. Som f.eks. medarbejderne i Tammerfors i Finland, der har deres egen kontorhund. Se mere på side 34. Uanset hvad man synes om dyr, ville livet være langt mere kedeligt uden. Både i og uden for PostNord. * På baggrund af interviewene i magasinet konkluderer redaktionen helt uvidenskabeligt, hvad der forener PostNord-medarbejderne.

1. Et snudeaftryk er lige så unikt som et fingeraftryk. 2. Hunde kan lære over 1.000 ord. 3. Der er ca. 400 mio. hunde i verden. 4. Hunde ser i nuancer af sort, hvid, blå og gul. 5. Det kan sænke dit blodtryk at kæle med en hund. Kilde: djurdrömmar.se

Hvor er nyhederne? People by PostNord er et magasin, der handler om PostNords medarbejdere. Hvis du har adgang til PostNords intranet, finder du nyheder og information dér. Du er velkommen til at kommentere artiklerne i Yammer-gruppen: People by PostNord.

B I L L E D E R B AG S C E N E N

KØBENHAVN. Karsten Bidstrup fotograferer vinderhunde i PostNords frimærkekonkurrence. Se side 33. Følg os på Instagram @peoplebypostnord

PEOPLE BY POSTNORD

ROSERSBERG. Christian Gustavsson fotograferer Niclas Lövgren. Læs om Niclas på side 29. Sølv i Svenska Designpriset 2019

Vi, der arbejder i PostNord, er ofte nødt til at håndtere det uventede. Det kan være sne, der vælter ned, eller en pakkemaskine, der gør knuder. Uanset hvad der sker, er "den blå maskine" nødt til at fortsætte med at køre og levere pakker, breve og pallegods til alle, der er afhængige af vores tjenester. Men i marts 2020 skete der noget, som ingen havde forestillet sig. Corona kom til Norden og vendte op og ned på alt. I starten var vi vist alle temmelig rystede. Hvordan skulle vi kunne levere, hvis alle blev syge? Ville der overhovedet være noget at levere? Det stod dog ret hurtigt klart, at der var brug for PostNord. Måske endda mere end nogensinde. Mange nordboere handlede på nettet, og efterspørgslen efter levering til døren steg markant. I Norge steg leveringerne til døren med over 100 pct., og det lykkedes PostNord at tidoble sin kapacitet i løbet af kort tid. I Danmark blev der på rekordtid indført en ny en ny anti-smitte leveringsprocedure, og PostNord Strålfors tog initiativ til at hjælpe sundhedssektoren, hvilMALIN NORDÉN ket resulterede i 36.000 beskyttelsesvisirer. Chefredaktør, Overalt i PostNord er der i årets løb sket People by PostNord små mirakler og ydet heltemodige indsatser, og vi har håndteret det uventede med innovative løsninger. Præstationer, der ikke kun har medført, at virksomheden har klaret krisen indtil nu, men også er blevet stærkere. Det er altid vigtigt, hvordan vi agerer og leder, både os selv og andre, men det bliver endnu vigtigere i udfordrende situationer. På side 48 kan du læse om ABC Leadership, som er baseret på ordene Accountable, Brave og Committed. De ord er nøglen til, hvordan vi skal agere, for at PostNords forandringsrejse kan blive en succes. De handler om, at vi alle skal holde det, vi lover, og tage ansvar for, at resultatet bliver så godt som muligt. Og at vi skal være åbne og turde afprøve nye ideer. Hvis vi gør det, kan vi inspirere hinanden og sammen skabe et rigtig godt arbejdsmiljø.

BANFA JAWLA

Vidste du, at hunde og mennesker har hørt sammen meget længe? Skeletfund viser, at der var tamme hunde allerede for 12.000 år siden. Lidt flere pudsige fakta:

Året, hvor intet gik som forventet

PEOPLE BY POSTNORD Chefredaktør: Malin Nordén Landeredaktører: Robert Långström (SV), Michael Kirkeby (DK), Maiju Karhunen (FI) og Sigurd Bjerke (NO). Form: Kristian Gustafsson Sprogkoordinator: Louise Holpp Øvrige medarbejdere: Aniella Svensson, Grethe-Birgitte Friis Jakobsen, Salla Virkkunen, Rebecka Mathers, Malin Dahlberg, Fredrik Arvidsson Produktion: Spoon Tryk: V-TAB Mail: peopleby@postnord.com

INDHOLD #2-20

Niclas puster ud.

Tarja løber stærkt.

Camilla rejser sig igen.

Familien Berggren er vilde med jobbet.

Ersin afslører sine tricks.

Magnus har blik for detaljerne.

Sidsel og Nikolaj spænder buen.

INDEKS Vi er tte med i de r numme Vi bliver interviewet:

Alexander Wallsten 25 André Snitkjaer 55 Angelica Björkbom 48 Ann-Kristin Wik 28 Bengt Andersson 24 Bo Andersson 32 Camilla Niemann 38 Caroline Berggren 10 Daniel Bahner 56 Egil Öberg 14 Ella Clausen 33 Emma Strömberg 40 Eniz Özkan 42 Ersin Özkan 42 Helena Sjöberg 59 Jan Greve 59 Jasmina Music 56 Joakim Persson 59 Joan Regitza Garlov 54 John Fred Gong Ro 16 Johnny Adolfsson 62 Jussi Wahlberg (og Harry) 34 Kim Berggren 10 Kirsi Ylänne 26 Lene Reiupert 27

Lennart Rönnqvist 42 Mads Berggren 10 Magnus Egberth 49 Martin Redborn 53 Mathias Olsson 66 Mats Duvner 15 Mikkel Damholm Christensen 54 Niclas Lövgren 29 Nikolaj Settnes 18 Ole Laursen 52 Patrik Lindblad 49 Per Jostein Simensen 37 Pia Slot Smedegaard 33 Pål Eier 13 Sidsel Holm Larsen 18 Simon Høj 12 Sofia Leffler Moberg 64 Sophia Kandell 41 Stefan Fougt 40 Susanne Jellesen 27 Tarja Tuominen 7 Therese Eriksson 32 Tomas Lundström 29 Vandana Sharma 9

62 52 29 14 29 25 29 38 29 52 16 42 40 10 16

Martin Larsson Martin Pingel Mathias Filipsson Mikael Erikson Nadja Kristiansen Niels Crossland Niklas Reinholdsson Noman Siddique Palle Olsen Patrik Larsson Patrik Lindqvist Patrik Wikström Peter Andersson Peter Lundin Philip Wik

Vi bliver omtalt: Anders Bertilsson Anders Ingelmo Anders Trawén Ann-Catrine Hagbo Anne-Marie Andersson Annemarie Gardshol Arto Kuorilehto Ayman Nouh Bekir Aslan Christen Asmundsson Christian Klaussen Christian Thorén Christoffer Larsson Claus Vogel Dag Helge Larsen PEOPLE BY POSTNORD

Dainius Dainys Daniel Assarson David Winberg Derin Sarwat Diana Hjelte Emil Aasmul-Olsen Emilia Mannari Fredrik Thörnblom Georg Ribbing Henok Kiros Henrik Almtorp Hossein Arkan Ibrahim Haji Ilker Bircan Jacob Franke

37 56 52 29 29 12 34 52 14 29 10 29 38 42 52

Jakub Kisel Jani Ståhlhammar Jeannette Hyldig Jesper Sangill Jimmy Ohlsson Johan Granath John Nyås Johnny Larsson Jörgen Lundgren Kay Espung Klara Møller Poulsen Krista Yliruusi Leif Göransson Magnus Bennich Marcello Menchise

18 52 52 18 29 62 37 42 14 52 12 34 52 52 14

56 33 29 52 12 10 62 14 52 49 40 42 14 14 42

Pontus Gellerbrink Päivi Kiljunen Rolf Kjellberg Ruben Knudsen Salih Korkmaz Sanna Mäki Thomas Reinelöv Tonny Rasmussen Torfinn Trondsen Uhlie Evertsson Yakup Cakmak

29 7 42 38 42 34 29 38 37 14 42

P E O P L E BY P O ST N O R D

FOTO: BENJAMIN SUOMELA

MIT STED / KVARNBÄCKENS VANDTÅRN

”Der er noget fredfyldt over stedet” "MOTION ER MIN livseliksir. Jeg kan godt lide at bevæge mig, både på jobbet og i fritiden. På PostNords lager i Vantaa i Finland kommer jeg nemt op på 20.000 skridt på en arbejdsdag, og jeg kunne slet ikke forestille mig et kontorjob. Men det er ikke nok for mig. Jeg fortsætter med at bevæge mig om aftenen, når min hund Adessa skal luftes. På hverdage går vi kortere ture, men om søndagen plejer vi at gå 10 km ad skovstier. Vi tager ofte til Kvarnbäckens vandtårn, som ligger i nærheden af, hvor vi bor i Helsingfors. Dér får Adessa lov til at løbe uden snor et stykke tid. Tårnet blev bygget i 1965, og der er noget fredfyldt over stedet. Det har måske noget at gøre med, at jeg plejede at komme her i min barndom. Jeg voksede op i det østlige Helsingfors, og det er sjovt at mindes udsigten dengang og sammenligne den med udsigten i dag. Jeg kan mærke, at Adessa også bliver rolig, når vi kommer her." TARJA TUOMINEN, LAGERMEDARBEJDER I VANTAA, FINLAND FORTALT TIL MAIJU KARHUNEN Nærmeste kolleger: “Jeg arbejder mest med Päivi Kiljunen.”

P E O P L E BY P O ST N O R D

GÅ IKKE GLIP AF PÅ INSTAGRAM! Her finder du det bedste fra magasinet og unikke filmklip.

Følg os allerede i dag! @peoplebypostnord

Tips til madkassen, en familie i postens tjeneste og favoritter på vinyl. Pick up byder på en hurtig rundtur i PostNords verden på side 9-15. Tag med. TEKST: FRA "VORES BEDSTE MAD" FOTO: WOLFGANG KLEINSCHMIDT

Enchilada er en mexicansk ret, der gratineres i ovnen.

I MADKASSEN

Vandas enchiladas med kylling Mad skal være stærk og god – og det skal være sjovt at lave den. Det siger Vandana Sharma, produktionschef i Solna, som har bidraget med sin yndlingsopskrift til PostNord Sveriges egen kogebog "Vores bedste mad". 4 PERSONER • 500 g strimlet kyllingebryst • 2 løg • Smør til stegning • 1 tsk. salt • 1 tsk. sambal oelek • 2 dl creme fraiche • 8 små tortillabrød • 2 dl revet ost, der smager af noget TILBEHØR Blandet grøn salat

P E O P L E BY P O ST N O R D

SÅDAN GØR DU: • Forvarm ovnen til 225 grader. Skær kyllingekødet i strimler. Skræl og hak løget fint. • Brun kyllingestrimlerne i smør på en stegepande, til de har fået en flot farve og er gennemstegt. Tilsæt salt, og læg kyllingekødet til side på en tallerken. • Svits løget i smør, til det er blødt og gennemsigtigt. Tilsæt kyllingekødet. Smag til

med sambal oelek, rør creme fraiche i, og lad det simre et par minutter. Smag eventuelt til med mere salt. • Fordel blandingen på brødet. Fold sammen til halvmåner, der lægges på en bageplade med bagepapir og drysses med ost. Bages midt i ovnen i 10-15 minutter, indtil enchiladaerne har fået en flot farve. • Serveres med salat.

"Jeg elsker at lave mad og prøve nye ting. Jeg blev inspireret til opskriften af et madblad. Da jeg prøvede opskriften, satte jeg mit eget præg på retten med sambal oelek og en stærkere ost. Det er blevet en favorit hjemme hos os. Og så er det en bonus, at retten passer godt til madkassen. En enkel ret, der er hurtig at lave. Supergod, synes jeg!"

DET BLIVER I FAMILIEN

Posten er gået i blodet Har du brug for hjælp med et problem på jobbet? Så spis middag hos familien Berggren. NÅR DET BLIVER for meget ved middagsbordet, råber Birthe Berggren pludselig "vasketøj". Sjovt nok har familiens samtale slet ikke drejet sig om vasketøj. Den har drejet sig om PostNord. Som sædvanlig. Sådan bliver det nemt, når 75 pct. af familien stempler ind på distributionshubben i Hillerød nord for København kl. 7.30 hver morgen. De 25 pct., som ikke arbejder i PostNord – dvs. moderen Birthe – bliver så nødt til at sige kodeordet "vasketøj". – Når nogen siger det, er det signal til at skifte emne. Men det kan være svært at efterkomme, for tit er der liiige en enkelt ting mere, som skal vendes, en udfordring eller en idé, siger sønnen Mads. Faderen Kim startede som omdeler for 25 år siden. Da datteren Caroline blev student sidste sommer og gerne ville have et sabbatår, var det nærliggende at følge i faderens spor og søge ind til PostNord. Det samme gjaldt sønnen Mads, da han fik brug for en tænkepause i sit universitetsstudie. Et højt engagement omkring den fælles arbejdsplads har bidraget til at kitte familien sammen. – Jeg snakker meget mere med min søster, efter vi har fået samme arbejdsplads. Og så har jeg fået en rigtig god kollega i Henrik Almtorp, som jeg deler fritidsinteresser med, og ham snakker både min søster og min far tilfældigvis også en del med, fortæller Mads.

P E O P L E BY P O ST N O R D

TEKST: MARIE-LOUISE ARNFAST FOTO: FREDDY BILLQVIST

Caroline, Kim og Mads Berggren Job i PostNord: Arbejder i sorteringen og er postbude i Hillerød. Nærmeste kolleger: Niels Crossland, Claus Vogel og Henrik Almtorp.

P E O P L E BY P O ST N O R D

TOP 3 / SIMON HØJ

TEKST: MICHAEL KIRKEBY FOTO: FREDDY BILLQVIST

Vinyler på væggen

Simon Høj Job i PostNord: Erhvervskundeservicemedarbejder, Aarhus. Nærmeste kolleger: "Jeg har mange gode kolleger, og det er svært at pege nogen særlige ud. Men Klara Møller Poulsen, Nadja Kristiansen og Emil Aasmul-Olsen ser jeg næsten hver gang, jeg er på job."

Leder du efter Simon Høj? Så følg sporene af guitar- plektre på vejen. – MIN FAR HAVDE 15.000 vinylplader. Han solgte dem et par år, før vinyler pludselig blev "hotte" igen. Han fik 9.000 kroner – ca. 50 øre pr. LP. Det forsøger vi ikke at tænke for meget på, siger Simon Høj. Når han ikke arbejder hos PostNords erhvervskundeservice i Aarhus, læser han til klinisk diætist. Resten af tiden er groft sagt fordelt mellem kæresten og musikken: at komponere, spille på guitar, lytte til gamle LP'er og opdage ny musik. – Jeg har spillet i band i 10 år, siden jeg var 15. Efter gymnasiet gik jeg tre år på en konservatorieforberedende skole. Men jeg har ikke lyst til de kompromisser, et liv som professionel musiker indebærer. Måske er det en slags barnlig stædighed, men musikken er for vigtig for mig.

Simons tre favoritcovere

Her er tre LP'er, som ofte har roteret på Simons pladespiller, mens coverne har prydet væggen.

TOM WAITS – "THE HEART OF SATURDAY NIGHT", 1974 "Min første LP og sandsynligvis det bedste blues-album nogensinde. Coveret ligner et maleri, og det har hængt på min væg i mange år. Da jeg købte det, skiftede jeg samtidig udseende fra Gucci-halskæder og strithår til T-shirts med band-navne, langt hår og en masse guitar-plektre, der hele tiden faldt ud af min lomme. Ingen skulle være i tvivl, ha ha." 12

NICK CAVE – "PUSH THE SKY AWAY", 2013 "Nok den LP, jeg har lyttet mest til. Nick Cave har dybe rødder i bluesen, han deler stemning med den, fordybelsen i melankolien og sentimentaliteten. På coveret kan man se, at han lukker lidt lys ind i mørket – man kan også høre det i musikken. Det hænger stadig på min væg."

THE RACONTEURS – "HELP US STRANGER", 2019 "Jack White er jo gud. Jeg hørte hans nye band, the Raconteurs, i Berlin sidste år, og det var en af mine største oplevelser nogensinde, ikke kun musikmæssigt. Jeg kan godt lide den grønne hånd på coveret. Det er en hjælpende hånd, tror jeg, og den hænger på væggen derhjemme."

P E O P L E BY P O ST N O R D

I HOVEDET PÅ / PÅL EIER

TEKST: JULIA KROHN FOTO: CHRIS MALUSZYNSKI

Følger strømmen "Jeg glemmer alt om udviklingsplaner og koordinering, når jeg går ud ad døren. Derhjemme og i fritiden er jeg ikke nogen kontrolfreak. Med tre børn er familiens hverdag hektisk, men jeg følger deres tempo og nyder at følge med strømmen."

Dengang og nu "Jeg begyndte at arbejde på terminalen i Drammen i 1997. Jeg har altid arbejdet i det, der nu er PostNord. I mine mere end 20 år har jeg lært næsten alle dele af virksomheden godt at kende. Når man taler om, hvordan pakkemarkedet har ændret sig, er det noget, jeg personligt har fulgt på tæt hold. Jeg er ikke nostalgisk, men det er godt at vide, hvor man kommer fra."

Fokus på fremtiden

Pål vil vinde på pakkemarkedet I KONTORET PÅ 4. sal i Alfaset i Oslo finder du Pål Eier. Han har kun ét mål: PostNord skal vinde på pakkemarkedet. Men Win in Parcel-strategien er mere end et mål. Det er noget, der er fokus på i hele PostNord-koncernen. – Win in Parcel præger alt, hvad vi gør. Også i hverdagen. Det er en rettesnor i alle projekter og i alle de valg, vi træffer, både nu og i fremtiden. Hvis du er i tvivl om noget, kan du altid spørge dig selv: Bringer dette os tættere på målet om at vinde på pakkemarkedet? Det spørger Pål, som leder og koordinerer Win in Parcel i Norge, ofte sig selv om. Han holder hver uge møder med kolleger fra forskellige dele af virksomheden, hvor der P E O P L E BY P O ST N O R D

"Hvis vi vil vinde på fremtidens pakkemarked, er vi nødt til at levere til fremtidens forbrugere. Den nuværende tendens er fleksibilitet, bæredygtighed, levering næste dag, levering uden kvittering og mulighed for at kunne bestemme, hvor pakken skal leveres. Vores opgave er nu at forenkle vores tjenester, så vi kan opfylde kravene til den bedste pris."

følges op på, hvor langt man er kommet i forhold til målet. – Det er fantastisk at kunne følge med i så mange dele af organisationen – det er jo derude, det foregår. Jeg får en enorm indsigt i, hvilke udfordringer der er, og hvilke initiativer der tages i virksomheden. Det er en stor ressourcebank. – Det gør det ekstra spændende, at alle trækker på samme hammel. Der er en fantastisk positiv stemning, og jeg oplever, at Win in Parcel har samlet os. Målet om at vinde på pakkemarkedet løber som en rød tråd gennem alt fra markedsføring, produktudvikling og terminalarbejde til distribution, sortering og HR. 13

ABC@POSTNORD

”Jeg er lidt egoistisk” Det er meget svært at forvandle en skeptiker til en fan. Men det var der ingen, der havde fortalt Egil Öberg.

TEKST OG FOTO: MALIN DAHLBERG

ABC@POSTNORD Er du god til at gøre en ekstra indsats? Eller kender du nogen, der er? Fortæl os om det på peopleby@postnord.com

I OVER 30 ÅR er Egil Öberg mødt på arbejde fuld af positiv energi. Det er hans filosofi, at man skal trives og få andre til at trives. – Man er på arbejde en tredjedel af sit liv, så hvorfor ikke få det bedste ud af det? Egil kører post og pakker ud til virksomheder i Stockholm med Norrmalms postkontor som base. – Jeg tror på, at det, du selv udstråler, får du igen. Jeg vil gerne opfattes som professionel, glad, venlig og ansvarlig. Kunderne skal kunne spørge mig om hvad som helst i forbindelse med mit job, og hvis jeg ikke kan svare, finder jeg ud af det til næste dag. EGILS USVIGELIGE ENTUSIASME har givet ham en del fans blandt kunderne. En virksomhed, som Egil omdelte post til, havde fået en ny leder. Hun var skeptisk over for PostNord efter at have læst negative avisartikler og indlæg på de sociale medier, men det var kun, indtil hun mødte Egil. "Han har en naturlig stolthed over sit arbejde. Og han har fuldstændig styr på sit arbejdsområde. Hvis der er et problem, løser han det. Han hilser på en måde, der signalerer, at man kan have tillid til PostNord," siger den samme leder, der med ét slag blev forvandlet fra skeptiker til fan. Egil selv tager opmærksomheden afslappet. Han mener ikke, det er noget unikt for lige netop ham. – Mine kolleger og ledere udretter fantastiske ting hver dag, men det får de næsten aldrig anerkendelse for. Derfor bliver jeg glad, når jeg får den slags feedback. Det giver mig ny energi. HAN HAR I årenes løb selv givet feedback til kunder, som han synes har taget godt imod ham. Tre unge arbejdede i receptionen i en stor kommunikationsvirksomhed. De sagde altid hej, spurgte, hvordan han havde det, og tilbød ham vand. Egil syntes, de var så fantastiske, at han sendte et håndskrevet brev til den administrerende direktør, der overrasket svarede med ordene: "Det er ikke så tit, folk tager sig tid til at give så god feedback. Det gav os alle her på kontoret et boost." – På en måde er jeg lidt egoistisk. Jeg vil gerne være tilfreds med dagen, når jeg går i seng, for så har jeg det godt.

Egil Öberg Job: Chauffør i Stockholm. Nærmeste kolleger: "Der er mange gode kolleger på min arbejdsplads. Det er som at skulle vælge mellem sine børn, men hvis jeg skal nævne nogle, så er det: Marcello Menchise, Peter Lundin, Noman Siddique, Jörgen Lundgren, Georg Ribbing, Peter Andersson og Uhlie Evertsson. Jeg er også glad for min produktionschef Ann-Catrine Hagbo og mine produktionsledere. De er empatiske, humoristiske, giver ansvar og kommunikerer altid direkte."

P E O P L E BY P O ST N O R D

TEKNIK-TIMEN / POSTNORD-APPEN

TEKST: DAN NILSSON

En fjernbetjening til folket Nu skal kunderne kunne finde endnu flere pakker med en af Nordens mest populære apps. Hvilket pakkenummer?

Nye favoritfunktioner

Da PostNords modtagerapp blev > introduceret i 2014, skulle kunden selv indtaste pakkenummeret for at finde pakken. Siden 2017 har man kunnet nøjes med at indtaste sin e-mailadresse og sit telefonnummer én gang, så finder appen automatisk de nye pakker, der er på vej. Noget andet, der er blevet nemmere, er, at navnene på pakketjenesterne er blevet fjernet eksternt, så kunderne kun behøver at bestille porto ud fra vægt og størrelse.

Flexchange-funktionen, hvor brugeren kan omdirigere forsendelsen, mens den er undervejs, er populær. Mats Duvner er personligt mest tilfreds med den funktion, der gør det muligt for kunden at legitimere sig med BankID (som svarer til NemID i Danmark) – i stedet for at legitimere sig på posthuset – og sende QR-koden til en ven, der så kan hente pakken. "Der tænkte PostNord virkelig ud af boksen. En fantastisk tjeneste, der både er en fordel for kunderne og vores posthuse," siger han og tilføjer, at den indtil videre kun findes i Sverige. En anden populær tjeneste er Online Porto, hvor kunden kan købe porto i appen og derefter udskrive adresselabelen på på posthuset og i Danmark også via Pakkeboksen. "Mange synes, det er rart, at de ikke skal bruge deres egen printer," siger Mats.

Appen gør livet lettere I dag har appen en række funktioner, der gør livet lettere – f.eks. sporing af pakker, køb af porto, søgning efter nærmeste posthus og postkasse. I marts 2020 fik appen nyt design, og funktionerne blev videreudviklet. "Appen skal dybest set være tilpasset til folks travle liv. Vi arbejder hele tiden på at gøre appen til et brugervenligt værktøj i alle situationer," siger Mats Duvner, appens produktejer i PostNord.

Bedre og bedre hver (ons)dag I PostNord arbejder appfabrikken konstant og får sneget en ny eller forbedret funktion ind mindst en gang om måneden. Hver onsdag foretager den techvirksomhed, PostNord benytter, nye test med privatpersoner, hvis der er behov for det. "Vi arbejder meget agilt. Vi ønsker, at appen skal være en fjernbetjening til kundens pakker. I Danmark var man f.eks. tidligt ude med at bruge den til at åbne Nærbokse til pakker med," siger Mats Duvner, der mener, at det er et godt eksempel på, hvordan en fjernbetjening skal fungere.

Feedback giver forbedringer Det er ikke kun appen, der er blevet mere populær – undersøgelser viser, at > den også har gjort PostNord mere populær som virksomhed. At den er vigtig, bekræftes af den feedback, kunderne giver direkte via appen. "Vi arbejder løbende med at forbedre appen via den feedback, vi får. Kundeservice er en af vores vigtigste kanaler til at få respons fra kunderne," siger Mats Duvner.

Er appen fremtiden?

Mest populær PostNords app er vokset til at blive en af de mest populære i Norden. Under > sidste års peakperiode var der tidspunkter, hvor den lå øverst på listen over de mest brugte apps – og i maj, under Coronakrisen, slog den alle rekorder med hensyn til antal unikke brugere, da i alt 1,7 mio. nordboere håndterede over 5,5 mio. pakker via appen. En succes, der fortsatte hele sommeren.

I Sverige kan modtageren med en ny funktion følge sin pakke i realtid på et kort, når den nærmer sig. Appen bliver også bedre og bedre til at indhente oplysninger om ikke-nordiske pakker, så de også automatisk bliver synlige, når de er på vej. Men hvor langt kan man egentlig udvikle appen? "I sidste ende er der selvfølgelig en grænse," siger Mats Duvner. "Lige nu er appen et fantastisk godt værktøj til at styrke vores kunderelationer, men det skulle ikke undre mig, om der i fremtiden kommer nye teknologier, der udfordrer appen. Hvad kommer vi så til at bruge? Måske talesyntese og AR*!"

"Lige nu er appen et fantastisk værktøj til at styrke vores kunderelationer," siger Mats Duvner, appens produktejer i PostNord.

*Augmented reality er et digitalt lag med informationer ovenpå billeder af virkeligheden. Teknologien kendes bl.a. fra mobilspillet Pokemon Go.

P E O P L E BY P O ST N O R D

I BEGYNDELSEN

Se film og billeder Følg os på Instagram #peoplebypostnord

En unik ny start John Fred Gong Ro har givet udtrykket ”at begynde på et nyt kapitel i livet” en helt ny betydning. HAN FLYGTEDE FRA verdens længste borgerkrig i Myanmar og blev lastbilchauffør i en magisk verden med spækhuggere og midnatssol. Man kan næppe forestille sig kontrasten mellem at leve i en krig, der har stået på i 50 år, og så pludselig at skulle omstille sig til en helt forudsigelig hverdag på den anden side af jorden – som chauffør for PostNord. John Fred Gong Ro er sandsynligvis den eneste fællesnævner mellem de to verdener. Præcis kl. 7 hver morgen kan man se ham ved læsserampen ved PostNords terminal i Stokmarknes i Vesterålen, en øgruppe nord for Lofoten i Norge. Han er en af de faste chauffører og kører mellem Stokmarknes og Melbu, der ligger 15 km derfra. – Det er fantastisk at køre gennem al den smukke natur hver dag. Jeg har lært de forskellige små samfund at kende, har gode kolleger og trives rigtig godt med min rute, siger John Fred. Det er ti år siden, at John Fred, hans kone Di Dang og deres dengang to døtre landede i Stokmarknes. De kom som FN-kvoteflygtninge og havde aldrig hørt om Lofoten. Men det første møde gik godt. – Vi har gode naboer og trives her. For fem år siden begyndte jeg at arbejde på PostNords lager, hvor jeg fik nogle gode kolleger. I dag er Di Dang kok og arbejder på en restaurant i Sortland. De to døtre er nu blevet til tre, som er 4, 14 og 18 år. På lageret lærte John Fred også chaufførerne at kende, og en dag stillede deres chef ham et spørgsmål. – En af chaufførerne skulle stoppe, og han 16

ville vide, om jeg kunne tænke mig at blive chauffør. Det kunne jeg selvfølgelig! HAN LÆSSER BILEN kl. 7 om morgenen, kører den første tur og er tilbage om formiddagen. Så læsser han igen og kører til Melbu, inden han vender tilbage til Stokmarknes for at køre flere ture dér. – Meget af det, jeg transporterer, er medicin og andre varer, som vi kører ud for Helseservice. Det føles godt at transportere vigtige varer, som sundhedsvæsenet skal bruge til at hjælpe folk i hverdagen. Blandt kollegerne er han kendt for sin beslutsomhed, sit gode humør og sin evne til at løse problemer hurtigt. En god chauffør skal have styr på logistikken, allerede når bilen lastes, og dagens leveringer planlægges. Hvis John Fred er kommet fem minutter bagud i tidsplanen, underretter han altid de berørte. Selv er han mere beskeden – men også sikker på, at han er havnet på den rigtige hylde. – Jeg havde jo ingen som helst erfaring med at arbejde som chauffør, før jeg kom til Stokmarknes. Men jeg føler, at det er et job, der passer godt til mig.

John Fred Gong Ro Job i PostNord: Chauffør i Stokmarknes, medarbejder i KP Transport, som er en af PostNords underleverandører. Nærmeste kolleger: Christian Klaussen er driftsleder og den, der først ansatte mig som terminalmedarbejder. Dag Helge Larsen, en god chaufførkollega, som lærte mig det meste om vores ruter.

OG SELV OM HAN nu er chauffør, hjælper han gerne inde i terminalen. – Når der er brug for ekstra medarbejdere, og hvis det fungerer for mig, tager jeg gerne et par vagter på lageret i de perioder, hvor der kommer mange varer ind. Jeg kan også godt lide at arbejde inde i terminalen. Uanset hvordan arbejdsdagen bliver, er jeg taknemmelig for alle de rare kolleger. Det var meget heldigt for os, at vi havnede her. P E O P L E BY P O ST N O R D

TEKST: GEIR ANDERS RYBAKKEN ØRSLIEN FOTO: HEGE ABRAHAMSEN

John Freds rejse fra det krigshærgede Myanmar har været alt andet end ligetil. Nu trives han godt blandt fjelde og fjorde i Stokmarknes i Vesterålen, en øgruppe nord for Lofoten i Norge.

P E O P L E BY P O ST N O R D

”Det er et stort puslespil, som hele tiden er under forandring.” Ved hjælp af Big Data forsøger Nikolaj Settnes og hans kolleger at forudsige fremtiden. 18

P E O P L E BY P O ST N O R D

OPGAVEN / BUSINESS INTELLIGENCE

Oraklet i Kastrup Nikolaj Settnes hjælper PostNord med at spå om fremtiden. ”En god algoritme kan være lækker, den kan faktisk være lidt sexet.” TEKST: MICHAEL KIRKEBY FOTO: FREDDY BILLQVIST

NIKOLAJ SETTNES skaber intelligente værktøjer, der forudser, hvor mange pakker PostNord ventes at håndtere flere måneder ud i fremtiden. Sin egen fremtid er han mindre interesseret i at have

totalt tjek på. – Siden jeg var dreng, har jeg vænnet mig til at tage en dag ad gangen. Man kan nemt romanti sere en ”carpe diem tankegang”, men for mig er det helt konkret, siger Nikolaj. Han fik beskeden, da han gik i 6. klasse. Det var der, han lærte, at hans fremtid ikke ligner alle andres. – Muskelsvind skyldes en genetisk fejl. Jeg har bare været uheldig. Når Nikolaj hver morgen tænder for sin computer, er det med en klar intention om at få endnu en god arbejdsdag på jobbet. Han er en ud af fire højt specialiserede medlemmer af PostNords udviklingsteam i Business Intelligence. Hans arbejdsplads ligger på øverste etage i det

P E O P L E BY P O ST N O R D

store kontorkompleks på Hedegaardsvej i Kastrup. De arbejder med at udvikle de digitale værktøjer og applikationer, der skal gøre livet og hverdagen lettere for kollegerne i resten af PostNord. – Jeg har besluttet, at jeg vil tænde min PC med et "Yes, hvad skal vi lave i dag?" – og ikke med et træt suk. Det er livet for kort til. Og i mit tilfælde måske lidt mere end for mange andre. NIKOLAJ VAR GÅENDE , indtil han begyndte på universitetet. Han spillede guitar og sang i band indtil for få år siden. I dag er han 31 år og vil hellere se på alt det, han kan nu – end at fortabe sig i, hvad han ikke kan længere eller måske ikke kan nogle år ud i fremtiden. Det interesserer ham ikke specielt. Helt anderledes er det med arbejdsopgaverne. Her skal de IT-værktøjer, Nikolaj udvikler, helst forudsige fremtiden så præcist som muligt. Hvor mange pakker skal PostNord regne med at håndtere om tre måneder? Hvor mange er det derfor nødvendigt at kalde på arbejde til den tid? Hvis prognosen rammer mere end 5 pct. forkert,

5% PostNord Predict forudser fremtiden for at beregne belægningen på terminalerne. Hvis prognosen rammer mere end 5 pct. forkert, skal algoritmen justeres.

Sidsel Holm Larsen og Nikolaj Settnes er det ikke godt nok. Så skal Nikolaj og hans kolleger justere på algoritmen og gøre værktøjet bedre. – Helt principielt kan PostNord Predict – eller bare PNP, som vi kalder værktøjet – altid blive bedre. Vores indstilling er, at det bedste altid kan blive lidt bedre og "spændes lidt hårdere op", som vi kalder det. Det er en stor faglig tilfredsstillelse, jeg ikke vil undvære. En god algoritme eller kode kan være lækker, den kan faktisk være lidt sexet. PNP'S EVNE til at forudsige pakkemængder er baseret på det, man kalder Big Data. Algoritmen i PNP registrerer og analyserer løbende millioner af informationer, som kommer fra forskellige kilder. – Der er mange variabler, som påvirker pakkemængderne: Hvordan ser forbrugsmønstrene ud for tiden? Hvornår udbetales der løn, børnepenge og feriepenge? Hvordan så perioden ud sidste år? Hvor mange indkøbsdage er der i julen i år? Hvordan ligger feriedagene i andre lande, hvor danskere køber online? Hvordan kan disse og andre faktorer indbyrdes forstærke hinanden, så effekten bliver 1+1 = 3? Det er et stort puslespil, som hele tiden er under forandring, forklarer Nikolaj. Alligevel kommer prognosen aldrig til at passe 100 pct. Virkeligheden går sine egne veje, eller som ordsproget lyder: "Det er svært at spå, især om fremtiden." Vejret kan man aldrig helt regne med, og indimellem kommer der fænomener som Corona virus, der vender op og ned på alt. FOR NIKOLAJS VEDKOMMENDE betød pandemien, at han mange måneder i træk stort set ikke var fysisk i nærheden af andre end sin kæreste Michelle, sine faste hjælpere og så lille Molly, den livlige hund af racen bichon havanais, der løber glad rundt i lejligheden i Vallensbæk Strand syd for København. – Jeg skal helst ikke smittes med Corona, og der gik 20

Job i PostNord: Sidsel er chef, og Nikolaj er digital udvikler i Business Intelligence i København. Nærmeste kolleger: Jesper Sangill og Jakub Kisel.

”Vi har et stærkt sammenhold i vores lille afdeling, og vi bruger alle hinanden meget, når vi udvikler og servicerer løsninger.” mange måneder, før jeg begyndte at se min familie igen – det foregik udenfor, med god afstand og masser af sprit. Man kan godt få "ø-kuller" af at være isoleret længe. Heldigvis har vi nettet. Jeg ved ikke, hvor mange timer jeg har brugt på at kommunikere med familien online – eller på at game med mine venner under pandemien. Men det er rigtig mange. P E O P L E BY P O ST N O R D

Coronakrisen har også været en udfordring for Nikolajs chef Sidsel Holm Larsen. – Vi har et stærkt sammenhold i vores lille afdeling, og vi bruger alle hinanden meget, når vi udvikler og servicerer løsninger. Under Corona-nedlukningen holdt vi mange videomøder for at fastholde en god teamfornemmelse. Det var ikke optimalt, men det var ok i en periode. Hun kan sagtens genkende Nikolajs beskrivelse af arbejdspladsen. – I al beskedenhed synes jeg faktisk, vi har verdens bedste job. PNP er et godt eksempel på de datadrevne applikationer og værktøjer, vi udvikler, og som hjælper PostNord med at træffe bedre beslutninger – til glæde P E O P L E BY P O ST N O R D

både for os selv og for kunderne. Det giver bare god mening, og det er vigtigt for trivslen på jobbet. TEAMET MED SIDSEL, Nikolaj, Jesper Sangill og Jakub Kisel har flere gange oplevet at blive klappet ud af møder med andre enheder i PostNord – af lutter begejstring over de løsninger, de har udviklet. – Det har Nikolaj også en stor del af æren for. Han er ikke bare teknisk dygtig, han er også god til at forklare, hvad det er vi laver, så alle forstår. Jeg er i gang med at ansætte to nye medarbejdere til vores afdeling. Kravene er høje, men hvis de har en profil, der minder om Nikolajs, så vil jeg være godt tilfreds. 21

P E O P L E BY P O ST N O R D

Fokus: I skyggen af corona

Å R E T, D E R NÆSTEN FORSVANDT Når verden holder vejret, kører den blå maskine videre. I foråret 2020 trak PostNord-medarbejderne i arbejdstøjet og ydede en helt unik indsats. ”Alle var drevet af at gøre en god gerning.” Tekst: Malin Dahlberg, Robert Långström, Dan Nilsson, Michael Kirkeby og Maiju Karhunen Foto: Christian Gustavsson og Anders Deros

Nogle AF VORES INDSATSER >>> P E O P L E BY P O ST N O R D

KAPITEL 1:

”Kør værnemidler ud til 49 kommuner – i aften!” BESKEDEN KOM VED tretiden skærtorsdag. Bengt Andersson, chauffør i PostNord Bud, havde netop leveret kørestole og rollatorer til plejesektoren i Borås, da den håndholdte computer bippede. Han forstod straks, at det var noget ud over det sædvanlige. Der var ikke andet at gøre end at ringe hjem til konen Anne i Ulricehamn og fortælle, at han ville komme sent hjem til påske. Bestillingen: Afhente en stor leverance af værnemidler og køre den ud til 49 forskellige kommuner. Helst samme aften. Nu gjaldt det om hurtigst muligt at komme af sted til det depot i Skövde, hvor Västra Götaland-regionen opbevarer udstyr og lægemidler. Bengt satte sig bag rattet i sin Fiat Doblo. En time senere kørte han ind på depotet, læssede bilen fuld af kasser og forlod parkeringspladsen. DET ER IKKE USÆDVANLIGT, at Bengt modtager akutte bestillinger fra Västra Götaland-regionen. 95 pct. af hans arbejde består faktisk af kørsler for regionen. Efter at have gennemført en uddannelse for at kunne opfylde sundhedssektorens høje krav leverer han regelmæssigt både lægemidler, patienthjælpemidler, organer og prøver – i de fleste tilfælde under ekstremt tidspres. En levering kan betyde liv eller død. Bengt var heller ikke uvant med kørsler i forbindelse med Coronapandemien. Den seneste tid havde han kørt mange og lange ture med Covid-19-prøver primært mellem især Sahlgrenska Universitetshospital i Göteborg og sit eget område i Västergötland.

– Da virusudbruddet kom, var jeg straks klar over, at vi ville få meget at lave. Der har været leveringer til laboratorierne kl. 6 hver morgen. Jeg har endda flere gange kørt op til Smittskyddsinstitutet i Solna, fortæller Bengt og tilføjer, at lange køreture på over 400 km hver vej pludselig kan dukke op døgnet rundt. Det, der gjorde opgaven usædvanlig denne gang, var, at den krævede en hel del koordinering fra hans side. I alt syv chauffører var involveret i opgaven. Leveringerne foregik sent om aftenen, og rådhusene var lukket i påsken. – Jo, det krævede en del ekstra arbejde. Der var jo lukket på alle adresserne på listen. Vi blev nødt til at ringe til kontaktpersoner alle steder for at få at vide, hvor de ville have kasserne stillet i stedet. – Det hele gik heldigvis som smurt. Der var vagthavende på Skövde-depotet, vi kunne ringe til, hvis vi skulle støde på problemer, men vi behøvede kun kontakte dem én gang på grund af en forkert adresse. BENGT KØRTE EFFEKTIVT og målbevidst fra kommune til kommune, i en lige linje mellem Bollebygd og Ulricehamn og i de omkringliggende områder. Til sidst havde han selv foretaget op mod 20 leveringer. Inden midnat havde alle 49 kommuner fået deres visirer, og syv chauffører kunne vende hjem – tilfredse med en ekstraordinær indsats. – Jeg synes, mit job er meget givende. Det er stimulerende og afvekslende. Vi hjælper folk på mange måder. Det føles, som om vi gør en samfundsnyttig indsats, siger Bengt.

P E O P L E BY P O ST N O R D

FOTO: ANDERS DEROS

KAPITEL 2:

”Vi fik hurtigt styr på situationen”

– Da virusudbruddet kom, var jeg straks klar over, at vi ville få meget at lave, siger Bengt Andersson, der er chauffør.

P E O P L E BY P O ST N O R D

DET VAR ONSDAG 26. februar. Koncernens af de virksomheder, der betragtes som sikkerhedschef Alexander Wallsten var samfundsbærende. Det kan dreje sig om bekymret. I Sverige var der vinterferie, og livsvigtig levering af medicin, madudbringmange svenske familier var taget på ferie til ning og levering af vigtig information til Italien og de tyske alper. Samtidig rapportereborgerne. Hvis PostNords blå lastbiler holder de den svenske sundhedsstyrelse om nye op med at køre, stopper samfundet også. tilfælde af Corona i Sverige. Derfor har PostNord en krisestyringsorganiAlexander sendte samme dag en e-mail til sation, der skal sikre, at arbejdet fortsætter, Annemarie Gardshol, PostNords uanset hvad der sker. Visse kriterier administrerende direktør, om, at skal dog være opfyldt, før den organisationen var nødt til at aktiveres. Der er tale om en krise, når forberede sig, hvis virusset for alvor organisationens fysiske eksistens, slog til i Norden. Der forelå ikke image, medarbejdernes sikkerhed eller nogen færdig pandemiplan på grundlæggende forretningsmulighekoncernniveau som den, Posten i der er truet, og de eksisterende Sverige udarbejdede i 2008 i kompetencer og ressourcer ikke er forbindelse med fugleinfluenzaen tilstrækkelige til at håndtere situatioAnnemarie og H5N1-virusset. Det handlede i nen uden omfattende skade. Gardshol. stedet om at begynde at identificere – Der indtræffer hændelser hver trigger points og actions, dvs. "hvis A dag, men det er meget sjældent, at der opstår indtræffer, skal X gøres og kommunikeres. kriser, konstaterer Alexander. Hvis B rapporteres, skal Y gøres og kommunikeres." I EN KRISESITUATION overtager en række – Vi kunne se, at der kunne opstå kriseudvalg styringen. Udvalgene består af problemer, hvis folk kom tilbage fra ferie og særligt udvalgte og uddannede medarbejdevar smittede. Ledelsen tog en hurtig re i alle lande. Tommelfingerreglen er, at man beslutning om, at alle, der havde været i hellere må aktivere krisestyring for tidligt end udlandet, skulle blive hjemme i karantæne. for sent. Vi lagde planer for, hvem der kunne arbejde – Det er udvalgenes opgave at håndtere hjemme, og hvilke nøglepersoner der om krisen. De skal indhente oplysninger, tage nødvendigt ville kunne overtage hinandens forholdsregler, koordinere, træffe beslutninopgaver. En af grundene til, at PostNord ger, kommunikere – og på den måde gøre indtil videre har klaret Coronapandemien det muligt for andre at fortsætte med at godt, er at vi fik styr på situationen så hurtigt, drive den normale virksomhed. De er siger Alexander. uddannet til at håndtere alle former for PostNord er som Nordens største kriser, bl.a. ulykker, store brande eller leverandør af varer, gods, post og pakker en massetab af personale.

POSTNORDS krisestyringsorganisation gennemfører regelmæssigt uddannelser og øvelser for at sikre, at beredskabet hele tiden er i top. I oktober 2018 blev der gennemført en stor kriseøvelse. Den svenske post- og telestyrelse og de svenske beredskabsmyndigheder (MSB) var indbudt som observatører. Scenariet, som det tog måneder at forberede, udviklede sig dag for dag, og ingen af deltagerne vidste, hvad der ville ske. Det hele begyndte med, at PostNord IT opdagede afvigelser i produktionssystemerne. Pludselig mistede man kontrollen. Skadelig kode blev spredt til over 1 mio. svenske borgere. Medierne gik i selvsving, og PostNord fik skylden. Men så kom det frem, at lignende hændelser havde fundet sted hos andre samfundsvigtige aktører i Sverige og Europa. Det viste sig, at et land i nærområdet stod bag angrebene, og mediernes fokus skiftede derefter fra PostNord til nationen og EU. – Formålet med øvelsen var at stressteste organisationen for at se, hvordan vi ville håndtere en driftsafbrydelse i den størrelsesorden. Hændelsesforløbet var meget realistisk, og PostNord fik både opmærksom-

hed og ros for øvelsen og scenariet. Vi holdt f.eks. daglige pressekonferencer med journalister, fotografer og tv-hold, så det blev så realistisk som muligt for alle deltagerne, fortæller Alexander. CORONAPANDEMIEN er en af de største kriser, PostNord har stået over for i de seneste år, men ifølge Alexander har den en lidt anderledes karakter. – Vi er vant til at håndtere kriser, som har høj intensitet i en kort periode, og som rammer dele af vores organisation. Ikke hele organisationen samtidig. – Pandemien har lav intensitet og er en langvarig krise, der kræver udholdenhed, tålmodighed og planlægning på en måde, som jeg tror har været ny for mange virksomheder. Jeg synes, vi har håndteret det rigtig godt. Vi forstod hurtigt, hvad der var på vej, og handlede straks for at sikre leveringerne og ikke bare reducere smittespredningen, men også mindske bekymring og uvidenhed i forbindelse med situationen. Jeg tror, det har været afgørende, at vi har finpudset vores krisestyringsorganisation i så lang tid.

Krisehåndtering i fem trin: 1

Det er bedre at aktivere krisestyrings organisationen for tidligt end for sent.

Sørg for at have et godt situationsbillede baseret på fakta.

Identificér risici, vurdér konsekvenser.

Gennemfør tiltag, og følg op.

Kommunikér! Med kunder, medarbejdere og befolkningen.

"Jeg synes, vi har håndteret det rigtig godt," siger Alexander Wallsten. FOTO: KRISTINA SAHLÉN

KAPITEL 3:

Coronaforårets finske hverdagshelte FOR POSTNORD FINLAND

resulterede virusforåret i flere opgaver inden for sundhedssektoren. PostNords medarbejdere har f.eks. transporteret Coronaprøver rundt i Finland. En af dem er Kirsi Ylänne. – I begyndelsen spekulerede jeg på, om jeg kunne blive smittet af prøverne. Frygten var naturligvis helt ubegrundet, fordi alle kasserne var grundigt forseglede, og desuden var jeg omhyggelig med håndhygiejnen og sørgede for, at bilen var ren, siger Kirsi. Hun vasker stadig hænder så ofte som muligt, har altid håndsprit

med og desinficerer altid bilen efter et terminalbesøg. – Jeg tror, at den slags særlige hygiejnetiltag er meget vigtige og håber, at man fortsætter på samme måde også efter Corona. God hygiejne skader aldrig. Kirsi har kørt for PostNord siden sommeren 2019, og hun har også tidligere erfaringer med levering inden for sundhedssektoren. Hun kan godt lide, at arbejdet er alsidigt. – Jeg er glad for mit job, selv om jeg ofte er nødt til at stå op før kl. 3 om natten. Det føles godt at udføre et arbejde, der er så vigtigt.

"Det er meget vigtigt at satse på hygiejne," synes Kirsi Ylänne. FOTO: PRIVAT

P E O P L E BY P O ST N O R D

KAPITEL 4:

Lige så enkel som genial 11. MARTS glippede et rekordhøjt antal

TV-seere i Danmark en ekstra gang med øjnene. Det var den dag, statsminister Mette Frederiksen annoncerede lukningen af det halve Danmark for at bremse spredningen af Coronavirus. Hun begyndte med de nu berømte ord: "Det, jeg vil sige i aften, får store konsekvenser for alle danskere." Men enkelte fulgte ikke med. I Aalborg lå Susanne Jellesen trygt og puttede sine små børn på to og tre år. – Jeg kom først ud af soveværelset en times tid senere, så jeg har sikkert været en af de sidste, som opdagede, at landet var lukket ned. Der lå en sms fra min mor på mobilen: Havde jeg set TV – og skulle jeg på job i PostNord næste dag? På distributionshubben i Aalborg, hvor Susanne har været ansat i 16 år, kommer der normalt mange pakker fra Kina. Nu opstod der en masse spørgsmål. Kunne Coronavirus overleve inde i pakkerne? Hvordan kunne man undgå at blive smittet af kollegerne –

eller af alle kunderne, som skal kvittere for modtagelsen af pakker? – Der var mange spørgsmål de første dage, og stemningen var lidt speciel. Jeg synes faktisk, at de fleste kolleger tog de nye udfordringer i stiv arm. Og aldrig har vi haft så rene hænder på jobbet, siger Susanne og griner.

beholde den praksis, siger Susanne. Ideen til den nye kvitteringsmetode opstod i den anden ende af landet. I Lyngby nord for København sad Lene Reipuert også foran TV'et 11. marts. Som COO hos PostNord i Danmark er det Lenes ansvar at sikre, at pakkedistributionen fungerer. Posten skal ud, det er vigtig infrastruktur, selv under pandemier. DER GIK HELLER ikke mange dage, Tidligt næste morgen var der før der kom afklaring på spørgsmålet møde i den såkaldte coronagruppe, om at undgå fysisk kontakt med som koordinerede indsatsen på kunderne, når der skulle kvitteres for Lene Reipuert. tværs af alle enheder i PostNord modtagelsen af pakker. Danmark. Og igen kl. 10.00 havde – Løsningen er lige så enkel, som den er Lene møde i sit eget ledelsesteam. genial: Jeg lægger pakken og træder et skridt – Spørgsmålet om at undgå smitte, når vi tilbage. Derpå træder kunden et skridt frem afleverer pakker, kom hurtigt op. I en slags og sætter sin underskrift på pakken med sin fælles pingpong fandt vi på, at kunden egen kuglepen – lige over stregkoden – og kunne kvittere for værdipakker ved at træder et skridt tilbage. Så træder jeg igen et underskrive på selve pakken i stedet for på skridt frem og fotograferer underskrift og håndscanneren. Vi er glade for løsningen og stregkode med min hånd- scanner – og så har ikke tænkt os at afskaffe den foreløbig, er det klaret. For min skyld må vi gerne siger Lene.

FOTO: MICHAEL BO RASMUSSEN / BAGHUSET

”Jeg synes faktisk, at de fleste kolleger tog de nye udfordringer i stiv arm.” Susanne Jellesen

Fokus: I skyggen af corona >>> P E O P L E BY P O ST N O R D

KAPITEL 5:

Tidoblede aktiviteterne på rekordtid I ET CORONANEDLUKKET Norge med lukkede skoler og hundredtusindvis af medarbejdere, der arbejdede hjemmefra, steg behovet for levering til døren i dagtimerne hurtigt. PostNord besluttede at imødekomme behovene ved at skabe fuld kapacitet og lægge en offensiv strategi. Kapaciteten til levering til døren blev næsten tidoblet. Det skete ved, at chauffører, der normalt kun leverede til butikker, også medbragte forsendelser til private. – Det handlede om at læsse bilerne tidligere, så de også kunne levere pakker til private i kontortiden. Og det fungerede, konstaterer Ann-Kristin Wik, trafikleder i PostNord i Mo i Rana. Lige da myndighederne lukkede store dele af samfundet ned, var PostNord i Norge i færd med at planlægge en eventuel

reduktion af antallet af biler. – Men vi opdagede hurtigt, at udviklingen gik i den modsatte retning. Presset på levering til døren og MyPack blev så intensivt, at vi blev nødt til at indkalde en ekstra bil for at kunne holde trit med de store mængder gods, der skulle ud.

ville ramme mange af dem, og dermed også os, men det skete ikke. Snarere tværtimod. I den mest intensive Corona periode var der ikke en eneste bil, der ikke havde pakker med til privatpersoner, fortæller Ann-Kristin. Hun har arbejdet som trafikleder i Mo i Rana siden juli 2019. På en MO I RANA LIGGER 25 km syd for typisk stressende hverdag styrer polarcirklen, syv timers kørsel nord hun ca. 15 biler i trafikken. for Trondheim, i et levende – Lige da jeg var begyndt, havde Ann-Kristin Wik. industrimiljø. PostNords terminal vi en ny vognmand med flere nye med syv medarbejdere ligger i Mo chauffører, som skulle ind i rutinerne. Så der erhvervspark. Dér ligger også mere end var tryk på de første uger. Da vinteren kom, 100 andre virksomheder med over 2.300 blev E6 over Saltfjellet lukket flere gange på ansatte, hvoraf de fleste er beskæftiget grund af snevejr, og i marts kom Corona med industriproduktion. krisen ... Så det har bestemt ikke været – Jeg var bekymret for, at nedlukningen kedeligt.

P E O P L E BY P O ST N O R D

"Jeg har aldrig før lavet noget så hurtigt i så stor skala," siger Niclas Lövgren. FOTO: CHRISTIAN GUSTAVSSON

KAPITEL 6:

”Vi følte, at her kunne vi hjælpe” – BEHOVET VAR AKUT. Ordrerne strømmede

ind! Jeg har aldrig før lavet noget så hurtigt i så stor skala. Niclas Lövgren, kundeudvikler i PostNord Strålfors 3D Solutions i Rosersberg, fortæller om dengang, han og hans kolleger i løbet af få uger producerede 36.000 beskyttelsesvisirer til sundhedssektoren. Hvordan de i løbet af tre dage omstillede den sædvanlige produktion og skabte en helt ny leveringskæde og produktionslinje. Selv om han beskriver en helt unik indsats, lyder det næsten, som om det bare var et helt almindeligt job. Måske er det en egenskab, der er nødvendig for at gennemføre et projekt som dette. En slags ro, der forvandler det ekstraordinære til noget normalt. – Vi følte, at her kunne vi hjælpe. Det gjorde det nemt at komme ind i weekenden, have længere arbejdsdage og holde kortere

P E O P L E BY P O ST N O R D

De 3D-printede 36.000 beskyttelsesvisirer til sundhedssektoren på bare et par uger. frokostpauser. Det er ikke så sjovt at stå og sandblæse dele igen og igen, men alle følte det drive, der ligger i at gøre en god gerning, siger Niclas. SÅ HVAD LAVEDE de i Rosersberg, lige nord for Stockholm, i februar 2020? Da pandemien nåede Italien, begyndte man at 3D-printe

respiratorventiler i landet. Det hørte Tomas Lundström, Head of 3D i PostNord Strålfors, og han begyndte straks at undersøge, om man kunne gøre noget lignende i Sverige. Teamet i Rosersberg kontaktede sundhedssektoren. "Hvad har I brug for?" lød spørgsmålet, og svaret var "temmelig meget og gerne hurtigt." – Vi sagde, at vi kunne hjælpe med forskellige former for værnemidler. Vi kunne endda 3D-printe bærbare respiratorer med tegninger, vi havde fået fra Spanien. Men det satte nye myndighedsregler for indkøb under Coronapandemien en stopper for. Vi fik ikke rigtig noget svar. Så spurgte vi i stedet vores kunder direkte og gik ligesom ad bagvejen, siger Tomas og fortsætter: – Vi henvendte os til ældreplejen, private og kommunale aktører. Det var PostNords sælgere, der tog kontakt, fordi vi i Strålfors ikke

Se Niclas printe i 3D Følg os på Instagram #peoplebypostnord

"Vi kan producere stort set alt, hvis vi bare har en digital fil. Men den enorme efterspørgsel betød, at vi var nødt til at omstille produktionen," siger Niclas Lövgren.

havde dem som 3D-kunder. Behovet var enormt. De havde ingenting. De reagerede straks, da vi kontaktede dem. Vi kunne begynde samme dag. Endelig fik vi mulighed for at hjælpe! DE SVENSKE regler for hospitalsudstyr betød, at der kun kom ordrer på beskyttelsesvisirer. Branchekolleger i 3D-virksomheden Prototal delte tegningerne til et visir, der tidligere var blevet brugt i sundhedssektoren. Det var en 3D-printet holder med et gennemsigtigt overheadark foran ansigtet. Materialet var den biokompatible nylonplast Pa12, der kan steriliseres. Der kom en bestilling på 7.600 holdere og 36.000 visirer. Leveringsdato – helst i går. – Jeg fik ansvaret for 3D-produktionen med et team, hvor vi hjalp hinanden. Vi kan producere stort set alt, hvis vi bare har en digital fil. Men den enorme efterspørgsel betød, at vi var nødt til at omstille produktionen, siger Niclas Lövgren. SÅ KOM DET NÆSTE problem. Niclas og hans kolleger havde efterlyst overheadark i PostNord og fået en enorm respons. Alle lige fra praktikanter til administrerende direktører havde gennemsøgt kontorer, lagre og deres

ikke sende til Sverige på grund af pandemien, men leverede det hele til PostNords lokaler i Danmark, som derefter kunne transportere det til Rosersberg. Der havde Niclas Lövgren og hans kolleger opbygget en produktionslinje med stationer. Hele PostNord Strålfors hjalp til på skift. Et Strålfors-trykkeri i Tandsbyn genbrugte en gammel maskine til at stanse hullerne i overheadarkene. – Alle var ekstremt hurtige til at etablere en helt ny kæde for at få det til at fungere. Fra ingenting til produktion i fuld skala på 2-3 dage. Salgsteamet under ledelse af Anders Trawén tog sig af al kundekontakt og opfølgning, så vi kunne fokusere på produktionen. Det var helt fantastisk gjort af vores kolleger, konstaterer Niclas. Niclas Lövgren, kundeudvikler i PostNord Strålfors 3D Solutions. egne hjem. De havde sendt over 6.000 ark med posten til Rosersberg, mange med små opmuntrende sedler i pakkerne. Men der skulle bruges 30.000 ark i en vis kvalitet, og der var ikke flere. I hele Sverige. Så trådte kolleger i Danmark til og fandt en dansk leverandør. Leverandøren kunne

Teamet bag indsatsen Thomas Reinelöv, Anders Trawén, Pontus Gellerbrink, Mathias Filipsson, Arto Kuorilehto, Jimmy Ohlsson, Hossein Arkan, Henok Kiros, Diana Hjelte, Derin Sarwat, Bekir Aslan og Anne-Marie Andersson.

P E O P L E BY P O ST N O R D

Guiden

P ET S BY P O ST N O R D Dyr er en stor del af vores liv. I PostNord kan de også være en stor del af jobbet.

32 37

Hundredvis af fårekyllinger på terminalgulvet, svinesæd og hunde, der finder narkotika.

Per Jostein trådte på bremsen, stoppede og reddede en kalvs liv.

34 38

Harry er kontorets mest populære kollega. Måske på grund af de ekstremt søde øjne?

Chaufføren og rytteren Camillas liv har været præget af dyr. Det har lært hende aldrig at give op.

Prins Harry!

P E O P L E BY P O ST N O R D

Pets by PostNord

FOTO: KRISTINA SAHLÉN

”Jeg er kommet for at sabotere din arbejdsdag”

3 PAKKER, SOM THERESE ALDRIG GLEMMER

Bo Andersson.

1. Levende insekter. "Jeg er stødt på en masse dyr. Engang var der en pakke, der revnede, og hundredvis af levende fårekyllinger myldrede ud. Der var ikke andet at gøre end at feje og feje. Jeg kunne jo ikke bare fange dem allesammen." 2. Død kat. "Jeg stak engang hånden ned i en pakke, der skulle repareres. Sikke en tung bamse, tænkte jeg og løftede den op. Det viste sig at være en død kat." 3. Ti pakker med sæler. "Hvad er det, der løber ud, tænkte jeg, og opdagede både blod og vand fra en halv snes pakker, der viste sig at indeholde forskellige kropsdele og indvolde fra sæler, der sandsynligvis havde været frosset, før de blev pakket."

OM ORNESÆD OG EN JUBLENDE GLAD SVENSK LANDMAND

Fortalt af Therese Eriksson, Segeltorps pakketerminal i Stockholm, Sverige. FOTO: SARA HESSEL

Therese Eriksson.

Toldvæsenets hunde arbejder med snuden dybt begravet i pakkeburene på Arlanda-brevterminalen i Stockholm. Målet er at finde ting, man ikke må sende med posten. Hundene er trænet til at finde kokain, heroin, amfetamin og cannabis, men også ammunition og våben, som smugles ind fra udlandet. Hundene går hver dag deres runde midt imellem PostNords medarbejdere for at opdage mistænkelige pakker med deres følsomme lugtesans. Hunde har 220 mio. lugteceller, mens mennesker kun har 5 mio. Der findes ikke

noget teknisk udstyr, der er lige så følsomt som hundens næse. Når en af dem får færten af noget, giver hundeføreren den et signal om at hoppe ind i buret. Hunden søger et stykke tid, og når den rigtige pakke er fundet, frysemarkerer den ved at stå helt stille vendt mod pakken. Forsendelsen bliver taget fra til yderligere inspektion af toldpersonalet, og for hunden venter den eftertragtede belønning – en bold eller noget andet legetøj at tygge på. Det, vi mennesker tager så alvorligt, er nemlig en leg for vores firbenede venner.

finde landmanden Jonsson, men fik en genial idé. Da jeg ankom, tog jeg ind på den lokale BP-tankstation. Der stod en ung fyr, der selvfølgelig vidste alt om, hvor Jonsson boede. Problemet var bare, at jeg ikke forstod et ord af hans vejbeskrivelse! Jeg kunne ikke engang høre forskel på 'venstre' og 'højre', så jeg var nødt til at få ham til at gentage på engelsk. Da jeg ankom, var det Nordeuropas lykkeligste landmand, der tog imod mig. Glæden ville ingen ende tage! Han tog pakken og småløb ind i svinestien, nu handlede det om minutter! Hans kone lavede kaffe og smurte boller med ost til mig, inden jeg kørte tilbage. Det var en meget lang arbejdsdag, men det var det hele værd!" Fortalt af Bo Andersson, Årsta brevterminal, Sverige FOTO: RASMUS FORSGREN

MED HUNDEN SOM KOLLEGA

"Denne historie er fra engang i 1970'erne i Västerås. Jeg kom ned til postkontoret kl. 5 om morgenen. Vores ejendomsfunktionær, Knutte hed han, havde fundet en glemt flamingokasse med ornesæd. Den skulle ned til Skåne, og kunden havde betalt for både ilpost og ekspreslevering, så det hastede. Formanden sagde: 'Bosse, tag Volvoen, det er den hurtigste, og kør! Du må ikke holde pause, før pakken er leveret.' Der var ikke andet at gøre end at hoppe ind i bilen og styrte af sted til storstaden Höör. På vejen begyndte jeg at tænke over, hvordan jeg skulle

P E O P L E BY P O ST N O R D

Bag kulisserne me

d Theo.

De syv vinderhunde blev fotograferet af Karsten Bidstrup, der var hyret specifikt til opgaven. Fotografierne blev derefter bearbejdet og omsat til frimærker af Ella Clausen, grafisk designer hos PostNord Frimærker.

EN DANSK KÆMPE SUCCES DET VAR HELT klart noget nyt for schæferen Theo. Masser af lamper og spots lige op i snuden og en entusiastisk fotograf, som forsøgte at finde den bedste vinkel. Men med lidt overtalelse fra en erfaren "hundehvisker" lykkedes det at få skabt en serie karakterfulde portrætter af Theo, Audi, Mille, Chivas, Pila, Gaia og Blida. De hunde, som i frimærkeform skulle vise sig at blive en kæmpe succes. Ikke alene blev der skrevet historie, da Min hund på frimærke blev valgt som frimærketema i 2019. Serien på 2 mio. enkeltstyk blev også udsolgt på rekordtid. Og så var det første gang, at danskerne blev direkte involveret via sociale medier i en konkurrence om, hvad der skal på frimærkerne. – Vi fik billeder af langt flere end 5.000 hunde – og blandt dem skulle vi finde frem til de fem, vi ville portrættere. Det var ikke nogen nem opgave, men vi havde god hjælp fra kompetente og engagerede folk fra Dansk Kennel Klub, fortæller Pia Slot Smedegaard, der som projektleder i den danske afdeling af PostNord Frimærker var ansvarlig for kampagnen. POSTNORD OPFORDREDE i foråret 2019 danske hundeejere til at deltage i konkurrencen om at få sin hund portrætteret som frimærke. Opfordringen skete via opslag og videoer på Facebook og Instagram. Og den blev modtaget med entusiasme. Man havde håbet på 3.000 henvendelser, men fik tæt på det dobbelte.

P E O P L E BY P O ST N O R D

Pia Slot Smedegaard og Ella Clausen Job i PostNord: Pia er projektleder, og Ella er grafisk designer i PostNord Frimærker i Danmark. Nærmeste kolleger: "Vi er hinandens nærmeste kolleger – sammen med Martin Pingel, som er frimærkechef."

– Hunden betyder jo rigtig meget for mange af os. Den er en god og trofast ven, den er der hele tiden for dig – og den er altid glad for at se dig, når du kommer hjem. Og så kan man foretage sig mange ting sammen med sin hund. Man kan gå ture, gå på jagt, eller man kan deltage i udstillinger med den, siger Pia Slot Smedegaard, der selv har en engelsk cockerspaniel og ikke er overrasket over, at mange hundeejere gerne vil have deres hund foreviget på et frimærke.

UDOVER AT VÆRE trofaste familiehunde skulle hundene, som blev udvalgt til serien, også have nogle specifikke evner og karaktertræk – eller en særlig historie. Og at få dette ned på et frimærke blev en udfordring i sig selv. – Det vigtigste for mig var at få den enkelte hunds karaktertræk frem. Politihunden Theo, der løfter ørerne og signalerer årvågenhed. Jagthunden Audi, der vejrer opad og signalerer god lugtesans. Familiehunden Mille, der har taget moderløse kattekillinger til sig og ved en let vippen med hovedet signalerer omsorg. – Det handler om at få skrællet ind til benet og få fortalt historien om hunden visuelt, forklarer Ella Clausen, der som grafisk designer hos PostNord Frimærker har omsat fotooptagelserne til udtryksfulde frimærker. DET ER FØRSTE gang, PostNord Frimærkers danske afdeling inddrager befolkningen i valg af motiv for frimærker. Det er tidligere sket i Sverige i konkurrencen #mittfrimärke, men efter den danske succes, er det også gået op for svenskerne, at der skal hunde til, hvis man virkelig vil engagere befolkningen. 30.000 svenske hundeejere indsendte deres bidrag i foråret, og i august 2020 blev der udgivet et frimærkehæfte med hundene Håkan, Olsson, Woody, Fanny, Athos og Ailo. Og de blev lige så populære i Sverige som deres firbenede modstykker i Danmark. MARIE-LOUISE ARNFAST

"Hvad skal al den ståhej til for? Kan en hund nu ikke få lov at arbejde i fred?"

Jussi Wahlberg Job i PostNord: Kunderelationschef i Tammerfors, Finland. Nærmeste kolleger: "Hele kontoret, men Harry arbejder måske lidt mere sammen med Emilia Mannari, Krista Yliruusi og Sanna Mäki."

P E O P L E BY P O ST N O R D

Guiden

EN LODDEN FAVORIT Jussi Wahlberg stod for en af kontorets bedste rekrutteringer. En kollega, ingen kan få øjnene fra. TEKST: MAIJU KARHUNEN FOTO: BENJAMIN SUOMELA

Harry har arbejdet på PostNords kontor i Tammerfors i et år. Han er ansat i en skræddersyet HR-stilling og går rundt mellem medarbejderne, som han observerer med et fokuseret sort blik. Hvis han kan lide det, han ser – og det kan han som regel – hopper han gerne op på skødet. Resten af tiden tænker han mest på mad. Harry er trods sin usædvanlige opgave og adfærd elsket af medarbejderne. Det er måske ikke så mærkeligt, når man er en amerikansk

P E O P L E BY P O ST N O R D

cockerspaniel og sødere end et helt vognlæs sirup. "Det var kærlighed ved første blik, da jeg så Harry," fortæller ejeren Jussi Wahlberg, der arbejder som erhvervskunderelationschef på PostNord Finlands kontor i Tammerfors. JUSSI SØGTE ARBEJDE i PostNord Finland, da han boede i København. Han havde fået et godt indtryk af virksomheden. Da han skulle flytte til Tammerfors, valgte han en bolig, hvor han kunne holde hund. – Jeg har tidligere haft en dværgschnauzer og en miniaturegravhund. Men jeg har længe været

Harry inspicerer arbejdsmiljøet på kontoret sammen med Jussi Wahlberg og Emilia Mannari.

uden hund, fordi jeg boede halvandet år i København og ikke ville have hund i den travle by, siger han og fortsætter: – Jeg kommer rigtig meget i naturparker og skove. Jeg ville have en hund, som jeg kan tage med alle steder. Det var også et vigtigt kriterium, at hunden skulle være selskabelig, fordi jeg tit er sammen med mine venner. DA JUSSI HENTEDE Harry fra kennelen i Kajaani – seks timers kørsel fra huset i Tammerfors – tog han en ven med, hvis Harry nu skulle blive nervøs på hjemturen. Men den lodne lille hvalp faldt i søvn på bagsædet, så snart motoren startede. – Jeg tror, det var gensidig kærlighed ved første blik, fordi Harry tydeligvis følte sig hjemme og sov det meste af køreturen. Alt er gået glat, siden vi mødtes, siger Jussi og ser på Harry, der ligger ved siden af ham. Når Harry holder fri fra kontoret, ser kollegerne skuffet på Jussi og spørger, hvor han er. Han er simpelthen blevet en del af det sammentømrede team på 11 medarbej-

Mere Harry? Følg Harry på Instagram: @harrytheamericancockerspaniel

dere, der arbejder med salg og produktion. Jussi fortæller, at han spurgte, om en hund ville være velkommen på kontoret, inden han fik Harry. – Jeg er glad for, at mine kolleger og i det hele taget befolkningen i Tammerfors har så positiv en holdning til hunde. FOLK I TAMMERFORS ved, hvad de gør. Der er faktisk mange fordele ved at have en hund på kontoret. Undersøgelser viser, at en hund på arbejdspladsen gør, at medarbejderne skændes og stresser mindre. En hund minder os om at fokusere på og nyde de små ting i

(arbejds)livet. Du har måske en konflikt med din kollega, men så hopper hendes pekingeser op på dit skød og slikker din hånd. Så er det svært at blive ved med at være vred. Vi skal ganske enkelt være mere som hunden og ikke lade os gå på af konflikter. Jussi har bemærket, at det er rigtigt. – Min livskvalitet er steget enormt, siden jeg fik Harry. Jeg bor alene, men nu, hvor jeg har Harry, føler jeg mig aldrig ensom. I Coronaperioden hjalp Harry mig også med at holde fast i døgnrytmen, og det ville nok ikke være gået så godt ellers, siger Jussi og går sammen med sin næsten royale hund mod klipperne, hvor de ofte står sammen og ser ud over byen. Royal? Jo, ser du, Harry fik sit navn, fordi Englands prins Harry tiltrak sig stor opmærksomhed i begyndelsen af 2020, da prinsen og hertuginde Meghans flytning til USA var på tapetet. Harry føltes som det rigtige navn til en amerikansk cockerspaniel. – Harry forlod det engelske hof, men jeg fik hunden Harry, siger Jussi og klapper den blanke pels.

P E O P L E BY P O ST N O R D

ET LIVSVIGTIGT STOP Per Jostein Simensen stolede på sin mavefornemmelse og reddede en nyfødt kalvs liv. 23. MARTS 2020. Per Jostein Simensens

lastbil susede af sted gennem en regnfuld skærgårdsnat, da han så noget ud ad øjenkrogen. Han var i Gyl, lidt sydvest for Trondheim, og var næsten færdig med sin InNight-ekspresrute. Ingen standser bilen på grund af en lille bunke affald i vejkanten, når man har kørt den halve nat, men af en eller anden grund befandt Per Josteins fod sig pludselig på bremsen. – Jeg ved ikke, hvad det var, der fik mig til at stoppe og vende om, men min mavefornemmelse sagde mig, at der var noget galt. Så jeg bakkede for at se nærmere på, hvad der lå der i lyset fra forlygterne. – Fra førerhuset lignede det mest en lille hjort, der var blevet påkørt af en bil. Men da jeg gik derhen, så jeg, at det var en nyfødt kalv – og at den var i live. HANS RUTE MELLEM Langhus og Kristiansund byder på gode veje og en vis spænding. Per Jostein har bl.a. fjernet

væltede træer, der helt blokerede kørebanen, til store glæde for andre trafikanter. Men det her var et helt andet drama. Han forstod, at den lille stakkel ikke havde det godt på den iskolde asfalt og hentede et tæppe fra lastbilen. Kalven rørte sig ikke, da han lagde tæppet om den våde pels. – Først ringede jeg til politiet i håb om, at de kunne få fat i den nærmeste landmand. Så gik jeg hen til det første hus, jeg så, og bankede på døren. Ud kom en træt mand, der ikke selv havde dyr, men han vidste, hvem der ejede køerne. Jeg ringede og fortalte, at jeg havde fundet kalven. Landmanden, jeg lige havde vækket, troede, at kalven var blevet påkørt og lå død i vejkanten. – Det var først, da jeg sagde, at jeg kunne blive hos kalven, indtil han kom, at det gik op for ham, at den var i live. Så blev stemningen straks bedre. Efter en halv times tid kunne Per køre videre, mens landmanden kørte den våde

kalv hjem til en varm lade, hvor dens mor ventede. Uden hjælp var det gået galt for den nyfødte, der var kravlet under hegnet og var kommet væk fra sin mor i den kolde nat. PER JOSTEIN bor i Tynset, hvor han bruger sin fritid på fiskeri, friluftsliv og amerikanske veteranbiler (han har en Chevrolet C10 pickup fra 1984). Han begyndte som chauffør i PostNord i 2015 og kører den faste InNight-ekspresrute mellem Langhus og Kristiansund – 1.300 km hver dag. Per Jostein trives vældig godt som chauffør og styrer selv det meste, så længe han kan nå det hele. Når han sidder i bilen, plejer han at tale i telefon med vennerne og lytte til musik, radio eller podcasts. Dramatik er ikke noget, han ligefrem opsøger. – Men det er altid rart at kunne hjælpe, når der er brug for det, og det føles godt, når ens mavefornemmelsen viser sig at være rigtig.

GEIR ANDERS RYBAKKEN ØRSLIEN

Per Jostein delte hændelsen på Facebook og fik en enorm respons. Kort efter fortalte VG, Norges største avis, historien til hele Norge. FOTO: PRIVAT

Per Jostein Simensen Job i PostNord: Chauffør i Tynset, Norge. Nærmeste kolleger: "Jeg deler rute med Dainius Dainys. Han er utrolig effektiv og vasker bilen indvendigt hver dag, før jeg overtager den. Det er som at sætte sig ind i en ny bil! Torfinn Trondsen er også en god kollega, der altid skaber en god stemning. Og John Nyås, der leder vores afdeling i Tynset. Han er god til at holde styr på alt det, der skal gøres."

P E O P L E BY P O ST N O R D

Guiden

"MAN SKAL FALDE AF 100 GANGE" Camilla Niemanns liv med dyr har lært hende aldrig at give op. – JEG SAD HELT UDE PÅ hestens bagdel, da

den pludselig standsede og stejlede. Jeg blev sendt højt op i luften, før jeg landede på jorden. Jeg havde aldrig før oplevet at blive smidt af på den måde, og det gjorde ondt, rigtig ondt. Samtidig var det utrolig pinligt. Det skete selvfølgelig for øjnene af alle de andre unge piger på ridelejren den sommer. Camilla Niemann lærte at ride mange år før, hun tog det store kørekort og senere blev chauffør ved Terminal Taulov ved Fredericia. – Hvorfor jeg sad ude på hestens bagdel? Vi havde en øvelse, hvor vi skulle prøve at ride, mens vi sad omvendt på hesten. Træneren råbte, at jeg skulle rykke længere fremad, og jeg rykkede fremad. Træneren råbte igen, og jeg rykkede igen fremad. Nu råbte træneren meget højt, og jeg rykkede helt ud, så jeg kunne se ned på hestens hale. Og så blev jeg smidt af. Hvor dum kan man være? Træneren mente selvfølgelig, at jeg skulle rykke frem i forhold til hestens retning, ikke min egen. GENNEM ÅRENE ER der nærmest ikke tal

på, hvor mange gange hun er faldet af, er blevet bidt eller ligefrem sparket. – Min træner sagde til mig, at man ikke er en rigtig rytter, før man er faldet af 100

gange – og at jeg nu var kommet nærmere mit mål. Alle falder af, sådan er det. Men så gælder det om at forsøge at komme op igen. Med tiden er trænerens ord "op på hesten igen" blevet et motto, Camilla har støttet sig til i andre sammenhænge i sit liv. For fem år siden begyndte hun at få smerter i sit højre håndled, og i vinters blev hun opereret – men uden at smerterne helt forsvandt. – Det har betydet, at jeg ikke længere kan ride. Derfor var jeg nødt til at sælge Mani – min dejlige hoppe – i begyndelsen af 2020. Heldigvis kan jeg besøge hende en gang imellem hos hendes nye ejer. SELV OM CAMILLA ER OPVOKSET omgivet af asfalt midt i Aarhus, har hun altid været tiltrukket af dyr. Som barn drømte hun om at blive dyrepasser i Zoo og som ung gik hun på en landbrugsefterskole. Alligevel har hun nu været 3 år hos PostNord – hvorfor det?

"For mig er der stor forskel på dyr, du har et personligt forhold til, og så spisedyr."

– Det er der mange forklaringer på. Det var nærmest umuligt at få en læreplads i en dyrepark, og det koster mange penge at begynde som landmand. – I stedet blev jeg udlært som slagter – en anderledes måde at arbejde med dyr på, kan man sige. Jeg er rigtig god til at skære mørbradbøffer ud, siger Camilla med et grin. Det var i læretiden som slagter, at smerterne i hånden begyndte. Derfor tog hun det store kørekort og søgte ind hos PostNord. CAMILLAS ARBEJDSDAG BEGYNDER kl. 2 om natten og slutter kl. 10 om formiddagen. Så går turen hjem gennem det østjyske landskab til den lille by Brædstrup, hvor Camilla bor alene på en gård lidt udenfor byen sammen med sin to år gamle labrador, Dino. Eller næsten alene – for bag gården har hendes udlejer 900 søer gående i store avlsbygninger. – Søerne får 20.000 smågrise om året. Men jeg kan kun sjældent høre dem, og jeg tænker ikke specielt over det. For mig er der stor forskel på dyr, du har et personligt forhold til, som hunde og heste – og så spisedyr. Jeg elsker at spise kød og bliver aldrig veganer. Måske er det min fortid som slagter, der spiller ind.

MICHAEL KIRKEBY

P E O P L E BY P O ST N O R D

FOTO: ANDREAS BANG KIRKEGAARD

Camilla Niemann Job i PostNord: Chauffør og koordinator ved Terminal Taulov ved Fredericia. Nærmeste kolleger: Ayman Nouh, Ruben Knudsen, Tonny Rasmussen og Ibrahim Haji.

Se film og billeder Følg os på Instagram #peoplebypostnord

P E O P L E BY P O ST N O R D

Guiden

"PLUDSELIG BED DEN" FOTO: N ILS LÖFHOLM

EMMA STRÖMBERG havde kun arbejdet i PostNord i knap to år, da det skete. Som landpostbud kører hun på smalle veje i området uden for Eskilstuna, og jobbet omfatter levering af både post og pakker. – Jeg er ofte nødt til at stå ud af bilen for at kunne levere alle pakkerne, og mange husstande på min rute har hunde, der løber frem og vil hilse, siger Emma. En dag i juni sidste sommer kørte hun ind i indkørslen til et hus, hvor hun havde været mange gange. Familiens to hunde, en gravhund og et vejkryds, dukkede op og snusede til Emma, der lige var stået ud af bilen. Pludselig dukkede en tredje hund op, en jack russell, der gøede vredt. – Jeg frøs til is og blev stående ved døren ... og bang, så løb den hen og bed mig i benet. Emma løb om på den anden side af bilen, mens husejeren kom ud og fik fat i hunden. Han fortalte mig, at det var hans søns kæreste, der ejede den. Manden indrømmede, at hunden havde bidt før, men syntes ikke, det var så slemt. – Han sagde, at hunden var gammel og ikke havde så skarpe tænder. Jeg ville bare væk. Emma ringede straks til sin chef, som sendte hende til læge. Biddet var ikke farligt. Hun fik et sår og har nu et ar som minde. Men det værste er måske det, man ikke kan se. – Jeg har aldrig før været bange for hunde eller katte, men nu bliver jeg nervøs, når de løber rundt om mine ben. Hvis jeg møder en hund, tager jeg gerne en omvej. Hvad skete der med den hund, der bed? – Det ved jeg ikke rigtig. Jeg ved, at mine chefer kørte hen og talte med familien og

Emma Strömberg Job i PostNord: Landpostbud i Eskilstuna. Nærmeste kolleger: Christoffer Larsson og Patrik Lindqvist: "Vi er blevet venner på jobbet og er også sammen i fritiden."

sagde, at hunden ikke kunne blive der, men jeg har set den bagefter. Hvad vil du sige til andre hundeejere? – Jeg ville ønske, de ville holde hundene

bundet, i hvert fald når vi kommer. De ved jo nogenlunde, hvornår postbuddet dukker op. Jeg har ikke lyst til at gå rundt og være bange for dyr, men det har sat sig spor.

NÅR DYR BLIVER ET ARBEJDSMILJØPROBLEM – I SVERIGE har vi ca. 100 bl.a. skyldes, at hunden hændelser om året med dyr, og forsvarer sit territorium. ca. 80 af dem er hunderelatere– I Sverige har vi postkasserde. Tallet omfatter dog kun ne ved indgangen til grunden. indberettede arbejdsskaHvis postbuddet der og hændelser. Jeg vil nærmer sig, opfatter tro, at mørketallet er stort, hunden det som en når det drejer sig om ubuden gæst. Da jeg hunde, der skræmmer selv var postbud, plejeeller bider postbude. de jeg at brøle "SIT" til Det fortæller Stefan alle gøende hunde, og Fougt, der er sikkerhedsde fleste af dem satte Stefan Fougt. chef i PostNord Sverige. sig ned af bare Spørgsmålet er, hvorfor netop forbløffelse, siger Stefan og postbuddet er så udsat for fortsætter: hundenes vrede? Stefan tror, det – I Danmark er det anderle-

des. Der går man ofte ind i haven. Jeg ved, at mange danske postbude har haft hundegodbidder i lommen for at kunne formilde arrige hunde. MEN DE SENERE ÅRS mest alvorlige svenske dyrehændelser, som har ført til længere sygefravær, havde nu ikke noget med hunde at gøre. Engang blev et postbud angrebet af en aggressiv stormmåge, og da han forsøgte at undslippe, snublede han og beskadigede sin fod. Et andet postbud

kolliderede med en hjort, da han kørte sin rute. Er du selv blevet bidt af en hund? – Nej, ikke direkte. Det, jeg husker bedst, var, da jeg var landpostbud og skulle udbetale pension på en gård. Jeg dyttede for at få ejeren til at komme ud og begyndte at tælle pengene. Da jeg så op igen, stirrede jeg lige ind i hovedet på en irsk ulvehund, der var så stor, at den måtte bøje sig ned for at komme ind gennem vinduet i Volvoen. Da fik jeg lidt hjertebanken. Men den viste sig at være vældig rar. n

P E O P L E BY P O ST N O R D

HVAD ER NU DET?

TEKST: MALIN DAHLBERG

Hvorfor gør vi hverdagen lettere? PostNords formål er "Vi gør hverdagen lettere", men er det ikke indlysende? Skal man absolut have et formål? Det forklarer Sophia Kandell, PostNords varemærkespecialist. For det første: Hvad laver en varemærkespecialist egentlig? – Jeg arbejder med den varemærkeændring, der sker på alle de nordiske markeder lige nu. PostNord har en udfordring med hensyn til, hvordan vi bliver opfattet, især i Danmark og Sverige, og det er mit job at få forbrugerne til at elske os og i højere grad vælge os. – Det er superspændende at arbejde med et varemærke, der er så kendt, og som så mange mennesker har et følelsesmæssigt forhold til. Vi ønsker at genvinde den grundlæggende kærlighed, der er til PostNord i Danmark og Sverige, og bygge videre på den postion som udfordrer, virksomheden har i Finland og Norge. PostNord formulerede for et par år siden formålet "Vi gør hverdagen lettere". Men hvorfor skal man have et formål? – Virksomheder har altid arbejdet med forretningsideer, visioner og mål, men det bliver mere og mere almindeligt at beskrive, hvorfor man driver sin virksomhed. Hvad er det for et positivt indtryk, virksomheden skal efterlade sig? Det er det spørgsmål, formålet skal besvare. – Det er vigtigt ikke kun internt, men også eksternt. I dag er forbrugerne meget mere krævende. De vil vide, hvorfor virksomheder agerer, som de gør, og de efterspør-

P E O P L E BY P O ST N O R D

ger transparens. Det er ikke nok at alle går på arbejde hver dag. Når være drevet af profit. Virksomheman har defineret et stærkt formål, den skal stræbe efter noget så lyder det meget let og større. Man kan se, at de indlysende. varemærker, der er tydeHvordan formulerer ligt formålsdrevne, også man et formål? belønnes med succes – Det er vigtigt at få og bliver førende på input fra alle typer deres område. medarbejdere – lige fra Hvordan kan PostNords produktion til koncernlemedarbejdere bruge delse. Alle skal kunne forholde Sophia formålet? sig til formålet og bruge det i – Uanset hvad man arbejder Kandell. deres konkrete arbejdskonmed i PostNord, eller hvilket tekst. Arbejdet med at land man arbejder i, kan alle bidrage formulere et formål tager ofte flere til at gøre hverdagen lettere for måneder og involverer mange vores kunder. Det er den mindste mennesker. Ofte benytter man også fællesnævner, vi alle kan blive enige en ekstern part til at hjælpe om. Formålet giver os et større virksomheden med arbejdet. fællesskab og et fælles fokus på Hvordan kan vi holde formålet i slutkunden. live i organisationen? – Jeg synes, vi kan tage formålet – Det er et godt spørgsmål ... Det med os i vores daglige arbejde, fascinerer mig, at vores formål har uanset om vi arbejder i produktionen fået en slags naturlig grobund i eller administrationen. Det kommer virksomheden, især i produktionen. til at fungere som en ledestjerne. Det er slået an hos dem, der arbejder Er det ikke indlysende? tættest på kunder og modtagere. – Hvis det lyder indlysende, har vi – Desuden er det vigtigt, at vores gjort vores arbejde godt. Det er ofte ledere fortsætter med at tale om meget vanskeligt at formulere et formålet og forbinde det med de klart formål. For det handler ikke om, ændringer og den udvikling, vi hvordan vi kan stille vores virksomgennemfører. Jeg tror, at alle mennehed i et bedre lys, eller hvordan vi sker har brug for et hvorfor og har kan tjene flere penge. Det handler i godt af at blive mindet om, at man virkeligheden om at finde kernen i selv i det små kan have en positiv det, vi laver, og hvorfor vi indflydelse på mennesker og gør det. Grunden til, at vi samfund.

Ersin Özkan Job i PostNord: Produktionsleder i Segeltorpterminalen i Stockholm. Nærmeste kolleger: Lennart Rönnqvist, Eniz Özkan (tvillingebror), Johnny Larsson, Rolf Kjellberg, Patrik Wikström, Ilker Bircan og Yakup Cakmak.

P E O P L E BY P O ST N O R D

Lederskab

ERSIN ER Der findes mange tricks, når man vil motivere andre, men intet er så motiverende for Ersin Özkan som en skærm fuld af tal. Det er bevist med 100 procents sikkerhed. TEKST: DAN NILSSON FOTO: CHRISTIAN GUSTAVSSON

R P E O P L E BY P O ST N O R D

MYLDRETIDSTRAFIKKEN I SÖDERMALM i Stockholm var hektisk. Biler overalt. Fodgængere, som gik lige ud på gaden. Rødt lys og ensrettede gader, der føltes som en labyrint. Ersin Özkan spekulerede på, hvad han havde rodet sig ud i, mens han styrede den store PostNord-bil og samtidig holdt øje med GPS'en. Han var 19 år og egentligt uddannet til at arbejde i byggebranchen.

% Men når han var færdig med dagens arbejde, var han parat til at gøre det hele igen. Og når han havde gjort det igen, ville han køre flere ruter. Og da han havde lært alle gaderne i Södermalm at kende, ville han lære andre områder at kende. Større områder. – Efter et stykke tid føltes det så nemt, husker Ersin. Syv år senere sidder han i et roligt kontor i Segeltorp, langt væk fra den hektiske trafik i 43

”Vi stræber altid efter, at chaufførerne skal være trygge på jobbet. Når det fungerer godt, kan man opnå endnu mere.” Stockholms gader. I dag er det mest tal og statistik i computeren, der krydser hans vej. Og det elsker han lige så meget som ruterne i Södermalm. Især fordi statistikken viser, at kvaliteten for levering til døren er steget fra 85 til næsten 100 pct. på Segeltorpterminalen i hans tid som produktionsleder. – Jeg trives faktisk godt på kontoret, siger Ersin med et smil. ERSINS SMIL ER LIGE SÅ STORT, når han går ud på produktionsgulvet for at tale med en af sine 75 kolleger. Derude lytter alle til Ersin, fordi de ved, at han kender alt til deres job. Han ved, hvilke udfordringer de har – hver dag, hver time. Ligesom i Södermalm. – Vi stræber altid efter, at chaufførerne skal være trygge på jobbet. Når det fungerer godt, kan man opnå endnu mere. Jeg har givet flere chauffører et lille puf for at få dem til at blive arbejdsledere. De har klaret sig godt. For Ersin ligger det i blodet at stræbe og udvikle sig. Når han tænker tilbage, husker han en af de samtaler, som alle forældre på et tidspunkt har med deres børn om, hvilket job de skal vælge, når de bliver store. "Vælg, hvad du vil, men ikke restaurationsbranchen," sagde hans far. Ersin havde da også med sine egne øjne set, hvor hårdt hans far gennem 20 år arbejdede i restauranter. Alle de sene aftener og lange weekender. Det støjende miljø. Stressen. Hans onkler drev også restauranter, så det ville ikke have været særlig overraskende, hvis Ersin og hans tvillingebror Eniz havde valgt den samme vej. Men både Ersin og Eniz lyttede til deres far, og det førte til, at de med 44

tiden samtidig fik deres første arbejdsdag i PostNord i Segeltorp. Og den beslutning er Ersin glad for i dag. Især fordi han ikke er særlig god til at lave mad, hvis du spørger ham selv. – Jeg vil hellere spise det, min kone laver, siger han og nikker, når han tænker på, hvor godt maden dufter hjemme i lejligheden i Enskededalen. Minderne fra restauranten sidder stadig i ham. Men det er især noget andet, han har taget med sig fra tidligere generationer: viljen til at arbejde hårdt, udvikle sig og komme videre. Den drivkraft bragte Ersins farmor og farfar hele vejen fra Tyrkiet til Sverige for at arbejde i 1970'erne. Og den samme drivkraft bragte Ersins mor og far til Falun, hvor de satsede på deres egen restaurant. Det var også der, tvillingesønnerne blev født for 27 år siden, inden familien senere flyttede til Jordbro uden for Stockholm, hvor Ersin og Eniz voksede op. DER ER NOGET I TYRKIET, der ikke findes hjemme i Sverige. Udover det mest indlysende: slægten i byen Konya, hvor familien har sine rødder, og hvor Ersins kone også kommer fra. Dér findes noget, som gør Ersin varm om hjertet. – Fenerbahce, siger han.

Undskyld?

– F-e-n-e-r-b-a-h-c-e, staver Ersin så tydeligt, han kan, mens han læner sig ind over skrivebordet. TYDELIGERE KAN DET IKKE SIGES. Ersin går aldrig glip af en kamp med sit yndlingshold Fenerbahce, som ligger i den øverste P E O P L E BY P O ST N O R D

R KO L L E

R KO L L E G

P E O P L E BY P O ST N O R D

Tvillingebrødrene Ersin og Eniz Özkan i terminalen i Segeltorp i Stockholm.

? | H VA D

E ? | H VA D

"Det er rart at arbejde sammen med sin tvillingebror. Han er sådan en, man kan tale med om alt. Vi bor jo hvert sit sted og er begge gift, så jobbet giver os mulighed for at være mere sammen. Vi har haft mange job, der lignede hinanden, og faktisk også de samme arbejdspladser. Min bror yder virkelig en stor indsats på jobbet. Også i fritiden ligner vi hinanden ret meget. Han er både rar og sjov. Man griner meget sammen med ham. Han er jo min tvillingebror." ENIZ ÖZKAN, ARBEJDSLEDER I SEGELTORPTERMINALEN I STOCKHOLM

"Alle har et personligt ansvar. Det handler ikke bare om at laste og køre," siger Ersin, der følger sine chauffører digitalt, når de er på farten, og når de leverer. Han sms'er og tjekker, om de har brug for hjælp, f.eks. med at finde rundt i området.

halvdel af den tyrkiske fodboldliga. Og han følger med i matchstatistikken, som om det var gårsdagens leveringspræcision i Västberga Allé. Så snart noget kan måles, er der noget at stræbe efter. Og målet? At komme længere op på listen selvfølgelig. For når man har nået 100 pct., vil man bare gøre det igen. – Jeg elsker tal. Der er mange procenttal i mit job. Gårsdagens kvalitet kommer ind her om morgenen, og jeg følger op på eventuelle manglende pakker, adviseringer og meget mere. Jeg har morgenmøde med det første hold, tjekker op og diskuterer. For kvalitet er altid vigtig – uanset om det drejer sig om tallene på skærmen i terminalen eller køb af legetøj til sønnen. I 2018 var Segeltorp blandt de terminaler i Sverige, der fik flest klager fra kunderne. Men takket være en række tiltag – bl.a. en vellykket pilottest af projektet Swan, som skal motivere medarbejderne via et stærkt lederskab – ser tallene i dag omvendt ud. – Det handler om, at vi værdsætter alle chauffører lige meget. Da der er mange, som vil udvikle sig, fortæller jeg gerne, hvordan 46

”Det handler om, at vi værdsætter alle chauffø rer lige meget. Da der er mange, som vil udvikle sig, fortæller jeg gerne, hvordan jeg har gjort.” jeg har gjort. Det er tricket. Alle har et personligt ansvar. Det handler ikke bare om at laste og køre, siger Ersin, der følger sine chauffører digitalt, når de er på farten, og når de leverer. Han sms'er og tjekker, om de har brug for hjælp, f.eks. med at finde rundt i området. HVORDAN TROR HAN SELV, at medarbejderne opfatter ham? Som en person, der motiverer og støtter? Eller som en nøjeregnende og måske endda besværlig produktionsleder med et stort kontrolbehov? – Det vigtigste er, at de lytter til mig. Jeg har valgt ikke at være ven med dem, for så bliver de måske usikre på, om jeg taler som leder eller som ven. De ser mig som en leder, det kan jeg mærke. Lennart Rönnqvist, produktionsleder i

Segeltorpterminalen, ansatte Ersin og hans tvillingebror Eniz for otte år siden. – De har udviklet sig meget begge to. Det var ikke særlig let at køre i Södermalm, men det var en god skole. Jeg synes, Ersin har gode kommunikationsevner. Han har også en evne til at se, hvad der vil dukke op, og finder løsninger til fremtiden. OM EFTERMIDDAGEN, når bilerne ruller ind i terminalen som en blå bølge, tager Ersin imod chaufførerne for at spørge, hvordan dagen er gået. Viljen til at rette op på de tidligere dårlige tal er der stadig, og anerkendelse er vigtig. Men det gælder også om at tage alle kundesynspunkter alvorligt. – Hvis vi har fået kundesynspunkter, taler jeg altid med de enkelte medarbejdere. Det skal helst være individuelle samtaler, for P E O P L E BY P O ST N O R D

R KO L L E

? | H VA

E ? | H VA D

R KO L L E G

"I mine øjne er han helt klart en kommende chef. Jeg var med til hans brors bryllup med omkring 500 gæster, og Ersin påtog sig straks rollen som arrangør, der passer så godt til ham. Det var godt, vi fik ansat ham!" LENNART RÖNNQVIST, PRODUKTIONSLEDER I SEGELTORPTERMINALEN

P E O P L E BY P O ST N O R D

FORANDRINGENS ABC

Kunsten at lede sig selv

andre behøver ikke at få noget at vide. Det kan sommetider dreje sig om en misforståelse mellem chaufføren og kunden. Så bliver vi enige om, hvordan vi får det til at fungere, siger Ersin, der i mange tilfælde selv ringer til kunden for at løse problemet. – Indtil videre er jeg ikke stødt på problemer, der ikke kunne løses. Det er altid muligt at blive enig med kunden, siger han. Ersin indrømmer også, at PostNord har udfordringer. E-handlen er f.eks. vokset enormt i løbet af kort tid. – Med over 50 pct. om måneden, tilføjer han og ser på sin computerskærm for at tjekke de seneste tal. Man kan altid finde et tal, og Ersin kender dem alle. Mennesker og tal – det er det, hans job handler om. Ersin elsker begge dele. Men selv om han elsker dem, er der altid andre ting, der skal gøres her i livet. Flere ting at lære. DA HAN BLIVER SPURGT, OM HAN har et forbillede, behøver han ikke at overveje det ret længe. Han kunne have valgt en offentligt kendt og stor profil. Måske en spiller eller træner i Fenerbahce? – Mine forbilleder er mine chefer. Salih Korkmaz og Philip Wik. Det er mit mål at blive som dem, siger han og tilføjer, at hans chefer har fulgt ham gennem hele hans tid i PostNord. For det er netop sådan, det fungerer. Man lærer af dem, der kan noget. Nu er det Ersin, der lærer fra sig med alt det, han kan – og som bliver et forbillede for andre. Ligesom da han sad i bilen i Södermalm og besluttede at lære alle ruter og gader. Derfra kan det kun gå én vej, mod 100 pct. 48

AT TAGE ANSVAR, være serviceorienteret, hjælpe kunder og ikke mindst – levere. Det er en selvfølge for mange, der arbejder i PostNord. Det er ikke noget, man gør, men noget, man er. Men for at skabe en endnu stærkere virksomhedskultur i en verden, hvor alt ændrer sig, har PostNord udviklet kriterier, der viser medarbejdere og ledere, hvordan de kan tage ansvar for at lede sig selv. Et konkret eksempel på selvledelse er de svenske kontormedarbejdere, der under Coronakrisen i marts trådte til og hjalp med omdelingen. – Det var der ingen chef, der havde sagt, de skulle. De så behovet og tog selv initiativ til at hjælpe. Der er mange lignende eksempler i alle de nordiske lande. Det er vi allerede gode til, men vi kan blive endnu bedre, siger Angelica Björkbom, som er Head of HR & Talent Management i PostNord. ET ANDET EKSEMPEL på, hvad der kendetegner en, der leder sig selv, er den måde, han eller hun håndterer problemer på. En, der leder sig selv, siger fra, men kommer også med et konstruktivt forslag til, hvad man kan gøre i stedet. – Her er det vigtigt, at vi har chefer, der lader medarbejderne sige deres mening, afprøve nye ting og begå fejl.

Angelica Björkbom er Head of HR & Talent Management i PostNord.

”ABC LEADERSHIP” er FOTO: CARLA LOMAKKA kriterierne, som er baseret på ordene Accountable, Brave og Committed, dvs. ansvarlig, modig og engageret. Man kan sige, at de tre ABC-ord er nøglen til, hvordan chefer, ledere og medarbejdere skal agere, for at PostNord kan få succes med sin forandringsrejse, hvor målet er at blive bedst i Norden til pakker og fortsat være størst inden for breve i Danmark og Sverige. – Accountable handler om, at vi alle skal holde det, vi lover, og tage ansvar for, at resultatet bliver så godt som muligt. Brave vil sige, at vi er åbne og tør afprøve nye ideer og arbejdsmetoder. Committed drejer sig om, at vi alle kan inspirere og motivere hinanden og sammen skabe trivsel og et godt arbejdsmiljø, siger Angelica.

Hvorfor har PostNord brug for ABC-kriterierne? – Verden omkring os, kundernes krav, hvordan vi kommunikerer – alt ændrer sig forrygende stærkt. Vi er nødt til at kunne omstille vores produktion hurtigt, nogle gange superhurtigt, som da coronaen ramte os. Ved sådanne lejligheder skal vi have medarbejdere, der kan opfange signaler og tør handle, uden livrem og seler. MALIN DAHLBERG

P E O P L E BY P O ST N O R D

SKILLS / MAGNUS EGBERTH

Manden, der kan tale med pakker

Magnus Egberth har kasser på hjernen. Og etiketter. Og logoer. Og ... TEK ST: DAN NIL SSO N FOTO: FRE DDY BILLQVI ST

P E O P L E BY P O ST N O R D

MAN SIGER, AT djævlen ligger i detaljen. Hvis det er sandt, har Magnus Egberth for længst bedt ham flytte sig, så han kan gøre sit arbejde. Magnus har en sans for detaljer, som kun få. Han kan se, hvilket firma der har sendt en pakke, uden at det er skrevet nogen steder. Formen på en etiket, et tal eller en bestemt type kasse kan være nok. Det er næsten ikke til at forklare. Men hvis kan selv skal forsøge, er han hverken en superhelt eller Sherlock Holmes. Nej, det ville slet ikke ligne Magnus at bruge den slags store ord om sig selv. Det kræver ikke noget guddommeligt øje at finde djævlen, bare en meget skarp hukommelse. – Det har vel noget at gøre med erfaring. Jeg har jo været her så længe, at man vel må betragte det som en erhvervsskade, at jeg kan huske den slags. Eller nørdviden ...

digede ”Beska ss e or adre v h , r e k pak t af, er reve labelen t re mege kan væ esto . Men d drilske , når r det så e e r e v sjo kes!” det lyk

MAGNUS EGBERTH BEGYNDTE at arbejde som natmedarbejder i pakkesorteringen i Posten for 27 år siden. De seneste 13 år har han arbejdet i enheden for beskadigede og adresseløse forsendelser i Torsvik uden for Jönköping. Det er enhedens opgave at finde modtagerne af pakker, der har mistet deres adresseoplysninger under transport. Patrik Lindblad er chef for enheden. Han har sin egen forklaring på, at Magnus er så god til dette specielle job, og den adskiller sig lidt fra Magnus' forklaring: – Han har jo nærmest fotografisk hukommelse. Eller ... måske ikke fotografisk, men han har i hvert fald en utrolig hukommelse. Derfor henvender Patrik og de andre syv medarbejdere sig som regel til Magnus, når de har brug for hjælp med særlig problematiske mysterier i forbindelse med erhvervspakker. – De har alle forskellige superegenskaber, siger Patrik Lindblad om sine medarbejdere. – Men det, der gør Magnus så speciel, er, at han kan finde ud af, hvor pakkerne skal hen, bare ved at se på adresselabelen. Ikke alle adresselabels ser ens ud, og han kan se forskelle i deres form. Det kan f.eks. være nogle linjer, der er lidt anderledes. Han har et utroligt øje for detaljer. Magnus mener ikke selv, at hans hukommelse er bedre end andres. Da vi spørger, om vi må udsætte ham for en hukommelsestest, griner han.

Hvor god er du til at huske folks fødselsdage?

– Jo, fødselsdage har jeg rigtig godt styr på. Og bryllupsdage. Hvad med dørkoder?

– Nogle af dem har jeg det meget svært med. Jeg har 50

en kollega, som jeg er nødt til at sende en sms for at spørge om koden, hver gang jeg skal på besøg.

Hmm, hvad med ting, du lærte i skolen, som f.eks. kongerækken?

- Mja, måske lidt ...

450.000 pakker passerer hvert døgn gennem PostNord Sveriges terminaler. Denne dag er 700 af dem havnet hos Magnus og hans kolleger.

Og årstal? Hvornår var slaget ved Lützen?

– 1637?

Desværre. 1632.

– Ja, der kan du bare se, griner Magnus. Resultatet af vores uvidenskabelige test viser ikke, om det er talhukommelsen eller den visuelle hukommelse – eller begge dele – Magnus udnytter i sit arbejde. Men faktum er, at han kan huske de kundenumre, han lærte for 15 år siden. P E O P L E BY P O ST N O R D

Magnus Egberth Job i PostNord: Lagerassistent i enheden for beskadigede og adresseløse forsendelser i Torsvik syd for Jönköping. Nærmeste kolleger: Patrik Lindblad, Patrik Larsson og Christian Thorén. Tips til dem, der sender pakker: "Jeg plejer at opfordre folk til ikke at sætte adresselabelen på med tape, for så forsvinder teksten ofte. Sørg for at dække den gamle adresselabel med den nye, hvis du skal returnere en pakke. Det sker ofte, at vi får pakker med mere end én adresse. Det er nemt at løse problemet, men det tager et par dage ekstra, inden pakken når frem."

Hvordan sporer I en erhvervspakke?

– Vi tager os jo af alt lige fra ødelagte pakker til pakker, hvor adresselabelen er faldet af eller er blevet beskadiget under transport. Sommetider glemmer afsenderen at sætte en label på. Større virksomheder har maskiner, der sætter labels på, og de får sommetider ved en fejl ikke sat nogen på. Hvis man ikke kan se, hvilket firma der har sendt pakken, plejer Magnus i første omgang at se efter en følgeseddel. Der kan i nogle tilfælde stå et kundenummer, og så bliver problemet løst så hurtigt, at det næsten bliver kedeligt for en, der godt kan lide udfordringer. – Men mange mindre virksomheder har ikke kundenumre. Og så kan det være sværere at finde dem, siger Magnus. Så er man slået tilbage til start. Hvis det er tilfældet, bliver Magnus simpelthen nødt til at finde andre spor. Netbutikker, der sælger tøj og sko, har ofte anbragt en etiket direkte på tøjet eller på plasten omkring produktet. – Det står der ikke altid, men man kan ofte genkende, om det f.eks. er Ellos, der har sendt pakken. Og nogle ældre virksomheder har håndskrevne kvitteringer i pakken. Så står der som regel, hvem der skal have den. Hvilke af alle varianter er den sværeste?

– Der kan også være andre ting, der får mig til at huske, f.eks. en del af et logo, der er formet på en speciel måde, siger han, og fordyber sig i tankerne, mens han ser et billede for sit indre øje: – Der kan være små gule firkanter i hjørnet ... Nogle har f.eks. et "C", der ser ud på en speciel måde. Som sagt, detaljer. Og detaljer er der masser af på hylderne i enheden for beskadigede og adresseløse forsendelser. Netop denne dag er der opfanget 700 fejladresserede pakker. Det er noget mere end på en normal dag, men stadig ikke så mange, når man tænker på, at der i gennemsnit passerer 450.000 pakker gennem PostNord Sveriges terminaler hvert døgn. P E O P L E BY P O ST N O R D

– Beskadigede pakker, hvor adresselabelen er revet af, kan være meget drilske. Men desto sjovere er det så, når det lykkes! Hvad er så det primære mål, som efterforskningen skal føre til? Selve løsningen af problemet? Opklaringen af mysteriet? Ja, det viser sig først, når de magiske tal endelig dukker op på Magnus' computerskærm. Pakkenummeret. – Det er det, vi går efter, siger Magnus og fortæller, at pakkenummeret er nøglen, der viser vejen til modtagerens dør. Missionen er fuldført. Og det sker i 80 pct. af tilfældene. Magnus indrømmer, at han efter alle disse år i jobbet stadig bliver lige begejstret, hver gang han løser et problem. – Det føles selvfølgelig godt at ringe til kunderne og fortælle, at vi har fundet deres pakke. For et kvarter siden ringede jeg til en bilforhandler i Västerås, som havde en pakke, der skulle helt til Rumænien. Han var så taknemmelig for, at vi havde fundet den. Nogle kan også være sure, fordi pakken har været forsvundet, men de fleste er taknemmelige og glade. – Jeg synes, det er et afvekslende job, jeg har. Ok, det er pakker hele tiden ... Men det er jo nye pakker. Nye pakker, som man kan sætte tænderne i. Nye udfordringer hver dag. Og selvfølgelig nye detaljer. Men de er jo indlysende, i hvert fald for dem, der ser dem. 51

PEAK 2020 BRING IT ON! VI NÆRMER OS DEN TID PÅ ÅRET, HVOR HELE VIRKSOMHEDEN PRESSES TIL DET YDERSTE. I DANMARK FOKUSERES DER FULDT UD PÅ KUNDEOPLEVELSEN. OG I KONCERNEN HAR ET NORDISK TEAM TAGET KAMPEN OP MOD PAKKEMÆNGDERNE. TEKST: MALIN DAHLBERG OG MARIE-LOUISE ARNFAST

P E O P L E BY P O ST N O R D

FOTO: KRISTINA SAHLÉN

FOKUS / PEAK 2020

Den nye normal I MARTS TROEDE alle, at pakkemængderne ville falde. Norden var blevet ramt af en virus, og økonomien vaklede. Der ville selvfølgelig blive færre godstransporter. Eller? Det gik lige modsat. Pakkerne væltede ind i foråret. Den 4. maj blev der sat ny rekord i Sverige, hvor PostNord modtog næsten 800.000 pakker og varebreve i løbet af et normalt døgn. Antallet af forsendelser og leveringer til døren steg eksponentielt i alle de nordiske lande. PostNord har simpelthen måttet planlægge efter en ny virkelighed i forbindelse med peakperioden i 2020. – Det er altid en udfordring at lave prognoser, men denne gang har der været flere usikkerhedsfaktorer og ændringer i forbrugernes adfærd. I Danmark taler vi om "den nye normal", fortæller Ole Laursen, der arbejder med Sales & Operations Planning i PostNord-koncernen. OLE, KOLLEGAEN Martin Redborn og repræsentanter fra landene holdt i foråret daglige, digitale "war room meetings" for at kunne håndtere pandemien på koncernniveau. Konceptet med war rooms stammer fra militæret, men bruges ofte til at beskrive møder, hvor nøglepersoner mødes for at løse et vanskeligt problem. Det er naturligvis ikke en rigtig krig, der udkæmpes, men det problem, der skal løses, kan være så stort og vigtigt, at det føles som en krig. For Ole og hans kolleger handler den kamp lige nu om peakperioden, der varer fra Black Friday til midt i januar. Teamet har udarbejdet en langsigtet beredskabsplan til håndtering af de voksende mængder. – Vi har arbejdet på en ny måde siden august 2019. Erfaringerne fra tidligere år viste, at vi havde for høje omkostninger, og at kvaliteten ikke var tilstrækkelig god. Vi oplevede også en stigning i

Ole Laursen og Martin Redborn Titel: Nordic Strategic Infrastructure & Process Managers. Job: Leder en grænseoverskridende planlægningsproces, en såkaldt S&OP, for pakkevirksomheden. Det handler om at skabe optimal balance mellem efterspørgsel og kapacitet for at reducere unødvendige omkostninger og skabe bedre kvalitet for kunder og forbrugere. Nærmeste kolleger: Palle Olsen, Jeannette Hyldig, Kay Espung, Jacob Franke, Mikael Erikson, Magnus Bennich, David Winberg, Christen Asmundsson, Leif Göransson, Jani Ståhlhammar, Anders Ingelmo og Fredrik Thörnblom.

transporter over landegrænserne i Norden. Vi indså, at vi ud over landenes egen planlægning havde brug for nordisk koordinering for at få bedre styr på balancen mellem efterspørgsel og kapacitet og finde måder at samarbejde på, forklarer Ole Laursen. POSTNORD KUNNE allerede i peakperioden 2019 høste frugterne af teamets grænseoverskridende arbejde. Blandt andet blev leveringer fra kunder, i dette tilfælde Zalando, flyttet fra Toftanäs i Sverige til Køge i Danmark. Landenes egne prognoser viste, at den ledige kapacitet var betydeligt højere i Danmark, og

derfor blev der flyttet ca. 20.000 pakker om dagen i de fem uger, hvor presset var størst. – Det er et meget konkret resultat af vores arbejde. Hvis vi ikke havde fået øje på den mulighed, ville Toftanäs have haft forlængede ekspeditionstider hver dag, og det ville have påvirket vores kunder negativt og medført dårlig kvalitet, siger Ole. Teamet forbereder peakperioden 2020 ved at arbejde med årsplanlægning og forskellige fokusområder, f.eks. i forbindelse med påske og sommer. Teamet har analyseret erfaringerne fra forårets stresstest, der kom i form af en pandemi, men har især set på, hvad der kan forbedres efter sidste års peakperiode. – Vi har bl.a. lært, at vi skal være i tæt kontakt med vores største kunder i alle de nordiske lande. Vi skal være datadrevne og bruge kundernes prognoser kombineret med analyser af historiske data – det er afgørende for vores planlægning. Vi er også nødt til at udvide tidsvinduerne for afhentning hos kunderne og hente pakker måske to eller tre gange om dagen, siger Martin. ARBEJDET MED at flytte volumener udvides. I planlægningen får terminalerne forskellige farvekoder – grøn, gul, rød – afhængigt af, hvordan kapaciteten ser ud i den pågældende periode. Den nye terminal i Langhus i Norge og den nye sorteringsmaskine i Åbo i Finland forventes også at være til stor hjælp i forbindelse med årets peakperiode. På spørgsmålet om, hvad der er det langsigtede mål for teamets arbejde, er svaret klart – at vinde kampen. – Hvis vi kan lave præcise prognoser, planlægge vores ressourcer på en omkostningseffektiv og smart måde og levere til kunderne til tiden – så kan vi vinde pakkemarkedet fra konkurrenterne, konstaterer Martin.

”VI ER OGSÅ NØDT TIL AT UDVIDE TIDSVINDUERNE FOR AFHENTNING HOS KUNDERNE OG HENTE PAKKER MÅSKE TO ELLER TRE GANGE OM DAGEN” P E O P L E BY P O ST N O R D

FOKUS / PEAK 2020

Målet: Tilfredse kunder til jul MED DE PAKKEMÆNGDER, der målinger af leveringskvalitet udarbejdes der jævnligt kommer fra kunder, som venter i de kommende uger, har alle, der der en gang om året kundeværdimålinhar fået en anmeldelsesblanket i arbejder i PostNord, en stor opgave med ger, hvor man forholder sig til erhvervspostkassen med besked om, at pakken at gøre kunderne tilfredse. Der er mange kundernes og forbrugernes "kunderejkan hentes på posthuset. Det kan Mikkel følelser i spil, hvis en gave ikke når frem til se" og måler den samlede oplevelse. Damholm Christensen skrive under på. juleaften. Derfor starter PostNord mange Dertil kommer såkaldte touchpoint-måHan er kundeservicemedarbejder i måneder før med at planlægge "den linger, hvor man tager PostNord og sidder i det bedste jul til danskerne". Planlægningen temperaturen på udvalgte team, som svarer på omfatter hele værdikæden: Det gælder kunders oplevelse i konkrete henvendelser på Facebook, afhentning hos kunderne, kapaciteten på situationer. Twitter, TrustPilot og e-mails. pakketerminalerne, ekstra bemanding – Der kan være mange og udvidet åbningstid i kundeservice. ÅRSRESULTATERNE FOR forklaringer på sådan en Målet? At få alle pakker ud til tiden. kundetilfredsheden viser hændelse. Men under alle Det siger Joan Regitza Garlov. fremgang for andet år i træk. omstændigheder er det Som Head of Customer Experience i Kunderne har kvitteret for øget nemmeste for et bud at Mikkel Damholm Danmark holder hun øje med kundetilkvalitet i leveringen, ligesom komme af med pakken på Christensen. fredsheden og søger at forbedre den i PostNord oplever fremgang i kundens adresse med det samarbejde med de øvrige enheder sine image-målinger. samme, i stedet for at skulle – for det er et fælles ansvar.. – Men der er fortsat behov for tage pakken med retur til posthuset, Når den øverste ledelse i PostNord forbedringer, for vi er ikke på det niveau, fortæller Mikkel. Danmark mødes hver uge, er kundetilsom kunderne forventer og konkurrenMikkel har fokus på at give kunden fredshed et af de vigtigste punkter på terne leverer på, fortæller Joan. en god oplevelse – også i klagesituatidagsordenen. Forskellige målinger – Vi befinder os i en omstillingsproces, onen. Det handler om at vise respekt gennemgås, og mulige tiltag diskutehvor vi tilpasser virksomheden til for kundens oplevelse, og hvis res. Kundeoplevelsen er helt afgørende markedet og kundernes høje forventninPostNord har begået en fejl: at lægge for PostNords succes – og kundeopleger. Vi skal hver gang levere det, som vi sig fladt ned og erkende det, siger velsen har derfor også en central plads har aftalt med kunden – i rette tid og på Mikkel. i den nye vækststrategi for rette sted. Det stiller høje krav – Jeg gør desuden en dyd ud af at pakkeområdet, som PostNord til medarbejderne og til kommunikere fyldestgørende og har lanceret i foråret 2020. robustheden i vores systemer. forholdsvist personligt. Kunden må – Vi ser hele tiden på Vores ambition er jo at være gerne mærke, at der sidder en person i PostNord med kundens forbrugerens foretrukne den anden ende, som ikke bare lirer briller. Hvilken oplevelse har leverandør – det forpligter og nogle standardsvar af. Hvis situatiokunden med leveringsmuligkræver det yderste af os hver nen kan bære det, bruger jeg også heder, fleksibilitet, leveringstiisær, uanset om vi arbejder i gerne lidt humor. Men det er selvfølgeder, service og priser? Vi terminalerne, i omdelingen, i lig en balancegang. Er der følelser i Joan Regitza forsøger at måle på alt, salget, i kundeservice eller i spil, og det kan der for eksempel godt Garlov. fortæller Joan. administrationen. Vi skal sætte være op til jul, så har kunden ikke brug os i kundens sted, når vi udfører vores for en kæk tone, siger han. POSTNORD FÅR mange direkte arbejde, og tænke på, hvordan netop I kundeserviceteamet kan man henvendelser, og de giver en indikation vores adfærd påvirker kunden i sidste mærke, at kundetilfredsheden er af, hvor der er plads til forbedring. Det ende, siger Joan. steget i det seneste år. Og på de samme gælder TrustPilot, hvor sociale medier er der ikke længere kun PostNord er en af de serviceudbydere, "POSTBUDDET RINGEDE ikke på, selv ris til PostNord. Der er nu også som får flest ratings. Udover løbende om jeg var hjemme" – er en af de klager, rosende bemærkninger.

”HVIS SITUATIONEN KAN BÆRE DET, BRUGER JEG OGSÅ GERNE LIDT HUMOR. MEN DET ER SELVFØLGELIG EN BALANCEGANG. ER DER FØLELSER I SPIL, SÅ HAR KUNDEN IKKE BRUG FOR EN KÆK TONE.” 54 54 P E O P L E BY P O ST N O R D

”Det kan kun gøre en glad og stolt” EN AF DE PostNord-medarbejdere, som har fået ros af sine kunder, er André Snitkjær. Som pakkeomdeler i bl.a. Lyngby Storcenter nord for København er André dagligt i kontakt med mange butiksejere. – Jeg er glad for mit arbejde og stort set altid i godt humør. Det kan kunderne jo mærke, og det smitter nok positivt af på vores forhold. Vi hilser

P E O P L E BY P O ST N O R D

pænt og snakker måske lidt. Jeg er også opmærksom på, om de gerne vil have pakkerne stillet et bestemt sted, eller jeg kan hjælpe dem ved at tage et par pakker med tilbage til terminalen. Det gælder om at yde en god service, siger André. Han siger, at han personligt har været ked af det fald i image, som PostNord for nogle år siden løb ind i. Og som han ikke

synes er helt retfærdigt, når han ser sig omkring blandt kolleger og kunder. – De kunder, jeg møder, er udmærket tilfredse. Og det var da også en af dem, der gav sig tid til at sende en mail til PostNords HR-afdeling med en personlig anerkendelse af Andrés indsats. – Det kan kun gøre en glad og stolt, siger han.

UD AD BOKSEN / DANIEL BAHNER

Med militær mavefor nemmelse Daniel Bahner fik mistanke om pakkesvindel, tog kontakt til nogle politibetjente, der holdt frokostpause, og befandt sig pludselig midt i en overvågnings operation. ”Jeg følte mig som en hemmelig agent” TEKST: MALIN DAHLBERG FOTO: FREDDY BILLQVIST

ET VAR EN RÅKOLD onsdag i januar. Daniel Bahner skulle lige til at levere en pakke i et boligområde i udkanten af Malmö, da en ung fyr kom slentrende og påstod, at det var ham, der havde bestilt den. Han oplyste det navn, der stod på adresselabelen, men da Daniel bad om legitimation, forsvandt fyren hurtigt. Det viste sig, at det var et forsøg på bedrageri. Den næste dag blev Daniel ringet op af sin arbejdsleder. Man havde mistanke om to lignende bedragerisager, hvor pakkerne skulle sendes retur med det

samme. Daniel tog alligevel en omvej forbi adresserne, og præcis, som han forventede, stod der en ung fyr uden for hver port. – Når man har arbejdet et stykke tid, opdager man mønstre og kan mærke, når der er noget, der ikke stemmer. I dette tilfælde blinkede alle advarselslamper, siger Daniel. INDEN DANIEL BEGYNDTE som varevognschauffør i PostNord for tre år siden, havde han taget militærets grunduddannelse. Den har givet ham en stærk ansvarsfølelse, evnen til selv at træffe beslutninger og samtidig stole på sin mavefornemmelse, når noget

P E O P L E BY P O ST N O R D

Daniel Bahner Job i PostNord: Distributionschauffør i Malmö Varevogne. Nærmeste kolleger: "Martin Larsson, vi laver en masse sjov og har det altid godt på jobbet, og Daniel Assarson. Daniel var for nylig udsat for en lignende hændelse, men nu ved alle på kontoret, at de skal bede om legitimation ved den mindste mistanke."

P E O P L E BY P O ST N O R D

”

”Jeg har hørt meget om den form for krimi nalitet. Det går ud over almindelige mennesker, og jeg synes, det er vigtigt at stoppe det så hurtigt som muligt.” føles forkert. Måske er det de kompetencer, der gjorde, at han fredagen efter opdagede endnu en mistænkelig forsendelse i varebilen. Daniel mødte tilfældigvis en politipatrulje, der holdt frokostpause. Han steg ud af bilen, forklarede situationen og bad om råd. Politibetjentene tog hans spørgsmål meget alvorligt. – De syntes, jeg skulle kontakte politiets bedrageriafdeling. Derefter gik det hurtigt. POLITIET RINGEDE TIL Daniel og fortalte, at de planlagde en indsats i området senere samme dag. De ville gerne have ham til at deltage i indsatsen og levere pakken som planlagt. Daniel fik en øresnegl, "ligesom en hemmelig agent", og var konstant i kontakt med politibetjentene på stedet. – De havde i timerne forud været inde i huset og talt med alle naboerne, overvåget porten fra en lejlighed overfor og planlagt hele indsatsen. – Da jeg gik hen mod porten, skulle jeg kun vente 30 sekunder, før en fyr dukkede op ud af det blå. Han viste sin telefon som bevis på, at han havde bestilt pakken. Jeg bad om legitimation, som han selvfølgelig ikke havde. Umiddelbart efter ankom tre civile politibetjente og anholdt ham. DET HELE SKETE så hurtigt, at Daniel knap nok nåede at blive nervøs. Han siger, at det føltes godt at være med til at stoppe et igangværende bedrageriforsøg. – Jeg har hørt meget om den form for kriminalitet. Det går ud over almindelige mennesker, og jeg synes, det er vigtigt at stoppe det så hurtigt som muligt. – Vi har ikke haft et eneste lignende bedrageriforsøg i mit område, siden det skete, men jeg har hørt, at andre chauffører har været udsat for det. Daniel fik en masse ros fra politiet efter indsatsen. – De spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig at skifte job. Men jeg tror, at der er brug for mig i PostNord, siger han med et grin. 58

Daniel Bahner fulgte sin mavefornemmelse og var med til at stoppe et bedrageriforsøg.

DANIEL BAHNER HAR naturligvis gennemgået hændelsen i detaljer på sin arbejdsplads og opfordret kollegerne til at være på vagt, når noget virker forkert. Jasmina Music, produktionschef i Malmö Varevogne, er stolt af Daniels indsats. – Jeg bliver rigtig glad, når nogen handler så modigt. Det viser noget om det drive, vores medarbejdere har. Det var også godt, at han ikke udsatte sig selv for fare, men i stedet gik til politiet. P E O P L E BY P O ST N O R D

Listen SMARTE NYHEDER

PostNord på forkant Innovative projekter, smarte løsninger og miljøvenlige metoder. Her er fem ting, der giver PostNords konkurrenter kamp til stregen. TEKST: MALIN DAHLBERG

P E O P L E BY P O ST N O R D

FOTO: KRISTINA SAHLÉN

PostNord leverer bag lås og slå Erhvervskunder skal normalt kvittere for deres forsendelser, men takket være PostNords nye samarbejde med virksomheden Qlocx kan også virksomheder nu modtage forsendelser uden kvittering og hente dem, når det passer dem. Det fungerer på den måde, at kunden udstyrer f.eks. en container, en lagerdør eller en leveringsboks med en digital lås. PostNords chauffør får en digital engangsnøgle. Når leveringen er sket, er nøglen brugt, og forsendelsen er låst inde. Modtageren får en advisering om, at forsendelsen er leveret. Samarbejdet begyndte som et pilotprojekt, men nu har PostNord implementeret DigitalLOCK i sin virksomhed og tilbyder tjenesten i hele Sverige. – Denne leveringsmåde viser, hvordan digitaliseringen ændrer logistikbranchen, siger Helena Sjöberg, forretningsudvikler i PostNord Sverige.

Digitale låse forenkler erhvervsleveringer.

Fossilfri i bymiljø Södermalm i Stockholm har et stort behov for at forbedre luftkvaliteten.

I februar 2020 fik Joakim Persson, PostNord Sveriges virksomhedsudvikler, til opgave at finde en bydel til test af fossilfri levering. Et af kriterierne var, at området skulle være en miljøzone, men også have en fungerende infrastruktur til el-køretøjer og vedvarende brændstoffer. Det blev Södermalm i Stockholm. – Bydelen er perfekt af flere grunde. Den er Joakim Persson. tydeligt afgrænset, fordi den er en ø, og samtidig bor der 127.000 mennesker. Bydelen har en masse biltrafik og dårlig luftkvalitet, men frem for alt er der tankstationer i nærheden, hvor vi kan tanke 100 pct. vedvarende brændstof, biodieslen HVO100, fortæller Joakim Persson. PostNord kan med varevogne, der tanker biodiesel, elbiler og en ny type ladcykel reducere CO2-udledningen i Södermalm med helt op til 360 ton om året. Det næste skridt i projektet er at gøre det samme i andre bydele i Stockholm og i andre svenske byer med miljøzoner som f.eks. Göteborg og Malmö.

P E O P L E BY P O ST N O R D

Biogas på danske veje PostNord Danmark tester en ny lastbil, Scania G410, der kører på komprimeret biogas, med henblik på at opnå mere bæredygtig levering og reducere CO2-udledningen. Lastbilen bruges bl.a. i Køge, hvor man skal finde ud af, hvor mange timer den kan køre om dagen, og hvor fleksibel den er – dvs. hvordan den fungerer i praksis. – Vi arbejder løbende på at finde nye, klimavenlige løsninger, og testen af G410 er et spændende initiativ, siger Jan Greve, Scania G410 kører på udviklingschef i PostNord komprimeret biogas. Danmark. Lastbilen kan køre på både komprimeret naturgas (CNG) og komprimeret biogas (CBG). I Danmark tilbydes der primært biogas på de 17 tankstationer for fossile brændstoffer i landet. – Brugen af biogas er den mest økonomiske måde at reducere CO2-udledningen på, og med dansk produceret biogas elimineres CO2-udledningen helt. Samtidig er støjniveauet betydeligt lavere i gasbilen, siger Anton Freiesleben, salgschef i Scania. Mere bæredygtige leveringer i Danmark.

Pakkeboksene tager over Der har været pakkebokse i Danmark siden 2008, og den leveringsmåde er også blevet populær i Finland, hvor over 50 pct. af leveringerne foregår via pakkebokse. Nu lancerer PostNord Sverige et pilotprojekt, hvor teknologien er baseret på samme platform som i Danmark. Modtageren kan åbne pakkeboksens låge ved hjælp af Bluetooth via en funktion i PostNords app, hvor der kræves Mobilt BankID (som svarer til NemID i Danmark) som legitimation. Pakkebokse øger tilgængeligheden, fordi modtageren kan hente sin pakke døgnet rundt i nærheden af hjemmet eller arbejdspladsen. I første omgang bliver der placeret 100 pakkebokse på steder tæt på forbrugerne rundt omkring i Stockholm, og målet er at udvide til flere steder i landet efter en pilotperiode. P E O P L E BY P O ST N O R D

FOTO: KRISTINA SAHLÉN

Efter Danmark og Finland kommer pakkeboksene nu til Sverige.

Mere præcis levering med ruteoptimering I Finland har teknologivirksomheden Urbantz hjulpet PostNord med at gøre ”the last mile” til en bedre oplevelse. Pilotprojektet bruger ruteoptimering til at skabe mere præcise leveringstider. Kunden modtager først en meddelelse om leveringsdato og -tidspunkt inden for et par timer. Når pakken forlader terminalen, sendes der en ny meddelelse til modtageren med en mere præcis angivelse af leveringstidspunktet. Modtageren kan ved at klikke på det medfølgende link også spore forsendelsen i realtid på et kort. Målet med den nye tjeneste er selvfølgelig at få mere tilfredse kunder, men også at levere så mange forsendelser som muligt i første forsøg og reducere presset på kundeservice.

5 Ruteoptimering skal give mere nøjagtige leveringstider i Finland.

Rejs tilbage i tiden Følg os på Instagram #peoplebypostnord

GADGET / JOHNNY ADOLFSSON

En tidsrejse Johnny Adolfsson oplever hele PostNords historie hver dag. ”Det var en tilfældighed, at jeg begyndte at samle.” UDEN FOR JOHNNY ADOLFSSON og hans kones stuelejlighed i Växjö hænger der et stort postskilt. I 1930'erne hang det uden for et lille posthus i Österlen, men nu sidder det på Johnnys husfacade sammen med en gammel postkasse, der også har været med i tidsmaskinen i nogle årtier. Hvis man ikke ved, hvor postbuddet, der samler på postting, bor i Växjö, opdager man det, når man nærmer sig Johnnys hus. – Det var en ren tilfældighed, at jeg begyndte at samle. Det føltes sejt at have en ting, der havde noget med jobbet at gøre, så jeg gik ind på Tradera (der minder om f.eks. Den Blå Avis i Danmark, red.) og tjekkede, hvad man kunne købe. Og så begyndte jeg ret hurtigt at opbygge min samling, siger han. Alle interesserede skal regne med at bruge nogen tid ved Johnnys vitrineskab, der rummer mange af hans 80 modeller af postbiler. – For mig er det ikke kun modeller. Jeg finder altid frem til historien bag tingen, som f.eks. hvordan den blev brugt i det virkelige liv, siger Johnny. Han begyndte at arbejde i posten som 18-årig efter at have fået et tip af en ven. Siden har han skiftet job flere gange og også taget jobbet med sig, når han er flyttet til en anden by. – Jeg trives rigtig godt med det, jeg gør. Der er et godt kammeratskab, og det er et job med stor frihed. Som 21-årig var jeg den yngste postsorterer i de svenske posttog. Det var hårdt, vi stod op og sorterede breve i postkupéen og sørgede for, at posten kom ind og ud, når toget stoppede. Det er ikke så overraskende, at Johnny har omkring ti modeller af postkupéer i sin samling, hvoraf den ene er en nøjagtig kopi af den kupé, han selv arbejdede i.

Johnny Adolfsson Job: Terminalmedarbejder i Växjö. Nærmeste kolleger: "Anders Bertilsson og Niklas Reinholdsson er de to gruppeledere, jeg arbejder tættest sammen med. Vi har et fantastisk godt samarbejde. Johan Granath arbejder på gulvet ligesom mig. Han arbejdede også i postomdelingen tidligere, og vi har taget den samme rejse i PostNord."

SARA MARCZAK

OM SAMLINGEN Omkring hundrede ting, der har tilknytning til Posten, heraf ca. 80 modeller af gamle svenske postbiler. 62

P E O P L E BY P O ST N O R D

FOTO: SARA BOGREN

P E O P L E BY P O ST N O R D

Før &Nu FLY VS. TOG

Fra tidspres til I en tid, hvor klimaet er vigtigere end leveringstiden, er toget kommet på mode igen. Men den gamle tro tjener står over for nye tidstypiske udfordringer. FØR Danskeren Robert Svendsen gennemførte i 1911, hvad der må betragtes som den første postflyvning i Norden, da han medbragte 300 postkort i sit fly fra Fyn til Jylland.

Posten i Sverige har siden 1920'erne brugt flytransport for at kunne levere post inden for de frister, der er fastsat i loven. I Danmark, Norge og Finland har PostNord ikke behov for flytransport.

PostNord har kunnet droppe 500 indenrigsflyvninger i Sverige takket være en ændring i den svenske postlov, som betyder, at postbudene nu har to dage til at levere et brev. Hvis PostNord skal kunne undgå al flyvning, er det nødvendigt at have tre dage til at omdele breve, og det undersøges nu.

Det er PostNords mål, at transporterne skal være helt fossilfri i 2030. Hvis udviklingen til den tid er gået i retning af vedvarende flybrændstof, kan det i praksis betyde, at PostNord bruger både tog og fly til transporterne.

1928 De færre flytransporter har allerede givet resultater for miljøet. Klimapåvirkningen fra flytransport faldt med 51 pct. i 2019, og flytransport tegner sig nu for 1,6 pct. af udledningen.

Den første lange post flyvning fra Sverige blev foretaget i juni 1928 på ruten Stockholm-MalmöHamborg-AmsterdamLondon.

P E O P L E BY P O ST N O R D

ILLUSTRATION: JOHAN HÖRBERG

miljømål NU Man plejer at sige, at jernbanedriften lagde grunden til fremtiden, da den blev indført i 1800-tallet. 200 år senere har klimamålene givet den gamle sandhed en ny betydning. Togtransport er klimamæssigt det bedste til PostNords brevvirksomhed i Sverige. I Danmark er vejtransport mere klimaeffektiv.

I dag transporteres knap halvdelen af brevmængderne mellem terminalerne i Sverige med tog. I Norge, hvor PostNord ikke har nogen brevvirksomhed, gennemføres ca. halvdelen af pakke- og stykgodstransporterne mellem terminalerne med tog – især på de længere ruter. I resten af Norden gennemføres stort set ingen pakketransport med tog.

I Sverige ville en omstilling af pakketransporten til tog kræve meget store investeringer. Nutidens trailere og veksellad skulle i givet fald udskiftes med en ny type lastbærere, der er tilpasset til togdrift. Togskinnerne skulle føres frem til hver enkelt pakketerminal for at maksimere transporteffektiviteten.

Toget er klimamæssigt bedre end flyet, men kan hastigheden leve op til fremtidens krav om hurtig levering? PostNords satsning på togtransport fortsætter, men det kræver større investeringer at tage det næste skridt.

Kilder: Postmuseet i Stockholm, Nordisk familjebok, Helsingør Museum, Marieholms byaförening og PostNord. Information om PostNords bæredygtighedsmål fra Sofia Leffler Moberg, bæredygtighedschef i PostNord.

P E O P L E BY P O ST N O R D

”Vi bør stille os selv det strukturelle spørgsmål, om alle typer produkter behøver nå frem lige hurtigt. Er det nødvendigt, at mobilcovere når lige så hurtigt frem som mundbind? Skal alt flyves, eller er det ok, at nogle ting tager længere tid? Det er også bedst, at flyet er fyldt, når det går i luften.” Sofia Leffler Moberg, bære dygtighedschef i PostNord, om fremtidens komplekse infrastrukturspørgsmål.

ILLUSTRATION: JOHAN HÖRBERG

LØST OG FAST / POSTKONTORERNES FALD

Da Posten lagde Sverige ned En ung praktikant stak næsen frem med en skør idé, og PostNord fik hele Sverige imod sig. Men det var det værd. I 1990'ERNE var Posten i Sverige på forkant. Den digitale markedsplads torget.se var det hotteste på nettet. Postbanken havde flere internetbrugere end alle de andre banker tilsammen, og virksomheden havde sit eget flyselskab – Falcon Air, med tre jumbojet, som altid stod parat. Det var omkring det tidspunkt, Mathias Olsson kom ind som elev ved Posten i Eskilstuna. Han var nyuddannet økonom fra Linköping Universitet og ønskede at lære alt om Postens forskellige områder. – Jeg arbejdede med postomdeling, sad ved kassen og fik stor forståelse af, hvordan virksomheden fungerede. Man plejer at sige, at der kan være to sygdomme i store virksomheder. Den ene er, at hovedkontoret finder på ting, der ikke fungerer i virkeligheden, og den anden er hovedstadsperspektivet. Det lykkedes mig at undgå begge dele. Mathias Olsson indgik i et team, 66

der fik til opgave at undersøge, hvordan lønsomheden kunne forbedres. Postkontorerne var omkring år 2000 allerede små stormagasiner, der solgte computermus og cd'er. – Vi var nok de største på det svenske plademarked og plademagnaten Bert Karlssons bedste ven på det tidspunkt, ler Mathias og tilføjer: – Men det forslog som en skrædder i helvede. Postkontorerne havde ikke den tilgængelighed og service, som e-handlen havde brug for. Samtidig faldt de finansielle transaktioner på postkontoret med ca. 20 pct. om året. Det hang simpelthen ikke sammen. – Vi kunne se i vores undersøgelser, at svenskerne gik på postkontoret 1,8 gange om året, mens de besøgte købmanden 1,8 gange om ugen. Der skulle gøres noget drastisk, og en idé tog form. På en måde var

det en skør tanke. Lidt ligesom at beslutte at nedlægge Sverige. Posten var på det tidspunkt en del af den svenske folkesjæl, og Mathias vidste, at reaktionerne ville blive voldsomme. Men samtidig var forslaget helt indlysende. – Vi havde et virkelig godt grundlag. Alle tal pegede i samme retning. Vi behøvede ikke engang at overtale ledere eller ejere. Det stod skrevet med flammeskrift. Vi blev nødt til at lukke postkontorerne. I stedet ville Posten åbne posthuse i tilknytning til de butikker, folk ofte besøgte. Indlysende, som sagt. Det syntes Sverige ikke. Kritikken i medierne og blandt befolkningen kan bedst beskrives som et ramaskrig, men Posten stod fast. – Vi vidste, at vi ikke ville overleve, hvis vi ikke gjorde det. Men sjovt var det ikke. Vi havde dengang 5.000 postkasserere. Det

var en tung og følelsesladet beslutning, men nødvendig. Det tager ifølge forskningen ca. syv år for et samfund at acceptere radikale ændringer, og ifølge Mathias var det præcis den tid, det tog svenskerne. På nær en måned. PostNord har i dag 1.950 posthuse i Sverige med 78 mio. unikke kundemøder om året. Tilgængeligheden regnet i tid er fordoblet for den gennemsnitlige husstand. I dag er der vel ingen, der vil påstå, at det var bedre før? – Jeg kan sommetider savne den tid. At være med til at forme noget så stort uden at kende resultatet. Bare en masse mennesker med vilje, ambitioner og evne til at tænke nyt. Det var fantastisk.

MALIN DAHLBERG

Mathias Olsson er i dag chef for PostNord Retail, som har ansvaret for det landsdækkende netværk af posthuse i Sverige. PEOPLE BY POSTNORD

SEAMLESS UPPER

CRAFTSPORTSWEAR.COM

EXPLOSIVE TOE-OFF

From road to trail and back again. The Fuseknit X II is our most versatile shoe yet.

OPTIMAL COMFORT

FUSEKNIT X II

Activities

â&#x20AC;&#x192;

Offers

â&#x20AC;&#x192;

Community

En aktiv fritid

postnordplus.com

PostNord Plus is a Swedish personnel foundation within PostNord AB with the mission of creating an attractive leisure activity for PostNord employees, in the areas of holidays and recreation, sports and fitness as well as culture and events. Even if you are not employed in Sweden, you are welcome to check out the offerings and join in!