Grækenland 650-350 f.Kr

Tegning 3.2

Tegning 3.3

Tegning 3.4 Rund grundform Rund grundform er alle varianter af runde grundrids på en blomst eller et plantemateriale uden stilk, fx rund, oval, kugleformet. Grundridset kan både være åbent og lukket. Den runde grundform virker rolig og lukket, fordi den ikke har retning ud i rummet. Grundformen virker derfor passiv og kræver ikke nødvendigvis luft omkring sig. Materialer med rund grundform er velegnede som samlende eller rolige elementer i et binderi. Hvis den runde grundform bruges med stilk eller bevægelse, bliver den mere aktiv, men den skaber stadig ro, se tegning 3.2. Runde former med åbent omrids kan imidlertid godt virke urolige og aktive og er bedst at bruge med luft omkring. Solsikke (HELIANTHUS), en udsprungen rose (ROSA) og et æble er også eksempler på blomster og plantematerialer med rund grundform.

Trekantet grundform Trekantet grundform omfatter alle varianter af trekantet grundrids på blomster og plantematerialer uden bevægelse eller stilk, fx spids, stump, ligesidet, kegle- og pyramideformet. Grundridset kan både være åbent og lukket. Den trekantede grundform har, da den er spids, altid retning ud i rummet og betegnes derfor som aktiv og urolig. Denne grundform er sværere at karakterisere. Hvis den trekantede grundform bruges vertikalt, får den en stærk og målbevidst karakter. Bruges den horisontalt eller vendes nedad som en vindrueklase, bliver den mere svag og passiv. Den trekantede grundform anvendes ofte med stilk, der danner linje, se tegning 3.3. Den aktive og urolige form kræver luft omkring sig. Blomster og plantematerialer med trekantet grundform er derfor velegnede til at skabe liv og bevægelse. Løvemund (ANTIRRHINUM), Irlands grønne klokke (MOLUCELLA) og tulipan (TULIPA) i knop er eksempler på blomster og plantematerialer med en spids eller trekantet grundform.

Firkantet grundform Firkantet grundform er alle varianter af firkantet grundrids på blomster og plantematerialer uden stilk og bevægelse, fx kvadratisk, rektangulær, liggende, stående eller kubeformet. Grundridset kan både være åbent og lukket. Den firkantede grundform er aktiv med retning ud i rummet, men den er mere samlet og massiv. De firkantede materialer er ofte stive og bevæger sig i vertikale linjer. Denne grundform er velegnet i binderiarbejder med parallel eller horisontal linjeføring. Bruges den diagonalt, kan den dog give indtryk af, at den er på vej til at vælte, se tegning 3.4. Dunhammer (TYPHA), hvedeaks (TRITICUM AESTIVUM) og lampepudser (LIATRIS) er eksempler på blomster og plantematerialer med en firkantet grundform.

1. Rund grundform 4. Trekantet grundform 7. Firkantet grundform 2. Åbent grundrids 5. Åbent grundrids 8. Åbent grundrids 3. Lukket grundrids 6. Lukket grundrids 9. Lukket grundrids

5

8 6

9

LINJE

En linje kan defineres som et punkt i bevægelse. Linjer leder øjet, forbinder elementer og skaber sammenhæng. Linjer kan være vandrette (horisontale), lodrette (vertikale) og skrå (diagonale). Linjer på tværs i et stykke binderiarbejde får binderiet til at virke lavt og bredt, mens linjer på langs får binderiet til at virke højt og smalt.

I fagsprog bruger man også begrebet bevægelse i stedet for linjer. Udtrykket dækker det samme: Alt, der skaber bevægelse, skaber også linjer. Nogle bevægelser er opadstræbende, nogle er rette, andre er svungne, nogle er horisontale, og endnu andre er hængende eller faldende. Når et plantemateriale eller en blomst har en stilk, tyk eller tynd, lige eller snoet, så skaber materialet også en bevægelse eller en linje.

Man analyserer også de indre linjer eller det enkelte materiale. Materialets bevægelsesform er grundlæggende for det overordnede udtryk i et binderi og for arbejdets balance og harmoni. Bevægelsesformen på en blomst eller et plantemateriales stilk kan analyseres og inddeles i syv grupper.

Opadstræbende bevægelse Stilken på planter med opadstræbende bevægelse gror typisk i retning mod lyset. Denne bevægelse virker aktiv og levende og er velegnet, hvis der skal skabes liv og vækst i et binderi. Tulipan (TULIPA), løvemund (ANTHIRRINUM MAJUS) og gerbera (GERBERA-HYBRID) er eksempler på planter med opadstræbende bevægelse.

Venstre: Horisontale og vertikale linjer skaber ro og ligevægt

Midterst: Diagonale og krydsende linjer skaber uro

Højre: Buede linjer virker beroligende