People by PostNord 2_2021 Dansk

Page 1

PEOPLE

PEOPLE ET MAGASIN OM OS, DER GØR HVERDAGEN LETTERE

#2 2021

Muger ud! Derfor er Nina ikke bange for at gøre det beskidte arbejde. Og helst i en rockabilly-kjole. ”Det var som en scene fra Dødens gab” side 66.

#2 2021

184

PostNord-medarbejdere i dette nummer: Jacob opfinder hjulet, Åsa kurerer hjertesorg, og Marko lader følelserne få frit løb. Og 181 andre.

1 6

PEOPLE BY POSTNORD


ID.4 GTX

Find your nearest dealer on volkswagen.se

2

Energy consumption, mixed driving, 18.1-20.7 kWh/100 km.

PEOPLE BY POSTNORD


KONKLUSIONEN*

I PostNord

vi hinanden

→ Åsa sad uden for lejligheden og læste, da postbuddet Anders kom med posten. Det var kærlighed ved første levering. Kort efter blev de kolleger. Kirsi og Marko arbejdede på forskellige PostNord-kontorer. Markos opkald blev altid stillet om til Kirsi af en omstillingsmedarbejder, der legede Kirsten Giftekniv. De blev naturligvis et par. PostNord har så mange store hjerter, så det er måske ikke så mærkeligt, at de af og til falder for hinanden. I dette nummer har vi taget pulsen på nogle af dem. * På baggrund af interviewene i magasinet konkluderer redaktionen helt uvidenskabeligt, hvad der forener PostNord-medarbejderne.

Kilde: NASA

Hvor er nyhederne? People by PostNord er et magasin om PostNords medarbejdere. Hvis du har adgang til intranettet c/o PostNord, finder du nyheder og information der. Følg os på Instagram @peoplebypostnord.

BILLEDER BAG SCENEN

Nu viser vi, hvad vi står for Den kraftige stigning i e-handlen i Norden er en fantastisk mulighed for PostNord. Især i de seneste år, hvor vi har haft mulighed for at vise, hvad vi står for, når det virkelig gælder. Da folk ikke kunne gå ud, og levering til døren var den eneste mulighed. Samtidig er den voksende e-handel en udfordring. Arbejdsmiljøet bliver stadig vigtigere, når der arbejdes på højtryk på terminalerne. Derfor har PostNord Sverige indledt et stort arbejdsmiljøprojekt, som du kan læse om på side 40-43. Vi besøger Toftanäs-terminalen i Malmö, hvor Anel, Max og Vera tester hjælpemidler til tunge løft. ”Forskelligt udstyr kan gøre arbejdet lettere, men det vigtigste er at huske teknikken, træne kroppen og passe på skuldre og ryg,” siger gruppeleder Anel Hodzic i artiklen. E-handlen giver også udfordringer for klimaet. F.eks. den kendsgerning, M A L I N N O RD É N at vi transporterer ca. 30 pct. luft i Chefredaktør, People by PostNord vores biler. I Finland har PostNord investeret i en maskine, der suger den overflødige luft ud af pakkerne. Den nye automatiseringslinje er placeret i Åbo og kan håndtere op til 900 pakker i timen. På side 28 fortæller Jussi Broberg, chef for PostNords TPL-enhed i Finland, om investeringen. I dette nummer af People by PostNord finder du også en katteredder, en hæklende lastbilchauffør, tre par, der fandt kærligheden på jobbet, en science fiction-gal filmfanatiker, en bilentusiast i kjole og en bogblogger. De er alle PostNordmedarbejdere – og alle unikke.

MAGNUS FOND

Vil du være højere? Så tag ud i rummet. Det er faktisk ikke så mærkeligt, hvis din krop sommetider føles tung her på jorden. Rygsøjle og knæ presses nemlig sammen af tyngdekraften. Vi er omtrent en centimeter højere om morgenen end om aftenen. Astronauter får dog chancen for virkelig at strække sig. Da der ikke er nogen tyngdekraft ude i rummet, kan de være flere centimeter højere, når de lander på jorden igen. Efter landingen bliver de gradvist kortere, og til sidst får de deres sædvanlige højde tilbage.

Velkommen!

God læselyst!

OSLO. Waheid Aslam fotograferes af Geir Anders Rybakken Ørslien. Se resultatet på side 13.

Følg os på Instagram @peoplebypostnord

PEOPLE BY POSTNORD

VARBERG. Nina Ivesand og lammet Lukas forbereder sig foran Freddy Billqvists kamera. Side 18.

PEOPLE BY POSTNORD Chefredaktør: Malin Nordén Landeredaktører: Robert Långström og Malin Dahlberg (SE), Michael Kirkeby (DK), Tea Manninen (FI) og Sigurd Bjerke (NO). Form: Andreas Wirf Sprogkoordinator: Louise Holpp. Øvrige medarbejdere: Josephine Carr, Grethe-Birgitte Friis Jakobsen, Salla Virkkunen, Rebecka Mathers, Haakon Nikolai Olsen og Fredrik Arvidsson. Produktion: Spoon Tryk: V-TAB Mail: peopleby@postnord.com

3


INDHOLD #2-21

64

40

Jens Ejnar holder liv i biografen.

Vera vurderer hjælpemidler.

18 Nina muger ud.

36

Monica holder styr på tingene.

16

Agim får grineanfald.

48 Johan og Sara mindes.

22 Jacob cykler.

4

PEOPLE BY POSTNORD


INDEKS Vi er ette med i d er numm

Vi bliver interviewet:

Agim Mehani 16 Anel Hodzic 40 Arne Andersson 30 Charles Justine 6 Conny Olsson 9 Daniel Hållström 25 David Juan Møbjerg Frost 63 Espen Nielsen 51 Florence Tönnäng 62 Hilde Nielsen 51 Ivan Kjellenberg 54 Jacob Pedersen 22 Jasmina Music 40 Jens Ejnar Iversen 64 Jeppe Tang Sørensen 44 Johan Almqvist 48 Johan Engström 38 Julia Zivanovic 26 Jussi Broberg 28 Kaja Kvam Jenssen 63 Karolina Jonsson 10 Kirsi Huhtakangas 52 Line Børsting 11 Lisa Bratt 11 Marko Huhtakangas 52 Martina Smedman 52

Mathias Krümmel 43 Max Malmgren 40 Mikkel Skjødt 34 Miko Liikanen 62 Monica Bastos 36 Nina Ivesand 18 Pauliina Murtola 31 Pär Johansson 38 Robert Gorosch 56 Sanda Gagic 14 Sara Georén 48 Sari Eronen 11 Sofie Skadal 11 Stefan Winbo 12 Susanna Davensjö 11 Terese Ström 26 Thomas Otterlund 12 Tuomo Seppänen 57 Ulf Jakobsson 66 Vera Nilsson 40 Victoria Rummelhoff 32 Waheid Aslam 13 Zekrulah Ahmadi 24 Åsa Holmgren 40 Åsa Ottosson 58

Vi bliver omtalt: Anders Jørpeland Anders Ottosson Andreas Berggren Andreas Talstad Heen Anja Hye Fischer Ann-Kristin Prim Anna Lundqvist Anna Pietarila Anna-Karin Kindberg Anne Beate B. Ytterli Annika Lundqvist Armando Basco Arne Refvik Helle Asko Rahikkala Bengt Löf Bent Vejrum Björn Spångberg Bo Seiffert Carin Blom Carina Fagerli-Nielsen Carsten Dahl Christian Glad Filtenborg David Magne Vikås Douglas Dapaah-Agyemang Elmar Maranan Elmeri Hakala Erik Jobs

PEOPLE BY POSTNORD

51 59 49 51 23 62 18 52 49 51 49 6 51 52 62 23 54 63 30 23 65 63 51 52 6 6 9

Erik Rehnberg Eva Agarsson Fedja Imocanin Flemming Wollbrink Fredrik Lindberg Geir Tore Gulla Gunilla Johansson Haakon Nikolai Olsen Hannu Järvelä Hans Ankergård Karolin Hans Högdin Hasse Nilsson Helle Vendeltorp-Pommer Henrik Corin Henrik Falkengren Håkan Lindberg Håkan Olsson Ivan Paguirigan Jacob Nelson Jan Ifverström Jan Zweygbergk Jenny Bergqvist Jens Thomsen Jerker Måntelius Jerremie Valdrez Jesper Stensgaard Jimmy Olsen Simonsen

37 14 54 65 16 51 49 33 57 23 62 49 63 62 16 16 18 6 63 39 28 10 63 54 6 34 46

Joakim Ohlsson Johan Parmfjord Johanna Esberg Jonathan Ekelund June Hermansen Jörgen Johansson Jørgen Larsen Kaj Jensen Kelvin Luong Kim Sartor Kit Mathiasen Kjetil Rønning Klas Ziegler Laila Dolmeyer Lars Persson Lasse Jensen Leif Göran Kempe Lena Ahlert Lene Rosenkrantz Linda Johansson Linda Johansson Linnéa Netz Marcus Gustafsson Maria Korban Maria Mossestad Marianne Støvne Marita Andersson

16 62 49 49 51 59 23 34 63 34 65 51 39 46 40 23 9 62 63 26 62 49 10 33 63 33 10

Marko Lyhty Martin Norling Martina Falk Mats Hedlund Mats Lekman Matti Upas Micke Holm Mika Ruuth Monika Pascolo Niklas Liikanen Niko Luokkanen Nikolaj Settnes Oskari Kauranne Palle Jørgensen Patrik Källberg Patrik Ågren Pekka Hakala Peter Hesslin Peter Ladegaard Andersen Peter Petersen Peter Stiernspetz Peter Wikén Puvi Panchalingam Ranier Bautista Reynaldo Velez Richard Nilsson Riku Vuontisjärvi

28 63 26 62 63 52 59 54 37 62 57 63 28 23 18 49 6 30 23 65 62 9 65 63 6 54 28

Roger Gröning Roy Anders Frilund Runar Steen Ruth Larshus Saara Lehtinen Sidsel Holm Larsen Sonja Heikkilä Stefan Andreasson Suzanne Ax Taina Selnak Teija Helén Thomas Schroll Jensen Tone Tøvik Toni Mäkelä Trine Klink Pedersen Tronn Flittie Ulf Johansson Ulf Wiik Uno Asker Urban Olin Valy Afshar Viktor Sjöström Vladimir Jankovic Younes Azouggarh

59 51 33 51 52 63 31 18 62 51 52 46 51 28 65 51 16 59 49 49 25 25 37 63

5


MIT STED / SVENNASVÄGEN, ESBO

”Stedet har hjulpet mig til at blive den bedste version af mig selv” ”JEG, MIN BROR og vores mor flyttede til Finland fra Filippinerne i 2018. Da jeg kom hertil, gik jeg ikke så meget ud. Jeg er ikke særlig social. Jeg bryder mig ikke om at være sammen med mange mennesker, så jeg blev ofte hjemme på mit værelse, når jeg ikke arbejdede. Jeg er blevet inspireret af musik, lige siden jeg var barn – men her i mit soveværelse begyndte jeg for alvor at dyrke musik. Jeg havde brug for at udtrykke mine følelser og for at finde en kanal til det. Så jeg begyndte at lave beats og skrive tekster. Det hjalp mig,

6

når jeg var i dårligt humør. Nu kan jeg udtrykke de følelser, jeg ikke kunne før. Det har – sammen med mit job på lageret i Vantaa – hjulpet mig til at blive den, jeg er i dag. Den bedste version af mig selv. Jeg har skabt al min musik i mit soveværelse, lige fra tekst til mix. Så man kan godt sige, at det er et særligt sted for mig. Mit kunstnernavn er Rudeus. Jeg vil ikke sætte nogen etiket på min musik, men den kan nærmest beskrives som en blanding af emo-rock og hiphop. Jeg håber, min musik kan inspirere andre til at få det bedre, når

de er i dårligt humør. Så de føler, at de kan klare alt. Om det så bare er én person.”

CHARLES JUSTINE, LAGERMEDARBEJDER, FINLAND FORTALT TIL LINUS BRÄNNSTRÖM FOTO: BENJAMIN SUOMELA

Nærmeste kolleger: ”Der er mange, men f.eks. Jerremie Valdrez, Reynaldo Velez, Armando Basco, Elmar Maranan, Ivan Paguirigan, Elmeri Hakala og Pekka Hakala.”

PEOPLE BY POSTNORD


Lyt til Charles! Følg os på Instagram #peoplebypostnord

PEOPLE BY POSTNORD

7


GÅ IKKE GLIP AF

PEOPLE PÅ INSTAGRAM! Her finder du det bedste fra magasinet og unikke filmklip.

Følg os allerede i dag! @peoplebypostnord

8

PEOPLE BY POSTNORD


Pick up

Humørbombe, livsvigtige sms'er og bøger, du skal læse, inden du dør. Pick up byder på en hurtig rundtur i PostNords verden på side 9-13. Tag med. TEKST: MALIN DAHLBERG FOTO: ANNA BJÖRKEGREN

Conny Olsson Job: Chauffør i Borlänge, Sverige. Begyndte lige efter skolen i 1986. Nærmeste kolleger: ”Den, som står mig nærmest, er Leif Göran Kempe, vi har arbejdet sammen siden 1980'erne. Erik Jobs og Peter Wikén er også gode chaufførkolleger.”

KOMMENTAREN

”Jeg havde ingen anelse om mit øgenavn” Ikke nok med, at Conny Olsson løser de fleste problemer. Han er også blevet kundernes favorit, lige så meget for sit brede smil som for sin karakteristiske hilsen. DET TAGER CA. fem minutter for Conny Olsson at cykle på arbejde fra hjemmet i Borlänge. En tur han har kørt tusindvis af gange. Det bliver til en del i løbet af de 30 år, han har arbejdet som chauffør i PostNord. På terminalen laster han sin bil og kører paller og pakker på ruten Vansbro, Malung og Sälen. LYKO ER EN VIRKSOMHED, der skiller sig ud i området. Virksomheden har foretaget en fantastisk rejse fra postordresalg i lille skala til salg af skønhedsprodukter i hele Norden. Hver gang virksomheden er vokset ud af tøjet, er den flyttet til et større lager, men én ting har været konstant – Conny Olssons transporter.

PEOPLE BY POSTNORD

– For 20 år siden hentede vi måske en indkøbsvogn bag en frisørsalon. I dag håndterer mine kolleger og jeg hver dag to lastbiler med varer, pakker og pallegods fra Lyko. ”Dingeling, nu er Olsson her,” plejer det at lyde, når Conny kommer ind på lageret i Vansbro. En sætning, der tilsyneladende har bidt sig fast. En af grundlæggerne, Stefan Lyko, skrev et lille hyldestbrev på LinkedIn: ”Postbuddet – eller Dingeling, som han kaldes – har arbejdet sammen med Lyko i alle de år, vi har eksisteret. Jeg har aldrig set ham sur eller gnaven. En rigtig humørbombe og en god repræsentant for PostNord.” – Nåda, det var store ord. Det hører

man ikke så tit. Jeg plejer at sige, at intet nyt er godt nyt, siger Conny, der ikke anede, at han havde fået et øgenavn. Er du altid glad? – Nja, det ved jeg såmænd ikke. Konen siger, at jeg er som en lineal, der hverken går op eller ned. Men når jeg er på arbejde, synes jeg, det er vigtigt at lade det dårlige humør blive hjemme. Måske er det tiden efter jobbet, der giver ham det rolige gemyt? Når Conny tager den blå uniform af, trækker han i et par slidte lærredsbukser og en tophue med svejsehuller og går ind i sit værksted. – Jeg er nødt til at lave noget med mine hænder hele tiden. Sådan er det bare. Der findes ikke noget bedre end at skære, svejse, snitte og lodde. Det gør mig rolig.

9


MIN LISTE / KAROLINA JONSSON

Romaner og rundkørsler Bogpakker gør hende altid nysgerrig. De har endda givet hende en ven for livet. Karolina Jonsson brænder for litteratur på sin bogblog. HUN FORLADER KATRINEHOLM, kører mod Flen og videre til Sörmland-området i Sverige. Alt fra favoritten Avicii til klassisk musik lyder i postbilen, mens hun kører mellem huse og gårde. Karolina Jonsson nyder roen i bilen. Og hun kan godt lide at omdele breve og pakker, der er ventet med længsel. Ikke mindst når det drejer sig om forsendelser, der ser ud til at indeholde bøger. – Jeg bliver virkelig nysgerrig og tænker ”sikke nogle heldige kartofler, hvad mon de har bestilt?” BØGER HAR VÆRET EN af Karolinas største interesser siden teenageårene. I nogle perioder har hun læst tre om ugen. Når hun er færdig med den 150 km lange tur som landpostbud, er det litteratur, hun bruger sin tid på. Når hun har læst en bog, skriver hun en anmeldelse på sin blog Jonssons Book World og på Instagram. – Det er sjovt at give tips om gode bøger til

10

andre. Jeg ville ønske, at flere unge ville læse noget mere. Du oplever en helt anden ro, hvis du slukker mobiltelefonen en stund og ikke lader dig distrahere af de sociale medier. JOBBET SOM POSTBUD har faktisk hjulpet Karolina med at møde ligesindede. – Jeg var postbud hos en kvinde og bemærkede, at hun modtog mange bogpakker, ofte fra forlag. Til sidst spurgte jeg hende, og det viste sig, at vi begge skrev om bøger på Instagram. Så på den måde fandt vi hinanden og blev gode venner. DET ER HENDES DRØM selv at skrive noget engang – måske inspireret af sit arbejde. – Jeg har allerede en idé og et unikt emne. Hvad det handler om, holder jeg indtil videre for mig selv ...

Karolinas tre bedste bogtips

1

Tracy Chevalier: ”Pige med perleørering” ”Utrolig god roman, den eneste bog, jeg har læst to gange og kunne tænke mig at læse en tredje gang. Der er noget ved historien, der fængsler og er så smukt”

2

Christoffer Carlsson: ”Brinn mig en sol” ”Fantastisk sprog! Et navn, der er værd at huske. Han er ved at blive eller er måske allerede en af Sveriges bedste forfattere.”

3

Jojo Moyes: ”Livet efter dig” ”Den må du ikke gå glip af! Så hjerteskærende, smuk og sjov. Bogen var et stort samtaleemne, da den udkom, og forfatteren fik med god grund masser af flotte anmeldelser.”

PEOPLE BY POSTNORD


TEKST: LINUS BRÄNNSTRÖM FOTO: ANNA BJÖRKEGREN

Karolina Jonsson Job: Landpostbud i Katrineholm, Sverige. Nærmeste kolleger: Jenny Bergqvist, Marita Andersson og Marcus Gustafsson. ”De er der altid for mig.”

Flere bogtips! Kraften af Naomi Alderman ”Hvis du er interesseret i magtrelationer og alternative virkeligheder, er dette en bog for dig! Kraften foregår i en fremtid, hvor unge kvinder i hele verden en dag vågner op med en superkraft: de kan udsende elektriske impulser. Denne kraft vender op og ned på magtfordelingen, fordi kvinderne pludseligt er fysisk overlegne i forhold til mændene. Som læsere får vi at vide, hvad denne ændring kunne betyde for samfundet. Det er – i hvert fald for mig – en fængslende bog, der bidrager til meget interessante refleksioner.” Lisa Bratt, HR-medarbejder, PostNord Strålfors, Sverige.

Clockwork angel af Cassandra Clare ”Jeg vil anbefale alle bøger af forfatteren Cassandra Clare. Det er fantasy skrevet i et let og fængslende sprog. I øvrigt er jeg vild med detektivhistorier. Den danske forfatter Dennis Jürgensen har skrevet en serie om detektiven Roland Triel. Det er spændende læsning.” Line Børsting, pakkedistributør i København.

The adventures of Sherlock Holmes af sir Arthur Conan Doyle ”Jeg forsøger at læse alle bøgerne på BBC's liste med '100 bøger, du skal læse, inden du dør,' og har indtil videre læst 19 på listen. Jeg er lige blevet færdig med bogserien om Sherlock Holmes og blev overrasket over, hvor fængslende historierne er. Halvdelen af dem hørte jeg som lydbøger. Det blev til mere end 150 timer, men jeg var helt trylle­ bundet. Bøgerne blev læst op af skuespilleren Stephen Fry, og han gør det hele så levende.” Sofie Skadal, kommunikationsrådgiver, Oslo, Norge.

Barkhes døtre af Bodil Mårtensson ”Hvis du kan lide svensk historie, eller Helsingborg for den sags skyld, er Barkhes døtre af Bodil Mårtensson et godt tip. Bogens handling udspiller sig i Skåne i midten af 1600-tallet, hvor lensmanden Frans Barkhe efter at have fået fem døtre har brug for en søn for at bevare sin position i samfundet. Hvis du bliver grebet af bogen, kan du også læse efterfølgerne Barkhes søn og Barkhes kors.” Susanna ”Syrsan” Davensjö, postbud i Helsingborg, Sverige.

Evil eye af J. Pekka Mäkelä ”Jeg har altid elsket bøger. Så det er jo ikke så mærkeligt, at jeg faldt for en forfatter. Vi har været gift i over 20 år, og jeg har fulgt min mands arbejde på tæt hold. Det er et mirakel, at han kan skrive en roman på flere hundrede sider og holde sammen på alle trådene og personerne. Hver gang der udkommer en ny bog, bliver jeg overrasket over, hvad der er foregået i hans hoved. Hans seneste roman har magiske træk, idet hovedpersonen har evnen til at gøre andre ondt ved hjælp af tankens kraft. Derfor hedder bogen Evil eye.” Sari Eronen, Specialist Digital Communication, Helsingfors, Finland. PEOPLE BY POSTNORD

11


FYSIKLEKTIONEN / EDI

TEKST: JAKOB SVÄRD ILLUSTRATION: SHUTTERSTOCK

En livsvigtig sprogmaskine Electronic Data Interchange, EDI, er den teknologi, der gør det muligt for kundernes forretningssystemer at tale med hinanden. Uden EDI ville supermarkedshylderne stå gabende tomme. Begyndte i 1980'erne → Da det første spæde forsøg på digitalisering så dagens lys, begyndte flere og flere virksomheder at bruge IT-systemer til ordrehåndtering og fakturering. Der var dog et problem. Forskellige brancher brugte ofte forskellige ”systemsprog”. Det gjorde det af og til svært for sælgere og købere at kommunikere med hinanden.

Knudepunktet → Den hurtige udvikling i digitaliseringens stenalder øgede behovet for en ekstern partner. Nogen, der kunne automatisere og formidle struktureret forretningskommunikation på en måde, alle forstod. ”Vores branche kunne ved hjælp af EDI-teknologien tale alle sprog,” siger Stefan Winbo, Nordic Product Manager i PostNord Strålfors.

→ Automatiske sms'er

Teknologien bruges ikke kun som en slags udveksling af elektroniske oplysninger mellem handelssystemer. Et andet vigtigt område er logistik. Når din pakke ankommer til et udleveringssted, er det PostNord Strålfors, der sørger for, at du får en sms eller bliver adviseret, når du kan hente din pakke.

12

→ Samfundsvigtig funktion

I dag håndterer PostNord Strålfors EDI-flow for flere vigtige samfundsaktører som f.eks. ICA, ABB og Nordea. Det sker inden for rammerne af tjenesten ”Business Integration Management”. Det er ikke særlig svært at forestille sig, hvad et worst case-scenarie kunne give af problemer. Teknologi, der ikke fungerer korrekt, ville hurtigt kunne mærkes i en række samfundsbærende funktioner.

Crash = kaos → ”Hvis Strålfors' tjenester holdt op med at

Thomas Otterlund, Nordic Product Manager, PostNord Strålfors.

fungere, ville hylderne i supermarkederne være tomme. Eller udleveringsstederne ville drukne i pakker, der ikke blev hentet. Det er et muligt scenarie, men vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at det aldrig sker,” siger Thomas Otterlund, Product Manager i PostNord Strålfors.

→ Døgnovervågning

PostNord Strålfors arbejder proaktivt på at sikre serverkapaciteten: ”Vi har døgnovervågning på hele vores platform med alarmer, der går i gang, hvis der sker noget. Vi sørger også for, at der er tilstrækkelig kapacitet i forbindelse med særlige logistikhændelser. Tag bare Black Friday. Den dag må det bare ikke gå i stå. Så vi frigør ekstra ressourcer for at sikre, at systemerne kan klare presset,” siger Stefan Winbo.

Stefan Winbo, Nordic Product Manager, PostNord Strålfors.

PEOPLE BY POSTNORD


TEKST: SISSEL FANTOFT FOTO: GEIR ANDERS RYBAKKEN ØRSLIEN

I HOVEDET PÅ / WAHEID ASLAM

47% Nye, flotte lokaler ”Det, der lige for tiden optager mig mest, er at blive helt færdig med renoveringen af lokalerne i Alfaset og mezzaninen i terminalen. Vi er godt på vej. Lokalerne betyder meget for trivslen på arbejdspladsen. Hvis de er flotte og nyrenoverede, er det endnu sjovere at komme på arbejde.”

22% Opladet med solenergi ”Vi har et mål om at have mindst 100 el-biler inden årets udgang. Så vi skal bruge ladestationer på alle vores nuværende terminaler og på de nye, der bygges i Bergen, Drammen og Langhus. Det er et stort projekt, og jeg tænker meget på, hvordan vi løser det. Vi installerer også solpaneler på terminalernes tag, og det bruger jeg en stor del af min tid på.”

31% Familien og Sonic

Bygger til fremtiden WAHEID ASLAM TÆNKER på kontorer, digitale værktøjer og indretning hele dagen. Han er som assisterende indkøbschef ansvarlig for renoveringen af PostNords hovedkontor i Alfaset-industriområdet i Oslo. – PostNord Strålfors holder til i stueetagen. Stedet er lige blevet renoveret fra gulv til loft. Vi syntes, at tiden var moden til en ordentlig ansigtsløftning i samme stil på de tre øverste etager. Vi har været her siden 1991, så det var virkelig på tide, siger han. SELV OM DE FLESTE medarbejdere det seneste år har arbejdet hjemmefra, er der travlhed i lokalerne. Håndværkerne er i fuld gang med renoveringsarbejdet, der skal PEOPLE BY POSTNORD

give lokalerne et mærkbart løft. – Projektet var planlagt før pandemien, men vi har foretaget en del ændringer for at tilpasse os myndighedernes krav om smitteforebyggelse. Der vil være færre åbne kontorlandskaber og flere individuelle kontorer og afskærmninger med glasvægge, fortæller Waheid.

”Jeg har to drenge på 11 og 15 år og schæferhunden Sonic, som er lidt over et år gammel. Livet med børn og hund kan være hektisk, ikke mindst det seneste års tid med hjemmeskole, hjemmekontor og en hvalp i huset. Det er svært at få logistikken derhjemme til at hænge sammen i det daglige. Men samtidig har det været rart at være meget sammen med familien.”

I KÆLDEREN BLIVER der bygget et TV-studie til digitale møder og sammenkomster. – Vi har også renoveret mezzaninen i hovedterminalen, så en del medarbejdere kan flytte derover. Flotte lokaler betyder meget for trivslen på arbejdspladsen. 13


MISSIONEN / SANDA GAGIC

Sandas fornemmelse for systemer Folk elsker is og babyer. Ikke tidsregistreringssystemer. Det vil sige, indtil Sanda Gagic får dem på andre tanker. HVEM SOM HELST kan lære at bruge et tidsregistreringssystem. Næsten hvem som helst kan købe det, beslutte, at alle skal bruge det, og uddele adgangskoder og manualer. Men at få folk til at synes om et tidsregistreringssystem – det er svært. Det er dog netop, hvad Sanda Gagic laver hele dagen. Hun er Superuser Workforce Management. Det betyder på almindeligt dansk, at hun er superdygtig til at bruge det system, PostNord TPL benytter til at registrere al arbejdstid. Det, hun ikke ved om Quinyx – som systemet hedder – er ikke værd at vide. Når du er til en fest, og nogen spørger, hvad du laver, svarer du så ”Superuser Workforce Management”? – Ja, ha ha! Og så går jeg min vej. Nej, alvorlig talt plejer jeg at forklare, at min

H

”Det er nok bare en del af min personlig­ hed. Jeg har altid gerne villet hjælpe, hvor jeg kunne.” 14

primære opgave er at administrere vores nye tidsregistreringssystem. Jeg sørger for, at vi udvikler det i den retning, vi ønsker. Quinyx er et standardprodukt, men vi tilpasser det til vores behov. Sanda fortsætter med at forklare, at hun ikke bare er superbruger. Hun er faktisk super-superbruger – en, der ved endnu mere om Quinyx end hendes regionale pendanter. – Jeg støtter de regionale superbrugere, som igen støtter de attesterende ledere, som arbejder direkte med systemet. Når de i regionerne støder på problemer, de ikke kan løse, kommer de til mig. Der er ingen tvivl om hendes store viden om systemet. Men som sagt: at få folk til at kunne lide et nyt tidsregistreringssystem, det er en helt anden sag. Folk kan lide hundehvalpe, sommerhuse, is og grillsauce – ikke nye måder at registrere arbejdstid på. Sådan plejer det i alt fald at være. – Den første udfordring var at få alle til at forstå fordelene ved det nye system. Men det gik faktisk rigtig godt. Tidligere havde vi tre forskellige systemer, så det var ret nemt at forklare, hvorfor det var en god idé at arbejde på samme måde alle steder. Den næste udfordring var at uddanne alle ledere. Det skete i løbet af en måned, lige før systemet skulle tages i brug for alvor. – Det var en meget ... intensiv periode. Med lange dage!

Men det virker, som om du virkelig synes, det her er sjovt? – Ja, bestemt, det er utrolig sjovt. Hvad er tricket til at formidle den glæde? Det fungerer jo ikke bare at sige: ”Hej! Nu skal vi implementere et nyt tidsregistreringssystem!” – Nej, siger Sanda Gagic, det handler om at se og forstå andres udgangspunkt. – Vi er alle forskellige. Nogle kan godt lide forandringer. Andre følger mest bare med. Og så er der dem, der virkelig ikke kan lide forandringer. Vejen til succes er at være lydhør, forstå, at alle er forskellige, og at nogle har brug for mere støtte. Nu kan alle medarbejdere bruge appen og f.eks. se nøjagtigt, hvor meget overarbejde de har haft, og hvor mange penge de får ud af det Hvor har du den evne fra? – Det ved jeg faktisk ikke. Jeg er enebarn, så jeg kan ikke sige, at jeg har lært det af mine søskende. Det er nok bare en del af min personlighed. Jeg har altid gerne villet hjælpe, hvor jeg kunne.

PEOPLE BY POSTNORD


TEKST: KALLE DIXELIUS FOTO: ANNA BJÖRKEGREN

Sanda Gagic Job: Superuser Workforce Management, TPL Norrköping, Sverige. Nærmeste kolleger: ”Jeg begyndte i en ny afdeling, da pandemien kom. Derfor har jeg arbejdet hjemmefra lige siden og mest været min egen kollega. Men jeg har arbejdet sammen med Eva Agarsson.”

PEOPLE BY POSTNORD

15


I BEGYNDELSEN / AGIM MEHANI

Agim Mehani Job: Arbejdsleder, displaypakning, TPL i Helsingborg, Sverige. Nærmeste kolleger: ”Vores chef Håkan Lindberg er den øverste chef her. Det var også ham, der ansatte mig, så det føles stadig specielt. Jeg arbejder også meget sammen med Joakim Ohlsson, Henrik Falkengren og Ulf Johansson. Fredrik Lindberg har været min kollega i lang tid, nu er han gruppeleder i en anden terminal.”

16

PEOPLE BY POSTNORD


TEKST: SARA MARCZAK FOTO: FREDDY BILLQVIST

”Som en ekstra familie lige fra begyndelsen” Da Agim Mehani for første gang kom til PostNord, fik han endelig trygheden tilbage i sit liv. ”Nogle af mit livs største grineanfald har jeg haft i arbejdstiden. Det tror jeg ikke, mange oplever.” TO DAGE HAR for evigt brændt sig fast i Agim Mehanis hukommelse. Dage, der har været afgørende i hans 55-årige liv. Den første var en mild septemberdag for 28 år siden, da han sammen med sin kone og to sønner kom som flygtning fra Kosovo til Sverige. Den anden dag var syv år senere, da han blev ansat som praktikant i PostNord – eller Nordisk Transport, som det hed dengang. – Mine børn var så små, da vi kom til Sverige. Jeg ville ønske, jeg kunne afspille en video fra den dag, så de kunne genopleve minderne som voksne. Vi var nok 400 mennesker, der kom med den samme båd, og vi blev mødt af meget venlige mennesker, som gav os mad og rent tøj. Jeg følte straks, at Sverige er et fantastisk land, siger Agim. HAN HAVDE i en årrække flere midlertidige job. Ved årtusindskiftet fik han en praktikplads i PostNord. – Min første arbejdsdag for 21 år siden er stadig min bedste. Endelig fik jeg følelsen af tryghed tilbage og kunne falde til ro. Alle ledere var hjælpsomme og venlige mod mig. Det føltes som en ekstra familie lige fra begyndelsen.

NETOP FAMILIEN, DEN rigtige altså, betyder alt for Agim. De to sønner har uddannet sig og fået arbejde. Og bedst af alt – de har udvidet familien med svigerdøtre og tre børnebørn på hhv. seks og fire år og ni måneder. Hans sønner lever et stenkast fra Agim, og ikke så sjældent finder man ham i en sandkasse på en af Helsingborgs legepladser.

PEOPLE BY POSTNORD

– Så snart jeg kommer hjem fra arbejde, skifter jeg tøj og er sammen med mine børnebørn. Jeg nyder virkelig livet med dem. Man kan ikke sætte ord på, hvor fantastisk det er at have børnebørn. Jeg er måske lidt overbeskyttende, men samtidig mere tolerant over for dem end deres forældre.

AGIM LÆRER hele tiden en masse. Det er nemt at udvikle sig på jobbet. Hver morgen lægger han dagens pakningsplan. Når Agim er færdig med sine administrative opgaver, går han ud til sit team på lageret og hjælper dem med arbejdet og spørger, hvordan de har det. Ligesom han har oplevet, at lederne gjorde over for ham fra den første dag. – Det mest spændende har været at udvikle sig så meget. Der er sådan en god kombination af udfordrende hjernegymnastik og samarbejde med sjove mennesker i denne virksomhed. Nogle af mit livs største grineanfald har jeg haft i arbejdstiden. Det tror jeg ikke, mange oplever!

FREMTIDEN SER LYS UD, synes Agim. Så længe han kan være sammen med sit team, er han tilfreds med sit job. I sin fritid er han glad, hvis han kan ordne sin have og være sammen med børn og børnebørn. – Det føles som en fjern fremtid, men det er mit mål, at børnebørnene også skal uddanne sig. Lige nu vil jeg gerne bare have dem til at få nogle gode hobbyer. Håndbold, fodbold og dans. Måske gør jeg lidt ligesom på jobbet. Jeg lader deres interesser styre og gør mit bedste for at give dem muligheder for at udvikle sig. Og have det sjovt undervejs.

17


Nina Ivesand Job: Produktionschef i Varberg, Sverige. Nærmeste kolleger: ”Patrik Källberg, Anna Lundqvist, Håkan Olsson og Stefan Andreasson. Det er os fem mod resten af verden!”

EFTER JOBBET / NINA IVESAND

”FOLK KIGGEDE MEGET MÆRKELIGT PÅ MIG”

Du ser hende lige så ofte i arbejdstøj som i en rockabilly-­ kjole. Efter jobbet slapper Nina Ivesand af ved at køre amerikanerbil og muge ud. TEKST: LINUS BRÄNNSTRÖM FOTO: ANNA BJÖRKEGREN

18

PEOPLE BY POSTNORD


NINA IVESAND ER ikke kun produktionschef i PostNord i Varberg. Hun er også fritidsbonde. Familien bor på en lille gård ved havet med får og høns, og Nina er ikke bange for at smøge ærmerne op. – Min chef siger altid, at jeg ikke må glemme at trække vejret, slappe af og tage den med ro. Men sådan er jeg bare. Når jeg kommer hjem, lader jeg batterierne op ved at passe gården, muge ud i stalden, bygge og reparere. DET SAMME GÆLDER på jobbet. Virksomheden skal fungere, og så er det mindre vigtigt, hvem der gør hvad. – Den anden dag var det på med træskoene og arbejdstøjet og så i gang med højtryksrenseren for at fjerne hønsemøg. Jeg synes også, det er rart engang imellem at slippe kontor­ arbejdet og komme ud at køre med post. Dels for at vise, at man kender virksomheden, dels for at give hovedet en pause fra computeren. NINA ER VED at tage kørekort til lastbil for at udvide sine kompetencer, men også fordi hun faktisk er meget interesseret i biler. Sidste år købte hun og hendes mand en Cadillac fra 1964. – Så snart solen viser sig, er det den, der får lov at køre, så sætter vi den anden bil i garagen. HELE FAMILIEN PLEJER at tage fint tøj på og tage til biltræf. Nina vil dog ikke kalde sig ”ragger”. – Raggere er for mig nogle, der turer rundt, drikker øl og larmer. Vi går ind for ligestilling og elsker biler.

Ninas tips om bilarrangementer

1 Wheels & Wings, Falkenberg ”For mig, som bor i Falken­ berg, er Wheels & Wings det bedste. Et kæmpetræf med folk fra hele Norden. Det afholdes hvert år i juli, når der ikke lige er en pandemi.”

2 Gatebil, Rudskogen ”Det behøver ikke at være amerikaner­ biler for at være spændende, bare det er noget med motorer. Vi plejer at tage til drifting i Rudskogen i Norge.”

3 Spontane træf ”Siden Corona kom, har der været mange spontane træf. De er der hele tiden, og hele familien tager fint tøj på i samme stil, inden vi tager af sted.”

I CADILLAC-SÆSONEN hænder det også, at hun går på arbejde i en rockabilly-kjole. – Først kiggede folk meget mærkeligt på mig. De troede vel, at det var slået klik for mig. Men så begyndte de at spørge, hvilken kjole jeg ville tage på næste dag. Det er blevet en sjov ting.

PEOPLE BY POSTNORD

19


TEKST: JAKOB SVÄRD, SARA MARCZAK, MICHAEL KIRKEBY OG TEA MANNINEN FOTO: LINA ALRIKSSON, ANDERS EBEFELDT OG MORTEN GERMUND

Se flere billeder og film! Følg os på Instagram #peoplebypostnord

20

PEOPLE BY POSTNORD


FOKUS / KLIMA

DE REDDER VERDEN Alle strategier for at redde klimaet er i sidste ende kun værktøjer, der skal bruges af mennesker. Det er os selv, der skal føre strategierne ud i livet. Mød PostNord-medarbejderne, der hver dag redder verden en lille smule.

POSTNORD ER EN AF NORDENS STØRSTE DISTRIBUTØRER. Hver dag transporteres millioner af pakker og breve til virksomheder og modtagere. CO2-­ udledningen fra disse transporter tegner sig for størstedelen af vores miljøpåvirkning. Rundt omkring i virksomheden er der både små og store initiativer i gang for at begrænse brugen af fossile brændstoffer og reducere udledningen. Det kan f.eks. dreje sig om at tanke HVO100 biodiesel i stedet for fossil diesel, elektrificere køretøjsflåden, uddanne chauffører i brændstofbesparende kørsel eller reducere overflødig luft i pakkerne. PostNord nåede for nylig sit mål om at reducere sit klimaaftryk med 40 pct. Allerede i 2030 skal vores virksomhed være helt fossilfri! De med­ arbejdere, der sørger for, at det sker i hver­ dagen, hedder bl.a. Terese, Zekrulah, Jacob, Jussi, Julia og Daniel – og du møder dem her.

PEOPLE BY POSTNORD

21


KAPITEL 1 / CYKEL I STEDET FOR BIL

JACOB GEARER OP

”Vi udvikler den optimale cykel” Nye el-drevne cargo-bikes skal halvere antallet af depotkørsler med dieselbiler i byerne. Jacob Pedersen leder efter den bedste cykel på markedet. SOMMETIDER ER man nødt til at opfinde hjulet igen. Så er det godt, at det i Jacob Pedersens tilfælde kun handler om at flytte det om bagest på cyklen. – Vi kalder vores nye cykler cargo-bikes. I modsætning til de gamle cykler har de ét forhjul og to baghjul. Det betyder, at der bliver plads til 50 pct. flere breve og maxi-breve – og at behovet for depotkørsler med dieselbiler i byerne dermed halveres.

S

JACOB ER FLEETCHEF med ansvar for PostNords danske køretøjsflåde. Den består af en imponerende samling køretøjer: ca. 3.000 biler, lastbiler og trailere, 700 trucks, 250 knallerter – foruden 900 trehjulede el-cykler, som efter­ hånden er ret slidte og trænger til udskiftning. – Det er et led i den grønne omstilling, og samtidig er det vores mål at finde den bedste cykel på markedet, som passer til omdelernes behov i hverdagen. KOLLEGERNE PÅ NOGLE ruter vil komme til at teste cargo-bikes fra to forskellige leverandører. Der er meget

22

at holde øje med – er cyklen for tung, slingrer den, ryster styret, sidder man behageligt, er det nemt at plukke posten? – Alle den slags informationer sender vi til begge leverandører, og på den måde får vi udviklet den optimale cykel. Den ene cykel er allerede blevet testet kortvarigt, men

testen er stoppet for at optimere cyklen yderligere. JACOB HAR VÆRET i Posten, siden han som 18-årig begyndte som lørdagsafløser. 21 år senere har han været igennem en række jobs i virksomheden og samtidig taget en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse i supply chain management. Den uddannelse er ikke kun en god teoretisk ballast, når man skal holde styr på flere tusinde køretøjer, men også når Jacob forsøger at holde styr på de håndværkere, som er ved at bygge familiens nye hus i landsbyen Ejby – godt en halv times kørsel syd for København. – Jobbet i PostNord Danmark er næsten lettere, siger han med et grin. – Min kæreste Christina og jeg har selv tegnet huset, og jeg har selv været nødt til at agere byggeleder, men jeg havde aldrig drømt om, at det var så besværligt at koordinere de forskellige håndværkere. Heldigvis er huset snart færdigt, så vi ikke behøver at bo hos svigermor længere. I bor hos din svigermor? – Ja, ha ha, lidt endnu. Det er hyggeligt, men mon ikke også hun glæder sig til, at huset snart bliver færdigt. Med tre børn mellem 7 og 11 år og en stor hankat, som ret misvisende hedder Peanut, fylder vi jo en hel del. – I øvrigt er hun formelt set ikke rigtig min svigermor endnu. Det bliver hun først, når Christina og jeg bliver gift – og det sker, når vores drømmehus er indflytningsklart. Der er meget at glæde sig til.

PEOPLE BY POSTNORD


Jacob Pedersen Job: Fleetchef, København. Nærmeste kolleger: Peter Ladegaard Andersen, Lasse Jensen, Jørgen Larsen, Palle Jørgensen, Bent Vejrum, Carina Fagerli-Nielsen, Anja Hye Fischer og Hans Ankergård Karolin.

PEOPLE BY POSTNORD

23


KAPITEL 2 / GRØNNERE TRANSPORT

ZEKRULAH TANKER FOSSILFRIT

”Selvfølgelig vil jeg da efterlade en verden med ren luft” Zekrulah Ahmadi kører hver dag en snes ekstra kilometer for miljøets skyld. Han og hans kolleger har øget andelen af fossilfri diesel i tanken med 43 pct. KL. 5 OM morgenen går Zekrulah Ahmadi ind i chaufførrummet på terminalen i Växjö i Sydsverige. Han tager sin arbejdstelefon og nøglerne til lastbilen. Han skal sikre, at der er en passende temperatur i lastbilen – omkring fem grader – fordi han kører med medicin. Zekrulah kan lide afvekslingen mellem kørsler, lastning og losning. Men indimellem leveringerne af pakker til Alvesta, apotekervarer til Älmhult og slik til dagligvarebutikkerne i Växjö, er der også nogle ture til tankstationen i Norremark for at tanke biodiesel, såkaldt HVO100. – Det var ikke nogen selvfølge fra begyndelsen, fordi det er en omvej på 40 minutter hver dag. Men det føles godt, når man tænker på den forskel, det gør. Selvfølgelig vil jeg da efterlade en verden med ren luft til næste generation, siger Zekrulah.

K

HVIS DER HAVDE været flere tankstationer med HVO100 i området, ville der ikke være noget problem. Nu er der et større puslespil, der skal gå op, med tider, effektivisering af arbejdsplaner – og ikke mindst et stærkt ønske hos alle chauffører om at kunne tanke fossilfrit. Det første mål var 20 pct. fossilfri diesel i terminalens lastbiler, derefter 40 pct. Nu, hvor det mål er nået,

24

mener Zekrulah, at barren bør hæves til 60-70 pct. – Mange synes, det er fantastisk, at vi er nået så langt på så kort tid, og jeg er virkelig stolt af os. Men vi kan jo kun bidrage med det, vi kan, og der er også brug for flere tankstationer med HVO100. ZEKRULAH KOM TIL Sverige for kun seks år siden som uledsaget flygtning fra Afghanistan. På det tidspunkt var han 17 år. Han mener, at han taler så godt svensk, fordi han har været studiemotiveret fra starten og har studeret hårdt. Efter transportlinjen i gymnasiet var han først renovationschauffør. Siden 1. oktober 2020 har han været ansat som chauffør i PostNord. Jobbet har fået ham til generelt at tænke mere på miljøet. – Det kan være småting, som at vi ikke behøver at tænde lyset i personalerummet, hvis der er lyst nok. Jeg forsøger at huske, at jeg kun skal købe det, jeg har brug for. Det er jo også godt for pengepungen. HAN HÅBER, at han i fremtiden vil få mere ansvar og kan fortsætte med klimaarbejdet. – Jeg vil gerne tage trailerkørekort og måske engang i fremtiden blive arbejdsleder. Jeg er opsat på at gøre det bedre, så vi kan nå vores mål. En dag er vi helt fossilfri, og så har jeg bidraget til et bedre miljø.

PEOPLE BY POSTNORD


KAPITEL 3 / GENBRUG AF IT-UDSTYR

DANIEL GIVER COMPUTERE NYT LIV

”Det er et vigtigt samfundsspørgsmål” Når vi udskifter computere, øges vores klima­ påvirkning. Daniel Hållström genbruger IT-­ udstyr og redder både miljø og mennesker. EN MOBILTELEFON eller computer ser uskyldig ud. Men hvis den håndteres forkert, udleder den ikke kun CO2 i vores verden. Den giver os også blod på hænderne. – Bæredygtig IT handler ikke kun om CO2-udledning lokalt. Det handler også om, hvordan vi påvirker vores omverden, siger Daniel Hållström, IT Manager i PostNord Strålfors, Sverige.

E

Zekrulah Ahmadi Job: Chauffør i Växjö, Sverige. Nærmeste kolleger: ”Jeg er meget sammen med min kollega Valy Afshar. Vi træner sammen efter arbejde og giver hinanden gode råd, når vi har brug for det.”

PEOPLE BY POSTNORD

POSTNORD HAR implementeret et storstilet IT-genbrugsprojekt i samarbejde med IT-håndteringsvirksomheden 3StepIT. Daniel har ansvaret for Strålfors' del af projektet. Gammelt hardware indsamles for at blive genbrugt i andre sammenhænge eller bortskaffet på en sikker måde. – Tidligere havde vi et system, hvor man skulle sende den gamle enhed til et centralt indsamlingssted. Nu indsamler vi al hardware til genbrug lokalt, hvor den afhentes af 3StepIT. Det giver også klimafordele, fordi logistikken bliver mere enkel. Der er dog stadig meget, der skal gøres. Tag for eksempel naturressourcer som tin og wolfram. De metaller er fantastiske til at lede og lagre energi og bruges derfor til fremstilling af mange IT-komponenter. Desværre er det også nogle af de mest kendte eksempler på såkaldte ”konflikt­ mineraler”. Det er metaller, der udvindes i konfliktramte områder, og som finansierer krig. Så der er ikke kun gode miljømæssige grunde til at blive bedre til at genbruge teknologi, men også medmenneskelige.

INTERESSEN FOR TEKNOLOGI har Daniel haft siden skoletiden. – Da jeg gik i gymnasiet, syntes jeg, at IT var spændende, og jeg ville gerne forstå, hvordan computere, netværk og servere hang sammen. Derfor uddannede jeg mig til tekniker. Det ene førte det andet med sig, og pludselig en dag arbejdede jeg med IT. Da han først kom ind i branchen i begyndelsen af 1990'erne, var der fokus på at udnytte alle de nye teknologier. I de seneste år er bevidstheden om klima­ aftrykket steget. – I dag stiller vores kunder naturligvis krav om, at vi skal kunne måle IT-produkternes klimapåvirkning. BÆREDYGTIG IT DREJER sig dog ikke kun om at måle CO2-udledning. Og det handler ikke kun om genbrugsprojekter i virksom­ heder. Vi kan alle gøre mere. – Vi skal hver især gøre, hvad vi kan. Håndterede jeg min gamle hardware rigtigt, eller smed jeg den bare i skraldespanden? Det er et vigtigt samfundsspørgsmål.

Daniel Hållström Job: IT Manager i PostNord Strålfors, Stockholm, Sverige. Nærmeste kolleger: ”Viktor Sjöström er en person, jeg har stor tillid til, og han er et godt bolværk i alle situationer. Samtidig er han en hyggelig frokostven.”

25


KAPITEL 4 / BÆREDYGTIGT SKOVBRUG

Terese Ström og Julia Zivanovic

TERESE OG JULIA ER DE BEDSTE TIL PAPIR

”Vores job er meget udviklende og lærerigt”

Job: Proces-, kvalitetsog miljøkoordinatorer i PostNord Strålfors, Ljungby, Sverige. Nærmeste kolleger: ”Vores nærmeste kolleger i teamet er Martina Falk og Linda Johansson. Vi støtter hinanden i det daglige arbejde, for sammen kan vi gøre meget mere!”

En stor kunde ville sikre sig, at det papir, man brugte, var bæredygtigt. Så stak Terese Ström og Julia Zivanovic deres kloge hoveder sammen. TERESE STRÖM OG Julia Zivanovic har ikke kun samme titel som proces-, kvalitets- og miljøkoordinatorer i PostNord Strålfors. De foretrækker også begge et afvekslende job. – Det bedste ved jobbet er, at det spænder så vidt. Den ene dag undersøger vi hændelser, der har påvirket vores kunder, den næste gennemfører vi en leverandør­ revision eller leder et projekt, siger Julia. Hendes kollega er enig. – Vores job er meget udviklende og lærerigt. Vi arbejder med en eller anden form for problemløsning på alle vores arbejdsområder, siger Terese.

T

fra indkøb til faktura, så man kan se, at de råvarer, der bruges til papirprodukter, kommer fra FSC-mærkede, bæredygtige skove, siger Julia. PROJEKTET BEGYNDTE med en forundersøgelse i 2019. Strålfors kunne implementere FSC-certificeringen allerede i december 2020, fordi virksomheden havde etableret procedurer i forbindelse med andre miljøog kvalitetscertificeringer. Nu skal kollegerne i afdelingen sørge for, at certificeringen efterleves. – Vi har i forbindelse med projektet arbejdet med at sikre sporbarhedsprocessen, anvendt den og uddannet personale, siger Terese.

”Man bliver mere opmærksom på miljøperspektivet, når man arbejder med det i det daglige, og man tager det med hjem på en anden måde.”

ET AF DERES seneste fælles projekter var at få Strålfors' aktiviteter FSC-certificeret (Forest Stewardship Council­certificeret) i sam­ arbejde med en stor svensk møbelvirksomhed. FSC er en uafhængig medlemsorganisation, der arbejder for at fremme miljøvenligt skovbrug. Forest Stewardship Council (FSC) stiller store krav til virksomheder om at gennemgå deres procedurer, inden de kan certificeres. – Det vigtigste krav er, at virksomheden skal kunne anvende en sporbarhedsproces

26

DET ER DOG ikke kun Strålfors og den svenske møbelvirksomhed, der er blevet mere klimasmarte takket være FSC-projektet. Terese og Julia er også blevet det. – Man bliver mere opmærksom på miljøperspektivet, når man arbejder med det i det daglige, og man tager det med hjem på en anden måde, siger Julia. Terese er enig. – Jeg vidste ikke, hvad FSC-mærkning var, før jeg arbejdede med det her projekt. Nu ser jeg det overalt, når jeg går i butikker.

PEOPLE BY POSTNORD


PEOPLE BY POSTNORD

27


KAPITEL 5 / MINDRE LUFT I FORSENDELSERNE

JUSSIS MAGISKE MASKINE

”Vi når ikke målet ved at knipse med fingrene” Jussi Brobergs maskine suger overflødig luft ud af pakkerne. Størrelsen reduceres i gennemsnit med 30 pct. Det kan bidrage til hundrede færre lastbilkørsler om året. DU HAR SIKKERT af og til undret dig over, at den meget lille vare, du har bestilt, bliver leveret i en enorm pakke. Det er du ikke alene om. Det er der mange, der har studset over. PostNord transporterer hvert år millioner af pakker. Da emballagen ofte har standardstørrelse, betyder det, at en stor mængde ubrugt plads – dvs. luft – transporteres fra et sted til et andet. Men det skal der laves om på nu. PostNord Finland har investeret i ny teknologi, der fjerner den overflødige luft i pakkerne. – Det drejer sig om topmoderne udstyr, der optimerer og minimerer emballagestørrelsen, fortæller Jussi Broberg, chef for PostNords TPL-enhed i Helsingfors. – Der kan være masser af luft i emballagen, fordi de transporterede varer ofte har meget forskellige former. Det har i praksis vist sig, at emballagestørrelsen i gennemsnit kan reduceres med ca. 30 pct! Men hvordan fungerer teknologien egentlig i praksis? – Varerne pakkes som sædvanlig i papkasser, men overføres derefter til en helt ny linje. Udstyret måler pakkens fyldningsgrad og minimerer emballagestørrelsen. Der bliver ingen overflødig luft tilbage, og der er heller ikke behov for fyldmateriale som plast, pap eller papir i pakken, forklarer Jussi.

D

ingen har tid eller ressourcer til at gøre sådan noget manuelt. Hvis det lykkes os at reducere størrelsen på alle de pakker, vi håndterer i Finland, med 30 pct., ville det i teorien spare 100 lastbilkørsler om året. IFØLGE JUSSI ER der tre primære grunde til købet af den nye teknologi: kvalitet, miljø og omkostningseffektivitet. PostNord er en stor aktør og kan med den nye teknologi vise vejen for andre i branchen. – Vi spiller en central rolle i arbejdet med at skabe miljøvenlige løsninger. Det er

Jussi Broberg Job: Chef for TPL-­ enheden i Helsingfors, Finland. Nærmeste kolleger: Toni Mäkelä, Marko Lyhty, Jan Zweygbergk, Riku Vuontisjärvi og Oskari Kauranne.

PostNords mål at være helt fossilfri senest i 2030. Vi når ikke målet ved at knipse med fingrene, for det kræver adskillige tiltag mange steder. – Transporterne betyder rigtig meget. Hvis vi kan reducere dem med ca. 100 biler om året, vil det gøre en stor forskel. Når tiltagene gennemføres mange steder samtidig, kan vi pludselig tale om tusindvis af færre biler.

→ Teknologien kan håndtere op til 900 pakker i timen.

DEN NYE automatiseringslinje er placeret i Åbo og fylder omkring 200 m2. Den kan håndtere op til 900 pakker i timen. – Pakkemængderne er i dag så store, at

28

PEOPLE BY POSTNORD


Guiden

E-chokket! E-handlen er eksploderet. Og midt i eksplosionen står PostNord. Seks medarbejdere fortæller om den nye virkelighed på jobbet.

30 34

Det, Arne ikke ved om e-handel, er ikke værd at vide.

Mikkel kan pakke en varevogn lige så tæt som Tetris.

31 36

Pauliina opbygger et helt nyt pakkenetværk i Finland.

Monica holder styr på et helt unikt posthus.

32 38

Victoria rusker op i e-handelsmarkedet i Norge.

Postbuddet Johan tog kørekort til lastbil, skiftede job og elsker det.

Se billeder og film! Følg os på Instagram #peoplebypostnord

PEOPLE BY POSTNORD

29


Arne Andersson Job: Rådgivende e-handelsekspert i PostNord, Stockholm, Sverige. Nærmeste kolleger: ”Jeg arbejder meget tæt sammen med Peter Hesslin. Vi har næsten daglige samtaler om, hvordan vi kan løfte PostNords e-handels­ tilbud til nye højder. Carin Blom, som bl.a. har ansvaret for vores logistiknetværk Compass.”

30

PEOPLE BY POSTNORD


Guiden

ARNE HOLDER ØJE! Det, Arne Andersson ikke ved om e-handel, er ikke værd at vide. Han har altid en finger på pulsen, så han kender fremtidens trends. Her er tre af dem. TEKST: MALIN DAHLBERG FOTO: MAGNUS GLANS HVIS MAN DRIVER en svensk netbutik og ikke har hørt om Arne Andersson, må man have levet under en sten de seneste år. Alle ved, hvem Arne er. Han er ophavsmand til forbrugerundersøgelsen E-barometeret, der er blevet en svensk branchebibel. Han har haft en finger med i næsten alt inden for e-handel siden de første snublende skridt blev taget i slutningen af 1990'erne. – Jeg har været med siden de første hjemmecomputere og fik tidligt øjnene op for potentialet i nettet. Men hvor stor betydning det skulle få for PostNord, havde jeg ingen anelse om, siger Arne om den eksplosive udvikling i Norden de seneste år. I dag har han fuldstændig styr på alt, hvad der har med e-handel at gøre. Vi bad Arne om at give et bud på nogle trends, der vil påvirke e-handlen i fremtiden:

H

fortsætte med at vokse, og PostNord er en vigtig del af udviklingen, fordi vi gør det nemt for folk at sende og modtage pakker.”

2

Direkte til forbrugerne uden mellemled

Virksomheder, der tidligere solgte deres produkter via traditionelle forhandlere, har opdaget, at de lige så godt kan etablere deres egen netbutik og sælge direkte til forbrugeren. Det handler ikke kun om at spare tid og penge, men lige så meget om kontrol. ”Forbrugerne bliver mere og mere kræsne og stiller krav om relevante oplysninger. Hvis produkterne sælges via en forhandler, mister virksomheden noget af kontrollen. Det handler ganske enkelt om, hvem der har magten over kundekommunikationen. Alle, der gerne vil kunne give relevante tilbud og opbygge loyalitet, er nødt til at kommunikere direkte med deres kunder.”

”Jeg har været med siden de første hjemmecomputere og fik tidligt øjnene op for potentialet i nettet.”

1

Second hand er kommet for at blive

Bæredygtighed er det nye sort. Vi kildesorterer, lapper, reparerer og dyrker vores egne grønsager på altanen. Det har sammen med digitaliseringen banet vejen for en ny folkebevægelse. Der sælges brugte ting på nettet som aldrig før. Enten via klassiske genbrugssites som Blocket og Tradera, nytilkomne som Sellpy, Trendsales og Reshopper eller køb- og salgsgrupper på Facebook. I Sverige voksede PostNords tjeneste til private pakker, ”Skicka lätt”, med 80 pct. i 2020. ”Det er noget, der bare vil

PEOPLE BY POSTNORD

3

Den afgørende logistik

Da e-handlen endnu var ung, tænkte man ikke så meget på logistik. En pakke skulle transporteres fra A til B, og der kunne gå uger, før den nåede frem. I dag er logistikken afgørende for kundeoplevelsen, og forbrugerne kræver hurtig og fleksibel levering med stor valgfrihed. ”Det har gjort verden kompleks for både netbutikker og logistikvirksomheder. Vi skal kunne servicere med levering til døren, til posthuse og til pakkebokse, og vi skal fastholde en utrolig høj kvalitet. Hver eneste fejl risikerer at udløse en sur kommentar på de sociale medier. Vi er simpelthen blevet netbutikkernes vigtigste konkurrenceparameter.”

Pauliina giver Finland sit eget pakkenetværk PostNord Finland investerer i sine egne udleveringssteder på grund af den skærpede konkurrence. Pauliina Murtola er den, der får det til at ske. PAULIINA HAR ARBEJDET i PostNord i Finland siden 2015. Hendes seneste opgave: at skabe et serviceorienteret netværk af udleveringssteder i Åbo og Tammerfors. Arbejdet begyndte i april og forventes afsluttet inden Black Friday 2021. – Verden ændrer sig, og vi skal være fleksible nok til at ændre os med den. Konkurrencen på pakkemarkedet er hård, og hvis vi i fremtiden vil være en stor aktør i Finland, skal vi have vores eget netværk, konstaterer hun. SELV OM ANSVARET for netværket hviler på hendes skuldre, er det samarbejdet med kollegerne, der er nøglen til succes. – Det har betydet meget for mig at opdage, at jeg kan regne med støtte, selv i vanskelige situationer. Jeg tror på, at en menneskelig atmosfære fremmer for­ andring og udvikling, siger hun. PAULIINA SAMARBEJDER OGSÅ med forskellige erhvervspartnere, men har fokus på tjenestens slutbrugere. – Det er nemt at identificere sig med forbrugerne, fordi vi alle har erfaring med e-handel og afhentning af pakker, og hvad der fungerer godt og mindre godt. Det mest givende er at kunne være med til at påvirke. TEKST: LAURA IISALO

Pauliina Murtola Job: Produktejer for udleveringsnetværket, PostNord Finland. Nærmeste kolleger: Sonja Heikkilä.

31


Guiden

UDFORDREREN Victoria Rummelhoff er en af hjernerne bag PostNords succes i Norge. ”Man skal virkelig være på stikkerne.” TEKST: SISSEL FANTOFT FOTO: BENJAMIN A. WARD I NORGE ER PostNord en udfordrer. I 2014 gik otte norske virksomheder sammen og dannede PostNord Norge for at konkurrere med giganten på markedet – det norske postvæsen. – Når der allerede er en stor konkurrent og mange meget aggressive mindre aktører, skal man virkelig være på stikkerne, siger markeds­ analytiker og e-handelsekspert Victoria Rummelhoff. – Man er nødt til at fokusere aktivt på innovation, foretage gode investeringer og lytte til, hvad kunder og forbrugere ønsker. Samtidig er omdømmet vigtigt, fordi det er forbrugerne, der driver markedet. Det bliver endnu vigtigere, når man konkurrerer mod en aktør, der har en historisk stærk position på det norske marked.

I

forstod hun, at Coronapandemien også ville få stor betydning i Norge. – Som markedsanalytiker arbejder jeg med eksterne faktorer, der kan påvirke PostNord. Det handler om makroøkonomiske tendenser, ændret købsadfærd, og hvordan konkurrencen ser ud i branchen. Jeg fik mange spørgsmål om, hvorvidt pandemien ville komme her, og hvordan den ville påvirke os. Derfor fulgte jeg nøje udviklingen i bl.a. Kina. E-HANDLEN er vokset meget og er derfor blevet en stadig vigtigere del af Victorias arbejde. Juniudgaven af det norske E-barometer, Netthandelsbaro­ meteret, viste, at over halvdelen af alle nordmænd vil fortsætte med at handle lige så meget eller mere på nettet, når samfundet er genåbnet. – Når butikker og indkøbscentre åbner helt igen, vil de måske være attraktive i begyndelsen, indtil man opdager, at det trods alt har sine fordele at handle på nettet.

”Vi er stolte af det seneste års produktudvikling. Både af vores lancering af levering til døren uden fysisk kontakt og af vores pakkebokse.”

VICTORIA FLYTTEDE HJEM til Norge i sommeren 2019 efter at have studeret otte år i Australien. Samme efterår begyndte hun i PostNord. – Jeg har altid syntes, at transport- og logistikbranchen var spændende, fordi den er et bindeled mellem forskellige markeder. Du kan ikke have en butikskæde eller netbutik, uden at nogen transporterer dine varer fra A til B. HUN STORTRIVES MED at arbejde i en branche, der er en så afgørende del af helheden. Allerede i februar 2020

32

IFØLGE VICTORIA LIGGER fremtiden i smarte løsninger til forbrugerdrevet logistik. – I de senere år har forbrugerne fået større indflydelse, fordi de kan vælge leverandør, når de handler på nettet. Derfor er det vigtigt at fokusere på forbrugerdrevet logistik og stor terminalkapacitet. Det er afgørende for konkurrenceevnen. Derfor er vi stolte af det seneste års produktudvikling. Både af vores lancering af levering til døren uden fysisk kontakt og af vores pakkebokse.

PEOPLE BY POSTNORD


Victoria Rummelhoff Job: Markedsanalytiker og e-handelsekspert, Oslo, Norge. Nærmeste kolleger: Runar Steen, Marianne Støvne, Maria Korban og Haakon Nikolai Olsen.

PEOPLE BY POSTNORD

33


Mikkel Skjødt Job: Pakkebilschauffør i Aarhus. Nærmeste kolleger: Kaj Jensen, Kim Sartor og Jesper Stensgaard.

34

PEOPLE BY POSTNORD


Guiden

PAKKEMESTEREN ”Hvem kan pakke en postbil lige så effektivt som et spil Tetris?” spurgte chefen på et tidspunkt. Alle pegede på Mikkel Skjødt. TEKST: MICHAEL KIRKEBY FOTO: MORTEN GERMUND

NÅR FAMILIEN SKAL på ferie, er det altid Mikkel Skjødt, der pakker bilen med tasker og kufferter. Det er også altid ham, som pakker opvaskemaskinen derhjemme. Selvfølgelig er det også Mikkel, der er bedst til at pakke de pakkebiler, som kører ud fra PostNords hub i Aarhus. – Jeg er ikke fanatisk, men jeg kan godt lide, at der er orden i tingene. Så fungerer det, og så kan man bedre slappe af. Man gør det nemt for sig selv på den måde, siger han.

N

vi færdige med vores ruter. De pakker, som skal sidst ud, skal først ind i bilen, og så skal man sørge for at pakke dem godt. Stort set alle pakker er firkantede, og derfor skal de også pakkes ”firkantet”, så man undgår ”skæve” mellemrum mellem dem. Hvor svært kan det egentlig være? SOM REGEL NÅR Mikkel hjem fra arbejde, inden børnene kommer fra skole, og det sætter han stor pris på. – Det er guld værd, og det er også derfor, jeg godt kan lide at arbejde i Posten. Jeg har arbejdet her stort set hele mit liv. Om morgenen nyder jeg det sociale samvær med kolleger, og resten af arbejdsdagen nyder jeg at være mig selv ude på ruten, at være ude i den friske luft og at møde kunderne. Spiller du egentlig Tetris i din fritid? – Ha ha, det har jeg faktisk gjort som barn, men ikke mere. Det rækker med at pakke bilerne på jobbet. Jeg kan bedre lide at følge med i Formel 1. Der er lidt mere fart på, end når man kører postbil.

”Jeg er ikke fanatisk, men jeg kan godt lide, at der er orden i tingene.”

FRA RÆKKEHUSET I Lystrup uden for Aarhus er der ikke langt ind til hubben. Mens hustruen Betina og børnene stadig sover trygt, tager Mikkel scooteren og møder klokken 6.15. Efter kaffen med kollegerne hjælper han med at pakke dagens biler, før han selv kører ud på sin pakketur. – Det er jo ikke raketvidenskab, men et spørgsmål om simpel fornuft. Jo bedre, vi kan pakke bilerne, jo mindre luft kører vi rundt med. Og jo mere orden, der er i pakkerne, jo hurtigere bliver

PEOPLE BY POSTNORD

35


Guiden

PÅ DEN RETTE HYLDE De søgte en, der var udadvendt, god til kunder og god til at holde orden. Med Monica Bastos fik de det hele – plus en masse energi. TEKST: DAN NILSSON FOTO: SANNA TEDEBORG

TREDJEPARTSLOGISTIK handler normalt om lagervirksomhed og andre logistiktjenester, men i Landvetter uden for Göteborg er TPL-enheden nu også et udleveringssted. For første gang nogensinde har PostNord TPL åbnet sit eget udleveringssted i Sverige. Dér, midt imellem alle de pakker, der venter på at blive afhentet, arbejder Monica Bastos. Da hendes chefer søgte en medarbejder til den nye stilling, var hun en oplagt kandidat. ”Positiv, venlig og løsningsorienteret” er bare nogle af de ord, der bliver hæftet på Monica. Hun er også god til at aflæse kunderne, et talent hun udviklede, da hun studerede psykologi. – Jeg ser nogle mønstre, når kunderne er stressede og let bliver irriterede. Så skal man være ekstra hjælpsom. Man er nødt til at være opmærksom på, hvor stressede kunderne er, siger hun med et smil.

T

Så er det godt, at ordenssans også er et af hendes karaktertræk. – Jeg er nødt til at have styr på tingene! Jeg kan ikke arbejde, når der er rodet, jeg får det dårligt af det. Når jeg organiserer tingene, hjælper det også den næste medarbejder, der kommer på arbejde, konstaterer Monica, der som regel er den, der bliver bedt om at oplære nye medarbejdere. – Jeg forsøger at være meget pædagogisk og besvare spørgsmål. De kan spørge hundrede gange, det gør ikke noget, for tingene skal gå rigtigt til. Det føles fantastisk at lære andre det, jeg kan.

”De kan spørge hundrede gange, det gør ikke noget, for tingene skal gå rigtigt til. Det føles fantastisk at lære andre det, jeg kan.”

MEN MONICA HAR flere styrker – helt bogstaveligt. Træningen i fitnesscentret, som er hendes store fritidsinteresse, giver hende de kræfter, der skal til for at løfte alle de tunge pakker. Hver dag fra kl. 7 får Monica lejlighed til at bruge sin ekstra energi. Da kommer der nemlig tre bure fyldt med pakker, der skal sorteres og placeres i reolerne. Samtidig kommer omdeleren forbi med sække fyldt med forsendelser.

36

ALLE DISSE EVNER havde Monica Bastos med i bagagen, da hun flyttede til Sverige fra Peru for 16 år siden. En, der blev særlig imponeret, var hendes kommende mand Mats, som var den egentlige grund til, at hun blev i Sverige. Monica var egentlig bare kommet for at besøge sin bror, der arbejder som tekniker på Sahlgrenska sygehus sammen med Mats. Men skæbnen ville det anderledes. De fleste af sine år i Sverige – nærmere bestemt 14 af dem – har hun arbejdet i PostNord TPL i Göteborg. I dag deler hun sine arbejdsdage mellem at håndtere uniformer for kunden Ted Bernhardtz og at arbejde på udleveringsstedet i Landvetter. – Jeg trives selvfølgelig med det, ellers ville jeg ikke arbejde her. Den dag jeg ikke længere trives med det, kan jeg ikke blive her. Så giver det ikke mening.

PEOPLE BY POSTNORD


Monica Bastos Job: Medarbejder i PostNord TPL, Göteborg, Sverige. Nærmeste kolleger: Monika Pascolo, Erik Rehnberg og Vladimir Jankovic.

PEOPLE BY POSTNORD

37


Guiden

FRA PAKKER TIL PALLER Husguderne holder ham ved selskab i førerhuset, mens hæklingen skrider frem i pausen. Johan Engström er 1 ud af 15, der har videreuddannet sig til lastbilchauffør. TEKST: MALIN DAHLBERG FOTO: SANNA TEDEBORG

”UDVIKLINGEN er helt vild.” Pär Johansson er produktionschef i Göteborg Lastbiler og beskriver væksten på pakkesiden de seneste år. Det handler ikke kun om e-handelspakker og varebreve, men også om levering til døren af tungere gods. TV-apparater, køleskabe, sække med grus, vinduer, ja, alt muligt, som folk vil have bragt til døren. – Det bliver til mere end 200 paller, der skal distribueres hver dag. En lastbil har plads til 18 paller, så man kan hurtigt regne ud, hvilket pres der er på virksomheden, siger Pär.

U

DEN HURTIGE VÆKST har betydet mangel på chauffører i hele branchen. I Region Väst i Sverige har en lokal køretøjsstrategi delvist løst problemet. Medarbejdere fra alle dele af virksomheden kan bl.a. søge om at tage lastbilkørekort. På det første hold er der både omdelere, terminalmedarbejdere og varevognschauffører, der nu hver dag kører tunge lastbiler. – Jeg blev straks interesseret, men vidste ikke rigtig, hvad det vil sige at køre tungt gods. Derfor kom jeg i ”praktik” som lastbilchauffør et par dage, inden jeg besluttede mig. Derefter var der ingen tvivl, fortæller Johan Engström, som er en af de 15, der har taget kørekort til stor lastbil (kategori C) via PostNords særlige program.

38

JOHAN HAR VÆRET i virksomheden siden sit første sommerjob i 2004. Han begyndte som cyklende postbud og har siden skiftet job – og køretøj – med jævne mellemrum. Fra cykel og knallert til postbil og varevogn. Og nu lastbil. Normalt en Volvo FL med en totalvægt på 16 ton. – Der er stor forskel på at levere pakker til døren og køre med paller. Især fordi det er tungere. Man går fra maks. 35 kg til maks. 1.000 kg. Bilen er også væsentligt større og vanskeligere at manøvrere. Så man skal tænke sig om en ekstra gang, før man svinger ind ad en smal, ukendt gade. – Men det er en del af charmen, at der er vanskeligheder og problemer, som skal løses.

gange, og næste sommer skal jeg til koncert igen, siger Johan med længsel i stemmen efter to år uden livekoncerter. HANS ANDEN STORE interesse, ud over hardrock, er hækling. Garn, nåle, luftmasker, fastmasker og løkker. – Jeg havde lyst til at lave noget andet end at sidde og glo på en skærm. Min kones veninde havde lavet en sutteholder, og som nybagt far ville jeg prøve det. Jeg fandt ud af, hvordan man gør, og begyndte at hækle. Det er utroligt beroligende. Næsten lidt meditativt.

”Jeg fandt ud af, hvordan man gør, og begyndte at hækle. Det er utroligt beroligende. Næsten lidt meditativt.”

JOHAN FØLTE SIG OGSÅ TILTRUKKET af det sociale. Kørsel af gods til og fra virksomheder betyder lidt længere stop og mere snak med kunderne. Men i bilen er han dog alene. På nær husguderne, naturligvis. – Jeg har altid godt kunnet lide at køre. Jeg synes, det er superfedt at sidde og lytte til lydbøger. Og ellers er der naturligvis Iron Maiden i højttalerne. Jeg har set dem ti

I REGIONEN fortsætter satsningen på lastbil­ kørekort til medarbejdere, der har lyst til at gå videre inden for virksomheden. Der bliver besat otte nye pladser i efteråret. Produktionschef Pär Johansson vil gerne rose alle, der ligesom Johan tør tage skridtet. – Det giver os helt konkret mulighed for at reducere andelen af eksterne vognmænd og satse på vores egne medarbejdere. Det betyder ikke kun lavere omkostninger, men afspejler sig også i kvalitetstallene. Jeg synes, det er et vigtigt signal fremadrettet.

PEOPLE BY POSTNORD


Johan Engström Job: Lastbilchauffør i Göteborg, Sverige. Nærmeste kolleger: ”Jeg vil først og fremmest nævne Jan Ifverström. Vi arbejder ikke længere sammen, men han var en rigtig god kollega i postomdelingen. Vi har cyklet Vätternrundan sammen! Som lastbilchauffør arbejder jeg godt sammen med Klas Ziegler.”

PEOPLE BY POSTNORD

39


Anels bedste arbejdsmiljøtips

1 Gå til styrketræning Et par gange om ugen. ”Det er nødvendigt at holde kroppen i form for at have energi nok.”

2 Husk løfteteknikken ”Brug gangstilling med venstre fod forrest, ligesom når du går.”

3 Brug arbejdsredskaber ”De hjælper os, så vi kan holde hele arbejdslivet.”

4 Få hjælp Bed kolleger om hjælp til tunge løft. ”Vi bliver bedre sammen!”

5 Vær positiv Hav en positiv indstilling og et smil på læben. ”Så går arbejdet lettere.”

40

← Anel Hodzic, gruppeleder, tester et exoskelet, der hjælper til med løftet.

PEOPLE BY POSTNORD


Se filmen fra Toftanäs! Følg os på Instagram #peoplebypostnord

BAG KULISSERNE / TOFTANÄS

Et gevaldigt

LØFT

De tester exoskeletter og elektriske trappesækkevogne i et projekt, der skal revolutionere PostNords arbejdsmiljø. Den hidtil største opdagelse? At vi allesammen allerede har det bedste redskab. TEKST: MALIN DAHLBERG FOTO: JOHAN BÄVMAN

PEOPLE BY POSTNORD

41


42

– ANEL HODZIC

område i logistikbranchen. Mange hjælpemidler er prototyper. Eller også er de ekstremt dyre. Ofte yder de støtte i en del af processen, men klarer ikke hele leveringen. Det har simpelthen været svært at finde udstyr, der kan klare alle de udfordringer, vores medarbejdere står over for, siger Åsa. VERA NILSSON HAR kørt varevogn i lidt over et år. Hun ved, hvor hårdt jobbet kan være for kroppen. Både på grund af den opmærksomhed, der kræves ved rattet, og de mange stop, der er nødvendige for at levere ca. 120 pakker på en arbejdsdag. – Jeg forsøger at løfte rigtigt og ikke stå i

bilen, når jeg skal løfte tunge pakker. Jeg skifter også ben, når jeg går ud og ind af bilen for at undgå kun at belaste det ene, fortæller hun. Hun synes, det er fantastisk, at medarbejderne på Toftanäs har fået mulighed for at være testpiloter. ”Det viser, at ledelsen tager arbejdsmiljøet alvorligt. At de ønsker, vi skal have det godt.” Testene har derimod indtil nu været lidt af en skuffelse. Vera havde store forhåbninger til en bæresele, hvor man har pakkerne på en plade foran sig. – Den var rigtig god at have på, og den fjernede meget af vægten fra arme og skuldre. Men låsetøjet på bakken var så dårligt, at

O F TA N ÄS |T

O F TA N ÄS |T

O F TA N ÄS |T

EN TERMINALMEDARBEJDER kan ende med at løfte flere ton i løbet af en enkelt arbejdsdag. En varevognschauffør har ofte 60-70 stop på en dag. Hundredvis af pakker skal ind og ud af bilen. Toftanäs har også flere kunder med tunge volumener, der kræver manuel håndtering. Derfor begyndte Åsa og hendes produktionschefer at se på, hvordan håndteringen kunne forenkles. De støvsugede markedet for hjælpemidler til tunge løft og har i årets løb testet forskelligt udstyr både i terminalhåndteringen og i distributionen. – Personligt synes jeg, vi skal teste alt det udstyr, vi kan finde. Men det er tydeligt, at arbejdsmiljøet stadig er et ret uudforsket

t d l y f r e s ä n a t f o ”T . ” e r e t h g i f m ed

O F TA N ÄS |T

A

– ALLE VAR SORTE I blikket, alle var på plads, alle stillede op. Det er dét, jeg godt kan lide ved at arbejde her. Når det brænder på, gør alle en ekstra indsats. Jasmina Music er produktionschef i Malmö Varevogne. Hun fortæller om december 2020, hvor Toftanäs-­ terminalen havde en volumenstigning på 47 pct. i distributionen. Det er dårligt nok faldet til ro siden. Pakkemængderne fortsætter med at stige. Væksten er fantastisk og lønsom, men nogle gange også en udfordring for alle dem, der skal sortere, transportere og levere pakkerne. – Tunge løft og forkerte arbejdsstillinger er en udfordring for hele logistikbranchen. Man kommer nemt til at tage for let på tingene, når der er meget at lave, men vi bliver nødt til at håndtere disse spørgsmål nu. PostNord skal være en arbejdsplads, hvor folk kan arbejde uden at få smerter og blive syge, siger Jasmina. Ved årsskiftet indledte Jasmina Music, PostNord Sverige en produktionschef. massiv arbejdsmiljøsatsning, der har fået navnet ”Bæredygtigt fysisk arbejdsmiljø i pakkeprocesserne”. Projektet er tværfunktionelt. Det vil sige, at det omfatter HR, salg, produktudvikling – ja, alle dele af virksomheden. Projektet samarbejder også med de faglige organisationer og PostNords sikkerhedsorganisation. Da Åsa Holmgren, terminalchef i Toftanäs, hørte om initiativet, kontaktede hun straks projektleder Lars Persson og bad om at være med. – Jeg tiltrådte som terminalchef ved årsskiftet, og disse spørgsmål stod øverst på min dagsorden. Virksomheden i Toftanäs er velfungerende, med fremdrift og god omkostningsfokus. Det, jeg ønskede at tilføre, var et større fokus på arbejdsmiljøet i forbindelse med den tunge håndtering.

TOFTANÄS PAKKETERMINAL

11

produktionsenheder

450

medarbejdere

61

varevogne

55

lastbiler

34,7 mio.

↑ Den bærerem, Vera testede, fjernede meget af vægten fra arme og skuldre, men virkede ikke helt færdigudviklet.

pakker blev sorteret på terminalen i 2020.

6,5 mio.

pakker blev distribueret til posthuse og modtagere. PEOPLE BY POSTNORD


J

Ø

M

IL J

E J DS MI L

Ø | ARB

E

S M IL J Ø | A RB

JD

| AR

BEJD

S

POSTNORD SKAL VÆRE BRANCHEFØRENDE ”Vi må bare indrømme, at historisk har vi ikke gjort nok for at skabe et godt arbejdsmiljø på alle områder. Det laver vi om på nu. Det er ikke ok, at medarbejdere bliver syge eller kommer til skade på jobbet. Vi starter forfra med arbejdsmiljøarbejdet. Og der er ikke kun fokus på det fysiske arbejdsmiljø. Det handler lige så meget om ligestilling, mangfoldighed og det psykosociale miljø – og jeg vil sætte barren højt. PostNord skal være brancheførende inden for systematisk arbejdsmiljøarbejde.” MATHIAS KRÜMMEL, CHEF FOR POSTNORD SVERIGE, OM SATSNINGEN PÅ ARBEJDSMILJØET.

→ Vera Nilsson, som er varevognschauffør, har arbejdet i PostNord i lidt over et år. ”Det er hårdt for kroppen, men fedt at møde så mange mennesker.”

pladen hele tiden faldt af. Jeg testede den i en uge, inden jeg gav den min endelige vurdering. Vera og hendes kolleger vurderer alt udstyr. Der er blanketter i terminalen, hvor man kan skrive, hvad der er godt, og hvad der er dårligt – og eventuelt komme med forslag til forbedringer.

lettere, men det absolut vigtigste er at huske teknikken, træne kroppen og passe på skuldre og ryg. Jeg tror, folk er blevet bedre til det på det DET ABSOLUT SEJESTE hjælpemiddel, der seneste, måske fordi vi arbejdsledere hele tiden er testet på Toftanäs, er et exoskelet, der får tuder dem ørerne fulde af det, griner Anel. brugeren til at ligne noget fra en science Han beskriver atmosfæren på arbejdspladfiction-film. sen som meget behagelig og positiv. ”Toftanäs – Man føler sig som en robot, er fuld af fightere, der virkelig MAX MALMGREN HAR arbejdet som og det ligner man også, men det forsøger at levere hver eneste varevognschauffør siden 2011 og er er desværre også det eneste pakke og tømme huset hver dag.” terminalens sikkerhedsrepræsentant. Han positive, jeg har at sige. ExoskeTerminalchef Åsa Holmgren er synes, det er fantastisk, at arbejdsmiljøet er lettet er tungt, ubekvemt og inde på det samme. sat på dagsordenen, men er enig med Vera i, varmt. Og samtidig lidt klodset. – Jeg oplever et stort at der ikke er noget af udstyret, der har levet Man får naturligvis hjælp til at engagement, især i forbindelse op til forventningerne. Max har bl.a. testet en løfte, men det er meget sjældent, med dette spørgsmål. Mange elektrisk trappesækkevogn. vi løfter mere end 20 kg i opsamlinsætter pris på, at de kan være – Den gør det nemmere, når gen. Det passer bare med til at påvirke udviklingen, Åsa Holmgren, man har en stor levering og skal ikke ind i vores og det breder sig som ringe i terminalchef. op ad en trappe, men den virker virksomhed, siger vandet, siger Åsa. slet ikke, hvis man i stedet skal Anel Hodzic, ned ad trappen. Trappesækkegruppeleder i terminalens HVIS SATSNINGEN PÅ arbejdsmiljø skal vognene er også forholdsvis opsamling. lykkes helt, mener Åsa, at man også skal tunge. De er lige så svære at inddrage kunderne i diskussionen om løfte ind og ud af bilen som selve PÅ SPØRGSMÅLET OM, forholdene. Måske endda sænke vægtgrængodset. Det kan sikkert være hvordan det perfekte værktøj ser serne. godt at have et par af dem i ud, svarer han: ”Det har vi – På kort sigt mister vi måske volumen, men Max Malmgren, terminalen til særlige lejligheder, allerede, det er kroppen.” Han det tjener vi ind på et bedre arbejdsmiljø. Og varevognschauffør. men ikke en i hver bil. og et par kolleger er blevet et image som den bæredygtige logistikvirkDet ultimative værktøj ville uddannet som løfteinstruktører. somhed. ifølge Max i stedet være et planlægningsDet er meningen, at alle medarbejdere skal – Faktisk slår mange kunder i dag to pakker værktøj. Et, hvor man kan se præcis, hvad der gennemgå en uddannelse i løfteteknik inden sammen til én tungere. Hvis vi kunne få dem til er sorteret ned i burene og antal forsendelser årets udgang. at holde op med det, ville meget være til hver kunde. – Forskelligt udstyr kan gøre arbejdet vundet.

PEOPLE BY POSTNORD

– Så behøvede vi ikke at laste om og flytte så meget rundt på pakkerne, konstaterer han.

43


INSPIRATOREN / JEPPE TANG SØRENSEN

44

PEOPLE BY POSTNORD


TEKST: MARIE-LOUISE ARNFAST FOTO: FREDDY BILLQVIST

”jeg kan godt lide at ruske op i i tingene”

Jeppe Tang Sørensen puster liv i slumrende relationer. ”Det er så fedt at kunne inspirere og få positiv respons på det.” I MANGE LANDE får du et brev fra kongen eller dronningen, når du fylder 100 år. En lykønskning på et stykke papir. Det er stort. Tænk, hvis du i stedet fik en sms. Med en ballon-emoji. Hvordan ville det føles? Jeppe Tang Sørensen er ikke konge, men han har forstand på kundekommunikation. Som Account Manager i PostNord Strålfors i København er han begyndt at sende fysiske breve til kunderne, inden han ringer dem op. Et nyt tiltag, der er blevet godt modtaget af kunderne, og som Jeppe har inspireret andre kolleger til også at benytte sig af. – Det er vigtigt at dele sine erfaringer med kollegerne, så man kan inspirere hinanden. Jeg kan godt lide at række ud til mine kolleger – både med en hjælpende hånd og med ideer til, hvordan man kan gøre ting anderledes. Omvendt søger jeg også gerne råd fra mine kolleger, når noget driller. Det er ikke en skam at spørge om hjælp, siger han.

PEOPLE BY POSTNORD

45


Jeppe Tang Sørensen Job: Account Manager i PostNord Strålfors, København. Nærmeste kolleger: ”Thomas Schroll Jensen, Jimmy Olsen Simonsen og Laila Dolmeyer. De er guld værd for os.”

↑ ”Kunderne skal vide, hvad de køber, og de skal have den nødvendige tid til at beslutte sig. Det giver den bedste oplevelse for kunderne og det bedste resultat,” siger Jeppe Tang Sørensen.

DER ER FART OVER FELTET. Det mærker man med det samme. Da interviewet skal finde sted, sidder Jeppe ikke bænket foran sit skrivebord med telefonen i øret. Han har snøret kondiskoene og er taget ud på en længere gåtur. Hans tilgang til jobbet har fået hans kolleger til at pege på ham som en af de mest inspirerende på arbejdspladsen. – Jeg kan godt lide at ruske op i forhold, hvis jeg ser noget, vi kan gøre bedre. Det er spændende at finde nye veje, prøve ting af og dele sine erfaringer med andre.

hvad vi kan tilbyde dem, og de lytter interesseret. Det kan godt være, de ikke køber noget med det samme, men en del vender tilbage senere. Jeppe gør en dyd ud af ikke at presse kunderne. – Jeg er ikke sælger med stort S. Jeg er nok den mere grundige og rolige type. Kunderne skal vide, hvad de køber, og de skal have den nødvendige tid til at beslutte sig. Det giver den bedste oplevelse for kunderne og det bedste resultat. Det er min erfaring.

SÅ ER DET jo et held, at Jeppes job netop er at ruske op i tingene. Han har ansvaret for en gruppe kunder, der tidligere har levet et godt, men stille liv hos PostNord i den forstand, at de har fået leveret den service, de har bestilt – men derudover har PostNord ikke ”forstyrret” dem. Det er slut nu. Med ansættelsen af Jeppe ønsker PostNord at opbygge en tættere relation til denne gruppe kunder ved at holde dem orienteret om, hvordan nye tiltag og produkter kan forbedre deres forretning. Og det er blevet meget positivt modtaget af kunderne, der omfatter såvel mindre håndværkervirksomheder som større firmaer. – Kunderne er nysgerrige efter at vide,

DEN TILGANG HAR også ført til et unikt samarbejde med kollegaen Thomas Schroll Jensen. Modsat de fleste sælgere, som har deres eget kundeområde, har Jeppe og Thomas valgt at køre en fælles indsats i forhold til en fælles kundegruppe på mere end 600 kunder. – Vi er et godt team, og vi har kendt hinanden, også før vi kom til Strålfors. Med en fælles kundegruppe har vi ingen fnidder mellem os i forhold til, hvem der skal have hvilken

46

kundehenvendelse. Tværtimod kan vi sammen glæde os over nye kunder, siger Jeppe. DET HANDLER OM produkter som e-Boks-løsninger, digital signatur, fjernprint-løsninger og automatiseringer – alt sammen tilbud, som forenkler arbejdsgangen hos kunderne. – Mange kunder bliver simpelthen så glade, når vi kontakter dem og fortæller om de nye muligheder. Jeg mindes ikke, at nogen er blevet sure over vores henvendelse. Det er så fedt at kunne inspirere og få positiv respons på det. JEPPE ER NÅET tilbage til skrivebordet. Interviewet er slut. Men det er dagens motion ikke. Skridttælleren skal gerne runde de 15.000. Han bruger meget af fritiden på aktiviteter med børnene. Det kræver, at man er i form. – Jeg går flere ture om dagen. Det renser hovedet og holder mig frisk – sammen med fitness og fodbold. Så er der overskud til både et godt arbejdsliv og et godt familieliv.

”Jeg kan godt lide at række ud til mine kolleger.”

PEOPLE BY POSTNORD


FOKUS / KÆRLIGHED PÅ JOBBET

til

For Sara og Johan begyndte det med en håbløs scorereplik. Marko og Kirsi blev smedet sammen af en omstillings­med­ arbejder. Hilde og Espen har PostNord-blod i årene. Mød tre par, som ikke kun deler livet med hinanden, men også jobbet i PostNord.

PEOPLE BY POSTNORD

47


FOKUS / KÆRLIGHED PÅ JOBBET

→ Sara Georén og Johan Almqvist mødte hinanden i 2011. De bor i Majorna, Göteborg, med deres datter Lo på 2,5 år og katten Ulla.

48

PEOPLE BY POSTNORD


TEKST: SARA MARSCZAK FOTO: PATRIK OLSSON

Sara Georén og Johan Almqvist Job: Sara arbejder i HR. Johan er postbud. Begge i Göteborg, Sverige. Nærmeste kolleger: Sara: ”Anna-Karin Kindberg, min ven på jobbet. Annika Lundqvist, min Obi-Wan Kenobi i forbindelse med uddannelseskoordinering, Gunilla Johansson i HR Direkt, en rigtig klippe! Patrik Ågren, men jeg synes, det er for dårligt, at han aldrig har set Babblarna. Uno Asker, fordi han tog det så pænt, da Johan gik forbi i underbukser under vores teammøde.” Johan: ”Linnéa Netz, simply the best. Jonathan Ekelund, det er skønt, at han tager alle de besværlige ture, så jeg slipper. Johanna Esberg, PostNords største fan af fodboldklubben Gais. Andreas Berggren, også kendt som Sælen, han er sej, men det tog mig to år at finde ud af, hvad hans rigtige navn er. Hasse Nilsson og Urban Olin, may the force be with you.”

e n e ”Sikkhåbløs scorereplik!” Da Sara Georén og Johan Almqvist mødte hinanden for ti år siden, havde ingen af dem sat deres ben i PostNord. I dag deler de liv. Og job.

PEOPLE BY POSTNORD

49


FOKUS / KÆRLIGHED PÅ JOBBET

SARA OG JOHAN mødte hinanden på en ikke så ualmindelig måde: på en beværtning. – Ingen af os er egentlig ”gå i byen-mennesker”, men det var på det tidspunkt i vores liv, fortæller Johan. – Jeg var ude sammen med nogle venner på Andra Långgatan i Göteborg, og pludselig kom der en fyr ind, som kunne have været musikeren Timo Räisänens lillebror, siger Sara. Den journaliststuderende Johan, som overhovedet ikke er i familie med göteborgmusikeren, var ude sammen med sine floorball-venner fra Skövde. Han fik øje på Sara i baren. – Jeg havde lige skrevet under på en kvittering, da Johan dukkede op ved siden af mig og sagde, at jeg havde de samme initialer som hans søster, og det passer overhovedet ikke! Sikke en håbløs scorereplik, siger Sara og ler. Men den virkede. De to vennegrupper var sammen hele aftenen. Johan og Sara mødtes hver dag i ugen efter, og allerede næste weekend var de et kærestepar. – Jeg tror, vi passer så godt sammen, fordi vi har de samme værdier, siger Sara uden at tøve. – Ja, for egentlig har vi ikke så mange fælles interesser, supplerer Johan.

S

”Pludselig kom der en fyr ind, som kunne have været musikeren Timo Räisänens lillebror.” DE HAR DOG sørget for at skaffe sig mange fælles ting langs ad vejen. En lejlighed i Majorna i Göteborg, barn, kat – og samme arbejdsgiver: PostNord. Sara arbejdede i et vikarbureau, som rekrutterede studerende til diverse bijob, og hun rådede Johan til at søge ind hos PostNord via bureauet. Johan fik et bijob som postbud. Han trivedes så godt, at han lagde studierne på hylden og blev i PostNord. Nogle år senere blev Sara headhuntet til PostNords rekrutteringscenter. Selv om de aldrig har arbejdet sammen, har de kunnet udnytte, at de har fælles arbejdsgiver. – Da jeg arbejdede med rekruttering, var det en fordel, at jeg kunne spørge Johan om en masse om jobbet som postbud, og om, hvad arbejdet egentlig indebærer. Men nu arbejder jeg i HR med uddannelse af

50

PostNords 1.600 ledere, fortæller Sara. – Ja, bl.a. mine ledere, indskyder Johan.

indimellem, især nu hvor der har været meget fjernarbejde, siger hun.

DA PARRET BLIVER spurgt, om der er noget negativt ved at have samme arbejdsgiver, svarer de: – Jeg er ikke spor interesseret i at tale om jobbet, når jeg kommer hjem, og vil bare slappe af. Sara vil derimod ofte gerne tale om jobbet derhjemme, siger Johan. – Jeg har jo en helt anden type job end Johan og kan have brug for at tale om det

HVERKEN KOLLEGER ELLER venner har kommenteret, at de har samme arbejdsgiver. – Men hvis vi f.eks. er inviteret til middag, så henvender de sig altid til mig med spørgsmål om PostNord, selv om det er Sara, der egentlig ved mest. Det er så tydeligt, at jeg arbejder i PostNord, fordi jeg er postbud. De betragter mest Sara som én, der arbejder på kontor.

PEOPLE BY POSTNORD


r s o t f å i r V ” hina en” nd TEKST: SISSEL FANTOFT FOTO: ANDREAS WINTER

Hilde og Espen Nielsen har levet med hinanden i 21 år – og med PostNord i generationer.

VED ISFJORDEN, LÆNGST inde i den smukke Romsdalsfjorden i Norge, bor Hilde og Espen Nielsen med deres tre børn. Det grå hus er omgivet af majestætiske fjelde, og hvis du ser godt efter, opdager du lidt blåt i væggene. Det er nemlig en familie med PostNord-blod i årene. – Jeg er født og opvokset med PostNord. Min far arbejdede i PostNord/Tollpost hele sit arbejdsliv – 53 år! Et af mine tidligste minder er, at jeg var med ham på arbejde og kørte rundt med legetøjslastbiler på gulvet, fortæller Espen. Snart kan han selv fejre 30-års-jubilæum som ansat i PostNord. – Som mange andre unge her i området fik jeg allerede mit første job i PostNord, mens jeg gik i skole.

V

DET BEDSTE VED at arbejde her er alle de gode kolleger. Det er både Espen og Hilde enige om. Hilde arbejder med regnskab for bl.a. Region Nord i afdelingen for produktionsudvikling og kvalitet. Espen er distriktschef i Åndalsnes, som hører under Region Vest. – Det er vigtigt, at vi ikke blander kortene. Ellers ville kollegerne måske mene, at vi var lidt for tæt på hinanden. Vi har også mere at tale om, når arbejdsdagen er forbi, fordi vi ikke arbejder i samme afdeling, siger Hilde. Når arbejdet er stressende, er det godt at have en partner, som forstår, hvordan arbejdspladsen fungerer. – Espen ved, at jeg får lange arbejdsdage, når vi har månedsafslutning i regnskabsafdelingen. Og jeg kan vise ham den samme forståelse, når han har meget gods, der skal håndteres, siger hun. HILDE OG ESPEN plejer at køre sammen den korte strækning til og fra PostNords kontor i Åndalsnes, men det seneste år har Hilde arbejdet hjemmefra en dag om ugen. Espens stilling anses for at være samfundsvigtig, så han har været på arbejde i Åndalsnes under hele pandemien. – Der har været væsentlig mere at lave, fordi e-handlen er steget voldsomt. Det bliver spændende at se, om det er en varig ændring, siger han. Parret har en aktiv fritid med konstante renoveringsprojekter og børn, som spiller fodbold og håndbold. – Nu har vi været sammen i 21 år og gift i 15. Vi trives godt med at arbejde samme sted, men er glade for, at vi ikke løber på hinanden hele tiden. Det er sjældent, vi spiser frokost sammen, men det er altid hyggeligt at køre hjem sammen efter arbejde og snakke om dagen, mens vi planlægger middag og familie­ aktiviteter, siger Hilde. Om børnene vælger at følge i forældrenes fodspor og blive den tredje generation, som arbejder i PostNord, vil tiden vise. – Det må de selv bestemme, men vi har kun positive erfaringer, siger Espen.

PEOPLE BY POSTNORD

Hilde og Espen Nielsen Job: Hilde er divisionscontroller og Espen er distriktschef i Åndalsnes, Norge. Nærmeste kolleger: Hilde arbejder tættest sammen med Tronn Flittie, Anne Beate B. Ytterli, Taina Selnak, Roy Anders Frilund, Andreas Talstad Heen, Ruth Larshus, Arne Refvik Helle og June Hermansen. Espen arbejder mest sammen med Anders Jørpeland, Geir Tore Gulla, David Magne Vikås, Tone Tøvik og Kjetil Rønning.

51


FOKUS / KÆRLIGHED PÅ JOBBET

Kirsi og Marko Huhtakangas Job: Kirsi arbejder i Order Control-teamet. Markos team har ansvaret for den indenlandske og internationale faste trafik i Åbo, Finland. Nærmeste kolleger: Marko arbejder tættest sammen med Matti Upas, Asko Rahikkala og Saara Lehtinen, og Kirsi med Teija Helén, Anna Pietarila og Douglas Dapaah-Agyemang.

52

PEOPLE BY POSTNORD


d o l g e ”J serne l e ” l b fø ø l t i fr få TEKST: LAURA IISALO FOTO: BENJAMIN SUOMELA

De arbejdede i samme virksomhed, men i forskellige byer. Kirsi blev forelsket i Markos stemme, allerede inden de mødte hinanden. I dag sidder de på samme kontor.

NU HAR DE været sammen i 24 år og har tre fælles børn, hvor den yngste er 11 år og den ældste 21. Kirsi har desuden en voksen søn fra et tidligere forhold. Hemmeligheden bag det lange ægteskab er gensidig respekt, fælles værdier og evnen til ikke at bekymre sig alt for meget.

DET KAN DE alt sammen takke deres dialekt for. Eller en omstillingsmedarbejder med sans for kærlighed. Det afhænger af, hvordan man ser på det. Marko Huhtakangas ringede ofte til Kirsis kontor med faktureringsspørgsmål. Da de begge er fra Sastamala i Finland og har samme dialekt, stillede omstillingsmedarbejderen altid Markos opkald om til Kirsi. Hun blev forelsket i Marko og hans stemme.

DET ER DEJLIGT med små ømhedsbeviser også i hverdagen. Hvis Marko går ud og spiser i løbet af arbejdsdagen, tager han af og til en is med til Kirsi. ”Sommetider kysser vi hinanden i personalerummet, når der ikke er nogen, der ser det.” – Det er selvfølgelig ikke noget for alle og enhver, og jeg har bekendte, som ikke kunne tænke sig at dele arbejdsplads med deres partner. Det afhænger meget af personen, siger Marko og indrømmer, at han i starten overvejede, hvordan det ville være at have et forhold til en kollega – men ikke ret længe. – Så lod jeg følelserne få frit løb!

D

De så hinanden første gang til en fest på jobbet. Til sidst tog hun initiativet og inviterede ham på kaffe. Fire år senere dansede de bryllupsvals. I dag arbejder parret Huhtakangas på PostNords kontor i Åbo. I forskellige jobteam, men i samme bygning. Det har aldrig været et problem for nogen af dem, at de har samme arbejdsplads. – Jeg har aldrig oplevet det som noget negativt, at vi er kolleger. Det er vældig rart at vide, hvem og hvad den anden taler om, siger Kirsi.

Sådan fungerer kærlighed på jobbet KÆRLIGHED PÅ JOBBET er ok. Men

der er faktisk nogle tommelfingerregler, som er gode at have liggende i baghovedet. Martina Smedman, HR-direktør i PostNord i Sverige, forklarer: – Kærligheden er man ikke herre

PEOPLE BY POSTNORD

over, og arbejdsgiveren har ingen mening om den sag. Men hvis den ene part er leder, og den anden er medarbejder i samme afdeling, opstår der en afhængighedssituation. Det er også et problem, hvis gruppedynamikken forstyrres af, at to personer i gruppen har et forhold.

Anbefalingen er, at du kontakter din nærmeste leder, hvis du bliver forelsket i en kollega. – Det er lederens ansvar at sørge for, at der ikke opstår problemer på arbejdspladsen. Tag hellere dialogen med lederen for tidligt end for sent.

53


SKILLS / IVAN KJELLENBERG

R E L A HAN M A T A D ME D

Ivan Kjellenberg Job: Systemspecialist i TPL, Norrköping, Sverige. Nærmeste kolleger: Jerker Måntelius, Fedja Imocanin, Richard Nilsson, Mika Ruuth og Björn Spångberg.

54

PEOPLE BY POSTNORD


TEKST: KALLE DIXELIUS FOTO: ANNA BJÖRKEGREN

Se Ivans job! Følg os på Instagram #peoplebypostnord

Ivan Kjellenberg er kunstner. Hans pensel hedder Qlik Sense og hans farver består af tal og fakta. RESULTATET KAN SES på skærme overalt i PostNord TPL's lokaler i Norrköping i Sverige. Hvor mange pakker skal der lastes i bilen inden kl. 14.20? Se på skærmen. Er temperaturen korrekt i de lokaler, hvor lægemidlerne plukkes? Se på skærmen. Hvor andre ser kolonner, rækker, 5-taller, 8-taller og procenttegn, ser Ivan farver, cirkler, kurver og billeder. Han maler med data. Ideen om, at mange ting kan anskueliggøres og automatiseres, fik han på kontoret, når han manuelt sad og udarbejdede rapporter. Dag ud og dag ind. – Men, tænkte jeg, hvorfor skal man sidde og lave det samme hver eneste dag? Man burde jo kunne se det i systemet med det samme. Så jeg koblede mig i stedet op mod en database med min excelfil – og det fungerede meget bedre og nemmere end at omformatere den hele tiden.

Tal har jo særlige egenskaber. I de rigtige hænder kan de belyse, forenkle, vejlede og gøre en svær arbejdsopgave lettere. OG DET ER netop det, Ivan gør i sit arbejde som systemspecialist. Han fik nys om et softwareprogram, der hedder Qlik Sense, og overbeviste ledelsen om, at han skulle på en uddannelse for at lære at bruge det. Nu forvandler han store mængder tal til overskuelige grafer, rapporter og diagrammer. Alt sammen for at de rigtige mennesker kan få de rigtige oplysninger og slippe for at tænke på andet end det, der er relevant for dem. – Jeg laver de værktøjer, der udfører opgaverne automatisk. De medarbejdere, der gerne vil se data på en bestemt måde, kan se dem automatisk og slipper for at lave rapporter manuelt. Kan du give et eksempel? – Det er meget forskelligt. Men det drejer sig meget om lagerstyring som f.eks. ordrer, og hvor meget vi har plukket hver dag. Hvis en lastbil snart skal af sted, kan vi se, hvor mange ordrer vi skal plukke, inden den skal køre. Men når vi arbejder med lægemidler, kan det dreje sig om at overvåge temperaturen eller sikre, at vi har den rigtige sporbarhed. Kan man sige, at du er ekspert i at anskue­ liggøre fakta og processer? – Ja, jeg har jo fordybet mig i det. Det er jo i virkeligheden kun fantasien, der sætter

grænser for, hvad man kan bruge data til. Man kan vise data, hvor, hvordan og hvornår man vil. Det kan være på folks egne skærme, når de logger ind, eller på en skærm ude i produktionen. MAN SKULLE TRO, at sådan en som Ivan Kjellenberg elsker matematik. At han elsker at regne og kalkulere. Men det forholder sig lige omvendt, fortæller han. – Nej, jeg gider ikke engang at dele regningen, når jeg er på restaurant. Det er jo derfor, jeg kan lide det her – man slipper for selv at regne. Jo mere doven man er, jo bedre bliver løsningerne, ha ha! – Det, der gør det sjovt, er, at man kan se, hvilken forskel det gør for folk. De fleste er jo ligesom mig og gider ikke at dele regningen på restauranter eller lave rapporter manuelt. Når man har lavet en rapport, der viser, hvor mange ordrer vi har plukket på én dag, så kan folk fokusere på noget andet end at finde besværlige data frem. Folk bliver superglade. Og det gør mig glad. IVAN BRUGER ORDET ”nørd”, når han skal beskrive sig selv. Han har altid været glad for forskning og naturvidenskab. Fritiden bruger han mest på løbeture i skoven, udflugter til badesøer – og Star Trek. – Jeg har et projekt, der går ud på at se alle TV-afsnittene. Jeg ved ikke engang, hvor mange der er, men jeg begyndte under pandemien i 2020. Jeg gætter på, at det vil tage mig et år i alt. Holder du også styr på alle tal i din hverdag? Har du lavet grafer over, hvornår du skal se Star Trek eller alle dine løbeture? – Ha ha, nej. Der går grænsen selv for mig. Når jeg løber i skoven, prøver jeg at koble af fra den slags. Men da jeg var på kursus i softwareprogrammet Qlik Sense, havde underviseren forbundet Fødevarestyrelsens register over de restauranter, der havde haft kontrolbesøg, med sit kort i bilen. Når han skulle købe mad, kunne han kontrollere, om restauranten havde fået anmærkninger. Den slags er ret sejt. Der er mange åbne databaser, man kan benytte sig af.

”Det er kun fanta sien, der sætter grænser for, hva d man kan bruge data til .” PEOPLE BY POSTNORD

55


HVAD ER NU DET?

TEKST: MALIN DAHLBERG

Hvorfor har virksomheder brug for en strategi? Ordet strategi betyder ”kunsten at føre krig”, men handler det virkelig om planlægning af krig? Vi bad Robert Gorosch forklare PostNords strategi. DE FLESTE VIRKSOMHEDER har en strategi. Flotte ord der stiler højt. Du har måske hørt om PostNords vision ”Den foretrukne leverandør i Norden”, varemærkepositionen ”PostNord er engageret i min bekvemmelighed” eller de strategiske prioriteringer ”Vinde på pakkemarkedet” og ”Sikre en bæredygtig brevforretning”. Men ved du, hvad de betyder? Og hvordan du bruger dem i det daglige arbejde? For det er jo faktisk meningen med dem. En, der burde kunne forklare det her, er Robert Gorosch, Group Strategy Director i PostNord. Han arbejder bl.a. med at overvåge forbrugertrends og analysere post- og pakkemarkedet, så PostNord satser rigtigt. – Strategi er kort fortalt evnen til at formulere et par klare mål og finde ud af, hvad man skal gøre for at nå dem. Nå, sådan! Jamen det lyder da ikke så kompliceret? – Nej, men det svære er måske ikke at sætte mål, men logisk at kunne forklare, hvorfor de er vigtige, og hvilke aktiviteter der skal til for at nå dem. Tag f.eks. PostNords vision ” Den foretrukne leverandør i Norden”, hvordan bliver man det? – Det er jo ikke nok at sige, at man vil være det. Det kræver et stort arbejde at føre visionen ud i livet. Betyder visionen, at vi skal have den største markedsandel i Norden, eller at vi skal være den

56

mest populære leverandør? – Supervigtigt! Tag f.eks. den spørger Robert Gorosch og strategiske prioritering ”Vinde på fortsætter sit ræsonnement: pakkemarkedet”. Inden for – Da vi vil være den foretrukne rammerne af den findes der leverandør, skal vi finde ud af, hvad forskellige aktiviteter, f.eks. at vi forbrugerne synes er vigtigst og skal være effektive, reducere afgørende for deres valg. omkostningerne og arbejde smart. Det kan være alt lige fra hurtig Hvis disse oplysninger ikke når ud levering og venlige chauffører til til dem, der faktisk leverer stor valgfrihed. Derefter gælder pakkerne, vil det tage væsentlig det om at udvikle tjenester, som længere tid for os at nå målene. forbrugerne elsker. Og sådan Det skal blive en del af kulturen i fortsætter det – mål, analyser, PostNord. Derfor er det så vigtigt, aktiviteter, opfølgning. at vores ledere taler om det på Hvordan sikrer man, at strategien arbejdspladserne. ikke bare bliver store ord, men Hvordan kan man som medar­ også når ud i alle dele af bejder selv bidrage til strategien? organisationen? – Alle, der arbejder ude i felten, – Det er en kæmpe udfordring ser meget. Det kan være en rute, og et område med udviklingspoder bør omlægges, eller arbejdstentiale. Vi skal blive opgaver, der kan bedre til at formidle det løses smartere. Det her på en enkel måde. er meget vigtigt at – Dybest set have modet til at fungerer det sådan, at sige til, tage ansvar koncernstrategien og foreslå forbed­ sætter rammerne for ringer. landestrategierne. Det Hvem skal man Robert Gorosch, er derefter hvert enkelt kontakte, hvis man Group Strategy lands opgave at Director i PostNord. har spørgsmål formidle sin egen eller overvejelser strategi og målene på en forståelig om strategien? måde ved hjælp af artikler og – Du kan selvfølgelig tale med andet informationsmateriale. Men din leder, men du kan også sende det absolut vigtigste værktøj er en mail til mig eller en i ledelsen. vores ledere. De skal spise, sove og Det skal man ikke være bange for. leve vores strategi, for at vi kan få Jeg oplever sommetider, at der succes med den. stadig er en kultur, hvor vi ikke Hvor vigtigt er det, at en chauffør taler om vores problemer med eller en omdeler kender Post­ hinanden, men det skal vi jo kunne Nords strategi? gøre for at løse dem.

PEOPLE BY POSTNORD


TEKST: TEA MANNINEN FOTO: ANTTI J. LEINONEN

Tuomo går på listesko af hensyn til de mindste Der er ikke meget, der kan få kunderne til at smile så bredt, som god service. Især hvis det drejer sig om et sovende barn.

ABC@POSTNORD

ABC@POSTNORD Er du god til at gøre en ekstra indsats? Eller kender du nogen, der er? Fortæl os om det på peopleby@postnord.com

TUOMO SEPPÄNEN TRANSPORTERER pakker i Brahestad i Norra Österbotten i Finland. Hans distributionsområde er stort: Han kører hver dag over 300 km og har højst haft 91 leveringer på en dag. Der er dog visse fordele ved at arbejde på landet. – På et lille sted lærer man hurtigt de tilbagevendende kunders rutiner at kende. Hvis der står en barnevogn uden for huset, stiller jeg som regel pakken ved en anden dør eller på et aftalt sted på gården, på verandaen eller i et udhus. Og kunderne har lagt mærke til denne enkle, men venlige gestus. En modtager skrev i PostNords app: ”Det er alletiders, når det er den samme chauffør, der leverer. Så ved jeg på forhånd, at han ikke vækker den lille!” – Man sparer lidt tid hvert sted, når man har lært folks vaner at kende, og besøgene bliver hurtigere og nemmere. TUOMO HAR OMDELT pakker for PostNord siden slutningen af 2019. Han fortæller, at arbejdet indimellem kan være ret hårdt. – Om vinteren, når der er 30 minusgrader, skiftende vejr og mørke dage, er det ikke så sjovt. Kollegerne i syd ville sikkert blive overraskede, hvis de blev nødt til at køre under de forhold. Men på en eller anden mærkelig måde, så klarer man det alligevel, og arbejdsdagene går hurtigt. Tuomo trives godt med sit arbejde, og måske kan kundernes positive anmeldelser varme ham om hjertet på de allerkoldeste vinterdage. – Det er naturligvis dejligt at få den slags feedback. Man stræber jo altid efter at gøre alt så godt som muligt.

Tuomo Seppänen Job: Varevognschauffør hos PostNords transportpartner i Brahestad, Finland. Nærmeste kolleger: ”Hannu Järvelä og Niko Luokkanen. Men også de andre chauffører og distributørerne, som man småsnakker med under lastningen om morgenen.”

PEOPLE BY POSTNORD

57


UD AD BOKSEN / ÅSA OTTOSSON

kattehelten Det er ikke så mærkeligt, at Åsa Ottosson er kvarterets helt. Hun har reddet to kattes liv. Hun har kureret et knust hjerte. Alt sammen med den samme geniale idé. TEKST: SARA MARCZAK FOTO: KRISTOFER LÖNNÅ

← En af kattene, som nu har fået et nyt hjem i samme kvarter. 58

PEOPLE BY POSTNORD


Åsa Ottosson Job: Postbud i Sundsvall, Sverige. Nærmeste kolleger: ”Min mand Anders Ottosson: han er også postbud. Det var sådan, vi mødte hinanden. Jeg havde lejet en lille lejlighed og sad udenfor og læste, da han kom med posten. Vi faldt i snak. Det viste sig, at vi begge godt kan lide at gå i skoven, og sådan er det stadigvæk. Ulf Wiik: elsker fjeldvandring, god stil, god smag. Jörgen Johansson: cool bil, cool fyr. Roger Gröning: still going strong. Micke Holm: klør på, tager sig en cigaret.”

d

DER SKER MEGET i et kvarter på 20 år. Huse rives ned og bygges op. Mennesker fødes, vokser op og flytter hjemmefra. Men der er også meget, der ikke ændrer sig. Som f.eks. postbuddet Åsa Ottosson. Hun har omdelt post i samme distrikt i Sundsvall i to årtier og har ikke kunnet undgå at lære de mennesker, som bor der, at kende. Hvis et kvarter kan have et hjerte, er hun en af dem, der giver det ilt. – Det er et meget socialt job. Jeg ville sommetider ønske, at jeg havde mere tid, selvom det jo ikke tager så lang tid at stoppe op og veksle et par ord. Det kan betyde utrolig meget for folk. En del siger, at det er den bedste stund på dagen, når jeg kommer, siger Åsa. I DET TIDLIGE FORÅR 2021 omdelte Åsa post, som hun plejer i Södermalm i Sundsvall. Men alt var ikke, som det plejede at være på grund af pandemien. Kvarterets hjerte slog lidt svagere. På brevene til den ældre kvinde, som Åsa plejede at småsnakke med, stod der pludselig ”dødsbo”. En nabo fortalte, at hun var død på grund af Covid-19. En bedrøvet Åsa fik desuden at vide, at to af kvindens fire katte skulle aflives om to uger. De havde ikke fundet et nyt hjem til dem. – Jeg har selv seks katte og syntes, at det var ganske forfærdeligt. Både for de stakkels katte Hasse og Gösta og for den afdøde kvinde, som havde været en stor dyreelsker og havde passet flere hunde for andre. Det føltes helt forkert. SÅ SLOG DET hende. I samme kvarter boede der en mand, hvis kat havde været forsvundet i flere måneder. Han havde fortalt Åsa om sit tab. Hun ringede til ham og fortalte om de to katte, der pludselig stod uden hjem. – Jeg sagde, at du behøver jo ikke at bestemme dig med det samme. Men det gjorde han! Allerede et par dage efter flyttede kattene hjem til ham. Han er ældre og ville ikke have en ny kattekilling.

PEOPLE BY POSTNORD

59


↑ Hvis Åsa ikke havde fundet et nyt hjem til de to katte, var de formentlig havnet hjemme hos hende. ”Ja, den risiko var der jo. Min mand har sagt 'ikke flere katte nu', men jeg havde jo ikke kunnet lade dem aflive!”

ÅSA FØLTE MED manden og hans forsvundne kat. En vinter løb en af hendes egne katte nemlig væk en hel måned, men vendte så pludselig tilbage en dag. Det håber Åsa også sker i dette tilfælde. Men nu har han selskab, mens han venter. Hvis det ikke var lykkedes, havde du så selv forbarmet dig over de to katte? – Ja, den risiko er der jo. Min mand har sagt ”ikke flere katte nu”, men jeg havde jo ikke kunnet lade dem aflive! To af mine katte er omplaceringer, og en af dem er min mands favorit i dag, siger hun og ler. ÅSA, SOM IKKE ligefrem var ukendt i området tidligere, er efter sin indsats blevet noget af en helt. En anden nabo i området, en journalist på avisen Sundsvalls Tidning, skrev en artikel om historien, og den gav Åsa endnu mere positiv respons. I artiklen fortæller den ældre mand om livet med sine nye samboer. Om, hvordan han var nødt til at hente dem på den tidligere ejers trappe de første dage, men at han aldrig behøvede

60

”Jeg kiggede hele tiden længselsfuldt efter postbudene i mit område. Jeg savnede mit gamle bijob. Det er det, jeg altid har været mest glad for.”

at bære dem, de fulgte bare med ham hjem. I dag føler de sig hjemme i hans lejlighed, kun 50 meter fra deres gamle hjem. Og han fortsætter med at holde øjnene åbne og håber, at hans bortløbne kat vender tilbage. UNDER PANDEMIEN BLEV vi mere ensomme. En del var helt isolerede i deres hjem. Nogle af dem, der arbejdede hjemmefra, sagde til Åsa, at de var misundelige på hende. Hun kunne være ude og være i aktivitet hele dagen. Åsa forstår præcis, hvad de mener. Hun er selv cand.mag. i svensk og nordiske sprog, russisk og litteraturvidenskab, og hun ved, hvordan det er at have et skrivebordsarbejde. – Jeg havde et sommerjob som postbud, da jeg uddannede mig. Senere arbejdede jeg bl.a. som svensklærer på gymnasiet og som journalist i flere år. Men jeg kiggede hele tiden længselsfuldt efter postbudene i mit område. Jeg savnede mit gamle bijob. Det er det, jeg altid har været mest glad for.

PEOPLE BY POSTNORD


Fremtiden er her allerede. Det konstaterede vi i forrige nummer af People by PostNord. Men hvordan ser jobbet ud om 20 år? Vi spurgte fire PostNord-medarbejdere. TEKST: MICHAEL KIRKEBY, MALIN DAHLBERG, TEA MANNINEN FOTO: MORTEN GERMUND

Fire forestillinger om LISTEN / VISIONER

FREMTIDEN

PEOPLE BY POSTNORD

61


1. Opfyldelse af menneskers behov

”PostNord kan blive omdrejningspunktet i indsatsen for at mindske klimaaftrykket”

F

FLORENCE TÖNNÄNG er sælger i Göteborg i Sverige. Hun begyndte sin karriere som postbud i 1989. Hun havde ikke tænkt sig at blive særlig længe. Alligevel er hun stadig hos samme arbejdsgiver 32 år senere. – Jeg trives så fantastisk godt med arbejdskammeraterne og holdånden. Jeg er bl.a. blevet her, fordi jeg kan udvikle mig i virksomheden, skabe værdi for kunderne og være med på PostNords forandringsrejse. FLORENCES BILLEDE AF PostNords fremtid har ikke kun noget med teknologi at gøre. – Jeg er overbevist om, at personlig service bliver en konkurrencefordel i fremtiden. Det er menneskers behov, der styrer den teknologiske udvikling. Ikke omvendt. PostNord er allerede på rette vej, men spørgsmålet er, hvor grænsen går? Vi kunne f.eks. hente affald til genbrug, vande blomster hos folk, der er på ferie, eller tage nybagt brød med til virksomheder, som har udbringning af post.

I SCHWEIZ ER der allerede omdelere, som tager frugt og grønsager med til modtagerne. I England er omdelere blevet brugt i kampen mod ensomhed blandt ældre. Og i Sverige har PostNord gennemført test med både levering i bagagerummet og måltidskasser inden for døren. – For bare få år siden var det utænkeligt at få rengørings- eller lektiehjælp i hjemmet. I dag er der stor efterspørgsel efter tjenester, der gør hverdagen lettere. Vi sidder på infrastrukturen og har kontakt med alle i hele Sverige. Hvad tror du, vi kommer til at se mere af i fremtiden? – Mere tidsstyret levering med forudsigelighed. Jeg tror, der kommer tjenester, som kan hjælpe os med mere langsigtede bestillinger, f.eks. julegaver og påskepynt. Virksomhederne skal kunne fremstille produkterne på bestilling, så de undgår overproduktion og på den måde kan bidrage til et mindre klimaaftryk. PostNord kunne blive omdrejningspunktet i disse flow mellem kunderne og holde styr på, hvor og hvornår leveringerne skal ske.

Florence Tönnäng Job: Sælger i Göteborg, Sverige. Nærmeste kolleger: Linda Johansson, Mats Hedlund, Peter Stiernspetz, Lena Ahlert, Suzanne Ax, Henrik Corin, Hans Högdin, Bengt Löf, Ann-Kristin Prim og Johan Parmfjord.

2. Robotter og Google-briller

”Jeg tror, en stor del af arbejdet bliver digitaliseret”

M

Miko Liikanen Job: Terminalmedarbejder hos PostNords transportpartner i Uleåborg, Finland. Nærmeste kolleger: ”Lillebror Niklas Liikanen og hele teamet i Oulun Autokuljetuksens terminal.”

62

MIKO LIIKANEN har arbejdet lige så længe i PostNord, som Oulun Autokuljetus Oy har været virksomhedens transportpartner. Det vil sige fra

november 2019. Nattevagten på terminalen i Uleåborg består i vidt omfang af pakkesortering, et fysisk arbejde. Men det bliver anderledes i fremtiden, tror Miko. – Hvis vi spoler frem til 2050, så er vores arbejde i vidt omfang digitaliseret, og pakkesorteringen foregår helt automatisk. Jeg tror ikke længere, at man bærer pakkerne fra et sted til et andet. Det foregår i stedet ved hjælp af automatik og robotter.

– Og det var ikke så tosset med sådan et par smarte briller fra Google. Ved hjælp af dem kan man se, hvor pakken er, og hvor den er på vej hen. Hvordan tror du, at pakkerne bliver transporteret om 30 år? – Formentlig i biler, siger Miko og fortsætter: – På den anden side kan bilerne måske flyve. Ingen har påstået, at bilerne kører på veje, siger han og ler. – Eller teleportering! Det ville være endnu sejere. Hvis alle havde deres egen teleporteringsmaskine, kunne pakkerne sendes fra et sted til et andet på samme måde som e-mail i dag.

PEOPLE BY POSTNORD


3. Teleportering og 3D-printede pakker

”Teleportering må være den ultimative postomdeling”

S

SOM DRENG BOEDE David Juan Møbjerg Frost med sine forældre nogle år blandt den oprindelige befolkning i Argentina. Her lærte han, at teknologi kan gøre en enormt positiv forskel i folks hverdag, men også, at man ikke skal forcere udviklingen, hvis alle skal kunne følge med. I DAG ER DAVID 37 år og bor i Aarhus sammen med sin kone og deres tre børn. Han arbejder som designer af infrastruktur til PostNords digitale platforme – som for eksempel den app, alle omdelere bruger. En verden til forskel, men læren fra Argentina har han ikke glemt. – Jeg begyndte at kode som 11-årig og har altid været fascineret af IT og teknologi. Jeg stoppede med at tælle, da jeg havde lært det 23. programmeringssprog. Men alligevel er jeg også meget bevidst om, at selv om man kan alting, så betyder det ikke, at man også skal alting. Og man skal bestemt ikke gå for hurtigt frem. – PostNord kunne godt begynde at udvikle et system, hvor droner flyver rundt med pakker – lidt som Amazon er i gang med. Men det er hverken vi eller vores kunder klar til endnu. Folk vil givetvis bare blive skræmte, og det er heller ikke der, behovet er i dag.

PÅ DEN KORTE BANE handler det i stedet om, hvordan vi kan udvikle hjælpemidler, der kan reducere den daglige arbejdsbyrde for omdelerne. Teknologi, som betyder, at det bliver lettere for dem at udføre deres arbejde. – Det er ikke urealistisk, at vi inden for 5 år bruger augmented reality til at hjælpe omdelerne. Med en særlig brille kan omdelerne automatisk få vist alle de informationer, de skal bruge på deres rute, og måske samtidig styre et lille automatiseret køretøj, som kan løfte de tunge pakker – der er mange muligheder. Og på den længere bane? – Jamen, vi har vel alle fantaseret om teleportering, det må være den ultimative postomdeling! Og hvem ved – måske får vi ikke pakker om 20 år, men i stedet patroner til vores 3D-printer, så vi selv kan printe pakkerne. Det er en spændende teknologi. Jeg har selv haft fire 3D-printere herhjemme en overgang, så mine børn synes faktisk allerede, det er en helt naturlig ting.

David Juan Møbjerg Frost Job: Infrastrukturdesigner i Aarhus. Nærmeste kolleger: Martin Norling, Bo Seiffert, Nikolaj Settnes, Sidsel Holm Larsen, Kelvin Luong, Christian Glad Filtenborg, Jens Thomsen, Helle Vendeltorp-Pommer og Lene Rosenkrantz.

4. Fleksibel levering til døren med ellastbiler

”Alt bliver mere automatiseret”

Kaja Kvam Jenssen Job: Teamleder, kundeservice i Oslo, Norge. Nærmeste kolleger: Mats Lekman, Ranier Bautista, Maria Mossestad, Younes Azouggarh og Jacob Nelson.

PEOPLE BY POSTNORD

K

KAJA KVAM JENSSEN er teamleder i kundeservice i Oslo i Norge. Hun har store forventninger til fremtiden på sin arbejdsplads: – Vi er et af Norges bedste kundecentre, når det gælder serviceniveau. Meget vil være ligesom i dag, men med ­enklere løsninger på teknologiske problemer, så der bliver færre henvendelser om hjælp. Hun forestiller sig, at digitaliseringen og automatiseringen af både køretøjer og tjenester skaber nye muligheder og giver færre fejl.

– Om 15-20 år har vi udviklet os enormt digitalt og tilbyder innovative løsninger. Alt er mere automatiseret, og pakker omdeles med ellastbiler. – Distributionsfejl bliver automatisk opdaget af systemet, og man kan aftale en præcis tid for levering til døren. Hvad synes du, PostNord burde gøre i fremtiden? – Robotter er et stort og innovativt skridt.

63


PASSIONEN / JENS EJNAR IVERSEN

Herre over biomørket Jens Ejnar Iversen driver Brørup Bio – den dramatiske puls i den midtjyske provinsby. ”Biografen betyder meget for lokalsamfundet.” AT ARBEJDE I PostNord er at arbejde med mennesker. Som hjælper og igang­ sætter. Fra den store erhvervskunde til leveringen til den 90-årige i en fjeldhytte. Måske er det også derfor, Jens Ejnar Iversen – der er konsulent i Retail-afdelingen i Fredericia – driver en lokal biograf i fritiden. Ja, ud over at han elsker film, selvfølgelig. – Biografen betyder meget for lokalsamfundet. Derfor forsøger vi også at skubbe den i retning af et kulturhus, hvor vi ikke kun viser film, men også tilbyder foredrag, musik­ arrangementer og quiz-aftener, siger han.

viser gæster på plads og trykker på de knapper, der sætter filmen i gang. Vi, der driver biografen, har et godt teamarbejde, og det er dét, som gør det sjovt.

DA DEN LOKALE biograf stod og manglede filmoperatører i 2002, sprang Jens Ejnar til på sin lillebrors opfordring. I starten handlede det om at holde de store filmruller med 35 mm-film kørende, splejse celluloid og skifte spoler. Siden gik det hurtigt. Både med teknologien og med Jens Ejnars opgaver. De gamle filmruller blev snart afløst af computer og digitalisering. Og Jens Ejnar kom i bestyrelsen, blev næstformand og derefter formand. – I dag har jeg det overordnede ansvar for biografen og for den tekniske del, men når jeg har vagt, sælger jeg både billetter,

SELV OM BIOGRAFEN KAN noget særligt med sit mørke, store lærred og gode lyd, så er det ikke et must for Jens Ejnar, at film skal ses i biografen. Måske hænger det sammen med, at han har en forkærlighed for instruktører, som ikke nødvendigvis trækker det store publikum. Stanley Kubrick og David Lynch er blandt de foretrukne. – De er dygtige til at skabe en stemning, som gør indtryk. Det er noget af det, jeg personligt går efter: At en film kan opbygge en stemning og kan bibeholde den.

A

64

MEN DET ER ikke nogen lille opgave. De vil helst fylde de 144 sæder 10 gange om ugen. Så biografen har over 100 frivillige hjælpere. De ved også, at deres indsats er med til at styrke sammenholdet og fællesskabet i Brørup, der har omkring 4.500 indbyggere. Hvor mange film får du set, når du bruger 12 timer om ugen på at drive biograf? – Jeg forsøger at se så mange film som muligt, men alligevel bliver det nok kun til 30-40 stykker om året. Og mange af dem er på streaming, griner Jens Ejnar.

Jens Ejnars 3 favoritter

1

Rumrejsen år 2001 ”Fra den ikoniske intro til den lige så ikoniske slutning består filmen af fantastiske billeder og lyd. Bør opleves på så stort et lærred som muligt.”

2

Das Boot ”Gengiver atmosfæren og klaustrofobien i en ubåd på en fantastisk måde. Den afdæmpede musik er med til at underbygge stemningen gennem hele filmen.”

3

Monthy Python og de skøre riddere ”Filmen er én lang række af vanvittige sketch. Den viser Monty Python fra deres absolut bedste side.”

PEOPLE BY POSTNORD


TEKST: MARIE-LOUISE ARNFAST FOTO: MORTEN GERMUND

Jens Ejnar Iversen Job: Konsulent i Retail-afdelingen i Fredericia. Nærmeste kolleger: Kit Mathiasen, Trine Klink Pedersen, Carsten Dahl, Puvi Panchalingam, Peter Petersen og Flemming Wollbrink.

Se film fra biografen! Følg os på Instagram #peoplebypostnord

PEOPLE BY POSTNORD

65


ILLUSTRATION: JOHAN HÖRBERG

LØST OG FAST / ELGANGREBET

”Det var som en scene fra Dødens gab” Ulf Jakobsson stod bogstavelig talt ansigt til ansigt med 600 kg mørkebrunt raseri. – DET ER EN usædvanlig historie, siger landpostbuddet Ulf Jakobsson. Et strejf af fascination og chok kan spores i hans rolige norrlandske dialekt. Han taler om den mystiske elg. Den, som var ude på ballade. – Det er almindeligt at møde elge langs vejen. Om vinteren er det endda mere usædvanligt ikke at se en elg. De plejer hurtigt at springe over snevolden i vejkanten og forsvinde ind i skoven. Men ikke den her. DET VAR EN DAG i marts 2021. Ulf kørte den lange strækning mellem Finnberg og Södra Mensträsk i Västerbotten i Sverige. Dér passerer man kun få gårde. Pludselig stod der en elg midt på vejen. Det er som sagt ikke så usædvanligt. Der er trods alt lige 66

så mange elge i Sverige, som der er indbyggere i Malmö. Omkring 350.000. – Elgen vender sig om, ser lidt på mig og begynder at gå langs vejen. Jeg havde ikke andet valg end at køre langsomt et stykke bag den. Det er lidt glat. Elgen går forsigtigt og er næsten ved at snuble af og til. Sådan fortsætter det en kilometers vej. Ulf begynder at føle sig lidt stresset, men forsøger at tage den med ro. Til sidst stopper elgen ved vejkanten, og Ulf forsøger at luske forbi den. – Det ser helt fint ud i begyndelsen, og jeg begynder langsomt at glide forbi. Men så, lige pludselig, virker det som om, lynet slår ned i elgen! EN ELG KAN løbe 60 km/timen. Og nu går ca. 600 kg mørkebrunt

raseri til angreb! Elgen nikker forruden en skalle med voldsom kraft. Elgtyrene taber heldigvis deres horn om vinteren, og der var endnu kun vokset små knopper frem. Alligevel gik ruden i stykker. – Det var som en scene fra Dødens gab. Du ved, da hajen presser sit hoved op gennem båden. Hovedet bliver ved forruden et stykke tid. Man ser det der store øje stirre på én, kun 30 cm væk. ULF SKULLE BARE omdele post som sædvanlig, men befinder sig nu i en fastlåst konfrontation med skovens konge. Og det er ikke ovre endnu. Elgtyren rejser sig på bagbenene og sparker på forruden med forbenene. Der flyver glassplinter ind i bilen. – Adrenalinen begynder at pumpe rundt i min krop. Men så

stopper elgen, lige så pludseligt som den begyndte. ELGEN BAKKER LIDT væk fra bilen. Ulf kører ca. 75 meter frem. Han stopper for at se, om elgen er kommet til skade, men den springer ind i skoven. Forruden er ødelagt, men er ikke faldet fra hinanden. Ulf er nødt til at køre forsigtigt tilbage, så den ikke falder ind i bilen. – Lidt senere fortalte en kollega, at elgen var på vejen igen. Men da sprang den væk med det samme. – Jeg spekulerer på, hvorfor den gjorde, som den gjorde. Men der var faldet en masse sne, så den var formentlig blevet stresset af, at den havde svært ved at komme over snevolden og ind i skoven. ROBERT LÅNGSTRÖM

PEOPLE BY POSTNORD


Ultra all the way.

CTM Ultra is a new-generation running shoe that truly puts the ultra in distance. Performing and responding at varying distances and surfaces as well as being amazingly durable yet lightweight, these shoes enable you to pile up the miles on gravel, trail and asphalt. This is for you who have chosen to go all the way.

Get it now at craftsportswear.com


Book vores fjeldhytter med PostNord-rabat: Sälenhornet Resort i Stöten på Sälenfjeldet Fjällhornet Resort i Ljungdalen


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.