FleksibelErhvervspædagogiskDiplomuddannelse
Modul;Afgangsprojekt:
”Elevsamtaler på uddannelsen til fængselsbetjent - Uddannelsescentret Møgelkær”
Hold:0625973
VIAUniversityCollege,Aarhus
Vejleder:HenrietteDuch
Anslag:59.651
Studerende:BirgitteUggerhøj
KriminalforsorgenUddannelsescentretiMøgelkær
Indholdsfortegnelse
2.3.4
2.3.5
4.1.3
1.INDLEDNING
Jeghartagetenfleksibeldiplomuddannelse(bilag1)beståendeaftremoduleri DiplomuddannelsesiErhvervspædagogik,DEPpåVIAUniversityAarhus´ Erhvervspædagogiskelinje.Deresterendetovalgmodulersomomhandlede Vejledning og vejleder og Vejledning og individ,togjegpåDiplomuddannelseniUddannelses,-erhvervsog karrierevejledning.Diplomuddannelsenharbidragetmedviden,derfagligthargjortmigmere kompetenttilatunderviseogafholdesamtalermedmineelever. Iminvidenskabsteoretiskeopgave(Uggerhøj,2023a)ogminopgaveiVejledningogindivid (Uggerhøj,2023b)skrevjegom”Elevsamtaler”.Detteemneoptagermigfortsat,dadetstadig erenproblemstillingpåuddannelsen,hvorforjegharvalgtatarbejdevideremedsamme emneinærværendeafgangsprojekt. Idetidligereopgaverharmitfokusværetpå elevperspektivet.Dennegangviljegogsågernebelyseproblematikkenudfra,hvordan primærtuddannelseskonsulenternetænkerogtilgårelevsamtalerne.
1.1KortommitvirkeiKriminalforsorgen
JegharværetansatiKriminalforsorgensUddannelsescentersiden2019,hvorviuddanner fængselsbetjentetillandetsfængslerogarresthuse.Herunderviserjegifagene Etik og professionalisme samt Kommunikation.Derudoverafholderjegelevsamtalersomendelaf minfunktionsomuddannelseskonsulent.Herkommerminfagligebaggrund(BAidanskog kommunikation,MAiretorik)migtilgavn.Uddannelsentilfængselsbetjenteren etatsuddannelseogstrækkersigovertreår.Denerfunderetpåetcirkulærefra Justitsministerietpåbaggrundafhvilket,dererudfærdigetenuddannelsesordning. Uddannelsenvekslermellemtreskoleopholdfordeltpådetreårogpraktikperioderiet fængsel(Justitsministeriet,2018).Pånuværendetidspunkterdetmuligtattageuddannelseni Birkerød,Møgelkær,NykøbingFalsterellerpåenafdetremobilepop-up-skoler,somer placeretiKøge,Odense,Esbjergogfraapril2024ogsåiVestrefængsel.
1.2Problemstilling
Denneopgavefokusererpåelevsamtaleroghvordanvisomuddannelseskonsulenteri Kriminalforsorgenkanforbedreelevsamtalerne,somafholdespåskoleniløbetafhvert skolemodul.
Påuddannelsentilfængselsbetjenterviifølgeuddannelsesordningenforpligtetpåatafholde elevsamtaler. Iuddannelsesordningenstårderblandtandet:”På skolemodul 1, 2 og 3 afholder uddannelseskonsulenterne en obligatorisk uddannelsessamtale pr. skolemodul med eleven”. (Kriminalforsorgen,2023).
Formåletmedelevsamtalerneeratfremmeelevernestrivsel,læringogudviklingog derigennemunderstøttedemangepraksisfælleskaberdeindgåripåuddannelsen.Ifølge Wenger-Trayner&Wenger-Trayner(2020,s.229)indgårvialleipraksisfællesskaberi dagligdagen.Deergennemgribende,menkommerkunsjældentifokus.Eleverneindgåri mangepraksisfælleskaberunderuddannelsen,herunderiundervisningen,somendelaf kollegiefælleskabetogipraktikforløbpåfængslerne.
DesenereårharKriminalforsorgenløbendearbejdetmedatkvalificereelevsamtalerne, hvilketblevyderligereaktualisereti2022medKriminalforsorgensflerårsaftale,hvor
KoncernUddannelseskulleforbedreuddannelsenforfængselsbetjente,transportbetjenteog værkmestre(Justitsministeriet,2021).Dettedelsforatrekruttereflerekandidatertil uddannelsenogdelsatfastholdeelevernepåuddannelsen.IfølgeJørgensen(2011)erdetteet genereltproblempåerhvervsuddannelserneiDanmark,dadestuderendedropperudpga. manglendepraktikpladser.HeradskillerKriminalforsorgensig.Elevernepå fængselsbetjentuddannelseneransatogindgårietuddannelsesforløbmedafvekslingmellem skolemodulerogpraktikperioder.Menpåtrodsafatdefårenpraktikpladsgennemderes ansættelse,servifortsateleverdroppeudafuddannelsenmellemskolemodulerneog praktikperioderne.
Somdelafenarbejdsgruppeharjegværetmedtilatgentænkeformogindholdfor elevsamtalerne.Viudarbejdedebl.a.envejledningtiluddannelseskonsulenterne,hvor formåletmedsamtalernevardefineret(interntdokument).Ivejledningenstårderbl.a.at formåleter ” At understøtte elevens trivsel, læring og udvikling under uddannelses til fængselsbetjent” ogatmåletmedsamtalenbl.a.er:
At gøre eleven bevidste om egen trivsel i relation til andre og denne trivsels indflydelse på elevens udbytte af uddannelsen
At gøre eleven bevist om egne faglige styrker og svagheder på uddannelsen
At hjælpe eleven med at koble læring fra skoleophold til praktikken og vice versa
At afklare, om eleven har behov for evt. hjælpemidler eller øvrig hjælp i forhold til at gennemføre uddannelsen (bilag2)
Beck(2012,s.90-91)refererertilUrie Brinfenbrennersbegreber,nårharskriveromMikro, MesoogMakroniveau.Elevsamtalernekananskuesudfradissetreniveauer.Samtalernes MakroniveaueridettetilfældetKriminalforsorgensflersårsaftale,derfrapolitisksidegerne vilfastholdeelever,såsamfundetfårflerebetjente,hvilketdererstormangelpå (Fængselsforbundet,2024).Mesoniveaueteridettetilfælde,KoncernUddannelse tilrettelægger,tilgårogafholderelevsamtalerne(Kriminalforsorgen,2023,s.11).
TilsvarendeerMikroniveauet, hvordan denenkelteuddannelseskonsulentpåuddannelsen håndtererelevsamtalerne.PånuværendetidspunktharKriminalforsorgeningendetaljeret beskrivelseheraf. Uddannelseskonsulenternes forudsætningerforatafholdesamtalerneer forskelligegrundetderesforskelligefagligebaggrunde,somtællersocialrådgivere, fængselsbetjenteogakademikere.Detteskaberenforskellighediforholdtil, hvordan detilgår
ogafholderelevsamtalerne.UndervisernepåKoncernuddannelsefårikkeundervisningiat afholdeelevsamtaler,dertilhørendevidenomkommunikativeværktøjer,samtaleteknikker m.m.Detteadskillersigfra praktikvejlederne påfængslerne,sommodtagermålrettet undervisningikommunikationogscenarietræningmedskuespilleremedfokuspåatholde elevsamtaler.
Efterhvertskolemodulbliverelevsamtalerneevalueretienstørrekvantitativ tilfredshedsundersøgelse(spørgeskema),hvoreleverneendviderekantilføjeskriftlige kommentarervedr.elevsamtalernesnytteirelationtilderestrivseloglæring.Trodsenstørre indsatsmedatforbedreelevsamtalerne,erdetmegettydligt,atelevernefortsatikkefår tilstrækkeligtudbytteafelevsamtalerne.Dettevisersigbådeidereskvantitativescorersåvel somideresskriftligekommentarer.
Sådetteerbaggrundenforminproblemformulering.
1.3Problemformulering
Hvordankanuddannelseskonsulenterneforbedreelevsamtalerneudfraetkommunikativt perspektivmedfokuspåelevsamtalernesformål,indholdogrelationmedhenblikpåatøge elevernesudbytteafsamtalerne?
1.4Afgrænsning
Jegharvalgtatafgrænseopgaventilatomhandleelevsamtalerpåskoleforløb2og3på fængselsbetjentuddannelsen.Elevsamtalerpåskolemodul1erikkemediopgaven,da eleverneendnuikkeharfåettilstrækkeligmederfaringogkendskabtiluddannelsensindhold. Somskrevetiindledningenerderidagfleremulighederforatuddannesigtil fængselsbetjent.Denneopgavevilkunomhandle elevsamtalerpåuddannelseniMøgelkær.
2.METODE
Nuviljegpræsentereminvidenskabsteoretiskepositionogmetodologiskevalg. Tilatbesvareminproblemformuleringharjeghentetinspirationiaktions-og praksisforskning(Ingemanetal.,2022,s.47),daaktionsforskningsigtermodatskabe forandring,hvilketermitønskemedopgaven.
2.1Videnskabsteoretiskeposition
Jegharvalgtenhermeneutisktilgangianalysenafminedata,dajegønskeratundersøge, hvordan eleveroguddannelseskonsulenter oplever ogtilgårelevsamtalernepåuddannelsen.
Jegønskersåledesat forstå elevernesogminekollegaersoplevelseafelevsamtalernevedat fåindblikideresforståelseshorisonter,herunderafkommunikationenogtilgangentil samtalerne.
Grundlæggendekanhermeneutikskelnessomenmetodologiogenontologi.Hermeneutik sommetodologigiverprincipperogprocedurerforfortolkningaffænomener.Ontologi betyderlærenom væren.Hermeneutiksomontologivedrørersåledesenbestemtmådeat forstådenmenneskeligevirkelighedpå.Iforlængelseherafhandlerepistemologiom,hvordan vikanerkendeverden.Herhævderhermeneutikken,atvisommenneskerharenforforståelse, somergrundlagetforvoresagerenogforståelse.Voresforforståelseerdermeden livsbetingelseforvoresværeniverden(Kristensen,2017,s.154-155).Endviderehævder hermeneutikkensomontologi,atvifortolkerogforstårdenneværenforderigennematopnå ennyforståelsesogforståelseshorisontmedandre(Ingemannetal.,2022,s.40).
Jeghartagetafsætidenmodernehermeneutikogdenhermeneutiskecirkelafdentyske filosofGeorgeGadamer,(Holm,2021,s.90-95).Ifølgedenhermeneutiskecirkelkande enkeltedelekunforståsudfrahelheden,ogtilsvarendekanhelhedenkunforståsudfrade enkeltedele.Gadamerfremhæverdermed,atvoresforståelseerenfortolkning,somsker gennemencykliskproces(denhermeneutiskecirkel),dergøratvikannåtilennyerkendelse (Hersom,2020,s.46).IfølgeGadamerervoresforståelsedefordommeogforventninger m.m.,somvihartiletgiventemne.Somillustreretifigur1,betyderdet,atvoresforståelse skervedatbelysedeleneafhelhedenoghelhedenudfradelene(Holm,2012,s.86). Forforståelsefårdermedencentralpladsforatkunneopnåennyerkendelseog horisontsammensmeltning.(Holm,2012,s.91).
Iforholdtildenneopgaveviljegsomsagtinddrageelevernesogminekollegaersoplevelser ogrefleksioneromelevsamtalernemedintentionomhorisontsammensmeltning,hvor uddannelseskonsulenterneifællesskabkanbliveklogerepå, hvordan elevsamtalernekan gøresmererelevanteforeleverne.
2.2Aktions-ogpraksisforskning
Jegerinspireretafaktions-ogpraksisforskning,dajegønskeratafdække,hvordanvipå uddannelsenkankommetætterepåenfællesforståelseaf,hvordanvikankvalificereog forandreelevsamtalerne.Deterjegudfradenanskuelse,ateleveroguddannelseskonsulenter kanbidragetillokalvidenforståelseiforholdtilelevsamtalerne(Madsen,2010b,s,78-83). Ifølgeaktionsforskningerdeltagernemedskabendeafnyvideniforholdtilegenpraksis (Ingemanetal.,2022,s.251).Såledesbetragtesdeltagernesomsamarbejdspartner,derkan bidragemedatundersøgeogevt.skabenyvidenogforståelseforetgiventemne. Vedatintervieweudvalgteeleveroguddannelseskonsulenter,oganalyserederesudsagn, ønskerjegatfånyviden,somkanpræsenteresfordenresterendedelaf uddannelseskonsulenterne.Aktionsforskningerenmådeatkunnearbejdemeremålrettetmed atskabeenfællesforståelseforelevsamtalerneblandtuddannelseskonsulenterneogudvikle praksisgennemarbejdetmedmitafgangsprojekt.
Jegharfundetinspirationfraaktions-ogpraksisforskningensafIngemanetal.(2022,s.254) oghariopgavenlavettreforløb.Jf.figur2bestodforløb1afetkvalitativtinterviewmed sekselever.Dettedannedebaggrundforforløb2,hvorjegmedinddragelseafelevernes udsagninterviewedetouddannelseskonsulentermedfokuspådereskommunikative forståelsesafelevsamtalerne.Herefterfulgteforløb3iformafetdialogmødemeddefleste uddannelseskonsulenternepåMøgelkær,hvorjegpræsenterederesultaterneafmineanalyser fraforløb1og2.
Interviewmedelever Interviewmeduddannelseskonsulenter Fællesdialogmøde
Forløb1
Figur2.Oversigtoverdetreforløb.
Forløb2
Forløb3
Forløb3meduddannelseskonsulenterne(fællesdialogmøde)hartilformålatkommetættere påenfællesforståelseaf,hvordanvikommunikativtkankvalificereelevsamtalerne.
Idetfølgendeafsnitviljeguddybeforløb1og2.Forløb3viljegpræsentereiafsnit4.2,hvor jegviluddybedialogmødetsindholdogstruktur.Mitmetodeafsnitertodelt.
2.3Metodologiskevalgvedr.interviewene
Nuviljegredegøreforminemetodologiskevalgiforbindelsemedafholdelseoganalyse af mineinterviews(forløb1og2).
2.3.1Kvalitativfokusgruppeinterview
Dajegønskeratfåindsigtiogforstå,hvordaneleverneoguddannelseskonsulenternetilgår ogtænkeromelevsamtalerne,harjeganvendtenkvalitativtilgangi formaf semistruktureredefokusgruppeinterviews.Herønskerjegatfåsårigholdigebeskrivelseraf deltagernesoplevelser,beskrevetmedderesegneordmedhenblikpåenhorisontmæssig meningsfortolkning(Ingemanetal.,2022,s.47).
Tilatlavemineinterviews,harjegfundetinspirationidesyvfaserafen interviewundersøgelse,beskrevetafKvale&Brinkmann(2025,s.154-155).Disseer: tematisering,design,interview,transskription,analyse,verifikationograpportering.
2.3.2Udvælgelseafinformanter
Jeginterviewedeialtsekselever,hvoraftregikpåskolemodul2ogtrepåskolemodul3. Elevernehavdeforskelligealdreogkøn.Somsagtønskedejegogsåatafdække uddannelseskonsulenternesperspektiviforholdtilelevsamtalerne.Hervalgtejegatinvitere enmedarbejdermedakademiskbaggrundogenanden,someruddannetfængselsbetjent.
2.3.3Interviewguideogbearbejdningafinterviews
Jegharbaseretmineinterviewspådata/resultaternefraelevernessvaridekvantitative evalueringerpåskolemodul2og3samtderessupplerendeskriftligekommentarer.Konkret harjegudarbejdeteninterviewguidetilminegruppefokusinterviews(forløb1)påbaggrundaf eleverneskvantitativeevalueringafelevsamtalernesamtminopsummeringafderesskriftlige kommentarerhertil.Minopsummeringenafdeskriftligekommentarervistefølgendetre overordnedetemaer,somjeganvendtesomudgangspunktiinterviewguiden:
1) Formål med elevsamtalerne
2) Indholdet i elevsamtalerne
3) Relationen mellem elev og uddannelseskonsulent i elevsamtalen
Detretemaerharjegbrugtsomåbneoverskrifteridesemistruktureredeinterviews,som såledesgavinformanternemulighedforatfremhæveforskelligeperspektiverpåderes oplevelserogrefleksioner(Kvale&Brinkmann,2015,s.152).
Imineinterviewsmedelevernepræsenteredejegovenståendetretemaersometåbent udgangspunktforinterviewet.Efterfølgendeudvalgtejegnogleafelevernesudsagnog opsummerededisseifysiskesamtalekort,somjeginddrogimitinterviewmeddeto uddannelseskonsulenter.Formåletmeddettevaratskabeenfællesforståelseforhinandens refleksionerogtilgangtilelevsamtalerneogundersøgemulighedfor horisontsammensmeltning.
Jegoptoginterviewenemedpåminmobiltelefonogtransskriberededemefterfølgende.
Herefterlæsteogfarvekodedejegalleinterviewenesystematiskforatfindetemaer omhandlendeelevernesoguddannelseskonsulenternetilgangsamtkommunikativeoplevelse afelevsamtalerne(Ingemanetal.,2022,s.197-216).
2.3.4Verifikation
Kvale&Brinkman(2015,s.151-159)fremhæverideresoversigtoverdesyvfaserien interviewundersøgelse,atmansominterviewerskalforholdesigtilverifikation.Detbetyder atmanskalkunnefastslåvaliditeten,reliabilitetenoggeneraliserbarhedenafdeinterviews, manlaver.Validitetenhandleromatundersøgedet,manharsatsigforatundersøge,mens reliabilitetenhandlerom troværdighedogkonsistensenafdet,mannårfremtil,altså resultaterne.Analytiskgeneraliserbarhedkanbliveenudfordring,nårjegarbejdermed kvalitativmetode,damineinterviewserfåogkunmedeleverogmedarbejderefraet uddannelsessted(nærmereMøgelkær).
Mitdatagrundlagersåledesikkeerbredtnoktilatsigenogetmeregenereltom,hvordan elevsamtalerneoplevesafbådeeleveroguddannelseskonsulenternepåalle Kriminalforsorgensuddannelsessteder.Minintentionerderforikkeafsøgeen generaliserbarhed,mennærmere(lokalt)atkunnebidragetil,atvipåsigtpålandsplanvil kunnefåenstørrevidenomatkvalificereelevsamtalerne.
Ianalysenharjegudvalgtfarvekodedecitaterfraeleverneoguddannelseskonsulenternemed henblikpåatafspejledenvariationogdivergensidatamaterialet.
Jegerbevidstom,atdajegsomuddannelseskonsulent,derafholderelevsamtaler,ikkevil kunneundgåatbringeminegenforforståelsesispil.Iintervieweneharjegdogforsøgtat væreoprigtigimintilgangtildespørgsmål,jegharstillethenholdsviseleverog uddannelseskonsulenter.
2.3.5Etiskeovervejelser
Jegharværebevidstomminrollesominterviewerogdeetiskeimplikationerheraf.Kvale& Brinkmann(2015,s.116-122)fremhæver,atdererfirefokusområder,manskalvære opmærksompåsominterviewer.Disseer samtykke, fortrolighed, konsekvens og forskerens rolle.Førmineinterviewshenvendtejegmigpersonligttileleverneog uddannelseskonsulenterneogfortalteommitprojekt,formåletogspurgte,omdeønskedeat
deltage.Påinterviewdagenpræsenteredejegdemforinterviewguidenogfortalte,atalle navnem.m.vilbliveanonymiseret.Dettefremgårafmintransskription.
Etandetetiskaspektvedrørendedynamikkeniintervieweneermindobbeltrollesom henholdsvisinterviewerogunderviser/fagligkollega.Jegvarbevidstom,atdettesammenfald afrollerkunnepåvirkeelevernesudsagn.Mindobbeltrollevarimindreomfangudtalti interviewetmedminekollegaer,hvoromKvale&Brinkmann(2015,s.119-122)fremhæver, atderdogkanværeenlillemagtrelation,dajegfaciliteredeogsatte rammenforinterviewet.
3.TEORI
Nuviljegpræsenteredemodeller,begreberogteori,somopgavenbyggerpå. JegharvalgtattageafsætiBenedikteMadsens(2015)kommunikationstrekantogJan Tønnsesvangs(2015)vitaliseringsmodel.Detoteoriersupplererhinanden,dadetalerindien del-helhedsprocesiforholdtilrelationenmellemdeinvolveredesamtaleparter.Madsen fokusererpådetfællestredjeudfraenindhold-ogforholdskommunikation,hvorTønnesvang fremhæver,atdenenkeltesgrundbehovforatblivesetoghørtiensamtale.
ImitdiskussionsafsnitviljegendviderekortrefererertilblandtandreKristiansen(2020), Aasland(2022),Stegeager&Molly(2020),Lund(2017)samtWenger-Trayner&WengerTrayner(2020).
3.1Kommunikationstrekanten
Madsen(2015)kommermedteoriogpraktiskeredskaberiforholdtilface-to-face interpersonelkommunikation.Hendesafsætermetateoretiskogtagerafsætiblandtandetde deleafalmenpsykologien,somhævderatdeegenskaber,viharsommenneske,byggervi viderepålivetigennem.Madsenerkritiskoverforsocialkonstruktivismen.Hunargumenterer forentilgangtilkommunikation,hvorforståelseognyerkendelsealtidvilblive ”(…) filtreret gennem forforståelser, sprogligt fortolkende oplevelser og brugsinteresser” (Madsen,2015, s.493).
Madsenspraktiskeafsætrettersigmoddetdialogiske,hvortoellerflerepersonerkanfå indsigtihinandenvedatdeletankerm.m.Samtalenbliverdermedenforståelsesorienteret samtale(Madsen,2015,s493).
Figur3.Modelafkommunikationstrekanten(Madsen,2015,s.496)
Somdetfremgårifigur3,illustrererkommunikationstrekantendetoparterisamtalensamt detfællestredjesomdetcentraleledienprofessionelsamtale.Deskråpileviserdetoparters relationogudsagnomtredjeleddet(firkanten).Madsenpåpeger,atparterneikke nødvendigvisharenfællesforståelseaf,hvadtredjeleddeter. Iforholdtil kommunikationstrekantenogdekommunikativeredskaber,somMadsenomtalerisinartikel, harjegvalgtfølgendebegreberud: Tekst–kontekst, Indholdskommunikation og forholdskommunikation samt samtalekontrakt og rammekontrakt.
Begrebsparret Tekst–kontekst handlerom, attekst(idettetilfældekommunikation)foregåri enkontekst.Detbetyder,atkontekstenermedbestemmendeforf.eks.samtalens meningsindhold.Destættereellerbedredeinteragerendeparterkenderhinanden,des nemmereerdetmåskeatnåfremtiletfællesmeningsindhold. Indholdskommunikation vedrøreraltdetverbale,somhandleromtredjeleddet,altsåemnetforsamtalen. Forholdskommunikation finderstedparalleltmedindholdskommunikationenogeren udvekslingafnonverbaleudsagnogbudskaber,hvorigennemdeinteragerendedefinerersig selv,hinandenogderesindbyrdesrelation.Iensamtalevilderkunneopstå uoverensstemmelsermellem Indholds- og Forholdskommunikation.Deterderforvigtigt,at tilstræbekongruentkommunikation(Madsen,2015,s.498).Endelaf Forholdskommunikationen erbl.a.anerkendelseognysgerrighed.Somprofessionelerdet vigtigtatgivedenandenanerkendelse.Dettekankommetiludtrykbådeverbaltsåvelsom nonverbalt.Endvidereernysgerrighediforholdtildenandenpartogsåetvigtigt opmærksomhedspunkt,dadetkanfådenandentilatåbnesigop.Dermedkanbeggeparterfå nyerfaringiforholdtiltredjeleddet.
Samtalekontrakter erengensidigforhandlingellerafstemning,hvordeinteragerende afstemmerblandtandetformålmedsamtalenogrammerfordenvideresamtale.Hvor rammekontrakt eller rammesætning skallæses,somenrammeforsamtalen.
Samtalekontrakterne kanværebådeimplicittesomeksplicitte.Detvigtigsteerdog,at formåleterklartforbeggeparter(Madsen,2015,s.504).
3.2Vitaliseringsmodellen
DendanskepædagogiskepsykologTønnesvangs(2015)harudarbejdetenvitalieringsmodel medafsætidenhumanistiskevidenskabsteori.Vitaliseringsmodellenhandlerommenneskets grundlæggendepsykologiskebehovforatbliveset,anerkendtidemiljøerogrelationer,de indgåriforatfåpsykologiskilttilatkunneudviklesigellerblivevitaliseret.
Tønnesvangfremhæver,atmennesketharen grundmotivation,somerendrivkraft,derermed tilatrealiseredebehov,somgøratviudvikleros ogfølerossetoganerkendt.Etcentralt elementivitaliseringspsykologieneratindfangedenmotivationelledynamikmeden rettighedsterminologipå,hvadvisommenneskererrettetmodellerrettetafivores omgivelser(Tønnesvang,2015,s.40).Ivitaliseringspsykologienkaldesovenståendebehov for”rettetheder”(Hedegaard&Tønnesvang,2015,s.4).Grundbehoveneindgåri vitaliseringsmodellen(Figur4),hvordekommertiludtryksommotivationellerettetheder.
4.ModelafVitaliseringsmodellen(Tønnesvang,2015,s.41)
SomdetfremgårafFigur4,erdefiregrundformerafmotivationellerettetheder: Selvhenførende rettethed (behov for autonomi) somhandleromatbliveset,somdenmaner. Den fællesskabshenførende rettethed (behov om at høre til)haratgøremedfølelsenafathøre tilietfælleskab. Mestringshenførende rettethed (behov for at kunne mestre) vedrørerevnen
tilatkunnemestreiforholdtilsineomgivelser.IforlængelseheraflæggerTønnesvangvægt på,atmanblivertilpasudfordretiformaf medspillende modspil,hvilketreferertilVygotskys zonefornærmesteudvikling. Den andenhenførende rettethed (behov for mening) handlerom atvisommenneskeharbrugforatorientereosmodandreogatviharbrugforen betydningshorisontiforholdtilvorestilværelse(Hedegaard&Tønnesvang,2015,s.6-7).
Defirkantedebokserundtomfigurenbeskriverdefireoverordnedevitaliseringsrelationer, sompotentieltkanunderstøttegrundbehovene.Defiregrundbehovbliversåledesvitaliseret foratunderstøttedetenkelteindividsudviklingogmotivation.
Etvitaliseringsmiljøersåledeskendetegnetafressourcerogdetatgørehinanden medspillende modspiller.Detteforatudvikledenanden,hvilketbidragermedpsykologiskilt.
Tønnesvangerinspireret afKlafiksdannelsesbegreb(Beck,2021,s.73).MenhvorKlafik taleromendobbeltåbning,hvorvirkelighedenharåbnetsigformennesketogmennesketselv erblevetåbnetopfordennevirkelighed,pegerTønnesvangivitaliseringsmodellennærmere på,atdetenkeltemenneskeskalhavepsykologiskiltfrasineomgivelserforatkunneåbnesig opogværetilstedeidetmiljøogrelation,somdetbefindersigi.
4.ANALYSE
Nuviljegpræsentereminanalyse,somprimærtbaserersigpåeninduktivtilgang. Idenførsteanalysesammenholderjegelevernesogkonsulenternesudsagn(nærmereresultat afforløb1og2).Herefterfølgerenanalyseafresultaterneafdialogmødet(forløb3).
4.1Analyseafresultaterafforløb1og2
Minanalysetagerudgangspunktifølgendetretemaer,somudsprangafelevernessvariden kvantitativeevalueringogsomindgikimininterviewguide:
1) Formål med samtalen
2) Indholdet i samtalen
3) Relationen i samtalen
Analysenerbyggetopomdetretemaer,ogforhverttemaviljeginddragehenholdsvis elevernesoguddannelseskonsulenternesudsagn.Jegvilførstanalysereelevernesudsagn, dernæstuddannelseskonsulenternesudsagnfortilsidstatlaveenopsummeringpåanalysen. JegvilanvendeMadsensteoriogkommunikationstrekanttilatbelyseinformanternesudsagn omelevsamtalersamtTønnesvangVitaliseringsmodel(2015).
InformanternesnavneharjeganonymiseretogbenævntianalysensomhenholdsvisElever;
E1 til E6 ogUddannelseskonsulent; U1 og U2
4.1.1Formåletmedsamtalen
Dettetemavedrører,hvordaneleveroguddannelseskonsulenteropfatterformåletmed elevsamtalen.
Heromsiger E3
”Jeg har svært ved at se, hvad den her samtale skal og hvad formålet er. Jeg ved godt, at jeg har svaret på, om jeg trives, men ofte er det et ja/nej spørgsmål”
Ogelev E6 dersiger
”Man får ikke rigtigt uddybet, hvad formålet er”.
Hvilketsuppleresaf E4:
”Jeg kunne bare godt tænke mig, at inden man gik i gang med samtalen, at man blev forklaret, hvad formålet med samtalen er. For jeg er i tvivl. Jeg ved godt, at det overordnet handler om trivsel, tror jeg. Det kunne være rart, hvis man kunne blive præsenteret for dem, som skal afholde samtalen og få en dagsorden. Så kunne man forberede sig”.
Treafeleverneefterlyserdet,somMadsen(2015,s.504)omtalersomenrammekontraktfor samtalen.Madsentalerendvidereom,atformåletogrammerneforkommunikationenkan væremereellermindreeksplicitellerimplicit,tydeligeellerunderforståedeiforholdtil samtalen,hvilketkanpåvirketilgangentilbåderelationensamtindholdetafsamtalen.Hvis formåletellersamtalekontraktenogrammerneikkeertydlige,kandetderforværesvært,som detreeleverpegerpå,atforståogdernæstforholdesigtildetfællestredje,fordidetoplevelse somfraværendeellerikkeitalesat(Madsen,2015).
Deterdogikkealleelever,somhardenoplevelse. E2 udtrykkerdetsåledes:
”Der var en god rammesætning. Jeg vidste, jeg skulle til elevsamtale. Jeg fik en hilsen og besked på Lectio med dagsorden og klokkeslæt for samtalen. Så for mig var det rart, jeg vidste, hvad jeg gik ind til”.
Ovenståendeudsagntyderpå,atformåletogrammesætningforsamtalernekunblev ekspliciterethosenelev,hvorfordeoplevededetteforskelligt.Denneforskelfremhævesafen afuddannelseskonsulenterne(U2),dersiger:
”Jeg kan egentligt godt forstå, det du siger. Hvad er formålet med samtalerne? Det er fortsat noget, vi godt kunne have brug for sådan generelt at tale om for at finde ud af, hvad formålet er, så vi kan være helt klare på formålet og er enige om det”.
Dettefølgesopafuddannelseskonsulent U1,dersigerfølgende:
”Vi skal starte med at tale med hinanden og blive enige om, hvad formålet er og få det defineret rimeligt klart og så måske en formålsbeskrivelse i starten af en interviewguide, som
man kan læse op elle genfortælle. Så man er enig om, hvad der skal foregår. For det gør også, at man kan variere metoden lidt, fordi man som underviser ved, hvad formålet er og hvad man skal nå i mål med”.
Menuddannelseskonsulent U1 pegerogsåpåat: ”Det er en form for screeningssamtale, som skal følge op på deres trivsel og det betyder, at det vil være en standartsamtale, som ikke er speciel lang og dyb, hvis det går eleven godt. Og hvis ikke, så har vi et andet scenarie. Så bliver det en mere kompleks samtale”.
Uddannelseskonsulenterneanerkender,atformåletmåskeikkeersåklart.Denene uddannelseskonsulentanskuersamtalernesomenformforscreeningssamtalemedfokuspå, omelevenhardetgodt.Dogerkendervedkommendesamtidigt,atformåletmåskeikkeer klartnok,hvilketkanmedføre,atderi gruppenafuddannelseskonsulentererforskellig opfattelseaf,hvadformåleter.Dettetyderpåetbehovforattaleom,hvadformåleter.Dette udsagnflugtermedBecks(2012,s.90-91)brugafBrinfenbrennersbegreberomMikro-og Meso-niveauerisamtalen.Nårdererdivergerendeopfattelserafsamtalensformål,vil italesættelsenogtilgangentilsamtalenogsåværeforskelligblandtuddannelseskonsulenterne. Dettekanisidsteendeskyldes,atKoncernUddannelseendnuikkeharudarbejdetenklar definitionafsamtalernesformål.
Atformåletikkeerklart, kanogsåhaveindflydelsepåelevernesoplevelseafikkeatfå psykologiskilttilden Den andenhenførende rettethed. Daformåletogmeningenmed samtalenfornogleeruklar,kandetgiveeleverneenmangledeorienteringellerretningi forholdtil,hvordanoghvadsamtalenkanhaveafbetydningiforholdtiltrivseloglæring. (Hedegaard&Tønnesvang,2015,s.6-7).Detsammekangøresiggældendefor uddannelseskonsulenterne.Dekanhavesværtvedattilføredenrettepsykologiskeilt,fordi formåletikkeerentydigt.Nårformåletoplevessomværendefraværendeellerikkeitalesat, kandethaveindflydelsepå,hvordaneleverneoguddannelseskonsulenternetænkerom indholdetisamtalen.
4.1.2Indholdetisamtalen
Dettetemahandlerom,hvordaneleverneoguddannelseskonsulenternetænkeromindholdet afsamtalerne.Indholdetisamtalenersomtidligerenævntiproblemstillingen,spørgsmålder rettersigmodatkunneunderstøtteelevenstrivsel,læringogudviklingunderderes uddannelse.Spørgsmåleneerformuleretsombådeåbnesomlukkedespørgsmål.Etpar eksemplerpåspørgsmålsomindgårielevsamtalen,fremgåridetfølgendeogervalgtefterat vise,atderettersigmodtrivselogelevensmådeatlærepå(bilag2).
Hvordan trives du på uddannelsen og i klassen?
Hvad er du god til i forhold til at opnå udbytte og læring, hvad er dine styrker?
Iforholdtilspørgsmåleneogindholdetafsamtalenerelevernesudsagnforskellige.F.eks. siger E4:
”Jamen, åbne spørgsmål og han var god til, hver gang jeg sagde noget, som gik mig lidt på, at dykke ned og spørge yderligere ind. For mig gjorde det noget godt, at der var én, som kunne hjælpe mig med at sætte ord på hvordan jeg havde det”.
Dettebliverbakketopafenandenelev,somerdelvistenig,menfremhæver,atspørgsmålene ogsamtalenvirkeroverfladisk,hviselevenikkeharenrelationenmed uddannelseskonsulenten.
Heromsiger E2:
” Jeg synes egentligt, at der var nogle gode spørgsmål, men hvis man ikke kender personerne bliver det meget statisk. Det bliver læst op fra computeren. Det er sådan lidt specielt i forhold til en flydende samtale”
Sidsteudsagnviser,atrelationen,detsomMadsenomtalersomforholdskommunikation,er vigtigtiforholdtilindholdskommunikationenogdermedenfællesforståelseaftredjeleddeti kommunikationstrekanten(Madsen,2015).Detkunnetydepå,atbeggeeleverertilfredse medindholdetafsamtalen,menatrelationenharenbetydningiforholdtil udbyttetaf samtalen.
Hvadangårindholdet,erderelever,derpåpegerønsketomatfånogetmerekonkretfeedback iforholdtilderestrivseloglæring.
E6 siger:
”Spørgsmålene er okay, men jeg savner noget feedback på ens arbejde, det er jo der man lærer mest. Måske man har en fornemmelse af, hvordan det går, men man ved jo ikke om det er rigtigt. Men konstruktiv feedback, det er sundt”.
Udsagnetbliverfulgtopaf E3,dersiger:
”Det kan jeg godt genkende. Det kan blive for overfladisk. Det kunne være megafedt, hvis man kunne få ris eller ros fra samtlige lærere i forhold til ens arbejde med. Hvad skal jeg evt. have mere fokus på?”
Dettebekræftesaf E4,somsiger:
”Ja, det kunne være godt, men der er også stor forskel på, hvordan I som lærere gør det. Nu har jeg haft to forskellige samtaler. Den ene var meget overfladisk og den anden startede med smalltalk og hvor vi kom omkring trivsel og læring og lidt feedback”
Udsagneneviser,atelevernepåtrodsafspørgsmålenesavneratfånogetmerekonkret feedbackiforholdtilden Mestringshenførende rettethed (behov for at kunne mestre).
Degiverudtrykfor,atdegernevilhavekonkretfeedbackiforholdtilderesfagligeudvikling. Desavnermedandreord,atuddannelseskonsulentenbliverenmedspillendemodspilleri
denneproces(Hedegaard&Tønnesvang,2015,s.6-7)ellersomdensidstepegerpå,atder bliverfokuspå,hvordanuddannelseskonsulenternegriberindholdetafsamtalenan.
Iforholdtiluddannelseskonsulenternetankerom indholdetsiger U1:
”Jeg har spørgsmålene med, de ligger på bordet, italesætter rammerne og så går vi ud fra dem. Men det er ikke fordi, det er en slavisk gennemgang, men så kører det slag i slag. Vi skal skabe et rum, hvor alle kan komme til udtryk, og om der er nogle fokuspunkter vi skal være opmærksomme på”.
Dettebakkesopaf U2,somsiger:
”Det handler jo primært om trivsel om at skabe et trygt rum, at jeg er oprigtig i de spørgsmål jeg stiller og gerne vil høre dit svar”.
Beggeudsagnviser,atuddannelseskonsulenternemereharfokuspåforholdskommunikation endindholdskommunikationDesigerblandtandet,atrammerneervigtige,atdethandlerom atskabeettrygtrumogerdettilstede,erspørgsmålenesekundære.Elevernepegerpådet samme,menopleveratderikkealtiderenrelation.Desavnerenmeretydeligrammesætning ogdermedentydeligforholdskommunikationmellemdemoguddannelseskonsulenterne.
Iforholdtilelevernesudsagnomfeedbacksigeruddannelseskonsulent U1:
”Jeg vil være bekymret for at sætte baren for højt. At vi gør samtalen for kompleks, så vi ikke når i mål. Så hellere sætte den lidt lavere og være sikker på, at vi når i mål som vi har det nu med en ren trivselssamtale”.
Og U1 fortsætter:
”Jeg er glad for, at vi ikke skal give feedback, fordi jeg kan ikke give feedback på fag, som jeg ikke underviser i. Jeg vil f.eks. ikke kunne give dem konstruktiv feedback i team 4 og 5. Det er jeg ikke i stand til”.
IforholdtilTønnesvanggiveruddannelseskonsulentenudtrykfor,atdetkanværeenfaglig udfordringatskulle givepsykologiskilttilden Mestringshenførende rettethed, hvismanikke ipraksiserendelafundervisningen.
Detteunderstøttesaf U2 somsiger:
”Det er jeg meget enig med dig i, men det er jo muligt at inddrage fokuspunkter fra rekrutteringssamtalerne. Det håber jeg, at vi må, kan og skal gøre. For det vil jo kunne give en retning for elevens trivsel og udvikling”.
Hvortil U1 svarer:
” Det giver jo super god mening”.
Ovenståendeanalyseviser,atelevernefinderrelationenvigtigiforholdtil indholdskommunikationenogaltsådermedforden Mestringshenførende rettethed (behov for at kunne mestre (Hedegaard&Tønnesvang,2015,s.6-7).Atdekanføle,atspørgsmålene
(indholdskommunikationen)errelevante.Etparafelevernesavnermerekonkretfeedbacki forholdtilden Mestringshenførende rettethed. SetudfraIlleris(2017)læringstrekantkandet tolkessomudtrykfor,atnogleeleverikkeopleveretsamspilmellemtilegnelsesprocessenog samspilsprocesseniforholdtilsamtalensindholdogudbytte.Medandreordatindholdetaf samtalenikkeskaberdendrivkraft,somfåreleventilatfølesigsetelleriltetisamspillet mellemskolenogdenverden,somdeskaluddannestil.IforholdtilMadsen(2015)kunnedet tydepå,atuddannelseskonsulenterneharenopmærksomhedpåforholdskommunikationen endindholdskommunikationen.Dettelederfremtildensidsteanalyse,som omhandler relationen.
4.1.3Relationisamtalen
Dettetemahandlerom,hvordanelevenoguddannelseskonsulenterneopleverrelationens betydningforsamtalen.
Heromsiger E2:
”Så kommer man ind til en samtale, hvor man aldring nogensinde har talt med personen før. Så hvis det skal bruges til noget, at man kommer med noget af det, som man synes er trælst eller gerne vil lave om på, er det svært, når man ikke kender personen”.
E1 erenigheriogsiger:
”For mig handler det om relation, hvis man har noget privat eller ting, der fylder og det er vel også det, som de skal bruges til, hvis man gerne vil læsse af”
Beggeelevergiverherudtrykfor,atdeharmangletatblivesetogherunderanerkendelsei forholdtilatkunnehaveenfortroligsamtaleomderestrivseloglæring.Degiverudtrykfor, atdetkanværesværtat ”åbne sig op” forenperson,manikkekenderogatdetderforkan væresværtattaleomdeevt.problemerogudfordringerirelationtilelevenstrivseloglæring.
Entredjeelev(E3)udtrykkerdetsåledes:
”Har jeg relation til den afholder samtalen eller ej? For mig har relationen en rigtig stor betydning”.
Elevernefremhævervigtighedenafkendskabtiluddannelseskonsulenten,somafholder samtalen.Dettekanforståssomudtrykfor,ateleverneefterspørgereneksistentiel anerkendelseiden Selvhenførende rettethed,altsåetbehovforatblivesetjf.Tønnesvang (2015,s41).Mankanargumenterefor,at Den fællesskabshenførende rettethed (behov om at høre til)ogsåharenbetydningirelationenmellemuddannelseskonsulentogelev.Som tidligereskrevet,erendelafsamtalenogsåatfåafdækket,hvordaneleventrivesiklassen m.m.Menhviselevenikkeopleverathaveentilstrækkeligrelationtil uddannelseskonsulenten,kandetværesværtforham/hendeatgiveudtrykformanglende trivselietafdemangeføromtaltepraksisfælleskaber,somelevenindgåri. Idetre
ovenståendecitatererdetikketilfældet,hvilketogsåkanhandleomelevenselv.Hviseleven ikketøratengageresigellerhavetillidtiluddannelseskonsulenten,herunderdennesevnerog kompetencer,kandetogsåværesværtforuddannelseskonsulenterneatopbyggerenrelation.
Iforholdtilrelationenmedelevernegiverenafuddannelseskonsulenterne(U1)udtrykfor følgende:
”Jamen, har man noget undervisning med dem, så de ved hvem man er. Der skal ikke meget undervisning til før, man har en relation, man har set giraffen i stedet for at jeg kommer ind og aldrig har mødt dem før”.
Denneuddannelseskonsulentmener,atharmanhaftklassentilundervisning,errelationenog dermedforholdskommunikationenalleredepåbegyndt,dadererskabtetkendskabmellem uddannelseskonsulentogelev.
Dettebliverfulgtopafenkommentarfra U2, somsiger:
”Man skal til samtalen være bevidst om, at vi måske ikke ved, hvem de er og de ikke ved, hvem vi er. Så i stedet for at have travlt med at komme i mål, så afsæt tid af til relation, noget smalltalk et eller andet”.
Ogfølgerudsagnetopmed:
”Vi har forskellige kvalifikationer i forhold til det her. Det handler også om noget personlighedsmæssigt. Der er nogen, der er dygtige til at få folk til at åbne sig op, det er et naturtalent, det kan man ikke gøre noget ved. Men kvalifikationerne, det kan man gøre noget ved i forhold til at holde en samtale. Både interviewguiden og uddannelse af underviserstaben”
IfølgeMadsen(2015)foregårstørstedelenafvoreskommunikationautomatiskogikkebevist. Ienprofessionelsamtalesomelevsamtalernegælderdetsåledesomathaveenbevidsthed om,hvadoghvemmantalermedfor,atelevenkanfølesigtilstede.Madsen(2015) fremhæveryderligere,atalkommunikationforegåriforskelligekonteksterogatdisse konteksterermedbestemmendefor,hvordanbudskaberogmeningsindholdisamtaler opfattes.Jobedresamtaleparternekenderhinanden,jolettereerdetatnåfremtiletfælles meningsindhold.Uddannelseskonsulentenovenover(U2)erindepåenetiskimplikationi forholdtilsamtalen.Elevsamtalerneerasymmetriskeidensudgangspunkt,da uddannelseskonsulentenstyrersamtalensformogindhold.Dettepålægger uddannelseskonsulentenetsærligtansvari forholdtilatafholdesamtalen.
IfølgeKristiansen(2020,s.37)ersamtale ”…baseret på et fundamentalt etisk forhold, nemlig troen på, at menneskers liv kan udvikles, og at vi har et ansvar for, at en sådan udvikling kan finde sted”. Udfradetteperspektiverdertaleometansvarforbundetmedmødetmedelevenogsamtidigt etansvar,somerpålagtuddannelseskonsulenternefrauddannelsensside,forsomtidligere skrevetatsikreelevenstrivseloglæring(Aasland,2020).
Dettetodelteansvarfremhæverenafuddannelseskonsulenterne(U2)medfølgendeudsagn:
”Vi skal være beviste om, at vi ikke altid ved, hvem eleven er og de ved ikke, hvem vi er.
Så i stedet for at have travlt med at komme i mål, så sæt tid af til relationen, noget smalltalk et eller andet. Bare et eller andet relationsskabende. Hvis bare man er tilstede i samtalen og har lyst til at høre, hvad eleven siger.”
Bådeuddannelseskonsulenterogelevergiverudtrykfor,atrelationenervigtigforatkunne skabeetrumforudviklingogforatkunnegivepsykologiskilttilelevensåvelsomdet fælleskab,somdennebefindersigi.Mensomtidligerenævnt,oplevesrelationenikkepå sammemådeafeleverne.Enafdetouddannelseskonsulenter(U1)fremhæverinedestående citat,atkonkretundervisningiatafholdesamtalerkunneværemedtilatstyrketilgangentil hvordansamtalernesformogindholdkanforbedres:
”Jeg har ikke selv nogen uddannelse andet end det, som ligger i den uddannelse, jeg har om vejledning. Jeg har en frygtlig masse praksiserfaring, er autodidakt i forhold til vejledning. Men noget kommunikation, noget mere standardisering, ikke at produktet skal blive ens, men at de (samtalerne) kommer til at minde mere om hinanden, end de gør nu”.
4.1.4Delkonklusion(forløb1og2)
Jegharanalyserettemaerne 1) Formål, 2) Indhold og 3) Relation udfraeleverneog uddannelseskonsulenternesperspektivogkankonkluderefølgende:
1) Formålet medsamtalen.Bådeeleveroguddannelseskonsulentergiverudtrykfor,at formåletkunneværemeretydeligt.Nogleafelevernesigereksplicit,atformåletikkeerklart defineretogdedermedikkeved,hvadsamtalenskalkunnebidragemed.Deefterspørgeren mereklarrammesætningforsamtalen,hvilketuddannelseskonsulenternemedgiver.De foreslår,atendiskussionblandtuddannelseskonsulenternevilkunnebidragetil,atdebliver skarperepå,hvordandeskalforståformåletmedsamtalen.
2) Indholdet afsamtalen.Eleverneertilfredsemedspørgsmålene,mensavneratfånoget merekonkretfeedback.Dethandlerdelsom,hvordandearbejderogdelshvordandekan forbedresigiforholdtilderesuddannelse.Uddannelseskonsulenternegiverudtrykfor,atde forstårelevsamtalensomenrentrivselssamtale,derskalsikre,atelevenhardetgodt.De ønskerikkeatgivefagligfeedbackpådefag,deikkeunderviseri.Dettebetyder,atbåde eleverneoguddannelseskonsulenterneharforskelligetilgangeiforholdtildetfællestredjei Madsens(2015)kommunikationstrekant.
3) Relationen isamtalen.Elevernegiverudtrykfor,atdetersværtatfølesigtrygiensamtale medenperson,deharlidtkendskabtil.Defortæller,atrelationen (forholdskommunikationen)ervigtigiforholdtilatkunnetaleomtrivseloglignendeemner. Uddannelseskonsulenternetænkerogså,atrelationenervigtigiforholdtilatskabeenfælles kontekst,hvorderkantalesomtrivseloglæring.Mendesigersamtidigt,atdeikkefinderdet
ersværthverkenatholdeensamtaleellerskabeenrelationtilelever,deikkekender.Dette tyderpå,atelevenvægterforholdskommunikationenhøjereiforholdtil indholdskommunikationenogatforholdskommunikationenharenbetydningiforholdtil samtalensindhold.
Tønnesvang(2015,s.41)brugerbegrebet psykologisk ilt somenmetaforforvigtighedenaf samspilmedandre,ogforatkunneudviklesig.Analysentyderpå,ateleverneefterspørger merevitaliseringidefirerettethederjf.deresudsagnomønskeometklartformålmed samtalen,merekonkretogindividuelfeedbacksamtenretningforsamtalensmålogsigte.
4.2Analyseafresultaterafforløb3
Somnævntimetodeafsnittet,viljegnubeskrivemitvalgafinformantersamtindholdog strukturfordialogmødet(forløb3).Påbaggrundafminefokusgruppeinterviewsfikjeg indsigti,hvordaneleveroguddannelseskonsulentertænkteomelevsamtalerne.Foratuddybe dettemedflereperspektiver,inviteredejegrestenafuddannelseskonsulenternetilet dialogmøde.
JeginviteredealleuddannelseskonsulenternepåMøgelkærtildialogmødet,hvorniudaf femtendeltog.Deresfagligebaggrundeersocialrådgivere,fængselsbetjenteogakademiker.
Påmødetpræsenteredejegformåletmeddialogmødetsamttemaerogfundfra fokusgruppeinterviewene(bilag3).Dernæstblevuddannelseskonsulenterneinddeltigrupper aftreefterforskelligerhvervsfagligbaggrund.Hvergruppeblevbedtomatskrivepointerfra deresdialognedpåenplanchemedudgangspunktioverskriften ”Hvad tænker I? og Hvad kan vi gøre? Planchernesamtpointerfraderesdialogdannedebaggrundforenfælles opsamling,hvorjeggjordemignoterundervejs.Jegfiksamtykketilatanvendeplancherne ogminenoteriopgaven.
4.2.1Formål,indholdogrelationisamtalen
Jegvilnupræsentereuddannelseskonsulenternesrefleksioneroganbefalinger,somkomfrem pådialogmødet,somfremgåraffigur5-7.Idetfølgendeviljegbelysegruppernes refleksioneroganbefalingerudfraTønnesvangs(2015)VitaliseringsmodelogBateson (StegeagerogMolly,2020).
Hvadangår formålet medelevsamtalerne,fremhæveruddannelseskonsulenterneforskellige perspektiver.Nogle giverudtrykfor,atsamtalerneskalfokuserepåelevernestrivsel(figur5 &6)ogandreelevernesudviklingbredtsetienskolemæssigsammenhæng(figur7).
Derudoverefterlysergruppe1(figur5)enmereklarformålsbeskrivelse.Dissepointer harmonerermedudsagnfradetogruppefokusinterviewsmedeleverog uddannelseskonsulenter,somogsåefterlysteetmereklartfokusforsamtalerne.Kort
opsummerettyderdetpå,atderpåetorganisatoriskplanikkeerenklardefinitionafformålet medelevsamtalerne.
Iforholdtil indholdet afelevsamtalerne,erderligeledesforskelligeperspektiverogforståelse heraf.Ordet trivsel optræderpåalleplancher,menmedforskelligeudlægningeraf,hvaddet skalomfatte.Sommankanseifigurerne,handlerindholdomblandtandetelevernes mulighedforeksplicitatudtrykkeutilfredshedogfrustrationeridagligdagen,benævnt Bræk og Brok.Dettestemmeroverensmedudsagnfragruppefokusinterviewet med uddannelseskonsulenterne,somfremhæveratsamtalerneskalfokuserepåelevernestrivsel, menseleverneogsåefterlyserfeedbackpåderesfagligeudvikling.SetudfraTønnesvang (2020,s.41),kandetforståssomudtrykfordetorettethederSelvførenderettethed(Se mig, som den jer er) ogMestringshenførenderettethed (Giv mig passende udfordringer).
Etandetopmærksomhedspunktfradialogmødetsomogsåfremgårafanalysenmeddeto uddannelseskonsulenter,eratinddragefokuspunkterfraelevernesrekrutteringssamtaler, hvilketafholdesafenHR-konsulentiforbindelsemedderesansættelse.HerskriverHRkonsulentenetnotatmedfokuspunkter,somdenkommendeelevskalarbejdemedgennem sinuddannelse.Vedatinddragedissefokuspunkterogbrugedemaktivtisamtalen,vildet skabeet,måske,konkret fællestredjeattaleudfra.Dervedkanmaneksplicitisamtalenogså kunnearbejdemeddenAndenhenførenderettethed(Vis mig hvem eller hvad jeg kan blive) vedatvejledeoggiveelevenfeedbackiforholdtildet,elevenskalarbejdevideremedpå skolemodulerne.
Endviderefremhævergruppe1&3(figur5&7)mereskolerelateredeemnersom samarbejdsevne,mødepligtogpunktlighed.Deargumentererogsåfor,ateleverneihøjere gradskaltageansvarforegenlæringvedatbesvareskolerelateredespørgsmålsom forberedelsetilelevsamtalerne.Ifølgedetteforslagvilelevenfåmulighedforatgiveudtryk for,hvordanhan/hunhardetpersonligtogsamtidigtfåfeedbackpåfagligudviklingtilet skolerelateretpraksisfælleskab.IforholdtilTønnesvangsvarerdettilatgiveeleverne
psykologiskiltibådedenSelvhenførenderettethed altså se mig som den jeg er ogiden Fællesskabshenførenderettehed- lad mig høre til.
Figur7.Opsummering,Gruppe3.
Hvadangårdet relationelle,finderuddannelseskonsulenternepådialogmødetdetteaspekt vigtigtielevsamtalerne.Idenforbindelseanbefalerdeblandtandet,atelevsamtalerneskal afholdesafdensammeunderviseriheleelevensskoleforløb.Hvisdetteikkeermuligt, foreslårdeetalternativ,nemligatelevenindkaldestilenkortforsamtalemeddenpågældende uddannelseskonsulent,hvorparternepræsenterersigforhinandenoglaveren forventningsafstemningforudforselveelevsamtalen.DettekunnesvaretildetsomMadsen (2015,s.504)omtalersom samtalekontrakter,somerengensidigforhandlingeller afstemninghvordeinteragerendeafstemmerblandtandetformålmedsamtalenogrammerfor denvideresamtale.Endvidereforeslåruddannelseskonsulenternepådialogmødet,at relationentildenenkelte elevevt.vilkunnestyrkesvedatfordeleelevsamtalernepåéneller fåundervisere.Dettevilgivemulighedforatgøredenneopgavetilen ”specialistopgave” ellerprofessionaliseredennefunktionvedatgøredentilendecideret ”Vejlederrolle”. Dettestemmeroverensmedudsagnfrafokusgruppeinterviews.Herefterlyste uddannelseskonsulenterneenstørrekommunikativvideniforholdtilatafholdeelevsamtaler, menselevernesavnerkontinuitetiforholdtilpersonen,derafholdersamtalerne. DisseperspektiverstemmeroverensmedBatesonsforståelseafkommunikation,someren meresystemisktilgang,deranskuerkommunikationsominformation,derbevægersig mellemtoobjekter.SåledeserkommunikationiBatesonsperspektivetrelationeltfænomen (Stegeager&Molly,2020,s.36).SetudfraTønnesvang,kunnedetmåskebetyde,aten ensretningogprofessionaliseringafvejlederfunktionenihøjeregradvilkunneskabegrundlag forattilførepsykologiskiltialledefirerettetheder.
4.2.2Delkonklusion(forløb3)
Pådialogmødetvaruddannelseskonsulenterneenigemedelevernei,atelevsamtalernes formålgodtkunneværemereklartdefineret.Trivselblevfremhævetfleregange,menmed forskelligbetydningogudenatblivekonkretiseret.Hvadangårindhold,fremhævedenogle, atelevsamtalerneskullefokuserepåelevenstrivselgenerelt,hvorimodandreanbefalede specifikkeforslagtilskolerelevantemnersompunktlighedogsamarbejdsevner.Endvidere talteentredje gruppefor,atindholdetisamtalerneogsåskaladresse,ateleverneselvskal sætteordpåansvarforegenlæring.
Iforlængelseherafoplevedejegenstorgradafgensidignysgerrighedogforståelseblandt uddannelseskonsulenterneiforholdtilderesforståelseafdenkommunikativetilgangtil formål,indholdogdetrelationellevedelevsamtalerne.Heroplevedejeg,atdersketeen horisontsammensmeltning.Endviderehavdekonsulenternemangeforskelligeideertil, hvordanelevsamtalernekanforbedres,hvilketkanbrugesidetviderearbejdemed elevsamtalerne.
5.DISKUSSION&VURDERING
Jegvilnudiskutereogvurdereresultaterneafmineanalyserogdelkonklusioner.
Minanalyseafinterviewsmedeleverneviser,at formålet medelevsamtalerneofteeruklart ellerikkeitalesat.Elevernefremhæverendvidere,atspørgsmåleneerrelevante,menkan oplevesoverfladiskeogefterspørgermerekonkretfeedbackiforholdtilderesfaglige udvikling.Ligeledesfremhæverde relationen somvigtigforetgodtudbytteafsamtalen.
DetteharmonerermedWenger-TraynerogWenger-Trayners(2020,s.227)teoretiske tænkning,derunderstreger,atlæringerensocialdeltagelse,somskerietellerflere praksisfælleskaber. Ifølgedetteperspektiverdeltagelseikkeafgrænsettilbestemte sammenhængeelleraktiviteter,menenmereomfattendeproces,hvorindivideterenaktivdel afetpraksisfælleskab,somdetskaberidentitetiforholdtil.Deltagelseersåledesmedtilat danneostil,hvemvier,hvadvigør,oghvordanvifortolkerogtænkeromdet,vigør.
Underuddannelsen dannes elevernenetopvia enrækkepraksisfællesskabertilatindgåiet skolefagligtmiljøogvaretagefagprofessionelleopgaver.Herkanelevsamtalerneforståssom endnuetpraksisfællesskab,hvordenenkelteelevreflekterersammenmeden uddannelseskonsulentoverdenfagligeudviklingogtrivsel.Detideellevilvære,atderopnås enhorisontsammensmeltning.Herviljegargumenterefor,athviseleverneskaltrivesog udviklesigideresmangepraksisfælleskaber,skaldehavetilførtpsykologiskiltforatkunne blivevitaliseret.Uddannelseskonsulentenbliverdermedenmedspillendemodspilleridenne proces(Tønnesvang,2015).JegfinderTønnesvangsmodelogtænkningmegetrelevanti forholdtilatforbedreelevsamtalerneydereligere,herunderformogindhold.Detskyldes,at
hanmedsinefirerettethederfavnerdetenkeltemenneskesgrundbehoviatbliveset,trivesog udviklesigfagligt.
Mineanalyseraffokusgruppeinterviewsogdetefterfølgendedialogmødemed uddannelseskonsulenterneviserdivergerendeudsagnomkringelevsamtalernesformålog indhold.Eksempelviserdeenigeielevernespointeom,at formålet eruklartogsomfølge heraf,atindholdetkankommetilatmangleetklartsigte.Endviderefremhævernogleaf konsulenternetrivselsomdetprimæreformålmedsamtalerne.Delæggeralleoptilenintern diskussionmedafklaringafformålogindhold.IoverensstemmelsemedLund(2017,s.29) vilenskærpetbevidsthedomegetpædagogisktankesæt,givemulighedforatskabeændringi praksis.Dettekunnegiveanledningtilendnuetdialogmødemedfokuspåatdiskutere forståelsenafbegreberne Formål og Trivsel. Hvorledesforståruddannelseskonsulenterne dissetobegreberiforholdtilenelevsamtalekontekst? DetteunderstøtterLundsargumentfor atøgebevidstheden,ogdervedkunneændreenpraksis.Yderligerekunne genren diskuteres. Hvadkendetegnergenrenoghvordanadskillerdensigfraandresamtaler,hvordereret asymmetriskforholdmellemelevoguddannelseskonsulent? (Kristensen,2022). Dettevilmankunnebelysegennemendiskursanalyse(Ingemanetal.,2022).Afsættetvil dermedblivesocialkonstruktivistiskoghavefokuspå,hvordanuddannelseskonsulenternes virkelighedermedtilatfarve,hvordandeopfatterogdermedtilgårelvesamtalensformål, indholdogrelation.Dettekunneværeeninteressantvinkel,dajegiproblemstillingen påpegede,atgruppenafkonsulenterharforskelligeopfattelserafformål,indholdogevt. genrengrundetderesforskelligefagligebaggrunde.
Hvadangårrelationen,medgiverkonsulenterne,atdetervigtigtforengodsamtale,men tillæggerikkerelationendensammestorebetydningsomeleverne.Dakonsulenterneikkehar fåetnogenformaliseretinstruktioniatafholdesamtalerne,hardedivergerendeforståelseraf ikkebareformålogindholdmenogsårelation,ogtilgårsamtalerneforskelligt.Selvom samtalernekanvarierer,erdetvigtigt,atvariationenkanvurderesudfrakonsulenternes særligeansvarforatgennemføreenkvalificeretsamtaleiforholdtilatdrageomsorgog styrkeevt.udviklingspunkter(Kristensen,2022,s.29).Dettetalerentenforetkompetenceløft hosuddannelseskonsulenterneelleratafholdelseafsamtalernecentraliserestilenellerfå personer. Isåfaldkandetteledefremtil,atelevsamtalerneskalløftesoppåetMesoniveau, hvoruddannelsesledernebliverinddragetiforholdtilevt.beslutningersom disse.
Enafbegrænsningerneiminundersøgelseer,atjegsomnævntkunharinterviewetseks eleverogtokonsulenterfraMøgelkær.Detteharmuligviskunbelystnogleperspektiveraf problemstillingen.Havdejeginterviewetflereelever,villedemuligvishavebidragetmed andresvarogperspektiver.Dererheltsikkertelever,somerydersttilfredsemedsamtalens indholdogrelationenogsomderforikkevilkunnegenkendedesvar,jegharfået.
Minedataoganalysergiversåledesikkegrundlagforatsigenogetmeregenereltom problemstillingenietstørreperspektivindenforalleKriminalforsorgensuddannelsescentre. Etbrederedatagrundlagvilgiveflereperspektiverogtyngdeiforholdtilproblemstillingen.
Endviderekanminrelationtilinformanterneogminrollesominterviewerhavepåvirket deressvaroggrænsefor,hvorærligeellerdirektedeharudtaltsig.
Dogkanminempiri,teorioganalyserudgørerelevanteforslagtilvidereudviklingogbidrage tilatløseproblemstillingenmedelevsamtalerne.
6.KONKLUSION
Minproblemformuleringlød:”Hvordan kan uddannelseskonsulenterne forbedre elevsamtalerne ud fra et kommunikativt perspektiv med fokus på elevsamtalernes formål, indhold og relation med henblik på at øge elevernes udbytte af samtalerne?”
Medinspirationfraaktionsforskningharjegundersøgtdettegennemtreforløbstartendemed kvalitativesemistruktureredeinterviewsmedeleveroguddannelseskonsulenter-efterfulgtaf etdialogmøde.Påbaggrundafeninternevalueringafskoleforløbetpåuddannelsen udarbejdedejegeninterviewguidemedfokuspåelevsamtalernesformål,indholdogrelation. JeganalyseredeintervieweneudfraisærMadsenskommunikativeteoriogTønnesvangs vitaliseringsteori.
Mineanalyserogdelkonklusionerviser,atbådeeleverogkonsulenterefterspørgermere klarhedomkringelevsamtalernes formål
Hvadangår indhold,erelevernedelvisttilfredse,mensavnermerekonkretfeedbackiforhold tildereslæring.Detteønskefindernogleafkonsulenternesværtatimødekomme,dadeikke selvunderviserialledefag,eleverneefterspørgerfeedbackpå.Endvideretænkerdefleste konsulenter,atsamtalenskalhandleomtrivsel,hvilketdedogkunuddyberioverordnede vendinger.Konsulenterneforeslårendvidere,atderinddragesfokuspunkterfrarekrutteringen ellerelevernesevnetilsamarbejde,punktlighedm.m.
Elevernefinder relationen vigtigforsamtalerne.Konsulenterneerenige,menopleverikke selvproblemermedatafholdegodesamtalermedelever,deikkekender.Deforeslårblandt andetenforsamtaleindenelevsamtalensommulighedforatopbyggerelationen.
Uddannelseskonsulenternefremhæverogsåencentraliseringafopgavenmedelevsamtalerne elleretkompetenceløfte(iformafkursusikommunikation)sommulighedforattilgå samtalernepåenmereensrettetmåde.
Afslutningsvistviserundersøgelsen,atmådenattænkeogtilgåelevsamtalerneerforskellig blandtkonsulenterne.Dettekanskyldesforskelifagligbaggrundog/eller,atKoncern
Uddannelseikkeitilstrækkeliggradklarthardefineretelevsamtalernesmål,indholdog udbytte.
7.PERSPEKTIVERING
Opgavenhargeneretnyvidenogindsigtielevernesoguddannelseskonsulenternesforståelse ogtilgangtilelevsamtalerne.Dettegiveretgodtudgangspunktfordenvidereprocesmedat forbedreelevsamtalerne.Herkanblandtandetelevernesogkonsulenterneskonkreteforslag medfordelinddragesogdrøftes.
Iskrivendestunderjegblevetinviteretmedienarbejdsgruppe,derskalgentænke elevsamtalernepåalleKriminalforsorgensuddannelser.Detførstemødefinderstedultimo maj.
Endvidereharjeginviteretminnærmesteledertiletsamtaleomopgavensresultaterog konklusionirelationtiludviklingsprocessenidennyearbejdsgruppe.
Jegglædermigover,atopgavenkommertilatbidragetildenvidereudviklingmedat gentænkeogforbedreelevsamtalerne.
8.LITTERATURLISTE
Aasland,D.G.(2022).Etikkenbagvejledningen.IS.B.Eideetal.(red.):Tildenandens bedste.Omvejledningensetik.DanskPsykologiskForlag.
Beck,S.(2021).Didaktisktænkningpåarbejde(s.65-73)Frederiksberg:Frydenlund.
Fængselsforbundet(2024).Antalletaffængselsbetjentefaldtogsåi2023. https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13801125/antallet-af-faengselsbetjente-faldt-ogsa-i2023?publisherId=11858213&lang=da Fundetden07.05.24
Gudnason,A.,&Kaatmann,S.(2020). Undersøgelse af egen praksis. I A. Gudnason, & H. Hersom, Sandheder og menneskesyn (s. 52-79). København K: Akademisk Forlag.
Hersom,H.(2020).Devidenskabsteoretiskerum.IA.Gudnason,&H.Hersom(Red.), Sandheder og menneskesyn - Pædagogisk videnskabsteori for erhvervsskolelærere (s.26-51).
AkademiskForlag
Holm,A.B.(2021).Videnskabivirkeligheden-engrundbogividenskabsteori. Frederiksberg.Samfundslitteratur.
Illeris,K.(2015).Læring.FrederiksbergC:Samfundslitteratur.
Ingemann,J.H.,Kjeldsen,L.,Nørup,I.,&Rasmussen,S.(2022). Kvalitative undersøgelse i praksis (2.udg.).Samfundslitteratur.
Justitsministeriet(2018).Cirkulæreromuddannelsenstilfængselsbetjent: Cirkulæreomuddannelsentilfængselsbetjent(retsinformation.dk)
Fundetden12.042024
Justitsministeriet(2021). Aftale om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025.Detdanske Justitsministerium.Aftaleomkriminalforsorgens økonomi2022-2025(justitsministeriet.dk)
Fundetden22.03.24
Jørgensen,C.,H.(2011).Frafaldierhvervsuddannelserne.Roskilde:Roskilde Universitetsforlag.
Kriminalforsorgen(2023).Uddannelsetilfængselsbetjent.Uddannelsesordning. blivfaengselsbetjent.dk/wpcontent/uploads/2023/10/uddannelsentilfaengselsbetjent_gaeldendefra01.01.2023a.pdf Fundetden22.03.24.
Kristiansen,S.(2017).Fortolkning,forforståelseogdenhermeneutiskecirkel.IM.Jårvinen, &N.Mik-Meyer(Red.), Kvalitativ analyse - Syv traditioner (s.154-160).HansReitzels Forlag.
Kristensen,A.(2022).Hvordanadskillerenvejledningssamtalesigfraandresamtaler? Vejledningssamtalensegenartogetiskeudfordringer.IS.B.Eideetal.(red.):Tildenandens bedste.Omvejledningensetik.DanskPsykologiskForlag.
Kvale,S.,&Brinkmann,S.(2015).Interview.Detkvalitativeforskningsinterviewsom håndværk.(3.udg.).København:HansReitzelsForlag.
Lund,L.(2017).I Didaktisk refleksion- Når lærere sætter ord på egen praksis. 1.Udgave, 1. oplag (s.20-34).Frederikshavn:Dafolo.
Madsen,B.(2010).AktionslæringensDNA.Enhåndbogomaktionslæringensteoriog metode.(1.udg).Aarhus:VIAsystime.
Madsen,B.(2015).Pædagogik-Introduktiontilpædagogernesgrundfaglighed.DavidThore Graversen(Red.), Professionel kommunikation i pædagogiske kontekster (s.492-507).Aarhus: Systimeprofession.
Stegeager,N.&Molly,A.(2020).Mønstre,derforbinder–nedslagidensystemisketeoris historier.IN.Stegeager,S-WillertogT.Molly-Søholm:Systemiskledelse:teoriogpraksis. København:Samfundslitteratur.
Tønnesvang,J.(2015).Grundlagforenpædagogiskdannelsestænkning–kvadrantlogik, vitaliseringsmiljøogkvalificeretselvbestemmelse. IJ.TønnesvangogM.S.Ovesen(red.): Psykologiskiltipædagogiskogorganisatoriskarbejde:enpraksisudviklingpågrundlagaf vitaliseringspsykologi.Aarhus:Klim.
Tønnesvang,J.&Hedegaard,N.B.(2015).Vitaliseringsmodellen–enintroduktion.Aarhus: Klim.
Uggerhøj,B.(2023a).Videnskabsteoretiskopgave.Diplomuddannelsesi Erhvervspædagogik, DEP.Aarhus:VIAUniversity.
Uggerhøj,B.(2023b).Vejledningogindivid.DiplomuddannelseiErhvervsog Karrierevejledning.Aarhus:VIAUniversity.
Wenger-Trayner,E.&Wenger-Trayner,B.(2021).Praksisfællesskaberoglæringslandskaber. Rammerforensociallæringsteori.IKnusIlleris:15aktuellelæringsteorier. Samfundslitteratur.