En succeshistorie med tværfaglige forløb

Det skal give mening for eleverne at gå i skole. Helhedsorienteret og tværfaglig under visning skaber den mening, hvis man spørger lærerne på FGU Nordvest. Det er en skole, hvor alle fagene arbejder sammen på tværs, og hvor eleverne kan have haft dansk eller matematik helt uden at opleve det som skoleundervisning.

TEKST: AMANDA BØJGAARD SAND OG JOHAN LINDE ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL

Nogle af eleverne er dybt uengagerede, når de starter på skolen. Men de bliver motiverede af den undervisning, de møder, fordi de får lov til at prøve noget andet, end det de er vant til fra tidligere skolegang. Det handler ikke nødvendigvis om, at de har dårlige boglige evner, men om at de er u ­ underviste.

Det er vigtigt, at undervisningen ikke så meget som lugter af det, de har brugt ti år på at fejle i. Derfor er det altafgørende, at eleverne oplever en ny måde at gøre tingene på; at de bliver mødt, hvor de er, og at de får succes i det, de gør. Det er nemlig helt essentielt, at de får boostet selvtilliden og opdager, at de sagtens kan finde ud af alt muligt.

Når eleverne begynder på FGU Nordvest, bliver de mødt, hvor de er. Det hele bunder i relationsarbejde, og den helhedsorienterede undervisning er først og fremmest en ramme om de relationer. Den sikrer, at undervisningen ikke er et individuelt projekt, men noget fællesskabende. på idéer. De vurderer efterfølgende, hvilke emner der er gode til et helhedsorienteret forløb, der både tilgodeser praktisk og fagfaglig undervisning – det må nemlig hverken blive for teoretisk eller udelukkende praktisk.

Når emnet er valgt, laver alle teams en samlet projektbeskrivelse, der indeholder aktiviteter og mål, herunder kernestof og mål fra læreplaner og fagbilag. Det er en fordel at sidde sammen om det, fordi forskellige faggrupper byder ind med forskellige perspektiver.

Fra idé til produkt Når FGU Nordvest starter et nyt helhedsorienteret forløb, sidder de sammen, enten hele skolen eller i teams, og brainstormer

Det næste skridt er udfyldning af konkretiseringsark for at blive skarp på de specifikke aktiviteter i projektet og på, hvilke produkter eleverne skal ende med at stå med til sidst – både slutprodukt og produkt til portfolio. Konkretiseringsarkene bliver uddybet på en pædagogisk dag, hvor indholdet udfordres, forfines og skærpes. Lærerne bruger hinandens fagligheder, så det tværgående arbejde sikres.

Konkretiseringsarkene skrives i et elevvenligt sprog, så alle ved, hvad målet for projektet er, og hvordan de når derhen. Produkterne kan både være fælles for alle fag og individuelle for hvert fag. Til sidst går forberedelsen i gang i de enkelte teams med sparring lærerne imellem.

Det resulterer i en helt særlig synergi, når det lykkes at sammensætte teams bestående af forskellige fagligheder, som er afhængige af hinanden i et fælles projekt, og som har erkendt det værdifulde i helhedsorienteret undervisning. Så popper idéerne op som popkorn i en sprudlende gryde.

Motivationen giver læring Læringen og processen er det vigtigste, men eleverne skal ende med et slutprodukt til deres portfolio. Produktet er nemlig det konkrete og håndgribelige, der er så vigtigt for deres motivation. Fx er eleverne på Byg, bolig og anlæg netop der, fordi de kan lide at bygge. Derfor er det vigtigt, at alle fagene smyger sig ind i den interesse.

Når det kan lade sig gøre – og når det giver mening – er omdrejningspunktet for projektet og slutproduktet en lokalt forankret virksomhed. Virksomheden byder ind med det, de har brug for, og så brainstormer eleverne på, hvordan opgaven kan løses, inden de går i gang med selve produktionen. Den forpligtelse, eleverne føler over for den virksomhed, de producerer for, er en vigtig læring for fremtiden; det er ikke ligegyldigt, hvilket produkt man leverer. Det betyder faktisk noget, og der sidder nogen i den anden ende, som regner med, at man lever op til sin del af aftalen.

Lærerne på

Byg, bolig og anlæg er begyndt at inddrage 3D ­ modellering og ­ printning i undervisningen. Når projektet er afsluttet og produktet afleveret, 3D ­ printer de en lille model af produktet, som eleverne kan bruge i deres portfolio. Det giver mening i prøvesituationen, og det er motiverende for eleverne at have et produkt at vise frem, som de selv har været med til at lave. Det sker også, at lærerne afholder prøve ­ prøver ved afslutningen af et forløb, så eleverne kan træne den afsluttende prøve. Det tydeliggør for dem, hvorfor portfolio er vigtig, på samme måde som levering til en virksomhed tydeliggør vigtigheden af at levere noget ordentligt til tiden.