Kapitel 2 Insekter

2Insekter

Insekterne udgør den største gruppe individer af landdyr inden for dyreriget. Indtil videre har man fundet over 1 million forskellige insektarter. Alene i Danmark fi nder man omkring 20.000 arter.

Men ikke kun artsantallet er stort. Også antallet af individer er enormt. Eksempelvis vil de øverste 20 cm af 1 ha engjord indeholde en masse levende organismer, heraf 575 millioner insekter (fi gur 17.19). Insekter er udbredt overalt på jordkloden, kun havene er ikke blevet invaderet.

Insekterne ødelægger op mod 15 % af klodens fødevareproduktion hvert år. Jordbrugserhvervet bruger mange penge på at bekæmpe insekter. Alligevel er det kun en lille del, der overhovedet volder skade. Mange insekter er nemlig uundværlige i den store sammenhæng. Tænk blot på bierne, der sørger for bestøvning, eller insekterne, der sønderdeler og nedbryder døde plante og dyrerester.

Insekternes store evne til at overleve skyldes bl.a.: • Evne til at tilpasse sig ♀ • Forskellige livsstadier • Ringe størrelse Forår • Flyveevne VinterÆg • Tæt hudskelet, der styrker kroppen og hæmmer udtørring • Mange generationer på kort tid.

Efterår Sommer

Figur 2.1. Eksempel på bladlusens overlevelsesevne. Kun bladlusens æg kan overvintre. Æggene klækker i foråret. Der dannes mange generationer gennem sæsonen. Hver lus på illustrationen viser en ny generation. Hvis der er mangel på føde, dannes vingede generationer. Inden vinter dannes også hanner, som sammen med hunnerne danner æg, som sikrer en ny generation til den kommende sæson.

Imago Æg

Puppe Larve

Figur 2.2. En sommerfugls livscyklus med udvikling gennem larve- og puppestadier, altså en fuldstændig forvandling.

Insekters livscyklus

Et insekt er kendetegnet ved tre par ben og tredelt krop, et udvendigt hudskelet og ofte to antenner.

De fleste insekter lægger æg, som er udstyret med en sej skal, der giver en meget effektiv beskyttelse mod udtørring. Derfor kan insektæg overleve dårlige og ugunstige perioder og bliver først udklækket, når den rigtige temperatur og andre gode forhold er til stede. Hos de fleste insekter afgør temperaturen, hvor længe insektet lever. I en varm periode er der flere generationer af insekter end i en kold periode. Insekterne har to typer livscyklus.

Fuldstændig Forvandling Sommerfugle, biller, hvepse og mange flere hører til den type insekter, der udvikler sig gennem larve og puppestadier (figur 2.2). Disse insekter gennemgår en fuldstændig forvandling.

Larver er ofte meget grådige og spiser blade, blomster eller rødder. De kan være flotte og farvestrålende eller som fluens larver, maddikerne (blege, blinde, benløse og bløde).

For at udvikle sig til et voksent individ (imago) må larven gennemgå et hvilestadium i form af en puppe. Puppen tager ikke føde til sig. Efter en tid er det voksne insekt klar til at komme ud af puppen og starte en ny generation.

uFuldstændig Forvandling Når et insekt ikke forandrer sig særligt meget gennem sin livscyklus, gennemgår det en ufuldstændig forvandling (figur 2.3). Det kan blive født som æg eller levende unge og derefter gennemgå flere nymfestadier inden imago. De levende unger bliver født uden forudgående befrugtning (ukønnet formering) og er altså helt identiske med moderinsektet; der er dannet en klon. Fænomenet kaldes jomfrufødsel (parthenogenese).

Figur 2.3. Eksempel på ufuldstændig forvandling. Her en rovtæges livscyklus med æg, fem nymfe-stadier og imago.

Et eksempel kan være honningbier. Hunnerne lægger æg. Æggene udvikler sig til hunner, arbejdere, hvis de er blevet befrugtet (kønnet formering). Hvis de ikke befrugtes, er det en ukønnet formering, og de bliver til hanner, droner.