People by PostNord 1_19 Dansk by postnord

#1 2019

145

fantastiske PostNord-Â medarbejdere i dette nummer: Britta holder takten, Heidi tager gerne imod kritik og Patrick gĂ¸r det umulige. Og 142 andre.

Han siger tingene ligeud! Derfor lyttede 80 chefer til Cezar

128

Equ iandus et occab ipsa, Tine Anundsen denter loste. Equlia Anders Palm denter Equ et occab ipsam, Samir Razak. Diter loste. Equlia Hassan Masaoud denter

The new flexible T-Cross.

An interior easy to rearrange to suit your needs – the new T-Cross is adjustable, allowing more legroom, or more room for luggage, or the space to load very long things. Moreover, lots of advanced safety features are included. For example, the new T-Cross brakes for pedestrians, helps keeping you in the lane, and warns you when you get tired. Discover the greatness of a compact SUV.

Find your nearest dealer on www.volkswagen.se Bränsleförbrukning blandad körning från 5,9 – 6,3 l/100 km. CO2-utsläpp från 131 – 142 g/km. Skattegrundande CO2-utsläpp från 112 g/km. Miljöklass Euro Bilen på bilden är extrautrustad. Vi reserverar oss för ändringar och avvikelser.

Volkswagen

Velkommen!

KO N K LU S I O N E N *

PostNord

fodbold

>>> Zishan Munir, lastbilchauffør i Oslo, afværger en konflikt ved at begynde at tale om Premier League. Se side 48. Postbuddet Jan Geertsen i Randers drømmer om at se byens hold ”De blå heste” i Superligaens top. Se side 11. Da Cezar Husseini, lastbilchauffør i Veddesta uden for Stockholm, skulle tale til 80 topchefer, sammenlignede han godt arbejdsmiljø og godt lederskab med et succesrigt fodboldhold. Se side 52. Konklusionen: Når du møder en kollega for første gang, anbefaler vi at tale om fodbold for at bryde isen.

De små historiers magi

PS. >>> I 2006 stillede Larry Smith, grundlæggeren af Smith Magazine, sine læsere et spørgsmål: Kan du fortælle om dit liv med seks ord? Siden er ”seksordserindringer” blevet et globalt fænomen og en bestseller-bogserie. På sixwordsmemoirs.com er der offentliggjort over 1 mio. erindringer – f.eks. ”Married by Elvis, divorced by Friday”, ”From migrant worker to Nasa astronaut” eller ”I still make coffee for two”.

Hvor er nyhederne?

People by PostNord er et magasin, der handler om PostNords medarbejdere. Du er velkommen til at kommentere artiklerne i Yammer-gruppen: People by PostNord. Nyheder og information finder du på PostNords Intranet. Måske har du allerede adgang – ellers får du det snart.

B I L L E D E R B AG S C E N E N

RICKARD KILSTRÖM

FREDDY BILLQVIST

STOCKHOLM. Manden på forsiden, Cezar Husseini, sammen med sin datter Kianna foran Magnus Laupas kamera. PEOPLE BY POSTNORD

RANDERS. Jan, Gitte og katten Albert Geertsen inviterede vores fotograf, Freddy Billqvist, på kaffe.

PEOPLE BY POSTNORD. Ansvarshavende redaktør: Thomas Backteman Chefredaktør: Malin Nordén Landeredaktører: Robert Långström (SV), Michael Kirkeby (DK), Maiju Karhunen (FI) og Sigurd Bjerke (NO). Form: Erik Westin Billedredaktør: Magnus Laupa Sprogkoordinator: Louise Holpp Øvrige medarbejdere: Eriq Agélii, Julia Spector, Björn Thorvaldsen, Grethe-Birgitte Friis Jakobsen, Salla Virkkunen, Malin Dahlberg, Fredrik Arvidsson Produktion: Spoon Tryk: V-TAB Mail: peopleby@postnord.com

BANFA JAWLA

* På baggrund af af interviewene i magasinet konkluderer redaktionen helt uvidenskabeligt, hvad der forener PostNord-medarbejderne.

”For sale: baby shoes. Never worn.” Nogle vil sikkert kalde det verdens korteste roman. Ifølge myten væddede forfatteren Ernest Hemingway med nogle venner på en restaurant om, at han kunne skrive en hel historie på seks ord, og derefter skrev han disse seks ord på en serviet. Oprindelsen går i virkeligheden meget længere tilbage end til Hemingway – men pointen er, at det ikke er en histories længde eller antallet af ord, der gør den god, men hvilke billeder ordene skaber i læserens hoved. Ambitionen med People by MALIN NORDÉN chefredaktør, PostNord er ikke at være People by PostNord. Hemingway, men at fortælle. Ikke om PostNord, men om alle dem, der arbejder i PostNord. Fra lastbilchaufføren Britta i Odense, som danser sig gennem livet, over Cezar i Järfälla, som satte 80 - chefer stolen for døren, til eventyreren Tim i Oslo, som cyklede til Rusland for at se VM i fodbold. Vi har alle en historie at fortælle – og vi vil gerne fortælle jeres. People by PostNord er PostNords nye medarbejdermagasin. Det når ud til alle medarbejdere i Norden, og vi håber, du synes, det er inspirerende at høre om magien i dine kollegers store og små historier. Eller, hvis jeg skulle beskrive magasinet med seks ord: Om mennesker – med og uden uniform.

INDHOLD #1-19

Gyrild Thune udvikler sig.

CHRIS MALUSZYNSKI

MAGNUS LAUPA

FREDDY BILLQVIST

Alexis Larsson fanger tyve.

Holdet i Arlöv gør det umulige.

Terje Eide mister aldrig rytmen.

Andrea Schlechter lever i grænselandet.

Liv Najjar ställer gammalt mot nytt.

RENJA NURMI

CHRIS MALUSZYNSKI

Rudi Harlo får hverdagens puslespil til at gå op.

PEOPLE BY POSTNORD

INDHOLD

Vi er tte med i de r numme Vi bliver interviewet:

JOHAN HÖRBERG

Abdelkader Chemlali 30 Alexis Larsson 23 Andrea Schlechter 15 Anna Hindborg 30 Anna-Maj Melin 32 Britta Holk 8 Britta Mejer 40 Bure Noréus 60 Cezar Husseini 42 Christer Ekstrand 16 Claes Linder 64 Emil Plahn 30 Emma Stèen 17 Gyrild Thune 13 Göran Lindqvist 41 Harri Parviainen 36 Hassan Masaud 31 Haxhi Restelica 8 Heidi Voutilainen 50 Jan Geertsen 11 Jonas Wahlsten 60 Krista Yliruusi 60, 65 Lisa de Wahl 59 Magdalena Robsarve 59 Vi bliver omtalt: Aki Liikanen 37 Anders Lindholm 18 Anna Peräjoki 65 Arild Lund 34 Aron Khan 49 Birthe Larsen 57 Björn Mossberg 16 Catharina Landgren 16 Christer Haglund 25 Christer Kostet 15 Claus Enevoldsen 11 Diana Beck Jørgensen 15 Elisa Rakkolainen 50 Emelie Ericson 25 Erik Hansen 49 Espen Ellingsberg 41 Essi Harjanti 50 PEOPLE BY POSTNORD

Ferhat Yasa 8 Frank Høj 11 Frank Uzlastiran 9 Gabriella Clausén 41 Gilbert Svensson 66 Harri Pajula 65 Harri Tuominen 8 Henne Ihle 15 Håkan Cragéus 25 Isabell Albinsson 41 Jakob Persson 39 Jemina Parm 8 Jens Boye 49 Jesper Pedersen 11 Jesper Robdrup 55 Jessica Nyström 25 Jette Andersen 15

Jian Reyes 12 Joakim Strömberg 41 Johan Abrahamsson 34 Johan Björklund 25 Johanna Zaitri 8 Jonas Halvardsson 25 Jonas Westerberg 25 Josefina Saarinen 41 Jørgen Tvenstrup 11 Kati Lappalainen 8 Kati Packalén 65 Katri Lahti 8 Keld Lindbjerg 41 Kent Ohlsson 25 Kevin Nielsen 14 Kristian Lund 9 Kristine Norman 18

Malin Nordén 3 Martin Dam 54 Michael Hansen 30 Michael Toxværd 31 Patrick Svensson 17 Rasmus Plæp 31 Rickard Örn 38 Rina Haverinen 50, 61 Ronnie Halonen 14 Rudi Harlo 65 Sari Paananen 8 Sofie Skadal 8 Susanne Christensen 49 Svend Stemann 54 Tatjana Harder Erdal 12 Teit Høilund-Carlsen 31 Terje Eide 9 Thomas Backteman 44 Tim Bogdanov 33 Tomas Lundström 10 Zishan Munir 48 Kujitim Inseni 48 Lars Pilgaard 49 Laura Honkarila 8 Lauri Sarparanta 8 Linda Berg 41 Liv Najjar 62 Malin Nilsson 16 Mandeep Grewal 12 Marie-Louise Tysén 41 Markus Lindholm 39 Martin Webb 44 Martti Järventie 65 Mea Grönholm 50 Mikael Sjöström 25 Mike Strøander 49 Mikko Nurmi 8 Mikko-Antero Savolainen 50 Oskar Brunnberg 41 Ossi Pakkanen 37 Per Nylander 46 Per Rasmussen 49 Peter Alborghetti 18 Philip Wik 46 Preben Larsen 11 Preben Mikkelsen 15

Raymond Iversen 48 Robban Malm 46 Robert Luomala 25 Roland Egnestam 41 Sami Elmi 12 Samu Tallniemi 8 Sebastian Jellema 15 Sigurd Tullberg 66 Simon Schultz 16 Stefan Iversen 6 Stig Reidmar 66 Suvi Vitale 50 Svein Andersen 49 Terese Sjölli 13 Terje Mortensen 9 Tero Mehtänen 50 Thomas Augustsson 46 Tomi Vuorinen 37 Toni Karinen 65 Torgeir Eriksen 14 Trude Evensen 9 Tuukka Hyyppä 37 Ulf Widman 25 Åsa Palm 18 5

MIT STED / BORNHOLM

JESPER KLEMEDSSON

” Jeg sætter en ære i at være her ” – HVER DAG KLOKKEN 10.00 og klokken 14.15 sørger jeg for at være på pletten et bestemt sted på min rute – nemlig Gudhjem Havn. Her er rigtig, rigtig smukt med granitmolerne, som er sprængt ind i klipperne, havnepromenaden med brostenene og den gamle hejsekran beregnet til at løfte bjælker. Om sommeren er her tusindvis af glade mennesker, der er på ferie og hygger sig på havnen. Om vinteren er her meget stille, og man mærker roen. Alle er på fornavn med hinanden – fiskere, havnefoged og beboere. Man er en del af familien. Når jeg sætter en ære i at være her præcist hver dag klokken 10.00 og 14.15, så er det fordi, at på de tidspunkter lægger Postbåden Peter til kaj. Og her hjælper jeg med at få båden fortøjet. Det er en gammel kutter fra 1930, som bringer post til og fra de små øer Christiansø og Frederiksø, der ligger 5 kvarters sejlads fra Gudhjem. Det er en hyggelig tjans at hjælpe til med trosserne, og nødvendigt, at der er en til at tage imod rebene, når båden lægger til. Gudhjem Havn er lidt svær at beselje, fordi åbningen ind gennem klipperne er smal, havnen er lille, og skipper skal være hurtig til at slå bak og dreje baglæns, når han er kommet igennem åbningen. Jeg bliver tit spurgt, om jeg vil med ombord. Men jeg har det bedst på land. Faktisk har jeg kun været på Christiansø en enkelt gang, og det er 40 år siden. Jeg bliver søsyg, så snart jeg sætter mine ben på en lille båd. Så jeg bliver på land og nyder arbejdet med trosserne, stemningen på havnen og læsning af pakker til og fra øerne. Som mange andre handler de 88 beboere på Christiansø og Frederiksø på nettet, og så sender de mange pakker kryddersild den anden vej. Mange af sildene havner på gode restauranter i København. STEFAN IVERSEN, POSTBUD FORTALT TIL MARIE-LOUISE ARNFAST

P E O P L E BY P O ST N O R D

Bækkener, perlehjerter og magiske sekunder. Pick up byder på en hurtig rundtur i PostNord-medarbejdernes verden. Tag med. Mail dit mobilfoto, og fortæl om det: peopleby@postnord.com

MIT BILLEDE

Fejret med manér ”Min samlever Morten hader at fejre sin fødselsdag. Men man fylder kun 30 én gang i livet, så derfor besluttede jeg, at han skulle fejres med manér. Morten blev vækket med pandekager, bacon, gaver og små poser med lækkerier fra SebastienBruno. Jeg tog 20 billeder af morgenmadsbakken, inden jeg var tilfreds. Det skyldes nok, at jeg er uddannet fotograf. Senere på dagen blev Morten ført ud af lejligheden med bind for øjnene. Vi spiste middag på Smalhans sammen med hans familie fra Arendal, der kom på overraskelsesbesøg. Han blev meget glad.” SOFIE SKADAL , INDHOLDSPRODUCENT, SOCIALE MEDIER, OSLO.

Adrenalinchok ”Mine børnebørn Willas og Logan har en kæmpe betydning for mig. De bor tæt på os, og vi ser hinanden meget i løbet af ugen. Vi er på legepladsen, går tur sammen i mosen, leger i sne om vinteren – og vi er nu begyndt at følge den ældste til svømning og fodbold. Her er vi på Amager Strand. At blive farmor har været en stor berigelse i mit liv. Man elsker jo sine børn, men at man skulle gå hen og få så mange følelser også for sine børnebørn, det er kommet bag på mig. Jeg husker tydeligt den lykkerus, jeg følte, da jeg holdt mit første barnebarn i armene første gang. Det var ligesom at få et adrenalinrush. Og så er det en fornøjelse at se sin søn blive far og følge, hvordan han er om sine børn. Det gør mig stolt.” BRITTA HOLK, INDKØBER, KØBENHAVN.

Giv et hjerte – og få et igen ”I vinter skrabede jeg et hjerte frit på en af bilens frosne ruder for at give min 5-årige datter en god start på ugen. Hun blev meget glad, og nogle dage senere gav hun mig et hjerte af perler. Det fik mig til at tænke på den kædereaktion, vi sætter i gang, når vi gør noget godt for andre. Hvis vi som chefer omsætter vores ord til handling og skaber gode forudsætninger for vores medarbejdere, får vi hjerter tilbage i form af engagement.”

LISTEN

” Melodi Grand Prix er humor og glæde”

SAR I PAA NAN EN har elsket det europæiske Melodi Grand Prix – Eurovision Song Contest – siden 1983. Dengang sad hun sammen med sin far foran radioen og lyttede, men siden 1990’erne har hun fulgt konkurrencen på TV. Hun er medlem af Finlands Eurovision-fanklub, som hvert år arrangerer en event, hvor medlemmerne SARI kan stemme på alle PAANANEN deltagerlandenes bidrag. >>> Sari er Invoicing – Meget har Specialist og arbejder i ændret sig, og det PostNord i Vantaa, er en skam, at det Finland. De nærmeste store orkester er kolleger er Johanna forsvundet. Men Zaitri, Kati Lappalainen, man bør afgjort Harri Tuominen, Lauri tage Eurovision Sarparanta, Jemina Song Contest med Parm, Katri Lahti, Mikko humor og glæde. Da Nurmi, Samu Tallniemi, Conchita Wurst Laura Honkarila og vandt, fortalte en Ferhat Yasa. ven i København, at mange blev så fascinerede af den skæggede vinders udseende, at de selv begy ndte at anlægge skæg, fortæller Sari. Eurovision-fans er ifølge Sari meget positive. Der er ingen sure miner, og man opm untrer til skandaler. – Ingen Eurovision Song Contest uden en skandale, tak. MAI JU KAR HUN EN

5 Saris favoritter som op varmning til årets Eurovision:

> Carola: ”Evighet” (2006) > Marie Myriam: ”L’oiseau et l’enfa nt” (1977) > Charlotte Nilsson: ”Take me to your heaven” (1999) >S ilvi Vrait: ”Nagu merelaine” (1994) >M or ve Ötesi: ”Deli” (2008)

HAXHI RESTELICA, TERMINALCHEF, MALMØ, SVERIGE. 8

P E O P L E BY P O ST N O R D

LISTEN

TEKST: SISSEL FANTOFT FOTO: CHRIS MALUSZYNSKI

Terje Eide Job: Administrationschef i Langhus, Norge. De nærmeste kolleger er Frank Uzlastiran, Kristian Lund, Trude Evensen og Terje Mortensen.

5 Terjes foretrukne trommeslagere

”Det lyder fedt!”

> Jeff Porcaro, Toto > Ian Paice, Whitesnake > Ringo Starr, Beatles > Lars Ulrich, Metallica > Peter Criss, Kiss

Terje Eide blev født med rytme i kroppen: ”Man bliver i fantastisk godt humør af at spille trommer.” – BÅDE MIN MOR og far spillede på flere instrumenter. Jeg begyndte at spille trommer i Lerstad skoleorkester, og bagefter fortsatte jeg i et ungdomsband. Da jeg blev voksen, tog jeg på turné med Tobbens Danseband, hvor jeg var sanger fra 1989 til 2009, fortæller Eide, som er administrationschef i Langhus i Norge. Når der er fest i PostNord, sidder han bag trommerne og spiller sammen med andre kolleger. P EEO N ONRO D R D OPPLLEEBY BYP OPST O ST

– Det giver altid en god stemning! Ellers spiller jeg i bandet ”En gang te”, og vi øver i beskyttelsesrummet en gang om ugen. Vi har faktisk fået en pladekontrakt med Tylden & Co, siger han. Man bliver i fantastisk godt humør af at spille trommer, mener Terje. – Der er så utrolig mange forskellige rytmer, og så lyder det fedt! Kærligheden til musikken har også givet mig den gave, at jeg kan spille på de fleste instrumenter.

Vil du høre, hvordan det lyder? Følg os på Instagram #peoplebypostnord

FYSIKTIMEN / 3D-PRINTER

En kopi af virkeligheden Sig hej til Stratasys J750, din nye kollega som kan printe kropsdele.

”VI VED ENDNU IKKE, HVOR GRÆNSERNE GÅR” ”Det er så spændende, at vi endnu ikke ved, hvor grænserne går for, hvad vi kan gøre, fordi det er muligt at blande så ufatteligt mange materialer og forskellige kombinationer,” siger Tomas Lundström, chef for 3D i PostNord Strålfors.

MILLIONER AF VARIANTER Hvert print kan indeholde 360.000 forskellige karakterer. Dertil kommer, at man kan kombinere 30 forskellige materialer, hvilket giver millioner af variationsmuligheder.

DRÅBE FOR DRÅBE Detaljerigdommen skyldes, at printene opbygges af 0,016 millimeter tykke lag bestående af mikrometerstore dråber af forskellige materialer, såkaldte fotopolymerer.

PRODUCERER UNIKT MATERIALE PostNord Strålfors bruger 3D-printeren til at producere markedsføringsmateriale og miniatureprototyper, som kan hjælpe i en salgsproces, men også til at gøre det nemmere at planlægge og visualisere.

HAR PRINTET BYDELE PostNords kunder har bl.a. fået printet bydele, miniatureudgaver af enorme skibe og kopier af museumsgenstande.

DET INDVENDIGE BLIVER OGSÅ EN NØJAGTIG KOPI Takket være lagprincippet kan man styre printets indvendige geometri, så printene kan efterligne virkeligheden også på indersiden.

KAN TAGE EN DAG >

Det kan tage alt fra fem minutter til en hel dag at lave et print.

PRINTEDE ET HJERTE Printerens måske mest spektakulære opgave indtil videre er en nøjagtig kopi af et barns hjerte, som blev brugt i forberedelserne til en operation.

”Jeg er stadig chokeret over, hvor virkelighedstro disse udprint er,” siger Thomas Lundström, chef for 3D på PostNord Strålfors i Sverige. Stratasys J750 har indtil videre printet alt fra gymnastiksko til en kopi af et barns hjerte. Ingen ved, hvor det ender.

P E O P L E BY P O ST N O R D

TEKST: MICHAEL KIRKEBY FOTO: FREDDY BILLQVIST

HEARTS@POSTNORD

Nogle gange er det summen af de små ting, som gør hverdagen lidt bedre, siger Jan Geertsen.

Det magiske halve minut ”HVOR VIL DU have pakken?”, spørger Jan Geertsen. ”I kælderen, i køkkenet eller i et værelse?”. Egentlig behøver han ikke spørge, ofte kender han allerede svaret. De fleste vil have pakken afleveret samme sted hver gang. Det ved Jan, fordi han tager sig tid til at lære sine kunder at kende. – Når man kører en fast rute, lærer man jo med tiden både sit kvarter og kunderne at kende. Jeg har været pakkepost her i tre år, og jeg trives vældig godt med det. Jeg er måske ikke ligefrem blevet venner med kunderne, men folk kender mig, og vi hilser på hinanden. Så føler man sig godt modtaget, siger han. På de stille villaveje i det nordvestlige Randers er Jan et kendt ansigt. Folk hilser, og Jan hilser tilbage. Her er der ikke meget, som forstyrrer fornemmelsen af fred og ro. Det gør Jan heller ikke, når han kører rundt i sin store Fiat Ducato fra PostNord og afleverer pakker og Q-breve til beboerne i bydelene Hornbæk og Helsted. – Jeg kan også ringe til en kunde og spørge, hvor jeg skal stille deres pakke, hvis de ikke er tilmeldt Modtagerflex. Det tager kun et halvt minut. Men gevinsten varer meget længere. Nogle gange er det summen af de små ting, som gør hverdagen lidt bedre – og hvem kan ikke lide det? Jeg er overbevist om, at det betaler sig i sidste ende. Efter arbejde går turen hjem til konen og katten i huset lidt uden for Randers. Der er også en god chance for at finde Jan på byens fodboldstadion, hvor han drømmer om at se de lokale helte, ’De blå heste’, nå langt i Superligaen.

JAN GEERTSEN Job: Omdeler i Randers, Danmark. 31 år i Posten, siden 1988. Han har arbejdet med sine nærmeste kolleger i mange år: Jørgen Tvenstrup, Jesper Pedersen, Preben Larsen, Frank Høj og Claus Enevoldsen.

HEARTS@POSTNORD Er du god til at gøre en ekstra indsats? Eller kender du nogen, der er? Fortæl os om det på peopleby@postnord.com P EEO N ONRO D R D OPPLLEEBY BYP OPST O ST

11 11

I HOVEDET PÅ / TATJANA HARDER ERDAL

TEKST: SISSEL FANTOFT FOTO: CHRIS MALUSZYNSKI

PostNord-posthuset

Bedst efter kun tre uger ”Responsen fra kunderne har været overvældende! Hvis der opstår problemer, løser vi dem med det samme, så vi er både posthus og kundeservice på én gang. Målet var, at vi skulle blive det udleveringssted, der havde de mest tilfredse kunder i hele Norge, og det opnåede vi allerede tre uger efter åbningen!”

Kollegerne:

Stortrives på jobbet ”Jeg har to fantastiske kolleger, Mandeep Grewal og Sami Elmi. De er et par solstråler, der får utrolig god feedback fra kunderne. Jeg stortrives på jobbet, selvom vi sommetider har nogle meget travle dage.”

Mental sundhed:

Det går den rigtige vej ”Jeg er engageret i mental sundhed, fordi jeg har arbejdet med det tidligere. Jeg er glad for, at det er blevet et emne, man lettere kan tale om – det går den rigtige vej!”

Succes og solskin

TATJANA HARDER ERDAL er teamleder i det første selvstændige PostNord-posthus i Norge. Det åbnede i Grünerløkka i Oslo 19. oktober sidste år. I bydelen er der mange små butikker, som har begrænset plads til pakker, og det er tanken, at PostNord skal aflaste dem. – Vi betjener et område med 70.000 indbyggere, og den voksende e-handel gør behovet

stort, siger hun. Hun bor på Sankt Hanshaugen med sin samlever og deres katte Sherlock og Sky, kun et kvarters magelig gang fra jobbet. – Jeg ser frem til at gå på arbejde, når det bliver lysere og varmere. I posthuset har vi en park lige uden for døren, og det vil vi udnytte både i frokostpausen og efter arbejde.

12 P EPO E BYP O PO STNNOORRD D 12 PEO LPELBY ST

TEKST: SISSEL FANTOFT FOTO: CHRIS MALUSZYNSKI

I BEGYNDELSEN / GYRID THUNE

Gyrid Thune >>> Blev ansat i PostNord Norge i 2012 som arbejdskonsulent i Information Management-afdelingen i Oslo. I 2014 blev hun afdelingschef i Business Information Services (BIS). Hun har en baggrund inden for indkøb, sortering og ansvar for oplæring af nye medarbejdere i sportsbranchen. Hun har også ejet og drevet en specialforretning i Strömmen uden for Oslo.

”Jeg var fuld af forventninger” Gyrid Thune skiftede ikke bare job – hun skiftede også branche og kultur. Hvad gør man så? Man lærer af dygtige kolleger, naturligvis. – ALT VAR NYT og spændende – jeg kom til en ny branche med en ny tankegang og en anden type mennesker, end jeg var vant til at arbejde sammen med, siger Gyrid Thune. En smuk efterårsdag i 2012 gik Gyrid for første gang ind gennem døren til sin nye arbejdsplads som arbejdskonsulent i Information Management-afdelingen i PostNord i Oslo. Hun var ”fuld af forventninger og meget spændt på mine nye kolleger”. Det er en stor omvæltning at begynde på et nyt job. Man skal lære meget nyt, lære nye kolleger og en helt ny kultur at kende – og samtidig gøre et godt stykke arbejde. Men hun husker, at hun blev godt modtaget og oplevede den første tid som utrolig lærerig.

P E O P L E BY P O ST N O R D

– Jeg var så heldig at blive ansat i en virksomhed, hvor der var mange, som havde arbejdet længe i organisationen og var gode til deres arbejde – bl.a. Terese Sjölli, som var en stor støtte, mens jeg var ny, siger hun og fortsætter: – Når du er ny, gælder det om at lære af kollegerne på en god måde. Man får ikke det hele serveret, så det er vigtigt selv at tage initiativ. For Gyrid er en almindelig dag på jobbet sjov, udfordrende og lang. – Med andre ord givende og alsidig. At arbejde i PostNord kræver højt tempo, stor omhu og evne til at håndtere mange typer opgaver og mennesker, siger hun. Det bedste ved arbejdet er alle de gode kolleger. – Der er så utrolig mange dygtige og rare mennesker her, at det er en

fornøjelse at gå på arbejde! Jeg trives godt med en varieret hverdag med mange forskellige typer opgaver. Jeg har lært en masse, siden jeg begyndte at arbejde i PostNord! Her bruger jeg metoder til lederskab på en helt anden, struktureret og mere professionel måde, end jeg har været vant til tidligere. I 2014 blev hun afdelingschef i Business Information Services (BIS). Hun forsøger at være en hjælpsom, tydelig, forudsigelig og venlig leder, som opnår gode resultater i samarbejde med kollegerne i BIS. – Det er altid godt at le og være positiv. Jeg forsøger hele tiden at give andre mulighed for at gøre deres bedste, og jeg forsøger at skabe et godt arbejdsmiljø og et godt system at arbejde i.

RONNIE HALONEN

MODSÆTNINGER/NORD OG SYD

Job: Lastbilchauffør i Tana bru, Norge. Arbejder sammen med: Torgeir Eriksen og jeg deles om turene til Kirkenes. Kevin Nielsen er den bedste transportleder, jeg har haft! Jeg har inviteret ham med til mit bryllup til efteråret.

Tana bru

Aabenraa

” Pludselig slår vejret om – og bliver dramatisk” Lastbilchaufføren Ronnie Halonen trives i sit eget selskab. Velkommen til den yderste udpost mod nord.

Auckland, New Zealands største by, har de et ordsprog: "Kan du ikke lide vejret? Så vent 20 minutter." Auckland har dog ikke en chance i forhold til Finnmark. Her kan vejret skifte fra strålende solskin til stiv kuling i løbet af nogle minutter. – Jeg kører gennem fantastisk og storslået natur. I fint vejr er der utrolig smukt, men pludselig slår vejret om, og så bliver omgivelserne dramatiske, siger Ronnie Halonen. HAN HAR I 25 år kørt varetransporter i Finnmark i det nordligste Norge, de seneste år for PostNord med base i Tana bru. – På en almindelig uge kører jeg ca. 3.500 kilometer. Jeg er ene om distributionsruten til Båtsfjord og Berlevåg, og så er vi tre, der deles om turene til Kirkenes. Hver tredje weekend kører jeg fjerntransport til Kiruna og leverer og henter containere med pakker ved jernbanen, fortæller han. Skiftende vejr, vejkvalitet og store afstande er nogle af de udfordringer, Ronnie har vænnet sig til. – På turene til Sverige kører jeg også i Finland, og der er ingen tvivl om, at vejene bliver bedre, så snart jeg forlader Norge. Om vinteren bliver vejene ryddet for sne hver dag. I den mørke årstid er det også nemmere at få øje på lygterne på de modkørende biler. Det er ikke noget problem for Ronnie at køre langt. Han trives i sit eget selskab og kan lide at lytte til radio og musik, som han selv har med. HAN ARBEJDER EN uge ad gangen, og holder derefter en uge fri. Arbejdsdagen begynder ved

sekstiden om morgenen. – Vi er syv kolleger, der har base i Tana. Vi begynder dagen med at fordele det gods, der skal leveres, og planlægge ruterne, inden vi sætter os bag rattet. Det er ikke usædvanligt med arbejdsdage på 12 timer – der er ofte mange kilometers kørsel, inden den første pakke skal leveres, siger han. Ronnie Halonen har ofte op til 50 stop på sine distributionsruter. Det trives han godt med. – Jeg kan godt lide at tale med folk og lærer kunderne ret godt at kende. Hvis de ikke er hjemme, ringer jeg på hos naboen. Her ved alle, hvem jeg er. Det er det bedste ved at arbejde nordpå – sydpå kigger de underligt på dig, hvis du hilser på folk, men heroppe taler alle med hinanden. Det tænker jeg ofte på. Han er omhyggelig med at opføre sig ordentligt over for folk og i trafikken. – Folk heroppe har ikke noget forhold til terminalen eller den store virksomhed. For dem er det mig og den bil, jeg kører i, der er PostNord.

SISSEL FANTOFT

P E O P L E BY P O ST N O R D

” Jeg er en god blanding – og kan lide det!” Andrea Schlechter føler sig både som dansker og tysker. Velkommen til grænselandet i syd.

ndrea Schlechter er opvokset i Tyskland, men har gået i dansk børnehave og skole. Hun er tysk statsborger, men hendes mand og børn er danske statsborgere. Hun bor i Danmark og er postbud med udgangspunkt i Aabenraa, men det er musik fra tyske RSH - Radio Schleswig Holstein, der kommer ud af distributionbilens højttalere, når Andrea kører ud på omdeling. Velkommen til grænselandet mellem det lille Danmark og det store Tyskland – hvor Norden slutter og det kontinentale Europa begynder. I denne del af Jylland har grænsen flyttet sig mange gange op gennem århundrederne. Det gælder både grænsen på landkortet, og grænsen mellem at føle sig som enten dansk eller tysk i befolkningen. ”Jeg er født ind i det danske mindretal på ca. 50.000 mennesker, der lever syd for grænsen fra 1920. Jeg er i realiteten hverken 100 procent tysk eller dansk. Jeg er en blanding af både-og på mange måder, og det kan jeg godt lide. Men musikken er bedst på RSH,” siger Andrea og griner.

Helt anderledes er det vestpå. Her er landskabet fladt, nåletræerne får overtaget, og det samme gælder den evige vestenvind, der kommer blæsende henover marskengene ude fra den rå Nordsø. ”Vores postdistrikt kommer ikke helt ud vestpå, men der er en dejlig variation i landskabet alligevel – fx fra kysten ned mod Flensborg Fjord til skovene inde ved Gråsten. Jeg kan lide afvekslingen. Det er også derfor, jeg er afløser. Det var jeg været, siden jeg begyndte i posten i 2008. Jeg tror, jeg ville kede mig, hvis jeg altid kun kørte den samme rute.” NÅR FRITIDEN IKKE går med mand og børn, hund og kat i parcelhuset i Padborg – kun få hundrede meter fra grænsen – så er tennis i de senere år blev en stor interesse for Andrea. Men først skal posten selvfølgelig ud. ”Hvis jeg bliver tidligere færdig på min tur, ringer jeg gerne rundt om spørger, om der er nogen, der skal have hjælp til det sidste. På den måde hjælper vi hinanden med at få hverdagen til at hænge sammen. Det er også derfor, jeg godt kan lide mit job.”

MICHAEL KIRKEBY

ILLUSTRATIONER: JOHAN HÖRBERG

OPVOKSET PÅ LANDET uden for Slesvig har Andrea fra barnsben været vant til frisk luft, udsyn og højt til loftet. ”Jeg kunne ikke forestille mig at bo i en større by. Jeg trives med at komme ud i det åbne landskab, og derfor passer jobbet som postbud rigtig godt til mig.” Mens nationalgrænsen går på tværs, går naturens egen grænse mere på langs. Selv om den jyske halvø kun er knap 100 km bred på dette stykke, er forskellen mellem øst og vest stor. Ud mod Østersøen – fra Kiel i syd til langt op i Jylland – er landskabet venligt og romantisk. Her er bløde bakker og blanke fjorde, hvor løvskoven spejler sig i vandet.

ANDREA SCHLECHTER Job: Postbud, Aabenraa, Danmark. Arbejder sammen med: Andreas nærmeste kolleger er Hanne Ihle, Preben Mikkelsen, Sebastian Jellema, Jette Andersen, Diana Beck Jørgensen.

P E O P L E BY P O ST N O R D

Från vänster: Catharina Landgren, Malin Nilsson, Björn Mossberg, Christer Ekstrand, Christer Kostet och Simon Schultz och de andra på brevbärarkontoret i Arlöv gjorde det omöjliga möjligt.

P E O P L E BY P O ST N O R D

DET GIK Arlöv i Skåne ville snart miste sit sidste posthus.

VA N V I T T I G Det var umuligt at åbne et nyt i løbet af så kort tid.

HURTIGT Det ville blive det rene kaos. Troede alle.

TEKST: SAM SUNDBERG FOTO: FREDDY BILLQUIST

PATRICK SVENSSON VAR begyndt at tælle timerne frem til juleferien, da mobiltelefonen ringede. Det var fredag eftermiddag, 21. december. Himlen uden for distributionshubben i Arlöv nord for Malmø i Sverige var mørk. Den opringning, Patrick fik, var af den type, de færreste ønsker sig i julegave. – Jeg har en lille julegave til dig, hørte han Emma Stèen, distributionsområdechef, sige i et muntert tonefald. Vi skal åbne et posthus! Men tænk nu ikke P E O P L E BY P O ST N O R D

for meget på det i din juleferie ... Patrick Svensson er produktionschef på distributionshubben i Arlöv, en lille skånsk by med ca. 4.000 indbyggere. Sukkerfabrikken er i dag den vigtigste industri, ligesom for 150 år siden, og i den anden ende af byen ligger en anden institution: indkøbscentret Burlöv Center. Dér ligger også Coop Forum, som husede Arlövs posthus. Patrick havde hørt rygter om, at Coop skulle 17

”Det er småt og midlertidigt, men en del kunder synes, det er vældig hyggeligt,” siger Patrick Svensson, produktionschef på distributionshubben i Arlöv.

Simon Schultz, postbud.

Björn Mossberg, postbud.

CHRISTER EKSTRAND:

Posthuset er ingen balsal, men det fungerer. lukke, og så sent som i november lød det til, at der var et nyt posthus på vej. Men der var åbenbart sket noget i mellemtiden. Nu var det alvor. Efter jul fik Patrick og kollegerne tre uger til at sørge for, at indbyggerne i Arlöv ikke skulle stå uden posthus. PATRICK HAVDE LAGT mærke til pakkemængderne, når han besøgte Coop. Så vidt han kunne se, ville det være umuligt at håndtere dem på det lille postkontor. 18

Der var så mange hindringer for at oprette et posthus, at han satte sig sammen med gruppeleder Christer Ekstrand og skrev en lang liste med alt det, der gjorde projektet helt håbløst. Men sjovt nok forsvandt hindringerne en efter en, mens de diskuterede dem. – Da vi først kom rigtig i gang, gik det forrygende hurtigt, fortæller Christer Ekstrand. Det skyldtes blandt andet, at de ikke stod helt alene med opgaven. Anders Lindholm, Peter Alborghetti og Kristine Norman fra PostNord Retail kom til undsætning. – Vi tog hen og så på lokalerne, planlagde, hvad der skulle til, og hjalp dem med indretning og reoler, siger Kristine Norman, der arbejder som posthusansvarlig i PostNord Retail. Det var der ikke noget usædvanligt i for teamet fra PostNord Retail. Det er en naturlig del af deres arbejde at åbne nye posthuse og hjælpe dem på vej. Denne gang var der bare en afgørende forskel. – Vi plejer så at sige at være bedre forberedte. Det er meget sjældent, at et posthus lukker, uden at vi har et nyt parat, siger Kristine. CHRISTER EKSTRAND VAR stadig skeptisk, da han så den skitse, teamet fra Retail havde lavet med indretningsløsninger til det lille posthus. – Da de kom første gang for at måle op, tænkte jeg, at det her går slet ikke, vi kommer til at arbejde som sild i en tønde. Men det fungerer faktisk. Posthuset er ingen balsal, men det fungerer. Det hele var færdigt en halv time, før vi skulle åbne, siger Christer Ekstrand. Lokalet var den ene problematiske brik i puslespillet,

Åsa Palm, postbud på distributionshubben i Arlöv, på vej ud på sin rute.

P E O P L E BY P O ST N O R D

PATRICK SVENSSON:

Man gør, hvad man kan. Sommetider når man længere, end man forventer. den anden var at finde medarbejdere. Patrick Svensson søgte først internt efter kompetencer, der allerede fandtes i PostNord. – Det var desværre forgæves, så der var lidt sommerfugle i maven den sidste uges tid. Men til sidst fik jeg fat i to piger, som tidligere havde arbejdet i Coop. Dem kunne vi heldigvis ansætte, så det problem løste vi et par dage inden åbningen, siger han. ARBEJDET FORTSATTE LIGE til det sidste, og da posthuset åbnede en eftermiddag sidst i januar, var der en lang kø. Patrick Svensson fortæller, at de kunder, som i dag kommer for at sende og hente pakker, ser ud til at være meget tilfredse. – Selvfølgelig er det småt og midlertidigt, men en del kunder synes, det er vældig hyggeligt. De siger, at de endelig har fået det gamle postvæsen tilbage. Han ler ad postnostalgien. – Jeg svarer, at nej, det gamle postvæsen bliver det aldrig igen. Og åbningstiderne var ærlig talt meget bedre i Coop. Men man gør, hvad man kan. Sommetider når man længere, end man forventer.

Vi åbnede et posthus i lyntempo Hvor: Arlöv, Sverige. Hvorfor: Byens posthus, Coop, lukkede pludselig. Hvem: Patrick Svensson, produktionschef på distributionshubben i Arlöv. Emma Stèen, distributionsområdechef. Christer Ekstrand, gruppeleder. Peter Alborghetti, butiksplanlægger, PostNord Retail. Kristine Norman, posthus ansvarlig, PostNord Retail.

P E O P L E BY P O ST N O R D

Fra venstre: Catharina Landgren, Malin Nilsson, Bjรถrn Mossberg, Christer Ekstrand, Christer Kostet og Simon Schultz. P E O P L E BY P O ST N O R D

P E O P L E BY P O ST N O R D

JAGTEN PÅ GODSTYVENE

” TIL SIDST BLIVER DE FANGET” Mobiltelefoner forsvandt sporløst. Alexis Larsson, sikkerhedschef, og hans team satsede alt på at fange tyven. Hvis det mislykkedes, ville det se skidt ud TEKST: ANDREAS UTTERSTRÖM ILLUSTRATION: JOHAN HÖRBERG

P E O P L E BY P O ST N O R D

F FERIEN VAR FOR alvor forbi for Alexis Larsson. Der blev ikke nogen debriefing med kollegerne om den vanvittigt varme sommer. Inden længe stod han i et mødelokale og forsøgte at finde stjålne mobiltelefoner til en værdi af 600.000 svenske kroner. Det var som at springe op på et løbebånd, der kører med 30 kilometer i timen. Der var forsvundet gods fra en transport mellem Örebro og Stockholm. Seks gange. Det var især mobiltelefoner, men også anden elektronik, der var forsvundet. Det var altid den samme eksterne chauffør, der kørte. Men det var ikke sikkert, det var tyveri. Nogle gange handler det bare om, at noget går galt under håndteringen. Men uanset hvad, blev Alexis Larsson og hans 13 kolleger i sikkerhedsafdelingen i Sverige nødt til at komme til bunds i sagen. Det forsvundne gods havde en værdi på flere hundredtusinder kroner. Samtidig var den kunde, der brugte PostNord til leveringerne, en vigtig partner, som nu begyndte at miste tålmodigheden. – Vi gik i gang med det samme, fortæller Alexis Larsson. Da han sammen med kollegerne undersøgte kørslerne, fandt de et mønster. Lastbilens GPS viste, at chaufføren hver gang var stoppet på rastepladsen uden for Arboga. Men hvorfor strække benene allerede efter en halv times kørsel?

store ressourcer og kunne desuden tage lang tid. Alexis Larsson tog selv til Haketorp for at rekognoscere. I nærområdet var der skov, krat og nogle bakker. I kraft af sin militære baggrund kunne han finde de bedste steder, hvor teamet kunne gemme sig. Planen var, at man ikke ville gribe ind på rastepladsen, men i stedet dokumentere, hvad der skete – og derefter følge godset. – Min største frygt var, at chaufføren ville standse på rastepladsen for at møde professionelle kriminelle, som derefter ville opdage os. Så kunne det gå helt galt, fordi det drejede sig om så mange penge. Folk er blevet slået ihjel for mindre. Nu gjaldt det om at handle hurtigt. De lagde en plan for overvågningen. Alexis Larsson sørgede også for, at medarbejderne fik det rigtige udstyr: radiokommunikation, videokamera og natkikkerter. De var på sporet af tyven.

DE NYE MÅL

I 1990’erne var røverier fra pengetransporter et stort samfundsproblem i Sverige. I takt med, at sikkerheden er blevet bedre, og der bliver brugt færre kontanter, har tyvene fundet andre mål. – Butikkerne har desuden øget sikkerheden markant. Vi kunne allerede for 5-6 år siden se, at de kriminelle gik andre veje, siger Dick Malmlund, tidligere sikkerhedschef i Svensk Handel og i dag konsulent i sikkerhedsbranchen. Det betyder, at PostNords transporter, som hvert år håndterer gods for milliarder, bliver stadig mere interessante for de kriminelle. Sidste år offentliggjorde politiet en rapport, som fastslog, at de internationale tyvebanders aktiviteter i Sverige vil stige. Det oplevede PostNord i 2017, da en overmodig bande meget opsigtsvækkende blev grebet på fersk gerning. – Det er meget usædvanligt, at det lykkes at fange en bande, der beskæftiger sig med så avanceret kriminalitet. I dette tilfælde havde vi et meget tæt samarbejde med politiet – og overvågningskameraer dokumenterede alt, hvad der skete, siger Alexis Larsson. Det sensationelle i netop dette tilfælde var, at godset først så ud til at forsvinde sporløst, mens lastbilen kørte. Sikkerhedsteamet monterede overvågningskameraer i lastbilen, og optagelserne viste, hvordan DEN MEST SANDSYNLIGE forklaring var, at godset tyvene med fare for liv og lemmer brød ind i lastrumvar forsvundet på rastepladsen. Måske havde met, mens lastbilen kørte op til 80 chaufføren snuppet varerne og derefter kilometer i timen. solgt telefonerne selv? Eller også var det et – Det var som at se en actionfilm, siger bestillingsarbejde, hvor overdragelsen fandt Alexis Larsson. sted på rastepladsen. Med ca. 30.000 medarbejdere er det – Nu havde vi mistanke om et gerningsnaturligvis uundgåeligt, at der af og til sted, vi kunne overvåge. Jeg lovede kunden, sniger sig kriminelle ind mellem Postat vi ville overvåge rastepladsen hver nat, Nords egne medarbejdere – eller at de får indtil vi havde pågrebet tyven. arbejde hos en underleverandør. Samtidig gik det op for sikkerhedscheDick Malmlund, – De forsøger, men til sidst bliver de fen, at det var en stor opgave, han havde konsulent påtaget sig. Overvågningen ville kræve i sikkerhedsbranchen. fanget. Eftersom vi omhyggeligt doku24

P E O P L E BY P O ST N O R D

menterer alle ordrer, ruter og andet, kan vi opdage alle afvigelser og reagere på dem, siger Alexis Larsson. – En usædvanlig stor bestilling af mobiltelefoner kan f.eks. være et bedrageriforsøg eller en del af en plan om at begå røveri mod transporten. Det er også svært at stjæle fra pakketerminalerne, fordi de overvåges døgnet rundt med overvågningskameraer. Tidligere i år afslørede de en person fra et vikarbureau, der stjal varer, som han forsøgte at gemme i en anden del af terminalen. – Vi kunne pågribe ham, fordi vi zoomede ind på hans bevægelser med kameraet.

OVERVÅGNINGEN Røverier og tyverier er naturligvis ikke kun et problem for PostNord, men for hele logistikbranchen. – Leverandører, kunder og forsikringsselskaber er nødt til at sætte sig sammen med transportbranchen og blive enige om en vej fremad, siger Dick Malmlund. Han mener, at teknologiske løsninger kan få stor betydning. – Jeg har arbejdet med at forebygge tyverier i lægemiddelbranchen. Der brugte vi GPS-trackere med stor succes. I hverdagen bruger PostNord for eksempel

sikkerhedsforanstaltninger som låse, der låses automatisk, og GPS-udstyr, der alarmerer ved uautoriseret åbning af døre. – Derudover bruger vi DNA-spray i nogle transporter. Det er en usynlig spray, som er næsten umulig at fjerne. Den sætter sig i huden og trænger ind i tøjet, fortæller Alexis Larsson. Men på rastepladsen uden for Arboga var der ingen spray. I stedet lå de nat efter nat og holdt øje og ventede. Forgæves. EFTER TRE UGER begyndte medarbejderne at blive trætte. De led af søvnmangel, fordi det daglige arbejde også skulle passes. – Det skete, at jeg kørte direkte fra rastepladsen på arbejde, sov to timer på kontoret og så begyndte at arbejde, siger Alexis Larsson. Havde de taget helt fejl? Eller havde den mistænkte chauffør opdaget, at han blev skygget? Teamet bestemte sig for ikke at give op. Så kom lanceringen af en ny iPhone-model. Alexis Larsson var klar over, at hvis chaufføren stadig havde

Vi gør Sverige (og kunderne) mere sikre BCM Specialist: Kent Ohlsson. Security Specialists: Jonas Westerberg, Håkan Cragéus, Jonas Halvardsson, Kjell Johansson, Mikael Sjöström, Christer Haglund, Sverige. Investigation Specialists: Jessica Nyström, Robert Luomala, Johan Björklund, Emelie Ericson, Ulf Widman, Sverige. Security Manager: Alexis Larsson, Sverige.

Alexis Larsson og hans team overvågede rastepladsen i tre uger, udstyret med natkikkerter og videokameraer. P E O P L E BY P O ST N O R D

Et halvt år senere

Når du ser tilbage – hvad er så det første, du føler? – Lettelse og stolthed! Det var et bevis på, at hårdt arbejde betaler sig. Hvad husker du tydeligst? – Spændingen, da jeg ikke turde krybe tættere på lastbilen for ikke at blive opdaget, mens jeg samtidig var klar over, at min kammerat på den anden side ville kunne se, hvad der foregik. Hvordan blev du selv og gruppen påvirket af indsatsen? – Det er klart, at enheden 26

bliver mere sammentømret, når man udfører så anstrengende operationer sammen. For mig som chef er det også positivt rent ledelsesmæssigt at gennemføre en indsats og være overbevist om, at den vil lykkes, hvis vi bare er målrettede. Hvad lærte I? – Jeg tror egentlig ikke, vi lærte noget nyt. Men her bagefter kan jeg se, at vi burde have været mere grundige med vores forberedelser. Men det er jo altid nemt at være bagklog,

når vi hele tiden er nødt til at prioritere vores ressourcer, så de bruges, hvor behovet er størst. 5) Hvad er det bedste ved jobbet og gruppen? – Det bedste ved jobbet er, at vi i sikkerhedsafdelingen gør en konkret forskel for vores kunder og for PostNord – den anerkendelse, vi får, er så rigelig alle anstrengelserne værd. Kriminelle elementer i vores virksomhed skader meget mere end det gods, der stjæles. Det samme gælder eksterne tyve.

Hvordan har reaktionerne været? – Jeg ringede straks til kunden om morgenen, da vi kom tilbage til Arken. De var meget imponerede over vores udholdenhed og resultatet af efterforskningen. Der er mange i PostNord, som har lykønsket os, men også mange uden for PostNord, som har læst artikler om anholdelsen. Når det kommer til stykket, er det mit job, og jeg skal udføre det, så godt jeg kan. P E O P L E BY P O ST N O R D

MAGNUS LAUPA

Hvad har du lært, Alexis Larsson?

ALEXIS LARSSON:

Folk er blevet slået ihjel for mindre. planer om at stjæle, ville han slå til nu. Hvis ikke, ville PostNords sikkerhedschef få problemer. – Vi kunne jo ikke blive ved med at overvåge i det uendelige. Men jeg kunne heller ikke gå tilbage til kunden og sige, at vi ikke havde afsløret tyven. Det havde relationen til kunden ikke kunnet holde til. Om aftenen 20. september, dagen før lanceringen af den nye telefonmodel, indtog folkene i overvågningsteamet deres pladser. DENNE GANG VAR de fire personer. To sad i hver sin bil et stykke derfra. Alexis Larsson lå på en bakke med en natkikkert i hånden. Han ansigt var sværtet sort for at minimere risikoen for at blive opdaget. Hans kollega befandt sig på den anden side af vejen. Via lastbilens GPS fulgte de chaufførens kørsel fra Örebro. Alexis Larsson kunne mærke adrenalinen pumpe gennem kroppen, da han hørte lastbilen nærme sig. Han lyttede til motorlyden. Det lød, som om chaufføren ville køre forbi igen. Men så, i sidste øjeblik, blinkede chaufføren til højre og svingede ind på rastepladsen. Klokken var da 02.15. – Jeg tænkte, at ”nu slutter det endelig – på den ene eller anden måde.” Chaufføren parkerede lastbilen. Alexis Larsson sneg sig nærmere. Han stoppede ca. 15 meter fra lastbilen af frygt for at blive opdaget. Kollegaen løb over vejen, vadede gennem lidt mudder, lagde sig under en anden lastbil, der var parkeret på rastepladsen, og begyndte at optage video. De så chaufførens lommelygte glimte i mørket. Derefter hørte de et kraftigt smæld, da dørene på trailoren blev åbnet. Chaufføren hoppede ind og forsvandt ud af syne. Nu kunne overvågningsteamet kun vente. Tiden sneglede sig af sted. Det begyndte at støvregne. Efter ca. 20 minutter dukkede chaufføren op igen. Han slæbte to tunge affaldssække hen ad jorden og baksede derefter sækkene ind i førerhuset. Så kørte han videre. Medarbejderne, som ventede i deres biler, fulgte efter. Samtidig løb Alexis Larsson og kollegaen hen til deres egen bil et lille stykke derfra. P E O P L E BY P O ST N O R D

Den mistænkte blev nu i al hemmelighed fulgt af tre biler på vejen til Stockholm. – Vi skiftedes til at ligge bag lastbilen. Sommetider overhalede vi eller drejede af ved en frakørsel. Alt sammen for ikke at vække mistanke. Turen til Stockholm varede to timer. Ved tretiden ringede sikkerhedschefen og vækkede en kollega, som lovede at møde dem ved terminalen. Det var meningen, at de ville foretage en såkaldt civil anholdelse, som svensk lov giver alle ret til at gøre i særlige situationer, når der er begået noget kriminelt. Men da de nærmede sig terminalen, begik Alexis Larsson en fejl. – Jeg kørte forkert, fordi jeg faktisk aldrig før havde været på terminalen i Årstaberg. Det var lidt stressende, men vi nåede frem lige inden lastbilen.

AFSLUTNINGEN Klokken 04.35 drejede chaufføren ind til terminalen. Måske gik det op for ham, at der var noget galt, da en personbil kørte frem og blokerede vejen. En fra teamet løb frem til lastbilen: – Luk op, luk op! Ud af bilen. Sådan … du er anholdt. Chaufføren hoppede ud af lastbilen uden at protestere. Han satte sig på jorden. – Har du noget skarpt på dig? Chaufføren rystede på hovedet. Alexis Larsson spurgte, hvor mange gange han havde stjålet. Chaufføren svarede: – Jeg ved ikke, hvad du taler om. Men i førerhuset var der ikke kun småkager og en sportstaske. I affaldssækkene fandt de 74 pakker med elektronik, bl.a. mobiltelefoner af den model, som skulle lanceres senere samme dag. Værdi: 613.000 svenske kroner. En af kollegerne fra overvågningsteamet ringede 112, og politiet nåede hurtigt frem. Nu var problemet, hvad man skulle stille op med tyvekosterne. Alexis Larsson overtalte politiet til at nøjes med at fotografere dem i stedet for at beslaglægge det hele. – Det betød, at vi med ekstra udbringninger kunne

Sådan arbejder vi med sikkerhed PostNord har et meget avanceret sikkerhedsarbejde og et tæt samarbejde med politiet og de sikkerhedsansvarlige hos kunderne og i brancheorganisationerne. Målet er hele tiden at være et skridt foran de kriminelle. I hverdagen bruger PostNord sikkerhedsforanstaltninger som for eksempel, at ingen af virksomhedens chauffører håndterer kontanter, og at chaufførerne på nogle strækninger er udstyret med personalarmer. Mange køretøjer har installeret ekstra kraftige låse, som låser automatisk. Lastbærere og trailere er også forsynede med GPS-udstyr, som alarmerer ved uautoriseret åbning af døre. PostNords sikkerhedsafdeling arbejder på, at alle medarbejdere og besøgende skal føle sig trygge. Virksomhedens og kundernes aktiver skal beskyttes mod kriminalitet og brand. Sikkerhedsafdelingen forebygger også uregelmæssigheder i produktionen og udvikler krisehåndteringssystemer.

”Jeg følte, at uanset hvad der sker, slutter det på den ene eller anden måde,” siger Alexis Larsson om dramaets afslutning.

levere pakkerne til kunderne, så de, der havde bestilt nye telefoner, kunne få dem samme dag. Politiet gennemførte senere en ransagning hjemme hos chaufføren. I en toilettaske fandt man 277.000 svenske kroner og 5.900 euro i kontanter. Desuden fandt man yderligere 120.000 kroner i en affaldspose i inderlommen på en jakke. CHAUFFØREN NÆGTEDE AT have gjort noget ulovligt. Han hævdede, at kontanterne var en gave fra hans bror. Men den forklaring købte Västmanlands Tingsrätt ikke. I november blev manden idømt fængselsstraf i 1 år og 2 måneder. Politiets efterforskning fik aldrig afdækket, om han havde stjålet på eget initiativ eller gjort det på bestilling. For PostNord var det vigtigste, at tyven blev fanget, og at tyverierne stoppede. Alexis Larsson husker den dejlige følelse, da han om morgenen kunne ringe til kunden og fortælle, hvad der var sket: – For mig er det en bekræftelse på, at det må koste, hvad det vil. Tyvene skal vide, at det ikke betaler sig at stjæle fra PostNord.

Fodnote: De øvrige medvirkende i operationen nævnes ikke ved navn af sikkerhedsgrunde. 28

Pågribelsen. Her afsløres den 39-årige.

Tyvekosterne. Mobiltelefoner til en værdi af over en halv million svenske kroner.

P E O P L E BY P O ST N O R D

CHRIS MALUSZYNSKI

MAGNUS LAUPA

HELI BLÅFIELD

MARIE HALD

TRÆNING Løb, skydning, linedance, fægtning, fodbold, gåture i skoven, bjergbestigning, cykling, styrketræning, husrenovering. Sådan motionerer dine kolleger. Her er deres træningsguide. >>> P E O P L E BY P O ST N O R D

Hej! Hvordan træner du? Otte terminalmedarbejdere på TPL-lageret i Køge fortæller, hvordan de holder sig i form. TEKST OG FOTO: FREDDY BILLQVIST

ANNA HINDBORG ”Jeg arbejder meget og kommer ofte sent hjem. Jeg plejer at tage træningstøjet på med det samme, så jeg kommer ud at træne. På den måde når jeg ikke at skifte mening eller få mig sat for godt til rette i sofaen. Jeg spiller også fodbold i Borup Dame Senior to gange om ugen.”

ABDELKADER CHEMLALI ”Jeg plejer at løbetræne på en nærliggende idrætsplads, og jeg udfordrer mig selv ved at løbe hurtigere og hurtigere. Det er effektivt. Når jeg ikke skal arbejde, tager jeg til mit sommerhus i Holbæk. Der træner jeg ved at reparere og renovere. Jeg spiller også sommetider fodbold sammen med mine venner.”

MICHAEL HANSEN EMIL PLAHN ”Jeg tager i fitnesscenter omkring fem gange om ugen og næsten altid sammen med en ven. Så kan vi inspirere og motivere hinanden. Vi træner måske en time hver gang. Jeg spiller også fodbold en gang om ugen.”

”Jeg træner ikke så hårdt, men kan godt lide at gå ture. Det er nok for mig. Det perfekte scenarie er en times gåtur i skoven en flot sommerdag. Naturen er til for os alle, og folk burde udnytte den mere.”

P E O P L E BY P O ST N O R D

MICHAEL TOXVÆRD

HASSAN MASAUD ”Jeg styrketræner hver dag og spiller fodbold med mine venner to gange om ugen. Jeg har ikke rigtig nogle tips om, hvordan man holder sig i form. Man må selv finde det, der fungerer for en.”

RASMUS PLÆP ”Min ven og jeg går i fitnesscenter ca. fire gange om ugen. Det er vigtigt at have en ven med, ikke kun af hensyn til sikkerheden, men også fordi det er sjovere. Hvis man har det sjovt, gør man det oftere.”

P E O P L E BY P O ST N O R D

”Jeg træner fodbold to gange om ugen. Det er min største interesse næst efter musik. Mit bedste træningstip er at finde en sportsgren, du kan lide, og komme med på et hold eller i en træningsgruppe. Hvis du har aftalte tidspunkter, er der større chance for, at det bliver til noget.”

TEIT HØILUND-CARLSEN ”Inden jeg fik en knæskade, plejede jeg at løbe 10 km to gange om ugen, og jeg trænede ofte til et løb. Nu forsøger jeg at træne mere forsigtigt, for eksempel med en romaskine eller gåture. Mit bedste tip er: Hold op med at ryge. For mig betød det halverede løbetider og fordoblet udholdenhed.”

TIPS FRA COACHEN!

Sådan får du det gjort Indgå et væddemål med en ven!

Hvorfor ikke udfordre en ven i en skridtkonkurrence?

Sommetider sætter min datter og jeg mål, som skal få os til at have det godt, for eksempel at gå i seng til tiden, droppe de søde sager eller gå 10.000 skridt om dagen. Derefter kontrollerer vi, om vi har nået vores mål for ugen, og ellers skal vi betale 100 kroner til velgørenhed.

Gør det nemt!

COACHEN

”MIKROPAUSER ER VIGTIGERE END AT GÅ I FITNESSCENTRET” Uanset om vi arbejder med tunge løft eller sidder stille, er vi nødt til at bevæge os for at have det godt. Anna-Maj Melin, træningsinstruktør hos PostNord, fortæller om sine bedste tricks. 1. Find noget, du kan lide at gøre Når pakkemængderne stiger, plejer belastningen af PostNords medarbejdere også at stige. Men med en god fysik kan du modvirke almindelige belastningsskader. Vi er bygget til at bevæge os, og bare 30 minutter om dagen giver enorme sundhedsfordele. Find noget, du kan lide at gøre!

2. Pas på ryggen – løft rigtigt Det hører med til arbejdet at løfte og bære tunge ting. Men hvis du løfter forkert, risikerer du at få problemer med nakke og ryg. Brug derfor den rigtige teknik: Hold ryggen lige og brug benmusklerne. Hold det, du løfter, tæt ind til dig, og drej ikke kroppen samtidig.

3. Stræk mere ud Skuldersving og lægudstrækninger er effektive til at forebygge belastningsskader. Bøjer du dig ofte forover? Gør det til en vane en gang i timen at sætte hænderne i lænden og bøje dig bagover. Hvis du arbejder ved en computer, er det vigtigt at træne ryggen for at få balance.

Sænk barren, så du ikke får et nederlag, og sørg i stedet for at få gjort de små ting, du sætter dig for. Det er nemt at komme med undskyldninger som for eksempel, at man ikke har tid eller råd, men alle kan gå en tur eller lave styrkeøvelser derhjemme. Gennemfør de nemme ting, og glæd dig over succeserne.

Husk at komme til hægterne igen! Man kan køre løs et stykke tid, men det får en ende, hvis du ikke sørger for at restituere dig. Vær omhyggelig med at få søvn nok. Det er der, kroppen og hjernen kommer til kræfter igen. Man får også ny energi ved at være sammen med venner og lave noget sjovt.

ANNA-MAJ MELIN

Job: Uddannelsesspecialist og instruktør. Hvor: Hälsocenter Arken på PostNords hovedkontor i Solna. Det træner Anna-Maj: Hun tilbyder timer i i tabata, en form for højintensiv intervaltræning, og i funktionel styrke to gange om ugen. Hun træner også i den frivillige idrætsforening Friskis & Svettis. Træningens betydning: ”Jeg bor uden for Västerås og har pendlet i 12 år med fire timers rejsetid hver dag. Det havde jeg aldrig klaret uden træningen. Men først og fremmest bliver jeg i godt humør af at træne, det giver mig energi og styrke både mentalt og fysisk. Livskvalitet simpelthen!”

4. Spis, drik, og træk vejret Husk at spise og drikke regelmæssigt – også på stressende dage. Planlæg med gode mellemmåltider, for eksempel frugt eller nødder, i dagens løb. Husk også at trække vejret: Stop op indimellem, luk øjnene, og træk vejret dybt.

5. Hold pauser Monotont arbejde er en hyppig årsag til belastningsskader. Det er bedre at tage mange mikropauser fra arbejdet end at tage i fitnesscentret to gange om ugen. Få gang i kredsløbet, så blodet kan transportere næring og ilt til musklerne. Forsøg også at komme lidt ud hver dag for at få dagslys og frisk luft. FRIDA ANTER

P E O P L E BY P O ST N O R D

Tim Bogdanov har som den eneste svensker besteget de ti højeste bjerge i Sydamerika uden hjælpere til at bære udstyr og uden ekstra ilt.

MANDEN UDEN SMERTEGRÆNSE Næste år vil Tim Bogdanov plante PostNord- flaget på toppen af Mount Everest. Derefter vil han nå endnu højere mål. TEKST: OLA HENMO FOTO: CHRIS MALUSZYNSKI

P E O P L E BY P O ST N O R D

– PÅ SIGT: OLYMPUS MONS , siger

Tim Bogdanov, da vi møder ham i PostNords store terminal i Alfaset i Oslo, hvor han er formand indimellem sine stadig mere udfordrende ekspeditioner. Og det er? – Det højeste bjerg på Mars. 26.000 meter. Den teknologiske udvikling går så hurtigt, at jeg kan tillade mig at have den slags ambitioner. Elon Musk, iværksætter og administrerende direktør i Tesla, har planer om at sende det første bemandede fartøj til planeten allerede i 2024. Tim har forsøgt at kontakte ham for at spørge, om de skal træne sammen. – Jeg tror ikke, bestigningen bliver så teknisk krævende, fordi tyngdekraften er så lille. Han har endnu ikke fået svar, men Tim Bogdanov er stædigere end et æsel. Det har han vist, siden han som 11-årig sad klistret til TV-skærmen hjemme i Göteborg i Sverige og fulgte landsmanden Göran Kropp, som cyklede fra Sverige til Nepal og derefter besteg Mount Everest. Sådan ville Tim også leve – og siden dengang har han TIM BOGDANOV cyklet stadig længere og besteget stadig højere bjerge. Bor: Oslo, Norge.

DA CYKELTURE OG bjergbestigning i Europa ikke

længere gav udfordringer nok, besluttede han i 2008 at cykle fra Sverige til Beijing for at se sommer-OL. Han fulgte med to venner til Afrika, men fra Etiopien cyklede han alene videre mod øst. Det begyndte næsten med det samme at gå galt. En af grundene var børn, som kastede med sten og helt bogstaveligt forsøgte at stikke en kæp i hjulet på hans cykel. Men det blev meget værre ved grænsen til et Somalia i opløsning. – Der stod tre flygtninge midt på vejen og truede med sværd. Det lykkedes mig at komme forbi dem, men de kom løbende efter mig, og foran mig var der en stejl bakke. Heldigvis havde jeg allerede cyklet i fem måneder og havde gode benkræfter, så jeg slap væk, fortæller Tim tilsyneladende helt uberørt.

5 TIM BOGDANOVS FEM TIPS TIL LANGTURSCYKLING 1. Tjek Facebook

2. Kom igang

3. Husk dit udstyr

4. Skaf gode dæk

5. Tilpas niveauet

Bliv medlem af facebook- grupper som f.eks. den svenske ”långfärdscykling” eller ”bicycle touring”. Der kan du få mange tips og svar på dine spørgsmål.

Learning by doing – og ikke kun ved at søge internettet. Begynd f.eks. med en cykeltur på en uge. Fra Oslo gennem Danmark til Tyskland, eller nordpå over fjeldene.

Medbring campingudstyr. Så har du friheden til at gøre ophold, hvor du har lyst. Det eneste, du skal bruge, er liggeunderlag, sovepose, stormkøkken og pandelampe.

Sørg for, at du har gode dæk, så slipper du for mange punkteringer, og en god saddel. Så gør det ikke noget, at cyklen bliver lidt tungere.

Tro ikke, at du skal være i god form. Tilpas dagsetaperne efter dine kræfter. Folk tror, det er en besværlig måde at rejse på, men det passer ikke. Det er en fantastisk måde.

Job i PostNord: Formand på Alfaset-terminalen i Oslo. Næste eventyr: Bestige Mount Everest helt alene. Hvis den første tur til toppen går godt, vil han gøre et nyt forsøg en lille uges tid senere. Han ønsker at slå verdensrekorden, som er 16 timer og 42 minutter.

For det afskrækkede ham ikke. Da han uskadt sad i flyet på vej hjem fra Beijing efter at have tilbagelagt 24.000 km på cyklen, inklusive en ekstra tur rundt i Kina, vidste han, at han måtte af sted igen. Og takket være PostNords velvilje har han kunnet virkeliggøre sine drømme, igen og igen. – Jeg har altid kunnet vende tilbage til mit arbejde mellem ekspeditionerne. Det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har chefer og kolleger som for eksempel Johan Abrahamsson og Arild Lund, der altid er parate til at hjælpe. Jeg forsøger at give så meget tilbage, som jeg kan, når jeg er her. Samtidig kredser mine tanker altid om nye eventyr, siger han. TIM HAR VÆRET tilknyttet PostNord i Oslo siden 2010, da den fabrik, han arbejdede på uden for Göteborg, blev nedlagt. Når han i dag er tilbage i Sverige, bor han hjemme hos forældrene. I Oslo lejer han et værelse af en ven, har ingen bil og køber kun nyt tøj, når det gamle er helt slidt op. Det er også på grund af denne asketiske livsstil, at Tim har mulighed for at udsætte sig selv for stadig større mentale og fysiske udfordringer. – På ekspeditionerne er jeg nødt til at klare mig med det, jeg har med på cyklen. Jeg har lært at klare mig med lidt. Folk i Norden arbejder meget og tjener godt, men har begrænset fritid. Så havner man let i forbrugerisme og bliver besat af ting. Jeg ønsker ikke at moralisere over, hvordan andre lever, men hvis jeg kan inspirere nogen, er det jo fint.

P E O P L E BY P O ST N O R D

Man behøver slet ikke at have ambitioner om at cykle jorden rundt eller bestige bjerge. Det kan være noget så enkelt som at finde en bedre balance mellem arbejde og fysisk aktivitet. – Det er vigtigt at lytte til kroppen. Det giver ikke mening at træne, hvis man er syg eller for træt, så er det bedre at hvile. Jeg forsøger selv at sove 8-10 timer hver nat. Så når jeg at komme til kræfter igen. LISTEN OVER TIM Bogdanovs bedrifter begynder at blive lang. Han har som den eneste svensker besteget de ti højeste bjerge i Sydamerika uden hjælpere til at bære udstyr og uden ilt. Sidste år cyklede han til Novgorod i Rusland – det land, hvor familien boede, indtil han var fem år – hvor han så Sverige slå Sydkorea i VM i fodbold. Derefter besteg han sit første 8.000 meter-bjerg, Manaslu i Nepal, uden ekstra ilt eller bærere. Da han kom ned fra Manaslu med forfrysninger i tæerne, følte han sig allerede parat til den næste store udfordring: Mount Everest. – Men det er så dyrt, at jeg er nødt til at arbejde i hele 2019 for at få råd til det. Det kommer alt i alt sandsynligvis til at koste ca. 300.000 svenske

P E O P L E BY P O ST N O R D

kroner. Derfor har jeg efter mange år som medarbejder i godsekspeditionen påtaget mig en bedre lønnet lederstilling som formand. Jeg arbejder både aften og nat og tager så meget overarbejde som muligt, fortæller han. Og nu vil han altså plante PostNord-flaget på toppen af verdens højeste bjerg som tak for, at virksomheden giver ham så stor frihed. Næste år er han væk fra jobbet fra februar til maj. Først klatrer han i Sydamerika for at vænne sig til højden, derefter i Himalaya for at besejre Mount Everest. Også den ekspedition gennemfører han uden ekstra ilt og bærere. – Göran Kropp er den eneste svensker, der har klaret det før mig, men han havde en sherpa til at hjælpe sig. Jeg skal klare det helt alene. Jeg har en høj smertegrænse og fungerer godt i store højder. Det gælder bare om at forberede sig rigtigt og træne tilstrækkelig. Mange vælger Everest på grund af oplevelsen. Jeg gør det på grund af udfordringen. – Hvis den første tur til toppen går godt, og hvis forholdene er gode, vil jeg gøre et nyt forsøg efter at have hvilet en lille uges tid. Verdensrekorden er 16 timer og 42 minutter. Den burde man kunne slå.

”Det er vigtigt at lytte til kroppen. Det giver ikke mening at træne, hvis man er for træt, så er det bedre at hvile,” siger Tim Bogdanov.

Se Tims eventyr. Følg os på Instagram #peoplebypostnord

FOKUS RENSER HJERNEN Harri Parviainen tænker ikke på arbejdet, når han stirrer ind i en kårdespids. TEKST: ANNE SALOMÄKI FOTO: HELI BLÅFIELD

DET SIGES, AT grænsen mellem genialitet og vanvid er hårfin. Harri Parviainen kastede sig ud fra vippen i svømmehallen uden rigtig at kunne svømme. Han satte i galop første gang, han red på en hest. Han samlede en kårde op uden nogensinde at have fægtet. Det kræver mod at kaste sig ud i aktiviteter, som ligger uden for ens comfort zone. Hvorfor gav han sig i kast med alle de sportsgrene? Han begyndte at gå til moderne femkamp, så han havde ikke noget valg. Vanvid eller genialitet spillede ingen rolle. – Det er en alsidig sport, som er en god modvægt til arbejdet, fordi hjernen arbejder på en helt anden måde. Jeg spekulerer ikke på arbejdet, når al fokus er på at præstere, for eksempel når jeg skyder, siger Harri Parviainen, Systems Specialist i PostNord. Moderne femkamp bestod oprindelig af svømning, fægtning, ridning, terrænløb og skydning. Senere blev skydning og terrænløb slået sammen til en kombineret disciplin. Der er delte meninger om, hvem der skabte moderne femkamp som en sportsgren. Måske var det Baron Pierre de Coubertin, som også grundlagde de moderne Olympiske Lege, men Viktor Balck (’svensk idræts fader’) nævnes også som ophavsmand. Idéen var at samle de discipliner, som kræves af en kavalerist, der er havnet bag fjendens linjer. Her er det både en fordel at kunne ride en fremmed hest, kæmpe mod fjenden med pistol og sværd samt svømme og løbe for at kunne nå tilbage til sin egen hær. Harri begyndte i 1991. I 16 år var det alvor, og han var blandt andet med i den finske VM-træningsgruppe. Moderne femkamp er en individuel sport, der samtidig handler om fællesskab: – Alle siger, at femkæmpere er som én stor familie. Man mødes i svømmehallen om morgenen, i sportshallen om

aftenen og på en løbetur derimellem. Man er sammen stort set hele dagen, siger han. Harris’ job i PostNord i Vanda uden for Helsingfors kræver mere hjerne end krop. Træningen hjælper ham med at overvinde den mentale træthed. Han blev tvunget til at holde pause fra den aktive karriere på grund af cykelskader, men for et par år siden genoptog Harri femkampen. I mellemtiden begyndte han at cykle til og fra arbejde året rundt. Han begyndte også at dyrke ashtanga-yoga seks dage om ugen. – Yogaen hjalp mig med at komme i tilstrækkelig god form til igen at turde træne.

3 HARRI PARVIAINENS BEDSTE TIPS TIL AT FÅ DET BEDRE. 1. Lav Asanas ”Lav Asanas i ashtanga-yoga. Det er en god måde at strække ud og passe på sin krop.”

2. Undgå sukker ”Jeg spiser ikke rødt kød, sukker og mel, og jeg forsøger at undgå mælkeprodukter, og det gør, at jeg har det bedre. Sukker og kød gør mig træt.”

3. Prøv dig frem ”Man finder sine egne metoder ved at prøve sig frem. At cykle og gå til og fra arbejde er en smart måde at få sig rørt på, blandt andet fordi man kan tænke og nyde godt af den friske luft. Måske regner det i dag, men det gør det sikkert ikke i morgen.”

P E O P L E BY P O ST N O R D

”Det er en alsidig sport og en god modvægt til arbejdet, fordi hjernen arbejder på en helt anden måde,” siger Harri Parviainen.

Harri Parviainen Job i PostNord: Systems Specialist i Vanda, Finland. Det bedste ved jobbet: Alsidighed og gode kolleger, blandt andre Aki Liikanen, Ossi Pakkanen, Tuukka Hyyppä og Tomi Vuorinen.

P E O P L E BY P O ST N O R D

Rickard Örn

MAGNUS LAUPA

Bor: Huddinge, Sverige. Job i PostNord: Postbud i Huddinge-distriktet Fremtidsdrøm: At arbejde i udlandet og kombinere sightseeing og løb: ”Tænk at løbe barfodet på stranden og så løbe gennem en grotte – at vise andre mennesker nogle fantastisk flotte steder, mens man løber.”

P E O P L E BY P O ST N O R D

”MAN GLEMMER BARE ALT ANDET” Første gang Rickard Örn begav sig ud på en løbetur, troede han bogstavelig talt, at han skulle dø. TEKST: SARA MARCZAK FOTO: MAGNUS LAUPA

LØBETUREN VAR FEM kilometer lang, og hele hans krop skreg ”Nej!”. I dag, fem år efter, løber han hver dag til og fra arbejde og klarer de ti kilometer på under 36 minutter. Det hele begyndte med, at han en søndag lå derhjemme og havde det dårligt. Det var blevet til for mange sene timer med elbasguitaren på Stockholms insteder og for få timer i sengen. For megen løben omkring i rockklubber og for lidt blodomløb. En sjov, men udmattende tid. – Min samlever havde opfordret mig til at søge nye udfordringer. Den søndag lå jeg på sofaen og så filmen ”Prefontaine” med Jared Leto. Jeg blev så inspireret! Man kan godt sige, at det var der, det begyndte, fortæller Rickard Örn, som er postbud i Huddinge uden for Stockholm. DEN AMERIKANSKE MELLEM- og langdistanceløber Steve Prefontaine havde syv amerikanske rekorder og deltog i OL i München i 1972. Han var en af de profiler, der stod bag 70’ernes løbeboom i USA, hvor omkring 25 mio. amerikanere trak i joggingtøjet og begyndte at løbe. – Inden Steve Prefontaine blev løber, spillede han amerikansk fodbold, men han syntes ikke, han nogensinde drev det til noget på fodboldbanen. Der er en scene, hvor han på en meget symbolsk måde løber væk fra fodboldbanen, og jeg følte, at jeg på en måde også ville løbe fra alle mine problemer, siger Rickard. Den første løbetur var et mareridt. Hver eneste muskel i Rickards krop protesterede. Men efter nogle løbeture med blodsmag i munden og musikken fra filmen i ørerne begyndte der at ske noget. Kollegaen Jakob Persson, som arbejder i Tyresö-distriktet lidt syd for Stockholm,

P E O P L E BY P O ST N O R D

5 Rickard Örns fem tips til dig, som vil begynde at løbe på arbejde. 1. Tag den med ro Begynd forsigtigt, tag den med ro i begyndelsen, og lad være med at presse dig selv for meget.

2. Køb et par gode sko Anskaf dig et par rigtig gode løbesko. Et par sko, der passer til dine fødder, er helt bestemt de ekstra penge værd.

3. Stræk ud Glem ikke at strække ud bagefter. Det kan føles hårdt, lige når du gør det, men det er meget vigtigt for at blive restitueret.

4. Køb en god rygsæk Der findes et hav af rygsække, du kan bruge, når du vil løbe på arbejde. Jeg har en, der hedder ”Under Armour” med tre rum, hvor jeg har nøgler, pung, madpakke og en tør trøje. Remmene sidder så stramt, at der ikke er noget, der rasler rundt.

5. Vælg det rigtige tøj Tag ikke for meget tøj på, for du bliver varm efter fem minutter. Alt for mange tager for meget tøj på. Vælg åndbart tøj.

tog ham med til en løbeklub. – Derefter føltes det hele bare lettere, siger Rickard. Rickard fik hjælp til at sammensætte et træningsprogram, hvor han vekslede mellem intervaltræning og langdistanceløb. Det varede ikke længe, før han havde tilmeldt sig sit første femkilometerløb, og siden har hans løbetræning udviklet sig

nærmest eksplosivt. Rickard løber hver eneste dag hele året rundt bortset fra hviledagen lørdag. – Det er så praktisk, at vi har omklædningsrum med brusebad på jobbet, så jeg løber til og fra arbejde mandag til fredag. Kollegerne synes nok, at jeg er en rigtig løbetosse, fordi jeg møder i løbetøj hver dag, siger han og ler. Løb er blevet en livsstil, og så kan man ikke blive indenfor i flere dage bare på grund af en snestorm. – Når jeg løber, får jeg energi til meget mere, både når jeg er hjemme hos min søn, og når jeg er på arbejde. RICKARD SYNES IKKE kun, at hans fysik er blevet bedre, han føler sig også mentalt stærkere, når han løbetræner. – Så snart jeg får løbeskoene på, er det som om alting løsner op og bliver lettere. Jeg tror, at jeg for tiden er meget roligere og i bedre humør, når jeg kommer på arbejde, siger han. Rickard har også inspireret flere kolleger til at løbetræne. En gang tog han kollegaen Markus Lindholm, som selv spiller hockey, med på en løbetur. Rickard gav ham sine bedste løbetips, og Markus viste ham til gengæld nogle styrkeøvelser i fitnesscentret. Det kræver styrke at blive en god løber, og Rickard supplerer gerne løbetræningen med crosstraining, svømning eller cykling. – Jeg har helt klart fået nye venner gennem løbetræningen, og jeg synes, det er lige så sjovt at være fartholderen i maraton for at hjælpe andre med at nå deres drømmetider som at deltage selv. Steve Prefontaine døde i en færdselsulykke, da han kun var 24 år. Rickard Örn er ti år ældre og i topform. Det glæder sikkert Steve i hans himmel.

DANCE OG DIESEL DET GÅR IKKE at tænke på indkøbs lister, når man skal lære nye dansetrin. Det er heller ikke muligt at bakke en 16 meter lang lastbil med anhænger, hvis ikke både hoved og krop er frisk. Som postchauffør håndterer Britta Meier mange enheder, samtidig når hun faktisk at gå over 12.000 skridt i løbet af en arbejdsdag. Når hun kommer hjem, tager hun gerne endnu 12.000 skridt: – På min daglige rute mellem Taulov og Odense er jeg ude af lastbilen mange gange for at læsse af og på. To aftener om ugen går jeg til linedance. Nogle af os tager også rundt i landet til arrangementer i weekenden, og vi er flere, der har været sydpå til Middelhavet for at danse en uge ad gangen. Britta tog kørekort til lastbil så sent som i 2015 efter at have været knallertpost i Børkop. Gearskiftet kom ikke bag på vennerne. – ”Du har altid været glad for dieselolie”, sagde de til mig – og det er rigtigt. Lastbiler har altid fascineret mig, griner Britta.

TEKST: MARIE-LOUISE ARNFAST FOTO: MARIE HALD

”Jeg nyder hverdagen – ikke mindst vores frihed under ansvar,” siger Britta Mejer, som er lastbilchauffør i Danmark.

P E O P L E BY P O ST N O R D

HVAD?

Göran Lindqvist, CIA.

HVEM?

OPGAVEN / CIA

Da PostNords eget CIA gik undercover De udgav sig for at være erhvervsdrivende og tog på en rejse i kundernes fodspor. I TV-SERIEN ”UNDERCOVER BOSS” forklæder højt placerede virksomhedsledere sig og arbejder under dække i deres egen virksomhed. Det lyder måske dramatisk, men det var på en måde netop, hvad Linda Berg og Göran Lindqvist fra teamet i CIA – Customer Intelligence & Analytics – gjorde, da de for to år siden fik en ny opgave: at få flere små og mellemstore virksomheder i Norden til at bruge PostNords tjenester. Det første, teamet gjorde, var at kortlægge kunderejsen systematisk. Hvor mange af alle de virksomheder, der oprettes i Norden, finder frem til PostNord, og hvor mange af dem er her stadig efter et år? – Vi indså tidligt, at hvis vi skulle forbedre tingene, måtte vi sætte os ind i kundens situation. Hele gruppen satte sig sammen i et lokale og begyndte at brainstorme. De kom efter nogle P E O P L E BY P O ST N O R D

BANFA JAWLA

CCIA, Customer Intelligence & Analytics, er en enhed i koncernfunktionen Strategy & Commercial Excellence i PostNord. Enheden arbejder med analyse og forretningsudvikling.

timer ud med en temmelig drastisk metode. De havde besluttet at gå undercover. Linda og Göran lånte to identiteter som erhvervsdrivende, en i Sverige og en i Danmark, og begav sig ud på en rejse i kundernes fodspor. Det første, de opdagede, var, hvor svært det er at finde det sted på PostNords hjemmeside, hvor man ansøger om at blive kunde. – Vi søgte og søgte. Det tog flere minutter at finde ud af, hvor linket var gemt. Vi satte flere personer til at teste, men med samme resultat, siger Göran Lindqvist. DEREFTER PRØVEDE de at ansøge om at blive kunde. En oplevelse, der afslørede, hvor forvirrende og besværligt det kan være set fra de potentielle kunders side. – Det tog flere dage at få et kundenummer, og bagefter viste det sig, at man er nødt til at have en printer og installere ny software på compute-

Teamet består af Linda Berg, Göran Lindqvist, Oskar Brunnberg, Marie-Louise Tysén, Roland Egnestam, Joakim Strömberg og Gabriella Clausén.

Hovedkontakt personerne for små og mellemstore virksomheder i de enkelte lande er Keld Lindbjerg i Danmark, Josefina Saarinen i Finland, Isabell Albinsson i Sverige og Espen Ellingsberg i Norge. ren. Vi fandt ud af, hvorfor så mange af dem, der har ansøgt om at blive kunde, ikke begynder at bruge vores tjenester. De gennemførte hele kunderejsen og indsamlede flere eksempler. To år efter har arbejdet givet resultat. – Der er nu etableret et helt nyt flow i forbindelse med ansøgningen om at blive kunde. Nu skal man kun indtaste sit CVR-nr. og legitimere sig med digitalt ID, fortæller Göran Lindqvist. Et andet område, hvor de opdagede en brist, var i det ret firkantede sprog, som blev brugt til at orientere kunderne, når en pakke var klar til afhentning. – Nu får kunderne en meget venlig mail, hvor der står ”Hej, nu er din pakke kommet”. Det kan lyde som en detalje, men det er sådan, vi forsøger at arbejde – at gøre hvert eneste skridt af kunderejsen bedre. MALIN DAHLBERG 41

Det, du giver, får du igen Chaufføren Cezar Husseini fik opmærksomhed fra næsten hundrede chefer. Hvad talte han om? Løn, kommunikation og fodbold. >>> TEKST: SAM SUNDBERG FOTO: MAGNUS LAUPA

P E O P L E BY P O ST N O R D

Hvad er formålet med PostNord?

C CEZAR HUSSEINI BLEV lidt svimmel, da han trådte ind på scenen. Det syn, der mødte ham, var han slet ikke forberedt på. Han troede, han skulle tale med nogle chefer om sin arbejdsdag, men foran ham selv og kollegaen Martin Webb i den store sal på Årsta brevterminal i Sverige sad nu næsten hundrede PostNord-topchefer fra hele Norden i pænt tøj og med forventningsfulde blikke. Det var et TMT-møde, hvor PostNords Top Management Team var samlet. ”Jeg er ærlig talt temmelig nervøs,” begyndte han. Cezar Husseini har arbejdet i PostNord Sverige i et år. Hver dag kører han sin PostNord-blå lastbil mellem logistikterminalen i Veddesta og kunderne i Kista – mange af dem er hightechvirksomheder som for eksempel Samsung og Philips. CEZAR HUSSEINI HAR elsket to ting, siden han som dreng løb rundt i de snoede gader i Iraks hovedstad Bagdad: store biler og Manchester United. Til gengæld har han altid hadet at stå på en scene og tale til en forsamling. – Jeg fik sådan en sceneskræk, fortæller han, da vi besøger ham på jobbet i Veddesta et par uger senere. Samtidig forstod han, at det var en enestående mulighed for at tage nogle af de emner op, som havde naget ham, siden han begyndte i PostNord. – Jeg tænkte, at alle de her chefer kender virksomheden rigtig godt udefra. Men de kender den ikke indefra, sådan som jeg gør. Nu kan jeg faktisk fortælle dem, hvordan hverdagen er for os almindelige medarbejdere. Sige min mening. Da jeg tænkte sådan, forsvandt skrækken. Jeg forstod, at det var min chance for at fortælle, både hvad der fungerer godt, og hvad der skal gøres noget ved. Jeg har altid ment, at det er vigtigt at være ligefrem og tydelig. 44

Cezar Husseini kom til Sverige via London, som familien flyttede til, da han var 12 år. I 2008 mødte han en pige, som boede i Sverige. De giftede sig, fik en datter og flyttede i 2015 til Stockholm. I dag er de skilt, men Cezar Husseini har ikke lyst til at flytte tilbage til London. Jobbet er en af grundene. – Jeg er meget glad for det. Og jeg er god til det. Det hænger i øvrigt sammen. Når man føler, man er god til noget, vil man gøre sit bedste. Man får en opgave, der skal udføres: Man skal sørge for at være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt og levere noget. Det er meget tilfredsstillende at få det gjort, helt perfekt, uden fejl og forsinkelser. Den vigtigste grund til, at Cezar ikke har lyst til at forlade Sverige, er dog datteren på fem år. Han smiler bredt, hver gang han nævner hende. – Hun er mit et og alt. Jeg giver hende al den kærlighed, jeg kan, og får endnu mere tilbage. DET ER CEZAR HUSSEINIS filosofi: Det, du giver, får du igen. Og hvis han skal trives på jobbet, skal tingene også fungere sådan dér med ligefrem og tryg kommunikation mellem medarbejderne. – Det sagde jeg til alle cheferne, og jeg sammenlignede det med fodbold. Hvis en spiller på holdet skal kunne yde sit bedste for holdet, skal træneren kende ham og hans stærke og svage sider. I Premier League ser man sommetider, at en fantastisk spiller sidder på bænken, og alle hans fans spørger hvorfor. Men fansene ser ikke alt det, der foregår under træningen og i omklædningsrummet. Han bruger Lionel Messi som eksempel – den gudbenådede argentiner, som med den rigtige træner og på det rigtige hold er verdens bedste, en nærmest overjordisk fodboldkunstner. Men med andre trænere – for eksempel på landsholdet – er han oftere skadet eller underpræsterer. Men Cezar Husseini havde også noget andet vigtigt, han ville gøre PostNords topledelse opmærksom på. – Da jeg begyndte at tale om løn, begyndte de alle at le. Men de sagde også tak, fordi jeg havde modet til at tage det op! I PostNord er arbejdsforholdene rigtig gode i forhold til mange andre virksomheder. Der er altid et beredskab, som kan træde til og hjælpe, hvis man ikke når alle leveringerne på sin rute. Ledelsen sørger for, at stressen og arbejdsmængden ikke bliver for stor, og at både job og familieliv fungerer. – Tro mig, jeg har arbejdet i andre logistikvirksomheder, hvor det var helt

Da Cezar Husseini og Martin Webb 7. februar talte til PostNords topchefer på Årsta brevterminal i Stockholm, var det et af de første skridt på den rejse, der skal besvare spørgsmålet om, hvad formålet med PostNord er. Arbejdet med at definere PostNords formål har stået på siden efteråret 2018. – Alle organisationer og virksomheder bør spørge sig selv, hvilken værdi de skaber. Det er det, der er meningen med det, man gør, og som besvarer spørgsmålet om, hvilken forskel man gør for omverdenen. Som medarbejder har man brug for et fælles mål at arbejde hen imod, forklarer Thomas Backteman, kommunikationsdirektør og initiativtager til processen med at definere og arbejde med PostNords formål. Så hvad er formålet med PostNord? Jo, det er at gøre hverdagen lettere for mennesker. PostNord skal ifølge den nye formålsdefinition være nærværende, pålidelig og bæredygtig.

P E O P L E BY P O ST N O R D

xx x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x xxxx x x x x x xxx x x x x x

”Hun er mit et og alt. Jeg giver hende al den kærlighed, jeg kan, og får endnu mere tilbage,” siger Cezar Husseini om datteren Kianna. P E O P L E BY P O ST N O R D

Cezar Husseini Job: Chauffør i PostNord ved terminalen i Veddesta, Sverige. Nærmeste kolleger: Thomas Augustsson og Per Nylander. Inspireres af: Sin femårige datter og Manchester United. Vil gerne sige tak til: Robban Malm, gruppeleder i Veddesta i Sverige, fordi han kender alle chauffører både som mennesker og som medarbejdere. Og Philip Wik, den tidligere gruppeleder, som altid tog sig tid til at lytte til sit team.

P E O P L E BY P O ST N O R D

CEZAR HUSSEINI:

Da jeg begyndte at tale om løn, begyndte de alle at le.

Et uventet møde med ”The Chuck” hos en kunde.

”Jeg er utrolig glad for det,” siger Cezar Husseini om arbejdet som chauffør ved terminalen i Veddesta.

anderledes stressende. Problemet er bare lønnen. Det koster noget at skabe et godt arbejdsmiljø. Derfor bliver lønnen lidt lavere end i andre virksomheder. Men jeg synes, man skal kunne belønne dem, der er rigtig gode til deres arbejde og give dem en højere løn end dem, der kommer for sent, hele tiden kører galt og ikke får lavet deres arbejde. Man kan igen sammenligne med et fodboldhold. Sammenhold og teamspirit er vigtigt, men får alle spillere samme løn? Nej, selvfølgelig ikke. I EN VIRKSOMHED med over 30.000 medarbejdere er det svært at få kommunikationen ud i hele virksomheden lige fra landpostbudene i tyndtbefolkede områder til de store postterminaler og ledelseskontorerne. Men Cezar Husseini er glad for, at han sammen med Martin Webb fik mulighed for at bidrage med sit lille stykke af virkeligheden, fra terminalen i Veddesta. – De virkede i hvert fald meget interesserede. Jeg tror, det er vigtigt at vide, både hvad der er godt, og hvad der fungerer dårligt, når man vil udvikle sig, så jeg håber, de lærte noget. P E O P L E BY P O ST N O R D

Se Cezar bag scenen. Følg os på Instagram #peoplebypostnord 47

TRIOEN / OM VREDE KUNDER

Det er ikke altid let at være sidste led i en stor servicevirksomhed. Men med god indlevelsesevne kommer man langt. Tre PostNord-kolleger fortæller her, hvordan de håndterer sure kunder.

” Næste gang banker vi jer” Det er altid godt, hvis man kan løse et problem med humor. Og fodbold. KUNDEN, ZISHAN MUNIR var på vej til, var meget utilfreds. De havde talt sammen i telefonen, og Zishan vidste, hvad der ventede. Det var som at begynde at læse en bog, hvor man kender slutningen på forhånd. En angstfyldt rejse mod en uundgåelig konflikt. Men på vej mod døren med pakken skete der noget, som fuldstændig ændrede slutningen på historien. Han så et stort Liverpool-flag hænge i vinduet. Zishan er selv en stor Manchester United-fan og fik pludselig en lys idé: – Jeg ringede på, og så snart kunden åbnede døren, sagde jeg: ”Næste gang banker vi jer!” Først blev han overrasket, men så gik det op for ham, at jeg talte om kampen mellem Manchester United og Liverpool, som lige inden var endt uafgjort. Så tøede han op, og vi kom til at snakke fodbold i stedet for problemer, ler Zishan. – Jeg kommer nok aldrig til at opleve helt det samme igen, men det er altid godt, hvis man kan løse et problem med humor.

JULIA KROHN

”Jeg kommer nok aldrig til at opleve helt det samme igen,” siger Zishan Munir.

CHRIS MALUSZYNSKI

DET ER NEMMERE at blive vred på forestillingen om et menneske end på selve mennesket. Det er historien et godt eksempel på. Når Zishan Munir leverer pakker i Oslo, er det 8 ud af 10 gange til stamkunder. De kender Zishan, og Zishan kender dem. Det gør tålmodigheden og forståelsen meget større. Hans tip er derfor, at man skal forsøge at lære kunderne at kende: – Når du leverer en pakke, så husk navnet, hils pænt og ønsk en god dag. Hvis vi er venlige, bliver de også venlige. Hvis de i

forvejen har et godt indtryk af dig og af PostNord, er de mere tålmodige, forklarer Zishan og tilføjer, at det er nemmest for de bude, der leverer til erhvervskunder og ofte møder de samme mennesker. Selv om det ikke sker så tit, har Zishan

mødt en del utilfredse kunder i de 12 år, han har været chauffør i PostNord. – Det hører med til jobbet. Der sker ting og sager, pakker kommer for sent, der opstår kommunikationsproblemer – der kan være mange grunde, men det er mig, der skal håndtere kundens frustrationer. Og så er det bedst simpelthen at lægge sig fladt ned. Kunden har ofte brug for bare at komme af med sin irritation, og så kan man ikke gøre meget andet end at beklage. Hvis der er mulighed for det, forsøger Zishan at forklare, hvad der er sket, uden at skyde skylden på andre. – Det kan sommetider gøre det lettere for kunden at vide, hvad der egentlig er grunden til, at pakken er forsinket.

Zishan Munir Job: Lastbilchauffør i Oslo, Norge. Arbejder mest sammen med: Raymond Iversen og Kujitim Inseni. P E O P L E BY P O ST N O R D

”Det er faktisk meget sjældent, at folk er rigtig utilfredse,” siger Susanne Christensen.

Susanne Christensen Job: Postbud i Svendborg, Danmark.

MARIE HALD

Spiser morgenmad sammen med: Hver fredag, en halv time før arbejdstid, mødes Susanne med sine nærmeste kolleger på distributionshubben: Lars Pilgaard, Per Rasmussen, Svein Andersen, Mike Strøander, Erik Hansen, Aron Khan, Jens Boye. Susanne tager brød med, fordi hun bor tættest på en bager. Så bliver der hygget og grint og talt om, hvad de skal lave i weekenden. Det er en god måde at vedligeholde kollegaskabet på og komme eventuelle konflikter i forkøbet.

Kunsten at skabe kontakt Med et bredt smil kommer man langt. Eller også flytter man til Fyn. NOGLE SIGER, AT dialekten på Fyn er decideret dårligt egnet til at skælde ud på. At den særligt syngende fynske tone med de flade a’er er alt for lys og venlig til at udtrykke vrede, så det for alvor gør indtryk – og kan huskes. Måske er det også derfor, at Susanne fra Sydfyn vanskeligt kan huske, hvornår hun sidste gang mødte en kunde, som var helt oppe i det røde felt. En anden grund er givetvis Susanne selv. ”Det er faktisk meget sjældent, folk er rigtigt utilfredse. På min faste rute taler jeg med 30 - 40 kunder hver dag. Selvfølgelig kan jeg møde en, som er morgensur selv om P E O P L E BY P O ST N O R D

eftermiddagen, men ikke meget mere end det. Og det kan som regel nemt løses med en kvik bemærkning og et smil. Smil smitter jo,” siger Susanne og, ja, smiler. SUSANNE CHRISTENSEN ER postbud med base i Svendborg, den gamle købstad på sydkysten af Fyn, øen midt mellem Sjælland og Jylland. Fra sin distributionsbil har hun udsigt til det milde landskab nord for byen på vej mod Odense. Bløde bakker, løvskove og store marker suser forbi, mens hun dagligt tilbagelægger op mod 200 km. for at omdele breve og pakker til husene i de små landsbyer og til de spredte gårde imellem.

”En gang i mellem er der en mand, som bliver overrasket, når jeg afleverer en pakke. ”Hvad pokker har konen nu bestilt?”, siger han. Så siger jeg: ”Jeg sagde jo til dig, at du skal passe på med hendes Dankort!” – Det er selvfølgelig bare en dårlig gammel vits, men så griner vi begge to af det. På den måde kan man skabe kontakt og måske komme nogle små irritationer i forkøbet – det gælder også, hvis en pakke kommer lidt senere end forventet.” HVOR KOMMER DET FRA? Sikkert ikke fra fremmede. Susannes mor har også altid haft et godt humør, et roligt væsen og en tålmodighed, der rækker længere end mange andres. Det er karaktertræk, som ikke kun er nyttige i jobbet som post, men også når Susanne bruger tid på sin helt store fritidsinteresse. ”Jeg begyndte at dyrke slægtsforskning for 9-10 år siden, og jeg elsker at sidde og nørkle med mine aner. Jeg har for eksempel et fotografi af min oldefar, som er dateret 1894. Han sidder flot og stolt oven på en stor diligence med store heste spændt foran. Han var post i 40 år på Langeland. Jeg har selv været i posten i 27 år, så det varer lidt endnu, før jeg slår hans rekord.”

MICHAEL KIRKEBY 49

”Jeg får tit at vide, at jeg er ret hård,” siger Heidi Voutilainen.

Se trioens bedste tips. Følg os på Instagram #peoplebypostnord

Heidi Voutilainen Job: Key Account Back Office Specialist Hvor: Vanda, Finland. Arbejder sammen med: Mikko-Antero Savolainen: ”Han gav mig mange gode tips, da jeg var ny”, Suvi Vitale, Elisa Rakkolainen, Rina Haverinen, Essi Harjanti, Mea Grönholm og Tero Mehtänen.

Heidi Voutilainen tager imod barsk kritik fra kunder. Bagefter løser hun problemet. HEIDI VOUTILAINEN HAR i sin 6-årige karriere i PostNord måttet lægge øre til mange forskellige meninger om sin arbejdsgiver. Det er helt OK. Som Key Account Back Office Specialist i Vanda, Finland, synes hun, det hører med til jobbet at lytte til, hvad kunderne mener. Når hun får aggressive mennesker i telefonen, prøver Heidi at tale dem ned. – Hvis man forsøger at berolige en vred kunde, kan vedkommende få den oplevelse, at det ikke er acceptabelt at blive vred. Kunderne har som regel brug for at få luft for deres frustrationer, og jeg giver dem mulighed for at gøre det, så længe det ikke drejer sig om personlige angreb, siger hun. Det handler ofte om, at noget ikke er gået helt som aftalt, for eksempel at en levering 50

HELI BLÅFIELD

Tager gerne imod hård kritik eller afhentning er blevet forsinket. I den slags situationer siger Heidi straks, at det åbenbart ikke er gået, som det burde, og at den slags naturligvis ikke må ske. Det er ofte tilstrækkeligt, at hun siger ”det tager jeg mig af ”. – Jeg får tit at vide, at jeg udtrykker min mening på en ret barsk måde. Det er måske derfor, kunderne har tillid til, at jeg løser deres problemer. HEIDI ARBEJDER INDEN FOR storkundesupport, så hun kender mange af sine kunder personligt. Kommunikationen bliver derfor sjældent usaglig, selv om noget er gået helt galt. Det er langt fra altid, fejlen ligger hos PostNord. Det kan for eksempel være kunden,

der har angivet en forkert adresse. Heidi er også i de situationer omhyggelig med ikke at være anklagende over for kunden i sit tonefald eller ordvalg. En erfaren kundeservicemedarbejder kender den styrke, der ligger i at sige undskyld. Når kunden har været nødt til at fortælle det samme flere gange, kan det være svært at komme til orde i den ophidsede samtale. Når det bliver Heidis tur til at tale, beklager hun oprigtigt situationen – og foreslår straks hensigtsmæssige tiltag, der kan løse problemet. – Det er vigtigt for kunden at få at vide, at jeg lover at rette op på det, der er sket. Når jeg i samme åndedrag foreslår en løsning, falder kunden som regel til ro.

ANNE SALOMÄKI

P E O P L E BY P O ST N O R D

the Hotel

the Design

the Spa

the Experience ART GLASS SUMMER Helpension på glashotellet – med frokost, middag, morgenmadsbuffet samt adgang til vores unikke spa-afdeling. 1.695,- SEK per person (i dobbeltværelse)

Gælder ankomstdag 17. juni – 18. august

www.kostabodaarthotel.se • +46 (0)478-348 35

P E O P L E BY P O ST N O R D

True detectives BAG SERNE S I L U K

De hÃ¥ndterer breve, som er adresserede til hjemmesider. De redder modeshows i London. De er pakkernes sidste chance. TEKST: MICHAEL KIRKEBY FOTO: FREDDY BILLQVIST

P E O P L E BY P O ST N O R D

– NOGLE DAGE RULLER adrenalinen lidt

ekstra hurtigt, siger Martin Dam. Der var er stort modeshow i gang i London. Kameraerne blitzede, modellerne svingede rundt, og bag scenen stod en designer og hyperventilerede. Han var blevet reddet i sidste øjeblik af en gruppe detektiver fra PostNord i Danmark Martin Dam er en af detektiverne. Han er postfuldmægtig på Returposten i Kastrup. – Det var en meget speciel kjole, som de stod og manglede. Den skulle bare findes, og det lykkedes heldigvis i tide, siger han.

SVEND STEMANN OG Martin Dam fra Returposten i Danmark bevæger sig hjemmevant rundt mellem de mange reoler i det aflåste område af PostNords enorme distributionshub i Kastrup. Det er her, de ødelagte og de hjemløse forsendelser fra hele landet ender sammen med de forsendelser, hvor det er vanskeligt eller umuligt at identificere afsender og modtager. Martin standser foran en reol med en masse skuffer, der hver er forsynet med en håndskrevet label. ’Telefoner’, ”Briller, og ’USB-sticks’ står der blandt andet. Bag ham er en tilsvarende reol fyldt med papkasser med alt fra legetøj og bamser til kattemad. Tæller man de mange andre hylder med, finder man næsten lige så mange forskellige varer som i et mindre indkøbscenter. ”Alene i denne skuffe ligger nok 15 mobiltelefoner, nogle er helt fabriksnye. Alle forsendelser, vi ikke kan finde afsender eller modtager til, bliver beskrevet i vores database – og så venter vi på den rette 54

ejermand henvender sig. Efter tre måneder har de fået deres chance og bliver solgt på auktion som uanbringelige eller destrueret. Så får de hammeren,” siger Martin. MARTIN OG SVEND hører til blandt veteranerne. Tilsammen repræsenterer de over 60 års erfaring fra posten i København. De seneste tre år har makkerparret stået i spidsen for at optimere arbejdet hos Returposten. ”Vi begyndte som henholdsvis omdelere og postelev, og har siden været over det meste. Undervejs har vi begge taget efteruddannelse i Blandt andet logistik og projektledelse. Der kan umuligt være mange, der ved lige så meget om det daglige

postarbejde som os,” siger Svend med et glimt i øjet. MEGET HAR FORANDRET sig gennem årene. Den digitale tidsalder har betydet færre breve og flere pakker. Der har altid været dem, som kun skriver ’Til Jytte og onkel Hans’ uden på en forsendelse, men nu er en ny variant kommet til. ”Det er utroligt, men i dag kan folk finde på kun at skrive en web-adresse eller portokode på deres breve som modtageradresse. Måske skal vi have indført et fag i skolen, der handler om, hvordan man sender ikke-digitale forsendelser korrekt. Så ville vi for alvor optimere vores arbejde i Returposten.” P E O P L E BY P O ST N O R D

De ligger i lange rækker i distributionshubben i Kastrup – pakkerne uden afsender eller modtager – og venter på, at nogen savner dem.

”Folk sender slik til hinanden til jul. Om foråret er det haveredskaber, og om sommeren er det svømmebriller. Vi behøver ikke at se ud ad vinduet for at følge årets gang,” fortæller kollegerne (fra venstre) Svend Stemann, Martin Dam og Jesper Robdrup. Varje vecka är det ungefär 200 försändelser som blir liggande och som ingen efterfrågar.

P E O P L E BY P O ST N O R D

Kollegatip til omdelerne og posthuse Sæt ikke returetiketten hen over stregkoden på en pakke. Så kan Svend, Martin og deres kolleger ikke scanne den – og kunderne ved ikke, at den ligger i Returposten, fordi det ikke længere er muligt at følge pakken.

”I dag kan folk finde på at skrive en internetadresse som modtageradresse på deres breve,” siger Svend. Øverste billede: Jesper Robdrup.

P E O P L E BY P O ST N O R D

Alle pakker og breve, inklusive. de løse stregkoder, der er faldet af en forsendelse, skal sorteres og registreres samme dag, som de kommer ind. Men nogle gange er det nødvendigt at ændre rækkefølgen i arbejdsopgaverne, forklarer Martin. ”Det første, Svend og jeg tjekker om morgenen, er, om der ligger en besked fra Birthe Larsen fra Kundeservice – eller akut-Birthe, som er hendes kælenavn. Så ved vi, at der tale om en hastesag, og så smider alle, hvad de har i hænderne for at hjælpe Birthe med at finde en bestemt pakke eller indhold.” Akut-Birthe har også en særlig plads i hjertet hos en modedesigner i London. Det var nemlig hende, som alarmerede Retur posten om den forsvundne kjole. De fleste helte står ikke ude i rampelyset eller går på catwalken. De passer bare deres arbejde.

SVEND STEMANN:

Der kan umuligt være mange, der ved lige så meget om det daglige postarbejde som os.

Telefoner, USB-stik og briller. De hjemløse ting ligger pænt sorteret i kasser.

P E O P L E BY P O ST N O R D

ROBOTTER, DER ARBEJDER I POSTNORD Trucken, der kan køre selv. Robotarmen, der spiller Tetris. Verdens smarteste Egil. – Har du hilst på dine nye kolleger? TEKST: MALIN DAHLBERG FOTO: BANFA JAWLA

P E O P L E BY P O ST N O R D

Automatiske svar til kunder PostNords chatrobot blev lanceret på modtagerportalen i 2018 og har indtil nu besvaret omkring 50.000 henvendelser. Den forsynes regelmæssigt med spørgsmål og svar, som den hurtigt og effektivt kan sende til kunderne. De fleste spørgsmål fra privatkunder er af typen ”hvor er min pakke?” og ”hvornår modtager jeg den?”. Målet er, at robotten med mere træning skal kunne hjælpe kunderne med 80 pct. af de spørgsmål, der kommer ind via portalen. De øvrige henvendelser sendes videre til en af PostNords kundeservicemedarbejdere.

Armen, der elsker Tetris PostNord undersøger mulighederne for at udvikle en specialiseret robot til at laste med. Det eksperimenteres der lige nu med i Indien. Visionen er at udvikle systemer med en robotarm, der kan laste pakker og tilpasse sig til vægt, materiale og størrelse – med præcis ”Tetris”-tilpasning. ”Vi har regler om, at mennesker ikke må laste over skulderhøjde. Robotten har potentiale til at laste tættere og højere. Robotter kan desuden være en måde at håndtere stigende pakkemængder på i fremtiden,” siger Lisa de Wahl, leder af projektet Robotics Automated Handling.

Her plukker robotkollegerne I Norrköping i Sverige plukker og sorterer robotter lægemidler i PostNords TPL-lager, der er skræddersyet til Apotek Hjärtat. Det eneste, medarbejderne skal gøre, er at stå ved en plukkestation, hvor varerne automatisk leveres af robotkollegerne. ”Vi sender flere tusinde kasser om dagen. Uden automation havde vi aldrig kunnet sortere så præcist og effektivt,” siger Magdalena Robsarve, virksomhedsudviklingschef, PostNord TPL.

Lisa de Wahl leder et udviklingsprojekt, der skal afklare, hvordan robotter kan hjælpe PostNord i fremtiden.

P E O P L E BY P O ST N O R D

LILLE ROBOT ORDLISTE AI: Artificial Intelligence eller kunstig intelligens, bruges om robotter, der kan lære. Big Data: Adgang til meget store datamængder, der kan bruges til analyser. Pick by Voice: Stemmestyret plukning, hvor man får instruktioner i et headset. AGV: Automated guided vehicle, selvkørende trucks, der styres via kamera. Goods to Person: Plukkeren står stille og får produkterne bragt. Ringscanner: En lille scanner sættes på en finger og bruges til at læse stregkoder. A-frame: En helautomatisk løsning, hvor produkterne automatisk placeres på et transportbånd.

Egil bliver smartere for hver pakke

En hær af robotter indsamler data i Danmark Robotter, der arbejder med administration? Den er god nok! PostNord har siden 2017 arbejdet med at kortlægge administrative processer i både Danmark og Sverige for at finde ud af, hvor mange af dem der kan automatiseres. Arbejdet udføres derefter af robotter, der består af software og kaldes RPA. Indtil videre er der udviklet 55 RPA-robotter. En lille digital hær, som klik for klik kan kopiere det arbejde, mennesker udfører på en computer, og som nemt navigerer mellem forskellige systemer. Robotter er gode til at flytte data og kan f.eks. assistere i forbindelse med klager.

Egil er en AI, en kunstig intelligens, som arbejder i døgndrift med at finde frem til forsinkede pakker. Hver gang en pakke scannes på PostNords terminaler i Sverige, bliver Egil bedt om at vurdere risikoen for, at pakken bliver forsinket. Men Egil bliver snart endnu smartere. ”Vi har indledt et meget spændende arbejde, som snart betyder, at Egil ved helt præcis, hvor en pakke befinder sig i realtid. Egil vil kunne spore pakker, ligesom du kan spore din Uber-chauffør,” siger Bure Noréus, som har været med til at udvikle løsningen.

Telefonrobot taler med en sælgers stemme I Finland har PostNord i foråret testet en telefonrobot, der spørger om potentielle kunders logistikbehov. Robotten gennemfører hele 10.000 telefonsamtaler i løbet af tre timer. ”Sælgerne har indtalt de spørgsmål, robotten stiller, og som kunden kan besvare med ja eller nej. Selv om det er en robot, der ringer op, hører kunden den menneskelige sælgers stemme. Hvis kunden er interesseret i vores tjenester, ringer sælgeren til kunden efter robotsamtalen,” siger Krista Yliruus, chef for Telesales-teamet i Finland.

Trucken som selv kan I PostNords TPL-lager i Jordbro i Sverige har der i nogle år kørt en såkaldt AGV, en selvkørende truck, der henter paller og placerer dem det rigtige sted inde på lageret. Formålet er at undersøge, om den kan effektivisere repetitive arbejdsopgaver. ”Det er en hjælp for os, når vi har en masse paller, der skal flyttes fra et sted til et andet. Men den udfører kun ukomplicerede opgaver,” fortæller Jonas Wahlsten, terminalmedarbejder.

P E O P L E BY P O ST N O R D

HELI BLÅFIELD

GADGET / RINA HAVERINEN

Et glitrende minde Te og Sydkorea har fået en stor plads i Rina Haverinens hjerte. FINNERNE ER ET kaffedrikkende folkefærd, men det er Rina Haverinen ligeglad med. Hun begynder altid arbejdsdagen med en stor kop te. Rina er Key Account Agent i Vanda, Finland, og hun har teposer og mælk på kontoret. – Te skal absolut drikkes med sukker og mælk, så man undgår den bitre smag, siger hun. Rina går også op i, hvad hun drikker sin te af. Det mørkeblå krus fra Starbucks med et glitrende Seoul-tryk er et minde fra en rejse til Sydkorea i 2011. Hun var begyndt at arbejde i PostNord samme år og tog kruset med på kontoret lige efter rejsen. – Tidligere drak jeg altid af det, men nu får det lov at stå på mit skrivebord som et minde. For halvandet år siden besøgte hun en teplantage i Sydkorea, hvor hun fik mulighed for at prøvesmage en masse forskellige grønne tesorter. Trods den uforglemmelige oplevelse udskiftede hun ikke den sorte favorit med den grønne. – Jeg er mest til sort te, siger Rina og ler. MAIJU KARHUNEN

P E O P L E BY P O ST N O R D

Før &Nu TJORVEN VS. GARIA

Fra surmulende barn til luksuriøs golfbil Den klassiske bil Tjorven var ganske vist forud for sin tid, men i dag ville de fleste postbude nok alligevel vælge den moderne Garia. GARIA Tophastigheden er 45 km/t, og batteriet har strøm til 40-60 kilometer. Motoren er en højeffektiv 3-faset, 48 volt-vekselstrømsmotor. Bilen har også McPherson- affjedring. Venderadiussen er 6,5 meter, og bilen vejer med standard Lithium-batterier 790 kg.

Bilen er baseret på køretøjet Garia Utility City SC med lukket lad. Garia i Danmark, med hovedkontor i Greve, producerer primært ”verdens mest luksuriøse golfbiler”. De dyreste koster omkring 150.000 kroner.

Den lille elbil er designet med henblik på effektivitet og nuludledning med et letvægtschassis af stål med god rustbeskyttelse. Den kan oplades fra en almindelig stikkontakt.

Garia er udstyret med specialfunktioner til PostNord. Blandt andet brevholder, førersæde i højre side med en dør, der er tilpasset til postomdeling – og lastrummet har alarm og er designet specifikt til at opfylde PostNords behov.

Garia blev lanceret i efteråret 2015. Ud af PostNords ca. 4.000 køretøjer kommer de 444 fra Garia.

Oplysningerne om Garia kommer fra Liv Najjar, chef for Fleet, Produktionsudvikling, PostNord Sverige. 62 62

P EPO E BYP O PO STNNOORRD D PEO LPELBY ST

ILLUSTRATON: JOHAN HÖRBERG

TJORVEN Bilen Tjorven blev produceret af Kalmar Verkstad i Sverige fra 1969 til 1971. Den hed egentlig KVD 440/441, men det postbud, som var med til at teste prototypen, syntes, at bilen så surmulende ud på en måde, der mindede om figuren Tjorven i TV-serien Saltkråkan.

Bilen havde karosseri af glasfiberarmeret plast på et chassis af stålprofiler. Elsystemet var med 12 volt spænding.

Tjorven fylder 50 i år. Verdens eneste Tjorven-museum findes i Rockneby, Kalmar, med unikke biler produceret af Kalmar Verkstad. Blandt andet en fuldt udrustet Tjorven-brandbil.

Tjorven havde i den oprindelige udgave kun et fældbart sæde til en passager. Den havde skydedøre og førersæde i højre side. Bilen fandtes også i udgaver til det private marked med et passagersæde.

Tjorven var en fleksibel bil i bytrafikken takket være det trinløse Variomatic-gear. Den var også rummelig i forhold til sin længde. Den var mindre egnet til landevejskørsel på grund af den lille tocylindrede motor og det høje karosseri, der var følsomt for sidevind.

Tjorven var forud for sin tid med mange løsninger, som andre bilproducenter først indførte i 1980’erne, for eksempel. delt og fældbart bagsæde, skydedøre og sammenklappeligt passagersæde, så lastrummet kunne gøres længere.

P EEO N ONRO D R D OPPLLEEBY BYP OPST O ST

63 63

TEKST: MALIN DAHLBERG

HVAD ER NU DET?

[Fulfilment] Måske har du hørt om ’fulfilment’, men hvad betyder det – egentlig? Vi søgte mellem lager reolerne og fandt ud af, at det er PostNords version af ”den lille ekstra indsats”. HVIS MAN SLÅR ordet fulfilment op, kan man se, at det betyder noget i retning af ”opfyldelse”. Hvad er det, PostNord opfylder? – Fulfilment er et internationalt begreb, som anvendes, når man gør noget ekstra for en kunde. Når vi ikke bare flytter pakker fra en plads til en anden, men yder noget ud over den sædvanlige lagerhåndtering, fortæller Claes Linder, kommunikationsansvarlig i PostNords enhed for tredjepartslogistik i Sverige. Hvilke typer ekstratjenester kan det dreje sig om? – Vi kalder det værdiskabende tjenester, og det kan være alt lige fra at pakke ordrer, håndtere returforsendelser til at opbygge displays til butikker, som vi for eksempel gør på TPL-lageret i Køge. Men vi løser også mere specielle opgaver som for eksempel at tone farver for byggemarkedskæden Bauhaus. Hvad? Hvordan fungerer det? – Lageret i Norrköping i Sverige har et særligt farverum, hvor PostNords medarbejdere toner farver. De har fået en særlig uddannelse, så de kan håndtere

tonemaskinen, de forskellige pigge i dæk, sat dækkene på farvebaser, pigmenter og andet, fælge og derefter afbalanceret de man skal kunne. færdige hjul, inden de forlod Er der andre spændende ting, lageret. man kan arbejde med inden for Hvor går grænsen for, hvad TPL? man kan gøre for en kunde? – Vi fotograferer for – Det er jo i virkeligheden eksempel sko for kun fantasien, der sætter Footway. Det fungerer grænser, men det skal på den måde, at vi naturligvis være tager de sko fra, praktisk gennemførsom vi ikke tidligere ligt og kunne lade sig har haft på lager, gøre på et lager. når der kommer en Hvorfor skal ny levering. Skoene PostNord overhove fotograferes i et det beskæftige sig Claes Linder automatisk fotoatelier, og med den slags? Er det derefter vises billederne ikke nok at tilbyde på Footways hjemmeside. almindelig lagervirksomhed? Hvad er det mest usædvanli – Det er en måde at skabe en ge, PostNord TPL har gjort for tættere relation til kunden på og en kunde? udvikle et partnerskab. Men det – Det må være dengang, vi giver også mulighed for at tjene lagerførte filmruller for forskellige penge på opgaver, der er lidt filmselskaber og havde medarbejmere avancerede end at dere, der sad i et særligt opbevare paller på et lager. Vi klipperum på lageret og ønsker jo at blive specialister og bogstavelig talt klippede gode til at løse en række opgaver, filmtrailere ind i filmene, inden så kunderne ved, at de kan filmrullerne blev sendt videre til henvende sig til os, når de har biograferne. Vi har også monteret brug for hjælp.

P E O P L E BY P O ST N O R D

TEKST: ANNE SALOMÄKI FOTO: RENJA NURMI

GOALS / RUDI HARLO

Familien fik Rudi til at skifte job Alle har naturligvis deres personlige mål, men man skal også have et tydeligt fælles mål. Både på jobbet og i familien. ALLEREDE I DET første år som account manager i Tammerfors vandt Rudi Harlo en salgskonkurrence inden for målgruppen små og mellemstore virksomheder. For Rudi var det beviset på, at han havde truffet det rigtige valg, da han skiftede job fra en idrætsforening til logistik: – Jeg overvejede, i hvilken branche jeg lettere ville kunne følge op på og måle mine egne præstationer. Det vejede også tungt, at foreningsarbejde nærmest er et 24/7-job, og jeg ønskede at få lidt mere regelmæssige arbejdstider, nu hvor vi har fået familieforøgelse. Arbejdet hjælper Rudi, der har to børn, med også at nå målene derhjemme. Rudi beskriver sig selv som familieorienteret: – Arbejdslivet er hektisk i dag, og alle trækker i alle retninger. Jeg stræber efter et mere harmonisk familieliv. Familielivet og arbejdslivet afhænger af det samme – samarbejde. Når kommunikationen fungerer, og den personlige kemi er til stede, glider hverdagen. Derfor ønsker Rudi ikke at sætte urealistiske drømmemål for nogen del af sit liv.

– Man skal ikke kun posere foran kameraet og lægge billeder op på de sociale medier, som viser et ”happy life”. Man skal også få det til at fungere i virkeligheden.

Rudi Harlo med børnene Livia og Aldo.

RUDI HARLO >>> Rudi Harlo har været Account Manager i PostNord i Tammerfors i Finland siden 2018. De nærmeste kolleger er Krista Yliruusi, Martti Järventie, Harri Pajula, Kati Packalén, Anna Peräjoki og Toni Karinen.

P E O P L E BY P O ST N O R D

LADISLAV KOSA

LØST OG FAST / RAKETPOST

Hurtigt, men skævt

Raketter kan sende folk til månen, men ikke breve til Borås.

a den amerikanske opfinder Robert Goddard 16. marts 1926 opsendte den første raket med flydende brændstof, var der næppe mange, som forudså det vovede eksperiment, der senere skulle følge. I hvert fald ikke, at det svenske postvæsen ville stå bag. 1. november 1961, da den store

raketfeber nåede Sverige, blev den første raket sendt afsted fra øen Rindö i skærgården nordøst for Stockholm. Meningen var, at raketten skulle fragte medicin og post til fastlandet. Desværre ramte den ved siden af, så brevene i stedet havnede i vandet. Det gik ikke meget bedre de næste gange. Ved et forsøg på

en mark uden for Stockholm eksploderede raketten under opsendelsen og spredte brændte breve i området. 24. august 1969 blev der affyret en raket med post mod Norge fra den svenske side af Grövelsjön. Raketten nåede en højde af 900 meter og en hastighed på hele 600 kilometer i timen. Men faldskærmen blev

aldrig udløst, og det meste af posten blev ødelagt, da raketten styrtede ned. Ildsjælene bag eksperimentet var Stig Reidmar, Sigurd Tullberg og Gilbert Svensson, der etablerede ”Stiftelsen Jubileumspostflygningen”. I 1975 fløj den sidste raket med breve hen over himlen. ROBERT LÅNGSTRÖM

PEOPLE BY POSTNORD

You donâ&#x20AC;&#x2122;t really choose to run. In fact, running chose you thousands of years ago. Itâ&#x20AC;&#x2122;s in your DNA. And you can feel it in every step along the way: The joy, the drive, the connection.

Spring/Summer 2019

craftsportswear.com