boost®

Vidste du .. … at boost findes til flere end 15 fag?

Læs mere og bestil gratis prøveadgang på boost.praxis.dk

“Vi er bevidste om, at det bliver svært at begejstre alle, men vi skal have et positivt udgangspunkt,” siger Jan Bagge om den ledelsesopgave, han står midt i. Det sker nemlig ikke af sig selv, at ledelsen og lærerne bliver begejstrede for et nyt system eller en ny måde at arbejde på.

TEKST: AMANDA BØJGAARD SAND

ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL

Jan Bagge er vicedirektør på Sjællands største gymnasium – sådan omtaler han ZBC – der med sine gymnasieafdelinger breder sig over fire sjællandske byer og tæller 230 lærere og 1550 elever. I samarbejde med skolens bestyrelse påbegyndte han for et par år siden en forandringsproces, hvor hovedformålet var at udvikle på pædagogikken, så færre elever dropper ud, og flere læser videre efter gymnasiet. Sandheden er nemlig, siger han, at “25 % af eleverne ikke er videre på uddannelse 27 måneder efter, de dimitterer.”

Jan Bagge mener, at en del af problemet består i, at mange elever ikke er begejstrede for at lære. Det er her, den pædagogiske opgave kommer ind i billedet, for hvordan gør man eleverne så begejstrede for egen læring, at det kan ses på frafaldstallene og afspejler sig i karaktererne? “Vi fik nogle penge fra ministeriet til at løfte den opgave,” siger han og fortsætter: “et af områderne, hvor vi satte ind, var at supportere underviserne i at skrive lærebøger i samarbejde med læremiddelproducenterne. Det har betydet, at vi har nogle positive ambassadører for de materialer, vi vil have underviserne til at bruge.” Ifølge Jan Bagge er succesen nemlig betinget af, at lærerne selv kan se fidusen i at undervise med de undervisningsmaterialer, ledelsen og de faglige udvalg stiller til rådighed.

Ud over at give lærerne mulighed for selv at skrive de materialer, de skal undervise i, er et andet vigtigt tiltag i processen at implementere et nyt system. “Det springende punkt for udviklingen af den her proces var boost – hvis målet er at møde eleverne, hvor de er, er boost et godt redskab,” siger Jan Bagge og fortsætter: “boost som værktøj kan hjælpe os som uddannelsesinstitution med at blive bedre og mere interessant for eleven.”

Data er nøglen til bedre beslutninger “Jeg har ikke set andre systemer med samme tilgang til læring,” siger Jan Bagge, og det er præcis det adaptive og det faktum, at boost flytter eleverne mærkbart, der overbeviste ham om, at boost er det rette værktøj. En af erkendelserne lyder, at “hvis vi skal have eleverne videre i uddannelse efter gymnasiet, kan det adaptive hjælpe til det. boost kan understøtte, at eleverne tager ansvar for egen læring. Alle, der skal læse videre, skal lære netop det. Det kan boost hjælpe med, fordi det ikke er klassisk tavleundervisning, som studerende sjældent møder på videregående uddannelser.” boost ® er – kort fortalt – træning, og noget af det vigtigste er, at eleverne når de samme læringsmål, men ad mange forskellige, individuelle veje. Når eleverne har gennemført et modul, skræddersyr boost et genopfriskningsmodul til den enkelte, så de kan arbejde med præcis de faglige udfordringer, de sidder med.

Det er også planen på ZBC at bruge dataene, boost giver, aktivt i undervisningen, og slutmålet er at hjælpe flere til at mestre de forskellige nødvendige kompetencer – og dermed få succesoplevelser og opnå en faglig selvtillid. “Selvvurderingen i modulerne er en god feature, når man skal tilrettelægge undervisningen,” siger Jan Bagge. Det er nemlig helt tydeligt, at nogle elever er selvovervurderende, mens andre er selvundervurderende. Det giver dataene i boost et klart billede af, og det kan lærerne bruge til at forstå, hvor de skal sætte ind over for den enkelte elev og over for klassen som helhed.

Eleverne er interaktive med materialet og vurderer løbende deres viden for at finde ud af, hvor bevidste de er om egne kompetencer. De skal i hvert modul bedømme deres eget niveau – om de er nybegyndere, letøvede, kompetente, rutinerede eller eksperter. De niveauer har indflydelse på, hvordan materialet tilrettelægges for den enkelte. Afhængig af, hvordan eleverne svarer, inddeler boost dem i fire kategorier; ubevidst inkompetente, bevidst inkompetente, ubevidst kompetente eller bevidst kompetente. Underviseren kan følge med i elevernes kompetencer og selvvurderinger og bruge det aktivt i kontakten med den enkelte elev og hele klassen. Dataoverblikket i boost kan nemlig identificere elevernes progression, og hvilke læringsmål der er de sværeste.

Selvom dataene i boost giver læreren et minutiøst billede af elevernes kompetencer, niveau, selvvurdering, og helt konkret hvor langt de er i de enkelte moduler, er Jan Bagge ikke bekymret for, at eleverne skal føle sig overvåget. “Jeg har ikke frygten for overvågning gennem data. Vi skal træffe vores beslutninger på baggrund af data, og vi skal blive bedre til at bruge vores data,” siger han og fortsætter: “når eleverne arbejder sig gennem modulerne, ved de godt, at læreren følger med i deres progression og resultater. Det bekymrer ikke mig, at der er så meget data på eleverne. Vi håndterer de data i overensstemmelse med GDPR-lovgivningen.”

En toptunet ledelse og positive ambassadører

En af de grundlæggende idéer med de nye tiltag er at danne faglige fællesskaber. Både i samarbejdet med læremiddelproducenterne om udviklingen af nye materialer, og ved at udpege boost-ambassadører i lærergruppen, der kan være med til at løfte boost helt ind i klasseværelserne. “Vi er lige nu i en eksperimen -

Jan Bagge

Jan Bagge er vicedirektør på ZBC med det overordnede ansvar for institutionens fire gymnasier i Slagelse, Næstved, Vordingborg og Ringsted. Han har 25 års erfaring i uddannelsesverdenen, blandt andet som akademichef, uddannelsesdirektør og lærer i erhvervsret, international økonomi og samfundsfag på merkantile gymnasier. Derudover bestrider han forskellige bestyrelsesposter.