Binderi, Teknik, Design by Praxis

Bogen er baseret på de ministerielle bekendtgørelser og gennemgår udførligt det grundlæggende faglige stof, men inspirerer også til kreativitet og nytænkning. Leg og eksperimenter med former, farver, overflader og bevægelser er i højsædet. Binderi, teknik, design er skrevet i et letlæseligt sprog, og teksten er overalt ledsaget af fotos og tegninger, der understøtter indlæringen. Strukturen i bogen gør det muligt at følge arbejdsfaser og teknikker i tekst og billeder. Stoffet kan gennemgås kontinuerligt, eller der kan springes mellem kapitlerne. Bogen kan også bruges som opslagsværk. Binderi, teknik, design kan anvendes af alle – fra helt uøvede til professionelle bindere. Bogen vil desuden kunne anvendes inden for jordbrug, gartneri, blomsterhandel, blomsterbindingskurser og andre beslægtede interesse- og uddannelsesområder. Bogen er udviklet i samarbejde med faget, virksomheder, erhvervsskoler og faglærere.

ISBN 9788778816610

BINDERI TEKNIK DESIGN

Binderi, teknik, design er grundbogen til uddannelserne blomsterbinder og blomsterdekoratør.

Dorthe Vembye

BINDERI TEKNIK DESIGN

praxis.dk

2. udgave

9788778816610_Omslag.indd 1

Praxis

10.06.2022 14.16

Dorthe Vembye

BINDERI TEKNIK DESIGN

Praxis

9788778816610_Indhold_Start.indd 1

10.06.2022 13.16

Dorthe Vembye Binderi, teknik, design © Forfatteren og Praxis Forlag A/S, 1. udgave, 1. oplag 2003 2. udgave, 2006, 3. oplag, 2022 Forlagsredaktion: Christina Mørkholm Grafisk tilrettelæggelse: Praxis Fotos: Erik Jeppesen Tegninger: Henriette Wiberg Danielsen Tegninger til Stilhistorie og Teknik: Dorthe Møller Forsidefoto: Erik Jeppesen Tryk: Strandbygaard Grafisk Printed in Denmark 2022

ISBN 9788778816610

Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer. Se mere på www.copydan.dk

Praxis praxis.dk

9788778816610_Indhold_Start.indd 2

10.06.2022 13.17

INDHOLD

FARVELÆRE

FAGETS FORORD . FORORD

. . . . . . . 11

. . . . . . . . . . . . . . . 12

INDLEDNING .

. . . . . . . . . . 13

STILHISTORIE Definition på begrebet stil . . . . . . . . 16 Begreberne klassisk og moderne . . . . . 16 K lassisk . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Moderne . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Stilhistorie og blomsterdesign . . . . . . 18 Stilepoker . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Ægypten 3000-500 f.Kr. . . . . . . . . Grækenland 650-350 f.Kr. . . . . . . . Romerriget 200 f.Kr.-300 e.Kr. . . . . . Byzantinsk tid 100-400 . . . . . . . . Vikingetiden 800-1050 . . . . . . . . Romansk stil (middelalderen) 1000-1200 Gotisk stil 1150-1525 . . . . . . . . . Renæssance 1300-1600 . . . . . . . . Barok 1600-1770 . . . . . . . . . . . Rokoko 1730-1770 . . . . . . . . . . Klassicisme 1770-1840 . . . . . . . . . Historisme 1835-1900 . . . . . . . . . Klunkestil 1870-1900 . . . . . . . . . Jugendstil og art nouveau 1890-1914 . . Stilepoker i det 20. århundrede . . . . . Det moderne gennembrud 1907-1920 . Kubisme 1907-1911 . . . . . . . . . . Funktionalisme og art deco 1920-1940 . Art deco . . . . . . . . . . . . . . . . Modernisme 1940-1950’erne . . . . . . 1960-1970’erne . . . . . . . . . . . . 1980’erne . . . . . . . . . . . . . . . 1990’erne . . . . . . . . . . . . . . . Tidslinje . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19 22 25 28 30 33 36 39 42 45 48 54 56 58 60 60 60 61 63 63 66 67 70 72

Definition på begrebet farvelære . . . . 74 Farvernes fysiske opståen . . . . . . . . 74 Farvesystemer . . . . . . . . . . . . . . . 76 Natural Color System (NCS) . . . . . . 76 Farvekrop og farvecirkel . Maksimalfarver – kulører . Kvadranter . . . . . . . Oktanter . . . . . . . . Psykologisk farvevirkning Gråskalaen . . . . . . . Farvetrekanten . . . . . . Farvernes lyshed . . . . .

. . . . . . . .

77 78 80 80 80 82 82 84

Principper for farvesammensætning . . 85 Tonede farver . . . . . . . . . Flere farver med samme nuance Samklang af farver . . . . . . . Komplementærfarver . . . . . .

. . . .

85 86 86 89

Johannes Ittens tolvdelte farvestjerne . 90 Johannes Ittens farvecirkel . . . . . . . . . 90 Ittens farveakkorder . . . . . . . . . . . . 91

Farvekontraster . . . . . . . . . . . . . . 92 Komplementærkontrast Egenkontrast . . . . . Lys- og skyggekontrast . Kulde- og varmekontrast Simultankontrast . . . Kvantitetskontrast . . . Kvalitetskontrast . . . . Successiv kontrast . . .

. . . . . . . .

92 93 94 94 96 96 98 99

Farveforståelse . . . . . . . . . . . . . . . 100 Farver og mode . . . . . . Farver og årstider. . . . . . Farver og lysforhold . . . . Farvekontraster og binderi . Valg af farver . . . . . . . Rammer for farvelægningen Frit valg af farvelægning . .

. . . . . . .

. 100 . 100 . 102 . 103 . 104 . 104 . 106

Farvepsykologi og -symbolik . . . . . . . 106 Rød . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Orange . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Gul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109

I N DHOL D

start.indd Sec15

. . . . . . . .

14-09-2006 11:20:01

Grøn Blå . Violet Rosa Hvid Grå . Sort . Brun

. . . . . . (lilla) . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . .

. 110 . 111 . 112 . 113 . 114 . 115 . 116 . 117

FORMGIVNING

. . . . . .

. 180 . 181 . 183 . 188 . 191 . 192

Fra ide til færdigt produkt . . . . . . . . 195

MATERIALELÆRE

Komposition . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Form . . . . . . . . . . . . Linje . . . . . . . . . . . . Overflade/tekstur . . . . . . Farve . . . . . . . . . . . . Analyse af materialets karakter Kontraster . . . . . . . . . . Dominans . . . . . . . . . . Rytme . . . . . . . . . . . . Gruppering . . . . . . . . . Volumen . . . . . . . . . . Balance og harmoni . . . . . Symmetri og asymmetri . . .

Kategori 7 Antal stik- og bindingspunkter . . . . . . . . . . . Kategori 8 Rytme . . . . . . . . . . Kategori 9 Organisering . . . . . . . Kategori 10 Overordnet bevægelse . . Kategori 11 Overordnet struktur . . . Kategori 12 Overordnet farvevirkning

. . . . . . . . . . . .

. 120 . 124 . 128 . 130 . 131 . 132 . 137 . 138 . 139 . 140 . 142 . 144

PROPORTIONER Definition på begrebet proportion . . . 148 Det gyldne snit . . . . . . . . . . . . . . 148 Det gyldne rektangel . . . . . . . . . . . . 149

Perspektivforståelse . . . . . . . . . . . . 155

Værktøj . . . . . . . . . . . . . . . Tekniske hjælpemidler . . . . . . Materialer til bryllupsbinderi . . Materialer til begravelsesbinderi

. . . . 202 . . . . 204 . . . . 210 . . . . 212

Materialer til visuel varepræsentation . . . . . . . . . . . . . 213 Papir og tilbehør til indpakning . . . . 214 Underlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215 Produktansvar og miljø . . . . . . . . . . 218 Produktansvar . . . . . . . . . Miljøvenlige produkter . . . . . Miljøskadelige produkter . . . . Stål, zink og metallisk bly . . . Sprøjtegifte og overfladebehandlede materialer . . . . . Oplysning om sundhedsskadelige påvirkninger . . . . . . . . . . Gode råd . . . . . . . . . . .

. . . .

. 218 . 219 . 220 . 222

. . . . . . 223 . . . . . . 223 . . . . . . 225

Sortering af affald . . . . . . . . . . . . . 226 Langsomt nedbrydelige produkter . . . . . 226 Genbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . 226

MÅLSÆTNING Opbygningsnøglen . . . . . . . . . . . . 160 Eksempel på målsætning . . . . . . . . . . 162

Begrebsforståelse . . . . . . . . . . . . . . 163 Kategori 1 Balance . . . . . . . Kategori 2 Stiludtryk . . . . . Kategori 3 Formvirkning . . . . Kategori 4 Ydre form/grundrids Kategori 5 Linjeføring . . . . . Kategori 6 Placering af stik- og bindingspunkt . . . . . . . . .

start.indd Sec16

. . . . .

. 163 . 164 . 169 . 172 . 175

. . . . . . 178

VAREBEHANDLING Definition på begrebet varebehandling . . . . . . . . . . . . Varebehandling af friske, afskårne materialer . . . . . . . . . . Materialets evne til at suge vand . . Fremgangsmåde ved varebehandling af materialer . . . . . . . . . . . . . .

. . 230 . . 230 . .231 . . 231

IN DH OLD

14-09-2006 11:20:03

Forskelle på afskårne materialer . . . . . 233 Materialer med urteagtig stilk . . . . . . . 233 Materialer med træagtig stilk . . . . . . . .234 Materialer afskåret på bestemte årstider . . . 234

Holdbarhed . . Opbevaring . . Ætylen . . . . . Efterbehandling

. . . . . . . . . . . . . . 236 . . . . . . . . . . . . . . 237 . . . . . . . . . . . . . .238

og holdbarhed . . . . . 238

TEKNIK Definition på begrebet teknik . . . . . . 242 Synlig teknik . . . . Skjult teknik . . . . . Teknik og design . . . Teknik og holdbarhed

. . . .

. 242 . 243 . 244 . 244

Trådning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 Støttetrådning af svag stilk . . Trådning af mindre blade . . Trådning af bladkræmmerhuse Støttebøjle til større blade . . Indvendig trådning i hul stilk Udvendig trådning . . . . . . Effekttrådning . . . . . . . . Trådning på to ben . . . . . Trådning af materialer uden naturlig stilk . . . . . . . . Stiftning . . . . . . . . . .

. . . . . . . .

. 246 . 246 . 248 . 250 . 250 . 251 . 252 . 252

. . . . . . . 253 . . . . . . . 255

Vegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 256 Tapening . . . . . . . . . . . . . . . . . . 256 Tapening af blomstertråd og stiftede stilke . . . . . . . . . . . . . . . 257 Tapening af mindre kransebøjler . . . . . . 257 Tapening af større halmbøjler . . . . . . . 258

Bindeteknik . . . . . . . . . . . . . . . . 258 Binding af buket . . . . . . . . . . . . . . 258 Binding af krans . . . . . . . . . . . . . . 258 Bindinger . . . . . . . . . . . . . . . . . 259

Stikketeknik . . . . . . . . . . . . . . . . 269 Blomsterskum . . . . . . . . . . . . . . . 270 Mos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 270 Sand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 270

Ler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 271 Gips, voks og cement . . . . . . . . . . . 271 Andre stikunderlag . . . . . . . . . . . . 272

Fletteteknik . . . . . . . . . . . . . . . . 276 Flet med grene og græsser . . . . . . . . . 276 Flet med blade eller siv . . . . . . . . . . . 276

Limeteknik . . . . . . . . . . . . . . . . . 279 Limning af friske materialer . . . . . . . . 280 Limning af tørrede materialer . . . . . . . 281 Limeteknik kombineret med andre teknikker . . . . . . . . . . . . . . 281

Spækketeknik . . . . . . . . . . . . . . . 282 Nåleteknik . . . . . . . . . . . . . . . . . 282 Stativer og effekter . . . . . . . . . . . . 283 Stativer som teknisk hjælpemiddel Stativer, der danner arbejdets ydre grundrids og form . . . . . Effektstativer. . . . . . . . . . . Grundprincipper for stativer . . . Fremstilling af stativer . . . . . . Fremstilling af sløjfer . . . . . .

. . . . . 283 . . . . .

. . . . .

. 284 . 284 . 285 . 286 . 287

BUKETTER Bukettens historie . . . . . . . . . . . . 290 Valg ved fremstilling af buketter . . . . 293 Bukettyper . . . . . . . . . . . . . . . . . 293 Rundbundne buketter . . . . . . . . . . . 294 Variationsbuketter . . . . . . . . . . . . . 296

Teknik ved buketbinding . . . . . . . . 296 Spiralteknik . . . . . . . . . . Fremgangsmåde for spiralteknik Parallel bindeteknik . . . . . . Tråde- og stifteteknik . . . . . Afslutning af spiralbundet buket

. . . . .

. 296 . 297 . 298 . 298 . 299

Binding af buketter . . . . . . . . . . . . 300 Bukettens proportioner . . . . . . . . . . 300 Binding af rundbunden buket med grøn bund . . . . . . . . . . . . . . . . . 302 Binding af variationsbuketter . . . . . . . . 303

I N DHOL D

start.indd Sec17

. . . . .

14-09-2006 11:20:03

Fremstilling af plantearrangementer . . 338

BLOMSTERARRANGEMENTER Blomsterarrangementets historie . . . . 306 Generelt om blomsterarrangementer . . . . 307

Arrangement i fast, våd stikmasse . . . . 308 Grundprincipper for arrangement i våd stikmasse . . . . . . . . . . Tætning af beholder . . . . . . . Tætning med plastic . . . . . . . Tætning med tjærepapir . . . . . Vandmætning af stikmasse . . . . Montering af stikmasse i beholder Vanding af stikmasse . . . . . . . Afdækning af stikmasse . . . . . Afdækning af arrangement med vegetativ formvirkning . . . . . . Afdækning af arrangement med kompakt formvirkning . . . . . .

fast, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . .

. 309 . 311 . 312 . 312 . 313 . 314 . 317 . 318

. . . . . 320

Arrangement med anden teknisk løsning . . . . . . . . . . . . . . 323 Grundprincipper for anden teknisk løsning . . . . . . . . . . . . . . 324

Arrangement i fundament . . . . . . . . 324 . . . . . . . . . 325

Arrangement som konstruktion . . . . . 326 Grundprincipper for arrangement som konstruktion . . . . . . . . . . . . . 327

PLANTEARRANGEMENTER Plantearrangementets historie . . Indendørs planterarrangementer Udendørs plantearrangementer . Stylede plantearrangementer . . Plantearrangementer med større planter . . . . . . . . . . .

start.indd Sec18

. . . . . . .

. 338 . 339 . 356 . 358 . 359 . 361 . 362

Planternes vækstforhold . . . . . . . . . 364 Jord . . . . . . . Gødning . . . . Vanding . . . . . Vandingsmetoder . Lys . . . . . . . Temperatur . . . Soignering . . . .

. . . . . . .

. 365 . 365 . 367 . 367 . 369 . 369 . 370

Planter, der ikke trives . . . . . . . . . . 371

Grundprincipper for arrangement med fast, tør stikmasse . . . . . . . . . . . 322

. . . . . . .

. . . . . 320

Arrangement i fast, tør stikmasse . . . . 321

Grundprincipper for arrangement i fundament

Beholder . . . . . . . . . . . . . . Planter . . . . . . . . . . . . . . . Plantemetoder . . . . . . . . . . . . Omplantning af enkelt plante . . . . Omplantning af store planter . . . . . Sammenplantning af flere planter . . . Opbinding af planter med lange ranker

. . . . 330 . . . . 331 . . . . 333 . . . . 335 . . . . 336

BRYLLUPSBINDERI Bryllupsskikke og -traditioner . . . . . 374 Brudebukettens historie . . . . . . . . . 379 Kundevejledning . . . . . . . . . . . . . 381 Ordresedlen . . . . . . . . . . . . . . . . 382

Brudebukettyper . . . . . . . . . . . . . 383 Runde brudebuketter . . Brudebuketter med dråbe Brudebuketter med hæng . Andre brudebuketter . . .

. . . .

. 384 . 385 . 386 . 387

Generelt ved fremstilling af brudebuket . . . . . . . . . . . . . . . 388 Fremstilling af brudebuket . . . . . . . 389 Stiftet brudebuket . . . . . . . . . . . . 390 Fremstilling af stiftet brudebuket . Fremstilling af rund brudebuket . Fremstilling af buket med dråbe, vandfald eller hæng . . . . . . . Fremstilling af syet rose . . . . . Fremstilling af brudebuket i stativ Fremstilling af snabelbuket . . . . Montering af bånd på håndtag . . Montering af afsluttende manchet

. . . . . 391 . . . . . 398 . . . . . .

. . . . . .

. 399 . 401 . 402 . 404 . 406 . 407

IN DH OLD

14-09-2006 11:20:03

Brudebuket i buketholder med stikmasse . . . . . . . . . . . . . . . 408 Fremstilling af brudebuket i buketholder . . . . . . . . . . . . . . . 410

Blomstersmykker og -tilbehør . . . . . . 413 Alternative blomstersmykker . . . Knaphulsblomst . . . . . . . . . Corsage til hat eller kjole . . . . Hovedpynt . . . . . . . . . . . Tilbehør til brudepige eller -svend Pyntning af bryllupskøretøj . . . Bryllupsportal . . . . . . . . . . Bordpynt . . . . . . . . . . . . Bryllupsdage . . . . . . . . . .

. . . . . . . . .

. 413 . 415 . 416 . 417 . 421 . 421 . 422 . 422 . 422

BEGRAVELSESBINDERI . . . . . . . . . . . . . . . . . 427

Fagbetegnelser på begravelsesbinderi . . 429 Fremstilling af begravelsesbinderi . . . 431 Kistepynt . . . . . . . . . . . . . . . . . 432 Kistepyntens historie . Generelt om kistepynt . Opbygning af kistepynt Andre opbygningsmåder

. . . .

. . . . .

. 452 . 454 . 454 . 455 . 456

Båredekoration . . . . . . . . . . . . . . . 457 Bådedekorationens historie . . Generelt om båredekoration . Teknik ved båredekoration . . Opbygning af båredekoration .

. . . .

. 457 . 457 . 458 . 460

Bårebuket . . . . . . . . . . . . . . . . . 462 Bårebukettens historie . . . . . . . . . . . 462 Generelt om bårebuket . . . . . . . . . . . 462 Binding af bårebuket . . . . . . . . . . . . 463

Kondolencebuket . . . . . . . . . . . . . 465

Begravelse før og nu . . . . . . . . . . . 424 Kundevejledning . . . . . . . . . . . . . . 427 Ordresedlen

Fremgangsmåde ved dekorering i stikmasse . . . . . . . . . . . . . . Accentdekoreret krans . . . . . . . . Krans med vegetativ formvirkning . . Dekorering med nåle- eller limeteknik Andre kransetyper . . . . . . . . . .

. . . .

Kondolencebukettens historie . . . . . . . 465 Generelt om kondolencebuket . . . . . . . 465 Binding af kondolencebuket . . . . . . . . 465

Urner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 466 Urnens historie. . . . . . . . . . . . . . . 466 Generelt om pyntning af urne. . . . . . . . 466 Fremgangsmåde ved pyntning af urne . . . . 467

. 432 . 434 . 434 . 437

Grav- og kirkegårdspynt . . . . . . . . 468

Kranse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 438

Montering af kranseog buketbånd . . . . . . . . . . . . . . . 473

Kransens historie . . . . . . . . . . . . . 438 Generelt om kransen . . . . . . . . . . . . 439

Kors . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 468 Hjerter . . . . . . . . . . . . . . . . . . 471 Puder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 472

Fremgangsmåde ved montering af bånd . . . 474

Teknik ved kranseunderlag . . . . . . . 441 Kranseunderlag med bindeteknik . . . . Fremgangsmåde ved bindeteknik . . . . Nåleteknik . . . . . . . . . . . . . . Fremgangsmåde ved nåleteknik . . . . . Nåleteknik ved pudemos . . . . . . . . Trådeteknik . . . . . . . . . . . . . . Spækning af kranseunderlag . . . . . . Rundbundet krans med blomster . . . . Kranseunderlag med transparent virkning Dekorering af kranse . . . . . . . . . . Teknik ved dekorering af kranse . . . . Dekorering i stikmasse . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . .

. 441 . 442 . 444 . 445 . 446 . 447 . 448 . 449 . 449 . 450 . 451 . 451

RUMDEKORERING Visuel varepræsentation . . . . . . . . . 478 Vareopstilling . . . . . . . . . . . . . . . 478 Vinduespyntning . . . . . . . . . . . . . 480

Opstillingsprincipper . . . . . . . . . . . 481 Opstillingens balance . Brændpunkt . . . . . . Det gyldne snit . . . . Elementer . . . . . . . Varens størrelse og form Linjer i opstillingen . .

. . . . . .

I N DHOL D

start.indd Sec19

. 481 . 482 . 483 . 483 . 484 . 484

14-09-2006 11:20:04

Overlapninger . . . . . . . Rytmeprincip i vareopstilling Dominans i vareopstilling . Farvevalg i vareopstilling . . Variation i vareopstilling . . Kontraster i vareopstilling . Ophæng . . . . . . . . . . Lyssætning . . . . . . . .

. . . . . . . .

. 485 . 486 . 486 . 486 . 486 . 487 . 487 . 487

Skitsetegning . . . . . . . . . . . . . . . . 487 Frontskitse . . . . . . . . . . . . . . . . 487 Bundskitse . . . . . . . . . . . . . . . . 488 Målestoksforhold . . . . . . . . . . . . . 488

Rumforståelse . . . . . . . . . . . . . . . 489 Rummets karakter . . . . . . . . . . . . . 489

Udsmykning af større rum . . . . . . . . 492 Kirkepyntning . . . . Scenepyntning . . . . Udstillinger og stande Festpyntning . . . .

. . . .

. 493 . 493 . 494 . 495

Borddekorering . . . . . . . . . . . . . . 495 Borddekoreringens historie . . . . . . . . . 495 Analyse ved borddekorering . . . . . . . . 496

INDPAKNING OG EMBALLERING Principper for indpakning og emballering . . . . . . . . . . . . . . . . 500 Indpakning af buketter . . . . . . . . . 502 Indpakning af arrangementer og potteplanter . . . . . . . . . . . . . . 504 Indpakning af arrangementer i cellofan . . . 504 Indpakning af potteplante . . . . . . . . . 504

Indpakning af brudebuket . . . . . . . . 505 Brudebuket pakket på kasse med stativ . . . 505

LITTERATUR STIKORD .

start.indd Sec110

. . . . . . . . . . . 507

. . . . . . . . . . . . . . 509

IN DH OLD

14-09-2006 11:20:04

FAGETS FORORD Binderi, teknik, design er blomsterbranchens nye fagbog, der indeholder det grundlæggende faglige stof, som eleven har brug for under sin oplæring, såvel på lærepladsen som på skolen. Binderi, teknik, design er ligeledes et opslagsværk for blomsterbinderen/-dekoratøren på arbejdspladsen til eget brug og ved oplæring af elever. Bogen vil således også være til stor inspiration for fagets udøvere. Binderi, teknik, design er endvidere det faglige værktøj til faglærerne ved planlægning og gennemførelse af undervisningen. Faglærerne kan tilrettelægge deres undervisning ud fra de grundlæggende informationer i bogen, således at undervisningen understøtter og udbygger oplæringen på lærestedet og sikrer, at eleverne når uddannelsens mål og dermed opfylder de krav, som branchen stiller til den udlærte blomsterbinder/-dekoratørs kvalifikationer. Man sikrer således solide, ensartede kriterier for uddannelsen af eleverne. Læremiddeludvalget har koordineret indholdet i bogen og har haft afgørende indflydelse på dette – alt sammen med udgangspunkt i bekendtgørelsen. Læremiddeludvalget består af repræsentanter både fra branchen og skolerne: Birgit Nouri, Blomsterhuset; Bo Ingemann, Blomsterarkitektur; Grethe Kehler, Kehler Design; Jette Sommer Larsen, Aalborg tekniske skole og Maja Smith Christensen, Roskilde Tekniske Skole. Binderi, teknik, design er den uundværlige fagbog, som gør vor branche mere righoldig. Læremiddeludvalget Oktober 2003

FAGETS F OROR D

start.indd Sec111

14-09-2006 11:20:04

FORORD Binderi, teknik, design har været mit livs største faglige projekt, og det har kostet blod, sved og tårer, men det har også være sjovt, lærerigt og meget spændende. At udarbejde så stor en lærebog kan kun lade sig gøre, hvis man har en masse hjælpsomme og søde mennesker bag sig, og jeg har ikke haft andet. Derfor vil jeg gerne bruge mit forord til at takke alle dem, som har gjort det muligt for mig at lave denne bog. En tak til Grethe Kehler, som kastede ideen op i luften, og til Ejnar Bo Pedersen, som greb den og sendte den videre til Erhvervsskolernes Forlag, som troede på ideen. Tak til mit læremiddeludvalg, Birgit Nouri, Grethe Kehler, Jette Sommer Larsen, Maja Smith Christensen og Bo Ingemann, fordi de frivilligt har villet rejse, læse, støtte og hjælpe mig med alle de praktiske arbejdsopgaver, der har været i projektet. Tak til fotograf Erik Jeppesen, der har gjort det muligt at lave 800 digitale billeder, og til tegner Henriette Wiiberg Danielsen for hendes ca. 120 tegninger samt Dorthe Møller for tegningerne til Stilhistorie og Teknik. Derudover vil jeg gerne takke mine faglige kolleger Charlotte Franke, Lindis Munch, Pia Rasmussen, Anne Rønver Holst, Birgit Nielsen og Harumi Dahl for, at de frivilligt ville hjælpe mig med at udarbejde modeller til fotografering. Tak til søde og forstående kolleger og elever på Gartnerskolen Søhus, som har lagt øre og hænder til i forskellige sammenhænge. Tak til alle dem, som jeg har lånt historiske billeder af, og til alle dem, jeg har ringet op for et svar på et spørgsmål. Tak til Gasa Odense, som lagde velvilje og lokaler til alle fotooptagelser, og Begravelsesforeningen Danmark, som hjalp os, da vi skulle lave billeder til begravelseskapitlet. Tak til Flora Dania, som har stillet deres billedbank til rådighed, samt til Slots- og Ejendomsstyrelsen for lån af billede af Orangeri. En sidste, men meget stor tak til min søde og meget overbærende familie, der nu i 3½ år har måttet lægge skulder til mit skriveri. Specielt til min mand Per, som også har læst korrektur på bogen og nu kan teorien udenad.

start.indd Sec112

F ORO R D

14-09-2006 11:20:04

Mit håb for denne bog er, at den skal skabe glæde i branchen og blandt entusiastiske blomsterelskere med lyst og trang til at lære, skabe og udforske det mangfoldige og spændende fag, som binderifaget er. En bog skabt som en hyldest til binderifaget og alt dets væsen – fordi jeg selv, siden jeg var 10 år, bare ikke har kunnet lade være … Dorthe Vembye Oktober 2003

F ORORD 2. UDGAVE I anden udgave er der rettet fejl samt foretaget ændringer i tekst og billeder, primært i kapitlet Farvelære. Dorthe Vembye Oktober 2006

INDLEDNING Binderi, teknik, design er en dækkende titel til denne bog om blomsterbinding. Bogen, der er opbygget ud fra en pædagogisk og faglig vinkel, indeholder alle de vigtige elementer, der skal til i et fag, som i de senere år har gennemgået en rivende udvikling i forhold til teknik og design. Idegrundlaget for bogen er skabt ud fra de ministerielle bekendtgørelser for henholdsvis blomsterdekoratøruddannelsen og uddannelsen til blomsterbinder. Den er lavet som en grundlæggende bog, men dog opbygget på en sådan måde, at der også kan arbejdes ud over det grundlæggende både i forhold til teknik, målsætning og formgivning. Bogen kan med hensyn til pædagogik og fagligt indhold bruges af alle, på alle niveauer – fra helt uøvede til professionelle eller meget trænede bindere. Hensigten er, at der fagligt kan arbejdes målrettet og disciplinært med det helt grundlæggende, men bogen kan endvidere give ideer til udvikling af kreativitet og nytænkning. For at blive god til sit fag er det nødvendigt at få en bred viden og teoretisk indsigt i de forskellige emner og discipliner, som faget

IND L E DN I N G

start.indd Sec113

22-09-2006 13:58:01

indeholder, og at kunne forstå sammenhænge mellem de forskellige dele. Derfor er bogen opbygget, så det er muligt at forstå et begreb, følge en arbejdsfase ved hjælp af teknik og billeder samt få indsigt i et historisk perspektiv. Indholdsmæssigt er bogens forløb lavet sådan, at den kan læses kontinuerligt, der kan vælges enkelte kapitler ud, der kan springes mellem kapitler, eller den kan bruges som et opslagsværk. I et designfag som binderi er det vigtigt at have kendskab til stilhistorie, farvelære, komposition og perspektiv for at kunne forstå, udvikle og skabe. Det er der taget højde for i bogens første del, hvor de første fire kapitler kan bruges i stil, form og farve, som er obligatorisk på mange uddannelser. For at kunne varetage det grundlæggende sammen med det mere eksperimenterende er der i denne bog lavet en opbygningsnøgle eller en måde at målsætte sit arbejde på, der kan kombineres i det uendelige, på alle niveauer og i forskellige sammenhænge. Inspirationskilden til denne opbygningsnøgle er hentet hos den tyske blomsterdekoratør Gregor Lersch, der har lavet en lignende nøgle. Opbygningsnøglen er et værktøj til forståelse for de enkelte opbygningsdele og kan danne basis for en klar målsætning med det binderiarbejde, der skal fremstilles. Materialelære og varebehandling er ligeledes to grundlæggende emner, der er vigtige at have kendskab til, så man kan opnå en god holdbarhed og kvalitet på varer og binderiarbejder. Under materialelære indgår emner som produktansvar og miljø som væsentlige dele af det at arbejde med blomster. Teknik er beskrevet i forhold til den rivende udvikling, som faget er inde i. Lige fra de mest anvendte teknikker til de mere eksperimenterende. Alle er vist med illustrative tegninger og farvebilleder. Binderi, teknik og design består endvidere af kapitler med faglige discipliner fra buketbinding, blomster- og plantearrangementer, fra bryllup og begravelse til rumdekorering og indpakning. Dorthe Vembye Oktober 2003

start.indd Sec114

IN DLE DN IN G

22-09-2006 13:58:21

FARVELÆRE03.indd Sec1118

06-09-2006 13:51:24

FORMGIVNING Komposition Form Linje Overflade/tekstur Farve Analyse af materialets karakter Kontraster Dominans Rytme Gruppering Volumen Balance og harmoni Symmetri og asymmetri

formgiv.indd Sec1119

12-09-2006 14:18:49

KOMPOSITION Formgivning er en fælles betegnelse for læren om det at udtrykke sig gennem visuelle virkemidler. Formgivning er et redskab til at opbygge en genstand med. Ved hjælp af formgivning kan man give andre en oplevelse af en genstand gennem et visuelt udtryk. Det kan fx være et binderiarbejde, et maleri, en skulptur eller en almindelig brugsgenstand som en kop. Form er også betegnelsen på den fysiske afgrænsning, der fremkommer, når der skabes en tredimensionel genstand, fx en terning med højde, bredde og dybde. Ordet komposition betyder opbygning af elementer i et kunstværk. Komposition betegner, hvordan forskellige elementer ordnes og sættes sammen til en helhed. Blomsterbinding og -dekoration er på lige fod med andre designfag et fag, hvor det, der opbygges, skabes af visuelle virkemidler. Når man komponerer, bruges en række forskellige virkemidler, der tilsammen skaber det visuelle udtryk. Dette afsnit vil tage udgangspunkt i de forskellige visuelle virkemidler, der arbejdes med i komposition af binderi og anden formgivning, bl.a. form, linje, overflade, farve, analyse af materialets karakter, kontraster, dominans, rytmeprincipper, gruppering, volumen og balance.

F ORM Alle genstande har en ydre form, dvs. en grundform eller et grundrids. Den ydre form kan være inspireret af geometriske figurer, fx rund, trekantet eller firkantet. Den kan også være inspireret af de organiske former, som findes i naturen. Endelig kan grundridset være formløst eller en efterligning af en genstand som et møbel, et dyr eller en detalje fra arkitekturen. Her vælger man altså, hvilken ydre form eller hvilken grundform binderiarbejdet skal have. Dette vælges i Kategori 4 i Opbygningsnøglen, se side 172. Samtidig er der i binderiarbejder også indre former. Det er formen på de materialer, der sættes sammen for at skabe den ydre form og dybde, balance og harmoni i arbejdet, se tegning 3.1. De indre former kan være svære at definere, da mange af de materialer, der arbejdes med,

120

formgiv.indd Sec1120

F OR M GIVN IN G

12-09-2006 14:19:11

er organiske. Derfor er der udviklet et system, hvor de organiske former beskrives med geometriske termer. De indre former inddeles i tre grupper: rund grundform, trekantet grundform og firkantet grundform. Grundform betyder i denne sammenhæng selve hovedet på blomsten eller materialet uden stilk eller bevægelse. Ved at analysere på materialets grundform finder man frem til, hvor blomsten er bedst at placere og bedst kommer til sin ret. De indre former vælges først, når materialerne skal samles – ikke i Opbygningsnøglen i forbindelse med målsætningen. Når materialer kategoriseres, vil der altid være undtagelser. Hvis materialet hverken er rundt, trekantet eller firkantet, skal der også tages hensyn til bevægelsen, se Analyse af materialets karakter side 131. Formen skal vælges ud fra, hvilken hensigt der er med materialet. Skal formen danne bevægelse eller ro? Hvilken vinkel skal formen ses fra, ovenfra eller i profil? Opleves formen som to- eller tredimensionel?

Rund form med åbent grundrids set fra oven

Rund grundform, kugle

Tegning 3.1

Runde grundformer set fra oven

KOMP OS I T I ON

formgiv.indd Sec1121

121

12-09-2006 14:19:12

Rund grundform

Tegning 3.2

Rund grundform er alle varianter af runde grundrids på en blomst eller et plantemateriale uden stilk, fx rund, oval, kugleformet. Grundridset kan både være åbent og lukket. Den runde grundform virker rolig og lukket, fordi den ikke har retning ud i rummet. Grundformen virker derfor passiv og kræver ikke nødvendigvis luft omkring sig. Materialer med rund grundform er velegnede som samlende eller rolige elementer i et binderi. Hvis den runde grundform bruges med stilk eller bevægelse, bliver den mere aktiv, men den skaber stadig ro, se tegning 3.2. Runde former med åbent omrids kan imidlertid godt virke urolige og aktive og er bedst at bruge med luft omkring. Solsikke ( HELIANTHUS ), en udsprungen rose ( ROSA ) og et æble er også eksempler på blomster og plantematerialer med rund grundform.

Trekantet grundform

Tegning 3.3

Trekantet grundform omfatter alle varianter af trekantet grundrids på blomster og plantematerialer uden bevægelse eller stilk, fx spids, stump, ligesidet, kegle- og pyramideformet. Grundridset kan både være åbent og lukket. Den trekantede grundform har, da den er spids, altid retning ud i rummet og betegnes derfor som aktiv og urolig. Denne grundform er sværere at karakterisere. Hvis den trekantede grundform bruges vertikalt, får den en stærk og målbevidst karakter. Bruges den horisontalt eller vendes nedad som en vindrueklase, bliver den mere svag og passiv. Den trekantede grundform anvendes ofte med stilk, der danner linje, se tegning 3.3. Den aktive og urolige form kræver luft omkring sig. Blomster og plantematerialer med trekantet grundform er derfor velegnede til at skabe liv og bevægelse. Løvemund ( ANTIRRHINUM ), Irlands grønne klokke ( MOLUCELLA) og tulipan ( TULIPA ) i knop er eksempler på blomster og plantematerialer med en spids eller trekantet grundform.

Firkantet grundform

Tegning 3.4

Firkantet grundform er alle varianter af firkantet grundrids på blomster og plantematerialer uden stilk og bevægelse, fx kvadratisk, rektangulær, liggende, stående eller kubeformet. Grundridset kan både være åbent og lukket. Den firkantede grundform er aktiv med retning ud i rummet, men den er mere samlet og massiv. De firkantede materialer er ofte stive og bevæger sig i vertikale linjer. Denne grundform er velegnet i binderiarbejder med parallel eller horisontal linjeføring. Bruges den diagonalt, kan den dog give indtryk af, at den er på vej til at vælte, se tegning 3.4. Dunhammer ( TYPHA ), hvedeaks ( TRITICUM AESTIVUM ) og lampepudser ( LIATRIS ) er eksempler på blomster og plantematerialer med en firkantet grundform. 1. Rund grundform 4. Trekantet grundform 7. Firkantet grundform

122

formgiv.indd Sec1122

2. Åbent grundrids 5. Åbent grundrids 8. Åbent grundrids

3. Lukket grundrids 6. Lukket grundrids 9. Lukket grundrids

F OR M GIVN IN G

12-09-2006 14:19:16

123

formgiv.indd Sec1123

12-09-2006 14:19:19

L INJE En linje kan defineres som et punkt i bevægelse. Linjer leder øjet, forbinder elementer og skaber sammenhæng. Linjer kan være vandrette (horisontale), lodrette (vertikale) og skrå (diagonale). Linjer på tværs i et stykke binderiarbejde får binderiet til at virke lavt og bredt, mens linjer på langs får binderiet til at virke højt og smalt. I fagsprog bruger man også begrebet bevægelse i stedet for linjer. Udtrykket dækker det samme: Alt, der skaber bevægelse, skaber også linjer. Nogle bevægelser er opadstræbende, nogle er rette, andre er svungne, nogle er horisontale, og endnu andre er hængende eller faldende. Når et plantemateriale eller en blomst har en stilk, tyk eller tynd, lige eller snoet, så skaber materialet også en bevægelse eller en linje.

Venstre: Horisontale og vertikale linjer skaber ro og ligevægt Midterst: Diagonale og krydsende linjer skaber uro Højre: Buede linjer virker beroligende

Man analyserer også de indre linjer eller det enkelte materiale. Materialets bevægelsesform er grundlæggende for det overordnede udtryk i et binderi og for arbejdets balance og harmoni. Bevægelsesformen på en blomst eller et plantemateriales stilk kan analyseres og inddeles i syv grupper.

Opadstræbende bevægelse Stilken på planter med opadstræbende bevægelse gror typisk i retning mod lyset. Denne bevægelse virker aktiv og levende og er velegnet, hvis der skal skabes liv og vækst i et binderi. Tulipan ( TULIPA), løvemund ( ANTHIRRINUM MAJUS) og gerbera ( GERBERA-HYBRID) er eksempler på planter med opadstræbende bevægelse.

124

formgiv.indd Sec1124

F OR M GIVN IN G

12-09-2006 14:19:30

Tulipan

Løvemund

Gerbera

Brudt, opadstræbende bevægelse De brudte, opadstræbende bevægelser er kendetegnet ved en stolt stilk, der som afslutning bliver brudt ud i en flade eller flere stilke og blomster. Denne bevægelse skal have meget luft omkring sig. Hvis bevægelsen danner forgreninger, kan den deles ud, og forgreningerne bruges separat. Trachelium (TRACHELIUM CAERULEUM), lilje (LILIUM-HYBRID) og krysantemum ( DENDRANTHEMA INDICUM) er eksempler på planter med brudt, opadstræbende bevægelse.

Trachelium

Lilje

Krysantemum

KOMP OS I T I ON

formgiv.indd Sec1125

125

12-09-2006 14:19:33

Kalla

Græsser og siv

Svunget, opadstræbende bevægelse Svungne, opadstræbende bevægelser er typiske for planter, som gror opad, men som på halvvejen skaber en bue eller svunget bevægelse. Denne bevægelse er både opadstræbende og faldende på samme tid og er god til at danne bløde, runde bevægelser med. Kalla (ZANTEDESCHIA) og mange græsser og siv er eksempler på planter med svunget, opadstræbende bevægelse.

Ret, lineær bevægelse Planter med en helt lodret stilk har en ret, lineær bevægelse. Denne linje er velegnet, hvis der skal skabes parallelle linjer eller en stiv, firkantet form på et stykke binderi. Den kan både bruges vertikalt og horisontalt. Bambus, padderokke ( EQUISETUM ) og japansk boghvede ( REYNOUTRIA ) er eksempler på planter med en ret, lineær bevægelse.

Brudt, lineær bevægelse Den brudte, lineære bevægelse danner også linjer, men disse linjer bliver hele tiden brudt ud i nye linjer. Denne bevægelse ligner den måde, som et træ sætter grene og kviste på. Hvert år kommer nye skud til, som danner en ny brudt linje på den gamle gren. Den brudte, lineære bevægelse skal enten have meget luft omkring sig, eller også bør den danne kontrast med en linjetype, der er helt anderledes, fx en ret, lineær linje. En brudt, lineær linje skaber mange bevægelser på samme tid og vil ofte virke meget aktiv og urolig. Den kan dog gøres mere passiv ved at blive delt og placeret i flere mindre dele.

Bambus

Eksempler på planter med en brudt, lineær bevægelse kan være forgreninger med mange mindre kviste. Fyrregrene og kirsebærgrene er eksempler på planter med en brudt, lineær bevægelse. Se eksemplerne næste side.

126

formgiv.indd Sec1126

F OR M GIVN IN G

12-09-2006 14:19:42

Liguster

Kaprifolie

Koralbregne

Legende, lineær bevægelse Den legende, lineære bevægelse findes som regel ved grene eller stilke, som bevæger sig i runde bløde buer og kurver. I nogle tilfælde kan bevægelsen næsten slå knude på sig selv. Hvis denne bevægelse skal fremhæves, skal den enten stå alene eller placeres sammen med en linje, der er i stor kontrast til det bløde og legende. Troldhassel ( CORYLUS AVELLANA ), fladpil ( SALIX SACHALINENSIS ) og lykkebambus ( DRACAENA) er eksempler på planter med legende bevægelser. Herudover kan troldpil ( SALIX MATSUDANA TORTUOSA ) og valmuer ( PAPAVER ) med krøllet stilk også have legende bevægelser.

Troldhassel

Fladpil

Lykkebambus

KOMP OS I T I ON

formgiv.indd Sec1127

127

12-09-2006 14:19:46

Hængende eller faldende bevægelse 3

1. Efeu 2. Bønner på snor 3. Væddeløber

Hængende eller faldende bevægelser findes hos planter, der gror med en faldende eller hængende retning, men det kan også være aktive bevægelsesformer, der vendes med hovedet nedad, fx en tulipan ( TULIPA ) eller en kalla ( ZANTEDESCHIA ). Hvis en aktiv bevægelse vendes på hovedet, bliver den passiv. Hængende og faldende bevægelser vil derfor altid virke passive. Ranker, vindrueklaser eller aktive bevægelser vendt med grundformen nedad er eksempler på planter med hængende eller faldende bevægelser. Man skal beslutte, hvilken linjeføring og overordnet bevægelse det samlede arbejde skal have. I Opbygningsnøglens kategori 5 vælges arbejdets linjeføring, mens arbejdets overordnede bevægelse vælges i kategori 10. Det mest dominerende i opbygningen kan fx være opadstræbende bevægelsesformer, som derved bliver arbejdets overordnede udtryk. Ved analyse af materialets bevægelse skal man være opmærksom på, at der i det samme bundt blomster sagtens kan være forskellige bevægelsesog grundformer.

O VERFLADE / TEKSTUR

Tegning 3.5: Samme grundform på to forskellige bevægelsesformer

Tekstur kommer af det latinske ord tekstura, som betyder væv eller spind. Ordet tekstur bruges om en overflade. Tekstur er en overflade, der er så tæt på, at den kan undersøges eller røres. Sammensættes mange af de samme teksturer til en flade, fremkommer derimod en struktur. Struktur betyder også overflade, men struktur har en videre betydning, da det mere handler om kompositionen eller opbygningen af en større flade. Struktur er de flader, der fremkommer, når et materiale ses på afstand – hvor den enkelte genstand ses som små dele i et større mønster. Hvis man samler en sten op på stranden, oplever man, at den har en bestemt farve og overflade. Smider man den igen og ser den sammen med mange andre sten, opleves den pludselig som en del af et mønster i en stor flade. Materialernes overflader inddeles ligesom form og linje i det enkelte materiales overflade og hele binderiarbejdets overflade. I Opbygningsnøglens Kategori 11 vælges den overordnede struktur på arbejdet. I dette kapitel analyseres der kun på det enkelte materiales struktur.

128

formgiv.indd Sec1128

F OR M GIVN IN G

12-09-2006 14:19:52

En genstands overflade opleves gennem sanserne. Når man rører ved genstande af fx glas, metal, fløjl eller silke, fornemmer man, hvorvidt overfladen er blød eller hård, ru eller glat, varm eller kold. Når man efterfølgende ser en overflade, man kan genkende, behøver man ikke at røre den for at kunne sige, om overfladen minder om noget blødt, hårdt, ru eller glat. De begreber, der primært analyseres efter, er blød, hård, blank, mat, ru og glat.

Blød overflade

Stikkende overflade

Når der vælges overflade, er det en god ide at arbejde med kontraster. To overflademodsætninger fremhæver hinanden og den oplevelse, der skabes. Kombinationen af fx et fint og et groft materiale kan give et meget stærkt udtryk, se ligeledes Overfladekontraster side 134.

Fin overflade

Grov overflade

KOMP OS I T I ON

formgiv.indd Sec1129

129

12-09-2006 14:19:55

F ARVE Farver er med til at give oplevelse, dybde, volumen og helhed i binderiet. Derfor er det også vigtigt at analysere på materialets farve, inden en komposition af blomster sammmensættes, se Farvelære side 74. Materialets farve kan inddeles i følgende otte begreber: • Lys: materialer med stor lyshed og hvidt i sig. • Mørk: materialer med lille lyshed og sort i sig. • Stærk: materialer med stærke, klare og rene farver (maksimalfarver). • Svag: materialer med svage farver med lille lysstyrke og mat overflade og blandingsfarver med hvidt, sort eller gråt. • Kold: farver med meget blåt i sig. Farvekontrast i naturen

• Varm: farver med meget gult i sig. • Aktiv: farver med meget rødt i sig. • Passiv: farver med meget grønt i sig. Den overordnede farvevirkning i en komposition indgår i kategori 12 i Opbygningsnøglen, side 192. Binderiets overordnede farvevirkning inddeles i de samme begreber som i analysen ovenfor: lys, mørk, stærk, svag, kold, varm, aktiv og passiv, se Farvelære side 81 og 83. Man skaber volumen og dybde i et binderiarbejde ved at arbejde med kontraster i farvevirkningerne. Kontraster skabes i forskellen på: • Lys og skygge. • Lyse og mørke farver. • Stærke og svage farver. • Kolde og varme farver. • Aktive og passive farver. Jo færre kontrastsæt, der anvendes, jo større virkning opnår man, se Kontraster side 132.

130

formgiv.indd Sec1130

F OR M GIVN IN G

12-09-2006 14:20:00

A NALYSE

AF MATERIALETS KARAKTER

Dette skema bruges til at analysere det enkelte materiale og er et godt redskab, når man skal vælge og sammensætte materialer. Der er ikke to blomster, der er ens. Selvom det er samme sort og farve og fra samme bundt, kan bevægelsen og grundformen være forskellig. Grundformen på rosen ( ROSA ) kan være rund (udsprungen) i det ene tilfælde og trekantet (i knop) i det andet. • I spalte 1 noteres, hvilket materiale der skal analyseres. I eksemplet er det en rose. • I spalte 2 noteres materialets grundform, fx rund, trekantet eller firkantet. • I spalte 3 noteres materialets bevægelse, fx opadstræbende, brudt opadstræbende eller svunget opadstræbende. • I spalte 4 noteres materialets overflade, fx hård, blød, blank, mat, ru eller glat. • I spalte 5 noteres materialets farve, fx lys, mørk, stærk, svag, kold, varm, aktiv eller passiv. 1. MATERIALE Rose

2. FORM

3. BEVÆGELSE

4. OVERFLADE

5. FARVE

Rund

Opadstræbende

Blød

Mørk (rød)

Når analysen på de ønskede materialer er lavet, kan placering, anvendelse og kontraster overvejes.

KOMP OS I T I ON

formgiv.indd Sec1131

131

12-09-2006 14:20:02

K ONTRASTER Kontraster betyder modsætninger, og de bruges til at skabe alsidighed og spænding i binderiet. Inden for binderi opdeles kontraster i fire kategorier: formkontraster, linjekontraster, overfladekontraster og farvekontraster.

Formkontraster

Stor – lille

Åbent – lukket grundrids

Spids – rund

Uklar – klar

132

formgiv.indd Sec1132

F OR M GIVN IN G

12-09-2006 14:20:02

Linjekontraster

Tyk – tynd

Smal – bred

Lige – brudt

Lige – kroget

Horisontal – vertikal

Vertikal – diagonal

KOMP OS I T I ON

formgiv.indd Sec1133

133

12-09-2006 14:20:06

Overfladekontraster

Glat – ru

Fin – grov

Blank – mat

Blød – hård

Transparent (gennemsigtig) – opak (ugennemsigtig)

134

formgiv.indd Sec1134

F OR M GIVN IN G

12-09-2006 14:20:13

Farvekontraster

Lys – mørk

Stærk – svag

Varm – kold

Aktiv – passiv

Lys – skygge

Kontrastfarver – rød/grøn

KOMP OS I T I ON

formgiv.indd Sec1135

135

12-09-2006 14:20:18

Det stærkeste udtryk opnås i en komposition ved at bruge så få kontrastsæt som muligt ved fx kun at bruge kontrastsættet stor og lille. Kontraster kan også opstå i den måde, materialer fordeles på. Nogle former og bevægelser er aktive, andre er passive. Der skal helst være en fordeling af disse to materialegrupper for at få harmoni i binderiet.

Aktive materialer: Har mange små blade, blomster eller frugter. Er brogede eller flerfarvede. Skaber bevægelse, uro og liv. Har retning ud i rummet. Har et åbent omrids

Passive materialer: Er som regel ensfarvede. Har en rolig afgrænset form mod rummet. Har ofte en geometrisk figur, fx rund, trekantet eller firkantet. Skaber ro, harmoni og samling. Har ringe eller ingen bevægelse ud i rummet

136

formgiv.indd Sec1136

F OR M GIVN IN G

12-09-2006 14:20:24

Der skal både være noget passivt, der skaber ro, men der skal også være noget aktivt, der skaber uro og liv. Hvis man arbejder med kompakt formvirkning med mange runde, rolige og passive materialer svarende til 2/3 af det samlede arbejde, må den sidste 1/3 bruges på materialer med bevægelse. Arbejdes der omvendt på et binderi med mange linjer og bevægelser og en transparent formvirkning, skal fordelingen være omvendt.

D OMINANS Dominans betyder fremherskende, det vil sige det, der er mest af, eller det, som virker stærkest. Hvis man bruger lige mængder af form, linje, overflade, farve eller kontrast, vil de enkelte deles udtryk flyde ud og den tilsigtede virkning forsvinde. Virkningen opstår kun, hvis der er variation i mængden af valgte materialer. Et af elementerne i opbygningen skal være dominerende. Man kan fx vælge linjedominans. Det betyder, at det er linjer, der skal dominere binderiarbejdet, men for at fremhæve linjerne må der som kontrast også bruges enkelte former. De vælges så i en mindre mængde, som det sekundære i arbejdet. Fordelingen kan fx opbygges i det gyldne snits forhold, hvor 2/3 af binderiarbejdet danner dominans i linjer og den sidste tredjedel i former, se tegning 3.6. I Opbygningsnøglen, se side 160, kan binderiets overordnede form, bevægelse, overflade og farve vælges: form i kategori 4, bevægelse i kategori 5 og 10, overfladevirkning i kategori 11 og farvevirkning i kategori 12. Når der skal skabes dominans i binderiet, skal en eller flere af disse elementer indgå i målsætningen. Her er det vigtigt også at kunne vælge fra og analysere sig frem til, hvilke elementer der er mest nødvendige i binderiarbejdet.

Tegning 3.6

KOMP OS I T I ON

formgiv.indd Sec1137

137

12-09-2006 14:20:32

R YTME Rytme er også et af de elementer, der skaber helhed og harmoni i et binderi. Rytme betyder den måde, hvorpå materialerne bliver gentaget eller placeret i forhold til hinanden. Det er fx gentagelser af binderiets farver i en bestemt rytme, der får binderiet til at hænge sammen. Hvis et underlag er blåt, kan den blå farve gentages i selve dekorationen med en eller flere blå blomster. Denne gentagelse kaldes for uregelmæssig, da den blå farve ikke nødvendigvis gentages i lige stor mængde eller form med underlaget. Gentagelser kan også ske i forhold til sorter, former, linjer, overflader, grupper, størrelser, længder, tykkelser, afstande og retninger. Der inddeles i tre forskellige principper:

Regelmæssig rytme

Buket med regelmæssig fordeling af materialer

Symmetrisk krans med regelmæssig bladdekorering

Regelmæssig rytme er gentagelser i et system. Når et element er placeret regelmæssigt, har det ofte en funktionel virkning. Tagsten lægges fx regelmæssigt, fordi de skal dække ind over hinanden og gøre taget tæt. Bladene på en krans taglægges, fordi de derved dækker bedre og samtidig skjuler den anvendte teknik. Regelmæssig rytme virker harmonisk og bruges tit i dekorativt binderi. Blomsterne placeres helt regelmæssigt i forhold til hinanden og med lige store afstande som i et mønster.

Uregelmæssig rytme

Buket med uregelmæssig fordeling af materialer

138

formgiv.indd Sec1138

Asymmetrisk krans med uregelmæssig dekorering

Uregelmæssig rytme er gentagelser i et arbejde, hvor former, linjer, overflader, farver eller grupper fordeles uden system, og hvor nogle elementer slet ikke bliver gentaget. Elementerne gentages ikke med lige store afstande og i lige store mængder. For eksempel kan man placere tre roser i en gruppe og syv i en anden. Uregelmæssige gentagelser kan også være funktionelle som ved placering af døre og vinduer i et hus, men som regel er den uregelmæssige gentagelse mere af æstetisk karakter.

F OR M GIVN IN G

12-09-2006 14:20:32

Kombination af regelmæssig og uregelmæssig rytme I dette princip gentages nogle elementer regelmæssigt i et system og andre uregelmæssigt uden system. Romerkransen har taglagte blade og er pyntet med en uregelmæssig buketdekorering. Det vil sige, at kransen er regelmæssig, og dekorationen er uregelmæssig (venstre). Stativet er opbygget med næsten lige store maskehuller, men buketten i stativet har uregelmæssige former og kontraster. Det vil sige, at stativet er regelmæssigt og buketten uregelmæssig. Når man kombinerer regelmæssig og uregelmæssig rytme, skal det ene rytmeprincip være dominerende i forhold til det andet (højre).

G RUPPERING Gruppering betyder at ordne eller sammensætte, fx antal. Det kan defineres som en logisk ordningsmåde, hvor to grupper enten indgår i hinanden, delvist overlapper hinanden eller udelukker hinanden. Gruppering kan også betyde at samle elementer til en fælles mængde. Inden for binderi bruges gruppering til at samle blomster af samme sort i en eller flere grupper, dvs. flere af den samme blomst i en eller

KOMP OS I T I ON

formgiv.indd Sec1139

139

12-09-2006 14:20:38

flere delinger. Det kan både gøres i en regelmæssig og en uregelmæssig rytme. Grupperinger inddeles ofte efter det gyldne snits forhold, dvs. 3, 5, 8 eller i tredjedele. Grupperinger skaber ro i et binderiarbejde og kan være med til at fremhæve et bestemt materiale. • Man kan dele materialerne i en uregelmæssig rytme, så der er tre i en gruppe og syv i en anden. • Grupperingen kan også laves regelmæssigt, så felterne eller grupperne er lige store. • Man kan lave forskellige grupper af blomster i et arbejde med vegetativ formvirkning og flere stikpunkter.

Uregelmæssig gruppering

Regelmæssig gruppering

Forskellige grupper af blomster

V OLUMEN Volumen betyder rumfylde. Alt, som optager rum, har volumen. Inden for binderi er volumen et visuelt virkemiddel, der danner rumfylde og får binderiet til at se større ud. Man vælger, hvordan denne rumfylde skal skabes i Opbygningsnøglen i kategori 5 under linjeføring. Det er et centralt begreb inden for binderi, da volumen giver den størst mulige udnyttelse af materialerne. I nogle tilfælde er det let at få materialerne til at fylde og syne af noget – i andre er det sværere. For eksempel skaber luft mellem materialer et stort fysisk volumen og derfor også et visuelt rumfang, se Luftig/åben formvirkning side 170. Følgende andre elementer skaber volumen:

140

formgiv.indd Sec1140

F OR M GIVN IN G

12-09-2006 14:20:40

• Store kontraster mellem lyse og mørke farver og mellem lys og skygge skaber volumen (venstre øverst). • Overlapninger skaber rumfylde. Overlapninger er former eller linjer, der ligger foran eller oven på hinanden med luft imellem (højre øverst).

• Krydsende linjer skaber rum og luft (venstre nederst). • Linjer og flader i forskellige retninger og plan, også kaldet planforskydning, kan forstærke det visuelle rum. Det giver et tredimensionelt udtryk og en spændende visuel virkning (højre nederst).

KOMP OS I T I ON

formgiv.indd Sec1141

141

12-09-2006 14:20:46

B ALANCE

OG HARMONI

Balance betyder ligevægt. Definitionen på harmoni er overensstemmelse mellem ro og ligevægt. Inden for binderi søger man en optisk ligevægt, dvs. i forhold til det man ser. Denne ligevægt kaldes for optisk tyngde og har ikke noget med reel vægt at gøre, se tegning 3.6. Binderikompositioner kan godt opbygges i ubalance, men så er det det, der er hensigten med udtrykket.

Tegning 3.6

Balance og ubalance skabes af vægt og modvægt, som handler om retninger. Diagonale retninger kan skabe visuel ubalance og skal have modvægt for at komme i balance. Det gøres ved at støtte noget op under den diagonale retning eller at placere noget modsat diagonalt, som kan trække bevægelsen tilbage, se Diskoskasteren side 24. Man kan også skabe ligevægt ved at fjerne den diagonale linje i ubalance. Horisontale og vertikale retninger er altid i visuel balance, se tegning 3.7 og Balancepunkt nedenfor.

Balancepunkt

Tegning 3.7

Balancepunktet er det skæringspunkt, som alt bevæger sig omkring. Der findes to balanceakser eller linjer i et binderi, men kun et skæringspunkt. Skæringspunktet opstår der, hvor linjerne krydser hinanden. Ud over en lodret og en vandret balancelinje er der også to diagonale skæringslinjer. Kendetegnende for balancepunkt: • Balancepunktet er et tænkt punkt. • Den lodrette balanceakse ligger altid midt i arbejdet. • Den vandrette balancelinje kan flyttes op eller ned alt efter behov. • Det er den vandrette og lodrette balancelinje samt skæringspunktet, der er måleværktøj til at finde ud af, om et binderiarbejde er i balance, se tegning 3.8.

Tegning 3.8

142

formgiv.indd Sec1142

F OR M GIVN IN G

12-09-2006 14:20:52

De synsmæssigt tungeste genstande skal altid placeres så tæt på balancepunktet som muligt for at opnå en optisk god balance, se tegning 3.9. Placeres optisk tunge materialer i toppen eller langt ude i siderne, vil opbygningen virke, som om den vælter, se tegning 3.10.

Tegning 3.9

Tegning 3.10

Tegning 3.11

Afstanden fra balancepunktet er meget afgørende for ligevægten i opbygningen. Hvis man i den ene side placerer et optisk tungt materiale, som skal opvejes af et lettere materiale i den anden side, skal det materiale, der er synsmæssigt lettest placeres længst væk fra balancepunktet, se tegning 3.11. Denne måde at skabe balance på kaldes også for vægtstangsprincippet.

Vægtstangsprincippet Principper ved brug af vægtstangsprincippet: • En stor blomst er tungere end mange små med samme fylde.

500

• Ru materialer er tungere end glatte. 40 cm

• Blanke materialer er tungere end matte.

40 cm

500 x 40 cm = 40 cm x 500

• Mørke materialer er tungere end lyse. • Runde materialer er tungere end smalle og spidse. • Brede og udflydende materialer er tungere end høje og opadstræbende. • Kompakte materialer er tungere end gennemsigtige.

600 20 cm

200 60 cm

600 x 20 cm = 60 cm x 200

KOMP OS I T I ON

formgiv.indd Sec1143

143

12-09-2006 14:20:53

S YMMETRI

OG ASYMMETRI

Symmetri og asymmetri bruges til at skabe balance i et binderiarbejde. Binderiets balanceprincip vælges i den første kategori i Opbygningsnøglen. Symmetri og asymmetri kan opbygges i forhold til farver, former, overflader, linjer, proportioner, varevalg, størrelser, placering, varemængde og afstande

Asymmetrisk binderi: variationsbuket

Symmetrisk binderi: bårebuket

Symmetri

Tegning 3.12

Symmetri er, når “noget” er ens på begge sider af en midterakse. Symmetri er at skabe to nøjagtig ens halvdele med udgangspunkt i balanceaksen. Symmetri virker som en spejling. Alle blomster og plantematerialer er placeret med lige store længder og afstande over for hinanden i et spejlbillede. Symmetri er opbygget regelmæssigt og med en streng orden, se tegning 3.12. Symmetri kan også være en drejning om et element eller et punkt. Drejning bruges om rummelige figurer. For eksempel drejes symmetrien om midteraksen i en bordpynt, og der arbejdes med diagonale skæringslinjer, se tegning 3.13. Symmetri kan være opbygget med små variationer og forskydninger. Hvis disse variationer og forskydninger ikke er væsentlige for helheden, er det stadig symmetri, også kaldet varieret symmetri, se tegning 3.14.

Tegning 3.13

144

formgiv.indd Sec1144

I et binderiarbejde kan den ydre form godt være symmetrisk og den indre asymmetrisk, se tegning 3.15.

F OR M GIVN IN G

12-09-2006 14:20:53

Tegning 3.14

Tegning 3.15

Asymmetri Asymmetri betyder uens eller ingen symmetri. Asymmetri er, når “noget” er placeret forskelligt på begge sider af balanceaksen. Når man arbejder asymmetrisk, arbejder man varieret i forhold til former, linjer, overflader, farver og grupperinger på begge sider af en midterakse. Asymmetri er opbygget uregelmæssigt, se tegning 3.16. Man skal bruge begreberne optisk tyngde, vægtstangsprincippet og den diagonale linje for at få balance i en asymmetrisk opbygning. Asymmetriske arbejder er mere frie i udtrykket end symmetriske og skaber ofte en større oplevelse. Når man har gennemgået de teoretiske begreber i formgivning, kan man udtænke sit binderiarbejde. Man starter med Opbygningsnøglen som redskab til at lave sin målsætning, se Opbygningsnøglen side 160.

Tegning 3.16

KOMP OS I T I ON

formgiv.indd Sec1145

145

12-09-2006 14:20:56

formgiv.indd Sec1146

12-09-2006 14:20:56

PROPORTIONER Definition på begrebet proportion Det gyldne snit Perspektivforståelse

PROPOR.indd Sec1147

11-09-2006 10:36:36

DEFINITION PÅ

BEGREBET PROPORTION Proportion betyder størrelsesforhold, dvs. et passende forhold mellem størrelser. Proportioner kan fx være størrelsesforholdet mellem længde og bredde, mellem højde og bredde eller mellem højde og længde.

Fibonaccis talrække: 1 2 3 5 8 13 21 34 55 89 osv.

De fleste har en naturlig evne til at se og placere genstande i de rigtige størrelsesforhold. Det er sjældent noget, man behøver at tænke over, men målene på et bygningsværk eller en genstand kan alligevel opleves som forkerte. De kan virke for store eller for små i forhold til omgivelserne eller de elementer, som de er sat sammen med. I situationer, hvor de sammensatte dele virker forkerte i forhold til hinanden, er der som regel noget galt med proportionerne. Det kan man undgå ved hjælp af det gyldne snit.

DET GYLDNE SNIT Udregningsmetoden: 1+1=2 1+2=3 2+3=5 3+5=8 5 + 8 = 13 8 + 13 = 21 13 + 21 = 34 21 + 34 = 55 34 + 55 = 89 55 + 89 = 144 osv.

Man bruger det gyldne snit til at finde frem til størrelsesforhold. Det er en beregning af, hvordan størrelser, længder, former og farvemængder bedst placeres i forhold til hinanden.

Leonardo Fibonacci (1175-1225) var en italiensk matematiker. Han opdagede en bestemt talrække, hvor de samme tal gik igen og kunne bruges på en lang række forhold. Han fandt ud af, at størrelsesforholdet og forholdstallene kunne bruges på næsten alle naturskabte elementer: menneskets legemlige dele, hvordan en plante sætter blade, eller en kogle sætter spiraler. Tallene fandt han også i arkitektur, kunst, rytmen på musik og mange steder i naturens fordeling af farver, former og størrelser. Denne talrække kaldes for Fibonaccis talrække eller det gyldne snits forholdstal. Fibonaccis talrække: 1-2-3-5-8-13-21-34 osv. Talrækken opstår på følgende måde: 1 + 1 = 2, 1 + 2 = 3, 2 + 3 = 5, 3 + 5 = 8, 5 + 8 = 13, 8 + 13 = 21 osv. Man lægger hele tiden de to sidste tal sammen for at få det næste. Dividerer man derimod det nye tal med det foregående (fx 8 : 5 = 1,6) vil man altid få et tal, der ligger meget tæt på 0,618 eller 1,618, også kaldet det gyldne tal.

148

PROPOR.indd Sec1148

P RO P ORTION E R

11-09-2006 10:37:01

D ET

GYLDNE REKTANGEL

3+5=8

Det gyldne rektangel kan bruges som et værktøj til at finde ud af, om linjer eller genstande er placeret rigtigt. Det kan også bruges til at analysere, hvor de vigtige blikfang og effekter skal placeres, så de skærer linjen i det gyldne snit. Det gyldne snits forholdstal findes i det gyldne rektangel og kan bruges som et værktøj til forståelse for, hvordan man beregner det gyldne snit. Forholdet mellem længde og bredde på siderne i det gyldne rektangel er det samme som forholdet mellem længden og begge sidder tilsammen, også kaldet det gyldne snit, se tegning 4.1.

GYLDENT REKTANGEL

Tegning 4.1

Tegning 4.1: I rektanglet er den længste side 5 cm, og den korte side er 3 cm. Lægger man den korte side ved siden af den lange, får man en linje, der er 8 cm. 8 er netop det næste tal i Fibonaccis talrække.

D ET GY L D N E S N I T

PROPOR.indd Sec1149

149

11-09-2006 10:37:01

Konstruktion af det gyldne rektangel Tegning 4.2: Man laver det gyldne rektangel ved først at tegne et kvadrat. Kvadratets hjørner kalder man for A, B, C og D. Kvadratet er her 3 cm på hver side. Tegning 4.3: Herefter deler man linjestykket BC på midten og kalder det nye punkt E. A

Tegning 4.2

Tegning 4.3

Tegning 4.4: Nu laves der en diagonal linje fra E til hjørnet D. Tegning 4.5: Denne linje lægges ned og forlænger linjestykket BC til et nyt punkt, F. A

Tegning 4.4

Tegning 4.5

Tegning 4.6: Rektanglet tegnes færdigt. Det gyldne snit skærer nu i linjen CD. Hvis kvadratet er 3 cm på hver side, vil det stykke, der går ud over linjen C, være 2 cm. 2 + 3 = 5, dvs. at hvis højden på rektanglet er 3 cm, vil længden være 5 cm. Altså er de to korte linjestykker (2 + 3 cm) tilsammen lige så lange som det længste (5 cm). 5

Nyt rektangel 3

C 3 Tegning 4.6

150

PROPOR.indd Sec1150

F 2 Tegning 4.7

P RO P ORTION E R

11-09-2006 10:37:01

Tegning 4.7: Firkanten til højre er et nyt gyldent rektangel. Tegning 4.8: Hvis man skærer et kvadrat af det nye rektangel, opstår der et nyt rektangel, og sådan kan man blive ved i det uendelige. Tegning 4.9: Kvadraterne i rektanglet kan nu både flyttes fra højre side til venstre og fra venstre side mod højre. Samtidig opstår der nye kvadrater både øverst og nederst i rektanglet. Når man tegner streger, hvor de skærer hinanden, opstår der fire skæringslinjer og fire skæringspunkter eller gyldne snit. Hvis et rektangel skal bruges som stilladset eller måleværktøj til et vindue, skal blikfanget, der skal fremhæves, placeres i eller så tæt omkring disse skæringspunkter som muligt. Det gyldne rektangel og stilladset med skæringslinjer og skæringspunkter er også brugt i malerkunsten. I dette tilfælde er det gyldne stillads brugt til at stoppe en bevægelse og få balance i billedet, så Venus ikke vælter.

Tegning 4.8

2 3

3 2

Tegning 4.9: et stillads

Sandro Botticelli (1445-1510): Venus fødsel

D ET GY L D N E S N I T

PROPOR.indd Sec1151

151

11-09-2006 10:37:01

Det gyldne rektangel kan også bruges som arbejdsstillads, når man tegner binderimodeller eller vareopstillinger, se tegning 4.10 og 4.11.

Tegning 4.10 viser et arrangement, hvor blikfanget er placeret i det gyldne snits skæringspunkt, og hvor en af blomsterne også er placeret omkring det gyldne snit foroven. Her er arbejdet placeret symmetrisk i stativet. Tegning 4.11 viser, hvordan man placerer en vigtig genstand omkring skæringspunkterne i det gyldne snit, så den bliver set i vinduesopstillingen. Denne opstilling er placeret asymmetrisk i stilladset.

For at kunne bruge disse beregninger som måleredskaber i binderi eller dekoration skal man lave et gyldent rektangel med det gyldne tals forhold. Det forklarer, hvorfor man nogle gange anvender en inddeling i tredjedele i stedet for 3-5-8 princippet. Tegning 4.12: Dette kvadrat er 1 x 1. Det betyder, at det stykke, der lægges ud over kvadratet, er 0,618. Det længste stykke bliver derved 1,618, det gyldne snits tal.

Tegning 4.10

1,618

UGENS TILBUD

1 Tegning 4.12

0,618

0,5

0,618

Tegning 4.13

Opdelingen virker nu, som om rektanglet er delt i tre stykker eller i tredjedele. Den sidste tredjedel er ikke helt præcis, derfor kun ca. en tredjedel. Den er altid lidt mere. De to korteste stykker er 0,5 og den sidste tredjedel er 0,618.

Tegning 4.11

152

PROPOR.indd Sec1152

P RO P ORTION E R

11-09-2006 10:37:02

Hvis man beregner størrelsesforholdet med tredjedele, danner underlaget i dette arrangement ca. 1/3 af det samlede arrangement. Her bruges beholderens højde til at måle med. Højden på den længste blomsterlinje i arrangementet må altså cirka være beholderens højde to gange. Skal beregningen være helt nøjagtig, bruges proportionsforholdet 3-5-8 i stedet, se side 154. Tegning 4.14: Man beregner også med tredjedele, når man beregner længden på en bukets stilke. Der findes et regneeksempel, hvor regnestykket præcis passer med inddeling i tredjedele, hvis det gyldne rektangel lægges ned og forholdstallene 1-2-3 anvendes: 1 + 1 = 2 1 + 2 = 3. Her er rektanglet inddelt i tre nøjagtigt lige store dele. Tegning 4.15: Forholdene kan dog byttes om, så det er stilkene under bindingspunktet, der danner 2/3, og blomsterne over bindingspunktet der danner 1/3. Det kommer helt an på hensigten med buketten.

1/3 2/3

2/3 1/3

Tegning 4.14

Tegning 4.15

Tegning 4.16: For at give mulighed for at bruge begge principper er her vist nogle eksempler på beregninger med forholdstallene 3-5-8-13. Det kan være en fordel at anvende forholdstal frem for tredjedele, når man skal skabe højdeforskelle på podier i en opstilling, eller hvis der skal være forskel på blomsternes længder i et arrangement, se næste side. Tegning 4.17: Længderne på de forskellige blomster i et arrangement placeret i det gyldne snits forholdstal. De to korteste blomster er tilsammen lige så lange som den længste 3-5-8, se næste side.

D ET GY L D N E S N I T

PROPOR.indd Sec1153

153

11-09-2006 10:37:03

8 8 13 5 13

Tegning 4.16: Størrelsesforholdet mellem podier i en opstilling i det gyldne snits forhold 5-8-13

Tegning 4.17

Tegning 4.18: I arrangementet på tegning 4.18 forholder de forskellige dele sig til hinanden i det gyldne snits forhold. Her er der lavet et linjestykke A, B, C, D, som viser, at linje stykket A + B = C. Fra det yderste blad til underlagets kant er der 3 cm. Fra beholderens kant til blikfanget i næste skæringspunkt er der 5 cm: 3 + 5 = 8. Og der er præcis 8 cm fra blikfanget til underlagets yderste kant i den anden side af arrangementet. For at finde den længste linje viser tegningen, at B + C = D. Det betyder, at der fra underlagets ene kant til blikfanget er 5 cm, og fra blikfanget til beholderens anden kant er der 8 cm (5 + 8 = 13). Det er præcis, hvad den længste linje ud i arrangementet er.

A 3

B +

Tegning 4.18

154

PROPOR.indd Sec1154

P RO P ORTION E R

11-09-2006 10:37:03

Det gyldne snits forhold kan også anvendes ved fordeling af farver, fx når der arbejdes med kontrastfarver eller lys og mørke. I dette tilfælde kan farvemængden opdeles i tredjedele eller sættes op i forholdstal. Her er farvefordelingen inddelt i tredjedele: 1/3 lyst og 2/3 mørkt.

PERSPEKTIVFORSTÅELSE Perspektivforståelse er et godt redskab, når man arbejder med formgivning inden for binderi og dekoration. I Opbygningsnøglen er form og linje vigtige elementer for helheden, og derfor bør man kende begreberne inden for geometri og kunne bruge dem i forhold til en given opgave. Geometrien giver også indsigt i, hvordan man opnår nøjagtige mål. På den måde kan der laves skabeloner og beregninger, som danner netop den form, linje eller vinkel, som er tilsigtet i forhold til det ønskede binderi. • Perspektiv betyder synsvinkel eller udsigt. • Perspektiv kan betyde sammenhænge mellem dele, indbyrdes sammenhænge eller betragtning af en række forhold. At sætte en genstand i perspektiv er at se den i en sammenhæng med andre genstande, fx det rum den skal placeres i.

Farvefordeling i tredjedele

• Perspektiv er en måde at forklare rum på. • Perspektiv er en måde at genskabe verden på i linjer, former og figurer. • Verden er tredimensionel. Det betyder, at den er opbygget med længde, bredde (dybde) og højde. Disse tre dimensioner skaber tilsammen rum og fylde. Arbejder man kun med to dimensioner, fx med længde og højde, skabes der en flade, men intet rum. I det følgende vises nogle af de mest brugte linje- og formbegreber inden for geometrien.

PERSPEKTIVFORS T Å E L S E

PROPOR.indd Sec1155

155

11-09-2006 10:37:03

Horisontal linje

Vertikal linje

Diagonal linje

Parallelle linjer

Konvergerende linjer

Toppunkt (TP)

Balancepunkt

Et kvadrat

Et rektangel

Et parallelogram

En rombe

En cirkel

En ellipse

En trekant

En femkant

Diameter

Radius

156

PROPOR.indd Sec1156

Cirkelbue

Måling af cirkelbuer

En vinkelret linje

P RO P ORTION E R

11-09-2006 10:37:04

135

En skrå linje

En ret vinkel

En spids vinkel

En stump vinkel

En flade eller et plan

Et krummet plan

Et dobbeltkrummet plan

En kugle

En cylinder

En terning eller en kube

Et parallelepiped

Et tetraeder eller en pyramide

Et oktaeder

Et ikosaeder

Et dodekaeder

En obelisk

Et prisme

En kegle

En pyramidestub

En keglestub

PERSPEKTIVFORS T Å E L S E

PROPOR.indd Sec1157

157

11-09-2006 10:37:05

teknik04.indd Sec1288

13-09-2006 10:55:52

BUKETBTER UKET Bukettens historie Valg ved fremstilling af buketter Bukettyper Teknik ved buketbinding Binding af buketter

BU KE T T YPE R

buket02.indd Sec1289

289

11-09-2006 11:33:04

BUKETTENS HISTORIE Ordet buket kommer af det franske ord bouquet, som er en betegnelse for et bundt af blomster eller andre materialer. På fransk bruges ordet bouquet også om en vins aroma og duft samt om bundter af krydderurter til madlavning. Ordet brugt om bundne buketter er sandsynligvis opstået, fordi man førhen bandt buketter af meget stærkt duftende materialer og på den måde skabte en ”buket” af dufte. Buketter blev altså ud over at fungere som udsmykning også brugt som en slags parfume. I hverdagssprog er definitionen på en buket meget bred. Det kan være alt fra bundter af blomster, der sælges på gaden, til enkelte stilke, der stilles i vase, til fine håndbundne buketter. Men i fagsprog defineres en buket som blomster, der samles, formes og bindes i hånden. Buketbinderi anses, sammen med kransen, for at være en af de ældste former for binderi. I Irak er der fundet afbildninger af genstande, der minder om buketter, som kan dateres tilbage til omkring tre tusinde år f.Kr.

Ægyptisk buket

Afbildninger af buketter findes også i oldtidens gravkamre i Ægypten. Buketterne blev bundet på en kæp, der var omsvøbt med siv eller palmeblade. I midten af buketten var der placeret en lotusblomst. Lotus blev brugt som et symbol på helligdom, idet den groede i den hellige flod Nilen. Ud over lotus blev der anvendt fx ridderspore ( DELPHINIUM GRANDI FLORUM ) og kornblomst ( CENTAUREA CYANUS ) bundet i ringe eller mønstre under hinanden.

Der findes afbildninger af buketter i gravkamrene i Ægypten. Her modtager Senejem og hans hustru et drikoffer og en ”buket” af lotus fra deres søn

290

buket02.indd Sec1290

BUK E T TE R

11-09-2006 11:33:15

Frier med buket

Det var imidlertid først i midten af 1700-tallet, at buketter sammensat af forskellige blomster, som vi kender dem i dag, kom frem. Men det var kun de meget velstillede, der havde råd til at pynte sig med blomster. Buketten blev specielt en yndet genstand, når der blev afholdt hofbal eller anden form for fest. Buketten blev også brugt som en form for kommunikation mellem kærestepar. Man begyndte at sende buketter, som fx kunne vise bejleren eller kæresten, hvor høj kærligheden, længslen, vreden eller jalousien var. Buketterne havde derfor ofte en symbolsk betydning, og hver blomst havde sit eget sprog eller betydning, se Litteratur side 507.

Pompadourbuket I perioden fra omkring 1750 til 1850 blev buketterne kaldt for pompadourbuketter eller bejlerbuketter, alt efter anvendelse og hensigt. Disse typer buketter bestod oftest af enkelte trådede, korte blomster og knopper fra haven bundet sammen til små løse buketter placeret i håret som udsmykning eller i kjolens udskæring. Buketterne kunne også være mere detaljeret udført og være placeret i en buketholder af porcelæn, glas eller ædle metaller. Bukettens stilk kunne ligeledes være viklet ind i manchetter af silke, tyl eller papir. Hvis pompadourbuketten var fremstillet til en buketholder, var den gjort lidt flad på den ene side, så den var let at lægge fra sig under dansen.

Pompadourbuket

BU KET TENS H I S TOR I E

buket02.indd Sec1291

291

11-09-2006 11:33:18

Rokokobuket Begrebet rokokobuket, som bruges om mange runde, tætte buketter i dag, eksisterede ikke i helt samme form i rokokotiden (17501760). Begrebet kom ind i faget samtidig med åbningen af den første blomsterforretning i København i 1846, hvor der blev solgt små rokokobuketter. Buketten har sikkert fået sit navn på grund af den overdådighed og romantik, som både den og rokokotiden forbindes med.

Biedermeier Biedermeierbuketten blev meget brugt i begyndelsen af 1800-tallet og var inspireret af den tyske biedermeierstil, hvor alt placeres i mønstre eller ringe. Biedermeierbuketten består som pompadourbuketten af korte, trådede materialer, men er i stedet bundet tæt sammen til en rund buket i ringe eller regelmæssige mønstre afsluttet med en manchet af blade eller tyl. Buketformen kunne dog også have et spidst omrids, se eksempel side 295. Biedermeierbuketten er sandsynligvis inspirationskilde til mange af de runde, tætte buketter, der findes i dag, se Rundbundne buketter side 294.

Markartbuket Fra omkring 1880 skete der en kraftig udvikling på gartnerierne. Der blev nu i stigende grad dyrket langstilkede blomster, som ikke skulle trådes. Dermed forandrede buketten sig mærkbart og blev til store fyldige binderiarbejder, der proportionsmæssigt kunne virke overdimensionerede. Denne type buket var inspireret af den østrigske maler Hans Makart og blev derfor kaldt makartbuket. Buketten var bundet af store palmeplade, fjer og langstilkede blomster. Bagsiden var flad, så den enten kunne hænges op på væggen eller stilles i en vase op af en baggrund.

Makartbuket

I begyndelsen af 1900-tallet blev dyrkede, afskårne blomster mere tilgængelige for den almindelige borger, som langsomt begyndte at omgive sig med disse. Specielt i storbyerne blev det almindeligt at købe blomster på torvet eller hos blomsterhandleren. Buketterne blev anvendt til mange forskellige formål, og især brudebuketten gennemgik en kraftig udvikling. Fra 1900-1950 var buketterne store og fyldige og bundet med længde på blomsterne. Armbuketten blev meget brugt, ofte med et enkelt materialevalg som fx nelliker ( DIANTHUS ), krysantemum ( DENDRANTHEMA INDICUM ) eller kallaer ( ZANTEDESCHIA ), se Runde brudebuketter side 384. Fra 1960 til slutningen af 1970’erne kom der mere facon på buketterne. De var enten runde eller trekantede med stramme linjer og med regelmæssig placering af materialerne. Buketterne var dekorative og meget stive i udtrykket.

292

buket02.indd Sec1292

BUK E T TE R

11-09-2006 11:33:20

Fra slutningen af 1980’erne blev buketterne mere enkle og bløde i udtrykket, og de formale/formlineære buketter blev udviklet og hermed også den moderne variationsbuket. I denne type buket fokuseres der på det enkle materiale, og læren om form, farve, overflade og linje kom ind i faget. I 1990’erne skete der en rivende udvikling i binderifaget. Det individuelle valg kom i højsædet, hvilket resulterede i en mangfoldighed af former, farver, sammensætning af materialer og udtryk. Buketten sås derfor i mange varianter og stilarter. Buketter bundet i stativer med et transparent udtryk udvikledes og blev en ny måde at formgive buketter på. Tendensen til mangfoldighed fortsætter stadig. Buketten kan alt efter mode, konjunktur og blomsterdekoratørens faglige kunnen sammensættes og formes på ubegrænsede måder.

Armbuket

VALG VED FREMSTILLING AF BUKETTER

Buketter kan opbygges på et utal af måder, og der er mange faktorer, der spiller ind for valget af, hvilken buket der skal fremstilles. Nogle afgørende faktorer er kundens ønsker, bukettens anvendelse, holdbarhed, anledning samt vasens/beholderens størrelse, form, farve og overflade. Derfor er det vigtigt at udarbejde en klar målsætning for og analyse af, hvad buketten skal bruges til og dernæst at bruge Opbygningsnøglen som redskab til at holde sine mål, se Opbygningsnøglen side 160.

BUKETTYPER Buketter kan inddeles i to begreber: rundbundne buketter og variationsbuketter. Disse begreber kendetegner bukettens overordnede opbygning i længde og form.

BU KE T T YPE R

buket02.indd Sec1293

293

11-09-2006 11:33:21

R UNDBUNDNE

Tegning 9.1: buen i rundbunden buket

BUKETTER

Hvis en buket er rundbunden, betyder det, at alle materialer danner et rundt grundrids eller en bue på buketten. Buketten kan være luftig, kompakt eller transparent, men den vil altid danne en rund eller oval bue. En rundbunden buket opnås ved, at alle materialer har samme længde fra bindingspunktet og bindes sådan, at de danner en halvcirkel, se tegning 9.1. Teknikken vil enten være spiralbundet eller stiftet, for at materialerne kan bevæges ud i denne facon, se Teknik ved buketbinding side 296. Der findes forskellige former for rundbundne buketter, bl.a.:

Luftig buket med regelmæssig fordeling I den luftige buket bindes materialerne med luft imellem i en rund bue.

Kompakt buket med struktur Strukturbuketten bindes kompakt, og materialerne samles i grupper eller større overflader, sådan at de danner en sammensat struktur.

Kompakt buket med regelmæssig fordeling af materialer Buketten bindes kompakt, og materialerne blandes jævnt fordelt mellem hinanden eller i spiraler og afsluttes med en manchet af blade.

Kompakt buket med uregelmæssig fordeling af materialer Buketten bindes rund og kompakt, men materialerne fordeles uregelmæssigt imellem hinanden.

Kompakt buket med spiral af blomster

Buket med regelmæssig fordeling

Buketten bindes rund eller med spids form og med en kompakt overflade, hvor en spiral af en bestemt sort af blomster bevæger sig fra midten og ud.

Biedermeierbuket i ringe En biedermeierbuket er fortrinsvist bundet i ringe og afsluttet med en manchet.

Biedermeierbuket i mønstre Biedermeier kan dog også inddeles i andre mønstre, fx som felter i en lagkage.

294

buket02.indd Sec1294

BUK E T TE R

11-09-2006 11:33:21

Kompakt buket med struktur – fordeling i større felter eller grupper

Kompakt buket med uregelmæssig fordeling af materialer

Biedermeierbuket i ringe

Kompakt buket med regelmæssig fordeling af materialer

Kompakt buket med spiral af blomster

Biedermeierbuket i mønstre

BU KE T T YPE R

buket02.indd Sec1295

295

11-09-2006 11:33:21

V ARIATIONSBUKETTER En variationsbuket er opbygget af materialer med forskellige længder, former, bevægelser og danner ikke nødvendigvis et bestemt grundrids. Alle længder er forskellige og varierer i størrelse, mængde og fordeling. Mht. teknik kan variationsbuketten være bundet parallelt, i spiral eller med stifte/trådeteknik. Der findes forskellige former for variationsbuketter, bl.a.:

Dekorativ variationsbuket, spiralbundet En dekorativ variationsbuket bindes i spiral og danner en trekantet form med variation på alle længder. Dekorativ variationsbuket

Formlineær variationsbuket med spiralteknik Denne buket bindes enkelt med store kontraster mellem materialerne og i varierende længder og størrelser.

TEKNIK VED BUKETBINDING

Formlineær variationsbuket

Når man har valgt type, form og materiale skal man beslutte sig for, hvilken teknik der skal anvendes for at skabe den ønskede buket. Teknik betyder i denne forbindelse den fremgangsmåde, der er brugt til at binde eller samle buketten, se Definition på begrebet teknik side 242. For bundne buketter findes der tre forskellige teknikker: spiral-, parallel- og trådet eller stiftet teknik.

S PIRALTEKNIK Ordet spiral kommer af det latinske spira, som betyder snoning. Hvis en buket er bundet i spiral, betyder det, at alle stilkene ligger i samme retning og dermed bevæger sig omkring et bestemt punkt. Spiralen kan både lægges højre og venstre om midterSpiral aksen. Det afhænger udelukkende af, hvilken hånd man binder bedst med, se tegning 9.2. Spiral, højre hånd

Spiral, venstre hånd

Tegning 9.2

296

buket02.indd Sec1296

Stilkene lægges i spiral, fordi buketten derved kan formes rund, og stilkene kan bindes helt ned i vandret stilling uden at knække.

BUK E T TE R

11-09-2006 11:33:23

F REMGANGSMÅDE

FOR

SPIRALTEKNIK 1. Buketten holdes i venstre hånd, og materialerne samles op fra bordet med højre. Er man venstrehåndet, bindes buketten omvendt. For at danne spiralen skal der være en midterakse. Denne akse eller midterlinje kan skabes af mange materialer, fx en blomst, håndtaget fra et stativ eller af staffage. Linjen skal være helt lige og holdes lodret i hånden, for at buketten ikke skal blive skæv. 2. Alle materialer, der placeres i bukettens venstre side, ligger foran midteraksen, således at den samlede bevægelse kører højre om, se Spiralteknik side 296. Materialer, der placeres i bukettens højre halvdel, ligger bagved midteraksen.

3. Stilkene krydses hele tiden omkring samme punkt, så bindingspunktet i buketten bliver så smalt og præcist som muligt. Derved opnås den flotteste bue og vinkel på buketten, se Afslutning af spiralbundet buket side 299. 4. De første materialer holdes mellem tommel- og pegefinger, men efterhånden som buketten bliver større, flyttes den ind i hånden, hvor den er nemmere at holde og arbejde med. 5. Buketten skal fysisk og optisk være i balance, men mængden af materialer kan varieres, når de bindes ind i buketten. Blomsterne kan sagtens samles i mindre bundter og lægges ind på en gang. Men der skal hele tiden lægges vægt på, at materialerne til venstre ligger foran midteraksen, og materialerne til højre ligger bagved. Buketten skal vendes en gang imellem, så man sikrer, at den er ens hele vejen rundt og i balance.

BU KE T T YPE R

buket02.indd Sec1297

297

11-09-2006 11:33:26

P ARALLEL

BINDETEKNIK

Parallel bindeteknik betyder, at alle stilke ligger parallelt med hinanden lodret, se Parallel linjeføring side 176, og samles i et eller flere bindingspunkter. I denne type buket kan flere mindre bundter samles til en større buket. Her er det vigtigt, at størsteparten af materialerne har en ret lineær bevægelse. Bindinger eller beviklinger i en parallelbundet buket skal være korrekt og æstetisk udført, da de danner en synlig effekt i det samlede arbejde. De kan bindes med forskellige bindematerialer, alt efter hvilken virkning man ønsker.

Parallelbundet buket med et bindingspunkt Et eksempel på en parallelbundet buket med et bindingspunkt.

Et bindingspunkt Flere bindingspunkter

Parallelbundet buket med flere bindingspunkter Et eksempel på en parallelbundet buket med flere grupperinger og flere bindingspunkter.

T RÅDE-

OG STIFTETEKNIK

Når en buket er stiftet eller trådet, er hvert materiale kortet af i passende længde, trådet med ståltrådspinde og dernæst tapet, se Stiftet brudebuket side 390 og Definition på begrebet teknik side 242. Stiftede buketter samles i et parallelt håndtag, og materialerne bøjes ud fra samme bindingspunkt og bindes med bast eller andet bindemateriale. Teknikken anvendes hovedsageligt til brudebuketter og andet bryllupsbinderi, men kan også bruges, hvis der skal fremstilles holdbare buketter til jul eller buketter i tørrede materialer. Stiftning anvendes også, hvis der ikke er stilk på et materiale, fx frugt, kogler, nødder eller muslinger, og kan derfor også bruges i spiralbundne buketter. Stiftning eller erstatningstrådning af friske, afskårne materialer i spiralbundne buketter bør imidlertid undgås, da de afskårne materialer skal kunne optage vand, se Teknik og holdbarhed side 244.

Stiftning

298

buket02.indd Sec1298

BUK E T TE R

11-09-2006 11:33:31

A FSLUTNING

AF SPIRALBUNDET BUKET Vigtige grundprincipper i alle former for buketter med spiralteknik: 1. Inden buketten bindes, soigneres stilkene på 1/3 af stilkene. I bindingspunktet og nedefter må der af hensyn til holdbarheden ikke forefindes blade, kviste og torne på stilkene, da det skaber bakterier og råd i vandet. Herudover er det pænest med rene stilke, og bukettens modtager får en ren og soigneret buket i hånden. 2. Bindematerialet skal strammes grundigt, når buketten er færdig. Bindingen skal ligge i det smalleste punkt (bindingspunktet), hvor alle stilkene krydser samme vej rundt i spiralen. Dette punkt ligger altid lige under tommelfingeren – derfor lægger man snoren omkring lidt over fingeren og trækker det ned på plads.

3. Derefter strammes snoren eller basten til, og der laves et lille smalt bindingspunkt med en diskret knude. De løse ender klippes af. 4. Bindematerialet skal vælges med udgangspunkt i, hvilken effekt det skal have i buketten. Bindingspunktet kan gøres bredt, hvis det skal danne en mere synlig og markant virkning i buketten, evt. med takling. Holdbare materialer uden stilk til buketbinding bør trådes og tapes inden brug. Vælg en tape, der passer i farven, se Tapening side 256. 5. Bukettens stilke klippes af i passende længde og skråsnittes. Derefter sættes buketten i vand indtil salg, levering eller afhentning, se Bukettens proportioner side 300 og Varebehandling af friske, afskårne materialer side 230.

BU KE T T YPE R

buket02.indd Sec1299

299

11-09-2006 11:33:33

BINDING AF BUKETTER B UKETTENS

PROPORTIONER

En rundbunden buket skal have en pæn bue, derfor skal alle stilke fra bindingspunktet være lige lange eller bindes med meget små niveauforskelle.

Vandret balancelinje Ved udarbejdelse af en buket kan de afsluttende materialer bindes ind i arbejdet, sådan at de danner en vinkel på 90˚ i forhold til topblomsten eller håndtagets lodrette linje og derved danner en vandret balancelinje. På den måde vil buketten danne en halvcirkel og komme til at stå pænt i underlaget uden at vælte. Men vinklen skal først og fremmest udarbejdes i forhold til hensigten med buketten og den beholder, den skal placeres i, og er derfor ikke i alle tilfælde 90˚.

Proportioner 2/3:1/3 Proportionerne på en buket vil som regel være sådan, at materialerne over bindingspunktet danner 2/3 af den samlede buket, og stilken under bindingspunktet danner 1/3. Ved afkortning af stilke er det derfor en god ide at måle længden, inden de afkortes, så de passer til bukettens proportioner.

Proportioner 1/3:2/3 Alt efter formålet med buketten kan proportioner dog vendes, så materialerne over bindingspunktet kun danner 1/3 af buketten, og stilkene under danner 2/3. Omvendte proportioner bruges ofte, når stilkene er en synlig del af buketten, fx i en glasvase, eller hvor bindingspunktet placeres over underlaget, se Stikpunkt over underlaget side 179.

Proportioner 1:1 I meget lave og tætte buketter kan proportionerne være 1:1, og materialerne over bindingspunktet lige så lange som stilkene under.

Det gyldne snit Proportionerne kan også beregnes efter det gyldne snit.

300

buket02.indd Sec1300

BUK E T TE R

11-09-2006 11:33:38

2/3

1/3

Vandret balancelinje

Proportioner 2/3:1/3

1/3 1/2

2/3 1/2

Proportioner 1/3:2/3

Proportioner 1:1

5/13

3/8

8/8

3/13

13/13

5/8

8/13

Det gyldne snit

5/13

8/13

5/13

Det gyldne snit

BIND ING AF BUKE T T E R

buket02.indd Sec1301

301

11-09-2006 11:33:39

B INDING

AF RUNDBUNDEN BUKET MED GRØN BUND Ved binding af rundbunden buket og variationsbuket med spiralteknik kan der først bindes en grøn bund af mellemstik og blade. Mellemstikket låser de lange sidelinjer og top fast og får derved materialerne til at sidde mere præcist. Desuden skaber mellemstik ofte en god sammenhæng mellem blomster og grønt. Herefter stikkes blomsterne ind i buketten. Den grønne buket er samtidig en god træningsbuket, hvis man skal øve sig i farvenuancer, rolige og urolige materialer, form og varefordeling. 1. Buketten forberedes, materialerne soigneres og lægges sorteret op på bordet.

2. En grøn buket samles enten med jævn fordeling af materialer eller i grupper alt efter hensigten med buketten. 3. De afsluttende blade lægges på med det samme i en vinkel på 90˚ i forhold til den lodrette balancelinje. 4. Herefter kan blomster eller andre effekter stikkes ind i buketten. Materialer, der placeres i venstre side af buketten, stikkes ind, sådan at stilken kommer til at ligge foran midteraksen og kommer ud på forsiden af buketten. Materialer, der placeres i højre side, stikkes ind i, sådan at stilkene går bag om midteraksen og kommer ud bagved og på denne måde følger spiralen rundt. 5. Blomster og andre effekter kan på denne måde placeres præcis der, hvor man ønsker det.

302

buket02.indd Sec1302

BUK E T TE R

11-09-2006 11:33:40

B INDING

AF VARIATIONSBUKETTER Materialerne i en variationsbuket skal placeres med forskel i højde, form og bevægelse. Derfor skal bukettens facon analyseres, så det kan bestemmes, hvorvidt den skal bindes parallelt eller i spiral. Er buketten spiralbundet, skal der bruges mellemstik i forskellige længder. Start derfor med at binde en bund af mellemstik i forskellige længder, så der er en basis at stikke i. Ved brug af lodrette linjer eller bundter er det en god ide at binde den grønne bund omkring bundtet, da det ikke kan stikkes ned i buketten efterfølgende (øverst). Afsluttende blade eller linjer kan bindes ind i basisbunden med det samme. Her bør vinklen, som i en rundbunden buket, danne 90˚ i forhold til topblomst og håndtagets lodrette balancelinje. Ellers vil den ikke kunne stå lodret i vasen. Når mellemstikket er bundet, stikkes materialerne ned i buketten og placeres de ønskede steder i de valgte længder og former, se Binding af rundbunden buket med grøn bund side 302. Bruger man fysisk tunge materialer, skal de stikkes ind i buketten så tæt på balancepunktet som muligt, ellers får buketten ikke en god fysisk balance (midterst). Der må ikke være bagside på en variationsbuket. Vend derfor buketten jævnligt, mens den bindes. 21

I en parallelbundet buket dannes der generelt ingen vandret balancelinje og derfor heller ingen vinkel. I en variationsbuket arbejdes der med det gyldne snits forhold. Disse størrelsesforhold bruges både i forhold til de forskellige længder inde i buketten og til proportionerne på den samlede buket, fx 3-5-8-13 (nederst) og tegning 9.3. Som grundregel beregnes proportionerne dog som i rundbunden buket i tredjedele, se Proportioner side 153.

8 5

Tegning 9.3

303

buket02.indd Sec1303

11-09-2006 11:33:46

buket02.indd Sec1304

11-09-2006 11:33:56

BLOMSTERARRANGEMENTER Blomsterarrangementets historie Arrangement i fast, våd stikmasse Arrangement i fast, tør stikmasse Arrangement med anden teknisk løsning Arrangement i fundament Arrangement som konstruktion

arrang.indd Sec1305

11-09-2006 13:00:33

BLOMSTERARRANGEMENTETS HISTORIE

Arrangement betyder en ordning eller en opstilling. At arrangere betyder at ordne, tilrettelægge eller at opstille forskellige elementer i forhold til hinanden. At arrangere blomster kan være alt fra at placere enkelte blomster i en vase til udsmykning af komplicerede blomsterarbejder med svære teknikker. I fagsprog er et arrangement dog definitionen på et arbejde, hvor materialerne er stukket fast i et underlag eller en stikmasse som teknisk hjælpemiddel. Begrebet bruges også om binderiarbejder med levende planter på rod.

Blomsteropsats som udsmykning i herskabeligt hjem

Arrangement med georginer og lathyrus fra 1924*

Blomsterarrangementer fremstilles til mange formål, fx rumdekoreringer, gaver, bordpynt, begravelse og bryllup, og har været kendt langt tilbage i historien. Men blomsterarrangementer med afskårne materialer som selvstændig disciplin, hvor materialerne stikkes fast i en stikmasse, er af nyere dato. De første arrangementer, hvor blomster blev stukket fast i en stikmasse, kan i Danmark dateres tilbage til omkring 1850. Man brugte stangmos eller vådt sand som stikmasse, og materialerne blev yderligere trådet med ståltråd, så de sad ordentligt fast. Omkring 1900 blev binderifaget godkendt som et handels- og håndværksfag, og de forskellige discipliner opstod. I en af de første bøger om binderi fra 1924 beskrives forskellige metoder til fremstilling af arrangementer i kurve, krukker og vaser, hvor der anvendes mos, vådt sand, grus, blokke af plastisk ler og reagensglasrør. Man lavede også sammenplantede arrangementer i kurve og fade eller en kombination af afskårne materialer og planter. Man brugte gamle metaldåser med vådt stangmos som indsats i kurvene. De fleste arrangementer var opbygget i dekorativ stil med et enkelt udtryk. Fra 1920’erne og op til 1950’erne, hvor blomsterskummet kom frem, forandrede metoder og stil sig ikke afgørende. Fakiren og opvandet spagnum kom dog til som tekniske hjælpemidler i forhold til stikketeknik. I 1963 etablerede firmaet Smithers Oasis sig i Danmark med produktet blomsterskum, der skabte helt nye muligheder, især med hensyn til at arrangere afskårne blomster i en stikmasse. Fra 1970 gik udviklingen hurtigt, og blomsterskum blev et almindeligt hjælpemiddel ved fremstilling af arrangementer. Stilen var stadig primært dekorativ, men den blev mere enkel, og arrangementerne fik i højere grad et formlineært udtryk.

Kurv med åkander m.m. fra 1924*

306

arrang.indd Sec1306

BLO M STE R A R R A N GE M E N TE R

Op igennem 1990’erne eksploderede udviklingen inden for binderifaget, og der kom nye metoder og udtryk frem. At stikke i en masse

*Gengivet fra: Dekoration og binderi, side 39 og 121, N.C. Roms Forlag 1924

11-09-2006 13:01:17

var ikke længere den eneste tekniske metode, når man skulle opbygge et arrangement. Arrangementer kan i dag opbygges med utallige tekniske løsninger og med mange forskellige udtryk, både i dekorativ og formlineær stil.

G ENERELT

OM BLOMSTERARRANGEMENTER Opbygningsnøglen i kapitel 6 er et redskab til at gøre planlægning og målsætning mere præcis, så man opnår det ønskede resultat med sit arrangement. De kategorier og begreber, man har valgt i Opbygningsnøglen, er afgørende faktorer for, hvordan et arrangement kommer til at se ud. Men den tekniske udførelse er selvfølgelig i lige så høj grad bestemmende for arrangementets udtryk, se Definition på begrebet teknik side 242. Derfor er dette kapitel inddelt i fem kategorier, som i grundtræk kendetegner den tekniske løsning, der er valgt i forhold til opbygningsmåden. I praksis medfører denne inddeling, at der også vil være forskellige grundregler og principper for den enkelte måde at opbygge et arrangement på med hensyn til holdbarhed og stabilitet. Arrangementer inddeles i følgende fem kategorier: •

Arrangement fremstillet i fast, våd stikmasse.

•

Arrangement fremstillet i fast, tør stikmasse.

•

Arrangement fremstillet med anden teknisk løsning.

•

Arrangement fremstillet i fundament.

•

Arrangement fremstillet som konstruktion.

Underlaget eller den beholder, der vælges, skal harmonere til den type binderi, der skal fremstilles med hensyn til form, farve, stil og udtryk. Materialerne og underlaget skal passe sammen og udgøre en helhed. Underlag og blomster kan enten passe sammen, fordi de har nogle fælles karaktertræk, eller fordi de er i kontrast til hinanden, se Kontraster side 132. Man skal altid lave en analyse af de ønskede materialer og beholderen, så man finder den rigtige kombination. Der skal laves en analyse af arrangementets anvendelse, og hvilken anledning det skal bruges til. Der kan være mange årsager til, at en kunde bestiller et arrangement.

BLOMSTERARRANGEMENTETS HI S TOR I E

arrang.indd Sec1307

307

11-09-2006 13:01:20

Arrangementets placering og omgivelserne skal analyseres i det omfang, det er muligt. Rummet har stor betydning for, hvilke farver, former og udtryk der skal anvendes for at få en god helhedsvirkning. Specielt ved større rumdekoreringer, festpyntninger eller borddækning er en analyse af omgivelserne en lige så vigtige faktor som en analyse af beholder, service og tilbehør, se Borddekorering side 495. Når man har analyseret arbejdets karakter, og målsætningen for teknik og udformning er klar, er der nogle grundprincipper for den enkelte teknik, der skal tages hensyn til i arbejdsprocessen. I de følgende afsnit bliver fremgangsmåden for den valgte teknik gennemgået først, og dernæst beskrives de grundlæggende principper for den valgte teknik.

ARRANGEMENT I

FAST, VÅD STIKMASSE Denne form for arrangementer er teknisk udført og opbygget i en fast, våd stikmasse som fx blomsterskum, mos, hø, halm og sand. Stikmassen kan også være et andet materiale, som kan gennemvædes, så de friske, afskårne materialer kan stikkes direkte ned i massen og optage vand, se Stikketeknik side 269. Denne metode bruges, når arbejdet og det enkelte materiale skal kunne suge vand for at holde sig frisk. Den bruges også, hvis arrangementet skal præsenteres med en stikkeretning eller linjeføring, som kræver, at der er en basis at stikke i. Endelig bruges den, når binderiarbejdet skal kunne tåle kraftig håndtering og længere transport. Massiv stikmasse giver god stabilitet og fasthed i arbejdet. Det er især principperne for afdækning, vandmætning og montering af stikmassen, man skal kende til, da det er afgørende faktorer for arrangementets udseende, holdbarhed og stabilitet.

Eksempler på fast, våd stikmasse Blomsterskum i underlag, mos i underlag og vådt dekorationssand (øverst).

Eksempler på arrangementer i fast, våd stikmasse Arrangement med blomsterskum (midterst). Arrangement med vådt dekorationssand, parallel stikkeretning (nederst).

308

arrang.indd Sec1308

BRYLLUP SBIN DE R I

11-09-2006 13:01:20

G RUNDPRINCIPPER

FOR ARRANGEMENT I FAST, VÅD STIKMASSE •

Stikmassen skal altid være vandmættet og tilpasset i størrelsen tilunderlaget/beholderen og den mængde blomster og grønt, der skal anvendes. Ligeledes skal størrelsen af stikmassen tilpasses i forhold til, hvilken stil, form og stikkeretning der ønskes i arbejdet (øverst).

•

Stikmassen skal fastgøres i eller på underlaget. Det kan enten sættes i spænd, eller man kan bruge pinholder eller tråd. • Blomster og andre friske materialer skal varebehandles med skråsnit og vandmættes, inden de arrangeres i stikmassen. Da friske, afskårne materialer ikke kan optage den nødvendige mængde vand i blomsterskummet, skal de altid stå i vand i nogle timer, før de anvendes i et arrangement med våd stikmasse. Inden placeringen i stikmassen skal materialerne have endnu et skråt snit med en skarp kniv, så man får så ren en snitflade som muligt og nemmere kan stikke materialerne fast, se Varebehandling af friske, afskårne materialer side 230.

•

Undersøg altid, om det ønskede underlag er vandtæt. Er det ikke tilfældet, skal det tætnes med ekstra tætningsmaterialer. Det gør man for at undgå lækage og fugtighed, der kan trænge ned i bordplader fx og beskadige disse, se Tætning af beholder side 311.

•

Alle materialer soigneres på den del af stilken, der skal stikkes ind i stikmassen (nederst). På den måde får man de mest diskrete huller. Man kan ikke udligne store eller forkert placerede stikhuller i blomsterskum, så det er vigtigt at stikke rigtigt første gang. Ellers bliver det svært at få materialerne til at sidde fast, og stabiliteten i arbejdet bliver ødelagt, se Afdækning af stikmasse side 318.

•

Alle stilke skal stikkes så dybt i stikmassen, at de sidder forsvarligt fast og ikke kan rykke sig løs ved transport, se tegning 10.1, side 310.

•

Man skal helst undgå at tråde afskårne materialer, der skal anvendes i arrangementer med friske materialer. Generelt mindsker det materialets holdbarhed og beskadiger de andre materialer og

ARRANGEMENT I FAST, VÅD ST I KMA S S E

arrang.indd Sec1309

309

11-09-2006 13:01:27

underlaget. Man kan dog vælge at tråde løse, holdbare materialer som bark, frugter, sten og tørrede frøstande, se Trådning af materialer uden naturlig stilk side 253.

Tegning 10.1

•

Man kan støttetråde en svag stilk, men trådningen må ikke blive synlig, og den må ikke beskadige materialet. Denne trådning anvendes på materialer med egen stilk, og hvor stilken er så lang, at den selvstændigt kan stikkes ind i massen. Erstatningstråd, stiftning eller trådning på to ben må under ingen omstændigheder anvendes i arrangementer med friske materialer, se Støttetrådning af svag stilk side 246.

•

Man kan fastgøre mos, tørrede blade og lignende til stikmassen med romernåle eller ståltrådskramper, men de må ikke være synlige i arrangementet. Undgå at placere mos eller andre vandsugende materialer ud over beholderkanten. De kan suge vand op fra stikmassen, som kan løbe ud på borde eller lignende placeringsflader (venstre).

•

Ikke vandfaste materialer som bånd og sløjfer monteres med erstatningstråd og beskyttes mod fugt ved at stikke materialet igennem et blad (midterst).

•

Man kan også beskytte båndet med lim eller floratape. Hvis materialet ikke beskyttes mod fugt, virker det vandførende og trækker fugt ud af arrangementet og ned på placeringsstedet (højre).

•

I arrangementer med fast, våd stikmasse skal der altid være mulighed for vandpåfyldning, fx i form af et skåret vandhul i blomsterskummet, en vandkant eller et orkiderør uden bund stukket ind i stikmassen. Løbende vandpåfyldning er vigtig for materialernes holdbarhed, da vandet fra stikmassen vil blive suget op eller vil fordampe naturligt, se Vanding af stikmasse side 317.

310

arrang.indd Sec1310

11-09-2006 13:01:34

•

Alt efter valg af stikmasse kan den tekniske løsning enten være synlig eller skjult, men i arrangementer med grønt blomsterskum skal den tekniske løsning være skjult. Anvender man derimod farvet blomsterskum, sand eller mos, kræves der ikke nogen egentlig afdækning, da stikmassen i stedet bliver en synlig del af det færdige arrangement.

T ÆTNING

AF BEHOLDER

En stor del af de beholdere og underlag, der findes, er ikke vandtætte. Start derfor med at undersøge, om beholderen er tæt. Hvis ikke, skal den monteres med et ekstra tætningsmateriale, fx plast, folie eller tjærepapir, som skal beskytte placeringsstedet mod vand, jord, fugt og lækage.

Hvis der er mange skarpe kanter på underlaget, kan man lægge en avis i bunden, inden tætningsmaterialet placeres, så kanterne ikke ødelægger det. Tætningsmaterialet skal være så kraftigt, at der ikke kan trænge vand igennem, og der må ikke kunne løbe vand ned mellem kanten og materialet. Under nogle beholdere opstår der kondensvand, som ikke kan fordampe, fordi der ikke er luft mellem beholderen og placeringsstedet. Problemet kan løses ved at montere dupper af filt, kork eller plast under beholderen (venstre). Beholdere, der danner kondensvand, kan også placeres på en underskål eller lignende (højre).

ARRANGEMENT I FAST, VÅD ST I KMA S S E

arrang.indd Sec1311

311

11-09-2006 13:01:41

T ÆTNING

MED PLASTIC

1a. Selvom en beholder allerede er foret med plast, når man køber den, er det alligevel en god ide at give den en ekstra tætning. Den færdigmonterede plastic er ofte meget tynd og kan rykkes løs i underlaget. Man bruger en skarp kniv, en saks og et kraftigt stykke plast til at montere med. 1b. Plasten klippes af, så den passer i størrelse til beholderen. Den må dog gerne række lidt ud over kanten. Plasten formes godt ud i alle hjørner og kanter, så den ligger helt ind til beholderen. Herefter skæres blomsterskummet til, sættes i spænd i kurven, og den overflødige plastkant klippes af. 1c. Plasten skjules herefter med en kant af mos, hø, barkflis eller lignende.

T ÆTNING

MED TJÆREPAPIR

2a. Beholdere med svejsninger kan ofte være utætte og skal derfor tætnes inden brug. Her klippes tjærepapir af i et stykke, der passer til beholderen, se Tjærepapir side 210 og 223. 2b. Herefter presses stikmassen ned i beholderen, så den sidder i spænd. Kanten af papiret kan derefter enten klippes til eller blive siddende som en synlig effekt i arrangementet.

312

arrang.indd Sec1312

11-09-2006 13:01:44

Kanten kan også afdækkes med et andet dækmateriale, fx mos, hø eller barkflis (øverst).

V ANDMÆTNING

AF STIKMASSE

1. Inden stikmassen monteres fast, skal den være vandmættet. Det gøres bedst ved at lægge blokke af blomsterskum ned i en balje fyldt med vand og lade dem suge, indtil de er gennemvåde og vandmættede. 2. Undgå at presse blokkene ned i vandet eller at lade vand løbe ned over dem, så får de en tør kerne inderst inde, som ikke vil kunne suge vand. 1

En blok blomsterskum består af et meget porøst materiale med små luftlommer. Derfor kan den optage så meget fugt, at den består af 99 % vand, når den er helt vandmættet. De fleste typer blomsterskum skal kun ligge i vand fra 90 til 120 sekunder, før de er gennemvåde. 3. Undgå at trykke i blomsterskummet med fingrene. Det porøse materiale vil blive mast sammen og vil derved ikke kunne suge vand. Huller og skader kan ikke udlignes eller fjernes, så materialet skal behandles med varsomhed. 4. Den bedste måde at håndtere blomsterskummet på er at presse det fast på underlaget med flad hånd.

313

arrang.indd Sec1313

11-09-2006 13:01:56

M ONTERING

AF STIKMASSE I BEHOLDER

Montering af stikmasse, fx blomsterskum eller mos, kan udføres på forskellige måder. Det afgørende er, at den kommer til at sidde forsvarligt fast i eller på underlaget. Nogle opbygningsmetoder kræver, at hele beholderen er fyldt ud med stikmasse – andre at en mindre del fyldes. I nogle situationer monteres stikmassen, så den stikker et stykke op over beholderkanten – i andre placeres den under beholderkanten, det afhænger af udtryk og stikkeretning. Uanset størrelsen på stikmassen skal blokke af blomsterskum altid skæres ud i firkanter. Det er både den mest økonomiske og den mest praktiske måde at behandle materialet på. Firkantede stykker kan altid sættes sammen eller i spænd (øverst). I det følgende gives nogle eksempler og retningslinjer for: •

Hvordan stikmasse monteres.

•

Hvornår stikmassen skal fylde beholderen ud.

•

Hvornår stikmassen skal monteres på mindre dele af underlaget.

•

Hvornår den skal placeres over beholderkanten, og hvornår den skal placeres under denne.

Montering af stikmasse i mindre beholder Denne metode anvendes, hvis en hel blok blomsterskum eller mindre firkanter af en blok kan presses ned i beholderen og sidde i spænd mellem siderne. Stikmassen afrundes efter monteringen med kniv over beholderkanten, da en rund form er nemmere at afdække end en firkantet med skarpe hjørner (midterst). Hvis arrangementet skal opbygges med en vandret balancelinje eller afsluttende vinkel i forhold til beholderkanten, placeres stikmassen over denne. På den måde kan materialerne stikkes ind i stikmassen fra siderne. Der skæres ved denne montering et lille vandhul i den ene side (nederst).

314

arrang.indd Sec1314

11-09-2006 13:02:07

Montering af stikmasse sat i spænd under beholderkanten 1a. Her er stikmassen også sat i spænd i beholderen, men stikmassen er placeret under eller i flugt med beholderkanten. Den er derved skjult og kræver færre afdækningsmaterialer. Det samme gælder i arrangementer, hvor afdækningen skal være så diskret som muligt, og i arrangementer, hvor man skal kunne se ned i underlaget. Der skæres så et vandingshul i den ene side, se Vanding af stikmasse side 317. 1b. Samme princip gælder i arrangementer med parallel stikkeretning, kompakt virkning og uden afsluttende vinkel.

Montering af stikmasse med pinholder 2a. Denne metode bruges til at fastholde stikmassen i beholderen. Det gælder fx fade, hvor det kun er en del af beholderen, der skal dækkes, eller hvis bunden og afdækningen skal fylde mindst muligt som i et binderi med formlineært udtryk. Pinholderen monteres på underlaget med fix eller dobbeltklæbende tape, se Pinholder og fix side 207. Underlaget skal være rent og tørt, da klæbematerialet ellers ikke vil kunne klistre.

2b. Når pinholderen sidder fast, presses stikmassen nedover. Her vandes arrangementet rundt om stikmassen.

315

arrang.indd Sec1315

11-09-2006 13:02:16

Montering af stikmasse i hele beholderen Denne form for montering bruges i større beholdere, hvor materialerne skal kunne stikkes i helt ude ved kanten, og hvor de skal se ud, som om de gror. Det kan være et binderi med vegetativ formvirkning eller parallel linjeføring. Husk, der skal være plads til vandingskant (venstre).

Montering af stikmasse med træpinde 1. Denne montering bruges, hvis stikmassen hverken kan sættes i spænd eller monteres med en pinholder på underlaget. Det kan som her være i en kurv, der er tætnet med tjærepapir eller plast, som vil blive ødelagt, hvis man bruger en pinholder. Det kan også dreje sig om en indsat plastbakke, der skal holde stikmassen på plads, eller ved montering af stikmasse på et kranseunderlag. 2. Her pakkes stikmassen ind i tjærepapir, to træpinde klippes til og lægges på langs af stikmassen foroven, så den ikke kan skæres igennem. Vinbindergarn eller andet bindemateriale trækkes igennem kurven, vikles om stikmassen og bindes med en knude. Der skæres efterfølgende et vandingshul i det ene hjørne.

316

arrang.indd Sec1316

BLO M STE R A R R A N GE M E N TE R

11-09-2006 13:02:25

V ANDING

AF STIKMASSE

Når den våde stikmasse er monteret, skal der laves et sted, hvor der kan fyldes vand på, så det færdige arrangement kan holdes med vand. Dette kan gøres på flere måder, alt efter stikmassens placering og størrelse. I arrangementer, hvor stikmassen fylder hele beholderen og derfor er svær at vande, kan der laves et vandingshul med en kniv (øverst venstre). Der kan også placeres et vandingsrør udformet af et plast-orkiderør, hvor enden er klippet af (øverst højre). Hvis underlaget er dybt, og stikmassen ikke fylder hele beholderen ud, kan der vandes direkte ned i denne kant, og der behøves ikke ekstra hjælpemiddel til vandpåfyldning. Når vandingen er foretaget, kan stikmassen afdækkes og dekoreres (nederst højre). Ved dekorering af fade eller skåle skal der være en lille kant eller forhøjning på underlaget, så vandet ikke kan løbe af (nederst venstre).

317

arrang.indd Sec1317

11-09-2006 13:02:41

A FDÆKNING

AF STIKMASSE

Afdækningen af stikmassen kan udføres på mange forskellige måder, alt efter målsætningen med arbejdet. Den er styret af de valg, der er taget i Opbygningsnøglen, specielt i forhold til stil, form, stikkeretning og rytmeprincip. Hvis stikmassen består af blomsterskum og skal udarbejdes som en skjult teknik, må der ikke være synlig stikmasse, når binderiet er færdigt.

Formlineært arrangement i grundform

Måden at afdække på varierer alt efter, om stikmassen placeres over eller under beholderkanten. Afdækningen vil oftest være lavet med stedsegrønt, blade, frøstande, sten, mos eller lav. Denne type materialer går under betegnelsen staffage. Afdækningen af bunden i et arrangement udgør altid en del af helheden, og derfor skal den udføres i samme stilart og med samme udtryk som resten af arbejdet. Linjeføringen og stikpunkt afhænger også af resten af binderiarbejdet – derfor er det vigtigt at kende denne, inden arbejdet sættes i gang, se Kategori 5 Linjeføring side 176 og 178. I det følgende gives nogle eksempler på, hvordan en afdækning kan udføres i forhold til en bestemt stilart eller linjeføring.

Afdækning af formlineært arrangement i grundform 1a. Her afdækkes et formlineært arrangement i grundform med radialt stikpunkt under underlaget og stikmasse over beholderkanten, se Kategori 6 Placering af stik- og bindingspunkt side 179. Der skal være kontraster på afdækningsmaterialerne i denne type arbejde, så de skal vælges med omhu med hensyn til form, farve, overflade, bevægelse og størrelse. Afdækningen skal være enkel, hvis man skal opnå det rigtige udtryk i arbejdet.

1b. Enkelte blade og grønt stikkes i stikmassen som afdækning med stikpunkt under underlaget. Her er der lagt vægt på, at materialerne placeres så rent og enkelt som muligt og i klare grupperinger eller linjer, så materialerne ikke bliver skjult eller kamuflerer hinanden. Ligeledes er fordelingen af aktive og passive materialer, der skal være i kontrast til hinanden i afdækningen, meget vigtig for helheden og balancen i arbejdet. 1c. For at få så ren og funktionel en afdækning som muligt skal blade og grønt placeres op og ind i stikmassen, så de dækker denne. Jo kortere bladet eller blomsten stikkes i mod stikmassen, jo større dækflade skabes der. Derfor må der ikke være synlige stilke under de materialer, der skal dække stikmassen. Når man afdækker en bund i formlineær stil, skal staffagematerialerne over dækfladen varieres i højden. Bladet til højre på billedet danner en dækfade, hvor bladet til venstre danner en bevægelse eller linje.

318

arrang.indd Sec1318

BLO M STE R A R R A N GE M E N TE R

11-09-2006 13:02:55

Hvis man forskyder de enkelte materialer i forhold til hinanden, når de placeres i stikmassen, kan afdækningen udføres med et minimum af materialer og derved mindske forbruget. Her placeres det første blad helt ned til beholderkanten og det næste op i stikmassen over det første blad, se tegning 10.2.

Tegning 10.2

1d. Der skal ikke laves en manchet i kanten. Det vil kun dække underlaget og ikke den flade, der er selve dekorationen. Yderligere vil det ødelægge udtrykket i stilarten og være meget materialekrævende. 3 2

Afdækning af dekorativt arrangement i grundform

2a. Her afdækkes et dekorativt arrangement i grundform med stikmasse over beholderkanten, se Dekorativt arrangement i grundform side 165. Afdækningsmaterialerne danner en samlet ensartet form og mængde og placeres derfor i en regelmæssig rytme mellem hinanden. For at få en god dybde i arbejdet er der valgt materialer med forskellig lyshed. StikTegning 10.3 keretningen er radial i underlaget, og derfor skal alle afdækningsmaterialerne, ligesom blomsterne, stikkes ind mod midten af arbejdet. I et dekorativt arbejde vil det som regel være mængden af materialer, der dækker stikmassen, og ikke det enkelte materiales dækflade, se tegning 10.3.

2b. I mange dekorative binderiarbejder opbygget med regelmæssig rytme kan der laves en ensartet afslutning eller manchet, der samtidig danner formen på arrangementet.

319

arrang.indd Sec1319

11-09-2006 13:02:59

A FDÆKNING

AF ARRANGEMENT MED VEGETATIV FORMVIRKNING Her afdækkes et arrangement med vegetativ formvirkning og stikmasse under beholderkanten, se Vegetativ formvirkning side 171. Arrangementet er opbygget med vegetativ virkning og flere uregelmæssige stikpunkter. Stikmassen er placeret under beholderkanten, da groretningen er radial og parallel under underlaget og uden afsluttende vinkler vandret. Stikmassen afdækkes med forskellige materialer, der naturligt vil været placeret i bunden af den vegetation, der ønskes fremstillet, fx mos, sten, blade, lav og rodstykker. Materialerne får derved en stor dækflade, hvilket også er nødvendigt, da stikmassen fylder hele underlaget ud.

A FDÆKNING

AF ARRANGEMENT MED KOMPAKT FORMVIRKNING Her afdækkes et arrangement med parallel linjeføring, hvor stikmassen er placeret under beholderkanten med en kompakt formvirkning, se Kompakt/lukket formvirkning side 169 og Parallel linjeføring side 176 . Hele stikmassen fyldes ud med materialer, der danner en kompakt lukket overflade, som samtidig laver en afdækning (nederst til venstre).

Arrangement med vegetativ formvirkning

320

arrang.indd Sec1320

Materialerne placeres helt tæt, hoved ved hoved, eller stilk ved stilk til en fuldstændig lukket overflade, men med radial stikkeretning ind mod det samme punkt i stikmassen (nederst til højre).

BLO M STE R A R R A N GE M E N TE R

11-09-2006 13:03:12

ARRANGEMENT I

FAST, TØR STIKMASSE Denne form for arrangementer er teknisk udført og opbygget i en fast, tør stikmasse som blomsterskum, sec, ler eller grus, hvor materialerne kan stikkes direkte i stikmassen og monteres. Arrangementet er fremstillet af holdbare eller tørrede materialer, der kan tåle at blive stukket i en stikmasse uden vandtilførsel, se Stikketeknik side 269. Reagensglasrør kan være en teknisk løsning for tilførsel af vand, hvis arbejdet skal indeholde friske materialer.

Eksempler på arrangementer med fast, tør stikmasse Eksempler på fast, tør stikmasse

Arrangement med kegle af tørt blomsterskum

Arrangement med holdbare materialer i ler

Glasvase med grus og holdbare materialer

ARRANGEMENT I FAST, TØR ST I KMA S S E

arrang.indd Sec1321

321

11-09-2006 13:03:21

G RUNDPRINCIPPER

FOR ARRANGEMENT MED FAST, TØR STIKMASSE

Dårlig fysisk balance

•

Der må kun anvendes materialer, der er tørrede eller ikke stiller krav til vandmætning, fx nøgne grene, planterør, frøstande og reagensglasrør.

•

Ler og grus kan også bruges som stikmasse til arrangementer opbygget med reagensglasrør. Det kan være i et fundament eller som del af en konstruktion, hvor de friske blomster placeres med anden teknisk løsning. Tør stikmasse kan altså være en del af den tekniske løsning i et arrangement med friske materialer.

•

Stikmassen skal altid monteres på underlaget. Vær dog opmærksom på, at ler, sat i spænd i en beholder uden pinholder eller anden fastgørelse, vil blive mindre under indtørringen og derfor vil kunne løsne sig, se Ler side 271.

•

Bruger man vådt ler, skal man vaske hænder efter monteringen, så man ikke gør underlag eller andre dekoreringsmaterialer snavsede.

•

Når man anvender blomsterskum som stikmasse i binderi med tørrede materialer, bliver binderiet meget let og mister let stabiliteten. Det kan her være nødvendigt at skabe ekstra tyngde i bunden af underlaget med ler, sten eller andet tungt materiale, se tegning 10.4

•

Trådning i arrangementer med tør stikmasse er tilladt, men der stilles de samme krav til synlig og skjult teknik som til arrangementer med friske materialer. Derfor skal trådningen altid udføres i forhold til hensigten med arbejdet.

God fysisk balance

Tegning 10.4

1. Når man monterer meget tykke stilke, grene og stammer i tør stikmasse af blomsterskum, stabiliseres arbejdet, hvis man først stikker materialet fast og dernæst trækker det op igen.

2. Til sidst limer man materialet fast i hullet. Limning i eller på tør stikmasse kan med fordel anvendes, hvis det kan være med til at skabe den ønskede virkning og ikke skader de materialer, der skal pålimes.

322

arrang.indd Sec1322

BLO M STE R A R R A N GE M E N TE R

11-09-2006 13:03:27

ARRANGEMENT MED

ANDEN TEKNISK LØSNING Denne form for arrangementer er teknisk udført med hjælpemidler, som ikke kan betegnes som deciderede stikmasser, men teknikken er stadig at stikke materialet fast. Materialerne kan både være friske eller tørrede – det afhænger af hensigten med arbejdet og de krav, der stilles til holdbarhed og anvendelse. Nogle eksempler på disse hjælpemidler er trådnet, reagensglasrør, fakir, grene eller planterør. Når man vælger en af disse metoder, vil teknikken som regel være synlig. Stikketeknikken og linjeføringen bliver en del af det samlede udtryk uden en stikmasse eller basis, der kræver afdækning. Det kan være et binderi med transparent udtryk, eller hvis man ønsker et enkelt binderi med få materialer. Denne form for arrangementer kan være sværere at udføre, så de får samme stabilitet og fasthed som arrangementer med fast stikmasse. Derfor skal der analyseres på arrangementets anvendelse og eventuelle transportkrav.

Eksempler på arrangement med anden teknisk løsning Arrangement Arrangement Arrangement Arrangement

med med med med

trådnet (øverst). glassten (midterst). fakir på fad (nederst til højre). grenstativ (nederst til venstre).

323

arrang.indd Sec1323

11-09-2006 13:03:33

G RUNDPRINCIPPER

FOR ANDEN TEKNISK LØSNING Der findes mange tekniske løsninger, og de kan både udføres med tørrede og friske materialer. Det er derfor vigtigt at få analyseret grundigt på holdbarhed og anvendelse og herudfra vælge teknikken. Grundlæggende bør følgende dog overholdes: Alle friske, afskårne materialer skal skråsnittes med en skarp kniv og have forbindelse med vand eller kunne vandmættes, uanset valget af teknik. Vandmængden bør ligeledes tilpasses materialets krav til vanding, se Teknik og holdbarhed side 244. Den tekniske udførelse skal være så solidt, at binderiarbejdet kan tåle at blive flyttet eller transporteret. Dermed menes, at arbejdet med hensyn til teknik skal være udført med: •

Faste bindinger.

•

Reagensglasrør, der er bundet eller stukket forsvarligt fast, så vandet ikke kan løbe ud.

•

Trådnet er monteret enten på eller i beholderen, så det ikke kan rykkes løs.

•

Fakir fastgøres til underlaget, hvis det er nødvendigt for stabiliteten, evt. med fix.

•

Blomster, grene og andre materialer bindes eller flettes, så de ikke kan rykke sig løs.

Den tekniske løsning skal vælges ud fra mængden af varer og det udtryk, arbejdet skal opbygges i. De fleste metoder uden stikmasse vil imidlertid kunne udføres med et enkelt brug af materialer, da de sjældent kræver afdækning.

ARRANGEMENT I FUNDAMENT

Tegning 10.5: fundament

324

arrang.indd Sec1324

Fundament betyder sokkel. Denne form for arrangementer er med hensyn til teknik opbygget ved, at holdbare materialer er stukket, skruet eller støbt fast i et fundament, der skaber en synlig sokkel, se tegning 10.5. Teknikken anvendes også i arrangementer, der kræver ekstra tyngde i bunden af et underlag for at skabe stabilitet og balance, fx ved større skulpturer. Materialer til fremstilling af fundament er bl.a. voks, cement, gips, træ eller sten, se Gips, voks og cement side 271.

BLO M STE R A R R A N GE M E N TE R

11-09-2006 13:03:42

Dette arrangement kan være opbygget med flere teknikker, fx med reagensglas støbt fast i gips eller cement. På den måde kan friske materialer stikkes fast og stadig få vand i arbejdet. Eller man kan støbe en stamme fast i fundamentet og derefter montere den med en anden stikmasse til at dekorere i. Her vægtes, at de støbte materialer, der placeres i fundamentet, ikke skal kunne suge vand, og at fundamentet giver arbejdet enten en æstetisk værdi eller en tyngdemæssig virkning.

Eksempler på arrangement i fundament Arrangement med reagensglasrør i gipssokkel (øverst). Arrangement støbt i voks (midterst). Arrangement med træsokkel som fundament (nederst).

G RUNDPRINCIPPER

FOR ARRANGEMENT I FUNDAMENT •

Fremstilling af arrangementer med et støbt fundament skal kun opbygges med materialer, der kan holde til at blive støbt ned i en hård, massiv masse. Det kan fx være grene, stativer, jernstænger eller tørrede materialer.

•

Støb aldrig friske blomster direkte ned i fundamentet. Anvend reagensglasrør eller anden vandingsmåde i stedet.

•

Ofte vil fundamentet virke som et underlag med en forhøjning. Derfor kan friske materialer indgå i en del af arbejdet, fx i en stikmasse eller et underlag placeret over den støbte del.

•

Når man vælger støbemateriale, skal der analyseres på soklens størrelse i forhold til det ønskede resultat, og hvilken overflade og form den skal fremstå i. Vær opmærksom på, at nogle materialer er nemmere at forme end andre, og at de har forskellig tyngde og overflade, når de tørrer.

•

Lav en skabelon eller en støbeform af fundamentet først – så får man det bedste resultat.

•

Undgå at pynte fundamentet, før støbematerialet er størknet, og de støbte materialer sidder forsvarligt fast. Støbematerialet skal også være størknet, inden arrangementet flyttes, da materialerne ellers vil kunne rykke sig løs og forandre formen på arbejdet.

325

arrang.indd Sec1325

11-09-2006 13:03:43

•

Yderligere underlag eller stikmasse over fundamentet skal fastgøres på en sådan måde, at det sidder forsvarligt fast og ikke ødelægger det materiale, det placeres ovenpå, fx grene og lignende, da det vil være vanskeligt at skifte disse i et støbt arbejde.

ARRANGEMENT

SOM KONSTRUKTION Konstruktion betyder at lave en figur på grundlag af bestemte opgivne størrelser, fx en ligebenet trekant. Det kan også betyde at stable eller at føje sammen. Med hensyn til teknik og udførelse er materialerne her ikke nødvendigvis stukket fast, men de kan være bundet, flettet eller limet sammen i en konstruktion eller figur, der ikke altid har en bestemt basis eller underlag, se Teknik side 242. Materialer til denne type arrangement er bl.a. græs, siv, pil, grene, planterør, trådnet og forskellige bindematerialer. Her vægtes, at materialerne og den tekniske løsning skal være synlige, og at arbejdet skal kunne stå eller hænge frit uden noget egentligt underlag.

Flettet konstruktion

326

arrang.indd Sec1326

BLO M STE R A R R A N GE M E N TE R

11-09-2006 13:03:49

Når man bruger friske, afskårne materialer til en konstruktion, skal de kunne tilføres vand ved hjælp af en anden teknik, fx reagensglasrør eller vådt mos. Det er vigtigt at arbejde med fysisk balance, da konstruktionen skal kunne stå eller hænge uden at vælte eller tippe.

Eksempler på arrangement som konstruktion Stående konstruktion på fad (øverst). Hængende grenkonstruktion med reagensglasrør (midterst). Liggende konstruktion med fletteteknik (nederst).

G RUNDPRINCIPPER

FOR ARRANGEMENT SOM KONSTRUKTION Fremstilling af et arrangement som en konstruktion kan udføres på uanede måder, og der kan vælges mellem mange forskellige teknikker, former og udtryk. De kan både udarbejdes i friske og tørrede materialer, alt efter mål og hensigt med arbejdet. •

Da en konstruktion ikke nødvendigvis har en fast stikmasse eller et underlag, skal der altid udarbejdes en mulighed for vandmætning, når man anvender vandkrævende materialer. Det kan være reagensglasrør, fugtig mos eller lange stilke, der kan nå ned i et underlag med vand.

•

Har en konstruktion et underlag, står materialerne direkte på underlaget uden stikmasse eller andet hjælpemiddel, fx en zinkbakke.

•

Den tekniske udførelse skal være så solidt udført, at binderiarbejdet kan flyttes eller transporteres uden at tage skade.

•

Konstruktionen skal være i god balance og kunne placeres på det ønskede sted uden at vælte eller hænge skævt.

•

Teknik, stabilitet og balance i forhold til form, størrelse og placeringssted skal afprøves først.

STIL HI S TOR I E

arrang.indd Sec1327

327

11-09-2006 13:03:53

ISBN 9788778816610

BINDERI TEKNIK DESIGN

Binderi, teknik, design er grundbogen til uddannelserne blomsterbinder og blomsterdekoratør.

Dorthe Vembye

BINDERI TEKNIK DESIGN

praxis.dk

2. udgave

9788778816610_Omslag.indd 1

Praxis

10.06.2022 14.16

Binderi, Teknik, Design

Articles inside

Kvalitetskontrast

Egenkontrast

Maksimalfarver – kulører

Tidslinje

Komplementærfarver

Farvernes lyshed

1980’erne

1960-1970’erne

Funktionalisme og art deco 1920-1940

Grækenland 650-350 f.Kr

INDLEDNING

Byzantinsk tid 100-400

Rokoko 1730-1770

Romerriget 200 f.Kr.-300 e.Kr

Gotisk stil 1150-1525

Renæssance 1300-1600