3 minute read
Det med småt
from RELEVANS #2, december 2022
by Praxis
Litteratursamtalens jazz
Hvis man vil have en bedre dialog med eleverne om litteraturen, kan man hente inspiration på Forfatterskolen, fortæller ph.d. Louise Rosendal Bang. Vi har spurgt hende, hvordan gymnasielærere kan lade sig inspirere af Forfatterskolens metoder.
Hvad er fælleslæsning og fællessamtale, som du har observeret på Forfatterskolen? Første gang jeg oplevede det, var jeg i chok. Elever og lærere var stille i så lang tid, at jeg tænkte, at der var noget galt. Præmissen er, at ingen stiller spørgsmål til teksten, som man læser sammen, men at man i fællesskab taletænker om den. Hvad fungerer godt, hvad fungerer dårligt, hvilke detaljer hæfter man sig ved. Én begynder med en observation, derefter følger en anden op med en refleksion, der enten støtter eller modsiger, og der er hele tiden nogen i gruppen, der siger “ja” eller “hm” for at tilkendegive deltagelse og engagement.
Hvordan kan dansklærerne blive inspireret af den metode? Først og fremmest kan de hente inspiration i en metode, hvor læreren ikke stiller spørgsmål. Men læreren er stadig et stærkt fagligt forbillede som den erfarne læser. Så i stedet for at stille alle de faglige spørgsmål kan læreren sætte sig selv i spil som læser, være undersøgende og fortælle eleverne, hvad han tænker om en detalje eller indtryk, han har, og så hæfte analysebegreberne på undervejs.
Hvad er lærerens rolle i fællessamtalen? Læreren kan gøre eleverne bevidste om forskellige samtalemodeller. Inspirationen fra Forfatterskolen er, at fællessamtalen til forskel fra spørgsmål-svar-samtalen er danskundervisningens jazz, fordi der er plads til improvisation, og den udvikler litterært gehør hos eleverne.
Køn i klassen
I sidste nummer af RELEVANS skrev vi om, hvordan man som lærer håndterer den sproglige udfordring, når der er flere kønsidentiteter på spil hos eleverne. Men hvordan føles det som elev, når man ikke passer ind i den binære kønsopfattelse? I en ny artikel på vores website kan du møde Mal og Boa, der går stille med kønsidentiteter, selv om de inderst inde gerne vil have åbenhed omkring det i klassen.
Læs artiklen på prx.dk/elever-om-koen
Anders Klarskov Jensen
- HER OG NU
Praxis
På vej
Kender du den nytænkende Latin – her og nu?
Nu kan du glæde dig til det næste skud på stammen, Græsk – her og nu, der følger i latinbogens fodspor og fører eleverne igennem stoffet med anderledes og overraskende metoder.
Forudbestil Græsk – her og nu på prx.dk/graesk
-UE B+ -FIN -B-BE -TØ
-S -NE F+ -B+I -ST+G N+ -B -F -S
-RE+T -P -FT
GÆT REBUSSEN
og vind tre anbefalede bøger
Scan koden, når du har regnet ud, hvad der skal stå i rebussen, og følg intruktionen. Så er du med i konkurrencen om tre bøger.
Send dit svar senest 1. marts 2023
Det læser vi
Tre redaktører fra Praxis: Det har vi liggende på natbordet:
Penge & Bacon af Anna Juul, anbefalet af Signe Holst Hansen
“De vandrende pinde Penge og Bacon agerer samvittighed i Anna Juuls sorthumoristiske dystopi om en klimalockdown, der sætter et parforhold (og en ung kvindes forstand) på prøve. Bogen er både syret og underholdende.
En lykkelig slutning af Maren Uthaug, anbefalet af Majbrit Friis Nielsen
“Et humoristisk tag på dødens kulturhistorie. Jeg både grinte og blev frastødt i fortællingen om Nicolas’ slægtshistorie af bedemænd, hvor alle har et mere eller mindre bizart forhold til døden. Kan varmt anbefales.”
Vølvens vej – Snehild af Anne-Marie Vedsø Olesen, anbefalet af Susanne Larsen
“En medrivende roman med et højt spændingsniveau. Bogen gav mig samtidig et utroligt detaljeret indblik i den nordiske mytologi, og jeg glæder mig til at læse næste del af trilogien.”