14 minute read
Substantiver
from Grammatikken
by Praxis
Hvad er et substantiv ? 14 Substantiv-skema 14 Grundform 14
Ubestemte former
Ental ubestemt 15 n-ord eller t-ord ? 15 Hvornår kan vi udelade en og et ? 17
Flertal ubestemt 19 En-stavelses substantiver 19 Fler-stavelses substantiver 21 Uregelmæssige substantiver 22 Sammensatte substantiver 23
Bestemte former
Man sætter en endelse til substantivet 24
Ental bestemt 24 Flertal bestemt 25 Dobbelt-konsonant 26
Man sætter den, det, de foran substantivet 27 Ental bestemt 27 Flertal bestemt 27 Andre former for bestemthed 28 Det possessive pronomen gør substantivet bestemt 28 Genitiv gør substantivet bestemt 28
Ubestemt form eller bestemt form af substantivet ? 29 Ubestemt form 29 Bestemt form 30 Ubestemt eller bestemt form ? 31
Genitiv 32
Substantiver, som man ikke kan tælle 34 En mængde eller et materiale 34 Begreber 35
Forstavelser 36
Substantiver kan være dannet af andre ordklasser 37 Substantiver af verber 37 Substantiver af adjektiver 38 Substantiver af adjektiver eller substantiver 39
Substantiv-endelser 40
Substantiver 13
Substantiver /Navneord
Hvad er et substantiv
Et substantiv betegner
• • • • noget levende ting begreber eller ideer navne (er også en slags substantiver)
Et substantiv kan
• • • være ental eller flertal være ubestemt eller bestemt stå i genitiv
Substantiv-skema
Ubestemt
Ental en bil et gardin en hest et brev en uge et tæppe en fisk et år
Flertal biler gardiner heste breve uger tæpper fisk år
Der er tryk på substantiver
et menneske, et dyr, en plante en stol, et bord et venskab, en barndom Peter, Danmark, Nørregade
en pige - mange piger en pige - pigen pigens far
Bestemt
bilen gardinet hesten brevet ugen tæppet fisken året
bilerne gardinerne hestene brevene ugerne tæpperne fiskene årene
GRUNDFORM Den korteste form af et substantiv kaldes grundform. bil, brev, uge, år er grundform.
14 Substantiver
Ubestemte former
(se 34 om, hvornår vi bruger ubestemt form)
Ental ubestemt
Vi har to ubestemte artikler i ental: en og et. en eller et står foran grundformen i ental ubestemt. en + grundform = n-ord et + grundform = t-ord
Man skal huske artiklen.
n-ord
•De fleste substantiver, der betegner noget levende.
Men f.eks:
•De fleste substantiver, der ender på -e.
en stol en banan et hus et vindue
• Jeg har købt en rød hue og et gult halstørklæde på udsalg.
n-ord eller t-ord ?
Man kan ikke se, om et substantiv er et n-ord eller et t-ord. Ca. 75% af alle substantiver er n-ord.
en mand, en kvinde, en pige, en dreng, en dansker, en bager, en kamel, en kat, en plante, en tomat
et menneske, et barn, et dyr, et træ
en taske, en pige, en uge, en pakke, en maskine
Substantiver 15
•Substantiver, der ender på: -hed, -dom, -else, -ing, -ning, -inde.
t-ord
Substantiver, der ender på -eri og -um.
Bemærk!
Ord, der er sammensat af to substantiver, får det sidste substantivs artikel. en dumhed, en sygdom, en forkølelse, en forestilling, en bygning, en veninde
et vaskeri, et punktum
en cykel + et styr = et cykelstyr et bord + en lampe = en bordlampe
16 Substantiver
Hvornår kan vi udelade en og et ?
Vi har ikke en og et foran grundform:
• • • Ved job og nationalitet Ved substantiver, som man ikke kan tælle Ved faste forbindelser
•Ved job og nationalitet
Når det er noget, man er eller bliver.
Men:
Hvis der står et adjektiv foran substantivet, skal man bruge artikel.
•Ved substantiver, som man ikke kan tælle
(se 44 og 46 )
Bemærk!
Man kan sætte en kop, en pose, et glas, et kilo . . . foran substantiver, man ikke kan tælle. • Hun vil være sygeplejerske. • Han er tysker. • Ida blev student sidste år.
• Jeg vil gerne tale med en sygeplejerske nu. • Jeg havde besøg af en tysker i går.
• Hun er en dygtig læge. • Han er en dårlig advokat.
• Vil du have kaffe eller te ? • Hun drikker aldrig vin. • Der er demokrati i de fleste lande i Europa. • Det var kærlighed ved første blik.
• Her er en kop kaffe. • Jeg har købt en pose salt. • Vil du have et glas vin ?
Substantiver 17
•Ved verbernes faste forbindelser (se verberne 94 )
Vi bruger grundformen, (eller evt. flertal ubestemt) når verberne indgår i en fast forbindelse med et substantiv. Så tænker man på handlingen generelt.
Fast forbindelse af verbum + substantiv:
F.eks: at ryge píbe, at høre rádio, at se fjérnsyn, at lave mád, at spille kórt, at give beskéd Der er enhedstryk. Der er kun tryk på substantivet, ikke på verbet.
• Jeg élsker atse fjérnsyn. • Jeg børster t´ænder mórgen og áften.
• Min mánd ryger píbe. • Jeg kan gódt líde at høre rádio om mórgenen. • Vi ser fjérnsyn hvér áften. • Hans Péter laver mád tó gánge om úgen. • Skal vi spille kórt? • Jeg véd ikke, hvorn ´ år m´ødet ér, men jeg skal nók give dig beskéd.
Fast forbindelse af verbum + præposition + substantiv:
F.eks: at komme i tánke om,
at gå på kúrsus, at falde i s´øvn,
at skrive på maskíne at køre i tog • Jeg kan íkke komme i tánke om, hvad han hédder. • Else Maríe går på kúrsus tó áftener om úgen. • Jeg var méget tr´æt, men jeg kunne íkke falde i s´øvn. • Kan du skrive på maskíne ? • Jeg kører altid i tog på arbejde.
18 Substantiver
Flertal ubestemt
Substantiver kan danne flertal ubestemt på 4 måder: De kan føje: -er, -e, -r eller ingen endelse til grundformen.
Bemærk!
Der findes ikke nogen ubestemt artikel i flertal, men man kan bruge ordet nogle som en slags ubestemt artikel. • Hent lige nogle kopper i køkkenet ! • Ved du, hvor der ligger nogle løg ?
En-stavelses substantiver
De danner flertal ubestemt ved at føje: -er, -e eller ‘ingen endelse’ til grundformen.
-er
Mange en-stavelses substantiver føjer -er til grundformen i flertal ubestemt.
Nogle få ord i denne gruppe skifter vokal. en bil - to biler en flod - to floder et træ - to træer et sted - to steder en ske - to skeer en kop - to kopper
en fod - to fødder en tand - to tænder en bog - to bøger en nat - to nætter en ko - to køer en and - to ænder en hånd - to hænder en tå - to tæer
Substantiver 19
11
-e
Nogle en-stavelses substantiver føjer -e til grundformen i flertal ubestemt.
ingen endelse
Ca. 15% af alle en-stavelses substantiver har ingen endelse i flertal ubestemt. De fleste af dem er t-ord.
Nogle få ord i denne gruppe skifter vokal. en seng - to senge en hund - to hunde en hest - to heste et skib - to skibe
et sprog - to sprog et æg - to æg et kys - to kys et glas - to glas et lys - to lys en fisk - to fisk
et barn - to børn en mand - to mænd en gås - to gæs
20 Substantiver
Fler-stavelses substantiver
De danner flertal ubestemt ved at føje: -er, -r, eller -e til grundformen.
-er
De fleste fler-stavelses substantiver føjer -er til grundformen i flertal ubestemt.
Men:
Ord, der ender på -el, mister e foran l i flertal.
-r
Alle substantiver, der ender på ubetonet -e, føjer -r til grundformen i flertal ubestemt. en appelsin - to appelsiner en avis - to aviser en plakat - to plakater en regning - to regninger et komfur - to komfurer en kammerat - to kammerater et vaskeri - to vaskerier en måned - to måneder
en flygtning - to flygtninge en udlænding - to udlændinge
en sadel - to sadler en cykel - to cykler
en pige - to piger en maskine - to maskiner et æble - to æbler et værelse - to værelser
Substantiver 21
16
-e
Substantiver, som ender på -er, føjer -e til grundformen i flertal ubestemt.
Nogle substantiver, som ender på -er, mister e foran r i flertal ubestemt.
18
Uregelmæssige substantiver
De mest almindelige er:
Bemærk
Ord på -um bøjes på en særlig måde: -um → -er. en dansker - to danskere en forfatter - to forfattere en lærer - to lærere en skakspiller - to skakspillere en dåseåbner - to dåseåbnere en vælger - to vælgere
en søster - to søstre et mønster - to mønstre en vinter - to vintre en finger - to fingre en skulder - to skuldre en kælder - to kældre
en far - to fædre en mor - to mødre en bror - to brødre en datter - to døtre et øje - to øjne
et kollegium - to kollegier et verbum - to verber et museum - to museer
22 Substantiver
Sammensatte substantiver
Mange fler-stavelses substantiver er sammensat af to eller flere substantiver. Kun det sidste substantiv bøjes.
Men:
Bemærk!
Man kan sætte to substantiver sammen på 3 måder.
-s-
Man forbinder de to grundformer med et -s.
-e-
Man forbinder de to grundformer med et -e.
Man sætter de to grundformer sammen. et eksamensbevis - to eksamensbeviser en sommerkjole - to sommerkjoler en dåseåbner - to dåseåbnere et julelys - to julelys en brandmand - to brandmænd
et barnebarn - to børnebørn
eksamen + bevis = eksamensbevis
jul + træ = juletræ
sommer + kjole = sommerkjole
Substantiver 23
Bestemte former
(se 36 om, hvornår vi bruger bestemt form)
Man kan danne de bestemte former på 2 måder:
• • Man føjer en endelse til substantivet. Man sætter den, det, de foran substantivet.
•Man sætter en endelse til substantivet
Man bruger disse former, når der ikke står et adjektiv foran substantivet.
22
Ental bestemt
Man føjer -en eller -et til grundformen.
Når substantivet ender på -e, føjer vi kun -n, eller -t til grundformen.
Ord, der ender på -el, mister e foran l i ental bestemt. (men kan også bøjes normalt).
24 Substantiver en blomst - blomsten en ske - skeen et træ - træet et bord - bordet
en pige - pigen et tæppe - tæppet
en cykel - cyklen - cykelen en sadel - sadlen - sadelen
Bemærk!
Substantiver, der ender på -um, mister -um i ental bestemt.
Flertal bestemt
Man føjer -ne eller -ene til flertal ubestemt.
-ne
Substantiver, der har en endelse i flertal ubestemt, føjer -ne til i flertal bestemt.
Substantiver på -er med flertal på -ere føjer -ne til grundformen. (se 16 )
-ene
Substantiver, der ikke har nogen endelse i flertal ubestemt, føjer -ene til i flertal bestemt. et museum - museet et kollegium - kollegiet et verbum - verbet et gymnasium - gymnasiet
to gardiner - gardinerne to fødder - fødderne to piger - pigerne to roser - roserne to stole - stolene to søstre - søstrene
en svensker - to svenskere - svenskerne en lærer - to lærere - lærerne en oplukker - to oplukkere - oplukkerne
to fisk - fiskene to sko - skoene to mænd - mændene to ting - tingene
Substantiver 25
Dobbelt konsonant
•Substantiver, der ender på en kort vokal + konsonant, får dobbelt-konsonant, når de bøjes. en sut - sutten - to sutter - sutterne en ven - vennen - to venner - vennerne et hul - hullet - to huller - hullerne en butik - butikken - to butikker - butikkerne
•Substantiver på kort vokal + konsonant, der ikke har nogen endelse i flertal ubestemt, får dobbelt-konsonant i ental bestemt og flertal bestemt.
•Man kan ikke have dobbelt konsonant foran en anden konsonant.
De fleste substantiver, der ender på -el, mister e foran l, når de bøjes. (se 14 og 23 )
Hvis de har dobbelt konsonant i grundformen, bøjes de sådan.
Nogle substantiver, der ender på -er, mister e foran r i flertal. (se 17 )
Hvis de har dobbelt konsonant i grundformen, bøjes de sådan. et glas - glasset - to glas - glassene et kys - kysset - to kys - kyssene et hop - hoppet - to hop - hoppene
en kartoffel - kartoflen - to kartofler - kartoflerne et middel - midlet - to midler - midlerne en seddel - sedlen - to sedler - sedlerne
en fætter - fætteren - to fætre - fætrene et offer - offeret - to ofre - ofrene et kammer - kammeret - to kamre - kamrene
26 Substantiver
•Man sætter den, det, de foran substantivet
den/det/de-formen bruger man, når der står et adjektiv foran substantivet.
Ental bestemt
Man sætter den eller det foran grundform. (vi bruger adjektivets e-form)
Flertal bestemt
Man sætter de foran ubestemt form. hesten men: den store hest blomsten men: den smukke blomst bordet men: det lange bord barnet men: det yngste barn
hestene men: de store heste blomsterne men: de smukke blomster bordene men: de lange borde børnene men: de yngste børn
Substantiver 27
Andre former for bestemthed
Det possessive pronomen gør substantivet bestemt
Efter et possessivt pronomen bruger man - i ental: grundform.
- og i flertal: ubestemt form.
Husk!
I ental bruger man adjektivets e-form efter det possessive pronomen. • Det er min stol. • Hans cykel er blevet stjålet. • Jeg vil gerne hilse på jeres far.
• Det er mine stole. • Hun fulgte sine børn i børnehave. • Jeg vil gerne møde jeres forældre.
Genitiv gør substantivet bestemt
Efter genitiv bruger man - i ental: grundform.
- og i flertal: ubestemt form.
Husk!
I ental bruger vi adjektivets e-form efter genitiv.
28 Substantiver • Har du set min røde stol ? • Bente kommer ikke i dag, for hendes gamle far er syg.
• Det er Frederiks stol. • Naboens barn var alene hjemme.
• Det er Frederiks stole • Jeg snakker tit med naboens børn.
• Hent lige Frederiks røde stol. • Bentes gamle far er syg.
Ubestemt form
Man bruger ubestemt form :
•Første gang, man nævner noget.
•Når man taler om noget generelt. • Jeg fik en cykel i går. • Jeg købte nogle pærer på vej hjem.
• Et barn kan ikke klare sig alene. • Alle har brug for kærlighed. • Mænd er normalt højere end kvinder.
Substantiver 29
Bestemt form
Man bruger bestemt form :
•Næste gang, man nævner noget.
•Når vi har nævnt en ting, og vi taler om noget, som hører til den ting.
Man behøver ikke altid nævne tingen først, hvis alle forstår, hvad man snakker om.
•Når vi taler om kroppen, bruger vi bestemt form.
•Når vi taler om noget, som alle normalt kender. F.eks: politiet, loven, det sociale system, universitetet, vejret, solen, jorden, dronningen.
Bemærk!
Næsten altid efter præposition, når vi taler om et sted.
30 Substantiver • Jeg købte en melon og nogle pærer på Grønttorvet i går. • Melonen var god, men pærerne var dårlige.
• Han bor i et gammelt hus, men taget og vinduerne er helt nye. (de hører til huset)
• Vi sad og så fjernsyn i går.
Pludselig blev skærmen sort. (den hører til et fjernsyn)
• Jeg har malet køkkenbordet. • Mens de sad og snakkede, gik lyset ud.
• Jeg har brækket armen. • Han har ondt i maven. • Kristina slog knæene, da hun faldt.
• Politiet kørte efter os i morges. • Dronningen skal ud at rejse igen. • Hvordan er vejret i dag ?
• Min mor ligger på hospitalet. • Jeg har læst det i avisen. • Vi skal i skoven på søndag.
Ubestemt eller bestemt form ?
Se på denne historie:
Else bor i et hus på landet. Hun har et stort værelse i kælderen. Værelset er malet helt hvidt, og på væggene hænger der mange plakater. Til sin fødselsdag fik hun en cykel. Den var ikke helt ny, men låsen og klokken var nye. En forårsdag er vejret dejligt. Solen skinner, og himlen er skyfri, og hun beslutter at køre en tur i skoven. Hun kender turen, så derfor kører hun lidt hurtigt. Pludselig vælter cyklen, fordi der ligger en sten på vejen. Stenen er meget stor. Hun falder og slår hovedet, knæene og den ene arm. Heldigvis kommer der lidt efter en ung mand forbi. Han siger, at han vil ringe til hospitalet og bede dem sende en ambulance. Ambulancen kommer efter 10 min. og kører af sted med Else. Den unge mand tager cyklen med hjem og stiller den i haven. et hus (første gang), landet. (alle kender det) etværelse (første gang), kælderen (hører til et hus) Værelset (næste gang) væggene (hører til et værelse), plakater (første gang) en cykel (første gang) låsen og klokken (hører til en cykel) En forårsdag (første gang), vejret (alle kender det) Solen (alle kender den), himlen (alle kender den) en tur (første gang), skoven (alle kender den) turen (næste gang) cyklen (næste gang) en sten (første gang), vejen (alle kender den) Stenen (næste gang) hovedet, knæene og den ene arm. (hører til kroppen) en ung mand (første gang) hospitalet (alle kender den) en ambulance (første gang) Ambulancen (næste gang)
Den unge mand (næste gang), cyklen (næste gang) haven (hører til et hus).
Substantiver 31
ISBN 978-87-2900-216-1
