INDHOLD FORORD SIDE

FORORD

Denne verdenshistorie bygger på den antagelse, at historien i sagens natur skrider kronologisk frem, mens historie – som vi underviser i – er en tematisk størrelse. Derfor er denne bog forløbsopbygget, og de enkelte kapitler kan overlappe hinanden i det kronologiske forløb fordi vi følger kapitlets tema til dørs.

Det giver mulighed for at bruge bogens kapitler som selvstændige forløb med kilder. Bogen kan selvfølgelig også læses fra ende til anden.

Fremstillingen er inspireret af globalhistorie. Tilgangen kan ses som et opgør med tidligere tiders nationalt orienterede fremstilling og dermed også af de faste fortælletræk, der ellers har præget europæiske fortolkninger af verdens historie.

Ét af de tilvalg, vi har foretaget er at anvende en anden periodisering, der peger på verdens historie fremfor Europas verdenshistorie. Mens ”oplysningstiden” fx betegner en særlig periode i Europas historie, bruger vi i denne bog betegnelsen den ”moderne/industrielle periode”. Derved indfanger man måske bedre de mange træk, der præger perioden også uden for Europa.

Et andet tilvalg er, at hvert kapitel har sit eget narrativ, der anlægger en særlig tematisk tilgang til den behandlede periode og fremhæver forskellige drivkræfter i fortidige forandringer.

Det er en pointe i fremstillingen, at vi godt ved, at vi konstruerer ”historien” gennem de valg og fravalg, som vi har foretaget. Det afspejler sig også på bogens omslag, der viser en række figurer, der kunne lede tankerne hen på flag og minde os om de seneste århundreders udvikling mod nutidens ca. 200 selvstændige nationer?

OM HISTORIENS DRIVKRAFT

De fleste forsøg på at skrive noget af verdens historie skrives med en idé om, hvad der var med til at drive historien frem.

Den klassiske diskurs om drivkraften i historien i den vestlige verden står imellem en socialistisk (materialistisk) fortolkning af historien, der lægger vægt på de økonomiske ejerforhold og sammenhænge, mens den liberale historiefortolkning fokuserer på ideer og de store personligheders betydning. Fx: Ingen russisk revolution uden Lenin og ingen nazisme i Tyskland uden Hitler overfor: Lenin ville aldrig have kunnet tage magten, hvis ikke det russiske samfund var på sammenbruddets rand efter tre års krig, og Hitler ville aldrig være kommet til magten uden den arbejdsløshed, der fulgte i kølvandet på krakket i Wall Street.

Det er vanskeligt at give et meget præcist billede af, hvad der driver historien, uanset hvilken fortolkning af historie man vælger. Ingen er uenige i, at de økonomiske forhold altid spiller en stor og ofte afgørende

rolle i fortiden. Men store personligheder kan også i særlige tilfælde og sammenhænge få ret afgørende betydning for en historisk udvikling. Politiske manifestationer, hvor store befolkningsgrupper har stået bag krav om radikale ændringer, har også skabt historie. Samtidig har religion også været med til at skabe og ændre historiske forhold. Så historiens drivkraft er et kompleks sammenspil imellem mennesker og natur og en hel række økonomiske, politiske og kulturelle faktorer, der reagerer i forhold til hinanden.

OM INDHOLD OG OPBYGNING

Bind 1 sluttede med den førmoderne periode og den begyndende globalisering efter 1450, der genskabte den afbrudte forbindelse mellem Europa/Asien/Afrika og Amerika og Australien/Oceanien. Bind 2 forsætter med den moderne/industrielle periode (1750-1914) som fulgte. Kapitel 1 handler om hvordan nye ideer om mennesket, samfundet og verdens indretning over en ganske kort periode førte til revolutioner, der formede helt nye opfattelser af staten og indbyggerne.

Kapitel 2 behandler den samme periode, men med vægt på, hvordan industrialisering og imperialisme i samspil ændrede magtforholdene mange steder på Jorden. Store dele af Asien og Afrika blev underlagt europæiske lande, og den industrielle produktion forandrede livsvilkårene for mennesker i stort set hele verden. Derved opstod en ny periode, der i mangel på bedre betegnes nyeste tid (1914-). Denne periode præges frem til ca. 1991 i høj grad en række konflikter mellem forskellige ideologier. Dette er emnet for kapitel 3. Mange af disse konflikter havde global betydning: Første Verdenskrig, Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig, der bl.a. blev udkæmpet som såkaldte stedfortræder-krige i forbindelse med den afkolonisering, som begyndte efter Anden Verdenskrig, og førte til, at en række nye selvstændige stater opstod.

Denne udvikling fortsatte i perioden efter Den Kolde Krig, som er emnet for kapitel 4. Dette kapitel fokuserer i høj grad på den globalisering, der i denne periode har haft afgørende betydning for stort set alle mennesker på Jorden. Samtidig tyder meget på, at magtforholdene igen i denne periode er ved at ændre sig i en ny retning, hvor bl.a. multinationale selskaber, overstatslige organisationer og ikke-statslige grupper (NGO’er) har fået en stigende betydning. Også magtforholdene mellem verdens stater er i disse år i opbrud.

Kapitel 5 fremstiller verdens historie i store træk og lange linjer, og i dette kapitel fremhæver vi hovedtrækkene med vægt den danske/europæiske historie.