Funktionalisme og art deco 1920-1940

Frier med buket

Det var imidlertid først i midten af 1700-tallet, at buketter sammensat af forskellige blomster, som vi kender dem i dag, kom frem. Men det var kun de meget velstillede, der havde råd til at pynte sig med blomster. Buketten blev specielt en yndet genstand, når der blev afholdt hofbal eller anden form for fest. Buketten blev også brugt som en form for kommunikation mellem kærestepar. Man begyndte at sende buketter, som fx kunne vise bejleren eller kæresten, hvor høj kærligheden, længslen, vreden eller jalousien var. Buketterne havde derfor ofte en symbolsk betydning, og hver blomst havde sit eget sprog eller betydning, se Litteratur side 507.

Pompadourbuket I perioden fra omkring 1750 til 1850 blev buketterne kaldt for pompadourbuketter eller bejlerbuketter, alt efter anvendelse og hensigt.

Disse typer buketter bestod oftest af enkelte trådede, korte blomster og knopper fra haven bundet sammen til små løse buketter placeret i håret som udsmykning eller i kjolens udskæring. Buketterne kunne også være mere detaljeret udført og være placeret i en buketholder af porcelæn, glas eller ædle metaller. Bukettens stilk kunne ligeledes være viklet ind i manchetter af silke, tyl eller papir.

Hvis pompadourbuketten var fremstillet til en buketholder, var den gjort lidt flad på den ene side, så den var let at lægge fra sig under dansen.

Pompadourbuket

Makartbuket Rokokobuket Begrebet rokokobuket, som bruges om mange runde, tætte buketter i dag, eksisterede ikke i helt samme form i rokokotiden (17501760). Begrebet kom ind i faget samtidig med åbningen af den første blomsterforretning i København i 1846, hvor der blev solgt små rokokobuketter. Buketten har sikkert fået sit navn på grund af den overdådighed og romantik, som både den og rokokotiden forbindes med.

Biedermeier Biedermeierbuketten blev meget brugt i begyndelsen af 1800-tallet og var inspireret af den tyske biedermeierstil, hvor alt placeres i mønstre eller ringe. Biedermeierbuketten består som pompadourbuketten af korte, trådede materialer, men er i stedet bundet tæt sammen til en rund buket i ringe eller regelmæssige mønstre afsluttet med en manchet af blade eller tyl. Buketformen kunne dog også have et spidst omrids, se eksempel side 295. Biedermeierbuketten er sandsynligvis inspirationskilde til mange af de runde, tætte buketter, der findes i dag, se Rundbundne buketter side 294.

Markartbuket Fra omkring 1880 skete der en kraftig udvikling på gartnerierne. Der blev nu i stigende grad dyrket langstilkede blomster, som ikke skulle trådes. Dermed forandrede buketten sig mærkbart og blev til store fyldige binderiarbejder, der proportionsmæssigt kunne virke overdimensionerede. Denne type buket var inspireret af den østrigske maler Hans Makart og blev derfor kaldt makartbuket. Buketten var bundet af store palmeplade, fjer og langstilkede blomster. Bagsiden var flad, så den enten kunne hænges op på væggen eller stilles i en vase op af en baggrund.

I begyndelsen af 1900-tallet blev dyrkede, afskårne blomster mere tilgængelige for den almindelige borger, som langsomt begyndte at omgive sig med disse. Specielt i storbyerne blev det almindeligt at købe blomster på torvet eller hos blomsterhandleren. Buketterne blev anvendt til mange forskellige formål, og især brudebuketten gennemgik en kraftig udvikling.

Fra 1900-1950 var buketterne store og fyldige og bundet med længde på blomsterne. Armbuketten blev meget brugt, ofte med et enkelt materialevalg som fx nelliker (DIANTHUS), krysantemum (DENDRANTHEMA INDICUM) eller kallaer (ZANTEDESCHIA), se Runde brudebuketter side 384.

Fra 1960 til slutningen af 1970’erne kom der mere facon på buketterne. De var enten runde eller trekantede med stramme linjer og med regelmæssig placering af materialerne. Buketterne var dekorative og meget stive i udtrykket.