– En dybdegående undersøgelse af unges trivsel, læringstilgange og undervisningsformer i praksis.
Metode og respondenter
Trivsel
Trivselsklynger
Trivslen er fortsat god
Faglig trivsel
Self-efficacy, mestring, indsats og perfektionisme
Oplevelse af lærere
Skolens og uddannelsens ry
Elevernes
Af Eva Lykkegaard og Ane Qvortrup
Den første TrivselsLUP, der udkom primo 2024, var baseret på data fra elever, der lige var begyndt på deres ungdomsuddannelser. Forskningsprojektet bidrog med nye perspektiver til debatten om udbredt mistrivsel blandt unge. Undersøgelsen viste nemlig, at de unge faktisk trivedes - særligt mentalt og socialt – men at der var behov for at kigge på den faglige trivsel.
I efteråret 2024 blev data til TrivselsLUP #2 indhentet via spørgeskemaer udsendt til den samme årgang af unge, der nu var på deres andet studieår. Hele 12.616 elever besvarede spørgeskemaet, hvilket i den grad kvalificerer og validerer de resultater, som præsenteres i TrivselsLUP #2.
Undersøgelsen bekræfter, at de unge stadig trives socialt og mentalt, men at der fortsat er behov for at forbedre den faglige trivsel.
Tak til Praxis-Fonden og styregruppen for fortsat at støtte og prioritere frembringelse af viden til brug i udviklingen af ungdomsuddannelserne. Det er med til at styrke grundlaget for at forbedre trivslen blandt unge.
God læselyst!
Lektor Eva Lykkegaard og professor Ane Qvortrup, Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning, Syddansk Universitet.
Metode og respondenter
Den første TrivselsLUP var baseret på data fra elever, der lige var begyndt på deres ungdomsuddannelser. Dette års TrivselsLUP er baseret på spørgeskemadata fra elever på andet år af deres ungdomsuddannelse. Der er i alt 12.616 elevbesvarelser fordelt på 145 forskellige ungdomsuddannelsesinstitutioner.
Eleverne besvarede spørgeskemaerne i undervisningstiden i efteråret 2024. De fleste af undersøgelsens 108 spørgsmål er besvaret på en 5-punkts Likert-skala. Ved alle spørgsmål har respondenterne haft mulighed for at svare ”ved ikke/ønsker ikke at svare”. Dette betyder, at antallet af respondenter varierer gennem rapporten.
Se nærmere på fordelingen ift. regioner, køn og uddannelsestype. Hent hele rapporten på prx.dk/trivselslup2.
REGION
Nordjylland
12,3 %
Midtjylland
Syddanmark
22,0 % 24,3 % 12,9 %
28,5 %
KØN
Hovedstaden
Sjælland
UDDANNELSESTYPE
Trivsel
I undersøgelsen defineres trivsel som et multifacetteret koncept, der består af tre overlappende, separate trivselsdimensioner: mental trivsel, social trivsel og faglig trivsel. Trivsel handler ikke bare om at være glad, men også om at udvikle sig som person, realisere sig selv i og føle, man bidrager til, fællesskaber.
Den mentale dimension af trivsel omfatter individers tendens til at være tilfredse med dagligdagen, opleve at livet er godt, føle selvsikkerhed og tænke positivt.
Den sociale dimension af trivsel henviser til oplevelsen af at tilhøre en social gruppe eller et socialt fællesskab, hvor individets deltagelse og engagement anerkendes og værdsættes.
Den faglige dimension af trivsel refererer til oplevelsen af at føle sig glad og motiveret samt engageret i fagligt arbejde.
Hvordan har du det på din ungdomsuddannelse?
I undersøgelsen blev eleverne stillet en række spørgsmål, der omhandler deres trivsel. Alle spørgsmålene blev indledt med formuleringen “Hvordan har du det på din ungdomsuddannelse?” efterfulgt af et udsagn, som eleverne skulle angive deres grad af enighed i forhold til. Se de forskellige udsagn og elevernes vurdering af dem i den samlede rapport på prx.dk/trivselslup2. 1 2 3 4 5
Trivselsklynger
På baggrund af elevernes individuelle scorer på de tre trivselsdimensioner er der identificeret fire signifikant forskellige elevklynger:
• Klynge 1: Elever med meget høj trivsel på alle tre dimensioner, i særdeleshed mental og social trivsel.
• Klynge 2: Elever i høj trivsel, især socialt, mens faglig trivsel er mere moderat.
• Klynge 3: Elever med middelhøj mental og social trivsel, men lav faglig trivsel.
• Klynge 4: Elever med lav trivsel på alle tre dimensioner.
GENNEMSNITLIG FAKTORSCORE PÅ EN SKALA FRA 1-5
Mental trivsel
Social trivsel
Faglig trivsel
KLYNGE 1 meget høj trivsel
KLYNGE 2 høj trivsel
KLYNGE 3 middelhøj trivsel
KLYNGE 4 lidt lav trivsel
ELEVFORDELINGEN I DE FIRE KLYNGER MHT. KØN
Dreng Andet Pige
KLYNGE 1 meget høj trivsel
KLYNGE 2 høj trivsel
Der er signifikante forskelle i fordelingerne.
KLYNGE 3 middelhøj trivsel
KLYNGE 4 lidt lav trivsel
ELEVFORDELINGEN I DE FIRE KLYNGER MHT. UDDANNELSESTYPE
KLYNGE 1 meget høj trivsel
KLYNGE 2 høj trivsel
Der er signifikante forskelle i fordelingerne.
KLYNGE 3 middelhøj trivsel
KLYNGE 4 lidt lav trivsel
Trivslen er fortsat god
I undersøgelsen fra sidste år var klynge 4 præget af meget lav trivsel på alle tre dimensioner. I år befinder klynge 4 sig tættere på midtpunktet af skalaen. Samtidig ligger klynge 1 markant højere på alle tre trivselsdimensioner sammenlignet med sidste år. Dog er faglig trivsel konsekvent den dimension med det laveste gennemsnit på tværs af alle klyngerne, dette var kun tilfældet for eleverne i klynge 1 og 2 ved sidste måling.
Dyk ned i tallene fra sidste års undersøgelse på prx.dk/trivselslup2.
“Klyngeprofilerne er anderledes i år. Dem, der var i lav trivsel sidste år, er der ikke længere. Det skyldes måske, at det er en elevgruppe, som er droppet ud, eller også skyldes det, at de er i bedre trivsel. Sidste år havde vi en lille gruppe (klynge 4), som havde dominerende negative følelser. Sådan en gruppe dentificerer vi ikke på andet år.”
Eva Lykkegaard, lektor
ELEVFORDELINGEN I DE FIRE KLYNGER MHT. REGIONER
HOVEDSTADEN
MIDTJYLLAND
SYDDANMARK
SJÆLLAND
NORDJYLLAND
KLYNGE 1 meget høj trivsel
KLYNGE 2 høj trivsel
KLYNGE 3 middelhøj trivsel
KLYNGE 4 lidt lav trivsel
Faglig trivsel
Som det var tilfældet i undersøgelsen sidste år, er den faglige trivsel stadig den trivselsdimension, der scorer lavest. Den gennemsnitlige faglige trivsel ligger på 3,24 på en skala fra 1-5, præcis samme resultat som ved sidste måling.
“Det er interessant, at den mentale trivsel er faldet i forhold til de målinger, vi lavede sidste år. Eleverne udtaler selv, at der er øgede krav, når de kommer på andet år. Det, tror vi, er en medvirkende faktor. Til gengæld ser vi, at den sociale trivsel er steget, hvilket måske er et udtryk for, at de har haft tid til at opbygge sociale relationer i den tid, de har været på ungdomsuddannelserne. Og den faglige trivsel er simpelthen konstant. Hvor ofte sker det, at man måler præcis det samme på to tidspunkter?”
Eva Lykkegaard, lektor
HVAD HAR INDFLYDELSE PÅ FAGLIG TRIVSEL?
Afhængig af uddannelsestype kan undersøgelsen
forklare mellem 54 % og 96 % af variationerne i faglig trivsel. I undersøgelsen fra sidste år kunne
mellem 34 % og 47 % af variationerne i faglig trivsel forklares.
FAKTORER, DER FORKLARER VARIATIONER I FAGLIG TRIVSEL PÅ
UNGDOMSUDDANNELSERNE
STX
(FORKLARER 59,9 %)
+ Self-efficacy (indsats)
+ Forståelse og support fra lærere
+ Skolens ry
+ Mængden af undervisning, der handler om teorier eller faglige begreber
+ Negative oplevelser af lærere (INV)
– Brug af AI-apps/chatbots gør det nemmere at få viden, der er vigtig i skolen
+ Det er meningsfuldt at lave lektier
+ Mestring
+ Forhold til lektier
+ Gymnasiale uddannelser giver en god basis for fremtidige jobs eller uddannelser
+ Forventning om, at uddannelsen vil give karrierelæring
+ Forventning om, at uddannelsen vil give personlig udvikling
+ Positive oplevelser af lærere
+ Overvejer at starte på en videregående uddannelse på 5 år eller mere på universitetet
+ Deltagelse i arrangementer på skolen
– Gymnasiet (STX, HHX, HTX, IB) har et dårligt ry (INV)
HF (FORKLARER 71,1 %) HHX (FORKLARER 53,9 %)
+ Forståelse og support fra lærere
+ Self-efficacy (indsats)
+ Skolens ry
+ Bliver utryg, når jeg ikke har min mobiltelefon
+ Lærer meget ved at relatere fagligt
indhold til virkeligheden
– Brug af AI-apps/chatbots gør det nemmere for mig at få viden, der er vigtig for mig i skolen
+ Perfektionisme
– Jeg deltager i skolens fester
+ Mængden af undervisning, hvor vi selv skal udføre øvelser eller praktiske opgaver
+ Perfektionisme
+ Forståelse og support fra lærere
+ Skolens ry
+ Self-efficacy (indsats)
+ Alder
– Jeg har venner/familie, der selv bruger AI-apps/chatbots til skolearbejde
+ Det er meningsfuldt, at vi
skal lave lektier
– Køn (=dreng)
Faktorerne er listet i faldende korrelationsgrad. INV = faktoren er inverteret
+ indikerer positiv korrelation
- indikerer negativ korrelation
HTX
(FORKLARER 87,2 %)
+ Self-efficacy (indsats)
+ Mængden af undervisning, der handler om teorier eller faglige begreber
+ Forventning om, at uddannelsen vil give evne til problemorienteret opgaveløsning
+ Det er vigtigt at balancere skoleindsats i forhold til andre interesser
– Diversitet i klassen (faktor)
+ Køn (=dreng)
+ Forventning om, at uddannelsen vil give praktiske færdigheder
+ Læring ved at lytte til oplæg
+ Uddannelsens brugbarhed og muligheder
+ Mængden af undervisning, der involverer bevægelse
EUX
(FORKLARER 83,7 %)
+ Positive oplevelser af lærere
+ Mestring
– Overvejer at starte på en mellemlang videregående uddannelse
+ Oplever, at lærerne er tålmodige
– Alder
+ Mængden af undervisning, der gennemgår indhold fra vores lærebøger
– Køn (=dreng)
EUD
(FORKLARER 95,7 %)
– Jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge AI-apps/chatbots til i skolen
+ Overvejer at ville være iværksætter eller selvstændig
– Mængden af undervisning, der er relateret til virkeligheden udenfor skolen
Faglig trivsel
I tabellerne på de foregående sider identificeres (udover baggrundsparametre som køn og alder) fem overordnede tematikker, der på tværs af de forskellige ungdomsuddannelser har indflydelse på elevernes faglige trivsel:
• Elevernes indstilling til læring: Self-efficacy, mestring og perfektionisme.
• Elevernes oplevelse af deres lærere.
• Skolens og uddannelsens ry.
• Elevernes fremtidsplaner.
• Elevernes undervisningsoplevelser og -forventninger.
Dyk ned i de fem tematikker på de følgende sider.
SELF-EFFICACY, MESTRING, INDSATS OG
PERFEKTIONISME
Self-efficacy refererer til den enkeltes tro på egne evner til at udføre den adfærd, der er nødvendig for at opnå bestemte resultater. Self-efficacy påvirker arbejdsindsatsen (om man hurtigt giver op, fordi man ikke tror på, man har evnerne) og ens tilgang til fejl (om man anskuer dem som udtryk for mangel på evner eller som en naturlig del af ens læringsproces).
Self-efficacy påvirker også, hvor mange muligheder man ser for sig, og hvor høje personlige mål man sætter. Samtidig har mestringsoplevelser, forstået som følelsen af at lykkes i konkrete situationer, afgørende betydning for self-efficacy.
Se, hvordan eleverne vurderer sig selv inden for nogle af self-efficacy-faktorerne på de næste sider.
Self-efficacy, mestring, indsats og perfektionisme
Sidste års undersøgelse blandt førsteårselever viste, at self-efficacy og mestring i høj grad forklarede variationerne i faglig trivsel. Dette års undersøgelse identificerer tre self-efficacy-faktorer:
• Elevernes selvopfattede læringskompetence.
• Elevernes engagement og indsats.
• Elevernes oplevelse af at være perfektionistiske.
Det efterfølgende er eksempler på spørgsmål inden for hver af disse faktorer.
ELEVERNES SELVOPFATTEDE LÆRINGSKOMPETENCE: ”JEG FORSTÅR DET MESTE AF UNDERVISNINGEN”.
ELEVERNES ENGAGEMENT OG INDSATS:
GØR EN INDSATS FOR AT FØLGE MED I TIMERNE”.
Meget uenig
Uenig
Både enig og uenig
Enig
Meget enig
ELEVERNES
Meget uenig
Uenig
Både enig og uenig
Enig
Meget enig
Oplevelse af lærere
Sidste års undersøgelse havde fokus på, hvordan eleverne oplevede relationen til deres lærere på første år af deres ungdomsuddannelse. I dette års undersøgelse er der desuden fokus på, hvordan eleverne opfatter deres lærere. Undersøgelsen identificerer både en faktor, der repræsenterer negative, og en faktor, der repræsenterer positive læreropfattelser.
Eleverne på HTX, EUX og EUD oplever generelt, at deres lærere er mere interesserede i dem, end det er tilfældet for eleverne på STX, HF og HHX. Desuden oplever eleverne generelt – særligt på STX og HTX – at deres lærere har stor viden om de emner, de underviser i. Det efterfølgende er eksempler på spørgsmål inden for hver faktor.
“På tværs af uddannelserne har relationen og oplevelsen af lærerne stadig en stor indflydelse på den faglige trivsel - både oplevelsen af at have et positivt eller negativt billede af underviseren, og om de føler sig forstået og støttet af underviserne.”
Eva Lykkegaard, lektor
OPLEVELSEN AF STØTTENDE OG FORSTÅENDE LÆRERE: ”MINE LÆRERE VIRKER TIL OPRIGTIGT AT VÆRE INTERESSERET I MIG”. POSITIVE LÆREROPFATTELSER:
Meget uenig
Uenig
Både enig og uenig
Enig
Meget enig
Meget uenig
Uenig
Både enig og uenig
Enig
Meget enig
Skolens og uddannelsens ry
Undersøgelsen belyser elevernes opfattelse af deres ungdomsuddannelsestypes ry og af deres skoles ry. Eleverne på erhvervsuddannelserne har kun svaret på spørgsmål om erhvervsuddannelserne, ligesom eleverne på de gymnasiale uddannelser udelukkende har svaret på spørgsmål om STX, HHX og HTX. Det samme gør sig gældende for HF.
Eleverne på STX, HHX og EUD oplever, at deres skole har et godt ry.
Eleverne på HHX og STX oplever ligeledes, at deres uddannelsestype har et godt ry. Det efterfølgende er eksempler på spørgsmål inden for faktorerne.
“På tværs af alle uddannelser på andet år betyder skolens ry en del. Det kan indikere, at eleverne føler et tilhørsforhold og derfor gerne vil være et sted, hvor det er populært at være. Det er vigtigt for dem, at der bliver talt positivt om, at det, de har valgt, er det rette.”
Ane Qvortrup, professor
ELEVERNES OPLEVELSE AF SKOLENS RY: ”ELEVER PÅ SKOLEN TALER GODT OM SKOLEN”.
Meget uenig
Uenig
Både enig og uenig
Enig
Meget enig
OPLEVELSE
UDDANNELSESTYPENS RY:
Meget uenig
Uenig
Både enig og uenig
Enig
Meget enig
Elevernes fremtidsplaner
I sidste års undersøgelse angav eleverne ikke, at fremtidsplaner havde nogen indflydelse på deres faglige trivsel. I årets undersøgelse angiver andetårseleverne på nogle af ungdomsuddannelserne, at fremtidsplaner påvirker den faglige trivsel.
Have et job
Starte på en mellemlang videregående uddannelse på 3-4 år
Være iværksætter eller selvstændig
Starte på en kort videregående uddannelse på 2 år eller mindre
Starte på en lang videregående uddannelse på 5 år eller mere
Starte på en elev-/ erhvervsuddannelse
Elevernes undervisningsoplevelser og -forventninger
Ligesom i sidste års undersøgelse af førsteårselever fylder elevernes oplevelser i, forventninger til og præferencer for undervisning også meget for eleverne på andet år. Et par eksempler er således:
Et flertal af eleverne på HTX oplever, at teorier og faglige begreber fylder for meget på deres uddannelse.
Særligt elever på STX, HHX og HTX oplever, at AI/chatbots gør det nemmere for dem at få den viden, de skal bruge i undervisningen. Der er således en interessant forskel mellem HF og de øvrige gymnasiale uddannelser.
ELEVERNES OPLEVELSE AF, HVOR MEGET TID DER BRUGES PÅ
UNDERVISNING, DER HANDLER OM TEORIER OG FAGLIGE BEGREBER.
Meget uenig
Uenig
Både enig og uenig
Enig
Meget enig
ELEVERNES OPLEVELSE AF BRUGEN AF AI I UNDERVISNINGEN: ”BRUG AF AI-APPS/CHATBOTS GØR DET NEMMERE FOR MIG AT FÅ
VIDEN, DER ER VIGTIG FOR MIG I SKOLEN”.
Meget uenig
Uenig
Både enig og uenig
Enig
Meget enig
“Det at arbejde med den faglige trivsel varierer alt efter, hvilket år vi møder eleverne. Vi kan ikke bare have nogle generelle trivselsindsatser for den faglige trivsel. Det er også interessant, at det differentierer sig mere på andet år end på første år mellem de forskellige uddannelser. Det vil sige, at det ikke er ens at arbejde med den faglige trivsel på EUD og på STX, men også at eleverne har udviklet sig til at forstå sig selv som faglige personer”
Ane Qvortrup, professor
Forskningsgruppe og forfattere til rapporten
Lektor Eva Lykkegaard, professor Ane Qvortrup, videnskabelig assistent Anne Dyrberg Stage og kolleger på Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning.
Redaktører
Marianne Corydon Kragh, Amanda Bøjgaard Sand og Thomas Yung
Art direction og grafisk tilrettelæggelse
Ann Odgaard Hviid
Tryk Dystan & Rosenberg Aps
Styregruppe
Jonas Benzarti (Danske Gymnasier), Michael Esmann (Danske SOSU-skoler), Susanne Murning (Danske HF & VUC), Jesper Nielsen (Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier), Thomas Skytte (Praxis), Thomas Yung (Praxis)
