Dyrefondet 1/2011 by Pressefolden

DYREFONDET BLADET FOR DYREVENNER – NR. 1 – FEBRUAR 2011 – 66. ÅRGANG

DE ELSKER AT TRÆKKE

De fleste hunde nyder at arbejde sammen med deres mennesker. Mød et par stykker af slagsen fra Dansk Trækhunde Klub. Læs side 12

LEDER

DYREFONDET - arbejder for dyrs velfærd Ericaparken 23, 2820 Gentofte Telefon: 39 56 30 00 post@dyrefondet.dk www.dyrefondet.dk Telefontid: Mandag til fredag kl. 10-15 Protektor: Alexandra, grevinde af Frederiksborg Bestyrelse: Skuespiller Ghita Nørby (formand), fagdyrlæge, specialist Finn Boserup (næstformand), hundeinstruktør Barbara T. Andersen, fagdyrlæge Knud Dahlgaard, advokat Ole Finn Nielsen, direktør Nete Nygaard-Jensen, redaktør Aase Reinhard. Formål: • At organisere og gennemføre dyreværnsarbejde. • At skabe større forståelse for dyrenes vilkår. • At skabe gode forhold for dyr i menneskers varetægt. • At sprede oplysning om glæden ved dyr. • At øge respekten og forståelsen for vilde dyrs naturlige livsform. Tilsluttet: World Society for the Protection of Animals, WSPA Konsulenttjenesten: Rådgivning i spørgsmål om dyr Mandag til fredag kl. 10-15 Telefon: 39 56 30 00 Gaver og arv: Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation. Det betyder, at gaver kan fratrækkes på selvangivelsen inden for gældende skatteregler, og at Dyrefondet er fritaget for betaling af afgift ved modtagelse af arv. Dyrefondet yder gratis juridisk vejledning ved oprettelse af testamenter, og Dyrefondets Sikkerhedstjeneste tager sig vederlagsfrit af dyr ved ejerens død. Forsidefoto: Dreamstime Dyrefondets blad: Udkommer: 6 gange årligt Ansvarshavende: direktør Vibeke Haslund Redaktør: Dorte Schmidt (DJ) Layout: KLS Grafisk Hus Tryk: KLS Grafisk Hus Produceret CO2-neutralt ISSN 1601-5819 Deadline næste nummer: 7. marts Bladet udkommer: 5. april Navngivne artikler er udtryk for forfatterens mening, der ikke nødvendigvis er identisk med redaktionens.

SÆT KRYDS VED

DYREVELFÆRD Selv om der endnu ikke er udskrevet valg, er valgkampen i fuld gang. Så nu gælder det for alvor om at få alle politikere til også at have dyrevelfærd med i deres valgprogram. Dyrefondet vil gøre sit for, at kravet om bedre dyrevelfærd bliver et emne i den valgkamp, der blev blæst i gang med statsministerens nytårstale. Hvornår valget kommer, ved vi ikke. Men rygterne svirrer, så måske kommer det, før vi aner. I Dyrefondet arbejder vi naturligvis ud fra et partipolitisk neutralt grundlag, men vi vil gøre vores til, at vi får at vide, hvordan de enkelte partier vil arbejde for dyrevelfærd. Og hvad er det så for løfter, Dyrefondet gerne vil have fra politikerne, når det gælder om at forbedre dyrs forhold? Lad os tage nogle eksempler. Det ville være rigtig godt for kattene i Danmark, hvis vi fik en egentlig kattelov. En lov, der i lighed med hundeloven indfører pligt til registrering af alle katte. Alt for mange både børn og voksne kommer ud for den ulykkelige oplevelse, det er, at leve med uvisheden om deres kats skæbne, fordi den ikke blev registreret. Selv de såkaldte indekatte finder åbne døre og vinduer – og er pludselig pist væk Det ville være et helt naturligt skridt, hvis der endeligt blev gjort op med halekupering af hunde i Danmark. De sidste fem racer, der i dag stadig godt må udsættes for halekupering, fortjener at blive omfattet af forbuddet – og blive HELE hunde i næste generation. Tænk også, hvis der var politisk mod til at følge det dyreetiske råds seneste anbefaling – og forbyde udsætning af vildt til jagtformål. For dyrene i landbruget er der bestemt også rigeligt med plads til forbedringer. Ikke om 20 år, men her og nu har grise, kyllinger, køer og kalve brug for rammer, der sikrer dem et langt bedre liv uden slagmærker, ætsning af fødder og al for lidt plads til at udøve normal adfærd. Måske kan 2011 også blive dét år, hvor vi får et rigtigt dyrepoliti i Danmark. Et korps af mennesker, der ”kun” skal prioritere mellem opgaver, der er knyttet til dyr og den måde, mennesker behandler dyrene på. Et korps hvor det opsøgende arbejde også har en naturlig plads, og hvor ordentlige retningslinjer for god dyrevelfærd i praksis er en kernekompetence. Det er slet ikke svært at finde emner om dyrevelfærd, som vi rigtig gerne vil have politikerne til at forholde sig til. Jeg håber, at alle partier vil udvise politisk mod til også at gøre en forskel for dyrene i Danmark. Vi vil følge valgkampen nøje. Vi vil notere os løfterne. Og sidst, men ikke mindst – vil vil følge op på, hvornår og hvordan dyrene mærker, at løfterne realiseres i den virkelige verden udenfor Borgen! Rigtig god læselyst! Venlig hilsen

DYREFONDET nr. 6 · 2010

Vibeke Haslund Direktør

INDHOLD

En pengemaskine i EU EU-Kommissionen har fået øjnene op for, at der både er stemmer og mange penge i velfærd for kæledyr.

Gør det for katten!

Hunde trækker året rundt I Dansk Trækhunde Klub er medlemmerne aktive året rundt. Når der ikke er sne, trækker hundene i stedet vogne, cykler og andre køretøjer. Og de er vilde med det.

Har du fået din kat registreret, så den kan blive hjulpet i en livstruende situation? Ellers skal du se at få det gjort.

8 Lykken er en kælekanin

Hjælp fuglene Sådan hjælper du havens gæster med mad og vand i vinterkulden.

Kaniner knytter sig lige så tæt til deres mennesker, som hunde og katte gør. Og så er de nemme at have som familiemedlemmer inde i huset.

7 10 11 15 22 24 29 31

SPAR PÅ SALTET DYRLÆGEN SKRIVER GHITAS HJØRNE SET OG SKET EN OVERSET NATURPERLE SPØRG DYRLÆGEN LÆSERNES PLETSKUD BESTILLINGSKUPON

Din hest er ikke dum Heste er rigtig dygtige til at bide smerter i sig. Derfor opdager mange ryttere ikke, at der rent faktisk er noget fysisk i vejen, når hesten ikke lige gør, hvad der bliver sagt.

DYREFONDET nr. 1 · 2011

FAMILIEDYR

Der er store penge i familiedyrenes velfærd. I Europa bliver der brugt mindst 250 milliarder kroner om året på mad og omsorg alene for hunde. Foto: Dreamstime

DYREVELFÆRD

er en pengemaskine i EU EU-Kommissionen har fået øjnene op for, at hunde og katte som familiedyr genererer store penge, og at der er stemmer i deres velfærd. Af Anne-Sofie Holten

ludselig er den der! Efter mere end 20 års intens kamp oplever Europas dyreværnsfolk et gennembrud i opfattelsen af familiedyrenes velfærd i EU-Kommissionen. Nu skal den have et lovmæssigt løft. 4

DYREFONDET nr. 1 · 2011

Det var det belgiske formandskab, der i slutningen 2010 satte gang i tingene. Og i 2011 ruller lavinen med en række forslag: Der skal foretages harmonisering af forbud mod haleog ørekupering. Illegal handel med uregistrerede hunde og katte mellem

medlemslandene skal vanskeliggøres med lovpligtig identifikation af både ejede og herreløse dyr. Og viden om og forpligtelse til ansvarligt ejerskab af hunde og katte skal fremmes. Det er gået op for EU-Kommissionen, at der er store penge i handel

’’

Ansvaret for det enkelte dyrs velfærd ligger hos ejeren, og når vi kan identificere ejeren, kan vi også fastholde vedkommende på hans eller hendes ansvar

med familiedyr og alt, hvad der vedrører dyrenes ve og vel. Det er slet og ret en industri, som kan kaste mere af sig, hvis den får et lovmæssigt løft. Og det er godt for dyrene, for med velstand følger velfærd.

Fælles EU-register – Vi tror på, at forslagene kommer igennem, siger Torben Elmedal, som er formand for det fælleseuropæiske samarbejde Europetnet, hvor ca. 50 millioner familiedyr fra 20 lande er registreret. Og netop Europetnet er langt fremme i opbygningen af et kompatibelt netværk af de samme ISOgodkendte mikrochips overalt og en fælles database, som alle kan bruge. – Derfor satser vi på at få et tæt samarbejde med EU-Kommissionen, siger Torben Elmedal, som også er formand for Dansk Hunderegister. For ham er registrering fundamentet for dyrevelfærd. – Ansvaret for det enkelte dyrs velfærd ligger hos ejeren, og når vi kan identificere ejeren, kan vi også fastholde vedkommende på hans eller hendes ansvar, siger han.

Danmark som foregangsland For omkring 20 år siden gennem-

førte de nordiske lande forbud mod øre- og halekupering. Der er dog stadig fem jagthunderacer, som er undtaget i Danmark. – Men det vil nok ikke holde så meget længere, når nu EU for første gang har sat hunde og kattes velfærd på dagsordenen, siger Torben Elmedal. De fleste lande i Vesteuropa har i forvejen gjort kupering og udstilling af kuperede hunde ulovligt. Og det har efterhånden også fået seriøse avlere fra de lande i Østeuropa, hvor det stadig er tilladt, til at holde op. – Tilbage vil være avlen af ikke stambogsførte hunde, hvor nogle stivnakker fastholder, at en rottweiler skal være uden hale. Men de bliver færre og færre, lyder meldingen.

Ekstrem avl Få år efter at det var blevet forbudt at kupere haler og ører i Danmark, tog Dyrenes Beskyttelse og Dansk Kennel Klub problemet med overtypning op. Overtypning er ikke et kirurgisk indgreb som kupering, men et avlsmæssigt indgreb. Som når man for eksempel fremavler hunde med så flade næser, at de har svært ved at trække vejret.

Formand for Dansk Hunderegister Torben Elmedal

– Begge problemer er dyreværnsmæssigt uacceptable, siger Torben Elmedal og oplyser, at Danmark var det første land i Europa med etiske regler for avl.

Stop de illegale Dyrefondets direktør, Vibeke Haslund, ser frem til nye regler fra EU. – Vi har været med hele vejen i kampen mod afklippede hundehaler og -ører, og vi kæmper stadig mod overtypning af både hunde og katte, siger hun, der også er formand i Det Danske Katteregister. Et af de store problemer er, når danskere i uvidenhed køber illegalt importerede hunde. De er ofte avlet under usle kår og er ikke præget på mennesker. De er blevet taget fra deres mor for tidligt og er ofte syge, når de sælges. Det hele foregår uden stamtavler, uden registrering og uden dyrlægeerklæring for vaccination. – Derfor er der ingen tvivl om, at en EU-lovgivning om registrering og opdrættets forhold og sundhed vil gøre det så besværligt for de illegale handlere, at en del af dem vil give op, siger Vibeke Haslund.

Først igen? Når det gælder katte, har Det Danske Katteregister hidtil haft svært

DYREFONDET nr. 1 · 2011

➡ 5

FAMILIEDYR FORTSAT

Fotos: Dreamstime

En pengemaskine

Mange katte og hunde lider under den såkaldte overtypning, hvor man først og fremmest avler efter et ekstremt udseende og ser stort på sundheden. For eksempel kan mange franske bulldogger ikke længere føde naturligt, men kun ved kejsersnit. Desuden har mange af dem problemer med blandt andet luftvejene. Det samme gælder mange moderne perserkatte, som i modsætning til klassiske persere har en stadig mere fladtrykt snude. Foto: Dreamstime

ved at overbevise politikerne i Danmark om, at en lovpligtig registrering af katte vil være det eneste dyrevelfærdsmæssigt rigtige. – Men nu ser det ud, som om det øvrige EU for en gangs skyld overhaler os som foregangsland. Det er glædeligt, men også lidt ærgerligt. For hvorfor skulle vi ikke ligge i spidsen med et rigtig fornuftigt regelsæt her? spørger Vibeke Haslund. 6

DYREFONDET nr. 1 · 2011

Når forslagene bliver behandlet i Europa-Parlamentet, vil politikerne ifølge Torben Elmedal opdage, at de vedrører mange mennesker, og at der er mange penge på spil. – Præcis hvor mange penge ved vi ikke. Men vi ved, at der i Europa bliver brugt mindst 34 milliarder euro svarende til over 250 milliarder kroner om året på mad og omsorg alene for hunde, siger han. – Vores kæledyr giver arbejde og penge til dyrlæger, detailhandlende, transportsektoren, producenter af dyreartikler og dyrefoder og mange andre. – Mellem 20 og 50 procent af befolkningerne i EU’s 27 medlemslande har hund eller kat. Det er mange mennesker og vælgere, som det kan være en idé at stille tilfreds.

Risiko for smitte Torben Elmedal fortæller, at man i de mest velhavende lande betaler 7.000-22.000 kroner for en racehvalp med stamtavle. En hvalp, som ser ægte ud, men ikke har nogen stamtavle, koster 1.000-4.000 kroner.

Den slags hvalpe bliver solgt illegalt i de rige EU-lande, men kommer fra EU-lande, hvor produktionsomkostningerne er lave. – Den ulovlige såkaldte puppytrafficking, hvor hvalpe handles inden for EU, uden at de har EU-pas, skal koste dyrt i fremtiden. Hvalpene er ikke blevet mikrochippet og har ikke fået den vigtige vaccination mod rabies, som er en konstant trussel, forklarer han. Både hunde og katte kan komme ind i Danmark med sygdomme, som kan smitte mennesker. Og trafikken er stor. – Derfor er det vigtigt, at man kan følge, hvor dyrene kommer fra, hvor en epidemi er startet, siger Torben Elmedal. Europetnet er vigtigt, ikke kun for dyrene, men også for befolkningens sundhed i Europa.

VINTERVEJR

SPAR PÅ DET

SKADELIGE SALT Vejsalt er det rene gift for træer og buske. Det ødelægger beton og sko. Og det gør forbandet ondt i dyrenes poter. Derfor er saltning også forbudt i de fleste tyske byer. Af Dorte Schmidt

"På grund af den ødelæggende effekt på planter er brugen af vejsalt i Berlin kun tilladt på særlige vejstrækninger og under bestemte vejrforhold. Brug af salt på fortove og private grunde er forbudt." Så klar er teksten i de bestemmelser, der gælder for Berlin. Og i langt de fleste andre tyske byer er reglerne de samme. Saltning er forbudt. I Danmark er der desværre endnu lang vej til den holdning. I medierne hører vi stort set kun om, hvor forfærdeligt det bliver, hvis vi løber tør for vejsalt. Og at gå en tur med sin hund i et villakvarter er i vintermånederne en yderst ubehagelig oplevelse, hvor man nærmest må zigzagge sig frem, hvis ikke hundens poter skal tage skade.

Drop saltet

Både dyr og planter lider under vores ihærdige spredning af vejsalt overalt i vintermånederne. Foto: Dreamstime

Men måske er der håb forude. I hvert fald har Teknik- og Miljøudvalget i Roskilde Kommune ladet sig inspirere af berlinerne. Kommunen overvejer nu at droppe saltet og i stedet klare snevejr og is ved hjælp af snerydning og grusning alene. – I Berlin skraber de vejene, når det er rigtig slemt, og cykelstier skrabes og får grus. Den tilgang til vintervejret synes jeg bestemt, er værd at drøfte, siger Torben Jørgensen, formand for kommunens Teknik- og Miljøudvalg, til Sjællandske Medier.

rede forskere fra Københavns Universitet allerede efter sidste vinters voldsomme forbrug af vejsalt. – Både gran og bøg har saltskader, men det er fyrretræer, det er gået hårdest ud over, sagde biolog og seniorforsker Lars Bo Pedersen til Videnskab.dk sidste år i juni. Dengang vurderede forskerne, at op mod hvert tredje træ enten er ved at dø eller er blevet så stresset af vejsalt, at det taber nåle eller blade eller har svært ved at springe ud og kun får få og små blade.

Skader planter

Alternativer

At det ikke bare er hundepoter, der tager skade af alt det salt, vi spreder rundt i vinterkulden, konstate-

Grus er bare et af flere alternativer til det skadelige salt. De mest miljøvenlige tømidler kaldes CMA og ka-

liumformiat. De er lige så effektive som salt, og nogle af produkterne er så miljøvenlige, at de har fået Svanemærket. Det gælder for eksempel produkterne "Ice & Dust-Away" og "Viaform". Forhandlere af midlerne kan du finde ved at google. Og jo – de miljøvenlige midler er dyrere end salt. Men man får rabat, hvis man køber stort ind, så det er en fordel at få naboerne med på en anden løsning end salt. Et overblik over fordele og ulemper ved forskellige former for sneog isrydning får du i artiklen "Grus, salt og andre tømidler mod sne og is" hos Boligejernes Videncenter Bolius på www.bolius.dk. n

DYREFONDET nr. 1 · 2011

KATTEREGISTRET

Det koster kun 125 kroner at få registreret sin kat. Gør det, når du alligevel skal til dyrlæge med den. Foto: Dreamstime

GØR DET FOR KATTEN! Har du fået din kat registreret, så den kan blive hjulpet i en livstruende situation? Det Danske Katteregisters nye kampagne taler direkte til katteejerens ansvarsbevidsthed. Af Anne-Sofie Holten

ar du fået din kat registreret? Spørgsmålet mødes alt for ofte med et ”Nej, men vi skal se at få det gjort”. Problemet er bare, at katten i mange tilfælde når at forsvinde, inden det sker. Og på egen boldgade uden identifikation er den faktisk at regne for herreløs! En uhyggelig tanke, man er nødt til at have tænkt igennem på for8

DYREFONDET nr. 1 · 2011

hånd. Enhver, der finder katten, syg eller rask, død eller levende, kan kun forholde sig til, at den er herreløs, hvis den ikke er enten mikrochippet eller øremærket og registreret.

Bliver aflivet – En herreløs kat kan meget hurtigt være en død kat, siger næstformand i Det Danske Katteregister fagdyrlæge Lars Bloch. – Bliver den bragt til dyrlægen

med svære kvæstelser uden en ejer til at betale for behandlingen, bliver den aflivet. Det er ganske urimeligt over for katten ikke at sørge for den livline, som registreringen er. Det hører med til helt almindelig omsorg og ansvarsbevidsthed over for dyret, siger han.

Brug nettet Det Danske Katteregister inviterer derfor nu katteejerne ind på den

500.000 katte er all erede

registrerede

Det Danske Katteregister er en forening stiftet af Den Danske Dyrlægeforening, DOSO (Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation), Dyrenes Beskyttelse, Dyrefondet, Felis Danica og Kattens Værn.

kret i www.katte at si reg k ist din er. få

Gør det for katten! -

Hvad er risikoen for, at netop din kat blive r væk? Registerets erfaring med ca. 500 .000 registrerede katte er, at enhver blive væk, uanset kat kan hvor godt man pas ser på den. De flest heldigvis hjem af e kommer sig selv. Men sær ligt unge katte og klarer sig meget dårl indekatte igt ude i den store verden. De har slet stedsans, mennes ikke den ker så gerne vil tillæ gge dem. Sådan gør du: Bed dyrlægen om at få katten mærket og registreret i Det Dan ske Katteregister. Vi opdaterer hver Du kan vælge mel 24. time. lem øretatovering eller chipmærkning. Øretatovering sker under bedøvelse. En tang laver prik kattens ører. Prikkern ker i begge e masseres med tusch, så koden kom at stå tydeligt. Ørem mer til ærket består af en bogstav- og talkode enheder. Det er et på synligt bevis på, at seks katten har en ejer Chipmærkningen . kan foretages ude n bedøvelse. En ISOkendt mikrochip føre gods ind under huden i nakken. Mikroch ikke synlig, og kod ippen er en skal læses med en scanner hos dyrlæ dyreinternat, eller gen, et Falck.

oG for diG selv

prik.dk

Et godt tip, hvis katte n skal øremærkes, er at få det gjort i forb else med neutralis indering eller andet, hvor katten i forvejen er bedøvet. Vær opmærksom på, at katte, der skal med til udlandet fra 2011, skal være mik juni rochippede! Det Danske Kattereg

ister er en selvstæ

Tekst: Journalist Anne-S ofie Holten • Design:

ndig organisation af en række dyrevær dannet nsforeninge helt nye, letFelis overskuelige hjemmer, Den Danske Dyrl Danica. Flere oply ægeforening og sninger på www.kat teregister.dk side www.katteregister.dk. Her kan Det Danske Kattereg ister Emdrupvej 28 A man både orientere sig om registre2100 København Ø. Telefon 7027 044 7og mikrochipning ring, øremærkning og om den meget omfattende hjælp, Øretatoveringen er et synligt tegn på, man får, hvis ens kat skal efterlyses. at katte n har en ejer. Læs Det Danske KatteSamtidig er der vejledning i, hvad Det D nsKe registers nye foldere på man gør, hvis man har fundet en K tt eregister www.katteregister.dk. kat, som har behov for hjælp. De tre nye foldere ”Få din kat sikret i www.katteregister.dk Gør det for katten – Og for dig selv”, ”www. katteregister.dk Lille kat! Hvis er du? falder ned fra vinduer og altaner og Men sådan fungerer det alligevel – Sådan hjælper du en kat i knibe” bliver forskrækkede og løber væk. ikke. De fleste kommer til at holde og ”Du har sikret din kat i www.katAf de katteejere, der kommer i meget af deres kat, og børnene teregister.dk” kan ses på hjemmesiklinikkerne med deres katte, kender betragter den som et medlem af den og fås hos dyrlægerne. seks ud af ti godt fordelene ved refamilien. Katastrofen er stor, når gistrering og ulemperne ved at lade katten er væk, og man aldrig får at Nemt og billigt være. Alligevel er mere end en tredvide, hvad der er hændt den. Er den – Ca. 500.000 katte i alle aldre er jedel af de katte, der kommer til dyrdød? Strejfer den rundt som herreregistrerede, og der registreres årligt læge, ikke registrerede. Det skyldes løs? Er den fundet og afleveret på et ca. 30.000 katte, men det er for lidt, hverken uvilje mod øretatovering internat? Eller har nogen bare taget siger Lars Bloch. eller mikrochipning, men begrundes den og beholdt den? Dyrlægerne gør et stort arbejde ofte som en unødvendig udgift. ”Det Der er det vigtigt for forældres for at overbevise katteejerne om, at sker ikke for mig.” troværdighed over for børnene, at de de skal lade katten registrere. Det på forhånd har gjort, hvad de kan, for er noget nemmere med hunde, hvor For børnenes skyld at sikre katten. Mange børn ved godt, registrering er lovpligtig, mens det Selvom katten er vores mest popuat man kan få katten registreret, så stadig er frivilligt, om man vil lade lære familiedyr, så er den almindeden bliver hjulpet, hvis den er væk. katten registrere, så længe man ikke lige huskat stadig til at få til forDet Danske Katteregister understøttager den med til udlandet. Prisen æringspris, og nogle voksne hænger ter børnenes viden med en samtalefor livslang registrering af hund og lidt fast i tidligere generationers plakat om emnet. Den sendes netop kat er den samme, 125 kr. holdning om, at man altid kan få en nu ud til alle tredjeklasser. anden kat. n

Det sker ikke for mig

Det Danske Katteregister har spurgt landets dyrlægeklinikker om katteejernes viden om og vilje til registrering. Og undersøgelsen viser, at katteejerne ofte har et for afslappet forhold til, om katten bliver væk. De tror, at den nok skal klare sig. Også selvom tallene viser, at der alene i trafikken bliver dræbt ca. 70.000 katte om året. Ejere af indekatte tror ikke på, at deres kat smutter ud. Men erfaringen viser, at katte tager chancen, når den er der. Eller at de uheldigvis

Klistermærke med klart signal Det Danske Katteregister gør det nemt for katteejere, der har deres kat i registeret. Et klistermærke til at sætte et passende sted udendørs fortæller med teksten ”Vores kat er sikret i www.katteregister.dk – Er din?”. Det fortæller, at der er en kat i hjemmet, og at man har styr på sit ejerforhold.

Vores Kat er siKret i

www.katteregister.dk

- er din?

Det D nsKe

K tteregister

DYREFONDET nr. 1 · 2011

DYRLÆGEN SKRIVER

HVORNÅR er hunden FOR GAMMEL? Hvilke ændringer kan du forvente hos den ældre hund? Og hvad gør du, hvis du er i tvivl, om hunden nu også har et godt og værdigt liv? Af fagdyrlæge Finn Boserup

et er en stor glæde at have en ældre hund. Man kender hinanden i stort og småt, og kanterne er fra begge sider slebet godt og grundigt af. Men, men – så kommer tankerne: Er ændringerne i hundens adfærdsmønster tegn på sygdom? Eller er de bare tegn på, at dåbsattesten ikke er helt ny mere? Hunden vil ikke gå helt så lange ture, som den plejer. Den sover mere, end den plejer. Hørelsen er måske lidt dårligere. Og om morgenen kan det knibe med at springe ud af sengen.

Normale ændringer De ændringer behøver på ingen måde at være sygdomstegn, men bare helt almindelig tegn på, at hunden ændrer sig med alderen. Ikke bare fysisk, men i høj grad også psykisk. Hvis vi et kort øjeblik ser lidt på de tobenede dyr, så har en person 10

DYREFONDET nr. 1 · 2011

på 25 år ikke de samme ønsker, hverken på det fysiske eller psykiske område, som en person på 60 år. Og begge kan være akkurat lige sunde, velfungerende og glade og tilfredse med tilværelsen. Sådan er det også i hundeverdenen.

Hvornår er det sygdom? Men hvordan ved vi som hundeejere

så, om hundens nuværende adfærd alene er aldersbetinget, og at ændringerne ikke skyldes sygdom – måske endda sygdom, der giver smerte? Ja, helt enkelt er det heller ikke altid. De vigtigste iagttagelser gøres af ejeren i hjemmet. Virker hunden glad, når man kommer hjem, eller ser den trist ud og vil helst være for sig selv?

GHITAS HJØRNE Det kan være svært at se forskel på almindelige aldringstegn og sygdom hos en gammel hund. Er du i tvivl, så spørg din dyrlæge. Foto: Daniela Jakob/Dreamstime.com

Ghita Nørby formand for Dyrefondet Foto: Ole Haupt

Snuser hunden rundt under lufteturene, eller lunter den bare af sted bag sin ejer? Hvis den er blevet lidt gumpetung om morgenen, halter den så direkte på et ben, når den er kommet i gang?

Spørg dyrlægen På et eller andet tidspunkt kommer man som hundeejer i tvivl, og så må man søge professionel bistand. Den dyrlæge, som har kendt hunden fra hvalp – og måske ejeren i endnu flere år, er ofte en god rådgiver. Dels ser man som dyrlæge på hunden med et mere objektivt syn, og dels vil en klinisk undersøgelse ofte afsløre, om der er tegn på egentlig smerte eller andre ubehagelige sygdomstegn. Samtidig kender man som dyrlæge ofte også ejerens indstilling og holdninger. Det gør det meget lettere at vurdere, hvordan de tegn på sygdom eller aldring, som ejeren fortæller om, skal tolkes. Ejeren svarer jo på de spørgsmål, som man egentligt hellere ville have haft hunden til at svare på, hvis det nu ellers havde været muligt.

Søg hjælp Er der stadig tvivl, kan dyrlægen lave et såkaldt geriatisk tjek, hvor man ved hjælp af en blodprøve og måske også en urinprøve finder frem til, om der er noget galt. Og hvis der er, er det så noget, der kan forebygges eller helbredes? Samværet med den gamle hund skal være en positiv oplevelse for begge parter. Er du i tvivl, om du gør det rigtige, så søg hjælp hos en, du har tillid til, og som kan give gode råd og vejledning. n

VI SKAL GIVE VIDERE til hinanden Er lige kommet ind fra vinterhaven. Den er fuld af is og sne, og nu regner det, og disen ligger ovre i skoven mellem bøgetræerne. Hvert år er det næsten umuligt at forestille sig, at det bliver til en “have” igen. At græsset kan overleve, at roserne stadig er der. Denne vinter får da aldrig ende. Foråret har barske fødselsvilkår i år! Fuglene skal have mad – og det skal de have hver dag. Fedt og solsikkekerner, og solsorten skal have æbler. Der er nok at vinterbestille. Et nyt år er begyndt – 2011 – og jeg håber for alle levende væsner af alle slags, at det må blive et godt år! Det ønsker vi jo hinanden hvert år, og når vi så ser tilbage på det gamle år, er det fuldt af glæder og sorger, som årene skal være, og som livet er! Tak til alle de mennesker, som støtter Dyrefondets arbejde. Uden alle de trofaste sjæle var der jo ingen hjælp at hente og give videre af. Og det er det vigtige! At give videre til hinanden, at vise omsorg for hinanden, at give hinanden fri, til at være de mennesker, vi er, og vise rummelighed og kærlighed. Man siger, at man bliver klogere med alderen. Det er en af de mange kendte sætninger, som vi lever med. Gid vi også vil høre efter det og virkeliggøre alt det gode og kloge, som bor i os. Stærkere i det nye år, mere i det nye år. Godt nytår fra alle i Dyrefondet!

Venlig hilsen

DYREFONDET nr. 1 · 2011

AKTIVERING

HUNDE TRÆKKER ÅRET RUNDT I Dansk Trækhunde Klub er medlemmerne aktive året rundt. Når der ikke er sne, trækker hundene i stedet vogne, cykler og andre køretøjer. Og de er vilde med det. Tekst og foto: Dorte Schmidt

ønsehunden Gasso og de to jagthundeblandinger Mio og Haley hyler forventningsfuldt, mens de får selerne på. Der er ingen tvivl om, at de næsten ikke kan vente med at komme i gang med at trække. Så Linn Kathrin Øverland og hendes svigermor, Birthe Bregnhøj, arbejder, så hurtigt de kan. Snart er de tre hunde spændt for. Linn giver signal til afgang. Og så suser slæden ellers bare af sted op ad den sneklædte bakke. Hun12

DYREFONDET nr. 1 · 2011

dene trækker på livet løs og har det tydeligvis herligt. Og de følger uden problemer Linns signaler om, hvad de skal gøre, og hvilken vej de skal.

Hundene kommer først Vi befinder os langt ude på landet ved Nimtofte på Djursland, hvor Linn bor sammen med sin mand og deres lille datter. Linn er norsk, og det er hende, der har introduceret sin svigermor til glæderne ved at lade sine hunde trække. – Da Linn kom ind i familien,

havde hun en irsk setter, mens jeg havde en kongepuddelblanding. De to hunde satte vi sammen, og vi begyndte at deltage i løb i Dansk Trækhunde Klub. Det var en helt ny, fantastisk verden for både mig og min hund. Det er så skønt at samarbejde med hunde på den måde. Du får en meget tættere kontakt til dem, fortæller Birthe, der var over 50 år, da hun startede med trækhunde. Hun er uddannet hundetræner i PAFF, Foreningen for Privatpraktiserende Adfærdsbehandlere og

SPARKECYKLEN ER GENIAL En sparkecykel – eller en kickbike, som den også kaldes – er egentlig et stort løbehjul, som du kan spænde hunde foran. Den vejer ikke mere end en cykel og er nem at have med. Og den er perfekt, hvis du har en eller to hunde.

Der står kaner og køretøjer overalt ved huset og i laden på Djursland. Her er det en løbsvogn og en slæde.

Firmaet Kickbike med hovedsæde i Finland har forhandlere verden over. Kickbikes hjemmeside i Østrig på www. kickbike.at er et godt sted at se de forskellige modeller. Klik endelig også ind under “Media” og se den skønne video med hunde og cykler i aktion. I Danmark forhandles sparkecyklen af www.sport4you.dk.

Søskendeparret Turbo og Storm kan næsten ikke vente med at blive spændt for slæden. De er vilde med at trække. Også om sommeren, hvor Birthe kører med sparkecykel.

Instruktører for Familiedyr, så hun var i hundeverdenen i forvejen. Og i starten var hun også meget skeptisk ved tanken om at have slædehunde. – Men alle mine fordomme er blevet gjort til skamme. Hundene går forud for alt andet. Det ses især, når vi mødes til løb. Og der er heller ingen tvivl om, at hundene trives rigtig godt ved at være en del af en flok, siger hun.

Ude og inde I dag kører Birthe med de to seksårige søskende Storm og Turbo, som er alaskan huskyer – en hundetype, der er fremavlet af slædehundekørere. Og selvom de altid har været vant til en hundegård og kan lide at være i den, er de efterhånden mere og mere inde i huset. Ikke for hundenes skyld, men snarere for Birthes egen. Hun savnede nemlig den tætte kontakt, da puddelblandingen Sisse blev gammel og døde. Og sådan har Linn det også. Hønsehunden Gasso bor inde i huset sammen med den nu pensione-

rede irske setter Dizel. Men resten af hundene er af praktiske grunde kun inde en gang i mellem. Ellers bor de i baghaven, hvor de har deres egne huse og en stor løbegård. Og der er masser af plads. Også til de seks måneder gamle hvalpe, der snart skal i gang med at lære at trække. Et par stykker skal blive boede, men ellers er det meningen, at hvalpene finder nye hjem hos aktive familier som trækhunde eller jagthunde.

Gode blandinger Bortset fra Gasso og Dizel, der er renracede jagthunde, så er de andre hunde i familien krydsninger mellem forskellige hunderacer. Og det er vel at mærke med vilje. – Når vi avler trækhunde, er vi ret ligeglade med udseendet. Vi avler i stedet efter at fremme gode egenskaber som samarbejdsvilje, styrke, udholdenhed, hurtighed og lyst til at løbe. Vi er afhængige af, at vores hunde kan samarbejde med os og hinanden, og derfor går vi langt udenom hunde, som er tilbøjelige til at vise aggressivitet. Der-

Birthe var over 50, da hendes svigerdatter fik både hende og hendes kongepuddelblanding med ud at køre. I dag er det Turbo og Storm, der trækker Birthe. Ikke bare på slæde, men også på sparkecykel.

udover er vi optaget af at hundene er velproportioneret og velvinklet, så vores avl hele tiden forbedres, forklarer Linn og fortæller, at stort set alle hunde uanset race kan lære at trække. – Så alle kan være med i klubben og deltage i vores hyggelige arrangementer og løb. Man behøver ikke at være specielt konkurrencemindet. Vi hjælper gerne nye i gang med at lære, hvor skønt det er at aktivere og underholde sin hund ved hjælp af en træksele, understreger hun.

Alt kan bruges Slæder er langtfra det eneste, som hunde kan have glæde af at trække. Har du kun en enkelt hund, kan den trække dig, mens du løber eller cykler. Har du flere hunde, kan du bruge en såkaldt saccovogn, som man sidder i og derfor ikke kan hjælpe hundene fra, når det går op ad bakke. Et andet køretøj er en løbsvogn, hvor man står op ligesom på en slæde. Allerbedst til bare en eller to hunde er den relativt nye sparkecykel. Den vejer ikke ret meget og

DYREFONDET nr. 1 · 2011

➡

AKTIVERING FORTSAT

fungerer nærmest som et stort løbe hjul, så man kan sparke i jorden, når hundene har brug for hjælp. – Den byder på rigtig god motion for både to- og firbenede og kan trækkes af bare én hund, lyder erfaringen.

Det skal være sjovt Det er selvfølgelig nemmest at få en ung hund med på idéen om at trække, men ældre hunde kan også sagtens lære det. – Kunsten er at træne på en måde, så hundene aldrig føler sig presset. De skal hele vejen igennem synes, det er sjovt. Hvis træningen foregår på deres præmisser, bliver de som regel også helt vilde med det, siger Linn og understreger, at der selvfølgelig er undtagelser.

er nærmere at finde egnede steder, hvor man kan få lov til at køre. Hvis man ønsker at køre med én eller to hunde spændt foran en cykel eller en sparkecykel, må man godt køre i de danske skove. Til gengæld skal man være opmærksom på, at man skal have en særlig tilladelse, hvis man ønsker at køre i skoven med hunde spændt foran en vogn. Man kan også få en aftale med en landmand om at bruge hans marker eller skov. – Samtidig er der steder over hele landet, hvor man godt må køre, også med flere hunde. Så det kan lade sig gøre, siger Linn og Birthe, der ofte træner sammen flere gange om ugen på Djursland. n

Skove og markveje Det største problem ved at køre med trækhunde er altså hverken at finde køretøjer eller hunde, der gider. Det

Samarbejdet med hundene giver en helt anden form for kontakt og nærvær mellem hunde og ejer, end man ellers har.

DYREFONDET nr. 1 · 2011

OM DANSK TRÆKHUNDE KLUB Alle er velkomne som medlemmer, uanset hvilken hund de har. Klubben arrangerer løb fem gange om året. Løb arrangeres i weekender og kombineres med overnatning og hygge for hele familien. Man kan deltage i konkurrencer med alt lige fra en enkelt hund og til et spand på op til otte hunde. Læs mere på www.sleddogs.dk, hvor du også finder masser af oplysninger om, hvordan du kommer i gang med at lade din hund trække.

SET OG SKET

Et smukt minde

Foto: Tommy Flies

Sådan dyrker man lærkesang Englænderne har fundet opskriften på det fuglevenlige landbrug, skriver bladet Fugle og Natur. Opskriften stammer fra Hope Farm, der er et testcenter og udstillingsvindue for fuglevenlig dyrkning, som drives af den engelske fuglebeskyttelsesorganisation RSPB. Det viser sig, at bestanden af lærker kan mere end firedobles, og hele fuglebestanden tredobles, hvis blot man hjælper fuglene på syv procent af dyrkningsarealet. Læs mere om resultaterne på www.rspb.org.uk eller hos Dansk Ornitologisk Forening på www.dof.dk.

Det er altid en stor sorg, når vi mister et elsket kæledyr. Nu er der dukket en ny mulighed op for at bevare mindet om hunden, katten, fuglen, kaninen eller et andet kæledyr, du skal sige farvel til. Flere steder kan du nemlig få noget af asken fra dit kremerede kæledyr smeltet ind i et smykke. Først med idéen er Aalborg Dyrehospital med sin mindeperle, der fås i mere end 14 forskellige farver. Perlen monteres på en lædersnor og kan bruges enten som armbånd eller halskæde. Prisen er på mellem 550 og 850 kroner afhængigt af størrelsen på perlen, og om det er Aalborg Dyrehospital eller andre, der står for selve kremeringen. Læs mere på www.mindeperlen.dk.

Godt for pot

Er din hund på Twitter? ensen

Økologiske æ g er godt for potensen. I hvert fald hvi s man er en gr is, skriver fødevaremag asinet FoodC ulture. Da en økolog isk svinepro ducent fra Brørup fo r et par år si den havde problemer m ed at få gård ens orner til at parre si g med søern e, begyndte han at fodre dem med ko gte knækæg. Det vil sige æ g, der alligev el skulle kasseres på grund af revn er . Det hjalp på ornernes lyst . Allerede få timer ef ter første serv ering var der igen gan g i parringern e. Siden da har både orn er og søer få et godt med kasserede æ g. De fremm er n emlig ikke alene po tensen, men stimulerer også ægløsn ingen.

Nu kan din hund også sende statusopdateringer til det sociale netværk Twitter. Det sker ved hjælp af plastikdimsen Puppy Tweets, der produceres af legetøjsfirmaet Mattel. Dimsen, der sættes i hundens halsbånd, registrerer hundens lyde og bevægelser og sender dem til en USB-modtager på din computer. Her oversættes lydene til en af de i alt 500 programmerede tweets for hunde og ryger derefter ud på den Twitter-profil, som du naturligvis har oprettet til din hund. På den måde kan du følge med i, hvad hunden ”siger”, når den er alene hjemme. Læs mere om Puppy Tweets på www.puppytweet.com, hvor du også kan købe dimsen, der koster 30 dollars. DYREFONDET nr. 1 · 2011

HAVENS FUGLE

To grønirisker er i gang på hver sin pind på foderautomaten, og en mejse er på vej til også at indtage en plads.

HJÆLP FUGLENE i vinterkulden

Når frosten bider, og vandet fryser, er det benhårdt at være en lille fugl. Hjælp havens gæster med mad og vand, og glæd dig over synet af fuglelivet ved foderbrættet. Af Dorte Schmidt Fotos: Karen Engelbreth

kulde og sne bruger havens fugle masser af energi på bare at holde sig i live. Så ifølge Dansk Ornitologisk Forening er det en rigtig god idé, at du som haveejer sørger for, at de har adgang til mad og drikke. Men hvad skal fuglene have at spise? Og hvordan 16

DYREFONDET nr. 1 · 2011

skal maden serveres? Det får du svar på her.

Mad, vand og ly Sørg for mad på foderbrættet fra morgenstunden. Når fuglene ved, der fodres, kommer de også. Og så er det spild af dyrebar energi, hvis

de bliver mødt af et tomt foderbræt. Husk, at ikke mindst de frøædende fugle også har brug for vand. Giv dem rent vand i et rengjort fuglebad eller en flad skål hver dag. Læg eventuelt plastik i bunden, så det er nemt at fjerne isklumpen,

Den farverige stillids er i gang på den ene side af automaten, mens en mejse spiser på den anden side.

når der skal fyldes op med friskt vand. Havens fugle har også brug for gode steder at tilbringe natten. Så hav rigeligt med redekasser. De bruges også om vinteren.

Hvad spiser fuglene? Drosler som solsort og sjagger vil helst have æbler – og de må meget gerne være halvrådne. Solsikke- og hampefrø tiltrækker grønirisk, kvækerfinke, bogfinke, dompap og kernebider. Korn spises især af spurve, duer, fasaner og kragefugle. Jordnødder og mejsekugler er guf for flagspætter og mejser. Madrester som kogte kartofler og ris kan også bruges, men så får du sandsynligvis også kragefugle og måger som middagsgæster.

Vælg det fede foder Jo federe foder du vælger, jo flere fugle får du også på foderbrættet. Men det er ikke alle mejsekugler og vildtfugleblandinger, der også er af en ordentlig kvalitet. Fuglene foretrækker mejsekugler med et højt fedtindhold, og det samme gælder frø. Vælg helst blandinger med mange solsikke- og hampefrø samt nødder og rosiner, og undgå blandinger med for meget majs, hirse og korn. Eller endnu bedre: Køb poser, der kun indeholder én slags fede frø. Husk også at pille nettet af mejsekuglerne før servering. Mange fugle kommer til skade i de halvtomme net.

Solsorten elsker æbler. Og de må gerne være både runkne og rådne.

Lav selv foder Det er nemt selv at lave foderkugler. Brug for eksempel usaltet fedt fra svin, lam eller okse, smelt det i en gryde, og bland gode frø, nødder og rosiner i. Sæt et stykke ståltråd i et plastikbæger eller lignende, og hæld blandingen i. Når fedtet er stivnet, har du en foderkugle, der er lige til at hænge op. Du kan også bruge små urtepotter. Så får mejserne fred og ro til at spise nedefra, uden at de bliver forstyrret af for eksempel krager.

Hvor skal maden serveres? Placér foderbrættet et sted i haven, hvor fuglene kan holde øje med eventuelle fjender. Samtidig skal der være buske eller træer i nærheden, så de nemt kan søge tilflugt –. For eksempel hvis spurvehøgen er på jagt. Sørg for, at eventuelle katte ikke har adgang til foderbrættet. Det vil sige, at det skal placeres et par meter fra de nærmeste træer, buske og andre steder, hvor katten kan ligge på lur. Husk også, at foderbrættet skal stå på en glat pæl, for eksempel af metal, så katten ikke kan kravle op. Husk at holde foderbrættet rent, så eventuelle sygdomme ikke spreder sig via afføring i maden. Frøautomater er også en glimrende måde at servere maden på.

Pas på rotterne Når du fodrer fugle, risikerer du også at tiltrække rotter. Især hvis du

FÅ MERE AT VIDE Hos Dansk Ornitologisk Forening kan du finde mange flere oplysninger om fuglefodring. Her får du også masser af gode, grønne råd om, hvordan du indretter og dyrker din have, så den bliver fugle- og naturvenlig. Det kan du selvfølgelig ikke nå i denne vinter, men når foråret kommer, kan du måske med ganske få forandringer i haven tiltrække endnu flere fugle året rundt. Du kan også teste din viden om fuglefodring og læse alt om, hvor redekasserne skal placeres, og hvordan de skal indrettes for at tiltrække forskellige fuglearter. Læs mere på www.dof.dk.

fodrer på jorden, hvor for eksempel solsorte foretrækker at spise. Rotter er aktive om natten, så sørg for, at fuglefoderet er spist op, inden mørket sænker sig. Servér maden fra morgenstunden, og lad være med at give fuglene mere, end de kan spise i løbet af dagen. Ser du spor efter rotter, skal du holde op med at fodre og kontakte din kommune, så rottefængeren kan komme ud. n Kilde: Dansk Ornitologisk Forening

DYREFONDET nr. 1 · 2011

HUSKANINER

LYKKEN ER EN KÆLEKANIN Kaniner knytter sig lige så tæt til deres mennesker, som hunde og katte gør. Hvis de vel at mærke får lov til det. Og så er de nemme at have som familiemedlemmer inde i huset. Tekst og fotos: Dorte Schmidt

aniner – det er da noget, man spiser! Sådan tænkte kokken Henrik Hansen, da han for nogle år siden flyttede sammen med Marianne Sass Petersen og hendes kælekanin. – Men jeg blev klogere. I dag ved jeg, at kaniner er lige så sjove og hyggelige at have i huset som andre kæledyr. Og Ido er simpelthen fantastisk. Han står på bagbenene i buret, når jeg kommer hjem. For så vil han kæle. Allerhelst skal vi ligge sammen i sofaen. Så kravler han først op og vasker mig i hele 18

DYREFONDET nr. 1 · 2011

hovedet. Når det er klaret, ser vi tv sammen. Og han er lige så glad for madprogrammer, som jeg er, fortæller Henrik. Ved siden af sidder Marianne og klukker, mens Ido på skift kravler rundt på dem begge to. – Ido fylder helt klar meget i vores liv. Så meget, at vi rent faktisk plejer at vædde om, hvem der først nævner ham, når vi tager på ferie, siger hun og fortæller, at Henrik heller ikke får lov til at gå i seng uden først at sige godnat til Ido. – Glemmer han det, står Ido og stamper, indtil Henrik står op og

går ned for at sige ordentligt godnat, griner hun.

Hunde og papegøjer Mens Marianne har haft kælekaniner, lige siden hun fik sin første som 11-årig, har Henrik været vant til helt andre kæledyr. Han har blandt andet haft en rottweiler, og da parret flyttede sammen, fulgte der også to store papegøjer med. Nemlig et par grå jakoer, som er rigtig dygtige til at lære at tale. – Problemet er, at papegøjer både larmer og sviner. Og det tager tid at passe dem ordentligt. Så de rykkede

Løvehovedkaninen Ido er et højt skattet medlem af familien på Amager. – Han fylder rigtig meget, erkender Marianne og Henrik.

Så snart Henrik kommer ind ad døren, kræver Ido opmærksomhed. Allerhelst skal han lægge sig på sofaen, så Ido kan komme i gang med at vaske ham i hele hovedet.

ud til min bror på Langeland og bor nu i en stor voliere, fortæller Henrik, som i lang tid forsøgte at overbevise Marianne om, at de så i det mindste skulle have en hund. Men så døde Mariannes kælekanin, og ved hjælp af almindelig kvindelist fik hun Henrik dybt involveret i at vælge en ny kanin. – I dag indrømmer jeg blankt, at der er rigtig mange fordele ved kaniner. De knytter sig gerne til os mennesker og er både kærlige og sjove. De giver lige så meget som hunde og er langt nemmere at have med at gøre. De skal for eksempel ikke luftes og kræver ikke nær så meget i træning og stimulering, siger Henrik.

Tam fra første dag Ido, som oprindeligt hed Fido, er en toårig løvehovedkanin, der er født og har levet sine første ti uger hos en børnefamilie. – Det er vigtigt, for det betyder, at den havde været i menneskehænder lige fra fødslen. Derfor var den også tam fra første dag, fortæller Marianne og understreger, at hun i det hele taget aldrig har købt en kanin uden

Hov – hvordan er det nu lige, jeg kommer videre herfra?

først at se dens mor og også gerne dens far, hvis det var muligt. Ido er nøje valgt af Henrik efter grundig søgen i Den Blå Avis og besøg hos flere hjemmeavlere. – Han havde de smukkeste øjne. Og så er det helt eventyrligt, hvordan han nærmest kan lege helikopter med ørerne, forklarer Henrik. Ido er ude at løbe frit rundt i huset hver eneste dag. Derudover har han hele tre bure at boltre sig i: Det store bur i stuen, hvor han også sover om natten. Et mindre rejsebur, der står i kælderen ved tv-stuen. Og et sommerpalæ i to etager ude på terrassen. Her løber han i øvrigt også frit rundt. Han bliver nemlig, hvor han er, og løber aldrig selv ned ad trappen og ud i haven.

Renlig Når Ido er ude af buret, holder han sig tæt til sine mennesker. Og han fortæller det også tydeligt, når han har brug for et toilet. Så sidder han og kradser, indtil han bliver båret ind i buret, hvor han forretter sin nødtørft i et hjørne. – Vi har forsøgt at træne ham til at bruge en bakke med kattegrus. Men den syntes han, var så hyggelig at ligge i, at han i stedet brugte den som seng, fortæller Marianne. Og ja – han har en enkelt gang bidt en ledning i stykker. – Heldigvis var ledningen til

vores netværk og ikke en elektrisk ledning. Så der skete ikke noget med ham. Og vi skulle alligevel skifte til trådløs, så pyt, siger Marianne og understreger, at man naturligvis skal sørge for, at kaninen ikke kan komme til skade, når den løber frit rundt. – Bider den en ledning eller andet i stykker, er det som udgangspunkt ens egen skyld, siger hun.

Synd for kaniner Når Marianne og Henrik er på ferie, bor Ido hos Mariannes mor, hvor han også får lov til at løbe frit rundt i hele huset. – Men selvom vi ved, at han har det godt, hvor han er, så savner vi ham altid, når vi er ude at rejse. Og vi snakker om ham konstant. Sådan er det jo, når man først har knyttet sig til et kæledyr, forklarer Marianne. Alle hendes kaniner har levet som kælekaniner inde i huset. – Det betyder ikke, at jeg synes, det er synd for de kaniner, der bor udendørs. Det er det kun, hvis de står alene og stort set aldrig bliver kælet og snakket med. Mange børn mister hurtigt interessen for deres kanin, som så bare får mad og ikke ret meget andet. Og det er da et trist og sørgeligt liv, hvor kaninen bare overlever, men bestemt ikke har det godt, siger hun. n

DYREFONDET nr. 1 · 2011

HUSKANINER FORTSAT

– En kanin giver lige så meget kærlighed som andre kæledyr, siger Henrik, der tidligere har haft både en rottweiler og papegøjer.

Løvehovedkaninen Ido synes, det er herligt at boltre sig i sneen.

VÆRD AT VIDE om kælekaniner Kaninen er Danmarks mest almindelige kæledyr. Og det er der ikke noget at sige til. Den er sød, den er blød, den koster ikke en formue, og den er nem at passe. Men man skal alligevel tænke sig om, før man anskaffer sig en kanin: Snak om det indbyrdes. Hele familien skal være indstillet på at få en kanin i huset. Søg på internettet, eller gå på kaninudstilling for at se, hvilken race der passer bedst til jer. Køb hos en avler, hvor du kan se forældrene eller i det mindste moren og få garanti for, hvor stor kaninen bliver som voksen. Køb ikke kaninunger, der er under otte uger gamle. Indtil da er de stadig afhængige af deres mor.

En eller flere Hvis du beskæftiger dig med din kanin hver dag, kan du sagtens bare have en enkelt kanin. Kaniner er flokdyr, men i naturen lever de i kolonier, så de kan gemme sig for hinanden i hver deres hule. Derfor skal man heller ikke sætte 20

DYREFONDET nr. 1 · 2011

to kaniner sammen i et bur. De må gerne kunne se og lugte hinanden, men de skal have hvert sit bur, så de ikke kommer op at slås. Til gengæld kan du godt lade dem løbe sammen på neutral grund. For eksempel i en indhegning ude i haven. Men de skal være under opsyn imens.

Ude eller inde Kaniner har det fint udenfor i et bur. Men de skal snakkes med hver dag og have lov til også at komme ud af buret. Buret skal selvfølgelig stå i læ for blæst, regn, sne, storm og kulde. Om sommeren skal det stå i skygge for den bagende sol. Kaniner trives også rigtig godt inde i huset og kan sagtens lære at bruge en kattebakke eller andet som toilet. Sørg for, at kaninen ikke kan komme til skade ved at bide i ledninger eller andet, der ligger på gulvet.

Renlighed Kaniner vil gerne have et bestemt sted at besørge. Det kan være en

kattebakke eller et bur. I et bur vælger de som regel selv et bestemt hjørne til den slags. Sæt kaninungen hen til ”toilettet”, hver gang den tisser, og læg eventuelt afføring samme sted. Så kan kaninen lugte, hvor toilettet er. I løbet af et par uger har kaninen lært at være renlig. Kilde: Danmarks Kaninavlerforening

Få mere at vide Du kan hente flere tip og gode råd hos ejere af kælekaniner, der deler ud af deres viden på internettet. Livet med indendørs kælekaniner – www.kuala.dk NinusKanin.dk – www.ninuskanin.dk Læs også mere hos Danmarks Kaninavlerforening på www.kaniner.dk.

VÆRD AT VIDE

HJÆLP til hjemløses hunde Sne, frost og iskolde nætter gør det ekstra hårdt for hjemløse at overleve på gaden i Danmark. Ikke bare for den hjemløse selv, men bestemt også for hans bedste ven, hunden. Der er kun fire herberger i hele landet, der tillader hunde. Og når hunden ikke kan komme med ind, vælger den hjemløse at overnatte ude i kulden. Stephanie Egeriis fra Slagelse besluttede at gøre noget, da hun i efteråret mødte en hjemløs og hans hund,

der lå og frøs på hovedbanegården i København. Siden har initiativet bredt sig, så frivillige i hele landet har samlet tøj, tæpper og andet ind. Samtidig har en række firmaer hjulpet med donationer. Det første resultat var uddeling af i alt 400 poser med udstyr til hjemløse og deres hunde 30 steder i landet lige før jul. Initiativet fortsætter nu som helårsprojekt med fokus på at hjælpe hjemløse og deres hunde.

DYR I BØRNEHØJDE Dyrefondet er også for børn. • Leg med Simba • Lær mere om dyr ved hjælp af huskespillet • Brug Dyrefondets skolebøger i undervisningen www.dyrefondet.dk/kids

www.hjemløseshunde.dk

PÅ NATURJAGT Den Store Vinterfugletælling er i fuld gang. For femte år i træk beder OBSnatur og Dansk Ornitologisk Forening alle danskere om at tælle fugle ved deres foderbrætter og indberette resultaterne over internettet. Vinterfugletællingen startede den 15. januar og slutter den 13. februar, så hvis du ikke allerede tæller med, kan du stadig nå at melde dig til. Formålet er at få et billede af, hvilke og hvor mange fugle, der holder til i haver, parker og andre områder tæt på boliger. Læs mere på www.obsnatur.dk, hvor du også kan følge med i fugletællingerne. Der tikker hele tiden nye resultater ind. Samtidig kan du bestille årets fugleplakat tegnet af Carl Christian Tofte. Den er gratis – du skal kun betale porto.

HJÆLP DYRENE STØT DYREFONDET Tænk også på dyrene, når du skriver testamente

www.dyrefondet.dk

DYREFONDET nr. 1 · 2011

NATURFORMIDLING

Hejrede Friluftsgård har åbent fra 1. maj til 31. august hver dag undtagen mandag. Madpakker må gerne medbringes og nydes i området. Til gengæld er hunde ikke velkomne, for gårdens mange fritgående dyr skal have lov til at gå sammen i fred. Uden for sæsonen er der adgang efter aftale. Læs mere på www.hejrede.dk

Sommer, sol og fisketur. Den bedste måde at lære om naturen på er at bruge den aktivt.

EN OVERSET NATURPERLE

Så den meget tamme Kylle får uantastet lov til at løbe i hælene på sine mennesker. Kylle blev fundet på høloftet og er fostret op af stedets dyrepasserassistent. Derfor er den sikker på, at den er et menneskebarn og ikke en stor kylling.

For naturelskere

Maribosøerne er et fantastisk smukt kuperet landskab midt på det ellers så flade Lolland. Hejrede Friluftsgård er et af de få steder i området, hvor du kan komme helt tæt på søerne og blandt andet se ynglende havørne. Af Dorte Schmidt Fotos: Troels Lyndelse

Hunde, katte, høns og ænder tripper rundt i fredelig sameksistens på de toppede brosten. Dyrene kender 22

DYREFONDET nr. 1 · 2011

hinanden godt, og ingen af kattene kunne for eksempel finde på at nedlægge en kylling eller en ælling.

Hejrede Friluftsgård huser også kaniner, geder, minigrise, islandske heste og skotsk højlandskvæg, og med sin placering ved Hejrede Sø er stedet et sandt eldorado for naturelskere. Her kan man blandt andet følge havørnene, der siden 1997 har fået i alt 25 unger på vingerne fra deres rede i Bøgeskoven. Andre sjældne fuglearter, der ofte lokker ornitologer til området, er fiskeørn, lærkefalk, rød glente, hvidøjet and og rødhovedet and. Friluftsgården drives af naturvejle-

En tur på hesteryg er en af de mange dejlige oplevelser, friluftsgården har at byde på.

Minigrisene går sammen med kaninerne – og de elsker at få besøg inden for hegnet.

der Pia Lyndelse og hendes mand, Troels, der også arbejder som lærer. Parret købte gården i 2002 og har siden gjort den tilgængelig for offentligheden.

om det sker, mens man går eller rider en tur, hygger sig med gårdens dyr, kigger efter fugle, fotograferer naturen eller bare sidder og spiser mad fra bål, siger Pia.

Glæden er vigtigst

Sov under stjernerne

- Der er meget få steder, hvor man for alvor kan opleve naturen i og omkring Maribosøerne. Hos os kan man nu komme helt tæt på Hejrede Sø. Friluftsgården har ofte besøg af både børnehaver og skoleklasser, men lægger også lokaler til kurser. Om sommeren arrangeres der sommernaturskole for børn, og man kan også få guidede ture med naturvejlederen i området. Vi formidler viden om dyrene og naturen under mottoet “Først glæden – så viden”. Det vigtigste for os er, at gæsterne får en naturoplevelse, som de bliver glade af. Uanset

Rigtig mange kommer også et smut forbi den hyggelige gård, når de holder ferie på cykel, til hest eller med hestevogn. Så kan de nemlig overnatte på shelterpladsen, hvor man også kan slå et telt op. Pladsen ligger idyllisk ned til en dam, omgivet af træer og med en stor bålplads som samlingspunkt. Pladsen kan også bruges til fødselsdagsfester eller andre sammenkomster, som bare bliver mere hyggelige af at foregå i det fri. n

ØRNENS DAG På Ørnens Dag i marts kan du opleve det gamle havørnepar, der yngler ved Hejrede Sø. Reden kan ses både fra områdets fugletårn og fra fugleskjulet på friluftsgården. Ørnens Dag arrangeres hvert år af Dansk Ornitologisk Forening. Sidste år var godt 2.000 danskere i hele landet med til at kigge efter havørne og kongeørne. Et af stederne er Hejrede Friluftsgård, hvor der i dagens anledning er gratis adgang. Læs mere på hjemmesiden eller hos Dansk Ornitologisk Forening på www.dof.dk. Her finder du også den præcise dato, når den er fastlagt.

DYREFONDET nr. 1 · 2011

SPØRG DYRLÆGEN

Pindsvinet går i hi om efteråret og sover sødt lige indtil slutningen af maj – hvis det altså ikke bliver forstyrret. Foto: Dreamstime

? HVORNÅR VÅGNER PINDSVIN

En læser spørger, hvornår pindsvin vågner fra deres dvale. Til foråret vil hun nemlig gerne bygge et skur til pindsvinet. Hun er sikker på, at hun har i hvert fald et pindsvin, som overvintrer i hendes have. Både hanner og hunner vågner fra deres vintersøvn sidst i maj måned, og efter at have spist lidt begynder hannerne at slås om damerne. Parringerne sker kort tid efter, med hvad deraf følger. Så i juni skulle dit pindsvin være vågnet og begyndt at leve sit aktive halve år før næste dvale. Midt i oktober går hannerne i dvale efter at have spist sig tykke og fede, mens hunnerne er vågne 2-4 uger længere. Du finder inspiration til, hvordan et skur eller hus til pindsvin helst skal se ud, hos Pindsvinevennerne i Danmark på www.pindsvin.dk.

DYREFONDET nr. 1 · 2011

? RÅ GRIS TIL KATTEN

Vil du afgøre et væddemål? Min veninde og jeg er uenige om, hvorvidt man kan give sin kat råt svinekød, spørger Vibeke Hansen i København. Grise er jo i kraft af deres størrelse ikke kattens normale byttedyr, men der er ikke nogen sygdomme hos grise, der i dag overføres til katte. Falsk hundegalskab (morbus Aujeszky) kunne måske overføres, men sygdommen findes ikke i Danmark mere. Og jeg tror ikke, at der importeres svinekød fra områder, der ikke er frie for denne sygdom. Så jeg ville ikke være nervøs ved at give min kat råt svinekød.

SPØRG DYRLÆGEN Har du et spørgsmål om dit kæledyr, som du gerne vil have svar på fra fagdyrlæge Finn Boserup? Så spørg løs, og send en mail til post@dyrefondet.dk eller et brev til Dyrefondet, Ericaparken 23, 2820 Gentofte.

? ONDT I POTERNE

En læser i Aarhus spørger, hvad han kan gøre for at hjælpe sin bassethund, der får så ondt i poterne på grund af vejsalt. Ja, det er jo et af de årligt tilbagevendende problemer, og der findes ikke nogen superløsning. Men følgende kan i mange tilfælde mindske generne: Skyl og vask poterne i rigeligt lunkent vand efter gåturene, og smør bagefter med beskyttende salver, som aloe vera, usynlig handske eller Helosan-salve. Kør eventuelt hen til områder, hvor der ikke saltes. Giv hunden små sko eller støvler på. Det lyder måske lidt ”amerikansk”, men der findes faktisk flere udmærkede modeller – problemet er måske, at en del hunde ikke vil have dem på.

? LOPPER TRIVES HELE ÅRET Nils Nilssen i Nørre Alslev undrer sig over, at hans hund, som klør sig mere end normalt, tilsyneladende har lopper, også her i vintertiden. Og da hunden er allergisk, ved han ikke, hvilket loppemiddel han tør bruge. Ja, det er loppesæson stort set hele året, hvilket også undrer mig. Jeg kender ingen undersøgelser, der godtgør, at lopperne er blevet modstandsdygtige over for diverse loppebekæmpelsesmidler, men tanken har strejfet mig. Tidligere sagde vi, at i vintermånederne behøvede man ikke at bruge loppemidler, så hunden eller katten kunne undgå denne ”giftpåvirkning” i nogle måneder, men det er ikke et godt råd mere. Hvilket af de eksisterende loppemidler din hund kan tåle, må desværre komme an på en prøve. Ingen kan på forhånd vide, om din hunds allergi aktiveres af det ene eller det andet middel, eller om allergien overhovedet aktiveres. Men

loppeangreb ved vi til gengæld med sikkerhed, ofte aktiverer allergiske udbrud, så der er ingen vej udenom.

? DÅRLIG ÅNDE

Peter Christensen i Slagelse har en 7 år gammel kat, der lugter lidt ”råddent” ud ad munden, og han spørger, hvad årsagen kan være. Årsagen kan være et problem i mundhulen som for eksempel tandsten eller tandkødsbetændelse, men det kan også være et symptom på en organsygdom. Nyre-, lever- og mavesæksproblemer vil kunne give en ubehagelig stram lugt fra munden. På afstand kan jeg ikke afgøre, hvad det drejer sig om, så du og ikke mindst din kat må en tur til dyrlæge, for det kan jo også være, at det ikke alene er dig, der er generet af problemet – måske er katten også generet.

RÅD OG REGLER • I vinterperioden er risikoen for at blive smittet med hjerte-lungeorm meget lille, så det er en god tid til at få tjekket, om din hund er smittet eller ej, så den kan blive behandlet. • Husk at være på vagt over for våger på søerne, når isen smelter. Hunden kan falde i vandet, der hvor den måske tidligere bare kunne løbe og lege. • Tænk på at få neutraliseret din kat inden foråret, så der ikke kommer uønskede killinger. • Sørg for, at vandet i hønsehuset eller i kaninhuset ikke er frossent. • Det er ikke i orden at overlade ansvaret for dyr til børn – hverken for dyrenes eller for børnenes skyld – heller ikke selvom fjernsynsudsendelser forsøger at give indtryk af det modsatte. • Foie gras, den berømte gåseleverpostej, produceres ved tvangsoverfodring af de stakkels gæs – det er dyrplageri. • Tænk på, hvordan hajfinnesuppe laves – finnerne skæres af levende hajer, der så overlades til deres skæbne uden finner – også dette er helt urimeligt dyrplageri. • Lad ikke din hund eller kat sidde i en kold bil og vente – i frostvejr bliver der meget hurtigt iskoldt, hvis temperaturen er lav udenfor.

De fleste hunde elsker sne og kulde, men vejsaltet kunne de godt undvære. Så hellere ligge og slange sig på stranden. Foto: Dreamstime

• Hvis du planlægger udenlandsrejser sammen med din kat eller din hund, kan du tjekke reglerne for ind- og udrejse på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

DYREFONDET nr. 1 · 2011

HESTE

DIN HEST er ikke dum Når hesten ikke gør, som den skal, kan det være, at den har smerter. – Og så nytter det ikke at tvinge den. I stedet skal du lære at forstå, hvad din hest fortæller dig, siger dyrlæge Rikke Schultz, som bruger både akupunktur, kiropraktik og osteopati i sin behandling. Tekst og fotos: Dorte Schmidt

DYREFONDET nr. 1 · 2011

Rikke Schultz tabte sit hjerte til islandske heste allerede som barn. Hun har tre af slagsen gående nærmest i sin baghave.

– Jeg møder alt for mange ryttere, der overser de små tegn på, at heste har ondt. Og så kommer det som en ubehagelig overraskelse, den dag hesten endelig siger fra og stejler, sparker eller bider, forklarer hun.

Skæve belastninger

este er rigtig dygtige til at bide smerter i sig. Derfor opdager mange ryttere ikke, at der rent faktisk er noget fysisk i vejen, når hesten ikke lige gør, hvad den bliver bedt om. Men der er altid små tegn, hvis man bare kigger efter. Hvis hesten lægger ørerne tilbage eller pruster meget, kan det være, fordi den har smerter. Sådan siger dyrlæge Rikke Schultz fra Karlebo, der udelukkende behandler heste i sin praksis. For at hjælpe ryttere til at blive bedre til at lytte til deres hest har hun skrevet to bøger for hesteejere. Nemlig ”Forstå din islandske hest” og ”Forstå din ridehest”.

Årsagen til smerterne er ikke altid, at der er noget galt med hesten. Det kan lige så godt skyldes, at sadel, trense eller beslag ikke passer ordentligt. Eller at rytteren måske sidder en smule skævt på hesten, så den bliver belastet på en uhensigtsmæssig måde. – Uanset hvad grunden er, er det vigtigt at finde ud af, hvorfor hesten har ondt. For hvis man bare ignorerer hestens signaler, bliver belastningen værre, og skaderne på hesten større, siger Rikke. Hun bliver ked af det, hver gang hun hører en rytter sige, at hesten er dum og ikke forstår, hvad den skal. Eller når ryttere råber og skriger af hesten eller – endnu værre – giver den nogle tæsk for at få den til at makke ret. – Det er desværre stadigvæk almindeligt mange steder. Og det er ikke bare synd for hesten. Det hjælper heller ikke en pind, siger hun og råder både ryttere og beriderne til i højere grad at holde øje med, hvordan en hest er at ride på. Har den svært ved at dreje til højre? Smider den bagpartiet ud til siden, når den skal ligeud? Eller vil den hellere galopere end trave? Det kan alt sammen være tegn på, at noget er galt. Og så er det en god idé at få hesten undersøgt.

Heste hvisker Som udgangspunkt gør heste deres bedste for at stille rytteren tilpas. – Samtidig skal du som rytter vide, at heste ikke råber op. De hvisker, siger Rikke, der selv har haft islandske heste, siden hun var barn. Interessen for behandling med akupunktur startede, allerede mens

hun læste til dyrlæge. Og hun brugte nålene så flittigt, mens hun i fem år var almindelig praktiserende dyrlæge i Island, at hun fik tilnavnet Nåledamen. – Der blev opkaldt en masse kalve efter mig. Ved hjælp af nålene kan man nemlig stimulere den naturlige hormonproduktion hos køer, så de ikke skal have kunstige hormoner for at blive drægtige, fortæller hun.

Helhedsbehandling Senere har hun videreuddannet sig i kiropraktik og osteopati. Mens kiropraktikere først og fremmest arbejder med knogler og led, arbejder osteopaten i højere grad med at manipulere muskler og sener. Både dem, der sidder omkring knoglerne, og dem, som holder de indre organer på plads. Alle tre behandlinger bygger på den kinesiske filosofi om at se på kroppen som en helhed og ikke kun på lige netop det sted, der gør ondt. – I Vesten lærer vi at behandle symptomerne i stedet for at finde ud af årsagen. Det betyder, at man både som dyr og menneske kan have måske fire forskellige symptomer rundtomkring i kroppen, der behandles hver for sig, også selvom de fire symptomer sikkert hænger sammen. – Men hvis årsagen til, at en hest er halt, stammer fra spændte muskler oppe i nakken, nytter det ikke, at man kun behandler musklerne i benet. Det vil sikkert hjælpe kortvarigt. Men hvis ikke nakken også behandles, kommer problemet hurtigt igen, lyder erfaringen.

Skæve ryttere Når en hest får problemer, skyldes det forbavsende ofte, at rytteren selv er skæv i ryggen og derfor belaster hesten forkert. – Så når en rytter fortæller, at der kun er problemer med en hest, når det er hende, der rider på den,

DYREFONDET nr. 1 · 2011

➡

HESTE FORTSAT

– Alt for mange ryttere overhører hestens signaler om, at noget er galt. Og det kan ende med at koste hesten livet, siger Rikke Schultz. Heste er dygtige til at bide smerter i sig og vil samtidig gøre næsten alt for at stille rytteren tilfreds.

er det ofte rytteren, der er problemet, siger Rikke, der selv har været skæv i ryggen det meste af sit liv. – Efter 15 år med smerter i ryggen gik det op for mig, at en kiropraktiker kunne gøre noget ved det. Så i dag er min ryg rettet op igen, fortæller hun. Når man er skæv i ryggen, får man som regel at vide, at det ene ben er længere end det andet. Også selvom forklaringen er, at musklerne i lænden er gået i baglås og

Alternative dyrlæger Flere dyrlæger har kombineret deres uddannelse med alternative behandlingsmetoder. Du finder dem hos Foreningen for Integreret Veterinær Medicin, hvor du også kan læse mere om alternativ behandling af dyr. www.fivm.dk

DYREFONDET nr. 1 · 2011

trækker bækkenet skævt, så det virker, som om benene ikke er lige lange. – Mange er ikke selv klar over, at de er skæve i ryggen. Men det er nemt at få undersøgt og få gjort noget ved det. Og kan ryggen ikke rettes op, skal man i stedet bruge en sadel, der sørger for, at vægtfordelingen ikke belaster hesten, lyder dyrlægens råd.

Koster hesteliv Den manglende viden om hestenes sprog koster hvert år mange heste livet. For hvis man overhører signalerne, er hesten til sidst så skadet, at den ikke kan rides mere. Når det sker, bliver den som regel aflivet, så ejeren kan købe sig en ny hest for forsikringssummen. – Det ville redde rigtig mange hesteliv, hvis bare flere ryttere og beridere ville lære at lytte til hestenes signaler, understreger Rikke. Hun advarer samtidig mod det uoverskuelige marked af alternative behandlere, der ikke har en rigtig uddannelse bag sig. – Det nytter ikke at behandle en hest, før den rigtige diagnose er stillet, siger hun.

Den rigtige diagnose Når Rikke Schultz undersøger en hest, foregår det med fingrene. Hun føler sig frem langs rygraden. Er en muskel gået i hårdknude, kan den løses op. Selve behandlingen kombinerer hun med sin viden som dyrlæge. Hvis en hest er halt, fordi den for eksempel har slidgigt, er det naturligvis først og fremmest gigten, der skal behandles. Samtidig skal de spændinger, som smerterne fra gigten er årsag til andre steder i kroppen, løses op. Men hvis en hest har fået spændinger i ryggen, som har forplantet sig, så der nu også er problemer i benet, er det ryggen, der først skal løses op. – Uden den rigtige diagnose kan man gøre mere skade end gavn. Så det er vigtigt, at man altid vælger behandlere med en rigtig uddannelse, understreger Rikke. Læs mere på www.rikkeschultz.dk, hvor du også kan bestille Rikke Schultz’ bøger. n

LÆSERNES PLETSKUD

En meget sm uk og veltilp as labradordam e. Indsendt af M erete Pabst

Fanget med mad i munden. Indsendt af Susanne Klitfod

Mads på 12 år er en statelig ruhåret hønsehund. Indsendt af Merete Pabst

Så er der dømt snefodbold. Indsendt af Per Baden Den norske skovkat S-Fridalas Qalla hygger sig i sneen. Indsendt af Annie Dahl Tibberleg i sne. Indsendt af Kaare Bak

Gæslingen napper en lur på sin bedste ven. Indsendt af Hanne Mejer

I sne og slud. uise Pedersen Indsendt af Lo

DEL DINE PLETSKUD Har du sjove, gode eller tankevækkende fotos, du vil dele med Dyrefondets læsere? Så send dem til post@dyrefondet.dk. Billeder på papir kan sendes til Dyrefondet, Ericaparken 23, 2820 Gentofte. Mærk kuverten ”Pletskud”. Dyrefondet forbeholder sig ret til at bruge indsendte billeder i sine publikationer og på nettet.

Er han ikke pragtfuld? Æslet Pårups Albert. Indsendt af Pia Thorenfeldt DYREFONDET nr. 1 · 2011

MED TAK MODTAGET

MED TAK MODTAGET TIL DYREFONDET i perioden 1. november - 31. december 2010 Jo Nørgaard 50, Hanne Frederiksen 200, Eva Schmidt 100, Dennis Svend Pedersen 100, Lisetta M. Pedersen 90, Dorte Steiner 1000, Carina Løfgren Hamedan 25, Annelise Jensen 100, Flemming Andersen 125, Gitte M. Nergaard Milton Bach 200, Jens Boe Larsen 25, Allan Baasch 100, Anonym 1, Helle Vodstrup 25, Birgit Stadel 100, Anonym 25, Lilly Sparre 1000, Kirsten Andersen 200, Emilie Dvinge 3825, Inger Kurtzmann 50, Hanne Frederiksen 100, Sten Tolderlund-Hansen 750, Else Lehmann 20, Lene Johansen 60, Inger Lützhøft 2500, Dennis Svend Pedersen 100, Karen Trolle Sørensen 75, Birgit Lund 12000, Connie Christiansen 250, Mette- Mathilde K. Dyring 500, Sonja Groving Nielsen 100, Susanne Listh 40, Kirsten Søgaard 50, Ka Lai Nyborg 75, Birthe Bregnhøj 125, Sigrid Holm 100, K. Jacobsen 100, Kirsten Hoier Helstrand 25, Connie Vangsgaard 300, John Guldman Pedersen 500, Ole Brunoe 300, Pernille Strauss 40, Hanne Nielsen 125, Mie Nielsen 25, Bettina Forup Jensen 25, Karsten Lundsgaard 100, Jørgen & Inge Birgit Thuesen 325, Thomas Vestergaard Hansen 75, Helle Knutsson 75, Torsten Lilleør 825, Birgit Stadel 100, Inger Bothmann Ravn 25, Rosemarie Burchardi 25, Eva Hvelplund 125, Birthe Thomsen 25, Ester Olsen 500, Gurli Mogensen 25, Bo Holm 200, Hanne & Mogens Salomon 75, Marianne Hansen 25, Heidi Thomsen 125, Bendt Lichscheidt 110, Inger Kasper 325, Birthe S. Petersen 25, Ulla Pedersen & Benny Mortensen 325, Amy Fabricius 25, John Martinus 100, Anker Thiesen 200, Leif Larsen 825, Knud Mikkelsen 25, Malling Dyrehospital 125, Nina & Peter Matzen Lund 25, Birgitte Poulsen 100, Tove Jürgens 125, Johnny Hansen 125, Kim Lundgreen 200, Birgitte Reimer Munding 275, Susanne Kringelum 25, Mette Ibsen 25, Vivian Tangaa 25, Susanne Petri 25, Joan Mimi Holm 100, Vinni Jakobsen 125, Anette Bruun Eriksen 125, Kurt Ibsen 225, Tn & Dkkh Aps 25, Aase Vistisen 25, Ellen Petersen 100, Else Nielsen 100, Naimi Madsen 125, Annette Marie Nyegaard Jacobsen 25, Charlotte Haar 50, Britt Marie Hermannsen 25, Kitty Kastalag Petersen 100, Kirsten B. Sonne 325, Jette Hansen 100, Rita Hansen 500, Inger Rubæk Olsen 1325, Ebba Graucob 1000, Ellen Rosenbjerg 110, Arne Blessing 45, Liss Heide Larsen 135, Lone Mollerup 75, Jytte Kristensen 75, Rita Høybye Sørensen 100, Vibeke Hovgaard Jensen 125, Bente Pilgaard 825, Hans Henrik & Inger Møller 25, Gitte M Neergaard Milton Bach 25, Veronika Rævdal 25, Georg og Hanne Lauridsen 100, Alice Toft 50, Eva & Bjarne Nissen 25, Liane Herlyng 75, Ulla Aabye 100, Claus & Marianne Odgaard Jensen 325, Hans Chr Hay 25, Kirsten Westphal 225, Mogens Rasmussen 125, Max & Marie A/S 325, Lene Folke Møller 75, Lars Jørgensen 25, Nina Bæk 100, Leila & Per Frandsen 75, Karen Sørensen 25, Liselotte Jensen 200, Karin Jensen 300, Lis Holst Petersen 25, Karin Kyhn 25, UllaBritt Svensson 25, Eja Bager 50, Svend Erik Skov 75, Connie Knebel 125, Pernille Velling

DYREFONDET nr. 1 · 2011

400, Esther Bæklund 400, Olga Rosquist 110, Bente Beier 500, Jonna Aagaard Pedersen 25, Inge Merete Palby 25, Anne-Maria Dorte Fortmeier 100, Vibeke Mosebo 125, Vian Mylstrup 125, Kirsten Krøyer 325, Birthe Struer 25, Kirsten Kruse Kynde 25, Jette Aase Bech 75, Marianne Lavbjerg Madsen 125, Vibeke Cristofoli 25, Nan Seemann 25, Lillian Kyed 50, Benthe Bech 100, Inge & Jørgen Christiansen 125, Lis Brandt 125, Ulla Jørgensen 175, Allan Wright 825, Kirsten Joel Carlsen 25, John Christensen 25, Helle Ludvig 125, Birthe Heien Nielsen 25, Majbritt Jensen 125, Birgit Hartoft 75, Anne Christensen 25, Annelise & Erik Ryesbak Isager 225, Frank Lykke Kristiansen 25, Susanne Fenger 125, Werner Hoffmann 25, Helle Norup 175, Steen Wulff 325, Irene Christensen 175, Brit Qviste Larsen 125, Pia Jørgensen 225, Elsebeth Stengaard 75, Hanne Frederiksen 100, Anne Moesgaard 25, Karin Kristensen 25, Kirsten Friis 25, Ib Sønnichsen 25, Hanne Duedahl 50, Inge Jørgensen 75, Elsebeth Johannesen 100, Åse Jensen 125, Else Poulsen 125, Ruth Haagensen 175, Mette Nymand Olsen 200, Karen Simonsen 200, Lene Larsen 225,

DYREFONDET - arbejder for dyrs velfærd

Bidrag til Dyrefondet kan trækkes fra i skat. Dog er de første 500 kroner ikke fradragsberettigede, og det maksimale fradragsbeløb var på 14.500 kroner i 2010. Ønsker du at få fradrag for dine bidrag, skal du huske at oplyse dit cpr-nr., så Dyrefondet kan indberette beløbet til Skat. Sig også til, hvis du ønsker at være anonym på Dyrefondets bidragsliste. Dyrefondet har indberettet til Skat for 2010 og har samtidig sendt et brev med oplysninger om fradrag til alle de indberettede bidragsydere. Frode Nielsen 300, Lisbeth Christiansen 325, Ruth Bentzen 500, Lone Lau 1000, Jessie Isabella Nagel 25.

MATTHÆUS

Ja, det kan da godt være, det ser dumt ud, skat. Men til gengæld svier vejsaltet ikke i mine poter.

BESTILLINGSKUPON

HJÆLP DYRENE

– STØT DYREFONDET For kun 175 kr. om året kan du være med til at sikre, at vores dyr får et ordentligt liv. Både kæledyr, dyrene i landbruget og de vilde dyr. Til gengæld får du Dyrefondets blad sendt med posten seks gange om året og kan trække på vores viden og eksperter, når du har brug for det. Uanset om du støtter Dyrefondet eller ej, er det gratis at bestille vores pjecer, plakater, mærkater og andet informationsmateriale. Men da det er betalt af bidrag fra dyrevenner, sætter vi selvfølgelig pris på, hvis du betaler et beløb til dækning af porto og håndtering.

Sikkerhed

Mere om katte

Førstehjælp til hund og kat (håndbog) Dyrefondets sikkerhedstjeneste (pjece) Sikkerhed for dyrene – gi’r tryghed for ejerne (pjece) Hvis jeg kommer til skade! (dyresikringskort) Levende dyr i hjemmet (mærkat) Levende dyr i bilen (mærkat) Hvad gør man ...? (pjece om trafikskadede dyr m.v.)

Skal – skal ikke ... have hund? (pjece) Hund? Kat? Eller ...? (pjece) Købeloven (pjece) Adoptivhund søger hjem (pjece) Hjem søger adoptivhund (pjece) Adoptivkat søger hjem (pjece) Hjem søger adoptivkat (pjece) Kontrakt om overdragelse af dyr Oplysningsskema om dyr, der skal passes af andre

Mere om hunde

Efterlysning af bortkomne katte (pjece og plakat) Efterlysning af ejer til kat (pjece og plakat) Pas godt på katten (pjece) Kastration og sterilisation af katte (pjece) Kattens tænder (pjece)

Andre dyr Pasning af gnavere (pjece) Kaniner (pjece)

Anskaffelse og omplacering

Efterlysning af bortkomne hunde (pjece og plakat) Lov om hunde (pjece) Hunde og naboer (pjece) Hundehvalpen – om hvalpens sundhed (pjece) Neutralisering af hunde (pjece) Hundens soignering (pjece) Hundens tænder (pjece) Børn og hunde (pjece) Keder hunden sig? (pjece) Hunden alene hjemme (pjece) Hvad gør jeg, hvis min hund ...” (dvd, pris: 75 kr. + forsendelse)

Kampagner

Fjern problemet! (plakat) Fjern problemet! (ark med 12 mærkater) Hold hunden i snor! (pjece og plakat) Lad ikke hunden gø for længe (pjece og plakat) Køb en hel hund! – Halekupering forbudt (plakat) Livsfare – solvarm bil! (pjece og plakat) Livsfare – solvarm bil! (mærkat) Livsfare – solvarm bil! (ark med 12 mærkater) Tænk på os uden sko (plakat) Tænk på os uden sko (ark med 12 mærkater) Skræm ikke dyrene med fyrværkeri (pjece og plakat) Skån dyrene, når du brænder bålet (plakat) Værn om dyrene (mærkat) Værn om dyrene (ark med 16 mærkater med hund og kat) Værn om dyrene (ark med 16 mærkater med pindsvin) Et dyrevenligt testamente (pjece)

JA TAK!

Du kan

Jeg vil gerne være støttemedlem af Dyrefondet . . . . . . . . . . . . Jeg vil gerne give et bidrag til Dyrefondets arbejde. . . . . . . . . . Jeg betaler for forsendelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . I alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

175 kr. kr. kr. kr.

Beløbet bedes indsat på Dyrefondets konto: 9570-8182310 Navn:

Telefon:

Adresse: Postnummer:

By:

Dato:

Underskrift:

Send eller mail kuponen til: Dyrefondet • Ericaparken 23 • 2820 Gentofte • post@dyrefondet.dk

også

blive st

og bes

øtteme

dlem

tille ma

www.d

på

teriale

yrefon

det.dk

Udgiver: Dyrefondet, Ericaparken 23, 2820 Gentofte.

Maskinel Magasinpost ID-nr. 46532

Hjælp dyrene - støt Dyrefondet • Bliv støttemedlem - det koster kun 175 kr. årligt. • Et gavekort, der dækker årsgebyr for 1 år og fremsendelse af 6 numre af bladet, er en god gaveidé til en dyreven. • Ethvert bidrag - stort eller lille - modtages med tak på dyrenes vegne. Konto: 9570-8182310. • Arvebeløb til Dyrefondet er helt fritaget for afgift.

Se mere på vores hjemmeside: www.dyrefondet.dk

ET DYREVENLIGT T

ESTAMENTE

– KORT FORTALT

www.dyrefondet.dk

Pjecen: Et dyrevenligt testamente kan rekvireres gratis på www.dyrefondet.dk eller på telefon 39 56 30 00.