PostNord Plus er en personalefond i PostNord Plus AB. Fondens formål er at skabe attraktive fritidsmuligheder til medarbejderne inden for ferie og rekreation, sport og motion samt kultur og oplevelser.
Du er velkommen til at tjekke tilbuddene og benytte dig af dem, selv om du ikke er ansat i Sverige.
Hvor godt kender du dine kolleger? Konkurrér med en af dine kolleger, og vind en flot taske fra Vinga Weekendbag. Tasken er lavet af elegant og slidstærkt stof, og den er stor nok til at rumme alt, hvad du har brug for til den perfekte weekendtur.
Hvis du vil deltage i konkurrencen, skal du: • deltage i quizzen på den sidste side i People by PostNord
• følge os på Instagram @peoplebypostnord
• skrive de korrekte svar i kommentarerne
• tagge en kollega, du gerne vil udfordre, og sørge for, at han eller hun også følger os
Vi udtrækker to heldige vindere og annoncerer dem på Instagram. Vi informerer dem også direkte via mail. Både du og den kollega, du udfordrer, kan vinde en taske. Held og lykke!
HVIS DU SLÅR ordet engagement op, vil du se, at det betyder at ”være involveret i noget og vise stor interesse for, at det bliver en succes” og at ”vise aktiv interesse for og have stærke følelser for noget”. Da jeg i 2014 begyndte at arbejde i PostNord, var det noget, der i høj grad prægede mine kolleger og deres syn på virksomheden. Der var en fantastisk følelse af stolthed. Postens medarbejdere havde i årtier bidraget til at sikre, at kommunikationen fungerede i hele Norden. Mennesker var blevet sat i forbindelse med hinanden, og virksomhedens eksistens afhang af os. Vi er også en del af den moderne samfundsudvikling.
Efterhånden som digitaliseringen tager til, leverer vi flere og flere e-handelspakker. Virksomheden har eksisteret siden det 17. århund rede, og det er naturligvis et bevis på, at det, vi gør, er vigtigt, men også at alle vi, der sammen udgør PostNord, brænder for at være en succes og fortsætter med at levere – dag efter dag. Vi er med andre ord engagerede. I vores kolleger, i afsendere og modtagere.
Da jeg sammen med kolleger og eksterne ressourcer udviklede People by PostNord, var der fokus på de medarbejdere, der udgør PostNord. Vi ville fremhæve alle de engagerede medarbejdere og fortælle om virksom hedens udvikling gennem deres historier. Jeg havde en vision om at formidle den passion og de skæbner, der har formet os, og som vi bærer med os som nordiske kolleger. For det er takket være vores kollektive erfaringer, at PostNord er, hvad det er, og at vi opnår alt det, vi gør –uge efter uge, år efter år, årti efter årti.
KØBENHAVN: Den danske bæredygtighedsspecialist Giorgia Vezzani medbragte noget usædvanligt fodtøj til fotosessionen i forbindelse med ”I hovedet på”.
Det magasin, du læser nu, er det 8. i træk, og vi har ændret det en lille smule. Vores magasin holder ligesom PostNord trit med de nyeste tendenser og bliver ved med at udvikle og ændre sig, i takt med at forholdene i verden omkring os ændrer sig. Vi har justeret magasinets design lidt, bl.a med mere grafik, og vi har yderligere raffineret ”PostNord-formatet” en anelse.
MALIN NORDÉN Chefredaktør, People by PostNordI dette nummer kan du læse om, hvordan Jeanette begejstret kom munikerer med vores kunder, hvordan Giorgia gør en forskel ved at arbejde i PostNord, og hvordan Jimale hver dag yder et afgørende bidrag. Og mange andre historier om engagerede PostNord-medarbejdere. Det aspekt har vi ikke ændret.
Sidst, men ikke mindst, vil jeg også gerne sige tak og farvel. Efter godt otte år i PostNord har jeg valgt at tage imod en ny og spæn dende udfordring i en anden virksomhed. Jeg tager mange minder om fantastiske nordiske kolleger med mig. Jeg byder min efterfølger Björn Bergman velkommen til denne fantastiske gruppe medarbej dere og ønsker dig god læselyst!
Chefredaktør: Malin Nordén Redaktør: Sofia Lundgren Projektleder: Jessica Somers Layout: Martin Isaksson og Andreas Rondahl Andre bidragydere: Josephine Carr, Grethe-Birgitte Friis Jakobsen, Rebecka Mathers, Haakon Nikolai Olsen, Salla Virkkunen og Helen Ridger. Omslagsfoto: Samuel Unéus Produktion: OTW Tryk: V-TAB E-mail: peopleby@postnord.com
”NÅR JEG HAR brug for at slappe af, kører jeg motorcykel. På jobbet er jeg i begivenhedernes centrum – for vores Service Desk er det allerførste, man møder, når man kontakter IT-afdelingen i PostNord Strålfors. Så når jeg har brug for en pause, er min store sorte Harley-Davidson Fat Boy, der vejer over 300 kg, verdens bedste sted. Jeg har ønsket mig den model, lige siden den blev lanceret. Men hvis jeg havde mulighed for det, ville jeg formentlig have mindst ti forskellige modeller …
JEG HAR DRØMT om at have motorcykel, lige siden jeg var barn. For tre år siden fik jeg endelig kørekort, og min drøm gik
i opfyldelse. Det er en helt særlig følelse at sidde på motorcyklen og mærke elementerne – på den gode måde. Vind, sol og regn. Sådan stresser jeg af. Det er total afslapning. På min motorcykel får jeg hovedet blæst tomt. Det er så langt væk fra arbejdet, som jeg kan komme. Det er noget, jeg kan gøre alene og helt for mig selv – der er ingen, jeg skal stå til ansvar over for. Men at køre motorcykel handler også meget om fællesskab. Hvis to motorcyklister mødes, hilser de altid på hinanden – overalt i verden.
DEN BEDSTE VEJ at køre på er en landevej mellem åbne marker. Forleden kørte jeg til Åhus og tilbage – 250 km bare for at få en
is og lidt tid i sadlen. Den tid, jeg bruger på min motorcykel, er 100 pct. min egen, og det gør mig altid i godt humør. At køre motorcykel er 100 pct. frihed. Når der er trafikpropper, kører jeg bare ind og ud mellem bilerne og overhaler dem. Det handler alt sammen om den følelse, der opstår, når man sidder på motorcyklen, drejer nøglen, giver den gas –jeg elsker lyden af motorcyklen – og kører derudaf. Det giver mig en følelse af glæde i hele kroppen, uanset vejret. Og man er nødt til at være 100 pct. fokuseret og nærværende, fordi man er så ubeskyttet på en motorcykel.
GLÆDE, FRIHED OG fællesskab – det er det, min motorcykel giver mig.”
Alder: 44.
Job: Service Desk Manager, Strålfors, Malmö, Sverige.
Nærmeste kolleger: Henrik Håkanson, Anders Nilsson, Nils-Ola Andersson, Michael Nilsson og Dino Gacic.
Ansat i PostNord: 2019.
KAN DU HENTE din pakke i løbet af kun ti sekunder? Ja, med den nye PostNord-robot legitimerer du dig elektronisk, bruger dørkoden og en QR-kode, du får i PostNordappen – og henter dine e-handelsvarer i pakkerobotten.
Den nye højteknologiske selvbetjeningsrobot, også kendt som pakkerobotten, fremskynder processen med at levere større pak
ker i Sverige og imødekommer de nye krav fra den voksende e-handel. Borgerne i Malmö var med det pilotprojekt, der blev lanceret i foråret, de første, som fik glæde af den nye PostNord-pakkerobot, der bruges i det centrale Malmö. Den nye robot er et af de tiltag, der skal opfylde forbrugernes høje forventninger om fleksibilitet og tilgængelig hed, når de vælger leveringssted.
DET ER SOM bekendt vores mål at være fossilfri i 2030. PostNord Norge har for at nå det mål allerede taget 35-40 biogaslastbiler i brug, og dertil kommer yderligere 18 fra forskellige leverandører. Og der er endnu flere på vej! PostNord Norge sigter mod at have 118 biogaslast biler på vejene inden udgangen af 2023 som et led i at skabe mere bæredygtige løsninger til vores kunder og partnere.
Det ligner måske bare en
men det er faktisk den
robot.
… i hvert fald ifølge Financial Times. Da man for anden gang kårede Europas bedste virksomheder på klimaområdet, var PostNord en af de 400 førende virksomheder inden for lavemissionsøkonomi. Godt gået, PostNord!
BÅDE ET MERE bæredygtigt arbejdsmiljø –og en mere bæredygtig bilvask. Det er resul tatet af den nye aftale om PostNord Sveriges køretøjsflåde. I alt 24 nye leverandører af bæredygtig bilvask fra hele landet er med i aftalen, der omfatter el-biler, postbiler, varevogne, lastbiler og trailere.
VI KAN VED AT BRUGE AI-baserede billed- og videoanalyseløsninger gøre vores nuværende sikkerhedskameraer på terminalerne til klimahelte. Med den teknologi kan vi automatisk og dynamisk måle fyldningsgraden i køretøjerne i real tid og uden nogen manuel indsats. Store mængder realtidsdata kan ana lyseres, så medarbejderne kan advares om fejl, og det giver samtidig indsigt i, hvordan man yderligere optimerer kapacitetsudnyttelsen og dermed undgår unødvendig transport. Det reducerer også vores klimapåvirkning.
– SÅ STOR ER den helt nye terminal i Vantaa, Finland. En ændring var på krævet, fordi e-handlen i Finland stadig vokser hurtigt. Den nye terminal blev bygget for at kunne håndtere fremtidens store pakkemængder og forbrugernes forventninger og krav. De nye lokaler blev taget i brug i starten af efteråret.
Det betyder, at en vigtig trekant endelig er på plads, idet de nye terminaler i Åbo, Vantaa og Tampere nu udgør rygraden i finsk logistik.
Der sker meget i PostNord i øjeblikket lige fra højteknologisk innovation til gennembrud inden for bæredygtighed.
det uendelige.
Alder: 33.
Job: Kundekonsulent, Larvik, Norge. Nærmeste kolleger: Liz Heum, Andrea Sandbekk og Tonje Strand Aydin. Ansat i PostNord: 2020.
tak for al din hjælp, og fordi du hjælper med at forbedre PostNords omdømme.”
fortjener en buket roser.”
være dig blev en dårlig oplevelse forvandlet til en god. Du er rigtig god til det, du laver.”
ønsker dig en vidunderlig dag. Altid god service hos PostNord.”
Kender du en PostNord-medarbejder, der er god til at gøre en ekstra indsats? Fortæl os om det på peopleby@postnord.com
JEANETTE HAR ARBEJDET med kundeservice, siden hun var teenager, først i butikker og senere i PostNords kundeservicecenter i Larvik.
”Her har jeg virkelig fundet mit drømmejob! Jeg elsker at kommunikere med folk og synes, det er fantastisk at være PostNords ansigt udadtil,” siger hun.
Jeanette har fået mange gode tilbagemel dinger fra kunder og har gemt nogle af dem i et dokument, hun kan tage frem for at op muntre sig selv på mere udfordrende dage:
”Kunderne roser mig for at følge op på deres henvendelser og være god til at holde
dem opdaterede. Selv om de ikke altid kan lide svaret, er de taknemmelige for, at jeg gør alt, hvad jeg kan for at hjælpe dem.”
En kunde spurgte endda, om han kunne sende hende en gave som tak for hjælpen! Jeanette forsøger altid at være venlig, men foretrækker at kommunikere med kunderne via skriftlige kanaler som f.eks. chat eller e-mail.
”Jeg har fået at vide, at jeg er nem at tale med og har en behagelig stemme, som let får telefonsamtaler til at trække ud. Min chef har lyttet til nogle af mine samtaler og kan be kræfte, at kunderne bliver ved med at snakke,
selv om jeg prøver at runde samtalerne af,” fortæller hun.
Uanset hvor frustrerede kunderne er, når de kontakter Jeanette, er de altid glade og tilfredse bagefter.
”Jeg er her for at hjælpe, og jeg prøver altid at være venlig. Det gør det svært for kunderne at blive vrede på mig, og desuden er de fleste i godt humør, når de har haft mulighed for at få luft for deres frustrationer. Jeg er klar over, at jeg spiller en vigtig rolle for PostNords omdømme, så jeg er fast besluttet på at håndtere alle kunder på en venlig og professionel måde.”
LARS-ERIC LJUNG fik sammen med en håndfuld kolleger i et par måneder mulighed for at blive omskolet i et program, PostNord gennemfører i det vestlige Sverige. I pro grammet blev tidligere postbude uddannet til chauffører. Nogle af dem fik kørekort til tunge godskøretøjer, mens andre fik opgra deret deres lastbilkørekort til CE, den største lastbilkategori, så de kan køre med tunge trailere.
Det er programmets andet år, og der er flere fordele ved det. PostNord mangler chauffører, og der er et stort behov for nye. Samtidig er der brug for færre postbude på grund af de faldende brevmængder. Sidst, men ikke mindst, havde Lars-Eric personlige grunde til at skifte spor:
”Jeg har det fantastisk med at lave noget helt andet efter 36 år som postbud. De sidste par år har jeg arbejdet i logistisk, hvor man rent fysisk bliver meget træt sidst på dagen. Nu, hvor jeg bruger hele dagen på
P4. Mine morgener begynder med, at jeg hører lokale nyheder på P4 i lastbilen. Jeg er på farten hele dagen, så jeg har brug for at vide, hvad der sker i trafikken, især i en by som Gøteborg, hvor der konstant bygges og laves om. Og jeg vil selvfølgelig også gerne høre de seneste nyheder! Rockklassiker. Midt på dagen hører jeg Rockklassiker. Det er en blanding af gode rock and roll-melodier fra 70’erne, 80’erne og 90’erne. Iron Maiden er mit yndlingsband, men jeg synger nu aldrig med. Jeg nynner ikke engang.
Pirate Rock. Sidst på arbejds dagen, hvor jeg måske har brug for at blive kvikket lidt op, lytter jeg til Pirate Rock. Det er en lille radiokanal, der for nylig blev opkøbt af et større netværk. Kanalen har bevaret sit spon tane, upolerede koncept – og værterne lyder stadig som almindelige mennesker.
at styre et tungt køretøj i al slags trafik, bliver jeg træt på en anden måde efter at have fokuseret på vejen i så lang tid. Men jeg fortryder overhovedet ikke, at jeg blev chauffør.”
I DAG BEGYNDER Lars-Erics arbejdsdag på PostNord-terminalen i Hisingen, hvor han hyggesnakker med kollegerne og får en kop kaffe. Teamlederen fordeler derefter dagens leveringer, og så skal ruten plan lægges. Kunderne kan være alt fra familier til virksomheder. De varer, jeg leverer, er endnu mere forskellige, siger Lars-Eric.
”Jeg kan samme dag levere et ton grus et sted og en enkelt lille pakke et andet. Det, jeg nyder mest, er at møde vores kunder, og det sker rigtig tit nu. En anden fordel er, at jeg kan lytte til det, jeg har lyst til, når jeg kører lastbil. Når jeg kører med børnene i min egen bil, får jeg aldrig lov at bestemme, hvad vi skal høre.”
Det kan lyde som noget af en udfordring at skifte job efter 36 år som postbud, men for Lars-Eric har det været en god forandring.
TEKST: SOFIA LUNDGREN FOTO: SOFIA SABEL
I dag er 80 ud af 1.000 omdelingsbiler eldrevne.
POSTNORD HAR SAT sig et ambitiøst mål: nuludledning på last mile-transport i 2027. En afgørende forudsætning for at nå det mål er, at de biler, der kører på fos sile brændstoffer, udskiftes med el-køretøjer. Det kræver imidlertid intelligent planlægning og test af udstyr at træffe de rigtige beslut ninger om fremtidige investeringer.
”Vi har testet forskellige ladestationer for at indsamle data om rækkevidde og omkostninger, samt hvor hurtigt bilerne kan oplades,” siger Hasse Hauch, Sustainability Program Manager, Parcel Operation.
”Vores test har vist, at standardladestationer og mellemstore ladestationer leverer tilstrækkelig el til at holde vores biler kørende i byområder.
El-køretøjer er velegnede til byruter med mange stop og lave hastighedsgrænser,” forklarer Hasse.
”I byerne kører de fleste pakkebiler højst 50 km om dagen, og de korte afstande gør det muligt at lade dem op i løbet af natten.
El-biler bidrager des-uden til at reducere partikelforureningen, og chaufførerne elsker dem, fordi de er komfortable og støjfri,” tilføjer han.
”Nu, hvor de første test er gennemført, kan vi begynde at udvide antallet af biler og ladestationer. Men vi skal også plan lægge intelligent. Vi tester i øjeblikket et digitalt værktøj, der hjælper os med at styre, hvor mange biler der skal oplades, og hvornår de skal oplades, så vi får den billigste energi,” siger Hasse.
”Vi vil jo både være konkurrencedyg tige og en attraktiv leverandør af grøn transport til vores kunder. Det handler om at redde verden, men samtidig fastholde og styrke vores position på markedet.”
Alder: 46
Job: Sustainability Program Manager, København.
Se denne korte film for at få mere at vide om vores køreplan for fossilfri transport.
Nærmeste kolleger: I mit team arbejder alle hjemmefra, men jeg er hver dag i kontakt med Christian Nordling og mange andre. Ansat i PostNord: 2021.
IFØLGE GIORGIA VEZZANI findes der ikke noget mere meningsfuldt end at arbejde for en bæredygtig fremtid.
”Jeg tror, at alle i min generation i større eller mindre grad er bekymrede for klima et,” siger hun. ”Jeg ville gerne arbejde med bæredygtighed for at bidrage til det fælles bedste.”
HUN FØLER, AT hun kan gøre en forskel i PostNord.
”PostNord er en stor virksomhed, så folk spørger ofte, om vi reelt er interesseret i bæredygtighed, eller det bare er en facade,” siger hun.
”Jeg kan af et ærligt hjerte sige, at jeg oplever et ægte engagement i bæredyg tighedsmål og en reel interesse for at forbedre tingene.”
En stor del af Giorgias arbejde går ud
på at indsamle og forbedre data, herunder til bæredygtighedsrapportering.
”Præcise data er afgørende, når vi skal træffe beslutninger, uanset om det drejer sig om at forbedre vores resultater på en bestemt måde, eller om de standarder, vi forventer hos vores underleverandører,” forklarer hun.
EN ANDEL DEL af jobbet handler om at ansøge om penge og sætte handling bag ordene i hverdagen – uden at gå til ekstremer.
”Bæredygtighed begynder med de små ændringer – ikke noget kød i kantinen, eget krus i stedet for engangskrus, affaldssorte ring,” siger Giorgia.
Hun overtalte også sin chef til at tage toget i stedet for at flyve til et møde i Stockholm. Mange bække små.
”Jeg har længe været en ivrig svømmer, men nu har jeg lyst til at udfordre mig selv og gå et skridt videre. Jeg har besluttet mig for at gennemføre min første triatlon, og det kræver tid og kræfter at træne til den. Jeg er meget taknemmelig for fleksibiliteten i mit job i PostNord, der giver mig mulighed for at lave andre ting i mit liv.”
”Jeg taler dansk på jobbet, og jeg oplever, at jeg bliver bedre til det for hver dag, der går. Selv om jeg bliver bedre og bedre til at udtrykke mig, vil jeg stadig gerne lære mere dansk og nå op på det høje C1-niveau*, som er niveauet lige før indfødte danskere.”
Cambridge English Scale
”Jeg er meget optaget af at skrive en god ansøgning om støtte til de bæredyg tighedsprojekter, der indgår i Green by PostNord-initiativet. Der sker meget nu – lige fra elektrificeret pakkelevering til infrastrukturudfordringer. Og det er nu, at det vigtige arbejde med at sende ansøgningen og sikre den nødvendige støtte skal gøres.”
26.
Bæredygtighedsspecialist, København.
For os er bæredygtighed en masse forskellige ting: Det er naturligvis at stræbe efter fossilfri transport, men det er også at værne om dem, der får PostNord til at fungere, dvs. de mennesker, der arbejder her.
Derfor er Henrik testpilot, derfor underviser Jari klassen i ’22, derfor har Alexandra lagt sin telefon væk, og derfor er Hanne blevet leder.
FOKUS / VORES BÆREDYGTIGE ARBEJDSPLADS
• Et fysisk, psykisk og socialt sikkert arbejdsmiljø
• En førende virksomhed i branchen med hensyn til sikkerhed på arbejds pladsen
• Nultolerance over for dødsfald og personskader
• Registrering af alle arbejdsrelaterede skader
• Tværfunktionel tilgang, inkl. kundeperspektivet
Vaculex kan uden problemer løfte pakker, der vejer 20 kg. Hvis pakken er tungere, kan det være nødvendigt at hjælpe lidt til.
Henrik Modalen Alder: 26.
Job: Terminalmedarbejder, Järfälla, Sverige.
Nærmeste kolleger: Henrik Eliasson og William Ohlsson. Ansat i PostNord: 2021.
PostNord stræber efter at være bedst i alle dele af virksomheden, især med hensyn til arbejdsmiljø. Derfor testes der hele tiden nye værktøjer og arbejdsmetoder. Henrik Modalens nye bedste ven er vakuumløfteren Vaculex.
TEKST: RISTO PAKARINEN FOTO: OSKAR OMNEENDNU EN LASTBIL skal losses. Henrik Modalen går hen til den og trækker Vaculex-vakuumløfteren tættere på den første pakke, der indeholder compu terudstyr. Han griber pakken med løfteren, løfter den op på transportbåndet og slipper den dér.
”Løft med dine ben, ikke med ryggen” er stadig et godt råd, men Vaculex og andre værktøjer har tilført en ny dimension. Hvis man spørger Henrik, kan han bekræfte, at Vaculex suger meget effektivt. Vakuumløfteren hjælper ham med at læsse og losse lastbiler på en meget nemmere og mere sikker måde.
”Vaculex er et fantastisk værktøj, der er nemt at bruge, og som har gjort mit arbejde lettere. Uden den skulle vi gøre alt manuelt,
men med Vaculex går det meget nemmere,” siger Henrik, der nu i et par måneder har testet Vaculex i PostNord i Järfälla, Sverige.
”Da jeg begyndte at arbejde i PostNord, tænkte jeg slet ikke på at bruge nogen af værktøjerne. Når man er ung, tror man, at man kan klare næsten alt, men da mine kol leger anbefalede Vaculex, prøvede jeg den, og nu kan jeg ikke undvære den,” tilføjer han med et stort smil.
Arbejdsmiljøet har altid været forholdsvis godt i brevafdelingen i PostNord. I pakkeafdelingen har det imidlertid knebet lidt. Det blev tydeligt under pandemien. Da pakkemængderne steg kraftigt, steg risikoen for skader også. Og der var endda trusler om bøder for brud på arbejdsmiljøloven.
Der måtte gøres noget.
Job: Terminalmedarbejder.
Nærmeste kolleger: Muhamed Sadik, terminalmedarbejder. Ansat i PostNord: 2018.
RESULTATET VAR oprettelsen af HAIP, et program, der har til formål at skabe en bære dygtig arbejdsplads til håndtering af pakker i Sverige. Ingen ulykker, et bedre arbejdsmiljø og en sikker arbejdsplads er de tre mål i HAIP, hvis navn er en forkortelse af pro grammets svenske navn, Hållbar Arbetsmiljö i Paketprocesserna (bæredygtigt arbejds miljø i pakkeprocesserne).
PostNord stræber i overensstemmelse med programmets mål efter at have branchens bedste sikkerhedsprocedurer på sine arbejdspladser – procedurer, der rækker videre end de lovmæssige krav til virksomheden – med henblik på at skabe et fysisk, psykisk og soci alt sikkert arbejdsmiljø. Det omfatter nultole rance over for arbejdsrelaterede dødsfald og alvorlige personskader.
POSTNORD HAR SOM et led i sin vision om nultolerance investeret i nye værktøjer og nyt udstyr til forbedring af de fysiske arbejdsforhold – lige fra trappeklatrere til arbejds platforme. Og de bedste til at teste værktøjer ne er dem, der betyder mest: de medarbejde re, der udfører arbejdet.
Et mere sikkert arbejdsmiljø har også andre fordele. Jo mere man arbejder på den rigtige måde, jo hurtigere bliver arbejdet gjort.
”Vaculex er nem at trække hen til lastbilen, og den løfter pakker hurtigere, end jeg selv kan gøre det. I begyndelsen stolede jeg ikke helt på den, men den løfter uden problemer en pakke, der vejer 20 kg. Hvis pakkerne er tungere, må man hjælpe lidt til med hænderne,” siger Henrik.
Selv om Henrik kun er 26 år, føler han, at han får en masse fordele ved at bruge Vaculex. Han kan nu se, at alle de smerter, han plejede at have efter en lang arbejds dag, ikke kun skyldtes, at han var ny i jobbet.
”Jeg går ind for at bruge al den hjælp, jeg kan få. Jeg testede for nylig en ny rygplade, der giver ekstra støtte, når man løfter ting. Den kunne jeg godt lide,” siger han.
Han er også begyndt at tænke mere på sundhed og sikkerhed. Måske er der andre områder, hvor værktøjer kan være nyttige?
”Det er ikke usædvanligt, at vi får fingrene i klemme mellem to pakker. Måske findes der handsker med polstring,” siger Henrik.
Hvis ikke, bliver han måske nødt til at opfinde dem.
Vaculex: en vakuumløfter til læsning og losning af lastbiler Raka: et værktøj, der hjælper med at nå pakker
ParcelPicker: en halvautoma tisk pakkeplukker til at løfte og bære pakker
Trappeklatrer: gør det nemmere at få en sækkevogn op ad trapper
Arbejdsplatform: gør det nemmere at læsse og losse pakker
”Exoskelettet hjælper meget, når jeg løfter pakker fra gulvet eller bordet. Jeg kan godt lide, at det kan justeres, både med hensyn til pakkens vægt, og hvor meget støtte jeg har brug for. Nu har jeg brugt exoskelettet i et stykke tid, og det gør virkelig en forskel. Når man har det på, er det umuligt at komme til at løfte forkert, og det beskytter ikke kun min ryg, men også mine ben.”
Soter Analytics: et smart værktøj, der indsamler data og advarer, hvis man løfter på en forkert måde
Det, Aymen har på, hedder noget så smart som et aktivt exoskelet og er fra GermanBionic. Det er et af de værktøjer, der testes og evalueres i HAIP-programmet.
”I begyndelsen stolede jeg ikke helt på den, men den løfter uden problemer en pakke, der vejer 20 kg.”
HAIP-PROJEKTET består af mange forskellige dele – en af dem er konceptet Sikkerhedsudstyr. Her er der fokus på at gøre opmærksom på risikable arbejdsmetoder og ændre dem. Terminal- og hubmedarbejderne i Segeltorp og Tullinge har testet Soter Ana lytics-værktøjet i et stykke tid, og indtil videre har det vist sig at være meget nyttigt.
Det smarte lille værktøj, der ikke er større end en æske tændstikker, sidder på medar bejderens nakke, hvor det indsamler data. Det fungerer også som en alarm, der advarer ved at bippe og vibrere, når man løfter på en forkert måde, eller når man vrider sig på en måde, der måske kan være skadelig.
Efter at have brugt Soter Analyticsværktøjet i mindst ti dage, får medar bejderen en analyse af sin adfærd på arbejdspladsen for at lære, hvor der opstår risikable situationer, for ellers kan man ikke ændre gamle vaner til nye og sundere.
Et andet positivt resultat af konceptet Sikkerhedsudstyr er, at det sætter det fysiske arbejdsmiljø øverst på dagsordenen. Selve værktøjet og den analyse, det leverer, tilskynder medarbejderne til at diskutere deres egne resultater med hinanden og med ledelsen. Pludselig bliver alle opmærksomme på emnet.
Det lyder måske for godt til at være sandt, at man kan gå fra at være ledig til at blive PostNord-prof på seks uger. Men det er ikke desto mindre det, der sker på Finlands
• Et partnerskab med Hyria Business Institute og Kehityspiikki
• 15 ledige deltagere
• Teoretisk logistikuddannelse hos Hyria og praktisk uddannelse hos PostNord
• Det første program blev afsluttet i juni 2022, og hvis det ender som en succes, bliver det måske gjort til et tilbagevendende tilbud.
Alder: 42.
Job: Head of Operations South, TPL, Vantaa, Finland.
Nærmeste kolleger: Jussi Broberg, Kristian Leppä, Jan Zweygbergk, Riku Vuontisjärvi, Oskari Kauranne, Toni Mäkelä, Janne Toivanen, Pasi Johansson, Ninni Tanttu og Jarno Asarieff.
Ansat i PostNord:
MIDT I JUNI, netop som skolebørnene overalt i Skandinavien begyndte på deres velfortjente sommer ferie, glædede en gruppe nyuddannede fra PostNord Finlands Logistiikka-akatemia – ”Logistikakademiet” – sig til at komme i gang med arbejdet.
Akademiet, der er oprettet sammen med to partnere fra voksenuddannelsen og arbejds formidlingen, giver 15 nuværende ledige mu lighed for at få en logistikuddannelse og en praktikplads hos PostNord Finland. Uddan nelsen og praktikken varer hver især 3 uger.
”Alle deltagerne er ledige, der har søgt ind på uddannelsen. Omkring 30 kandidater deltog i et interview med en leder, og 15 af dem blev udvalgt til praktikken,” siger Jari Siniaalto, Head of Operations South, TPL.
Det finske akademi minder om PostNords initiativ i Sverige, hvor PostNord samarbejder med Jobbsprånget, som hjælper nyindvand rede akademikere med at komme ind på det svenske arbejdsmarked.
SELV OM LOGISTIIKKA-AKATEMIA ikke er specifikt rettet mod indvandrere eller designet til at fremme mangfoldighed, har programmet ifølge Siniaalto tiltrukket en bred vifte af kandidater.
”Kandidaternes baggrund og køn er ikke så vigtigt, når bare vi taler et fælles sprog,” siger han. ”Det, der betyder noget, er, at de er topmotiverede og lærenemme.”
Når de 15 praktikanter kommer ud i PostNords virksomheder, skal de lige fra begyndelsen udføre et rigtigt arbejde.
”De går simpelthen på arbejde. De kommer til at udføre almindelige pakkeog plukkeopgaver, selv om de måske ikke sidder bag rattet på de største gaffeltrucks lige med det samme,” siger Siniaalto med et smil.
”Vi vil gerne se, hvordan de klarer sig i rigtige arbejdssituationer, og hvor lære nemme de er,” siger han.
FORMÅLET MED AKADEMIET er at skabe en win-win-situation. Kandidaterne får den erfaring, de behøver for at få et job i en virksomhed i vækst, og PostNord får motiverede kandidater, der kan uddannes på en god og omkostningseffektiv måde.
Når de tre ugers praktik er overstået, får mange af kandidaterne arbejde på PostNords lagre.
”Vi skulle med vores fleksibilitet teoretisk kunne tilbyde dem alle arbejde. Vi ser på hver enkelt kandidat fra gang til gang og vurderer, om og hvornår de kan begynde, og sommetider er det med det samme,” siger Siniaalto.
POSTBUDDET HANNE Fabricius blev lige inden sin fødselsdag i marts kaldt til møde hos sin chef.
”Jeg anede ikke, hvad mødet drejede sig om. Jeg tænkte, at det måske handlede om noget arbejde, jeg havde udført for en anden afdeling,” husker Hanne.
Men det var en helt anden slags møde. Det var et tilbud, hun ikke kunne sige nej til.
”Min chef Susanne sagde: ’Der er en mulig hed for, at du kan blive leder. Tiden er inde til, at du folder vingerne ud og flyver.’”
DET VAR IKKE første gang, Hanne fik et tilbud om at avancere. Hun fik det samme tilbud for et par år siden, men følte sig ikke klar. Denne gang sagde hun ja.
TEKST: LISE HANNIBAL FOTO: KÅRE VIEMOSE
”Og så gik det ellers stærkt. Mindre end to uger senere havde jeg min sidste arbejdsdag i Holstebro, hvor jeg havde været postbud i 16 år. Jeg tog en hel kasse Kleenex med, og da det blev fyraften, var den tom. Jeg er jo vokset op med, at man ikke græder, så en af mine kol leger opmuntrede mig ved at sige: ’Du græder ikke, Hanne. Det er bare dine øjne, der sveder.’”
INDEN HANNE BEGYNDTE i sit nye job som teamleder i Mail Operation & Last Mile i Silkeborg, havde hun allerede en del erfaring med ledelse og koordinering som standbykoordinator i Holstebro. Hun har gennemført fire teoretiske kurser om at drive en afdeling for at forberede sig til sin nye stilling, og nu følger kurser i ledelse og HR.
”Kurserne har betydet, at jeg er vokset både fagligt og personligt, og jeg har lært så meget af de andre deltagere. Desuden var det dér, jeg traf min kæreste,” smiler hun.
HANNE ER TRYG ved at lede den praktiske del af arbejdet i sin afdeling, men det er nyt for hende at være ansvarlig for andre med arbejdere, og det er noget, hun tager meget alvorligt.
”Jeg har stadig meget at lære om ledelse. I PostNord har vi heldigvis en stærk kultur, hvor vi hjælper hinanden, og jeg spørger ofte andre ledere til råds. Man kan jo ikke vide alt, men så længe man ved, hvem man skal ringe til, er man halvvejs i mål,” siger Hanne.
HVILKE ANDRE udfordringer stødte hun på, da hun gik fra omdeling til ledelse?
”Jeg får mindre motion! Som postbud cyklede jeg først på arbejde og gik derefter 10.000 skridt inden kl. 10 om formiddagen. Når jeg sidder på kontoret, skal jeg være heldig for at nå op på 10.000 skridt på en hel dag,” siger Hanne. Og så har det til tider været hårdt at gå fra at kende alt og alle i Holstebro til at starte helt fra bunden i Silkeborg.
”Men jeg elsker, at der aldrig er to dage, der er ens, humoren på arbejdspladsen og at kunne gøre en forskel,” siger hun. ”Jeg ser på det hele lidt ligesom Pippi Langstrømpe: Jeg har aldrig prøvet det før, så det mener jeg bestemt, at jeg kan klare.”
Hanne elsker udfordringer, så da hun fik tilbudt en stilling med større ansvar, vidste hun, at det var hendes chance for at avancere. Og det kunne hun ikke modstå.
”Jeg elsker, at der aldrig er to dage, der er ens, humoren på arbejdspladsen og at kunne gøre en forskel.”
Alder: 48.
Job: Teamleder, Silkeborg. Nærmeste kolleger: Alle de andre teamledere, min tidligere chef Susanne Elise Jensen og Michael Morrison. Ansat i PostNord: 1985.
Kom på forkant med PostNords strategi, buzzwords og nøglebegreber. Vi forklarer vores strategijargon – lige fra Win in Parcel til Green by PostNord!
TEKST: SOFIA LUNDGREN ILLUSTRATION: CHRISTINA HÄGERFORS
HAR DU NOGENSINDE tænkt over, hvorfor vi så ofte taler om Win in Parcel? Det betyder kort fortalt, at vi gerne vil ”vinde” inden for pakke levering ved at være markeds- og omkostningsleder i Norden. Win in Parcel er vores primære strategiske prioritering, fordi pakkebranchen vokser så hurtigt og kræver en fokuseret indsats, hvis man vil vinde i den hårde konkurrence. Det er vores ”vinderambition” at blive nr. 1 i Danmark og Sverige og nr. 2 i Norge og Finland med hensyn til markedsandel, varemærke og omkostningsleder. For at opnå det har vi planlagt en række skridt, så vi fortsat kan forbedre vores tilbud, kundeoplevelse og drift. Det vil hjælpe os med at nå vores mål. Så tænk på Win in Parcel som den overordnede strategi i vores pakkeforretning.
VI ER NØDT til at være omkostningsleder for at blive markedsleder – og for at vinde på pakkemarkedet. Hvad betyder så det? Det betyder ganske enkelt, at vi skal have de laveste omkostninger pr. pakke i de seg menter, vi beskæftiger os med. Det er vigtigt at være omkostningsleder, fordi kunderne i pakkebranchen er prisfølsomme, og fordi omkostningerne er et område, hvor vi virkelig kan skille os ud i forhold til konkurrenterne. Vi skal løbende forbedre vores produktivitet og bruge de rigtige værktøjer til at måle, sætte spørgsmålstegn ved og forbedre vores produkter, processer og systemer for at blive omkostningsleder. Det er også et koncept, der går ud på at være så effektiv som mulig og undgå at spilde ressourcer. Det gavner desuden miljøet og gør hverdagen lettere for vores kunder og for medarbejderne i hele PostNord.
POSTNORD ER RIGTIG godt rustet til grænse overskridende (mellem de nordiske lande) og international (med EU og andre lande) handel på grund af vores nordiske varemærke og tilstedeværelse. Vi er imidlertid primært fokuseret på at vinde på vores hjemmemarkeder og ser gode muligheder for at vokse her. Derudover har PostNord haft forskellige tilbud og priser på alle fire markeder – Danmark, Sverige, Norge og Finland. Nu vil PostNord finde en balance mellem at arbejde sammen som én virksomhed og samtidig give hvert enkelt land mulighed for at opfylde det lokale markeds behov. Så helheden bliver større end summen af de enkelte dele, kunne man måske sige? Ja, præcis. Vi vil for at opnå det standardisere vores produkter, processer og systemer på tværs af alle lande.
NU SPØRGER DU måske, om det er PostNords bankende hjerte. Det er i hvert fald stort og blåt, men det er – primært i Sverige – faktisk en anden måde at omtale vores pakkeforretning og dens mange dele på: maskinsortérbare pakker leveret næste dag til døren, pakkebokse, posthuse og virksomheder. Det er her vores primære forretningsfokus ligger, og det er her, vi er bedst. Kerneforretningen er stor nok til, at vi kan være markedsleder, og samtidig fokuseret nok til, at vi kan udvikle vores ekspertise og kvalitet, og det er noget, vi gør sammen på tværs af de fire nordiske lande. Vi er med vores veldefinerede processer og høje effektivitets- og produkti vitetsniveau en stærk aktør med ekspertise til og historiske forudsætninger for at kunne betjene hele det nordiske marked.
VIDSTE DU, AT et af vores vigtigste klimamål er at være fossilfri i 2030? Det er en af grun dene til, at vi har skabt Green by PostNord –et klimainitiativ, der skal hjælpe os med at nå alle vores klimamål. Green by PostNord giver os en struktureret tilgang og en klar køreplan for, hvordan vi reducerer vores klimapåvirk ning og udvikler PostNord som et bæredyg tigt varemærke. For at opnå det strømliner vi vores processer, produkter og systemer og sætter grønne standarder for den type energi og de køretøjer, vi køber. Vi standardiserer og koordinerer også den måde, vi arbejder sammen på. Det er blot nogle af de skridt, vi tager, men samlet får alle vores initiativer stor betydning. Alt dette er ikke kun godt for PostNords forretning, men er også det rigtige at gøre for samfundet og for miljøet.
OTTE TIMER OG 23 minutter. På en god dag. Så lang tid tager det Jennifer Eriksson at køre ”hjem” til Skellefteå i Nordsverige. Der er blevet vendt helt op og ned på tilværelsen for den dedikerede PostNord-medarbejder, siden hun flyttede til Uppsala for at blive gruppeleder.
FOR SEKS ÅR siden begyndte Jennifer at levere pakker som PostNord-chauffør. Kun et år senere blev hun optaget på Leadership Program i Stockholm – et program, som hun beskriver som ”det bedste, jeg nogensinde har deltaget i”. Programmet blev springbræt tet til et vikariat som produktionsleder, men Jennifer havde mod på mere. Og da hendes coach opfordrede hende til at søge stillingen som gruppeleder i Uppsala, tog hun straks imod udfordringen.
Hun søgte jobbet – og fik det! Jennifer siger, at hun troede på sig selv, fordi hun følte, at PostNord troede på hende. Som 22-årig flyttede hun til den anden ende af landet og begyndte at arbejde som gruppeleder for medarbejdere, der var dobbelt så gamle som hende og med dobbelt så megen erfaring i PostNord.
”Jeg var supernervøs … og skulle finde mine ben i en helt ny by og uddelegere opgaver til medarbejdere, der kender byen ud og ind.”
Den lille logistikafdeling i hjembyen med ca. 25 kolleger blev erstattet af den – efter Jennifers målestok – kæmpestore hub i Uppsala med omkring 150 medarbejdere. Heldigvis er Jennifer lærenem.
”Det er et stressende job, hvor man skal løse en masse problemer, men det trives jeg med. Min største styrke er, at jeg kan bevare min berømte ’nordsvenske ro’ i stressede situationer. Jeg er også god til at være positiv
og få andre med ombord. Jeg går ud fra, at de kan se, jeg er lidt besat af PostNord,” siger hun og ler. ”Jeg kan godt lide, at vi yder en vigtig offentlig service – posten skal ud!”
DET LÅ IKKE i kortene, at Jennifer skulle flytte væk fra Nordsverige. Jennifer havde faktisk slet ingen planer om at forlade egnen og håber, at hun kan flytte tilbage engang.
”Jeg elsker Skellefteå – min familie bor der, og vi har et meget nært forhold til hinanden. Mine to søstre Sanna og Sofie og jeg er trillinger, så det er som at skulle efterlade to tredjedele af sig selv …”
Jennifer er nu – to år senere – faldet godt til og har endda købt en lejlighed i Uppsala. En etværelses lejlighed med tre altaner(!) kun to opgange fra sin bedste veninde i PostNord, Moa Wennberg. Hun er også be gyndt at spille floorball, synge, spille guitar og har opdaget, at hun elsker at klatre.
Interviewet bliver igen afbrudt af en kollega, der har brug for hjælp. Og hver gang modtager Jennifer kollegerne med et smil og et ”Sig frem”.
”Jeg har problemer med sorteringen af C5'er på B-ruten …”
Lyder som det rene volapyk, hvis du ikke arbejder med breve, men Jennifer er allerede i fuld gang med at løse problemet.
”Det bedste ved mit job er, at jeg kan hjælpe andre. Det er så fedt at være den, alle henvender sig til, når tingene går helt galt. Det gør mig altid i godt humør, når folk siger
’Jennifer, det var lige dig, jeg ledte efter’. Jeg prøver at løse deres problem bedst muligt, uanset hvad det er.”
Det er oplagt, at Jennifer ser en fremtid for sig selv i PostNord. Hun er nemlig besat af at lære postnumre udenad – en ret praktisk besættelse i denne branche.
”Jeg er en rigtig nørd, når det gælder post numre. Jeg kan allerede næsten alle numrene i det centrale Uppsala udenad.”
SIDSTE EFTERÅR gennemførte Jennifer en intern lederuddannelse ”Ledelse under forandring 2.0”, så hun kunne få flere kompe tencer som leder, inden Solo (omdeling hver anden dag) skulle indføres i Sverige.
”Som leder forsøger jeg at se alle mine medarbejdere, og jeg interesserer mig for dem. Jeg er som en mor her, og når der sker noget, føler jeg et stik i mit ’moderhjerte’. Og så er jeg ikke engang mor endnu,” siger hun og ler.
JENNIFER ER GENNEM årene blevet ekspert i at omvende folk, der har noget negativt at sige om PostNord.
”De ved jo slet ikke, hvad de taler om, mens jeg har PostNord i blodet,” siger hun med et bredt smil.
”Jeg har altid været vild med at få post … især postkort og julekort, og jeg havde en penneveninde, da jeg var yngre. Jeg vil lære mine børn at skrive adressen på en kuvert på den rigtige måde. Det bør alle lære!”
”Jennifer har en tatovering af en kuvert på sin højre arm – et bevis på hendes kærlighed til PostNord. Hun har også planer om at få en tatovering af en pakke – og ja, hun leder efter sponsorer, så I kan godt gå i gang med at samle ind!”
Jennifer Eriksson Alder: 25. Job: Gruppeleder, Uppsala, Sverige. Nærmeste kolleger: Gruppelederkollegerne Mattias Wiman og Janne Holmgren, produktionslederne Petra Andersson og Thomas Björklund, postbud og bedste veninde Moa Wennberg. Ansat i PostNord: 2016.
Det bedste ved jobbet er ifølge Jennifer, at hun kan hjælpe kollegerne med at løse deres problemer.
”Jeg forsøger at se alle mine medarbej dere, og jeg interesserer mig for dem. Jeg er som en mor her.”
Når Annika Sahlén gør sin omdelingsbil klar, bliver den læsset med meget mere end breve. For i Eskilstuna leverer omdelerne ikke kun breve og pakker – de distribuerer også affaldssorteringsposer til 20.000 husstande.
Dkommune indførte et nyt affaldssorte ringssystem i 2012 baseret på affalds poser i forskellige farver, opstod der hurtigt et problem: Der var ingen nem, omkostningseffektiv og miljøvenlig løsning til distribution af 18.000 ruller affaldsposer om måneden til kommu nens borgere. Energi- og miljøforvaltningen i Eskilstuna testede forskellige løsninger som f.eks. at pakke poserne i renovations bilerne og have en ekstra bil til at følge efter til udlevering af poserne. Intet af det fungerede. Men en dag var der én, der fik en lys idé: Kunne PostNord ikke levere poserne?
DET BLEV BEGYNDELSEN på et win-winsamarbejde mellem kommunen og PostNord: Leveringerne er en økonomisk fordel for begge parter, men er også en stor gevinst for miljøet og giver ingen ekstra miljøpåvirkning. Det har ikke kun gjort borgerne tilfredse, men også medført, at der genvindes 50 pct. mere affald – et tal, der hele tider stiger! Borgerne sorterer sim pelthen deres affald i farvekodede poser og kommer dem alle i samme affaldscontainer. Affaldet sorteres derefter af en unik sorteringsmaski ne på genbrugscentret.
Sahlén har løsningen betydet, at hun har fået dobbelt så mange arbejdsopgaver.
Alder: 56.
Job: Omdeler, Eskilstuna, Sverige.
Kolleger: Bl.a. teamlederne Maria Rådman og Stefan Ekström, og omdeler Maggan Skoog. Men jeg har været her så længe, at jeg kunne fortsætte i det uendelige ...
Ansat i PostNord: 1986.
”Vores biler er fyldt op med affaldsposer,” siger Annika og ler. ”Det er godt for miljøet og en god indtægtskilde for PostNord, men det giver meget arbejde. Bilerne er ikke rigtig bygget til det,” forklarer hun. I dag leverer 50 omdelere affaldsposer hver dag, og når de løber tør for poser, får kunderne et postkort, så de ved, at de får nye poser den næste dag.
IFØLGE ROBIN GREDFORS, produktionsleder i PostNord Hub i Eskilstuna, giver poserne masser af arbejde:
”Omdelerne får lidt mere arbejde på grund af poserne, men de har også færre stop, fordi der nu er flere omdelere. Selv om brevmæng derne falder, har vi noget lønsomt at fylde bi lerne med. Hvis vi ikke havde poserne, havde vi ikke brug for så mange medarbejdere …”
Eskilstuna kommune er miljømæssigt en global foregangskommune, og der strømmer besøgende til fra hele verden for at lade sig inspirere af kommunens affaldssorteringssystem. Örebro har også indført det vellyk kede affaldssorteringssystem og bru ger PostNord til omdeling af poserne. Og interessen fra andre kommuner kunne ikke være større: Over 90 pct. af Sveriges kommuner har besøgt Eskilstuna for at se på affaldssorte ringssystemet.
Job: Produktionschef, PostNord Hub, Eskilstuna, Sverige.
”Det føles fantastisk at kunne hjælpe med at gøre det nemmere for borgerne at sortere deres affald – og samtidig kunne hjælpe miljøet,” siger Annika.
TEKST: SOFIA ZETTERMAN FOTO: JANN LIPKA
Tumormarkørtest eller måske en stofskifteundersøgelse – de tilsyneladende helt almindelige kuverter, Jimale tager med i varebilen, har et indhold, der kan ændre menneskers liv.
DET HAR VIST sig, at en helt almindelig og dagligdags løsning –PostNords indenrigs kurer- og ekspressservice – der sikrer hurtig levering, er den bedste måde at transportere den vigtige last på.
”JEG AFHENTER KASSERNE kl. 20 og leverer dem til terminalen, hvorfra de sendes videre. Det er egentlig en fast opgave, hvor jeg skal være effektiv og holde tidsplanen, men det er heldigvis ikke stressende,” siger Jimale.
Tiden er dog altafgørende – Region Västerbotten sender hvert år omkring 7.000 prøver fra deres 30-40 forskellige hospitaler og sundhedscentre til analyse i laboratorier
i hele Sverige. Prøverne er i mange tilfælde temperaturfølsomme og skal opbevares korrekt – og hvis de ikke afhentes og leveres til tiden, kan det få konsekvenser for patienterne som f.eks. forsinkede diagnoser og operationer.
INDEN SAMARBEJDET med PostNord benyttede Region Västerbotten en leverandør med kølelast biler. Omkostningerne var væsentlig højere, og leveringstiderne længere. Der forekom også fejl i forbindelse med sortering og manglende afhentninger, så prøverne blev ødelagt.
Der er mange fordele ved kurer- og ekspres service. Nu er leveringssikkerheden meget højere, transporten er samtidig blevet mere bæredygtig, og omkostningerne er faldet med hele 70 pct.
REGION VÄSTERBOTTEN er med andre ord en meget tilfreds kunde, der siger, at man kun har oplevet forbedringer, siden samarbejdet med PostNord begyndte.
”Jeg møder ikke rigtig andre end laboratoriemedarbejderne, men jeg er meget glad for at høre, at de er tilfredse med vores arbejde. Jeg synes, vores samarbejde fungerer rigtig godt,” slutter Jimale.
TEKST: SOFIA LUNDGREN
”Jeg skal være effektiv og holde tidsplanen, men det er heldigvis ikke stressende.”
Nogle af Alvesta-drømmeteamets medlemmer.
De er ligesom alle andre i PostNord med til at skabe vores fælles arbejdsmiljø. Teamwork, oprigtighed og positive relationer på arbejdspladsen er meget vigtigt for os. Det er en del af principperne i ABC Leadership.
I Alvesta er teamwork ikke bare et flot ord. Det gør hele forskellen på arbejdspladsen.
Emil har altid en kvik bemærkning, der gør dagen lysere.
Hvorfor skiftede Jari fra heavy metal til rolig musik?
PostNords ledelse opfordrer dig hvert år til at give feedback om, hvor motiveret du er, hvor stolt du er af dit arbejde og meget andet. Vi kalder det PostNord FOCUS. Svarene betyder alt, for uden alle jer, ville det ikke være muligt at give kunderne en god oplevelse og få succes som virksomhed. Her er nogle områder fra dette års FOCUS, som HR-konsulent Mads Boelt synes, det er værd at se nærmere på.
”
”
Vi har tidligere haft dårlige resultater på det område, men i de senere år har vi bevæget os i den rigtige retning. I år er resultatet forbedret med 1 point til 62. Under Covid-19pandemien blev det tydeligt for mange kunder og forbrugere –og for vores medarbejdere – hvor meget vi betyder som en kritisk del af infrastrukturen.”
Vi bad jer vurdere udsagnet ’min nærmeste leder interesserer sig for mig som person’. Her fik alle landene 75 point eller mere – et fantastisk resultat.
Det er vores lokale ledere, der bedst støtter og motiverer vores medarbejdere, og det viser sig, at medarbejderne generelt sætter stor pris på deres nærmeste leder.”
Se flere FOCUS-resultater på intranettet c/o PostNord.
TEAMSPIRIT PÅ Alvesta-brevterminalen gør det ikke kun lettere for medarbejderne at håndtere 700.000 breve om dagen, men er også medvirkende til, at personaleudskift ningen blandt de fultidsansatte er så lav.
”I går fejrede vi en medarbejder, der gik på pension efter 46 år hos os,” siger terminal medarbejder og arbejdsmiljørepræsentant Christina Anzelius Haglund, som blev ansat i 1985.
”Jeg kan takke mine kolleger for, at jeg har lyst til at gå på arbejde. Det er egentlig ikke så sjovt at stå ved den samme maskine dag ud og dag ind, men sammen vi har det alligevel sjovt på jobbet.”
Gruppeleder Peder Granefelt er enig og nikker ivrigt.
”Jeg ville nok se mig om efter et andet job, hvis jeg ikke havde så fantastiske kolleger. Jeg bliver her på grund af dem. Man bruger lige så lang tid sammen med kollegerne som med familien, så man har brug for nogen, man kan tale og grine sammen med.”
Og man kan roligt sige, at de griner meget i Alvesta. Mange kolleger er gennem årene blevet rigtig gode venner. Teamet bowler og spiller padel, går ud og spiser sammen og deltager i ”Forårsløbet”. Aktiviteterne er med til at skabe teamspirit.
”Alle er engagerede og villige til at gøre en ekstra indsats, når der er brug for det. Vi ville f.eks. aldrig have kunnet gennem føre implementeringen af Solo uden vores teamindsats,” siger produktionsleder Therese Hällstrand.
OVERGANGEN TIL SOLO (omdeling hver anden dag) forløb problemfrit i Alvesta, selv om den foregik, mens pandemien var på sit højeste. Timingen kunne faktisk ikke have været dårligere, fordi 15 pct. af medarbej derne var syge. Men takket være omhyggelig planlægning af de nye rutiner og medarbej dernes teamwork, gik det hele godt.
”Vi har et stærkt sammenhold her. Vi kender allesammen hinanden rigtig godt og hjælper hinanden med at få arbejdet gjort. Alle bidrager med gode ideer. Derfor kan vi håndtere større mængder end mange større terminaler. Det er en vigtig succesfaktor, at vores medarbejdere føler, at de har indfly delse på deres arbejdsplads ved at deltage i vores møder og individuelle samtaler,” siger Therese.
De er alle tre enige om, at det er helt naturligt, at man hjælper hinanden på arbejdspladsen.
”Det handler om respekt, om at interessere sig for hinanden og om at være lydhør. Det er vigtigt at huske, at du og dit humør påvirker dine kolleger, for vi er alle en del af hinandens
arbejdsmiljø,” siger Peter og tilføjer med et smil:
”Therese kan godt lide alt det, jeg synes er kedeligt. Det giver et godt samarbejde at have forskellige personligheder. Hvis vi var ens, ville vi aldrig få lavet noget som helst …”
Therese er enig:
”Jeg har overhovedet ingen tålmodighed og vil have tingene overstået i en fart. Peder er mere eftertænksom. Vi har en kultur, hvor vi taler åbent sammen og har tillid til hinanden. Det er vigtigt for mig at arbejde sammen med mine medarbejdere. En leder skal være synlig og tilgængelig. Det er derfor, mit kontor ligger i produktionshallen,” siger Therese.
”Og det er derfor, du ikke kun er chefen, men en af os,” slutter Christina.
”Jeg ville nok se mig om efter et andet job, hvis jeg ikke havde så fantastiske kolleger. Jeg bliver her på grund af dem.”
Job: Produktionschef, Alvesta, Sverige. Ansat i PostNord: 2005.
Se alle – hver dag! Hils på alle hver eneste dag, og sørg for, at alle i teamet har det godt. Hvis ikke, er der måske noget, du kan hjælpe med.
Job: Gruppeleder, Alvesta, Sverige. Ansat i PostNord: 2008.
Lyt også til det, der ikke bliver sagt – vær opmærksom på kropssprog og reaktioner. Følg også op på, hvordan medarbejderne har det – på tomandshånd.
Vis respekt! Respektér andre og deres synspunkter. Selv om det lyder utroligt, er det ikke altid dig, der har ret.
Job: Terminalmedarbejder og arbejdsmiljørepræsentant, Alvesta, Sverige. Ansat i PostNord: 1985.
Håndtér problemer med det samme! Også selv om det kan føles ubehageligt. Problemer har en tendens til at vokse sig store, hvis man venter for længe.
Giv feedback. Hold det, du lover, og giv dine medarbejdere feedback.
I alle team er der en, der får det hele til at glide, og som holder sammen på gruppen. I kundeserviceteamet i Vantaa er det Emil Åhman.
TEKST: RISTO PAKARINEN FOTO: RONI REKOMAADET ER FREDAG efter middag. Det tidspunkt på dagen, hvor man for alvor begynder at længes efter fyraften. Så tager kundeserviceteamet i Vantaa, Finland, en hurtig kaffepause for at snakke, få et pusterum – og have det sjovt.
”Det er ikke ligefrem kvalitetsunderholdning. Af en eller anden grund er de dårlige vittigheder meget populære her på kontoret. Hele teamet elsker dem,” siger Emil Åhman, vagtleder i kundeservice. (Vittighederne er en blanding af ordspil og far-jokes, og reaktionen er en blanding af latter og dybe suk).
PostNord Finland gav for nylig medarbejderne mulighed for at give hinanden feedback og rose hinanden. Hvis det havde været et valg, havde Emil vundet en jordskredssejr.
”Jeg ved ikke hvorfor,” siger han efter en pause. ”Jeg er socialt anlagt, og jeg kan godt lide at bidrage til, at alle omkring mig har det godt. Jeg vil også gerne tro, at jeg behandler andre uden fordomme. Jeg foretrækker at se det bedste i andre.”
EMIL ER EN af ti medarbejdere i kundeserviceteamet og arbejder med kunder i fødevaresekto ren. ”Jeg hjælper vores kunder med at få det, de skal bruge fra vores lager,” siger han.
Og det er ikke usædvanligt at se Emil gå rundt på lageret og tale med sine kolleger.
”Jeg synes, det er bedst at kommunikere ansigt til ansigt. Opstår der misforståelser, finder man ofte ud af, at der egentlig ikke er noget problem, når man bare taler med kollegaen,” siger han. ”Mange misforståelser kunne være undgået med en hurtig samtale.”
”Det er derfor, jeg synes, det er en god idé at have lagermedarbejderne med, når vi holder vores fredagspauser,” tilføjer han.
PAUSERNE ER uformelle, og teamet mødes for at hyggesnakke. De kan snakke om alt muligt, fyre jokes af og muntre hinanden op. Der er nu ingen, der behøver opmuntring for at tage ordet, siger Emil.
”Nogle af chaufførerne har foreslået, at vi forvand ler teamets arbejdsdag til et realityshow,” siger han og tilføjer med en klukken: ”Man er af og til nødt til at hæve stemmen for at få et ord indført.”
”Vi er en munter flok. Vi er alle forskellige, men vi har samme livssyn, så der bliver snakket næsten uafbrudt.”
Næsten. Nogle dage er der så travlt, at selv Emil bliver stresset. Hvad sker der så?
”Hvis jeg bare nævner for en i teamet, at jeg er lidt stresset, får jeg straks hjælp. En eller anden kommer med en kvik bemærkning, der får mig til at grine – og det gør min dag lidt lysere.”
”Jeg er socialt anlagt, og jeg kan godt lide at bidrage til, at alle omkring mig har det godt.”
Toivonen, Päivi Hölttä,
Kirjalainen,
Jaana Happonen,
Huikuri.
Damiano, Rebin
Det kan give mere stress at arbejde om natten, som Jari Lentiö gør. Men takket være Firstbeat Life ved Jari præcis, hvor stresset han er, og hvor godt han sover.
VIS DU NOGENSINDE
Hser Jari Lentiö, en terminal medarbejder i Åbo, med høretelefonerne på i pausen, tror du måske, at han lytter til høj heavy metal-musik. Det ville også være et kvalificeret gæt, for finnerne elsker heavy metal. Men her tager du fejl. Jari lytter sandsynligvis til jazz eller anden rolig musik.
HAN TILMELDTE SIG for nylig Firstbeat Life-program met, et sundhedsovervåg ningsprogram, PostNord Finland tilbyder sine medarbejdere. Han går nu rundt med to hjerterytmesenso rer, der indsamler data, på brystet. I mobiltelefonappens analysetilstand kan Jari se, hvordan hans hjerterytme og stressniveau ændrer sig i løbet af dagen, afhængigt af om han kører gaffel truck eller håndterer tunge pakker.
”Jeg har fundet ud af, at jeg sover for lidt, men at kvaliteten af min søvn trods alt er god. Et af de overraskende resultater var, at min yndlingsmusik, heavy metal, fik mit hjerte til at slå hurtigere og påvirkede min evne til at lade op,” siger han.
”Så nu er jeg gået over til mere rolig musik. Hele formålet med at holde pause er jo trods alt at hvile sig.”
DER ER DOG én risikofaktor, der kan øge hans stressniveau. Jari arbejder ofte om natten. Han tager på arbejde kl. 22 og forlader Åbo-terminalen kl. 6. Han er lidt ligesom manden i Bruce Springsteens ”Dancing in the dark”. Han står op om aftenen og kommer hjem om morgenen efter en afstikker til fitnesscentret, hvor han træner, inden han tager hjem for at tage et brusebad og spise morgenmad.
”Natarbejdet passer godt ind i mit liv lige nu, fordi jeg har eftermiddagen fri til at køre min søn til floorballtræning og købe ind,” siger han.
FOR TIDEN TAGER han i fitnesscentret om morgenen 2-3 gange om ugen og går tur eller cykler om efter middagen et par gange om ugen. Det lokale fitnesscenter havde et introduktionstilbud, som fik ham til at prøve det, og så var han solgt.
”Jeg begyndte at gå i fitnesscenter lidt sent i livet, så jeg føler ikke noget pres og sætter mig ingen am bitiøse mål. Jeg gør bare det, jeg synes er sjovt. Det skulle jo helst være en fornøjelse at træne og lave øvelser,” siger han og tilføjer med en lille latter, ”selv om det ikke altid er så fornøjeligt lige i situationen.”
Hvis vi skal være helt ærlige, er der én stor forskel på Jari og personen i Springsteen-hittet:
Jari er ikke træt, og han har data, der kan bevise det.
begyndte at gå i fitnesscenter lidt sent i livet, så jeg føler ikke noget pres og sætter mig ingen ambitiøse mål.”
Tag den med ro! Det er hårdt for kroppen at løbe, så hold ambitionsniveauet nede, og intensivér træningen gradvist for at undgå skader.
Brug tiden som målestok! Det afgørende er, at du løber i 20-30 minutter. Undgå at stresse dig selv i begyndelsen ved at forsøge at holde styr på hastighed og distance.
Sæt farten ned! De fleste løber for hurtigt. Du får en mere behagelig løbeoplevelse, hvis du sætter tempoet ned.
JEG VAR 31 og følte, at jeg var i dårlig form og måtte gøre noget …” siger Niklas Hennings son.
Den tidligere hockeyspiller – nu passione ret eliteløber med en guldmedalje fra de svenske mesterskaber i maratonløb – indrømmer, at startskuddet til hans løbekarriere var en form for kvartvejskrise. For hvis han skal være ærlig, kunne han i virkeligheden ikke lide at løbe.
Men med et fuldtidsjob og små børn var det svært at gå i fitnesscentret på faste tids punkter. Niklas besluttede derfor at forenkle det hele så meget som muligt ved at løbe når som helst og hvor som helst.
”Jeg var nødt til at tvinge mig selv til at løbe, men så fandt jeg ud af, at jeg kunne transportere mig selv til og fra arbejde på den måde og spare tid.”
DE 5 KM TIL arbejdet blev hurtigt til 10 km –og Niklas fortsatte bare med at løbe. Men for en målorienteret, disciplineret risk manager, der kan lide at estimere og måle resultater, var det ikke nok bare at løbe formålsløst omkring.
”Jeg har brug for udfordringer, så jeg besluttede at prøve, om jeg kunne løbe et maraton.”
Et år senere løb Niklas sit første maraton på 3 timer og 11 minutter – en utrolig tid for en begynder. Men hans far blev ved: ”Næste gang gør du det på under 3 timer.”
Den udfordring tog han op! Selv om han var skadet, løb han Stockholm-maraton i 2016 på 2 timer og 55 minutter.
SOM RISK MANAGER arbejder Niklas med kontinuitetsplanlægning og krisestyring og følger op på forskellige risici i PostNord. De planlægningsevner er nyttige, når Niklas omhyggeligt planlægger sin langsigtede træningsplan.
”Jeg sluttede på 2 timer og 34 minutter – og så vandt jeg de svenske mesterskaber med 2 timer og 31 minutter senere samme år. Jeg har også glæde af at være i form på jobbet. Jeg bliver ikke så nemt stresset, jeg føler mig generelt mere veloplagt, og jeg tænker hurtigere nu. Jeg løser også en masse problemer, mens jeg løber.”
NIKLAS HAR løbet maraton i New York, Malaga, København, Sevilla …
Job: Group Risk Manager, Solna, Sverige.
Nærmeste kolleger: Security Specialist Jonas Kaufeldt.
Ansat i PostNord: 2008.
”Jeg løber ca. 10-14 timer om ugen. Det grænser til vanvid at træne så meget, som jeg gør, når jeg både har fuldtidsjob og familie. Men ligesom når jeg er på arbejde, er det en forbedring af mine resultater, der driver mig til altid at udvikle mig og gøre det bedre. I denne sport betaler hårdt arbejde sig altid i form af hurtigere tider,” siger Niklas.
Hans store gennembrud som eliteløber kom i 2019, da han deltog i Manchestermaraton.
”Det, der driver mig, er resultater – det har noget at gøre med at være tilfreds med sig selv og føle, at man bliver bedre. Jeg springer aldrig træningen over, og jeg er drevet af en indre kraft. Når det er koldt og mørk, fokuserer jeg på de mål, jeg vil nå, og så vender min energi tilbage.”
Så selv når han løber i fritiden, er Niklas indbegrebet af værdierne i vores ABC Leadership, fordi han er så utrolig engageret. Og modig. Hans næste mål: at løbe 42 km på 2 timer og 25 minutter.
”Det er min drøm at være i top 10 i de svenske seniormesterskaber. Sidste år var jeg nummer 11, så jeg nærmer mig ...”
Niklas Henningsson er ikke bange for udfordringer. Især ikke for dem, der kræver omhyggelig planlægning, gennemført disciplin og ekstrem udholdenhed. Derfor er han bidt af at løbe maraton over hele verden – og han slår altid sin egen rekord.
TEKST: SOFIA ZETTERMAN FOTO: ANNA SVANBERG
”Jeg løber ca. 10-14 timer om ugen. Det grænser til vanvid at træne så meget, som jeg gør, når jeg både har fuldtidsjob og familie.”
DE FLESTE AF os ved sikkert, hvem vi skal ringe efter, hvis der sker noget mærkeligt i nabolaget. (Ghostbusters).
Svaret er lige så sikkert, når man spørger medarbejder ne i Åbo-terminalen i PostNord Finland om, hvem de skal ringe efter, hvis der sker noget
mærkeligt i pakkesorteringen, og det ser alvorligt ud.
De siger ikke ”Ghostbusters”. De siger ”Filppula” som i Johan Filppula.
Johan har dog som regel allerede opdaget problemet og løst det, inden du når at ringe efter ham.
PAKKESORTERINGSMASKINEN i Åbo kan håndtere tusindvis af pakker i timen. Johan arbejder i afdelingen for fejlscanninger, hvor pakker og forsendelser, der ikke er blevet scannet korrekt, havner. Sommetider mod tager afdelingen pakker, der egentlig skulle have været sendt et andet sted hen, hvor der bare ikke er plads, og sommetider kommer der pakker, der er beregnet til speciel afhent ning, som Johan så omadresserer.
Efter at have arbejdet i PostNord i mere end ti år, har Johan oplevet næsten alt, hvad der er at opleve, men det betyder ikke, at han keder sig på jobbet.
Snarere tværtimod.
”Jeg elsker at arbejde med sorteringsmaskinen. Jeg ved præcis, hvordan den funge rer, og når den ikke fungerer, ved jeg som regel også hvorfor. Der er andre her, som kan løse problemer med sorteringsmaskinen, men jeg kan simpelthen godt lide at gøre det,” siger han.
I HOCKEY TÆNDES et rødt lys sommetider, når pucken er gået i nettet. I PostNord betyder et rødt lys, at der er problemer.
”Grønt lys betyder, at alt går som planlagt, gult lys er en advarsel, og hvis det røde lys er tændt, drejer det sig om et nødstop,” forklarer Johan.
Og så er det, de ringer efter Filppula.
”Det er dér, jeg kommer ind og løser pro blemet,” siger han nøgternt, som om det ikke var noget særligt, men ifølge Johans leder er han bemærkelsesværdigt hurtig, så man straks kan håndtere den bunke, der uundgåeligt har hobet sig op.
JOHAN FIK FOR nylig en gave i anledning af sit 10-års jubilæum i PostNord. Han havde flere valgmuligheder og valgte til sidst at modtage gaven i form af kontanter – men at han stadig elsker at reparere sorteringsmaskinen må være det bedste bevis på, at han stadig kan lide sit arbejde.
”Jeg tænker af og til, at jeg måske er lidt for glad for mit arbejde,” siger han. ”Jeg kan godt lide at blive færdig med alle mine opgaver, inden dagen er omme, så bordet er ryddet, når jeg vender tilbage til min työpiste (’arbejdsplads’ på finsk) næste morgen.”
Job: Terminalmedarbejder, Åbo, Finland.
Nærmeste kolleger: John Thu, Kristian Tikka, Victor Djibalene, Mikael Ruoho og Jussi Lindberg. Ansat i PostNord: 2012.
Når der pludselig opstår et problem med pakkesorteringsmaskinen i Åbo, kan en enkelt medarbejder gøre en stor forskel.
TEKST: RISTO PAKARINEN FOTO: EERO SAARIKOSKI
I Anna Peräjokis verden er forandring godt, og underdogs er søde.
TEKST: RISTO PAKARINEN FOTO: ELLINA NORONEN
ER FINDES TO slags mennesker: dem, der frygter forandringer, og dem, der godt kan lide dem. Anna Peräjoki er meget glad for forandringer.
Og det er godt, for i hendes fem år i PostNord har organisatoriske ændringer og nye systemer været med til at drive hen des karriere.
”Jeg blev ansat i PostNord i 2017 i tele salgsteamet, men allerede et par måneder efter flyttede vi vores CRM-system over til Salesforce, og det viste sig, at jeg var lære nem, så jeg blev superbruger,” siger Anna, der (spoileralert) er teamleder i Digital Sales & Onboarding i PostNord Finland i Pirkkala.
SOM SUPERBRUGER støttede hun de andre medlemmer af salgsteamet, indtil hun påtog sig et nyt job som CRM-koordinator.
”Vi vidste ikke, om der overhovedet var brug for stillingen, så jeg begyndte med en prøvetid på tre måneder.”
”I den periode deltog jeg i nordiske møder og lærte mere om PostNord og det nordiske samarbejde,” siger hun.
I 2019 foreslog Annas leder og kolleger, at hun skulle søge ind på PostNord Professio nals-programmet.
D”Vi var omkring 20 medarbejdere fra for skellige dele af PostNord, både hvad angår funktion og geografi, og vi var alle ivrige efter at lære mere og udvikle os.”
DET VAR ET godt program, der gav os for skellige muligheder som f.eks. at deltage i en bootcamp, hvor vi kunne dele vores ideer og tanker om logistiktendenser med ledelsen. Men det var mødet med de andre i virksom heden, der for alvor gjorde programmet meningsfuldt. ”Det var fantastisk at lære de andre at kende,” siger hun.
Da Anna i begyndelsen af 2022 blev team leder, var det ledelsesmanifest, hun havde skrevet i forbindelse med PostNord Professio nals-programmet, en hjælp i hendes arbejde.
”Jeg er meget udviklingsorienteret, så jeg kan godt lide at prøve nye ting og eksperimentere med nye metoder. Og da jeg er optimist af natur, ser jeg også forandringer som en mulighed for at skabe noget godt. Jeg bliver inspireret af andre mennesker, og i den forbindelse er mine teammedlemmer Emilia og Patrik meget vigtige,” siger hun.
”Det giver mig simpelthen energi at møde andre mennesker og interagere med dem,” siger hun.
I ET STØRRE PERSPEKTIV er det også PostNords position på det finske marked, der inspirerer Anna. Hun elsker at være udfordreren.
”Vi er en fremadstormende virksomhed, der er klar til at udfordre store logistik virksomheder, og det er så spændende. Jeg kunne ikke arbejde i en virksomhed, hvis vær dier jeg ikke delte, og PostNord har f.eks. en god miljøplan. PostNord er også en ansvarlig arbejdsgiver,” siger hun.
Anna er i løbet af fem år nået meget langt i sin karriere. Hun har været involveret i udviklingsprogrammer, deltaget i Professio nals-programmet og har nu sit eget digitale salgsteam. Det har været en hvirvelvind, som hun udtrykker det.
”De sidste fem år er bare fløjet af sted. Det har været meget inspirerende,” slutter hun.
”Vi er en fremadstormende virksomhed, der er klar til at udfordre store logistikvirksomheder, og det er så spændende.”
Job: Teamleder, Pirkkala, Finland.
Nærmeste kolleger: Emilia Mannari, Patrik Juuti, Tomi Vakkilainen, Mea Pohjalainen og Christa Caselius. Ansat i PostNord: 2017.
Kommunikér klart, hvad der sker, hvorfor og hvornår. Fremhæv fordelene.
Involvér andre, og få dem til at deltage.
Kend dit publikum. Nogle mennesker bliver inspireret af en ny udvikling, andre bliver begejstrede, når de ser på tal.
BONUS: Den bedste måde at inspirere andre på er selv at blive inspireret og begejstret.
følelser skinner altid igennem.
DER ER TRODS den løbende kamp mod klimaændringerne stadig meget få tunge el-lastbiler på vejene. Hovedårsagerne er, at de er dyre, har be grænset rækkevidde, og at ladeinfrastrukturen ikke er tilstrække ligt udviklet. Men tiden er inde til at sætte tempoet op, hvis vi skal nå PostNords mål om fossilfri transport i 2030. Derfor har PostNord i samarbejde med apotekskæden Apotek Hjärtat testet den nye el-lastbil Scania BEV (Battery Electric Vehicle) i Stockholm siden februar 2022.
Ruten giver en daglig køretur på 140 km til 18 forskellige apoteker i det centrale og sydlige Stockholm og det nærliggende Södertälje. Det er noget af en rute, fordi der i køreturen til Södertälje indgår 111 hurtige kilometer på motorvejen. Ville el-lastbilen kunne klare det? Og ville batteriet kunne klare udfordringen?
Men der er ifølge Johan Söderlund, som var chauffør på testkørslen, ikke grund til bekymring.
”Vi er endnu aldrig løbet tør for strøm! Lastbilen kan under optimale forhold køre 200 km på et fuldt opladet batteri, og vi har tilpasset ruterne på grund af den begrænsede rækkevidde.”
Hvor længe batteriet holder, afhænger også af hvor tungt lastbilen er læsset og af vejret, fordi apoteksprodukter skal transpor teres i et temperaturstyret skab, og varmeog kølesystemet bruger meget batteri. Bat teriet kan takket være en kraftig ladestation oplades helt på nøjagtigt to timer.
”Det sparer en masse tid, at vi ikke skal tanke lastbilen. Vi kan også læsse den dob belt så tungt som en almindelig lastbil,” siger Johan.
DET VIGTIGSTE ER selvfølgelig, at den fos silfri lastbil er miljøvenlig. Men det bedste ved el-lastbilen er efter chaufførernes mening den jævne og lydløse kørsel.
”Den første gang føltes det mærkeligt, for når man drejer nøglen, hører man næsten ikke noget. Jeg var ligefrem usikker på, om lastbilen overhovedet var startet – så støjsvag er den i forhold til de larmende diesel lastbiler. Det eneste, man hører, er lyden af vinden og hjulene, der snurrer mod asfalten,” forklarer Johan.
Alligevel reagerer den meget hurtigt, når man træder på speederen. En anden fordel er, at den hverken udsender udstødnings gasser eller støjer, så man i tæt befolkede områder kan levere på alle tidspunkter uden at forstyrre nogen. Flåden bliver nu udvidet med yderligere to elektriske Volvo-lastbiler.
”Jeg tror, dieselkøretøjerne bliver udfaset. Vi bevæger os mod en grønnere tid,” siger Johan.
”Den første gang føltes det mærkeligt, for når man drejer nøglen, hører man næsten ikke noget.”
Se Johan og hans el-lastbil køre!
Kopier af den menneskelige rygsøjle, skræddersyede værktøjer og endda små babyhjerter, der kan hjælpe læger med at forberede sig til en operation – den nye generation af 3D-printere udfører mirakler med et tryk på en knap.
TEKST: SOFIA ZETTERMAN FOTO: ANNA SVANBERGSTRÅLFORS’ 3D-print projekt blev indledt i 2018 – og det vokser stadig.
”Jeg tror, at 3D-print er en branche, der helt sikkert vil vokse i fremtiden,” siger Linn Silverklav, der sidste år blev ansat i 3D-printudviklingsteamet i Strålfors.
”I dag producerer vi på alle arbejdsdage,” siger Linn, mens hun giver os en rundvisning i 3D-afdelingen.
DET VIGTIGSTE UDSTYR er en industriprin ter, der har en byggevolumen på 38x28x38 cm. Det tager 16 timer at printe en fuld byggevolumen – uanset produktet – og mere end dobbelt så lang tid at afkøle de printede produkter, forklarer Linn.
”Det betyder, at det tager ca. to dage at printe. Hvis vi printer små produkter, kan vi printe op til 500 eksemplarer på én gang. Jeg forbereder 3D-printfilerne i computeren og sender dem til maskinen. Og så skal jeg bare trykke på startknappen!”
NÅR MAN SER den store sorte boks, er det svært at forstå, at den er så magisk. Den ser ikke ud af ret meget. Så hvad kan den egentlig lave?
”Faktisk hvad som helst!” påstår Linn og griner. ”Den printer ved hjælp af pulver og opbygger produkterne med lag på lag af pulver bundet sammen af et bindemiddel. Man kan lave ekstremt komplekse former som f.eks. en kugle inden i en kugle inden i en kugle eller en perfekt proportioneret rygsøjle. Genstande, man ikke kan fremstille på nogen anden måde.”
Alligevel er det svært at forstå, hvordan det rent faktisk går til – men efter 16 timer er kopierne af rygsøjlerne færdige. Og det føles helt magisk, at man kan komme pulver i en kasse og omdanne det til kropsdele.
”Vi printer med nylon PA12, der er et stærkt og holdbart materiale med mange gode egenskaber, men hvis man printer tyndere, får man et produkt med større fleksibilitet.”
Vi har også en anden stor printer, der printer i farver og bruger blødere materialer som f.eks. gummi. Den kan printe rigtige pro totyper af kropsdele – en uvurderlig hjælp for Karolinska Universitetshospitals børnerøntgenafdeling, fordi kirurgerne nu kan holde, røre ved og studere et lille babyhjerte, inden de udfører den egentlige operation.
STRÅLFORS PRINTER OGSÅ komponenter, der gør livet lettere for PostNords medarbej dere.
”Lige nu printer vi 22 komponenter til 300 arbejdstaburetter, der vil gøre det mere ergonomisk at læsse lastbilerne. Vi laver også plader til bæreseler for at lette belastningen for terminalmedarbejdere.”
En af de store fordele ved 3D-print er, at man kan printe prototyper og lave om på tingene. Man kan også printe on demand, så man ikke behøver at bruge tid og plads på at have et lager. I stedet kan man printe præcis det antal produkter, der er brug for, når man har brug for dem.
”Under Covid-19-pandemien var der mange forsyningsproblemer, men vi kunne hjælpe ved simpelthen at printe produkterne på stedet. Vi er også tættere på slutkunderne, og det er et stærkt argument set ud fra et miljøperspektiv,” siger Linn.
Hun har store forventninger til fremtiden inden for 3D-print:
”Vi håber, vi kan fortsætte med at udvikle og udvide 3D-printafdelingen og få endnu
”Man kan lave ekstremt komplekse former som f.eks. en kugle inden i en kugle inden i en kugle eller en perfekt proportioneret rygsøjle.”
Stilstand er tilbagegang. Derfor stræber vi
PostNord hele tiden efter
forbedre
af
medarbejdere,
Artificial intelligence (AI) eller kunstig intelligens er simulering af menneskelig intelligens i maskiner, der er programmeret til at tænke som mennesker, og som har evner, der minder om menneskers, f.eks. inden for læring og problemløsning. Den virtuelle agent Niva kan simulere menneskelig intelligens med hensyn til f.eks. stemmegenkendelse og sprogteknologi.
Selv om Niva kan besvare et ubegrænset antal opkald, bliver hun aldrig træt af at hjælpe vrede kunder. Og hun yder ikke kun service til de kunder, der kontakter PostNord, men også til medarbejderne i kundeservice.
TEKST: SOFIA ZETTERMAN FOTO: ANNA SVANBERGDET ER FÆLLES for alle kunder – uan set hvilket land de bor i, og om de er erhvervskunder eller privatkunder – at de hader at vente i en telefonkø. Ventetiden i PostNords kundeservice var tidligere 20-40 minutter. Sommetider over en time.
Anne-Christine Lane og hendes team begyndte derfor at kortlægge PostNordkundernes behov. Hvorfor ringer de til kunde service? Hvad spørger de om?
Det viser sig, at de fleste, der henvender sig – både erhvervskunder og privatkunder – gerne vil vide, hvor deres pakke er, og hvornår og hvordan de får den.
”Vi ville opfinde noget, der taler alle sprog og kan tale med alle kunder,” forklarer Anne-Christine, Head of Analytics & Auto mation i koncernfunktionen Nordic Strategy & Solutions. ”Vi” er hendes kolleger Mikael Myhrberg, Nivas produktejer, Emilio Marinone, Data Scientist, og Åsa Edde, produktejer.
TEAMET OPFANDT først en simpel chatbot for at finde ud af, om kunderne var parate til at tale med en robot. Det var oplagt at videreudvikle den ved hjælp af kunstig intelligens, fordi PostNord var tidligt ude med at indføre AI. Næste skridt var at udvikle en mere avan ceret digital løsning i tæt samarbejde med PostNords kundeservicemedarbejdere: en virtuel AI-baseret PostNord-kollega, der kun ne træde til, håndtere store mængder opkald og besvare de mest almindelige spørgsmål. Målet var at slå to fluer med ét smæk: kortere ventetid og højere serviceniveau.
”Vi udviklede en smartere version af den virtuelle agent: Niva. Vi ønskede, at hun skulle være kvinde, ligesom mange andre taletjenester på markedet, og at hun skulle have en behagelig og høflig stemme,” forkla rer Anne-Christine.
Niva skal som en vigtig repræsentant for PostNord være elskværdig og præcis.
”Hun kan ikke være morsom, for humor kan misforstås i en forkert kontekst. Og vi ønsker bestemt ikke, at kunderne skal blive vrede, fordi hun giver et forkert svar. Det er en stor
fordel, at en AI-maskine altid har de korrekte oplysninger lige ved hånden. Niva lægger aldrig på og spørger altid, om du vil tale med en kundeservicemedarbejder for at få yderligere hjælp.”
Niva indsamler øjeblikkeligt oplysninger om aktuelle ordrer ud fra opkalderens tele fonnummer og kan foreslå løsninger på de mest almindelige problemer. AI og machine learning gør Niva smartere og mere løsnings orienteret, jo mere hun taler med kunderne. Og vores virtuelle kollega er lærenem. Indtil videre taler hun kun svensk, men forstår eng elsk og kan hurtigt programmeres til at lære de andre nordiske sprog.
Niva håndterer normalt 12.000 kundehenvendelser om dagen og løser omkring 20-25 pct. af kundernes problemer. Resten sendes videre til de ”menneskelige” kundeserviceagenter. Selv når Niva ikke kan finde en løsning, sparer hun tid for sine menneske lige kolleger, fordi hun indsamler oplysninger om kunden og giver dem videre, når hun over drager sagen til kollegerne.
I DE NORDISKE lande arbejder der hver dag i alt ca. 500 medarbejdere med PostNordkunder, som har brug for hjælp. I Sverige er der brug for ca. 300 medarbejdere til at håndtere en enkelt dags henvendelser til kundeservice, men Mikael Myhrberg forsikrer, at ingen fuldtidsansatte kundeservicemedarbejdere vil blive erstattet af Niva. Tværtimod:
”Niva er en fantastisk hjælper, der arbejder 24/7 året rundt. Hun bliver ved med at yde
service, når medarbejderne holder ferie eller er syge, i spidsbelastningsperioder osv.”
Takket være Niva modtager nye medar bejdere nu mere specialiseret og målrettet træning og kan begynde at besvare opkald allerede efter et par dage. Det har stor betydning for produktiviteten, fordi kundeservice er et krævende job. Derfor bliver folk som regel ikke længe i jobbet, og der er en høj personaleudskiftning.
Det er planen, at Niva også skal indføres i de andre nordiske lande.
”Det er vores mål at blive rigtig nordiske og tilbyde den samme hurtige service til alle nordiske kunder.
Det var svært at opfinde og implementere den intelligente virtuelle agent, men det er nemt at lære hende nye ting, og vi kan hurtigt gøre hende klar til også at arbejde på vores andre markeder,” siger Anne-Christine.
1Niva taler svensk og forstår engelsk – men kan i løbet af få dage lære et hvilket som helst sprog.
2Niva arbejder 24/7/365 og svarer altid, når telefonen har ringet én gang.
Niva giver altid det rigtige svar på kundens spørgsmål.
Niva kan besvare et ubegræn set antal opkald samtidig og håndtere omkring 12.000 telefon opkald om dagen.
Niva har betydet, at kunderne ikke skal vente mere end et par sekunder på at få svar.
6Navnet Niva findes på flere sprog og kan f.eks. betyde ”udtryk”, ”tale” og ”sol”. Men det var oprindeligt en forkortelse for New Intelligent Virtual Agent (NIVA).
Løser problemer Indsamler data
”Det er vores mål at tilbyde den samme hurtige service til alle nordiske kunder.”
De digitale nøgler blev i første omgang brugt af 100 erhvervskunder i Jylland. Det er planen, at de skal være indført i hele Danmark inden udgangen af 2022.
Terminal Fredericia lukkes. Alle aktiviteter flyttes løbende til andre lokationer.
CHAUFFØR Bent Thygesen har været med i det digitale nøgleprojekt helt fra begyndelsen, og det har gjort hans hverdag meget lettere.
”Tidligere kørte jeg rundt med et mindre bjerg af nøgler og havde ansvaret for hver eneste. Så det er lidt af en revolution kun at have én nøgle,” siger Bent.
LARS NGUYEN HØEG, logistikudvikler og en af initiativtagerne til projektet, har samme oplevelse som Bent.
”Indtil vi fik digitale nøgler, kørte chauffø rerne rundt med en masse forskellige nøgler, så de kunne komme ind i kundernes bygning er. Hvis der var ændringer på ruten, skulle de bruge tid på at vende tilbage til terminalen for at få nye nøgler eller måske få dem af en kollega undervejs,” siger Lars.
”Med digitale nøgler behøver chaufføren kun én nøgle for at kunne åbne alle døre. Hvis chaufføren har brug for at få adgang til en ny bygning, uploader han bare de relevante koder til sin digitale nøgle via Bluetooth og åbner kundens nøgleboks,” forklarer Lars.
”Det er en kæmpefordel, at vi ikke længere behøver at bruge fysiske nøgler – kun data.”
DET HAR VÆRET problemfrit for Bent at bruge den nye nøgle. ”I begyndelsen var jeg ikke sikker på, at systemet ville fungere. Men jeg satte nøglen i boksen, og den virkede,” siger Bent. ”Det eneste problem, jeg har haft, var, da en kunde havde to nøglebokse, og jeg fik data til den forkerte. Så måtte jeg
Bent Thygesen Alder: 58.
Job: Chauffør, Fredericia. Nærmeste kolleger: Mest mig selv, fordi vi kører alene. Men jeg møder de samme kunder hver dag, så jeg er en del af deres hverdag – og det er jeg glad for. Ansat i PostNord: 1986.
Job: Logistikudvikler, Fredericia. Nærmeste kolleger: Allan Stensvig, Mirco Gråbæk og Dennis Schultz. Ansat i PostNord: 2018.
løbe rundt i virksomheden for at finde ud af, hvilken af dem der var den rigtige.” Bent oplever, at det gør arbejdet mindre stressende, at man ikke skal bekymre sig om en masse nøgler. ”Især hvis der sker noget uventet. Når man er fokuseret på at løse et problem, risikerer man let at glemme sine nøgler og komme bagud med arbejdet. Men nu behøver jeg ikke bekymre mig så meget om det længere,” siger han.
DIGITALE NØGLER ER ikke kun nemme at håndtere og sparer tid, de er også sikre at bruge. ”Dataene på de digitale nøgler er tidsbegrænsede. Derfor er der ikke andre, der kan bruge dem, hvis nøglen bliver stjålet, eller man mister dem. Og der er ikke GPS i de digi tale nøgler, så de kan ikke spores,” siger Lars. Takket være de digitale nøgler kan vi også servicere kunderne, uden at de behøver at være til stede. ”De fleste kunder vil gerne have os til at hente pakker mellem kl. 14 og 18, så de kan lukke os ind og ud,” siger Lars. ”Nu kan vi udvide det vindue, og det giver fleksibilitet både for kunder og chauffører,” fortæller Lars. ”Det vil være en god idé at indføre digitale nøgler i flere afdelinger i den nærmeste fremtid.”
Et swipe med fingeren – det er alt, hvad der skal til, for at pakkerne i Langhus ender i det rigtige bur. Automatiseret sortering gør lidt efter lidt hverdagen lettere for terminalmedarbejdere og chauffører i hele Norge.
IDLIGERE BLEV PAKKERNE grovsorteret efter postnummer, og chaufførerne måtte gennemgå store mængder og scanne hver eneste pakke.
T”NPS sorterer i stedet pakkerne efter flere kriterier baseret på oplysninger på adresse labelen – helt ned til leveringssted, gade og modtager,” forklarer Pål Eier, produktionsudviklingschef.
NPS eller Nordic Parcel Sorting, som det formelt kaldes, er en unik automatiseret sorteringslogik. Selve systemet består af en skærm og en scanner, som sikrer, at pakkerne ender det rigtige sted.
”Det er en meget mere sikker løsning, der minimerer risikoen for fejl. Det er også så enkelt, at vikarer og nye medarbejdere meget hurtigere kan lære det,” siger Pål.
THOMAS GJESTRUMSBAKKEN er driftschef på PostNord-terminalen i Langhus, og han beskriver også NPS med ord som enkelt og effektivt.
”Vi bruger en fingerscanner tilsluttet en telefon, vi har i lommen. For enden af hver sliske er der en skærm, der viser, hvilket bur pakken skal i,” siger han.
Når et bur er fyldt med forsorterede pakker, flyttes det til den rigtige port, hvor chaufføren henter det.
”Det tager kun 15 minutter at lære, hvordan NPS fungerer. Systemet er utrolig nemt at bruge, fordi vi kun skal trække fingerscanneren hen over pakken. Nu behøver vi ikke at huske postnumre, og det giver en mere præcis sortering,” siger Thomas.
Job: Produktionsudviklings chef, Alfaset, Norge.
Nærmeste kolleger: Camilla S. Christoffersen, Frank Uzlastiran og Martin Bårdseth.
Ansat i PostNord: 1997.
Job: Driftschef, Langhus, Norge.
Nærmeste kolleger: Kenneth Haslie, Magne Engstrøm og Tor Paul Nguyen. Ansat i PostNord: 2021.
EFTER SCANNING sorteres pakkerne præcist i bure med en udvendig stregkode, så chaufførerne kan levere dem som én palle.
”Det betyder, at chaufførerne ikke behøver at scanne hver enkelt pakke. På den måde bruger vi mindre tid på at håndtere pakkerne, og det er omkostningseffektivt for PostNord, fordi vi overvejende bruger underleverandø rer til distribution,” siger Pål.
Denne sorteringsmetode breder sig langsomt men sikkert i Norge. Den er indtil videre indført på PostNord-terminalerne i Larvik, Alfaset og Langhus. Systemet tages også i brug i Bergen og Drammen i 1. kvartal 2023. Derefter kommer turen til Stavanger og Trondheim, forklarer Pål:
”Det betyder, at de fleste af vores større terminaler vil have indført NPS ved udgangen af næste år.”
Det er PostNords ambition at have kapaci tet til 450.000 pakker i Norge hver dag –en stigning på 250 pct. i forhold til 2017.
”Vi er helt afhængige af den slags hjælp i produktionen for effektivt at kunne håndtere den vækst, vi oplever. Vi ville ikke kunne klare at håndtere de enorme mængder, vi har, uden et system som NPS,” siger Pål.
”Systemet er utrolig nemt at bruge, fordi vi kun skal trække fingerscanneren hen over pakken.”
OMKRING 8.000 pakker uden adresse – det var, hvad Ole Kolstad og Husnija Catovic skulle hånd tere i 2021 på deres arbejde i sikkerhedsafdelingen på PostNord Norges hovedkontor i Alfaset.
”Måske er pakkens adresselabel faldet af undervejs, eller en palle er blevet opdelt forkert, så forsendelsesoplysningerne er forsvundet,” siger Ole.
Hvis pakken er mærket med oplysninger om afsenderen, kan man med en hurtig Google-søgning finde oplysninger om leve randøren, så pakken kan returneres. Andre pakker kan give større udfordringer.
”Hvis vi ikke finder nogen oplysninger på emballagen, må vi åbne pakken. Ofte er der et fragtbrev i pakken med adressen på både afsender og modtager. Vi åbner så få pakker som muligt, og vi forsøger altid at lukke dem så pænt som muligt igen,” siger Ole.
NÅR DER SLET ikke er nogen oplysninger inde i pakken, har Ole og Husnija virkelig brug for alle deres talenter som detektiver.
”Vi modtog for nylig en el-scooter, hvor der overhovedet ikke var nogen oplysninger. Det eneste, jeg kunne finde, var en QR-kode, der førte til en tysk virksomhed. Jeg sendte dem en e-mail og blev ringet op af en medarbejder fra scootervirksomheden, der spurgte, om jeg kunne oplyse scooterens serienum mer. Så kunne han finde navn og adresse på modtageren,” fortæller Ole.
Når en kunde efterlyser en pakke via kundeservicecentret, bliver oplysningerne sendt videre til Ole og Husnija, som prøver at matche dem med de pakker, de har liggende.
”Vi tager billeder af indholdet i den pakke, vi tror, er den rigtige, og venter på bekræftelse. Så laver vi en ny label og sender pakken til modtageren,” siger han.
NOGLE GANGE ER det umuligt at finde ud af, hvor en pakke kommer fra, og hvor den skal hen. Pakker, der vejer under 20 kg, opbevares i et år, tungere pakker i 3-6 måneder. Herefter sendes de enten til destruktion eller afleveres gratis til Frelsens Hærs Fretex-butikker i Norge med henblik på videresalg.
Det er meget tilfredsstillende for Ole og Husnija at vide, at de hjælper med at få pakkerne frem til de rigtige modtagere.
”Den første dag, jeg kom på arbejde, blev jeg mødt af et bjerg af pakker uden adresse. Jeg besluttede at betragte det som en udfordring og gøre en ekstra indsats for at finde modtagerne. Sådan er man nødt til at se på tingene i dette job,” siger Ole.
”Det er sjovt, når det lykkedes os at finde ud af, hvor en pakke uden adresse skal hen.
Jeg ved, hvor taknemmelig jeg selv bliver, når en pakke, jeg har ventet længe på, en delig dukker op. For os er det rart at vide, at kunderne bliver glade og tilfredse på grund af vores indsats. Det motiverer os at vide, at der et eller andet sted er en, der venter på netop denne pakke,” siger Husnija.
Sørg for, at den er forsvarligt emballeret. Hvis kassen bliver beskadiget udvendigt, kan adresseoplys ningerne gå tabt.
2
Mærk pakken tydeligt med de korrekte adresseoplysninger, og sørg for, at labelen sidder ordentligt fast.
Læg et visitkort eller en kopi af adresselabelen i pakken. Det gør det lettere at få fat i dig, hvis adresselabelen falder af under transporten.
Husnija Catovic Alder: 25.
Job: Fagkonsulent, Alfaset, Norge.
Nærmeste kolleger: Lars Flaata, Kim Ødegaard, Lars Midsem Bråten og Einar Løndal. Ansat i PostNord: 2016.
”Den første dag, jeg kom på arbejde, blev jeg mødt af et bjerg af pakker uden adresse. Jeg besluttede at betragte det som en udfordring og gøre en ekstra indsats for at finde modtagerne.”
VI FIK FØRST nyhe den dagen før: Fra i morgen sender vi nødhjælpspakker gratis til Ukraine. Det hele begyndte næste dag, men heldigvis er vi ret vant til hurtigt at tilpasse os til nye ting, og det her var noget helt nyt, vi skulle i gang med. Og det skulle gå hurtigt.
FOLK FRA HELE Sverige havde vist deres velvilje og doneret tøj, varme jakker, dåsemad, sko, tæpper, modermælkserstatning, legetøj og medicinsk udstyr. Varerne pakkes i kasser med 20 i hver, som derefter sendes til os her i udenrigsafdelingen i Malmö, hvor vi pakker dem om på paller. Pallerne læsses på polske lastbiler og sendes til Polen, hvor det ukrainske postvæsen distribuerer dem til de ukrainere, der har mest brug for hjælp.
FOR OS HAR den største udfordring været at sende 350 containere om dagen til Ukraine og samtidig holde trit med de daglige opga ver. Det er et ergonomisk krævende job, men
trods det ekstra arbejde, har der ikke været nogen sure miner eller klager. Vi havde i løbet af et par uger efter lanceringen af initiativet modtaget over 2.300 containere – med ca. syv pakker i hver – og pakket og sendt 764 paller! Det er noget helt særligt, vi gør. Det føles virkelig, som om vi gør en forskel, og det er fantas tisk. Vi har et helt utroligt team af kolleger her, og alle er positive og forstående over for situationen. Vi føler os beærede over at skulle udføre så vigtigt et job og er stolte af, at vi har mulighed for at hjælpe folk i Ukraine.
JEG SYNES, AT hver eneste med arbejder i vores team er en helt –vi gør alle en lille ekstra indsats for at hjælpe. Og vores medarbejdere er så dygtige, at vi klarer både at nå vores daglige arbejde og alle de ekstra pakker til Ukraine. Det er et enestående initiativ, og det er dejligt at se, at folk fra hele landet hjælper med at få det til at ske.”
SELV OM PAKKER i andre dele af landet kan afhentes på post huse og i pakkebokse, vil de fleste kunder nok betragte lørdags omdeling som en god service – så hvorfor er det kun et tilbud i København, Aarhus, Odense og Aalborg?
”Vi har lanceret seks dages pakkeom deling i de større byer for at komme i gang på en overkommelig måde,” siger Malene Bjerregaard, Director of Parcels i Parcel, Retail & Communications.
”Vi leverer 40 pct. af vores samlede pakkemængder i de store byer. Når vi introducerer lørdagsomdeling i de tætbefolkede områder, kan vi nå en masse mennesker på én gang og evaluere resultatet: I hvilket omfang kan vi levere pakker om lørdagen? Er folk hjemme? De erfaringer, vi får fra den indledende fase i byerne, danner grundlag for næste fase og hjælper os med at beslutte, om og hvor vi skal udvide lørdagsomdelingen. Det er vores hensigt også at indføre seks dages pakke-
omdeling andre steder, hvis det giver mening forretnings- og driftsmæssigt.”
Lørdagsomdeling er stadig noget for holdsvis nyt, så vi har endnu ikke data nok til at bekræfte den forbedring af kundetil fredsheden, vi forventer. Det er også stadig for tidligt at drage nogen konklusion om, hvorvidt og hvor vi senere skal udvide. Men hvordan påvirker det ekstra arbejde logistik ken og omkostningerne?
”Lørdagsomdeling vil i første omgang uundgåeligt koste ekstra ressourcer,” siger Mikkel H. Hansen, Program Manager, Parcel Operations Development. ”Men vi tror, at de ekstra omkostninger kan betale sig, fordi vi kan give vores kunder en bedre service,” forklarer Mikkel.
”I sidste ende opvejer en god kundeople velse det ekstra arbejde, og vi er parate til at yde en ekstra indsats for at give vores kunder tilfredsstillelsen ved at få deres pak ker leveret om lørdagen. God service er den bedste vej til at fastholde vores attraktive position på markedet og blive ved med at være kundernes foretrukne valg,” tilføjer Malene.
Job: Director of Parcels, København.
Ansat i PostNord: 2019.
Job: Program Manager, Vejle.
Ansat i PostNord: 1996.
