125 ÅR MED
UDDANNELSE
2025 er et stort år for Praxis. Vi fylder nemlig 125 år, og det er vi meget stolte over!
Siden år 1900 har vi udgivet undervisningsmaterialer til de danske ungdomsuddannelser. Først med fokus på erhvervsuddannelserne, og siden har vi udvidet vores udgivelsesområder til også at omfatte de tekniske videregående uddannelser (nu på Akademisk Forlag), sproguddannelser og de gymnasiale uddannelser.
De seneste år har vi arbejdet målrettet med materialer til gymnasiet, og vi er glade for den modtagelse, som de første udgivelser har fået. En gentagende tilbagemelding fra jer er ønsket om flere printede bøger. Det behov har vi lyttet til, og derfor sender vi allerede i dette skoleår mere end 40 nye trykte udgivelser på markedet! I modtager som gymnasium naturligvis altid et frieksemplar via vores bogpakker, som sendes direkte til gymnasiet flere gange årligt.
I kan blandt andet se frem til at få det helt nytænkende system Det til dansk i hænderne. Det til dansk består af Grundbog (inkl. videotek med bl.a. flippedlearning), Litteraturhistorier, Skønlitteratur og Bibliotek (med forfatterportrætter og tekster). Det er et meget omfattende system, som kombinerer det analoge og digitale på allerfineste vis.
Hos Praxis er vi fortsat nysgerrige på og optagede af at være ansvarlige i den teknologiske udvikling, som konstant ændrer vores spilleplade. Derfor tilbyder vi som det første forlag nu en helt ny og anderledes salgsmodel. Som supplement til de digitale fagpakker, kan trykte bøger nemlig tilkøbes for bare 20 kr. ekstra per elev per år over en fireårig periode. Når de fire år er gået, ejer gymnasiet bogen og kan vælge nye bøger. Det, mener vi, er en god kombination af den analoge og den digitale verden.
Vi som forlag er også optagede af at give viden tilbage til skolerne. Derfor finansierer Praxis-Fonden igen i år en omfattende trivselsmåling, TrivselsLUP, med Ane Qvortrup og Eva Lykkegaard fra Syddansk Universitet i spidsen. Flere end 12.600 unge har deltaget i undersøgelsen, som bekræfter, at de unge trives socialt og mentalt, men at der fortsat er brug for, at vi arbejder med den faglige trivsel.
Det ansvar har vi løftet gennem vores læremidler i 125 år – det gør vi også de næste 125 år.
God læselyst!
Morten Blichfeldt Andersen Forlagsdirektør
RELEVANS #6 – 2025
Praxis.dk
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Thomas Yung
REDAKTØR
Amanda Bøjgaard Sand
REDAKTIONSASSISTENT
Marianne Corydon Kragh
REDAKTION
Amanda Bøjgaard Sand
Josephine Bjørling
Marianne Corydon Kragh
Morten Blichfeldt Andersen
Shân Mari Nissen
Sophie Ankjær
Thomas Yung
ART DIRECTOR OG
GRAFISK TILRETTELÆGGELSE
Ann Odgaard Hviid
SKRIBENTER
Amanda Bøjgaard Sand
Andreas Munk Staugaard
Henrik Stanek
Josephine Bjørling
Line Felholt
Søren Vrist Christensen
ILLUSTRATION OG FOTO
Andreas Munk Staugaard
Ann Odgaard Hviid
Mads Siggaard Andersen
Marie Hald
Pernille Sihm
Rasmus Meisler
Sofie Hvitved
Sophie Ankjær
TRYK
Dystan & Rosenberg Aps 6. udgave, 1. oplag 2025
Der tages forbehold for trykfejl ISSN 2794-8323
Dystan & RosenbergApS
PRAXIS FORMER FREMTIDENS UNDERVISNING
Siden år 1900 har Praxis haft det formål, at undervisning skal give mening, være relevant og anvendeligt. Praxis udgiver undervisningsmaterialer og digitale løsninger til landets ungdomsuddannelser.
Praxis er et aktieselskab ejet af nonprofit-organisationerne Praxis-Fonden og Egmont Fonden, som er Danmarks største mediekoncern. Vi bor i Egmonthuset i det centrale København side om side med Egmonts andre forlagsforretninger, bl.a. Lindhardt og Ringhof, Saga, Akademisk Forlag, Alinea og GoTutor.
4 Epx vil ændre uddannelseslandskabet på flere fronter
Galt eller genialt? Læs om to uddannelseslederes holdninger til den kommende epx-uddannelse.
12 Q&A med forlagsdirektøren: 125 år med uddannelse
Forlagsdirektør Morten Blichfeldt Andersen kaster et blik på Praxis’ fortid og fremtid i året, hvor forlaget fylder 125 år.
16 Flipped learning giver tid og alsidighed i dit klasserum
Den populære metode vender dit klasseværelse på hovedet og sikrer aktiv undervisningsdeltagelse fra engagerede elever.
22 Trivselslup #2
En nuancering af trivselskrisen: Ungdommen har det bedre, end vi tror.
26 Mærk verden
28 Kunstig intelligens kalder i den grad på lærere
Tre gymnasielærere fremhæver, at tilliden mellem lærere og elever er afgørende for, at AI i undervisningen bliver en succes.
34 Danskere findes i mange modeller Læs, hvordan Tyskland og Danmark på forskellig vis skaber rammen om et godt lærerliv på gymnasier i grænselandet.
38 Q&A med Lotte Rod Kritikken er klar: Nedlæggelsen af 10. klasse og hf er en stor fejl.
Interviewet er foretaget før den endelige politiske aftale om en erhvervs- og professionsrettet ungdomsuddannelse blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti.
EPX VIL ÆNDRE UDDANNELSESLANDSKABET PÅ FLERE FRONTER
En ny gymnasial uddannelse ser dagens lys om fem år. Regeringen har med to støttepartier vedtaget en uddannelsesreform, der blandt andet indebærer oprettelsen af epx, en erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, som skal kombinere teoretisk og praktisk undervisning. Det stiller krav til både lærere, fagligt indhold, faciliteter, pædagogik og didaktik, siger to ledere fra henholdsvis et alment gymnasium og en erhvervsskole. For epx skal stå i sin egen ret, hvis den skal tiltrække de unge.
TEKST: HENRIK STANEK
ILLUSTRATION: RASMUS MEISLER
Uddannelsen skal begynde i 2030, og den har til hensigt at kombinere praktisk og teoretisk undervisning. Det skal ske på linjer som kontor og handel, velfærd og sikkerhed samt håndværk og teknik, så eleverne kan spore sig ind på, hvilken uddannelse de ønsker tage. To år på epx vil i det politiske udspil give adgang til erhvervsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser og en række professionsbacheloruddannelser, mens et tredje år åbner for alle professionsbacheloruddannelser.
Supplerer eleverne med en udvidet fagpakke på op til et halvt år, kan de søge optagelse på universitetet.
afskaffes, at karakterkravet til stx, hhx og htx hæves fra et snit på 5 til 6, og at adgangen til epx kræver en bestået afgangseksamen i grundskolen. Samlet set kan størstedelen af de unge dermed tage en gymnasial uddannelse.
En både bogligt studieforberedende og praksisorienteret uddannelse er godt tænkt, mener rektor Susan Mose fra Sct. Knuds Gymnasium i Odense. ”Vi skal gøre noget nyt for at få flere til enten at tage en erhvervsuddannelse eller uddanne sig til sygeplejerske, lærer eller andre professionsrettede fag. Samtidig skal de unge gå på en uddannelse, de oplever som meningsfuld. I dag har vi elever i gymnasiet, som ville blive mere
Der skal mere læring til, inden unge begynder på en erhvervs- eller en professionsuddannelse, så modellen er god.”
STORT SPÆND MELLEM ELEVERNE
Det bekymrer dog Susan Mose, at der vil være et niveaumæssigt spænd mellem eleverne på epx. ”Uddannelsen skal helst søges af fagligt velfunderede, som ønsker at fortsætte på en professionsuddannelse. Der vil dog også være en gruppe, som ikke kan komme på stx, hhx og htx, fordi de har et karaktersnit lige under 6. Og så vil der være elever, som med nød og næppe fik 02 i folkeskolen. Hvis disse tre elevgrupper skal gå på den samme linje, bliver det svært. Og derfor
siger hun med tanke på, at eleverne fratages et år til at forbedre deres karakterer i folkeskolen.
”Et adgangskrav på 02 til epx vil efterlade en gruppe med meget få muligheder. De, som ikke opfylder adgangskravene, kan være heldige, at deres forældre har råd til at sende dem på efterskole, men det er ikke alle, som egner sig til efterskolelivet. Det er ikke nemt at løse, men det er
beundringsværdigt, at der politisk nu gøres et forsøg. Dog havde det været ønskeligt med en forsøgsordning, før hele landet kastes ud i et stort eksperiment,” siger rektoren.
Når 10. klasse sløjfes, håber Morten Emborg, at man sikrer, at de gode elementer fra det ekstra skoleår kommer epx til gavn. Og det er der noget, der kan tyde på, da regeringen og aftalepartierne allerede nu
Et adgangskrav på
02 til epx vil efterlade en gruppe med meget få muligheder.
Susan Mose, rektor på Sct. Knuds Gymnasium
afsætter tilskudspuljer, som forældre kan søge i forbindelse med et efterskoleophold, så flere unge får muligheden for at komme på efterskole.
“Nogle 10. klasser fungerer i dag som opbevaring, men der er også virkelig gode tilbud, hvor man rykker eleverne markant. De erfaringer skal vi bringe ind i epx, så uddannelsen kan rumme de unge, som i dag vælger 10. klasse, fordi de har andre udfordringer end de rent faglige.”
Morten Emborg peger også på, at den forberedende grunduddannelse får en mere fremskudt rolle og kan tage de unge, som ikke opnår 02 i grundskolen.
”Den kan også samle de unge op, som falder fra på ungdomsuddannelserne. Det er godt. Men vi skal være opmærksomme på, hvad der sker med elevbevægelserne, når vi får
epx,” siger TEC-direktøren, der er enig i, at det bliver en udfordring, at der kommer til at sidde elever, som kun lige har fået 02 i folkeskolen, mens andre har 8-10 i snit, som de ikke ønsker at benytte sig af, da de ikke ser sig selv på stx.
”Vi skal både se på, hvad epx skal indeholde, og hvordan man kan finde nye måder at tilrettelægge undervisningen på, så vi ikke bare forlænger det, vi allerede har. Vi skal arbejde med og udvikle, hvordan den pædagogisk didaktiske tilgang skal være.”
DER ER BRUG FOR EN RØD TRÅD PÅ EPX
Med flere uddannelsesretninger er TEC i København vant til at koble teoretisk undervisning med praksis. Men det må ikke blive en sovepude, advarer Morten Emborg.
”Epx skal ikke kun uddanne til tømrer og smed, så det er afgørende, at vi får et samarbejde med professionsskolerne. Den nye erhvervs- og professionsrettede ungdomsuddannelse skal have sin egen profil, for ellers vil der ikke være nogen, der vælger den. Det skal være tydeligt, hvad de unge kan bruge uddannelsen til. Derfor skal den stå i sin egen ret med egne læreplaner, indhold og prøveformer, hvor jeg gerne ser, at vi trækker på elementer fra svendeprøven, så eleverne får mulighed for at vise både deres teoretiske og praktiske kunnen.” Han peger på, at den nye ungdomsuddannelse kan bidrage med at give det praktiske dannelsesideal samme værdi som det boglige.
”Epx kan udfordre det klassiske ideal om, at det er finere at tage en boglig uddannelse, så vi kan få stoppet snakken om A- og B-hold. Den snak er ikke befordrende i forhold til at få et samfund med stærk
sammenhængskraft,” siger TECdirektøren.
Dannelsesidealet på epx skal flugte med idealet på stx, anbefaler Susan Mose, som har svært ved at se en gymnasial uddannelse uden fag som dansk, historie og samfundsfag.
”Eleverne på epx skal også have udsyn og lære at forholde sig kritisk til aktuelle problemstillinger, men de skal måske præsenteres for andre eksempler og perspektiver end på stx. Uddannelsen skal gå på to ben, så eleverne både bliver forberedt til en videregående uddannelse og bliver klædt på som mennesker til det komplekse samfund, vi sender dem ud i,” siger rektoren.
Forandringerne betyder ikke alene, at underviserne skal efteruddannes. De skal også opnå viden ved at deltage i udviklingsspor om de fag og den pædagogik, epx kalder på. Og på sigt kan det blive en styrke, at den nye uddannelse medfører mere sammensatte lærerværelser. ”Vi har akademikere til at undervise
på vores gymnasieuddannelser, mens der på erhvervsuddannelserne undervises af faglærte og ingeniører. Der vil opstå anderledes diskussioner på lærerværelserne, når lærerne i dansk, engelsk og matematik drikker kaffe med kolleger fra den praksisfaglige del på epx. Hvis man som underviser har et udviklingsgen i sig, må det være fantastisk at kunne være med til at påvirke en helt ny uddannelse,” siger Morten Emborg.
Og så er det vigtigt, at underviserne kender hinanden, pointerer Susan Mose. ”Det skal ikke være sådan, at gymnasielærerne isoleret tager sig af de boglige fag, og håndværkere står for den praktiske undervisning. Der skal være en rød tråd, og derfor skal underviserne kende hinandens fagligheder og styrker, så fagene ses i sammenhæng. Det er for eksempel ikke sikkert, at man skal læse kanonforfattere på epx, men måske i stedet praksisfaglige artikler eller litteratur, som inddrager et sundhedsmæssigt perspektiv, hvis det er i den retning, man vil uddanne sig,” siger rektoren.
Eleverne skal kunne afprøve deres
teoretiske viden i praksis. Der har vi et godt udgangspunkt som erhvervsskole, men det må som sagt ikke blive en sovepude
Morten Emborg, direktør på TEC
Her er det relevant at skæve til hf, mener hun.
”Lærerne på hf er også universitetsuddannede, men de arbejder med unge, hvor en andel er lidt mindre fagligt funderede og måske har et forlist gymnasieforløb bag sig eller er ekstra sårbare. Det bekræfter, at lærere allerede godt kan tone deres akademiske faglighed til at lave god undervisning for andre end traditionelle gymnasieelever.”
værksteder og udstyr til epx og til omlægning af uddannelses- og institutionslandskabet.
”Eleverne skal kunne afprøve deres teoretiske viden i praksis. Der har vi et godt udgangspunkt som erhvervsskole, men det må som sagt ikke blive en sovepude,” siger Morten Emborg.
”Vi har til gode at se, om noget af den nuværende bygningsmasse bliver
”Undervisningsminister Mattias Tesfaye har sagt, at lærerne ikke skal vise en video af maskiner, men at der skal være maskiner. Men det vil være uheldigt, hvis elever skal busses for at få undervisning i relevante lokaler.”
Ifølge aftalen skal epx placeres på eksisterende erhvervsskoler eller gymnasier. Der lægges desuden op til, at institutioner skal slås sammen til større enheder. Det vil føre til store forskydninger i
institutionslandskabet, forudser Morten Emborg.
”Nogle vil få epx, mens store almene gymnasier måske ikke synes, at uddannelsen passer ind hos dem. Vi vil også se samarbejder på tværs af eksisterende strukturer, og her vil der blive forskel på hovedstaden og resten af landet. Ifølge ministeren skal 87 kommuner have epx, og mange steder vil man have én institution med epx og to med andre uddannelsestilbud, mens vi i København er mange om buddet.”
TEC har gode forudsætninger for at huse epx på alle sine adresser i hovedstaden, mener Morten Emborg. Han pointerer samtidig, at det vigtigste er, at skolerne finder ind i et samarbejde frem for at konkurrere om at få uddannelsen.
”Det er svært at blive konkret, når vi ikke kender de præcise rammer for den nye uddannelse. Der er for eksempel lagt op til, at der skal være tre linjer, men som klimaskole vil vi gerne fortsætte vores arbejde med grøn omstilling og bæredygtighed. Det kunne også være interessant at udforske AI til velfærd sammen med SOSU Hovedstaden, som vi begyndte at samarbejde med for et halvt år siden. Andre steder i landet vil der måske være behov for at arbejde med
for eksempel turisme, bioteknologi, farmakologi eller landbrug, så vi får forhåbentlig lov til at tone linjer og valgfag,” siger han.
I Odense bliver Sct. Knuds Gymnasium mindre påvirket end mange andre skoler, vurderer Susan Mose.
”Jeg tror ikke, vi får tildelt epx, for andre har bedre værkstedsfaciliteter end os. På den anden side siger ministeren, at eleverne skal gå ind ad samme dør som de traditionelle gymnasieelever, og der står musik og drama på hans epx-skema, og de fag udbyder vi.”
Susan Mose forventer dog, at hendes gymnasium bliver mindre.
”Jeg vil tro, at vi bliver dimensioneret til færre elever end de 900, vi har i dag. Ellers bliver det hårdt for gymnasierne i periferien. Mange unge fra resten af Fyn vil til Odense, og det vil de kunne komme, hvis vi fortsat kan optage lige så mange som i dag. Det afgørende for mig er ikke, at vi er en stor skole, men at der er gode tilbud til de unge,” siger Susan Mose.
■
OM EPX
Med epx får unge tre gymnasieveje at vælge imellem efter 9. klasse:
• Et handelsgymnasium til dem, der vil lære om økonomi, sprog og iværksætteri.
• Et alment gymnasium til dem, der kan og vil det boglige og teoretiske.
• Et erhvervs- og professionsrettet gymnasium til dem, der vil være faglært eller tage en professionsuddannelse. Eleverne skal vælge linje efter deres faglige interesse eller nysgerrighed. Det kunne være handel og kontor, velfærd og sikkerhed eller håndværk og teknik.
Læs mere på prx.dk/ny-epx
MANGE FLERE TRYKTE BØGER
PÅ VEJ
Stakken af trykte bøger vokser støt, og i dette skoleår udkommer mere end 40 af slagsen.
Har du allerede haft fingrene i en af de nye analoge titler? Måske Kernestof Mat1, Warriors, På sporet af den kolde krig, Det til dansk –litteraturhistorier, Satser på sange, Cli-fi – Writing for Change, Begrib idræt C eller Viden om samfundsfag C? Der er noget til de fleste fag – og flere er på vej. I dette skoleår sender vi bogpakker med frieksemplarer ud til alle gymnasier, så hold øje med posten.
Bestil bøger til dit fag på prx.dk/bestil
FAGPAKKE+
– det bedste fra begge verdener
Med fagpakke+ kan du supplere en digital fagpakke med et tilkøb af en selvvalgt papirbog fra fagpakken for bare 20 kr. ekstra per elev per år over en fireårig periode. Det giver dig en helt unik mulighed for at kombinere det digitale og analoge i undervisningen.
*Abonnementet er uopsigeligt de første 4 år.
Kontakt salgschef Mie Brøner Thomsen på mbt@praxis.dk for at høre mere.
HVORDAN FORHOLDER PRAXIS SIG SOM FORLAG TIL
DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING?
Forlaget Praxis er “en gammel dame”, der i år fylder 125. Igennem årene har vi fulgt uddannelseslandskabet nøje og bidraget med relevante og aktuelle læremidler. Det lykkes vi med, fordi vi lytter til vores brugere, og fordi vi forholder os til teknologier i stedet for at lade os slå ud. Tendenser kommer og går, og vi ser nybrud som en kærkommen mulighed for at revurdere vores læremidler, så vi hele tiden tager ansvar for, hvilke teknologier vi stiller til rådighed for eleverne i deres læringsprocesser.
Lige nu tales der meget om kunstig intelligens. Det forholder vi os til, og vi er optagede af, hvordan AI kan bruges på en meningsfuld måde i læremidlerne. Kunstig intelligens fylder meget, og det omkalfatrer læremiddellandskabet lige nu. Jeg er sikker på, at Praxis om 10 år forholder sig til noget andet, og om 20 år noget helt tredje.
VAR DET SVÆRT AT TRÆFFE BESLUTNINGEN OM AT BEGYNDE AT BRUGE KUNSTIG INTELLIGENS?
Netop fordi det ligger så dybt i os at være nysgerrige, var det ikke en svær beslutning for os. Vi ønsker at stille kunstig intelligens til rådighed i vores læremidler på en ansvarlig måde. Men det kommer med en vis nervøsitet, når man er “first mover”. Heldigvis er vi, takket være feedback fra lærere og elever, kommet godt i gang med at inkorporere AI forsvarligt og meningsfuldt i vores læremidler.
HVORDAN KAN PRAKSISFAGLIGHED OG KUNSTIG INTELLIGENS GÅ I HÅND I HÅND?
Et glimrende eksempel på dette er vores bogBot, som blandt andet findes i grundbogen til afsætning. Her kan eleverne interagere med bogBotten i det afgrænsede materiale. Den hjælper dem videre med svar og henvisninger inden for bogens indhold. Eleverne har altid en hjælper ved deres side, og de bliver guidet videre i deres læringsproces, uden at skulle vente på hjælp fra en lærer. Det er eksemplarisk læring for mig og et tydeligt eksempel på meningsfuld teknologi i praksis. Jeg tror ikke, at det er enten-eller med praksisfaglighed og kunstig intelligens. Jeg tror på kombinationen.
HVAD ER FORMÅLET MED AT INTEGRERE AI I LÆREMIDLER?
Det er balancen i at stille teknologier til rådighed i en form, hvor det fortsat er lærerens ansvar at inddrage dem. Det er Praxis’ ansvar at tilbyde relevante teknologier, som understøtter læringen, men fortsat anerkender lærernes didaktik og erfaring. Vi skal ikke udbyde læremidler, som er afhængige af en teknologi, hvor man ikke selv skal tænke. Og jeg tror, at kreativitet og kritisk refleksivitet bliver endnu vigtigere i fremtiden. Disse kompetencer skal man træne uden teknologien, mener jeg. For hvis man grænseløst benytter sig af de teknologiske hjælpemidler, tror jeg ikke, man træner sin hjerne og bevidsthed til at tænke selvstændigt.
Derfor er det sindssygt vigtigt og min pointe, at det er læreren, der kan vælge, hvornår teknologien er del af undervisningen, og hvornår den ikke er.
PRAXIS HAR EKSISTERET I 125 ÅR - HVORDAN SER DE NÆSTE 125 UD?
De bliver givetvis lige så uforudsigelige, som hvis du havde spurgt den allerførste forlagsdirektør for 125 år siden. Selvom jeg gerne ville give et bud på fremtiden, så kan jeg simpelthen ikke forudsige så langt frem i tiden. Jeg er her ikke om 125 år, men jeg vil i min tid hos Praxis gøre alt for at sikre forlagets fremtid og en sund forretning, når jeg engang giver depechen videre til den næste forlagsdirektør. Det er formålet. Og det gør jeg ved at følge med udviklingen. Det værste, der kan ske, er, at vi står i stampe og dermed sakker bagud.
Vi har en tendens som mennesker til at overvurdere teknologien på den korte bane og undervurdere den på lang sigt, hvilket jeg også synes, AI er et godt eksempel på. Først tror man, den kan det hele. Så viser det sig, det kan den ikke. Så opstår der ro i et vakuum, inden den (teknologien, red.) pludselig ligger i alt, uden vi skænker det en tanke. Sådan nogle hypes vil der utvivlsomt også komme de næste 125 år. Vores opgave som forlag bliver hele tiden at forme os selv, så vi tilpasser os de behov og det samfund, der har gavn af vores produkter. Præcis som vi har gjort det i de foregående 125 år.
125 ÅR MED UDDANNELSE
I 2025 fejrer Praxis 125 år i forlagsverdenen, og selvom der er sket meget i alle de år, er det fortsat vigtigt, at forlaget formår at følge med tiden og lytte til de behov, som efterspørges. RELEVANS har i forbindelse med jubilæet talt med forlagsdirektør Morten Blichfeldt Andersen.
TEKST: JOSEPHINE BJØRLING
BILLEDE: MADS SIGGAARD ANDERSEN
DØMMEKRAFT OG KLIMA
Klimaforandringerne kræver dømmekraft. Men hvad med vores drømmekraft? Sæt spot på klima på tværs af danskfagets tre områder: litteratur, sprog og medier.
KLIMADrØMMEKRAFT er en bog af Cecilie Ruby Tolstrup, der har særligt fokus på danskfaglige analyseopgaver, oplevelseslitterære aktiviteter, kreative og produktive øvelser og ikke mindst ung-til-ung-formidling. Bogen indeholder materialer til at arbejde med dømmekraft og klimaproblematikker.
Afsættet er fem film af filminstruktør Regitze Marker, der har fulgt unge klimaaktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse og interviewet forfatterne Jonas Eika og Siri Ranva Hjelm Jacobsen om, hvordan spørgsmål om klima reflekteres i deres egne værker.
Eleverne får mulighed for at reflektere i fællesskab og sætte sprog på essentielle temaer og handlemuligheder, som klimakrisen rejser. Det gør de bl.a. ved hjælp af metoden shared reading og i deres analytiske arbejde med teksterne.
KLIMA DrØMME KRAFT
I fagpakkerne samler vi de bedste bøger, træningsmoduler og virkelighedsnære undervisningsforløb ét sted. De er let tilgængelige på en brugervenlig digital platform, og dine undervisere får friheden til at håndplukke i store materiale- og litteratursamlinger fra Praxis og vores samarbejdspartnere, der både tæller LMFK, Nucleus, Samfundslitteratur og Frydenlund.
KLIMADrØMMEKRAFT henvender sig til de gymnasiale uddannelser og kan anvendes gennem alle tre år. Udgivelsen er støttet af Det Danske Filminstitut.
Få hele overblikket på fagpakker.dk.
P raxis
KLIMALITTERATUR, SPROG OG MEDIER
Cecilie Ruby Tolstrup med film af Regitze Marker
Det til dansk er et samlet dansksystem målrettet de gymnasiale uddannelser og dækker læreplanen fra 1. til 3.g. Materialet består af 6 udgivelser med tilknyttede træningsmoduler og undervisningsforløb.
Af Christian Smidt Alenkjær, Mischa Sloth Carlsen, Søren Vrist Christensen, Birgitte Darger, Bilbo Egelund, Nikolaj Elf, Nicolai Rekve Eriksen, Lisbeth Maria Hansen, Felix Katzenelson, Helle Juhl Lassen, Kamilla Löfström, Mimi Olsen, Claus Petersen, Lotte Prætorius, Ditte Eberth Timmermann og Karen Wagner.
SE HELE FAGPAKKEN TIL DANSK PÅ PRX.DK/FAGPAKKE-TIL-DANSK
”Du skal dø”
Flipped learning giver tid og alsidighed i dit klasserum
Prøv at skifte nogle af de klassiske læselektier ud med videoer om pensum. Så får du bedre tid til at lave en mere afvekslende undervisning, når du møder eleverne i klassen. Sådan lyder det gode råd fra gymnasielæreren Søren Vrist Christensen, der har flere års erfaring med flipped learning. Han er også en af forfatterne bag det nye grundsystem Det til dansk fra Praxis.
TEKST OG FOTO: ANDREAS MUNK STAUGAARD
I flipped learning producerer underviseren en video, som eleverne ser som lektie. Det vil sige, at der er en masse viden, teori og eksempler, som de allerede har fået inden undervisningen.
Søren Vrist Christensen, læremiddelforfatter og gymnasielærer
”Du skal dø”
Søren Vrist Christensen skriver den eviggyldige sandhed på tavlen i den 2.g-klasse, han underviser i dansk på Marselisborg Gymnasium.
Klassen skal i gang med at læse litteratur fra barokken – i denne lektion en tekst af Thomas Kingo.
Konstateringen på tavlen er den, Søren Vrist Christensen bruger til at rammesætte det nye emne.
”Nogle gange er det virkelig svært at gøre sprogligt svære tekster fra 1600-tallet nærværende for eleverne. Så jeg havde brug for at begynde med noget, som rører eleverne – men også noget som, er en central del af barokkens litteratur: at alle liv slutter en dag,” forklarer Søren Vrist til RELEVANS.
Eleverne bruger derfor de første 20 minutter af undervisningen på at skrive sætninger om, hvilke tanker det sætter gang i hos dem og udfylder dokumentet ”Min sidste vilje” til deres pårørende. Søren Vrist Christensen indsamler efterfølgende elevernes refleksioner og læser nogle af dem op.
FÆLLES ARBEJDE MED ORD, BEGREBER OG VIGTIG
VIDEN
Undervisningen kunne også være begyndt med et længere
oplæg om barokken – altså det klassiske setup, hvor læreren taler til eleverne foran tavlen. Men det er der ikke brug for. Udgangspunktet for undervisningen er nemlig flipped learning.
”I flipped learning producerer underviseren en video, som eleverne ser som lektie. Det vil sige, at der er en masse viden, teori og eksempler, som de allerede har fået inden undervisningen. Så kan jeg som lærer bruge mine kræfter på at planlægge en undervisning, hvor eleverne skal være mere aktive, end hvis jeg bare stod og forelæste for dem,” siger Søren Vrist Christensen.
Søren Vrist Christensen, gymnasielærer på Marselisborg Gymnasium
Det er vigtigt for mig, at alle elever bidrager i undervisningen, og det giver flipped learning mulighed for, da det frigiver tid til, at de kan arbejde aktivt med stoffet
Søren Vrist Christensen, læremiddelforfatter og gymnasielærer på Marselisborg Gymnasium
I lektionerne om barokken på Marselisborg Gymnasium når eleverne meget på 90 minutter. De arbejder blandt andet i flere forskellige former for gruppearbejde, hvor de samler op på det, de har set i videoen forud for undervisningen.
”Med flipped learning oplever jeg, at elevernes viden kommer meget mere i spil i klasserummet, end hvis det bare var mig, der stod ved tavlen og talte. Nu taler eleverne med hinanden om det, de lærer, og for mig er det ganske enkelt en mere levende form for undervisning,” fastslår Søren Vrist Christensen.
NY GRUNDBOG MED MASSER AF FLIPPED LEARNING
Gymnasielæreren kan også skrive forfatter på sit CV. Han har nemlig været med til at skrive og producere Det til Dansk – et nyt, omfattende system til danskfaget, der blandt andet består af en ny grundbog. Systemet indeholder også hele 74 flipped learning-produktioner, man kan bruge i forbindelse med undervisningen.
”Jeg og de andre forfattere gennemgår alle grundbogens temaer i videoer, som man kan bruge som udgangspunkt for undervisningen. Vi har også lavet konkrete opgaver og aktiviteter, som eleverne kan arbejde med, efter de har set videoerne,” siger Søren Vrist Christensen.
Retorik og argumentation, sociale medier og hybridformer og multimodalitet er blot en lille del af alt det, der er produceret videoer om.
”Det har været meget vigtigt for os at lave videoer til Det til dansk , som lærerne kan bruge fleksibelt. De kan godt bruge dem som afsæt til at arbejde med grundbogens aktiviteter. Men de kan også bruges som udgangspunkt for lektioner og elevarbejde, som lærerne selv tilrettelægger,” siger Søren Vrist Christensen.
EN TRYGHED, DER OGSÅ KAN MÆRKES TIL EKSAMEN
På Marselisborg Gymnasium bad RELEVANS eleverne om at skrive et par sætninger om, hvad de synes om at se videoer i stedet for at læse tekster som lektie inden undervisningen.
Stort set alle godt 20 elever mener, at videoerne giver dem et godt overblik over pensum, og at de er lettere at gå til, end hvis eleverne skulle læse en lang, teoretisk tekst. ”Jeg prøver at holde videoerne i en jordnær tone og forsøger at lave referencer til situationer og oplevelser, som de måske kan kende fra deres egen daglig. Eleverne
giver udtryk for, at de er glade for, at de kan gense mine oplæg på video, inden de skal til eksamen eller skrive opgaver,” siger Søren Vrist Christensen.
FLIPPED LEARNING ER BLOT EN DEL AF UNDERVISNINGEN
Det er også vigtigt for Søren Vrist Christensen at understrege, at flipped learning er et enkelt af flere didaktiske værktøjer, han bruger i sin undervisning. Hans elever har også normale læselektier, men i klasserummet har han skruet ned for tavleundervisning og traditionelt gruppearbejde for at give plads til sociale læringsstrukturer og elevinddragende IT-didaktiske værktøjer.
Faktisk kan han nå omkring flere forskellige tilgange til undervisningen i løbet af en enkelt dobbeltlektion. ”Det er vigtigt for mig, at alle elever bidrager i undervisningen, og det giver flipped learning mulighed for, da det frigiver tid til, at de kan arbejde aktivt med stoffet,” konstaterer Søren Vrist Christensen.
LÆREREN BLIVER FACILITATOR
Han er i tæt dialog med eleverne under hele lektionen i 2.g. Han går fra gruppe til gruppe, lytter og hjælper måske elevernes tanker, fælles samtale og refleksion lidt på vej. ”Når der er en masse teori, som eleverne er præsenteret for inden undervisningen, så bliver jeg på mange måder en facilitator for deres arbejde – og ikke så meget læreren, der bare står og taler om det, de skal lære. Det er en stor gevinst,” siger Søren Vrist Christensen.
Han er ikke i tvivl om, at lige netop det hjælper eleverne med at forstå sammenhængen mellem en tekst fra 1600-tallet af Thomas Kingo og den kendsgerning, at vi alle skal dø en dag.
”I den her lektion gav flipped learning mig de bedste forudsætninger for det, jeg ville opnå; at bringe en mere end 300 år gammel tekst tæt på elevernes eget liv – og gøre den til noget, som de kan forholde sig til,” slutter Søren Vrist Christensen.
Ved siden af sin ansættelse på Marselisborg Gymnasium, holder Søren Vrist Christensen oplæg om sine undervisningstilgange i Danmark og udlandet. Kontakt ham på SC@marselisborg-gym.dk for at høre mere.
Find alle materialerne til danskundervisningen på prx.dk/ fagpakke-til-dansk ■
Sørens fem gode råd til flipped learning
Hvordan kommer man godt i gang med flipped learning, og hvad skal man huske, når man forbereder og producerer videoer til eleverne? Det giver Søren Vrist Christensen dig svar på med sine bedste råd til flipped learning.
TEKST: SØREN VRIST CHRISTENSEN OG ANDREAS MUNK STAUGAARD
ILLUSTRATION: PERNILLE SIHM
2. PRODUCER VIDEOER, DU KAN BRUGE FLERE SKOLEÅR
For mig er det blevet tidsbesparende, at jeg har videoer, der kan genbruges. I begyndelsen talte jeg meget om, hvad vi havde lavet i sidste modul, eller hvad vi skulle lave i det næste, men det er jeg stoppet med. For så er det ganske enkelt lettere at bruge videoerne igen næste skoleår - eller i en anden sammenhæng. Når jeg først har videoerne, skal jeg ikke bruge så meget tid på at genlæse noter eller gamle slideshows om Kinas oldtid, Cubakrisen eller lignende før modulerne.
1. TEKNIKKEN – DEN ER IKKE SÅ VIGTIG
Tænk ikke for meget på det tekniske. Det gør ikke noget, hvis dine optagelser er lidt uskarpe, og lyden måske ikke er helt perfekt. Mange af mine film er produceret ved, at jeg har stillet min telefon på en stak bøger foran mig. Det tænker eleverne ikke over.
Du kan også tage udgangspunkt i et slideshow, som du alligevel ville have brugt i undervisningen. Lav en skærmoptagelse af det på computeren og tal henover det – så har du en video, der let kan bruges til flipped learning.
3. PRODUCER SAMMEN MED DINE KOLLEGER
Flipped learning er ikke nødvendigvis noget, man altid skal forberede og bruge alene –tværtimod. Prøv det sammen med dine kolleger. For de har sikkert gode idéer til, hvordan man også kan forklare bestemte ting, og det kan være, de bruger nogle gode eksempler i undervisningen, som du ikke kender. Sammen kan I hurtigt lave en god samling videoer.
5. GIV DET EN CHANCE
Det har altid været vigtigt for mig at bruge forskellige didaktiske tilgange i min undervisning. Det kræver, at man er klar til at give noget nyt en chance, for måske viser det sig at fungere rigtig godt, men der skal ofte mere end bare et enkelt forsøg til.
Det værste, der kan ske, er, at man finder ud af, at det ikke fungerer – og så prøver man jo bare noget andet af.
4 DU SKAL IKKE VÆRE SELVKRITISK
”Det er godt nok underligt at se og høre mig selv i en video”
Sådan er der nok mange, der tænker – også selv om man måske har undervist i flere år og er vant til at stå foran elever hver eneste dag.
Lad være med at være for selvkritisk, for eleverne tænker ikke over, om alting er helt perfekt. Tværtimod siger mange af mine elever, at de godt kan lide mine videoer, blandt andet fordi de er så personlige. De kender mig jo fra undervisningen, og så er det ikke et problem, hvis der lige er en sætning, jeg ikke får sagt helt perfekt i første forsøg.
TRIVSELS LUP #2
Der har de seneste år været en fortælling om, at de unge er i trivselskrise. Men krisen er måske ikke så stor, som den er blevet blæst op til. Det slog en omfattende trivselsundersøgelse fast sidste år. TrivselsLUP, som undersøgelsen hedder, viser tydeligt et noget mere nuanceret trivselsbillede. Nu har forskerne bag – professor Ane Qvortrup, lektor Eva Lykkegaard og resten af holdet på Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet – fulgt op med endnu en trivselsmåling.
TEKST: AMANDA
BØJGAARD SAND
Sidste år svarede 12.113 førsteårselever, der netop var startet på en ungdomsuddannelse, på en lang række spørgsmål om deres trivsel. I år har 12.616 andetårselever svaret på et lignende spørgeskema, og resultatet er klar: trivslen er fortsat høj.
SKAL MAN VÆRE GLAD HELE TIDEN FOR AT TRIVES?
Som i første undersøgelse, defineres trivsel i TrivselsLUP #2 som et multifacetteret koncept, der er mere end blot at være glad. Samtidig anerkender forskerne med spørgemetoden, at alle mennesker sagtens kan rumme positive og negative følelser samtidig.
Trivsel handler om at udvikle og realisere sig som person og føle, at man bidrager til fællesskaber. Dette kommer i skolesammenhænge til udtryk i sociale og faglige fællesskaber, mens undersøgelsen skelner mellem tre overlappende separate trivselsdimensioner: mental trivsel, social trivsel og faglig trivsel.
Sidste års undersøgelse viste en generelt høj trivsel, og mere end 80 % af de adspurgte elever trivedes rigtig godt på tværs af ungdomsuddannelserne.
Den mentale dimension af trivsel omfatter individers tendens til at være tilfredse med dagligdagen, opleve at livet er godt, føle selvsikkerhed og tænke positivt.
Den sociale dimension af trivsel henviser til oplevelsen af at tilhøre en social gruppe eller et socialt fællesskab, hvor individets deltagelse og engagement anerkendes og værdsættes.
Den faglige dimension af trivsel refererer til oplevelsen af at føle sig glad og motiveret samt engageret i fagligt arbejde.
SAMLET
PÅ EN SKALA FRA 1-5 2023
DEN HØJE TRIVSEL FORTSÆTTER
Dette års måling viser, at eleverne trives endnu bedre end ved sidste års måling. Hele 85 % af de adspurgte elever er i høj trivsel. Dykker man ned i tallene, fremgår det tydeligt, at der tegner sig et andet trivselsbillede for eleverne på andet år af deres ungdomsuddannelse: klyngernes sammensætning er anderledes, og den samlede vurdering af de tre trivselsparametre har rykket sig.
“Det er interessant, at den mentale trivsel er faldet i forhold til de målinger, vi lavede i 1.g. Eleverne udtaler selv, at der er øgede krav, når de kommer i 2.g. Det, tror vi, er en medvirkende faktor,” siger Eva Lykkegaard om de overordnede resultater.
“Til gengæld ser vi, at den sociale trivsel er steget, hvilket måske er et udtryk for, at de har haft tid til at opbygge sociale relationer i den tid, de har været på ungdomsuddannelserne. Og den faglige trivsel er simpelthen konstant,” konstaterer hun og spørger retorisk: “Hvor ofte sker det, at man måler præcis det samme på to tidspunkter?”
I undersøgelsen fra 1.g var klynge 4 præget af meget lav trivsel på alle tre dimensioner. I år, på elevernes andet
Trivselsklynger
Forskerne inddelte eleverne i fire signifikant forskellige trivselsklynger fra elever med meget høj trivsel i klynge 1 til elever med lav trivsel i klynge 4. På baggrund af denne inddeling blev det hurtigt tydeligt, at for den store gruppe af elever i høj trivsel, var den faglige trivsel den af de tre trivselsdimensioner, hvor eleverne scorede lavest .
studieår, befinder klynge 4 sig tættere på midtpunktet af skalaen (3 ud af 5), hvorfor de to forskere understreger, at elevgruppen, der udgør klynge 4, langt fra mistrives. Klyngeprofilerne ser i det hele taget anderledes ud i år. “Vi finder ikke de elever, der er i lav trivsel, som vi fandt sidste år. Det skyldes måske, at det er en elevgruppe, som er droppet ud, eller også skyldes det, at de er i bedre trivsel. Sidste år havde vi en lille gruppe af elever (klynge 4), som havde en overvægt af negative følelser. Sådan en gruppe identificerer vi ikke i 2.g,” forklarer Eva Lykkegaard.
DET SKAL GIVE MENING AT LAVE LEKTIER
Dykker man ned i de faktorer, der forklarer variationen i den faglige trivsel, er der også her nogle forskelle fra første til andet skoleår. For førsteårseleverne var troen på egne evner med til at forklare den faglige trivsel, hvorimod det for andetårseleverne er troen på egen indsats, der er udslagsgivende for faglig trivsel. Det ser altså ud til, at de tager ansvaret for deltagelse i undervisningen på sig.
I forlængelse heraf er det for andetårseleverne - i modsætning til førsteårseleverne - ikke en skolastisk læringsforståelse, der forklarer variationen i faglig trivsel, men derimod faktorer som mængden af teori, brugen af AI og oplevelsen af lektier.
Det kan altså på elevernes andet studieår være en god idé at begrunde værdien af arbejdet med teorier og begreber og eksemplificere deres anvendelighed. Derudover kan det være vigtigt, at eleverne forstår det meningsfulde i at lave hjemmearbejde – de skal kunne se, hvad de får ud af at lave lektier.
“Elevernes forhold til lektier finder vi signifikant medforklarende for faglig trivsel på stx og hhx, hvor det at opleve, at lektier er meningsfulde, og have et positivt forhold til det at lave lektier er med til at forklare den faglige trivsel,” siger Eva Lykkegaard.
Ane Qvortrup uddyber: “De skal opleve, at det er meningsfuldt for dem at få lavet lektierne, og at det giver dem noget i undervisningen.”
DER FINDES IKKE ÉN OPSKRIFT PÅ FAGLIG TRIVSEL
En helt anden faktor, der forklarer variationen i faglig trivsel, er elevernes forventninger til den uddannelse, de går på. Her er det værd at bemærke, at forventningerne er meget forskellige afhængigt af, hvilken ungdomsuddannelse der er tale om.
”Eleverne på stx har en forventning om, at de skal have karrierelæring og gennemgå en personlig udvikling, mens der på htx er forventninger om at opnå problemløsende tilgange og praktiske færdigheder. Det siger noget om, at de har opbygget nogle differentierede forventninger på de forskellige uddannelser,” siger Ane Qvortrup og fortsætter:
“Hvis eleverne på stx ikke føler, de bliver klogere på sig selv i forhold til, hvad de vil, og hvordan de udvikler sig, og hvis eleverne på htx ikke har oplevelsen af at udvikle sig i forhold til problembaseret undervisning og praktiske færdigheder, trives de dårligere. Så det er noget af det, man kan have fokus på som gymnasium og som underviser.”
De skal opleve, at det er meningsfuldt for dem at få lavet lektierne, og at det giver dem noget i undervisningen.
Ane Qvortrup, professor på SDU
Forskerne understreger, at de indsatser, der skal til for at styrke elevernes faglige trivsel, er forskellige på første og andet år af ungdomsuddannelserne. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at der på andet skoleår – modsat første skoleår – er store forskelle mellem de forskellige ungdomsuddannelser. “Det kræver noget andet at arbejde med faglig trivsel på eud, end det gør på stx,” forklarer Ane Qvortrup, men det er tydeligt på tværs af uddannelserne, at eleverne har udviklet sig til at forstå sig selv som faglige personer.
Der er en række andre faktorer, der er med til at forklare den faglige trivsel – blandt andet skolens og uddannelsens ry samt relationen til og oplevelsen af lærerne. Dyk ned i alle de forklarende faktorer i TrivselsLUP #2 på prx.dk/ trivselslup2.
FORVENTNINGER OM FORTSAT HØJT TRIVSELSNIVEAU
Det er svært at spå om fremtiden, men beder man de to forskere gøre det alligevel, åbner de op for posen med spændende hypoteser.
“Min forventning er, at billedet er helt anderledes igen,” lægger Ane Qvortrup ud, mens Eva Lykkegaard skyder ind, at hun forventer en stigning i den mentale trivsel.
“Vi har hele tiden fået en melding fra skolerne om, at de forventede, at den faglige trivsel ville falde igennem uddannelsesforløbet. Det ser vi jo ikke – den er status quo her på andet år. Det kan godt være, at eleverne på et tidspunkt udtrættes af at have gået i skole i 13 år. Så en hypotese kan være, at den faglige trivsel falder en smule,” siger Ane Qvortrup og lader Eva Lykkegaard bryde ind: “Jeg vil faktisk tro, at den faglige trivsel stiger på tredje år. Det er der, de bliver endnu mere specialiserede, det kan betyde, at deres faglige trivsel stiger.” Ane Qvortrup smiler skævt og indskyder: “Det betyder også, at der er mange krav frem mod eksamen, hvilket kan føles som en hård afslutning for nogle af dem.” Hun tror altså på et fald, men har dog ikke en forventning om, at den faglige trivsel kommer til at falde markant.
“Jeg vil også blive meget overrasket, hvis der pludselig er en større andel af eleverne, som ikke trives. Nu har vi to år i træk vist, at det faktisk er langt størstedelen, som trives, og at der endda er endnu flere i trivsel på andet år end første år. Jeg forventer status quo, eller at vi ser en kontinuerlig bevægelse mod høj trivsel for eleverne på ungdomsuddannelserne,” afslutter Eva Lykkegaard. ■
125 ÅR MED PRAKSISNÆR UNDERVISNING
I år fejrer vi Praxis’ 125-års fødselsdag.
I den anledning har vi bedt vinderen af Den store bagedyst 2022 og vinderen af Den store jule- og nytårsbagedyst 2023, Klaus Andersen, om at bage en jubilæumskage.
Du kan gøre ham kunsten efter - find opskriften på prx.dk/opskrift
OPFØLGNING
MED ÅRGANG ‘23
I sensommeren 2023 talte RELEVANS med de to gymnasieelever Ella Ellgaard Soneff og Simon Storm Nielsen, som på daværende tidspunkt netop var begyndt i 1.g. Vi har tjekket ind med Ella og Simon for at få en status på, hvordan det går dem her godt midtvejs i 2.g. Læs 1.g-interviewet fra RELEVANS #4 på prx.dk/ aargang23.
Simon spiller stadig basketball og fortæller, at det godt kan være lidt presset, hvis han får mange lektier for med dags varsel, men lærerne er meget forstående, hvis han har brug for lidt ekstra tid til en aflevering eller en opgave. Ella derimod er stoppet med at skøjte for at kunne fokusere på skolen. ”Det plejede at fylde enormt meget i min hverdag, så det var en svær beslutning, men den var nødvendig, og det har hjulpet mig så meget!” forklarer hun.
Ella, der har valgt samfundsfag og matematik, ved, at hun gerne vil på universitetet, men har ikke travlt med at vælge videregående uddannelse. Simon fortæller: ”det er næsten blevet mere uklart, hvad jeg vil efter gymnasiet, end det var, da jeg startede.” Han har valgt studieretningen fysik-matematik, da det er der, hans interesse ligger, men hvad de to fag helt præcist skal bruges til, vil fremtiden vise.
Hvad tiden efter gymnasiet skal bruges på, er endnu uvist for de to unge. Det kan være, de ved mere, når vi besøger dem igen om et år, hvor de går i 3. g.
UNGES MISTRIVSEL ER ALLEVEGNE. MEN HVORDAN FORSTÅR VI DEN?
I den nye bog En ny forståelse af unges mistrivsel udfolder Joachim Meier en forståelse af psykiske symptomer som reaktioner på livet, af eksistentielle problemer som uundgåelige, og af modgang som en kilde til udvikling, dannelse og mening.
Bestil bogen på prx.dk/mistrivsel
Køb bogen inden den 1/7-25 og spar 25 % med rabatkoden Mistrivsel.
Materialet kan tilgås på prx.dk/sygtstærk
Sygt Stærke
Drømme
Egmont Fondens signaturprojekt SygtStærk støtter unge mellem 13 og 24 år, som lever med en kronisk eller alvorlig fysisk sygdom. I foråret 2025 lancerer SygtStærk en fotokampagne, som sætter fokus på, at unge, der lever med sygdom, har lige så store og vilde uddannelsesdrømme som alle andre. De drømmer bl.a. om at blive forfattere, marinebiologer, jurister, forskere og bandagister.
Virkeligheden er bare, at alt for mange unge, der lever med en kronisk eller alvorlig fysisk sygdom, ikke tager en ungdomsuddannelse. Mange uddannelsesinstitutioner kender ikke de unges rettigheder.
Det skal SygtStærks fotokampagne sætte fokus på. I kampagnen fortæller 12 unge om deres fremtidsdrømme. Som en del af kampagnen har SygtStærk udviklet materiale målrettet ungdomsuddannelser. Materialet beskriver unges rettigheder, når de er eller bliver syge, mens de går på en ungdomsuddannelse.
Alle fotos af de unge samt lydklip af deres fortællinger bliver udstilleti DGI-byen i København fra den 30. april 2025.
Kunstigintelligens k ald e
Det kaldes faglig sorg, når undervisere frygter at blive erstattet af teknologi, men behovet for lærere dør ikke, forudser tre undervisere, som er steget på AI-toget. Alle bliver dog nødt til at inddrage AI i deres undervisning, og det kan der vokse en ny faglighed ud af.
TEKST: HENRIK STANEK ILLUSTRATION: SOFIE HVITVED
To ting er helt sikre: Kunstig intelligens er kommet for at blive.
Og det udvikler sig i rivende fart. Alligevel vil generative sprogmodeller aldrig overtage undervisningen, forsikrer tre gymnasielærere, som anvender AI. Tværtimod.
”Menneskelig kontakt kan ikke erstattes af et koldt redskab. Når elever tror, at de løser opgaver for min skyld, forklarer jeg, at de gør det for deres egen skyld. Det skal jeg også sige, hvis de begynder at tro, at det er for computerens skyld,” siger Niels Lundberg Thingvad, som underviser i merkantile fag på Køge Handelsskole. Simon Maarupgaard Gripping fra Rosborg Gymnasium og HF i Vejle peger også på, at AI mangler det relationelle, som er afgørende for at skabe et trygt læringsrum.
”Lærere har på ingen måde monopol
på viden. I dag skal vi lære eleverne at søge, forstå og anvende viden, og det billede passer AI ind i. Men vi er nødt til at lære dem at forstå værktøjerne. Ellers kører det af sporet,” siger han. Det er Bodil Aase Frandsen Schmidt fra Esbjerg Gymnasium enig i, og hun peger på, at basale færdigheder er en forudsætning for at kunne arbejde med AI.
”Hvis eleverne bare kunne prompte sig frem, behøvede de kun at lære at læse og skrive. Men de skal kunne mere end det, og her begår vi lærere ofte den fejl, at vi taler alt for meget om mål og for lidt om, hvad det vil sige at lære. Vi skal dyrke vejen til at mestre sammen med eleverne, også når det gælder AI.”
Hun kan godt følge de kolleger, som lider af såkaldt faglig sorg, fordi de frygter at blive erstattet af teknologi. ”Hvis mange af mine elever har brugt kunstig intelligens til at løse deres
opgave, kan jeg ikke lade være med at tage det personligt: Kan de ikke se sig selv i min undervisning? Hvorfor har de behov for at bruge ChatGPT frem for at tænke selv? Eller forstår de ikke, hvor meget det kræver at blive dygtig i et fag? De fleste ved, at de skal øve sig igen og igen for at blive god til en sport, men de kobler det ikke til, at det også kræver øvelse at tolke et essay. Jeg tager det blik på, for ellers skulle jeg sætte mig hen i et hjørne og græde,” siger hun.
Ordet sorg lyder dog voldsomt, synes Niels Lundberg Thingvad. ”Jeg kan godt forstå, at lærere bliver fagligt frustrerede, for det indebærer et rolleskifte at arbejde med generativ AI. Men vi må hverken blive opgivende eller sorgbetyngede, for verden kører videre,” påpeger han.
”Det kan være frustrerende, at eleverne kan løse opgaverne på en smartere måde end hidtil, alt imens
vi taler alt for meget om mål og for lidt om, hvad det vil sige at lære.
Vi skal dyrke vejen til at mestre sammen med eleverne, også
når
det gælder AI.”
Bodil Aase Frandsen Schmidt, gymnasielærer på Esbjerg Gymnasium
eksamensfor men tvinger lærere til at holde fast i deres måde at undervise på. Men vi har fortsat ansvaret for, at eleverne lærer noget, og derfor skal både vi og eleverne have kendskab til teknologien,” supplerer Simon Maarupgaard Gripping.
Bodil Aase Frandsen Schmidt istemmer og fremhæver vigtigheden i, at der også arbejdes med relationerne til eleverne.
”Den personlige relation er vigtig, også i forhold til at kunne stole på, at de ikke bruger AI til at snyde. Jeg prøver at være tillidsfuld, for vi skal se AI som et værktøj frem for noget, som bare kan hjælpe eleverne til at slippe let om ved opgaverne,” siger hun.
AI SKAL VÆRE EN MAKKER
Det handler om at sætte tydelige rammer for, hvornår eleverne må bruge AI, anbefaler Niels Lundberg Thingvad. ”De skal ikke lære at bruge AI i alle situationer. AI er for eksempel ikke egnet til at skrive stil eller rapporten i en projekteksamen. Kunstig intelligens er en makker, de kan bruge til inspiration. Samtidig skal de lære
eleverne, at der godt nok er meget skidt på YouTube. Derfor opfordrer jeg dem til at spare fem fadøl, når de skal skrive større opgaver, og bruge pengene på at købe adgang til en professionel ChatGPT, som angiver kilder. Foreløbig vælger de øllet og nøjes med den gratis version,” fortæller gymnasielæreren fra Køge Handelsskole.
Man skal netop huske, at AI skal understøtte elevernes læring, understreger Simon Maarupgaard Gripping, som underviser i dansk, informatik og mediefag.
”Man kan bruge AI til at forstå en roman og til at give en simpel forklaring på komplekse teorier. Det er vigtigt, at AI ikke overtager, men understøtter læringen,” siger han.
Selv laver han færdige prompter til
Engelsklærer Bodil Aase Frandsen Schmidt anvender kun i begrænset omfang AI i undervisningen, fordi GDPR-reglerne ofte sætter en grænse for, hvor eleverne må logge ind. Men hun bruger kunstig intelligens i sin forberedelse.
”Jeg har fået en assistent, som jeg kan sætte til tidskrævende opgaver. Det tager for eksempel lang tid at identificere gloser i en tekst, slå dem op på både dansk og engelsk, skrive forklaringer til eleverne og lave øvelser. AI kan lave ordlister og opgaver, som er specialsyede til mine elever. Det er et spørgsmål om at prompte rigtigt. Og det kræver øvelse,” fortæller hun.
NYSGERRIGHED SKAL BLOMSTRE I FAGGRUPPERNE
Niels Lundberg Thingvad mener, at
nysgerrighed
er den vigtigste tilgang til AI, og den er alle lærere nødt til at besidde.
”Jeg har sat mig i toget, hvor andre har valgt at blive på perronen. Så må vi håbe, at der kommer et tog til, for om få år kan eleverne endnu mere end i dag. Men det går ikke, at undervisere skal fordybe sig i AI på egen hånd. Det skal blomstre i fag grupperne, for der er forskel på, hvad man kan bruge AI til i de enkelte fag.”
På Rosborg Gymnasium og HF i Vejle, hvor Simon Maarupgaard Gripping underviser, er AI tilladt, og han taler med eleverne om, hvorfor og hvordan de har brugt kunstig intelligens.
at ChatGPT gør det tydeligt, at digital dannelse skal være en del af den almene dannelse.
”Hvis jeg havde set mig sur på AI, ville jeg skælde eleverne ud for at bruge kunstig intelligens, og det er skadeligt for relationen mellem os. Man kan ikke ignorere AI. Det buldrer derudad, og jeg kan være bekymret for lærere, som ikke har øje for det. Hvis du ikke allerede har ændret din måde at undervise på, bliver det endnu mere op ad bakke næste år og næste år igen. Derfor er det vigtigt, at vi – lærerne –bliver opkvalificerede,” siger han.
Bodil Aase Frandsen Schmidt ser, at AI kan føre til en ny faglighed.
digitalt, og et andet, der er udpræget analogt. Når vi får dem til at mødes, opstår der en ny faglighed. Eleverne og jeg går berigede fra undervisningen, når jeg lykkes allerbedst med AI, men det er som al anden undervisning: Noget lykkes, og noget gør ikke, og så må man prøve igen,” siger hun.
Fagligheden bliver anderledes, når eleverne lærer at tænke kildekritisk, mener Niels Lundberg Thingvad. ”Ellers tager de alle svar fra AI for gode varer. Vi skal tale med eleverne om de svar, de får, og hvordan de hænger sammen med det, vi mener, de skal lære.”
INGEN HAR LYST TIL AT BLIVE
SNYDT
Simon Maarupgaard Gripping mener,
”Unge er givetvis digitalt indfødte, men det kan faktisk være en ulempe. Med veldesignet it kan de køre på autopilot langt hen ad vejen, uden de behøver tage stilling til, hvad de sidder med. Derfor er de dårligt stillede, når de skal jonglere med komplekse AI-systemer, hvor vægtning og bias spiller en stor rolle for vores forståelse af dem. Der er masser af misinformation på nettet, så vi skylder eleverne at forklare, hvordan AI fungerer. Man kan for eksempel snart bruge billedgenerativ AI til at manipulere en hel nation, medmindre borgerne er skarpe til at skelne mellem ægte og kunstige billeder. Det er ikke alle lærere, som skal være knalddygtige til AI, men vi skal være det til en vis grad for at kunne uddanne eleverne til et samfund, som bliver mere og mere digitaliseret,” siger han.
Og heldigvis lærer eleverne i forvejen om kildekritik og bias, lyder det optimistisk fra Bodil Aase Frandsen Schmidt.
”Mange sprogmodeller er amerikanske og har indbygget bias. Det er tit med til at vække elevernes nysgerrighed, for ingen har lyst til at blive snydt af værktøjerne,” slutter hun. ■
INSPIRATION TIL AI I PRAKSIS
AI i gymnasiet kommer 360 grader rundt om den kunstige intelligens og indeholder interviews med en perlerække af dygtige gymnasielærere, der fortæller, hvordan de forholder sig til og konkret anvender AI i deres undervisning.
Bogen indeholder en værktøjskasse med væsentlige AI-redskaber, et kapitel fra ledernes perspektiv samt en samling af interviews med bl.a. forskerne Ole Winther og Vincent F. Hendricks og rektor Hanne Hautop, der alle giver deres syn på, hvordan AI omkalfatrer undervisningsverdenen, og hvordan vi kan forholde os til dette paradigmeskifte.
DANSKERE FINDES I MANGE MODELLER
Hvordan er det at undervise væk fra – men alligevel ganske tæt på – sit hjemland? RELEVANS har talt med to gymnasielærere i grænselandet mellem Danmark og Tyskland. De vil ikke bytte deres job for noget andet, for til daglig står de i et klasserum, der er en unik, kulturel cocktail.
TEKST OG FOTO: ANDREAS MUNK STAUGAARD
Når man åbner hoveddøren til Deutsches Gymnasium für Nordschleswig (DGN), kan man høre det med det samme. Selv om gymnasiet ligger i Aabenraa, så er det tysk, de cirka 180 elever taler med hinanden på gangene og i kantinen.
Og sådan er det også på lærerværelset, hvor RELEVANS møder Antje Beckmann i spisepausen.
”Man kan jo også høre det her. Vi lærere taler helt klar mest tysk med hinanden i pauserne, også selv om
Antje Beckmann, gymnasielærer på Deutsches Gymnasium für Nordschleswig
jeg har kolleger, der kommer fra Danmark,” fastslår Antje Beckmann.
Hun har været lærer på gymnasiet i Aabenraa i mere end 20 år og kommer oprindeligt selv fra Tyskland. Hun har også undervist på gymnasier i sit hjemland, men hun er meget glad for at være gymnasielærer i Danmark. ”Danmark er, sammenlignet med Tyskland, et rigtig godt sted at være gymnasielærer, og jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg skal tilbage til Tyskland og undervise,” siger Antje Beckmann.
EN NY UDFORDRING SYD FOR GRÆNSEN
Inden den tyske gymnasielærer fortæller mere om, hvorfor hun er så glad for at undervise i Danmark, tager vi køreturen godt 45 minutter længere mod syd, til Duborg-Skolen i Flensborg – et dansk gymnasium syd for grænsen. Her træder man ind på et lærerværelse, hvor der bliver talt dansk.
Søren Knudsen har været underviser i biologi og samfundsfag på Duborg-Skolen i godt fire år. Før det underviste han på et gymnasium i Odense.
”Da jeg så jobbet i Flensborg, tænkte jeg, at det kunne være en rigtig god udfordring. Det trængte jeg nok til, men jeg var også nysgerrig på, hvordan det mon er at være lærer i nogle andre rammer end de typiske danske,” siger Søren Knudsen. I dag føler han sig hjemme på den store, historiske uddannelsesinstitution. Den ligger med udsigt ud over Flensborg Fjord, og her er der blevet undervist børn og unge i mere end 100 år. I dag er der lige godt 550 elever.
”Det her sted er mere end bare et gymnasium. Det her sted har en historisk betydning, og det kan man også godt mærke som lærer,” siger Søren Knudsen.
Mens vi står i idrætshallen, hvor en masse mindre børn fra et nærliggende fritidshjem er i gang med et boldspil, uddyber han: ”Man føler, at man arbejder et sted, der er en kulturinstitution. Duborg-Skolen bliver brugt til mange forskellige arrangementer. Det er noget mere end bare et gymnasium – det er en kulturinstitution. Det er et sted, som det danske mindretal er stolt af – og værner om.”
”ICH BIN NICHT FRAU BECKMANN!”
Selv om DGN i Aabenraa underviser efter dansk pensum og bekendtgørelse, så er tysk kultur bestemt også vigtigt her. Eleverne kommer ofte fra familier med tyske rødder fra det meste af Sønderjylland. Blandt andet derfor har skolen også en kostafdeling, hvor en del elever bor i hverdagene.
Søren Knudsen, gymnasielærer på Duborg-Skolen i Flensborg
Jeg kan godt opleve, at eleverne er meget fokuserede på, om de lever fuldstændigt op til de formelle krav, der er til en opgave. Jeg prøver derfor ofte at få eleverne til at tænke lidt mere ud af boksen
Søren
Knudsen, gymnasielærer på Duborg-Skolen i Flensborg
Men der også ting ved DGN, der er meget mere dansk end tysk – og nu er vi tilbage ved noget af det, der gør, at Antje Beckmann har det bedst med at være gymnasielærer i Danmark. ”Tyske gymnasier er ofte kendetegnet ved at have en meget hierarkisk struktur og kultur. Der er meget langt fra ledelsen til lærere og elever. Her på DGN er chefens dør altid åben, og blandt kollegerne har vi en meget uformel omgangstone – det, tænker jeg, er et udtryk for, at vi er i Danmark,” siger Antje Beckmann.
Historie-, samfundsfags- og tysklæreren sætter også stor pris på, at relationen mellem underviserne og eleverne er meget anderledes i Danmark end i Tyskland.
”Her er jeg Antje. Det er det, jeg hedder, og det, eleverne kalder mig. Ich bin nicht Frau Beckmann. Sådan ville jeg blive tiltalt af eleverne, hvis jeg arbejdede i Tyskland, og den formelle tone trives jeg ikke med,” fastslår hun.
ELEVERNE MÅ GERNE TÆNKE MERE UD AF BOKSEN
I Flensborg er elever og lærere også på fornavn med hinanden. Det noget mere uformelle, og måske knap så strenge syn på undervisningen, er noget af det, der får mange forældre til at indskrive deres børn på den danske skole og det danske gymnasium i det nordlige Tyskland.
Alligevel mærker Søren Knudsen, at elevernes tilgang til selve undervisningen er anderledes end den, han mødte som lærer i Danmark.
”Jeg kan godt opleve, at eleverne er meget fokuserede på, om de lever fuldstændigt op til de formelle krav, der er til en opgave. Jeg prøver derfor ofte at få eleverne til at tænke lidt mere ud af boksen,” siger den danske gymnasielærer i Flensborg.
Her møder han også elever, som på mange måder kan være mere disciplinerede end de elever, han underviste i Danmark.
”Når timerne begynder på Duborg-Skolen, så er rammen sat med det samme. Jeg er læreren, og de er eleverne, der skal modtage undervisning. Der er ofte en højere disciplin i forhold til at høre efter og holde fokus på det, der sker i klasserummet,” siger Søren Knudsen.
EN STUDENTERHUE TIL BEGGE SIDER AF GRÆNSEN?
På DGN i Aabenraa oplever Antje Beckmann det samme.
”Jeg må sige, at vi har nogle elever, der i høj grad er motiverede for at lære noget. Det skaber en rigtig god ramme om undervisningen.”
Med 180 elever er DGN et lille gymnasium, og det betyder, at Antje Beckmann og kollegerne har en tæt relation til deres elever – alle kender alle.
Det spiller blandt andet en rolle i 3.g, hvor eleverne skal bestå en omfattende skriftlig opgave, hvis de vil søge ind på et tysk universitet. Det er en udfor-
dring, også selv om undervisningen på DGN foregår på tysk – i alle andre fag end dansk.
”Det er en virkelig svær opgave for mange af eleverne, og det forventes blandt andet, at de kan skrive en opgave i et akademisk sprog. Typisk er der 1/3, der enten ikke eller kun knap består prøven, og for os som lærere er det vigtigt at støtte eleverne. For det er ikke et udtryk for, at de ikke kan få en studentereksamen. Det kan de, og de kan læse videre i Danmark,” siger Antje Beckmann.
Når eleverne på Duborg-Skolen bliver studenter, giver deres afgangsbevis automatisk adgang til både danske og tyske universiteter – også selv om de er blevet undervist på dansk – i alle andre fag end tysk. Her er elevernes eksaminer anderledes end i Danmark – det er nemlig de tyske bekendtgørelser, der gælder.
”Der er flere afgørende prøver hvert halve år, og de er stort set alle sammen skriftlige. Det betyder naturligvis noget for min undervisning, for selv om jeg gerne vil styrke elevernes mundtlighed, så bliver de mødt af flere skriftlige krav, end de ville i Danmark,” siger Søren Knudsen.
HÆTTETRØJERNE ER ENS
Lærerlivet på både Duborg-Skolen og DGN byder altså på en hverdag, hvor to kulturer og skolesystemer på mange måder smelter sammen.
Og kombinationen af dette ser Antje Beckmann og Søren Knudsen som det bedste, fordi de to landes tilgange til undervisning skaber rammen om et lærerliv, de begge sætter stor pris på.
Faktisk er der noget, der er fuldstændig ens i deres klasseværelser – på den ene og anden side af grænsen.
De oplever elever, for hvem det er helt naturligt og uproblematisk at have rødder i grænselandet. Begge undervisere siger også, at deres elevgruppe er meget kulturelt homogen. Og så har de den samme tøjsmag, når det kommer til en ganske særlig hættetrøje.
”Vi har mange elever, der går i en bestemt hættetrøje med teksten “Danskere findes i mange modeller”, og det siger nok meget om, hvilket syn eleverne har på deres rødder og det at være ung i grænselandet,” siger Antje Beckmann.
Den trøje kender Søren Knudsen også:
”Den er eleverne på Duborg-Skolen også rigtig glade for – den ser jeg tit.” ■
På begge gymnasier er eleverne forankret i både tysk og dansk kultur og sprog.
Interviewet er foretaget før den endelige politiske aftale om en erhvervs- og professionsrettet ungdomsuddannelse blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti.
Gymnasier skal ikke bare gå og vente på, at det sker
Den nye ungdomsuddannelse epx kan ende med at ødelægge noget godt i et forsøg på at skabe noget nyt, mener Lotte Rod, undervisningsordfører for Radikale Venstre. Lav hellere erhvervsrettede spor på hf, siger hun og giver sit bud på, hvordan gymnasierne bør forholde sig.
TEKST: LINE FELHOLT
FOTO: MARIE HALD
HVAD SYNES DU OM REGERINGENS
ØNSKE OM AT LAVE EN UNGDOMSUDDANNELSE, DER ER MERE ERHVERVSRETTET?
Jeg synes, det er en god idé, hvis man laver et erhvervsrettet spor på hf. Man skal gøre det på en måde, som ikke ødelægger uddannelser, der fungerer godt. Det er mærkeligt at nedlægge hf, som er den bedste uddannelsesreform, der er lavet, og som fungerer rigtig godt. Hvorfor ikke bygge videre på hf og stx i stedet for at nedlægge hf?
Radikale Venstre er optaget af, at man får lavet noget nyt, der ikke ødelægger 10. klasse og hf.
HVAD ER DET STØRSTE TAB VED REFORMEN OG EPX?
Der er flere ting. Det er en stor fejl at nedlægge 10. klasse, for eleverne forsvinder ikke ved at fjerne 10. klasse. Der vil fortsat være elever, der har brug for et ekstra år eller for at blive samlet op, efter de er droppet ud af efterskole eller 1.g. Og det allerværste er måske, at adgangskravet til stx bliver højere. Det går imod alt det, vi prøver at gøre i folkeskolen. Det bliver endnu sværere at lave en levende undervisning, når karakterpresset på eleverne øges, og lærerne skal til at tilrettelægge en undervisning, der i endnu højere grad er eksamens- og karakterrettet.
HVAD VINDER MAN VED EPX? Jeg synes, det ville være helt rigtigt
at lave et erhvervsrettet spor på hf.
Det går vi ind for i Radikale Venstre. Vi har gode erfaringer med at udbyde politipakken og sygeplejerskepakken på hf, der er opbygget som enkeltfag, som netop giver adgang til at søge optagelse på politiskolen eller sygeplejerskeuddannelsen. Disse uddannelsespakker med et særligt erhvervsrettet fokus giver god mening at udvikle og udbyde på hf.
ER DET IKKE GODT, HVIS FLERE
UNGE SAMLET SET FÅR EN
UNGDOMSUDDANNELSE PÅ
GYMNASIALT NIVEAU?
Det er falsk varebetegnelse, når regeringen siger, at der med oprettelsen af epx kommer flere i gymnasiet. For det betyder, at der kommer færre på de treårige gymnasieuddannelser.
HVILKE KONSEKVENSER TROR DU, AT EPX FÅR FOR DE ANDRE UNGDOMSUDDANNELSER?
Regeringen har ikke meldt ud, hvordan uddannelsesinstitutionskortet kommer til at se ud endnu. I Radikale Venstre er vi bekymrede for, at der bliver færre steder i Danmark med stx og hhx, fordi de bliver for små. Vi arbejder for, at vi fortsat har stærke gymnasier i alle byer, og derfor kan vi bedre lide idéen om at tage afsæt i de gymnasier, hf, vuc og erhvervsskoler, vi har i dag og så udbyde et erhvervsrettet spor på hf.
HVORDAN VILLE DU SELV HAVE GREBET REFORMEN AN?
Det er dumt og en fejl, at man ligesom med folkeskolereformen bare træffer beslutninger, som man tvinger ned over alle. Skoler og uddannelsessteder er fyldt med gode og initiativrige mennesker, som opfanger politikernes signaler. Jeg har talt med flere skoler, der er gået i gang med at udvikle modeller til at gøre hf mere erhvervsrettet. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor man ikke udvikler dette tilbud i fællesskab med skolerne og de dygtige lærere, som også kunne afprøve forskellige modeller for en erhvervsrettet hf. Herefter kunne vi politisk samle op og lovgive på baggrund af erfaringer. Mange skoler forholder sig allerede til epx – vi skulle bare give dem lov til at fortsætte arbejdet.
HVORDAN BØR GYMNASIERNE
FORHOLDE SIG TIL DEN NYE VIRKELIGHED?
Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at man som gymnasielærer og gymnasierektor blander sig i debatten og får brugt sin stemme, for det er jo dem, som kender virkeligheden. Man skal som gymnasium ikke bare gå og vente på, at det her sker. ■