L INJE En linje kan defineres som et punkt i bevægelse. Linjer leder øjet, forbinder elementer og skaber sammenhæng. Linjer kan være vandrette (horisontale), lodrette (vertikale) og skrå (diagonale). Linjer på tværs i et stykke binderiarbejde får binderiet til at virke lavt og bredt, mens linjer på langs får binderiet til at virke højt og smalt. I fagsprog bruger man også begrebet bevægelse i stedet for linjer. Udtrykket dækker det samme: Alt, der skaber bevægelse, skaber også linjer. Nogle bevægelser er opadstræbende, nogle er rette, andre er svungne, nogle er horisontale, og endnu andre er hængende eller faldende. Når et plantemateriale eller en blomst har en stilk, tyk eller tynd, lige eller snoet, så skaber materialet også en bevægelse eller en linje.
Venstre: Horisontale og vertikale linjer skaber ro og ligevægt Midterst: Diagonale og krydsende linjer skaber uro Højre: Buede linjer virker beroligende
Man analyserer også de indre linjer eller det enkelte materiale. Materialets bevægelsesform er grundlæggende for det overordnede udtryk i et binderi og for arbejdets balance og harmoni. Bevægelsesformen på en blomst eller et plantemateriales stilk kan analyseres og inddeles i syv grupper.
Opadstræbende bevægelse Stilken på planter med opadstræbende bevægelse gror typisk i retning mod lyset. Denne bevægelse virker aktiv og levende og er velegnet, hvis der skal skabes liv og vækst i et binderi. Tulipan ( TULIPA), løvemund ( ANTHIRRINUM MAJUS) og gerbera ( GERBERA-HYBRID) er eksempler på planter med opadstræbende bevægelse.
124
formgiv.indd Sec1124
F OR M GIVN IN G
12-09-2006 14:19:30
