1. Indledning

“Vi skal klæde eleverne på til at konkurrere med AC-gruppen”, sådan faldt ordene fra en god netværkskollega i foråret 20171 i en diskussion om formen på fremtidens fagprøve -og bemærkningener kendetegnende for, hvordan både jeg selv og mine teamkollegaer på to forskellige skoler i årevis har tænkt om uddannelsen. Bagrunden er, at HK-gruppen er presset påde offentlige arbejdspladser, og allerede tilbage i 1994 -før den nationale digitaliseringstrategi, digital postkasse og ditto selvbetjeningsløsninger -blev det i betænkningen, forud for den såkaldte “fornyelse af erhvervsuddannelserne” i 1996, beskrevet, at både teknologi, internationalisering og kvalitetsstyring stillede større krav tilmedarbejderens kompetencer2. Der er fx siden 2009 forsvundet, hvad der svarer til 9% af de traditionelle HK-stillinger i kommunerne -og der er samtidig ansat 21% flere akademikere3 . En undersøgelse blandt kommunale ledere4 peger på, at selvom der i fremtidens kommuner vil blive brug for kontoruddannede medarbejdere –så vil opgavernes stigende kompleksitetfordre flere medarbejdere med en diplom-eller bacheloruddannelse5. En leder siger således:

”Den traditionelle HK’er er på vej ud. Det er nødvendigt at kunne noget mere. AC’erne er ikke nødvendigvis svaret. Jeg tror meget på administrationsbacheloruddannelsen. På de områder, som jeg er leder for, udvikler tingene sig over imod at blive mere komplekse, kræve mere analyse, indebære selvledelse, se muligheder og løsninger og en robusthed i forhold til svære beslutninger”6

Som underviser på skoledelen af den 2-årige kontoruddannelse “Offentlig administration”7 har jegment, at det var en væsentlig opgave for os at bidrage til kvalificeringen af eleverne, så de bliveri stand til at løse de mere komplekse opgaverog således bidragetil at sikre faggruppens overlevelse. Man kan måske sige, at vi har haft fokus på at professionalisere dem (uden at det har været en bevidst eller italesat strategi)med en egen viden, kunnen osv. og sin egen berettigelse og særlige kendetegn. 8 . Et vigtigt ”middel”til denne professionalisering er undervisning på et højt fagligt og abstrakt niveau -og præget høj fagfaglighed, abstrakt viden,refleksion, vurdering, analyse og kobling af teori/praksis–alle elementer med et akademisk prægog som vi kender fra universitetsuddannelser.

1 Møder i undervisernetværket på offentlig administration og lægesekretær mødes til to årlige to-dages møder. De nye fagprøveregler har været drøftet på møderne i både forår og efterår 2017 2 UVM 1994 3 Danske Kommuner, 2016 4 Holsbo, Hougaard og Resen, 2015 5 Ibid 6 Ibid 7 Se bilag 1 8 Hjort 2005