boost® gør eleverne bedre

Der florerer mange, lange og ret komplekse forklaringer på, hvad adaptivitet er. Når vi skal forklare begrebet, bestræber vi os på at gøre det så simpelt som muligt; adaptive læremidler tilpasser sig den enkelte elev.

TEKST: AMANDA BØJGAARD SAND OG RASMUS PETERSEN ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL

81 % af eleverne fuld- fører boost-forløbene.

+4.500 elever har arbejdet med boost-matematik rundt på FGU-skolerne.

FGU-eleverne har fået mere end 310.000 adaptive forklaringer i boost®.

Skabe Vurdere Analysere Anvende Forst Huske De Taksonomiske Niveauer

Boost ® er sådan et adaptivt læremiddel, og fordi systemet netop tilpasser sig elevernes individuelle læringssti, løfter det undervisningen et nyt sted hen; eleverne bliver simpelthen bedre klædt på i de enkelte fag.

Fra synkron til asynkron undervisning boost ® er – kort fortalt – træning. Men ikke den slags træning, hvor eleverne fanges i evighedsbaner af repetition. Når eleverne arbejder i forløbene, bevæger de sig på de to nederste niveauer i Blooms taksonomi; husk og forstå. Med boost ® opnår eleverne den basisviden, der senere danner grundlaget for, at de kan bruge deres viden i anvendelses orienterede forløb.

Noget af det vigtigste i boost ® er, at eleverne når det samme læringsmål men ad mange forskellige veje. Det betyder fx, at elever, der svarer korrekt på et spørgsmål første gang, det stilles, sendes videre til nye spørgsmål. Elever, der svarer forkert, bliver derimod sendt tilbage til spørgs ­ målet på et senere tidspunkt i forløbet, men i en anden kontekst og med andre forklaringer, så de ikke oplever at blive sendt i ring. Systemet hjælper altså eleverne videre på forskellige måder, indtil det lykkes.

Uanset hvilket niveau eleverne befinder sig på, er opgaven i boost ® at løfte alle. Derfor er det vigtigt, at de bevæger sig ad individuelle veje. Læringen er dermed ikke længere synkron, eleverne hopper ind og ud af forløbene i deres eget tempo. Når eleverne har været gennem et modul, skræddersyr boost ® et genopfriskningsmodul til den enkelte, så de kan arbejde videre med præcis de faglige udfordringer, de havde i første omgang.

Ud over at svare på spørgsmål og læse op på det, de ikke kan finde ud af, skal eleverne være interaktive med materialet. De skal løbende vurdere deres viden for at finde ud af, hvor bevidste de er om egne kompetencer. Ud over at løse opgaver i boost ® skal eleverne forholde sig til deres faglige selvtillid. Undervejs i modulet vurderer eleverne, hvor sikre de er på deres svar ved at vælge et af følgende udsagn: jeg ved det, jeg tror jeg ved det, ikke sikker eller ved ikke. Denne data bruger boost ® til at tilrettelægge materialet på den mest hensigtsmæssige måde; har eleverne brug for opgaver eller forklaringer. boost ® arbejder for at gøre eleverne bevidst kompetente, uanset hvilket udgangspunkt de har. Det betyder, at boost ® afdækker elevernes faglige udgangspunkt og flytter dem mod deres faglige mål, hvor kompetencer og selvtillid om de kompetencer går hånd i hånd.

Det er dog ikke algoritmen, der styrer det hele. Eleverne kan i hvert modul selv bedømme deres eget niveau – om de er nybegyndere, let øvede, kompetente, rutinerede eller eksperter. De niveauer afspejler også, hvordan materialet tilrettelægges for eleven.

Afhængig af hvilke data eleverne afgiver, når de løser opgaverne, inddeler boost ® eleverne i fire kategorier; ubevidst inkompetente, bevidst inkompetente, ubevidst kompetente eller bevidst kompetente.

Ubevidst inkompetent Jeg ved ikke, at jeg ikke ved det

Bevidst inkompetent Jeg ved, at jeg ikke ved det

Ubevidst kompetent Jeg ved ikke, at jeg ved det Kompetencetyper

Bevidst kompetent Jeg ved, at jeg ved det

Et nyt læringssyn boost ® udfordrer den kendte struktur, hvor læreren instruerer, og eleverne arbejder. I stedet arbejder eleverne først, derefter får de input. I en klassisk læringssituation læser eleverne en masse for at tilegne sig viden. boost ® vender det om, så eleverne starter med at finde ud af, hvor de har brug for læsestof og gode forklaringer. Det betyder, at boost ® fokuserer på opgaver fremfor læsestof. Det er opgaverne og interaktionen med kernestoffet, der afdækker, hvor eleven har brug for forklaringer.

Kenneth Hviid er matematiklærer på FGU Midtjylland, og han arbejder netop på den måde i sin undervisning. “Det er sjældent godt med tavleundervisning i matematik – jeg forsøger at holde det på et minimum af instruktion i mine timer”, siger han. I stedet arbejder hans elever altid med boost ® i en halv time i starten af undervisningen som opvarmning.

Det er netop en pointe, når man tager boost ® i brug, at eleverne skal træne for at lære; lære det faglige stof, og lære hvor de har huller i deres viden. Det handler ikke om “teaching for the test” men om “test for teaching”.

Brug data i din undervisning Eleverne må gerne være ubevidst inkompetente, når de starter i et nyt forløb. En af systemets opgaver er at flytte eleverne til at blive bevidste om, at der er noget, de ikke kan. Det leder videre til, at boost ® fodrer eleverne med forskellige forklaringer og baggrundsviden, indtil eleverne forstår og svarer rigtigt på spørgsmålene. Her er slutmålet, at elevernes selvvurdering er bevidst kompetent – at de kan løse opgaverne, og at de er bevidste om, at de har den viden. Systemet bruger altså de forskellige data aktivt til at flytte elevernes kompetencer og selvvurdering.

Også læreren kan følge med i elevernes kompetencer og selvvurderinger, og ligesom systemet kan læreren bruge det aktivt i kontakten med den enkelte elev og hele klassen. Læreren kan fx bruge dataoverblikket i boost ® til at identificere elevernes progression, og hvilke læringsmål der er de sværeste, hvor eleverne (i gennemsnit) har det sværest, og hvor der er flest ubevidst inkompetente. Læreren har også adgang til en oversigt over klassen, der giver et indblik i, hvor eleverne klarer sig godt, og hvor der er udfordringer.

Kenneth Hviid bruger data fra boost ® i sin matematikundervisning. Overordnet set kigger han efter, hvor lang tid den enkelte elev har brugt på hvert modul, og hvad gennemførelsesprocenten er. Han identificerer hullerne i elevernes viden, så han ved, hvor eleverne trænger til at blive løftet. “På den måde kan jeg sikre mig, at de elever, jeg indstiller til prøve, er klar,” siger han. Han bruger altså data som begrundelse – han kan vise eleverne helt konkret, hvorfor de ikke er klar til at gå til prøve.

Kenneth Hviid laver også et overblik til eleverne forud for hvert forløb. “Jeg har lavet en rækkefølge for, hvornår eleverne skal gennemføre hvilke moduler,” fortæller han. På den måde ved han, at eleverne følger målene i matematikfaget. “Nogle gange får de en kalender med, så de ved, hvornår de enkelte moduler skal være gennemført,” uddyber han.

Et alsidigt værktøj boost ® kan bruges i mange forskellige situationer, og Kenneth Hviids opvarmning er bare et af mange eksempler på systemets store anvendelighed. Det er selvfølgelig oplagt at bruge det som introduktion til et nyt emne, så eleverne får det grundlæggende på plads. Det er også en fordel at tænke boost ® ind som