Gotisk stil 1150-1525

Det stærkeste udtryk opnås i en komposition ved at bruge så få kontrastsæt som muligt ved fx kun at bruge kontrastsættet stor og lille. Kontraster kan også opstå i den måde, materialer fordeles på. Nogle former og bevægelser er aktive, andre er passive. Der skal helst være en fordeling af disse to materialegrupper for at få harmoni i binderiet.

Aktive materialer: Har mange små blade, blomster eller frugter. Er brogede eller fl erfarvede. Skaber bevægelse, uro og liv. Har retning ud i rummet. Har et åbent omrids

Passive materialer: Er som regel ensfarvede. Har en rolig afgrænset form mod rummet. Har ofte en geometrisk fi gur, fx rund, trekantet eller fi rkantet. Skaber ro, harmoni og samling. Har ringe eller ingen bevægelse ud i rummet

Der skal både være noget passivt, der skaber ro, men der skal også være noget aktivt, der skaber uro og liv. Hvis man arbejder med kompakt formvirkning med mange runde, rolige og passive materialer svarende til 2/3 af det samlede arbejde, må den sidste 1/3 bruges på materialer med bevægelse. Arbejdes der omvendt på et binderi med mange linjer og bevægelser og en transparent formvirkning, skal fordelingen være omvendt.

DOMINANS

Dominans betyder fremherskende, det vil sige det, der er mest af, eller det, som virker stærkest. Hvis man bruger lige mængder af form, linje, overflade, farve eller kontrast, vil de enkelte deles udtryk flyde ud og den tilsigtede virkning forsvinde. Virkningen opstår kun, hvis der er variation i mængden af valgte materialer. Et af elementerne i opbygningen skal være dominerende. Man kan fx vælge linjedominans. Det betyder, at det er linjer, der skal dominere binderiarbejdet, men for at fremhæve linjerne må der som kontrast også bruges enkelte former. De vælges så i en mindre mængde, som det sekundære i arbejdet. Fordelingen kan fx opbygges i det gyldne snits forhold, hvor 2/3 af binderiarbejdet danner dominans i linjer og den sidste tredjedel i former, se tegning 3.6.

I Opbygningsnøglen, se side 160, kan binderiets overordnede form, bevægelse, overflade og farve vælges: form i kategori 4, bevægelse i kategori 5 og 10, overfladevirkning i kategori 11 og farvevirkning i kategori 12. Når der skal skabes dominans i binderiet, skal en eller flere af disse elementer indgå i målsætningen. Her er det vigtigt også at kunne vælge fra og analysere sig frem til, hvilke elementer der er mest nødvendige i binderiarbejdet.

Tegning 3.6

Buket med regelmæssig fordeling af materialer

Buket med uregelmæssig fordeling af materialer

RYTME

Rytme er også et af de elementer, der skaber helhed og harmoni i et binderi. Rytme betyder den måde, hvorpå materialerne bliver gentaget eller placeret i forhold til hinanden. Det er fx gentagelser af binderiets farver i en bestemt rytme, der får binderiet til at hænge sammen. Hvis et underlag er blåt, kan den blå farve gentages i selve dekorationen med en eller flere blå blomster. Denne gentagelse kaldes for uregelmæssig, da den blå farve ikke nødvendigvis gentages i lige stor mængde eller form med underlaget. Gentagelser kan også ske i forhold til sorter, former, linjer, overflader, grupper, størrelser, længder, tykkelser, afstande og retninger. Der inddeles i tre forskellige principper:

Regelmæssig rytme Regelmæssig rytme er gentagelser i et system. Når et element er placeret regelmæssigt, har det ofte en funktionel virkning. Tagsten lægges fx regelmæssigt, fordi de skal dække ind over hinanden og gøre taget tæt. Bladene på en krans taglægges, fordi de derved dækker bedre og samtidig skjuler den anvendte teknik. Regelmæssig rytme virker harmonisk og bruges tit i dekorativt binderi. Blomsterne placeres helt regelmæssigt i forhold til hinanden og med lige store afstande som i et mønster.

Uregelmæssig rytme Uregelmæssig rytme er gentagelser i et arbejde, hvor former, linjer, overflader, farver eller grupper fordeles uden system, og hvor nogle elementer slet ikke bliver gentaget. Elementerne gentages ikke med lige store afstande og i lige store mængder. For eksempel kan man placere tre roser i en gruppe og syv i en anden. Uregelmæssige gentagelser kan også være funktionelle som ved placering af døre og vinduer i et hus, men som regel er den uregelmæssige gentagelse mere af æstetisk karakter.

Symmetrisk krans med regelmæssig bladdekorering

Asymmetrisk krans med uregelmæssig dekorering