FORORD
Denne verdenshistorie bygger på den antagelse, at historien i sagens natur skrider kronologisk frem, mens historie – som vi underviser i – er en tematisk størrelse. Derfor er denne bog forløbsopbygget, og de enkelte kapitler kan overlappe hinanden i det kronologiske forløb fordi vi følger kapitlets tema til dørs. Det giver mulighed for at bruge bogens kapitler som selvstændige forløb med kilder. Bogen kan selvfølgelig også læses fra ende til anden. Fremstillingen er inspireret af globalhistorie. Tilgangen kan ses som et opgør med tidligere tiders nationalt orienterede fremstilling og dermed også af de faste fortælletræk, der ellers har præget europæiske fortolkninger af verdens historie. Ét af de tilvalg, vi har foretaget er at anvende en anden periodisering, der peger på verdens historie fremfor Europas verdenshistorie. Mens ”oplysningstiden” fx betegner en særlig periode i Europas historie, bruger vi i denne bog betegnelsen den ”moderne/industrielle periode”. Derved indfanger man måske bedre de mange træk, der præger perioden også uden for Europa. Et andet tilvalg er, at hvert kapitel har sit eget narrativ, der anlægger en særlig tematisk tilgang til den behandlede periode og fremhæver forskellige drivkræfter i fortidige forandringer. Det er en pointe i fremstillingen, at vi godt ved, at vi konstruerer ”historien” gennem de valg og fravalg, som vi har foretaget. Det afspejler sig også på bogens omslag, der viser en række figurer, der kunne lede tankerne hen på flag og minde os om de seneste århundreders udvikling mod nutidens ca. 200 selvstændige nationer?
OM HISTORIENS DRIVKRAFT De fleste forsøg på at skrive noget af verdens historie skrives med en idé om, hvad der var med til at drive historien frem. Den klassiske diskurs om drivkraften i historien i den vestlige verden står imellem en socialistisk (materialistisk) fortolkning af historien, der lægger vægt på de økonomiske ejerforhold og sammenhænge, mens den liberale historiefortolkning fokuserer på ideer og de store personligheders betydning. Fx: Ingen russisk revolution uden Lenin og ingen nazisme i Tyskland uden Hitler overfor: Lenin ville aldrig have kunnet tage magten, hvis ikke det russiske samfund var på sammenbruddets rand efter tre års krig, og Hitler ville aldrig være kommet til magten uden den arbejdsløshed, der fulgte i kølvandet på krakket i Wall Street. Det er vanskeligt at give et meget præcist billede af, hvad der driver historien, uanset hvilken fortolkning af historie man vælger. Ingen er uenige i, at de økonomiske forhold altid spiller en stor og ofte afgørende
4
FORORD
