Tjek på klimaet

Bæredygtighed er et af tidens store buzzwords, men hvordan gør man bæredygtighed nærværende for eleverne i undervisningen? Det forsøger et nyt forskningsstudie at finde svar på. Vi har talt med en forsker og to gymnasielærere, der har gode erfaringer med at integrere bæredygtighed i undervisningen.

TEKST: SIGNE BJERRE

De har fået tudet ørerne fulde af det, siden de var små. Klimaforandringer, temperaturstigninger og klodens overforbrug. De danske gymnasieelever ved det godt. Men de orker ikke flere projekter om FN’s verdensmål eller temauger om bæredygtighed.

Derfor har et nyt forskningsstudie sat sig for at undersøge, hvordan man kan undervise i bæredygtighed på nye måder.

“Der er ikke noget galt i at samle skrald i skoven eller sy poser af genbrugsstof. Men vi vil gerne sikre os, at eleverne også bliver klædt på til at kunne tænke i mere langsigtede løsninger. Vores udgangspunkt er derfor, at vi i højere grad skal integrere bæredygtighed i den daglige fagundervisning og tænke bæredygtighed som et dannelsesprojekt,” fortæller professor på Institut for Kulturvidenskaber på

Syddansk Universitet Ane Qvortrup. Forskningsstudiet er et 2-årigt projekt og et samarbejde mellem Center for Gymnasieforskning, Syddansk Universitet samt Handelsgymnasiet og Teknisk Gymnasium i Svendborg og Rybners Handelsgymnasium i Esbjerg. Projektet bliver først afsluttet i juni 2023, men allerede nu er gymnasierne i fuld gang med at afprøve nye måder at undervise i bæredygtighed på.

Målet for projektet er blandt andet at efteruddanne ledere og lærere, så de opnår nye kompetencer i at inddrage bæredygtighed i undervisningen. Men også at sikre, at eleverne i alle fag, og på tværs af fagene, i samarbejde med lokale virksomheder møder perspektiver på ansvarligt forbrug og produktion.

“De bæredygtige løsninger, der er nu, er ikke nødvendigvis de rigtige løsninger om 30 år. Derfor er det vig-

tigt, at eleverne er i stand til at træffe informerede og motiverede valg, og at de samtidig er i stand til at tage selvstændig stilling til de forskellige løsninger, der er på de klimaudfordringer, vi står i,” siger Ane Qvortrup. Slut med temauger Dannelse i forhold til bæredygtighed handler altså om, at undervisningen skal gøre eleverne i stand til at diskutere den viden, der er om bæredygtighedsproblemstillinger. Og forholde sig kritisk og konstruktivt til mulige løsninger på den lange bane. Men hvordan gør man det i praksis?

“Hvis vi skal lykkes med, at bæredygtighed skal være en del af elevernes dannelse, så skal bæredygtighed gennemsyre hele måden at tænke fagene og undervisningen på. Det nytter ikke noget, at bæredygtighed er et ‘add-on’ kapitel i lærebogen eller noget, man kun beskæftiger sig med i en temauge en gang om året,” siger Ane Qvortrup.

Det kræver, at de enkelte fag får mulighed for at gentænke sig selv på en måde, hvor bæredygtighed er et integreret aspekt af faget. Og samtidig peger Ane Qvortrup på, at det er en god ide at inddrage tværfaglige cases, hvor bæredygtighed bliver betragtet som en lige så vigtig del som eksempelvis virksomhedsøkonomi, æstetik og teknologi.

“Når eleverne får mulighed for at angribe en case fra forskellige vinkler, bliver de bevidste om, at fagene anskuer bæredygtighedsproblemstillinger forskelligt og også har forskellige svar. Det giver eleverne en forståelse af problemstillingernes kompleksitet,” forklarer Ane Qvortrup. Hun fortæller også, at lærerne på erhvervsgymnasierne i forskningsprojektet deltager i at udvikle 20 eksemplariske undervisningsforløb. Forløb, som tematiserer emner inden for blandt andet cirkulær økonomi, genanvendelse, reparation og vedligeholdelse. Eleverne får lys i øjnene På Fredensborg Gymnasium i Nordsjælland har gymnasielærer Claus Gudum Faaborg mange års erfaring med at integrere bæredygtighed i sin undervisning.

Claus Gudum Faaborg underviser i biologi og geografi, og bæredygtighed har altid været en naturlig del af hans undervisning. I dag har han dog en helt anden tilgang, end da han startede som gymnasielærer for 13 år siden.

“Dengang handlede det meget om at male fanden på væggen, og man kunne ligefrem se, hvordan lyset blev slukket i elevernes øjne. I dag

fokuserer jeg i langt højere grad på, hvilke løsninger der er på de klimaudfordringer, vi står i. Det her med at regne ud, hvordan vi kan gøre tingene mere bæredygtige og måske få en god forretning ud af det. Det 7 TIPS er noget, der virkelig tænder et lys i øjnene hos eleverne,” siger Claus

Sådan gør du Gudum Faaborg. undervisningen I undervisningen er Claus Gudum nærværende Faaborg opmærksom på at inddrage cases med eksempler og produkter, Claus Gudum Faaborg: gymna- som eleverne kender fra deres hversielærer i biologi og geografi på dag. Lige fra produktion af T-shirts Fredensborg Gymnasium. og makeup til kartoffelproduktion. På den måde oplever han, at bære1) Undgå den løftede pegefinger. dygtighed er med til at gøre biologifaget relevant og nærværende for 2) Fokuser på handlemulig- eleverne. hederne. “Tit er de biologiske processer kedelige, hvis man kun skal forstå 3) Gør bæredygtighed til en dem for biologiens egen skyld. Men integreret del af den daglige det bliver pludselig superrelevant, undervisning. når man begynder at undersøge, hvorfor Vildmosekartofler eksem4) Vær ikke bange for at bruge pelvis er noget skidt sammenlignet dig selv i undervisningen med kartofler, der er dyrket på en i forhold til holdninger og almindelig mark,” siger Claus Gudum dilemmaer. Faaborg. 5) Sørg for at sparke noget opti- Forfatter: Giv en følelse af håb misme ind i undervisningen. Gymnasielærer Helle Schulz Bildsøe Lafrenz har også gode erfaringer med 6) Giv eleverne tro på, at de at integrere bæredygtighed i den kan være med til at gøre en daglige undervisning. Hun underforskel. viser i dansk og engelsk på Gentofte HF og udkommer om kort tid med 7) Gør brug af de mange tilbud, undervisningsbogen Cli-fi – Writing for der findes til klimaforløb og Change. workshops. “De seneste tre år har jeg inddraget klimaaktivisme og bæredygtighed i et undervisningsforløb i engelskfaget, som eleverne har været rigtig glade for. Min tanke har derfor været at samle det i en bog, så andre også kan få glæde af det,” siger Helle Schulz Bildsøe Lafrenz. Mange af Helle Schulz Bildsøe Lafrenz’ elever giver udtryk for, at klimaforandringer er stort og uoverskueligt. De er frustrerede og sidder med en følelse af, at de ikke kan gøre noget. “Min indgangsvinkel til undervisningen er derfor at give eleverne

en følelse af håb og en tro på, at de netop gør noget, når de læser litteratur eller skriver om bæredygtighed og klimaforandringer,” siger Helle Schulz Bildsøe Lafrenz.

Det kan være at skrive et digt, at holde en ‘poetry slam’-session i klassen, eller det kan være at skrive et brev til skolens ledelse med en opfordring til et konkret klimatiltag.

“Sproget er med til at skabe virkeligheden. Samtidig er vi som mennesker indrettet til at leve os ind i det, vi får fortalt. Når vi læser skønlitteratur eller begynder at fortælle historier om bæredygtighed og klimaudfordringerne, bliver det pludselig noget, vi kan forholde os til følelsesmæssigt,” Det nytter siger Helle Schulz Bildsøe Lafrenz. ikke noget, at De positive bæredygtighed fortællinger Som eksempel er et ‘add-on’på skønlittera tur, der gør - kapitel i lærebæredygtighed nærværende for bogen eleverne, peger Helle Schulz Ane Qvortrup, Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Bildsøe Lafrenz Syddansk Universitet på genren ‘Solarpunk’, der handler om alternative måder at leve på. “Det er fiktionstekster, der ofte foregår i fremtiden, hvor menneskene har fundet en alternativ bæredygtig måde at leve på. Det synes eleverne er spændende,” fortæller Helle Schulz Bildsøe Lafrenz.

Hendes erfaring er, at det især er de positive fortællinger, der engagerer eleverne. “Hvis det skal fange eleverne, er det grundlæggende vigtigt, at vi som undervisere sørger for at få en håbefuld tone ind i undervisningen. Vi beskæftiger os ikke med bæredygtighed og klimaforandringer for at give eleverne skyld og skam, men fordi vi kan gøre noget ved det,” siger hun. 5 OPGAVER der kan engagere eleverne Helle Schulz Bildsøe Lafrenz: gymnasielærer i engelsk og forfatter til undervisningsbogen Cli-fi – Writing for Change. 1) Skriv og indtal en solar-punk lydbog; del den evt. på klassens eller skolens SoMe. 2) Afhold en ‘poetry slam’-event om klima i klassen eller på skolen. 3) Lav en tidskapsel til fremtidige generationer. 4) Du er klimabenægter. Skriv et debatindlæg om, hvorfor menneskeskabte klimaforandringer er et svindelnummer. 5) Skriv et brev til skolens ledelse, miljøråd eller elevråd med konkrete forslag til klimaforbedrende tiltag, som kan indføres på skolen. CLI-FI HELLE SCHULZ BILDSØE LAFRENZ

WRITING FOR CHANGE

Køb bogen her: prx.dk/cli-fi PRAXIS