![](https://assets.isu.pub/document-structure/220615125031-13c1fd638a02b1bc4ce494883eeeb381/v1/d9b316d209ef887093c90f28feb681d2.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
2 minute read
Byzantinsk tid 100-400
by Praxis
2
1
1. Efeu 2. Bønner på snor 3. Væddeløber
3
Hængende eller faldende bevægelse Hængende eller faldende bevægelser findes hos planter, der gror med en faldende eller hængende retning, men det kan også være aktive bevægelsesformer, der vendes med hovedet nedad, fx en tulipan (TULIPA) eller en kalla (ZANTEDESCHIA). Hvis en aktiv bevægelse vendes på hovedet, bliver den passiv. Hængende og faldende bevægelser vil derfor altid virke passive. Ranker, vindrueklaser eller aktive bevægelser vendt med grundformen nedad er eksempler på planter med hængende eller faldende bevægelser.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220615125031-13c1fd638a02b1bc4ce494883eeeb381/v1/ad1dcc0d43e9ec533a87b915f96e84d4.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220615125031-13c1fd638a02b1bc4ce494883eeeb381/v1/60fd9ed26c161b582c65878f3dc49601.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
Man skal beslutte, hvilken linjeføring og overordnet bevægelse det samlede arbejde skal have. I Opbygningsnøglens kategori 5 vælges arbejdets linjeføring, mens arbejdets overordnede bevægelse vælges i kategori 10. Det mest dominerende i opbygningen kan fx være opadstræbende bevægelsesformer, som derved bliver arbejdets overordnede udtryk.
Ved analyse af materialets bevægelse skal man være opmærksom på, at der i det samme bundt blomster sagtens kan være forskellige bevægelsesog grundformer.
OVERFLADE/TEKSTUR
Tegning 3.5: Samme grundform på to forskellige bevægelses- former
Tekstur kommer af det latinske ord tekstura, som betyder væv eller spind. Ordet tekstur bruges om en overflade. Tekstur er en overflade, der er så tæt på, at den kan undersøges eller røres. Sammensættes mange af de samme teksturer til en flade, fremkommer derimod en struktur.
Struktur betyder også overflade, men struktur har en videre betydning, da det mere handler om kompositionen eller opbygningen af en større flade. Struktur er de flader, der fremkommer, når et materiale ses på afstand – hvor den enkelte genstand ses som små dele i et større mønster. Hvis man samler en sten op på stranden, oplever man, at den har en bestemt farve og overflade. Smider man den igen og ser den sammen med mange andre sten, opleves den pludselig som en del af et mønster i en stor flade.
Materialernes overflader inddeles ligesom form og linje i det enkelte materiales overflade og hele binderiarbejdets overflade. I Opbygningsnøglens Kategori 11 vælges den overordnede struktur på arbejdet. I dette kapitel analyseres der kun på det enkelte materiales struktur.
En genstands overflade opleves gennem sanserne. Når man rører ved genstande af fx glas, metal, fløjl eller silke, fornemmer man, hvorvidt overfladen er blød eller hård, ru eller glat, varm eller kold. Når man efterfølgende ser en overflade, man kan genkende, behøver man ikke at røre den for at kunne sige, om overfladen minder om noget blødt, hårdt, ru eller glat. De begreber, der primært analyseres efter, er blød, hård, blank, mat, ru og glat.
Når der vælges overflade, er det en god ide at arbejde med kontraster. To overflademodsætninger fremhæver hinanden og den oplevelse, der skabes. Kombinationen af fx et fint og et groft materiale kan give et meget stærkt udtryk, se ligeledes Overfladekontraster side 134.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220615125031-13c1fd638a02b1bc4ce494883eeeb381/v1/d5bbb3013de03c1ccff68f1216cba0ea.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
Blød overfl ade Stikkende overfl ade
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220615125031-13c1fd638a02b1bc4ce494883eeeb381/v1/d5c8a9d15d43c417a2b3ab05d040d156.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220615125031-13c1fd638a02b1bc4ce494883eeeb381/v1/859a641a308cd96c9f77f8ad34dd3590.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
Fin overfl ade Grov overfl ade
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220615125031-13c1fd638a02b1bc4ce494883eeeb381/v1/3088bfb4061dd7e32abca7fecd4430b7.jpeg?width=720&quality=85%2C50)